Vejhistorisk Ekskursion Til Bornholm 7-8. Oktober 2008
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Vejhistorisk ekskursion til Bornholm 7-8. oktober 2008 Dansk Vejhistorisk Selskab Program Tirsdag den 7. oktober Kl. 07.00 Afrejse med turistbus fra Ørestad Station Kl. 08.30-09.45 Færge fra Ystad - kaffe med brød på færgen Kl. 09.45 Ankomst til Rønne Rabækkeværket uden for Rønne Hasle (milesten) Vang - stenbrud og udskibningsmole Hammershus (middelalderbro, -brolægning) Frokost i Allinge-Sandvig–området Allinge-Gudhjem-Svaneke. Helleristninger ved Allinge. Broer over Bobbeå og Holkadalen. Serpentinervejen til Gudhjem Svaneke. Eftermiddagskaffe Svaneke-Nexø-Balka. Krøblingevejen ved Sortemuld (Jernalderen). Evt. foredrag om bosætning og færdselsruter i Jernalderen. Frederiks Stenbrud ved Nexø (sandsten til 1700 tals byggerier mv.). Pilte i Paradisbakkerne (Døvrepilt)/varperne ved Ølenevejen. Kl. 18.00 Ankomst Hotel Balka Strand Kl. 19.00 Middag Onsdag den 8. oktober 2008 Kl. 08.30 Afgang fra Hotel Balka Strand Balka – Bornholms centrum. Søndre Landevej via Limensgade til Læså ved Vasegård. Tur langs å (geologien). Via Aakirkeby til Almindingen. Formiddagskaffe med brød Christiansshøj station. Cykelsti på nedlagt jernbaneterræn. Middelaldervej ved Lilleborg. Hulvejspor ved Gulbakke, Springbakke, Eskeviske. Frokost (Gudhjem?) Rø. Glasudstilling Afgang Rø Tejn. Bornholms Vejvæsen. Eftermiddagskaffe Kl. 17.15 Afgang Rønne Havn Kl. 20 (?) Hjemkomst Ørestad station 2 Dansk Vejhistorisk Selskab 3 Dansk Vejhistorisk Selskab Om vores tur… Turistsæsonen er forbi og Bornholm er lukket og slukket. Når Vejhistorisk Selskab i oktober 2008 kommer til Bornholm, vil mange af de butikker og kiosker, restauranter, caféer og cafeterier m.v., som blomster op i turistsæsonen, være gået i hi. Bevares, man kan stadig købe kunsthåndværk og modetøj på øen, og åbne værtshuse skal man også kunne finde, men det er ikke nu, udvalget er størst. Bornholm er en ø i udkant-Danmark, et sted hvorfra de unge flytter væk og ældrebyr- den stiger. Ikke meget krudt i fiskeriet længere, og mange af de gamle virksomheder i råstofindustrien er visnet væk. Vi tog forskud på kommunalreformen allerede 2003, da alle øens kommuner forenedes til én fælles regionkommune. Det er forskelligt, hvordan man bedømmer det kunstneriske indtryk af det forløb. Forbindelsen fra øen og til resten af verden er et andet problemfelt, og et tredje er – osv. De optimistiske og fremtidsorienterede prøver at 'brande' øen for den lokale madkul- tur, og man glemmer ikke øens mange kunsthåndværkere og kunstnermiljøet. Vi for- søger et teknologisk gennembrud med oparbejdning af Gylle til energi og rent vand. - Og så har vi jo altid turisterne – eller har vi? Men Bornholm er også et særligt stykke Danmark, både fra naturens side og historisk, og det sætter sit præg også på besøget fra Vejhistorisk Selskab. Historisk har Born- holm kun én landsby, Arnager ved kysten sydøst for Rønne. Op til nyeste tid har landmændene været bosat på enligtliggende gårde. Det beboede og dyrkede område danner en ring langs kysten udenom Højlyngen på øens klippefyldte indre. Over halv- delen af øens gårdmænd var selvejere, resten var vornede under kronen. Egentlig adel har man ikke haft noget af, og der er vist kun en på enkelt af øens gårde (Myre- gård) man finder rester af et 'privat' voldsted. Det har givet bornholmerne en noget anden social baggrund end resten af landet; og det har medført, at de eneste lokale centre, man i ældre tid fandt på landet, var kirkerne. Landsognene har derfor navn ikke efter bebyggelser men efter de helgener, kirkerne i sin tid blev indviet til. Og dette har igen præget den historiske infrastruktur. Vores tur vil føre os øen rundt. Vi vi besøge nogle virksomheder, der har leveret ma- terialer til vejbygning, og vi vil se eksempler på forskellige tidsaldres vejbygnings- kunst, som nu sådanne er til stede på øen. Vi starter i dag hos NCC i Rønne overnat- ter i den modsatte ende af øen og slutter hos teknisk forvaltning i Tejn. Jeg beklager, dersom nogen har ventet at se rundkirker eller bade fra Dueodde. Det må blive en anden gang. Vi opsøger følgende stationer. Michael Hertz 4 Dansk Vejhistorisk Selskab Rønnegranit og Kaolin Udnyttelsen af Bornholms undergrund begyndte allerede i middelalderen med bryd- ning af kalksten til bygningsformål og med fremstilling af teglsten. I 1772 indledtes udnyttelsen af den bornholmske kaolinforekomst øst for Rønne til fremstilling af pro- celæn; og i begyndelsen af 1800-tallet kom også øens stenbrydningsindustri i gang, bl.a. fra bruddene Klippeløkken (1819-ff.) og Stubbeløkken (1833-ff.) øverst på Snor- rebakken (Rønnegranit). På vej op ad Snorrebakken passerer vi de s.k. Kaolinsøer, de nu vandfyldte grave, hvorfra kaolinen blev udvundet. Brydningen er ophørt og området indgår i et så kaldt grønt bælte omkring Rønne. Over bakkekammen syd for vejen skimter man NCC's stadig igangværende anlæg i Stubbeløkken. Der arbejdes i åbent brud, for tiden i 123 m dybde Rabækkeværket, grundlagt 1875 som Kaolin-Industri-Selskabet paa Bornholm, blev i 1913 lagt sammen med Hasle Klinker og Chamottestensfabrikker (1843-ff.). Virksom- heden der en overgang var Bornholms største, indledte sin afvikling i 1978 og stand- sede endeligt i 1997. Bornholmske milesten Langs vejene fra Rønne mod hanholdsvis Allinge (over Hasle), Svaneke og Nexø (over Aakirke- by) er stadig bevaret de fleste af de milestene, som Bornholms Amt opsatte i perioden 1857-61. Mange af de vejstrækninger, der blev indtegnet på Videnskaber- nes Kort over Bornholm fra 1812 er selvfølgelig stadig i brug, så- ledes betydelige strækninger af amtsvejene. Men det er for me- get at påstå, at det gamle vejnet er intakt. På vejen mod Vang og Hammershus vil vi nord for Has- le passerer rækker af gravhøje fra Broncealderen. Det har væ- ret en gammel antagelse, at broncealderhøjene markerer vej- linjer i det gamle kulturlandskab. To-milesten på landevej nr. 504 km. 14.900 ved det tidl. Christianshøj trinbræt. 5 Dansk Vejhistorisk Selskab Stenbrud i Ringebakkerne, Moseløkken og på Hammerknuden Bornholmsk granit har fundet mange anvendelser, også til vej- og gadebelægninger. Bebyggelsen Vang på Bornholms østkyst mellem Hasle og Hammerknuden var et fi- skersamfund, som i udviklede sig til et fisker- og stenhuggersamfund. Stenbrydningen i Ringebakkerne syd for Vang (Vanggranit) begyndte i 1896 og ophørte 1973. I for- bindelse med opførelse af Storebæltsbroen genåbnedes bruddet imidlertid under nav- net Hasle Granit (ejet af NCC), og i den forbindelse blev der bl.a. anlagt en ny udskib- ningsmole nogle hundrede meter syd for den egentlige havn i Vang. Bruddet lukkede i 2004. På havnen i Vang kan man se udstillet nogle af produkterne i Vanggranit. Noget syd for Allinge og øst for ladegården Hammersholm ligger stenbruddet Mose- løkken, som har været i virksomhed siden 1870'erne. Herfra leveredes bl.a. søjlerne til Nationalmuseets søjlegang langs Stormgade. I 1971 blev Moseløkken overtaget af A/S De forenede Granitbrud, Sandstensbrud og Stenhuggerier på Bornholm (i dag NCC). Det er stadig i drift, og her er endog oprettet et stenhugningsmuseum. Hammerens Stenbrud, senere Hammerens Granitværk (oprettet af den tyske baron H. v. Ohlendorff og C.F. Tietgen), begyndte i 1874 og anlagde i 1892 udskibningshavn i Sænebugten. Et stort antal indvandrede stenhuggere fra Sverige (vist især Bohuslen) slog sig ned i Sandvig i Granitværkets arbejderboliger (Langelinje). For at beskytte den enestående natur blev bruddet på lokalt initiativ overtaget af den danske Stat, som imidlertid i 1922 overlod firmaet til A/S Møller og Handberg, der fortsatte bryd- ningen og udvide virksomheden. Møller og Handberg overtog i 1941 stenbruddet i Mo- seløkken. I 1971 blev Hammeren Granitværk nedlagt. Staten købte arealet og lod si- den industriområdet rydde. Moseløkken stenbrud 6 Dansk Vejhistorisk Selskab Middelaldervej ved Hammershus Hammershus er Danmarks største borgruin fra Middelalderen. Anlæggets længde ord- syd er på næsten trekvart kilometer. De igangværende bygningsarkæologiske under- søgelser tyder på et opførelsestidspunkt, der er noget ældre end hidtil antaget – må- ske så tidligt som midt i 1100-t. Bygherren var udfra al rimelig antagelse ærkebiskop- pen i Lund, der omkring 1150 fik de tre af Bornholms fire herreder i forlening af kong Svend (Grathe). Borgen var Bornholms magtcentrum frem til 1688, og dramatiske begivenheder i Bornholms historie har udspillet sig indenfor og omkring dens mure. I 1743 blev borgen rømmet helt, og det var tilladt beboerne at hente sten fra ruinen (mod betaling) frem til 1822, hvor ruinen blev fredet (den allerældste bygningsfred- ning i Danmark?). Vores ærinde med besøget er at bese den murede vejbro fra 1400- tallet og den brolagte vej op over borgklippen og frem til porten ind til den næstinder- ste borggård. Adgangsvejen til Hammershus 7 Dansk Vejhistorisk Selskab Belægning fra middelalderen på Hammershus Middelaldervej syd for Hammerhus (Ankermyre) 8 Dansk Vejhistorisk Selskab Helleristninger Helleristninger fra Broncealderen finder man mange steder på Bornholm såvel på fast klippe som på løse stenblokke. Oftest er der tale om skålformede fordybninger, men undertiden ses også figurer af mennesker, dyr, solskiver, fartøjer og redskaber m.v. Meningen med disse helleristninger er uvis. Som så ofte, hvor arkæologer ikke har svar på rede hånd, gætter de på, at helleristningerne må henføres til en religiøs sam- menhæng, til de årlige ritualer i de datidige agerdyrkeres og hyrders frugbarhedskult. Kendte større helleristningsfelter på Nordbornholm har man på Madsebakken, Stor- løkkebakken og Blåholt, alle beliggende