BETÆNKNING VEDRØRENDE HAMMERKNUDEN

AFGIVET AF DET AF STATSMINISTERIET DEN 28. DECEMBER 1956 NEDSATTE UDVALG

BETÆNKNING NR. 200

JUNI 1958

Ved skrivelse af 28. december 1956 nedsattes naturvidenskabelige værdi samt af de erhvervs- af statsministeriet et udvalg med den opgave at økonomiske og beskæftigelsesmæssige interes- overveje og fremkomme med forslag om de ser, der er knyttet til stenbrydningen. Største- fremtidige forhold på Hammeren, herunder om delen af nævnte materiale gengives nedenfor hel eller delvis fredning af arealet og om som bilag 1-23. mulighederne for en fortsættelse af stenbryd- Som resultat af udvalgets drøftelser, hvor- ningen. under man har søgt at afveje de modstående interesser i bevaring af Hammerknuden i størst Som medlemmer af udvalget udpegedes: mulig udstrækning og de erhvervsmæssige hen- departementschef Jørgen Elkjær Larsen, stats- syn, herunder hensynet til beskæftigelsen i Al- ministeriet, formand for udvalget, linge-Sandvig kommune, kan afgives følgende fg. kontorchef F. Grage, statsministeriet, indstilling: kontorchef S. Garde, ministeriet for offentlige arbejder, Hammerknuden underkastes fredning i hen- direktør, dr. phil. H. Ødum, Danmarks geolo- hold til § 28 i lov nr. 140 af 7. maj 1937 om giske undersøgelse, naturfredning, jvfr. det som bilag 17 til nær- vandbygningsdirektør Arne Lehnfelt, vandbyg- værende betænkning optrykte udkast til bekendt- ningsvæsenet, gørelse om fredning af Hammerknuden. professor, dr. phil. R. Spärck, naturfrednings- Stenbrydningen i Hammerknuden kan dog rådet, fortsættes inden for de på det som bilag til amtmand P. Chr. v. Stemann, Bornholms amts- nærværende betænkning vedlagte kort over sten- råd, bruddet på Hammerknuden angivne grænser. borgmester Alfred Pedersen, Allinge-Sandvig For brydningens dybde fastsættes ingen be- kommune, grænsning. Når de stenmængder, der forefindes højesteretssagfører H. O. Hansen og inden for disse grænser, er brudt, ophører en- kontorchef i undervisningsministeriet Vagn Jen- hver stenbrydning på Hammerknuden, og sten- sen, udpeget af Danmarks naturfrednings- bruddet indgår under de fredede arealer. Kon- forening. cessionen udfærdiges af ministeriet for offent- lige arbejder, hvis opmærksomhed bør henledes Som udvalgets sekretær har fg. fuldmægtig på, at et flertal af udvalgets medlemmer har E. M. Eskesen, statsministeriet, fungeret. lagt afgørende vægt på de beskæftigelsesmulig- heder, stenbrydningen giver for Allinge-Sandvig Udvalget har afholdt 11 møder, foretaget be- kommune, hvorfor der i koncessionen så vidt sigtigelse af forholdene på Hammerknuden, af- muligt bør optages bestemmelser, der under lagt besøg på A/S Vald. Handbergs stenhugge- skyldig hensyntagen til brydningens rentabilitet rier og stenbrud og andre stenbrud på Born- sigter på at sikre denne beskæftigelse i det holm samt tilvejebragt et betydeligt materiale længst mulige tidsrum, f. eks. ved at der fast- til belysning af Hammerknudens æstetiske og sættes maksimumskvanta for den årlige bryd-

3 ning. Udvalget skal endvidere pege på det øn- fjernes, når det ikke længere anvendes til sit skelige i, at koncessionshaveren tilpligtes efter formål. anvisning at foretage en slørende beplantning, Et mindretal (Alfred Pedersen og v. Ste- såvel medens brydningen skrider frem som efter mann) bemærker med hensyn til forslaget om brydningens ophør, samt ligeledes efter anvis- fredning af Hammerknuden: ning at bortsprænge tilbageværende skæmmen- Forslaget forekommer overflødigt, da staten de stenpartier efter brydningens ophør. Det vil er ejer af området og derfor - som ved talrige endelig være ønskeligt, om koncessionshaveren andre statsarealer — må kunne træffe de nødven- tilpligtes at placere afrømning således, at den dige forholdsregler til sikring mod skæmmende skete brydning tilsløres mest muligt. bebyggelse, beplantning o. 1. ved interne admi- Knuseværket bør kunne opretholdes en pas- nistrative skridt. Forslaget kan derfor ikke til- sende årrække efter brydningens ophør, men bør trædes.

København, den 10. juni 1958.

S. Garde. F. Grage. H. O. Hansen. Vagn Jensen. Jørgen Elkjær Larsen, formand.

Arne Lehnfelt. Alfred Pedersen. R. Spärck. P. Chr. v. Stemann. H. Ødum.

/ E. Af. Eskesen.

4 BILAG 1 Brydningens omfang. Den af tyskerne iværksatte brydning fandt DANMARKS sted i de områder, hvor materialet var let til- NATURFREDNINGSFORENING gængeligt, og hvor det altså betalte sig bedst at bryde.

HISTORISKE BEMÆRKNINGER VEDR. HAMMERKNUDEN De krydsende hensyn. På grund af formationens dårlige materiale- Ejendomsretten. kvalitet produceres der fortrinsvis skærver og Staten havde ejendomsret til Bornholms stenmel i Hammerbrudet, og der er ved kon- nordspids med det store klippeparti Hammeren trakten fastsat en vis begrænsning af denne pro- indtil 1873, da arealet skænkedes til Allinge- duktion. Ved kontrakttillæg af 27. august 1921 Sandvig kommune til fåregræsning for at bøde fastlagdes således en maksimal brydning på på de tab, kommunens beboere havde lidt ved 20.000 tons skærver. Ved kontrakttillæg af 15. stormfloden samme år. juli 1924 forhøjedes dette tal til 40.000 tons, Gaven var ikke behæftet med klausuler, og den 26. august 1927 til 80.000 tons og den 22. kommunen solgte omgående (»i begyndelsen af august 1928 til 250.000 tons. halvfjerdserne«) Hammeren til en tysk speku- I den indstilling, som ministeriet for offent- lant, der senere gik konkurs, hvorefter arealet lige arbejder afgav den 16. december 1913, overgik til dennes svoger, baron v. Ohlendorff, anførtes det som støtte for statens erhvervelse, Hamborg, der med praktisk talt udelukkende at stedets landskabelige skønhed står i fare for fremmed kapital stiftede »Bornholms Granit- i løbet af ganske kort tid at forsvinde, så- værk«, der var ejer indtil 1914, da staten på fremt staten ikke får lov til at regulere drif- initiativ af amtmand, kammerherre Valløe gen- ten af stenbruddet, erhvervede Hammerknuden for en pris af at de daværende ejere af stenbruddet formentes 575.000 kr., hvoraf 1/5 eller 115.000 kr. var ikke længere at ville opretholde driften af tilvejebragt af amtmanden ved privat indsam- bruddet, men ville søge ved bortsalg af byg- ling. Dette beløb overdroges staten som gave gegrunde at udbringe det mest mulige af for at tilskynde til og sikre statens erhvervelse. ejendommen, hvorfor det ville være af stør- ste betydning for den i forvejen i økonomisk Koncessioner. henseende slet stillede Allinge-Sandvig kom- I henhold til koncession af 19. juli 1890 op- mune, om man under en eller anden form, førte »Bornholms Granitværk« som daværende f. eks. ved bortforpagtning, ville kunne ejer af Hammeren den såkaldte Hammerhavn træffe foranstaltninger til stenbrudsvirksom- i Sænebugten for en bekostning af omkring en hedens opretholdelse, samt halv million kroner. at staten ved køb ville erhverve et stenbrud, Efter statens generhvervelse stiftedes i 1915 som formentes at kunne give et rimeligt - med amtmanden som formand - »A/S Ham- økonomisk udbytte og en god brugbar havn, merens Granitværk« af staten, Allinge-Sandvig der navnlig ville være af betydning derved, kommune og »A/S Hasle Klinker og Chamotte- at skibene kunne benytte den i stedet for stensfabrik«, der hver indskød 33.000 kr. Sel- Allinge havn, når denne ved visse vinde ikke skabet forpagtede stenbruddet ifølge kontrakt kan besejles. af 23. april og 4. maj 1915, men trådte i likvi- Afgørelsen af, hvor meget der ved driften dation i 1920. af granitværket skal tages hensyn til på den Den 7. maj 1921 fandt ny bortforpagtning ene side beskæftigelsen af arbejdere i Allinge- sted, denne gang til »A/S Møller & Handbergs Sandvig kommune samt statens og granitværkets Stenhuggerier og Stenbrud« (nu »A/S Vald. økonomiske interesser, på den anden side til Handbergs stenhuggerier og stenbrud«), hvil- kravet om så vidt muligt at undgå ødelæggelse ket selskab tillige driver andre stenbrud på øen. af landskabelige værdier, beror på et skøn, der Med forskellige tillæg til kontrakten er den for- kan give anledning til divergenser mellem de længet til udgangen af 1951, hvorefter den har forskellige interesserede. været gældende i ét år ad gangen. Selskabet har En sådan divergens opstod, da ministeriet un- anmodet om forlængelse på 50 år. der 22. august 1928 havde forhøjet det maksi-

5 male antal tons, der årligt måtte brydes, fra de de i løsdrift gående husdyr al fornyelse af 80.000 ts til 250.000 ts. trævæksten, og hedevegetationen udformede sig Kammerherre Valløe gjorde da gældende, at under disse vilkår som det typiske plantedække en sådan udvidelse var i strid med forudsæt- på højlandet i øens indre og på Hammerknuden. ningerne for ydelse fra privat side af bidraget På de store hedestrækninger i Almindingen på 115.000 kr., idet det af en i sin tid optaget er denne situation forlængst ændret, idet staten protokol over forhandlingerne i 1914 (se bi- siden 1800 har ladet omfattende skovplant- lag 5) mellem ham og repræsentanter for trafik- ningsarbejder udføre, og også de andre lyng- og ministeriet efter hans formening fremgik, at der kratstrækninger klædes nu i skov, idet den højst måtte brydes 50.000 ts årligt. Ministeriet gamle driftsmåde er ophørt, og behovet for hævdede heroverfor, at det ikke af den i sin småtræ kun er forsvindende ringe. tid optagne protokol vedrørende granitværkets Den stadig lyngklædte Hammerknude er så- fremtidige drift med sikkerhed fremgår, at det ledes den sidste af de store bornholmske hede- har været hensigten at fastslå andet end en strækninger, der endnu har sin oprindelige ka- territorial begrænsning for stenbrydningen, og rakter i behold, og som kan forventes at bevare at det i kontrakten er pålagt forpagteren nøje den langt ud i fremtiden, dels fordi jordlaget at overholde denne begrænsning, og pegede over klippen er tyndt og fattigt, dels fordi kli- samtidig på de hensyn, der måtte tages til be- maet er barskt og hæmmer træernes opvækst. skæftigelsen af arbejdere i Allinge-Sandvig Hedevegetationen på Hammerknuden lader kommune. alle terrænets geologiske ejendommeligheder Den mellem ministeriet og kammerherren om træde tydeligt frem, og den er i lyngens blom- dette spørgsmål førte brevveksling, hvortil hen- stringstid af meget stor skønhedsvirkning. Men vises, er optrykt som bilag 7-12 til betænk- tillige rummer den betydelige videnskabelige ningen. værdier. Der er nemlig stor forskel på jordbunds- og Den 21. november 1957. klimaforhold mellem de jydske hedeegne og P. F. V. Hammerknuden. I Jylland er hedejorden stærkt sign. Vagn Jensen. podsoleret, med blegsand og al, medens dette ikke eller kun i ringe grad er tilfældet på Ham- meren, og det jydske klima er betydelig mere oceanisk end det bornholmske. Hedevegetatio- nens vækstforhold er derfor vidt forskellige i BILAG 2 Jylland og på Bornholm, og dette afspejler sig tydeligt i vegetationen. Visse arter af såvel NATURFREDNINGSRÅDET blomsterplanter som mosser og laver, der ind- går som typiske led i de jydske heders vegeta- Redegørelse for Hammerknudens naturhistori- tion, mangler eller er sparsomme på Bornholm, ske, især botaniske og naturfredningsmæssige hvor til gengæld andre arter kan optræde i stør- værdi. re mængde end ellers. Af denne grund er Ham- I forhistorisk tid var Bornholm dækket af merknudens vegetation et vigtigt videnskabeligt vidstrakte skove, høje og tætte på den gode jord, materiale ved studiet af lynghedernes vækst- og lave og kratagtige på den dårlige, hvor sten- foryngelsesproblemer. Af jydske hedeplanter, grunden ligger nær overfladen. Men da bonde- som mangler på Hammerknuden, kan nævnes kulturen rykkede frem, blev skovene efterhån- melbærris, rosmarinlyng, mosebølle og klokke- den ryddede med det dobbelte formål at skaffe lyng, mens af urteagtige ledsageplanter sådanne græsningsarealer til husdyrene og tømmer og som bølget bunke, pillestar, skorsonér, gylden- træ til huse og skibe, til redskaber og til op- ris og liden klokke er hyppige. varmning. For et par hundrede år siden var Nær stranden går Hammerens lyngvegetation Bornholm næsten skovløs, og den »gamle« høj- over i klippehede. Her mangler lyngen, og man lyng dækkede henved en fjerdedel af øens over- træffer dels enårige arter, dels flerårige med flade. Højlyngen var en græsrig lynghede med særlig tålsomhed mod udtørring. Blandt de før- spredte enebær og purrer af løvtræer. ste skal fremhæves topspirende rapgræs, en- I dette allemandsland, Almind eller Almin- blomstret fladbælg og vår-spergel, der som ding, hvor alle havde græsningsret, umuliggjor- vildtvoksende ikke findes andre steder i Dan-

6 mark, og blandt de sidste de skønne, rigtblom- den sprækkedal, som adskiller Hammerknuden strende aksærenpris og blodrød storkenæb. fra den øvrige del af Bornholm. Netop fordi I partierne nær kysten, bl. a. omkring fyret, Hammerknuden på engang er vort lands mest findes kløfter og fald ned mod havet, og i disse, fuldkomne rundklippe og samtidig ved spræk- især i de østvendte, som ligger i læ, afløses kedalen ligger klart adskilt fra den øvrige del lyngheden af krat af løvtræer og skovfyr og ene, af det bornholmske grundfjeldsområde, frem- ringe af udstrækning, men rige og afvekslende, træder den på en særlig karakteristisk måde i idet ikke mindre end et halvthundrede arter er landskabet. Ikke mindst fra Hammershus, der noteret derfra. Deriblandt alm. røn, selje-røn besøges af så umådelig mange turister, er ud- og tarmvrid-røn, vild æble og pære og begge sigten over mod Hammeren af ganske særlig arter af dværgmispel, i Danmark kun kendt på betydning. Man kan derfor fastslå, at Hamme- Bornholm. Skovbunden under krattene huser ren ikke alene geologisk, men også i botanisk ligeledes en rigdom af planter. Når hertil kom- og landskabelig henseende er af enestående ka- mer, at der på Hammerknuden findes fugtige rakter i vort land. Man må følgelig ud fra disse småpletter, bække og vandpytter med en sær- synspunkter lægge den allerstørste vægt på, at egen flora, ikke mindst af mosser og andre la- Hammeren bevares på en sådan måde, at de vere planter, vil det forstås, at Hammerknudens ovennævnte værdier ikke tilintetgøres. Der er vegetation er et rigt studieområde for botanike- allerede gennem det eksisterende stenbrud for- ren og en kilde til megen skønhedsglæde for årsaget et skår, som forringer Hammerknudens den læge besøgende. landskabelig-æstetiske betydning, men endnu er Hammeren repræsenterer således et ganske den dog bevaret i en sådan udstrækning, at den særegent plantesamfund, som der næppe findes både som geologisk og botanisk undervisnings- magen til andetsteds i Danmark, og man må objekt har meget stor værdi, ligesom den stadig derfor tillægge bevarelsen af Hammerknuden trods bruddet udgør et meget væsentligt ele- stor videnskabelig og undervisningsmæssig be- ment i det nordbornholmske landskab. Fort- tydning også i botanisk henseende. Man skal sættes stenbrydningen, vil disse værdier imid- her henvise til vedlagte floraliste, som viser, at lertid være i høj grad truede. Hammeren huser en række planter, der er me- get sjældne i den øvrige del af landet, og endog Naturfredningsrådet, den 30. april 1957. enkelte arter, der kun forekommer på Hammer- knuden. P. r. v. Til slut skal bemærkes, at Hammerknuden sign. R. Spärck. må tillægges en betydelig almindelig både land- skabelig-æstetisk og turistmæssig betydning. Den gør sig stærkt gældende i landskabet, både Til når den iagttages fra søen og fra luften og ikke udvalget vedr. Hammerknuden, mindst fra landsiden fra den modsatte side af adr. statsministeriet.

LISTE OVER SÆRLIG INTERESSANTE PLANTER FRA HAMMERKNUDEN

Spergula vemails. Vår-sper gel. Lokalitetens klenodie (findes kun på Bornholm, og såvidt vides i vore dage kun på Hammerknuden og i det truede område). Lycopodium clavatum. Aim. ulvefod. I vore dage det eneste sted på Bornholm, hvor den er hyppig. » selago. Otteradet » Sjælden her i landet, også på Bornholm. » complanatum. Flad » Meget sjælden her i landet. På Bornholm kun på Hammeren. » tristachyum. Cypres » Meget sjælden her i landet. På Bornholm kun på Hammerknuden.

7 Botrychium matricariifolium. Meget sjælden og i nyere tid på Bornholm kun Kamillebladet månerude. kendt fra Hammeren. Botrychium multifidum. Meget sjælden og som foregående i nyere tid kun Stilk månerude. kendt fra Hammeren. Botrychium lunaria. Alm. månerude. Sjælden. Ophioglossum vulgatum. Slangetunge. Ret sjælden. Asplenium adiantum-nigrum. Sort radeløv. Sjælden (kun på Bornholm). Orchis ustulatus. Hylde gøgeurt. Denne sjældne art står særlig smukt på Hammer- knuden og bemærkes tit af turister. Cotoneaster intergerrima. Rød dværgmispel. Cotoneaster melanocarpa. Sort dværgmispel. Karakterplanter for Bornholms grundfjeld og fin- Sorbus aria. Axelbær-røn. des ikke andre steder i landet. » intermedia. Selje røn. » torminalis. Tarmvrid røn. Meget sjælden såvel på Bornholm som i det øvrige land. Potentilla collina. Bakke potentil. Kun kendt fra Bornholm og selv her sjælden. » arenaria. Grå potentil. Sjælden. » verna. Vår-potentil. Ret sjælden.

BILAG 3 Vang Graniten, som igen går over i den al- mindelige stribede granit. DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE Det fremgår heraf, at der er mere Hammer GEOLOGISK RIGSINSTITUT Granit end på selve Hammeren. Telefon Or. 5787 Hammerens geologiske interesse er ikke blot Charlottenlund, d. 12\4-51'. knyttet til graniten som bjergart, men i endnu højere grad til klippepartiet betragtet som land- skabsform. Hammerens betydning i denne henseende Til Udvalget vedr. Hammerknuden, skyldes, at det er vor mest fuldkomne rund- Statsministeriet, klippe; et begreb, som i den internationale geo- K. logiske litteratur har spillet en overordentlig Hammerområdets geologiske betydning. stor rolle under betegnelsen »roche moutonné«. Hammeren er et selvstændigt klippeparti, som Landskabsformen var beskrevet og diskuteret, danner Bornholms nordspids. Den er adskilt længe før istidsteorien i 1830-erne slog igen- fra landskabet syd for ved en dal, som bl. a. nem, men blev et af de klassiske beviser for rummer Hammersøen. Dalen er en af de så- istidsteorien. Klippen er formet af indlands- kaldte sprækkedale, som er karakteristisk for isens afhøvlende kræfter i istiden. Mod nord- grundfjældsterrænet på Bornholm. De er dan- øst er den lav og stærkt afslidt af indlandsisen, nede ved bevægelser i jordskorpen i jordens som kom fra denne side, medens den mod syd- urtid eller ældste oldtid. vest er mere stejl og uregelmæssig. Man kalder Selve Hammeren består af granit, kaldet det stødsiden og læsiden, og de er på Hammeren Hammer Granit i geologisk sprogbrug, men meget typisk udviklede. Skurestriberne er alle- Allinge Granit i stenhuggersproget. Hammer rede i forrige århundrede undersøgt og omtalt Graniten findes også længere mod syd så langt i dansk geologisk litteratur, således først af som til egnen nord for Vang og herfra over J. G. Forchhammer 1843: »Nye Iagttagelser mod Sandkås. I dette område går den over i over Frictionsstriber i Danmark«, Oversigt over

8 det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 'Besøgt Ikke besøgt Hammerknuden Hammerknuden Forhandlinger p. 103-07. Dernæst adskillige i årene 1952—56 i årene 1952—56 nye observationer i Fr. Johnstrups afhandling: Gymnasieskoler 44 16*) »Nogle Iagttagelser over Glacialphænomenerne Studenterkursus 1 5**) og Cyprina-Leret i Danmark«, Universitetets Seminarier 12 festskrift 1862. Danmarks tekniske Højskole 1 Antallet af målinger er yderligere forøget i Handelshøjskolen 1 K. A. Grönwall og V. Milthers: Beskrivelse Kbh. Universitet 1 til geologisk Kort over Danmark. Kortbladet Officersskolen 1 Bornholm. D. G. U. I. R. nr. 13. 1916. Danmarks I de senere år er der, navnlig i Sverige, fore- Lærerhøj skole 1 taget meget detaillerede undersøgelser over de *) heraf 2 nyoprettede og 5, der erklærer at ville til Ham- fine ridser og afsprængninger, som isstrømmene meren. **) Studenterkursus har normalt ikke mulighed for lange har frembragt i de isskurede flader. Ændrin- ekskursioner. gerne i isstrømmenes retninger kan ad denne ***) 2 ønsker muligheden bevaret; aftenseminarier har ikke muligheder for lange ekskursioner. vej registreres ganske nøje. Disse studier har også strakt sig til Hammeren, idet den svenske geograf, dr. Gunnar Johnsson fra Lunds uni- sign. H. Ødum. versitet har skrevet en afhandling i »Medde- lelser fra Dansk Geologisk Forening« Bd. 12 Hefte 1 pp. 67-82, 1951: »Studier över häll- skulpturen på Bornholm«. Det fremgår af et kort i denne afhandling fig. 14 p. 78, at flere BILAG 4 af observationsstederne netop ligger i det mest truede område af Hammeren. Da disse punk- ter er valgt med henblik på at få så gode obser- Afskrift af folketingets forhandlinger 1915-16. vationer som muligt, fremgår det klart, at det Kofoed (sp. 3131): ». . . Som bornholmer er noget af det værdifuldeste, der står i fare har jeg haft lejlighed til at se, hvorledes man for ødelæggelse, hvis stenbrydningen fortsætter. også derovre har angrebet nogle af vore aller- Men det er ikke blot detaillerne, der er af smukkeste steder, mest af alt det landskendte interesse, det er helhedsbilledet af denne skønne Hammerparti på Bornholms nordspids. Disse rundklippe, der bør bevares. Fra partiet om- overordentlig smukke granitklipper er i tidens kring fyret er der en meget smuk udsigt over løb blevet flænsede og omformede ved sten- hele den lavere del af klippen. Hvis brydningen sprængninger på grund af, at man der har ladet får lov at fortsætte indtil den i 1913 fastsatte anlægge et granitværk, hvilket ikke har bragt absolut yderste grænse, vil ikke blot værdifulde kommunen nogen fordel, hvilket ikke har bragt dele af klippen gå tabt, men freden vil blive de folk, som har ofret millioner på at få dette forstyrret i en sådan grad, at det vil gå stærkt værk anlagt, nogen fordel, og som heller ikke ud over det indtryk af værdighed, som netop har bragt staten nogen fordel, men som har er så storslået på dette sted. ødelagt et naturmindesmærke af første klasse. Fra statens side, fra de offentlige myndigheders side er der i tidernes løb ikke vist megen for- Som bekendt spiller Bornholm i almindelig- ståelse af naturfredningens store betydning for hed og Hammeren i særdeleshed en stor rolle hele vort samfund .. .« i undervisningen i geologi og geografi. For at Wulff (sp. 3182-83): ». .. Bornholm er skaffe et pålideligt overblik over, i hvilket om- omtalt af det ærede medlem fra Aakirkeby fang Hammeren besøges på undervisningseks- (Kofoed). Jeg er ganske enig med ham i, at kursioner, har jeg foretaget et rundspørge til der derovre burde træffes lignende foranstalt- alle gymnasieskoler m. v. samt seminarier, idet ninger, og at det er synd og skam, at Hammeren disse er blevet spurgt, hvorvidt de har besøgt er blevet skamskændet ved at overlades til sten- Hammeren indenfor de sidste 5 år. Resultatet brydning på den måde, som sket er, for resten heraf er fremstillet i oversigtsform nedenfor, på en måde, som ikke har været til gavn for idet de originale besvarelser samtidig fremsendes nogen, men til ulykke for alle, der har haft som bilag. med det at gøre. Staten forærede den til Allinge-

9 Sandvig kommune, kommunen solgte den for BILAG 6 en ubetydelig sum til nogle tyskere, som har begravet millioner deri, og som gik i stykker DANMARKS på det. Staten har så købt det tilbage. Væsent- NATURFREDNINGSFORENING lig på grund af stenbruddene strømmede der en mængde arbejdere til kommunen, som er Til blevet medvirkende til, at staten må yde sær- udvalget vedrørende Hammerknuden. ligt bidrag til kommunen, for at den kan bestå. I tilslutning til mine bemærkninger af 21. ds Men dette kommer naturligvis ikke naturfred- (se bilag 1) tillader jeg mig herved at frem- ning ved. Sådanne strækninger som Hammeren føre nogle supplerende betragtninger vedrørende burde fredes rationelt. . .« en eventuelt fortsat brydningskoncession til overvejelse i udvalget - af praktiske grunde som en skriftligt formuleret skitse. A. Forudsætninger: BILAG 5 1. Der bygges på den fra lokal side frem- førte betragtning, at Allinge-Sandvig kommune PROTOKOLUDSKRIFT ikke kan tåle nedlæggelse af en arbejdsskabende »År 1914, den 23. maj, eftermiddag kl. 1, virksomhed, hvorfra der udbetales meget betyde- mødte på Bornholms Granitværk på Hammeren lige løninger. I det sidste 5-år drejer det sig for efternævnte: for trafikministeriet generaldirek- Hammerværket alene om gennemsnitlig 530.645 tør Nordlien og kontorchef Krarup; endvidere kr. årligt, alt indbefattet, og det er berettiget amtmand Valløe, direktør Goldschmidt (Hasle og naturligt at betragte selskabets lønudbetalin- Klinker- og Chamottestensfabrik) ledsaget af ger i hele kommunen - omfattende også andre d'hr., direktør Boserup og ingeniør Sødring, for brud — som en helhed under hensyn til selska- at forhandle om granitværkets fremtidige drift. bets oplysninger om, at Hammerværkets opret- holdelse som basis for produktionen af skærver I. De territoriale grænser for stenbrydningen. og stenmel er af afgørende betydning også for Under ledelse af bestyrer Engstrøm besås driften af de andre brud. Set som helhed an- værket og dets anlæg, og amtmand Valløe ud- drager lønudbetalingen det dobbelte eller gen- pegede de grænser, der efter hans mening burde nemsnitlig i det sidste 5-år 1.097.000 kr. årlig. drages som de yderste for den økonomiske ud- 2. Det fortsatte indgreb i Hammerknuden, nyttelse af Hammerklippen. der må bringes som offer for at opretholde Der forhandledes derefter om fastsættelsen af denne arbejdsvirksomhed, må gå så vidt, som de grænser, der burde drages for den fremtidige det er nødvendigt af hensyn til beskæftigelsen, drift, baseret på en brydning af ca. 50.000 tons ?nen heller ikke videre. klippe årlig. 3. På grundlag af det for udvalget oplyste Efter forhandling fastsloges grænserne for må jeg finde, at der til knuseværkets oprethol- stenbrydningen således: en linie dragen mod delse på forretningsmæssigt rentabel basis un- nord fra Hammersø langs dalbunden mellem der den nuværende salgssituation — hvor omsæt- Sænemeder og Højemeder, lige vesten om Gam- ningen fortrinsvis omfatter små skærvestørrel- ledam, østen om Stejlebjerg og derfra i kort ser - kræves en årlig tilførsel af indtil 125.000 afstand et stykke forbi sydgrænsen af havnen tons ros årligt. Hvis salgsbilledet ændres på sydvest for fyrtårnet; videre nordvest om Stejle- grund af vejteknikernes krav om større skærver, bjerg og vesten om samme videre i sydøstlig må Hammerværkets produktion væsentlig for- retning ned til den endnu stående top af Sæne- øges for at opnå rentabel drift, og man må i meder, men østen om denne; det bemærkes, at så tilfælde disponere over rostilførsler på op den endnu stående top af Sænemeder skal skå- til 155.000 tons årlig. Det gennemsnitlige salg nes. Den nærmere udstikning af grænsen vil i de sidste år har været væsentligt mindre. Til være at foretage af en landinspektør efter for- en given salgsmængde kræves imidlertid en no- handling mellem direktør Goldschmidt eller en get større rosmængde, idet ikke alt stenmel har repræsentant for denne på den ene side og amt- kunnet sælges. Stenmelsprocenten varierer efter mand Valløe som statens repræsentant på den skærvestørrelsen, idet fine skærver giver mere anden side.« stenmel end store.

10 4. Det er endvidere af selskabet oplyst, at ristmæssige opgaver. Fundats indsendes til kgl. der heraf kan fremskaffes ca. 36.000 tons ros konfirmation ved statsministeriet. Bestyrelse: et eller knap 30 % ved at bryde i dybden (se af Allinge-Sandvig kommune udpeget medlem, skrivelse af 26. august 1957, bilag 23), så længe amtmanden over Bornholm og fredningsdom- ros af tilfredsstillende kvalitet kan brydes her. meren. Der kan endvidere tilføres et tilsvarende kvan- c. Det fastslås i koncessionen, hvilke opga- tum til knuseværket fra selskabets andre brud ver der påhviler selskabet til retouchering af i kommunen. brudene m. v., beplantning, fjernelse på begæ- Der kræves altså til en rentabel drift, at de ring af samtlige bygninger og tekniske anlæg resterende mængder skaffes ved fortsat bryd- efter værkets ophør. ning i Hammermassivets væg, jfr. dog nærmere d. Der anordnes et tilsyn, der kan begære punkt 3. sig alle oplysninger forelagt af betydning for På dette grundlag opstilles følgende koncessionen og dens udøvelse.

B. Skitse: Motivering: Som repræsentant for Danmarks 1. Selskabet kan uhindret bryde i dybden og Naturfredningsforening tør jeg ikke påtage mig uhindret tilføre et tilsvarende (eller større) det medansvar for en fremtidig ordning, der kvantum ros til knuseværket fra andre brud. ville ligge i en klausulfri forlængelse af kon- 2. Fortsat brydning i Hammermassivets væg cessionen, selv om den begrænses til visse yder- må - og må kun - finde sted, indenfor de fast- ste linier. En gennemført mekanisk rationali- lagte yderste grænser, til fornøden supplering sering ville forspilde det samfundsmæssige mo- af de under A3 og 4 nævnte mængder. tiv, der alene kan forsvare en fortsat nedbryd- 3. Det er et vilkår for tilladelsen under 2., ning af Hammermassivet. Og en ordning, der at den samlede udbetalte arbejdsløn i kommu- økonomisk kunne friste selskabet til at gennem- nen ikke reduceres yderligere ved systematisk føre den lettest tilgængelige brydning i væggen mekanisering. Hvis arbejdslønnen i samtlige ud til den yderste grænse og en dermed føl- brud i kommunen går ned under 1 million kr. gende hurtig udtømning af den mest lønnende årlig, eller de helårs-beskæftigedes antal (ind- del af brydningen til skade for rentabiliteten befattet stenhuggere, arbejdere, vognmænd, af de sidste produktionsmuligheder og dermed funktionærer etc.) reduceres til under (90?), til risiko for den samlede beskæftigelsesmængde, nedsættes retten til brydning i væggen tilsva- kan heller ikke anbefales. rende. Der bortses fra nødvendig standsning på grund af vejrforholdene og andre selskabet util- København, den 29. november 1957. regnelige hindringer. 4. a. Forpagtnings- og brydningsafgiften fast- P. F. V. sættes ved forhandling mellem ministeriet for sign. Vagn Jensen. offentlige arbejder og selskabet under rimelig hensyntagen til dettes driftsøkonomi. Der skal, jfr. særlig nedenfor under b., tages hensyn til, at den hidtidige afgiftsfastsættelse har tilladt selskabet fuldstændig afskrivning af sine inve- BILAG 7 steringer i Hammerværket (ifølge skrivelse af 11. april 1957, bilag 21, ialt 702.219 kr.). Af- AMTSGAARDEN giften kan på begæring af en af parterne tages Rønne, d. 28111 1913. op til revision med 6 måneders varsel. b. Afgiften fastsættes ens for brydning i dyb- Kjære hr. trafikminister. den og for brydning i Hammermassivets væg. For brydning i væggen erlægges herudover et I henhold til ministerens venlige anmodning tillæg på 100%, der indbetales til en selv- af 24. ds. har jeg i går ledsaget hr. Serieller ejende fond, hvis afkastning efter brydningens og disponenterne Nielsen og Ohlson til Ham- ophør anvendes til gavn for Hammerknuden og meren og påvist de partier, der efter min for- dens omgivelser enten til løsning af opgaver mening burde fredes. vedrørende områdets udseende og pleje, som det Desværre mente de nævnte herrer, at en ord- ikke har påhvilet selskabet at løse, eller til tu- ning, hvorved hele sydsiden langs Hammersøen

11 frededes, medens granitbrydningen foretoges i BILAG 8 det indre - mellem og bagved de to høje punk- ter »Sænemeder« og »Høje Meder« (stedet an- MINISTERIET FOR OFFENTLIGE givet med blyant på medfølgende rids) - var ARBEJDER uigennemførlig af økonomiske grunde, idet for- Journal nr. 7011. beredelserne til at gjenoptage brydningen der- Brev nr. C 1875. inde ville blive så kostbar, at absolut ingen København, den 16. december 1913. privatmand kunne indlade sig på et sådant experiment. De nævnte herrer skitserede et tilbud, hvor- Som det vil være det ærede udvalg bekendt, ved de lovede at frede »Høje Meder« (en klip- blev i begyndelsen af halvfjerdserne i forrige petop, hvor brydningen fornylig er begyndt, og århundrede »Hammeren« på Bornholm af Al- som absolut må skånes) samt resterne af »Sæne- linge-Sandvig kommune afhændet til en uden- meder«, og hvorved brydningen foretages fra landsk besidder og ejes nu af Aktieselskabet Hammersøbredden mellem Højemeder og Sæne- »Bornholms Granitværk«, hvis kapital dog så meder ind i Hammerklippen (angivet med godt som udelukkende er på udenlandske rødt), dog således, at al rovdrift: løsspræng- hænder. ning og export i uforarbejdet stand af granit- I henhold til koncession af 19. juli 1890 har blokke ophører, idet tilvirkning af granitblokke selskabet med en bekostning af ca. ½ million til bygningsbrug (sokler og lign.) gjenoptages. kr. ved Sænebugten anlagt den såkaldte Ham- merhavn og har dernæst ligeledes med meget stor bekostning anlagt et stenbrud. Sagen står altså således. Imidlertid har der i de senere år rejst sig Da det er økonomisk uoverkommeligt for en stærk stemning ikke alene på Bornholm, staten at kjøbe og ganske frede Hammeren, men også i det øvrige land for, at »Hammeren«, hvilket ville medføre katastrofe i Allinge Sand- der er et af landets skønneste og ejendommelig- vig, der da måtte tildeles et uberegneligt stats- ste punkter, atter kommer på danske hænder, tilskud, hvilket formentlig kun kan realiseres derved, da statsbanerne ikke mene at kunne overtage at den erhverves af staten. udnyttelsen, og Til støtte for en sådan erhvervelse kan bl. a. da private forpagtere kun ville entrere, når de anføres følgende: strenge fredningsfordringer slappes, mener at stedets landskabelige skønhed står i fare for jeg — omend jeg bliver hængt af bornhol- i løbet af ganske kort tid at forsvinde, så- merne - at der ingen vej er uden om det fremt ikke staten får lejlighed til at regulere tilbud, der nu agtes gjort af hr. Scheller driften af stenbruddet, m. fl. at de nuværende ejere af stenbruddet formenes Der nåes herved, ikke længere at ville opretholde driften af at Bornholms nordspids bliver dansk, bruddet, men eventuelt vil søge ved bort- at »Højemeder« og »Storemeder«, der om få salg af byggegrunde at udbringe det mest mu- måneder ville være ødelagt, fredes, lige af ejendommen; det vil derfor være af at rovdriften hindres, samt største betydning for den forvejen i økono- at Allinge Sandvig undgår katastrofen ved ba- misk henseende meget slet stillede Allinge- ron O's eventuelle nedlægning af bruddet. Sandvig kommune, om man under en eller anden form, f. eks. ved bortforpagtning vil Idet jeg i øvrigt er til tjeneste, er jeg med kunne træffe foranstaltning til stenbrudsvirk- ærbødig hilsen ministerens somhedens opretholdelse, samt at staten ved købet erhverver et stenbrud, der hengivne formenes at kunne give et rimeligt økonomisk Knud Valløe. udbytte og en god, brugbar havn, der navn- lig er af betydning derved, at skibene kunne benytte den i stedet for Allinge havn, når PS denne ved visse vinde ikke kan besejles. Jeg ved intet om, hvorvidt Hauge skulle have Aktieselskabet »Bornholms Granitværk« har fået nogen idé. nu over for amtmanden over Bornholm fremsat

12 det i genpart vedlagte tilbud af 21. oktober BILAG 9 d. å., hvori selskabet tilbyder at afhænde Ham- merhavnen, selskabets faste ejendomme på VEJLE AMTSGAARD Bornholm med alt tilliggende og tilhørende Den 10. december 1928. samt alle til stenbruds- og havnedriften hørende anlæg og redskaber for en købesum af 600.000 kr., hvilken sum selskabet dog i den i afskrift Som det vil være det høje ministerium be- ligeledes vedlagte skrivelse til amtmanden af kendt, skænkede staten efter stormfloden i 1873 10. d. m. har nedsat til 575.000 kr. Bornholms Nordspids, det store klippeparti Købesummen forlanges i førstnævnte skri- Hammeren, til Allinge Sandvig kommune til velse erlagt kontant, men i sidstnævnte skri- benyttelse bl. a. til fåregræsning for derved velse indgår selskabet på, at den skal kunne at råde bod på de store tab, som stormfloden erlægges med 100.000 kr. ved handelens afslut- havde påført kommunens beboere. ning, 100.000 kr. den 1. april 1914 og 100.000 Nogle år senere solgte imidlertid Allinge kr. hvert påfølgende års 1. april, til hele købe- Sandvig kommune Hammeren til en tysk speku- summen er afgjort, således at det dog skal lant, der kort efter gik konkurs, og Hammeren stå staten frit for at indfri hele restkøbesum- overgik til hans svoger, den tyske baron von men, når som helst den ønsker det. Den til Ohlendorff, Hamborg. enhver tid resterende del af købesummen for- Omkring 1890 anlagde baron Ohlendorff på rentes med 4 % p. a. Endvidere skal staten Hammeren et stort stenbrud og fik koncession bære alle omkostninger ved salgsdokumenternes på anlæg af den umiddelbart ved Hammeren udfærdigelse og handelens berigtigelse i det beliggende Hammerhavn, »Sænehavnen« kaldet. hele, hvilke udgifter kunne anslås at ville be- Ved min tiltræden som amtmand på Born- løbe sig til ca. 11.000 kr. holm i 1913 forefandt jeg Hammerklipperne Som tilskud til afholdelsen af udgifterne ved stærkt forhuggede, og de stedfindende store erhvervelsen er det lykkedes amtmand Valløe klippesprængninger, der truede med ganske at ved frivillige bidrag at indsamle et beløb af ødelægge de herlige konturer, vakte stor harme 115.000 kr., der tilbydes staten som gave, så- på Bornholm, hvor man iøvrigt altid havde set ledes at dennes udgifter ikkun ville blive med stor uvilje på de landskabelige ødelæggel- 460.000 kr. med tillæg af de fornævnte om- ser, som Hammerens udnyttelse forårsagede. kostninger, ca. 11.000 kr., et beløb, af hvilket Undertegnede amtmand fik da den tanke at man er tilbøjelig til at mene, at en nogenlunde søge midler tilvejebragt til køb af Hammeren rimelig forrentning vil kunne opnås ved bort- for derved dels at få Hammeren, der er et af forpagtning af stenbruddet. landets skønneste og ejendommeligste punkter, I henhold til de foranførte betragtninger om fredet, dels at få Bornholms Nordspids tilbage ønskeligheden af, at staten erhverver »Hamme- på danske hænder, og søgte som følge heraf ren«, og da den interesse, der herfor næres hos forbindelse med forskellige finansmænd. befolkningen, må siges at have givet sig et til- Fra ejeren af Hammeren, »Aktieselskabet strækkelig tydeligt udtryk gennem resultatet af Bornholms Granitværk«, hvis hovedindehaver den stedfundne indsamling, tillader jeg mig at stadig var baron Heinrich v. Ohlendorff, fik anmode det ærede udvalg om til 2. behandling jeg derefter tilbud om køb af Hammeren, og i folketinget af forslaget til finansloven for tog i efteråret 1913 Hammeren med tilhørende finansåret 1914-15 på mine vegne at ville stille stenbrud med alle bygninger, anlæg og redska- følgende ændringsforslag: ber samt Hammerhavnen på hånden for 600.000 Til § 26. II. Som E. Til erhvervelse af kr. Hammeren på Bornholm, 1. bidrag: Med støtte af Hs. Majestæt Kongen fik jeg 100.000 kr. regeringens tilsagn om hjælp til sagens gennem- førelse. Hassing Jørgensen. Ved en af konsejlspræsident Zahle i rigsdags- bygningen foranstaltet sammenkomst med ord- / T. F. Krarup. førerne for alle partigrupper i rigsdagen frem- satte jeg tanken om Hammerens erhvervelse Folketingets finansudvalg. og en - for ikke at skabe arbejdsløshed - gen- nem en længere årrække foregående afviklings-

13 drift af stenbruddet for derigennem at nå til værk« kaldet. Indehaverne var staten, Allinge klippernes endelige fredning. Sandvig kommune og A/S Hasle Klinker- og Regeringen tilbød at yde 400.000 kr. på be- Charmottestensfabrik. Hver af disse indskød tingelse af, at jeg tilvejebragte resten ved private 33.000 kr., og ved kontrakt af 23. april og bidrag, samt på betingelse af, at der skulle 4. maj 1915 bortforpagtede staten stenbruddet finde en fortsat udnyttelse af stenbruddet sted til dette selskab, hvis formand var Bornholms under hensyntagen til bevarelsen af stedets land- amtmand. skabelige skønhed. Som følge af verdenskrigen og de derved Da statens støtte til købet kun ville blive vanskeliggjorte transportforhold blev stenbryd- ydet på betingelse af sådan fortsat drift, måtte ningen kun ringe, og de dårlige afsætningsfor- jeg bøje mig. hold førte til selskabets likvidation i 1920 (god- Sagen fik tilslutning fra alle partier, og efter kendt ved ministeriets skrivelse af 22. september at sælgeren havde nedsat købesummen til 1920). 575.000 kr., staten forhøjet sit bidrag til En stor del af værkets arbejdere havde på 460.000 kr. og jeg indsamlet 115.000 kr., til- dette tidspunkt på grund af værkets stærkt ind- vejebragt ved henvendelse til en række institu- skrænkede drift forladt Hammeren, og i et møde tioner og private fra hele landet og ved bidrag hos trafikministeren udtalte såvel amtmanden fra samtlige bornholmske kommuner, stillede som borgmesteren for Allinge Sandvig, sidst- ministeriet for offentlige arbejder under 16. de- nævnte med nogen beklagelse, sig for stenbrud- cember 1913 forslag til folketingets finansud- dets ophør. valg om Hammerens erhvervelse på de anførte Ministeren ønskede imidlertid hugsten fort- vilkår. sat, og under 26. november 1920 besvarer am- Forslaget blev tiltrådt, og Hammeren gen- tet en skrivelse fra ministeriet for offentlige erhvervet, således at første betalingsrate, 100.000 arbejder vedrørende ny bortforpagtning og kr., skulle erlægges den 1. april 1914. bringer i erindring »at da amtmanden rejste Mellemtiden benyttedes af aktieselskabet til sagen, var det tillige for - gennem afviklings- en stærkt forceret bortsprængning, hvorved drift — at frede dette i landskabelig henseende blandt andet klippespidsen, den såkaldte »Høje så betydningsfulde klippeparti, men da statens Meder«, blev meget ødelagt. Dens fuldstæn- tilskud gjordes afhængig af fortsat af land- dige bortsprængning hindredes kun ved min skabelige hensyn territorialt begrænset granit- telegrafiske henvendelse til baron v. Ohlen- hugst, blev resultatet stenhugstens fortsættelse dorff. indenfor den fastsatte grænse. Når denne over- På »Høje Meder«s reddede top er der rejst en holdes, og amtet i nogen måde får tilsyn med flagstang, der skænkedes amtmanden, og mini- Hammeren, er der intet imod fortsat bortfor- steriet for offentlige arbejder har påtaget sig pagtning«. den fremtidige vedligeholdelse af flag og flag- Derefter er under 7. maj 1921 Hammervær- stang. ket blevet bortforpagtet til firmaet Møller Ved et på Hammeren den 23. maj 1914 af- Handberg. holdt møde, hvori deltog departementschef Over for dette firma er der i begyndelsen Nordlien og kontorchef Krarup fra ministeriet sat en begrænsning af skærveproduktionen til for offentlige arbejder, blev der i overensstem- 20.000 tons årlig (kontrakttilføjelse af 27. au- melse med et amtmanden givet løfte, givet gust 1921). denne lejlighed til at afstikke de grænser, der Ved ny kontrakttilføjelse af 1. juli 1924 for- skulle drages for den fremtidige drift af sten- højes begrænsningen til 40.000 tons, under 26. bruddet. august 1927 til 80.000 tons og endelig er un- De fortsatte grænser findes i den i afskrift der 31. januar 1928 den tilladte skærvemængde vedlagte af departementschefen og kontorchefen forøget til 250.000 tons årlig, og formentlig underskrevne protokoludskrift, og heri fastsat- er der ingen begrænsning sat for anden pro- tes også den tilladte brydning til ca. 50.000 tons duktion end skærver, og kontrakten gælder til årlig. 1940. Efter forskellige forhandlinger om bortfor- Da den således meddelte hugsttilladelse på pagtning af Hammeren blev der på initiativ af i alt fald 250.000 tons årlig, er 200.000 tons ministeren for offentlige arbejder dannet et større end den, som er aftalt mellem ministeriet aktieselskab på Bornholm, »Hammerens Granit- og undertegnede amtmand, og da den stedfin-

14 dende stærke sprængning af klipperne - selv steriet gennem forhandling med forpagterne af om den holdes inden for de fastslåede territo- stenbruddet på Hammeren at søge tilvejebragt riale grænser - i højeste grad virker vansirende en begrænsning af hugsten. på klipperne, og udnyttelsen altså ikke kan siges I denne anledning skal man henlede op- at ske »med hensyntagen til Hammerens land- mærksomheden på, at en væsentlig grund for skabelige skønhed«, må jeg formene, at den ønsket om at erhverve det ommeldte stenbrud ganske er i strid med de forudsætninger, under og for den i dette øjemed af rigsdagen givne hvilke det dog ret betydelige tilskud til Ham- bevilling, som Dem bekendt, var ønsket om at merens køb er ydet af private, og den stedfin- opretholde stenbruddet af hensyn til de arbej- dende udnyttelse følges med stor misfornøjelse dere, der var beskæftiget ved bruddet, og af på Bornholm. hensyn til Allinge-Sandvig kommune, som de Såvel fra Bornholm som fra bidragydere fra pågældende arbejdere, hvis de blev uden be- det øvrige land er der nu rettet stærke og - skæftigelse, ville falde til byrde. formentlig ganske urigtige — bebrejdelser mod Under hensyn hertil og med henblik på de undertegnede for ikke i sin tid ved gaven til vanskeligheder, der har været forbundet med at staten at have sikret bevarelsen af Hammerens holde stenbruddet i gang, har ministeriet, uan- landskabelige skønhed, og jeg må derfor over- set at forhandlingerne i 1914 var baseret på en for det høje ministerium tillade mig at rette en brydning af ca. 50.000 tons klippe årlig, ment indtrængende henstilling, om der ikke gennem ikke at burde modsætte sig et andragende om, forhandling med det pågældende firma kan til- at grænsen for den årlige skærveproduktion fra vejebringes en begrænsning af hugsten i over- og med 1928 måtte blive forhøjet til 250.000 ensstemmelse med de med ministeriet i sin tid tons årlig, så meget mere som dette andragende trufne aftaler. var varmt anbefalet af amtmanden over Born- Det tilføjes, at selv om hensynet til mod- holm, der i sin erklæring anfører, at en stands- arbejdelse af arbejdsløshed i Allinge Sandvig ning af værket »vil være en katastrofe for den i øjeblikket måtte vanskeliggøre dette, kan der store arbejderbefolkning og for Allinge-Sandvig formentlig ske indskrænkning i den nu sted- kommune«. findende elektriske sprængning, der formind- Det skal sluttelig bemærkes, at det ikke af sker arbejderantallet og i høj grad forøger øde- den i sin tid optagne protokol vedrørende gra- læggelsen. nitværkets fremtidige drift med sikkerhed frem- går, at det har været hensigtten at fastslå andet Allerærbødigst end en territorial begrænsning for stenbrydnin- Knud Valløe. gen, at det i kontrakten er pålagt forpagteren nøje at overholde denne begrænsning, samt end- Til videre at der er den ejendommelighed ved det ministeriet for offentlige arbejder. heromhandlede stenbrud, at de 90 pct. af den brudte klippe er »ros«, som kun er egnet til at udbringes som skærver til brug som vej- materiale o. 1.

BILAG 10 P. M. V. E. B. MINISTERIET FOR OFFENTLIGE ARBEJDER Underskrift. Journal nr. 1230 g/1928. Brev nr. C 117.

København, den 19. januar 1929. Høj velbårne hr. amtmand, kammerherre K. Valløe, Kmd. af Dbg., Dbm., I skrivelse af 10. f. m. har hr. kammerherren Vejle. under henvisning til de i sin tid ved statens køb af Hammeren trufne aftaler henstillet til mini-

15 BILAG 11 ved det af mig fremsatte forslag om afviklings- VEJLE AMTSGAARD drift over en længere årrække som ved det af Den 2. februar 1929. ministeriet som betingelse for sin medvirken stillede krav om fortsat drift under hensyntagen Foranlediget ved det høje ministeriums skri- til Hammerens landskabelige skønhed. velse af 19. f. m. vedrørende den af mig rettede Heller ikke kan den af ministeriet fremsatte henstilling om begrænsning af den nu stedfin- motivering for Hammerkøbet begrunde, at man dende stærkt forøgede stenbrydning på Hamme- nu — selv om den territoriale begrænsning for ren skal jeg tillade mig at fremføre følgende: hugningen overholdes — ser bort fra den i over- Når ministeriet i nævnte skrivelse henleder enskomsten indeholdte begrænsning af ca. opmærksomheden på »at en væsentlig grund 50.000 tons og tillader brydning af 250.000 for ønsket om at erhverve det ommeldte sten- tons skærver. brud og for den i dette øjemed af rigsdagen Ministeriet indrømmer, at forhandlingerne i givne bevilling - som Dem bekendt - var øn- 1914 om hugstbegrænsningen mellem departe- sket om at opretholde stenbruddet af hensyn mentschef Nordlien, kontorchef Krarup og un- til de arbejdere, der var beskæftigede ved brud- dertegnede var baseret på en brydning af ca. det, og af hensyn til Allinge-Sandvig kommune, 50.000 tons klippe, men mener ikke, at det med som de pågældende arbejdere, hvis de bliver sikkerhed fremgår, at det har været hensigten uden beskæftigelse, ville falde til byrde«, da må at fastslå andet end en territorial grænse. jeg bestemt protestere herimod. Jeg må overfor denne ministeriets opfattelse Formålet med Hammerkøbet var at få Ham- bestemt fastholde, at der såvel efter forhand- meren på danske hænder og at bevare dens lingsprotokollens ordlyd som efter forhandlin- landskabelige skønhed, der truedes ved hensyns- gernes formål, og hvad der fremkom under løs hugning. disse, blev sat en territorial begrænsning på Dette fremgår da også tydeligt af ministeriets basis af en hugning af ca. 50.000 tons, altså en indstilling til finansudvalget af 16. december såvel territorial som kvantitativ begrænsning. 1913, hvori det hedder: »Imidlertid har der i Sluttelig skal jeg efter nøjere gennemgang de senere år rejst sig en stærk stemning, ikke af de hos mig beroende dokumenter tillade mig alene på Bornholm, men også i det øvrige land, at supplere min i skrivelse af 10. december f. å. for at Hammeren, der er et af landets skønne- givne fremstilling af de af staten stillede krav ste og ejendommeligste punkter, atter kommer til den private indsamling. Jeg havde taget på danske hænder, hvilket formentlig kun kan Hammeren på hånden for 600.000 kr., mini- 4 realiseres derved, at den erhverves af staten«, steriet lovede at yde de /5 og satte derfor sit samt hvori det som støtte for sådan erhvervelse bidrag til 400.000 kr., idet man mente at kunne anføres som første punkt: »at stedets landskabe- få sælgeren til at nedsætte købesummen til lige skønhed står i fare for i løbet af ganske 500.000 kr. - Jeg skulle altså indsamle 100.000 kort tid at forsvinde, såfremt staten ikke får kr. lejlighed til at regulere driften«. Da det kun lykkedes mig at få købesummen At hensynet til forsorg for de på Hammeren nedsat til 575.000 kr., ansattes den mig på- beskæftigede arbejdere og hensynet til at lette hvilende femtedel til 115.000 kr. Allinge-Sandvig kommune for eventuelle byrder Jeg blev derefter anmodet om yderligere at skulle have været en væsentlig grund for Ham- tilvejebringe disse 15.000 kr., hvilket skete. merkøbet må således bestrides, selv om hensynet sign. Knud Valløe. til Allinge-Sandvig nævnes i ministeriets ind- stilling, og i hvert fald vil ingen antage, at de sidstnævnte hensyn skulle ligge til grund for BILAG 12 den såvel på Bornholm som i det øvrige land MINISTERIET FOR OFFENTLIGE rejste stemning for at købe Hammeren tilbage, ARBEJDER eller at det med en sådan begrundelse skulle Journal nr. 1363 c. være lykkedes ved private gaver landet over at Brev nr. C 261. tilvejebringe det i 1913 betydelige beløb af København, den 13. februar 1929. 115.000 kr. eller i/5 af købesummen, som af regeringen forlangt, idet arbejdernes og kom- Under henvisning til hr. kammerherrens skri- munens tarv var tilstrækkeligt varetaget såvel velse af 2. d. m. vedrørende de i sin tid ved

16 statens køb af Hammeren trufne aftaler skal BILAG 13 man meddele, at ministeriet må fastholde, at hensynet til opretholdelsen af stenbruddet var Ekstrakt af forpagtningskontrakt af 7. maj 1921 et væsentlig motiv, i alt fald for den meget be- mellem staten og A/S Vald. Handbergs sten- tydelige bevilling på 471.000 kr., der fra sta- huggerier og stenbrud. tens side regnedes stillet til rådighed til erhver- velse af stenbruddet. Når De i Deres fornævnte skrivelse bestrider dette, »selv om hensynet til Allinge-Sandvig nævnes i ministeriets skrivelse«, 3. skal man dertil bemærke, at det i den pågæl- Under forpagtningen er indbefattet: dende skrivelse til finansudvalget udtrykkelig a) Ret til stenbrydning eller -sprængning in- udtales, »at det vil være af største betydning den for følgende grænser: En linie dragen mod for den i forvejen i økonomisk henseende meget nord fra Hammersø langs dalbunden mellem slet stillede Allinge-Sandvig kommune, om man Sænemeder og Højemeder, lige vesten om under en eller anden form, f. eks. ved bort- Gamledam, østen om Stejlebjerg og derfra i forpagtning, vil kunne træffe foranstaltning til kort afstand et stykke forbi sydgrænsen af ha- stenbrudsvirksomhedens opretholdelse«, medens ven sydvest for fyrtårnet; videre nordvest om der ikke i skrivelsen tales om begrænsning af Stejlebjerg og vesten om samme, videre i syd- hugsten. At hensynet til Allinge-Sandvig også østlig retning ned til den endnu stående top har spillet nogen rolle for indsamlingskomiteen, af Sænemeder, men østen om denne; det be- synes i øvrigt at fremgå af en i sagen beroende mærkes, at den endnu stående top af Sæne- skrivelse fra Dem til den daværende trafikmini- meder skal skånes. Den nærmere udstikning af ster af 28. november 1913, hvori De rekapitu- grænsen vil være at foretage af en land- lerer det, der opnås ved den påtænkte ordning inspektør. derhen: »at Bornholms Nordspids bliver dansk, at »Højemeder« og »Storemeder«, der om få « måneder ville være ødelagte, fredes, at rovdrif- ten hindres, samt at Allinge-Sandvig undgår katastrofen ved baron O.'s eventuelle nedlæg- ning af bruddet«. Ministeriet må derfor fastholde den herfra hævdede forståelse af den i sin tid optagne pro- BILAG 14 tokol, og at man har handlet i tråd med de dengang førte forhandlinger, når man for at ALLINGE-SANDVIG BYRÅD opretholde den for Allinge-Sandvig kommune RÅDHUSET, ALLINGE så betydningsfulde stenindustri er gået med til Telefon 500 en udvidelse af hugsten inden for det territo- Udvalget vedrørende Hammerknuden, rialt fastslåede område - ikke mindst under adr. Statsministeriet, hensyn til de tidligere citerede udtalelser til Slotsholmsgade 10, ministeriet fra den nuværende amtmand over København K. øen, hvorefter en standsning af værket »vil være en katastrofe for den store arbejderbefolkning Dato. Journal nr. 71-3. og for Allinge-Sandvig kommune«. 26. marts 1957.

I anledning af det ærede udvalgs forespørg- Underskrift. sel af 18. februar d. å. vedrørende beskæftigel- sen m. v. inden for stenindustrien i årene 1955 og 1956 samt eventuelt for hvert 5. år, inden Højvelbårne hr. amtmand, kammerherre for den periode a/s Vald. Handbergs Stenhugge- K. Valløe, rier og Stenbrud har haft koncession til sten- Kmd. af Dbg., Dbm., brydning på Hammeren, skal man herved med- Vejle. dele, at Arbejdsmændenes og Stenindustriarbej- dernes Arbejdsløshedskasser har erklæret sig ude af stand til at give oplysninger om antal be-

17 skæftigede, arbejdsløshed m. v., der ligger før Endelig skal man oplyse, at der ved afskib- 1952. ning af stenmaterialer fra Pileløkken, Mose- Til brug ved byrådets besvarelse af de stil- løkken og Hammeren over Allinge havn be- lede spørgsmål har de nævnte arbejdsløsheds- skæftiges en del løstansatte arbejdsmænd, lige- kasser efter anmodning meddelt følgende op- som transporten af materialerne indgår som en lysninger for årene 1952, 1955 og 1956 ved- del af vognmændenes erhvervskørsel, idet fir- rørende de til kasserne knyttede medlemmer: maets egne vogne og faste vognmænd lejlig- hedsvis ikke er i stand til alene at besørge 1952 1955 1956 kørslen. 1. Hvor mange stenhug- P. b. v. gere er ialt beskæftiget sign. Alfred Pedersen. i kommunen? 67 60 62 2. I hvilke virksomheder Pileløkken 11 8 9 er de pågældende be- Moseløkken 35 31 33 / V. Mogensen. skæftiget: Hammeren 21 21 20 3. Hvor mange arbejds- mænd er ialt beskæf- tiget i stenbrud og stenhuggerier i kom- munen ? 32 35 35 BILAG 15

1952 1955 1956 AKTIESELSKABET Hvilken arbejdsløshed har DAMPSKIBSSELSKABET der været blandt stenhug- PAA BORNHOLM AF 1866 gere i kommunen? (Bereg- HOVEDKONTORET net i gennemsnit pr. mand) 39 dg. 66 dg. 55 Hvilken arbejdsløshed har Telefon RØNNE 850 der været blandt arbejds- Telegram: SEXOGTRES mænd, der normalt har væ- ret beskæftiget i stenbrud Rønne, d. 28. marts 1957. og stenhuggerier ? (Bereg- PT/Nyg. net i gennemsnit pr. mand) 47 dg. 43 dg. 42 dg. Udvalget vedr. Hammerknuden, Til de nævnte oplysninger skal anføres, at Statsministeriet, arbejdsløshedskasserne har gjort opmærksom på, Slotsholmsgade 10, at tallene er taget som et gennemsnit for de København K. enkelte år, idet til- og afgang samt flytninger mellem arbejdsstederne medfører stadige æn- Vi har modtaget udvalgets brev af 26. marts dringer. Med hensyn til arbejdsløshedstallene 1957. er endvidere oplyst, at ledigheden for såvel Vor normale anløbshavn på vor rute til Sim- stenhuggere som arbejdsmænd hovedsagelig lig- rishamn er Allinge, men selv med den mindste ger i vintermånederne, idet det kun er knuse- østlige vind og dønning er anløb af denne havn værket på Hammeren, der er uafhængig af vejr- umulig for os, og vi må anløbe Hammerhavnen. liget. En nedlæggelse af Hammerhavnen ville, såvidt Udover det anførte antal beskæftigede i sten- vi på nuværende tidspunkt kan se, derfor be- værkerne inden for kommunen var ved udgan- tyde, at vi måtte opgive ruten på Simrishamn. gen af kalenderåret 1956 til stenindustrien knyt- Til belysning af det anførte og af rutens om- tet følgende, der er bosiddende i kommunen: fang iøvrigt kan vi opgive følgende tal:

Pile- Mose- Ham- 1955 1956 løkken løkken meren Totale antal anløb Nordbornholm 90 116 Driftsleder 1 Heraf anløb Hammerhavnen 30 27 Formænd 1 1 3 Totale antal passagerer 32.468 36.966 Kontorpersonale 1 1 Totale antal biler 2.499 3.346 Smede 2 3 Maskinarbejdere 3 Snedker 1 Med højagtelse Kranførere 1 2 Dampskibsselskabet paa Bornholm Vognmænd 1 1 af 1866. 1 6 15 sign. Palle Tillisch.

18 BILAG 16 BILAG 17

Udkast AKTIESELSKABET til DET ØSTBORNHOLMSKE DAMPSKIBSSELSKAB FREDNINGSBEKENDTGØRELSE Nexø, den 3. maj 1957. for HAMMEREN

Udvalget vedr. Hammerknuden, Efter indstilling fra naturfredningsrådet fast- adr. Statsministeriet, sætter statsministeriet under henvisning til § 28 Slotsholmsgade 10, København K. i lov nr. 140 af 7. maj 1937 om naturfredning følgende bestemmelser vedrørende fredning af Vedr. Hammerhavnen. den staten tilhørende ejendom Hammeren i Al- Under henvisning til det ærede udvalgs skri- linge-Sandvig kommune, matr. nr. . velse af 26. marts d. å. skal man herved tillade Fredningen tilsigter at bevare Hammerknuden sig at udtale, at det vil være af overordentlig som karakteristisk granithorst- og isskuret rund- stor betydning for herværende selskabs sejlads klippe med de på den værende naturlige plante- mellem København og Bornholm, at Hammer- samfund. havnen opretholdes, idet man benytter denne Det bestemmes derfor, at der ikke uden stats- havn som substitut for Allinge havn, når denne ministeriets tilladelse må opføres bygninger, ikke kan besejles. skure, boder, master og lignende indretninger. I de tilfælde, hvor skibet må anløbe Ham- Det skal ligeledes være forbudt uden state- merhavnen i stedet for Allinge havn, må passa- ministeriets tilladelse at foretage sprængninger, gererne og deres rejsegods m. v. befordres pr. indrette stenbrud eller på anden måde foretage bil fra Hammerhavnen i stedet for. indgreb i klippens naturlige overflade. I denne befordring indgår også de bornholm- Udenfor haver og allerede under dyrkning ske jernbaners rutebiler, som planmæssigt har værende områder må der ikke uden statsmini- tilslutning ud over øen med skibet i Allinge steriets tilladelse foretages beplantning eller såvel ved dets ankomst fra som ved dets af- hugst, ligesom der ikke må finde yderligere op- gang til København og således må dirigeres om dyrkning sted. til Hammerhavnen og etablere forbindelsen der Der må ikke anlægges veje og stier udover i stedet for. de eksisterende uden statsministeriets tilladelse. Denne rutebilforbindelse fra øens forskellige Det fredede område skal være åbent for al- egne er af yderste vigtighed for publikums be- menheden for færdsel til fods. Dog skal det nyttelse af vor rute og vil ikke kunne gennem- være tilladt efter indstilling fra naturfrednings- føres med tilslutning i nogen anden substitut- rådet at afspærre mindre områder af særlig havn end Hammerhavnen. Under henvisning videnskabelig eller undervisningsmæssig in- til det således anførte må opretholdelsen af teresse. Kørsel må kun finde sted på de særlig Hammerhavnen blive en absolut nødvendighed anlagte veje til de 2 fyr. Parkering må ikke for vor passagerrutes gennemførelse. finde sted udenfor de indrettede parkerings- pladser. Enhver henkastning eller henlægning af fyld, Med højagtelse. affald, papir o. 1. er forbudt. sign. J. C. S. Ødbergsen. Om overtrædelse af nærværende bekendtgø- relses bestemmelser henvises til bestemmelserne i naturfredningslovens § 34. Ovennævnte bestemmelser kommer ikke til anvendelse på det område, for hvilket der er givet koncession til brydning af granit.

2* 19 BILAG 18

OVERSIGT OVER SKÆRVEPRODUKTIONEN I DANMARK I 1953 Danmarks geologiske undersøgelse

Skærver Grus, Antal Skærver Stenmel Brosten Chaussésten Kantsten + stenmel singels, 2 2 mand ts ts m3 — ts ral, ts m — ts m — ts m — ts beskæft.

Hammerværket (iflg. Handberg) 83.756 20.933 104.689 ? 681 — 272 1.148— 256 3.840— 384 ca. 60 Øvr. Bornholm Bornholm ialt (Bornh. st. ind.) 236.037 10.514 — 4.200 39.078 — 8.680 210.052 - 21.000 600 Bornholm ialt (Stat. Dep.) 37.819 — 52.950*) 2.417*) 8.402 20.244 Øvrige land (Stat. Dep) 311.279 — 435.692**) ? ?

Hele landet 671.729**) ? 4 200 8.680 21000 Import, hele landet 5.723 734 31 568 Export, i hele landet 83.793 4.858 2.571 3.400 710

*) må være galt. **) er for lavt, da kun større industrier er med.

20 BILAG 19

Oversigt over Hammerhavnens indtægter og udgifter i årene 1921/22 - 1955/56*

*) Forpagtningsafgift, produktionsafgift, havne- og bropenge samt diverse lejeindtægter. For hele perioden andrager forpagtningsafgifter 61.800 kr., produktionsafgifter 299.400 kr. og havne- og bro- penge 947.300 kr.

21

BILAG 21* D. Fileløkken. Stenhuggeri samt fabrikation. Savning af granitblokke samt udenlandske stensorter til VALD. HANDBERGS plader. Skæremaskine og polermaskine er in- STENHUGGERIER OG STENBRUD A/S stalleret, så fuldt færdige facadebeklædnings- H. C. Andersens Boulevard 33 materialer kan fremstilles. København V. E. Habbedam. København, den 11. april 1957. Brudvirksomhed, der dog ikke er i kontinu- erlig drift, idet man kun bryder denne røde granit efter behov. Udvalget vedr. Hammerknuden, Statsministeriet, F. Paradisbruddet. Slotsholmsgade 10, K. Brudvirksomhed, der heller ikke er i konti- nuerlig drift, idet også denne specielle granit I fortsættelse af forhandlingerne under møde kun brydes efter behov. Bruddet er ikke ejen- i statsministeriet den 12. marts 1957 samt iøv- dom, men forpagtet. rigt i besvarelse af udvalgets skrivelse af 18. februar 1957 tillader vi os vedlagt at fremsende G. Stenhuggeri i København. det nedenfor nærmere omtalte materiale, som Produktion af bygningssten samt facadebe- udvalget har ønsket forelagt, før en endelig klædningsmaterialer baseret på leverancer af rå- beslutning om Hammerværkets fremtid bliver sten fra vore brud på Bornholm og fra udlandet. truffet. Ved denne lejlighed er det imidlertid vort H. Stenhuggeri i Næstved. selskab magtpåliggende at fremhæve den histo- Der arbejdes efter samme linier som i Kø- riske udvikling af vore koncessionsforhold og benhavn og desuden særlig med salg af grav- navnlig at redegøre nærmere for den meget in- monumenter. time vekselvirkning, der består mellem på den ene side brydningen af sten og skærvefabrika- Til yderligere orientering tjener, at Mose- tionen på Hammeren og på den anden side løkken, Preste og Habbedam har været drevet driften af de andre stenbrud, vort selskab ejer for regning direktør Vald. Handberg indtil på Bornholm. 1. maj 1956. Fra dette tidspunkt er driften Først vil det være på sin plads at give en overgået til vort selskab, idet de pågældende redegørelse for vore forskellige fabrikations- og ejendomme er overdraget selskabet i forbin- brudvirksomheder. delse med en udvidelse af aktiekapitalen fra kr. 200.000 til kr. 400.000. A. Hammerens Granitværk. Efter at den danske stat i 1914 havde til- Brudvirksomhed med skærvefabrikation samt bagekøbt Hammerknuden, oprettedes et aktie- produktion af kantsten og bygningsarbejder. Rå- selskab med bl. a. staten og Allinge-Sandvig stenen i denne virksomhed er for tiden af ringe kommune som deltagere, hvilket selskab fik kvalitet, så kun en brøkdel kan anvendes som koncession på brydning indenfor et område, hvis gavnsten til fremstilling af kantsten samt finere grænser på et den 23. maj 1914 afholdt møde bygningsarbejder. blev fastsat samstemmende med de af den da- værende amtmand, kammerherre Valløe på mø- det fremsatte, især af naturfredningsmæssige B. Moseløkkens Granitværk. hensyn bestemte ønsker. Brudvirksomhed med fortrinlig råsten, hvoraf Dette selskab var imidlertid ikke i stand til fremstilles kantsten og bygningsarbejder. at gennemføre en rentabel drift af Hammer- værket, og den store stab af arbejdere, der C. Preste Granitbrud. havde været beskæftiget ved værket, blev efter- Brudvirksomhed af noget mindre omfang hånden arbejdsløs. I 1920 likviderede selska- med god rasten. Produktion af kantsten. bet. I 1921 opnåede vort selskab en 10 års koncession af den danske stat på brydning og *) De i skrivelsen nævnte bilag er ikke optrykt. bearbejdning af sten på Hammerknuden inden-

23 for det allerede i 1914 afgrænsede område. Ved på Bornholm, jfr. herved produktionsstatistik- senere fornyelser af koncessionen er grænserne ken bilag 6, men skyldes, at flere store byg- stadig de oprindeligt fastsatte. ningsarbejder, hvortil råstenen var leveret fra Gennem de første år blev Hammerens gra- udlandet til København, i disse år er afleveret nitværk drevet efter de samme linier som tidli- og afregnet; de pågældende arbejder havde stået gere med produktion af chausse-, bro- og kant- på gennem flere år, og der havde ikke i vore sten. Den stigende motorisering krævede imid- regnskaber for de forudgående år, i hvilke disse lertid i 1925/26 ændringer af det danske vej- arbejder havde været »igangværende«, været ta- net, hvilket atter skabte vanskeligheder for af- get hensyn til avancen på disse arbejder, ialfald sætningen af Hammerværkets vigtigste pro- ikke i det omfang, som også skattemæssigt hav- dukter. de været gunstigere. En omlægning af driften var derfor tvingen- Ved en bedømmelse af aktieselskabets drifts- de nødvendig, vi måtte indstille os på at produ- resultater må man tage i betragtning den meget cere skærver i stedet for brosten og efterhånden omfattende vekselvirkning, der har været mel- også i stedet for chaussesten. Ved forhandling lem skærvefabrikken på Hammeren samt brud- med ministeriet for offentlige arbejder om en dene Moseløkken og Preste. Hammerværket har ændring af vilkårene for vor koncession, blev således modtaget en del af sine råvarer til skær- det os tilladt at opføre en skærvefabrik på vefabrikationen fra de to andre brud mod at Hammerens granitværk samt at øge brydningens afholde omkostningerne til transporten. Driften omfang. af Moseløkken og Preste har derimod måttet Ifølge den ny koncession på 15 år måtte vi afholde udgifterne til »spfætning« af større bryde 250.000 tons årligt både til skærvepro- klippestykker samt læsning. duktion og til fremstilling af de produkter, På denne måde har det været muligt at holde vor virksomhed tidligere havde været beskæfti- bruddene Moseløkken og Preste i produktions- get med. Det må fremhæves, at vort selskab klar stand fri for ros. Betydningen heraf havde ingensinde har udnyttet det maksimale kvantum udvalgets medlemmer lejlighed til at overbevise for sin produktion. sig om ved den første besigtigelse af forskel- I 1938/39 nåede vi under brydningen til lige brud på Nordbornholm. stærkt forrevne klippepartier, der ikke egnede Det må imidlertid fremhæves, at man kun er i sig til produktion af gavnsten. Det var en for stand til at holde et brud produktionsklart, hvis os alvorlig situation, og vort selskabs direktører man kan skaffe sig af med rosset til en skærve- besluttede derfor at købe Moseløkken granit- fabrik, og hvis man vil påtage sig de hermed værk og Pileløkken for egen regning. forbundne ekstraomkostninger. Hundreder af Fra Moseløkken, der i tidligere år havde væ- forladte stenbrud på Nordbornholm beviser rig- ret udsat for stærk rovdrift, ville der kunne tigheden af dette. fremskaffes rasten af fremragende kvalitet også Det har på den anden side været gjort gæl- til selskabets virksomhed, og det var på den dende, at man for at holde skærvefabrikken på måde, samarbejdet og vekselvirkningen startede Hammeren i gang blot kunne sætte en ekstra mellem Hammerværket og vore forskellige an- produktion af ros i gang i de to andre sten- dre brud. brud eller skaffe sig ros fra fremmede brud. Idet vi herefter går over til besvarelsen af ud- Hertil må man imidlertid svare, at tilførsler af valgets skrivelse, tillader vi os som bilag 1 at ros udefra kun kan være et supplement til de fremsende en af selskabets revisor, statsaut. re- råstofmængder, der leveres af selve værket. visor Erik Haamann på grundlag af de officielle Det må anses som en betingelse for dettes regnskaber udarbejdet summarisk opstilling over rentabilitet, at skærvefabrikationen foregår uden driftsresultaterne i årene 1947-1956 for såvel afbrydelser. Det er derfor aldeles nødvendigt at aktieselskabets virksomhed som de private brud. sikre, at tilførslerne af de fornødne råstofmæng- Det må her erindres, at Moseløkken og Preste der sker kontinuerligt og i egnede kvaliteter, idet blev overtaget af aktieselskabet pr. 1. maj 1956, man kun derved kan opnå rentabilitet ved en og at regnskabet fra denne dato dækker samt- kontinuerlig drift af skærvefabrikken. lige brud. Som bilag 2 og 3 følger for årene 1955 og Det skal yderligere bemærkes, at de over- 1956 driftsregnskab med status for henholdsvis ordentlig gode driftsresultater i årene 1953 og aktieselskabet og Moseløkkens granitværk i over- 1954 er uden sammenhæng med virksomheden ensstemmelse med den på mødet i statsmini-

24 steriet den 12. marts trufne aftale vedrørende bejdere som funktionærer opdelt efter arbejds- punkt 1 i udvalgets skrivelse. pladser og de forskellige kategorier af arbej- En liste over de investeringer i form af faste dere. Ud over disse ydelser til direkte ansat anlæg, maskiner af enhver art og rullende ma- personale har der været beskæftiget gennem- teriel, der i årenes løb er foretaget dels i Ham- snitligt 5 chauffører med lastbiler fra forskel- merens granitværk, dels i bruddene Moseløkken lige af øens vognmænd. Disse tjenesteydelser og Preste samt i fabrikationsvirksomheden Pile- er i årene 1955 og 1956 betalt med henholds- løkken og i København vedlægges som bi- vis kr. 115.760,00 og kr. 118.472,00. lag 4. I vareafgifter for udskibede produkter er der Selskabets anlæg, herunder maskiner m. v., i samme to år betalt henholdsvis kr. 53.117,00 på Hammeren repræsenterer — uanset at disse og kr. 53.099,00 til havnene i Allinge og Ham- pr. 1/1 1957 bogholderimæssigt er fuldstæn- meren. Hertil kommer de meget betydelige af- digt afskrevet - stadig en meget betydelig værdi, gifter, der er ydet af de skibe, der har ind- idet der i den lange årrække er foretaget en taget lasten i havnene. omfattende vedligeholdelse, som naturligt er af- Fragten af de fabrikerede varer andrager mil- holdt over driftsregnskabet. Dette har været nød- lionbeløb, men det er ikke muligt at opgive vendigt på grund af den store slitage, som det eksakte tal, da 90 % af vore varer sælges f.o.b. hårde materiale medfører, men betyder til gen- bornholmsk havn. For at kunne give et skøn gæld, at anlægget til enhver tid har været holdt har vi måttet foretage en beregning baseret på i en meget fin driftsmæssig stand, så produk- et gennemsnit af sommer- og vinterfragtrater på tionsstop har kunnet undgås. grundlag af sejlskibsrederiforeningens mini- Ifølge overenskomst med staten er vort sel- mumsrater. Denne gennemsnitsfragt er udregnet skab ved en eventuel ophævelse af koncessionen til kr. 19,61 pr. ton og betyder for de i 1956 forpligtet til at fjerne alle bestående bygninger udskibede varepartier en anslået samlet fragt på og anlæg. Dette ville i et tilfælde som vort være kr. 2.103.643,00. så meget mere beklageligt, som anlægget på Strømforbruget fra Bornholms Højspæn- Hammeren også i dag efter sin vedligeholdel- dingsværk blev i 1956 betalt med kr. 115.516,00. sestilstand ved fortsat drift repræsenterer meget Vi må endvidere fremhæve, at vi i vore ind- store værdier, som uvægerligt vil gå tabt, hvis køb og ved andre tjenesteydelser lægger hoved- koncessionen ikke fornyes. Det man kunne »red- vægten på lokale bornholmske leverandører. de« ved en eventuel nedrivning og ophugning Bilag 6 giver en opstilling over produktionen ville langt fra kunne dække de med nedbryd- i det sidste femår 1952/56 fordelt på ros og ningen forbundne udgifter, idet kun en meget andre produkter. ringe del af værdierne vil kunne realiseres til Endnu et forhold vil vi gerne have lov til fortsat anvendelse andre steder. at påpege betydningen af, nemlig det efter om- Investeringerne i vore andre virksomheder på stændighederne ret betydelige valutatab, en luk- Bornholm er foretaget under hensyntagen til ning af Hammerværket ville forårsage. Vort den tidligere omtalte vekselvirkning med brud- selskab har i femåret 1952/56 indtjent godt 3 det på Hammeren og er af denne grund af en mill. kr. ved eksport af forskellige bornholm- størrelsesorden, som man normalt ikke kunne ske produkter. Vi nærer endvidere den for- forvente i brud, der er uden tilknytning til en mening, at man ved koncessionens eventuelle skærvefabrik. ophør allerede af kvalitetsmæssige grunde måtte Udover de i bilag 4 anførte investeringer er remplacere de af Hammerværket producerede der foretaget store investeringer i driftsmateria- vejmaterialer, der er leveret til det danske mar- ler, hvorved forstås reservedele til knuseanlæg ked, med en import fra Sverige. Resultatet ville og øvrige maskiner, transportanlæg etc. For ikke blot blive et direkte valutatab, men altså samtlige dele gælder, at de er udtrykkeligt af- også et forøget forbrug af fremmed valuta. passet og indkøbt til vore specielle formål, og Vort selskab er af den formening, at vi med at de vanskeligt vil kunne realiseres uden be- denne omfattende dokumentation har formået tydelige tab. Driftsmaterialerne repræsenterer at gøre rede for den overordentlige betydning, ifølge selskabets sidste status pr. 1/1 1957 en Hammerværkets fortsatte drift har for beskæfti- værdi af kr. 193.488,00. gelsen ikke blot for de på dette værk beskæfti- Som bilag 5 vedlægges en oversigt over de gede, men også for arbejdere og funktionærer sidste fem års udbetalte lønninger til såvel ar- ved vore andre brud på Bornholm samt for

25 leverandørerne af de allerede omtalte meget Skærvefabrikken er i dens planlægning og op- betydelige tjenesteydelser. bygning baseret på en produktion, der ved det Vi håber, at vi gennem ovenstående rede- for tiden gældende produktionsprogram ligger gørelse klart har formået at påvise det meget på ca. 100.000 tons skærver årligt. Når vi ud- intime samarbejde og den gensidige vekselvirk- trykkelig siger produktionsprogram, skyldes det, ning mellem stenbruddene Moseløkken og Pre- at fabrikkens kapacitet er direkte afhængig af ste og skærvefabrikken samt stenbrydningen på de skærvestørrelser, der skal fremstilles for at Hammeren. dække efterspørgslen. For tiden er det specielt Skal de to førstnævnte virksomheder fortsat de mindre skærver, der har været aftræk for kunne bestå som beskæftigelsesmæssige fakto- til de asfalterede veje, og netop for disse er rer af betydning for det bornholmske samfund, kapaciteten mindre, idet de må passere flere må man som ovenfor nævnt kunne skaffe sig gange gennem anlægget for at blive knust ned af med affaldet fra disse brud. For at kunne til de rigtige dimensioner. Det vil med andre det, er det imidlertid nødvendigt, at hoved- ord sige, at virksomhedens produktionskapacitet parten af råvarerne til skærvefabrikationen le- er på 100.000 tons for de mindre, nu gængse veres fra selve bruddet på Hammeren. Kun størrelser, mens den for de større dimensioner på denne måde kan man sikre beskæftigelsen ligger på ca. 13O.OOO-135.OOO tons årligt. fremover. Når vi i de seneste år ikke helt har nået disse Vi nærer den overbevisning, at det vil være produktionstal på skærvefabrikken, er årsagen os muligt at videreføre vore nuværende virk- hertil i første række, at dele af anlæget efter de somheder på forsvarlig måde og med fortsat mange års hårde slid trænger til at blive fornyet omfattende beskæftigelse af de mange menne- eller udskiftet, ligesom finknuseranlægene bur- sker på Bornholm, hvis vi får mulighed for at de udbygges, således at den stærkt fordyrende bevare vor koncession til stenbrydning på Ham- produktionsform for de mindre skærvestørrel- meren inden for de nuværende brudgrænser. ser kunne undgås. Under den foreliggende usik- Dette skulle kunne ske uden yderligere tab af kerhed med hensyn til vore koncessionsforhold skønhedsmæssige eller geologisk-videnskabelige har vi ikke kunnet indlade os på de investerin- værdier, hvilket vort selskab gerne vil med- ger, som en sådan fornyelse og udbygning af virke til. produktionsapparatet ville medfører, men har, således som vi tidligere har gjort opmærksom Med højagtelse på, måttet klare os med vedligeholdelser og re- parationer på fabrikken under midlertidige VALD. HANDBERGS standsninger af denne. Sådanne helt eller del- STENHUGGERIER OG STENBRUD A/S vise standsninger af fabrikken har naturligvis mindsket produktionen og også påvirket både sign. Vald. Handberg. beskæftigelsen og driftsresultatet. Når vi allige- vel har kunnet arbejde med positivt økonomisk resultat, er grunden alene den, at anlæget har været således nedskrevet, at afskrivninger ikke BILAG 22 skulle tages i betragtning. Såvel af hensyn til beskæftigelsen som fabrikkens rentabilitet frem- VALD. HANDBERGS over bør den omtalte fornyelse og nybygning STENHUGGERIER OG STENBRUD A/S af produktionsanlæget snarest foretages. H. C. Andersens Boulevard 33 Til en produktion af fra 100-135.000 tons København V. skærver årligt - alt efter størrelsen - må der kunne disponeres over indtil 125.000 tons ros København, d. 28. juni 1957. årligt fra selve Hammer-brydningen. I virkelig- heden skal der bruges op til 155.000 tons ros Til ialt, afhængigt af de dimensioner fra 2/5 mm udvalget vedrørende Hammerknuden, til 45/60 mm, hvori skærverne skal leveres, idet Statsministeriet. indtil 30'% af råmaterialet under oparbejd- ningen forvandles til stenmel. I besvarelse af udvalgets skrivelse af 13. f. m. Et årligt kvantum ros på 125.000 tons vil skal vi tillade os at anføre: uden vanskeligheder kunne skaffes tilveje ved

26 selve Hammer-brydningen mange år fremover tale om afskrivningen på de nødvendige ny- indenfor de nuværende brudgrænser. De re- investeringer. Det er derfor klart, at produk- sterende 30.000 tons regner vi med at kunne tionsprisen pr. ton vil blive væsentlig større, dække fra vore andre brudvirksomheder, Mose- jo mindre kvanta der produceres. løkken og Preste, idet vore bestræbelser går ud Vi mener med det foran anførte at have på- på at skaffe så stor en del af tilførslerne fra vist, at en indskrænkning af brydningsretten egne brud som muligt. udover den foran nævnte vil have overordent- Som tidligere påvist, er det en betingelse for lig uheldige følger såvel for beskæftigelsen som værkets rentabilitet, at driften kan foregå kon- for værkets rentabilitet. tinuerligt på grundlag af forud beregnede til- Det er tidligere gjort gældende, at Hammer- førsler af råmaterialer i ensartet god kvalitet, skærver skulle være af mindre god kvalitet end og vi kan derfor ikke basere værkets drift på andre klippeskærver. Vi må regne med, at til- tilførsler fra fremmede brud. svarende betragtninger også er anført overfor Af det anførte vil fremgå, at vi skulle kun- udvalget. I den anledning vil vi gerne benytte ne opretholde driften af Hammerværket med lejligheden til at henvise til vedlagte beret- beskæftigelse i tilsvarende omfang som tidli- ning *) vedrørende en af vej laboratoriet i 1949 gere både på selve Hammerværket og i vore foretagen undersøgelse af Hammer-skærverne. nævnte andre brud, selv om vor ret til sten- Vi gør navnlig opmærksom på det i beretnin- brydning på Hammeren reduceres til halvdelen gen side 4 anførte skema vedrørende resulta- af det i den nuværende koncession forudsatte terne af en slidprøvning, hvoraf bl. a. vil ses, kvantum eller til 125.000 tons årligt. at slidtabet var betydeligt mindre for Hammer- Det er formentlig klart, at hvis retten til skærver end for skærver af Rønne-granit. Vi brydning på Hammeren skulle reduceres yder- tilføjer herved, at kvaliteten af klippeskærver ligere, ville følgen i alt fald blive en tilsvarende ligger langt over skærver fremstillet af grus- mindre skærveproduktion. Skærvefabrikken ville gravs- eller andet tilsvarende materiale. Dette altså ikke kunne holdes i kontinuerlig drift året behøver vi formentlig ikke at påvise nærmere, igennem, men måtte hvert år standses i kortere da rigtigheden heraf vil kunne bekræftes af eller længere tidsrum og medføre tilsvarende enhver sagkyndig. arbejdsløshed. Produktionen i vore egne brud ville også komme til at lide under standsnin- I ærbødighed gerne på Hammerværket, idet rosmængderne i sign. Vald. Handberg. disse brud ville hobe sig op, indtil de kunne aftages på normal måde. Selv kortvarige stands- ninger af skærvefabrikken må påregnes at ville medføre store ulemper og muligt også mindre beskæftigelse i vore egne brud. BILAG 23 En mindre og ikke-kontinuerlig produktion vil også give vanskeligheder for afsætningen, VALD. HANDBERGS idet endelige ordrer med detailler for skærver- STENHUGGERIER OG STENBRUD A/S nes dimensioner som regel først modtages kort H. C. Andersens Boulevard 33 før afskibning skal finde sted og efter produk- København V. tionens tilrettelæggelse i henhold til de frem- komne ønsker. Det er ikke muligt at have lagre København, den 26. august 1957. liggende i alle de størrelser, som aftagerne ønsker. Til I denne sammenhæng kan også nævnes, at udvalget vedr. Hammerknuden, indskrænkning i produktionen og diskontinuer- Statsministeriet, lig drift uvægerligt vil fordyre produktet. Der Slotsholmsgade 10, er i et selskab som vort en lang række faste K. udgifter til brudadministration samt salgs- og afskibningsorganisation, som er uafhængigt af Det har været vort selskab magtpåliggende de producerede og solgte kvanta. Det samme er under alle vore forhandlinger med ministeriet til en vis grad tilfældet med hensyn til elektri- citetsforbrug og andre udgifter, for slet ikke at *) Ikke optrykt.

27 og udvalget at fremskaffe så detaillerede oplys- fremgangsmåde med brydning i etager i højden. ninger som vel muligt, og vi mener, at alle for- Naturfredningsmyndighederne på Bornholm hold på een enkelt undtagelse nær nu forelig- synes ikke at dele de synspunkter, der har væ- ger fuldt oplyst fra vor side. ret gjort gældende fra naturfredningsrådet og Dette ene uopklarede punkt er spørgsmålet Danmarks naturfredningsforening, når disse har om, hvorvidt det er teknisk og økonomisk mu- ønsket vort selskabs koncession til brydning af ligt at begrænse brydningen i Hammerbruddet, sten på Hammerområdet indskrænket eller bragt så man udelukkende indskrænker sig til at gå i til ophør. Vi forstår således at naturfrednings- dybden. Der har fra forskellig side ved flere nævnet for Bornholms amt den 12. december lejligheder været fremsat forslag i denne ret- 1953 har tilskrevet statsministeriet: ning, men vort selskab har under de usikre ». . . at nævnet, efter at have besigtiget de for- koncessionsforhold i tidligere år ikke ment det pagtede arealer og det hidtil værende brydnings- forsvarligt at forcere brydningen under det nu- område og fået oplyst, at den fremtidige bryd- værende plateau i den såkaldte »1ste kule«. ning vil rettes mod nordvest fra det hidtil væ- Denne var oprindeligt blevet lavet for at nå rende område og i dybden på det sidstnævnte, frem til sunde råblokke, der kunne anvendes ikke finder anledning til at indvende noget mod til forarbejdning af monumenter og bygnings- det ansøgte.« arbejde, og vi har også kunnet oparbejde no- Det er efter vor formening af meget afgø- gen rasten her. rende vægt, at den lokale myndighed i natur- Med det formål også at kunne besvare det fredningsspørgsmål, naturfredningsnævnet for ovenstående spørgsmål anlagde vi imidlertid Bornholms amt, ud fra sit nære kendskab til vort produktionsprogram for 1957 på en sådan Bornholms naturskønheder siger god for en måde, at brydningen af sten til både brugssten fortsættelse af brydningen på Hammeren i den og ros til skærveknusning er blevet gennemført til statsministeriet afgivne erklæring. systematisk også fra denne del af brudvirksom- Netop nnaturfredningsnævnet for Bornholms heden. Vi kunne derved indvinde både de for- amt måtte se det som sin opgave at værne klippe- nødne tekniske og økonomiske erfaringer og øens natur og ville være den første til at råbe specielt have en mulighed for at fastslå, hvor vagt i gevær, hvis beskæftigelsesinteresser bragte stor en produktionskapacitet, vi ville have for naturskønheden i fare. Nævnet har således også ros fra en sådan brydningsform ude af plateau. allerede på et tidligt tidspunkt gjort sig klart, I løbet af dette driftsårs første 6 måneder at en væsentlig del af det resterende brudområde har vi nu, hvor tallene foreligger, først og i virkeligheden kun er et af de mange forladte fremmest måttet konstatere, at det ikke ved stenbrud på Nordbornholm, som både Dan- dybdebrydning alene er muligt at fremskaffe marks geologiske undersøgelse og naturfred- de kvantiteter ros, der er nødvendige for Ham- ningsrådet har omtalt i deres skrivelser til stats- merværkets kontinuerlige drift. ministeriet af henholdsvis 15. og 20. december Forsøgene med brydning i »1ste kule« har 1954. været meget indgående, og det har vist sig, at Det hedder således i en skrivelse til Born- vi kun kan nå op på en daglig, maksimal pro- holms amt af 3. december 1941 fra naturfred- duktion af ros på 150 tons, hvad enten bryd- ningsnævnet for Bornholms amt som følger: ningsformen er etagevis eller den gennemføres »Hvis der derfor overhovedet skal blive tale ned til den maksimale dybde af 25 meter un- om forlængelse af kontrakten udover tilladelse der det nuværende plateau. til at gå i dybden, må nævnet anmode om, at Det vil med andre ord sige, at der på denne der kun gives tilladelse til at fortsætte efter den måde ved dybdebrydning kun ville kunne frem- nuværende linie, indtil man har nået dybden af skaffes 36.000 tons af de indtil 125.000 tons det dalstrøg, der strækker sig lige nord for Gam- årligt, som det - i henhold til vor skrivelse til le Dam i sydvestlig retning, og at arealets øst- udvalget af 28/6 1957 — er nødvendigt at dispo- grænse derefter skal dannes af en linie, der går nere over fra Hammeren for at sikre Hammer- fra et punkt lidt (ca. 50 meter) nord for Sæne værkets rentable drift fremover. Meder til det på kortet afsatte punkt 9. Endnu et forhold vil vi gerne have lov til Vest for denne linie ligger et gammelt for- at fremføre i denne forbindelse, og det er, at ladt stenbrud (»Sibirien«) af meget stor ud- dybdebrydningen er behæftet med væsentligt strækning. Det ligger på et meget højt niveau, større omkostninger end den tidligere anvendte og der er så vidt det kan ses kun i ringe grad

28 gået i dybden. Når der nås ind til dette sten- større styrke fag- og ufaglært arbejdskraft på brud, vii man ved at tage klipperne i samme Nordbornholm, forudsat vort selskabs nødven- dybde som i det brud, hvor der nu arbejdes, dige konkurrencedygtighed over for konkurren- formentlig have materiale til stenbrydning i en ter fra ind- og udland. Samtidig ville også de lang årrække. væsentligste krav fra naturfredningsside være Under den nævnte forudsætning, at der over- imødekommet. hovedet skal gives ny kontrakt, vil der næppe Når vi siger, at de væsentligste krav fra na- gøre sig store betænkeligheder gældende ved at turfredningsside er imødekommet, har det først fortsætte den foreslåede grænse videre fra punkt og fremmest relation til, at de af naturfrednings- 9 over punkterne 10 og 11 til midtvejs mellem nævnet for Bornholms amt ovenfor omtalte 11 og 12, derfra i lige linie til punkt 15 og der- krav derved er fuldt imødekommet. Dernæst fra videre i lige linie til Sæne Meder og østen må også de i naturfredningsrådets skrivelse af om denne til Hammersøens nordvestlige hjørne. 20. december 1954 af professor, dr. phil. R. Den på kortet viste vestlige grænse går op i høj- Spärck eneste fremsatte betænkeligheder med den, og stenbruddet vil derfor næppe ses fra hensyn til ødelæggelser eller beskadigelser af havet og fra de rundt om Hammeren førende skønhedsmæssige værdier være faldet bort. Det smukke spadserestier; for at opnå sikkerhed i så hedder nemlig i denne: henseende vil det dog være heldigt, at grænsen »En af Bornholms berømteste, om ikke den lægges som foreslået.« mest berømte, udsigter er udsigten fra Ham- Man må vel forudsætte, at det har været en mershus op mod Hammerknuden, og brydnings- grænsedragning efter de ovenstående linier — væggen danner et grimt og iøjnefaldende skår, der iøvrigt er indtegnet på det som bilag ved- der forringer udsigten væsentligt. En fortsat lagte kort over koncessionsområdet - som Born- brydning forringer også stadig knudens karak- holms naturfredningsnævn har haft i tankerne, ter af en storstilet horst med isskruet over- da det i erklæringen af 12. december 1953 ud- flade.« talte, at nævnet intet havde at indvende mod en Den klippevæg, som professor Spärck om- forlængelse af koncessionen. taler i denne skrivelse, forbliver, som den er. Selv om det ville være med beklagelse, at vort Følger man anvisningerne på fremtidige bryd- selskab så grænserne for brydningsområdet ind- ningsgrænser som foreslået af naturfrednings- skrænket i en fremtidig koncession, ville det så nævnet for Bornholms amt, vil den videre bryd- afgjort betyde meget også for os, om de i oven- ning ikke kunne ses fra Hammershus, når man nævnte skrivelse af 3. december 1941 fra natur- betragter Hammerknuden. Sagen er nemlig den, fredningsnævnet omtalte klippepartier og ud- at brudområdet vil være dække af klippepartier sigter ved Stejlebjerget, etc. bevares. Brydnin- og Sæne Meder, som rager op og strækker sig gen ville derved faktisk indskrænke sig til kun foran det mod øst og skjuler den stærkt for- at omfatte »Sibirien«, som naturfredningsnæv- snævrede brudkanal for turisternes blikke. net ganske rigtigt betegner som et gammelt for- Det må i denne forbindelse også bemærkes, ladt stenbrud, der som sagt ikke indeholder no- at Danmarks naturfredningsforening i sin den gen naturskabte skønhedsværdier, men er en 7. februar 1955 afgivne udtalelse ikke har fun- overlevering fra den tid, da tyskerne drev sten- det sig beføjet til at påpege, at en fortsat kon- brydning på Hammeren. cession og brydning af sten på Hammeren ville For det tilfælde, at koncessionens brudom- koste værdier af naturskønhed. Indlægget er, råde begrænses til de af naturfredningsnævnet som det foreligger i ekstraktafskrift for os, ude- for Bornnholms amt i omtalte skrivelse af 3. lukkende helliget økonomiske interesser, såsom december 1941 optrukne linier, skal vi, også af forpagtningsafgifter, afskrivninger på vore an- hensyn til beskæftigelsen fremover, meget hen- læg samt leverancemuligheder af ros fra andre stille, at en sådan koncession ikke gøres tids- brud, etc. bestemt. Man kunne eventuelt i koncessionsdo- Der er yderligere et forhold, vort selskab kumenterne fastlægge, at brydningen kunne meget gerne vil have mulighed for at drage frem fortsættes fremover indtil de ovenfor foreslåede ved denne lejlighed, og det er, at de af geolo- brudgrænser var nået, hvorefter brydningen gerne omtalte og i en svensk doktordisputats måtte indstilles på Hammerknuden. På denne omtalte skurestriber bevares for eftertiden. måde ville man sikre sig, at der også fremover Til afslutning må nævnes, at vort selskab me- var skabt muligheder for beskæftigelse af en get gerne efter opnået tilladelse vil foretage be-

29 plantninger på de af koncessionsområdets syd- måde at sikre de landskabelige skønnheds- ligste arealer, hvor det er muligt at få hurtigt værdier. voksende træer til at gro, for også på denne

I ærbødighed

Vald. Handbergs Stenhuggerier og Stenbrud A/S. sign. Kjeld Handberg.

30 Luftfotografi af Hammerknuden. Den hvide linje angiver udvalgets forslag til fremtidig brydningslinje ud over det nuværende stenbrud (se iøvrigt kortbilaget). (Eneret: Geodætisk institut).

Udsigt mod Hammerknuden fra syd. (Fot.: Danmarks geologiske undersøgelse). Parti fra Hammerknudens østlige side. (Fot.: Danmarks geologiske undersøgelse).

Udsigt fra Hammershusvejen mod det nuværende brud. (Danmarks geologiske undersøgelse).

32 Udsigt over det nuværende brud. Til venstre del af den endnu stående Sæne Meder (»Amtsmandsklippen«), der fortsat bevares. I forgrunden dybdebruddet. (Fot.: Vagn Jensen).

Parti fra den nordlige væg i det nuværende brud. (Fot.: Vagn Jensen).

33 M fa ae ^ ,-. « <—„. - - »•—---*"-"'- Parti med skurestriber, der bevares. (Fot.: Vagn Jensen).

Parti ved Talgås mod fyret. (Fot.: B. Kjøller).

3* 35

Udsigt fra Stejlebjerg mod nord. (Fot.: B. Kjøller).

37

TEKST TIL KORTBILAGET:

Den skraverede linje angiver — sammen med grænserne for den nuværende stenbrydning — udvalgets forslag til fremtidig brydnings linje.