Hammerknuden
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
BETÆNKNING VEDRØRENDE HAMMERKNUDEN AFGIVET AF DET AF STATSMINISTERIET DEN 28. DECEMBER 1956 NEDSATTE UDVALG BETÆNKNING NR. 200 JUNI 1958 Ved skrivelse af 28. december 1956 nedsattes naturvidenskabelige værdi samt af de erhvervs- af statsministeriet et udvalg med den opgave at økonomiske og beskæftigelsesmæssige interes- overveje og fremkomme med forslag om de ser, der er knyttet til stenbrydningen. Største- fremtidige forhold på Hammeren, herunder om delen af nævnte materiale gengives nedenfor hel eller delvis fredning af arealet og om som bilag 1-23. mulighederne for en fortsættelse af stenbryd- Som resultat af udvalgets drøftelser, hvor- ningen. under man har søgt at afveje de modstående interesser i bevaring af Hammerknuden i størst Som medlemmer af udvalget udpegedes: mulig udstrækning og de erhvervsmæssige hen- departementschef Jørgen Elkjær Larsen, stats- syn, herunder hensynet til beskæftigelsen i Al- ministeriet, formand for udvalget, linge-Sandvig kommune, kan afgives følgende fg. kontorchef F. Grage, statsministeriet, indstilling: kontorchef S. Garde, ministeriet for offentlige arbejder, Hammerknuden underkastes fredning i hen- direktør, dr. phil. H. Ødum, Danmarks geolo- hold til § 28 i lov nr. 140 af 7. maj 1937 om giske undersøgelse, naturfredning, jvfr. det som bilag 17 til nær- vandbygningsdirektør Arne Lehnfelt, vandbyg- værende betænkning optrykte udkast til bekendt- ningsvæsenet, gørelse om fredning af Hammerknuden. professor, dr. phil. R. Spärck, naturfrednings- Stenbrydningen i Hammerknuden kan dog rådet, fortsættes inden for de på det som bilag til amtmand P. Chr. v. Stemann, Bornholms amts- nærværende betænkning vedlagte kort over sten- råd, bruddet på Hammerknuden angivne grænser. borgmester Alfred Pedersen, Allinge-Sandvig For brydningens dybde fastsættes ingen be- kommune, grænsning. Når de stenmængder, der forefindes højesteretssagfører H. O. Hansen og inden for disse grænser, er brudt, ophører en- kontorchef i undervisningsministeriet Vagn Jen- hver stenbrydning på Hammerknuden, og sten- sen, udpeget af Danmarks naturfrednings- bruddet indgår under de fredede arealer. Kon- forening. cessionen udfærdiges af ministeriet for offent- lige arbejder, hvis opmærksomhed bør henledes Som udvalgets sekretær har fg. fuldmægtig på, at et flertal af udvalgets medlemmer har E. M. Eskesen, statsministeriet, fungeret. lagt afgørende vægt på de beskæftigelsesmulig- heder, stenbrydningen giver for Allinge-Sandvig Udvalget har afholdt 11 møder, foretaget be- kommune, hvorfor der i koncessionen så vidt sigtigelse af forholdene på Hammerknuden, af- muligt bør optages bestemmelser, der under lagt besøg på A/S Vald. Handbergs stenhugge- skyldig hensyntagen til brydningens rentabilitet rier og stenbrud og andre stenbrud på Born- sigter på at sikre denne beskæftigelse i det holm samt tilvejebragt et betydeligt materiale længst mulige tidsrum, f. eks. ved at der fast- til belysning af Hammerknudens æstetiske og sættes maksimumskvanta for den årlige bryd- 3 ning. Udvalget skal endvidere pege på det øn- fjernes, når det ikke længere anvendes til sit skelige i, at koncessionshaveren tilpligtes efter formål. anvisning at foretage en slørende beplantning, Et mindretal (Alfred Pedersen og v. Ste- såvel medens brydningen skrider frem som efter mann) bemærker med hensyn til forslaget om brydningens ophør, samt ligeledes efter anvis- fredning af Hammerknuden: ning at bortsprænge tilbageværende skæmmen- Forslaget forekommer overflødigt, da staten de stenpartier efter brydningens ophør. Det vil er ejer af området og derfor - som ved talrige endelig være ønskeligt, om koncessionshaveren andre statsarealer — må kunne træffe de nødven- tilpligtes at placere afrømning således, at den dige forholdsregler til sikring mod skæmmende skete brydning tilsløres mest muligt. bebyggelse, beplantning o. 1. ved interne admi- Knuseværket bør kunne opretholdes en pas- nistrative skridt. Forslaget kan derfor ikke til- sende årrække efter brydningens ophør, men bør trædes. København, den 10. juni 1958. S. Garde. F. Grage. H. O. Hansen. Vagn Jensen. Jørgen Elkjær Larsen, formand. Arne Lehnfelt. Alfred Pedersen. R. Spärck. P. Chr. v. Stemann. H. Ødum. / E. Af. Eskesen. 4 BILAG 1 Brydningens omfang. Den af tyskerne iværksatte brydning fandt DANMARKS sted i de områder, hvor materialet var let til- NATURFREDNINGSFORENING gængeligt, og hvor det altså betalte sig bedst at bryde. HISTORISKE BEMÆRKNINGER VEDR. HAMMERKNUDEN De krydsende hensyn. På grund af formationens dårlige materiale- Ejendomsretten. kvalitet produceres der fortrinsvis skærver og Staten havde ejendomsret til Bornholms stenmel i Hammerbrudet, og der er ved kon- nordspids med det store klippeparti Hammeren trakten fastsat en vis begrænsning af denne pro- indtil 1873, da arealet skænkedes til Allinge- duktion. Ved kontrakttillæg af 27. august 1921 Sandvig kommune til fåregræsning for at bøde fastlagdes således en maksimal brydning på på de tab, kommunens beboere havde lidt ved 20.000 tons skærver. Ved kontrakttillæg af 15. stormfloden samme år. juli 1924 forhøjedes dette tal til 40.000 tons, Gaven var ikke behæftet med klausuler, og den 26. august 1927 til 80.000 tons og den 22. kommunen solgte omgående (»i begyndelsen af august 1928 til 250.000 tons. halvfjerdserne«) Hammeren til en tysk speku- I den indstilling, som ministeriet for offent- lant, der senere gik konkurs, hvorefter arealet lige arbejder afgav den 16. december 1913, overgik til dennes svoger, baron v. Ohlendorff, anførtes det som støtte for statens erhvervelse, Hamborg, der med praktisk talt udelukkende at stedets landskabelige skønhed står i fare for fremmed kapital stiftede »Bornholms Granit- i løbet af ganske kort tid at forsvinde, så- værk«, der var ejer indtil 1914, da staten på fremt staten ikke får lov til at regulere drif- initiativ af amtmand, kammerherre Valløe gen- ten af stenbruddet, erhvervede Hammerknuden for en pris af at de daværende ejere af stenbruddet formentes 575.000 kr., hvoraf 1/5 eller 115.000 kr. var ikke længere at ville opretholde driften af tilvejebragt af amtmanden ved privat indsam- bruddet, men ville søge ved bortsalg af byg- ling. Dette beløb overdroges staten som gave gegrunde at udbringe det mest mulige af for at tilskynde til og sikre statens erhvervelse. ejendommen, hvorfor det ville være af stør- ste betydning for den i forvejen i økonomisk Koncessioner. henseende slet stillede Allinge-Sandvig kom- I henhold til koncession af 19. juli 1890 op- mune, om man under en eller anden form, førte »Bornholms Granitværk« som daværende f. eks. ved bortforpagtning, ville kunne ejer af Hammeren den såkaldte Hammerhavn træffe foranstaltninger til stenbrudsvirksom- i Sænebugten for en bekostning af omkring en hedens opretholdelse, samt halv million kroner. at staten ved køb ville erhverve et stenbrud, Efter statens generhvervelse stiftedes i 1915 som formentes at kunne give et rimeligt - med amtmanden som formand - »A/S Ham- økonomisk udbytte og en god brugbar havn, merens Granitværk« af staten, Allinge-Sandvig der navnlig ville være af betydning derved, kommune og »A/S Hasle Klinker og Chamotte- at skibene kunne benytte den i stedet for stensfabrik«, der hver indskød 33.000 kr. Sel- Allinge havn, når denne ved visse vinde ikke skabet forpagtede stenbruddet ifølge kontrakt kan besejles. af 23. april og 4. maj 1915, men trådte i likvi- Afgørelsen af, hvor meget der ved driften dation i 1920. af granitværket skal tages hensyn til på den Den 7. maj 1921 fandt ny bortforpagtning ene side beskæftigelsen af arbejdere i Allinge- sted, denne gang til »A/S Møller & Handbergs Sandvig kommune samt statens og granitværkets Stenhuggerier og Stenbrud« (nu »A/S Vald. økonomiske interesser, på den anden side til Handbergs stenhuggerier og stenbrud«), hvil- kravet om så vidt muligt at undgå ødelæggelse ket selskab tillige driver andre stenbrud på øen. af landskabelige værdier, beror på et skøn, der Med forskellige tillæg til kontrakten er den for- kan give anledning til divergenser mellem de længet til udgangen af 1951, hvorefter den har forskellige interesserede. været gældende i ét år ad gangen. Selskabet har En sådan divergens opstod, da ministeriet un- anmodet om forlængelse på 50 år. der 22. august 1928 havde forhøjet det maksi- 5 male antal tons, der årligt måtte brydes, fra de de i løsdrift gående husdyr al fornyelse af 80.000 ts til 250.000 ts. trævæksten, og hedevegetationen udformede sig Kammerherre Valløe gjorde da gældende, at under disse vilkår som det typiske plantedække en sådan udvidelse var i strid med forudsæt- på højlandet i øens indre og på Hammerknuden. ningerne for ydelse fra privat side af bidraget På de store hedestrækninger i Almindingen på 115.000 kr., idet det af en i sin tid optaget er denne situation forlængst ændret, idet staten protokol over forhandlingerne i 1914 (se bi- siden 1800 har ladet omfattende skovplant- lag 5) mellem ham og repræsentanter for trafik- ningsarbejder udføre, og også de andre lyng- og ministeriet efter hans formening fremgik, at der kratstrækninger klædes nu i skov, idet den højst måtte brydes 50.000 ts årligt. Ministeriet gamle driftsmåde er ophørt, og behovet for hævdede heroverfor, at det ikke af den i sin småtræ kun er forsvindende ringe. tid optagne protokol vedrørende granitværkets Den stadig lyngklædte Hammerknude er så- fremtidige drift med sikkerhed fremgår, at det ledes den sidste af de store bornholmske hede- har været hensigten at fastslå andet end en strækninger, der endnu har sin oprindelige ka- territorial begrænsning for stenbrydningen, og rakter i behold,