Hammershus Slotsruin Mellem Nationalt Monument Og Turistseværdighed - 1896-1907 Bente Jensen
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Hammershus Slotsruin mellem nationalt monument og turistseværdighed - 1896-1907 Bente Jensen Fortid og Nutid april 1995, s. 28-47. I artiklen undersøger Bente Jensen det konfliktfyldte forhold mellem national identitet, bevaring og den fremvoksende turistindustri, illu streret gennem Hammershus Slotsruins udvikling til nationalt mindes mærke og forholdet til den voksende tyske turisme på Bornholm, der både lokalt og nationalt fremkaldte en stærkt følelsesladet diskussion. Bente Jensen, f. 1958, cand. mag. i historie og middelalderarkæologi, arbejder med turismens og landskabets historie. Arkivar ved Lands arkivet for Nørrejylland. Hammershus Slotsruin udskiller sig bå et af de første steder i Danmark, blev de ved sin størrelse og sin beliggenhed sat ind mod tidens tand og det påførte som et enestående historisk monument forfald. i Danmark. For bornholmerne og andre I det følgende fokuseres på ét monu danskere omkring århundredskiftet ment: Hammershus Slotsruin og dets symboliserede ruinen perioder, hvor udvikling omkring århundredskiftet til Bornholm havde været underlagt ly- at blive på én gang et nationalt, beva- bækkerne (1525-1576) og svenskerne ringsværdigt monument og en populær (1645-1658). Besøg på Hammershus le- seværdighed for det stigende antal turi vendegjorde historien om, hvorledes ster, der besøgte Bornholm. Hermed åb bornholmerne selv havde leveret øen til nes muligheden for at afdække holdnin bage til den danske konge i 1658.1 Såle ger til relationer mellem turisme, be des indgik slotsruinen i formuleringen varing og national identitet, som sjæl af nationens fælles historie som et uom dent blev udtrykt generelt eller på na- gængeligt nationalt monument. tionalstatsniveau i perioden. I 1822 blev udstedt en forordning, Størstedelen af turisterne på Nord- hvis hensigt var at stoppe brydningen af bornholm var tyske. Især efter oprettel mursten fra Hammershus.2 En regel sen af en regelmæssig sejlrute mellem mæssig nedbrydning af borgen var star Bornholm og den tyske Østersøkyst om tet for regeringens regning i 1742, og sommeren, fulgt af etableringen af ruinen leverede tegl og mursten til bl.a. Østersøbadet Bornholm (Ostseebad hovedvagtbygningen i Rønne i 1743. I Bornholm) i Sandvig i 1894, var antallet den mellemliggende periode, med ro af tyske turister steget markant.3 Der mantikken, ændrede opfattelsen af de med blev holdningerne til udviklingen i historiske monumenter sig. De blev nu området i høj grad forstærket og pro anset for bevarings værdige, som vigtige vokeret af det, der blev opfattet som de materielle levn af nationens historie. tyske turisters massive tilstedeværelse, Således iværksatte Nationalmuseet i og tyske investorers interesse for inve 1880 vedligeholdelses- og restaure steringer i rekreative projekter på ringsarbejder på ruinen, hvor der, som Bornholm. 28 Hammershus Slotsruin Kunstner ved Hammershus, 1849, af Anton Edvard Kieldrup (1827-1869). Hammershus Slotsruin var et populært motiv for de kunstmalere, som drog til Bornholm for at søge inspiration og landskaber. Her har Kieldrup skildret en idyllisk scene, hvor kunstmaleren i arbejde betragtes af forbipasserende. I højre hjørne en dreng, muligvis en vogterdreng, der tager sig et hvil fra dagens dont. Kunstmalerne var i midten af 1800-tallet med til at formidle og forme et billede af landskaber i nationens periferi til folk i resten af Danmark, der aldrig havde sat deres ben på f.eks. Bornholm. Foto: Bornholms Kunstmuseum. tertragtede naturscenerier, som de al- Slottet - en betydelig lertidligste turister besøgte og beun drede.4 Det samme gælder, forskudt i seværdighed tid, i Danmark. På Hammershus indgik Bornholmerne havde benyttet »Slottet«, ruinen, som et levn af menneskelig som det blev omtalt lokalt, som et popu handling i forfald, på vej til igen at blive lært udflugtsmål. I midten af 1800-tal- natur, både som kontrast og i et samspil let blev det også en eftertragtet turistse med et eftertragtet landskab - belig værdighed. Undersøgelser af engelske gende højt hævet over en dramatisk rejseberetninger og rejseguides fra o. klippekyst med skær, våde og tørre ovne 1800 har vist, hvorledes ruiner in a pro og pragtfulde udsigter. Dette landskab per state of decay indgik som et vigtigt var medvirkende til at udskille den al- æstetisk element i de seværdige og ef lernordligste del af Bornholm som den 29 Bente Jensen Hammershus set med slotsbroens ene bueslag. En flok får ledes over broen. Malet i 1880’erne eller 1890’erne af Georg Emil Libert (1820-1908), der var en flittig landskabsmaler. Libert har leveret adskillige motiver fra Bornholm og forbindes i den grad med udvælgelsen af seværdige landskaber og den måde, landskabet blev betragtet på, at en klippeformation ved Helligdommen i Rø, Liberts klippe, tog navn efter ham. Foto: Bornholms Kunstmuseum. del af øen, der blev opfattet som mest deres mislykkede flugtforsøg i vinteren seværdig af turisterne. 1661.5 Bornholm blev opdaget som dansk tu ristmål i løbet af 1860’erne; samtidig foregik en tysk opdagelse af øen. I sam tidens turistguides og rejsebeskrivelser Ruinen trues af turister indgik Hammershus Slotsruin som fast Turisternes interesse for ruinen og om punkt i det itinerarium, den rejseplan, rådet omkring kom i stigende konflikt som blev udpeget for turisten på hans med bestræbelserne på at frede og be rejse. De dramatiske begivenheder i vare det nationale monument. I midten 1658, hvor Bornholm igen kom under af 1890’erne vurderede Nationalmuseet dansk herredømme, blev genfortalt som i samarbejde med Kultusministeriet, at fast moment i beskrivelsen af monu turiststrømmen til Bornholm og især til mentet, garneret med beretningen om Hammershus Slotsruin var steget så Corfitz Ulfeldts og Leonora Christines voldsomt, at det var nødvendigt at regu fangenskab på borgen i 1660-1661 og lere de besøgendes antal og kontrollere 30 Hammershus Slotsruin deres adgang ved at indføre entré, op syn og besøgstider.6 Umiddelbart et Hoteller ved Hammershus harmløst initiativ ifølge ministeriets I midten af 1890’erne opstod der i sti vurdering. Tidligere havde staten uden gende grad konflikter om anvendelsen problemer opkrævet entré fra besøgen af landskabet omkring monumentet, de til både Antvorskov Kloster og Gåse fordi der blev udtrykt stor interesse for tårnet i Vordingborg. at opføre badehoteller i området. I takt På Bornholm reagerede de lokale på med det stadig stigende antal turister, rygtet om indførsel af entré med pro der udtrykte ønske om komfortable tester. Bornholmerne mente, at de hav overnatningsmuligheder, når de ankom de vundet hævd på at besøge ruinen til Bornholm, blev der behov for varige gratis og på alle tider af døgnet. De ville installationer til logi. I 1880’erne var ikke give afkald på romantiske måne bygningen af de første deciderede tu skinsture og friske morgenture i det risthoteller begyndt i Danmark. Bade dugvåde græs, hvor »Slottet« var smuk hotellet formede en arena eller et møde kest. Monumentet blev opfattet som sted for borgerskabet i provinsen. I sig bornholmernes ejendom og udgjorde en selv et selvtilstrækkeligt, lille samfund, del af deres regionale identitet. Derfor der på mange måder overflødiggjorde burde det ikke underlægges National den direkte kontakt med lokalsamfun museets krav om at sætte de arkæologi det for turisten,7 som således kunne ske og bevaringsmæssige hensyn højest. fortsætte sin urbane omgangsform med Også folk fra det spirende turister de andre gæster i naturskønne omgivel hverv var oprevne. De fremførte, at en ser. Turisterne opfattede det som særlig trébetalingen skræmte turiststrømmen attraktivt at indlogere sig tæt ved se bort, og krævede til fleres forfærdelse, værdighederne. Således fremstod der at opsynet skulle være i stand til at tale mageligt beskuet fra hotelværelset en tysk til de tyske turister. De tyske turi udsigt som et maleri indrammet af vin ster blev netop anført som en af grun duets gerigt eller terrassens stolper. Pa dene til at indføre regulerende foran noramaer og udsigter udgjorde en vigtig staltninger på ruinen. Det fremgik eks del af den romantiske tilgang til natu plicit i argumentationen fra National ren. museets direktør Henry Petersen, at de Bornholm blev ved opdagelsen som blev opfattet som en trussel mod monu turistrejsemål udråbt til Danmarks mentets nationale ladning. De store Schweiz.8 Dermed fik flere gårde belig mængder tyskere på selskabsrejse blev gende i nærheden af klippekysten en ligestillet med en invasion på det sym supplerende funktion som gæstgiverier bolske plan. Dermed blev turisterhver og blev senere ombygget til hoteller, vet, der især bestod af folk fra Allinge og f.eks. ved Helligdomsklipperne i Rø, Sandvig, i deres imødekommenhed mod Randkløveskåret i Østermarie og Jons tyskerne og beredvillighed til at udnytte Kapel ved Vang. Samme præferencer ruinen kommercielt til det yderste, i udnævnte området omkring Hammers diskussionen behæftet med prædikater hus Slotsruin til et yderst attraktivt som demoraliserede, ødelagte og il område først for hotelbyggeri og siden loyale over for det danske. også for opførelse af sommervillaer. Trods protester i pressen og indsigel Siden 1860’erne havde der været dre ser til Kultusministeriet fastholdt di vet gæstgiveri i området i en nærlig rektør Henry Petersen, at opkrævnin gende gård. I 1877 kom endnu et til, da gen af en entré på 35 øre blev indført. jomfru Eline Grønbech startede et gæst Dog var det kun adgangen til den inder giveri og tilbød rejsestalde i et mindre ste del