Island Living on Bornholm
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Varmeplan 2007.Pdf
Varmeplan Bornholm 2007 Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007 Indholdsfortegnelse side Indledning 3 Baggrund 3 Sammenfatning 4 Varmeplanlægning 5 Baggrund 5 Gældende love og regler 6 Varmeforsyningsprojekter 6 Tilslutningspligt og forbud 7 Omlægning af eksisterende blokvarmecentraler og etablering af nye blokvarmecentraler 9 Forhold til anden planlægning 10 Indholdet i varmeplanen 11 Statusdel 12 Eksisterende forsyningsselskaber 12 RVV 12 Nexø Halmvarmeværk 13 Klemmensker Halmvarmeværk 13 Lobbæk Halmvarmeværk 13 Østermarie 14 Forbrugerøkonomi 14 Forsyningsområder 14 Byer uden kollektiv opvarmning 14 Opvarmningsformer sammensætning 17 Emissioner 18 Varmeproduktion i forhold til CO 2-udledning 19 Plandel 20 Målsætning 20 Tiltag i eksisterende fjernvarmeområder 20 Tiltag i byer uden kollektiv opvarmning 20 Miljømæssige og økonomiske konsekvenser 23 Følsomhedsanalyse, oliepriser og tilslutning 24 Udvalgte byer hvor det vil fordelagtigt at etablere fjernvarme 25 Aakirkeby 25 Nylars 26 Vestermarie 27 Hasle 28 Sorthat/Muleby 29 Nyker 30 Snogebæk – Balke 30 Østermarie 31 Østerlars 32 Blokvarmecentraler 33 Områder uden for bymæssig bebyggelse 33 Miljømæssige konsekvenser ved udførelse af tiltag 33 2 Tidsplan 36 Perspektivdel 37 Byer hvor der kan etableres fjernvarme ved stigende oliepriser 37 Svaneke 37 Gudhjem 38 Tejn 38 Sandvig – Allinge 39 Biokraftvarme fra gylle 40 Energiressourcer og energiforbrug 41 Prisudvikling 41 Forudsætninger, generelle 44 3 Indledning Bornholms Regionskommune ønsker med denne opdaterede plan at give et overblik over kommunens varmeforsyning. Udover en status over den nuværende varmeforsyning, og de regler som er gældende for denne – indeholder planen en vurdering af mulighederne for at etablere fjernvarme i øens bysamfund. Det er Bornholms Regionskommunes ønske med denne plan, at præsentere en række lokale målsætninger og tiltag for varmeforsyningen. -
Bilag 6 Bornholms Råstofindustri
Kulturarv BORNHOLMS RÅSTOFINDUSTRI ET NATIONALT INDUSTRIMINDE Kulturarvsstyrelsen, Bornholms Museum og Bornholms Regionskommune har indgået et samarbejde om at få beskrevet og afgrænset de bærende værdier i øens råstoflandskaber. Kortlægningen skal tydeliggøre landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske sammenhænge, så de kan indgå som et aktiv i den fysiske planlægning og i den fremtidige udvikling af nogle af Danmarks vigtigste råstofindvindingsområder. DECEMBER 2011 0 Titel Bornholms Råstofindustri – Et nationalt industriminde Udgiver Bornholms Regionskommune i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og Bornholms Museum Udgivet December 2011 – i digital form til download Research, tekst og layout Konsulent Lis Jensen, landskabsarkitekt Kortgrundlag Kort‐ og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Indhold SAMMENFATNING ‐ BORNHOLMS RÅSTOFINDUSTRILANDSKAB .......................................................................................4 1 GRANITTENS BORNHOLM ......................................................................................................................16 2 SANDSTENENS BORNHOLM ...................................................................................................................42 3 LERETS BORNHOLM................................................................................................................................51 4 KULLETS BORNHOLM .............................................................................................................................77 5 CEMENTSTENENS OG -
Life After Shrinkage
LIFE AFTER SHRINKAGE CASE STUDIES: LOLLAND AND BORNHOLM José Antonio Dominguez Alcaide MSc. Land Management 4th Semester February – June 2016 Study program and semester: MSc. Land Management – 4th semester Aalborg University Copenhagen Project title: Life after shrinkage – Case studies: Lolland and Bornholm A.C. Meyers Vænge 15 2450 Copenhagen SV Project period: February – June 2016 Secretary: Trine Kort Lauridsen Tel: 9940 3044 Author: E-mail: [email protected] Abstract: Shrinkage phenomenon, its dynamics and strategies to José Antonio Dominguez Alcaide counter the decline performed by diverse stakeholders, Study nº: 20142192 are investigated in order to define the dimensions and the scope carried out in the places where this negative transformation is undergoing. The complexity of this process and the different types of decline entail a study in Supervisor: Daniel Galland different levels from the European to national (Denmark) and finally to a local level. Thus, two Danish municipalities Pages 122 (Lolland and Bornholm) are chosen as representatives to Appendix 6 contextualize this inquiry and consequently, achieve more accurate data to understand the causes and consequences of the decline as well as their local strategies to survive to this changes. 2 Preface This Master thesis called “Life after shrinkage - Case studies: Lolland and Bornholm” is conducted in the 4th semester of the study program Land Management at the department of Architecture, Design and Planning (Aalborg University) in Copenhagen in the period from February to June 2016. The style of references used in this thesis will be stated according to the Chicago Reference System. The references are represented through the last name of the author and the year of publication and if there are more than one author, the quote will have et al. -
Modeling Regional Variation in Voice Onset Time of Jutlandic Varieties of Danish
Chapter 4 Modeling regional variation in voice onset time of Jutlandic varieties of Danish Rasmus Puggaard Universiteit Leiden It is a well-known overt feature of the Northern Jutlandic variety of Danish that /t/ is pronounced with short voice onset time and no affrication. This is not lim- ited to Northern Jutland, but shows up across the peninsula. This paper expands on this research, using a large corpus to show that complex geographical pat- terns of variation in voice onset time is found in all fortis stops, but not in lenis stops. Modeling the data using generalized additive mixed modeling both allows us to explore these geographical patterns in detail, as well as test a number of hypotheses about how a number of environmental and social factors affect voice onset time. Keywords: Danish, Jutlandic, phonetics, microvariation, regional variation, stop realization, voice onset time, aspiration, generalized additive mixed modeling 1. Introduction A well-known feature of northern Jutlandic varieties of Danish is the use of a variant of /t/ known colloquially as the ‘dry t’. While the Standard Danish variant of /t/ has a highly affricated release, the ‘dry t’ does not. Puggaard (2018) showed that variation in this respect goes beyond just that particular phonetic feature and dialect area: the ‘dry t’ also has shorter voice onset time (VOT) than affricated variants, and a less affricated, shorter variant of /t/ is also found in the center of Jutland. This paper expands on Puggaard (2018) with the primary goals of providing a sounder basis for investigating the geographic spread of the variation, and to test whether the observed variation is limited to /t/ or reflects general patterns in plosive realization. -
Dueodde Natura 2000-Område Nr
Natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: År: Natura 2000-plan 2016-2021 2016 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 ISBN nr. Habitatområde H164 978-87-7091-882-4 Emneord: Dato: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Februar 2016 Miljømålsloven, Natura 2000-plan. Forsidefoto: Udgiver: Bornholms Regionskommune Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen Resume: Ansvarlig institution: Natura 2000-plan for Dueodde (nr. 188). Natura Naturstyrelsen 2000-planen skal sikre naturtilstanden for Haraldsgade 53 områdets udpegede arter og naturtyper og 2100 København Ø bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus. www.naturstyrelsen.dk Områdets udpegede naturtyper og arter beskrives. Der er foretaget tilstandsvurdering af Copyright: levesteder og naturtyper, og der fastlægges Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Sprog: Dansk Må citeres med kildeangivelse 2 Natura 2000 plan 2016-21 Indhold 1. Natura 2000-planlægning .................................................................................. 5 1.1 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne ......................................................... 6 1.2 Naturtilstand og gunstig bevaringsstatus ..............................................................................7 2. Områdebeskrivelse ............................................................................................. 8 2.1 Områdets udpegningsgrundlag ............................................................................................. 9 2.2 -
Om Kunst, Kultur & Natur
Komom kunst, kultur && naturlær - og bliv klog på sprog IBORNHOLM 1 Samtalebogen ”Kom & Lær – om kunst, kultur og natur – og bliv klog på sprog” fokuserer hovedsagligt på læreplanstemaerne: Tema om kulturelle udtryksformer og værdier, tema om naturen og naturfænomener samt tema om sproglig udvikling, men understøtter selvfølgelig den mere helhedsorienterede tilgang til det pædagogiske grundlag. Kom&lær ... om kunst, kultur og natur - og bliv klog på sproglige, kreative og naturfaglige kompeten- sprog er den ”samtalebog”, som du står med i ceområder. hånden, og som vi håber bliver en sjov og in- spirerende bog, der bliver kigget i og snakket Derfor er hæftet blevet til en ”samtalebog” om sammen med børnene. med gode billeder af aktive børn, der gør no- get, og som kan lægge op til at bruge ord og Vi håber, at den vil give inspiration til at sprog i en samtale med børnene. På hvert op- Tema om udvikle forløb hos jer i børnehaverne og i slag er samlet en række ord, som den voksne sociale indskolingen, så læringsforløbene hjemme vil kan tage fat i – eller måske kan børnene selv kompetencer blive kombineret med besøg ude på relevante læse, hvad der står. besøgssteder. Tema om Michael Petersen, som er illustrator, har Kulturelle udtryksformer og værdier Hæftet støtter op om, at kunst, natur og udviklet en lille gennemgående historie med kultur er en naturlig del af den pædagogiske sine finurlige tegninger af dyr. praksis, men at børnenes oplevelser og akti- Pædagogisk grundlag På hver aktivitetsopslag er der en henvisning • Børnesyn Tema om viteter med kunst, natur og kultur kan række • Dannelse sproglig ud over institutionens og skolens arbejde til hjemmesider, hvor det er muligt for den Figuren er fra: ”Master for en • Leg udvikling styrket pædagogisk læreplan” • Børnefællesskab og kobles med de mange tilbud, der findes i voksne at læse mere om aktiviteterne. -
Paradisbakkerne Regler for Offentlighedens Adgang: PARADISBAKKERNE Paradisbakkerne Er Et Stærkt Kuperet Klippeland Paradisbakkerne Er Privatejet
Om Paradisbakkerne Regler for offentlighedens adgang: PARADISBAKKERNE Paradisbakkerne er et stærkt kuperet klippeland Paradisbakkerne er privatejet. Færdsel til fods skab med et tæt mønster af sprækkedale. Mange ad stier og anlagte veje. Færdsel på af sprækkedalene er smalle med næsten lodrette kun ad befæstede stier og anlagte veje. klippesider. Der er adgang fra kl. 6.00 fil solnedgang, og Paradisbakkerne var tidligere, ligesom Almindin ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra gen og Hammeren, dækket af lyng, krat og anden beboelses- og driftsbygninger. lav bevoksning, men i dag er størsteparten dæk Det er tilladt fra veje og stier at samle bær, ket af skov. svampe, mos, blomster mv. til eget brug. I dag forsøger Bornholms Regionskommune at Å holde dele af områderne åbne ved forskellige ple jeforanstaltninger som f.eks. afgræsning med får. I 1890'erne blev Rokkestenen med omgivende arealer, granitblokken Slingestenen samt voldste r>; det Gamleborg fredet. i I 1930'erne fredede man yderligere nogle områ der, bla. Kodal og Klint med dele af Helvedesbak &A "Vi: kerne, for at bevare det karakteristiske højlyngs område. 1 "* $ -r’ Hele Paradisbakkeområdet er privatejet. Vil man besøge området, kan det anbefales at følge en af de tre afmærkede ruter. Afmærknin * gen består af en rød cirkel, en blå firkant og en gul trekant. På udvalgte steder findes oversigts kort så man kan orientere sig undervejs. Vd? . Alle tre vandreture udgår fra Klintebygård, men der kan også tages udgangspunkt fra P-pladserne Denne folder er udgivet af: ved Gamleborg og Oksemyrevej Bornholms Regionskommune Turene byder på mange enestående naturop s ■ -v' .•< - 1 ’ s■ Teknik og Miljø v? -y i ; levelser. -
Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy
Smart Distribution Grids Power Europe’s Transition to Green Energy Decentralisation page 3-9 Meters and data page 10-16 Customers page 17-23 Innovation page 24-31 2 DSOs - the backbone of the energy transition By Klaus-Dieter Borchardt, Director at the European Commission’s Directorate on the Internal Energy Market When the European Commission presented DSOs, perspectives on active distribution concrete experience from member states its Winter Package of energy legislation system management and a number of other will be key to ensuring the best possible in November 2016, much attention was relevant topics. outcome. In this way, we can ensure that given to issues such as market integration, The legislative details of the Winter the backbone of the energy system is sur- consumer empowerment and ambitions for Package will be subject to intense negotia- rounded by the muscles necessary to drive renewables and energy efficiency. Far less tions over the coming 1-2 years. Drawing on the energy transition forward. attention was paid to the infrastructure that enables the ongoing transition of the energy system to take place, i.e. the distri- bution networks. Distribution networks are rarely the centre of heated public debates. However, their crucial role in facilitating a transition towards cleaner and more distributed ener- gy sources is widely recognised among both market players and policy makers. Distribution System Operators (DSOs) will need - even more than today – to be the flexible backbone of the electricity system, dealing with both fluctuating production, and flexible consumption at the same time. This requires policies which incentivise in- vestments in innovation, maintenance and expansion of distributions grids. -
Production of Edible Seaweed Flags: Danish Small Islands & Bornholm Islands of Anholt, Fejø, Skarø, Årø, Bjørnø, Ertholmene, Bornholm, Thurø (Denmark)
European Commission Project Case Study Production of edible seaweed FLAGs: Danish Small Islands & Bornholm Islands of Anholt, Fejø, Skarø, Årø, Bjørnø, Ertholmene, Bornholm, Thurø (Denmark) Project overview Anholt This project involves cooperation between stakeholders from two Danish FLAGs, one on the island of Bornholm and the other covering DENMARK SWEDEN smaller islands, in commercially exploiting sea- weed, an overlooked resource in Danish waters. Arø Ertholmene By promoting the sustainable cultivation, har- Thurø Bornholm vesting and processing of seaweed, the project Bjørnø Skarø will assist in diversifying the local economies of Fejø the islands, thereby helping to maintain strong local populations and vibrant communities. GERMANY Context and Key Challenges The small Danish islands and Bornholm are remote areas, threatened by depopulation and a loss of business opportuni- ties. Seaweed production presents a potential new opportu- nity for local entrepreneurs, including fishermen. If exploited successfully, it could help to broaden the range of products offered locally and lead to increased earnings for local food producers and restaurants. While there is no tradition of cultivating, harvesting, or exploiting seaweed in Denmark, with the growing popularity of sushi and the development of the New Nordic Cuisine, Danish seaweed is increasingly in demand. Danish waters pro- duce, or can produce, similar seaweed species to those grown in East Asia or in the Atlantic. The quality of this seaweed is excellent, and for some purposes even better than imported dried seaweeds because of the limited salinity levels in some parts of the Danish waters. Many of the 27 small Danish Islands with less than 1 000 inhabitants are, together with Bornholm, well known for food production. -
352 INDE X 000 Map Pages 000 Photograph Pages
© Lonely Planet Publications 352 Index Andersen, Martin 190 Bellevue beach 113 DANISH ALPHABET Anemonen 178 Charlottenlund 88 Note that the Danish letters Æ, animals 59, see also individual animals Dueodde 189 Ø and Å fall in this order at the Græsholm 197 Ebeltoft 272 end of the alphabet. Skandinavisk Dyrepark 274 Gilleleje beaches 128 Staffordshire china spaniels 226 Grenaa 273 animal parks, see zoos & animal parks Hornbæk Beach 126 A Anne Hvides Gård 216-17 Jutland’s best 309 Aa Kirke 187 Ant chair 231 Karrebæksminde 152 Aalborg 294-300, 296 Apostelhuset 151 Klintholm Havn 172 Aalborg Carnival 297 Aqua 276 Køge 140 Aalborg history museums 295 aquariums Marielyst 176 Aalborg Zoo 297 Aqua 276 Melsted 192 Aalholm Automobil Museum 180 Danmarks Akvarium 113 Moesgård Strand 260 Aalholm Slot 180 Fiskeri- og Søfartsmuseet 234 Ristinge 222 accommodation 314-17 Fjord & Bælt 210 Tisvildeleje beach 129 language 338 Kattegatcentret 273 Tornby Strand 309 activities 8-9, 62-8, 317, see also Nordsømuseet 309 Ulvshale Strand 169 individual activities Aquasyd Dykker & Vandsportscenter 176 bed & breakfasts 316 adventure-holiday spots 278 architecture 158-9 beer 49-50, 245 air pollution 61 Aalborg houses 295 Carlsberg Visitors Center 88 air travel 326-8 Anne Hvides Gård 216-17 microbreweries 7 INDEX airports 326 Kommandørgården 244 Ølfestival 22 tickets 326 Kubeflex 231 Bellevue beach 113 to/from Denmark 326 Nordjyllands Kunstmuseum 297 Besættelsesmuseet 262 within Denmark 331 Rudkøbing 220-1 bicycling, see cycling Allinge 195-6 Arken Museum Of Modern -
Del 4 Korrektur.Indd
Regionkommuneplan 2005 Del 4 Bybeskrivelse og byudvikling Titel: Regionkommuneplan 2005 Del 4. Bybeskrivelse og Byudvikling Udgiver: Bornholms Regionskommune Dato: September 2006 Henvendelse om planen: Plan & Byg, Skovløkken 4, 3770 Allinge, tlf. 5692 0000 Mail: [email protected] Journalnummer: 01.01.02P15-0005 Tekst:, kort og fotos Plan & Byg, Bornholms Regionskommune Kortgrundlag: © Kort og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Tryk: Hakon Holm, Rønne Indbinding: Jan Jensen, Rønne Antal: 1000 stk. 2 Indhold Indledning side 005 01 Allinge 006 02 Arnager 012 03 Bølshavn 016 04 Gudhjem-Melsted 020 05 Hasle 026 06 Klemensker 032 07 Listed 036 08 Lobbæk 040 09 Møllevangen-Knudsker 044 10 Nexø 046 11 Nyker 056 12 Nylars 062 13 Olsker 066 14 Pedersker 070 15 Rutsker 074 16 Rø 078 17 Rønne 082 18 Sandvig 098 19 Snogebæk-Balka 104 20 Sorthat-Muleby 110 21 Svaneke 114 22 Tejn-Sandkås 122 23 Vang samt Teglkås og Helligpeder 128 24 Vestermarie 134 25 Østerlars 138 26 Østermarie 142 27 Aakirkeby 146 28 Årsballe 154 29 Aarsdale 158 Det åbne land 162 Sommerhusområder 165 3 4 Indledning Den fysiske planlægning har, især når den om- Del 2 som hovedsagelig er inspireret af den of- handler byer, i høj grad ændret sig fra traditionel fentlige servicestrategi. byplanlægning til projekt- og procesplanlægning, Del 3 og 4 som hovedsageligt svarer til den kom- hvor borgere, erhverv og organisationer deltager mende kommuneplans hovedstruktur. aktivt. De inddrages ikke kun i den offentlige hø- Del 5 som er kommuneplanens rammedel. ringsfase men også i udformning og gennemfø- relse af byudviklingsprojekter. Hvor planlægning Bybeskrivelse og byudvikling - Del 4 tidligere handlede om at udarbejde planer for byen Regionkommuneplanens ”Bybeskrivelse og by- og regulere og styre ud fra disse planer, handler udvikling” udgør en redegørelse for arealudlæg det i dag lige så meget om at realisere projekter i og byudviklingsmuligheder samt en beskrivelse af byen, og at se hvad der kan lade sig gøre. -
VÄLKOMMEN TILL BORNHOLM! Med Bornholm I Sikte Kan Du Känna En Speciell Bris Som Kommer Inne Från Klippan
SEGLARGUIDE BORNHOLM VÄLKOMMEN TILL BORNHOLM! Med Bornholm i sikte kan du känna en speciell bris som kommer inne från klippan. Det är historiens vingsus och när du seglar mot Bornholm seglar du på samma vågor som vikingar, pirater, korsriddare och handelsfartyg har korsat i över 1 000 år. Bornholms strategiska läge i inseglingen till Östersjön har betytt att ön alltid har haft en framträdande och viktig roll på alla sjökort. Det är inte bara vår dags seglare som lockas av Bornholms rikedomar. Under historiens gång har Born- holm därför stått värd för många illustra och mytomspunna gäster – både välkomna och objudna. Vissa har berikat ön, medan andra har vållat död och förstörelse. Det bestående är att Bornholm kan bjuda på unika upplevelser med vittnesbörd om tidigare gästers besök. Öns invånare och bastioner var nödvändiga, för Bornholm har alltid varit ett viktigt mål för makt- havare i östersjöområdet. Seglar du in i Hammerhavn, möts du av Hammershus som tornar upp sig högt ovanför. Detta är norra Europas största borgruin, och när det begav sig och borgen var nybyggd och intakt, användes den bland annat för att samla stora härar som drog på korståg mot de hedniska baltiska staterna. När du seglar in i Gudhjem, anlöper du en hamn som även var känd av vikingarna. I dag är Gudhjem ett av Danmarks rikaste fyndområden när det gäller vikingabebyggelser. Vikingarnas skatter finns ännu kvar på ön liksom även spåren efter de tungt lastade handelsfartygen. Med jämna mellanrum hittar man fan- tastiska silverskatter eller ovärderliga mynt från fjärran länder som Arabien, England och Nederländerna.