Den Hvide Mands Lov. Fugtede De Hornede Læber

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Den Hvide Mands Lov. Fugtede De Hornede Læber •••+.." ' • ;.-•■~ 'li , ' .' . ' '' Til'S ''- ' • .9.• :#„,,,i . ' • " e jP•%' ' . ':".1.4.34"4-- '-c".-kw, -..:4:........:. - .......,. ;.,;.,,9,å19Li ...,..,. -“,,,,,,-.,,,, ,„1,t4 ,r,....»..... ,,.:/..ri., . ' ' . 7' ',Z7,2'.-~7. •;«). 9: 77' -.. dt, •9.. -.4" ida p'~ 4t.i.#8,fgi .:•■ "i9;:; i%11, At ',--,.----,:z.....------ "--: —r-." - `.1...• , .:4.1‘. Udgaar I Allinge-Sandvig, Ansvarshavende Udgiver: fialndltient. Oriterlarm. Hn‘ie Otto Gornitzka. = Telefon 74. 011±ker, Rat.dker. R, og Klemens. Trykt i Allinge Bogtrykkeri Alm. Annoncer 10 Øre pr. num, efter!. Gange 8 Ø. Annoncer og lokalt Stof maa være indleveret Nr. 223 Forretningsann. 8 - - Fredag den 6. November senest 2 Dage for Bladet udgaar. 1931 6 Ø. II Fortsat fra forrige Nr. De nærmede sig som haleløse En Gysen jog igennem Mændene frygtsom Stemme hans Øren : er ikke sort, men brun, o Mægtige". Hyæner, medens de uophørlig som naar Vinden farer gennem „0, du Mægtige, hvormed kan „Du maa vende tilbage til din Den hvide Mands Lov. fugtede de hornede Læber. Det Græsset. Foran denne hvide Mands jeg tjene dig ?" Stamme, Nalia — før de savner var „Spotterne", Lawton kunde Herskervillie bøjede de sig tilin- Lawton tog hende i sine Arme dig. Det vil de ikke, hvis du skyn- Med sit indre Blik fastholdt Malanesisk, og Suruku-Dialekten tetgjorte i Støvet. og løftede hende op, da hun hnæ- der dig, for de er alle flygtet for han dette Syn, og han følte, hvor- var ikke vanskelig. Hans Bødler Luften blev mere og mere kølig. lende omfavnede hans Fødder. min Guds Vrede". ledes hans Sjæl sugede Styrke vidste, at han forstod den. Men Tænderne klaprede i Vildmænde- En svag Duft af Tieri-Blomster „Er der en anden Kvinde, som deraf. Den hvide Mand ved Pælen, han lod som om han intet hørte, nes Mund, Kvinderne flygtede mod udstrømmede fra hendes Dragt. venter dig? En hvid Kvinde?" den blonde Kelter, havde sejret. idet han saa bort over Trætop- Buskadserne med deres Børn. Han vidste, hvem det var. En ung „Nej, men hun vil en Dag Og saaledes vilde ogsaa han, Law- perne mod det blaa Vand. Lawton lo højt. Han havde ikke Pige, der havde sendt ham et komme, Nalia". ton sejre i Dag. Han kendte sine Stadig nynnende trak de sig i Maaneder set en Kalender, han medlidende Blik, da han blev ført Det var haardt at maatte tale Fædres Aand i sig, og han vidste tilbage og tav omsider. Hovederne havde ikke anet, at en Solformør- ind i Landsbyen. Hun var Datter saadan, men det var nødvendigt at den vilde overleve alt, at den af hans to Kammerater, stukket kelse var forestaaende, og dog af en fornem Høvding, kunde han og ærligt. vilde undslippe disse Malanefiske paa Stager, blev ført forbi ham, var det, som havde han dybt inde se af hendes Haarprydelser. Hun bøjede Hovedet dybt og Djævles Magt og Efterstræbelser. men Lawton stirrede uforstyrret, vidst det og set det, saaledes som „Jeg er Nalia, o du Mægtige! fulgte ham helt ned til Vandet, Han vilde holde den hvide Mands som en Ørn, mod Øst, mod Solens det vilde gaa. Solen var nu næsten Hvormed kan jeg tjene dig?" hvor Kanoen laa. Lov! flammende Kugle. fuldstændig dækket af den graa — — Skyggen gled langsomt bort fra De bragte ham Føde paany - „Ka, Dagens Gud, beskuer sit Skygge, og fra Kannibalerne lød Ved hvilket Mirakkel, ved hvil- Ka's gyldne Skive. Inde paa Stran- for sidste Gang. Som Skygger Offer!" raabte en Troldkarl og et Rædselsbrøl. ket Kærlighedsinstinkt Nalia fandt den knælede Nalia med Hovedet sneg de sig ind til ham gennem stak sit Fjæs med den stinkende „Kødet skal raadne paa jeres Vej ned til Kysten gennem den dybt bøjet mod Brystet og det den sollyse Aabning. Tavse stod Aande og de betelplettede Tænder lange silkebløde Haar bølgende de for at se ham spise Kødet af tæt til Lawtons Ansigt. „Skælver ned over Skuldrene. — Ansigtet de unge Kokusnødder og tage ikke dit Kød, o, hvide Mand? Fry- skjulte hun i sine Hænder, Taa- mod Skaalen, naar han havde tømt ser Blodet ikke i dine Aarer? rerne piblede ud mellem hendes den for dens duftende, nærende Snart skal det dampe om Mus- Findre. Indhold. De bød ham Taro-Rød- lingeskallens Kant og rygende Langt ude paa det bølgende Hav der og Kødet af et ungt Svin. dryppe i Kalabasken." roede den hvide:Mand med kraf- De gav ham Kawa, som gør Hjer- Lawton lo ad ham. tige Aaretag Kanoen over mod nen klar, men udmatter Lemmerne, „Frygter Du Ka?" spurgte han. Waigui. — I Agterstavnen laa en men lian slog til Skaalen, saa at „Eyah! Ka, Livets Giver, han halvvisnet Tieri-Blomst. Indholdet spildtes. Saa førte de som skal se dit Legeme skænket ham ud. som et Offer til ham af os, som Lawton saa op mod Himlen, der frygter ham !" Hammershus Birks Bistorie hvælvede sig klar og bleg. Han Oppe over T rætoppene fløj Pape- saa mod Skoven og det aabne gøjerne i skrigende Flokke. Inde har nu afsluttet det gamle Slots Land og inddrak Duftene, som i Løvet lod Sangfuglene deres To- Saga Vi fortsætter med Beret- strømmede ham i Møde. Med ner høre i et dæmpet, tusindstem- ninger om Hammersholm, Slots- rank Holdning gik han til Pælen, migt Kor. Pludselig, som ved et lyngen, Hammeren og Hammersø. og hans øjne mødte de Hundre- Trylleslag, tav de. Lawton vendte Derefter kommer et længere Af- der af stirrende Ansigter med paany sit Blik mod Solen, og det snit om „Byerne", „Fæstningen Foragt. var, som selve hans Sjæl svul- Sandvigs Krigshistorie", „Allinge- Række efter Række sad de der mede i ham og flammede i hans Sandvig Borgerkompagni", kendte med hængende Underlæbe og lu- øjne Troldkarlene veg tilbage, Strandinger og Mordet i Strand- dende Pande. Gennem deres Næse- overrasket. Fra den hvide Mands løkken. Herefter følger ; Birket i fløje stak hele Muslingeskaller, Øjne skød al hans Races Handle- retslig, kommunal og kirkelig Hen- ligesaa gennem Ørt fligerne. Deres kraft, hans Handlekraft, hans For- Kortskitse til Hammershus Birks Historie. seende, Havne- og Skoleforhold. øjne glimtede som Abers øjne. fædres Aand og Styrke som Lyn. Capt. K. E. S Koefoed lægger, Han samlede deres Blikke som „Kom — kom an,1 usle Kryb!" som vore Læsere allerede vil have en harniskklædt Kriger Fjendens raabte han, og hans Stemme sking- Ben!" lovede Lawton dem. Det mørke Skovtykning, begreb Law- bemærket, stor Vægt paa at gøre Spyd mod sit Panserbryst og rede som et Signal „I frygter skal krybe paa • Jer som Kødet ton ikke. Hendes Fingre knugede Bogen saa udførlig og fængslende smilede. Bag Mændenes Rækker Dagens Gud, siger I. Og 1 frygter paa en druknet Mand. Nu dør om hans Haand og ledte ham som muligt, og da ogsaa Billed- trængte Kvinderne sig mellem mig, for jeg er hans Herre ! Vogt jeres Gud! Hans Liv er blevet frem, indtil Sandet knitrede under stoffet tager Plads, er der Udsigt hverandre. Gamle, sladrende Hek, Jer:" maset ud af ham, som I maser hans Fødder, og Bølgernes Skvul- til at Værket bliver større end be- se, Mødrene, de unge Piger og Lawton havde med sit anspænd- Saften af en Orange Vogt Jer!" pen naaede hans Øren Saa stand- regnet. Vi haaber dog at faa Bo- [tørnene i skrækblandet Undren te Sinds Sanser anet og forstaaet Den forfærdelige Skygge vok- sede hun og klyngede sig ind til gen færdig til Jul og leverer den over Troldkarlene med der es Skør- noget. Han vidste nu, at han var sede bestandig. Buskmændene ham. gratis til alle vore Læsere, der ter af Jomfruhaar og gamle Mænds frelst. Han saa en sort Rand lang- faldt paa deres Ansigt og krøb „Her, o Mægtige", hviskede hun, har bestilt og betalt „Nordborn- Skæg, deres Halsbaand af Menne- somt krybe ind over Kanten af hylende bort, idet de lod Lawton „ligger min Kano. Den kan bære holm" for 2. Halvaar 1931 (2 Kr.) sketænder og Fingerled, deres Hud den straalende Sol blive alene tilbage, bundet til Pæ- to, og der er to Aarer i den". „Hammershus Birks Historie" malet i rode og gule Farver, der Et Gys jeg gennem Naturen. len. Et dystert Halvmørke hvilede En varm Strøm af Taknemlig- trykkes kun i et bestemt Antal skreg i Solen. Hundene hylede i Landsbyen og over Naturen, hvor hver Lyd var hed bølgede gennem Lawtons Bryst Eksemplarer og vil blive solgt til En blaa Røg steg til Vejrs fra tav atter. Glansen af Ka, Livets forstummet idet han følte hendes bløde Arme en Pris, der ligger langt over Stegeovnen, der var dækket med Giver. svandt hen. Straalerne døde Lawton kæmpede ikke mod sine liste sig omkring hans Hals, og Bladets Abonnementspris. Vore ulmende Gløder, parat til at mod- bort, og den glitrende Solskive Baand. De var for sikkert bundne. hun vendte sit Ansigt op imod Læsere bør derfor sikre sig et tage Kødet. Løvet, der skulde er- yar graa som dækket med Aske. Hvis han sled i dem, vilde de ham. Gratis-Eksemplar inden Fristen statte Asken, naar den blev fjer- I Dødsstilheden, som havde lagt blot skære ham dybere ind i Kø- Deres Læber mødtes, og hun udløber. Senere kan det ikke frem- net, Maatterne, der skulde lægges sig over alt, lød Lawtons ildevars- det, vidste han. Han ventede taal- skælvede. skaffes. Kan bestilles hos vore over det dampede — alt var parat lende Røst; modigt. Han følte, at nogen vilde Omkring dem begyndte det at Bude, ved tilsendte Indbetalings- Lawton forvissede sig om det og ,,Se op paa Ka!" raabte han. komme ham til Hjælp. Han skulde lysne. Formørkelsen var paa Re- kort eller paa Bladets Kontor. smilede. „Se paa ham for sidste Gang, før ikke dø. tur, og Lawton vidste, at der var Vi har modtaget enkelte gamle Landsbyen laa paa et Plateau jeg slukker ham, som man sluk- En Skygge passerede forbi imel- ingen Tid at spilde.
Recommended publications
  • Oliebog VERSION2 Final Rgb for Web.Indd
    Olieforureningen Ertholmene på 2003 Olieforureningen på Ertholmene 2003 Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation Olieforureningen på Ertholmene 2003 Den 31. maj 2003 sank fragtskibet Fu Shan Hai efter en påsejling nær Hammeren på Bornholm. I en måned strømmede olie ud fra skibets brænd- stoftanke, og olien drev først med Sverige, derefter mod Ertholmene. Forureningen kostede over 1500 fugle livet, og oprydningsarbejdet over 90 milli- oner kroner. Her skildres olieforureningens forløb på Erthol- mene - set med Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstations øjne og kamera - og dens indvirkning på øernes 30 000 ynglende havfugle. Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation Olieforureningen på Ertholmene 2003 Den 31. maj 2003 blev det kinesiske skib Fu Shan Hai i klart og stille vejr påsejlet af et fragtskib nord for Hammeren på Bornholm, og sank nogle timer senere på 70 m vand. Fu Shan Hai var lastet med 66 000 tons kunstgødning, men dets brændstoftanke indeholdt 1800 tons svær olie. Efter påsejlingen strømmede noget af olien ud i havet, og udstrømningen fort- satte i større eller mindre grad frem til omkring 20. juni hvor man fik stoppet hullerne i tankene. Ved den efterfølgende oppumpning af olie fra skibets tanke røg en af slangerne af i starten af juli og ny olie strømmede kortvarigt ud. Frem til den 4. juni var vinden i sydøst, og olien drev mod de sydsvenske ky- ster. Herefter gik vinden vedvarende i vest – og resten af tiden drev olien mod Ertholmene. På grund af de specielle strømforhold drev en del af olien enten syd eller nord om Ertholmene, men især den 6-7. og 13-15. juni ramte olien øerne.
    [Show full text]
  • Tejn Og Nordbornholm I Sildens Vold
    DU DANSKE LAND – OG VAND Sandvig Allinge Tejn Se og blive set med em-trak AIS transponder. Gudhjem TEJN OG NORDBORNHOLM I SILDENS VOLD TEKST: Frank Flemming Pedersen ært barn har mange navne, hvil- nesker kom til Bornholm lige efter den Der er flere – også fantasifulde – forkla- Få den nyeste generation AIS-Transponder med SRT-AIStm ombord for bedste ydelse og sikkerhed! ket også gælder for Klippeøen, sidste istid for 10.000 år siden. Isen har ringer på, hvorfra byen har sit navn. En af Solskinsøen og Østersøens Perle. efterladt vandreblokke, skurestriber og dem lyder på, at når byens fiskere skulle Du kan få en model, der dækker netop dit behov, hvad enten du navigerer på tablet, pc eller kortplotter Det er selvfølgelig Bornholm, vi rundklipper. Mens menneskene har efter- finde ind til Tejn, stod fiskerkonerne nede så har em-trak en model til dig. taler om. Har man én gang været ladt sig spor i form af helleristninger. I dag ved kysten og svingede med en lampe som Med indbygget intelligente tilslutningsmuligheder, integreret nyeste generation GPS (og GALILEO) samt på Solskinsøen, så har man også bebos øen af godt 40.000 borgere, men i tegn til fiskerne, at her skulle de sejle ind. det unikke FLEXI-FIX™ -beslags system, for sikker og enkel installation, det kunne ikke være lettere. fået en evig passion med hjem. For øen er sommermånederne stiger dette antal mar- Lyder det plausibelt? Så skulle flere danske unik på mange måder, og man kan på sine kant. Turismen betyder meget for ø-sam- kystbyer måske også hedde Tejn? Kture rundt i naturen få oplevelser med på fundet.
    [Show full text]
  • Paradisbakkerne Regler for Offentlighedens Adgang: PARADISBAKKERNE Paradisbakkerne Er Et Stærkt Kuperet Klippeland­ Paradisbakkerne Er Privatejet
    Om Paradisbakkerne Regler for offentlighedens adgang: PARADISBAKKERNE Paradisbakkerne er et stærkt kuperet klippeland­ Paradisbakkerne er privatejet. Færdsel til fods skab med et tæt mønster af sprækkedale. Mange ad stier og anlagte veje. Færdsel på af sprækkedalene er smalle med næsten lodrette kun ad befæstede stier og anlagte veje. klippesider. Der er adgang fra kl. 6.00 fil solnedgang, og Paradisbakkerne var tidligere, ligesom Almindin­ ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra gen og Hammeren, dækket af lyng, krat og anden beboelses- og driftsbygninger. lav bevoksning, men i dag er størsteparten dæk­ Det er tilladt fra veje og stier at samle bær, ket af skov. svampe, mos, blomster mv. til eget brug. I dag forsøger Bornholms Regionskommune at Å holde dele af områderne åbne ved forskellige ple­ jeforanstaltninger som f.eks. afgræsning med får. I 1890'erne blev Rokkestenen med omgivende arealer, granitblokken Slingestenen samt voldste­ r>; det Gamleborg fredet. i I 1930'erne fredede man yderligere nogle områ­ der, bla. Kodal og Klint med dele af Helvedesbak­ &A "Vi: kerne, for at bevare det karakteristiske højlyngs­ område. 1 "* $ -r’ Hele Paradisbakkeområdet er privatejet. Vil man besøge området, kan det anbefales at følge en af de tre afmærkede ruter. Afmærknin­ * gen består af en rød cirkel, en blå firkant og en gul trekant. På udvalgte steder findes oversigts­ kort så man kan orientere sig undervejs. Vd? . Alle tre vandreture udgår fra Klintebygård, men der kan også tages udgangspunkt fra P-pladserne Denne folder er udgivet af: ved Gamleborg og Oksemyrevej Bornholms Regionskommune Turene byder på mange enestående naturop­ s ■ -v' .•< - 1 ’ s■ Teknik og Miljø v? -y i ; levelser.
    [Show full text]
  • Blick Ins Buch
    Einleitung Reise-Infos von A bis Z und allgemeine Informationen Tagestouren entlang der Küste Kyststi – rund um Bornholm in 7 Etappen Rundwanderungen durch Bornholms Wälder Radtouren Index Hammeren, auf dem Küstenpfad Rast auf der Schloßheide Slotslyngen mit Ausblick nach Hammershus und Hammeren Band 145 OutdoorHandbuch Reinhard Kummer Dänemark: Wander- und Radführer Bornholm Dänemark: Wander- und Copyright Conrad Stein Verlag GmbH. Alle Rechte vorbehalten. Der Nachdruck, die Übersetzung, die Entnahme von Abbildungen, Karten, Symbolen, die Wiedergabe auf fotomechanischem Wege (z. B. Fotokopie) sowie die Verwertung auf elektronischen Datenträgern, die Einspeicherung in Medien wie Internet (auch auszugsweise) sind ohne vorherige schriftliche Genehmigung des Verlages unzulässig und strafbar. Alle Informationen, schriftlich und zeichnerisch, wurden nach bestem Wissen zusammengestellt und überprüft. Sie waren korrekt zum Zeitpunkt der Recherche. Eine Garantie für den Inhalt, z. B. die immerwährende Richtigkeit von Preisen, Adressen, Telefon- und Faxnummern sowie Internetadressen, Zeit- und sonstigen Angaben, kann naturgemäß von Verlag und Autor - auch im Sinne der Produkthaftung - nicht übernommen werden. Der Autor und der Verlag sind für Lesertipps undVerbesserungen (besonders per E-Mail) unter Angabe der Auflagen- und Seitennummer dankbar. Dieses OutdoorHandbuch hat 192 Seiten mit 64 farbigen Abbildungen sowie 37 farbigen Kartenskizzen im Maßstab 1:50.000 und 1:150.000 und einer farbigen, ausklappbaren Übersichtskarte. Es wurde auf chlorfrei
    [Show full text]
  • Hammerknuden
    BETÆNKNING VEDRØRENDE HAMMERKNUDEN AFGIVET AF DET AF STATSMINISTERIET DEN 28. DECEMBER 1956 NEDSATTE UDVALG BETÆNKNING NR. 200 JUNI 1958 Ved skrivelse af 28. december 1956 nedsattes naturvidenskabelige værdi samt af de erhvervs- af statsministeriet et udvalg med den opgave at økonomiske og beskæftigelsesmæssige interes- overveje og fremkomme med forslag om de ser, der er knyttet til stenbrydningen. Største- fremtidige forhold på Hammeren, herunder om delen af nævnte materiale gengives nedenfor hel eller delvis fredning af arealet og om som bilag 1-23. mulighederne for en fortsættelse af stenbryd- Som resultat af udvalgets drøftelser, hvor- ningen. under man har søgt at afveje de modstående interesser i bevaring af Hammerknuden i størst Som medlemmer af udvalget udpegedes: mulig udstrækning og de erhvervsmæssige hen- departementschef Jørgen Elkjær Larsen, stats- syn, herunder hensynet til beskæftigelsen i Al- ministeriet, formand for udvalget, linge-Sandvig kommune, kan afgives følgende fg. kontorchef F. Grage, statsministeriet, indstilling: kontorchef S. Garde, ministeriet for offentlige arbejder, Hammerknuden underkastes fredning i hen- direktør, dr. phil. H. Ødum, Danmarks geolo- hold til § 28 i lov nr. 140 af 7. maj 1937 om giske undersøgelse, naturfredning, jvfr. det som bilag 17 til nær- vandbygningsdirektør Arne Lehnfelt, vandbyg- værende betænkning optrykte udkast til bekendt- ningsvæsenet, gørelse om fredning af Hammerknuden. professor, dr. phil. R. Spärck, naturfrednings- Stenbrydningen i Hammerknuden kan dog rådet, fortsættes inden for de på det som bilag til amtmand P. Chr. v. Stemann, Bornholms amts- nærværende betænkning vedlagte kort over sten- råd, bruddet på Hammerknuden angivne grænser. borgmester Alfred Pedersen, Allinge-Sandvig For brydningens dybde fastsættes ingen be- kommune, grænsning. Når de stenmængder, der forefindes højesteretssagfører H.
    [Show full text]
  • Chemical Munitions Dumped in the Baltic Sea
    Chemical Munitions Dumped in the Baltic Sea Report of the ad hoc Expert Group to Update and Review the Existing Information on Dumped Chemical Munitions in the Baltic Sea (HELCOM MUNI) This document is a background document for the 2013 HELCOM Ministerial Meeting. Baltic Marine Environment Protection Commission Baltic Sea Environment Proceedings No. XX Chemical Munitions Dumped in the Baltic Sea Report of the ad hoc Expert Group to Update and Review the Existing Information on Dumped Chemical Munitions in the Baltic Sea (HELCOM MUNI) Helsinki Commission Baltic Marine Environment Protection Commission Authors: Tobias Knobloch (Dr.), Jacek Bełdowski, Claus Böttcher, Martin Söderström, Niels-Peter Rühl, Jens Sternheim For bibliographic purposes this document should be cited as: HELCOM, 2013 Chemical Munitions Dumped in the Baltic Sea. Report of the ad hoc Expert Group to Update and Review the Existing Information on Dumped Chemical Munitions in the Baltic Sea (HELCOM MUNI) Balt. Sea Environ. Proc. No. XXX Number of pages: XX Information included in this publication or extracts thereof are free for citation on the condition that the complete reference of the publication is given as stated above Copyright 2013 by the Baltic Marine Environment Protection Commission - Helsinki Commission - ISSN 0357-2994 Language revision: Howard McKee and Minna Pyhälä Editing: Minna Pyhälä and Mikhail Durkin Cover photo: XX Design and layout: XX Printed by: XX Chemical Munitions Dumped in the Baltic Sea Report of the ad hoc Expert Group to Update and Review the Existing Information on Dumped Chemical Munitions in the Baltic Sea ( HELCOM MUNI ) 2013 CONTENTS 1 EXECUTIVE SUMMARY ...................................................................................................................... 6 2 INTRODUCTION .................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Inhalt Land Und Leute Geographie Und Geschichte Landschaft Und
    Inhalt Land und Leute Geographie und Geschichte Landschaft und Geologie 12 >Steckbrief< Bornholm 14 Capri des Nordens - Klima und Reisezeit 18 Vögel, Frösche und Gräser - Flora und Fauna 19 Daten zur Geschichte 22 Thema: Wo der Krieg erst nach dem Frieden anfing - Bornholm im Zweiten Weltkrieg 30 Wirtschaft, Gesellschaft und Kultur Fisch, Korn und Feriengäste - Wirtschaft 36 Tourismus und Umweltschutz 39 Thema: Seit 150 Jahren Sommerfrische 40 Bevölkerung und Sprache 43 'Gräber, Varpern, Bauta- und Runensteine - Zeugnisse der F.rühzeit 44 Thema: Ein archäologischer Jahrhundertfund - Die Coldgubber von Sorte Muld 46 Vom Licht gelockt - Maler auf Bornholm 48 Architektur 50 Glas und Keramik - Bornholmer Kunsthandwerk 51 Literatur 56 Thema: Hans Henny Jahnn - Ein Deutscher auf Bornholm 57 Konzerte, Theater, Feste 58 Thema: Keine Woche ohne Denne Uges 60 Fisch in allen Variationen - Die Bornholmer Küche 61 Unterwegs auf Bornholm Rønne - Kleine Stadt am großen Wasser Stadtrundgang 68 Thema: Vom Strandgut zum Exportschlager - Bornholmer Uhren 70 Thema: Bornholmer Nationalhelden - Der Freiheitskampf von 1658 75 Entlang der Westküste - Sand, Ton und Granit Von Rønne nach Hammershus entlang der Küste 84 Thema: Tour de Bornholm - mit dem Rad gegen den Wind 88 Thema: Bornholms Schanzenanlagen 94 Von Rønne nach Hammershus auf der Landstraße 159 95 Die Burg Hammershus 99 Hammeren - Bornholms Nordspitze 104 Die Nordostküste - Traditionelle Sommerfrischen Von Sandvig nach Tejn 110 DieOlskirke 114 Von Tejn zu den Helligdoms-Klippen 115 Gudhjem 119 Thema:
    [Show full text]
  • Island Tourism - Learning from Bornholm School of Architecture and Design Rendsburggade 14, 9000 Aalborg [email protected]
    Island Tourism - learning from Bornholm School of Architecture and Design Rendsburggade 14, 9000 Aalborg [email protected] www.mobilities.aau.dk Title: Abstract: Island Tourism - learning from Bornholm The purpose of this master thesis is to investi- Theme: gate island tourism through the case of Born- 10. Master Thesis holm, which has resulted in the following re- search question: Project Period: “What potentials and problems can be identi- The 1st of February to the 23th of May 2019 fied on the current island tourism on Bornholm and how are these potentials and problem Project Group: managed among the selected tourism actors Ma4-urb13 on Bornholm and what can be learnt from the experiences?” Participants: For the purpose of this research a theoretical Amalie Lorenzen framework for understanding island tourism, was developed. Moreover, the research de- sign was ethnographic field research during Supervisor: which, semi-structured interview and a field Claus Lassen trip were the primary data collection meth- ods. Through the investigation of Bornholm it be- Copies: 3 came clear that Bornholm, according to the selected actors, does not experience any Page Numbers with Appendix: 85 significant influence from the tourism indus- try. The reason to this can be due to the Date of Completion: long history as a tourist destination as well 23th of May 2019 as their continuous destination development strategy by which Bornholm managed the tourism industry. Furthermore from the inves- tigation it appeared that Bornholm sees sev- eral potentials in the tourism industry, which the act upon. Though these discoveries there is developed a continuous destination devel- opment model, which other islands can learn from.
    [Show full text]
  • Bornholm - Die Vorschau 12
    Bornholm - Die Vorschau 12 Bornholm - Hintergründe & Infos 16 Landschaft und Geologie 18 Die Küste - Das Zentrum - Hügel und Wälder 19 Klippen und Sandstrände 18 Eiszeitliches Erbe 20 Pflanzen und Tiere ] 22 Inselflora 22 Inselfauna 23 Geschichte 25 Vor- und Frühgeschichte 25 Wirtschaft und Bornholm im Mittelalter 27 Handwerk im 18./19. Jh. 29 Der Kampf um die Ostsee 28 Bornholm im Zweiten Weltkrieg 30 Von der Nachkriegszeit bis heute 31 Kunst und Kultur 33 Felszeichnungen, Bildende Kunst 37 Bauta- und Runensteine 33 Kunsthandwerk 39 Rundkirchen 35 Literatur 41 Historische Vierseithöfe 36 Klima und Reisezeit 44 Anreise 46 Anreise über Rügen 47 Anreise mit dem Flugzeug 49 Anreise über Kopenhagen 48 Anreise mit dem eigenen Boot 50 Untenwegs auf Bomholm 52 Mit dem eigenen Auto 53 Mit dem Schiff 56 Mit dem Wohnmobil 54 Mit dem Fahrrad 56 Mit dem Bus 54 Taxis und Mietfahrzeuge 57 Übernachten 58 Ferienhäuser 59 Jugendherbergen 61 Hotels und Pensionen 60 Campingplätze 61 Essen und Trinken 62 Gutes aus dem Lebensmittelregal 63 Restaurantbesuch am Abend 66 Bornholmer Fischspezialitäten 64 Getränke 67 Frokost zum Mittagessen 65 http://d-nb.info/1028005725 Feste und Feiertage 68 Die wichtigsten Feiertage 70 Sommerevents im Überblick 69 Kultur auf einen Blick 70 Archäologisches 70 Mühlen 70 Rundkirchen 70 Museen 71 Festungen 70 Freizeitzentren & Skulpturenparks 71 Sportliche Aktivitäten 72 Angeln und Sportangeln 72 Wandern und Radfahren 74 Golf und Minigolf 73 Wassersport 74 Reiten 74 Wellness 75 Auf einen Blick ' 76 Ärztliche Versorgung 76 Post
    [Show full text]
  • Vejhistorisk Ekskursion Til Bornholm 7-8. Oktober 2008
    Vejhistorisk ekskursion til Bornholm 7-8. oktober 2008 Dansk Vejhistorisk Selskab Program Tirsdag den 7. oktober Kl. 07.00 Afrejse med turistbus fra Ørestad Station Kl. 08.30-09.45 Færge fra Ystad - kaffe med brød på færgen Kl. 09.45 Ankomst til Rønne Rabækkeværket uden for Rønne Hasle (milesten) Vang - stenbrud og udskibningsmole Hammershus (middelalderbro, -brolægning) Frokost i Allinge-Sandvig–området Allinge-Gudhjem-Svaneke. Helleristninger ved Allinge. Broer over Bobbeå og Holkadalen. Serpentinervejen til Gudhjem Svaneke. Eftermiddagskaffe Svaneke-Nexø-Balka. Krøblingevejen ved Sortemuld (Jernalderen). Evt. foredrag om bosætning og færdselsruter i Jernalderen. Frederiks Stenbrud ved Nexø (sandsten til 1700 tals byggerier mv.). Pilte i Paradisbakkerne (Døvrepilt)/varperne ved Ølenevejen. Kl. 18.00 Ankomst Hotel Balka Strand Kl. 19.00 Middag Onsdag den 8. oktober 2008 Kl. 08.30 Afgang fra Hotel Balka Strand Balka – Bornholms centrum. Søndre Landevej via Limensgade til Læså ved Vasegård. Tur langs å (geologien). Via Aakirkeby til Almindingen. Formiddagskaffe med brød Christiansshøj station. Cykelsti på nedlagt jernbaneterræn. Middelaldervej ved Lilleborg. Hulvejspor ved Gulbakke, Springbakke, Eskeviske. Frokost (Gudhjem?) Rø. Glasudstilling Afgang Rø Tejn. Bornholms Vejvæsen. Eftermiddagskaffe Kl. 17.15 Afgang Rønne Havn Kl. 20 (?) Hjemkomst Ørestad station 2 Dansk Vejhistorisk Selskab 3 Dansk Vejhistorisk Selskab Om vores tur… Turistsæsonen er forbi og Bornholm er lukket og slukket. Når Vejhistorisk Selskab i oktober 2008 kommer til Bornholm, vil mange af de butikker og kiosker, restauranter, caféer og cafeterier m.v., som blomster op i turistsæsonen, være gået i hi. Bevares, man kan stadig købe kunsthåndværk og modetøj på øen, og åbne værtshuse skal man også kunne finde, men det er ikke nu, udvalget er størst.
    [Show full text]
  • Grotteedderkoppen - Årets Dyr 2012
    Grotteedderkoppen - årets dyr 2012. Tekst og fotos af Finn Hansen Birkevej 3, Nylars DK-3720 Aakirkeby Fig. 2. En samlebrønd fra Almindingen. Fig. 3. Når låget løftes ses både edderkopper og ægspind. fortalte Harald Nielsen i Fjælstaunijn 1980:92-97 om sine oplevelser på en om nye bornholmske fund, men jeg tur til netop Sorte Gryde, men man har i mit virke skelet lidt til brønde kendte den godt nok også gennem og kældre og kunne bl.a. engang i litteraturen fra Jons Kapel, Tørre Ovn 1990’erne fotografere en større be- på Hammeren og kirkegårdsmuren i stand i loftet på det tidligere vand- Gudhjem! værk (se figur 5) til Hotel Hammers- Freddy Jensen har også bemærket hus, som blev revet ned 1973. Også edderkoppen i Gudhjem, og i Fjælsta- i en samlebrønd i Thomas’ løkke i unijn 1993:78-79 orienterede han om Slotslyngen åbenbarede der sig en et fund af en lille bestand i kælderen dag et flot ægspind, da jeg og konen på sit eget hus i Holkadalen samt kiggede efter. ligeledes en mindre bestand i en sam- lebrønd længere nede i dalen. Fig. 4. Brounderføringen ved Lilleborg i Siden er der ikke skrevet noget Almindingen. Den sidste dag i 2011 tog jeg til Kon- Fig. 1. Portræt af en grotteedderkop fra gemindet for at nyde solens opgang på Sorte Gryde i Helligdomsklipperne. denne årets sidste morgen – og det blev Foto: Morten Top-Jensen. et flot syn. En helt gratis oplevelse på øens højeste punkt. Forholdsvis sjælden Da jeg senere på morgenen bemær- Alle naturguider og for den sags skyld kede flere ægspind af grotteedderkop- også en stor del af de skoleelever, der pen Meta menardi under de nederste har besøgt Bornholm på deres skole- trappetrin i Kongemindet samt efter- rejse, har været præsenteret for dette følgende kunne læse, at netop denne for mange ”skrækindjagende dyr” edderkop blandt tyske speleologer og enten i Smørkælderen på Hammers- arachnologer var udnævnt til årets dyr hus eller i Sorte Gryde ved Hellig- 2012, besluttede jeg mig for at gøre lidt dommen.
    [Show full text]
  • Vikingetiden Og Tidlig Middelalder
    Blade af Birkets dagbog. Indholdsfortegnelse Blad 1: Geologi: 3 Blad 2: Oldtiden: 3 Blad 3: Vikingetid. Indførelse af Kristendommen 8 Blad 4: Tidlig Middelalder. Ærkebispetiden før Hammershus 13 Blad 5: Opførelse af Hammershus. Krig mellem Konge og Bisp 15 Blad 6: Oprettelse af Hammershus Birk 17 Blad 7: Sildeeventyr og fiskelejerne Allinge og Sandvig 17 Blad 8: Sandvig Fæstning 19 Blad 9: Havneforhold før og efter havnebyggeri 28 Blad 10: Retsvæsen efter Chr. 5. lov af 1683 og 1693 Byfogeder og byskrivere og fornemme besøg. 35 Blad 11: Avlsbrugere og andre beboere i Allinge og Sandvig 45 Blad 12: 100 år med stenindustrien 69 Blad 13: Allinge Kirke 71 Blad 14: Tranberg – Vækkelse og Luthersk Missionsforening 77 Blad 15: Skoleforhold 79 Blad 16: Turisme 81 Blad 17: Allinge – Sandvigs Købstadsforhold 85 Blad 18: Mindesten 87 Blad 19: Oversigt over begivenheder i Sandvig Fæstning og –bugt 92 Litteratur 94 Samlet af Aage Kure Rønne, den 23. april 2001 1 2 Blade af Hammershus Birk`s dagbog. Hammershus Birk omfatter Allinge-Sandvig med markjorder og landdistrikter, der omfat- ter Slotslyngen, Hammersholm, Hammersøen og Hammeren. Navnet Hammershus Birk opstår formodentlig omkring 1300-tallet, hvor ærkebispen beslutter at oprette en egen rets- kreds omkring Hammershus med eget tingsted. Området har før den tid været en del af Vestre Herred, som den gang hed Haslæ Herred,og retsmæssigt under Herredstinget ved Klemensker kirke. Vel vidende at området måske kun kom til at hedde Hammershus Birk i 1300 tallet, kalder jeg de blade af historien før den tid også Hammershus Birk. Se kort ovenfor, der viser området.
    [Show full text]