Den Hvide Mands Lov. Fugtede De Hornede Læber
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
•••+.." ' • ;.-•■~ 'li , ' .' . ' '' Til'S ''- ' • .9.• :#„,,,i . ' • " e jP•%' ' . ':".1.4.34"4-- '-c".-kw, -..:4:........:. - .......,. ;.,;.,,9,å19Li ...,..,. -“,,,,,,-.,,,, ,„1,t4 ,r,....»..... ,,.:/..ri., . ' ' . 7' ',Z7,2'.-~7. •;«). 9: 77' -.. dt, •9.. -.4" ida p'~ 4t.i.#8,fgi .:•■ "i9;:; i%11, At ',--,.----,:z.....------ "--: —r-." - `.1...• , .:4.1‘. Udgaar I Allinge-Sandvig, Ansvarshavende Udgiver: fialndltient. Oriterlarm. Hn‘ie Otto Gornitzka. = Telefon 74. 011±ker, Rat.dker. R, og Klemens. Trykt i Allinge Bogtrykkeri Alm. Annoncer 10 Øre pr. num, efter!. Gange 8 Ø. Annoncer og lokalt Stof maa være indleveret Nr. 223 Forretningsann. 8 - - Fredag den 6. November senest 2 Dage for Bladet udgaar. 1931 6 Ø. II Fortsat fra forrige Nr. De nærmede sig som haleløse En Gysen jog igennem Mændene frygtsom Stemme hans Øren : er ikke sort, men brun, o Mægtige". Hyæner, medens de uophørlig som naar Vinden farer gennem „0, du Mægtige, hvormed kan „Du maa vende tilbage til din Den hvide Mands Lov. fugtede de hornede Læber. Det Græsset. Foran denne hvide Mands jeg tjene dig ?" Stamme, Nalia — før de savner var „Spotterne", Lawton kunde Herskervillie bøjede de sig tilin- Lawton tog hende i sine Arme dig. Det vil de ikke, hvis du skyn- Med sit indre Blik fastholdt Malanesisk, og Suruku-Dialekten tetgjorte i Støvet. og løftede hende op, da hun hnæ- der dig, for de er alle flygtet for han dette Syn, og han følte, hvor- var ikke vanskelig. Hans Bødler Luften blev mere og mere kølig. lende omfavnede hans Fødder. min Guds Vrede". ledes hans Sjæl sugede Styrke vidste, at han forstod den. Men Tænderne klaprede i Vildmænde- En svag Duft af Tieri-Blomster „Er der en anden Kvinde, som deraf. Den hvide Mand ved Pælen, han lod som om han intet hørte, nes Mund, Kvinderne flygtede mod udstrømmede fra hendes Dragt. venter dig? En hvid Kvinde?" den blonde Kelter, havde sejret. idet han saa bort over Trætop- Buskadserne med deres Børn. Han vidste, hvem det var. En ung „Nej, men hun vil en Dag Og saaledes vilde ogsaa han, Law- perne mod det blaa Vand. Lawton lo højt. Han havde ikke Pige, der havde sendt ham et komme, Nalia". ton sejre i Dag. Han kendte sine Stadig nynnende trak de sig i Maaneder set en Kalender, han medlidende Blik, da han blev ført Det var haardt at maatte tale Fædres Aand i sig, og han vidste tilbage og tav omsider. Hovederne havde ikke anet, at en Solformør- ind i Landsbyen. Hun var Datter saadan, men det var nødvendigt at den vilde overleve alt, at den af hans to Kammerater, stukket kelse var forestaaende, og dog af en fornem Høvding, kunde han og ærligt. vilde undslippe disse Malanefiske paa Stager, blev ført forbi ham, var det, som havde han dybt inde se af hendes Haarprydelser. Hun bøjede Hovedet dybt og Djævles Magt og Efterstræbelser. men Lawton stirrede uforstyrret, vidst det og set det, saaledes som „Jeg er Nalia, o du Mægtige! fulgte ham helt ned til Vandet, Han vilde holde den hvide Mands som en Ørn, mod Øst, mod Solens det vilde gaa. Solen var nu næsten Hvormed kan jeg tjene dig?" hvor Kanoen laa. Lov! flammende Kugle. fuldstændig dækket af den graa — — Skyggen gled langsomt bort fra De bragte ham Føde paany - „Ka, Dagens Gud, beskuer sit Skygge, og fra Kannibalerne lød Ved hvilket Mirakkel, ved hvil- Ka's gyldne Skive. Inde paa Stran- for sidste Gang. Som Skygger Offer!" raabte en Troldkarl og et Rædselsbrøl. ket Kærlighedsinstinkt Nalia fandt den knælede Nalia med Hovedet sneg de sig ind til ham gennem stak sit Fjæs med den stinkende „Kødet skal raadne paa jeres Vej ned til Kysten gennem den dybt bøjet mod Brystet og det den sollyse Aabning. Tavse stod Aande og de betelplettede Tænder lange silkebløde Haar bølgende de for at se ham spise Kødet af tæt til Lawtons Ansigt. „Skælver ned over Skuldrene. — Ansigtet de unge Kokusnødder og tage ikke dit Kød, o, hvide Mand? Fry- skjulte hun i sine Hænder, Taa- mod Skaalen, naar han havde tømt ser Blodet ikke i dine Aarer? rerne piblede ud mellem hendes den for dens duftende, nærende Snart skal det dampe om Mus- Findre. Indhold. De bød ham Taro-Rød- lingeskallens Kant og rygende Langt ude paa det bølgende Hav der og Kødet af et ungt Svin. dryppe i Kalabasken." roede den hvide:Mand med kraf- De gav ham Kawa, som gør Hjer- Lawton lo ad ham. tige Aaretag Kanoen over mod nen klar, men udmatter Lemmerne, „Frygter Du Ka?" spurgte han. Waigui. — I Agterstavnen laa en men lian slog til Skaalen, saa at „Eyah! Ka, Livets Giver, han halvvisnet Tieri-Blomst. Indholdet spildtes. Saa førte de som skal se dit Legeme skænket ham ud. som et Offer til ham af os, som Lawton saa op mod Himlen, der frygter ham !" Hammershus Birks Bistorie hvælvede sig klar og bleg. Han Oppe over T rætoppene fløj Pape- saa mod Skoven og det aabne gøjerne i skrigende Flokke. Inde har nu afsluttet det gamle Slots Land og inddrak Duftene, som i Løvet lod Sangfuglene deres To- Saga Vi fortsætter med Beret- strømmede ham i Møde. Med ner høre i et dæmpet, tusindstem- ninger om Hammersholm, Slots- rank Holdning gik han til Pælen, migt Kor. Pludselig, som ved et lyngen, Hammeren og Hammersø. og hans øjne mødte de Hundre- Trylleslag, tav de. Lawton vendte Derefter kommer et længere Af- der af stirrende Ansigter med paany sit Blik mod Solen, og det snit om „Byerne", „Fæstningen Foragt. var, som selve hans Sjæl svul- Sandvigs Krigshistorie", „Allinge- Række efter Række sad de der mede i ham og flammede i hans Sandvig Borgerkompagni", kendte med hængende Underlæbe og lu- øjne Troldkarlene veg tilbage, Strandinger og Mordet i Strand- dende Pande. Gennem deres Næse- overrasket. Fra den hvide Mands løkken. Herefter følger ; Birket i fløje stak hele Muslingeskaller, Øjne skød al hans Races Handle- retslig, kommunal og kirkelig Hen- ligesaa gennem Ørt fligerne. Deres kraft, hans Handlekraft, hans For- Kortskitse til Hammershus Birks Historie. seende, Havne- og Skoleforhold. øjne glimtede som Abers øjne. fædres Aand og Styrke som Lyn. Capt. K. E. S Koefoed lægger, Han samlede deres Blikke som „Kom — kom an,1 usle Kryb!" som vore Læsere allerede vil have en harniskklædt Kriger Fjendens raabte han, og hans Stemme sking- Ben!" lovede Lawton dem. Det mørke Skovtykning, begreb Law- bemærket, stor Vægt paa at gøre Spyd mod sit Panserbryst og rede som et Signal „I frygter skal krybe paa • Jer som Kødet ton ikke. Hendes Fingre knugede Bogen saa udførlig og fængslende smilede. Bag Mændenes Rækker Dagens Gud, siger I. Og 1 frygter paa en druknet Mand. Nu dør om hans Haand og ledte ham som muligt, og da ogsaa Billed- trængte Kvinderne sig mellem mig, for jeg er hans Herre ! Vogt jeres Gud! Hans Liv er blevet frem, indtil Sandet knitrede under stoffet tager Plads, er der Udsigt hverandre. Gamle, sladrende Hek, Jer:" maset ud af ham, som I maser hans Fødder, og Bølgernes Skvul- til at Værket bliver større end be- se, Mødrene, de unge Piger og Lawton havde med sit anspænd- Saften af en Orange Vogt Jer!" pen naaede hans Øren Saa stand- regnet. Vi haaber dog at faa Bo- [tørnene i skrækblandet Undren te Sinds Sanser anet og forstaaet Den forfærdelige Skygge vok- sede hun og klyngede sig ind til gen færdig til Jul og leverer den over Troldkarlene med der es Skør- noget. Han vidste nu, at han var sede bestandig. Buskmændene ham. gratis til alle vore Læsere, der ter af Jomfruhaar og gamle Mænds frelst. Han saa en sort Rand lang- faldt paa deres Ansigt og krøb „Her, o Mægtige", hviskede hun, har bestilt og betalt „Nordborn- Skæg, deres Halsbaand af Menne- somt krybe ind over Kanten af hylende bort, idet de lod Lawton „ligger min Kano. Den kan bære holm" for 2. Halvaar 1931 (2 Kr.) sketænder og Fingerled, deres Hud den straalende Sol blive alene tilbage, bundet til Pæ- to, og der er to Aarer i den". „Hammershus Birks Historie" malet i rode og gule Farver, der Et Gys jeg gennem Naturen. len. Et dystert Halvmørke hvilede En varm Strøm af Taknemlig- trykkes kun i et bestemt Antal skreg i Solen. Hundene hylede i Landsbyen og over Naturen, hvor hver Lyd var hed bølgede gennem Lawtons Bryst Eksemplarer og vil blive solgt til En blaa Røg steg til Vejrs fra tav atter. Glansen af Ka, Livets forstummet idet han følte hendes bløde Arme en Pris, der ligger langt over Stegeovnen, der var dækket med Giver. svandt hen. Straalerne døde Lawton kæmpede ikke mod sine liste sig omkring hans Hals, og Bladets Abonnementspris. Vore ulmende Gløder, parat til at mod- bort, og den glitrende Solskive Baand. De var for sikkert bundne. hun vendte sit Ansigt op imod Læsere bør derfor sikre sig et tage Kødet. Løvet, der skulde er- yar graa som dækket med Aske. Hvis han sled i dem, vilde de ham. Gratis-Eksemplar inden Fristen statte Asken, naar den blev fjer- I Dødsstilheden, som havde lagt blot skære ham dybere ind i Kø- Deres Læber mødtes, og hun udløber. Senere kan det ikke frem- net, Maatterne, der skulde lægges sig over alt, lød Lawtons ildevars- det, vidste han. Han ventede taal- skælvede. skaffes. Kan bestilles hos vore over det dampede — alt var parat lende Røst; modigt. Han følte, at nogen vilde Omkring dem begyndte det at Bude, ved tilsendte Indbetalings- Lawton forvissede sig om det og ,,Se op paa Ka!" raabte han. komme ham til Hjælp. Han skulde lysne. Formørkelsen var paa Re- kort eller paa Bladets Kontor. smilede. „Se paa ham for sidste Gang, før ikke dø. tur, og Lawton vidste, at der var Vi har modtaget enkelte gamle Landsbyen laa paa et Plateau jeg slukker ham, som man sluk- En Skygge passerede forbi imel- ingen Tid at spilde.