DOCSLIB.ORG

Grotteedderkoppen - Årets Dyr 2012

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Grotteedderkoppen - årets dyr 2012. Tekst og fotos af Finn Hansen Birkevej 3, Nylars DK-3720 Aakirkeby Fig. 2. En samlebrønd fra Almindingen. Fig. 3. Når låget løftes ses både edderkopper og ægspind. fortalte Harald Nielsen i Fjælstaunijn 1980:92-97 om sine oplevelser på en om nye bornholmske fund, men jeg tur til netop Sorte Gryde, men man har i mit virke skelet lidt til brønde kendte den godt nok også gennem og kældre og kunne bl.a. engang i litteraturen fra Jons Kapel, Tørre Ovn 1990’erne fotografere en større be- på Hammeren og kirkegårdsmuren i stand i loftet på det tidligere vand- Gudhjem! værk (se figur 5) til Hotel Hammers- Freddy Jensen har også bemærket hus, som blev revet ned 1973. Også edderkoppen i Gudhjem, og i Fjælsta- i en samlebrønd i Thomas’ løkke i unijn 1993:78-79 orienterede han om Slotslyngen åbenbarede der sig en et fund af en lille bestand i kælderen dag et flot ægspind, da jeg og konen på sit eget hus i Holkadalen samt kiggede efter. ligeledes en mindre bestand i en sam- lebrønd længere nede i dalen. Fig. 4. Brounderføringen ved Lilleborg i Siden er der ikke skrevet noget Almindingen. Den sidste dag i 2011 tog jeg til Kon- Fig. 1. Portræt af en grotteedderkop fra gemindet for at nyde solens opgang på Sorte Gryde i Helligdomsklipperne. denne årets sidste morgen – og det blev Foto: Morten Top-Jensen. et flot syn. En helt gratis oplevelse på øens højeste punkt. Forholdsvis sjælden Da jeg senere på morgenen bemær- Alle naturguider og for den sags skyld kede flere ægspind af grotteedderkop- også en stor del af de skoleelever, der pen Meta menardi under de nederste har besøgt Bornholm på deres skole- trappetrin i Kongemindet samt efter- rejse, har været præsenteret for dette følgende kunne læse, at netop denne for mange ”skrækindjagende dyr” edderkop blandt tyske speleologer og enten i Smørkælderen på Hammers- arachnologer var udnævnt til årets dyr hus eller i Sorte Gryde ved Hellig- 2012, besluttede jeg mig for at gøre lidt dommen. Umiddelbart har man anset mere ud af en registrering af denne arts grotteedderkoppen for at være et for- forekomst på øen. holdsvis sjældent dyr på øen. Således 4 5 Signalkrebs – en ny og uvelkommen art på Bornholm Af Søren Berg DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og –økologi Vejlsøvej 39 DK-8600 Silkeborg I 2011 blev der for første gang registre- deres forældre. Med TV2 Bornholms Årets dyr. Fig. 5. Grotteedderkoppens ægspind i en ret signalkrebs på Bornholm. Denne EKKO-redaktion som mellemled blev et På dette link: http://www.european- pumpebrønd i Slotslyngen. stærkt invasive art kan medføre, at vores billede af krebsen sendt til DTU Aqua, arachnology.org/esy/esy12/dansk.shtml oprindelige krebseart, flodkrebsen, med som desværre kunne bekræfte, at der var kan man læse mere om grunden til, at et lag skærver i hvilke, der blev lagt en tiden helt forsvinder herfra. tale om en såkaldt signalkrebs. Signal- grotteedderkoppen netop skulle være ledning af fem-tommer rør. For hver 100 krebsen, som bærer det latinske navn årets dyr 2012, og for ligesom at bidrage meter blev der etableret en gennemløbs- Tilfældigt fundet Pacifastacus leniusculus, stammer op- med min egen viden om dyrets fore- brønd, hvor man om nødvendigt kunne To børns leg ved Melsted Å syd for komst på Bornholm her sidst på året, rense rørene for skidt (se figur 2 og 3). Gudhjem bragte i maj 2012 en kedelig Fig. 1. Signalkrebs med meget tydelig blåhvid signalplet. Bemærk kloens jævne overflade, skal følgende bringes. Sådanne brønde synes at være vigtige nyhed med sig. I åen fangede de en der adskiller den fra flodkrebs. Emil Nielsen antager i sit mammutværk nye levesteder for arten i hvertfald krebs, som de stolte tog med hjem til Foto: Søren Berg De Danske Edderkoppers Biologi fra i det centrale Almindingen. Således 1928, at ”Arten findes i mange af Born- kunne det i 2012 konstateres, at der på holms Brønde”, og derfor har det for mig strækningen fra Kollekilde til Viskesled været nærliggende at kigge nærmere efter var mindst 12 beboede brønde, fra Kol- i brønde og under øens brønddæksler. lekilde til Aaløse godt nok kun en, mens der fra Kollekilde til Segen blev noteret Nye fund hele 10 beboede brønde. På Rytterknægten omkring Kongemin- Endelig var der grotteedderkopper i brøn- det har det godt nok været lidt vanske- den ud for Rømersdal ved Ekkodalsvej. ligt, selvom det nærmeste afspærrede militære område helt sikkert har mange Monumentalt levested optimale, men hemmelige grotter, Sidst i 1800-tallet lagde man landevejen kældre og gange. Alligevel er en gen- fra Christianshøj til Segen således, at man nemløbsbrønd med spildevand nord for for at komme ud af Almindingen ikke hegnet samt en brønd vest for Rytter- mere skulle op over Lilleborg, og da man knægtshuset konstateret fint beboet med samtidigt sprængte ud til afvanding af grotteedderkopper og deres ægspind. Langemose, måtte vandet ledes bort i et Bornholms amt havde i forsøget på at længere stensat forløb under denne vej. stabilisere vejkassen i øens veje i 1970’- Dette underløb (se figur 4) er i dag og 1980’erne fokus på rørlægning af godt 130 år senere et fantastisk flot og vejgrøfter med etablering af tilhørende monumentalt levested for netop grotteed- gennemløbsbrønde. derkoppen med ægspind hæftet til den I bunden af grøfterne blev der lagt rødlige almindingsgranit, der som kvadrer dækker loftet. 6 7.
Recommended publications
  • Cykelferie DK På Bornholm

    Cykelferie DK På Bornholm

    Cykelferie DK på Bornholm Guide 21 cykelruter 3 mountainbikeområder Ferieøen 1 børnerute - Alle med kort Åbent alle ugens dage 8-21 I REMA 1000 har vi en klar holdning til de varer vi sælger og til vores om givelser. Det kalder vi discount med holdning! Og hos REMA 1000 i Rønne har købmand Niclas Fuglsang og Jens Christian Viborg stor fokus på de danske og lokale råvarer. Siden 2008 har REMA 1000 taget kampen op mod madspild og har igangsat flere initiativer. REMA 1000 støtter også lokal sporten på Bornholm, ligesom vi har indgået et samarbejde omkring støtte af de mange mad skoler på Bornholm i sommerferien. Se mere på www.rema1000.dk Købmand Købmand Niclas Fuglsang Jens Christian Viborg Gartnervangen 10 Åkirkebyvej 49 3700 Rønne 3700 Rønne 2 Indhold Indledning ....................................................................................................................................4 Sådan bruger du guiden ..........................................................................................................5 Rute 10 - 1. etape Rønne - Allinge .........................................................................................6 Rute 10 - 2. etape Allinge - Svaneke ....................................................................................8 Rute 10 - 3. etape Svaneke - Dueodde ...............................................................................10 Rute 10 - 4. etape Dueodde - Rønne....................................................................................12 Rute 21 Rønne - Nexø .............................................................................................................14
  • Oliebog VERSION2 Final Rgb for Web.Indd

    Oliebog VERSION2 Final Rgb for Web.Indd

    Olieforureningen Ertholmene på 2003 Olieforureningen på Ertholmene 2003 Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation Olieforureningen på Ertholmene 2003 Den 31. maj 2003 sank fragtskibet Fu Shan Hai efter en påsejling nær Hammeren på Bornholm. I en måned strømmede olie ud fra skibets brænd- stoftanke, og olien drev først med Sverige, derefter mod Ertholmene. Forureningen kostede over 1500 fugle livet, og oprydningsarbejdet over 90 milli- oner kroner. Her skildres olieforureningens forløb på Erthol- mene - set med Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstations øjne og kamera - og dens indvirkning på øernes 30 000 ynglende havfugle. Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation Olieforureningen på Ertholmene 2003 Den 31. maj 2003 blev det kinesiske skib Fu Shan Hai i klart og stille vejr påsejlet af et fragtskib nord for Hammeren på Bornholm, og sank nogle timer senere på 70 m vand. Fu Shan Hai var lastet med 66 000 tons kunstgødning, men dets brændstoftanke indeholdt 1800 tons svær olie. Efter påsejlingen strømmede noget af olien ud i havet, og udstrømningen fort- satte i større eller mindre grad frem til omkring 20. juni hvor man fik stoppet hullerne i tankene. Ved den efterfølgende oppumpning af olie fra skibets tanke røg en af slangerne af i starten af juli og ny olie strømmede kortvarigt ud. Frem til den 4. juni var vinden i sydøst, og olien drev mod de sydsvenske ky- ster. Herefter gik vinden vedvarende i vest – og resten af tiden drev olien mod Ertholmene. På grund af de specielle strømforhold drev en del af olien enten syd eller nord om Ertholmene, men især den 6-7. og 13-15. juni ramte olien øerne.
  • Tejn Og Nordbornholm I Sildens Vold

    Tejn Og Nordbornholm I Sildens Vold

    DU DANSKE LAND – OG VAND Sandvig Allinge Tejn Se og blive set med em-trak AIS transponder. Gudhjem TEJN OG NORDBORNHOLM I SILDENS VOLD TEKST: Frank Flemming Pedersen ært barn har mange navne, hvil- nesker kom til Bornholm lige efter den Der er flere – også fantasifulde – forkla- Få den nyeste generation AIS-Transponder med SRT-AIStm ombord for bedste ydelse og sikkerhed! ket også gælder for Klippeøen, sidste istid for 10.000 år siden. Isen har ringer på, hvorfra byen har sit navn. En af Solskinsøen og Østersøens Perle. efterladt vandreblokke, skurestriber og dem lyder på, at når byens fiskere skulle Du kan få en model, der dækker netop dit behov, hvad enten du navigerer på tablet, pc eller kortplotter Det er selvfølgelig Bornholm, vi rundklipper. Mens menneskene har efter- finde ind til Tejn, stod fiskerkonerne nede så har em-trak en model til dig. taler om. Har man én gang været ladt sig spor i form af helleristninger. I dag ved kysten og svingede med en lampe som Med indbygget intelligente tilslutningsmuligheder, integreret nyeste generation GPS (og GALILEO) samt på Solskinsøen, så har man også bebos øen af godt 40.000 borgere, men i tegn til fiskerne, at her skulle de sejle ind. det unikke FLEXI-FIX™ -beslags system, for sikker og enkel installation, det kunne ikke være lettere. fået en evig passion med hjem. For øen er sommermånederne stiger dette antal mar- Lyder det plausibelt? Så skulle flere danske unik på mange måder, og man kan på sine kant. Turismen betyder meget for ø-sam- kystbyer måske også hedde Tejn? Kture rundt i naturen få oplevelser med på fundet.
  • Paradisbakkerne Regler for Offentlighedens Adgang: PARADISBAKKERNE Paradisbakkerne Er Et Stærkt Kuperet Klippeland­ Paradisbakkerne Er Privatejet

    Paradisbakkerne Regler for Offentlighedens Adgang: PARADISBAKKERNE Paradisbakkerne Er Et Stærkt Kuperet Klippeland­ Paradisbakkerne Er Privatejet

    Om Paradisbakkerne Regler for offentlighedens adgang: PARADISBAKKERNE Paradisbakkerne er et stærkt kuperet klippeland­ Paradisbakkerne er privatejet. Færdsel til fods skab med et tæt mønster af sprækkedale. Mange ad stier og anlagte veje. Færdsel på af sprækkedalene er smalle med næsten lodrette kun ad befæstede stier og anlagte veje. klippesider. Der er adgang fra kl. 6.00 fil solnedgang, og Paradisbakkerne var tidligere, ligesom Almindin­ ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra gen og Hammeren, dækket af lyng, krat og anden beboelses- og driftsbygninger. lav bevoksning, men i dag er størsteparten dæk­ Det er tilladt fra veje og stier at samle bær, ket af skov. svampe, mos, blomster mv. til eget brug. I dag forsøger Bornholms Regionskommune at Å holde dele af områderne åbne ved forskellige ple­ jeforanstaltninger som f.eks. afgræsning med får. I 1890'erne blev Rokkestenen med omgivende arealer, granitblokken Slingestenen samt voldste­ r>; det Gamleborg fredet. i I 1930'erne fredede man yderligere nogle områ­ der, bla. Kodal og Klint med dele af Helvedesbak­ &A "Vi: kerne, for at bevare det karakteristiske højlyngs­ område. 1 "* $ -r’ Hele Paradisbakkeområdet er privatejet. Vil man besøge området, kan det anbefales at følge en af de tre afmærkede ruter. Afmærknin­ * gen består af en rød cirkel, en blå firkant og en gul trekant. På udvalgte steder findes oversigts­ kort så man kan orientere sig undervejs. Vd? . Alle tre vandreture udgår fra Klintebygård, men der kan også tages udgangspunkt fra P-pladserne Denne folder er udgivet af: ved Gamleborg og Oksemyrevej Bornholms Regionskommune Turene byder på mange enestående naturop­ s ■ -v' .•< - 1 ’ s■ Teknik og Miljø v? -y i ; levelser.
  • Bornholm, 5 Dage 23

    Bornholm, 5 Dage 23

    Bornholm, 5 dage 23. - 27. september 2019 Bornholm, 5 dage Alt det bedste af skønne Bornholm Klippeøen Bornholm er Danmarks dejligste ferieø og velsignet med flere solskinstimer end resten af landet, så der er ikke noget at sige til, at mange vender tilbage år efter år. Vores hotel Balka Strand i Nexø sørger for god mad, dejlige omgivelser og hyggelig bornholmsk stemning tæt ved vandet. Hertil kommer flotte landskaber, en masse seværdigheder og ikke mindst lækre delikatesser. Øen har deres egne specialiteter, så måske skal du nyde en sol over Gudhjem eller en god øl fra Svaneke Bryggeri. Program Dato Arrangør Program 23.09.19 Gislev Afrejse Tidlig busafgang fra Kolding over Fyn og Sjælland. På vejen serveres en kop kaffe samt rundstykke. Videre over Øresunds-broen til Skåne, gennem det skønne Sydsverige til Ystad og med færgen til Rønne. Ved ankomst gøres stop i Rønne, med mulighed for tid på egen hånd, som f.eks. kan bruges til et besøge keramikmuseet. Bussen fortsætter til Hotel Balka Strand i Nexø, for indlogering i 4 nætter inkl. middag, 1 x øl, vin el. vand til middagen samt aftenkaffe og eftermiddagskaffe. 24.09.19 Gislev Flot klippelandskab, Hammershus og Helligdomsklipperne Efter morgenmad afgang på en dagsudflugt, med kørsel gennem Hasle, Helligpeder, Teglkås, Vang og Hammer havn frem til Nordeuropas største borgruin, Hammershus, som ligger på en 74 m høj klippeknude. Herfra til toppen af øen, Sandvig, Allinge. Vi følger nu østkysten, Sandkås, Tejn og vi besøger Helligdomsklipperne. Bornholm, 5 dage 23. - 27. september 2019 25.09.19 Gislev Maleriske Christiansø eller dagen til fri disposition Denne dag kan bruges til fri disposition eller man kan vælge at tage med på turen til Christiansø, hvor der sejles fra Gudhjem.
  • VÄLKOMMEN TILL BORNHOLM! Med Bornholm I Sikte Kan Du Känna En Speciell Bris Som Kommer Inne Från Klippan

    VÄLKOMMEN TILL BORNHOLM! Med Bornholm I Sikte Kan Du Känna En Speciell Bris Som Kommer Inne Från Klippan

    SEGLARGUIDE BORNHOLM VÄLKOMMEN TILL BORNHOLM! Med Bornholm i sikte kan du känna en speciell bris som kommer inne från klippan. Det är historiens vingsus och när du seglar mot Bornholm seglar du på samma vågor som vikingar, pirater, korsriddare och handelsfartyg har korsat i över 1 000 år. Bornholms strategiska läge i inseglingen till Östersjön har betytt att ön alltid har haft en framträdande och viktig roll på alla sjökort. Det är inte bara vår dags seglare som lockas av Bornholms rikedomar. Under historiens gång har Born- holm därför stått värd för många illustra och mytomspunna gäster – både välkomna och objudna. Vissa har berikat ön, medan andra har vållat död och förstörelse. Det bestående är att Bornholm kan bjuda på unika upplevelser med vittnesbörd om tidigare gästers besök. Öns invånare och bastioner var nödvändiga, för Bornholm har alltid varit ett viktigt mål för makt- havare i östersjöområdet. Seglar du in i Hammerhavn, möts du av Hammershus som tornar upp sig högt ovanför. Detta är norra Europas största borgruin, och när det begav sig och borgen var nybyggd och intakt, användes den bland annat för att samla stora härar som drog på korståg mot de hedniska baltiska staterna. När du seglar in i Gudhjem, anlöper du en hamn som även var känd av vikingarna. I dag är Gudhjem ett av Danmarks rikaste fyndområden när det gäller vikingabebyggelser. Vikingarnas skatter finns ännu kvar på ön liksom även spåren efter de tungt lastade handelsfartygen. Med jämna mellanrum hittar man fan- tastiska silverskatter eller ovärderliga mynt från fjärran länder som Arabien, England och Nederländerna.
  • NATURA 2000-Basisanalyse for Habitatområde Nr. 162 Og Fuglebeskyttelsesområde 80: Almindingen, Ølene Og Paradisbakkerne

    NATURA 2000-Basisanalyse for Habitatområde Nr. 162 Og Fuglebeskyttelsesområde 80: Almindingen, Ølene Og Paradisbakkerne

    NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 162 og Fuglebeskyttelsesområde 80: Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne Luftfoto fra 2004 over det centrale skovområde på Bornholm. De turkisblå linier omkranser centralt på fotoet NATURA2000-området og ved kysten habitatområde 213 og 161. Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området ..............................................................3 2. Udpegningsgrundlaget ...............................................................5 3. Datapræsentation ......................................................................7 4. Foreløbig trusselsvurdering................................................................ 11 4.1. Eutrofiering .................................................................................. 12 4.2. Tilgroning..................................................................................... 13 4.3. Hydrologi ..................................................................................... 14 4.4. Invasive arter ............................................................................... 14 4.5. Arealmæssige ændringer siden 1994 ................................................ 15 4.6. Forstyrrelse af arter ....................................................................... 15 4.7. Andre trusler ................................................................................ 15 5. Modsatrettede interesser .........................................................15 6. Naturforvaltning og pleje .........................................................16
  • Danish University Colleges Survey of Visitors to Bornholm 2001

    Danish University Colleges Survey of Visitors to Bornholm 2001

    Danish University Colleges Survey of Visitors to Bornholm 2001 January - December 2001 Hartl, Ann; Rassing, Charlotte Publication date: 2002 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication Citation for pulished version (APA): Hartl, A., & Rassing, C. (2002). Survey of Visitors to Bornholm 2001: January - December 2001. Center for Regional og Turismeforskning. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Download policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 26. Sep. 2021 30-05-02 Working paper nr. 13 Survey of Visitors to Bornholm January - December 2001 Results prepared by Ann Hartl and Charlotte R. Rassing Centre for Regional and Tourism Research/Center for Regional- og Turismeforskning Stenbrudsvej 55 DK-3730 Nexø, Denmark Tel.: +45 56 44 11 44, Fax: +45 56 49 46 24 E-mail: [email protected] Copyright: © 2002 Centre for Regional and Tourism Research and the authors. No part of this report may be reproduced, stored in a retrieval system or transmitted in any form of means electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without prior written permission by the Centre for Regional and Tourism Research.
  • Blick Ins Buch

    Blick Ins Buch

    Einleitung Reise-Infos von A bis Z und allgemeine Informationen Tagestouren entlang der Küste Kyststi – rund um Bornholm in 7 Etappen Rundwanderungen durch Bornholms Wälder Radtouren Index Hammeren, auf dem Küstenpfad Rast auf der Schloßheide Slotslyngen mit Ausblick nach Hammershus und Hammeren Band 145 OutdoorHandbuch Reinhard Kummer Dänemark: Wander- und Radführer Bornholm Dänemark: Wander- und Copyright Conrad Stein Verlag GmbH. Alle Rechte vorbehalten. Der Nachdruck, die Übersetzung, die Entnahme von Abbildungen, Karten, Symbolen, die Wiedergabe auf fotomechanischem Wege (z. B. Fotokopie) sowie die Verwertung auf elektronischen Datenträgern, die Einspeicherung in Medien wie Internet (auch auszugsweise) sind ohne vorherige schriftliche Genehmigung des Verlages unzulässig und strafbar. Alle Informationen, schriftlich und zeichnerisch, wurden nach bestem Wissen zusammengestellt und überprüft. Sie waren korrekt zum Zeitpunkt der Recherche. Eine Garantie für den Inhalt, z. B. die immerwährende Richtigkeit von Preisen, Adressen, Telefon- und Faxnummern sowie Internetadressen, Zeit- und sonstigen Angaben, kann naturgemäß von Verlag und Autor - auch im Sinne der Produkthaftung - nicht übernommen werden. Der Autor und der Verlag sind für Lesertipps undVerbesserungen (besonders per E-Mail) unter Angabe der Auflagen- und Seitennummer dankbar. Dieses OutdoorHandbuch hat 192 Seiten mit 64 farbigen Abbildungen sowie 37 farbigen Kartenskizzen im Maßstab 1:50.000 und 1:150.000 und einer farbigen, ausklappbaren Übersichtskarte. Es wurde auf chlorfrei
  • Survey of Visitors to Bornholm

    Survey of Visitors to Bornholm

    Working paper nr. 9 Survey of Visitors to Bornholm January - December 2000 Results prepared by Charlotte R. Rassing Research Centre of Bornholm/Bornholms Forskningscenter Stenbrudsvej 55 DK-3730 Nexø, Denmark Tel.: +45 56 44 11 44, Fax: +45 56 49 46 24 E-mail: [email protected] Copyright: © 2001 Research Centre of Bornholm and the author. No part of this report may be reproduced, stored in a retrieval system or transmitted in any form of means electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without prior written permission by the Research Centre of Bornholm. Brief text quotations are exempted for review, press and academic purposes. ISBN: 87-90881-53-2 ISBN (net): 87-90881-54-0 ISSN: 1396-4895 Preface Leisure tourism on Bornholm is not a new phenomenon. It began in the 1860s and gained momentum after the establishment of regular summer steamship links to the island from Copenhagen, Sweden and Germany towards the end of the last century. These links established the pattern of visitor flows that are present to this day, in that the core markets for the tourist product of the island are still domestic (internal) visitors from the rest of Denmark and overseas visitors from Germany, Sweden and, to a lesser extent, Norway and Poland. Apart from records of overnight stays and the number of ferry and air passengers kept by Denmark’s Statistic and Bornholms Airport, and evidence from national surveys commissioned by the Danish Tourist Board, there has been very little market research concerning visitors to the island. Earlier studies have been: · Tourist Analysis Bornholm 1969: self-completion returnable postcard survey undertaken from 30 March to 4 October 1969, to obtain information on visitor profiles and levels of satisfaction (Bornholms Turistforening, 1970).
  • Hammerknuden

    Hammerknuden

    BETÆNKNING VEDRØRENDE HAMMERKNUDEN AFGIVET AF DET AF STATSMINISTERIET DEN 28. DECEMBER 1956 NEDSATTE UDVALG BETÆNKNING NR. 200 JUNI 1958 Ved skrivelse af 28. december 1956 nedsattes naturvidenskabelige værdi samt af de erhvervs- af statsministeriet et udvalg med den opgave at økonomiske og beskæftigelsesmæssige interes- overveje og fremkomme med forslag om de ser, der er knyttet til stenbrydningen. Største- fremtidige forhold på Hammeren, herunder om delen af nævnte materiale gengives nedenfor hel eller delvis fredning af arealet og om som bilag 1-23. mulighederne for en fortsættelse af stenbryd- Som resultat af udvalgets drøftelser, hvor- ningen. under man har søgt at afveje de modstående interesser i bevaring af Hammerknuden i størst Som medlemmer af udvalget udpegedes: mulig udstrækning og de erhvervsmæssige hen- departementschef Jørgen Elkjær Larsen, stats- syn, herunder hensynet til beskæftigelsen i Al- ministeriet, formand for udvalget, linge-Sandvig kommune, kan afgives følgende fg. kontorchef F. Grage, statsministeriet, indstilling: kontorchef S. Garde, ministeriet for offentlige arbejder, Hammerknuden underkastes fredning i hen- direktør, dr. phil. H. Ødum, Danmarks geolo- hold til § 28 i lov nr. 140 af 7. maj 1937 om giske undersøgelse, naturfredning, jvfr. det som bilag 17 til nær- vandbygningsdirektør Arne Lehnfelt, vandbyg- værende betænkning optrykte udkast til bekendt- ningsvæsenet, gørelse om fredning af Hammerknuden. professor, dr. phil. R. Spärck, naturfrednings- Stenbrydningen i Hammerknuden kan dog rådet, fortsættes inden for de på det som bilag til amtmand P. Chr. v. Stemann, Bornholms amts- nærværende betænkning vedlagte kort over sten- råd, bruddet på Hammerknuden angivne grænser. borgmester Alfred Pedersen, Allinge-Sandvig For brydningens dybde fastsættes ingen be- kommune, grænsning. Når de stenmængder, der forefindes højesteretssagfører H.
  • Luthersk Missions Forhistorie, Stiftelse Og Vækst

    Luthersk Missions Forhistorie, Stiftelse Og Vækst

    55 LUTHERSK MISSIONS FORHISTORIE, STIFTELSE OG VÆKST Fhv. minister og sognepræst, ph.d. cand.theol. Flemming Kofod-Svendsen Resumé: I denne artikel beskrives, hvordan Luthersk Mission (LM) voksede frem af Trandbergs frimenighed på Bornholm. Indledningsvis omtales, at Den Gudeli- ge Forsamlingsbevægelse ikke fik megen indgang på Bornholm. Først med Trand- berg kom der for alvor vækkelse, som endte i en frimenighed. Trandbergs teologi og forkyndelse fremstilles. Dernæst redegøres for, hvordan Trandbergs elev Møl- ler efter læsning af Rosenius kom i et teologisk modsætningsforhold til Trand- bergs pietistiske bodsfromhed. Det endte med et brud, og Møller dannede efter råd fra Rosenius en missionsforening inden for folkekirken. Ved udbredelse af Rosenius’ skrifter og en intensiv forkyndervirksomhed etablerede Møller LM som en landsdækkende bevægelse. Senere blev ydre mission integreret og udbygget. Indledning Den Gudelige Forsamlingsbevægelse synes ikke at have nået Bornholm (Banning 1960, 286; Banning 1961, 169-172). Baptisterne er sandsynligvis de første, der har bragt en større vækkelse til øen. Urmager Søren Nielsen (f. 1822) var opvokset på øen. Under et ophold i København 1845 blev han vakt ved at læse en traktat fra baptisterne, som han sluttede sig til, og han blev døbt i 1847. På menighedens opfordring rejste han i 1847 til Rønne for at missionere, men følte sig så trykket af opgaven, at han tog det første skib tilbage til København. Her gav menigheden ham nyt mod, så han vendte tilbage til øen, hvor han begyndte at prædike til bod og omvendelse i Arnager og Sose sydvest for Aakirkeby. Den 12. maj 1848 døbte baptistpræsten Vilhelm Andersen fra København menighedens fem første med- lemmer i havet ved Sose.