Grotteedderkoppen - årets dyr 2012.

Tekst og fotos af Finn Hansen Birkevej 3, DK-3720

Fig. 2. En samlebrønd fra . Fig. 3. Når låget løftes ses både edderkopper og ægspind. fortalte Harald Nielsen i Fjælstaunijn 1980:92-97 om sine oplevelser på en om nye bornholmske fund, men jeg tur til netop Sorte Gryde, men man har i mit virke skelet lidt til brønde kendte den godt nok også gennem og kældre og kunne bl.a. engang i litteraturen fra , Tørre Ovn 1990’erne fotografere en større be- på og kirkegårdsmuren i stand i loftet på det tidligere vand- ! værk (se figur 5) til Hotel Hammers- Freddy Jensen har også bemærket hus, som blev revet ned 1973. Også edderkoppen i Gudhjem, og i Fjælsta- i en samlebrønd i Thomas’ løkke i unijn 1993:78-79 orienterede han om Slotslyngen åbenbarede der sig en et fund af en lille bestand i kælderen dag et flot ægspind, da jeg og konen på sit eget hus i Holkadalen samt kiggede efter. ligeledes en mindre bestand i en sam- lebrønd længere nede i dalen. Fig. 4. Brounderføringen ved Lilleborg i Siden er der ikke skrevet noget Almindingen.

Den sidste dag i 2011 tog jeg til Kon- Fig. 1. Portræt af en grotteedderkop fra gemindet for at nyde solens opgang på Sorte Gryde i . denne årets sidste morgen – og det blev Foto: Morten Top-Jensen. et flot syn. En helt gratis oplevelse på øens højeste punkt. Forholdsvis sjælden Da jeg senere på morgenen bemær- Alle naturguider og for den sags skyld kede flere ægspind af grotteedderkop- også en stor del af de skoleelever, der pen Meta menardi under de nederste har besøgt på deres skole- trappetrin i Kongemindet samt efter- rejse, har været præsenteret for dette følgende kunne læse, at netop denne for mange ”skrækindjagende dyr” edderkop blandt tyske speleologer og enten i Smørkælderen på Hammers- arachnologer var udnævnt til årets dyr hus eller i Sorte Gryde ved Hellig- 2012, besluttede jeg mig for at gøre lidt dommen. Umiddelbart har man anset mere ud af en registrering af denne arts grotteedderkoppen for at være et for- forekomst på øen. holdsvis sjældent dyr på øen. Således

4 5 Signalkrebs – en ny og uvelkommen art på Bornholm

Af Søren Berg DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og –økologi Vejlsøvej 39 DK-8600 Silkeborg

I 2011 blev der for første gang registre- deres forældre. Med TV2 Årets dyr. Fig. 5. Grotteedderkoppens ægspind i en ret signalkrebs på Bornholm. Denne EKKO-redaktion som mellemled blev et På dette link: http://www.european- pumpebrønd i Slotslyngen. stærkt invasive art kan medføre, at vores billede af krebsen sendt til DTU Aqua, arachnology.org/esy/esy12/dansk.shtml oprindelige krebseart, flodkrebsen, med som desværre kunne bekræfte, at der var kan man læse mere om grunden til, at et lag skærver i hvilke, der blev lagt en tiden helt forsvinder herfra. tale om en såkaldt signalkrebs. Signal- grotteedderkoppen netop skulle være ledning af fem-tommer rør. For hver 100 krebsen, som bærer det latinske navn årets dyr 2012, og for ligesom at bidrage meter blev der etableret en gennemløbs- Tilfældigt fundet Pacifastacus leniusculus, stammer op- med min egen viden om dyrets fore- brønd, hvor man om nødvendigt kunne To børns leg ved Melsted Å syd for komst på Bornholm her sidst på året, rense rørene for skidt (se figur 2 og 3). Gudhjem bragte i maj 2012 en kedelig Fig. 1. Signalkrebs med meget tydelig blåhvid signalplet. Bemærk kloens jævne overflade, skal følgende bringes. Sådanne brønde synes at være vigtige nyhed med sig. I åen fangede de en der adskiller den fra flodkrebs. Emil Nielsen antager i sit mammutværk nye levesteder for arten i hvertfald krebs, som de stolte tog med hjem til Foto: Søren Berg De Danske Edderkoppers Biologi fra i det centrale Almindingen. Således 1928, at ”Arten findes i mange af Born- kunne det i 2012 konstateres, at der på holms Brønde”, og derfor har det for mig strækningen fra Kollekilde til Viskesled været nærliggende at kigge nærmere efter var mindst 12 beboede brønde, fra Kol- i brønde og under øens brønddæksler. lekilde til Aaløse godt nok kun en, mens der fra Kollekilde til Segen blev noteret Nye fund hele 10 beboede brønde. På Rytterknægten omkring Kongemin- Endelig var der grotteedderkopper i brøn- det har det godt nok været lidt vanske- den ud for Rømersdal ved Ekkodalsvej. ligt, selvom det nærmeste afspærrede militære område helt sikkert har mange Monumentalt levested optimale, men hemmelige grotter, Sidst i 1800-tallet lagde man landevejen kældre og gange. Alligevel er en gen- fra Christianshøj til Segen således, at man nemløbsbrønd med spildevand nord for for at komme ud af Almindingen ikke hegnet samt en brønd vest for Rytter- mere skulle op over Lilleborg, og da man knægtshuset konstateret fint beboet med samtidigt sprængte ud til afvanding af grotteedderkopper og deres ægspind. Langemose, måtte vandet ledes bort i et Bornholms amt havde i forsøget på at længere stensat forløb under denne vej. stabilisere vejkassen i øens veje i 1970’- Dette underløb (se figur 4) er i dag og 1980’erne fokus på rørlægning af godt 130 år senere et fantastisk flot og vejgrøfter med etablering af tilhørende monumentalt levested for netop grotteed- gennemløbsbrønde. derkoppen med ægspind hæftet til den I bunden af grøfterne blev der lagt rødlige almindingsgranit, der som kvadrer dækker loftet.

6 7