Guide

Hammershusguide.indd 1 28-02-2013 11:24:58 Hammershus Guide

Hammershusguide.indd 2 28-02-2013 11:24:59 Hammershusguide.indd 3 28-02-2013 10:48:06 N Hammershus beliggenhed var velvalgt: en gode beliggenhed blev en væsentlig årsag til slottets langvarige brug. Herredømmet over Hammershus skiftede mellem ærkebiskoppen i Lund, stedet havde en fin forsvarsmæssig hansestaden Lübeck og den danske konge. 2 D 2 2 placering og lå godt både i forhold til Gennem næsten 500 år blev slottet brugt som fæstning, magasin, sæde for øens 1 administration, statsfængsel m.m. sejladsen på Østersøen og i forhold til Slottets brug ændredes gennem tiderne afhængigt af, hvem der havde herredømmet Skåne, som øen var knyttet til. over stedet. Der blev derfor ofte bygget om eller til på slottet, så det til stadighed kunne opfylde de skiftende krav. 3 Hammershus historie kan inddeles i 3 perioder:

Ærkebispetiden, begyndelsen af 1200-tallet - 1525 Lybækkertiden, 1526 - 1575 2 4 Lensmandstiden, 1576 - begyndelsen af 1700-tallet

Med denne guide i hånden kan en rundtur i Hammershus slotsruin begynde:

Turen begynder ved 1) Slotsbroen og går ad middelaldervejen op gennem 2) forborgene, videre ind i 3) Slotsgården for til sidst at slutte i slottets centrale del, 4) Mantelgården.

Undervejs udpeges bygnings- rester og andre interessante forhold, ligesom nogle af områdets mange levn med tilknytning til Hammershus kort berøres.

Til sidst i hæftet fortælles om Hammershus og begivenhedsrige andel i dan- markshistorien fra 1200-tallet og 500 år frem.

God2 tur ! 3 4 3

1 DE YDRE 2 FORSVARSVÆRKER Hammershus er bygget som en kinesisk æske med det ene forsvarsværk uden på det andet. Det yderste er givet fra naturens hånd.

ammershus ligger på en høj klippeknude. Mod vest falder terrænet stejlt ned mod H havet, og til de øvrige sider er klippeknuden omgivet af dale og vandfyldte sænkninger. Hammershus blev bygget som en typisk middelalder- fæstning med rækker af mure uden om forborgene, Slotsgården og den centrale Mantelgård med det store Hammershus tårn. Brotårnet (2) kontrollerede den videre adgang ligger højt place- Fra landsiden var der var kun én adgangsvej, og den gennem portrummet. Det indeholdt også et ret på en klippe- førte over Slotsbroen (1). En svag drejning af vej og vagtrum ud mod broen og et mindre rum med et knold ud til havet. bro vanskeliggjorde brug af rambuk mod brotårnet. ildsted, som har været smedeesse eller brugt til Det inderste brofag opvarmning af vand og andet, der kunne hældes med den flade bue i hovedet på eventuelle angribere. var oprindeligt en En trappe i nordsiden førte højere op i tårnet. vippebro af træ, der kunne svinges op og Vejen (3) videre fra brotårnet er en af de bedst lukke af for porten. bevarede middelalderveje i Danmark. Broens nuværende Af forsvarsmæssige hensyn er vejen anlagt, så udseende stammer i den slår et stort sving mod øst mellem to sæt hovedtrækkene fra mure. På det smalleste sted har der været en 1400-årene. port, hvilket afsløres i vejens brolægning ved et par store sten på tværs. Ved indgangen til den nordlige forborg var endnu en port.

Tæt herved ligger fundamentet til en ganske lille, kvadratisk bygning. Det var måske hunde- huset (4) til lænkehunden.

Den lille sænkning ,“Paddesænke” mod nord blev opdæmmet og fungerede som en slags voldgrav. Den ene af Hammershus to galger stod på klippen ved Padde- sænke. Endnu minder de to sted- navne, “Galge-” og “Tyverende” om stedets fortid.

4 5 1 1 3 FORBORGENE I den nordlige forborg er en 5 mindre dam. 4 2 Fra en brønd i den “Nye De næste forsvarsværker var en række Smørkælder” kunne man uset og beskyttet hente vand under 1 ydre ringmure og forborge mod nord, øst, belejring. syd og måske også mod vest.

e ydre ringmure (1) er placeret foran markante fald i terrænet. Det gav bedst muligt overblik. 6 D Foroven var ringmurene forsynet med løbe- og skyttegange bag ved de takkede skydeskår. De halvrunde tårne blev tilføjet i 1500-årene således, at der 1 kunne skydes parallelt med og helt tæt ind til murene. Hen imod år 1600 havde de ydre, da stærkt forfaldne ring- mure udspillet deres rolle. De blev derfor delvist sløjfet, og materialerne herfra blev brugt til reparation af de indre ringmure.

I den østlige forborg (2) er kælderen til det såkaldte Tinghus (3) bevaret. I skriftlige kilder nævnes ”Tinghuset uden for borgen”, og det antages, der er tale om denne bygning. En mønt fra Erik Klippings tid Den imponerende (1259-86) er fundet i kælderens murværk. Den giver et fingerpeg om vestlige ringmur bygningens alder. ud mod havet. Ringmurene var I sydøsthjørnet af den nordlige forborg (4) ligger den Nye Smør- foroven forsynet kælder (5). Den blev bygget til erstatning af det Gamle Smørmagasin i med løbegange og Slotsgården. lukkede skytte- gange. Der var også en sydlig forborg (6). Det var et af de forsvarsværker, som først blev opgivet, og murene fik lov at forfalde. I slottets første tid har der måske været en forborg mod vest, men den er der ingen synlige rester af.

Vestlige ringmur. Model i Hammershus besøgscenter.

6 7 Den store magasinbygning SLOTSGÅRDEN (4) rummede de mange skatter og afgifter. 5 Den ældste magasin bestod af et 4 firkantet tårn i fem etager. Tæt 2 herved stod en lavere bygning, 7 1 1 som på et tidspunkt blev forhøjet og bygget sammen med tårnet. 3 Sammenføjningen mellem de to Magasinbygnin- bygninger blev senere sikret ved gens tykke bag- 6 to vældige støttepiller på øst- og mur var en del af vestmuren. I den østlige støtte- ringmuren uden pille indrettede man et lokum og om Slotsgården. et rum til overvågning af ringmu- 1 ren. Ved den vestlige støttepille opførtes i slutningen af 1600- I forbindelse med tallet en lille vagtstue, hvis gulv Svenskekrigene i af stenfliser endnu er bevaret. midten af 1600- tallet opførtes to Den Gamle Smørkælder (5) lå jordskanser foran klemt inde i hjørnet mellem magasinbygningen og ringmuren. Fra indgangene til rummet førte en bred stentrappe op til en lem i taget, hvorfra der var Slotsgården. adgang til løbe- og skyttegangene ovenpå ringmurene. Den Gamle Smørkælder blev i lensmandstiden delvis brudt ned og fyldt op som fundament for et kanonbatteri, kaldet “Katten”. Den gamle stentrappe er dog bevaret og bruges endnu til at komme op på batteriet. Slotsgården Slotsgården ligger i dag hen som en stor, åben set fra plads. Engang var her et mylder af mennesker og Det nederste murværk til tre lange rum ses langs den sydlige ringmur. kanonbatteriet, Det er resterne af køreladen og staldene (6) til kvæg og arbejds- Katten, oven på dyr, og hele pladsen var omkranset af små og store heste. Køre- og rideheste stod i stalde (7) på den modsatte side af den Gamle bygninger. pladsen, langs nordmuren. Her lå også bygninger knyttet Smørkælder. til slottets landbrug. Et kors er indhugget på lotsgården er omgivet af en indre ringmur (1) af varierende tyk- den flade klippe kelse. Den vestlige mur mod den stejle havside er 0,8 m tyk, midt i billedet. Smens østmuren, der var mest udsat for angreb, er over 1 m tyk. Det er til minde om en ulykke, Hovedindgangen til Slotsgården skete gennem Slotsporten (2), et der skete her firkantet tårn med portrum forneden og et rum til vagtmesteren for- engang i oven. En lille udfaldsport i ringmuren længere mod vest kaldes 1600- eller Svenskehullet (3). Efter sigende skulle svenskerne være trængt ind ad 1700-tallet. denne port, da de indtog Hammershus i 1645.

Slotsgårdens bygninger lå grupperet efter deres brug. De store magasi- ner og stalde til opbevaring af øens skatter og afgifter samt de få byg- ninger til slottets egen landbrugsdrift lå i pladsens østlige del rundt langs ringmurene. Forsvarstårne og kanonbatterier var placerede i hjørnerne, mens bygningerne til slottets husholdning lå samlede i pladsens sydvestlige del.

8 9 Blommetårnet (8) er med sine høje gavle den bedst bevarede bygning på slottet - til trods for det gennem Blommetårnet har 11 århundreder har været uden tag. Tårnet er bygget fået navn efter samtidig med ringmuren. Det ligger mellem Slotsgården murværkets sprag- og to af forborgene og havde derfor en central rolle i lede udseende. forsvarsværkerne. Slottets våbenmester havde sit eget, Et lille stykke af 8 kakkelovnsopvarmede, rum i tårnet. Helt så bekvemt ringmuren er beva- 9 havde fangerne, der også sad i tårnet, det ikke. ret i fuld højde ved 12 En lille sti førte fra Blommetårnet ned til Mølledalen syd Blommetårnet. for slottet. Stien skal være blevet brugt som flugtvej flere gange; bl.a. af Leonora Christine, Corfitz Ulfeldt og deres 13 tjener under deres flugtforsøg i 1661, beskrevet sidst i hæftet.

Hundetårnet (9) tjente også både som fangetårn og 10 forsvarsværk. Her tilbragte de dødsdømte fanger deres sidste tid med udsigt til galgen på klippen neden for. Tårnet står i Slotsgårdens nordvesthjørne inden for ringmurene, og af den grund har man dårligt kunne be- skytte ydersiden af ringmuren derfra. Alligevel blev tårnet forhøjet for så at blive delvist revet ned og fyldt op som fundament for et kanon- batteri.

Rævetårnet (10) nær gårdens sydvesthjørne var et af de halvrunde tårne, lybækkerne føjede til i ringmurene i 1500-tallet. Tæt op ad tår- net ligger slottets tredie kanonbatteri. Det blev etableret på opfyld bag en gammel indgang, „Havporten“, som derved blev blokeret.

Kanonbatteriet, Katten (11) over den Gamle Smørkælder var Slots- Et solur, gårdens fjerde batteri. “Soldateruret” er indhugget i I begyndelsen af 1600-tallet opførtes et langt bindingsværkshus til klippen foran artilleriet (12). Det lå langs den vestlige ringmur. Omkring 1700 var Manteltårnet. det så forfaldet, at det blev nedrevet. I stedet opførtes her et nyt bindingsværkshus og et lille haveanlæg til vicekommandanten for slottets garnison, som endnu havde til huse på Hammershus.

Bygninger til slottets husholdning Bryggers, slagtehus, røgeri, bødkerværksted m.v. lå samlede i Slots- Da brugen af gårdens sydvestlige del tæt op Mantelgården. Bygningerne har været af ildvåben vandt bindingsværk eller andre, lette materialer. Bryggerset (13), som var frem i den sene bygget af sten, er det eneste, der står tilbage. Det ældste bryggers middelalder, rakte fra ringmuren og frem til Mantelgården, men senere blev det mistede de gamle kortet noget af. Det rummede bageri i den ene ende og bryggeri i den forsvarsværker anden. Man ved, der var fem bryggekar, hvoraf det største kunne betydning. rumme 30 tønder øl. Malten og maltkøllen til øllet blev opbevaret på etagen ovenover.

10 11 Manteltårnet blev forhøjet til 6 MANTELGÅRDEN etager af lybækkerne i midten af Den ældste og centrale del af 1500-tallet. I murværket rundt om vinduerne på øverste etage slottet er Mantelgården med anes tårnets ældre, takkede indgang gennem Manteltårnet. afslutning. Kirkefløjen ligger langs den nordlige mur, heroverfor ligger herskabsfløjen. Bygningerne op ad vestmuren rummede køkken, værelser og borgerstue.

I 1600-tallet var der direkte adgang til “Skriver- antelmuren (1) var høj og solid. stuen” med øens administration på 2. etage. Den Den nåede op til tårnets tredie øverste del af trappen var af træ og er ikke etage og var næsten 2 m tyk i M bevaret. østsiden, hvor risiko for angreb var størst.

Manteltårnet (2) er bygget sammen med Mantelmuren. Helt op til 1600-tallet var porten i tårnet den eneste adgangsvej ind til gården. Yderst i porten sad et faldgitter - åbningen i loftet og slidserne i hver side af porten ses endnu. Porten var lukket med en tyk, N massiv dør, som kunne sikres med en solid bom og en slå. Hullerne hertil sidder i portens sydvæg. Manteltårnets 1 indretning røber Portrummet var i begyndelsen forsynet med træloft, der siden blev sig på indersiden erstattet med et muret hvælv. Man ville ikke risikere, at en indtræn- 2 af sydmuren: den gende fjende satte ild til loftet for at ryge forsvarerne ud. Brandspor i sodede, lodrette nordøsthjørnet tyder på, det er sket engang. I dag er kun svage mørtel- 1 rende er rester af spor tilbage af hvælvets opmuring. skorstenen, og Ved siden af selve portrummet var et større og et mindre rum til 1 nicherne til venstre vagten. På anden etage fandtes Skriverstuen med øens administra- på anden og tredie tion. Ovenover lå tårnets repræsentative del med Den gamle Sal og etage var datidens forskellige beboelsesrum. lokummer. På næstøverste etage fandtes Rustkammeret beregnet til krigs- 1 materiel. Det blev senere flere gange brugt til fængsel. Således sad Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina fængslet her i 1660 i den første tid af deres fangenskab. Øverst oppe var pulter- og magasinrum med hejseluger både til Slotsgården og Mantelgården.

12 13 Kirkefløjen Kirkefløjen (3) er den eneste bygning på slottet, som var opført af teglsten. Den har været i to etager med kapel nederst og kongens gemakker øverst. Kapellet er orienteret nogenlunde øst-vest med alter og prædikestol i østenden og lave, murede bænke langs siderne. Man kom ind i kapellet fra Mantelgården via et lille forrum. I hjørnet af forrum- met ses resterne af en hypocaust, en slags ovn, hvor- Sct. Laurentius fra varm luft blev ledt gennem kanaler til de rum, der skulle opvarmes. var skytshelgen En trappe ved siden af forrummet førte direkte fra Mantelgården op til for ærkebispe- førstesalen med borgens fornemste rum: kongens gemak og konge- sædet i Lund. salen. Her var der fliser på gulvet og stukdekoration i loftet. Vindu- Han led martyr- erne i nordvæggen havde små siddenicher med vid udsigt. døden ved at Christian d. IV besøgte Hammershus to gange og benyttede da blive stegt over rummene i kirkefløjen. et bål. Hans Man kan se rester af et kirketårn. Den lodrette række af mursten, der kendetegn var stikker frem på Manteltårnets nordvesthjørne, er spor efter tårnet. derfor en rist. Stenen findes Vestfløjen Lensmandsfløjen Lensmands- ved indgangen Mantelgårdens nordvestlige hjørne optages af “Borgerstuen” (4). Her Fogederne og lensmændene (5-7) boede i Mantelgårdens sydfløj. Fra fløjen i Mantel- til kapellet. holdt mandskabet til. Et par rundbuer på muren i jordhøjde røber en starten var der kun tale om en enkelt bygning med forrådsrum gården set fra kælder nedenunder. nederst og bolig med stue og kammer øverst. tårnet. Bygningen syd for borgerstuen indeholdt slottets store køkken (5). En bygning blev tilføjet til vestgavlen med en indretning som den Efterhånden Hele den ene ende var optaget af en første bygning: forrådsrum eller køkken for neden og beboelse for blev pladsen kæmpeskorsten, hvis kappe blev båret af oven. langs syd- den firkantede pille, der endnu er tilbage. I 1600-årene gennembrød man Mantelmuren og inddrog de to muren udfyldt Inde i skorstenen var der en opmuring med lybækkertårne uden på muren til bolig. med rum og ildsted i den ene side og plads til at stege Den sidste frie plads udfyldtes af rum med forskellige køkken- småbygninger. hele dyr i den anden side. funktioner: bageovn, ildsted, sulekar og „dejestue“. Oven på køkkenet var en bolig. Her tog den svenske kommandant ophold, da sven- skerne rykkede ind på slottet efter Mantelgårdens sydfløj inde- MANTELTÅRN N Roskildefreden i 1658. holdt forskellige køkken- Den store åbning i Mantelmuren “Vand- funktioner. porten” (6) kom til i 1600-tallet. Det gav direkte forbindelse mellem Mantelgården dejestue og bygningerne til husholdningen i slottets (mælkerum) sydvesthjørne. 3 forråd 4 forråd afløb Lybækkerne foretog køkken 7 store istandsættelser og VAND- 5 ombygninger på PORT ovn Hammershus. De lod 6 æltetrug bl.a. opsætte teglsten- skorsten hvælv i kapellet. Kig gruekedel 14 gennem døren. 15 Hammershus slot, som det formodes at have set ud, fuldt udbygget i slutningen af 1500-tallet.

16 1717 1200-tallets begyndelse - 1525 gang var i 1362, da Valdemar Atterdag overlod slottet til ÆRKEBISPENS ærkebiskoppen efter selv at have fået herredømmet over det året BORG før. Til gengæld forpligtede bi- skoppen sig skriftligt til at give Hammershus tilbage, når kongen ønskede det. Det benyttede Chri- stian II sig af mere end 150 år senere, da han i 1522 krævede slottet tilbage.

Hammershus blev bygget som en stærk fæstning, der levede op til den middelalderlige forsvarsstrategi. Den var baseret på, at eventuelle angribere skulle overvinde den ene forhindring efter den anden: kløfter, volde, forborge, mure m.v. havde erobret slottet for kongen, En illustration fra Hvis det det yderste forsvarsværk Erik Menved. Kongen døde kort 1200-tallet viser blev indtaget, kunne forsvarerne efter, og hans efterfølger, et angreb på en trække sig tilbage til det næst- Christoffer II måtte i sin hånd- fæstning som yderste o.s.v. I værste fald var det fæstning love at give slottet til- Hammershus. Fra Hammershus var Det vides ikke med sikkerhed Bornholms fire herreder med ret vigtigt at have en port til at bage til ærkebiskoppen. Det har toppen af borgen en typisk hvem, der byggede det ældste til at udøve kongelig myndighed slippe bort igennem. formentlig været et krav, at slot- kaster forsva- middelalder- Hammershus, eller hvornår og opkræve skatter og afgifter. På Hammershus var der oprinde- tet skulle tilbageleveres uden rerne sten ned fæstning, højt byggeriet blev sat i gang. Det fjerde og vestlige herred ligt små porte fra alle forborgene yderligere beskadigelse. Man mod angriberne. beliggende og Man regner med, at det skete i beholdt kongen, og her opførte og ind til Slotspladsen. valgte derfor at indtage Ham- På Hammershus omgivet af mange begyndelsen af 1200-tallet; en han sin borg, Lilleborg i Almin- Ud over direkte angreb kunne en mershus ved belejring for at er der fundet rækker af kort fredelig periode i en tid, der dingen. middelalderfæstning indtages ved undgå direkte kamp. både kastesten og forsvarsværker. ellers var præget af en dyb og Under nye stridigheder i 1259 belejring. Cristoffer II’s nye marsk, Peder armbrøstpile i Beliggenheden var indædt strid mellem kirke og blev Lilleborg indtaget, og hele Det vides, at Hammershus i 1324- Vendelboe og hans mænd området foran velvalgt også set kongemagt. Det er derfor muligt, besætningen blev dræbt af ærke- 25 modstod lang tids belejring. indrettede sig på en lang belej- brotårnet. ud fra øens til- at Hammershus blev bygget efter biskop Jakob Erlandsens bror og Forhistorien var den, at landets ring. De opslog deres lejr på den knytning til fælles overenskomst mellem fyrst Jaromar af Rygen. Hermed marsk, Ludvig Albertsen i 1319 store bakke foran slottet tæt ved Skåne. kongen, Valdemar Sejr og ærke- havde ærkebiskoppen herredøm- biskoppen i Lund, Anders Sune- met over hele . sen. En anden mulighed er, at det var ærkebiskoppen alene, som Hammershus spillede en vigtig satte byggeriet i gang. rolle i 1200- og 1300 årenes Bornhom havde fra gammel tid mange konflikter mellem kon- tilknytning til Skåne, da øen i sin gemagt og ærkebispesæde. tid var blevet kristnet herfra. Ved Hammershus blev flere gange Der var stald til mange stykker et forlig i 1149 efter en strid indtaget af kongemagten. Hver kvæg nederst i den store magasin- mellem konge og kirke havde gang måtte den imidlertid levere bygning. Den oprindelige brolæg- kongen, Svend Grathe overdraget det tilbage til ærkebispesædet ning med grebning på hver side af ærkebiskop Eskild af Lund tre af mere eller mindre frivilligt. Sidste midten er bevaret intakt. 18 19 Visby

Riga Hammershus beliggenhed i 1526 - 1575 forhold til Lund, København og senmiddelalderens vigtig- Lund LYBÆKKERNE PÅ HAMMERSHUS ste sejlruter. København HAMMERSHUS I den sene del af middelalderen den fri handel og sejlads i Øster- dominerede hansestæderne søen. Både soldater og bornholm- handlen i Østersøområdet. ske bønder blev udkommanderet Danzig Det skabte mange konflikter, ikke til nedrivningen. Hammershus Hamburg Lübeck mindst om kontrollen over sejlad- havde i forvejen lidt voldsom sen på Østersøen. Især var hanse- skade under selve erobringen, så Stettin staden Lübeck indblandet i stri- i løbet af få dage var store dele dighederne. I de første årtier af ødelagt. Af de fire, fint det nuværende besøgscenter. Her også stille arbejdskraft til rådig- 1500-tallet angreb og plyndrede Der blev heller ikke levnet meget udsmykkede er der fundet tydelige spor efter hed, køre byggematerialer, vand, de Bornholm gentagne gange. I af slottets inventar eller forråd. fingerringe var kraftige palisadehegn uden om brændsel og andet til slottet. året 1522 hærgede de øen både En opgørelse, der blev foretaget den ene af mas- lejren. En del af de mange naturalier sommer og efterår; den ene gang kort tid senere, viste, at der ikke sivt guld og de tre Forsvarerne holdt i stand i 16 blev forbrugt på stedet til den stormede og indtog de endda var meget at komme efter: en andre af forgyldt måneder. Først da kongen havde store husholdning, mens resten Hammershus efter 1½ døgns seng, et “skuffemøbel”, 4 kedler sølv. Motivet på lovet den gamle marsk, Ludvig blev sejlet til ærkebiskoppen. belejring. og 6 gryder. Forrådssituationen denne ring er Sct. Albertsen penge og gods tilbage, Lybækkerne gik straks i gang med var ikke meget bedre: 4 tdr. mel, Jørgen, der svin- åbnede han porten og overgav Hammershus var rammen om at nedrive Hammershus for at 4 tdr. rug, 6 kar med oksekød, 9 ger et krumt Hammershus. mange menneskers liv: fjerne den mulige trussel, som flæskesider, 2 tdr. lammekød, 70 sværd over en lille Soldater til befæstning, skrivere det, set med deres øjne, tdr. malt og 10 tdr. drage. Som herre over Bornholm til administration og domstol udgjorde for øl. kunne ærkebiskoppen inddrage samt talrige folk til slottets drift de mange skatter og afgifter, og husholdning. som øens bønder, håndværkere Blandt ærkebisperne var der kun og handlende blev afkrævet. få, der boede på Hammershus De blev især betalt i naturalier, og i længere perioder. I praksis det var ikke små mængder, det betød det, at de kirkelige drejede sig om. Herom vidner de opgaver blev varetaget store magasiner og stalde til af en kannik, mens den opbevaring af smør, korn, kød, verdslige administration sild og levende dyr. Ud over de var overladt til fogeden egentlige afgifter skulle bønderne på Hammershus.

Kort før lybækkernes erobring af Hammershus i 1522 blev denne skat gemt i den vestlige ringmur og skjult med en klat mørtel. I en rød silkepung lå 20 tyske gylden og 4 fingerringe. Selv om Skibene med varer til og fra mønterne var slået i forskellige tyske byer, var Hammershus kunne lægge til det gangbar mønt i Danmark. De repræsenterede ganske tæt ved slottet. en væsentlig formue: En gylden svarede nogenlunde En tilmuret port, “Havporten” sidder til en lejesoldats løn for en uge. i ringmuren ud mod havet. Den kan have været i brug i fæstningens første tid.

20 21 I 1525 måtte Frederik I Det stod klart for lybækkerne, overlade Bornholm og at forsvaret af Hammershus Hammershus til Lübeck som ikke længere var ensbetydende pant for en periode på 50 år. med forsvaret og herredømmet Efter overfaldene på øen i 1522 over hele Bornholm. havde lybækkerne i et indviklet De udtænkte derfor en ny magtspil støttet den senere forsvarsplan med et mere frem- Frederik I med penge og soldater skudt forsvar. Det bestod i en mod Christian II, som blev afsat i udbygning af kystskanserne og 1523. Pantet var betaling for indførelse af en slags værnepligt denne støtte. med oprettelsen af et landeværn. De var derfor nu selv interesse- Selv om lybækkerne fik forbedret rede i, at Hammershus var i god øens forsvar, sat skik på de årlige stand og kunne fungere som regnskaber, udbedret øens veje foto 31 fæstning. Deres egen erobring af m.m., var deres omdømme på øen slottet få år tidligere havde tyde- ikke godt. Bornholmerne sendte ligt vist, at tiden var løbet fra de talrige klager over lybækkernes gamle forsvarsværker, som måtte embedsførelse og de hårde tilpasses den ny militære tekno- skatter til den danske konge, logi. De yderste ringmure blev der stadig havde den formelle derfor delvist opgivet og de indre overhøjhed over øen. I 1535 var bedre sikret ved forstærkning og utilfredsheden blevet så stor, tilføjelse af halvrunde tårne. at det kom til væbnet oprør mod Samtidig blev der etableret lybækkerne. Oprøret blev slået kanonbatterier på strategiske ned, og landeværnets våben, steder, ligesom slottet blev som indtil da var blevet opbeva- bestykket med 150 stk. artilleri af ret i kirkerne, blev fjernet af Lybækkerne forsøgte at tilpasse forsvarsværkerne den forskellig slags. lybækkerne. I 1576 måtte lybækkerne for- ny tids ildvåben. De forstærkede de indre ringmure og lade Bornholm, skønt Christian lagde tørv op ad murene for at beskytte dem mod III mange år forinden var kanonkuglernes virkning. blevet presset til at forlænge Her er ringmuren mellem den store magasinbygning Lybækkerne pantet. og Blommetårnet under restaurering i 1903. føjede et antal Det løfte var imidlertid aldrig halvrunde tårne blevet underskrevet af det danske til murene. Tårnet rigsråd. Det benyttede den efter- her blev senere følgende konge, Frederik II sig af inddraget i og nægtede at forlænge pantet, da herskabsfløjens lybækkerne henvendte sig herom. Tegl med lybske bolig. De brede Lybækkerne forsøgte i stedet at få fabrikationsmærker. skydeskår til en godtgørelse for de mange Der gik store mæng- ildbøsserne æn- forbedringer og investeringer, de der tegl til at ud- dredes til store havde foretaget på slottet. Det bedre og moderni- vinduer med afviste Frederik II under henvis- sere Hammershus. siddenicher. ning til, at de forbedringer og det løsøre, de havde tilført slottet, havde været i modstrid med aftalen ved pantets indgåelse. Den sidste lybske foged måtte derfor forlade øen tomhændet. 22 23 1576 - 1700-tallets begyndelse LENSMANDSTIDEN

Bornholm blev nu et len under var besætningen kun på 13 mand. I 1643 og 1657 kom det igen til Rosenkrantz kun haft et antal den danske krone. Året efter udbrød Kalmarkrigen åben krig mellem Danmark hvervede bornholmere, en vagt- Til administrationen udnævnte mod Sverige. Det satte gang i og Sverige. mester og en ældre artillerime- kongen en lensmand. arbejdet med at sikre øen og Bornholm og Hammershus var ster. De første lensmænd på posten slottet mod landgang og angreb. forberedt på krigene. Lensman- Artillerimesteren var den eneste, gjorde sig ikke særligt bemærket, Vægten lagdes på et fremskudt den på Hammershus, Holger der rigtigt kunne betjene slottets og hvis det skete, var det i forbin- forsvar med skanser langs ky- Rosenkrantz havde straks fra sin ildvåben. Uheldet ville, at netop delse med klager over for meget sterne, bavnehøje til at signalere ankomst i 1624 arbejdet på at han blev ramt og livsfarligt såret hoveriarbejde, tunge skatter og fra og fire nye herreds- sikre og udbygge øens og slottets ved et af de allerførste skud mod afgifter eller snyd med afregnin- kompagnier med en kaptajn i forsvarsværker. For egne midler slottet. Så trods alle forsvars- gerne. spidsen for hvert. indkøbte og udstyrede han slottet værkerne skulle der alligevel ikke Rævetårnet ved Lensmanden havde pligt til at Det lykkedes Bornholm at komme med nye kanoner, bøsser m.m. mere til: uden artillerimester vestlige ringmur. holde slottet ved lige, og udgif- nogenlunde uskadt gennem Alligevel lykkedes det af forskel- måtte slottet overgives. Forsvarsværkerne terne skulle dækkes af hans egne Kalmarkrigen og de følgende lige grunde svenskerne at fore- Svenskerne havde nu herre- havde navn efter indtægter. Følgen var, at slottet tredive år, der ellers var præget af tage landgang, og efter brand og dømmet over hele Bornholm. dyr: Hundetårnet, ikke blev vedligeholdt og derfor små og store stridigheder mellem plyndring rundt om på øen indtog Deres tid på øen blev dog kort i Rævetårnet og forfaldt gradvist. Lensmændene de to nabolande. de Hammershus i 1645 efter kort denne omgang. Ved freden i Katten, hvis egen- selv foretrak efterhånden at bo i tids beskydning. Til slottets for- Brømsebro samme år bestemtes skaber, årvågen- Rønne eller på en af øens store svar havde det, at Bornholm skulle tilbagele- hed, list og hurtig- gårde. veres til Danmark. Svenskerne hed, man på den Med slottets utilstrækkelige forlod derfor øen, dog først efter måde ville over- vedligeholdelse forfaldt også endnu engang at have udplyndret føre til forsvars- forsvarsværkerne, artilleriet og brandskattet øen. værkerne og deres blev ikke udskiftet, og i 1610 Freden blev ikke lang, og få år mandskab. efter var Danmark atter i krig med Sverige.

Danmark led nederlag og måtte afstå alle østdanske landsdele, herunder Bornholm, ved Roskildefreden i februar 1658. I løbet af foråret tog svenskerne fast ophold på Hammershus. Nu skulle Bornholm og Skånelandene Tegning af fuldstændigt indlemmes i det Hammershus ca. svenske rige. Svenskerne valgte 1730, kort tid før dog i første omgang at føre det blev endeligt administrationen af Bornholm opgivet. Kun videre som hidtil. I begyndelsen Manteltårnet, syntes dette at gå nogenlunde, kirkefløjen og men i løbet af det sene efterår vicekommandant- samlede der sig en oprørs- ens bolig er endnu stemning mod svenskerne. Til- intakt. skyndelsen hertil kom fra den danske konge, Frederik III. 24 25 lottets mest berømte fanger det Leonora Christine at få ham var Corfitz Ulfeldt og hevet op igen, og de kunne vakle SLeonora Christine. Corfitz videre. Flugten fortsatte forbi Ulfeldt var under svenskekrigene slotskroen, hvor vagthunden gø- gået over til svenskerne; den ede og vækkede kroværten. Han svenske konge stolede imidlertid troede, der var tale om grisetyve ikke på ham og han flygtede til og stod op for at jage dem væk. I Danmark, hvor han blev pågrebet. det svage morgenlys mente han I mere end et år sad ægteparret at se spøgelser: tre vaklende og deres tjener som fanger i skikkelser behængt med lagner og Manteltårnet under bevogtning af træstave, der skulle bruges som kommandanten, Adolf Fuchs. Ved sejl og årer - forståeligt nok en nøje forberedt flugt lykkedes skyndte kroværten sig ind igen. det dem i nattens mulm og mørke De tre slæbte sig ned til vandet, at fire sig ned fra Manteltårnet hvor de forgæves ledte efter en Corfitz Ulfeldt ved hjælp af sammenbundne lag- brugbar robåd. Hen på morgenen og Leonora ner. Corfitz Ulfeldt var syg og nåede de havnen i Sandvig. Her Christine i måtte fires ned af de to andre. blev de genkendt og ført tilbage deres vel- Den videre flugt i mørket gik ikke til slottet, hvor Fuchs lod indrette magtsdage før så godt. Tjeneren gled og trillede tre adskildte celler til dem. Parret fangenskabet. ned ad de stejle klipper og blev svor hævn over Fuchs, der nogle kraftigt forslået. år senere blev skudt bagfra af en Ved store anstrengelser lykkedes af parrets sønner.

Hammershus lever til fulde op til forestillingen om den En sammensværgelse blev løjtnant synes situationen håbløs Bornholm som personlig ejen- “romantiske ruin” med minder om en anden og stolt iværksat med henblik på at for svenskerne på slottet. Der dom. Hermed havde kongen fortid. Talrige malere har været tiltrukket af slottet. generobre Hammershus. blev derfor indledt forhandlinger, banet vejen for den kommende Maleri af Anton Edvard Kieldrup (1827-1869). Planen blev sat i værk den 8. som endte med, at svenskerne enevælde. december. Det lykkedes oprø- marcherede ud af slottet for rerne, trods dårlig kommunika- dernæst at blive ført ind igen som For Hammershus var tiden ved tion og forskellige uheld i starten, fanger. at rinde ud. Christine og Corfitz Ulfeldt som at tage den svenske kommandant Kongemagten var klar over, at de mest berømte fanger. Snart til fange under et besøg i Rønne. I Bornholmerne havde reelt be- enten skulle der foretages meget blev også disse funktioner flyttet forvirringen kom de sammen- friet sig selv. omfattende ændringer, eller også bort fra slottet. Hammershus svorne uheldigvis til at skyde Den følgende dag holdt man måtte slottet helt opgives, og et retskreds blev den sidste funk- ham. De var nu nødt til at føre stændermøde på Hammershus, nyt forsvarsanlæg etableres tion, der havde til huse på slottet, oprøret helt igennem og måtte så hvor man enedes om at sende en andetsteds. Kongen valgte det men omkring år 1700 valgte man improvisere undervejs. Heldet delegation af sted til kongen, sidste, og et nyt moderne at opføre en ny retsbygning i var med dem: undervejs til Frederik III med anmodning om: forsvarsværk påbegyndtes i 1684 Sandvig. Hammershus pågreb de den sven- “at nyde kongelig Beskyttelse og på Christiansø. Det blev bygget ske artilleriløjtnant. Situationen gode danske Love”. Men uden om med hjælp fra mandskabet på kunne sammenlignes med den 13 det danske rigsråd fik kongen Hammershus, og byggematerialer år tidligere, da den danske manipuleret delegations- herfra blev genanvendt. artillerimester var sat ud af spil- medlemmerne til at underskrive Slottet fortsatte endnu en tid som let. Nu blot med modsat fortegn: et gavebrev, hvori de skænkede sæde for øens administration og uden kommandant og artilleri- kongen og hans efterkommere som statsfængsel med Leonora 26 27 Hammershus blev endeligt opgi- Med sin placering som forpost ud vet i 1743. mod Østersøen ligger Hammers- Der blev herefter indgået forskellige hus meget udsat for vind og vejr. kontrakter om slottets nedbrydning, Det forhold har alle herskere på der fortsatte frem til 1814. Få år Hammershus været sørgeligt bevid- senere i 1822 blev Hammershus ste om. Det har til stadighed været fredet ved kongelig forordning. nødvendigt med vedligeholdelse og Danmarks statsbankerot i 1801 og udbedringer af slottet for at hindre tabet af Norge i 1814 var medvir- forfaldet. Det gælder fortsat, selvom kende til, at man “genopdagede” det Hammershus nu henligger som gamle slot med dets stolte fortid. Nordeuropas største ruin. Undlader Dette i forening med den romanti- man at vedligeholde ruinerne vil ske strømning, som prægede samti- også de efterhånden gå til og en dag dens Europa, beredte vejen for helt forsvinde. Hammershus´ fremtidige rolle: som nationalsymbol og turistmål.

Naturstyrelsen har af A.P. Møller og Projekt Hammershusklippens flora er Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond finansieret via en donation fra 15. Juni- til almene Formaal modtaget tilsagn om fonden på 1,2 millioner kr. I forbindelse støtte på 92,5 millioner kroner til et sam- med restaureringen af Hammershus og let projekt, der skal bevare og udbygge de arkæologiske udgravninger i områ- formidlingen af Hammershus. Projektet det, vil projektet gennem jordindsamling omfatter både restaurering af ruinen og og bearbejdning sikre og dokumentere Hammershus slots- opførelsen af et besøgscenter, der der- de levende fortidsminder og den vilde ruin blev frilagt og med får moderne rammer til at formidle flora på Hammershusklippen. Projektets restaureret i Hammershus og landskabet omkring mål er at udstikke rammer for effektive årtierne omkring år ruinen. Besøg informationsvognen ved plejeplaner for de historiske borgruiner 1900. Slotsbroen og få mere at vide om det - ikke kun på Bornholm, men også i det Her er det området storslåede Hammershusprojekt. øvrige Danmark. omkring broen, som graves fri for jord, sten og murbrokker - sammenlign billedet side 4. Hammershus guide Udgivet i 1999, genoptrykt i 2007 og 2013 af Miljøministeriet, Naturstyrelsen Forfatter: Kirsten Meldgaard Grafisk tilrettelæggelse: Birgith Themborg • Engelke Toklum-Kofod omslag Fotos: Conny Ogareck forside • Ole Windeløv Andersen side 7, 11 øverst, 14 nederst Bornholms Kunstmuseum side 27 • Kongelige Bibliotek side 26 Søren Koustrup/Biofoto side 1 • Nationalmuseet side 19 nederst, 21, 23, 28 Rigsarkivet side 24, 25 • Karsten Schnack /Biofoto side 9 nederst Erik Thomsen/Biofoto side 4, 5, 8 • Naturstyrelsen øvrige fotos Akvarel: Flemming Aalund, tegnestuen Rådvad side 16-17 ISBN: 87-7279-178-0 Tryk: ScanPrint A/S

28

Hammershusguide.indd 4 28-02-2013 11:25:01 Med sin enestående placering på en klippe- N knude ud mod Østersøen har Hammershus gennem århundreder været et vartegn for Bornholm. Salomons kapel Sandvig For Bornholmerne er Allinge Hammershus “slottet”, og den der herskede her, Hammershus herskede over hele øen. Læs mere om Hammershus på www.naturstyrelsen.dk Sankt Ols Kirke Rø Kirke Ruts Kirke Storeborg Gudhjem Kapel Hasle Borgen Klemens Kirke Østerlars Kirke Margrethe Kapel Østermarie Kirke Lilleborg hustomt Sankt Knuds Kirke Sankt Ibs Kirke Rønne Kirke Gamleborg

Åkirke

Nylars Kirke Åkirkeby Nexø Store Myregård Sankt Bodils Kirke

Sankt Peders Kirke Ringborgen

Borg Sankt Pouls Kirke Rundkirke Kirke Kapel Hustomt Runesten

Overalt på Bornholm kan man opleve minder fra øens middelalder

Hammershusguide.indd 5 28-02-2013 11:25:01