G 2 3 gadeviser G

G, g, det 7. bogstav i det da. alfabet. Gabon [-'bo], koloni (fra 1839) i Fr. Ækva- byvej f. eks. 42 m)), stigningen bør ikke Foran fortungevokal har g forsk, lyd­ torialafr. ved Guinea-bugten; 239 000 være større end 20 %0. g består af en el. værdi i de forsk, sprog: [j] (no., sv.), km2, 383 700 indb. (1946), deraf 1700 fl. kørebaner samt fortov og i Danm. ofte [3] (fr.) osv. hvide. Hovedstad: Libreville. cyklestier. I nogle g ligger sporvejenes G, rom. taltegn = 400. 'Ga'briel (hebr: Guds mand), en af ærke­ spor i selve g, i andre i afgrænsede pat- g, fork. f. gram. englene i den jød. englelære; i NT, Lukas tier i tilknytning til g. Overfladebelæg­ G, g, mus., 5. trin i C dur. G dur har et 1. 26 f. forkynder G om Jesu fødsel for ningen af kørebanen må være slidstærk kryds, g mol har to b'er. hans moder Maria. - Også kendt fra og helst støjdæmpende, som f. eks. asfalt, y (gr. bogstav gamma), fork. f. mikrogram. islam, idet Muhammed modtog sine der er blevet den alm. g-belægning, me­ Ga, kern. tegn for gallium. åbenbaringer gnm. G. dens beton endnu mest findes på hoved­ Ga., off. fork. f. Georgia, USA. Gabri'el, Jacques-Ange (1698-1782), fr. vejene. - I mange byer er bycentrets gabar'dine (sp.-fr.), vævede stoffer, hvis arkitekt. Eremitagen i Fontainebleau, g-net af middelalderlig oprindelse og g- kædetråd på retsiden viser fine, stejlt- Place de la Concorde i Paris. bredden derfor helt utilstrækkelig til nu­ løbende linier, g fremstilles af kamgarn, Gabriel! [-'æli], to ital. kirkekomp. 1) tidens færdsel (»Strøget« i Kbh. over­ strøggarn el. bomuld, oftest ensfarvet el. Andrea (ca. 1520-86). 2) dennes nevø vejende 10-12 m). meleret; anv. til herre- og dametøj. og elev Giovanni (1557-1612), begge har Gade ['ga:Qa], Axel Wilhelm (1860-1921) ga'barre (fr. af gr. kdrabos, egl: krebs), været organister ved St. Markus Kirken da. komponist, søn af N. W. G. 1884 søv., fladbundet, bredt fartøj, der anv. i Venezia. Begge betydelige som lærere kgl. kapelmusikus, 1910 koncertmester. ved flodsejlads i S-Eur. og hovedrepr. for den venetianske Komp. operaen Venezias Nat (1919), 'gabbro (ital.), mørk dybbjergart, hvis stilretning (dobbeltkor, homofoni og violinkoncert m. v. hovedbestanddele er labrador og diallag, klangfarvekontrast). Gade, Jacob (f. 1879), da. violinist og kom­ undertiden oli vin. Accessorisk magnet­ Gabriel Jensens Ferieudflugter, kbh. ponist. Kapelmester ved Dagmarteatret jern, titan jern, apatit o. a. Forek. ud­ forening, afholder udflugter f. skolebørn, 1914-19, ved Paladsteatret (Kbh.) 1921. bredt som massiver og gange (eks: Jotun- der tilbringer sommerferien i Kbh. Grl. Har bl. a. skrevet Tango Jalousie (1925). fjeldene). 1901 af kommunelærer G. J. Gade, Niels Vilhelm (1817-90), da. kom­ 'Gabel, Christoffer (1617-73), Fred. 3.s Gabrielsen, Erik Knud (f. 1905), da. ponist, 1834 i Det Kgl. Kapel. Sejrede rådgiver. F. i Gliickstadt, kammerskri­ plantefysiolog, prof. ved Landbonøjsk. 1840 i en konkurrence med ouverturen ver hos Fred. (3.) i Bremen 1639, fra 1949. Arbejder over kuldioksydassimi- Nachklånge von Ossian (op. 1, opf. 1841). tronbestigelsen 1648 kongens nærmeste lationen hos løvblade. Opholdt sig 1843-48 ved Gewandhaus, rådgiver; diskret, loyal, uden stærkt 'Ga'brielsen, Holger (f. 1896), da. skue­ Leipzig, først som Mendelssohns hjælpe­ initiativ. Rentemester 1660, fungerede spiller. Deb. 1916 på Det Kgl. Teater, dirigent, senere enedirigent; 1866 leder nærmest som kabinetssekretær; 1664 hvortil han siden har været knyttet, og af musikkonservatoriet. Skrev operaen statholder i Kbh. og ledende i reg., skaf­ hvor han med sit kbh. humør har for­ Mariotta (1850), 1. og 3. akt af balletten fede sig store rigdomme. Styrtet ved nyet de holbergske Henrikfigurer og spil­ Et Folkesagn (1854), 2. akt af balletten tronskiftet 1670. (Portr. sp. 1538). let i et såvel klass. som mod. repertoire Napoli (1842), korværkerne Elverskud Gabel- Jørgensen, Carl C. A. (f. 1895), (Shakespeare's Malvolio, Goldonis Truf- (1853), Korsfarerne, Kaianus, Psyche, da. officer og geodæt. Deltager i forsk, faldino, Moliéres Harpagon og i stykker Zion, Comala og Ved Solnedgang, 8 sym­ ekspeditioner til Grønl. 1927-31, i Knud af Nathansen, O'Neill, Kaj Munk og fonier, nr. 1 På Sjølunds Fagre Sletter i c, Rasmussens 7. Thule-ekspedition 1932— Sartre). Har som iscenesætter og lærer nr. 4 i B, ouverturer, Forårsfantasi for 33 og 1947 udsendt af Geod. Institut. v. elevskolen haft stor bet. Deb. 1948 4 soli, klaver og ork., klaverstykker, gabelle, la [ga'bæl] (fr. af arab. al-qabala som filminstruktør med »Mani«. (Portræt sange m. v. (Portræt sp. 1539). skat), opr, enhver indirekte afgift el. skat sp. 1539). Gade, Svend (f. 1879), da. instruktør og i Frankr., senere spec. den i 1790 ophæ­ Gad, israel. stamme i Østjordanlandet ml. teatermaler. Deb. som iscenesætter 1907 vede saltskat i Frankr. Genezareth Sø og Det Døde Hav, regnes i Breslau, indtil 1922 i Berlin. Deb. som Gabelsberger ['ga:balsbærg3r], Franz at nedstamme fra Jakob og trælkvinden filminstruktør 1920, til 1929 i Holly­ Xaver (1789-1849), ty. stenograf. Udgav Zilpa. wood. 1930-47 v. Det Kgl. Teater. Erin­ 1834 sit meget anv. stenografi-system. Gad [ga5], Carl (f. 1890), da. skolemand og dringer: Mit Livs Drejescene (1941). gaben, en uvilkårlig dyb indånding, frem­ forf. S. m. sin hustru Lily G (1890-1942) gadebasse, den karl, der i ældre tid ledede kaldt af iltmangel, træthed el. kedsomhed. leder af Ingrid Jespersens skole i Kbh. landsbyungdommens fester, g, der blev gabenæb (A'nastomus), ind, og afr. storke. fra 1930; efter hendes død eneleder. Udg. valgt for et år, skulle også uddele »gade­ Over- og undernæb slutter ikke på mid­ skolebøger og kulturfilos. betragtninger lam«. ten. Lever af snegle. samt romanen Styrtede Guder (1920) og Gadebusch ['ga:dabuj], lille ty. by i Gabes [ga'bæ:s], havneby ved G-bugten skuespillet Adamsen Går i Teatret (1940). Mecklenburg. Ved G slog sv. hær under ( = Lille Syrte) i det østl. Tunis; 19 000 Gad, Emmarenze (1852-1921), da. forfat­ Stenbock 20. 12. 1712 danskerne og indb. (1936). terinde. Tilknytning til det kbh. »gode sachserne. gabestok, strafferedskab fra middelalde­ selskab« præger både talr. skuespil, bl. a. gadegilde, landsbyungdommens sommer­ ren: et på et befærdet sted anbragt hals­ Et Sølvbryllup (1890) og den let ironiske fester, der fra pinse til mikkelsaften jern, hvori den skyldige låsedes og således Takt og Tone (1918) (vejledning i om­ (28. sept.) blev holdt udendørs. udstilledes for alles øjne. gangsformer). gadeild, forårsfest, hvor ungdommen dan­ Ga'betti, Giuseppe (f. 1886), ital. litt.- Gad, G. E. C, da. forlag og boghandel, sede om bål på landsbygaden. historiker. Har overs. J. P. Jacobsens grl. 1855. Udgiver større håndbøger, uni­ gadejord, visse jordlodder i en landsby, »Niels Lyhne« og »Marie Grubbe« til ital. versitetslærebøger og anden vidensk. litt. der tilhører hartkornsejerne i forening. 'Gabii, oldtidsby i Latium, ca. 17 km 0 Nuværende leder Frederik G (f. 1871). Stammer fra jordfællesskabets tid. f. Rom. Gad el. Gadh [g«:d], Hemming (d. 1520), sv. gadelam, gadebassens vigtigste hverv var Gabin [ga'bæ], Jean (f. 1904), fr. filmskue­ biskop. Knyttet til S turepartiet, drev at uddele g, d. v. s. give de ugifte piger spiller. Blev ved sin ægthed og kunstne­ skarpt nationalistisk agitation mod en opvartende kavaler. Dette fandt sted riske intensitet en af de mest fremtræ­ Danm.; fra 1501 biskop af Linkoping. een gang-om året, og i det flg. år var dende skuespillere inden for 1930ernes Overgivet som gidsel til Chr. 2. 1518, parret uadskillelige partnere ved alle fr. filmkunst, f. eks. i »Vi Holder Sam­ mod kongens ord ført bort som fange; fester. men« (1936), »Den Store Illusion« (1937), tilsluttet Chr. 2., der 1520 sendte G til gadenavne. I de da. købstæder er brugen »Menneskedyret«, »Tågernes Kaj« (1938), Fini., men s. å. lod ham henrette. af g gi., i de middelalderlige dokumenter »-og ved Daggry« (1939). Filmede under Gad [ga5], Mogens (1887-1931), da. maler; nævnes g ofte. I de fl. købstæder kaldtes 2. Verdenskrig i USA, derefter påny i landskaber og figurbill. hovedgaden Algade (opr. Adelgade, Frankr. (Portr. sp. 1538). Gad, Urban (1879-1947), da. filminstruk­ d. v. s. hovedgade) el. Bred-, Lang-, Ga'binius, Aulus (d. 47 f. Kr.), rom. tør. Siden sin debut med »Afgrunden« Store-gade. g blev ikke faste, før man politiker, gennemførte som tribun 67 (1911) en dygtig stumnlminstruktør her begyndte at nummerere husene (i Kbh. Pompejus' kommando mod sørøverne, og (1911-26) i Tyskl., især af en stor del 1771). De nyere g har overvejende usam­ konsul 58, statholder i Syrien 57-55, af Asta Nielsens film. mensat form og som efterled væsentlig genindsatte Ptolemaio II. i Ægypten, Ga'dames, oase i Sahara 500 km SV f. -gade el. -vej og i nyeste tid allé og boule­ hvorfor han 54 blev dømt og forvist. Tripoli. Omgivet af en 6 km 1. mur til vard. I de senere år har man genoplivet Faldt på Cæsars side i borgerkrigen. værn mod sandflugt. gi. navne (f, eks. marknavne), og man Gable [gæ:bl], Clark (f. 1901), arner, film­ 'Gaddi, florentinsk kunstnerfamilie i det danner nye, korte og fyndige navne. skuespiller. Filmdebut 1930, stor popu­ 13. og 14. årh. Mest kendt er Taddeo G gadestsevne, d. s. s. bystævne. laritet som maskulin filmcharmør, bl. a. (ca. 1300-66), Giottos elev og medhjæl­ gadeviser, viser for folkets brede lag, ofte i »Det Hændte en Nat« (1934), »Den per. omhandlende aktuelle sensationer, solgt Store Galskab« (1939). Har ydet fin skue­ gade, vej i en by. g må have tilstrækkelig på gader og ved markeder. I Danm. for­ spilkunst i »Borte med Blæsten« (1939). bredde, 7,5-25 m, af h. t. færdslen og af anledigede allerede herredagen 1530 anti- Gablonz ['ga:bbnts],ty.navn på Jablonec, h. t. lys og luft for bebyggelsen (hoved­ katolske g, og siden blev Kbh.s brand Cechoslov. færdselsårer anlægges bet. bredere (Lyng­ 1728 et yndet emne.

1534 1535 1536 gadolinium Sit Galati

gado'Iinium (efter den fi. kemiker J. Gadolin) (1760-1852), grundstof, kern. tegn Gd, atomnr. 64, atomvægt 157, til­ hører de sjældne jordarters metalier. Gads Danske Magasin, da. månedsskr., grl. 1906 som blandet tidsskr. 1 hvert nr. uden- og indenrigspolit. oversigter. Gået a-bugten [ga'æta], bred bugt på Ital.s V-side; danner kysten på en 100 km 1. strækning N f. Napoli. Opkaldt efter den gi. havneby Gaeta. gaffel, 1) spiseredskab, kendt fra 11. årh. g havde opr. to el. tre grene, nu mest fire. Risteg fandtes allerede i den klass. Christoffer Gabel. Jean Gabin. Holger Gabrielsen. Niels W. Gade. oldtid. Fra 15. årh. svarer sølvg-s skaft­ form omtr. til skeens. - 2) søv.. rundholt Corpus juris civilis indeholdte institu- ved nedlægning i en 4-5% formalin­ med g-formet klo, der agterfra griberom tiones. opløsning og derefter tørret, hvilke pro­ undermasten et stykke fra dennes top. Gaj, Ljudevit (1809-72), kroat, forfatter og cesser varer i månedsvis, hvad der hin­ gaffel, mil., bringe i g, artilleriudtryk, politiker, en af førerne for den illyriske drer en kontinuerlig fremst. g kan farves der betyder, at nedslagene under beskyd­ bevægelse. og lader sig dreje og polere. Anv. til forsk, ning bringes til at falde snart foran, snart gal., fork. f. gallon. brugsting som erstatning for horn og el­ bagved målet; dette er da indgaflet, og ga'lago, d. s. s. øremaki. fenben, bl.a. knapper, er lysægte, smags- man kan forvente, at træfningen er god. Gaiahad pgåtohåd], Sir, en af ridderne og lugtfrit og ikke brandbart, men er gaffelabe, søv., gaffelsejlet på stormasten. om det runde bord i den keltiske sagn­ ikke helt formbestandigt under veks­ gaffelantilope (Antilo'capra ameri'cana), kreds omkr. kong Arthur. lende klimat. forhold. Har mistet i be­ N-amer. antilope m. tvegrenet horn, der ga'lakse (gr. galaksias mælkevejen), et tydning efter fremkomsten af synt. form- skiftes. stjernesystem analogt med mælkevejs­ stoffer. 'gaffelbitar (sv: gaffelbidder), konserve­ systemet. Uden for mælkevejssystemet galan (sp.), opvartende kavaler; elsker ret kryddersild udskåret i småstykker. er iagttaget et stort antalg. Disse deles (især en gift kvindes). gaffelbuk, \) zoot., d. s. s. gaffelantilope; efter deres form og struktur i spiral-g ga'langarod, rodstokken af den i Siam 2) (g el.gaffelhji>rt), i jagtsprogetung råbuk (el. spiraltåger), elliptiske g og magellan- dyrkede til ingefærfam. hørende Alpinia (kronhjort, dåhjort) med to ender på ske g. De nærmeste g kan oploses i en­ officinarum, anv. i med. som stimule­ hver stang (horn). keltstjerner, for de fjernere iagttages kun rende middel, samt til forfalskning af gaffelbyg, bygsort, der mangler stak. men sammenhængende lysende tagemasser, ingefær. hvor inderavnen løber ud i en tungefor- men de pågældende objekter er utvivl­ ga'lan't (fr.), hoflig, elskværdig, ridderlig met forlængelse, der ligner en gaffel. somt stjernesystemer. (mod damer); letfærdig, erotisk; g even­ gaffelkvast, en regelmæssigt gaffelgrenet galakt- (gr.), mælke-. tyr, elskovseventyr; g sygdom, køns­ blomsterstand, hvor den rfB galak'tagoga (galakt- f gr. agdgos fø­ sygdom. midterste blomst springer rende, drivende), mælkedrivende midler. galante'ri' (fr.), høflig og beleven optræ forst ud (eks: blæresmælde). -galak'ti* (gr.), mælke-. den overfor damer. Omkr. 1700 over­ gaffelrig, sav., rigning med ga'Iaktisk (gr.), hvad der vedrører Mælke­ føres navnet på gaver til damer, galan­ gaffelsejl og fok. vejen. terivarer. gaffelsejl, sav., firkantet sejl, ga'laktiske tåger. 1 rummet ml. stjer­ galante stil, mus., den lette graciøse hvis øverste kant går langs Gaffelkvast nerne i vort mælkevejssystem findes klaverstil, der er et typisk udtryk for en gaffel, forreste langs ma- iblære- yderst fortyndet stof, interstellart stof, den mus. rokoko. sten og underste ofte langs smælde). dels i form af fri atomer, ioner, elektro­ Ga'låpagos-øerne, (off. Archipiélago en bom, f. eks. skonnert­ ner og molekyler, dels i form af fine røg- [-tji'pjæ-] de CoUon), 7430 km2 stor vul­ sejlet i en skonnert. (III. se tavle Sejl­ partikler. Fortætninger i dette interstel­ kansk øgruppe med ca. 1000 indb. i skibstyper). lare stof ses, hvor de er belyst af nabo­ Stillehavet under ækvator 1000 km V f. gaffelsejlsskonnert, vov,, skonnert, der stjerner som lysende områder i Mælke­ Ecuador, der siden 1832 har ejet G; ialt kun fører gaffel- og stagsejl. vejen, de sak. diffuse g. Røgpartiklerne 11 øer, den største er Isla Isabela (Albe- gaffeltopsejl, søv., trekantet sejl over absorberer stjernelys; fortætningerne ses marle), 4278 km2. På grund af den peru­ gaffelsejl. (111. se tavle Sejlskibstyper). som mørke g, d. e. områder i Mælke­ anske strøm er klimaet fhv. tort og kø­ gaffeltransformator, en ved telefon- vejen med relativt få stjerner. Omkr. et ligt, ca. 22° i alle måneder. Dyreverdenen kredsløb benyttet transf., der udgør for­ antal stjerner af høj temp. er iagttaget er berømt: tangædende 1,3 m lange bindelsesled ml. de to taleretninger. regelmæssigt formede lysende skiver el. hav-iguaner, store land-iguaner, kæmpe­ gag Egåg] (flertal: gags) (eng.), komisk på­ ringe, såk. planetarisk g, der skyldes lys­ skildpadder, der dog næstener udryddede, fund i teaterstykke el. film. udsendelse fra atomart stof af lign. be­ nordligste forekomst af pingviner, des­ ga'ga't (efter den lykiske by Gagat), begkul. skaffenhed som i diffuse g. (III. se spi­ uden mængder af søløver, suler, fregat­ gage ['ga:j3] (fr: pant), fast løn. ralgalakse). fugle osv. På øen SanCristobal bor 500- 600 mennesker. 1942 oprettede USA en Gagern ['gfl:g-], Heinrich von (1799-1880), galakto- (gr.), mælke-. flyvebase pa øerne, der kun ligger 4 ti­ ty. jurist og politiker. Opnåede berøm­ galaktorrhoe [-o're'j (galakto- -|- -rhoe), mers flyvetid fra Panamakanalen. Røm­ melse som præsident for den ty. national­ stadig mælkeudsivning fra brystvorten. medes 1946. forsamling i Frankfurt a. M. 1848, hvor galak'tose (galakt- -\ -ose), C^H^X)^ kul­ han gik ind for den lillety. løsning af det hydrat, heksose, fås ved hydrolyse af Gala'ta, bydel i Istanbul, N f. Det Gyldne ty. problem: Østrigs udelukkelse af Det laktose. Horn. Tyske Forbund. gala'lit (gr. gala mælk + -lit), et horn­ Galateia, gr. GaHåteia, gr.havnymfe,som 'Gaia el. Ge (gr: Jorden), i gr. rel. Jorden agtigt formstof fremstillet af kasein og elskedes af kyklopen Polyfemos. personificeret som gudinde; G modtog formaldehyd. Løbekaseinen af frisk skum­ Ga'la*terbrevet (efter Galatien), skrift i ofre af korn og frugt og stod i et moder­ metmælk æltes varmt med 20-35 % vand, N. T., skrevet af Paulus på 2. el. 3. mis- ligt forh. til menneskene. G stammer fra bliver presset til blokke el. lign., hærdet sionsrejse til nogle Iilleasiatiske menig­ den for-gr., u-ariske bondekultur og har heder som polemik mod en sig bredende fra gi. tid hjemme i landet omkr. Athen. vranglære, judaismen. 'Gaia sci'ensa el. gat saber (egl: munter Gala'thea (efter Galateia), da. korvet. videnskab), den provencalske betegn, for 1845-47 på vidensk. ekspedition Jorden troubadourdigtningen. 'Gailtaler Alper, alpeparti i Ø-Alperne, S f. Drau. gaimeat [ge'mj] (fr.), mus., muntert lystigt. Gainsborough ['gæinzb^ra], eng. by v. ** Trent, SV f. Humber. Jernindustri. -t- 17 000 indb. (1939). Gainsborough ['gæinzb^Jra], Thomas (1727-88), eng. maler, påvirket af van Dyck. Begyndte som landskabsmaler i fr. rokokostil; er især kendt for sine vir­ 11 tuose portrætter bl. a. Mrs. Siddons, Familien Baillie, Den Blå Dreng. (111.) Gairdner-søen ['gæadna], saltsø i S- Austr., størrelsen varierer stærkt med rundt, afleverede herunder de i Indien nedbøren. solgte da. besiddelser og forsøgte på ny 'Gaius (ca. 150 e. Kr.), rom. jurist, hvis kolonisering af Nikobarerne. Chef: kapt. navn - bortset fra fornavnet - er ukendt. Steen Andersen Bille. Var sandsynligvis lærer i retsvidensk. og Galati [galats], ty: Galatz, by i Rumæ­ har forfattet en lærebog: tnstitutianes, nien ved Donau NØ f. Bucuresti; 93 000 som dels er bevaret i sin opr. skikkelse, Thomas Gainsborough: indb. (1945). G, der ligger midt ml. dels har været kilden til de i Justinians Den Blu Dreng. Pruts og Siretuis indmunding i Donau

33 1537 I 53 S 1539

Til tryk juni 1949. Galatien ^r Galler

og kort for dennes delta, er en vigtig ga'lej' (ital.), gi. krigs- og handelsfartoj Galilei [-\æ:\], Alessandro(\ 691-1737), ital. hvoraf den forreste er hojest; nu hyppigst arkitekt, florentiner som sin arbejdsgiver, Galler, Den Døende, antik marmorkopi hjælpemotor. (III. se tavle Sejlskibsty­ pave Clemens 12. (1730-40), for hvem efter original i bronze fra ca. 220 f. Kr. i per). han 1734 byggede Laterankirkens facade. MuseoCapitolino i Rom, udfort til minde

1540 1541 1542 galleri r# galvanisk element

om Attalos af Pergamons sejre over gallerne. (111.). galle'ri' (fr.), 1) bred korridor, langstrakt rum, ofte anv. til udstilling af kunst, deraf den overførte bet.: kunstsamling. Også en med rækværk forsynet, over­ dækket, til den ene side åben gang i en ovre etage, deraf teater-g. Endv. om gang i grubeanlæg, fæstning osv.; 2) sov., udbygninger på hver side af agterskibet i de gamle sejlkrigsskibe. Rummede la­ triner. galleriskov, smalle striber af regnskov langs vandløbene i den tropiske savanne­ Galileo Galilei. John Galsworthy, Luigi Galvani, Leon Gambetta. region (Afr.). gallerkrigen, 1) Cæsars erobring af Gal­ tegn Ga, atomnr. 31, atomvægt 70, vævede bånd, ofte ivævet metaltråde; lien 58-50 f. Kr.; 2) Cæsars bog om 1) smp. 30", sjældent forekommende. anv. bl. a. til uniformer. (De bello Gallico). gallo- (lat. Galli gallere), fransk, vedr. galop, l) hestens naturlige gangart i galli'arde, fr. gaillarde, i tal. gagliarda, Frankr. el. franskmændene. stærk fart, også: hestevæddeløb i denne dans i hurtig, tredelt takt, i 16.-17. årh. gallocya'ni'n [-sy-] er etoksazinfarvestof, gangart; 2) hurtig runddans, nærmest sædvanligvis efterdans til og variant af der farver kromeret uld violet og anv. i en rap polka. en foregående pavane. Benævnes i Ita­ bomuldstrykkeriet. Det fremstilles af p- 'Galschiøt [-Jøt], Martinus (1844-1940), lien ofte saltarello el. romanesca. nitrosodimetylanilin og gallussyre. Be­ da. forfatter og redaktør, der 1884-92 galli'cisme [-s-] (lat. Gallia Frankrig), en slægtede farvestoffer er gallaminblåt, pru- red. »111. Tidende« og 1893-1900 »Til­ for det franske sprog ejendommelig ud­ ne og delfinblåt. skueren«. tryksmåde overført til et andet sprog. gallon ['galan] (fork: gal.), eng.-USA- 'Gal'ster, Kjeld (f. 1885), rektor i Ålborg Galli-Curci [-'kurtji], Amelita (f. 1889), rummål. I Engl. 1 imperial-gai. = 4,546 fra 1936. Litt.-hist. arb. om Ingemann ital. koloratursopran. Deb. 1909 i Rom. 1. I USA 1 gal. = 3,785 1. og Hauch. G måtte 1942-45 fratræde 'Gal lien, rom. navn for Posletten (Gallia 'gallo-roma'nsk, det romanske sprog, sin tjeneste efter af besættelsesmagten cisalpina) og Frankr. til Rhinen (G. der taltes i Gallien og senere spaltedes i at være beskyldt for pro-eng. agitation. transalpina). fr. og provencalsk. Gal'svinthe, (d. 567), vestgotisk konge­ Galli'eni, Joseph Simon (1849-1916), fr. Galloway ['galowæi], frugtbart landskab datter, søster t. Brunehilde, 567 g. m. officer. Madagascars generalguvernør ml. Firth of Clyde og Solway Firth, SV- frankerkongen Chilperik 1., hvis frille 1896-1905. 1914 Paris' generalguvernør Skoti. Opdræt af heste og hornløs kvæg­ Fredegunde lod G rydde af vejen s. å. og kaldtes på grund af sin store andel race. Galsworthy ['gælzws :5i],alm.[ 'gålz-], John i sejren v. Marne (sept. 1914) for »Paris' Gallup-instituttet ['galap-], arner, in (1857-1933), eng. forf. Er især optaget redningsmand«. Krigsmin. okt. 1915- stitut stiftet 1935 af G. H. Gallup (f. af soc. emner, f. eks. i romanerne The marts 1916. 1901), som kaldte det American Institute Island Pharisees (1904, da. Farisæerne Galli'enus (219-68), rom. kejser 254- of Public Opinion. G har til opgave på 1920) og Fraternity (1908, da. Broderskab 68, søn af Valerian, ved hvis fangenskab grundlag af tilkendegivelser fra et ud­ 1918) og i skuespillene The Silver Box G blev enekejser 257. Forbød senatorer at valg af hele befolkningen at slutte sig til (1909), Strife (1909), Justice (1910) o. a. beklæde officersposter; dræbt af general­ dennes standpunkt over for forsk, spørgs­ Kendtest er romanserien The Forsyte staben. Under G var romerriget i op­ mål. Sådanne inst. findes nu i mange lande, Saga (1906-21, da. 1922-28) og A Mo­ løsning. f. eks. i Engl. og de nord. lande (i Danm. dem Comedy (1924-28, da. 1928-30), der gallika'nisme, tendens i den fr. kirke til Dansk Gallup Institut, grl. 1939). tilsammen udgor en rig eng. slægts hist. at hævde en særstilling over for Rom; Afgørende for de enkelte undersøgelsers fra 70erne til vore dage. Nobelpris 1932. hovedsætninger: 1) Den verdslige magt resultat er spørgeformen og det held, (Portræt). er i borgerlige sager ikke underordnet hvormed man formår at få det adspurgte galt el. galtgris, en kastreret ornegris. kirken. 2) Konciliet står over paven. 3) udvalgs forsk, dele til at svare i samme Galt, Peder (1584-1644), da. sømilitær og I Fr. begrænses pavens magt af den fr. grad. Institutternes resultater er ikke politiker. Da. agent i Sthlm. 1621-24. kirkes rettigheder. 4) Paven er kun altid tilfredsstillende. Misforstod som admiral for den eskadre, ufejlbarlig, hvis han støttes af et koncil. 'Gallus, rom. underkejser i Østen 351-54, som 1644 blokerede sv. flade i Kteler- G dukkede op i 13. årh., var særligt frem­ henrettet for uduelighed og grusomhed fjorden, angrebsordre fraChr. 4., gavnede trædende på koncilietiden, men genopli­ af fætteren Constantius 2. derved svenskerne, som senere undslap. vedes både af Ludvig 14. (især 1682) og 'gallussyre (lat. galla galæble), trioksy- Henrettet efter rigsrådsdom. Napoleon. Efter 1905 er den fr. kirke benzoesyre, farveløst krystallinsk stof. Galten, da. stationsby (Århus-Hammel); ultramontan. g forekommer i galæbler og mange plan­ 550 indb. (1945). Gallinas, 'Punta [gtf'ji-], nordligste ter, f. eks. te. Fås ved hydrolyse af garve­ galtetand (lStachys), slægt af læbeblomst- punkt i Sydamer. (12'/2° n- °r.) på syre. Anv. til fremst. af blæk, visse fam, med kranse af røde, gule el. hvide Guajira-halvøen i Colombia. farvestoffer, pyrogallol m. m. blomster. 200 arter, i Danm. 3, af hvilke galli'nazo [-so] (sp.), d. s. s. ravnegrib. gal'mej' (gr. kadmia betegn, for zinkmal­ ager-g er ukrudt i sæden, kær-g Gal'lipoli, tyrk. Gelibo'lu (oldgr: Kalli- me), fællesnavn for zinkspat (kul-g) og alm. på tørvejord og sko v-g alm. i skove. polis skønby), 1) tyrk. havneby og fæst­ kiselzink (kisel-g). Galton ['gå:lt3n], Francis (1822-1911), ning på 2); 12 000 indb. (1935); 2) halvø 'galmider (Erio'phyidae), fam. af mider, eng. læge, naturvidenskabsmand og op­ i Tyrkiet; udgør Dardanellernes V-side; der suger på planter, hvorved der frem­ dagelsesrejsende. G indførte statistiske stærkt befæstet. 1915-16 forgæves allie­ kommer opsvulmninger, ombøjede blad­ målinger og beregninger i arveligheds­ ret landgang for at forcere Dardanei- rande o. a. misdannelser, g er mikrosko­ læren (jfr. G-s regressionslov) og grl. lerne. piske. den såk. biometriske skole. Praktisk galli'se'ring, en forbedring af ringere galmyg (Cecidohnyidae), ganske små myg, bet. fik også hans system over finger­ sure vine ved tilsætning af vand og senere vingerne m. få ribber, hunnen m. lægge­ aftryk. sukker. brod. Æggene på planter, hvorved der Gal'vani, Luigi (1737-98), ital. læge. gallisk (lat: keltisk), det sprog, indbygger­ dannes opsvulmninger (galler) el. andre Opdagede 1789 ved forsøg med frømusk­ ne i Gallien talte, da landet blev erobret misdannelser. FL arter skadelige (den ler, at disse kontraherede, når de sam­ af romerne. Nu ofte anv. i bet: fransk. hessiske flue, hvedemyggen, pære-g). tidig berørte to forsk, me taller, men galliske hane, fuglefigur m. halvt ud­ galnebær (lAtropa), slægt af natskygge- tydede opdagelsen forkert. Undersøgel­ bredte vinger, erstattede under D. Fr. fam. med klokke­ serne videreførtes af Volta, som påviste, Revolution de bourbonske lilier som fr. formede blomster. at virkningen skyldtes en elektr. strøm, nationalsymbol. Mentes at have været Frugten et sort, saf­ hidrørende fra det element, der er dannet mærke for gallerne i oldtiden (lat. gallus tigt bær. 2 arter, af af metaltrådene og fugtigheden i frø­ hane). hvilke den ene (A. bel­ musklerne. G-s navn er (med urette) ef­ 'gallium (lat. Gallia Frankrig), grundstof, ladonna) er forvildet ter forslag af Volta blevet knyttet til fl. metal beslægtet med aluminium, kern. enkeltestederi Danm. senere elektr. apparater, galvanisk ele­ Hele planten meget ment, galvanometer osv. (Portræt). giftig, anv. i med. If. galvani'se'ring, d. s. s. forzinkning. folketroen blev den, gal'va'nisk batteri kaldes et antal gal­ der spiste bærrene, vaniske elementer, der er forbundet ind­ afsindig; deraf navnet. byrdes, så at man får større spænding. galocher [-'bjar] (gr. Atropa belladonna, gal'va'nisk element, apparat, hvorved kaiopus læst, træsko) der frembringes en elektr. strøm ved overtrækssko til fugtigt vejr. Kendt siden kern. processer. Et g består af to forsk, senmiddelalderen. Opr. med træ- el. læ­ metalplader anbragt i en elektrolyt, hvor­ dersåler, nu altid af gummi. Betydelig ved der opstår en spændingsforskel ml. da. produktion. dem. g-s virkning er 1889 forklaret af Galois [ga'lwa], Évariste (1811-32), fr. Nernst ved, at metallerne udsender posi­ matematiker, bekendt for sine frem tive ioner i elektrolytten, hvorved de selv ragende undersøgelser over algebraiske bliver negative; de forsk, metallers forsk, Den Døende Galler. ligninger. tendens til ionudsendelse er årsag til ga'lo'ner, svære af silke, uld el. bomuld spændingsforskellen. Det første g kon-

1543 1544 1545 galvano *>?- gammaugle

egens) unge skud, blade og frugter; tyr­ Johan 1. (d. 1292), hertug i Brabant og kiske el. asiatiske g (Aleppo-g) indeholder beskytter for bryggerlavet i Bruxelles. 60-70% garvesyre, kinesiske (der frem­ game [gæim] (eng: spil), i sport og kort­ kaldes af en bladlus) indtil 77%. Anven­ spil betegn, for et parti. des i garverier, farverier, til fremst. af Gamelin fgam'IÆ], Maurice (f. 1872), fr. blæk, ren garvesyre, samt i medicinen. general. Generalstabschef 1931, over­ garn', fabelfugl i den nord. middelalder- general for de allierede styrker i Frankr. litt. sept. 1939-maj 1940. Kritiseret, fordi Gama[gåmå], Fase« fAj( 1469-1524), portug. han med sin defensive taktik ikke kunne søfarer, fandt 1497-99 søvejen til In­ forekomme el. standse det ty. gennem­ dien S om Afr. (landing i Calicut maj brud maj 1940. Anklaget for Riom-dom- 1498). På ny rejse 1502-03 skabte G med stolen 1942, s. å. deporteret til Tyskl., hensynsløs anv. af militærmagt beg. til befriet 1945. (Portræt). Maurice Gamelin. Mahatma Gandhi. portug. kolonirige. Vicekonge af Indien ga'me'ter {gr. gamétés som er gift), betegn, 1524. for de celler, der som hunlige el. hanlige strueredes 1800 af Volta og bestod af en gamacher [-'majsr] (efter den afr. by kønsceller forener sig ved en befrugtning. zinkplade og en kobberplade i fortyndet Gadames, hvorfra læder til gamacher im­ Hver gamet medfører det halverede kro­ svovlsyre; det har en elektromotorisk porteredes), hylstre af stof el. læder, som mosomtal og kaldes oftest æg- og sæd­ kraft (EM K) på ca. I volt, men denne knappes el. spændes omkr. underbenet. celler. formindskes under brugen p. gr. af den Hørte til 18. årh.s soldateruniform gameto'fyt (gr gamétés som er gift + elektrolytiske polarisation, der forårsages (støvletter). Senere anv. til ridning. -fyt), kønsplante hos arter med genera­ af brintudvikling ved kobberpladen, hvor­ Korte g omkr. anklen anv. endnu. tionsskifte. Svarer f. eks. til mosplanten ved der opstår en modelektromotorisk og bregneforkimen. Producerer kønscel­ kraft. Ved at forhindre polarisationen Ga'maliel, 1) G den ældre, vistnok sønnesøn af Hillel, var apostelen Paulus' lerne. ved tilsætning af iltningsmidler el. ved -ga'mi' (gr. gdmos bryllup), giftermål. at bruge adskilte elektrolytter kan man lærer; 2) G fra Jabne, sonnesøn af G den ældre, præsident for synedriet i gamin [ga'mæn] (fr: gadedreng), næsvis få konstante g som Daniells element og knægt; gavtyv. tørelementet. Jabne (ca. 100 e. Kr.). 'Gamba, Pierino (f. 1937), ital- kapel­ Gamla'karleby, sv. navn på Kokkola, galvano- (efter L. Gal'vani), elektrisk, især mester. Debuterede 8 år gi. som dirigent Fini. vedr. elektricitet, frembragt ad kern. vej. for et 150 mands orkester i Rom. Besøgte 'Gamla 'Uppsala, hovedsæde for sv. gal'vano, galvanisk kopi af kliché el. sats april-juni 1948 Kbh. konger i y. jernalder: Aun, Egil og Adils, ved g-typi. g er billigere end klicheen, 'Gambara, Veronica (1485-1550), ital. hvis gravhøje, de største i norden, findes fremst. fordelagtig ved meget store oplag. digterinde og lærd. Forsamlede kunstnere her. Der lå Midt-Sv.s hovedheltigdom for gal'vanokaustik (galvano- + gr. kausti- og lærde ved sit lille renæssancehof i vikingetidens guder, der omtales af Adam kos brændende), 1) i kir., d. s. s. elektro- Bologna og stod i livlig brevveksling med af Bremen og er påvist på den nuv. kir­ kaustik; 2) metode til fremst. af tryk­ tidens store. kes plads. plader v. hj. af galvanisk gravering i st. f. gambe, se viola di gamba. Gamleborg, to borgpladser på Bornholm; sædv. ætsning. Metalpladen, hvorpå bil­ Gambetta [g^bæ'ta], Leon (1838-82), fr. 1) 7 km SV f. Svaneke ved den udtørrede ledet er kopieret i et syremodstandsdyg- politiker. Jurist; modstander af Napoleon Borre Sø; 2) 5 km N f. Åkirkeby ved tigt lag, anbringes som anode i et galva­ 3., ivrigt national. Udråbte 4. 9. 1870 Ekkodalen. nisk bad. Derved foregår en ætsning af republikken i Paris, kæmpede mod ty­ Gamle By, Den, købstadmuseum i Århus, pladens ubeskyttede steder. skerne som indenrigsmin.; forlod i luft­ en samling af ældre da. købstadbygnin­ galvano'me'ter, apparat til måling af ballon det belejrede Paris (8. 10. 70) og svage elektr. strømme, g udnytter strøm­ rejste forgæves nye hære S f. Loire; mens magn. virkning og kan enten bero stemte mod freden 1871. Glimrende taler på strømmens virkning på en magnetnål og agitator. Bidrog til monarkisternes (kompas-g) el. hyppigere på strømlede­ nederlag, men evnede ikke at hævde rens afbøjning i et magnetfelt (dreje- lederstilling over for Grévy; G-s »store spole-g). 1 dette sendes strømmen gnm. ministerium« 1881-82 varede ikke 3 må­ en spole, der er ophængt let drejeligt ml. neder. (Portræt sp. 1545). polerne af en kraftig magnet. Til aflæs­ ning af spolens drejning er denne for­ Gambia ['gåmbis], 1) 1200 km 1. vestafr. synet med en viser, der peger på en ind­ flod fra Fouta Djallon-plateauet til At­ delt skala (viser-g), el. med et lille spejl, lanterhavet ved 14° n. br.; 2) brit. koloni der kaster en lysstråle hen på en måle­ (fra 1783) og protektorat i V-Afr. omkr. stok (spejl-g).Med følsomme g kan måles floden G-s nedre løb; 10 420 km- med ca. strømme ned til 10-B el. 10-10 ampere. 200 000 indb. Negerbefolkningen (mu­ Bal'listisk g måler elektricitetsmæng- hamedanere) lever af landbrug. Hoved­ stad: Bathurst. ger genopførte på museets grund, således der, der passerer g i kortvarige strømstød. at de tilsammen giver et billede af den 'gam'biafe'ber, en af Trypanosoma gam­ gi. da. købstad. Grl. 1909 af Peter Holm. gal'vanoplastik, i bogtryk galvanotypi, bierne forårsaget lidelse, som findes i S- fremstilling af tynde metaloverflader, der Afr.; overføres ved tsetsefluen og viser Gamle og Antagne (Skotske) Ritus, ad elektrolytisk vej udfældes på et un­ sig ved feber og sovesyge. Den, det mest udbredte frimurersystem, derlag. organiseret i 1801 i USA med 33 grader. Gambier ['gambia], James, baron (1756- galvano'sko'p (galvano- + -skop), appa­ 1833), brit. admiral. Kommandant f. den Gamles By, De, Kbhs. kommunes alder­ rat til påvisning, men ikke måling, af brit. flåde, der 1807 bombarderede Kbh. domshjem; grl. 1919, til dels i bygninger svage elektr. strømme. Gambier-øer, 1) [gtf'bje], fr. klippeøer fra Almindeligt Hospital; har plads til galvanotek'nik (galvano- + -teknik), 2 1559 husfæller (648 mænd, 911 kvinder), metaludfældning v. hj. af elektr. strøm med voldrev, SØ-Stillehav; 16 km ; ca. der skal opfylde betingelserne for at fa anv. til 1) elektrolytisk metalraffinering, 1600 indb.; 2) ['gåmbia], lille øgruppe i aldersrente. Husfællerne modtager for­ hvorved elektrolyt-kobber-zink og -jern Spencer's Gulf, S-Austr. uden opholdet et mindre beløb i uge­ 1 gambir, et inddampet udtræk af de unge fremstilles; 2) gal vanoste gi' (gr.stegein kviste af en østasiatisk g-busk (Un'caria penge. 825 af pladserne findes på sygeafd. dække, skærme) fremstilling af beskyt­ 'gambir). Fås i små, lysebrune terninger Gamle Testamente, jødernes del af tende metalovertræk; 3) galvanoplastik. og er en af bestanddelene af de i orienten Bibelen. gal'vanoterapi' (galvano- 4- -terapi), alm. brugte nydelsesmidler til beteltyg­ gamle verden, fællesbetegn. for Eur., med., behandling med jævnstrøm. ningen, g anv. som garvemiddet el. til Asien og Afr. galvanoty'pi' el. elektrotypi, en metode bomuldsfarvning og silkebesværing. gamli såttmåli ['sa:tma:li] (oldn: den til at fremstille dubletter af sats el. kli­ gamle pagt), Isl.s traktat med Håkon 4. cheer ad galvanisk vej. Der tages aftryk gam'bist, musiker, der spiller viola da af No. 1262, hvorefter han hyldedes som i blødt bly el. voks; denne matrice gøres gamba. konge af Isl. mod at respektere øens ret elektr. ledende med grafit. Derefter ud gam'bit (fr. af ital. gambetto lille ben), en og årligt sende 6 skibe med levnedsmidler fældes kopien i et galvanisk bad og un- åbning i skakspil, hvor en brik ofres til til øen. derstøbes med bly. fordel for en bedre position. 'gamma, y, det tredie bogstav i det gr. Galway ['gå:lwæi], irsk: Gaillimh, 1) grev­ 'gambohamp, de lange bast trævler af alfabet. Lydværdi: g. skab i vestl. Eire i prov. Connacht, N og Hibiscus cannabinus (katostfam.) fra gamma'rider, d. s. s. tanglopper. 0 f. G Bay; 5939 km2; 165 000 indb. Ostindien. gammastråler (y-stråler), en gennem­ (1946). 2) Hovedstad i 1), inderst i G Gamborg, kongeborg ved Ellebæk Vig trængende stråling, der udsendes fra ra­ Bay; 20 000 indb. (1943). Lærredsindu (SØ f. Middelfart), nævnt 1. gang 1286, dioaktive stoffers atomkerner sammen belejret af holstenerne 1359, senere ned­ med a- og 3-stråler. g er elektromagne­ stri, fiskeri, handel. 11 G al vest on ['gålvistn], havneby i revet; nu kun voldsted. tiske bølger med bølgelængder lO^-lO^ Texas, USA; 61 000 indb. (1940). G lig­ Gamborg, Anders (1753-1833), da. filosof. cm, hvilket svarer til energikvanter på ger på en lav sandø beskyttet af en høj Fremsatte i Forskellen ml. Dyd og Gode 0,1 til 10 mill. elektron-volt. Jo kortere betonmur mod oversvømmelse og ved Handlinger (1783) en rationalistisk moral­ bølgelængde, desto mere gennemtræn­ en dæmning forb. med fastlandet. Ver­ filosofi. gende - hårdere - er g. De hårdeste g dens vigtigste eksporthavn for bomuld, Gamborg Fjord, indskæring på Fyns V- vil svækkes til halvdelen ved at passere desuden eksport af olie. Badested. kyst, adskilt fra Lille-Bælt ved halvøen en blyplade på 1,5 cm. g anv. ved ra­ galæbler ('galla), ved galhvepsens stik og Fønsskov. diumbehandling af kræft og andre syg æglægning fremkommende, garvesyrerige Gam'brinus, øllets konge; navnet G er domme. misdannelser på forsk, planters (f. eks. muligvis en forvrængning af Jan Primus, gammaugle ('Plusia 'gamma), natsom- 1546 1547 1548 gamma-værdi £*? gang

merfugl, forvingen m. en hvid plet af konge ville gennemtvinge den unerede v. sit asketiske liv og sin selvfornæg­ form som det gr. bogstav gamma. Op­ liturgi; i oppos. mod den evang. union. tende opofrelse for sagen en uhyre magt træder undertiden i store masser; larven gammelmand, folkeligt navn pa høstens over Indiens befolkn. (sultestrejke som skadelig. (111. se tavle Sommerfugle). sidste neg, der ofte udpyntes og som middel til at beherske stemningen). gamma-værdi, fot., mål for stejlheden i høstens symbol anbringes på en æresplads Fængslet 1922-24, svækket i indflydelse sværtningskurven. ved gårdens høstfest. v. ulydighedskampagnens delvise neder­ Gammel-Castilien, sp. Castilla la Vieja gammelmandssyn, d. s. s. presbyopi. lag; atter ledende i kongrespartiet fra [ka'stilja la '/3jæfa], det nordl. af Spån.s Gammel-Skagen, vestl. bydel i Skagen, 1928. Atter fængslet 1930, da G begyndte gi. hovedlandskaber (provinserne Åvila, stationsby (Højen) og fiskerleje; 307 indb. kampagne mod saltmonopolet; nåede Burgos, Logrono, Palencia, Santander, (1945). 1931 overenskomst m. Lord Irwin, men Segovia, Soria og Valladolid); 49 677 gammelskat, den del af skatterne, der, deltog uden resultat i round table kon­ km-, 1 577 000 indb. (1940). G er en efter at den ny matrikul i 1844 var trådt ference i London s. å. Efter ny fængsling af Duero afvandet højslette, godt i kraft, stadig blev opkrævet (indtil 1903) og mislykket ulydighedskampagne svæk­ opdyrket, bl. a. med hvede og byg. På efter den gi. matrikul af 1688. ket indflydelse over for kongrespartiets udyrkede arealer og brakmarker holdes Gammel Strand, gade i Kbh. ml. Højbro yderligtgående (Bose). Mod samarb. m. får. I prov. Santander, der når ud til Plads og Nybrogade. Fisketorv. Engl. under 2. Verdenskrig, krævede Biscaya-bugten, produceres jernmalm. - Gammeltoft, Svend Aage (f. 1883), da. 1942 Indien rømmet af Engl. Fængslet G blev s. m. Leon et selvstændigt konge­ gynækolog. 1919-34 prof. i obstetrik, 1942-44, bøjede sig for delingspolitik rige 1037. Det forenedes med Ny-Casti- gynækologi og spæde børns sygd. 1947 og opnåede jan. 1948 at standse lien 1085. Under borgerkrigen 1936-39 gamo- (gr. gåmos bryllup), ægteskabs-, efterflg. kampe ved sin faste. Myrdet var G nationalisternes hovedområde med forplantnings- el. forbindelses-. 30. 1. s. å. af hinduen Nathuram Vinayak hovedstad i Burgos. gamoge'ne*tiske (gamo- + gr. genesis Godse (modstander af forsoning m. mu­ Gammel 'Estrup, hovedgård 0 f. Ran­ opståen) kaldes organismer, der har køn­ hamedanerne). (Portræt sp. 1546). ders, nævnt fra 1330, i tiden 1346-1926 net forplantning. Gandrup, ældre skrivemåde for Ganderup. aldrig solgt, indtil 1625 i slægten Broks ga'mo'ner (gr. gdmos bryllup), befrugt- 'Gandrup, Carl (1880-1936), da. forfat­ eje, derefter ved giftermål overgået til ningsstoffer; betegn, for to af M. Hart­ ter, søn af Ch. G. En mængde skuespil, slægten Skeel, 1697-1921 stamhus. 1926 mann hos en flageilat påviste stoffer, der hvoraf mange opført på Det Kgl. Teater; frasolgtes avlsgården; hovedbygn. og bevirker, at cellerne forener sig ved en bl. a. Lazarus (1916), Dybet (\920), Falske skovene erhvervedes af V. Uttental, som befrugtning, idet de blandet i bestemte Nøgler (1923), Spotterens Hus (1928). 1929 skænkede slot og park til en selv­ mængdeforhold stemmer cellerne henh. Sikkert instinkt for sceniske effekter og hanligt og hunligt. Blandingerne betegn. virkningsfulde repliker. Satiriker, også i henh. andro- og gynogamon. romaner og noveller. Gamow (russ. ['gamof], arner. ['gæ:mou]), 'Gan'drup, Charles (1847-1911), da. skole­ George (f. 1904), russ.-arner, fysiker. Siden mand og forfatter; fra 1889 forstander for 1934 prof. v. George Washington Univer- Vajsenhuset. To tragedier og nogle digt- sity, Washington. Arbejder inden for saml, er smagfuld romantisk epigon­ kernefysik og kvantemekanik, desuden digtning. populær-vidensk. bøger, bl. a. Mr. Tom- 'Gan'drup, Richardt (f. 1885), da. forfat­ kins in Wonderland (1939; da. 1942) og ter. Romaner Det Øde Land - Tomme One, Two, Three ... Infinity (1947). Steder - Ørkens Hyl (trilogi 1914-15) og Gand [gå], fr. navn på Gent (belg. by). Mørket (1917) og mindre fortætlinger. gand (oldn. gandr kæp, tryllemiddel), i Dybtborende sjælekender. Litt.- og kul­ overtroen en ved trolddom fremkaldt syg­ turkritik samlet i Døgnet og Tiden (1926) dom, der skydes ind i dyr og mennesker, og Tidens Problemer (1938). i hvis indvolde den findes som en hår­ Gandzja [-'ds«], 1929-35 navn for Kiro- ejende institution mod, at der her ind­ kugle el. lign. vabad, Sovj. rettedes et hist. museum. 1930 stiftedes Ganderup ['gan's-], da. stationsby (Ål­ gane (palatum), skillevæg ml. næsehule og derefter G, Jyllands herregårdsmuseum. borg-Sæby); 738 indb. (1945). mundhule. Deles i den hårde g, der dan­ Anselig trefløjet hovedbygn. fra 1590- Gandhåra-kunst [-'d«:-] el. den græko- nes af dele af overkæbebenet og g-benet, 1625 med rester af middelald. stenhus i buddhistiske kunst, en ejend. retning in­ og den bløde g (ganesejlet), der består V-nøjen; i parken to orangeribygn. fra den for ind. kunst, opstået ved indfly­ af muskler. På den bløde g-s bageste 18. årh.s beg., ladegården delvis fra ca. delse fra den af eranske og gr. elementer kant findes i midtlinien drøbelen. Fra 1600; alle fredede i kl. A. bestående hellenistiske blandingskultur begge sider strækker g-buerne sig nedad gammelnnnede (Palaeopte'rygii), under­ i det gr.-baktriske rige, der dannedes imod tungens sidekant og svælgvæggen. klasse af fisk, mange strålebærere til ganebuerne faret palati), slimhindefolder hver finnestrale. Overvejende uddode, nu på overgangen ml. mundhule og svælg. kun stører og bikiren. Der er to forreste og to bageste g. Ml. Gammelfinner, betegn, f. de fennomanei, forreste og bageste g er et forsænket der i 19. årh. rejste fi. nationalbevægelse parti, hvor mandelen (tonsilla palatina) i bevidst modsætn. til sv., men mods. ligger. Ungfinnerne i slutn. af årh. veg tilbage Ga'neca [-fa], ind. guddom, afbildet med for skarp protest mod russificeringen. elefanthoved, søn af Civa, en af hinduis­ Gammelgård, gård pa Als, NØ f. Sønder­ mens mest udbredte lykkeguddomme. borg, tilhorte i 14.-16. årh. slægten Sture, 1584 købt af hertug Hans d. y., 1667 inddraget af kronen. 1730( I756)-1852 Gandhdra-relief, i midten Buddha. under Augustenborg. 1925 købt af staten øg udstykket. efter Alexander den Stores død. G blom­ Gammelgaard, Albert (f. 1897), da. ma­ strede i N-Ind. ca. 1-400 e. Kr. og øvede ler; medl. af »Kammeraterne«, påvirket bl. a. stærk indflydelse på de ældste bil­ bl. a. af Weie. ledfremstillinger inden for buddhismen Gammelgaard, Hjalmar (f. 1880), da. og jainismen. De fl. fund stammer fra højskolemand. Cand. polit. 1909; 1919 klostrene i Gandhåra-landet (det nordl. kontorchef ved Kraks Vejviser; fra 1930 lndus-land), deraf navnet. forstander ved Roskilde Højskole. gandharva [-'d«r-], i ind. mytol. en gruppe Gammelholm, fra 18. årh. navn for tidl. væsener opr. af halvdæmonisk karakter. Bremerholm i Kbh. Tilhørte marinen til De står i kærlighedsforb. med apsaraserne 1858, derpå solgt til privatbebyggelse. og opfattedes senere som gudernes musi­ gammelkatolikker, kat. kirkesamfund, kanter. opstået 1871 i protest mod ufejlbarlig- Gandhi ['gamdhi:], lMohandås ' Karam- hedsdogmet under ledelse af 1. Dollinger. chand (1869-1948), af tilhængere kaldet Gammel Kloster, Kbh., oprettet som Mahåtma [må'haitma] (sanskrit: store Ganeca med sine koner. helligåndshus ca. 1296, nye fundatser sjæl), ind. folkeleder. Efter jur. studier i 1607 og 1936, var beliggende i Vartov fra London sagfører i S-Afr. 1893, hvor G ganesejlslammelse, en lammelse af de 1665 til 1934, da ejendom i Aldersrogade arb. for at højne den hinduiske befolkn.s muskler, som bevirker, at ganesejlet un­ blev opført. Indeh. 320 lejligheder og 115 niveau og med held organiserede passiv der synkningen føres op mod svælgets pladser pa plejeafd. Bestyres under ma­ modstand mod de styrendes undertryk­ bagvæg og derved forhindrer føden i at gistratens 1. afd. kelse. 1914 til Indien, opr. moderat selv­ lobe ud gnm. næsen, g ses hyppigst i til­ Gammel-Køge'går'd, hovedgård lige V styremand, vendte sig 1919 i skarp pro­ slutning til difteri og er næsten altid for­ f. Køge på byens opr. plads; tilhørte 1641- test mod eng. bestemm. om, at provins­ bigående. 59 Christen Skeel, 1775-1912 slægten guvernører i urotilf. fik diktatorisk magt ganespalte, medfødt misdannelse med Carlsen (-Lange), nu Carlsen-Langes over retsplejen. Blev ledende bl. yder­ længdespalte i ganen p. gr. af mangelfuld Legatstiftelse. Bygn. fra 1791, fredet i ligtgående i kongrespartiet og fik tilslutn., sammenvoksning af ganeanlæggene, sam­ kf. A. På Køge Ås ved G familiebegra­ særlig bl. hinduerne, til ulydighedskam- tidig ofte hareskår. Behandles operativt velse for slægten Carlsen med N. F. S. pagne: skattenægtelse, nedlæggelse af i den tidlige barnealder. Grundtvigs og 2. hustru f. Carlsens grav. embeder, boykot af valg og af brit. varer gang, mekanisme i ure, som skiftevis gammellutheranere, en luth. frikirke (hjemmevævning i st. f. brit. tekstiler); standser og frigør hjulværket. i Preussen, opstået 1835, da Preussens bestemt mod anvendelse af vold. Nåede gang, geol., revner i jordskorpen, udfyldt

1549 1550 1551 gangart garden dør ...

af bjergarter (eruptiv-g, sandstens-g) el. af mineraler afsat af mineralholdigt vand (mineral-g, malm-g). gangart, de metalfrie mineraler, som led­ sager en malm. Ved brydningen kan g ikke fuldstændig fraskilles. gangbjergarter, eruptiver, størknede i gange; danner et mellemled ml. dag- og dybbjergarter. gangbygning, stenalderens gravstuer med gang. gangdage, 1) forpligtelsen til hoveri om­ fattede i reglen et vist antal g, hvor bonden mødte til arbejde uden sit for­ Greta Garbo. Arne Garborg. Giuseppe Garibaldi. Alex Garff. spand (mods. spanddage). 2) de tre dage før Kr. himmelfart, på hvilke man (provinsblade), der tilsammen danner Denburtkomne Faderen (1899)og dramaet ombar korset (korsebyrd) på markerne USAs trediestørste bladkoncern. Læraren (1896), bondelivsskildr., bl. a. for at sikre frugtbarhed. Også 25. 4. fej­ gano'ider (gr. gdnos glans), nu ikke mere romancekredsen Haugtussa (1895), og res som g. anv. betegn, for visse fisk som stører, bi- målsatjen. Erindringsbogen Knudahei- Ganges ['garjas, 'ga^gas], eng. ['gånd3i:z], kirer, pansergedder og mudderfisk, der brev (1904). (Portræt). ind. Gangå [gavga:], 2700 km 1. flod i efter nyere opfattelse ikke er nærmere 'Garborg, Hulda (1862-1934), no. forfat­ Indien; udspringer på Himalaya NNØ f. beslægtet. terinde; g. m. A. G. Vakte opsigt m. Delhi og gennemløber G-sletten mod SØ Gany'medes, i gr. rel. en skøn yngling, stridsskriftet Kvinden skabt af Manden til Den Bengalske Bugt, hvor den s. m. mundskænk hos Zeus, der bortførte ham (1904) og den satiriske Fru Evas Dagbog Brahmaputra danner et delta på ca. (1905), begge vendt mod O. Weiningers 2 fra hans hjemstavn, Troas el. Ida. 80 000 km ; vandføringen er størst om Ga'on (hebr: excellence), titel på overho­ antiseksuelle filos. Virkede endv. f. mål­ sommeren. Af enorm bet. for vandingen vederne for de jød. skoler i de babylonske sagen, f. genoplivelse af de nat. folketra­ i den tæt befolkede slette, som den selv byer Sura og Pumpadita, ca. 660-1040, ditioner, o. 1. har skabt ved sine aflejringer. G opfattes den gaonæiske tid. Garcao [går'sÆu], Antonio Correia (1724- indenfor hinduismen som Indiens hellig­ gapes [gæips] (eng., egl: gaben), luftrørs- 72), stiftede digterakad. »Arcadia Lusi- ste flod, og mange pilgrimme søger til orm. tana«. Portugals Boileau. floden, bl. a. i Benares. - Største biflod: Garcia [gar'^ia], Manuel del Popolo Vi- Jumna. Gapon [-'pon], Georgij A. (1870-1906), cente (1775-1832), sp. operasanger (tenor); russ. præst, leder af demonstrationen på komponist til 71 operaer. gangfod, hos fuglene en til gang el. løb »den blodige søndag« 1905. Dræbt af de Garcia [gar'/na], Manuel Patricio Rodri- tilpasset fod. revolutionære, da han mistænktes for guez (1805-1906), sp. sangpædagog (søn gangforstyrrelser, sygelige forandrin­ forb. med det hemmelige politi. af foregående), siden 1829 i Paris. Udd. ger i menneskers og dyrs bevægelse gar (ty: tilstrækkelig kogt), udtrykket anv. b a. Jenny Lind; opfandt laryngoskopet. fremad. Under gangen er der normalt i teknikken for at angive, at behandlin­ Garcia Gutiérrez [gar'pia. gu'tjænæ/)], medsving af armene. Forsk, sygdomme gen af et produkt har nået et ønsket punkt, Antonio (1813-84), sp. digter, kendt for medfører g. Ledbetændelse og muskel­ f. eks. garkobber, el. om processer, der sit romantiske drama El Trovador (1836), smerter bevirker, at gangen bliver for­ fører til dette resultat (garkogning, gar- der gav stof til Verdis berømte opera sigtig og langsom. Lammelser af muskler­ brænding). »Troubadouren« (1853). ne kan i sværere tilf. helt hindre gangen, Garcia Lorca, Federico, se Lorca. i lettere tilf. gøre den vraltende el. for­ garage [-'ra:j3] (fr. garer bringe i sikker­ l årsage, at fødderne hænger ned, når be­ hed), bygn. for køretøjer, især biler. Garcilaso de la Vega [garpi laso 5æla nene løftes. Visse hjerne- og rygmarvs­ garageforgiftning, kulilteforgiftning. ',8æga] (o. 1501-36), sp. digter. Spaniens lidelser medfører stivhed af musklerne, Garamond [gara'mj], Claude (ca. 1480- første store renæssancelyriker, havde af­ 1561), fr. bogtrykker og skriftstøber. gørende bet. for de ital. digtformers ind­ så at benene føres som stolper, og fod­ førelse i Spanien. spidserne slæber hen ad jorden (spastisk Skabte en af de bedste antikva-skr., som Gar'cinia, slægt, nær perikum, fra den gi. gang). Ved lidelse af den dybe følesans i dag efterlignes til brug i sættemaskiner. verdens trop. egne. Træer el. buske med (stillingssansen), som især optræder ved (Garamond). læderagtige blade og oftest firtallige blom­ rygmarvstæring, bliver gangen usikker garan'te're (fr.), sige god for, indestå for; ster. Frugten er et bær med hård skal. og slingrende. indskrive; forsikre; ga'ran' t, den der 200 arter, fl. er vigtige nytteplanter. G ganglieceller ['gaij'lia-], d. s. s. nerve­ indestår for noget. hanburyi leverer gummigut og G celler. garantikapital, en ikke indbetalt ka­ mangostana har spiselige frugter. ganglion ['gaij'liDn] (gr.), 1) større ophob­ pital, der ved siden af en virksomheds garcon [gar's5] (fr.), dreng; ungkarl; tje­ ning af nerveceller i hjernens indre, 2) egl. aktiver tjener til sikkerhed for virk­ ner; garconne [gar'son], drengepige. knudeformet fortykkelse på hjerne- og somhedens forpligtelser, g træffes f. eks. Gård [ga:r], Roger Martin du, se Martin du rygmarvsnerverne (spinalganglier) el. i sparekasser, forsikringsselskaber, hypo­ det sympatiske nervesystem (sympati- tekforeninger. Gård, Roger. cusganglier); disse fortykkelser består garantikontrakt, aftale, hvorved en Gård [ga:r], 1) 140 km 1. vestlig biflod til også overvejende af nerveceller (gang­ person påtager sig forpligtelsen til at Rhone, fraCevennerne; krydses af Pont lier). dække et evt. underskud ved et vist fore­ du G, en 49 m h akvædukt fra Augustus' ganglioneuro'm ['ga^'lio-J, svulst, der tagende. I videre forstand også kautions- tid. (111. se akvædukt); 2) fr. dept. omkr. består af nervetråde og ganglieceller. og forsikringsaftaler. 1); 5881 km2; 393 000 indb. (1946). gan'græ'n (gr.), koldbrand, bortdøen af garantilov, ital. lov af 1873, der tilsik­ Vinavl. væv, som følge af nedsat el. ophævet rede paven ukrænkelighed inden for Vati­ Gardanne [-'dan], fr. by i dept. Bouches- blodtilførsel, sjældnere af skadelige på­ kanet; afløst af Lateran-forliget af 1929, du-Rhone; ca. 7000 indb. Bauxitlejer. virkninger af vævet ved stærkt tryk, for­ der anerkender Vatikanstatens selvstæn­ aluminiumsfremstilling. brænding og forfrysning. Almindeligst dighed. 'Gardar, bispesædet i nordbokolonien hos gi. folk med åreforkalkning, hvor Garbett ['ga:bit], Cyril Forster (f. 1875), Østerbygden på Grønland; grl. kort efter kredsløbet kan hæmmes, så særlig tæer eng. gejstlig. Biskop 1919, ærkebiskop a 1121. Domkirkeruinen er udgravet. og fødder angribes af g. Patienter med York 1942. Bet. kristelig-social forf. af 'Gardarige (oldn. Gardarriki), det alm. svær sukkersyge får undertiden g. Ved ret radikal støbning. Knyttede 1943 på navn i den isl. litt. på det russ. rige i tarmslyng og indeklemt brok kan der en rejse kontakt med den russ. kirke. Novgorod og Kijev. G grl. af sv. vikinger komme g af tarmen og en livsfarlig bug­ Fremtrædende økumen. i midten af 9. årh. omkr. det sydl. Ladoga hindebetændelse. Hos stærkt svækkede 'Garbo, Greta, f. Gustafsson (f. 1905), sv.- og limen-soen på slav.-fi. område. Nord. patienter kan langt sengeleje føre til g amer. filmskuespillerinde. Deb. 1923 i mænd (især svenskere) tog i 10.—11. årh. på steder, som særlig er udsat for tryk, Mauritz Stillers »Gdsta Berlings saga«, ofte tjeneste der som lejetropper. de såk. liggesår. Det samme kan ske, hvis filmede i Tyskl. og kom 1926 til Holly­ 'Gar5arr 'Svavarsson, Islands 2. opda­ stive bandager trykker for stærkt. Ved wood (Metro-Goldwyn-Mayer), hvor hun ger (ca. 865), efter hvem øen en tid kaldtes fugtigt g forstås stærkt stinkende be­ bevarede og befæstede sit ry som filmens Gardarsholmr. tændelse med forrådne lsesb ak terier og forende kunstnerinde, tidstypisk ved sin 'Garda-søen, da. navn på Lago di Garda. afdøen af væv. garde (fr., egl: beskyttelse), opr. en fyrstes kulde og sensualisme, f.eks. i »Anna Chri­ livvagt, nu også en hærs eliteafdeling; gangspil (holl.), lodretstående spil til ind- stie« (1930), »Grand Hotel« (1932), garde du corps [garda dy 'ko:r] (fr.), hivning af ankerkæde el. trosse; drejes »Dronning Christina« (1933) og »Kame­ livvagt. ved mandskabets rundtgående bevægelse. liadamen« (1936). Forsøgte sig i »Ninotch- Garde, Axel (f. 1876), da. forfatter og for- 'gangster (arner. ['gåTjstsr]), medl. af be­ ka« (1939) og »Tvillingerne« (1941) med lagsmand. I916^t0 knyttet til Gylden­ væbnet forbryderbande (gang). held i lystspillet. (Portræt). dals Forlag. Dansk And (1908) (om tiden gangvorter, parrede, uleddede udvækster 'Garborg, Arne (1851-1924), no. forfatter. ca. 1900) og Stille Øjeblikke (1944). på undersiden af sommerfugle- og blad- Bondesøn. Beg. som kristelig journalist; Garde, Mogens (f. 1917), da forfatter. Fl. hvepselarver. overgik i 80erne t. naturalismen, hvis digtsaml., bl. a. Såjord (1940) og Det Ganivet y Garcia [gani'Øæt i gar'^ia], livssyn han hævder i romanerne Bonde- Knuste Billede (1945). Angel (1865-98), sp. forfatter. Har som studentar (1883) og Mannfolk (1886), men- »garden dør, men den overgiver sig tænker og romanforf. været en forløber bryder med i Trætte Mænd (1891). G-s ikke«, udråb, der (vist uhistorisk) til­ for den sp. litt. renæssance fra 1898. flg. produktion, udelukkende på lands- lægges Napoleon l.s garde, der lod sig Gannett [gå'næt], Frank Ernes' (f. 1876), mål, er viet t. pietistisk kristendomsfor- hugge ned ved Waterloo 1815. arner, bladejer. Kontrollerer 21 aviser kyndelse, således romanerne Fred (1892),

1552 1553 1554

. ... . Gardenia

Gar'denia (efter arner, botaniker A. Gar­ for frivilligt korps, men uden stort resul­ Just Wiedevelt (1677-1757) 1724, andet den (1730-91)), slægt af krapfam., buske. tat. Opholdt sig iøvrigt på øen Caprera, inventar af Stanley d. y. som han ejede. (Portræt sp. 1554). Garnisons Kirkegård, Kbh., åbnet Gari'boldi, halo (f. 1891), ital. general, 171!. udvidet til ca. 4,5 ha. kommanderede på ørkenfronten efter garnisonssygehus, militært sygehus, Graziani marts-juli 1941. findes i Kbh.h Odense og Viborg, medens Garigliano f-ri'Ij«-], 170 km 1. mellem- øvrige da. garnisonsbyer kun har infirme- ital. flod fra Sabinerbjergene til Gaeta- rier. I Kbh. oprettedes 1659 et kvæsthus, bugten. Svære kampe nov. 1943 - maj der siden deltes i søkvæsthus og krigs- 1944. hosp., senere g i Rigensgade og marine- Gari'zim, samaritanernes hellige bjerg ved hosp. på Christianshavn. Nu benyttes kun Sikem, S f. bjerget Ebal. Efter bruddet Kbh.s Militærhosp. med judæerne havde samaritanerne op­ garniture [-'ty:r3](fr.,egl:udstyr,tilbehør), ført et tempel på G, det ødelagdes af sæt af knive og gafler, sammenhørende makkabæeren Johannes Hyrkan (134-, smykker o. 1., i tekn. fuldstændiggørende 104 f. Kr.). dele til redskab el. maskine. 'Garland [-lan'J, Maria (f. 16. 5.), da. Garonne [ga'ron], 650 km. 1. fr. flod fra skuespillerinde. Deb. 1914 på Folke­ Pyrenæerne til Biscaya-btigten. Sejlbar teatret, fra 1946 v. Det Kgl. Teater. til Bordeaux. Danner ved forening med Besidder stor scenisk autoritet og fantasi Dordogne mundingstragten Gironde. 100 arter i den gi. verden. G florida m. både i komisk og alvorligt karakterfag. hvide duftende blomster er yndet som Garrick ['gårik], D(iviVi( (1717-79), eng. Gar'm, i nord. rel. en jætte-hund som Fen- skuespiller, berømt Shakespearefortolker, knaphulsblomst. Dyrkes i varmhus. ris. garden party ['ga:dn 'parti] (eng.), have­ optrådte på Drury Lane-teatret. fest, haveselskab. 'Garmisch-Partenkirchen [-mil- -'kir- garrot'te'ring (sp.), en tidl. i Spanien og gar'de're (fr.), beskytte, dække, sikre. xsn], ty. vintersportsby i S-Bayern; de sp. kolonier anv. henrettelsesmåde ved garderhøjde* den højde, mindst 175 cm, 18 000 indb. (1939). kvælning. der kræves for at blive rekrut i den da. garn fremstilles af taver (bomuld, hør, Garson ['gars(a)n], Greer (f. 1909), eng.- livgarde. uld, silke, kunstsilke osv.) ved spinding, arner, filmskuespillerinde. Optrådte på Garderhøjfortet, led i den nu nedlagte d. v. s. fortsat strækning og snoning (drej­ teater og film i Engl., filmdebut i »Farvel Kbh.s Landfæstnings nordfront, bygget ning) af strenge (væger) af de kæmmede Mr, Chips« (1939), 1939 til USA. Særlig ved Jægersborg af »Fædrelandets For­ taver, hvorved snoningsretningen beteg­ kendt fra »Mrs. Miniver« (1941) og »Ma­ svar« 1886-92. nes med bogstaverne s el. z, idet skrå­ dame Curie« (1942). 'Gardermoen, Norges største eksercer­ stregen i disse bogstaver er parallel med gartner, person, der er faguddannet i plads, 40 km NØ for Oslo. Den har kaser­ garnets vindinger, g-s styrke fremkommer gartneri, d. v. s. dyrkning af blomster, ner, skydebaner m. m. Under 2, Verdens­ ved friktionen ml. taverne. Større styrke grønsager el. frugt, pasning og anlæg af krig udbygget til lufthavn, benyttes nu opnås ved at sammen tvinde to el. fl. haver og parker, el. i et speciale inden for både civilt og militært. enkelt-g ti! dubleret g (tråd). Tvindings- disse områder. 4-5 års praktick læretid garde'robe (fr.), opbevaringsrum til tøj; retningen betegnes ved stort S el. Z. g med obligatorisk besøg på fagskole. omklædningsrum; rum til overtøj el. sælges efter vægt, hvorfor der må tages gartner fugl (Ambly^ornis inor'natus), bagage; en persons klæder; et teaters hensyn til fugtighedsindholdet, der be­ løvhyttefugl, der omkr. det til parrings­ dragtbeholdning. stemmes ved konditionering. Et mål for legen byggede »lysthus« anbringer en garderobefarvning, d.v.s. farvning af g-s finhed er g-nummeret, forholdet ml. »have« af mos, blomster o. 1. Ny Guinea,. brugt tøj, foretages efter kemisk rensning længde og vægt. Det metriske nummer N-Austr. ved overfarvning i mørkere tone el. efter angiver antal strenge å 1000 m pr. kg. Gar'tok, handelsplads i SV-Tibet, nær aftrækning af gi. farve med iltnings- el. Det benyttes for uld-g, idet der dog også Tndus' kilde. reduktionsmidler f. eks. natriumsulf- benyttes eng- uldgarnsnummer (neu » 'Garuda (sanskrit), i ind. mytol. en falk, antal strenge å 560 yards/l eng. Ib.). Den Vishnu's ridedyr. oksylat-formaldehyd. g kræver stor er­ eng. bomuldsgarnsnummerering Ne B, faring på gr. af de beskadigelser, der er der bruges overalt, angiver antal strenge garvestoffer omdanner huder og skind opstået ved pletter, indvirkning af luft, (eng. hanks) å 840 yards på et eng. Ib. til læder; de inddeles i vegetabilske og lys, slid osv. Eng. Iinnedgarnsnr. (lea) er antal strenge mineralske g. Et af de ældste vegeta­ Gardie, se de la G. å 300 yårds/1 eng. Ib. For silke og kunst­ bilske g er egebark, vigtige mineralske gar'di'n (mlat. cortina forhæng). Senge- silke, der fremst. af de lange taver (fila­ g er bl. a. kromalun, natriumdikromat, og fortræks-g kendes fra middelalderen, menter), bruges vægtnummerering, idet alun og aluminiumsulfat; også formalin dekorative vindues-g forst fra 18. årh. nr. angiver, hvor mange g 9000 m vejer; anv. til garvning. Undertiden medregnes Gardiner ['ga:dna], Alan Henderson (f. dette betegnes efter den fr. vægtenhed de ved fedtgarvning anv, stoffer: tran, 1879), eng. ægyptolog og sprogforsker; denier (dn) el. internat, titer Ud). Mens degras osv. til g. Egyptian Grammar (1927); The Theory længdenummerering giver højere nr. for garvesyre el. tannin, et glukosid, der ved of Speech and Language (1932). hydrolyse giver gallussyre og glukose; finere g, giver vægtnummerering lavere findes bl. a. i te og galæbler, g forener sig Gardiner ['g«:dna], Stephen (ca. 1483- nr. Da 1 yard =- 91 44 cm og 1 Ib = med hudens limgivende væv, hvorfor den 1555), eng. biskop, søgte under Marie d. 453,59 g, ses, at Nm 1 = neu 0.8S6 = anv. til garvning. Med proteinstoffer og Blodige at genoprette d. kat. kirke. Ne B 0,591 - lea 1,654 *= td 9000; der alkaloider fås uopløselige bundfald. Anv. 'Garding, købstad i Sydslesvig, 12 km V f. kan altså omregnes fra det ene system til bejdsning af bomuld og linned før Tonning; 3000 indb. (1946). Da. skole til det andet, ved at man multiplicerer farvning. Har med. anv. p. gr. af sin 1948. det eng. nr. med de angivne tal for at få adstringerende virkning. Med jernsalte gardinprædiken, kvindes formanings­ Nm og dividerer silkenr. med 9000 for giver g en blåsort vædske, der anv. som tale til en mand, opr. hustruens straffe- at få Nm. blæk. tale til manden, holdt bag ægtesengens garvesyrebehandling, behandling af 2. gardiner. garn, fiskegarn, net af bomuld el. sjæld­ grads forbrændinger med rensning og Garff, Alex (f. 1904), da. forfatter. Digt- nere hampegarn. Flåd i overkanten og sprøjtning med garvesyre (evt. kombine­ saml.: Den Bedende Drem> (1934), G vidne sten el. blystykker i underkanten holder ret med lapis). Nu forladt til fordel for Grene (1935), Fuld af Forår (1937) og garn væggen lodret. Maskevidde forsk, behandling med sulfa-forb. og penicillin. Den Syngende Bog (1942). Fra ret util­ efter den fiskeart, g skal fange, g bruges garveuld, de hår, der i garverierne fås gængelig mystiker har G udviklet sig i som sætteg (forankrede) el. som drivg. ved afhåring af fåreskind; kendes i mi­ retning af sangbarhed. (Portr. sp. 1554). gar'ne're (fr. gamir forsyne), forsyne med kroskop på hårrødderne (mods. klippet Garfield ['g<7:rfi:ld], James Abraham (1831 kant, besætte, pynte. uld). -81), USA-politiker (republikaner). Ge­ gar'ne'ring, sov., i træskibe den indre 'Garvin, James Louis (1868-1947), eng. neral under borgerkrigen, bl. ledende ta­ klædning på inderside af spanter. I stål­ journalist og redaktør. Udg. af »The Ob­ lere i Repræsentanternes Hus, kort efter skibe g af træplanker for at beskytte skibs­ server« 1908-42, red. 14. udg. af Ency- tiltræden som præsident 1881 myrdet. siderne mod slag og stød fra ladningen. clopædia Britannica (1926-29). G kriti­ Gargantua(da. [-'gan'-], fr.[-gaty'a]),titel­ Garnett ['gattit], David (f. 1892), eng. serede Versailles-traktaten og Engl.s person i Rabelais' roman (1535) af samme forf. Kendt f. romanen Ladv into Fox sanktioner under den abessinske krig; navn. (1922, da. Kvinden der blev Ræv 1927), men skiftede udenrigspolit. standpunkt Garhwal (eng. Vgsiwa-.l]), urigtigt navn satire over kvindenaturen. efter den ty. aktion mod Cechoslovakiet for den ind. fyrstestat Tehrl. Garnier [gar'nje], Robert (1534-90), fr. 1939. Gari'baldi, Giuseppe (1807-82), ital. fri­ digter, betydelig forlober for den klass. garvning, omdannelse af huder til læder, hedshelt. F. i Nizza, sømand, dødsdømt fr. tragedie. et af de ældste håndværk. Råmaterialer 1834 for deltagelse i mazzinistisk sam­ garnie'rit (efter fr. geolog Jules Garnier), er huder af kvæg, heste, geder, får og mensværgelse, flygtede. Hjalp 1849 Maz- grønt talkagtigt mineral, vandholdigt svin. Inden g påbegyndes, må huderne zini i Rom. Sluttede sig, skønt republika­ silikat af Mg og Ni. Nikkelmalm i ser­ udblødes og konserveringssaltet udvaskes ner, til Viktor Emanuel 1859. Landede pentinlag i Ny Caledonien. i roterende trætromler. Huderne behand­ maj 1860 på Sicilien med sine friskare- garni'so'n (fr. af garn ir udruste), fast les derefter med en opløsning af læsket mænd (»rodskjorterne«), erobrede den militært opholdssted; tillige styrken på kalk og natriumsulfid, hvorved såvel og det meste af Neapel, som derpå ind­ stedet. overhuden (med hårlaget) som underhu lemmedes i Ital. Følte sig trods alle æres­ Garnisons Kirke, opf. 1703-06 som kirke den fjernes, og man har læderhuden til­ bevisninger ikke hensynsfuldt behandlet; f. Kbh.s garnison. Bygmesteren var mili­ bage. Denne befries for kalken ved skyl­ søgte 1862 og 1867 at erobre Rom, der tær, men v. Piaten havde en hånd med; ning. Inden den egl. g undergår læderhu­ var besat af fr. tropper. Søgte efter spiret (forhøjet 1886) er sikkert af ham. den den såk. pyringsproces, der består i sept. 1870 at hjælpe Frankr. i spidsen Altertavle (no. marmor) af Gercken og

1555 1556 1557 Gary *y/ gasgenerator

en løsnende virkning på vævsteksturen, bage, de udtages el. udstodes mekanisk øg gasbeton, let varmeisolerende byggema­ som ellers gør læderet hårdt og stift; her­ fores til et slukketarn. hvor de køles med teriale fremstillet af mørtel af cement, til anv. udtræk af bugspytkirtler tilsat f. eks. vand og derefter knuses til forsk, kvartsmel og aluminiumpulver; sidst­ forsk, stoffer, g-smetoderne kan inddeles i størrelser, g passerer gnm. tjæretås (evt. nævnte fremkalder talr. porer. vegetabilsk g (loh-g, rød-g). mineral-g under indsprøjtning af ammoniakvand), gasbomber, flyvebomber, anv. til gas­ (krom-, hvid- og jern-g), tran-g (sems-g), kølere, gaspumpe. tjæreudskiller, ammo­ belægning, g består af en tynd stålbe­ kombinations-g, g med syntetiske garve- niakvasker, benzol vasker og tørrenser holder, der omslutter gasstoffet. Centralt stofferogaldehyd-g. Vegetabilsk garv­ bestående af myremalm (til fjernelse er anbragt en mindre sprængladning, der ning udfores ved at lægge huderne i bade af svovlbrinte, cyanbrinte m. m.). ved sin detonation spænger beholderen, (g-bryer), der indeholder ekstrakt afbark Den rensede g samles på store behol­ spreder gasvædsken og forstøver den. fra eg, fyr m. m. Den vigtigste form for dere, der virker søm regulatorer ved g- gasbrænder se brænder og bunsen­ mineralgarvning er krom-g. De py- distribueringen; herfra sendes g- med et brænder. rede huder underkastes forst en behand­ passende overtryk (i Kbh. 60-100 mm Gascogne [ga'sk^nj], sydfr. landskab ml. ling med syrer (pickling), hvorefter g kan vandsøjle) gnm. rorledninger til forbru­ Pyrenæerne og Biscaya-bugten. Indb. er gerne. Tidl. ønskedes g med en brænd­ ske efter tobads- el. etbadsmetoden. Ved 3 fransktalende baskere. 1154-1453 under førstnævnte kommes de picklede skind værdi pa ca. 5600 kcal/nm , der giver en Engl. først i en sur opløsning af kaliumdikro- stærkt lysende flamme, nu strækkes by-g mat, hvorved optages kromsyre, der i et med vand-g, brændværdien nedsættes Gascoyne ['gåskåin], ca. 650 km I. regn­ følgende bad med natriumtiosulfat redu­ herved til ca. 4300 kcal/nm3, der er tilstr., flod til Shark Bay, V-Austr. ceres til en kromforb., der bindes så fast hvor g anv. som varmekilde og også kan gasdrevne automobiler, autom. drevne af huden, at den ikke kan udvaskes el. anv. til belysning, når der bruges auernet. med brændbar gas el. gasblanding, der udkoges. Ved etbadsmetoden anv. en Bclysningsg fremstilledes første gang i enten medbringes i komprimeret tilstand opløsning af f. eks. kromalun og soda. 1792, af den eng. ingeniør William Mur- i stålflasker med reduktionsventiler el. Hvid-g (alun-g, glacé-g) er nærmest at dock (1754-1839). og i 1808 indførtes g- fremstilles underkørslen i en gasgenerator. betragte som en konserveringsmetode, belysning i London; det første g-værk i Systemet er under 2. Verdenskrig benyt­ idet garvestofferne (salt, alun, mel og Danm. opførtes i Odense i 1853, mens tet i udstrakt grad i Danm. og gjorde det æggeblomme) let kan udvaskes; inden Kbh.s Vestre Gasværk forst anlagdes muligt at opretholde den nødtørftigste denne g underkastes skindene en be­ 1857. Til belysning er gas udkonkurreret kørsel. 1 fredstid har g været benyttet i handling i en klidbejdse, d. v. s. hvede­ af el-lys, men til opvarmning anv. den en vis udstrækning på last- og rutebiler klid udrørt i vand. Jern-g ligner krom-g, stadig i stort omfang. Blandet med luft i Frankr. og Tyskl. men jerngarvet læder er ikke sa lagerbe­ (ilt) giver g en koncentreret opvarmning gase, hannen hos gæssene. standigt og kan blive hårdt og skørt. og kan brænde med både iltende og redu­ gasflegmone {gas -i /leg/none), luft- Trangarvning er meget gi. Skindene cerende flamme. 1 g-apparater indsuges flegmone el. gasbrand, en ondartet fleg- indgnides i tran og lægges i bunker. Un­ saledes 30-50% af den til fuldstændig for­ mone (gnm. sårinfektion) hos menne­ der g, der fremskyndes ved stampning, brænding nødvendige luftmængde i gas­ sker og pattedyr, forårsaget af anaérobe iltes tranen, og herefter fjernes overskud­ strømmen før forbrændingen. Indholdet bakterier, med evne til at frembringe det af fedtsyre ved udpresning el. ud­ af kulilte bevirker at g er giftig at indånde luftudvikling i gangrænøst væv. vaskning med soda (degras). Skind, gar­ og gas-luft-blandinger kan være eksplo­ gasforgiftning, med., omfatter både for­ vede på denne måde, taler vask. Kombi- sive. Enkelte steder har man afgiftet g ved giftning med giftige luftarter, hyppigst nationsgarvning (semikrom-g) består konvertering af næsten al kulilten til brint kulilteforgiftning, og tilstande opstået i, at vegetabilskgarvede skind eftergar- (og kuldioksyd som udvaskes). 1 Danm. s. f. af iltmangel i den indåndede luft, ves i krombad. Dongolagarvning findes for tiden 108 i reglen kommunale f. eks. under brøndgravning. - g af stammer fra Nubien, hvor skindene blev g-værker; det foreslåede central g-værk planter skyldes gassens indhold af æty­ forbehandlet med salt, alun og katechu for Storkøbenhavn er projekteret til et len. Aspidistra og palmer er ret mod­ og eftergarvet med vegetabilske garve- årligt kulforbrug af 380 000 t med en standsdygtige over for g. Allétræer kan stoffer. Nappagarvning var oprindelig g-produktion af ca. 193 mill. m3. - Til angribes af g fra utætte gasrør. en lignende kombination, men nu efter- forbrugere uden for ledningsnettet leveres gasgan'græ'n, en lidelse, som ses ved garves de alunbehandlede skind oftest i g komprimeret på stålflasker (flaskeg). store læsioner, hyppigst under krigs­ et svagt krombad. 1 st. f. naturlige garve- forhold. Skyldes spec. bakterier, oftest stoffer anv. nu ofte syntetiske (af hvil­ gasakkumulator (opf. af den sv. ingeniør sammen med de alm. sårbakterier, sta­ ke det første blev fremstillet 1912 af et Gustaf Dalen), stålflaske indeh. en porøs fylokokker og streptokokker. Sympto­ kultjæreprodukt), men af prisgrunde masse (såk. AGA-masse, hoveds, små merne på g er svulst af den betændte endnu kun i begrænset omfang. Alde­ trækulstykker, kiselgur og asbest samt ekstremitet, farveforandring af huden til hydgarvning består i en behandling af sammenbindende cement), acetone og rodt el. sort og luftansamling i va;v, der huderne med formalin og soda. deri under tryk opløst acetylen (acetylen- bevirker en knitrende fornemmelse (kre- gasbombe); herved kan optages et stort pitation), når man føler på det. g er Gary ['gæ(:)ri], stålindustriby i Indiana, kvantum acetylen og eksplosionsfaren en meget farlig lidelse, som tidl. ofte USA, sammenbygget med SouthChicago; udelukkes. Acetonen, der skal optage ca. endte med døden, men nu ofte kan hel­ 112 000 indb. (1940). 38,5 % af g-s rumfang opløser ved atmo­ bredes, bl. a. ved serumbehandling. gas (ordet dannet af van Helmont; sfæretryk 25 rumfang acetylen pr. 1 rf. ace­ gasgenerator, en i reglen cylindrisk inspireret af ordet chaos); teknisk g tone og ved fyldningstrykket (ca. 13 at.), beholder, hvori (fast) brændsel for­ betegner på tysk og eng. luftarter i alm., ca. 13 gange så meget (d. v. s. g kan gasses ved delvis forbrænding med luft på da. fortrinsvis blandinger af brænd­ rum. ca. 125 x flaskerumfanget acetylen). (evt.vanddamp), g kan være stationær til bare oftest kulstofholdige luftarter, g- gasanalyse, analyse af luftarter og blan­ kraftanlæg og ovndrift el. transportabel mængder ang. i reglen i nm3 (normalku­ 3 dinger af sådanne. Anv. bl. a. ved kontrol til automobildrift o. I.; til drift af biler bikmeter), brændværdien i kcal/nm ; af forbrændingens forløb ved fyringsan­ producerer den den nødv. generatorgas vægtfylden er oftest mindre end atm. De læg i industrien. (gengas). Brændslet i g (træ, trækul, tekn. g-arter inddeles i g med lav brænd­ gasbageform, cirkelrund randform med tørv, antracitkul el. lign.) forbrændes til værdi; hojovnsgas (se gigtgas og højovn) ventileret låg konstrueret til bagning af C02 og H2Otog forbrændingsprodukterne samt gengas og g med høj brændværdi: brod, kager, gratiner m. m. på gas- el. i g føres gnm. et lag glødende brændsel, kulgog jordg. (se der).Den alm. by-g (be- petroleumsapparat. hvor kuldioksydet (C02) reduceres til kul­ lysningsg, kogeg), der er en blanding af gasbeskyttelse, mil., krigsgasbeskyttelse. ilte (CO), medens vanddamp (HtO) brint, metan og kulilte, fremstilles i g- Den individuelle g sker ved gasmaske og i forb. med kulstof danner kulilte (CO) og værker ved tørdestillation af kul (gaskul, brint (H.,). Den ved proc. dannede tjære J overtrækstøj, den kollektive ved opholds­ kokskul) ved cå. 1000-1300 , hvorved rum, der ved gassluser er sikret mod ind­ underkastes en crackning i de glødende flygtige stoffer afgives, og koks bliver til­ trængen af gas. brændselslag og afgiver brændbare gasart.

Gasværk (skematisk): A gasgenetator (til fyring), B vertikalkammer (afgasning af kul), C hydraulik (tjærelås), D gaskalere, E gaspumpe (exhaustor), F tjæreudskiller (elektr. opladning, højspænding), G ammoniakvasker, H benzolvasker, I tørrensere (tårnsystem), K skivegasbeholder. 1558 1559 I5<5o gasgranat f'/i Gatling

Efter afkøling og rensning er gengassen gasmotor, forbrændingsmotor, der drives anvendelig som drivkraft. Konstruktio­ med gas. nen af g er afhængig af om det benyttede ga'so'l, flydende (komprimeret) kulbrinte­ brændsel er tjærefrit (trækul) el. tjære­ blanding fortrinsvis af propan og butan holdigt (træ, tørv og antracitkul). fremkommet som biprodukt ved storin­ gasgranat, tyndvægget granat, hvor en dustrielle spaltnings- el. synteseprocesser. del af sprængladningen er erstattet med Anv. som sak. flaskegas til gasforsyning gasudviklende stoffer, der spredes ved el. drivmiddel i ambulante forbrændings­ sprængningen. motorer. Brændværdi ca. 11000 kcal/kg. gashåndtag, reguleringshåndtag for gas­ gaso'li'n, arner, betegn, for benzin. tilførselen til bil-og flyvemotor. Ved fler- gaso'me'ter (gas -I- -meter), beholder til motorede flyvemaskiner findes et g for opsamling og opbevaring af luftart. hver motor. •gasparcolor, metode til farvefotografe­ gaskamre, rum i koncentrationslejre, ring, af samme type som technicolor, Pietro Gasparri. Alcide de Gasperi. hvor fanger aflivedes med giftige luft­ d. v. s. efter d. subtraktive princip. arter (f. eks. klor og cyanbrinte (cyklor)). Gas'parri, Pietro (1852-1934), ital..kar­ gastro- (gr. gaster mave), mave-. I Auschwitz m. fl. ty. koncentrations­ dinal og pavelig statssekretær, afslut­ gastrocnemius [-'kne-] (gastro- + gr. lejre anvendt til massehenrettelser. tede 1929 Lateranforliget, hvorved knémé læg), lægmusklen. Meget kraftig Gaskell ['gaskai], Elizabeth (1810-65), Kirkestaten genoprettedes. (Portræt). muskel på underbenet. Ved dens virk­ eng. romanforfatterinde. Talte arbej­ 'Gasperi, Akide de (f. 1881), ital. politiker. ning fremkommer bøjning af knæet og dernes sag i kristelig-soc. romaner: Opr. knyttet til Sturzos Folkeparti; mod­ løftning af hælen. Navnlig i brug hos Mary Barton (1848, da. 1862), North and stander af fascismen, straffet m. fængsel, balletdansere under tåspidsdans. South (1855, da. Nord eg Syd 1855). knyttet til katolske kirke. Efter sammen­ gastroente'ritis (gastro- -f- -enter- + C ranford (1851-53, da. 1853) er bygget bruddet 1943 leder for Det Kristeligt- -itis), mave-tarmkatarr. på barndomserindringer. Demokratiske Parti. Fra dec. 1944 uden­ gastroenterosto'mi' (gastro- + -entero- gas konstanten, talkonstanten i luft­ rigsminister, arbejdede for tilknytning til + stomi), operation, hvorved man dan­ arternes tilstandsligning for 1 gram­ Vestmagterne, dec. 1945-maj 1947 teder ner en kunstig forb. ml. mavesæk og molekyle luft: g er ens for alle luftarter. for skiftende samlingsmin.; tog maj-juni tyndtarm. gaskrig, omfatter brug i-krig af giftig 1946 afstand fra Umberto 2., gennemførte gastro'no'm (gastro- + -nom), person der (kvælende, ætsende o. 1.) luft (krigsgas) hans bortrejse efter folkeafstemn. 2. 6.; forstår sig på god mad, gourmand; - og midlerne (gasbeskyttelsen) derimod. vandt samtidig bet. sejr ved valget, gastrono'mi', kogekunst i videste for­ Forbudt efter Haag-overenskomsterne øgede partiets magt under voksende stand. 1899, 1907 samt ved Genéveprotokollen modsætn. til kommunismen. Dannede gastro'ptosis (gastro- + -ptosis), ned- 1925, der forbyder enhver form for kern. maj 1947 reg. m. udelukkelse af Soc. og synkning af maven i bughulen, væs. p. og bakteriol. krigsførelse; brugt først Komm., fra slutn. i 1947 i samarb. m. gr. af slap bugmuskulatur og afmagring. af tyskerne 1915. Saragats Socialistgruppe, sejrede v. valg 18. 4. 1948 over Folkefronten. (Portr). gastro'sko'p (gastro- + -skop), rørformet, gaslovene, betegn, for Mariottes og Gay- bøjeligt instrument, som gnm. munden Eussacs love el. for disses sammenfat­ gasrensemasse anv. til tørrensning af nedføres i mavesækken, hvis indre her­ ning, luftarternes tilstandsligning. gasværksgas for svovlbrinte, cyanbrinte ved kan belyses og undersøges. gaslyspapir, fot. kopieringspapir t. for­ m. m. 1 Danm. anv. alm. myremalm gastrosto'mi' (gastro- + -stomi), opera­ størrelse el. kontakt kopiering. Anv. v. (foreslået ca. 1860 af gasværksbest. tion, hvorved der anlægges en åbning kunstigt lys. Howitz). gnm. bugvæggen til mavesækken, gnm. gasmaske, ansigtsmaske med påsat filter Gassendi [gos^'di], Pierre (1592-1655), hvilken der indlægges et gummirør, g hvorigennem den indåndede luft i et fr. filosof. Stod i vidensk. brevveksling udføres ved forsnævring af spiserøret, vist omfang renses for evt. urenheder. med tidens førende forskere. Forsvarede som nødvendiggør fødeindtagelse gnm. i Syntagma philosophiae Epicuri (1649} mavefistlen. oldtidens atomlære. gastroto'mi' (gastro- + -tomi), kir., åb­ Gasser ['gåser], Herbert Spencer (f. 1888), ning af mavesækken, hyppigst for at arner, fysiolog. Direktør for Rockefeller fjerne slugte fremmedlegemer el. god­ Instituttet i New York. Arbejder over artede småsvulster. nervefysiologi. Nobelpris 1944. gastrovasku'la'rsyste'm (gastro- 4- ny- gas storage Pgås'stå:rid3](eng.)el. kulsyre- lat. vascularis kar- + s.) betegner de lagring, opbevaring af frugt i lufttætte fra tarmhulen hos vandmænd udstrå­ kølerum, hvor luftblandingen reguleres lende kanaler. således, at ilttrykket er lavere og kul- 'gastrula (nylat., egl: lille mave), tidligt dioksydtrykket højere end i alm. atm. fosterstadium, bestående af 2 cellelag: luft. Herved nedstemmes modningens en ydre ektoderm og en indre entoderm. hastighed i frugten, og resultatet bliver g dannes af det eenlagede blastulasta- større holdbarhed ved mindre forbrug af dium ved indkrængning el. indvoksning, maskinenergi (temp. bringes kun ned hvorved g oftest får krukkeform. - til + 4°). Hver frugtsort må opbevares g astrulation, processen hvorved gas­ for sig, da sorterne kræver ret forsk, trula dannes. $& luftblanding. ga'stræa-teorien (gr. gaster mave), en gast (ty.), matros, f. eks. agtergast, bram- af E. Håckel fremsat teori, hvorefter alle sejlsgast. højere dyr skulle nedstamme fra en gas- g består af gummieret lærred, gummi, trulalign. urform. Opretholdes nu ikke. læder el. lign., slutter tæt til ansigtet og Gastein [ga'stain], off". Badgastein, østr. er forsynet med splintsikre øjeglas med kursted N f. Hohe Tauern; 1046 m o. h. gasturbine, kraftmaskine m. roterende antidugskiver, filtret består af en blik­ 4000 indb. Varme kilder. - Ved G- skovlhjul, der drives af forbrændings­ dåse, hvor de dråbeformede og faste konventionen 1865 overtog Preussen produkter fra luftformet el. flydende skadelige partikler i luften tilbageholdes admin. af Sønderjyll., Østr. af Holsten; brændsel. af vat el. tætte lag af papirmasse, medens Lauenburg købtes af Preussen. gasvand fremkommer ved destillationen af gas teori, kinetiske, den kinetiske kul under gasfremstillingen, g har nogen varmeteori anv. på luftarter. værdi p. gr. af sit indhold af ammoniak, 'gaster (gr.), mavesæk. der kan oparbejdes til ammoniumsulfat gasteromy'cetes (gr.), bugsvampe. el. koncentreret ammoniakvand. gastr- (gr. gaster mave), mave-. gat (holl.), søv., 1) smalt farvand (Kattegat); gastral'gi' (gastr- + -algi), anfalds vis op­ 2) kælderrum i et orlogsskib; 3) skibs trædende mavesmerter. facon agter (spidsgattet, spejlgattet); 4) gastrekto'mi' (gastr- + -ektomi), opera­ hul boret i træ (spygat, afløb; skiv­ tion, hvorved mavesækken fjernes og en gat, langagtigt hul med blokskive f. eks. tyndtarmsslynge sys til stedet, hvor i mast). spiserøret munder i mavesækken, g ud­ gat (lanus), endetarmsåbningen hos dyr; føres p. gr. af udbredt mavekræft, men hos fugle og mange lavere dyr munder gøres sjældent, da man oftest kun be­ g s. m. urin- og kønsorganerne i en kloak. høver at fjerne en del af mavesækken Gat, en af filistrenes 5 hovedbyer. (resektio ventriculi). 'Gate, Simon (1883-1945), sv. kunstner, gastr i lo1 gi' (gr. gaster mave -f -logi), leder af Orrefors glasværk. bugtalerkunst. Gateshead ['gæitshæd], havneby ved Skematisk tegning af gasmaske. 'gastrisk (gr. gaster mave), underlivs-, Tyne, NØ-Engl. over for Newcastle; de giftige luftarter absorberes i forsk, mave-. 115 000 indb. (1948). Jern-, maskin-, kornede stoffer: aktive kul (forkullede gastriske kriser, periodiske anfald af læder- og kemisk industri. Skibsværfter, nøddekerner el. lign.) el. diatomitsten voldsomme smerter og opkastninger, kuleksport. imprægneret med forsk, kemikalier, g uafh. af måltiderne; skyldes oftest en gatfinne, hos fisk uparrede finner bag anv. af militæret som beskyttelse mod lidelse i nervesystemet, ikke nogen mave­ gattet. kern. kampstoffer, der påvirker ånde­ lidelse. gatkirtler, d. s. s. analkirtler. drættet, af brandvæsenerne som delvis gastrisk feber, forældet betegn, for Gatling ['gåtin/], R. J. (1818-1903), arner, røgbeskyttelse samt af industrien mod l) mave-tarmbetændelse m.feber; 2) tyfus. mekaniker, konstruerede bl. a. den efter industrigifte. ga'stritis (gastr- 4- -itis), mavekatarr. ham opkaldte hurtigskydende kanon.

I56l 1562 1563 Gattamelata <^yj Gay

Gaula ['gaula], tidl. Guhi, to no. elve: 1) brandsdalen, gennemstrømmes af Gau sa. fra Jostedalsbreen til Dalsfjorden; 2) Her ligger G Høifjeltsanatorium, Norges udspringer tæt N f. Glommas kilde, største og ældste højfjeldshotel, 780 m gennemstrømmer Gauldalen og udmun­ o. h. der i Trondheimsfjorden. Gauss, Karl Friedrich (1777-1855), ty. Gauldalen ['gåul-] (tidl. Guldalen), no. matematiker og astronom, regnes for en dal, Sør-Trøndelag, gennemstrømmes af af alle tiders største matematikere. G Gaula, en af Sør-Trøndelags frugtbareste har givet banebrydende bidrag især til dale. talteori og differentialgeometri, men også Gaulle [go:I],C//ar/«AndréJ.M.tfV(f. 1890). til mangfoldige andre grene af matema­ fransk general og politiker. Af gammel tikken, af astron. og. fysikken og grund­ katolsk Bretagne-adel. Krævede 1934 lagt fejl teorien ved indføreisen af de stærkere panservåben, advarede mod mindste kvadraters metode. I fys. har Charles de Gaulle. K. F. Gauss. rent defensiv taktik. Mil. rådgiver for G særlig beskæftiget sig med jordmagne- Reynaud 1940. Fløj 18. 6. 1940 til Engl. tisme og geometrisk optik. (Portræt). Gattame'lata,/ ^Stefano (d. 1443), i tal. og organiserede fr. modstandsgruppe gauss [gau's] (efter K. F. Gauss), enhed for condottiere i Venezias tjeneste. Rytter­ efter kapitulationen, fik tilslutning fra magnetisk induktion. statue i Padova, af Donatello. l kolonierne. Dødsdømt in contumaciam Gauss Halvø, halvø ml. Kejser Franz 'Gattjina (1922-44 Krasnogvar dejsk), by af Vichy-reg.; 1943 (på Girauds be~ Josephs Fjord og Moskusoksefjord (Øst- i RSFSR, Sovj., 45 km S f. Leningrad; kostn.) ledende i »Den Fr. Nat. Befrielses- grønl.). Højeste punkt 1679 m. tid!, kejserslot. komité«, der anerkendtes som foreløbig Gausta ['gåusta], no. fjeldtop, det højeste Gatun-søen [ga'tu:n], sø, der udgør en fr. reg. af de Allierede. Tilbage i Frank­ punkt i Telemarken (1882 m). del af Panamakanalen. rig v. invasionen juni 1944, regerings­ Gautherin [go'trtc], Jean (1840-90), fr. Gau, betegn, f. landområde i Tyskl. i old­ chef til jan. 1946. Fjendtligt indstillet billedhugger. Repr. i glyptoteket med tiden, bevaret i enkelte stednavne mod den 3. republiks ledere; ønskede statue af kejserinde Maria af Rusland ag (Breisgau, Rheingau). Genoptaget af stærk statsmagt, uafh. af parlaments- buster af brygger Jacobsen og hustru. Hitler som betegn, f. partidistrikt, ledet flertal og et militær, der kunne genrejse Gautier [go'tje], Théophile (1811-72), fr. af Gauleiter. Fr.-s stormagtsstilling. Efter krigen i digter, fanatisk tilhænger af Hugo ved gaucho ['gautla), befolkningselement på konflikt med det socialist.-komm. flertal romantikkens frembrud; formede slag­ Argentinas pampa, fremgået ved forb. i grundlovgivende nationalforsaml., be­ ordet »l'art pour l'art« (kunsten for ml. sp. indvandrere og indianerkvinder; skyldt for diktatortendens. Bekæmpede kunstens egen skyld). 1 sin poesi f. eks. ridende kvæghyrder med karakteristisk efter sin pludselige afgang jan. 1946 for- Émaux et Camces (1852) stræber han dragt, med lasso og bola som vigtigt fatningsudkastene, i konflikt med MRP. først og fremmest efter en skøn og pla­ udstyr. En stor litt. med motiver fra Leder f. det nationalistiske parti »Ras- stisk form; forløber for parnassismen. g-s liv er opstået i Argent.; berømt er semblement du peuple francais«. Skarpt således »Martin Fierro« (1872), et epos kommunistfjendtl. (Portræt). Gautier Schmit [go'tje-], Inger (f. 1877), af José Hernandez (1834-86). da. politiker, medl. af Landstinget 1918- gaullister [go'li-], tilhængere af de Gaulle. 29, af Folketinget 1929-45 og fra 1947 gaude'amus 'igitur (lat: lad os da være Under 2. Verdenskrig betegn, f. alle, der (Venstre); landsform. f. DKB, virksom i glade), beg. på en studentervise (opr. sluttede sig til de Gaulles kamp mod børnesagsarbejde. fra 13. årh.). Vichy-reg. og d. ty. styre i Fr. Efter Gavar'ni, Paul, egl. G. S. Chemlier (1801- Gauffin [go'fær?], Ax°l (f. 1877), sv. kunst­ krigen for dem, der s. m. de Gaulle 66), fr. tegner. Har i tusinder af litogra­ historiker; 1926-42 direktør f. Nat.mus., vender sig kritisk mod »den 4. republik«s fier i tidsskrifterne »Charivari«, »Illu­ Sthlm.; bl. a. monografier om prins parlaments- og partistyre. Apr. 1947 stration« o. a. skildret pariserlivet. Eugen (1915) og Aguéli (1940-41). samlet i »Rassemblement du peuple Træffende både satiriske og alvorlige gau'fre'ring [go-] (fr. gaufre vaffel), francais«. fremstillinger af menneskelige typer fra mønsterpresning af papir, tøj osv. ml. gault [gå:lt] (oldno. gold hård sne), øvre alle sociale lag. indgraverede, opvarmede metal valser. etage af nedre kridt. I Danm. repræ­ Gavarnie [-'ni], fr. landsby i Hautes- Er monstret som årerne i træ, fås uægte senteret ved fosforitknolde iArnager-grøn- Pyrénées; i nærheden Cirque de G, moiré. sandetog rød kalksten i Harte-boringen. berømt, naturskøn dal. Gauga'mela (gr. Gaugåméla) old-meso- gaul'the'riaolie, vintergrøntolie, en æte­ gave [ga:v], fr. navn for vildbække i potamisk by nær Ninive, hvor Alexander risk olie der fås ved vanddampdestill. af Pyrenæerne. d. Store 331 f. Kr. slog Dareios 3. den til lyngfam. hørende, nordamer. gaveafgift erlægges i h. t. lov af i. 4. Gauguin [go'gæi?], Jean René (f. 1881), da. Gaultheria procumbens (blade og blom­ 1922 af gaver ml. de nærmeste slægtninge. billedhugger; son af Paul G, medl. af ster), som indeholder glykosiderne gaul- Visse gaver er dog afgiftsfri. Gaver til »Grønningen« 1921-33; repr. i kunstmus. therin og gaultheriosid samt metylsali- andre personer er i reglen indkomst­ cylat. Handelsvaren kan indeholde birke­ skattepligtige. barkolie og synt. metylsalicylat. g anv. Gavelin [-'li:n], Axel (1875-1947), sv. til parfumer, sæber og noget i medicinen. geolog, chef for Sv.s geol. undersdkning. Gau'mata, kaldet den falske Smerdes, Har især undersøgt skandinav, grund- iransk mager, der 521 f. Kr. udgav sig fjæld. for Kambyses' broder Smerdes, men gavetelegram benyttes i indlandet, når dræbtes s. å. af Dareios 1. en afsender ønsker en gave udleveret Gaunø, tidl. stavemåde for Gavnø. sammen med telegrammet. Kun visse gau'r (Bos lgaurus), sydasiat, vildokse, varer kan vælges, og g kan kun sendes brun-sort, hornspidser indadvendte. til visse byer. Gaurisankar (eng. [gauri'så^ka]), 7150 m gavi'a'l (Gavi'alis gan]geticus), kroko­ høj top i Himalaya V f. Mt. Everest. dille m. lang, tynd snude, ca. 30 tænder Gausdal ['gausda:!], sidedal til Gud- i hver kæbehalvdel; indtil 6 m. Fiske­ æder, i ind. floder. Jean René Gauguin: Havhesten. gavial-krokodille (Tolmistotna lschlegeli), bl. a. m. Bokseren (1921); keramiske arb.: mellemform ml. gavial og egl. krokodille. Havhesten (1932, Kbh.s svommehal), Middellang snude, 20 tænder i hver springvand (1928, Kilden i Ålborg, kæbehalvdel; Soendaøerne, Ny Guinea. Ordrupgård) m. m. gavl, en bygnings endemur. I snævrere Gauguin [go'gæ], Paul (1848-1903), fr. forstand den del af endemuren, der maler; g. 1873-84 m. den da.-fødte indesluttes ml. tagfladerne. Mette Gad (1850-1920); beg. omkr. 1880 gavlhus, ældre, især nordty. hustype, g at male under indflydelse af impressio­ ligger m. smalsiden til gaden, gavlen er nisterne, især Pisarro. Fra 1886 ophold derfor facade og behandles som sådan; i Pont-Aven i Bretagne, 1888 i Aries s. arkit. velegnet til hansestædernes trange m. van Gogh. 1891-93 og 1895-1901 på bygrunde. Tahiti; opholdet skildret i den selvbiogr. gavntræ kaldes i skovbruget det ved, for roman Noa-Noa (1893, da. 1944). Med hvilket der kan findes en værdifuldere behandlingen af det eksotiske motiv op­ anvendelse end brænde. nåede G sit kunstneriske gennembrud; Gavnø, 1) ø i Karrebæk Fjord, nær 2 opgav den impressionist, teknik og Næstved; 5'/2 km ; 50 indb. (1945); realismens rum- og perspektivgengivelse 2) hovedgård på 1); opr. dominikaner- til fordel for en virkning v. kraftige, nonnekloster, grl. 1403; efter Reforma­ varme farveflader og stiliseret linieføring, tionen under kronen, fra 1682 i slægten beslægtet m. den primitive kunsts; rigt (Reedtz-) Thotts eje (baroni 1805-1922). repr. på glyptoteket og på Ordrupgård. Opr. klosterbygn. ombygget af Otto Gauguin [go'gæTj], Pola (f. 1883), no. Thott 1755, fredet i kl. A. Store kunst­ maler og kunsthistoriker. Søn af Paul G; samlinger. (111. sp. 1567). monografier: Chr. Krohg (1932), Edv. ga'votte (provencalsk gavoto, efter øge­ Munch (1933) og Paul Gauguin (1937). navn på bjergboere i Provence og Gaul, August (\%69-\92\), ty. billedhugger, Auvergne), gi. fr. dans i rolig todelt takt. en af Tyskl.s bedste dyre-fremstillere i Gay [gæi], John (1688-1732), eng. digter. bronze og sten. Paul Gauguin: Tahitikvinde. Skrev Beggars' Opera (1728), en latter- 1564 1565 1566 Gaya £ vv gedefod

skyttelse. Udviklede stor handel ml. forskydes yderligere th. og derved kom­ polsk landbrug og vesteur. købmænd. mer i indgribning med tandkransen 8. Gik tilbage, da Polen svækkedes; 1793 Tandhjulet 6-s omdrejning overføres der­ under Preussen, led under tabet af po. for til akslen 2, som herefter følger akslen opland. Ved Versaillesfreden 1919 fri­ 1, men med modsat omløbsretning. stad under tilsyn af folkeforbundskom- gearksu'tit, et hvidt mineral, der inde­ missær; toldunion m. Polen; svækket v. holder fluor, kalcium, aluminium og anlægget af Gdynia. G-s styre blev efter vand; findes som omdannelsesprodukt 1933 nazificeret. 1. 9. 1939 genforenet m. af kryolit (Ivigtut o. a. st.). Tyskl. Erobret af Sovj.-tropper 26.-31. 3. ge'a'ter, nord. stamme (enten goter el. 1945; indlemmet i Polen. jyder), omtalt bl. a. i Beowulf-kvadet Gdingen ['gdi^an], til 1940 ty. navn for som vikinger. Gdynia i Polen. Geb, ægypt. jordgud, af grækerne sidestil­ G-dur, toneart med grundtonen g og J$ let med Kronos. Gavnø hovedgård. for f; paralleltoneart til e-mol. •Gebauer, Johan Christian (1808-84), da. Gdynia pgdinja], ty. Gdingen, 1940—45: komponist, pædagog og organist. Adsk. liggørelse af ital. opera og den »fine« Gotenhafen, havneby i Polen NV for sange, der er blevet folkelig eje: En lille verden. Fortsættelsen Polly (1729) blev Gdansk ved Gdansk-bugten, 79 000 nisse rejste, Hist hvor vejen slår en forbudt af hoffet. »Beggars' Opera« er indb. (1946). Mest moderne Østersø­ bugt o. a. grundlaget f. Bert Brechts og Kurt havn; bygget 1922-35 som konkurrent 'Geber, latiniseret form af Djabir ibn Weills »Dreigroschen-Oper« (1928, da. til Gdansk, v. hj. af store sænkekasser Hajjån. »Laser og Pjalter« 1930). ud fra den åbnelyst. Eksport af kul (di­ Gebweiler ['ge:pvaitar], ty. navn påGueb- Gayå (eng. ['ga:J3, 'gaiaj), by i prov. rekte bane fra Slask), fødevarer og tøm­ willer. Bihår, Hindustan, NV f. Calcutta; mer. Import af gi. jern og tekstilrås totfer. ge'by'r (ty.), afgift, kendelse. 105 000 indb. (1941), jernbanecentrum. Indtil 1945 Polens eneste Østersø-havn. ge'dakt (ty. gedacht dækket), fællesbe- Berømt Vishnutempel med gudens fod­ Erobret af Sovj.-tropper 28. 3. 1945. tegn. for de orgelpiber, der er lukkede spor. Ge, kern. tegn for germanium. foroven. gayal [ga'ja'l] (Bos fron'talis), sydasiat, Ge, anden stavemåde f. Gaia. l Ge'dalia [-ja], Gottlieb Abrahamson (1816- okse, til gauren svarende tamform, ofte gear [ gi'r] (eng: apparat, tilbehør), tekn., 92), da. forretningsmand. Opr. sadel­ forvildet; udadvendte hornspidser. udveksling, bruges til kraftoverføring ml. mager, 1849 vekselerer. Købte 18 70 Gayda ['gaida], Virginio (1885-1944), ital. 2 aksler, oftest m. samtidig ændring af adelsbrev som baron i San Marino. 1871 journalist. 1926-43 red. af »Giornale d' omdrejningstallet. Overføringen kan ske medstifter af Landmandsbanken. Gik Italia«. Gnm. sine ledere Mussolinis uden- v. hj. af rem el. tandhjul, el. v. hj. af 1875 fallit. Startede igen, men formentes rigspolit. talerør. friktionshjul el. hydrauliske transmis­ adgang til børsen. Gay-Lussac [gely'sak], Joseph Louis sioner m. pumpe-motoraggregater. - På (1778-1850), fr. kemiker og fysiker. Ud­ en bil gør g det muligt efter ønske at gedder (E'socidae), store, blødfinnede førte vigtige arbejder over en lang række variere udvekslingen ml. motor og bag­ ferskvandsfisk, flad snude, lille rygfinne grundstoffer og analysemetoder. Især hjul, g indeholder et antal tandhjulssæt, langt tilbage. Grådig rovfisk. Den alm. kendt for sin opstilling af G-s lov, der ud­ der kan ind- og udskydes efter ønske, siger, at en luftarts udvidelse ved kon­ men da g skal kunne »skiftes« under stant tryk er proportional med den abso­ kørslen, og da dette kun kan gøres, når lutte temp., d. v. s., at alle luftarter har motoren ikke virker på g-hjulene, findes samme udvidelseskoefficient 1/273. der tillige en kobling, med hvilken kraft- gaz, anden stavemåde for guz (længdemål overføringen kan afbrydes. Oftest be­ nyttes en pladekobling, der betjenes ved i Indien og Iran). en fodpedal, ved vakuum el. ved tryk­ 'Gaza, arab. Ghazze ['yazzål, hebr. 'Azzå, luft. Hydraulisk g vinder dog større g (Esox lucius) udbredt på nordl. halv­ arabisk handelsby i SV-Palæstina nær udbredelse og er ofte kombineret med kugle, også i brakvand, bliver mere end Middelhavet; 38 000 indb. (1946). Sta­ hel- el. halvautomatisk g. Kraftoverfø­ 1 m lang, genstand for fiskeri. Andre ar­ tion på banen til Ægypten, - G var en ringen kan ske gnm. et drivende turbine- ter i N-Amer. af de 5 filisterhovedbyer på hovedvejen hjul på krumtapakslen og et drevet tur­ Geddes ['gædis], Sir Auckland Campbell fra Ægypt. til Syrien, herfra udgik også binehjul på transmissionsakslen med (f. 1879), brit. politiker. Prof. i anat. indlandsveje til 0-Jordanlandet og Ara­ mellemliggende Iedeskovie, alle i et fælles Deltog i boerkrigen og 1. Verdenskrig. bien. hus. Som vædskefyldning bruges en Ledede 1916-17 rekruteringen og var gaze f'ga:sa] (måske stof fra byen Gaza) speciel olie. Konstruktionen har en min­ 1919 min. f. genopbygningen, 1919-20 el. flor, tynde, netagtige, lærreds- el, dre virkningsgrad end det normale gear. handelsmin. og 1920-24 ambassadør i drejervævede stoffer til forbindstoffer, Hydraulisk g kan også bygges efter de USA. gardiner, slør, sigtedug m. m. l gængse linier for g, men er da desuden Geddes ['gædis], Sir Eric Campbell (1875- gazeller [-'sæl-] (Ga zella), slanke an­ udstyret med en omdrejningsregulator, 1937), brit. politiker og finansmand. tiloper m. lyreformede horn, adskillige hvis udsving styrer en ventil, der åbner Broder til A. C. G. Arbejdede 1915-16 i arter i Afrikas og Centralasiens ørkener og lukker for oliekanaler, gnm. hvilke den ammunitionsmin. for at bedre krigstek- og savanner. i systemet værende olie kan bevæge g- nikken. 1917-18 marinemin. og medl. af Gazette(ital.[gazæt:a], da. [ga'sæta]),vene­ koblinger og derved sætte eet tandhjuls- krigskab inettet. 1919-21 transpor tmin. tiansk fly veblad, grl. 1563, af byens råd op­ sæt ud og et andet ind i indgribning. 1921-22 form. f. G-komiteen, der slået i lokaler, hvortil adgangen kostede Hydrauliske g er ret komplicerede og fin­ skulle reducere statsudgifterne. en gazetta (2 øre). Navnet overgik til an­ des f. t. kun på dyrere biler. dre lande. I Frankr. grl. lægen og journali­ gearkobling, en koblingsform, som anv. gedeavlsforeninger, sammenslutninger sten Théophraste Renaudot (1586- på biler, hvis gearhjul er i konstant ind­ til fremme af rationel gedeavl og gede­ 1653) en »G de France« (1631-1914). I gribning (syn- Q 13 hold. I Danm. (1947) ca. 50 g (med ca. Danm. udg. E. H. Berling en »G de kroniserede gear). lp' 880 medl.), som modtager et mindre Copenhague« (1749-76). På skitsen er 1 irJl O statstilskud. Ved sidste tælling (1939 Gazi t-'zi] (arab. ghazi sejrherre i kamp den drivende ak- - y lOy ^ fandtes 8600 geder i Danm. mod de vantro), navn el. titel b!. a. for sel med de fast- ^ ^. gedeblad (Lo'nicera), slægt af g-fam., tyrk. sultaner og f. Kamål Ataturk. kilede tandhjul 3 ^ oprette el. slyngende GB, autom.-kendingsm. f. Storbritannien og 5, der til sta­ buske med uregelm., dighed er i ind­ oftest tolæbede blom­ og N-Irland. gribning med ster. Bær. 180 arter, GCA, fork. f. eng. Ground Control ap­ tandhjulene 4 og i Danm. 2, alm. g proach ['graund kan'troul a'proutj] (eng: 6, som drejer sig (L. periclymenum), landingskontrol), et under 2. Verdens­ løstom den drev­ kaprifolium, med den krig udviklet radar-system, der benyttes ne aksel 2, der er slyngende stængel, som landingshjælpemiddel for fly. V. hj. forsynet med no­ gullige, stærkt duf­ af G kan man fra lufthavnen dirigere en ter på stykket A tende blomster og blindlanding, idet man på spec. lys- mellem 4 og 6. O O dunet g (L. xyloste- skærme ser maskinens bevægelser afteg­ På skitsen er vist en udbygning på tand­ um), en opret, meter­ net og på grundlag heraf giver direktiver hjulene 4 og 6, nemlig tandkransene 7 og høj busk; begge vok­ for anflyvningen. 8 og keglefiaderne 11 og 12, der er i fast ser i skove. Alm. gedeblad. Gd, kern. tegn for gadolinium. forb. m. hjulene 4 og 6. g er anbragt ml. gedeboller (Aega'gropilce), mere el. min­ Gdansk [gdanjsk], ty. Danzig, by i Polen, de to tandhjul og består af en ydre del 9 dre runde klumper af sammenfiltrede ved Wislas munding i G-bugten ved og en indre del 10, der ved gearskiftet 13 plantedele, fremkommet ved, at disse Østersøen; 118 000 indb. (1946; 256 000 kan forskydes på akslen 2, men drejer sig klumper af bølgebevægelserne er rullet i 1937). Ved sin ypperlige beliggenhed i med denne. Ringen 9 har indv. en tand­ frem og tilbage på sandet, fast bund. I Wislas munding har G alle muligheder krans, der passer til tandkransene 7 og 8. søer, i Sorø Sø i mængde, findes g dannet for at være en stor handelsby med eks­ Den viste stilling er frigear. Forskydes g af levende tråde af en grønalge (Aegagro- port af landbrugs- og industrivarer samt f. eks, th., vi! keglefladen 12 komme i be­ pila). Ved havbredder findes g dannet af kul. Store ødelæggelser under 2. Verdens­ røring med den indv. kegleffade på 10, så andre plantedele. krig. - Historie. Opr. slavisk handels­ at denne får samme omdr.-hastighed som gedefod el. geissfod, 1) billedskærerjern, plads, fortysket i middelalderen; 1356 tandhjulet 6, hvorefter g-s ydre ring 9 i Hanseforbundet; 1309-1454 u. den ty. lille stikkejern m. vinkelformet æg; 2) et crden, derpå fri republik u. polsk be­ gi. instrument til tandudtrækning, g virker som en løftestang.

1567 1568 1569 gedehamse *v Geijerstam

gedehamse (* Vespidae), fam. af årevin sens; 527 indb. (1945). Seminarium, op­ betegn, for den da. konges og stats arkiv gede, sammenfolder rettet 1862 af L. P. Bojsen. til opbevaring af vigtige, til dels hemme­ vingerne på langs, Gee [dsi:] (betegn., tilfældigt valgt kode), lige ældre aktstykker. Fra 1670erne knæbøjede følehorn, hyperbelnavigationssystem, arbejder på havde arkivets chef titel af gehejme- tynd bagkropstilk, frekvensen iområdet 22,9Mhz til 84Mhz arkivar. Nyere aktstykker forblev af forsynet m. kraftig (det er meningen at sætte den op til 60- praktiske grunde i regeringskontorerne, brod; bygger reder 85 Mhz) og har derfor noget mindre ræk­ der efth. fik deres egne arkiver. Efter i jordhuler, hule træ­ Gedeh., arbejder. kevidde end Loran. Radiobølgerne ud­ 1861 samledes en del af ministerialarki- er el. frit hængende, Selve reden om- sendes som impulsbølger. Rækkevidde verne i et Kongerigets Arkiv, der 1882 givet af et papiragtigt hylster af tygget for fly 350-700 km efter flyets højde, for forenedes m. g under fælles ledelse. Ved træ, inden for vandrette kager m. celler skibe 175-250 km. Nøjagtighed op til 100 lov af 1889 om oprettelse af Rigsarkivet m. nedadvendt munding. Enkelte hun­ m. Fordel frem for Decca dels eentydig- ophørte betegn, g. ner overvintrer og grunder om foråret et hed i stedsbestemmelsen, hvilket er et gehejmekabinetsminister, titel tillagt nyt samfund, der består forst af arbej­ absolut krav til flyvenavigation, dels at Struensee 1771 som leder for kgl. kabinet dere (ufrugtbare hunner), senere tillige af kunne arbejde under støjsending. Syste­ og for regeringen. hunner og hanner. Hanner og arbejdere met var af stor bet. for de Allierede un­ Gehejmekonseil [-'sæ:i], råd, hvor d. dør inden vinteren, g lever af insekter, der 2. Verdenskrig og betingede bl. a. enevældige da. konge afgjorde vigtige larverne fodres af en masse, dannet af invasionen i Normandiet. tyggede insekter sammenæltet m. søde statssager i forhandl, m. mænd, der som vædsker. Geel ['te:»] (fr. Gheel [gæ:l]), belg. by 0 f. regel havde fremtrædende stilling i ad- Antwerpen; 22 000 indb. (1948). Gnm. ft. min. Oprettet 1670, medlemstal som gedehår, hårene af den alm. ged, benyttes årh. kendt for privatindkvartering af regel 4-7; behandlede navnlig udenrigs­ dels til pensler dels til spinding af forsk. sindssyge. Lærredsindustri. politik og kancellisager. Ophævedes af groft garn. Geelong ['d3tilår?,-'!^], eksporthavn for Struensee 1770, fortsattes efter 1772 som gedemælk afviger i sammensætning ikke landbrugsprodukter i Victoria, SØ- »Gehejmestatsråd«. væsentligt fra komælk; fedtindholdet Austr.; 45 000 indb. (1947). Tekstil­ gehejmeråd, ty. titel, fortrolig rådgiver ligger dog normalt lidt højere (jfr.mælk). industri. for fyrste. 1 Danm. efter 1660 anvendt geder ('Capra), slægt afskedehornede, nær Geelskov ['ge'l-], skov ml. Lyngby og for kgl. råder, særlig for medt. af Gehej- beslægtet m. fårene; kort opadrettet Holte, 15 km N f. Kbh.; 2,1 km2. mekonseillet, men gaves også til andre, hale, begge køn m. spidse, bagudrettede Geelvink Bugt, holl. G Baai ['ferlvi^k- efterh. mest som titel, indtil 1808. lba:i], på Ny Guineas NV-kyst. Gehejmestatsråd, 1772-1848 øverste or­ Geer, se også de Geer (sv. slægt). gan f. da. regering, hvor kongen præsi­ Geer [Ee:r], Dirk Jan de (f. 1870),holl. derede, og hvor vigtigere statssager efter politiker og jurist; kons., finansmin. forestilling fra kollegierne afgjordes. 1921-23, 1926-33, førstemin. 1926-29, Medl.tal som regel 5-8; betød mindre i aug. 1939-sept. 1940. Flygtede maj 1940 kabine tss tyreperioderne under Høegh- til Engl. v. Holl.s mil. sammenbrud, men Guldberg og krigen 1807-14. 1852-66 be­ opgav modstanden og vendte mod øvr. tegnedes statsrådet igen som G. reg.s ønske tilbage til det besatte Holl. Ge'henna (hebr. gå hinnom Hinnoms dal), sept. 1940. Arresteret ved befrielsen en dal S f. Jerusalem, som var kommet i 1945, 1947 dømt til 1 års fængsel for vanry p. gr. a. børneofre under kongerne defaitistpropaganda. Akaz og Manasse. 1 sen jødedommen Geertgen tot Sint Jans ['feirtfan] mente man, at den endelige straffedom (egl: G., medlem af St. Johannes' broder­ over de ugudelige skulle finde sted her. skab), (ca. 1465-ca. 93), holl. maler, elev Ordet G bruges som låneord i det gr. af Ouwater. Har på indtagende og stil­ N.T.; i den da. autoriserede oversættelse færdig vis behandlet bibelske motiver. gengivet ved helvede. Ofte smukke landskabelige baggrunde ge'hæng' (ty. Gehdnge), opr. akselskærf, med rig dybdevirkning. nu livrem til sabel el. kårde. Geert-Jørgensen, Einar, f. 1898, over­ ge'hø'r (ty-, egl: hørelse), mus., musik­ horn, bjergdyr. Hertil stenbukke, bezoar-% læge ved Kbh.s Kommunehosp.s psykia­ sans; spille efter g, spille uden no­ m. fl. Tam-g stammer sandsynligvis for­ triske poliklinik 1945. Vidensk. arb. om der, blot efter hukommelsen. Se også trinsvis fra bezoar-g, dog blandet m. en rygmarvssvulster og neuroser. absolu t g. uddød skruehornet vild-g. Geest [ge'st], i Holl., N-Tyskl. og Jylland Geibel ['gai-], Emanuel (1815-84), ty. gederams (Chamae1 nerium), slægt af betegn, for det overvejende sandede, ret forfatter. G-s klassiske epigondigtn. blev natlysfam.; flerårige ufrugtbare land, der er opbygget af is- prist af samtiden, men skarpt kritiseret urter med spredte tidsdannelser i modsætn. til marsken. allerede ' under naturalismen. Typisk blade og purpurfar­ Geestemunde [geista'mynda], siden 1924 populært digt Der Mai ist gekommen. vede blomster. 4 arter, del af Wesermunde. Geiger, Theodor (f. 1891), ty.-da. sociolog, i Danm. 1, smal­ •Ge'fion, nord. frugtbarhedsgudinde; om­ prof", i Braunschweig 1928-33, emigre­ bladet g (C. angu- skabte sine sønner til okser og pløjede rede 1933 lil Danm. 1938 prof. ved Århus stifolium), især på Univ., 1940 forment ophold i Århus af ryddepladser i skove. tyskerne, 1943-45 flygtning i Sv. Hoved­ På tomterne i bombe- værk: Sociologi (1939). ramte byerer g blevet Geiger-tæller el. rør tæller, apparat til meget alm. g anv. tælling af a- og ø-partikler, konstrueret som staude i haver. af den ty, fysiker Hans Gei ge r (f. 1882). gedeskind benyttes til G består af et delvis udpumpet metalrør, fremstilling af fint hvori er udspændt en metaltråd, der hol­ overlæder, maroquin, des på en høj spænding (12-1500 volt) i safflan og glacélæder. forhold til røret. En a- el. ø-partikel vil gedeskæg (Tra'gopo- ved at passere luftresten frembringe gon), slægt af kurv- stødionisering, hvorved der opstår et blomstfam.; urter med strømstød, som kan registreres ved et smalle, helrandede blade og enlige, ret mek. tælleværk. G har spillet en stor store, for det meste gule kurve. Eng-g rolle i atomfysikken, især ved kunstig (T. pratensis) alm. i Danm. radioaktivitet og kosmisk stråling. ge'di'gent (ty.) kaldes et metal, der fore­ Geijer t'jæjar], Erik Gustaf (1783-1847), kommer i fri tilstand, d. v. s. ikke i kern. Detaille af Gefion-springvandet. sv. historiker, digter og komponist. forbindelse, i naturen. Ledende i »Gotiska forbundet«, i hvis •Gedimin, litauisk GedVminas, storfyrste med dem Sjæll. ud af Sv., hvorved tidsskr. »Iduna« han offentliggjorde en i Litauen 1316-41, arvede Vitebsk, Vanern opstod; fremstillet i et spring­ række typebeskrivende digte bl. a. Vi­ Minsk og Pinsk. Forsvarede med held vand i Kbh. (Langelinie) af A. J. Bund­ kingen og Odalbonden. Prof. i Uppsala sit land mod den tyske orden. Grl. gaard, 1908. 1817-46. Udg. 1825 Svea rikes hdvder, Vilnius (Vilna). Ge'freiter (ty., egl: fri for at stå på post); 1832-36 Svenska folkets historia, grund­ Gedser ['gæsar], da. stationsby på S-Fal­ ty. soldat, svarer nærmest til under­ læggende f. sv. hist.-forskn. Opr. konserv., ster; 1184 indb. (1945). Færgeforbin­ korporal. men viste 1838 liberale anskuelser. G-s delse med Warnemiinde og endepunkt ge'fundenes 'Fressen (ty: funden æde), »frafald« fra konservatismen styrkede de for Kbh.-G banen. Den gi. kongsgård netop hvad man synes om, mad for Mons. Liberale afgørende. (Portræt sp. 1574). Gedsergård (Gedesgård, Gjedsør) har 'Gegenbaur, Karl (1826-1903), ty. Geijer ['jæjar], Per (f. 1886), sv. geolog og sandsynligvis ligget N f. stationsbyen zoolog. Grundlægger af den mod. sam­ petrograf, prof. i Sthlm. Undersøgelser ved Svinehave voldsted. menlign, anatomi. over malmgeologi. Gedser Odde^ sydspidsen af Falster, 'ge'ger, det talmæssigt største folk i Al­ Geijerstam ['jæjar-], Gustaf af (1858- Danm.s sydligste punkt; 54° 33' 31" n. banien, ca. 350 000, i landets nordl. del. 1909), sv. forfatter. Begyndte som ten­ br.; fyr. Herfra udgår Gedser Rev 71/* ge'hal't (ty.), indhold; finholdighed; ge­ dentiøs realist m. novellesaml. Gråkallt sømil mod SØ. digenhed. Anv. især i metallurgien. (1882) og romanen Erik Gråne (1885); Gedsted ['ged-], jysk landsby ved Lim­ Ge'heime 'Staatspolizei,Gestapo (s. d.). anv. i sin flg. store produktion en friere, fjorden N f. Viborg; 730 indb. (1945). ge'hej'm (ty.), hemmelig. mere folkelig fortællemåde, især Fattigt Gedved ['geS-L landsby 8 km N f. Hor­ gehejmearkiv, især fra beg. af 18. årh. folk (2 novellesml. 1884 og 1889).

1570 1571 1572 Geikie H gemser

Geikie ['gi:ki], Archibald (1835-1924) gelé [Je'le] (fr. af lat. gelatus frosset), en eng. geolog, broder til J. G; vigtige stu som regel klar, sammenhængende, men dier over Engl.s vulkanske bjergarter. dog blød masse fremstillet ved afkøling af en varm husblasopløsning el. saft af Geikie ['gi:ki], Jamen (1839-1915), eng. 3 geolog, broder til A. G; undersøgte pektinrig frugt tilsat /4-l kg sukker pr. 1. Engl.s kvartær og påviste interglaciale ge'led (ty.), rad af soldater side om side dannelser. til fods el. til hest. Geilo ['jæilo], stationsby på Bergensbanen Ge'leff, Paul (1842-1928), da. socialist. ved overgangen til højfjeldet, 794 m o. h. Opr. lærer, agiterede i provinsbyerne Vintersportsted, 240 indb. (1930). 1871-72, fængsledes 1872 s. m. Pio, dømt Geirangerf jorden ['jæiraTjsrfjoiran], no. til 3 års forbedringshus. Løsladt 1875. fjord, gren af Storfjorden, Møre fylke; Lod sig s. m. Pio 1877 bestikke til at en af No.s skønneste fjorde, omgivet af udvandre til Amerika, hvor han kom i høje, stejle fjelde, ned over hvilke elve Erik Gustaf Geijer. Otto Gelsted. modsætning til Pio. danner mægtige fald, bl. a. »De Syv ge'lej'de (ty. geleiten), ledsage, følge. Søstre«. provsteretten (dommer og provst) kan 'Ge'lert (arner, f'ghfart]), Johannes Sofus 'Gei'rrø'd, i nord. rel. en jætte, som besø­ appelleres til landemodet (biskop og (1852-1923), da. billedhugger; udvandr. ges af Thor, der må udføre forsk, kraft- stiftamtmand), derfra til højesteret. 1887 til USA, hvor han bl. a. udførte en prøver el. lege. G-beretningen (fortalt i gejstlige skuespil, dram. digtninge med statue af H, C. Andersen i Chicago. Snorres Edda) er en kultmyte, svarende emner fra Bibelen (mysterier) el. helgen­ Gelibo'lu [gjae-J, tyrk. navn på Gallipoli. til momentet lige efter slagtningen af legenderne (mirakler). Opr. opført i kir­ ge'linde [-nd-] (ty.), blid, mild; forsigtig; offerdyret, og legene er udtryk for de ken af gejstlige, senere udenfor af læg­ så sagte. kultdramatiske handlinger. folk. Et levn heraf er passionsskuespil- 'Gellert, Christian Fiirchtegott (1715-69), Geisa ['gaiza] (ung. Géza), Ungarns første lene i Oberammergau m. v. Genren også ty. romanforfatter og dramatiker. Frem­ kristne fyrste, regerede 972-97. repr. i da. middelalderlitt. trædende repr. for den nye borgerkultur. Geiserik ['gai'-j, vandalerkonge 427-77, gejstlighed (ty. geistlich åndelig), præste Vandt internat, ry med Fabeln und Er~ erobrede 429-39 den rom. provins skab i videre forstand. zdhlungen (1746-48). Africa, plyndrede Rom 455, erobrede gejstligt tilsyn, præsternes tilsyn med Gelligaer (eng. [gæH'gfl:],wal.[gehli'ga:r]), Sardinien, Corsica, Balearerne og en del undervisn. (i Danm. afskaffet 1933). If. by i S-Wales, N f. Cardiff. 36 000 indb. af Sicilien. g var præsten født medlem af skolekom­ (1948). geisha ['gæija] (kin.-jap: kunstner), pro­ missionen i byerne og født formand på 'Gellius, Aulus (2. årh.), rom. forfatter. fessionelle danse- og syngepiger i Japan. landet. Efter 1933 har præsten kun tilsyn Under ophold i Athen påbeg. G Noctes Som oftest er de uddannet til dette er­ med kristendomsundervisn.; hvert amts Atticæ (attiske nætter) i 20 bøger, inde­ hverv fra barndommen og gør tjeneste i skoledirektion har en provst som medl. holdende udtog af antikke forf., tit i et tehus. 'gekko'er (Ascala'botae), små øgler m. form af essays. Herved er bevaret betyd­ Geisler ['gai'-], Christian (f. 1869), da. hæfteskiver på tæernes underside, store ningsfulde citater af tabte skrifter. organist, sangpædagog og komponist. Har Gellivare, ældre stavemådefor Gållivare. skrevet kammermusik, korværker m. v. Gelon, tyran i Gela 491, i Syrakus 485-78 'Geisli (isl: stråle), helgendigt af Einarr f. Kr., slog Karthago ved Himera 480 og Skulason om Olav d. Heil.s mirakler efter samlede grækerne på Sicilien. døden; reci teret af forf. i Nidaros' Gelsenkirchen [gælzan'kirxan], ty. indu­ Knstuskirke ca. 1150. striby i Ruhr-området; 271 000 indb. 'Gei'smar, Eduard (1871-1939), da. (1946). Talrige kulminer; jern- stål-, maskin-, kemikalie- og glasindustri m. v. teolog, broder til O. G; fra 1921 prof. i 0 etik ved Kbh.s Univ. Hovedværk: Søren Købstad 1875. Ca. 75 /0 ødelagt i 2. Ver­ Kierkegaard 1-6 (1926-28). Idealistisk øjne, gennemsigtigt øjelåg. Er i stand til denskrig. indstillet liberal teolog. Stor indft. bl. at løbe på mure, klippesider o. 1. Ofte i Gelsted ['gæl'-], da. stationsby (Middel­ studenterne. huse, insektædere. Udbredt i varmere fart-Tommerup); 637 indb. (1945). Med 'Gei'smar, Oscar (f. 1877), da. præst, egne. Holme-Lunghøj 1049 indb. broder til E. G. 1931^*8 ved Chr.-borg ge'l (lat. gelare fryse), halvfast elastisk 'Gel'sted, Otto (f. 1888), da. forfatter og slotskirke; opbyggelig og li tt.-kritisk masse, dannet enten ved delvis udfæld­ kritiker. Bl, a. kendt for 2 bøger om Johs. forf. Fremragende kritiker, kirk. nærmest ning af et opløst kolloid (sol) el. ved V. Jensen, Ekspressionismen (1919) og grundtvigianer. Bl. publikationer nævnes: kvældning af et kolloid ved tilsætning af afh. i tidsskr. som »Clarté« og »Kritisk Erindringsbilleder (1943); Mennesker, Jeg opløsningsmiddel. Revy«. Fra 1945 knyttet til »Land og Mødte (1944); Om Mennesket Kaj Munk Gela ['d3æla] (før 1928 Terra* nova), ital. Folk«. Af digtsaml. 1920-34 godt udvalg (1945). by på Siciliens S-kyst; 33 000 indb. 1938. Både intellektuelt og følelsesmæs­ geisslerrør ['gai'slar-], et glasrør med to (1936). Opr. gr. koloni (grl. 689 f. Kr.). sigt når hans verskunst højest i Emigrant- indsmeltede me­ Glansperiode i 5. årh. f. Kr. digte (1945), et af besættelsestidens rige­ talelektroder til gelatine (fr. af lat. gelatus frosset), pro­ ste lyriske dokumenter. (Portræt). frembringelse af elektr. udladninger i for­ teinstofprodukt med højt glutinindh. 'Gelting, Paul (f. 1905), da. botaniker. tyndede luftarter, hvorved disse bringes Fås af kollagen, spec. af frisk hudaffald Leder af »Den Danske Arktiske Station« til at lyse. g, der har navn efter en ty. fra garve- og slagterier, ved behandl, på Disko. Arbejder over laver og Grønl.s instrumentmager H. Geissler (1814-79), med kalkvand, fortyndet syre, udtræk­ flora. anvendes til undersøgelse af luftarters ning med varmt vand og inddampn. af Gelting Bugt, ty. Geltinger Bucht, vig på spektre. opløsningen i vakuum. Danner med vand sydsiden af Flensborg Fjord. 'gej'rfugl (oldn. geirr spyd) (Pingu'inus en elastisk gel, der smelter ved temp. un­ gelåuftg [ge'bifi] (ty.), flydende, overfla­ iml pennis), stor der 45* C og atter stivner. Anv. i hushold­ disk. alkefugl med re­ ningen under betegn, husblas, i iscréme- ge'mak (ty.), fornemt udstyret værelse; ducerede vinger, fabr., i farmacien til kapsler; endv. til lille rum. uden flyveevne, lysfølsomme hinder i fotografien og til ge'ma'l (ty.), ægtemand. Bruges næsten levede indtil beg. folier, til bogtrykvalser, som beskyttel- udelukkende i højtidelig tale om høj af 19. årh. ved seskolloid, appretur, substrat for bak­ rangsperson, især fyrste. Hunkønsform: New Foundland, teriedyrkning etc. Er ret værdiløst som gemalinde. Grønland, Island næringsmiddel. Ge'mara, del af Talmud. Færøerne, Norge, gelatineplade, fot., glasplade dækket Gemelli [d3e'mæl:i], Agostino (f. 1878), de sidste dræbt m. bromsølvgelatine. ital. filosof; franciskaner. Fører for den 1844. I stenalde­ 'Gelbkreuz [-kroyts] (ty: gult kors, efter ny-skolastiske bevægelse i Italien; grund- ren i Danmark. emballagemærket), ty. navneskjul for en lægg. af Det Hellige Hjertes Univ. i Milano. 'Gej'ser,5øv.,navn række blæretrækkende kern. kampstoffer Gémier [3e'mje], Firmin (1869-1933), fr. på da. orlogs- og (sennepsgas, lewisit). skuespiller og instruktør. Fremtrædende koffardiskibe, op­ Gelder ['tældsr], Gert (Aert) de (1645- som leder af Théåtre Antoine og Odéon. kaldt efterGeysir 1727), holl. maler. Elev af Rembrandt; Har udg. fl. skr. om teatret og dets kunst. i Island. August har malet bibelske motiver og portræt­ gemination (lat. geminare fordoble), 1888 stødte da. ter. Lagde især vægt på gengivelse af de sprogv., fordobling af lyd el. bogstaver. Amerikabåd G i prægtige orientalske dragter. Repr. på 'Gemini (lat.), stjernebilledet Tvillingerne. Atlanterhavet kunstmus., Kbh. 'Gemma (lat: ædelsten), stjernen a i Den sammen med Gelder land ['fætdarlant], prov. i Holl. Nordl. Krone. Gejrfugt. 3 da. Amerikabåd SØ f. IJselmeer; 5023 km ; 1020 000 'gemme (lat. gemma ædelsten), smykke­ Thingvalia, begge tilh. Thingvalla-li- indb. (1946). Hele G ligger højere end sten med dekoration i fordybet arbejde, nien. G sank og 100 personer druknede. havet. Marsk langs Rhinen. Hovedstad: særl. fra antikken, renæssancen og ny­ Maj 1923 skete i da. krydser G under de­ Arnhem. klassicismen; smykkestene med ophøjet monstration en fosforeksplosion, hvorved Geldern (ty. ['gældarn], holl. ['fældaraj), relief kaldes kame. mange søofficerer såredes hårdt, een gi. ty. hertugdømme omkr. Nedre Rhin 'Gemperle(Gemperlin), Tobias (d. ca.1600) , dødeligt. og IJsel; nu delt ml. Holl. (Gelderland) ty. maler, indkaldt til Danm. Portrætter, gej'st (ty.), ånd, spøgelse. og Tyskl. (dele af Westfalen). bl. a. Anders Sørensen Vedel (Fr.borg). gejstlige retter, særlige da. domstole,der •Geldner [-lt-], Karl Friedrich (1852-1929), gemser (Rupica'prinae), underfam. af behandler sager ang. præsters og kirke­ ty. iranist og sanskritist. Avesta-udgave skedehornede, begge køn m. korte horn, tjeneres sært. pligter, liv og levned. Fra (3 bd., 1885-95). bjergdyr. Den alm. g (Rupicapra rupi-

1573 1574 1575 gemserod b Y2 generalprævention

tre g-grader: g (kongen), g-løjtnant, mods. specialhandel, der kun omfatter g-maj or. udførsel af landets egne varer, men ikke gene'ra'l- (lat. generalis som hører til hele genudførsel af tidl. importerede varer. slægten el, arten; almindelig), over-, ho­ gene'raTia (lat.), oplysninger af alm. ka­ ved-; fælles for alle, almen. rakter om en person (alder, stilling, bo­ generaladjudant, officer, oftest general pæl m. m.). i adjudantstilling hos fyrster. generalinspektør, officer, oftest af ge- general-admiral og gener al-admiral- neralsklassen, der skal overvåge en vå­ lieutenant var i ældre tid de højeste ad- benarts uddannelse m. m. miralsgrader. generalintendant, embedsmand, der le­ generalafstemning, afsluttende afstem­ der hærens forplejningstjeneste, g er lige­ ning om et forslag som helhed, efter af­ stillet med generalmajor. stemninger om dets enkeltheder. generalisation (fat.), almindeliggørelse, Genera'lakten, internat, overenskomst af slutning fra enkelttilfælde til almensæt­ 26. 9. 1928 om fredelig bilæggelse af tvi­ ninger el. fra det mindre omfattende til stigheder ml. stater. Afsluttet under det mere omfattende. Folkeforbundets auspicier og tiltrådt af generali'se're (lat.), almindeliggøre, ud­ mere end 20 stater. vide en sætnings anvendelse til nye om­ Almindelig gemse. generalauditør, chefen for hærens og sø­ råder. værnets auditørkorps. genera'lissimus, general, der fører et capra) i Alperne, Pyrenæerne o. a. ML- generalbas, grundbas, fundamentalbas el. riges hele landkrigsmagt. og S-Ø-eur. bjerge. basso continuo, basstemme, der er forsy- gene'ra'liter (lat.), generelt. gemserod (Do'ronicum), slægt af kurv- generali'te't, i ældre tid sammenfattende blomstfam.; flerårige urter med gule navn for alle hærens generaler samt for rand- og skivekroner. 25 arter. I da. et landmilitært regeringskollegium (som haver dyrkes g som prydplante; blom­ det 17. årh.s krigskollegium). strer i maj-juni. G ener al kirkeinspektion s kollegiet, da. gemshorn, mus., i orgelet en åben labial- regeringskollegium (1737-91) til overop­ stemme med en blød hornklang. syn med alle kirk. forhold. gen., fork. f. genitiv. Generalbas. a. udførelsen (den uskrevne generalkom'mando, dels området en -ge'n(gr.genésthai fødes), 1) frembringende: bas), b. den becifrede bas. »kommanderende« general er sat over, frembragt; 2) af en vis art. dels hans stab og faghjælpere. ge'n, ental af gener. net med tal, som angiver hvilke harmo­ Generalkommissariat (s-kollegiet), ge'nappegarn [fe-] (efter byen Genappe nier der skal spilles til den. Benyttedes admin. under enevælden i Danm. særlig i Belgien), hårdtsnoet, svedet uldgarn. i al instrumentalt ledsaget musik ca. 1600- militærvæsenets økonomi. Genboerne, studenterkomedie af J. Chr. ca. 1750. generalkonsul, højeste konsulgrad; g er Hostrup (1844). generaldebat, den alm. drøftelse af en som regel overordnet i forhold til sit gendarmer [JaTj'dar'msr] (fr. gens (Varmes sag mods. drøftelsen af dens enkeltheder. lands konsuler i et bestemt distrikt. bevæbnede folk), opr. fr. kongers adelige generaldirektør, tjenestemand i spidsen general'krigskommissæ'r, betegn, for livvagt; 1439 kernen i tungt fr. rytteri. foret generaldirektorat (fællesbetegn. en embedsmand, der fra 1662 styrede den Senere feltpoliti og mil. ordnet stats- el. for visse særskil te organer inden for da. hærs pengevæsen og 1794-1851 ud­ toldpoliti. I Danm. findes grænse-g ; 1885 Danm.s centraladmin., f. tiden: skatte- skrivnings væsenet. -94 eksisterede som bestanddel af hæren og told-departementet; statsbanerne; generalkvar'te'rmester, i nogle hære et gendarmerikorps, der skulle hjælpe de post- og telegrafvæsenet), g har lidt overgeneralens el. generals tabschefens civile myndigheder med opretholdelsen videregående beføjelser end dept.chefer. nærmeste hjælper i krig. af den offentl. sikkerhed (indført provi­ Titlen g anv. også i store private virk­ generalkvittering, d. s. s. saldokvitte­ sorisk under forfatningskampe af Estrups somheder. ring. reg. trods voldsom protest fra Venstre­ generale kurs og distance, søv., sam­ generallæge, i Danm. chefen for hærens oppositionen; mange steder ildeset). menkoblet resultat af de fra affarende lægekorps. Ligestillet med generalmajor. gendøbere, anabaptister, døbere, kristent plads styrede kurser og distancer, hoved­ general'løjtnan't, næstlaveste generals- samfund, som forkaster barnedåben og sagelig i sejlskibe, der under krydsning grad, g er i Danm. chef for generalkom­ derfor evt. gendøber. Opstod på Refor- mod vinden må styre forsk, kurser. mandoen, i Frankr. (general de division) mationstiden; nu mest samlet i de bap­ General Electric Co., Ltd. ['dsænaral oftest fører for en division. tistiske kirker. i'læktrik 'kåmpani 'limitid], London, grl. generalmajor, laveste generalsgrad. Kal­ gene ['fce:na, 'Jerns] (fr. gene), hvad der 1889, et af Engl.s største industriforeta­ des i fl. hære brigadegeneral. plager el. generer. gender. Fabr. af elektr. maskiner og ap­ generalmarch (egl: almen afmarch), mi­ genealo'gi' (gr.), slægtshistorie. parater, kabler og isolationsmateriale. G litært signal, der kalder alle til alarm­ Genée-Isitt [Ji'nK'izit], Adelinu (f. 1878), beskæftiger ml. 40- og 50 000 personer i pladsen. da.-eng. danserinde, f. i Danm. Prima- sine talr. fabrikker landet over. General Motors Corporation {'dsæna- ballerina ved Empire Theatre i London, general'feltmarskal, højeste generals- ral 'mo:tarz kårp3'ræ:j3n],en af de største gæst på Det Kgl. 1902 og 1932. rang i fl, fremmede hære. Værdighedstegn; arner, automobilkoncerner, grl. 1908. G 'ge'ner (gr. génos slægt), en af W. Johann­ Feltmarskalstav. driver en udstrakt fabrikation af biler, sen indført betegn, for de i cellekernerne generalfiskal, et efter 1660 oprettet da. elektr. tilbehør, køleskabe m. m. 1947 var beliggende, egenskabsfremkaldende arve­ embede som øverste statsanklager i sager aktiekap. $724 607 800, antal arbejdere faktorer. Tilstedeværelsen af sådanne en­ om embeds- og statsforbrydeiser. Be­ og funktionærer 375 689, årsprod. heder påvistes allerede af Mendel (1865). klædtes af en højesteretsadvokat. Em­ 1 925 857 vogne. Ved udgangen af 1945 g menes identiske med visse aktive nu- bedet blev ophævet efter grundloven af havde G leveret for over 12 milliarder $ kleoproteider, der i mange former sidder 1849. (ca. 5773 milliard kr.) krigsmateriel til rækkevis ordnede på kromosomerne, g generalforklaring, den opgørelse som 2. Verdenskrig. Til koncernen hører bil­ besidder evnen til at gendanne sig forud indehaveren af et kreditoplag hvert kvar­ fabrikkerne Buick, Cadillac, Chevrolet, for hver celledeling, g kendes på de egen­ tal indsender til toldvæsenet med specifi­ Oakland, Oldsmobile, Opel, Pontiac, la skaber, de fremkalder, men deres egl. kation over ind- og udgåede varer samt Salle og Vauxhall. G har samlefabrik i virkemåde er på langt nær kendt; man de på kreditoplaget værende varebehold­ København. har dog kunnet vise, at visse g har direkte ninger. generalnævner, d. s. s. fællesnævner. ansvar for enzymers dannelse og dermed generalforsamling, et møde, hvortil gene'ra'lpardo'n, benådning af en større for de kern. processer i cellen, g er meget samtlige med], af en forening el. sammen- kreds af forbrydere, især sådanne, som stabile; men ved varme-, røntgen- el. a. slutn. el. samtl. aktionærer i et aktiesel­ har begået forbrydelser af en bestemt art. bestråling øges chancen for genmoleky- skab er mødeberettigede, g har i reglen generalpause, en fælles pause på en el. lets ændring, mutation. Herved dannes den højeste myndighed i foreningens el. fl. takters længde for et helt orkester el. der et såk. allel-gen el. blot allel til det selskabets anliggender. oprindelige. Par af alleler og tilsvarende ensemble. egenskabspar danner grundlaget for de generalfuldmagt, fuldmagt til at bestyre generalpolice i vareforsikr. (som led i mendelske krydsningsundersøgelser. g samtlige anliggender (el. alle anliggender søforsikr.) omfatter, mods. takseret po­ betegnes gerne med bogstaver; med store af en vis art) på en andens vegne. lice, alle varer, den forsikrede i det på- bogstaver betegnes sådanne gener, der Generalguvernementet, fra 10. 8. 1940 gæld. tidsrum modtager el. afsender m. kan fremkalde egenskaben allerede, når ty. betegn, for de dele af Polen, der ikke pligt til at forsikre. genet er til stede i enkelt dosis; med lille indlemmedes i Tyskl. 1939; 1942 udvide­ gener alprokurør, embedsmand under bogstav betegnes den tilsv. allel, der do­ des G med de vestukrainske områder den da. enevælde. Skulle opr. (1660erne) mineres af det første og kun viser den (omkr. Lvov). føre tilsyn m. inddrivelsen af kronens tilsv. egenskab, når det er til stede i dob­ generalguvernør, embedsmand, der som fordringer. Fra 1730erne knyttet til kan­ belt dosis, g-s molekylvægt er som de øverste repræsentant f. regeringen styrer celliet som kronens juridiske rådgiver; mest sammensatte æggehvidestoffers; et landområde; evt. også m. militær myn­ deltog navnlig i udarbejdelsen af love, det enkelte g kan ikke ses i mikroskopet, dighed. I det gi. Rusl. var g øverste lokal­ næst efter præsidenten kancelliets ledende men for visse gener hos bananfluen har embedsmand. Hvor krigsførende magt mand. g var som regel fremragende juri­ man i spytkirtelkromosomerne kunnet erobrer fremmed territorium, kan g an­ ster (Stampe, Colbiørnsen, Ørsted). Bort­ påvise den virkelige plads. vendes som titel for lederen af områdets faldt 1872 ved Algreen Ussings død. admin. generalprævention, hensynet til at til­ gene'raT, opr. en fører for alle våben; generalhandel, inden for eksportstati­ skynde borgerne i alm. til at afholde sig højeste officersklasse. Danm.s hær har stikken den samlede udførsel af varer, fra lovovertrædelser.

1576 1577 1578 generalprøve yr gen-hy ppighed generalprøve, sidste prove inden pre­ måde, enten skifte ml. kønnet og ukønnet gunderne; 1032 under Ty. Rige. Bisperne mieren på dram. el. mus. værk. forplantning (metagenese), f. eks. hos i G måtte ca. 1300 indrømme byen selv­ generalstab, et hærled, som arbejder m. vandmænd, salper, ikter el. forsk, for­ styre; edsforbundet hjalp G til at holde alt vedr. krigsføring og er stamme til mer af kønnet forplantning (heterogoni), sig uafh. af Savoyen. Under Calvins hojere krigsstabe. f. eks. hos bladlus, g som alm. fænomen styre 1541-64 åndeligt centrum for de generalstabskort, topogr. kort, i Danm. er først erkendt af danskeren Japetus reformerte. Optoges i Schw. Forbund 1814 i 1:100 000, udg. af Geod. Institut tit Steenstrup (1842). efter at have været indlemmet i Frankr. mil. og civilt brug. Leveres med el. uden gene'ratio æquivoca [-kvi-] el. gene' ratio 1798-1813. Centrum for Folkeforbundets højdekurver, g benyttes i dgl. tale urig­ spon'tanea (lat: tvivlsom el. spontan op­ virksomhed 1920-46. tigt som fællesbetegn. for alle instituttets ståen), selvdannelse, d. v. s. (den gi. Geneve-konventionen, internat, over­ kort: målebordshlade, atlasbiade osv. lære om) levende væseners opståen di­ enskomst afsluttet i Geneve 1864, revi­ Generalstaterne, holl. State n-GeneraaL i rekte af den livløse natur. Blev for bak­ deret smst., senest 1929, om forbedring den tidl. nederl. republik betegn, for fæl­ teriers og andre usynlige organismers af såredes og syges vilkår ved hære i les parlament, sammensat af repr. for de vedk. kraftigt modsagt ved Pasteurs krig; indstiftede det røde kors som be- enkelte provinsers stænder. Fra 1814 forsøg. Det levende stofs opståen er dog skyttelsestegn. Ny revision under for­ betegn, for holl. parlament. stadig en gåde, og ej heller kan man beredelse, bl. a. m. henblik på civilbefolk­ generalstrejke, strejke omfattende alle sætte en skarp grænse ml. levende og dødt. ningens stilling under krig, modstands­ el. det store flertal af arbejderne på de vi­ 'generati'v (lat. generare avle), vedr. det folks og civilisters internering m. v. tale arbejdspladser i et land el. distrikt. forplan tningsmæssige mods. det vege­ Geneve-protokollen, protokol vedtaget Formålet med g kan være økon., polit. tative. af Folkeforbundets delegeretforsamling el. revolutionært, g forsøgtes 1. gang i gene'rator (lat. generare avle, frembringe), 1924. Foreskrev tvungen voldgift i alle Engl. 1842 (uden storre resultater), g 1) en maskine, der forvandler mekanisk konflikter og automatisk iværksættelse har været stærkt diskuteret i 1. og 2. energi til elektr. energi (f. eks.: dynamo, af sanktioner, og opstillede definition af Internationale, hvor moderate fagfor­ elektrostatisk generator); 2) g til frem­ angriberen. Blev aldrig ratificeret, men eningsledere i alm. var imod den, mere stilling af gas (gasg.)- dannede forbillede for Locarno-overens- marxistiske soc.dem. anbefalede den bl. generatorbiler, d. s. s. gasdrevne auto­ komsterne. a. i tilf. af krig, og Syndikalisterne lagde mobiler. genever [fe'ne'var] (fr. geniévre enebær), afgor. vægt på den revolut. g. De fleste generatorbrænde, brænde til automobil­ holl. brændevin, tilsat et udtræk af ene­ stedfundne g har enten haft et konkret, generatorer. Største længde 8 cm, største bær o. a. smagsstoffer. polit. formål, - f. eks. fl. g i Belgien for tværsnit 25 cm2, største vandindhold Geneve Sø [33'næ:v], fr. Lac Léman, ty. alm. stemmeret, g i Tyskl. mod Kapp- 27%. Under og de nærmeste år efter 2. Genfersee. sø på grænsen ml. Fr. og Schw.; kuppet 1920, i Danm. mod kongens af­ Verdenskrig anv. ca. 4,2 mill. rm brænde 372 m o. h.; 581 kmz; største dybde: sættelse af ministeriet Zahle 1920 og fl. (mest bøg) til g i Danm.; omregnet til 310 m; 72 km 1.; gennemstrømmes af korte g 1943-44 under den ty. besættelse 3-tons lastvogne er den dertil svarende Rhone. Langs bredderne berømte kur­ - el. været af revolutionær karakter: kørsel anslået til 1750 mill. km. steder (Lausanne, Vevey, Montreux). f. eks. i Rusl. 1905, i Tyskl., Ital. o. a. Stort fiskeri. lande efter 1. Verdenskrig. Af mere fag- generatorgas, blanding af kulilte og kvæl­ lig-økon. art var g i Sv. 1909 og i Engl. stof; fremstilles ved at blæse luft over Gene vie ve [5an'vjæ:v], fr. form for kvinde­ 1926, som endte med nederlag for arbej­ glødende brændsel (oftest koks), g anv. navnet Genoveva. derne, og i Frankrig 1947, som endte m. (særlig under 2. Verdenskrig) som driv­ Ge'ne'zareth Sø, bibelsk navn på Ti kompromis. kraft i automobiler. Blandet med vand­ berias Sø. gas giver g kraftgas. (Jfr. gasgenerator). Genf, ty. navn på Geneve. generalstænder, fr. Etats generaux, stæn- ge'ne're [le-] (fr. gener), medføre besvær; Genferflag, Genferkors el. Rode Kors flag derforsaml. for hele Frankrig, modsat være hindring, palægge tvang, forulempe; (rødt kors på hvid bund), det ved Geneve- provinsstænderne. Samledes ret hyppigt genere sig, el. være ge'ne'rt [Je-], føle konventionen indstiftede beskyttelses- i 16. årh., en sidste gang 1614, derefter sig ufri el. trykket, forlegen. Hag for lazaretter, ambulancer m. v. 1 ikke før 1789, da den enevældige regering gene'rel' (\at. generalis), almen, almindelig. ikke kristne lande anv. andre mærker gav op over for finansnøden. g (ca. 300 gene'rel' pa'rese, ældre betegn, for de- (i de fleste muhamedanske lande f. eks. gejstl., 300 adelige, 600 fra trediestand) mentia paralytica. en rød halvmåne). samledes i Versailles 5. 5. 1789 efter livlig ge'ne'risk bestemt er en ydelse nar •Genfersee [-ze:], ty. navn på Geneve Sø. valgkamp. Efter en måneds forhdl. om skyldneren har frit valg m. h. t., hvilke Genforeningen, Nordslesvigs indlem­ g-s virkemade tog trediestand ledelsen individuelle ting han vil erlægge til op­ melse i Danm. efter folkeafstemn. 10. 2. og gennemtvang g-s omdannelse til grund­ fyldelse af sin forpligtelse, idet denne 1920. 5. 7. underskreves i Parisen traktat lovgivende nationalforsamling. kun går ud på at erlægge et vist kvantum om overdragelsen (mf. Engl., Frankr., generalsuperintendent, titel for de af en bestemt art ting, f. eks. gi. jern, Ital., Jap. og Danm.), regnet fra 15. 6. o vers te evangeliske gejstlige i Tyskl. tørv, optændingsbrænde. Efter at have underskrevet traktaten {= da. biskop). gene'ro's [Je-] (fr.), ædelmodig, ikke små­ 9. 7. red Christian 10. over den gi. General'toldkammer- og Kommerce- lig; generosi1 te't [ge-] el. [le-], ædel• grænse 10. 7. 1920 og deltog 11. 7. i koHegiet administrerede 1768-70 og modighed. stort fællesmøde på Dybbøl. Genfor­ 1816-48 da. monarkis toldvæsen, kanal- -ge'nese (gr.ge'nesisoprindelse, tilblivelse), eningsdagen fejres s. m. Valdemarsdag og fyrvæsen samt industrisager. -oprindelse. 15. 6. generalvikar, en kat. biskops medhjæl­ Genesis (gr: oprindelse), de gr. og lat. genforsikring el. reassurance, en risiko­ per og vikar. bibeloversættelsers navn på 1. Mos., som fordeling ml. forsikr.-selskaberne ind­ generation (lat.). slægtled. Inden for be­ begynder med skabelsen. byrdes, idet et selskab overdrager et folkningsstatistikken i alm. en gruppe gene'tik (gr. genesis oprindelse, slægt), andet en del af risikoen for en tegnet personer, der er født på omtrent samme W. Batesons betegn, for arveligheds­ forsikr, mod en forholdsmæssig andel af tidspunkt, g anv. også i betydningen forskningen, den viden, der kan erholdes præmien. Det indbyrdes forh. ml. sel­ menneskealder. gnm. krydsning og afkomsanalyser. skaberne er den forsikrede uvedkom­ generationsskifte betegn, det regelm. ge'ne'tisk (gr. genesis oprindelse), ved­ mende, da han kun behøver at holde skifte ml. forsk, udviklede generationer rørende oprindelse. sig til det direkte tegnende selskab, g under en arts forplantning. Hos planterne genetisk psykologi, gren af psyk., der findes inden for alle forsikringsgrene - vil g forme sig som en vekslen ml. en omhandler sjælelivets (ontogenetiske og også internationalt - og tegnes såvel af konnet, haploid generation (forkim, pro- fylogenetiske) udvikling. sær!, g-selskaber som af alm. forsikr.- thallium), der forplanter sig v. hj. af ge'netter (Ge'netta), langstrakte, lav­ selskaber. kønsceller, gameter, og derfor kaldes benede, mørkplettede desmerdyr; Afrika, ge'n-fre'kven's, d. s. s. gen-hyppighed. gametofyt, og en ved befrugtning op­ een art i S-Eur. Skindene værdifulde. genfødelse, 1) teol., dogmatisk betegn, stået ukønnet, diploid generation, der Geneve [33'næ:v], ty. Gen/, t) schw. for det nye livssamfund med Gud, som forplanter sig v. hj. af sporer og kaldes kanton omkr. G-søen; 282 km2 med mennesket kommer ind i ved dåben og sporofyt. Hos bregnevækster vil der eks­ 175 000 indb. (1941); 80% fransktalende; modtagelsen af Evangeliet: 2) rel. hist., empelvis af sporerne fremspringe små en ny fødsel inden for en sjælevandring. hjerteformede forkim, der udvikler hun­ genganger (i overtroen), menneske, der lige og hanlige kønsorganer (arkegonier går igen efter døden. og antheridier). Af de sidste frigøres Gengangere, drama af H. Ibsen, udg. selvbevægelige sædceller, der i en dug­ 1881. Vakte moralsk indignation v. sit dråbe baner sig vej til ægcellen i det hun­ motiv: arvelige følger af seksuelle ud­ ligeorgan. Efter æggets befrugtning frem­ skejelser. vokser der deraf den egl. bregneplante, der i sporehushobe på bladene efter en gen-gas, fork. for generatorgas. reduktionsdeling af visse celler danner gengasbil ['gæn-], kort betegn, for gas­ de brune sporer. Hos mosser er mos­ drevne automobiler. planten gametofyt, sporehusstilken og Geneve. Justitspaladset. gengasforgiftning, kulilteforgiftning, sporehuset sporofyt. Hos blomsterplan­ fremkaldt af generatorgas. terne er gametofytten reduceret til den 55% protest. Kanton 1815. Bet. ager­ gengældelsesteorier, teorier, der ser hunlige kimsæk og det hanlige støvkorn. brug og vinavl. industri m. v.; 2) hoved­ straffens formål i den retfærdige gengæl­ Hos dyrene findes intet g i den oven­ stad i l); 132 000 indb. (1944). Smuk delse af forbryderens brøde. 1 den mest nævnte betydning, da der ingen egl. by, på begge sider af Rhone. ved dennes tilspidsede form forer g til talionsprin- haploid generation dannes, men g har udlob af G-søen, Fr. kulturcentrum i cippet. g tilhører den ældre strafleret, her mening af et regelm. skifte ml. Schw. (univ.). Blandet protest, og kat. men spillede en bet. rolle i nazistisk generationer, der forplanter sig på forsk. - Fin-industri. - Historie. G var fæst­ straffeteori. ning i romertiden, kom 456 under Bur­ 'ge'n-hyppighed el. gen-frekvens, den re-

1579 1580 1581 geni Sy? Gent Altret

la ti ve hyppighed, hvormed to el. fl. gennemsnitshastighed ved jernbaner, Geno'veva, fr. Geneviéve [33n'vjæ:v], 1) allele gener optræder i forsk, populatio­ den gnmsnitl. hastighed ml. to efter hin­ (d. 512), Paris' værnehelgen; 2) G af ner. Genet for blå øjenfarve er således anden følg. standsningssteder el. for hele Braban t (ca. 750), legendarisk skikkelse, langt hyppigere i Norden end i Syden, strækningen med fradrag af undervejs- hvis rørende skæbne er behandlet i ty. mods. det tilsv. gen for brune øjne. opholdene. folkebog samt i dramaer af L. Tieck geni [Je'ni'] (lat. genius skytsånd), 1) 'Gen'ner Bugt, indskæring ml. Åbenrå og (1799) og Fr. Hebbel (1843). højeste grad af åndelig begavelse; 2) Haderslev. genre ['la^jra] (fr: slægt, art, slags), kunst­ person, som har g. - genial [geni'a'l], Genne villiers [sænvi'lje], nordl. forstad art; manér, stil. i besiddelse af geni; ge niali'te't, geni- til Paris; 25 000 indb. (1946). genremaleri ['JaTjra-] (fr. genre art), bil­ præg, høj grad af åndelig begavelse. ge'no'm (af gen), d. s. s. kromosomsæt. lede, der gengiver en situation af hver­ -ge'ni' (gr. genesis oprindelse), -opståen. genoplivning, I tilf. af skindød kan g dagslivet, g er kendt fra gi. tid, især i Genil ['æ'nil], 358 km I. biflod til den sp. undertiden lykkes. Det vigtigste middel, 17. årh.s holl. kunst, også typisk for flod Guadalquivir; udspringer i Sierra som også kan anv. af lægmænd, er kun­ det 18. og 19. årh.s borgerlige kunst, Nevada og vander sletten ved Granada. stigt åndedræt. Læger anv. endv. sti­ først moraliserende, siden mere alm. Ge'nista, bot., lat. navn for planten visse. mulerende indsprøjtninger af forsk. art. skildrende. geni'ta'lier (lat.), kønsorganer. genoptagelse, jur., ny behandling af en gens (lat.), slægt. 'geniti'v (lat.), gramm., ejefald, en kasus, efter de alm. regler endelig pådømt rets­ gensidigt testamente, testamente hvor­ der knytter et nomen til et andet. sag; kan kun finde sted i ganske særl. ved testatorerne gensidigt indsætter hin­ genitropper [Je'ni-] (fr. génie), ingeniør­ tilf., især hvis der fremkommer oplys­ anden som arving; tidl. meget hyppige tropper (-væsen). Ordet bruges sjældent ninger el. beviser, der uden parternes ml. barnløse ægtefolk, men har efter på da. skyld ikke var tilgængelige for. loven af 20. 4. 1926 mistet største delen 'genius (lat. af genus fødsel), i rom. rel. 'genotype (gen -f type) el. anlægspræg, af sin bet. opr. slægtsiivets personifikation el. sjæl, udtrykker (i modsætning til fænotypen genstandsfa]d,£T(7»im., d. s. s. akkusativ. udtryk for den erfaring, der er alm. i el. Fremtoningspræget), den type, der genstandsled, gramm., d. s. s. objekt. de antikke kulturer, at livet ikke beror svarer til et individs gen-indhold; den genstands teori, Meinongs betegn, for i de enkelte individer, men i slægtshel- tilsigtede, men p. gr. af tilfældig varia­ læren om genstande i alm., deres grund­ heden, hvortil de horer. Senere, da de tion og kårenes påvirkning modificerede egenskaber, hovedarter m. v. antikke forudsætninger svandt, opfat­ og ikke direkte erkendelige type. Gen- Gent (flamsk [fænt]), fr. Gand, hovedstad tedes g som en personlig skytsånd, der indholdet bestemmes gnm. afkomsana- i belg. prov. Oost-Vlaanderen ved fulgte hvert menneske gnm. livet. Også lyse. g svarer til begrebet avlsværdi, Schelde; 164 000 indb. (1948). med for- andre helheder end slægten havde deres fænotype til brugsværdi. g, f. eks. byen Rom, kollegierne og hæ­ Genova ['dsæ-], lat. og ty. Genua, ital. rens afdelinger. by i Ligurien, ved G-bugten; 649 000 genkomst, Kristi (gr. parusia), Kristi indb. (1947). Italiens største havn (nor­ tilbagevenden ved verdens undergang til malt omkr. 10 mill. t årl.). Vigtigste dom over levende og døde. Disse eskato- havn for d. vestl. Poslette og for Schweiz. logiske tanker er blandet sammen med Bet. industri: skibsværfter, metallurgi, mytol. forestillinger, der har tabt deres garvning, bomuldsvarer, cement, auto­ opr. gyldighed i dag. mobiler. - Byen ligger dels på en lille genkøosret, sælgerens ret til at tilbage­ slette, dels op ad de omgivende bjerg­ købe den solgte ydelse, når han vil. skrænter. Talrige adelspaladser o. a. gi. 'gennah el. ldjannah (arab., egl: have), bygninger, mange opført af Alessi. Univ. betegn, for muhamedanernes paradis. (grl. 1243). Berømt kirkegård (Campo gennem gangston er, mus., harmoni- santo.) - Historie. G var vigtig ligurisk handelsplads i oldtiden, blev uafhængig republik 958, bekæmpede saracenerne. Blev et af Middelhavets vigtigste handels­ centrer med værdifulde forbind, i Le­ vanten (Byzans, korstogsrigerne); kuede Pisa i 13. årh., stredes m. Venezia om handelen m. Byzans, men led nederlag. Militært efth. afhængig af Milano; slut­ tede sig 1528 (under dogen Andrea Doria) Gennemgang. til Habsburgerne og ydede dem store lån og værdifuld flådehjælp, bevarede Gent. T. v. / baggrunden klædehallen og fremmede toner, der indføres på ube­ uafhængighed og republ. forfatn.; ind­ domkirken. tonet takttid som et melodisk forbin­ adtil førtes stadig strid ml. adelsslægter. delsesled ml. harmoniegne toner. stæder 254 000 indb. G har kanalforb. gennexngangsvogn el. korridorvogn, jern­ til Neuzen ved Wester Schelde og er banevogn med gennemgående gang på Belg.s næstvigtigste havneby. Indførsel langs - sidegang el. midtergang - og af kul, olie, træ og tekstilråstoffer. Cen­ med indgang fra vognenderne; mods. trum for Flanderns tekstilindustri (bom­ kupévogne. uld), endv. læder-, maskin- og sukker­ gennemgående vogne, jernbane-person­ industri. Det centrale G er en gammel­ vogne, som løber over lange afstande, dags by, gennemskåret af kanaler; be-- og som derfor ofte på knudestationer rømte bygn. er de flamske grevers slot omrangeres fra tog til tog el. overføres (1180-1200), rådhuset (1482-1618), klæ­ m. jernbanefærger. 1 mange tilfælde kræ­ dehallen (1426-41) og domkirken Sint- ves pladsbillet til g. Baafs (grl. 941, færdig i 16. årh.). Flamsk univ. - Historie. Fæstning i Karolinger- gennemhugning, i skovbrug d. s. s. tiden, i senmiddelalderen bl. Eur.s føren­ udhugning. de tekstilbyer, tit i kamp m. Flanderns gennemkomponeret, mus., er et stro- grever; oprør mod Burgunderne og Habs- fisk digt, hvor de enkelte strofer blot er burg. Svækket fra ca. 1500. Industriel et led i en større mus. helhed, uden a opblomstring efter 1800. hver enkelt strofe dog behøver at have egen melodi. Gent [fænt], Joos van (el. Justus), neder­ gennemmarch. Fremmede troppers g landsk maler. Omkr. 1460-73 virksom i af en stats territorium kan tillades i Antwerpen og Gent. 1473-80 hos hertug fredstid, men er i krig uforenelig med Giovanni della Rovere af Urbino (1458- en streng neutralitet. 1 1940 tillod Sv. 1501). Påvirkede med sin olieteknik ital. dog i begrænset omfang ty. troppers malerkunst. Berømteste billede: Nadveren g. Efter FN-s pagt er medlemmerne (1474). pligtige at indrømme g til iværksættelse 'ge'n-tabs-hypotesen, en af Th. Dob- af militære sanktioner mod en freds- zhansky fremført betragtning, at racer bryder. Domkirken i Genova. dannes s. følge af en populations opdeling gennemskrivningsmetoden, bogfø- i mindre individgrupper, idet dette med­ ringsmetode, hvor hver postering fore­ 1797 fr. vasal, kom 1815 til Sardinien. fører tabet af arveenheder. Herved bli­ tages samtidig på to el. fl. formularer v. Stærk opblomstring i 19. årh. Hårdt ver tilfældigt visse gener hyppigere end hj. af karbonpapir, g sparer tid og ude­ ramt af brit. luftangreb okt.-nov. 1942 andre i de forsk, grupper og raceforskel­ lukker fejl ved overføring af posterne, og gennem 1943. lighederne begynder at fremkomme. muliggør næsten ubegrænset udvidelse Genova-konferencen apr.-maj 1922, gentagelsesvirkning. Hvor lovgivnin­ af antallet af konti og effektiv anv. af international konference, hvor Lloyd gen fastsætter forhøjet straf el. særl. bogføringsmaskiner. Har vundet stor ud­ George søgte at få Sovj. knyttet til eur. retsfølger for det tilf., at en person, efter bredelse siden 1920erne, samarb. og gennemføre plan for repara- at være idømt straf, på ny begår lovover­ gennemsnit, mat., d. s. s. middeltal. tionerogøkon. genrejsn.Mislykkedes, dels trædelser, siges straffen at have g. 1 Dersom der foreligger flere mængder af p. gr. af eng.-fr. modsætn., dels p. gr. da. ret bortfalder g 5 år efter straffens f. eks. tal el. punkter, betegner g også af fr.-belg. erstatningskrav for tilgode­ udståelse, forældelse el. bortfald. den samling af tal el. punkter, der er havender i Sovj., hvorimod Tyskl.-Sovj. Gent Altret, Hubert og Jan van fælles for de givne mængder samtidig fandt sammen i Rapallo. Eycks hovedværk og den ældre nederl.

1582 15S3 1584 genter-alen >$o geometri

skoles betydeligste arbejde. Udf. til den slettet forskellen (eng.); 2) biol., slægt, geogr. materiale. Den del af g, der be­ senere borgmester i Gent. Jodocus Vydts i systematikken omfatter g en række handler Jorden som helhed, kaldes almin­ kapel i domkirken Sint-Baafs i Gent, op­ hinanden nærstående arter. delig g, og den del, der behandler de stillet 1432. Størsteparten formentlig udf. 'genuskøb, køb af genstandfe) alene be­ enkelte områder, regional g. af Jan van Eyck. (111. se van Eyck). stemt efter art; mods. specieskøb. geo'gra'fiske racer, bio!., individgrupper 'gen'ter-alen, ældre belg. mål *= 69,8 cm. geny- (gr. génys kæbe), kæbe-. af en art med særpræg og forsk, udbre­ 'gen'tersystem, form for arbejdsløsheds­ Genzan [gævzav], jap. navn på havne­ delse. I skovbruget betegnes de gerne forsikring som brugtes første gang 1901 byen Weman i Ø-Korea. som proveniensformer. Undertiden beteg­ i Gent. g fik bet. for udformningen af 'geo- (gr.), jord-. nes g som underarter. den da. arbejdsløshedsforsikring. geocentrisk [-'sæn'-], henført til Jordens Geografiske Selskab, Det Kgl. Dan­ Genti'ana efter Gentius, en illyrisk fyrste centrum, benyttes om astron. koordi­ ske, gri. 1876, udgiver »Geografisk (2. årh. f. Kr.), lat. navn for ensian. nater. Tidsskrift« og »Folia geographica dani- genti'ana violet, trifenylmetanfarvestof, geodae'si' (geo- + gr. daiesthai dele), ud­ ca«, uddeler selskabets guldmedaille og (metylviolet), der dræber svampe i huden. maling af Jordklodens overflade. Den Hans Egede medaille. 1948: ca. 300 medl. genti'anrod ( adix gentianae), roden af højere g beskæftiger sig med hele geoi- geografisk mil, 7,420 439 km. forsk, ensianarter, indeholder glykosider dens form og størrelse og tjener dels Geograf Kanalen (Geographe Channel), (bitterstoffer) - der finder anv. i med. vidensk., dels prakt. formål som grund­ nordl. indløb til Shark Bay, V-Austr. (gentianekstrakt) - et gult farvestof lag for den topogr. opmåling, g omfatter Geographical Society 0 [d3io'grafiks! (gentianin), sukker (gentianose). astr. stedbestemmelse, triangulation, ba­ sa'saiati-] (eng: geogr. selskab-), mellem­ garvestoffet tannin og æter. olier. Som sismåling, præcisions-ni vellement (her­ ste af de 3 store, bjergrige øer i Kejser gi. lægemiddel bruges mange steder en­ under hydrostatisk nivellement), tyngde­ Franz Joseph Fjord-Kong Oscars Fjord­ siansnaps, fremstillet ved gæring af g. måling, fejl teori, udjævning osv. Den komplekset. Opbygget af palæozoiske og gen'ti'l Ua.v] (fr.), fin, nobel, pæn. lavere g beskæftiger sig med opmålinger mesozoiske sedimenter. Højeste punkt Gen'tile [dsen'tile], Giovanni (1875-1944), af mindre områder, hvor man kan se bort 1882 m. ital. filosof. Gennemførte som undervis- fra jordkrumningen, og tjener væsent­ geo'ide (geo- + -id), betegn, for den mat. ningsmin. den fascistiske skolereform. ligst økon. formål. - geo'dæ't, person, jordoverflade, g er en niveauflade (en Hegeliansk præget. der beskæftiger sig med g. flade, der overalt står vinkelret på tyng­ Gentile da Fabri'ano [d3en'tile], egl. Geo'dæ'tisk Institut i Kbh., gri. 1928 dekraften), der følger den ideelle hav­ Gentile Massi (ca. 1370-ca. 1427), ital. ved sammenslutning af Den Da. Grad- overflade og fortsætter ind under kon­ maler. Hovedværk: Kongernes Tilbedelse måling og generalstabens topogr. afd., tinenterne, g tilnærmes med sfæroiden og (akad. i Firenze) i rige farver. udfører vidensk. geod. og geofysiske ar­ den intern, ellipsoide. gentilhomme [3«ti'JDm] (fr.), adelsmand, bejder, bestrider Danm.s samt Færøernes 'geoisoter'mer (geo- + isotermer), tænkte kavaler, gentleman. og Grønl.s opmåling, trykker og udgiver flader i Jorden, forbindende punkter med Gentilly foati'ji], sydl. forstad til Paris; kort samt forsk, vidensk. publikationer. samme temp. 17 000 indb. (1946). G har til huse i Proviantgården. Endv. •geokemi' (geo- + kemi), læren om Jord­ gentleman ['d.iæntlmsn] (eng.), person, råder G over et observatorium i Bud- klodens kern. sammensætning, grund­ der viser fornemhed i optræden, væsen, dinge. en seismisk station på V-enceinten stoffernes fordeling i de forsk, dele og de tænkemåde; hædersmand; herre. I Engl. v. Kbh. samt 2 seismiske stationer i kern. processer i Jorden (grundstoffernes betegner g deis en, der tilhører landade­ Grønl. (Ivigtut og Scoresbysund). Direk­ kredsløb i naturen). len (the gentry), dels en etisk og konven­ tør prof. N. E. Nørlund. 'geokronologi' (geo- + kronologi), en tionelt dadelfri person og (i alm.) en geo'dæ'tisk kurve el. geodætisk linie på absolut tidsregning af De Geer og hans mand el. herre, gentlemanlike ['dsæn- en flade kaldes enhver kurve, der på elever gennemført for den sen- og post­ tlmanlaik] (eng.), som en gentleman, fladen er den korteste vej ml. to vilkår­ glaciale tid v. hj. af korrelationer af års- udadleligt. lige af sine punkter. lagene i varvigt ler og floddeltaer. gentlemanlob, betegnelse for galop­ Geoffrey ofMonmouth ['dsæfrisv 'mån- geolo'gi' (geo- + -logi), videnskaben om sportens amatørløb for ca. 1930. msf?] (ca. 1100-54), eng. krønikeskriver. Jordens opbygning og udvikling, g om­ gentlemanrytter, gi. betegn, f. amatør­ Hovedværk: Historia regum Britanniæ fatter dynamisk g, tektonisk g, strati­ rytter. (1137), der indeholder de keltiske Arthur- grafi, palæogeografi, petrografi, palæonto­ gentlemen's agreement ['dsæntimanz sagn; overs, til fr. af Wace og herfra til logi o. a. Banebrydere inden for g var 3'gri: man t] (eng.), uskreven overens­ eng. i Layamon's »Brut« ca. 1205. N. Steensen. A. G. Werner, J. Hutton, komst, der hviler på gensidig tillid. Geoffroy Saint-Hilaire [ss'frwa sirti- W. Smith, Cuvier og Ch. Lyell. Gentofte, da. hovedstadskommune N f. 'læ:r], Étienne (1772-1844), fr. zoolog og geo'lo'gisk aldersbestemmelse foreta­ Kbh.; 25 km3; 86 709 indb. (1948); 1945 palæontolog. 1793 prof. i Paris; deltog ges ved undersøgelse af radioaktive stof­ i G sogn 8931, Jægersborg 5706, Vangede i den vidensk. mission, som fulgte Na­ fers omdannelsesgrad i forsk, mineraler. 10 224, Dyssegårds 11395, Hellerup poleons felttog i Ægypten. Tilsluttede sig Mængden af bly og helium i uran- og 13 774, Maglegårds 7708, Ordrup 14 909 Lamarcks ideer og kom herved i modsæt­ thoriumholdige mineraler afhænger lov­ og Skovshoved 9466 indb. I den nordl. ning til vennen Cuvier. mæssigt af alderen. Analyser giver for del ligger statsskoven Ermelund og galop­ 'geofysik (geo- -f- fysik), den videnskab de ældste bjergarter i grundfjeldet ca. banen ; i midten Bernstorff Slot og G Sø, der beskæftiger sig med Jordklodens fys. 2000 mill. år. Fra kambrium til nu er Skovshoved havn, traverbanen, Char­ forhold. Den beskriver tilstande og for­ gået ca. 500 mill. ar. lottenlund Slot og Danmarks Akvarium; andringer i Jordens indre, på overfladen geologiske undersøgelser, offentl. in­ i den sydl. del Tuborg fabrikker og havn. og i det omgivende lufthav og studerer stitutioner, hvis hovedformål er, geol. En mindre del er land- og havebrugs­ de energiformer, der optræder, og de kortlægning, findes i de fl. lande; ældst mæssig udnyttet, resten mere el. mindre kræfter, der er virksomme. Meteorologi, er Engl.s 0840). I Sv. oprettedes g 1858, sammenhængende villabyer. 8 sogne­ hydrografi. Jordmagnetisme, seismologi, i No. 1858, i Fini. 1870 og i Danm. 1888. kirker, 5 gymnasier. G har navn efter vulkanologi, gravimetri og isostasi kan geologisk profil, 1) i naturen i lodret gården Gefnetofte, der efter Reformatio­ anses for geofys. specialvidenskaber. nen blev krongods og på hvis jorder der Den praktiske g udforsker undergrunden i 17. og 18. årh. rejstes lyststeder og (dybdelagene) v. hj. af magnetiske, slotte. Fra ca. 1850 beg. udflytn. fra elektr., gravimetriske og seismiske me­ Kbh., stærk befolkningsstign. fra ca. toder med henblik på at finde værdi­ 1900. Fra 1934 admin. af borgmester og fulde stoffer: metaller, olie, salt osv. magistrat. geo'fytter (geo- + -fyt), planter, hvis gentry ['d^æntri] (eng.), tidl. d. eng. overvintrende knopper befinder sig nede landadel, nu tillige bourgeoisiet (the i jorden, f. eks. tulipan, anemone. upper middle class - gentlemen og la­ geogno'si' (geo- + -gnosi), gi. betegn, for dies), omfatter også yngre sønner af geologi. adelige. Geo'gra'f Bugten (Geographe Bay), på Gentz [-ts], Friedrich von (1764-1832), ty. Austr.s V-kyst, S f. Perth. forfatter og politiker. Opr. moderat fri­ geogra'fi' (geo- + -graft), beskrivelse af hedsmand, sluttede sig 1812 nøje til Jorden med påvisning af sammenhæng Metternich, gik efter 1815 ind for abso­ ml. faktorer som Jordklodens faste (lito- lutisme og undertrykkelse af ty. friheds­ sfæren), flydende (hydrosfæren), luft­ bevægelse. Behændig diplomat og skri­ formige del (atmosfæren), Jordens stilling bent. og forhold til Solen, klima, planteve'rden, 'Genua, lat. og ty. navn på Genova. dyreverden og menneskeverden. De vigt. l Geologisk profil af Stevns Klint. M. morct- genu'i'n (lat. genu inus medfødt), ægte, grene er: matematisk, fysisk, bio- og neler, B. breccie, Br. hryozokalk med flint- lødig; oprigtig. antropo-g. De fl. af de fænomener, g lag, C. cerithiumkalk, F. fiskeler, Skr. 'genus (flertalgenera) (lat: køn), I) gramm., giver sig af med, er også genstand for skrivekridt. en i visse sprog forekommende klasseind­ andre videnskabers undersøgelser og fra deling af nominerne. På indoeur. fandtes disse (astronomi, fysik, geofysik, geologi, snit blottet del af en geol. lagserie; 2) i 3 g: maskulinum, femininum og neu- botanik, zoologi, antropologi, etnografi, tegning konstrueret snit gnm. en del af trum, og til en af disse klasser hørte et­ kul turhist., nationaløkonomi) henter g Jordskorpen. hvert substantiv. Mange indoeur. sprog, en del af sit iagttagelsesmateriale, iige- geo'me'ter (geo- -'- -meter), internat, be­ f. eks. ty. har stadig bevaret alle tre g, som den bygger på talr. af de resultater, tegn, for landmaler. andre har reduceret dem til to, som rigsda. som disse har nået. Kartografi og topo­ geome'tri' (geo- -\- -metri), først og frem- (fælleskøn og intetkøn) el. fr. (maskuli­ grafi har særlig betydning ved tilveje­ t mes læren om figurer i planen og i rum­ num og femininum), atter andre har ud- bringelse, beskrivelse og afbildning af met. I videre forstand regnes til g enhver

34 1585 1586 t$*7

Til tryk juni 1949. geometrisk isomeri A7 Georgien

Georg 2. (England). Georg 3. (England). Georg 1. (Grækenl.). Georg 2. (Grækenl.)

gren af matematikken, hvori man under­ Georg (gr. georgås agerdyrker), mandsnavn. personlighed. Har indspillet adsk. film. søger begreber, hvis egenskaber ligner Georg, eng. George [d3å:d3], eng. konger. Død i russ. fangenskab. figurernes; og hvor man derfor indfører Georg 1. (1660-1727), reg. 1714-27, George [d3ård3], Henry (1839-97), arner, en geometrisk sprogbrug. kurfyrste af Hannover (fra 1698), søn af nationaløkonom og politiker; krævede i geo'me'trisk isome'ri', kern., d.s.s. cis- Jakob l.s datterdatter. Ubetydelig og sin bog Progress and Poverty (1879; da. trans isomeri. uden kendskab til eng. forhold. Lod Fremskridt og Fattigdom, 1886) ophævelse geometrisk middeltal af en række tal, whiggerne styre, anerkendte konstitutio- af den priv. ejendomsret til jord og ind­ hvis antal er n, er den /?'te rod af talle­ nalismen. - Georg 2. (1683-1760), reg. dragning af jordværdien til samfundet v. 1727-60 (tillige kurfyrste af Hannover), 100% beskatn. af jordrenten samtidig nes produkt, altså i ab for to tal a og b. søn af G 1. Godt begavet; førte udenrigs­ med afskaffelse af alle andre skatter. G geometrisk optik, den del af lyslæren, politik ud fra ty. synspunkter. Whigsty­ ønskede fuld frihandel. (Portræt sp. 1593). der behandler lysets tilbagekastning fra ret fortsatte (Walpole, Pitt). -Georg 3. George ['georga], Stefan (1868-1933), ty. spejle og brydning i prismer og linser (1738-1820), reg. 1760-1820 (tillige kur­ forfatter. I forb. m. fr. symbolisme ud fra den antagelse, at lyset udbreder sig fyrste af Hannover), G 2.s sønnesøn, den skabte åndsaristokraten G en ny lyrisk efter rette linier (lysstråler), uden hensyn første virkelige englænder af hannovera­ ophøjet-dunkel stil, Der Stern des Bundes til lysets bølgenatur. nerne. G hadede whig-oligarkiet og øn­ (1914) o. fl. a. G, der samlede en kreds geometrisk progression el. geometrisk skede personligt kgl. styre (North), men af udvalgte forskere og digtere om sig, række, d. s. s. kvotientrække. måtte opgive dette efter nederlag i N- fik bet. langt ud over digtningens grænser. Arner, (nu Pitt d. yngre). I sine sidste år (Portræt sp. 1593). geometrisk sted for de punkter, der op­ sindssyg. -Georg 4. (1762-1830), konge fylder en el. fi. betingelser, er samlingen af Engl. og Hannover 1820-30. Blandede George Cross ['d3å:d3 'kras], næsthøjeste af disse punkter, som regel en kurve el. sig kun lidt i politik. Ægtede 1795 Karo­ brit. orden (indstiftet 24. 9. 1940), især flade. line af Braunschweig, men fortsatte et tildelt civile. Navn efter motiv med Sankt geometrisk stil, betegn, for den hersken­ forhold ti! en kat. dame og anlagde 1820 Georg og dragen. de ornamentik (spec. i Dipylon-keramik- sag mod dronningen. Skandalen gav re­ georgeismen [jDr'Jisman], politisk-socia I ken) i gr. jernalder; i den opr. af rent formbestræbelserne vind i sejlene. - anskuelse i tilslutning til Henry Georges Georg 5. (1865-1936), reg. 1910-36, søn ideer om inddragning af de samfunds­ af Edvard 7. og Alexandra. Besøgte som skabte jordværdier til samfundet ved be­ den første eng. konge Indien 1911-12. skatning og om fuld frihandel. Vandt opr. Blev under 1. Verdenskrig et samlings­ især tilslutning i det radikale borgerskab. g mærke for folket og bevarede sin popula­ repræsenteres i Danm. af Retsforbundet, ritet (regeringsjubilæet 1935). Overholdt menhariøvr. hersom i andre lande påvir­ strengt de konstitutionelle former. 1893 ket lovgivn. om grundstigningsskyld m.v. g. m. Marv af Teck. 5 sønner og 1 datter. - Georgetown ['d3å:d3taun], hovedstad i Georg 6. (f. 1895), konge siden 1936, Brit. Guayana ved mundingen af Deme- tidl. hertug Albert af York. Deltog som rara og Essequibo. 78 000 indb. (1946), søofficer i Jyllandsslaget 1916. 1923 g. m. deraf 1400 hvide. Udførsel af sukker, ris Lady Elisabeth Bowes-Lyon. Døtre: kopra, balata, bauxit og guld. Elisabeth (1926) ogMargaret Rose (1930). George Town ['d3å:d3 'taun], hovedstad Besteg tronen efter broderen Edvard 8.s på øen Penang i Malaja; 165 000 indb. abdikation dec. 1936. Kronet 12. 5. 1937. (1946), deraf halvdelen kinesere. Georgia ['d3ård33] (fork. Ga.), stat i det Georg, hertug af Kent (1902-42), eng. østl. USA, N f. Florida; 152 483 km3; prins, 4. søn af Georg 5. 1934 g. m. 3 123 000 indb. (1940; 1947: 3 138 000), 2 Hest i geometrisk stii (Metropolitan Mu­ prinsesse Marina af Grækenl. 1939 ud­ 21,3 pr. km ; 34,4 % boede i byerne. seet, New York). nævnt til generalguvernør i Austr., men 34,7% var negre. - Den nordl. del til­ tiltrådte ikke (krigen). Omkom v. flyve­ hører Appalacherne og Piedmont-pla- geom., tæt sammenstillede ornamenter ulykke i Skotland. teauetoger dækket af løvfældende skove, dannede dekoration trænger senere sil- Georg, gr. Georgios [jæ'orjios], gr. konger. den sydl. del tilhører den atlantiske kyst­ huetterede dyre- og menneskefig. sig ind, Georg 1. (1845-1913), reg. 1863-1913. slette og er bevokset med subtrop, fyrre­ først som et underordnet, men snart som Søn af Chr. 9. af Danm., skiftede navn skov. - Vigtigste erhverv er landbrug: et dominerende element, g-s t i d (ca. fra Vilhelm til G, 1867 g. m. russ. stor­ især majs og bomuld, desuden batat, 950-700 f. Kr.) er den ældste gr, kultur­ fyrstinde Olga. Søgte at udjævne gr. jordnød, sojabønne, tobak, fersken, og periode, hvori kolonier anlægges, gr. partikamp; opnåede 1881 og 1912-13 ud­ ved kysten lidt ris og sukkerrør. Bom- episk digtning tager form, bogstavskrif­ videlser af Grækenl., myrdet i Saloniki uldsarealet er halveret i de sidste 20 år. ten overtages fra fønikerne. (111. se endv. 18. 3. 1913 af sindssyg græker. -Georg 2. Bet. tømmerprod. Bomuldsindustri især tavle Antik Billedhuggerkunst). (1890-1947), konge af Grækenl. 1922-24, i byer ved Fall Line: Augusta, Macon og 'geometrografi' (geometri + -grafi), om­ 1935-47, Indsat efter sin fader Konstan­ Columbus; eksport over Savannah. - handler undersøgelser af geometriske tins nederlag 1922, men kunne ikke hin­ Historie. G er opkaldt efter Georg 2. ; konstruktioner m. h. t. deres simpelhed dre republikanernes sejr; vendte tilbage koloniseret af englændere 1733. Med Syd­ og nøjagtighed. 1935, indsatte 1936 Metaxås som dikta­ staterne under borgerkrigen 1861-65. 'geomorfologi' (geo- + morfologi), den tor; i eksil efter ty. erobring af Grækenl. Overv. for det Demokr. Parti. (Kort se videnskab, der beskæftiger sig med Jord­ 1941. Vendte tilbage sept. 1946 efter Nordamerika). overfladens former som resultat af de monarkistsejr v. folkeafstemning, mødte Georgian Bay ['d3ård33n 'bæ:], østl. geol. kræfters virksomhed. Ved de endo­ væbnet modstand fra venstregrupperne. bugt af Huron Sø, Canada. gene processer skabes visse af Jordrelief­ Georg 5. (1819-78), konge af Hannover Georgia Strait ['dsårdsa 'stræ:t], stræde fets større formenheder (bjergkæder, fra 1851. Blind fra 1833. Bekæmpede ml. øen Vancouver og Canadas fastland. horstområder, sænkninger, vulkanom­ liberale bevægelser af al magt, modar­ Ge'or'gien,georg.Sa'&(irfve/o,russ.'Gr«z//fl, råder). De eksogene kræfter udmodellerer bejdede Preussen, der efter sejren 1866 unionsrep. i Sovj. på S-skråningen af Kau­ detailformer, men kan i løbet af lange indlemmede Hannover, agiterede siden kasus' mellemste og vestl. del samt i lav­ •perioder udplane ujævnheder og skabe voldsomt fra udlandet mod Preussen. ningen omkr. floden Rioni og i den nord- vidtstrakte lavlandsområder. Georg, Sankt (i Norden: St. Jørgen), led vestl. del af Armeniens højland. 75 300 'geoplastik (geo- -f plastik), fremstilling martyrdøden under Diocletian, særlig km2; 3 577 000 indb. (1939). TilG hører de af Jordoverfladen i relief. krigerhelgen; G ska I have befriet en to ASSR Abhasien og Adzjaristan og det 'geopolitik (geo- + politik), den gren af prinsesse fra en drages vold. Dragen autonome område S-Osetien. Tættes t statsvidenskaben, der behandler geogra­ opfattedes af kirken som det ondes per­ befolket er det lave land langs Rioni fra fiske indflydelser Då staternes politik. sonifikation. Helgendag: 23. 4. de tørre egne omkr. hovedstaden Tbilisi Grl. af Rudolf Kjellén, siden udformet af Georg af Podiebrad ['podjabrat], cech. vestpå til det fugtige, frodige kystland Karl Haushofer. JiH z Podébrad (1420-71), konge af ved Batumi. I G dyrkes hvede, majs, 'geopsykologi' (geo- + psykologi), den Bohmen 1458-71 (rigsforstander fra 1451), bomuld, druer, tobak, grøntsager og (kun ty. psyk. W. H e 11 p ac h s (f. 1877) betegn, kraftig fører for hussitterne, bandlyst af mod V) te (i 1941 på 50 000 ha), ris, for den gren af psyk., som undersøger de paven 1462. oranger, bambus og korkeg. Minedriften landskabelige og klimatiske forholds ind­ George [gebrga], Heinrich (1893-1945), ty. leverer kul, jern- og manganmalm samt flydelse på sjælelivet. skuespiller. Nazismens førende teater- olie (ved Tiblisi). Vandkraften udnyttes

1588 1589 1590 georgiere **> l Gerhard

stærkt v. Rioni og Kura. Industrien 'geostereoplastik (geo- + stereo- + fremstiller bl. a. tekstilvarer, råjern (fra plastik), d. s. s. geoplastik. 2. Verdenskrig), konserves m. m. - 'geosynklinaTer (geo- -j- synklinaler), His orie. I oldtiden omstridt ml. romere langstrakte havområder ml. fastlands- og persere; selvstændigt fra II. årh., blokkene, hvoraf senere foldebjerge op­ stortid i2.-13. årh. Tyrk. pres bevirkede, står. [ g sker under stadig sænkning af­ at den sidste konge 1798 abdicerede til lejring af sedimenter i mange km tyk­ fordel f. Rusl.s tsar. G erklæredes selvst. kelse, hvorefter bjergkæder opstår ved 1918; sovjetstyre indførtes 1921, 1922 fastlandsblokkenes bevægelse mod hin­ indgik G i Den Transkaukasiske Fødera­ anden. tion, Fra 1936 unionsrep. 'geoteknik (geo- + teknik), videnskab, ge'or'giere el. gru1 s i''tiere, folk i S-Kau- der behandler jordlagenes fys. forhold til kasus, af europid race med georgisk belysning af deres egenskaber i tekn. sprog. Bofaste agerbrugere med stærk henseende (bæreevne i byggeteknikken, Henry George. Stefan George. selvhævdelsestrang; kulturen påvirket anvendelse som keramisk ier, teglværks- fra Grækenl., Byzans, Armenien. Orto­ ler, støbesand osv.). g bygger på samarb. konstrueret af d. schw. kemiker N. dokse kristne. ml. geologer og teknikere. Gerber 1893. I en bestemt afmålt Ge'orgiev [-æf], Kimon (f. 1882), bulg. geo'ter'misk mål (geo- -j- gr. thermos mælkemængde opløses æggehviden med politiker. Leder f. det kons. »Zveno«- varm), afstanden i m ml. 2 over hinan­ svovlsyre, fedtet klares med amyl- parti, 1934-35 chef f. nationalistisk reg., den liggende punkter i Jordskorpen med alkohol og udcentrifugeres i inddelte søgte diktatorisk magt, men styrtet. Mod en temperaturforskel på l'C, For Eur. glasbutyrometre, hvor fedtprocenten af­ Filovs ty.-veni. politik; sept. 1944-nov. 30-35 m, N-Arner. ca. 40 m. Lokalt læses direkte. G er i Danm. næsten ene­ 1946 leder af sovj.-venl. reg., afgik efter meget varierende, mindst i vulkanske og rådende såvel i kontrolforeninger som valgnederlag, derpå vicepremi'ermin. un­ i kul- og olieførende egne (10-15 m). mejerier. der Dimitrov; tillige udenrigsmin. til geotro'pisme (geo- tropisme), vækst- Gerbrandy [Eær'bmndi], Pieter (f. 1885). dec. 1947. bevægelse hos plan­ holl. politiker. Jur. prof., justitsmin. geor'gine (opkaldt efter den russ. natur­ ter, retningsbestemt 1939, fra sept. 1940 leder f. holl. eksil- forsker J. G. Georgi) VDahlia), slægt af af tyngdekraften. reg., afgik efter hjemkomst maj 1945. kurvblomstfam.; flerårige urter med rod­ Hovedroden vokser Gercken, Diderik (1692-1748), da. billed­ knolde og store kurve. 9 arter, hjemme­ lodret nedad (posi- hugger; udførte bl. a. Fred. 4.s og Dr. hørende i det mexikanske højland, g ti v g), hovedstæng­ Louises sarkofager i Roskilde domkirke. len lodret opad (ne­ Ge'rd, nord. kvindenavn, navnet på guden gativ g). Frøys elskede. I nyere tid genoptaget som Gerda. ge'par'd (A'cinonyx Geotropisme gerd [går'd] (holl.), søv., tov, der styrer ju^batus), højbenet, hos kimplante. mørkplettet rovdyr en lossebom tværskibs. af kattefam. Hurti løber; Afr., SV. 'Gerdes, Finn (f. 1914), da. forfatter. Har Asien. Dresseres undertiden til jagtbrug. placeret sig smukt bl. moderne novelli­ gephy're'er [-fy-] (gr. géfyra dæmning), ster med saml. De Blå Gardiner (1943) d. s. s. pølseorme. og Sorte Engle (1945). ge'pider, gotisk folk ved Donau og Sava, ger(e) [ge'r] el. ['ge:rs] (oldn. geiri kile), der 566 knustes af avarerne og langobar­ skibsbyggerbenævnelse på samling af derne. plankerne i et skibs klædning. Gera ['gerra:], ty. by i Thiiringen; 83 000 Gereksson ['je:-], Johannes (d. 1433), indb. (1939). Tekstil- og maskinindustri. ærkebiskop i Uppsala 1408 ved dronning Géraldy [3eral'di], Paul (f. 1885), fr. for­ Margretes hjælp, afsat 1422 p. gr. af fatter; har analyseret kærligheden i skue­ usædelighed; biskop på Isl. 1426; op­ spil som Aimer (1921) og digtsamlingen trådte tyrannisk og blev myrdet. Toi et moi (1913; da. Du og Jeg, 1943). ge're're (lat.), optræde; klare sig. har været dyrket i eur. haver siden 1789. Gerhard (ty. [*ge:r-]), holstenske grever og Fra 1814 fyldte former. Mængden af dyr­ gerani'o'l (afgeranium), C10/Y170//, umæt­ tet alifatisk alkohol; findes enten fri el. sonderjvske hertuger af huset Schauen- kede former er nu meget talrig (over burg: Gerhard 1. (1232-90, greve 1239- 3000). Rodknoldene af g må overvintre som ester i forsk, æteriske olier; f. eks. geranylacetat i eukalyptus. 90), søn af Adolf 4., støttede de sønderj. frostfrit. g formeres ved deling af rod­ hertuger mod Danm. -Gerhard 2. den knoldene, hver af disse kan give en ny Ge'ranium (gr. géranos trane), bot., 1) Blinde (greve 1290-1312), søn af G 1., plante. Blomstrer fra aug. og indtil fro­ d. s. s. storkenæb; 2) stueplanten gera­ 1293 g. m. Agnes af Brandenburg. - stens indtræden. nie er i virkeligheden en pelargonie (Pe- Gerhard 3. den Store, af danskerne ge'or'giske militærvej, den, bilvej largonium gra'veolens). kaldet Grev Gert el. den kullede (skaldede) geraniumolie, æterisk olie med rosenagtig greve (1292-1340), greve 1304-40, fik lugt, udvindes ved destillation af de grønne efterh. delt Holsten m. fætteren Johan 3., plantedele af pelargonier. Fælles for de led nederlag ved Worden 1319 under et forsk, handelssorter er indholdet af gera- forsøg på at erobre Ditmarsken. Som niol og citronellol. Anv. i parfumer og formynder for hertug Valdemar 3. af sæber og til forfalskning af rosenolie. Sønderjyll. 1325 i strid med Christoffer 2., geran'y'laceta't, ester af den i mange na­ som han 1326 fordrev s. m. den da. adel, turlige æteriske olier forekommende ge- hvorefter han blev rigsforstander for Val­ raniol; anv. til at give rosenduft etc. i demar 3. og hertug af Sønderjyll. Måtte parfumer. kæmpe med bondeoprør på Sjælland 1328 Gérard [3e'ra:r], Fran^ois Baron (1770- og adelsoprør i Jylland 1328-29. Afstod 1832), fr. maler. Elev af David. Billeder atter Sønderjyll. til Valdemar, da Chri­ med hist. og mytol. motiver. Portrætter, stoffer 2. 1329 vendte tilbage, og fik til bl. a. fl. af Napoleon. gengæld Fyn m. m. som pant for 80 000 Ge'rasimov [-of]> Sergej, russ. maler. mark sølv. Slog 1331 Christoffer 2., der Typisk repræsentant for den socialistiske havde angrebet ham og fik nu endv. N- realisme. Formand for Sovj.s malerfor­ Jylland i pant for i alt 100 000 mark sølv. Knuste junker Ottos løsrivelsesforsøg i Parti fra den georgiske militærvej. bund. Géraud be'ro], Andre (f. 1882), fr. journa­ slaget på Taphede 1334. Byttede 1340 over Kaukasus ml. TbilisiogDzaudzjikau. list (pseud. Pertinax). Udenrigs-red. ved N-Jylland med hertug Valdemar mod at georgisk sprog og litteratur. Geor­ »Echo de Paris« 1917-38, red. af det få Sønderjyll. Dræbt s. å. af Niels Ebbe­ gisk (kartvelisk) er hovedsproget bl. de polit. ugeskrift »L'Europe Nouvelle« til sen i Randers under et felttog mod et sydkaukasiske sprog. Litt. (skrevet med 1940. Under 2. Verdenskrig i New York. ulmende oprør i N-Jylland. - Gerhard et fra armensk lånt alfabet) begyndte i 'Gerbera (efter den ty. naturforsker T. 6., hertug af Sønderjyll. 1386-1404, søn 5. årh. e. Kr.; oldgeorgisk benyttes sta­ Gerber (d. 1743)), af Jernhenrik, faldt mod ditmarskerne. dig som kirkesprog. Den ældste litt. be­ slægt af kurv­ Gerhard ['ge:r-], Johann (1582-1637), ty. stod af overs, af kristen litt. Senere kom blomstfam. Urter luth. teolog; hans Loci theologici (teol. også original hist. og digtning til, samt fra Afr. og Asien. beviskilder) er den luth. ortodoksis ho­ i 19. årh. en skønlitt. En art dyrkes i da. vedværk. haver. Gerhard ['jær-], Karl, egl. K..-G. Johnson georgsdaler, sølvdaler fra forsk, lande (f. 1891), sv. revyskuespiller og forfatter. med St. Georg og dragen. De mest kendte 'ger'ber-drager (ef­ Deb. 1908; har siden 1919 fremført sine prægedes i Mansfeld i 16. årh. og var ter den ty. ingeni­ egne revyer i Sthlm. ogGoteborg. Kendt efterspurgte som amuletter. ør Heinrich Gerber for sit intelligente og skarpe viseforedrag. Georg Stage, da. skoleskib for handels- (1832-1912)), d. s. s. Talr. gæstespil i Kbh. marinens begyndere, tilhører stiftelsen cantile ver-drager. Gerhard [' ær-}, Roberto (f. 1896), sp. G-s Minde, oprettet 1882 af skibsreder gerbe're'ring, fedt­ komponist. 1931 prof. i Barcelona. Har C. F. Stage og hustru. Juni 1905 påsejlet bestemmelse v. hj. siden Francostyret levet i Engl. Kendt i Sundet af eng. damper og sunket, hvor­ afGerbers apparat. for mus. til balletterne Don Quixote, Ale- ved 22 elever omkom. Hævet og på ny i 'Ger'bers apparat, grias og Pandora. fart, til det i 1935 afløstes af en ny G, apparat til fedtbe­ 3-mastet fuldskib på 298 BRT. stemmelse i mælk, Gerbera.

*** 1591 1592 1593 Gerhard den Stridbare Gervinus

Anakreon med Amor og Bacchus (1881) findes i glyptoteket i Kbh. Gerona [ æ'rona], nordøstspansk by; 30 000 indb. (1940). ge'ron'ter (gr. 'geranies de ældste), de 28 medi. af Spartas råd, gerusia. gerontolo'gi' (gr. géran olding H- -logi), læren om alderdommens biologi, behand­ ler teoretisk og praktiskalderens fysiøl. og med. problemer. Gerrild Bugt, Djurslands østkyst lidt N f. Grenå. Gers hæ:r], 1) 178 km 1. sydlig biflod ti! Einar Gerhardsen. Henrik Gerner. Joachim Gersdorff. George Gershwin. Garonne; 2) sydfr. dept*. omkr. 1); 6291 km2; 190 000 indb. (1946); bet. vinavl, Gerhard den Stridbare (ca. 1430-1500), Ger'mania (lat.), 1) romernes navn på kornavl og kvægavl. Hovedstad: Auch. greve af Oldenburg, yngre broder til Chri­ det af germaner beboede land, specielt 'Gersdorff, Joachim (1611-61), da. rigs­ stian 1., rn'ed hvem han ofte lå i strid. på de rom. provinser ml. Rhinen og Do­ hofmester. Bidrog til Ulfeldts fald, rigs­ Stamfader til grevelinien, som uddøde nau; 2) værk af Tacitus om germanerne; hofmester 1652, ret noje knyttet til Fre­ 1667. 3) Tyskl. symboliseret af en kvindefigur. derik 3.; medansvarlig for krigsudbrud Gerhardsen, Einar (f. 1897), no. polit. Ger'ma'nia Land (opdaget af ty. nord­ 1657. Syg under stændermødet 1660, lidet Opr. vejarbejder; 1921-23 formand f. no. pols-ekspedition på skibet Germania handlekraftig, ude af stand til at hindre soc.dem. ungdomsbev., fra 1932 byråds- (1869-70)), stor halvø på Østgrønl., ml. enevælden. Fik okt. 1660 titel rigsdrost. medl. i Oslo, partisekretær 1935. 1940 77 og 783 n. br. Højder til ca. 900 m. På (Portræt). ledende i Oslos kommunestyre, men fjer­ sydkysten ligger Danmarks Havn. Gershwin ['garjwin], George (1898-1937), net af tyskerne. I hjemmefront-ledelsen, Ger'manicus (15. f.-19 e. Kr.), rom. felt­ arner, komponist; skrev 1919-33 adsk. 1941 arresteret, efter tortur til Sachsen­ herre, søn af Drusus, adopteret af Tibe- musical comedies. Skrev 1924 det sym­ hausen, fra 1944 på Grini, 21. 6. 1945 rius, konsul 12 e. Kr., udmærkede sig foniske jazz værk Rhapsody in Blue til chef f. no. samlingsministerium, leder for som statholder i Germanien, men hjem­ Paul Whiteman og klaverkoncert i F arbejderreg. fra nov. 1945. (Portræt). kaldtes af Tiberius. G. m. Agrippina d. (1925), An American in Paris (1928) og Gerhardt ['ge:r-]. Paul (1607-76). ty. lu­ ældre. Second Rhapsody (1931). Hans hoved thersk præst og salmedigter. G-s salme­ Germa'ni'n, syntetisk lægemiddel mod værk er operaen Porgv and Bess (1937, digtning er kun lidet præget af barokken, afr. sovesyge. Kbh. 1943). (Portræt). enkel og inderlig. Nu hviler mark og enge germani'se're (lat. Germania Tyskland), Gerson foær's,";], Jean de (d. 1429), fr. teo­ samt talr. andre findes på da. fortyske"; germa'nist, germansk filolog. log, lederen af den antipavelige opposi­ Géricault foeri'ko], Théøéore (1791-1824), germa'nisme, ord og udtryk, lånt fra ty.; tion på Konstanz-konciliet; fremragende fr. maler og litograf. Romantiker og mod- f. eks. Weltschmerz, lynhurtig (overs, fra skolastisk lærd, meget læst opbyggelses - blitzschnell). forf. (De arte moricndi, kunsten at do). ger'manium (lat. Germania Tyskland), 'Gerson, Julius Chr. (1811-94), da. forfat­ grundstof, kern. tegn Ge, atomnr. 32, ter. Af hans store produktion lever kun atomvægt 72,6, beslægtet med silicium. En lille nisse rejste (fra Ditrte for Bom) germano- (lat. Germani germanere), ty., (1844). vedr. Tyskland el. tyskerne. Gerson ['gærzon], Max (f. 1881), ty. læge. ger'manske race, dels d. s. s. den nord. Beskrevet en diæt (G-diæten), der er fat­ race, dels et uvidenskabeligt begreb, om­ tig på kogsalt og æggehvide, rig på fattende fl. race-og sprogstammer, skabt mineraler og vitaminer. af den nazistiske propaganda. 'Gersov, Gunner (f. 1915), da. forfatter. germanske sprog hører til den indoeur. Har med digtsaml. Mordet i Sufflørkassen sprogæt, som fra gi. tid har været talt i (1940) og romanerne Drømmen om Regn­ N-V-Eur. g deles i 1) østg (gotisk eneste buen (1942) og Det Kan Koste Dit Liv nu kendte sprog), 2) nordg el. nordisk: (1943) godtgjort særpræget talent og in­ a) østnord. (da., sv.), b) vestnord. (isl., tens medleven i samtidens sociale og færøsk, no.) og 3) vestg (eng., frisisk, psyk. problemer. holl.-flamsk, tysk). Ved at sammenligne Gerstenberg ['gærstanbærkj, Heinrich de ældste trin inden for disse sprog har Wilhelm von (1737-1823), ty. forfatter, man sluttet sig til en ældste (fælles) form: f. i Tønder. Banebryder for Sturm-und- urgermansk, g adskiller sig fra øvrige Drang, indførte med Gedichteines Skalden indoeur. sprog især ved den germ. lyd­ (1766) nord. mytol. i ty. litt. forskydning, ved at have fast dynamisk Ge'rt, plattysk navneform for Gerhard accent på første stavelse (i st. f. indoeur. (især om Gerhard 3.). musikalsk accent) og ved en deraf flg. 'Gertner, 7ohan Kilhelm (1818-71). da. reduktion af endestavelser og forenkling portrætmaler og tegner; kendt er især af nominal- og verbalbøjn. g har i hist. G-s tegn. af Blicher (Frederiksborg). Théodore Géricault: Rytterofficer. tid udviklet sig i forsk, tempo; eng. og Gertrud (d. 1197), da. dronning, datter af skandinavisk har med hensyn til kasus- hertug Henrik Løve af Sachsen; 1177 g. stander af den davidske akademiske ret­ bøjn. m. m. fjernet sig mest fra grund­ m. Knud 4. (6.). ning. Hans hovedværker: Rytierofficer og sproget, isl. og tysk mindst. Gertz [-ts], Martin Clarentius (1844-1929), De Skibbrudne fra Fregatten Medusa germansk filologi, det vidensk. studium da. klassisk filolog. Udg. lat. forf., spec. (Louvre). af de germ. sprog, og tilhørende discipli­ da. middelalderf.; f. eks. Anders Sune­ ge'rigt (ty.), bygningstckn., indfatning af ner. søns »Hexaémeron« (1892)og saml. Vitae dør- og vinduesåbning. germinal [særmi'nal] (fr. af genne spire), sanctorum Danorum (1908-12) samt Scrip­ gering el. gæring (ty. gehren skære skråt), den fr. revolutionskalenders 7. måned, tores minores (1917-22); talrige overs. måde på hvilken rammer, lister o. 1. sam­ slutn. marts-apr. fra gr. (Thukydid, Homer) øg lat. (Seneca, les i en ret vinkel. Germiston ['dsaimistan]. by i Transvaal, Plautus). Som formand for undervisnings - 'Gerlach [-k], Georg (1798-1865). da. ge­ S-Afr., umiddelbart 0 f. Johannesburg; inspektionen for de lærde skoler 1886- neral. Marts-juli 1864 overstkomm. f. 79 000 indb. (1936), deraf i 1946 52 000 1906 havde han afgørende indflydelse på hæren; defensiv krigsførelse; forlangte hvide. skolereformen af 1903. forgæves Dybbøl rømmet inden stormen Ger'n, da. stationsby (Langå-Silkeborg); ge'run'dium (lat. gerere udføre), verbal- 18. 4. 551 indb. (1945). form i lat. gramm.; oversættes som infi­ Gerlache [særMal] de Gomery, Adrien Gerner, Henrik (1629-1700), da. gejstlig. nitiv, f.eks. ars amandi: kunsten at elske. (1866-1934), belg. polarforsker; leder af Som præst i Birkerød deltog G 1659 i en gerun'di'v (lat. gerere udføre), verbal­ Belgica-eksped. til Antarktis 1897-99. sammensværgelse for at tilbageerobre adjektiv med passiv bet. i lat. gramm., Gerlach (o vka) ['gærla'ofka], ty. 'Gerls- Kronborg fra svenskerne; dødsdømtes, f. eks. amandus: den, der bør elskes. dorfer Spitze Hpitss], højeste bjergtop i men benådedes. Biskop i Viborg 1693. ge'rusia (gr. -lsia, af geron olding), de Karpaterne, 2663 m. Teol. og filol. forf. (Portræt). ældstes rad i Sparta. Bestod af 28 Gerlev, landsby ved Slagelse; idrætshøj­ Gerner, Henrik (1742-87), da. søofficer og geronter. Kunne omstøde folkeforsam- skole, hvor Studenterforeningen 1940-43 skibskonstruktor. Efter uddannelse hjem­ lingsbeslutninger. afholdt nationale sommermoder. me og i udlandet 1772 fabrikmester i gervais [sær'væ] (fr.), frisk ostemasse af ger'ma'ner, de germansk talende folk; nu marinen. G var en dygtig organisator og sødmælk. skandinaver, nederlændere, friser, tyskere fremragende skibskonstruktør. Gjorde Ger'vinus, Georg Gottfried (1805-71), ty. og englændere samt boere og hovedpar­ desuden en stor indsats for de unge sø­ historiker. Ivrigt liberal, fordrevet fra ten af N-Amer.s og Austr.s indb. Deres officerers uddannelse. Gottingen 1837 efter protest mod det ældste kendte bopæl er S-Skandinavien Gerner, William Marius (1862-99), da. reaktionære styre i Hannover; sympati og N-Tyskl., de bredte sig inden folke­ skuespiller. S. m. Fr. Jensen hovedkraf­ f. slesvigholstenerne, aktiv i arb. f. vandringen over S-Tyskl. og Norden, der­ ten i revyerne på Nørrebros Teater. Tyskl.s saml. 1848. Udg. fremstilling af næst i 5.-6. årh. over Jtal., Schweiz, Fr., Gérome [3e'ro:mL Jean Leon (1824-1904), ty. litteraturhist., skr. om Shakespeare; Spanien og Engl., hvoraf dog kun Engl. fr. maler og billedhugger. Har malet sce­ 1855-66 fremstill. af verdenshist. efter og Schw. blev overvejende germanske. ner af antik hist. Hans marmorgruppe 1814, m. øget begejstring for Preussen.

1594 1595 1596 Gerå £5 v Ghiberti

'Gerå', 20 km 1. da. vandløb, udspringer N Gesunden ['jers-undan], 29 km3 stor, sv. del af geværets træskæfie, tjener navnlig f. Hammer bakker i Vendsyssel, udmun­ sø, SØ-Jamtland, gennemstr. af Indals- til under skydning at give geværet støtte der i Kattegat S for Aså. ålven. mod skyttens skulder og kind. ges, mus,, tonen g sænket et halvt tonetrin 'Geta, rom. kejser 211-12, søn af Septi- geværløb, det cylindriske hule riim i ge­ ved et foranstående 7. mius Severus, myrdet af broderen Cara- værpiben. gés [sæS], sprogæt i Ø-Brasilien. Gés-stam- calla. geværpibe, den del af geværet, der i sit merne er gennemgående lavtstående 'ge'ter, thrakisk folk v. Donau,, slået af kammer optager patronen og ved sit folk: halvagerbrugere el. samlere og jæ­ Dareios 1. ca. 500 f. Kr., af Alexander d. cylindriske løb giver projektilet en rigtig gere. Store 334 f. Kr. udgangsretning og ved riflede geværer ge'san'dt (ty. Gesandter, egl: udsendt), en Geth'se'mane (aramæisk: olieperse), en tillige en rotation. stats off. repræsentant i en anden stat; olivenlund ved foden af Oliebjerget lige Geyser ['gaizar], Joseph (f. 1869), førende har til opgave at varetage sit hjemlands uden for Jerusalem; her kæmpede Jesus katolsk psykolog og filosof i Tyskl. Skrev politiske og økon. interesser og beskytte i bøn om sin skæbne, og her blev han an­ bl. a. Lehrbuch d. allgemeinen Psychologie og yde bistand til dettes statsborgere i holdt natten til langfredag. (1908 og Das Prinzip vbm zureichenden vedk. fremmede land; endv. at holde sin 'getter (eng. qet få), metallag nedfældet på Grunde (1930). regering underrettet om politiske og øko­ indersiden af radiorør for at absorbere Geysir 1) ['gjæiser] (Stort G), berømt hed nomiske forhold i opholdslandet. luftrester i røret. springkilde (ca. 30 m h. stråler) på Island getto, anden stavemåde for ghetto. i Haukadalur, NØ f. £>ingvallavatn; har gesandtskab, indbegrebet af personer og Gettysburg ['gætizbsrg], flække i Pennsyl­ objekter hørende til en stats, af en ge­ vania, USA; 6000 indb. (1940). Ved G sandt el. chargé d'affaires ledede off. led sydstathære under Lee afgørende repræsentation i et andet land. nederlag 1.-4. 7. 1863. 19.11. s. å. holdt Gesa'ro'l, handelsnavn for DDT-holdigt Lincoln her berømt tale over de faldne specialpræpaiat, dersom sprøjte- el. pud- med fremhævelse af kampen for lighed ringsmiddel anv. mod mange skadelige og frihed, for en regering »af folket, ved insekter, bl. a. fluer. folket og for folket« (a government of Ges-dur, toneart med grundtonenges og p the people, by the people, and for the for tonerne h, e, a, d, g og c; paralleltone­ people). art til es-mol. Getz [-ts], Bernhard 1.1850-1901), no. Geseli [ga'zæl], Arnold (f. 1880), arner, retslærd. 1876 prof. ved univ. i Oslo. psykolog, kendt for banebrydende børne- 1889 rigsadvokat. Den no. straffelov af psyk. undersøgelser. Hovedværk: In- 1902 er for en stor del hans værk. fancy and Human Growth (barndom og Geulincx ['tøilhjks], Arnold (1624-99), ne- menneskelig vækst) (1928). derl. filosof. Påvirket af Descartes og Cal­ givet navn til 2); - 2) ['gai'sar] (opkaldt Geser ['gezarj, by i Palæstina på grænsen vin. Ophavsmand til »occasionalismen«, efter 1), varm springkilde forekommende ml. Israel og filistrene, har snart været d. v. s. den teori, at åndelige og materielle i vulkanske egne (Isl., Yellowstone, New selvstændig, snart under filistrene og genstande kun er »lejlighedsårsager« til, Zealand). Fra jordoverfladen fører en snart under Israel. Ved udgravn. er frem­ at de if. Guds vilje vekselvirker. kanal med varmt vand ned i jorden, hvor draget et vandforsyningsanlæg, en hebr. Geum ['ge:om], bot., d. s. s. nellikerod. der stadig sker opvarmning. Da vandet indskrift (Geser-kalenderen fra 9. årh. f. geuser ['tø:-] (måske af fr. gueux tiggere), står under højt tryk, koger det over med Kr.) samt en del kontrakter i kileskrift. nederl. pani, der 1566 under troskabs- stor kraft og en vand- og dampstråle ge'sim's (ty. af lat. sima liste (på søjle)), forsikring protesterede mod Filip 2.s un- sendes mange m op i luften. Udbruddene arkit., fremspringende, vandret led, der dertrykkelsespoltik. Menes senere brugt sker med fra få min. til mange dages mel­ deler el. afslutter en facade (bæltcg, om Albas modstandere, særlig sogeuserne, lemrum i de forsk. g. hovedg) el. danner overgang ml. væg og der angreb sp. skibe og 1572 begyndte Gezelius [-'sedjiis], 3 ortodokse fi. bisper; loft. kampen mod Alba ved at besætte Briel udgav en sv. bibel m. forklaringer. 1) Gessing'går'd, hovedgård NØ f. Ran­ (ved Maas' munding). Johannes G den æhlre (d. 1690); 2) Jo­ ders, nævnt fra 1473, siden 1733 i slæg­ Gevaert ['te:vart], S/A Photo-produits, hannes G den yngre (d. 1718, søn af 1); 3) ten Folsachs eje. Hovedbygn. fra 1747; Oude God, Belgien, grl. 1894 af L. Ge­ Johannes G den vngste{å. 1733, søn af 2). fredet i kl. A. vaert, fabrik f. fot. artikler (film, papir Gezelle [la'zæla], Guido (1830-99), største •Gessner, Salomon (1730-88), schw. for­ m. m.). flamske lyriker i 19. årh., kat. præst. Har fatter og maler. G-s Idyllen (1756), en ge'val'diger, tidl. profossen ved et regi­ øvet stor indflydelse, også i Holland. fint stiliseret, lidt sødlig rokokokunst, ment. Varetog de politimæssige opgaver. Især fin naturskildrer. blev meget efterlignet, f. eks, i Frankr. Gewandhauskoncerterne [ge'vant-] i g-faktor (g af eng. general almindelig, al­ og Danm. Udførte en række raderinger Leipzig fører deres traditioner tilbage til men), Spearmans betegn, for den af ham i samme stil, landskabsidyller med mytol. J. S. Bachs tid. 1781-1884 fandt de store antagne for alle intelligenspræstationer staffage. off. orkes ter koncerter i byen sted i Ge- fælles faktor. Mods. s-faktor. gesso-maleri ['d.^æsio-] (ital. gesso gips), wandhaus (klædehandlernes hus). 1884 Ghadames, anden stavemåde forGadames. maleteknik, der forbinder maleri og flad­ byggedes en stor koncertsal, men navnet ghanat, anden stavemåde for qanåt. relief. Visse partier i billedet (våben, bibeholdtes. Ghardai'a [-da1 ja], territorium i S-Algier; smykker, glorier o. 1.) gøres reiiefagtigt geviert [ga'fi'rt] (ty: firkant), i bogtryk 166 000 indb. (1936). Hovedstad: Lag- ophøjede, hvorefter de bemales el. for typelegemer uden skrifttegn og lavere houat (10 000 indb.). gyldes. g kendes fra ægypt. og ital. kunst end bogstavhøjden, endefladerne er kva­ Ghassa1 nider (efter stamfaderen Ghassan), og opnår en sen opblomstring i nyere eng. dratiske, g er den gi. ty. grundenhed for kristen arab. fyrsteæt som under det kunst. mellemrums typernes størrelse. Nu er­ østromerske riges protektion herskede Gest, nord. mandsnavn; især kendt som et stattet af punktsystemet. i Syrien i 6. årh. e. Kr. af Odins dæknavne. ge'vin'd (ty. Gewinde af winden dreje), Ghats (Eastern og Western Ghåts ['Lstan, 'gesta (lat.), bedrifter; G Da'norum, skruegang, g fremstilles m. bestemt g- 'wæstan 'gå:ts]), øst- og vestranden af danernes bedrifter (titlen på Sakses hi­ profil og forhold ml. stigning og g-dybde. Deccans højland, Forindien. storieværk). gevinst- og tabskonto, den konto i Ghåzi 1. ['ya:zi] (1912-39), konge af Iraq ge'stal't-kvalitet (af ty. Gestalt skikkel­ bogholderiet, som viser regnskabsperio­ 1933-39. Søn af Faisal L; lidet afholdt i se), af Chr. v. Ehrenfels i 1890 indført be­ dens nettoresultat; her samles alle i peri­ Iraq; dræbt ved bilulykke. tegn, for helheders formpræg, som for­ odens løb registr. indtægter og udgifter. Ghazna'vider [våzns-], tyrk. fyrsteslægt, bliver konstant, selvom delene udveksles; ge'vi'r, i jagtsproget takkerne hos det der 11.-12. årh. fraGhazni i Afghanistan »samme« melodi kan f. eks. spilles i større hjortevildt, ikke hos råvildt. beherskede Ø-lran og NV-Indien. forsk, tonearter. ge'væ'r (ty. Gewehr, egl: våben), håndsky­ Gheel ['Ée:l], ældre stavemåde for Geel ge'stal't-psykologi (ty. Gestalt skikkel­ devåben til tohændigt brug, 115-135 (belg. by). se), psyk. retning (især udformet fra 1912 cm langt. Ghemen, se Gotfred af G. af Wertheimer, Koffka og Kohler), der geværgranat, let, ofte vingestyret, gra­ ghetto ['gæto] (ital.), jødekvarter i en by. i mods. til element-psyk. hævder, at Særlige g kendes allerede i oldtiden; på alle psyk. dannelser er helheder, og at overgangen ml. middelalder og den nyere delenes karakter afhænger af deres om­ tid opstod de egl. g-er, omgivet af mure, givelser i helheden. hvor jøderne anbragtes ved tvang. Or­ Gestapo, fork. f. (ty.) Geheime Staalspo- dets oprindelse usikker, betyder måske lizei (hemmeligt statspoliti), ty. polit. egl. »kanonstøberi« og stammer da fra politiorganisation, oprettet af Goring Venezia, hvor jøderne kom til at bo 1933 med det formål at slå enhver mod­ på kanonstøberiots plads. standsorganisation mod Hitler ned. ghibel'li'ner [gi-] (af Hohenstauferborgen Samarbejdede nøje med SS. Ledet af Waiblingen), ital. parti, opr. Hohen- Heinrich Himmler fra 1934. Redskab til staufernes tilhængere; især lavadelen og at holde de under 2. Verdenskrig erobrede oftest Genova, Pisa og Venezia. Modsat: områder i ave. guelfer. gestikulation (lat. gesticulatio, pantomi­ Ghi'berti [gi-], Lorenzo (1381-1455), flo­ misk bevægelse), udførelse af udtryks- rentinsk billedhugger. Udførte 1403-24 bevægelser. nat, der kan udskydes til en afstand af og 1429-52 to par bronzedøre til bapti­ 'gestus (lat.), udtryksbevægelse, d. v. s. nogle hundrede m af et særligt på gevæ­ steriet i Firenze- Medens det første par minespil, holdning el. gebærder som ud­ rets munding anbragt geværgranatbæger. endnu er gotiske, er det sidste præget tryk for tanker, følelser el. hensigter. geværkolbe, den bageste kolbeformede af den spirende renæssance. Endv. bl. a.

1597 1598 1599 Ghirlandajo $"?$" gidsel

Gia'nelli ['dja-], Peter (1767-1807), bjerg), brit. fæstning og kronkoloni på medaillør v. Den Kgl. Mønt i Kbh. Pyrenæerhalvøen ved indløbet til Middel­ Giannini [d33'ni:ni], Dusolina (f. 1902), havet; 5 km-, ca. 20 000 fastboende indb. arner, operasangerinde. Deb. 1927 i (1938), overvejende efterkommere af Hamburg, 1936 til Metropolitan Opera. italienere, maltesere og jøder. G er en Giannini [d3

Gibraltarabe. løs hundeabe, N-Afr. samt Gibraltar. Eneste eur. abeart. Gibraltar-strædet (sp. Estrecho de G,, eng. Strait of G.), indløbet til Middel havet fra Atlanterhavet; 14,2 km bredt, 900-1000 m dybt mod 0, men ikke over 353 m mod V. Gnm. G går en østgående overfladestrøm og en vestgående, stærkt saltholdig bundstrøm. Gibson [gibsn], Charles Dana (1867-1944), Gibbon-abe. arner, tegner. IH. til arner, magasiner. Føden frugter, smådyr osv. Bagindien, Lancerede en særpræget ungpigetype: Domenico Ghirlandajo: Detaille af fresken Soend a-øerne. »Gibson-girls«. Jomfr u Mar i as Fødsel i Sa n ta Ma r ia Gibbons ['gibanz], James (1834-1921), Gibson [gibsn], John (1790-1866), eng. Novella, Firenze. USA-s første kardinal (1886). billedhugger. Elev af Canova og Thor­ gibbosi'te't, spidsvinklet krumning (gib- valdsen. Har skabt en række mytol. fi­ Kapel og i korkapellet i Santa Maria buns) bagud af hvirvelsøjlen. gurgrupper, portrætbuster og offentlige Novella i Firenze med motiver fra Nye Gibbs [gibz], James (1682-1754), eng. ar­ monumenter i London. Test., bl. a. Jomfru Marias Fødsel med kitekt, elev af C. Fontana, opf. i London Gibson Ørken [gibsn], det indre af de fig. og scener fra datidens liv i det rige kirkerne Mary le Strand og St. Martin store sandørkner, V-Austr. borgerskabs milieu. in the Fields, i Oxford det runde Rad- Gide bid], Andre (f. 1869), fr. forfatter. Ghislanzoni [gizlan'tsoni], Antonio (1824 cliffe Camera. Calvinsk opdraget svingede han ml. pro­ -93), ital. musiker og forf. til opera- Gibbs [gibz], Josiah Willard (1839-1903), testantisme og katolicisme; samfunds­ librettoer, bl. a. til Verdis »Ai'da«. arner, fysiker og kemiker, især kendt for kritiske synspunkter førte ham en tid Ghor, El [il'ro:r], N-S gående gravsænk­ sin definition af en fase. Han opstillede over i kommunismen, som han dog efter ning i Syrien og Palæstina gennemstrøm­ en faselov, der har bet. for løsningen af ophold i Sovj. 1935-36 på ny afsvor i met af Jordan; på det dybeste sted ligger fys.-kem. problemer. Retour de l'URSS (1937). G har skrevet Det Døde Hav, hvis bund når 800 m Gibbs [gibz]. Sir Philip (f. 1877), eng. for­ romaner, essays og selvbekendende skr. under Middelhavets overflade. fatter, journalist og krigskorrespondent. i klass. form, afspejlende evig søgen og gi, fork. f. gill. Bøger om 1. Verdenskrig og en række uvilje mod at vælge. Af G-s store pro­ G. I. [tizi: ai] (fork. f. Government /ssue, lidt overfladiske soc. og polit. problem­ duktion, af vidtrækkende bet. for ml.- noget af regeringen udstedt el. udleveret), romaner. krigstidens litt. generation, er især kendt; stempel på USA-s mil. forsyninger; 'Gibea (hebr: høj), navn på fl. lokaliteter V immoraliste (1920; da. Den Umoralske USA-soldat. 1939), La porte étroite (1909; da. Den i G. T. Mest kendt er »Sauls G« 5 km Snævre Port 1940), Les caves du Vatican Giacometti [d3flko'met:i], Paolo (1816- N f. Jerusalem. (1914; da. Vatikanets Kældere 1942), La 82), ital. dram. forfatter. Skrev over 80 •Gibeon (nuv. el-Djib), gi. jødisk by ca. symphonie pastorale (1920; da. Gertrude teaterstykker, ofte om samfundsspørgs­ 7 km NV f. Jerusalem. Sluttede fred 1947), Les Faux-monnayeurs (1926; da. mål: La morte civile (1880). med de indtrængende israelitter (Jos. 9; Falskmøntnerne 1941). Nobelprisen 1947. Giacosa [d3«'kosa], Giuseppe (1847-1906), 2. Sam. 21,1 ff.). Offersted og drømme- (Portræt sp. 1605). ital. forfatter. Skrev poetisk-romantiske orakel (1. Kong. 3,4 ff.). middelalderlige skuespil på vers, der Gibral'ta'r (eng. [d3i'brå:ha], sp. [U- •Gideon, en af Israels dommere, over­ havde stor fremgang. br«l't«r]), af arab. Djebel al Tåriq Tåriqs vandt midjanitterne. Efter sejren afslog han kongeværdigheden; hans søn Abi- melek blev konge i Sikem. Gide ålv ['jiida], 180 km 1. sv. elv, fra S-Lappland gnm. Ångermanland til Bottniska viken. Gids, De [da'Iits] (holl: føreren), holl. tidsskr., grl. 1836 af Potgieter, centret for en fornyelse af holl. litt. (nat. re­ næssance i tilknytn. til 17. årh.). Da en borgerlig forfladigelse tog overhånd i årh.s 2. halvdel startedes 1885 De Nieuwe Gids [da 'ni:va 'fits], af De Tachtigers. gidsel, den, der med sin person tjener som pant for en andens handlemåde. Under 2. Verdenskrig tog tyskerne i stort om­ fang g i de besatte lande for at forhindre modstand fra den civile befolkning. Drab af gidsler er i strid med krigens love og er i Nurnberg-domstolens statutter op­ Gibraltar. ført bl. krigsforbrydelserne. l6oo l6oi 1602 gie »'g? gigt

gie [gi:s] (holl.), søv., svær talje, som i gifte, kern. stoffer med skadelig påvirk­ det mindste er 5-skåren, til arbejder ning af organismen (forgiftning), når de med ankre og andre svære vægte. tilføres i tilstrækkelig mængde. En række Giedde ['geds], Ove (1594-1660), da. ad­ g vil i små doser være uden el. med gavn­ miral. Ledede da. ekspedition til Indien lig virkning. Opbevaring og forhandl. 1618-22, der førte til overtagelsen af af g, der frembyder særl. fare, er i alle Trankebar. Kæmpede under Torstensson- civilis. stater underkastet lovbest. krigen, rigsadmiral 1645. giftefoged, den borgerlige myndighed, Gielgud ['giigud], Arthur John (f. 1904), som er berettiget til at foretage vielser. eng. skuespiller og instruktør. Deb. 1921 giftgas, stoffer, der enten i luftformig el. på Old Vie. Vandt sig navn som Shake­ forstøvet tilstand er i besiddelse af gift­ spearefortolker (»Hamlet«, Kronborg virkning på mennesker, dyr el. planter. 1939). Har filmet siden 1932. (Portræt). Anv. ofte om kern. kampstoffer. Gielstrup ['gæl'-), Jens (1917-43), da. giftgasbeskyttelse omfatter alle fore­ Andre Gide. John Gielgud. forfatter. Romanerne Kys til Højre og byggende og helbredende midler mod Venstre (1939) og Det Gode Hjerte (s. å.) gassens skadevirkning (gasmasker, tætte gifttyde (Cilcuta), slægt af skærmblomst- typiske for generationen umiddelbart før rum, sporings-, rensnings- og laboratorie­ fam. med dobbelt 2. Verdenskrig. Dræbt i luftkamp som arbejder, sygebehandling o. I.). fjersnitdelte blade soldat i RAF. giftgasprotokol, en i Geneve 17. 6. 1925 og blomster med ty­ Giéra foe'ra], Paul (1816-61), provencalsk undertegnet internat, overenskomst, hvor­ delige, spidse bæ­ digter, på hvis landsted Félibre-forbundet ved parterne forpligter sig til ikke at gerblade. 3 arter. blev stiftet 1854. bruge kern. og bakteriol. krigsmidler. En I Danm. vand-g Gierke ['giirka], Otto von (1841-1921), af de få vigtigere krigsregler, der ikke (C. virosa) med en ty. retslærd. Den mest fremtrædende krænkedes under 2. Verdenskrig. tyk, kamret jord­ repræs. for den retning i ty. retsviden­ gifthandel kan if. lov af 28. 2. 1931 kun stængel og hvide skab, der som reaktion imod romerret­ udøves i h. t. særlig tilladelse fra inden­ blomster; i våde tens dominerende bet. i ty. ret hævdede rigsministeren og under iagttagelse af grøfter, ved sø- og de germanske retsprincippers selvst. en række sikkerhedsforanstaltninger. åbredder, hist og værdi. Hovedværk: Das deutsche Genos- gifthvede og giftbyg, hvede- el. byg­ her; er dødelig gif­ senschaftsrecht 1-4 (1868-1913). korn, gennemvædede af salpetersur tig. Gierow ['gi:råv], Karl Ragnar (f. 1904), stryknin og farvede med anilin el. mønje, gifttænder, de som Vandgifttyde. sv. forfatter. Har i formsikre digte, saml. bruges i skoven til udryddelse af mus. regel særlig kraftige Odletid (1937), Vid askens rotter (1940), giftkirtler, kirtler, der udskiller et stof, tænder i overkæben hos visse slanger, udtrykt en universel, men behersket som virker skadeligt på andre levende væ­ gnm. hvilke giften ledes i en fure el. pessimisme. Har endv. udg. dramerne sener. Forekommer ret udbredt i dyre­ kanal ned i det ved biddet fremkaldte Rovdjuret (1941), Helgonsagå (1943) m. fl. riget, f. eks. hos slanger, en enkelt øgle, sår. Ofte er der kun eet par g i funktion. Giers ['gi:rs], Nikolaj von (1820-95), russ. fjæsingen, hos edderkopper, skorpioner, Gifu, jap. industriby på Midt-Honshu; statsmand, havde fra 1878 stor indfly­ gedehamse m. fl. 129 000 indb. (1935). Hyppige jordskælv. delse på udenrigspolitikken. Udenrigs- giftliljer (Colchi'caceæ), fam. af enkim­ gig (eng.), 1) enspænderkøretøj på to høje min. 1882-95. Opr. tyskv.; fra 1890 bladede. Mange arter indeholder gift­ hjul; 2) lang, smal, enkeltbænket båd franskorienteret. stoffer. Vildtvoksende i Danm. er ben- (jfr. gigbåde). Giersing ['gir-], Harald (1881-1927), da. bræk (Narthecium ossifragum); i haver gi'gan'ter (gr. lgiganfes), i gr. rel. jætte­ maler; elev af Zahrtmann, medl. af findes høst-tidløs (Colchicumautumnale). agtige væsener, personificering af de onde »Grønningen« fra 1915; reagerede mod giftplanter omfatter alle planter, som magter, der vil ødelægge livet. Myterne indeholder stoffer, der ved at overføres om g handler altid om kamp ml. dem og til mennesker kan fremkalde sygelige guderne, g-kampen er den attiske pan- tilstande el. døden. Tit er sådanne planter athenæerfests dram. motiv. Senere blev taget i brug som læge- el. nydelsesplanter motivet udvidet af den digterisk inspi­ idet de gifte, de indeholder, virker som rerede mytol., og g gøres til sønner af stimulanser, når de anv. i små doser Gaia, der ægger dem til kamp mod Zeus (f. eks. kokain og morfin). Plantegifte er og hans slægt for at hævne titanerne, der især alkaloider, der navnlig virker på var nedstyrtede i Tartaros. Senere op­ hjertet og nervesystemet. Af da. g kan fattedes g som troldagtige kæmper. bl. a. nævnes: taks, da. ingefær, ridder­ giganto- (gr.), kæmpe-. spore, akeleje, julerose, skarntyde, gift­ Gigan'tostraca (giganto- + gr. ostrakon tyde, guldregn, natskygge, bulmeurt, skal), kæmpekrebs. kartoffelplanten (de grønne dele) og Gi'ganthropus (gr. gigas kæmpe -- an- giftsvampene. En særlig form for gift­ thropos menneske), uddød menneske­ virkning haves i brændehår (f. eks. form, der dog kun kendes gnm. 3 løse brændenælder) og hos eksem-planter, som kindtænder som er fundet i et »apotek« ved berøring kan fremkalde udslet (f. eks. i Hong Kong. Tænderne synes utvivlsomt Harald Giersing: Opstilling af Flasker. prydplanterne Primula obconica og P. menneskelige, men de er ca. dobbelt så 1923. (Kunstmus.). sinensis). store som nutidstænder. Desværre har den Bonnat-Krøyer'ske realisme og mod­ giftslanger, fællesbetegn. for forsk, grup­ det trods store anstrengelser ikke været tog under en rejse til Paris 1906-07 per af slanger, som er forsynet m. gift­ muligt at fastslå deres opr. findested. stærke indtryk af fr. kunst, impressio­ tænder og giftkirtler og dræber byttet, 'Gigas, Emil (1849-1931), da. litteratur­ nisterne, is. Manet, samt pointillisterne, inden de sluger det. historiker, stor kender af sp. litt. og og stræbte efter et maleri, der havde giftsnegle, d. s. s. keglesnegle. kultur; talr. afh. og mange overs, af sp. sine love i billedformens egne krav. giftsnoge, betegn, for slanger, der fortil værker (bl. a. Lope de Vegas). Som figurmaler, i opstillinger og land­ i hver kæbehalvdel har en stor gifttand, 'gigasformer (gr. gigas kæmpe), individer skaber har G været nyskabende i mo­ på hvis forside en fure leder giften i af en art, der har fordoblet kromosomtal, derne da. kunst ved sin kolorit og sin såret. Hertil fl. af de farligste giftslanger hvilket som regel har medført forstør­ sans for stærkt forenklet og stor form. som brilleslangerne. relse af plantens celler og organer. Giesecke ['gi:zaka], Karl Ludwig (omkr. giftsvampe er sådanne svampearter, som 'Gigas lilbrorum(lat: kæmpen bl. bøger), 1761-1833), ty. mineralog. Undersøgte konstant indeholder giftstoffer, der er største eksisterende håndskrift, omfat­ 1806-13 mineralogisk Grønlands vest­ farlige for mennesket, g-s antal er ikke tende 309 (opr. 318) blade 0,9 m h. og kyst fra Kap Farvel til Upernavik. 1814 stort, g kan kun kendes fra spiselige 0,5 m brede, nu i Kungliga biblioteket i prof. i Dublin. svampe ved et nøje kendskab til arterne Sthlm. g er skrevet i et bohmisk kloster Gieseckes Isfjord, stærkt isfjeldprodu- og ikke ved forsk, særegne kendetegn; i 11. årh. og kom i sv. eje v. indtagelsen cerende vestgrønlandsk isfjord, 73° 30' N. f. eks. er det ganske fejlagtigt at tro, at af Praha 1648. Foruden Den Hellige Skrift Giese'går'd [gi:-], hovedgård SØ f. Ring­ g ved kogning skal få en sølvske til at indeh. den billeder af djævelenog helvede, sted; grl. 1665 af Fr. Giese, fra 1736 i løbe an. De farligste g tilhører slægten hvorfor den også kaldes »Djævlebiblen«. slægten (Brockenhuus-)Schacks eje (stam­ fluesvamp (Amanita), men også andre gigbåde, klinkbyggede, outriggede træ- hus s. m. Gram 1777-1922). Bygn. fra svampeslægter indeholder g, således ningsbåde til kaproning. Til 4 (gig-firer) 1873. skørhat (Russula), mælkehat (Lactarius) el. 8 (gig-otter) roere, som hver fører Gieseking ['gi:z3-], Walter (f. 1895), ty. og rørhat (Boletus). Den farligste g er 2 årer. pianist. Fremragende fortolker af især løg knoldet fluesvamp, farlig fordi den 'gige (mnty. gige violin), middelalderligt nyere fr. musik. ofte forveksles med champignon, og fordi strygeinstrument, brugt af troubadourer. Giessbach ['gi:sbef], flod i Schw., fra forgiftningssymptomerne først frem­ Gigli ['d3ilji], Benjamino (f. 1890), ital. Schwarzhorn til Brienzersee, danner fl. kommer mange timer efter måltidet, så­ operasanger (lyrisk tenor). Deb. 1914, smukke vandfald. ledes at helbredende foranstaltninger (mave- og tarmudskylninger) vanskelig­ 1920-32 ved Metropolitan Opera. Har Giessen ['gi:san], ty. by i Hessen, ved gøres. Symptomerne er dels opkastning optrådt i ty. og eng. film. Har flere gange Lahn; 46 000 indb. (1939). Alsidig in­ og diarrhoe, dels hjernesymptomer og sunget i Danm. (Portr. sp. 1606). dustri. Univ. (grl. 1607).Ca. 70% ødelagt symptomer fra nervesystemet. (Se farve- gigolo [Ti-] (fr.), professionel danser i i 2. Verdenskrig. tavlen Svampe). danseetablissementer. giftbrod, det m. en giftkirtel forsynede gigt, populær betegn, for smertefulde, stikkeredskab hos visse insekter, f. eks. gifttegn, tre kors el. et dødningehoved på sygelige tilstande, af højst forsk, oprin­ bier, gedehamse o. 1. giftbeholdere. delse, i led, muskler og sener.

1603 1604 1605 fiii *y> Ginnungagab Gila River ['hi:1a 'ri var], østl. biflod til bladet krone. 100 arter i Arner.; fl. arter Colorado River, USA, fra New Mexico anv. som prydplanter. gnm. G-orkenen i S-Arizona. gil'ja'ker, palæasiatisk folk på N-Saha- Gilbert ['gilbart], Grove Karl (1843-1918), lin og ved Amurs munding; laksefiskere nordamer, geolog. Vigtige unders, over og jægere; shamanister. Bonneville-søens strand volde (isostasi- gill [djil] (fork: gi.), eng. mål for flydende forhold), erosionsfænomener, ørkenegnes varer =* 0,142 I. denudation o. a. 'Gille, Heinrich (1878-1945), forstander F. Gilbert ['gilbat], William (1540-1603), Kjøbenhavns Maskinsk'ole (1935-45). eng. læge og fysiker. Grundlæggeren af Clearingmyrdet af ty. 17. 2. 1945. læren om magnetisme og elektricitet. Gille'leje, fiskerleje, badested og sta­ Forklarede kompasnålens stilling på tionsby på Nordsjællands N-kyst; 1890 forsk, steder af Jorden ved at Jorden er indb. (1945). Badested, havn. Ende­ en stor magnet. Indførte betegn, elek­ station for banerne Helsingør-Horn- tricitet. bæk-G og Hillerod-Kagerup-G. Den såk. ægte gigt (arthritis urica) Gilbert ['gilbat], William (1836-1911), Gillette [dsa'tæt], King Camp (1855- skyldes en forstyrrelse i purinstofskiftet, eng. lystspilforfatter: Dulcamara (1866) 1932), arner, fabrikant,, opfandt 1901 hvorved der aflejres urinsure salte i led­ o. a.; eventyrspillet Pygmalion and Gaia­ barbermaskinen. dene, hvilket forårsager stærke smerter, tea (1870) og forsk, alvorlige versdramer. Gilliat ['giliat], Sidney (f. 1908), eng. hævelse og rødme. Stortåens led er hyp­ Skrev s. m. Arthur Sullivan (1842-1900) filminstruktør. Begyndte i 1930erne som pigt angrebet (podagra). en lang række operetter m. soc, aktuel manuskriptforf. og blev i samarb. med Leddegigt omfatter mange forsk, satire, bl. a. The Mikado (1885, da. 1887). Frank Launder en af eng. films mest ledlidelser. Oftest tænkes på i) kronisk Gilbert and Ellice Islands Colony, talentfulde og idérige instruktører: fremadskridende leddegigt (polyarthro- ['gilbat and 'ælis 'ailandz 'kålani], brit. »Millions Like Us« (1943), »Waterloo itis cron. primaria), en sygdom af ukendt koloni i Stillehavet, omfatter Gilbert Road« (1945) og »En Uforbederlig Syn­ oprindelse, lokaliseret til ledkapslen. Den Øerne, Ellice Øerne, Ocean Øen (rege- der« (s. å.). Dannede sit eget produk­ begynder oftest i de små led på hænderne ringssæde), Line Islands og Phoenix tionsselskab med F. Launder 1945. og kan senere brede sig til næsten alle Øerne, i alt 1273 km-. Eksport af kopra. Gilliéron [silje'rj], Jules (1854-1926), fr. led. Medfører ofte invaliditet, når den Gilbert- Jespersen, Holger (f. 1890), da. filolog. Prof. i Paris. Grl. dialektgeogra­ ikke behandles i tide; 2) kronisk defor­ fløjtenist. Ansat i Det KgI. Kapel 1927. fien m. Atlas linquistique de la France merende leddegigt (osteoarthrosis defor­ Gilbert Øerne ['gilbat], brit. øer nær (1902-09). mans), en degenerativ, ikke betændelses- ækvator, Stillehavet. Koralkalk omdan­ Gillies ['gilis], Harold Delf (f. 1882), eng. agtig ledlidelse, som især angriber led­ net til fosfat. Trop., regnrigt klima. kirurg, berømt for sine plastiske opera­ fladerne i de store led, knæ, hofte og Kopraeksport. 430 km2; beboet af 28 000 tioner, skaberen af den mod. plastiske skulderled hos ældre mennesker. kristne mikronesiere (1945). 1942-43 be­ kir. G behandlede bl. a. ofrene fra Gejser- Muskelgigt (myosis) skyldes for­ sat af japanerne. katastrofen. mentlig en temporær ændring i et muskel­ Gilbjærg Hoved, Sjællands nordligste 'gilling (holl. gilfen skære skrat af), den afsnits spænding (tonus), hvorved der punkt, en 33 m h., stejl og skovløs klint. del af agterskibet, der ligger under ski­ kommer et smertende, fast, ømt parti i Gil Bias [3il'bl

1606 1607 1608 Ginsberg ££/* girder

rum for verdens skabelse, i hvilket ur- Cimabue. Virksom i Firenze, Padova og giralda, la [Ii'r«lda], Sevilla-katedralens jætten Ymer først blev til. Assisi. Om hans liv vides kun lidt, men mauriske klokketårn, opf. 1184-96 som 'Ginsberg, Asher, jod. forfatter, skrev un­ hans virksomhed var af grundlæggende muham. minaret; 114 m høj. der pseudonymet Achad Ha'am. bet. Hans kompositioner er enkle som Giraldi [d3i'raldi], Gian (kaldet Cinzio) Gio'berti [dao-], V'mcenzo (I80l-52j, ital. hans figurstil, men meget udtryksfulde. (1504-73), ital. forf. til bloddryppende filosof. Søgte i Introduzione allo studio Hovedværker: fresker i San Francesco tragedier. Den berømteste af hans over del la filosof"m (1839-40) at forene tro og i Assisi, fresker i Santa Maria delV 100 noveller, // moro di Venezia, gav viden. Arena i Padova. Tronende Madonna med Shakespeare stof til »Othello«. Gio'conda, La [daokonda], andet navn for Engle, det eneste sikre staffelibillede. girande [3i'r«:d] (fr.), vahdturbine, rote­ Mona Lisa. Fresker i Santa Croce i Firenze. Regnes rende strålespids, bruges til springvand gio'coso [d,3o-] (ital.), mus., muntert, for skaberen af campanilen ved dom­ og vanding af plæner. spøgefuldt. kirken smst. girandole [3ird'cbl] (fr. af ital. girandola Giolitti [d,3o'lit:i], Giovanni (1842-1928), Giovanni [d3o'v£/n:i], ital. form for Jo­ egl: ildknippe), i fyrværkeriet de be - ital. politiker. Smidig centrumsmand hannes. kendte sole; også betegn, for flerarmede med hældning mod venstre, finansspe- Giovanni, Fra, se Fiesole. lysestager og for større ørenringe med cialist; førstemin. 1892-93, 1903-05, Giovanni di 'Stefano [dso'van:i-] (15. diamanter. 1906-09, 1911-14. Gennemførte demo­ årh.), ital. billedhugger og arkitekt, vir­ Girard [ai'rair], Paul Frédéric (1852- kratisk valgreform 1911, erobringen af kede i Siena; tabernaklet i San Domenico 1926), fr. retslærd. Fremragende repræs. Tripolis 1911-12, bekæmpede forgæves (1466). Repr. for ung-renæssancen. for moderne romerretsforskn. Hoved­ Ital.s indtræden i 1. Verdenskrig. Ledede Giovinezza [d30vi'net:sa] (ital: ung­ værk: Manuel élémeniaire de droit 1920-21 koalitionsreg.; vigende politik dom). Opr. studentersang, senere fascis­ Romain. .(1896, 8. udg. 1929). over for den voksende modsætning ml. mens hymne med den af Salvator Gotta Girardon foirar'dj], Francois (1628- fascister og arbejderbevægelsen, styrtet delvis omdigtede tekst. 1715), fr. billedhugger. Overførte Berni- af nationalisterne efter kompromis m. gips (gr. gypsos kridt) kalciumsulfat, Jugosl. i Fiume-sagen. (Portr. sp. 1606). CaSOi, 2H2G. Giono [3o'no], Jean (f. 1895), fr. roman- hvidt monoklint m forf. og essayist; besynger landlivet og mineral med glas­ ^ H&K~^M taler for tilbagevenden til naturen, f. eks. glans, 1 kraftig Bataille dans la montagne (1937). spalteretning og W- Giordano [dsor'duno], Luca (1632-1705), hårdhed 2. Fore­ ital. maler. Påvirket af Ribera og Ru­ kommer tæt el. ''•fl kornet som bjerg­ m bens. 1692-1702 i Sp. Billeder med mytol. og bibelske motiver. Kain dræber Abel art sm. m. salt og (kunstmus., Kbh.). anhydrit, især fra zechstein, mus­ Pf« S V* : Gior'dano [dsor-J, Umberto (t 1867), ital. •Zx • - ^\ lingkalk og keu- M operakomponist. Blev verdenskendt med per. Vigtige fore­ \ • ' '- •* il i Andrea Chénier (Milano 1896, Kbh. Gipskrystuller. f'•-"- 1938). komster er Sege- giord es tæpper pgjardas], ægte tæpper berg. Luneburg, Salzburg og Montmartre w fra Kaukasien, Lilleasien og Iran med (m. pattedyr fra ældre tertiær). Ved ophed­ W?'- ^-lÉ ning til 120° afgives 3/ af vandet, hvor­ den spec. giørdes-knytning, den gordiske 4 ' iH knude, opkaldt efter byen Gardes (Tyr­ ved opstår brændt g, der anv til afstøb­ r kiet), oldtidens Gordion. ninger. Ved ophedning til højere temp. fås dødbrændt g, der er vandfrit og Giorgio ['d3ord3o], Francesco di (1439- ikke optager vand inden for en rimelig k. 1502), ital. arkitekt, maler og billedhug­ tid. Ved 950J fås såk. murgips, der i Francois Girardon: Portrætbuste af ger. Domkirken i Siena's bygmester. løbet af ca. et døgn optager 2 molekyler Ludvig 14. Skulptur: Kristi Begrædelse (Venezia). vand. Udg. berømt værk om arkitektur. nis svulmende barokstil til Frankr.: Giorgione [dsor'drsone], egl. Giorgio gipsbandage, stiv støttende bandage. rytterstatue af Ludvig 14. på Vendome- Barfhi'relli (ca. 147S-ca. 1510), ital. Til anlæggelse af g anv. gazebind, hvori pladsen. Richelieus gravmæle i Sorbonne­ maler, elev af Giovanni Belfini. Virksom maskerne er fyldt med gipspuiver. kirken, buster og dekorative arbejder. i Venezia. Om hans liv vides meget lidt, Bindene gennemblødes forst i vand, Giraudfsi'ro], Henri (1870-1949), fr. gene­ hvorefter de svøbes om ekstremiteten og ral. Øverstbefalende over nordfr. styrker stivner i løbet af 5-10 min.; helt hårde maj 1940, undslap 42 fra ty. krigsfangen­ bliver de først efter 1 døgn. g anv., hvor skab; kom til Vichy s. å.; flygtede til de ekstremiteter el. led skal holdes fuldkom­ Allierede, deltog i invasionen i N-Afr., men i ro i længere tid. nov. 42 af Darlan udnævnt til chef for de gipsmarmor, kunstmarmor med gips fr. styrker i N-Afr., ledende ved Darlans som bindemiddel. død dec. s. å. Måtte juli 43 bøje sig for gipssvamp (Mo'nilia fi'micola) danner de Gaulle som ledende, udtrådte af be- hvide skimmelbelægninger på gødningen, frielseskomiteen apr. 44. der anv. i champignondriverier, hvorved Giraudoux [siro'du], Jean (1882-1944), champignonerne hæmmes stærkt i deres fr. forfatter og diplomat; original, ånd­ vækst, g bekæmpes ved efterhånden at fuld og charmerende stil, let kunstfærdig, Giorgione: Hvilenéi blive stukket ind i gødningsbunken, men altid morsom og overraskende, dæk­ hvorved g dræbes ved den høje gærings- kende over dyb psyk. indtrængen. Blev og kun fa sikre arb. kendes. Hans sjæl­ varme. først berømt på sine romaner, bl. a. den fulde kunst udøvede en overordentlig gipsurt (Gyp'sophila), slægt af nellikefam. yndefulde Suzanne et le Pacifique (1921). indflydelse bl. a. på Tizian. Kendte Urter el. halvbuske med blomster i en 1922 indledede Siegfried et le Limousin værker: Landskab med Uvejret, Koncer­ stor topformet stand. 90 arter i Fur. og den lange række af teatersucces'er: ten, Hvilende Nogen Venus. Asien; i da. haver dyrkes G. paniculata Amphitryon 38 (1929, da. 1943), Laguerre Giornale dltalia, il [dsor'nale di'twlj«], (»slørblomst«), en staude med hvide de Troie rfaura pas lieu (den trojanske ital. dagblad, grl. 1900. 1926-43 red. af blomster fra Sibirien, og en enårig (G. krig vil ikke finde sted) (1935); posthumt V. Gayda, der gjorde G til regeringens elegans) fra Kaukasus. opførtes La Folie de Chaillot. Som dra­ talerør. Gi'raffen (Camelo1 pardal is), stjernebillede matiker reagerer han mod realismen. Giotto di Bon'done ['djDt:o] (ca. 1266- på den nordl. stjernehimmel. (Portræt sp. 1612). 1337), ital. maler. If. traditionen elev af giraffer (Gi'rajfa), slægt af drøvtyggere, girder f'gaida] (eng.), sov., langskibs meget langhalset, m. små harklæd te dragere. horn, forbenene længst. Kan opnå en højde af op til 6 m. Afr. savannedyr, le­ ver af kviste; fl. arter el. racer, der afvi­ • ger ved pletternes form og størrelse. Op­ fattes undertiden som een art (G. camelo- pardalis). (III. sp. 1611). girafklaver, gammeldags form for et opretstående klaver, minder nærmest om et flygel på højkant. Giral [fi'rwl], José (f. 1879), sp. politiker. Biokemiker, prof.; republikaner, fængs­ let 1917 og senere, bidrog til revolutionen 1931, knyttet t. Azana. Ledede radikalt kabinet efter borgerkrigens udbrud 1936; udenrigsmin. 1937-38. Efter Francos sejr til Frankr.; 1940-45 i Mexico. Aug. 1945-febr. 1947 førstemin. i sp. eksilre­ Giotto di Bondone: Joachims og Annas gering i Paris, søgte forgæves at fa ef­ Mode ved den Gyldne Port. Detuille uf fektiv støtte fra Engl.-USA til at styrte freske i Santa Maria delV Arena, Padova. Franco. Giraffer,

1609 1610 1611 gire 4V? Gjorslev

et metalhulspejl, kan linser helt und - væres. De største g kræver rum på 6 til 10 m og tillader måling af lysbølgelæng­ der med en nøjagtighed på 0,001 Å. Gitz- Johansen, Aage (f. 1897), da. maler og grafiker; navnlig grøn!, motiver. Giulio Romano, se Romano, Giulio. Giurgiu ['d3urd3uj, by i Rumænien ved Donau lige S f. Bucuresti; ca. 40 000 indb. Flodhavn; olieledning fra Ploesti; jernbanefærge til den bulg. by Ruse ved Donaus S-bred. Giusti ['dsusti], Giuseppe (1809-50), ital. Jean Giraudoux. Karl Gjellerup, Birgitte Gjøe. W. E. Gladstone. digter; dyrkede den polit. satire. Vigtig i sproglig og polit. henseende er hans gire (holl.), søv., styre ustadigt, enten p. fatter. Skildrer underklassens triste kår Epistolario (1859). gr. af agterlig sø el. vind el. dårlig styre­ og fattigdommens nedværdigende virk­ giusto ['d3usto] (ital.), mus., normal, færdighed hos rorgænger. ninger. Romaner: The Unclassed (1884), passende (tempo). girering [Ji're'ring] (af giro), overførsel Demos (1886), New Grub Street(\89l) o. a. Give, da. stationsby (Vejle-Brande); af beløb fra een persons konto i et penge­ 'Gissurr 'hvfti 'Teitsson, islandsk høv­ 1585 indb. (1945). Amtssygehus. institut til en andens. ding, der ar 1000 fik kristendommen aner­ Giza ['gi:zå] (Gizeh), ægypt. by på Nilens Girgenti [d3ir'd3ænti], indtil 1927 navn kendt på Altinget. venstre bred umiddelbart over for på Agrigento. 'Gissur 'fsleifson (1042-1118), isl. biskop, Cairo; 66 000 indb. (1947). 7 km mod V giro ['fi:ro] (ital.), kredsløb, en veksels el. indviet i Magdeburg; byggede domkirken anvisnings overdragelse ved endosse­ i Skålholt og fik tienden indført på Isl. ment; se også post-g. •Gissurr 'porvaldsson (1208/09-68), is­ girokonto ['fi:ro-], indskudskonto hvor­ landsk jarl, Snorri Sturlusons sviger­ over indskyderen kan disponere ved søn 1224-32 og drabsmand 1241; med­ checks el. lign. anvisninger. virkede til Islands underkastelse under Gironde Esi'røidj, 1) Garonnes 72 km I. og Norge 1262-64. 3-12 km br. tragtformede munding. Ved Gita'govinda (sanskrit: sangen om G-s munding hævdede ty. styrker sig til Govinda, d. v. s. Krishna), ind. drama­ 21. 4. 1945; 2) fr. dept. ved 1); 10 726 tisk digt indeholdende legender om km2; 858 000 indb. (1946). Bet. vinavl Krishna. og agerbrug. Hovedstad: Bordeaux. gitter, apparat til dannelse af spektre ved girondinere [JirDn'di'nara], fr. Girondins lysets bøjning og interferens, først kon­ [3irJ'dæ], poliiikergruppe under den fr. strueret og benyttet af Fraunhofer. Et revolution, opr. deputerede fra dept. Gi­ g består af en plade med et stort antal ronde. Borgerligt radikale i den lovgi­ parallelle ækvidistante spalter, der bely­ vende forsamling 1791 -92, ivrige for ses med parallelt lys, som vil afbøjes til Den store sfinks ved Giza. krigen 1792. Sluttede sig til republikken, alle sider i hver af spalterne. Der kommer kom i konventet i konflikt m. Bjerget, dog kun lys i sådanne retninger, hvor det ligger bl. a. Keops-, Kefren- og Mykeri- fik pariserne mod sig; slået ned sommer afbøjede lys fra alle spalterne er i samme nos-pyramiderne, omgivet af stormands- 1793. Ledende bl. g var Brissot, Ver- fase og kan forstærkes ved interferens. Da grave, og den store sfinks, udhugget af gniaud, Condorcet, Roland. retningen afhænger af spalteafstanden klippen som vogter af kong Kefrens grav Girtin ['g3:tin], Thomas (1775-1802), eng. (gitterkonstanten) og af lysets bølge­ og mindetempel. maler. Den fineste akvarelmaler efter længde, får man lys af forsk, bølgelæng­ Giødwad ['gødvad], /ens Finsteen (1811 Turner. Har malet byprospekter og arki­ der i forsk, retninger og derved dannet et -91), da. redaktør. Jurist, red. 1837-39 tektur. spektrum. I stedet for et gitter med spal­ »Kjøbenhavnsposten«, 1840-77 »Fædre­ gis, mus., tonen g forhøjet et halvt tone­ ter til gennemgående lys (transmissions- landet« (fra 1841 s. m. Ploug). Havde g) benyttes ofte refleksions-g, der består trin ved et foranstående Jf. stor indflydelse bl. de Nat.lib., men søg­ af et metalspejl, hvorpå der med en dia­ te aldrig en politisk fremtrædende post. Gisevius [gi'ze:-], Hans Bernd (f. 1903), mant er ridset parallelle ækvidistante Blind fra 1868. ty. forf., embedsmand. Kons., antinazist, streger. Da g-konstanten skal være af knyttet til en række oppositionelle grup­ lign. størrelse som lysbølgelængden, anv. Gjallarhorn, i nord. rel. guden Heimdals per, bl. a. Canaris, Beck, Goerdeler; med­ 6-800 streger pr. mm, og g-s bredde er horn. I det kultiske drama et vædder­ vider i attentatet mod Hitler 20. 7. 1944, 12-15 cm, så at der i alt er ca. 100000 horn, guddommens symbol; if. Voluspå undkom jan. 1945 til Schweiz. Vidne streger, g fremstilles på særlige dele­ det horn, hvori Heimdal skal blæse ved under Niirnbergprocessen. Udg. 1946 Bis maskiner. Ragnarok. zum bittern Ende m. kritik mod officererne. Gjellerup ['gæl'-], Julius, da. boghandel (Da. overs. 1948: Til den Bitre Ende). gitter, radiotekn., det styrende organ i et og forlag, grl. 1884 af J. G (1858-1917). gisis, tonen g forhøjet to halvtonetrin ved elektronrør. Kan f. eks. bestå af en spiral- Fra 1903 dyrkede G spec. skolebøger, to foranstående £. viklet metaltråd omkr. glødetråden. vidensk. og teknisk litt., i de seneste år gitterkonstruktion, en drager, søjle el. mere omfattende forlagsvirksomhed. 'Gislason ['gjis-J, Konrad (1808-91), isl. lign. hvor flangerne er forbundet med et Gjellerup ['gæl'-], Karl (1857-1919), da. filolog. Prof. v. Kbh.s Univ. 1853. Udg. gitter af tryk- og trækstænger i modsæt­ forf. Som ung teol. kandidat nidkær bran- isl. oldskr., leksikalske arbejder, bl. a. ning til andre konstruktioner, hvor der desianer (digtsaml. Rødtjørn (1881)); den Da.-isl. Ordbog (1851) og studier i skjalde- ml. flangerne er en massiv kropplade, g tendentiøse roman Germanernes Lærling digtn. Medstifter af tidsskr. »Fjdlnir«. betyder ved større dragere en lettere og (1882) peger dog frem mod den ty.-russ. Gislev, da. landsby, 15 km SV f. Nyborg; dermed mere økon. løsning. Gitteret ud­ periode (fra 1883), hvorunder han, bl. a. 553 indb. (1945). formes på forsk, måde, som f. eks. N-, V- påvirket af Schiller og Turgenjev, bryder gisse (holl.); søv., gætte, skønne; gisset el. K-gitter. Gitterstængerne danner s. m. med Brandes: rejsebogen Vandreåret plads er beregnet v. hj. af skibets kurser flangerne et statisk bestemt system af (1885) og tilstræber forening af idealisme og distancer i mods. til observeret plads. trekanter. og realisme: tragedien Brynhild (1884), Gisselfeld, hovedgård og adel. jomfru­ gittermast, en af gitterdragere udført, romanerne Minna (1889) og Møllen kloster NØ f. Næstved. Tilhørte fra 1699 (1896). Fra 1892 bosat i Dresden. Gnm. Chr. Gyldenløve, der testamenterede G tårnlignende mast. Anv. i krigsskibe, ved radiomaster, lygtepæle m. m. en indisk-buddhis tisk periode (fra ca. gitter slange (lPython reticullatus), syd­ 1900) tilnærmelse til kristendommen, ro­ østasiat, kvælerslange, størst af alle manen Den Gyldne Gren (1917). Vidt­ slanger, indtil 9 m. spændende ånd, lidet original digter. 'gitterspektrogra'f, spektralapparat, hvori Nobelpris 1917 s. m. H. Pontoppidan. anv. et gitter i stedet for et prisme. (Portræt). Spektret afbildes på en fot. plade v. hj. Gjerløv-Knudsen [går-], Oluf (f. 1892), af en linse el. et hulspejl. Ved at benytte da. arkitekt. Fra 1936 lærer i husbygn. et konkavgitter, d. v. s. et gitter ridset på og byplan ved Danm.s Tekn. Højskole og arkitekt for samme fra 1929. Har des­ uden opf. Danm.s Akvarium (1939) i Charlottenl. og fl. fabriks- og kontor­ bygninger. Gjessinggård, se Gessingard. til jomfrukloster, grl. 1755. Konventual- gjethus ['gæt-] (ty. Giesshaus støbehus), inderne bor ikke på G, men oppebærer en ældre betegn, for støbehus for kanoner, klosterhævning. G er bolig for klosterets klokker m. m. I Danm. lå det sidste g overdirektør af Gyldenløves efterslægt i Kbh. på Kongens Nytorv; det nedreves Danneskiold-Samsøe. Bygn. opført af 1866 og 72. Peder Oxe 1547-75, fredet i kl. A. gjordbue ['gjo'r-j (ty. Gurt bånd), bærende Gissel'øre, odde i Kalundborg Fjord; bue i hvælvingskonstruktion. radiostation. 'Gjo'rslev, hovedgård N f. St.-Heddinge. Gissing ['gi-], George (1857-1903), eng. for- Skal have tilhørt Rane Jonsen, derefter

1612 1613 1614 Gjøa-ekspeditionen S'éo glas

Gladbeck ['glatbæk], ty. kulmineby i Siden 1920 sekretær i Undervisningsmin.s Ruhr-området, N f. Essen; 59 000 indb. Retskrivningsudvalg. Red. af Dansk (1939). Maskinindustri. Retskrivningsordbog. Glade Enke, Den, operette af F. Lehar Glama ['glaumaj, 920 m h. bjergryg i NV- (Wien 1905, Kbh. 1906). Island. gladi'ator (lat: sværdkæmper), professio­ glamhuller (æ. nyda. glam lysning, åb­ nel deltager i kamplege (g-kampe) i ning), lydåbninger i kirketårne ud for Rom. indførtes fra etruskerne 264 f. Kr., klokkerne. ophørte under kristen påvirkning i 5. Glamorganshire [gis'må igonjia], grev­ årh. g uddannedes i særlige g-skoler, skab i S-Wales, 2106 km^, 1 183 000 indb. efterhånden til forsk, specialiteter (nogle (1948). Stor kulproduktion. Hovedstad: stort skjold og kort sværd, andre net, Cardiff. trefork og dolk). Den overvundne g-s glamour girl ['gfåmsr 'gsrl] (eng, glamour skæbne bestemtes af tilskuerne, hvis trylleskær i- girl pige), opr. arner, betegn. knyttede hænder med nedadvendt tom­ for pige (i film, reklame), der udøver til­ mel betegnede døden, mens opadvendt trækning ved sit sex appeal-prægede ydre. tommel betød, at den besejrede skulle 'Glam'sb jær'g, da. stationsby (Tommerup skånes. -Assens); 1471 indb. (1945). Højskole. Gla'diolus (lat. giadius sværd), slægt af 'glandula (lat.), kirtel. irisfam., knoldvækster med ridende, 'glandulae parathyreoi'deae (lat.), bi- sværdformede blade. Blomsterstanden et skjoldbruskkirtlerne. ensidigt aks, blomsterne skæve, tragt­ 'glandula pine'alis (lat. pinealis kogle- formede. 250 arter, hjemmehørende i agtig), koglekirtel. Afr.. især i Kaplandet. Mange er pryd­ 'glandula pitui'taria (lat. pituitaria af Roskilde bispestol til Reformationen, pituitas slim), hypofyse. 1743-93 slægten Lindencrone og 1793— 'glandula thyreoi'dea (lat.), skjold­ 1925 slægten Scavenius. Mærkelig gotisk bruskkirtlen. bygn. (svært tårn midt i korsformet hus) glans (lat: .agern), forreste del af det opført omkr. 1400 af bisp Peder Lodehat. mandlige kønslem med urinrørets ud­ tilbygning fra 1666 og senere, fredet i munding. kl. A. glans, mineralers, er afhængig af bryd- Gjøa-ekspeditionen ['jø:a-], den af Roald ningsforhold og gennemsigtighed og anv. Amundsen ledede, med »Gjøa« udførte som skelnemiddel ml. mineraler. Man ad­ no. eksped. gnm. NV-Passagen 1903-06. skiller metal-, diamant-, glas-, fedt-, per­ Gjøe [gø'] el. Gøye, da. adelsslægt, kendt lemors- og silke-g. fra 13. årh. Ejede mægtige godsområder glansbiller (Niti'dulidae), fam. af ganske i 16. årh. Uddød 1698 med Marcus G. små biller, hvortil hører skadedyret glim­ Gjøe (Gøye), Birgitte (1511-74), da. adels­ merbøsse. dame, datter af Mogens G, 1544 g. m. glansfasan (Lolphophorus), kort halet; Herluf Trolle, som G bragte stor gods­ planter, en mængde former opstået ved hannerne stærkt metalskinnende. Hima­ rigdom. Oprettede s. m. sin mand 1565 krydsning, G er taknemmelige haveplan­ laya. Herlufsholm skole, som G i sine sidste ter. Knoldene lægges i april-maj og tages glansfi.sk ('Lampris lluna), farveprægtig, år kæmpede for at sikre økonomisk. op, før frosten indtræder. høj, sammentrykt fisk, ca. l'/2 m 1., (Portræt sp. 1613). Gladkov [glat'kof], Fjodor (f. 1883), sovjet- oceanisk, enkelte gange fundet i da. far­ Gjøe (Goye), Christoffer (d. 1584), da. adels­ russ. roman- og novelleforfatter. Med vande. mand. Søn af Mogens G, storgodsejer. sine romaner Cement (1926) (industriens glansfugle {Gal'bulidae), metalskinnende Hans og hustruen Birgitte Bølles ud­ genopbygning), Energi (1932) (femårs­ spættefugle, slankt sabelformet næb, bi- givne breve er en vigtig kulturhist. kilde. planen) og Eden (krigsindustrien) har ædere. Trop. Arner. Gjøe, Marcus (1635-98), da. diplomat, han været banebrydende inden for den glansgarn el. glacégarn, 2- el. 3-løbet godsejer. Gesandt i Paris 1664-68, Haag socialistiske realisme i Sovj. (tvundet) merceriseret og appre teret 1669-72. Madrid 1678-82. 1686-91 amt­ Gladsakse, nordl. forstadskommune til bomuldsgarn. mand (Nykøbing), fra 1685 skoleherre Kbh.; 26 km2, 31 772 indb. (1948); 1945 glansguld, organisk guldforb. (auriresi- på Herlufsholm, hvor der findes pragt­ boede i G sogn 15 650 og i Søborggårds nat) opløst i en æterisk olie; anv. til for­ fuldt barok-gravmæle over G. Sidste sogn 12 296. gyldning af porcelæn og glas. mand af sin slægt. Gladstone ['glådstan], 1-Filliam £wart glanskul, kompakte glinsende kul. Fore­ Gjøe, Mogens (d. 1544), da. rigshofmester. (1809-98), brit. politiker. Købmandssøn, kommer som særlige lag og som striber Ejede mægtige godsområder; rigsmarsk kons. underhusmedl. 1832. G-s politik i stenkul. under Chr. 2., vaklede ved dennes fald prægedes af hans alvorlige rel. indstilling glanspapir, kulørt, blankt papir, frem­ 1523, men gik sluttelig med Fred. 1. (mod slaveriets ophævelse, før slaverne stillet ved at lade papirrullen passere Rigshofmester efter 1523, førte mæg­ var omvendte). Ledende i handelsmin. gnm. en bestrygermaskine, hvor der på- lende politik; ivrig lutheraner, ledende 1841 -45, udarbejdede frihandelsvenlig stryges et udrevet farvepulver. Det tørre ved tiggermunkenes fordrivelse. Kunne toldtarif. Fulgte Peel 1846, finansmin. papir glittes i en friktionskalander. 1533 ikke vinde rigsrådsflertal for Chr. 3.; 1852-55 og 1859-66. Efterh. fremtræ­ glanssod, glinsende, fast sod, som afsæt­ førte sin politik igennem under Grevens dende liberal, arb. for indre reformer, fri­ ter sig i trækkanaler og skorstene, især Fejde, bidrog 1536 til forståelse ml. handel, anerkendelse af alle staters lige­ ved fyring med bøgebrænde, hvor der Chr. 3. og rigsrådsadelen. ret; modstander af eng. indblanding i ikke tilføres tilstrækkelig sekundær luft. Gjølstrup-fundet, se Gølstrup-fundet. fastlandspolitik (Danm. 1864, Frankr. glansstære, fællesbetegn. for en del afr. Gjores ['jø:-], Axel (f. 1889), sv. soc.dem. 1870-71). Hans forslag om liberal valg­ metalskinnende stære. politiker, opr. jernværksarb. I ledelsen reform medførte min.s afgang 1866, men Glanvill ['glånvilj, Joseph (1636-80), eng. f. Kooperativa forbundet 1926-38, em- påvirkede loven af 1867. 1868-74 pre- filosof og teolog. Foregreb i Scepsis bedsm. i handelsmin. fra 1938, folkhus- miermin. Ophævede den eng. statskirke scientifica (1665) Humes kritik af årsags- hållningsmin. fra 1941, handelsmin. f. Irland 1869, søgte at bedre de irske sætningen. Forsvarede heksetroen. 1947-48. fæsteres forhold, gennemførte 1870-72 'Glarbo', Christian (1875-1920), da. teo­ G jorwell ['jø:rvæl], Carl Christoffer (1731- eng. skole- og retsplejelov og hemmelig log, 1916 prof. i systematisk teologi. 1811), sv. bibliotekar og forfatter. Udg. afstemn. Trak sig ud af politik efter Hans moderat liberale syn kommer frem bl. m. a. det litt. tidsskrift Den Swdnska nederlag 1874, men vendte sig mod Dis­ i Den Kristelige Erkendelse (1905) og Mercurius; oversatte dertil Gessners bor­ raelis tyrkiskvenlige politik. Atter pre- Kristelig Etik (1921), måske det mest gerlige idyller, indledn. til den følsomme miermin. 1880-85 (gennemførte valgre­ instruktive værk i nyere da. teologi. digtning. form 1884-85). 1886, da G på ny var ved magten, medførte hans forslag om Home- Gla'ris, fr. navn på Glarus, kanton i Gjøvik ['jø:vik], no. by, Opland, på V- Rule for Irland det Liberale Partis spræng­ Schweiz. siden af Mjøsa; 5600 indb. (1946). Træ­ ning og min.s påfølgende fald. Da G 1892 glarmesterdiamant, diamantstump til industri. Købstad 1861. havde dannet sit fjerde ministerium skæring i glas, anbragt på et skaft; en GI, kem. tegn for glucin(i)um, fr. betegn, (1892-94), fik et nyt Home-Rule forslag naturlig krystalkant anv. som æg. for beryllium (Be). flertal i Underhuset, men standsedes af 'Glarner Alperne el. *Glarus Alperne, glacéhandsker [-'se-] (fr. glacer give Overhuset. Herefter trak »the grand old Alpe-område ml. Reuss og Rhinens gen- glans), handsker af glacélæder. anv. siden man« sig tilbage fra politik. (Portræt nembrudsdal. Højeste parti: Todi (3623 19. årh. sp. 1613). m). glacélæder [-'se-], hvidgarvet gede- og 'Glarus, fr. Glaris, 1) kanton i Schw. om­ fåreskind; farves, glittes og anv. til glacé­ 'Glafsf jorden, sv. sø, V-Varmland; 102 fattende Glarner Alperne; 685 km2; handsker. km2. 35 000 indb. (1941); 96% ty.talende; glaci'a'le [-si-] (lat. glades is), kaldes af­ glago'litisk skrift (slav. glagol ord), 64% protestanter. Gennemstrømmes af lejringer afsat af is, oftest brugt om is- ældste oldkirkeslav. alfabet, formentlig floden Linth. Land- og skovbrug samt tidsaflej ringerne. opfundet af Kyrillos på grundl. af den bet. tekstilindustri. Kanton 1352; 2) ho­ glaci'a'ltid, nedisningsperiode i istiden. gr. minuskelskrift, senere fortrængt af vedstad i 1), 5300 indb. (1941). Bomulds- glacis [-'si] (oldfr. glaiier glide), en uden den enklere »kyrilliske« skrift. industri. for fæstningsgrave lagt jordopfyldning, Glahder ['gla'dar], Jorgen (f. 1892), da. glas, smeltede og derefter underafkølede, der skråner jævnt mod forlandet. ordbogsredaktør. I912medarb., 1916 red. meget sejgtflydende produkter uden kry­ Glad, Rasmus, Erasmus Lætus' da. navn. ved Ordbog over Det Danske Sprog. stallinsk struktur, som i reglen består af

161 > 1616 1617 glas >£/ Glass

ca. 10003 varme smeltemasse, medens arner, romanforf. Hendes familieromaner spejlglas fremstilles ved at smeltet g fra Sydstaterne repr. en sund realisme, hældes på et forvarmet bord og udvalses. undertiden kritisk og satirisk: Virginia Alle formede g-genstande må, for at (1913), Barren Ground (1925), In This undgå indre spændinger ved for hurtig Our Life (1941; da. Familien Timberlake, afkøling, underkastes fornyet opvarmning 1942). og langsom afkøling i en såk. koieovn. glasgravering, ornamentering af glas Den afsluttende behandl, af g-genstande frembragt ved stål- og diamantskiver. kan bestå i sandblæsning, slibning, æts­ ning med flussyre etc. Af specialg skal nævnes: optisk g (kronglas m. lille lys­ brydning og alm. stor spredning, samt flintg m. modsatte egenskaber) og sikker- hedsg (splintfrit g), der består af to lag g med et lag kunstharpiks imellem. glas (efter timeglas), søv., tidsmål på */« time; hver vagt på 4 timer er på 8 g; stå glas, angive tiden ved slag på skibs­ Fra et glasværk. Glasset tages ua af ovnen. klokken. glas, usynligt, se refleksionsfri optik. visse silikater el. blandinger af disse. glasagtig kaldes i petrografien amorf Sådanne stoffer findes i naturen, f. eks. substans, dannet ved størkning fra smel­ de berømte obsidianklipper (af vulkansk tet tilstand. oprindelse) i Yellowstone Park, USA. glas-byggeblokke har været fremst. i Som selvstændigt arbejdsmateriale ken­ USA siden 1931. De støbes i to dele, der des g tidligst fra Ægypten ca. 2400 f. Kr. samles ved opvarmning og presning, evt. Glasblæserpiben er antagelig opfundet med luftfortynding i hulrummet. De er glasharmonika, musikinstrument be­ samme sted kort for Kr. En særlig op­ gennemskinnelige og skal tåle temp.-dif­ stående af en række glasskåle af forsk, blomstring fik g-industrien i Venezia, ferencen ml. opvarmede rum og lav yder- størrelse, der under rotation gøres fugtige temp. og bringes til at klinge ved berøring med hvor der omkr. år 1300 blev drevet et fingrene. g-værk med ca. 8000 arbejdere. Senere glas, eensidigt gennemsigtigt (eng. x udvikledes g-industrien især i de lande, one way glass) fås ved at glas belægges glashvede VTriticum durum), dyrket art hvor der var træ til rådighed som brænd­ med et meget tyndt lag sølv, hvorved af hvede-slægten med lange stakke og sel, bl. a. Bohmen, England, Belgien og det bliver gennemsigtigt (blåt skær) fra hårde korn, dyrkes mange steder i sub­ Sverige. I Danm. har der været fremstil­ et mørkt rum, men virker som et spejl trop, egne. Hjemmehørende i Abessinien. let g siden 1570. - Efter sammensætningen fra et lyst rum. Glasinac ['glasinats], højslette 0 f. Sara­ gla'se'ring (fr. glacer give glans), over- jevo, der i oldtiden har været tæt beboet. trækning af 1) stegt kod med klar sky Her ligger over 20 000 gravhøje fra omkr. tilsat husblas; 2) kogte frugter med frugt­ midten af 1. årtus. f. Kr. og 1000 år frem­ saft tilsat husblas; 3) kager m. m. med efter, hvorfra en lang række bet. fund. sukkerglasur. glaslegeme, tykflydende, glasklar ægge­ hvideagtig substans, der opfylder rum­ glaserit, K2Na{SOk)^ et dobbeltsalt af met bag linsen i øjet. kalium- og natriumsulfat, der er fundet i vulkansk lava og i naturlige saltaflej­ glasmaleri, kunsten at male og indbræn­ ringer. de gennemsigtige farver på ufarvet glas glasfibre. Mens alierede middelalderens el. at fremstille billeder af farvede glas­ venetianske glaskunstnere benyttede tyn­ stykker, holdt sammen af tynde bly- de glastråde til dekoration på glas, har sprosser. Farvede ruder i de kristne kir­ det været vanskeligt at fremst. g til ker omtales i 4. årh. Fra 9. årh. kendtes tekstiler. 1 nyeste tid er det lykkedes ved kunsten at belægge farvede glasruder m. smeltespindemetoder at fremst. g med brun el. sort farve, hvori ornamenter helt ned til 0,002 mm diam.; de er over­ kunne udspares. Udstrakt anv. m. frem­ ordentlig stærke og nogenlunde smidige; stilling af hele figurscener fandt g ved Der sattes stilk på et vinglas. strækkeligheden er dog kun ca. 3%. Der den got. bygn.stils gennembrud i 12.-13. fremstilles både kontinuerlige tråde (fila­ årh.; i 16.-17. årh. forsvinder g fra kir­ af hovedbestanddelene inddeles g i flg. menter) og stabeltaver, g har haft stor bet. kerne, men genoptages i 19. årh., væsent­ grupper: 1) alkali-kalk-silikatg (flaskeg, til mil. formål under Den 2. Verdenskrig, lig efter gi. forbill., dog er der i den nyeste presset g osv.), 2) alkali-bly-silikatg (op­ idet de fremstillede tekstilstoffer er brand­ tid frembragt mere selvstændige kom­ tisk g osv.), 3) aluminium-bor-silikatg sikre, kemikalieresistente, ikke rådner positioner. (kemisk og termisk resistensg), 4) spe- osv. Også som forstærkning i formstof- glaspapir, slibepapir belagt med knust cialg af forsk, sammensætning. For­ glas. uden disse hovedbestanddele indgår ofte (plastic)laminater har g fået stor bet. - mindre mængder af andre metallers glasuld fremstilles i Danm. ved at lade glasporcelæn {reaumurporcelæn) fås ved oksyder el. silikater. Det vigtigste rå­ smeltet glas i tynd stråle løbe ned pa en opvarmning af glas til blødgøringspunk- materiale er kvartssand; kalken indfores hurtigt roterende keramisk skive, hvor­ tet, hvorved afglasning (delvis udkrystal­ som kridt el. marmor, alkaliet som sulfat ved der udslynges g. Formes i to halv­ lisation) indtræder. Der fremkommer her­ el. karbonat; også affaldsg omsmeltes dele med et bindemiddel til varmeisole­ ved et stærkt, sejgt glas, der kan anv. til og anv. i store mængder. Råstofferne for­ ring af rør, el. konfektioneres ml. trådnet, gulvbelægning. males og tilsættes kul (der letter smelt­ papir, asbestpapir etc. til en række iso­ glasrør kan fremst. for hånden el. ved en ningen), arsentrioksyd og salpeter, der lering sfor mål. række spec. metoder. Ved den såk. Dan- bl. a. virker affarvende. Farvning opnås glasflus el. glaspasta (også kaldet Strass nermetode løber det smeltede glas néd med bl. a. kobber-, krom-, jern- el. efter opfinderen, denøstr. guldsmed Joh. over en roterende pibe af kromnikkelstål, manganforb. Mælkeg fås med kryolit Strasser) er blyglas med 50% el. mere som er omgivet af en chamottekappe, på o. a. fluorider. Smeltningen ved indtil blyilte; anv. til kunstige ædelsten p. gr. hvis yderside et kontinuerligt aftrukket g 1500° foretages i ovne. Alm. hulg formes dannes. Vægtykkelse kan reguleres ved af dens store lysbrydning og -spredning blæsning gnm. piben med trykluft. Røret (»diamantglans«), men er blødt og slides trækkes videre v. hj. af asbestruller med hurtigt mat. en hastighed af 20-90 m pr. min. Præci- glasforsikring, forsikr, mod skader på sions-g til buretter o. a. glasinstrumenter alle arter glas, særlig ruder o. 1. Erstatn. kan fremst. med en tolerans på indtil ydes ofte in natura. VJOOO mm. glasgalle kaldes de ved smeltning af sul- fatholdig glasmenge på overfladen ud­ Glass, Louis (1864-1936), da. komponist. skilte, ikke omsatte stoffer. Udd. som cellist og pianist i Kbh. og Glasgow ['gla:sgou], Skotl.s største by, Bruxelles. Overtog 1894 det af faderen, ligger i lavlandet pa begge sider af Clyde, 35 km fra mundingen; 1 106 000 indb. (1946). Skotl.s vigtigste industri- og han­ delsby, betinget af omegnens store kul- og jernlejer, bjergenes vandkraft, den frugtbare omegn og de fortrinlige trafik­ forhold (flod, kanaler, tæt jernbanenet). Glasblæsning med pibe. Store skibsværfter, metal-, tekstil-, to­ baks-, papir- og kern. industri. Eksport ved blæsning (med pibe el. maskinelt) af kul og industrivarer. Import: jern­ el. presning i form. For at opnå blank malm, foderstoffer, tekstilråstoffer, tobak overflade på de pressede genstande må m. v. Havnen er en af de største i Stor­ de genopvarmes til blødgøringstempera- britannien med store dokanlæg. Dom­ turen (ildpolitur). Rudeg fremstilles ved kirke (fra 1181), univ. (grl, 1451). kontinuerlig trækning af g op fra den Glasgow ['gtåsgo:], Ellen (1874-1945), Graveret krystal. 1618 1619 1620 glasset LI glib

Chr. H. G 1877 grl. konservatorium glatte lag, samtidig affyring af samt). forstad til Los Angeles, California, USA (nedl. 1932). Komp. balletten Ariemis kanoner på et sejlkrigsskibs ene side. 110 000 indb. (1946). (1917), 7 symfonier (nr. 3 Skovsymfoni, 'Glatved, da. landsby, kalkbrud og udskib­ Glenmore [glæn'må:], ca. 95 km 1. snæver nr. 5 Svastika, nr. 6 Skjold unge æt), violin­ ningssted S f. Grenå, dal med skibsfartskanal (Catedoniske koncert, obokoncert, fantasi for klaver Glatz [gluts], ty. navn for byen Klodzko Kanal) tværs gnm. N-Skotl. I G ligger og orkester, kammermusik m. v. i Slask, Polen. Loch Ness. glasset, ældre kvaiitetsbetegn. for korn, Glatzer Bergland ['glatsor 'bærklant], 'Glen'strup Sø, da. sø, SØ f. Hobro; der kendetegnedes ved, at kernen ved del af Sudeterne (Slqsk, Polen), bestående 31/- km2; afløb gnm. Kongsvad Mølleå gennemskæring var mere glasklar end de af ft. indtil 1000 m h. bjergrygge. Højeste til Skals Å. melede kerner, g korn ansås for at være punkt: 1422 m. glenter ('Milvus), slægt af rovfugle, lange mere kvælstofholdigt, have højere bag- glaube'rit, I\'a2SOi,CaSOi, monoklint far­ vinger, kløftet hale, ningsværdi, men mindre maftningsværdi. veløst mineral, der forekommer i saltlejer. lever delvis af ådsler, glassethed, fysiogen sygdom hos æble­ 'glau'bersalt (efter den ty. læge J. R, affald o. 1. Den alm. frugter. Ved g bliver frugtkødet pletvis Glauber (1604-68)), d. s. s. natriumsulfat, g (M. milvus), brunlig glasagtigt og vanddrukkent. Glauchau ['glau au], ty. by i Sachsen; med rustrød, plettet glassilke se glasfibre. 34 000 indb. (1939). Tekstilindustri. underside. Udbredt i glasslibning, slibning af glasgenstande glaukofa'n (gr. glaukos blå + fainesthai Eur. Tidl. i Danm.; m. facetter som ved ædelstene til forhøjel­ synes), blå natriumholdig amfibol, fore­ skovfugl. Vidt udbredt se af refleksvirkningen. kommende i krystallinske skifre. er sort g (M. migrans), glassvampe (ffexacti'nellidaé), gruppe af glau'ko'm (gr. glaukos grønligblå), grøn der er karakterfugl for^ kiselsvampe; skelettet består af glaslign. stær. mange subtrop, og trop.' bundter af kiselnåle; dybhavsformer. glauko'nit (gr. glaukos grønligblå), grønt byer. glassværmere (Se'siidae), fam. af som­ mineral, silikat af K og Fe; dannes som gletscher ['glætjar] (ty.), merfugle m. skælløse, klare vinger, mel­ runde korn i havet og findes i sand (grøn- isstrøm, der i bjergegne lemstore. Larverne i hindbærstængler, sand), kalk o. a. bjergarter, især fra kridt- udgår fra en firn. g føl­ poppelgrene o. 1.; skadelige. tiden. Anv. lokalt som gødskningsmiddel ger dalene, idet de lang­ glastage anvendes, hvor det underlig­ og på gr. af sin bet. ionbytningsevne somt bevæger sig nedad Alm. glente. gende rum ikke kan fa tilstrækkeligt lys f. eks. til vandafhærdning, (i Schweiz 40-100 m år­ gnm. de lodrette vægge. Som oftest anv. Glavendrup-stenen, da. runesten fra ca. ligt). Ved bevægelsen eroderer g en U-for- trådglas i rammer af træ el. metal, der 900 (fra Odense amt). Har længste da. met dal og optager sten og løsrevet mate­ bæres af spærene. Alm. tagform til g er runeindskr. G har været led i en skibs­ riale i sin bund (bundmoræne), hvorved shedtage. sætning, der blev restaureret i slutn. af bunden afhøvles og forsynes med skure­ glastagsten, tagsten af glas formet som 19. årh. striber. Om sommeren dannes på overfla­ tegltagsten. 'glavind (mlat. glavea sværd), poetisk den smeltevandsbække, hvis vand gnm. glas tårer er hurtigt (i vand) afkølede navn på sværd. spalter i isen trænger ned til bunden, baner smeltede glasdråber, som p. gr. af indre Glazunov [-zu'nof], Aleksandr (1865- sig vej langs denne og gnm. g-porten spændinger bryder sammen til pulver, 1936), russ. komponist. Elev af Rimskij- kommer frem af g-s nedre ende som smel- når spidsen brækkes af. Et lign. fænomen Korsakov. 1905-28 direktør for konser­ tevandsbæk med mudret vand. Holder viser de sak. bologneserfiasker, når de vatoriet i St. Petersburg (Leningrad). afsmeltningen trit med tilførslen af is fra ridses indvendigt. Fra 1928 i Paris. Fuldførte s. m. Rimskij- firnen, bliver g-enden stationær, ofte med glasurer er særlige glasprodukter, der spec. Korsakov Borodins »Fyrst Igor«. Komp. små frem- og tilbagerykninger, og der tjener ti! at give keramiske varer med po­ bl. a. 8 symfonier, ouverturer, og en saxo­ dannes volde af medført materiale (ende­ røs skærv et for luft og vand uigennem­ fonkoncert (1936). moræne) foran g. (IH.), trængeligt dæklag; samtidig tilsigtes en •Gleditsch [-ti], Ellen (f. 1879), no. ke­ gletscher-bord, større sten, hvilende på æstetisk effekt. Simplest er saltglasur, miker. 1929-45 prof. v. Oslo univ. En en ispille på en gletschers overflade. Ste­ som frembringes på stentøj og potte- af de første af Mme Curie's elever, som nen har beskyttet den underliggende is magerarbejde ved at saltet (natriumklo­ har udført geol. aldersbestemmelser v. mod smeltning. rid) kastes ind i ovnen på de glødende radioaktivitet. gletscherloppe (De'soria glari'afis), lille lervarer, hvor det sønderdeles, så at na­ (ca. 2 mm), sort, håret insekt af spring­ 'Gleditsch [-tf], Jens (1860-1931), no. halernes orden; lever på gletschere. trium går i kern. forb. med leret og dan­ teolog; 1923 biskop i Trondheim; p. gr. ner en tynd men tæt glasur, g tilberedes glia (gr: lim), nervesystemets støttevæv; af G-s udpræget liberale teol. nægtede består af de stjerneformede g-celler, dog i alm. særskilt. Til hårdt porcelæn Oslo biskop at ordinere ham. anv. oftest tungtsmeltelig feldspatglasur der er forsynet med kortere og længere glee [gli:], en form for flerstemmig sang, udløbere: g-tråde, der danner et maske­ af fign. sammensætning som skærven sæd vanligvis for mandsstemmer, aldrig (feldspat, kalkspat, magnesit, kvarts, værk tit støtte for nervevævet, g har under tre, der dyrkedes af eng. kompo­ ikke nervøs funktion, men har bet. for kaolin, hyppigt blandet med skærvmel nister i 18. og 19. årh. fra en keramisk masse). Letsmeltelige g nervesystemets ernæring og stofskifte, med sammensætning som glas (blyglasur, Gleerup ['gle'rop], Asmund (1809-65), da. glia'di'ner(prolaminer) er en gruppe ægge­ borsyreglasur) anv. bl. a. til fajance og politiker. Lærer; bondeagitator i 1840- hvidestoffer (proteiner), der afviger fra blødt-porcelæn; til husholdningsgenstan- erne; folketingsmand 1849-52, i konflikt de andre ved deres opløselighed i 70-80 % de må g ikke indeholde bly, som kan op­ m. I. A. Hansen. Bureauchef i rigsdagen alkohol; de har højt indhold af amino­ løses f. eks. i eddikesyre (blyforgiftning). 1855-65. syrerne prolin og glutaminsyre. Til g De letsmeltelige g må ofte smeltes til en Gleerup, Bokforlag AB., C. W. K., hører gliadin i hveds(gluten), zein i majs fritte, som skørnes ved at hældes ud i sv. forlag, Lund, grl. 1826 af danskeren og kordein i byg. vand, finmales vådt med kaolin og ud­ Chr. Wilh. Kyhl G (1800-71). Fra 1828 glib, fiskeredskab til ålefiskeri bestående røres til en vælling, som kan påføres ved universitetsboghandel; aktieselskab 1897. af en prismeformet rammekasse, hvor neddypning el. sprøjtning, hvorpå bræn­ Stadig en af Sv.s førende bogh. og forlag. alle sider undt. den fremadvendte er garn- ding foretages. Dækkende kunst g er Gleichen ['glaixan], thiiringsk greveslægt, beklædte. På denne netkasse er fæstnet gjort uigennemsigtige f. eks. med tin- som i 13. og 14. årh. spillede en rolle i to stager, hvorved den kan flyttes omkr. oksyd; til farvning anv. forsk, metalilter de da. kongers tjeneste. i havbundens ålegræs af en fisker, mens (jern, mangan, krom, kobolt): okseblod, Gleiwitz ['glaivits], ty. navn for byen en anden fisker med en krøje (et tværtræ celadon m. m. Ved forskel i udvidelse ml. Gliwice i Slask, Polen, på en stage) driver ålene derind. glasur og skærv opstår craqueléglasur. Glendale ['glændæ:!], stærkt voksende glasætsning, overføring af tekn. el. kunstn. tegninger til glasoverfiaden. Glasfladen dækkes med voks el. parafin, hvori tegningen indridses. Derefter ætses med fluorbrinte el. flussyre, glasøje, 1) kunstigt øje, sædv. bestående af glas. Det indsættes bag øjenlågene, i fald øjeæblet er gået tabt, og kan laves så kunstfærdigt, at det er vanskeligt at opdage, at vedk. mangler et oje. På sv. bet. glasogon briller; 2) vet., øje, hvis regnbuehinde delvis el. helt mangler far­ vestof og derfor delvis el. helt viser sig hvid med blåligt el. rødligt skær. glasål, åleungen i beg. af vækstperioden efter larvestadiet; er sejlgarns tyk og gennemsigtig; vandrer op i fersk vand. glatløbet siges et skydevåben at være, når dets løb ikke er forsynet med riffel­ gange. glat snog (Coro* nella au*s1riaca) glat, 1 f brunl. snog, ca. /2 m. Mellem- og Ø-Eur. Enkelte fund i Danm.," her vist uddøende. Kaldes undertiden m. en uheldig betegn. hasselsnog. Gletscher ved den islandske sø Hvitdrvatn. l62l 1622 1623 glideflader ^n Glomma glideflader, 1) geoh, stribede el. polerede Forekommer alm. i eruptiver og krystal­ Århus Univ. Studierover den Jyske Enkelt- flader, der forekommer i overskydninger linske skifre; store tavler fra pegmatit gravskultur (1945; disputats). (Portræt og forkastninger og er dannet ved gnid­ anv. til kakkelovnsruder og elektr. iso­ sp. 1629). ningen ml. to blokke under den relative lation. De vigtigste g er biotit. muskovit, glo'ba'l (lat. globus kugle), omfattende bevægelse; 2) miner,, i krystallografien paragonit. flogopit og lepidolit. Jorden; helheds-. plane flader, langs hvilke der ved tryk glimmerbøsse (Meti'gethes 'aeneus), gan­ Globe, The [da gloub] (eng: kloden), eng. sker forskydninger under dannelse af ske lille, mørkegrøn, me­ aftenblad, grl. 1803 af whig'erne. fra tvillinglameller. talskinnende glansbille. 1866 uafhængig kons., 1922 slået s. m. glideleje, dilatationsindretning bestående I blomster af turnips, »Pall Mali Gazette«. af to glatte plader, der kan glide på hin­ kål o. a. korsblomstrede. Globe-teatret [gloub-] (eng. globe klode). anden. Skadelig. Bekæmpes ved London-teater på Themsens S-bred 1599- glidende lønskala, variation af lonnen pudring med derris el. 1644. Berømt for sine førsteopførelser af efter de fremstillede produkters pris. nyere specialpræparater. Shakespeare. Scenen i det ottekantede glidende toldskala (mods. fast t.), sy­ glimmerle'r, mørkt fin­ teaterhus med den åbne gård er ofte stem, hvorefter tolden stiger og falder sandet ler med talr. små kopieret af instruktører. 1613 ødelagdes med prisen på vedk. vare. skæl af lys glimmer. Fo­ Glimmerbøsse. et stort antal Shakespeare-manuskripter glider el. glideplan, d. s. s. svæveplan. rekommer bl. a. i Jylland, dels marint ved en brand. Navnet henviser til teatrets glider, maskindel, som ved sin bevægelse dels limnisk (sm. m. brunkul) og stammer skilt, med Herkules bærende Jordkloden. åbner og lukker gennem- ^ fra miocæn. Anv. som teglværksier. 'globetrotter (eng. globe klode !- trot strømningsåbninger i den glimmersand, fint tertiært sand med talr. traske), turist der rejser Jorden rundt. flade, den glider på. Den skæl af lys glimmer. Forekommer i Jyl­ Globige'rina (lat. globus kugle -\- gerere viste skuffe-g leder damp land. bære), pelagisk, mikroskopisk slimdyr af fra gliderkassen k til og glimmerskifer, krystallinsk skifer væ­ foraminifergruppen, hvis kalkskaller kan fra dampcylindren gnm. sentlig bestående af glimmer og kvarts, danne en stor del af dybhavsslammet kanalerne aL og a2 og bort ofte granat. Alm. bjergart fra ældre geol. (g-slam). gnm. afstrømningskana- perioder, opstået af lerede sedimenter. glo'bi'n (\at. globus kugle, klump), et sim­ len aa. Ved rund- el. stem- Glimmingehus [-'hu:s], skånsk herre­ pelt æggehvidestof, opløseligt i vand, sy­ pel-g skaffes tæthed v. hj. gård SV f. Simrishamn. Hovedbygn. op- rer og baser, g indgår som bestanddel bl. af indslibning el. fjedrende a. i blodets farvestof, hæmoglobin (sam­ stempelringe. men med det jernholdige, farvede stof glidermotor, populær be­ hæmog). tegn: ventillos motor. I en globu'li'ner (lat. globulus lille kugle), g findes der inden i hinan­ gruppe af proteinstoffer, som normalt den, men uden om stemp­ findes i blodserum i forholdsvis ringe let, to glidere (cylindre). Glider. mængde; de kan tiltage betydeligt under Gliderne bevæges op og infektioner el. immunisering. De deles i ned, styrede af knastaksler på en sådan alfa-, beta- og gamma-g. Antistofferne måde, at udskæringer de to glidere pu er særlig knyttet til gamma-g, som derfor bestemte tidspunkter står ud for hinanden anv. i stedet for serum til behandling el. og derved åbner passage for indsugnings- forebyggelse af forsk, infekt.sygdomme. globu'litter (lat. globus kugle (- -lit), mi­ kroskopiske, kugleformede legemer, der udskilles i vulkansk glas. globus (flertal glober) {lat: kugle), kugle formig afbildning af Jorden el. stjerne himlen. Formentlig opfundet af henh. ført 1499 af Jens Holgersen Ulfstand, be­ Anaximandros og Eudoxos fra Knidos varet som et fremragende eks. på et mid­ (409-356 f. Kr.). g er forsynet med grad­ delalderligt fast stenhus. net, henh. geogr. koordinater (længde og glimre ved sin fraværelse, citat fra bredde) og stjerne-koordinater (rektas- Tacitus' Annaler 3. 76; anv. dér om ane- cension og deklination). Bruges af stør­ billederne af Cæsarmorderne Cassius og relsesmæssige grunde kun til oversigt. Brutus, som ikke måtte bæres ved deres g kan ikke udfoldes i en plan, men af­ efterkommer Juntas begravelse. bildes plant v. hj.. af forsk, kortprojek­ G lindeman'n-Nielsen ['glenda-], Carl tioner. (f. 1896), da. ingeniør, prof. i maskinlære Globus, da. maskinfabrik i Glostrup, ar­ ved Danm.s Tekn. Højskole fra 1929. bejdede under besættelsen for tyskerne. •Glinka [-nk-], Mihail Ivanovitj (1804-57), Trods stærk bevogtning ødelagt af Bopa russ. komponist. Grundlægger af den russ. 6. 6. 1944 v. aktion m. ca. 100 mand. Glidermotor. 1. tændrør. 2. indsugnings- nat. skole. Komp. bl. a. operaerne Livet Gloer felt-Tarp, Kirsten, se Glørfelt. kanal. 3. udstrømningskanal. 4. stempel. for Tsaren (1836) og Rusian og Ludmilla gloire [glwa:r] (fr.), ære, hæder, glorie. 5. ydre glider. 6. indreglider. 7. plejlstang. (1842). glo'merulus (lat: lille (garn)nøgle), anal. 8. forbindelsesslang til ydre glider. 9. for­ gli'o'm, svulst i hjernen el. rygmarven, en nøgleformet oprulning af en kanalfor bindelse s stang til indre glider. 10. glider­ opbygget af gliaceller. met struktur. Anv. f. eks. om blodkar- bevægelsens krumtap. 11. hovedkrumtap. gli'ose, sygelig forøgelse af mængden af nøgler i nyrens barksubstans. glia i hjernen el. rygmarven. •Glomma, da. Glommen, No.s største elv; og udblæsningsgas. Har været anv. som glis'sade (fr.), glidende bevægelse i fægt­ 587 km 1.; afvandingsområde 41 820 km-, bilmotor i forsk, ansete bilmærker. ning. G udspringer N f. Røros, nær hvilken by glidetal. Ved et luftfartøjs g, som er et glis'sando (pseudoital. af fr. glisser glide), kildefloderne samles; den længste af disse mål for den aerodynamiske godhedsgrad, mus., betegn, for glidende overgang ml. gennemstrømmer søen Aursunden. G forstås den til højdetabet 1 m svarende tonerne. Kan f. eks. finde anv. på stryge­ løber gnm. Østerdalen og modtager Folla. længste strækning, luftfartøjet kan til­ instrumenter og trækbasuner. bagelægge under glidning. glitning, en proces, hvorved en overflade \ gliedermann ['gli:dar-] (ty. G lied lem, (papir, tøj, læder o. 1.) gøres blank ved led), trædukke enten til brug for kunst­ tryk. Stoffet føres ml. to metalvalser (el. nere (drapering) el. som øvelsesobj. ved en metal- og en papirvalse), en sak. ka- forbindinger (bandager). lander. I friktionskalander opnås større •^ y .*» ~ -.~ 3MMMÉ$ 'glima, isl. bæltebrydning; bryderne tager glans ved at metalvalsen roterer hurti­ greb med begge hænder i hinandens bæl- gere end papirvalsen. te-handtag. 'Glittertind [-tin:], no. fjeldtop, Jotun fe~"-"- 'glime, en sædv. med le frembragt, ca. heimen, 0 f. Galdhøpiggen. G er dækket 2 m br. stribe i rør- og sivbræmmen i en af en snehætte, der falder jævnt af mod sø; g strækker sig fra land ud til det V. Det øversie faste fjeld er 2460 m o. h., åbne vand og benyttes ved andejagt for men sneoverfladen, der kan synke og at give skytterne lejlighed til skud til stige, er ca. 2481 m, altså noget højere lSS§§ill^M*fSs? ^§Ht§ÉI svømmende ænder el. tvinge disse til at end Galdhøpiggen. ÉfS-i-Ør"-iS^FSi flyve. Gliwice [gli'vitsæ], ty. 'Gleiwitz, by i Tømmer/ladning på Glomma, 'glimlampe, en elektr. udladningslampe, Slijsk, Polen, i kulområdet V f. Katowice; hvor man udnytter lyset, der dannes ved 96 000 indb. (1946). Bet. jern- og kemisk Atna, Rena, Flisa og Vorma, løber gnm. den negative elektrode. Har ganske lille industri. Polsk 1945. søen Øyeren og udmunder med to arme elektricitetsforbrug, men giver også kun Glo'b, Johannes (f. 1882), da. maler; medl. i Oslofjorden ved Fredrikstad. Hoved­ et svagt lys. Bruges hovedsagelig som af »Den Frie Udst.« fra 1917. Har malet armen går gnm. Sarpsborg, hvor den signallampe, spændingsviser, polsøger o. 1. figurbill. og portrætter med akademisk danner Sarpsfossen. G-s bet. for tømmer- glimmer, en gruppe mineraler med een sans for korrekt tegning. flådning er overordentlig; skovarealet, meget udpræget spalteretning, elastisk Glob, Peter Kiihelm (f. 1911), da. arkæolog, hvorfra der føres tømmer, anslås til over bøjelige spalteblade, glasglans og hård­ søn af maleren Johs. G. 1937 museums­ 15 000 km-. Også vandkraften (1,1 mill. hed 2-3. Krystalliserer monoklint oftest inspektør ved Nationalmuseet, 1949 prof. HK) er stærkt udnyttet. G-s vandstand i 6-kantede tavler. Silikater af Al, Ko. a. i nord. arkæol. og eur. forhistorie v. kan variere indtil 17 m, og oversvømmel-

1624 1625 1626 glomus caroticum $6Y glykoproteiner

ser om foråret har ofte anrettet store glotto- (gr. (attisk) glotta tunge), d. s. s. ødelæggelser. glosso-, tunge-; glose-, sprog-, glomus ca'roticum og g. a'orticum Gloucester ['gtåsta], by i SV-Engl. ved (lat. glomus (garn-) nøgle), kemorecepto- Severn; 64 000 indb. (1948). Industri: rer beliggende ved halspulsårens (carotis) jernbanemateriel, landbrugsmaskiner. delingssted og ved aortaroden. Meget smuk domkirke fra 11.-15. årh. gloria (lat: ære),oldkirk. hymne (Luk.2.14), Gloucester ['glt/star, 'glå-], USAs vig­ anv. på alle festdage; i Danm. erstattet tigste havn for fiskeri på New Found- af salmen Aleneste Gud i Himmerig. landsbankerne, i nordøstl. Massachusetts; gloria, lærreds-, kiper- el. atlasvævet stof 24 000 indb. (1940). af silke, halvsilke el. bomuld (sidstnævn­ Gloucester ['glåsts], jarle- og hertugtitel te: gloriette), der anv. til foer og para­ for medlemmer af det eng. kongehus plyovertræk. siden Robert af G (d. 1147). Seneste 'glo'rie (lat. gloria ære), strålekrans om hertug af G er Henry (f. 1900), yngste P. V. Glob. Chr. W. Gluck. hovedet på Kristus, Jomfru Maria el. søn af Georg 5.; 1945-47 generalguvernør helgener. i Austr. CaHs(OH)s, trivalent alkohol, farveløs, gloriedannelse, fot., opstår v. fotografe­ Gloucestershire ['glåstajia], grevskab i tyktflydende, sødtsmagende vædske, vf. ring mod lyset, v. at nogle stråler reflek­ S V-Engl. omkr. Severns nedre løb; 1,26, smp. 17,9d (kp. 290° under sønder­ teres fra celluloid el. glas, der bærer emul­ 3256 km2; 916 000 indb. (1948). Største deling). Indgår som ester i fedtstofferne, sionen, g undgås ved antihalering. by: Bristol. hvoraf den fremstilles. Kan desuden fås glorificere E-i'se'-] (lat.), berømme, for­ Glo'xinia (efter den ty. botaniker B. P. ved alkoholgæringen. Kan blandes med herlige. Gloxin (18. årh.)), rigtigere Sinningia. vand i alle forhold, og vandfri g er stærkt Glorious ['glå:rias], eng. hangarskib glu'cin(i)um [-s-] (gr. glykys sød), d. s. s. vandsugende. Anv. som blødgøringsmid- (1916-40), sænket 8. 6. 1940 af de ty. beryllium. del bl. a. for huden, endv. som ikke gæ­ slagskibe Scharnhorst og Gneisenau un­ Gluck, CAristoph Wiflibald (1714-87), ty. rende sødemiddel til vine og likører, til der evakueringen af No., hvor G anv. komponist. Deb. 1741 som operakomp. i smøremiddel, som frysepunktsænkende som transportskib. Milano med Artaserse. Fra 1754 i Wien, tilsætning til køtervædsker. Hovedanv. er glori'ø's (fr.), berømmelig, glorværdig. 1773-79 i Paris, derefter atter i Wien. til fremstilling af nitroglycerin. •Glo'rup, hovedgård SV f. Nyborg; 1479- G brød med den gi. ital. operastil og gly'ci'n [-s-1 (gr. glykys sød), aminoeddike- 1661 i slægten Valkendorfs, fra 1762 i skabte en ny, der er præget af nyklassi­ syre, glykokol, limsukker, NH2CH2COOH slægten Moltke(-Huitfeldt)? eje (stamhus cismens ideer, og hvor natur og enkelt­ farveløse krystaller, forekommer i mange hed er fremherskende. Hovedværker er proteinstoffer, f. eks. i lim; meget anv. operaerne Orpheus og Eurydike (Wien fot. fremkalder. 1762, ny version Paris 1774, Kbh. 1896), Gliicksborg, ty. Gliicksburg, da. ofte Iphigenie i Aulis (Paris 1774, Kbh. 1861) Lyksborg, 1) slot ved Flensborg Fjords t (gårofte under Mozarts navn), Atceste (Pa­ sydbred, grl. af hertug Hans d. y. 1582, ris 1776), Armide (Paris 1777) og Iphigenie fra 1622 stamsæde for den gliicksborgske på 7aum (Paris 1778, Kbh. 1874). Ud over hertuglinie af Det Sønderborgske Hus, 38 operaer og 7 operas comiques bl. a. uddød 1779, hjemfaldet til kronen. 1825 4 balletter (Don Juan, Wien 1761), 6 af Fr. 6. overdraget til hertug Vilhelm af triosonater, 9 symfonier og korværket Holsten-Beck s. m. titlen Hertug af G. De Profundis. (Portræt). Slottet opførtes 1582-87 på en holm i glug, ældre betegn, for lille lysåbning, søen. 1859-63 var G Fr. 7.s sønderjydske "^^ .• •^•B oftest uden rude. residens; han døde her 15. 11. 1863; - 2) 1793-1916). Bygn. opført 1743-44 (arki­ glukoproteiner, d. s. s. glykoproteiner. flække, nær 1); badested. 5326 indb. tekt Philip de Lange, ca. 1700-66) over glukosa'mi'n (gr. glykys sød + amin), (1946). Da. skole. kældre fra Christoffer Valkendorfs tid CH2OH(CHOH)3CHNH,CHO, dannes v. Gliicksborg, da. kongehus, nedstammer (omkr. 1580), ombygget 1765, fredet i hydrolyse af kitin. fra Frederik 2.s broder Hans d. yngre. kl. A. Meget smuk og velholdt park. glu'kose (gr. glykys sød), druesukker, deks- Hans' søn Filip var stamfader til en her­ 'glosa, digtart i ældre sp. poesi: en kort trose, C8//la08, heksose. Forekommer ud­ tuglinie G, uddød 1779. Hans' søn Alex­ strofe, formet som tankesprog, »udlæg bredt i planteriget, især i søde frugter og ander af Sønderborg havde sønnen Au­ ges« i en række længere strofer, således honning. Det indgår desuden som be­ gust Filip (1612-75), der tog navn efter at dens enkelte linier forekommer i ræk­ standdel i de fl. vigtige højere kulhydra­ sit gods Beck i Westfalen. Hans efter­ kefølge som slu tningslinie i disse nye ter, således i alm. rørsukker, maltose, kommer Vilhelm af Holsten-Beck (1785- strofer. laktose, stivelse, cellulose og dekstrin, 1831) fik 1825 titel hertug af G; han var 'glose (gr. glossa tunge, sprog), ord; for­ der alle ved hydrolyse giver g. g optræ­ fader til Christian af G, der ægtede Louise klaret ord; skose, stikpille^. der i urinen ved sukkersyge. af Hessen, nærmeste arving til Danm. 'glo'so', gravso el. glumso, navn på syd- gluko'si'd (gr. glykys sød), acetal af alde­ efter Fred. 7.s død. Christian af G aner­ skand. spøgelsesdyr, der opholder sig på hydgruppen hos glukose med en alkohol kendtes som tronflg. ved Londontrak­ kirkegårde og bl. a. varsler dødsfald; op­ el. fenol, g anv. ofte som betegn, for taten 1852og da. tronfølgelov 31. 7. 1853; fattes enten som genganger af en levende glykosider. som Chr. 9. nov. 1863 konge i Danm., begravet so el. som genfærd af et myr­ 'Glum'sø', da. stationsby (Ringsted- hvor hans mandl. efterk. siden har rege­ det barn. Næstved); 705 indb. (1945). ret. Chr. 9.s søn Vilhelm blev 1863 konge 'glossa (flertal glossaé) (gr: tunge, sprog), Gluntarne (sv. glunt ung mand), duet­ af Grækenland som Georg 1., stamfader den af glossatorerne forf. kommentar til samling m. motiver fra studenterlivet i til græske kongehus; Fred. 8.s søn Carl de rom. og kanoniske retskilder, der var Uppsala omkr. 1850. Musik og tekst af blev 1905 konge af Norge som Håkon 7. anbragt i marginen af de pågæld. hånd­ G. Wennerberg. Gluckstadt ['glykjtat], ty. by ved Elben skrifter. glutaminsyre, HOOC CHNH2CH2CH2 (Holsten), NV f. Hamburg; 9000 indb. glos'sa'r(ium) (gr.), ordsamling, ordfor­ COOH, a-aminoglutarsyre; dannes ved (1939). Anlagt af Chr. 4. 1616-20, tidl. klaring til en tekst (navnlig hvis denne hydrolyse af mange proteinstoffer. Fin­ befæstet; her opkrævedes 1630-45 told er på et fremmed sprog). des bl. a. i roesukkermelasse. Glutamin- af forbisejlende skibe. glossa'torer (af glossa), de retslærde i 12. syrens amid kaldes g I u t a m i n. Det 'Gluckstadt [-stat], 1) Isak (1839-1910), og 13. årh., som kommenterede den rom. spiller en stor rolle i stofskiftet. Findes fra 1872 direktør i Landmandsbanken, og kanoniske ret, hvorved de indlagde i mange kimplanter, rødder og knolde deltog i grundlæggelsen af 0. K; 2) Emil sig stor fortjeneste ved at gå tilbage til ofte s. m. asparagin; g forstærker mange (1875-1923), søn af 1), efterfulgte denne selve kilderne. fødemidlers aroma; nogle arner, forskere som dir. f. Landmandsbanken. Efter dens 'glosse (gr. glossa tunge, sprog; forældet har ment (1942) at se nogen bedring i sammenbrud 1922 tiltalt for bedrageri, ord), forklaring (glose) til forældede ord visse (sekundært) åndssvages intelligens men døde inden sagens afslutning. hos de antikke forfattere. under behandling med g. Men forsøgene -'glyf (gr. glyfein indgravere i sten), tegn, glos'sitis (gr. glossa tunge + *#&)» betæn­ mangler (1949) bekræftelse. der er udskåret i sten. delse i tungen. 'gluten (lat: lim), proteinstof, der udgør glyko- (gr. glykys sød), sukker- el. søde-. glosso- (gr. glossa tunge), 1) tunge-; en vigtig bestanddel af hvedemel, g fås glyko'ge'n (glyko- + gr. gignesthai frem­ 2) glose- el. sprog-. ved æltning og slemning af melet, idet bringe), (CaM1QOs)n (hvor n er meget stor), glossola'li' (glosso- + -lali), tungetale. stivelse og opløselige bestanddele herved polysakkarid beslægtet med stivelse. glossoman'tik (glosso- -f -mantik), spå- fjernes, og g bliver tilbage. Næringsvær­ Oplagsnæring hos dyriske organismer, domskunst om en persons skæbne ud fra dien af hvedemel og produkter heraf er i især i leveren og musklerne. Hydrolyseres tungens udseende. høj grad betinget af indholdet af g. g- med syrer og i organismen enzymatisk Gloss'opteris (gr. glossa tunge + ptéris brød fremst. til diabetikere. til glukose. bregne), uddød slægt af bregner el. frø- glutenceller, de yderste fedt- og protein­ glyko'kol' (glyko- -f kolld), d. s. s. glycin. bregner med tungeformede blade. Ka­ holdige frøhvideceller i græsfrø, til hvilke gly'ko'l (gr. glykys sød), divalent alkohol, rakterplante for floraen i sydl. halvkugle også vitaminerne er knyttede. især om ætylenglykol. i perm og trias, hvor der herskede for­ glu'ti'n, et proteinstof af gruppen sklero- glykoli'pider (glyko- + gr. lipos fedt), d. holdsvis køligt klima. proteiner, der fremkommer ved skånsom s. s. cerebrosider. 'Glo's trup, da. stationsby (Kbh.-Ros­ hydrolyse af kollagen (især fra huder og 'Glykon/m Athen (ca. 200 e. Kr.), gr. bil­ kilde), 11 km V f. Kbh.; 8361 indb. skind). ledhugger. Udførte den farnesiske He­ (1945). Mange industrivirksomheder. glyce'ri'd [-s-] (gr. glykys sød), ester af rakles, kopi efter original af Lysippos. Forstad til Kbh. glycerin, f. eks. fedtstofferne. glykoprote'i'ner el. glukoproteiner, sam­ 'glottis (gr.), stemmeridsen. glyce'ri'n [-s-] (gr. glykys sød), glycerol, mensatte proteinstoffer, der også inde-

1627 1628 1629 glykose Hf Gnudtzmann

holder en kulhydratlign. gruppe. Til g 1300° C; stærkt hvidglødende ved ca. legemerne fjernes fra hinanden, men hører bl. a. mucin. 1500° C, idet strålingens maksimum elektricitetsmængden er så ringe, at g gly'kose, d. s. s. glukose. forskydes mod kortere bølgelængder ikke har fået praktisk bet. glyko'sider el. glukosider, stoffer, der ved (Wiens forskydningslov) (se faivetavlen gnidningslyd, med., opstår, når fladerne hydrolyse med syrer el. enzymer spaltes Farver og Spektre). i en serøs hulhed (lungesækken, hjerte­ til et kulhydrat (hvis glukose, kaldes stof­ Gloerfel't-'Tarpt'glø'r-], Kirsten (f.1889), posen) er ujævne og gnider mod hinanden fet glukosid), og et el. fl. andre stoffer. da. kvindesagsforkæmper, fabrikinspek­ ved bevægelser, oftest p. gr. af betændelse. g er meget udbredt i planteverdenen, tør 1921, kontorchef i Arbejds- og Fa­ gnidningsmodstand el. friktion, den mange har stærke fysiol. virkninger. Eks: briktilsynet 1938. Form f. Danske Kvin­ modstand mod bevægelsen, der virker amygdalin og sinigrin. ders Nationalråd 1931 -46, formand f. ml. to legemer, som berører hinanden glykosu'ri' (glyko- -j- -uri) el. meltituri, Danske Kvinders Samfundstjeneste fra under deres relative bevægelse, g skyldes forekomst af sukker i urin, ses ved suk­ 1940, medl. af den da. delegation til ar- ujævnheder i berøringsfladerne og med­ kersyge, for rigelig indtagelse af kulhy­ bejdskonferencen i Geneve 1927-38, fører, at der for at opretholde en jævn drater og lav sukkertærskel. medl. af Folketinget fra 1945 (Rad. Ven­ bevægelse må anvendes en vis kraft, som glykæ'mi' (gr.glykys sød -f -æmi), tilstede­ stre). giver mål for g-s størrelse. Målinger viser, værelse af sukker i blodet. Hyper-g, hypo- G.m.b. H., fork. f. ty. Gesellschafr mit he- at g er uafhængig af bevægelsens hastig g, d. v. s. henh. for højt - for lavt blod­ schrankter Haftung, selskab m. begrænset hed og af berøringsfladernes størrelse, og sukker. ansvar, d. v. s. at deltagerne kun hæfter proportional med den kraft, normalkraf­ Glyn [glin], Elinor Clayton (1864-1943), med den tegnede kapital. ten N, som trykker legemerne sammen. eng. forfatterinde. Skrev overfladiske, 'Gmelin, Leopold (1788-1853), ty. kemi­ For et legeme, der glider på et vandret let frivole kærlighedsromaner, hvoraf ker. Forf. af Gmelins Handbuch der anor- underlag, er N lig med legemets vægt. de fleste er overs, til da. og en del fil­ ganischen Chemie (1817-19); 8. udg. Altså er G = MN, hvor 11 er gnidningsko- matiseret. efficienten, som afhænger af stoffets na­ 1926^3. tur. For træ mod træ er p. = 0,3-0,5 og Glyng'øre, da. stationsby på Salling; G-men ['d3i:mæn] (fork. f.gavernmentmen 748 indb. (1945). Færgehavn (G-Nykø- for stål mod stål 0,16. g ml. faste legemer regeringspoliti), særl. politikorps i USA kan formindskes ved smøring el. ved anv. bing M.). Endepunkt for Skive-G banen. med myndighed inden for alle stater. glyp'tik (gr. glyfein udskære), kunsten at af hjul el. kuglelejer, hvorved ujævnhe­ udskære gemmer og kameer; glypto- g-mol, toneart med grundtonen g og 7 for der delvis løftes ud af hinanden, g er tonerne h og e; paralleltoneart til B-dur. nødvendig f. eks. for anv. af bremser el. gra'fi', læren om g. for et køretøjs trækkraft. glypto'don'ter (gr. glyptos graveret + GMT, fork. f. eng. Greenwich mean time -dont), uddød, med bæltedyrene beslægtet ['mi:n taim], Greenwich middeltid. Gniezno ['gnjæzno], ty. Gnesen, polsk by familie af store gumlere med et af talr. 'Gmunden, kursted i Oberosterreich ved ml. Poznan og Torun; 30 000 indb. (1946). plader bestående ubevægeligt benpanser Traunsee; 11000 indb. (1946). Jernindustri. Ty. 1793-1920. om kroppen og plader på hoved og hale; gnath(o)- (gr. gndthos kæbeben), med gnist, glødende (brændende) smålegeme, forlemmer med kraftige gravekløer. Til en vis slags kæbe. f. eks. slibegnist; i denne bet. forsk, fra 2 m 1. dyr fra yngre tertiær og ældre kvar- gnatho'don't (gnatho- -f -dont), hvirvel­ elektr. g. tær i S-Amer., Mexico og Texas. dyr, hvis tænder kun sidder på kæberne, gnistfanger, apparat indbygget i loko­ glypto'te'k (gr. glyfein indgravere i sten -f ikke på mundhulens andre knogler som motivernes skorstene for at forhindre -tek), museum for billedhuggerkunst. I hos visse fisk, krybdyr osv. brande langs banelinierne forårsaget v. Danm. specielt Ny Carlsberg Glyptotek. gnathoschisis [-'ski;-] (gr.), ganespalte. gnistudkastning. 'glyse (jfr. no. glysa kigge (p. gr. af dens gnatho'stomata (gnatho- + gr. stoma gnistmikrometer, apparat til måling af store øjne)) ('Gadus mi'nutus), lille torske­ mund), hvirveldyr m. kæber, d. v. s. alle, længden af elektr. gnister ml. metalkug­ fisk, nordatlantisk, lejlighedsvis i da. undtagen rundmunde og lancetfisk. ler, hvorved spændingen kan bestemmes. gnaverabe, d. s. s. ai-ai. have; uden fiskerimæssig bet. l gnistsender, radiotelegrafsender, der ud­ Glænø, da. ø, SØ f. Skælskør, 5,2 km2; gnavere (Ro dentia), pattedyrorden m. sender diskontinuerlige bølger, frembragt 121 indb. (1945). store, krummede, rodåbne fortænder m. ved gnistudladninger. Glårnisch ['glærnij], bjergparti (2914 m) skrå slidflader, mangler hjørnetænder; gnistspektrum, liniespektrum aflys, ud­ i Glarner Alperne, Schw. kindtænder hosnogle knudrede, hos andre sendt af positive ioner, g frembringes for Glaser ['glæ:zar], Ernst (f. 1902), ty. for­ højkronede, foldede, g varierer i øvrigt me­ metaller ved elektr. gnister ml. elektroder get i udseende,overvejende dog småformer. af metallet. fatter. G har i romaner, der belyser ty. Deles i 2 grupper; haregruppen, derforuden kultur i filmsagtig effektfulde scener, be­ den store fortand, i hver kæbehalvdel har gnisttelegrafi, radiotelegrafi v. hj. af kæmpet alt reaktionært, Jahrgang 1902 endnu en fortand, og de egl. g m. kun een gnistsystemet. (1928, da. 1929). Som emigrant rettede fortand i hver kæbehalvdel; til disse sidste gnist tænding, antændelse af gasblan­ G i Der letzte Zivilist (1935, da. 1936) hører egern, bæver, mus, hulepindsvin, dingen i automobilmotorer ved elektr. skarpe angreb mod Hitler-Tyskl. - Vendte marsvin m. fl. strøm, der enten tages fra bilens akku­ derefter selv tilbage, drevet af hjemve. mulator (batte/itænding) el. frembringes Glå'ser, Franz (1798-1861), da. kapel­ gnaverpindsvin, gruppe afret store gna­ af en særlig tændingsdynamo (magnet­ mester og komponist, f. i Bohmen, 1842 vere, beklædt m. store pigge på rygsiden; tænding), og som transformeres op til så kapelmester ved Det Kgl. Teater i Kbh. hertil hulepindsvin og træpindsvin. høj spænding, at der kan springe en Skrev bl. a. Ørnens Rede (Berlin 1832, gnavspor, mærker efter dyrs gnaven i træ. gnist over ml. tændrørets elektroder. Kbh. 1835), Brylluppet ved Comosøen Gneisenau ['gnaizanau], Neidhart von 'gnome (gr: sind, tanke), sentens, tanke­ (1849) og Nøkken (1853). Har skrevet ca. (1760-1831), preuss. general. Bidrog til sprog, som udtrykker almengyldig leve­ 120 operaer og syngespil. at genrejse hæren efter 1807; 1813 gene­ regel, grundsætning; gno'misk digt­ 'Glå'ser, Joseph (\ 835-9 l),da. komponist og ralstabschef under Bliicher, havde stor ning dyrkedes især i oldtiden; rig gr., organist, søn af F. G. Skrev 300 værker, del i sejrene over Napoleon. betydelig nord. overlevering (eks; Hå- herimellem balletten Fjernt fra Danmark gnej's (ty.), krystallinsk skifer med hoved­ vamål). (1860). bestanddelene kvarts og feldspat, hvortil 'gno'mer, elementarånder, der behersker glødekatode, en glødende metaltråd, der kommer glimmer, hornblende og granat. jordens element. Nu nedsættende: g no* m, udsender elektroner, og som er anbragt Opstået i dybet ved regionalmetamor­ lille, undersætsig person. som katode i et elektronrør el. røntgenrør. fose af eruptiver, især granit (orto-g) el. 'gnomon (gr.,egl: kender; også viser;solur), glødelampe, elektr. lampe hvor lyset ud­ sedimenter (para-g). Vigtigste bestanddel et i oldtiden benyttet astron. instrument sendes fra en glødetråd, som opvarmes v. af grundfjeldet. til måling af solhøjden, bestående af en gennemledning af elektricitet. Gløde- gnejsgranit, mellemform ml. gnejs og lodret stav, hvis skyggelængde måltes. tråden fremst. opr. af kul, nu kun af granit, forekommer atm. i grundfjeldet -gno'si* (gr.gnosis erkendelse), -kundskab. metallegeringer af f. eks. wolfram, tantal (eks: bornholmske granitter). 'gnosis (gr: viden), erkendelse i bet. af en og osmium, den er anbragt i en tilsmeltet Gnesen ['gne:zan], ty. navn på byenGniez- fordybet, mystisk inspireret viden om, glasbeholder, som må være lufttom el. no. at universet rummer to principper, det fyldt m. en glødetråden ikke angribende Gne'tinæ, bot., en stærkt afvigende grup­ evige og det endelige, gud og menneske, luftart, g er den i nutiden mest anv. pe af de nøgenfrøede; hertil kun slægterne: lys og mørke. Det sidste har udviklet sig lampe. Ephedra, Welwitschia og Gnetum. af det første ved en skabergud, en de- glødelysbad, med., varmebehandling i 'Gnetum, bat., slægt af Gnetinae. En lille miurg, gnm. mellemstadier, æoner. Men­ kasse med glødelamper. Anv. lokalt el. gruppe af tropiske nøgenfrøede, som i nesket har også denne dobbelte karakter, universelt (som svedebad). det ydre ligner tokimbladede planter ved idet sjælen, der er udgået fra det evige, glødenet, d. s. s. auernet. at have modsatte, fjernervede blade. er sunket ned og fængslet i det materielle glødeovne, ovne, hvori godset kun bringes 'Gniben, 1) den nordligste 14 m høje spids legeme, mørket. Det gælder at udfri sjæ­ i glød. af Sjællands Odde; 2) nordvestpynten af len og føre den op til dens evige, lyse op­ glødeskal, metalilte-skal, der dannes, når Sejerø. hav, hvortil den kan få hjælp af en for­ metaller opvarmes under tilgang af luft. gnidningsbreccie [-bråksia], geol., brec- løsergud, som er kommet ovenfra for at glødhede,omtrentlig temperaturangivelse; cie opstået ved knusning af bjergarter hjælpe mennesket. En frelseslære som i svag rødglødhede ca. 700° C, lys rødglød- langs springfladerne ved forkastninger. forsk, udformninger findes i en række gr.- hede ca. 900^ C, hvidglødhede ca. 1300' gnidningselektricitet, elektricitet frem­ hellenistiske rel. og i den tidl. kristendom. C og stærk hvidglødhede ca. 1500° C. bragt ved at to forsk, legemer gnides imod gnosticisme (gr.), læren om gnosis, gr. glødning er udsendelse af lys fra et legeme hinanden. Gnidningen tjener blot til at rel. filosofi. p. gr. af dets høje temp. Alle legemer be­ frembringe en så intim berøring som mu­ 'gnostiker (gr.), efterfølger af læren om gynder at gløde svagt ved ca. 525° C og ligt, så at der kan gå elektroner fra det gnosis. bliver med stigende temp. forst rødglø­ ene legeme over i det andet, hvorved det Gnudtzman'n ['gnuts-], Johannes Emil dende ved ca. 700' C, dernæst gult ved første bliver positivt, det andet negativt. (1837-1922), da. arkitekt. St. Pauls Kirke ca. 900'' C og til sidst hvidglødende v. ca. Ved g kan opnås høje spændinger, når i Kbh. (1872-77), ombygn. af Vor Frue

IOJO 1631 1632 gnuer £/^ Godthåb

Kirke i Ålborg (1877-78), kommunesko­ udført v. hj. af tætliggende, lodrette sting, bogtrykker. Bidrog afgørende til den ler, udvidelsen af Landbohøjskolen (1892— i alm. syet på en ret grov, ubleget hør- fransk-inspirerede fornyelse af da. bog­ 95) og af Polytekn. Læreanst. (1904-07). lærredsbund. tryk omkr. 1750. Bl. G-s hovedværker 'gnu'er (Conno'chaetes), afr. antiloper, høj 'Gobi (mongolsk: ørken), kin. Kwo-pi Sha~ &T kvart udgaven af Holbergs »Peder Paars«. forkrop, hesteagtig manke og hale, bred mo, denøstl. del af det centralasiat, ørken- (1772) og Pontoppidans »Danske Atlas«. mule, svære horn. og steppeområde Han-hai, især i den sydl. (1763-81). 2 Gnupa, sv. konge i Sønderjyll.; blev ca. del af Den Mongolske Rep.; ca. 2 mill. km . Godiva [go'daiva] (ca. 1040-80), eng. adels­ 934 slået af Henrik 1. af Tyskl. Gobineau [gDbi'no], Joseph Arthur de dame, g. m. Leofric, jarl af Mercia og g-nøgle el. viol in nøglen, betegner hvilket (1816-82), fr. diplomat og orientalist. greve af Coventry. Manden afstod, if. sted på et nodesystem tonen Hævdede i Essai sur Vinégalité des races sagnet, fra sin hårde beskatning af Co­ g' er placeret; medens g' tidl. ~i( j - humaines (menneskeracernes ulighed) ventry, mod at hun ved højlys dag red ikke havde nogen fast plads ffi °, ' (1853-55), at kulturens svingninger beror nøgen gnm. byen. Alle indbyggere holdt er denne nu på 2. linie. ^ på raceblandinger, og at den nordiske sig inden døre bag lukkede skodder på G6a ['goå], vigtigste koloni i Portug. In­ race er den værdifuldeste el. stærkeste. nær skrædderen Peeping Tom [pi :pi7?] dien på Forindiens V-kyst S f. Bombay; Udnyttet af ty. raceteoretikere. (Kigge-Tom), som derfor blindedes. 2 1 Goblot [go'blo], Edmond (1857-1935), fr. 3560 km ; ca. /2 mill. indb. Eksport af Godjam [gwo:d3«:m], landskab i V-Abes- kopra. Hovedstad: Nova G6a. Erobret filosof. Har bl. a. skr. Traité de Logique sinien. af Albuquerque 1510, centrum i port. (1918) og La barriere et le niveau. Etude 'Godomar, sidste burgunderkonge, 524 kolonirige i 16. årh., efter ca. 1600 ned­ sociologique sur la bourgeoisie frangaise -32. gang. Fra 1542 jesuittisk missionscentr. moderne (1930). Godafoss ['go:5afos], 12 m h. vandfald i Godoy [gD'Qoi], Manuel (1767-1851), sp. goajiro [-'hiro], aruakfolk på Guajira- Island, dannet af Skjåldfandafljot, 0 f. politiker. Karl 4.s dronningMaria Louises halvøen, Colombia; opr. majsdyrkere, Akureyri. elsker, 1792-98 almægtig førstemin. Slut­ indtager nu særstilling som kvægavlere Godard [gD'da:r], Benjamin (1849-95), fr. tede 1795 fred m. Frankr. Atter ved mag­ bl. S-Amerikas indianere. komponist, levede i Paris. Skrev operaer, ten 1800-08; skaffede sig uhyre rig­ gobelin [-'læ>;J, vævet tæppe, opr. navn på symfoniske digtninge og ca. 100 sange. domme, søgte 1806 at modarbejde en farverfamilie fra Reims. Les Gobelins Godåvari (eng. [gou'daivsri]), største flod Frankr., styrtet 1808 ved kronprins kaldtes kvarteret omkr. deres farveri i på Deccan i Forindien, munder i Bengal­ Ferdinands (7.s) opstand. Bidrog til Paris. Kong Henrik 4. grl. dér i 1607 en ske Bugt N f. Madras; 1500 km 1. Karl 4.s abdikation efter fr. ønske, fabrik for billedtæpper, hvis produkter Goddard ['gadsrd], Paulette (f. 1911), fulgte kongeparret i landflygtighed. kaldtes g, som herefter blev betegn, for arner, filmskuespillerinde. Debut som gods, en større landejendom - sædv. en enhver billedvævning. Teknikken kendtes Chaplins partnerske i »Moderne Tider« herregård -, hvorunder der ofte hører allerede i det gi. Ægypten. I Flandern (1936), senere »Kvinder« (1939), »Katten fl. mindre gårde. og Kanariefuglen« (1940), »Diktatoren« gods, 1) søv., a) skibs forbrugsgenstande, (1940) o. a. Siden 1947 i Engl. b) det tovværk, der hører til en bestemt gode gerninger er i den kat. dogmatik en del af riggen, f. eks. bram-g, mesan-g; nødvendig betingelse for frelse, idet ret­ 2) mil., kanonrørets vægtykkelse. færdiggørelse og helliggøreise falder sam­ God Save the King ['gåd 'sæiv 5o "kii?] men. If. reformatorernes dogmatik skete (eng: Gud bevare kongen), den eng. frelsen ved tro alene, og de g skulle da nationalsang, tekst og melodi af ukendt med nødvendighed vælde frem som det oprindelse. I sin nuv. form trykt første nye kristenlivs frugter. gang 1745. Melodien er brugt til fl. andre Gode Håb, Kap det, eng. Cape of Good landes fædrelandssange. Hope, Afrikas sydvestligste forbjerg; 34° godsbanegård, banegård^hvor godsvogne 21' s. br.; opdaget af Bartolomeu Dias be- og aflæsses. Anlæggene er forsk., 1487. (Navnet G udtrykker, at man nu eftersom det drejer sig om stykgods el. havde godt håb om at nå Indien). vognladningsgods. Stykgods ekspederes gode hyrde, den, Kristussymbol, Joh. ved varehuset, hvis gulv ligger i samme højde som godsvognenes og færdsels- 10, 11. vognenes bund. Til vognladningsgodsets goder, 1) hedenske præster i Norden; 2) ind- og aflæsning anlægges læssespor i frihedstiden i Isl. de 36 høvdinger (en i langs en læssevej, således at godsvogne og Detaille af gobelin fra Tournai, 1460-70. hvert godedømme), som, foruden i den færdselsvogne under omlæsningen kan (Kunst industrimus.) hedenske tid at være præster, havde den holde ved siden af hinanden. Endv. lovgivende magt på Altinget. findes på en g kran til læsning af tungt vævedes g i 14. årh. og derfra indkaldtes goder, økon., ting el. ydelser, der har gods, vognrampe til læsning af køretøjer, vævere til andre lande, også til Frankr., brugsværdi, d. v. s. kan tilfredsstille et kvægrampe, siderampe til læsning af hvor det paris, værksted under Ludvig behov - dir. (forbrugs- el. konsumg) el. lange tunge genstande (træstammer), d. 14. i 1662 var blevet statseje. Under indir. (produktionsg el. -midler). vognvægt og ladeprofil. maleren Lebrun's ledelse udsendtes her­ Godesberg, Bad [ba:t 'go:d3sbærkJ, ty. 'Godskal k (d. 1066), kristen vender­ fra pragtfulde g til Solkongens forherli­ kursted ved Rhinen, S f. Bonn; 30 000 fyrste, g. m. Sigrid, datter af Svend gelse. Til Norden kom flamske vævere i indb. (1939). Mødested for Chamberlain Estridsen, faldt for en hedensk reaktion. 16. årh., f. eks. Hans Knieper, hvis be­ og Hitler 22.-23. 9. 1938 (forsøg på løs­ Godskesen ['goska-], Marius (1861-1937), rømte tæpper på Kronborg og National­ ning af Sudeterproblemet). borgmester på Frederiksberg 1911-37; museet (1581-86) samt tilhørende tron­ Godet [go'dæ], Philippe (1850-1922), kons. landstingsmand fra 1913, stemte himmel (nu i Sthlm.) og K. van Manders schw. forfatter og Iitt.historiker. Histoire 1915 mod grundloven, senere tilhænger af littéraire de la Suisse francaise (1890). samarb. ml. Konservative og Venstre. tæpper på Fr.borg skal nævnes, g-væv- Go'detia (efter den schw. botaniker Ch. ning har holdt sig i Norden som almueflid H. Godet), slægt af nat- godt begyndt er halvt fuldendt; findes indtil vor tid. Iysfam., urter med store, i Peder Syvs Ordsprog (1. bd. 1682); i gobelinrestaurering. De fleste gi. gobe­ røde el. hvide, reglm. øvr. allerede hos Horats. liner har lidt skade ved sammenlægning blomster og 8 ulige lan­ Godtfredsen, Charles (1866-1941), da. og bankning. I Sv. begyndte man omkr. ge støvbærere. 20 arter landskabsmaler; motiver fra Mols (kunst 1890 på en nænsom restaurering. De i Mellem- og S-Amer. mus.). kostbare gobeliner i da. statseje restau­ FL dyrkes som pryd­ Godthåb, vest-grønl. koloni v. mundingen reres i et særl. værksted på Rosenborg. planter på friland. af G-fjord, sædet for Sydgrønl.s og hele Man erstatter de rådne silketråde med Godfred, mindre korrekt Grønl.s admin. Seminarium, radiostation særl. indfarvede hørtråde. for de da. konger Gud- og grønl. bogtrykkeri. 971 indb. (1946). gobelinsting, udfyldningssting til 1-trå- fred. det stramaj. Stingene udfores på lige el. 'Godfred 4. af Anjou på skrå (gros point). [<5'3u], eng. Geoffrey gobelinsyning, broderet væveimitation Plantagenet (1113-51), søn af grev Fulco 5. af A., 1128 g.m. Henrik 1. Godet ia. af Engl.s datter Mathilde; stamfader til huset Plantagenet. Godfred af Bouillon [bu'jj] (d. 1100), • hertug af Nedre-Lothringen 1089; deltog i 1. korstog; valgt til konge af Jerusalem 1099, men tog titlen »den hellige gravs beskytter«. ^^JUprarVi Godhavn, koloni på Diskos sydkyst, sæ­ det for Nord-Grønl.s administration; > • radiostation; da. vidensk. station; grønl. Udsigt over Godthåb. bogtrykkeri. Anlagt 1773 som hvalfanger- „,, "*",. station. 335 indb. (1946). G-distriktet Den ældste af de grønl. kolonier, anlagt (552 indb. (1946)) omfatter Disko (undt. 1728 af Hans Egede. G distrikt (1677 nordkysten) og Kronprinsens Ejlande. indb. (1946)) strækker sig fra Frederiks­ -«*J •Go*diche, Andreas //artvig (1714-69), da. Gobelinsyning fra ca. 1896, efter håbs Isblink til kysten v. 64'/a° n. br. Aristide Maillol. I sydl. del af distriktet ligger Fiskenæsset. 3> ^33 1634 If>35

Til tryk juni 1949. Godthåbsfjord £fo Goldsmith

Godthåbsfjord, stort vestgrønl. fjord- Goetel ['gætæl], Ferdynand (f. 1890), po. maler. Elev af E. v. de Velde. Har malet kompleks med store øer og brede sunde. novelle- og romanforfatter, udg. romaner flodprospekter i et fint nuanceret tone- I dens indre talr. nordboruiner (Vesier- med emner fra Turkesian, hvor han var maleri. Et af hans hovedværker. Prospekt bygden). Ved mundingen kolonien Godt­ interneret under 1. Verdenskrig; indtog af Amhem (1646), ejes af kunst mus., Kbh. håb. en betydelig position i po. litt.. men kom 'Gokstad-skibet [gaksta-], no. vikingeskib god tro, lat. bona fides, formening om en i miskredit på grund af sin bog Under fundet 1880 ved G. nær Sandefjord i en handlings retmæssighed; i lovsproget Fascismens Tegn. gravhøj. Er 23,3 m I., har været sejl­ ensbetydende med, at en person ikke goe'tik (gr. goéteia trolddom), besværgelse førende og haft 16 par årer. I agterstav­ har kendskab til et vist forhold, der ellers af onde ånder, sort kunst. nen et tidl. plyndret gravkammer. Opstil­ ville ophæve retmæssigheden; i adsk. Gogh [råt], Vincent van (1853-90), hol!, let i Vikingeskibshuset på Bygdoy. tilf. kræves dog tillige, at han heller ikke maler. Som ung lægprædikant bl. grube- 'Goktja-søen el. Sevan-soen, 1370 km2 burde have sådant kendskab. I ting­ arbejdere i Belg. Hans første arbejder stor so i Armenien, Sovj. lysningsloven betyder g, at vedk. ikke Gol'conda, ruinby i Indien. 8 km V f. kendte og ikke ved grov uagtsomhed Hyderabad; odelagt 1687. var skyld i sit ukendskab t. en uting­ Goldau ['goldau], schw. landsby i Sehwyz; lyst ret. i 1806 odelagt ved jordskred, hvorved Godwin ['gådwin] (d. 1053), jarl af Wessex 457 mennesker omkom. Genopbygget. støttede Knud d. Store og Hardeknud. GoldCoastColony ['gould 'koust 'kåtani], Ledede Eng!, under Edvard Bekenderen, det eng. navn på Guldkyst Kolonien. der ægtede hans datter Edith. golde (i husdyrbruget), bringe et hundyr Godwin ['gådwin], Mary Wollstonecraft til at ophore at give mælk. (1759-97), eng. forfatterinde og kvinde­ Golden Gate ['go:ldn 'gæ:tl (eng: den sagsforkæmper. Hendes skr. Vindication gyldne port), tværbrud i Californiens of the Rights of Women (1792) er et for­ kystkæde, USA, danner indløbet fra slag til en forbedring af kvindens stilling. Stillehavet til San Francisco Bugten. Godwin ['gådwin], William (1756-1836), Over G fører verdens største hængebro eng. filosof og forfatter. G. m. Mary Woll- (2730 ml.), fuldført 1937; dens midter- stonecraft G, med hvem han havde fag er 1280 m; de to sidefag hver 353 m; datteren Mary, Shelleys hustru. Hoved­ gennemsejiingshøjden 67 m. værk: An Inquiry Cancerni tig Politica 'gol'der, mongolidt folk med tungusisk Justice (1793), et forslag til samfunds sprog i NØ-Asien ved Amur og Ussuri; reform, påvirket af fr. filos. Hans teo kultur som giljaker. rier havde indfi. på Wordswo.'th og Golding ['gouldiij], Louis (f. 1895), eng. Coleridge og især på Shelley. forfatter. Romaner om jodeproblemer: Godwin Austen, Mount [maunt 'gåd­ Magnolia Street (1932, da. 1932), win 'å:stin] el. Dapsang, højeste bjerg goldko, ko, der ikke for tiden giver mælk. i Kårakorum; verdens næsthøjeste Gol'doni, Carlo (1707-93), ital. lystspil bjerg; 8620 m. 1865 opdaget af Henry forfatter. Det ital. teaters reformator. Haversham Godwin-Austen (1834-1923). Vincent van Gogh: Pére Tanguy. Søgte at erstatte den improviserede godvægt el. udslag, en især tidl. i visse maskekomedie med skrevne karakter- brancher sædv. tilgift på vægten, el. er tunge i farven. Afgørende bet. får komedier i Moliéres stil. Angrebet af fradrag i vægten før prisberegn. ophold i Paris 1886-88, hvor han til­ Gozzi. Ledede derefter det ital. teater i goen, loll.-falst.- navn på anføreren af egnede sig impressionisternes farvesyn. Paris. Døde fattig under Revolutionen. Den Vilde Jagt. I febr. 1888 rejste han til Aries i S-Fr., Hans mange komedier opføres stadig, og Goeree-en-Overflakkee, ['lu :re: an hvor hans kunst kommer til fuld udvik­ flere er sat i musik. Særlig kendt er: oivarfta'ke:], den nordligste af de zee- ling, men det forcerede arbejde under / quattro rusteghi. Le haruffe chiozzote, landske øer ved Holl.s SV-kyst; 214 km2; åben himmel angriber hans nerver. I et Arlecchino. serrtf tft due padroni, ca. 30 000 indb. anfald af sindssyge truer han vennen 'Goldschmidt [-Is-]. Ernst (f. 1879). da. Goes [u:s], Hugo van der (ca. 1440-82), Paul Gauguin på livet og afskærer i maler og kunsthistoriker, medl. af »Grøn­ nederl. maler. Virksom i Gent og Bru­ anger derover sit øre. Ophold på et hospi­ ningen« fra 1915; figur-og landskabsbill. xelles. Døde som sindssyg. Er tidens tal i St. Remy, senere flyttet til Auvers- Frankrigs Malerkunst 1-6 (1914-38). mest særprægede begavelse og et af sur-Oise, hvor han begik selvmord. [ 'Goldschmidt [-Is-j, Meir Aron (1819-87), nederl. malerkunsts største navne. G-s Aries malede han bl. a. de farvestærke da. forf. af jødisk slægt. Student 1836. hovedværk er Port i nar i-altret i Uffizi- solsikkebilleder, selvportrætter og land­ Startede 1840 oppositionsbladet Corsaren, erne, hvor især skildringen af hyrderne skaber med kornmarker, der giver gri­ hvis patetisk-saglige alvor snart veg for griber beskueren ved kras realisme. An­ bende udtryk for noget væsentligt i hans dristig og overgiven satire, der tiltrak dre værker: Marias Død (Briigge) og lidenskabelige kunstnersind, hvorfor man læsere og indbragte straffe. Under ind­ Kongernes Tilbedelse. har betegnet ham som den første eks­ tryk af et sammenstod med Kierkegaard pressionist. Fra hans sidste år er por­ og i lid til en erhvervet skønlitt. position trættet af hans læge og forstående ven (romanen En Jøde (1845). Fortællinger Dr. Gachet. Glypcoteket ejer fl. billeder, (1846)) solgte G bladet for efter en etarig bl. a. Landskab. Saint Remy (1889) og udenlandsrejse at begynde det polit.- portræt af kunsthandleren Pére Tanguy kulturelle tidsskr. Nord og Syd (1848-60). (1887). Hans breve giver gribende ud­ hvori tidsromanen Hjemlos (1853-57); tryk for hans væsens egenart. (III. se som forkæmper for en gradvis udviklet endv. tavle Ekspressionisme). konstitutionel helstat og ved en naiv Gog og 'Magog, fjerne folkeslag, som i alliance ca. 1850 med godsejere stemple­ Joh. Åb. 20,8 forventes i de sidste tider des han af De Nationalliberale som betalt at ville samle sig til en dæmonisk krig overløber. 1 1860erne og 70erne ud­ mod de hellige. foldede G en påskønnet litt. produktion (fl. bd. fortællinger, delvis med jød. em­ Gogol ['g3-], Nikolaj (1809-52), russ. prosa­ ner, romanerne Arvingen og Ravnen). forfatter; fik sit gennembrud 1831 med Hans Livs Erindringer og Resultater (1877) en saml. fantastisk-romantiske hjem- er komponeret over ideen om en hellig stavnsnoveller med ukrainske motiver. orden i tilværelsen (»Nemesis«) og be­ Forfulgte sin succes 1835 med en ny kræfter indtrykket af G som en af saml., bl. a. Taras Bulba. Med Kappen Danm.s storste prosaister. ( Ptr. sp. I 640). (1842, da. 1944) o. a. noveller med mo­ tiver fra Skt. Petersborg banede han Goldschmidt ['gMtJmit], Richard(T. 1878), vejen for en ny kritisk-realistisk litt.- ty.-jod. arvelighedsforsker. Har siden opfattelse. Sin særlige position i litt. 1933 boet i USA. Har bl. a. skrevet vandt han endelig med sin satiriske sam- Physiohgical Genetics (1938). fundskomedie Revisoren (1836, da. 1927), 'Goldschmidt [-Is-]. Victor Moritz (1888- rettet mod den uduelige tsaristiske em­ 1947), no. mineraloe. Prof. i Oslo 1914- bedsstand, og sit hovedværk, romanen 29, i Gottingen 1928-36, fra 1936 igen Døde Sjæle (1842, da. 1900), som giver i Oslo. Vigtige arb. om geokemi, grund­ en trøstesløs skildring af åndsformør­ stoffernes fordeling, krystalstruktur. kelsen bl. den russ. landadel. 1 sine sidste Goldsmith ['goutdsmi/j], Oliver (1728-74), år forfaldt G til tungsind og mysticisme eng. forfatter. Kom gennem sit første og tog i sine Udvalgte Breve til Venner digt The Traveller (1764) i forb. m. dr. (1846) afstand fra sin tidl. virksomhed. Johnsons litt. kreds. Betydelig essayist, (Portræt sp. 1640). f. eks. The Citizen of the World (1762). goi [g3i] (flertal gojim) (hebr: folk) bet. i ironiske kommentarer til eng. særheder nyhebr. ikke-jøde. og skikke; Essays (1765); kendtest er Goiaz [goi'jal], 1) stat i det indre Brasilien; hans idylliske roman The Vicar of Wake- Hugo van der Goes: Den Hellige Maria 746 600 km2; 926 000 indb. (1946); ml. fe/d (1766, da. Præsten i W.. overs, af Magdalene, den Hellige Margarethe og Mato Grosso og Minas Gerais; 2) hoved­ Blicher 1837) og komedien She Stoops to Portinaris Hustru og Datter. Detaille af stad i 1); 49 000 indb. (1940). Conquer (1773, da. Fejltagelserne 1786). Portinari-altret, Firenze. Goijen ['fo:iJ3n],/a« van (1596-1656),holI. (Portræt sp. 1641).

1636 1637 163X Goldstein

Goldstein ['galtjtain], Eugen (1850- 1930), ty. fysiker. Opdagede kanalstrå­ lerne 1886. Goldwyn ['goifdwin], Samue, (f. 1884), amer. filmproducent. Startede 1910 La- sky-selskabet, 1914 Paramount. Stiftede 1918 G-Pictures, 1924 Metro-G-Mayer. Siden 1926 selvst. producent i forb. m. United Artists. 'Golem, kunstigt frembragt menneske i jød. sagn, som særligt er knyttet til Rabbi Lob ben Bezalel i Praha (d. 1609), i nyere tid kendt fra Gustav Meyrinks roman »Der G« (1915). Nikolaj Gogol. Meir Goldschmidt. Oliver Goldsmith. Ch. G. Gordon. gol'f (ital. af gr. kolpos barm, bugt), hav­ bugt. Gomarus [fo'mairas] (1563-1641), der båd, ros af en gondoli'ere; 2) ballon- gol'f, et især i eng.talende lande udbredt i den holl. calvinske kirke var Arminius' kurv el. anden let konstruktion, der spil. På en g-bane søger deltagerne med hovedmodstander. færrest mulige slag at slå en lille, hård, 'Gomel, by i Hviderusland, SØ f. Minsk; beviklet gummibold ned i et antal huller 144 000 indb. (1939). Trafikcentrum. Be­ med 100-150 m indbyrdes afstand. Der­ sat af tyskerne efter heftige kampe aug. til anv. g-køller af forsk, konstruktion. 41; efter sovj. offensiv okt.-nov. 1943 Til et sæt g-køller hører 3 køller m. generobret 26. 11. 1943. træhoved {driver, brassie, spoon), og 9 Gomez ['gomæs], Juan Vicente (1859- køller m. jernhoved. De store g-baner 1935), diktator i Venezuela 1908-35. har 18, de mindre 12 huller. Arealet Styrede jernhårdt og udnyttede sin magt tjener som opholdssted for besætning og varierer ml. 12 og 60 ha. hensynsløst til berigelse, men opretholdt evt. passagerer i ballon el. luftskib. Golfstrømmen (efter Den Mexicanske roen og bidrog til bet. fremgang for gonfaloni'ere (ital: bannerfører), høj Golf), havstrøm, dannet ved forening Venezuela, (militær) embedstitel i ital. middelalder, af Antilstrømmen og Floridastrømmen. Gomezde laSerna Vgztmæb dæ la 'særna], f. eks. i Pavestaten og Firenze. G løber mod N langs USAs østkyst, Ramon (f. 1891), sp. digter, forf. til en gong el. tamtam, slaginstrument, en flad kommer ved 40° n. br. ind i vestenvinds- omfangsrig, original, ofte paradoksal bronce- el. messingskive med ombøjet bæltet og drives fra Newfoundlands- produktion, er blevet sammenlignet både kant, der anslås af en filtkølle. Tonen banken over mod Eur.s kyst. Medens med H. C. Andersen og Giraudoux; efter den sp. borgerkrig i Amer. er ikke fikseret, men er rig på overtoner. strømmen i Florida Strædet er 80 sømil Stammer opr. fra Kina. pr. døgn med en dybde af 600 m, er Go'morra, by i Jordansænkningen, som gik til grunde sammen med Sodoma for Gongora y Argote ['gD^gora i ar'gntæ], strømmen i det åbne Atlanterhav kun Luis de (1561-1627), sp. digter; hoved­ 12-15 sømil pr. døgn og 150 m dyb. sin ugudelighed (1. Mos. 19). Ved Eur.s kyst går en gren mod N langs Gompers ['gwmparz], Samuel (1850-1924), repræsentant for culteranisterne, hvis No.s kyst helt op til Svalbard med en fagforeningsleder i USA, opr. cigararbej­ sirlige stil kaldes gongorisme. sidegren, Irmingerstrømmen, til Isl., en der, form. f. AFL 1886-1924; søgte at -go'ni' (gr. goné fødsel, afkom), oprindelse, gren går mod S (Den Canariske Strøm). holde fagforeningsbev. i USA fri af so­ herkomst. G fører en stor varmemængde fra Amer.s cialismen. gonia'titter (gr. gonia vinkel), gruppe af tropiske egne til Eur.s V kyst, hvor de Go'mulka, Wfadyslaw (f. 1905), po. poli­ ammonitter med mest spiralrullet glat hyppige V-vinde fører varmen ind over tiker. Arbejdersøn fra Galicien, fagfor­ skal og ret simpel lobelinje. Devon til land. G giver en meget mild og fugtig eningsleder, kommunist; fængselsdomme perm. vinter, højere årstemp., større nedbør for opposition mod Pilsudski-styret. 1939 go'ni'dier (gr. goné afkom), algecellerne og gør havnene isfri helt op til 80° n. br. til Sovj., derpå bl. lederne f. modstands­ i lavernes løv. bevægelse i Polen, mod eksilreg. i Lon­ gonio- (gr. gonia vinkel), vinkel-. ' Go 1 gat ha (aramæisk: hovedskal(sted), don. Medl. af Lublin-komiteen, juni 1945- gonio'me'ter (gonio- + -meter) tjener til en høj med rettersted uden for Jerusa- jan. 1949 vicepremierminister. Afgik sept. at måle retningsændringer ved lysstrålers .lem; Jesus blev korsfæstet her. Den så­ 1948 som generalsekretær f. Polens kom­ brydning i et prisme el. tilbagekastning kaldte gravkirke er bygget, hvor tradi­ munistiske parti, skarpt angrebet af fra spejlende flader. Indrettet som et tionen, sandsynligvis med rette, sted­ Kominform som Tito-venlig og mod­ spektrometer. - Til måling af vinklerne fæster G og Jesu grav. stander af landbrugets kollektivisering. ml. krystalflader benyttes refleksions- Golgi ['gDld3i], Camilio (1843-1926), ital. -'go'n (gr. gonia vinkel), -kant. g ved hvilket en lysstråle spejles på læge. Navnlig kendt for sine arbejder go'nade (gr. goné fødsel, afkom), køns­ krystalfladen og den spejlede stråle op­ over centralnervesystemets finere anat. kirtel. fanges i en kikkert. Idet krystallen kan Nobelpris 1906 (sammen med Ramon gonado'tro'pe hormoner, stoffer, der drejes om en akse (enkredset g) el. 2 og Cajal). dannes i endokrine kirtler, f. eks. hypo­ akser (universal-g) kan spejlbilledet fra 'Go'liat, filisterkæmpe fra Gat, dræbtes i fysens forlap, og som regulerer køns­ tvekamp af hyrdedrengen David ved et kirtlernes (gonadernes) funktion. de forsk, flader opfanges og vinklerne slyngekast. 'gonagra (gr. gony knæ L -agra), gigt i ml. dem beregnes. goliat, ty. lilliput-tank, der fjernstyredes goniome'tri' (gr.), vinkelmåling. Læren gnm. et kabel den trak efter sig mod knæet. om de trigonometriske funktioner kaldes Goncalves de Magalhaes [go'salvij di ofte g. maga'ljæif], Domingo José (1811-82), Goniophyllum [-Tyl-] (gonio- + gr. brasiliansk digter; havde bet. for Bra­ fyllon blad), firkantet enlig tetrakoral siliens litt. løsrivelse fra Portugal. med låg, gotlandium. Goncalves Dias [go'salvij 'dijafj, Antonio gono'kok (gr. goné sæd + kok kugle­ (1823-64), brasiliansk digter; førsif be­ formet bakterie), kaffebønnelignende di- tydelige romantiske lyriker .i Brasilien; plokok, som fremkalder gonorré, g kan hans digtning er præget af interessen for dyrkes på blod- og serumholdige sub­ den indianske fortid. strater, men går i øvrigt hurtigt til Goncourt [ga'ku:r], Edmond (1822-96) og grunde uden for organismen. (111. se Jules (1830-70), de, brødre, fr. forfattere, bakterier). målet. Tanken (minen) indeholdt en stor der virkede i nært samarbej le; i deres 'gonoreaktion, blodundersøgelse, som sprængladning og tilintetgjordes sammen romaner Germinie Lacerteux (1865; da. muliggør diagnosen af en gonorreisk med det mål, den ramte. Benyttet under 1888), Manette Salomon (1867) og Ma­ komplikation v. hj. af en blodprøve. 2. Verdenskrig. dame Gervaisais (1869) stræber de efter gonor'ré (gr; sædflod), smitsom kønssyg­ goliatbiller, forsk. m. guldbassen be­ nøjagtig virkelighedsskildring, frembragt dom. Bakterien (gonokok) overføres of­ slægtede, trop. biller. på naturalistisk vis ved brug af »doku­ test ved samleje og angriber da urin­ GolF, August (1866-1936), da. jur. em­ ment«; deres egl. originalitet ligger i røret; hos kvinden tillige livmoderhalsen. bedsmand. 1925-36 rigsadvokat. Med­ stilen. Vigtig for forståelsen af dem og Hos spædbørn kan øjnene inficeres stifter af Dansk Kriminalistforening og deres tid er den af Edmond udgivne Jour~ under fodsien, hvorfor øjendrypning af. en af de betydeligste forkæmpere for nal des G (1887-88). alle nyfødte er påbudt; også voksnes den reform, som gennemførtes ved Goncourt-Akademiet, oprettet efter øjne kan angribes, g kan angribe bi­ testamente af EdmonddeG. Består af 10 testikler, blærehalskirtel, livmoder og straffeloven af 1930. Shakespearekender. forfattere, som hvert år uddeler en pris Gollancz, Victor, Ltd. ['gåtonts], eng. æggeledere og give svære ledbetændelser. for et prosaværk. De første symptomer er hos manden forlag, grl. 1927. Skønlitt., venstreorien­ gond [go:nd], mongolidt folk med dravidisk teret økon. og polit. litt.; fra 1936 egen sprog i Brit. Indiens centralprov. og udflod fra urinrøret og smerter ved vand­ bogklub. Orissa. ladning, hos kvinder kan symptomer helt 'goloka (sanskrit: ko-himmelen), guden Gondar ['gwo:ndar], abessinsk by N f. mangle. Enhver rettidigt erkendt g kan Krishnas himmel. Tana-søen, med ruiner af kongepalads i helbredes. Behandl, er påbudt og kan 'Goltzius E'tøtsrås], Hendrik (1558-1617), portug. stil fra 17. årh. Erobredes af fås vederlagsfrit; den foretages nu oftest nederl. kobberstikker. Øvede en bane­ brit. styrker som den sidste ital. stilling med sulfonamid el. penicillin. brydende indsats. Mytol. og allegoriske i Abessinien 28. lt. 1941. Gontjarov [gantJa'rafL Ivan (1812-91), kompositioner. gon'doT (ital. 'gondola), i) venetiansk ro­ russ. romanforfatter fra den store real­ goma'rister, tilhængerne af Franciscus ismes tid, skrev Sådan går det (1847; da.

1639 1640 1641 Gonzaga y(p 7 Gosch

1877), Afgrunden (1869; da. 1900) samt Mahdien, men fik ikke tilstrækkelige trop­ lange arme, sort m. store øjenbryns- hovedværket Oblomov (1858) med motiv per; dræbt ved Khartoums erobring. (Por­ buer. Trop. V-Afrika. En nærstående art fra adelsliv og livegenskab. træt sp. 1641). bjerg-g (G. beringi) i bjergegne i 0- Gonzaga [-'dza-], ital. fyrsteslægt i Man- Gordon [gå:dn], Patrick (1635-99), skotsk Congo. g lever af planteføde, opholder tova 1328-1708, berømt for sin støtte militær. Deltog såvel på sv. som po. side sig mest på jorden. til åndslivet i 15.-16. årh. (især under i krigen 1655-60. 1661 i russ. tjeneste, Gorizia [-'ritsin] (ty. Gorz; jugoslav.: Go- Federigo 2. (reg. 1519-40). efter 1689 fremtrædende rådgiver for Pe­ rica [-'ritsa]), ital. by ved lsonzo og græn­ Good-Templar-Orden ['gud 'tæmpls], ter d. St. Kuede strelitsernes oprør 1698. sen mod Jugoslavien: 47 000 indb. (1936). (eng: gode tempelherrer), internat, af- Gordon Bennett-prisen ['gardan 'bæ- Centrum for heftige kampe under 1. Ver­ holdsselskab, grl. 1851 i staten New York nit-], vandrepræmier, indstiftet af d. arner. denskrig. Forgæves krævet af Jugosl. som Independent Order of Good Tem­ bladudgiver James Gordon Bennett efter 1945. piars. 1868 l.logeiEngl., 1877iNo., 1879 (1841-1918) i 1905 og 1908, for henh. 'Gorkij, til 1932 lNizjnij 'Novgorod, by i i Sv. og 1880 i Danm. En række selsk. har ballon- og flyvesportens udøvere. Ballon- RSFSR, Sovj, ved Okas sammenløb med i tidens løb udskilt sig fra moderordenen, præmien tilfalder den ballonsportsmand, Volga; 644 000 indb. (1939). Centrum for sål. NIOGT (Nordisk G), og modificeret der tilbagelægger den længste distance flodtrafik og jernbaner (Volga-bro) med kravene. Ordenerne har tilknyttet børne- ved det årl. internat. Gordon Bennett stor fødevare-, bil-, jern- og tekstilindu­ og ungdomsforeninger, hjælpeforeninger ballonstævne. Flyvepræmien vindes af stri; Volga tilfrosset nov.-apr. Univ.- m. m. den flyver, der opnår størst hastighed i Grl. 1221. Markedsby 1817-1917 og 1922 goodwill ['gudwif] (eng: velvilje), en virk­ det årl. Gordon Bennett Aviation Race. -30. Ty. luftangreb sommeren 1943. somheds el. vares anseelse, den velvilje 'gordon 'setter (efter hertugerne af 'Gorkij, Maksim (pseud. for Aleksej Mak­ og tillid, den møder hos kundekredsen. simen-itj Pesjkov) (1868-1936). russ. prosa­ g-reklame el. prestige-reklame, reklame, ist. Debut. 1893. Ved revotut. 1905 slutte­ der på længere sigt skal skabe anseelse og de han sig til marxismen.Grl. 1917 bladet velvilje omkr. en virksomhed el. vare, Nyt Liv og var ikke sjældent i opposition mods. salgsreklame der tilsigter umiddel­ til det kommun. partis politik. Rejste bart at øge salget. 1921 til udlandet. Stod efter sin hjem­ Goodwin Sands ['gudwin 'såndz], farlige komst 1928 som den centrale skikkelse i sandbanker i Dover Strædet ved øst­ sovjetruss. litt., hvis dominerende ret­ kysten af Kent. Ligger delvis tørre ved ning, den socialistiske realisme, blev ebbe. støttet og udformet af ham. Forsøgte sig Goodyear Tire & Rubber Company også som dramatiker og vandt med Natte­ ['gud3ir 'tair an 'råbar 'kampani] (eng. herberget (1902) eur. berømmelse. Hans tire hjulring 4- rubber gummi) (opkaldt romaner var en række typiske sociale efter den arner, kemiker Charles G. biogr., hvor det mægtige, udflydende stof (1800-1860), der 1839 opfandt vulkani­ var presset ind i biogr.s snævre rammer. seringen af kautsjuk), grl. 1898, USA- Richmond og Gordon's gods), eng. jagt- Denne teknik skaffede G en stor litt. gummifabrik, fremst. især autogummi, ,hunderace, langhåret, sort m. brune af­ succes i hans erindrineer Min Barndom isolationsmateriale m. m. Ejer foruden tegn. (1913), Ude Blandt Folk (1917) og Mine adsk. fabrikker i USA og udlandet store Gore [gå:], Charles (1853-1932), eng. teo­ Universiteter (1923) (samlet da. overs. gummiplantager bl. a. på Sumatra og log og biskop. Repræs. som forsker et Mit Liv 1-3 1946), som ved siden af hans Filipinerne. liberalt stade (Lux Mundi 1889; Verdens mesterlige noveller er det værdifuldeste Goole [gu:l], handels- og industriby ved Lys); var som kirkemand højkirkelig i hans forf.skab. (Portræt sp. 1647). Ouse i Ø-Engl., V f. Humber. Udfører (anglo-katolsk) og socialt indstillet. 'Gorlovka [ofka], by i Ukraine i Donbass; kul 02 tekstilvarer. Store dokker. 20 000 Goremykin [garje'mi-], Ivan L. (1840- 109 000 indb. (1939). Kulminer, jernindu­ indb. (1948). 1917), russ. statsmand. Min.præsident stri; jernbanecentrum. go on ['gou 'ån] (eng.), bliv ved; gå på! 1906, 1914-16. Reaktionær. Gorm (f. 1919), da. prins, søn af prins Ha­ Goos [go's], Carl (1835-1917), da. rets­ gorge ['gorK's)] (&"•}, barm. rald. Aktiv i modstandsbevægelsen. lærd, kons. politiker. 1862-91 prof. i Kbh. 'Gorgias (gr. Gor'gias) (ca. 483-ca. 376 f. Gorm den Gamle (d. ca. 950), da. konge, 1891-94 kultusmin., 1900-01 justitsmin Kr.), gr. filosof og taler. Berømt sofist, g. m. Thyra Danebod, begravet ved Jelling. Som strafferetslærd og retsfilosof har han som hævdede, at intet er til; at selv om 'Gornergrat-banen, bjergbane i Schw., haft banebrydende bet. i da. retsviden­ der var noget, kunne det ikke erkendes; fra Zermatt til Gornergrat. Skæv (d. v. s. skab og må betegnes som dennes mest at selv om det kunne erkendes, kunne det virkelig) længde 9515 m, største stigning fremragende repræs. i 19. årh. efter A. S. ikke meddeles til andre; 2) navn på en 200 °/00. Ørsted. Hovedværker: Den Danske Straf­ af Platons dialoger, hvori den filos. sand- Gornicki [gur'nitski], Lukasz (1527-1603), feret (indledning, alm. del I, spec.del I— 111 hedserkendelse opstilles som opdragelsens po. humanist, oversætter af Castigliones (1875-96)); Den Alm. Retslære (1885-92). mål i mods. til den sofistiske overtalelses­ »Cortegiano« (1566), Goose Bay ['gu:s 'bæ:], canadisk luftbase kunst. •Gorno-Badahsjan [-dat1 Jan], auto­ i bunden af Hamiiton Inlet i Labrador, 'Gorgo el. Gorgon (gr. Gor'go), også kaldet nomt omrade i Ø-Tadzjikistan, Sovj.; oprettet 1941, lejet af Newfoundland for Medusa, i gr. rel. et kvindeligt uhyre, 143 900 km2; 1485 000 indb. (1939), 99 år. Herfra flyvning til baserne på hvis blik havde forstenende kraft. En mest tadzjiker. Grønland. myte fortæller, at G dræbtes af Perseus, gorod ['gorat] (russ.), by. Goossens ['gu:snzl, Eugene (f. 1893), eng. som skar hendes hoved af, men det af­ Gort [gå:t], John S. S. P. Vereker, 6. Vis- komponist og dirigent. Har siden 1923 skårne hoved bevarede sin trolddomskraft. count (1886-1946). brit. feltmarskal hovedsagelig levet i Arner. Har skrevet Det sattes på Athenes ægide, ved hvilken (1943). Deltog i 1. Verdenskrig, 1937-39 operaer, orkesterværker m. v. hun vandt gigantkampen. Dette ma være imperiets generalstabschef. 1939-40 øv.- Go'påla (sanskrit: kvægvogter), i ind. mytisk genfortælling om en kultgenstand, kommand. over eng. felthær, som maj rel. navn for Krishna. der vindes ved det sakrale offerdrab. G-s 1940 omringedes i Flandern, men med gophere ['go'fara] (Geohnyidaé), gnaver- hoved fremstilles som et kvindeansigt store tab undslap fra Dunkerque. Derpå fam., muldvarpelign., underjordiske; N- med slanger som hår, i ældre tid af ræd­ generalinspektør for træningsstyrkerne; Amer. selsvækkende udseende, senere forfinet 1941-42 øv.-kommand. i Gibraltar, 1942 goplelus, visse amfipoder, der snylter i til et skønt ansigt med koldt stivnet ud­ -44 pa Malta. 1944-nov. 1945 højkom­ gopler. tryk. missær i Palæstina og Transjordanien gopler fællesbetegn. for de til polypdyrene Gorgonzola, 1) [-'dzslfl], lille ital. by, (afløst af Cunningham). hørende dyreklasser smågopler (Hydro- 35 km NØ f. Milano; Gorter ['(-], Herman (1864-1927), holl. zoa). og storgopler (Scyphozoa), der 2) [-'so;la], ital. skim­ forfatter og politiker. Skabte med digtet udmærker sig ved som regel at have et melost af samme type Mei (1889) og Verzen (1890) en følsom, fastsiddende polypagtigt stadium, af som roquefort og stil­ individualistisk impressionisme. Medstif­ hvilket der udvikler sig en fritsvømmende tonost (opr. fremstil­ ter af Holl.s kommunist, parti. meduse el. vandmand. De første for­ let! 1)). Gortjakov [gartJa'kDf], Aleksander (1798- planter sig ukønnet, de sidste kønnet. Gorham-sagen ['gå:- 1883), fyrste, russ. diplomat. 1856-82 Gordi'an(us), tre rom. kejsere: Gordian ram] opstod, da den udenrigsmin., i beg. franskvenlig, nær­ 1. og 2., fader og søn, udråbt i Afr. 238 eng. præst Gorham mede sig efter 1863 Preussen (trekejser- mod Maximinus Thrax, dræbtes s. å. - hævdede, at dåben forb. 1872). Efter Berlin-kongressen 1878 Gordian 3. (225-244), sønnesøn af G 1., kun var en kundgø­ i modsætn. til Tyskl. og Engl. reg. 238-244, dræbt af Filip Araberen. relse af, at barnet er 'Gortyn, oldgr. by, Midt-Kreta, i rom. tid 'gor'disk knude, uløseligt problem. Kong et Guds barn. Hans øens hovedstad. Af stor bet. for studiet Gordios af Frygien skal med en uløselig anglo-kat. biskop, der af tidlig gr. retshist. er den i G fundne knude have knyttet åget til sin vogn i ikke ville indsætte indskrift fra 5. årh. f. Kr. med dele af Zeustemplet i 'Gordion; Alexander d. ham i et nyt embede, byens love. St. løste den ved at hugge den over. tabte 1850 et sags­ Gorzow Wielkppolskie ['go5uf vjælko- 'Gordius, d. s. s. strengorm. anlæg, hvorefter fl. 'pDlskjæ], ty. Landsberg, til 1945 ty., Gordon [gå:dn], Charles George (1833-85), anglo-kat. præster gik derefter polsk by ved Warta;48 000 indb. »G-Pasha«, brit. general. Udmærkede sig over til Rom. (1939). under Taiping-oprøret i Kina 1863, be­ go'rilla (Go'rilla Gosch [goJL Christian Carl august (1832- kæmpede som generalguvernør i Sudan go'rilla), stor menne­ 1913), da. zoolog og politisk skribent. I 1874-79 slavehandelen. G-s mod og ædel• skeabe, hannen op til mange år knyttet til gesandtskabet i hed gav ham enestående folkeyndest; 2 m, vægt 250 kg. London. Skrevet stort værk over da. udsås 1884 til at forsvare Khartoum mod Korte ben, meget Ske/et af gorilla. zoologis historie.-

1642 1643 1644 GOTIK

•

I.TJ f/

Domkirken i Amiens. Søjlefigurer på vestportalen af domkirken i Chartres.

Fra koret i Kolner Dom. Jan van Eyck: Arnolflni og hans Hustru.

Den Nye Salmonsen. Gosen 91/ Gottschalk

'Go'sen, det frugtbare landskab, som israe­ perste frembringelser er den flanderske litterne fik overladt af Farao (I. Mos. 46, malerkunst. Omkr. 1830 opstod ny-g. 28-47,6), skal søges i den ostlige del af (Hertil tavle). Nedre-Ægypten. 'go'tisk skrift (opr. nedsættende betegn)., Gosiz'dat [-iz-] (fork. f. russ. gosu'dar- 1) skriftart med skarpe, kantede former, stvennoje izxdateistvo statsforlag) , Sovjet­ udviklet i 13. årh. af den karolingiske mi­ unionens statsforlag, grl. 1919. nuskel; nu især om en deraf udviklet kur­ 'Goslar, ty. by ved Harzens nordrand, sivskrift (også kaldet dansk skrift), som Niedersachsen; 27 000 indb. (1939). Bjerg­ stadig anv. i Tyskl.; 2) bogtrykkerkun­ værksdrift, industri. Talrige middelalder­ stens første trykskrift, udviklet af 1), og­ lige huse {især Kaiserpfalz). - Grl. 920. så kaldet textur (af lat. textura vævning), Residens for de sachsiske og saliske kon­ fordi den virkede som et vævet tæppe. ger. Rigsstad til 1802. Fra 1935 årligt Senere fællesbetegn. for alle de skriftarter, nazistiske rigsbondedage i G. - Fra jan.- der er udviklede af Gutenbergs skrift, bl. hfaksim Gorkij. Kleinent Gottwald. nov. 1948 hovedkvarter for den no. Tysk­ a. schwabacher og fraktur. lands-brigade. Under 2. Verdenskrig 'go'tisk sprog og litteratur. Gotisk er 'Gottfried von 'Strassburg (omkr. hospitalscentrum (åben by). det eneste kendte østgerm. sprog; det er 1200), ty. digter. G lovsynger kærligheden 'Gosplan (russ.), fork. f.gosu'darstvennaja af ældre type end andre kendte germ. i Tristan und Isold (ca. 1210, ufuldendt 'planovaja ko* miss tja, statens plan­ sprog; står nord. nærmere end vestgerm. epos), middelalderens mest forfinede Tri­ kommission, grl. 1921; øverste organ for Taltes i egnene ved nedre Wista, be­ stan-digtning. den sovj. planøkonomi. varet som det ældste germ. litt.sprog i 'Gotthard-banen, schw. alpetværbane, Gosport ['gåspå:t], havneby i S-Engl. over håndskr. af den got. bibelovers. (N.T.) forbinder Luzern medChiasso (i S-Ticino). for Portsmouth; 49 000 indb. (1948). Ba­ fra 4. årh., der har navn efter biskop Vigtigste N-S-forb. gnm. Alperne, fordi debyggeri, fabrikation af skibstilbehør. Ulfila (310-383). Det vigtigste handskr. G på 3 km nær (1947) er dobbeltsporet og Gossaert ['gosarrt], Jan, kaldet Mabuse er Codex argenteus, skrevet i ltal. i 5.-6. ikke har ret stærke stigninger (ma. 27 %0). (ca. 1480-ca. 1536), nederl. maler. Virk­ årh., 187 blade, nu bevaret i Uppsala (jfr. G blev bygget 1872-82 med tilskud fra som i ltal. og bl. a. på Filip af Burgunds også Skeireins). Gotisk uddøde i ltal. ca. Tysk!, og ltal. og elektrificeret 1920. Den slotte. Indleder i tal. indflydelse på nederl. 600, i Spanien ca. 900. Rester af gotisk 14 998 m lange Gotthard-tunnel ml. kunst. Mundsportrcet på kunstmus., Kbh. bevaret på Krim i 16. årh. (krimgotisk). Goschenen og Airolo har været et af de Gosse [gås], Edmund (1849-1928), eng. Gotland, sv. o i Østersøen, 90 km 0 f. vanskeligste tunnelarbejder i verden. digter og kritiker; ivrig fortaler for skan­ Småland, 2960 km-; ca. 58 500 indb. En 'Gotthelf, Jeremias, egl. Albert Bitzius dinav, litt. Interessant selvbiogr. Father kalk- og sandstensslette med enkelte (1797-1854), schw. forfatter. Præsten G and Son (1907). er trods udpræget hang til moralisering Gossec [go'sæk], Franco is-Joseph (1734- en betydelig episk begavelse, hvis reali­ 1829), belg.-fr. komponist, siden 1751 i stiske bonderomaner stadig lever. Leiden Paris. Komp. 15 operaer, ca. 30 symfo­ und Freud"n eines Schulmeisters (1838- nier, requiem, kvartetter m. v. Indførte 39), VU der Knecht (1841), Geld und horn og klarinetter i symfoniorkestret. Geist (1851, da. Gud og Mammon, 1944). Gossnerske Mission, Den ['gos-], stiftet 'Gottlob [-lo'b], Kaj(f. 1887), da. arkitekt. 1836 af den ty. præst J. Gossner (1773- Prof. v. akad. 1924-38, kgl. bygningsinsp. 1858) i Berlin. Missionærerne var oftest 1936. St. Lukas Kirken i Århus (s. m. håndværkssvende uden særlig uddannelse; arkit. Anton Frederiksen (f. 1884), 1921 de levede i apostolsk fattigdom og af eget -26), Ørstedhus i Kbh. (1934); fl. skoler arbejde. Virker især i Nordindien. i Kbh-, bl. a. Skolen v. Sundet (1937), Goszczyriski [gorUlnjski], Seweryn (1801 Det Da. Studenterhus i Paris (1929). Siden -76), po. forfatter. Skrev romantiske 1940 arkit. f. univ.bygn. på Nørre Fælled. digte m. ukrainske motiver. Emigrerede got'to'ner, got'to'nsk, d. s. s. germaner, efter opstanden 1831. germansk i disse ords videste forstand. 'Gotenhafen [-hrcfønj, 1940-45 ty. navn 'Gottorp, slot tæt SV f. Slesvig by, grl. for Gdynia i Polen. som bispeborg, 1268 hertugelig residens, go'ter, germansk folk (jfr.Gotland ogGota- efter 1340 ofte i de holst. grevers besid­ land). Efter sagnet førte kong Berik g delse: tilfaldt 1460 Chr. 1., 1490 hertug til N-Tyskland, hvorfra de ca. 200 ud­ Frederik (I.), 1544 hertug Adolf, hvis vandrede til Sortehavsegnene, slog kejser efterkommere tog navn efter slottet. 1713 Decius 251 og erobrede Dacien. Gik over inddraget under kronen, derefter stat­ til den arianske kristendom (Ulfilas bibel­ holderresidens og siden Treårskrigen ka­ oversættelse) og delte sig i østg (ostrog) serne. Hovedbygn. fra 1698-1703 med og vestg (visig). Ruiner a/St. Karins Kirke, Visby. skjulte rester fra middelalderen og be­ Gotfred af Ghemen ['ge'-] (15. årh), varede fløje fra 1530, 1565-68 m. v. I holl. bogtrykker, indvandret til Danm. højdedrag.Mildt klima. 27% er agerland, nordfløjen prægtigt slotskapel m. rig Kendt for trykningen af den da. Rim- 42 % skov. Land-, skovbrug, fiskeri, sten­ udsmykn. fra ca. 1600. kronike fra 1495, den første på da. trykte brydning, cementindustri. Hovedby: 'gottorpske hus, fyrsteslægt nedstam­ bog. Sammenlignet med sin tids bogtryk­ Visby. - Rige jernalderfund samt byzan­ mende fra Fred. l.s søn Adolf, der ved kere var G ikke særlig dygtig. tinske og arab. monter viser, at G er gi. hertugdømmernes delinger 1544-80 blev Gotha ['go:t«:], ty. by i Thiiringen; 55 000 handelscentrum. Halvt uafh. af Sv. i herre over halvdelen af Sønderjylland og indb. (1939). Porcelænsindustri, grafisk middelatd., 1361 erobret af Valdemar spredte besiddelser i Holsten og styrede industri. 1640-1918 hovedstad i hertug­ Atterdag, forblev trods da.-sv, konflikt dem fra Gottorp slot. Hans sønnesøn, dømmet Sachsen-Coburg-G. Ca. 20 % om øen da. til 1645, da G afstodes til Sv. hertug Fred. 3. (1616-59) knyttede sig til odelagt i 2. Verdenskrig. Erobret af Danm. 1676 (Niels Juel), atter Sv.s politikog fik eft. Roskilde-freden 1658 Gotha-depechen, skrivelse fra den eng. rømmet 1679. ophævet slægtens lensforhold til Danm. udenrigsmin. John Russell, udsendt fra got'lan'dium (efter Gotland) el. ovre silur, som hertuger af Sønderjyll. Efter gen­ Gotha 24. 9. 1862. Gik mod Danm.s op­ formation af den palæozoiske gruppe, tagne da. angreb lykkedes det 1721 Danm. fattelse af striden om Hertugdømmernes overvejende marine skifre og kalksten. at indlemme den sønderjydske del af g-s stilling ved at underkende 1855-forfat- Floraen primitive sporeplanter, faunaen besiddelser. Hertug Karl Fred. af Hol­ ningens gyldighed og sluttede sig til det rig: graptolitter, koraller, brachiopoder, sten-Gottorp, g. m. Peter d. Stores datter af den holstenske stænderforsaml. frem­ nautiler, trilobitter, eurypterider, første Anna, var fader til Karl Peter Ulrik, der satte forslag om deling af monarkiet i 4 hvirveldyr: panserfisk og hajer. Vid ud­ 1762 blev russ. kejser (Peter 3.), og ville ligeberettigede dele (Kongeriget, Sønder- bredelse; i Skandinavien graptolitskifer, tage hævn over Danm., men s. å. styr­ jyll., Holsten, Lauenborg). kalksten og sandsten. tedes af hustruen Katarina 2. 1767-73 mageskiftedes g-s besiddelser i Holsten Gotha-Kalenderen {Almanach de Gotha), gotlandsk kalk, kalksten fra Gotlands mod Oldenborg-Delmenhorst, der tilfaldt 1763-1944 årl. udkommende genea­ øvre silur, bygningssten. sidelinie af g (afsat 1918). I Rusl. her­ logisk håndbog over regerende fyrste­ Gotlands Ian, sv. lån, omfatter Gotland, skede g fra Katarinas søn Paul til Nikolaj slægter og andre fyrstelige familier i Eur., Fåro, Karlsoarna og Gotska Sandon; 2., styrtet 1917. I Sv. styrede g fra 1751, samt statistiske oplysn. om landenes for­ 3173 km-; 60 000 indb. (1946). da Karl Fred.s fætter Adolf Fred. blev hold. gotlandsmarmor, tekn. betegn, for got­ konge, til Karl 13.s død 1818. gothers konge, de, del af den da. konge­ landsk kalk. titel efter Valdemar Atterdags erobring Gotska Sandon ['s«ndø:n], sv. ø, N f. •Gottschalch [-Jal'k], Ellen (f. 1885), da. af Gotland. Gotland; 36 km'; 24 indb. (1946). skuespillerinde. Deb. 1911 på Århus Tea­ go 'tik, gotisk stil (navnet lanceret af 'Gotta, Salvatore (f. 1887), ital. forfatter. ter, 1912-28 v. Det Ny Teater, siden v. Vasari i nedsættende bet.), den romanske Kendt for sin romancyklus / Vehi (1924- forsk, privatscener, fra 1941 v. Det Kgl. stils efterfølger, Renæssancens forløber. 1940) i 24 bd. Teater. En på én gang menneskelig og Opstod i Frankrig omkr. 1140. Gotisk Gott erhalte Franz den Kaiser (ty: folkelig kunstnerinde (»Nitouche«, Mette arkit. kendetegnes ved den vertikale, op­ Gud bevare kejser Franz), ostr. kejser­ i »Kærlighed uden Strømper«, Holberg- adstræbende tendens; de spinkle mure hymne; tekst (1797) af Lorenz Leopold roller o. a.), filmdebut 1914, bedste præ­ med store åbninger skyldes opfindelsen Haschka (1749-1827). musikken af Haydn. station t »Ta' hvad du vil ha'«. (1947). af det geniale, gotiske ribbehvælv. Rig Efter 1835 blev første linje ændret til 'Gottschalk [-Jark], Albert (1866-1906), ornamentik overalt, fremragende skulp­ »Gott erhatte unsern Kaiser« (anv. til da. landskabsmaler; medl. af »Den Frie turkunst især i ung-g, mens sen-g-s yp- 1918). Udst.« fra 1901; elev af Karl Madsen;

1645 1646 1647 Gottsched 9h Grabbe

gang indtil socialistisk valgnederlag juni 1946. 1946-47 min. f. økon. planlæggelse. Goujon [gu'35], Jean (ca. 1515-ca. 1565), fr. billedhugger, især beskæftiget med dekorative arb. på Louvre og i kirken St.-Germain l'Auxerrois; bl. hans skulp­ turer fremhæves Diane de Poitiers hvilende på en hjort (Louvre) og Fontaine des In- noeents i Paris (1547-49). G, der er på­ virket af antikken, er en ledende skikkelse i fr. renæssance. (111.). Gounod [gu'no], Charles Francois (1818- 93), fr. operakomponist. 1839 Grand Piix C. F. Gounod. Hans Gram. de Rome. 1870-75 i London. Komp. 12 operaer og syngespil, herimellem Faust repr. i kunstmus. ved en række landska­ (Paris 1859, Kbh. 1864) og Romeo og Julie ber, der i lys og farve horer til de bedste (Paris 1867, Kbh. 1888). G var dybt rel., i samtidens da. kunst. dyrkede teol. studier, og komp. 9 messer, 3 requiem, Stabat Mater, Te Deum og andre kirkelige værker. Desuden bl. a. oratorier, Mors et Vita (1885) og symfo­ nier. (Portræt). gourde [gurdl, mønt i Haiti = 20 USA- cents. gourmand [gur'man] (fr.), madglad per­ son, lækkermund; gourmet [gur'mæ], mad- og (især) vinkender. Gourmont [gur'm3], Remy de (1858-1915), Jean Goujon: Evangelist. Detaille af fr. forfatter; symbolismens æstetiker; frise på Louvre. var længe førende medarbejder ved »Mercure de France«. den nordligste af hovedøerne i den brit. gout [gu] (fr.), smag; gou'te're [gu-j, øgruppe Malta i Middelhavet; 67 km2, sætte pris på, vurdere, finde behag i. 26 000 indb. (1937). Albert Gottschalk: Vinterdag i Lyngby. Gowers ['gauaz]. Sir William (1845-1915), Gozzano [-'t:s«no], Guido (1883-1916), 1904. (Kunstmus.) eng. neurolog. Foruden en række vidensk. ital. digter. Regnes for Ital.s bedste mo­ arb. skrev han den mest fremragende derne lyriker. •Gottsched [Sæt], Johann Christoph (1700 lærebog i neurologi. Et nervebundt i ryg­ Gozzi ['got:si], Carlo (1720-1806), ital. -66), ty. forfatter. Spillede en ledende marven bærer hans navn. digter. Broder til G. G. Kendt som Gol- rolle ved skabelsen af en ty. borgerlig 'Govinda (sanskrit: ko-finder), navn for donis modstander. Hyldede og skrev oplysningskultur. Han bekæmpede ba­ guden Krishna. selv maskekomedier. rokken på teatret og skrev æstetiske og 'Govind Singh (1675-1708), den 10. og Gozzi ['got:si], Gasparo (1713-86), ital. filos. lærebøger. sidste guru, d. v. s. lærer og leder for forfatter. Broder til C. G. Grl. den ital. •Gottskålksson, Oddur (ca. 1514-56), sikherne; bidrog stærkt til udviklingen journalistik, Osservatore Veneto (1761), isl. reformator og oversætter. Lagmand af sekten til et krigersk broderskab. skrev vers, noveller, dramer, kritik og 1552. Bidrog t. Reformationens gennemfø­ Govorov ['govarof]. Leonid A. (f. 1891). oversatte. relse på Isl. med sine overs., hvoraf må sovj. marskal (1944), deltog i krigen mod Gozzoli ['got:soli], Benozzo egl. Benozzo nævnes Hib nya Test arne nt (overs. 1536- Fini. 1939-40. i 2. Verdenskrig på Mosk­ di Lese di Sandra (1420-97), ital. maler. 37, trykt i Roskilde 1540 som den første vafronten, hvor G nov. 1941 standsede Ghibertis medhjælper, elev af Fiesole. isl. bog), Postilla (1546) og Passio (1559). ty. offensiv, kommand. general i Lenin­ Hovedværker: Fresker i Palazzo Riccardi Gottwald ['gotvalt], Klement (f. 1896), grad under belejringen, deltog 1944 i of­ i Firenze {De Hellige Tre Kongers Tog) cech. kommunist. Opr. snedker, gik 1921 fensiven mod De Baltiske Stater og Fini. og i camposanto i Pisa (tilintetgjorte un­ fra soc.dem. over til kommunisme, flyg­ Goya y Lucientes ['goja i lu'/jjæntæs], der 2. Verdenskrig). tede 1939 til Sovj. I ledelsen f. 3. Inter­ GPO Film Unit [d3i: pi: 'ou 'film 'ju> nationale. Agiterede kraftigt mod det ty. nit] (eng. unit enhed), dokumentarisk styre, bidrog til modstandsbevægelsens filmafd. knyttet til det eng. postmin. organisation; efter valgsejr juli 1946 (General Post Office). Siden 1940 kaldet chef f. samlingsmin., gennemførte vidt­ Crown Film Uni*. gående socialisering. Efter konflikt m. GPU (fork. f. russ. Gosu'darstvennoje borgerl. partier og sprængning af min. /'oli'titjeskoje L'prav'lenie, d. politiske dannede G 25. 2. 1948 samlingsreg. m. statsforvaltn.), Sovj.s hemmelige poiit. kommunisterne på de afgørende poster. politi, oprettet 1921 i st. f. Tjeka, hvis Efter Benes' fratræden juni 1948 Cecho- opgaver i hver folkerep. overtoges af en slovakiets præsident (Portræt sp. 1647). særlig GPU-institutton. 1923 centralise­ 'Gottwaldov [-valdDfJ, tidl. Zlin, cech. by redes alle GPU-afdelinger i OGPU (russ. i Morava; 42 000 indb. (1945); skotøjs- Objediny jonnoje forenede) m. sæde i industri (Bat'a). Moskva, ophævet 1934. Derefter særligt gouachemaleri ['gwal-) (fr. fra ital folkekommissariat (NKVD, fra 1946 guazzo vandfarve), maleri med vandfarve, MVD). der er tilsat et gummistof og dækker gr., fork. f. grain. billedgrunden, mods. akvarelmaleriets grab (eng. grab gribe), stor gribeskovl til gennemsigtige farver. kran el. gravemaskine; g består af skål- Gouda, l)['touda], holl. by NØ f. Rotter­ dam; har givet navn til G-ost; 37 000 indb. (1947); papir- og kern. industri; • 2) (da. ['gouda]), holl. ost (fra byen G), fremst. af blandingsmælk med 20, 30 el. 45 % fedt i tørstof, lagringstid 3-4 måne­ der, kommer i handelen i form af en flad­ Goya y Lucientes: Donna Isabella Cobos trykt kugle på 5-15 kg. g efterlaves i de Parcel. (National Gallery). mange lande. Goudimel [gudi'mæl], Claude (ca. 1505- Francisco de (1746-1828), sp. maler, f. i 72), fr. komponist, kendt for sin musik til Aragonien. Udd. i Zaragoza og i Madrid. den reformerte kirke. Myrdet Bartholo- Ophold i Rom. Fra 1789 sp. hofmaler, mæusnatten. senere dir. for kunstakad. i Madrid. Kar­ Kran med grab. goudron [gu'droTj] (fr: tjære, destillations- tonner ti! gobeliner med motiver fra sp. rest fra asfaltisk jordolie (jordolie- folkeliv til slottet Pardo v. Madrid. Har formede kæber el. kløer, der fires ned og asfalt + svære olier). Anv. til impræg­ skildret sp. karnevalsscener, inkvisitions­ lukker sig om en del af ladningen el. nering af tagpap o. 1. og til fremst. af domstolen og heksesabbatter, tyrefægt­ jordmassen. - vognsmørelse. ninger m. m. , freskomalerier, åndfuldt Gra'bar, Igor (f. 1872), russ. kunst­ Goudy fgaudi], Frederic W. (1865-1946), behandlede portrætter, bh a. den sp. arkæolog og maler. Grundlæggende vær­ arner, bogtrykker og skriftstøber. Kunst­ kongefamilie og de to billeder Maja ker om russ. arkit. og maleri. Leder af nerisk rådgiver for firmaet Monotype. (særl. Maja som nøgen model er berømt). bl. a. Sovj.s videnskabsakademis kunst- Gouin [gwcc], Felix (f. 1884), fr. politiker. Som raderer hører G til verdenskunstens hist. institut. (111. sp. 1651). Socialistisk deputeret fra 1924, stemte største. I suiten Caprichos satiriserer han 'Grabbe, Christian Dietrich (1801-36), mod Pétain 1940, fra 1943 formand for over sociale forhold, i Los desastres de la ty. forfatter. G-s teknisk revolutione­ de Gaulles rådgivende forsamling. 1945 guerra over krigen, i Tauromaquia over rende, stærkt episke dramaer Don Juan formand for nationalfors., jan 1946 chef tyrefægtningen. und Faust (1829), Napoleon oder die for koalitionsmin. efter de Gaulles af- ozo ['gotso], maltesisk Ghawdex ['audæf], hundert Tage (1831), Hannibal (IS35 )

1648 1649 165O Gracchus $ ?) gral

og det lokalpatriot. Die Hermannsschtacht sende belysning; i modsat fald er g flad. for de reproduktionsmetoder (f. eks. (1836) fandt først i 20. årh. større for­ Stor g kan også betegnes hård og mod­ træsnit, radering, kobberstik, litografi), ståelse. svarende blød. hvorved tegningermangfoldiggøres. 'gra'- 'Gracchus ['grakusl, rom. statsmænd. 1) gradbøjning, gramm., d. s. s. kompara­ fisk, hørende til skrive-el. tegnekunsten; Tiberius G, rom. konsul 177 og 163, tion. beskrivende. endte krigen i Spanien 179, g. m. Scipio graddage er summen af forskellene ml. en grafisk afbildning el. grafisk fremstilling, Africanus' datter Cornelia; - 2) Tiber ius vis udgangstemp. og middeldøgntempe- mat., en afhængighed ml. to variable G, søn af 1), tribun 133 f. Kr., gennem­ raturerne, regnet m. fortegn, og anv. v. størrelser x og .v kan gøres anskuelig ved førte en lov om uddeling af domænejor­ opvarmningsanlæg til bedømmelse af g. I et retvinklet koordinatsystem gen­ den til fattige borgere, dræbt af senats • varmeøkonomien i en fyringsperiode. gives afhængigheden i alm. ved en kurve, partiet, da han mod loven søgte genvalg Grade Hede, d. s. s. Grathe Hede. for hvis punkter x er abscisse og den til­ som tribun; - 3) Gajus G, søn af 1), gra'de'rjern (af gradere inddele i grader), hørende værdi af y ordinat, g af afhæn­ tribun 123-22 f. Kr., optog broderens billedhuggermejsel med tænder, anv. til gigheder ml. fl. variable størrelser be­ politik, indførte kornuddeling og over­ det finere arbejde, handles i nomografien. (Eks. se bl. a. drog ridderstanden domstolene, hvor­ grader værk, berislingssystem af træ, dødelighedsstatistik og folketal). efter han gennemførte et stort kolonise- jern el. beton med fordelingslegemer (f. Grafiske Højskole, Den, Kbh., grl. ringsprogram. 121 dræbt under tumulter, eks. trælister), især til køling af kondens­ 1943 af De Grafiske Fags Sammenslut­ som provokeredes af det reaktionære. vand med luft, hvorved en del af vandet ning (bogtrykkere, litografer, klichéfa­ senatsparti. - Brødrene G-s forsøg på fordamper; g er bygget således, at der brik., bogbindere). Formålet er videre- at genskabe en fri rom. bondestand blev opnås et skorstensagtigt lufttræk nedefra udd. af grafikerne, bl. a. med mesterprø­ indledningen til de langvarige indre opefter. ven for øje. Også elever uden for de gra­ kampe, der endte med kejserdømmets gra'devole (ital.), mus., behageligt, ynde­ fiske fag kan deltage i undervisn. Udd.- oprettelse. fuldt. tid 15 mdr. med 8 timers dagl. undervisn. gracht [froEt] (holl.), lille, sejlbar kanal­ gradi'en't (lat. gradiens gående), i Grafisk Kunstnersamfund, udstillings- gren i Holl. meteor, lufttryksforskel pr. afstandsen- sammenslutn. af da. grafikere, grl. 1909. Graciån [gra'pjan], Baltasar (1601-58), hed; som sådan vælges længden af 1 grafisk statik, metode til ad tegnemæs- sp. forfatter, tilhørte culteranisterne, især breddegrad = 111 km. Jo større g, jo sig vej at finde spændingerne i en kon­ berømt for Ordculo manual y arte de større vind. struktion. prudencia (1637), strøtanker om menne­ gradmåling, bestemmelse af Jordklodens gra'fit (gr. grdfein skrive), blygråt, meget skelivet. form og størrelse, idet der ses bort fra blødt mineral, bestående af kulstof, kry­ graciøs [-'Jø's] (fr. gråce ynde), yndefuld. lokale uregelmæssigheder i form af bjerge stalliserer heksagonalt i 6-kantede tav­ grad (tegn °) (lat. gradus skridt, trin), 1) o. 1. Betegn, skyldes, at en kugles dimen­ ler m. een kraftig spalteretning, g fore­ fys., enhed for temp. Størrelsen af 1° i sioner er bestemt, når længden af en stor­ kommer kornet og tæt i krystallinske Celsiusskalaen er bestemt ved at der cirkelbue på et kendt antal grader er skifre (Passau), på gange (Ceylon, Ir­ skal være 100° ml. vandets frysepunkt og målt. Fremdeles er en omdrejningsellip­ kutsk, Cumberland) og som kontaktmeta- kogepunkt; - 2) a) mat., måleenhed for soide bestemt, når længderne af en meri­ morfoserede kullag (Disko). Anv. til diangrad kendes på to forsk, bredder. blyanter, smeltedigler, rustbeskyttelses- vinkler og cirkelbuer; ——; af en hel cirkel g udføres ved at måle den geod. afstand farve, ovnsværte og til at gøre ikke leden­ 360 ml. forsk, punkter og samtidig måle disse de overflader elektrisk ledende (galvano- betegnes 1°; b) Ved g af et polynomium punkters geogr. koordinater (d. v. s. plastik). g dannes også i gasretorter og i een variabel el. en algebraisk ligning bredde og længde). Eratosthenes (276- fremst. kunstigt i elektr. ovn; sidstnævnte med een ubekendt forstås eksponenten 194 f. Kr.) udførte den første g med di­ anv. som smøremiddel. til den højeste potens, hvori den variable rekte udmåling af den geod. afstand. grafolo'gi' (gr. grdfein skrive -f- -logi), el. ubekendte optræder; - 3) g el. meridi- Nøjagtige resultater opnåedes først efter tydning af håndskrift som udtryk for den an-g er buen ml. 2 punkter på en meridi­ triangulationens indførelse. Herved mu­ an, hvispolhøjdedifferenser 1°; -4)akad. skrivendes karakter. liggjordes nøjagtige bestemmelser af Graf Spee, Admiral [atmi'ra:l gra:f grad, akademisk værdighed, f. eks. store geod. afstande ved udmåling af en lf doktorg; 5) medlemsklasse i frimurer­ enkelt kortere basis og fors tørring af pe:J (ty. Graf greve), ty. panserskib loge o. 1. ordener; - 6) jur., slægtskabs- denne v. hj. af et sammenhængende net (1934-39), 10 000 t, bygget som det grad, udtrykkes ved tal der angiver det af sfæriske trekanter. Det viste sig, at sidste lommeslagskib. G beskadigedes antal fødsler, hvorved slægtskabet er Jorden var fladtrykt ved polerne, og Jord­ alvorligt 12. 12. 39 under en træfning stiftet; fætter og kusine er således be­ kloden betragtedes nu som en omdrej­ med eng. krydsere ud for Montevideo, slægtet i 4. g; efter den såk. kanoniske ningsellipsoide. Ved internat, aftale har hvor den søgte havn. 17. 12. 39 sænket af regnemåde, hvor graderne kun tælles på man valgt en internat, ellipsoide, for egen besætning uden for territorialgræn­ den ene side, i 2. g; - 7) gramm., sammen- hvilken der er beregnet omhyggelige sen. ligningstrin af tillægsord (1., 2., 3. g, f. tabeller. Fladtrykningen er fastlagt til Grågås E'gra:ga:s], oldn. navn på lovbo­ eks: stor, større, størst); 8) ibogtryk d. s. s. 1/297, medens den halve storakse i meri­ gen Grågås. skriftstørrelse. diansnittet er 6 378 388 m og den halve Graham ['græiam], George (1675-1751), -gra'd (lat. gradus skridt), gående på en lilleakse 6 356 912 m. Jordens virkelige eng. ur- og instrumentmager, opfinder af vis måde. form, geoiden, afviger fra ellipsoiden, G-s gang i pendulure. gradation (lat: gradus trin). Som talefig. dog ikke meget. Bestemmelsen af disse Graham ['græiam], Thomas (1805-69), betyder g en trinvis fremskriden i tan­ afvigelser er geod.s eg!, opgave, der løses eng. kemiker. Særlig kendt for sine ken (forestillingen), enten efter et kvan­ ved at kombinere de egl. geod. målinger: grundlæggende fys.-kem. arbejder over titativt el. kvalitativt princip. Stigende triangulation, basismåling og as tron. diffusion og dialyse. g giver talefig. klimaks, dalende g stedbestemmelse med geofysiske målin­ Graham Land ['græiam], vestantarktisk antiklimaks. 1 de bildende kunster bety­ ger, navnlig tyngdemålinger, g i Danm. halvø S f. Argentina, opfyldt af tertiære der g den for den kunstneriske virkning varetages af Geod. Institut. foldekæder med eruptiver fra kridttiden. mest hensigtsmæssige ordning af former, Overfløjet af Wilkins 1928, Ellsworth farver o. 1. I musik betyder g blot stig­ gradnet, en globus's el. ét kortblads meri­ 1935 og Byrd 1940. ning i kraft. dianer og paralleller el. dele deraf. 'grahamsbrød, et efter angivelse af den gradation (lat. gradus trin), karakteristi­ gradu'a'l (lat. gradus trin), gradvis, arner, læge Sylvester Graham (1794- kum for fot. emulsion, g er stor el. stejl, grads-. 1851) af usigtet hvedemel fremstillet når sværtningen vokser hurtigt m. vok- gradu'ale (i kat. kirke), 1) vers af Davids brød. Indeholder færre kulhydrater end salmer, som synges ml. epistel og evange­ alm. brød; jfr. gluten (brød). lium, g bliver sunget af en sanger som Grahamstown ['græiamztaun], by i Kap- opr. stod på altertrinene (lat. gradi); 2) Provinsen, S-Afr., 120 km NØ f. Port den bog som indeholder g og messens Elizabeth; 17 000 indb. (1936), i 1946 andre skiftende sange. 9000 hvide. Flere højere læreanstalter, gradualprincip, ordning af arvefølgen, bl. a. The Rhodes University College hvorefter de personer, som er nærmest (grl. 1904). beslægtet med arveladeren i grad, arver grain [græin] (eng: et korn) (fork: gr.), denne. vægt i Engl. og USA = 1/7000 avoirdu- -'gra'f (gr. grdfein skrive), apparat til op­ pois-pound = 1/5760 troy-pound = tegning; tegner; tegning. 0,0648 g. Graff, Anton (1736-1813), ty. maler. Virk­ Grainger ['græ:nd3ar], Percy (f." 1882), som i Dresden og N-Tyskl., bl. a. Holsten. austr.-amer. pianist og komponist, udd. Portrætter, bl. a. af hertugen af Augusten­ i .Tyskl., 1900-15 i London, derefter i borg (Fr.borg). USA. Indsamlede i Danm. folkevise­ graffi'ato el. sgraffiato (ital. (s)graffiare melodier, hvilket spores i orkesterværket kradse), dekoration af lervarer: i et på­ Harvest Hymn, Danish Folk-Song Suite lagt lag af blødt ler skrabes ornamenter, og klaverværket Jutish Meley (1928). således at den opr. farve fremkommer. 'Graj'iske Alper, afsnit af V-Alperne ml. Det hele glaseres derefter. passerne Mt.-Cenis og Lille St. Bern­ graf'fito (ital. {s)graffiare kradse), 1) ind­ hard ; når 4061 m i Gran Paradiso på ital. ridset ornament, d. s. s, sgraffito; 2) mar­ grund. morflise med indlagte fig. el. ornamenter. gral el. graal [gra'l] (oldfr: bæger). Den -gra'fi' (gr. grdfein skrive), optegning, hellige g var iflg. middelald. forestillinger beskrivelse. den skål, hvori påskelammet ved Den Igor Crabar; Selvportræt. gra'fik (gr. grdfein skrive), fællesbetegn. Sidste Nadver frembåres for Frelseren,

1651 - 1652 1653 gram > ? y granatkaster

el. den kalk, han brugte ved dens ind­ Berliner (1851-1929). En lodret aksel fra sydpolsekspedition 1910-12. Foretog stiftelse, og hvori Josef af Arimathæa op­ et drivværk bærer en tallerken, hvorpå 30. 7. 1914 den første flyvning over Nord­ samlede hans sidste blodsdråber. Keltiske lægges en g-plade, dvs. en plade, på hvil­ søen. Flyver i eng. tjeneste under krigen sagn om Kong Arthur og hans ridder ken lyd er registreret som en bølgeformet 1914-18. Efter Norges besættelse 9. 4. Parceval gjorde sidstnævnte til vogter fure liggende i en spiral begyndende ved 1940 sluttede G sig til Nasjonal samling. af g. På dette grundlag hviler den middel­ pladens kant. Idet pladen ved afspil­ Idømtes 13. 11. 1948 fængsel i 1 år og 6 alderlige g-digtning, hvis højdepunkter ningen drejes rundt, følger en nål furens måneder for landssvig. er Chrestien de Troyes' fr. og Wolfram bølger. Nålens bevægelse ud og ind over­ Granada [gra'nada], sydspansk by på den von Eschenbachs ty. g-roman, henh. ca. føres til en membran og omsættes derved fra floden Genil vandede slette Vega 1175 og ca. 1210. g-s tofte t benyttet i fl. til lyde, som opr. forstærkedes gnm. en de Granada; 186 000 indb. (1947). af Wagners operaer. På da. findes g- tragt, nu ofte ved en pick-up i forb. med Univ. (grl. 1531); domkirke (opført symbolet bl. a. i Thor Langes digtning. forstærker og højtaler. Fremst.af g-plader 1523-1667), som rummer kong Ferdi­ gram (fork. g) (gr. grdmma det skrevne, af alm. model foregår ved at lyd registreres nands og dronning Isabellas gravmæle. bogstav, vægtenhed) «* 1/1000 kilogram. på en voksplade v. hj. af mikrofon, for- På et højdedrag NØ f. byen ligger det Enhed for masse i det absolute målsy­ s lærker og skæreindretning. Efter vokspla­ berømte mauriske slot Alhambra. - G er stem. Vægten af 1 cm3 vand ved 4° C. den fremstilles en metalmatrice, hvormed grl. i 8. årh. af maurerne og var 1238— -'gram* (gr. grdmma det skrevne), opteg­ kan presses kopier bestående af shellak 1492 hovedstad i emiratet G. Kapitule­ nelse, tegn, tegning. o. 1. Alm. plader skal rotere 78 gange pr. rede 1492 til spanierne som maurernes Gram (egl: den vrede, hårde), nord. minut og spilletiden er ca. 3-4 min. (store sidste støttepunkt i Spanien. mandsnavn. plader 4-5 min.). Ny plader med tætlig­ Gram, da. landsby i SønderjylL, 18 km gende furer, langsommere rotation og ØSØ f. Ribe; 1588 indb. (1945). Amts­ nål bevæg, op og ned, spiller i ca. 20 min. sygehus. Tæppefabrik. gram-molekyle (fork. mol), det antal Gram, Hans (1685-1748), da. historiker. gram af et stof, som er lig med stoffets Kg], historiograf fra 1730, gehejmearki- kern. molekylvægt, f. eks. 18 g vand. var fra 1731, prof. Gennemførte kritisk GrampianMountains ['gråmpian 'maun- vurdering af kildestoffet; virkede mest tinz], bjergparti N f. skotske lavland som udg. af andres værker, som han for­ med lange dale med naturskønne søer synede med kritisk kommentar. Tog (f. eks. Loch Lomond). Højeste punkt: initiativ til oprett. af Videnskabernes Ben Nevis (1343 m). Selsk. 1742-43. (Portræt sp. 1648). gramækvivalent, det antal gram af et Gram, i/ans Christian (1853-1938), da. grundstof el. en kern. forb. som angives læge, prof. forst i farmakologi (1891), ved ækvivalentvægten. derefter i intern med. (1900-1923) ved Gran [gra:n], 1) ty. navn på Donaus bi­ Kbh.s Univ. Angav 1884 Gram-farv­ flod Hron; 2) ty. navn på byen Eszter- ningen. gom, Ungarn. Gram, //ans Chr. (f. 1890). Overlæge ved gran (lat. granum et korn), ældre da. Sundby Hosp. i Kbh. 1931, prof. v. den kliniske praktikantundervisn. 1936. vægt ** 65,104 mg. Talrige vidensk. afhandlinger. Har bl. a. gran QPicea), slægt af g-fam. vintergrønne skrevet Blodets Sygdomme (1929). træer med spredte, i tværsnit firkantede Gram, Kai (f. 1897), da. botaniker. Deltog nåle på fremspringende bladpuder, hvor i O. Olufsens Sahara-ekspedition 1922- de efterlader rude- A formede ar. Sam- ftå Granada. Udsigt til Alhambra. 23. Arbejder af systematisk, okologisk- bo, med enlige ^t^w plantegeogr. og populærvidensk. art. hanblomster og ^^^^^^i^-^ ••* Granadas Højland, et ret ubestemt om­ Fra 1938 prof. i systematisk bot. ved råde af bjerglandet omkr. den sp. by Landbohøjskolen. hængende kogler. ^Jjp iSPfSr^ Jt Granada; omfatter bl. a. Sierra Nevada. Gram, Peder (f. 1881), da. komponist; 44 arter, ingen j&? JgtÉr Æ$. Granados y Camp in a [gr«'na5os i kam- udd. 1904-07 i Leipzig. Har bl. a. komp. vildtvoksende i iDja Æ^'M *jfP 'pinja], Enrique (1868-1916), sp. kompo­ 2 symfonier, Avalon (sopran og orkester) Danm. efter is- ^^?P M ^$$g$H^ nist og pianist. Kendt for sine klavervær­ og Poéme Lyrique. 1937 musikchef ved tiden. Rødg (P. \5§Sr 3 -^Æ% ker, herimellem 2 bd. sp. danse (goyescas Statsradiofonien, abies) er anv. i v5§X iw "*" 11*

1654 1655 1656 Granatstjernen **f grape fruit

Granatstjernen (efter mineralet granat Grandjean ['grarjla??], Axel (1847-1932), p. gr. af farven), en meget rød stjerne, da. komponist. Elev af Gade og Hart­ li i Cepheus. mann. Skrev bl. a. operaerne Colomba granat æbletræ (lat. granat us fuld af (1882), Oluf (1894) og balletmusik. korn; p. gr. af de mange kerner) (' Punica)s grand jeu [gra '30] (fr. grand stor + jeu slægt af myrtefam., grenene ender ofte spil), fuldt værk, benyttelse af alle stem­ i en torn. Blomsterne 1-5 sammen i spid­ mer på een gang i et orgel. sen af grenene, kronbladene røde, bær Grand Marnier [gramar'nje], en af Frank­ med læderagtig skal. En art, P. grana- rigs fineste likører, fremstilles af firmaet tum, hvis røde (el. gule) frugt indeholder Marnier-Lapostolle. en mængde karmoisinrøde kerner, der Grand National ['grand 'nåfnl], verdens springer til alle sider ved modningen, berømteste steeple-chase, siden 1837 dyrkes i alle trop. og subtrop, egne i fl. løbet på Aintree-banen ved Liverpool. varieteter, idet frugten mange steder Distancen er ca. 8 km, og der springes Dino Grandi. Ulysses Grant. endnu er værdsat som bordfrugt og kan over ca. 30 meget krævende forhindringer. anv. til syltning. grand oldman ['grand 'ould 'man] (eng.), klas (som hos diorit), men som indeholder Granberg ['gra:nbærj], Victor, sv. luft­ store gamle mand; opr. brugt om Glad- fri kvarts (som granit). skipper, foretog juli 1857 mislykkede for­ stone. Gran Paradiso [-'dizo], højeste punkt i søg på ballonopstigning fra Christians­ grand prix [gra pri] (fr: stor præmie), be­ De Grajiske Alper; 4061 m. borg Slots ridebane. Deraf udtrykket tegn, for visse store konkurrencer, f. eks. gransanger (Phyl'loscopus colly'brta), m. »Den går inte, Granberg«. en cyklebanes største åbne løb i sprint, løvsangeren beslægtet sanger. Breder sig Gran Ca'naria, en af De Canariske Øer; Frankr.s største hestevæddeløb, motor­ i Danm. ni. nåletræsplantningerne. Træk­ 1376 km2, 280 000 indb. (1940); indtil løb, m. m. fugl. 1951 m h. Her ligger Las Palmas. Grand Prix de Paris [gra prit pa'ri] Gran 'Sasso d'I'talia, kalkryg i Abruz- Gran Chaco, se Chaco, Gran. (fr: den store Paris-præmie), alm. Grand zerne, når 2921 m i Monte Corno, Appen- grand [grav] (fr: stor), melding i whist. Prix, det højst doterede væddeløb i ninerhalvøens højeste punkt. 1943 an­ Grand, Jens (d. 1327), ærkebiskop af Frankr.; rides siden 1863 sidste søndag bragte Badoglio-regeringen Mussolini som Lund 1290, af Riga 1301, af Bremen i juni i Longchamp; distance: 3000 m. fange i hotel på G, hvor tyskerne 12. 9. 1310. Søstersøn af bisp Peder Skjalmsen Grand prix de Rome [gra pri d(s) 'rom] s. å. befriede ham. af Roskilde, hvis fjendskab med konge­ (fr: det store Rom-stipendium), kunst­ gransisken (Cardu^elis lpinus), lille nord­ huset han arvede. Fængslet 1294 af Erik akademiet i Paris' store stipendium, ind­ amer, finke, beslægtet m. grønsisken. Menved, hvorefter fulgte en proces for stiftet 1803; giver adgang til 4-5 års gransnudebiller, dels de store g (Hylo- pavestolen, der endte med en større bøde studieophold ved det fr. akad. i Rom. bius abietis), mørkebrun m. gule prikker, til kongen og G-s forflyttelse til Riga, Uddeles til arkitekter, billedhuggere, ma­ larven under granbark, på syge træer, som han dog nægtede at overtage. I Bre­ lere og musikere. den voksne skadelig ved at gnave i unge men endte G også med at lægge sig ud Grand Rapids [grand 'råpidz], industriby træer; dels de små g (Pissodes), under med alle, han måtte forlade sit stift og i Michigan, USA; 164 000 indb. (1940). bark på fyr. døde i Avignon. Møbelindustri. Grant [gramt], Cary (f. 1904), arner, film­ Grand Canal ['grand ka'nål], irsk An Grand River ['grand 'rivs], 1) 430 km 1. skuespiller. Lunerig og charmerende lyst­ Chanåil Mhdrt 128 km 1. irsk kanal ml. flod i staten Michigan, USA. Munder ud spilskuespiller, f. eks. i »Den Frygtelige Dublin og Sbannon. i Michigansøen efter at have dannet fald Sandhed« (1937), »Han, Hun og Leopar­ Grand Canyon ['grand 'kånjan],Colorado- ved Grand Rapids; 2) 560 km 1. østlig den« (193S), »Min Yndlingshustru« Flodens dal i NV-Arizona, USA, en indtil biflod til Rio Colorado. Udspringer i (1940), »Han Kom omNatten« (1942) o.a. lV2-2 km dyb, 15-20 km bred kløft med staten Colorado, USA, gennemløber sta­ Grant [gramt], James Augustus (1827-92), stejle sider. En strækning på 350 km er ten Utah og løber sam. med Green River. eng. opdagelsesrejsende, udforskede s. m. fredet som naturpark, G National grandseigneur [grai?sæ'njd:r] (fr.), for­ Speke Nilens kilder. Park, der er en af USAs største turist­ nem og rundhåndet person. Grant [gramt], Ulysses Simpson (1822-85), attraktioner. Grandson [gra'sy], schw. by i kanton USA-general. Populær og handlekraftig grand danois [grada'nwa] (fr: stor dansk) Vaud. 1700 indb. Slot, opført ca. 1000. officer i Nordstathæren under borger­ el. den store danske hund, stor hunderace, Ved G slog schweizerne 1476 Karl d. krigen, overgeneral 1864, modtog apr. Dristige af Burgund. 1865 Lees kapitulation. 1869-77 præsi­ Grand Trunk Canal ['grand 'trårjk dent (Republ.), gennemførte skattelettel­ ks'nål], eng. kanal, som forb. Trent og ser, men evnede ikke at hindre korrup­ Mersey. tion. (Portræt). Grand Union Canal ['grand 'jumjsn Granth [grant] (ny-ind: bogen), betegn, ka'nål], eng. kanal, som forbinder Lon­ f. sikhernes hellige skrift. don med Birmingham og Trent. Grant Land f'grå:nt land], nordl. del af Gråne, i nord. mytol. Sigurd Fafnersbanes Ellesmereland, arktisk Canada. hest. 'granula (lat. granulum lille kerne), 1) små 'Granikos, tyrk. Can Cayi [tjantja'jl], korn i forsk, cellers og bakteriers proto­ flod i NV-Lilleasien, munder i Marma- plasma; 2) lægemiddelkugler af vægt rahavet. Ved G sejrede Alexander over under 5 cg. perserne 334 f. Kr. og Lucullus over Mi- granulation (lat. granula små korn), med,. thridates 73 f. Kr. små grynformede dannelser. gra'nit (ital. granito kornet), rød el. grå, granulationsvæv, helingsvæv. Det røde mellem- til grovkornet dybbjergart, hvis kornede væv, der gror frem i bunden af opstået i middelalderen, den opr. rac~ hovedbestanddele er feldspat (især kali- et sår og til sidst fylder dette, g består af uddød i Danm.; nulevende g stammer Ira feldspat, lidt oligoklas) og kvarts, endv. ungt bindevæv, hvori talr. nydannede Tyskl. Kan opnå skulderhøjde på ca. glimmer, hornblende eller augit. g er en kar vokser ind. I visse tilf. ser man g 1 m. alm. dyb bjergart, især i grundfjeldet. vokse op i alt for rigelig mængde: »dødt grande ['grandæ], fra 13. årh. titel på Yngre g findes i foldekæder. Anv. som kød«, »vildt kød«. medl. af Castiliens højadel. bygningssten og til skærver. granu'le're (lat, granulum lille korn), grande el. granne, nabo. granité [-'te] (fr. af granit p. gr. af den bringe på kornet form. Metaller, slagger grandezza [-'dæ(t)saj (sp. af grande adels­ noprede (kornede) overflade), møbelstof osv. kan g-s ved pludselig at afkøle det mand), stolt anstand. af uld med speciel (crépe)binding, der smeltede materiale med vand. Grand Guignol [gra gi'njol] (Guignol er giver nopret overflade. granu'lit (lat. granum korn + -lit), lys, den fr. Mester Jakel), teater på Mont­ Granite-ware ['grænit-wæa], porcelæns- finkornet krystallinsk skifer væsentlig be martre i Paris, grl. 1897. hjemsted for lign, hvidt stentøj, hoveds, fremst. i stående af kvarts og feldspat samt ofte skrækdramatik, oprindelsen til den senere Engl. Brændes ved lavere temp. end por­ granat som større korn. thriller-genre. celæn. granu'loma ve'nereum, smitsom køns­ 'Grandi, Dino (f. 1895), ital. politiker. granitgnejs, gnejs opstået af granit. sygdom, fremkaldt af et virus, udbredt Jurist, fase. deputeret 1921; 1925 under- granitgrus, grus dannet ved mekanisk bl. Amer.s negerbefolkning. statssekr. i udenrigsmin., udenrigsmin. forvitring af granit, og bestående af feld­ granu'Iø's (lat. granum korn), kornet. 1929-32, ambassadør i London til 1939, spat og kvartskorn (eks: Års dale-g rus). Gran vel la [gran'^ælja] (egl. Grandvelle), tilhænger af ital.-eng. forståelse. Justits- granit, kunstig, behugget cementmørtel Antoine Perenot (1517-86), sp. diplomat min. 1939-43. Modstander af Mussolinis af granitskærver. af fr. slægt. Hørte til Karl 5.s og Filip 2.s krigspolitik 1940, ledede juli 1943 oppo­ gra'nito (ital: granit), mosaikgulvbelæg­ ledende rådgivere; blev 1559 under Mar­ sitionsgruppen i det fase. storråd, derstyr- ning, hvis øverste lag består af små mar­ grethe af Parmas statholderskab ledende tede Mussolini. Efter krigen i Portugal; morskærver presset ned i kalkmørtel. i Nederl., skærpede kat. politik med ny anklaget in absentia f. deltagelse i oprør granitporfyr, kvartsporfyr med finkornet kirkeordn. på nederl. adels bekost n. m. m. (ved fascisternes magtovertagelse grundmasse. Upopulær i Nederl., hjemkaldt 1564. 1922), men frikendt 1947. (Portræt). grankorsnæb ('Loxia curvi'rostra), lille Granville-Barker ['grånvit 'ba:ka]. Har- grandi'o's (ital.), imponerende, pragtfuld, korsnæb, hannen rødlig, hunnen grå­ ley (f. 1877), eng. dramaturg og skuespil­ ophøjet. grøn; ret alm. i Danm., yngler under­ forfatter. Modernistiske skuespil, f. eks. grandi'oso (ital.), mus., pompøst, stor­ tiden (i jan.-apr.). Strejffugl, alm. vin- Three Plays (1909). Desuden talr. drama- ladent. - tergæst. overs, og værker om dramatekniske pro­ gran'dissimo (ital: meget stor), højeste granodio'rit, granitlignende dybbjerg­ blemer. melding i whist, boston m. 11. art, hvis feldspat overvejende er plagio- grape fruit ['græip 'fru:t] (eng.), en stor 1657 1658 1659 Graphic >U gravhøje

gul orangefrugt, der menes at være frem­ denskrig knyttet til »Flensborg Avis«, vægelse løsriver skeens tænder jorden, kommet ved krydsning af pompelmus arbejdede ihærdigt for Meliemslesvigs til­ som ved en drejning til siden udtømmes (Citrus decumana) og appelsin (Citrus knytning til Danm. 1919-20; fra 1919 i en vogn el. a.; 2) spandkæde-g er for­ aurantium). Kødet syrlig-sødt og lidt red. af »Dybbølposten«. synet med en endeløs kæde, hvorpå et bittert. Særlig i Arner, en yndet spise. Grau', Peter (f. 1866), sønderjysk politiker. antal spande er monteret. Disse spande Graphic, The [da 'grafik], ill. eng. tids­ Gårdejer i Pøl (Als). Flensborg-gruppens glider hen over jorden, river den løs og skrift, udg. siden 1869. Banebrydende på leder 1918-20. Kons., næstform. i Græn- transporterer den op til en vogn, som illustrationsteknikkens område. seforen. 1920-33. holder bag maskinen; 3) en kran el. en grapto'litskifer, grå til sorte lerskifre fra Graubunden [grau'byndan], rhætoro- maskine som under 1) men forsynet med ordovicium og gotlandium. Indeholder mansk Grischun, ital. Grigioni, fr. les en grab; 4) som 3) men i stedet for grab­ talr. graptolitter, yderst få andre for­ Grisons, kanton i SV-Schw.; 7114 km'2; ben en løs skovl, skraberen, der trækkes steninger. 128 000 indb. (1941). Hovedstad: Chur. hen over jordoverfladen. grapto'litter (gr. graptos skrevet + -Ht), Opfyldt af Rhætiske Alper m. v., gen­ gravemus ('Ctenomys), sydamer. små gna uddød gruppe pelagiske kolonidyr med nemstrømmes af Inn (Engadindalen) og vere af pigrottegruppen. Små ører, korte hylster af kitin; de enkelte dyr sad i Rhinen. 54% taler ty., 31% rhætoro- gravelemmer, underjordiske. mansk, 14% ital. 52% er protest. Kvæg­ 's Gravenhage [s(f)rav3n'ha:la] (grevens avl og skovbrug. I bjergene talr. kur- og indhegning), off. holl. navn på Haag. turiststeder (St. Moritz, Davos m. v.). - graven og gravriget. Inden for de an­ Kanton 1803. tikke kulturers erfaring er g en enhed, Graudenz ['graudæntsl, ty. navn for den de døde lever videre i graven, slægts po. by Grudziadz. graven, der kan stige til forestillingen Graun, Karl Heinrich (1703-59), ty. kom­ om et fælles dødsrige, som er hjemmets ponist. Skrev 30operaer, passionsoratoriet forlængelse, slægtslivet i dets passive Der Tod Jesu (1755) m. v. form. I de individualistiske kulturer er Grau, theurer Freund, ist alle Theo- g en fortabelsens afgrund, og det bliver rie - und grim des Lebens goldner rel.s opgave at skabe forvisning om et Baum (ty: grå, kære ven, er al teori, evigt liv hinsides g. men grønt er livets gyldne træ), Mefisto­ gravenstener (æbler), d. s. s. gråstener. feles' bemærkning til studenten i Goethes graver, i visse byer betegn, for kirkebe­ »Faust« (1. del vers 2038 f.). tjent. grav, mil., stormhindring udgravet ved gra've'rende (lat.gravis tung), skærpende, fæstningsværker, g kan være våd el. tør slem, alvorlig. og skal kunne langskydes af forsvareren. gra've'ring (fr. graver indskære), indrids- gravand (Taxdorna taldorna), sort, hvid ning el. indskæring af linier især i metal, og rødbrun, stor gåselign. and, grønligt m. selvstændigt dekorativt formål el. til brug v. mangfoldiggørelse af billeder Forskellige former af graptolitter. (f. eks. kobberstik). Gravørens vigtigste redskab er gravstikken. bægre (theker) oftest ordnede i 1, 2 el. Graves [gra:vi, sød hvidvin fra distriktet 4 rækker langs en akse. Hos nogle har Graves nær Bordeaux. man fundet fl. kolonier forenede ved en Graves [græivz], Robert (1796-1853), irsk svømmeblære. Meget udbredt i ordovi­ læge; har som den første beskrevet den cium og gotlandium. sygdom, der senere kaldtes Graves' el. Grasse [gra:s], fr. by nær Rivieraen; Basedows sygdom. 21 000 indb. (1946). Blomster- og frugt­ Graves [græivz], Robert Ranke (f. 1895), haver; stor parfumeindustri. Vinterkur­ eng. forfatter og journalist. Har foruden sted. fl. saml. lyrik, Collected Poems (1938), gras'se're (lat. grassari strejfe om), gribe Poems (1938-45), grotesk og abstrakt i om sig,hærge,rase; løbe el. gå gras'sa't, spejl, kystfugl. Reden i jordhuler; alm. udtryksformen, tidskxitisk af tendens, føre et udsvævende liv; løbe formålsløst i Danm., trækfugl. udg. en selvbiogr. roman fra 1. Verdens­ om. 'grave (ital.), mm., alvorligt, tungt. krig Goodbye to All That (1929), en fiktiv gra't (ty.), skarp kant; 1) tømmerstykke gravefod betegner hos forsk, dyr, f. eks. hist. selvbiogr. af den rom. kejser Clau- ml. 2 tagflader, der skærer hinanden i et muldvarp, jordkrebs, en til gravning sær­ dius (1934, da. 1935-36) og s. m. Alan udadgående hjørne; gratskifter: de lig egnet bred, flad fod. Hodge en skildr, af Engl. 1918-39 The korte spær mod g; 2) den ryg, der frem­ gravegræshopper, fællesbetegn. for egl. Long Week-end (1940, da. 1942). 1942-44 kommer ved (hvælvings-)kappers skæring; fårekyllinger og de m. disse beslægtede var G leder af BBC. 3) ved fremstilling af kobberstik el. ra­ jordkrebs. Gravesend [græiv'zænd] el. ['græivzænd], deringer de små oppløjede volde, som gravehvepse ('Sphegidae), enlige, lang­ eng. havneby ved Themsen 0 f. London; opstår på begge sider af nålens fordyb­ benede hvepse, ofte m. gule tegninger. 43 000 indb. (1948). Fiskeri, lodsstation. ning; 4) fremspringende skarp kant el. Rederne simple gange i jord el. træ, Cementfabrikker i omegnen, finne ved randen af bearbejdede flader undertiden klinet af ler. I hver rede læg­ gravfauna betegn, det dyreliv af fluer el. på støbegods på steder, hvor formen ges eet æg; forinden har hunnen lagt klaner, mider m. fl., der lever i grave har været delt. lammede insekter el. edderkopper ind til og skeletterer ligene. •Grate, Eric (f. 1896), sv. billedhugger. foder for larven. gravfred, den retsbeskyttelse, som til­ Prof. v. Konsthogskolan i Sthlm. 1941. Gravelot [gra'vlo], Hubert (1699-1773), kommer det sted, hvor et menneske er Portrætbuster; skulpturudsmykning til fr. grafiker. Fint gennemarbejdede Hl., begravet, el. et lig, som er i menneskelig Kanslihuset, Sthlm. bl. a. til Rousseaus Nouvelle Heloise. varetægt. Krænkelse af g straffes m. Grathe Hede (nu; Gråhedé) i Torning sogn Gravelotte [gra'vbt], fr. landsby 10 km bøde, hæfte el. fængsel indtil 6 mdr. * ml. Herning og Viborg; her slog Valde­ V f. Metz, hvor preusserne 18. 8. 1870 gravfund, sager, sædvanligvis smykker, mar 1. 1157 Svend 3. (siden kaldet slog de fr. tropper under Bazaine, som husgeråd el. våben, som en gravlagt har Grathe). dermed indesluttedes i Metz. fået med i graven. Gnm. oldtidens forsk, 'gratia (lat.), nåde. gravemaskine, anv. til udførelse af større afsnit skiftede gravgaverne fra et fuld­ gratiale [-'ia:la] (lat. gratia taknemmelig­ jordarbejder på landjorden; 1) ske-g (ill.) stændigt udstyr til symbolske småting. hed), erkendtlig pengeydelse, dusør. består af et kranhus, der er monteret gravgås, d. s. s. gravand. Grati'an(us) (359-383), rom. kejser i drejeligt på larvefødder og af en udligger, gravhund, lavbenet hunderace m. lang Vesten 367-83, søn af Valentinian 1., der kan hæves og sænkes. Fra udligge­ krop, rustrød el. sort m. rødbrune aftegn. forfulgte arianere, donatister og hed­ ren udgår et skaft, hvorpå selve skeen er Anv. v. ræve- og grævlingejagt. monteret. Den kan indeholde 0,5 å ninger. 1 gravhvælving, kælderagtigt, hvælvet Grati'a'n (d. 1158), i tal. munk og kirke- 1,5 m jord. Ved den på ill. antydede be- begravelsesrum under kirkegulv, i brug retslærd; forf. af Decretum Gratiani. fra omkr. 1500 til slutn. af 18. årh., først 'gratias (a'gamus ldeo) (lat: lad os takke forbeholdt konge og adel, siden tilladt Gud) kaldes takkebønnen i klostre efter også for borgere. Afskaffet som sundheds­ indledningsordet. farlig. gratie ['gra'Js] (lat. gratia), ynde. gravhøje opførtes fra y. stenalder til old­ 'gra'tier (lat. Gratiae), i rom. mytol. tidens slutn. I alt kendes fra Danm. d. s. s. de gr. chariter. gratifikation (lat.), gave, belønning el. vederlag. gratin [gra'tæ^] (fr.), afbagt dejg rørt med æg og iblandet kogt, ituskåren fisk, kød el. grønsager og bagt. grating ['græiti??] (eng.), søv., d. s. s. røst­ værk. 'gratis (lat. gratiis for tak), uden betaling frit. gratu'le're (lat.), lykønske. 80 000 g, hvoraf de fl. dog er sløjfede el- Grau', Andreas (1883-1935), sønderjysk overpløjede. Et fåtal indeholder dysser- redaktør. Fængslet 1914, under 1 Ver- Ske-gravemaskine. jættestuer og gravkister, medens de fl*

1660 l66l 1662 gravi- ?? Greenock

er fra den jy. enkeltgravskultur og æ. •dæzat] (eng.), da. Den Store Sandørken, bronzealder. Enkelte storhøje er fra jern­ NV-Austr. alderens forsk, perioder, hvor fladmarks- Great Slave Lake ['græ:t 'slæ:v 'læ:k], grave var dominerende. arner, navn på Store Slave Sø. gravi- (lat. gravis tung), tyngde-, Great Western Railway ['græit 'wæstan gravicembalo (lat. gravis dyb (om toner) •ræilwæi] (eng: den store vestlige jern­ -[- cembalo), cembalo, når det anv. som bane), Storbritanniens 3. største jern­ generalbasinstrument. baneselskab, som i alt væsentligt har gravidi'te't (lat.), svangerskab. sit net V for linien London-Liverpool. gravidi'te'tsmye'litis, rygmarvsbetæn- Strækningslængde 6100 km. 1. 1. 1948 delse opstået under svangerskab. overtaget af staten og indlemmet i gravi'me'ter (gravi- + -meter), apparat British Railways. til måling af tyngdekraften på forsk, Great Victoria Desert [græit vik'tå:ria steder af Jorden. Thorkild Gravlund. Rodolfo Graziani. 'dæzstj (eng.), da. Store Viktoria Ørken, gravitation (lat. gravis tung) el. masse- V-Austr. tiltrækning er den kraft, hvormed to gravure [gra'vyrrfa)] (fr.), aftryk af gra­ Great Yarmouth, d. s. s. Yarmouth. masser tiltrækker hinanden, g er pro­ verede metalplader, f. eks. kobber- og gre'b, et gaffelformet håndredskab, oftest portional med masserne og omv. pro­ stålstik, radering (ætsning). En forb. af med stålgrene, der er forsk, formet efter portional med afstandens kvadrat. (New­ fot. og ætsning på kobberplade kaldes anv.: grave-, møg-, roe-, kartoffelg. tons gravitationslov 1686). g behersker heliogr?vure. 'grebning, forsænket rende til opsamling himmellegemernes bevægelse og er årsag Gray [græi], Stephen (1696-1736), eng. fy­ af gødning bag båsene i en staldbygning. til tyngdekraften på jorden. siker. Fandt 1729 forskellen ml. elektr. 'Greco, El (ital: grækeren), egl. Kyriakos gravi'te't (lat. gravis tung), overdrevent ledere og isolatorer. Theotokåpulos (1548-1614 el. 25), sp. højtidelig værdighed el. anstand, Gray [græi), Thomas (1716-71), eng. dig­ maler, f. på Kreta. Påvirket af ældre gravjagt, jagtmåde ved jagt på ræve og ter. Berømt for det vemodige, stemnings­ grævlinger, der v. hj. af gravhunde jages fyldte lyriske digt Elegy written in a ud af deres grave (boliger). Country Churchyard (1745-51), gnm. gravkamre opførtes i stenalderen af hvilket G blev en af romantikkens for­ stenblokke (dysser, jættestuer, kister), løbere. i jernalderen undertiden af egeplanker. Graz [gro:ts], hovedstad i Steiermark, gravkapel, minderum indrettet til at Østr., i en frugtbar dal ved Mur; 220 000 optage et fornemt gravmæle, evt. også indb. (1946). Bet. industri: maskiner, kisten el. sarkofagen. Kan være en til- kemikalier m. v. Univ. (gri. 1586), tekn. bygn. til en kirke el. udskilles i dennes højskole. indre v. skrankemure, evt. m. overdæk­ Graziani [gratsi'ani], Rodolfo (f. 1882), ning. I kat. lande med alter til messe­ ital. general. Kuede som guvernør i læsning. Oftest stiftet og benyttet af Cirenaica arab. modstand, ledede 1935- en slægt. 36 ital. angreb fra Somaliland mod Abes- gravkiste, kiste bygget af store Made sinien; vicekonge i Abess. 1936-37, så­ ret ved attentat. Kommanderede ital. sten i stenalderens slutn. angreb mod Ægypten sept. 1940, slået gravko (af firmanavnet Gravco), populær af Wavell dec. 1940-jan. 1941, afgik betegn, for en gravemaskine-type. febr. 1941, krigsmin. i Mussolinis republ. grav kultus, rel. kult ved døde slægt­ reg. 1943, underskrev 29. 4. 1945 betin­ ninges grave, hører opr. hjemme i de gelsesløs kapitulation i arner, hoved­ antikke kulturer ud fra opfattelsen af, kvarter. (Portræt). at de døde bor i graven, og at deres vel­ grazioso [gratsi'oso] el. con'grazia (ital.), færd er betingelsen for de levende slægt­ ninges velfærd og trivsel. mus., yndefuldt, graciøst. gravlaks, en særlig form for gæret laks, Great Artesian Basin ['græit fl:'ti:zj3n som er en yndet spise i Sverige. Lakse­ •bæisn], artesisk område i Ø-Austr.; kødet indgnides med en 'blanding af 1,5 mill. km-. Vandes ved 7000 artesiske El Greco: Portræt. salt og sukker, indpakkes og lægges i en brønde. Anv. til korn- og fåreavl. byzantinsk kunst og i Ital., bl. a. i kælder, tidl. gravedes det i jorden (deraf Great Australian Bight ['græit å:s'træit- Venezia, af Tizian, Tintoretto og J. navnet); den spises med eddike, dild­ jan 'bait] (eng.), Store Austr. Bugt. Bassano. Fra ca. 1575 virksom i Spanien, blade og eventuelt stærke krydderier i Great Barrier Reef ['græit 'båria 'ri:fj, navnlig i Toledo, hvor hans kunst (rel. forb. med sukker. eng. navn på Store Barriere Rev. billeder, portrætter, prospekt af Toledo) Gravlund, Thorkild (1879-1939), da. for­ Great Basin ['græ:t 'bæ:sn], højslette i helt skifter karakter (fig. med overdrevent fatter; lærersøn fra Reerso v. Korsør; vestl. USA (Ø-Utah, hele Nevada, S- langstrakte proportioner, besjælet af bosat smst. fra 1903. En rk. studier California og S-Arizona) begrænset mod ægte sp. ekstase og fanatisme). Til Es- over da. almuesind og -kultur, de bedste N af Columbia Plateauet, mod 0 af corial malede G Den Hellige Mauritius' samlet i Da. Folkekarakter (1919). På Colorado Plateauet, mod V af Sierra Martyrium. Kunstmus. i Kbh. ejer et samme linie ligger hans skønlitt. forf.- Nevada. Den nordl. del (ca. 1500 m o. h.) hovedværk fra hans ophold i Ital., por­ skab, hvis højdepunkt er trilogien Sognet er afløbslos, med saltsøen Great Salt træt af naturforskeren G. B. Porta. - Vejrgabet - Nilavs (1915-18). Hans Lake i laveste del; vegetationen er tem­ stædige hævdelse af de traditionsbundne green [gri:n] (eng.), det fine, tætklippede pereret busksteppe. Den sydl. del ligger grønsvær omkr. hullerne på en golfbane. hjemstavnskulturer som grundlag for ca. 500 m o. h., enkelte sænkninger et nationalt folkeliv er bygget på fine Green [grinl, Julien (f. 1900), fr. roman­ (Death Valley og Salton Søen under hav­ forfatter af amer. herkomst, skildrer iagttagelser og farvet af ægte da. lune. fladen) ; her er subtrop, busksteppe i (Portræt). mærkelige sjælstilstande. Mont-Ct'nére Mohave og Gila Desert. (1926), Leviathan (1929; da. Besættelse gravmæle, sten, monument el. bygning Great Bear Lake ['græ:t 'bæ(:)r 'læ:k], rejst over en grav til minde om den 1944), Le Visionnaire (!§34), M inuit eng. navn på Store Bjørne Sø, Canada. (1936). afdøde. Udformningen af g varierer med Afvandes af den 150 km 1. Great Bear tid og sted og er afgørende bestemt af River til Mackenzie. Green [gri:n], Thomas Hill (1836-82), det syn på døden, som repr. af de forsk, Great Britain and Northern Ireland eng. filosof. Bekæmpede i Prolegomena to kulturer og kulturtrin. De mest sær­ ['græit 'britn an 'nå:åan 'aialand], Ethics (1883) utilitarismen og Spencer. prægede hist. former er Ægyptens pyra­ Storbritannien og N-Irland (s. d.). Udformede en idealistisk filos. af Hegel'sk mider og mastaba'er, Grækenl.s steler og Great Dividing Range ['græit di'vaidn/ prægning. mausoleer, Roms mausoleer og grav- 'ræinds] (eng: den store adskillende bjerg­ Green [grim], William (f. 1873), amer. templer. - g over nordens ældste bonde­ kæde), navn på de bjergrygge som dan­ fagforeningsleder. Opr. minearbejder i folk er dysser og jættestuer, mens de ner vandskel i Østaustraliens bjerge. Ohio. Siden 1924 præsident for American store kuplede gravhøje oftest er g over Greater Britain ['græita 'britn] (eng: Federation of Labor. bronzealderens handelsfolk, enkelte, som større Britannien), udtryk for det brit. Greene [grim], Graham (f. 1904), eng. for­ Jelling-Højene, over vikingetidens stor­ imperium. I slutn. af 19. årh. imper. fatter. Hektiske kriminalromaner. A Gun mænd og konger. slagord, opr. titel på værk af C. W. for Sale (1936, da. To Hundrede Pund gravpladser kendes hovedsagelig fra Dilke. - The G (1932) er titlen på den er Prisen 1944) samt alvorlige romaner jernalderen, hvor mange hundrede grave eng. fascistfører Moslevs program- med kat. tendens, f. eks. The Power and kan ligge samlede på een g. Stenalderens skrift. the Glory (1940; da. Magten og Æren enkeltgravshøje og yngre bronzealders Great Plains ['græ:t 'plæ:nz] (eng.-arner: 1947). småhøje ligger undertiden så tæt, at de store sletter), den vestl. del af USAs Green Harbour fgri:n 'h«:rbar], no. danner en g. prærier, ml. Missisippi Sletten og Rocky Gronfjord, sidefjord til Isfjorden, Spits- gravsaks el. tenalje, et i det bastionære Mountains. bergen. befæstningssystem anv. udenværk, be­ Great Salt Lake [græ:t 'så:lt 'læ:k] greenheart ['gri:nha:t], eng. navn på liggende foran kurtinen. (eng: Store Saltsø), saltsø i NV-Utah, grønved. gravstik, redskab til at ridse el. skære USA; 4500 km2, 1283 m o. h., 114 km Green Mountains ['gri:n 'mauntnz] (eng: 1., 56 km br. Største tillob: Jordan de grønne bjerge), indtil 1360 m h. med ved gravering. River. Saltholdigheden er ca. 20%. G bjergkæde i nordl. del af Appalacherne, gravsænkning, af parallelle forkastnin­ er en rest af istidssøen Lake Bonneville. USA, i staten Vermont ml. Hudson ger begrænset indsænkning af Jord­ Great Sandy Desert ['græit 'såndi River og Connecticut River. skorpen (eks. øvre Rhindal). Greenock ['gri:nak], skotsk havneby ved 1663 1664 1665 Green River > H Gresham

Clydes udlob; 79 000 indb. (1947). Skibs­ kendes bl. a. sange som Stræk din Fod tropisk Afrika; særdeles hårdt og tungt værfter, metal-, sukker- og papirindu­ (1881) og Der er Noget i Luften. og benyttes bl. a. til træblæseinstru­ stri. Gre'go'r, lat. Gre'gorius, 16 paver. Kend­ menter og knivskafter. Green River ['gri:n 'rivar] (eng; den test er: Gregor 1., den Store (pave grena'dine (fr. grenu nopret), 1) stærkt grønne flod), Colorado Rivers vestl. kilde­ 590-604), opr. jurist og diplomat, siden snoet råsilkegarn; 2) lette, gazeagtige flod i staterne Wyoming og Utah, USA. munk. Optog missionen i Engl., skær­ el. gennembrudte stoffer af bomuld, silke Greensboro ['grimzbaro], industriby ved pede kirketugten og blev som semipela- el. kamgarn til gardiner, dametøj m. m. Fall Line, i North Carolina, USA; 59 000 giansk dogmatiker af afgørende bet. for grenadine [grana'din] (fr. grenade gra­ indb. (1940). middelalderens teol. Antog titlen »servus natæble), alkoholfri drik fremstillet af Greens Danske Fonds og Aktier servorum dei« (lat: Guds tjeneres tjener). forsk, frugter. [gre'ns], da. åd. håndbog over erhvervs­ Den gregorianske kirkesang har navn Grenadines [græna'dirnz], off. Grenadine virksomheder m. v., grl. 1883 af den da. efter ham. - Gregor 7. (opr. Hilde­ Islands, brit. småøer bl. Windward is- forretningsmand Th. Green (1838-1909). brand) (pave 1073-85), cluniacenser- lands ml. St. Vincent og Grenada. Greenwich I'grinid3] el. ['græn-], syd- munk, forkæmper for kirkens frihed. 'Gre'nen, den yderste del af Skagens østl. bydel i London. 84 000 indb. (1948). Gennemførte som kardinal 1059 bestem­ Odde, en strand- og flyvesandsdannelse, G Observatorium (s. d.). G Hospital er melsen om, at paverne skal vælges af der stadig forskydes mod N. I klitterne nu søkrigsskole. Stort søfartsmuseum. kardinalerne. Skred hårdt ind mod præ­ på G findes Holger Drachmanns grav. Skader v. ty. luftangr. dec. 1940. steægteskab (1074) og lægmænds in- Uden for kysten fortsættes G i det 4 km Greenwich Observatoriet, grl. 1675 m. vestitur af gejstlige, hvorved han frem­ 1., farlige Skagens Rev; fyrskib. henblik på nødvendigheden af best. kaldte striden med Henrik 4. af Tyskl. grenkapning bruges i skovbrug navnlig, af nøjagtigere positioner for himmel­ 1 1084 måtte G flygte til Salerno, hvor hvor grene overskygger tilstødende are­ legemer, især Månen, til brug ved astron. han døde. - Gregor 9. (opr. Ugolino) aler (marker, haver), el. for at forbedre navigation. På G er udført meget betyd­ (pave 1227-41), bekæmpede Frederik 2., veddets kvalitet ved afskæring af levende ningsfulde, gnm. årh. fortsatte observa- udgav en af de vigtigste kirkeretslige vanris på stammer af eg, el. døde grene tionsrækker; men beliggenheden i nær­ saml. (Liber Extra) og indførte inkvi­ på stammer af eg, lærk, douglasgran, heden af London er nu meget ugunstig sitionen. - Gregor 13. (pave 1572-85), skovfyr o. a. for astron. observationer, og G flyt­ indførte den gregorianske kalenderreform grenmos i^Hypnum), slægt af bladmosser. tes i nær fremtid til Hurstmonceaux 1582. Stængelen grenet, tit smukt fjergrenet. Castle i Sussex. Greenwich meridian går Gre'go'r af Nazianz [-si'ans] (329-90), Sporehuset æg- el. cylinderformet, hæt­ gnm. G og regnes alm. som 0-meridian. gr. kirkefader; patriark i Konstantinopel; ten glat. g findes over hele Jorden, i Greenwood ['gri:nwud], Arthur (f. 1880), gav treenighedsdogmet dets endelige Danm. 8 arter, der især findes i kær og brit. politiker og nationaløkonom. I form. moser, men også danner puder på sten, Underhuset 1922-31 og fra 1932 (La- Gre'go'r af 'Nyssa (d. 394), gr., kirke­ bark el. jord. bour), 1929-31 sundhedsmin. 1940-42 fader ; førende ortodoks teolog i den Grenoble [gra'nobl], fr. by i dept. Isére; min. u. p. og medl. af krigskabinettet; arianske strid. 102 000 indb. (1946), vigtig industriby leder af genopbygn. 1941-42. Form. f. Gre'go'r af Tours [tu:r] (d. 594), bisp i (handsker, papir, likør). Univ. (grl. 1339) Arbejderpartiet i parlamentet 1942, par­ Tours 573; hans Frankerkronike er hoved­ med feriekursus for udlændinge. Hovedby tiets kasserer siden 1943, juli 1945-apr. kilden til Merovingernes hist. til 591 i Dauphiné. 1947 Lord Privy Seal i reg. Attlee. (overs, til da. 1911-18). grentorn, en til torn omdannet gren, Juli 1946-marts 1947 tillige Paymaster Gregoréic [gre'gortntj], Simon (1844- findes f. eks. hos tjørn og slåen. General. Min. u. p. til okt. 1947. Tilhører 1906), slovensk digter og præst; skrev Gren ville ['græn vil], George (1712-70), fagforeningsgruppen. lyrik med rel. og filos. motiver. brit. politiker. Gennemførte som forste- Greese ['greizaj, Irma (1915-46), ty. gregoria'nisme (efter Gregor 7.), den min. 1763-65 den stempellov, som med­ nazist. Deltog i ledelsen af koncentra­ kirk. reformbevægelse i 11.-12. årh., virkede til den nordamer, frihedskrig. tionslejren Belsen; nov. 1946 dodsdømt som ville selvstændiggøre kirken. D. s. s, Gren ville ['græn vil], William lYvndhatn for massemord, piskning af fanger m. v.- cluniacenserne. (1759-1834), brit. politiker; søn af hængt dec. s. å. Gregori'a'nske Kirke, den armenske George G. Pitts betroede udenrigsmin. greffier [græ'fje] (fr.), retsskriver; navnlig kirkes ofF. navn; opkaldt efter dens 1791-1801, siden knyttet til Fox. 1806 kendt fra Haag-domstolen. grundlægger Gregorios-(d. 332). -07 leder af samlingsmin., men afgik grega'ri'ner (lat. gregarius som hører til gregori'a'nsk kalender, den af pave p. gr. af uoverensstemmelse med kongen en hjord), eencellede dyr, tilhørende spo- Gregor 13. 1582 reformerede kalender. ang. de kat. irer. rozoerne. Langstrakte, op til 1 cm, delt gregori'a'nsk kirkesang (efter pave Grenå, da. købstad pa Djursland, 27a km i 2-3 afsnit, det forreste ofte snabel­ Gregor d. Store), den enstemmige old­ fra åen G-s udmunding i c~^~~~~~~-> agtigt udtrukket. Bevæger sig ved sam­ kirkelige sang. som endnu bruges i den Kattegat; 7625 indb. (1948). \ t^t»/ mentrækninger el. udskillelse af slim. kat. kirke. Danner grundlaget for al Kun få gi. bindingsværks- k^iSt^l Forplanter sig til dels kønnet, ved at 2 senere vesteur. musik. huse er bevarede. Kirke l^-^gr—j individer indkapsler sig og afsnører tal­ Gre'gorius Dagsøn ['d«g-], norsk len- (vistnok 14. årh.), Djurs- ^T^F/ rige kønsceller (gameter), der smelter dermand, støttede kong Inge mod brød­ lands museum m. m. No- V^^^ sammen 2 og 2. Herved opstår et nyt rene Sigurd Munn og Øystein 2. og mod gen industri. Handel med landbrugs­ individ, der forplanter sig ved spore­ Håkon Herdebred. Faldt 1161. produkter og fisk. Fiskeri. O f. G ligger dannelse, g lever oftest som tarmsnyltere, Greifswald f'graifsvalt], ty. by i Mecklen- G Havn, der har biifærgeforb. med og sporerne går ud m. ekskrementerne burg (til 1946 Pommern); 37 000 indb. og kommer ind i en ny vært. Visse for­ (1939). Fiskeri, skibsfart. Univ. (grl. mer har værtskifte, g forekommer hos 1456). GI. hansestad. Under Sver. 1631 hvirvelløse dyr, især insekter. -1815, derpå under Preussen. grége [græ:J] (fr. af ital. greggio rå), 1) 'grei'sen (ty. greis gammel, grå), pneuma- råsilke; 2) garn spundet af fin kamuld tolytisk omdannet granit bestående af og flqretsilke, benyttes som kædegarn i kvarts og litionglimmer samt topas, flus­ fine sjaler. spat, turmalin og tinsten. Forekommer 'Gre'gers, Emanuel (f. 1883), da. teater- ved tinstenslejer. og filmskuespiller og -instruktør. Op­ Greiser ['graizsr], Arthur (1897-1946), trådte siden de ganske unge år som nationalsocialistisk Gauleiter i Danzig, filmskuespiller, senest i »Forellen« (1942). senatspræsident smst. fra 1934, gennem­ Filminstruktør fra 1917, fra 1930 særlig førte nazificering af Danzig. Fra 1939 af folkelige lystspil- og operettefilm, f. Gauleiter i Wartheland, hængt i Poznan eks. »Alle Går Rundt og Forelsker Sig« juli 1946 som krigsforbryder (ansvar f. (1940). massemord af polakker og jøder). 'Gre'gersen, Gudrun (f. 1884), da. for­ Greiz [graits], ty. by i Thuringen; 39 000 fatterinde. Den præmierede roman Kom­ indb. (1939). Tekstil- og maskinindustri. men afSkarnsfolk (1945) såvel som hendes grejer (no.), ting. sager, redskaber, spec. 2 tidl. romaner hæver sig ved sikker stil­ søv., f. eks. skaffeg, ankerg, spuleg. kunst over det jævne underholdnings- 'Grej'sda'l, I) naturskøn dal N og NV f. niveau. Vejle; 2) forstad til Vejle i 1); 1860 indb. Gregersen, Gunnar (f. 1875), da. civil­ (1945). ingeniør; direktør f. Teknologisk Institut 'grej'ser, race af tamduer, hvide m. fra 1906. pletter. Gregersen, Ham (1842-1922), da. skole­ grel', pikhammer af sammenkilede mejsler Torvet i Grenå. mand. Grl. 1865 den før.te grundtvigske til behugning af bløde sten. friskole i Kbh. (G-s skole; ophørt 1936). gre'n, tidl. da. og no. probervægt = Hundested og rutebådsforb. med An­ Indførte sløjd- og rationel gymnastik- 0,812 g. holt. G er endepunkt for Århus-Ryum- undervisn. Grenada [gra'næida], den sydligste ø bl. gård-G banen og Ryumgård-Gerrild-G Gregersen, Marie Benedicte (f. 1902), da. de brit. Windward Islands. 345 km-; banen. Købstad fra 1440. børnepsykolog og pædagog, leder af et 72 000 indb. (1946). Opbygget af vul­ Gresham ['græjam], Sir Thomas (ca. 1519 børneobservationshjem 1937-41, der­ kansk materiale. Eksport af kakao. -79), eng. finansmand. G-s lov i natio- efter af Socialpædagogisk Seminarium i grena'de'r (af fr. grenade granat), egl. naløk. teori går ud på, at den penge- Århus. Eine Kinderpsycho.se (1944). håndgranatkaster; senere også navn på sort, der har lavest metalindhold, vil Gregersen, Vilhelm (1848-1929), da. visse udvalgte fodafdelingers folk. fortrænge andre pengesorter under fælles præst og forf. Fra hans digtsamlinger grena'dil'træ, en sort-violet træsort fra cirkulation. 1666 1667 1668 Gretna Green -grif

Gretna Green ['grætna'gri:n], landsby i Skotland nær den eng. grænse. Kendt, fordi det indtil 1856 var muligt at indgå ægteskaber her med gyldighed i Engl., uagtet der ikke krævedes andre formali­ teter, end at parterne over for en præst, en fredsdommer el. to vidner erklærede at ville være ægtefolk. Grétry [gre'tri], Andre Erneste Modeste (1742-1813), belg.-fr. syngespilskompo- nist. 1768 bosat i Paris, hvor man op­ førte ca. 50 af hans værker, herimellem Richard Løvehjerte (1784, Kbh. 1791), La Caravane du Caire (1783. opf. mere Edward Grey. Edvard Grieg. Nordahl Grieg. Peder Griffenfeld. end 500 gange). De To Gerrige (1770, Kbh. 1774), Zemireog Azor (1771, Kbh. greve som kongens el. fyrstens repræ lemmer, der griber om hinanden, dan­ 1777) og Det Talende Skilderi (1769, sentant, således i Frankr. (Flandern, nende et fladedækkenue mønster i relief. Kbh. 1779). Champagne osv.), Tyskl. (Holst'en opr.). gribes ud, angiver i cricket ei. base-ball, •Grettis saga el. Grettla, islændingesaga Engl. (m. Wales) er delt i 62 g (counties) at en modspiller griber bolden direkte fra ca. 1300, omhandlende en folkelig svarende til da. amter. fra boldtræet, hvorved »gærdet« tabes. helt, den utrættelige jættebekæmper Grévy [gre'vi], Jules (1807-91), fr. poli­ Gribo'jedov [of], Aleksandr (1195-IS29), Grettirs uforskyldte vanskæbne, hans tiker, præsident 1879-87. Moderat repu­ russ. klassicistisk dramatiker, berømt for omstrejfen og fald som fredløs i den isl. blikaner med bet. indflydelse, bekæm­ sin elegante versificerede samfundskome- ødemark. pede Gambetta. Gik af, da svigersønnen die Forstand Bringer Ulykke (1823, trykt Greuelpropaganda ['groyal-] (ty. Greuel Wilson viste sig at have drevet handel 1833). Var russ. diplomat og blev under rædsel), rædselspropaganda (især nazi­ med ordensdekorationer. sin ministertid myrdet i Tehrån. stisk udtryk om beretninger om ty. Grévys zebra [gre'vis] QEquus lgrevyi), Gribskov, Danm.s næststørste skov (ca. grusomheder). stor, meget smalstribet zebra. Langt ho­ 63 km2), på et bakket terræn V f. Esrum Greuze [grø:z], Jean Baptiste (1725-1805), ved. Somaliland, nordl. Kenya. Sø (Nordsjæll.). fr. maler. Har malet stærkt følelsesbeto­ Grey [græi], Charles (1764-1845), eng. Grieg [grig], Edvard (1843-1907), no. kom nede genrebilleder som Forlovelsen og politiker. 1786 i Underhuset (whig), blev ponist, f. i Bergen, udd. 1858-62 i Leip­ Pigen med det Sondrede Krus (begge i fører f. whig'erne og gennemførte som zig. Bosatte sig 1863 for nogle år i Kbh. Louvre). Tegninger i Kobberstiksaml., premiermin. 1830-34 valgreformen 1832. (Rungsted og Trørød). Ledede 1880-82 Kbh. Grey [græi]. Sir Edward (1862-1933), brit. musikselskabet Harmoniens koncerter i •greve (middelald.lat. grafio; måske opr. politiker. Af fødsel whigaristokrat, i Bergen. Byggede 1885 villaen Trold- byzant.; lat. comes, fr. comte), i franker­ 90erne tilsluttet liberale imperialister. haugen ved Bergen. Siden 1866 talr. riget ledende kgl. embedsmand (kron­ 1905-16 udenrigsmin. Videreførte enten­ koncertrejser. Har bl. a. komp. teater- godsbestyrer). Udvikledes til arvelige kgl. ten m. Frankr. (Marokko-kriserne 1905- musik, Peer Gynt (1874-75) og Sigurd lensmænd i middelalderen. Under ene­ 06 og 1911), opnåede forståelse m. Rusl. Jorsalfar, musik for strygeorkester, heri­ vælden anv. som titel for højadelsmænd 1907. G-s pacifisme hindrede Balkan- mellem To Elegiske Melodier ( Våren og (således Danm.s »lensgrever« efter 1671), krigenes udvikl, til eur. krig (ambassa- Hjertesorg) dg Holberg-Suite, Landken­ hyppigt uden at der svarede noget grev­ dørkonf. i London), men han var mod ding for baryton solo og mandskor, Olaf skab til titlen. den ty. militarisme og ønskede oprustn. Trygvason for tre solister og kor, Bergliot grevekrone, heial- ,^U 1914 gik han, dog først efter Tyskl.s an­ for deklamation med orkester, Symfoniske disk rangkrone,ind- --.r.. J J>V5>K jl -^ greb på Belgien, ind for krigen. Udg. Danse f. 4-hdg. klaver (senere instrumen­ n memoirer (Twenty-five Years). (Portræt). teret), kammermusik, herimellem stryge­ ført i Danm. 1671. H^ril^^N^ kvartet i G og tre sonater for violin og Grevens Fejde 1534 ^^^a^gg^^ Grey [græi], Jane (1537-54), Henrik 8.s klaver, klaverstykker {Lyriske Småstyk• -36, da. borgerkrig. -i£3—- niece. Indsat af Northumberland til ker) og sange. (Portræt). Udbrød v. Liibecks Grevekrone. dronning 1553, men 9 dage senere afsat borgmester Jiirgen af Marie d. Blodige. Henrettet. Grieg [grig], Gerd (f. 1895), no. skuespiller­ Wullenwevers angreb på Sjælland 1534 Greyerz ['graiarts], ty. navn på Gruyéres, inde. Deb. 1910 på Nationaltheatret i støttet af borgernes ledere i Kbh. og Schw. Oslo, hvortil hun var knyttet 1910-17, Malmd, særlig Jørgen Kock. Lubeck øn­ greyhound ['græihaund], eng. glathåret 1929-39 og fra 1947. Gæstespil på nord. skede herredømme over Sundet for at mynde, anv. navnlig til hundevæddeløb. scener (Kbh. 1933 og 1945). Var g. m. udelukke nederl. skibsfart fra Østersøen; gribbe betegner 2 evt. 3 grupper af rov­ Nordahl G. da. borgere ønskede rigsrådsvældet styr­ fugle, der trods visse ligheder i det ydre Grieg [grig]. Harald (f. 1894), no. forlæg­ tet og den fangne Chr. 2. genindsat. og i levevis ikke er nærmere beslægtet; ger. Broder til Nordahl G. Fra 1927 ene­ Liibeckerne, hvis tropper kommandere­ 1) den nye verdens g el. vest-g (Cathar- direktør for Gyldendal Norsk Forlag. des af grev Christoffer af Oldenburg - tidae), rovfuglefam., ejendommelig ved Grieg [grig], Nordahl (1902-43), no. for­ efter ham krigens navn -, og borgerne at mangle næseskillevæg, sangmuskler, fatter. Broder til Harald G. Lektoreksa­ vandt Øerne og Skåne. Rigsrådet, der blindtarme. Fjerene uden bifane. Adsk. men 1925; fra 1927 udenrigskorrespon­ efter Fred. l.s død havde ladet tronen arter i Arner., f. eks. kalkun-g og kon­ dent (Kina, Sovj., Spanien). Deltog un­ stå ubesat, valgte Fred. l.s ældste søn doren; 2) den gi. verdens g el. ost-g, en der 2. Verdenskrig i borttransporten af til konge som Chr. 3. (Rye kirke, juni gruppe slægter inden for falkefam. m. No.s guld, var speaker ved BBC, blev ned­ 1534), skønt bisperne dermed beseglede nøgent hoved, ådselædere. Hertil f. eks. skudt under luftangreb på Berlin. Eur.s d. katolske kirkes skæbne i Danm. Chr. ådselfuglen, munke-g, gåse-g o. fl., polit. situation omkr. 1933 fremkaldte hos støttedes af holstenske ridderskab og stor G en re volutionær-humanis tisk overbevis­ lejetroppehær under Johan Rantzau. Skip­ ning, der udtrykkes i dramerne Vår ære per Clements rejsning af bønderne i Jyl­ og vår makt (1935), Nederlaget (om Pari­ land efterår 1534 førte først til sejr v. serkommunen) (1937) og i den store re­ Svenstrup, derpå, da Rantzau havde fået portageroman Ung må verden ennu være stilstand på hertugdømmernes S-grænse, (1938, da. 1939) forbindes med en skildr, til sammenbrud ved Ålborg 1534 og hård af den polit. krise i årene før krigen. G straf for jy. bønder. Støttet af Gustav bidrog afgørende til No.s frihedskamp Vasa slog Chr. 3.s flåde (Peder Skram) med sin patriotiske, idébårne lyrik; udg. Lubeck v. Svendborg; Fyn blev taget posthumt i saml. Friheten (1945). (Portr.) efterslag ved Øksnebjærg 1535, mens Gustav Vasa støttet til skånske adel be­ Grierson [griasn], John (f. 1898), eng. satte landene 0 f. Øresund. Wullenwever filminstruktør. Har haft stor indflydelse styrtedes. Lubeck sluttede fred. I Kbh, Gåsegrib. på den dokumentariske films væsen og holdt borgerne I års belejring ud, ledet vækst. Gennembrud 1929 med »Drifters«, af Jørgen Koch og Ambrosius Bogbinder, udbredt i trop. og subtrop, egne. Til be­ var fra 1933 knyttet til den eng. stats udsultedes, måtte efter hårde lidelser ka­ grebet g regnes undertiden også lamme- dokumentarfilm-departement (G P O ), pitulere juli 1536. Umiddelbart efter lod g, der ligeledes hører til falkefam., men 1939-45 chef for den canadiske doku­ Chr. 3. de katolske bisper fængsle og ikke har nogent hoved. mentarfilm-produktion. gennemførte Reformationen 1536-37, der gribbefalk (Po'lyborus 'plancus), syd- -'grif (gr. grifos fiskergarn; hvad der er øgede kongemagten betydeligt. For Lu­ arner, falk, nøgen omkr. øjet. Opholder kunstigt flettet; gåde), -gåde. beck blev G det endelige nederlag over for sig meget på jorden, lever af ådsler. vesteur. handel, selv om byen endnu gribbeperlehøne (A'cryBiwtt vultu'rino), længe havde stor handel på de skand. langhalet, afr. perlehøne, lange fjer på lande. forhalsen. gribbeørn (Gypo'hierax ango'lensis), grib- Gre'villius [-iis], Nils (f. 1893), sv. diri­ belign. ørn. Lever af oliepalmens frugter. gent, 1922 kapelmester ved operaen i Trop. Afr. Stblm., 1931 hofkapelmester, s. år chef gribebræt, det på halsen af et strengein­ for hofkapellet. strument fast limede bræt, på hvilket grevskab, i nutiden alm. det gods, der strengene trykkes ned under spillet. tilhører en greve. Tidl. i mange lande gribedyr s til, stilart i vikingetidens 9. Bronzesmykke med dyreornamentik (gri­ betegn, for landområder, der styredes af årh., hvis elementer er dyrefigurer med bedyr stil), 1. halvdel af 9. århundrede.

1669 T670 167I grif fr^d grippe

'Grimmelshausen [-hauzan], Hans Jakob Christoffel von (1622-76), ty. forfatter. Romanen Der abenteuerliche Simplic'ts- simus (1668-69, delvis selvbiogr.) er en grel og gribende skildring af livets ube­ standighed under Trediveårskrigen. 'Grimmia, da. gråmos, hører til bladmos- serne. G vokser mest på klipper og sten, hvor den danner puder. G-heder er alm. i arktiske egne. Grimnismål ['gri:mnisma:l], et af Edda­ ens mytol. læredigte. Odin kommer for­ klædt til sin fostersøn kong Geirrød og David Griffith. Franz Gri/lparzer. Jacob Grimm. Wilhelm Grimm. udsættes for overlast; efter en monolog om mytol. forhold åbenbarer Odin sig grif (gr. og lat. gryps), vinget fantasivæsen politiker. 1939-42 permanent understats- for ham; et tilføjet prosastykke fortæller m. rovfuglehoved og -krop. sekr. i krigsmin., 1942-45 krigsmin. og om kongens umiddelbart påfølgende død. Af orient, opr. ^^S^M^ parlamentsmedl. (kons.). 'Grimoald, hertug af Benevento 647, griffel (ty. af lat. graphi- y$js&åg\ Grignan [gri'nja], fr. slot i Provence, op­ langobarderkonge 664-71, bragte kato­ oiutn metalstift, hvormed f^M^ag holdssted for Mm. de Sévigné. licismen til sejr bl. langobarderne. man skrev pa vokstavler). IffEplifslog Grignard [gri'nja:r], Victor (1871-1935), gri'morium (af oldfr. gramaire gramma­ 1) stift til skrivning pa SMeBaBBBJ fr. kemiker, kendt for angivelse af org. tik), fr. middelald. magisk værk med be- skifer, fremstill.af g-skifer. Grif. syntesemetode v. hj. af særlig reaktions- s værelsesanvisninger. dygtige organ, magniumsforb. Nobelpris Grimsby (Great G) ['græit 'grimzbi], vig­ Patent-g fremstilles af pul­ tig fiskerihavn ved Humber, Ø-Engl.; veriseret skifer; 2) hot. (opkaldt efter 1)), 1912. grillering [gri(l)'je'-](fr.), panering og steg­ 91 000 indb. (1948). den smalte del af støvvejen, der kan fin­ Grimsel ['grimzal], bjergpas (2165 m h.) des indskudt ml. støvfang og frugtknude. ning af kogt, udskivet kød. Nogle blomster mangler helt g (valmue), 'Grillparzer [-par'sar ], Franz (1791- i Schw. ml. Hasli- og Rhone-dalen. andre har meget lange g (kaktus), g har 1872), førende østr. dramatiker. G-s dra­ Grimsey ['grimsæi], isl. ø i Nordhavet un­ stor bet. for blomsternes biol., idet den maer udmærker sig ved psyk. finhed og der polarkredsen; 120 indb. bringer støvfanget i den for bestøvnin­ melodisk vellyd. G forener biedermeier- Grimstad ['grimsta], no. købstad (fra gen bedst egnede stilling, tidens fors age Ise side med barok teatrets 1816), Aust-Agder, ml. Arendal og Kri­ griffelråd [-ro5] (-råd, beslægtet m. rådne), brogethed; trilogien Das Goldene Vliess stiansand; 2300 indb. (1946). ikke-parasitær tomatsygdom, der viser (1821-23), Der Traum ein Leben (1834). Grimstrup Slot el. Lysemose Slot, vold­ sig på frugten som en mørk, vanddruk - (Portræt). sted på Lolland, 2 km NV f. Maribo; i ken, senere brunsort plet, der breder sig grill-room['grilru(:)m] (eng.:griU stegerist 14. årh. en bet. borg. fra griffelen, g skyldes uens vandforsy­ + room værelse), restaurationslokale, Grimsvotn ['grimsvohtn], ca. 400 m dyb, ning, modtageligheden er sortsbestemt. hvor retter rist-steges i gæsternes påsyn. isfyldt kraterdal i Isl. i den vestl. del af 'griffelskifer, blød grå lerskifer (Fichtel- grillstegning (eng. grill stegerist), steg­ Vatnajbkull. Fra kratere på bunden un­ ning på rist. ' gebirge og Engl.). dertiden voldsomme udbrud. Gri'maldi, ital. adelsslægt fra Genova, grindehval (Globi'cephala meHaend), op Griffenfeld, Peder Schumacher (28.4.1635- herskede i Monaco fra 10. årh. til 1731. 12.3.1699), da. minister. Søn af ty. vin­ til 7 m 1. tandhval m. kun få og små Do'menico G kommanderede pavens tænder, sort. Optræder i store flokke, handler i Kbh. Joach.S. tilegnede sig under flåde ved Lepanto 1571. lang udenlandsrejse omfattende viden og fanges på Færøerne, hvor flokkene dri­ Gri'maldi-grotterne (efter slægten Gri­ ves ind i lavvandede bugter. tidens ideer om enevældig kongemagt maldi), grotter nær Menton, kendt gnm. som heldigst for samfundet. 1663 Fred. Grindelwald ['grindalvalt], alpedal i Ber­ fundet af fl. forhist. skeletter. Dybest ner Oberland, Schw. Kursted. 3.s bibliotekar og arkivar; 1665 kammer- rester af en neandertaler, derover 2 ske­ sekretær, udformede Kongeloven. Efter Grinderslev Kloster, hovedgård N f. letter (en ung mand og en gi. kvinde) af Skive, grl. omkr. midten af 12. årh. som tronskiftet 1670 ledende s. m. Fr. Ahle­ en negerlign. race, som har fået navn efter feldt og Ulrik Fred. Gyldenløve, som han kloster for augustinermunke. Af de gi. G, og øverst et cro-magnon-menneske. bygn. er kun kirken tilbage. senere skød til side. Kancelliets leder, Gri'mani (efter kardinal G, død 1532), adlet 1671, tog navnet G; rigskansler Grindsted, købstadlign. da. stationsby breviarium, berømt lat. bønnebog med 40 km VNV f. Vejle; 2989 indb. (1945). 1674. Søgte at vinde Frankr. for samarb. miniaturmalerier fra 15. årh., i Markus- m. Danm., ville derfor foreløbig undgå Bet. industri, eksportslagteri. Skærings­ bibl. i Venezia. punkt for Langå-Silkeborg-Bramminge krig m. Frankr.s forbundsfælle Sv., men gri'masse (fr. grimace), forvrængning af kunne ikke hindre Skånske Krig 1675. og Kolding-Troldhede banen, endepunkt Under fortsat arbejde for da.-fr. for­ for Varde-G og Vejle-Vandel-G banen. ansigtstrækkene. Grindsted Å, en af Varde Ås kildefloder. ståelse kompromitteredes G over for 'Grimberg [-bærj], Carl (1875-1941), sv. Danm.s forbundsfæller Spån., Østr. og grine til middag, bot., d. s. s. rød arve; historiker. Betydeligste arbejde Svenska navnet hentyder til, at blomsterne sæd­ Nederl. og fængsledes marts 1676. G-s folkets underbara oden l-Il (1913-39), uvenner udnyttede kongens uvilje mod vanlig kun er åbne midt på dagen. desuden Varldshistoria 1-10 (1926-41). Gringoire [grÆ'gwa:r] (rigtigere: Gr in­ G-s overlegenhed og uforsigtige optræ­ grime, hovedtøj af reb, remme el. kæder, den til en proces, hvor G overbevistes gore), Pierre (ca. 1475-ca. 1538), fr. sati­ hvori et husdyr holdes bundet i stalden risk og dram. digter; Jeu du Prince des om bestikkelighed og lidet loyal optræ­ el. på marken. den over for Chr. 5, hvortil kom nogle Sots et de mere Sotte (1512) er den første Grimm, brødrene Jacob (1785-1863) og polit. komedie i Frankr.; støttede Ludvig for kongen meget krænkende private Wilhelm (1786-1859), ty. filologer med notitser i G-s papirer. Dømt 26. 5. 1676 12. i hans kamp mod pave Julius 2. grundlæggende betydn. for studiet af 'Grini, fængsel i 0. Bærum N f. Oslo. 1940 som højforræder fra ære, liv og gods, be­ germ. sprog og folkeminder. Fra 1816 nådet på retterstedet, sad som fange i indrettet som kvindefængsel. Apr.-maj var begge brdr. ansat ved bibl. i Kassel. 1940 anv. til fangelejr for no. officerer, Kastellet til 1680, derpå på Munkholmen 1829 flyttede de til Gottingen, hvor J. G i Trondhjem Fjord, førtes 1698 dødssyg fra 1941 koncentrationslejr, udbygget m. blev prof. og bibliotekar, W. G under­ barakker. Har i alt haft knap 20 000 til Trondhjem, hvor han døde året efter. bibliotekar og fra, 1831 prof., men for­ (Portræt sp. 1671). fanger (indtil 3500 på een gang). Efter vistes begge herfra, da de deltog i syv befrielsen anv. til internering af quislin­ Griffith 1'grifi^], Arthur (1872-1922), irsk Gottingen-professorers protest mod Han­ politiker. Ledende inden for Sinn Fein. ger, omdøbt til Uebu. novers forfatnings ophævelse. 1840 kald­ Grinneil Land [gri'næt 'land], midterste Ledede under borgerkrigen 1919-20 op- tes de til Berlin som medl. af Videnska­ rørsreg., men gik 1921 ind på overens­ bernes Akademi med jus docendi v. komst m. Engl.-Jan.-aug. 1922 fristatens univ. Brdr. G udg. sammen Deutsche del af Ellesmereland, arktisk Canada. præsident. Kinder- und Hausmdrchen (1812-14), den Grip [gri:p], Bo Jonsson (d. 1386), sv. stor­ Griffith ['grifi£], David Wark (1880- første vidensk. udg. af folkeeventyr, talr. mand, virksom ved Magnus Smeks for­ 1948), arner, filminstruktør. Gennembrud ty. oldskrifter og kæmpeværket Deutsches drivelse og Albrekts indsættelse, derefter 1914 med »En Nations Fødsel«, et af Worterbuch fra 1854, der efter brdr.s død drost 1375, lagmand i Ostergotland og filmkunstens klass. værker, optog 1915 fortsattes (endnu ikke afsluttet). J. G Fini. »Verdens Hjerte«, 1916 kæmpeværket udg. desuden bl. a. Deutsche Rechtsalter- 'Gripenberg [-bærj], Bertel (1878-1947), »Intolerance«. 1919 medstifter af United tumer (1828), Geschichte der deutschen sv.-fi. forfatter. Deb. m. ekstatisk elskovs- Artists. »Broken Blossoms« (1919) og Sprache (1844) og de grundlæggende vær­ lyrik: Dikter (1903). Har i senere saml., »WayDown East« (1921). Efter nogle få ker Deutsche Grammatik (1819-37) og Gallergr inden (1906), Svarta sonetter talefilm, bl. a. »The Struggle« (1932), trak Deutsche Mythologie (1835), værker, der (1908), Aftnar i Tavastland (1911), Under G sig tilbage fra filmen. - Har haft den gav ham navnet den ty. filologis »Alt- fanan (1918) anv. fi. natur og nat. hero­ mest afgørende indflydelse på filmens ud­ meister«. W. G blev grundlæggende for isme som sine hovedmotiver. Endv. udg. vikling med sit pionerarbejde m. det be­ sagnforskningen med hovedværket Die romaner, dramer og overs. vægelige kamera, den filmiske montage, deutschen Heldensagen (1829).(Portrætter). 'Gripenstedt [-stætl, Johan August (1813- nærbilledet, op- og afblænding. (Portr.). Grimm, Hans (f. 1875), ty. forfatter, en 74), sv. politiker. Bidrog til rigsdagsre- Griffith's skrue, søv., særlig form på tid købmand i SV-Afr., skrev i maniereret formen 1866, finansmin. 1856-66, gen­ skibsskrue, opfundet af engl. GrirTith. sagastil romanen Volkohne Raum (1926), nemførte frihandelsreform, jernbaneanl. griffon [gri'fDT/], fællesbetegn. for stikkel- der som imperialistisk tendensværk vakte gri'po'menus (fra nty. griphummers, egl. el. ruhårede hunderacer. megen opsigt og inddroges i den nazist, hummer m. store kløer), forældet øge­ Grigg, Sir Percy James (f. 1890), brit. navn f. politibetjent o. 1. Nu: grimrian. propaganda for Lebensraum. grippe (fr.), influenza.

1672 1673 1674 Gripsholm >

Grips'holm, sv. slot vedMariefred, Soder- Grolier [gro'lje], Jean (1479-1565), fr. manland, grl. af rigsdrosten Bo Jonsson bibliofil, kaldet »den mod. bibliofilis Grip (d. 1386); 1526 i Gustav Vasas be­ grundlægger«. Indførte de i tal. renæs­ sancebind til Frankr., ofte udført af maroquin og kalveskind. G-bindene be­ tales med høje priser af samlere. Gromaire [gro'mæ:r], Marcel (f. 1892), fr. maler. Har malet modelbilleder, land­ skaber og hg. Formen er tung og kraft­ fuldt outreret, farveholdningen ofte mørk men tint moduleret, især i lyspartierne; repr. i kunstmus., Kbh. •Gromov [-af], Mihail (f. 1900), russ. fly­ ver, satte 1937 i en russ. maskine med tre Andre) Gromyko. Hugo Grotius. mands besætning distancerekord (10 148 km) ved at flyve fra Moskva via nord­ gros'se'rer, købmand, der driver engros­ polen til San Jacinto i Californien uden handel. If. gældende da. næringslov fin­ mellemlanding. des intet særl. næringsbrev for g, men Gromyko [-'miks] Andre} A. (f. 1908). i Kbh. skal, i prpvinsen kan g anmelde, sovj. politiker. Nat.økon., 1939-43 am­ at han driver engroshandel, og få næ­ bassaderåd, 1943-46 ambassadør i Wash­ ringsbrevet påtegnet. ington. Deltog i Dumbarton Oaks-konf. (1944) og San Francisco-konf. (1945). Grosserer-Societetet, kbh. grosserer- 1946-48 permanent sovj. medl. af Sikker­ sammenslutning med obligatorisk med­ hedsrådet. Dec. 1946 vice-udenrigsmin. lemsskab for grosserere i Kbh., oprettet (Portræt). 1742, omorganiseret 1817. G ledes af en siddelse, derefter stedse i sv. statseje. 'Gronau, Hans Wolfgang v. (f. 1893), ty. komité på 17 medl. Komiteens virksom­ Slotsbygn. m. middelalderlige dele, men flyver. Efter krigen 1914-18 leder af de hed består bl. a. i at lede Kbh.s børs, af­ hovedsagelig fra henh. Gustav Vasas og ty. søflyveskoler på Sild. G foretog i 1930 give responsa i handelssager, nedsætte Gustav 3.s tid; rummer en af de største og 1931 to flyvninger over Nordatlanten voldgiftsudvalg f. en række brancher, ud­ eur. portrætsaml. til USA, og i 1932 en flyvning Jorden give en årlig handelsberetning, bestyre en griqua ['gri(:)kwo], eur.- og negerblandet rundt; i alle tre tilfælde med en Dornier række legater, deltage i admin. af forsk, hottentotstamme i Griqualand, Brit. S- flyvebåd. Efter 1933 afd.-leder i det ty. love, der berører handelen osv. G, hvis Afr. luftministerium. medlemstal er ca. 6500, vælger s. m. Pro­ Griqualand ['gri :kwslånd], to adskilte vinshandelskammeret Den Da. Handels­ omrader i Kap-Provinsen. S-Afr.; 1) G Grong [grå?/], no. stationsby på Nord- stands Fællesrepræsentation. East på Ø-skj-åningen af Drakensberg; landsbanen ved Namsen; 450 indb. grossesse nerveuse [gro'sæs nær'vø:z] 2) G West N f. floden Oranje omkr. (1930). Sidebane til Namsos; svovlkisgr. (fr.), indbildt svangerskab. Kimberley. Groningen ['troma^s], 1) prov. i NØ- Gros'seto, ital. by i Toscana 150 km NV Gris [gri:s],Juan (1887-1927). fr. maler; fra Holl. ml. Dollart Bugten og Friesland; f. Rom; 26 000 indb. (1936). 1905 knyttet til kubisternes kreds. Guitar- 2326 km2; 447 000 indb. (1946). G har 'Grossglockner [-'gbknar], 3798 m h. spillersken (1926, kunstmus., Kbh.). (III. store marskstrækninger; 2)hovedbyi 1); bjergtop i Hohe Tauern, Øst-Alpernes og se tavle Kubisme). 131 000 indb. (1947). Vigtigt kanal- og Østrigs højeste punkt. grisaille [gri'z«:j] (fr. af gris grå), maleri jernbaneknudepunkt. Det nordl. Hol­ Gross'glockner-'Hochalpenstrasse, i grå farver, form for cama'ieu. lands vigtigste handelsby. Tekstil- og [-ftruisa], alpevej over Hohe Tauern 'Grisbådarna, no. 'Grisebåene, under­ levnedsmiddelindustri. Univ. (grl. 1614). søiske skær i Skagerrak ved sv.-no. 'groningerkvæg, holl. kvægrace, sort grænse. Hummerfiskeri. Sv.-no. uover- m. hvidt hoved. ensstemm. vedr. grænsedragn. i G efter Groom [gru(:)m] (eng.), rideknægt; tjener. 1897, afgjort v. voldgiftsdom i Haag Gropius ['gro:-], Walter (f. 1883), ty. 1909, overvejende til sv. fordel. arkitekt. Fik som leder af Bauhaus 1919 Grischun [gri'Ju:n], rhætoromansk navn -28 banebrydende bet. for funktionalis­ på Graubiinden. Schw. mens udvikling i Tyskl. Hovedværker: Gri'seldis; om denne talmodige og om­ Stadsteatret i Jena, Bauhaus Dessau sider belønnede hustru handler slutnovel­ (1926), havebyer med seriehuse i Dessau len i Boccaccios »Decamerone«; Petrar- (1926-28), Berlin (1927), Karlsruhe cas lat. bearbejdelse heraf ligger til grund (1929). Udvandrede 1933 til Sovj., rejste for en vidt udbredt folkebog, hvis ældste senere til USA, hvor han blev prof. v. da. tryk er fra 1528. Harvard Univ., 1938. griseso, udvokset svin af hunkøn. Der­ gros [gro] (mlat. (denar'tus) grossus egl. imod er en sogris et ungt hunligt individ. tyk denar), opr. fr. sølvmønt, indført i gri'set te (fr., egl: grå kjole), ung frit­ 13. årh. (= 12 penninge), også kaldet Grossglockner - H ochalpenst rasse ved levende pige af jævn stand; studenter­ g tournois efter prægestedet Tours. Hohe Tauern. kæreste. Den betod meget i handelen og efterlig­ Gris-Nez, Kap [gri'ne], 51 Bi h. fr. for­ nedes f. eks. i Nederl. (groot), Engl. forb. Salzachtal i Salzburg med Molltal i bjerg V f. Caiais ved Kanalens snævreste (groat), Danm. (gros el. turnos) og Tyskl., Kårnten. 47,8 km I., anlagt 1930-35. Pas- sted. hvor den hed Groschen og var me.u po­ • højde 2506 m. Grisons, les [legri'z,;], fr. navn på Grau­ pulær. 'Grossi, Tommaso (179,1-1853), ital. for­ biinden, Schw. gros [gros] (egl. fork. f. douzaine grosse fatter af meget læste hist. romaner i grizzlybjørn ['grizti-] (eng.grizzly grålig), stort dusin), 12 dusin. Manzonis stil. Marco Visconti (1834). d. s. s. gråbjørn. gros [gros, gro] (fr.), mil., hovedstyrke. gros'sist, d. s. s. grosserer. groat [grout] (holl. groot tyk), eng. sølv­ Gros [gro], Antoine Jean (1771-1835), fr. 'Grossman, Vasilij (f. 1905), sovjetruss. mønt «a 4 pence (jfr. gros). maler. Elev af David. Har malet por­ forfatter, af profession kemiker, debute­ Grock [grak], egl.Adrian Wettach (f. 1878), trætter og slagbilleder, der forherliger rede 1934, skrev noveller og fortæll., som schw.født klovn af internat, berømmelse. Napoleon, bl. a. Napoleon hos de Pestsyge skildrer arbejderliv, deltog i 2. Verdens­ Har ved sit geniale lune, sin musikalitet, i Jaffa og Napoleon ved Eylau (begge i krig og udg. H. bøger, bl. a. Folket er udø­ sin barokke fantasi hævet manegegoglet Louvre). deligt (da. 1945). op til opr. menneskelighed og kunst. Grosch [gral]. Christian Henrik (1801-65, grossu'la'r (nylat. grossulartus stikkels- Gæstede 1931 Kbh. no. arkitekt. Har opfort talrige af Oslos bærlignende), grøn (el. brun) kalcium­ 'Grodno [-dn], by i V-Hviderusl. på banen offentlige bygn.: Borsen (1826-28), Uni­ aluminium-granat. Warszawa - Leningrad; 50 000 indb. versitetet (afsl. 1853), Observatoriet (1831 Grosswardein [gro:svar'dain], ty. navn (1937). Opr. litauisk, senere po. by. Sovj. -33). på byen Oradea i Rumænien. fra 1939. Groschen [lgrsJ'3n](mIat..?ro.s.v«5Stor, tyk), Grossvenediger [gro:sve'ne:digar], 3668 Grodtschilling ['grotjil-], Bendix G. (ca. ældre ty. mønt; efterligning af fr. gros. m h. bjergtop i Hohe Tauern, Østr. 1620-90), holstensk kunstdrejer, kom Nu østrigsk mønt = 1/100 shilling. grosz [grDj] (flertal: groszy) (ty. Groschen), 1662 til Kbh. Han udførte bl. a. kro- groshandel, d. s. s. engroshandel. polsk mønt = 1/100 zloty. ningsstolen på Rosenborg i narhvalstand. groshava'ri' [gros-] (fr. gros stor, svær), Grosz [gro;s], George (f. 1893), ty. tegner Groes [gro's], Ebbe (f. 1910), 1939 kontor­ skade, forsætlig tilføjet skib el. lad­ og maler. Satiriske tegninger, hvis brod chef, 1945 underdir. i prisdirektoratet; ning for at redde disse fra truende, fælles er rettet mod militarismen og storkapita­ fra 1946 dir. i FDB. fare; den heraf folg. skade fordeles af dis- len. I sine malerier påvirket af kubismen grog [grog] (efter eng. Old Grog, øgenavn pachor(forh.ma?ssigt) på skib, fragt øg lad­ og futurismen. (III. sp. 1678.) på admiral Edward Vernon (1684-1757), ning ih. t. søloven. Mods. partikulært h. Grote [grout], George (1794-1871), eng. der i 1740 gav ordre til at fortynde matro­ Grosnyj, anden stavemåde for Groznyj. bankmand, skrev en berømt Historv of sernes rom), en blanding af varmt vand grosscharter ['grosjartar] (eng. gross Greece, 1-8 (1846-56). og sukker tilsat forsk, spirituosa. brutto -f charter befragtning), hyppigt 'Grotefend [-fænt], Georg Friedrich (1775- groggy ['gragi] (eng: omtåget, ilde tilpas), anv. certepartiform, hvorefter rederen 1853), ty. klass. filolog og orientalist. Grl. udtryk om en bokser, som efter et slag for den aftalte fragt afholder alle udgifter 1799 tydningen af otdpers. kileindskrifter til dels taber bevidstheden, dog uden at ved transport, last- og losning og forsk, ved påvisn. af kongenavnene Dareios og gå i gulvet. andre afgifter. Xerxes. 1675 1676 1677 Grotenfelt £/z- grund

-45 vicepremiermin.; knyttet til den rum. lamper, som arbejderne fører med sig nationale fronts venstrefløj. Leder for dels anv. elektr. belysning i grubegangene. gruppen »Plovmændenes Front«; fra - I Danm. findes gruber i blegekridt marts 1945 regeringschef. Knyttet til (Mønsted) og kul (Bornholm). Sovj., i skarp konflikt m. Maniu og de grube-emaille el. ehamplevé, teknik, hvor­ Liberale, kritiseret af Engl. og USA; 1945 ved emaillemassen anbringes i metallets i modsætn. t. kong Mikael. Sejrede v. fordybninger. valg 1946. grubegas, brændbar gas, der i kulgruber 'Groznyj [-znij], by i RSFSR, Sovj., på strømmer ud fra kullagene. Består over­ Øst-KaukasusJ N-skråning; 172 000 indb. vejende af metan. Blandet med luft er (1939). Næststørste oliefelt i Sovj.; rør­ den eksplosiv, hvorfor det til belysning ledning til Tuapse ved Sortehavet (618 anv. Davy's sikkerhedslampe. km) og Mahatj Kala ved Kaspihavet grubehugorme, fæilesbetegn. for en del (150 km). Olieraffinaderier. m. hugormene beslægtede giftslanger. Grubbe, Marie (ca. 1643-1718), da. adels­ Ejendommelige ved en grubeformet for­ dame. Datter af Erik G til Tjele. 1660 g. dybning på hovedets overside. Hertil bl. m. Ulrik Fred. Gyldenløve; efter gensidig a. klapperslange og lanseslange. utroskab opløstes ægteskabet 1670. Æg­ grubetræ, de træstykker, der anv. til af­ tede 1673 Palle Dyre til Sindinggård; stivning af grubegange i miner, især kul­ ægteskab opløst, efter at G havde taget miner. ladefoged Søren Sørensen Møller som grubeulykker. Medens transport- og elsker. Flakkede siden rundt m. denne, maskinulykker og g ved fejl ved spræng­ fra 1718 bosat i Borrehuset ved Grøn­ ninger oftest er af ringe omfang, har de George Grosz: Ejer, formand i grund­ sund færgested på Falster, hvor L. Hol­ egl. g mange gange i minedriftens histo­ ejerfor en ingen. berg 1711 traf hende og undrende hørte rie været af katastrofalt omfang. Disse at hun følte sig tilfreds (epistel 89). - I da. g, der oftest rammer kulgruber, skyldes •Grotenfelt, Arvid (1863-1941), fi. filosof. litt. er G-s skæbne frit behandlet af eksplosioner af grubegas, ofte efterfulgt Skrev bl.a. Die Wertschiitz.ung in der Ge- Blicher i »En Landsbydegns Dagbog« af grubebrand el. omfattende sammen­ schichte (1903). (1824) og af H. C. Andersen i »Hønsegre- styrtninger af minerummene. gro'tesk (ital. grottesco hørende til en grot­ thes Familie« (1870), mere hist. og især grudeovn, ovn til fyring m. gruder (brun­ te), 1) dekorationsmanér (stuk, maling) psyk. af 1. P. Jacobsen i »Fru Marie kulskoks) uden anv. af rist. af hellenistisk-rom. opr., genopdaget Grubbe« (1876). Opera af Ebbe Hamerik; gruder (ty.) el. schwelkoks, brunkulskoks. omkr. 1500, kopieret og videreudviklet i tekst af Fr. Nygaard (1940). Grudziadz ['grudjJts], ty. 'Graudenz, han­ renæssancen. Spinkelt ramme værk, er Grubbe ['gruba], Samuel (1786-1853), sv. delsby i Polen ved WislaNØf. Bydgoszcz; behængt m. guirlander el. lign. og be­ filosof. Forfægtede en spekulativ teisme, 37 000 indb. (1946). 1772-1919 preussisk. folket m. uvirkelige menneskeskikkelser if. hvilken menneskesjælene er Guds gruekedel (grue: (åbent), indmuret ild og fabelvæsener. Sidst anv. i 18. årh. evige tanker. sted, arne), indmuret kedel. Navnet stammer fra Renæssancen, da grube, det system af gange og rum, hvori gruk, en særlig epigrammatisk genre, skabt man i Roms underjordiske ruiner, »grot­ underjordisk brydning af malme, kul, og navngivet af Piet Hein. Organisk to­ terne«, fandt antikke g; - 2) sælsom, for­ salt osv. foregår. talitet og tilsyneladende fordringsloshed vreden, lattervækkende; - 3) i bogtryk grubedrift omfatter arbejdet med bryd­ er særkende for disse småvers, hvis bid skrift, hvor alle træk og former er lige ning af mineraler og malme i gruber samt og smæld ikke mindst under besættelsen kraftige og uden skraveringer (d. s. s. arbejdet for at anlægge og holde gruben i opnåede fortjent nord. popularitet. sten- el. blokskrift). gang. Tilførselsvejen fra Jordoverfladen •Grotewohl [-vo:l], Otto (f. ca. 1895), ty. kan, hvor malmen ligger inden for en politiker. 1925-33 soc.dem. rigsdagsm. bjergvæg, være en vandret gang, stolle, £2^ *E_3 Efter 1933 forretningsmand, anklaget for på fladere terræn fører en lodret el. skrat­ højforræderi 1938, arresteret efter atten' liggende skakt ned i højde med de bryde- tatet mod Hitler i Biirgerbråukeller 1939, værdige lag og fra skakten udbygges et løsladt s. å. Maj 1945 soc.dem. leder i netværk af vandrette grubegange, dels Berlin, sluttede sig trods partiledelsens som forbindelsesveje ml. malmlejet og forbud til Det Socialistiske Enhedsparti, skakten, deis grubegange, der følger de hvis ledere blev G og Pieck. brydeværdige lag. Skakten og grubegange Groth [gro:t], Klaus (1819-99), ty. for­ sprænges ud og må ofte afstives ved be­ fatter. Banebrydende som platty. lyriker. klædning med jern og cement el. med mur­ G besynger i Quickborn (kildevæld) 1-2 værk el. træstøtter. Brydningen udføres USELVISKHED (1852-71), ofte med vemodig stemnings- ved hakning, fræsende maskiner, tryk­ Filosofisk Gruk til Moralprædikanter tone, Ditmarsken. lufthamre el. sprængning alt efter materi­ alets hårdhed. Transporten af den løs­ 'Grotius [',ro:tsi3s], Hugo (1583-1645), Uselviskhed holl. retslærd; betragtes som grundlægger brudte malm til skakten sker ved tip­ vogne trukket af heste el. ved tog med er dog det bedste af moderne folkeret med sit hovedværk elektr. lokomotiver. Ophejsning af vog­ De jure beili ae pacis (om krigens og fre­ nene sker gnm. skakten,over hvilken må som man kan ønske dens ret) (1625). Kendt er også hans værk bygges et hejsetårn. Luften i gruben må for sin Næste. om havets frihed, Mare liberum (1609). af hensyn til arbejderne stadig fornyes v. Det nye i G-s lære var, at han udsondrede hj. af store ventilatorer anbragt f. o. og den positive ret, udtrykt i staternes over­ f. n. i gruben. Oftest findes særl. luft­ grund, 1) d. s. s. byggegrund; 2) en byg enskomster og sædvaner, fra naturretten, skakter. I dybe gruber hvor temp. kan nings fundament; 3) den vandrette af­ der betragtes som udsprunget af den i gå op på 40-50° kræves særlig effektiv stand ml. stødtrinene på en trappe, målt menneskets natur nedlagte samfunds- ventilation ved trykluft. Tilstrømmende midt på trappen; 4) søv., a) havbunden; drift, og den guddommelige ret, som vand fra lagene må fjernes v. hj. af pum­ b) mindre, afgrænset hævning af hav­ havde fundet udtryk i Bibelen. (Portræt per. Belysningen af gruben sker dels ved bunden; 5) filos., dom, der er logisk for­ sp. 1677). udsætning for en anden. grotte (lat. crypta underjord, hvælving, krypt, af gr. kryptos skjult), naturlig el. kunstig hule af ringe dybde. Grottesangen, oldn. kvad om kværnen Grotte, som Frode Fredegod satte jætte­ møerne Fenja og Menja til at male guld på. Da han aldrig undte dem hvile, ma­ lede de en hær frem, som dræbte ham- Kværnen står nu på havets bund og maler salt. grouse[gTaus]VLagopus 'lagopus 'scoticus), skotsk race af dalrypen, bliver ikke hvid om vinteren. grovfoder, fæilesbetegn. for fodermidler., hvis foderværdi er væsentlig mindre end foderv. af korn. Til g horer roer, kartof­ ler, halm, avner, hø, græs, ensilage m. v. grovhedstal, mål for betongrus' godhed beslemt ved sigtning. grovkalk, serie af kalksten fra eocæn ved Paris. Indeholder talr. forsteninger (num- muliter, mollusker). Vigtig bygningssten i Paris. Groza ['gråiza], Petre (f. 1884), rum. poli tiker. Transsilvansk jordejer og forret- ningsm,, tilhørte opr. Bondepartiet, 1944 Trykluftboremaskine i grubedrift.

1678 1679 1680 Grund $& Grundlov, Danmarks Riges

Grund [-unt], Johann Gottfried 0733-96), lovfæstet. 1919-20 søgte De Radikale § 12. ty. billedhugger; fra 1757 bosat i Kbh. og Soc.dem. at få valgretsalderen sæn­ Kongen er ansvarsfri; hans person er Hovedværker: figurer i Nordmu ridsdale n ket til 21 og 25 år; men grund- fredhellig.Ministrene er ansvarlige for re­ (1764-84, Fredensborg). lovsændr. 10. 9. 1920 nøjedes m. at ud­ geringens forelse; deres ansvarlighed be­ grundakkord, mus., akkorden pa tonika vide rigsd. med mandater for Nordslesvig stemmes nærmere ved lov. (akkordens grundform). og give rigsd. medbestemmelseover uden­ § 13. grundaktie, d. s. s. stamaktie. rigspolitik. I mellemkrigstiden gik De Rad. og Soc.dem. ind for Landstingets Kongen udnævner og afskediger sine grundbegreber, film., 1) kategorier, d. ministre. Han bestemmer deres antal og v. s. de mest alm. begreber; 2) de begre­ afskaffelse; 1939 vedtoges i samarb. ml. forretningernes fordeling imellem dem. ber (symboler) i et deduktivt system, som disse partier og De Kons. etnytG-forslag, ikke defineres i systemet (indefinable); der nedsatte valgretsalderen til 23 år og Kongens underskrift under de lovgiv­ 3) elementære kundskaber i et fag. ophævede Landstinget; rigsdagen skulle ningen og regeringen vedkommende be­ slutninger giver disse gyldighed, når den grundblade, de ved en stængels grund vælges under eet, men selv dele sig i Folke­ siddende blade, som ofte afviger lidt fra ting og et Rigsting; i det sidste skulle er ledsaget af en eller uere ministres un­ de øvrige lovblade. foruden de folkevalgte medl. indsættes derskrift. Enhver minister, som har un­ grundbog, 1) offentl. protokol i ty. ret, et antal medl. udpeget af partierne i for­ derskrevet, er ansvarlig for beslutningen. udvisende de faste ejendommes retsfor­ hold til stemmes tyrke. Forslaget faldt, § 14. hold; kun hvad der er indfort i g kan da det ved folkeafstemn. ikke fik de for­ Ministrene kan af kongen eller Folke­ gores gældende over for trediemand. Jfr. nødne 45 % stemmer af det samlede antal tinget tiltales for deres embedsførelse. tinglysning; 2} bog som danner grundlag stemmeberettigede (966 277 jas tern mer, Rigsretten påkender de mod ministrene for arbejdet i en studiekreds. 44,46% af 2 173 420 valgberettigede; for deres embedsførelse anlagte sager. 978 039 havde været tilstrækkeligt). grundbråd f-brat)], sur,, sø (bolge), der § 15. på lavt vand bryder (kammer over med Ministrene i forening udgør statsrådet, skumbrad) helt i bund. Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 hvori tronfølgeren, når han er myndig, grundbyrde, på en fast ejendom hvilende med ændringer af 10. sept. 1920. tager sæde. Kongen fører forsædet und­ forpligtelse til en vis ydelse (årlig el. ved I. tagen i det i § 7 ommeldte tilfælde og i de visse begivenheder, f. eks. ejerskifte), S 1. tilfælde, hvor lovgivningsmagten i hen­ når hverken den berettigede el. den for­ Regeringsformen er indskrænke I-mo­ hold til bestemmelsen i S 8, 1ste punktum, pligtede kan opsige forpligtelsen. Ved narkisk. Kongemagten er arvelig. Arve­ måtte have tillagt statsrådet myndighed lov af 28. 9. 1918 blev stiftelsen af nye g følgen er den i tronfølgeloven af 31. juli til at føre regeringen. forbudt, g forudsætter, at forpligtelsen § 16. er ensidig. 1853 art. I. og II. fastsatte. Alle love og vigtige re gering s forans tak­ grun'de're (ty.), forsyne en flade med farve § 2. Den lovgivende magt er hos kongen og ninger forhandles i statsrådet. Er kongen for at gore grunden egnet til påsætning i enkelte tilfælde forhindret fra at holde af anden farve. rigsdagen i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er statsråd, kan han lade sagen forhandle grundfjeld, geol.. da. navn for arkæiske i et ministerråd. Dette består af samtlige formationer. hos domstolene. | 3. ministre under forsæde af den, som kon­ grundforbedring af jord er sådanne for­ gen har udnævnt til statsminister. Enhver anstaltninger som dræning, mergling og Den evangelisk-Iutherske kirke er den minister skal da afgive sit votum til pro­ kalkning m. v., hvis virkning strækker sig danske folkekirke og understottes som over en længere årrække. sådan af staten. tokollen, og beslutning tages efter stem­ meflerhed. Statsministeren forelægger grundled, gramm., d. s. s. subjekt. II. den over forhandlingerne førte, af de til­ grundling (xGobio 'gobio), lille karpefisk, S 4. stedeværende ministre underskrevne pro­ stort hoved,forekommer i rindende vand; ret alm. i Danm. Kongen kan ikke uden rigsdagens sam­ tokol for kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde ministerrådets grundlister, fortegn, over et nærmere tykke være regent i andre lande. fastsat antal folketingsvælgere, der anses § 5. indstilling eller lade sig sagen foredrage særlig egnede til nævningehvervet, g Kongen skal høre til den evangelisk­ i statsrådet. affattes for hver by og sognerådskreds og lutherske kirke. S 17. danner grundlag for årslisterne. § 6. Kongen besætter alle embeder i samme omfang som hidtil. Forandringer heri kan grundlov, lov som indeholder et lands Kongen er myndig, når han har fyldt sit 18de år. Det samme gælder om de ske ved lov. Ingen kan beskikkes til em­ forfatning. bedsmand, som ikke har indfødsret. En­ Grundlov, Danmarks Riges, forfat­ kongelige prinser. § 7. hver embedsmand, civil eller militær, af­ ningslov, der i hovedtræk fastlægger den giver en højtidelig forsikring om at ville polit. magtfordeling og den enkelte bor­ Forinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftlig i statsrådet en høj­ holde grundloven. gers rettigheder og pligter over for det Kongen kan afskedige de af ham an­ offentlige. Danm.s første frie G, Juni- tidelig erklæring om ubrødelig at ville holde grundloven. Af forsikringsakten satte embedsmænd. Disses pension fast­ grundloven af 5. 6. 1849, blev givet af sættes i overensstemmelse med pensions­ Frederik 7., efter at en grundlovgivende udstedes tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene overgives rigsdagen for loven. rigsforsamling 1848-49 (valgt v. alm. Kongen kan forflytte embedsmænd valgret, forøget m. ca. Vi kongevalgte) at opbevares i sammes arkiv, den anden nedlægges i rigsarkivet. Kan kongen for­ uden deres samtykke, dog således, at de havde vedtaget et G-udkast, opr. ud­ ikke derved taber i embedsindtægter, og formet af Monrad. Junigrundloven fast­ medelst fraværelse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive at der gives dem valget mellem sådan slog kongemagtens indskrænkning fra forflyttelse og afsked med pension efter tidl. enevælde; kongen var herefter an­ denne forsikring, føres regeringen, ind­ til dette sker, af statsrådet, medmindre de almindelige regler. svarsfri, grundlovsmæssigt bundet til Undtagelser for visse klasser af embeds­ sine ministres kontrasignatur; bortset anderledes ved lov bestemmes. Har kon­ gen allerede som tronfølger afgivet denne mænd foruden den i § 71 fastsatte be­ fra foreløbige (provisoriske) love havde stemmes ved lov. kongen kun lovgiv, magt sammen med forsikring, tiltræder han umiddelbart ved rigsdagen, og kongen har kun sjældent tronskiftet regeringen. S 18- anvendt sin vetoret. Rigsdagen deltes i Kongen kan ikke uden rigsdagens sam­ to kamre, Folketing og Landsting; alm. § 8. tykke erklære krig eller slutte fred, ind­ valgret for selvhjulpne mænd over 30 år, Bestemmelser angående regeringens gå eller ophæve forbund eller handels- valgbarhed til Landstinget havde kun de, forelse i tilfælde af kongens umyndighed, traktater, afstå nogen del af landet eller der havde indtægt over 1200 rigsdaler el. sygdom eller fraværelse fastsættes ved indgå nogen forpligtelse, som forandrer en hertil svarende skatteydelse. Gnm. lov. Er der ved tronledighed ingen tron­ de bestående statsretlige forhold. løfteparagraffer forpligtede man sig til følger, vælger den forenede rigsdag (§ 65) § 19. en konge og fastsætter den fremtidige at skille udøv. og dømm. magt, til næ­ Kongen sammenkalder en ordentlig arvefølge. ringsfrihed, lensafløsning m. m. - Ved rigsdag hvert år og tager bestemmelse om. reaktionære fællesforf. for Danm. og § 9. når den skal sluttes. Dette kan dog ikke Hertugdømmerne i 1854-55 svækkedes Statens ydelse til kongen bestemmes ske, forinden der i henhold til § 48 er til­ G-s demokrati. Ved den gennemsete (re­ for hans regeringstid ved lov. Ved denne vejebragt lovlig hjemmel for skatternes viderede) G af 28. 7. 1866 bevaredes Fol­ fastsættes tillige, hvilke slotte og andre opkrævning og for afholdelse af statens ketinget uændret, men af Landstingets statsejendele der skal overlades kongen udgifter. 66 medl. blev nu 12 kongevalgte og 27 til brug. § 2Q udpeget af de største skatteydere, hvilket Statsydelsen kan ikke behæftes med Kongen kan indkalde rigsdagen til gav godsejerne meget stor magt. Efter gæld. overordentlige samlinger, hvis varighed forfatningskampen 1870-1901 og folke- § 10. beror på hans bestemmelse. tingspariamentarismens sejr ved system­ For medlemmer af det kongelige hus S 21. skiftet gennemførtes en rent demokratisk kan der bestemmes arpenge ved lov. År­ Kongen kan udsætte den ordentlige G 5. 6. 1915 med alle partiers tilslutn. pengene kan ikke uden rigsdagens sam­ rigsdags møder på bestemt tid, dog uden Valgret til Folketinget fik nu alle 25- tykke nydes uden for riget, årige mænd og kvinder, hvorimod Venstre rigsdagens samtykke ikke længere end og Konserv. ved at gennemføre lands- III. pa 2 måneder og ikke mere end en gang i året indtil dens næste ordentlige sam- tingsvalgretsalder på 35 år sogte at skabe g II- en moderat modvægt mod Folketinget. Forholds tals valg indførtes til Folketin­ Kongen har med de i denne grundlov "-• get. Parlamentarismen blev ikke grund- fastsatte indskrænkninger den højeste Kongen kan opløse Folketinget. myndighed over alle rigets anliggender og Om oplosningen af Landstinget gælder udøver den gennem sine ministre. følgende;

1682 1683

77/ tryk juni 1949. Grundlov, Danmarks Riges Grundlov, Danmarks Riges

Når Folketinget har vedtaget et lov­ § 33. skal begge ting repræsenteres, sker val­ forslag og mindst tre måneder inden en Folketingets medlemmer vælges på 4 get på den i § 49 om valget af statsreviso­ rigsdagssamlings slutning oversendt det år. De får et vederlag, hvis størrelse be­ rer foreskrevne måde. til Landstinget, men Landstinget ikke har stemmes ved valgloven. § 46. vedtaget dette forslag, og der heller ikke § 34. Ingen skat kan pålægges, forandres el­ opnås en ligelydende vedtagelse i tingene, Valgret til Landstinget har enhver ler ophæves uden ved lov; ejhelier noget efter at et fællesudvalg har afgivet ind­ folketingsvælger, som har fyldt sit 35te mandskab udskrives, noget statslån op­ stilling derom, og når dernæst Folketin­ år og har fast bopæl i vedkommende tages eller nogen staten tilhørende do­ get efter dettes fornyelse gennem et på landstingskreds. mæne afhændes uden ifølge lov. grund af valgperiodens udlob foretaget § 47. almindeligt valg vedtager forslaget ufor­ § 35. andret på en ordentlig rigsdagssamling Valgbar til Landstinget er enhver, der På hver ordentlig rigsdag, straks efter, og på ny oversender det til Landstinget har valgret til dette, når han (hun) har at samme er sat, fremlægges forslag til inden for den ovennævnte tidsfrist, kan fast bopæl i vedkommende landstings- finansloven for det følgende finansår, kongen, hvis der da ikke opnås enighed kreds. indeholdende et overslag over statens mellem de to ting om forslaget, opløse Til valgbarhed for de 19 landstings- indtægter og udgifter. Landstinget. - I øvrigt kan Landstinget valgte medlemmer af Landstinget, jfr. Kan behandlingen af finanslovsfor­ kun opløses i tilfælde af grundlovsforan- § 36, kræves ikke fast bopæl i nogen be­ slaget for det kommende finansår ikke dring (jfr. § 94). stemt landstingskreds, men kun at de ventes tilendebragt inden finansårets be­ opfylder de øvrige betingelser for valg­ gyndelse, forelægger regeringen forslag Opløses et af tingene, når rigsdagen er ret til Landstinget. til en^midlertidig bevillingslov, hvorefter samlet, skal det andet tings møder ud­ den bemyndiges til at opkræve de lov­ sættes, indtil hele rigsdagen igen træder § 36. Antallet af Landstingets medlemmer hjemlede skatter og statens øvrige ind­ sammen. Dette skal ske inden to måneder tægter og til at afholde de udgifter, der er efter opløsningen. må ikke overstige 78. 10 vælges i København med Frederiks­ fornødne for statshusholdningens ufor­ § 23. styrrede førelse, hvorved iagttages, at Kongen kan for rigsdagen lade frem­ berg, indtil 48 i større valgkredse, om­ fattende land og købstæder, 1 på Born­ i intet tilfælde de enkelte ved den sidste sætte forslag til love og andre beslut- finanslov og de sig dertil sluttende tillægs­ ningcr. ^ holm, 1 på Færøerne. 19 medlemmer væl­ § ges efter forholdstal af en valgforsamling, bevillingslove hjemlede ordentlige ud­ bestående af de personer, der den dag, giftsposter overskrides, og at der til for­ Kongens samtykke udfordres til at give anstaltninger, der ligger uden for den en rigsdagsbeslutning lovkraft. Kongen nye valg til Landstinget udskrives (jfr. §§ 22 og 39), er medlemmer af tinget. regelmæssige statsforvaltning, kun kan befaler lovens kundgørelse og drager om­ afholdes de udgifter, som er nødvendige sorg for dens fuldbyrdelse. Har kongen Nærmere regler fastsættes ved valg­ loven. for at holde allerede påbegyndte arbejder ikke stadfæstet et af rigsdagen vedtaget i gang, og det hverken ud over de til de lovforslag inden næste rigsdagssamling, Endelig bestemmelse om antallet af pågældende overordentlige foranstaltnin­ er det bortfaldet (jfr. dog § 94). Landstingets medlemmer og de nærmere ger tidligere bevilgede eller ud over de regler for disses valg fastsættes ved valg­ til arbejdernes fortsættelse i det pågæl­ § ?-5. loven. I særdeles påtrængende tilfælde kan dende finansår ved lov fastsatte elier ved 5 37. tidligere finans- eller tillægsbevillingslov kongen, når rigsdagen ikke er samlet, ud­ Landstingets medlemmer vælges uden bestemt forudsatte beløb. stede foreløbige love, der dog ikke må for Færøerne af valgmænd ved forholds­ stride mod grundloven og altid straks talsvalg. På Færøerne foretages valget af Forslag til finanslove, tillægsbevillings­ efter den følgende rigsdags sammentræ- en valgforsamling, bestående af Lagtin­ love og midlertidige bevillingslove be­ den skal forelægges denne, uden hvis be­ gets folkevalgte medlemmer. handles først i Folketinget. kræftelse loven bortfalder. Foreløbige Valgmændene vælger ved forholdstals­ § 48. love behandles først i Folketinget valg. Valgloven fastsætter deres anial og Forinden finansloven eller en midler­ § 26. i øvrigt det nærmere vedrørende valgene. tidig bevillingslov er vedtaget af rigs­ Kongen kan benåde og give amnesti. § 38. dagen, må skatterne ej opkræves. Ingen Ministrene kan han kun med Folketingets Antallet af landstingsmedlemmer for udgift må afholdes, som ikke har hjemmel samtykke benåde for de dem af rigsretten hver landstingskreds uden for København i den af rigsdagen vedtagne finanslov eller idømte straffe. med Frederiksberg, Bornholm og Fær­ i en af rigsdagen vedtagen tillægsbevil­ 8 27. øerne fastsættes ved valgloven omtrent­ lingslov eller midlertidig bevillingslov. Kongen meddeler dels umiddelbart, lig efter forholdet mellem indbyggertallet § 49. dels gennem vedkommende regerings­ i hver enkelt landstingskreds og i de Rigsdagen vælger fire lønnede reviso­ myndigheder sådanne bevillinger og und­ nævnte landstingskredse tilsammen. rer. Disse gennemgår det årlige stats­ tagelser fra lovene, som enten ifølge de regnskab og påser, at samtlige statens før 5te juni 1849 gældende regierer i brug, g 39. indtægter deri er opførte, og at ingen ud­ eller hvortil hjemmel indeholdes i en siden Landstingets medlemmer vælges på 8 gift uden hjemmel i finansloven eller an­ den tid udgiven lov. år, dog at halvdelen eller så nær som mu­ den bevillingslov har fundet sted. De § 28. ligt halvdelen af de folkevalgte afgår kan fordre sig alle fornødne oplysninger Kongen har ret til at lade slå mønt i hvert 4de år. De 19 landstings valg te og aktstykker meddelte. - Det årlige henhold til loven. medlemmer afgår alle på een gang efter statsregnskab - med revisorernes be­ 8 års forløb. mærkninger - forelægges derefter rigs­ IV. Landstingets medlemmer får samme dagen, som med hensyn til samme tager § 29. vederlag som Folketingets medlemmer. beslutning. Rigsdagen består af Folketinget og V. Forandringer i disse bestemmelser kan Landstinget. ske ved lov. S 30. § 40. Når valg af statsrevisorer skal linde Valgret til Folketinget har enhver Den ordentlige rigsdag sammentræder sted, udnævner hvert ting 15 medlemmer mand og kvinde, som har indfødsret, har den første tirsdag i oktober, dersom kon­ til at træde sammen i et udvalg, der ved fyldt sit 25de år og har fast bopæl i landet, gen ikke har indkaldt den til at møde forholdstalsvalg foretager valget. medmindre vedkommende: forinden. § 50. a. ved dom er fundet skyldig i en i den § 41. offentlige mening vanærende hand­ Regeringens sæde er rigsdagens for­ Ingen udlænding kan få indfødsret ling uden at have fået æresoprejsning, samlingssted. I overordentlige tilfælde uden ved lov. b. nyder eller har nydt understøttelse kan kongen dog sammenkalde den på et Om udlændinges adgang til at blive af fattigvæsenet, som ikke er enten andet sted i riget. ejer af fast ejendom her i landet fast­ eftergivet eller tilbagebetalt, § 42. sættes regler ved lov. c. er ude af rådighed over sit bo på grund Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der an­ § 51. af konkurs eller umyndiggørelse. taster dens sikkerhed og frihed, hvo der Intet lovforslag kan endelig vedtages, udsteder eller adlyder nogen dertil sig­ § 31. forinden det 3 gange har været behandlet tende befaling, gør sig skyldig i højfor­ af tinget. g 52. Valgbar til Folketinget er enhver, som ræderi. i henhold til § 30 har valgret til dette. § 43. Når et lovforslag er vedtaget i det ene § 32. Hvert af tingene er berettiget til at ting, bliver det i den form, hvori det er Antallet af Folketingets medlemmer foreslå og for sit vedkommende at ved­ vedtaget, at forelægge det andet ting; tage love. -• . fastsættes ved valgloven, men må ikke hvis det der forandres, går det tilbage til § 44. det første; foretages her atter forandrin­ overstige 152. Hvert af tingene kan indgive adresser Til sikring af en ligelig repræsentation ger, går forslaget på ny til det andet ting. til kongen. , „„ Opnås da ej heller enighed, skal, når et af de forskellige anskuelser blandt væl­ 9 45. gerne bestemmer valgloven valgmåden ting forlanger det, hvert ting udnævne Hvert af tingene kan nedsætte kom­ et lige stort antal medlemmer til at træde og de nærmere regler for valgrettens ud­ missioner af sine medlemmer til at under­ øvelse, herunder hvorvidt forholdstals­ sammen i et udvalg, som afgiver betænk­ søge almenvigtige sager. Sådanne kom­ ning og gør indstilling til tingene. I hen­ valgmåden skal føres igennem i eller uden missioner er berettigede til at fordre forbindelse med valg i enkeltmands­ hold til udvalgets indstilling finder da skriftlige eller mundtlige oplysninger så­ endelig afgørelse sted i hvert ting for sig. kredse. vel af private borgere som af offentlige Ved kredsinddeling skal der foruden myndigheder. § 53. til indbyggertal tages hensyn til vælger­ Tingenes valg af medlemmer til kom­ Hvert af tingene afgør selv gyldigheden tal og befolkningstæthed. missioner og hverv sker efter forholdstal; af sine medlemmers valg. 1684 I6S5 1686 Grundlov, Danmarks Riges *Tgf Grundlov, Danmarks Riges

§ 54. § 67. stadfæstelse, når nye valg til Folketinget Ethvert nyt medlem afgiver, når hans Rigsretten påkender de af kongen eller har fundet sted, og forslaget på ny er ved­ valg er godkendt, en højtidelig forsikring Folketinget mod ministrene anlagte sager. taget af den derefter sammentrædende om at ville holde grundloven. For rigsretten kan kongen lade også rigsdag. § 81_ § 55. andre tiltale for forbrydelser, som han finder særdeles farlige for staten, når Fol­ Alle indskrænkninger i den fri og lige Rigsdagsmændene er ene bundne ved adgang til erhverv, som ikke er begrun­ deres overbevisning og ikke ved nogen ketinget giver sit samtykke dertil. dede i det almene vel, skal hæves ved lov. forskrift af deres vælgere. § 68. Embedsmænd, som vælges til rigsdags­ Den dømmende magts udøvelse kan § 82. mænd, behøver ikke regeringens tilla­ kun ordnes ved lov. Den, der ikke selv kan ernære sig eller delse til at modtage valget. sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler § 69. nogen anden, er berettiget til hjælp af § 56. Retsplejen bliver at adskille fra for­ det offentlige, dog mod at underkaste sig Så længe rigsdagen er samlet, kan ingen valtningen efter regler, der fastsættes ved de forpligtelser, som lovene herom på- rigsdagsmand tiltales eller underkastes OV fængsling af nogen art uden samtykke af ' - § 70. byder- § 83. det ting, hvortil han horer, medmindre Domstolene er berettigede til at på­ De børn, hvis forældre ikke har evne han er grebet på fersk gerning. For sine kende ethvert spørgsmål om øvrigheds- til at sørge for deres oplærelse, har ret ytringer på rigsdagen kan intet af dens myndighedens grænser. Den, der vil rejse til fri undervisning i folkeskolen. For­ medlemmer uden tingets samtykke dra­ et sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at ældre eller værger, der selv sørger for, bringe sagen for domstolene unddrage sig at børnene får en undervisning, der kan ges til ansvar uden for samme. fra foreløbig at efterkomme øvrighedens § 57. • befaling. stå mål med, hvad der almindeligt kræ­ Kommer en gyldig valgt rigsdagsmand § 71. ves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade i et af de tilfælde, der udelukker fra valg­ Dommerne har i deres kald alene at børnene undervise i folkeskolen. barhed, mister han den af valget flydende rette sig efter loven. De kan ikke afsæt­ § 84. ret. tes uden ved dom, ej heller forflyttes mod Enhver er berettiget til på tryk at Det bliver nærmere ved lov at bestem­ deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en offentliggøre sine tanker, dog under an­ me, i hvilke tilfælde en rigsdagsmand, der omordning af domstolene finder sted. svar for domstolene. Censur og andre befordres til et lønnet statsembede, skal Dog kan den dommer, der har fyldt sit forebyggende forholdsregler kan ingen underkastes genvalg. 65de år, afskediges, men uden tab af sinde på ny indføres. § 58. indtægter. § 85. Ministrene har i embeds medfør ad­ Offentlighed og mundtlighed skal så Borgerne har ret til uden foregående gang til rigsdagen og er berettigede til un­ snart og så vidt som muligt gennemføres tilladeise at danne foreninger i ethvert der forhandlingerne at forlange ordet, så ved hele retsplejen. lovligt øjemed. Ingen forening kan op­ ofte de vil, idet de i øvrigt iagttager for­ I misgerningssager og i sager, der rejser hæves ved en regeringsforanstakning. retningsordenen. Stemmeret udøver de sig af politiske lovovertrædelser, skal Dog kan en forening foreløbig forbydes; kun, når de tillige er rigsdagsmænd. nævninger indføres. men der skal da straks anlægges sag imod § 59. den til dens ophævelse. Hvert ting vælger selv sin formand og VII. § 86. den eller dem, der i hans forfald skal føre § 73. Borgerne har ret til at samle sig ube­ forsædet. . „ Folkekirkens forfatning ordnes ved lov, væbnede. Offentlige forsamlinger har s 60. politiet ret til at overvære. Forsamlinger Intet af tingene kan tage nogen beslut­ § 74. under åben himmel kan forbydes, når ning, når ikke over halvdelen af dets med­ Borgerne har ret til at forene sig i sam­ der af dem kan befrygtes fare for den of­ lemmer er til stede og deltager i afstem­ fund for at dyrke Gud på den måde, der fentlige fred. ningen. _ ' stemmer med deres overbevisning, dog 8 87. S ol. at intet læres eller foretages, som strider Ved opløb må den væbnede magt, når Enhver rigsdagsmand kan i det ting, mod sædeligheden eller den offentlige den ikke angribes, kun skride ind, efter hvortil han hører, med dettes samtykke orden, § „ at mængden 3 gange i kongens og lovens bringe ethvert offentligt anliggende un­ navn forgæves er opfordret til at skilles. der forhandling og derom æske ministre­ Ingen er pligtig at yde personlige bi­ nes forklaring. ,_ drag til nogen anden gudsdyrkelse end S 62. den, som er hans egen. Enhver våbenfør mand er forpligtet Intet andragende må overgives noget § 76. til med sin person at bidrage til fædre­ af tingene uden gennem et af dets med­ De fra folkekirken afvigende trossam­ landets forsvar efter de nærmere bestem­ lemmer. funds forhold ordnes nærmere ved lov. melser, som loven foreskriver. S "i. § 89. Tingenes møder er offentlige. Dog kan § 77. Ingen kan på grund af sin trosbeken­ Kommunernes ret til under statens formanden eller det i forretningsordenen delse berøves adgang til den fulde nydelse tilsyn selvstændig at styre deres anlig­ bestemte antal medlemmer forlange, at af borgerlige og politiske rettigheder eller gender ordnes ved lov. alle uvedkommende fjernes, hvorpå tin­ unddrage sig opfyldelsen af nogen al­ § 90. get afgør, om sagen skal forhandles i of­ mindelig borgerpligt. Enhver i lovgivningen til adel, titel og fentligt eller hemmeligt møde. rang knyttet forret er afskaffet. § 64. VIII. Hvert af tingene fastsætter de nærmere § 91. bestemmelser, som vedkommer forret­ § 78. Intet len, stamhus eller fideikommis­ Enhver, der anholdes, skal inden 24 gods kan for fremtiden oprettes; det skal ningsgangen og ordens opretholdelse. timer stilles for en dommer. Hvis den an­ § 65. ved lov nærmere ordnes, hvorledes de holdte ikke straks kan sættes på fri fod, nu bestående kan overgå til fri ejendom. Den forenede rigsdag dannes ved sam- skal dommeren ved en afgrunde ledsaget mentræden af Folketinget og Landstin­ § 92. get. Til at tage beslutning udfordres, at kendelse, der afgives snarest muligt og For krigsmagten er de i §§ 7S, 85 og 86 over halvdelen af hvert tings medlemmer senest inden 3 dage, afgøre, om han skal givne bestemmelser kun anvendelige er til stede og deltager i afstemningen. fængsles, og, hvis han kan løslades mod med de indskrænkninger, der følger af de Den vælger selv sin formand og fastsæt­ sikkerhed, bestemme dennes art eller militære loves forskrifter. ter i øvrigt de nærmere bestemmelser, der størrelse. vedkommer forretningsgangen. Den kendelse, som dommeren afsiger, IX. kan af vedkommende straks særskilt ind­ § 93. VI. ankes for højere ret. Under i øvrigt lige vilkår nyder island­ § 66. Ingen kan underkastes varetægtsfæng­ ske statsborgere i henhold til Dansk Rigsretten består af de ordentlige med­ sel for en forseelse, som kun kan medføre Islandsk Forbundslov de rettigheder, som lemmer af landets øverste domstol og et straf af pengebod eller simpelt fængsel. omhandles i §§ 17, 30, 31, 34 og 35 og tilsvarende antal af Landstinget blandt § 79. ' er knyttede til dansk indfødsret. dets egne medlemmer på 4 år valgte dom­ Boligen er ukrænkelig. Husundersøgel- mere. Kan i et enkelt tilfælde ikke det se, beslaglæggelse og undersøgelse af fulde antal af den øverste domstols or­ breve og andre papirer må, hvor ingen § 94. dentlige medlemmer deltage i sagens be­ lov hjemler en særegen undtagelse, alene Forslag til forandring i eller tillæg til handling og påkendelse, fratræder et til­ ske efter en retskendelse. nærværende grundlov kan fremsættes svarende antal af de af landstinget sidst § 80. såvel på ordentlig som på overordentlig eller med det mindste stemmetal valgte Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen rigsdag. rigsretsmedlemmer. - Retten vælger selv kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden Vedtages et forslag til en ny grundlovs­ sin formand af sin midte. hvor almenvellet kræver det. Det kan bestemmelse i begge ting, og regeringen Foretages nyt valg til Landstinget, ef­ kun ske ifølge lov og mod fuldstændig vil fremme sagen, opløses rigsdagen, og ter at der er rejst sag for rigsretten, be­ erstatning. almindelige valg foregår både til Folke­ holder dog de af tinget valgte medlem­ Når et lovforslag vedrørende ekspro­ tinget og til Landstinget. Vedtages be­ mer deres sæde i retten for denne sags priation af ejendom er vedtaget, kan \/3 slutningen af den efter valget følgende vedkommende. af Folketingets medlemmer senest 14 ordentlige eller overordentlige rigsdag, Forandring i bestemmelserne om rigs­ dage efter forslagets endelige vedtagelse bliver den inden et halvt års forløb at retten kan ske ved lov. kræve, at det først indstilles til kongelig forelægge folketingsvælgerne til god 36* r687 1688 1689 Grundlovgivende Rigsforsamling grundstofforvandling

kendelse eller forkastelse ved en direkte hver, der anholdes, inden 24 timer stilles kommunerne ret til at opkræve generel afstemning. De nærmere regler for denne for en dommer. g, som fra 1933 indførtes obligatorisk og afstemning fastsættes ved lov. Har et grundmur, 1) den del af en bygnings mure, ensartet for hele landet, g indbragte flertal af de i afstemningen deltagende og der er under laveste gulvhøjde; 2) mur, 1946-47 ca. 5,7 mill. kr. (halvd. t. staten, mindst 45 pet. af samtlige vælgere af­ der består helt af s ten, mods. bindingsværk. halvd. t. komm.). 1949 har regeringen givet deres stemme for rigsdagens be­ grundplan, 1) tegning, der viser et vand­ fremsat lovforslag om en grundstign,- slutning, og stadfæstes denne af kongen, ret snit gnm. en bygning; 2) tegning der afgift, der betegner det hidtil største er den grundlov. viser byggegrunden. skridt i Danm. i retn. af fuld grundskyld. grundrente, jordrente af by-grunde. grundstillet kaldes i bot. 1) løvbladene, Midlertidige bestemmelser. grundrettigheder, 1) d. s, s. frihedsret­ når de er samlet ved grunden af stænge­ 1. tigheder; 2) i folkeretten i ældre litt., ret­ len; 2) griflen, når den udspringer ved Når Landstinget forste gang efter tigheder, som ikke støttedes på særl. trak grunden af frugtknuden. grundlovsforandringens gennemførelse i tater, men på forhånd antoges at tilkom­ grundstof, stof, der ikke kan sønderdeles henhold til § 36 foretager valg af lands- me de enkelte stater. ved kern. hjælpemidler; ved fys. proces­ tingsvalgte medlemmer, vælges kun 18. grundrids el. (fr.) tracé, fæstningsværks ser (radioaktivitet, atomspaltning) lader Det 19de medlem vælges umiddelbart linier, set (tegnet) lige ovenfra på vand­ dette sig imidlertid gore. Efter opdagel­ efter den nye rigsdags sammentræden og ret snit. sen af isotoperne er den tidl. opfattelse mandaternes godkendelse af de i Sønder­ grundskat, skat på fast ejendom i Danm., af g blevet noget revideret, g er opstillet i jylland boende medlemmer af det nye nu ejendomsskyld, grundskyld og grund- det periodiske system (se nedenstående ske­ Landsting. stigningsskyld. Indtil 1926 opkrævedes i ma), der kan inddeles i visse grupper af De af kongen tidligere udnævnte med­ byerne de gi. areal- og grundskatter, be­ beslægtede g, inden for hvilke egenska­ lemmer bevarer deres sæde i Landstinget regnet efter grundens værdi. berne gradvis ændres fra g til g. Groft i stedet for et tilsvarende antal af de 19 grundskole, i Danm. folkeskolens forste kan g inddeles i metaller og metalloider, landstingsvalgte medlemmer efter føl­ 4-5 klasser. Efterfølges af hovedsk. el. men nogen grænse ml. disse to grupper gende regel: mellemsk. kan ikke drages. Tidl. regnedes antallet De af kongen udnævnte medlemmer be­ grundskyld, skat af jordværdi, opkræves af g, bortset fra isotoperne, til 92, hvoraf i Danm. til staten (fra 1922), komm. (fra dog eksistensen af 4, nemlig nr. 43,61,85, tragtes som valgte af de grupper, hvori og 87 ansås for tvivlsom. Ved radioaktive de har fundet optagelse, i den rækkefølge, 1926) og udlign.fonden (fra 1938). En ejendoms jordværdi opgøres ved ejen­ metoder har man i den nyeste tid dels hvori deres udnævnelse til medlemmer af erkendt forekomst i naturen af nr. 43, Landstinget er sket, og i det omfang, som domsskyldvurdering som grundens værdi i ubebygget stand under h. t. beskaffen­ 61 og 87 i form af radioaktive isotoper, gruppens krav på forholdsmæssig andel i dels kunstigt fremstillet sådanne af såvel de 19 medlemmer tilsteder. hed, beliggenhed og til en økon. god anv. g udskreves 1946/47 med i alt knap 150 de fire manglende g som nye g med højere 2. mill. kr. atomnr. end 92, nemlig nr. 93-96, f. eks. Forud for det første valg til rigsdagen, plutonium nr. 94. Nr. 61 er endnu ikke som skal finde sted, efter at De Sønder- grundsluse, sluse ved foden af en dæm­ navngivet (smig. dog illinium). jydske Landsdeles genforening med Dan­ ning, g tjener til tømning af reservoiret mark er fuldbyrdet, kan Landstinget op­ og til udskylning af bundfældede stoffer. grundstofforvandling, d. v. s. omdan­ løses uden iagttagelse af reglerne i § 22, grundstamme, i havebrug en plante, hvor­ nelse af et grundstof til et andet, kan ikke 2det stykke. på ep ædelplante er podet el. okuleret. gennemføres ad kern. vej og blev derfor Som g for æbletræer anv. således aflæg­ anset for en principiel umulighed indtil Med hensyn til rettergangsmaden ved gere af visse sødæbleformer el. æblefrø­ opdagelsen af de radioaktive stoffer, rigsretten gælder, indtil en ny lov ud­ planter, der varierer stærkt indbyrdes; for hvilke en g finder sted i forbindelse kommer, lov af 3. marts 1852 med de som g for pæretræer anv. pærefrøstam- med udsendelse af partikler fra atom­ lempelser, som nærværende grundlovs mer el. aflæggerplanter af kvæde, for kernen. For at frembringe en g for andre § 66 gør fornødne. kirsebærtræer Prunus mahaleb (weich- grundstoffer må disses atomkerner bom­ seltræet) el. sød- og surkirsebærfrøplanter, barderes med hurtige elektr. partikler Grundlovgivende Rigsforsamling, og for blommetræer oftest frøplanter af som protoner, deuteroner el. heliumker­ Den, 1848-49, da. forsamling på 152 myrobalan el. kræge. Mange haveformer ner (a-partikler) el. med de uelektr. neu­ medl., hvoraf 114 valgt v. alm. valgret af prydtræer, som ikke kan formeres ægte troner for derved at ændre på antallet (første gang i da. historie). 38 v. konge­ ved frø, podes på g af nærstående arter. af partikler i kernen. Derved er det siden valg. Valgtes 5. 10. 1848, trådte sammen grundsten, fundament af kampesten; 1919 lykkedes at frembringe g i ganske 23. 10., Højre, Nat.Lib. og Bondevenner grundstensnedlæggelse, en højtide­ ringe målestok for alle grundstoffer, havde omtr. lige mange repr., takket være lighed ved byggearbejdets påbegyndelse, hvorved der dannes atomer af et af de kongevalgene. Vedtog 25. 5. 1849 efter bestående i, at en kapsel, med oplysnin­ nærmeste nabogrundstoffer, dels i de vel­ lange forhandl, det af Monrad udarb. ger om bygningens forhist. samt gængse kendte stabile former, dels som ustabile grundlovsforslag, idet der dog indførtes mønter, nedmures i fundamentet. isotoper af disse (kunstig radioaktivitet). valgbarhedscensus til Landstinget, hvor­ grundstigningsskyld, skat af grundvær- Selv ved anv. af højspændingsanlæg el. på Fr. 7. den 5. 6. 1849 underskrev »Juni­ distign Især georgeisterne har været for­ cyklotron er udbyttet af g forsvindende grundloven«. G fremstillet på stort maleri kæmpere for g til inddragn. af samfunds­ og kan ikke påvises ved vejning. Først afConstantin Hansen 1861-64(Frederiks- skabte værdistigninger. 1 Danm. kunne da det i 1942 lykkedes at iværksætte borg). kædereaktioner af fissionsprocessen, hvor­ 1908-33 pålignes jernbaneskyld på grund- ved der rådes over et uhyre stort antal grundlovsforhør. If. grl.s § 78 skal en­ værdistign. s. flg. af baneanlæg. 1926 fik

87 Fr Francium 88 Ra Radium 89 Ae Actinium 90 Til Thorium 91 Pa Protactimum J Uran 93 Np Neplunium 94 Pu Plutonium 95 Am Amencium 96 Cm Curtum

79 Au Guld 80 Hg Kviksølv 81 TI rhallium 82 l'b Bly 83 Bi Vismul •) Navnet ikke endelig vedtaget. 84 Po Polonium Promethium eller Cyclonium 85 Al Aslai(ine) 86 Kfl Radon Grundstoffernes periodiske system* 1690 169I 1692 grundstreger '<^V Griindgens

neutroner, kunne g foretages i større kramenterne, men ikke har større inter­ malestok, hvorved f. eks. uran kan om esse for embede el. forfatning; samtidig dannes til plutonium i kilo-vis. (Jfr. kristelig og folkelig vækkelsesbevægelse, atomkerne og atomkerneomdannelse}. som bl. a. gnm. den kirk. frihedslovgiv grundstreger, i bogtryk de kraftige, lod­ ningog højskolerne i høj grad har præget rette streger i antikva-skriften. Danm., især landbostanden. grundsætning, en sætning, der lægges Grundtvigs Højskole (tidl. Frederiks­ til grund for et tankesystem el. for en borg Hojskole), grl. 1895 af Holger Begtrup. livsførelse. Forstander (1934) C P. O. Christiansen. grund s o, sov., pludselig, uforudset op­ Grundtvigs Mindekirke i Kbh. er (s. m. stående bevægelse i havet, der kan skyldes den omgivende lave bebyggelse) påbe­ undersøisk jordskælv og er meget farlig gyndt af P. V. Jensen Klint 1921 (tårnet, for et skib. grundtal^ 0 f°r potensen a° tallet a; 2) N. F. S. Grundtvig. Sven Grundtvig. for et logaritmesystem det tal, hvis loga­ gruppeforyngelse, i skovbrug form af høj- ritme er t; 3) for et positionssystem del skøvsdrift, hvorved man forynger ved tal, der ligger til grund for systemets op­ smågrupper, der efterhånden udvides. bygning, for decimalsystemet, tallet 10, gruppe-psykologi, gren af psyk., som for seksagesimaisystemet tallet 60, osv. behandler de for (menneske-)grupper grundtone, mus.. 1) den tone, der vil være ejendommelige psyk. fænomener. den dybest beliggende tone (tone) når gruppeteori, læren om grupper. Finder en akkord lægges i sin grundform (jfr. anvendelse bl. a. i algebra, geometri og grundakkord); 2) den dybeste tone i en den nyere fysik. orgelstemme el. en skala. gruppetest el. gruppeprøve, psyk. test, grundt vand, xøv., ringe vanddybde. hvorved mange individer kan under­ Grundtvig, Frederik Lange (1854-1903). søges samtidigt. da.-arner, præst, søn af N. F. S. G. gruppeundervisning, undervisnings­ Virkede fra 1883 i USA og ville især form, hvorved en klasse er delt i ft. bevare da. åndsliv bl. de udvandrede. mindre grupper på 3-4, der samlet ar­ Grundtvig, Nikolai Frederik Severin bejder med en opgave, der enten kan være (8.9. 1783-2. 9. 1872), da. præst og digter. en del af det emne, hele klassen arbejder Opdraget med ortodoks kristendom og med, el. være individuelt afpasset efter hist. sans blev han i studentertiden på­ den bestemte gruppes evner for selv­ virket af rationalismen, men oplevede stændigt arbejde. (Egelokke) gnm. en forelskelse et ro­ gruppe ægteskab, i etnologien betegn. mantisk gennembrud, der førte ham til for en ægteskabsform, der tillader forb. hist. øg mytol. fordybelse. En indre ml. alle mænd og kvinder inden for en modsætning til nedarvet kristendom forte sluttet gruppe af individer; træffes inden 1810 til en voldsom rel. krise. G stillede Grundtvigsk ir kens tam. for visse primitive, nulevende folk. sig pa kirk. og bibelsk grund, søgte en grus, ophobning af løse, ved transport kristen totalanskuelse og en folkelig væk­ der er 48'/-. m højt (80 m o. h.) fuldførtes mer el. mindre afrundede bjergarts- kelse. Det kom til hrud med åndslivets 1927 og anv. t. 1940 søm kirke) og efter brudstykker med diameter over 2 mm. førere, kirk., litt. og filos. Efter års en­ dennes død 1930 fuldendt af sønnen g betegnes i handelen efter de største somhed og intense hist. studier oplevede K. Klint 1941. Indviet 8. 9. 1940. G.s sten: perles tensg (10 mm), ærtestens g han som præst i Kbh. et nyt sjæleligt højtsvungne rum er komponeret af ud­ (15 mm), nøddestensg (30 mm), singelg gennembrud og lik klarhed over kirkens søgte gule mursten, det eneste materiale (60 mm). Efter findestedet skelnes ml. grund: sakramenterne og de dertil knyt­ der er anv. til kirken, øg med dets mat.- havg, strandg og bakkeg. Kornstør­ tede ord, især trosbekendelsen. Siden konstruktive hvælvingsarkitektur er der relsesforholdene undersøges v. sigtning. formuleredes den teol. opfattelse, at tros­ opnået en høj og ren virkning bekendelsen er et ord af Jesu mund. grusbeton, beton fremstillet af rundsten Kampen mod H. N. Clausen {Kirkens grundundersøgelse, undersøgelse af (afrundede småsten), ikke skærver. Genmæle 1825) forte til injuriedom og byggegrunden ved boring, gravning, grusharpe, skråtstillet rist til sigtning embedsnedlæggelse. G sattes under cen­ pælning el. prøvebelastning før opførel­ af grus. sur. Under fl. ophold i Engl. påvirkedes sen af et bygværk, g foretages altid for 'Gru'sien, russ. Gruzija, andet navn på han stærkt af eng. frihedsfølelse og virk­ store bygværker, f. eks. broer; for mindre Georgien. somheds trang. Det spejler sig i hans kun, hvis det befrygtes, at grunden ikke gruskalk, løs kalksten bestående væ­ kamp for kirk. frihed, for højskoler og er tilstrækkelig bæredygtig. sentlig af ret store kalkbrudstykker for et menneskesyn, der tilkender det grundvand, det vand, der stammer fra (eks: g fra Herfølge fra øvre danien). ikke-kristne menneskeliv selvstændig nedbøren og i en vis dybde udfylder grut(ning), formalet korn; eks. byggrut værdi som Guds skabte værk (menneske porerne i jorden, g-s overflade, g-spejlets el. byggrutning. først og kristen så); det blev højskolens højde, afhænger af lagenes beskaffenhed, Gruyéres [gry'jæ:r], ty. Greyerz, 1) land­ sag at hidføre en menneskelig vækkelse. nedbøren, fordampning og aflob. g strøm­ skab i S-Fribourg, Schw. Gennemstrøm­ Efter trange ar blev han 1839 præst ved mer langsomt gnm. jordlagene, umærke­ mes af Sarine. Ostefabrikation m. v.; Vartov og begyndte at fa medgang. ligt gnm. såk. vandstandsende lag, hur­ 2) middelalderlig by i 1); 1500 indb. Venner sluttede op om ham og dannede tigere gnm. vandførende. Hvor g-spejlet Gruz [gru:3], i tal. Gru'vosa, indtil 1925 sammen med store dele af de gudeligt når overfl., dannes søer og kilder. navnet pa Dubrovniks havneby; nu vakte et grundtvigsk parti, der fik af­ grundværdi, dels i alm. jordens værdi, oli': Dubrovnik li. gørende indfl. pa den kirk. frihedslov- dels spec. værdien af byggegrunde og 'Gruzija [-zi-], russ. navn på Georgien. givning efter 1849. Selv fortsatte han den del af en ejendoms værdi, der, ved Gry, Helge (f. 1905), da. geolog og petro- til det sidste et vældigt forfatterskab, vurdering til ejendomsskyld, tilregnes graf. Deltager i Grønlands-ekspeditioner. mest af hist. og poetisk art, og en utrættet jorden. Undersøgelser over gronl. og da. sedi­ kamp for frihed og folkelighed i kirke, Grunewald E'gruinawdt], nåleskov og mentbjergarter, vadehavet og istids- skole og politik. G øvede en bet. indsats i villakvarter i SV-Berlin. dannelser. rigsdagen. Han virkede stærkere end no­ Grunnet ['gronat], Niels (f. 1901), da. jour­ gryn, afskallede kerner af korn el. frø, gen anden enkelt dansk, kirkeligt ved nalist. Medarb. v. den kons. provinspresse enten i hel el. brækket tilstand, og for salmer og bibelhist. digte {Sangværk til 1917-27, ved »B. T.« 1927-31. 1933 ved visse g-sorters vedk. også valsede. Ægte den Da. Kirke 1-5 (1-2, 1837-70, 3-5, pressens radioavis, chefred. 1939; sept. g er hvedeg (mellemprodukt ved flor- 1873-80)), prædikener, talr. rel. og kirke- 1944-maj 45 leder af da. nyhedsudsen­ melsfabrikationen), mannag (grove, polit. skrifter, folkeligt ved fædrelands­ delse i Sv. knækkede hvedeg), semouleg (fine g sange, hist. og mytol. værker {Håndbog i Grunnet, Niels Pedersen (1827-97), da. til småbørnsnæring), bygg (fremstilles Verdens Historie (1833), Nordens Mytlio- præst; stiftede, under indfl. af Kierke­ ved afskalning af stivelsesrig, tyndskallet logi (1832)) og ved sine mange højskole­ gaard, 1855 i Kbh. den første frimenig­ byg og er af forsk, finhed), havreg skrifter. Stærkest virkede han dog måske hed i Danm. (havren afskalles, tørres, sorteres, kær­ gnm. sine disciple. (Portræt). Grunth, Poul (f. 1878). da. veterinær. nerne dampes, udvalses, ristes, sigtes og Prof. i vet. lægevidenskab ved Landbo- afkøles. Der tilsættes ofte dikalciumfos- Grundtvig, Sven{d) (1824-83), da. folke­ hojsk. 1922-49. FI. kendte vet. lærebøger. fat og A-vitaminkoncentrat (havreg har mindeforsker, son af N. F. S. G; har gruppe, 1) mat., betegn, for en samling bet, B-vitaminindh.). Til g hører øgsa ris, organiseret den vidensk. indsamling af ensartede størrelser (tal, flytninger m. m.), majsg samt boghvedeg. Kunstige g, da. folkeminder og grl. den moderne gruppens elementer, for hvilke der fore­ f. eks. sago, fremstilles af stivelsespro­ viseforskning. Hans vidensk. hoved­ ligger en forskrift, efter hvilken man af dukter. værk er udg. af Danm.s GL Folkeviser to vilkårlige af g-s elementer kan danne 'grunder [-nd-] (ty., egl: grundlægger), (1853 ff.,endnu ikke afsluttet); udg. endv. et nyt element i gruppen, idet man til­ spekulant der starter (aktie-)selskaber en overs, af Eng. og Skotske Folkeviser lige kræver, at visse simple regneregler for at indkassere en dermed forbundet (1842-46) og materialesamlingerne GL skal være opfyldt; 2) mil., fodfolkets gevinst, uden at bekymre sig om fore­ Da. Minder i Folkemunde (1854-61) og mindste kampenhed (1 fører og ca. 10 tagendernes levedygtighed. Da. Folkeeventyr (1876-83). (Portræt). mand). 'Griindgens [-nt-]. Gustav (f. 1899), ty. grundtvigia'nisme, da. kirk. retn , der gruppebillet, m. rabat pa 33*/«%, ud­ skuespiller og teaterleder. 1934 leder af bygger på Grundtvigs kristendomsopfat­ stedes ved DSB til selskaber på mindst Staatliches Schauspielhaus. Under nazis­ telse; en Iavkirkelighed, der betoner sa­ 4 personer til rejser ml. 30 og 270 km. men Tyskl.s betydningsfuldeste teater-

1693 1694 1695 Grimer-Nielsen ftt Grækenland leder, der aldrig for de polit. hensyn at gøre politiet til pålideligt redskab f. skal revidere forfatn. - Hær. Alm. værne­ glemte de kunstneriske. Interneredes demokratiet, i skarp konflikt m. kommu­ pligt. Første tjenestetid under fanerne 2 1945-46 af russerne, spillede 1946 på nister og nationalsoc. Emigrerede 1933, år. Forsvarets genopbygning er ikke endt Deutsches Theater i Berlin, 1947 leder fra 1937 i USA. (1948). - Kirken. 1940 var der ca. 6 mill. af teatret i Diisseldorf (brit. zone). græcisme [-'sis-], græskpræget udtryk. ortodokse, godt 100 000 muhameda­ Spillede Hamlet på Kronborg 1938. Deb. grædekone, kvinde, der ved dødsfald for nere, knap 10 000 jøder (før 2. Verdens­ på film i 1930erne. betaling jamrer og græder. Var i old­ krig 75 000), 35 000 kat. og 9000 prote­ Grimer-Nielsen, Hakon (f. 1881), da. tiden kendt i Middelhavslandene, findes stanter. Den ortodokse kirke styres af en folkemindeforsker og arkivar i Da. Folke­ endnu i Levanten. synode ledet af Athens ærkebiskop. - mindesamling; videreførte efter A. Ol­ Grædemuren, d. s. s. Klagemuren. Skolevæsen. Siden 1919 skoletvang fra 7 riks død den af Sv. Grundtvig påbegyndte Graefes symptom ['græ:-l (efter d. ty. til 12 år. udg. af Damtus GI. Folkeviser; har des­ øjenlæge Albrecht v. Graefe (1828-70)) Historie. Grækerne (ioner og achaier) uden skrevet fl. betydelige værker om findes især v. Basedows sygdom og be­ indvandrede vist ca. 2000 f. Kr. og skabte folkedans og folkeliv. står i, at øverste øjelåg ikke følger med, en høj bronzealderkultur under påvirk­ 'Griinewald [-v«ld], Isaac(1889-1946), sv. når øjet bevæges nedefter. ning af de før-gr. beboere på Kreta. Ca. maler; elev af Matisse med præg af Grækenland, gr. Hellas fæ'las], stat (kon­ gerige) omfattende den sydl. del af Balkan­ 1200 beg. nye gr. indvandringer (dorer halvøen og de omliggende øer; 132 560 km2 og NV-grækere), der førte jernet med sig 2 og knuste bronzealderkulturen. Grækerne med 7 780000 indb., d. v. s. 59 pr. km spredtes i den flg. tid over Ægæerhavets (1948). Landskaber og øer: Epirus, Thes- øer til Lilleasiens V-kyst. I 8.-6. årh. salien, Mellemgrækenland (Aitolien, Bøo- storstilet gr. ekspansion (kolonitiden), tien og Fokis) med øen Eubøa, Pelopon­ hvor Ægæerhavets N-kyst, Dardanel- nes (Achaia, Elis, Argolis, Arkadien, La- lerne, Sortehavskysten, Ø-Sicilien, S-Ita­ konien og Messenien), De Ioniske Øer, lien m. m. fyldes m. gr. kolonier. Kulturen Kreta, De Ægæiske Øer (Kykladerne, vågn-r langsomt på ny: de homeriske Lesbos, Chios, Samos og De Dodekane- digte, Hesiodos og i 7.-6. årh. Alkaios, siske Øer), Makedonien og Thrakien. Sapfo, Solon, Tyrtaios, Anakreon m. v. Største byer: Athen (hovedstad), havne­ G var delt i talrige småstater, opr. styret byen Piræus og Saloniki. (Kortse Balkan). af konger, i 7. årh. trådte adelen i kon­ Terræn. Størstedelen af Ger et vildt bjerg­ gernes sted, i 6.-5. årh. sejrede demokra­ land, hvor både de unge, vestl., og de æl­ tiet oftest over adelen, idet mange byer dre, østl. bjerge ved brud er skilt i talrige, i een el. to generationer havde tyrannier uregelmæssige bjerggrupper og bjergrige som overgangsform. Småstaterne forene­ halvøer og øer. De tertiære foldebjerge des i større stater (vigtigst Sparta, Athen, mod V omfatter De Ioniske Øer, Pindos Argos) el. sluttede sig sammen i forbund Bj. (2570 m), halvøen Peloponnes (Bøotien, Achaia); Sparta erobrede Mes­ (Taygetos 2400 m) og øen Kreta (Ida senien i 7. årh., samlede Peloponnes (und­ 2460 m). En østl. udløber fra disse kalk- tagen Argos) i et forbund og blev dermed rige bjerge er Parnassos (2456 m) og G-s stærkeste stat. I perserkrigene 490- bjergene på halvøen Attika og øen 449 f. Kr. afviste Sparta og Athen i fæl­ Isaac Grunewald; Selvportræt. Eubøa. Bjergene på øgrupperne Kykla­ derne og Sporaderne, i Makedonien, lesskab persernes invasion; derefter tog internat, modernisme; har malet sthlm.- Thrakien og Thessalien er ældre (de når i flådemagten Athen ledelsen (det deliske ske bybilL, motiver fra Syden, opstil­ Olympos 2920 m). Lavsletter findes kun søforbund 477-404). Det demokratiske linger, figurbill., portrætter og teater­ i Thessalien og Makedonien samt spredt Athens forsøg på at samle det meste af G dekorationer; har virket som illustr. og langs kysterne, især ved flodmundingerne. førte til, at de oftest aristokratisk styrede skribent, bl. a. udg. en monografi om G-s floder er korte; de bruges til vanding fastlandsstater 431-404 forenede sig i en Matisse (1944). i det sommertørre land. Talrige jord­ koalition mod Athen (Den Peloponnesiske 'Griinewald [-valt], Matthias (1470/80- skælv og vulkanismen på Théra (Santo- Krig), der endte med A.s nederlag og sø- ca. 1530), ty. maler. En af de største og rin) viser, at Jordskorpen endnu ikke er i forbundets ophævelse. Spartas forsøg på ro. - Klimaet er (undtagen længst mod derefter at tage ledelsen i G knustes ved N og i højden) subtrop, med vinterregn thebanernes sejr ved Leuktra 371, mens og sommertørke. I de høje bjerge ligger Thebens forsøg på at træde i Spartas sted sneen fl. måneder. I de lave egne vokser kun varede til slaget ved Mantinea 362. maki eller, hvor der er tørt, steppe (mod I de flg. år vandt Makedonien indflydelse 0). Over ca. 500 m mange steder skov, i G, og efter Filip 2.s sejr ved Chæronea som neders ters tedsegrøn (fyr, gran, 338 over Athen og Theben blev de gr. pinje) og øverst løvfældende (eg, bøg, løn, stater makedonske vasaller. Under Alex­ elm, valnød). Størstedelen af befolkningen anders efterfølgere 323-200 kæmpede er grækere, ca. 7% er albanere, bulgarer Sparta og det achæiske og det ætoliske og tyrker. Af ca. 75 000 jøder i 1939 forbund ofte med held mod Makedoniens dræbtes 65 000 af nazisterne. - Mønt: hegemoni; med Roms sejr over Makedo­ 1 drachmé = 100 lepta. Mål og vægt: nien (200-197 og 171-168) blev G faktisk Metersystemet og gi. græske enheder. - rom. vasal, fra Augustus (27 f. Kr.) rom. Hovederhvervet er ager-og havebrug, der be­ provins. Ved rigsdelingen 395 e. Kr. gik skæftiger lidt over halvdelen af befolk­ G til Ø-Rom, der især fra 8. årh. blev et ningen. Landbruget benytter kun 1/5 af gr. rige. Ved korsfarernes erobr, af Kon­ jorden (2,41 mill. ha 1938). Der dyrkes stantinopel 1204 deltes G ml. Venezia og hvede (normalt 800 000 t, omtrent til forsk, frankiske fyrster. 115. årh. erobre­ selvforsyning, 1945: 350 000 t), majs des G af tyrkerne. Gennem 16.-18. årh. (250 000 t), byg (220 000 t), havre kæmpede Venezia for at hævde flåde­ (130 000 t), tobak (50 000 t; især v. støttepunkter i G; fra 1718 beherskede Kavålla i Makedonien), bomuld (50 000 tyrkerne landet, trods hypp. opstande og t; især på Attika), vin (400 000 t), koren­ modstand fra røveriske bjergst ammer Matthias Griinewald: Jesu korsfæstelse. der (190 000 t; især på Peloponnes og (klefter). Detaille af Isenheim-altrets midterfelt. Kreta), oliven (100 000 t) samt appelsiner og citroner (tiis. 30 000 t), figener o. a. mest særprægede begavelser i ældre ty. frugt. Høstudbyttet pr. ha er bl. de lave­ 1821 rejstes kamp mod tyrkerne (græ­ kunst. Har behandlet bibelske motiver. ste i Eur. Af husdyr holdes et stort antal ske frihedskrig); efter svære nederlag Hovedværker: Isenheim-altret (1510) og får og geder i flokke i bjergene. Heste, reddedes G ved Rusl.s og Vestmagternes Mauritius-altrei. æsler, muldyr og køer holdes i mindre an­ indgriben 1827; 1829-30 oprettedes et Griinkreuz ['gry:nkn>yts] (ty: grønt tal ved gårdene. - Minedriften er svagt uafh. G, bestående af Peloponnes og kors, efter emballagenj, kern. kampstof udv., men leverer dog ca. 0,5 mill. t jern­ Mellemgrækenl. Otto af Bayern blev af varierende sammensætn., angriber malm og lidt bly-, sølv- og manganmalm konge 1832, men styrtedes 1862, hvorpå lungerne og virker kvælende. til eksport, samt 100 000 t brunkul til da. prins Vilhelm af Glticksborg 1863 grynteokse, d. s. s. yakokse. blev konge som Georg 1. (-1913). 1881 hjemmeforbrug. Endv. udvindes marmor. fik G Thessalien, 1908 Kreta. Venizélos, Griinwedel ['gry:nve:dal]; Albert (1856- - Industrien omfatter oliemøller, vin­ 1935), ty, arkæolog og sprogforsker; om­ fremstilling, tobaks-, tæppe-, tekstil- og førstemin. 1910-15, samlede kristne Bal­ råde: nordl. buddhistiske lande og Midt­ lidt jernindustri. Af handelsflåden miste­ kanlande til angreb på Tyrkiet; 1913 fik asien. des heri imod halvdelen under 2.Verdens­ G en stor del af Makedonien og øerne v. 'Gryphius [-fi-], Andreas (1616-64), ty. krig; 1948 var den nået op på 1,3 mill. t. Lilleasiens kyst, undt. Dodekaneserne barokdigter, lyriker og dramatiker, hvis Jernbanernes længde er kun 2700 km. Der (ital.). Under 1. Verdenskrig styrtede digtning når eksistentiel dybde. Trage­ eksporteres tobak, korender, olivenolie Venizélos Georg l.s tyskorienterede søn dien Pupinianus (1659) behandler mar­ og malme. - Forfatning. Ved folkeaf­ Konstantin 1917 og førte G ind i krigen tyren over for machiavellisten. stemning 1946 fastsloges G som monar­ på de Allieredes side. Ved Neuilly-freden Grzesinski [g3e'z-], Albert (1879-1947), ki, idet EAM boykottede stemmeaf- afstod Bulg. 1919 sin del af Thrakien; ty.soc.dem.Opr.metalarb.,fagforeningsm., gi vningen. Det 1946 valgte kammer Tyrkiet skulle ved Sévres-freden 1920 af­ medl. af preuss. landdag 1919-33. 1925 give tyrk. Thrakien og en del af vestl. -26, 1930-32 politi præsident i Berlin, Lilleasien, men efter at kong Alexander, 1926-30 preuss. indenrigsmin. Arb. for 1917-20, var død, styrtedes Venizélos, og

1696 1697 I6y8 Graener S?9 græs

Maalestok 1 : 6000000 Kort over oldtidens Grækenland,

Konstantin, der vendte tilbage, led ne­ Graener ['græ:-], Paul (1872-1944), ty. kostningsforøgelse ved udvidelse af en derlag mod Tyrkiet; 1923 fik Tyrk. Lille­ komponist, 1896-1908 i London, 1930 produktion med 1 vare- el. ydelses-enhed. asien og øst!. Thrakien til Maritsa. Kon­ prof. i Berlin, senere vicepræsident i grænseproduktivitet. En produktions­ stantin styrtedes 1922, hans søn Georg 2. Reichmusikkammer. faktors g ved en given teknik og pro­ i924; G blev republik. Efter et par Grænge, da. stationsby på Lolland (Ma­ duktionsfaktorkombination er den øgelse urolige ar fik Venizélos magten 1928-32, ribo-Nykøbing); 677 indb. (1945). af prod.resultatet, som opnås ved at gennemførte afspænding med Tyrkiet Grångesberg ['græijasbærjl, største jern udvide prod.sættet med en enhed af (udveksling af mindretal) og venligere malmfelt i Ml.-Sverige. Malmen er apatlt- denne prod.faktor, g-teorien hævder, at forhold til Mussolini, der 1923 havde yd­ holdig mag net jerns ten og jernglans, hver enkelt faktors aflønning er bestemt myget G ved Korfu-affæren. 1935 tilba­ malmforrådet omkr. 150 miil. t. Største­ af dens g. gekaldtes Georg 2. (1935-47). 1936 op­ delen af malmen eksporteres. Mine- og grænsestreng, med., del af sympathicus. rettede general Metaxås (d. jan. 1941) industribyen G har 5500 indb. (1946). militærdiktatur. Okt. 1940 blev G angre­ grænsestråler el. buckystråler, meget bet af I tal., men førte krigen over på •Grånna, sv. købstad ved østkysten af langbølgede og lidet gennemtrængende albansk grund, til Tyskland 6. 4. 1941 Vattern; 1500 indb. (1949). Frugtavl, røntgenstråler, der anv. * ved hudsyg­ erklærede krig og på 4 uger erobrede Jugo­ fabr. af sukkervarer. domme. slavien og G, maj-juni tillige Kreta. grænse, skellet ml. to territoriale områder, grænseværdi, mat. En uendelig følge Besættelsen førte til frygtelig hungers­ være sig admin. enheder el. stater. af tal «i, a2 «,,, har som g tallet a, nød. Der rejstes modstandsbevægelse, grænsebegreb,///ar., begreb om en grænse, dersom forskellen ml. a og det «te tal, som i modsætn. til Georg 2.s eksilregering hos Kant om en grænse for mulig erfa­ «„, nærmer sig ubegrænset til nul, når i Cairo var delvis socialistisk orienteret, ring. man går frem i følgen. Begrebet g er særlig modstandsgruppen EAM der åbent Grænseforeningen, grl. 1920, støt­ grundlæggende i den matematiske ana­ bekæmpede monarkisterne. Tyskerne, ter da. arbejde i Sønderjyll., især S f. lyse. der 1943 havde afløst I tal. som besættel- grænsen, bl. a. oprettelse af da. skoler. grænseværdilæren el. grænsenytte/æren, sesstyrke, rømmede okt. 1944 G, hvor­ Får indtægter bl. a. ved salg af mærker økon. værditeori udviklet siden 1870erne, efter EAM søgte at tage magten. Efter på Dybbøldagen 18. 4. Under G er til­ opr. af Karl Menger, Leon Walras og kampe med Monarkister og eng. tropper sluttet 355 sønderjy. foreninger landet William Stanley Jevons; videreudvikl, opnåedes kompromis dec. 1944: regent­ over m. 185 000 medl. (1948). af Bohm von Bawerk. Hævder, at pris­ skab under ærkebiskop Damaskenes. Li­ grænsegendarmeriet, mil. ordnet da. dannelsen er bestemt af individernes berale mæglingsforsøg i 1945 mislykke­ toldpoliti ved grænsen til Tyskl. Oprettet subj. vurdering af deres nytte af den sidst des; trods venstregruppernes protest af­ ved kgl. resolution af 4. 12. 1838 af 3 opnåede vareenhed (grænsenytten) i holdtes marts 1946 parlamentsvalg, der rytterregimenter i Holsten. Sloges 1864 forh. t. offeret ved den dertil nødv. ind­ boycottedes af venstregrupperne; derpå sammen med det slesvigske gendarmeri- sats (grænseofieret). dannede Tsaldåris kons. regering; efter korps, virkede i denne krig under hæren, Grænseværn, Det Unge, da. national folkeafstemn. sept. s. å. vendte Georg 2. derefter som grænse toldpoliti langs ungdomsforening, grl. 26. 9. 1933 som tilbage til G. Især i nordl. G fortsattes Kongeågrænsen og fra 5. 5. 1920 langs modtræk mod voksende ty. aktivisme i kampene, idet reg.s modstandere (til 1949 n,uv. grænse. Hører under finansministe­ Sønderjyll. Ledende: P. Marcussen. under general Mårkos) synes at have fået riet og tæller 1949: ca. 405 befalings­ Stærkt nordisk orienteret. 1937: 20 000 stotte fra N, mens reg. fik omfattende mænd og gendarmer. medl. Udg. bladet »Folkung«. 1940 om­ hjælp fra USA, særl. fra 1947. 1948 foretog grænseindtægt, soc'udokon., indtægts­ dannet til Dansk-Nordisk Ungdoms­ Athen-reg. omfattende henrettelser af forøgelse (brutto) ved forøgelse af af­ forbund. fangne modstandere. G fik 1946 de tidl. sætningen med l vare- el. ydelses-enhed. græs (som foder) er et alsidigt og sundt ital. Dodekanesiske Øer, men ikke de øn­ grænsenytte, socialokon., nytten (for fodermiddel, det kan i sommertiden være skede udvidelser ved albanske og bulg, modtageren) af den sidste enhed af en hovedfoder (evt. enestefoder) til de fleste grænse. Efter Georg 2.s død 1947 blev til rådighed stående godemængde; i alm. husdyr; til svin og høns kan g dog kun hans broder Paul konge. aftagende med godemængdens omfang. udgøre et mindre, men meget gavnligt, grænseomkostning, soc'udokon., om tilskud. Ved g forstås alm. også blan-

1699 1700 1701 græsblærefod 9 10 grøft

dinger af græsser og klover el. a. bælg­ Græske Øhav, Det, andet navn på Det den sociale individualisme, der var brudt planter, g har en Ijeldig indflydelse på Ægæiske Hav. igennem. såvel dyrenes sundhed som produkternes græsk-katolske kirke, 1) d. s. s. de græsk sprog. Inden for de indoeur. sprog kvalitet og vitaminindhold. Alt efter unerede; 2) populær betegn, for den or­ danner de gr. dialekter en særskilt gruppe, kval. er 5-8 kg g = 1 F. E. - Græs­ todokse kirke. der bevarer mange opr. træk. Det gr. marker dyrkes dels som 1 -3 årige græsk litteratur. Klassisk periode. Af alfabet er af semitisk opr. (fønikerne). marker i sædskiftet og dels som ved­ en rig, mundtligt overleveret eposlitt. er De gr. dialekter kendes gnm. indskr. og varende græsmarker. bevaret »Illaden« og »Odysseen« under litt. Dorisk taltes i Lakonien, Argolis, græsblærefod (Ap'tinothrips 'rufus), rød Homers navn. Den første kendte digter­ Korinth og på Kreta; som litt. sprog blærefod, vingelés, suger på græsser; person er Hesiod(os) (ca. 600 f. Kr.). anv. i den antikke tragedies korsange. skadelig i fromarker. I løbet af 7.-6. årh. opstår en lyrisk Nordvestgræsk taltes i Lokris, Fokis, Elis. græsenke (overs, af ty. Graswitwe), opr. digtning (Archilochos, Tyrtaios, Solon, Æolisk taltes i Bøotien, Thessalien, på vistnok pige, forført i det fri og derefter Theognis, Anakreon, Sapfo), og samtidig Lesbos; anv. som litt. sprog af Sapfo forladt, nu spegende betegn, for en begynder en filos.-rel. digtn. (Pythagoras, og Alkaios. Arkadisk, kyprisk og pamfy- kvinde, hvis mand er (midlertidig) bort­ Xenofanes, Parmenides, Empedokles). lisk i Arkadien. på Kypern og i Pamfy- rejst. Dertil er dannet græsenkemand. Korlyrikken (Alkman, Pindar) bliver op­ lien. Ionisk på Kykladerne og i Lille­ græsfamilien (Gra'mineæ), enkimbladede rindelsen t. tragedien (Aischylos, Sofo- asiens ioniske byer; som litt. sprog anv. planter. Mest urter (bambus har dog for- kles, Euripides) og komedien (Aristo- det af Homer, Herodot, Hippokrates, veddede stængler), har trævlerod og en fanes). Prosaen begynder i lonien (He­ i det meste af den gr. lyrik. Attisk i stængel (»strået«), der er forsynet med rodotfos)) og når sin højeste udvikl, i Attika, anv. i det attiske drama (Ais­ knæ. Bladene sidder toradet og består Attika m. historikerne Thukydid(es) og chylos, Sofokles, Euripides, Aristofanes), af knæ, skede, skedehinde og en blad­ Xenofon, filosofferne Platon og Aristo­ af de attiske talere (Demosthenes), filo­ plade, der er linieformet. Blomster­ teles, talerne Lysias, Isokrates og De- soffer (Platon, Aristoteles), historikere standen en top, dusk el. et aks, sammen­ mosthenes. 1 den hellenistiske periode (Thukydid, Xenofon). Athens førende sat af småaks. Et sådant består af en (323-31 f. Kr.) blomstrer videnskaben stilling gjorde attisk til den mest bety­ el. fl. blomster, og hver blomst har som m. Alexandria som centrum (Ari- dende dialekt. Det blev grundlaget for regel 3 støvbærere og 2 fjerformede støv­ starch(os), Euklid, Archimedes, Hip- koi'né (det fælles, alm. sprog), som efter fang. Vind- el. selvbestøvning. Frugten parch(os), Polyb(ios)). Digtningen, der år 300 f. Kr. var det fremherskende er en nød med et kimblad og en stor ofte far et lærd præg, repr. afTheokrit(os), sprog i de østl. Middelhavslande og i frøhvide, g er en stor plantefam. med Kallimachos. Apollonios. Den romerske litt. anv. af Polybios. Det Ny Testa­ ca. 5800 arter udbredt over hele Jorden, periode (31 f. Kr.-527). Strabon skriver mente, Septuaginta. Moderne gr. er en i Danm, ca. 130 arter, g er sikkert den en verdensgeografi, i 1. årh. optegnes videreudvikling af koiné. I det moderne plantefam., der har størst bet. for menne­ Ny Test., og Plutarch(os) skriver bio­ Grækenl. findes der et målstræb ml. gr. sket; danner grundlaget for agerbrug og grafier cz populærfilosofi. Lukian(os) folkesprog og et af den klass. gr. lit t. kvægavl. Til g hører vore vigtigste korn­ repr. satiren,Epiktet(os), MarcusAurelius påvirket skriftsprog. arter, samt majs, ris m. m. og Plotin(os) er forf. t. filos. skrifter. Kri­ græsfinker (Poléphtia), austr., små, græs­ stendommens fornemste skribent er Ori- græsmøl ('Crambus), sommerfugle af py- grønne finker. genes. Den byzantinske periode (527-1453) ralidernes gruppe, længdestribede vinger; græsfluer (Opo'myza), 4-5 mm lange er en lærd periode, som vogter traditio­ larverne i jorden, gnaver i græsrødder fluer. Larverne i spæde græs- el. korn­ nen og udgiver oldtidens skrifter. Histo­ og stængler; skadelig. planter, i aks o. 1.; muligvis ansvarlig rikere er Prokopios (6. årh.) og Anna græsrust el. sortrust (Puc'cinia lgrami- for en del af den skade, der tilskrives Komnena (12. årh.). Kommentatorer af nis), art af rustsvampene, kan træffes fritfluen. oldtidsforf. er brødrene Tzetzes samt på alle da. kornarter og de fleste vildt­ græsgedder, unge, grønne, i maj legende Eustathios (12. årh.). Tekstudgivere er voksende græsser, g er værtskiftende, Arethas (ca. 900), Konstantinos Kefalas idet den danner hobe af rustrøde sommer- gedder. (ca. 900), Planudes (ca. 1300), Deme- og kulsorte vintersporer i striber på blad­ Græsholm, en af 1) Ertholmene, 2) Hirs­ trios Triklinos (14. årh.). Leksikografer: skeder og strå, mens skålrusten træffes holmene. Fotios (9. årh.), Suidas (10. årh.) Ny­ på berberisblade. græshopper (Salta'toria), orden af ret­ græsk periode. Ved Konstantinopels fald græssangere (Ci'sticola), artsrig slægt af vingede insekter m. kraftige springben, 1453 spredtes mange grækere ud over Den små, bredvingede trop. sangfugle. bidende munddele; kan som regel frem­ GI. Verden. De bibragte Renæssancens græssmutter (Cistico'/inæ), underfam. af bringe og opfatte lyd. Hertil fårekyllin­ mænd kendskaben t. gr. litt. De betyde­ sangere. Spidst, lidt buet næb, kraftige ger, jordkrebs, løv-g og mark-g, til ligste formidlere af gr. kultur er Theo- fødder. Middelhavslandene, Afr., S-Asien. hvilke de bekendte yandre-g hører. doros Gazis (d. 1478), loannes Argyro- græssmør, gi. betegn, for det kraftigt græshoppesanger (Locu'stella 'naevia), pulos og dennes elev Konstantinos Lå­ farvede smør, der produceredes om for­ med rørsanger beslægtet lille sangfugl. skaris (d. 1500). I midten af 18. årh. sker året, når køerne kom ud på det unge græs. Sangen minder om græshoppens. Sjælden der en åndelig rejsning. Adarnantios Ko­ græsspinder (Cosmo'triehe pota'toria), i Danm. Trækfugl. rais (1748-1833) vækker nationalitets­ sommerfugl af spindernes gruppe; larven græskar (Cu'curbita), slægt af g-fam., følelsen. Selvstændighedstrangen, der på græs. urter med grenede klatretråde og fligede fører til frihedskrigen 1821-29, opstår. græsstråuglen (Haklena 'strigilis), som­ blade. Enbo. Blomsterne enkeltvis, kro­ 1880 træder folkesproget ind i litteratu­ merfugl af uglernes fam. Larven over­ nen gul, klokkeformet, støvbærerne sam­ ren og samtidens gr. liv og mennesker bider græsstrå ved øverste el. næst­ menvoksede til et rør; frugten et stort skildres; det moderne Grækenl. har en al­ øverste knæ. bær med flade frø. 10 arter i trop. Arner., sidig, europæisk påvirket litteratur. Ved i Danm. dyrkes alm. g (C. pepo), der siden af denne eksisterer en rig folkepoesi. Græsted ['græ:-], da. stationsby i Nord­ fordrer næringsrig jord. græsk religion og mytologi tilhører de sjælland (Hillerød-Gilleleje); 850 indb. græsk arkæologi omfatter forhist. (I) antikke kulturer. Den bygger på to ele­ (1945). og hist. tid (II). Efter alm. arkæol. prin­ menter: ariske kvægavlerstammer, som græstorsk, småtorsk fra bændeltangs- cipper inddeles I i 1: yngre stenalder indvandrede i d. 2. årtusind f. Kr., og et området. (indtil 3000/2500), 2: kobberalder (2500- urindfødt, uarisk bondefolk, den såkaldte græstræ (Xcinthnrrhea), australsk plante­ 2000), 3: bronzealder (2000-1200), 4. jern­ kretisk-mykenske kultur. Den hist. slægt af liljefamilien (nær aloe), er træag­ alder (1200-700). Perioderne I, 1-3 sva­ kendte gr. rel. omfattede begge elementer tig. En harpiks fås fra bladene. Betegn, g rer til den før-gr., ægæiske kultur og uden modsætning, afspejlet f. eks. i kul­ er også anv. om andre australske træer den dermed samtidige, men væsensfor­ ten for Demeter i Eleusis, en typisk bon­ m. græslignende blade. skellige kultur i N- og Ml.-Grækenland; defest, hvor det dram. motiv er naturens græsuglen (Cha'raeas 'gram i nis), nat­ kronologisk deles den v. 1700 i ældre liv og død, og i Athens panathenæerfest, sommerfugl af uglernes fam. Larven på og yngre ægæisk tid, efter kulturområ­ en typisk arisk fest, hvor motivet er gu­ græs på enge; meget skadelig. grævling ('Meles 'meles), rovdyr af mår- derne i helladisk (gr. fastland), minoisk dens kamp med og sejr over de onde mag­ 3 (Kreta) og kykladisk (gr. øer) kultur. ter, dæmonerne. Opr. var g af lokal ka­ fam. Plump, ca. /4 m, oversiden grå, Periode I, 4 deles i eftermykensk (1200 rakter, kultene var slægtseje, og myterne undersiden hvid, sort stribe på hver side -950) og geometrisk stils tid (950-700). genfortællinger af handlingsforløbet i - II deles i 1: arkaisk (ca. 700-480), slægternes kultdramaer. Udviklingen 2: klassisk (480-330), 3: hellenistisk tid gik i retning af sammensmeltning, så der (330-30 f. Kr.). skabtes en fælles gr. kultus og (delvis græsk billedhuggerkunst, se antik rent litt.) en fælles gr. mytol., væsentlig ved at guderne sattes »i familie« med billedhuggerkunst. hverandre. Af afgørende bet. blev forhol­ Græske Frihedskrig, Den, udbrød 1821 det til Orienten. Allerede tidligt forelå ved nationale rejsninger i det meste af spor af orient, indflydelse, f. eks. Afrodite Grækenland mod tyrkerne, der med hjælp og Artemis. Senere blev den stærkere, fra Ægypten syntes at kunne kue rejs­ f. eks. i den ekstatiske bevægelse, der ningen efter 1825. Så greb Rusl. ind, kom fra Thrakien i Dionysos* navn, og Vestmagterne fulgte efter, 1827 tilintet­ endelig af dybtgående virkning i orfismen, gjordes ægypt.-tyrk. flåde ved Navari- en rel. vækkelsesbevægelse, der blev ind- af hovedet, sålegænger. Alm. i Danm. no; 1829 opnåede Rusl. udvidelser v. ledn. til en ny epoke, hellenismen, hvor Natdyr, lever af rødder, orme osv. Kind­ Donau og i Kaukasus, hvorpå græsk stat rel. ikke mere var formet over æts-hel­ tændernes knudedel stærkt udviklet; oprettedes 1830 af Mellemgrækenland, heden, men over det enkelte menneskes graver huler; ungerne fødes sidst på Peloponnes, Eubøa og Kykladerne. skæbne før og efter døden, svarende til vinteren. Græske Kejserdømme, andet navn på grævlingehund, d. s. s. gravhund. Det Byzantinske Rige. grøft, gravet rende i jorden, g kan tjene

1702 1703 1704 GRØFTEKANTENS PLANTER

i. Gul snerre (Galium verumj. 2. Vild gulerod (Daucus carota). 3. Blåhat (Knautia arvensis). 4. Okse­ tunge (Anchusa officinalis). 5. Prikbladet perikum (Hypericum perforatum). 6. Rejnfan (Tanacetum vulgare). 7. Almindelig knopurt (Centaurea jacea). 8. Hørbladet torskemund (Linaria vulgaris). 9. Slangehoved (Echium vulgare). 10. Almindelig røllike (Achillea millefolium). 11. Cikorie (Ci- chorium intybus). 12. Almindelig agermåne (Agrimonia eupatoria).

Den Nye Halmonsen. grøftekantens planter $91 Grønland

til afvanding og har da jævnt fald, men G-s værker må især fremhæves den vit­ forskellig dybde, el. den kan blot være tige litt. travesti om slaget ved Solferino skelgroft, som kan følge terrænets høi­ He/jars/odarorusta (1861) og memoirerne devariationer. Dægradvol (udg. 1923). grøftekantens planter (hertil farve­ 'Grondal, Benedikt Jonsson (1762-1825), tavle). På grøftekanter, på stengærder og isl. digter. Overdommer 1800-17. Hans ved hegn har mange vilde planter et digte, udg. 1832, er i gi. stil. vigtigt tilholdssted. Fælles for disse Grøndalsboringen, boring udført 1894- planter er, at de i reglen er flerårige 1907 ved Grøndalsåen på Frederiksberg; (først og fremmest urter, men også en nåede gnm. skrivekridtet til grå mergel, del buske og småtræer finder et fristed 861 m dyb. her). Arternes fordeling afh. af jord­ Groener ['grø:-], Wilhelm (1867-1939), bundsforholdene, hvorfor der vil være ty. general. Fik okt. 1918 ledelsen på en bet. forskel på g i lerjords- og sand- Vestfronten efter Ludendorff. Gennem­ Vilhelm Grønbech. W. Groener. jordsegne. Hegn og stengærder er til­ førte Vilh. 2.s abdikation, organiserede holdssted for vilde bier, hvorfor de så ty. tilbagetrækning efter våbenstilstan­ Ved østkysten findes sedimenter fra silur vidt muligt bør skånes af hensyn til den, slog spartakis toprørene jan. og til tertiær i omr. fra Scoresby Sund til bestøvningen af markafgrøder. marts 1919 ned. 1920-23 trafikmin., 1928-32 rigsværnsmin., 1931-32 inden- Dove Bugt. Kulførende kridt og tertiær grøn, spektralfarve, lys med bølgelængde rigsmin., bekæmpede nationalsocialis­ findes på Disko, Nugssuaq og Svartenhuk 4900-5600 ångstrom. men. (Portræt). overlejret af mægtige tertiære basaltlag. Grøn, A. Howard (f. 1894), da. forstmand, grøn frø ('Rana escuHenta), stor, grøn frø­ Sådanne findes også i et stort område S prof. i skovbrug ved Landbohøjskolen art, opholder sig kun i og ved vand. Ret f. Scoresby Sund samt i spredte lokalite­ 1930, har særlig beskæftiget sig med alm. i det sydl. Danm. Spises i Frankr. ter nordligere. - G har, p. gr. af Polar­ skovøkon. emner. grøngødning, dyrkning af gul sennep, strømmen, der går sydpå langs Østgrønl. grønalger (Chloro*phyta) kaldes alle de sneglebælg, spergel el. anden velegnet og bøjer ind i Davisstrædet, polarWfma. løvsporeplanter, som har det grønne Koldeste og varmeste måned har i Ivigtut plante, som nedpløjes og derved tilfører ~7,63og9,73, iUpernavik~22 8°og5,0\ farvestof klorofyl i deres celler, uden at jorden muldstoffer, for bælgplanternes J ! dette er skjult af andre farvestoffer, g vedk. tillige kvælstofforbindelser. i Angmagssalik -i- 10,8 og 6,2°. Hyppig­ er ikke nogen systematisk enhed, men grønirisk (lC/iloris 'ch/oriy), grøngul, tyk­ ste vegetationstype er fjeldmark med består af en del forsk, sideordnede alge­ næbbet finke. Alm. i Danm., trækfugl el. spredte urter og lave buske (rypelyng, grupper, g er een- el. flercellede. For­ standfugl. Alm. vintergæst. Kaldes ofte polarpil). Hede af revling, cassiope, merer sig dels ukønnet ved sværmesporer svenske. dværgbirk og pil dækker store dele af og celledelinger, dels kønnet. De fleste grønjord, jordagtigt, grønt mineral fra vestkysten. Birkekrat findes på lune ste­ g lever i ferskvand, nogle i saltvand hulheder i mandelsten, bestaaende af et der i Sydgrønl. - Dyreverden. G har 7 ar­ (f. eks. søsalat), el. i brakvand (f. eks. jernholdigt silikat. Anv. t, malerfarve. ter af vilde landpattedyr. Størst udbre­ rørhinde), mens enkelte findes på jord, 'gronklitt-porfyrit, rødviolet porfyrit delse har polarræven og sneharen, ved træbark el. plankeværker (f. eks. den m. talr. feldspatstrøkorn, fra Dalarna. N- og Ø-kysten lever moskusokse, lem­ grønne pulveralge). ming, hermelin og polarulv, v. V-kysten Træffes som ledeblok i Danm. renen. Kystens og havets dyreverden er Grønbanke, 119 m h. bakketop SV f. gr ø n korn, klorofylkorn el. kloroplaster, rig: isbjørn, talr. sæler, hvalros, hvaler, Nyborg. levende smålegemer, der indeholder blad- talr. fugle og fisk (angmagsæt, hellefisk, 'Grønbech [-k], A'aare (f. 1901), da. filolog, grønt. De findes i de overjordiske plante­ torsk, sild). - Befolkningen, der opr. var prof. i centralasiat, sprog v. Kbh.s Univ, deles celler, og i dem foregår fotosyntesen. rent eskimoisk, er nu blandet eur.-eski­ 1947. Arbejder om tyrk. sprog. \. 'Gronkdpings Veckoblad [ xø:-'veko-] moisk og benævnes grønlændere (sproget •Grønbech [-k], Niels (f. 1907), da. maler. (sv. vecka uge), sv. månedligt vittigheds­ grønlandsk). Antallet af grønlændere er Elev ved kunstakad. 1924-30, deb. blad, grl. 1916 af Hasse Zetterstrom. fra 1800 til 1946 vokset fra ca. 6000 til 1927 på Kunstnernes Efterårsudstilling. grønkål, en form af alm. kål (^Brassica 21 379; heraf bor 19 687 i V-G, 1374 i Bymotiver og interiører med kraftig o/e'racea); g bliver 10-80 0-G og 318 i Thuleområdet. Den årl. malerisk virkning. cm høj; hårdfor, har tilvækst var 1940-45 21,2 %>. Karakte­ •Grønbech [-k], Vilhelm (14.6.1873-21.4. tit størst velsmag, når ristisk for G er det store børneantal 1948), da. religionshist., 1915^3 prof. v. den har fået frost, g (35,4% børn under 12 år). Den da. be- Kbh.s Univ. G har i afgørende grad for­ er nærings- og vitamin­ folkn. på G er ca. 500 pers. (især ansat nyet den religionshist. forskning, spec. rig (A- og C-vitaminer under vejrtjenesten og beskæftiget ved vedr. de primitiv-antikke kulturer, og i stor mængde). Ivigtut). - Bebyggelsen omfatter henved har vidensk. og offentligt beskæftiget sig Grønland, da. koloni, Jordens største ø; stør.: 200 pladser; vigtigst er de 15 kolonier, med tidens kulturelle problemer. Af hans 2 (størst er Godthåb (971 indb.), Juliane­ talr. værker nævnes: Vor Folkeæt i Old­ 2 175 600 km ; 21 379 håb (945) og Kutdligssat (929) og de så­ tiden 1-4 (1909-12), Mystikere i Europa indb. (1946). G l'gger kaldte udsteder (handelspladser i koloni­ og Indien (1. bd. 1925, 2. og 3. bd. 1932), på N-Amer.s fastlandssokkeGrønkål.l adskil t distrikterne)). - Erhverv. Sælfangsten, der Kampen om Mennesket (1930), Jesus fra Baffin Land ved Da visstrædet og Baf- til 1920erne var det overvejende erhverv Menneskesønnen (1935), Paulus, Jesu Kri­ fins Bugt og fra Ellesmere Land ved Smith (og stadig er af bet. i 0- og N-G) træder sti Apostel (1940), Kristus, den Opstandne Sund, Kane-bassin, Kennedy Kanal og nu helt tilbage for torskefiskeri (i S-G og Frelser (1941), Hellas 1-4 (1942-45). Robeson Kanal. Det sydligste punkt, Kap Farvel, ligger på 59J 46 n. br., det det sydligste N-G) og saltfiskeproduk­ Udsendte s. m. Hal Koch tidsskr. »Frie 3 tion (især eksport til S-Eur.). Ved Hol­ Ord«. (Portræt). nordligste, Kap Morris Jesup på 83 37' n. br. Bortset fra et isfrit kystbælte dæk­ steinsborg foregår et bet. rejefiskeri, og grønbenet rørhøne (GalHinula 'chloro- kes G af indlandsisen, en sammenhæn­ produktionen henkoges fabriksmæssigt. pus), gråsort vandhøne, hvide kropsider, gende ismasse, der hvælver sig til ca. Fiskeriet foregår fra træbåde og motor­ 3000 m højde og dækker 1 833 000 km2. både; konebådene er forsvundet og ka­ Kystlandet udgør 296 900 km-, kysi- jakantallet stærkt dalende. Denne er- 2 hvervsomlægning har medført, at befolkn. øerne 44 800 km . Yderlandet er mest i stigende grad fra naturaløkon. går over højland med lokale firner og gletschere. til pengeøkon., således at indtægterne fra Det er stærkt indskåret af dybe fjorde. fiskeriet omsættes i butikkerne til indu­ Ved restkysten stiger det i bredde sydfra striprodukter og eur. fødevarer. - 1 S-G til Holsteinsborg Distrikt, hvor det er ca. spiller fåreavlen en voksende rolle. 1947 200 km bredt. N herfor findes af større fandtes ca. 20 000 moderfår; i Juliane­ isfri strækninger øen Disko ml. Disko­ håb distrikt slagtes årl. ca. 10 000 lam, rød blis, grønlige ben. Alm. ved småsøer. bugt og Vaigat og halvøerne Nugssuaq og hvoraf bl. a. fremstilles konserves til be­ Oftest, men ikke altid, trækfugl. Svartenhuk hhv. S og N f. Nordostbugten folkningens eget forbrug. - Minedrift. grønbroget tudse {'Bu/o *viridis), østlig (med Umanaqf jorden). 1 øvr. er forlandet smalt til Melvillebugten. langs hvilken G-s største industrielle virksomhed er det er forsvundet. Langs NV-og N-kysten kryolitbruddet i Ivigtut med en årsprod. findes store isfri strækninger, således G-s på ca. 45 000 t. Ved Kutdligssat på øen nordligste halvø, Peary Land, der adskil­ Disko brydes årl. 7-8000 t kul, der væ­ les fra det øvr. G ved den dybe Indepen- sentligt dækker G-s brændselsforsyning. dence Fjord. Langs den nordl. del af øst­ Marmorbruddet i Umanak distrikt kysten træder indlandsisen ud til kysten standsede under 2. Verdenskrig; bryd­ med større og mindre isfri strækninger, ning af mineraler, bl. a. kobber og-grafit delvis som Nunatak-områder. I den mel­ har foreløbig vist sig urentabel p. gr. af lemste del af Øst-G er yderlandet bredere, store transpor tomkos tn. - Skibsværfter men meget stærkt indskåret af dybe for­ findes ved Holsteinsborg og Egedes­ grenede fjordkomplekser, bl. hvilke de minde (et privat grønl. bådeværft). - største er Kejser Franz Joseph Fjord og Større erhvervsvirksomheder på G ejes tudseart. I Danm. kun på Øerne. Scoresby Sund. Fra Scoresby Sund sydpå af den da. stat, men drives i det grønl. 'Grønda'hl, Launy (f. 1886). da. dirigent findes atter et kun smalt yderland. - samfunds interesse v. indfødt arbejds­ og komponist, udd. som trompetist og Undergrunden består mest af grundfjeld. kraft; kryolitbruddet drives dog af et violinist. Har skrevet fagotkoncert, ba­ Langs N-kysten findes kambriske og koncessioneret selskab (Kryolitselskabet sunkoncert m. v.; 1925 kapelmester ved siluriske aflejringer og stærkt foldede lag. Øresund), hvori staten ejer halvdelen af Statsradiofonien. aktierne, og med overvejende da. ar- »Grondal, Benedikt (1826-1907), isl. digter og lærer. Søn af Sveinbjorn Egilsson. Al

1705 • 1706 1707 Grønland 9 O Grønland

88 84 80 76 7,2- -..§8 64 60 56 52 48 44 40 36 32 28 24 20 16 12/8, 4, 0_ 4

0 100 200 300 400 k Maalestok 1 : 14100 000. Udarbejdelse: J.tlumlum

Kort over Grøntand. Grønland grønlandsk sprog og litteratur

bejdskraft. - Handel. Medens der er fuld erhvervsfrihed på selve G, er handelen med og besejlingen af G et monopol for d. da. stat (Grønlandske Handel), der skal udnytte et evt. driftsoverskud til d grønl. befolkn.s fordel. Bortset fra den kryolit, der direkte afskibes til Arner., går hele G-s eksport og import over Kbh. Alle råstoffer, kolonialvarer og industriprodukter må importeres. 1945- 46 eksporteredes bl. a. 4731 t saltfisk, 823 t lever, 612 t spæk, 47 t lammekød. 11 t fåreuld, 42 t hvalroshuder, 16 100 sælskind, 2300 blå og 1600 hvide ræve­ skind, 8900 fåre- og lammeskind. - No. statsborgere har adgang til at besejle visse østgrønl. områder. På visse stræk­ ninger af V-kysten har da. statsborgere ret til fiskeri og til benyttelse af et an­ tal specielle fiskerihavne. G-s administration varetages gnm. statsinstitutionen Grønlands Styrelse der er underlagt statsmin. Vigtigere grønl. spørgsmål behandles af rigsdagens grønl. udvalg. - Admin. på G ledes af to landsfogder (i S-G (Godthåb) og N-G (Godhavn), der er G-s højeste myndig­ hed i alle interne anliggender. Koloni­ bestyrerne varetager i de 15 kolonidistr., G er inddelt i, handelen og admin. - V-G er opdelt i 65 kommuner i hvilke rent grønl. kommuneråd (valgt v. alm. valgret) admin. kommunekassens midler til sociale og sanitære formål og sørger for ordenens opretholdelse. Kommunerne sammenfattes i 13 sysler, i hvilke grønl.- da. sysselråd (bestående af syslets kom­ munerådsformænd og landsrådsmed- lemmer; i alm. m. kolonibestyreren som formand (sysselmand)) bl. a. fører tilsyn med sundheds- og skolevæsen, admin. sysselkassens midler til økon. og sociale formål, og gnm. sysselretter (sysselman­ den og 2-4 meddomsmænd) udøver rets­ plejen og domsmyndigheden over for grønlændere, I hver af landsdelene S-G og N-G findes et rådgivende lands­ råd, hvis medl. vælges bl. kommune- og sysselrådsmedl. - I Thuledistr. og 0-G findes grønl.-da. fangerråd med tilsv. opgaver som de vestgrønl. råd. - Sund­ hedsvæsenet er opbygget omi alt 13 syge­ huse med tiis. 350 sengepladser. Ved Sukkertoppen, Julianehåb og Umanak findes børnesanatorier. Al sygehjælp er gratis. - Kirken er en statskirke; dens øverste gejstlige, provsten, står under biskoppen for Kbh.s stift, og leder skolevæsenet. Der er alm. skolepligt for 7-14 årige; skolen har et personale på ca. 250 (hvoraf 20 da.); hvor det er mu­ ligt, undervises også i da. Fire 2-årigeefter­ Grønlandsekspeditioner. skoler optager 25 kv. og 65 mandl. elever, der evt. kan fortsætte i en 2-årig mellemfolkelige domstol i Haag 1933 bøl i Broager sogn, Sønderjylland, des­ højskole og derefter i et 2-årigt semina­ Danm.s suverænitet over hele G. Under uden Sønderjy. Lervarefabrik. Den sam­ rium (grl. 1845 i Godthåb), hvorfra de Danm.s besættelse 1940-45 lededes G-s lede kapacitet er ca. 17 mill. murstens- grønl. kateketer rekruteres. Desuden admin. af landsfogderne, og New York enheder pr. år. findes telegrafistskole og tekniske skoler. erstattede Kbh. som centrum for G-s Grønlandshavet, andet navn på Nord­ Al undervisning er gratis. - Der findes 3 forsyning og eksport. Da USA frygtede havet. trykkerier (ved 5 kolonier), 5 filmsanlæg, ty. besættelse af G, sluttedes 9. 4, 1941 grønlandshval (Ba'laena mystVcetus), ca. 1 radiofonistation (i Godthåb) og en en traktat m. USA, hvorved USA under 15 m lang rethval, plump, hovedet '/a af" række biblioteker på G. fuld anerkendelse af Danm.s suverænitet totallængden; lever af små krebsdyr. overtog beskyttelsen af G ; den da. rege­ Arktiske have; nu atter i tiltagende. Historie. G opdagedes af Erik d. ring måtte under de bestående forh. Grønlandske Handel, Den Kgl., den Røde ca. 985; nordbokolonier anlagdes desavouere og afskedige d. da. gesandt da. stats monopoliserede handel med på V-kysten (Øster- og Vesterbygden); i USA, Kauffmann, men godkendte ordn. Grønland; oprettet 1774, efter at hande­ de kristnedes ca. 1000 af Leif den Lykke­ efter befrielsen (16. 5. 1945). USA an­ len 1747-74 fiavde været overdraget lige og fik en egen biskop (ved Gardar lagde baser enkelte steder i G som flyve- Det Alm. Handelskompagni. G er et led nær Julianehåb); 1261 kom de under No. støttepunkter og vejrtjenestestationer i i de grønl. koloniers admin.,'sorterer un­ Da forb. m. Eur. ophørte efter 1410, gik hvis funktion de da. tilsvarende stationer der statsmin. (Grønlands Styrelse) og le­ d. nord. befolkn. til grunde (ca. 1500), og koloniernes radiostationer deltog. Ty. des af en handelschef. mens eskimoerne trængte frem nordfra. forsøg på at oprette stationer i 0-G Grønlandske Selskab, grl. 1906, sø­ 1585 genopdagedes G af John Davis, og 1940-44 blev forhindret af de da.-grl.ske ger bl. a. at vække interessen for Grønl. i 17. årh. besejledes G af holl. hvalfan­ slædepatruljer. Efter 2. Verdenskrig har og grønlænderne og at støtte Grønl.s er­ gere. Fra 1721 drev Hans Egede mis- USA fastholdt støttepunkter på G, der hvervsmæssige og kulturelle udvikl. sionsvirksomhed på G, der fra nu af fik m. luftkrigens udvikl, har fået stor strate­ gisk bet. under den sovj.-arner, modsæt­ grønlandsk hund, hunderace af de med fast forb. m. Danm.-No. Vestkystens hyrdehundene nærbeslægtede spidshunde. kolonier grl. i 18. årh. (Godthåb 1728, ning. - G-s udforskning hviler væsentl. på da. indsats. 1878 stiftedes »Kom­ Anv. af eskimoerne som trækdyr. (111. Julianehåb 1775). 1774 overtog Den sp. 1714). Kgl. Grønlandske Handel d. grønl. missionen for Ledelsen af de Geol. og handelsvirksomhed. På Ø-kysten grl. Geogr. Undersøg, i G«, der udgiver grønlandsk sprog og litteratur. 1894 Angmagssalik og 1924 Scoresby- Meddelelser om G. Til de vigtigste da. Grønlandsk er det bedst gennemforskede sund. 1910 grl. Knud Rasmussen og eksped. hører Danmark-eksped. (1906- af de eskimoiske sprog. Dialektforskel­ Peter Freuchen Thule. - 1921 anerkend­ 08) og Thule-ekspeditionerne (1912-33). lene ml. nordgrønl. (ved Thule), vest­ tes hele G som da. højhedsområde. No. Efter 2. Verdenskrig er udforskningen grønl. (langs hele V-kysten) og østgrønl. hævdede, at den ikke-koloniserede del af genoptaget i større omfang end tidligere. (ved Angmagssalik) er ikke væsentlige G var ingenmandsland, fik fangstrettig­ (Hertil kort og tavle). for den indbyrdes forståelse. Grønl. er heder i 0-G, men okkuperede 1931 et Grønland, Teglværkerne, omfatter off. skrift- og administrationssprog i hele teglværkerne Grønland, Island og Skods­ g. Litt. var indtil nyere tid udelukkende område i NØ-G. Efter proces fastslog d. mundtligt overleveret og bestod af sange,

171 I 1712 T7T3 Grønlands Styrelse >H' Gstaad

p. Målar-oen G den nuv. hovedbygn; 4 nes pa drueklaselign. stande; disse viser hjørnetårne og trappe er nedrevet. sig for det blotte oje som askegrå-grå­ grøntfoder, fællesbetegn. for græs, klø­ grønne, støvende skimmellag på alle ver, lucerne o. a. gronne planter, der anv. slags døde og hendøende plantedele. Den som foder. hyppigste art er alm. g (B. einerea); gør grønt træ, i skovbrug og træhandel megen skade på prydplanter pa friland, ved af nylig fældede træer. pa druer, pa rodfrugter og løg m. m. un­ Grontved, Johannes, (f. 1882), da. botani­ der opbevaring om vinteren. Kan også ker. Amanuensis v. Bot. Mus. 1918. Ar­ angribe frøbede i planteskoler. bejder over arktisk og østbaltisk flora. gråspurv ('Passer do'mest hus), grabrun, Gronwall ['grømvnl]. Karl Anders Axel hannen m. sort strube. Knyttet til men- (1869-1944), sv. geolog; arbejdede i Danm., senere prof. i Lund; unders, over Bornh.s og Skånes palæozoiske og me­ sozoiske dannelser. grønved, eng. greei/lwarf, grøngul t ti! mørkebrunt ved af vestindisk træsort (Nec'tandra lrocIici). Hårdt og stærkt. Grønlandsk hund. Anv. til skibs- og vandbygning. myter, sagn og eventyr. Med bogtryk Grønvold, Hatger(\85Bornholms kambrium. søofficer, hydrograf og kartograf. Leder grå'ste'ner el. gravenstener, populær GrønneØ, Den, populært navn på Irland af konebadseksped. til Grønl.s østkyst æblesort, som kan spores tilbage til Grå­ p. gr. af de store græsarealer. 1828-31. sten slotshave. Grønningen, udstillingssammenslutn. af gråkile, glasplade m. jævnt tiltagende Grå'ste'n Landbrugsskole, gri. 1924 da. bildende kunstnere, startet 1915; sværtning. Anv. v. måling af fot. plader ved samarb. ml. mænd og institutioner udst. første gang i Carl Petersens »India­ og papirers følsomhed. fra hele landet. Andelsselskabet overtog nerhytte« i Grønningen, hvoraf navnet. gråmejse ('Pams pa'lustris), sumpmejse, af staten 110 ha af garden »Fiskebæk«. grønsand, 1) giaukonit; 2) sand rigt på grålig m. sort isse. 1948: 97 elever. glaukonit. Alm lovskovsfugi. J^^^mx^, gråsæl (Hafi'choerus 'grypus), spidssnudet, grønsandskalk, glaukonitholdig kalksten. Standfugl grønsandsten, glaukonitholdig sandsten. gråmåge ('Larm hy- grønsisken (Cardu'etis 'spinus), grongu! per'bor^ wv),stor, hvid finke, sort hage og pande. Nordl. gran- og lyst grålig måge; skovsfugl. Fåtallig ynglefugl; strejffugl i arktisk. 1 Danm. pa Gramejse Danm., men alm. vintergæst. træk,som vintergæst. grønspætte ('Piens 'viridis), grønlig gråpoppel (' Populus cahiescens), alm. spætte m. rød hætte, myreæder. Løv- plantet poppelart i hegn og læbælter. 2 m lang sæl. Nordl. halvkugle. Nu sjæl­ skovsfugl; i Danm. navnlig i Jylland. grå salve, d. s. s. kviksølvsalve. den i Danm. Standfugl. gråsisken (Curdu'elis 'fiammea), grålig 'gråvakke (ty. Wacke), grovkornet sand­ grønsten, gi. navn for diabas og lign. sisken, hannen m. højrød pande og bryst. sten med sma bjergartsfragmenter, ofte grønlige eruptiver. Nordisk nåleskovsfugl; i Danm. vinter­ skiferbrudstykker. Grønsund, farvandet ml. Møn og Falster; gæst. gråværk betegner pelsværk af egernets 850 m bredt. gråskimmel el. drueskinuneJ (Bo'trytis), vinterpels fra nordligere egne. Grtinso ['grø:n-J, sv. gods i Uppsala lån. ufuldstændig kendte svampe med ellip- Gstaad [glU":t], kursted i kanton Bern, Joh. Skytte ejede G fra 1607ogopf. 1610 soidiske, encellede knopceller som dan­ Schw.

1714 1715 I716 GRØNLAND I Vestgrønland.

Pugutalissuaq-fjeldet, basaltfjeld: ved Angmar- tusut-dalen; indre af Nugssuaq.' Kugssuaq-flodens delta på Nugssuaq-halvøens sydkyst, i baggrunden Disko. :

Isf rd Fredcde eskimoiskl^^t\2*2t^™e hustomtcr. ''° - Havnen ved Umanak, til hejrhøjree dedett moderne hos- pital.

Udsigt over Jakobshavn. I forgrunden t. v Udsigt over Egedesminde Knud Rasmussens barndomshjem.

Qaqortoq kirke nær Julianehåb, bygget 11 oo—1150. Udsigt over Ivigtut med Kunaitfjeldet i bag­ grunden.

Fot. magitter A. Kiilcrich GRØNLAND II 91* Vest- og Østgrønland.

Fuglefjeld syd for Upernavik. Vestgrønland. Northumberland 0 udfor Inglefield Bugt. Vest­ grønland, ca. 77° n. br.

Sr

Hamborgsundet ved Sukkertoppen. Vest­ Isbjørn på storisen udfor Sabine 0. Østgrønland, grønland. 77° 30' n. br.

Udsigt over Liverpool Lands sydl. del, vest Angmagssalik. Havnen med »Gertrud Rask«. for kolonien Scoresbysund. Østgrønland. Østgrønland.

Børn fra Kulusuk (Kap Dan) ved Angmags- Kvinde med barn i amauten. Kulusuk (Kap salik. Østgrønland. Dan) ved Angmassalik. Østgrønland.

Fot. professor Alfred Rosenkrantz (Østgrønland) og magister A. Kiilerich (Vestgrønland). g-streng $V Gudbrandsdalen g-streng, på violinen den dybeste streng, floderne Paranå og Paraguay; deres sprog Polit. delt ml. Venezuela, Brasilien og tre på violaen den næstdybeste, på violon­ udgør stammen i lingua geral, der bruges eur. kolonier: Brit. G, Holl. G (Suriname) cellen den højeste. Stemt i tonen g. som handelssprog i store dele af Bra­ og Fr. G. (Kort se Sydamerika). Guadalajara [gwadala'iara], by i Central­ silien. Kysten er lav og mudret. Kystsletterne spanien, 50 km NØ f. Madrid; 24 000 guara'ni, mønt i Paraguay = 100 cénti- er dannet ved ung hævning og ved kyst­ indb. (1940). Sæbe-, læder- og uldindu­ mos (juli 1948 3,12 g = 1 USA-S). strømmens materialetransport fra Ama- stri. Ved G slog Madridreg.s styrker 13.- Guarda ['gwardå], portug. by i prov. Beira, zonmundingen. Den gi. kystlinie danner 16, 3. 1937 Francos sp.-ital. tropper. 130 km SØ f. Porto; 6600 indb. (1940). ofte høje klinter inde i land og herfra Guadalajara [(gJwc/cV/Ia'hara], hoved­ Guarda'fut, Kap, forbjerg på Somali- mod S er landet et 400-500 m h. plateau stad i forbundsstaten Jalisco, Mé xico. halvøens NØ-spids. med det 2670 m h. sandstensplateau G ligger N f. Chapala Søen, 500 km VNV guardein [gar'dai'n] (mlat. guardianus Roraima i Brit. G nær grænsen til Vene for Mexico City, 1540 m o. h. Virksom vogter), embedsmand, der kontrollerer zuela. Den største flod er Essequibo. industriby. 237 000 indb. (1940). lødigheden af mønter og guld- og sølv­ Klimaet er trop.: Cayenne: Febr. 25,8°, Guadalaviar [gwrtdfltfl'^jur], 325 km 1. varer. okt. 27,3°; 301,1 cm nedbør. NØ-passat sp. flod; udmunder i Middelhavet ved Gu'ardi, Francesco (1712-93), ital. maler. el. østl. vinde hele året. Størstedelen dæk­ Valencia og vander kystsletten. Virksom i Venezia. Elev af Canaletto. ket af regnskov, i det indre dog sommer­ Guadalcanal [gwflidalka'n«:!], den stør­ Har malet venetianske prospekter, bl. a. regn og savanne. Befolkningen er meget ste bl. de brit. Solomon Øer. Efter jap. det festlige liv på Canal grande. Bucin- stærkt blandet. Af de opr. aruak- og angreb 1942 og arner. modoffensiv fra toro- Festen i Venezia (kunstmus., Kbh.). caraib-indianere er kun få tusinde til aug. s. å. hårdt omstridt, til jap. røm­ guardian [gardi'a'n], den ledende pater bage, især i det indre. Som arbejdskraft ning febr. 1943. i et franciskanerkloster. indførtes negerslaver og efter slaveriets Guadalquivir [gwwftalki'Øir], 560 km Gua'rini, Giovanni Battisla (1538-1612), ophævelse ind. og ostind. kulier. Af eur. 1. flod i S-Span.; udspringer i Den Bætiske ital. digter. Særlig bekendt for hyrde­ er der kun få tusinde. Fra G fås forsk, Cordillere, gennemstrømmer Den Anda­ spillet Pastor Fido (1590), der ved sin plantageprodukter, visse træprodukter lusiske Slette, bliver sejlbar for skibe blanding af tragedie, komedie og hyrde- samt guld og bauxit. Bauxitprod. er indtil 1500 t ved Sevilla og ender med en tone fik bet. for operaens udvikling. 4-dobIet under 2. Verdenskrig; eksport tragtformet munding i Cådiz-bugten. Guar'neri, violinbyggerfamilie, hjemme­ til N-Amer.s aluminiumsindustri. Navnet er opr. arabisk. hørende i Cremona. Giuseppe Giovanni Brit. Guayana: 232 000 km2; 381 000 Guadeloupe [gwa'dlup], fr. øgruppe Battista G (1666-ca. 1739), Giuseppe An- indb. (1946). Hovedstad: Georgetown. bl. Leeward Islands, De Små Antiller, tonio G (1687-1745), kaldet del Gesu, m.f\. Næsten hele befolkn. er knyttet til plan­ bestående af 2 større og fi. mindre øer. Guatemala fgwa-], 1) (Republka de G), tagedriften på kystsletterne 0 f. Esse­ 1780 km2; 271 000 indb. (1946). Største den nordligste mellemamer. republik. quibo. Landet er opr. opdyrket af holl. 110 000 km2; 3 643 000 indb. (1947), by: Pointe-å-Pitre (44 000 indb. 1936); 3 marskbønder og ligner et holl. landskab hovedstad: Basse Terre. Øerne er dels 31,4 pr. km . G grænser mod N til med kanaler og poldere. Produktion: høje vulkanøer, dels lave kalkstensøer. Mexico, mod 0 og S til Brit. Honduras, 158 000 t sukker (1945), 68 400 tris (1939), G ligger i passatbæltet og har et regnrigt Honduras og Salvador med lagunekyst 1000kgguld(1941). lmill. t bauxit(l941). klima med savanner og regnskove. Mu­ både mod Caraibiske Hav og Stillehavet. Eng. siden 1796. Kronkoloni; delvis fol­ latter og negre er i flertal. Sproget er fr., Inden for en 25-50 km bred kystslette kevalgt regeringsråd. - Suriname: religionen katolsk. Vigtigste eksport­ rejser sig et 1500-2500 m h. plateau 156 000 km2; 204 000 indb. (1946). varer er sukker (før 2. Verdenskrig: ca. furet af floddale, der mod SV har en Hovedstad: Paramaribo. Plantagedriften 70 000 t årl.), kaffe, kakao og bananer. række vulkankegler, højest er Tajumulco i kyststetten er mindre intensiv; i det Opdaget 1493; sp. til 1635, derpå fr. (4210 ni). Mod N findes Petén-distriktet, indre lever busknegre, efterkommere af (under Napoleonskrigene i eng. besidd., en 200-250 m h. karstslette, der udgør bortløbne negerslaver. Produktion: 14 000 1813-14 svensk). Fra 1946 fr. dept. (Kort den sydl. del af Yucatån-halvøen. - t sukker (1942-43), 33 000 t ris (1943), se Vestindien). (Kort se Mellemamerika). 391 kg guld (1941), 1,7 mill. t. bauxit Guadiana (sp: [gwa'djrtna], portug: Klimaet er tropisk: Guatemala (1480 m): (1943). Holl. fra 1667. Nov. 1941 besat [gwå'djånå]), 820 km l.flod på Pyrenæer- jan. 16,3°, mai 20,0°, 133 cm sommerregn. af USA-tropper i forståeise m. holl. eksil- halvøen ; udspringer i Spån. på La Mod NØ findes tropisk og subtropisk reg. Styrer af guvernør og delvis folke­ Manchas højslette og løber mod V til den regnskov; på Stillehavssiden findes i valgt råd. - Fr. Guayana : 90 000 km'-; portug. grænse nær Badajoz; derpå mod lavlandet savanner og chaparral og på 29 000 indb. (1946). Hovedstad:Cayenne. S til sin munding i Cådiz-bugten. Har plateauet skove af eg og fyr. Over 2/3 af Pian tageavlen ubetydelig, vigtigst er befolkningen er indianere, der danner guldminerne (1941: 1100 kg) i det indre stærkt vekslende vandføring og ringe 2 sejlbarhed. underklassen, resten er mestitser, der (Inini-territoriet: 70 000 km og 6000 danner mellemklassen, medens de hvide indb.). Fr. fra 1674. Under Revolutionen guaja'ko'I, derivat af pyrokatekin, fas danner en fåtallig overklasse. Det off. og 1854-1946 anv. som deportationssted af bøgetræstjære. Har med. anv. sprog er spansk. Højsletten er relativt f. grove forbrydere og polit. fanger, der gua'jaktræ, hot., fås af lille vestind. og tæt befolket, mens Petén-distriktet er døde i stort tal. Fra 1947 fr. dept. sydam. træ. Veddet, se pokkenholt. næsten ubeboet. - Mønt. 1 quetzal = 100 Guajakharpiks anv. i med. centavos. Mål og vægt. Metersystemet Guayaquil [(g)W(7Jn'kil], Ecuadors vig Guajira [gwa'hira], halvø i nordl. Colom­ og gi. sp. enheder. - Erhverv: Til eget for­ tigste havneby og næststørste by; 173 000 bia V f. Maracaibo-golfen. Tyndtbefolket brug dyrkes majs, bønner, hvede, sukker­ indb. (1944), beliggende ved G-bugten chaparral. rør og tobak. På bjergskrænter mod med næsten hele E.s udenrigshandel. Guam [gwa:m], sydligste ø bl. Marianerne Stillehavet avles kaffe og i Motagua- guaycuru [gwaiku'ru], indianersprogæt i i Stillehavet 0 f. Filipinerne; 534 km2; dalen (mod 0) bananer. I Petén-distrik­ S-Amer.s chaco; vigtigste stammer: 23 000 indb. (1941). USA-fladebasis; tet udvindes tyggegummi. Der udføres abipon og toba. hovedstad: Agana. Eksport af kopra. kaffe, bananer og tyggegummi. - Forfat­ •Gubbio, ital. by i Umbrien, 30 km N f. Sp. til 1898, derefter arner. Besat af ning. Præsident vælges for 6 år (officerer Perugia. Ca. 6000 indb. Berømt for sin japanerne 12. 12. 1941-10. 8. 1944. udelukket); forfatn. af 1945 giver stem­ majolikaindustri. gua'nako (lLama Hcund). vildtlevende meret til lovgivende kongres til mænd og 'Gubin, ty. 'Guben, tekstilindustriby i lamaart: Andesbjergene og Patagonien. kvinder, også analfabeter. Præsidenten Polen, prov. Poznan ved Nisa (Neisse); Rimeligvis stamform til den tamme kan ikke genvælges; forsøges det, har 45 000 indb. (1939). Ty. til 1945. lama. undersåtterne oprørsret. Officielt er den gud, guder, rel.-hist., menneskenes over­ guancher ['gwanUsr], De Canariske Øers kat. religion fremherskende, men india- ordentlige udtryk for deres dybeste og urbefolkning, et agerbrugende stenalder­ nerbefolkn. fastholder i mange hens. deres mest virkende erfaringer. I de antikke folk: rester spores i øernes nuv. sp. be­ opr. tro. - Historie. G var i middelalderen kulturer er g identisk med livets kraft- folkning. et centrum for maya-kulturen, hvoraf side, som kommer frem under kulten, og r guani'di'n (af guano), C(A //)(.V//3)2, et stadig bet. arkitekturlevn. Under sp. de mange g er sider af samme guddom­ hvidt, krystallinsk, stærkt basisk reage­ styre fra 1520erne, løsrevet 1821. Spræng­ melige helhed. Gnm. individualisering af rende stof, i sin opbygning og i mange te 1839 mellemamer. føderation, blev kulturen individualiseres også g og til­ andre henseender analogt med urinstof. uafh. republik. Hypp. krige m. nabosta­ lægges personlige træk, forholdet ml. g Indgår i visse aminosyrer og i kreatin. terne; indadtil skiften ml. diktatur og og menneske bliver den enkeltes person­ g-nitrat og -pikrat anv. s. sprængstoffer. forsøg på friere styreformer. Rejste efter lige sag, og kultens resultater, der før gu'ano (quechua-sprog huano gødning), 2. Verdenskrig krav på Brit. Honduras. virkedes gnm. menneskenes handlen i fugleekskrementer, der findes på en 2) hovedstad i l),Mellemamer.s største kulten, idet menneskene i kulten var lig række ubeboede Stillehavsøer især ved by; 186 000 indb. (1946). Den fremtræder med g, bliver som gaver, der tilskikkes Perus kyst, hvor forsk, fugle gnm. læn­ efter talr. jords kæl vsødelæggeiser som en af g. Ideer om en al-g, verdenshersker, gere tidsrum har haft deres ynglepladser. moderne by med retvinklede gader. kan opstå i denne epoke, evt. efter my­ Anvendelse som gødning i dag uden prak­ stisk inspiration. tisk interesse. gu'ava-rom fremstilles ved at udtrække Gudbrandsdalen ['guXdibmns'dailanLno. Guan'tånamo[gwfln-],by på Cuba; 42 000 guava (el. guajava)-bær med rom og til­ dal, fra Lesjaskogsvatnet ved grænsen indb. (1943). I Bahia de G arner, marine­ sætte sukker. Bærrene er frugterne af det- mod Romsdalen til Mjøsa. Gennemstrøm­ station siden 1903. til myrtefam. hørende trop. træ Psidium mes af Gudbrandsdalslågen. I den øvre Guaporé [gwapu'ræ], 1500 km 1. grænse­ guava. del åben og veldyrket, i den mellemste flod ml. Brasilien og Bolivia, biflod ti! Guaviare, Rio [gwrt'/Jjoræ], biflod til Ori- og nedre del ret snæver med stejle skrå­ Rio Madeira. noco, fra Colombias Ø-cordillere. ninger. G-s særegne bondekultur viser sig guara'nå (tupi-sprog), brasil. koffeinhol- Guayana [gwa'jana], ofte da. [gi'jana], især i byggeskik (stavkirkerne i Ringebu, digt nydelsesmiddel. eng. Guiana [gi'a:ns], fr. Guyane [gqi'jan], Vågå og Lom), kunsthåndværk og hus­ gu ara ni, stærkt europæiseret indianer­ den nordostl. del af S-Amer. ml. Amazon- flid. Op gnm. dalen fører Gudbrandsdals- stamme med tupisprog i S-Amer. ml. sletten, Orinocosletten og Atlanterhavet. banen, der ved Dombås grener sig i

1717 1718 1719 Gudbrandsdalslågen *H Guido

Raumabanen og Dovrebanen. Til G i den ty. okkupation i illegalt arb., arre­ Gudum'kloster, tidl. hovedgård NV f. videre forstand medregnes bielvenes dal­ steredes af tyskerne; begik selvmord i Struer, grl. som kloster for benediktiner- forer; ialt 15 016 km-; 54 000 indb. Shell-huset. nonner. Nu proprietærgård. (1946). Stort turistbesøg. 'Gudme [-()-], Sten (f. 1901), da. journalist, Gudum'lun'd, tidl. hovedgård SØ f. Ål­ Gudbrandsdalslågen (Lågen), 195 km 1. broder til P. G. Tidl. medarb. v. »Berl. borg, 1425 skænket til Viborg bispestol. no. elv, fra SØ-siden af Lesjaskogsvatnet Tid.«, »Politiken« og »Information« 1798-1924 under grevskabet Lindenborg, (625 m o. h.) gnm. Gudbrandsdalen til (medred.>, fra 1947 v. »Ekstrabladet«. ved hvis afløsning den blev afgivet til Mjøsa (124 m. o. h.). Tilløb: Otta, Sjoa, 1941 medl. af Det Da. Råd i Engl.; udstykning. Vinstra, Gausa, Ula og Frya. Oversvøm­ udg. her Denmark, Hitlers Model Pro- Guebwiller [gebvi'læ:r], ty. Gebweiler, fr. melser anretter ofte store ødekeagelser. tectorate (1942). by i Alsace; tekstilindustri og vinhandel. Vandkraften er beregnet til 541 000 HK. 'Gudmundr 'Arason (1161-1237), isl. 10 000 indb. (1946). Gude ['gu:da], Hans (1825-1903), no. biskop (af Holar), kom i strid med høv­ Guedalla [gwa'dåb], Philip (1889-1944), maleri elev af akad. i Diisseldorf, prof. dingerne og måtte forlade Isl. 1209-26, eng. forfatter. Skrev hist. og biogr. vær­ smst. 1854, ved akad. i Karlsruhe 1864, fordi han anså alle for lige over for kir­ ker, f. eks. Paimerston (1926), The Hun­ i Berlin 1875; bl. a. motiver fra no. høj­ ken. Dyrket af folket som helgen. dred Years (1936), Mr. Churchill (1941). fjeld. Gudmundsen-Holmgreen, Jorgen (f. guelfer [gvæl'-] (ital. guelfi), egl. tilhæn­ Gu'dea, sumerisk fyrste ca. 2100 f. Kr. 1895), da. billedhueger; medl. af »Den gere af huset Welf, i 13.-14. årh. de ty. Hans opførelse af et tempel i Lagash for Frie Udst.« fra 1940; bl. a. relief til kejseres modstandere i Ital. den stedlige hovedgud Ningirsu er be­ Retsmed. Institut (1934), bronzestatuen Guercino [gwer'tjino], egl. Giovanni skrevet på hans to store lercylindre, de Josef (1939, kunstmus.). Francesco BarbVeri, kaldet G (1590- største sumeriske indskrifter, der kendes. Gu5mundsson ['gvødmøns-]. Kristmann 1666), ital: maler. Tilh. skolen i Bologna. Statuette af G i glyptoteket. (111. se tavle (f. 1902), isl. forfatter, bosat i No. 1924- Fresker og staffelibilleder under påvirk­ Babylonsk Kunst). 37; udg. her novellesaml. Isl. kjærlighet ning af L. Carracci. gudelige forsamlinger el. konveStikler, (1926) og 11 romaner med isl. natur og guereza-aber [ge're:sa] (%Colobus), afr. private sammenkomster med opbygge­ ungdommens seksualliv som hovedmo­ langhalede aber, sorte m. lange hvide hår. lige formål. Under pietismen spillede g tiver, bl. a. Brudekjolen (1927), Livets Mor­ Guericke ['geirika], Otto von (1602-1686), en afgørende rolle, og i Danm. stilledes gen (1929) og Den Blå Kyst (1931), Hvite ty. fysiker. Borgmester i Magdeburg. Op­ de ved konventikelplakaten af 1741 (af­ netter (1934), Gudinden og oksen (1938). fandt luftpumpen og demonstrerede at­ skaffet 1849) under præstens opsyn. Gu5mundsson ['gvødmøns-], Sizurdur, mosfærens tryk ved de »magdeburgske 'Gu'denå', Danm.s længste og vandrigeste alm. kaldet »Maler« (1833-1874), isl. halvkugler«, to hule metalhalvkugler, vandløb, udspringer 22 km NV f. Vejle, kunstner og arkæolog; grl. nationalmu­ der sluttede lufttæt sammen, og hvorfra optager Alsted Mølleå, gennemstrømmer seet i Reykjavik. Studerede særlig gi. luften pumpedes ud. vestl.Mossø, optager Saken Å, løber gnm. dragter. Om den Isl. Nationaldragt i Old­ guéridon [geri'doi?] (fr.), lille bord til at Gudensø, Birksø, Julsø, Borres Sø, Bras- tiden (1857). bære lampe el. lys, også etagere, stum­ sø og Silkeborg Langsø, optager Gern Å, Gudmundsson ['gvødmøns-], Tomas (f. tjener, stor lysestage. Brugtes i 18. årh.s Alling Å, Borre Å, løber gnm. den kun­ 1901), isl. lyriker. Cand. jur. 1926. Har begyndelse. stige Tange Sø, optager Tange Å, Lilleå udg. 3 saml. med fine digte, bl. a. fra guerilla [ge'rila] (sp. guerrilla lille krig), og Nørreå, løber forbi Randers ud i Ran­ det unge hovedstadsliv i Reykjavik. opr. krig ført af væbnede sp. friskarer ders Fjord; 158 km; afvandingsområde Gudmundsson ['gvø5møns-], Valtyr (\860- 1808-14 mod fr. tropper. Nu: friskarers 2643 km2; sejlbar til Randers. 1928), isl. kulturhistoriker. 1890 docent, krigsførelse; selve disse friskarer. Gudenåcentralen, Danm.s største vand­ 1920 prof. i isl. hist. og litt. i Kbh. Udg. Guérin [ge'rÆ], Pierre Narcisse (1774- kraft-elektricitetsværk. V. hj. af en 1 km Isi.s Kultur ved Århundredskiftet (1902), 1833), fr. maler. Behandlede emner fra 1. dæmning ved Tange er frembragt 10 m Isl.s Kultur i Fristatstiden (1924). Søgte antik hist., hovedrepr. for den strenge faldhøjde. 3 vandturbiner på ialt 5400 1897 isl. tilslutning til at indføre særlig nyklassicistiske retning. HK. Årlig produktion ca. 10 mill. kWh. minister for isl. i Kbh. Guernica [gær'nika], sp. by 20 km ØNØ Sat i drift 1921. Gudnason ['gvø5-], Svavar (f. 1909), isl. f. Bilbao; ca. 5000 indb. Baskernes gi. Gudenå-kulturen, jy. æ. stenalderkul­ maler; medl. af »Høs tuds t.«; fantasi­ hovedstad. Ødelagt ved Franco troppers tur, hvis bopladser findes langs med fulde abstrakte farvekompositioner. luftangreb 27. 4. 1937. åløbene og karakteriseres ved en lang 'Gudo'rm (d. 890), da. vikingehøvding; Guernsey ['ga:nzi], næststørste af de eng. række mikroHtter af særlig type. efter et nederlag mod Alfred d. Store af kanaløer. 65 km-, 46 000 indb. (1946). Gu'derian, Heinz (f. 1888); ty. general. Engl. sluttede han fred 878, lod sig døbe Hovedby: Saint Peter Port. Juni 1940- Ledede panserfremstød til Abbeville un­ under navnet Ethelstan og herskede der­ maj 1945 besat af tyskerne. der fr. felttog 1940; 1941 på russ. S-front, efter i Danelagen. Guernsey-kvæg, mellemstor malkerace 21.7.1944 chef f. generalstaben efter Gudrun, Sigurd Fafnersbanes hustru, den fra øen G. i Den Eng. Kanal, ret udbredt attentatet mod Hitler, samt øverstkom­ kvindelige hovedperson i volsung-ætten, i USA. manderende på Østfronten okt, s. å. som ved sine tre ægteskaber danner det Guerra Junqueiro ['gærå 3uVkåiru], Gudfred (d. 810), da. konge, byggede Dåne- sammenbindende led i den nord. form Abilio Manuel de (1850-1923), portug. virke og bekrigede obotriterne i Holsten, af sagnene. digter. Monarkiets og gejstlighedens hvorved han nær kom i krig med- Karl gudsbespottelse, d. s. s. blasfemi. voldsomme angriber. d. Store. Myrdet af en hirdmand. gudsbe viser, (formentlige) beviser for Guerrazzi [gwe'r:at:si], Francesco (1804- Gudfred, da. vikingehøvdinger: 1) søn Guds eksistens, f. eks. det ontologiske g, 73), ital. forfatter og politiker. Mazzinis af Harald Klak, med hvem han blev døbt det kosmologiske g, det fysik-teol. g, det medarb. Skrev mange svulstige og ten­ 826, hærgede Frankr. 852, søgte at vinde moralske g. dentiøse hist. romaner. Den populæreste Danm, 855; 2) (d. 885), hærgede Frankr. gudsdom, et i middelalderlig ret hyppigt Vassedio di Firenze (1836). og Tyskl. i 880erne. anv. middel til afgørelse af retssager, der guerrilla (sp. [gæ'rilja]), se guerilla. Gudhem ['gu:dhem], sv. cistercienser- bestod i, at man søgte at tilvejebringe Guer'rini [gwe-], Oiindo (1845-1916) nonnekloster i Våstergotland (nær Fal- en guddommelig tilkendegivelse af, hvor­ (pseud. Lorenzo Stecchetti), ital. digter. koping), stiftet 1160, brændt 1529, ube­ ledes afgørelsen burde falde ud. I reglen Repr. for den realistiske lyrik. Hans be­ tydelige ruiner. forudsætter g et mirakel. Eks: jernbyrd, rømteste arbejde Posthuma (1877) udg. Gudhjem, Bornholms største fiskerleje, båreprøve og vandprøve. som en tuberkuløs' efterladte digtsaml. på NØ-kysten; 820 indb. (1945). Ende gudsfred (mlat. treuga dei), 1) den fred, indeholder sarte, formelt fuldendte vers. punkt for Åkirkeby-G banen; god havn. der i hedensk tid hvilede over helligdom­ Guesclin, se Du Guesclin. Badested. mene; 2) især de kirk. forsøg i 10. og 11. Guesde [gæd], Jules (1845-1922), fr. Gud Jonsson ['gvøftjounsan], Skuli Vi\- årh. på at fredlyse visse ting, personer, socialist, svigersøn af Karl Marx. Deltog hjålmur (f. 1895), isl. og da. læge. Prof. dage og årstider. 1 Pariserkommunen; bekæmpede Jaurés' i hygiejne v. Århus Univ. 1939. Guds Grønne Enge, skuespil af Marc mådeholdne politik, leder for det socia­ GuiMaugsson ['gvødlby sån], Jonas (1886- Connelly; udk. 1929 (da. 1933). listiske partis yderligtgående gruppe efter 1916), isl.-da. forfatter. Kom i 20 års- guds lov. Herved forstodes i ældre tid 1880. Min. i Briands samlingsreg. alderen til Danm. Har på da. udg. ft Biblens - især Moselovens - retsregler, 1915-17. saml. følsomme digte samt nogle større der navnlig efter Reformationen anv. ; Guevara [gæ'.Sara], Luis Vélez de (1579- fortællinger og noveller. vidt omfang 1 Danm. som gældende ret, 1644), sp. dram. digter, elev af Lope de gudløshedsbevægelsen, antirel. fritæn­ f. eks. således at man idømte manddra- Vega. Berømteste værk er fortællingen kerbevægelse i Sovj. Fra 1923 udkom bere dødsstraf, selv om den verdslige ret El diabio cojuelo (haltefanden; 1641), bladet »Bezbozjnik« (den gudløse), 1925 ikke foreskrev denne straf. der blev efterlignet af Lesage. dannedes »De Gudløses Forbund« (fra Guds rige er i Ev. det rige, Gud vil op­ Guicciar'dini[gwit:Jar-],/rra/ice5«>(1483- 1929 »De Kæmpende Gudløses Forbund«), rette efter Kristi genkomst og den store 1540), florentinsk historiker og stats­ som på sin højde havde 5 mill. medl.; dom, dog virker dets ret og kraft og kær­ mand. Skrev Storia d'Italia (udk. 1561) opløst ca. 1943. lighed forud i Jesu ord og gerninger, (om Ital.s hist. 1492-1534). 'Gudme [-5-], da. stationsby (Nyborg- således at Ev. kan forkynde: Guds rige er guide (fr. guider lede), 1) ['gi:5a], Svendborg) på Fyn; 586 indb. (1945). kommet nær. i 18. årh. ung officer ved generalstab, 'Gudme[-(V], Peter de Hemmer (1891-\944), gudstjeneste, den kris ti. menigheds- som, p. gr. af mangel på kort, viste større da. journalist og forf., cand. theol. 1922; samling om Guds ord og sakramenter og styrker vej. 1 Danm. til 1922: under­ studerede orient, filologi. Medarb. ved dens deltagelse heri gnm. bøn og salmer. officer i generalstaben; 2) (fr. [gid], eng. »Ekstrabladet« 1925, v. »Berl. Tid.« 1929 gudsvenner, et rel.-mystisk samfund i [gaid]), fremmedfører. og v. »Nat. Tid.« 1934-40. G har for­ senmiddelalderen; særlig udbredt i Rhin­ Guido i'gwido], markgreve af Spoleto, uden skrifter om Fini. udg. Fra Nebu- landet. ital. konge 889, kejserkronet af paven kadnesar til Hitler (1934) og Nærorienten Gudum'hol'm, da. stationsby (Ålborg- 891, afsat af Arnulf 894; hans søn Lam­ og Stormagtskampen (1941). Deltog under Hadsund); 535 indb. (1945). bert var kejser 894-96.

1720 I72I 1722 Guido af Lusignan $0$ guldbarrefod

Guido af Lusignan ['gwido - lyzi'njo] mennesket o. a. pattedyr. Den køns­ (1140-94), konge af Jerusalem 1186, for­ modne g bryder ud gnm. huden, oftest på drevet af Saladin 1187; 1192 gav Rikard fødderne; g må da fjernes ved forsigtig at Løvehjerte ham Cypern, hvor hans slægt rulle den om en pind. Frembringer fl. herskede i 300 ar. mill. unger, disse trænger ind i vandlop­ Guido fra A'rezzo [gwido] (ca. 995-ca. per;, og infektionen sker gnm. drikke­ 1050), ital. munk og musiklærd. Har haft vandet. Udbredt 1 Centralafr. og V- bet, i nodeskriftens og sangteoriens hist. Asien. Guienne, anden stavemåde for Guyenne. Guinicelli [gwini'Uæhi], Gu klo (ca. 1240- guignets grønt [gi'njæsj, en varm mørke­ 76), ital. digter. Grl. af »Il dolce sti! grøn mineralfarve, meget bestandig, g er nuovo«. Berømt for sin rilos. kærligheds- en kromihydroksyd med et ringe indhold canzone, Alcor gentile ripara sempre af borsyre. Anv. i porcelæns- og glastekn, amore. og som malerfarve. guipure-kniplinger [gi'py:r] (fr. af Yvette Guilbert. Hjalmar Gullberg. Guignol [gi'njol], silkevæver i Lyon, som holl. wippen bevæge frem og tilbage), omkr. 1795 vistes som fig. i fr. Mester- 1) hæklede kniplinger, først kendt fra ca. forfatter. Disponent. Opnåede stor salgs­ Ja.kel-teater (deraf det fr.-navn Théå tre 1850. De enkelte hæklede figurer frem­ succes med den hist. vildmarksroman, Guignol.) stilles frit og ries derefter på tegningen. trilogien Og bakom synger skogene, Det Guilbert [gil'bæ:r], Yvette (1868-1944), Mange variationer kan fremstilles ved af blaser fra Dautngfjell, Ingen vei går uten- fr. visekunstnerinde. Deb. 1890 og vandt blande tæt og klar hækling; 2) stormøn­ om (1933-35; da. 1-2 1935-36). på sine tournéer verdensry, støttet af strede syede båndkniplinger uden bund, 'Gulbransson, Ola/ (f. 1873), no. tegner; Toulouse-Lautrecs plakater. G gengav men med tremmer, der forbinder de en­ berømt navnlig ved sine polit. og socialt genialt i en blanding af tale og sang en kelte ornamenter. satiriske tegninger i »Simplicissimus« i mængde viser, mange skrevet til hende Guipuzcoa [gi'pu/jkåa], prov. i N-Span. Miinchen. specielt.Gæstede Kbh. fl.gange. (Portræt). ved Biscaya-bugtens inderste del; 1885 Guildal ['gilda'l], Poul (f. 1882), da. orto­ km2, 349 000 indb. (1945). Bet. bjerg­ gulbrænding, en bejdsemetode for kob­ pæd. Overlæge ved Samfundet og Hjem­ værksdrift, især zinkmalm. Hovedstad: berlegeringer, hvorved der opstår en met for Vanføre i Kbh. 1919, ved Orto­ San Sebastian. guldlignende overflade; bejdsen består pædisk Hosp. i Kbh. 1935-43. Formand guirlande [gir'Iands] (fr.), lænke, flettet næsten altid af salpeter- og svovlsyre til­ sat lidt kogsalt og glanssod. for Da. Røde Kors i Kbh. Har gjort en af grønt, blomsterogfrugter, i arkit. gerne l stor indsats i vanføreforsorgen. bueformet ophængt (feston). gulbug (Hippo lais icte'rt'na), sangfugl, Guildford ['gilfad], eng. by, hovedstad i Guiscard, Robert, se Robert Guiscard. gullig underside, alm. i krat, haver o. I. Surrey, SV f. London; 46 000 indb. Guise [gqirz], nordfr. by (37 km N f. Trækfugl. (1948). Store kvægmarkeder. Møbelin­ Laon); ca. 6000 indb. Tidl. hovedstad for gulbær el. avignon-korn, de umodne bær dustri. Gartnerier. grevskabet G, der 1528 blev hertug­ af forsk, arter Rhamnus. g bruges til guildhall ['gildhå:!], Londons middelald. dømme. farvning af tøj, læder, papir og konditor­ rådhus, hvor banketten f. den nye Lord- Guise [gqi:z, gi:z], fr. hertugslægt, "side­ varer; farven ikke særlig holdbar. Mayor afholdes; opf. i 15. årh.; ingen kon­ linie af hertugslægten i Lorraine; ledede guld (lat. auruni), grundstof, blødt, gult torer, men bibL, museum og kunstgalleri. kat.part i under religionskrigene. Frans metal, kern. tegn Au. atomnr. 79, atom­ guild-socialisme [gild-], en intellektuelt af G (1520-63) erobrede Caiais 1558, vægt 197, smp. 1063°, vf. 19,5. g er et ledet strømning i eng. arbejderbev. (sær­ forfulgte protestanterne, indledede Reli­ ædelt metal, d. v. s. det reagerer kun van­ lig fra 1915), som lagde vægt på gnm. gionskrigen 1562; myrdet. - Hans broder, skeligt med andre stoffer under dannelse fagbevægelsen at skabe selvstyrende pro- Karl af G, kardinal af Lorraine af kern. forbindelser. Af andre grundstof­ duktionssammenslutn. af arbejdere og (1524-74), var ledende i Guise-partiet og fer reagerer g direkte kun med halogener­ derignm. gradvis skabe økon. demokrati. havde stor magt i den fr. kirke. - Hen­ ne, men også halogenforbindelserne spal­ De oprettede guilds gik fallit el. afvik­ rik af G (1550-88), søn af Frans, ledede tes let under udskillelse af frit G. g op­ ledes i beg. af 1920erne. mordet på Coligny under Bartolomæus- træder i forbindelser med valenserne 1 og natten 1572, skabte katolsk folkeparti 3 (auro- og auriforbindelser). g forekom­ Guillaume [gi'jo:m], Charles .Édouard (»katolske liga«, især i Paris) i samarb. m. mer i naturen især som gedigent g, der (1861-1938), fr. fysiker. Har undersøgt Spån.; Paris' leder i Religionskrigen, oftest indeholder soiv (op til 16%). I jern-nikkel-legeringer og derved frem­ stræbte efter kongemagt, myrdet på større mængder findes g især i kvarts- stillet invar. der p. gr. af sin yderst ringe Henrik 3.s ordre. gange og på sekundært leje som sammen­ guitar ['gitfl'r, gi'ta'r] (sp. af gr. k'uhara ci- skyllede klumper og korn i grus, sand, varmeudvidelse anv. til målestokke, : samt legeringer til indsmeltning i glas. ther), strengeinstrum. af sp. r^—-^ i /"j sandsten o. a. (oftest flodaflejringer). Af Nobelprisen 1920. opr. m. 6 strenge (E-A-d-g-h i de sekundære lejers løse bjergarter ud­ m vindes g ved vaskning, opr. i primitive Guillaumin [gijo'mæ], Armand (1841 — -e') - fiadtdækkeogflad ryg. - ttl j vaskepander, nu især ved storstilede hy­ 1927). fr. maler- En af de førende im­ Guitrytgi'tri], Sacha (f. 1885), \ W drauliske anlæg. Hårdere bjergarter bry­ pressionistiske malere, særlig kendt for fr. skuespiller og forfatter, B des ved alm. bjergværksdrift, hvorefter sine farverige landskabsbilleder fra Paris' g udvindes af den pulveriserede guld- omegn og S-Frankr. Repr. på glypto­ søn af skuesp. Lucien G holdige bjergart ved slemning med vand teket. (1860-1925). Har forf. mere el. ved ekstraktion enten med kviksølv guillochering [gi(l)jo'Je'-](fr.,?M///

1723 1724 1725 guldbasser (tO\ guldsmede

indlosning sker i guldbarrer. I Danm. guldhare (Dusy*procta a'guti), tretået, ca. 1650. Stor eksport af slaver og guld. 1927-31. harelign. gnaver af pigrottegruppen, De da. besiddelser med hovedkortet Chri­ guldbasser \Ce%lonta\ ret store, metal­ graguilig; S-Arner. stiansborg blev afhændet til F.ngl. 1850. skinnende, gyldengrønne biller af torbi­ guldhavre t Tri'setum fluorescens), top­ guldlaks (Argen*tinidae), fam. af hav­ sternes gruppe, larverne i trosket træ el. græs, hårede blade, guldglinsende top. fisk, beslægtet m. laksefiskene. Store myretuer; de voksne lever af blomster­ Småakset, 3-4 blomstret. Ret alm. ved øjne, gyldne skæl. En art nu og da i støv. veje; opr. indslæbt. Danm. Guldberg, Ove Høegh-Gu Idbcrgs navn Guldholm Kloster, lat. Jnsula Aurea, guldlegering, guld legeret med andre for han blev adlet. cistereienserkloster N f. byen Slesvig, metaller, oftest med sølv el. kobber, g Guldberg ['gulbårj]. Cato iV/aximilian grl. ca. 1190 af biskop Valdemar, 1210 er mere slidbestandig end det rene guld. (1836-1902), no. matematiker og natur­ flyttet til Ryd ved Flensborg Fjord. g med kobber har en rødlig farve, g med videnskabsmand, kendt for sin s. med Guldhornene, 1) ai-kæol., to guldhorn, solv er lysere. Finholdigheden bestem­ P. Waage opstillede massevirkningslov. som fandtes i 1639 og 1734 ved Gallehus mes ved den sak. stregprove el. ved af­ guldbiller, nu næppe anv. betegn, for nær Tønder tæt under jordoverfladen, drivning. bladbiller. ikke langt fra hinanden. Det sidst fundne guldlister, trælister, der grundes m. Guldblokken, de lande, der efter 1931 horn var afbrudt ved enden og ca. 55 cm kridt vælling, afslibes, overtrækkes m. bevarede guldfoden (Frankr., Schw., !.. det andet helt og ca. 87 cm 1. De var poliment og belægges m. metalfolier, ofte Belgien. Holland og USA). prydet med billeder, der ikke kan tolkes; bladsølv, der lakeres m. guldlak. guldblomme, bol., d. s. s. volverlej. det korte havde en indskrift i ældre ru­ guldmakrel (Cory'phaenidae), fam. af Guldborg Sund, farvandet ml. Falster og store, pragtfuldt farvede havfisk. Var­ Lolland, forbinder Smålandsfarvandet mere have. med Østersoen; 2 broer ved Nykobing guldmuldvarpe (Chryso'chloris), små, F. og en vejbro ved Guldborg. gravende insektædere, minder om muld­ guldbroderi, broderi udfort m. guldtråd. varpe, men tilhorer en særlig fam. S- Syningsarterne er: nedtag! syning: guld­ Afr. tråden ligger på retten, fæstes til stof- guldmus (Aplirohliw aculeUita), stor bor­ underlaget m. hor- el. silketråd. De små steorm af skæl- -exnL2=. nedsyningssting kan være usynlige d. v. s. ryggenes tam. Fa -^djSSi %H%J3fa trukket ned gnm. stoffet, så en ombøj- ryggen iriserende yBs ^fsPi'WH. ning af guldtråden følger (tekn. kendes borster. Alm. i da. ^vT^^lwiSpP^ff^ fra middelalderen); sprængning: syning farvande. ' ^W" over underlag i karton o. I. Guldtråden, guldmøntfod, form før guld fod, hvor der kun ligger på retten, føres enkelt el. centralbankens indløsning af sedler sker dobb. frem og tilbage over formen og ner (ek hlewagastiuholtijaK horna tawit)o; i guldmønt. Fandtes f. eks. i Danm. syes fast til stoffet langs dennes kant jeg Lægæst, Holtes søn (el: fra Holt), 1875-1914, da der cirkulerede guid-10 (barok); fladsyning: gu Id tråden følger gjorde hornet). De blev stjålet fra Kunst­ og -20 kr. med om- på vrangen. Tekn., fortrinsv. kammeret i 1802 og tindes nu kun i ko­ kendt fra nord. arbejder, er uegnet for pier efter de gi. tegninger. - 2) litt.'åen guldnælde, bot., d. s. s. barsvælg. det usmidige materiale; cantille- og 22-årige Oehlensch lågers gennembruds- Guld- og Rosenkors-Ordenen, d. s. s. paillctbrodcri: afklippede guldspiraler, digt, skrevet sommeren 1802 under inspi­ Rosenkors-Ordenen. pailletter m. m. til udsmykning og ud­ ration fra filosoffen Henrik Steffens, 'guldparite't, den til pengeenheden sva­ sædv. regnet for beg. til da. romantik. rende guldværdi. fyldning af det egl. broderi (barok og 1 rokoko). guldhoved i Pogrus uu'ratus), sølvskin­ 'guldpiro'l (Ø'r/o/w.v o'riolus), gul sang­ guldbronze, guld lignende legering af nende, gyldent stribet sparide. Middel­ fugl m. sorte vinger; S- og Mellemeur. kobber med aluminium el. tin. og zink. havet. Allerede anset spisefisk hos Nu ret alm. ynglefugl i sydl. Danm. Anv. til smykker og brugsgenstande. romerne. Trækfugl. guldbryllup, 50-års bryllupsdag. guldhvepse {Chrylsidae), små, metalglin­ guldpunkter, ovre og nedre, angiver gulddoublé el. double, forgyldte varer, sende hvepse m. kort, stilket bagkrop. de snævre grænser for valutukurssving- hvor grundmetallet er en guldlign. kob­ Larverne snylter i larver af bier og grave­ ninger ml. 2 lande med samme mont- berlegering. hvepse. fodsmetal. Under guldfoden måtte f. eks. guldemde, gyldenfarvet varietet af em- guldkalven, det gudebillede, som Israel kursen i da. kr. på I £ ligge ml. ca. 18,24 den el. rimten. if. 2. Mos. 32 lavede og tilbad, mens og 18,04, idet udsving herudover ville gulden ['atda] el. guilder, holl. mønt Moses var hos Gud på Sinaj Bjerg. Tyren gøre guldforsendelser, henh. t. Engl. og (gylden) » 100 cents (sept. 1948 - var symbol på den kanaanæiske gud til Danm., mere fordelagtigeend veksling. 1,814 kr.). g blev holl. møntenhed i 1679; Ba'al. Også Jeroboam 1 opstillede efter guldpurpur el. cassiuspurpur, en kera­ en tredobbelt g hed også daalder, en dob­ rigsdelingen guldkalve, Bethel og Dan, misk farve (forst beskrevet af den ty. læge belt krone. Før 1816 var lg - 20 stuiver som en modvægt mod templet i Jerusa­ Andreas Cussius i »De auro«, 1685), be­ (styver) å 16 penninge. lem. stående af metallisk guld, som ved re­ l guldfasan (Chryso /ophus 'pictus), vest- guldklausu'l på et tilgodehavende bety­ duktion af guldsalte er udfældet sammen kin., prægtigt farvet fasan, hannen rød der, at det skal erlægges med belobets med stanni-, magnium- el. aluminium- m. gul nakketop. guldværdi på stiftelsestidspunktet, g er hydroksyd; anv. til røde nuancer i glas, guldfisk, i alm. gulfarvede varieteter af ofte underkendt ved domstolene. kunstige ædelsten, emaille og porcelæns- den kin. karudse, Carassius auratus. guldklorid til toning inden for fot. kan glasur. Vildtlevende i Kina, har i over tusind være auriklorid AuCI , men er oftest guldrandede obligationer, d. s. s. doh- år været holdt i fangenskab, siden det s brintauriklorid HAuCIx el. salte af denne beltmøntede obligationer. 17. årh. i Eur., nu den alm. og mest ud­ 1 syre. guldregn {'Cytisus). slægt af ærtebloms :- bredte akvariefisk verden over, findes i fam., træer el. buske med tretingrede mange varieteter (slørhaler, teleskopfisk guldknap, bol., d. s. s. rejnfan. blade, blomster i klase, kronen gul, pur­ o. m. a.). Også andre karpefisk, f. eks. guldkorn, en strafleskat, som Jyllands purfarvet el. hvid. Alm. g (C. laburnum) rimte el. suder, kan forekomme i gyldent- bonder betalte 1343—19 på grund af op­ og al pe- g (C. alpinus)o. a. arter er pryd­ farvede varieteter. røret mod Erik Menved. planter. Veddet anv. til drejerarbejde. guldfluer (Lu'cilia), metalskinnende fluer. guldkrone, dent., en lille kapsel af guld. Spisning af g-s ærtebælgelignende frug­ Lægger æg på kod, undertiden på snavset som cementeres fast overde plomberede ter (hyppigst hos børn) fremkalder g- uld på får, hos hvem larverne da kan rester af en kindtand, g skal have tandens forgiftning, kvalme, opkastning, ho­ frembringe alvorlige sår. form og artikulere med tænderne i den ved- og mavesmerter; kan medføre be­ guldfod. Ft lands pengevæsen siges at anden kæbe. vidstløshed og død. være baseret på g, nar centralbanken guldkur, behandling med sanocrysin. Anv. har pligt til at indlose sine sedler i guld ved tuberkulose og kronisk leddegigt. guldregnmøl (Cemio^stoiiui Itibur'nella). efter et fastsat forhold og til at kobe guldkurs, pris på guld i mønt el. barrer. lille møl, larven minerer i guldregnblade. guld for sedler, og der tillige er fri im­ Guldkyst-kolonien, eng. Gold Coast guldsand, 1) guldsæbe; 2) guldstøv. port og eksport af guld. Guld fortrængte Colony, brit. koloni i Afr. N f. Guinea­ guldslagerhud, overhud af okseblind­ fra 19. årh. sølv som basis før de fleste bugten, omfattende den egl. koloni langs tarm, anv. som mellemlæg ved udham­ landes pengevæsen. 1816 baseredes det Guldkysten, N derfor Ashanti og længst ring af bladguld. eng. pengevæsen helt på guld (tidl. dob­ mod N Nordterritorierne, samt mod 0 guldsmede (Odo'nata), insektorden, lang­ 1 beltmøntfod); g blev effektiv fra 1821. mandatet Togo; i alt 238 000 km , strakt krop, 2 par klare vinger, bidende 1 de fleste lande har g været suspenderet 3 963 000 indb. (1942), deraf 3000 hvide. munddele. Rovdyr, der lever af andre in­ i en årrække efter 1914 samt på ny fra Fra en lav, sandet lagunekyst hæver sig sekter, der fanges i flugten. Æggene læg- 1930erne; men indir. har mange valutaer et plateau indtil 1000 m. afvandet af dog været afhængige af guldet gnm. Volta. Klimaet er trop. med sommerregn, kursen på USA-S, den vigtigste guld- plantevæksten savanne, befolkningen fodsvaluta. agerdyrkende negre, der selv driver guldgubber, små 1,5-2.5 cm høje guld­ kakaoplantager. Desuden udføres guld. plader med menneskebilleder fra germ. diamanter, manganmalm, palmekerner iernalde:. og -olie, tømmer, kopra m. m., 1945 var Guld-Harald (d. ca. 970), søn af Knud eksportværdien 15,7 mill. £, importvær­ Dana-ast, styrtede og dræbte Harald dien 11 mill. £. Hovedstad: havnebyen Gråfcll i No., selv dræbt af Håkon Accra. Opdaget af portug., der anlagde Jarl. forter her 1481-82. Adskillige eur. na­ tioner, bl. a. Danm., har tidligere kolo­ niseret ved Guldkysten. Fng. forter fra

1726 1727 I72S guldsmedekunst &02. gulspidssyge

ges i vandet, larverne er langsomt kry­ guld veksel fod, indirekte guldfod, hvor bredt sig over Mellem-Eur. En enkelt bende vanddyr, hvis underlæbe er om­ centralbankens indløsning af sedler sker gang fundet i Danm. dannet til en fremskydelig tang, hvormed ved veksling efter fast kurs til en udenl. Gullager (Gulager), Christian 0759(7)- den griber smådyr. Ufuldstændig for­ guldvaluta (f. eks. til USA-$). 1823), da.-arner, maler. Rejste 1783 til vandling; før sidste hudskifte kravler guldvurdering, i middeiald. i Danm. USA, hvor han blev en søgt portrætma­ larven op på vandplanter, hvorefter den anv. vurdering af ejendommene, hvorved ler, malede bl. a. G. Washington. Udfor­ voksne g bryder frem af larvehuden. disses værdi angaves i mark guld. mede USA-s skjoldmærke (ørnen). Adsk. arter i Danm. guld-yiian, kin. møntenhed, indført 19. 8. Gulland, ældre da. navn på Gotland. guldsmedekunst. Guld har altid været 1948; afløste d. kin. dollar. 1 g sattes « gullandske fliser, slebne gulvfliser af et af kunsthåndværkets mest eftertrag­ 3 mill, kin. dollars = '/i USA-S. ølandsk kalksten, opr. sejlet til Danm. tede materialer, både til smykker og guldøjer (Chrys'opidae), fam. af netvin­ af gullandske (gotlandske) skibe. kostbare brugsgenstande, med el. uden gede insekter, 2 par klare, grønlige vin­ 'gullasch [-aj] (ung.gulyds hyrdens mad), I) anv. af ædle stene og emaille. (111. se ger og guldskinnende øjne. Larverne, stuvestegt, stærkt krydret ret af kød- tavle Ægæisk Kunst, fig. 5). I Norden bladlusløver, lever af bladlus; ofte bro­ terninger; 2) d.s.s. g-baron, smædenavn kendes indførte guldsmykker fra sten­ gede. for udannede personer som under 1. Ver­ alderen, i Norden forarbejdede fra ældre gule fare, den, slagord fra slutn. af 19. denskrig tjente store penge på eksport årh., udtryk for frygt f. japanernes og af 1), o. 1. kinesernes fremvækst på de hvides be­ 'Gullberg [-bærj], Hjalmar (f. 1898). sv. kostning. Særlig kendt fra tale af Vil­ lyriker. Chef f. Radiotjånsts dram. afd. helm 2. 1895. Forener 1 sine eksklusive, allusionsrige Gule Flod, Den, da. navn på Hwang-ho digte, der ofte er bygget over bibelske i N-Kina. motiver, en rel. farvet pessimisme med Gule Hav, Det, kin, Hwang-hai [Iwav elegant, pointeret vid; Andliga ovningar faij, den del af Det Østkin. Hav, der lig­ (1933), Att bvervinna vårlden (1937), Fem ger ml. Korea og N-Kina; indtil 100 m kornbrod och två fiskar (1942); fil. dr. dybt. G-s gule farve skyldes slam fra h. c. i Lund 1944. (Portræt sp. 1725). Hwang-ho. Gullfoss ['gødlfos], 27 m h. isl. vandfald, gule jord, den, kin. betegn, for den gule dannet af Hvitå, 5 km 0 f. Geysir. løss, der aflejres på Den Gule Slette : 'Gullivers Rejser (eng. ['gåJivs-]), sati­ NØ-Kina. risk og fantastisk rejseberetning af J. gule legeme, det, d. s. s. corpus luteum. Swift; udg. 1726; da. overs. 1768 og 1943. gule plet, den (macula lutea), det sted Gullmarsf jorden ['gul-], 30 km 1. fjord på øiets nethinde, hvor det skarpeste syn fra Skagerrak ind i Bohuslåns kyst ml. tindes. Fiskebåckskil og Lysekil. Havbiolog, sta­ gule race, den, d. s. s. den mongolide tion (Kristineberg). racegruppe. Gullstrand ['gulstrand], Alhar (1862- gulerod ('Daucus), slægt af skærmblomst- 1930), sv. læge. Nobelprisen 1911 for sine fam., een- el. toårige urter m. hvide fysiol.-optiske undersøgelser. blomster. Frugter med hagekrummede 'Gulman'n, Christian (1869-1934), da. børster. 60 arter. I Danm. er alm. g journalist, 1891 v. »København«, senere (D. carota) vildtvoksende langs veje; v. »Nat. Tid.« og »Berl. Tid.«; fra 1913 den har store kamdelte storsvøbbiade og red. af »Berl. Tid.«. Bøger: Skiftende de midterste blomster i skærmen er ofte Horisonter (1909) og Det Brogede Europa Alterkalk af guld med ornamenter i fler­ røde. (111. se tavle Grøftekantens Flora). (1927). farvet emaille. Udført til Chr. 4. ca. 1620. Den dyrkede form har en tyk, rødgul og gul presse (arner: yeUow press), øgenavn (Rosenborg). saftig pælerod, mens den vilde har en for sensationspresse. Udtrykket første hvid, ret tynd rod. g har været dyrket i gang anv. i 1896 om de arner, blade »The bronzealder. De ældste guldmønter, blan­ over 2000 år; nu findes mange kultur­ World« og »Journal«, som bragte en det med solv, prægedes i Lilleasien, ellers former. Dyrkningen af g indtager kun delvis i gult trykt tegneserie »Yellow anv. guld i g i rgi. legeret m. kobber. Ved ca. 1 % af Danm.-s samlede rodfrugtareal; Kid«. kold hamring driver man de ønskede for­ g hører navnlig hjemme på lettere jord og gulrust (Puc'cinia glulmarum), en rust­ mer. Ved stansning benytter man en for­ egner sig godt til opfodring med rod og svamp, der navnlig angriber hvede, i dybet og en i denne passende ophøjet top i efterårstiden. g er rige på karotino- mindre grad byg og rug, aldrig havre. form. Ved prægning drives metallet ned ider. g kan volde stor skade, regnes nu for i en hulform (stampe). Således fremst. gu ler odsb ladloppe (Tr't'oza v'Oridula), hvedens farligste rustsygdom. Værtskifte mønter, gafler og skeer. Når guld støbes, grønlig bladloppe; både larven og den og skålruststadium ikke påvist. Der fin­ fjernes de opstående uregelmæssigheder voksne suger på gulerodsblade, hvorved des intet direkte middel mod g, men v. ciselering. Guld støbes sjældent. disse krølles og væksten standser. Sær­ forsk, sorter viser meget forsk, modtage­ guldsmedemærker indførtes i Norden deles skadelig. lighed. 1445, hvor de skånske guldsmede fik på­ gulerodsflue (lPsila lrosae), ganske lille, gulsiskener (Se'rinus), slægt af små, gul­ bud om at mærke deres arbejder. I 1491 sort, glinsende flue, hvis larve borer i lige el. grønlige finker. Hertil bl. a. kana­ krævedes ved en forordning af kong gulerødder, som herved ødelægges. Gør riefuglen og gulirisken. Hans, at guldsmedene i Kbh. foruden ofte stor skade. gulskive, d. s. s. gulfilter. med bystemplet skulle mærke deres arb. gulerodsgalmyg (Asphon'dylia umbella- gulsot (icterus), den gulfarvning, som med deres mesterstempel. Kbh.s mærke ytarum). galmyg, der frembringer galler fremkommer i vævene, særlig huden og var til 1608 et kronet K, derefter de på gulerodsfrugter, hvorved frugtsæt­ øjets senehinde, når galde far ves toftet endnu gældende tre tårne. 1778 indførtes ningen hindres. Spiller ikke nogen større ikke udskilles på normal måde gnm. lødighedsstempler f. guld under 18 karat. rolle som skadedyr. leveren, men ophobes i blodet. Denne Guldsnorene, statstjenestemændenes cen­ gulerodssnudebille (Ceutorrhyn'chidius ophobning kan helt el. delvis optræde tralorganisation II. termi'natus), lille, sort snudebille, larven ved mek. tillukning af galdevejen som guldstandard, den mængde guld, der if. gnaver i bladstilke af gulerødder. ved galdesten, svulster el. betændelse i møntlovgivn. udgør landets møntenhed. Gule Slette, Den, den 325 000 km2 store galdevejen. Ligeledes ved lidelse af lever­ guldstjerne (*Gagea) (efter den eng. lavslette i NØ-Kina, hvis gule jord er vævet, således ved hepatitis epidemica botaniker Th. Gage, d. aflejret af floderne (bl. a. Hwang-ho) og (icterus catarrhalis), en smitsom lidelse 1820), slægt af Hljefam. vinden. Sletten er tætbefolket (80 mill. fremkaldt af filtrerbart virus, og ved den g har løg, smalle, grund­ indb.), og der dyrkes især hvede, hirse akute gule leveratrort, ved levercirrhose stillede blade og gule og soyabønner, men også bomuld, majs og ved svulster i leveren. Endelig kan g blomster. 35 arter, i og ris. Slettens østl. del todeles af Shan­ opstå, hvor der er et for stort henfald Danm. 5, der fortrinsvis tung Halvøens bjerge, af røde blodlegemer, således ved den vokser i skove. hæmolytiske icterus, ved ondartet anæmi gule ærter er sorter af skalærter. De fore­ (anæmia perniciosa). Ved g udskilles der guldstol, sæde, der dan­ kommer i handelen enten med skallen på ofte store mængder galdefarvestof i uri­ nes af to personers sam­ el. befriet for skallen under navn af flæk­ nen, denne bliver derved mørk, ølfarvet. menflettede hænder. kede ærter. (Populært betegnes med g hepatitis epi­ guldstøv, de ved vask- gulf [gålf] (eng.), havbugt. demica). ning udvundne guld­ gul feber (febris flavd), infektionssygdom partikler. fremkaldt af et filtrerbart virus, som fin­ gulsot hos roer skyldes især en med blad­ guldsuder, gul form af Guldstjerne. des i visse tropeegne, særlig i Brasilien. lus overført virussygdom, men også jern- suder. Den overføres ved myg. Symptomerne er el. kvælstofmangel; mest fremtrædende guldsvovl, d. s. s. antimonpentasulfid. pludselig feber, blødning fra slimhin­ ved tørke. guldsæbe, guldholdigt sand og mudder, derne og gulsot. Farlig sygdom. Fore­ gulspidssyge (A:o/)6<'rwa/n^'/) er en sygdom, hvoraf guld udvaskes. bygges ved vaccination. der især optræder på byg og havre og Guldtop, i nord. rel. guden Heimdals hest. gulfilter, fot. farvefilter. Anv. bl. a. v. viser sig ved, at bladspidserne bliver gul­ guldtrækning, fremstilling af tråde af skyfotografering, da det dæmper de lige, slappe og indrullede. Nyere under­ ægte el. uægte guldmetaller. I Byzans og violette og blå lysstråler. søgelser viser, at årsagen til g er kobber­ Orienten anv. g til guldindvirkede tøjer, gul grib, d. s. s. gåsegrib. mangel. En anv. af 50-150 kg blåsten senere i vægtapeter, kniplinger, broderier gulirisk (Se'rinus cahiaria), en i Middel­ pr. ha modvirker g. g er en udpræget og luksusklæder; nu kun i uniformer og havslandene forekommende race af den opdyrkningssyge, dersierl. forekommer messehagler. vilde kanariefugl. Har i de senere år på opdyrket hede og mose i Jylland.

37 1729 1730 173 1

Til tryk juni 1949. gulspurv $ Ob Gundolf gulspurv (Embelriza citri'nella), værling, arter, der vokser i Afr. og Austr. g dan­ hvis overside, navnlig hos hannen, er gul- ner, udrort i vand, en gummislim, der bl. a. anv. som klæbemiddel. g anv. også som fortykkelsesmiddel ved tøjtryk og JSPv i med. -- Betegn, arab. gummi anv. ofte om alle vandopløselige gummiarter. gummiflod [-fbft], planters afsondring af gummiagtig vædske; 1) g hos agurk skyi­ des knopcellesvampen Cladosporium cu- cumerinum, der på frugterne fremkalder små, indsunkne pletter. Huden i disse brister, og klare ravfarvede, gummiagtige dråber træder frem. g optræder både på Gunnar Gunnarsson. J. E. Gunnerus. friland og i hus; 2) g hos stenfrugttræer viser sig ved, at barken revner, og klare delig anv. g som betegn, for syntetisk g; gummidråber bryder frem. Årsagerne til kautsjuk (g elasticum) fremkommer g er endnu ikke helt opklaret, g kan med­ ved oparbejdning af mælkesaften (latex), føre, at talr. grene dør. som flyder ud af visse træer (f. eks. Hevea gummigut (gummi + lat. gutta dråbe), lig. Alm. i krat og plantager i Danm. brasiliensis) efter indsnit i barken. Kaut­ afsondringsprodukt (gummi) fra stam­ Standfugl. sjuk benyttedes allerede af de sydameri­ men af Garcinia hanburgi. Har kraftige Gulstav, 13 m h. klint på det sydligste kanske indianere i 15. årh. g-industri- fysiol. virkninger som afføringsmiddel. Langeland. en tog form efter Mclntosh's anvendel­ Anv. desuden til akvarelfarver og til gul stjerne, kendetegn, som har været se af g til vandtætimprægnering, Good- farvning af spritlakker. påbudt jøderne, sidst i Tyskl. under years opdagelse af vulkanisat ionspro- 'gummiharpikser, harpikser, der inde­ nazismen. cessen (1839) og især efter indførelsen af holder plantegummi. gulsyn (xanthopsi), synsforstyrrelse, hvor­ luftringe til cykler (Dunlop) og senere bil­ gummilak, et harpiksagtigt stof, der ved under genstande ses gullige. Optræder dæk. Opr. havde Brasilien monopol på stikket af lakskjoldlusen (Coccus lacca) f. eks. ved santoninforgiftning. levering af rå kautsjuk, fremstillet ved primitiv rygning af latex fra vildtvoksen­ frembringes på grenene af forsk, ostind. gultræ, veddet af forsk, farveplanter der de træer. Men efter at engl. Sir Henry træer, f. eks. Ficus og Croton. Af g ud­ giver gule til brune farvestoffer. Gult Wickham (1846-1928) i beg. af 1870erne vindes farvestof og forsk, slags lak, f. eks. brasilietræ el. fustik fås fra farvemorbær- havde udsmuglet 70 000 udvalgte frø, an­ shellak. træetfra trop. Arner. Dens farvestof morin lagdes g-plantager i engelsk (og holl.) gummistrømpe, strømpe således ind­ giver en smuk gul til olivengron farve; Indonesien, og kautsjuk fremstilles nu i vævet med kautsjuktråde, ae den udøver anv. også til at opnå kakifarven på uld- store mængder, så at verdensprisen til ti­ et jævnt elastisk tryk på benet. Anv. ved og bomuldsstoffer. der har været trykket ned til urentable tilbøjelighed til hævede ben (f. eks. ved gul tømmer s vamp (Coni'ophora cere- åreknuder el. efter årebetændelse). l minima. Latex indeholder ca. 33 % kaut­ be!la), art af fam. barksvampe (Corti- sjuk i form af en emulsion (suspension) af gummitryk, I) forældet fot. kopierings- ciaceæ). Frugtlegemet hinde- til skorpe- mikroskopiske kugler (diameter Vio-2 fi, metode, beroende på, at gummi arabicum formet, tiltrykt til underlaget, g findes hvor 1 ii = Viooo mm), der består af tilsat kaliumdikromat bliver uopløseligt på fugtige lokaliteter; er den hyppigste isopren-polymerisater. Latex bringes til under lysets påvirkning, g anv. v. farve- af alle bygningssvampe, træffes i fugtige at koagulere med f. eks. eddikesyre, va­ fot; 2) ofte anv. betegn, for offsettryk. kældre, under vaske, i udhuse o. a. st. skes, valses og tørres; under kraftig ælt­ gummitræ C Ficus e'lastica), art af mor- g formår mods. hussvampen at angribe ning i valseværker iblandes forsk, stof­ bærfamilen, dyrkes det helt friske ved fer: vulkaniseringsmidler (svovl), vulka- som stueplante, har gulvfliser skal kunne tåle stød og slid og niseringsacceleratorer, styrkende pigmen­ aflange, læderagtige må ikke blive glatte. Mange natursten ter (spec. zinkhvidt og carbon black), blade. Hjemmehø­ bliver glatte ved slid. Lerfliser bliver antiældningsmidler (der modvirker at g rende i Ostindien, mere slidfaste og mindre lune, jo stær­ bliver hårdt og sprækker), fyld- og farve­ hvor den bliver et kere de brændes; sintres de, bliver de stoffer osv. Vulkaniseringen giver kau­ stort træ, hvis mæl­ uporøse og meget modstandsdygtige tsjuk form- og temperaturbestandighed; kesaft kan tappes (gulvklinker). Cement/iiser fremstilles af med stigende svovl-indhold fås: blød g, til fremstilling af (CjÉf cementmørtel ved tørpresning og er ikke hård g og ebonit (30-50 % svovl). Til kautsjuk; har dog ijj" særligt slidfaste. Asfaltfliser giver ringe formning af g-varer før vulkaniseringen ingen betydn. mere. ty/ støj og glatslides ikke. benyttes en lang række metoder og appa­ Gunderslev'hol'm, ] rater. Således fås plader ved udvalsning gul vipstjert (Mota'cilla flava), gul og hovedgård NV f. Gummitræ. gulgrøn vipstjert. Engfugl. Ret alm. i af g-blandingen, vandtæt stof ved at be­ Næstved; fra 1S03 Danm. Trækfugl. lægge stoffet med en opløsning af g i ben­ zol; neddyppes forme i en sådan opløs­ i slægten Neergaards eje. Bygn. opført gulvlak, hårdttørrende, slidstærke lakker, ning,kan tynde genstande, g-handskero.l., 1729 af C. A. Plessen ombygget 1787, der står mod afvaskning. Alm. g tørrer fremstilles. Slangerfremstilles ved udpres­ fredet i kl. A. i løbet af 8-24 timer; særlig hurtigtørren­ ning af g-blandingen gnm. et mundstykke; 'Gundestrup-kedelen, en 43 cm h. og de er »4-timers g«. bilringe opbygges af flere lag, hvoraf lige så bred sølvkedel; fandtes i 1891 i gul ål, den alm. ferskvandsål under op­ nogle indeholder g-imprægnerede tvund­ Rævemose ved Gundestrup, V-Himmer- væksten (efter glasål-stadiet). ne tråde,f.eks. stræklærred. Til iblanding land. Den består af en drevet skål og Gum'binnen, by i den sovj. del af det i g benyttes betydelige mængder g-rege- tidl. Østpreussen, 0 f. Kaliningrad (K6- nerat fremstillet af brugt g, hvoraf ved nigsberg); vigtigt banecentrum. Ved G forsk, behandling lærredsindlæg osv. er stod under 1. Verdenskrig det første ty.- fjernet. Angående syntetisk g se form- russ. slag (18.-20. 8. 1914). Sovj. 1945. stoffer og buna. gumlere yXen^arthra), sydamer. pattedyr­ orden, m. reducerede el. forsvundne tæn­ der, samt ekstra ledforb. i lændehvirv­ Verdensproduktionen af naturgummi an­ lerne. Hertil bteltedyr, dovendyr og myre­ drog 1947 ca. 1 290 000 t; heraf prod. Afr. slugere. Tidl. regnedes også jordsvin og og S-Amer. nogle få procent, Asien resten. skældyr til g, der da betegnedes som De vigtigste kautsjuk-lande er Malaja Edentata. (1947: 656 000 t), Holl. Indien (1947: Gumlosa ['giirn-], sv. sogn, ØNØ f. Hassle- 300 000 t), Indokina, Ceylon og Thailand. holm (Skåne); Sv.s ældste teglsienskirke Endv. prod. Bras. vild-kautsjuk, desuden (1191). kautsjuk fra plantager, især ved Tapajoz- 'gurnma (nylat. af gr. kåmmi gummi), be- floden (Ford). I Indien dyrkes kautsjuk i derover 5 indre og 8 ydre plader med tændelsesagtige knuder i hud el, organer plantager på Malabarkysten, desuden drevne relief billeder, indvendig scener som følge af syfilis i det tertiære stadium. vildtvoksende gummifigentræ i Assam. og optrin, udvendig gudebilleder. I bun­ gummelyd, f&net., d. s. s. supradentaler. Endelig er det lykkedes Sovj. at udvinde den en plade med billede af en dræbt gummer, populær betegn, for tandkødet, kautsjuk af urter, især af kurv-planten tyr. Stammer fra SØ-Eur. og er lavet et gingiva. kok-sagys. - Omtrent hele prod. går i par årh, f. Kr. Gummerus, Jaakko (1870-1933), fi. teo verdenshandelen. Heraf importerer USA Gundlach-Pedersen ['gonlak], Oscar (C. log; prof. i kirkehist. i Helsinki 1900, omkr. halvdelen. Centrum for USAs g- 1886), da. arkitekt. Da. Købestævne i biskop i Borgå (1920) og Tampere industri er Akron, der forsyner automo- Fredericia (1915), Forum (1926, sabote­ (1923). Frugtbar kirkehist. forfatter; bilfabr. i Detroit og Cleveland (Ford og ret 1943, genopført 1947), Vægtergården førerskikkelse i kirkens liv. Chevrolet). Nr. 2 bl. importørerne er Engl. (1932-33) og Ingeniørforeningens Hus gummi (Iat. gummi, gr. kåmmi, antagelig -Verdensprod. af kunst-kautsjuk (kunst- (1934-35, bombeskadet 1945 v. bombe­ fraægypt.gÉWrt/) betegner dels såk.plante- g) ansloges 1947 til under 1 mill. t; heraf angrebet på Shell-huset, genopf. 1947) i prod. USA 517 000 t, Canada 43 000 tog Kbh. m. m. g, f. eks. g arabicum og tragant og dels Tyskl. 8 000 t. Efter det voldsomme op­ kautsjuk o. I. produkter, især vulkani­ sving for kunstgummiprod. under 2. Ver­ 'Gundolf, Friedrich, egl. Gundelfinger seret kautsjuk, som er en af den mo­ denskrig var prod. atter faldende. (1880-1931), ty. litteraturhistoriker, prof. derne tekniks vigtigste hjælpemidler, idet gummi a'rabicum, udflod fra barken af i Heidelberg. G, der er påvirket af Stefan verdensforbruget fra 1910 til 1936 er ste­ visse til mimosefam. hørende Acacia- George, spillede en ledende rolle ved over­ get fra ca. 70 000 til ca. 1 mill, t. En- vindelsen af positivismen i litt.forsknin-

173^ 1733 ^734 Gundulic fat Gustav

Gustav 1. Vasa. Gustav 2. Adolf. Gustav 4. Adolf. Gustav 5. Kronpr. Gustav Adolf. gen; Goethe (1916), ordrig, monumentali- i Trondhjem; udkastede plan om no. godsejer på Egelund ved Frederiksborg; serende. univ., udarbejdede for Struensee reform­ ugift." Gundulic ['gundulitj], Ivan (1588-1638), plan f. univ. i Kbh. (Portræt sp. 1733). Gustav (off. Gustaf), sv. konger. Gustav 1. dalmatisk-kroat. digter fra Dubrovniks Gunnlaugs saga ormstungu, da. Gunn- Vasa (1496-1560), reg. 1523-60. Opr. Renæssancetid, påvirket af Tasso og log Ormstunges Saga, islændingesaga fra tilsluttet Sturepartiet, forræderisk fanget Ariosto. midten af 13. årh. Handlingen, der fore­ af Chr. 2.; undkom 1519 fra Kalvø; Gunhild, nord. kvindenavn (hvert af or­ går omkr. år 1000, skildrer de to roman­ rejste oprør i Dalarna, 1521 sv. rigsfor­ dets to led betyder kamp). tisk tegnede skjalde Gunnlaugr og Hrafns stander, 1523 sv. konge. Skabte trods Gunhild. 1) Harald Blåtands 2. dronning, rivalisering og død i tvekamp om deres serie oprør stærk sv, centralmagt; ind­ Svend Tveskægs moder. - 2) Svend Tve­ fælles elskede, Helga den Fagre. drog kirkegodserne. Gennemførte re­ skægs 1. dronning, moder til Harald 2. Gunther ['gån/jsr], John (f. 1901), arner, formation efter rigsdag i Vasterås 1527; og Knud den Store, datter af hertug journalist og forfatter. Har udg. Inside gik mod Liibeck i Grevens Fejde, i øvr. Mieszko af Polen. - 3) Datter af Knud Europe(l9?>6, da. Bag Eur.s Kulissers, å.) mistroisk mod Danm. Gennemførte 1544 den Store, 1036 g. m. den senere kejser Inside Asta (1939, da. s. å.), Inside USA arvekongedømme. Styrede de vældige Henrik 3. - 4) No. (1947). krongodser hårdt og dygtigt, skabte jarledatter, g. m. 'Guntram, frankerkonge i Burgund 561- stærkt rige. Grundlægger af den nyere kong Anund Jakob | 93, søn af Chlotar 1. tids Sv. - Gustav 2. Adolf (1594- af Sv. og derpå m. Gunvor, nord. kvindenavn; glda. Gun- 1632), reg. 1611-32. Søn af Karl 9., blev Svend Estridsen, nur, blev til Gunner og faldt s. m. konge midt under Kalmarkrigen, som som forskød hende. mandsnavnet. Endnu er Gunner kvinde­ G afviklede uden alvorligt nederlag. Un­ - 5) Erik Blod­ navn i jysk. derskrev hård håndfæstning, men kom okses hustru, mo­ guppy, d. s. s. millionfisk. i godt forhold til højadelen, hvis leder der til Harald | Axel Oxenstierna blev G-s kansler; be­ Gråfell. gu'ra'nier betegn, en del sydasiat, fersk­ herskede ligeledes rigsdagen. Tvang 1617 vandsfisk af de labyrint gælledes fam. Rusl. til afståelse af Ingermanland og Gunhildkorset, et Bugfinnerne forlængede i lange tråde. Kexholm len (Stolbova); slog sin fætter med kristelige alle­ Hertil adsk. akvariefisk. Sigismund af Polen, tog Livland og preus. goriske billeder ud­ gurgling, rensning af svælget v. hj. af havnebyer (toldindtægter) i Alt mark­ smykket kors i Gunhildkorset. desinficerende vædsker. g er af ringe stilstanden 1629. Greb derpå ind i 30- hvalrostand, som effekt og kan være skadelig, hvis der årskrigen efter sin konkurrent Chr. 4.s ca. 1100 er skåret til Svend Estridsens anv. stærkt desinficerende vædsker. Salt­ nederlag. Støttede sig til veluddannet datter G. Nu i Nationalmuseet. vand el. kamillete er at foretrække. hær af udskrevne sv. tropper, hvortil gunite ['ganait] (eng. gun (cement)kanon), gurke'meje ('Curcuma lfonga), art af senere kom en mængde ty., til sv. våben­ betegn, for cementmørtel anbragt med ingefærfam., d. s. s. kurkuma. fabrikation og kobbereksport, men fik mørtelsprøjte. 'gurkha (eng. ['guska]), herskende folk i alligevel svært ved at finansiere krigen. 'Gunkel, Hermann (1862-1932), ty. gam- Nepal, af rajputisk afstamning med Besatte Pommern, tvang Brandenburg meltestamentl. forsker, en af de ypper­ hindi-dialekt, g-afdelinger tjente i stor og Sachsen over på sin side; slog Tilly ste repr. for den rel.hist. skole. Har skre­ udstrækn. i den brit. hær i Indien. ved Breitenfeld 1631, trængte frem i V- vet meget læste kommentarer til l. Mos. 'Gurlitt, Cornelius (1850-1938), ty. kunst­ og S-Tyskl., standset 1632 af Wallen- og Salmerne. historiker, søn af Louis G. Hans Ge- stein ud for Niirnberg, faldt s. å. i sejrrig 'Gunlad el. GunUøde, i nord. mytol. en schichte des Barockstils, des Rokoko und kamp ved Liitzen. G-s motiver til ind­ jættemø, Suttungs datter; vogtede skjal­ des Klassizismus 1-3 (1886-89), Die Bau- greb i ty. krig er omstridte; både rel. demjøden. kunst Konstantinopels 1-2 (1912) har motiver og ønsket om sv. stormagtsstil- gunn (oldn. gunnr kamp), for- og efterled øvet bet. indflydelse på eur. kunst­ lingen ved Østersøen har vejet til. - i en mængde nord. personnavne: Gunnar, forskning. Gustav 3. (1746-92), reg. 1771-92. Søn Gunhild, Thorgun osv. 'Gurlitt, Louis (1812-97), ty. maler. Elev af Adolf Frederik; styrtede 1772 friheds- Gunnar på Hlidarende (ral. Hlidarendi) af akad. i Kbh. Stærk tilknytn. til Danm. tidens forfatn. ved statskup, skabte stær­ Landskaber, ofte med da. og i tal. motiver. kere kongemagt i samarb. m. rigsdagen. (ca. 945-90), isl. storbonde; hovedperson Reformer i oplyst enevælde-retning i 1. halvdel af Njåls saga. Gurre, ruin af middelalderlig vandborg i (større religions- og trykkefrihed, for­ Gunnarsson, Gunnar (f. 1889), isl.-da. nu udtørret del af G Sø; det store midt­ valtningsreformer); svagere i 1780erne. forfatter, bosat i Danm. 1906-39. Fik tårn, der har været indrettet til beboelse, Livligt interesseret i kunst og litt., særlig sit gennembrud med romanen Borgslæg• må stamme fra omkr. 1200. Valdemar teater. Gennemdrev 1788 krig m. Rusl., tens Hist. 1-4 (1912-14). G-s senere ro­ Atterdag har sandsynligvis opført ring­ men mødte åben lydighedsnægtelse i maner er dels hist., Edbrødre (1918), Jon muren m. de 4 hjørnetårne. Borgkapel, officerskredse(Anjala-forb-); vendte stem­ Arason (1930), dels psyk., Livets Strand stald og økonomibygn. lå på det faste ningen, da Danm. erklærede krig, gen­ (1915), Varg i Veum (1916), Salige er de land 0 f. borgen. nemtvang 1789 »forenings- og sikkerheds- Enfoldige (1920), og autobiogr., Drengen Gurre Sø, sjæll. sø, 7 km V f. Helsingør; 2 akten«, der gjorde G 3. praktisk talt ene­ (1917), Kirken på Bjerget (1923-2$). Ved 2,4 km ; afløb gnm. Gurre Å til Esrum vældig, trods bitter opposition i adels- sin livlige og poetiske fortællemåde, isl. Kanal. kredse. Hævdede sv. flådemagt mod Rusl. særpræg og folkeligt romantiske tone har 'guru (sanskrit: vægtig, ærværdig), ind. og sluttede fred (status quo) 1790; arbej­ G opnået stor popularitet i en række betegn, for lærer, spec. rel. lærer, særlig dede for.eur. fællesopTæden mod Fr. Re­ lande, men først sen isl. anerkendelse. de hinduistiske sekters ledere. volution, myrdedes marts 1792 på et (Portræt sp. 1733). 'Gusev [-sef], russ. navn på Gumbinnen. maskebal ved adelig sammensværgelse. - Gunnb jørns Fjæld, Grønl.s højeste 'Gusev [-sef], Fjodor (f. 1904), sovj. di­ Gustav 4. Adolf (1778-1837), reg. bjerg (3700 m), en nunatak i Knud Ras­ plomat. 1937 i udenrigskommissariatet, 1792-1809. Søn af G. 3., tiltrådte reg. mussens land. derefter gesandt i Canada, aug. 1943- 1796, arbejdede for landbrugsreformer. Gunner (ca. 1152-1251), biskop i Viborg aug. 1946 ambassadør i London. Deltog Fanatisk modstander af Napoleon 1., 1222, hentede 1229 Valdemar den Unges i Jalta-konf. febr. 1945, vice-udenrigs- fast allieret m. Sv.s vigtigste kunde Engl.; brud Eleonore af Portugal. Hovedande! min. aug. 1946 (efter Litvinov), deltog i tabte Fini. ved russ. angreb 1808, men i Jyske Lovs affattelse 1241. stedfortrædernes mode i London jan. 1947. fastholdt enevælde og krigspolitik, styr­ Gunner, Janus B. K. (f. 1882), da. civil­ 'gusla (serb. gusle), serbisk musikinstru­ tet ved militærkup marts 1809, forvist ingeniør. 1917 prof. i tegning ved Danm.s ment, enstrenget og m. sangbund af skind. fra Sv. Død i St. Gallen. G-s stivsind og Tekn. Højskole. 'gusli, russ. citherlign. strengeinstrument. fikse ideer grænsede til sindssyge. ,-• 'Gunnera (efter J. E. Gunnerus), slægt af Gustaf-Janson, Gdsta (f. 1902), sv. for­ Gustav 5. (f. 16.6. 1858): reg. siden vandspirfam. En art, G chilensis, hjem­ fatter. Har m. de effektrige og velfor­ 1907. Søn af Oscar 2., g. m. Victoria af mehørende i Chile og Peru; prydplante talte romaner Gubben kommer (1934, da. Baden (1862-1930). Har hævdet per­ i da. haver. 1935) og Stora famnen (1937; da. Menne­ sonlig indflydelse i sv. politik (Staaffsfald Gun'nerus, Johan Ernst (1718-73), no. sker og Millionærer, 1938) vundet talr., 1914 med dannelsen af min. Hammar- biskop. F. i Kristiania, efter studier i også da. læsere. skjold; undgik konflikt m. Tyskl. under Tyskl. kommunitetsprovst i Kbh. 1755, 'Gustafson [-vs-], Gabriel ,4dolf (1853- 2. Verdenskrig). Bidrog til moderne ml. biskoppens vikar v. univ.; 1758-73 biskop 1915), sv.-no. arkæolog. Forestod ud­ nord. statsoverhoveder under 1. Verdens­ i Trondhjem, udg. naturvidensk. skr. gravningen af Oseberg-skibet. krig og 1939. (Portrætter). (Flora, norvegica 1766-72), oprettede s. m. Gustav (1887-1944), da. prins. Yngste søn Suhm og Schøning videnskabsselskabet af Fred. 8., officer, levede fra 1926 som 37* ^735 1736 1737 Gustav Adolf (i 0

Gyldenblonde, Den, pseud.f.Povl Sabroe. Gyldenbørste, guden Frejs galt. Gyldendal Norsk Forlag, grl. 1925, da Gyldendalske Bogh. i Kbh. ophævede sin no. afd. Aktiekapital: 1,2 mill. kr. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, grl. 1770 i Kbh. af Søren Gyl­ dendal (1742-1802) (Portr.), fra 1787 i sit nuværende officin i Klareboderne. 1809 solgte S. Gyldendals enke forlaget til svigersønnen Jac. Deichmann. 1850 over­ tog Fr. Hegel ledelsen og under ham kom forlaget til at indtage en førende Søren Gyldendal. Ulrik Chr. Gyldenløve. Ulrik Fr. Gyldenløve. Th'. Gyllembourg. stilling. 1887 efterfulgtes han af sønnen Jacob Hegel. Ved sammenslutn. med Det Gustav Adolf (f. 11.11.1882), sv. kronprins, guttation (lat. gutta dråbe), bot., udskil­ Nord. Forlag blev G 1903 aktieselskab, søn af Gustav 5. 1905 g. m. Margareta af lelse af vanddråber fra blade i varme, i en årrække ledet af 3 direktører (bl. a. Connaught (1882-1920); 1923 m. Louise fugtige nætter, g skyldes vædsketrykket Ernst Bojesen og Peter Nansen). I 1925 Mountbatten (f. 1889). I første ægteskab i roden. bortsolgtes forlagets no. afd. til et no. fader til dronning Ingrid af Danmark. 'Guttorm Sigurdssøn (1200-04), sønne­ selskab. G, der omfatter næsten alle (Portræt sp. 1737). søn af Sverre, opstillet som no. konge forlagsgrene, har eget bogtrykkeri, bog­ Gustav Adolf (1906-47), sv. arveprins, af birkebeinerne 1204. binderi og reproduktionsanstalt. Admin. søn af kronprins Gustav Adolf. 1932 g. m. guttu'ra'ler (lat.), strubelyd: velarer el. dir.: mag. art. Ingeborg Andersen. Sibylla af Sachsen-Koburg-Gotha, fader laryngaler. Gyldenholm, hovedgård SØ f. Slagelse. til prinsesserne Margaretha (f. 1934), Bir­ guttu'raTtone, tone, der skæmmes af Bygn. fra 1864 (arkitekt Herholdt), ind­ gitta (f. 1937), Desirée (f. 1938), Christina fejlagtig strube- el. tungeartikulation. vendig dekoreret af Hilker. (f. 1943) og arveprins Carl Gustaf (1946). 'guttæ (lat.), arkit., dråbelignende prydel­ gyldenlak (Chei'ranthus), slægt af kors- Omkom 26. 1. 1947 v. flyveulykke i ser på den doriske søjleordens bjælkeværk blomstfam. Urter el. Kastrup. (se dorisk stil). halvbuske med gule Gustav Adolf "Foreningen, stiftet 1832 guvernante (fr.), privat lærerinde (især el. rosenrøde blomster. af ty. protestanter for at støtte prote­ indfødt fransklærerinde), opdragerinde f. 10 arter, især Middel­ stanter i kat. områder (mods. d. kat. hjemmeunderviste børn. havslandene; alm. g Bonifacius-Forening). guvernement [-'maT?] (fr. gouvernement), (C. cheiri) dyrkes i fl. Gustav Adolfs Akåde'mien, sv. vidensk. guvernørembede; guvernørkontor; gu­ varieteter i Danm. selskab f. folkelivsforskning, stiftet 1932 vernørstyret provins. Gyldenlund, ca. 1671- på 300-årsdagen f. Gustav Adolfs død. guver'nø'r (fr.), styrer af guvernement, 1733 navn for nuv. gustavi'a'nere, tilhængere af Gustav 3. provins, koloni el. (USA) enkeltstat. Anv. Charlottenlund. (i Sv.). tillige om den øverstbefalende i en stor gyldenlæder, forsøl­ gustavi'a'nsk stil, den i Sv. under garnison og i Engl. og Frankr. om over­ vede og med guld-fer­ Gustav 3. herskende kunststil, nærmest direktøren henh. for Bank of England nis overtrukne skind, svarende til Lou is-se ize-s til. og Banque de France. I ældre tid om pyntet med punslede Gustavi'anum, det gi. univ. i Uppsala, den, der opdrager en prins. mønstre, senere også opført omkr. 1623, nu zool. museum Guyau [gqi'jo], Jean Marie (1854-88), fr. med relieftrykte el. m. m. filosof. Hævdede i Esquisse d,une morale oliemalede billeder, g Alm. gyldenlak. Gustav Siegfried Eins, ty. illegal sen­ sans obligation ni sanction (1885), at til vægtapeter kendes i Spanien i 14. der, opkaldt efter to off. værnemagts- grundlaget for moralsk forpligtelse er årh., i Danm i 17. og 18. årh. sendere Siegfried og Gustav. Udsendte livets egen overstrømmende kraft, sbm under 2. Verdenskrig programmer bereg­ fører til altruisme. net for de menige ty. soldater. Dens pro­ Guyenne [gm'jæn], lat. Aquitania, sydfr. paganda var til gunst for den ty. hær, landskab omkr. Bordeaux. Fra 12. årh. men mod den ty. regering, Ital. og de under eng. konger, definitivt under den Allierede. fr. krone 1453. Gustavskirken, den sv. kirke i Kbh., Guynemer [gin'mæ:r], Georges (1894- opført 1908-11 af domkirkearkitek 1917), Frankrigs berømteste jagerflyver Theodor Wåhlin (f. 1864), Lund. fra 1. Verdenskrig. Nedskød 53 fjendtl. gut (eng: tarm), strenge, fremstillet af fly i løbet af ca. l'/a år. Selv nedskudt. silkemasse fra silkeormen, anv. til for- Guyon [goi'jd], Jeanne-Marie de la Motte- fang for fiskeliner (fishgut). (1648-1717), fr. kvindelig mystiker. Gute'hoffnungshiitte i Oberhausen, Regnes nærmest til kvietismen. Hendes Ruhrområdets ældste hytteværk, grl. værker fylder ca. 30 bind. 1810, omfatter fl. kul- og jerngruber Guys [ dys] (fr. [gqi:s]), Constantin samt højovne, valseværker, stålværker, (1805-92), holl. tegner. Hans flot hen­ smedier o. s. v. G beskæftigede før 2. kastede tuschtegn. skildrer det letlevende Verdenskrig 35 000 mand. Paris under det 2. kejserdømme. Gyldenlæder. •Gutenberg, Johann (ca. 1397-1467), f. ; guz [gåz], længdemål i Indien og Iran; Mainz; opfandt støbeinstrument lil frem­ i Bengalen = I yard Gyldenløve, Ulrik Christian (1630-58), stilling af løse typer, og skabte dermed Gwalior (eng. ['gwa:Hå:]), ind. Gopadri, søn af Chr. 4. og Vibeke Kruse. Kæmpede grundlaget for bogtryk. G-s egl. navn indisk fvrstestat, tilsluttet Hindustan tappert under Karl-Gustav-krigene. Til­ var Johann Gensfleisch, men han tog navn på højsletten S f. Delhi; 68 291 km2; hørte ledelsen i Kbh. under belejringen efter moderens adelige familie. Efter 4 006 000 indb. (1941). 1658, døde dec. s. å. (Portræt). nogle vandreår grl. G i 1440 i Mainz et G-vitamin, forladt betegn, for et af Gyldenløve, Ulrik Frederik (1638-1704), trykkeri, som fra 1450 finansieredes af B-vitaminerne, nicotinsyren el. P-P søn af Fred. 3. og Margrethe Pape. Joh. Fust. 1455 udkom G-s hovedværk, vitamin. 1664-99 statholder i No., som G styrede den 42-liniede bibel, i dag vistnok den Gwynn [gwin], Nell (J650-87), eng. skue­ dygtigt, og hvorfra han ledede effektivt højst betalte inkunabel. Efter en proces spillerinde. Tidligt Karl 2.s elskerinde felttog mod Sv. under Skånske Krig med Fust måtte G forlade sit trykkeri og udnævnt til lady of the bedchamber (Gyldenløvefejden). Ægtede 1659 hem­ og blev 1465 optaget i ærkebispen af hos dronningen. meligt Sofie Urne; ægteskab m. Marie Mainz' hofstat. Om hans sidste års virk­ Gyangtse [drwjtsa], handelsby i S-Tibet; Grubbe 1660-70 opløst efter gensidig somhed vides kun lidt. lamakloster. utroskab; 1677 g. m. Antoinette Augusta Gutenberg'hu's, forretningsejendom i Gyde Petersen, Hans (1862-1943), da. af Aldenburg. Støttede en tidGriffenfeld, Kbh., rummer Egmont H. Petersens billedhugger og maler; Gud Kaldte (1896) men sympatiserede med hans fald 1676. Kgl. Hof-Bogtrykkeri. og buste af Krøyer (1907, begge kunst­ Byggede Charlottenborg i Guts Muths t'gu:tsmu;ts], Johann mus.) ; som maler bl. a. motiver fra København. (Portræt). Christoph Friedrich (1759-1839), ty. Dyrehaven. Gyldenløves Flak, grund gymnastikpædagog. Hans Gymnastik fur gydning, hos fiskene afgivelse af køns- N f. Møn, 5 m vand. die Jugend (1793) har haft langvarig produkter. Gyldenløveshøj, Sjællands indflydelse på ty., da. og fr. gymnastik. 'Gyges (7. årh. f. Kr.), konge i Lydien. højeste punkt (126 m), 12 ^ 'gutta 'cavat 'lapidem (lat: dråben ud­ 'gyl'den (overs, af lat. aureus gylden), 1) km NNØ f. Ringsted. huler stenen), lat. ordsprog. opr. navnet på den i Firenze fra 1252 Gyldenmund, Oluf (d. 1553), . gutta'perka (malajisk gétah gummi + prægede guldmønt (florin) og ty. og da. reformator, prof. i teol., pércha gummitræ), den indtørrede mælke­ ung. efterligninger deraf. Særlig alm. var biskop i Hjørring 1548. saft fra visse på de ostindiske øer vok­ rhinske gylden, prægede efter en mønt­ gyldenris (Soli'dago), slægt \ sende træer, g er beslægtet med kaut- konvention ml. de rhinske kurfyrster. I af kurvblomstfam: Urter sjuk, men adskiller sig fra denne ved Danm. prægedes guldgylden under de med små, gulblomstred kur­ større modstandsdygtighed mod vand og første oldenborgske konger. - 2) Ty. ve i en sammensat stand. 80 ved større plasticitet, g vulkaniseres i sølv-g, præget fra ca. 1500; fik snart arter, især i N-Amer. En reglen ikke. Anv. især i galvanopla- navnet Thaier (da. daler). - 3) Holl. art vildtvoksende i Danm. stikken og som isolationsmateriale. møntenhed siden 1679 (holl. gulden). Fl. arter dyrkes i haver. Gyldenris.

1738 1739 174° Gyldensten gyrosigte

Gyldensten, hovedgård ø f. Bogense; i hans tidsskr. »Den flyvende Post« 1827 stået, bl. a. Medau-g, hvor musikledsa­ hed opr. Enggård, fra 1720 G som hoved­ med sit første værk, indledn. til en lang gelse spiller en stor rolle. I den seneste tid sæde i grevskabet G (afløst 1922); i rk. anonyme »Hverdagshist.« (snarere spores en stigende tendens til som et vig­ romaner end noveller), hvis menneske­ tigt led i g at give undervisn. i afslap­ kundskab og fordomsfrihed har en smag pende øvelser, idet man har erkendt det af 18. årh., og hvis emner peger frem mod mod. menneskes voksende behov for af­ senere realisme. (Portræt sp. 1739). spænding af musklerne. Gyllenborg ['jybnbårj], Carl (1679- Gymnastikforeninger, De Danske, 1746), sv. politiker, greve. Modstander landsorganisation, hvis formål er ung­ af Arvid Horn, stiftede i 1730eme dommens opdragelse gnm. gymnastik og Hattepartiet; kancellipræsident fra 1739, andet pædagogisk arbejde. Stiftet 1929. havde hovedansvar for nederlaget mod 1948:'1261 tilsluttede foreninger, 219 372 Rusland 1741-43. medl., heraf 98 940 aktive medl. over Gyllenborg ['jylanbårj], Gustaf Fredrik 14 år og 36 348 under 14 år. (1731-1808), sv. greve og digter, til­ Gymnastikinstitut, Statens, tidl. navn hørte kredsen omkr. fru Nordenflycht. på Danm.s Højskole for Legemsøvelser. G-s hovedværker er de kulturpessimi­ 'gymno- (gr. gymnos nøgen), nøgen-. stiske læredigte Verldsforagtaren (1754), gymno'spermæ (gymno- -r sperma), bot., slægten Bernstorffs eje fra 1827. Bygn. Menniskjans eldnde (1762) og det natur­ d. s. s. nøgenfrøede. opført 1640. ombygget kort efter 1700, beskrivende rokokodigt Vinierqvade( 1759). gyn-, d. s. s. gyno-, kvinde-. fredet i kl. A. Gyilenstierna fjylanlærn«], Johan (1635 gynandri (gyn- + andri), optræden af Gyldenstierne, da. adelsslægt, kendt fra -80), sv. politiker. Bekæmpede formyn­ hunblomster i normalt hanlige stande. 13. årh., mægtige godsejere og rigsråds- derstyret efter 1660; nøje knyttet til gynandromor'fisme (gyn- + andro + politikere i 15.-16. årh. Uddøde i Danm. Karl 11., bidrog afgørende til sejrene i morf 4- -isme), kimærisk, d. v. s. sammen­ 1729; i Sv. under navn Gyilenstierna. Skåne 1676-79. Talte for forståelse m. sat, tvekønnethed hos individ, hvis ene gyldental, det tal, som angiver et års Danm. efter Skånske Krig, forberedte side er hunlig og anden hanlig. Ikke at nr. i den 19-årige cyklus, efter hvis for­ styrkelse af kongemagten, men døde forveksle med hermafroditisme, alm. løb Månens faser falder på omtr. samme før stænderforsaml. 1680. tvekønnethed. daium. Gyilenstierna [^jylsnjærna], Kristina gynatre'si' (gyn- -f -atresi), medfødt til­ gyldighed, filos., 1) en sætning, som er (1494-1559), sv. adelsdame, g. m. Sten lukning af de kvindelige kønsorganer. bevist at være sand inden for et om­ Sture d. y. Forsvarede Sthlm. mod gyner'ge'n (gyn- + gr. érgon arbejde), råde, siges at have g inden for dette; Christian 2. til kapitulation sept. 1520; vinsurt salt af ergotamin (alkaloid fra 2) et begreb, som passer på en gruppe fængsledes ved blodbadet i Sthlm. trods meldrøjers vampen), uteruskontraheren- genstande, siges at have g for disse. amnestiløfte. Kom fri 1524. de, anv. i nyere tid mod migræne. Gyldne Bog, Den (ital. Hibro ld'oro), Gylling'næs, hovedgård 0 f. Horsens, i Gy'nerium, slægt af græskarfam., med fortegnelse over adelsslægterne i Det beg. af 15. årh. skænket til Maribo en stor, tætblomstret top med eenkøn- Store Råd i Venezia (ingen tilgang efter Kloster; 1661-1801 under Åkær; der­ nede blomster; Arner. — g anv. som 1297), brændt 1797, da franskmændene efter indtil 1842 i den eng. slægt Smiths prydplante i vore haver, må dækkes erobrede byen. om vinteren. eje. gyno- (gr. gvné kvinde), kvinde-. Gyldne Bulle, Den, navn på de sær­ gylp* 0 bos ugler o. a. fugle de boller af Gyn't, Olaf.'if. 1909), da. forfatter. Mange ligt vigtige dokumenter, der besegledes ufordøjelige dele af føden (hår, knogler digtsaml., hvoraf de bedste er Titanic med guldsegl, f. eks. Andreas 2. af o. 1.), som opgylpes og på denne måde (1926), Aske og Gløder (1929), Verdens Ungarns privilegier til adelen 1222 og fjernes; 2) fast tøjfold, som skjuler en Hjærte (1933) og Ildviolinen (1939). Karl 4. af Tysklands anerkendelse af række knapper, især anv. på herreben­ Giinther ['g-], Christian (f. 1886), sv. diplo­ kurfyrsternes stilling 1356. klæder og enradede frakker. mat. 1931-34 gesandt i Argentina-Chile, Gyldne Horde, Den, enaf Djengiz-Khans gylt (beslægtet m. galt), so, der er drægtig 1934-37 kabinetssekretær i udenrigs- mongolstammer, der 1241 slog hertug første gang el. ligger med første kuld min., 1937-39 gesandt i Oslo. Dec. Henrik af Schlesien ved Legnica; grl. grise. 1939—juli 1945 sv. udenrigsmin., så det kanatet Kaptjak (el. Kiptjak) og do­ gymkhana [d3im'ka:na] (eng. ^ymnastics som hovedopgave at bevare sv. neutra­ minerede til 1380 i Rusl. Bukkede ca. + ind. ged-khånå boldbane), opvisning litet, skarpt angrebet af allieretvenlige 1486 under for tartarerne. af blandet idræt. Opr. brugt ved de eng. kredse for eftergivenhed over for ty. Gyldne Horn, Det, tyrk. Halic, 7 km 1. mil. stationer i Indien. krav. 1946 gesandt i Rom. bugt fra Bosporus. Istanbuls havn. gymnasi'ast (nylat.), gymnasieelev. gynæko- (gr. gyné, genitiv gynaikos Gyldne Port, Den, da. navn på Golden gym'na'sies koler, i Danm. i alm: Gate. 4-år. mellemskole, 1-år. realklasse og kvinde), kvinde-. gyldne rose, den, pavelig orden; gives kun 3-år. gymnasium (indtil 3 linier: ny­ gynæko'lo'g (gynæko- + -log), læge­ til katolske fyrstelige personer. sproglig, mat.-naturvidensk. og klassisk­ specialist i kvindesygdomme; gynæko- gyldne skind, det, skindet af en sagn­ sproglig). Den afsluttende studentereks. lo'gi', læren om kvindesygdomme. agtig vædder, der i Kolchis bevogtedes giver adgang til univ. 1949 fandtes 34 'Gyproc (firmanavn, måske af lat. gypsum af en drage. Erhvervet af Jason. stats-, 22 komm. og 11 priv. g. gips + eng. rock klippe), byggeplader af gyldne snit, det, el. højdeling af et linie­ gym'na'sium (lat. af gr. gymnos nøgen), gipsmørtel med pap på begge sider. stykke er en deling af det i to stykker, 1) i oldtiden idrætspladser. I de omgi­ Gyp'sophila [-ofi-] (gr. gypsos gips, således at det mindste forholder sig til vende anlæg og buegange førte ungdom­ kridt + filos elskende), d. s. s. gipsurt. det største, som dette til hele liniestykket. men samtaler med filosofler og digtere; gyro- (gr. gyros kreds), omdrejende, om­ g er et æstetisk tiltalende delingsforh. 2) fra 16. årh. højere skole, der forbe­ drejnings-. og derfor ofte anv. ved bygningskon­ reder til univ., jfr. gymnasieskoler. 'gyroaffyring, søv., affyring af et skibs struktioner. gymna'stik (gr. gymnastikos hvad der kanoner v. hj. af en autom. affyringsan- gyldne vlies, den [-fli's] (holl. vlies skind; hører til legemsøvelser, af gymnos nøgen, ordning, der bl. a. indeholder et gyroskop. det gyldne skind som grækerne udførte legemsøvelserne nøgne), Granaterne forlader kanonmundingerne Jason hentede i Kol­ opr. de legemsøvelser, der dyrkedes i old­ under slingerage netop i det rette øjeblik. chis), opr. burgun- tidens Grækenl., væsentligst løb, kast, g anv., når et skibs slingringsbe vægeiser disk orden, stiftet spring, brydning, øvelser, der nu alm. er så store, at det ikke mere er muligt 1429. - Efter at samles under betegn, atletik; i denne med de bedste retningsmidler at holde Habsburgerne, som form genoptoges g under renæssancen, sigte på målet i længere tid. havde arvet g, var men udvikl, fra slutn. af 18. årh. har 'gyroinstrumenter, flyveinstrum., hvis uddøde i Spanien, medført, at g nu hovedsagelig omfatter virkemåde er baseret på gyroskop-prin- deltes den 1713 i sådanne øvelser, der specielt tager sigte cippet. Til g hører bl. a. de vigtige flyve­ en sp. og en østr. gren, der bestod til på en harmonisk udvikling af legemet. instrumenter kursgyro og kunstig hori­ henh. 1931 og 1918. Ordenstegnet, et Det første egl. g-system dannedes af sont, som er pilotens hovedhjælpemiddel gyldent vædderskind, blev båret i kæde tyskeren Guts Muths (1753-1839); det under blindflyvning. over brystet el. rødt bånd om halsen. indførtes i Danm. 1798 af Franz Nachte- gyro'kopter (gyro- -+- -kopter, fork. af g havde 1 klasse. gall. Dette system efterfulgtes af sven­ helikopter), d. s. s. autogyro. gyldne årer, populært udtryk for hæ­ skeren P. H. Lings langt mere betyd­ gyro'me'ter, apparat til måling af en morroider. ningsfulde g, som har præget de nord. aksels omløbstal. landes g, herunder navnlig skoleg, helt gyro'pla'n (gyro- -J- aeroplan), d. s. s. 'Gylfaginning ((kong) Gylfes blænd­ op til vore dage. Gnm. danskeren værk), en dialogformet fremstilling af J. P. Muller fik hjemmeg vid udbredelse. autogyro. nord. mytol., 1. del af Snorres Edda. Endv. kan nævnes Niels Bukh, hvis på gyrosigte, søv,, autom. regnende sigte, Gylfe (sv. [gylva]), sv. sagnkonge, især kendt de Ling'ske principper hvilende g har der v. hj. af et friktionsfrit ophængt gyro­ som titelfig. i »Gylfaginning« og fra øvet bet. indflydelse på mandsg i Danm. skop beregner de for skydning mod luft­ Gefionsagnet. For kvinders deltagelse i g har krigs­ fly o. 1. hurtiggående mål nødv. forsprings- Gyllembourg ['gylambu'r], Thomasine, f. assessor Paul Petersen (1845-1906) ud­ vinkler. Kravene til bl. a. g-s ophæng- Buntzen (1773-1856), da. forf. Næppe ført et bet. arbejde, men den første egl. ningsfjedre er meget store, idet disse ikke 17 år gi. gift med P. A. Heiberg, ved hvis kvindeg skabtes af El li Bjorkstén, videre­ må være sværere end ca. 1/10 000 tomme, forvisning 1800 hun vovede sit rygte på ført i Danm. af Else Thomsen. Agnete ligesom der kræves termostatanlæg, der et forhold til en sv. baron, hvem hun Bertram har i samarbejde med prof. J. ml. -^20°og + 180° fahrenheit skat være ægtede 1801. Efter hans død 1815 boede P. Lindhard skabt et g-system for kvin­ i stand til at holde den dæmpende vædske hun næsten hele resten af sit liv sammen der. Fl. andre former f. kvindeg er op­ ved konst. temp. med en nøjagtighed af med sin søn, J. L. Heiberg, og fremtrådte r. 1741 1742 1743 gyroskop 6>0l- gæslingeblomst

gyro'sko'p (gyro- + -skop) cl. snurre er et anv. i gæld. da. ret kun i visse tilf. og gærde-snerle (Con'volvulus 'sepium), art omdrejningslegeme, der kun over for personer, der vil forlade af snerlefam. med store hvide el. bleg­ roterer hurtigt omkr. landet for bestandig el. på ubestemt -tid røde, tragtformede blomster. Temmelig sin akse, og derved vi­ uden at have afgjort deres gældsforplig­ alm. i Danm., især i kratskove. ser flg. egenskaber: er telser. Må ikke overstige 24 uger, ved gærdespiller, den cricketspiller, som g understøttet i eet underholdsbidrag 9 måneder. forsvarer gærdet og søger at score punkt af aksen (snurre­ 'gæ'ler, kelterne på Irland, Man og i points. top), vil den frie akse- _ Højskotl. gæring (af gær), opr. anv. om den alko­ ende udføre en langsom Gvroskop tU sta. 'gæ'lisk, det keltiske sprog i Irland og holiske g, nu i alm. om kern. processer, drejning (præcession) bi!isering af skibw Skotland. udført af mikroorganismer ad enzymatisk under indflydelse af gællebuer, strukturer, der dannes under vej. g-sprocesserne er i alm. af meget tyngdekraften. En snurre med frit drejelig kompliceret natur og består hver for sig akse vil søge at bevare aksens retning ufor­ fosterets udvikling. Hos det menneskelige andret (aksestivhed).Dette anv. til automa­ foster 4 g, hvoraf den første bliver til af en lang række enzymatiske processer, tisk styring af torpedoer og til dæmpning kæberne, den anden til tungebenet, me­ der hver foregår under indvirkning af sit af skibes bevægelser (g-stabilisering). En dens den tredie og fjerde er små og til- specielle enzym. Alkoholg anv. til fremst. snurre med vandret akse, der kan drejes af sprit, vin, øl og andre alkoholiske i et vandret plan, vil søge at stille sig med drikke. Ved g med forsk, mikroorganis­ aksen parallelt med jordens omdrejnings­ mer i forsk, medier kan en mængde forsk. akse, altså i retningen N-S, hvilket anv. i stoffer vindes, f. eks. eddikesyre, mælke­ g yrokompasset, der finder større og syre, smørsyre, citronsyre, acetone, bu- større udbredelse dels i søfarten og dels tylalkohol samt penicillin og andre anti­ i luftfarten, hvor man tillige udnytter g biotika. Også forrådnelsesprocesserne er bl. a. i blindflyvningsinstrumenter. g-processer. gærsvampe (Saccharomyce'taceæ), fam. af gyroskop-kollimator, sov., instrument meget enkelt byggede sæksporesvampe, til måling af himmellegemers højde, når hvis celler falder fra hinanden, således at kimingen ikke er synlig. et egl. mycelium ikke dannes. Forplanter gyrostabilisator, sov., apparat til dæmp­ sig normalt ved knopskydning. Den sek­ ning af skibes bevægelser i søen ved hj. bagedannes. Hos fisk findes 4 g i gælle- suelle forplantning sker ved forening af af gyroskop. huler, der bærer gællerne. (III. viser to celler, der enten er fritlevende celler gyrostyring, søv., anv. i torpedoer, un­ hjernekasse og gællebuer hos gedde). el. to sporer i en spore- dertiden også i større skibe, idet man be­ gælleorm, forsk, snyltende copepoder, sækcelle. Ved nærings­ nytter sig af gyroskopets evne til ai holde f. eks. torskens g (Lernaea branchialis), mangel danner g sæk­ sin omdrejningsakse fast i rummet. Den hvis hunner bliver ormeformede og lem- sporer, som tåler lang j mindste afvigelse fra kursen vil gnm. meløse. Snylter på fiskegæller. tids udtørring. De fl. g ' gyroskopet påvirke styre mekanismen, gællepadder, d. s. s. fiskepadder. fremkalder alkoholgæ­ således at afvigelsen straks rettes. gæller, åndedrætsorganer, indrettet til at ring i sukkerholdige væd- 'gyrus (flertal g^ri) (lat.), hjernevinding. optage ilt fra vand. Har som regel form sker, hvad man benytter gyser (thriller), nerverystende roman, no­ af tyndhudede, bladede el. grenede ud­ sig af i øl-, vin-, sprit- og pressegær- velle el. skuespil (film), en i 20. årh. meget vækster, der sidder enten frit på dyrets fabrikationen. I naturen lever g på populær litteraturgenre, med forudsæt­ overflade el. i særlige hulrum som gælle­ saftige frugter. Den vigtigste slægt er ning bl. a. i det 18. årh.s rædselroman. hulen hos fisk el. kappehulen hos mus­ Saccharomyces med mange arter og in­ Giistrow ['gystro:], ty. handelsby iMeck- linger, g findes hos mange hvirvelløse den for disse ofte mange racer, hvoraf lenburg; 28 000 indb. (1939). dyr, samt hos fisk og padder. nogle kan fremstilles ved krydsning, såk. 'gytje (no., egl: det udgydte), dynd dan­ gællesnegle, fællesbetegn. for for- og gærforædling. net i søer, bestående af vanddyr-ekskre­ baggællesnegle. gærtabletter, folkemiddel mod hudlidel­ menter o. a. overvejende organisk ma­ Gållivare ['jæliva:ra], Sv.s næststørste ser, filipenser o. 1. Betydn. dog ringe. teriale; gytjebad, slambad. jernmalmfelt, 0 f. Stora Lulevattnet; 'Gartner, Friedrich von (1792-1847), ty. Gyula ['djub], by i SØ-Ungarn; 25 000 omfatter Malmberget, en 7 km 1. bjerg­ arkitekt, virksom i Miinchen, hvor han indb. (1941). Handel med landbrugspro­ ryg med 400 mill. t malm, og den min­ bl. a. opf. Ludwigskirche (1829-43) og dukter. dre forekomst Koskullskolle. Malmen bibl. (1832-43) i en ham egen blandings- •gy'vel (Saro'thamnus), slægt ærte- er magnet jern med større el. mindre stil af romanske, florentinske og lombar­ blomstfam., buske med sti­ apatitindhold. Malmen eksporteres over diske motiver, samt Feldherrnhalle. ve, risformede, skarpt kan­ Narvik og Luleå, især til Tyskl. og Engl. Gartners bacil (efter den ty. bakteriolog tede grene og gule blom­ Udnyttet siden 18. årh. A. Gartner (1848-1935)), bakterie af para­ ster. I Danm, er alm. g gær, betegn, for en tekn. fremst. masse­ tyfusgruppen. Fremkalder tarmbetæn­ (S. scoparius) vildtvoksende kultur af gsvampe; anv. som hævemid- delse. på sandet jord, desuden del ved brødbagning (presseg) og ved gæs, gruppe inden for andefugle, m. bred plantet. fremst. af alkoholiske drikke, g fremst. næbnegl, kort, højt næb, lang hals og gyvelkvæler (Oro'banche), hoveds, efter flg. metoder: a) luftg-me- lange ben. Som regel ingen ydre forskel slægt af maskeblomstfam. toden, der beror på, at en fortynding af Brunlige el. gullige rodsnyl­ urten i forb. med kraftig lufttilførsel tere. I Danm. 3 meget sjæld­ fremmer g-væksten, mens alkoholudbyt­ . • : < ne arter. Visse g-arter kan tet nedsættes. Grundlaget for metoden skade kulturplanter. skabtes af Pasteur, mens den praktiske |P%' *» ' udførelse skyldes da. Eusebius Bruun Gyongyos ['djøndjøi], by i A,m syvef N-Ungarn, S f. Måtra; " (1881). Råmaterialerne var opr. korn, 24000 indb. (1941). Handel med land­ senere desuden melasse, g centrifugeres brugsprodukter. fra urten og presses i filterpresse. Af 100 Gyor [djø:r], ty. Raab, by i NV-Ungarn; kg råmaterialer kan således fås 32 kg g 'fl^J og 15 1 alkohol; b) den da. metode (Z- 57 000 indb. (1941). Stor handel med land­ metoden, tilløbsmetoden) er opfundet af brugsprodukter, industri. Søren Sak. Det er en luftg-metode, der \JØ. Gaede ['gæ:d3J\. Wolfgang (f. 1878), ty. er forbedret ved, at man under gæringen •' fysiker. Har konstrueret en række va­ kontinuert tilsætter en koncentreret såk. Flok af unge tamgæs. kuumpumper (kapselpumpen, diffusions- stamurt til den tynde starturt. Af 100 kg pumpen) af stor bet. for moderne høj­ råmateriale fås op til 100 kg g og prak­ på han og hun. Ikke så udprægede vand­ vakuum teknik. tisk talt ingen alkohol. fugle som ænder, lever af græs, der af­ •Gå'hler, Peter Elias von (1718-83), da. rives m. næbbets kegleformede hornla­ officer. Arbejdede for militærreform, 1770 gærde, kasterens mål i cricket, består af meller. Udbredt over hele Jorden, flest ledende i krigskollegiet, en tid knyttet 3 gærdepinde og 2 overliggere, er 20,3 cm på den nordl. halvkugle. I Danm. ruger til og dygtig hjælper for Struensee, blev br. og 68,6 cm h. grågåsen; en del nordl. arter ses på træk; trods brydninger m. Struensee afskediget gærder ['gårdar] (holl.), søv., 1) tove til støtte tam-g har været holdt i fl. årtusinder, efter dennes fald 1772, forvist til Jylland. af gaffel i siderne; 2) støttetove med talje nedstammer fra grå-g, i Danm. navnlig 2 G-s hustru hørte til hoffets mest frem­ i agterhånden for lossebomme. racer: de hvide, langhalsede emdener-g trædende damer. gærdesanger ('Sylvia cur'ruca), lille grå­ el. de grå, plumpe toulouser-gel. kryds­ gækkebrev, gådebrev med vers og vin­ lig sanger m. hvid strube. Alm. i krat, ninger af disse, g er lette at holde, kræ­ tergækker, der sendes til venner, som levende hegn o. 1. Trækfugl. ver plads og adgang til græs som hoved- skal gætte, hvem afsenderen er. g er en gærdesmutte (Tro'glodytes tro'glodytes), foder, tåler dårligt kulde. Æglægning aflægger af bindebrevene. ganske lille,brun­ sidst på vinteren, kan lægge over 50 æg. 'gæT(d)ker, da. embedsmand i middel­ lig spurvefugl m. Tillæg og fedning af slagtegæs er ofte alderen, som ledede forvaltningen i korte vinger og en særdeles lønnende produktion, hvor Skåne, især på markedet. kort hale. In­ pladsforholdene er gunstige. I Danm. sektæder; den 1946: 326 000 g. gældsbrev el. gældsbevis, skriftlig erklæ­ gæslingeblomst (E'rophila), slægt af ring, hvorved en person anerkender en kugleformede re­ de anbringes i korsblomstfam., eenårige, små urter med ensidig ubetinget forpligtelse til at be­ rosetstillede blade og hvide blomster. I tale en sum penge. Omhandles i gælds- risbunker, krat, hække o. 1. Stand­ Danm. er vår-g (E. verna) meget alm., brevsloven af 13 4. 1938. især på tørre marker. gældsfængsel, arrest på person for gæld; fugl el. strejffugl. Alm. i Danm. 1744 1745 1746 gæslinger 6oy Gørtz

gæslinger, de hvide, lådne rakler af pil. fys. forhold, klimaets indvirkning, af­ gæste'ri', i middelalderen hyppigt fore­ grødens følsomhed m. m. (gødningslæren). kommende ydelse, til kongen, kirken el. gødskning, den samlede tilførsel af gød­ andre; bestod i underhold in natura af ning til en bestemt afgrøde. den berettigede og dennes ledsagere, så 'Godollo ['godolø:], lille ung. by, NØ f. længe de opholdt sig hos skyldneren. Budapest. Slot (opført 1744-47). gæstevenskab, findes i de klassiske old­ gøg (lCuculuscalnorus), art af de ægte gøge; tidskulturer og bl. naturfolkene som et mellemstor, langhalet fugl. Alm. i Danm. ml. enkeltpersoner, stammer el. byer ind­ i krat, småskove, hegn o. I. Æggene i gået pagtsforhold, hvorefter parterne er forpligtet til at herberge og beskytte hin­ anden under rejser til de påg. steder. Kendes også fra eur. middelalder. Klo­ strene havde pligt til at vise g mod Joseph Goebbels. Hermann Goring. fremmede. gæstgiveri, den virksomhed mod beta­ Baden; 30 000 indb. (1939). Tekstil- og ling at huse gæster. Adkomst hertil (hyp­ maskinindustri; Fremstilling af kunstige pigt forbundet med beværterbevilling) lemmer. meddeles i byerne i form af næringsbrev, småfugles reder, 1 æg i hver rede, g- Goerdeler ['gor-j, Karl Friedrich (1884- på landet af amtsrådet ved bevilling. ungen skubber de øvrige unger ud af 1945), ty. embedsmand. Dr. jur. Over­ Gastrikland ['jæstrik-j, sv. landskab, det reden, g er kendt for hannens karakteri­ borgmester i Leipzig 1930; 1931-32 og sydligste i Norrland; 4600 km2; 121 000 stiske lya. Trækfugl, rejser allerede i aug. 1934-35 rigskommissær for priskontrol. indb. (1946). Mindre skærgård; største Insektæder. Kons. antinazist, indviklet i attentatfor­ indskæring: Gåvlebukten. Det indre lav­ gøge, 1) orden (lCuculi) af fugle, 4. tå søget mod Hitler 20. 7. 1944, var udset land har enkelte lave bjerge. Ved S- vendetå. Hertil bananædere og 2) ægte tiL rigskansler. Efter flugt arresteret aug. grænsen Dalålven. g (Cuculidae), fam. af mellemstore fugle, 1944, henrettet febr. 1945. Gastrin [jæ'stritn], Jan (f. 1896), fi. skole­ af hvilke mange lægger æg i andre fugles Gørding, da. stationsby (Bramminge - mand og psykolog. Har bl. a. skrevet reder. Dels frugt-, dels insektædere; Lunderskov) N f. Ribe; 798 indb. (1945). 1nnldrningsprocessens psykologi (1944). overvejende skovfugle. Udbredt over hele gøre en dyd af nødvendigheden. Ud­ Gavle ['jæ:vl3J, sv. købstad, SØ-Gåstrik- Jorden, ca. 200 arter. trykket stammer fra kirkefaderen Hie- land, hovedstad i Gåvleborgs lån, ved gøgelilje (Pla'tanfhera), slægt af gøgeurt- ronymus. Gåvlebukten; 45 000 indb. (1949). Slot fam. 2 arter i Danm. 'Goring, Hermann (1893-1946), ty. natio­ (16.-18. årh.). Museum. Mange skoler. gøgespyt, skum, hvormed skumcikader­ nalsocialist. Deltog i 1. Verdenskrig som Industri: trævarer, cellulose, fajance, øl, nes larver omgiver sig; tjener formentlig flyver, sluttede sig efter 1921 til national­ tekstil, jernvarer og maskiner. Bet. sø­ til beskyttelse. soc. Preuss. indenrigsmin. 1933; s. å. handel. - Norrlands ældste og største by. gøgeurt ('Orchis), slægt af gøgeurt fam. preuss. ministerpræsident og rigsmin. for Gåvleborgs Ian ['jærvlabårjs-, -'bårjs-], med blomsterne i tæt- luftfart. Organiserede underkuelsen af sv. lån, omfattende Gastrikland, Hal- blomstret aks el. klase. kommunisterne; oprettede 1933 Gestapo singland (undt. NV-hjørnet) og dele af Den tredelte læbe med og bidrog væsentligt til udrensningen Dalarna; 19 707 km2; 276 000 indb. spore. Insektbestøvning. 1934. Skabte den overlegenhed i luften, (1946). 76% er skov, 6% agerland. Skov­ 80 arter; i Danm. 10, af der gav Tyskl. styrke 1938 og i første brug, landbrug og industri. hvilke 3 er alm. i enge og del af 2. Verdenskrig. 1937 leder af den Goebbels ['gobals], Joseph Paul (1897- moser. ty. 4-års-plan. Stod under 2. Verdenskrig 1945), ty. nationalsocialist. Studerede gøgeurt familien (Orchi- skeptisk over for den fortsatte krig, kriti­ sprog (dr. 1921) og kunsthist.; skarp anti­ ldaceæ) er den største seredes, fordi Tyskl. efterhånden blev semit, 1922 tilsluttet nationalsoc. 1926 piantefam., indeholder ca. underlegent i luften; opr. udset til Hitlers Gauleiter i Berlin, grl. 1927 »Der Angriff«. 21 000 arter. Flerårige, efterflg., men mistede indflydelse, afske­ Bidrog væsentligt til partiets fremstød enkimbladede planter, der digedes som chef for luftvåbnet 26. 4. ved organisation af propaganda og masse­ vokser på jord (eks. gøge­ 1945. Hitlers ordre om henrettelse af G demonstrationer. 1933 min. for folke­ urt, flueblomst) og da har for højforræderi udførtes ikke. Niirnberg- oplysning og propaganda, ledede Tyskl.s jordstængel el. rodknolde domstolen dødsdømte G, men inden ensretning i åndelig henseende, bidrog til el. som hæfteplanter på eksekutionen lykkedes det ham at tage at ophidse til jødeforfølgelser; af stor tropetræer (eks. vanille); gift 16. 10. 1946. Gift 1. gang 1921 m. den værdi for partiet som taler, men mødt nogle er farveløse råd­ sv. Karin v. Fock (1888-1931), 2. gang med mistillid af mange i ledelsen. Søgte planter (eks. rederod, ko­ Gogeurt. 1935 m. Emmy Sonnemann (s. d.). under 2. Verdenskrig at tilsløre neder­ ralrod). Blomsterne tve­ Gdring-Werke [-vær-], Hermann, po­ lagene for den ty. offentlighed: efter Go- kønnede, oversædige, ureglm., tit præg­ pulær betegn, f. det nazist. Tyskl.s største rings afsked udset til Hitlers efterflg. tigt farvede og forsynet med spore. Ejen­ statstrust, egl. Aktiengesellschaft Reichs- Selvmord Berlin 1. 5. 1945.Dagbøger udg. dommelig bestøvning v. hj. af insekter. werke »Hermann Goring«, grl. 1939 i (da. 1948), ægtheden betvivles. (Portræt). K ipsel med talr., særdeles små frø. Kun Berlin med ty. oprustning for øje; tog 'Godel, Kurt (f. 1906), østr.-amer. mate­ l.. er nytteplanter (vanille, salep-gøgeurt), initiativ til udvidelse af ty. jern- og stål­ matiker og logiker. Kendt for sin aritme- men mange er skattede prydplanter (se industri. G opslugte under 2. Verdens­ tisering af logisk syntaks og for den G-ske orkideer). De fleste arter i troperne. Vig­ krig talr. beslægtede virksomheder i be­ sætning, if. hvilken det (populært sagt) tige da. slægter: gøgeurt, skovlilje, hul­ satte og erobrede områder og beskæfti­ er umuligt at bevise logistikkens mod­ læbe, fliglæbe. men mange er sjældne, da gede på sit højeste ca. 600 000 arbejdere. sigelsesfrihed v. hj. af logistikken selv. de ynder kalkbund. Efter kapitulationen navneændring til gødning, ethvert stof, der tilføres jorden gøglerørn (Tera'thopius ecau'datus), me­ »Reichswerke«, delvis demonteret; fi. for at fremme kulturplanternes vækst. get korthalet, lille afr. ørri. Ejendomme­ anlæg afstået som skadeserstatning. gødningsbiller (A'phodius), slægt af tor­ lig tumlende flugt. Gørlev, da. stationsby (Slagelse-Kalund­ bister, alm. i kokasser. Ret små, oftest Gøg og Gokke, da. betegn, for de arner. borg); 1285 indb. (1945). Sukkerfabrik brunlige former; adsk. arter i Danm. komikere Stan Laurel (f. 1890) og Oliver o. a. industri. gødningsnuer (Sca'lophaga), oftest gul- Hardy (f. 1892). Optræden i Danm. 1947. Gørlev-stenen, da. runesten, hører til hårede fluer, hvis larver lever i kokasser, Gø'l, halvø i Limfjorden (25 km-, 969 indb. ældste gruppe. Er interessant ved at på hvilke fluerne ofte ses i mængde. (1945)) på N-siden af G Bredning ml. Rye indeholde runealfabet og anden form for gødningskalk, populær betegn, f. jord­ Å og vejlen, tidl. adskilt fra Vendsyssel magi. brugskalk. Navnet g må if. lov af 13. 4. ved et sund, der ved digeanlæg (1914-18) Gorlitz ['gdrlits], ty. navn på byen 1938 ikke anv. i forb. med grundforbed- delvis udtørredes. Zgorzelec. ringsmidler. 'Gøl'strup-fundet, smykkefund af sølv­ 'Gorres, Joseph von (1776-1848), ty. for­ gødningskraft, den i jorden gnm. ti­ sager (nåle, fibulaer, armring, perler o. a. fatter. Opr. begejstret for fr. revolution derne opsamlede beholdning af plante- gjort i 1943 ved G. i Vendsyssel. Sagerne vendte G sig mod fr. herredømme i Rhin­ næring. var hensat i et lerkar og er fra slutn. af landene. Bidrog til frigørelsen 1813-14; gødningsmidler er stoffer, der tilføres 2. årh. e. Kr. bad forgæves Preussen om fri forfatn. og jorden for at forbedre el. forøge udbyttet. 'Gombos [-J], Gyula (Julius) (1886-1936), angreb reaktionen voldsomt. Fandt til­ g kan deles i naturlige g (staldgødning, ung. politiker, generat. Forsvarsmin. flugt i Bayern. Orientalist; kirkehistori­ ajle, grøngødning, tang m. v.) og kunsti­ 1929, reg.chef 1932-36, samarbejdede m. ker, kat. orienteret efter ca. 1820. ge g, kunstgødning, der dels omfatter Ital. og Tyskl.; nazistisk og antisemitisk 'gørsum, kostbarhed. I middelalderen i kalk, som ændrer jordens surhedsgrad, påvirket. Danm. en tillægsbod til mandeboden, og dels, især kali-, fosforsyre- og kvæl- Gønge, 1) sv. Goinge, del af NØ-Skåne som (mods. denne) skulle erlægges i ædelt stofg, såsom kalisalte, superfosfat, tho­ (nu: osira og våstra Goinge hdrad). Den metal. masslagge, chileslapeter, kalksalpeter, nordl. del var centrum for snaphanernes gørtler (ty. Giirtel bælte), håndværker, ammoniumsulfat, og blandingsg (som kamp mod svenskerne; 2) tilnavn for som fremstiller små, støbte genstande af Nitrophoska og diammoniumfosfat). Af fi. mænd fra 1), således snaphaneføreren messing el. bronze (opr. bæltespænder bet. er også tilstedeværelsen el. tilsætn. Svend Poulsen fra Karl Gustav-krigene. og -beslag). af små mængder mangan, kobber, kobolt, Gøngehøvdingen, roman (1853) af Carl Gørtz, Ebbe (f. 1886), da. ofn^er. Søn af zink osv., som har indflydelse på plante­ Brosbøll (»Carit Etlar«) om snaphane Vilh.G. 1937 generalstabschef; 1941 chef væksten, g varierer efter jordbundens føreren Svend Poulsen (Gønge) og hans f. Jyske Division, s. å. generalløjtnant og karakter og afgrødens art. Rationel anv. bedrifter i Karl Gustav-krigene 1657-59. chef f. generalkommandoen. 1945-46 til­ af g kræver bl. a. indsigt i jordens kern. og 'Goppingen, ty. by i Wurttemberg- lige direktør i krigsmin.

1747 1748 J749 Gørtz ftf gård

Gortz, Georg Otto Heinrich von (1668- påvirkning af Her­ 1719), gottorpsk-sv. politiker. Ledende i der sit store dig­ Gottorp 1708-14, sv.venlig, inddrog Got­ teriske gennem­ torp i krig m. Danm. ved at åbne fæstn. brud. I de følg. Tonning for Stenbocks hær. 1715 knyttet Frankfurt-år ud­ til Karl 12. i Stralsund, 1716-18 hans foldede G en for­ ledende min., knyttet til gottorpske parti. bløffende skaber­ Søgte ved dristige storpolit. kombina­ kraft i intens tioner at redde Sv. ubeskåret ud af Store kontakt med livet Nord. Krig, rejste m. hensynsløse meto­ (Charlotte Buff, der penge og tropper til ny krigsførelse; Lili Schonemann). fængslet af hessiske parti efter Karl 12.s Den forste periode død og henrettet efter formløs proces. i\Veimar(1775-86), hvor G trådte i statens tjeneste, betød Gørtz, Vilhelm (1852-1939), da. general. en berigelse i livskunst, men var fat­ Under Sikringsstyrkens sammenkaldelse tig på digtning. Med sydlandsk friheds­ under 1. Verdenskrig fungerende over­ følelse oplevede G Ital. 1786-88. Årene general, modsatte sig fors varsmin. Munchs Stora hamnkanalen og Tyska kyrkan. derefter var G ret ensom i Weimar, hjemsendelser af mandskab, fjernedes fra hvor han dog sluttelig blev et centrum sin post aug. 1917 under skarp konflikt; Kul turhis toriska museet i Ostindiska for eur. åndsliv. Med sin frodige, vitale, afsked febr. 1918. kompaniets bygning (1762), Kristine spændingsrige natur fornyede han sig Gdrz [gorts], ty. navn på Gorizia. kyrka el. Tyska kyrkan (1672), Dom- endnu som gi., især ad erotisk vej. G-s gos, sov., flag, der som tegn på, at et kyrkan (1815), Otterhall (17 etager). Sturm und Drang og titanisme fandt orlogsskib til ankers er i orden, sættes i SØ f. City ligger Stora teatern, Chal- udtryk i dityrambiske hymner, i friheds­ stævnen. I Danm. anv. som g et mindre mers tekniska hogskola (1937), Rohsska dramaer (Gotz von Berlichingen 1771, oriogstlag. konstslojdmuseet (1916), Goteborgs 1773) og i den typeprægede sjæleroman Goschen ['gojan], Georg Joachim (1752 hogskola (især humanistisk fakultet; Die Leiden des jungen Werthers (1774). -1828), ty. boghandler. Grl. 1785 G. 1891), villakvarteret Lorensberg, Lise­ Den klassiske humanitetsidé afspejles i J. Goschensche - Yeriagsbuchhandlung. berg (G-s tivoli), Konserthuset (1935; den reneste form i dramaet Iphigenie Kendt for klassikerudg. og den populær- foran dette Milles' Poseidonbrunn). SV (1787), dæmpet i diktionen ligesom Tasso vidensk. Sammlung Gdscheti. f.City ligger bl. a. skansen Kronan (1697) (1790). G-s kunstverden spænder nu fra Goschenen ['gojanan], schw. landsby ved (skansen Lejonet (1689) ligger NØ f. det klassisk-sanselige (Rbmische Elegien City), Naturhistoriska museet (1923), 1788) over imitationen af det ty.borger­ nordl. indg. til St. Gotthard-tunnelen. Botaniska trådgården. Mod V bydelene Gosta Berlings saga ['jost«], roman af lige (eposet Hermann und Dorothea, 1797) Masthugget og Majorna med Sjofarts- til det østerlandske (digtsaml. West-dst- Selma Lagerldf, udg. 1891 (da. 1895). museet (1933) med akvarium. På øen 'Gota, da. Gote, 3 bygder ved Gøtuvik licher Diwati, 1819). Mættet af livsvisdom Hisingen frihavnen, skibsværfter og luft­ er romanen om Wilhelm Meister (sluttet (Gøtevig) på Eysturoy, Færøerne: Nor- havn. Industri: skibe (Gotaverken, Sv.s dragøta, Gøtugjogv og Sydrugøta; i alt 1829) og dramaet om Faust (sluttet 1831), største værft), kuglelejer, regnemaskiner, hvor et folkeligt kristeligt motiv er om­ 676 indb. (1945). automobiler, porcelæn, konserves, øl og Gota ['jø:t«] ka'nal, sv. kanal, fra Sjo- 1 1 formet efter G-s panteistiske livssyn, der tekstil. !i af Sv.s import og /5 af Sv.s også farver hans naturvidensk. studier. torp (v. Vånern), benyttende søerne eksport går over G-s havn. G-s handels­ Goethe'anum [gø:ta-], Rudolf Steiners Viken, Botten, Vattern, Boren, Roxen flåde androg 1945 364 000 NRT. Orlogs- højskole for hans antroposofiske lære i og Asplången, til Soderkoping ved Slåt- havn. - Grl. af Gustav 2. Adolf på flere Dornach i Schweiz. baken; 182 km 1., hvoraf 87,4 km er småbyers plads. Store privilegier 1621 Goethe-Gesellschaft [ga'zæljaft], grl. gravet; 3 m dyb. 58 sluser. Anlagt 1810- og delvis befolket med hollændere, ty­ 1885 med sæde i Weimar. G udsendte 32. Med Gota ålv, Trollhåtte kanal og skere og skotter; stod i stampe i 17. årh., 1914-36 en Jahrbuch der G, derefter tids­ Vanern danner den en 387 km 1. sejlbar fremgang især efter 1731, da Ostindiska skriftet Goethe. vej fra Kattegat til Østersøen. kompaniet stiftedes; ny opblomstring Goethepreis ['goitsprais], Frankfurter­ under fastlandsspærringen og i 19. årh. legat (10 000 mark), blev uddelt fra 1927 Goteborgs Handels- og S jofarts-Tid- (bl. a. til St. George, Ricarda Huch, Kol- ning, sv. dagblad (liberalt), grl. 1832. benheyer, Carossa og Hermann Hesse). Red. af S. A. Hedlund 1852-96 med bl. a. goethit [gø'tit] (efter J. W. Goethe), FeOOH, Viktor Rydberg og Karl Warburg som brunt, rombisk mineral, der er beslægtet medarb. Under Torgny Segerstedts ledelse med og forekommer s. m. brunjernsten. (1917-45) holdt G en i høj grad selv­ Gotiska forbundet ['jø:tiska for'biindat] stændig, antinazistisk kurs. Oplag 1948: |SV* goter, d. s. s. goter) (1811-44), kreds 36 800, Lørdage 42 300. af sv. akademikere (bl. a. E. G. Geijer Goteborgs hogskola, sv. univ., grl. og P. H. Ling), derefter nederlaget 1809 1891. Underviser til skoleembedseksa­ ved udbredelse af kendskabet t. gi. nord. men, stats vidensk.-filos. og teol.-filos. tro og dydsbegreb søgte at fremkalde en eksamen. 15 prof. og ca. 595 studenter moralsk og nat. fornyelse. G-s tidsskrift (1948). »Iduna« (1811-24) rummede digte (bl. a. Goteborgs och Bohus lån, sv. lån, om­ Tegners »Frithiofs saga«) og hist. og fatter Bohuslån og den del af Våster- æstetiske afhandl. gotland, der ligger langs Gota ålv; 5151 2 'Gottingen, ty. by i S-Niedersachsen; km , 511 000 indb. (1946). 19% er ager­ 51 000 indb. (1939). Berømt univ. (grl. land, 32% skov. Landbrug, bet. salt­ 1737). Efter 2. Verdenskrig vidensk. midt­ vandsfiskeri, industri og søhandel. punkt for V-Tyskl. Fabrikation af optik Gota kanalens udlob i Boren. Go teborgs-Posten, sv. dagblad, grl. og instrumenter. 1858, opr. kons., fra 1896 liberalt. Største 'Gottinger Hain (ty. Hain lund) el. Rot­ Gotaland ['jøitfl-], den sydligste af Sv.s l 3 sv. avis uden for Sthlm. Oplag 1948: tinger Dichterbund ['dixtarbuntj (ty. 3 hoveddele; 102 829 km , 3 232 000 210 000. Dichterbund digterforbund), ty. digter­ indb. (1946). Opr. kun Dalsland, Våster- Goteborgs stift omfatter Goteborgs och kreds, navnet dannet efter ode af Klop- og Ostergdtland, Småland (og Oland), Bohus lån, Hallands lån og en del af stock, kredsens forbillede. Grl. 1772, der i oldtiden ved Kolmården og Tiveden Ålvsborgs lån; 771 000 indb. (1946). omfattende Gottinger studenterne Voss, adskiltes fra Svealand og ved andre Goteborgs-systemet, navnlig i Sv. anv. Holty, brdr. Stolberg m. fl. Deres organ tyndtbefolkede skovområder fra de se­ system, hvorved handel med og udskænk­ var Gottinger Musenalmanach, deres pro­ nere erobringer Skåne, Halland og Ble­ ning af spiritus monopoliseres i en el. fl. gram: frihed, folkelighed, fædreland. kinge; endv. udvidet med Gotland. kommuner, så der gennemføres større Gøtzsche ['gotia], Poul (f. 1904), da. arki­ Gota ålv ['jø:ta], sv. flod, udspringer un­ kontrol og bedre lokaleforhold m. v. samt tekt. 1932 akad.s guldmedaille. 1940-45 der navn af Trysilelv (Klara) fra søen indtjenes et overskud, der går til almen­ leder af Akad. Arkitektforenings Bygge- Femund i No., gennemstrømmer under nyttige formål. I Sv. findes 41 system­ udst. og Byggeriets Oplysningscentral. navn af Klarålven Vårmland og udmun­ selskaber (det første grl. i Goteborg 1866), Stadsarkit. f. Gentofte komm. 1947. Har der ved Karlstad i Vanern, hvis afløb er der i 1946 indtjente 54 mill. kr., hvorover især arbejdet med landbrugsbyggeri og G. G danner bl. a. Trollhåtte-vandfal- staten disponerede. byplanlægning. dene, deler sig ved Kungålv i to arme, goter ['jø:tar], beboerne af Gotaland. Gotz von Berlichingen, se Berlichingen. der omslutter øen Hisingen, og udmun­ Gothe ['jø:ta], Erik Gustaf (1779-1838), Gøye, hyppigt anv. staveform for adels- der i Kattegat. Trysilelv-G er 720 km, sv. billedhugger, elev af Sergei; bl. a. navnet Gjøe. G alene 91 km. Karl 13.s statue (Kungs trådgården, Gåbense, da. landsby på nordl. Falster. Gøte, da. navn på Gota, Færøerne. Sthlm.). gåde, dunkel og omskrivende, men dog Goteborg [jøta'bårj], Sv.s næststørste by, Gothe ['jøiteL Georg (1846-1933), sv. karakteristisk beskrivelse af en genstand, største søhandelsstad og hovedstad f. kunsthistoriker; arbejder om Sergei (1898, hvis navn skal gættes på grundlag af de G-s och Bohus lån, ved Gota ålvs sydl. 1900, 1921). givne oplysninger, g kendes over hele mundingsarm nær Kattegat; 344 000 Goethe ['gø:t3], Johann Wolfgang von verden, er et af vore ældste kulturminder. (med forstæder 377 000) indb. (1949). (1749-1832), ty. digter.. F. i et velstående gård (oldn. gardr), bet. egl. gærde, ind­ Opr. anlagt efter holl. mønster med kana­ hjem i Frankfurt a. M. I Leipzig (1765- hegnet område (smfg, kirke-, urte-, vin-g). ler; stadig præget af træhuse. G-s midt­ 68) dyrkede G tidens rokokokunst, men Har fået bet. plads som begrænses af en punkt er Gustav Adolfs torg med råd­ oplevede i Strasbourg (1770-71) under huset (1670) og borsen (1849), det trafi­ kale centrum er Drottningtorget. Bygn:

1750 1751 1752 gårdbo 6fo Habakuk

bygnings mure, landejendom, større byg­ gåsebille ( Phyllo'pertha horlticola), lille enkelt gang i Danm'; ningskompleks el. virksomhed af forsk, torbist. Rødbrune dækvinger, i øvrigt gullig. art, jfr. baneg osv.) (Se også bondegård). blågrøn, metalglinsende. Gnaver på blade gåsehud skyldes en uvil­ gårdbo, navn på nissen i Vendsyssel. af træer og urter. Larverne i jorden, lever kårlig sammentrækning Gårdbo Gård, hovedgård NV f. Frede­ af rødder. Noget skadelig. af små muskler i huden, rikshavn, nævnt fra 1335; i 17. årh. helt gåsebænk, lukket bænk langs væggen i hvorved hårene på krop ødelagt af sandflugt og adsplittet, ,1882 gammeldags bondestue med rum, der og lemmer rejses, og genoprettet på udtørret søareal. tjener som rugested for gæs (el. høns). huden bliver nopret. Gårdbo Sø, 1854-82 udtørret sø (4,8 km2) gåsefod (C heno'podium), slægt af salturt- Fremkaldes af kulde, i det nordl. Vendsyssel. fam. Urter m. tvekønnede blomster m. vrede, angst o. a. gårdfæld (fæld, gi. ord for forfald), fæste­ 5-delt, grønt bioster. 250 arter,i Danm. Gåseland, stor, delvis is­ rens forringelse af fæstet, for hvilken han 16, der findes på marker, ved møddin­ dækket halvø på Øst- var erstatningspligtig. ger og strandbredder. H vid melet g Orønl.; udgår fra bun­ gårdnavne kan ikke som landsbynavnene (C. album), en af de alm. pådyrket jord. den af Scoresby Sund- Hvidmel .gåsefod. i Danm. føres tilbage til den forhist. tid. gåsegrib (Gyps }fulvu.s), zool., forekom­ komplekset. I den tidlige middelalder var det ikke mer i Middelhavslandene og Afr., en gåseleverpostej tilberedes af overfedet alm., at herregårdene havde særlige nav­ gåselever og fint krydret leverfars, som ne; sædegårdene antog ofte landsbynav­ indbages i dejgform el. henkoges i ler- nene, ofte med tilføjet endelse (Rygård kokotter el. dåser. osv.). 1 14. årh. opstod en stræben efter gåsemad, 2 arter af slægten Arabis (kalk­ at give sædegårdene særlige navne; fra karse), i Danm. på kalkbund. middelald. kendes navne på -have, -holm, Gåsetårnet, eneste bevarede tårn på -borg. Mange af de middelald. navne er Vordingborg Slot. Skal opr. have været rene naturnavne (Gavnø osv.). I 18. årh. smykket med guldgås på spiret; restau­ dukker navne på -håb og -minde op. reret 1898. (HL). Nogle herregårdsnavne har udanske nav­ gåseurt ('Anthemis), slægt af kurvblomst- neformer som Sorgenfri osv. I middel­ fam., med takkede el ald. dokumenter betegnes den enkelte ler fjersnitdelte blade. gård ved bondens navn; først efter ud­ Randkroner hvide eller skiftningen i 18. årh. bliver det alm. at gule skivekroner gule. give bøndergårde navne. ' 100 arter, i Danm. 3, af gårdsret, 1) de retsregler, som før Danske hvilke ager g (A. arven­ Lov af 1683 gjaldt for personer, der var sis) er alm. på marker ansat på de kgl. slotte el. de adelige og ved veje; især i græs­ gårde. Stammer opr. fra Erik af Pom­ marker er den en be­ merns tid; men 1562 udstedte Fred. 2. sværlig ukrudtsplante; en ny, stærkt omarb. g; 2) den domstol, ligner kamille, men har bestående af gårdens folk, som pådømte avner ml. blomsterne. overtrædelser af de nævnte regler. gåseøjne, anførselstegn: gåseavl, se gæs. (» ... «). Agergåseurt. Gåsetårnet.

H

H, h, 8. bogstav i det lat. alfabet; stammer fulde promenader, men kun få kanaler, Haag-konventionerne, de på Haag- fra det gr. H(eta), som romerne optog i Kgl. residens, sæde for regering og høje­ konferencerne afsluttede konventioner. den ældre gr. bet. h. steret. I slottet Binnenhof (grl. 13. årh.) Haag-reglerne, de i Haag-konventio- H, h, mus., 7. trin i C dur. H dur har 5 mødes Generalstaterne. Finere industri. nerne indeholdte regler, oftest alene de i kryds, h mol har to kryds. Stor kunsthandel. Berømt malerisam­ konventionerne af 1899 og 1907 fastlagte h, internat, fork. f. time (lat. hora). ling i Mauritshuis. Fredspaladset (skæn­ regler om krigsførelse. H, rom. taltegn = 200; H - 200 000. ket af Carnegie; opført 1907-13) er sæde Haapsalu ['ha:p-]t havneby i Estland, ved Htfys., fork. for induktionsenheden Henry. for de to Haagdomstole. H er sammen­ Østersøen SV f. Tallinn. H, kern. tegn for brint (lat. hydrogenium). vokset med Holl.s største badested, Haarlem ['ha:rl3m], by i Holl. V f. Am­ H, el. h, i mineralogien fork. f. hårdhed. Sche veningen. Under 2. Verdenskrig sterdam nær Nordsøen (badested: Zand- H, autotn.-kendingsm. f. Præstø amt. ødelagdes 8300 lejligheder i H. voort); 156 000 indb. (1947). Typisk ha, fork. f. hektar. Haag-Akademiet for International holl. by med snævre kanaler. Centrum ha-, den bestemte artikel på hebr. Ret, stiftet med støtte af Carnegie- for Holl.s blomsterdyrkning med stor H. A., fork. f. Handelshøjskolens afgangs­ fondet 1914, indviet 1923, som et cen­ eksporthandel. Domkirke (Groote Kerk) prøve. trum for videregående studier i folkeret fra 15. årh., rådhus fra 13. årh. Frans h. a., fork. for lat. hoc anno el. hujus anni, og internat, privatret. Hals-museum. i dette år. Haag-domstol, l)Den Faste Voldgiftsret, Haarlemmermeer- Tolder ['hairtamsr Haag [ha'v], holl. Den Haag [dsn'ha: ] oprettet på Haag-konferencen 1899, en me:r-], 185 kma stort holl. marskområde el. (off.) 's-Gravenhage [s(f)rflvan'ha: 9], dommerliste, af hvilken staterne kunne S og SØ f. Haarlem. Centrum for avl af eng. The Hague [5a'hæig], fr. ha Haye udpege de dommere, der skulle afgøre en blomsterløg. 4-5,6 rn under havets [la'æ], Holl.s hovedstad nær Nordsøen konflikt; 2) Den Faste Domstol for Mel­ niveau. Søen Haarlemmermeer blev NV f. Rotterdam. 528 000 indb. (1947); lemfolkelig Retspleje, en fast internat, tørlagt 1848-52. i stærk vækst. H er en smuk by med domstol med sæde i Haag, oprettet af Haas [ha:s]: kobberstikkerfamilie af ty. brede, lige gader, åbne pladser, skygge- Folkenes Forbund 1920 til afgørelse af oprindelse, som har virket i Danm. retstvister ml. staierne. Nu afløst af Jonas H (1720-75) var univ.s kobber­ Den Mellemfolkelige Domstol under FN. stikker og har udf. portrætter, ligesom der dog er organiseret på samme måde, sønnerne Johan Jakob Georg (1751-1817) idet den består af 15 dommere valgt på og Johan Meno (1752-1833). 9 år af FN-s plenarforsamling. Haase, P., & Søn ['ha:sa], da. boghandel Haag-konferencer, diplomatiske kon­ og forlag. Eneindehaver Ejnar Haase ferencer afholdt i Haag. De vigtigste er: (f. 1895). Forlagets speciale er skole­ 1) Fredskonferencerne 1899 og 1907, bøger og moderne skønlitt. oversættelser. vedtog konventioner om fredelig bilæg­ Bogh. driver import af udenlandsk, især gelse af internat, konflikter (bona officia, sv. litt. og er hovedforhandler af bibler mægling og voldgift) samt om krigsreg- og salmebøger. lerne. 2) Privatretskonferencerne 1893- Håba['ru7:ba], Alois (f. 1893), Cech. kompo­ 94, 1900 og 1904 vedtog en række kon­ nist. 1924 prof. v. konservatoriet i Praha. ventioner for at afværge konflikter som Grundl. af kvarttoneteknikken. følge af staternes forsk, lovgivn. om 'Habakuk, judæisk profet, som henregnes ægteskab, umyndiggørelse, værgemåi til de 12 »små« profeter. Hans profetier m. m. 3) også betegn, for reparations- stammer fra tiden omkr. Ninives erob­ Haag, Fredspaladset. konferencen!929-30 (om Young-planen) ring af kaldæerne 612 f. Kr. 1753 1754 1755