G 2 3 gadeviser G G, g, det 7. bogstav i det da. alfabet. Gabon [-'bo], koloni (fra 1839) i Fr. Ækva- byvej f. eks. 42 m)), stigningen bør ikke Foran fortungevokal har g forsk, lyd­ torialafr. ved Guinea-bugten; 239 000 være større end 20 %0. g består af en el. værdi i de forsk, sprog: [j] (no., sv.), km2, 383 700 indb. (1946), deraf 1700 fl. kørebaner samt fortov og i Danm. ofte [3] (fr.) osv. hvide. Hovedstad: Libreville. cyklestier. I nogle g ligger sporvejenes G, rom. taltegn = 400. 'Ga'briel (hebr: Guds mand), en af ærke­ spor i selve g, i andre i afgrænsede pat- g, fork. f. gram. englene i den jød. englelære; i NT, Lukas tier i tilknytning til g. Overfladebelæg­ G, g, mus., 5. trin i C dur. G dur har et 1. 26 f. forkynder G om Jesu fødsel for ningen af kørebanen må være slidstærk kryds, g mol har to b'er. hans moder Maria. - Også kendt fra og helst støjdæmpende, som f. eks. asfalt, y (gr. bogstav gamma), fork. f. mikrogram. islam, idet Muhammed modtog sine der er blevet den alm. g-belægning, me­ Ga, kern. tegn for gallium. åbenbaringer gnm. G. dens beton endnu mest findes på hoved­ Ga., off. fork. f. Georgia, USA. Gabri'el, Jacques-Ange (1698-1782), fr. vejene. - I mange byer er bycentrets gabar'dine (sp.-fr.), vævede stoffer, hvis arkitekt. Eremitagen i Fontainebleau, g-net af middelalderlig oprindelse og g- kædetråd på retsiden viser fine, stejlt- Place de la Concorde i Paris. bredden derfor helt utilstrækkelig til nu­ løbende linier, g fremstilles af kamgarn, Gabriel! [-'æli], to ital. kirkekomp. 1) tidens færdsel (»Strøget« i Kbh. over­ strøggarn el. bomuld, oftest ensfarvet el. Andrea (ca. 1520-86). 2) dennes nevø vejende 10-12 m). meleret; anv. til herre- og dametøj. og elev Giovanni (1557-1612), begge har Gade ['ga:Qa], Axel Wilhelm (1860-1921) ga'barre (fr. af gr. kdrabos, egl: krebs), været organister ved St. Markus Kirken da. komponist, søn af N. W. G. 1884 søv., fladbundet, bredt fartøj, der anv. i Venezia. Begge betydelige som lærere kgl. kapelmusikus, 1910 koncertmester. ved flodsejlads i S-Eur. og hovedrepr. for den venetianske Komp. operaen Venezias Nat (1919), 'gabbro (ital.), mørk dybbjergart, hvis stilretning (dobbeltkor, homofoni og violinkoncert m. v. hovedbestanddele er labrador og diallag, klangfarvekontrast). Gade, Jacob (f. 1879), da. violinist og kom­ undertiden oli vin. Accessorisk magnet­ Gabriel Jensens Ferieudflugter, kbh. ponist. Kapelmester ved Dagmarteatret jern, titan jern, apatit o. a. Forek. ud­ forening, afholder udflugter f. skolebørn, 1914-19, ved Paladsteatret (Kbh.) 1921. bredt som massiver og gange (eks: Jotun- der tilbringer sommerferien i Kbh. Grl. Har bl. a. skrevet Tango Jalousie (1925). fjeldene). 1901 af kommunelærer G. J. Gade, Niels Vilhelm (1817-90), da. kom­ 'Gabel, Christoffer (1617-73), Fred. 3.s Gabrielsen, Erik Knud (f. 1905), da. ponist, 1834 i Det Kgl. Kapel. Sejrede rådgiver. F. i Gliickstadt, kammerskri­ plantefysiolog, prof. ved Landbonøjsk. 1840 i en konkurrence med ouverturen ver hos Fred. (3.) i Bremen 1639, fra 1949. Arbejder over kuldioksydassimi- Nachklånge von Ossian (op. 1, opf. 1841). tronbestigelsen 1648 kongens nærmeste lationen hos løvblade. Opholdt sig 1843-48 ved Gewandhaus, rådgiver; diskret, loyal, uden stærkt 'Ga'brielsen, Holger (f. 1896), da. skue­ Leipzig, først som Mendelssohns hjælpe­ initiativ. Rentemester 1660, fungerede spiller. Deb. 1916 på Det Kgl. Teater, dirigent, senere enedirigent; 1866 leder nærmest som kabinetssekretær; 1664 hvortil han siden har været knyttet, og af musikkonservatoriet. Skrev operaen statholder i Kbh. og ledende i reg., skaf­ hvor han med sit kbh. humør har for­ Mariotta (1850), 1. og 3. akt af balletten fede sig store rigdomme. Styrtet ved nyet de holbergske Henrikfigurer og spil­ Et Folkesagn (1854), 2. akt af balletten tronskiftet 1670. (Portr. sp. 1538). let i et såvel klass. som mod. repertoire Napoli (1842), korværkerne Elverskud Gabel- Jørgensen, Carl C. A. (f. 1895), (Shakespeare's Malvolio, Goldonis Truf- (1853), Korsfarerne, Kaianus, Psyche, da. officer og geodæt. Deltager i forsk, faldino, Moliéres Harpagon og i stykker Zion, Comala og Ved Solnedgang, 8 sym­ ekspeditioner til Grønl. 1927-31, i Knud af Nathansen, O'Neill, Kaj Munk og fonier, nr. 1 På Sjølunds Fagre Sletter i c, Rasmussens 7. Thule-ekspedition 1932— Sartre). Har som iscenesætter og lærer nr. 4 i B, ouverturer, Forårsfantasi for 33 og 1947 udsendt af Geod. Institut. v. elevskolen haft stor bet. Deb. 1948 4 soli, klaver og ork., klaverstykker, gabelle, la [ga'bæl] (fr. af arab. al-qabala som filminstruktør med »Mani«. (Portræt sange m. v. (Portræt sp. 1539). skat), opr, enhver indirekte afgift el. skat sp. 1539). Gade, Svend (f. 1879), da. instruktør og i Frankr., senere spec. den i 1790 ophæ­ Gad, israel. stamme i Østjordanlandet ml. teatermaler. Deb. som iscenesætter 1907 vede saltskat i Frankr. Genezareth Sø og Det Døde Hav, regnes i Breslau, indtil 1922 i Berlin. Deb. som Gabelsberger ['ga:balsbærg3r], Franz at nedstamme fra Jakob og trælkvinden filminstruktør 1920, til 1929 i Holly­ Xaver (1789-1849), ty. stenograf. Udgav Zilpa. wood. 1930-47 v. Det Kgl. Teater. Erin­ 1834 sit meget anv. stenografi-system. Gad [ga5], Carl (f. 1890), da. skolemand og dringer: Mit Livs Drejescene (1941). gaben, en uvilkårlig dyb indånding, frem­ forf. S. m. sin hustru Lily G (1890-1942) gadebasse, den karl, der i ældre tid ledede kaldt af iltmangel, træthed el. kedsomhed. leder af Ingrid Jespersens skole i Kbh. landsbyungdommens fester, g, der blev gabenæb (A'nastomus), ind, og afr. storke. fra 1930; efter hendes død eneleder. Udg. valgt for et år, skulle også uddele »gade­ Over- og undernæb slutter ikke på mid­ skolebøger og kulturfilos. betragtninger lam«. ten. Lever af snegle. samt romanen Styrtede Guder (1920) og Gadebusch ['ga:dabuj], lille ty. by i Gabes [ga'bæ:s], havneby ved G-bugten skuespillet Adamsen Går i Teatret (1940). Mecklenburg. Ved G slog sv. hær under ( = Lille Syrte) i det østl. Tunis; 19 000 Gad, Emmarenze (1852-1921), da. forfat­ Stenbock 20. 12. 1712 danskerne og indb. (1936). terinde. Tilknytning til det kbh. »gode sachserne. gabestok, strafferedskab fra middelalde­ selskab« præger både talr. skuespil, bl. a. gadegilde, landsbyungdommens sommer­ ren: et på et befærdet sted anbragt hals­ Et Sølvbryllup (1890) og den let ironiske fester, der fra pinse til mikkelsaften jern, hvori den skyldige låsedes og således Takt og Tone (1918) (vejledning i om­ (28. sept.) blev holdt udendørs. udstilledes for alles øjne. gangsformer). gadeild, forårsfest, hvor ungdommen dan­ Ga'betti, Giuseppe (f. 1886), ital. litt.- Gad, G. E. C, da. forlag og boghandel, sede om bål på landsbygaden. historiker. Har overs. J. P. Jacobsens grl. 1855. Udgiver større håndbøger, uni­ gadejord, visse jordlodder i en landsby, »Niels Lyhne« og »Marie Grubbe« til ital. versitetslærebøger og anden vidensk. litt. der tilhører hartkornsejerne i forening. 'Gabii, oldtidsby i Latium, ca. 17 km 0 Nuværende leder Frederik G (f. 1871). Stammer fra jordfællesskabets tid. f. Rom. Gad el. Gadh [g«:d], Hemming (d. 1520), sv. gadelam, gadebassens vigtigste hverv var Gabin [ga'bæ], Jean (f. 1904), fr. filmskue­ biskop. Knyttet til S turepartiet, drev at uddele g, d. v. s. give de ugifte piger spiller. Blev ved sin ægthed og kunstne­ skarpt nationalistisk agitation mod en opvartende kavaler. Dette fandt sted riske intensitet en af de mest fremtræ­ Danm.; fra 1501 biskop af Linkoping. een gang-om året, og i det flg. år var dende skuespillere inden for 1930ernes Overgivet som gidsel til Chr. 2. 1518, parret uadskillelige partnere ved alle fr. filmkunst, f. eks. i »Vi Holder Sam­ mod kongens ord ført bort som fange; fester. men« (1936), »Den Store Illusion« (1937), tilsluttet Chr. 2., der 1520 sendte G til gadenavne. I de da. købstæder er brugen »Menneskedyret«, »Tågernes Kaj« (1938), Fini., men s. å. lod ham henrette. af g gi., i de middelalderlige dokumenter »-og ved Daggry« (1939). Filmede under Gad [ga5], Mogens (1887-1931), da. maler; nævnes g ofte. I de fl. købstæder kaldtes 2. Verdenskrig i USA, derefter påny i landskaber og figurbill. hovedgaden Algade (opr. Adelgade, Frankr. (Portr. sp. 1538). Gad, Urban (1879-1947), da. filminstruk­ d. v. s. hovedgade) el. Bred-, Lang-, Ga'binius, Aulus (d. 47 f. Kr.), rom. tør. Siden sin debut med »Afgrunden« Store-gade. g blev ikke faste, før man politiker, gennemførte som tribun 67 (1911) en dygtig stumnlminstruktør her begyndte at nummerere husene (i Kbh. Pompejus' kommando mod sørøverne, og (1911-26) i Tyskl., især af en stor del 1771). De nyere g har overvejende usam­ konsul 58, statholder i Syrien 57-55, af Asta Nielsens film. mensat form og som efterled væsentlig genindsatte Ptolemaio II. i Ægypten, Ga'dames, oase i Sahara 500 km SV f. -gade el. -vej og i nyeste tid allé og boule­ hvorfor han 54 blev dømt og forvist. Tripoli. Omgivet af en 6 km 1. mur til vard. I de senere år har man genoplivet Faldt på Cæsars side i borgerkrigen. værn mod sandflugt. gi. navne (f, eks. marknavne), og man Gable [gæ:bl], Clark (f. 1901), arner, film­ 'Gaddi, florentinsk kunstnerfamilie i det danner nye, korte og fyndige navne. skuespiller. Filmdebut 1930, stor popu­ 13. og 14. årh. Mest kendt er Taddeo G gadestsevne, d. s. s. bystævne. laritet som maskulin filmcharmør, bl. a. (ca. 1300-66), Giottos elev og medhjæl­ gadeviser, viser for folkets brede lag, ofte i »Det Hændte en Nat« (1934), »Den per. omhandlende aktuelle sensationer, solgt Store Galskab« (1939). Har ydet fin skue­ gade, vej i en by. g må have tilstrækkelig på gader og ved markeder. I Danm. for­ spilkunst i »Borte med Blæsten« (1939). bredde, 7,5-25 m, af h. t. færdslen og af anledigede allerede herredagen 1530 anti- Gablonz ['ga:bbnts],ty.navn på Jablonec, h.