Bornholms Brave Topograf, De Pjes Af Prasten Hr- E

« » »kl K0l^6kl.I6k 6I6l.I0IkX 1.-2.8 33 8°

1 1 zzo 8 0.1907 8 ' V ____ » '

« 4r * O * »

l ' ! Beskrivelse /

over

B o r n h o l m

ved

Peder Nikolai Skougaard.

Litteratur.

F s rste Del. r * .

Kjobenhavn 1804. a.rnkt hos Andreas Seidrlin. i stor, Kannikestl«dr r

^ - L

^ ,

O * X F o r t a l e.

v^avnligt og for det danske lasende Publikum be« hageligt vilde det sikkerlig vare, om velskrevne, paalidelige, Topografier meddelte Kjendskab til enhver Rigets Provinds, de mindre saavelsom de storre. Mange af vore Videnskabsmand have der« for ogsaa leveret vigtige Bidrag i denne Art af Lit« teratur, hvori Navnene Peder Resen, Pontoppidan, de Hofman, isar ville blive evindeligen agtede hos Os, selv efter de kommende Aarhundreders seneste Roverromantiders Barbari. Men ikke mindre SEre, end disse, indlagde sig Bornholms brave Topograf, de Pjes af Prasten Hr- E. Gad; Overtro; Sprog; maaskee Stykket vin Sproget ey staaer faa ganske paa sit rette Sted, men havde bedre lurret sat bag i Bogen ved den tillagte Ordsamling; Jeg vred det ikke, men er det etters som det bor vare, da: ligemeget, hvor det siaaer. Derefter fslger om Ar- vegangsmaaden paa Landsbsygden, Privilegier, Avrighed, Militarindretning og Veyvasen. Om Bondergaarde og Landmandenes Kaar, nn Gil- desvasnet, og derefter hele Boygdcns Topografi; til S lut: noget om Monter og gamle Guldbilleder, fundne i Jorden hertillands; og endelig en Samling a f bornholmske O rd. — Anden Del vil komme til at indeholde Kjobsiadernes Beskrivelse, om Han- delsvasnet, og Landets Hisiorie, samr er kandkorr. Hvor Jeg har feylet, thi Feyl ere her ventelig indlobne endel, i en Bog a f den Beskaffenhed som denne kan let en etter anden Feyl begaaes, der sli sker Jeg, at nogen sandhedskjar kyndig Mand, vil offentligen vise Feylene: fligt vil meget glade Mig, thi det er Sandhed Jeg soger. Den Mand, der retter mine Feyl, fortjener min Tak, og Jeg vil vare ham meget forbunden. De Skrifter om Bornholm, som forhen ere forfattede, og som Jeg ved denne Bogs Udarbeydelse har gjort Brug af, bor her gives nogen Efterret ning om. De ere folgende: - > r) En Beskrivelse over Landet skreven Aar 1624 af Præsierne og af davcrrende Landsprovst Jens Pedersen Bornholmer oversendt til Doktor Ole Worm i Kjsbenhavn, som agtede at udgive hele Danmarks korografiste Beskrivelse, men han kom aldrig til at udfore sit Forehavende, og Dorn- holms-Beskrivelsen blev henliggende haandskreven og ubrugt (i de senere Tider, paa Universite tets Bibliothek) indtil B. C. Sandvig, i Sam linger til den danste Historie, dcrafgav er Ud tog. Naar Man tager Hensyn til de Tider, hvori denne Beskrivelse forfattedes, maa Man undre sig, at den kunde blive saa god, som den virkelig er, thi vel indeholder den hist og her noget Amme stuesnak, hvilket Tiderne nodvendigen medforle, men her findes ogsaa saa mange brugbare Etter- retninger, at Man klarligen seer, Forfatterne have noye kjeodt Landet. s) Peder Resen har og fok omtrent 120 Aar siden beskrevet Bornholm paa kalin; han havde sam let Materialer med temmelig Flid, men Smag besad han aldeles ikke, som vel heller ikke megen Sandhedskærlighed. Bornholm havde han al drig seer, og kjendte kun saare lidet dertil, hvil ket mange S teder i hans Beskrivelse vidne om , s. E- hvor han siger, al Aakirkeby er Anneks til Pedersker Sogn og tiggerret ved Aaker Sogn(!). Om hvordan han beskrev Sleaarn, kan sees denne Bog S . 2Z4 s. Resen har kjrndt den foromtalte Beskrivelse fra 1624, men ey for- siaaet at bruge den. H ans Beskrivelse blev al drig trykt. z) De Thurah, den allerede omtalte Mand, skrev efter Peder Resens Plan en Beskrivelse som udkom trykt i Aaret 1756, med mange Kobbe re. Hans Efterretninger om kandet, det han ligesaalidet som Resen havde seet, fik han, dels af Resens Bornholms Beskrivelse, hvoraf han har udskrevet mere end Halvten af sin B og, dels fra den davarrende Amtmand paa Born holm, Johan Kristian Urne, som ved de til denne Bog meddelte Efterretninger har gjort sig meget fortjent af sin Tids Publikum og Eftertid dens. Et ypperligt Drrk. Imidlertid, hvor god end denne de Thurahs Bog er, saa er den dog ikke hvad den burde virre: noyagtig visende Landets hele Tilstand xaa den Tid. 4) I Pontoppidans danffe A tlas beskrives ogsaa Bornholm, og findes der hist og her noget som ikke haves hos de Thurah. Ellers kjendte Pontoppidan just heller ikke meget til Bornholm. Desuden findes noget om Bornholm hos Isnge i hans Geografies femte Del, men for detmeste udskrevet, enten ordret eller udtogsvis, af Pontoppidan. En Promemoria om Bornholm skreven i Aaret 1781 af Amtmanden Torgils Fjeldsted, ha ves i Hr. Amtmand Thaarups Materialier til Danmarks Statistik. Om denne er talt nok her i Bogen selv. Fire ubetydelige Pjeser om UndervisningsvikS- net paa Bornholm, to af Prrsten Hr. E. Gad, og to af Prusten Hr. P. T. B alle, ere i delte og forrige Aar udkomne; men de have alle fire kuns snare ringe Vcrrd blandt ubetydelige danste Skrifter. Om Mineralier haves Blikfeldts og M artfeldts Beretning om Stenkul, et godt Skrift, og Hofgaard om S em ent, M inerva Af den sidste har Thaarup, Danmarks store Statistiker, i sin Veyledning ril det danste Monar- kics Statistik, givet er Udtog, hvilket Jeg har fundet passende her at indforc. Og hermed vare nok sagt om Fortale for Bogen. Kjvbenhavn den isie September ' P . N . Skougaard. I n d h o l d / paa forste Deel.

Side Landets I7avn, o. d. - - i - 8 Landets Ilaturhistorie, Stenriget » 8 ^ 25 Dekstriget , - , - 25 . 44 Dyrriget - . - . 44 - 76 Om Landets Indbyggere, deres Dekst og an^ - dre udvortes Dcstaffenheder - 77 - 82 Bidrag til deres Karakteristik , 82 - 102 Oplysning - - » 102 , ro§ Om Gads Pjese , , 1 o4 - no Overtro - « - Iio - H2 Sproget n3 - 121 ArvegangSmaaden . . 1^2 - I3l Privilegier , . 132 - i4k Landets øvrighed - « 14l - -43 Proestestab - - . 149 Militcervcefen « - r49 - 178 Veyvoesen, og deslige - 178 - i83 Bondergaardenes Bestastenhed, Udmarkerne i83 ' iS7 Gildesv«sen 197 « 206 Bvndernes Kaar, nu og fordum - 207 - 211 Fordums Adelstab, m. m. 211 - 227 Topografien, om Bakke, S». Kilder. 2Ec 227 - 237 Ostre Herred, O. Larsker Sogn 237 - 251 Ostre Marker Sogn , , 25 l - 261 , - Side Ibsker Sogn. - - s6 r - 271 Sondre Herred, Dulsker Sogn - 271 - 274 Pavlsker Sogn, Snogebcek - 175 . 277 Pedersker Sogn - » 277 ' 2S7 Anker Sogn , , 2 tz7 - Z0 L Destre Herred, D. Marker Sogn . Zor - ZaA Ilylarsker Sogn » - 3o3 - 3-3 Knudsker Sogn » . 3r3 - 3rg Ilyker Sogn » » 319 - 326 Ilorre Herred, Klemensker Sogn » ^ 2 6 - Z34 Ruthsker Sogn - , 333 - 339 Olsker Sogn ; Hammerehus - Slot - 339 - 33o Ro Sogn r , , 33o - 339 Om Jordarter i hvert Sogn ister , Z6o - 362 Om gamle Monter, og deslige - 36Z . 368 Dornholmst Ordsamling - . 369 - 4 n Vornholm er Navnet paa en i Oster-Soen belig« gende A, der synes vare frembragt ved en siark Natur « Revolusion, hvilken har udrevet dette Stykke fra den store nordiske H alvs, fra Skaane vg Blekingen, hvis Kyst Bornholm ikke er uliig. -Om Oprindelsen til Aens Navn haves forskjellige Hypotheser, dem Vi her ville anfore, at Laseren kan see dem alle vg selv udkeyse hvilken der maatte finde meest Bifald. Den forsie Etymologi er den af?Nikvlaus Pe« trajus somfolgesafStrelov, de Thurah, og fiere; den udleder Aens Navn af en vis Simbrer Bero eller Beor, hvilken tjente T h i el v a r, den sjette simbriske Dommers Guthi s Son, som Aar efter Verdens Skabelse 2264 soer ud fra Simmers« havn at opsoge allehaande nye, det er: hidtil ube« kjendte Land i Oster-Soen og der forst traf paa Bornholm som fandtes for lidet og ringe for A ham , som en D om m er-S on, at bebor, thi seylede han bort efter fsrst at have givet Gudhjem Navn, men en Hob af hans Mandstab under Anforsel af Beor blev tilbage og kaldte kandet Beorsholm. Nikolans Petra: jus taler i denne Anledning om at der havdes en Sagn herom hos Bornholmer« ne, og dette har den larde Bornholmer, Etats-Raad Kofod Ancher, faaet saa starkt i Hovedet at han indbildte sig at have hort Bornholmerne sige fra denne (Etalsraaden kalder ham) Borre og vise i Midten af Landet Levninger af et forstyrret S lot som kaldes efter denne Borre. (See Suhms kri. tiste Historie 1 . VI S . 2Z2.) D ette gamle forstyr« rede S lot kan ingenlunde vare andet endBjergsiot- tet Gamle »Borr, det er paa danst: den gamle Borg, der ikke efter mit Ekjon — mere behsver at fore Navn afen Borre end enhver anden B org, det er Fastning i Danmark, Sverrigr, Tydstland. Hvosomhelst ellers vil noyere kjrnde denne Petras« us's Hypothes kan sinde den udforligen hos Petras« us Om Cimbrers og Gothers Herkomst og Han del. Khvn. 706, g S . 62 f. Serelov Euthilandste Cronica S . n . Lyschaoders Danste KongersClag- tebog S . 29 og hos de Thurah i Bornholms Bestri delse forst og sidst. Imod denne Hypothes kan Man gjore adskil lige Indvendinger, saasom: Nikolaus Pecrajus er den aldsie Skribent der omtaler dette, og han for,. z giver igjen at have taget dette af nogle gamle Bo* ger han fandt paa Gulland, men da Man veed, at han paa denne Maade har loyet meget ind i Hi storien, og det endog er rimeligt stige Boger aldrig have varet til, saa maa M an vel drage denne hoy- lig usandsynlige Fortællings Sandhed i Tvivl tilli gemed de andre hans Efterretninger. Videre: var Bornholm navnt efter en Bror, saa maatte det gamle Navn boere Beorsholm da Genitivrl af Beor lyder: Beors, men nu studer Man Landet hos de Gamle navnt Borg un dar- holm. Endelsen ar i Borguttdar, hvilken er Hunkjonnecs genitiviste Endelse, har bragt den store Oldgrandster Thormod Torfesen paa de Tanker at Borgundarholm o: Bornholm har Ravn ikke af en M and Beor, men af en Kvinde, der har hedt Borgund; dog er der ligesaa uvist om Bor- gund har varet til, som om Beor har varet det. Skulde imidlertid Jeg erklare Mig for een af disse tvende Etymologier, da vilde Jeg aldrig tage i Be- tankning at antage Torfesons og forkaste Petraju- ses. — Nogle holde for at den Burgundiste Nafion har sir forsir Ophav fra Bornholm og har forst boet der, for den i Folkevandrings-Tiderne flottede sit Etrde og cog siden Bopal i Gallien og at Bornholm efter den har Navn. Rigtig nok ligne Navnene Burgunder og Borg undar- holm hinanden nieget, men desuagtet er det en uafgjort Sag om A 2 -Burgunder have havt noget med Bornholm at be stille, dog sået Burgunderne ere udgangne fra dette Land, og at det har Navn efter dem, saa bliver endnu Sporgsmaalet tilovers: hvorfra havde Bur gunderne da dette Navn? — Min Mening om Born holms Navn er denne: Fsrst har Man almindeli ge« sagt slet hen: Holmen; dette Navn findes endog hos Hallfred Dandrada Skald (SnorreKap. .22. T. i S . 214.) hos Adam Bremer og flere. M en da Landet ligger saa bekvemt, som noget Sled i Verden, til Vikingebol 1: Sorover - Bolig, saa have duelige Vikinger ey forsomt at benytte sig afLey- ligheden, og dette har giver Anledning til at der til tryg Retirade byggedes i kanders Midte en Borg r: en Fastning, hvis, endnu frygtelige, Levninger kjcndes under Navnet Gamle Borr, af hvilken Borg, hvis Mage umuligen har varer at finde i Danmark, er ganget saa vide Ry, at den hele H er bleven kaldt Borgundar - Holmen r: Borg- Holmen eller Holmen med den beromre Borg paa. Den kundiste Gavebog, vulzo: lider OLtu:u8 lullsiensir navner Landet etsteds Burlandaholm, men maastee tor dette vare en Skriver-Feyl ifiedel for Burgandaholm. Adam den Bremer kalder Bornholm H u l m i og siger at delle Land, hvilket er den oliende Danste H, er en meget navnkundig Havn i Danmark og en ypperl'g Reed for de Skib Barbarerne o: de Danste fende til Grækenland. I Knyrlinga Saga, som er skreven i der tolvte kristelige Aarhundred, beskrives Bornholm saaledes Kap. Z2: Dorgundarholmr liggr austr i hafid fra Skani: s^at er mikid riki, oc liggr unndirErkiby- stups stolinn i kunndi. ^ ar eruxis Konung sbu oc »m i Kirkiur. Det er paa Danst: Bornholm ligger oster i Havet ved S kaane; det er meget mægtigt, og ligger under Erkebispe« stolen i Lund. D er ere 12 Kongsgaarde og 14 Kirker. I tvende haandstrevne Exemplar af Knyrlin- ga Saga, Num. 17 og 19 fol., blandt de Magnat- anste Manustrixter paa Universitets Bibliotheket, findes ey disse Ord "Erkibystups Stolinn i Lunndi," hvilke ere aldeles udeladte; men hos de Thurah, som i sin Bornholms Bestridelse S . 2. anfsrer dette S le d , kasses: "vch ligger vnder Byschup a S c a - ney," hvilken L»semaade, der vel i Henseende til Meningen stemmer med min Ovenanforte, Jeg dog ikke har truffet paa i noget Eksemplar. Jstedelfor Konungsbu lasses i begge bemakldte haandstrevne Eksemplar blot bu 1: Bo, Gaarde, men her har -de Thurah meget urigtige« larst b y vg oversat: k«xor.,: Byer, men da han ey kan vide, hvad for Byer det vel har varret, da der paa hrle Landet nu ingen Landsbyer ere, saa formoder han at denne islandske Beretning er ganske utilfor, ladelig og urigtig. Jeg holder derimod for, at Beretningen om tolv Konungsbu flet intet urig tigt indeholder, og at disse kongelige Gaarde ere tolv af dem, som siden vare adelige Godser, blandt hvilke Jeg anseer det rimeligfl at disse have v«ret Kongsgaarde: i)Leensgaardi Asier - Lars - ker- S ogn. 2) Maglegaardi Asier - M arie - ker- S ogn. z) Skousholm i Jps-ker-Sogn. 4) Eskesgaard i Peders-ker-Sogn. 5) Myre- gaard og 6)Vajllandsgaard iAakcr-Sogn 7) Almegaard i Knuds-ker-Cogn. 8) Darl- lensgaard og 9) Kyndegaard i Ny-ker- S v g n . io ) Baggegaard og n ) Som le ga ard i Klemens-ker-Sogn, og 12) Halde- gaard i A ls »ker-Sogn. Bornholm er beliggende omtrent i; til 16 Mile mod Asien fra Moen. Fra Sandhammer, Ckaancs sydostlige A dd, til Hammeren, B orn holms Nord - Spids, er omrrent fire Mile. Dette mellem Skaane og Bornholm varende Vand kaldes Hammer-Vandet (Hammara - Danned) og er det egentlige Farvand for de paa Asierwen seylende S k ib , thi stjont der er langt bredere V and sonden om Bornholm, hvorfra der regnes at vrre hartad ti Mile over til Rugen, saa seyle dog de fleste Skibe nord om Landet, da her er godt dybt Vand ar seyle paa, men derimod mange farlige Gru»de paa den sondre S ide. Bornholms Lingde, fraHammeren (Ham« marijn) tilOue«Odden (Doue-Udijn) er lidet over seks Mile. Bredden er tre Mile fra Arna» ger til Gudhjem. Landets Overflade er atten Kvadratmile, men vilde Man herfra regne alle de ubeboede og ubeboe lige Stykker as Landet: Umarkarna Heder, ode Marker, saa troer Jeg ikke at den beboede Deel af Landet kan anflaaes hoyere end til tretten Kvadrat mile, af hvilke endda ere berydelige S trik n in g er, som ey kan drages synderlig N ytte af. Folkemængden er paa hver Kvadratmil Tolv« hundrede Mennesker, hvilket er en meget anseelig Folkemængde i et Land som Bornholm. Af Kartene over Bornholm, er det bedst, som findes i de Thurahs Bornholms Beskrivelse, dog at undtage adskillige tegnede K art, som baade ere storre og noyagtigere. Det Pontoppidan har ladet stikke til den danske A tlas z D eel, er meget feyl« fuldt, saa det ry kan bruges. Hele Landet ligger under den 56 Grad N. B. og da dets Storrelse er, som af Ovenansorte sees, ikke betydelig, saa folger af sig selv, at Klimaet ey kan vrre meget forstjelligt paa Landets meest adskilte Steder, dog vil M an finde det koldere, fornemme« ligen om Vinteren i de hsye bjergige Landets Nord« Krlstalter, a f hvilke vel den stsrste M angde ere umodne, men ikke desiomindre findes dog underti den nogle saa fuldkomne, skjonne og klare, at de ved Slibning ere istandtil at erholde ligesaa megen Glands, som de bshmiske og andre Stene, ogere derfor ligesaa meget berettigede til Navner Diaman ter, som disse. Moderstenen til disse bornholmske D iam anter, den nys omtalte forstenede Leerstorpe, har Psntoppidan ladet stikke i Kobber i fil danske Atlas's forste Deel, dens 25de Plade. Dronning Lovise, hsysalige femte Fredriks Gemalinde har baaret en Bavernaal af bornholm ske Diam anter, hvis Anseelse har varet den samme som udenlandste D iam anters. -Om er, afH r. Hof- steenhuggermester Karlebye, i Kisbenhavn anlagt Sliberi til disse Stene, taler meerbemeldre Hr. Thaarup i fin ypperlige Statistik, hvor han beret ter at Afsætningen ey er betydelig; Prisen paa sleb- ne fra 24 Skilling til z eller 4 Ndlr. efter Srorrel- sen. I Aaret 1791 afsattes 292 Stykker og 1792 logo Stykker bornholmske Diamanter til Span de, Brystnaale og flerehaande Promoser. I Borgervennen, dens 2den Aarg. z Aarg. o. s. f. kan paa adskillige S teder låses mere herom. Pontoppidan kalder disse Diamanter paa karm: t)vLrtrum KloniLNum, ^ crirtallirsto irre- xulsri. See Pontopp. anf. Bogs i Deel S . 452. f. Thurah S . 95. Thaarup. a. S l. C. zo. Marmor. I Limensgade i Aaker Sogn studes en vakker sort/ sortegraa og brunagtig M ar- nwr med guulagtige Striber. Den er blandet med Svovl-Kiis/ som til Polering Asr den anseelig. Den store Kirke/ Aakirke/ er med alle sine Pillrre vg Hvalvinger heel opfort af denne Marmor/ men ved at blive oversmurt og/ at Jeg saa stal sige/ be- sudlel med Kalk/ er den betagen sin bedste Anseelse. Ligedant har det sig med mange andre af de born« holmste Kirker hvilke ogsaa cre byggede af samme Sort Marmor. De sieste Bander paa Bornholm have Bordblade af denne S te e n / men meest er den bleven brugt til Kalkbranding. Af Stinksteen (I-apir ruillu;, Sosteen) findes i Aaker«Sogn hele Klipper. Pontopp. an« forte Sted. Om Gement haveS i meerbemeldte Thaa« rups Statistik folgende Efterretning, hvilken M ig tykkes er vard her at indfores heel og holden ord ret. Saaledes taler da Statistikeren Thaarup: "D et bornholmske Sem ent har hidindtil allene varet bekjendt af Navner og deraf at det findes anfort j Thurahs Bestridelse over Bornholm som et Gement i o prosent bedre end det hollandske; saa benavnes det og ganske loselig i Blichfelds og M art- felds Beretning om Steenkul paa Bornholm S . g; men dets N ytte og B rug er ikke forsogt og beksendk/ hvvrfore og til alle saavel kongelige og publike som private Bygninger det fornodne Cement forskrives fra Holland. Et Bygnings Emne her i Landet af den Vigtighed og Nytte som Sement, og hvoraf hidtil kuns to Slags ere bekjendte, der ere ret go de, nemlig Trassen og Possulanen, skulde synes at virre en important Eyendom ey aliene sor den Nytte og Brug M an deraf kan gjore og for Besparelsen af de Penge, som for fremmed Cement gaae ud af Landet, men endog for den Rrringsvey og Op komst som det,lille Land og Egn, hvor det falder, derved kunde erholde, ja maastee for deu Jndtagt S ta te n herved kunde forskaffes i Hensigt til en siorre eller mindre Eksport deraf til Naborigek og andre kande, som savne denne Eyendom. For al over tydes herom foretog Hr. Overbergames Assessor Hofgaard sig paa egen Bekostning i Aaret 1778 at gjore en Reise til Bornholm og nsye at undersege det derværende Sementbrud. Af den Indberetning som Hr. Assessoren ved sin Hjemkomst til Vedkom mende afgav, kan Jeg, da inkev mr herom er trykt, ikke undlade at gjore el kort Uddrag angaaende det bornholmske Cements Beliggenhed, Beskaffenhed, Brug og Priis. "Udi det sondre Herred paa Bornholm i Aa- ker S ogn paa Kongens Udmark, en god Fjerding- vey fra Soen, omtrent i lige Linie ssa Risedakkens Udlob, er den saakaldte kimensgada, som er en stor Aabning, hvori det omliggende Vand samler IZ sig til Lcrs-Aaen, der falder ud i Ssen strax sende« fvr Bly-Kulde Odden (Uli-Lustle-OLiju). "Naar man udi denne Limensgada, som er temmelig bred og Iordbakkene paa begge Sider an» seelig heye, gaaer nede ved Aaen langs op mod Vandlobet, seer man underst et Lag af sort Kalk og meest Kalkspnth, som formedelst sin Forening med Flogiston er Stinksteen (lavi, ruillus); bedre oppe i Aaen finder man der underste kag, hvorpaa Vandet lober, at virre en perlegraa Skifer; hsiere oppe i Jordbakken er der en r«t og fast fore Skifer med mange fine gule Aarer ind» spramgte; deroven over komme nogle tynde Lager frem af Semenlsienen og sverst Jord, Muld og Gmstorv. Oppe paa Marken omrrenl et hundrede Skridt herfra i Vester, ere mangfoldige gravede Kuler ved Siden af hinanden, formodentlig forat bruge den her liggende Sem entsteen, men som er steec for saa lang Tid siden, at de alle ere med G rrZ bevoksne. Her findes og Levninger af en Ovn, og efter Sigende stal det i fordum Tid have vcrrec de Heromkringboende paalagt, som Hoveri, at kjsre viste L«s Liimsteen til H am m ershuus-S lot, hvis endnu tilbagestaaende Mure ere af en ubestridelig Styrke og uforgængelige. "Semencstenkn er til Udseende en ganste morkeblaa t«t Kalksteen, med smaa hist og her indspramgte hvide Kjertle lignende Kalksparh, og sommesteder med Kits. Den har megen spesink Tyngde og stry ger i tynde horisontale Lag af r til 4 Tommers Tyk- . kelse med mangfoldige Aflesninger, som ere meest regulere fra Nord til Syd og 9 st kil Vest, og som have en tynd guulagtig i graar faldende Forvit- tring. Hvorvidt denne Sementsieen strakker sig, kan ikke bestemt siges, men den viser sig allerede udi en Omkreds af z til 400 Alens Langde og Bredde. D et er allene ved langvarige og noyagkige kymiste Underssgninger, som i den rerte Orden blive anstillede, at Man med nogenledes Vished kan bestemme denne Semenrsteens Bestanddele og deres forstjellige M-rngde. Ak den ey er en simpel roen Kalk, viser dens Forhold efter Kalsinering; at henfsre den til Trap, som den har saa megen ud vortes Overensstemmelse med, er usikkert, efterdi den ei, som Trap, smelter let af sig selv til en sort Slagge og al den forholder sig anderledes med Boraks. Rimeligst synes den dog ac var« der sid ste, forenet med us-rdvanlig megen Kalk; og dens Bestanddele altsaa foruden Kalk, at vare Leer, Kisel og Jarn, eller maastee rettere Brunstecn, der foraarsager dens bindende Kraft. "Denne Semenrsteens Beliggende betragtet i Overensstemmelse med Lagerne iIorden ved Desuv synes ar vise, ar her ey falles andel til at produ- sere et »am rligt Sernenr end at den underliggende Skifer ved underjordisk Ild blev sat i Brand. Skeer dette, eller om man ved Kunst efteraber Naturen i ut lade Sementstenen bryde og kalsinere, finder man den meget overeensstemmende med Tarrass. Den bliver da guul, faldende lidet i det graa, kjendes, ihvor fiin den endog pulveriseres, ganste starp under Fingrene, og maa v«re af en poros uj.rvn Erruklur, efterdi den suger Vandet med megen Heftighed til sig. Naar den saaledts vel kalsineret sisdes og sigtes gjor den i Blandinger med Kalk et fastere og bedre Sement end Tarrass efter Hr. Brandmajor Brandemans Beretning om de der, med anstillede Forsog. Da delte Sement er af sig selv mere kalkblandet end det italienske og Holland« ste, maa del altsaa tilberedes med en mindre Deel Kalk, og saaledes vil nok to Dele Sement med een Deel Kalk gjsre den bedste Virkning. Ved adskil lige gsorce smaa Forssg har Man fundet at det bornholmske S em ent, ligesom det ilaliing, giver tilsammen Haab om at den cy vil blive fesibarere end almindelig Kalk, og i det mindste i6

50 prosent billigere end det hollandske Sem cnt. P aa Bornholm vil af Mangel paa Brændsel en vider« med Sementstenen knnne forelages end at lade den bryde og transportere til Havbredden for at udski bes, da den siden maa bramdes paa S leb et, hvor den stal bruges i Mamgde. "H erudaf kan da drages den S lu tn in g , at paa Bornholm gives et, baade bedre og langt bil ligere Sem ent end det hollandske. "D et er hidindtil ikke bekjendt af hvilke Aarsa- ger M an ikke sogte al benyue delle bornholmske S e- menr ved Kanal-Bygningen i Holsieen, og naar M an ingen Nytte gjor sig deraf, havde det maastee vorret bedre ikke engang ar norvne deis Tilværelse, M an undgik i det mindste den kroenkende, stjsnk vel fortjente Oom, Hollænderne i saa Maade ikke kan undlade at sirlde over os; ligesom Germaniens Indbyggere ved P irna naturligviis maatte lee den Gang Di med urrolige Bekostninger heller lilkisbre OsSandsieen saa langt inde i Lydstland, end uma gede Os med al benyrre vore egne, dem Di have i Overfisdighed." Saavidc vor Statistiker (S. zr — z; i den 2den Udgave af hans ostanforte klassiske Bog) og . disse hans Ord synes mig fyldesigjorende. Sandsteen, bedre end den nederlandske Karet, brydes tort norden for Nekse i del for kon gelig Regning fra 1754 drevne FredriksEteenbrud. r ? I Begyndelsen vare Lagerne alt for tynde, men da Man havde arbeydet sig dybere ned fandtes de tilstrækkelig tykke og meget haarde. Steenbruddet stal i det fslgende ved Nekse-Byes Beskrivelse blive omhandler. En anden Slags Sandsteen, mere los i Gruset, hartad som den franske K aret, falder ved Hasle. I begge S la g s findes stundom Tegn til hvad man kalder D en dr i ter eller Forstenes ser af Vekscriget, som dog formodentlige« er intet andet end en mineralst meest guulagtig S aft, der har tramgt sig ind imellem Steenlagerne, og der udbredet sig, mere eller mindre, eftersom den har fundet V-y for. sig, saa at det er kommet til at ligne Forgrenelser af Tang og andre flige Vekster. Mollestene faaes paa Brrndehalde (Lr-ense- KajNs) og mange flere Steder, fornemmeligst syd« lands i Marngde. E n A rt Fliser med. Striber i af allehaaade Farver dog meest rode, og Striberne saa vakkre og akkurate, at Stenene virkelig see ud, som stribet . Gingang, findes ved Snogebek og ved Nekse. Denne S teen faaer ved Polering en deylig Anseelse. (Thurah S. 92 og 164). Skifersteen af graaagtig og sortagtig Farve falder ved Snoge« b«rk. Ded Billegrav i Peders« ker« Sogn i en vidtloftig Strikning nordefter findes en Al lun« skifer, efter Udseendet liig den ved Andrarum ' Skaane. En Skifer af samme Sort falder og B i betydelig Mangde ved Boarne i Laker Sogn r , under og omkring Krudrhuser. I Glassering gjor dr denne Steen samme Virkning som Drunsieen (-V!az- h , ueria). Marien - Glas (Olscier Xlsrise, Rns- a« Glas) findes, efcrr Pontoppidan, i Ringebak- ken i Ruthsker-Sogn. k» Feldtspath. P aa Ringe er ligeledes hele T. Klipper af. rod og hvid Feldtspath. Kjobenhavns B, Porselåns-Fabrik bliver forsynet med denne Arti ml kel fra Bornholm- Sammesteds hele Gange af graaagtig Agat, m« meget haard og gjennemsiglig; ligeledes en Ame r s tyst -Flus i Krisral-Kvarks i Bobba- de, Aaen ved Gudhjem. de, Steen kul ere hertillands i stor Mængde, de, men de due ey at smedde ved, derimod ere de meget de, - vel anvendelige tilKakkelovnsbrLNdsel og til Ira n - > D, deviinsbnrnderier. Cteenkulsgangene sira-kke sig an! tnd fra Soen osten for Risegaarden og saa hen forbi ril> S tad en Ronne lige ril Hasle, hvor de gaae ud un l«1 der Soen lige til Kysterne af Skaane. Denne j kulsgravning stal blive handlet mere udfsrligen i dkt folgende, hvor Jeg tillige vil levere det born holmske K ulgraveries Historie. Oer findes vgsaa en Steenkulsaare ved Snogebak, ligesom vgsaa en anden ved Sandvig. Torv findes i betydelig Mamgde paa alle kandskante, dog mcest imod Midten af Landet. Torven stj

O ker faaes meget lys og skjon, suldkomm^ saa god som den franske Oker, ved Slrandbyga«^ den i Aakirkesogn. Nord fta Langensgaard i Ny' larsker Sogn er ogsaa Oker i stor Overfisdighed' men ikke saa god som forsinarvnte S o rt, dog ikke destomindre ret brugbar. Flere farvende Jordarter findes her paa Lan det paa forffjellige Steder: Umbra, Engelsk, i ord, ved Narbba norden Ronne i Strandbakken en ganske sort Jord, et Slags Jordbeeg, der ved TilsNyker Sogn. Om Anstalter til dens Dampning har Jeg vel hsrt adskilligt tale, ja vel ogsaa last no get herom paa Prent, men, Jeg maa tilstaae min Uvidenhed i denne Post, Jeg kiender fra Bornholm aldeles ingen flige Anstalter, og troer de neppe have nogen Tilvarelse uden for visse Enkomiastrrs Hjerner, hvilke ikke kunne eller ville fatte andet end Embedsmandenes Ufeylbarhed ogForssrnmelseslss- hed. Der skal dog, som Jeg har hsrt fortalte, vare en Slags Sandflugts-Kommission paa Dorn holm, men hvad samme foretager sig er for Mig al deles en Hemmelighed. Sandflugtens Dampning er endnu som tilforn blot et xirun derisierlim,. Dm Sandflugt skal videre paa sit Sted blive talet. Dette vrre for det fsrste nok talt om allehaande Mineralrigets Produkter paa Bornholm; om et vg ander som her er forbigaaet eller blot mrvnt stal Jeg i det fslgende give mere Oplysning paa behorige Steder i Bogen. De Skrifter Jeg har til dette Stykke betjent Mig af ere de allerede rurvnte: Pontoppidans danste Atlas iste og zdie Tome, Thurahs Bestridelse over Bornholm, Thaarups Statistik og Blichfelds og Martfelds Beretning om Steenkul paa Bornholm, hvilken findes i Land- huusholdnings-Selskabets Skrifter isie Bind, af hvilken vigtige Beretning i det fslgende stal blive gjort videre Brug. Produkter afDekstrkget. Dersom man kunde troe Skribenterne, som have handlet om Bornholms Produkter afDekstri- get f. Ex. Thurah (see hans Bestr. over Bornholm S . 27), da var Bornholm s store Frugtbarhed gan ske udisputeerlig, men Skade er del at Man feyler betydeligen naar M an troer med Thurah atkandet ' Almindelighed er overmaade bekvemt til allehaande Kornftrd (S . 27); thi stjsnt det hav 6ger om Svanikke Bp - Vangs Frugtbarhed har 26

fuldkommen sin Rigtighed, saa kan deraf intet slut tes om hele Landets Nekvemhed til allehaande Korn fed; Ney tvartimod: den siorste Part af Landet, fornemmeligen de indere Dele deraf, er overmaade ubekvem til allehaande Kornsird; men som det ene Sogn er i Henseende til Jorbunden ganske fsr- skjelligt fra det andel, saa vil Jeg ved hvert Sogns sårdeles Beskrivelse opholde Mig lider ved denne Materie. De Slags Korn der dyrkes paa Born holm e re : Hvede avles lidet eller moksen flet ikke, skjent det vel var rigtigere om der overalt paa de muld- lcrige Jorder avledes Hvede isieden for R u g , som ikke er saa vel tjent med denne Jord. R ug (paa bornholmsk Rou) avles ril LandetS Drug, for der meste undtagen naar Misvekst ind falder, da her maa indssres noget, skjonr aldrig betydeligt, derimod udftres ikke Rug end i de frugtbareste A ar, da den Rug som r derre Tilfalde haves tilovers heller gjemmes til knapxere Aar. Jorden dyrkes ellers ganske anderledes ril Rug paa Bornholm end i Danmark er frdvanligr, hvorom kan låses Hr. Pastor Prahls Agerdyrkningskatekis mus, 80 Sp. sf, men for dem der ey have denne Bog ved Haandcn, og ey ellers have nogen Kjend- skab ril den bornhslmfl« Agerdyrkningsmaade, vil Jeg her korteligen forcalle noger af den bornholmske Rugavlingsmaade: Kort efter Jndhostningen plsyes til Rug, hvilket bor virre gjort inden Mikkelsdag o:n muligt er. Hertil ployes Rcu-Ryjggja o: Rug- rygge, hver omtrent 4 til 6 Alen bred, hvilke , ployes ved at vende fra sig 2: til Hoyre, og blive disse Rugrygge altid hoyesi i Midten. Imellem hver anden Rygryg ligger en Gjedda 2: uployet Strim mel saa bred at et Par Dognhjul grandse den, hvilken Giedda ligger for Bekvemmelighed vedGsod- siens Udkjorsel, som herefter foretages. Den lig ges rar, eftersom Jordens Fedme er megen og der ha- vesOversiodighed af Gisdning— Gjedderne ployes og vendes ad sig 2: til Venstre, og Gjsdsien spre des vel javnt ud paaRyggene, men intet i Furerne. Derncrst saaes Rugen i den rette Rugsadtid, som er fra Midlen til henimsd Slutningen af -Ok tober, og der langs- og jkraaharves men tvarharves ikke. Herefter renses Hulfurcrne og gjores Furer ffjons gjenncm Agren, ester dens Beliggenhed, til Vintervandets Aflsb, og naar dette er gjort erRug- ftrden lagt. 5lt denne Avlingsmaade er langt klo gere end deres, som nedploye Gjsdsien, er klart da der kun er den i Jordskorpen varende Gjodsel der kan gjsre Rugen noget Gavn, saasom ved at varme Jorden og ved sine saltagrige og olieagtige Dele bi bringe Saden Naring. Adstillige holde for at mange af Gjodflens finesie Bestanddele bortdamxe naar den er saaledes ovenjorde eller overlig i J o r den, men siig Indvending omBortdunstninger efter Mikkelsdag da de javnlig indfaldende Regnvcer mere oplose Gjodsten og blande den med Jorden, end Solstraalerne og Varmen udcorre den, fortje ner intet Svar; derimod var det vel Umagen vardt at undersege om ikke megen af den Giodsel der ned- ployes er saagodtssm spildt. De smale Rugrygge og mange Hulfurer bidrage til ar holde Vand af Rugen ved Vintertide. Ellers er det ar marke, at der adskillige S teder i Norge avles til Rug paa samme Maade som paa Bornholm, hvilket sees af l«rde Efterretninger 1756 S . 780. De Thurah taler saaledes om denne Maade at avle til Rug paa, (S. 27): " naar Jorden saaledes dyrkes kan alle tider en Sokdemand, som er istandtil med Gjsdning at bedynge et Stykke Land paa 6 Td. Rugs Udsav, ved den Hoyestes Bistand vente en Host paa Hun drede Tender, og saa frem deles;" dog gior nok den gode Thurah for meget af T.ngen her, thi den der faaer tifold fin Uds..d igjen, kan i Almindelighed v«re vel tilfreds, og de fieste Steder kan ikke en gang ventes ti Fold; ja mange Steder, isår i det Indere af Landet, kan ikke ventes over fem Fold, men paa de Steder vilde vel neppe nogensinde rak tes over tre Fold om Jorden der dyrkedes paa sjal- lansk D iis. Videre siger de Thurah sammesteds:" Adskillige, srr Fremmede, som rre komne her til Landet, have eragtet denne Skik paa Jordens Dyrk ning forkeert og urimelig, og have indfort den an den i dette Tilftrlde brugelige Maade, men da.Ho stens Tid er kommen, have de seet sig bedragne i deres Spekulasioner, have i den tilkommende Tid faret fort efter Landets Maade, og derved bedst fundet deres Regning." Dette var om Behandlingsmaaden ved Gjod- nings-Rug, men nu ogsaa et par Ord om Sand- Rug. Til denne udfordres hsybundet, lidt muld agtig, let Sandjord, som ployes ordentlig om Ef- teraaret i Oktober, November, eller ei»-cg, om Varliget det tillader, i Desember, i store Gjedder (Agre, egentlig Adsigvendinger) vel 8 til iv Skridt (eller noget mere) imellem Hulfmerne i: Agerren derne. Ved Ployningen maa agtes at det bliver saaledes gjort at Vandet har sit Afiob igjennem Hulfurerne der ere efter Agrens Stakning. Sand- Rug-Jord ployes i 4 eller 5 Aar og hviler i z, eller larngere Tid efter Jordens Beskaffenhed. De z forste Aar giver Jorden Rug og siden Havre. Rugen saaes i November eller Desember, gan ske tyndt, og langsharves derpaa z til 4 Gange og tvLrharves 2 eller z Gange, hvormed Avlet er lagt. D et regnes at den giver ordentlig z til 4 Fold, men stundom i vaade Sommere 6, ja 7 Fold. S an d -R u g en er den strideste i Kjernen, den rr og mccst fri for Ukrud, Klitter ogGarsa Klinte vg Heyre, hvorfore den og er bedst stikket til Udsird. Dette maa Jeg ogsaa her m«lde til mine Lands mands Roes, at de beflitte sig meger vaa reen Ud sled , langt anderledes end de Danske Hboe, hos hvilke M an kuns paa faa S teder finder en Rug ager, som en god bornholmsk Landmand vilde vare bekjendt at vare Eyermand til. B yg (paa bornholmsk Lssg eller, hvilket er den vanligste Denavnelse, Korn) er egentlig Born holmerens Hvvedavl, isar ved Srrantsidcrnc, dog kan Landet aldrig afhande Byg, men her maa de fleste Lar indfores en temmelig Mangde af danstr B y g , hvilket ene har sin G rund i den hertillands gjangse overdrevent starke Brandeviinsbranden cg Drikken. Dog maa del ogsaa her komme i B etragt ning at ikke alr det Byg, der indftres ril Landet bliver der forbrugt: rhi meget foradlrs til Bran- deviin og sendes ud, til Kjobenhavn, til Norge og isar til Sverrige. Til Byg dyrkes Jorden paa forstjellige Maader efter Jordarternes Beskaffenhed paa adskilte Steder. Almindeligst ristes Jorden om Efteraaret og tveplsyes om Vaaren; underti den bruges ogsaa Nar, der er der samme som Sial- landsfarcrne kalde Krog. Svanikka-By-Vana er vel det Sted, hvor der bedste Byg gives, hvilke: i Vagtighed overgaaer dec feminerste: elles er og saa Peders - ker - Sogns Byg (del fra S tran dy den), beromt for fin Srridhed, ligesom ogsaa der fra Allinge - og Gudhjemme- By - Vange. Del stel- teste, letteste eller som Bornholmeren siger, flsyesta Bygger falder i det Indere afLandet ved Lyngs,ocn. Havre (Haura) avles i temmelig betydelig Mangde hertillands og er Lyngbondernes Hoved, avl. Den Havre Bornholm frembringer er ikke just flet, men betales dog aldrig saa vel i K øben havn , hvorhen aarlig en betydelig Mamgde foreS, som danst Havre, hvilket kommer deraf, siger de Thurah, "ar Havren som sendes til Kjsbenhavn, eller andensteds hen, ar forhandles, er af den al- lerstcttesie; thi naar Kond,en har udtorstec sin Havre i Laden, stiller han den fletteste fra den sisrste og bedste, hvilken sidste S la g s bliver ikke Kjobmanden men Grynemalere overladt, hvorfore og de bornholmste Havregryn bare Prisen for de fleste, som fores fra andre Steder." Det er ogsaa at marke at den bornholmske Havre aldrig saaes nogensieds i Bygivrd, men kuns i de flerceste Jorder, hvor der ey vilde lsnne Umagen at saae Byg; der bliver altsaa aldrig gjsdet hvor Havre saaes. Adskillige gode Landmand have i de senere Aar begyndt ar beflitte sig paa ar avle engelst Havre, hvilket er hidtil lykkedes ret vel. Boghvede avles flet ikke hertillands, stjsnt Jeg troer ar den vilde berale sig rer vel i de landige Egne ved Scrandsiderne. Arrrer (Arter) vokse mange Steder her paa dander meget vel^ og avles temmelig berydeligen, Z- dog blot af de hvide og ingenlunde af de graaeZEr« ler. Skjsnt der i enhver Huusholdning bruges en anseelig Deel 2Erter paa Bornholm, saa udfores dog til Kjsbenhavn aarlig mange Skibsladninger. Dikker (paa bornholmsk ogsaa Dikker) haves ogsaa, skjsnt i mindre M angde. D er udfores vel stundom til at forhandles andensteds, meest i Kjo« benhavn, en Deel Dikker, dog er det ikke betyde« ligt hvert Aar, og ved de Thurahs Tid, 1756, ere Vikker siet ikke udforte, hvilket sees af hans Bornholms Beskrivelse S . 28. De bruges meest til Hestefoden saa lade og de Bonder, der ey have gode Rug«Gaarde male Meel af nogle, og blande det imellem Rugmeel til Brod, hvilket Brod bli« ver ret velsmagende naar der ey ere formange Dik« ker imellem; Meest passende siges det ar vare, naar der til en Tonde Rug tages en gammel Skjeppe Dikker, thi kommer der mere Dikker bliver Drodet lidet bedskagtigt. D er ere de der forecrorkk« saa« dant Brod, for det af bare Rug. For dem som ikke kjende noget til Bornholm s Agerdyrkningsmaade, men have kyst til at lare ak kjende den noget noyere, anbefales en afHr. Jakob Peter Prahl, nuvrrende Sognepræst til Dstre«Ma - rie S ogn, forfattet Agerdyrkningskatekismus efter Bornholms Agerdyrkningsmaade Kbhvn. 777, 8- Dog hvor flittigen Hr. Forfatteren end har udar« deydct denne lille Bog, er der alligevel indlobne hist zz . og her betydelige Feyl, dem det ikke er Sted her ac opregne; tilmed dyrkes Jorden nu paa Born holm langt bedre end for 27 Aar siden, da bemarldte Katekismus er udgiven, thi Bornholms Landmand ere ikke tilfreds med det blotte Eksempel afF^drene, der have gjort saa eller saa, men de ville overbevise sig om Methodens Rigtighed; eller som Hr. P rahl sporgsmaals- og svarviis udtrykker sig i det 6zde Cpsrgsmaal i Katekismussen: "Sp. De forlade vel ey saa let deres gamle vedtagne Maade? — Sv. J o de bornholmske Bondcr ere deri ikke sirrsindede og egensindige; de ere videbcgjerlige, gjore gjerne Forssg, og oplage villige« der Ny, som de besinde bedre end det Gamle." Heraf fslger at den born holmske Agerdyrknings-Katekismus, der passede til 1777 ikke er saa aldeles overensstemmende med vore Tiders M aade, som den kunde v«rre, var den nyere. D a imidlertid Hr. P rah ls bemalldre Bog er den for sire og tilmed den eneste i det Fag, saa bliver den af Vigtighed, og Vi blive Hr. Forfatteren meget takstyldig: fordi Di af ham have faaet samme. Da Talen her er om Agerdyrkning og de Pro dukter herved frembringes af Jorden, saa var det vel varrdt om her kunde siges noget om Kartoffel avl, men Skade er det at Jeg nu ey kan tale syn derlig herom, saasom Kartoffelavlen ey er bragt vi dere endnu end til Havene. Forstjellige Steder haves de, men i sisrsie Msngdc paa Nvrdkanlen C ;6

Hvad Kommen der ellers avles paa andre Steder paa Landet, er mere ubetydeligt. Sennep (Sennep) haves til Landets Drug, men ey mere. M anna- Gr«s findes her vel sydlands, men Landsens Folk vide ey omgaaes dermed, og fere sig samme til Nytte. Blandt de mangehaande Foderurter er Kle ver (Kleuer) en af de vigrigsie, men om Klever- avlen paa Bornholm kan ikke siges meget, da den endnu, saa at sige, ligger i sir Svob. Rigtignok avles Klever mangesteds paa Landet, men paa intet Srrog almindelige« ril hver Gaard, faa Steder af nogen Berydenhed og ingensteds saa betydelige« ar der med Klever kan sommersialdfores. Adskillige S teder paa Landet haves store Enge, som deels give fiint godr Ho, deels grovt Romma- h s, efter Engenes Beliggende, som de ligge hey- landttil (Torp-Eyin) ellersiidbundec (Myr-Eyjn.) Dec finere bedre Ho er godr ril Kvcrgec og Snur- bunds-H oet ril Faarene, for hvilke der er aldeles uskadeligt, alle sinelarde Landmands Iagttagel ser »agtede. Bornholmerne dyrke alm«ndcl«gen sine Have meget maadeligcn. Dckstcrne ere gemeenligen disse: Kaal, grsn og hvid, ril H::r sbchev. Gnle- roer (Barkena-Roer) avles mcesi i Hasle, hvor fra de udfores til Landets andre Sreder og sirlges til dem som ey have forsynet sig selv. Videre haves i Havene nogle Slags Kjokken-Urter, saasom Log, Persille, Silken, Rodbeder, Agurker o. s. f. og desuden er almindeligcn er godt Stykke af Ha ven, isirr hos Dondernc, overvokset med Nelder, Skrepper og Hundekjrys o: Skarntyde. Stadse lige Have med mange Blvmsiernrter o. d. have blot de S to re o: Embedsmandene og de anseeligste B or gere i Kjobsiaderne.

Her vokse ogsaa paa Landet adskillige til F ar veri tjenlige Urter, hvoriblandt isser er at maerke Engeskjaer (rerrstula tioctoris,) som giver guul Farve, og hvoraf udfores aarlisi en god Maengde til Kjobenhavn, for der at sirlges, dog bruges nok ligesaameget af denne Urt paa Landet til Farvning, som der udfores af den. Tilforn blev ogsaa endeel Engestsaerer hvert Aar fort til Lvbek, men nu fores den ikke mere did. Videre bruge Bornholmerne til Farvning en Urr, der kaldet Topsksaerer, hvil ken giver en vakker guul Farve, ligesom ogsaa B a r ken af Skov-Abild, der giver samme Farve, men Ellebark giver en brun, temmelig mork, Farve. Skarntyde (paa bornholmsk: Hojnakjtrys), P i le u r t og den paa Bornholm saakaldede Laus- urt, hvilke alle give guul Farve, bruges derimod mindre til Farvning. Den sidstnævnte, kausurten (Ondurt, paa s/allandst Bondeplage), vokser ellers , meget hyppig blandt Kornet til sior Skade for samme. Medisinste Urter findes her paa Sandet i svar Mwngde, men de bruges kuns lider og sjelden; blandt de vigtigste kunne regnes: M alurt; Dukke blad; Alandtrod, hvilken stal vare god mod Ko lik, ligeledes Angelika; Agermon, en ypperlig Urt for Sungen; ZErcnpris; Lilljekonval (liliuw cou- vsllium r. rilvestre); Syre»>; vild timian; Ka- mcclblomster; Jordhumle (Kvxericoo); Tusindgyl- den (ceutaurium rninur), hvilken destilleret paa Drandeviin, holdes for ar vare god for Maven, ligesom og Oekokr af samme stal vare meget godt at drikke i Koldfebre; Nelliker; Zarn urt l rerbeos); Oksetunge (sncliurs); Hundecunge (c)N0Alc>5rum); Nellikerod fKeum urbanum^; fremdeles, Dey- bredblade, Bonderoser, Piilsurt og starke Hen rik, lutter stjonne Urter til at uddrage Svulsten af ophovnede Lemmer; Kalmus, hvilken sartes paa Brandeviin og bruges mod Kolik; Desuden ere der som de Thurah siger, Side ;r, "utallige flere, til Lagedom bekvemme Urter hvormed den Aller- heyeste har velstgnet dette Sand saavelsom andre, og formodentlig her ere kraftigere end i de side Lan de, da dette Sands hoye Situasion og klippigre Gnmd, hvor Solens Varme mere konsenrreres og Virker desto kraftigere om Urcerues Rodder, gier at Safterne blive derved saa meget bedre." Ogiaa findes her giftige Urter, hvoriblandt Bolmeurten vg mange andre, i stor Mangde. Overalt stal Man vel neppe i noget Land af Bornholms Slsr- relse finde saa ma'ngehaande Urter, som her haves, hvilket maa komme af den store Afveksling her er paa Landet; thi her ere Fjelde, Sumper, deylige Dale og Sletter, starp Leerjord, Flyvesand, feed Muldjord og or Lyngjord, her ere Grusbakke og siidl«rndte sure S v ald h u l, alrsammen stundom toet veo S iden af hinanden; korr: de fleestmulige S la g s Egne findes her og derfor ogsaa mangfoldige Slags U rter, ja endog, som M an har forstkkret M ig , af dem som eller kuns findes i Sveyts, paa Alperne, og andre meget fjerne Steder som i Lapland o. s. v. men da Jeg selv ey er stcrrk i Botanik, maa Jeg forbigaae alle flige rare Planters Beskrivelse, hvil ken vel heller ikke horer saa egentlig til denne min Topografi. Skovene have i forrige Tider v«ret betyde lige, men formedelst Folkemængdens Forogelse og den deraf flydende Agerdyrkningens Udbredelse, saavelsom ogsaa formedelst flet Omgang med dem ere de blevne meget forringede og blive det mere Dag for D ag, saameget mere som Faa eller Ingen l>rgge med Flid M nd paa at ophjelpe igjen de for huggede ester opelske hidtil forsomte Skove. At ode- lwgge Skove er ingen Kunst og det forstaaer selv den usleste Bonde, men at ophielpe de forhutlede Sko- ve udfordrer ufortroden F lid , som vel ogsaa nogen Kundskab i Forstvæsnet, og dette giver derfor stri den nogen sig af med. At plante Skove hvor nu er godt Agerland vilde altid blive en flet Huushold- ningsmaade og at rydde Skove, for siden der at have god Avlsjord er aldeles upaaklageligt, da Jor den saa betaler sig langt rundeligere, men den gan ske henfigtlsse Springen fra en Plcrt til en anden med Skovens Forhuggelse paa Steder der kuns kun ne bruges til Skov, er ganske uforsvarlig; thi ligesaa lidet som det var at fordre at den nu levende Mennesteaenerafion skulde selv lide M angel for at skaffe de kommende flere Bekvemmeligheder, ligesaalidet maa den ogsaa, uden betydelig Fordeel for sig, gjore Lander mstscu ubeboeligt for Efterkom merne. I M idten af Landet i den store Hede ligger Kongens Almind og deri en ikke ubetydelig Egestov hvilken vist ikke har nu nacr den Betydenhed som den havde nogle Snes Aar tilbage i Tiden; thi deels er her ofte steet Udviisning af Trcrer til saavel offentlige Anstalter som private Marnds Byg ninger, deels ere mangfoldige af de vakkreste Trrer bortstjaalne i de store Alm inds-Tyverier for henimod et par Snes Aar siden, og desuden kommer hertil at de forrige Holtsforstrre have varer ganske uvirksomme; den sidste, Kapitain Bidstrup, har Jeg selv personligen kjendt, men om ham bliver al- 4L deles intet her at tale, da han, som Holtsforster? aldeles intet udrett.'de. Hr. Lieutenant Romer, der i dette Embede loste Hr. Bidstrup af, fortjener derimod den Roes, at han er en driftig og for Lan det meget nyttig Mand, der gjor fit Embede ril stn Hovedsag, (en ftelden Dyd nuomstunder), og som i den korte Tid han har bestyret det, allerede har gjort adskillige Nnlrt og sey, og desaarsage la baade tungere at arbeyde i, og varigere at raaone i ! paa. Den saakaldede Steeneeg (ilex, Jarneej) g< vokser her ogsaa en Deel af. Videre haves her: e» Alm, hvorafaarlig udfores noget til Kjsbenhavn; is Ast, ligeledes; Asp; Piil; Elle; Hassel; Hyld; b, Lind; Lon; Beenved (Beenvidje); Ron; Ene n vokser ikke anderledes, end som Smaakrat, dog er vi det siorre i Alminden, end andensteds; Hageiorn tj hvilken just ikke altid vokser som enBustveksr, men h< stundom som store L raer: saaledes har Jeg kjcndt at en Hagetorn der stod ved Sandemandsgaarden i Knuoeker-Sogn, hvilken var en god Aln tyk i Tvår« g« maal og hoyere end nogen afGaardens Bygninger, hvilken Erorrelse er blandt dec S la g s Tro-er yderst sjelden; Videre Slaanrorn (kaldes af Prahl, Sp. rrz: Skov Plomme« Torn); Hibenrorn o. l. s. Af vt den hvide Bog, Avnbogen, haves endeel hist og her, men af den rode, Old.nbogen, haves aldeles ingen undtagen om een Dog, der har fiaael ved Molstad, ul skulle vare til endnu, hvilket Zeg ikke veed, men il delte veed Je g , ai flere studes ikke. Akselbar-

traet, hvilket egenrlig har hjemme i de nordligere » -> 5 Lande, og er ganske ukjendl i Danmark, findes be- 4Z skrevet hos deThurah S . Z5. D et vokser vel nogle faa S teder i Landet vildt, men den siorste Deel fin des, dog mrst ved Husene og i H ave, saa det lader som de fieste ere plantede med Flid. Barrene ere langagtige, guulrsde og hamgc, 60 til 70 sammen, i Klynger ligesom Rsnnebcrr; de smage, skjont no get skarpe og snerpen de, dog ikke ubehagelige«. De ere. sommetider brugte af Venderne i Polser 0. d. istedenfor Rosiner, hvvrfore de af Kjobstardboe ere blevne kaldte Bonde - Rosiner (Bonarsssen). M sl- nebrrd og de saakaldede Hat- i i iar; Hindbar baade rode og gute; Blaabar; Del« vv lebar; Brambar; Lyllebar og endnu nogle fiere hc S la g s. v i Dette troer Jeg vare nok talt om Deksirigets H Produkter paa Bornholm, og ere disse Stykker deels K> grundede paa mine egne Erfaringer, deels ogsaa ur uddragne af de Thurahs Bornholins Beskrivelse og ha Prahls Agerdyrknings Katekismus. G re ra Dyreriget. ^ Af tamme firestddede Dyr ere hertillands de st« samme Slags, som findes i Danmark og i Sver« uc rigs Syddeel- og Hestene, som haves paa Bornholm, ere m for det meste kuns maadelige af Ecorrelse, omtrent ai som hos Ejalandsfarerne, dog haves ogsaa en god lh Deel temmelig store og smukke Heste, hvilkes Tal m Jeg haaber vil foroges, da adskillige Bonder paa Sl Landet meget bestikke sig paa al holde gode Hingste fo isår af jydsk ALl. Landets Heste ere almindelig« de piis starke og duelige baade til Kjsren og Riden, A hvortil de fra Ungdoms Aarene opvarmes. Mand- H folkene ister ride meget oste naar de skulle er eller -- andetsteds hen, men blandt Kvindekjsnnet er Rid« S« mng siet ikke i Moden nu i endeel Aar. Dragon- ty Heste, og hvad did henhorer, stal der blive talt om i det efrerfslgende, naar Jeg kommer til at handle om MilittrrvLsnet der paa Landet. For omtrent halvhundrede Aar fiden, og lamgere tilbage, havdes vilde Heste af hvilke R o »Kirke altid aatte to Hopper, hvis Fol fangedes og solgtes til Fordeel for Kirkens Kasse. Disse Vildnurrrer kom aldrig i Huus, undtagen naar de stulde bedskkes, da de med Be hændighed maatte drives ind i en eller anden Gaard saalamge. De vare kunsmaadelige afSrsr- relse, men meget vel byggede, sterrke og sårdeles raste og havde meget lange Maner og Haler. (See de Thurah S . ;.) M en omsider ere disse vilde He ste aldeles uddode eller og tamgjorte. Af de smaae usle gullandste Ag have her nogle faa, hvilke end og boere Fol, Bastarder af Gullamder- og Bornhol mer-Heste, hvilke ligges til, stjont de cy ere verrde ar fodes, hvorved mrsien ligesaameget forringes ihenseende til Hesteavlen, som den forbedres ved andres almeennyktige Anstalter med at holde udsogke gode Hingste og Fslhopper. — Fra, omtrentlig for tresindstyve Aar siden, have adskillige S on der begyndt ar l»rgge sig efter Heste af den norste Art, gule med sorte Maner og Haler, hvilken gode Hesteart nu er temmelig udbredt over hele Landet. ^ Udforste« af Heste har i forrige Tider moret no get stsrre end den nu er, da der er kuns helt ube tydeligt, hvad der udfores, uden forftravidr at de Faa der bringes ud af Lander ere af de allerbedste der haves, af de fletteste derimod udfores fler ingen. Amtmand Lhorgils Fjeldsted siger i en M emorial der er indrykket i Fr. Thaarups Materialier ril det danste Monarkies Statistik, Fsrste Bind S . 95- 96 *), at der fra Bornholm kunde aarlig uden Skade udfores 4 til zoo Heste, men Jeg croer ey ar det lader sig gjore i mange Aar efter hinanden.

*) Denne P. M. er skreven 1750 i April, paa en Tid da Fjeldsted har voeret misfornvyet med Bornholm, sormodentligen for den ringe Myndighed han som Amtmand derover havde, eftersom det lader af Side 57, f. Oer var derfor ingenting paa Born holm, der, efter hans P. M ., var efter hans Ho ved, men han har fundet ar udsatte paa alr. — Derfor, da hans Efterretninger alle ere ganske een- fldige, og alr feet fra den stjcrve Side, faa maa samme P. M. bruges yderst varsomt om den ey skal gjvre mere Skade end Gavn. Dog ere der hist og her adskillige vigtige og rigtige Bemoerkaingee, som den ikke klkyndige heri kan have meget Gavn as, kuns maa han sorstaae ar stille det rigtigere fra det ovrige. Saaledes forekommer det M ig, som det han taler om Tobaksplantning, om Brcrndeviin (S. 6Z m. m. er meget vel overveyet, grundigt og rigtig talt. Ellers synes Mig at Fjeidsteds Be retning om Bornholm ligner noget ester den be- kjendtc Mvlesworrhs Skrivt: Account okDaumarc. Maastee Vi i det folgende kunne tecrffe flere Ste der sammen med Fjeldfted, da Jeg sao upartist muligt er stal behandle hans Data. Hornkvæget falder i Almindelighed mel lem det smaa og det middelmaadige, hvilket efter de Thurahs meget rigtige Bemerkning, kommer dcels deraf at Kreaturene meget haardt blive af Bonderne behandlede, da de fleste maa fode sig paa fri Mark, hvor stundom kuns er lidet for Tanden, og del fra tidlig om V aaren til V intrens Ankomst. De maae langt ud paa Efteraaret, vel og i Begyn delsen af Vintren, ligge i Slud, Regn og Kuld, paa vaade og moradsige Gaarde, under aaben Him mel, fsrcnd de blive indtagne i Huus, saasom F ne Gtorrelses Skyld anseel hartad som er Slrrsyn ! paa Bornholm. — Dc Thurah regner blandt Lan- - Vers sædvanligste Produkter: saltet Oxekisd, Tun- > ger, Kalluns?), Huder og Talg. Ligeledes tale * De gamle siatifiiste Skribenter?, Jens Lauritsen 1 Wolf og Arent Blrrentsen Bergen, om det meget af 1 Fr1ge eller have Rortekrud. V a n dror rer stal, efter de Thurah, ikke have vaerec bekjendre paa Lander forrud omtrent for 80 Aar siden, men nu findes de i Mamgde. M us ere ogsaa i Mængde. Paa bornholmsk kaldes de, i Enkelttallet en Mus, i Flertallet Mssf. Et Slags M us, som kalder Agerscakkq, og af nogle er holdt for ak vare Muldvarper, men »rig- tigen , er beskrevet af de Thurah S . ro. Samme- steds beskrives ec andet S la g s , hvilker hertillands kaldes Aangclmoss, paa rydst Ziftelmaus. Pindsvin kaldes herJylkatta, hvilket synes rimeligere komme af det svenske Navn igelkot, end ;6

det skulde betyde Hjulkatce, som de Thurah mener E ey gjorende Forstjel paa Julen og ec Hjul; thi Jyl 4 betyder vel Jul, men et Hjul hedder Ioul. < Af allehaande Fuglearter som haves paa Dorn- " holm opregnes af de Thurah folgeude i alfabetisk ^ Orden: Aalekrager; ZUk, egentlig en Norge tilhs- , si rig Strandfugl; Allcker kaldes paa bornholmsk 4 Kayer, paa jydsk Kaa, paa plarrydst Kaicke; Brok- fugle kaldes her kongviver; Brushane; Dukkerter v, eller l^ukander; Duer (Dover) baade tamme og > vilde; Edder-Fugle, paa bornholmsk Aaboer. Disse h> ere Strandfugle, store som tyrkiske ZEnder og have lukce Fodder; Hannen er hvid med sorte Platte paa d, Vingen« og Sljarlen, gron oven paa Hovedet og lidt storre end Hunnen, hvilken er kastaniebrun over« H alt. Kjodet er spiseligt, dog ey saa velsmagende, d, fom Dildandekjod. Disse Fugle ligge fine Unge ud i Strandbakkene rundtom paa kandet, men der rare H Edderdun, som falder efter dem, faaes kunS paa ", K ristians«, og ikke paa Bornholm ; Falke ere sjeld- Eij ne; Flaggermus; Fuglekongen (kaldes Tommall- dy dijn); Has baade tamme og vilde, ligeledes Grav- 8« gas — En Hasse kaldes: ejn Gaasa. Saamange "E F ja r s»m kunne plukkcs af een E a a s kaldes: ejn E - Gaasarust; Glenrene ere ikke faa; G-ge, i Mang« de. Haugaddissa eller blot Gaddissa, en Strand« fugl, bestrives omstrndeligen af de Thurah S . 15. ^ Kjodet smager tranet og er derfor uspiseligt, men ^ Fsrng« dk, saavel Kornlcrrker som Syngelcrrker; Maager ere her, ifslge Landets Beliggende, i megen Over« stadighed, saavel store som smaa, adstillige A ner. Af de storre ere rre Arier, nemlig: sorrgraa, graa, . og hvidagtige Maager. Af de nnndre ere her, de i C jalland saakaldede Tårner. hvilke paa bornholmsk kaldes Svaarcha'tter (Ssrch^trer), men af Oboene (paa Kristianso) kaldes de: Kjirrer; Musvitter (Musavitter); Nattergale ere i stor Mangde i de mange smaa, omsirocrliggende, Skove — En Nat« tergal hedder hertillands: ejn Fjalstaun, som ha vende sit Stavn eller Værested paa Field; Orrola« ner eller Hortulaner ere vel de samme som Norges Snefugle (See L«rde L»rerr. som udgaves fra D or« chens Kollegium for Aar 1756, C. 787, joevnfsrt med de Thurah S . 17); Naage. Da der af dette Slags Fugle, der moksen er ukjendr i Danmark, haves en saa oversattes stor M angde hertillands, saa troer Jeg ikke, del vil foranledige Misnoye hos Nogen, al Jeg er noget vidlisstig i Talen om dem. Raagen er en Trakfugl, stor omlrenr som en Kra« ge, glindsende sort; den fsger ikkeAadster, men lever af Orme, Oldenborgere og andre Insekter, hvorfor den ogsaa om Vaaren trolige« fureviis fsl« ger den ployende Landmand; ogsaa leve de af Kor« net paa Marken, hvilker de, naar der er kommet til nogen Fuldkommenhed i Deksten, falde paa stime« vris og gjsre samme stor Skabe. De komme almin« deligen her ril Landet fra Pommern aarligen sidst i Februar, hvorfor ogsaa Matthias's eller Madses Dag, den 24de Februar, kaldes almindelige:! paa Bornholm, saavel af enfoldige Folk, som ogsaa af alle andre, Raaga-Massijn eller Raaga-M as- fa-Da *). Erfarenhed larer at de ved at folge denne Nam rdrrft, at komme hverraar trl samme be stemte Tid, meget ofre komme for tidlig, da de, naar Vinrren holder lange ved, sees, stundom hobeviis, at forsmagte af Hunger og Zrost. Naar Raagene tre ankomne om DLntren holde de sig meest paa Akoddingerue ved Strandkanten, og sijont de vel Mellemstunder sees flyve noget op i kandec for a( ssge Fode, saa findes de aldrig at overnatte i Traer oppe i Skovene forend ved den T id, da Plsynin- gen begynder, hvilket steer gemeenligen ved S lu t tet af M arts, somme Aar tidligere andre Aar sildigere, altsammen efter Aarstiderne. Da, naar Vaaren er begyndt og Varmen kommen noget i Luft

Som denne Oag sorer stigt Navn af Raagene, hvilke da pleye komme ril Landet, saa have ogsaa andre Oage nogle egne Navn eller Epitheter der gi ves dem. Saaledes kaldes 21de Marts: Svina« Deynrijn 0: Svine - Benedikten fordi Svin da kun ne begynde at gaae ud; 22 Februar hedder: P«rc medeyjn varma Ctenijn Peder rncd den varme Stenen, fordi da oste kommer To; iste Au gust kaldes: rorra Pccr 0: toere Peder, fordi da vfte er megen Torrr; 0. s. f. 6 s

ten, hvad enten det saa er fsr eller efter 25 Marts, i (vaar Froue - D a), son, de Thurah saa bestemt siger - om, at dec stal stee altid efter denne Dag, da for- I foye de sig samtlige fra Stranden op i Skovene, > hvor de enren bygge ny Rede, altid i Toppen af 1 de hsycsie Tr>rer, (hvorfor ogsaa meget hoye Aste 1 kaldes Raaga-Asta, ligesom hoye Lunde ofte hed- I de Raage-Lunde), eller og de forbedre de fjorgamle, I for deri at ligge Unge ud, og fta den Tid ovholde j de sig den hele Som m er til Ende i eller ved Skove- 1 ne, indtil nogle Uger for deu Tid, de ville trakke s bort, hvilket pleyer stee i Forskningen af Oktober, I da de, med sine nu fuldvoksne Unge, stimeviis i Tu- t stndetal forsamle sig paa noget hsylandte Sletter, 1 og under bestandigt Skrig ove sig, som Trækfugle ^ pleyer, i at flyve, hvilke Svelser daglig fortsattes 4 indtil Bortflugten. — Da de henimod Hesten, i - store Stime, falde paa Sadagrene, og der, ikke » allene aftrde Saden paa store Stykker af Agren, k men endog nedkrads (nerbala) det Overblevne, saa > er fordum, vel ikke saa ganske uretteligen, holdt - for at de vare hoysistadelige, landodende, Fugle, bi og derfor blev anordnet, at hver Bonde skulde aar- 2 lig blandt de vanlige Skatte levere paa Amtstuen - den besynderlige Skat af et vist Anral Raage-Ho« d veder in Natura; og da nu Raagene, som meget H forhadte, bleve af Landboene meget haftigen efter- E satte, naaedes rigtig nok der der ssgtedes og tragte- des efter, nemlig at Raagene blive farre Aar for Aar, men nu troede Adstittige sig at marke, at denne deres Udryddelse eller Forsirrrelse medforte were Skade end Gavn; thi de meente, at Orme og Insekter, Raagenes sædvanlige og beste For« aarsfode, toge nu saaledes Overhaand, at de i Jor- den fortærede Roden af Gaden, og derved gjorde langt mere Skade end al den uhyre Mangde Ran ge havde nogensinde gjort, hvorfor ogsaa Raage- Skalten ophorte, stjont den ikke, som de Thurah siger, blev aldeles ophavet, hvilket en engang Paalagt Skat kuns saare sjeldent bliver, men den blev saaledes forandret at istedenfor at Mangeho vederne tilforn ydtes in Natura, betales de nu med Penge, nemlig med i Skilling for hvert Hoved.— Hvide Raage findes ogsaa undertiden, hvilke, som forhadte for de S o rte , ikke ere blandt disse, Men holde sig sammen for sig selv. O m trent i As ket i?;«; eller 1737, anmarker de Thurah, var paa Landet en sardeles Mangde af hvide og bro gede Raage. — Almuen paa Bornholm spiser be unge R aage; almindeligst koges der S uppe paa bem, og de stal da, efter hvad Jeg har hsrt, sma lle temmelig vel. De Thurah siger at Bsnderne holde sardeles Havd over dem, og at "Ingen understaaer sig al tage bort af Ungene i en anden MandS Skove eller Traer, . uden sardeles Tilladelse, saa- ftemt han ey vil underkaste sig Stavnrm aal og Pro- ses;" men hvad sardeles Havd der kan holdes mere over Raagenc end over alle de andre Skovens vilde Fugle, det er noget Jeg ikke forsiaaer. Al nogen god Skovbonde ey tillader Nogen ar klyve i Treer ne i dans Skvv naar Raagene have Rede i dem, troer Jeg gjerne og del saamegeimere som han hel ler ikke, hverken kan eller bor, som god Skovbon- Le, tillade det paa nogen anden Tid; men blor for Raagenes Skyld at forbyde det, gjor nok aldrig nogen Bonde hertillands, derimod ror det nok stee, for det,meste, blor kor Treernes Clyld; ar nogen er stavner for ar have kager Raagunge og ar herom er fort nogen Proses, har Jeg aldrig hort noget om, og kan heller ikke rroe der, da der er hoyst urimeligt, derimod fortjener hver den der, uden given Tilladelse, klyver, naar der endogsaa er, i en an den Mands Traer, en alvorlig Irettesættelse og vel stundom, efter Omsiandighederne, en god Dragt Prygl, ogat dette undertiden gives troer Jeg gjerne. Videre siger de Thurah, at "Bonderne, som have a f disse Fugle i sine Tr>rer, byde v el sine S lag tin - ge og Naboe til Gjasi paa Ungene, naar den Tid er;" men som dette kuns synes at vare en For modning af de Thurah, saa fonnoder Jeg ar den bedre kunde varet gjort i Bornholms gyldne Alder for femhundrede Aar siden. Videre haves ikke om Raage at erindre, end der som anfort er, og delle at de lange Mngefjarene ere meget gode at bruge 6z til Tegning med Tuff, som Korttegning o.d. lig«« som Ravnefj.rrene.— Ravne haves hertillands i min dre -Oversisdighed; Ringeltzuer kaldes paa Landets Sprog Etuder;. Siffen, paa tydff Zeischen eller ?inslein; Sirronfnglen,. som den kaldes af de Thu- rah, hedder egentlig, saavel paa Bornholm som vgsaa, taavidt Jeg veed, overalt i Danmark Po« Merans-Fugl — Hvorfor de Thurah kalder den Si- tronfugl veed Jeg ikke — disse Fugle ere somme Aar i temmelig Mamgde her paa Landet, og stundom Meget store og fede, saa ar en kan veye >ursten et halvr Pund; Skad de ere i stor Mamgde; Skov- ffadde, hvilke ere sirrdeles kjonne af Farve, somme papegoygronne, andre blaaagtige og atter andre »odbrogede; Strandffadden, en meget vakker Fugl, Med rodt Ncrb og rode Fodder, holder fig gjerne i Selffab med Viberne, i Nærheden af Strandkan ten, men aldrig op i Landet; Snepper ere her Adskillige Slags: et Slags smaa blaaagtige kaldes l^yler; et andet Slags, ogsaa smaa, kaldes for medelst Stem m en Floycer; et S la g s store sortgraa, >vm lade sig see i Hosten oppe i Landet ved fr'rffe Dand og nede ved Stranden; brogede med lukte Fodder (Dandsnepper), der holde sig i Mose og Kj«r; Skovsnepper (Wald-eller Holtz-Snepper); ^ t S la g s Fugle kaldede S n a re r (paa rydff: Mist- ^r Schnaren, eller Schneer), er meget rart; Sok- sorter (paa tydst Amsel) kaldes her Daykja Starra i: Bakke-Stare; Spurve rre her i megen Mang foldighed baade graa og gule: de graa kaldes her Eraasporra, de gule: Gulvelmijna eller rettere Guljelmijna, qvast gul hjelmede; Stcnstvat eller Kvikstart lpaa bornholmst: en Stenialpa, paa placcydst: W ipp-Slert, paa hsytydst: GrastMu- cke, eller der falsche Nachrigal, fordi den med sin Stemme synes ville efterabe Nattergalen, cg paa norst: Sten-Dulp eller Sren-Skvatte), den er hartad som for omtalte Havrefugl; Stillidser; Storke opholde sig undertiden her paa Enge og i Suinper for at soge Orme, men de have ingensteds bygget Rede hertillands i M andeminde, dog har ifolge de Thurahs Beretning, er P a r i ganile Dage havt Rede paa Vajllandsgaard i Aaker Sogn; Skare (Starra); Svaler, to Slags: nogle bygge i Huus, andre udenhuse, og kaldes derfor Bakka- Evaler; Svane ere her sjeldent, og ey lange; Svar- tinge, et Slags Havgadisse, ere under Dugen hvi de og paa Ryggen meesi sorte, de kaldes ogsaa af Nogle Kniber; Svensker: Trapikkere (Trapikkara), et Slags Fugle, sort og hvid brogede, lidt mindre end Skovstadde, og som om Sommeren lade sig tilsyne i Skovene, kunne med Nabbel dugge Hul i T raerne, saa store som de vare huggede med en li den Okft, hvilket er Oprindelsen til deres Navn: Ugler ere her baade store og smaa — O« kaldes her Aggler, hvorimod Danskernes Agter (Firbener) her kaldes Aler eller Hojnoler; Vagtler kaldes her 2Erijnsfoula (ejn ?Erijn betyder et Aar, naar der tages Hensyn paa dets Frugtbarhed, saaledes gva JErijna r: gode/ frugtbare Aar, ejn Skrå«« rijn i: et knapt Aar); thi deres tidlige Ankomst om Vaaren menes at betyde et grsdefuldt Aar; Vand-Hons, oppe i Landet i Vandene eller de smaa So, see ud nasten som Agerhons; Viber i stor N«ngde; Vildg«s (rakke over Landet om Fvraa« ret nordost paa og om Efceraaret sydvest paa, og hvile sig nogen Tid hver Gang de saaledes komme her; ZEnder, adskillige Arter a f de vilde; Arne ere her om Dintren fra Mikkelstider til henimvd Sommeren, da de drage til andre Lande for at bygge Rede. Disse ere de Fuglearter, der vides at v«re paa Bornholm , og hvilke de Thurah i sin Bog om Bornholm S . lg til -2 har opregnet og tildels vidt« lofkigere beskrevet, hvorfor ogsaa den der vil have noyere Kundskab herom, kan javnfore bemeldte For fatters Bog paa bemeldte Sted. Fiskeriet hertillands anbelangende, da er det inde i Landet i de mange smaa Indso ikke af me« Sen Betydenhed: Saaledes ere for faa Fiske i Ham« urer« So og Nekse-Ss, til at det var v«rdt at be« koste behorige Fisker-Redskab. Borre«So i Almin- drn er saa korgroet somme Steder med Ror, Siv T og Gr«s og »henseende til Bnnden saa ujavn, at heri ikke kan drages efter Fist. Denne So er ellers holdt for at vare bundlos*), og haves om den mange fabelagtige Tradisisner, saasom om et sjun- ket Slot o. m. d. Ogsaa ere der mange andre So, hvori findes Sudere, Karudser, Gl'eddcr, Aal o.d. men altsammen dog kuns i maadelig Mangde. Som Bondergaardene her ligge hver for fig adspredte, saa haves ved »ajlen hver Gaard en Dam eller flere, og i disse haves somoftefi Karudser, hvilke her kaldes Kropper, og ere i sior Mangde. Kar, per h.ar de Thurah troer ikke kunne leve her, men nu haves de, ret gode, og ere ikke sjeldne. Gjed- der faaes dels i Damme, dels i Hole r: dybe Ste» der hvor Vandet om Somren ey udrorres i 2Erne. A al i de muddrede Indso, i Hole og i Havet i tem melig Overflsdighed. Flyndrer ere i sior M ange de rundt om Landet, men da de for deres Mager- heds Skyld ikke spises nogensieds xaa Landet, saa fanges de ikke, uden det handelsesviis skeer ar de

') Olaus Magnus taler herom i sin Log Se genti- dur reptentrionslidu!, live. r, cap. 10. Se iorcrrrtL- bili prokunsitste Kc. saalekes: "krseteres in in- »ula Lornl»o/m OLNorum ruvjeuta, Iscur ocm sdnivdurn reêriuntar, eûorum prokunditar non invenitur." Thl uden al Tvivl menes her, ves ' 1aeu5 non adruodum , 8orre » og Ham* mer - Eb. O/. A/o^nr tzevtiuni reprend. turrori« drevi»riurn. Iûzd. LatAv. 652. »2010. x. -o. 67

faaes blandt anden.Fist, da de saa gives til Svin, eller bruges til Bede (r: Lokkemad) paa Fisterkro- Se. Et Slags Flyndrer, her kaldet B ot ter, der ey ere synderligen forstjellige fra Danmarks Pig- hvarrer, faaes i stor Mængde og afudmarket God- ' hed ved Arnager og flere S teder. Hvidlinge (paa bornholmst: Vidlijna; paa kjobenhavnst: Villinger), Kultinger, Hornfist o. d. faaes stundom blandt an den Fist, men da Bornholmerne ey finde Smag i disse Fiste, bryder Ingen sig om at fange dem allene; Reyer findes nok af, saavel ved Rsnne og Nekse, som ogsaa andensteds, men der ere endnu' ikkuns Faa, der have Smag paa eller Lyst til dette Slags Fist, der er andre Staders Lastten. 9 rede ere ikke saa sjeldne eller faa, som det -lader til af de Thurah, der blot lader dem findes i Dildens Aa (Dajllens-Aa, kaldet af de Thurah W ellings-Aa, fordi han blander de bornholmske 4)rd: el Varjll o: et V ald, Kildevald og Dafl/n o: B allin g , med hinanden). Laks kaldes paa bornholmst Lais, hvilket er noksom kundbart overalt hvor dette Ders kjendes:

Vinu I Ira tiLurs ells lsir, k ;po ker 2 kolurus rtrais!

Der udfores aarligen til Kjobenhavn en stor Mangde raks, saavel farst som roget, for der at E 2 falges, hvilket stundom er en meget fordelagtig Handel, naar Vinden vil foye, at Overfarcen kan stee hasteligen. Laksen fanges mest norden og osten vm Landet, isår i Aarsdale; ril Bede paa Krogene bruges mest S ild, og Greverne, hvor disse Kroge, eller Lakselinerne fiaae ude i Soen ere mangen- steds over en Mil fra Landet eller to, hvorfor ogsaa ofte bemeldte kakseliner om Foraaret bortrives af forbiseylende Skib, og undertiden med Forsat bortstjales. — Sælhunde ere i stor M angfol dighed omkring Landet, kaksefangsten til stor Ska de, da de med saadan Behændighed kunne ade Lak sene a f Krogene at blot der Stykke af Hovedet, hvori Krogen sidder, bliver tilbage. Torsk kaldes i Almindelighed hertillands Fist, saa at naar Fist flec hen navnes, da forstaars der ved Torst, da den er den almindeligste og af alle Arter den overstadigste Fist her faaes; dog er Torst det egentlige Navn, hvorved ben adstilles fra al anden Fist. Torsten heromkring Lander er ro S lag s: graa nemlig og rsdagtig. Den graa faaes ostenlands, og sydlands fra Nekse til Arnager, tat ved Landet, og er den storste, men den rodagtige, som faaes vesten Landet et par Mil til Sses fra Ronne til D aang, holdes for at vare den bedste og fede- ste. Overflodigheden af Torst er saa stor, at der, foruden hvad af Tvrst paa Lander forbruges, aarligen med Fisterkvassrrne udfores en stor M«rn-de til O Kjsbenhavn, hvilken Torsk er al af ostenlands Tor sten, chi Vester fra udfores ingen, ligesom heller ingen Kvasser haves vesterlands, paa ru n«rr, som ihor byggedes i Ronne, hvilken dog altid tager sin Torsk, ac seyle over med, osterlands. Ellers me nes at naar Laksen ved Landet er megen, er Tor sten mindre overstadig, og omvendt. S i l d fanges isirr ostenlands for Gudhjem, Listad og Aarsdala, samt ved Aen (saa kaldes altid Kristianso), fra hvilke Steder Landet bliver mest forsyned med denne Post. Den bornholmske Sild er ikke sior, men i Sammenligning med norsk og gotheborgsk S ild , endog liden, dog er den meget Sod og velsmagende, og foretrækkes altid af Land sens Folk, saavel Jndfodde som de Fremlinge der have faaet Smag paa den, for udenlandsk Sild. Til Frokost spises dagligen Spegesild af menige Landsens Indbyggere; de spises med Been, Ravn, Melke, uden Spilde. En fuldvoksen Karl spiser til en Frokost stundom 6, ja endogsaa 8 Spegesild, ^S Pigerne, saavelsom ogsaa Dogteborn af ro eller ta Aars Alder, lage for det meste ligesaa store Por- stoner, hvoraf kan gjores et Slags Begreb om hvil- ten uhyre Mængde der forbruges i Landet blot som spegesild, ey at tale om den der bruges sirrsk, kor tet, roget o. s. v. Hermed kunde det ikke vare af ^eyen af jarvnfore de Thurah S . zo. Vild udfores ikke fra Landet, uden ganske lidi somme Aar, hvortil er Aarsag, den Mrngde der bruges paa Landet saavel i Husholdninger, som ogsaa a f Fisserne til Bede at fange Laks og Torssmed; Tvirrlimod: her bruges en betydelig Mamgde frem med, ifirr svensk, S ild , hvilken faaes meget ofte til Landet ved Skibbrud, hvormed den Allerhoyesie ofte velsigner Landets Strandbo. El Sildegarn, hvilket hertillands kaldes en Majnsa, kan vrre omtrent tretten eller fjorten Favne langt. Disse nu opregnede Fiskearter ere de vigtigste her haves, men forresien findes her mrsien alle de Slags Fiske, som haves ved de omliggende kande, ved D anm ark, Skaane o. s. f. Braser og Krebs findes dog ikke her; Scor, paa bornholmsk Storja, faaes meget sjelden. Nu siaaer blot til Rest, af Dyreriget, at tale om Amfibier, Orm e og Insekter, hvilke her ere som i de andre dansse kande, hvorfor Jeg ogsaa vil forbigase mangfoldigt, og blot nawne er ogandet som er efter mit Tykke af siorsi Vigtighed. Saale- des ere her af Froer: de almindelige, Padder, hvilke her kaldes Pugger, i stor M rngde; efter dem kaldes her det Gronne, der om Somrene samler sig paa stillestaaende Vande, Puggemad. De saa kaldte Peder Oxes Froer hedde her Rordromma- Et Slags Froer, ganske gronne, sidde om CoM' meren paa Trrernes Blade og skrige hartad som 7l G råshopper, hvorfor de ere blevne kaldede paa bornholmsk: Leu-Skrejna r: Leu-Skrejara o: Lsv- Ekrigere. De hedde ellers Lov - Frser. Tudsep rre heller ikke faa her paa Landet; ligesom ey hel ler Agler eller, som de og ere kaldede, Firbener; de hedde paa bornholmst: H ojn-H ler, som allerede for er sagt S ide 65. Snoger (S naager) ere her talrige og meget store, sommetider til n«sten to Alns Lamgde; de l«gge sine ZEg i Moddinger eller Mosede Bakke mod Solen. Orme, brun- og graa stribede, giftige, store som Snoger ere her ogsaa t Megen Overfiodighcd; de kaldes her Orma, men alt hvad de Danste kalde Orme, det er alt hvad som har hvidt koldt B lod, kuns eet Hjertekammer, og mangler Fsdder og Folehorn, kaldes paa Born holm, i Enkelttallet ejn Madk, i Flertallet Mad- ka (paa svenst: malk), og af disse findes stor Mengde. Blandt andre Slags Slanger findes her nogle, der glindse som flebet S ta a l, ere meget gif tige, og ere af den Beskaffenhed, at hugges de i Stykker, lobe alle Stykkerne efter Sonderhug- Ningen paa Ayeblikket til forstjellige S id er. Disse ^rnie kaldes Ormstaaer eller Staalorme. S ir r is s e r eller Sirser rre her i stor M. Hvor den ne Behandlingsmaade med Bierne er brugelig ha ves de i Bi-Stokke a: Kasse af Brrrd. Ligeledes bruges Honningen ofre i Mad istedcnfsr Sukker. — Den salges her efter M aal og ikke efter B ag t, cg saavidr Jeg veed, er den hoyesie Belal.ng for Honningen, z- ril 406. for Pollen, naar der er af den bedste rigtigst behand, lede, men saameget kunde der gives for en Pol uf Kagerne medsamt Bierne, saaledes som de lages ud af Bistaderne, naar M in vilde bruge der til -Mjod. I forrige Tider have almindelig en god Stade Bier og en Ko varet regnede ac holde Pris med hinanden og v,rre lige dyre, men nu ere nok Bierne ikke saa hoyk i Pris som Koen, hvilket dog ikke saa lige kan vides, da Bier nasien aldrig sort, ges. — Dette vare nok herom.

Efter saaledes at have opregnet hvad her paa Landet haves af alle tre Narurrigerne, staser ril Rest, nu at tale om Landets Indbyggere, vm deres Udvortes, om deres Karakter og Sader, , Oplysning, Sprog o. d.

Hvad deres Dekst og det udvortes Anseen de angaaer, da ere Bornholmerne meget forstjellige fra hinanden, men isar ere Nordlamdingene og sydlandingene saa forstjellige at Man mrsten kan see paa Bornholmerne, dem Man aldrig har for feet, hvilke der ere nord eller sonder fra Landet. Nordlamdingene ere for det meste temmelig store til -Deksten, og strrkt byggede, oftest henved 67 til Tommer hsye, brede af Skuldre og af An sigt; de have, nasten alle, blaa Ayne og brunt, gult eller rodt Haar; de tale ftelden meget, ey heller hasiigen, og for det meste have de en noget grovagkig, bas, Stemme. Kort: de ligne Hen seende til det Udvortes temmelig noye de svenste Rsrherne og Dalekarlcne. Derimod ere Sydlan dingene fordetmeste mindre af Dekst, stelden over 66 Tommer hsye, temmelig net og let byggede, I *aste og behamdige, storste Parten smakkre og med > smaa Ansigt, smaa brune Ayne og ravnesort Haar, °rr dog Ey kroller sig; de ere mere snaksomme vg kaptalende/ og ligne mere efter de sinniste og sia- ^iste Folkefard end efter de gothiste. I de senere Tider ere de vel blevne noget blandede mellem hin- ^ d e n , saavel ved G ifterm aal, som ogsaa ved baardhandel, men ikke destomiodre er Forstjrllen endnu heel tydelig for enhver der vil sammenligne og jcrvnfsre Rodsene med Peders« Kirke«Boene. Ellers udgjort, fordetmesie, de her under Navn af Nordlandinge forst beskrevne, Jndvaanerne i hele Norre Herped ligesom og hertil kunne henfsres dr fleste som bo i Vestre Herred, samt de sta Astre Larsker Sogn, hvorimod de her kaldte Sydlændin ge findes isar i Peders, Pauls, Dudels og Ibsker Sogn, som og tildeels i Anker Sogn. Hvorfra denne store Ulighed har fil Ophav, drister Jeg Mig ikke til at bestemme, men rimeligt synes det dog at varre, at Nord- og Syd-Bornholmerne ere tvende ganske forskjellige Folkefard. Til Sofarten ere »asien samtlige Landets Folk hengivne, og ere de overalt anscete for ar var« me get gode Sofolk. Sygdomme grassere yderst steldrnt her af Le- tydenhed, og de som stundom indfalde, drives meest bort af Landets egne Indbyggere, blandt hvilke isår nogle Kjarlinger, til Skam for den oplyste Tids alder P i leve i, drive Kvaksalving med den der med forbundne Signen, Maalen, Slobning o. d. ganske offentligen og uformeent, til mange Syges aldeles Fordærvelse. I disses Sprog hedde Syg' dommene efter Omstændighederne: Modsok, Ho, resjauer, Majnflet, Madale o. s. v. hvorimod bru ges forskjellige Pulvere, saasom af brandr Haar, brandte Hoseskaft o. a. d. som rages ind med rindende Vand der af et fastende Menneske er hentet vm Morgenen for Solens Opgang under en Bro, Med den Forsigtighed at den det henter gaaer bag langs til Vandet; desuden maales den Syge paa langs og tvårs, bindes med gult Uldgarn om begge Haaudledderne, gives for Madlede (Madale) at fpise med Gaardens Hund afBordfoden i Stuen; vg bliver herforuden stobt over Pasienten, troes han vare sikker for alt Ondt, saasom Djavlestod, Marerid o. d. Med denne Srobning gaaer omtrent saaledes til: Signekjarlingen,- eller som det her hedder: den kloge Konen, har fem Slags B ly, eller egentlig disse Sorter: Almindeligt B ly, Kla- debly (hvori Stemplen paa Klade staaer), Kirke- blye r: af gamle kasserede Kirke-Dindver), Korsbly (Dindvesbly hvor kodningen er) og for det femte, arvet Solv, hvilke fem Sorcer smaltes sammen ved ni Slags Ild o: ni Slags Brande, af ni for« Hellige Slags Tra, og dernast gydes det ud over PastentenS Hoved igjennem en aabnet Saks eller et ^old eller deslige i en Dette Vand; imidlertid fort årer Heksekjarlingen med en uforstaaelig Mumlen forstjellige Gebarder, indtil hele Forretningen vr til Ende. Markeligt er det ellers at stig Sleb« ning foretages paa samme Maade over Mennesker ion, over Dyr saasom Heste, Koer, o. d. Slig Stobning er endogsaa i min Tid svet ^Bornholm, i Asker Sogn, ja selv i Rennr; / 8o

dog have Heksekjarlingerne kuns Tillob afdcn mindst oplyste Deel af Almuen, derimod ere stige Kvaksal vere farligere, som indbilde Folk ar de forstaae no get afMidisin og Kirurgi, stjont de dog ere yderst uvidende, og blandt stige Folk er i Nonne selv lige for Politiets Dyne en fordums Solsar eller Korpo ral, der fuster vekselviis paa Handskemagen og Læ gekunst, for hvilket sidste vel mange have maartet bode med Sundhedens Forliis — Ellers er her paa Landet en Avotheker i Ronne, en Regimentsfeld- sijsr sammesteds og en Landkirurg i Nekse, hvilke, stjont duelige M rnd, kuns have lidetat fortjene. O m Skab som grasserer her iblandt alle Landsens Indbyggere finder Jeg de Thurahs Efterretning (S- go) hvilken Jeg allerede i dec foregaaende af Bogen har henvist til, saa rigtig og i alle Henseen der saa passende, at Jeg her vil give den ordrer. Saaledes taler da vor Forfatter, hvor han opreg ner de gjamgse Sygdomme: "Fnat, med hvilken Svaghed mangfoldige pla ges meget ilde, og rimeligere iblandt burde kaldes Skab, siden Pasiemcns hele Legeme deraf >aaledes bliver betaget, at han paa hele Legemet, ja endog ey paa Benene og Fodderne kan taale Kl,rder; O

At Peber og Drcendeoiin ogsaa bruges undre Ste der end paa Bornholm, som sor Eksempel i EkadS - Herred ved Darde i Jylland sees as ^)ans?e Arlo» Tom. r, S . 577 i Noten.

F S- hvilket Navn dog ey bruges uden der vides at det er en Hog der tales om, thi ellers kan det ligesaa godt betyde, saavel andre Kreatur (til Eksempel Lus der og kaldes Graabener), som og gamle Mand; ja endog Ojavelen hedder stundom Graanak, hvilket ! stal sigte til hans SElde; As samme Hang til at tale figuriigen er det ogsaa at Normanden sommetider, > stjont kuns sjelden, kalder Ulven Graabein ogBjor« nen Stortosse, hvilket ydermere kan sees af Larve Efterretninger for 1756 Side 787. "Ellers ere, som de Thurah siger S . zo, de Jndfodde Indbyggere i Almindelighed af en st.rrk og munter Kvmpleksion, opvante fra Ungdommen af til Arbeyde, og veed cy ar sige af nogenstags l Medikamenter, uden dem, som de selv tillave af ! simple dog stjonne Sundhedsurker, som vor Herre lader vokse paa Markerne hos dem selv, eller og andre gemene Husraad." Indbyggerne bestrivcs af bemrldte de Thurah S . zs ff. meget fordelagtige« saaledes: "Landets Jndfodde ere belevne, omgangelige, vittige og maneerlige, hvilket kommer meget deraf, at en stor Del af Ungdommen, baade fra Kjobsta? derne og fra Landet, gjerne rryser til Kjobenhavn og andre fremmede Sceder, dels for al tjene, dels fc:' at ove sig i Seyladscn, da de siden efter nogle Aars Forlob komme tilbage og sarte sig ned i Lam det, medbringende gjerne, foruden nogle sammen- sankede Penge/ baade Erfarenlied/ Forstand og et fiviliserec Vcrsen: M ange lade sig og med Lyst og Begærlighed ancage i de kongelige Tropper baade til Hest og til Fods/ da de til begge Dele ere me get bekvemme/ ligesom de og afOffisererne i Sær deleshed soges/ formedelst deres Trostab/ Hurtig hed, saml godeHkonomi, siden Man sjelden stal sinde Liderlige eller Ryggcslsse blandt dem. De rre i Almindelighed at tale, snilde i al deres Ad- sard, klygcige og bekvemme til at udfinde adskil lige Ting, og tillige behændige i at fuldfore dem: D er findes unge Dramge, som af egen naturlig D rift og Paafund, have beflitter fig paa at stjaire ud i T rs, og have bragt det saa vidt at Man stuk« de af deres Arbeyde stucte al de virkeligen havde lrrc sig kil, allenesie ved deres eget gode Nemme, og ved Opagtning, hvorledes de ha de seer et og andet af deslige Arbeyde, at vsre Elever forfrrdiget; Blandt andre findes unge Men- fester, som ved egen Flid og Drift have gjort sig sårdeles habile i Urmagerkunsten, da de forst af?r« dg siden af I>rrn have bragt stjsnne UrvLrk tilveye dg paa det sidste ere komne saa vidt at de have 'vrfrrdigel de stjonneste akkuratesie S tu eu r afIarrn, ^taal og Messing af det allerfineste og nerceste Ar- beyd.»

F - Til dette Stykke finder Jeg det fornodent at tillagge nogle Anmærkninger, dem Tidens Foran- dring fra 1756 til nu har nodvendiggjort saasom: 1. "Dels for at tjene, dels for at ove sig i Seyladsen." Her findes vardt at anmarke at fra den Tid da Ssfarten her i Danmark kom noget i G ang for henimod zo Aar siden, ved Nordamerika ner-Krigens Begyndelse, vokfie Hyrerne for Sofolk saa betydeligt, at de ficfie Bornholmere, som fra den Tid komme herover for ae forsage dereS Lykke, heller ginge straks ril Soen, som fit rerre Element, end de vilde give sig i Tjeneste enten hos private M and i Kjsbenhavn eller i "de kongelige Tropper baade til Hest og Fods," saa at Man nu blandt de talrige Svarme af Bornholmere som Aar for Aar forlade sit Fadreland finder meget faa, der, som Jy derne almindeligen, give sig i Tjeneste, men de fle- gaae til Soes og gjsre derved stundom meget god Lykke. Blandt Kauffardi-Kapileyner, Styrmand og M atroser i Danmark findes derfor altid en stor Del Bornholmere. 2. "Medbringende, foruden nogle sammen sankede Penge." Ikke rer Mange blandt Born holmerne lagge synderlig Vind paa at sammensanke Penge, men lade, omtrent som Rormand i Almin delighed, Penge let gaae, naar de let komme, staaende heri for Jyderne langt tilbage, hvilke al mindeligen ere Danmarks sparsomste og meesi oko- »omiste Borgere; dog vil Jeg ikke heller herved be skylde Bornholmerne for Adselhed, hvilket var ubil ligt, da de endog som M ig tykkes ere bedre Ako- »omer end de fleste Danste, Jyderne undtagne; og Danmarks Obo udmarke fig vist nok ey heller ret Meget ved at spare Penge sammen. z. "M an stal sjelden finde Liderlige eller Ryg« geslose blandt dem." Al v.rre Liderlige i O r dets alleregentligste Bemærkelse kan Man vel ikke beskylde Bornholmerne for, men imidlertid fortje ner her at anmarkes og omtales den umaneerlige Brandevinsdrikken her paa Landet, hvorom deThu- rah ikke taler et eneste Ord; thi drikke Bornhol merne meget Bramdevin, naar de ere hjemme paa Bornholm, saa drikke de vel og noget naar de ere paa andre Steder. Om Bramdevinsdrikken og Brandevinsbranden taler Hr. Amtmand Fjeldfied i fin merbemaldte Promemoria saaledes (see Side 64, hvor der tales: om den umaadelige Brande« vinsbranden der ligesaavel paa Landet, som iKjsb- fiaderne paa en nasten magelos Maade, foretages): "Hvad Landet angaaer, saa kan noget nar vkgnes en fuldkommen Brandevinspande til hver ^vndegaard, og da her er ic>oo Bonder (lidt for hsyt anstaaet, hvilket dog intet figer), 15 Praster vg r 5 Oegne (her tales ikke om Gildeebonder) paa ^andsboygden saa udgjor det ic»zo Brandevins« Udstad; formuende Udbyggere eller Husmand have ligeledes anskaffet sig Brandevinskjrdle, foru den Kroholderne, som bo paa kandet. Dette er allene sagt om Landbo. Kjobstaderne, som anser denne Drift som sin Naring, mangle heller ikke i at drive den saavidt stee kan. I R onne-B y ere ovcrzoKroe,*) foruden andre som brrnde ogstrlge, hvis Antal ikke er ringe. I Aaret 1768 angav da værende By- og Herreds-Foged, al her i Byen vare 200 fuldberusiede Bramdevins-Redskab (hvil ket Antal nu kuns lidet vilde forsiaae), foruden De stillere - Kj«dle, og derhos i Vester Herred sam me Aar paa kandet 200 Brandevinspander, altsaa udi et Herred bcsiaaende af 4 Kirkesogn 400 Dramdevins-Redstab, hvorunder Rsnne-By er indbefattet; de andre Herrederne staae i samme Forhold. Siden bemaldre Aar 1768 er denne Brandevinsdrift meget tiltagen, og is«r efter at Regeringen i Sverrig forbod al Brændevinsbran den udi det hele Rige. "2 Forskningen bemaldre svenske Forbud blev bekjendt, fortjente Bornholms Indbyggere endel ved at indpraktisere i Skaane det her brandte B ran devin, isar. da Bonderne der i kandet ombyttede Kobberet af deres kasserede Brandevins - Redstab for bornholmstt Brandevin, men siden Krvnbran-

§or naervoerende Aid er der endog over det dobbelte Antal af Kroe der i 2 yen mod hood der do var. drriet blev oprettet ved alle de svenske Kjobstader, er denne Kontraband-Handel bleven mere farlig, og mindre fordelagtig, da adskilligt Kvantum er blevet der konfiskeret, og Overbringerne satte paa Marsirands Fcrstning. Imidlertid har denne Han del ikke hjulpet til andet end at formere denne for dærvelige Haandtering til Landets Skade, da den ringe Gevinst — naar den end, med alle de Vider værdigheder Kontrabanderere ere underkastede, kan vpnaaes — ikke kan veye op mod den hoye Pris Kornvarene derved bringes udi, og i haarde Aarin- ger foraarsage den virkelige Mangel, ey at tale om al den Uorden der folger af, naar enhver vil handle dermed, hvad enten han er Bonde etter Borger. " Da Jeg kjender alle de Provinser her i R i gerne, hvor Man i Almindelighed holder for, at Brændevin misbruges ril Overdaadighed, kan Jeg som Erfaren vidne, al hverken i de okeroyerede Land, Island, Fa?ro, Finnmarken, ikke heller i den nord lige Del af Norge, hvor Bergens Handel og Nord- kar - Kjobnnrndene fra Throndhjem finde saa god Regning ved denne Drik, hos Folk, som for det areste ere Sosarende og Fiskere, forbruges saameget deraf, i Forhold med Folkemængden, som her tillands. Til Beviis heroin kan anfores den ind forer Skik, at alle Tjenestefolk, Piger, saavelsom Karle fordre, og maa have to Gange Br-rndevin Dagen, undertiden tre Gange. Arbeydsfolk 8« og Dagleyere kan ikke haves medmindre de stjenkes z a 4 Gange. Jeg forefinder endog skriftlige Be« - retninger at Leyefoik, naar de bruges i Hostmarken eller ril-Torvestjar, stal og vil have Dramdevin hver anden Time, hvorved de ikke allene blive ustikkede til at arbeyde, men fuldkommelig vaennes til Druk, kenstab. "Hvad Uorden saadan Overdaadighed kan gi« ve ikke allene i den almindelige Husholdning og rig« tige Anvendelse af kanders Kornavling, men endog i forstilte Familiers Hkonomi, kan sluttes deraf at naar cn Mand som holder z Karle og -s Piger, giver hver om Dagen for z tz. Dramdevin, koster denne Fornodenheds,Artikel ham 91 Rdlr. om Aa« ret. Denne Overdaadighed med stere er og en med« virkende Aarsag til den gr«ndsesl»se Tryglen og Betleri her gaaer i Svang. "M en det allerværste herved er, at udi kan« dets n«rv«rende Forfatning, kan denne Uorden ikke uden firdeles Omstændigheder hindres eller af skaffes; thi baade Bsnder og Borgere regne den blandt Landets Privilegier, endstjont hertil vides ingen Grund. "Jeg forefind,r en Memorial fta Nekse.Bo-« gere, i Andledning af den Forespsrgsel her har vat« ret gjort fra det kongelige Rentekammeret i Aaret 1768, om ikke visse Folk i Kiebstatderne kunde mod aarlig Afgift bevilges, ac braende Brændevin, hvor« udi der skrives saaledes: "A t indskrænke Brande- Uinsdranderiet her paa Landet til visse Personer i »jobsiaderne, er fasi ugjsrligt, nu det overalt vaade i Byerne og paa Landet er kommet i saa stark D rift, formedelst der store Antal Brandevinspan der, at det ikke uden voldsomme Midler ug almindelig Opstand kunde nedlag« g es, ja endda neppe, og hvem skulde vel da tilkjode sig den Frihed at brande/ for at siaae alle imod." " D et er ikke ved denne keylighed allene / her âaberaabes Privilegier og tales om almindelig Op- fiand, naar nogel almindeligt Nyt skal foretages. Jeg kan ikke beskrive denne landsdende Misbrug videre uden at blive alt for vidtlofkig, nok er det, denne S a g er af yderlig Betydenhed." Saavidt Fjeldsted/ af hvis Beretning klarligen sees at Brandevins-Branden og Drikken over drives Noget grueligen her paa Landet. Dog er ^ke Fylderi, alk dette uagtet/ saa hyppigt her, 5dni paa endel af de Danske Aer, hvor Brandevin drikkes saa javnt alle Oage men derfor ogsaa "ugt »umådeligere ved sardeles Leyligheder. Af ^ry-Drikkere, som savnligen gaae med en Halv- 'dir, derimod en temmelig Del her i Landet. 4- " D e r findes unge Mennesker, som ved egen 8lid og Drift have gjort sig sardeles habile i Urma- ^rkunsien." Her kan Man sagge M«rke blandt andre isår til en vis Klaus I-rgensen, som var Borger i Ronne, hvilken uden at have Irre Pro« sessionen, endog gjorde meget kunsiigen indrettede Sangnr, af fvrstjeilige Indretninger, og uden at , have anden Mathematik og Mekanik inde, end den ! naturlige, som findes hos ave Mennesker, var ha« en udmarker god Møllebygger, og sardeles op« findsom. Videre bliver de Thurah saaledes ved: " Den storsie Del af Nationen er ellers meget hengiven ril Sofartcn, hvorudi de stikke sig fortrak« feligen, baade ihenseende til den i delte Fald for« nodne Hurtighed, saa og at kunne udsiaae alle der« ved forefaldende Fatigver og Besvarligheder." Denne Bornholmernes Kore kysi ril Sofarlen vol der at de i store Skarer drage fra Landet hvert Aar, faa at unge Karle der tiene, sieldenr blive lange i nogen P lads i Kjobstederne men de fare gemeenli« gen til Kjobenhavn og derfra ud over samtlige 4 Parter af Verden hvor de dels nedsatte sig, dels komme de, henad som Alderen begynder ar minde, tilbage ril sit Fsdeland for der at tilbringe sine Daae. Heraf kommer det ar Man overalt paa Bornholm trasser Folk, der kunne tale lidt, stjsnt ofte meget radbrakket, engelsk, og stundom noget fransk, spansk, portugisisk og siere Sprog. Dgsaa er det her ar marke at, ligesom Mands personer reysc til Kjobenhavn for siden derfta at >aae Hyrer videre og saaledes fare bide omkring i Ver den, see mange forstjellige Nasioners forstjellige Raider og Skikke, og derved naae selv en langt hoyere G rad af Kultur end den danste Almue i Al mindelighed har, hvorefter de siden vende hjem at. do i sit Fædreneland, saaledes reyser og et betyde ligt Antal bornholmske Kvindespersoner tilKjsben- havn at faae Tjeneste der, og efter at have opnaaet Noget af den Forfinelse i Sarder, hvilken denne Stad giver, vende de ligeledes ofte tilbage til sin Fadrenes, hvor de gifte sig og blive boende til fin Dsd; Alt dette tilsammentaget bidrager meget til at give menig Mand paa Bornholm den Kultur^ hvilken Danmarks Almue endnu ganste mangler. Videre bliver de Thurah ved saaledes: " I luridiste Behandlinger ere de i Almindelighed me der mere forfarne, end den gemene Mand paa an dre Steder pleyer at vare, hvortil ventelig er Aar« lag og Anledning, de mange paa Lander varende êlveyer-Gaarde, og dermed annekterede Herlig heder og Rettigheder." Oa hver Bonde og Borger paa Landet er fri lând, og selv har Eyendele, saa er det klart at hbr om disse lecteligen kan opstaae en eller anden Tvist, som endog kan gaae til Prvses (allerhelst no det stiv Paasiaaenhed er el almindeligt Trak i Born holmerens Karakter naar det kommer til tvistig Di- 'pyt), hvorafnodvendigviis folger at de maa selv, da de ikke ere raa og uvidende i andre Fag, lagge sig noget efter ogsaa at ksende sine Rettigheder og Pligter; thi sirrdeles uklogt var det om de blindt hen vilde forlade sig paa hvad der om Sagen fore« fnakkes dem af Advokater, et Slags Folk, hvis BLrlighed, isirr i Provindserne, kan vare megen billig Tvivl underkastet. Imidlertid troer Jeg ikke s t Man med Grund kan beskylde Bornholmerne for at vare meget tilbsyelige til ar rrarces og fore Pro« fesser, mere end enten Normand eller andre, der have noget at fere Prosesser om- Videre bliver de Thurah ved saaledes: "Banderne holde sig nettere i Klædedragt, end de Sjalandske, ere og mere fri og raffinerede." N ys sagde Jeg allerede, ar her, som Folge af den megen Sofarcslyst hos Karlene, og kyst at reyse til Kjsbenhavn hos Pigerne, var bedre Kultur hos Almuen end der er i Danmark; heraf folger ogsaa at Banderne klade sig temmelig ordentlige« og ey som danste Bander, men, ere de pyntede da have de Kjole eller Frakker, hvis Dannelse endog er - Modens Love underkastet; iligemaade have de an« st«ndige Underklæder og bruge ey Tastevester og an« dre flige Fortidens Prydelser, undtagen ganske faa Gamle, der endnu have saadant tilovers fta forri ge Tider. Ja der findes endog blandt Banderne vg Bandersonnerne et ikke lider Antal af virkelige Petitmrre smag fuld; thi de have paa Hovedet Huer der bindes un der Hagen og som gaae ned for A rene, hvilke her ved bindes flet til Hovedet, saa have de og Pan den ganske skjult med et saakaldet Korsklæde. Her til kommer endnu at de lange kiv snores saa smal« fvm muligt, hvilket, foruden at det vist aldrig kan see godt ud, er altid hoystskadeligc for Sundheden. Denne underlige Klcrdedragt uagtet ere dog mange Meger kjonne Fruentimmer paa Bornholm. Den êrommelse fortjene de ogsaa her, at de alminde- ^gen gjsre sine Klrdcr selv, saasom spinde, farve, v«ve, o. s. v. "De ligesom kappes om, siger de Thurah S . 6, hvem der kan sinde paa at forsirrdige smukkeste og kjsnneste Toy," hvorfor de heller 'kkr allenesie have hjemmegjorte Klirder til S lid men endog til Stads. (Cee herforan S . 49, de Thurah S . 6 f.) Fremdeles vedbliver de Thurah saaledes: " I Almindelighed er Nationen nysgjerrig vg meget for Selstab og Visiter, helst Kjobsied-Fol- kene; De gifte sig gjerne tidlig, ere derved og meget frugtbare; Der findes mange hoyaldrende Folk, som derhos ere ftiste og rorige; De elste sit Fsderneland i en hoy G rad , og ere meget paa« staaende paa sine Privilegier og gamle Skikke; De vide stjsnl at omgaaes med Gerxrr, for at kunne i paakommende Tilftrlde siaae en Fiende imod, som vilde driste sig til at angribe Landet." "D e ere meget sor Selstab, helst Kisbsirdfol- krne." Helst Kjobsirdfolkene rroer Jeg er urigtigt og siaaer her ganste til Overflod. Snarere er del Bonderne der heri udmrrke sig som og ved fin Gæstfrihed. "De gifte fig gierne tilig" 0. s. v. Herom vil Jeg tale lidet paa sir Sted naar Jeg kommer til at tale om Maaden al arve paa. "O er findes mange hoyaldrende Folk, som dog ere friste og rorige." Ekiont Jeg har person« lig kjendt endog hundredaarige O ldinge, saa kroer Jeg dog at gamle Folk vil blive ftelSnere her Aar sor Aar efterhaanden som Kaffe- og Brændevins« drikkcn blive almindeligere: thi herved forbereder Ingen fig nogen god og lang Alderdom, og kuns Faa, som paa denne Maade fra Borneaarene un^ dergrave sin Sundhed blive istandkil at naae derr ^tsrrelse, Storke og Alder, hvorved Fadrene i de ftemfarne Tider udmærkede sig. "D e elste sit Faderneland oz ere meget paa«' staaende paa sine gamle Skikke." Ae de elste sit Faderneland er vel uimodsigeligt, og dette kan hel« ler ikke andet end gjore dem TEre. De ere paa« 'staaende paa sine Privilegier, hvilket er ganste na« turligt, hvor lidet end disse indeholde; dog, da der aldrig egentligen er gjort noget Indgreb i disse Privilegier af Regjeringen, ey heller nogensinde, saavidr Mig er vitterligt, forssgt herpaa, saa verd Jeg ey saa lige ved hvad Leylighed de have kunnet, vise sin Paastaaenhed, uden det stulde vare naar en eller anden dunhager eller usindig Embedsmand har villet vise sin Vigtighed paa Landet fornarmen« de Maader, da de i saa Fald ey have villet taale stigt, men have allerunderdanigst anholdt hos Kon« Sen og Regjeringen, dem de altid have baaret dy« êste Agtelse for og Kjarlighed til, om at nyde Ret Unvd stige Sm aadespoter, hvilke ogsaa desaarsage "e blevne behorigen afstraffede efter Fortjeneste, s å le d e s gik det da den stolte Amtsstriver og Ride« toged August Oechner, hovmodig for sin Kones Adelskab og tryg ved fir Venstab med Guvernoren tom da havde at byde og raade over Landet, troede ''3 ar kunne ustraffet begaae enhver Skurkestreg mod kattdsfolket, Mttt Folgen blev ogsaa at han blev fat i S lav eriet, alle andre ligesindede Embedsmand til Advarsel. Saaledes er det oftere gaaer med Embedsmand her paa Landet, hvilke for selvtagen M yndigheds Skyld ere blevne afsatte eller paa am dre M aader afstraffede, hvorom er Leylighed at rale videre, naar Jeg kommer til ar fortalle Landets Historie. Men en Folge heraf er ogsaa ar stige slette Embedsmand med samr deres Tilhangskryb udskrige vidt og bredt Bornholmerne i Almindelig hed som oprsriffe og mod enhver af øvrighedens endog mest almennyttige Foranstaltninger yderst gjensiridige Folk, og de, der vove at tale heyt mod nogen Misbrug Ovrighedspersoner gjere af sin Magt, blive straks belagre med Navn, af Op viglere, Oprørsstiftere, Folkeforfsrere, Demago ger o. d. *).

Hoystbesyndertigt er det. at der endog for Ncet- vcrrende Tid tales om Demagoger paa Dornholm, hvilke dog siet ikke sindes der; Saaledes har ny* lig en anomym halvstuderer Stymper afRimsm^- rer i nogle Ders i Berlings - Avisen N. hvilke ere farnmenfastede i Anledning af S . Amtmand Rtandires Forsiorrelse fra Bornholm, ladet sig hore om en leende vild Demagog, om fmi« lersde skumle Rabulister, om Udaadsmcend og rrce0« fke Snoger, hoilke nu fryde sig, fkjont n»)ligcN hvert deres RtuskeltrLk var bister (skulde vel hedkt bistert), om tankefuldt Embedsmand, der see (oA lt " De vide stjsnt at omgaaes med Gebtrr nr. d in. Dettesom egentlige« henhorer rettere til det Sted d i Bogen, hvor Talen er om Milit«rrvnark, isirr paa Åerne, end nu paa Bornholm. Mord have derimod aldrig varet saa sjeldne hertillands fom de Thurah foregiver, thi stjont de blive sjeld- i, irere efterhaanden som Gaderne forfines, saa kan », 3' ^Els endog meget gruelige; men gaaer Man lidt

> - mere lignende dumt Toy) just fordi Hr. Mandip l' nu skal fra Bornholm; men samme ufseltstreone l* bludderstadder fortjener ikke at Man stulde opholde l- stg ved at vise Feylene deri, da det er af den Bestås- " fenhed, at der kuns vancerer den skribler der strev det, ^ hvem han end er, ja var han endog en Skolepog, og t den Redaktsr, der fylder siigt Snavs ind i stn Avis, ff hvilken dog ellers kunde osere mere enduffel nok. G over et halvt Aarhundrede og l>rngere tilbage i Ti den, da finder Man at de vare endog meget hyppi ge. I gamle Dage mens hcr vare saakaldte Ryt tere og ikke Dragoner paa kandet, da havde Ten derne altid Eidegevcrr paa, naar de rede i stiv S tads, hvilket gav Anledning til megen Uorden»' thi naar da to Troppe saaledes modre hinanden, saasom Fastemands-Skarer, der hertillands gemen- ligen ride til Fastemoens Topael og ligeledes mellem Brudehuset og Kirken, da vilde ingen lade den an den Deyen med det gode, men her maatre findes om hvem der skulde til Siden, hvorved adskillige Fastemand og Brudgommen have maattet lade Li vet, hvilket Skenhobe, sammenkafiede hos Ulyksste- derne ved Veyen, endnu minde om. Ligeledes hvad Slagsmaal af Berydenhed er betraffende, ! hvilke de Thurah siger om, at de meget fteldent ho- j res, da fortjener dette ganske ar igjendrives; thi ^ paa den Tid da han skrev sin Bog, og for, var al drig en bornholmsk Karl synderlige« aglet og anseet, hvis han ey oarlig paa besiemre Tider og Steder indfandt sig for at siaaes, saasom Sankt Hanses Aften ved Kilden i Alminden og Mikkelsdag ! i Aakirkeby, ved hvilke S lagsm aal adskillige bleve lemlæstede; og nogle mistede endog Livet heral. i Sam m e Tid var del yderst sjeldenk at ec Kompagni Milit«re var samlet for at ove sig i Daabenbrug og efter Hvelsernes Tilendebringelse forlod Pladsen » 99 uden at et par Korporalstab (hvert Sogns Mili tær udgjsr et Korporalstab) komme alvorlige« i Haarene paa hinanden, saasom til Eksempel ved andet Kompagni Dragoner var det almindeligt at see Dragonerne af Knudsker Sogn alvorligen at staaes med dem a f R» Sogn, hvorved snart det ene snart det andet Parti beholdt Pladsen. Hvad Elagsmaalene i Alminden angaacr, da ere de end nu i saa fristr Minde paa Bornholm, at der end nu lever, upaatvivleliaen et stort Antal, af dem, som vare selv med mens det var Mode ac staaes her. Det vigtigste her tildrog stg var Elagsmaalene mel lem Vestre Markirkcbo og Asire Larskirkebo hvilke fortsattes adskillige Aar i Rakke med megen Iv e r paa begge Sider; i begge Sognerne blev hver Mandsperson, der var Slagsmaalsfor, orden.'li- S«n tilsagt at indfinde stg for at stride til sit Sogns 2Ere, hvilket ogsaa troligen blev efterkommet af Ursten alle; thi hvo ey indfandt stg, uden at vare forhindret af lovlige Tilfalde, saasom Sygdom, blev anseet som Nidding, og som uvardig til at drikke af Krus med sine Sognebo; men efcerat De- stre Markirkebo, under Anforsel af en kars Hansen i Cmorenge, havde totalitet staget karskirkebo et Aar saa at mange bleve saarede og, om Jeg ey ta« 8kr feyl, E» omkommen om ikke flere, da saae en delige« øvrigheden stg nsdsaget til at forekomme mgt for Fremtiden vtt> at sende Dragoner did til N - at holde Orden, hvorved ogsaa de vanlige store S lagsm aal her ophsrte. Alk detle stede just ved de Thurahs Tid og for, men det store her omtalte Slag, der var det sidste, nogle Aar estcrat han strev Bogen om Bornholm; hvilket viser ar han en» ren har havt meget maadelige Efterretninger og upaalidelige eller og al han ikke vil ret ud med Sandheden, som den er, men soger at flairere, og det meget i Utide. — Naar de Thurah end videre > siger at deres fleste Forseelse ere ia xuocto rexU Losagtigheds Synder), har han ester mine Tam ker heller ikke saa ganste Ret; thi stjont Jeg ikke er uenig med ham deri al hertillands begaaes en del stige Udenomssynder saa kroer Jeg dog ikke at nm gen stal finde saadant sirrdeles hyppigt her fremfor paa andre Steder i vort Norden saavel paa den siore gothiste Halvo, som og paa Oerne. De Bar« nefsdster i Dolgsmaal her stundom, hvorvel ikke > just oste, stee paa kander ere et vigtigt Beviis paa at kosagtighed og kersind ey aldeles er gaaet over alle Gramdser; thi kuns der fodes i Dolgsmaal, ! hvor det er meget sieldenl ac see nogen fode udenfor lovligt ALgtestab, og de faa Ulykkelige, som dette ' hamder, desaarsage ere ganste stille for Fremtiden ved hele sin Agtelse, thi kuns Frygt for Msng« dens Dom er der der driver de Ulykkelige hvis Oyd engang strandede, ril paa dyrne grusomme Maade at soge at stiple det; Derfor er det at stigt oftere »

r o i foregaaer i Provindserne, hvor Suderne ere mere rene, end i de store S tu d e r, hvor de mere laste« fulde og fordurvede Indbyggere fulde en langt lem« fuldigere Dom om Ukydsthed. Videre, hvor tidli ge Gifrermaal finde Sted, hvilket de Thurah kort foran paa samme Side (41) figer at vure Tilful- der hertillands, der kan umuligen de fleste Forseel ser henhore til punatum rextum, hvilket er saa let at indser at Jeg ey behover herom vidtloftigere at forklare Mig. Nok er det at de Thurah her har ey havt de sikkreste og paalideligste Efterretninger at gaae efter; thi havde han det havt, havde han ey strcvec som han skrev; men det var meget at onjke, at de Forseelser, der paa Landet begaaes in xuncto rexti, vare de fleste og siorste. Dette, fra Side 82 hertil, hvilket Jeg har udskrevet af de Thurahs Bornholm s Bestridelse S . Z9 til 41, hvortil Jeg har tilfoyet enten Oplys ninger eller gjendrivende Berigtigelser, kan saaledes tjene som Bidrag til Bornholmernes Karakte ristik. Skjont Jeg selv er Bornholmer, og desaarsage let af en Forkjurlighed til mil FoLcland og Mine Landsmund kunde have seet adskilligt blot fra den bedste Side. saa har Jeg dog, saavidt del har vuret mig muligt, sogt al undgaae al Parlisthed »g Ensidighed, men dersom Jeg i noget Stykke stulle have taget feyl, hvilket meget let kan hunde, da stal enhver Gjrndrivelse, der har til Formaal / i'o r at lagge Sandheden for Dagen, vare Mig sårde les velkonimen. Meget kunde i Anledning afBorn- holmernesNasionalkarakter have varet tilfoyek, men for ey at blive for vidllsfu'g herom , har Jeg blot bersrt de Poster som haves hos de Thurah, overla dende det til enhver anden dertil duligere end Jeg, i etsammenhangendeHeelr ar siildre Karakteren og endog Forstjellen i denne Henseende mellem de mere dybt og grundigt tankende, meget satirisk vittige Nordbo og de mere overfladiske Sydlandinges fang- viniste Flegma. Jeg gaaer nu orer til at tale om Oplysningens Tilstand, Undervisningsvasners ^fuldkommenhed o. d. Den bornholmske Almue staaer vel ikke tilba ge for noget andet Steds Almue i ar kunne lase og sirive, men tor maaffee heri endogsaa vare et godt Stykke forud for de fleste ovrige Dansie; thi del er yderst sjeldent ar sinde her nogen der ey kan lase temmelig godt i enhver dansi Bog og de flesie Ton der hertillands kunne sirive, sdckmindsie sit Navn og lidt mere. I Almindelighed ere Bornholmerne meget laselyflne, og decre uagtet kan dog ikke faaes Beger tilkjsbs her, saa Ronne der taller omtrent halvtredie Lusende Ind« i byggere (nogle Hundrede Betlere iberegnede for at faae et rundt Tal paa dem alle) og som har en katinstole, har siet ingen offentlig Dansk Skole, hvil ket nasten synes vare utroligt. Hvad Nytte vel indrettede Skoler kunne gjore i et Land som derre, hvor Almuen, som Jeg nys vifte, er meget lase- ' lysien og larvillig, og rerhos meget nem rilatlare, det indseer Man lerteligeu, helsi naar Man lagger ^ Marke til al en si or Del af det unge Mandkjon be stemmes til at fare til EoeS, og derfor sårdeles vel kan benytte sig as alt hvad de i Skolerne have lart a f Skrivning, Talregning og var det end Algebra, og derfor troer Jeg ar ingen kan fremkomme med nogen grundet Modsigelse, naar Jeg siger at der ? burde vare offentlige Skoler, saavel i alle Kjobsiaderne, som paa Beygden i hvert Sogn. I Fjor udkom om denne Materie et lidet Skrift under Titel: Den narvarende Tilstand af Under visningsanstalterne paa Bornholm med Forslag til deres mulige Forbedring ved E lieser Gad, Eog- > neprast til Rs-Menighed paa Bornholm, 6r S i der i Oktavformat, hos Thiele. Forfatteren paa- ankek med. Rette den almindelige Mangel paa os- I2Z

ftntlige Skoser overalt paa Landet, iligemaade la« lier han for en Del danske Skoler, der haves i Kjobstaderne Aakirkeby, Nekse, Svanikke og Hasle, hvor Larerne ere for fletlonnede og derfor ikke kunne haves saadanne som de bor at vare, oplyste og duelige » Mand. Fremdeles sorer han Klage over at foru lykkede Personer, som due til ingen T ing, vanke omkring paa Bsygden og agere Gkolemestere. HanS l Fors.ag om Skolers Anlaggelse og Indretning ere l omtrentlige« disse: Paa Boygden skulle i samtlige » - i ; S ogner vare 20 S koler, hvilke skulle anlag- Ses, ikke efter Sognernes Indretning, men efter Gaardenes Beliggende, saaledes at der tik hver » Skole kom at ligge henved ;o Bondergaarde med I underliggende Hus, og Skolen saavidt muligt midt ! i sit Distrikt. Hver Skole gives to Larere, af ! hvilke den ene laser i Skolen for Dornene, der ere fra iz til 15 Aar gamle, (om Formiddagen lases Med Drengene i tre Time og om Eftermiddagen li- Sesaalange med Pigerne), den anden karer skal oldeles intet have med Undervisningen i Skolen at bestille, men han stal vanke Gaard fra Gaard for og til at undervise de Dorn der ere imellem ; og Aar gamle. Lareren i Skolen stal lonnes med *ZZ Rdlr. 2 Mk. om Aaret saa skulde han og have krit Hus og 6 til 8 Tondeland Jord, den Berider« "o havde hoverivi i s at dyrke; ligeledes skulde han have der Tiendekorn der nu ydeS ril Degnene, lv 6

som er r Skp. Byg (bornholmsk M aal, paa dansk ^ Maal'emaade i Skp. 2 Fkr. i Ot. L P.) af hver Bondegaard; " th i, siger Forfatteren, disse over- flodige og tildels unyttige Embedsmand burde her, fom andensteds afskaffes." krreren udenfor Sko len skulde have 66 Rdlr. 4 Mk.aarlig og Kost, kosi, Varme 0. d. frit, hvor han, paa sine Omvandrin ger, kommer hen; saa skulde han og have sin Del i af de tilfældige Degncindkomsier, saasom Offer og deslige, hvorimod han skal i Forening med den fa sie kadrer (fom faaer alle de svrige Degnerndkom- sierne) foresiaae Kirkesangen alle hellige Dage. As dette her anforre lroer Jeg Mig berettiget til al gsore slig Slutning: at den omvankende L-rrer, saaledes som Gad foresiaaer ham, vilde blive ee meger ska dende Menneske i sit Distrikt, hvor han egenrligeN ey kunde vare eller ansees for at vare andel, end en privilegeret Betler, den BsnScrne havde ar fode, j hvorved de befordrede dette Menneskes Dovenskab i detal beholdt ham fra at foretage signogernyttigtl thi at v»re i sligt Embede, vilde kuns giore ham for saa vidt forskjellig fta de sletteste af de hos Gad S- rg f. beskrevne omvandrende Skolemestre, al denne var enhver, der endogsaa ikke havde eller kunde ha ve mindste Nytte af ham, forbunden til at tage i sit H us paa de ikke alud beleyligsie Tider, ligele des maacre denne kuns lase tre Time dagligen fst noget Barn og i alt kuns seks Lime, da derimod .st de af Gad bestredne Dagabunder af Skolemestere »el dog maa v«rc baade flittige og tillige i sin Opfsrsel er- Nogenledes ordentlige, hvis de ey ville blive jagede paa Porten, det Bonden dog raader for at gjsre. Jeg kroer derfor det var saare onsteliat om der, naar af ko Dilkaar der ene stulde variges, maatte vedblive at v.rre privare Dagabunder, saadanne som de hid kil bave varret, vare de end saa flette som Gad skil drer dem, eller endoqsaa endnu langt uslere Karle, heller end der stulde komme privilegerede Folk af samme Beskaffenhed. Hvad ellers Hr. G ads P lan anqaaer, da rykkes Mig deri er adstilligt ganste »re kigligt og godr, som det vel var v«rdt at tage i mer- niere Overveyelse. Hvad videre Planen angaaer tå hvor Pengene stal komme fra, da erindres blot her en ! at samtlige Kirkernes Skslekaffer eller saakaldede »d ! 2ysepenge udgjore paa Landet i alt lidt over 12000 )e, Hdlr., som hertil kunde anvendes, og i ovrigt hen viser Jeg enhver til Bogen selv. — I Kjobstcrder« pr Ne snster Pjesens Forfatter ligeledes Skoler an« - r ^gte, dog stulde her ikke v-rre omvandrende Un« derlerrere men faste. Desuden foreflaaer han at ne indrette og omdanne Latinskolen i Ronne saaledeS, ar hvad enten det unge Menneske var bestemt til r i ^ofarr eller Handel, til milirLrt eller loerdt Embr le- yo, saa stulde han her kunne erholde den til hans fi»r bestemmelse passende Undervisning og Dannelse;" »s foreflaaer ban videre at det maatte blive en fast Lov: at ingen af Landets Senner kunne blide Os« siserer, med mindre han fsrst i en bestemt Tid her havde bivaanet Undervisningen, og derpaa aflagt den tilbsrlige Preve; men at heraf vilde kun« ne komme noget godt indseer Jeg ikke, undtagen her skulde bruges ganske andre Larere end Cheffen fok Landets Artillerikompagni, og den duelige Osfiseer eller Underoffiseer, der skulde ester Hr. Gads Plan , gaae ham lilhaande, formodenkligen med at for« > danske hans Lårdomme. Desuden skulde vare » ester Gads Plan, foruden Rektoren og hans Under« ! larer, der, som fsr, ffulde vedblive at undervise i katinskole-Faget, endnu ro andre Larere, nemlig s en i levende Sprog, Bogholderi og Kiobmandsfa« - get, og en i Skrivning *), Mathemarik, Navi« gasion og Astronomi; Til hele dette Institut kunde gjerne bruges Latinskolens narvarende Bygning**). Saaledes omtrent er der vasenrlige Indholdet al >1 *) Altsaa skulde Skrivning lceres i denne Skole, og i Man finder fig derfor bef»yer ar sp»rge.- hvad skul« de der da toeres i den anden Skole, han sorejlaaet i Dyen? **) "Med nogen Forandring", loeggerForfatteren til, » men Forandring kroer Jeg ey kan finde Sted ve^ en Ting der ey er til i hele Verden, og derre tt ^ netop Tilfoeldet med R^nne - Latinskoles noeroceren« ^ de Dygning. hvitkcn er— ingen; thi bliver detlt proegtige Institut at anloegge i Maanen, hvori* mod intet haves at erindre fra min Side. LOA

Hr. Gads Dog, hvorom enhver nu overlades fri Dom, hvorvidt den duer noget eller ikke, hvilket 2eg aldeles ikke vil her indlade M ig i at bestemme rller at tale mere om end hvad der allerede er talt uivd omgaaende Lurere, ladende det forresten vare Uvk at have viist hvordan Dogen i det Væsentlige rr. Adskillige Udtryk (der egentligen ry henhsre til Planen af Bogen og derfor heller ikke blive at omtale videre her), hvorover Bornholmerne have fundet sig fornærmede, have gjort dette Skrift meget forhadt paa Bornholm, hvorfor ogsaa herimod er greven en liden Piese af Peter Thsmefen Balle, Prast til Aakirke paa Bornholm , hvilken i S lu t ningen af forrige Aar udkom hos Thiele under Navn nf Berigtigelser, men som disse egentligen intet in deholde Gads Plan betraffende, men kuns gaae Nd paa at igjendrive andre Smaaring Gad i For- digaaende har indfort imod Bornholmerne, saasom v»n Nasionalkarakteren o. d. saa fortjene de ey her ^ komme i Betragtning, som ey heller hvad Gad dyligen herimod har skrevet, hvoraf ingen egentlig ^lucning Skolevæsnet angaaende kan med Sikker- ^d uddrages; thi Stridssrifters Troværdighed er lust aldrig ret stor. En vis Holm, der er Prast i Kjobenhavn, har jasket en Resension afG adsSkrivt kummen til Fyldekalk i Tidstrifret Egeria, men "u, samme Hr. Holm er ihenseende til det lokale ldE Bornholm ganske uvidende, saa fortjener be- n s

meldte Resenston, hverken at laffes eller her videre vmrales. Og virre dette for det forste nok talt om Sko< - levcrsnet paa Bornholm, thi Skolernes egentlige Tilstand i Kjodsiarderne, som og Latinskolen i Rom ne stal Jeg i det fslgende omtale paa behorige ! Steder. Jeg gaaer nu over fra at have talt om Op/ lysningens Tilstand og hvad hid henhorer, til og« ! ! saa at m>rlde et par Ord om Overrro hertillands. Faa - Steder findes mere Overtro end paa Bornholm, men ^ Bornholmerne ere almindeligcn ikke meget overtros z ste,is«r i Sammenligning medDanmarks Almue, det > ^ er for at Jeg stal udtrykke Mig tydeligere: her for« ^ tcrlles stundom de allerurimeligste Mylher, som lm j de stg udklcrkke i nogen Ammestue, men endog me/ > nige M and paa Landet frtter just ey synderlig kid j 'til hvad der fortælles. Jeg vil fortælle noget afdel ^ vigtigste. Er Slags Landvatter, forcaller Folk j her stal vare, omtrent af samme Beskaffenhed, fom dem Man hos Snorro Slurleson i Olaf Tryggv- Saga Cax. finder omtalte paa Island da den > > danste Harald Blaarand vilde gisre et Tog did, og > som findes Spor til i mange af Islandernes gamle ! Sagaer, Eigla for Eksempel. De kaldes her Un> derjordssolk og deres Hovedsmand Arllestingerem ^ Mange ere der, som tro sig ar have seel dem i laa/ ^ ! get V«rr at ove fig i Daabenbrug paa Lyngene og « ! m andre afsidesliggende S teder og da beskrives desaa- iedes: De ere. alle til Hest, men ALllestingeren og de Apperste have Heste med tre Ben. Hele Trop pen er kl Signekiarlingerncs Idratter med at maale Folk og siobe over dem, som formenes at vare Djrvlestodte, som del her kaldes, eller som ere komne noget O ndt for nar. Videre haves ikke her at erindre om Born holmernes Overtro, hvorfor Jeg og gaaer over til at tale om det saregne i > "Z

»I Bornholmernes Sprog.

. Her bliver fsrst at agte om Udtalen afBogsta« bene, at den afviger fra den danste Udtale ihenseen- be til Folgende: j efter en Vokal betager ey denne lin rette Lyd, saaledes som i Dansten ester nogle nf de Nyeres Orthografir Saaledes til Eksempel i ej maa aldeles ikke bruges isteden for Disthongen ^ by eller oi, men s beholder sin rene Lyd, ligesom MD det var hvilkensomhelst af de andre Konsonanter ^ der fulgte det. Saaledes en Hsg paa bornholmst > Ejv lir, hores e ligesaa reent, ' son, j det danste: Eeg. — Naar n har et j foran sig da beholder j sin strdvaniige Lyd, men n hores - da hartad som FranstenS o Knsle eller som ng f. E. Eja Maja lirses hartad som i Daosten eejng M aing, dog med en langt blsdere Udtale, hvilken vansteli« 3tn kan gjores begribelig paa anden M aade end ved k'tt mundtlige Foredrag. Ligeledes faaer I naar et j 8n»er ncrsiforan en gandste forstj.rllig Lyd fra den sædvanlige, ikke saa ganste ulig >d, s. E. (Hagl) Udtales hartad som Hajld eller Hajlg. De O rd , sibori. disse Bogstave forekomme sammen jlja, kunne 'ske andre i Almindelighed udtale retreligen end de °br ere vpfsdde paa Bornholm og have l.rrt Spro> H H 4

get fra Barnsben af. Derfor kan med dette Vers preves om En er Bornholmer eller ikke; rhiFrem- lirige udtale aldrig Ordene rer:

Katlijn s k-ejljn Lloes om vsejljn, ^ Xatujn tou XLjljn, j 8m^d ijn i vsejljn; au!" LL Xsejljn, krsenrle m el vcojljn." "Oe' va ret," ra XattijQ, ! "Ou. Ir.ujne lacl m ei dat ijm "

Naar i Begyndelsen af Ord § eller K staacr foran en af diffe Vokaler e, i, >, « eller 6, l«rses - ' de som kj Vg lij, f. E. 8«rs, girs. xvlta. xsls. s zo oa jiijlla, kvr, kserus, bollus, låses ' t som gjera, gjira o s. o. — Bogstavet X kan i ' Bornholmsten aldrig bruges/ undtagen i diffe lo Ord de.xs, som dog ey er saa godt bornholmst som tro) j'>' la og ois!iL6 eller oxaroppa, hvilket tydste Drd, nu bruges blandt de fornemste Kjobst«rdbo og er la« get.af den kiobenhavnst'danste Dialekt; thi pas ^ bornholmst hedder det egenkligen k-elLock og k-roppr eller k-eso; og i flere L)rd end diffe tv/ der ry en« gang ere rigtig bornholmst«/ forekommer intet x .^ ' Lr. — I Enden af Drd maa r esrer en lang Vokal udtales stsrkt igjennrm Tanderne saasom LI ():et

It ti . r i ; Aadsel), hvorfor Jeg og, hvor det behoves, ud« wLrker de lange Vokaler med en Streg for oven. Vokalen ^ vil Jeg i Bornholmske«! altid bruge iste« den for det dobbelte a, som i Dansken maa ud« ' trykke samme Lyd, hvor difchongisk del end seer ud. Videre anrmrrkes her at da det bornholmske Sprog er et Sprog for sig selv og ingen Mundart afDansken (thi saa ligner det i det Væsentlige mere efrer Svensken), saa seer Jeg ey bvorfor Jeg be« hover at rette Mig i Orlhograsien etter det Danste Sprogs Regler, om der og skulle virre nogle til, Men Jeg gaaer her nu min egen Vcy og bruger i Bornholmske!« ingen Dersalbogstave til Substanti« der i Almindelighed, men strider, son« i Svensken, Latinen, Fransten og de fleste andre Sprog, Sub« flantiverne i Almindelighed med smaa Begyndelses« bogstave. Dog undtages her fra Reglen, ligesom i de opregnede Sprog, alle nomins xropria o. d. hvilke narurligviis blive at begynde med Versaler, -^ettr virre nok talt om Bogstavene og distes Ud« tale, hvorfra Jeg nu gaaer over til at tale om Sub« lkanliver og distes Artikle. I Bornholmske«« haves alle tre Kjsn eller ge- nemlig Maskuliner eller Hankjonnet, Fsmi« diner eller Hunkjonnet og Neurrer eller Jntetkjon« "Et, hvilke vises ved Artiklenc eller ved Adjektiver. Artiklene ere ro Slags: den ubestemte og den bestemte; den ubestemte sirttes som i Dansten H - n 6 > foran Substantivet og lyder: i Maskuliner ejn. i Fomininet en, l N eutret et; den bestemte hikstes bag til O rdet og er i Singularis: M. >jn. F. en, N . est; i Pluralis: M. 202, F. »ros, N. en. f. E. ejn Lstt, med den bestemte Nrrikel itsttijn, i Flertallet kmians; en ej, med den bestemte Arti» Artikel ejen, i Flertallet ejarns; et best, med den ! bestemte Artikel Kerrest, i Flerraller Kerten. Fsl- gende Undtagelser sra Reglen markes: r. Maskm linerne som med den ubestemte Artikel ende sig paa jn blive for Vellydens Skyld med den singulariste bestemte Artikel uforandrede s. E- ejn ivsjn hedder med den bestemte Artikel i Singularis rnsjn og ikke > efter den almindelige Regel nmjnijn, undtagen i den gudhjemste Dialekt, hvor denne Undtagelse ey i finder Sted, thi her siges insjvijn, pijnijn, Koja- s ijn o. s. v. 2. Endes Maskuliner paa en Vokal og det ey er er Enstavelsesord, bortfalder oste det > ferste s i Flercallecs bestemte Artikel s. E. ejn orko ? hedder med den bestemte Artikel i Flertallet nskoo» og ikke noboLNL derimod har rno med den bestemte Artikel i Flertallet rnoona, ikke mona. z. Fonm ninerne der ende sig paa n lagge ikke en ril naar de staae bestemt i Singularis s. E. en Kano o: el« Haand, bestemt, Kano (ikke kanoen) z:'Haanden- 4. Femininer der ende sig paa en Vokal bortkaste ! ligeledes ofte den fsrste a f Artiklens Vokaler for i Vellydens Skyld f. E . so r har med den bestemte "

» Artikel un og ikke uen o. s. v. Neutra der en« des paa 6 forandres ikke i Enkelttallet f. E. er lo6<1 hedder, naar det staaer besieint, I06L, ikkelo66eL undtagen efter den gudhjemsse Mundart. -Om Pin slernes bestemte Artikel gjarlder samme Undtagelse kom under Num- z er anfort om Forummernes sin gularisse besiemte.Artikel. — Naar Substantiverne siaae ubestemt endes altid Maskulinerne i Flertallet paa A f. E- eja majn, i Fl. majna, Femininerne paa er f. E. eu livnna, i Fl. kvaner, og N eu trr som i Enkelttallet f. E. et lurs, i Fl. bur, undta gen Femininerne rejn og sLja, hvilke i Flerkallet ere Maskuliner. kibel o: en Pige, der endnu ey er fuldvoksen, er et Maskulin ligesom Stamordet ejn bel eller belli o: et Barn, undtagen ihenfeende til den ubestemte Artikel i Enkelttallet, der i -Over ensstemmelse med O rdets Bemærkelse maa v>rre fo« uiininiss. — Genitivet bruges sjeldent i Bornholm« sken, undtagen Substantivet staaer bestemt, da det ender sig i S in g u laris paa ur (aldrig jnr) j MaS- kuliner og Femininer og »6icstivi ^ctivi endes paa ar, til den ene, og de der i samme Tempus endes paa er eller hvor e for« "ledelsten foregaaende lang Vokal er udeladt, til den "oden, saasom til den forste: tvgzsr, til den anden t) Ajer, llor, men her at give et helt Skema ar konjugere ester paa begge Maader, er ikke Sled til, da det blot stal vare en kortllnderretning omSproget, "g ey en Grammatik, Jeg skriver; blot anmarkes her at naar Pronomen folger efter Verbet i anden Person, sammentrOM, Lornisa for l^ono, anen for Lir, kL6e6 for ^ 6 0. s. V. En anden Dialekt af det bornholmske Sprog er gangse blandt Sydlandingene. Her trakkesOr dene lidt langere ud, end ellers paa Bornholm, saa gives dem ogsaa ofte en Stavelse mere end de ellers have, f. E. naar et enstavet Substantiv endes paa en Vokal, da lagges her a til saasom eja ris, erL, trL, en », et trs hedder her eja rlss, tr»s, eras, en Le, et tr s a ; med den bestemte Artikel 'isaijo, trLsija o. s. v. Her haves tillige mange Ord af tydst Oprindelse saasom: smma af ahmen al ligne, dsjlle af bald, snart, dar6s af harren, at uve m. si. Tillige er almindelige« i Sydborn- hvlmernes Dialekt noget pibende eller syngende, der kvrenet med den rappe Udtale derrilsteds, gjsr den ubehagelig at hore paa mere end egentlig Born holmsk, der tales rent ud. At ellers Pontoppidan i danste Atlas og Resensenten i larve Efterretnin ger 17 ;s G. 816 sige at der tales besi bornholmsk fydlands (i Snogebak) viser blot ar Amtmand Ur- Ur, fta hvem de have denne Efterretning, ey har fvrstaaet det bornholmske,'Sprog. — Delte vare nok talt paa dette Sled om Bornholmernes Sprog; i Tintningen af denne Del af Bogen stal som Bilag kolge en Samling af de markeligste Ord hertillands saavel sieldne o g foraldede som gangse. Bornholm bestaaer af fire Herred, hvilke kal des efter de fire Hovedvinde: Ostre, Sondre, Ve stre og Norre Herred, i dem samrlig der indeholdes 9os Selveyer-Bondergaarde, hvilke gaae i Arv fra Mand til Mand, ikke, som i Danmark og de stejle andre Lande, efter Forstefsdsel, men i Over ensstemmelse med den kongelige Forordning a fl4 d e Oktober 177;, efter Sidstefodsel, hvilker er saare mærkeligt og saavidt Mig er vitterligt ikke brugeligt noget andet Sted, end nerop hertillands, hvorfor og samme Forordning: om Eelveyer-Gaar- des Arv paa Bornholm med videre, fin- desvrrrd her at indfsres. Denne er Forordningen: V i Christian den Syvendc, af Guds Naade Konge til Danmark og Norae, de Venders og Go- thers, :c. :c. Giere alle vitterligt: A r, som der, fra adstillige af Indvaanernc paa Vort Land Born holm, ere indlskne Besv>rringer over de mange Prosesser, som den der paa kander ubestemte Arve- gangsmaade og Vedtægterne forvolde: Saa ha ve V i, til stig Uleylighed og deraf stydende Penge spilde at forebygge, lader kanders gamle Vedtæg ter og Skikke, til en noyere Bestemmelse afSa:de- Adgangs « og Indlosnings - Rercen til Celveyer- gaardene paa Bornholm, igjennemgaae og over- veye; Hvorefter Di nu allernaadigst have fundet for godt i Overensstemmelse med samme og for at gjsre Vedkommendes Ret mindre tvetydig og ube- stcmt, at anordne og befale, ligesom Di og hermed anordne og befale: 1) Naar en Selveyergaard falder i Arv, da er efter Bornholm s gamle V edtage, den yngste Eonna:rmest til S rde og Adgang; Er ikke yng ste S o n eller nogen af hans Afkom til, da denncrst- yngre blandt Sonnerne og naar ingen Sonncr er ril, da iblandt Osttrene, den arldrefrem- for de yngre. 2) E r yngste S o n afgaaet, da ere hans Bor n ncrrmere til Gaarden, end den Afosdes «l- dre Sonner og Dottre; yngre Sonneson gaaer for aldre Sonnesonner og aldre Sonnedatter for yngre Eonnedorrre; Ligeledes blandt de ovrige Sonner og Dorcre, ere altid yngste S o n eller aldre D atters Dorn narmere ril Gaarden, end en aldre Son eller yngre Datter, og saa fremdeles ned ad, saalange Afkom er til. Ere der Dorn af adskillige ZEglestab, da er del Kuld allene, hvis faderne eller moderno Trander Gaarden er kommen fra, efter ben i disse tvende Artikle fastsatte Suksessions-Orden beretti ger til Sade og Adgang. z) Har en Eelveyer stere end een Gaard, da waa han selv anordne, hvilken af Gaardene yngste bon stal tiltråde; findes ingen saadan Anordning rfter ham, da har yngste Son Rettighed al valge, hvilken af Gaarden« han vil, men den anden, eller andre Gaarde, om der ere flere, tilfalde xaa sam- l -4 me Maade de andre Ssnner eller Dsttre i bem«ldte Arvefolge. I Almindelighed maa ingen, som har arvet en G aards S r d e og Adgang i en Linie, siden arve nogen videre i en Anden, med mindre han, imod at fratråde den ene, heller vil blive ved den Anden; men samme tilkommer n

Landgilden eller Proprietær-Skylden er kjobt til Gaardene, bor samme, saaveisom andet Boets Losore, deles mellem samtlige Arvinger etter Lo ven, dog at Gaardseyeren fremfor andre beret- tiges til at indlose Proprietar»Skylden, samt andet Losore, der kunde behoves til Gaardens Brug og Besætning, efter billig Vurdering, fta sine M edarvinger. io) Enhver Selveyer, der vil salge og af hænde sin A rv eg aard, bor forsi lovbyde den efter Lovenes Maade, til sine nrsie Frander. BefindeS ved kovbydelsen nogen S v ig , ved at bestemme en hoyere Kjobesum, eller andre tun gere Vilkaar for sine Frander, end hvad Gaar- den virkelig salges for kil en Fremmed, da skal Salgeren, saavelsom Kjoberen, som lige skyldige ansees, og en for begge have forbrudt Gaardens D«rdi til narmeste Frander. Ingen Arvrgaard maa salges i naste Arvings nmyndige Aar, nem lig inden dens 18de Aar, hvad heller det er Mand eller Kvinde, uden Ovrighedens ogSam- frankers Villie og Samtykke, skeer det ander ledes, da kan Kjobet af Vedkommende kaldes igjen. Dog maa ikke Gaarden efter li Aars For lob, fra den Dato af al regne, da Ckjodec er tinglyst, tilbagekaldes enten af den Umyndige selv, eller af Darrgen paa hans Degne, fta Kjoberen eller hvem han imidlertid kunne have solgt den 1^9 ^ . iil. overalt maa Ingen understaae sig, for de ^ l forbigangne Tider at reyse S a g om Adgangs« ! , og Indlosnings« Ret til nogen Gaard, som alle« f kede i ti Aar upaatalt og upaadsMt har varet ^ ' Andres Eye. Med Frigaarde og de der paa ^ kandet saakaldede Proprietargaarde forhol« ^ des ihcnseende til Gaardkjob, saavelsoM Arvefald, "Sesom med Selveyergaarde. ' n ) Med de paa kandet brugelige saakaldte ^ "ndentagskontrakter, hvorved en C alger ! deringer sig af Kjsberen noget vist i Dåre og Penge ^ Eil Underholdning i sin og Husirues Livstid, har ^ det vel fremdeles sir Forblivende; dog at der ved ' kadanne Kontrakter nsye iagttages, at de ikke be- i lemmes hoyere, end Gaardens Indkomster, efter ! ! påregnede Udgivter og Afredsel, uden den ny Be dvers alt for store Skade, kan taale at afgive. Til silken Ende alle stige Kontrakrer iforveyen af de kontraherendes narmeste Venner sial overveyes, af dem tillige undersirives og attesteres, at saa- d-nr noye rr overlagt og iagttaget, kigesom og en hver forbindes ar blive og forrare Undenraget paa Yarden / hvorfra det afgives, medmindre Ved- ^vnnrnde imellem sig selv, for videre Usamdrag- "Shed al forekomme, anderledes forenes. Hvoref- j ^ Lvrigheden og Rettens Betjente paa Vort Land i ornholm, samt andre Vedkommende, som denne Forordning, under Vort Kanselli-Segl, 2 - i zv lUstikket vorder, sig allerunderdanigst have at rette, og samme paa bchorige Steder til alle Vedkommen des Efterretning straks lade lrse og forkynde. Gi vet paa Vort Slot Fredensborg den 14de Okto ber 1 7 7 ;. Under Vor Kongel. Haand og Signet Christians. (L.. 8 .) >

O. Thott. - — - .. - __ Luxdorph. P. Aaagaard. , I l Saavidt denne mærkelige Forordning, hvoraf sees at der for den kom ud ikke var andet end Bet ragter at gaae efter, dog have disse varet af forri ge heylovlige Konger stadfæstede, saassnr af fterdt Kristian, og 1744 af ftecte Kristian, hvilket see^ ' af en Afhandling om disse Vedtægter, af Rekrorc" ved Nonne katinstole, siden Landsdommer, H a n ^ Jorgen Skougaard, i Aarel i7 ;z paa LatiX tilsendt der kongelige danste Videnskabers Selstabi /»f hvilken Afhandling tillige erfares at flig Arvt' gangsmaade er brugt i Bleckede i det Lyneburgstt' . og i Bustrov. ' ' I Angaaende denne Arvestik kan videre anm-rt' kes, at i Samfvrrlse med den almindelige Forsti , wdselsret/ er her den ikke ringe Fortrinlighed, at - ded hvert Arvefald kunne sandsynligvis de aldre > venner lertere vare andensteds forsorgede end de , dngre, saasom ved G ifterm aal, ved at have kart Haandvark, og paa mange andre Maader, hvoraf °3 solzer at denne -Maade at arve paa bi kager til tidligere Giftermaal, mere ' end tzbn anden M aade; thi nu kan den yngste S o n Lifte sig og underholde en Familie ved Arveladerens Dsd, og de aldre Sonner kunne vare forssrgede Kr; og hvad er naturligere end at de aldste Son- Ner forsi forsorges, hvilket stemmer ganste med ^idstefsdselsretten, men strider aldeles modForste- krdselsret. Hvorfor og den bsrnholmste Arvegangs- il : niaade var, som den naturligste og i det Hele for- ! ^lagtiste, vard at indfore andensteds, at sige, i- hvis det ey var endnu naturligere at ikke nogen hav« °r Forret for den Anden. Hvad Dsttrene angaaer, s > da ^ det besynderligt at Fsrstefodselsretten her fin it der Sted; men det er ogsaa af mindre Vigtighed s ^ r det Hele, enten aldste eller yngste D atter ar» n *kr forst, end hvilken af Sonnerne der har Forret. ^henseende til Doltre gjalder ellers, ogsaa hertil« e« ^Nds, den danste Regel, at de ey skulle have uden l, > 'g halo Broderpart, hvilket vel og er den reneste 1 Dkaade. — D ette vare nok talt om Ar.vegangsmaa- l, den Hertillands. !

-Z2

Ester stig allernaadigsi fiadstrstet Vedtcrgt, tor folge de Landet allernaadigst givne Privilegier, hvilke egentligen indeholdes i tre Kongelige Brev, nemlig et af tredke Frederik under Dato 29de De- sember 1658, saml et andet af samme Konge under zdie May 1659, begge givne i Anledning af at j Bornholmerne, ester det heldige Udfald af Opsiam ! ! den mod Svensken, ved et Gavebrev dateret 29de , Desember 2658 overdroge Bornholm til Frederik ! zdie og hans Arvinger, hvilket siden ved den Lids Historie stal blive viist. Begge disse Friheds Drev ere af de fslgende Konger konfirmerede indril t Kristian syvende, som istedenfor Konfirmasion her- i paa har under 21de September 1770 udgiver ro Forklaring xaa Privilegierne der forhen ere givne j Bornholm s Indbyggere, hvilken her, tilligemed I begge fsrnavnte Brev, bliver at indssre. De k» > forste efter en Afskrift M ig tilhsrende, som afM ads Bohne testeres vrre "Conform med Originalen/ s som bliver forvaret i Skabet paa Raadstuen i NoN- ne"; det trcdie er trykket i Form af Forordning/ men ey i Samlingerne indstrt. i i Det strste lyder saaledes: > Wi Friderich den Tredie med Guds Naade ! marckes, Norges, Venders og Gsthers Konning/ ^ Hertug udi Slesvig Holsten Stormarn og Oitin«^ sten, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst. Alle vitterligt, at eftersom Dorringholm igjen um der o s og Cronen formedelst Almuens Troestab der ^mmestcrds er Kommen, Da ville Vi dennem svm i>S til samme Verck at forrette haver ladet bruge daadigst have lovet og tilsagt saa og hermed lover »g tilsiger, At Di samme deres trostab, naar Gud giver badre tilstand Med Aid Kongel. Naade Vil krjndre, og nu med saadanne Privilegier og benaa- dinger forsyne, baade paa Udstrivning, Skatt, og i Andre Maader hvorved Landets barste og Opkomst kan ssges Formodendes derimod at bemelte Lands 3ndvaanere fremdeles udi deres Trostab standhaf« l>g forbliver og rilhielper Fienden af ald M agt der sta Landet at afvarge. Givet paa V ort S lo tt Kis/ denhavn den 29de December 1658. Under Vort Signet. F r i d e r i c h. (L.. 8.)

Saaledes lyder det andet *): i^i Friderich den Tredie med Guds Naade, Dan, ^arkkes, Norges Venders og Gochers Kvnniug, hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dit-

^ Dette er indfort hos de Thurah S . 2Zr. f. lidet forskjelligt fra min Afskrift, dog er Forskjcllen me« Zet ringe. Enhver der sammenligner diffe to Af tryk af Drevet, -Omme hvilket der er paalideligfk. IZ4 merften. Greve udi Oldenborg og Delmenhorsi- Gisre hermed alle og eenhver som det Vedkommer Vitterligt, At eftersom formedelst de sidste til Ro- ftilde med Kongen af Everrig Passerede Tractater, iblandt andre Vort kand Borringholm tilligemed Vores samtlige sammestrds boende Kiere Unden saatter ril Kongen og Cron Sverrig maatte cederes , og overgives og nu samme Landsens Indbyggere for Vend Svenske Regierings ulovlige Procedurers og andre Omgiengelsers ftyld ere blcvne hsiligen fsraarsagct, at Kaste saadan een uliidelig Byrdt fra sig, hvilket de cgsaa formedelst Guds Naadigstt Bistand lykkeligen haver obtineret, og dermed ikke ^ allene Dem self og kemelce kand Borringholm med deres egen'M agt og Storke fri og frelste giorc, , mens ogsaa strax derefter Ved deres Landsiens Fuld^ I magtige bemelre Land Borringholm, med alle sine Ralter og Indkomster Os og Vore Arvinge oven > draget, undergivet og foråret til egen fri Arv eg Ejendom at folge som bemeldte D eres Eavebrel dateret dend 29deDecember 1658 ogmeenigekank' sens Indbyggeres, adel og uadel, Gejstlige og Verdsliges derpaa givne Consirmationer darcrcl dend isde Januarii narvarende Aar, det sainnrt vitlofcigen formelder: Da lover og bepligter Os hermed for Os og Vores Arvinger Al Di bn melte Vort Land Borringholm tilligemed Vore^ Kiere klndersaatter sammesiads, som nu ere og ht^' efter Kommendes Vorder, ikke alleniste bilde an» Mge og annamme, som Vi ogsaa formedelst dette, Vort aabne Brevs Kraft nu haver antaget og an- Uammet under V ores og V ores Arvingers Protek tion og Bestiermelse Dennem imod alle og enhver Efter yderste formue at forsvare, og ved Lov og R

Dorc Slott Kisbenhavn dend zdie May Anno »6 5 9 . F r i d e r i c h. (i.. 8.)

Diste tvende ere konfirmerede af Kristian femte den 24Oktob. 1670, af Fredrik fierde den 12te Tebruar 1701, af Kristian sjette den 7 Desember *7Zl og afFredrik femte den 21de Februar 1747 Men vor nu regjerende allernaadigsie Konge har (iste- Genfor at stadfirste hine i sig selv meget nbestemre ^eev, hvori blot loves stige almindelige Ting, som M holde Landsens Jndvaanere ved Lov og Ret,, at betee og ervise sig som en naadig og mild Herre og IZS

Svrighed, o. d. hvilket enhver af de senere Dansse Konger ville have gjvrr uden Privileg) udgivet folgende: Forklaring paa de DornholmsJnd- byggere givne Privilegier, og de dem, paa Grund af samme, forundre F ri eh eder og Be» yqadninger. Vi Christian den Syvende, af G uds Naade, Konge ril Dannemark og Norge, de Ven- ders og Gokhers, Hertug udi Schlesvig, Holsteen, Srormarn og Dyrmarssen, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst. Gjore alle vitterligt, at eftersom Sal. cg Hof lovlig Ihukommelse Kong Friderichden Trsdie, un der 29de December i6;8 har lover og lilsagr, at ^ ville forsyne Inobnggerne paa Vorr kand Bornholm for deres r samme Tid beviiste Trossab, med saadanne Privilegier og Dcnaadninger, baade paa Udstriv- ning, S ^k og i andre Maader, hvorved kanders Bestc og Opkomst kan ftges; Og saadar.r dem allernaadigst givne kofte, ssionr ikte ved noger sårdeles dem meddcelt Privilegium, saavel af Vores Hoisa- lige Forfadre, de frem farne Konger i Regjeringen, som af Os, allernaadigst er blevcn opsyldr, ved saa . store Lettelser i de ordinaire Ekarrer, fremfor an dre vore Undersaattcr, samt i andre Maader, der og stdcn ubrodelig er blevet holder: S aa ville Di nu, for al forekomme al Misforstaaelse og urigtigt Begreb om deres Privilegier, og paa det de kunne bide, hvorudi de dem, pqa Grund af forbemeldce dem allernaadigsi givne Lsfte, forundte Friheder og Benaadninger, frem for andre Vore Undersaatter, bestaae, derom allernaadigsi herved have giver dem "em fslgende omstændelige Fyrklaring, nemlig:

*) I Stedet for at Skatterne udi Vore svrige Dan ste Provintzer Tid efter anden ere blevne forhsye- de saaledes, at i mange Aar af en Toude Hart korn er blevet svaret og endnu svares r6aeg Mark, foruden Konge-Tienden, der i det rim geste ligeledes kan anstaaes ril ; M ark aarlig, ha ve Indbyggerne paa Bornholm fra Anno i68s af, og indtil denne ?id, frem for de forhen langt hoiere Skatter, ikkun svaret i Qvartal - Skar 2 Mark af hver Tonde Hartkorn, samt vrret be friede fra Konge- Tiendes Uvelse, og saaledes ikke engang erlegge en Tiende Deel imod Vore Under saatter i Dannemark *).

) Her rnaa Jeg gjvre Laseren opmeerksom paa or Meningen ey er, at der i Almindelighed ikke en gang gives liendeparken saomcgcn Etat paa Porn, holm som andensteds i Hangene Riger og Landr. hvilker ikke heller vilde stemme ovcreens incd te.r retfcrrdige Regjcring 2>i liavc, der vist en bchond, ler een Provindses Indbyggere, fom Ajelrdorggt og en andens som Stedbarn, men her haves blot Hensyn paa den ene ringe Kvackalstat (saa kaldet r ; z 2) Er« de aldeles frikagnc fra ac svare Folke - og Fa milie - E k a t, som dog af andre Vore Undcrsaal- ter maae udredes og becales. z) Have de ligeledes siden forbersrte dem allernaadigst givne Lofte bestandig v«rret frie for Udskriv ning, og i mange Aar nydt godt afder dem, som forbemeldt, allernaadigst givne Lofte *).

Thi ville Di af Landsfaderlig Kjerlighed og Omhu for Landets Besie og Opkomst derved fremde les lade der have sit Forblivende. Og naar Omstæn dighederne maatte udfordre, at paalrgge Vore Un« Lcrsaatler nogen Ertra-Ekat eller Paabud, saa, endskjonc Indbyggerne paa Bornholm ikke kan frira- ^ ges for, i saa Maade med dem at dirre Byrden, ville Vi dog allernaadigst, endog i flig Tilftrlde see dennem paa det lemftrldigste behandlede **). Hvor-

fordi den hvert Fjcrdingaar betales), derimod ha ves andre Skakter paa Dornholm der ere saanit- get des stivere, til Eksempel: det uhyre megncLand- gjoelds Sme>r, somme Dvnder have ak yde. o. s-s Hvad det vil sige; at vorre frilagen sor Udskriv- , ning, naar hver M and— ^r>rstrr og ^egne undtagne — er Soldat indseer vel ey straks, men sto> i det svigende blive L

Under Vor Kongel. Haand og Signet. Christian. l i - ..s .)

hvlt. /

Disse ere alle de Privilegier Bornholm s Ind- tzaanere har, og blot det sidste er af nogen Vigtig hed. Betragter M an dem noye med et grandlsknen Lye finder Man dem aldeles ikke saa siore at de ssulle v>rre Danmarks Indbyggere til nogenFornar Melse, Ja , Jeg troer endog at de ey ret vel kunne d«re mindre end de ere; thi her er ar ma?rke, at den bornholmske Landbo ey saaledes har Leylighed at Siore i Penge det lidet han avler, som Sjallandsfa- faren f. E. der kan udprange og ndhokrc enhver Del, v»re sig Korn eller Fedevare, til hoystmulige Priser, paa Kjobenhavns Torve. Stude, og kort: alle Kre-

Bornholm imod paa andre Steder i Danmark og stkkerligen vilde denne.Skat om den var bleoen hoyere, ogsaa vcere bleven alt for trykkende for Landet. I 4--

ature betales og langt rundeligere i Danmark end > paa Bornholm. Tilmed er Bornholm i det Hele betragtet et usselt Land ihenseende til Frugtbarhe den; thi faa nogenledes gode Strikninger hist og s her ved Strandkantcne fortjene ey synderligrn at , komme i Betragtning, naar der tales om der Hele, og endnu mindre et par meget frugtbare Plirre, saasom den af de Thurah saa meget udbasunede Sva- nikke Byvang, hvilken, saalange den er By vang vel er Lander mere til Skade end Gavn. Di- > dere: Hvorfor gives Skat ? mon det ikke er for Lan- - dets Fordel: almindelig Sikkerhed, Ordens Vedli geholdelse cg Forsvar mod Fiender o. d.? Men i ihenseende til den sidste Post er ar agte at Bornholm I selv forsvarer sig, ar hver Mand paa Landet er Sol- ^ dat fra Dringeaarene, naar han er konfirmerer, og til sin Dsdsdag, og det uden Sold,,og ar hele Mi- litarvasnet paa Landet ey koster Kongen noget be- ^ tydeligt at underholde, thi Ossiserers konningerne, > tildels til 18 Rdir. eller rettere 17 Rdlr. 4 Mk. 14 Sk. aarlig, ere, som siden stal vises, moksen ingen ting. V ar det ikke den hsyeste Urimelighed om dkt Lands Indbyggere der har stig Byrde, stulde give de andre Skatter lige med dem, der ere ganffe fri for den? I Danmark er vel hver Bondekarl for bunden at tjene Kongen, men kuns i visse Aar og for Sold, og hvad er vel billigere end at denne M>- lise betales as de Provindsers og Staders Beboere, I 4l kil hvis sikkerhed de holdes. Det var derfor, efter mine Tanker, hoyst »billigt, vm Bornholmerne havde saa store S katter at svare, som dem, de D an ske retteligen give; dog, maastee see Andre Tingen fra eu anden Synspunkt og ere heri afganste forstjellige Tanker fra mine. Raar Laseren selv noye Ml gjennemtamke Tingen vare dette nok talt herom. Jeg gaaer nu over, at tale om hvordan Indretnin gen ere ihenseende til

Landets Ovrighed.

Ihenseende til det stvile er den overste Em« bedsrnand hertillands en Amtmand. I gamle Dage, for 1658, vare her paa Landet Lensmand hvilke havde hele Landet i Forlening, og almindeli« gen sadde p.'.a Hammershus, hvor de optoge al kon gelig Retlighed. F ra Enevaldens Indfsrsel hos de danste Konger l66o have derimod isteden for Lens mandene (eller, som de og kaldtes, Embedsmand daa Hammershus) varet Guvernorer hertillands, hvilke almindelige« vare milirare Personer, der forenede Kommendants og Amtmands Embedet t ren Person; dog vare nogle faa der ey havde mere *nd det ene af disse to Embeder. Men fra i7Z9 have bestandige« disse tvende HsvedsmandSposter her varet delte, saa at en stvil M and har varet Amtmand og ett OffiseekKvmmendant. Dog have Amtmandene.varet noget indskrænkede i det at hertillands blev i Aaret 1744 oprecrec et flags Land- raad, der, under Navn af: den bestandige Kom mission, skulde have den overste M agt ihenseende til Landsregjeringen. Saavel Kommendanten som Amtmanden og Amtsforvalteren saddr i denne Kom mission; men egentligen var hele denne Ting en Uting, en Skimare, der vel var til af Navn, men ey afGavn. Hvosomhelst vil om denne Regjerings Kommission have nsrinere Oplysning, lerse Amt mand Fjeldsteds foromtalte Promemoria i Profes sor Thaarups Matcnaliers isteHafre. Nu er ellers for et Aars Tid siden, denne hele Indretning gan ske gaaet under, saa Amtmanden nu stal ene have alle Amtmands-Forretningerne. Der bornholmske Amtmandsembede indbringer vel ey synderligt mere end aarlig rooo Rdlr. i alt, hvorfor der ogsaa er at ansee som et ringe Amimandsembede. Videre er her af sivile Embedsmand en Amtsforvalter eller som der i forrige Tider hedde: Hans Majestaks Ridekogit och Ampesstrif- uer. Dette Slags Betjente have varet ril her, saavelsom i det egentlige Danmark, i omtrent i4» Aar, fra den Tid Lensmandsvasnet, formedelst den da nyligen indforte Kongernes Enevalde, gik over styr. Amtsforvalterens hele Embede strakker sis ikke synderligen videre end til at imodrage de Kon gelige Skatter, og gjsre Regnstab for disse. Han I 4Z er tillige, med Hensyn paa MilitLrv«snet, kaldet Anrmunisisns - og Marerial-Forvalter; og i forri ge Tider vore Amtsforvaltrene tillige Regiments- kvartermcsire ve) Landets Milise, men hermed er skeet Forandring, saa de ey ere det lamgere. Hel ler ikke dette Embede, ansees for at vsre meget ind bringende, saa det vel endog ey kan drives stort hsycrr (per kss L noka;) end til omtrent I vov Da ler eller neppr saameget. Fremdeleser hertillands et Holtsforster- Embede, hvilket i forrige Tider altid med Rette blev ans-et som en rins curs. Holksforsteren stal bo l Almindcn og hans Embede strikker sig til Almind- sksvcn allcne. Hvorlunde det tegner til at Holts- kvrsteriet kan blide mere til Landets Nytte, end for hen, er allerede i det Foregaaende givet et lidet Vink om, Side 41. Tribunalernes Embedsmand ere hertillands: en Landsdommer, som dommer i alle bornholm ske Prvsessers anden Instans, paa Landsthinget, hvilket i forrige Tider altid holdtes i Aakirkeby, Men i de senere Tider paa Raadstuen i Ronne. Desuden er ved Landsthinget en Skriver og Horer, Men som dette Embede kuns er meget ringe og lidet indbringende, er det for Nutiden forenet med Dommrrembrdet. Ved Underretterne ere hertillands fire Byfog' der nemlig: En i Ronne, hvor han tillige er Magi- lirat, Politimester vg Skifteforvalter, samt i Vo- sire Herred, hvis Thing holdes i Ronne, Herreds foged, Politimester samt Skifte-Forvalter ogSkri- . ver. Byfogden i Nekse har samme Embeder der, . som fornarvnte i Ronne, vg i Sondre Herred sammeledes som hin i Vestre Herred, saa er han og i desuden Byfoged m. m. i Aakirkeby. Byfogden i . Evanikke er paa samme Maade Herredsfoged m. m. i 9stre Herred og Byfogden i Hasle Herredsfoged i i Norre Herred. Sidstnævnte er tillige Birkedom- s mer ved Hammershuses Birkeret, det er, over So- flekkerne Allinge og Sandvig. Bystriverne hertillands ere fem hvilke tillige ere Skiftesiriver og Notariuspublikus, hver i sin By. De ere svigende: Den i Ronne, tillige Her- ! redsstrivck i Vestre Herred; Den i Nekse, Herreds- " striver i Sondre Herred; den i Aakirkeby; den i Svanikke, Herredssirivek i Hstre Herred og den i Hasle, Herredssiriver ved Norre Herreds Thing vg desuden Birkesiriver ved foromtalte Hammers huses Birkethina, hvilker er i forrige Tider kaldet Hammershuses Brothing, fordi det holdtes paa Broen ved Slottet; fta samme kan, som fra de an dre Underretter appelleres til Landsrhrnget, og fra dette, naar Sagen er af den tilborlige V-rrdi og Vigtighed, til Kongens Hoyeste-Ret. Hvad Embeder KjsbstLderne angaae i Sær deleshed, blive ey her ar omtale, ferend Jeg kommer til Kjobstadernes sårdeles Bestridelse, ligesom og hele Toldvæsnets Forfatning hertillands, efter mi de Tanker, bedst har Plads der, hvor Jeg taler vm Handelsvaren og Skibsfart med hvad did hen, horer. Blot markes her med Hensyn paa Landet i det Hele, at der, ril enstags Ordens Vedligehol delse, er i hvert S o g n en saakaldec S a n demand, hvilket Ord her har en ganste anden Betydning, end hvor der i Danste Lov tales om Sandemand. De ere nemligen her etflags Justitsbeljeme, der ere Amtmanden og Herredsfogderne underordnede, og have at paasee at ingen Uordener sinde Sted, saasvm med liderlige Krohus, lose Hunde, uringede S v in o. d. E a a besorge de og alle Tillysninger og Knndgjorelser opkaste paa Kirkestavnen om Sonda- gen efter Prrdiken. De svare noget nar til Norges Lensmand eller Danmarks Sognefogder og have for fin Umage i aarlig kon i g Rdlr. Ved Deyar- beyd o. d. have de Opsyn, hvorved dennem ere un derordnede nogle saa kaldede Rodemestre i hvert Sogn. Oa Sandemandene ere altid Formand ved Bjergningen i alle de for deres Forstrand fuldende Vrag, saa ere nogle af disse Eandemandsembeder 'veger indbringende i visse Aar, naar der indfalde v>ange Stkandmger; saaledes kan der undertiden Mdtraffe.Aar, i hvilke Sandemanden i Poulsker Sogn, hvor almindetigen de fleste Drag falde, tje ner paa nogle hundrede Daler i alt. K 146

Jhenseende til det Geistlige er hele Landet kuns eet Provsti eller Provfieherred, under. Sja- -lands Bispestol, fra den Tid, da Skaane efter Fre- den tilKjobenhavn 1660 var kommet under den sven ske Krone; thi for den Tid havde Landet altid staaet under Lunds Erkebispestol. I de katholske Tider var endog Landet ganste henlagt til Lunde Bisper, der trukke alle Indkomsterne heraf, som siden stal blive narmere omtalet i den historiste Del af Bogen. Under Landsprovfien, hvilken for Nutiden tillige er Sognepræst til Ronne og den dermed fore nede S t. Knuds Menighed, fiaae 14 andre Sog nepræster og en residerende Kapellan, og i alt 21 Kirker paa Bornholm. Præsterne hertillands ere ikke flet aflagte, og visse af dem have endog meget gode Kald, men in tet af alle Præstekaldene her kan kaldes flet. Hvad Præsternes Indkomster er berraffende, da fortjener isar her at lagges Marke kil, at der paa Born holm ikke gives Tiende i Kjarven, men i dens Eled gives en bestemt Manede Korn efter Tonde» og Skjeppe - Maal af Rug, Byg eller Havre i Dver enssiemmelse med Gaardenes keylighed og en i fremfarne Dld indgaaen Forening mellem Bsnder og Pruster. Amtmand Fjeldsted i den Promemoria, hvilken V i allerede i del Foregaaende ofte have havl Leylighed at faste Opmarksomheden paa, dadler denne Indretning blot for at dadle den; thi anden Trund herfor indsees ikke, end hans Dadlesyge. Han fremkommer endog med denne Latterlighed, at saadan Maade, at lonne Præsterne paa, er for begge Parter saavel deDdende, som Præsterne, ufordelagtigere end den almindelige Maade at tiende paa; men stigc Galimathias fortjener ey engang - ar gjendrives, saasom Fordelene af at bide bestemt hvad der stal gives, falde enhver saa klarligen i Sy, i Ne. Jeg holder endog for at det bor geraade de Danste til Skam, at de ey have faaet Synene saa hsyt op endnu, saa de kunne indser Urigtigheden af at drage Kornet i Kjarven afBondens Agre hen til Prusten, der desuden selv har saa stor Avls- SaarL ar han af eget Avl, hvis han forstod at dyrke Jorden nogenledes, kunde forsyne fig selv og, det I som end mere er, endogsaa afhande til Andre. For- ! liodentlig vil der ikke vare ret lange inden vor vise ! Aegjering haver flig landodende Ustik, at fore Kor- > let j S traaet bort fra Bonden der stnlde bruge samme, for at Prasten kan salge Kornet og uafbe- "ytte Foret, og at i dens Sted indfores den born holmske Skik, at give aarlig vis Mangde af hvert blags Korn. Kuns denne Forandring, synes Mig, dundr fornuftmasstgen stnde Sted herved, at Kor let blev betalt med Penge efter Kapitelskjobet og oy ydt med Korn in N atu ra, det Prasten ey behs-

K - ver, thi stjLNdigt var det om de to -Ord: Prastog Kornjsde, nogensinde kunde blive synonymer. ?lt denne Præsiernes Ddesird ikke er ringe kan sluttes deraf, at Præstekaldet Desire Marker Sogn indbringer, foruden Mel, !8 kcrstcr eller 2i6?om der Korn af Rug, Byg og Havre, hvilket alrsa:m men kan sirlges, da Prastegaarden her (ligesom ogsaa alle andre Prrsiegaarde paa Bornholm, im gen undtagen) ret vel kan fode sin Mand. Naar Man antager som et Middeltal, ar hver Tonde af den hele Mængde overhoved, salges for i6 Mark, hvilket neppe er for hoyt anflaaet, da belober del sig til 576 Rdlr. eller 864 Edlr. blot for Adesad, og dogier Destre Marie Sogn ikke det storste paa Landet. Desuden have Prasterne hertillands Lam oa G as som Kvrgtiende og desuden Paasserem'ghed. De tilf.rldigeIndkomster ere formedelst Folkemang' dens Storhed i hvert Sogn temmelig betydelige, og selv Osfere paa Hoyridsdagene ere ikke ubety delige, thi hvad Fjeldsted derom siger paa anftrtr Sted er yderlige« overdrevet. Kort: Bornholms Præstekald ere alle af den Beskaffenhed at Prasierne kunne have sil meger run' delige Udkomme, og hvis de opfore sig nogenledes vel, leve fredeligen, og ey blande sig i enhver deM uvedkommende Ting eller som det og hedder: ry ville have sine Raser allevegne, da kunne de her Irve ligestm fornoyede, soul paa hvilketsomhelst an« ^ec S ted; men lrcrttekjare Vindmagere kunne og her faae ligcsaa mange Bryderier, som andensteds. Delte vare nok talt herom. Degnene have heller ingen Nod hertillands. De have hver en liden G aard eller her saakaldet Degneoo, faa hav? de og af hver Bonde i Sognet rn gammel Skjeppe Byg (see her foran S . ro 6 ) og halv soameget Paasterettighed fsm Præsierne, nem« ligen 8 Pd. Brod og r å 2Eg. De rilfaldige Ind komster ndgjore ogsaa noget klakkeligt for Degne. Efter nu saaledes ar have talt om Avrighrd og Embedsmand i Almindelighed paa Bornholm thenseende til det sivile, troer Jeg, det er rertest her at malde noget om Milikarvasnet hertil« lands, hvilket som yderst forstjelligen indrettet fra Danmarks og andre Landes Krigsvæsen, det ikke bil vare uinleresiant at kåre at kjende noget noye. Hele Landet er at ansee som en stor Fæstning, hvis Garnil on samtlige Landets Indbyggere af Dkandkjsnnet udgjsr. Den overste m ilitare Em« bedsmand her er Kommendanren, som aimindeli« 8en er rn Oberst af Infanteriet, stjont ogsaa som« *tie af de forrige Kommendanrer have varer Gene« balmajorer; ogsaa have der tilforn varet Kaval« "rioffiserer, som Kommandoen over Landet har ^ ret overdragen til, saasom blandt andre West og ^buse, (yxr med ?Ere havde tjent i fjerde Fredriks r ; o Krige). For Rutiden er Kommendanten en Obersts ! lieutenant af Infanteriet. Kommendanterne have -Opsynet over hele Landets Militarvasen og hvad ^ did henhsrer og blive lonnede med 1200 Rdlr. ^ aarlig. I forrige Tider vare her saakaldede D i se ko mmendant er, men efter den sidstes, A. A. Cchors, Dod for omtrent tredive Aar siden, have i disses Sted varet Eksersere-Majorer. Her i ere to Adjutantere, som ffulle aaae Kommen danten tilhaande, af hvilke den ene er Infanteri- , den anden Dragon-Osssseer. Regimentskvartermesteren udbetaler alle Ossisererne deres konninger maanedlig, hvilke han faaer fra Amrstuen; selv lonnes han med 8^ Rdlr. aarlig. A uditoren med 120 Rdlrs. kon forer Pro tokollen i alle Krigsforhor og Krigsrerte. Under dette Thing hore alle de, der ere M ilirare, i alle t S ag er Tjenesten angaaende, hvilke drg ikkuns ere fjelane. Regimentskirurgen med i;o Rdlrs. kon boer i Ronne, og stal vare tilstade ved allt Monsiringer, for dem al kurere som maatte konnnt til Skade. Bossemageren, med 120 Rdlr. aarlig- skal reparere alle brostfirldige Gevar Kongen tilb^ rende, hvilket er et ikke nnge Arbeyde saasom d.l kuns er gamle kasserede Gev.rr, der ey longere klin ke bruges ved Regimenterne, Kongen sender hero ver til kandet. Alle disse her opregnede Militærpersoner, til btaben henhorende, bo i Renne, undtagen Adju danten ved Dragonerne, der ey gjor daglig Adju- tantstjeneste, men kuns ved Monstringerne og stige beregne Leyligheder, hvorfor han og kan bo, hvor han vil paa Landet, allerhelst han, som Adjutant, ingen kon nyder. Hele Landets Mandkjon, der er ved Milisen (og det rre alle, undtagen de sivile Embedsmand vg Proprietærerne, samt Offiserernes Sonner, saalange de ere hjemme i Faderens Hus), inddeles i kslgende Kompagnier:

Som have Armatur af Kongen, r Kompagni Artilleri, er 200 Maud. 2 — — Dragoner — 500 — - 4 — — Infanteri — 1200 — Er 7 Kompagnier, hvori - 1900 Mand.

L. Som selv skaffe sig Armatur. 4 Herreds Kompagnier. 7 Borger Kompagnier. Hvilke ihenseende til Mandstorken vokse og tage ak ^ rr Omstændighederne. r 5r Hvad Artillerivarsnek angaaer da be« siaaer detle Kompagni af nogle mindre Afdelinger/ som ere fordelte overalt paa Landets Slrandsider i Kjobstrderne og Fisterleyerne, i Nonne-, Hasle«/ ' Hammerens, Gudhjems, Svanikke-, Nekse- og Boarnes Poster. Ved Kompagniet ere: en Kapi« tain * ), som stal alrsd ligge i Nonne, en Premier« lieucenant, der ligger i Allinge eller Sandvig ved i s Hammerens Post og en Eekondlieulenant der har i sin Post i Nekse. Videre ere: en Fyrværker, der ligger i Nonne samt omtrent el Enes Koustable ! hvilke ere fordelte omkring ved alle Posterne Kott« stablen« lonncs eg kl«rdes af Kongen, som Artilleri« sier ved Korpset i Kjobenhavn. Hver Dag har en af de syv, der hore ril Nonne-Posten, Ordonans hos Kommandanten. Desuden ere her endel Ne« servekonstable, der ey have Kvnstabelsion, men kl«« de sig selv, som hine klades af Kongen. Ligeledes 1 ere L)sfisererne kl«dte som andre Arlillerioffiserer, 4 men de egentlige 200 Artillerister hvilke kaldes Haandtlangere, fordi de skulle gaae Konstablen«

*) S>«r neervoerende Tid er Kompagni'ssesea forArlil- leriet betitle! Oberstlicutenant, da ban er en galv- mel Ost,seer, og sultkommen duelig nok til ar fok« sccmmes i diangen, men Haas Aorrrrninger ere av ey andre, ent tem han havde tilsorn, ta h^o blok kaldtes ^tapikain, ligeledes er ved^ompaA* niet nu en karakteriserer Lapirain.

Ib rz z tilhaande, de ere kladte for Nutiden saaledes: blas Kjole (afKlade, Vadmel eller Vrrkgarn, eftersom enhver har Evne at anskaffe sig den) med rod K ra ve og Opslag og gule Knappe, rod Vest, ogsaa Nied gule Knappe, sorte Bukser, Skovle, trekan tede Halle med gul Krampe og opsiaaende Fj>rr med dlaa Lop. - . ' - Da dct.vel ikke vil vLre uinteressant, at see hvordan Uniformen i den senere Tid er forandrer, anfsres her, efter de Thurah, hvordan den var i Aaret 1756. Disse ere hans O rd : "Håndlangerne bare alle blaa Kjortle og Ve ster,' af Alade eller V adm el, ligesom de har Evne vg Lyst ril, med rode Opslag, og Messing Knap per, rode Srrom per, Hattene med gule Sne ver omkring, og Haarene i sorte Baand indfletrede Nled sorte Kokarder paa." Nu have de derimod ordentlige Pidste i Haaret. Videre markes om dette Kompagni, at hver Haandtlanger aarligen rilstaaes, ligemeget enten det kaldes konning eller Dusor, i Rdlr. skriver een Rigsdaler Dansk, som for 200 Mand belober sig 200 Rdlr. Dragonerne ere omspredte over hele Lands- bygden. Der er en Dragon for hver Gaard paa kandet, derhvlder 9 ? d r. eller mere Hartkorn; hver ^adan stal levere en Dragon, enten Bonden selv ^er en anden dygtig Karl, han staffer i sit Sted. Af Kongen have Dragonerne ftlgende Armatur: en Flindt med Bajonet til, der just ikke duer me> get *), en Palladjk med Gehcrng, og en muffes teermaisstg stor Patrontaste med Tafferem og 5'a< ! rabinrem. Bonderne paa de Taarde, hvoraf Dra» gon svareS, levere en Hest, ligemeget af hvad Haar, naar den kuns er tjenstdygtig, samt Sadeltoy, det er en Sadel med Pistolhylster og rode Vadmels Skabrakker og Hylsterklapper med hvide k

s *) D a den nuvcercnde meget duelige og virksomme Kommcndant Hr. Dbrl. v. Funch for ro Aar sider« tiltraadte denne Post, fcestedc hans Opmcrrksym- hed sig straks faa Armaturens Slethed; thi ved ^ Dragonerne vare endog tre S la g s Flinkcr, hvoraf roo Stykker vare jcrrn bestå gne. Resten mcesstngbe* slagne og meget faa af Pistolerne vare brugbare eller af drn Bcstajscnhed at de kunde repareres« Han udvirkede endogsaa ved Generaliretet, at her s?utde komme andre bedre Daaben istedenfor hine der skulde kasseres, men, hvo skulde have troer stigt, de Gevcrrcr^ hee komme over, vare inrer ander end * gammelt fra Regimenterne kasserer Snavs; kund den Fordel er der ved dem, at her nu ere Hov Kongen tilhorende Gevcrrer paa Lander a f eet S l a g s . Hvad Pistolerne anbelanger, da kander vel skydes med dem, men de ere dog kuns gam* melt Lapperi. Heraf kunde det synes, fom det hoy^ kongelige Generalister anseer hele Milit 72 Rdlr., samt et ubestemr Antal saakaldede Re forme-Sekondlieutenanrer, der ey have Ost-seers !on; fremdeles er ved hverr Kompagni en Vagc- mester, en Kvarrermeiicr og fire vn-kelige Kerpora- ler, samt nogle Vistkorporaler, der fiaae i Dragom Nummer. Vagrm.fierens kon 26 Rdlr. aarlig og Kvariermesterens tilligemed Horvoralernes, hver xaa 24 Rdlr., crakkes mest af Reforme Sekond- j lieutenanterne. Videre har hverc Kompagni co eller rre Trommeflagere, af hvilke den ene har kstt ' 18 Rdlr. aarlig men de andre staae i Dragon-Rum- j »ner. Anden Mufik haves ikke ved Dragonerne end § Buldren paa Trrtrommer. — I ovrigr bestaaer ^ hvert Kompagni af 252 N and, Disekorvoralerne og de ikke kon nydende Trommeflagere iberegnede, l til i ste Kompagni hore Dragonerne akSure ogSs«p dreHerred, som udgjore 7 Korporalstad eller Sog^ nefolk; til 2der Kompagni hore Dragonerne af ve to andre Herred, som udgiere 8 Korporalstab eller Sognefolk. Korpcralstabernes Randstorke staaer ey i nogen Forbindelse med Ssgnrrnes Srorrelse eller Godhed, men med Harckornets Ligning, sour for er sagt, hvcraf ftlger at et lider farrigt SoZ" >naa udrede ligefaamange som et stort Sogn, dek har Overstod paa gode Bsndergaarde. Nedenstaa- ende Tabel paa hvert Korpsralstabs Mandstsrke ved ader Kompagni, viser oecre tilfalde *). Ved beage Kompagnierne ere i alt z6 Post- dragoner, hvilke stuve bringe alle militrre Brev og -Vrdre fra Kommandanten til Ostisererne i Landet, son, og fore til ham alle de Brev der sendes ham fra Generalitetcc, eller andre, Tjenesten angaaende, der stuve fra andre kandskanre tilRonne, hvor- »nod Psstdragonerne ogsaa ere fri forden egentlige ivilirare Tjeneste. De ere inddelte i z Poster nem sig i Nekse-Postcn, med hvilken alle Brevene fores, som stuve til Sondre Herred, Aakirkeby og Nekse: Tndhjcms-Posten, som gaaer til Sstreherred, Gud hjem (hvorfra Overfarten ertilK ristianso) ogC va- "ikke; og Ham m ere-Posten, som forer Breve til

) Cygners 37aon. (Iaarde. Dragoner. 25e)tre3rlarie - - 66 27 3Iy Lars - , 45 26 ^tnuds « , er ! ' 5!) 29 Ry » » s 46 32 Klemens« - - t6 24 Ruths * . - 56 54 0lg . - . 43 2r . 36 27 2 Vestre og R^rre Herred « . sZo Or. "proporstonerligheden er den samme ved f^rsteKom 1>agni. Norre Herred, Hasle, Hammeren og Minge med Sandvig *). Infanteriet besiaaer af fire Kompagnier og i alt af i2 o o M and. Alle de, der ey ereD ragoner, eller Artillerister, hore paa Doygden tilJm fanteriec fra deres Konnr:na»wn ril del 50de Aar, da de afgaae herfra til Herredskompagnierne. Del unge Mandkjon i hvert Herred udgisr et Kompagni, hvortil desuden hore L nestekarlene fra de i Herredet liggende Byer. Offisererne ved Infanteriet ere svi gende: en Major, der lrllige har det ene KoM' pagni, og er Eksersecrmajor ved alt Militæret (Fodfolket) hertillands; to Kapitainer hver med i2o Rdlr. aarlig; en Kapitainlieutenant, der am forer det forsie eller saakaldede Liv-Kompagniet?

*) Eaadan har Indretningen vieret ved Kavalleri'ek hertillands i tresindstyve Aar omtrent. For kea Tid vare her, isledensor Dragonerne, ret Kom pagni Rykkere paa Landet, hvis Armatur bestod > en Kaarde og et par Pistoler, Rykkerne selv anstal' fede sig; Kl da derimod nu, da det er et ordentlig indrets Dragonkorps, trommes paa Trcetrommer. get har oltsaa den bornholmske Rlilise sorankt-- sig paa tre Ene, Aar. l besuden ved hvert Kompagni, Premier« ogSekonb- Eieutenant samt Reforme Sekondleutenanrcr, lige- . svin ved Dragonerne, men de lonnes ey saa hgyt t s»m Dragonossisererne; Lonningerne siaae i samme forhold ved alle Dsslsererne, som den er ved Kapitai- > åerne, saa at Infanterioffiseren har tre Fjerdedele 'vod Dragonofflseren. Ligesom ved Dragonerne ' har dec sig ogsaa her med Underoffiserer, blot at de *Y kaldes Vagtmestre og Korporaler, men Sersjau- ter. — Musiken er Piber og Tratrommer, hvilket kr Hoyden a f al bo.ruholmjk Krigsmusik til denne Dag. ' Armaturen, hvilken tilhorer Kongen, besiaaer af et gammelt usselt Skydcgevar til hver Infante rist, af hvilke Gevarer nogle ere massingbesiagne, ^ andre jarnbeflagne, men alle stemme de deri over- i tns, at de ey ere indrettede til at skyde med, dog ^l Brug i Fredstider ere de (saameget indseer nok ^tc hoyvise Generalitet) fuldkommen gode nok: til Te» *>aa Gevarek eller ey. Desuden har hver Mand Patron laste med tilhorende Rem, og som saim me Taste mangler Kardus, er den sårdeles bekvem ssr Infanteristen at gjemmr et og andet i, der kan virre godt at have med til Vederkvægelse paa Asm' stringer. Nu er Uniformen saadan: Ostifererne havri blaa Kjole med rodt Foer, hvide Rabatter, Krrsere sin egen O om , thi om Smagen har hver sine sirrdeles Tanker for sig selv, og der der ey behager Mig, kan gjerne behage Andre. § t i Gemene have. nu blaa Troper med hvid rodkanl^ Troyen. Ved de Thurahs Tid var Uniformen saadan- Offiserer, Underoffiserer, Tamburer og Pibere ba^ s Rodr med hvidt Foer og hvide Opslag, Tinknap^ rode Slromper o- hvide Slovletter, Solvgalon^ om Hattene og sorte Kokarder: men de Gement- Mondur bestod i hvide Vadmels Kjole og Vest^ rode Opslag og ligedan Krave om Halsen, rod' Strsmper, sorte Halsbind, Hattene (trekant«o«) med hvide uldne Snorer om, og Haarel med r 6 i

» Baand indbundet *) — see de Thurah S- 122. — lt" 3kke lcrnge derefter blev Ojftserernes Uniform for ,n- andret til saadan Skikkelse". Hvide Kjole med rodt 8ver og rode Opsiag, Krave og Rabatter, rode >vr Vester, rode Bukser, alt med blanke Knappe, Skovle ka »g Stovlemanstetter; trekantede Hatte med Solv- lke brampe, sort Kokarde, hvid Fh?r, Kordonger, a>en ikke Galoner. Sam m e?id finge og de Geme nt fjoerede Hatte istcden for snorede, men de rode »S' er- bcromper vedvarede indtil for faa Aar siden, da c" Hderste Ammon var Kommcndant, da saavel ved Infanteriet, som ved Artilleriet, blev indfort Skovle isteden **). Ligeledes foregik korr derefter den Foran d- r deroffiserernes nu brugelige mere bekvemme Uniform er forst forrige Aar indfort af nuværende Kommen- danc, v. Funch. ' Herredskompagnierne besiaae af de Gamle, der have udtjent ved Infanteri eller Dra goner, det er dem der ere over ;o Aar, samt af alle dem, som formedelst en eller anden Vanforhed ey kunne tjene ved hine Korps, saasom Halte, Pukkelryggede o. d. Hvert Herred har sil Koin pagni, som bestaaer af folgende Afdelninger: i) D e som stulle eksersere, hvilke udgjore den egentlige Storke, og ere almindelige« mellem 50 og 60 Aar gamle. 2) De Ekserserelri eller de Gamle, det er de der ere over 60 Aar. z) D e D agtsri eller ZEldgamle. Kompagniernes Storke er foranderlig, saa at ! der sommetider er zoo Mand i et Kompagni, og andretider 500, hvilket beroer meget paa Omsta:»' dighederne. De Gemene staffe sig selv A rm atur, som er en Bosse uden Bajonet, ligemeger hvordan den ri' lers er, en Kaarde og en Palronlaste, der kan vcrre af hvilkensomhelst Form, saa at den Enes Arma tur er meget forstjellig fta den Andens, hvilket § vel ikke kan stade noget ved dette S la g s Militære- Offisererne ere: en Kapirain ved hvert KoM' pagni med 50 Rdlr. om Aaret, en Lieutenant, c« i 6 ;

8«ndrik og nogle Reforme Fændrikker, hvilke ingen °sn nyde, men have i dens Sted visse personlige SNheder, saasom ved Deyarbeyd o. d. Ingen af bem maa bcrre Portdepe, ey heller have de nogen t^ang. De have blaagraa Kiole med rodt Foer og blanke Knappe; hverr Kompagni isirr har sin for« hellige Farve Krave og Opsiag, nemlig AsireHer« kedskompaani har rode, Sondreherreds gule, Ve« meherreds brandgule korangse) og Norre Herreds« kompagni gronne Opsiag og Krave, men Rabat terne ere af samme Toy som Kjolen; Offisrrcrne oave Skovle paa Kenene og trekantede Hatte paa Hovederne, uden Kordonger, Krampe eller Fja:r, Hen med en sort K okaro. Underofflsererne, som kaldes Monsterstrivere ^3 Sersjanter have samme Uniform som Qffiserer« tte, og kjendes kuns kra disse, ved del at de b Offlsererne og Underoffisererne, ligesom Herreds offisererne, nogle kenelser saasom ved Vey- og Skandsearbeyd. I Offisererne have ingen Rang og ba?re ey heller 1 Feldttegn, dog have de nu faaek Tilladelse at bare ^ etflagS Portdepe af gront Silke med nogle Guldkam ^ ' tilljer imellem. F sr bestod hele Uniformen i 'trekantet H at, brun Kjole og hvide S rrsm p er, og da vare Offlft^ rerne og de andre Borgere ens; men efterår del > de senere Tider ved Borgermiliserne i Danmark oM komme Straajunkeri omsider blev bckjendl for nogir i paa Bornholm, forandredes Uniformen ved Bor' ! gerstaberne hertillands siraks, og blev da folgende n?' modiste Uniform isiedenfor den Gamle, der var ror simpel, indfort: Brun Kjole, rode Opslag og Krm ve, med gul Kant, ingne Rabatter, gule Underku der, Halvstovle, og paa Hovedet en trekantet H>'t > med sort Kokarde og gul Hattekrampe, men ingnt Kordonger, ey heller Fjar. De Borgere, der ere over 50 Aar, ere rri si-'r at eksersere, men ikke desiomindre blive de ril st^ Dodsdag ved at vrre milirarre Borgere, og have si^r Navn indsvrte i Rullerne. i 6 ;

Der ere syv Borgerkompagnier, nemlig To i Nonne, Eet i Nekse, Eet i Svanikke, Eet i Hasle, Ecti Aakirkeby og Eet i Allinge og Sandvig, hvilke to Dyer dog ikke have KjobstLdprivileg; men Mand, storken er ved Kompagnierne meget forstiellig, saa ot et Kompagni kan virre mere end fire Gange storre, end et Andet. Hvor stort hvert Kompagni er isår, stal i det Folgende ved hvert Steds sardeles Bestri delse blive omtrentlige« anfort; thi den egentlige btsrke kan cy til yderste Noyagtighed vides, da der blandt dem, hvis Navn ere paa Rullene, ere diangfoldige Sofolk, der, isar om Somrene, sjel» den ere at finde paa Bornholm, hvorfor vgsaa K om pagniernes Mandstorke om Vintrene er storre, end ry, Somrene. Efter nu saaledes at have opregnet og omtalt de enkelte Dele af den bornholmske M ilise, maa 3eg og tale lidet om Folkenes Duelighed og hvad d>d henhorer. Al Folkenes Duelighed for en stor Del beroer do« Offisererne, kan vel ingen »agte, og disse ere Sode eller slette ofte efter som Kommendanten duer ^pget eller ikke, thi det gaaer ester Ordsproget: ^vin Herren er, saa folge ham Svenne": er Kom- ^n-anten en duelig og virksom Mand, saa Livre og de andre Offiserer sig meget Umage med ^dserseringen, da de ikke gjerne ville staae til Skam« for nogen, men er Kommendanten en forsom- melig oz ihrnseende til Tienestfager ligegyldig M and, der ey veed ar oxmunrre de virksomme og udnese de »virksomme Offiserer, da kunne ogsaa -Offisererne blive all for ligegyldige ved Tjenesten. D et er altsaa ikke »vigtigt, hvordan KoM' mendanten er i Fredstider; men i Krigstider vilde det dog endnu virre af langt storre Berydenhed, thi da udfordre^, foruden ar han maa virre elstet og agtet af sine Undergivne, ar han er duelig ril at fore Folkene an i Marken og veed al afbenytte det saa fordelagtige biergige kands kage eller Tel' ranet. Korporalsvirsner hielver da kuns lidet, men ifolge kanders Beskaffenhed maa han bruge Folkene som lette Tropper til ideligen at forurolige Fjenden og ey indlade sig i akgisrende Elag med ham. Feldtljenesten, letle Troppers bedste og ret' .teste Brug, er del som derfor isirr maa rv?<-, men ikke den egentlige Rezimenlsckserstsr. Ar lare Folkene noye at iagttage de ordentlige Greb ved er Gevirs Prasentering, ak give ordentlige Slag paa P a c ro N ' taskerne for Vendinger o. d. det er Kvrporalsidra'l, og fligt kan enhver gsaarig Regimenksoffiseer, h'' godt som nogen, men deri bor ikke en Kommen' dants Færdighed bestaae; saadanc bor vare Korr^ ralernes C ag; men ar anfore med Fordel en >aa' dan Samling af fsrskjellize Tropper, som de bolN' holmfle ere, og med faa Folk, fler vsdnede, ac svare hele kandet i Krigscider, det er noget, e y ^ hver gammel korporalst Oberst forstaaer; hertil udfordres en Mand vant til mangehaande Maaov- ker og duelig til selv at udfore dem, thi at vide no- Set og ey kunne udove det, er unyttigt. BlandtKommendanterne, som have turret paa kandet t»rlles adskillige meget duelige M«rnd, men vgsaa have her vrret abstillige, der have faaer den ne Post efcerat de, graablevne i et Mustetterregi- vient, have formedelst ZElde ey kunnet gjore Gar nisonstjeneste loenger. Blandt de forste mindes end nu ifirr blandt andre en Arensdorph, der havde tjent ved adskillige Korvser her i Danmark, og som «syvaars Krigen havde tjent i den preustste H»r, vg en Kammerherre Undal, der ogsaa havde bivaa« net samme Krig paa en anden Side, og som ved ben danste Armee tjente sig ved sin Duelighed op til ar blive Anfsrer for der finlandske Jægerkorps, fra hvilken Post (hvori han blev efterfulgt af dets nu lrende Sjef Grev v. Schach) han kom til Born holm. Han dode siden som Kommendant for de ^ristiarrsandste Fnstniuger, men hans Eukefru og hans Mjnde leve endnu blandt Bornholmerne til benne Dag. — Den nuværende Kommendant Obrl. b- Funch er en meget duelig M and, der med flor er Virksomhed soger at bringe Milisen i den S ta n d hdori den bor v rre , vg det var meget at onste, at ^kr for Fremtiden bestandigen maatte blive saadan- "k M »nd til Kommendanter beskikkede, som han er- Meget er der forbedret ihenseende til den mi' litaire Forfatning i de sidste Aar. Hvad Disekommendanterne i de forrige Tider have duel ril, vides ikke saa lige, saasom de alle vare for min Tid, men Ekserseremajorerne, som have varet siden Visekommendantskabet ophorte, have derimod alle varet det i min Tid. Den forsir af dem, H. H. Cchor, der dode for faa Aar siden med Obersilieurcnants Karakter, havde tjent sig op blot ved den bornholmske M ilise, men maasiee " ^ var hans forste Fortjeneste den, ar Faderen var Di' I « sekommcndant. Hvorvidt hans Duelighed strakte ^ . sig, veed Jeg ikke, men Jeg lroer gierne at han havde gode Gefrider-Kundskaber. Al han ey var almindelig elsket, er noksom bekjendt, og derom ba-' rer, blandt meget andet, Tildragelsen paa Frenne' M ark endnu V idnesbyrd, da det bele 2del Infam terikompagni gjorde sig al Umage for at faae siaael ham ihjel, hvilker han kuns med ildsd og nepp* uNdgik. — Proprietaren til Dajllandsgaard, Hr- Miillcr, en meget aglv.rrdig Mand, der blev Major efter Cchors Dod, havde ogsaa tjent sig op ved deN j bornholmske Milise: men Majoren I. v. Romer' der nu i dette Aar har tiltraadt denne Post efter v- ^ Muller, har, stjont han dog er indiodl Dornhol' mer, tjent mange Aar ved sjalandjke Iagerkorp^' som Adjutant under tzrev v. Ccbach, hvilket er til' strakkeligt Bevis paa al han er sin Post voksen, og 165,

at han forstaaer ganske andet og mere rud Korps- kalsvLsner. Da sjalandske Icrgere er et Korrs, hvorved Osftserer erholde megen Duelighed i M ar ken, saa var det, efter mine Tanker, onskeligt om Bornholm havde flere Osfiserer, der vare dannede i dette Korps. Hvad Landets svrige Ofsiserer er anbelangende, nmrkes at Artillcriosfisererne maa, forend de kunne blive Osfiserer, underkaste sig behsrige Ek samner ved Artillerikorpser i Kiobenhavn, hvorfor og begge Osftsererne, Hr. Kapitain Mossin i Allin ge og Lieutenant Kofod i Nekse, ere meget duelige M a n d , ligesom der og findes nogle duelige Under« vffiserer eller Konstable. B landt Dragonoffiscrerne, hvilke avansere sig vp fra Korporaler af, ere nogle duelige Osfiserer, der tildels i sine yngre Dage have tjent ved den kongelige Livgarde til Hest eller Rylterregimenterne, Nogle have blot tjent hertillands ved Dragonerne, Men med saadan Flid at de ere ligesaa duelige som I hine; men der ere og — hvo skulde troet sligt? — i ved Dragonerne,det bedste Korps Nasionale paa Landet, Offiserer, der ey kunne l»rse eller . fkrive, hvilket her anfores til Skændsel for de ! Kvmmendanter, der have forestaaet flige uduelige 8olk til Osflsecrsposter, da der dog ingen Mangel har va:ret nogensinde paa dueligere Underosfiserer dt foresiaae.

! Ved Infanteriet har det sig ligesaadant med Osfiserer, som ved Dragonerne, ac nemlig nogle ere duelige, Andre ikke, dog troer Jeg, at de sidstes Tal er ved Infanteriet forholdsmasfigen storrecnd ved Dragonerne. At de Dueliges Tal med Tiden meget vil blive foroget, vrrker nuvarendeKommen- dant meger til, ved at låse Underosfisorer som og unge Offiserer komme kil Ekserferestolen i Kioben- havn for at oveS, ligesom og af Dragonernes Osi siserer og Undereffiserer, trl Restved for at oves ved sialandsse Rytterregimrnr, hvilken hans meger nyt tige Foranstaltning dog ey har kundet undgaae en Vadlcsyg P rasis Paaanke i en herforan omcalt Pjesc. Selv ved Herredskompagnierne og Borgerne ere nogle ret gode Offiserer, dog staae de vel, i del Hele taget, en G rad under Jnfantenofflsererne ihenseende til Duelighed. Saadant har det sig med Osfiserernes Due lighed over hele Landet, og paa den heroer meget de Gemenes Fardiahcd i Daabenbrug, hvorom nn bliver noget at tale. Artilleristerne oves i at omgaaes med Kano nerne, saavel de store som Feldtkanoner. Ovelierne foretages om Sommeren hver Sondag, og i Juli Maaned, uaar de monstres as Kommendanlen, maa de aflagge Prover paa sin Fardighed i at siyde til Skiven med Feldtkanoner. Artilleriers MeN' i / r siringsplads har almindelige« va?ret paa Sletterne ved Thilehoye sonden Blikobba-Aaen. D ragonerne, hvilke ere Landets mest udsogte Folk, oves om Sommerssndagene ved sine Sogne kirker i at bruge Haandgevcrrene, hvori de have temmelig god Færdighed, «'aa ac de eksersere bedre end de andre Korps paa kander. Til Hest oves hverc Kvrporalstab for sig eenSsndag; Dragoner« Ne ride almindelige« vel og vide stjonk at behandle sine Heste, men Hestene ere just ey alle saa vel ose de saasom Bonden leverer snarc en, snarr en an den Hest. S to re nok og tjenstdygtige ffulle alle Hestene virre, men paa Haarets Farve ansees siet ikke, saa ar hvide, sorte, rode, gule, brogede o. s. v. Heste ere blandt hinanden, hvilket heller ikke kan stade noget, da Draaoner ey haves hertillands til Stads, men blot til kanders Forsvar, hvorved Hestens Haar aldeles ikke kan komme i Betragtning. Hvert Dragonkompagni samles to Gange om Aa- ret for at eksersere for sin Kapirain eller Sjef og i Juli blive de almindeligen monstrede afKommea- danten. Om Efteraaret oves de atter ved Kirkerne et par- Sondage. Mere Tjeneste gjere ikke Drago nerne, paa det nr- ber sig for at bringe de bornholmske Dragoner, som og de ovrige Tropver, til en noget bedre S ta n d end den hvori de for hans Tid have »irret. Infanteriet sves vekselvis ved Kirkerne i In-' fanterieksersise, og paa Landets Batterier i at om- ganes med Kanoner. Hvert Kompagni ekserserer samlet hvert Aar tregange, nemlig for Kapilainen, for Majoren, og paa Monstringen for Kommen- danten. Om Efceraaret oves ogsaa Infanteriet, ligesom Dragonerne, i to Ssndage. Herredskompagnicrne oves ligesom Infante riet i at bruge Kanoner, men med Eevirrene bliver kuns ekserseret et par Gange om A aret, foruden M ajor - Eksersisen og Generalmonstringen. . Diste gamle Folk vilde heller ikke virre saa aldeles uvigli- ge i Krigstilfrlde, allerhelst der blandt dem ere mange i Skydning sårdeles vel ovede Folk, og sorn kjende sine Gevirrer noye, da de bruge samme til Jagtgeværer, hvilket de Kongen tilherige Infante- rigevrrrer ey engang duede til, om det end var til ladt dennem paa saadan Maade at bruge.

Blandt Borgerne ere mangfoldige duelige Folk, der om Sommersondagene blive ovede i at bruge Haandgevtrrene og Kanonerne. De have samme Monstringer, som Infanteriet og Herredskompag nierne. Hvert Infanteri-, Herreds - og Borger-Kom pagni forer tre Feldtkanoner. Hvert af disse Kompagnier har sin egen Fane; hvert Kompagni Dragoner har ligeledes en S tan d art, men stal samme bidrage til at opflamme Folkets Mod og Srridbarhed, synes det ac Hensigten langt bedre vilde opnaaes naar Standarten, isiedcn for ac fore Jyllands Vaaben i sig, hvilket aldeles ikke vedkom mer Bornholms Dragoner, indeholdt enten det kongelige danste Vaaben eller og Bornholm s eget Daaben, som er en kroner gylden Drage med an der Gad og snoet S tarr, i blaat Feld; rhi for Jy l land stulle dog vel aldrig Bornholm s Dragoner stri de, men for sit Fedeland og for Kongen af Dan- Mark. Formodentlige« ere disse Slandarrer i fjerde 8redriks Tis gjorte til de jydste R yttere, og siden da Dragonerne paa Bornholm bleve til, dem givne ^f Mangel paa andre Standarter, der bedre kunde passer sig til Bornholm, nien dette vrrre nok ralr ^m denne Latterlighed. Om Eksersercpladser vare dette ar marke, ac ved hver Kirke paa Boygden er en tor Dragonerne og en for Infanterier, undtagen i nogle Sogner, hvor Præsterne i forrige Tider graadigen have rilli- stel sig at opploye dem, ganste eller tildels, og sijaa- let dem ind under sine Prastegaarde; ligeledes er ved hver Kjobstcrd, som og ved Allinge, en Eksen fere- og Monster - Plads, hvor Stedets Borgere - og Milisen fra nwrmeste Herred blive monstrede. Hele Landets Miliccrre blive alrsaa ikke monstrede . paa eet Sted, men paa Gallykjan ved Ronne mom stres et Kompagni Dragoner, el Infanteri, et Herreds og to Borger Kompagnier; paa Frenne- . M ark ved Svanikke er D ragon-et In fa n te ri' et B o r' ger- og el Herreds Kompagni; vedNekse etInfam ten og et Borgerkompagni; ved Hasle ligeledes; ved Aakirkeby er Kompagni Bonder og et Borgere; ved Allinge ligeledes. Artillerier skyder til Skiven ved Thiiehoye som for er sagt. I Ronne er el almindeligt Daglhus, Hoved' vagten kaldet, hvori Arrestanter« forvares. Hel holdes alrid Dagt af 9 Infanterister og en Gesri' der. Hver fjerde D ag astoses der. Adjulancenved Infanteriet har Opsyn med denne Vagt, hvorved tillige er ansat en Gevaldiger til at passe Arrestan' terne. I forrige Tider holdtes Landets Hovedvagt paa Hammershus; men den nuværende Daglbyg' ning i Ronne er opfort af Hammershuses gaailr i forfaldne Mure. Hver Kjobstsd har en Borgervagt og ellers ere adskillige Steder ved Kysterne Srrand- vagter, der holdes af Infanten og Herredskonv Vagn lerne, men disse Strandvagter have i Fredsti der ikke stort at betyde og i Aaret iz o i vare de gan ske utilstrækkelige. Paa adstillige Hsye paa kandet, af dem som videst sees, ere Bavn anrettede, hvilke i Til falde af fiendtlig Landgang stukle antandes, da alle l M ilitære straks stulle samles til de bestemte Allarm- pladser paa Kysterne. Ved hvert Bavn er en Tav lemester r: en af Herredokompagniet, der mod ar vare ekserserefri, stal holde Bavnet vedlige, og an- tande det, naar udfordres. ^ Overalt paa Landet ved Strandfiderne, saavel ved Kjobstaderne, som ellers ved Anilleriposter- le, ere-de fornsdneAmmunistonshus, mcnvcdRsn- le er et almindeligt for hele Landet, Kastellet kalder. Batterier ere i stor Mangde rundt omkring vaa Strandbredden?, men de due kuns lider. Ka lvnerne ere af Ia rn til mange forstjellige Kalibrer, ôg ere ingnt storre end Aktenpundinger. Hvad som hist og her paa Strandbredden? er vpkasiet under Navn af Skandser, duer heller ikke ^ êget. - Videre maa her anmarkes at der paa Landet ê fire Signalflag til Salutering for de forbiseo- iende Krigsstibene, der hilse, nemlig et ved Ronne, etvedN ekse, er ved Cvanikke og et ved Hamme- ren, hvorved Artilleristerne stulle vare tilstede for noye at see efter, naar noget Krigsstib rnrrmer sig ind under Landet, paa der ar samme ved Fla gets betimelige Heysning og behorige Kanonstnd kan faae sin tilborlige Hilsen. Amtmanden har flet inret med milicrre Sager at bestille, men Session og Omstiftning i: Forflot- telse fra er til andet Kompagni, hvilken holdes oM Foraar og Efteraar, siaaer under KommendanteN allene, som der sig bor. Milise er allerforst oprettet paa Bornholm af Kristian fjerde korr for Udbruddet af den kalmar- ste Krig i 6 n , hvilket kan sees af SlangesK ristian fjerdes Historie S. 2-6 og ;io. Om Milisens Tilstand i Aaret 1645 stal i der hifloriste Stykke af Dogen blive fortalt noget. Om Miksens nn varende Tilstand har Jeg nu sagt saamegel ar L-r feren kan vare istand ril al domme felv, hvordan han synes enten at Indretningen i det Hele er g»d eller ikke. Dog forend Jeg forlader denne Malerit vil Jeg anfore et par forstjellige Forfatteres E ninger herom. Khr. Scheel i sil fortræffeligt S k rift om Krigens Skueplads, roser den hele Ind' retning overmaade meget, og siger blandt andet G . iSZt "B ornholm s Landmilise er el virkeligt Monsrer for der hele danske Rige" o.s.e'- Men Aimmaud Fjeldsred i sin merbemaeldtt Promemoria lafler Indretningen ganske, og siger at den aldeles ikke duer til at forsvare Landet i Krigstider i Tilfalde af fiendtligt Angreb, hvilket han megec grunder derpaa, ar Landet intet siendrligt Angreb har imodstaaet fta det af Ia rim a r den Ry» ger Aar 1259 erobredes, indkil W.angel kog det 1645, men dette er en meget svag G rund, som en tankende Mand ey vilde have anfsrt) thi da der flet ingen Milise var paa Bornholm for i6 n , saa hore alle de aldre Angreb og Erobringer aldeles ikke hid til denne Materie, og hvad Tildragelsen med Wran- Srl angaaer, da vilde han vel neppe varet magtig at tage Landet med omcrent 420 Mand Svenske, dersom han ey ved Beskikkelse havde bragt paa sin bide de stjandige Landsforrædere, Kofoderne, Makkabaus, Gagge, og de flere, hvis Navn ere til evig Tid brandemarkede i Bornholms Historie. Dog mere herom i det Folgende. Desuden er at agte, at den militære Forfatning ey var i Aarer *645, lig den nuvarende, hvilket endog kan fluttes afhvad Jeg herforan S . r;8 i Anmærkningen har d>ist om Hestfolket.

At Bornholm nu ikke saa ganske letteligen la« ^ r sig erobre, kan flukkes afJndbyggernes store Rodelandskjarlighed, ogafLandetsDsergighed; hel« ^r ikke mangle Indbyggerne < Almindelighed Mod, ag blive ey skrammede ved Tanken om en forestaa- M rnbeKrig, hvilket ifrr de have havt ktylighed at bennrrkc, som kjcndte Bornholmerne i Aarel igoi. Dette va?re nok talt om den militære Forfad ning paa Bornholm *). Af saadan Forfatning ved M ilita-rvasnet, der dog nodvendig undertiden udfordrer betydelige Transporter fta et til andet Sted, f. E- af Kano ner m. m. stulde M an kunne ledes paa den Formod ning at her maatte vare gode Deye paa Bornholm, men den der troer det, feyler betydelige«. Man finder paa hele kandet ikke et Skytte Dey, saaledes som den bor at vare, ordentlige« afstukken og med behorige Grovter paa Siderne for synet. De egentlige kandeveye ere paa forssjellige Steder af forstjellig Bredde, sommefieder ikke fiorre end to Vogne kuns neppeligen kunne komme forbi hinanden, og da Deyene paa mange Steder ere

*) Af anførte s«e da Lcrserne, at Fritagelse for Ud- skrivning paa Bornholm betyder blot det samM* som paa anden ^?anj?: Fritagelse for at tjene ' andre Land eller ved ander Militoere end paa Dorn* holm, og Fritagelse for Gevorbenhed. Videre haves ikke Landets Militcerocesen anke* langende her at rillcegge til hvad ovenfor ansv^ er, end dette, at det under L*e Jani d. A. f i ^ har behager Hs. Mjst. at udncrvne en Borgeroffl« seer til at voere Adjutant ved at Dorgerbe^ voebningen paa Bornholm, saa at der nu p^^ Landet ere i alt tre Adjutantere. wed to Hjulspor og cn i M id ^ n opstaaende Kam , vg med Stene paa Siderne, saa ere hertillands alle Vogne- der ere bredere end de almindelige Bon- dervogne, aldeles ubrugbare, (undtagen Kareter , der i Kjebstaderne bruges sommetider i fornem Fad derstads). Mangesteder ere endog Deyene, isar bed Vintertid, meget farlige at passere, men skul de der findes nogen der ey vil tro Mig paa mit ^ Ord, da besee han blot Veyen ved Bybroen lige i ' den norre Ende af Landets Hovedstad Nonne, og Hutte fra dette Sted ril andre langere bortliggende: her er nemlig Deycn ned ad Bakkene paa begge S i der Broen saadan at Heste og Skade meget lelreli« 8en kan torne ned af Veyen, der om Dintren altid *r belagt med S vald-Js, vg ned i Aaen, saasom der hverken ere Grovter, Dige, eller nogen anden "gnende Ting ved Siden af Veyen. Kort, for ey dt spilde fiere O rd paa dette farlige Sceds O m tale: Veyen er her bekvem til at bringe Folk i Ulykke eller ^ae dem til at brakke Halsen.— Saaledes, i Kort« hrd, er Veyen beskaffen ved Nonne: vil M an kiore ' Sand til Hjulnavene, da kjore Man Nord ud ad Haslevcyen over Bybroen til Blikobbabakken; men d'l Man kjore paa og iblandt store Kampestene, da drlge Man Nekseveyen Oster ud igjennem Ula« I æderne. O g saadanne ere Veyene paa hele kan« eil„ sommesteder endnu stettere.

M 2 Bedre kunde Deyene maaskee m edviden blive Lersom Opsigten med Deyvrsner blev givet til Mamd, der vare dueligere til at bestyre samme end Byfogderne (Herredsfogderne- ere, der, blandt alt hvadsomhelst de lare af juridiske Foreles« nger, dog ey der erholde nogen Kundskab om hvorledes Deye anlaggcs og forbedres, og vist nok kunde de vare lige brave og agtvardige Mand som Jurister og Dom m ere, om de end ikke forstade sig del aller> mindste paa den saakaldede Veybesaring. Kortelig: Deyv asnet er« saadan Tilstand ' paa Bornholln at det gjor kander Skam. Mangesteder ere Deyene ganske »fremkomme lige formedelst aldeles Mangel paa Broer over nogle T E r. S aaledes er der ved Tobrudscid aldeles ugjorlrgt at passer« den almindelig* Landcvey, der gaaer fra Ronne til Hasle og Hammeren, fordi Aabyaaen i Ryker Sogn ingen Bro har, men blot ec Vad, der om Sommeren er godt nok at komme over; men ved Tobrud kan M an ikke komme derover, eller rettere derigjenneM/ vare sig ridende eller kjorende, og langt mindre en^ nu gaaende, uden det skulde vare med allcrstsrn* Fare for al komme til Ulykke, medsaml Heste -s S la v e , imellem Jsstykkerne, hvilke Aarn samler hid hoyere oppefra, kigesaastor Bromangel, ion* denne, der dog er ganske uforsvarlig, haves ogl^n adskillige andre S teder hertillands. »Si Mange af Broerne, som ereherpaa kandet, tre saa snaa at de ved Tobrud ey kunne ret vel pas seres formedelst Forvand, da ZErne ved den Tid bokse til en overvættes Storhed. — Ogsaa er en stor Del af Broerne byggede af Trar og holdes be standige« siden kuns hel maadeligt vedlitze; saaledes kil Eksempel gjor den Nysmrvnte, Bybroen, vist ikke Nonne Borgerskab stor ZEre. Nogle Stenbroer haves dog ogsaa her paa Landet, hvilke ey ere saa- breget usle; men i det Hele taget er Brovarsen, som Deyvarsen, meget maadeligt. Dersom her paa Landet var nogen Postindret» »ing, maatte nodvendigen baade Veye og Broer b'egec forbedres; men her ganer ingen Post til Landet og heller ikke nogen fra en til anden Kjob« stard p a a Landet. Dersom Bornholmeren ikke der« kil var vant, vilde dette Savn af Postvæsen foleS Meget tungt; thi i Vintermaanederne, naar Soen kr tillagt med I s , er al Brevveksling med alle andre Bteder udenfor Landet saa aldelesafbrudt, som blli Bornholm ikke engang laae paa Jordkloden. Al mindelige« kan intet Brev eller desligeste komm« hverken til eller fra Landet fra Oesember til hen i ^karts eller sommetider endog hen i April, ja Jeg krindrer endogsaa et Aar, nemlig 1799, da intet ^udffab kom til Landet fra andre Steder, forend Aaymaaneds Midte. -Om en Post ril Bora- hblrn over Skaane og ud over Soen fra Adstad ellek Skellinge, vilde blive istandtil at indbringe saan«e< get som Udgifterne nodvendig maatle blive, det ek et Sporgsmaal, hvilken Jeg her ey vil paarage Mig at besvare; men at slig Pvsiindrerning vilde blive saare gavnlig, derom kan vel ingen Tvivl vare. At stig Postrndrecning endog vilde blive noget indbrim gende om Sommeren formoder Jeg paa den Grund, at Ckipprene ingen Aarsag have til at medbringe de Breve, ril hvilkes Medtagelse de ingen Tillav delse havde, saasom deres Brevkoring aldeles inrek andet indbringer dem end Umage og Uleylighed. Der vil sikkerligen heller ikke vare lange inden del Hoykongelige Generalpvstamt stafer denne for Bornholm saa meget nyttige og velgjorende Ind' retning tilvcye. Ogsaa troer Jeg, at det vilde vare meget nyt' tigt, om der ved Posrindrerninger var nogen For« bindelse mellem kandets Kjsdsiader selv indbyrdes, og saadan Indretning vilde ganste vrst betale Ud' giflerne ret vel, naar den blev, for de: fsrste klo' geligen indrettet, siden vel bestyrer. Postens G ^g kunde f. E- vare saadan: en Post ugentlig fra R e ^ ne, igjennem Hasle og Allinge til Gudhjem og samme Vey omigjen, og en anden sammeledes st't Ronne igjennem Aakirkeby og Rekse til Svanikkr og derfra samme Dey tilbage til Ronne; naar Gudhjem og Cvanikke med et, om der endog kuns var gaaende, Budstgb bleve forenede med hinay' r«Z den, saa stode alle Landets Kjobst her, da kunde Man letreligen ledes paa den Tanke at Gaardene vare i forrige Tider meget forandrede saasom ved Jords Bortsalg, Borrgave og Henxant' ^ ning, som og mangt et Stykke Jord ved Doltres Bortgistning kan som Medgivt vare kommet fra en tit anden Gaard uden at disses Hartkorn i noget* Maade forandredes, hvilket Jeg endog vil tilflaae kan vake Tilfaldet paa nogle Steder; men da Ulig« heden ey blot strakker sig til enkelte Gaarde hist og her, derimod ril hele S ogner eller hele store S tr i k ninger af Sognerne, saa croer Jeg, at der ey kan vare Tvivl om, at den (eller de) der fastsatte Hart kornet hertillands, har varet meget partisk og, for at Jeg si al betjene Mig af det mest skaansomme Ud tryk her kan bruges, ret en S ly n g el, hvo det end og har varer *). Paa denne overvattes Ulighed i Bondergaar- denes Hartkorn grunder sig Skallernes meget ulige Ligning paa Bondcrg,vrdene, hvilken er i saa hoy Grad sig ulig, at det vilde vare en ganske unyttigTing her at opregne Skatterne af nogle Gaarde for at Laseren deraf skulde stulle til hele Landets Skatter. De almindelige Skatter, dem Benderne have at give, bestaae, foruden Pengeskatterne, saasom Jordebogs - Penge og mange andre mindre, i Landgjalds R u g , B y g , Havre og S m o r, som leveres paa Amtstuen in Natura, Havren und tagen, hvilken betales efter Taksten; Rugen som

*) Formodentlig er Hartkornet« Etvrrrlfe fastsat ved en of davirrende Amtmands eller Guvernor« tzjunst- linge, som, uden at forstaae sig i nogen Maads paa Landvæsen, dertil er bleoen udfecr; ja, mu ligt er der endog, ac det har vcrrek en af han« Kontorbetjente, hvilket Slags Folk nok kuns saare sjeldent forftaaer sig paa Landvæsnet, i faa hoy Grad. som kil flig Lestilling udfordrede«. ,8 8

ydes, bliver ostest anvendt til Aristiansses Garni sons Underhold; Bygget bliver som oftest solgt ved Auksion til Rsnnebo eller hvem det ellers vil kjobe; Smorrer fores til Proviantgaarden i Kjobenhavn. O>n Landzj^lds Smorret maa her anm^rkes, at det for Mange er en hsysi trykkende Skar, og end og saa overdreven hoy paa mange Gaarde, ar det er ugisrligt ar samle alr Pdesmorrrr paa Gaarden, om der endogsaa hjemme ikke brugtes der allermind ste. Der ere Bondergaarde, hvor kuns kan holdes fire eller fem K o r, og hvis Sm orstar er desuagtet 14 Lispund eller en Tonde Smor, og dog hed der det, at Bornholm kuns let beskat te s . S a n d t nok er det, at der ere nogle gode G aarde hist og her, hvilke kuns give en maadelig Skat, men derimod er ogsaa Ckarrcn paa mangen af kynggaardene saa hoy, al Bonden, blot for Skatternes Udredelse, nodvendig maa blive forar met og en Prakker, om han end bed Eaardens Modtagelse var en nogenledes velhavende Mand. Nogle Gaarde ere, under Navn afFri gaarde, ! ffalfri, det er fri for ar yde Landgilden til Kon gen; Nogle yde den dog ikkedesmindre til private Folk, der have erhvervet sig — Gud veed paa hvad Maade fra forst af — Eyendsmsrrr til viste Gaar- des kandgjalds Skatter, men hver Bonde, der selv > kan faae Eyendom paa sin Gaards Ekarrer, er gan- fie stitagen for at udrede Landgilde af Gaarden. Dog ere disse Gaarde, hvis Skatter ikke svares til Kongen, kuns faa (sz) paa Landet. I Sstre Herred ere nogle faa Gaarde, hvilke, uagtet de i Jordebogen have hver sit sårdeles G aardstal, dog kuns ansees som Halvgaarde og svare halve Afgifter i Forhold mod andre Bonder. Saaledes til Eksempel giver hver Bonde paa Lan» der, naar han modtager sin Gaard, det vare si- ved Arv eller Kjob, ,i Kjendelse til Kongen zRdlr., Men enhver Halvbonde giver kuns 2Z Rdlr. i Kjendelse, o. s. v. Alle Landets Prastegaarde ere ligestore nem, lig hver paa ic> Tdr. H artkorn, men den der vilde tro at de desaarsage vare ligestore i Virkelighed, tog storligen feyl, thi der ere Prirsiegaarde, der ere mere end dobbelt saa store og'gode, som andre Pr>rstegaarde, dog er der, hvil, ket Jeg allerede tilforn har aonnrrkec etsteds her i Bogen, ingen blandt alle Lauders Prasiegaarde, som jo er tilstrækkelig til en Fam ilies Underhold, ^ at sige hvis Prasten selv er Landmand eller hvis han ' overdrager Gaardens Drug til en god Landmand *).

*) Mange Prerster drive sine Gaarde meget vel, men vgsaa nogle meget siet; det er vemcerkct, at de der mest rcesonnere over Agerdyrkning og mest dadle den bornholmske Methode, ere, som oftest, selv mest ukyndige i LanSv>»»nrl, og de slettest« Landmand. Som Folge af at have ti Tonder Hartkorn, stal enhver Pracst holde Dragon for sin G aard; del vil sige: levere Hesi med Cadeltoy til en Dragon, hvergang denne stal paa Monstringer eller Qrdo« nans eller til anden Eksersise, hvor Hesi udfordres, j hvilket i alt er paa det meste fem Gange hvert Aar. Ogsaa alle Oegneboen hertillands ere i Hart- korn lige store, nemligen hverr paa 5 Tdr. men neppe er alle Degnegaardenes 75 Tdr. Hartkorn tilsammenlagt halvsaameget vrrdl, som alle Proe- stegaardenes izo Tdr. Husmrnd her paa Landet kunne regnes at vrre omtrent dobbelt saamange, som her ere Bonder. Om Husmandene raler Amtmand Fjeldsied i ost' omtalte sin Promemorie (S . 72) saaledes: "Ved de fleste Dondergaarde findes Husmsnd, fom her i Landet kaldes Udbyggere (^ )sa ra ) at v»re nedsatte; disse bo enten paa Vendernes Grun de, eller paa Livstid sirsiede Udmarker, som tilhore H ans Majestatt, hvilke for en Del til C-rdeland ere vproddede, og ere alle (?) dertil ved god Anven- l delse brugelige. De Udbyggeres Dilkaar, som bo I paa Proprietærernes (er nok en Tryk« eller Skri ver «Feyl istedenfor V onderne s) Grunde, ere meget maadelige og langt vrrre (?) end deres, son« have sirstct Kongens M arker; thi sjelden faae hine ordentlige Frstebreve, og jages oste fra Huset i Utide, maa derhos berale dobbelte Afgifter, og rsr Sjore meget Hoveri (Dagsvark, paa bornholmsk 6si,vsrLje) til Husbonden, fremfor Kongens For ske- Udbyggere. En Fyrste-Husmand paa Kongen- D»ark, betaler aarlig af en Tonde Sadsjord: s Ekpp. Havre (danst Maal, ikke bornholmske eller Samle Ckpp.), afen Tonde Klovgang: aPd.Sm sr, »g i Hjelpestal: 4 ss. af z Tdr. Klovgang eller een ^onde Sadsiord. " Det var en af de her i Landet nodvendige Indretninger, at fastsatte de Rettigheder som en Selveyerbondeharat fordre ho- U d b ygger, som boer paa hans Grund." Om U dm arkerne eller Hederne, den ode Dkark midt i Landet, samt nogle mindre Striknin ger ved Straudsiderne, raler samme Forfatter saa, ledes, umiddelbarligen efter forrige Stykke: " Da Jeg har navnt Udmarker, maa Jeg ligeledes give kort Begreb derom: Bornholms Land, i hvor godt det er, og i hvor brugbar detS vieste Overflade er til al Slags Agerland, er det d»g ikke mere end tre Fjerdendele; Resten er »dyr kede Hedemarker, S k o v og Lyng, og mange S te der blot udyrket og tuet Grasmark. Uagtet alle de forordninger i dette Sekulum, z i Tallet (nemlig ftdd. 25 Nov. 1720, 9 Sept. 1727 og 27 Juli *7)9), som bekjendrgjore og igjentage, at denne Udmark, som ikke er styldsat, tilhorer Hans Maje« ^ t , saa have dog Indbyggerne, ingen Stand t Almindelighed undtagen, den Mening endnu, at disse Marker hore dem ril, at de statte derfor, efter som hver Gaard maa yde saa meget Sm or til Amtstuen; de fleste, besynderlig de, som selv ikke trcrnge, der og misunde Andre *), anser det for en ulykkelig Fornærmelse for kander i Almindelig hed, at den store Strarkning ode Land bliver oprod- det, dorket eller til Eng og Agerland borlfrstet, foregivende, at Udmarkerne ere dem umi stelige til Overdrev og til Ildebrand.

*) Naar Fjeldsted her siger, at besynderligen k* som ikke trcenge, der og misunde Andre. scrtre stg imod Udmarkernes Dortscestelse, har han aldcteS ikke Uret. Det vcere Mig tilladt her at ansvre tt Eksempel: Knudsker Sogns vestre Udmark sra ToucraaS til Blikobba Aacn er for stvrste Teler* saa sandig, at den er aldeles unyttig i enhverHeri* seende, men formedelst Sandflugt endog hoystska* delig sor Knudsker Sogns vestre Gaarde, hvilke for ganske saa Aar stden endog have taget st^ Skade deraf. Paa Grund heraf svgte disses Eyere om Tilladelse at indhegne bemceldte Sandmack, for der at plante saadanne Trcrer, som kunne vokjt i Sandet, hvorved Sandflugten vilde blive stan?* set og Udmarken ey allene vilde blive uskadelig* men endog ikke ganske unyttig; men Nogle, is^^ Ronnebo, satte stg saa ivrigen herimod, ar aldeles intet blev as hele Tingen, hvilken dog ikke kunde blevet dennem til Skade eller Forsang i mindste Maade. — Nu spprges: Har altsao ikk^ Fjeldste- Ret? Dette er ikke alsene P o delens (?) Begred, men den Kommission, som i Anret 1750 blev sendther- Over for at undersoge og rette endel Misbruge, har ladet sig overrale til at tro, at Udmarkernes Dyrkning var Landet ril Skade; thi den kongelige Forordning af 28 Juli t?zv, grundet paa Kommissionens Betænkning , denne Sag, vid ner derom. Samme Kommission har holdet del Mådeligere at en scor Del unge Mennesker heller stritte reyse aarlig her fra Landet, end at optage Ud markerne til Dyrkning, og paa Grund af denne Forestilling er den kongelige Resolusion af 28 Juli denne S a g vedkommende udsicrdt. "Oer tilkommer Mia ikke at bestride disse krave Mcrnds M eninger, allermindst ar indvende Noget mod deres approberede Forestillinger; Men saamcgel er dog vist, at nu i disse Tider er D?an ved Kundskab og Erfarenl-ed blcven saa op lyst, at Man anseer Jordens Dyrkning og Forbe dring besynderlig udi et frugtbart Land, ac barre Hovedgrunden til Folkemængden, Landets Vel ars, og alle Menneskers Naeringsveye; i det mind- l*e falder del nu i denne Tid, da Redninger, ny Optagne Agerlande, og al anden mærkelig Jord forbedring opmuntres og belonncs ved Premier, 'ilsomt at Man skal tilbyde Folket Udvandringer, øllene i den Hensigt at dets Landjord skal henligge ^drn Dyrkning. N " At Banderne ikke stakle noget af Udmarker« ne, men allene yde deres Smor/ Korn og Penge af deres egne dyrkede Bondcrgaardcs Hartkorn/ ud« viser Landets Iordcbog. At omtrent 1002 Don« dergaardc/ vel forsynede med Hjemme- Marker, stulde bchove den fjerde Lel af Landet desuden tst Overdrev synes straks ved forsir Betragtning al vare urimeligt; og den Drug/ som deraf gjcrcs paakolN me Steder til Brændsel/ ved ar flaa Jordens Over« flade/ for derved ar naa noget usselt Gr>rs « og Lyng-Torv/ er for agerdyrkende Folk i disse oplystt Tider saa uanstændigt og forkert/ at Man maa undre sig over el saadant Drug stal paaberaabes i et Land/ hvor der ey allene er temmelig Sksvbu« staser og Torvcstjar/ men endog Lcylighed til Prle/ Elle oz andre ?r>rers Plantning overalt. " E y allene disse Udmarkers store SlrerkniN' ger af den Didtloftighed/ som ikke kan oversees, men endog Bandernes store Begærlighed/ dels hemmelig/ dels aabenbare/ at indhegne og benytte dem til Ager og Eng/ vidne om ar de ere tjenlige^' til bedre Drug end lit at henligge/ som de nu ft»e« sindes. Af hvad Vardr Udmarkerne er/ kan bedsi erfare/ ved at efterser hvormeger derafer ind« taget/ og for H ans Majestæts Regning borrftrstel siden 1722, da derved ey allene mange F am ilie ernares/ men Hans Maiestat/ foruden Fasteren« gen-/ haver derafaarlig Havre 1107 Tdr. ; Skp-« b m sr 11 Tonder 8 Lpd. 9 Pd. (saaledes skrev Fjeld« sked 29 April 178«, siden hvilken Tid megen Ud« Marksjord er bortftrstet, der gjsk Summen paa ildmarks Pdehavre og Smor endnu langt storre), »g endda vilde Fordelen blive langt storre, saavel kor Hans Majestæts Intrader, som for Indbyg gerne, dersom disse Fwsiejorder, som ligge siroede hist og her i Landet, bleve ligesom Vornedgaarde bvrtsolgte, da det er provet Vished, at Jorden al tid bruges bedre af en Eyere end Ft er denne: De, ikke faa, Bonder ved kyngsiden, som ganske »irre sig af kyngen, nemlig ved at s.r>s^ Torv og kyng, som ey have mere end Vinrerlodell af hele sir Avlsbrug, som maa betale Sædekorn, Sommer-Brod« Korn (egentlig Havre) saavelsau' og de kongelige Skaller, med hvad Udmarken i»d< bringer dem, de vilde lide alt formcgrt, ja bliv* plar odelagte, ved Udmarkernes Ophor. — Jtg har herpaa ikke andet at svare, end at deres Avl^ r-7 brug j saa Fald jo noget kunde forsges ved Tillag Ul oeres Gaarde e.f Udmarksjord, og desuden vil- be dog aldrig hele Udmarken blive solgt, thi store ^rokker ere hist og her, som vist nok ingen stjoccede »>n at kjobe, statte for, eller faste. Nok er dec ar der nu til Laudets Skade ere for'mange udyr- lede Marker paa Landet, (selv ligevcd Kjsbstader- Ne), hvilket at andre var nyttigt, men ak lade det blive vrd det gamle, en Skam. Efter nu at have talt om Bsndergaarde, Praste- Saarde, Degnebo, og Udbyggerhns, staacr tilbage n Landbosager overhoved, ikke malber et eneste Ord. Al de bornholmste Gilder i forrige Tider have dåret etstags Drodre-Gilder til Enigheds Bestor melse blandt Giidesbrsdrcne, sres af de saakalsede Tkraer, det er Skraaer eller Love, hvilke ellers *kke indeholde meget markeligt, uden omtrent del samme som alle ide trykteGildesstraaerfindes, som bavcs hos Kofod Ancher, Bring, Suhm, o. f.; dr-n i de senere Tider ere de forandrede til liderlige ^rikkelav, Anledning og Ophav til Tvedragt, Ret- Årgang og Slagsmaal. Eaaledes ril Eksempel bestaaer Proderstabet i at stjare Gasterne i Nakken vied K niv, rive Oldermanden af sin S to l, domme ^kaaherren i M o d e r , fordi han vilde hjelpe sin ry ?

Staldbroder Oldermanden, og -anke ud hoshaM naar han ey vil letale. Dette og mere lignende har i den senere Tid varet Knndsker S o g n s G>^ des-Brod res Idratler og Anledninger til deres Prosesser. Det er her vardt at låse, hvad Resensenterire i de fra Borchens Kollegium udgivne larde Ester' retninger for Aaret 1756, sige (S . 797 ss.) om de bornholmske Gilder og Gildesboer. Deres Oed lyde saaledes: "DasaakaldteGildesboer, stal efter gamle Folkes Fortælling, have denne Oprindelse- D a Bonderne fordum ydede deres kandgjalde, Sm or og K orn, paa Ham m ershus, blev dem forsi given en Skjenk med Al og Brandevin ; men da denne ophsrte, er dem siden, vel for nogle hundrede Aar, bleven af Kongerne forundt til Vederlag, nogen > Jord og Bolig i hvert Sogn, hvor Sognefolkene et par Gange om Aaret maarte holde Samling ellek > G ilder og gjore sig lystige *). Disse stal tillige vare § !» *) Denne, blot parr Folkesnak grundede Fortcellin^ om Gildernes Oprindelse, kan Jeg dog ey saa deles ubetinget antage, skjsnt den synes ar ba' Medhold as nogle Skraaer. Eaaledes bcgyn^^ s. E. voe Frue - Gildes Ekraa for Destre Mark^^ (^)ogn : "Af den Gildessord, som af Alders har as kongen v

gives af den, som samnie Jord i Drug og Dyrk ning haver, til samtlige Sognets Dvnder r-r Td. D l, som ved Samling af dem alle ved St. Hans Dags Tider paa sorncevnte Gildes Dall drikkes esrer den Orden, som as alle er indgaaet og vedta get, saalcdes som efterfølger. " Gildeslavenes Oircksion eller Dvrighed var og er bestaaende af folgende: i) en Oldermand, der som Prcesident sidder for Bordenden, og har Magt at paabyde Tavshed; hans Anseelse er saa ftor at / s.

sestraaherre, Skriver og nogle Stald- eller Stols- Brodre, og fra gammel Lid havt sin Skraa eller Anordning/ hvorefterSamlingerne stulle indrettes; Vi have selv havt i Hander Vor Frue-Lavs Gil< des-Skraa i Desire Marie Sogn, hvoraf sees, ak ! de, som bleve antagne ril Gildesbrodre, har maattet gjore Eed, samc give noget Ol trl Indgang og desuden to Skilling (il Skriveren for deresIn^ strivelse; for Fremmede, der kunde blive indbudrre, skulde betales 4 si. til Gjcrstepenge, fra hvilke Skraa- herrens og Oldeamandens Drenge allme vare fri^ i ' tagne; ingen maatte b»rre Vaaben eller Dcrrge i Gildeshuset; Oldermanden og Skraaherren horce Oldermandskander til, og Stolsbrodrene deres > . Stobkande; De Doder der kunde falde for Klanu m eri, Udeblivelse eller andre Forseelser imod Gil-

>- i naar han med sin Stok siaaer i Bordet tage a^ Tilstcdevcrrcndc sine Hatte af. r) Sn Ekraahcrre, Ver har Ekraaen a: Lovene, og Iustrsvoesnet i Sel skaber at bestyre, saa er han og S elstabets Sekre ter, Irotarius, Bogholder :c. z, 4) ko Stolsbro- dre eller ^ldircktorer, det er faadanne, som skulle tappe Sllet af Londen, og drikke alle de andre ril. 2) kn Fyrboder, der siaaer Hld naar nogen af Sel' skabets Mkedlemmer vil ryge cn j)ibe Lobak. — Alle vigtige Sager afgjorcS ved seks Medlemmer, tec efter de Flestes Stemmer ere Udskuddet af Eelsts* Ser. — 2 sandhed en etterlignelfesocerdig ning for alle Klubber!!) I dets Love, bleve mestendels anslagne ril g o d t §> l: Et Bevis paa Stifternes Forsigtighed, og Omsorg sor Selssabecs Vedvarelse. I disse Tider have saa- I danne Love tabt meget af deres Kraft, siden Gil- I desboerne ere ved en kongelig allernaadigst Resolusion af 26 Julii 1759 blev- > Ne bestemte til BorneskolersOprettclse i Landet. En langt mere kristelig vg nyttig Indretning." Saavidt de unavngivne Resensentere. Noget nrere om de bornholmske Gilder sindes hos Kofod Ancher i Bogen om gamle Dansse Gilder og de res Undergang S . 95 ss. hvor tillige anfores, at vm Nogen af Gildesbrodrene havde begaaec D rab eller svarligen saargjort Nogen, da kunde (efter nysnavnce Vestre Marker Glides Skraa) hans Ton de A l ikke befrie ham, al han jo alligevel Maaicc forlige sig med Horigheden, samt S lagt vg ! Venner, og ar dec endda stod til menige Brsdre, vm han skulde blive i Gildet eller ey; hvorved Jeg studer vardr ar ammrrke, ar i dette Tilfalde, nem- lige,, i Orabstilftrlde, have alle de Skraaer, Jeg har scet, netop samme Anordning, paa dec nar, at det ,kke er een Toude Ol, men tolv Tonder godt Hl, ! den Skyldige mnlkleres paa. tzfter saalcdes at have talt noget om Gildes- indretningerne, vil Jeg, for at Laseren kan see hvorlunde Gildesbrodrene have sine Alrevenyer af r o :

sine Jordegods eller Gildesbo, her Ord til andet indfsre fslgende S trde- og Fcrfte-Drev: No. 4. C7. 24 si. 1787 K sendes Di Underskrevne Olden mand Jep Hansen og Skraaherre Sersjant Mikael Lund af Knudsker Sogn at have stsdet og ftrstet, med Sognemcendencs Raad, Vidende og Sam' tykke, ester vores tziidesbondes Peder Hansens til Os gjorte Frasigelse, at han ey lrngere vil bebo ! eller dorke Gildesgaardens Jord og give deraf den sædvanlige Landgilde, men er brgjrrendes at hans Broder Anders Hansen i hans Sted maatte bekom- me benurldte Gildesgaard i F»sie; Da bvrtfrfie , D i herved bemrnk og 8 Kander, som Eognefolkec tilhorer. Jligemaade at plantt i o Pile aarlig — Nok ar ophegne og ooaste Frugt træer og ellers hvad Skovbund, der paa Grundes maatte eller kunde oprstes. Fornemmelig haver roz

han at holde sig ^18 Monsen, Peder k>^8 Jensen, Kofod Olsen. Heraf sees da ar Indkomsterne af Gildesboec blot bestaae i H l, Tobak og Bramdevin, thi de faa Penge, der indkomme aarligen, saasom Gildes- bondens 8 Mark og alle Gikstepengene, tilkalde r «4

« efter gammel lovlig Sadvane G>ldeselssabets hoye Direksion, saa ak Gildesboet i egentlig Forsiand ry kan siges at gjore S ognel, end ikke den aller« mindsie, Nykke, men tjener blok for n^-gl« faa af ve liderligste Udbyggere med samr Gildets Direksion i og et par andre Tender til aarlig ak dråbe sire Son« dageflermiddage udenfor Krodus, saalangc Oliet varer:, thi naar der er udtrukket, og Gildet havel med den vist nok ikke mcger opbyggelige S lutnings S a lm e : "disr douijo dier kojiier, 52 vsulsr Iisjo Iijem, Le." handcr det nok ofte at de besege Kroen endda sam« me Aften. > Gildesosietetet eyer en Plads ved Kirken, hvil ken forer Navn af Gildesvall (Oijlleivsj!), xaa . hvilken Gildet egencligen skulde holdes og Oilet drik kes, men en Bonde dyrker denne Plads imod ar overlade Selskabet Varelscr i sil Korngulv og en Lo til Dandsesal; thi ogfaa Kvindfolk besoge Gildet. Fra hvad Jeg her i Særdeleshed har sagt om Knudsker S o g n s Gilde, kan flucces meget ril samt lige kanders Gilder eller Toygdeklubbcr; dog have nogle Sogner kuns eet Gilde cm Aarec oa de sieste Steder holdes Gildet under aaben Himmel. Men dec lader, som ar disse, for bornholmske Ten der alt for meget fornedrende, Drikkelav skulde vare ^ fin Undergang temmelig nar. Dedvarelsen af Knudsker S o g n s Hlselskab hanger ganske paa Pro« sesscr i disse Tider. , Forend Jeg endnu ganske forlader disse Gil- ders Omtale, maa Jeg anmarke at til somme af . dem ere henlagte Indkomsterne afBondernesSkag- gelfald, hvilke, for nogle Potter Brændevin sår lig, blive borcforpagtede hartad paa samme M aade som Gildesbscn. Jeg navnre Skaggelfald, men det er her Nodvendigt for de fleste af mine Lasere, at Jeg for klarer hvad dette Ord betyder: Ekaggelfaldene(paa > bornholmsk: et eller rettere ejn rXs-Ael- t vajl o: Skaggelplads) ere Pladfe, ethvert Sogne folk fra gamle Tider havde paa de modsatte Lands- ! kante car ved Landeveyen til militart Brug, forat ! de, kommende did til den Egn, f. E. i Tilfalde af fiendtlig Landgang der i Narheden, kunde have et S ted at salte (staggle) sine V ogne,. og for det for sir flaae sin keyr, kort: et Sled, hvortil de i saadanc Fald kunde vide at ty sammen, og Jeg anseer ! denne gamle Indretning for at vare ganske hensigts dassende, men de Gnvernorer, der sove herover Eandet fra Adolf Fuchs til Doldemar Reed;, og vel desenere med, glemte aldeles at havde dissePladse, ^a at en efter anden af dem gik over fra at vare Militar Pladse, til enten at blive henlagt til Gil der, som om det havde varet SognrfolkcncoEycn- dom, eller at blive enkelte Privatm ands Eyendom- Saaledes er et Etykke Jord i Nonne« Byvang hvil ket endnu kerer Navn af Skaggelfald, men hvorom gamle Folk vide at fortalle jolgende: dette Stykke , Jord tilhorte i forrige Tider Hster Herredskompag n i, men en Herredskapitain, som omsider flottede til Nonne, tilegnede sig, som Kompagnisjef, dette Stykke Jord, men efter hans Dod, hvilken ey er aldre end henimod fire Snese Aar tilbage i Tiden, glemte hans Eftermand ved Kompagniet, den fslgende Kapitain, at holde dette Stykke Jord Kompagniet tilgode, men samme blev delt mellem Kapitainens tre Born, nemlig en Son og to Dot- i tre, og i disse tre Parseller, en Halvdel og to Fjer- dendele, er Stykket endnu delt og betragies for Narvarende i enhver Henseende, som Byesjord. Saaledes lyder Tradisionen om dette Skaggelfald, I og saaledes er det efter al Sandsynlighed gaaet med mange af de andre Skaggelfald herpaa Lander, hvis Sted nu ikke engang vides; men saameget er vist, at Knudsker Sogn i Sardelcshrd ey har andet Skaggelfald, end det forhen navnre, hvoraf nN > gives nogle Potter Brandevin til Sognets Drikkc- laug, og hvilket ligger i Norre Herred nordest i Rulhsker Sogn, men Vester Herred i Almindelig / hed har intet saada« Skaggelfald, Nonne ty heller. Og v«rre dette hermed nok talt saavel om bkaggelfald som og om Gildrsvassen og hvad did henhorer. Efter at have omtalt Proprietær - og andre Bonder-Gaarde, Priste- Degne- og G>ldes-Gaar- de og Udbyggernes Hus og deres Mlkaar, maa Jeg nu i Korthed, foruden hvad derom allerede er sagt, omtale de bornholmske Bonders Kaar Hen seende til deres Formuesomstandigheder. Ckjont de fleste Bornholms Bonder have dette tilfælles, at der haster G/

andre Steder. Udbyggere i gode Hus kunne leve langt bedre, end Beriderne paa de siettesie Gaarde. Ellers mwrkes at nasten ingen Bonde eyer i flere Gaarde , end de:n han selv beboer og avler, uden nogle faa der have ro Gaarde, hvoraf den ene som er uden Bygning og kaldes Scal, dog avles til den Anden, men at vare Eyere ril Gaarde og bortfasie samme til Leylandinge, er nu aldeles ikke brugeligt hertillands, men at der har varet Tilfal det her for nogle hundrede Aar siden, at rige Herre mand have eyet mange Gaarde, og at Leylandin- genes Antal har varer stort, kan sluttes af de man ge Adelsmand her da vare paa Landets forstjelligc Kante udbredte. Ridderen Niels Aagesen, som i det femtende Aarhundred boede paa Maglegaard eyede mange af Landets Bondergaarde i sin Tid hvil ket sees af to B reve, hvilke erc indforce i S u h m s (de Sandvigste) Samlinger til den danste Historie, hvilke Brev give, efter mine Tanker, saameget kys om Bornholms Forfatning i Middelalderen, at deraf fortjener her at gjsres et Uddrag. D et forste er: H r. niels aaghesen riddhtk i maglegordh, hans Obligasion paa 802 Mk. lub- gwldh redhe penninghe och i gorh giork selff, hvilketh . hans alstelig och kara hostrv sophia lauiss dachek hannem (som Brevet siger O rd til Andet) "wnftlh hawffwer megh til wnsetlyng sidhen iagh kom til borrnholm, ffvr hwilken forne swm p e n n in g h e iagh henne i panch setther myn gordh hwilken iagh selff nw i boer mel flere gordhe och Mol le , som her effrher sireuith stoer som er forst i sti laurencii soghn pirre gordhen som hermen stersen i boer och giffuer, en fiardingh smor key« (o: Tiende) och ticrncrsihc Item gadhe gordhen som laffe horkarl i boer och giffuer en pund smor tey« och tiamisihe Item j molle som hedher roghe« lundhs molle i samme sogn Item j gordh i sti Nicolai soghn som oleff nille i boer och iiij pd. smor teya: och tiamisihe Ite m j gordh i sti Peters sogn som per iepson i boer och giffuer v pd smor tey« och tiamisihe Item en gordh i svanikke som clavissudher i boer och giffwer j skippund salth hwilkel forne gvtz iagh myn kåre hostrv i panth se tth e r ------Til ydermere wisse och forwarningh hengher iagh myth instryl«r ncrdhen for lhette myth opne breff tilbedem des hedherlige och vclborn men hans brerstorp hs- Wihman paa hammerffhuss her hans ivl iep splidh landzdomer paa bornholm otte wff per ivl webnere vch laffe iensen fogith i brungbiss gordh ath the henghe therris insiryle nedhen for lhette myth obne breff met myth. —- Skrcuith ath magle gordh aar dfflher gud; byrdh m cd pc z Die L souu k e-ir L ^ariirie" D e t Andet: -ak Niels aagarssen riddere aff Niagle gaardh —- vplodh (aar mcdpctercio sti kund; ^a-h marliriS) hetherligh man vc arligh her hans O jwl soghnaprest ath oster marie soghn vch hans aff« Iherkommere en aff myn« giarde fom liger nordhen aff marie kirka som nu per clawessen wdy boor sonr ziffuer fiardhing smor tiijar oc thianista mer saadan skial ath forde her hans jwl och hans affterko« j mere sswlla hold« aller holla larha en masse oM wgen om ftedaghrn aff rhee haly v wnder riil ewigh thidh i sognakirka oc wsr frwa loff om sondaghen affter massen Och en gaardh i sti ieps sogh sow Michel pryss wdi bor og giffuer v pd smor tkiaya o< thienista och en gaardh i nere som hans kwlla paa ^ boor ffor en ewigh masse aff ivmfru marie ach holv- ha i sti margreta kapil om liordaghett rller tisdag« hen ther nasth afflher------Om Messerne for« > somkes stulde Gaardene komme tilbage igjen nl Stiss terens Arvinger — Under Brever Aage Nielsens incele (Segl) og folgende "goda mens incele som ! ar her hans iepsson soghnavrest ar sti ieps kirka per ^ jwl i sti ieps soghn sannemam lasse jensson foffwel« , brangha sowren perssen sanneman i »ster marir kirka soghn." Saamegrt af disse to vigtige Dokumenter har j Jeg skrevet ud her for at vise hvilken Mangde al Gaarde denne ene Aage Nielsen havde at pantsarrr eller bortstjanke til gudeligt Brug. Ligeledes iast^ i den gamle Beskrivelse over Bornholm fra i 6: 4« at i Aaker Sogn da var et Hospital, S t. Jsrgests Gaard, hvorpaa i forrige Tider har boer en Abrls« r u

mand ved Navn Skjalm Gyldenstjerne, som stjikn- kede den og atten andre Bsndergaardetil et Almisiehus. Hvilket altfammen viser, at der i forrige Tider ey have virre n«r saamange Selveyere paa kandet, som der nu ere. M an seer ogsaa af foranforte at Bornholm har i forrige Tider havt sin egen Adel og Herresirder, hvilket endog Lyschander langt senere, nemlig i det syttende Aarhundrcdes Begyndelse, beretter i For« talen til sin Kronikke (S ee de suhmste Sam linger til den danste Historie r D. 2 H. S . 80). Blandt de i Understriflerne til foranforte Brev forekom« mende Navn, markes folgende af bornholmsk ade» lig E la g t, nemlig: Aage Niclssen selv, af Familie en Sparre, som forte i sit Skjold tre Sparrer over hinanden; Jep Splid til Cplidsgaard, Landsdommer, som forte en Regnbue siraa ned fra Hoyre med nogle spidse Takker nedad i sit V aaben; O tte U f f afen gammel bornholmst adelig Fami lie, som forte i Skjoldet en Triangel med en straa Linie over hverr af de nederste Hjorner; og Peder Jul, ligeledes af en gammel bornholmst adelig S lagt, hvis Navn paa bornholmst udtaledes Jyl, forte som Vaaben eller SkjoldemLrke to Segle kors vis over hinanden, men Hans Brerslorp, i sit Sigil kaldet Brinstorp, var egentlig ingen born holmsk Adelsmand, men blot Hovedsmand paa Ham- Uterehus og Brodér til daværende Erkebisp Bro- S - skorp i Lund. Dog stal den bornholmske Slagt Bistrop nedstamme fra bemeldte Hans Brersiorp. I folgende Brev, der haves indfort i Danste Magasins z Tom S . 229 under Titel: D id nes/ byrd af Bornholms Lands - Thing om Forlofte for Peder Olsen Våbner rc. og hos de Thurah S . 4Z, navnes ni Vad' nere eller Adelsmand. Saaledes lyder Brevet: "Alle Man chetke Breffsee, aller hore lase, hilse Wi P er Boszen kanzringzs Eachorare Y Borendholm, Martin Martinson, Mans Thorkilson, Per Thorkilssn, Hannus Nielssn, Per kaurensszon af Wapne, Andirs Jepsson, Abram Jensssn, Hdhkil Andirs- son, KarlOlffon, Drews Jensssn, Karsten, Bom der y forneffnde Land, ewinnelighe meth worHErra. Kwngisre wi alle M an, meth thetra wort Opnå Breff, ath wi wethirkenne oos hawe lawith arleke M an, Ake Nielsson Lanz.-Fogrh y forneffade Land, J e s Harbo afWavn, Jes Persson afWapN P er Nielsson af Eke B y Soknam an i Akkre S ogn/ thct P erO lsssn af Wavn boendes i Niclaus Kirkere Sogn, stal aldrey feydha aller feydha lm tha oc ry patala Aka Nielsson, Jes Harbo, aller therras Arwinge, ve ey therras B w dh, som ower ware y forneffnde Per Olssons Gardh, tha hans Gojs SkifteS, som for brsdilh war for lhet Mam drap hvilkcth hanwm y R o t b n a wethirfor. Jrent ath han aldregh stal S in a Ssster w»Mrlst«, aller ! hatha y Sang aller y Sathe for then Wetherwilghe ^ som hanwm wetherfor for hannas Brodhirs Dolh. "Item stal han aldregh bare SvardellerSte- ^ > kemazs, aller nvker hans Thianare hans Werghe barre aller fore affther hanwm, wtan hans Herstap behsiver wars Herres Fothilsse Tiidh KievXXXlll. Lower- ^ daghen affther alla Helghene Dagh." Man seer heraf at Bornholm i forrige Tider ty har manglet Adelsmand, men at de endog have E vrimlet her saaledes som og overalt her i vort Nor den i Adeltiden, det er i det fjortende, femtende ag sekstende Aarhundred dog varmegen afden born holmske Adel i de gamle Tider intet andet end (xrkebi- stoppens Dabnere, hvilke efter Reformafioncn, da kander ep tangere tilhsrte hine luudiste Erkebisper, men Lybekkerne og de danske Konger, vel ikke havde meget at betyde, saasom Lybekkerne paa Ksobmands D is takserede Adelskabet ey efter Vers Aner o. d. men efter Adelsmandenes formue, og de danske Konger havde i hine Lider selv farlig danst og i^ r plattydst Adel ar fode i saa si.re Flokke, ar de ftr- kcrttrede Erkebiskoppers Dcrbnere og Frim>rnd nod« vendigen maatte blive at ansec som Ikkeadelsmrrn-d. Imidlertid have disse vedblevet at paasraae Adels« rettigheder, indtil anden Fredrik (hoylovlig i Hu kommelsen) fik stoppet Munden paa nogle af dem ved folgende B rev: "V i Fredrik den Anden :c. Gjore alle vitter ligt, at Di ere komne i Forfaring hvorledes at Mange paa Don Land Bornehvlm udgive sig for Herremand (i: Adelsmand), og tilhold« sig der Adclsfriheder, endog del ikke er at bevise (nemlig at de ere af Adel), hvorved Vor og Kronens Ret og Rettighed i adskillige M aader forkrrrnkes; Og efterdi tilforn i samme Sag ere Breve udgangne, og dermed er seer gjennem Fingre; Saa forbyde Di endnu Alle, og Enhver sårdeles, der paa Landet nogen Adelsfrihed at bruge, uden han skjalligen kan bevise, at han er agresed afAdel, eller og haver af fremfarne Konger forhvervet Adelsfrihed. Findes Rogen som sig med Adelsfti- hcd befatter, og det, efter som forskrevet staaer, ikke skan stZa-lligen bevises, hvorover D or og Kro' nens Rettighed forkortes, da stal Dor Befalings mand (Lensmanden paa Hammershus) hannem derfor tilcale og med Retten forfolge; og da siden gaae til dermed efter Lov og Rer. Hvorefter sig Enhver kan vide ak rette. Givet i Kjobenhavn den rz Rov. 1565.

Det synes Mig at vare klart af disse Ord i Brever: haver af frem farne Konger erhveo bet Frihed, at der sigtes ril de erkebistoppeligc Dabnere, thi hvem andre skulle vel give sig tziitfor ^ at vare af Adel, end netop disse. Det er derfor hoyst paafaldende al M an, blandt dem, der have som Adel og Frimand under den 9 Januar 1659 underskrevet hint Gavebrev, hvorved Bornholm til Frederik den Tredie slev foraret, sindes et par as ben kofodste Fam ilie, hvilken da begyndte ar tileg ne sig nogen Adelsfrihed igjen; thi at Kofodcrne aldrig have varet Adel, uden erkebispelige Vab- nere, viser klarligen deres Adclsbrev, hvilket fim bes indfort hos de Thurah S . 44 ft Bemaldte Frihedsbrev bliver her at indfore, faasom det vil vare ikke ukjarkommet for Enhver, bcr ey har de Thurahs Bog om Bornholm ved Haam ben, at see hvorlunde del har sig med denne ?Et, ber er en af de stsrste og mandstarkesie paa Born holm, og det saamegek desto m ere, som Jeg har ^arrket at adskillige siaae i den falste Formening, at Kokodernes Adelstab har sil Ophav fra Storra- leren Jens Pedersen Kofod, der lod sig udbasune soqi Formand for Sammenrottelsen mod Cvensten i Aaret r6;8, hvilkel vel tildels maa komme deraf, at ogsaa den Kofod, ærkebisp Borge optog i sit Adel« stab hedde Jens Kofod. Saaledes lyder Brevet Ord til Andet, som folger: "D i Borge med Guds Naade Crkebistop t Lund, Sverriges Forste og Pavens Legar, gjore hermed vitterligt, at Di af Dor synderlige Gunst og Naade, have laget, annammet og undfanget, og nu med delle Dort aabne Brev tage, annamme og undfange Os elskelige Jens Kofod, hans Hu stru, Born, Hjon (o: Tyende), Tjenere og Gods, rorendes og urorendes, udinden Vor bistoppelige Hegn, D arn, Fred og Bestiaermelse, besynderli ge« at ville haandthave, forsvare og dagthinge til al Rette; og saasom bemeldte Jens Kofod, der hidtil har varet ufri og en Almuesmand, haver la det sig finde udi denne sidste Tog og Feyde som e» brav og tapper Helt, til at staae paa Dore og Ri gens Fjender, og forsvaret Vort Land; Saa have V i hannem for saadan hans tro Tjeneste og perhed bevilget og samrykt, saasom Di og hannet med dette V ort aabne Brev bevilge og samtykke, at han herefter stal vare en fri Adelsmand, og haver derfor giver hannem dette xaategnede LdelsvaabeN, som er: et blaar Spend« i et redt Frldt > vg to Horn oven i Hjelmen; hvilket adelige ' Daaben han, hans Born og Afkom, skulle nyde ^ vg beholde, og stal han, hans Born og Efterkom« >uere, saafremt de fig saaledes forholde, som han kor dem gjort haver, naar noget Rov og Bytle efter Krigen deles, tage lige Lod af del Bedste, som an« dre Rigens Adelsmand. "Thi forbyde Di Vore Biskopper, Riddere, vg andre Adelsmand udi Vore Lande, fornævnte Os elskelige Jens Kofod, paa saadan hans Adels- frihed at hindre eller i nogen Maade Forfang at gjsre. Til ydermere Stadfæstelse, have Vi ladet h«rnge Vort Sekret her neden under dette Drev." Givet 14de Juuii 1514.

Det i Brevet omtalte Vaaben findes stukket i Kobber hos de Thurah S . 4 ;. En Forfattter af ec genealogiskt Dark, for« taller i Anledning af Kofod«Slaglens SElde, at der blandt de i det niende Aarhundred mod Fran« ^ig vg England uddragende Svarme af Norman- "er, have varet danste Adelsmand, med Tilnav« " " Kofod, hvilke han antager at vare af den , doruhoimste adelige Kofod-Slagt, men naar Man s E«gger Marke, til at saavel arvelig Adel som Fami« ftenavn forst er opkommet hos Os lange efter Nor« s bannernes Tid, saa synes det Mig, som at be« E"«ldte Pasfiar om K ofod«Stam m ens ALlse ikke engang fortjener ordentlige« at gjendnves, thi naar den blot anfores er den af saadan Beskaffenhed, al den tilstrakkeligen giendriver sig selv. P aa saadan M aade kunde M an jo endog gjsre den Horste i ri Uxafotur, det er udlagt: Thorsren Kofod, hvisi ken omtales i Olaf Tryggvasons Saga, og som Aar roos bivaanede det store Soflag ved Evolder, til en bornholmsk Adelsmand afKofodernes Slagt, hvilket ogsaa ganfle sikkert var fleet, dersom be meldte Thorsten Oksefod eller Kofod havde varet flige genealogrfle Skribenter«, som den ovenfor om talte, bekjendt. Hos Kristoffer GjeSsing i den Tredie Delens sisrste Bind af hans Kog om Jnbellarere ved S- 412, haves en Tabel, der skulde give en Oversigt over de Kofoders Slagt fra den af Ksrge ErkebisP adlede Jens Madsen Kofod til Nutidens Kofoder, men det er langtfra at samme Slagte-Tavle er saa paalidelig som den bnrde varer. — Giessing deler Stammen i to kimer nemligen i Koefoedernes eller de Adeliges og Kosodernes eller deUadledesClagsi men Jeg veed bestemt, ak ved een og samme milie af Kofoder bruges snart Skrivemaaden K» fod, snart Koefoed, snart Koefod eller Kofoed, alt efter Enhvers sårdeles orthsgrasifle Griller. Ja, der have endog varet Kofoder, der have skrevet sis efter Plattydsken XauKuir som kan sees af en Tavlt i Svanikkc-Kftke, indfort hos de Thurah S- *5? °g sammesteds paa et Skib som hanger under Kik« kelcfter findes Navnet ksZelLokokt o: Povl Kofod lSre de Thurah S . r6o), men den samme Mand kindes ogsaa navnt (see S . 156) baade Koefvd og §vfoo, og Kofoed(S. 158), hvilket alt tilsammen, taqet viser at Navnets blotte Bogstavering ey er »sk til at adstille imellem de mange forstjellige blagter af Kofoder. Kuns den mindste P a rt af de store Hobe a f ^vfoder hertillands sindes, ere Efterkommere af hin bispelig« Våbner Jens Madsen Kofod, men de fle« ste ere blot Oobekofoder, der er saadanne som, efter kitten en beslægtet eller ubestagtet Kofod, have i Daaben faaet dette Navn. Det vil her. ikke vare af Veyen at give et stykke af Familiens JEl lertal, forsaavidl dr ^err forekommende Personer ere af nogen Vigtig« hed, hvorimod de udelades, som ey paa nogen Diaade have udyurrket sig.

r. Jens Madsen Kofod, adlet af Borge bar blandt Bispens Hofsiang. Faderen stal have barrer en Smaahandler i Hasle ved Navn Mads bissen Kofod. Jens Kofods ene Son. 2. Mads Jenssen Kofod, Borgemester i ^onne, havde en S o n . ? HanS Madssen Kofod paa Kyndrgaard, blandt hvis Sonner vare Landsforræderne 4- , ) Mads Kofod, landsdommer, hvis Navn

*) Saaledes har Gjessing i sin Tavle over Kofo^' Wtken, men dette er dog urigtigt, da den Ko?'' tain ved Infanteriet, fom den Gong boede Kofodgaarden. hedde Hans Madsen Kofo"' og oar af en ganske anden Elirgt, der en nedsia»^ mede fra hin Jens Madsfen Kofod som bleo odlek' Hans Pedersen Kofod boede derimod paa kor Adelsmand ved et Diplom af i- Janv. 1659 at underskrive. (Blandt denne Hans Kofods Afkom, hvilken . isar har udbredt sig i Danmark, Norge og Her« tugdommene markes Sonnesonnens, Hans Pe« dersen Kofods Son, Peder Kofod, der dsd« 1760 som Professor Matheseos i Odense; Son« a" nesonnens, Hans Hanssen Kofods, Son, Hans ff' Kofod, der var Konferensraad, DirekroriGe- nrralpostamtet, det militare Uldmanufaktur 0. m. og som har efterladt sig adskillige S o n n e r, Og videre nedstamme fra bemaldte Hans Peder« e- sen Kofod ved hans Son Mads Hanssen Kofod der var Proprietar til Almegaarden i Knudsker Sogn, Skipprene og Kjobmandene Herman,

> Hans, Jorgen og Peder Andreassen Kofod t >r Lkonne, Slotsprasten Borge Poscholan Ko s fod i Kjsbenhavn og Hr. Litterarus Hans An ker Kofod sammesteds). ^ Jens Pedersen Kofvd, fod 1628, var i ff ^aret 1657, efter de Thurahs Vidnesbyrd, Ryt« Ekr ved Ridtmester Knud Urnes Kompagni, og laae I r ^ indkvarteret i Kolding, men da han i Desembrr ^ A. var paa Bornholm, hvor han i Aaret i6;z,d. ? Nov. havde giftet sig og til Udgangen af i6z8 ff ff s gaarden i Lorsker Sogn, Hvor ogsaa HanB ^sn Hans Aosod (Hansen), Aapitain ved rrrdiT 2nfancerikoniyagni, borde ril sin Dsd 172^ avlet 4 Doitre, saa forekommer de Thurahs Efter' retning Mig noget usandsynlig, allerhelst det er ubegribeligt, paa hvad Maade han i Krigens skulde kunne virre kommen fraKompagniet til Bors' holm, da der i Aarct 1658 ingen kunde blive Fri' r mand, som i Fredstider kunde vare Tilfaldet, ude» Man vilde antage at han var deserteret fra Garni' b fonen, hvilket vilde vare en alc for stor Plat paa saadan M ands?Ere, som Jens Kofod foregives at 4 have varet. I en Efterretning han har givet den bekjendte Opstand paa Bornholm mod Sveli' s. sten i Desember 1658, hvilken findes indfort i Hob b bergs Danmarks Riges Historie, og derefter ho§ de Thurah og hos Pontoppidan i danste Atlas, basuner han fig som Formand og Ophav for delt 4 hele Sammenrottetse, men denne hans Efterret' l, ning, som en Smule formeget vindig, stal paa et andet Sled blive vedborligen drofcek. Imidlertid gav Hoysalig Kong Fredrik den Tredie ham Kap'^ tains Bestalling og Maglegaard, hvorpaa han boe' de til fin Dodsdag, d. 4 Juli 1691. — Han to Gange gift, nemlig med Margrete Sanders ter fra 165 z til 1678, med hvilken han havde l> B o rn , og derncrst med Elisabeth Akeleye fra i6k^ d til sin Dod, med hvilken han havde tre Born. b ter hanS Dod fik Enken (1692) Major Kla"6 Kofod af en anden Linie, hvis Afkom endnu ey^ M aM gaard. tt Blandt alle Jens Kofods mange Dorn bliver her blot at anfore een S o n . 6 Hans Jensen Koefoed, fod d. i Nov. 1664, dod paa Thingstad den ro Juli 1741, kom Kapitain ved 4de Infanterikompagni. Han avlede, blandt andre Born, disse to. 7- ») Peder Kofod, bans yngste Con, arvede Gaarden; (hans Son var Lieulenant Herman Ko« fod paa Thingsiad.) b) Iorgen Hansen Kofod til Kofodgaarden i Astre Barker Sogn hans Sonner vare blandt flere: 8. ») Hans Kofod paa Cim legaard, (Han efter« lod sig tre S onner nem lig: s) Iorgen Koefoed, Prast til KlemensKirke paa Bornholm, har mange Sonner. d) Peder Kofod, Kapitain ved Dragonerne, ef terlod sig nogle Sonner. c) Mads Koefoed paa Baasegaard, Kapitain ved Dragonerne, har Sonner. b) Iorgen Kofod, Proprietar til Kofodgaar« ben i Astre Marker Sogn. Hans Son

9- ) e p Iorgen Koefod er nu Proprietar til be« kaldte Kofodgaard. Han har Born. A f det her cmforte sees letteligen at KofoderNt ere meget talrige paa Bornholm, allerhelst de« egentlige Kofod-Stamme, hvoraf en Linie her er anforr, kuns udgjor den mindste De! af de bor«' holmste Kofoder, blandt hvilke ere, som for er sagt, Mangfoldige der have antaget Kofod-Navnet, dels fordi de ere dobte saaledes og dels uden engang at vcrre dobre Kofod eller beslægtede med Kofoderne. -Og v«re dette hermed for det forste nok talt om de bornholmske Kofoder og bornholmske Adels' mt « keyserlig kongelig Generalfeldtmarstastieutenant og 1 i vphoyet i den romerske Rigsadelstand, og som dsde k - 1759, var en indfodt Bornholmer afBohne-ZEt- ken, men denne Povl Bohns Morbroder, Herman Jensen Bohn der var General i russisk Tjeneste i k Peter den Forstes Tid, havde kun Navnet Bohn k fra stne moderne Framder, alligevel var han af en ældgammel bornholmsk 8Et og indfodt Bornholmer. t Om disse to Bohner kan faaes mere Underretning af det danste Krigsbibliothek, udgivet af Pr. Ra- r bert; Rask ellerRasch af holstenst, og af oprinde » lig bornholmsk HerkomstKure er Navnet paa r Nogle Ponder i Vestre Herred isår: Denne ZEk anfores her, saasom Prokansler PoNtoppidan i sit danste A tlas, z D . E . 200 f. i Noten fortæller om » dens Dprindelse, at der engang (i de hedenske Tider, > det ottende eller niende Aarhundred efter Kristi i' Fodsel) kom en Sv>rrm af kurlandste Sorovcre til e Bornholm, hvor de rovede, stjandte og brandre e indtil de omsider alle bleve slagne ihjel paa et S led , » fvm endnu kaldes Zylteri, undtagen een Mand, t- der saae Leylighed at smutte bort og skjule sig i Sko- denc, men kort efter kom han frem, blev tagen e Eil Naade, giftede og nedsatte sig der, og efter- » lod Afkom der bestandig blev ved at fore Navnet e ^Ure, og paa denne Maade nedstamme de born >

navn et halvt Aarcusinde lidligere, end i Danmark). Men som samme Ponkoppldans Beretning er saa errkedum, ac M an siraks seer den er opdigter (l ge< meget enten afPonroppidan selv, eller af en Kure, der igjennem Amlmand Urne har proppet hele ALoen- tyrel i den lettroende Prokansler), fortjener dev ingen videre Gjendrivelse; thi ac anfere den er nok, da den indeholder i sig selv tilstrækkelig Giendrivelse! Videre er Kjol) er hertillands Navn t paa en Fam ilie der mest boer i Nekse Byes Om egn; HolM er Ravnet paa endel Familier mest Nordlands og i Allinge og Sandvig isirr; Vest kalde Mange sig, som ere fra Vestre Marker Sogn; Desterne fra Lofcsgaarden ere afen af de anseeleste Familier paa Landet, hvilken dog ey har »ogel fast Familie navn, men som kjendes paa del, i samme?El allene, meget brugelige Fornavn Thor; Marker (M ar' cher) kalde M ange sig, som nedstamme fra Oftt* eller Vestre M arker (2: M arie-K irke- ^ Sogn. Blandt Fornavnene som bruges paa BorN' holm, da ere de for del meste de samme som bruge' overalt i Danmark, saafom Hans, Jens, Peder, E rik, Knud, Ole, Sven 0. d., blot ak ve udtales noget anderledes; desuden haves her dilst Mandsnavn, som udenfor Bornholm ikke meget bruges: Veuest uden al Tvivlen forandret tale af det gamle bornholmske Navn D>rset eller set: dette Navn bruges meget nordlands, hvor ^ det hele mest gammel Nordiskhed er tilovers; Vei- dik bruges ogsaa nordlands; Gobber er Udtalen paa det gamle Navn Gudbjorn; ligeledes udra ds det gamle Navn Eybjorn, Obbern eller Ob- der; Navnet Markus forekommer hyppigen i Rs bogn, men ikke blandt andre end dem, der med Ro os ere bestaglede. BlandtKvindenavnene bruges disse gamle dan- kke N avn: Ingeborg; Inger (de Gamles In- 8rid); Valborg, Gunhild, o. f., meget hyp pigen. Og vare dette hermed for det forste nok talt vy, Navn, der bruges paa Bornholm, saavel For navn som Familienavn. Efcer saaledes, som i en Indleding til Dogen, at have betragtet saavel Landets Produkter af de tre ^alurriger, Indbyggernes Saver og Skikke, Op lysningens Tilstand og Sproget; Avrighed, Pri vilegier og Vedcagrer, Militarvasen, Vevvasen v. d.; Bondegaardenes Bestaffenhed og Bondernes forfatning, G'ldesvasnet og hvad did henhorer; kaa og de forrige Tiders Vrimmel af virkelige Adels mand og foregivne; staaer nu tilbage at beskrive ^tedernesBeliggende paa Landet, og hvad did hen- f>orer, forsi ihenfeende til Landeboygden, og dernast ^ samtligeKsob og Handels-Stader. Dog wrend 2eg strider til at bestrive hvad Markvardigt der er p«d hvert Sogn isar, troer Jeg del vare nodvendigt forsi at give enflags E fterretning om Landet i det Helt/ om alle betydelige Hoye og Bjerge, 2b og deres Lob fra inde i Landet liggende So og til Havet. Landets Figur er hartad som hvad Geome' trerne kalde en Rhomboide, hvis irngste Diagonal er fra Hammeren, som er det nordersie Hjorne al Landet og til Due-Odden i Poulsier Sogn, hvil' kcn er den sondersie Udhuk; den korteste Diagonal er den fra Nonne, vesterlands, ril Svanikke, ostet' lands, hvilket letteligen sees ved forste Oyekall > paa et Landkort over Bornholm. Mod Nordenden er Lander meget hoic, stenigt og bjerggigt, men mod Sydenden er mere lavt og j«rvnt Land. De mst' keligste Klipper, Bjerge og Bakke paa Landet ert folgende.

«) Storte-Bakkene, omtrentlig midt i Lander paa Udmarken udenfor Vestre Marker SogN- -i De ere de hsyeste paa Landet og bestaae af fot' stilligeBakke med D ale imellem, af hvilke Dakft den hoyeste hedder Ryttarakneytijn r: Rytlerkne^ ten, men den n.rststorsie hedder Ornijna-Bakken- Fra disse kan man ey allene overser hele BorN' holm, men endog skue Ekaane og Pommern. 2. Kodals-Klipperne ved Alminden ere eN N meget stor og hoy Fjeldvæg hos K odalen det har Navn af, ar mange Kor, som gr«rsse ovenftr r Klipperne styrte ud over Brinken og fiaaeS gan ske i Stykker ved Faldet ned ad Dalen.- !> Ruths - Kirke - Bakken eller den Bakke hvorpaa Ruths Kirke staaer, er den hoyeste paa Landet narst Stortebakkene, og den som forst sees fra alle de Norden om Landet osterefter pas serende Skib. 4- Hammeren er en Samling af gruelig hoye, steyle K lipper, paa Landets Nordende. P aa en fra nogle Sider ubestigelig Klippe ta:t ved Hammeren stod tilforn Slottet Hammershus hvoraf Mure endnu ere tilovers. Hringe-Bakkene (k ljn s) er en S trik n in g af store ubestigelige Klipper mod Soen, for Ruths- ker og ey, som de Thurah figer, for -Olsker Sogn. Om Feldtspath og Agat i Ringcklipper- ne, see herforan S . i8. Lensklint, et hoyt Bjerg ved kensgaard i Astre Larsker Sogn- 7. Rankleuai Astre Marker Sogn er en gruelig Fjeldrrvne. Gamle Borg i Alminden har tilforn vrrel Rispebjerg i Povlsker Sogn er det hoye^ Bjerg sydlands. Herved nnrrkes at hvad Nordbornholmere" kalder Bakke sbskks) hedder i Cydbornhvlmcreo^ S p ro g et Bjerg (Kjser). Hist og her i M idten af kandet ere imellem Bakkene som og is>rr paa Lyngen; Nogil af de vigtigste Indso i Landet ere disse. Dajllands Kjarn ved Dajllandsgaarden i 2l^ ^ ker og Kj>rrcgaardcn i D. Marker Sogn, hvo^ ved en stor Torvemose. Borresjo )r: Borg-So, t.rt ved Gai"^ ^ Borg) i Alminden, om hvilken vides at fort-r^ ^ mangchaande Ting, saasom at her stal i forrig' Tider have siaael et Slot, som er stunket, sal" at heromkring tdeligen svoger ved N attetid, at b en er bundlos, o. d. See her foran S. 66. ^ O lana, beliggende paa Lyngen uden for ! Marker Sogn, i hvis Midte er en Holm oer bl"' ^ ges som Eng. Basta-Mose, Fasa-Dammen, G""* le M o se , Segen, Dettes Mose alle deligs de i den store Udmark undt i kander, samt l-rnlss^ ! mod Nord Tvår Myr, kaange Myr og Lerbt M yr. ^ Nogle siere smaa Zndso findes desuden bennrldte Etvrlyngen, men mindre macrkelis'' Om Trcrer fundne iBalsmyr larfe Man de - ; e este kah S . z6 f. og lcrrde Efterretninger for 1756 S- Uoen for denne Storlyngen findes desuden r folgende S o , nemlig: ens Hammer-So ved Hammeren, hvilken det vfte have vdst hvorom mere paa sit behorige Sted stal blive talet. ^ Farrste So ved Nekse eller Nekse« V -yr, og Marsjo (1: Maria: So) ey langt fra D. »or' M ar-K irke, beliggende paa N em m e Lyng. Diste her opregnede cre de vigtigste Indso »le paa Bornholm. Mose ere her ellers mange, som bet ey vil v»re Umagen va:rdt ac opregne, aller helst Jeg-jo ved hver Sogns firrdeles Beskrivelse in>l endnu har god Tid at opregne de vigtigste af dem. S- Efcerat have mrvnt de vigtigste So vil Jeg nu vg n>rvne de vigtigste Kilder, som hercillandsere, S. > hvilke de Thurah ogsaa Side Z2 har opregnet. el-' Der ere egentlig ikke flere end fire, som Jeg her vil nLvne nem lig: Bistops - Kilde paa Bukkegaardens Grund »»' l Nyker Sogn har meget beromt Vand. ett Kolde-Kilden i Alminden, hvorved Folk samles hver oz Juni for at drikke Kildevand, me« vende at del stal hjelpe mod allehaande legemlige bkade og Sygdomme, dog i de senere Aar, som vg i de forrige Tider saavidt Mandeminde rakker, vr d

Kildeband ved flige Kildesamlinger. I Kilden sat' tes til Sk. Hans Aften et Kar, hvori de Tilstad varende have Lov at give Almisse, hvilken stiftes imellem Aakirkebyes Almiffehus og Rylarskirke, men hvad der saaledes indkommer er altid hop!? ubetydeligt. Helligdoms-Kilden i Ro Sogn er > forrige Tider bleven s-gr paa samme Maade soM Kilden i Alininden, og hvad der som Almisse ind' kom tilfaldt Ro Kirke, men det har aldrig varet betydeligt. Salomons Kilde paa Hammeren, ikke langt fra Stranden, udvalder af el Gravsted, hvorved endnu findes Levninger af et Kapell, hvorhos stal have i forrige Tider have staael endel Hus, og stal dette K apell have havk sin egen Praest. "Desuden, siger de Thurah, findes mangt' steds paa Landet, isår paa Lyngen og pra andre Steder, hvor der er Sandbrud, velsmagende Vandkilder, stisnt ellers alt Brsndvand paa Landet har en brakagtig Smag"; hvilket sidste et ganste urigtigt, thi her findes ftgesaa godt og vel' smagende V an d , som nogcnsteds; dog ere der nog' le D rsnde, og det ikke faa, hvis V and er noget brakagtigt eller mineralstt. Nu bliver at opregne de vigtigste?Er ogSrrolN' me her paa Landet, dem Jeg vil her opregne eftet deres Beliggende og Udlob til Haver. Vil Man bt' Synde Opregningen xaa dem fra Hammeren oz osten om Landet til Dueoddcn og derfra vesten om Landet til Hammeren efter som deres Ose (a: Ud lob i Havet) folge efter hinanden, da komme dr i denne Orden. Kampelykje Aa falder ud i Havet imellem . Sandvig og Allinge nærmest den stdste af disse 'to Dyer; det er denne Aa at Peder Resen i stn haand- skrevne Beskrivelse over Bornholm kalder Brus- A a ,. som de Thurah ikke vidste om, hvor eller hvil ken den var. Teyn-Aa kaldes saaledes fordi den flyder ud i Havet ta.t ved Teyn. Der hvor de Thurah S . g- i sin Bog om Bornholm opregne ZErne, mrvner han denne Feind-Aa, hvilket er ventelig ved en Ekriverfeyl kommet istedenfor Teyn-Aa, hvilken Feylde Thurah saameget lettere kunde begaae, som han selv flet ikke kjendte B ornholm , anderledes end ved Efterretning fra Andre. Dynddale-Aa i Ro Sogn', er af Peder Resen kaldet Io n A a, hvilken de Thurah heller ikke vidste om, hvor og hvilken den var. Bobba-Aaen, paa de ThurahsKort over Dornholm kaldet Ro A a, fordi den er Skilsmis se mellem Ro - og karsker-Sogn. D et er en be tydelig stor Aa. I og ved denne Aa ere mangehaande Lerqrter samt BoluS, o. d. See her foran ^ 2 r.

G Kobba-Raen i Ostre karsker Sogn. kig<' som de to sidstnævnte have Navn af Dynddqlegaar- i den og afKobbagaarden, hvorforbi de styde, saaln des har ogsaa denne sit Navn afKobbagaarden/ som den lsber trc forbi. Kjelse-Aaen, som studer forbi Kielseby, ad' stiller Ostre karsker og Marker Sogn fra hinanden- Elles-Aaen i Osire Marker Sogn faldet ud i Havel imellem Apnestad og Boishavn, to j Fiffeleyer. ^ Gyldens-Aaen i samme Sogn har sil Navn af Gyldensgaarden, som den styder forbi. Paa den anden Kanr eller Side af kandet, nemlig fra Svanikke Oddeu ril Duc Odden eller fra kanders Astkanr til Sydspidsen, har ingen bety' delig Aa sit Udlob eller Fald ud i Havet. Paa den tredie Side af kander, fta Sydspid' sen vesterpaa til Rsnne, falde folgende ZLr ' Havet. Ala-Aaen, fom kommer fra Slana, et Vand paa kyngen uden for Ostre Marker Sogn, og siden lober sydener, forbi Dillegrav i Pedersker S o g n , hvoraf den og kaldes B i l leg ravs-Aa' ! en. Den falder i Haver k>rt Osicn for Odden Aal' hammer i Pedersker Sogn. Peder Resen taler oM denne Aaes kob, saaledes at Man maa tro oin j ham, al han aldeles ingen topografiske K undstaber har havl om Lander i nogen M aade. D et er v»rdt - z ; her at anfore hans Ord, paa det at Laseren kan domme deraf om hvad Troværdighed flig Topograf har, der aldrig selv har seet eller bereyst det Land, han beskriver. H ans.O rd ere disse: I Ibsker Sogn ligger Borre-So, hvorfra en Aa har sit Udspring, hvilken kaldes Ole a a og fal d e r ud i Havet iden vestlige Del af Landet el ler i V estre herred. *) Grodby-Aaen i Aaker S o g n , hvilken har sit Navn af Grodby i samme Sogn. L

Eec hans utrykte Atlas den zdie Tvine (p. r6z i den Kodeks paa det konges. Dibliothek, som Jeg hor brugt) "In ksrockia Ispetsna err lacur, leaa, gvi ab occidental! inrulse parte sire in territorio Oc» cickentsli in pelagus rlecurrit. r z 6

. nemlig at der var en vis Aand eller Aagud i hver Flod. Lille Aa falder i Havet imellem Sose og Aaker Sogn. I dens O s ere gode kerarter. D »riden s Aa lsber igiennem Rylarskek 'Sogn, forbi Dcrldensby hvoraf den har sir Navn, men neden for Dcrldensby udgisr den er Slykkevcy, ' nemlig lige til sin O s, Adjkilned imellem Nylars» ker Sogns og Rsnnebyes Jorder. Denne Aa har en Stampemolle. Paa den fjerde Side af Landet nemlig fra Ronne til Hammeren falde ftlgende LLr i Havet. By »Aa en ved Rsnne. Den kommer fta Marsjo paa Blemmelyng udenfor D. Markirke. Blikobba-Aaen adstiller Knudsker ogNy» ker Sogn fra hinanden. Tvende Arr, hvoraf den ene er den af de Thurah S . za ncrvnte Lingeby- Aaen, samle sig ved Elleby i Desire Marker Sogn og udgjsre derfra denne Blikobba Aaen. Den har Navn af Blikobbagaarden i Nyker Sogn. Bagge Aaen. To ALr, hvoraf den ene kommer oppe igjennem Nyker Sogn forbi Kynde» gaard og Aaby, og den anden fta Klemensker Sogn forbi Baggegaard, samles, ey langt fta Stranden, ved den saakaldede Klauses Molle, hvorved graves Stenkul, og udgjsre siden under Navn af Bagge. Aa Gramdsen imellem Nyker o- K lemensker Sogn. 2Z7 Nordenfor denne Aa til Hasle, fonr og siden derfra nordefter til Hammeren, er ingen Aa afBe« tydenhed. Og nu ere alle de vigtigste 8Er paa Landet op regnede, hvorfra Jeg gaaer over til at tale om Sognerne og Herrederne hvert for sig. Herrederne som ere fire, hvilket for er sagt, kaldes nu efter de fire Verdens Hjerner, nemlig . Ostre, Sondre, Vestre, og Norre Herred, men tilforn ere de kaldede med andre Navn, nemlig Hen nings eller Hemmings Herred o: der Sstre; Mikle Herred eller det store Herred i: det Sondre; Rolh« Ne-Herred eller det hvori Byen Rothna laae og endnu ligger, >; det Vestre; og Harslef-Herred, hvori den lille Kjsbing Harslef, nu Hasle, lig ger o: Norre Herred. Ostre Herred, som er det, hvormed Jordeboret- tes begynder, strakker sig langs Havet fra Bobba- Aaens O s og sydostefter til Svanikke Odden og si den sydpaa til Norre Bakkens O s norden for Nrk« ft. Mod Norden grandser det et korr Srykkevey til Ro Sogn i Norre Herred, hvorfra det stilles ved B obba-A aen, mod Sonden sioder det til Neks« Byesjorder og Budelsker Sogn i Sondre Herred, v>en mod det Indre af Landet adstilles det fra Ve- lire og de andre Herred ved Storlyngen. Det indeholder tre Prastekald men fem Kirker: Tke Eogner paa D-ygden, nemlig: HsireLarsker Sogn, Lstre Marker Sogn og Ibsker Sogn; En Kjsbst.rd, Svanikke; og folgende Fisterleyer: Gud hjem, hvori en Kirke, M>rlfiad, Salthuna, Dpne- siad, Bolshavn, Listad vg Aarsdale. Det gamle Navn Hemmings Herred, synes M ig at komme af en stor G aard eller Bostad ved R avn Hemminge,som i forrige Tider laae i Ostre Marker Sogn, ey meget langt fra Alana, og hvilket Navn i endnu gjenkjendes i Hennings, gaard, som er den 9de blandr de forhen Dornede i bemcrldte Sogn. Hemminge betyder ellers intet andet enbHemmings-eyd, ellerSledec hvor en Hem ming i forrige Tider haver holdt Hus eller byg get og boet. < S stre. karsker Sogn er det forste S ogn her i Herredet og har sit Navn af Kirken, der, indviet til den hellige Lavrens, hedder korskirke, og karsker Sogn er alcsaa miet ander end en For kortelse i Udtalen istedenfor Lars-Kirkes Sogn. Oster ligges til for ar adskille denne Kirke med saml Sogn fra en anden karskirke og Sogn, soM er Ny-kars Kirke i Dcsterherred, hvilket egentlig er en fordervrl Udtale istedenfor Rilaus eller Lsacti Xicolsi Kirke. Her i Sognet ere 49 Selveyergaarde, 2: forhen Vornedzaarde og een, nemlig kensgaard, der hverken har Gaardskal blandt Selveyer-eller Vornedgaarde og ey er Proprilerrgaard, men den har i forrige Tider varet enHerregaard. I Degyip delsen af forrige Aarhundrede aatte Kongen den, og folgte den tilligemed alle sine andre Gaarde hertil« lands vedAuksion iAaret 1745, Paa denne Gaard boede i gammel Dage Dbersien Bendiks von Hat ten, der var Landshovding over Bornholm i femte Kristians Tid fra 1682 til 1685. Lensgaarden stat tes for 18 Tdr. Hartkorn; men det er dog ingen.sår deles god Gaard. Blandt de andre Gaarde her i bognet regnes Molstad-Gaarden og Kobbagaar« den samt nogle andre for at vare gode Gaarde. Her er tre Byer i Sognet, nemlig Kirkeby der tilforn er regnet ac bestaae af 5 Gaarde med Prastegaarden og Degnegaarden, Kjelseby, heni« > vivd Astre Marker Sogns Granose, er regnet til forn at bestaae af sire Gaarde, og Slrandby med tre Gaarde. Jeg sagde Byer, men her maa markes at Naar der tales om Dyer paa Boygden hertillands, korsiaaes derved ikke stige Bonderbyer, som i Dan, diark haves i saa svar Mangde, uden kuns visse baarde der ligge hver for sig adspredte, dog nogen« i ledes paa et og samme Skrog, hvilket her kaldes og- â en Rakke af Gaarde (eo L^ra-rso). ^ oer ê endog saakaldede Dyer, der bestaae blot af tv baarde hvilke ligge er godt Bossestud fra hinanden *ller hver paa sin Side af en stor Aa. Nogen egenr- Landsby sindes aldeles ikke paa hele Lander, men her have fra umindelige Tider varet lutter Enstig,' gaarde, hvilket er markeligt, da det er og bestandig har varet ganske anderledes i Danmark. I gamle Dokumenter, saasvm det herforan an> ferte Niels Aagesens Pantebrev af 159;, navnes Paregaarden og Gadegaarden her i Sognet, saml l Raagelundsmollen, ved Raagelundsgaarden. S«l vgsaa de Thurah S . 52 som har seet endnu aldtt Brev, hvori navnes de bemaldte Gaarde og Mollr- Kirken her i Sognet er afen ganske synderlig Bygningsart, nemlig som et rundt Taarn, hval' > vet og med en Piller i Midten hvorpaa HvalviM gen stotter sig; ved den estre Side af samme Taarn i er tilbygget Kor - eller Sang-Huset. Saaledes byg^ gede Kirker sindes almindelige« ikke »Danmark, meN her paa Landet ere derforuden tre andre Kirker byg> gede paa samme N aade, nemlig?Nylarskirke ogNY' i kirke i Vestre Herred og Olskirke i Norre Herred- i Alle disse fire sindes hos de Thurah sinkne i Kobbel ! i hanSBog om Bornholm. See Tavle 2. 6 og 7- 1 hvor de alle sire seeo, saavel i .Spstalr, som og ' Grundtegning. P aa den 52de og folgende Side i sin Dog o"' Bornholm taler bemaldte de Thurah om disse filt Kirker saaledes. S "Nogle mene at samme Kirker skulle va^ byggeder de hedenske eller andre gamle T '' der, og at de skulle have tjent i de senere til V a ^ ' eller Kasteller og Befastningstaarn, hvorhen en kg,' ten Landsens Indbyggere kunde have baade selv 'ig retirerer sig, saa og did hen bragt deres Penge samt I i kostbareste Mobler, og derfra forsvaret sig mod S s. li' tsveres saavelsom andre Fienders Indfald, eller es °g muligen, ifald Indbyggerne selv brugte saadant »c paa de Tider almindeligt So-Haandvark*), de da let ligeledes have betjent sig afbemaldte Taarn tilReti« t t rade naar de bleve efcersatte af Modpartiet. Hvil, le ken Gisning gjores af Bygningens Dannelse og In d Hg retning, som.Man flutter at vare tilden Ende forsy tl- det med de mange Skydehuller, som findes rundt n> omkring, hvor Man med Buer og andre flige da k" brugelige G evar kunde staae og forsvare sig mod tienden; Denne Gisning bestorkes saa meget mere, en "aar Man betragter disse Kirkers Beliggende; thi S beligge baade nogenledes fordelte i Landet, saa Y' og narmest ved visse bekvcmmeligeSteder forSofarten » 'iler Landgang, hvorfra Man da desto snarere kun- rr be tage Riterade did, til at beskytte sig, eller til at s- komme de i Land satrende Fiender paa Halsen; i âaledes er: i) Astre Lars-Kirke nar Gudhjem îflerleye og Baadehavn. 2) Nylars-Kirke nar knager Fiflerlcye og Bugt eller Havn. z) Ny ie kirke n a r RsnneBy og Havn, og endelig 4)A?s, îrke nar Sosiaderne Allinge og Sandvig samt Fi- >e llrrlcyet Teyn. **) t- Derom kan vel Ingen tvivle? i, Nok en T'ng forekommer Mig mcerketig ved disse l' "O a nu blandt disse fire Kirker/ efter Reseni'i Beretning udi hans Manuskript om Bornholm, Ny Kirke stal virre bygget An. 1287 saa maae sligt virre steet enten af da regjerende Konge Erik M«ndvid eller da virrende Erkebistop Johan Drog 1 i Lund *) og Bygningen ester en af disse Herrers l Befaling virre bleven dannet og indretret saaledes 1 som forbemirldt/ til D rrn og Kastell/ i Henseende i, til den Tids Feydes Uro og mange Indfald so>n > Kong Erik (Prirfiehader) af Norge, gjorde paa i Danmark. Skulde iovrigr saadan Gisning have I nogen G rund/ saa er venteligt/ at alleneste den li runde Part etter Taarnet af samme Kirker/ strik 1 er bleven bygget/ og siden derefter Koret eller 1 Sanghuset/ som det her kaldes/ med det ovrige v»r' re tilsat/ og Bygningen saaledes til en Kirke ind' di rettet. "D enne Hsire Larskirke er iblandt dem alle st re den siorste." dl Saavidt af de Thurah. Jeg finder ikke ^ virre urimeligt/ hvad han angaaende disse K ir^ °t fire Kirker, nemlig at de ey ere saaledes bngg^* paa hoye Steder, som de steste andre Kirker Dornholm, men temmelig lavt og kunne dersor ' ai ke sees ret langt borte; helst der var i forrige " der, og tildels er endnu megen Skov omkring *) Formodentlig as Erkcbispen, som da aarre det; rhi Kongen kavdedengang egentligen inrct lrr Dornholm at bestille. 24Z irr holder for, men tværtimod: Jeg er fuldkommen af de samme Tanker, og nu kommer det videre an paa gt hver Laser selv, hvorledes han vil domme herom. 'ik I Hvad imidlertid det efter Peder Rcfen anforte Aars' lal 1287, anbelanger, da er det Mig vanskeligt at rs katte Lid til nogen Efterretning, der blot grunder cs sig paa en Refens Fortælling; thi Sanddruhed var ve iusi ikke altid denne Mands Hovedsag. ^ Astre Larskirke er bygget af Landets egne sor» aa ^ le skionne M arm or, hvilken dog er besmurt med ve Kalk, dels er den opmurer af huggen Kamp, eller es kvni det hertillands kaldes, Graahald (6r»l,ojl). rsi Kirken har mange udvendige Pillere, hvilke isar let j tte af Kampsten opfsrte. Hvad sig Indstrivter og desligesie anbelanger l>a er det vigtigste, saavelsom og noget mindre vig, ligt, af de Thurah anfort, hvorfor Jeg ogsaa kor. si' ! lkljgen kan behandle denne M aterie, og henvise l>eni, som noyagtigere Knndstab herom ville have ar l>l de Thurah. ker Altertavlen, med endel bibelst Billedmageri ^3 Malning udstafferet og bcprydet, har nederst j âa den hoyreSide en latinsk Ind,krivt afJndhold, .k- ^ den er malen Aar i6 o ,, da Hans Lindenov til ^slef var Lensmand, og Lars Alfen Fynbo Sog' llN' "eprast. Paa den venstre Side vidner ligeledes en stilist Indskrift at Tavlen er paa ny opmalen og ! Q a udstadsetAar i6z8, da Holger Rosenkrands (Akse^ son) til Demstrup var Lensmand over kander og Thomas Mikkelsen (Diborg, ikke V eyle, som de Thurah vil) Sognepræst. Videre findes hos de Thurah anfsrt, en Fa»e pphangt til Minde efter Obersten Bendiks vou Hatten, der var Guvernor over Landet og son' dode paa Lensgaarden d. 24Marts 168;. Ha»s Lig blev samme Aar af hans efterladte Frue Marie Lilienstjold bortfort til Bergen for der ar begraves- Her findes og i Kirken en Ligsien hvorxaa er at lase folgende Indskrift. "H r. O le Nielsen Sonne, fod i S ja ^ land 1626, kaldet til Cvgnrxrast her til nigheden 1657, dode i sil Alders 46 Aar, dcs 29 Sepr. 1672". Nederst paa Stenen lases et latinsttVers, der ey findes af den Beskaffenhed eller Vigtighed at det bliver her ar indfore. Der siaaer hos de Thurah. Formodenrligen er denne Ole Sonne Sran^ faderen til den endnu blomstrende bornholmske So>'' ne-Slagt, hvilken bestandiaen har staaet i veddet lig Anseelse paa Bornholm lige indtil denne Saamegekcri det mindste vist, ar Fornavnet Olefor^ kommer meget hyppigen i denne Familie; ja d

*) De gamle Prorstekrsnikec fortoelle vel atEygin, den sorste skaanjle Bistop, ved Midten af der ute Aarhundred kristnede Blekingen og Bornholm, ^ ! men dette maa ey forstaaes anderledes end at de sidste Levninger af Hedenskabet da bteve, saa me» get det stod i Eygins Magt, aldeles udryddede. Hvo vil vel tvivle om ar Christendommen f^r »I' !l denne Tid, ja vel ligesaa tidlig som i Danmark var bckjcndt for dette Lands f a r cn d eFolk, der dro ge saameget ud i fremmede kristne Lande men isoer til Konstantinopel, at Man endog i de nyere Ti * I der har udfundetat udlede savnet B a ra n g e r e-i ' (s: den grcrste Keysers Livvagt) af Boringer el (s: Bornholmere); men Tingen er at saasom her I, tillands ikke blev prceket Kristendom med Ild og s' Evcrrd, som i de andre nordiske Land, hoorKjcer- tere spedcdes ril Guds 2Ere, saa er den gaaen frem med langsomme men faste stkkce Skridt. 246

« noget Jeg troer at have temmelig Grund til at an, tage. Stenens Afridsning og Forklaring findes ho§ Worm i hans latinske Bog om gamle danske S**' ne, hos Thurah og i Peder Resens udtrykke Dansk* Atlas. Worm har last Runerne saaledes: Rir. srin. Lrri. Lu«. 5v>'< Lvnv. rix. D et er udlagt paa nu brugeligt danskt Tungt' maal saaledes: Udkel udhuggede Sten efter sin Broder og Ssnnekone. De Thurah derimod har havt en anden Las*' maade, men, som han ey -usi var stark i Runesa' ger, har han anfort Worms Lasemaade og Forkla' ring, men paa tilhorende Kobberstik vises Stenet* efter den af Thurah selv foranstaltede Tegning.

Min kasemaade, som er hsisi forsk-ellig den af Worm givne, men for hvis Rigtighed Jeg dog ey saa fuldkommeligen kan indesiaae, som langtfra ikke har den Fardighed i at lase stig Sre"' skrift, som hin store Oldforsker den mangkyndig* Ole Worm besad, bliver her ac anfore, saaso'^ det dog kan vare mueligt at den Tegning, hvorel' ter bemaldteWorm forklarer Stenen, kan have vs' ret meget feylfuld. Saaledes har Jeg last: gn, Tvxii.. Rir. rrirr. Lrri. »vvx. xrcv. sv?«. Vni-RSVRS. » jos ! Hvilket paa danst Tungemaal lyder: -te' Eukil udhuggede Stenen efter Bue, AkeThor- lste fons Son.

Herved nnrrkes at baade Eukil eller Udkel og Duva eller Due er gamle bornholmske Navn. D et §e' forste findes i det herforan anforte Vidnesbyrd af Bornholms Landsthing af 14ZZ bogstaveret eg Odhkil, og kommer af det gamle Navn Kel (Kjeld, Kilian) hvilket mest tager et andet Navn foran sig saasom Thorkel, Grimkel o. d. Enkel eller Ey' kil, som det og kan lwses, betyder A»kel eller at den der bar Navnet var en 9 bo. B ue er et fra gamle Tider noksom bekjendt bornholmsk! Navn

i (jævnfor O laf Lryggvasons Saga og Heimskringla i-O.T. S .S ), hvilket endnu bruges paa Bornholm Men udtales Boye. Det sidste Ord paa Stenen: Ilror«) us, er Zeg ey vis paa at have l>rst rigtigt; feg Men dette er i det mindste et godt gammelt Bvrn, i"' Holmer-Navn. Enhver sammenligne nu Worms og Min Lasscmaade efter bedste Tykke; men imod tin Worms Lirsemaade, synes det Mig, at der kan indvendes at det er hartad en Urimelighed at op L' lyse -Mindestene over Folk uden at sige hvad disse godt Folk hedde; fligt lader nrsien som kjobenhavnste Epitafier, hvoraf mange findes uden noget Navn, 248 paa Kirkegaardene, blot sigendeher under hviler min kjareKone. « Endnu er fpr Oldsagers Indere at fortælle, j at der i Midten af Indskriften findes el Kors, hvoraf det maastee kunde falde Nogen ind, at denne S ten er sat i de kristne Tider, men herimod har Jeg folgende G runde: 1) Indeholder Stenens Indskrift selv intet, hvor af kan sluttes om nogen Kristendom, da dog de 1 andre Runestene hertillands have det Duske ril- j sidst: at denne kjare Herre Krist vll sorge for i den Afsodcs Sjal, hvoraf Man har Grund ril § at formode at denne Sken, som er fri for hint > § fromme Huske er fra aldre Tider, da Man ey forstod sig paa Bonner for Sjalenes Delfard. ! 2) Betyder efter min Mening bemaldte Kors ikke ^ § Kristendommens Bomarke, men den gamle nor- > diste Guds Asathors Hammer, Mjeiner kaldet, ^ hvilket Figuren synes at vise. 1 Men stal det betyde Krisikorset, da kan der vel ^ < ikke vise mere end at hin Bue til hvis Minde ^ e denne Sten blev sat, var primsignet; lhi ellers ! havde vel varet tillagr i Indskriften hint from- 1 me Snste, som for er navnr. 8 Og vare dette nok ralc om denne Sten. 1 Den anden Mindesten her i Sognet er en V Ligsten paaKirkegaarden fra r og, saavidt MaU ! kan stjonne, er der Navn som derpaa lases, saa- ^

1 dant: OnllL 6^e§e^v/r,' men ellers er Indskriften noget vanskelig at lase. E t paa S le t/ tten udhugget Billede viser at det er en romerst ka s, tvist Kirkemand som derunder er begravet. Mere ir- end det her anforte vides ikke at vare her i Sogn od af stige Levninger af Oldtidens Mindesmærker. , Ved Astrelarsker Sogn markes fremdeles, >r- at Veyene ere her formedelsiZde i denne Sogn fore 0e i kommende mange store Skraaner eller Brodder, kl- ! Meget stemme at passere. >r Om en Guldmine som her i Sogn er funden > forrige Tider, er talt nok for i Bogen. Og vare »t ! detre hermed nok talt om Ostre karsker Sogn. 'y For denne Sogn studes to Fisterleyer nemlig Gudhjem, hvori er disse to Sobyers Kirke (til !e ægt Sognekaldet i karsker Sogn), og M olstad. > Gudhjem angaaende, da har dette Fisterleyer L ' forrige Tider varet en Kjsbstad men for sin

! Ringheds Skyld og Indvaanernes Armod er den t dnrstder for noget over 200 Aar bleven nedvardiget r Kjsbstad til at vare Fisterby. Denne By siaaer stg ret godt nu ved sin Silde-og Fiskefangst, da ^n hartad, tilligemed Kristians«, forsyner Born- ^alm med Spegesild. Ogsaa har denne By nogen ^vlsjord, der af der bedste Slags Jord som sindes baa Bornholm. For dem der elste at lase om gammel Fortids I> Haudeler bliver her at fortalte at Gndhjem stal efter de historiske Opdigtere N. Pederson og de flere som med ham have i Nordens Historier fulgt den guthlandste Lyvemaneer, have sir Navn deraf at her landstege Landets forste Findere Tbielvar, Don" merens Gurhis Son, og hans Sralddroder Bero, hvilken sidste blev boende par Lander, og kaldede det efter sir Navn, men den forsie seylede borr her fra Landet efter at have givet kandgangsstedet Navn efter Gutherne (sijsndt det ellers stal have Eimbrer der fore ud under bemeeldre ThielvarsM ' fsrsel,) eller efter sin Faders Navn som de Thurah laegger til for at gjore Opdigtelsen fuldkommen f>rrdig, saa at Byen kom ril at hedde Guthi-hjem, hvilket siden ved Tidens k>rngde er blever forandret til Gudhjem, men om der end lkke varnoger andetat sige imod bemoeldte Hyporhese, end det ar den al N. Petraejus eller Pederssn er antagen, vilde det v«rc nok G rund til dens Forkastelse. Jeg antager ar Gudhjem paa andre langt sandsynligere Maader, end den her anforte, ka>t vaere kommen til sir N avn, saasom deraf at her' Byen har i de hedenste Tider vrret et almindeligt Offersted og Afgudstempel for hele Land«; og ^ de Gamle derfor have troet, ar en vis eller flere al Guderne her har havk sir soerdeles Voerestaed ^ Hjem. Mere om Gudhjem stal paa sit behorige Sted blive talt i det vigende af Bogen. -;r M

9 fire Marker Sogn. Navnet betyder saameget som Mari«»Kirke« Togn, af hvilker Navn her ere to S ogner paa kan« det, hvilke adskilles fta hinanden ved Tillæ gsords »e Ostre og Vestre. I aldgamle Brev findes Seg len navnt paa katin: Uarochia desise virZiois ari«ntLli3. Her ere i denne Sogn nu 8« Selveycrgaarde, hvilket Antal Jeg finder have v.rret der allerede Aar 1624, og 2; forhen Dornedgaarde hvoraf nogle ansees som hele Gaarde, men de fra i8de til szde for H us eller Halvgaarde, som svare de of« fentlige Byrder halvt mod ordentlige Bsnde.rgaar- de. I Aaret 1624 vare her ikke uden 14 Dorne« dr i denne Sogn. Videre ere to Proprietargaar« de eller Herregaarde/ nemlig.Gadebygaarden/ der regnes at vare i2!dr. Hartkorn og Lille Halse« gaarden, som er en Herregaard xaa 7 Ldr. 2 Skpp. men, som ubebygget/ avles den som E :al til Seiv- veyergaarden store Halsegaardrn. I den gamle Beskrivelse over Bornholm fra 1624 navnes tre davarcnde Herregaarde der/ nemlig; s) Magte« gaarden/ der dog dengang var kommen under Kro« nen og bleven vorner: b) Gadebygaarden sonder i ^ SogN/ hvor Mads Halls«/ en Adelsmand kil« forn boede og 0) Rogsholm vester i Sogn (nu kal« det Frigaarden)/ der da var meget forfalden/ mett hvorpaa tilforn havde boet en Adelsmand ved N avs Mogens Sre (eller Ove). Videre hvad Proprie« tarvasnet angaaer i denne Sogn / da regnes nn ^ ogsaa den 2 ;de Selveyergaard af Som m e for ar vare en Proprietargaard: den hedder Kofodgaard og har i o Tdr. r Skp. 2 Fdk.» Alb. 2 ^ P. Her i denne Sogn ere fokgende saakaldede Dy^ rr: Lyrsby, Kirkeby/ Jrlleby m. s.; men af enkel« 2)'Z te Gaarde ere disse de fortrinligste: Maglegaarden Kofodgaarden, Gadebygaarden og Gyldensgaar- den. Maglegaarden tilhorte, som af det Foregaa- ende sees, i gamle Dage Ridderen Niels Aagesen (Sparre), som stiftede et Kapell, hvoraf endnu Lev ninger ere tilovers, hvorom kan lases Brevet a f sankre Kundsdag r 49Z, af hvilket et Stykke er indfort herforan. Niels Aagesens Skjold hang siden lange derefter (endnu 1624) i Kirken til en Afmindelse om ham. Kort efter hans Dod er Kon- gen bleven Eyer af denne G aard og siden blev den Kongens indtil den efter Affaren med Prinsen skjold blev Jens Pedersen Kofod foraret, som siden aatte den til sin D od, hvorefter den kom i hans Enkes anden Mands, Major Klaus Kofods Eye, hvis Efterkommere den endnu tilhorer. I Skoven bed Maglcgaard sees en gammel Grav, hvori si ges ar en Kjampe ved Navn Magte stal med Hest vg Hund ligge begraven, og stal ifslge samme Fol kesagn denne Magle have bygget Gaarden og givet den Navn efter sig, men som Sagnen, ved videre at lade ham have bygget ommaldte Kapell, blan der ham med Niels Aagesen, saa tor Jeg ingen kid ftrrte til den, allerhelst Navnet Magle er som Diandsnavn fra forrige Tider, Mig aldeles ube kendt. Rimeligere forrekommer det Mig ar Mag- iegaard ligefrem betyder saamegel som den store Taard, da magle eller mikle i det gamle Nordens Sprog just betyder dec samme som nu store/ hvil« ket og ret vel passer med Maglegaarden. Ved Gyldensgaarden laa i forrige Tid efter Worms > Vidnesbyrd en Runesten/ hvilken til Fodgange- res Bekvemmelighed var langt over en Aa: den var seks Alen lang / men en Alen bred og tyk/ og findes afridset hos W srm og de Thurah/ men om den er mere til efter denne Dag vides ikke. Runernes Betydning er efter Wsrm saadan. LI7IH I.H r^IS.r. 5HX LVLII. LIX. 1

Det er paa Danste: B u fa lod reyse Sten efter Eukil sin F a der. Bedste Krist/ hjalp hans Sjal! Muligen er denne Eukil den samme som paa Stenen ved Osire Larskirke findes navnt, og som der har ridset Sten til en Duves Ihukommelse/ ! ventelig sin Faders / efter hvilken denne hans Son i B ufa eller rettere B uva r: B u«/ som har reyst Sten til hans Minde/ er bleven opkaldt. Ind skriften viser at denne Eukil med Sonnen Due har varet en Kristmand. Og vare dette hermed nok talt om bemeldte Runesten. Her ere i Sognet en overvættes stor Mangdr af Husm and eller saakaldede Udbyggere. . Hvad Kirken anbelanger/ da ere derudi endel j Jndstriftrk/ hvilke, tildels blive her al anfore, . Men nogle af dem Jeg anseer for mindre vigtige, vg som derfor her udelades, kunne sees hos de Lhu- rah S . zg ft', saasom naar Altertavlen og Pul piturerne ere malede, samt at Frederik andens vg Kristian fterdes Navn, Vaaben og Symbolum sees Paa Prakestolen. Ligeledes siaaer hos de Thurah vm Holger Rosenkandses og Frues, Lene Gyl denstiernes, Vaabner med samt et grakijkc V års Paa Latin "^oliticus ^vserit Zlorisin in A4un<1o , (-hristiaons gvrerit ralutem in Lrs1o;„ mensom ftigt intet Lys paa nogen Maade giver om Born holms Forfatning, hverken i de aldre eller nyere Tider, ville Vi ey langers dvale derved, men tage fat paa andre Indskrifter, der narmere angaae Eognen cg Landet, Paa er gammelt forfaldt Mindesmærke er det te last: "Denne Tavle er opsat til arlige og velagte M ands Peder Koefoeds Ihukommelse, som dlev fod Aar efter Guds Byrd 1548, og d-dr r s r s . "

Hvem denne Peder Kofod ellers har varet pides ikke, men saavidt Jeg veed, var han ikke uf Bispcvabnerens Jens Madssen Kofods ZEt el ler Stamme. At samme Peder Kofod ikke ellers har varet noget stort og meget, sees afdet ham tillagte Pradikar "årlig og velagte" hvoraf sees at han har v«ret slet og ret B onte og hverken varrer eyheller troet al vare af Adel.

P aa et andet kigminde sees den fta Prinsen« skjolds Tider noksom (og mere end nok) bekjendce Jens Pedersen Kofod afskildret, tilligemed tvende sine ZEgtekvinder m. m. saa sees og tre Daaben, nemlig Mandens eget, sam var et Spande, hans forsie Kones, Margretha Sandersdartcrs, (hvil ken bragte ham 21 Born ril Verden, nemlig n Drenge og loPigeborn), der er et gronk Tra, og i der tredie Skjoldet, Blomstrer Akeleye for hans anden Kone Elisabeth Ackeleye, som i ILgce« stab med ham fodte i S o n og 2 Dottre. Neden under deres malede Billeder lases denne Skrift: "Ao. 165; den zN ov. er hans kongl. Majsts. velbestalter Kaprrain, velrdle og mandhafteJenjs Kofoed Pedersen, kommen i ALgtestab med årlig, dydig og Gudelstende Ro Magrerha San« dersdatler, og levede de rilsammen i 25 Aar og avlede 21 Born. Aa. 1678 den 28 J u li hensov hun udiHerren, udi hendes Alders 4; Aar, ivUger og r Dag. Ao 16Z0. den r-Jnnii er vel»dle Hr. Kapt. anden Gang kommen i ZEgcestad med arligt og velbyrdige Jom ftu Elisabeth Ackeleye, vs har Gud deres LLgrejkab med lrende Dora vel signet." -Over forbennrldte hans kigminde hunger en Fane, hvorpaa er ankegnet hans Fodsel i Nonne 1628 og hans Dod paa Maglegaard den 4 Julie ^691, da han gik i sit 6zA ar. Jeg vil ikke her opholde Mig ved at fortælle, hv» denne Jens Kofod var, thi herom er i det Foregaaende allerede talt, en heller hvad han ud rettede, hvilket henhorer til Bogens historiske Del. Paa en anden Fane, hængende overPr.rke» stolen, er seet et Vaaben med en Kofod i Skjolder vg derhos denne L«rsning: "Herunder hviler velsdle Her Kapitain Hans Madssen Kofocd, fod 16)4 Juleaften, dod ^704 den iste Februarii." Ligesaalidet vides det, hvem denne Hans Dkadsscn Kofod var, som hvem foromtalte Peder Kofod var, men at denne H ans Kofod ey var af hin Bispcvabner Stamme, sluttes deraf ac hans Daaben eller, sdm dec rettere hedder, Bonurrke er rn Fa-fod og intet Sp.rnde. Videre en F ane, ogsaa med et Daaben paa, vg en Kofod i Skjoldet. Indskriften saadan som folger: "Herunder hviler hans kongelige Majsts. til Danmark og .Norge bcstalter M ajor Claus Kor sord rc. fod den 7de Ju lii i66z, dod den ute Febru. 1748 i hans Alders 8v Aar." N Om denne Klavs Kofod erindres at han ey var af Bispevabnerne og ey Son af nogen blandt Landsforræderne i Aaret 1645, dsg er hans Far faders Klavs Kofods Navn med paa Listen blandt dem der vare Kalrringe i ringe Grad. Denne M>u jor Klavs Kofod aacre efter Jens Kofods Dod hans Enke Elisabeth Ackeleye, med hvilken han sik Maglegaard, der endnu tilhorer hans Aftom. Paa en Ligsten ligefor Alterer lases: "Her ligger begraven den haderlige og vellar- M an d , Antonius Olson, Sogneprast udi Ostre Marker Sogn, og Provst paa Bornholm, som heden sovnede i Herren den 21 Oktobr. 1621." Paa en anden Ligsten, ved den bemaldre, sin des tre Kobberplader, midt paa; i den ftrste staae i Bogstavene tt. og en Kofod i Daabenet; i deN ! anden e.tt. I). 6. og G ag gernes Daaben, son* er et Skjold, der paa langs deles i ro Stykker: i det > ene el halvtKagaehjul, i del ander er Gavlspande, som det Kofoderne ftre, oven paa Hjelmen to D e" : selhorn; Og i den lredie Plade Bogstavene 7. k*. ! tt. O. og et andet Daaben. I Stenens Ra»^ ^ lases: "Denne Sten tilhorer Peder Koefo«^ og hans rerle Arvinger, .^nno Ooi. 1583." Og neden under Daabnerne: "Ao. 1585 den 19de i August-Maaned d^dt ^ S alig Peder Koefoed." i At denne Peder Kofod ey varafDispevoebnernes 8Et stjonnes deraf/ ak han i sil Daaben har en enFsfod, og ey som hine: et Gavl spam de/ men hvo han ellers har vsret vides ikke/ ey heller hvor han han har boet. P aa en sprukken og ubrugelig Klokke/ licol. West, kart. Llornen k'uackl, Lurat. ^vllsans I^ov. Denne Klemen Funchs Son, Majoren ved Dragonerne v. Funch/ var nu »rerende K.ommen- dants/ Hr. Obl. v. Funchs, Fader. At Kirketaarnets Floy er en flakt Srn, giver Anledning at simle/ al samme i de Lybekkers Tid/ er opsat. Mere om Kirken og dens videvErdigsie Ind skrifter stionnes ikke vardr her ac indfore. Om Prarstega arden vil.Jeg dog ikke her aldeles forbigaae at forcalle at den iMandeminde er cre G a ng e b r a n d t v e d L y n l l d, hvilket forte saavel Pra-sten (Hr. Jak. Peter Prahl) som og Andre paa den meget rimelige Tanke, at Steder hvvrpaa Gaarden siod, som arrsholdigt i megen Grad, le dede o: til sig trak Lynilden. Cl-'er sidste Ildebran den altsaa, for fire eller eller fem Aar siden, blev Gaarden-flyttet ec Srykkevey narmere hen mod Kirken, og der opbygger; men i Aar er oen acrer lagt i Asie, dog ikke, som tilforn ved Lynild, men R 2 * Man formoder med hoyeste Sandsynligheds Grum de, at det denne Gang er Mordbrander-Id der har tilintetgjort Gaardens Bygninger. Skuelam gen, som denne Gang blev siaaende udmarker si- ved sin store Bekvemhed ihenseende til Jndretnim gerne, m. m. til Dyggerens Ros og ZEre. F is te rleyer ere her tre i Ostre Martet Sogn, nemlig Salrhuna, Dpnestad og Bolshavn, om hvilke her bliver ar tale lidet: S alth u n a , som ey findes navnt hos de Thurah eller Pontoppidan, dens Sted ey heller fim des paa de trykkede Landkort, er den storsie o- bedste af disse tre Byer, og have tillige mange al de herboende Fistere saamegen Jord, at de holde et par Heste. Delte Fisterleye ligger nordest i Sogn, tat ved Kjelse-Aaen. Om Navnet at ud< lede, da kan det stee paa to Maader, nemlig ved at tage dets nuvarende Betydning i det borm holmste Sprog for at vare det oprindelige og da be/ tyder S al tu n a saa neger som Salt-Ovne (8slr - u n s), hvilket Jeg dog ikke vil anrage; eller ved al lade det komme afM andsnavnet Salve, fordum meget brugeligt i Norden, og Thun eller Thuna, hvilket meget gamle Ord betyder B y, og hvorpaa adskillige S teders Navn her i Norden ender sig, saa' som Sigtuna (o: Sigges By) i Sverrig o. a. b og saaledes betyder da S a lth u n a , saameget so'l' Sanlves By, hvilken Foklaring paa -Navnet 2^ holder kor at vare den retteste, og af den flutter Jeg da videre: at Salthuna er en meget aldgam- Mel B y , endog fra langt tilbage i de hedenske Ti« der; thi kuns fra fjcrrne Oltiden finder Jeg Ordet Thun brugt i Byers Navn. Dpnestad, som paa de Thurahs Kart uret« teligen kaldes D m p e-S tad , er et lidet Fifler« leye, bestaaende af 7 eller 8 adspredtliggende Hus, hvoraf to have lidet Landbrug, men de andre intet; det ligger omtrent ved M idten afS ognets Strand« flde ta t ved O rbjerget. Hvoraf Apnestad (^x- vests) har Navn, drister Jeg Mig ikke til at af« gjore. Bolshavn, som paa Kartet kaldes Bodels Havn, er ogsaa et lidet Fiflerleye ey langt fra for lige mod Sydost. Det er storre end Apuestad, men Uoget mindre end Salthuna. Ved Fiflerleyet er den saakaldede Bslsgade, der tilligemed Fiflerley« rt selv synes rimeligere at have Navn af det gamle M andsnavn Bele, end af en Boddel, der paa dornholmfl hedder ejn l>ol. Og vare delte nok ralr om Sflre Marker Hogn og dens Fiflerleyer. Ibsker Sogn. Den heder paa bornholmsk: )skker Lev s: Jeppes-Kirke-Sogn, men om den paa larm hedder lettere karockia rcti. tscodl end ^sroctlia rctl. veed Jeg ikke, fljont Jeg dog troer det; de LlM ^ rah derimod har i sin Dog fyldt hele den 50 og 51de Side med Roger, der stal bevise ar Jeppe og Ja- kob er eet Navn, men der er, som Mig synes, ganste mislykket for ham. Ey ncrgrer Jeg at M un kene i Middelalderen oversatte Jeppe paa Latin lacobus; men siigc beviser inrer, rhi da oversattes ogsaa'Aksel ved Absalon, hvilke ro Ravn vist nok ikke ere eet, og saaledes oversarte de bestandige« noget vel frit, som er ar see afalle gamle Klosterbsger. Kort: for ar udtrykke Mig ligesaa bestemr heronr som de Thurah: Den som er hiemmc i gamle ger, bor vide, ar Jp, Ib og Jeppe er ikke det samme som Jakob, heller ikke det samme som Ja< fet eller Japerus, men netop en forandret Udtale af der gamle nordiske Navn Ebbe; dog har Jeg intet imod at Ibs-Kirke-Sogn kaldes kar. st- lacobi.

I Kirkens Sigill Isses: §L§U1urn Lcclesis

Aar 1429 har en Anders Michel son ret Sognepræst til E t. Jakobs Kirke paa Borende* holm og 1457 nsvnes Hr. Thord JepsoNi Prsst s6St. JepsKirkia paa Dorneholm. S ^^ me Aar findes en Adelsmand, Peder Sven ste" af Wabn, at have boet i denne Sogn. Aar risvnes her hans sepsson soghnsr rsst ath sti jep6 kirks, per jw t (Jul) i sti jeps soghn, sannenial* -6Z

vg lasse sensson Foged i Brennesgaard (brunghiS gsrdh eller brLngha:). I forrige Tider har her i denne Sogn varet et sankt Anders Kapell, hvilket nu ikke mere er til. — Cvanikke Kjsbstad og Ibsker Sogn have begge een Prast. Ibsker Sogn har z6 Selveyergaarde, 22 for« hen Dornede og to Propritargaarde, nemlig bkousholm, en af de bedste Gaarde paa Lan- det, laTdr. Hartkorn, og Kaasegaarden, fonder i Sogn, ro Tdr. iSkp. Desuden er her og el lidet Sted paa z Tdr. Hartkorn, Thygegaar« den kaldet, som og henregnes til Proprietær« gaardene. Blandt denne Sogns Gaarde ere mange me get gode, som heri det Hele regnes al vare de bed ste Gaarde paa Bornholm; men blandt alle hol des F re n nega ard for at vatre den bedste paa Bornholm. Om denne Gaard siges i Bornholms Beskrivelsen fra 1624, arden tilforn havde vatret Herregaard, men var da vornct, samt at den skal have sit Navn af en Kampe, Fregne, som derpaa i de gamle Tider skal have boet og som ligger begra den osten Gaarden paa Udmarken Frennemark. I samme Topografi opregnes her i Ibsker bogn disse tre Byer: r) Paradis som havde seks Gaarde, hvornl nok uden Tvivl er regnet Pa- radisgaardene og Helvedesgaardeue« hvorved store Bakke ere af samme Navn. 2) Aysby som hav' de ligeledes seks Gaarde, og findes navnt omtrent izzo: Kjuseby; Hvor denne har varer herrilsogns, vides ikke saa lige, saasom ingne Gaarde nu kaldes saa; ogz) Klinby, som havde fire Gaarde sonder l Sogn, og endnu har samme Navn. Ibsker Sogn har, foruden de n a v n te Para« dis- og Helvedes-Dakkene, hvilke ligge paa LyN' gen, endnu folgende Bakke: O nsbjerg, som ligger paa Lyngen. Alme bjerg, ligeledes. Mandshoy (>IsiurkS)-). I enj Ager her' ved som hedder Sorte« Muld (8v5rte->Ioj1Is) ere fundne Guld-Stykker og Mynter adskillige Gam ge, hvilket stal bare Vidnesbyrd om et Elag, hvorom de Thurah taler saaledes: S id e 54 — " I forrige Tider er ved dette Sted (Mandshoy) fundet Guld, rare Mynter og adskillige Krigsvaabener; P aa dette S ted stal, efi t e r gammel Sigende, i forrige Tider have staaet et stort F eldtflag mod nogleKnrland« ste Tropper, som vare komne for ak bemægtige stg kandet, og siden, ester at de grummeligen havde stjandet og brandr overalt, bleve alle massakrerede og ihjelflagne, da de engang havde stager stg til Rolighed i deres Leyer." Videre raler ikke de Thurah om dette Slag, -og Skade er det at ingen aldre Skribent omtaler V- det, saa at deraf kunde sluttes omtrent ved hvad It Tid det er foregaaet, hvorom de Thurah ikkennrl- r, der et enesie Ord. At her engang har staaer et es Slag er temmelig vist, hvilket blandt andet de og« er saa der fundne Daaben stadfæste, saa at ey hele Efterretningen er af de Thurahs eller rettere Amtt p Mand Urnes historiste Drommericr, dog kroer Jeg ae alt er bare Gisning, som herom berettes mere end hvad den gamle Bornholms Beskrivelse af 1624 ogsaa veed at forttrlle, nemlig: arder osten for Kirken engang har staaer et stort Slag imellem k- kandsaatterne og Kurlanderne: at Slaget stod paa l) bylten, en meget stor Eng, der stal bave Navn af dette Nederlag: og at de Slagne bleve jordede i , Dkandshoy. — Da denne Strid ey findes antegnet i Historier eller Sagaer, hvilke dog jirvnligen om« e tale Bornholm fra Slutningen af det tiende Aar« r ! hundrede efter Krist, saa maa Man stutle at sam- ? ! Me har stuact omtrentligen i det niende Aarhundre« e de, hvilket just var en T id, da Kurer rasede stærkt > ^F § i Sstersoen, hvorfor Kh. Suhm i forste Delen af r fin Danmarks Historie ligeledes antager det virre r fiert paa bemrvnte Tid. Hvad ellers stal gaae r igjennem Zoo eller 900 Aar blot ved mundtlig l Rorterlling, er dog nok temmelig upaalideligt, iftrr llaar det tilfidst endnu fortælles saa omstændeligt, kom hos de Thurah; maastec er ogsaa hele Slut« r tingen paa hans Beretning herom eget Tillira, eller i det ringeste dens, der har berettet ham Sag' ncn; dette nemlig: at de vare komne for at be^ magtige sig Lander: at de virkcligen havde allerede stjandt og bramdt grummeligen: at de bleve alle massakrerede, da de engang havde staget sig til Rolighed i sin Leyer: og al det do- var et stort Feldrstao. Hvorlunde Prokanslek Pontoppidan har varer letrrs nok ril ak lade si- binde endnu mere paa ZEr.net, hvorved haa i sin danske Arlas, dens tredie Del S . -oo f. gansse gjorEvealyretfuldkommen:, errilf.nivt.st S . si hvor Jeg ralle om Kure-Altten ker.illands. Til tangere at dvale ved denne Marene, er ikke Sted her, dog maae Jeg endnu, forend Jeg forlader dette Steds Beskrivelse, anksre noget af de ?hu' rahs 66de Side i Bogen om Bornholm, delte nemlig: " P a a en Ager kaldetSortm ulde ere ofre ved Ployning opgravede hele Guld«Klumper ellet Stykker, og blev for faa Aar siden sendt til det kongl. Kunstkammer i Kjobenhavn en Guldstan- funden af en fattig Mand boende i Svanikke; Paa samme Sted ere og otte fundne tykke Guldmynter med adskillige Figurer og Billeder p aa , saa o- Mynter af Guld, saa tynde fom et Blad, afad' billige Figurer." Om stige fundne Guldmynter stal i del fol' gende blive ralr. Jeg kommer nu til at beskrive Kirken i denne bogn med alle dens Mærkværdigheder. P aa Lcrgkeren er la st: : VoX ckrlstl VoLst Ven! O ViVl VI- ker rlnVot (2: 1745.) ^ ReZ. Ldr. 6. krserille ("rusrs, krsk. iris. I7r- ve, Lxirc^. Herrleb, karl. kratil, kict. H ^okos. Ded Alteret et Kar af morkeblaa Marmor, fom i de katholske Tider formodentlige« er blevet brugt til at have Vievand i indenfor Kirkedoren. I forrige Tider, da det var Mode at ophan« 8e Faner i Kirkerne efter afdode Osfiserer, ere her - i Kirken opbamgte tre Faner. Losningen paa den ene: " Hans Kongel. M/sts. til Danmark og Norge, delbestalter Kapitain over del fjerde Nasional-Kom- Pagni paa Bornholm, veladle og mandhafte Chri» ften Nielsen, fod 165;, den 12 May, dode den 20 Januar 1727 udi sin Alders 72 Aar." Hvo denne Kristen Nielssen ellers har varet dides ikke. Låsningen paa den anden: ''H ans Kongl. Mssts. ril Danmark og Norge bestaltet Kapitain over et Kompagni Provindsial til Fods i Sondre Herred paa Bornholm, veladle dg velbyrdige Mand, Christian Maccabaus til bkoushvlm, som dode der den 28 Desember 1687 -6Z

t hans Alders zz Aar, 4 Maaneder, z Uger, ; D age." - Derunder lases fslgende usle V ers: " I Jordens Grus en liden Bo maa Graven Mig akpale, mit Kammer afsid's fra Uro til Stov Mig stal henstade mens Sj>rlen nyder Himmel«Rum,(?) did Legemet stal »lytte naar Jeg opvogner af min Slum. O! hvilket herligt Bytte!"

Denne Kapitain Kr. MaccabauS var en Sos af Landsforræderen, Major Kristian Maccabaus, der ogsaa boede i Ibsker Sogn, ventelig ogsaa paa Skousholm. ! Låsningen paa den tredje Fane: "Her hviler den adle og mandhafte Hans Kjoller, k. M. til Danm. og Norge bestaltet Fandrik over Sondre Herreds Kompagni, undek ^ mandhafte Kapitain Jens Kofods Kommando, og haver gjort Tjeneste ved samme Kompagni i Aar, er barnfod paaKjollekegaarden i Ibsker Sogs Aar 1642, og dode paa samme G aard den 6 sember 1689, udi hans Alders 4 / Aar :c." Dersom den her omralre Kap. I . Kofod er del* bekjendce Jens Pedersen Kofod paa Maglegaard, hvilket er meget rimeligt og stemmer fuldkommes overens med Tiden, da viser det, at han kunS var Herredskapitain, hvortil han vel og kun de vare god nok, saasom han tilforn havde varet Midlertidig Kommcndant paa Bornholm, som han ftlv foregiver. Jeg vil her anforeSkriftenpaaden storeKlokke i Ibskirke, ey fordi den indeholder noget sjeldent, Men fordi al Klokkejkriften i de bornholmffe Kirker er fordetmeste af ens Beskaffenhed, saa at naareen anfores da kjendes Klokkejkriften i Almindelighed hertillands. Saaledes lases der paa maadelige V ers:

" Der Kristian den Fjerde god Daninarkes Rige forestod, Og Jylland var, ved Krigsmands Magt, Af Keyserens Folk nar odelagt, D a er Jeg stobt i samme Aar Tallet viis som understaaer. Anno 1628. Juli 26." Og endnu denne Skrift: " P aa Bornholm i Ibsker S o g n , Der er Jeg stobt, er hver bevogn. Holger Rosenkrantz Slotsherre daa At Jeg blev stobt tilstade maa. Hr. Michel Nielsen var Prast i den Tid. K v r t Kleimen, lubjk, stobte M ig med Flid. Kirkevarger: ClausKjoller vgKelbrrMichclsen." Saadan erJndholden af al bornholmsk Klok' keskrift, hvorfor Jeg og uden Skade og uden al del vil savnes, kan forbigaae denne Post ved alle de s andre Kirker. Dog maa markes at de fleste Klob ker hertillands ere af lybstt Arbeyd. ! Her ere i denne Sogn to Fifferleyer nenili' ! gen: Listad ogA arsdale, om hvilke bliver her ^ tale i Korthed, om hvert isar: Li ft ad er beliggende nordvestlig fra S>^' nikke Odden og er et temmelig godt Sled; foruden afFisteriet er Listad ogsaa bekjendt af stne K irsebar, ! saasom her ere i Havene i delte Fisterleye mangl i K irsebartraer *). Navnet Listad (l-ir»s) betydet maastee saameget som et leyt eller lavt beliggende S ta d : ogsaa kan det gives andre Betydninger, nie>* ^ hvorved Di her ikke ville dvale. Aarsdala ligger ved S tranden sonden s-'t / Svanikke og er ligeledes er temmelig godt Fistel' s leye, hvilket tilforn har varet Kiebstad, som den s gamle Bornholms Beskrivelse beretter. Ded dert^ Sted haves noget udmarker godt Grus, saa

d) Saaledet er der fordetmefie 97oget. som 9^" paa Bornholm roser hvert Sted is<»r os srem^^ andre Steder, saasom: Gudhjems Sild, Kirseboer, Evanrkkes Broendevin, Aarsdata ^ > 9^ekje»^l, Snogebceks S a n d , Ilakirke- s Arnage » FisL , 9?onne - Piger og Lerpotte, ^ Larkenaroer Gulerødder o. s. v. 27l jlok' kent og passelig fint til Bygningsbrug atManneppe- vel lig stal v»rre ifiandtil at finde det bedre. Aarsdala ev e synes have Navn af Mandsnavnet Ared Are lok-' eller Arvid og Dala, ligesom Man vilde fige Ar e s Dala; thi den grove ligefremme born „li' holmske Bemærkelse paa Ordet, ^-'rrclsia, kan - gl Nok ikke ret vel antages, at Stedet har fil Navn af. I Ibsker Sogn UggerKjobsUrden Svanikke -va' »m hvilken stal blive talt i del Fslgende af Bogen. ve» -2m Sandsien-Bruddet, Frederiks Stenbrud ved lstekse, som egenrligen ligger paa Ibsker Sogns inil N ark , stal i det fslgende blive talk ved Nekses vel Testrivning. nv< Og v»re dette nok talt om Ibsker Sogn og „ i ! dens to Fisterleyer. Jeg ganer nu over for at rale om W re Her ftl med, (om hvilket intet videre findes rxrrdl at l»gge el' kil hvadsomhelfi allerede sagt er, end dette, at >e» ! Herredet har betjent sig af er Cigill i Aaret 1659, lll ^ hvori siaaer en geyfilig Mand over en anden i >l>k skjoldet og en tredie Kirkemand ovenpaa det, hvilket S igills Udseende stues hos d e T h u ra h S . ^62.); herfra gaaer Jeg over til at beskrive det i.'l ^ndec Herred.

'e< Sondre Herred. ^ ' Det bestaaer af sire Bondersogner, nemligen ^udelsker, Pavlsker, Pedersker og Aaker n er, samt a f to Kjsbsirder nemlig Nekse og Aakirke-' by; og ere i hele Herredet fem Kirker i a lt, nic» kuns fire Prersier.

BudelskcrSogn. Bodild (Bochild), Bolette og Budolf ere rre Navn som de Thurah anforer at have kundet give Kirken Navn. Han er meget uvis om han stal aN' rage det Ene eller Andet af diste N avn, allerhelst han finder en Indskrift paa Alrerravlen fra 1598 der figer: eccl. Losittos, derimod det Brev al 1 429, hvori loeses Scti Borulfs Kirkesogn, dog synes det som han foretrrkker den fidste Ic« navnelse, og, efter mine Tanker, del retteligett- Paa bornholmst kaldes Kirken Roir kerka, hvilket lange rimeligere synes ae v>rre en forkorret Udtalt forBudolfs (Budels eller Botulfs) end for thildes Kirke, thi Bothilde, der sommeficder > Danmark udtales som Bol hedder paa Bornholmst Lojl og altsaa maatle Kirken, hvis den af hel>>§ ^ Bothild havde Navn, hedde paa bornholmst Bast- > og ikke Bols Kerka, hvilken bornholmske Usralt dog er ene Ekyld at M ange have laget feyl ^ ^ Navnet og kalde Kirken saa efter Kvindenavn-'t Bothild ifiedenfor efter Mandenavnrt Budel' ^

Denne C^gn har Z9 Selveyergaarde og '' forhen Dornede, blandt hvilke den femtende, ^

- >ke- Uikkegaarden kaldet, regnes blandt ProprietLk- icn gaarde hvorvel den har Gaarstal, omtremligen som Kofodgaarden (2g Selvcyergaard) i Hstre Marker Sogn. Kanikkegaardens Hartkorn er 12 ?dr. og i Aaret 1624 beboedes den af en Adels- trc Mand, Velbaarne Hr. Sivard Grubbe. iv< Den gamle Bornholms Beskrivelse fra 1624 IN' opregner her i Sogn folgende Byer, Oosfre nu D am rarG aardenc, ved Lyngen, Bjerreby. ved Elamrebjerg paa dets vestre Kanr; Slam re, lig af ger sstenfor Slamrebjerg; Langedeby, kaldes a, Nu ogsaa Langereby og ligger sydvestlig fra Nekse »c' endnu den D ag i Dag er, ffjont en Topograf alle I rede for lamge stden har forstkkret om at ingen By- af dette Navn var mere ril i Nærheden af.Nekse, l- hvilket maa vrrret kommet derfta ar han ey har kundet stude det paa det usle Landkort over B orn !> holm, som findes i danske A tlas; Stenisby hed »l der nu Srcnnisaby og ligger henimod Pavlsker -i - Sogns Gramdse. Videre kan regnes til Byer Gadeby og Kirke by som ligge sydlig eller sydvestlig fra Kirken. is' Men af enkelte Gaarde regnes fom bedst Kjsllerc- ,c og B randsgaard og en stor G aard vcd Landeveyen, hvis Navn ikke vides, men som kjendes almindeli ge« paa forrige Eyers Lars Mavridssens Navn, hoilken G aard skal v»re ben bedste af alle i den hele S o g n . S Om Degneboet siger Beskrivelsen af 1624- at det i forrige Tider var en liden Forske ved Kir^ ken, men i Erkebisp Borges Tid blev dertil stjarnket en storre B olig, som Degnen stulde nyde, bruge og beholde til evindelig Tid mod at lase to Davids Psaltere aarlig for Giverens og alle Kristnes Ej«? les Salighed. Af Gaarden svartes aarlig et Pund (Lispund) Smor.

Samme Beskrivelse taler ogsaa om, at der imellem Budelsker og Ibsker Sogner er et Bjerg, hvorpaa Levninger af en gammel Frstniug eller Borg sees, hvilken dog sluttelige« ey har havt stort at betyde, de der fluks ved ligger et end hoyere Bjerg. Denne Sogn og Kjobsiaden Nekse have eeN Prask tilsammen, men dog har hver sin Kirke for sig selv.

I Budels Kirke, som ligger ved kandeveyes imellen Aakirkeby og Nekse, ere nogle Indskrifter, men kuns uvigtige, hvorfor de her ikke anfores, saasom de kunne lases hos de Thurah S . 90. fl- dog markes at paa en Tavle er el Ligminde pa» latinske Vers over en ketrur lonu, i: Peder Jens* sen, Bornholmer af Fodsel, som var Pras! der > Forskningen af det syttende Aarhundrede og dedr j omtrent i6r». P a v lsker Sogn Det rnrste Sogn efter Budelsker mod Sonden kk Pavlsker S o g n , hvis Kirke, af hvilken den he le Sogn har Navn, er rurvnt efter sankle Pavlus. l Pavlsker Sogns Sokyst begynder titt nordenfor Ddden Salthammer og str»rkker sig derfra til Due- >)dden sydlig og derfra vesterlig kil Pedersker Sogns Forstrand som tager fat et Stykke osienfor Dla Aaens Os. For denne Pavlsker Sogns For« strand falde ofre V rag saasom her udenfor ere ânge, tildels meget stemme, Steder med Rifog Trunde, hvorom mere siden. I Pavlsker Sogn ere i alt zz Bsndergaarde, af hvilke de z§ ere Selveyergaarde og 14 vare for« hen Dornede, men ingen er Proprietirrgaard. ôgle Gaarde midt i Sogn kaldes Kjarrneby og Vvgle Vester i Sogn Dyndeby. Pavlsker Sogn er ganske siadt kand, uden âkke, uden Skov og paa visseSteder ved Strand« stden temmelig udsat for Sandflugt, hvilket allere« ^ omtales i den gamle Bornholms Beskrivelse fta *624, hvor tillige fortælles: al Venderne, êd Avrighedens Tilladelse, da brugte Marehalmen, som her skulle vokse for at d»m« de Sandflugten, til attarggesine Hus med, hvilket karakteriserer den Tids flette Svrighed ret del; og, mon det vel skulde gaae bedre til nu? veed ikke hvordan det staaer til i Pavlsker Sogn S 2 med Sandvasnet, men paa somme andre Steder paa kantet seer M an rigkig nok lidt formegen terladenhed i denne Post hos vedkommende bedsmand, thi varre Navn end Efterladenhed ka» det vel ikke faae, naar en Embedsmand forsommer sine Pligter? Hvad Indskrifterne som findes i Kirken, er anbelangende, da ere de alle efter mine Tanker altfor uvigtige til her at anfsres, saasom de ikk< indeholde andet, end naar Altertavle ved sai»r kagtere er istandsat, naar Klokkerne ere stoble o- , d.; men dersom nogen vil lase dem, hvorom Ir- dog tvivler, da henvises til de Thurah. Her er i denne Sogn er Fisterleye, hvilket n" bliver at uavne. Snogebak. Dette Fisterleye, som ligger fluks hos A>>l' hammer, er temmelig folkerigt, og har tilfod h varetKjobstad, som den gamle Beskrivelse berettes s men 1624 var der allerede Fiskerby og Indbyd h gerne meget forarmede ved Sandflugt. — Iln^ l, Riffet Salthammrr har tilforn varet eu Havn. Om fin god Sand til Srrssaud paa Skn^ !! fom findes hos Snogebak, som og om den s tn ^ ! de Art Fliser, Gingangssten kaldet, hviken ege"t' ^ hr ligrn findes ved Hunderynken imellem s bak og .Nrkse, er tilforn ralet lider i denne Bos? ^ S edel ' de?hurahs Dog om Bornholm Side 92. At her Sp stal vocre Stenkul ved Snogebak er en meget al« Mindelig M ening paa B ornholm , hvorom ogsaa ka" tales i den Beretning, som Blichfeldt og Marrfeldt »ec indgave om sin Bornholmsreyse til Landhushold« »ings Selstabet og som findes i Selstabets Skrif« ter bagefi i forsir Delen. lkc> Snogxb.rk har vel sit Navn af en Bak, der ikk< styder ud til Havet t' Ole W orm; Pedersker Sogns Beskrivelse er af d« varende Prast Hans Ravnoldt, og skjont den e* noget overtroisk, hvilket var uadskilleligt fra de D' der, hvori den blev skreven, saa er den dog ey r« blotGjenpart afKirkens Klokke-og Lagter-Skrist' hvilket de Thurah paa alt for mange Steder gst* sin Bsg til. Saaledes lyder Bestridelsen: ''I sankce Peders Sogn paa Borringholm des Bondergaarde 4Z og ligge samme Gaarde st*^ ede her og der, og have deres Navn af Kirken ^ kaldes derfor Pers »ker-Sogn, og iblandt ^ navnte Gaarde findes tre, kaldes Kjarlingebp^ hvor der findes en Dandmolle til en af Gaarde«*' item en kaldes Aagaard; en kaldes Boren, der" ligger og en liden Dandmolle; item to Gaarde k« des Billegraff og til den ene Gaard er en lid* »en Vandmolle; en Gaard kaldes Hsyegaard; item fin« ke" des der og en Herregaard eller Frigaard, som de res her kaldes, hvorpaa der nu boer en Bonde, og »r, disse Gaarde ere i Tallet under de4Z» og Kirken e> er moksen midt i Sognen. Ite m findes D1 Hop kaldes Grisfshuolle; eu Jershsy; en Billeshoy, hvor der er funder for fem Aar siden en Grav og Graven vender i Sonder og Nor, og var dannet som en anden Grav, og var muret iiu den med store Kampehaloe og en stor Hald eller Sten lagt ovenpaa, og udi Graven En begraven og hans Hoved laae imellem hans Den. "Haver der boet i samme Persker Sogn eN Bonde ved Navn Bondevedde, som boede der.i Sognen ved S tran d en , og ved endnu Old efter Old *) af sammen at sige. Samme Bonde siges ak virre fodt af en Havfrn, og er saa tilgaaet, sorri Rygtet endnu staaer: Hans Fader skulle engang have gaaet ved Stranden, og imidlertid skulle siddet paaStrandbakken enHavfru, hvilken han straks skusi le havt sin Omgængelse med, *) og den Tid det var steet og gjort, sagde Havfruen til hannem: Sn» - et Aar skal Du komme igjen og her findes en Son, han skal kunne fordrive Bjerge Puslinge eller Trosi de, hvilket ogsaa skede, ar Aarsdagen d e re fte r koin han og fandt et lider Drengebarn ligggende ved Havbredden, hvilket han tog hjem med sig, fostre

Endogsao indtil denne Tid vred M an at fortælle alt dette Efrersolgcnde med mangehaande Tillys om denne Dondeoedde, dog tro Faa eller Jag"* det i diste mere oplyste Tider. *) Ded denue Tildragelse, l«gger Eagnen adskilligt til, som det dog ry er vorrdt her or onsore. de det op og kaldede det Bondevedde; *) Samme Barn vokste op, blev sior og stark, og blev syn si vg kunde see det som andre ikke kunde see. Fade ren dode, og Bondevedde bekom sin Faders Gaard vg boede derudi, og giftede sig, og efterår han var gift blev hans Hustru frugtsommelig. Nu ligger der en Hsy (Korshoy) nordvest ved en Bon des Lange, Bonden som nu iboer hedder AnderS Haussen i Kaarshoy, og haver Bonden sit Navn af Hoyen, og Bondens Gaard er straks hos som (i: den hvorpaa) Bondevedde boede; Destenfor i samme Hsy siges at have varet Puslinge og haver det hendt sig engang ac Bondevedde er kommen der , frambi (forbi) og hort at de have hugget paa et Stykke Tra, og sagt: "Hug det, Snef! nest saa er Bondeveddes Hustru". Nu der Bondeveddes Hu strus gik iDarselsang, og der vareKvinder inde hos hende, komme ogsaa Troldene med sit Trabillede, toge Kvinden af Sangen og lagde Trabilleder isieden, som det var den rette Kvinde. Troldene som vare i Stuen stukke Bondeveddes Hustru ud afDind- vrt til deAndre som vare der udenforer men Bonde vedde var fardig forend de, tog imod sin Kvinde og forvarede hende, de andre Kvinder, som vare i

*) Ved dette Navn Bondevedde or Bonde-Dcette, jigreS u^aatvivlcligen rit, at hans Fader var en Bonde og hans Moder en Havsra eller D«tte. 2Z-

Stuen, uafvidendes, og lod saa gjore sin Bager« -Ovn varm og vilde have Troldebilledet deri, som og stede, saa at Troldebilledet knagede og spragede no« get forfardeligen. Kvinderne, som vare i Stuen grade og klagede sig ynkeligen, thi de vidsie ikke an« det end det varBondeveddcs Hustru; men han visir siden Kvinderne sin egen Hustru. "Ite m siges der, at Bondevedde engang van« kede (i: reysie) frambi for Korshsy, som Troldene vare udi, og horte at Troldene sagde: " I Morgen stal Bondeveddes Hustru brygge, saa ville D i did og tage Hllet fra hende". Bondevedde gik hjem, og lod sin Brygkjadel fylde med Dand og gjorde det det allersyhedeste (koghedeste) der kunde blive, og sagde til sine Karle: Hvor Jeg siaaer med Dand, der stulle I flaae med store Trasianger; og deN Tid Troldene komme med sin Saa og en Jarn« stang, at hente Allek, slog Bondevedde dem over med Vandet og stoldte dem, og Karlene sioge med S ta n z e r, og saae dog In g en , og i saa Maade for« jagede han Troldene fta Saaen og Jarnsiangen. "D er siges at Bondevedde gav siden Jernstangen til Kirken, og stal del vare del Jarn, som Kirkedoren hanger i. "Ite m siges at han engang red frambi for Hoyen en Natslid, da dandsede Troldene omkring Hoyen, da stulle de have drukket Bondevedde til, »g den Tid han sik Laggeret lod han som han drak, -8Z slog det over Akselen og en P art kom over Hesten og saavidt det kom paa Hesten gik Haar og Hud af og rende han saa hjem med Byggeret og gav det si den kil Kirken, hvor der blev Kalk og Disk gjort af. "Og gaaer endnu Rygtet paa denne Dag af at Bondevedde haver saa handlet med Bjerge-Pus- linge i K orshoy, saa de nodtes til at undsiy og ere henflsttede i Korshoy." Saavidt gaaer denne af HansRavnoldt for fattede Pedersker Sogns Beskrivning. Hvad den her omtalte Bondevedde angaaer da veed Jeg om ham intet undtagen, at hvad Man om ham fortæl ler er intet andet end Sniksnak tilhobe, men at selv l.rrde M

*) SaaledeS lceseS der i Latinen: "L§t L ibi (nempe in?arocbia st. ketri) rus dictum Londevedeâsrd» sic sppellntuin a ^vodam ejus colovo Londevedde, de ^vo vsria referuntur prodi§ioss, in i^veis, eti- »m oculis vLmones L genios cernere csvrvisre; ^vod non adeo est absurdum, eum alibi rzvoyve ejusmvdi eoustet tuisre bommes; Xec imposLbile rit, Oenios valere se bumam's osteudere oeulis, ixsa ^vo«;vE§cri^ûrL osteudente, Llissei id accidis" se farnulo, j est 2 Iê§. 6., precanteOomIuo, vidit eorum iAnitor e

255 der indbefatte de saakaldede bornholmske Diamanter om hvilke allerede i det foregaaende afBogen er talt. Jeg kommer nu til at tale om Mirrkvardighe- derne ved Kirken. Altertavlen blev tilligemed Kirkebog, Alter« klaver o. d. nastendels opbrandt i Aaret 1694 formedelst davarende Degns Uagtsomhed, da han glemte ar flukke kysene, og Kirken selv stod stor F a re for at gaae samme Vey, men blev dog lykkelig vis bevaret. Naar Alteret igjen blev istandsat, vides ikke, Men rimeligvis maa det snart vare steet, dog mener de Thurah at det ey er blevet med Maling og Forgyldning prydet forend Ao. 17Z 4, siden der blandt Jndstrifterne findes denne: "Ao. i7Z4 haver dydadle Johanne, sal. Kapitain Hans Koefoeds Enke, ladet denne Al tertavle renovere." Hvilket dog vel ey betyder andet end at hun har ladet den forbedre og paa ny opmåle. Ved Alteret staacr ec laaslukket Skab, hvori Helligdommens Kar og desligeste forvares, saavel- fom og de foromtalte Bondeveddes Kar, nemlig som han tog fra Troldene ester Ravnoldts Forral- ling. Dog det de Thurah anseer for at vare Bou- deveddes Kar stemmer flet ikke overens med Rav- nvldts Beretning om at dec var Kalk og Oist; thi de Thurah taler kuns om eet Kar, hvorom han fi« ger: "Karet er af Metal eller forgyldt Kobber, med et Daekkel paa fom et S p ir , hvilken Forkla« ring kan vrre tilstrækkelig, for at flutte deraf, at det i de romerskkatolske Tider har tjent til en Mom strans"; hvilket synes Mig ar vise at det Kar de Thurah og fiden de flere efter ham holde for at vo? re Bondeveddes Kar, er det ikke egentlige«, men et andet, der maaske fta Ildebranden 1694 foregs ves at vrrd at spilde flere O rd paa. I Kirken, oppe i Sanghuset, er en gaim mel Ligsten, hvorpaa er l>rst: k sc tiki rnorr nnnq vsm meruori 6e rnente receikst, ^lors libi 51c venieiu eravir dortir erit. 6/'wlUL, olun kakok Inijur loci, obiit ^nno 1649. P aa en anden Ligsten i Kirken l> s richsen begraven, som dode 15 April i ; 87-'' - Denne Hans Henriksen var, saavidt soUt vides, den forste Lutheraner som hertilsogns vat P rrst. Desuden er der en Ligsten over en Morten Hansten, fordum Sandemand i Pedersker Sogn vg som dsde den27Februar i62Z . Mere om Pedersker Sogn stjonnes ikke at bare af den Vigtighed, at det bliver her at indsore, end dette, at nogle H us ved S tranden udgjore en Art af Fisterleye, hvilket kaldes kirsdureo eller Firehusene.

Aaker Sogn. Navnet stal komme, som der siges, af de store A§r eller Stram m e, som flyde herig/ennem, som ere isar Las-Aa, der er den stsrste paa Landet, og G rsdby-A aen, om hvilke er allerede talt i det Fo- kegaaende. Aaker Sogns Gramdser ere mod Asien Du dels,og Peders-ker Sogner, mod Sonden grand- ker den til Stranden, mod Vesten til Marker Sogn i Destre Herred, og mod Norden til den store Hede Htorlyngen. Paa somme Steder er Sognen, fta en Kant til den modsatte, henved to Mile, saa svn, fra S ognets Nordspis ved Alminden og til so g n ets Sydkant som er ved Raghammeren, ved Pedersker Sogns Grandse, hvorfor den er en me llet stor Sogn og vidtlsftig, saaledes at kuns een ^vgn paa hele Landet er stsrre nemlig Asire M ar ker Sogn; men saavel Vestre Marker som og Kle mensker S ogner ere mindre. Disse fire S ogner, » > hvoraf een i hvert Herred, udmærke sig frem fol alle de andre ved sin Storhed, og blive derfor kal' dede: de store Sogner eller Hovedsognerne. Aaker Sogn har 9 ; G aarde, af hvilke de 67 kaldes Selveyergaarde, 25 vare forhen og kaldes endnu Vornede, r er Proprietrrgaard og 2 kjeM des blot paa sine Navn, saasom de ey haveGaards- tal, hverken blandt Selveyere - eller Vorncd« Gaarde. Proprietargaarden, som er paa 18 Td. Hart> korn hedder V ajllandsgaard, eller som det almim deligen strives men ikke udtales, Dallensgaard. Navnet synes at komme af af de to O rd Dajl og Land: Det forste af disse ro Ord, Dajl, betydet i det bornholmske S prog en stor P la d s, saasols eja »lvnstre vaj I, xijllee vajl, o. 5. v, meN l de gamle Dage har del betydet egentlige« en Plads hvor en Strid har siaaet, hvoraf fluttes, at vajl- lanQ vil sige saameger som det danste Ord: Da^ plads. Dajllandsgaarden ligger i em hs y st romaN' i tist Egn nordvesterst i Sogn og er en meget stol Gaard, med mange, tildels fri, Udbyggerhus til, en stor, forhen god, Torvemose, og megec Sk>^ bund, hvorpaa har i forrige Tider staaec meges, stor og god Skov. Af stige Gaardens Herlighedll har den for v rret meget anseet, saa at derpaa h^' ve boet mange fornemme Mamd, saasom Len^ mtrndene over Bornholm Henrik Brahe og 8^^ -or Gise og tilforn de lybske Landshsvdiuger, Berendt rl- Knopf, Sveder Ketting og Bartel Thimand. Aar 1624 tilhorte den, ifolge Beskrivelsen af det Aar, Henrik Rainmels Arvinger: Aar 1680 tilhsrtc den es en Adelsmand ved Navn Sten Reedz og for Nuti« ri' den tilhorer den Hr. Major von Muller af en god s- Sammel bornholmsk ?Et. Foruden Vajllandsgaar- den navnes i Aaret 1624 endnu to Herregaarde Nemlig M yregaard og Bjergegaard, men disse ha« 't^ ve nu ingen Frihed frem for andre Gaarde. tt^ d. De to Gaarde uden Gaarstal, som her ere i Aaker Sogn ere Myregaarden og Kanikkegaarden, kk hver paa 12 Tdr. Hartkorn. Myregaarden har, n som sagt er, tilforn varet Herregaard, men den sio« i ! ! sie adelige Cyermand, Sivard Gagge, dette Udskud s afAdelens Afskrab, overdrog den (neppe med lyste« l - ' lig Hu) til Kongen, esterat han for sit nedrige >, Landsforræderi (tillige med Kofoderne i Aaret 1645) var paa Herredagen den 4de M ay 1646 r domt at skulle vare i Kongens Naade og Unaade. / Eaaledes ophsrte denne Gaards Proprietarskab - sormedelst Eyerens Nidingsdaad. — Kanikkegaar s den har i forrige Tider varet geystligt Gods og ef« »« ! t ter Lutherdommens Zndfsrsel var den kongelig Ey« t endom, hvormed Kongerne sommetider forlenede fine tro Mand og Hofsinder; saaledes findes den at vare forlenet til Klavs Gagge, en af T 2KV

Kongens Hofsinder, og 1562 til Mogens Uff, af en gammel bornholmsk adelig Slagt.

De bedste Gaarde i Aaker Sogn ere de ved Strandsiden beliggende og blandt disse holdes Loua- gaarden for at vare den bedste, stisnt dens ringe Hartkorn ey giver Anledning til ar slutte ligefrem til dens Fortrinlighed, uden M an antager at Harl- kornet staaer i omvendt Forhold til Gaardenes Godhed. Af saakaldede Byer med samt andre en« kelte Gaarde markes Strandby, Kalvby, Egeby, Grodby, Hundsale (kkvjorala), Kastilsgaardene, Douegaardene, Bakkegaardene, Faaregaardene, kimensgade 0. f. Der har tilforn i denne Sogn varer et Hospi- tal, Sankt Jsrgensgaard, hvorpaa i forrige Tider har boet en Adelsmand ved Navn Skalm Gylden stjerne, som efter den gamle Bornholms Beskrivel ses Beretning stjankede samme Gaard tilligemed r g andre Bondergaarde til et Almissehus. Dm delt« Almissehus gives god Efterretning af de Thurah- Hans Ord «re disse:

"Der har og tilforn i Aaker Sogn varet et li det Hospital, hvor fire Fattige underholdtes, hvilke nsde aarligen soSlettedaler (6

' Altsaa «r Almisiehue der ikke soalt si„e Leinmer, rh, saavel Melet og Siler, som og Suler oilde, i vore Tider have vceret tilstrækkeligt til et dobbelt saastort Antal Almisselemmer. ') Den berygtede Karl, Augusius Oechner. r 2 si Blod-Egil, som var Hovding over Bornholm i Kong Knuds (den Fjerdes) Regjerings-Dage, og 29Z

VM hvilken samme nnrrkelige Mand i det Fslgende afLogen stal blive givet mere Underretning. Paa dette Sted har tilforn, efter den gamle Bornholms Beskrivelses Beretning, varet en stor Egeskov, men 1624 var af samme ikke mere tilovers eno tre halvvisne Stubbe, og nu er ikke mindste Ksende til Skov der, hvilket viser hvorlunde Skovene, saa« vel der som og andensteds, cre i lang Tid aftagne og formindskede. Paa dette Sted, Jgla-Enge, har staaet et Slag engang imellem Landsaatterne og kybekkerne, 'om hvilket de Thurah har varet ganske uvidende, hvilket er saameget underligere, som Resen dog nogle Gange omtaler det under Navn Eglefeyde; og at de Thurah paa mange andre Steder har brugt Resens Skrift, er klart at stue, saa Jeg ikke begriber, hvorledes denne Strid kan have varet ham ubekjendt. I den gamle Bornholms Bestridelsen lases herom saaledes: "Den Tid de Lybske havde Landet, har der varet en Lensmand af de Lybske bestikket, Berrill Kno ff (Berendt Knopff), hvilken der vilde form rette Landsaatterne, hvorfore Landsdommeren Hans Ienszonn i Nilausker (Nylarsker) Sogn drog til Kongen og klagede over samme Uret, fik og Beskeden, a t de maatte forsvare sig Mod H-vedsmanden, hvorfore de forsamlede akle Landsens Indbyggere ved Egele, tankte at overvinde og fordrive Svrigheden, men den Tid han kom imod dem, forfrrdede han dem m e d Skyden, hvilket de ikke vidste ide Dage meget af. Dette stede, som menes, Aar 1536." I Aaker Sogn ere mangfoldige fortræffelige Bjergarter, saasom Ler og Sten 0. d. hvorom i Korthed forhen er talt, der Jeg opregnede Born- holms vigtigste Frembringelser af Stenriget. Am ker-Sogns vigtigste Bjergvarer ere: ZEgte Porsalacn-Materit er en hvid Bjergart, som haves ved Grodby-Aaen. Stenur ten, hvorfra den har sin Herkomst, findes i det faste Fjeld straks ved. Adskillige Sorter Ler af graa, rod, gul og sort Farve, hvoraf nogle andensteds, (stjont ikke bedre og finere end disse bornholmske) holdes for at v«re af megen Vigtighed, findes ved Doarna, nedenfor Kuregaarden i de saakaldede Julebukke (k) ladaLLaos), men lidet hjrlper det, at have flige meget gode Lerarrer, naar de ikke bruges til noget. Maastee vil dette ker blive til evig Tid ubrugt, eller i der mindste saalamge de« Tro er i Danmark herskende, at intet duer synderligen, uden hvadsomhelst kommer fra Englandes det hellige rvmersteRige. —Saalrd es indsrres joAlluN til Danmark hvert Aar for store S u m m er, skjoat ^ en af de mindste Sogner paa Bornholm, Peders« ker S o g n , allene var ifiandt il at forsyne, saavel hele det danske M onarki, som og flere omliggend« Riger og Land, med Allun saalinge Verden staaer, at sige, hvis her blev et Allnnsvcrrk anlagt, thi saalamge Naturens Skatte blive, som hidtil, ube nyttede, kan der vel neppe komme noget godt deraf. — men al komme tilbage igjen til de Sorter Ler,' hvorom Talen var — Stenen hvoraf disse Lerarter have sin Oprindelse bestaaer af en stiferagtig Mer gel med indblandet Talk, og glasagtig Materie, hvilken Sten Man isirr kan see udi det faste Fjeldet i et ordentligt Lag i Limensgade paa den vestre S i de af Aaen. Lerets forjkillige Farver have ellers sin Oprindelse tilfildigen, dels af en kis ag ti g Skifersiens Oker, hvilken virker den rode Farve, dels af en sinkagtig Skifersiens Oker, der vol der den gule, hvilke paa flere S teder er at see, saasom i Lisaa ved Kuregaarden og andre Steder; den sorte Farve foraarsagest egentligen ved en oplo si Stenkul-Materie, hvilket alt ved Vandets Lob fta et til andet Sted fremforeS til Beblandelse med Leret. Sement - Stenen, som i kimensgade i flor Overflodighed haves, er allerede noksom om talt i det Foregaaende af denne min Bog (S. n til 16), saa det vil vire overflodigt om her blev Mere talt om -en. M ollesten af en meget god Art findes i en Utydelig Overflodighed og i en vidtlostig S trik ning imellem Aakirkeby og Limensgade i den saakaldede Klintebakke. Møllestene fra dette Sted vilde erhvertAar, naar dr bleve hentede og bragte, spare mange store Summer for Danmark, hvilke nu udsendes til fremmede Land efter Sten, flet ikke bedre end denne. Stenkul ere her ogsaa i Aaker Sogn. Syd« vsi fra Risegaarden ved Slr'aosiden ere Stenkuls Gange eller Ranner (som del hedder paa born« holmst), hvilke sirakke sig Syden eller Sydost efter ud i Soen, og indad i Landet Nord eller Nord« vestpaa til Narheden af Kjobsiaden Hasle; og Vesten eller Sydvest tor den Linie imellem Risen« gaarden og Hasle, treer Jeg, findes Kul i Grun« den »asien overalt, stionl vel ikke allevegne saa ganske overlig i Jordskorpen, som nogle S teder med de siecrere Hul er TUftrlvcr, rsar imellem Qnsbak og Hasle ved Strandkanten. N .rr bed Risegaarden paa den nordvestlige Side er bleven begyndt med, ak nedgrave tvende Hul paa et sardeles ubekvemt Sled, saavel ihen« seende til Beliggenheden afS led er, da Vandet fra alle Sider maatte naturligvis kval« Arbeydet, soitl og ihenseende til den udvortes Anseelse, da S le« det intet Haab giver om der at kunne faae Sten« kul, fsrend Man kom trl en meget stor Dybde, den det her paa delte Sled vilde falde alt for vall« steligt at rakke. Sligt Arbeyde anlagde og begyndte de af det kjobenhavnste Bryggerlav til Bornholm ester Kul sendte Folk, og slige Karle vare disse Bjergarbeydsfolk, hvoraf Dryggerlavet berjente sig, ar devare istandtil, at varlge til Bjergarbey, des Anl 'g saadannc hoysi »tjenlige Pladser; og saaledes er der, at s.rcte Udsendinge over sligt: si«, ndom see de og stundom :kkc, alt efter D«nsta:n« I dighederne. Dog hvas hjalper det at tale om Kul« lene hertillands naar disse ikke blive ordentlige« Kgre, opgravede og anvendte til Menneskenes Gavn, og sikkert vil det vare. lamge inden der skeer, da alle de hidsendle Undersøgere have blot holdt sig til Jordskorpen og nogle faa Alnes Dybde under den. Dybere end 7 til 8 Lagrer sirnkrct ned i J s r- ^ den er endnu ingen kommen, undtagen een af i Brygge« lavers Befuldmægtigede, som kom til om trentlig 8 Laglers Dybde ta:t ved Horsod ved Rsn« Ue, saavelsom ogsaa den at Hr. Justisraad Pram anlagte Skakt ved Klause Moller, ved Dagge-Aaen, hvilken nok ogsaa sik orntrent saadan Dybde eller endog maaskee, endnu lidet mere. De crgte, gode, Kul sindes paa Bornholm, det er upaatvivlekigt, ^en at de skulde straks indfinde sig iigrsaasnart En koder eller borer lidet i Jordskorpen, kan Man der« >«Nod vel ikke anrage; thi formodentlige« ere de ! 9vde Kul i Dybden, ikke stort „armere end et eller siere Hundrede kagter dybt, hvilket er ganske ander k«rd hvor M an skurfer efter Dagknllene. Og vsre dette saavel nok talt om Kullene ' Særdeleshed som og om andre Bjergvarer i AlmiN' delighed fom forefindes her i Aaker Sogn; dog maae Jeg/ for Jeg gaaer over til en anden Male' rie/ tilkjendegive Laseren / at hvad her er anfsrl/ saavel om Kul/ som om Jordarter og Stene i Aa' ker Sogn, er fordelmeste tager af den Beretning om Srenkul paa Bornholm/ af Blichseldt og Marrfelt/ som findes trykt i horste Delen afLand' husholdnings Selskabers Skrifter. Nu staaer tilbage ar tale om hvad M srkvst' digheder fra Oldtiden her ere at finde i denne Sogn/ hvortil blive at henregne de gamle runede Mindes' msrkcr: Mindestene med Runeskrift paa/ hvoral Aaker Sogn har nogle. En saadan ret vakker Sten med gammel Skrift paa/ holdende halvfemte Alen i LamgdeN og lidt over to paa det meste i Breven/ den hak tilforn ligget som B rv / t«l Fodgængeres Bekvtl>" melighed/ over en Aa i Nsrheden af Myregaar' den / men derfra er den siden flottet, allerede ftk de Thnrahs Tid/ til Prsstegaarden. Skriften Isses saaledes af Worm / Resen vs de T hurah:

xr« sxm rrLix irirvokr zix — ovo 5101.17 Det er paa danske udsat: > e ' A g IN u n d og Frub urn satte Stenen ester ,in< 3 srg or sin Fader. Gud hjalpe hans Sjal. »og Indskriften viser klarligen at Stenens Al- »ie- der ey er storre, end fra det tiende eller ellevte rl/ ^århundrede efter Krisis Fodsel; thi de O rd: Gud la-' ' l>j»r Freybjorn eller Fridbiorn, thi Fruburn mindes ,N, 3eg ikke have seet noget Sted i gamle Sager, som es' Aandsnavn. De der have forhen fortolket den- kaf »e Stenskrift, have forklaret dette Navn stråledes lom om det betydede velbaarne (fruebaarnc) »el ^ ^en dette synes Mig vare-en latterlig Urimelighed, »N vvori de larve Fortolkere have gjort sig skyldige, ,r sav n et Isrgor, hvilket heller ikke er noget gam melt brugeligt nordiskt Navn, troer Jeg maa vare last eller og skrevet feyl isiedenfor Navner Asgeyr f f kller et andet lignende Mandsnavn. De ovrige S tene, hvilke omtales hos Worm, S ^ Thurah, og i Beskrivelsen fra 1624., ere dels "låselige, dels ogsaa ikke mere at finde, hvorfor 2eg ey vil tale noget om dem, allerhelst alle Ru- » "rstenenc paa Bornholm ere af den Beskaffenhed " de aldeles intet Lys give Historien, isar de hvis skrift og dens Forklaring Man maa gjette sig til. zso

Ved Aakirke ligge nogle H u s, der udgjore es maadelig Flekke, hvilken er forsyner med Navn m Kjobstad, hvorvel uden Handel og anden Kjobstads' naring end ar udsalge Brændevin snapsvis, hvori den i Forhold til sin Folkemængde meget vel kaX sattes ved Siden af hvilkensomhelst a f Landets andre Kjsbstcrder. Denne Kfobflakke kaldes Aakir« keby, da den ligger ved Aakirke, men egentligeit bestaaer den af to Hoveddele nemlig den egentligt Aakirkeby eller den gamle Del a f Staden, og N yby, som nogle Hytter i Sydost-K anten kaldes. Dog, Jeg vil opsatte hele denne Dyes korografiste d! og si a t i si iste Bestridelse m. m. til Talen blivel N! om Landsens virkelige Kjsbstader, og saalamge vil Jeg vgsaa opsatte at tale om Kirken og d E Markvardigheder. h> B o a rn a kaldes nogle Hus der ligge nede vell k, S tran d en og udgiore erflags Fisterleye, hvorved bt vgsaa er er Ammunisionshus og en Post Artilleri-

Endnu maa her lagges til om Aaker Sogn at ke. Folkemængden i Soguen, Byerne ftaregnede, be^ lob sig i forrige Aar til omtrent fiorten Hu»' drede Sjele, hvilket sees af den lille Pjese Sradets Pr.rst Hr. Pet. Thom. Balle ifior udgav under N avn: Berigtigelser ril PrastensHr. E.

Skrift om Undervisningsanstalterne paa Bor^ tz! holm m. m. e>» la f Og vrre saa dette for det forste nok talt om ds< Aaker S o g n , som er den sidste i Sondre Herred >ori Hi Kirken og Kjobstoeden Aakirkeby blive paa et andet S ted beskrevne. ka" et^ kil' Vestre Herred. ;e>l Tilforn kaldedes dette Herred Ronne-Herred igr (Rodnw H.rreth) efter den deri beliggende Landets og aedsie L y , Ronne: eller som den i forrige Tider eg. hedde: Rothna. Herredet indeholder fire Sogner, ste hvori findes 214 Bondergaarde og kuns et Fisierleye, >ek Nemlig Arnaga. I dette Herred er den udyrkede, stjsnl ikke »dyrkelige, Strikning af Udmark, som ris f«rer Navn af Blemme og kaldes Blemmelyng hvormed h«nge sammen Knudskirke, og Nykir, e) , fo- Udmark. De sire Sogner, hvoraf Herredet ed i hkstaaer, ere Destre Marker, Nylarsker, Knuds, -i. ^r og Nyker Sogn; Kjobstaden Ronne ligger i knudsker Sogn og Fisierleyet'Arnaga i Nylars, ,t ^ r Sogn. e< " Vestre Marker Sogn. . Kirken som er tilegnet og indviet til Jomftu . ! ^karie kaldes derfor Marie.-Kirke, eller ved Sam, , indragelse afOrdene, Markirke, hvoraf den hele ^vgn kaldes Markirke Sogn eller med en hastigere Udtale og Forkortning (sxocoxe) Marker Sogn. V e s tr e lrrgges blot til for at gjore Forstjel paa denne Marker Sogn og den i Sstre Herred som el beskreven herforan Side 251 ff. I Vestre Marker Sogn er 86 Bondergaarde hvoraf 68 kaldes Selveyere, men de ovrige 18 re forhen Dornede/ hvilken Benævnelse de endnu have. Folgende Byer opregnes her at have virret« Aaret 16:4, stjsndt Gaadcne laa ligesaa adspred te da som nu: Myreby, som ener Beskrivelse^ havde 16 Gaarde, hvilket er, som M an straks seer, e>* Skrivfeyl isteden for 6 , hvilke alle ere smaa us^ Gaarde oppe ved Lyngen allerssterst i Sogn ved Kj^ mer af det gamle Mandsnavn Sakso, paa bor»' holmst Sass, og betyder da saamegel som Sastek ey o: Sassesby — Sm rrenge havde da Gaarde, hvilket passer endnu — Kline 9 G a a r^ hvortil fsrmoLenrllgen ere nogle regnede som " hore til Klint (ventelig fra izde rU 20 Selvey^ Zoz

-aa Saard og n Vornedgaard). Gaardenes Navn, paa , et Klink, kominer af en hsy Klippebakke, Klinten kaldet, hvorved de ligge. — Pensby 7 Gaarde r-e hvad det er for Gaarde der i forrige Tider have pa> f«rt saadant Navn vced Jeg ikke, da Jeg ey kjen- ni» »er nogen Gaard i denne Sogn, i hvis Navn gjen- kjerides Navnet Pensby — Tunneby 5 Gaarde; et > heller ikke vecd Jeg hvilke fem Gaarde der cre kal- >ev> »ede saaledes — Thingst ad 14 Gaarde paa fe» l Sognens nordostlig? Hjerne; disse Gaarde ere for e>l »el meste usle Lynggaarde. Formodentlig har slt rll^an de gamle Tider havt her den Plads, hvor- »eS Paa Tingene holdtes, hvoraf den hele Egn har st faaet og siden beholdt Navnet Thingstad— Hacke- et ! »jergs 5 Gaarde. Uden Tvivl forstaaes under dette ,«>' ^avn Hakkele og Bjergegaardene og et par af de sit a„dl-e ncrrmeste Nabogaardene — Kirkeby, z »il« Gaarde foruden Prastegaarden og Degneboet, ,a- »esse,, Kirken — Ringeby, 6 Gaarde vestenfor P »e Forrige eller nordvest. Foruden disse seks Gaa» r7 »e var der i Ringeby den Tid en Dandmelle, hvil- B* ^n Jeg ,kke veed, hvor den har virret, saasom d-2 E kygen An er just i Nærheden af Ringeby, og at an- ^ kage, at samme Dandmolle har staaet blandt Rin B 8eby-xuerne, vilde virre urimeligt — Ellebp, ^ ^ Gaarde ved deo siden ned mod Havet saakaldede lp Glikobba-Aaen. Disse to Gaarde ligge stråledes k* hver ved sin Side af Naen at Veyen imellem dem er paa sine Tider hartad en Fjerdingvey eller der« over, naar Ellebyvadet i Tobrus ikke kan passeres: og dog hesoe disse ro Gaarde en B y. . Saaledes opregnes de Byer her bare i De« siremarkersogn i Aarek 1624, i den, samme Aar forfattede, Bornholms Bestridelse; nien herved markes at den siger ar der da kuns vare i Vestre Marker Sogn ialt 8Z gaarde nemlig 68 Skatte« gaarde og iZ Dornede, menide iS ogn e n varen« de Byer, som vel ikke engang skulle udgjore delt hele S o g n , opregnes 84 Gaarde foruden Praste« I gaard og Degnebo, alcsaa flere Gaarde end den ganske Sogn virkelig indeholdt, hvilket viser, at somme as Tallene maa vare skrevne feyl, og delte leder til ak ' antage, al hverken Myreby har havr 16, Sose 12, Thingstad 14 Gaarde 0. s. v.

Blandt andre Gaarde hertilsogns, som ligge enstige og ikke henregnes til de her opregnede D y^ ! ere folgende de bedste: Loftsgaarden der vel ikke er nogen af de storste, men en meget god Gaard ^ som i lang Rakke af Aar er maaskee klogelig^ og ordentligst brugt af alle Gaarde i hele Markee S o g n ; Gadegaarden, en stor god Gaard ved Veyen som gaaer imellem Ronne og Gudhjem« Vesiregaard ta t ved Kirken beliggende, en de storste og hvortil hsre mangfoldige Udbyggerhus« og K jaregaarden, den istr Selveyergaakdt hvortil ligger en meget stor god Torvemose ved Vajllandskfirrn. I Emorenge ere for omtrent halvhundrede Aar siden, og derefter, fundne nogle meger rare, ganske tynde, Gulo Mynter af adstillige Figurer, som viste at de vare stagne i det grakiste Keyserdom i BarangerneS Tid. De bleve i temmelig Mamgde vpployede i en Ager. Kirken ligger meget hsyt og sees derfor vidt saavel paa Landet som og paa Soen, hvor Sofa« kende og Fiskere bruge den ril Landtegn. P aa Klokker og Lægtere findes S k rift, mett al af saa ringe V «rd, at Jeg ey vil anfsre den her. Blandt Ligminder ere fslgende hertilsogns -e vigtigste: En Fane hvorpaa la:ses: "Herunder hviler vel»rdle og velbyrdige Hans Jensen Kofod, hansk. M. bestalrer Kapitain, ved det fjerdeNasional-Kompagni paa Bornholm, tjent hans Majestat i 60 Aar for -Over, o g Un« der-Offiser, -Overoffiser i 46, og Ka« vitain i 14 Aar. Barnfod Ao. 1664, den i Nov. paa Maglegaard i Ssire Mari« Sogn, og dode paa Kofodgaarden i Vestre Marker Sogn (paa Thingstad) 1741 den 10de J u li." Denne Hans Kofod var en Son af den vidt og bredt omtalte og lovede Je n s Pederson Kofod paa Maglegaard. Hans Kofods Son, Peder Ko.« U Z26 fod, som efter hans Dod beboede hans E aard paa Thingsiad, dsde ecSnes Aar efterFaderen og over ham er der ligeledes sar et kigminde, nemlig en Tavle med Låsning, paa Kirkemuren. Peder Kofods Son var Lieutenant Herman Kofod paa Thingstad, som for faa Aar siden dsde uden Born; men hans Darterssnner ere de Hrr. Major v. Romer, HvlrsforstrenLieutenanr von Ro« mer og alle deres Brodre. P aa en Ligsten er at låse: "Given af Landsdommer Peder Olsen, som boede paa Bjergegaarden i Vestre M aria S ogn." Men naar denne Peder Olsen var Landsdom« mer, vred Jeg ikke. Paa en anden Ligsten lases: "Denne Sten horer haderlige og vellarde Mand Hr. O le Larsen til, Sogneprast til De« sire Maria Sogn og Provst paa Bornholm, og ligger herunder beqraven, m. v." Om denne Ole karssen mener de Thurah, al han maa vare dod i det seneste 1622, hvilkerer meget rimeligt da han allerede stal vare bleveN Provst 1592, og Prast rzsio, og Anconius Olsen, hans Eftermand som Provst, dsde 16:1 i Okro« ber, men lagges ril det Ansisrle siolgende Ligstens« stnfr, saa er der ey langere Formodning, men bestemt Vished, at han dsde t6as. »a . Saaledes lyder samme kigsiensssrist: er "Her ligger begrave« hæderlige og vellarde m M and, Hr. Mikkel Haagensen Qviding, Prasi her paa Stedet i 2; Aar, som salig i Her. ttt ren hensov Sk/ertorsdag Ao. 1645 i sit Alder 55 >e Aar. re. r. Denne Qviding fulgte i Embedet umiddel, barligen efter fornavnte Hr. Ole Larssen. P aa Kirkegaarden findes en kigsien over M a. gister O le Andresen Borreby, Prasi her, t/ efter hvis Dod den nuværende Prasi, Hr. Jensen, kom til dette Kald. Denne Borreby, som stal have varet en meget lard Mand og isår en god t- Asironom, var Farbroder til Hr. Professor Andre, sen i Rsnne. Fornemmelig opheyes han for sin 1 Godgjorenhed mod Fattige, hvortil han ogsaa e havde saameget mere keylighed, som her i Ve. sire Marker Sogn vrimler af Stoddere, mere end » Noget andet SceS her paa Landet. Blandt audre Mærkeligheder hertilsogns for. k ftene de saakaldede K«rediger (kLurs6ejon) som » ere i Nærheden af Kirken, her at navnes. De stulle nemlig have varet Forskandsninger foren Trop » Kurer, der i gamle Oage skulle vare komne til l Bornholm for ar herse, r: plyndre, rsve, stjande vg brande; men paa dette Sted skulle de dog i famme sine Forskandsninger vare blevne aldeles siagne, saa at ep levende Kurer kom fra Slager; U a Suhm , som i sin Danmarks Historie taler herom, amager al der er forefaldet i det 9de Aarhundrede efter Kristi Fodsel, men tanker Man lidt dybere over Tingen, troer Jeg, vil Man finde at det he« le tor vare en i de senere Tider opkommen »grum det S agn, som ventelig stoller sig paa intet andet end Digernes Ravn og disse have uden al Tvivl sit Ophav af Mandsnavnet Kure; thi at det skulle kommer deraf, at de Kurer her skulle have havt ett forstandset Leyr, er aldeles urimeligt, da stige For« standsninger paa den Tid ikke engang kjendtes af Navn. Overalt forekommer det Mig som denne hele Kuretildragelse i Vestre Marker Sogn tor vare en blot S ag n fra Kurerne som bleve slagne paa S y lten i Ibsker S o g n , men som ved Tidens Langde er forandrer did at Slaget stal have staaet ved Kuredigerne, og saaledes blevet to Slag af eet. Kort: Jeg holder for at, hele denne Kurebegi venhed ved D. Markirke er nyere Tiders Opspind og aldeles ugrundet i Historien. Og vare dette heranfsrte nok talt D. Marker S ogn.

Nylarsker Sogn. Denne Sogn har, som de svrige Sogner, sit Navn af Kirken, hvilken er indviet til den helligt Nikolaus eller Nilavs, efrrr hvem den burde hedde R ilavs Kirke, men ved en fordrrvet Udtal« h«^ zvA der ben nu Ny Lars Kirke, og deraf kommer Navner Nylars-ker Sogn. ^ Denne Sogn har i alt 4Z Bsndergaarde > nemlig Selveyere og 8 saakaldede Dornede samt et Fiskerleye, Arnage. B landt disse Gaarde ere nogle, som have Navn af By/ saasom S tra n d b y , d-t er de Gaarde ved S tran d en , hvilke fordetmesie ere gode Gaarde, og D«ldensby bestaaende af togode Gaarde ved Valdensaaen. Blemm e er Navnet vaa de norderste Gaarde i denne S o g n , hvilke lig« ge ved Lyngen, der efter den har Ravn Blemme- lyng, hvilken adskiller Knudsker og Nylarsker S ogner. Af andre enstige G narde, der ey henregnes til Byerne, ere disse de bedste, Brunsgaard, Thingfogdegaard, Kjolleregaard og Langensgaard. ^ellesborg kaldes en liden G aard ved Kirken, fvm i Bygningen er den bedste blandt alle Gaarde i den hele S o g n , hvilken G aard nu tilhorer og beboes af Fru Cchjotz. Ved Langensgaard, nordefter ved Lyngen, fim des en gul O ker, der er rer brugbar og kunde haves for faa Penge. — Vesten for Langensgaard bed Dyndgabet, og vedDrldensby, haves en Sort Sode Sten i stor M«rngde, tjenlige til Murarbeyde, da de lade fig stakke eller klove efter Ens Godrbe- stndende. I de saakaldede Potterekule norden for Ravedalen paa Lyngen er den Sort Dkaaler, som Porterne bruge at gjsre Potte af, i saadan Overflsdighed at alle Portere i Ronne forsyne, sig med ker fra delte Sred. Kirken blev hjemssgt af Ildebrand for faa Aar siden, hvilken kom af davarende Degns, M ost sjo Hjorts, Uagtsomhed, da han ey mindtes ar siukke Alkerlysrne, hvoraf Folgen blev, at alle gamle Indstrifter som Ilden kunde tilintergjore, de bleve aldeles fortarede af Luerne, hvoriblandt dog de vigtigste Indskrifter vare af de Thnrah op« tegnede. Blandt Kirkens Indstrifter markes en Fane med denne Låsning: "Herunder hviler hans kongl. Mjsts. til Dan« mark og Norge bestalter Kapitain ved tredie Na» sional« Kompagni her paa Landet, veladle salig Hans Koefod Hansen til Myregaard, fod A». 165; tjent for Under-og Over-Otsiseer her paa Landet Bornholm udi 45 Aar, dode Ao. 1728 udi sin Alders 7Z Aar"

Denne Hans Kofod var en Broderson as Jens Pedersen Kofod paa Maglegaard, som alle« rede fsr er sagt S . 221. Hans Kofod, der var j Konferensraad og Inspektor ved Kjsbenhavns Uldmanufakrur m. m. var denne Kapirain Hans Kofods Somielon. P aa en liden Ligsten paa Kirkegaarden er last: "^ricia isnet Iiic Inspir ossL vsrsntir Lt nst-s, ^vorum rpiritur sstra kovent! Hensovnede 1585, 8 September." Paa en Runesten, som haves hos Worm og de Thurah (?ab. 4. Fig z), findes Skrift, som uden al Tvivl er urigtigen last af Worm. De fsrste Ord laser Jeg saaledes: Linnn nir KI5.L 5ILIX nrrin xm-vLit ra- Drix §rxL. D et e r : Sigurd lod reyse denne S te n efter sin Fa» der Olver (Hele Resten er »låselig for Mig). Paa en anden Sten findes disse Runer: Ooen rvLiari nirrr ru in rnLssi r.?ria »r>

Okxi 5l/x 5IXL. n«. XIXL«. 0»

OS X II> '^ SO O XIIXX

D et er: Gubben Sven huggede (ristede) denne Sten efter fin S o n Bjorn, som var en magtig og for- Uem M and, og havde en Kone, som hedde Gud- ru n a. Han blev ihjelstagen af Jarlen. Dog, da denne Skrift er saa aldeles forstjellig l»st fra Worms Låsning, ror Jeg ey indestaae for Rigtigheden af min Låsning, og muligt at M begge, Worm og Jeg, have last frpl, hvilket er saameget rimeligere at kunne have indtruffet/ da Skriften paa samme Sten er meget gammel og ulæselig og/ som Jeg formoder/ aldre end Kristen dommens Indforelse selv; thi vel sindes er Kors ovenover Skriften / men samme lader til at kunne vare ligesaa ler ar ansee for Miollners Tegn i: Thorshammeren/ som for Karolsthcdens Bomark«: ! Krisienkorser. Dog/ dersom Man antager Worms > og forkaster min kasemaade/ saa ftlger af sig selv, at Stenen er nyere end Kristendommen. I denne Sogn er er Fiskerleye, som kaldes A r naga, eller som det pleyer hedde naar det for at skrives eller prentes maa tage imod en For- danstning: Arnager. Navnet Arnaga kommer/ efter mine Tanket af Mandsnavner Arne og af del gamle Ord oghe, i eye eller qga/ hvorpaa saamange Steders Navn .i »D anm ark ende sig/ og som formodentligen bety- l der saameget som Eye; hele Navnet vil altsaa sigt ! . netop saameget som Arnes Eye. . Byen har temmelig god Fiskning af Torn »sar og Botter o: er Slags Flyndrer, de i Oan- mark saakaldede Pighvarrer. Arnaga har ogsaa noget Landbrug/ da het ere »l S tå le / som de her kaldes/ eller Jordloddet e af forstjellig Ctorrrlse, der ligge kil Stader og hvor 1 af, ved Eyennands Ombytning, svares i Kjendeli« v> til Kongen en Daler, foruden ellers anden Skat. da Ved Arnaga ere to D>rrmoller, som dog ep Ar- -og nagabo allene kunne staffe M aling nok, men de !en- >naa og male for Venderne i Omegnen, saa at ors deraf ep lader sig noget flutte om Stadets Stsrrelse. ane Og v«re dette nok talt om Nplarsker Sogn. ke: Knudsker Sogn ms Denne Sogn har Ravn af den hellige Knud, lv, Konge og M artyr, som Kirken er indviettil og op« kaldt efter. »es Sognens Gramdse mod Sonden og Osten er den »et faakaldede Blemmelyng hvorved den stilles fra Ny- »r« karsker Sogn og paa den Kant fra D . M arkerSogn. Den faakaldede Knudskirke«Udmark nordenfor 'er Kirken adstiller Knudsker Sogn paa den Kant fra - e , D. Marker Sogn, dog saa at der ligge sire Gaar« »tt de ostenfor denne Udmark, som tilhore Knudsker Y» Sogn. Mod Norden adskiller Blikobba - Aaen »e > den fra Nyker Sogn. Mod Vesten grLndserKuuds- ker Sogn ved sin Sand-Udmark til Havet; saa s t kigger ogsaa paa den sydvestre Kant a f Sognen, ded Havet, Kjsbstaden Nonne, hvortil horer ra êget stor Byvang. >r I alt ere i denne Sogn ;9 Gaarde, hvoraf;o e » Ere kaldede Selveyergaarde, 8 Dorncdgaarde og en Propritargaard. Af disse Gaarde ere der sire ode r Ost ubeboede, hvoraf de z avles til andre Gaarde illen den ene er St«rl til Rsnne. Tre af de na beboede og bebyggede Gaarde vare endnu for faa Aar siden ubebyggede og avledes ril Nonne. Fem G aarde, som ligge paa el S rrsg eller i en Rakke, dog saa at der er er godt Stykkevey i imellem hver G rund, kaldes K i ker, hvoraf Porselåns Fabriken i Kjobenhavn aar' > lig stal have zoo eller 400 Tdr. rfolge en Kontrakt » med Gaardens Eyer. Hver Tonde af denne M ang' de Leer betales med ;6st. i Kjobenhavn. Ded Snor« regaarden, som nu tilhorer bemaldre Porselåns' Fabrik, haves ogsaa sammeSlags ker i M angde.. sammesteds er ogsaa for nogle Aar siden anlagt el ^ Murstens »Vark, der dog ey drives mere nu. r>, Propritargaarden, som er her i Sognen, hedder r Almegaard og regnes for 8 Tdr. Hartkorn; mes d, dertil er en S ta l (en ubeboetSkarccgaard nemlig 26 Selveyergaard) paa lider over n Tdr. ) den gaM' le Bestridelse over Bornholm, Aar 1624, navnes denne Hcrregaard: Almstrup. Raar Ståle" regnes med, er Almegaard en stor god Gaard, og la, regnet for at virre blandt de bedste paa hele Landet/ kg! « dog er den i de fenere Tider noget forringet istrr > ! ded Sandflugt. l Imellem Kirken og'Stubbegaardene, sydvest, Kg fra Kirken, har Byen Rsnne i forrige Tider lig get, hvilket narmere stal omtales, naar Ieg kom« >- >Ner til at bestrive denne Landets Hovedstad. HvSd Knudskirke anbelanger, da er den strå ledes bygget paa Bakkene, at den sees langt i det Fjer« > de og tjener derfor de Sofarende og Fistere til k randmede. k Paa Altertavlen karses: » ^v. »Za6 clz ZakôrZen 6sge oc l,SL5 liulira Merete kerlsr Hann sstter ckeone sltertsLe til li. ^vu6zkirks. vort lisab til 6u6 alene. ' I Derved ere begge Givernes Vaabner udhugne. ' ! Tagges Daabcn er et Gavlspande, et h«ilvl Kagge- I - djul o. s. v. (see herforan Side 257). Hendes Daa« > der,: et Gavlsparnde omvendt, i rodprikket Feldt. Malingen paa Altertavlen forestiller ellers paa den ene Side: Abraham som Slagter, Isak, to ^ngle og en Gjedebuk; paa den anden S ide sees den korsstrsiede Jesus og et par Koner. Messehagelen ,r marrkelig for sin Kostbarheds ^kyld, da den sikkert er der, dyreste i hele Dan- / ârk. For dens Rarheds Skyld tillader Jeg Mig der at indstre de Thurahs Bestridelse over den, da lan,,ne er ganske paalidelig, S a a striver de Thu- S . 70 f. » "Nessehagelen er meget gammel, og den rare« ste og kostbareste vaa Landet, den er ventelig es h Rest fra de romerst katolste Tiders Praqr; denet b afb laa t Floyel, med store der udi vovede Blomster af Guld, derpaa syet el Kors over ro Alen langt og en Fjerdendel Alen bredt, hvilket Kors med Guld' traad og allehaande farvede Silker i forhsyet Ar' ^ r, beyde er broderet;' paa samme Kors forestilles fta overst til nederst fire staaende B illeder: D et asters' b, verste forestiller vor Herre K ristum; Det Andet: el Fruentimmer haldende fig paa Fastet af et paa si, Spidsen staaende langt drager S v r r d , havende derhos neden ved Foden el halvt Hjul liggende' Det Tredie forestiller ligeledes el Fruentimmer med en oplukket Bog i den hsyre Haand og i den venstre Hi et Svcrrd gjennem Brystet: Der Fjerde og allern«' j v derste er og et Fruentimmer med en Spand i de» kei hsyre Haand. Paa hoyre Side afK risti Billede ak' 1 ter et Fruentimmer, holdende en Kjslle paa Sk^' drene; paa venstre Side: el andet Fruentimmer, holdende ct Taarn. Dderst paa hoyre S id e : rs , Mandsperson, holdende i hoyre Haand en B ist^ >»vi S tav og i den venstre ec Ris; og endelig yderst T, venstre S id e , en Bistop med fin S la v i denenr, og en Kirke med Taarn paa i den anden H aau^ r . § liederne af alle disse Figurer ere overmande nette, »p, med allehaande farvet Silke udsyede og hist og h" A r? re- sees endnu nogle sta^rk forgyldt; men for at faae derre vakkre Stykke i fin E ye, lod en af de forrige Pruster der ved Aukfion bortfirlge, hvorefter det >a for et par Marks Penge maacre fra Kirken og ril en >e Have i Ronne, hvor det nu staaer og strammer bpurve. » PaaKirkemuren ere folgendeDaabner malede: » Holger Rosenkranses, Hanskovenhjelms og Johan Diderik Werbergs, samt deres Fruers Vaabner: ^rne Gyldenstjernes, Frederikka Beate Ahlfeldts, Cidsele Grubbes. - Mere er ved Kirken ikke at nurrke. Runestene eller fligt findes her ikke, men vel 'lldel andre Bavtastene uden Låsning. Ligeledes Nordvestlig i Sognen en temmelig Mamgde af ^ravhsye. Ved Deyen fra Rsnne til Nekse, imellem ^kkereledet og Robbedale er en Samling af Scene bryste i en vis Orden, men nogle ere faldne om«

*) 27u »r« »» alle bortkomne, iI I kuld. OisseStene kaldesThingsiene og ere endnu en Mindelse om de forrige gyldne, demokratiske, Tider, da Thingene holdtes offentlig under aaben > Himmel, da alle Bsnder *) modte paa Thinge for at enten samtykke eller forkaste de S to r e s : Konge«? i nes og disses Befalingsm ands, Bestuminger Landet angaaende. Samtykke dem nemlig, naar de vare ^ kloge, gavnlige, til Landets Bedste sigtende, ineN vare de kuns utidige Eftermiddags »Indfald af stelte Konger eller deres endnu steltere Hofkryb, da kun' de Landsfolket, Bonderne, ganste forkaste den«, s som og ret var. Hvo andre, end Kongernes hyre* ! de Leyesvenne, kunne vel uden at argre sig betragte ' disse gamle, arvardige, Mindesmarker om Folke' ^ frihed, om hine lykkelige Dage, da Bsnder an' Il saaes som Mennestcr, som fri Mamd, og ey, hvil' > ket siden har varet Tilfaldet, svin det Legetsy, Regenceres Gunstlinge havde at drive sic.Spil mev/ eller rettere sagt, som Husdyr de farlige danske Konger havde at bortlaane, bortleye, bortpagte eller s stjanke tit Bisper, til Lybekkere, og til smidig Hofgunstlinge: de adelige Lensmand? Dog, hv^ hjalper det at tale om hine svundne Odclstabs o§ Folkefriheds Dage, fsr Prastemaglens, det plai tydste Aristokralies og Lensmandenes Tid her i D ^ ' ^

*) Da vare ,'ngne Ajvbstceder, ag altsaa Borgere, saa at Dvnderne ene udgjorde Landt ^ Srecke. 2 IS , mark? — De ere svundne og gammel nvrdist Folke« k srihed kommer aldrig fuldkommeligen tilbage. ! Dog — nok herom. Nyker Sogn. Denne Sogn har sit Navn af at Kirken kaldes s Nykirke, da den stal vare bygget sildigere end alle de andre Kirker paa Landet og alcsaa den nyeste iblandt benr alle. Ellers har denne Kirke v«rret indviet til alle Helgene og kaldet Alle Helgen s K irke, som ag Sognen i gamle Brevstaber sindes n«rvnt Alle HelgensSogn. ! Denne Sogn har 46 Gaarde, foruden Prrrste« gaard og Degnebo, nemlig 28 Selveyergaarde, 15

i kvrhen Dornede og z Proprietsrgaarde, nemlig: Khndegaard og VaUdensgaard, (Hjllenr. 8»r), hver paa 12 Tdr. Hartkorn og Blikobba- ' 8 aard (Dlykoppegd.) paa 6 Tdr. Diste tre Gaarde er? de bedste i den ganste S o g n , thi stjonc den siost- j "svnte kuns svarer for 6 Tdr. efter Iordebogen, er ên dog mrsten ligesaa god som de andre, og da Blikobbagaard altid er blevcu rigcigen og vel dyr« ^t, saa tor den vel endog mangt er Aar have ind« âgt meget mere end f. E- Valdcnsgaard, der ey ! altid er bleven saa ordentligen brugt. Af andre Bondergaarde ere mange meget gode Meget faa flette, saa ar denne Hogn er efter sin ôrrelse den bedste paa Landet. Blandt gode Eaar< de, som ey ere Proprietargaarde, mærkes fornem' meligen Bukkegaarden, Agregaarden, Tornegaar« den, Holmegaarden, Ssndregaard, DuldregaarS, Lillegaard o. f. ^ Byer ere heri denne Sogn fire, nemlig: M aby nordosterst oppe, har 6 G aarde; Kirkeby et god' Stykke vesier fra Kirken, 4 eller 5 Gaarde, hvilke > dog paa et par nar have andre sardeles Navn.'! Aa by, to Gaarde hvorimellem kandevcyen til ! Hasle gaaer, har sit Navn af den forbiflydende l brolose *) A a; Mulebyer Navnet paa to Gaar' de nordvesterst i S ognen, hvilke to smaa Gaarde ligge ey meget langt fra hinanden, ikke over et godt Bossestud (Kuglesiud). ^ Nykirke er en af de fire runde og stal vare, som for er anfort, bygget Aar 1287: bens Afrids' ning saavel i -Opstalt som Grundtegning er hos de Thurah paa den flette Kvbberplade i hans Bog on> Bornholm. Bemaldte Topograf taler om dens M. R. 7. 2: svLU5 ^larara-llur kox 5ustseorum.— Paa Ran« den af Foden staaer med abbrevierede Munkebog« stave: Oomina Or'crVr's stestit liuoc calicera L«,roto/ *) Af hvilken Instripfion M an maatte flutte, at Kirken i fordum Tider har varret dediferet til (o: til egnet) alle Helgene, ligesom Refcn i fitManustript forklarer; stjonr Andre mene, at den har havt en strrdeles Helgen eller P atron, hvis Hoveds Afbild ning Man troer at v.rre et, som endnu sees at staae Paa Tager over Koret,, havende en Hat af Bly paa Hoveder". Saavidt de Thurah i Bogen om Bornholm S . 75 f.

d) Besynderligt, at dethar kundet faldet deThurah, som dog var en sornustigMand, ind, ar ville fin de Kosodspcendet og unkebogstave sammen yaa et fligt gammelt Mindesmærke. Det er: Fru Sidsel fkjoenkede denne Kalk til Ak Helgens Menighed. Paa Kvinde-Lægteren er Noget, som de Th^ rah kalder en emblematisk M aling, der skal forestille en Pilgrimsfærd til Gnds Rige, som er i seks Ast delinger og under hver et elendigt Vers af Pr- endog meget underligt at de Thurah har anvendt hele Blade i fin Dog til denne malede Galenskabs Beskrivelse og Forklaring, og ril der rimede Pjacs Jndrykkelse. Til en Mundsmag vil Jeg dog her anfore Farvesmorelsens Indhold og den rimede Ud læggelse der neden under i en af Afdelingerne, hvil kel skal staae her i Dogen, Sognefolket, Nykirkebo/ til liden 2Lre at de have fligt endnu ester Forfatte rens Dsd i sin Kirke, og for at Alle og enhver kan skue hvilke dumme, forvirrede, bagvendte, Ideer, Prasten havde i sin Tid. Saaledes er Indholdet al den femte Afdeling: Jesus sees paa en Prrkesiol og for under hårs staae en Hund og en So. De andægtige Til horer? omfavnes af Engle; men bag ved — do- kan M an ey gjore Forskjrl paa For-og Baggrund » dette Stykke — sees en stor Slange (det skal st>^ modentlig vrr« et Stykke Dirvel) i Selskab m<* nogle velklædte Mennesker. S aad an t er Maleriet, hvortil Ideen er af Pr.rsten, og deri, hvilke hoye, lyse, stjonne, Tan ker finder Man vel? Losningen er: "Selv Jesus Ordet for, *) Endel dec glad annannner, S o m Hund og Soen gjor; Endel og prægtig brammer." **) Man domme nu heraf om Peder Bernholts Forstand og Sm ag! Paa Mandslcegteren foresiilles Jesu Lidelse paa lignende Maade fremsat. See de Thurah, S- 77 til go. I Kirken havehangt trebaner. Losningen paa den E ne: W "Herunder hviler Han^Kongl. Majests. til Danmark og Norge velbe/6lcer Kapitain ved det fjerde Nasional-Infanke« Kompagni til Fods, veladle og mandhaste Mo'rten Mogensen Nyker Nl Sondregaard, f-d 1651, forestilt Kapitain 1709, salig i Herren hen>ov 1725 i sin Alders 74 Aar. Gud unde:c." P aa den Anden: "Herunder hviler hs. kgl. Majsts til Dan-

*) Doetisk istedensor: f»rer; Rimet dertil, gjok, litzeleoes istedensor: gjor e. -) C-e de Lhuray S' 72. X - Z-4 mark og Norge, best alter Lieutenant til Hest, adle salig Christen Mortensen Nyker til Kyndegaard, tjent ved Kavalleriet for Gemen, - Under-og Over - Ofsiseer i z6Aar, fod her i Sog- net 1675, dode 1729 i sin Alders 54 Aar, Gud j give rc." Denne Kristen Nyker var en Eon as I den foromtalte Morten Nyker paa Sondregaard. P aa den Tredie: "Jhro kingl. Majest. zu Danemark und Nor- wegen, wohlbestalker Kapitain-kieutenant uber die Garnison auf Hammershus alhier auf Bornholm, der edle und manhafte E rn s t Canrzler isi aus seinem Ehrenbelle sanft und selig eingeschlaffen den 8 M^rj 1678 und hier unter. ^ratir sn« 42 Lc.„ I Sandhed, rligt Indfald, at satte tydste Ligminder i ek r paa Beygden. De ro foranforte Faner ndnu i Kirken, me» den tredie er aller« ange Aar siden borte. M ere haves ikke her om K irken og dens M ark- værdigheder at fortalle, thi Gravskrifter af noge" Vigtighed ere her ikke. Vester i Sogn isar, ere mange gamle Gra? hoye, hvori de mest overtroiske Mennesker kro ul derer Djavelstab, Troldtoy 0. d. Ostenfor.Buldre' ^ gaard er en stor Hry, kalder S ja lh s y , hvorolU ! fortalles af gamle overtroiske Folk, at deri bo B je ^ folk og at andre rigtige Mennesker ere blevne in? fj Z25 tagne k Hsyen og der vel beværtede, men siden ud« stupne igjen, med mere saadantK)

Dg virre dette nok ta lt om denne Vesireherreds ilerde yg sivste Sogn, Ryker Sogn. z -6

Nerre Herre.

Dette er det fierdeog sidste Herred paa kandet, fordum kaldet Haslef-Herred ester den lille Kjob' stad Haslef eller Harslef, nu Hasle, som ligget deri. Det er et temmelig stort Herred og fornem' meligen fuldt af Bakke og Klipper, samt temmelig vel forsynet med Skov. Herredet bcstaaer af sire Eogner paaBoygden, nemlig Klemensker, Ruchs^ ker, Olsker oq Ro Sogner, hvilke fire Sognets Strand strikker sig fra Bagge Aaens Os, vesten lands, nordester ril Hammeren, derfra sydostlig til Bobba Aaens Os. — Rorre Herred har folgende Kjobstader ogFi^ fferleycr: Hasle, K jobstad; Allinge og Sandvig, Halvkjsbstacd; Daang, Kaas, Hellig P ar, TeyN, og Rrstad, Fifferleyer. I Herreder ere sire Prastekald, hvori seks Kirker; Kaldene ere disse: Klemens Menighed, Hasle og Ruths, Ols og Allinge, og for det sterdt Ro, Menigheder. Dette Herred har i alt 221 Bondergaarde, nemlig 175, Eelveyergaarde, z8 forhen VornedO to Proprirargaarde og to uden Gaarsral.

Klemensker Sogn Denne Sogn er en af de sire siorste paa Las' det og har 86^Eaarde hvoraf 69 kaldes Selveyet' Z r7

Saarde, iz Vornedgaarde, een Propriet»rgaard vg een Gaard uden Gaarstal, og foruden alle disse et, Gaarde, en temmelig Mamgde Udbyggerhus, dog kb' Ey »»r saamange som nogen af Marker Sognerne »er i sig indeholder. Proprit»rgaarden her i Sognen hedder Bag« lig Segaard, eller rettere stavet efter Udtalen, Bag« lre gaard. Ventelig saa kaldet efter det gamle Mands« >s' ! Navn Bagge. Den ligger ved den sydvestre Kant i rs vognen, ved Bagg - Aaen. Gaardens Hartkorn »r- er tolv Tonder, men stjonl Gaardens Grund ikke er kil Uden, duer den dog ikke meget, saafom den er alt for fan dig. li' Gaardcn, som intet Gaarstal har, hedder S i m l eg aard, eller som M an udtaler det paa bornholmsk, SomlegaarS; den ligger ec Stykkevey

« vestenfor jiirken ved de hoye Bakke, der efter Gaardens Navn kaldes S smlegaards« Bakke« i ! , Ne, paa hvilke er et Bavn, der vist nok er paa et e ! af de til Bavn mest passende Steder, saasom disse Bakke fees meget langt borte og meget vidt til alle Sider. Denne Gaard er en af oe siorste paa kan, ver, i„c„ ikke derftr af de allerbedste, saasom mange "frugtbare Grusknalde optage en stor Vide: dog er ben i H artkorn, saavidr Jeg veed, den hopcste paa Bornholm/ nemlig paa „»sten oL Tdr.; desuden er der cil samme Gaard, en S tal paa over 5, Tdr. Hartkorn, saa at hele Gaarden, saadan son, den nu Z-8

er, er omtrent ?7Tdr. Hartkorn at skatte af. Til Gaarden ere ogsaa mange Herligheder af Ager, Eng, Skov, Torvemose, en Vandmolle, men dette nagret er den dog for faa Aar siden solgt for henimod 7000 Rdlr. med den halve Besalning, hvilket klarligen viser at Gaarden ingenlunde svarer til sit Hartkorn. *) Skatterne her gaae af Gaarden ere meget hoye: saaledcs er Smorstakten f. Er. z Tdr. eller 4o Lpd. S m or aarlig; dog da Gaarden har mange Udbyggerhus, maa disse udrede en temmelig Del af samme Skat. — Simlegaard har tilforn varet Herregaard, og har tilhsrt i forrige Tider eN Peder Hanssen, Landsdommer paa Bornholm, hvilket sees af er Brev fra 7 Ju li 1578 (see de Thu' rah S . 171) hvori Gaarden navnes Simmelde Gaard. Sidst i det syttende Aarhundrede boede en Kapitain Ka

') Der ere andre Goarde^ som have kostet. udt>* Lescetning. over Zoo Rdlr. for hver Tvnde korn. Dyer, det er flere Gaarde, som have enS Navn, ere her i Sognen fslgende: S k a r v e ffa , sender i Sognen, n.rvnes i ek Brev af izzo Skar« pestaffue Gaardene; S k in d e re b y (>i;nLrsd)-); Kras ha ve sster oppe ved Lyngen; B ed eg ade ved en betydelig Torvemose; S k ro b b e, nord i Eognen; R isby, vester i Sognen. Blandt enkelte Gaarde marker Man isrr, La« I degaarden, sonden Kirken, Tornebygaarden, syd vest i Sognen j nu tilhorende og beboet af Hr. Landsdommer Rogert; Karstensgaard (^srtensAL. rijo): Samfingsgaard (6z Selveyergaard); Bro« gaard, (ved Broen): Pilegaard; Sigaard; Skov« gaard, alle vester i Sognen; Arsbal.^egaaro (./rs- driiaAsrijn) sydvest oppe ved Landeveyen fra Nonne til Gudhjem. Den har Navn af to smaa Bakke, hvorimellem Landeveyen ligger, hvilke for« Nredelst stn Figur kaldes Arsbaldene, da de ligne Bagdelen af et Mennestc; Splidsgaard, mere Nordlig- ved Lyngen; Tornegaard; B/ornegaard; Kyssegaard (i I Klemensker Segn er tvende Runestene, som begge crc bestredne af de Thurah S . 98 is-, til hvilken Bestridelse )ez henviser hver den, der »nr disse Scene vil vide mere ens Indskriften; lige< som og begge Stenenes Udseende er ar stue paa hans fjerde Kobberplade, Figur ; og 6. Paa den ene staser denne Låsning; Luux Lvs rsLiuv r.irr »iLix) *) r»v» rm7Li.xir r.^vvn rix Lrris »kvovx rix. Det er udlagt paa danst M aal: B run og Thor lvde reyse Scenen over fin Faoer Thorlak, og over fin Broder. Uden al Tvivl er denne Sren aldre end alle de korsede, med kristelige Ouster paa, og saasoin denne mangler stig, karolst, Prydned, flutter Jeg, at den maa vare fra de hedenste Tider, eller i det mindste at Brun og Thor, saavelsom Faderen Thorlak og dennes unavngivne Csn, deres Brodér, have varet Hedninge. Den anden Runesten, som i sin Tid har varet en af de vakkreste (maaste ogsaa nyeste) paa Landet, har Låsning paa alle fire Cider. Eaaledes ere R n' »rerne forklarede:

Et Stykke as Stenen er borte tilligemed disse to ^)rd reirs rteui, kvikke tv 2rd kunr ssultcS ol Sammenbcrngen. Lir 5rLix VLXX Lr-riL vi7Oi:x> vr^x, Loxr^ §i>i. xi^isr«. sj.^Lkl rj^.Lu ei/DLL^«..

xrrisr^ «j^L?i sj^l.ii vn«. rii^Lr Kk5rk L^nr^l ILLV IOII5S HL6 LLR.LHS. D et er: Sjalfa lod reyse Stenen efter stn Husbonde (Mand) Gudbjsrn. Krist hjælpe Gudbjorn Ale« fons Sjel! — Krist hjslpe jden fromme Sjalfa-, (Resten uforstaaelig og uden al Tvivl urigtig la:st. > At dette stdste Ord, lreretir, stal betyde Bir- ! ^ 8 i ttes, vil Jeg ikke tro med de Thurah og hans Forgængere).- ! Klemenskirke blev i Aarct 1746 oppudset og j herligen istandsat, men herved tabte den mange ! vakkre M alerier og Zndstrifter, af hvilke dog de Thurah anfsrer nogle, saaledes ssm de, ham af Amtmanden Urne bleve meddelte. ! Blandt disse Mærkværdigheder vare istrr fsl- I 8ende: r) En Antegnelse om de hoylovlige Danste Kon ger afOldenborger- Stammen til tredie Frederik, med hversKronings-ogDsdsaar 0. in. Ved nog le stod Alderen, men ikke altid rigtigt, thi fjerde ' Kristian, f. Ex. gjores 78 Aar gammel, da han ! dog ey var uiere end 71. Om trrdie 8"derrk la-stes: z;- "Frederik den Tredie blev kronet 1648. Den Gud naadelig opholde og bevare i Sundhed og Velstand og lyksalig Regjering i mange Aar, Amen! "En Konge opretter Landet med Ret; Men en G i errig fordsroer der." Om alle disse Konger var, som udi en Sum , anbragt folgende, efter mine Tanker meget ilde an- bragce, Sprog: "Jeg haver sagt: I ere Guder og akesammeN den Hoyestes B e rn , men I stulle do som Menne sker og som en Tyran gaae til Grunde." 2) En Optegnelse paa de lundiste Bistopper fta Frands Wormord, ril Dr. Peder Winstrup og over de sjslandste fra Peder Plade til Dr. Hans Svane m. m. z) Paa Pulpituret vare nogle Paneltavler med Op* tegnelser paa af forstjslligt Indhold. Her bli ver blot at anftre disse ro Stykker som angaae Bornholm. "Aar 1597 den 19de August var Kong Kristi an her paa Landet, og tog herfra til Gulland." Det andet Stykke Låsning var: "A a r 1594 den iste Jan u ar dede velb. F a l c h Goye, Hovedsmand til Hammerhus, paa Lens* gaard i Sstre Larsker Sogn" *).

Hor Rejen staser, ok denne Falk Ejoe boede paa DajilandSgaarden; inuligr er dck or han kan ha»- li I Kirkemuren straks ved Daabenhuset, er ind » muret en Hovedpande, som siges vare afSankie Klemens, a f hvilken Kirken har Navn, eller ogsaa a f en anden Klemens, efter Sigende, Kirkens forsir katolske karer. (See de Thurah Side 104). > Om en Begravelse - Kjelder i denne Kirke er l sagt, at derude skulle Landets adelige Embeds« Mand vare blevne i forrige Tider hensatte efter sin I Dsd, men i Aaret 1661 6a Grev Kristian Rant- joiv var af Kongen sendt t>l Bornholm for at un derlege adskillige Ting, da stal han have givet denne kigkjelder til Obsilieut. Mikkel Ecksteyn, saa> ledes at han og hans Efterkommere skulde vare ene berettigede til at nyde, bruge og afbenytte den; s Men da hele den Ekstenste ZEt stakket Tid derefter uddode, varede det lang Tid da Ingen vidste at sige i hvis Eyendom den var, da den egentlig ingen til ! hørte, forend Eyeren af Simlegaard fik, for om l trent et halvt Aarhundrcde siden, det Indfald at I hilde Folk ind at denne murede Begravelse liihsrte Simlegaard, og da Ingen stjsttede om at modsige ham, anmassede han sig Eneretten over den, og er det kommet saavidt, at Mange mene at denne ^odningekjelder virkelig tilhorer Simlegaarden.

/ ! havt begge Gaardene, men formodentlig feyler dog nok Refen og efter ham Jeg, naar Jeg S 223 scet- ker Gjve blandt,dem der have boetpaa Dojllands- gaarden. N 4 P aa den sisrfle Klokke er et D aaben, hvilket de Thurah mener, at vare Kofodernes, men urette? ligen, thi det er Giggernes Daaben, hvilket Jeg allerede for har beskrevet. Klokkestristen viser al Klokken er stebt i Lybek i6 s r ester Præsiens og Del' byrdige Hr. Jsrgen Gagges Befaling, hvil' ken I . Gagge flutteligen er den samme som fe«>> Aar tilforn sthrnkede Knudskirke en Altertavle, va han i saa Fald venrelig har boet i Knudsker Sog>l 1596, men i Klemensker Sogn 1601.

Klemenskirke ligger meget hoyt, og fra K>^ kegaarden gaaer Bakken temmelig brant ned. Del nedenfor er en M ose, i hvilken en Klokke siges at vare nedfalden sta Klokketaarnrt, med hvilken somni? tider er blevet ringt nede i Mosen, ester gamle ovel< trviske K illin g ers S n ak , og saadan Ringning stal altid have betydet en eller anden stor Ulykke, sa^ som Krig, Pest eller desligeste: men saasom del almindelig ey vides noget at fortalte om stige Fol" varsler, forend den betydede Ulykke allerede er pa^ fulgt, saa har Man temmelig Grund at kalde heden af alle flige Kjallinge-Tegn i Tvivl. Klemenskirkes Taarn blev for nogle faa Aal Siden nedbrudt, og gjort lige med Kirken, saa ^ ! Kirken nu intet Taarn bar. Og vare dette nok talt om Klemenskirke »s Sogn. ker Ruthsker S o g n . te! Man mener at denne Sogn kaldes saaledes, 6>rdi Kirken-skal have Navn af Jodinden Ruth, «r hvilket hellere ikke er saa urimeligt, og stemmer dog el- Noget mes den bornholmske Udtale: KSsleerKe. D e

il- Thurai) yrrrer ellers den Tanke at delte Navn * » «> ^»5ke>-kb: er en Forkortning i Udtalen, istedenfor Rudol fs»Kirke, og Jeg veed nges udtrykkelige«, at den hedde S t. MikkelsKirke. Ruchsker Sogn har 56 Gaarde hvoraf de 48 kaldes Seleveyergaarve og 8 Dornede. Blandt ^ste Gaarde ere nogle meget gode Gaarde, saafom ister Friga arden, et Frivornede, paa 12 Tdr. Hartkorn, tilhorende Hr. Lieurenanl H. I . von Fri« Saard; Denne Gaard ligger sydvesterst i Sognen tort ded Hasle. Julegaarden (Hls-ariju) og Inge« ^arsgaard ere ogsaa gode Gaarde og ere Nabo« Saarde til Frigaaroen. Den forste synes have ! ^ v n afJulerne, en gammel bornholmsk, fordum ædelig, Sl Ssgnen t»rt ved Hammershus. - Ravnet Borra synes Mig vise, at her i forrige Tider maa have staaet en Borg, men om saa er, da er den nu saa ^ i aldeles sdelagt, ar deraf ikke er Spor eller Kjendt > tilovers. Ventelig maa den i saa Fald vare bleven odelagt, da Hammershus blev bygget her i Nar- heden. Egnen ved Borra er meget ktippig. Hu>^ delrrregaardene, hvilke ogsaa i de senere T>' der ere kaldede: Dysiaby, ligge vesterlig i SogneN- hvoraf disse Gaarde have saadant Navn, veed Jes ! ikke, men.der er heller ikke. vardt at vide. R>^ -sen da le kaldes nogle Gaarde sydost oppe Klemensker Sogns Grerndse. Hvor romantil" sodt, Ravnet end lyder, er der dog ikke stort Egnen, saasom den aldeles ikke svarer til Ben>r^ ! nelsen- Ringe sRijna) er Ravnet paa en hoy, n>a" gesteds ubestigelig, Klipvestrrkning, der sta-^ saa brank som en M ur imod del her brardybe H"" hvis Bslger idrligen staae op ad og ligesom les* -med den mere end.steyle Fjeldvæg. Slige Es"" . saa st»rkt, starpk, dannede findes, vel ikke ma"^ af, i det mindste ingen i Danmark; og som Born holm har stor Rigdom paa de mest romantiske Egne, saavel behagelig indtagende og ligesom henrykkende, fom og stærkt bjergige, rædsomme, stumle o. s. v. i hsy Grad, saa kunde dette Raad vel ikke v>rre saa ganste af Veyen for vore ZEstetikere, der ville stue romantiste Egne, og for de Digtere eller Dig terinder, hvis Kv«rde-Evne kuns mat vil siaae dem bi i det lave, jrgger sig ret efter Minerallo- gien, og selvRinge»Klipperne, hvorfta denne Epi sode gik ud, indeholde adskillige skjonne T ing, sar- som blandt andet, Marienglas og mere stlgt. See herforan Side i8. Ruthsker Sogn har tre Fiskerleyer, nemligen: Hellig-Peder (kkelli- ?-er), Kaasog Daang, hvilke alle tre kuns ere maadelige, og isår er Hel lig - Peder et meget ringe og ubetydeligt Sled. Torsten, som faaes for disse Steder, er af den bed ste der faaes nogensteds for Bornholm: af samme Art, som den der faaes ved Nonne og derfra i Nord paa Landets Dcsierside, og bedre end Oster- lands Torsten; see herforan i denne min Bog S id e 68. Kirken, som i denne Sogn er bygget paa Spidsen af den hoyeste Bakke i Bornholms bjergige Norddel, det hoyeste Sled paa hele Bornholm, naar Man undlager de i Landets Midte liggende Stortebakke, den sees meget langt borte og er det forste af Bornholm Man syner, naar Man kominek seylende i der egentlige Farvand imellem KisbeN- havn og Bornholms Norddel eller til Nonne, son* og naar man vil seyle Norden om Landet. Kirken har ikke nsgen rar Indskrift eller andel desligestc, som findes af den Vigtighed, ar del fortjener her ar anfores. For z r Aar siden, blev Kirken noget udstadset, men kjon var den dog ikke, korend der, for nogle Aar siden, blev ved adstift > lig Forandring i Indretningen tilvejebragt bedre Lysning i den, end der forhen var. O m den ringe B y , Hasle, som ligger i denne S o g n s Isydvestlige K ant, og har samme Prng, burde den vare navnet herforan, hvor Jeg opregnede Ruthsker Sogns tre Fisterleyer. Mere veed Jeg ikke, som Mig synes vardt at fortalle, om Ruthsker Sogn, hvorfor Jeg nu vgsaa vil tage fat paa at bestrive den naste bogn.

Olsker Sogn. Denne Sogn har sit Navn af den »orste Kon« ^ og Martyr, Oluf Haralldson, som efter sin r Historien noksom bekjendte vovelige Afgang paa bkikklestad Ven 29de Julli rozo, blev optagen dlandr Helgenes T al, og efter hvilken M and man« Se Kirker, og deriblandt denne Sogns Kirke siden dave baarec Navn til denne Dag. Olsker Sogn er det allernorderste Stykke af Bornholm og grandser mod Sydvest til Ruthskir« ErrCvgn, mod Sonden og Sydost tilKlemenstrr og Ro Sogner; men mod Nordvest, Nord og Sster stsder den til Havet. Denne Sogns Bsndergaarde ere i Tallet 41, nemlig,5 Selveyergaarde og 6 saakaldedc Vorned« gaardc, desuden ere der to G aarde som ey her ere regnede blandt de 41, nemlig eenPropritargaard, Haldegaarde n kaldet, som regnes for r-Tdr. Hartkorn, og een Gaard der intet Gaardstal har, hvilken Gaard hedder Slotsvangegaard eller, som den i Jordbogen kaldes, Slottets (Hammers« huses) Ladegaard; Den laae tilforn til Slottet, mens Lensmandene og i de senere Tider Kommen« danter og Disekommendanter boede der, men blev solgt, tilligemed alle andre Kongen tilhorende > Gaarde paa Bornholm, i Aaret 174;. Dens ! Hartkorn er !4?dr. og det er en meget god Gaard, paa et ypperligt Sted beliggende. Blandt andre Dondergaarde i Olsker Sogn markes: Dedby, tre Gaarde sonder i Sognen, hvilke just ikke due meget; men a f enstige G aarde: - Brogaard, som stal vare en af bedste Gaarde paa 1 hele Landet, nast Frennegaard i Ibsker Sogn deN 1 bedste til Byg paa hele Landet; Myregaarden, eN god Gaard, saavel ihenseende til Avlsjorden, svin til Skoven, der i Olster Sogn er meget betydelig j nasten allevegne, undtagen til kynggaarden hvis Skov i den senere Tid er bleven meget ilde behand let og flemt forhuggen; Skovgaarden Vester i Sogn

« i Z4i er ogsaa en god G aard; Magaarden ved kande« veyen imellem Nonne og Allinge er, ligesom For« vige, en god G aard i en behagelig E gn; Habbe« dam og B laahul, gode Gaarde.

I Olsker Sogn er en Udmark, kaldetSlots« lyngen, som mellem Klipperne har endel gode Grwsgange, hvor nogle Bonder fode sine talrige Faar og andre Kreature. En stor Fordel for Gaao bene, som deraf kunne have Gavn. Til Redning duer nok ikke denne Udmark spnderligen, saasom den er altfor klippig. -Olsker Sogn har et Fisserleye, fom kaldeS Teyn, og ligger sydostenforHammercn. Om Nav net Teyn betyder det samme som Thun r: B y, veed Jeg ikke.

De to gode, nrrkv4k« digheder. I denne Sogn staae Levningerne af det fo^ dum saa vidt bersmre 04 navnkundige Slot, HaM« m er s hus, hvorom her bliver noget al tale. Navnet Hammershus er sammensat af OrdeNt Hammer og Hus. Hammer, paa Bornholm!«' Z4Z ejll kismmsrs, betyder i det gamle Sprog enhver Klippe mod Havet, naar den er paa Nr adstill.ge store og smaa Folk. Blandt dcm, som her have varet i Arrest ere to markelige l Mand isår, nemlig Korfits Uhlefeldt, for hen Oanmarkes Riges Raad og Hofmester, den samme Mand hvis Minde endnu staaer paa en of fentlig Plads i K/obenhavn, til evig Sk/andsel for tredie Frederiks Hofkryb, Dronning, Kongenselv, og kort sagt: for enhver af dem, der havde sam« irrenrottet sig for ar forfolge denne store, sin Tids horste, M and, og bestandig bestrabe sig ester at Armere hans Ulykke. Dog naar havde ogsaa 1 Danmark en stor M and, der ey maatte lide Uret? s M on dette har varet Tilfaldet nogensinde fra Tyge Brahes til de senere Tider. — Her ac give ^"derrelning om, hvem denne, hidtildags af alle Skribentere saameget bagvaskede M and var, vilde va:re meget upassende, da det er en Beskrivelse over Bornholm, og ey en Efterretning om de Fornem« mes Skurkestreger og Hofkabaler i Dronning So« sia Amalies Mands Tid, som fordres her. — Den an« den mærkelige Mand her var Fange paa Hammers« hus, var den navnkundigeIohanKrifiianDippel, eller som han og stundom kaldte sig: Kristianus Dcmokritus, en Mand af mange Kundskaber i mange Ting, men til sin store Skade ikke enig i visst ' Poster af Theologien med de theologiske Fakulteter, hvilket vel i hans Tider (Aar 1719 kom han i Fan« genskab) heller ikke var saa ganske let en Sag for en tamkende M and. Den, som om denne Aippel vil vide mere, end hvad her allerede er sagt, henvises til Doktor O. Wolffs Maanedsskrift, som blandt de mange andre skjonne Ting deri findes, ogsaa inde« holder i Ianuarhoeftet dette Aar en Levnetsbeskri« velse over denne Oippel, meget vel udarbeydet, som alt hvadsomhelst låses i samme Maanedsskrift-

Og vrre dette for det ferste nok talt om HaM' mershus og dets Rudera; i Landets Historie vil del naturligvis ofte blive narvnt i.det herefterfelgende-

Ellers m rrkes, at Fieldsienen her omkring bestaaer af rod og graaagtig G ranit tilligemed Glimmer og hvid Kvarks, imellem hvilke Scenar« * ter der mod Soen findes B'lyerts, dog kunst ' ^ ^»ge M-rngde. O m et Kape ll ved Salom ons Kilden paa Hammeren taler de Thurah saaledes: "En Fjerdingvey omtrent fra Slottet, neden kor Hammeren, paa den yderste og nordesteOdd, n ar Havet, sees endnu Rudera af et Kapell, som formodentligen i de papistiske Tider, er opbygget > til deres Andagt, som ofte ssgte til den derved va rende herlige og fortræffelige Kilde, kaldet Ealomons Kilde, -er endnu har meget sodt vg klart rindende Vand, som de Ssfarende som of test, naar de komme paa denne Kant, tage Forraad nied fig af paa sine Skibe." Folgende Sted afPontoppidans danske Atlas, dens st-rste Toms S . 4Z4 s. vil Jeg endnu hid- kartte, fsrend Jeg slutter -Olsker S o g n s Beskrivelse. "P aa Strandkanten ved Te/n (siger Pontop- vidan) sees, ikke uden Forundring, trende krumme vg temmelig store Indhalinger i Klippen. De kal des Salt-O vne, fordi deres Underdel nogenle des ligner runde B ager-O vne, endskjsndt de oven til ere aabne. De ere ikke murede eller opsatte med Kunst, men naturligvis iStenklippen. Oprindel- ! ien ril det Navn Salt-Ovne vides ikke, thi at Man i Ssterssen, hvor Vandet holder saare lidet S alt, stille have brugt Ovne eller Gruber til Saltsyderi ^ ikke rimeligt." D e ere al see i bemcrldre Bog paa den seks- kende Kobberpiade. R o S o g n . Denne Sogn, belragen^e imellem Olsker og Hstre Larsker Sogn, ira hvilken sidstnævnte Sogn den stilles ved den saakaldede B obba-A aen, hak ikke stere end z6 Eaarde, nemlig 27 Selveyen gaarde og 9 Vornrdgaarde, kom de kaldes, blandt hvilke z6 ere adstillig« meget smaa, som og Ro Sogn er til Agerdyrkning nok den fletteste S ogn paa hele Landet, men desuagtet er dog Hartkornet sat saaledes her, at Ro S ogn og Vestre M arkerS ogn svare ligemange D ragoner, nemlig hver 2 7 , som vel er en alt for stor Lighed mellem disse tof.rstjelligeSoss ner. Den storste Fordel Ro S ^ n har, der dog kuns flet boder paa Jordens Maadelighed eller ret' tere S lerhed, Ubekvembed til Landbrug, er ?e ganste gode Skove her ere, hvori vokser en termin" lig Del Birk (korkj), hvilket Slags Traeer kuN^ hertillands haves i Rorddelen afkandet: Ro o g ^ ' ster Sogn; af Birkens Kviste gjeres Feyekost^ hvormed Ro Sogn forsyner hele Landet, saa deraf endog sendes en temmelig Del hvert Aar l> Kjsbenhavn. Caavel for Koste-Birkens, som ^ Bra^ndeveddets Skyld, er Birkerrocel Roboens vig' ligste Indtægtskilde. En betydelig Skov, dalestoven, her i Eognen, er i disse sidstc Aar l> Z5i derli'gen forhuggen og hartad tilitttetgjort, som al lerede for er sagt. Om Sognens o- Kirkens Navn kunde siges ""get. Zeg vil her anfore noget afdet, som for a M ig er sagt derom, og lrre en ganske an del end Ro Sogn; thi den Sogn der ligger i Ostre Herred/ og hvori Brenne Molle var/ kaN ey vane Ro-men Ibsker Sogn.

Z) Da den ssndenfor Ro Sogn ilydende Aa/ Bo^ ba-AaeN/ ogsaa er kalder Ro-Aa/ saa fonnr- ner B. C. Sandvig i de suhmste Samlings anf. S t./ at Aaen har Ravn af sit rode Le^ og Sogn og Kirke af samme Aa ar vane kaldes Ro Sogn og Ro K irke; dog forekommer det noget urimeligt/ da Aaen kuns stundom kaldes saa/ og det fordi den lsber imellem Ro Sogn »§ j Astre karsker Sogn. Det er ener mine Tank^ rimeligere ac Aaen har Navn af Sognen/ Sognen af Aaen. -Og Kirken: hvorlunde kan Z5Z den have Navn afBobba-Aaen, som den ligger saa langt fra? 4) Peder Resen siger, at det og kan hamde, at Sognen har Navn afFisierleyet Rostad, deri, mod holder de Thurah for, at saasom samme Fi- sierleye ere saare lidet og ringe, er det ikke tro- ligt, at det siulde kunne have givet Kirken og hele Sognen Navn. Ret som om det Fisierlcye, der nu er lidet, ey kunde have v«ret meget storre tilforn, end det nu er. Jeg troer det er rime« ligere, at Rsstad og Ro Sogn, ey have Navn af hinanden, men at de begge have Navn eetstcds fra. 5) Det er en gammel Sagn at Kirken sial vare bygget i gamle Dage af en Mand, der hedde Simon Ro, rettere Sigmund Rode, tilligemed hans 12 S o n n er, hvilke alle havde samme Tik Navn, som deres Fader havde; og af disse sial Kirken have Navn. Dette antages ogsaa i den gamle Bornholms Beskrivelse, og Jeg seer nar sten ikke nogen G rund, hvorfor man siulde for kaste del; thi En maa jo dog have bygget Kir ken, enten allene eller i Selsiab med Flere, og den der saaledes har bygget Kirken kan jo gjerae have varet kaldet Simon Ro (Sigmund Rav- di ven Rode), for Navn maatte han jo dog have. kagger man endnu herril, den Formod ning, at en af Ssnnerne, eller og han selv, har S boet i Rostad og forst bygget dette Sted, saa har Man paa den Maade en ikke urimelig Ud-' ligning af Navnene: Ro-Sogn, Rs-Kirke og Rosiad. Ogsaa kunne alle disse Navn udledes af del gamle, endnu brugelige, Ord: at redde, saasoin denne Egn formodentlig senest er bleven bebygget efter Skovenes Redning, hvorefter bemeldte Fi skerleje kan vare blevet navnt i gamle Dage Rod- destad vg Sognen Rodd -Sogn eller Rodd - land hvorefter Kirken siden kan vare bleven kalder Rsdd- Kirke, hvilket alt kan ved Tidens Langde vare blevet forandret til Rsstad, R s Sogn og R s Kirke. D og, dette vatre nok sagt om Cognens og Kirkens Navn. Ved Baasiad fistes der lidet. Der er el lers en Gaard, som kaldes Baastadgaarden, som stal vatre en af de temmelig gode Gaarde i Ro< S o g n , og har isår god S kov, som overalt i denne ; Sogn er det Vigtigste. Ravnet Daasiad (LLrts) betyder ellers ligefrem saamcgel som en Gaard, et ^ Bostad, og ey, som de Thurahs Bogstavering vi ser, al han mener, naar han skriver del: Daadstad, der vil sige D a a d e -S ta d o: Ftsterleye. Nordost fra Ro Kirke nede ved Stranden fordum staaer er Kapell, Hellig Trefoldigheds K-'' pell kaldet, hvoraf endnu kan kjendes Spor. I e" dyb Dal, ssndenfor Kapellet, var i Aarer l 6r 4 efter den gamle Bornholms Beskrivelses Beregning, en af Mennesker opkastet Srenhob, hvorpaa vare opreyste mange Kors paa hvilke hange Haar af Mennesker og Dyr, og samme Stenhob kaldedes Alteret. Asten derfor i Havbaarn, en stor rund Sten, som kaldedes en Kilde, og hvori Havet be standig opflaaer. Hertil have i forrige Tid mange I byge lyet for at ko? sig. Sonden for Kilden sin« . des i Stenklippen et H ul, R o-O vnen kaldet (klo- unijn), hvori kan roes ind, mokken som en hvælvet Kj«rlder, og sonden derfra et ander, tort, Hul, kaldet den sorte Ovn (5vurre ua), hvori Man efter Nogles Mening kan gaae lige til S lo tte t, stjondt Ingen tor forsoge derpaa. Saavidt efter den gamle Bornholms Beskri- ! "ekse. Klipperne mod Havet ved denne sidst be« ! drevne Hule, Sorte-Ovn, sees aftidset hos Pon- ^ppidan i danske ArlaS, forste Toms 15de Plade efter Byskriver A. Birks Tegning, hvorhos er sol ende Beskrivelse S . 4ZZ, som Jeg agter v

*) Denne Hule er -en foromtalte Eorte Don. H

> Z57 ! . Underdel, engang maa vrrkvLrdigheder ere fslgende, efter mine Tanker, de vigtigste: Kirken har tre Bsgere, eller som de s Kirke- ! sproget kaldes, Kalke, alle beskrevne af de Thurah; ! de to ere af Solv og forgyldte; deres Indstrister saasom Vlsiis o. d. samt Korssirstninge, viser I ^ilfulde, at de ere fra Pavedommets Tide. Den tredie Kalk er af Solv, og den storste afdem alle ^e. Den har lydsk Losning, som paa dansk lyder saaledes:

"Denne Kalk og Disk har Obersilieutenant ^ tah l ladet forsirrdige for det uplandske Regiment Eil Fods. Ofsiserer og Soldater have givet hver sit dertil, saa det tilhorer Regimentet. Gud give sin Naade og Velsignelse ved Jesum Krist l Aar 1664. ^terrin den 2Z April." Z5« I forrige Tider, da Sader og Skikke endnu havde mere af den -ammcldaas Formelle, da Robo levede mere efter Ralurens Srand, del er, i de Tider da

"Hver Leved' kristelig oa nared' sig af D rag" Da stal en Bsndej engang paa el siranderHkib have hiller dette Allergods, men at bare Guds frygt stjankede han der til Kirken, troende stigl Kat vare for helligt til ar blive Privatmands EyendoiU (S ee de Thurah S . m f). M en om der strandede Skib har varer noget blandt dem der strandede ved S o se 1678, kan Jeg ikke vide. D e Thurah formoder det, og Rimelighed er der for, men sterre vilve denne vare om Sose og R» Sogn ey laae 'pa§ hinanden ganste modsatte kandskante. Paa en Alterdist (Patell), som til Kirken st^ vare foraret af Prasiens Krisien Linds Enke, el la si: . " H r. Christen Christensen kind blev P rrst Ao. 1699 den 14 J u li, dsde Ao. 1714 de" 14 Oktober. Martha Espensdarler Orck, Ao i6 ^ -en 24 Junii." P aa ro hvide M arm ors Ligstene vaa Killk gulvet, begge med ens Paastrift, er last :

Dinriclt Oroet ^edsn: Dirrer rteen unrre dette nok talt om Ro S o g n , den ^turende og sidste paa hele Lander, hvis Bestriv- "'"g stutlede kandsboygdens Topografi.

N n folger noget om Jordarternes Be- ""ffenhed i hvert S ogn isirr. Z6c>

Astre karsker Sogn har muld »og leragrigS^ desjord, starp, or, stcnig, Bakkejvrd og »frugtbart usle S trik n in g er ved kyngsiden.

Astre Marker Sogn omtrent som Forrige, kuns lidet bedre i det Hele.

- Ibsker Sogn har megen god Muldjord, saa frugtbar, som den nogensteds haves; men her ert og, isirr ved kyngsiden, usle, »mugtbare, ore, ste* nige, Grusjorder, der aldrig kunne give noget stik- keligt Udbytte afsig; ja vel tildels neppe betalt, hvad der siides paa Plov-srn.

Bulsker Sogn har si«rk muldet og leretIord, men ved kyngsiden, som i forrige Sogn.

Pavlsker Segn har stark kerjord og us>'^ Sandjord, men ikke ret megen Sten i Jorderne.

Pedersker Sogn, omtrent som Pavlsker Sog"'

Aaker Sogn har ved Strandsiden muldlertl og muldsandig meget, god Jo rd , men ved kyngka^ ten som i de andre Svaner der stsde til kyngt"' or, ufrugtbar, Jord, ret ril at sulte Bsnder si^ tige paa, allerhelst der af denne Egn svares lem»^ lig skiv Skat. Dog drue er ogsaa meget forstjellis^ Ik saafom en Gaard her, til Eksempel Frostegaardcn, ke Udreder S kalter for omtrent 9 Ldr. Hartkorn, da- en Nabogaard, tilvisse fem Gange saa stor og god, kuns staaer for omtrent — i Ld. 4 Skpr. Hvilke« Ulighed!

Vestre Marker Sogn har Muld, ker, Sten * vg Grus. * 1 Nylarsker Sogn har muldsandige, lerede og vg tildeels stenfulde Jorde, som og usle sre Lyng- k lorder.

Knudsker Sogn har Muld, ker, Sten, Sand 4 vg G rus.

Nyker Sogn: frugtbar Muldlerje, Muldfan- Dkangel paa Sten mangesteds. Ved den ostreKant uf Sognen er usle, »frugtbare Bakke/order.

Klemensker Sogn har Muldlerje, skarp, sr, ufrugtbar Jord, Grusknalde og Vester i Sognen Uvgen Sandjord. MangeKlipper og Bakke ere her E denne S o g n , som ey ere v

Ruthsker S o g n s Jorder ere af samme Beskaf. i fenhed, som Klemensker Sogns, dog er her i Ruths- ker Sogn ikke synderlig nogen Sand. z6a

Olsker Sogn er omtrent som RuthskerSogn, kuns lidet bedre i det Hele. Ro Sogn, for siorste Parten ligesaadan som de Forrige: meget klippig og som kuns duer lidet til Avlsbrug. Saa som nu anft>rt er, forholder det fig for det meste med Sognerne hertillands, hvorved tift lige mcrrkes al de stettcste Jorder ere ved Lyngen ind mod Landets Midte, hvorvel der vgsaa ere meget gode, frugtbare Agre ved Lyngen. Srrandstderne have ellers for det meste gode Jorder, undtagen hvor de h'st og her ere sandi'ge. Allevegne paa kam del afveksler Jordens Beskaffenhed temmeligt bravt og hyppigt, saa ar ofte i eec Nabolag ligger en ganske sandig G aard, dcr ved Siden af: en stark leret, og dermrst en Gaard, hvis meste Marker er intet audet end S ten , store eller smaa o. s. v. Tor vemose haves vel nisten i hver Sogn, men dog ftr det meste kuns ubetydeligt ved Srrandstden og ' mere Overfiodighed inde mod Midlen af Landet- Paa Udmarkerne vokser ikke stort ander end Lyng/ hvilken tildels fores af dels vgsaa rives rU Brands sel. Hvor Udmarkerne dertil ere bekvemme, blive de af og til flanede ved Fladlorvssk-aren.

Og virre delte nok talt herom. Z6Z »« Om, gamlcMynter, og deslige, fundne paa Bornholm.

Adskillige S teder paa Bornholm ere fundne gamle Mynter, dels af Guld dels ogsaa afSolv. Guldmynter ere istrr fundne paa Syllken i Ibsker Sogn og ved Smsrenge i Destre Marker Sogn. De have fordelmeste v>rret slagne i det ostromerske, eller rettere sagt: konstanrinopelste Keyferdom. r Paa nogle af dem, der have vrret saa store i Omkreds som hollanste Dukater omtrent, dog no get tykkere, og af fint, godt. Guld, er paa Aver sen at see disse O rd :

"O. dl. Ikeosoriur ?- p. ,4ux." og derhos

P aa Reversen: En pandserklLdt Mand holdende i hoyre Haand *n S ta n d a rt (I.sbsruin) og i den Vestre: en ^tang med et Kors paa den sverste Ende. Paa hoyre Side er en Figursom en Stjerne. — Om drift e n : Olc,r. vrbi; terrsr. — Neden under er no- Set nasten ul.rseligt, hvilket stal v«re Mynterens Ravn, som synes at v«rre lersb. Denne Mynt henfores almindeligen til den Keyser Theodos ven E ro re , som regjered« der -st« lige Keyserdom fra Aar efter K rists Fsdsel Z79 da han af Grastana blev anragen til Medregenl, ind« til Z95.

P aa de fleste M ynter aftzuld, som hertillands rre ftrndne, er ellers saadan Skikkelse:

Aversen: v . X. 2eno, ?erx. og:under denne kaSning sees et kronet Brystbillede. I Reversen: En vinget Person holder i sin hoyre Haand en S tan d art. S tan g en s nederste Ende rererIor« den, og paa den-verste er et Kors. Ded den ven« sire Side er en liden Stierne at see. — D m strift te n er: Victoria L. 6. 8 . — M ynterens Navn som lases neden under, er Loood.

Alle disse M ynter, som stagne i det grastt Keyserdom for Barangernes?id, ere rimeligvis komne til Bornholm, med hjemreyste Baranget o: Keyserlige kivvagtskarle fra Konstanrinopel- blandt hvilke sandsynligen have varer endel Born« holmere, thi kivvagten bestod lkuns af Folk her ft>^ vort Norden; ja Man vil endog sige, al disse Ba« ranger (o-,have sit Navn af Bornholm, som om M an vilde sige Boringer eller Boringholme« re, hvilket ved den grakiste Udtale er forandret ril Baranger. Dog denne N avnets Udlæggelse ville Di lade staae ved sit Dard, blot anmarkende ar Navnene LorrinZi-t o: Boringholm og LorinZik o: Boringer eller Bornholm ere, ere forst opkomne i langt senere Tider end Barangernes.

Fundne Solvin ynke r° For nogle og siresindstyveAar siden, da A brlt. v. Anibschoffs var Disekommendant og boede paa Hammershus, sand« tes i en Torvemose, ikke meget langt fra Hammers- hus, nogle Tusende Stokker fremmede Colvmyn« ter, som af da varende kandshovding, Gen. Maj. Need; bleve hans M ajestat Kongen, fjerde Frede rik, tilsendte. De vare alle af ens Dagt, nemlig vmrrcnt til 8P. danst , og ens P ra g , hvoraf saaes at det var tyrkiste eller sareseniste M ynter, hvor« paa i det gamle arabiste Sprog lastes Carasener« »es del bekjendce Feldtstrig: "Der er ingen anden Bud, end den Eneste, hvis Profet Mahomet er" Slige Mynter ere ogsaa fundne paa Ven Gulland ag ere rimeligvis ved Kjobmandstab bragte kil disse tv for Handel meget bekvemme Her, Asierskens Ayne, Gulland og Bornholm. *)

*) Eee herom: Christian, Vemocriti ersstnete Muht- massungen und merlkwurdige Tedancken tvegen der z66

Omtrent i Aaret 1710 eller 1711 er fundet paa Hornholm en Mcrngde smaa Guldbilleder af i ril 2o Avolheker-Grans D>rgl. De vare ril- dels af rent finr blsdc Guld, finere end Dukar« Guld;, dels var ogsaa Guldet i nogle af dem blån« der lider mere m ed Eolv; De vare alle af ryndt Guldblek udstaarne efter Ligheden af Mennester, dog ikke synderlig kunstigen. Nogle af dem vare af de saakaldede Drakceater, der er: saa opbsyede de i henseende ril Figurerne vare paa den ene Side, saa indhulede vare de paa den anden, og saaledes omvendt, men Andre vare ikke Hraktealer. Bil lederne ere beskrevne af Jakob von Welle i hans H og: LommernstiullculL > som Fange paa Hammershus, sine "eroffnere Muth" massungen und merctwurdige Gedanken uder HrU-

n»s Dc>rnl>olm gesunveaen gulvenen Vildnis!*- Hamburg, 722. gr«. S . s. I. v. Melle Lommeur. 6e rimul. sur. Lc. denen Noch beygefuget seine (D ippels) wahrscheinliche ^ Meynung von dem in Jutland gefunvenen guide- ^ nen Horn- Hamb. 725 zo S. 4io." Forfatteren holder for at alle disse Billeder ere fra Egypten, . ^ al de sigte til den egyptiste Gudsdyrkelse, og at de i Soroverciderne eller ved Korstogene ere erobre- ! de fra Sarafenerne, der dengang aatte dem, og ! ar de xaa den Tid da Hansestadernes Flode spillede ! Mester i Ssiersoeu og ved Roven og Plyndr,n hjemssgte Bornholm (i det 14de eller forst i det 15de Aarhundrede) ere blevne nedgravede tillige- Med tvende store forrustede S v a rd , der siden, paa samme Tid og Sced som Billederne, bleve opploye- de. — Saadan var Dippels Mening herom, men neppe, kroer Jeg, er han kommen Sandheden mrr- , diere end hans Forganger Jakob von Melle. Dip, kel var, som bekjendt, en stor S v arm er og fordi g t i den saakaldede Alkymi eller Guldmagerkunst, hvilket har bragt ham paa den Tanke, at saavel billederne, som del heidenreichssc G uldhorn, vare "a Egypten, og gjorte af alkymistiss Guld. For vise hansSkrivemaade i denne Materie, tillader I ^rg Mjg her at indfore svigende Sced, handlende vv, Hornet: >> ! ^'Die hieroglyfischen Figuren, die ganz und ! Sar nach Egypten schmccken, zeigen das Geheim- Z68.

ttip den IsvirlemkdUosoxlioruui ;u prirpariren vvtt Anfang bis ans Ende aufeine verwunderungswur« dige Weise, doch ganz in umgekehrtcs Ordnung^ »emlich von Venen kleinsten Circuln bis zu dem gros- sesten; und zvar mit solcher Akkuratesse, dap alle Cautelen des ganzen Processes exprimirr stnd, dap ich also aus diesen Emblemakibus vbllig convincirl bin, es kbnne dieses Horn nirgrnd anders wohcr, als aus Egypten gekommen seyn, als in welcher Landschafft nebst dem angrantzeuden Arabien dicft Kunst allein in alten Zeiten bekannr gewesen und excoliret worden". i

' -r . B o r nh o l m sk»D a n sk O rdbog,

i 7 ' ^ som Tillcrg til

Bornholms - Beskrivelsens fsrste Del. ^ .«» <

.7^ rj' ^ ^ '> i

,7 r . . . ^ - - A 0« » ' >

^ 'v

-r -» < » ^ , » - ' ' »> ^ ^ » . « » ^ ... » ?V »

Sla L^in det bornholmste Sprog haves hidtildags intet paa Prent undtagen en meget kort og derhos meget upaalidelig, urigtig og yderst flet Samling af bornholmste Ord, som findes i l«rde Efrrrretnin, ger for 1756, .Side 805 til 816, uddragen af Amtmand U rn es Ordbog og O b serva si o net om den bornholmske Udtale; meniHaand- skrift haves bemcrldte Urnes Observasioner, paa det kongelige Bibliothek, 410; Ordbogen derimod veed Jeg intet om, thi en Ordsamling, som findes bag efter Observasionerne i samme Bog indbunden, indeholder ikke bornholmste, men norste O rd, so:N Gud maa vide hvorlunde de ere komne paa det Sked istedenfor den bornholmste Ordbog. Af Hr. Pastol Jensen paa Bornholm haves ogsaa et Manuskript om Bornholmste«, Hr Kapitain Abrahamson til' horigt. Hn Studiosus Jakob Steenberg, min Landsmand, og forMeddifipel i Nonne«Latinstole/ har ligeledes forfattet en liden alfabetisk Optegnes paa endel bornholmste Ord, hvilken han har ha^ den Godhed, at meddele Mig til Brug ved delle mit Arbeyde, M ig til megen Lettelse. Z7»

^lenne Bogstavs dobbelte Lyd: det lange X og det korte, adstilles her, dels ved at give der lange ^ en liden Streg, Aksent, over sig, dels ved at dvbble Konsonanten efter det korte. -^8-, s6jec.tiv, tusse, sgxer, neulr. LM, starp, hvas, bidende; item ivrig, fyrig. ^Sxsr, verb. rex, opLgger, svirrer. ^ 1, s6j., almindelig; brugesi sammensatte Ord, og saavidt Jeg veed kuns egeneligen i to O rd : ejn al ve^ I: en alfare Dey: og e« ^1-bora or en offentlig Skjsqe. ^rnborrsru, (ambo^tu, ambosten) a6j. reA. ang^' brystig, trangbrystet; om Heste. ^wmsr, verb. rk>°, ligner, er lig; ?ydst, ahmen. scij. rex- aandetyk, stakaandet. ^naestzsi. i Sllcker»k.r, i Overgaar, for to Dage si, den, anden Dags Gaard. ^vts en og 4nter eju Fjante, en G«k UsllsutL o! Halvftanre. verb. o. gakkes. se) < V. r. leer sig, stikker sig; bruges almitt, delig om at b>rre sig naragtigt ad. »rteli, ssj. re». loyerlig, underlig, besyn derlig. «». er Aadfeir bruges ogsaa som Sk-astdsord, f, E. 6itt sr! Du Asen! A a 2 1^8. Bogstaven r efter dette lange », udtales meget gjennem Tanderne. ^rar, verb. re§. støber.

8 .

L»L6ar, v. r. bruges med Ordet op, ba66sr op, kvtrger, forfrister. Kommer efterSommes Me« ning af Ordet Ladd/ der i Svensten betyder en Seng. Basis, a6v. snart; bruges egentlig kuns sydlands, og kommer> af det Tydste Kald. Ve6 Isbbar basis > 16 m^lticks) L o: Frokosttiden nrrm er stg. LaUrar, V. Buldrer, skrumler, f. E. om en Tr>r' vogn der kjsres paa en Slenbrygge, eller on< Trommestag: baUrs xa ironnna s: at staat , paa Tromme: Larkena-roer o:Guleroer, Gulersdder. LsrnSrt, aSv. frygteligt, ferlt; bruges ogsaa adjekli' ' vist f. E. barnbrt Vser o: Uvrr, et Gu^ V r r . BarXu, a6j. r. blakked, graablakked. La) tu, s6j. r. graabrogel; bruges egentlig ikke udls om Grndt Stykke B rande, ejn k u r-k ran en Stage eller Slang paa Gavlen, hvvrpaa Floyen s>rttes. krLllt, ssj. r. brandt, steyl, arLuur, xr-cexr. Hjn kravler en, en rund Skrive; item et Bryst; laijll i b r i^ a n ! — S venst: bricka. ^rsjlzr, broZIsr eller bruglar, v. r. forkroller, coll. haeglet Hor; ejn brua o: et lider Bundt Hsr; kampakrua a: haglet Hamp. ! Horgarn, item Horlerred af haegletHor. ttarupL -bruZLrn o: Garn eller kerred af haeglet Hamp. Sr)»js, en, en Brygge, Stenbro paa bare Jorden, saafom i Gaarde og paa Gader; derimod hed« der enhver B ro, over ZEr, Bakke eller andet V and: en bro. Disse lo O rd: bro og b r ^ r > kan Danskeren i sit S prog ey adskille lilsirak« keligen, Lr) vL, en, en skarp K ant; bruges mest sammensat: b u r-br) os 2: Hus»Iiyg, bort brvnsn o: Ho« siens Begyndelse, rnidder-brvnsn o: Middags« tidens Begyndelse, Kl. »2, » brvnsn 2: i BegyN« delses Syeblikket, Lr)nar, V. hvad ser, gjor skarp: sd br) os en O) 52. « Lr)'ve5i6n, ejo, en Hvadssien. Lrsejnernuds, Kjodvelling. vrser, V. smalter; bruges om let smaltbare Sager, saasom Smor, Fidt, Talg 0. d. ! Srodds, en. en Vey ned ad en bradt Bakke. <5* ! Nordbornholmskt Ord. ! Srerijn, ejn, paa Islandsk bsriNAr, 2: bost, sielNt, V ar med Styrm, Slud 0. d., som dog ey ra' rer lange. Lsejlu, sdj. skaldet, pindet, som endnu ikke hakt faaet Fjar. Bruges om Fugleunger. SLUK, ejo, paa Isl. bslke, en lav D a g mellt^ Lo og Lade. Sos. qdj. r. (0 udtales langt og » gjennem Landes ne.) O nd, arg, bort V «r 2: slemt V ar. rner af det tydste O rd: bos- Z7Z »

e . Druges ikke i Bornholmske«.

OsIIt, sfx LoorssIIK. OsIILsr, v. rider meget usselt, sidder lost paaHe« sien; rider som en Kontorkarl eller Skrædder. Osnltsr, v. kryster ihjel. D srrsr, v. siltrer; «jsrrs rom et srye - leu, rom ej« j6rksrter rtea. o. d. Svensk: at darra O srar, L, V., jaffer noget til; d6o kor sit tiaras 6ejtt Lrsjos n)' Ic^rsa ru rselit u, ru sti - - o: hun har allerede jasket den kjonne Ny Hue saa hirsligr til, at - - DsUsr. v. overvinder, overgaser, gjor En Tort ved sin Foririnlighed for ham i nogen Maade. f. tzr. ^ 2 s6 toKZL rkro rlts ljnija me^ 2: Ingen kan tygge Tobak bedre end Jeg. ^ r terlo rsn sstlsssu s 'nte pL »6 Aorrs kiorrs 2 : Kokkepigen kunde intet bedre binde Stromprr, end hun. ^eurs, rukrt. w. et stags Ukrud i Hor. et. el Ord hvori ligger Haan og Ringeagt, omtrent som man vilde sige i Dansten: et stakkels Djævelskab; det kommer vel af det Tyd ste: Ding. D6er s V. overvinder daja kaja 6oija L liesolN et fin, 2: hankan lettelig overvinde ham. Doli- jer Dansk 6(x1e L arm sja L 2: Holger Danst mestrede Lurm aad. Dolk. ejn. en liden Pidst i Haaret. eja karailolk, et ganske lider Stykke Karl. Drabbar, V. gaaer og taber hvad Man har i H in derne. Drabbes, eja, der samme som 6al1k. Draliciar, V. dratter, gaaer og6rabbar. Dra^ckkas, En som råber af Hinderne hvad han har. Drank, rudst. m. Bcrrme. Dreurar, v. Z r L gaaer dovent og stisdeslsst Drossar, verb. Aar s , det samme. Dru6as, v. a. driver Skjimt. Dru6an§foji, a6j. r. stjimtefuld. Orset, en, en Vognstang; item et Plsyelands kingde. D^:a, a6j. r. afmigtig, -au. Dsernia, ejn, en D iM Sne, 26 korra. et Sky Regn. Dssulas, v. n. ffjinde og bande; af 6sul, 2: en Djavcl, Dobio, en, paa I s l . 6au6Lblo6, levret Blod imel lem Hud og Ked. DoU, 3lij. r. doven. Dollmsr, v. blunder, halvsover. Doailijna. Pinde hvormed Hjulfel sammensitte^. Z77 Ovnns, rudst. k. Thordon, Torden; Sv. dunder, Tydst Donner. Oonusr, v. stecl. det tordner. Ovnoest^n, ejn. Tordensten, Le/enrniker, som l de forrige Overtroens Tider er holdt for at folge med Oonnen.

L. Om det lange og det korte o, agtes hvad her- oven sagdes om s. L, eja, en Ed, offentlig Svaremaal. L66js. rubst. 5. Tang, som.opkastes paa Stranden af Soen. Ltz»isr, v. forer unyttig og ondstabsfuld Snak xaa Banen om Ting der allerede ere afgjorte. Ljs, en, en Ege, det er et Farroy sterre end en Baad, dog med Baadebygning, men af forstjellig Reysning og Tiltakling. Den forer Raaseyl paa Stormasten, og Sprydseyl, der faaer Navn af Fok, paa Formasten, hvilken »rasten helder lige saameget ud over Forstavner, som er Bovsprpd; forer maastce ogsaa saadanc Navn. k-Ns, Fodselssmarter, et nu ubrugeligt Ord. l^ostornmeli eller knUvmmIll, Stlj. r. enfoldig- aarv^, L^j. r. akkelssd Naut. Silj. og sstr, vel samme. *

Z78 L)-» ssj. r. om i Tienderne af sure Ting, saasom a f Frugt.

ks-xsns, N

korseula eller korrseula, subsi. m. bruges kuns i Flercaller, Forvarsler. kors, ->6j. r. og kurt, s6v. slubs, trodsig; af det is landske t)rd kus. kouar, V. stiller, tageraf (om Regn og om Smerte.) kove, s6v. neppclig. kostar, v. dimser omkring, krakk, s6j. r. serm. kronor, V. r. rynker Nrsen eller Munden, krskojneli, ackj. r. kraloHnelit, srlr. bruges VM den, der b.rrer stg bagvendt ad med hvad han har at bestille. kronn, sclj. r. sti'or, let br.rkkelig; bruges kuns VM T rir, saasom^ionn 6j, krvuuerask. krortdedllen, a«Ij. r. saa ler kager stg af Kulden, kul, stlj. r. doven; men kan ikke bruges iden Be» m«rrkelse, som det danste Ord: ful. Paa Tydst: faul, i begge Bemærkelser, baade den bornholmste og den danste. lU sIi, sckj. r. forskrækkelig; Svenst, faselkg. Af 5^53. ks)'xis8 v. karessere hinanden (om Elskende).

Osil^oli. sstj. ri xasselig. <-a6jar, V. kl.rder Lig. kiallra, «ja, eu Hanhamp. M . vsmstain, ejn, et andet Airs Nod. Osrssr se)', V. recip. opvarmer sig, gotter sig. O e<1 sarrsr SZ o: Det opvarmer saa godt. OLrt, eja, en Gast, el Spogelse Herom Verset: "Oer vL ejnz^nZ eja Oast, Oajn satte se)- kast Lc". vstt. et. en smal Indgang f. E. et donna-ALt, Indlob til en Havn. vauns-o, s6j. r. overdrevent tjenstagtig. tjllgsun*. soer korras) rd. Vennlli, s6v. imod; xenvili storm, to, kri. Le. vers. eja. Nedendalen af en Skjorte eller Sora--oil, trsurs-xoll. Lll Is 2: Lade, betyder derimod - altid en Fatsrald. 605 -psejn, ejo, Gudspengo:F

Jernstanger over Kors i Vindverne; xriozer ver trsppsa 2: Iarn.Rakvark ved Trappen. Orojriu, a6j- r. tungsindet- 6rom m ar op, V. det trakker sammen til Regn. Lrottar, V. giver en kyd fra sig som Soen naar den kloes paa Ryggen eller naar den karesserer sine Grise- Or6tsr, v. praler, taler store Ord; (afPlattydffen). Orvakla. V. u. klynker. Isar om Born, naar de smaasnakk^og klynke for noget, de ville have- t- * Orvaklepivs, eo, et Sgenavn paa den, som kly«. ker og piber. vrvseli, a6j. r. og ackv. forstrakkeltg, gruelig- vroklis. eo, en Pige, Tjenestepige; deraf 6ro b . Ku5 eller et Pigekammer. 6rS»eo, et, et lidet Gran; Mmill af Kran eller xr^o. OM a. ell. en ung S o , som har de forste Grise; od kormsm Gimmer, Kvie o. s- v- e a , en Aare, Travle i Tra, i Kod og stige Sager. OZru, ssj. r ., gaaret, travlet. bs-ji, zubrt., Gjald; 6«jl, 26j. r. fin (om Udtalen) zsejlt m ll. fin Ud. tale; tisjo ^ A-ejler i wLleck, han har en fin, kvindelig, Stemme Z»4 Oselar, v., renser; om Fist og S ild , som M an . stjoerer Hovedet af, og lrakker Indmaden ud . paa. Oobka, ejn, en Olding, gammel Mand. Sv- 7 gubba.

klakkar, V., bider, snarer ad Nva^n. Ikazaln (m. kaZaI>jn),*a6j. begjeriig, gal efter at have noget. Ikajl, et, et H agl; »jo, en sior S te n , Hald- J s l. Kell; cjo Ora-kajl en Kamp. klal, s6j. r. glat, falst at gaae paa; bruges isår om I s , helst naar den er lidet vandagtig ovrm paa, saasom i Solstin. Sv- hal- H2ll5tsbks» en, en Pige paa omtrent 12 Aar. Af kali 2: halv og rtadka, set pikla - N2KK2. klall-tocksijo, ejn, en halvvoksen Dreng, omtrent paa 14 Aar. See korra-rtoLaijo. Jsl. kalk- rtsecliozr. tkallvirtijn, ejn, En som ey er ved sin fulde Fok* nufc. Jsl. kalk-vitl. Nampa, en, et stort klodset Kvindemenneske, klapp, et, et Lykketraf; Jsl. kapp, Lykke. lidet brugeligt, men derimod bruges desto mere det deraf kommende r.-: * Happsr, v. recipr. handek- 6e6 Lsjn kspps re)', det kan hande. kavps te . traffe, hande. I3s r s r, V. banker en ke, Levr. tynd i Eggen; ejn liLr - ksnimars, Hammeren Man banker med; et Iiar-5teu, et lidet Ambolt, der fastes iIorden, og hvorpaa der bankes; en KLr-ruls. en S to k , der sattes fast i Jorden, og hvorved Leens Skaft, §e) 5it.Kommijn, gjsres fast. V. tover, bier; (af det plattydste: har« ren). en rto jn , !L koULr veU r e ) n e 6 , B i lidt faa standser vel Regnen. 6u kejsr 5vi1rt; rndig, kunstig, En som med sine H in d er kan gjore hvad han vil. llssrkje, et, et Par, Mand oa Kone. Nu hartad ubrugeligt. Isl. Kirke. kivssrar, V. st/arlver af Kulde. > kivser, v. truer med Prygl, ikke mundtlig Trusel, men ved Geb.rrder. Sv. hotar. ^koMr, v. synker i Knaerne; (sk ps l>o»x, paa Hugg; ssrissap kv»s.) f. Er. kvrri n rvo- reurjselssL rs kserlit, ssksju kugZsss i ' srsna 2: Drengen svor og bandede saa grueligt, at han sank i Knorerne. 1-vl. ejn. ethvert dybt Sted i SEr eller P§kke, som om Som ren holder V a n d : ilem ved stcnige Strandbredder, hvor Stenene el Sted rage lamgere frem end et andet, og danne ec Hul, hvori de indflutte Vandet imellem sig. B b 2 Z8S

Ikoler, eller boller, V. med xrLp. aer; kevaed ^ boller » e r, Regnen vcrlder ned/ eser ned. lkolbaar, v. standser/ ophorer: (om Regn)/ lidet ! mere end kousr. d»u bollm sr 'ed PS tiaiaja (rimija), kor de' blsrsr i aorr, nn holder det straks op/ thi det bliver klart i Nord. Uoaau, rubri. o., Honning.

Igaar, v. er bange, frygter. Ijlara, eja, en Ildsted/ Fyrsted. Im , e ja , D am p, som stiger op af kogende V and. I sar, adv. nys, nylig, nu for ganffe kort siden. I s l . adaa.

Jeg; Sv. jag. dsrark, adj. strl. I s l . b eiiar^ r, gal. 7e )ta r, v. jager. I)'lLleus, eja, et aflangt Vred, som bages til Julen, Iulebrod, Julekage. A f7vl, Jul eg leua, gammel danst lek. »Bred. 7) 1ksn, eja, el Pindsvin. Sv. igelkott. 7^r, er, et AVer. Io;r, s6j., PLN, det samme som grojll. Ivksar re)-, v. rec., pynter stg.

^2llsi1»jn5, en Retafsammenloben, ostet, Raamelk; Kalvedands. K-ioXIar ramm-ln, V. forvikler; (om Traad og Reb« toy^ ksjn K4r X4nXl26e6 ro662N rammLll, rZ 'Xje Xanijn Xajn liitta ria'6 (ris i 46) , han har saaledes forviklet det, at ikke Fanden kan finde Rede deri. 26 X2QKI2 et par ko!X rsmrnsn, at ægtevie ak Par. KanXIepoirs, ejo, En som gjor Noget forkert, ^araurarkje, et, Bomærke, KarmLrke, som Bon« d.' rne stirre paa fine Kar. karter, V. I) kaster Korn. 2) om utidig Fodsel hos Kreature. Derimod brugeS ikke dette Ord i den almindelige danste Bemærkelse; thi da hed« der det rmister. KrttsZalest, ->6j. ravgalt, dumt; Se6 4 nu 5Z Xat- rszsle6 26 kora 92, r' 26 (52 26), det er NU ravgalt ar hore paa, saa a t«»«« ^>t2, e n , en S pand. Tivver, 2rr ved at kaste op, brrkke sig. Xlons, ejn, en Knop paa Enden as en Svodesnart eller paa en N rse. Xlos, ejn, en Klods Jord paa Ployniagen, som maa trumles sonder. Xoa«l«trar, V. buldrer, larmer. Druges f. E. VIN en Vogn, der kjores blandt Smaasien. gdarlav det samme som ballrar. Xnajl, ejn, Knald, Ophsyning paa Marken, lideo Bakke, ej»Knajlbro, det samme som soajl, Anomliju. Xnarr, eja, en Knast i Trar. Xoul, eja, en liden Knude, et eller audec Sted paa Kroppen, saasom ester Bi« eller M yg'Srikl eller hvor Man har stsdl sig. eja kmnl xa ran, en Pukkel paa Nasen. knver, v. rorer ved, berorer. k ll-ri, ejll, et lidet Nogle Garn, deraf, eja kor rs - LiiLrt, en i Vekilen knyttet Dreng, limsejl, s6j, kjon, vakker. ^6, ertu ikj' ejll knsej- ler Ljll? jo, er Du ikke ret en vakker Pjes? kosevDr, ejll, en Mandsperson af lav Vekst, en Stump Karl. Xoo66erstell, Smaasten; saf at klls6Srs). kollrsr, V, laller, som sp«de Born; deraf, smigrer. Xollrtrsr, V. kuller, forbrænder, ilbllrtrscl trse, . Ko11rtrs6s pslltkerts. k^opstts, (Aedeblade, csprikoliurn. forrev, sch. (ni. korrijll), lam, heNtagkN l LkM> mernc. iirs, ejn, S n e, saadan som den er efter Tobrud, Sne og Vand. ^rsbds, en, et kroged, bredtvoksende Trlk; item en Drag af Tr». ^rs6s, en, et gammelt nsselt Ag. iirsjlsr, V, kryber med Moye; bruges om visse Insekter. Trskk, ejll, unge Egespirer; smaa Underssov, helst af Eeg. Krsinw. s6j. som har Troekken i Huden, kirsr, Knus; rlll i krLr, at knuse.' krsrsr, V. bruges om den Lyd, Noget giver naar det gaaer i Kras. Begge disse Ard bruges lige dan! i Svensten. Z9 -

XriKkLr, V. gaaer stet, halter paa begge Ben. (af det tydste Ord, kriechen).' Lripa, en, det samme som krL^s. Xroppa, en, en Karuds. Xrnsbser, et, (item collectiv), ^ y tttb a r. Lr)-, a6j. ferm. Kr)'er, V iniyer;. kryber i Mrngde. (om Insekter). Lrs-xlsr, V. disputeret, mundhugges, sltercor. Lrseut-l, en, et ursligt, traettekj.rrt, Menneste, Thmgstud; bruges mest sammensat med tbijo, (tkijn-k.r-euta). Xreentas, v. provc Storke med hinanden, brydes. lUroiltla, ejn, en Vnmnrel, Flok, Skare. Lin Krv6lis dvijnkol^, en Skare Kvinder. Paa Engelst crc»v6. LroxxlL, en, et kroget?rr. L ronnar, V. remmer stg, hoster sagte. Kronar, V. knuser, Sv. krovar. (as trLL). Xva6llra, en, en Strube. dal1r-Lvs«t«iran. Lvejl, ejn, en A tten, S v . Kval. Xvvjlar, V. det afrnes. Xvejlnijn, en, en Aflning, Morkning, Aftens Begyndelse. X )Is. en , en Bolle, Klump, i S u p p e, en beU»- X)Ia, et lavt, tykt, Barn. X xjllar, v. lunker, varmer lidet, k sx ar, V. seer hoyr, setter Nrrsen i D rret. Z9Z Ksejl, el, et Barnesvob, egentlig et firkantet nl> dent Klade som lcrgges narmest ved Bleen. Xrejljo, ejn, en Killing. kDjljnsi-, v. faaer Killinger, foder. (O m H un katte). lisjller, v. irnperr. det kisler. Oest l^sjller 5 >. KsjnerpL-;, sstj. som let kjender Folk, og lamge. ^gl. Xeooirpskr. Ks-lia, en, en Hunkat. Lseunsr ost, v. giver fig ud, som s. E. Tr

l-sfistrijn, ejn, en Pjalt, laststrijng, revne Kleder. ^-ai^Xsr, V. fvrklager Nogen. k-akkepijn, ejn , En fom forklager Andre. ^-awms rn e , den store S n e , som falder om For aar. Kaldes og Orerlijos »ros og t-labb-ros. ejn, en Pjalt. ^ a52gimmer. en, et pjaltet Fruentimmer. «li, sstj. smidig i Legemet. -»ij. den der bruger venstre isteden for hsyre Haand. I 1.12, klejn tis, den kede o: fanden. I.iZxns^, v. stjarlder Zn ud, ligner ham ved et og ander; at ligne, vare lig, hedder derimod paa Bornholmsk 2mw3. I^onLar eller lu aL sr, V. leder, tratter En ersieds hen, drager efter Haarene. l.u?2Z2<1en, Ryggen (orstorice L poetl>:4). I.D)tarL eller 16) tara, eja, el Pulpitur. ,1.06, med blodt 6 , Lodd, den Uld, Faarene falde om Foraar eller C l .nr.er, Deraf Lo^ciar, V. (udtales ligeledes meget blsdt) tager Lodden af Faarene. I-ogclar^, V. ( meget haardt) lader Bukser og Hoser sakke ned. 8ik.ke6sot tisja ZSr L 16Z6sr. I.VMW, lommija, ejo, Melodi, Lone.

^ l.

ejn, enhver liden Orm, Cv. matk. KIsZAar, v. af der rydske Ord machen. s6 wsx?s et dreu gsminaa, at strive (sammensmert) «l Brev. ms»A2 ssiaraLN te IrsAs, rore saM' men. til Kage; maxga itu, stllle ad , sonder' lernne, bruges i denne Bemarkelse om halvryk' ke Sager, som Grod, ryk Melk o. d. ^6 xa te, at snavse til. Z95 Klsjnsa, en, et Slldegaro. ^leI6a)-r, Frokosttid. ^ S v sr, v. moder, staser og gaber, ventende noget Godt. ^ » l , ejn, eller rLa-m -el, liden Sanddakke, Klitte, ved Strandkanten. Jsl. mol eller mel. "Tomrar, V. smaatygger. ^ o m rs r, V. del samme. ^lorlj^n, eja, Krave, Kant af loddent Skind, til en Hue. Z9S

aSv. ,z n56it u6, at see ydmygtbedende, naadekiggende, ud. Ka'x--, a6j. vred. Ksss, en, Skam, Danhrder. Sv. Nesa, Isl. ^ N 6 I5 3 . Kerer, med Propos. ^ eller uck, V. stammer En ud: imperr. og uden Propos., det klLder ilde. Kiva, en, tre Fingerende sammenlagde, en niva koil, saamegec som kan holdes mellem rre Fin gerende. K iver, V. kniber med Figerendene, Kone, aciv. neppe. Knlar, v. siumrer. K utiar, V. nysler, har Smaasysler fore. K sli, a6j. ussel, slet; item syg. K eriar, V. smaastjcrler, rapser. Ksekda, en, en arrig Kvinde. K «bbar, V. mundhugges, kavles. K«b-AL66a, en, der samme som osekba. Kseuanottn, a6j. det samme som doonrrmw. Ko»o , ailj. En som er god, naar den nsdes. Koja, en, er Sygdsmsrilfrlde. Kiirnmijll, a6j. n>rm s af noiorne o: Nikinme). K orl, ee, E n , der sensoml forretter fine Sager. Korlar, v. gjor sine Ting meget langsomt. KM

^ ° c Z97 ^'Sslsr. v-. smaapusler idelige« med sine Forret ninger. k o rsel, e t , En som er villig i sin G irrning, men kan ey bestille stort ved den; item, et lidet Kvindemenneske/ meget lidet af Dekst.

! !

. 0 , en , en V od, Fistergarn saa kaldet. > vjne-tooken, siges . om Faarene, naar den ny Uld om Sommeren begynder at pippe frem r Bunden a f den Gam le, som endnu sidder paa dem. Olljz, en, et Trug vedBronden til at vandeKre-. aturene i. Oplod, eja, Overdelen afen Kvl'ndesirrk. Isl. uplutr. Oppendsuad, sdj. forn)kt i Hovedet. OppealLNlis, Jord, som er ployet og dyrket sidste Aar; den derimod, som i lamgere Tid har lig get gold, hedder 1.«) a. Ornen, et, Ordsprog; item, Mundhald. Or» eja, en Os, Udlober, Mundingen paa enAa; 3 sl. 05. O ts, en, et Otte; den tidlige Morgenstund, forend det dages. ^6 xjorrs 6ta, at staae op ^rend der gryer ad Dag; (om Vinteren at Z98

staae op Kl. z omtrent). O tem s6, ^tekrsej- oevin, Morgenlraktemente; otersog, O tte sang,'Froxraken. Ou, ogsaa, etiLw.

ksL6rsr. V. giver en Lyd fra sig, som siumt, haardt, ^ sietgarver Skind. Deraf: et par L^ijuvscl- i 6rer. el Par stumme Skindbukser. ! ksjl, ejn, en^ muret Forhoyning, hartad som et Trappetrin, ved Drandevinspander og xaa Overpladen afKakkelovne. k a l, ejp , en tyk Stok, Stang af Tra:, liden Pcrl- kslltkest, ejo, en liden Pandekage, hvoraf 6 eller i 8 Stk- ad Gangen bages paa er Pandejrrn. k a sk , e jn , en lidet afhuggcl G ren eller Redstud af et Tra:e, med Kviste og Lov xaa. kilrlsr, V. giver enstags puslende Lyd, som naar M an vrrlter sig blandt Lov, Halm eller deslige- kikel, eo, ( a f p ^ s 2: Pige og eja Kell eller belli, el Barn; har allid HankionnetsLrlikel, cu Pige, der endnu ey er fuldvoksen. LigesoN' O rdet K orrs, har ogsaa decre Ord mange saM' menstrtninger, saasom, eo xibls-rtsKbL. en omtrent 16 eller r7AarePige, Ksll-ktskb«. Z99 En paa 12 etter 14 Aar, en xibls-rLelltL el ler rtellts. En paa 9 etter 10 A ar, en xibla- rsspg, ti, hoy, smakker, opvoksende Pige, en xikls-k)!a eller xiblL-trisss, en liden, tyk, xibel. l>.8, Ln pe)-L 2: Pige, betyder altid en fuldvoksen Pige, og almindeligst, en Tje nestepige. kNK etter pillk, ej«, en liden Dreng, Sv. og J s l. pilt. kjs-N2, en. en Praas, et lidet kys. klLrsr, V. gaacr blindt frem, xiar^r ixj^nnem vsn- oerel, Nasen 0. s. v. xri°gL i j6rn me ejn kradse, stikke i Jorden med en Stok. e;o . en V andpyt, ^7v. pup. ^)rsr, v. n. om al tynd Vadste der stiger draabe« viis op igjennem en fin, snaver, Aabning; VLnn p)rar ox ida j6rn, svi66 x)rar uL i ^arurt vrer. k ) 5Lr, V. volder at en Ting lader til at v.rre stor; IisrLil p) 5er xs eja lau-tosder doja, H aaret . gier at en langhaaret Hund seer stor ud. kilnL, Lilv. omtrent, bei nahe. - k o l, eja, det samme som eja pus.

See Lr'.

Kark. KL for, LSv. ligefor, let at gjore. Isl. krackk-er. 1 k-iz, Llij. rank, lige. l ks-z>ia, Kanden. Sv. Raggen. s kaz-u, s6j. strid, haaragtiz, grov; (om Uld« j modsat mijl). ^ kamm» ackj. stram (om Lugt ogSmag). ^ k an k lu , en , en Ranke; eu viurauLls. ksnu, a6j. stribet. kilsspara, eja, en lystig Person, der gisr mang^ -Optoger. ksunameile, et, og rsuoL-sr; Skældsord, knuser, v. sammenriver Ho eller Korn. kezjerar, v. det samme som 6eu1»r. *

en , en Rakke Traer, store eller fmaa, der staae ganste tat sammen; en x^rs-ieo ett Rakke as Bonderqaarde, liggende nogenledes efter hinanden paa et vist Skrog, kittejorn, el', et Redskab til at afstikke Mosedynd i Torver. I dets Sted bruges og et alminde« ligt Torvesarn/ saadant fom Fladtorv stjareS med. kivvlor, V. strammer ganske loselig Huden; 2) stakker ZErrcbalge, piller ZErter. k )n e r, V. striger som sultne Svin. a6j. r. gal/ ustyrlig/ balstyrig. knoppens, sciv. bruges blot i Forbindelse med gLlija; men eLtnrentr)'!tvxxe0L gaUsn? men er Du rent bindegal? . k » Ii, s6j. meget haslig. nentr. R«M/ Rimfrost, ftorclruin, ejn, en Peder Dites Fro. , lavris,, V. lever uordentligt/ udsvavende; bruges mest med Heosyn paa Pengesager. "0,1a eller korms, en langs Jorden eller Traer lobende Plantestangel 5 E. DedbandekS, Humlens.

^UtsrLea, er, en liden Tallerken. en, et ZLventyr, ALmter. S v . Saga C c » U s^rlktr,. v. risler, rinder sagte. » Is' k Se) 8, eja, en Le, et Meyeirrn: ! ! ? Sirrirsa, oo. en Sirse, Faarekylling, Sv. Sirsa. Sirsrs, eo, en liden Saks. SjsmoSi, ss). modlos, nedslagen, modfalden, i slet Lune. Sjeurar, eleurar, og rlereurar, v. støber Mtd Fod- derne. Sjijnsra, ejo, en Sommerfugl. LH'Zje, et, et Skygge; (sKiAAL betyder derimod en Skygga). Sj-LQuer, v. fordærver; om Eggjarn, ikovgjor. 8j« o n6, asj. fordcrrvet; item, slovgjort. i Sjseststu. sstj. graablakket; en styg Farve. Sksjl, eja, Bagdelen, Hammeren, paa en Okse. S kal, s6j. tyvagtig! (om Kreature). S k sllrsr, V. given enslags rystende Lyd, som naar Porsell desiigeste. klsjo kr»! r i IsjuLUL (UeouLroa) rkrallrsile i moja ps'jn, han sros saa TatNde^ nc floge Tappenstreg. Lkelle, ejo, en Stilk; item en Plantestrngel. LLellts, see pibel. § SLjkerosr, V. stjerner; gloer; dette O rd er nok det eneste bornholmske, hvori hores ^ imellem «^ j eller 5 og i, og end ikke dette maa -tales st^ haardt, som skj i Danstrn. §Xracl6»r, V. skurrer. 8krs-e, eja, en Skraa-Ed, det er en falst Ed, der gjores under visse hemmelige Forbeholdelser (rerervstionibur rnentslibu;). Thingsiude for« sikkre, at flig Maade, at svirre falstelig paa er ikke umoralsk. 8krsts, en, en R yg; 26 ;1s Ljll ouer skrstsn, prygle En paa Ryggen, fugtle. 8krurs, en, en gam m elK arling; s6 koroa. Anssk. Ln kselijos-rkrurs. 8kr) o s, en, den tilbagesiaaende Rodklynge af et siort faldet Tra. Lkrrejl, et, et Pottestaar; deraf kaldes et strsbe« ligt Menneste et rkrsjl; et kvijllkolks-skrsejl, et strobeligt kvindeligt Redskab; et kkelijns- !kr«jl, det samme som rkrurs. 8krLNsr, V. grader. 8kr»pk>, ejn, en Salskinds Tobakspung., 8kr«vps, e n , en U rts Navn. 8krLpper, V. praler af hvad Man ey har. 8krsexpetarks, en , En som gjerne praler. Skr-vkser, v. (imxerk. rkrs)te), skriger som ktt Skadde; item leer meget siark. Sv. stratlar, skoggerleet. SK U M , ejn. en Skygge, Skyggen a f et enkelt Legeme, Sv. stugga, s6j. flap, nedspandt. Llo^, »6j. svag, kraftlos; bruges om Mennesker, Dyr og kjarnelssi Korn. Cc r 4«4 Sluna, en. En som hrnger med Hovedet og har ingen Skik paa sig; item cn gammel Har med store nedfaldne Skygger. biers, en, en Tjenestepige, som har med det gro veste og »renligste Arbeyd, ar bestille, en srke- riors, en Kokkepige. 8iv rsr, V ., har rlore-Zlrbeyde! sst riors s rls-r-s. 8insststrsr, V ., giver en Lyd fra sig, som naar Ha gel eller stort Regn staser paa Vinduerne. Sm skkgr. V. smaekker med Munden, smasker, sst rmsie^s ^>s en pivs l'obN . S m srt, sstj. smtrkkcr, smal og tynd, spinkel. 8tmster, V. kaster; rmister bort, rinister tren, rini ster P23 Aollet. bosdds, en. En, der bider og snrrer ad Folk. 8nsbbsr, V. det samme som dslibsr. Snstr, V. snitter Kviste af smaa Lr>re. 8nerlijn, ejn, see iiorrs. Lniver, v. sover. bnobds, en, en Snibbe, Zretttsaltelse Sv snobba. 8noi>der, V- irettesirtter, snibber, Cv. snobber. 8nH er, V. snuser, snofter efter noget- (om Visits rer og Stovere). 8nLr, S n o t. 8aorstailil, ejn, Snotklat- 8j>lgZar, v. sparker, kradser med Jodderne. 4oz -

S x ija. e r , Fjerdeparten af en gammel Skjeppe; i nytMaal iFkr. r-Otkr. ^Por. Lpoer 5e)-, V. skynder sig, spaaer sig. 8 p r)-j, sclj. spred, item det samme som Livver. 8tL, i, i 4tf:en. Ltskba, eo, en Træstamme; pikla-Nakka, see pikel. StL-Krsr, V. gaaer sdagt, rystende. Ltsmm, eja, et Sted. ljllijllnamiN, ingensteds. L tsunar, V. standser. 8ter5, et, et Lokken, Stegers. " . 8teu, s6j. stadig. 8torrja, en Ret, da Kjodet paa Kalve eller kam me-Hoveder og Den stirres smaat og tillaves med ?Lddikke og Kryderi. 2) S to r , en F iff, saa kaldet- 8 to rrk u r, e t , et Kokken. 8trsx, s6j. stiv i alle sine Stillinger, brystende fig>, kneysende, affekteret. 8lriva, eja, en Strube; kaldes ogsaa vriioza-

5trivsjn 2: den vrange eller forkerte Strube » d Lck kZ nali i vrangsstrivsja jstges jom den der synker Mad eller Drikke ned l Luftroret istedensor«Svrlget. btruoL, ejll, en Plantestrngkl. ^ tru u L , ?6s. p r n , stram. 8 tru r, sSj. det samme- ^Uejler, V. n- det klrdee vel. StvnnLsgs, en, en meget tynd Pandekage. Lus, en, et Stykke af er strander S kid, som dri« " ver i Land; er Stykke af en sondersiagen Skibs« side; er Stykke Vrag. Suls. en, en kort S ta n g , hvorpaa Lunstikken er < paa en horeder Vogn; eu vL»^ruls, en liden, meget tyk, forædt, Kvinde eller Pigebarn. Svsjl, et, Sted, hvor Dander stiger op af Jorden. Svurt, s6j. sorr, Sv. ssart: hvad derimod Sven« sierne kalde sivart, hedder paa bornholmsk: svart. Lvsejler, V. hovner op, svulmer. SvollNL, ejn. Svulst. 8) 61. sclj. fugtig. 8-et, et, Maade, Viis, Sv. sLrr.

r .

Isjolisrxs, en, et haanende Navn paa en garn« mel Karrling, hvis Tander enren rre dorre eller og meget huslige og ilde ordnede. I s llr ilt, ejn, en Tallerken, Sv. tallrik. 1 4 ^ su n 5, sckv. rigligen, fuldkommeligrn; »6 lorrt l nss t^»sun; s Kjorrsd »Z teAsuni, at forstaae noget vel og gjore der saa rigtig, lijlle, et. el Lofl- 1 6 , Uld; ejn lo°gs t6, en Lok Uld. - 427

16^ 85, ejn, tygget Mad, som gives Born. (Af i6M r, tygger). T o rr, V. torrer; 2) staser. torrijn oner ,LrL- tLll! -O! giv ham overRyggen; deraf trvntor- rs 2: nasestyvre.' l'orrkLAA, ejn, Torbist, Skarnbasse. 165L, en , en Tosse; bruges blot om Hunkjsnnet, ligesom rv5!L allene om Hankjonnet. Irs, ejn, en Trodd, tilkjort Snevey. TrLnta eller tr^nt, en, Omtrentlighed; 6ejn irilntsn, paa det Pas, faa omtrent. Trarlsr, eller tarlsr, ureder noget, f. E- Garn; trakter det ester sig med Fodderne. IroKK, s6j. tvår, trodsig. 1>u6, ejn, en Tud. ^rseser. V. drager Aanden meget besvarligt, nasten rallende. Innilar, v. det samme som ksrrar. Tvsrk)jlio, ejn, en Tvarfylding, en foradt Dreng eller M and. lo ila r , V. taler meget uforstaaeligt.

v .

I^ksjou, s6j. uhåndterlig. Sv. ofantetig. ^-kors^t, Danvare, uforvarende. ^jnsraa eller rettere ojnarna, Mellemmad, Mid aftensm ad, Vesperkosi. ejn, en Ovn, deraf kallu n , en Kakkelovn. S v . ugn. KIr eller urer, V. sandsrr; dajn 6 ;a nsggsr a6 tiajn ente urer van tiajn gjorr, han er saa vred, at han ey sandser, hvad han gjsr; tiajn urer ente vor tisjn ;Iar, han sandser ky efter . hvsr han staacr i: rammer. k-8togZS, s6j. og 26V. ustadig: ustogga vser, April-Da^r: K6n e kalia U5toggr, hun er ftrr« - deles ustadig 1: vagelsindel.

Vag eller Vaz, s 6j. ussel, stet: tiajn e 'nte 8a v."ger, han er ikke saa ussel. Vankar. V. reyser; ikke i den Bemærkelse som det danste vanker. Vsrkjeti, s6j. loyeklig, pudserlig; Ou e 6 a ret eja varLjeUer Ljn! Du er ret en lsyerlig Pjes. Varp, ejn, Rendingen, Rendegarn, ved D>r» verier. V aular, V. gaaer og laster af Drukkenskab. Vijla, s 6j. fens i alle tre Kon^ i god Stand: 6i e lie vijla, de ere i lige god .Stand; tiajn 6 »Ilri et grotten vijlara nu, ijn tiajn va kor 6 rn rr ;ill, han er stel ikke bedre istand nu, end han var for fire Aar siden. Vjjibro, Dildbrad, egentlig en Ret tillavet af sinaa Grise, da Kjsdet koges i Blodet med ZEdike og Kryderi iblandt. Vijntoxxena, sdv. det samme som r^rtoxxens. V in sr, V. gaaer hen i Taaget, ba:rer sig dumt ad; 5 riitkedan du gsr a vinar! See hvordan du gaaer hen i Taaget- Heraf: enrs-vina, en Fjante (af rådd og vins). Viner, V. siriger, grader. Heraf en vinexiva, Viner, et, en R ar, En der gjor sig til katter (til Vidunder) for Folk; sd Zjorrs viner s tolk, at gjsre Nar af Folk. Viuerssrnin, sdj. naragtig; item vinerskojl o: som gjerne har andre for ?Narre. VinerM ta, en, en Spottefugl. Viss, »dj. rasi, vever; ejn visser k o rra , en rasi Dreng. VispL, en , en Vimse, en Kvinde der vimser me, get omkring. Vojllower, v. sober lobsi. Vra-, et, et liderligt, forfaldet, Mennesie. H a r , V. odfler. ^rZrl^vseru, adj. vrangvillig, siem at komme til, rette med. ^rS n n sr, V. vrinsier. ^rvnsL, ejll.. en usiaaren Hest. ^)rt, ejn, en Hund- 4 !0

VsrLios, L^j. og vsralort, sckv. uden Dogt; 6er e^loxxeL vZiLlort, ZEvret er opgivet. Naar et Menneske siges at vare version, betyder der stundom saamegel som den danste Talem aade: - at have en Skrue los; dsjn rnL^Kar rL vsra- lon, han taler saa usammenhængende, ugrun- digt. (Af »6 vLra o: vogte, rage i Agt). X og 2 .

Bruges ikke i Bornholmsten.

» .4 .

conj. og. X , prsex. af; »6Z, udaf. > ^la-tsells, en,, en Kurv af Die til at fange Aal i om Sommeren. ^ r, et , en Landbrugs Redstab, paa strlandst kal det: en Krog. ^ tte , imxerk af e^er, eyede; item skyldte, var skyldig.

-Lnxra, en, Spy, ?Eg, som Fluer sirtte paa Kod, o- d. ^ .r , er, et Ar, Ev. arr. Item, Flertaller a f en s» 2E r, Aaer. 4H

^Lrijnrkoul, ejn, en Vagtel, saakaldet fordi dens tidlige Ankomst om Daaren menes at be« tyde et godt grsdefuldt Aar, Zoer srijn. et, et Ekjaldsord, hartad det samme som rLUllome6e. « » O.

Okker eller jokker, sllj. vever. O oka, ejn, Enkelte. Oiioer, v. laminer, faaer Lam. O r, sckj. or jor kaldes en ufrugtbar, rsdagtlg, usammenhangende Jordart, aldeles manglende detklagge, limige, som findes ved god Lerjord. Den kan forbedres ved at blandes med Ler. or ! Kouck, S v- yr.

Foruden disse her anfsrte Ord ere endnu endel afvigende fra Danssen, men som bruges saaledes i Svenssen som i Bornholmske«, hvorfor Jeg ey har villet indfore dem her, da Ordsamlingen i saa Fald vilde vare bleven altfor droy. ' i i ' . 7 - >» <;; . .e s. i r -r r k>» R e c. r e l s e r Side rH- Linie 2 istedensor 17^ lcrs 17^2 — 21Z L. io istedf. Tid l. ud ^ — 2Zl L. 8 istedf. M yr l. S b — 2Z7 L. 17,18 rstedf. Jordeborettes l. Jordebogea

'Ded Side 260 og 26! moerkes, at Salthana ikke, som der staaer, er storre end Dolshaon. De mindre betydelige Korrekturoildelser bedes Lcrserne at und/kyl- de og selo ak rekte.

, ^ ^ ' * » ch