« » »kl K0l^6kl.I6k 6I6l.I0IkX 1.-2.8 33 8° 1 1 zzo 8 0.1907 8 ' V ____ » ' < » « 4r * O * » 1 l ' ! Beskrivelse / over B o r n h o l m ved Peder Nikolai Skougaard. Litteratur. F s rste Del. r *. Kjobenhavn 1804. a.rnkt hos Andreas Seidrlin. i stor, Kannikestl«dr r ^ - L » ^ , O * X F o r t a l e. v^avnligt og for det danske lasende Publikum be« hageligt vilde det sikkerlig vare, om velskrevne, paalidelige, Topografier meddelte Kjendskab til en- hver Rigets Provinds, de mindre saavelsom de storre. Mange af vore Videnskabsmand have der« for ogsaa leveret vigtige Bidrag i denne Art af Lit« teratur, hvori Navnene Peder Resen, Pontoppidan, de Hofman, isar ville blive evindeligen agtede hos Os, selv efter de kommende Aarhundreders seneste Roverromantiders Barbari. Men ikke mindre SEre, end disse, indlagde sig Bornholms brave Topograf, de Pjes af Prasten Hr- E. Gad; Overtro; Sprog; maaskee Stykket vin Sproget ey staaer faa ganske paa sit rette Sted, men havde bedre lurret sat bag i Bogen ved den tillagte Ordsamling; Jeg vred det ikke, men er det etters som det bor vare, da: li- gemeget, hvor det siaaer. Derefter fslger om Ar- vegangsmaaden paa Landsbsygden, Privilegier, Avrighed, Militarindretning og Veyvasen. Om Bondergaarde og Landmandenes Kaar, nn Gil- desvasnet, og derefter hele BoygdCns Topografi; til S lut: noget om Monter og gamle Guldbilleder, fundne i Jorden hertillands; og endelig en Samling a f bornholmske O rd. — Anden Del vil komme til at indeholde Kjobsiadernes Beskrivelse, om Han- delsvasnet, og Landets Hisiorie, samr er kandkorr. Hvor Jeg har feylet, thi Feyl ere her ventelig indlobne endel, i en Bog a f den Beskaffenhed som denne kan let en etter anden Feyl begaaes, der sli­ sker Jeg, at nogen sandhedskjar kyndig Mand, vil offentligen vise Feylene: fligt vil meget glade Mig, thi det er Sandhed Jeg soger. Den Mand, der retter mine Feyl, fortjener min Tak, og Jeg vil vare ham meget forbunden. De Skrifter om Bornholm, som forhen ere for- fattede, og som Jeg ved denne Bogs Udarbeydelse har gjort Brug af, bor her gives nogen Efterret­ ning om. De ere folgende: - > r) En Beskrivelse over Landet skreven Aar 1624 af Præsierne og af davCrrende Landsprovst Jens Pedersen Bornholmer oversendt til Doktor Ole Worm i Kjsbenhavn, som agtede at udgive hele Danmarks korografiste Beskrivelse, men han kom aldrig til at udfore sit Forehavende, og Dorn- holms-Beskrivelsen blev henliggende haandskreven og ubrugt (i de senere Tider, paa Universite­ tets Bibliothek) indtil B. C. Sandvig, i Sam­ linger til den danste Historie, dCrafgav er Ud­ tog. Naar Man tager Hensyn til de Tider, hvori denne Beskrivelse forfattedes, maa Man undre sig, at den kunde blive saa god, som den virkelig er, thi vel indeholder den hist og her noget Amme­ stuesnak, hvilket Tiderne nodvendigen medforle, men her findes ogsaa saa mange brugbare Etter- retninger, at Man klarligen seer, Forfatterne have noye kjeodt Landet. s) Peder Resen har og fok omtrent 120 Aar siden beskrevet Bornholm paa kalin; han havde sam­ let Materialer med temmelig Flid, men Smag besad han aldeles ikke, som vel heller ikke megen Sandhedskærlighed. Bornholm havde han al­ drig seer, og kjendte kun saare lidet dertil, hvil­ ket mange S teder i hans Beskrivelse vidne om , s. E- hvor han siger, al Aakirkeby er Anneks til Pedersker Sogn og tiggerret ved Aaker Sogn(!). Om hvordan han beskrev Sleaarn, kan sees denne Bog S . 2Z4 s. Resen har kjrndt den foromtalte Beskrivelse fra 1624, men ey for- siaaet at bruge den. H ans Beskrivelse blev al­ drig trykt. z) De Thurah, den allerede omtalte Mand, skrev efter Peder Resens Plan en Beskrivelse som udkom trykt i Aaret 1756, med mange Kobbe­ re. Hans Efterretninger om kandet, det han ligesaalidet som Resen havde seet, fik han, dels af Resens Bornholms Beskrivelse, hvoraf han har udskrevet mere end Halvten af sin B og, dels fra den davarrende Amtmand paa Born­ holm, Johan Kristian Urne, som ved de til denne Bog meddelte Efterretninger har gjort sig meget fortjent af sin Tids Publikum og Eftertid dens. Et ypperligt Drrk. Imidlertid, hvor god end denne de Thurahs Bog er, saa er den dog ikke hvad den burde virre: noyagtig visende Landets hele Tilstand xaa den Tid. 4) I Pontoppidans danffe A tlas beskrives ogsaa Bornholm, og findes der hist og her noget som ikke haves hos de Thurah. Ellers kjendte Pontoppidan just heller ikke meget til Bornholm. Desuden findes noget om Bornholm hos Isnge i hans Geografies femte Del, men for detmeste udskrevet, enten ordret eller udtogsvis, af Pontoppidan. En Promemoria om Bornholm skreven i Aaret 1781 af Amtmanden Torgils Fjeldsted, ha­ ves i Hr. Amtmand Thaarups Materialier til Danmarks Statistik. Om denne er talt nok her i Bogen selv. Fire ubetydelige Pjeser om UndervisningsvikS- net paa Bornholm, to af Prrsten Hr. E. Gad, og to af Prusten Hr. P. T. B alle, ere i delte og forrige Aar udkomne; men de have alle fire kuns snare ringe VCrrd blandt ubetydelige danste Skrifter. Om Mineralier haves Blikfeldts og M artfeldts Beretning om Stenkul, et godt Skrift, og Hofgaard om S em ent, M inerva Af den sidste har Thaarup, Danmarks store Statistiker, i sin Veyledning ril det danste Monar- kiCs Statistik, givet er Udtog, hvilket Jeg har fundet passende her at indforC. Og hermed vare nok sagt om Fortale for Bogen. Kjvbenhavn den isie September ' P . N . Skougaard. I n d h o l d / paa forste Deel. Side Landets I7avn, o. d. - - i - 8 Landets Ilaturhistorie, Stenriget » 8 ^ 25 Dekstriget , - , - 25 . 44 Dyrriget - . - . 44 - 76 Om Landets Indbyggere, deres Dekst og an^ - dre udvortes Dcstaffenheder - 77 - 82 Bidrag til deres Karakteristik , 82 - 102 Oplysning - - » 102 , ro§ Om Gads Pjese , , 1 o4 - no Overtro - « - Iio - H2 Sproget n3 - 121 ArvegangSmaaden . 1^2 - I3l Privilegier , . 132 - i4k Landets øvrighed - « 14l - -43 Proestestab - - . 149 Militcervcefen « - r49 - 178 Veyvoesen, og deslige - 178 - i83 Bondergaardenes Bestastenhed, Udmarkerne i83 ' iS7 Gildesv«sen 197 « 206 Bvndernes Kaar, nu og fordum - 207 - 211 Fordums Adelstab, m. m. 211 - 227 Topografien, om Bakke, S». Kilder. 2Ec 227 - 237 Ostre Herred, O. Larsker Sogn 237 - 251 Ostre Marker Sogn , , 25 l - 261 , - Side Ibsker Sogn. - - s6 r - 271 Sondre Herred, Dulsker Sogn - 271 - 274 Pavlsker Sogn, Snogebcek - 175 . 277 Pedersker Sogn - » 277 ' 2S7 Anker Sogn , , 2 tz7 - Z0 L Destre Herred, D. Marker Sogn . Zor - ZaA Ilylarsker Sogn » - 3o3 - 3-3 Knudsker Sogn » . 3r3 - 3rg Ilyker Sogn » » 319 - 326 Ilorre Herred, Klemensker Sogn » ^ 2 6 - Z34 Ruthsker Sogn - , 333 - 339 Olsker Sogn ; Hammerehus - Slot - 339 - 33o Ro Sogn r , , 33o - 339 Om Jordarter i hvert Sogn ister , Z6o - 362 Om gamle Monter, og deslige - 36Z . 368 Dornholmst Ordsamling - . 369 - 4 n Vornholm er Navnet paa en i Oster-Soen belig« gende A, der synes vare frembragt ved en siark Natur « Revolusion, hvilken har udrevet dette Stykke fra den store nordiske H alvs, fra Skaane vg Blekingen, hvis Kyst Bornholm ikke er uliig. -Om Oprindelsen til Aens Navn haves forskjellige Hypotheser, dem Vi her ville anfore, at Laseren kan see dem alle vg selv udkeyse hvilken der maatte finde meest Bifald. Den forsie Etymologi er den af?Nikvlaus Pe« trajus somfolgesafStrelov, de Thurah, og fiere; den udleder Aens Navn af en vis Simbrer Bero eller Beor, hvilken tjente T h i el v a r, den sjette simbriske Dommers Guthi s Son, som Aar efter Verdens Skabelse 2264 soer ud fra Simmers« havn at opsoge allehaande nye, det er: hidtil ube« kjendte Land i Oster-Soen og der forst traf paa Bornholm som fandtes for lidet og ringe for A ham , som en D om m er-S on, at bebor, thi seylede han bort efter fsrst at have givet Gudhjem Navn, men en Hob af hans Mandstab under Anforsel af Beor blev tilbage og kaldte kandet Beorsholm. Nikolans Petra: jus taler i denne Anledning om at der havdes en Sagn herom hos Bornholmer« ne, og dette har den larde Bornholmer, Etats-Raad Kofod AnCher, faaet saa starkt i Hovedet at han indbildte sig at have hort Bornholmerne sige fra denne (Etalsraaden kalder ham) Borre og vise i Midten af Landet Levninger af et forstyrret S lot som kaldes efter denne Borre. (See Suhms kri. tiste Historie 1 . VI S . 2Z2.) D ette gamle forstyr« rede S lot kan ingenlunde vare andet endBjergsiot- tet Gamle »Borr, det er paa danst: den gamle Borg, der ikke efter mit Ekjon — mere behsver at fore Navn afen Borre end enhver anden B org, det er Fastning i Danmark, Sverrigr, Tydstland. Hvosomhelst ellers vil noyere kjrnde denne Petras« us's Hypothes kan sinde den udforligen hos Petras« us Om Cimbrers og Gothers Herkomst og Han­ del. Khvn. 706, g S . 62 f. Serelov Euthilandste CroniCa S . n . LysChaoders Danste KongersClag- tebog S . 29 og hos de Thurah i Bornholms Bestri­ delse forst og sidst. Imod denne Hypothes kan Man gjore adskil­ lige Indvendinger, saasom: Nikolaus PeCrajus er den aldsie Skribent der omtaler dette, og han for,. z giver igjen at have taget dette af nogle gamle Bo* ger han fandt paa Gulland, men da Man veed, at han paa denne Maade har loyet meget ind i Hi­ storien, og det endog er rimeligt stige Boger aldrig have varet til, saa maa M an vel drage denne hoy- lig usandsynlige Fortællings Sandhed i Tvivl tilli­ gemed de andre hans Efterretninger. Videre: var Bornholm navnt efter en Bror, saa maatte det gamle Navn boere Beorsholm da Genitivrl af Beor lyder: Beors, men nu studer Man Landet hos de Gamle navnt Borg un­ dar- holm. Endelsen ar i Borguttdar, hvilken er HunkjonneCs genitiviste Endelse, har bragt den store Oldgrandster Thormod Torfesen paa de Tanker at Borgundarholm o: Bornholm har Ravn ikke af en M and Beor, men af en Kvinde, der har hedt Borgund; dog er der ligesaa uvist om Bor- gund har varet til, som om Beor har varet det.