Vindmøller PÅ BORNHOLM ARBEJDSNOTAT UDVÆLGELSE AF OMRÅDER TIL STORE VINDMØLLER I PÅ BORNHOLM Denne rapport er udarbejdet af Planenergi, Benedicte Voltelen og Susan Jessien for Bornholms Regionskommune november 2012. REFERENCER Bornholms Regionskommune (2011): Kommuneplan 2009. Naturstyrelsen og Bornholms Museum (2008): Rispebjerg. Folder om Soltemplet og Ringborgen. Trap, J.P. (1955): Danmark, Bornholms Amt. Miljøministeriet et al (2012): Danmarks Miljøportal Miljøministeriet et al (2012): SagsGIS, Vindmøller Smed, P. (1981): Landskabskort over Danmark 2 UDVÆLGELSE AF OMRÅDER TIL STORE VINDMØLLER PÅ BORNHOLM INDHOLD FORMÅL OG BAGGRUND 4 LANDSKABSBESKRIVELSE 6 METODE 10 GENERELLE RETNINGSLINJER 12 ANBEFALINGER / VURDERINGER 13 GENNEMGANG AF EKSISTERENDE OG NYE POTENTIELLE VINDMØLLEOMRÅDER 14 SCREENING AF VINDMØLLEOMRÅDER 16 1 PÆREGÅRD SYD FOR GUDHJEM 18 2 BUSKEBRO VED ØSTERMARIE 20 3 KANNIKEGÆRDET 22 4 VEST FOR POULSKER 24 5 EGEBY A & B 26 6 GRAMMEGÅRDE 28 7 ELLEBY GÅRDE A & B 30 8 VED SVARTINGEDAL 32 9 ROSENDALE 34 10 KRASHAVE 36 11 TORNBYGÅRD 38 EKSISTERENDE VINDMØLLEOMRÅDER 40 V.01 VINDMØLLER VED SOSE 42 V.02 VINDMØLLER VED KALBY 43 V.03 VINDMØLLER VED STENSEBY 44 V.04 VINDMØLLER VED GADEBYVEJEN 45 V.05 VINDMØLLER VEST FOR NEXØ 46 V.06 VINDMØLLER VEST FOR SVANEKE 47 V.07 VINDMØLLER PÅ SNORREBAKKEN 48 V.08 VINDMØLLER NORD FOR HASLE 49 V.09 VINDMØLLER VED SANDEMANDSGÅRD 50 V.10 VINDMØLLE - KNARREGÅRDSVEJ 51 V.11 VINDMØLLER - ST. VEDBYGÅRD 52 FORSLAG TIL YDERLIGERE OMRÅDER 54 FRAVALGTE OMRÅDER 55 UDVÆLGELSE AF OMRÅDER TIL STORE VINDMØLLER PÅ BORNHOLM 3 FORMÅL OG BAGGRUND BAGGRUND UDVIDELSE AF KOMMUNENS VINDKRAFTPOTENTIALE? Bornholms Regionskommune har i Energistrategi 2008 formule- En af forudsætningerne for udpegningen af vindmølleområder er ret en vision om at øen er CO2-neutral i år 2025. Mere strøm fra vindmøller er ét af handlingsforslagene i energistrategien. Både møllens totalhøjde til nærmeste beboelse. kystnære havvindmøller og landvindmøller er nødvendige for at Nedlæggelse af fritliggende boliger i det åbne land vil muligvis realisere visionen, som i 2008 blev anslået til at være opfyldt ved kunne give alternative muligheder i forhold til de udpegede områ- en samlet bornholmsk mølleeffekt på 90 MW. der, der er redegjort for i dette debatoplæg, men mere sandsynligt kan det give mulighed for at udvide nogle af områderne. Nedlæg- FORMÅL gelse af boliger sker på frivillig basis efter aftaler mellem projekt- Formålet med dette notat er at vurdere eksisterende og potentiel- udvikler og ejendommens ejer. Kommunalbestyrelsen vil på bag- le vindmølleområders egnethed til udnyttelse af vindkraft frem- grund af konkrete ansøgninger se på om eventuel nedlæggelse over, og på den baggrund at kunne udvælge de bedste egne- de områder. Afstandskravet bortfalder for boliger, som ejes af en andelsha- ver med betydende ejerandel i projektet, men boligen må ikke le- PLANPROCESSEN jes ud eller sælges videre som beboelse, hvis støj og afstands- Temaplanen er indledningen til en længerevarende proces, som regler ikke er overholdt. involverer borgerne i Bornholms Regionskommune og relevan- te myndigheder. MIDDELVINDHASTIGHEDEN På kort 1 er øens eksisterende vindmøller sat ind på et kort, der METODE viser vindenergien i 100 meters højde over terræn. Kortet viser, Områderne er fastlagt på basis af By- og Landskabsstyrelsens - vindmølleafstandskort, Danmarks Miljøportal og Bornholms Re- - gionskommunes kortmateriale under hensyntagen til gældende møller er opstillet. arealrestriktioner. Nærværende arbejdsnotat redegør for og vurderer 22 eksiste- rende og potentielle områder for nye vindmøller i kommunen. De potentielle vindmølleområder er vurderet ud fra følgende kriterier: Landskabelige forhold Arealinteresser i området, som naturbeskyttelse, kulturhisto- riske interesser, råstoffer mv. Visuelt samspil med eksisterende og planlagte vindmøller Områdets kapacitet og anslået produktion De eksisterende vindmølleområder er vurderet ud fra mulighe- den for at udskifte eksisterende vindmøller til større. EKSISTERENDE FORHOLD I dag står der i alt 35 vindmøller på Bornholm, fordelt på 15 lo- kaliteter. De eksisterende vindmøller er primært lokaliseret syd og vest på øen. Samlet set har øens vindmøller i øjeblikket en installeret effekt på cirka 30 MW. Der er vedtaget lokalplan for tre vindmøller ved Tornbygård, som ved opstilling vil bringe den samlede vindmølleeffekt op på næsten 37 MW. Vindmøllerne producerer på et normalt vindår, hvad der sva- rer til cirka 30 % af Bornholms årlige elforbrug. En betydelig del af de eksisterende møller er imidlertid mere end 10 år gamle og vil blive nedtaget indenfor de næste 10-15 år, hvorved op mod 20 MW installeret effekt vil forsvinde. øens syd- og vestkyst, mens nord- og østkysten er stort set friholdt for vindmøller. Desuden er der ikke opstillet vindmøller på mid- ten af øen, hvor den gennemsnitlige middelvindhastighed er lav. PLACERINGSMULIGHEDER OG VINDENERGI Ser man på placeringsmulighederne for nye vindmøller i kom- munen sammenholdt med vindenergien, er der en klar forskel på produktionsmulighederne. Mål for vindenergi bør forholde sig til vindressourcen ved at se på hvor meget konventionelt produce- ret elektricitet, der kan erstattes af el produceret af vindmøller. Installeret MW fortæller ikke noget om produktionsmulighederne. Hvis man vælger at opstille vindmøller, hvor det blæser mest, kan man med færre vindmøller nå et givet mål for vedvarende energi. 4 UDVÆLGELSE AF OMRÅDER TIL STORE VINDMØLLER PÅ BORNHOLM N Kort 1 Middelvindhastigheden 100 m over terræn Eksisterende møller < 450 kW Eksisterende møller 450-1500 kW Eksisterende MW-møller UDVÆLGELSE AF OMRÅDER TIL STORE VINDMØLLER PÅ BORNHOLM 5 LANDSKABSBESKRIVELSE LANDSKABSBESKRIVELSE BEBYGGELSE I den sydvestlige del dominerer det agrare landskab, selvom Bornholms Regionskommune udgør sammen med 29 andre kom- landbrugsdriften er fordelt over hele øen og dækker mere end muner Region Hovedstanden. Kommunen er cirka 588 km2 stor halvdelen af Bornholms samlede areal. og huser cirka 41.000 indbyggere, hvilket svarer til en befolknings- tæthed på 69,7 indbyggere pr. km2, hvilket er lidt over det halve af KYSTNÆRHEDSZONEN Danmarks gennemsnitlige befolkningstæthed på 129,5 pr. km2. Bornholm er ikke særlig stor, og en stor del af øen er kystnær- Kommunens største by, som også er Regionskommunens ho- vedby, er Rønne med ca. 14.000 indbyggere. Andre større by- nærhed, og omkring halvdelen af de eksisterende vindmølleom- samfund er Nexø (3.700), Aakirkeby (2.108) og Hasle (1.705). råder ligger i kystnærhedszonen. Gårdene ligger spredt i landskabet og ikke samlet i traditio- Planlægning for vindmøller i kystnærhedszonen kræver en nelle landsbyer, og herregårdslandskabet er helt fraværende på særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Go- de vindforhold er en funktionel begrundelse, men forudsætter som stationsbyer. en nærmere afvejning overfor natur- og landskabsinteresserne Klippeøen rummer et bredt udbud af kulturelle attraktioner, og i kystnærhedszonen. huser mange turister i sommerhalvåret. Endelig er det storslå- ede landskab en attraktion i sig selv. Kommunen rummer hav, SÆRLIG KYSTNÆRHED morænelandskaber, grundfjeld, sprækkedale, klitlandskaber m.v. I kommuneplan for Bornholms Regionskommune beskrives sær- lige kystområder: LANDSKABELIGE OG GEOLOGISKE FORHOLD I de særlige kystområder/landskabskiler og de kystnære kultur- Det landskab, vi ser i dag, er i store træk et resultat af isens gna- miljøer kan der ikke placeres ny bebyggelse eller anlæg som vil vende og slibende virke i seneste istid. Efter isens bortsmeltning, forringe områdets særlige landskabelige værdi, de kulturmiljø- er det primært menneskelige aktiviteter som har bearbejdet det mæssige kvaliteter, de rekreative oplevelsesmuligheder samt of- Bornholmske landskab. fentlighedens adgang til kysten. den nordøstlige del dog i et tyndt lag. Et større område ved Almin- INFRASTRUKTUR dingen er primært sandjord, men resten er overvejende lerbund. Øen har et tæt vejnetværk. Den store landevej mellem Rønne og Bornholm er geologisk set opdelt af grundfjeldets afgrænsnin- Nexø skiller sig ud sammen med kystvejene langs vest- og nord- ger. Hvor grundfjeldet rejser sig, er der opstået forrevne klippe- østkysterne. Modernisering af de tidligere amtsveje har betydet, at kyster og højdepunkter i landskabet over 100 meter over havets - fjeldet, vinkelret på kysten fra nordøst, hvorfra gletsjerisen gled banetracéet bevaret og tilgængeligt via jernbanestier. Der er et over øen. Morænelaget er tyndt, og granitten kigger ofte frem over jorden og præger landskaberne på den nordlige del af øen. Man taler om ”moutoneret” landskab - inspireret af klippeblokke andet øens højeste, Rø-senderen, som med sine 315 meter kan som kan ligne ryggen på moutonfår, som er spredt mellem lyn- ses på lang afstand. gen. Klippeblokkene er nemlig afrundet af isens skurren i ret- Hertil kommer de eksisterende vindmøller på øen, som præ- ning fra nordøst. ger horisonten primært mod syd og vest. Højeste møller på øen At der er tale om en klippeø, er meget tydeliget langs kysterne idag er vindmøllerne ved Sose og Kalby som når op på 90 hen- særligt mod nordøst. Der brydes stadig granit på øen, og bryd- holdsvis 100 meter i totalhøjde. Desuden når møller ved Hasle ningen har sat nogle spektakulære spor i landskabet. Eksempel- og Sandemandsgård op i totalhøjde på 90 og 93 m. vis som Opalsøen ved Hammeren. Mod syd og vest er landskabet i højere grad præget af moræ- KULTURHISTORISKE INTERESSER De kulturhistoriske interesser