Dansk Dendrologisk Årsskrift 2015 Dansk Dendrologisk Årsskrift Udgivet af DANSK DENDROLOGISK FORENING Bind XXXII Eget forlag · København 2015 Indhold DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT 2015 Peter Günther: Ekskursion til Bornholm d. 6.-7. sept. 2014............................. 7 Peter Hoffmann: Ekskursion til Odenseområdet d. 12.-13. sept. 2015 ................ 20 Forside: Spidsløn (Acer platanoides L.). Med modne frugter i midten af oktober, lige inden høstfarverne sætter ind. Fot. Peter Friis Møller. Formandsberetning for 2014. Aflagt på generalforsamlingen d. 11. marts 2015 .................. 28 Redaktion: Jette Dahl Møller Grafisk produktion: Leif Bolding Tryk: ClausenGrafisk © Dansk Dendrologisk Forening Botanisk Have, Ø. Farimagsgade 2B, 1353 København K ISSN 0416-6906 samling på Farum Skov distrikt 1932-1952 blev tilplantet under Skovrider Tom Niel- EKSKURSION TIL BORNHOLM (se artikel af Just Holten: Fileten, et dendro- sen i samarbejde med Arboretforstander 6.-7. september 2014 logisk anlæg ved Farum Lillevang, i Dansk Dr. agro. Søren Ødum. Der blev plantet Dendrologisk Forenings Årsskrift 1955). nogle sjældne arter af gran fra de sydkine- Ekskursionsdeltagerne (26 ialt) mødtes Området omkring Segen nyder godt siske bjerge i provinsen Sichuan, hvor de fulde af forventning ved P-pladsen til af mange af de kvaliteter, som kendeteg- vokser i skyzonen på regnrige skråninger, Arboretet i Almindingen (Segen) i ualmin- ner klimaet på Bornholm: milde vintre et område med megen regn og tåge, som i deligt strålende sommervejr. og lange sensomre med høje temperatu- mindre målestok findes igen i det central- Foreningens næstformand Peter Gün- rer, men derudover nyder Almindingen bornholmske område. Disse gran-arter, ther bød velkommen til deltagerne og (og dermed arboretet i Segen) godt af en der yderst sjældent bliver dyrket uden for præ senterede den lokale guide for ekskur- noget højere nedbørsmængde end resten Kina, er sendt som frø til Arboretet i Hørs- sionens to dage: Biolog og ornitolog Finn af det mere kystnære Bornholm. holm fra det kinesiske forstakademi i 1980, Hansen samt værten for ekskursionens Efter Valdemar Seiers tid forfaldt ar- og det var resultatet af en delegationsud- punkter på Bornholms skovdistrikt (nu om boretet i 50’erne og 60’erne, selvom ste- vikling på det dendrologiske og forstmæs- dage kaldet: Naturstyrelsens Naturforvalt- det med plantesamlingen var blevet et sige område i årene 1974-76. I øvrigt blev ningsenhed, Bornholm) skovrider Søren velbesøgt udflugtsmål for Bornholmerne. der også udplantet træer indsamlet gen- Friese. I 1980’erne var Lars Trolle og Per Ketil nem Nordisk Arboretudvalgs ekspedition Første stop var ved et meget flot eksem- fra Bornholms Naturhistoriske Forening til Sydkorea og Japan i 1976. plar af Kalopanax septemtriolobus (tidl. pic- Fig. 2. Dagens første vært skovrider Søren Friese og drivkraften bag en revitalisering, som bl. Endelig indgik Bornholms distrikt et tus), (omkreds 2,49 m.), som blev beundret vores guide på hele turen Finn Hansen (th) a. betød en udvidelse med 1½ ha., der især samarbejde omkring 2008 med biologi - på behørig vis før vi kom til Seiers Kom- pasrose, hvor Søren Friese bød deltager- ne velkommen til skovdistriktet generelt og Arboretet i Segen i særdeleshed. Historien bag Arboretet i Segen er stærkt knyttet til skovfoged A. F. Valde- mar Seier (skovfoged på Segenhus 1916- 46). Det nu 5 ha. store arboret blev i før- ste omgang anlagt med 3½ ha. i tiden fra 1932 til 46 med hjælp og støtte fra Sta- tens Forst lige Forsøgsvæsen, Arboretet i Hørsholm og især Arboretforstander Dr. agro D. Syrach Larsen. Valdemar Seiers idé var oprindeligt at samle planter fra samme breddegrad (55 grader nord, sva- rende til Bornholms beliggenhed), så de kunne blive præsenteret på samme sted. I den første halvdel af forrige århundrede var det almin deligt i dansk skovbrug, at have fokus på fremmede træsorter, som kunne have poten tiale i dansk skovdyrk- ning, f. eks. kan nævnes skovrider Just Fig. 1. Kalopanax septemtriolobus. Arboretet i Segen. Holtens indretning af en lignende plante- Fig. 3. Dendrologisk Forenings deltagere ved skovfoged Seiers kompasrose. 6 7 studerende Sanne Thuesen Nielsen, som Querus cerris registrerede plantesamlingen. Arbejdet Taxus baccata (som lignende dens japan- I tidsskriftet Fjælstaunijn nr. 2, 1986 mun dede ud i opstilling af 17 informations- ske fætter) beskriver Søren Ødum i en artikel, hvilke tavler med beskrivelse af arboretets histo- Betula ermanii planter der blev udplantet i Segen i 1985, rie og omtale af de mest interessante træer Amelanchier ovalis hvilket bl. a. var nogle af de uden for ved udvalgte stiforløb. Bornholms Skov- Araucaria araucana Kina yderst sjældent dyrkede arter: distrikt har dertil opgraderet publikums- Fagus sylvatica var. purpurea Fra Sydkina: faciliteterne i området (borde og bænke og Tsuga diversifolia Picea meyeri broen over søen i arboretet). Cercidiphyllum magnificum Picea wilsonii Allerede Valdemar Seier sørgede for Platanus x acerifolia Picea purpurea skiltning af mange af de indplantede Picea crassifolia træer, men mange af hans skilte er nu for- Efter besøget i Arboretet i Segen fortsatte Picea brachytyla svundne eller står forkert. Fig. 4. Carya cordiformis. Arboretet i Segen turen gennem Almindingen til parkerings- Picea likiangensis Søren Friese valgte at give introduk- pladsen ved Ekkodalen. Picea asperata tionen til stedet ved skovfoged Valdemar Carya cordiformis Abies squamata Seiers kompasrose, som består af en lille Fraxinus ornus Abies spectabilis stenhøj beklædt med sten fra bornholm- Alnus cordata, som der blev stillet spørgs- ske vandløb. Stenene er tydeligt formet af mål ved, fordi den var et særligt småbladet Fra Nordkina: mange års vanderosion og netop disse sten individ. Picea koyamai tillægges overnaturlige egenskaber i den Liriodendron tulipifera fra 1935 (omkreds Abies nephrolepis bornholmske folketro. Monumentet var 2,09 m.) Fra Korea: formodentlig oprettet for at under strege Seqouiadendron giganteum Abies holophylla ideen med at samle planter fra samme Abies veitchii Abies koreana breddegrad på hele den nordlige halv- Picea koraiensis kugle. Fra Japan: Søren Friese kunne måske ønske at Picea glehnii benytte lejligheden til at tilkalde hjælp fra Thuja standishii de overnaturlige magter, idet han kunne Chamaecyparis obtusa fremføre, at det blev sværere og sværere at skaffe driftsmidler til distriktets drifts- Dertil kommer to partier sibirisk lærk. opgaver. Det må komme an på en nøjere gen- På ekskursionsdagen kunne deltagerne nemgang af arealet om nogle af disse konstatere, at arboretet var let tilgængeligt arter kan genfindes, hvilket kunne være med græsslåning på de overordnede stier spændende. og de opsatte informationsplancher var til- gængelige. Efter introduktionen bevægede vi os ud Her brød den dendrologiske debat ud i arboretet og kunne finde følgende arter i lys lue allerede inden vi var kommet væk (nævnt i den rækkefølge vi mødte dem uret fra parkeringspladsen, idet der i dennes rundt fra kompasrosen): nordlige hjørne stod en Acer. Diskussionen Cornus controversa gik på, om det var en Acer platanoides, som Buxus sempervirens var lidt afvigende på grund af det tynde Sorbus torminalis jordlag over grundfjeldet, eller om det var Castanea sativa Fig. 5. Abies veitchii. Arboretet i Segen Fig. 6. Betula ermanii. Arboretet i Segen en Acer saccharum. Fundet af mælkesaft i 8 9 Jomfrubjerget og Christianshøj er skoven trævækst, som ikke ’hører til’ naturtypen udlagt som urørt naturskov, som et led i f.eks. gennem plukhugstdrift. Naturstyrelsens strategi om at ’frede’ en På vejen fortalte Søren Friese om Al - andel af statsskovene, men netop denne mindingens historie, hvortil Hans Rømers skov type domineret af stilkeg er efterføl- (1770-1836) navn er stærkt tilknyttet. I gende i henhold til et EU-direktiv blevet slutningen af 1700-tallet var størstedelen udpeget som en bevaringsværdig natur- af det centrale Bornholm nedgnavet af type, naturtype 9170 (kaldet Vinterege- græssende kreaturer. Hele Højlyngen var skove i østlige egne), som er karakteriseret med undtagelse af det centrale Almin- ved at været domineret af vinter (især)- og dingen blottet for trævækst og henlå som stilkeg samt avnbøg, tarmvridrøn, små- græsset udmark. I årene 1784-1810 lod bladet lind og spidsløn. Denne skovtype staten hele udmarken opmåle, og arealet findes også i Ulvshaleskoven på Møn. Ud- blev opgjort til 5076 ha., hvoraf 1536 alle- pegningen gør, at man alligevel ikke kan rede var blevet opdyrket, kun 170 ha. var lade skoven henligge som urørt, fordi man dengang skovbevokset. Ved kgl. resolution nu har forpligtigelsen til at sikre skov typens af den 6. august år 1800 blev det beslut- bevaringsstatus i henhold til EU’s NATU- tet at omgærde Almindingen efter forgæ- RA 2000 udpegning. Hvilket bl.a. betyder, ves at have gjort forsøg på at sælge den. at man er forpligtet til at fjerne uønsket Hans Rømer blev udnævnt som skovrider Fig. 7. Ekskursionsdeltagerne bliver introduceret til Vinterege-skovtypen, der findes på den høje kant af Ekkodalen. bladstilke burde have afgjort diskussionen udpeget til en bevaringsværdig naturtype til fordel for Acer platanoides, men selv da (se nedenfor). vi efter frokosten forlod stedet blussede Herefter bevægede vi os op gennem diskussionen op igen blandt enkelte af eks- Fuglesangsrenden, som er en 70 meter kursionsdeltagerene. bred slugt, som istid mv. har eroderet, da Finn Hansen fortalte lidt om den den oprindeligt har været en basaltopfyldt natur lige træagtige vegetation