Geografisk Orientering Tema: Bornholm – Slå Et Slag for Geologien! Geografweekend 2008

Geografisk Orientering Tema: Bornholm – slå et slag for geologien! Geografweekend 2008

Tidsskrift for Geografforbundet Juni 2008 · 38. årgang · Nr. 3 Geografisk Orientering Indhold Geografforbundets medlemsblad Leder...... 535 Maja Enghave Kristensen, Leif Tang Lassen og Mette Starch Truelsen Medlemskontingent for 2007-2008: Almindeligt medlemskab: 275 kr. Familie (par): 350 kr. Studerende 125 kr. *Hovedtræk af Bornholms geologi ...... 536 Institutioner, skoler: 450 kr. Jørgen Butzbach Henvendelse om medlemskab/abonnement m.v.: Geografforlaget, Filosofgangen 24, 5000 Odense C *Gule Hald ...... 544 63 44 16 83, Fax 63 44 16 97 e-mail: [email protected] Jørgen Butzbach Hjemmeside: www.geografforbundet.dk

Redaktion *Lejrskole på Bornholm ...... 548 Ansvarshavende redaktør og annoncetegning: Mette Starch Truelsen Jens Rehfeld m.fl. Fiolgade 16A, 3000 Helsingør, 49 21 60 21 e-mail: [email protected]

*Bornholm anno 2008 og fremtidige udfordringer ...... 554 Anmelderredaktør: Ulrich Primdahl, 51 62 64 11 Anna Pallikaras Skovvang 13, 4690 Haslev

Søren Bech P. Kristensen, 50 92 12 71 *Turismen på Bornholm – status og udviklingsaktiviteter . 558 Henning Strand, 33 24 07 37 Lene Feldthus Andersen Maja Enghave Kristensen, 35 26 12 37 Leif Tang Lassen, 48 30 00 95 Helle Askgaard, 35 83 69 67 *Bornholmsk – sku’ det være noget særligt? ...... 565 Tina Noregren Pedersen, 23 62 34 58 Jesper Kristiansen, 55 77 02 90 Hans Jørgen Jensen Deadline er den 1. i ulige måneder. GO udkommer midt i årets lige måneder. *Alternativ energiproduktion på Biokraft A/S Åkirkeby, Formand for GLFG: svær start – lovende udvikling – rige perspektiver ...... 570 Birgit Sandemann Justesen, Maja Felicia Bendtsen Kollelevbakken 4, 2830 Virum, 86 65 90 36 e-mail: [email protected]

Geografforbundets Styrelse *BornBioFuel, en CO2 neutral mulighed ...... 574 Formand: Bo Hildebrandt Thor Gunnar Kofoed Rønne Allé 4, 4300 Holbæk, 59 43 91 43 e-mail: [email protected] *Kommunesammenlægningen på Bornholm ...... 578 Næstformand: Erik Sjerslev Rasmussen, 86 84 50 58 Dorte Kofoed Kasserer: Jens Korsbæk Jensen Acaciavej 5, 1867 Frederiksberg C, 33 31 18 30 e-mail: [email protected] Fra Fagudvalget: Seminarierne ...... 592 Giro (kontingent): 3178048 Ditte Marie Paggard Kursusudvalg: Formand: Henriette Lanter-Mortensen, 36 94 86 52 e-mail: [email protected] Fra geografilærerforeningen ...... 594 Frede Sørensen, 98 84 34 96 Chris Trangbæk, 21 66 51 26 Lise Rosenberg, 43 64 13 19 / 22 39 77 77 Månedens link...... 549 Tom Lauridsen, 38 28 01 97 Peter Aaen, 98 34 14 34 Anne Dorthe Hernø (gym.) 44 99 65 21

Fagudvalg: Formand: Henning Lehmann, 38 71 26 40 e-mail: [email protected] Trine Dalgaard Frølich, 97 71 17 73 Temaartikler er markeret med * Ditte Pagaard, 24 62 90 99 Jeanne Christina Grage, 45 86 87 37 Erik Sjerslev Rasmussen, 86 84 50 58 Dominique Otoul (gym.) 33 24 45 48 Anders Teglgaard Kjær (gym.) 97 52 35 99

Forlagsbestyrelse: Formand: Per Nordby Jensen, 64 78 19 98 e-mail: [email protected] Bo Hildebrandt, 59 43 91 43 Annette Knudsen, 86 85 45 66 Pernille Jørgensen, 54 16 62 10 Dorte Nørregaard Madsen (gym.) 62 61 52 14 Jørn Asmussen (ekstern), 64 84 24 08 Per Watt Boolsen (ekstern), 44 95 41 57

Regional kontaktperson: Lise Rosenberg, 43 64 13 19 / 22 39 77 77 e-mail: [email protected] Forside: Turbåde sejler ud fra Hammer Havn til de mange grotter på nordkysten. Foto: Mette Starch Truelsen. © Geografisk Orientering (GO) Bagside: De forstenede bølgeribber i sandstensbruddet tæt ved Ikke-kommerciel udnyttelse tilladt med kildeangivelse NaturBornholm. Foto: Mette Starch Truelsen. Layout og ombrydning: Ivan Jacobsen Tryk: BB Offset. Oplag: 4300 ISSN 0105-4848 534 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Juni 2008

Bornholm – slå et slag for geologien! På dette års geografweekend skal vi slå et slag for geologien! Det er der rige muligheder for på Danmarks største klippeø, som rummer mange spændende geologiske seværdigheder. Dette temanummer indledes med et par artikler om Bornholms geologiske udvikling og beskrivelse af en af de mange lokaliteter, som vi skal besøge på geografweekenden den 3. - 5. oktober 2008.

Bornholm byder imidlertid på mange andre problemstillinger end geologi. Derfor har redaktionen valgt at bringe en række artikler om andre emner, som kan tages op i undervisningen. En artikel giver helt konkrete bud på forskellige aktiviteter, som en lejrskole på Bornholm kunne rumme. Tre artikler sætter fokus på erhverv ved at belyse Bornholms turisme samt to virksomheder, der producerer biogas og bioethanol. Vi kommer også ind på emner som demografi, regionaludvikling og regionale produkter.

Danmarks første kommunesammenlægning i nyere tid fandt sted på Bornholm. Her så de fem kommuner selv en fordel i at gå sammen om at løse de mange og til tider svære kommunale opgaver, som knytter sig til et isoleret øsamfund. Den sidste artikel giver et indblik i sammenlægningen, som efter kommunalreformen er højaktuel over hele landet.

Maja Enghave Kristensen, Leif Tang Lassen og Mette Starch Truelsen

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 535 Hovedtræk af Bornholms geologi Af Jørgen Butzbach

Bornholm er en horst der for godt 500 millioner år si- Ser man på et kort over Born- den blev aflejret som flade revler i holm, får man den første antyd- nærheden af datidens kyst. ning af, at denne østligste del af Danmark har en geologisk ud- Sandsten, kalksten viklingshistorie, som adskiller og skifre sig fra det øvrige lands. Born- I de følgende knapt 150 millioner holms regelmæssige omrids med år var „Bornholm“ med visse af- de så godt som parallelle øst- og brydelser havdækket. Svingnin- vestkyster, nord- og sydkyster ger i havdybde og -miljø kan af- samt den totale mangel på større læses i de vekslende lag sandsten, indskæringer er en følge af, at skifre og kalksten, som i dag kan Bornholm er en horst. En horst ses i de sydbornholmske åbrinker er en del af jordskorpen, der langs og råstofgrave. Det er lag, som sprækker er hævet i forhold til ofte er rige på forsteninger, der omgivelserne. fortæller os om livets udvikling i datidens have. Bjergkædefoldning og 1700 millioner år gammel gra- Kontinenter støder nit sammen Det er mere end 1700 millioner For ca. 400 millioner år siden år siden, de ældste bornholmske stødte det nordamerikanske kon- granitter dannedes som dybtlig- tinent sammen med Europa, og gende rødder i en foldebjergkæ- en vældig bjergkæde blev dan- de. Bjergkæden var et resultat af net i sammenstødszonen. Bjerg- de vældige kræfter, som opstod i Diabasgang syd for Tejn Havn. kædens europæiske rester ligger forbindelse med, at to jordskor- i dag i Norge, Skotland, England pe-plader kolliderede, og den ene ner år siden var nedbrydningen og Irland. I forbindelse med af pladerne måtte vige i dybet. nået til den granit, som bjerg- sammenstødet hævedes hele det kædens nederste del bestod af. nordlige Europa, og Bornholm Diabasgange Nedbrydningsmaterialerne aflej- blev en del af et stort nordeuro- I forbindelse med bjergkæde- redes i et flodslettemiljø inden pæisk fastland. dannelsen opstod spændinger i for det nuværende bornholmske jordskorpen, som udløste spræk- område som den rødlige Jordskorpen revner kedannelse i granitten. Nogle af Nexøsandsten, hvis karak- Fra de næste ca. 200 millioner sprækkerne åbnedes til så stor ter og struktur fortæller os, år kendes ingen bornholmske dybde, at mørkt, smeltet mate- at der dengang har været aflejringer, men meget tyder riale trængte op og størknede i ørkenagtige forhold på „Born- på, at de brud i jordskorpen, sprækkerne. Herved dannedes holm“. som senere skulle give Born- de basalt- eller diabasgange, som holm sit nuværende omrids, kan ses mange steder inden for 500 millioner år gamle blev anlagt i løbet af denne det bornholmske granitområde. „bornholmere“ periode. Efter at Nexøsandstenen var af- Det skete i forbindelse Neksøsandsten sat, trængte havet ind over „Born- med at nye pladesammenstød, I årmillionernes løb blev fol- holm“, og spor efter de første denne gang i Mellemeuropa, debjergene nedbrudt af vind „bornholmere“ dukker op som medførte spændinger i Nord- og vejr, og for ca. 600 millio- krybemærker i Balkasandstenen, europa. Herved revnede jord-

536 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Nexøsandstenens aflejringsmiljø.

Nexøsandsten med fossile tørkesprækker.

Balkasandstenens aflejringsmiljø.

Nutidige tørkesprækker.

Krybespor i Balkasandsten. Ortoceratit (blæksprutteskal) fra Skelbro.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 537 skorpen, og mellem nogle af disse revner hævedes efterhånden bl.a. Bornholm og de skånske horste: Kullen, Hallandsåsen, Romeleå- sen, Söderåsen, Nävlingeåsen og Linderödsåsen.

Tropiske sumpskove og kæmpeøgler For ca. 200 millioner år siden indledtes endnu en periode med havaflejringer i det bornholmske område. Den varede godt 100 millioner år. Talrige afbrydelser af aflejringsserien samt aflejrin- gernes karakter viser os, at Born- holm må have ligget på kanten af et større landområde, som kun lejlighedsvis har været overskyl- Dinofodspor. let af havet. De bornholmske kul er dannet i denne periode, og de for- tæller os historien om tropiske sump- og mangroveskove, som har vokset i floddeltaer, og som gang på gang er blevet ødelagt ved havets indtrængen. Vi ved også fra fine fund af forstenede knogler og af enorme dinosaur- fodspor, at datidens kæmpeøgler både har boltret sig i de kyst- nære havområder og har trampet rundt i floddeltaerne.

Bjergarternes fordeling på Bornholm For ca. 70 millioner år siden hæ- vedes Bornholm atter op over havniveau sandsynligvis i for- Svaneøgleryghvirvel. bindelse med begyndende jordskorpeuro i det sydlige Europa, hvor Alperne, Pyrenæerne og Karpaterne så småt var i gang med at blive dannet i forbindelse med nye pladesammenstød. Hævningen er sket langs de revner, der var anlagt flere hundrede millioner år i forvejen. Hele Bornholm er imidlertid ikke hævet lige meget, den sydlige og sydvestlige del er ikke hævet lige så meget som den centrale og nordlige del. Derfor er de yngre bjergarter som kalksten, sandsten og skifre (sedimenter) bevarede på Sydbornholm, mens de Bornholms undergrund.

538 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Rundklipper.

samme bjergarter i årmillio- nernes løb er blevet slidt væk på Nordbornholm, hvis overflade i dag består af de meget gamle og hårde granitter, gnejser og diabaser kun delvist dækket af tynde lag af ler, sand og grus, afsat af is og smeltevand for få tusind år siden.

Isen slider på landskabet Det bornholmske område har sandsynligvis været hævet over havniveau i de sidste ca. 70 millioner år og har igennem hele denne periode været udsat for de ned- brydende kræfters virke. Det må således formodes, at det bornholmske område har væ- ret dækket af løse forvitringsma- terialer, da de første isstrømme Skurestriber.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 539 Ekkodalen er en af Bornholms største sprækkedale. nåede frem hertil i forbindelse ligeledes isens erosion og bevæ- hvis hovedretninger er nord-syd med de sidste få millioner års kul- gelsesretning. og nordøst-sydvest. deperioder. Vi har kun spor efter I bevægelseszonerne blev gra- den sidste istid på Bornholm, og Sprækkedale nit og gnejs knust. Forvitring og vi ved ikke, hvor mange gange De mange sprækkedale er et do- erosion har haft større virkning øen har været isdækket. minerende træk i det bornholm- i de knuste materialer end i den De fremrykkende ismassers ske granitlandskab. omgivende granit. Sidst har is og voldsomme slid på landskabet Sprækkedalene fik deres smeltevand skrabet og spulet de har medført, at tykke lagpakker endelige udformning hen bredere bevægelseszoner til de er blevet fjernet fra den born- imod istidens slutning, men karakteristiske sprækkedale. holmske lagserie. På det højtlig- deres dannelseshistorie stræk- I mange bornholmske spræk- gende Nordbornholm har isens ker sig over meget lang tid og kedales sider og bund træffes den erosion været så voldsom, at gra- kan i hovedtræk beskrives mørke basaltiske bjergart diabas. nit, gnejs og diabas (de ældste således: Det betyder, at nogle af spræk- bornholmske bjergarter) er ble- For formentlig mere end en kezonerne er så dybe, at basal- vet blottede. milliard år siden opstod der spæn- tiske smeltemasser trængte op i Isen har udformet granit- og dinger i de bornholmske granit- dem og spulede den knuste gra- gnejsoverfladen som polerede ter og gnejser. Spændingerne nit bort, hvorved diabasgangene rundklipper, hvis jævnt hæl- udløstes ved, at store blokke for- dannedes. Diabasen forvitrer let- dende stødsider og stejle læsider skød sig i forhold til hinanden. tere end den omgivende granit, viser isens bevægelsesretning. Blokbevægelserne foregik langs og en del af sprækkedalene er Skurestriber og andre strukturer plane flader, bevægelseszoner, således udskrabede diabasgange. i klippeoverfladerne tydeliggør Det gælder f.eks. Ekkodalen-Kel-

540 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Kysten ved Saltuna. Bugten er betinget af, at Ekkodal-Kelseådiabasen er mindre modstandsdygtig end den omgivende gnejs.

somhed været medvirkende til at fremhæve de brudzoner tværs over Bornholm, som adskiller det højtliggende granitlandskab fra sedimentområderne i syd. En så- dan brudzone kan f. eks. følges fra Egeby nord for Pedersker til Bavnebakke nord for Åkirkeby. En anden markant brudzone ligger ved Hadeborg Bakke (Klin- ten) syd for Åkirkeby. En tredje brudzone markeres tydeligt af Snorrebakken umiddelbart øst for Rønne. Modsætningen imellem granitlandskabet og det syd- Snorrebakken ved Rønne. bornholmske område viser sig også i højdeforholdene. På seådalen, hvis ca. 60 m brede Brudzoner kan ses det flade Sydbornholm, hvor „bunddiabas“ kan ses ved Kelse i landskabet de lavere liggende, yngre geo- Ås udmunding ved Saltuna på Da granit og gnejs er langt hårde- logiske dannelser har udgjort nordøstkysten. re end sedimenterne på Sydborn- underlaget for istidens frem- holm, har isens afhøvlende virk- rykkende gletschere, findes kun

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 541 undtagelsesvis højder over 80 meter, og landskabet er i det store og hele svagt skrånende ud mod kysterne. I granitterrænet nås en dobbelt så stor højde, og meget store dele af landskabet ligger mere end 80 meter over havniveau, ligesom terrænet ofte falder brat ned imod kysten.

Smeltevandssletter på Sydbornholm Smeltevand har, som tidligere nævnt, været med til at give sprækkedalene deres endelige udformning. Det er muligt, at nogle af dalene har fungeret som regulære tunneler under isen, hvor smeltevand under tryk har presset sig frem mod isranden. På Sydbornholm har smeltevandet også præget landskabet. Den jævne flade, som den nordlige del af Rønne ligger på, er således en slette dannet af smeltevandet foran isranden. Et andet eksempel er smeltevandssletten ved Arnager. Her er smeltevandet kommet gennem Lilleåens dal og er løbet ud over sletten ved Sose- gård. Bornholms lufthavn ligger på den vestlige del af denne smel- tevandsslette.

Tyndt morænedække Da isen smeltede bort, efterlod den sit morænemateriale på over- Klippestejlkyst på Nordbornholm. fladen. Det drejer sig om et par meter tykke aflejringer, spredt ujævnt ud over øen. Nogle steder på Nordbornholm mangler morænedækket dog helt, og den nøgne klippe danner terræn- overflade. I øvrigt består moræ- nematerialet på Nordbornholm ofte næsten udelukkende af sten, hvoraf nogle kan have anseelig størrelse f.eks. rokkestenene i Pa- radisbakkerne, Almindingen og Rutsker Højlyng. På Sydbornholm præges mo- ræneaflejringerne af de sandede og lerede sedimenter, som her udgør undergrunden. Den domi- nerende landskabsform er en let bølget moræneflade, hvorpå vi finder Bornholms bedste land- Bornholms Lufthavn på Sydbornholm. brugsområder.

542 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Svingende vandstand i Østersøen og landhævning Efter at isen for omkring 10000 år siden var smeltet bort fra Born- holm, har øens omrids i perioder været noget forskelligt fra det, vi kender i dag. Årsagerne hertil er en kombination af svingende vandstand i Østersøen og den landhævning, som har fundet sted, fordi isens belastning af øen forsvandt. Resultatet heraf er, at de bornholmske kyster mange steder bærer præg af hævede kystklinter og strandaflejringer i op til 20 m højde over det nuvæ- rende havniveau.

Flyvesand Det yngste træk i Bornholms geologiske historie er aflejringen af flyvesand, der forekommer som en bræmme langs sydkysten fra Hasle til Nexø og enkelte steder på Nordbornholm.

Jørgen Butzbach, cand. scient i geologi og geografi.

Rokkestenen i Paradisbakkerne.

9000 år gammel strandflade i 12 meters højde nord for Hasle.

5000 år gammel strandflade af rullesten i ca. 7 meters højde ved Ypnasted.

Klitter ved Dueodde.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 543 Gule Hald Af Jørgen Butzbach

Svanekegranit, diabasgang, indeslutninger, palæomagnetisme, sandstensgange, relativ aldersbestemmelse i felten

Fra Listed Havn går vi ca. 200 m øverste del af kappen. Her findes der var langt koldere end den mod øst til den lille halvø Gule basalt ved meget høj temperatur, selv. Hald, hvor der er opsat et skilt, men på grund af det store tryk Dette kan ses af, at basalten er som beskriver de geologiske forfra de overliggende bjergarter er meget finkornet i kontaktzonen hold. basalten normalt mere eller min- op mod granitten, og jo længere Den gullige Svanekegranit dre fast. vi kommer fra kontaktzonen, gennemskæres her af en mørk Når sprækken åbnes, falder desto mere grovkornet bliver ba- ca. 30 m bred diabas / basaltgang trykket. Det medfører, at basalten. vinkelret på kysten (diabas er et saltens smeltepunkt falder og Kornstørrelsesforskellen skyl- skandinavisk ord for basalt). basalten smelter, hvorved dens des, at afkølingen op mod den Granitten rager flere meter hø- rumfang forøges. kolde granit er gået så stærkt, at jere op end diabasen, fordi diabas Som følge af rumfangsforøgel- der kun har været tid til at ud- forvitrer lettere end granit. sen vil den varme basalt presses vikle meget små krystaller. Læn- op i sprækken. gere væk fra den kolde sidesten Diabasgangens dannelse Om basalten nåede helt har afkølingen taget så lang tid, Diabasgangen er opstået i forbin- op til jordoverfladen, ved at større krystaller kunne udvik- delse med spændingsudløsning vi ikke, men under alle om- les. i granitten, hvilket førte til dan- stændigheder er den nået så Årsagerne til den sprækkedan- nelse af en mange km dyb spræk- højt op i jordskorpen, at den nelse, som førte til diabasgangens ke, som nåede helt ned til den blev omgivet af bjergarter, dannelse, kan være mange.

Granit til venstre, diabas til højre.

544 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Her skal blot nævnes nogle muligheder: - Spændinger opstået i forbindelse med at Svanekegranitten er størknet. - Trykaflastning som følge af forvitring, erosion og bort- transport af kilometertykke lagpakker, som har ligget hø- jere oppe i den bjergkæde, som bl.a. de bornholmske granitter udgjorde rødderne af. - Jordskorpeuro som følge af pladetektonisk aktivitet. Hilsener fra dybet I diabasgangens østlige del op mod kontaktzonen til Svaneke- Kontaktzone imellem granit og meget finkornet basalt. granitten findes 1-2 cm store, afrundede, lyse feldspatkorn. Geologerne mener ikke, at feldspatkornene hører til i diabasen, og de tolkes da også som stumper af granittiske bjergarter indlejret i diabasen, da denne endnu var varm. Analyser af feldspatkornene har vist, at de tilhører en type feldspat (plagioklas), som ikke findes i Svanekegranitten. Det er derfor nærliggende at tolke dem som stumper af en dybere liggende granittype, som er blevet spulet med op i det nuværende niveau, da diabasgangen blev dannet. Stumperne kan være opstået ved knusning i forbin- Grovkornet basalt nogle meter fra kontaktzonen. delse med sprækkedannelsen, og deres afrundede form kan være et resultat af en delvis smeltning i forbindelse med indlejringen i den varme basalt.

Palæomagnetisme Flere steder på diabasens overflade kan man se cirkulære hul- ler med en diameter på 3-4 cm, som stammer fra geologernes udtagning af borepropper til pa- læomagnetiske undersøgelser. (palæo = gammel). Diabasen indeholder korn af det magnetiske jernmineral magnetit. Vi kan opfatte magnetitkornene som små magneter. Mens diabasen er smeltet, vil magnetitkornene indstille sig i overensstemmelse med Jordens magnetfelt. Når dia- Afrundede lyse feldspatkorn i basalten.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 545 Sandstensgang i granit. basen størkner, „fastfryses“ mag- netfeltets orientering på størk- ningstidspunktet. Undersøgelser af borepropperne har vist, at det bornholmske område på diabasgangens dannelsestidspunkt be- fandt sig syd for ækvator! Vi ved ikke, hvornår diabasgangen er dannet, men lignende undersøgelser af diabaser i Sverige med kendt størkningsalder tyder på, at diabasen ved Gule Hald er 800-1000 millioner år gammel.

Sandstensgange Endnu et spændende træk ved Hammerskaftet ligger i sand- Sandstensgange i granit få meter Gule Hald er, at både granit og stensgangen som gennemsætter nord for Listed Havn. diabas gennemsættes af sand- basalten. stensgange, som stort set skærer diabasgangen vinkelret. er også borehuller i sandstenen) Relativ aldersbestemmelse Den sandstensgang, som er peger på, at sandet er aflejret Gule Hald er i øvrigt et godt ek- lettest at få øje på, er ca. 25 cm som sprækkeudfyldninger i den sempel på, hvordan man alene bred og ses tydeligst i granitten nedrekambriske havbund, som ved simpel feltiagttagelse kan øst for diabasen ca. 50 m fra det granit og diabas den gang har afgøre bjergarters relative alder, græsklædte plateau, hvorfra man dannet underlag for. Det skal idet sandstensgangen, som skæ- går ned mod kysten. også nævnes, at en hel sværm af rer både diabas og granit, må Det er sværere at se sandstens- mindre sandstensgange, som er være yngst. Diabasen, som skæ- gangen i diabasen, men det kan lette at få øje på, gennemskærer rer granit, men som skæres af lade sig gøre ved at følge den fra granitten umiddelbart nord for sandsten, er ældre end sandsten granitten ind i diabasen. havnebassinerne i Listed Havn. og yngre end granit. Nærmere analyse af materialet i sandstensgangene (der Jørgen Butzbach, cand. scient i geologi og geografi.

546 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 tilgængeligt, så har vi alle som Bornholms historie, befolkning, undervisere i geografi oplevet, erhverv og produktion samt po- at geologien ”rykker”, når den sition som udkantsområde giver kombineres med fortællingerne rig mulighed for samarbejder om de store hændelser samtidig med mange andre fag og her er med elever som kursister også får det egentlig kun fantasien, der mulighed for at stå bjergarter i sætter begrænsning. hånden ”on location”. Jørgen Butzbachs studiebog er Jørgen Butzbachs bog skal ses rigt illustreret med såvel figurer i dette lys. Den fungerer som en som billeder, der giver et godt rimelig lettilgængelig introduk- visuelt bud på de mange spæn- tion til studier af og ekskursio- dende studieobjekter. Desværre ner til Bornholms geologi. Den er billedteksterne lige lovligt giver en overskuelig beskrivelse kortfattede og derved mistes no- af Bornholms dannelse og geo- get af pointen i anvendelsen af logiske udvikling samtidig med, billederne. Et andet væsentligt Anmeldelse af at den gennem beskrivelser af 10 kritikpunkt er fraværet af egen- lokaliteter på Bornholm bringer tlige feltøvelser i tilknytning til Geologi på Bornholm læseren gennem den geologiske lokaliteter og studiet af geolo- – og i det ny gymnasium variation, som lokaliteterne på gien. Et problem som desværre Jørgen Butzbach. NaturBornholms Bornholm udtrykker og i kom- går igen i disse års nyudgivelser Forlag, 2007. Ill., 111 s. kr. 250. bination hermed bringer studiet af undervisningsmaterialer til videre i detaljen. geografi/naturgeografi. Hvorfor Jørgen Butzbachs studiebog; Det er god pædagogisk tænk- ikke udnytte bogens sidste del el- ”Geologi på Bornholm – og i det ning ikke at overdænge læseren ler allerhelst indarbejde feltøvel- ny gymnasium” er tænkt som en med en for kraftig introduktion serne direkte i forbindelse med faglig og praktisk inspiration til til Bornholms geologi, men beskrivelsen af lokaliteterne? ekskursioner til Bornholm. Na- vække appetitten på de større Øvelser som fx profiltegning, turgeografi på såvel C som B- geologiske hændelser for derefter bjergartsbestemmelse (hårdhed, niveau har bl.a. geologiske disci- senere i arbejdet med de enkelte struktur og mineralsammen- pliner og emner som kernestof lokaliteter at gå i detaljen med sætning), fossilbestemmelser . I tilknytning til forståelsen af videregående uddybninger af (herunder ledefossiler), stryg- de geologiske processer og deres de geologiske processer bagved ning og hældningsmålinger, betydning for menneske og pro- bjergarternes dannelse. sedimentationsforsøg og herun- duktion er feltarbejdet en natur- Solskins-øen er et oplagt eks- der forsøg med deltadannelse lig følge og dermed det praktiske kursionsmål. En øjenåbner der kunne sagtens indgå i bogen. virkefelt, som skal give elever og rummer et så spændende geolo- En hjemmeside med tilhørende kursister muligheden for ”hands gisk miljø, at geografer i det gan- ekstra materiale, feltøvelser/la- on” at sanse og opleve materia- ske land burde tænke i et besøg af boratorieøvelser, kontakter på ler i naturen. Set i relation til de kortere eller længere varighed, og Bornholm – ressourcepersoner geologiske stofområder og deres det helst i samarbejde med andre som virksomheder og offentlige affødte relationer, som produkti- fag fx forløb i almen studieforbe- institutioner kunne være et rigtig on, teknologiudvikling og råstof- redelse eller naturvidenskabeligt godt supplement. fer/resurseproblematik, rummer grundforløb kombineret med geologien spændende områder udadvendt aktivitet. Åbningen Lektor Jesper Kristiansen, at arbejde med. Selvom dele af til samarbejder med andre fag Næstved Gymnasium og HF det teoretiske stof kan være svært i gymnasiet er evident, fordi

Geografforbundet arrangerer Ekskursion til Madeira i påsken 2009. Læs mere i næste nummer af GO.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 547 Af Jens Rehfeld m.fl. Lejrskole på Bornholm

På Hammershus Borgruin fortæller naturvejleder Thomas Guldbæk historien om dronningen af Blåtårn, bornholmernes modstand mod det Svenske herredømme og overrækkelsen af Bornholm til den Danske konge for 350 år siden. Foto Martin Holm. Bornholm er en perle med en meget varieret natur. Vi har altid sagt, at hele Skandi- navien er samlet på Bornholm, indenfor en overskuelig rækkevidde – og så ikke at forglemme alt det, der ikke kan findes i det øvrige Danmark. Denne artikel vil komme med anbefalinger til lejrskoleaktiviteter på Bornholm anno 2008. Siden sidste gang Geografforbun- Vores middelaldercenter er teter, stenslibning og sølvarbejde det var på Bornholm er der sket fra at være et marked ved Ham- på faste dage hele vinteren. De meget. Geologien er den samme, mershus – vokset sig til et me- sidste år har Bornholms Sten- men alligevel ikke. Eksempelvis get stort og spændende center, klub taget initiativ til et kursus i har fund af fodspor af dinosaurer med alle former for aktiviteter, stenhugning, som udmunder i et ændret interessen for geologien guidede ture på Hammershus og stenhuggerlaug på grund af den her på Bornholm. ude i naturen med relation til store tilslutning. Interessen og det ændrede syn middelalderen. NaturBornholm I år er det netop 350 året for at på de bornholmske rundkirker, som i starten af 1990’erne kun bornholmerne tog sagen i egne har ændret billedet, så indfalds- var nogle streger på et papir – er hænder og løsrev sig fra det sven- vinklen til at beskæftige sig med nu et sted, som omfatter alle for- ske og vendte tilbage til en del rundkirkerne, er ny og meget mer for aktiviteter på selve stedet, af det øvrige Danmark. Denne mere spændende. Selv Hammers- samt rundt om på øen. begivenhed vil i årets løb blive hus kan anskues på en anden Så har vi jo vores lokale Born- markeret på forskellig vis. måde, da forskerne i dag har la- holms Stenklub, som har et vari- Dette nogle eksempler på, at vet nye undersøgelser, der viser, eret tilbud til alle generationer. der hele tiden sker en udvikling. at bygningsanlægget er ca. 70 år Der bliver året rundt lavet mange Det har altid været muligt at fore- ældre en tidligere antaget. forskellige arrangementer. Ture tage alternative lejrskoleaktivite- rundt på øen til udvalgte lokali- ter på Bornholm – men nu er der

548 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 ikke længere en undskyldning for ikke at gøre det.

NaturBornholm Naturvejleder fra NaturBorn- holm Jens Kofoed mener jo helt naturligt, at det er oplagt for en lejrskoleklasse at besøge Natur- Bornholm. 21.000 elever fik et godt forløb med det tilbud de har, så det tyder jo på, at mange allerede er opmærksom på Natur Bornholm.

Jens Kofoed oplyser, at alle klasser får en times tid formidling med landskabsforklaring på Klinte- En 5. klasse fra Glumsø besigtiger forkastningszonen ved Klintebakken bakken lige udenfor NaturBorn- lige uden for NaturBornholm. Foto: Finn Hansen. holm – med geologi som den røde tråd. Her ses "bjerget der (næsten) forsvandt" (læs: grundfjeldet slebet af seneste istid til rundklipper med skurestriber), "Tidens Tand" (læs: erosion) i form af et stykke grundfjeld, der er gået løs og blevet til en sten (alle stene her i verden har engang været en del af et bjerg!), "jordskælvet, der lavede den flotte udsigt" (læs: for- kastningen, der afslutter "Skan- dinavien") - og "den forstenede havbund" (læs: sandstenbruddet med bølgeribber og aftryk af 535 mio. år gamle vandmænd). Der- udover krydres den guidede tur på Klintebakken for skoleklasser Den guidede tur på Klintebakken krydres med vandreblokken Kyllingehø- med vandreblokken Kyllingehø- nen, der lagde sig på plads her for 15.000 år siden. Her lægger elever fra nen, der lagde sig på plads her 8. klasse på Rolloskolen kræfter i for at få blokken til at rokke. Foto: Finn for 15.000 år siden, og som vi i Hansen. et samarbejde kan få til at rokke! Mange andre krydderier afleve- res på turen. Det nuværende landskab er et resultat af en pædagogisk naturpleje; Her ses overdrev, klip- peløkker, eng, tilgroningskrat, højlyng og omgivende agerland. Kun kysten mangler, for at de bornholmske landskabstyper kan ses helt komplet på 500 meters vandring!

Månedens link: www.naturbornholm.dk Aftryk af en meget gammel vandmand i Strøby Stenbrud. Foto: Finn Hansen.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 549 Bornholms Middelaldercenter er et Videnspædagogisk Aktivitetscenter, Derefter får eleverne en halv hvor eleverne kan opleve, hvordan den danske middelalder i 1300-tallet times rundvisning indendørs, kunne have set ud. omkranset af palisader står tilflugtstårnet, storman- hvor de opdager, at forklaringen dens stegers, beboelseshuset, ladebygningen, kapellet og krostuen. Nær- fortsætter i udstillingen: Nuti- meste nabo er Østerlars Rundkirke. Foto: Bornholms Middelaldercenter. dens bornholmske landskaber er et produkt af 1700 millioner års Stedets ”Mobile Laboratorium” BORNHOLMS MIDDELAL- geologisk forhistorie og de siden trailer med feltudstyr, kan DERCENTER - hvor historien ste 10.000 år med menneskelig køres ud over alt på øen og bi- lever kulturpåvirkning. Videre kan drage til en spændende og læreri- Et fællestræk for middelalderen Jens Kofoed fortælle, at stedet ge undersøgelser. På NaturBorn- over hele Europa var den katolske råder over så stor ekspertise og holm findes et geografilokale og kristendom samt særlige lighe- så stort lokalkendskab, at de også et moderne laboratorium, som der i mentalitet, verdensbillede kan gennemføre ture ude på øen også kan bruges. Til sommer af- og livsformer. Historikerne har – ofte med et særligt tema. For ek- prøves en ”nature camp”, som valgt at sige, at middelalderen sempel jordbundens betydning måske efterfølgende udvikles til i Danmark begyndte omkring for vegetation (Hammerknu- en decideret ”naturlejrskole”. 1050, da vikingetogterne op- den), geologi (Læsåen, Risebæk Sammenfattende råder Natur- hørte og kristendommen havde eller en tur fra Sose til Skelbro), Bornholm over et enormt poten- fået rodfæste hos danerne. Og at naturpleje (bl.a. Paradisbakker- tiale, som kan bidrage til lejrsko- den sluttede med reformationen ne), istidslandskaber (Hammer- leaktiviteter. Jens Kofoed videre- i 1536, hvor den danske kirke knuden), fiskeri (Allinge - Ham- bringer en statistik der siger, at ca. gik fra at være katolsk til at blive merhavn), sprækkedale oftest 60 % af de besøgende lejrskoler luthersk. Den Romersk Katolske Døndalen – osv. osv. kommer på besøg. Dertil siger Kirke blev forbudt i Danmark. han, at der er mange traditio- Dermed ikke være sagt, at folks Noget NaturBornholm arbejder nelle besøgssteder for klasserne, tænkemåder, spisevaner, ritualer på at udvikle som et klasseforløb, og de fleste er udmærkede – men og meget mere ophørte fra den er biomonitering ved hjælp af lav også andre irrelevante: ”I mange ene dag til den anden. ”Forsker for en dag”. Ud over en år skulle de se en væltet rødgran, Middelalderen er i mange ekspert i lav, er der også stor vi- hvor sidegrenene var blevet til generationer blev kaldt "mørk" den om fugle, botanik, svampe, syv stammer”. Personlig anbefa- - den mørke middelalder, den landskaber og geologi. Dertil er ler han en tur til Ertholmene, sorte middelalder. At kalde no- der under udarbejdelse et klas- hvis der er råd. Og hvis der er get for "middelalderligt" bruges seforløb om klima, CO2-regnskab mere råd – brug en af de lokale nedsættende og synonymt med m.m. guider. formørkelse og stilstand. Denne

550 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 universiteter, bjergværksdrift, af stenborge og ikke mindst de navigation, kanoner, kirker, 2000 stenkirker, der blev bygget teglsten, vindmøller, pengeøko- i Danmark i den tidlige middel- nomi, lusekamme, bøger og papir alder. Ordet "frimurer" kommer og meget mere. Også her blev de fra udtrykket freestone-mason, stater grundlagt, som har fået så der blev brugt om stenhuggere, stor betydning i Europas histo- bygmestre og arkitekter. De mid- rie. Med den stille udvikling og delalderlige laug bandt håndvær- de store omvæltninger skete der kere til et vist sted, en by eller meget fra middelalderens start tilsvarende, og de kunne ikke til dens slutning. Dette gælder uden videre rejse rundt mellem både samfundsmæssigt, religiøst forskellige arbejdssteder. Det før- og kulturelt og materielt. Histo- te i begyndelsen af 1400-tallet til rikerne skelner da også for Dan- oprettelsen af "frie murere". Det marks vedkommende mellem vil sige håndværkere, som ikke højmiddelalderen fra 1050-1350 var bundet af tilhørsforhold til og senmiddelalderen fra 1350- et laug, men som frit kunne søge 1536. Men grænserne er ikke arbejde, hvor det fandtes. Disse skarpe, og der er mange andre frimurere blev hurtigt meget årstal, der kunne nævnes som dygtige i deres fag, fordi de kom afgørende for en ny udvikling. omkring og hele tiden fik nye På Bornholms Middelaldercenter kundskaber om det seneste inden På Bornholms Middelaldercenter (BMC) har vi valgt at beskæftige for arkitektur og bygningskunst. fortæller Steiner hver dag sine dra- os med perioden 1300-1450. På Bornholms Middelaldercenter belige historier fra Middelalderen. er det muligt at få en guide i Foto: Martin Holm. Bornholms Middelaldercenter er middelalderens klædedragt til at et Videnspædagogisk Aktivitets- vise rundt og fortælle om livet i center, hvor de besøgende har middelalderen og måske fortælle opfattelse går helt tilbage til de mulighed for at opleve, hvor- nogle saftige historier om dati- italienske lærde i 1300-1400-tal- dan den danske middelalder i dens straffe. Ud over middelal- let, som anså den forudgående 1300-tallet kunne have set ud. dercenterets aktiviteter har cen- periode som en "mellemalder" Centret ligger tæt på Østerlars tret gode guider, som opererer - en alder, der lå mellem antik- Rundkirke i naturskønne omgi- på det meste af Bornholm. Gui- ken og dem selv, renæssancen. velser. Her har vi opført en land- derne fortæller om naturen med Renæssance betyder genfødsel. bobebyggelse med vandmølle, relation til middelalderen. Flere De lærde i denne periode mente, gildeshus, farverhus, smedje, gange om dagen er vore middel- at netop de havde genopdaget pottemagerhus, landbohus og alderklædte guider på Hammers- antikkens kunst og lærdom, og urtehave. Der er desuden tradi- hus, hvor de fortæller om ”Slot- overså, at deres forgængere gen- tionelle husdyr som heste, får, tets” historie. Deriblandt histo- nem hele middelalderen nøje kvæg, og gæs. På bakketoppen rien om dronningen af Blåtårn havde studeret og afskrevet de rejser den befæstede Stormands- og Bornholmernes modstand klassiske skrifter, og at der ek- gård sig. Omkranset af palisader mod det Svenske herredømme, sempelvis blev bygget kirker og står tilflugtstårnet, stormandens befrielsen af Bornholm og over- paladser ud fra kendskabet til den stegers, beboelseshuset, ladebyg- rækkelsen af Bornholm til den antikke arkitektur. ningen, kapellet og krostuen, danske konge Frederik III i 1658, Nok kunne middelalderen til hvor kromutter serverer mid- for 350 år siden. Om aftenen har tider være mørk med sine krige, delaldermad. I løbet af dagen guiden flagermuslamper med på pest, hungersnød og tortur. Men er der dragtfremvisning, histo- en spændende og hyggelig tur den var også farverig, lys og dyna- riefortælling, demonstration af rundt på den 35.000 m2 store misk. Med arkæolog Niels-Knud ildvåben og kanonaffyring. Flere borgruin, hvor turen krydres Liebgotts ord var middelalderen, steder er der arbejdende værk- med lidt uhyggelige fortællin- som alle andre tidsaldre, præget steder, hvor eleverne kan prøve ger. De bornholmske rundkirker af stille udvikling og voldsomme middelalderens håndværk, tryk- fra middelalderen har også en omvæltninger. Her blev grund- keriet, skindværkstedet, træsnit- spændende historie. Er det kir- laget skabt for det Europa, som teværkstedet og stenhuggeren. ker, forsvarsværker eller observa- vi kender i dag med bankvæsen, Stenhuggerne havde travlt torier? Bornholms Middelalder- i middelalderen med bygning centers guider letter sløret og går

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 551 i enkeltheder omkring kirkernes kan være overskyllet med sand og indretning samt kirkemagten og det var lige hvad den var. Vi gik et kongemagtens stridigheder. stykke hen ad stranden og fandt da også en masse sten. Eleverne Naturvejleder Bornholms skulle samle så mange forskellige Museum sten de kunne, fordelt på farver Naturvejleder Torsten Sletskov og udseende. Ud af den bunke kan fortælle, at han ofte bruger sten de fandt, skulle de vælge helhedsoplevelsen af den born- ”deres sten” og give den navn. holmske natur. Han har bl.a. Det gik de meget op i og spurgte specialiseret sig i kulturhistori- om navnet passede til stenen. De ske vandringer og oplevelser – fik så det geologiske navn at vide, med udgangspunkt i Landbrugs- og hvor stenen kommer fra. museet Melstedgård. Naturen er nemlig en god sladrehank, hvis De efterfølgende to fredage mød- man lægger mærke til det, og tes vi så i Bornholms Stenklub, opgaven som naturvejleder er hvor der er en masse maskiner netop at gøre publikum og del- til fremstilling af stensmykker. tagerne opmærksom på sporene Med udgangspunkt i landbrugsmu- Maskinerne er nogle langsomt i naturen. ”Jeg har planter som seet Melstedgård kan eleverne få løbende slibemaskiner, der ikke mit speciale, så det kan jeg ikke indsigt i en væsentlig del af dansk er farlige at betjene og højst kan lade være med at tale om under- kultur og historie gennem tiderne. give en lille hudafskrabning. Ele- vejs, men hvorfor gror de egent- Foto: Bornholms Museum. verne var dog ikke meget for at lig, hvor de gror? Et vandløb, en gå i gang med slibningen. De var klippe, en hulning, en sti, en vej, en lille smule bange for maski- en plante, et dyr, et hus, en ruin nerne. Det tog dog ikke mange se- kan fortælle”, beretter naturvej- kunder, før de var dus med dem. lederen. Naturen og landskabet Slibning af en sten er en længere fortæller netop om historie og proces, der skal slibes på 5 forskel- kultur gennem tiderne. På Mel- lige slibemaskiner med finere og stedgård går vi tilbage i tiden og finere slibesten før smykket duk- ser, hvordan det hele er blevet til ker frem af stenen. Alle eleverne det, vi kender i dag. Der er mange fik lavet et smykke nogle endda interessante ting, der spiller en flere – og frikvarter? ”Nej tak, det Opgaven som naturvejleder er væsentlig rolle. Ting, vi normalt har vi ikke tid til”. Nogle af krea- netop at gøre deltagerne opmærk- ikke tænker over. tionerne endte under juletræet. som på sporene i naturen. Et På en vandring med natur- vandløb, en klippe, en sti, en ruin, vejlederen i Melstedgårds om- Nu har vi det jo nemt her på en plante kan fortælle en historie, givelser ser vi på landskabet og Bornholm med et væld af loka- når naturvejleder Torsten Sletskov naturen, hvordan det hele tager liteter spredt over hele øen, men er på tur. Her ses en Hulkravet sig ud i dag; men sporene tager de fleste steder i Danmark er der Kodriver – hvorfor gror den her, os endnu længere tilbage – hele ikke ret langt til et sted med mu- og hvorfor er den rød og ikke gul 1.700 mio. år tilbage - nøjagtigt lighed for opsamling af geologisk som de andre? Foto: Naturvejleder som på NaturBornholm, og un- materiale. Er der ikke et sted i Torsten Sletskov. dervejs er der spor, der fører til nærheden er det en god ide at rundkirken i Østerlars – og i den lave en klasseudflugt med for- forbindelse meget naturligt rela- Skole Rønne. 5 B skulle lære no- ældre, som så kan stå for kørs- terer til oplevelser på Bornholms get om sten. Så deres lærer Nanna len. Kontakt eventuelt den lokale Middelaldercenter. Rybak udarbejdede nogle opga- stenklub, som gerne hjælper med ver til eleverne og henvendte sig at finde en egnet lokalitet og bag Geologi og folkeskolen til Bornholms Stenklub for at få efter sætter geologiske navne på Geologi får ofte folk til at tage sig hjælp til det videre arbejde. De stenene. til munden i et stort gab, men så- skulle en tur på stranden for at dan behøver det ikke være. Hvis finde sten. Vi mødtes på skolen Her er nogle eksempler, som i læreren serverer det på den rigti- og gik i samlet flok til Galløkken visse tilfælde nok kræver en til- ge måde, bliver det spændende. et par kilometer fra skolen. Nu ladelse, men det volder næsten Jeg vil tage udgangspunkt i er det sådan, at en strand, der aldrig problemer: en aktivitet som foregik på Østre normalt er fyldt med sten, ofte

552 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 To af pigerne ved slibemaskinerne Bornholmske strandsten er blevet slebet og poleret til unikke smykker. i Bornholms Stenklub. Foto: Foto: Martin Holm. Martin Holm. Små åer og vandløb, Klinter ved kysten, Grusgrave, Udgrav- Martin Holm Jens Kofoed ninger på byggepladser, Sten- Historie- og naturformidler Naturvejleder huggerværksteder, Pløjemarker, [email protected] jens.kofoed@ naturbornholm.dk Byggemarkeder og sidst men ikke Bornholms Stenklub Amatør- NaturBornholm mindst den lokale stenklub, som geologisk forening www.naturbornholm.dk kan findes på www.dagu.dk. www.stenklub.dk [email protected] Artiklen er redigeret af Jens Rehfeld og udarbejdet i samarbejde med Torsten Sletskov Thomas Guldbæk Martin Holm, Torsten Sletskov og Jens Kofoed. Naturvejleder Naturvejleder thomas@born- [email protected] holmsmiddelaldercenter.dk http://melstedgaard.space.live.com Bornholms Middelalder center Bornholms Museum www.bornholmsmiddelalder- www.bornholmsmuseer.dk center.dk

Andre hjemmesider: http://www.bornholmsfugle.dk - Steen Jensens spændende hjemmeside med observationer af fugle, som løbende bliver opdateret http://www.bornholmsfugle.dk/Dof-Borbholm/Dof-Bornholm-indeks.htm - DOF-Bornholms hjemmeside http://www.chnf.dk - observation af fugle og lign på Christians Ø Samlet og redigeret af Jens Rehfeld - [email protected]

Bornholm har mange unikke lokaliteter. Her er det jura sandstenen nord for Hasle havn. Foto: Martin Holm.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 553 Bornholm anno 2008 og fremtidige udfordringer Af Anna Pallikaras

Bornholm er en ø og et udkantsområde. Øen er præget af de problematikker som ofte følger med på grund af perifer geografisk beliggenhed herunder affolkning og en skæv alderssammensætning. Fiskeindustrien er ikke så betydningsfuld længere, og turismeindustrien har været under pres på grund af øget konkurrence og de verserende trends på markedet. Bornholm har skullet omstille sig til en ny virkelighed og har taget kam- pen op bl.a. ved at stille nogle ambitiøse mål op i Erhvervsudviklingsstrategien; ”Det Unikke Bornholm”.

Bornholms øen, hvorimod der var demografi 47.656 beboere i 1980. De fleste danskere har et Altså en forskel på knap levende mentalt billede 5000 personer. af Bornholm enten fra et tidligere besøg, eller fra En anden faktor der bi- en nostalgisk forestil- drager til affolkning af ling om hvordan det er øen, er det knappe ud- på Bornholm. Da dette valg af videregående ud- billede af Bornholm ofte dannelser. Uddannelses- er dannet på baggrund niveauet på Bornholm er af et feriebesøg, er bille- lavere end i andre regio- det ofte forbundet med ner, og tendensen er at noget positivt og smukt, de unge forlader øen for men desværre er det også at påbegynde en videre- en anelse en-dimensio- gående uddannelse ovre nelt: Bornholm består og først kommer tilbage af Hammershus, rund- til øen i slutningen af kirker, smukke klipper, trediverne eller begyn- varieret natur og udgør delsen af fyrrerne, når de et smukt landskab. Turi- selv har stiftet familie. sterne forlader øen med Hvis de beslutter sig for gode sommerminder og at vende tilbage. med smagen af røget sild i mun- Kort over Bornholm. den. Der er således et ”hul” i alders- Danmark i samme tidsperiode, demografien på Bornholm, og Men Bornholm er meget mere og arbejdsløsheden på Bornholm unge mennesker mellem 20-39 end sommer højsæsonen. Born- er p.t. den højeste i Danmark, år udgør kun 17 % af den sam- holm er en ø og et udkantsom- selvom den er faldet med det øko- lede bornholmske befolkning (se råde, og øen er præget af de pro- nomiske opsving de sidste par år. tabel 1). Dette har selvfølgelig en blematikker som ofte følger med Det sårbare og isolerede arbejds- effekt på børnetallet, som også er på rund af perifer geografisk be- marked har haft en konsekvens lavt. Børn mellem 0-9 år udgør liggenhed. Arbejdsløsheden var for Bornholm, og har bidraget til kun 10 % af den samlede befolk- i december 2007 på 5,6 % i for- en generel affolkning af øen; her ning, mens unge mellem 10-19 hold til 2,4 % gældende for hele i 2008 bor der 42.817 personer på år udgør 13 % af befolkningen.

554 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 mange år. Den ene er turismein- Tabel 1: Folketal pr. 1. januar efter tid, alder og område dustrien og den anden er fiske- 2008 Hele landet Bornholm Christiansø industrien. Bornholm har været 0-9 år 12% 10% 13% en turistdestination i mange år, hvor de første pensionater og 10-19 år 13% 13% 15% hoteller dukkede op i Sandvig på Nordbornholm helt tilbage i 20-29 år 11% 7% 2% 1860’erne. 30-39 år 14% 10% 7% Turismen tog for alvor fat i 40-49 år 15% 15% 15% 1970’erne, og Bornholm har si- 50-59 år 13% 16% 24% den da haft en meget veletab- 60-69 år 12% 15% 17% leret turismeindustri. Turismen har genereret god omsætning 70- år 11% 14% 8% på øen i mange år, men turis- I alt 100% 100% 100% men har ændret sig meget, og der er visse problemer forbun- Alderssammensætningen på Bornholm er skæv. Folketal pr. 1. januar det hermed. De mange turister 2008 efter tid, alder og område. Danmarks Statistik. ca. 500.000 om året [2] kommer fortrinsvis om sommeren mellem juni og august. Befolknings- antallet på øen øges derfor betydeligt i højsæsonen og daler igen i efteråret. Der er således et meget højt sæsonudsving på øen og ledigheden på øen stiger, når sæsonen er slut.

Derudover er de fleste turistdestinationer blevet påvirket af trends såsom immaterialisering samt individualisering og har helt overordnet skabt en efterspørg- sel for skræddersyede produkter. Dvs. at der er sket et skift fra produktion af masse ferieprodukter til produkter der har et individuelt præg – den unikke oplevelse er efterspurgt [5]. Parallelt med denne udvikling er tendensen også, at folk tager kortere ferieophold f.eks. er weekendophold ble- Sandvig Strand – her startede turismen for alvor. vet meget populære [2], hvilket betyder at der skal flere turister Derimod er der en større pro- arbejdsstyrken på Bornholm som til øen for at kompensere for de centdel af ældre borgere på øen. på landsplan, men den forekom- manglende overnatninger. Dette Borgere mellem 40-59 år udgør mer mere akut på Bornholm, skift, sammen med den øgede 31 % af befolkningen, mens an- fordi den er kombineret med af- konkurrence fra andre danske delen af borgere ≥ 60 år udgør folkning. Fastholdelse af befolk- regioner og andre lande, har lagt 29 % af befolkning. Dette er en ningen på Bornholm og tiltræk- den bornholmske turismeindu- betydelig andel og bidrager til ning af nye tilflyttere har således stri under pres og har givet anled- en skæv alderssammensætning. været på dagsordenen på Born- ning til en række udfordringer. Denne tendens bider sig selv i ha- holm i mange år. Udfordringerne er som beskre- len, hvilket betyder at der bliver vet relateret til sæsonudsving, færre og færre unge til at støtte Turismeindustrien tiltrækning af flere turister og den voksende aldrende befolk- Der er to industrier som Born- en professionalisering af turis- ning. Med andre ord mindskes holm har været forbundet med i meindustrien.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 555 Fiskeindustrien • Arbejdsløsheden reduceres Bornholm bliver mere synlig i re- Bornholm har også ofte været til maksimum landsgennem- sten Danmark. I forbindelse med forbundet med en stor fiskein- snit. synlighed har en brandingstra- dustri, som toppede for 30 år si- • Det generelle uddannelses- og tegi været under udarbejdelse. den og gjorde Bornholm til en kompetenceniveau hæves. Som nævnt i begyndelsen af ar- af de rigeste regioner i Danmark. • Udbuddet af arbejdspladser tiklen har de fleste danskere et Fiskeindustrien bestod af forar- (heltidsbeskæftigede) øges nostalgisk og udynamisk billede bejdning og frysning af torsk, med i alt 400 om året: 200 af Bornholm. Det har vist sig at fiskekonservesfabrikker, indu- gennem vækst i virksomheder være nødvendigt at tænke Born- strirøgerier, fremstilling af fiske- og 200 gennem iværksættere. holm på nye måder for at vise mel samt fremstilling af marine- Bornholm fra andre sider. Håbet • 85 % af en årgang skal have en rede sild mv. Men i slutningen er, at brandingstrategien i sidste ungdomsuddannelse i 2010. af 1980’erne slog fiskekvoterne ende medvirker til at tiltrække igennem, der sammen med øget • Mindst halvdelen af alle unge flere tilflyttere og gerne flere globalisering og konkurrence ud- skal have en videregående ud- iværksættere, der skal bidrage til løste en krise i Bornholms fiske- dannelse. en udvikling af erhvervslivet på industri [1]. Siden 1998 har der • Sæsonudsving på arbejdsmar- Bornholm. været en markant nedgang i an- kedet mindskes, herunder ud- tallet af virksomheder knyttet til videlse af turistsæsonen og Udvikling af erhvervslivet på øen industrien. Der er stadigvæk en bygge/anlægs-sæsonen. har længe været på dagsordenen, fiskeindustri på øen, men den er og der arbejdes nu med begre- ikke så betydningsfuld som den For at opnå disse målsætninger bet ”single-point of entry” fra har været. Bornholm har derfor er der blevet fokuseret på ti ud- Bornholms Regionskommunes på mange måder skulle finde sit valgte indsatsområder: side. Det er blevet udtrykt flere fodfæste igen og omstille sig til De tre rammebetingelser: gange, at der er et behov for en ko- en ny virkelighed. • Trafikal tilgængelighed. ordineret viden omkring opstart • En koordineret erhvervsfrem- af virksomhed, samt virksom- Ovenstående er et lille indblik i meindsats. hedsrådgivning generelt. For en de problemstillinger Bornholm iværksætter der skal starte virk- står over for nu og i fremtiden. • Markedsføring af Bornholm. somhed op, er det ret afgørende Spørgsmålet er hvilke tiltag, der at den nødvendige hjælp er til bliver taget for at komme udfor- De fire vækstkilder: stede, og at iværksætteren ikke dringerne til livs. • Menneskelige ressourcer – ud- skal kæmpe sig igennem flere for- dannelse og kompetence. skellige institutioner, der er både Bornholms Erhvervsudvik- • Innovation, videndeling og tids- og ressourcekrævende. Til- lingsstrategi videnopbygning. buddet rettes imod potentielle Som bekendt blev der etableret iværksættere, der gerne vil flytte regionale vækstfora i hver af de • Anvendelse af ny teknologi. til Bornholm og selvfølgelig også fem nye regioner per 1. april • Iværksætteri/en styrket iværk- til eksisterende virksomheder 2006. Bornholm fik lov til at sætterindsats. på øen. Dette kombineret med danne sit eget vækstforum, så Re- Samt tre overordnede/tværgå- en tilflytterkampagne skal gøre gion Hovedstaden har som den ende områder, der giver særlige Bornholm mere attraktiv som eneste region to fora. Bornholms muligheder for vækst på Born- bo- og arbejdssted. Vækstforum fik i 2006 til opgave holm: at udarbejde en erhvervsudvik- • Bornholm – åbent hele året. Det skal ligeledes nævnes, at én lingsstrategi, og målsætningerne • Landdistriktsudvikling. branche på Bornholm i særde- der blev nævnt er som følger: leshed har haft succes; nemlig • Bornholm i et globalt perspek- fødevarebranchen. Der har, som • Tilbagegangen i befolknings- tiv. tallet skal som minimum pointeret tidligere, været en tilba- bremses, gerne vendes. gegang for f.eks. fiskeindustrien, men der er vokset en underskov • Antallet af erhvervsaktive/ar- Nogle af de initiativer, der er af små til mellemstore fødevare- bejdsstyrken skal øges. sprunget ud af strategien i forbindelse med indsatsområderne virksomheder op på Bornholm, • Den realøkonomiske vækst skal nævnes. Der er f.eks. blevet som har bidraget til etablering af skal være på mindst 5 % om ansat en erhvervsambassadør, og arbejdspladser og en god profile- året. det er et forsøg på at skabe et nyt ring af Bornholm. Det handler image for Bornholm, således at om virksomheder der som oftest

556 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Svaneke Bryghus. Fødevarebranchen på Bornholm har udviklet sig meget over de sidste 10 år. har fokus på det gode håndværk Strategien skal sikre fremgang i Noter og nicheprodukter. Mange af de branchen og gerne etablering af [1] Center for Regional- og Turis- små fødevareproducenter har flere virksomheder. meforskning (2004). Bornholms haft succes i at markedsføre de- udviklingsmuligheder – Bilags- res produkter på baggrund af en Der er således mange udfordrin- rapport. regional tilknytning. ger på Bornholm som skal takles. Produkter såsom øl fra Svaneke Det gælder inden for næsten alle [2] Center for Regional- og Turis- Bryghus, snaps fra Den Born- områder: Uddannelse, tilflyt- meforskning (2006). Strategisk holmske Spritfabrik, Dams Rug- ning, sæsonudsving, udvikling Analyse: Beskrivelse af interne kiks osv. har høstet stor anerken- af erhvervslivet herunder etab- og eksterne forhold i Bornholms delse. Denne udvikling har været lering og fastholdelse af arbejds- Turisme i dag meget positiv for øen, og erfarin- pladser mv. Målene er udpenslet i ger herfra skal der gerne bygges erhvervsudviklingsstrategien, og [3] Danmarks Statistik: http:// videre på. Bornholm har haft et de første initiativer er blevet taget www.dst.dk/ lille forspring på dette område, der skal føre Bornholm sikkert men er nu i hård konkurrence ind i fremtiden. [4] Det Unikke Bornholm – Vækst med andre regioner, der har fået via kreativitet og kvalitet den samme ”idé” med at produ- Anna Pallikaras, Konsulent cand. Erhvervsudviklingsstrategi 2007- cere produkter, som markedsfø- scient. soc. ved Center for Regio- 2010 res på baggrund af en regional nal- og Turismeforskning (CRT) tilknytning. For at imødekomme [5] Pine, B. Joseph (1993). Mass denne konkurrence, er en føde- Customization: The New Fron- varestrategi under udvikling. tier in Business Competition, Harvard Business School Press

Emne Tid Turansvarlig Omtale

Eskildsø Onsdag d. 27. august, kl. 16-19. Torben Schoer GO 3 2008

Skåne 13. september Nikolaj C. Bunniss GO 3 2008

Råbjerg Mile/Skagens Odde 27. september Peter Aaen GO 3 2008

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 557 Turismen på Bornholm – status og udviklingsaktiviteter Af Lene Feldthus Andersen

Bornholms turisme i dag skildres kort og godt. Artiklen tager os med ind bag det at være turist i al almindelighed. Hvem er det som vælger Bornholm som ferieø? Hvad ønsker de sig af deres ophold? Hvilke tiltag bliver gjort på øen for at imø- dekomme turisterne? Spændende og aktuelle spørgsmål som du kan læse svarene på her i artiklen.

Afslapning! Vandreture er en af de aktiviteter, som skal give flere gæster udenfor sæsonen. Destination Bornholm ApS.

558 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 De seneste års udvikling Bornholms turisme har haft det godt de sidste par år. Danskernes rejselyst og rejseforbrug har også smittet af på Bornholm. Se figur 1 og 2.

Til gengæld har Bornholm, ganske som mange andre kystferi- edestinationer i Danmark, ikke nydt godt af den generelle vækst i rejseaktiviteten i Europa og internationalt. Se figur 3 og 4.

Siden 2000 er tilgængeligheden Figur 1. Udviklingen i forbruget for flyrejser, pakkerejser og overnatninger til Bornholm samlet set blevet for alle danske husstande i perioden 1993:1995 til 2003:2005. Center for væsentligt forbedret, hvilket Regional- og Turismeforskning, 2008. har været positivt for turismens udvikling. Tilgængeligheden er dog forringet i forhold til visse markeder og destinationer f.eks. Tyskland og Sjælland. Specielt indsættelsen af en hurtigfærge på ruten Rønne-Ystad, flyforbin- delserne og ruterne til Polen fra Nexø har været med til at forbedre adgangen til Bornholm, og antallet af ankomne på disse ruter er øget. Ruten Rønne-Ystad er dog en flaskehals for adgangen til Bornholm på de mest efter- tragtede rejsedage i højsæsonen. Se figur 5. Figur 2. Udviklingen i antallet af registrerede danske overnatninger på Bornholms turisme er fortsat Bornholm i perioden 1998 til 2006. Center for Regional- og Turismeforsk- meget sæsonafhængig. Det be- ning, 2008. tyder en betragtelig uudnyttet kapacitet på overnatningsste- derne udenfor højsæsonen f.eks. på hotellerne. Selv når der ses bort fra de lukkede hoteller og feriecentre og kun måles på de åbne overnatningssteder, når den samlede kapacitetsudnyt- telse for 2006 som helhed ikke op over 50 %. Se figur 6.

Udnyttelsen er bedre for Born- holms ferieboliger. Denne type overnatning er også den mindst sæsonbetonede og den eneste overnatningsform der reelt har oplevet sæsonforlængelse de seneste år. I dag ligger kapacitetsudnyttelsen for feriehuse over Figur 3. Udviklingen i forbruget på ferieophold i udlandet af mindst 4 gennemsnittet for året som hel- nætters varighed angivet i 1.000 Euro for en række EU-medlemslande. hed i 7 ud af årets 12 måneder. Center for Regional- og Turismeforskning, 2008.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 559 Hvem besøger Bornholm? Som allerede nævnt har Born- holm oplevet en vækst i antallet af besøgende fra Danmark. I 2006 var næsten 60 % af alle de registrerede overnatninger på Bornholm danske. Derefter føl- ger gæsterne fra Tyskland med godt og vel en tredjedel. De resterende ca. 10 % er fordelt på Sve- rige, Norge, Polen og alle øvrige nationaliteter.

Af en undersøgelse foretaget i Figur 4. Udviklingen i antallet af registrerede overnatninger på Bornholm sommeren 2007 af Center for Re- i perioden 1998 til 2007. Center for Regional- og Turismeforskning, 2008. gional- og Turismeforskning [1] fremgår det, at Bornholms som- mergæster rejser som par i 4 ud af 10 tilfælde og som familier af den ene eller anden sammensæt- ning i halvdelen af tilfældene. De øvrige sommergæster rejser enten alene eller sammen med venner, kollegaer eller andre (se tabel 1).

Rejsegruppe Andel i procent Ældre par* 25 % Yngre par** 12 % Familiegrupper 14 % Familier med store børn*** 17 % Småbørnsfamilier*** 18 % Alene 4 % Andre 6 % Intet svar 4 % Figur 5. Antallet af ankomne til Bornholm med diverse ruter ad sø- og Tabel 1. Fordelingen af rejse- luftvejen i perioden 1998 til 2007. Center for Regional- og Turismeforsk- grupper blandt Bornholms som- ning, 2008. mergæster. Center for Regional- og Turismeforskning, 2008. *Ældre par er defineret, som gæster der rejser sammen som partnere eller ægtefæller og er over 50 år. ** Yngre par er defineret som gæster der rejser sammen som partnere eller ægtefæller og er under 50 år. *** Familier med børn har selv defineret sig som med enten store eller små børn.

Udover de kommercielt overnat- Figur 6. Kapacitetsudnyttelsen af åbne hoteller og feriecentre måned for tende gæster er Bornholm et yn- måned i 2006. Den lilla linje viser kapacitetsudnyttelsen for året som det rejsemål såvel i højsæsonen helhed. Center for Regional- og Turismeforskning, 2008

560 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 som resten af året for gæster der enten benytter deres eget (sommer-)hus eller besøger familie og venner. I en nylig undersøgelse fra VisitDenmark [2] viser det sig, at hele 43 % af gæsterne i højsæ- sonen overnatter ikke-kommercielt, mens andelen er 60 % i lavsæsonen.

På trods af homogeniteten i sam- mensætningen af nationaliteter og rejsegrupper er Bornholm kendetegnet af gæster der er bredt sammensat i forhold til deres motiver for at vælge Bornholm som feriemål og de aktiviteter, som Figur 7. Kapacitetsudnyttelsen for ferieboliger udlejet gennem dansk de laver under ferieopholdet. Det bureau måned for måned for årene 2004 – 2007. Den orange linje viser skyldes Bornholms meget brede kapacitetsudnyttelsen for året 2006 som helhed. Center for Regional- og og store udbud af turismepro- Turismeforskning, 2008. dukter. I undersøgelsen fra sommeren 2007 [1] blev gæsterne inddelt i seks segmenter; Børne- venlighed, Cykel- og aktive turister, Naturturister, Det gode Liv, De attraktionsdrevne og De prisbevidste. Disse segmenter udgør hver fra 13 til 21 % af gæsterne, altså en jævn fordeling uden nogen altdominerende segmenter (se tabel 2).

Dette er en meget stor styrke for Bornholms turisme. Både fordi det gør det muligt at tiltrække og tilfredsstille mange forskellige målgrupper, og fordi det betyder De yngre par udgør sammen med ældre par mere end en tredjedel af gæ- et godt og varieret grundlag for sterne på Bornholm om sommeren. Destination Bornholm ApS. forlængelse af sæsonen såvel som tiltrækning af nye målgrupper.

Hvor peger udviklingen hen? Der skal dog mere end et bredt udbud af produkter og oplevelser til for at tilfredsstille behovene hos de stadig mere krævende forbrugere af i dag. VisitDenmark har undersøgt europæernes forbrugerbehov [3] med det formål at tydeliggøre for dansk turismes aktører, hvilke forventninger forbrugerne vil have i de kommende år og identificere udviklingsmuligheder for de forskellige forret- ningsområder i dansk turisme. Børnefamilier udgør lidt mere end en tredjedel af gæsterne på Bornholm om sommeren. Destination Bornholm ApS.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 561 Segment Motiver for valg af Bornholm Aktiviteter under ferien Andel Børnevenlighed Naturen = meget vigtig Børnevenligt = 16 % meget vigtig Cykel- og aktive Mulighed for at cykle = meget vigtig Tage på cykeltur = mange 15 % turister Kurophold, helse, wellness = meget vigtig gange eller nogle gange. eller vigtig Fiske = mange gange eller nogle gange eller sjældent Naturturisterne Naturen = meget vigtig Gåture i naturen = mange 20 % Sikkert sted = meget vigtig gange Lokalbefolkningen = meget vigtig eller vigtig Det Gode Liv Sikkert sted = meget vigtig Shoppe = mange gange 21 % Attraktioner og forlystelser = meget vigtig Deltage i kulturbegivenheder Mulighed for aktiviteter = meget vigtig = mange gange eller nogle Regionale fødevarer = meget vigtig eller gange vigtig De Attraktions- Attraktioner og forlystelser = meget vigtig Besøge attraktioner = mange 13 % drevne eller vigtig gange De Prisbevidste God og let transportadgang = meget vigtig 15 % eller vigtig Prisniveauet = meget vigtig

Undersøgelsen viser, at på tværs Tabel 2: Fordelingen af forskellige segmenter baseret på motiver og ak- af landene er forbrugerne blevet tiviteter blandt Bornholms sommergæster. Der er ingen altdominerende bedre og bedre vant og forventer segmenter, men til gengæld en jævn fordeling af segmenter. Center for derfor at få mere for pengene. Regional- og Turismeforskning, 2008. Før man overhovedet kan gøre sig håb om at indfri forbruger- nes mere sofistikerede behov (se tabel 3), må man først sikre sig At forbedre sig selv At genfinde samværet fuldt ud at kunne opfylde de tre Gør mig sundere (fysisk og mentalt) Giv mig samvær såkaldte basisforventninger: • Giv mig ro, afslapning, langsom- • Giv mig tid og ro til at pleje 1. Tryghed - I en usikker verden, hed de nære og kære bliver det vigtigt at føle sig tryg, • Giv mig fokus, refleksion og Giv mig fælles kræfter når man rejser. substans • Giv mig mulighed for at 2. Bekvemmelighed - I en verden, • Giv mig renhed, enkelthed og dele viden, erfaringer og idé- hvor tid er det, vi har mindst af, autenticitet er med andre med samme er spildtid om ikke en synd, så i • Gør mig klogere, dygtigere, og interesser hvert fald en kilde til voldsom giv mig tid til at pleje mine interes- Gør mig ansvarlig frustration. Derfor forventer mo- ser • Gør det nemt for mig at derne forbrugere, at de kedelige • Pir mine sanser og giv mig vise ansvarlighed gennem og praktiske detaljer er så nemt “ægte” oplevelser mit forbrug overstået som muligt, og at der på den måde vises respekt for deres tid. Basisforventninger 3. Kvalitet - I det europæiske over- Tryghed Bekvemmelighed Kvalitet flodssamfund, er forbrugerne ef- En oase i en usik- Nemt, bekvemt uden Forkælelse af terhånden blevet vant til, at den ker verden irriterende spild af alle sanser luksuriøse kvalitet er noget, vi dyrebar tid alle har fortjent. Den er samtidig indenfor rækkevidde for flere, og Tabel 3: VisitDenmarks model over tværgående forbrugerbehov i Europa. basisforventningen til kvaliteten VisitDenmark, 2008.

562 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Livsstiltrends Når gæsterne bliver spurgt, hvad der kunne forbedre udbuddet af Urban living A la carte/Tapas Slow life overnatning for dem, peger en Metropoler er inspirati- Tilstræber lidt af det Modreaktion på meget stor andel blandt andet på onskilde nr. 1 hele mange års hekti- flere miljørigtige overnatnings- Center for liv, puls og Mixer og matcher ske livsstil steder, et tegn på den øgede an- oplevelser Plukker og sammen- Tingene skal være svarlighed. Tilsvarende fremhæ- Vil helst ikke forlade sætter på ny ukomplicerede og ves autenticitet i form af steder byen Udvikler selv eget lige til at gå til der afspejler Bornholms særpræg Vil leve midt i det hele og nyt Synonymt med og atmosfære som en meget væ- Arbejde og private zo- Rejser sammen, men kvalitet og kvali- sentlig forbedring. ner fusionerer gør ting hver for sig tetstid Der skal være ur- Rejser baseret på Strække alt så Hvad bliver der gjort for at bane tilbud alle steder interesser længe som muligt møde udfordringerne? – også på feriestedet Nydelse Bornholms turisme oplever fortsat succes på det danske marked Samfundstrends i højsæsonen, men har som sagt Kvalitet Ansvarlighed Sundhed ikke fået udbytte af det generelt Hellere lidt men Søgning efter mening At leve sundt = øgede rejseforbrug i Europa og godt med vores forbrugeri kontrol, overskud, internationalt. Samtidig er der le- Alle behov opfyl- veltilfredshed og dig kapacitet og ressourcer uden- des 100 % et godt liv for højsæsonen, som ikke for nu- værende udnyttes i tilstrækkelig Tabel 4: Firstmoves model for livsstiltrends og samfundstrends blandt grad. Udfordringen er derfor firstmovers. Baseret på præsentation fra Firstmove gengivet i bilag 6. i dobbelt - dels at få flere gæster fra Andersen, 2008. andre markeder end det danske til Bornholm, selvfølgelig uden af oplevelsen – både hvad angår undersøgelsen fra sommeren at miste det gode tag i de danske indhold, service, æstetik og ga- 2007 [1] blev gæsternes forvent- gæster, dels at få gjort Bornholm stronomi – er derfor steget bety- ning til deres overnatningssted mere attraktiv og tilgængelig for deligt over de seneste år. og forhold af betydning for val- gæster udenfor højsæsonen. get af overnatningssted kortlagt. I forbindelse med et nyligt afslut- Forholdet mellem pris og kvalitet For at møde disse udfordringer, tet turismeprojekt på Bornholm er det allermest afgørende for val- må Bornholms turisme natur- præsenterede konsulentfirmaet get af overnatningssted. ligvis først og fremmest arbejde Firstmove en række tendenser med de grundlæggende ting, som blandt såkaldte ”firstmovers”, De mest fremherskende forvent- også udpeget i trendstudierne fra altså dem der danner trends. ninger til overnatningsstedet er VisitDenmark og Firstmove. Til- Trends hos firstmovers breder ”Det bringer mig tæt på natu- byder man ikke en høj nok kvali- sig til adfærd i massemarkedet, ren”, ”Det får mig til at føle, at tet og kan man ikke møde kravet blandt dem man til gengæld kal- jeg er på Bornholm på grund af om bekvemmelighed og tryghed, der ”followers”. I dette studie af stedets særpræg og atmosfære” så er forudsætningerne for at kla- kommende forbrugerforventnin- og ”Det er et sted, hvor vi der re sig i konkurrencen om fremti- ger blev kvalitet, ansvarlighed og rejser sammen kan være sammen dens turister slet ikke til stede. sundhed (fysisk og mentalt) også og lave ting sammen”, alle for- I 2007 startede en Serviceskole fremhævet som tværgående sam- ventninger der afspejler behov i på Bornholm initieret af Born- fundstrends. Derudover blev der kategorierne ”Forbedre sig selv” holmstrafikken bl.a. for at højne peget på Urban Living, A la carte og ”Genfinde samværet” såvel kvaliteten af servicen i turis- eller tapas forbrug og Slow Life som ”Slow life”. mesektoren på Bornholm. Øget som livsstiltrends, der bør tages tilgængelighed til Bornholm og højde for (se tabel 4). Gæster der rejser sammen i grup- øens oplevelser er også en del af per, hvor man både kan være sig den grundlæggende indsats og Flere af disse tendenser eller selv og lave ting sammen, er også har til formål at gøre det nem- trends kommer allerede til udtryk den type rejsegruppe, der af ud- mere at være gæst på Bornholm blandt gæsterne på Bornholm. I byderne af overnatning, vurde- hele året. res at være i størst vækst.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 563 I forhold til at gøre Bornholm attraktiv og tilgængelig for gæster udenfor højsæsonen arbejdes der i Bornholms Erhvervsudvik- lingsstrategi, og ikke mindst i det lokale turismeudviklingsselskab Destination Bornholm, under overskriften Bornholm - åbent hele året med flere forskellige initiativer.

Strategien er i princippet tostren- get, og i den første streng søges der skabt nogle fyrtårnsattraktio- ner der ene og alene vil kunne til- trække gæster udenfor sæsonen. Det ene af disse er Bornholms Middelalderunivers, udviklingen af et koncept for et middel- Skønjomfru på hest på Bornholms Folk der vandrer på redningssti på alderresort med oplevelsescenter Middelaldermarked. Destination Nordlandet. Destination Bornholm og aktiviteter på samme sted som Bornholm ApS. ApS. middelalderinspireret overnatning. Konceptet tager afsæt i det gastronomi, wellness, lystfiskeri at bygge videre på nogle af de eksisterende Bornholms Middel- og ganske enkelt naturoplevel- mange styrkefelter, som karak- aldercenter i Østerlars og er en ser hele året. Der udvikles pakker teriserer Bornholm, og som kan del af VisitDenmarks helårsturis- og laves målrettet markedsføring skabe reason-to-go udenfor den meprojekt. af tilbud og muligheder udenfor traditionelle højsæson. Born- sæsonen. holm som solskinsø er ikke læn- Det andet initiativ under den- gere nok. ne streng er et Green Solution NaturBornholm, Bornholms op- Room; Konference i balance, ud- levelsescenter for geologi og na- Af Lene Feldthus Andersen, selv- vikling af et konferencecenter tur udvikler under arbejdstitlen stændig konsulent for Destination der er energi- og miljømæssigt Ud i naturen hele året, 52 ture i Bornholm ApS. bæredygtigt med mulighed for at den bornholmske natur og andre fremvise state-of-the-art løsnin- aktiviteter, der skal få Bornholms ger indenfor bæredygtigt byggeri befolkning og gæster ud at op- Kilder: og drift. Dette initiativ er taget leve naturen uanset årstid. Tu- [1] Andersen, L. F., 2008. Born- som led i Bornholms branding rismeklyngen under Bornholms holms overnatningskapacitet strategi MereBornholm – Bright Vækstfor um arbejder med udvik- – er den fremtidssikret? Center Green Island 2014. ling af vandreturisme og med et for Regional og Turismeforsk- tættere samarbejde om at tiltræk- ning, 2008. Den anden streng handler til ke gæster udenfor sæsonen mel- gengæld om at opbygge og styr- lem de bornholmske hoteller. [2] VisitDenmark, 2008. Danske- ke netværk mellem enkeltaktører res ferier i Danmark - i og udenfor indenfor turismen på Bornholm Sammenfattende kan man sige, højsæsonen. der gerne vil have flere gæster at grundlaget, men også udfor- udenfor sæsonen. Dette gøres dringen for den fremtidige ud- [3] VisitDenmark, 2008. Euro- omkring temaer f.eks. vandring, vikling i Bornholms turisme, er pæiske forbrugerbehov – nye muligheder for dansk turisme.

Solnedgang over klipper og sten ved Bornholms vestkyst. Destination Bornholm ApS.

564 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Digital formidling af kunst og kunsthåndværk på Grønbech Gaard Hasle. Fotos tilhører Grønbech Gaard, men er stillet til rådighed for LAG-Bornholm. Bornholmsk – sku’ det være noget særligt? Af Hans Jørgen Jensen

De såkaldte yderområder af Danmark kæmper for at undgå faldende befolkningstal. Bornholm er ingen undtagelse. Regeringens fine ord om lige udvikling for hele landet, kan være svær at få øje på i en regionalpolitisk praksis. Stordriftsfordele, effektivise- ring og globalisering er tidens nøgleord. Hvilken fremtid bydes i denne kontekst rigets yderområder, og spiller EU en rolle her?

Regional profilering også kunsthåndværkerne har på et eksperiment til i dag at blive Det bornholmske bud på mod- det seneste markeret sig stærkt. en fundamental metode. LEA- strøm handler om en klar regi- Og nu ser det ud til, at Bornholm DER-metoden er kendetegnet af onal profilering. Brandet Born- er ved at nå en status af ikke bare følgende grundelementer: Om- holm bygges op omkring en bred at være ferieø, men at udgøre et rådebaseret og helhedsorienteret vifte af tidstypiske kvalitetspara- seriøst bud på en kommende per- udvikling ”bottom up”, hvor der metre tilknyttet såvel regionale manent adresse for stadigt flere. tænkes og arbejdes tværsektori- produkter som livsform. Folk er begyndt at søge væk fra elt, tværregionalt, innovativt og Indtil for ganske få år siden især Københavns stressede hver- partnerskabsbaseret. har begrebet Bornholm i de fle- dag, samt ikke mindst væk fra ste danskeres bevidsthed mest de himmelstormende køben- Fra 2007 er LEADER i bedste af alt været knyttet til minder havnske huspriser. Bornholm er EU-terminologi blevet main- fra et lejrskoleophold eller ferie- på vej til at blive eksotisk i mere streamet, hvilket vil sige, at LEA- oplevelser i form af rundkirker, end en forstand. DER som metode indgår i EU’s klipper, Hammershus og røgede brede landdistriktspolitik via sild. EU har haft indflydelse via etablering og støtte til LAG’er; LEADER-metoden Lokale AktionsGrupper. LAG’er- I de senere år ser det ud til, at det LEADER er navnet på et såkaldt ne dækker ca. 50 geografiske er lykkedes at udvide dansker- fællesskabsinitiativ under EU. områder og dermed en stor del nes opfattelse af hvad Bornholm Der har været tre perioder med af Danmark udenfor de største står for. Først og fremmest har de LEADER: (I) 1991-1994, (II) 1995- byområder. bornholmske fødevarer markeret 2000 og senest (+) 2001-2006. sig stærk på den nationale scene Fællesskabsinitiativet har således for nye regionale produkter. Men over årene udviklet sig fra at være

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 565 2. Fødevareudvikling (Gudhjem Mølle) 3. Virksomhedsnetværk (Møbel- fabrikken).

I tilknytning til arbejdet med de 3 fyrtårne forsøgte LAG- Bornholm at udgive et glitret livsstilsmagasin med navnet Møbelfabrikken i Nexø – Det regio- ”Magasinet Bornholm” i bedste nale Erhvervshus – er hjemsted for Bo-bedre-stil. Formålet var at virksomhedsnetværket: „Kom godt promovere såvel en lang række i gang på Bornholm“. Møbelfabrik- regionale produkter, som selve ken melder (næsten) udsolgt. livsstilen på Bornholm. Mange kunsthåndværkere såvel som fø- Foto: Hans Jørgen Jensen. devareproducenter udtaler jævn- ligt, at de har ladet sig inspirere af livsformen, naturen og roen. Magasinet skulle afspejle denne livsstil, med et ønske om at virke tiltrækkende på potentielle tilflyttere. Magasinet blev desværre ikke den store succes. Der blev sim- pelthen solgt for få eksemplarer til at det kunne retfærdiggøres. LAG-Bornholm valgte sammen med udgiver, at forsøge sig med en meget anderledes model, hvor Bo-bedre-formatet blev erstattes af et ”avis-livsstils-tillægs-for- mat”, hvilket viste sig at være en glimrende ide. Der er foreløbig udkommet tre udgaver af magasinet Bornholm i den nye udgave, Bornholmernes ”hus”: Magasinet Bornholm. og det er blevet taget flot imod. Et livsstilsmagasin med regional identitet hele øens nye blad. Foto: Hans Jørgen Jensen. Synlighed i proces, såvel som i landskab Den bornholmske fyrtårns- ”Den bornholmske udviklingsplan LAG-Bornholm var som nævnt model med fokus på regio- skal sikre livskvaliteten i de born- meget opmærksom på vigtighe- nale produkter holmske landdistrikter og udvikle den af, at fokusere indsatsen. De Bornholm har fra begyndelsen deres særkende. Dette skal ske gen- 3 fyrtårne blev bevidst gjort til været med i udviklingen under nem brug af nyskabende metoder 3 særdeles synlige fyrtårne. Fra LEADER. De første år uden en og ny teknologi, der anvendes til starten var det et ønske, at fyr- egentlig forståelse af metoden, at udvikle bæredygtige produkter og tårnene skulle være synlige og hvilket medførte, at der blev tjenesteydelser.” væsentlige såvel i proces som i arbejdet ufokuseret og lidt vel landskab. Derfor fandt LAG- tilfældigt. Under LEADER+ pe- For at fokusere indsatsen og der- Bornholm det væsentligt, at de rioden 2001-2006 er det dog lyk- med gøre den mere synlig, valgte 3 indsatsområder fik hvert deres kedes, at få en klar profil. I optak- LAG-Bornholm 3 fyrtårne i be- fysiske tilholdssted. Der blev ope- ten til LEADER+ perioden blev tydningen særlige temaer/ind- reret med ét hovedprojekt, samt formålet med den bornholmske satsområder: en række mindre afledte projek- udviklingsplan bredt formuleret 1. Digital formidling af kunst- ter. Hovedprojektet ACAB for (LEADER+ udviklingsplanen, håndværk (Grønbech Gaard) kunsthåndværk blev tilknyttet rev. udg. jan. 2002): udstillingsbygningen Grønbech

566 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Gaard i Hasle (www.craftsbornholm.dk), Regional Madkultur Bornholm herunder fødevareud- vikling blev tilknyttet Gudhjem Mølle (www.culinary-heritage. com/bornholm) og Kom godt i gang på Bornholm - virksom- hedsnetværk kom til at virke i og fra Møbelfabrikken i Nexø (www.komgodtigang.dk). Der blev lagt stor vægt på, at projek- terne involverede så mange ak- tører som muligt. I praksis betød det, at langt over 100 virksomheder på den ene eller anden måde kom i berøring med LEADER+ programmet.

Innovativt og helhedsorienteret Det kan være svært at vurdere, hvornår et projekt kan karak- På Grønbech Gaard i Hasle havde ACAB i påsken 2008 fernisering på teriseres som værende innova- udstillingen ”Med liv og sjæl”. Udstillingen skal verden rundt. tivt og helhedsorienteret. LAG- Foto: Hans Jørgen Jensen. Bornholm har formået - via de 3 fyrtårne - at få understøttet resultater, der ser ud til at give innovativ genlyd langt udenfor gennembrud, vel at mærke som varigt tæt samarbejde, som siden øens grænser. Måske ikke inno- et eksempel på en samlet en- har udviklet sig til et europæisk vativ i teknologisk forstand, men hed af knap 60 meget forskellige netværk Culinary Heritage Euro- innovativ i kreativ og helhedsori- kunsthåndværkere. ACAB har i pe, med mere end 20 deltagende enteret forstand. øvrigt taget ideen omkring en regioner. ”branche-ambassadør” til sig, og Kunsthåndværk – en ba- ansat en ”fyrbøder” til fremme af Samarbejdet omkring Regio- lance på kanten af kunst og synligheden omkring det born- nal Madkultur har skabt øget håndværk holmske kunsthåndværk. synlighed, og sat fokus på mu- Kunsthåndværkerportalen med ligheder frem for begrænsninger. tilhørende udstillingsrum og Madhåndværkerne - føde- Samtidig har markedet generelt virksomhedssamarbejde blandt varebranchens kunsthånd- udviklet sig med stadigt større knap 60 deltagende mindre værkere interesse for fødevareprodukter, kunsthåndværkervirksomheder I 1995 indledtes et tæt samarbejder besidder håndværksmæssige indenfor sammenslutningen de mellem Bornholm og Sydøstre kvaliteter, og som kan spores ACAB (Arts and Crafts Associa- Skåne (Sverige) omkring udvik- direkte tilbage til primærprodu- tion Bornholm) er et godt ek- ling af regionale fødevarer. De centen. sempel på det målrettede arbej- to stærke turistdestinationer var de. Projekt- og foreningsarbejdet i forvejen kendt for flot natur og De regionale fødevarer er om har medført en række positive spændende kulturhistorie, og nu noget blevet symbol på den loka- følgevirkninger der ligger i klar var det på tide at tilføje en ekstra le fyrtårnsmodel for LAG-Born- forlængelse af LEADER-meto- dimension; madkultur. holm. I forbindelse med udar- den. Ud over hjemmesiden har Ideen var først og fremmest bejdelse af LEADER+ periodens en stribe meget flotte udstillin- en øget synliggørelse af den re- udviklingsplan for Bornholm, ger markeret ACAB - og dermed gionale madkultur. Svenskerne planlagde LAG-bornholm en Bornholm - som førende inden- havde et veludviklet netværk af koncentreret indsats, hvor et tre- for kunsthåndværk i Danmark. gårdbutikker, mens bornholmer- delt forløb bestod i først at ana- Senest har man åbnet en udstil- ne i højere grad var kendt for øens lysere den lokale fødevarebran- ling, der meget vel kan gå hen mange røgerier og restauranter. ches udviklingspotentiale vha. og blive ACAB’s internationale Det blev startskuddet til et lang- en SWOT-analyse (Strenghts

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 567 Logo for Regional Madkultur designet Pia og Jan Ole fra Svaneke Røgeri fremviser stolt deres produktion for international genkendelighed. af nyrøgede sild – en meget 100-årig traditionel spise på Bornholm. Meget populær blandt turister. Foto: Hans Jørgen Jensen.

– Weaknesses – Opportunities En historisk vindmølle er – Threats), dernæst at etablere omdannet til showroom for et regionalt fødevareudviklings- regionale fødevarer center, samt endelig at etablere Endnu et initiativ i udviklings- et showroom for de regionale strategien vedr. fremme af lokale fødevarer i tilknytning til føde- fødevarer har været etableringen vareudviklingscenteret. af et fælles udstillingsvindue. En gammel vindmølle der oprinde- Efter gennemførelsen af ligt har fungeret som kornmølle, SWOT-analysen blev det regio- og siden 1960’erne som mødelo- nale fødevareudviklingscenter kale, er nu blevet total renove- etableret med én medarbejder ret og fremstår som et – i mere der primært fik til opgave at age- end en forstand – fyrtårn for de re ambassadør for de bornholm- bornholmske fødevarer. Møllen ske fødevarer. Effekten af at have er indrettet med showroom, bu- en markant personlighed som tik og demonstrationskøkken i ”Fødevare-ambassadør” har væ- de to nederste plan, samt kontor ret stor. Bornholmske fødevarer og mødelokale øverst. Møllen er blevet ”verdenskendt” i Dan- fungerer nærmest som en tema- mark, og de mange lokale fø- tiseret turistinformation kombi- devarevirksomheder har været neret med en lang række events igennem en proces, hvor de dels og har allerede i løbet af sit første har fået et nyt indgående kend- års virke udgjort en meget stor at- skab til markedets mekanismer, Den gamle vindmølle i Gudhjem traktionsværdi for hele øen. dels er blevet klædt betydeligt er blevet total renoveret og funge- bedre på til at samarbejde om rer som de bornholmske fødevare- Seneste resultat af arbejdet salgsfremme. producenters fælles udstillingsvin- med de regionale fødevarer er due. Foto: Hans Jørgen Jensen. etablering af foreningen Gour- met Bornholm. En forening af 14-15 fødevarevirksomheder,

568 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Kokkedemonstration af Jan Gildam og Mik Schack under en Kan tøj betragtes som tilhø- fordybelse og en grøn/miljørig- TV-produktion for DR kaldet ”Mik rende kategorien regionale tig kontekst slås fast og gøres Shcacks Hjemmeservice”. Foto: produkter? genkendelig i samtlige produk- Hans Jørgen Jensen. At Bornholm i dag er meget mere ter, der udgår fra øen. end symbol for turisme kan der der har en klar fælles strategi nævnes mange gode eksempler Meget tyder således på at be- omhandlende markedsføring på. En af de mindre tøj desig- grebet regionale produkter vil og salg af fødevarer med tydelig nvirksomheder der har til huse blive styrket yderligere i de kom- regional identitet fra Bornholm i Møbelfabrikken fortæller om, mende år. Bornholmerne vil helt til omverdenen. Alt der sælges hvordan det at være producent sikkert fremvise en række bud på bort fra Bornholm omtales som fra Bornholm af nogle indkøbere dette. Såfremt det lykkes at bevare eksport. bliver betragtet som noget sær- og styrke autenciteten omkring ligt. ”Svært at argumentere for, produkterne, tyder meget på at Møbelfabrikken – mere end men det skader jo ikke..” som det netop Bornholm vil kunne stå blot et virksomhedshotel blev fortalt. stærk i dette regionale billede. Det 3. fyrtårn, Møbelfabrikken i Nexø, etableredes som et re- Bornholm styrker bevidst Hans Jørgen Jensen Cand. Scient. gionalt erhvervshus hvis formål arbejdet med tydelig iden- Kulturgeograf, sekretariatsleder baserer sig på mere end blot at titet gennem ny overordnet Gudhjem Mølle. være et virksomhedshotel, for- brandingstrategi stået som et sted hvor virksom- På Bornholm har den lokale ak- heder lejer x antal m2 og deref- tionsgruppe igennem en længere Kilder ter er sig selv nok. Fra starten årrække arbejdet fokuseret med LEADER+ udviklingsplan for har fonden bag Møbelfabrikken lokale produkter ud fra klar re- Bornholm 2001-2006, revideret stillet krav om vilje til samar- gional profilering. Succesen med udgave, januar 2002 (upubli- bejde før nye virksomheder fik en fødevareambassadør er siden ceret) lov til at ”komme ind i varmen”. blevet ophøjet til en samlet ”er- Diverse årsrapporter for LAG- Huset rummer, ud over et antal hvervsambassadør” for Born- Bornholm 2002-2006 (upubli- virksomhedslejemål, møde- og holm. Erhvervsambassadør Lene cerede) kursusfaciliteter, fællescafé, ku- Grønning har af Bornholms www.craftsbornholm.dk vøseværksted for glas og keramik Vækstforum fået til opgave at føre samt en meget stærkt EDB-infra- an i en storstilet brandingstrate- www.culinary-heritage.com struktur (se www.erhvervshus. gi. Nu skal øens indre værdier i www.komgodtigang.dk dk/husport.html). form af bl.a. naturskønhed, ro, www.erhvervshus.dk/husport.html

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 569 Alternativ energiproduktion på Biokraft A/S Åkirkeby, svær start – lovende udvikling – rige perspektiver

Af Maja Felicia Bendtsen

Der er store perspektiver i produktion af biogas, hvor der produceres CO2-neutral energi samtidig med at lugten fra husdyrproduktion reduceres. Dette var årsagen til, at Østkraft A/S, energiforsyningsselskabet på Bornholm, i 2003 valgte at bygge et højteknologisk biogasanlæg på Bornholm. Anlægget, der er det eneste fungerende af sin art, producerer foruden grøn el også miljøvenlig og næsten lugtfri gødning, der er et godt alternativ til dyr kunstgødning.

Biogas – en naturligt fore- gennem udledning af metan fra tet, idet kun 10 % af den danske kommende proces drøvtyggeres prutter og bøvser gylle forgasses [3]. Foruden mil- Kommerciel produktion af bio- ansvarlig for 4 % af den danske jøvenlig energiproduktion er en gas bygger på en naturligt fore- udledning af drivhusgasser [1]. anden fordel ved forgasning af kommende proces, hvor forskel- Der er derfor et meget stort poten- gylle, at afgasset gylle har for- lige mikroorganismer omsætter tiale for reduktion af drivhusgas- bedrede gødningsegenskaber organisk materiale til bl.a. metan ser, hvis det i højere grad lykkes sammenlignet med rågylle. Det og kuldioxid. Omsætningen sker at udnytte affaldsprodukterne skyldes, at en stor del af det orga- igennem en lang og kompleks fra husdyrproduktion til kom- nisk bundne kvælstof omsættes iltfri proces, der kan tage flere merciel produktion af biogas. til ammonium, som planterne uger (se figur 1). Undervejs kan Endelig reduceres mængden af lettere kan optage [4]. processen bremses, hvis biomas- organisk affald, der skal håndte- Selvom Danmark kun udnyt- sen indeholder stoffer, der hæm- res, idet en del af materialet sim- ter en lille del af potentialet for mer mikroorganismerne eller pelthen omdannes til og fjernes biogas, så har Danmark en for- hvis temperaturen ændrer sig i form af biogas. holdsmæssig stor produktion, for meget fra udgangspunktet. hvis man sammenligner med de Processen kan i øvrigt forløbe i Biogas i Danmark og de an- andre nordiske lande. Således har flere forskellige temperaturinter- dre nordiske lande Sverige en biogasproduktion sva- valler, afhængig af hvilke mikro- I Danmark produceres der rende til 4.600 TJ, mens Finland organismer, der er ansvarlige for årligt biogas svarende til ca. producerer 1.350 TJ2. nedbrydningen. 4.000 TJ og heraf er lidt over Foruden de store forskelle i I naturen sker omsætningen halvdelen baseret på affald fra mængden af produceret biogas af biomasse til metan for eksem- husdyrproduktion [2]. Det fulde adskiller de nordiske lande sig pel inde i maven på køer. Såle- potentiale for biogasproduktion også på typen af biomasse, der des er husdyrproduktionen alene bliver imidlertid langt fra udnyt- forgasses. I Norge og Finland er

570 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Figur 1. Nedbrydning Organiske polymerer, Baggrunden for biogasan- af organisk materiale f.eks. gylle lægget på Bornholm til metan sker gennem I 2003 opstod ideen om et stort en lang og kompleks fælles biogasanlæg i forbindel- proces under iltfrie Organiske monomerer: se med en udviklingsplan for kulhydrat, aminosyrer og fedtsyrer forhold. det bornholmske energiselskab Østkraft. Øen havde allerede 2 gårdbiogasanlæg, etableret i henholdsvis ca. 1986 og 1996. Intermediære forbindelser: Der var flere årsager til at opføre korte fedtsyrer og alkoholer anlægget. Blandt andet var der fra Østkrafts side et ønske om at

Eddikesyre Brint og kuldioxid fremme produktionen af miljø- venlig energi. Samtidig med kunne selskabet opbygge ny viden inden for et hidtil rimelig ukendt Metan område. Landbruget havde også en stor interesse i opførelsen af et fælles anlæg, idet der herved blev Danmark Sverige Husdyrproduktion mulighed for at udvide produkti- Lossepladser onen af husdyr uden tilsvarende Lossepladser Industri- opkøb af landbrugsjord [5]. An- affald lægget ville desuden være med til Husdyr- produktion at reducere lugtgenerne fra gylle- Industri- udspredning, da anlægget er di- affald mensioneret til at behandle ca. Spildevands- Spildevandsslam 40 % af den bornholmske gylle slam [6]. Endelig kunne anlægget også Finland Norge være medvirkende til at reducere Husdyrproduktion Husdyrproduktion udvaskning af næringsstoffer. Spildevandsslam Spildevands- slam En nyskabelse blandt bio- gasanlæg Industriaffald Biogasanlægget på Bornholm er Lossepladser Industriaffald Lossepladser helt unikt og adskiller sig fra andre biogasanlæg, idet dette anlæg har en højteknologisk separation, hvor biomassen efter forgasning Figur 2. Biogasanlæggene i de nordiske lande er baseret på fire biomas- opdeles i en fiberfraktion, am- ser. Der er dog stor forskel på fordelingen på de forskellige biomasser. moniak-vand, PKS-vand og rent vand (se figur 3). Det rene vand over halvdelen af biogasanlægge- af den producerede biogas [2]. indeholder minimale mængder ne baseret på affald fra losseplad- I Danmark afbrændes biogassen af næringsstoffer og kan efter ser, mens under 2 % er baseret på med henblik på produktion af gennemløb i et rodzoneanlæg gylle. Og i Sverige udgør anlæg elektricitet og varme. Elektrici- ledes direkte til grøft. baseret på spildevandsslam den teten sælges, mens varmen oftest største andel af anlæggene. Fæl- anvendes lokalt. I Sverige anven- Grundstenen til anlægget les for Norge, Sverige og Finland des ca. 20 % af biogassen som bil- blev lagt i september 2005, hvor- er, at over 90 % af anlæggene er brændstof og lidt mere end halv- efter anlægget skulle stå færdig i baseret på spildevandsslam og af- delen anvendes til opvarmning, november 2006. Opførelsen af fald fra lossepladser. I Danmark kun 8 % anvendes til elektrici- anlægget forløb imidlertid ikke er det ca. halvdelen af anlæg- tetsproduktion og endelig bliver helt som planlagt, idet forskel- gene, der udnytter spildevands- mere end 10 % afbrændt uden lige tekniske problemer gjorde, at slam og lossepladsaffald, mens udnyttelse. Tilsvarende sker med færdiggørelsen trak ud. Desuden den resterende halvdel er baseret op til halvdelen af biogassen, der gik leverandøren konkurs primo på gylle. Se figur 2. produceres i Finland. 2007, hvilket forsinkede færdig- En sidste væsentlig forskel på gørelsen yderligere. Mandskabet de nordiske lande er udnyttelsen på Biokraft A/S, der er et datter-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 571 Højteknologisk biogasanlæg Traditionelt biogasanlæg

Modtagelse Modtagelse

Varmebehan dling Varmebehan dling

Biogasreaktorer Biogasreaktorer

Dekantering Gas rensnin g Afgasset gylle Gas rensnin g

Kompost Kra ftvarme væ rk Kra ftvarme væ rk Svovlkoncentrat Ult ra filter Varme Elektricitet Varme Elektricitet

NH3 stripper Figur 3. Processen er opdelt i forskellige trin i et højteknologisk og et traditionelt biogasanlæg. Se også faktaboks 1 og 2. Omvendt osmo se

svin og kvæg og separeret gylle. anlægget er i fuld drift i 2010. Ammoniak Rent vand PKS-gødning For at reducere mængden af gylle På grund af de mindre mængder der skal transporteres til anlæg- af tilført gylle og affald bliver selskab til Østkraft A/S, overtog get separeres en del af gyllen på el-produktionen også mindre. derfor først den egentlige drift af produktionsstedet i en fast og Således skal der produceres ca. anlægget d. 1. november 2007. en tynd fraktion. Den faste del 10.700 MWh i 2008, mod plan- Idet anlægget er unikt og har transporteres til anlægget, mens lagt 16.500 MWh. Det svarer en teknologi, der ikke tidligere er den tynde fraktion anvendes som til el-forbruget hos henholdsvis anvendt i fuld skala, har driften gødning. Der er en stor fordel ~2400 og ~3700 gennemsnitlige givet anledning til mange ud- i separationen, idet mængden, familier pr. år [7]. fordringer. De fleste problemer der skal transporteres, reduceres I forbindelse med driften af er af mindre karakter og kan lø- til 1/10. Samtidig er den tilbage- anlægget produceres der, som ses efterhånden som de opdages, blevne tynde fraktion et bedre tidligere nævnt, store mængder mens nogle få vil kræve større in- gødningsprodukt end rågylle, gødningsvand. Dette kan sælges vesteringer at overkomme. Bl.a. og endelig bliver lugten ved ud- som et meget miljøvenligt og bil- er mængden af gødningsvand bringning reduceret væsentligt. ligt alternativ til kunstgødning. væsentlig større end først anta- Foruden gylle fra svin og kvæg Desuden produceres der en fi- get, og det er derfor nødvendigt, tilføres der også mindre mæng- berfraktion, der er rig på fosfor. at udbygge anlægget med ekstra der minkgylle samt fast møg, der Denne fraktion kan anvendes lagerkapacitet. primært består af hønsemøg. som gødning/til jordforbedring. Anlægget skulle oprindelig Samtidig kan den anvendes som Anlæggets daglige drift håndtere 63.000 ton rågylle, råmateriale til produktion af Anlæggets primære biomasse er 13.000 ton separeret gylle, 5.200 bioethanol i det 2. generations gylle, men der tilsættes diverse ton fast møg og 7.900 ton or- bioethanolanlæg, som Biogasol organisk affald for at forbedre ganisk affald. Vanskelighederne opfører ved Åkirkeby på Born- gasudbyttet af processen. Det i forbindelse med opstarten holm. organiske affald omfatter bl.a. har imidlertid bevirket, at den affald fra slagteri og slam fra fø- første plan har måttet justeres. Fremtiden tegner lysere for devareindustri og foderproduk- Målet i 2008 er således uændret biogas tion. I den indledende produk- ca. 63.000 ton rågylle, men kun I forbindelse med at der kom- tionsfase har det desuden været 8.000 ton separeret gylle, 3.500 mer flere krav til håndtering af nødvendigt at indkøbe let om- ton fast møg og 7.000 ton orga- affaldsprodukterne fra husdyr- sættelige hjælpestoffer, for at hol- nisk affald (se figur 4). I løbet af produktion kan det forventes, at de gasproduktionen i gang. årene 2009 og 2010 er det me- interessen for at producere biogas Den tilførte gylle kan i øvrigt ningen, at de tilførte mængder bliver større. Dette giver basis for opdeles i rå-gylle fra henholdsvis langsomt skal øges, således at opførelsen af flere højteknolo-

572 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 1000 tons Tilført biomasse 45 giske biogasanlæg, der foruden 40 Oprindelig energi også producerer miljøven- 35 lig gødning og rent vand. Nuværende 30 Mål 2008 25 Biokraft A/S, der ejer og driver Mål 2009 20 biogasanlægget, har oplevet en stor interesse for anlægget, fordi 15 det er det første af sin art, og 10 det er håbet, at erfaringerne fra 5 Biokraft A/S kan videreføres til 0 andre tilsvarende anlæg, så en Svinegylle Kvæggylle Separeret Fast møg Organisk større andel af gyllen i Danmark gylle a ald kan blive udnyttet til produktion

Figur 4. Mængden af tilført materiale til Biokraft A/S. De nuværende af CO2-neutral energi til glæde mængder er baseret på en fremskrivning af de tilførte biomasser i jan- for alle. marts 2008. Maja Felicia Bendtsen, Faktaboks 1. Teknologien bag separation af næringsstoffer Civilingeniør Kemi, Østkraft A/S Dekantercentrifuge: Separerer den afgassede biomasse, hvorved organisk materiale og væske adskilles. Det organiske materiale samles i fiberfraktionen, Noter: mens væsken forarbejdes yderligere. [1] ”Nyt foder skal få køer til at prutte mindre”. http://www.klimakara- Ultrafilter: Opkoncentrerer opløste salte af N, P og K. vanen.dk/index.php?option=com_c ontent&task=view&id=124&Itemid Tilbageholder emner større end ~0,001 my- =103 meter. Dvs. de fleste opløste salte passerer, [2] Indlæg om biogas i de nordiske mens små rester af organisk materiale tilba- lande på 2nd Nordic Biogas Confe- geholdes. Væsken med tilbageholdt mate- rence, Malmø, 2008. http://www.sgc. riale returneres til biogasproduktionen og de se/nordicbiogas/resources/Bruno_ opkoncentrerede næringssalte forsætter til Sander_Nielsen.pdf videre forarbejdning. [3] ”Forskere: Biogas kan halvere gyllens klimaudslip”. http://ing. Ammoniakstripper: Fjerner ammoniak fra væsken ved destilla- dk/artikel/85242 tion. Herved er der kun salte af P og K tilbage. [4] ”Biogasfællesanlæg – et bidrag til bæredygtigt landbrug”. http://www. Inden næste trin tilsættes der svovlsyre for at lr.dk/Planteavl/Informationsserier/ sænke pH. nyheder/lp07-382BiogasFaelles.pdf [5] I teorien kunne husdyrpro- Omvendt osmose: Tilbageholder alle næringssalte, der herved duktionen udvides pga. anlæggets opkoncentreres yderligere. Producerer des- tilstedeværelse. Dette er dog ikke sket uden rent vand, der kan ledes til grøft. Om- i praksis. Hvis husdyrproduktionen vendt osmose anvendes også til produktion af øges og anlægget efterfølgende skulle stoppe behandlingen af gylle, vil de drikkevand fra f.eks. havvand. pågældende landmænd være tvunget til at mindske deres produktion, hvis ikke de er i stand til at finde jord, Faktaboks 2. Anlæggets produkter hvor gyllen kan spredes. Dette burde dog ikke være noget problem, idet Biogas: Blanding af 50-70 % metan og 30-50 % kul- der på nuværende tidspunkt er et dioxid. Indeholder desuden en del svovlbrinte. pænt overskud af landbrugsjord på Bornholm sammenholdt med antallet Ammoniakvand: Vandig opløsning af ammoniak. Kan anvendes af dyreenheder. som gødning. Ved koncentrationer over 10 % [6] ”Biokraft A/S, Biogasprojekt på Bornholm – ny udvikling for Born- kan ammoniakvandet også anvendes til røg- holm og miljøet”. Brochure udarbej- gasrensning. det i forbindelse med opstarten af projektet. PKS-vand: Vandig opløsning af næringssalte af fosfor (P), [7] En gennemsnitlig familie på kalium (K) og svovl (S). 3 personer i hus bruger 4-4,5 MWh/år. Kilde EL-sparefonden. Gødningsvand: Blanding af ammoniakvand og PKS-vand. An- http://66.102.9.104/search?q=cache: vendes som gødning på landbrugsjord. 3nRNUu3JDmsJ:www.elsparefonden. dk/publikationer/pressemeddelel- Fiberfraktion: Fiberfraktionen indeholder fosfor, der bindes ser/3000-fynboer-faktaark/at_down- load/File+elforbrug+gennemsnitlig til partikulært materiale, og organisk bundet +familie&hl=da&ct=clnk&cd=4& kvælstof (N). gl=dk

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 573 3D-tegning af projektet.

BornBioFuel, en CO2 neutral mulighed Af Thor Gunnar Kofoed

BioGasols teknologi giver mulighed for at skabe et CO2 neutralt moderne samfund, med den fortsatte omsætningsstigning som vi er vant til.

BornBioFuel BioGasol har sammen med – 10 mio. liter bioethanol BornBioFuel er det første 2. gene- Bornholm Landbrug, Vækst- – 11 mio. Nm3 biogas (til el og rationsanlæg i verden, hvor man forum Bornholm og en række varme) i princippet kan bruge alle plan- partnere besluttet at anlægge et – 12.000 tons fast brændsel teaffaldsprodukter som råvare til demonstrationsanlæg på Born- produktion at flydende brænd- holm, der kommer til at hedde Fjernvarme til 2/3 af Åkirkebys stof, el, varme og fast brændsel, BornBioFuel. varmebehov. og så er der endda miljørigtig Det er Danmarks vigtigste kunstgødning til landbruget. skridt for international udbre- Aldrig fødevarer Det er det første anlæg, der har delse af dansk 2. generations- Det er meget vigtigt at pointere, den store fleksibilitet, at man ikke teknologi ved det kommende at BornBioFuel ikke kan bruge er afhængig af en enkelt råvare. klimatopmøde i 2009. Anlægget fødevarer, men derimod har den Energien kan afsættes i flere pro- kan populært kaldes for et kul- store fleksibilitet, at alle andre dukter, så forsyningssikkerheden stofslagteri – al biomassen bliver biomasser kan bruges, uden der for et moderne samfund bliver nemlig omsat til energiproduk- stilles særlige kvalitetskrav til sikret, samtidig med at mulige ter. biomassen. spekulationer i energipriser bli- Med udgangspunkt i 40.000 Derudover er der inkluderet i ver minimeret. tons tør biomasse (alle typer) pro- projektet, at sædskifteforbedren- ducerer anlægget følgende: de afgrøder skal afprøves ud fra

574 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 den tanke, at øge det samlede udbytte i et trængt hvedesædskifte til fordel for både landmanden og miljøet. Sagt på en anden måde er tanken, at der på Bornholm skal produceres mindst samme mængde korn og frø som i dag, men derudover skal der leveres biomasse til den højest opnåelige alternative energiforsyning.

Ingen særlige krav Det er værd at lægge mærke til, at BornBioFuel ikke stiller kvalitetskrav til råvaren. Landmanden kan presse halmen umiddelbart efter mejetærskeren, og balle- presserne kan køre selvom halmen ikke er tør som man er vant til. Det gør altså ikke noget, at halmen er brændt sammen eller er fyldt med giftige svampe. Der kræves heller ingen særlige op- Grøftekanterne kan levere 3-4 % af benzinforbruget. bevaringsforhold. BornBioFuel giver landmanden en hel masse nye muligheder i hans planlæg- Biomassefordeling til BornBioFuel. ning, som han ikke har i dag.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 575 Tangen i strandkanten, som man i dag bruger mange penge på at afskaffe til fordel for bade- gæsterne, vil fremover jævnligt blive fjernet til glæde for alle strandgæster. Grøftekanterne som man i dag bruger meget energi på at knuse og lade ligge og rådne op i vejkan- ten med stor CO2 udledning til følge kan samles til fordel for mil- jø, trafiksikkerhed og dyreliv. Haveaffald med grene, planter, tamper mm. der i dag knuses, komposteres og udleveres gratis til haveejere med kæmpe CO2 udledning til følge, kan i stedet med fordel bruges til ethanol. Alt kan i princippet bruges, det er kun fantasien, der på sigt sætter grænser.

Ingen restprodukter Der er ingen restprodukter fra BornBioFuel. Det er den særlige patenterede teknologi fra BioGa- sol, der udnytter hele produk- tet. Når der proppes en hvilken som helst biomasse ind i den ene ende, så får man ethanol, biogas/el, træpiller/varme ud af den anden ende. Alt bliver til energi, og den samlede energieffektivitet ligger mindst lige så højt, som det bedste kraftvarmeværk har kunnet opnå. BioGasols konkurrenter kæm- per med restprodukter, som for- Alt er afprøvet i et pilotanlæg, der står på DTU. Nu er tiden moden til søges solgt som dyrefoder. I USA industriskala i demostørrelsen på Bornholm. har ethanolanlæggene ikke gode erfaringer med dette: Prisen på også, at man kan producere flere BornBioFuel vil vise en så stor dyrefoder fra ethanolanlæggene forskellige energityper. fleksibilitet, at enhver projektop- er helt i bund, da landmænde- Ideen med BornBioFuel er at bygger i verden vil kunne finde ne ikke har den store lyst til at demonstrere, at ethvert område de nødvendige biomasser, og lave bruge dette foderprodukt pga. af verden kan designe deres eget lige netop de energiprodukter ud problemer med kvaliteten f.eks. anlæg ud fra denne teknologi i over ethanol, som der er marked indholdet af mykotoksiner. Disse forhold til hvilket planteaffald, for i det område hvor projektet toksiner er meget giftige for dyr der er til rådighed. Det vil også bygges. og mennesker. bevise, at man ikke behøver et kraftværk som udgangspunkt. Bornholm som energimo- Fleksibilitet Anlægget behøver heller ikke del Der er et hav af fuldendte ideer være megastort for at hænge Placeringen af BornBioFuel på i BornBioFuel. Ud over at man sammen, for det afhænger af Bornholm er ikke tilfældigt, men demonstrerer, at mange forskel- biomassens pris og det samlede derimod valgt, fordi det er det ab- lige biomasser kan være udgangs- CO2 regnskab. solut bedste sted at afprøve en tæt punktet, så demonstrerer man på fuldendt ny teknologi.

576 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Bornholm er i de fleste sam- CO2 udledning. I stedet kan vi af forbehandlingsudstyr begyn- menhænge ca. 1 % af Danmark, tage disse biomasser ind og lave der i starten af juni. Efter som- og derfor er Øen et perfekt sted at ethanol, så man netto har en CO2 merferien begynder byggeriet af afprøve et ”koncept” som Born- forbedrende virkning. biogasanlægget. Byggeriet af et- BioFuel. Bornholm har i forvejen På den måde har vi gennem- hanolanlæg og destilleriet starter kaldt sig en ”Grøn Ø” i snart 30 gået alle vores biomasser, før vi i efteråret 2008 og forventes fær- år, og er den region i Danmark vælger, hvad vi laver Bioethanol digt i forsommeren 2009, hvoref- med størst andel baseret på alter- af. Et nærmere forskningsarbejde ter de første forsøgsproduktioner nativ energi. vil i løbet af foråret 2008 doku- starter. Når BornBioFuel kommer op i mentere, hvor meget hver liter Produktionen forventes at produktion, vil ca. 50 % af Øens af vores 2. generations bioetha- køre i døgndrift i oktober 2009 benzinforbrug kunne erstattes nol er mere CO2 nedsættende i og vil være oppe i fuld styrke fra med bioethanol, op mod 50 % forhold til 1. generations bioet- foråret 2010. af Øens el-produktion vil være hanol. baseret på vind eller biogas, og Nyt eventyr for Danmark op mod 50 % af Øens varmeforsy- Alle regler overholdt Der er så stor fleksibilitet i BioGa- ning vil komme fra halmvarme, BioGasol har som udgangspunkt sols teknologi, der er grundlaget flis, og de nye biobrændselspiller for BornBioFuel valgt at gå den for BornBioFuel, at der er enorm fra BornBioFuel. tunge vej gennem hele plan og interesse fra hele verden. Der skal tilknyttes et større miljøansøgningssystemet, så der BioGasols strategi er, at forsk- forskningsprojekt, der skal kort- aldrig vil kunne komme nogen ning og innovation skal foregå lægge de miljømæssige fordele og og påstå, at man har snydt på i Danmark, men den store ud- de socioøkonomiske effekter af vægtskålen. rulning af teknologien vil i før- indførelsen at så stor en andel Der er vedtaget en ny lokalplan ste omgang blive i USA, fordi alternativ energi. til projektet, VVM redegørelse og de fleste af de 107 eksisterende Denne modelbeskrivelse af alle andre tilladelser, som alle an- 1. generationsanlæg ønsker at Bornholm vil være rigtig god, dre almindelige mennesker skal implementere BioGasols tekno- når man andre steder i landet, lave, før der kan bygges. Disse logi hurtigst mulig, så de udnyt- skal tage beslutning om at bygge tilladelser vil være vigtige mo- ter deres råvare bedre. et fuldskalaanlæg. deller, når der engang skal gives Der vil også blive bygget fuld- Alt dette kræver dog, at staten tilladelse til fuldskalaprojekter skalaanlæg i Danmark og Euro- prioriterer forskningsmidler og andre steder i landet. pa, men vi må erkende, at den evt. indfører afgiftstilpasninger BornBioFuel er så miljøven- politiske interesse i EU og Dan- for E85 som i Sverige, så forbru- ligt og miljøforbedrende, at Bio- mark endnu ikke har set denne gerne ser en fordel fra dag ét til at Gasol ikke har været bange for at teknologi, som noget man skal ændre bilparken til biomotorer. få myndighederne til at kontrol- satse synderligt på. Hvis staten ikke gør det, vil vi lere projektet ved at lave en an- Projekter af modellen Born- selvfølgelig gå ud og sælge vores søgning og en helt normal VVM BioFuel vil blive bygget stille og bioethanol der, hvor der gives redegørelse. roligt, fordi teknologien gør det den bedste pris for CO2 fortræng- Selvfølgelig har det taget tid muligt at producere bioethanol ningen. og kræfter, men på den anden til priser, der er 30 – 40 % lavere side er det bedre, end at man bag- end benzinpriserne er i dag. Bedste evne til efter får skudt i skoene, at man Ud over konkurrenceevnen

CO2-fortrængning ikke turde gennemgå alminde- kan vi også tilbyde forsynings- Der er stor forskel på, hvor me- lige projektansøgningsregler. sikkerhed, fordi olien fra under- get CO2 én liter bioethanol for- Danmark kan jo ikke være grunden med sikkerhed slipper trænger. tjent med et projekt, der skal bru- op før vi løber tør for affald. Al 1. generations bioethanol ges til eksport af teknologi, hvis Der er så mange muligheder er stort set neutral, og er derfor dette er bygget på en tvivlsom i projekt, at det kan blive et nyt selvfølgelig bedre at køre på end dispensation eller ikke har gen- industrieventyr for Danmark. benzin eller alm. diesel. nemgået nogen miljøvurdering 2. generations bioethanol er af offentlig myndighed. Thor Gunnar Kofoed direktør, noget andet. Mange af de bio- BornBioFuel masser vi bruger, bruges der i dag Tidsplan store mængder fossile brændstof- Projektet er i fuld gang. Bygge- fer for at komme af med, hvilket riet er fysisk begyndt i starten af skaber et miljøproblem med stor april måned. De første montager

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 577 Kommunesammenlægningen på Bornholm – historien om et fødselsdagsbarn

Af Dorte Kofoed

Alle fødselsdagsbørn bør fejres - også selvom barnet har været en smule ustyrligt undervejs. Læs historien om Danmarks første kommunesammenlægning i nyere tid. En fusion som fejrer sin 5-års fødselsdag i år.

Da nytårsraketterne blev skudt de her dage, men vi stod dengang var stærke og i svøb. Den tidligere af over den bornholmske natte- med en virkelighed, hvor øko- landbrugsminister Niels Anker himmel den 1. januar 2008 var nomien var elendig“, siger han Kofoed fra Venstre var en af de det samtidig fejringen af 5-året og fortsætter: ”Det overordnede store fortalere for en samlet kom- for tilblivelsen af BRK, Born- formål med sammenlægningen mune, men det var for tidligt. holms Regionskommune. på Bornholm var at styrke de fag- Lokalpolitikerne var ikke parate ”Det er egentlig ret impone- lige miljøer, styrke økonomien til at tage skridtet fuldt ud, så der- rende, at vi er kommet så langt“, og få Bornholm til at stå stærkere for nøjedes man i første omgang siger tidligere regionsborgmester som forhandlingspartner overfor med fem kommuner og et amt. Thomas Thors og funderer lidt regering og folketing og det er Allerede dengang blev flere og over årene, som er gået: ”Seks lykkedes“. flere opgaver lagt ud til kommu- borgmestre blev til én borgme- For at skære det helt ud i pap nerne – og derfor ønskede man ster, og 102 kommunalbestyrel- – så kunne der før sidde en ”en- også, at kommunerne skulle have sesmedlemmer blev reduceret til som” høj kompetent kloakinge- en vis størrelse. Kommunerne 27.” niør i en kommune og være væl- fik i årenes løb også sværere og Så stor en fusion er ikke bare dig dygtig. Kommunen var bare sværere ved at opretholde et for- noget, som gøres på én dag – og så lille, at han måtte bruge tiden svarligt serviceniveau, så noget de fleste implicerede er da også på en hel masse andet – i stedet måtte gøres. enige om, at kommunesammen- for det, som han var dygtig til. I Drømmene fik dog først rigtig lægningen slet ikke er færdig dag har Bornholms Regionskom- næring, da et flertal i den born- endnu. Der er stadigvæk masser mune stærke faglige miljøer, hvor holmske kommuneforening af justeringer og erfaringer, som man kan koncentrere sig om det, (også kaldet borgmesterklubben) skal gøres. som man er dygtig til. ønskede en fusion mellem deres Thomas Thors blev Born- kommuner. holms første og sidste regions- En mangeårig drøm En rapport om fordele og ulem- borgmester. Ordet ”region” blev Der findes store drømme forud per lavet sammen med Kommu- nemlig strøget i forbindelse med for alle fødsler. Hvem kommer nernes Landsforening skubbede oprettelse af Region Hovedsta- barnet til at ligne, og kan vi op- projektet et stort skridt videre, og den – men vi fik lov til at beholde fostre barnet med alle de gode ingen er i dag i tvivl om, at det var ”regionskommunen.” kvaliteter, som vi drømte om? en temmelig dårlig bornholmsk Thomas Thors er dog ikke i Lad os skrue tiden tilbage til økonomi, som for alvor sparkede tvivl. Det var den rigtige beslut- 1970, hvor kommunalreformen processen i gang. ning. Helt rigtige beslutning: reducerede de 15 sogne og seks Et faldende befolkningstal, et ”Vi havde aldrig overlevet med købstæder til kun fem kommu- døende fiskeri med neddrosling seks administrationer. I dag ser vi ner og et amt. Allerede dengang i fiskerihavnene og på fabrikker- i højere grad på Bornholm som et drømte man om ”En ø – en kom- ne, 55 % af befolkningen var 40 samlet hele og har en større styr- mune” – men tiden var dog ikke år eller derover – og beskatnings- ke, når vi frem over skal løfte vel- moden til den slags voldsomme grundlaget udgjorde kun 85 % færdsbyrden. Det er måske glemt i eksperimenter – men drømmene af landsgennemsnittet – hvor et

578 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 slankekur i begyndelsen af 2007. I dag har vi 70 virksomheder i BRK, hvor en del virksomheder har lavet frivillige sammenlæg- ninger.

En kæmpe fusion giver kaos Et ord der har gået igen og igen under det første halve år af kom- munesammenlægningen er ”kaos”, og det er ikke så svært at forstå, når man tænker på, hvor stor en omvæltning, 5.500 medarbejdere skulle igennem. Alle brikkerne blev kastet op i luften og lagt på en helt ny måde, som daværende regionsdirektør Fysisk var det et stort rod, da kommunesammenlægningen skulle realise- Niels Rasmussen karakteriserede res, og det kunne ses overalt på øen. processen. Starten var præget af pionerånd, entusiasme, gigantisk flytterod og store frustrationer. enkelt tvangsanbragt barn kun- dig måtte lokalsamfundene ikke Politikerne og topembeds- ne bringe en fattig kommunes miste indflydelse. De skulle have mændene havde et halvt år til pengekasse helt i bund – fordi direkte indflydelse, og det skulle at planlægge skiftet for de 5500 det økonomiske fundament var ikke være storbyen Rønne som åd medarbejdere. Og et halvt år er så svagt. Intet under at drøm- de andre kommuner. meget kort tid, måtte de samme mene om en kommunesammen- Politikernes udgangspunkt politikere og embedsmænd se- lægning var stærke. Hensigten for den nye struktur og organi- nere erkende og samtidig med, var en robust økonomi og stor- sation, der er bygget op omkring at det var meget kort tid for plan- driftsfordele. Politikerne kunne begrebet ”centralt styre og decen- lægningen, var det meget lang dog ikke bestemme det hele selv, tral ledelse”. Her var man stærkt tid for medarbejderne. Det var og det var da også taktisk klogt inspireret af den såkaldte Skan- måneder præget af usikkerhed at spørge den bornholmske be- derborg-model som kommunal og uvished om, hvad man skulle folkning. Det gjorde man under styreform. lave, hvem man skulle arbejde stor mediebevågenhed den 29. Regionsrådet og den øverste sammen med, og hvor man skul- maj 2001. administrative ledelse blev samle arbejde, når de gamle kommu- Bornholmerne vidste godt, let i Rønne, mens samtlige øvrige ner gik ind. hvad de ville, for det var et stort områder blev etableret rundt på ”Man skal huske på, at det flertal, som sagde ja tak til fusio- øen i de tidligere kommunale var fem kommuner, som havde nen mellem Rønne, Nexø, Hasle, bygninger som selvstændige fungeret i 30 år. Nu skulle med- Allinge-Gudhjem og Aakirkeby virksomheder. arbejderne have nye kollegaer fra og Bornholms Amt. Helt præcist I alt blev der skabt 120 virk- Nexø, Rønne, o.s.v. De kom fra så sagde 74 % af bornholmerne somheder med selvstændigt miljøer, der ikke var vant til store ja til kommunesammenlægnin- driftansvar. F.eks blev hver skole forandringer. Det var en meget gen. og hver daginstution og sygehu- stor omgang følelsesmæssigt. Det Året efter var der valg til det set sin egen virksomhed, men var jo ikke bare to VVS-firmaer, nye regionsråd i Bornholms Regi- også på det traditionelle admi- der skulle smelte sammen”, som onskommune, og de 27 nyvalgte nistrative område blev der op- en central person formulerer politikere havde kun et halvt rettet 41 nye virksomheder. Ek- det. år til at planlægge og knæsætte sempelvis fik ældreområdet en Følelsesmæssige, fysiske og den nye struktur og organisation selvstændig vistationsvirksom- tekniske udfordringer var der i den sammenlagte Bornholms hed, bibliotekerne blev samlet masser af. Regionskommune. til en virksomhed, tandplejen, Der var bl.a. store problemer De bornholmske borgere stod ungdomsskolen, dagplejen lige- med det fælles telefonsystem, og overfor en kæmpe udfordring. ledes - osv. Hele området blev det betød, at det var temmelig Man ville fusionere – men samti- dog justeret igen under en større svært for borgerne at komme i

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 579 kontakt med den nye kommune havde 2.340 maskiner og 4.000 ”Man kan sige, at driften de første mange måneder: brugere. skulle så langt ud i leddet som ”Vi havde forskellige telefon- ”Infrastrukturen var ikke gea- overhovedet muligt.” systemer, som ikke kunne snakke ret til så stor en IT-fusion, og der De kommunale virksomheder sammen, og derfor kunne der blev gravet mange kabler rundt skulle fungere via aftalestyring. ikke etableres en fælles telefon- omkring på Bornholm i den pe- En aftale som skulle være binde- omstilling med det samme, siger riode. leddet mellem virksomhederne daværende driftschef på IT-om- Bornholm var også meget og politikerne. Virksomhederne rådet, Claus Munk. Han stod i alene i processen. Der var ingen skulle være selvkørende – men spidsen, da seks forskellige IT- andre kommuner at sparre med, kommunalbestyrelsen skulle afdelinger skulle fusionere. for det var jo et stykke tid før, kunne sætte aftryk – som kva- Han sammenligner det med, Lars Løkkes kommunalreform så litetsmål. Det var en måde, hvor når to veletablerede mennesker dagens lys. Bornholm var med virksomhederne fik et meget skal flytte sammen i en moden andre ord ved at prøvekøre en stort ansvar. alder: storstilet kommunesammenlæg- Sten Kock-Hansen er ikke i ”Det ved man godt kan være ning før alle andre skulle igen- tvivl om, at de fleste virksom- svært. Vi havde alle de proble- nem den samme tur. heder blomstrede under den nye mer, som sådan er forhold kan model – og at det var sundt for have. Hvis manden kommer med Kæmpe omvæltning de enkelte virksomheder, at de seks hvide kopper, og kvinden Politikerne havde også valgt en skulle skabe deres eget værdig- kommer med seks blå kopper. helt ny organisationsmodel ”cen- rundlag decentralt: Hvilke skal man så vælge?” tral styring og decentral ledelse”. ”Jo mere viden der ligger hos Claus Munk er ikke i tvivl En kæmpe udfordring i sig selv: den enkelte – jo stærkere er or- om, at Bornholm stod med Dan- ”Det betød bl.a., at driften ganisationen, men det er i sidste marks største IT-udfordring i skulle håndteres i virksomhe- ende også et spørgsmål om, det er 2002/2003. Seks forskellige IT- derne og politisk skulle man ikke i medgang eller modgang.” afdelinger med forskellige styre blande sig i at den enkelte børne- Her hentyder Sten Kock-Han- og driftssystemer skulle splejses have f.eks. ville have en ny lege- sen til regionskommunens skran- sammen, og her stod man så plads, fortæller konsulent Sten tende økonomi, hvor det ikke har med en samlet IT-afdeling, som Kock-Hansen og fortsætter: været muligt at lade virksomhe-

Tidslinje:

12. jan. 2001: De fem borgmestre i kommunerne anbefaler en folkeafstemning om kom- munesammenlægning på grundlag af rapporten fra Kommunernes Landsforening. Marts 2001: De fem kommunalbestyrelser siger ja til en folkeafstemning. 29. maj 2001: Folkeafstemning om kommunesammenlægning ender med flertal for sam- menlægning. 10. sept. 2001: Indholdet af lovforslag præsenteres for de bornholmske kommunalpoliti- kere. 4. okt. 2002: Udkast til lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner foreligger fra Indenrigsministeriet. 30. jan. 2002: Lovforslaget fremsættes i Folketinget. 19. marts 2002: Vedtagelse af lovforslaget i Folketinget. 29. maj 2002: Valg til det kommende regionsråd. 1. juli 2002: Det kommende regionsråd træder i funktion som sammenlægningsudvalg. 1. jan. 2003 - 31.dec. 2005: Bornholms Regionsråds første funktionsperiode.

580 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 derne køre 100 % selvstændigt indrettet fra kommune til kom- grund af det faldende børnetal, uden at pille i økonomien. mune, og åbningstiderne varie- men det blev først effektueret, da rede. Embedsmændene regnede BRK var en realitet. Ny tid for virksomhederne derfor ud, hvor mange timer in- Der er ingen tvivl om, at Der er ingen tvivl om, at det vir- stitutionerne havde tilsammen bornholmerne i høj grad var til- kelig var en ny tid for de 120 og fordelte timerne ud fra nye hængere af kommunesammen- virksomheder, som BRK begynd- principper. lægningen. Det kunne jo aflæses te med. Det betød selvfølgelig, at efter folkeafstemningen og for- I en ny kommune, hvor alle nogle fik bedre vilkår – og andre ventningerne var høje – men der borgere betaler kommuneskat til fik lidt dårligere, og der var stor kom ret hurtigt sorte skyer på den samme kasse, skal alle også diskussion om emnet, for nogle himmelen. De tårnhøje forvent- have samme service, mente po- mente, at særpræget forsvandt. ninger kunne nemlig ikke ind- litikerne – og det betød udjæv- Man kunne ikke længere pro- fries sådan lige med det samme. ning på rigtig mange områder, filere sin institution på at man Et lille år efter sammenlægnin- for man havde jo gjort tingene havde bestemte åbningstider el- gen var borgernes klare tilslut- meget forskelligt fra kommune ler vippeordning. ning til dannelsen af Bornholms til kommune. Sammenlægningen har ført Regionskommune forsvundet. Der var fem forskellige måder til omvæltninger for mange Kun halvdelen af befolkningen at salte vejene om vinteren på, der bornholmere - på kryds og på bakkede nu op omkring sam- var forskel på, hvor mange timer tværs. Nogle skal pludselig køre menlægningen, og borgerne gav sundhedsplejerskerne brugte ude meget længere for at komme på klart udtryk for, at de i højere hos de nyfødte bornholmere – og arbejde – mens andre bor tæt på grad oplevede forringelser end der var også forskel på institutio- deres arbejdsplads. Nogle skal be- forbedringer. Det blev dog me- nernes åbningstider. tale mere for at få deres børn i en get bedre – for næsten tre år inde I institutionerne skulle man fritidsordning, mens andre skal i kommunens levetid ville 65 % have ens vippeordning, ens åb- betale mindre for vandet. Nogle stemme ja. Det var resultaterne ningstider. Kort sagt: Bornholms har meldt deres børn ind i private af den undersøgelse, som Inden- institutioner skulle ensartes. In- børnehaver og skoler, fordi sam- rigs- og Sundhedsministeriet og den sammenlægningen var øens menlægningen også betød både akf lavede. Den var baseret på institutioner tildelt timetal ud børnehave og skolelukninger. den bornholmske kommune- fra forskellige normer, støttepæ- Flere kommuner havde år forin- sammenlægnings forløb og kon- dagog-ordningen var forskelligt den diskuteret skolelukninger på sekvenser for det bornholmske samfund. Tidligere regionsborgmester Thomas Thors mener da også, at vi kan glæde os over flere ting i dag: Vi udnytter vores ressour- ser på en mere hensigtsmæssig måde – og især har vi høstet en stor synergieffekt ved at have dygtige faglige miljøer – som der ikke var mulighed for før – og så mener han ikke, at man skal underkende, at Bornholms dyre sundhedssystem kom under Re- gion Hovedstaden Fødselsdagsbarnet har haft en omtumlet opvækst. Der har utvivlsomt været søvnløse næt- ter og kolik undervejs – men alle 5-årige fortjener at blive hyldet. Tillykke med de fem år til BRK.

De fem bornholmske kommuner havde hver deres stærke identitet Dorte Kofoed, kommunikations- og særpræg, og det har ikke været en let sag at fusionere.” (Kortet konsulent er venligst udlånt af Bornholms Tidendes Forlag.) Bornholms Regionskommune.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 581 Geografforbundets kursus- og ekskursionsprogram 2008 / 2009 Tid Sted Turansvarlig Omtale Sommer 2008 Svalbard Frede Sørensen GO 4 / 2007 September 2008 Transsylvanien Henriette Lanter-Mortensen Hjemmesiden Oktober 2008 Geografweekend, Bornholm Kursusudvalget GO 3 / 2008 Efterårsferie 2008 Jordan Lise Rosenberg GO 1 / 2008 Februar 2009 Burkina Faso Lise Rosenberg GO 3 / 2008 Påske 2009 Madeira Tom Lauridsen GO 4 / 2008 Juli 2009 Tonga/Samoa Lise Rosenberg GO 2 / 2008 Juli 2009 Lapland Frede Sørensen GO 3 / 2008 Følg med på Geografforbundets hjemmeside: www.geografforbundet.dk

Begravelseplads. Tonganerne elsker farver og alt kan bruges. SYDHAVET / SAMOA OG TONGA juli 2009 Der er ændringer i rejseruten, som nu går over Seoul, Fiji, Samoa og Tonga. Turen varer stadig 20 dage. Prisen burde kunne holdes lige under 30.000 kr. Vi ved godt, det er mange penge, og derfor har vi bedt om priser fra to rejsebureauer. Vi har valgt at arbejde sammen med Albatros Travel.

For yderligere informationer kontakt Lise på [email protected] eller på telefon 43 64 13 19 eller gå ind på www.geografforbundet.dk Søde skolepiger fra Tonga.

582 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 En aften med klimaguf

Middag, foredrag og konkur- rencer med regionalgeogra- ferne i Nordjylland.

Denne aften i klimaets tegn starter med en klimavenlig middag - rødspættefileter med rødbede-æble-salat og kartofler til en miljøbelast-

ning på kun 900 g CO2! Og kokken er professionel.

Dernæst oplæg om klima- Æbeltholt Klosterruin ændringer ved klimaforsker Marit-Solveig Seidenkrantz, ph. D., lektor ved Aarhus Tur til Eskildsø! Universitet.

Aftenen slutter med et par Tag med Geografforbundets regionalgeografer til Eskildsø: små klimakonkurrencer, hvor tilhørerne gruppevis kæmper onsdag den 27. august kl. 16.00 – ca. 19.00. om gode gevinster såsom bøger, vin og øl. Skovfoged Troels Karlog vil vise rundt på den 134 hektar fredede naturperle, som er den eneste beboede ø i Roskilde fjord. Vi gui- Sted: des rundt på strandengene og hører om naturplejen, de gamle Aalborg Seminarium, driftsmetoder i landbruget, og får samtidig indblik i den fantasti- Mylius Erichsensvej 131, ske fuglelokalitet, som øen også er. 9210 Aalborg SØ. På Eskildsø ligger også ruinen efter et kloster, der hørte under Tid: Augustinerordenen i 1100-tallet og var en forløber for Æbelholt Onsdag den 5. november Kloster. 2008 kl. 18.30-ca. 21.30

Mødested: Pris: Ved molen i Østskoven for enden af Skovvejen i Sønderby ved 100 kr. inkl. middag. Skibby i Hornsherred. Vi mødes ved hovedindgan- Pris: gen. 30 kr til dækning af færgeturen. Der bliver et lille stop på halvvejen – tag selv kaffe, vand og evt. Tilmelding nødvendig og senest den onsdag den 29. madpakke med. oktober til Geografforbun- dets regionalgeografer: Bindende tilmelding til: Torben Schoer Peter Aaen tlf.: 44 48 19 28 – mail: [email protected] ([email protected] senest d. 18/8 – der er et begrænset antal pladser! 98341434) eller Du bedes opgive telefonnummer ved tilmelding af hensyn til evt. Frede Sørensen aflysning. ([email protected] 98843496)

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 583 BORNHOLM - SLÅ ET SLAG FOR GEOLOGIEN! Gudhjem Vandrehjem lægger hus til dette års spændende Rapelling på Hammerknuden er en af aktiviteterne som du kan prøve Geografweekend fra fredag på geografweeend 2008. d. 3. oktober til søndag d. 5. oktober 2008

Bindende tilmelding ved betaling senest den 27. juni 2008

Geografweekenden sætter fokus på den bornholmske geologi, hvor der vil være rig mulighed for at komme i felten på den nordlige del af øen og finde enestående granitter og gnejs. Der vil i løbet af weekenden også være mulighed for aktiviteter, så som en sejltur og rapelling ved Hammeren, besøg på NaturBornholm og indsamling af sten ved Moseløkken Stenbrud. I løbet af hele weekenden vil vi være i kyndige hænder med stor faglig ekspertise fra vores steneksperter, Per Smed og Jørgen Butzbach. Er du underviser eller studerende, er der inspiration af faglig og didaktisk art at hente ved deltagelse i Geo- grafweekenden. Vi byder dig velkommen til en fordybelsesweekend med et En sejltur fra Hammer Havn til nogle af grotterne på spændende indhold. nordkysten indgår også i programmet.

584 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Geografweekend 2008

BORNHOLM - SLÅ ET SLAG FOR GEOLOGIEN! Program: Pris pr. person: Udsigt over Hammersø. Hegnet skærmer for den lodrette væg ned Fredag den 3. oktober • For enkeltværelse til Opalsøen. Søen udgør resterne Afrejse med bus fra Hovedba- 1695,- af et stenbrud, hvor Hammergra- negården kl. 13.50. Ankomst i • For dobbeltværelse nitten i sin tid blev udvundet. Området er i dag fredet. Rønne kl. 16.45 1495,- Kl. 18 – 19: Middag • For studerende Kl. 20.00 Foredrag om geo- 695,- logien på den nordlige del af (Max. 10 studerende) Bornholm v/ Per Smed • For dem, som hverken skal Kl. 21.00 Foredrag om geo- transporteres eller indlo- logien på den sydlige del af geres (dvs. bornholmere) Bornholm v/ Jørgen Butzbach 499,-

Lørdag den 4. oktober Tilmelding sker ved overfør- Kl. 08 – 12: Ekskursion med sel af pågældende beløb til foredragsholderne til Læså, reg.nr. 3167 kontonr. Opalsøen og Moseløkke Sten- 3167364179 senest d. 27. brud. juni 2008. Mærk betalingen “GW08“ Kl. 12 – 13: Frokost i det fri. og påfør venligst din e-mail- Kl. 13 – 16: Friluftsaktiviteter adresse. ved Hammeren. Kl. 17 – 19: Generalforsamling For yderligere oplysninger Kl. 19.30: Festmiddag i Gud- kontakt venligst et medlem hjem af Geografforbundets Kursus- Søndag den 5. oktober udvalg på www.geograffor- Kl. 09 – 12: Ekskursion til bundet.dk udvalgte lokaliteter med bus. Kl. 12 – 13: Frokost Afrejse fra Rønne kl. 13.45 ankomst til Hovedbanegården kl. 16.35

Der er meget spændende geologi i området omkring Hammershus. Alle fotos af Mette Starch Truelsen

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 585 Geografforbundet arrangerer ekskursion til

SVENSK LAPLAND i sommeren 2009 Rengærde ved sølandskab mellem Abiskojaure og Alesjaurestugorna.

Kunne du tænke dig at opleve, hele dage, altså 12 km i snit per afhænger lidt af vejrudsigten) kan nyde og lære alle døgnets 24 dag. Vi vandrer ad markerede vi medbringe telte nok til alle, så timer på en rejse? Så skal du stier, hvor føret de fleste steder vi er i hvert fald delvist uafhæn- tage med på denne ekskursion er tørt og fast og kun vådt eller gige af hytter og fjeldstationer. til Den skandinaviske Fjeldkæ- stenet over korte strækninger. En des østlige rødder. Området lig- håndfuld steder skal vi passere Vi medbringer selv lidt mad ger godt i læ for den vestenvind, lavvandede elve, der dog kun hjemmefra og køber i øvrigt ind der afgiver det meste af sit vand når os til højst midt på skinne- undervejs i hytter og på fjeldsta- som stigningsregn over de nor- benene. Vi skal ikke klatre eller tioner, alt afhængig af indivi- ske fjelde, så nedbøren er cirka passere stejle skråninger. Vi star- duelle ønsker. Og vi har selv som den, vi kender i Danmark. ter i ca. 500 m, passerer midt- stormkøkkener (trangiaer) med til Og takket være føhnvirkningen vejs 1.100 m og slutter i 400 m. madlavningen. kommer vestenvinden ganske Sværhedsgrad: Normalt trænede På fjeldstationerne er der re- lun ned på den svenske side. personer på op til i hvert fald de staurant og salg af proviant. På 65 år kan klare turen. hytterne kan der kun købes pro- Selve opholdet indledes og viant. Provianten er noget dyrere afsluttes med noget, der ikke Vi overnatter i hytter og på fjeld- end mad indkøbt derhjemme. er så fysisk krævende, nemlig stationer og/eller i telte undervejs foredrag og rundvisninger, hvor alt efter, hvad deltagerne ønsker. Transport Danmark-Nordsve- vi får faglige input på to forsk- Strækningerne mellem hytter rige-Danmark (København-Abi- ningsstationer. Den midterste og fjeldstationer kan nemlig nås sko/Kiruna-retur): del af turen består af vandring i på én dagstur, så man kan sove Valgfrihed mellem 1. fly begge den storslåede natur med kyn- under tag hele turen, hvis man veje, 2. tog begge veje og 3. fly dig faglig guidning. ønsker det. Man kan også sove den ene vej + tog den anden vej i telt overalt, for allemannsrätten (de to ledere tager hver sin grup- Vi skal vandre i størrelsesor- gælder heroppe. Alt afhængig pe). Et godt råd: Oplev togturen i denen 120 km fordelt på ca. 10 af deltagernes ønsker (som nok hvert fald på udrejsen. Så falder man helt ind i den svenske natur.

586 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Slugt ved Abiskojåkka. Storglaciären og Björlings Glaciär set fra Kebnekaise.

Program: 9.7: Vandring fra Singistugorna til Tog begge veje, overnatning i 29.6 Afrejse fra København (tog- Kebnekaise Fjeldstation. telt: Ca. 3.900 kr. rejsende) 10. 7: En vidunderligt smuk tur Alle mulige kombinationer her ind 30.6 Afrejse fra København (fly- op i Tarfaladalen, med ekstremt imellem er mulige, ligesom der rejsende) flotte udsigter mod Kebnekaise, er mulighed for enkeltværelse på 30.6 Ankomst Abisko (togrejsen- Sveriges højeste bjerg, og nogle fjeldstationerne mod et tillæg. de) / Kiruna og Abisko (flyrej- af landets største gletschere. Kost er ikke inkluderet. sende) Besøg på Tarfala Vetenskapliga 1.7: Oplæg om økologisk og Station, hvor vi blandt andet får Der tages forbehold for prisæn- geovidenskabelig forskning på et oplæg om gletscherforskning. dringer (de endelige priser vil bla. Abisko Naturvetenskapliga Sta- 11.7: Bestigning af Kebnekaise, afhænge af antallet af deltagere tion og/eller mindre spadsereture Sveriges højeste bjerg/fri opda- og af, om der kan opnås grup- langs Torneträsks bredder og gelse i nærområdet. perabat). Abiskojåkkas Grand Canyon-ag- 12.7: Afgang fra Kebnekaise tige slugter. Fjeldstation mod Nikkaluokta Tilmelding sker ved at man ind- 2.7: Vandring med naturguide fra (bådtransport cirka 1/3 af vejen), betaler et depositum på præcis Umeå Universitet gennem Abisko bus Nikkaluokta-Kiruna, afgang 1.998 kr. på 3167 3167364179 nationalpark ad Kungsleden til med tog/fly mod Danmark. An- senest den 19. november 2008 Abiskojaure-hytterne. komst Danmark flyrejsende. og samtidig giver én af lederne 3.7 - 4.7: Vandring Abiskojaure 13.7: Ankomst Danmark togrej- besked (se nedenunder). – Alesjaurestugorna med natur- sende. guide fra Umeå Universitet. Faglig leder (lektor og natur- 5.7: Vandring Alesjaurestugorna Priseksempler: geograf) Frede Sørensen, e-mail: – Tjäktjastugan. Fly begge veje, overnatning på [email protected]/fs@geografforbun- 6.7: Vandring Tjäktjastugan – Säl- fjeldstationer (dobbeltværelse) det.dk og tlf. 9884 3496. kastugorna. eller i hytter hele vejen: Ca. 9.800 7.7: Hviledag Sälkastugorna med kr. Turleder (kursusudvalget) Peter halvdagstur uden oppakning til Tog begge veje, overnatning Aaen, e-mail: [email protected] Dalsjön og gletscheren ved Sälka halvdelen af tiden på fjeldstatio- og tlf. 9834 1434. Sealggá. ner (dobbeltværelse) eller i hytter: 8.7: Vandring Sälkastugorna Ca. 5.700 kr. – Singistugorna.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 587 Skagens Odde Råbjerg Mile

Til Råbjerg Mile/Skagens Odde med Geografforbundet

Lørdag den 27. september 2008 besøger vi Nord- den sydligste arm af parabelklitten, således at europas største vandreklit og andre unikke land- vi passerer imellem Milesøerne. Efter dette går skaber i det yderste nord i Danmark. turen over afblæsningsfladens klithede tilbage til udgangspunktet ved Råbjerg Kirke. Program: Turen starter ved Råbjerg Kirke, hvor vi vil blive ledsaget og få vejledning af naturvejleder Tid og sted: Vi mødes ved Råbjerg Kirke kl. og forfatter Eigil Torp Olesen. 10.00. Herfra udgår turen, og vi forventer at være tilbage samme sted ca. kl. 16.00. Fra Råbjerg Kirke går den første del af turen til Råbjerg Stene, som er en del af afblæsningsom- Det vil være en god ide at medbringe siddeunder- rådet bag ved Råbjerg Mile. Her vil der være tid til lag, kikkert, fornuftigt tøj og vandtålende fodtøj. medbragt frokost og kaffe. Pris pr. deltager 80 kr., børn dog gratis. Fra dette sted vil vi følge stranden nordpå, se på havet, klitterne og ikke mindst martørven, som Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den nogle steder afslører resterne af det rimme-dop- 13. september til Geografforbundets nordjyske pe-landskab, som Skagens Odde er opbygget af. regionalkontakter. Ved tilmelding skal du oplyse en mailadresse, hvortil der kan sendes yderligere Vi forlader stranden og vandet, således at vi kan information. gå langs parabelklitten Råbjerg Miles nordlige arm. Langs denne er der to lavvandede søer, som Peter Aaen: e-mail: [email protected] er opstået i forbindelse med afblæsning af sandet tlf. 9834 1434. fra afblæsningsfladen. Ofte er det sådan, at lyset her afslører klittens opbygning, således vi kan se eller aflejringerne. Der vil være mulighed for at bestige Frede Sørensen: e-mail: [email protected] klitfronten og nyde udsigten. Herefter vil vi følge tlf. 9884 3496.

588 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Råbjerg Mile Kullen

Busudflugt til Skåne d. 13. september 2008

Geografforbundet arrangerer Det drejer sig her om sandsten og skifer afsat af busudflugt til Kullen og Söderåsen det hav som for 545 mill. år siden skyllede ind over det da næsten fuldstændigt nedslidte Baltica fra med fokus på områdets geologi sydvest. ”Geologi og landskaber i det nordvestlige Skåne” Ud over det geologiske danner Skåne på mange eller måder overgangen mellem det typisk sjællandske ”Urberg, kul og dinosaurer i det nordvestlig Skåne” landskab med bøgeskov og kuplede bakker som kan ses i sydvest til det vi kender som det typisk svenske Det nordvestlige Skåne fremviser inden for et relativt landskab med spredte klippepartier med birk, gran lille geografisk område alle de geologiske land- og fyr, som præget Skåne i nordøst. skabselementer, som knytter sig til en af Nord- Siden oldtiden var Skåne da også en danske europas mest markante brudzoner, den såkaldte landsdel, den frugtbareste del i Riget, indtil Danmark ”Sorgenfrei-Tornquist-zone", tidligere også kaldt efter en række ulykkelige krige for 350 år siden måt- ”Den Fennoskandiske randzone”. Denne brudzone te afstå Skåne, tilsammen med Halland og Blekinge løber lige gennem Skåne og fortsætter videre under til Sverige. Men de kulturelle og historiske minder om Østersøen til Bornholm og Polen. I det nord-vest- dansketiden findes stadig i rigt mål i Skåne. lige Skåne viser den sig ved de markante åse Kullen og Søderåsen, som rejser sig majestætisk over den Tid: Lørdag den 13. september 2008, kl. 9.00 til skånske slette.. De opragende skånske åse består 19.00 væsentligst af Gnejs med bånd af amfibolit dannet i en dybde af 23-30 km under en bjergkædefold- Sted: Vi mødes på Helsingør Station senest kl. 8.50, ning for ca. 11-1500 millioner år siden langs randen i banegårdshallen, og afgang herfra kl. 9. til Sund- det lille mikrokontinent ”Baltica”. På sletten mellem bussen der sejler os over til Helsingborg. Her venter åsene findes, under de kvartære ishavsaflejringer lag en bus, der vil køre os frem til lokaliteterne. fra overgangen Trias-Jura. I disse lag, som er dannet under kystnære deltabetingelse, har gennem årene Turens faglige leder er geolog, lektor Erik Scou pågået en intensiv kulbrydning siden 1500 tallet. En Jensen, der vil guide os rundt i Skånes geologi stor del af det opgravede materiale fra de over 500 Turenarrangør er regionalgeograf Nikolaj C. Bunniss km mine-gange, som stadig, vandfyldte befinder tlf. 22487798 under overfladen, ses i de karakteri-stiske over 50m høje slaggebunker, som flere steder rager op i land- Tilmelding og betaling SKAL ske senest den 20. skabet syd for Søderåsen.. Aflejringsmiljøet for de august til [email protected] SAMT ved samti- kulførende aflejringer kan i dag studeres i store åbne dig indbetaling af 200 kr. til Bank Reg.nr. 5201 kt. brud syd for Bjuv og i profiler langs Øresunds-kysten 1532969 syd for Kullen. I for-bindelse med brydningen af ler og kul har man fundet talrige fodaftryk af dinosaurer, Beløbet dækker bustransport, færge, guide og kom- som har levet i disse deltaer langs den daværende pendium. kyst. Til miljøet i Juratid hører også de over 75 vul- kaner, som inde i land har præget landskabet langs Husk: Fornuftig påklædning - vi skal være ude meget Tornqistzonen i det nordøstlige skåne. af tiden (inkl. frokostpausen). De ældste sedimentære aflejringer i Skåne er fra Tidlig Palæzoikum og findes dybt under trias-jurala- Madpakke + drikkevarer skal medbringes hjemmefra gene i den skånske slette, men kan studeres ”på - det er usikkert hvis man satser på at købe ind på ryggen” af de skånske åse i disses sydøstlige ender. vejen.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 589 Kvinderne spinder lokal bomuld Kvinderne spinder lokal bomuld Gruttepladsen er en arbejdsplads - og klager over, at de unge ikke - og klager over, at de unge ikke - og et sted hvor kvinder mødes og gider videreføre det håndværk. gider videreføre det håndværk. snakker. VÆRDIGHEDENS JORD – EN REJSE I BURKINA FASO

Tirsdag den 10. februar til søndag den 22. februar 2009

Burkina Faso er en enestående oplevelse for den, der vil opleve den vestafrikanske kulturs mangfoldighed og rummelighed. Tag med til landet 10. - 22. februar 2009 sammen med Thyge Christensen, som i sin tid cyklede tværs hen over Sahara til Burkina Faso.

PROGRAM mellem flere folkeslag, hvor nogle Kvindeforeningen Balla Sukaabe, 10.2 Ankomst til Ouagadou- bygger på nomadekulturen og som på det lokale sprog betyder gou. Vi bor på det sympatiske andre på agerbrugskulturen. Red Børnene byder på dans og Auberge la Rose des Sables, et Varelageret er ubeskriveligt: Le- aftensmad, og vi oplever, hvor- velfungerende, afrikansk hotel, vende høns, saltplader fra Saha- dan disse kvinder kæmper for der ligger midt i det ”rigtige” ras miner, lokalt kunsthåndværk, at sikre 100 af de mest udsatte Ouagadougou. brugt europæisk tøj, moderne børn og unge en fremtid. 11.2 Dagen begynder med et ”kineserier” og duftende mad- 14.2 Bidi er en landsby som møde med hellige krokodiller og varer. gennem årene har haft besøg af derefter et vestafrikansk måltid. 13.2 Dromedarens betydning for mange danske geografer, senest Den danske ambassade tager Sahel-kulturens udvikling har i studiet af hvordan befolkningen imod, og vi får en god indføring været stor, og vi får mulighed for tilpasser sig ændrede klimafor- i de arbejdsopgaver, som de an- selv at prøve – på rigtige ridedyr hold. Vi bruger besøget i Bidi satte er involveret i. Aftensmaden med tuaregfolkets træsadler. til at få et indtryk af de forhold, nyder vi lidt uden for byen, hvor Dagen byder på skolebesøg og der knytter sig til klimaet og det Else Trærup tager imod i Saaba. et besøg hos en smedefami- naturlige miljø. I en boplads i Maden er fremragende, men vi er lie, hvor vi kan se, hvordan de nærheden kan vi opleve en flig af der også for at se et projekt, hun har udviklet deres håndværk peul-folkets erhvervsvilkår og no- har taget initiativ til. med gamle metoder. Geologisk madeskultur. Bagefter besøger vi 12.2 Dette er en af de krævende interesserede skal have lov til at et kvindelædercenter med kunst- dage, hvor der ikke er tid til så bestige den lille klippe i udkanten håndværk. Varerne er i sig selv mange fotopauser, for det er af byen, hvor der tidligere blev et besøg værd, men ikke mindst markedsdag i Gorom-Gorom, og ofret dyr i dårlige tider. Desuden er historien om centret lærerig. vi vil gerne nå den lille by i Sahel- skal vi have et indtryk af, hvordan Aftensmaden nydes i Thyges fa- området, før det slutter. Her kan byen er kommet over en alvorlig milie, som han har været knyttet vi få indtryk af et farverigt møde oversvømmelse i august 2006. til i 30 år.

590 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 På markedet sælges lokale produkter og En skoleklasse tager imod. Smil og latter er den bedste vej til salt, der er transporteret på dromedar- en ligeværdig kontakt - og burki- ryg fra Saharas miner, såvel som forar- nerne har let til dem. bejdede varer fra Europa og Kina. 15.2 På vores videre færd i Sa- 18.2 Derefter opsøger vi to far- Bagefter kører vi ud på det sid- hel-området gør vi ophold i Oursi vere, der farver stof med hver ste landsbybesøg, hvor vi skal for at kigge på markedet. Vi over- sin metode. I landsbyen Kora ser opleve pottemageren og besøge natter på en stor sandklit, hvor vi på, hvordan væverne skaber en familie, der bl.a. består af vores ”hotel” for natten består af stoffet på den traditionelle smalle den gamle far og hans tre koner. stråhytter. Dagen slutter med en grenvæv, med bomuldstråd som At han er døbt, forhindrer ikke, gåtur ud til det store flodleje, og kvinderne har spundet. Måske at en fetich fra den oprindelige måske får vi mulighed for at hilse får vi også muligheden for at animistiske religion beskytter på folk i nærliggende bopladser. besøge en bomuldsmark. Efter hjemmet. 16.2 Efter denne formiddag vil en pram-tur på Bam-søen ser vi 21.2 I et sidste indtryk af ho- der næppe være nogen, der kan på havebruget – og slutter dagen vedstaden inddrager vi det nye lære os noget om transportfor- med en fremragende forestil- kvarter Ouaga 2000 – med kon- holdene i det nordøstlige Bur- ling med den gamle mossi-dans ferencecenter, hoteller, villaer og kina. I Aribinda kan vi både nyde warba. et præsidentpalads, der er langt middagsmaden og de store, 19.2 Vejen retur til Ouagadougou rigere lande værdige. I Village smukke klippeformationer med er nyasfalteret, så der er tid til et Artisanal kan vi bese og købe helleristninger i klipperne, men par givende timer på et af Afri- kunsthåndværk af mange typer mon vi orker at vandre i solen kas mest fascinerende museer i i butikker og arbejdende værk- midt på dagen? Videre frem på Manéga, som er et af de 333 op- steder. rimeligt gode grus- eller rettere rindelige kongedømmer. Vi håber 22.2 Hjemrejse. lateritveje når vi efter et kort op- at have en aftale med departe- hold i provinsbyen Djibo dagens mentschefen i Menneskerettig- Turens pris er ca. 17.800 kr. incl. mål, Kongoussi, også kaldet ”de hedsministeriet for at diskutere helpension. grønne bønners hovedstad. de emner og vilkår, som han og Tilmelding: Betal depositum 17.2 Vores mand i Kongoussi hans kolleger arbejder med. Om på 1700 kr. til Geokurser reg. nr. kaldes Zasco. Han er formand aftenen beder vi et parlaments- 3167 konto 3167 364179 mærke for udviklingsforeningen Yam la medlem, valgt i Gorom-Gorom, ”Burkina Faso” senest 1. oktober Tuuma, som beskæftiger sig med fortælle os noget om de traditio- 2008. Send mail til Lise. landbrug, havebrug, menneske- nelle fredstraditioner. Faglig leder: Thyge Christen- rettigheder. Han arrangerer, at vi 20.2 Kejseren af Ouagadougou sen, der har 30 års erfaringer fra kan tilbringe det meste af dagen i er ikke statsleder, men har en landet. landsbyen Lourfa, der aldrig tidli- betydning, der kan mindes om Turansvarlig: Lise Rosenberg, gere har haft besøg af så mange vores egen dronnings. Cere- medlem af kursusudvalget. hvide mennesker. Vi skal ikke monien Den falske Afrejse har Flere oplysninger hos Lise: e- mindst se på, hvordan bønderne siden 1500-tallet været gennem- mail: [email protected] (af begge køn) arbejder med ført hver fredag morgen. Vi er Se flere billeder og læs endnu at forbedre jorden og dermed velkomne, selv om den på ingen mere om turen på www.Geograf- høsten. måde gennemføres for vores forbundet.dk skyld. Alle fotos er taget af Thyge Christensen

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 591 Seminarierne lem fire linjefag. Her er geografi en af valgmulighederne. På den Geografifagets stilling i se- nye læreruddannelse skal de stu- minarieverdenen derende vælge mellem to eller Hermed følger det tredje indslag tre linjefag. Uden at gå for meget i rækken om geografifagets stil- i detaljer med hvilke forandrin- ling i undervisningssektoren. ger den nye læreruddannelse vil Denne gang sætter vi fokus på medføre, betyder reduktionen i geografifaget på landets semina- antallet af linjefag, at en række rier, eller det som fra årsskiftet af fagene bliver klemte i ”koner kommet til at hedde ”Profes- kurrencen” om studerende. Da sionshøjskolerne”. linjefaget i geografi, sammen Som vi lagde op til i den ind- Studerende arbejder med land- med en række af de andre lin- ledende artikel ”Geografi hele skabsmodeller. jefag der udbydes, typisk place- vejen” i nummer 1, 2008, vil res på 3. og 4. studieår, har de dette indslag bære præg af de undervisningen som ”traditionel studerende som følger den nye forandringer som faget i disse år klasserumsundervisning”, hvor studieordning, endnu ikke valgt vil komme til at lide under, i for- der både arbejdes med det viden- mellem disse fag. Prøvevalg på bindelse med etableringen af den skabsfaglige indhold og forskel- en række af landets seminarier nye læreruddannelse, som trådte lige didaktiske overvejelser der viser imidlertid en voldsom re- i kraft sidste sommer. Inden da er knytter sig til det at undervise i duktion i tilgangen til faget. De det måske på sin plads, lige i gro- faget. Det kunne f. eks. være en studerende kan ikke klandres for ve træk, at beskrive hvad geogra- analyse af et undervisningsmate- at skæve til, hvor stort et timetal fiundervisningen af kommende riale eller, som det ses på billedet, de forskellige linjefag råder over Fra fagudvalget · http://www.geografforbundet.dk/fagudvalget.htm folkeskolelærere går ud på. afprøvning af nogle forsøg, som ude i folkeskolen, og det er klart at Grundlæggende kan det siges, ville kunne anvendes ude i fol- en begrænsning i antallet af lin- at seminariernes tilrettelæggelse keskolen. Undervisningen rum- jefag må betyde, at de studerende af faget geografi og det indhold mer også forskellige typer af eks- i højere grad må tilvælge linjefag der præsenteres i faget, i høj grad kursioner og studieture, hvor de med et større antal lektionstal, knytter sig til hvad der skal un- studerende prøver kræfter med hvis de i deres fremtidige lærerliv dervises i, i landets folkeskoler. I de læringspotentialer, der ligger vil ønske at undervise i et begræn- forlængelse af forrige artikel om i at komme ud af klasseværelset set antal klasser. De fleste lærere geografifagets udvikling i gym- og arbejde med den omverden vil sandsynligvis foretrække at nasieskolen, skal det nævnes at som faget vel dybest set handler koncentrere sig om at undervise faget i folkeskolen og derfor også om at få en forståelse af. Desuden i få klasser, ganske enkelt fordi på seminarierne, fortsat tager arbejdes der på forskellige typer det er mere overskueligt og fordi udgangspunkt i en kobling mel- af opgaver, hvor de studerende, der rigeligt at sætte sig ind i, når lem det naturgeografiske - og det bl.a. med rod i det fundament man som nyuddannet skal give kulturgeografiske område. der er skabt i de pædagogiske fag, sig i kast med arbejdet som fol- Da de studerende skal forbere- som de studerende sideløbende keskolelærer. Set med fremtidige des til, at varetage undervisnin- undervises i, og med rod i det ”lærerbriller”, står geografifaget gen af landets folkeskoleelever i der er blevet undervist i, i selve derfor også dårligt. faget geografi, rummer undervis- linjefaget, forholder sig til, hvor- Geografifagets fremtid på så- ningen to ”lag”. Dels undervises dan de vil tilrettelægge forskel- vel landets seminarier, og der- de studerende i selve faget og det lige undervisningsforløb i faget med også i den danske folkeskole, man kan kalde for det ”fagfaglige geografi. Endelig gør de stude- (hvis man da tager alvorligt at det indhold” og dels undervises de rende, i løbet af deres studietid, har en betydning, at lærerne er studerende i at tilrettelægge og sig erfaringer med at undervise uddannede i de fag de undervi- i at undervise i faget. I praksis elever ude i folkeskolen, i forbin- ser i!), ser derfor på nuværende foregår undervisningen således delse med deres praktikophold. tidspunkt kritisk ud. Man kan gennem en bred vifte af aktivite- På den ”gamle læreruddannel- man spørge sig selv, om det mon ter. Eksempelvis foregår en del af se” skal de studerende vælge mel- ikke længere er væsentligt at

592 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 forberede eleverne i folkeskolen til at kunne det, som vi med en Formanden mener: men dannelse. Om det så skal lidt løs beskrives i ”Geografi hele Nu er startskuddet gået til kli- indføres som fag i skolen er vejen” betegner som at ”forstå makonferencen i 2009. Un- lidt uvist, men Bertel Haarder den Verden de lever i”. Man kan dervisningsministeriet har har nævnt, at det før i tiden også spørge sig selv om de re- med sin Kick-off konference var en vigtig del af Højsko- lativt få antal timer, som faget sat gang i ”Klimaundervis- lernes undervisningsstof. På tildeles i folkeskolen, måske ikke ning 2009”. Det er nu menin- seminarierne (som de jo hed kunne bruges bedre på anden vis. gen, at der på alle trin i un- før i tiden) var det i en række Fagudvalget mener naturligvis, dervisningssystemet skal slås år et obligatorisk fag, naturfa- sandsynligvis opbakket af fler- til lyd for et større kendskab get, som i sin tid blev indført tallet af dette blads abonnenter, til klimaproblemstillingerne, med Bertel Haarders lærerud- at det sidste ikke er tilfældet. Det og hvad hver især kan gøre for dannelse i 1992, endnu inden er en stor skam, at der i fremti- at yde noget til afhjælpning natur/teknik blev et fag i fol- den formentlig vil blive uddan- af de mangeartede problemer keskolen. Læreruddannelsens net et meget begrænset antal der eksisterer. Der vil rundt naturfag var således ikke be- geografilærere til at undervise i landet blive fulgt op med grundet i et eksisterende fol- fremtidige generationer i et fag fem regionale konferencer, keskolefag, hvortil det skulle som er unikt i den forstand, at hvor lærere og repræsentan- give undervisningskompeten- det favner over såvel naturviden- ter for virksomheder, museer, ce. Men naturfaget blev alene skabelige – som samfundsviden- science centre mv. kan mødes begrundet i det uholdbare i, skabelige problemstillinger og i og danne netværk. Se mere på at det faktisk kunne lade sig øvrigt gerne samspillet mellem www.klimaundervisning.dk gøre at vælge sig igennem disse områder. Det er både en Bertel Haarder indledte skolesystemet og blive lærer skam, fordi faget, qua sin karak- kick-off konferencen med i den danske folkeskole, uden ter, kan bidrage helt specielt til bl.a. at påpege vigtigheden af, i sin egen uddannelse at have den dannelse af eleverne, som at der dannes bedre sammen- beskæftiget sig ret meget med vi i folkeskoleregi er så optagede hæng i uddannelserne (inden naturfaglige spørgsmål. - Og af, og som dybest set handler for de naturfaglige uddannel- det i en tid, hvor den teknolo- om, at elverne skal lære at tage ser), og at der skabes en bedre giske udvikling satte naturen nuanceret og kritisk stilling til kontakt til omverdenen. (Det under pres. Faget blev derfor den omverden der omgiver dem er især den enkelte skole der indført som et obligatorisk al- - både det der ligger lige uden for skal ville dette). mendannende fag for at give døren og det globale perspektiv. Disse sidste to udsagn er i en bred indsigt i naturfaglige Det er også en skam, fordi stude- og for sig ikke nye. Vi har i fol- problemstillinger som bag- rende der vælger faget geografi keskolen i mange år arbejdet grund for lærervirksomhed i på seminarierne gennem deres på at få en glidende overgang almindelighed. Faget skulle arbejde med ”interdisciplinari- fra grundskolen til de gymna- hente sit stofområde inden teten” i faget, får øjnene op for, siale uddannelser, således at for rammerne af de kendte hvor godt faget spiller sammen forstå, at eleverne ikke skulle fag geografi, biologi, fysik og med de andre fag der undervises begynde forfra med Adam og kemi. i, i folkeskolen. Eva i alle fag, når de skiftede Måske kan vi opleve at dette Man kan kun håbe på, at den fra grundskolen til de videre- ”Naturfag” får en renæssance i nye læreruddannelse hurtigst gående uddannelser. Dette er uddannelsen af nye unge læ- muligt vil blive justeret på en også noget vi arbejder meget rere til Folkeskolen, vi venter sådan måde, at en række af de målrettet på i Geografforbun- spændt på et nyt udspil fra faglige miljøer som i den grad set det! Bertel Haarder! ud til at blive trængte indenfor Bertel Haarder er meget in- en overskuelig årrække, ikke bli- teresseret i, at naturvidenskab Bo Hildebrandt / 24. april 2008 ver opløst – heriblandt de faglige igen bliver en fast del af al- miljøer der støtter op omkring geografifaget. Undervisningsministeriet og geografi i folkeskolen: Ditte Marie Pagaard Undervisningsministeriets fagkonsulent i Geografi: Fagudvalget Henrik Nørregaard. [email protected] Tlf. 2081 6883 Følg nyheder på: http://www.emu.dk/gsk/fag/geo/fagkonsulent/index.jsp

GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 593 GEOGRAFILÆREFORENINGENS NATURGEOGRAFI I FELTEN BESTYRELSE I de nye bekendtgørelser for naturgeografi, naturvidenskabeligt November 2007 grundforløb (stx) og naturvidenskabelig faggruppe (hf) spiller Birgit Sandermann Justesen feltarbejde og eksperimentelt arbejde en stor rolle. På kurset Kollelevbakken 4, er der lejlighed til konkret at udføre en række gennemprøvede 2830 Virum ”hands on” forløb, hvor deltagerne bliver udstyret med teknisk 86659036 udstyr, vejledende elevtekster og konkrete elevopgaver, der [email protected] afprøves i felten under vejledning i små grupper. Formand, PS Kursusformål: Formålet med kurset er at udbrede kendskabet til de undersø- Dominique Otoul gelsesmetoder, der er en del af naturgeografi efter reformerne. Dybbølsgade 25 1 tv Vi præsenterer forståelige og enkle feltundersøgelser og ekspe- 1721 København V rimenter, der kan aktivere eleverne i mindre grupper. På kurset 33244548 præsenteres en bred vifte af teknisk udstyr – fra det meget [email protected] simple og billige til det lidt mere komplicerede og dyre udstyr. Næstformand, fagligt forum, fagudvalget Titel: Naturgeografi i felten Arrangør /projektansvarlig: Geografilærerforeningen for Gymna- Anders Teglgaard Kjær siet Højslevgårdsvej 5 Uddannelse GYM, HF, STX – andre er velkomne 7840 Højslev

Fra geografilærerforeningen · http://www.emu.dk/gym/fag/ge/ Indsatsområder: Arbejdsformer: Eksperimentelt arbejde og 97523599 feltarbejde. Nye fag, niveauer og indhold. Faglig udvikling efter [email protected] reform. Kasserer Fag/emner: Naturgeografi. Geografi Anne Dorte Hjernø Tid: mandag d. 22. sept. kl. 18.00 til onsdag d. 24.sept. 2008 kl. Bybækterrasserne 161E 16.00 3520 Farum Kursusform: Internatkursus på lejrskole i Klegod (Hytten) i den [email protected] nordlige ende af Holmsland Klit. Indkvartering fortrinsvis på 2 Sekretær, kursusudvalg, mandsstuer, enkelte på store 4 mandsstuer. Fuld kost. Pris: 3000 kr. Dorte Nørregaard Madsen Kursusledere: Anders Grosen, Per Torp & Christian Skipper – alle Rugmarksvej 14 ansat på Rosborg Gymnasium 5800 Nyborg Kursusleders e-mail: [email protected] 62615214 [email protected] Tilmeldingsfrist: søndag d. 08.juni 2008 Forlagsbestyrelsen Tilmelding: [email protected] Allan Andreasen Kortnum Mvh. Anders Grosen Nonbo Krat 50, Hald Ege Rosborg Gymnasium, 8800 Viborg 86623060 Vestre Engvej 61 [email protected] 7100 Vejle Kursusudvalget Privat tlf.: 75 83 52 42 [email protected] Niels Bauer Friggsvej 10 3 tv 7000 Fredericia Kurset afholdes efter aftale med Geografilærerforeningen for 22355774 gymnasiet og finansieres udelukkende ved deltagerbetaling. [email protected] Fagudvalget

594 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3 Tværfagligt kursus: Gymnasieafdelingen Sundhedsfremme med særlig vægt har afholdt den årlige på kost og fysisk aktivitet Space Camp-konkurrence for Geografi/ Tidspunkt: 6. – 7. november 2008. Ankomst kl. 10.00 (6/11), afrejse kl. Naturgeografi-elever. 13.00 (7/11) Sted: Hotel Storebælt, Østerøvej 121, 5800 Nyborg (www.sinatur.dk) Opgaven lød: Tilmelding til: Gitte Gjedsted, Ankerhus, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. E-mail: [email protected] Udbredelsen af den Tilmeldingfrist: 1. juli 2008, bindende arktiske polaris set fra Kursusledelse: Svend Erik Nielsen, Helle Storm og Gitte Gjedsted satellit. Kursusafgift: 4.200 kr Med udgangspunkt i en analyse Betalingsfrist: 15. august 2008 af udviklingen i polarisens ud- Kurset udbydes i samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Er- bredelse, ønskes en vurdering af næring og sundhed, Ankerhus, UC Sjælland og Foreningen af danske klimaændringernes betydning biologer. for de arktiske egne. Målgruppe: Vinderne blev Christian Kurset henvender sig primært til undervisere i biologi, geografi, kemi og Reichelt, Odense Katedralskole idræt i de gymnasiale uddannelser og er udviklet i samarbejde mellem og Amanda Helena Bonnerup, undervisere i biologi, geografi, idræt og kemi på Frederiksborg Gymna- Mulernes Legatskole, der som sium og HF og Ernæring og sundhedsuddannelsen, Ankerhus, UC Sjæl- præmie fik en uge til US Space land. Kurset er et tværfagligt kursuskoncept og vil umiddelbart kunne and Rocket Center i Huntsville, anvendes i den naturvidenskabelig faggruppe i HF i samarbejde med Alabama. idræt, i gymnasiets naturvidenskabelige grundforløb, nv og i almen Her skal de, sammen med del- studieforberedelse i gymnasiet, at. tagere fra en lang række lande, arbejde med satellitbaserede Formål: jordobservationer, høre om for- At inspirere til tværfagligt samarbejde i sundhedsfremme med særligt skellige rumforskningsprojekter fokus på fysisk aktivitet og ernæring. Kurset har særligt fokus på me- og gennemgå en miniuddan- toder til at fremme elevernes handlekompetencer indenfor sundheds- nelse til astronauter. fremme både individuelt og som elevgruppe. Christian og Amanda har begge besvaret opgaven på fremragende, geografisk vis, med gode Indhold: analyser af satellitbilleder, og • 09.30-10.30 Ankomst stor forståelse for klimaændrin- • 10.30 Kaffe gernes betydning på stor og lille • 10.45-11.00, Velkomst skala. • 11.00-13.00, Sundhedsfremme hvordan? Oplæg ved Chris Mac Do- Besvarelserne kan læses på nald, www.emu.dk under Naturgeografi. • 13.00-13.45 Frokost • 13.45-15.00 Sundhedsfremme og handlekompetencer. Oplæg ved Bjar- ne Bruun Jensen. • 15.00-16.00 Kaffe og walk and talk Undervisningsministeriet • 16.00-17.30 Erfaringer og inspiration fra pilotprojekt på Frederiksborg og Geografi i Ungdomsud- Gymnasium og HF 2007-2008 dannelserne o Planlægning, praksis (øvelser, undervisning, ekskursioner, projekt- periode), evaluering, eksamen (eksamensspørgsmål) Fagkonsulent Glen Volkers, • 18.30-19.30 Aftensmad [email protected] • 19.30-21.30 Sundhedsfremme, udvikling af undervisningsforløb Skt. Jacobsgade 3, 4.th 2100 Kbh. Ø • 21.30- Socialt samvær Tlf. 20 74 58 39 • 07.30.08.30, Morgenmad • 08.30-11.30 Sundhedsfremme, udvikling af undervisningsforløb • 11.30-12.00 Evaluering og netværksaftaler • 12.00-13.00 FrokostGEOGRAFISK og afrejse ORIENTERING 2008 NR. 3 595 Magasinpost

Afs.: Geografforbundets Sekretariat · Filosofgangen 24 · 5000 Odense C – Returneres ved varig adresseændring

596 GEOGRAFISK ORIENTERING 2008 NR. 3