BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER

III. RÆKKE- 16. BIND

UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND ©BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Eftertryk må kun finde sted med tilladelse og kildeangivelse.

Billederne på omslaget: Forsiden: Rønne efter de russiske bombardementer 7.-8. maj 1945. Bagsiden: Haus Elsa, set fra indkørslen. Sovjetiske officerer, juni 1945. Hestevogn uden for Hotel Strandschloss. Østerlars Rundkirke. Kastalen ved Sudre på Gotlands sydspids.

Udgivet 2002.

ISBN 87-87042-14-2 · ISSN 0084-7976

Hakon Holm ApS, 3700 Rønne. FORORD

Jeg har hermed fornøjelsen at præsentere vore læsere for Bornholmske Samlingers III. række, bd. 16. Dette års nummer er en »blandet landhandel«, hvor vi kom­ mer vidt omkring: Finn Rowold og Hansaage Bøggild præ• senterer os først for nogle af de tyske flygtninge, der i 1930' erne kom til Bornholm. Dernæst får vi et kig i de dagbøger, som Bornholms kommandant 1936-1946, oberst Waage­ petersen, efterlod, og som oberstløjtnant H. E. Skaarup har ud­ valgt centrale dele fra. Den næste artikel - af arkivar Bente Jensen - handler om, hvordan man o. 1900 så på den begyn­ dende turisme på Bornholm. Til sidst går vi langt tilbage i tid - til middelalderen: En debat mellem professor Jes Wienberg fra Lunds Universitet og journalist og forfatter Erling Haa­ gensen om de bornholmske kirker, Tempelherrerne og den »hellige geometri«. Som sædvanligt afsluttes bindet med de »faste punkter«: Litteratur om Bornholm (2001-2002), formandsberetningen for Bornholms historiske Samfund samt vor »lagerliste«. Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at Bornholms historiske Samfunds årlige sommerekskursion afholdes den sidste lørdag i juli (2003). Jeg ønsker vore læsere rigtig god fornøjelse!

Knudsker, d. 26.8. 2002,

Henning S. Andersen redaktør

Indhold

Henning S. Andersen Forord 5

Finn Rowold og Hansaage Bøggild I læ for nazismen 9

H. E. Skaarup Oberst Waagepetersens dagbøger 77

Bente Jensen Mellem gammelt og nyt 151

Jes Wienberg Mellem viden og vrøvl 175

Erling Haagensen - (replik til Jes Wienberg) Bornholm og de baltiske korstog 191

Jes Wienberg - (replik til Erling Haagensen) Middelalderen uden mystik 203

Erling Haagensen - (duplik til Jes Wienberg) Middelalderen med mystik 207

Niels Foght Hansen Litteratur om Bornholm indgået i Bornholms Centralbibliotek 2001-2002 213

Niels Foght Hansen Bornholms Lokalhistoriske arkiv 2001-2002 - indgåede arkivalier 217

Ann Vibeke Knudsen Bornholms historiske Samfund 2001-2002, formandsberetning 219

Prisliste - Bornholms historiske Samfund 223

Love - Bornholms historiske Samfund 229

Forfatternes navne og adresser 231

Bestyrelsens navne og adresser 231

I læ for nazismen

Af Hansaage Bøggild Forord afFinn Rowold

(Noter udarbejdet af red.) FINNROWOLD Det er aldrig for sjov, man forlader sit land Forord afafdelingschef i Danmarks Radio, cand. jur. Finn Rowold. Formand for Dansk-Tysk Selskab i Danmark.

Jeg har tilbragt mange gode sommerferier i Siden kom andre tyske flygtninge, og åre• min barndom og ungdom blandt flygtninge ne efter har sat den tid i perspektiv. For dren­ og har nu et arbejde, der bringer mig meget gen var disse mennesker en del af en tryg ud i verden. Jeg møder veletablerede flygt­ verden, men de voksede til at være menne­ ninge, og så kommer billederne, der sættes i sker, som et vanvittigt system havde kastet relief af nutidens flygtningesituation og slår ud af hjem, arbejde, familie, og det begynd­ det fast: Det er aldrig for sjov, man forlader te at interessere mig. sin hjemstavn, endsige sit land! Så meldte Hansaage Bøggild sig med sin re­ Min oplevelse af Bornholm som flygtningeø gistrering af flygtninge, og siden har vi ar­ har fra min barndom samlet sig om turist­ bejdet sammen - jeg som den, der var nær• området Sandkås på Nordbornholm, hvortil mest arkiverne i København, og Bøggild min fader som aktiv i det tyske Socialdemo­ som den redigerende og skrivende. krati flygtede fra det nazistiske Tyskland Det har forbavset mig at konstatere, hvor­ sammen med fem andre tyske socialdemo­ dan udviklingen i Tyskland - blot på dette krater. ene felt - nåede denne lille ø og prægede den i det skjulte.

Hvordan var det nu det hele startede? Min fader - der siden blev tysk diplomat i både Danmark, Sverige og Island og efter sin pensionering vendte tilbage til Sandkås - lagde vægt på at fastslå, at Hitler ikke hav­ de folkets flertal, da han tog magten 30. ja­ nuar 193 3. Derefter kollapsede det tyske so­ 1 cialdemokrati SPD , det tyske kommunisti­ ske parti KPD2 og den tyske arbejderbe­ 3 vægelse ADGB , fordi partierne ikke mag­ tede at samarbejde, og fordi socialdemokra­ terne fulgte legalitetsprincippet, der gik ud Nogle tyskeres modstand mod nazismen var et mo­ på at overholde grundlæggende principper ralsk referencepunkt for Den Tyske Forbundsrepubliks og demokratiske love også i kampen mod grundlæggere, og 22. november 1999 blev der på den nazismen. tyske ambassade i København aftløret en mindetav­ le for fem medarbejdere: Georg Ferdinand Duckwitz. Hans Bernd von Haeften. Ulrich von Hasse!!. Karl 1 Sozialdemokratische Partei Deutschlands. Raloff. Karl Rowold. På billedet ses Finn Rowold, søn 2 Kommunistische Partei Deutschlands. 3 Allgemeiner Deutscher Gewerkschaftsbund: Den socialde­ af Karl Rowold, og Brigitte Aakjær, datter af Karl mokratische fagbevægelse i Tyskland. (Der fandtes flere fag­ Raloff. (Nordfoto). bevægelser i Tyskland i mellemkrigstiden).

10 I LÆ FOR NAZISMEN

SPD og KPD havde allerede i Weimarre­ Rigsdagsbranden i Berlin d. 17. februar ud­ publikken4 ikke kunnet samarbejde. KPD sendte Preussens indenrigsminister, Her­ var i bund og grund ikke noget demokratisk mann Goring, et cirkulære, der fjernede parti, mens demokratiet var en del af SPDs statsansatte socialdemokrater. 11 dage efter grundlag. Dermed blev socialdemokrater af kom det dekret, der gav adgang til inde­ Moskva stemplet som fascister på linie med spærring uden retskendelse. På det grundlag de borgerlige partier. arresteredes først 3.000 kommunister, siden Allerede i 1930 kom nazisterne i regering endnu 2.000. Samtidig opførtes nær Berlin i Thiiringen, i 1931 i Braunschweig og i Oranienburg, der indledte nazismens kon­ 1932 i Anhalt. Desuden fik nazisterne, N ati­ centrationslejrpolitik! onalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, i november 1932 33% af stemmerne ved Den 5. marts 1933 gik Tyskland til valg. valget til rigsdagen i Berlin. NSDAP fik 36% af stemmerne, SPD 18,3 Den 30. januar 1933 var vejen åben for mod 20,3 ved valget i november året før. Hitler som rigskansler via støtte fra den ty­ KPD fik 12,3 mod 16. Reelt havde 30% af ske højrefløj, der så denne mand som et bol­ vælgerne stemt til venstre, og det var pænt i værk mod socialismen og bevarer af natio­ betragtning af, at der reelt ikke kunne føres nale værdier. Desuden fik han støtte fra mili­ valgkamp, men stemmerne fik ikke magt, og tæret, junkerne, Stahlhelm (soldatervetera­ de borgerlige partier stillede sig bag Hitler. ner) og andre borgerlige partier, bl.a. DNVP. 5 Straks efter forbød nazisterne alle andre Men Hitler overraskede SPD, da han alle­ partier og al kritik af regeringen og vedtog rede 1. februar udskrev nyvalg og opløste de berygtede bemyndigelseslove, hvorved den siddende regering. Han kunne derefter i Hitler kunne regere uden om Rigsdagen. overensstemmelse med forfatningen regere Socialdemokraterne stemte imod med de til­ op til ni uger, og det var problemet for SPD, bageværende 94 mandater - 20 medlemmer der ifølge legalitetsprincippet kun kunne re­ var flygtet eller interneret - men SPD-for­ agere med parlamentariske midler, men i en manden talte mod det nazistiske voldsherre­ tale til hæren 3. februar betegnede Hitler dømme og garanterede styret, at man ville marxisme, pacifisme og demokrati som arbejde videre for demokrati og menneske­ statsfjendtlige systemer. Allerede dagen ef­ rettigheder, men samtidig diskuterede parti­ ter kom det første dekret, der beskyttede det et strejke og væbnet oprør, ligesom kommu­ tyske folk mod antitysk virksomhed. Det nisterne søgte at skabe en fælles front. De blev helt enkelt gjort ved at begrænse yt­ moderate vandt, støttet af fagbevægelsen, rings- og informationsfriheden samt forsam­ der søgte indflydelse via samarbejde med lingsretten. I kortere eller længere perioder NSDAP. standsede man den socialdemokratiske avis Kunne et væbnet oprør have givet resul- Vorwarts og den kommunistiske Rote Fahne, ligesom en generalstrejke var umulig. Forsøg på socialistisk valgkamp hæmme• 6 SS: Schutzstaffel: Oprindeligt Hitlers livvagt, senere nærmest 6 »en stat i staten« med kontrol over bl.a. efterretningsvæsenet des af, at SS , SA7 og Stahlhelm fik vidt­ og koncentrationslejrene. Desuden opstod der i løbet af kri­ gående politibeføjelser. Samme dag som gen specielle SS-enheder inden for hæren. 7 SA: Sturmabteilung: NSDAPs »partihærn, der bl.a. havde til opgave at terrorisere politiske modstandere, ødelægge andre 4 Weimarrepublikken: Anden betegnelse for Tyskland 1919- partiers møder mv. SA havde i 1932 over 400.000 medlem­ 1933. Navnet kommer afWeimar - byen hvor forfatningen mer, men mistede en stor del af sin magt efter »De Lange undertegnedes. Knives Nat« i 1934, hvor Hitler likviderede en betydelig del 5 Deutschnationale Volkspartei: Et konservativt og nationali­ af SAs ledelse, der blev betragtet som en potentiel trussel stisk parti. mod hans magt.

11 FINNROWOLD

tater? Den oppositionelle venstrefløj arbej­ dede i Eiserne Front, bestående af den uni­ formerede organisation Reichsbanner Schwarz-Rot-Gold med 250.000 medlem­ mer samt medlemmer af SPD og ADGB. Fronten var delvis bevæbnet og kunne hur­ tigt bevæbnes yderligere. Havde man slået til efter valget i 1932, kunne Hitler måske være slået, men han havde væbnede styrker som SA, og så ville det utvivlsomt have ført til borgerkrig. I frygt herfor - og i frygt for at undergrave det skrøbelige demokrati - und­ lod SPD at gribe til uparlamentariske midler, og da partiet var klar til dette, var det for sent. SPD-politikere var interneret, andre flyg­ tet, men partiet arbejdede fortsat for sin ek­ sistens og holdt sin sidste kongres 26. april 1933, hvorefter SA 2. maj gik i aktion mod fagbevægelsen. Otte dage efter beslaglagdes SPDs formue, men der var stadig folk i par­ tiet, der blev i håb om en forståelse med nazisterne.

Under ledelse af den tidligere rigsdagspræ• sident Paul Lobe stemte en fraktion af soci­ aldemokraterne for Hitlers udenrigspolitiske tale, der for dem lød som et tilbud om fred, mens en anden fraktion af partifæller i eksil i Prag under ledelse af Kurt Schumacher gik ind for modstand med kampen ført udefra. Det vandt tilslutning, samtidig med at der juli 1933 oprettedes et eksilsocialdemokrati 8 i Prag, Sopade , efter at alle andre partier Strømmen afflygtninge voksede i 193 0 'erne så stærkt, end NSDAP var blevet forbudt i Tyskland. at man på Rådhuspladsen i København måtte indret­ Der kunne ikke mere ydes modstand i te et hjem, hvor de kunne samles ogfinde ud af, hvor hjemlandet, hvor anderledes tænkende me­ de kunne få ophold. Emigrantenheim Kopenhagen re og mere samledes i koncentrationslejre, havde opholdsstue med tidsskrifter og aviser, ligesom men der kæmpedes udefra i form af en der blev tilbudt forskellige kulturelle aktiviteter. strøm af illegalt propagandamateriale fra Prag og lande som Frankrig, Nederlandene, Norge og Danmark- bl.a. fra Bomholm.9

8 Sopade: Forkortelse for Sozialdemokratische Partei Deutsch­ lands. 9 En god oversigt over oppositionen mod det nazistiske regime findes i Karl Christian Lanuners: »Hitlers modstandere« (Kø­ benhavn: Schønberg 1996).

12 I LÆ FOR NAZISMEN De seks i Haus Elsa og alle de andre der flygtede fra nazismen til Bornholm

AfHansaage Bøggild

Generelt. De havde indsneget sig i Dengang det var let at komme ind Det var tyske statsborgere på flugt fra Danmark og leve billigt den nazistiske forfølgelse af anderledes­ tænkende. Men de var ikke uden videre Der var et andet Sandkås. Et bedre om man velkomne i det officielle Danmark. De hav­ vil. En anden tid. Nu skygger sommerhuse, de indsneget sig, som det hedder i det hoteller og andet, der hører til den kære tu­ altid mistænksomme politisprog, men for risme. Fra en lang periode, hvor fiskeriet dansk videnskab og kultur blev de ofte en havde det mere end godt, er der også bygget rigdom. helårshuse med letkøbt luksus og inspirati­ Det var let for politisk uønskede at kom­ on til en hektisk film, der for Danmark rundt me til Bornholm og billigt at leve her. Der med titlen Bornholms Stemme. Og Strand­ gik turistskibe mellem Bornholm og Tysk­ vejen har fået rundkørsel og er blevet prob­ land, og havde man pas og betalt sin skat, lematisk at krydse.

Tyske landliggere Sowmot:mott:RtlelSK·li'oRBUND·l·DtiNmtiRK· ROSENØRNS ALLE 12 TLF. 8008 ·STAT 407 KØBENHAVN V. Sandkås har stadig gode kroge, og havet ko­ Køber.havn, den ::O.Cd:tobe!" 192::, 1422/4. ger med minder om gammel tysk interesse, som står i skærende kontrast til vore dages Ste.tS:?Oli tiir.spektØr .Segtrup-Ha.>Sen. tyske interesse for Bornholm. Strandvejen Vi medC.eler hermed, at nedenstaaende ~ye:!.e Jlyg:.ninge fra os :ned 1,No•br. d,A, bor 1 Villa ~Elaau, Sa..'""ld:teas, .Ulinge var en grusvej, og de fremmede var ikke tu­ BorrW.ob, eo::i en Velgører har tilbudt eo::: Pension tor i'l;rgt- rister, men landliggere. Dominansen var tysk - Hitler-venlige og ikke Hitler-venlige. Folk fra film, teater og opera i Berlin, bil­ dende og skrivende, jurister og forretnings­ folk, der lejede sig ind hos de lokale for uger og måneder - eller byggede sommerhuse, der var mere pompøse end praktiske. ~rbødigst Det begyndte i årene lige efter 1900 og af­ sluttedes brat af 1. Verdenskrig 1914-18, men det kom igen, fortsatte i mellemkrigs­ Socialdemokratisk Forbund måtte underrette statspo­ litiets chefom de seks tyske socialdemokrater, der tog årene ind i 2. Verdenskrig 1939-45 med ophold i Haus Elsa i Sandkås. Underskriveren, parti­ Besættelsen, og da skiftede klientellet ka­ sekretær Hans Hansen, måtte under Besættelsenflyg• rakter. te til Sverige. (Rigsarkivet).

13 HANSAAGE BØGGILD

Haus Elsa, senere Karma, var et markant funkisbyg­ Haus Elsa, setfra indkørslen, var et byggeri, der pla­ geri, oprindelig gulmalet. Med tiden grånede det og cerede funkisstilen på Bornholm via en tysk arkitekt. blev skjoldet. Det er stadig sommerhus, men nu om­ (B-d. 1993). bygget til ukendelighed. (B-d. 1YY3). var det næsten problemløst at hoppe af, men mulighederne blev færre. Grænsen mod syd blev pludselig svær at passere, og vel i Dan­ mark skulle man melde sig til folkeregister og politimyndighed samt med mellemrum - først hver sjette uge, siden hver tredie måned - have fornyet den opholdstilladelse, som det i hvert fald i begyndelsen ikke var svært at få, men bl.a. på grund af arbejds­ løsheden kunne det være vanskeligt at få ar­ bejde og dermed også opholdstilladelse. Generelt havde Danmark ikke ambitioner om at være flygtningeland, og da strømmen Der stod en lille lokumsbygning i vildnisset til strand­ huset Karma. Både udvendigt og indvendigt havde avantgardistiske kunstnere været på spil. Abildgård var rugekasse for avantgarden: Else Alfelt. Eugene Brands. Constant. Sven Dalsgaard. Poul Ekelund. Hel­ ge Ernst. Bent Galatius. George Grosz. Henry Hee­ rup. Asger Jørgensen (Jorn). Carl-Henning Pedersen. Anton Rooskens. Ole Sarvig. Anna og Erik Thommesen og andre. I 1949 udstillede Garvens i Kunsiforeningen i København 16 skandinaviske malere. (B-d. 1966).

tiltog, vedtog Folketinget i 1936 en flygtnin­ gelov. Indstillingen i befolkningen var også delt, og Danmark brød sig heller ikke om fremmede, der kritiserede Tyskland - poli­ tisk virksomhed fra flygtningenes side var Under petroleumslampens skær i Haus Elsa i Sand­ ikke tilladt. Danske journalister blev yderli­ kås diskuterede flygtningene indsmugling af anti­ nazistisk propaganda til Tyskland. Med ryggen til Ot­ gere af udenrigsministeriet bebrejdet deres to Korner. Derefter Robert Blum, Alex Thiel og Wer­ anti-nazistiske holdning. Man måtte ikke ner Tietz. (Amatørfoto, vinteren 1934). mishage det tyske styre!

14 I LÆ FOR NAZISMEN

Invasionen i Haus Elsa I et notat fra et ikke nærmere angivet emi­ grantmøde i København i Besættelsens start Danmark havde dog kredse, der gik ind for nævnes han som maskin- og socialarbejder at hjælpe, og som flygtningestrømmen til­ og en meget aktiv taler, og da han blev So­ tog, måtte regeringen anerkende hjælpeko• pades repræsentant i Danmark, deltog han i miteer, der garanterede flygtningene under­ adskillige emigrantmøder og udviklede mu­ støttelse, således at de kunne opnå opholds­ ligheden af at oprette et nationalråd, en slags tilladelse, men fagforeningerne var ikke al­ eksilregering, i Danmark, der skulle samle tid begejstrede, hvis de også fik arbejdstilla­ emigrationens demokratiske kræfter og for­ delse. berede udkast til en nyordning efter Hitler, Den europæisk udbredte, socialdemokra­ men efter et sådant møde blev han 27. april tiske Matteotti-Komite vandt også indpas i 1940 arresteret af Gestapo10 og sendt i kon­ Danmark og anerkendtes af justitsministe­ centrationslejr. riet og hjalp eksempelvis de flygtninge, der slog sig ned i Haus Elsa i Sandkås: Blum. Tyskerne åbnede ild Burghard. Korner. Rowold. Thiel. Tietz. Ved fredsslutningen i 1945 opholdt Blum sig i koncentrationslejren Buchenwald. Da Blum de allierede styrker var på vej, åbnede den tyske lejrledelse portene, og fangerne strøm­ Drømmen om et tysk nationalråd mede ud og søgte mod en kartoffelmark ved Danmark en nærliggende skov - kastede sig til jorden og gravede med de bare næver efter de liv­ Robert Blum. Født 27. maj 1907 i Magde­ givende knolde. Straks blev der åbnet tysk burg. Maskinarbejder og aktiv funktionær i ild mod dem fra skoven. De faldt på stribe. det socialdemokratiske parti i Magdeburg. Blum har fortalt Karl Rowold, at han ikke Politisk aktiv som skribent, mødeleder og sansede, hvordan lejrkammeraterne faldt debattør. omkring ham. Han kravlede på alle fire mod den nærliggende skov, men huskede ellers Blum havde kontakter til det danske social­ intet om, hvordan han slap væk og nåede demokrati og distribuerede tryksager til skoven uden at blive ramt. Tyskland fra Bornholm, hvor han tillige Gennem skoven kom han til åbent land opsøgte personer, som han mente havde med en landevej og lå længe i skovbrynet nazistiske sympatier og prøvede at omvende for at sikre sig, at der ikke var trafik. Da dem. Det var farligt, og kammeraterne måtte mørket faldt på, vovede han sig frem og tra­ gribe ind. Da han yderligere gennem en ma­ vede målbevidst mod Hamburg, blandt hvis tros på en af 66-bådenes tyske ruter fik at vi­ murbrokker han fandt sin forlovede. De de, at han var eftersøgt, forlod han kort efter genoptog et samliv, blev gift, men senere 9. april 1940 Bornholm: Det var for farligt skilt. Han fandt beskæftigelse ved den nye­ at opholde sig på en ø. Han så nazister alle tablerede arbejdsanvisning i Hamburg og vegne og frygtede det store hav rundt om blev siden direktør for Arbejdsanvisningen i øen. Berlin. Som han sagde til Karl Rowold: »Det her er en fælde. Her er vi fanget.

Nazisterne vil tage os umiddelbart. Jeg rej­ 10 Gestapo: Forkortelse for Geheime Staatspolizei: Det flygte­ ser«. de tyske hemmelige politi.

15 HANSAAGE BØGGILD

Burghardt Den danske centralregistratur fandt deref­ ter ud af, at Burghardt 1. juni 1933 var ble­ Flygtningen der forværrede sine egne 11 vet indført i Deutsches Steckbriefregister , forhold sigtet for legemsbeskadigelse, men desuag­ Heinrich Bernhard Burghardt. Født 17. au­ tet kom han til København og anerkendtes gust 1906 i Homberg/Kassel. Tjener. Med­ igennem sekretær Hans Hansen12 fra Social­ lem afSocialdemokratiet og aktiv i Reichs­ demokratisk Forbund13 i Danmark som poli­ banner i Mainz. Forlod kollektivet i Sandkås tisk :flygtning i Danmark og tilkendtes en ca. 19 3 5 og vendte siden tilbage til Mainz. understøttelse på 15 kr. om ugen. Sammen med de andre :flygtninge rejste han til Born­ Burghardt forlod sit hjem i Mainz 13. april holm, mens broderen tog tilbage til Tyskland 1933 efter flere gange at have været til af­ 9. juli 1933. høring hos det tyske sikkerhedspoliti. Han På Bornholm traf Burghardt den 22-årige var vidende om, at han skulle søge nordpå. Edele Madsen og rejste med hende til Kø­ Han begav sig af sted uden midler, men med benhavn 26. oktober 1934. 5. december blev nogen viden om, hvem han skulle kontakte de borgerligt viet i Gladsaxe. Edele Madsen i Danmark. Den lange strækning gennem­ var på det tidspunkt gravid i syvende måned. førte han dels som gående, dels som passa­ De levede af hans ugentlige 15 kr. Han søg­ ger i tilfældige transportmidler. Desuden te arbejdstilladelse i Danmark, idet han dog havde han korte ophold hos ligesindede, der håbede, forholdene i Tyskland ville ændre hjalp ham med mad og penge. sig så meget, at de sammen kunne tage op­ Undervejs kom han desuden i kontakt hold der. 22. marts 1935 fødte hun en søn, med broderen, Rudolf Hans Burghardt, som der blev døbt i Søborg Kirke med navnene han overtalte til at følge med. De kom over Rudolf Heinz. 3.januar 1939 kom der en pi­ den dansk-tyske grænse ved Padborg og ge, Nina. nåede Danmark 3. juni 1933. I Frøslev By Han fik arbejdstilladelsen, og den fornye­ blev de antruffet af overgendarm Hansen, des flere gange, men det blev kun til tilfæl• der efter loven anholdt dem og førte dem til digt arbejde, bl.a. som bud i en farvehandel, Oksevejens Kontrolstation i Frøslev. hvor ugelønnen var 35 kr. Heraf betaltes 2,08 kr. i skat. Under bevogtning Tilbage til 'Jj;skland Heinrich Bernhard Burghardt var uden pa­ pirer, men han var ventet af sadelmager Forholdene har været fortvivlede for det un­ Weiss i Åbenrå og smedUffe Andersen (so­ ge par. Økonomien var dårlig, og tyskerne cialdemokratiske tillidsmænd) i Haderslev. eftersøgte ham. Ægteskabet viste sig også at Han bad om, at de blev underrettet og er­ være en fejltagelse. I oktober 1943 forlod klærede sig som politisk :flygtning. Som le­ han uden varsel hjemmet, hvorpå hustruen dende medarbejder i SPD måtte han forven­ synes at have sat sig i forbindelse med det te arrestation og idømmelse af ti års strafar­ danske politi, der eftersøgte ham. 25. febru- bejde for brud på landefreden. Han blev »hensat under Bevogtning her paa Statio­ nen<<, og Weiss og Andersen blev underret­ 11 Fortegnelse over efterlyste i Tyskland. tet, hvorefter Weiss telefonerede til Justits­ 12 Hans Hansen: Bedre kendt under navnet Hans Hedtoft (Hansen). ministeriet, og 7. juni blev Burghardt sat på 13 Socialdemokratisk Forbund: Det daværende officielle navn fri fod efter ordre fra ministeriet. for Socialdemokratiet.

16 I LÆ FOR NAZISMEN

ar 1944 efterkom Københavns politichef en Korner var kontormedhjælper i forsikrings­ anmodning fra Der Reichsbevollmiichtigte branchen, 18 år gammel, da han kom til sit in Diinemark14 om hans anholdelse. Det vi­ hjem sent om aftenen 12. juni 1933. Mode­ ste sig, at Burghardt var indrejst illegalt til ren sad oppe og ventede. Det undrede ham. Sverige 15. oktober 1943 og nu opholdt sig i Forskrækket fortalte hun, at broderen var en svensk flygtningelejr. blevet anholdt af sikkerhedspolitiet ved mid­ 31. maj 1945 vendte han tilbage med en dagstid på sin arbejdsplads, og at de efter­ flygtningetransport over Helsingør og tog følgende havde besøgt hjemmet, »og nu vil ophold hos hustru og børn i Herlev. Det de også tale med dig«. bragte ny arbejdsløshed, men Karl Rowold Politiet havde vist hende nogle politiske var blevet knyttet til flygtningeadministrati­ blade, som brødrene sammen med jævnald• onen i Danmark og erklærede 4. marts over rende fra den forbudte socialdemokratiske for politiet - som sekretær i den danske ungdomsbevægelse havde lavet og uddelt flygtningeadministrations op lysningsvirk­ som propaganda mod nazismen. Han skulle somhed - at Burghardt var antaget som fore­ straks melde sig. Det lovede han moderen, dragsholder i de tyske flygtningelejre i Dan­ men han forlod hjemmet og levede nogle mark. uger under jorden i Hamburg, mens ældre Den håndsrækning evnede han ikke at kammerater fik etableret en kontakt til Kø­ modtage. Han kunne ikke finde sig til rette, benhavn. I Flensborg købte en kammerat en og 20. juni 1950 rejste han tilbage til Tysk­ udflugtsbillet til Danmark og sejlede ham i land - efterladende familien. I 1952 søgte kajak over fjorden til Kollund. Der lod han han om et syv dages visum til Danmark for sig paskontrollere, hvorefter han gik til Pad­ at besøge hustruen, der arbejdede som syer­ borg og tog toget til København. ske i Daells Varehus og derved forsørgede Han havde i Hamburg fået opgivet, at han de to børn. Politiet spurgte hende, hvad hun skulle opsøge Arbejderhjemmet på Natter­ havde at sige til det. Hun havde ikke invite­ galevej, hvor han af Socialdemokratisk For­ ret ham og mente, det mere drejede sig om, bund blev accepteret som politisk flygtning at han skulle møde i retten i en separations­ og tildelt den sædvanlige Matteotti-under­ sag. Fruen ønskede skilsmisse og ville ikke støttelse på 15 kr. om ugen. garantere sin mands ophold. Derefter meldte han sig til fremmedpoliti­ et, der oplyste ham om, at han var optaget i Deutsches Steckbriefregister som deltager i Korner gadeuroligheder. Det overraskede ham ikke, men han nægtede at have begået ulovlighe­ En ung kontorist håbede på at blive der, og politiet lod ham gå med besked stenhugger i Allinge, men det gik galt om, at hvis han flyttede fra Nattergalevej, skulle han oplyse sin nye adresse. Han blev Emil Otto Willy Korner. Født 14. juni 1915 i en måneds tid i København, hvorefter han Hamburg. Aktivt medlem af den socialde­ blev en del af flygtningekollektivet i Haus mokratiske ungdomsbevægelse i Hamburg. Elsa. Dræbt afnedstyrtende sten i Hammerværket i Sandvig 1938. Stenhuggerlærlingens endeligt Snart forlod Korner kollektivet og fik et par

14 Der Reichsbevollmiichtigte in Diinemark: Den (på papiret) værelser i købmand Frank Holms gård i øverste tyske embedsmand i Danmark, Dr. Werner Best. Østergade i Allinge. Her boede også en sten-

17 HANSAAGE BØGGILD hugger, der mente, han kunne få arbejde i et hun opfordret til at søge opholds- og ar­ af stenhuggerierne. Sammen gik de til fag­ bejdstilladelse, hvilket skete i januar 1951, foreningen, der anbefalede det ud fra den og hun oprettede derefter en systue i Hille­ betragtning, at Korner ellers ville være rød. henvist til lediggang. Han kom i lære hos stenværksejer Knud Hansen, Allinge. Lære• tiden blev sat til to år, men man gav ham Rowold kun seks måneders arbejdstilladelse. Det rådede fagforeningsformanden bod på gen­ Ambassadens bedste dansker nem sit gode forhold til den lokale politibe­ tjent. Heinrich Wilhelm Richard Karl Rowold. Korner slog sig nu fast ned i Allinge og Født 1911 i Oker, Goslar, Harzen, hertug­ genoptog via breve kontakten til en veninde dømmet Braunschweig. Død i København i Hamburg, dameskrædderinde Gertrud An­ 1993. I årene 1925-28 i lære i håndværker• na Martha Melz. Lillejuleaften 1936 kom nes sygekasse i Goslar. Derefter lagerarbej­ hun til Bornholm på en turistbillet og meld­ der i Unterharz-minearbejdernes andelssel­ te sig som politisk flygtning. 27. juli 1937 skab i Goslar. SAJ-formand15 i Oker. SPD­ blev de borgerligt viet. medlem og medlem af kredsbestyrelsen i De slog sig ned i Allinge, og Korner pas­ Wolfenbiittel for ungdomsorganisationen sede glad sit arbejde på Hammeren Granit­ Reichsbanner Schwarz-Rot-Gold. Opstillet værk. Det var hårdt og uvant, men han så en på SPDs kandidatliste til landdagsvalget. fremtidsmulighed i det. 1945-5 0 oplysnings- og kulturvirksomhed Men skæbnen indhentede ham på det for de tyske flygtningelejre i Danmark. frygteligste. 21.juli 1938 måtte statspolitiet Dansk statsborger 1949. 1950 presse-, soci­ på Bornholm indberette til rigspolitichefen, al- og kulturattache ved den tyske repræsen• »at tysk Statsborger, Emil Otto Willy Korner, tation i København og tysk statsborger. 1955 (Tj;skland 141615) Udi. Nr. 54763, som var gesandtskabsråd ogfoiflyttet til Bonn. 1958 beskæftiget paa Hammerens Granitværk, i ambassaderåd ved den tyske ambassade i Gaar, den 2017, er omkommet ved et Ulyk­ Reykjavik. 1963 leder afpresse- og infor­ kestilfælde; en Granitblok væltede ned over mationsafdelingen ved den tyske ambassa­ ham og knuste ham paa Stedet«. de i Stockholm og senere dennes souschef Straks gjorde papirmaskineriet fru Korner 1970 ambassadør i Reylqavik. statsløs. Hun blev boende i Allinge, men an­ erkendtes af Matteotti-komiteen og opnåede I Forbundsrepublikkens bevidsthed er Karl arbejdstilladelse som syerske med egen sy­ Rowold en af de fremtrædende tyske emi­ stue. 30. april 1940 blev hun i København granter i Danmark og et af beviserne på, at borgerligt viet til den danske kok Ejnar Al­ der fandtes »et andet Tyskland« ved siden af fred Espersen, hvorefter rapporterne konsta­ nazismen. Han blev i sit arbejde ved den ty­ terer: »Hun er saaledes nu dansk Under­ ske ambassade i København efter krigen saat«, men ægteskabet blev opløst i 1943, nævnt som dennes bedste dansker i sit for­ og igen var hun statsløs ifølge politirappor­ midlende arbejde mellem Danmark og et terne, men det var hun ikke vidende om og demokratisk Tyskland, og da »en førende foretog sig ikke noget. 29. december 1946 viedes hun borgerligt til dansk statsborger, entreprenør Christian Peder Madsen, 15 SAJ: Forkortelse for Sozialistische Arbeiterjugend: Den Bymosegård, Hillerød. På trods heraf blev socialdemokratiske ungdomsbevægelse.

18 I LÆ FOR NAZISMEN

i Danmark, og flygtningeadministrationen erklærede, at han »skabte sig efterhaanden en Position, som Udlændinge kun i sjældne Tilfælde opnaar«. Rowold, der engageret tilegnede sig det danske sprog - mundtligt som skriftligt - var ved siden af flygtningearbejdet medlem af og siden formand for bestyrelsen for Flygt­ ningeudvalget for de tyske antinazistiske organisationer i Danmark, ligesom han i et samarbejde med Københavns Lærerfore• ning og det tyske lærerforbund GEW med­ virkede til afholdelse af dansk-tyske lærer• træf. Sammen med Oberschulrat Walter Schulze stiftede han Internationaler Arbeits­ kreis Sonnenberg, der siden førte til den in­ ternationale højskole Sonnenberg i Harzen nær barndomshjemmet. Schulze - medlem af Socialdemokratiet - arbejdede med skolereformer i Braun­ schweig og blev afskediget, endnu før Hitler var kommet til. Han kom til Berlin, men søgte til skolevæsenet i det mere liberale Hamburg, hvor han blev indkaldt som sol­ Den 34-årige Karl Rowold valgtes til at repræsente• dat. Mod slutningen af krigen kom han til re tusinder afdanske, norske og tyske flygtninge i Ul­ Danmark som tysk soldat. Han blev medlem ricehamn. I 1970 talte hanforforbundskansler Willy Brandt ved et møde for danske, norske og tyske mod­ af en modstandsgruppe inden for besættel• standsfolk i Neuengamme. Emnet var: Aldrig glemme, sesmagten, men den blev sprængt, og han men overvinde. (Amatørfoto). gik under jorden. Karl Rowold var en af hans kontakter, og efter Besættelsens ophør sagde han god for tysk politiker« mente, at man skulle glemme Schulze, der fik lov at blive i Danmark. I og tilgive, svarede Rowold, at man hellere 1948 vendte han tilbage til Tyskland, og der­ skulle forsøge at overvinde, hvad der måtte fra indledtes skolesamarbejdet med Rowold. være tilbage af bitterhed, for derefter at kun­ ne opnå tilgivelse. I diplomatiet I juli 194 7 var Rowold for første gang siden Absolut politisk ubelastet 1933 i Tyskland som repræsentant for SPD­ Da man i 1950 forberedte en tysk diploma­ Landesgruppe Danemark ved SPDs andet tisk repræsentation i Danmark, var Rowold landsmøde i Niirnberg. en af de politisk ubelastede, der kunne ac­ I september 1948 søgte han - i håb om at cepteres af Danmark. Han var efter krigsop­ få arbejde i Danmark - dansk statsborger­ høret af den danske flygtningeminister ble­ skab og fik det i begyndelsen af 1949, men vet leder af oplysnings- og uddannelsesar­ allerede i december 1950 vendte han tilbage bejdet blandt de ca. 250.000 tyske flygtninge til tysk statsborgerskab, fordi han i august

19 HANSAAGE BØGGILD

Arbejdet med de tyske flygtninge i Danmark efter 1945 førte til et dansk-tysk skolesamarbejde mellem danske lære• re på den ene side og Karl Rowold-Walter Schulze på den anden. /februar 1949 samledes danske og tyske lærere i en lejrskolehytte i Harzen, på bjerget Sonnenberg, til skimøde - man vovede ikke på det tidspunkt at tale om et dansk-tysk stævne. Heraf opstod højskolen Internationaler Arbeitskreis Sonnenberg. var blevet tysk presse-, social- og kulturatta­ Det arbejde optog Rowold meget, men che i København. Sammen med en anden midt i det hele, i 1955, blev han kaldt til dygtig emigrant, redaktør Karl Raloff, udenrigsministeriet i Bonn som stedfortræ• manglede han dog de sædvanlige karriere­ dende leder af en juridisk afdeling. Det kom forudsætninger som studentereksamen og uventet, men loyalt udformede han en soci­ universitetsstudier, og så var de engagerede allovgivning for italienske gæstearbejdere i socialdemokrater, men den usædvanlige Tyskland og belønnedes af den italienske konstellation i efterkrigstidens København, stat med en fortjenstmedalje. med indsats såvel fra ledelsen i konsulatet hhv. ambassaden samt fra danske partifæl• En malmsmelterfamilie ler, hvortil kom indflydelse fra de tyske fag­ 16 foreninger (DGB ) og fra emigranter, der Karl Rowold fødtes i en malmsmelterfami­ var vendt tilbage til Vesttyskland, hjalp dem lie, der virkede i bjergene omkring Goslar. frem. Hans moder døde kun en måned efter hans Rowold orienterede Bonn om danske so­ fødsel, i september 1911, kun 26 år gammel. ciale forhold af betydning for den tyske gen­ Han gik i skole under 1. Verdenskrig og i opbygning. Fagbevægelsen havde gjort Weimar-republikkens tid og blev medhjæl• fremskridt vedrørende eksempelvis medbe­ per i Konsum- und Spargenossenschaft i stemmelse og reduktion af kommunistisk Goslar, som hovedsagelig omfattede arbej­ indflydelse, men den havde også brug for dere fra malmgruberne og malmforarbej­ nyt udefra. dende virksomheder. Det var en del af den tyske andelsbe­ vægelse, omfattende produktion, forbrug og

16 DGB: Forkortelse for Deutscher Gewerkschaftsbund: For­ kapital. Virksomhederne og foreningerne bundsrepublikken Tysklands pendant til LO. hvilede alle på andelstanken. Centralt var

20 I LÆ FOR NAZISMEN

virksomheder og foreninger samlet efter afskedigelser, vold,fængsling, mord. Allige­ medlemmernes sociale status: Landbrugere, vel resulterede dette valg ikke i et flertal for middelstand og arbejdere. Talstærkest var i nazisterne! De ikke-nazistiske partier var Weimarrepublikkens tid arbejdernes brugs­ også i Rigsdagen stadig i flertal. foreninger, Konsumgenossenschaften, der Flertallet afdet tyske folk havde altså ik­ dannede kooperativer, som blev en torn i ke valgt sine bødler selv, hvilket man så of øjet på nazisterne og derfor svækkedes be­ te hører[".}, men det var slut med at være vidst, indtil de brød sammen. socialdemokrat, men jeg var det stadig af mit fulde hjerte - dog uden mulighed for at danne opinion. I tankerne var jeg også alle­ En utroligt eksplosiv tid rede på flugt straks efter Hitlers udnævnelse Rowold voksede op med inflation og ar­ 30. januar 1933. Jeg lå med høj feber og bejdsløshed efter den ulykkelige verdens­ lungebetændelse hjemme hos mine forældre, krig og Versailles-traktaten, der skabte ar­ da SA kom og forlangte, at jeg forlod hjem­ bejdsløsheden og inflationen og åbnede for met. I modsat fald ville de vende tilbage og nazismen. Om alt dette fortalte han under fjerne både mine forældre og mig. Jeg valg­ mine besøg i sommerhuset i Sandkås: te atflygte op i bjergene til en ven - med fe­ ber og lungebetændelse - og på ryggen skri­ »En urolig, eksplosiv tid. Jeg uddannedes i vemaskine og papir, som jeg havde beskåret, socialforsikringens mange grene og i an­ så ingen kunne se, hvor det kom fra. delsbevægelsen samt vågnede til aktiv del­ SPDs lokaler på Hohlenweg blev løbende tagelse i den socialdemokratiske ungdoms­ gennemsøgt. Hjemme beslaglagde politiet bevægelse og partiets politiske, faglige og mine bøger og brændte dem på Hunde­ kulturelle arbejde. Ulykkesåret var 1933. markt. 3 0. januar udnævnte rigspræsident von Hin­ Jeg var medudgiver af det illegale blad denburg korporalen Adolf Hitler til rigs­ Der Rate Harzbote, blev en slags cyklende kansler. I. marts blev jeg afskediget fra an­ kurer - med sovepose og rygsæk - mellem delsbevægelsen. Flere af mine venner var venner, som allerede var tvunget under jor­ allerede blevet arresteret og tortureret. Jeg den, og for de arresterede oprettede vi en har selv været vidne til det, nogle blev end­ meget aktiv efterretningstjeneste«. da dræbte«. Jeg har aldrig været kommunist Hitler havde ikke flertallet »Jeg arbejdede mest mellem Harzen og »Et usædvanligt stort antal emigranter kom Braunschweig, Bremen, Hamburg, Naum­ fra min hjemegn, fristaden Braunschweig, burg og Halle. Det havde lungebetændelsen og nazisterne var ihærdige. Partiorganisati­ ikke godt af, og ved pinsetid 1933 blev jeg onen var brudt sammen i februar, og det var indlagt på et sanatorium i Bad Salzuften, også her, Hitler allerede i 193 2 var blevet men Gestapo fandt mig, og førte mig til et udnævnt til Regierungsrat, tysk tjeneste­ gammelt tugthus i Wolfenbiittel nær Braun­ mand, tysk statsborger, og der stod jeg på schweig. Arrestordren lød på kommunistisk gaden uden arbejde, uden rettigheder og virksomhed, men jeg har aldrig været kom­ med udsigt til at blive arresteret. munist. Jeg sad i isolationscelle i et par må• Efter en voldsom valgkamp fandt det sid­ neder og fik kun spiselig mad en gang om ste nogenlunde 'frie' rigsdagsvalg sted 5. ugen og tabte 20 kilo. Så gik turen tilbage til marts. Det var allerede præget aftrusler om sanatoriet, hvor en læge hjalp mig til flugt.

21 HANSAAGE BØGGILD

Jegfandt tilbage til min gruppe i Hamburg i Sandkås, hvor en af kammeraterne, dr. og var skjult iflere måneder. Den rute, jeg Werner Tietz, igennem bekendte i Køben­ havde benyttet som kurer, var blevet optrev­ havn var vidende om et tomt hus«. let af Gestapo. Jeg tilbød at organisere en ny, men vennerne turde ikke og begyndte at Huset ved klippestien organisere - og finansiere - min flugt til Danmark., og straks tog nazisterne mit ge­ »l Sandkås opholdt sig i forvejen adskillige neralieblad under behandling. Mange år se­ tyske statsborgere, først ogfremmest i som­ nere fandt jeg et papir, hvor indenrigsmini­ mertiden. Vi indtog frejdigt Haus Elsa, og steriet i Berlin noterede, at 'det fremgår af for mig blev det en oplevelse for livet. hans breve, at han aldrig vil opgive sine po­ Sandkås var et feriested for tyske kunstne­ litis læ meninger og kampen for SPD'. Det re og intellektuelle. Efter 1933 valgte flere blev så forudsætningerne for frakendelsen af jødiske og antinazistiske tyskere Sandkås mit tyske statsborgerskab i januar 1940, og som tilflugtssted. det var jeg ganske ubekendt med. Først i Vi lærte mange afdem at kende, men en­ 1990 fik jeg det bekræftet«. kelte nationalistiske/nazistiske tyskere und­ gik vi, mens danske meningsfæller hjalp med brændsel, fisk, kartofler, møbler, tøj og Et hus der stod tomt den slags. Befolkningen i Sandkås, Allinge, »Det var ikke svært at slippe ud afTyskland. Tejn og Olsker var gennemgående venlig­ Det var aftalt med smed Andersen i Hader­ sindede over for os fremmede og holdt os slev, at hans kone skulle købe et endagspas underrettede om, hvordan bornholmerne og for danskere, passere grænsen ved Kruså og tyskerne havde det med hinanden«. overlade passet til mig, men blev jeg anråbt ved grænseovergangen ved Kruså, ville jeg Træ der varmede mange gange blive afsløret. Jeg talte jo ikke dansk - og passet var »Jeg husker fisker Emil Munch, der var et dansk, men det gik, og jeg ventede ved menneske med et godt humør, ofte drillende, grænsen for at se, hvordan det gik med sme­ men altid hjælpsom. Hans mor kom i turist­ dens kone. Det var jo hendes pas, jeg havde hjemmene i Sandkås som rengøringskone, fået, men hun var jo dansktalende og kom og hun overtalte ham til at sejle til Hamburg igennem ved blot at erklære, at hun havde med sin.fiskekutter for at hente gods i Ham­ tabt passet. burg for flere afflygtningene, ikke mindst Det var 22. oktober 1933. Lokomotivfører den tyske friherre von Garvens, der var flyg­ Aage Lassen, Padborg, hjalp mig i begyn­ tet hertilfra Hannover. delsen af november til København. Jeg Munch tog også glad og gerne emigranter meldte mig til Matteotti-komiteen, hvis for­ med på fiskeri. Hos ham kunne vi altid få mand var Hans Hedtoft, og fik et brev til frisk.fisk, uden at det belastede økonomien, rigspolitichefen med anbefaling af at jeg men jeg vil også indskyde, at vi selv forsøg­ skulle have opholdstilladelse. te at dyrke den stenede jord til Haus Elsa, og Den fik jeg for et halvt år, men jeg måtte skovløberen i Slotslyngen lod os grave skry­ ikke arbejde. ner, træstubbe op til brændsel. De varmede Jeg blev ført sammen med andre tyske adskillige gange. De skulle graves op, flæk• emigranter i København, i Arbejdernes kes og bearbejdes til brænde i en brugelig Læseselskab i Nørre Søgade. Der var fem, størrelse«. der ville til Bornholm og danne et kollektiv

22 I LÆ FOR NAZISMEN

På svage fødder Spegepølse med silkepapir »Trods alt følte vi os ensomme. Overgangen »Det var ikke nogen særlig stor indsats, fra vores politiske aktiviteter til emigrantli­ vi udøvede, men det var trods alt med til at vets passivitet var svær, og økonomisk stod give os en lidt bedre politisk samvittighed. Vi vi på svage fødder. Bekymringerne om ven­ følte en vis tilfredsstillelse ved, at vi i vores nerne derhjemme, samvittighedsnag over eksil kunne arbejde lidt videre, men nu så for dem og savnet afen politisk indsats mod mange år efter må jeg smile ved mig selv, for nazismen trykkede os mere og mere, men metoden var også på anden måde usædvan• månederne gik, og 30.juni 1934 kom kam­ lig. pen mellem SS og SA - eller rettere mellem Det var sådan, at propagandamaterialet Hitler og SS-chefen Himmler på den ene si­ gerne var trykt på meget tyndt silkepapir, de og SA-chefen Ernst Rohm på den anden. der let kunne rulles sammen, og vores opga­ Den tændte et lille håb. Nazismen ville bry­ ve i første omgang var at kamuflere materi­ de sammen indefra, men det endte med Hit­ alet. lers sejr, og i de dage - kan jeg godt sige ef­ Det gjorde vi på den måde, at det blev ind­ tertrygge ligt - var vi langt nede«. bagt i den ene side afet brød, eller også blev det pakket ind i fedttæt papir og presset ind i bornholmske spegepølser. Bedre politisk samvittighed Det var et arbejde, som flere bornholm­ »Efterhånden sublimerede vi denne skuffelse ske husmødre påtog sig, og når det blev i en vis form for handling. Vi fik mange ille­ sendt videre fra Kolberg, benyttedes kon­ gale tryksager fra København. Oprindelig volutter fra kendte tyske firmaer som f eks. kom de fra Prag, Paris og London, og de Henkel, der fremstillede Persil vaskepul­ skulle indsmugles til Tyskland. Der mente vi ver, og kartoner fra Kathreiners berømte nok, vi kunne gøre en indsats via ruten til Malzkajfee. Kolberg, der besejledes regelmæssigt af66- Vi havde på en måde fundet et politisk bådene. hjemsted igen. Vort egentlige hjemsted, vo­ Vi kendte ovennatros Richard Jacobsen fra res hjemstavn, havde vi jo måttet forlade, Rønne, god gammel socialdemokrat, som er­ men vi arbejdede, så godt vi kunne allesam­ klærede sig villig til at tage materiale med, men. Jegfik arbejdstilladelse og blev besty­ hvis vi kunne sikre ham tilforladelige kontak­ rer af Hotel Finnedalen - hvor jeg iøvrigt ter i Kolberg. Det blev ordnet, og det klappe­ traf min kone Ragnhild - i en periode fra de i flere år, men kun om sommeren. Rutebå• 1936 til 37, mens ejeren, Holger Colberg, dene fra Bornholm til Tyskland var typisk tu­ var syg. Derefter styrede jeg Nordbarn­ ristskibe, der kun sejlede i den periode. Tejn­ holms Turistbureau 1937-39. fiskekuttere tog også pakker med, når de kom Ragnhild var fra Odense og var på ferie derned omkring, ligeledes tyske fiskekuttere, på Nordbarnholm, og vi blev gift i 1937 og der havde besøgt bornholmske havne. flyttede ind i kaptajn Koefoeds hus 'mellem Kontaktmændene i Kolberg lod materialet byerne'. Hun var uddannet som skønheds­ gå videre via kurerer til videre fordeling fra ekspert ogfodspecialist og oprettede så kli­ Hamburg, Bremen, Kain og andre store ty­ nik i forbindelse med lejligheden, mens jeg ske byer. Det var en foranstaltning, der skul­ om vinteren underviste i tysk, dansk og reg­ le sikre, at ingen fandt frem til, at materialet ning på Teknisk Skole i Allinge«. var kommet ind i Tyskland via bornholmske eller tyske skibe.«

23 HANSAAGE BØGGILD

Sådan lige foran tyskerne godt sige, med en påstand om at jeg ikke var tysker, men statsløs, frakendt mine tyske »Så kom den tyske besættelse af Danmark statsborgerrettigheder. Jeg kunne ikke bevi­ og ødelagde det hele. Allerede den første se det. Jeg havde det ikke sort på hvidt, men dag gikjeg under jorden, og samtidig spred­ jeg havde det på fornemmelsen. tes hele vores gamle gruppe. Det er et godt - Nå sådan, sagde gestapomanden, til princip for illegalt arbejde ikke at være for hvem jeg måtte vise min danske opholdstil­ mange sammen. Vi kendte heller ikke hinan­ ladelse, udstedt affremmedpolitiet i Rønne. dens adresser. Der var navn, dato og det hele, men som na­ Jeg forblev foreløbig på Bornholm, hvor tionalitet stod der: Statsløs. jeg havde fået gode venner, især inden for Så meget danskforstod de: Staatenlos! Og den bornholmske arbejderbevægelse. Det jeg slap med skrækken. var især Rønnes borgmester, redaktør Niels Men jeg var klar over, at på Bornholm le­ Nielsen, og kæmner Peter Mikkelsen, kreds­ vede jeg efterhånden på lånt tid, og i februar formanden for Danmarks socialdemokrati­ 1942 valgte vi at forlade Bornholm, medta­ ske Ungdom, Carlo Rønne, formanden for gende vores knapt to år gamle søn Finn, og HK Kaj Nissen, der arbejdede i Andelsban­ gemme os i København. For mit vedkom­ ken, og en anden HK-mand, den senere mende var det med et ægte dansk legitima­ amtsborgmester Kaj Larsen. tionsbevis lydende på navnet Carl Pedersen De ville gerne slgule mig og om fornødent i lommen. få mig til Sverige, men det sidste ville jeg Vi boede de første måneder hos en søster foreløbig ikke. Jeg boede nogen tid hos til min kone på Amager. Om sommeren var Grethe og Carlo Rønne på Stampegården vi mest i et hus i Sundbygårds Haveforening. ved lufthavnen i Rønne, og efter nogen tid Derudover havde vi en lejlighed i Svinget kom også min kone og søn til. Gården blev 26, men der følte vi os aldrig sikre og skifte­ besat aftyskerne, men Carlo erklærede: de ofte til min svigerinde og kolonihavehu­ 'Det er det bedste sted'. set. Derudover måtte jeg efter den 29. au­ Det fik han ret i. Sådan lige foran tysker­ gust 1943 sikre min tilværelse med et illegalt ne! kvarter, som heller ikke min kone kendte, På Nordlandet var der ikke nogen egent­ men vi mødtes nu og da i en anden bydel, of lig besættelse, blot et par tyske soldater, som te i Søndermarken«. boede i et pensionat i Sandvig. Dem havde vi selvfølgelig ikke nogen kontakt til, og på Undtagelsestilstand ogfiugt et tidspunkt vovede jeg mig nordpå igen, men gruppen var spredt for alle vinde, og I 1942 blev Rowold lærer ved Berlitz School min lwne ogjeg havde heller ikke noget eks­ i København, under et andet navn og med istensgrundlag mere, men det gik«. falske papirer. 29. august 1943 erklærede besættelsesmagten undtagelsestilstand i Danmark, og både regering og Rigsdag ind­ En ikke for klog Gestapo-mand stillede arbejdet. Det blev farligere at være »l 1942 var jeg et smut i København, og illegalt tilstedeværende i Danmark. Reelt var på hjemvejen med et af Østbornholmske det nu tyskerne, der havde magten i landet, Dampskibsselskabs skibe gik Gestapo om og lige inden tyskerne den 19. september bord i Hasle, den første bornholmske havn 1944 opløste politiet, fik Rowold gennem en på vejen videre rundt, og jeg blev udspurgt elev på sprogskolen - vistnok en ansat hos grundigt, men jeg duperede dem, kan jeg :fremmedpolitiet - oplysning om, at Gestapo

24 I LÆ FOR NAZISMEN

havde bedt om hans papirer hos den danske tysk spion. Han blev overgivet til de svenske politidirektør. politikonstabler. Da blev han klar over, at der var bud efter Rowold var noget nervøs. Ville svensker­ ham, og igennem nogle uger forberedte han ne slippe ham i land som tysker? Det kneb, sig på at forlade landet. En modstandsgrup­ men en overbetjent blandt de danske politi­ pe, bestående af folk fra toldetaten, bragte folk havde behandlet hans sag i Rønne, og ham til Sverige fra Nyhavn til Landskrona, da han kunne sige god for ham, slap han mens kone og barn blev tilbage i Danmark, igennem. forsørget af det danske socialvæsen. Flygtningenes formand Nyhavn-Landskrona på 20 timer Efter ankomsten til Sverige blev Karl Flugten fandt sted fra Nyhavn 19. november Rowolds forhold undersøgt i gennemgangs­ 1944 og kom til at strække sig over 20 timer. lejren Furulid ved Sommensjo, og han blev En skonnert fra Samsø skulle til Sæby med henvist til Arbetsformedlingen i Ulrice­ øl fra København, men det var ikke øl alt­ hamn. Han kunne blive karl og tallerkenva­ sammen. I lasten var lavet et rum mellem øl­ sker på Vinterhotellet, men det holdt Karl kasserne. Her kunne med lidt god vilje sid­ Rowold ikke til. Som han selv sagde: de tre mænd. Adgangen var fra motorrum­ met. Et mandehul var skåret i væggen, og en »Det kunne jeg afhelbreds hensyn ikke påta• jernplade var skruet på. Når den blev taget ge mig, hvilket lederen, Albin Carlsson, hav­ af, var der adgang til kammeret. de fuld forståelse for, men han havde brug Skonnerten lå på ydersiden af Nyhavns­ for en, som kunne tolke mellem ham og.flere broen, men en hjørnebygning overfor var hundrede baltiske flygtninge, som kun kun­ besat af tyskerne, og selvfølgelig gik der en ne tale tysk, og det blev mit job at tolke, vagtpost. Flygtningene måtte vente, skjult i samtidig med at jeg underviste interessere­ en port, og smutte over gaden og fra broen de svenskere i tysk. springe ned på skonnerten, når vagtposten Der var mange danske og norske flygtnin­ var drejet om hjørnet, men hele to gange var ge i Ulricehamn, og de valgte mig - til min der Gestapo-besøg på skonnerten, før det store glæde - til formand for deres klub. Der lykkedes. blev også efter Tysklands sammenbrud holdt Skipperen spurgte Rowold, hvad han vil­ et frihedsmøde på torvet 13. maj, og da blev le. Denne tog da et stykke afrevet papir frem jeg udvalgt til at tale på de danske, norske og viste skipperen, der også kom med et og tyske flygtninges vegne. Det var en stor stykke papir, og da de to stykker passede ære for mig«. sammen, var Rowold den rette mand. Skipperen måtte dog gøre ham opmærk• En hård dommer som på, at da han var tysker, lå det i to andre modstandsfolks hænder, om man ville have »Jeg var glad, da jeg umiddelbart efter ham med. Det ville man! vendte tilbage til Danmark, til min familie, Undervejs over Øresund fik skonnerten men det var med blandede følelser. Jeg motorskade, men man nåede dog svensk tænkte på det ragnarok, Hitler havde væltet farvand, hvor en svensk toldkrydser tog over Europa. Tankerne gik til Tyskland, imod dem og sejlede dem til Landskrona, blandet med længslen efter det, der havde hvor de blev afhørt af dansk politi. En af de været engang, og jeg ville sikkert være ble­ tre viste sig at være en efterlyst stikker og vet en hård dommer over forbryderne der-

25 HANSAAGE BØGGILD

Det kom Rowold til gode i flygtningear­ bejdet, at han havde benyttet »de næsten JO emigrationsår på Bornholm til et intensivt autodidaktisk studium afnationaløkonomi, historie og den danske sociallovgivning«, og han kunne også i tilslutning til flygtninge­ arbejdet udfolde journalistisk virksomhed i »Deutsche Nachrichten. Zeitung fiir deutsche Fliichtlinge in Danemark«. Flygtningene gav udtryk for forskellige opfattelser af tilstandene i lejrene og i det ødelagte Tyskland samt om demokrati kon­ tra Hitler-regimet. Det kom ind imellem til at lyde som hul gungren, og Rowold, der kendte lejrene og deres beboere, tog med Organiseringen af mad til de 2 5 0. 000 flygtninge var sund skepsis til genmæle: et afRowolds problemer i arbejdet i flygtningekom­ »Lad os gå nøgternt og uden for mange missionen. Der tildeltes en tørkostration pr. person pr. illusioner til arbejdet. Det gælder om ikke at dag bestående af3 70 gram rugbrød, 145 gram sigte­ skubbe dem tilbage, der har en ærlig viije til brød, 15 gram sukker, 20 gram margarine, 25 gram at forsøge. Der må skelnes mellem de 'tro­ pålæg. Der var 250 gram kød om ugen til den varme ende' opportunister på den ene side og de mad, der mest bestod af sammenkogte retter med gryn, kartofler, ærter, kål,fisk. (Amatørfoto). ærligt søgende på den anden. Vær på vagt over for de overivrige, der fra morgen til af­ ten tager demokratiet i munden. Demokrati er ikke autoritetstro og diktatur. Blot kan nede, hvis jeg var kommet tilbage på det man ikke ændre sit livsindhold fra morgen tidspunkt, men der meldte.sig noget helt an­ til aften«. det, som heldigt pegede i en helt anden ret­ ning. Arbejdsminister Johannes Kjærbøl var blevet cheffor administrationen afde tusin­ der af tyske flygtninge - hovedsagelig kvin­ der og børn - i Danmark, og han syntes, jeg havde klaret mig godt og sagde: 'Nu har du værsågod at hjælpe mig - i hvert fald med det kulturelle arbejde i de tyske flygtninge­ lejre - altså over for dine egne landsmænd'. Det ville jeg hellere end gerne«.

Glem den hule gungren Arbejdet forestodes affolketingsmand Poul Hansen, Grenå. I oktober 1945 blev Rowold Flygtningeavisen »Deutsche Nachrichten« udkom hans sekretær og stedfortræder. Det varede hver uge i flygtningelejrene og havde som medarbej­ fire år til 1949, da de sidste flygtninge forlod dere »udtalt antifascistisk indstillede tyske emigran­ Danmark. ter«. Karl Rowold var en afdem. (Amatørfoto).

26 I LÆ FOR NAZISMEN

Der kunne ikke være tvivl om svaret, og jeg kom til at arbejde i fem år sammen med Karl Raloffog Georg Ferdinand Duckwitz, der reddede mange danske jøders liv i 1943. Jeg blev igen - i december 1950 - tysk statsborger og blev lige efter 1956foiflyttet til Bonn, udenrigsministeriets juridiske af deling, hvor jeg indledte mine studier af praktisk jura, som jeg ikke havde kunnet ar­ bejde med i trediverne. Jeg havde store for­ ventninger til både jura og nationaløkono­ mi, men det blev ikke særlig intensivt. Poli­ tiske opgaver stillede sig hindrende i vejen, og jeg søgte om at blive foiflyttet til et skan­ dinavisk land. Det blev Island som stedfor­ trædende ambassadør. Derefter i syv år til ambassaden i Stockholm, ligeledes som stedfortrædende, hvorefter det atter blev Reylqavik, denne gang som ambassadør. I 1974 lod jeg mig pensionere, og vi blev vinter-københavnere og sommer-bornhol­ mere. Vi fandt et hyggeligt husmandssted i Legationsråd Karl Rowold og ambassadør, dr. jur. Jo­ Sandkås, og det trækker. Alle de oplevelser hannes Schmoller i Stockholm. Kort efter skrev den svenske kommunistpresse om Schmollers nazistiske fortid. Rowold beordredes til at neddysse sagen, men han nægtede. Fremstillingen var korrekt. Østtysk ar­ kivmateriale viste, at Schmoller havde været juridisk rådgiver for den tyske statholder i Tjekkoslovakiet og havde skrevet om Stortysklands ret til okkupation af omliggende lande. Schmoller blev kaldt hjem, og Rowoldfungerede som ambassadør et års tid. (Hii.nt i Veckan. 1965).

I diplomatiet »l slutningen af 1950 rejste min kone og søn og jeg en tur langs Rhinen. Da vi op­ holdt os i Bonn blev jeg kaldt til udenrigs­ ministeriet. Det var jeg lidt spændt på, for jeg havde søgt en stilling som kontormedar­ bejder ved det tyske generalkonsulat, der skulle åbnes i København samme år. Den Ad en ujævn, snoet markvej, der fra Strandvejen stiger stilling kunne jeg ikke få, men om jeg da ik­ mod baglandet, kommer man til Birket, Storedalen 35, ke hellere ville være kultur-, social- og pres­ familien Rowolds sommerhus. Et tidligere husmands­ seattache? brug med udsigt mod det højtliggende bagland.(B-d).

27 HANSAAGE BØGGILD

Reichsfuhrer-SS 17 og chef for det tyske po­ liti under indenrigsministeriet til udenrigs­ ministeriet og redegjorde for Rowolds for­ hold til Tyskland med henblik på fratagelse af hans tyske statsborgerskab, hvilket også skulle gælde fruen: »Rowold ist deutschbliitig und besitzt die deutsche Staatsangehorigkeit«. 18 Han var iflg: skrivelsen for farlig for Tyskland. Havde et mangeårigt medlemskab af Sozial­ demokratische Partei Deutschlands bag sig og havde arbejdet som leder afungdomsbe­ vægelsen Sozialistische Jugendbewegung fur das Land Braunschweig. Tillige havde han været redaktør af Der Rote Harzbote Ragnhild og Karl Rowold i haven en sommerdag midt og udgiver af det røde hetz-skrift Harz­ i tresserne. Han bestyrede sidst i trediverne Hotel Fin­ wacht, ligesom han i andre sammenhænge nedalen. Overfor de tyske gæster præsenterede han sig som dansker med gode tyskkundskaber. I 1936 havde arbejdet for SPD. Han var i 1933 blev en gæst særligt bemærket, Ragnhild Sachmann SPD-kandidat til landdagsvalget i Braun­ fra Odense. På en udflugt til Helligdomsklipperne i ju­ schweig, og på trods af, at han efter magt­ li samme år blev de enige om at gifte sig. Ragnhild overtagelsen havde afgivet sit æresord på, at Rowold åbnede skønheds- og fodplejeklinik i Allinge. han ikke mere ville beskæftige sig med so­ 11940 blev sønnen Finnfødt. Rowold døde 17. april cialdemokratisk politik, fortsatte han efter 1993. Hustruen 21. december samme år. (B-d). sin løsladelse for endelig at flygte til Dan­ mark, hvor han vedblev med at beskæftige sig med sit parti og desuden gjorde forsøg dengang. Fattig var man, statsløs, men vi fik på at genorganisere SPD i Tyskland. Han mange gode venner og kom i kontakt med havde aldrig opgivet kampen for SPD, mange mennesker gennem min undervis­ hedder det videre, og dermed var det accep­ ning på AOF og den tekniske skole i Allinge. tabelt for Der Reichsfuhrer-SS, at han var Elever privat havde jeg også, og så længe tjenlig til at få frataget sit tyske statsborger­ jeg på nogen måde kan, går jeg turen på skab. klippestien fra Allinge til Sandkås - eller om­ Skrivelsen videresendtestil udenrigsmini­ vendt. Det er ikke ligegyldigt i hvilken ret­ steriet for mulige kommentarer. Papirerne ning, man går. Oplevelsen er forskellig fra gik derfor videre til gesandtskabet i Køben­ gang til gang og for mig noget afdet smuk­ havn, der samstemmende med NSDAP ikke keste, der er til i verden«. nærede udenrigspolitiske betænkeligheder ved fratagelsen, og endelig - 15. februar 1940 - afsluttede indenrigsministeren sagen Der Reichsfahrer - SS ved at lade det tyske Statstidende optage Karl Rowold var mere aktiv i undergrunds­ meddelelse om fratagelsen af statsborger­ arbejdet mod Tyskland, end han selv har skab for Karl Rowold og hustru. givet udtryk for. Tyskerne var endog meget optaget af hans person og havde kendskab 17 Der Reichsfuhrer-SS: Lederen af SS, Heinrich Himmler. til hans korrespondance og adresse på 18 »Rowold er af tysk blod [dvs. afstamning] og har tysk stats­ Bornholm. 30. september 1939 skrev Der borgerskab.«

28 I LÆ FOR NAZISMEN

Thiel

Den eneste der blev tilbage på Bornholm Alex Arthur Thiel. Murer. Født 25. oktober 1912 i Hamburg. Død i Allinge 5. september 1993. Aktiv i Hamburg som Reichsbanner­ mand, en militær organisation etableret af den tyske arbejderbevægelse.

Thiel søgte kontakt til modstandsbevægel• sen, men blev afvist. Han kunne heller ikke finde arbejde på Bornholm og rejste til Fyn, hvor en greve gav ham arbejde i landbruget, men da greven var af tysk afstamning, fandt han det for farligt og vendte tilbage til kol­ I juli 2000 ferierede ministerpræsidenten for Nieder­ lektivet, men straks efter Besættelsen fandt sachsen, Sigmar Gabriel, og hans kone på Bornholm han det sikrest at tage til Sverige. I 1946 og lagde en krans på Rowolds grav på kirkegården i vendte han tilbage og blev gift med Ellen Olsker, ledsaget af Rowolds søn Finn. Som Karl Nielsen, der drev vaskeri i Allinge. Han blev Rowold er Gabriel fra Oker. Begivenheden blev refe­ murerarbejdsmand, var siden på Hammer- reret i Goslarsche Zeitung 24. august 2000, der des­ uden havde talt med Karl Rowolds 13 år yngre halv­ broder, Heinz Rowold, der fortalte, at Karl ikke hav­ de det politiske engagement fra hjemmet, men snarere fra onklen Wilhelm Sander, sekretær i Bygningsarbej­ dernes Fagforening i Goslar. (Jens Erik Larsen).

En tysker der holdt ord Trods alt kan der ikke herske tvivl om, at emigranterne på Nordbornholm stod under en vis tysk beskyttelse. Øens første tyske kommandant var en konservativ officer af den gamle skole, og han havde lovet borg­ mester Niels Nielsen, at han ville give flygt­ ningene på Nordbornholm en frist til at for­ lade øen, dersom han fik ordre til at foreta­ ge sig noget mod dem - og han holdt ord. Forholdene på Bornholm under den tyske besættelse var nogenlunde rolige i forhold til det øvrige land. Det var absolut i tyskernes interesse af hensyn til bl.a. krigstekniske eksperimenter. Modstandsbevægelsen fulg­ Den eneste afHaus Elsas flygtninge, der bosatte sig te trop af hensyn til sikkerheden omkring på Bornholm var Alex Thiel, der er fotograferet i sit :flugtruterne fra Bornholm. hjem i Allinge i 1993. (B-d).

29 HANSAAGE BØGGILD værket til dets lukning i 1972, derefter hos natten og gennemtævede os. Vi havde kun de en snedkermester til han blev pensioneret i bare næver, mens SA-folkene brugte nogle 1965. Hans kone døde i 1982. modbydelige stålfjedre, som sprang ud med jernkugler, når de ramte. Havde manfået en af dem over ryggen, havde man det ikke Slaget mod den tyske arbejder godt længe efter. Alex Thiel var den eneste af de seks, der Vi boede i bydelen Hohenfelde. Til den ene kom til at bo fast på Bornholm. Jeg havde side lå Brandstation 5. Til den anden holdt samtaler med ham i 1992 og 1993: SA til i en lejlighed. En nat bankede de os op. Mor vågnede først og bad mig lukke op. »Jeg har stået på egne ben, siden jeg var fi­ De væltede ind i lejligheden uden videre og re. Min far faldt i krigen 1914-18. Det var fandt det gamle tyske flag i sort, rødt og gult. allerede i 1914, i Belgien, på vej til vest­ Mor blev spurgt, hvorfor hun ikke havde ha­ fronten mod Frankrig. Vi var fem søskende, gekorsflaget. Hun svarede, at hun var vant og yderligere kom der en til siden. Mor ar­ til det gamle«. bejdede som pålæggerske på et trykkeri, og vi klarede os derhjemme, så godt vi kunne. I ~d skranken i et arbejdsløshedskøkken 1926 kom jeg i murerlære. Det varede tre år. Økonomisk var det skrækkeligt. Inflationen »Nogen tid efter blev jeg arresteret i Sach­ var så voldsom, at pengene måtte bruges senwald-skoven aftysk politi og overgivet til straks. SA. Jeg sad i seks uger og fem dage, og det Dagen efter var de værdiløse. Alt gik i stå, var -for at sige det mildt - en ubehagelig op­ og millioner afmennesker mistede deres ar­ levelse. Jeg blev anklaget for mord og mord­ bejde. Med Weimar-republikken havde den forsøg, men de måtte slippe mig igen. Siden tyske arbejder ellers fået et grundlæggende blev jeg skygget afen SA-mand. redskab til at rejse sig, og vi unge var for­ Jeg havde min gang i et arbejdsløs­ ventningsfulde, men pengene blev til maku­ hedskøkken og stod ved skranken sammen latur i arbejdernes hænder, men til guld hos med nogle andre, da der kom razzia, men spekulanterne. kammeraterne pressede sig sammen om Mor var enestående til at holde sammen mig, så jeg kunne kravle ind bag skranken på det hele, men vi skulle ikke interessere og ud i køkkenet. Der arbejdede min bror, og os for, hvad der ellers skete. Hun forstod ik­ han fik mig ud i baggården og videre til en ke, at de herskende forhold var et resultat af anden gade. Over muren fik jeg et glimt af undertrykkelse, der måtte anspore os unge min forfølger. til at reagere modsat, og for mit vedkom­ Nu kunne jeg ikke vise mig nogle af de mende blev det til regulær opstand på gade­ gamle steder, men jeg måtte nødvendigvis niveau søge kontakt til partiet. Derfik jeg at vide, at Straks jeg var udlært, blev jeg arbejdsløs. de kammerater, der allerede sad i fængsel, I 1927 meldte jeg mig ind i SPD og kom ind regnede med, at jeg for/ængst var ude af i forberedelsen afde kampgrupper, som ud­ landet, og så vidt muligt lagde de nazismens viklingen pegede imod. Hamburg blev for anklager på de folk, der var i sikkerhed. Så nazisterne Den røde By, ogjeg blev involve­ måtte jeg afsted, sneg mig over grænsen og ret i gadekampe, uddeling afanti-nazistiske søgte til Abenrå, hvor jeg skulle kontakte en tryksager og salg afpostkort, der ironisere­ afpartiets danske kontakter, og han fik mig de over nationalsocialismen. Svært be­ sendt til København, hvor vi var seks, der væbnede SA- og SS-folk bankede os op om tog til Bornholm«.

30 I LÆ FOR NAZISMEN

Tietz Forsamlinger og opløb Da ordet »koncentrationslejr« kom til Han fortalte de danske myndigheder, at han Danmark var flygtet til Danmark, >>fordi han havde er­ faret, at han skulde anbringes i en tysk Kon­ Alfred Jferner Eduard Tietz. Født i Prenzlau centrationslejr i Brandenburg« som straf, i 1901. Død i København i 1980. Doktor rer. >>fordi han havde deltaget i politiske For­ pol. (nationaløkonomi). Orienteret mod samlinger og Opløb«. At man i Danmark da SPD og fagforeningssekretær i Greifewald­ kendte ordet 'koncentrationslejr' er blevet området. afvist i diskussionen efter krig og besættel• se, men her er det altså brugt brugt tidligt i en dansk politirapport! Juli 1933 kom Tietz med rutebåden S/S I Rønne havde Tietz opholdt sig hos tyske »Heimdal« til Rønne fra Kolberg, men først bekendte en uges tid og var derefter rejst til i København meldte han sig hos fremmed­ København, hvor han havde boet hos arbej­ politiet, og i begyndelsen af 1934 kom også derdigteren Oskar Hansen, men han havde hans kone Dorothea (Dora) Tietz, født i både Schweiz og Sovjetunionen som mål, Prenzlau i 1910, død i København i 1989, og når han efter seks måneder ikke mere kunne datter, Christa Tietz, født i Prenzlau i 1932, opholde sig i Danmark. I øvrigt var hans op­ illegalt til Bornholm. I 1936 fødtes sønnen hold afhængigt af, hvor længe Matteotti-ko­ Gunnar i Allinge. miteen kunne understøtte ham med et beløb Dora Tietz og børnene fik dansk statsbor­ på 15 kr. om ugen. Hjælpen ophørte 1. april gerskab, men ikke Werner Tietz. Familien 1941 efter påbud fra myndighederne. Deref­ boede flere steder i Sandkås og Allinge og ter var der kun socialkontorerne tilbage, sidst i København, hvor han måtte skjule men derfra skulle hjælpen tilbagebetales se­ sig, adskilt fra familien, på grund af Besæt• nere, og ifølge sønnen Gunnar Tietz var det telsen. en kilde til bekymring: »Da min mor senere blev alene med os, var tanken om den vok­ sende gældsbyrde hendes stadige plage«.

Ud til landarbejderne Werner Tietz var uddannet ved universitetet i Wiirzburg og arbejdede som underdirektør i en bank. Ved siden af var han aktiv i det ty­ ske socialdemokrati, hvor han arbejdede med fagbevægelsen. Specielt tog han sig af organiseringen af tyske landarbejdere. I sin fritid kørte han på motorcykel ud til de store godser og mødtes med arbejderne, men ik­ ke alle var for, og en aften stormede SA lo­ kalet. Tietz var forberedt og slap væk gen­ nem en bagdør, hvorefter han søgte nordpå Doktor i nationaløkonomi Tterner Tietz fotograferet i og kom med den bornholmske rutebåd fra Allinge ca. 1935 sammen med sin lille datter Christa. Kolberg. (Amatørfoto). Et par uger efter sin ankomst til Køben-

31 HANSAAGE BØGGILD havn, den 2. september, mødte han op hos dem var nabo til lufthavnschefErik Sjøberg fremmedpolitiet og fik sit deponerede pas i Rønne og fortalte om det tyske ur, og udleveret, »idet han Mandag den 4 'ds. ud­ Sjøberg kontaktede mig, da han kendte til rejser over Malmø til Stockholm, hvor han min historie. Jeg var klar over, at det var tager Bopæl indtil videre«. Det fremgår af vores gamle ur. Min søster var absolut in­ fremmedpolitiets papirer, at han 7. oktober teresseret, og nu er uret hos hende«. 1933 henvendte sig til politiet og meddelte, at rejsen var blevet aflyst, »da Vedkommen­ Bagning med børnene de, som skulde have huset ham, havde med­ delt, at han ikke var i Stand dertil«. Han Werner Tietz holdt meget af at bage. Bl.a. havde i stedet lejet et hus i Sandkås, »hvortil berlinerboller. »For os børn var det særlig han vil søge sammen med Kammerater«. spændende, fordi der i en af dem altid var Kort efter havde han et møde i København pakket en mønt ind i et stykke pergament­ med sin kone, der var rejst dertil via Sveri­ papir, i stedet for det obligatoriske syltetøj«. ge. De aftalte, at hun og datteren skulle søge En afveksling bød sig til i form af distri­ udrejsetilladelse. Den fik de på betingelse bution af propaganda til Tyskland, og igen­ af, at de forlod Tyskland inden 24 timer. 13. nem sin uddannelse i nationaløkonomi februar 1934 rykkede de ind i Haus Elsa, påtog han sig studiekredsarbejde i politik og men de fik snart en lille lejlighed hos økonomi for medlemmer af Socialdemokra­ købmanden i Storegade i Sandvig. tiet på Bornholm. Utålmodigt vovede han

Man måtte have et standur Werner Tietz måtte ikke tage arbejde og var meget nedbrudt. Han savnede sit land, og økonomien var elendig. Gunnar Tietz hu­ sker, at man søgte skovene og samlede kan­ tareller og blåbær, som blev solgt til hotel­ lerne: »Jeg husker endnu lange dage i Slotslyn­ gen og på Langebjerg. Jeg husker både my­ rer og afrensningen for tæger, når man kom hjem, men folk var flinke. En række personer ydede deres egen private hjælp. Vi købte bil­ ligt kød og.fisk hos slagterne og hos.fisker­ ne. Som voksen gik det op for mig, at jeg som barn havde spist en forfærdelig masse nyrer, hjerter og indmad i øvrigt«. Der var også et familieklenodie, et stand­ ur, som måtte sælges: »Det var specielt min søster ked af Fra si­ ne besøg i bornholmske hjem vidste hun, at man havde et standur. Det hørte sig til. Men uret blev solgt til en bornholmsk fa­ Fru Dora Tietz, der blev hjulpet gennem mange van­ milie, og mange år senere, da den ikke var skeligheder afsocialdemokratiske tillidsmænd. (Ama­ mere, sad de efterladte med dødsboet. En af tørfoto).

32 I LÆ FOR NAZISMEN

sig også ud i antinazistisk propaganda Verdenskunst på blandt landsmænd. Det var almindeligt, at Hitler-organisationen Kraft durch Freude19 Abildgård sendte udflugtsskibe til danske havne. Da et sådant anløb Rønne, gik Tietz om bord og Det fantastiske eventyr bag æstetikeren, fik samlet passagerer og besætning til et po­ friherre Herbert Garvens von Garvens­ litisk møde i en af salonerne. Nogle af hans burgs eksil i Sandkås. flygtningekolleger var med, og de blev ner­ vøse for de konsekvenser, dette vovelige fo­ rehavende kunne få og fik ham med i land, Sandkås mellem verdenskrigene havde mel­ uden at der skete noget. lem 250 og 300 mere eller mindre faste ty­ Gunnar Tietz beretter videre, at forbudet ske gæster - mest fra Berlin - og nogle blev mod tyske, civile statsborgeres ophold på fastboende. Bornholm medførte familiens afrejse til Kø­ Maleren Hans Helving fortæller i nogle benhavn. Faderen blev psykisk syg og måt• erindringer om stemningen i de år. Tyskerne te indlægges på psykiatrisk hospital. I 1980 blev en del aflokaliteten Sandkås. Adskilli­ døde han som psykiatrisk patient i privat ge beboere fik mere eller mindre deres ud­ pleje. komme fra tyskerne, enten de var nazivenli­ ge eller ej, men skellet mellem de politiske fronter var klart. Alle andre end de naziven­ En vanskelig tid lige morede sig over en gedebuk, der fandt Der kom en vanskelig tid for familien i Kø­ føde i rabatten til en sommerhusvej. Det var benhavn. Politisk var fru Tietz uinteressant, ikke så meget for at udnytte græsset, men men alligevel skulle hun hver uge melde sig mere for at tirre tyskvenlige. Den lugtede på Politigården, og det ophørte først ved den skrækkeligt og var tyrannisk. Den kunne tyske aktion mod politiet. kun hedde Hitler. Bag hækken sad Frau Folk fra Socialdemokratiet var eneste fa­ Westphal fra Berlin og irriteredes over geden ste økonomiske grundlag. En lejlighed i en og åbnede for en fra Berlin medbragt Volks­ kommunal ejendom på Nørrebro blev det empfånger20, der stod fast på Konigswuster­ også til ad den vej, og til understøttelsens hausen21, og som der blev skruet hensynsløst supplement gjorde fru Tietz rent på Arbej­ op for under Hitlers støjende taler. derbevægelsens Arkiv og Bibliotek på Hjal­ mar Brantings Plads. Hendes forældre hav­ Mere kunst endforretning de drevet bagerforretning. På det grundlag fik hun en bedre plads i en af brugsfore­ Den første fastboende tysker var von Gar­ ningsbevægelsens bagerbutikker i Køben­ vens, der besad en enestående samling af havn og var der, til hun som 67-årig blev al­ bl.a. de malere, der af Hitler fordømtes som 22 dersrentenyder, som det hed. udøvere af entartete Kunst , og kunsthånd-

19 Kraft durch Freude (KdF): Den nazistiske »massefritidsorga­ 20 Volksempfånger: En slags »standardradio« med begrænset nisation«, der arrangerede krydstogter og rejser samt drev rækkevidde (så man ikke alt for nemt kunne aflytte uden­ hoteller og vandrerhjem. Desuden støttede man teaterfore­ landsk radio!). stillinger, koncerter, udstillinger samt gennemførte voksen­ 21 K6nigswusterhausen: Tysk radiostation. undervisningskurser. Og så var det KdF, der stod bag den se­ 22 Entartete Kunst: »Degenereret kunst«: Nazisternes betegnel­ nere så berømte »Volkswagen«. Målgruppen var »den tyske se for abstrakt, »uforståelig« kunst. Kunstnere, der vovede at arbejder«, som man herigennem håbede at vinde for nazis­ lave sligt, fik forbud mod at male - eller ramtes af endnu hår• men. dere sanktioner!

33 HANSAAGE BØGGILD

værk fra fjerne dele af verden, og det tiltrak leder og masker fra Tibet. Kasser og kister avantgardismens danske kunstnere, der her ankom til Hannover. kunne opleve europæisk ekspressionisme. Faderen undrede sig - hvad var det for en Paul Bodo Franz Herbert Garvens von søn? - og sendte ham til en bank i London Garvensburg var friherre, født i Hannover og siden til en børsmægler i New York, men 24. september 1883 som tredie barn af en Herbert opsøgte de gamle indianersamfund hannoveransk adelsfamilie med jord og fa­ og rejste hjem over Stillehavet, idet han op­ brikker. Faderen, Wilhelm Friedrich Gar­ søgte uberørte samfund. vens, i 1910 adlet som Wilhelm Garvens Det førte ham naturligt ind i den euro­ von Garvensburg, var industrimand (pum­ pæiske ekspressionisme, og helt elektrisk per og landbrugsmaskiner). blev han, da han hos en kunsthandler fandt Herbert tog studentereksamen og kom grafiske arbejder af maleren James Ensor, som 27-årig i 1910 til at arbejde som vo­ der i sine motiver gjorde brug af karnevals­ lontør i filialen i Hamburg, men han var masker, groteske figurer og skeletter i uhyr­ langt inde i kunsten, og tjenstlige rejser ud­ lige fantasiopstillinger. Han opsøgte Ensor i nyttedes til kunststudier. I 1907-08 var han i Ostende i 1910 og købte 129 raderinger og Japan, Korea, Kina, Indonesien, Tibet og In­ siden berømte malerier som Der Mahler dien, og han anskaffede mængder af kunst­ Finch fra 1880, Die Versuchung des heiligen håndværk, porcelæn, pergamentruller, kine­ Antonius og Die Marquise fra 1911. I 1913 siske tuschtegninger, japanske træsnit, indi­ skrev han en bog om Ensor og blev den, der ske stoffer, ciselerede metalfade, tempelbil- førte denne betydelige ekspressionist frem.

Krigsfange og kulturformidler Unge Garvens gennemførte handelsuddan­ nelsen delvis, men sideløbende opbyggede han en udstillingsvirksomhed i Hannover, og i 1916 var han ledende i stiftelsen af Kestner­ Gesellschaft som det første uafhængige ud­ stillingsforum for moderne kunst, men 1. Verdenskrig stoppede den 31-åriges samler­ virksomhed. Som adelsmand var han reser­ veofficer og indkaldtes til et Ulaner-regi­ ment23, blev taget til fange og opholdt sig 1918-1919 i krigsfangelejren Fort Barraux i Sydfrankrig, men også her lod det sig gøre at arbejde med kunst. Han og en jævnaldrende fange, Hanns Krenz, boghandler i Liibeck, siden antikvitets- og kunsthandler i Berlin, udstillede Rembrandt-reproduktioner i lej­ ren, arrangerede oplæsninger og foredrag og samlede en bog med digte, illustreret med Garvens' linoleums- og træsnit. Paul Bodo Franz Herbert Garvens von Garvensburg fotograferet i Rønne i smart 1940-attitude. (Kaare Rasmussen). 23 Ulaneme var rytteri, bevæbnet med lange lanser.

34 I LÆ FOR NAZISMEN

Garvens var født i et palæ i et fornemt Hannover-kvarter. I 1891 købte hans fader, industrimanden Wilhelm Gar­ vens, Gods Garvens og Burg Ziischen fire kilometer nordfor den lille by Fritzlar. Borgen nævnes første gang i 123 7. Wilhelm Garvens købte godset i 1891 og indrettede forsøgsstation for den maskinfabrik, han drev i Hannover. 1910 adledes han som Wilhelm Garvens von Garvensburg. Han døde i 1913, og en søn, Wolfgang, arvede komplekset. I dag er der hotel og restaurant. (Postkort).

Fordringsfuld og luksuriøs lere fik en chance her. Han indrettede et bib­ Tilbage i Hannover fandt Garvens, at Kest­ liotek, udgav samlinger af håndkolorerede ner-Gesellschaft havde bidraget til grund­ litografier på håndgjort papir og i luksuriøs læggelsen af hans egen salon, som han etab­ læderindbinding, men alt var dekadent i for­ lerede i Herrenhausen, Hannover, Jager­ hold til stadsdirektørens kunstpolitik, der strasse 12A, i en arvet herskabsvilla. Her holdt sig de kejserlige dyder og ikke gik åbnede han 1. oktober 1920 et fashionabelt længere end til den efterhånden bedagede galleri, der i ekspressionistisk iscenesættel• impressionisme. se spejlede ham som en fordringsfuld, kulti­ Med alt dette vandt Garvens og hans næ• veret person med hang til luksus, bevidst re medarbejder Hanns Krenz - i perioder eksperimenterende med moderne strømnin­ også en medfange, billedhuggeren Richard ger mod det grelle og uden for gængse sam­ Heinzmann - sympati hos et eksklusivt pub­ fundsnormer. likum, mens det etablerede Hannover fandt I den store villa drev han avanceret teater det opsigtsvækkende og ellers ignorerede - skuespil og ballet - mode-soireer og per­ det, men i dag står Garvens i Hannover som formances. Unge dansere, sangere, musike­ en af de få, der banede vejen for den moder­ re, komponister, skuespillere, digtere og ma- ne kunst.

35 HANSAAGE BØGGILD

ger. Den første forenede europæiske mestre med tibetansk kunsthåndværk, tunge orien­ talske tæpper, sjældne bronzegenstande, svulmende buddhaer, orientalsk kobbertøj, vitriner med porcelæn, gedigne møbler - og blomster effektfuldt arrangeret i skrøbeligt porcelæn. Hvert værelse var en original en­ hed. Det vakte europæisk opsigt, da han i marts-april 1921 viste russiske ikoner - nærmest ukendte i Europa - og folkekunst sammen med arbejder af folk som Archi­ penko, Chagall, Jawlensky, Kandinsky, Pu­ ni, Segall, Werefkin. En ukendt pragtverden, der fik tidsskrifter som Ararat, Cicerone og Kunstblatt til at undres.

Blandt stikkende kaktus Et afde Garvens-billeder, der gik tilbage til familien i Tyskland: Et søskende-portræt med Paul Bodo Franz I forhold til de ekstatiske værker havde Gar­ Herbert i kjole midt i det tilforladelige sceneri. Re­ vens forståelse for de forudgående epokers gelbundet familieidyl i tysk Biedermeier-stil. (Alfred skønheder og kraft og besad erkendelsen af Kjøller). den åndshistoriske nødvendighed af det for­ gangne for at forstå og udvikle det fremtidi­ ge, men mere end af tanken om generatio­ Der skete noget nernes følgen hinanden blev både Kestner­ Ønsket var både at vise frem og handle, selv Gesellschaft og galleriet bestemt af Garvens' om Garvens ikke var nogen god forret­ udsøgte sans for varieret anvendelse af gam­ ningsmand, men kunsten skulle vandre. melt og nyt til forståelse af sammenhængen. Samleren forfalder blot til ensidighed. Ved Den elegante æstet fandt glæde ved at la­ at handle udstråler kunstværkerne et mere de sammenkomsterne i Harmover-villaen intensivt liv, lever og spejler sig i manges fyldes af udsøgte nydelser for sanserne og øjne, de vandrer, fastslog han som pro­ udviklede sin salons intimitet til at være et gramerklæring. En be~temt retning skulle refugium for livsnydere med yderliggående ikke fremmes, men kunst overhovedet! Alle krav. Nok mere åben over for det overra­ tiders og folkeslags kunst. Bane vejen for skende og utænkelige som voldsom kontrast sand kunstnerisk skaben i modsætning til til, hvad Kestner kunne acceptere, men der mode og anden dårligdom. En bestemt ret­ var ingen konkurrence mellem de to steder. ning er ikke det eneste saliggørende. Det De var forskellige, men der var mest spæn• drejer sig om at måle, vurdere, bevare. dende hos Garvens. I 1922 fremførte begge Han fulgte kunstnerne, gallerierne og mu­ institutioner en parallel udstilling afNolde, seerne, opbyggede kontakter - bl.a. til Bau­ og Hannoversche Kurier fastslog, at hos haus i Berlin - og lånte billeder ud: Picasso, Kestner var udstillingen kold, næsten viden­ Nolde, Rosseau, Kokoschka, Leger, Klee og skabelig, men i Jiigerstrasse så man en raffi­ meget andet godt. neret, bizar sammenstilling afNolde blandt Samtidig opbyggede han egne udstillin- eksotiske skulpturer og stikkende kaktus!

36 I LÆ FOR NAZISMEN

Flink jj;r - rig - homoseksuel mentalt kaos i Jiigerstrasse. Da Garvens i 1923 fejrede sin 40 års fødselsdag med ud­ Der var mange, der undredes. Den avance­ stilling og elegant soiree, kneb det med ser­ rede tyske ekspressionist George Grosz om­ veringen på grund af den galopperende in­ taler i et brev et besøg hos Garvens i Sand­ flation. Flere af gæsterne havde selv med­ kås i 1935: bragt fortæring, mens Garvens bød på mar­ »Min ven var enflinkfj;r, rig, homoseksu­ melademadder - serveret på gammelt porce­ el og holdt afat omgås unge håndværkere. læn. En skøn oplevelse konstaterede aviser­ .. ... Han lignede et friskt æble og rødmede ne dagen efter! som en ung pige, hvis man kom til at røre ved ham«. Ekstrem selskabelighed Nogle år senere, 20. juni 1952, skriver Grosz til Marc Sandler om at sælge billedet Hanns Krenz var en god mand for von Gar­ John, der kleine Frauenmorder til Sandler, vens. Han havde samme smag for nye be­ som han malede omkring 1919. Han så det vægelser og håndelag for at indbygge nye sidste gang omkring 1925. Da »hang det i strømme i aparte eksteriører, og ligesom den berømte samler Herbert von Garvens' Garvens yndede han ekstrem selskabelig­ meget excentriske soveværelse i Hannover«. hed. I Wolfstrasse, nær villaen, havde Krenz Dette soveværelse var holdt helt i sort og lejlighed i et havehus, Cafe Krenz kaldet, fuldt af kaktus: »Man fik gåsehud; på væg• udstyret med monstrøse vidnesbyrd om fol- gen 'Mein Kleiner Frauenmorder 'og et par førsteklasses James Ensor«. Grosz havde også engang besøgt Garvens' »slot i byen« for at åbne en udstilling af egne billeder: »For min skyld arrangerede han et maske­ bal - en højest uhyggelig alfære; det var som om jeg var omringet af lutter små og store 'Frauenmorder '. Ja, sådan var Herbert von Garvens«. Grosz var fascineret, men usikker overfor, om denne eksklusivitet var vejen mod kunstens brede blomstring.

Iriflation og marmelademadder I salgsanliggender kunne Garvens være me­ re imødekommende end godt var for hans i øvrigt meget lidt udviklede forretningssans. I 1922 udsendte han en lille bog om udstil­ lingsvirksomheden i Jiigerstrasse. Der var blevet vist 26 udstillinger i galleriets næsten treårige levetid. Det vil sige fra 1. oktober 1920 til 30. november 1923 - med en elen­ dig økonomi, og nu ophørte samarbejdet Et eksotisk kabinet i den herskabelige ejendom i Han­ nover, hvor Garvens indrettede avanceret galleri. Der med Krenz og Kestner-Gesellschaft. er tekstiler og genstande fra Java, Bali og Sumatra - Tysklands voldsomme inflation var med­ og tre No/de-akvareller. Ejendommen udslettedes af virkende hertil og medførte økonomisk og bomber under 2. Verdenskrig. (Hanns Krenz).

37 HANSAAGE BØGGILD

kekunst fra Afrika og Stillehavet, eksotiske den var diskriminerende for mennesker, der masker og figurer af mere eller mindre ob­ i almindelighed ikke blev opfattet som nor­ skøn art, men stedet var yndet samlingssted male. for voldsomme debatter, kostumefester og Altså tog han ferie, som det hed. Han fo­ drikkelag. Begge foretrak udsøgte herresel­ retog i 1927-28 en rejse til Java, Korea og skaber, og der er sammenhæng med Gar­ Hawaii. Siden tog han ophold i en lille tysk vens' seksualitet i hans interesse for bl.a by Prerow. Her var det, han besluttede sig værker afDix, Ensor og Gros - som tilbage­ for Bornholm og her erhvervede i alt tre svar på optagetheden af det seksualpatologi­ ejendomme. Han læste Hitlers kampskrift ske islæt i disse kunstneres værker. Mein Kampf, og derefter meddelte han bro­ deren i Hannover: »Jeg vender ikke mere tilbage« I Ferie på dyster baggrund Både Krenz og Garvens var i opbrud og lag­ Massemorderen Haarmann de planer om at fraflytte Hannover, hvilket også hang sammen med de herrers seksuel­ Fritz Haarmann-sagen var uhyggelig. Han le interesser. 20. juni 1952 skriver Grosz til var massemorder, og sagen vakte harme. Marc Sandler: Litteraturen omkring Krenz-Garvens taler »Det sidste jeg hørte fra ham, var en post­ om Haarmanns infame beskyldninger under korthilsen fra Bornholm i Danmark. Han afhøringerne - ren og skær ondskabsfuldhed, måtte stikke af, da Haarmann-sagen kom melder retsprotokollen. Han havde etableret frem i lyset«. kontakt mellem unge mænd og velhavende Det var en ubehagelig sag, hvor hverken homoseksuelle i Hannover. I den sammen­ Kranz eller Garvens var indblandet, men hæng skulle han - for at gøre dem tavse -

Abildgård forår 1939, ti år efter erhvervelsen. 1 det ydre står ejendommen som et velholdt bornholmsk avlsbrug, men inden døre var det overalt en fremmed verden. Væggene var malet i pastelfarver, og billederne skødfarverigt ud i rummene, fremhævende sjældne antikke møbler. Fra mørke nicher glødede russiske ikoner. I sommertiden ak­ kompagneredes alt afblomster fra mark og skov. Abildgård bestod afflere bygninger og en lille naboejendom. En la­ de var fyldt med malerier. Abildgård ligger højt med en græsmarkforan mod havet. I 1970 blev der her opført et moderne turisthotel. (Amatørfoto).

38 I LÆ FOR NAZISMEN

For moderne for Kain Før Garvens forlod Hannover, forestillede han sig sin samling offentligt anbragt. Fra 30. oktober 1923 og mere end et år frem for­ handlede han med Koln om byens overta­ gelse af 97 kunstværker, vurderet til 200.000 Reichsmark - »en fremragende samling international, moderne kunst«, der skulle indgå i to andre samleres kollektion. Garvens skulle være direktør eller udstyres med en lejlighed/kunsthandel. Koln-muse­ erne var begejstrede, men for overborgme­ 4 ster KonradAdenauer, den senere kansler2 , var samlingen for moderne!

8. marts 2000 bragte »HannoverscheAllgemeine Zei­ tung« dette billede af morderen Fritz Haarmann - i midten - lænket til to vogtere med håndjern. Han blev i 1925 dømt til døden for at have myrdet 40 unge mænd. Han hævdede at have arbejdet for Hannovers homoseksuelle og dræbe efter ordre fra Garvens for at bringe de unge til tavshed. Det var opspind. (Deutsche Presse Agentur.)

have dræbt 24 efter ordre fra Garvens, par­ teret dem og kastet delene i Leine-fioden. Beskyldningerne blev afvist som en syg hjernes grusomme påfund, men dømt blev han. Som så meget andet fra før krigen duk­ ker denne sag op i Tyskland i dag. Hanno­ versche Allgemeine Zeitung omtalte 29. fe­ bruar 2000 et forslag om at fremdrage min­ det om dette umenneske under overskriften: »Kunstnere vil gøre den gamle by til et Haarmann-område«. Til verdensudstillingen i New York 1939 udlånte Gar­ 40 kunstnere var interesserede i at realise­ vens arbejder afRobert Delaunay og James Ensor. De re projektet med malerier, skulpturer og ak­ vendte aldrig tilbage. Billedet viser Delaunays drama­ tioner. Cafeen Museumsstuen skulle om­ tisering afSaint Severin-katedralen. Det hænger nu på døbes til Haarmanns Kantine - og servere Salomon R. Guggenheim Museum, New York. Ensor­ Haarmann-yndlingsretter: Blodpølser og billedet på Museum ofModernArt, NY. (Alfred Kjøller). sylte. Græsrodsbevægelsen »Levende By«

gik ind for ideen, Kulturministeriet ligeså, 24 Adenauer blev den første vesttyske forbundskansler (1949- men mange borgere protesterede. 1963 ).

39 HANSAAGE BØGGILD

Nu kørte Garvens træt. Flere værker kom USA til verdensudstillingen i 1939 og vend­ på auktion hos von der Porten i Hannover, te aldrig tilbage. Meget blev efter Garvens' mens andre blev deponeret på Provinzial­ død i 1953 spredt på auktioner i Stuttgart, museum Hannover. Flere blev beslaglagt af København og Sandkås. Hitler i 1936, men hvad der var tilbage på Per Limkilde fra Bruun Rasmussen i Kø­ museet og i Hannoverstrasse kom senere til benhavn besøgte Abildgård og lagde op til en Bornholm, og det var ikke så lidt. international auktion, men familien greb ind. Dens sagfører mente, han havde været gift, men var blevet skilt før tiden på Bornholm. I Ingen penge - men kunst hvert fald blev auktionen i København delvis Ejendomskøbene på Bornholm gjorde Gar­ omstødt. 30 af de europæisk mest berømte vens fattig på pekuniære midler. Det blev værker bortauktioneredes af Stuttgarter svært at klare brandforsikringspolicen på Kunstkabinett. Der afholdtes dog to auktio­ 13,33 kr., men antikviteter og billeder kun- ner hos Bruun Rasmussen i 1953 og 1954, og på en af den bornholmske sommers man­ ge korngule dage afholdtes en afsluttende auktion på marken foran Abildgård.

Flugt til København I 1943 måtte Garvens forlade Bornholm og boede flere steder før den i denne hen­ seende berømte antikvarboghandler Carl Frederik Simonsen forsynede ham med et dansk legitimationskort med navnet George Smith, med bopæl på Tagensvej 168. I virkeligheden skjulte han sig til 1945 i en villa i Lyngby tilhørende hans unge med­ hjælper og ven på Abildgård, maleren Eli Rasmussen. Sjældent kunsthåndværk fra Kina var at finde i Gar­ Tilbage på Bornholm skrev han til Krenz, vens 'samling. Hestehovedet er kinesisk, fra Tang-dy­ der nu boede i Berlin: 25 nastiet . »Jeg har haft det forholdsvis godt under denne vanvittige og skrækkelige krig og ne - for nu at bruge det mål, der øver en håber også, at jeg kan blive her, mit højeste djævelsk indflydelse på os alle - ikke undgå ønske«. en milliardvurdering i dag. Gæster skrev im­ Garvens frygtede det danske opgør med poneret om, hvordan man i hans bondehus besættelsesmagten, men han var ikke den, mødte arbejder afEnsor, Gris, Archipenko der sad og rugede i sin forsirede rede. Han og Matisse. V æggene var tapetserede med talte og skrev dansk, havde god kontakt til storformatbilleder. sognefogden, der sikrede opholdstilladelsen, Adskilligt er nu på museer i England, og kom ikke under loven, der beslaglagde Tyskland og USA. Nogle blev udlånt til tysk ejendom - på grund af hans holdning til det tyske rige og hjælp til danske fri­ hedskæmpere og emigranterne i Haus Elsa. 25 Tang-dynastiet: Betegnelse for Kina i perioden 618-907 e.Kr. I 1946 blev han endda dansk statsborger.

40 I LÆ FOR NAZISMEN

Breve fra ham røber en lykkelig afhæn• »Jeg arbejder i skoven næsten hver dag, gighed af omgivelserne. En af hans dage er men større træer kan jeg ikkefælde med den gået med at hente brød og mælk og hente lille sav og heller ikke alene - men jeg ren­ Tabu på Lærkegård - en af hundene, der har ser! I går var jeg på Pæregård for at hente været i pleje der under bortrejse - mens kat­ hundetegn og fik en kop kaffe i hast, fordi ten Strobinetto - italiensk for stribet - havde Rinus [gdr. og sandemand Marinus Chri­ klaret sig selv, tilset og fodret med mælk af stensen} skulle til Allinge. Han kørte så Ta­ fruen fra pension Sandy Hook. bu og mig hjem; han sagde, jeg skulle kom­ me en aften ogfå en bid brød«. Trængsel i bondehuset Testamentet Han åbnede sine huse for unge kunstnere og interesserede fra ind- og udland, og der kun­ Forholdet mellem Eli Rasmussen og Gar­ ne være trængsel. I 194 7 skriver han til vens var meget nært, og under et af mine Krenz: mange møder med ham i Svaneke fortalte »Her vokser alt mig over hovedet, vi har han: fuldt belagt, i øjeblikket 15 personer og på »Da han søgte til København affrygt for grund af tørken ingen vand i brønden - og at blive taget aftyskerne, skrev han en slags næsten dagligt besværligheder med at skaf­ testamente, der fastslog, at hvis der skete fe levnedsmidler på grund afde mange som­ ham noget, skulle jeg arve møbler og kunst­ mergæster på øen«. genstande i det hele taget, mens familie­ 2. februar 1949 meddeler han: sølvet og andet affamiliehistorisk interesse

Garvens interesserede sig ikke for de mange gode ma­ lere på Bornholm i hans tid. Derimod var han optaget I I 9 5 2 blev et portræt af Garvens 'moder returneret afden naivt malende Claus Johansen, der boede på til familien i Hannover. Forinden kopieredes det af loftet til en landejendom i Rutsker. (Svend Parksø). maleren Eli Rasmussen. (Alfred Kjøller).

41 HANSAAGE BØGGILD

- Ja. Jeg rev det selv i stykker og stoppede det i kaminen på Abildgård, og sit danske statsborgerskab fik han uden vanskelighe­ der«.

Lyste afnoget der ikke er mere På klippeknuden oven for Store Sandkås• stranden ligger et sommerhus, der engang var indrettet som kunstsalon, drevet af søstrene Helga og Sofie Anker. Her kom Garvens med Ensor- og Grosz-tegninger, der blandede sig med værker af lokale kunstnere. Unge kunstnerspirer passede sa­ lonen, og en af dem var Kirsten Fabricius Nielsen, der var i vævelære hos Anker­ søstrene. Hun var ung og køn og ombejlet af de unge malere og blev i 1950 gift med Niels Østergaard. Den ældre Garvens gjorde et dybt indtryk på hende, har hun fortalt: »Han var velklædt og meget f01finet i sine bevægelser. Perfekt i opførsel og tale og ly­ Den internationalt kendte maler Asger Jorn efterlod ste afnoget, der ikke er mere, og selv om jeg sig bl. a. dette billede på Abildgård: Portræt af Gar­ ikke tror, han havde ret meget at slå om sig vens i 1942, mens han var »under jorden« i Køben­ med, evnede han at arrangere små frokoster havn. Det blev i mange år betragtet som forsvundet, men dukkede pludselig op på auktioner i bl.a. London, før det i 1990 kom til Bornholms Kunstmuseum. Por­ trættet er en karikatur, der understreger den portræt• teredes evne til at se og udtrykke sig mundtligt. (B-d).

skulle tilbage til Tyskland, men vi ophævede testamentet ved simpelt hen at rive det i stykker. Straks efter Besættelsens ophør talte han med sandemanden [sognefogden] om at bli­ ve dansk statsborger. Jeg cyklede rundt på Bornholm og samlede underskrifter fra I en halv snes år var Abildgård fristed for billedhug­ bornholmere, der ville sige god for ham og geren Erik Thommesen og hans kone, væveren Anna hans optræden under Besættelsen, men det Thommesen. I 1944 udstillede han sammen med ma­ ville hæmme hans ansøgning, hvis han intet leren Eli Rasmussen på Dams Hotel i Rønne. Sidst­ nævnte boede på Abildgård i 14 år. f!ed Garvens 'død ejede, og så foreslog jeg, at vi ophævede te­ blev han sat ud affamilien ogfiyttede til Klømberhus stamentet, som endnu ikke var kommet til fa­ i Bådstad. Siden købte han Nansens Gård i Svaneke miliens kundskab. og drev pensionat og kunstgalleri og døde her i 1997. - Mener du virkelig det? spurgte han. (Svend Parksø).

42 I LÆ FOR NAZISMEN

menneskehovederfra Indonesien. En udstop­ pet alligator gabede dramatisk over sengen, der var dækket afet lamaskind fra Peru. Mine forældre og jeg besøgte ham en sommeraften. Det glimtede fra Set. Hansor­ me på vejen til hytten, og der duftede afka­ prifolier. I værelset havde han arrangeret en overdådighed af disse blomster i en indisk bronzekedel. Selv var han - som sædvanlig - klædt i knickers med spraglede kvaster i sportsstrømperne, og hvor han end gik og stod, fulgte hans to Cocker Spaniels ham i hælene«.

Sommeren 1953 forberedte Garvens en rejse til New York. 22. juni blev han syg og indlagdes 22. juli på sy­ gehuset i Rønne og blev opereret for kræft. 9. august døde han og blev begravet i Olsker. Begravelsen sam­ lede både tysk og dansk deltagelse. Graven er fredet afmenighedsrådet. (B-d). og middage på Abildgård, men det betagen­ de var mere hans arrangementer med blom­ ster, fint porcelæn og sølvtøj, end det, han serverede«.

Den gu.le Drage »For mig står det som et eventyr«, fortæller På Abildgård afholdtes i 1954 »en frasorteret aukti­ on«, hvor TobaksskrinetAnna blev købt afboghandler Rowold. »Selv boede han i en bunga­ Finn Edmund Andersen, Rønne,for 100 kr. I 1972 kom det low, som havde sit forbillede i en kinesisk på auktion hos Bruun Rasmussen og fik hammerslag pavillon, men i stilen var der umiskendelige ved et bud på 32.000 kr. Pengene anvendte boghand­ bornholmske træk, og der var malet en gul leren til en rejse ti/Afrika. Køberen var Marlborough drage, der snoede sig beskyttende omkring Fine Art Ltd., London. 1987 kom det til Kestner­ huset. To verandaer åbnede sig under stråta• Museum, Hannover. Skrinet er udført i intarsia i flere get ud mod naturen. Ellers var der kun et træsorter afsnedker Albert Schulze, Hannover, efter udkast af den tyske dadaist Kurt Schwitters. Skrinet rum, Garvens 'rigt udsmykkede soveværelse. har navn efter hans lyrikparodierende digt Anna Midt i det hele stod en pragtfuld himmelseng, Blume, et afdadaismens markanteste litterære udtryk. som også var fijemført fra en eller anden fjern Navnet er meningsløst, men suggestivt for rytmen i egn. Under baldakinen hang der indtørrede teksten. (B-d).

43 HANSAAGE BØGGILD

En platinring med smaragder skaffede mønt til Garvens 'overtagelse afCallmann-huset i Sandkås. Det blev deref­ ter overdraget Anni Bjorn.

Callrnann Hun var meget optaget af funktionalis­ mens ideer om det hensigtsmæssige som det Revolutionerende funkisbyggeri i skønneste og byggede huset i Sandkås. Par­ Sandkås ret ville slå sig ned her, men fandt ikke eksi­ stensmuligheder, og huset blev solgt i 1941, Funkisstilens strenge formudtryk kom til hvorefter parret bosatte sig i København. udtryk på Bornholm gennem villaen Haus Joakim Callmann gennemgik en uddan­ Elsa, som Rowold og hans kammerater fik nelse som murer, siden som arkitekt, og de stillet til rådighed i 1933. slog sig sammen om en tegnestue, men i Stilen demonstreredes af en tysk arkitekt 1943 måtte de til Sverige som andre jøder. Elsa Ulrich, gift med direktør Joakim Call­ Efter Befrielsen vendte de tilbage og genop­ mann. tog arkitektvirksomheden. De var jøder og kendt med Sandkås fra fe­ Haus Elsa-navnet forsvandt med den nye rier. Han drev en mindre kemisk fabrik, men ejer, Karl Mortensen. Han gav det navnet en morgen blev han mødt af en brovtende »Karma« efter sin første hustru KARna og SA'er med påbud om at forsvinde. Call­ sit eget efternavn MOrtensen. mann kendte sin stilling i det styre og forlod Karl Mortensen, der boede på Christian strakslandet. Winthersvej i Kongens Lyngby, blev i be­ Fruen var først uddannet som murer - gyndelsen af april 1945 skudt af tyskerne. Tysklands første kvindelige - og gennemgik Hans kone, Inge Rigmor Mortensen, hen­ derefter en uddannelse som arkitekt. Midt i vendte sig på Dagmarhus26 og fik besked det hele blev hun udskrevet til »arbejdstje­ om, at hendes mand var blevet skudt. Han neste« samt frataget sit pas, men hun gjorde nævnes på en sten i mindelunden i Ryvan­ sin uddannelse færdig og fik lov til at rejse gen. til Bornholm under foregivende af, at hun der »havde et hus for en klient under op­ førelse«. 26 Dagmarhus: Gestapos danske hovedkvarter.

44 I LÆ FOR NAZISMEN

I Frit Danmarks Hvidbog, 2, 1946, side det skulle sælges, købte von Garvens det til 496 kan læses: hende. Han havde ikke pengene, men i Kø­ »Mortensen, Carl. Grosserer, Lyngby. benhavn gik han til hofjuveler Michelsen Død 13. april 1945. (Clearingmord)«. med en familiering af platin, indfattet med I bogen Daglige Beretninger om Begiven­ smaragder. Den gav penge til købet af huset, heder under den tyske Besættelse fra 1946 og Anni Bjom kom der hver sommer, men står under torsdag den 19. april 1945, at var ellers bosat i Koln. I 1976 døde hun, og »Grosserer Carl Mortensen, Chr. Winthers ifølge testamentet overgik huset til maleren vej 38, Lyngby, blev Natten til Lørdag arre­ Niels Østergaard i Olsker, men han var død i steret afGestapo. Hans Hustru har nu faaet 1974. I stedet blev det overtaget af hans en­ Meddelelse om, at han er blevet skudt under ke, væveren Kirsten (Kiss) Østergaard, der et Flugtforsøg«. straks afhændede det.

Et jageifly eksploderede i haven Bj6m Finn Rowold husker: Et hus for en platinring med smaragder »Anni B)Orn havde lysende, blå øjne i et me­ get levende og altid smilende ansigt. Hun Karmo blev af fru Mortensen - med von var ivrig soldyrker og badede hver morgen - Garvens som mellemmand - solgt til hans i al slags vejr - fra den store badestrand i nære veninde, Anni Bjom, der var tyskfødt, Sandkås. uddannet som operasangerinde og bosat i Min fader fortalte hendes historie. Hun og Koln, hvor hun havde været gift med direk­ hendes mand boede i et mondænt villakvar­ tøren for den derværende opera. ter i Koln. Under et engelsk bombeangreb Hun boede først på Abildgård, men i styrtede en bombeeskorterende jager ned i længden blev det for kompliceret for dem haven. begge. Hun talte meget om Karmo, og da Ægteparret opholdt sig i bombekælderen og hørte nedslaget. Han gik ud, og der mød­ te der ham et ejendommeligt syn. Maskinen stod med næsen i jorden, og piloten sås tyde­ ligt gennem kabinens plexiglas. Det tyske ci­ vilværn kom og aftpærrede haven, og parret gik til ro. Men ægtemanden var urolig. Tilr det ikke ligesom piloten havde bevæget sig? Han stod op og gik ud. Da eksploderede maskinen og brød i brand. Han dræbtes, og villaen styrtede sammen. Næste dag fandtes fruen bevidstløs i ruin­ erne og vågnede først op flere dage efter på et hospital. Hun kom sig og forlod Tyskland efter krigen. Hun giftede sig proforma med en nord­ mand, skuespilinstruktør AlfBjorn. De boe­ Anni Bjorn,født 1888, død 1976, fandt sin grav i de i Norge, men da hendes nye mand døde, Danmark, på kirkegården i Disker, ved siden af ven­ søgte hun til Bornholm og genoptog et gam­ nen Herbert Garvens von Garvensburg. (B-d). melt forhold til Garvens. Siden blev det til

45 HANSAAGE BØGGILD

»Karma«, hvor hun medbragte en fru Stage antikvarboghandler bød en krone og fik Petersen og hendes tre børn. En god kamme­ hammerslag. Blandt bøgerne var den tyske rat, Bjørn Bi/gram, og jeg kom der meget i digter, Johan Wolfgang von Goethes samle­ varesferier - på grund afen vis interesse/ar de værker på tysk. De stod længe på hans datteren Nina. Fru Stage Petersen og Anni boghylde derhjemme, og jeg har bladet me­ Bjorn var særdeles glade for rødvin og lod get i dem - for antikvarboghandleren var det munde ud i en originalitet, der gik ud på min fader - men så blev det jul, og så skulle at indramme bedene i haven med de tomme der skaffes penge. Derfor blev de sendt til en flasker - så mange som muligt - og have­ københavnsk antikvarboghandler forme­ møblerne blev malet i de mest umulige far­ delst 300 kr. Dem holdt vi en fin jul for! ver«. Det fremgik af de enkelte bind, at de hav­ de tilhørt en tysk dame, Liddy Janower, og hendes historie blev oprullet, da jeg kom i Poppelmann forbindelse med familien Rowold. Modstandsfolk ødelagde møblementet Måtte opgive alt På den noget større grund ved siden af byg­ gede den berejste ingeniør, dr. Heinrich Pop­ Finn Rowold mødte hende gennem sine for­ pelmann, et dejligt træhus, der blev konfi­ ældre, og hun gjorde også et dybt indtryk: skeret efter krigen som tysk ejendom. 5. maj »Liddy Janower og hendes mand Wolf fik det besøg af såkaldte frihedskæmpere, der Janower var som jøder flygtet til Danmark. syntes de gjorde en god gerning ved groft at Det var velstående folk, der sidst i trediver­ maltraktere dele af huset og dets fremmedar­ ne måtte forlade deres hjem i Haynau. Han tede indbo, der var samlet af Poppelmann drev en omfattende advokatvirksomhed, der under rejser i Rusland som ingeniør. »Det var bittert«, sagde Poppelmann mange år efter. Han og familien vendte nemlig - trods alt - tilbage til Bornholm og fik et elendigt lille hus oppe ved landevejen, »men Tyskland havde forbrudt sig, og det måtte vi være med til at betale, skønt vi intet havde med nazismen at gøre, og jeg- netop på baggrund af mine mange år som inge­ niør i Rusland indtil revolutionen - kunne forudskikke, hvad der var på vej i Tyskland, men vi var stadig glade for at komme her, og hvad der skete med vores dejlige hus i klip­ perne, tog vi som en del afdet, der måtte ske efter krigens ophør«.

Janower Goethe-medaljen i guld

I 1948 blev der på en auktion i Svendborg Liddy Janower hvis store lidenskab var den tyske dig­ udbudt en kasse med »blandede bøger«. En ter Goethe. (Polyfoto).

46 I LÆ FOR NAZISMEN

blev splittet ad af nazisterne, og parret rej­ ste til Danmark med deres to døtre. Wolf Janower kom aldrig over flugten og kom heller ikke til at fungere i Danmark. Hvad der var overgået ham og hans praksis og de udsigter, udviklingen i Tyskland åben• barede, ramte ham hårdt, og kort tid efter ankomsten til Danmark døde han. Liddy havde medbragt en bogsamling, der var knyttet til hendes store lidenskab: Goe­ the. Hun var fortrolig med hans værker og evnede at fortolke dem. Så anerkendt blev hun, at hun, på trods afat hun ikke var aka­ demiker, tildeltes Goethe-medaljen i guld«. Finn Rowold havde den glæde at arve nogle af hendes Goethe-bøger, og de står nu i hans hus i Sancll<.ås som et kært minde om et stort menneske: »Hun imponerede mig med sin veltalen­ hed omkring Goethe, og hun blev også i Danmark anerkendt for sit engagement. Der kom mennesker til hende med tekster, de ik­ ke kunne klare. Efterhånden så hun dårligt, men klarede alligevel at identificere lange citater fra digterens værker. Hun kunne det Tysklands kraftige deltagelse i verdenskrigen 1914- 1918 var ensbetydende med et pengeforbrug af meste udenad. dimensioner, og befolkningen opfordredes til at bi­ Da hun blev alene med de to piger, er­ drage med smykker, der kunne sælges. Her er nærede hun sig ved at sy for folk, og hun var Rechtsanwalf' Janowers kvittering for aflevering af gladfor Danmark, men havde nok sine bed­ smykker til institutionen Vaterlandsdank. ste stunder sammen med bøgerne. Da Danmark blev besat, flygtede hun til Sverige over Øresund, men hun vendte til­ Borum, København, yderligere denne beret­ bage, og min far hjalp hende med at få en mng: erstatning fra zyskland og en månedlig pen­ »Liddy passede det tre etagers hus, Gar­ sion, som muliggjorde, at hun kunne følge tenstrasse 17, Haynau, og familien med sit hjerte og vise sine omgivelser stor gav­ hjælp afkokkepige-stuepige, idet hun - som mildhed, men det var først efter krigens op­ vanligt var dengang - var uden erhvervsar­ hør i 1945, hun stiftede bekendtskab med bejde. Hun var således levnet megen fritid, Bornholm. Hendes datter og svigersøn fik som hun anvendte på at skrive digte og læse sommerhus på Solvej i Sandkås, der blev litteratur, især den tyske. Hun læste Hebbel, hende et kært tilflugtssted«. Kant, Schiller og sidst, men ikke mindst, Goethe. Hun opnåede stor specialviden om Goethe og kunne i sine velmagtsdage citere Barnebarnets beretning Ud over hvad Finn Rowold fortæller, fore­ ligger fra hendes barnebarn, advokat Finn 27 Rechtsanwalt: Advokat, sagfører

47 HANSAAGE BØGGILD alenlange passager fra hans hovedværk trediverne var præget af nazismens vækst. Faust og andre værker udenad. Hun skrev Den jødiske familie blev chikaneret, der dagbog, hvor hun filosoferede over egne og blev kastet sten gennem hjemmets vinduer, andres oplevelser, lavede silhuetklip og var og ægtefællen Wolf blev svinet til i retten af en habil akvarelmaler. advokatkolleger, uden at dommerne greb Ægtefællen Wolf Janower deltog på tysk ind. side i 1. Verdenskrig, hvor familien viste For Liddy var det et særligt chok, at fædrelandssind og deponerede guld til Ijiskland med sin forfinede kultur kunnefal­ hæren (som bevis for ydelserne fik familien de helt sammen og hylde den indre svine­ en jernring og separat kvittering, hvoraf hund. Hun havde imidlertid, som en af de fremgik: »Gold gab ich fiir Eis en«). forholdsvis få tyskere, læst Hitlers 'Mein 1. Verdenskrig var en hård tid for familien. Kampf' og vidste derfor, hvad der ventede Der var mangel på mad. Kålrabiroer blev en jøderne. Der gik jo også kun otte uger efter hyppig gæst på middagsbordet. Familien.fik magtovertagelsen 30.januar 1933,før jødi­ mangelsygdomme, således fik Liddy engelsk ske vinduer blev smadret med myndigheder­ syge. nes velsignelse. Efter krigen fik ægtefællen atter gang i ad­ Liddy anede hurtigt, hvor det bar hen og vokatvirksomheden, og det gik så godt, at fa­ kontaktede sin gamle Goethe-ven, Julius milien kunne indrette førnævnte store tre­ Clausen i København. Denne udvirkede, etagers hus i Haynau med smukt indbo, at min mor, Hildegard, og min moster kostbare malerier og ægte tæpper og an­ Annelies allerede 1. april 1934 rejste til Kø­ skaffe sig et stort automobil (syvpersoners benhavn 20 og 23 år gamle og ansattes som Buick med privatchauffør), og somrene stuepiger i Hvide Villa, direktør for Tuborg, tilbragtes ofte på Riigen med badeliv i Benny Dessaus imposante hjem på Strand­ Hiddensee eller på kurophold i Bøhmen, vejen i Hellerup. Dessau og hans hustru hvor især kurbyen Karls bad var populær. Paula var blandt de mest fremtrædende jø­ Haynau lå i et af de sidste områder, der der i København, og de sørgede for, at pi­ forblev tyskfrem til den 9. maj 1945, og blev gerne blev etableret og startede uddannelser næsten ikke bombet i 2. Verdenskrig. I 1975 på Købmandsskolen«. foretog jeg en rejse til Schlesien og fandt frem til huset, der var næsten uændret i for­ Nedladende politifolk hold til fotografier fra 1926«. »Det rygtedes hurtigt i Haynau, at der var opbrud i familien, og Liddy og Wolf måtte Nyttigt dansk bekendtskab sælge hus og bil og det meste af indboet for »Fra begyndelsen aftyverne var mormor af en brøkdel af værdierne. !midten af 1935 te deltager i de såkaldte Goethe-Tagungen i ankom de til København - 45 og 46 år gam­ Jteimar, hvor digtere og litterater og profes­ le - og flyttede på pensionat. De medbragte sorer fra hele Europa deltog. Under disse en del værdifulde tæpper, malerier og smyk­ Weimar-dage blev hun gode venner med ker, hvorafdet meste hurtigt blev solgt for at danskeren, førstebibliotekar ved Det kgl. klare dagen og vejen. Ægtefællen stod uden Bibliotek Julius Clausen. De skrev jævnligt erhvervsmuligheder. De danske myndighe­ sammen gennem næsten 30 år. Dette be­ der anerkendte dem ikke som politiske flygt­ kendtskab skulle vise sig at have afgørende ninge eller flygtninge i det hele taget på indflydelse på familiens skæbne. grund af deres race og udstedte ikke ar­ Slutningen af tyverne og begyndelsen af bejdstilladelse, udover at Liddy fik lov til at

48 I LÆ FOR NAZISMEN sy for private og sælge egne silhuetklip og gerne var blevet danske statsborgere ved akvarelmalerier. Med få ugers mellemrum ægteskab med politiadvokat Erik Borum skulle de melde sig til politimyndighederne, (min far) og advokat Erik Holm. hvor de ofte blev udsat for en nedladende Liddy havde næsten ingen indtægter, og behandling. hun levede stort set afde mindre beløb, døt­ Hele den fortvivlede situation påvirkede rene og svigersønnerne kunne afse. Selv om Wolf Janower i en sådan grad, at han blev hun sandelig havde kendt bedre dage, be­ psykisk syg og kom på hospital, hvor han i klagede hun sig aldrig over sin skæbne. Hun et anfald afforfølgelsesvanvid forsøgte at havde mange venner blandt kunstmalere og springe ud af vinduet og begå selvmord, litterater, bl. a. foifatteren Zenta Maurina, hvilket blev forhindret, men han døde ned­ maleren Johannes Weise, maleren Martin brudt samme år, 56 år gammel. Silberstein, bibliotekar Julius Clausen, bil­ ledhuggeren Aksel Paulsen ogfoifatterinden Elisabeth Bergstrand Paulsen. Hun havde en god dansk veninde, der hed Edith Olsen, og en gammel barndomsveninde fra Tysk­ land, kaldet Seelchen, med hvem hun skrev i Eirnllul.lm ------hat heute mange år. den deutøohan Reisepaøø N:f.5QP -----. ausgestellt von Hun skrev også med den del affamilien,

Ges11;ndtachaft in Kopenhagen abgegeben, da M" øie auf Grund det var lykkedes at flygte fra Tyskland, og deT 11. Verordnung E1lll1 ReichøbliTgergeøets vom 26.11.1941 die deutsch• Staat11ana:eM:riglr.11it verloren hat. som nu var spredt over hele verden. Hendes søster Alice i Chile, en søster i Californien, en bror i New York, en nevø, Max Birnbaum,

K. 37- 1\i -43 Bil. i Israel. Liddy var yderst generøs. Selv om hun var Liddy Janower mistede i 1941 sit tyske statsborger­ næsten uden midler, formåede hun ofte at skab og måtte aflevere sit pas i det tyske gesandtskab samle vennerne til middag, hvor serverin­ i København - men en kvitteringfik hun dog. gen var overdådig henset til hendes situa­ tion, og hvor samtalen altid foregik på et Liddy opfj;ldte hans sidste ønske: At blive højt litterært og musisk plan. bisat i Berlin, og hertil rejste hun med hans I mine første studieår i København kom urne. Hans gravsted er stadig intakt på den jeg ofte på besøg hos Liddy, ogjegfølte mig jødiske kirkegård. Mormor havde jødiske altid godt tilpas i hendes selskab og meget træk, og det har næppe været muntert at rej­ velkommen«. se som jøde i Tyskland i slutningen aftredi­ verne, men hun foretog.flere rejser derned i Finnebo i Sandkås forsøg på at få frigjort kapital fra indefros­ ne bankkonti ved at lade sig tandlægebe• »l oktober 1943 måtte Liddy påny af sted, handle dernede, så fornødne midler hertil denne gang med hele familien i en fiskekut­ kunne frigives«. ter til Sverige den 3. oktober 1943. Også i Sverige knyttede hun varme venskaber, som hun opretholdt efter hjemkomsten i maj Lejlighed med alkove 1945. »Efter Woljs død fik Liddy en etværelses lej­ I 1960 'erne fik Karl Rowold udvirket, lighed med alkove på Ordrupvej 134 i Char­ at Liddy modtog beskedne beløb fra For­ lottenlund, hvor hun boede indtil 1973. Pi- bundsrepublikken Tyskland i Wiedergut-

49 HANSAAGE BØGGILD

8 machung2 , og disse midler brugte hun til rejser. Hun rejste ofte til Spanien og De ka­ nariske Øer medfragtbåd med en besætning på otte-ti mand, som hun underholdt fra kaptajn og nedefter ved middagsbordet. Et særligt intermezzo i Liddys liv var de lange lykkelige somre på Bornholm 1947- 1971, hvor mine forældre i 1947 havde købt et beskedent sommerhus, kaldet Finnebo, på en sti mellem landevejenAllinge-Sandkås og klippestien langs kysten. Fra huset var der en formidabel udsigt helt til Gudhjem 15 ki­ lometer borte. I Sandkås traf mormor man­ ge spændende mennesker, bl. a. den social­ demokratiske flygtning Karl Rowold og hans hustru Ragnhild, maleren Martin Silberstein og hustruen Emmy. Liddy elskede Bornholm og malede mange smukke akvareller fra den Maleren Martin Silberstein, der sammen med sin kone fandt etfristed for nazismen i Sandkås. (Amatørfoto). smukkeø. I 1973 kom Liddy Janower på plejehjem i Ordrup, hvor hun døde i 1974 83 år gam­ Han havde arvet betydelige midler efter mel«. sin fader, velhavende købmandsgrosserer i Berlin, og efter ham arvede han kapital og aktieposter i afrikanske guldminer og et en­ Sil herstein gelsk grammofonselskab, men alt det be­ slaglagde englænderne efter krigen med Italien - Afrika - Sandl<:ås Tyskland, og hvad der ellers var tilbage var blevet beslaglagt af nazisterne. Med varme og smil, der røber kærlig erin­ Martin Silberstein nåede dog at udføre be­ dring, fortæller Finn Rowold om Emmy tydelige kontante midler fra Tyskland, og Otto og Martin Silberstein, hvis interesse dem satte han i grunde på Nordhornholm. for Bornholm begyndte under en ferie i Det kom ham til gode senere, da tiderne 1912. skiftede i Tyskland, og det ikke mere var De var ellers mest for Italien og Afrika, muligt for ham at føre midler fra Tyskland til men i Sandkås fik de sommerhus, der blev til Danmark. helårshus, da Hitler kom til magten. Han var Emmy Otto havde været skuespillerinde i med på tysk side i 1. Verdenskrig og blev si­ Berlin i stumfilmens tid, tilknyttet UFA­ den uddannet på kunstakademiet i Berlin. filmstudierne i Neu Babelsberg ved Berlin. Han var - sin opdragelse tro - meget optaget Hun havde stadig forbindelse til kolleger, af at male militærparader, men på de lange der kom på ferie i Sandkås. Bl.a. den danske rejser var det genrebilleder, mens det på stumfilmstjerne Asta Nielsen, der slog sig Bornholm mest blev til landskaber. ned på et pensionat og derfra gik på besøg rundt i Sandkås. Særlig nød hun at komme til te hos Garvens, der med smag sørgede for 28 Wiedergutmachung: Tysk for 'erstatning'. (Nogle af) nazis­ mens ofre fik efter krigen en vis kompensation af Forbunds­ passende selskab. republikken for deres lidelser. I 1943 måtte Silbersteins som jøder flygte

50 I LÆ FOR NAZISMEN fra Sandl<.ås til Sverige, men de vendte tilba­ noget distræt kunstmaler, der levede i sin ge efter krigen, og han rejste straks til Tysk­ egen verden. Han fandt aldrig ud af, hvad land for at orientere sig om familiens der foregik omkring ham, ogfattede han en­ skæbne. Han følte ikke trang til at fortælle delig noget, tror jeg ikke, han ville have til­ noget, da han vendte tilbage, men Emmy troet sin Emmy, hvad man snakkede om. Silberstein kunne berette, at hendes mand Der var altid gæster i huset, og når Emmy havde konstateret, at familien var omkom­ var i stødet, optrådte hun. De første kom om met i koncentrationslejrene. formiddagen, og de sidste gik ikke før ud på aftenen. På et tidspunkt i skuespillerkar­ rieren havde hun været til selskab med den Et umage par senere danske udenrigsminister Gustav Finn Rowold fortæller, at familien Silber­ Rasmussen - en formfuldendt herre - som steins udgjorde et særdeles umage par: hun yndede at parodiere i en for ham peni­ »Aldersforskellen var stor, og Emmy var en bel situation. livlig dame, særdeles rapkæftet og med en Hun stillede sig op med skrævende ben og ubændig lyst til at agere. Hun flirtede af venstre arm nonchalant anbragt på kami­ hjertens lyst til alle sider, men jeg syntes nen, mens den højre hånd strittede med en mest, hun lignede en heks med sin lange stor cigar. næse og rødmalede læber, hvortil kom en Det var Gustav Rasmussen, talende til et hæs stemme. Hun havde en nydelig skikkel­ middagsselskab, der lige havde rejst sig fra se, selv om hun var op i årene, ogjegforstod bordet og nu skulle til kaffen og cognacen, på de voksnes snak, at hun ikke var det mest men ministerens gylp stod åben! blufærdige kvindfolk i Sandkås, hvilket nog­ Man morede sig, men ikke Martin. Hans le Tejn-fiskere skulle kunne tale med om. gylp stod nemlig tit åben, men parret havde Martin Silberstein var blid ogfmjinet, en dog den aftale, at når Emmy sagde Rasmus-

Huset i Sandkås, ud til Strandvejen, hvor Emmy Otto og Martin Silberstein slog sig ned, og som ikke mindst hun gjorde til et samlingssted for kunstnere. (B-d).

51 HANSAAGE BØGGILD sen, skulle han bringe sit tøj i orden, men »En nydelig mand med et behageligt væ• han var glemsom og måbede: sen og en nobel optræden trådte en formid­ - Rasmussen. Hvad mener du med det? dag ind ad døren hos Silbersteins, og da jeg Hvorpå Emmy med høj stemme utålmo• ikke havde noget at lave, kunne jeg komme digt råbte: op til ham. Jeg skulle arbejde for føden, men - Så luk dog dine bukser, for fanden«. det var også aftalen, at jeg skulle have lej­ lighed til at male. Det gik udmærket, men kun en kort tid. Der blev mere og mere at la­ På bunden afkaffekanden ve, og han ændrede snart holdning til mig »Kom man om formiddagen, kunne man fin­ på en måde, som jeg slet ikke forstod, men de Martin sidde med et viskestykke da han så bogstavelig taltfriede til mig, flyg­ om halsen og slubre tomatsuppe i sig. tede jeg i undrende rædsel og løb ned til Det var hans livret, men de søde damer, fru Emmy og Martin Silberstein. Martin for­ Abraham Nielsen og Liddy Janower, var for­ svandt omgående ud af stuen, men Emmy argede. De forgudede Martin og opfattede satte sig og forklarede mig unge menneske, tomatsuppen som et udtryk for Emmys lige­ at sådan var der altså nogle mænd, der var. gyldighed over for den gamle mand. Det var Nu havde jeg ikke noget sted at være, men også galt med hans slqorter, syntes de. de tog sig pænt af mig, og da ingen af dem Jeg tror nu, de to havde det godt sammen, var særlig praktiske, fandt jeg hurtigt ud af, men hans distraktion kunne slå ud på de hvordan jeg kunne være til nytte. Jeg/ælde• mærkværdigste måder. Man kunne komme de træer og savede brænde til komfuret og ind i stuen, hvor han sad og tegnede. Straks de forslugne kakkelovne. Desuden anlagde tog han sig til munden og råbte, så det kun­ jeg en køkkenhave. Det var der absolut be­ ne høres over hele huset: hov for på grund af deres noget anløbne - Emmy, wo sind meine Zahne? økonomi, men herudover lærte jeg af nogle Han havde den vane at lægge sine tænder af de andre tyskere at gå på svampejagt. fra sig de mærkeligste steder. Straks f 6r Em­ Der var både champignons, kantareller og my rundt og ledte - i brødkassen, i reolen, Karl Johan-svampe, og en eneste gangfandt kommoden og den store skabskuffert, men jeg også trøfler. Det hele indgik i hushold­ pludselig aflyste han eftersøgningen. Tæn• ningen«. derne var, hvor de skulle være. Der blev drukket meget kaffe afde mange Lili Marleens dobbelthed gæster, og en dag kom Emmy anstigende fra køkkenet - viftende med karkluden, der hav­ »Silbersteins var gode mod os unge«, for­ de været forsvundet i flere dage. Jublende tæller Helving videre: udråbte hun: »De havde en gammel rejsegrammofon - Se, hvad jeg har fundet på bunden afkaf med nogle få plader. Den mest spillede var fekanden«. refrainsangen 'Lili Marleen 'i den originale indspilning med den tyske - siden engelske - sangerinde Lale Andersen, der gjorde den En nydelig mand ændrede holdning mægtig populær blandt soldaterne, men på En dag måtte fru Silberstein tage sig af den et tidspunkt blev den forbudt afHitler. Den unge kunstmaler Hans Helving, der ellers li­ blev nemlig lige så populær på de allierede ge var blevet optaget i Garvens' hus som en fronter og var ligesom et bånd over fronter­ slags medhjælpende kunstmaler, men det ne i soldaternes længsel efter fred, og det gik galt, skriver han i sine erindringer: var Emmy Silberstein meget optaget af<<.

52 I LÆ FOR NAZISMEN

Flygtninge uden for dagen. Mig lånte hun et lille træhus, en pels og overhældte mig af og til med parfume. Sandkås Hun er usædvanlig dygtig til de praktiske ting i livet og ventede af mig, at jeg skulle holde hendes omfangsrige have i orden. Det Jahnn var jeg hverken i stand til eller havde vilje til. Alligevel kom vi udmærket ud afdet med En mærkelig og meget inkonsekvent hinanden«. flygtningeskæbne Højt berømmet - men ukendt Bornholm husede også mange flygtninge uden for Saneilds. Skæbner med forfatteren 17. marts 1933 var Jahnn i hjembyen Ham­ og orgeleksperten Hans Henny Jahnn som burg blevet forulempet af nazismens le­ den markanteste - og stædigste. Han tilbrag­ jesvende, ligesom politiet havde foranstaltet te knap en tredjedel af sit 65-årige liv i Dan­ husundersøgelse, men Jahnn var ekstrem mark, men tilhørte ikke den egentlige poli­ pacifist, og rejsen til Danmark var egentlig tiske emigration. I april 1933 rejste han til ikke forbundet med nazismen i sig selv. Vist Danmark som orgelekspert og boede en brød nazisterne sig ikke om hans forfatter­ måneds tid hos forfatterinden Karin Mi­ skab, men nogen presserende grund til at chaelis på Thurø: forfølge ham fandtes ikke, og han frasagde »Jeg skylder hende tak. Men sandheden sig heller aldrig Tyskland, søgte aldrig dansk er, at jeg ikke kunne være længe hos hende. statsborgerskab og risikerede ikke tysk for­ Hun er en dårlig forfatterinde, men et ual­ følgelse i Danmark efter Besættelsen 9. april mindeligt interessant menneske - med man­ 1940, men det yderliggående i de nazistiske ge svagheder. Hun elsker jøder og mænd i teorier brød han sig ikke om. Under 1. Ver­ lqole og hvidt. Hun ryger 100 cigaretter om denskrig flygtede han til Norge for at undgå

Huset Granly i Rutsker, hvor Hans Henny Jahnn tilbragte sine sidste år på Bornholm. 1952 genoptog han virk­ somhed som forfatter og orgelekspert i Hamburg, hædredes som medlem afakademiet i Mainz, blev præsident for akademiet i Hamburg, modtog Lessingprisen og Niedersachsens litteraturpris. var fremtrædende i kampen mod atomvåben. Jahnnfødtes 1894 og døde i 1959. En sten fra Rutskersattes på hans grav i Hamburg.

53 HANSAAGE BØGGILD at blive soldat, men i Danmark fik han i Tyskerne i Rutsker 1938 og 1943 indkaldelse til tysk session i København. Han blev dog aldrig indkaldt. Fra 1934 opholdt Jahnn sig fast på Born­ Langt ind i krigen forhandlede han udgi­ holm og købte Bondegård i Rutsker med velse af sine bøger i Tyskland. De var ikke overtagelse 1. april 1935 - for midler, han forbudte, men intet teater turde længere op­ var blevet betroet som formynder for en af­ føre hans dramatiske værker, og typisk fik død ven, orgelbygger Gottlieb Harms umyn­ han ikke udgivet mere trods flere forsøg. I dige søn Eduard. Det fik han problemer Danmark er kun, i 1965, udkommet hans med, da han havde forpagtet gården væk i lille roman Nat afBly og Aske, Skars Forlag, 1940. Dens beboere tog ophold i det nærlig• og han er i dag højt berømmet i Tyskland. gende Granly, nemlig Jahnn, hans kone I 1994, 100-året for hans fødsel, udkom i Ellinor, datteren Signe og Ellinors søster, Tyskland otte bind med udvalgte værker, li­ Sibylle, enke efter Gottlieb Harms, samt gesom teatre i Hamburg opførte skuespil fra Eduard. Desuden den ungarske fotograf hans hånd, og i flere kirker blev der arrange­ Judit Kanisz, som dengang hed Judit Miil­ ret koncerter på orgler, han havde restaure­ ler-Touraine. Hun er i sig selv et kapitel, der ret. i dag er med til at understrege Jahnns man­ gel på evne til at håndtere tilværelsen. Hverken det ene eller det andet Romantiske landbrugsideer Det er svært at anbringe ham i rækken af emigranter, men han hævdede også aldrig at Jahnn var et sammensat, spekulativt menne­ have tilhørt den kreds og ønskede det heller ske, der også eksperimenterede med biolo­ ikke. Han lagde luft til emigrantkolleger og giske teorier, der fører tanken hen på de se­ brød sig hverken om jøder eller kommuni­ neste års økologiske debat i Danmark. For­ ster. fatterskabet bæres også af oprør mod vestlig Han følte sig uløseligt knyttet til Tyskland, civilisation. I 1919 vakte hans drama Pastor og der var ingen, der alvorligt tænkte på at Ephraim Magnus skandale i Hamburg på fratage ham hans tyske statsborgerskab, lige­ grund af seksuelt grusomme scener, men som han heller ikke selv mente at kunne slip­ det skaffede ham i 1921 Kleist-prisen. pe det. Derfor fandt han heller ikke at kunne På Bornholm var han i lange perioder op­ indgå på linie med andre eksilerede, hverken taget aflandbrug og blev præmieret som he­ med hensyn til at blive hjulpet økonomisk el­ steavler, men aldrig som forfatter, bemærke• ler til at vinde danske myndigheders for­ de en tysk skribent ironisk. Landbrugmæs• ståelse for hans tilstedeværelse i Danmark. sigt søgte han mod nye metoder ud fra bio­ Han betragtede sit forfatterskab som så logiske teorier, som at se til i farten synede knyttet til tysk folk og kultur, at han ikke som inhumane raceteorier, men en gen­ regnede med større gennemslagskraft andre læsning af dem i dag peger snarere i retning steder. En vis økonomisk afhængighed af af tankegange, som siden fanatisk præsente• Tyskland var også en kendsgerning, men redes under betegnelsen »økologi«. han følte ikke, han kunne leve dernede, hvil­ Det var ikke let for en skrivende orgelbyg­ ket han ikke klart ville erklære over for ger at håndtere et bornholmsk landbrug, f. eks. danske myndigheder af frygt for re­ men naboerne trådte ofte hjælpende til. Fra pressalier mod hans interesser i Tyskland. Tyskland havde han medbragt en medhjæl• Til gengæld følte danske myndigheder for­ per, Otto Wenzel, der kyndigt tog sig afjord virring, når de sad med hans papirer. og dyr, men han fik ikke opholdstilladelse

54 I LÆ FOR NAZISMEN

Det er en god historie med selvbiografiske træk og handlingen henlagt til Bornholm. Det er musikeren Gustav Anias Horns ople­ velse af øen Fastaholm med dens gamle hi­ storier, landsbyer med navne som Borrevig, Kåsvang, Krogeduren og hovedstaden Rot­ na med små gader og bindingsværkshuse, for f1Coppen: Lqtte fjlld~ 193$. en lille fiskerflåde, skibsbyggeren og den lo­ Øremstillet til ~aarlng dm. 24-~ J9'11+ kale avis. Dignalement: Brtm med StJerne".168 em. I det fjerne rejser granitbakkerne sig. Na­

Bader: Vereon fød,t }-5 l92S 1. Sverrtg, Sv. Reg. 0:8/1210. turen skildres. Vejret. Havet. Storbønder. Sffoder Eo født ?.&-4 19}3.. Skimlet._ Karle og piger. Småbønder. Fiskere. Sten­ /Jjer: .Fortatter ~ R. Jall,nn, Gre.nl)' Rutsk.er, huggere. KaartngsudoalgrtS fliattmmctsc: Mere eller mindre indviklede mennesker, LiJ,le. noget ubetycidig RQ_ppe m.e.d. noget bl«nd.et Præg.

God Dybde og ret Q~. S~Ue. Laa+~ Ue)ne Ben, BeV*$el,.~.~.ø,. der ikke altid var imødekommende, men og­ let men snæver for. 1 så den venlige dyrlæge Lien og hans norske kone, der kan henføres til dyrlæge Schouen­ Kaare! I Klassci ••• borg i Klemensker, samt ikke mindst kirke­ gårdsgraver Lars Sandager med 19 børn, hvilket den tyske kritik henførte til Jahnns erotiske fantasier, men der var faktisk en graverfamilie i Olsker med så mange børn! Så meget fik Jahnn ud af sit landbrug, at han på Romanen har ikke fundet nogen dansk ud­ Granly fik en hest kåret. Certifikatet er underskrevet afBornholms landøkonomiske Forenings svineavls­ giver. og hesteavlskonsulent K. A. Jensen. Et egocentrisk udgangspunkt efter 1. januar 1935 og måtte rejse tilbage Nogen klar begrundelse for Jahnns tilflugt til Tyskland. Hans rationelle indstilling til til Danmark kan ikke findes, men i Tyskland landbrugsdrift svarede heller ikke ganske til var der ikke plads til en forfatter som Jahnn. 30 Jahnns teorier. »lch will ja nichts Politisches« , skrev han til vennen og velynderen, den schweiziske litteraturforsker Walter Muschg, og det må En god bornholmsk historie anses at dække hans indstilling under årene i Jahnn søgte kontakt til omverdenen, men Danmark. Han var tysker, men modstander måtte erfare, at en lykkelig dansk-tysk for­ af nazismen, først og fremmest som pacifist bindelse ikke var mulig i de tider, og han og ikke egentlig som bekæmper af nazis­ isolerede sig ved skrivebordet, men stolt for­ mens principper. Modsat brød nazisterne sig talte han Bornholms Tidende i 1948, at han ikke moralsk om hans skrifter. havde skrevet over 3.000 tryksider. Bl.a. et Under alle omstændigheder var han bitter. drama, han i 1936 fik antaget på Dagmarte­ Tyskland forstod ham ikke. Intet tillod ham atret i København. Først af alt fuldførte han heller i eksilet at kæmpe mod nazismen - 29 trilogien Fluss ohne Ufer , efter at han hav­ om det var det han agtede - eller at gøre sig de opgivet landbruget. gældende som dansk forfatter.

29 »Flod uden bredder«. 30 »Jeg vil jo ikke have noget med politik at gøre«.

55 HANSAAGE BØGGILD

31 Det forekommer Per Øhrgaard , at »me­ get i Jahnns produktion synes uforeneligt med næsten enhver samfundsorden«. Han var kritisk over for de demokratiske syste­ mer også i Damnark og meget egocentrisk. Tilsyneladende vurderede han samfunds­ former og politiske systemer mere ud fra, hvad de kunne gøre for ham end omvendt. Der kan ikke »herske tvivl om, at han havde fjender, både i Weimarrepublikkens tid og blandt de nye magthavere eller deres lavere funktionærer«.

Den uværdige produktions.filosofi Skal man gøre forsøg på at karakterisere Jahnns egenartede samfundsindstilling, var han apolitisk. Han bifaldt tilsyneladende in­ gen systemer. Kommunismen var heller ik­ ke et alternativ til Hitler. Den havde det tilfælles med nazidiktatoren, at den arbejde­ Grafisk arbejde afen tyskflygtning i Danmark, Heinz de ud fra samme produktionsideologi, og Kiwitz: Protest mod bombardementet afden spanske den slags var ikke civilisationen værdig og by Guernica. Han var i Danmark i 193 7 og meldte sig skilte sig ud fra hans bornholmske tilværel• som frivillig i en afde internationale brigader under se, omgivet af det industrialiserede land­ borgerkrigen i Spanien. Han faldt i slaget ved Ebro, brugs forbandelser. samtidig med digteren fra Gudhjem, Gustaf Munch­ Forholdet til hjemlandet var evindeligt Petersen. Den nazistiske støtte til general Franca var speget. Jahnn ville gerne tage afstand, men en afde ting, der harmede Jahnn. Han havde kontakt til den katolske Set. Hyacinthus Kirke i Rønne, og en også gerne pleje gamle interesser og opbyg­ fra Tj;skland medbragt klokke overgik til kirken. gede desuden et besværligt forhold til Dan­ mark om retten til at være i landet. Han kor­ responderede med ministre og andre frem­ sig hele tiden mistænkeliggjort af det danske trædende personligheder, og han fik forfat­ politi. teren Svend Borberg til at fastslå, at den nye Politiadvokat F. Pihl - der kom til Born­ tyske atmosfære var ham imod, og engang holm om sommeren - forsøgte venligt at vil det »ijene til Danmarks Ære, om vi giver forklare Jahnn, at myndighederne efter kri­ ham Husly i enAarrække, og til vor Skam, gen måtte have rede på hans forhold til vær• hvis vi ikke gør det«. nemagten. Tyskland havde i 1943 erklæret Bornholm »Sicherheitsgebiet«. Civile tyskere måtte ik­ Disse nysgerrige danske ke leve på øen, og Jahnn og hans kone for­ Stump for stump fik han forlænget tilladel­ lod øen, mens datteren Signe og Judit sen til at være på Bornholm, men han følte Karasz kunne blive. Ægteparret tog ophold hos orgelbygger Th. Frobenius i Lyngby

31 Øhrgaard: Professor i tysk ved Københavns Universitet Per som gæster, men han havde svært ved at Øhrgaard. klare storbyen, og på trods af forbudet var

56 I LÆ FOR NAZISMEN

han allerede tre uger efter tilbage på Born­ Politiet fandt papirer, der kunne indikere holm, hvilket førte til vanskeligheder efter forbindelse til tysk-nazistiske kredse, men Besættelsen. det afkræftede videre undersøgelser, og no­ Hvad var Jahnn for en? get tyder på, at dele af systemet trættedes af det tyske efterkrigshalløj og indstillede ham til yderligere seks måneder i Danmark. Blødgøring aftyske myndigheder 23. maj 1946 skrev Jahnn til rigsadvokat I hartkorn med herredømmet? Pihl, at han havde kunnet vende tilbage til Bornholm, blot fordi han kunne blødgøre de I 1945 havde Jahnn solgt Bondegård, men tyske myndigheder via den tyske handels­ salgssummen blev bundet af den danske attache, dr. Kriiger, »men jeg vidste natur­ Kommission for Konfiskation af Tysk og ligvis ikke, at Hr. Dr. Best vilde udnaevne Japansk Ejendom, og han søgte flere gange mig til en Slags Aeres-ikke-Emigrant. Men om dispensation. I den forbindelse modtog dette er altsaa sket, og det danske Politi ejer dispensationsnævnet en politiskrivelse, der en Skrivelse, som udtrykker det«. mistænkeliggjorde ham. Rønne Politi fore­ Jahnn havde aldrig haft kontakt til Werner tog en undersøgelse, foranlediget af Tilsynet Best, Det Tyske Riges befuldmægtigede i med Udlændinge, og der var ikke noget at Danmark. En politimand havde ikke læst sige Jahnn på. ordentligt på lektien. I København havde Det endte med, at han fik salgssummen til­ Jahnn rendt alle instanser på dørene for at bage i 1948, men hans opfattelse af dan­ komme til Bornholm. Han gik til Pihl, som skerne var blevet forværret. Det er givet, han henviste ham til det tyske gesandtskabs ad­ har fået en overdrevent mistænksom be­ vokat, dr. Delmar, som igen henviste til han­ handling i Danmark, men modsat kunne delsattache, dr. Kriiger, som gik til admira­ man vel forlange, at han tonede rent flag og litetet og til dr. Bethge i gesandtskabet. Man erklærede sig som den emigrant, han i vir­ foreholdt Jahnn, at han var jøde, hvilket han keligheden var. modbeviste. Jahnn kunne ligne en politisk flygtning, Politiets fremmedafdeling havde 6. juli men han var snarere et ambivalent menne­ 1943 henvendt sig til de tyske myndigheder, ske, der blot delte problemer med så mange der afgav den erklæring, der via en dansk andre og samtidig ville udgive sine værker i misforståelse kom til at virke belastende. Tyskland, men under ingen omstændigheder Den stammede ikke fra dr. Best, men fra le­ i et eksilland. Per Øhrgaard giver dog udtryk gationsråd A. Fest og fastslog via pas og for, at »hvis det var lykkedes ham at publi­ medlemsbevis til Reichskulturkammer Ber­ cere i det nazistiske Tyskland, havde han lin32, at J ahnn var af arisk afstamning og næppe undgået senere at blive slået i hart­ emigrant i Danmark. Han havde uden van­ korn med det herredømme, hvis fornyel­ skelighed foretaget flere rejser til Tyskland. sesmytologi han måske havde et vist slægt• På det grundlag skønnedes Jahnnikke at skab med, men hvis vold og terror han al­ høre til den kreds af mennesker, der skulle drig kunne acceptere«. Øhrgaard citerer og­ udvises fra Sicherheitsgebiet Bornholm. så en redegørelse fra 1946 - skrevet på dansk - hvori Jahnn bl.a. bemærker: 32 Reichskulturkammer: Organisation der skulle frennne nazis­ »Jeg var ikke blevet anklaget for noget og tisk kunst og kultur. Den blev ledet af propagandaminster Jo­ kunde heller ikke bebrejdes andet, end at jeg seph Goebbels. Man skulle være medlem af organisationen for at opnå tilladelse til at virke som kunstner. (Det var dog ikke vilde tilslutte mig Partiet, som jeg hav­ langtfra alle, der fik - eller onskede - medlemskab). de bekaempet«.

57 HANSAAGE BØGGILD

Karasz Kommunisme i Berlin

Da Jahnn fik en ungarsk kvinde til Judit Karasz opholdt sig i Danmark fra 1935 Bornholm som sekretær og medhjælper til 1949. Hun var ungarer, født i 1914 og død for egen hånd i Budapest i 1977. Efter studentereksamen lærte hun som fo­ Jahnn havde kvinder i huset med hustruen to~raf i fødebyen Szeged og kom i 1930 til Ellinor og datteren Signe som de nærmeste, l'Ecole de la Photographie i Paris. Her lær• men der var også Ellinors søster, Sibylle te hun kommunismen at kende og hørte om Harms, og hendes søn Eduard samt ikke Staatliches Bauhaus i Berlin, en tysk skole mindst den unge Judit Karasz, der omtales for arkitektur og industriel formgivning, som Jahnns sekretær og medhjælper ved grundlagt på en ide om enhed mellem hånd• oversættelser og renskrivning, men hun værksmæssig og kunstnerisk udfoldelse, tilførte bonde-digter-hjemmet dramatik og men i 1932 bortvistes hun på grund af kom­ var i det hele taget i besiddelse af et tempe­ munistisk virksomhed. rament, der gjorde hendes tilværelse om­ Det blev også til giftermål med en inge­ tumlet. niørstuderende, Charlie Miiller-Touraine, men Tyskland accepterede ikke ægteskabet på grund af hendes jødiske herkomst, og de to blev skilt i 1934. Han kunne derefter fortsætte sine studier, og hun fik ansættelse ved Deutscher Photodienst i Berlin, men nazismen var for pågående, og utålmodigt flygtede hun i 1935 til Danmark og tog ophold på Sjælland hos familien Trede, der var bekendte af hende igennem Touraine. Via denne familie kom hun til Jahnn i Rut­ sker.

Proforma-ægteskab Forholdet til Jahnn og familien udviklede sig særdeles kompliceret. Selv betegnede Jahnn sit forhold til hende som »eine blinde Leidenschaft« - en blind lidenskab - og det blev til enkelte oversættelser fra ungarsk til tysk og renskrivning af notater og manu­ skripter, men ellers tog hun ud i det born­ holmske landskab og fotograferede. Hun ville gerne blive på øen, og arrangeret af Jahnn og Garvens indgik hun i 1939 pro for­ ma-ægteskab med kunstmaler og keramiker Hans Helving. Den ungarslæ fotografJudit Karasz, der omtaltes som Hun fastholdt sit kommunistiske tilhørs­ Jahnns sekretær, tog ud i det bornholmske landskab forhold, men forlod ikke desto mindre Born­ ogfandt karakteristiske motiver. holm, da Sovjet besatte øen i 1945, vendte

58 I LÆ FOR NAZISMEN

Schiiller

Tysk forfatter skrev hørespil til radioen

Som journalist søgte jeg i begyndelsen af tresserne kontakt til en forfatter i Svaneke, der hed Schiiller. Han skrev hørespil til den danske radio, og det fandt jeg interessant og bankede pænt på døren, men det fik jeg ikke noget ud af. Han var tyskjøde og var i trediverne flyg­ tet til Bornholm, hvor han slog sig ned i fi­ skerlejet Snogebæk. Han flyttede fra Snoge­ bæk til Svaneke, Postgade 5, hvor han fra eget hus drev en slags kunstforretning. Si­ den bosatte han sig i Ystad, og jeg har ikke haft mulighed for at følge ham videre, men han opholdt sig på Bornholm så sent som i 1967, idet han i det år står opført i vejvise­ ren som forfatter Frederik E. G. Schyller. Danmarks Radio antog flere af hans spil, og forfatteren Martin Andersen Nexø, der var engageret i flygtningearbejdet under den tyske besættelse, modtog også flere skriftli­ ge henvendelser fra Schiiller, men det ske­ te, uden at han gav sig rigtigt til kende. Det undlod han på den måde, at han underskrev Judit Karasz fotograferet under sit ophold på Bau­ haus, Dessau, 1931-1932. sig med pseudonymet Allan B. Clinten. De brevvekslede længe, og han sendte Ander­ sen Nexø litterære arbejder til bedømmelse, tilbage til sit første giftenavn Tourraine og uden at der kom noget ud af det. Under slog sig ned i Søllerød som medhjælp hos pseudonym skrev han også litteraturanmel­ væverne Kirsten og John Becker uden delser i Bornholms Social-Demokrat (sene­ egentlig at finde et ståsted, og efter fire år re Bornholmeren). forlod hun i 1949, rodløs og utilfredsstillet, Danmark og slog sig ned i Budapest, hvor hun arbejdede som fotograf på det nationa­ Proschold le museum for kunsthåndværk. I 1958 var hun på et kort ophold i Dan­ Tysk skolemand med nye ideer, som mark, men tro mod sin ungdoms politiske Danmark kunne bruge. overbevisning foretrak hun hjemlandet Un­ garn. Trods sin kommunistiske troskab fandt Flygtningestrømmen tilførte Bornholm en hun ikke de forventede udfoldelsesmulighe­ god skolemand og socialpædagog, der stod der, men stillede sig efterhånden tilfreds for oprettelsen af børnehjemmet Fagerlund som fotograf på kunstindustrimuseet ved Svaneke. Endnu huskes denne tænk• Budapest. I 1977 begik hun selvmord. somme mand iført tidens mandemode, plus

59 HANSAAGE BØGGILD

I 1921 fik han diplomeksamen fra det økonomiske og socialvidenskabelige institut ved universitetet i Frankfurt am Main med efterfølgende skiftende ansættelsesforhold inden for opdragelse og socialpædagogik. Han modtog indtryk fra progressive hold­ ninger, der - eksempelvis - søgte at forene kristendom og socialisme, men som Wei­ mar-republikken smuldrede, kom der krav om en anden stillingtagen over for de gryen­ de samfundsændringer. De mange, der arbejdede med ungdom­ men, fik andre muligheder, da det nye Tysk­ land blev dannet, og det kunne bringe Proschold og hans kone fordele, men nazis­ men huede dem ikke, og de belavede sig på Den tyske skolemand Heinrich Wilhelm Jakob Proschold, der i sit eksil gjorde karriere i Danmark. at forlade Tyskland. Chancen kom i form af Han døde i 1979 i Arhus. en rejse med jødiske børn, der skulle på lejrskoleophold i Snogebæk på Bornholm. Afrejsen fra Tyskland fandt sted 7.juli 1933, four-bukser og sort alpehue. Intellektuel så og 12. juli var de i Snogebæk. Gestapo hav­ han ud og var et særsyn her. de allerede været på bopælen i Berlin for at Det var socialpædagogen Heinrich Wil­ finde Proschold. helm Jakob Proschold, der var flygtet til Bornholm i 1933 og gjorde sig bemærket Børnene rejste - ægteparret blev som engageret socialpædagog. En urolig, søgende sjæl, der som en sejler i modvind På Bornholm blev børnenes ophold afviklet måtte krydse sig frem. planmæssigt, men ægteparret Proschold blev tilbage og boede fra 4. september et par måneder på Vigebakken i Svaneke. Her fik Finmekanikere og musikere de forbindelse til et hold unge jøder på Ko­ Proschold var af en slægt, der i generationer foedgård i Østermarie, og Proschold blev havde brødfødt sig ved urmageri og andet lærer og leder i det års tid, de opholdt sig på finmekanisk håndværk i Hessens lave bjerg­ gården som landbrugselever. områder med skove og kvægbrug. Fra slæg• De spredtes til mange lande uden for ten tilførtes musikere til det lokale fyrstehof. nazismens rækkevidde. Proscholds puslede Faderen var klejnsmed og instrumentmager med tanken om at vende tilbage til Tyskland, i Giessen i Hessen, men sønnen kom i bog­ men efter en advarsel fra en kollega beslut­ handlerlære, var frivillig i 1. Verdenskrig og tede de sig for at blive og opretholdt til­ kom ind i den tyske vandrefuglebevægelse, værelsen ved foredrag og undervisning. I der især søgtes af unge med en kritisk ind­ 1939 lykkedes det dem at erhverve ejendom stilling til samfundet. Det var udpræget og oprette børnehjemmet Fagerlund til be­ fra ungdomsorganisationerne, Weimar-tiden handling af børn med svære psykoser. hentede kraften bag højskole- og oplys­ Det var et arbejde, der blev fulgt med bå• ningsarbejde, men først af alt blev social­ de interesse og skepsis. Proschold anvendte pædagogisk arbejde Proscholds livsværk. principper, som han havde erfaring i fra stu-

60 I LÆ FOR NAZISMEN

dier og praktik i hjemlandet, men så kom i Unge jødiske trækfugle 1943 forbudet mod, at civile tyskere opholdt sig på Bornholm. Der blev gjort forsøg på at Jødiske pionerer fandt uddannelses­ bevare Proschold for Bornholm, men det muligheder på bornholmske landbrug udsatte kun afrejsen nogle få måneder, og 1. september flyttede hjemmet til Gilleleje. Ingen religiøs jøde fornægter den pagt, der blev indgået mellem Gud og Abraham om at En rigtig politibetjent bringe jøderne hjem til Israel. Fra det briti­ Besættelseshæren var opmærksom på par­ ske mandatområde Palæstina styredes pio­ rets tilstedeværelse i Danmark, og man nerorganisationer i bl.a. det Tyskland, der fandt ud af, at Gestapo forgæves havde op­ efter 1. Verdenskrig var på vej mod nazis­ søgt dem i Berlin. En indkaldelsesordre men. Målet var gennem uddannelse at for­ svævede samtidig over den 46-årige berede unge jøder til opbygning af staten Proscholds hoved. Alt det fik han nys om Israel, som det forudsattes i Det gamle Te­ igennem den lokale politibetjent, og så var stamente. der kun en vej tilbage, flugt over Øresund i De jødiske organisationer i Tyskland anså oktober 1943. det for en hård nødvendighed og en religiøs Proschold søgte optagelse i Den danske pligt at dyrke jorden og opbygge Palæstina 33 Brigade , men fik afslag som statsløs. Det som et jødisk hjem. Det arbejde blev Dan­ samme skete, da han gjorde forsøg på at mark en del af som gennemgangsland til Pa­ etablere et børnehjem, hvorefter han tilbrag­ læstina eller andre lande. I tiden fra 1932 til te sin tid i Sverige som medhjælper på Uni­ langt ind i besættelsesårene flygtede 4.500 versitetsbiblioteket i Goteborg. Knapt var jøder til Danmark. Mange var børn og unge, han tilbage i Danmark - juli 1945 - før det der kom hertil under særlige ordninger, og blev til oprettelsen af et børnehjem ved her tog Bornholm også sin tørn. Næstved, og Fagerlund kom atter i gang. Proschold blev også foredragsholder på Opstigning til Det hellige Land Bornholm og i det øvrige land, ligesom han skrev faglige artikler og efterhånden mødte Det begyndte omkring 1918 - efter 1. Ver­ stor, faglig anerkendelse, der medvirkede til, denskrig - med uddannelse af gymnaster at han i 1949 erhvervede dansk statsborger­ (med skydeundervisning), der kunne be­ skab. I 1951 modtog han en stilling som skytte en jødisk kolonisering mod arabiske lærer ved Socialpædagogisk Seminarium i anslag. Den jødiske ungdomsorganisation Århus. Det varede et år. Så blev han leder af Hechaluz, der arbejdede med unge jøder, fritidshjemmet i Vester Alle i Århus, og en­ der skulle forberedes til Aliyah - opstigning delig ved sin pensionering i 1966 fik han en til en praktisk tilværelse i Det hellige Land - tilværelse med tid til at dyrke gode interes­ var dannet i Rusland efter 1. Verdenskrig ser inden for kunst, litteratur, musik og tea­ som en zionistisk-socialistisk pionerorgani­ ter. sation med træningscentre i Tyskland indtil de skæbnesvangre konsekvenser af Hitlers magtovertagelse i 1933. Gennem jødiske kontakter i Danmark og Landøkonomisk 33 Den danske Brigade: Dansk militærenhed på ca. 5.000 mand, Rejsebureau i København blev mange jødi­ dannet i Sverige ca. 1943-1945 af danske flygtninge. Briga­ den skulle være med til at nedkæmpe eventuelle tyske mod­ ske landbrugselever fra disse centre anbragt standslommer ved en kommende befrielse af Danmark. på sjællandske gårde.

61 HANSAAGE BØGGILD

Hårdt og uvant slid uden løn bære. Der gik bud til fremmedpolitiet, der spurgte Landøkonomisk Rejsebureau, hvad Det var nye generationer med visioner om det var for noget. en tilværelse i Palæstina eller Israel. De var uden midler, men indstillet på at lide afsavn Det blev der snakket meget om og på hårdt, uvant arbejde. Jødiske pioner­ organisationer fik det ordnet sådan Danmark Undersøgelser viste, at man officielt ikke og Tyskland imellem, at unge jøder kunne kendte til disse menneskers eksistens på arbejde i Danmark, men fra dansk side var Bornholm. Der var i alt 17, og Kofoedgård en af betingelserne, at de skulle arbejde som kom således til at fungere som et billigt pen­ ubetalte landbrugsstuderende. sionat med modsvarende billig arbejdskraft. Opholdet formede sig som en uddannel­ Det kom frem i august 1934, at indenjøder­ sessituation undervejs mod det endelige nes ankomst havde manden på Kofoedgård mål. Indtil udbruddet af 2. Verdenskrig i opsagt en karl med det resultat, at fagfore­ 1939 nåede ca. 600 Palæstina fra Danmark, ningen reagerede: Enten blev karlen fæstet mens ca. 350 måtte søge andre lande. For igen, eller også måtte jøderne væk. omkring 400 kom den tyske besættelse af Der skete ingen af delene. Der var ikke Danmark i vejen, og heraf fulgte for adskil­ pladser at få til de unge på andre gårde. Det liges vedkommende flugten til Sverige, men var heller ikke godt at sende dem tilbage til det var tillige en total afbrydelse af forbin­ Tyskland, men alt var foregået uden om He­ delserne til eksempelvis forældrene, der i chaluz og derfor vanskeligt at håndtere. mange tilfælde endte deres liv i tyske kon­ Initiativet var udgået fra en tysk-jødisk centrationslejre. agronom, dr. Gutfeld, der i maj 1933 hen­ vendte sig til Wirtschaftshilfe der jiidischen Gerneinde i Berlin og foreslog at samle Kofoedgård var proppet med jøder landbrugsinteresserede jøder i et kollektiv, der ikke nødvendigvis skulle placeres i Pa­ Det var mere, end Svaneke-politiman­ læstina. Det blev til 23 unge jøder, der nåe• dens samvittighed kunne bære de Bornholm efteråret 1933. 17 kom som nævnt til Kofoedgård, mens andre blev an­ Der kom jøder til Bornholm i flere omgan­ bragt på nabogårde. ge. De blev anbragt på gårde eller hos :fi­ skerfamilier, men det kneb med at skaffe Men snart spredtes de værtshjem. Myndighedernes principielle indstilling var, at der kun måtte være en elev Det var mildt sagt en broget flok. Typiske på hver gård. Ifølge Jørgen Hæstrup34 synes bymennesker, der var uvant med landbrugs­ grunden »at have været myndighedernes arbejde, og det blev den allerede nævnte dr. uvilje mod gruppevis anbringelse«, men der Proschold, der sammen med sin hustru var en hel koloni på proprietærgården Ko­ påtog sig undervisning og pasning af de foedgård i Østermarie, hvilket var mere end usædvanlige pensionærer. Svaneke-politimandens samvittighed kunne Hver for sig medbragte jøderne til deres nye opholdssted en opholdstilladelse lyden­ de på seks måneder og tillige med anvisning 34 Jørgen Hæstrup (1909-1998): En af pionererne indenfor stu­ på, hvordan de skulle bære sig ad med at diet af Besættelsestiden. Blandt hans værker kan nævnes »Kontakt med England« (1954), »Hemmelig Alliance« forlænge den. Kofoedgårds-pensionærerne (1959) og »Til Landets Bedste« (1966-1971). fik den sidste officielle forlængelse efter-

62 I LÆ FOR NAZISMEN

Hele fioklæn afunge intellektuelle jøder, der blev landbrugsarbejdere på Kofoedgård i Østermarie. (Amatørfoto 1934). sommeren 1934, gældende til 1. november. Kleibel, startede frugtplantage og hønseri Derefter var det slut, og jøderne spredtes til ved Svaneke og giftede sig med en datter fra Palæstina, Australien, Rhodesia, England, Frennegård. De rejste i 1937 til USA, hvor Canada og Amerika. han blev professor ved et universitet. USA var også målet for lægen Werner Angres, der fik praksis i Californien og giftede sig med Frugt og høns en ægyptisk pige«. Med sig fra Berlin havde Proscholds med­ bragt sin otte-årige søn Reinhard Proschold, Damen fik et chok der i dag bor i Nexø, hvor jeg har talt med ham: »Den yngste i flokken var Heinz Koplowitz, »For mig var det en vældig oplevelse at vist den eneste afflokken, der alvorligt in­ komme til Kofoedgård. De unge jøder drøm­ teresserede sigfor landbrug. Han blev sendt te om en fremtid i Frankrig, hvor de ville op­ til en landbrugsskole i Lyngby og kom vide­ rette et landbrugskollektiv, men de var uvant re til England. Han skulle henvende sig på med legemligt arbejde. En var læge, en an­ en bestemt adresse, men togfejl afhusnum­ den tandlæge, en var jurist, flere var stude­ meret. Døren blev åbnet afen ældre dame, rende. Kun en enkelt var landbrugsstude­ der besvimede i den tro, at det var hendes rende, men de havde det sjovt. Og jeg blev søn, der kom hjem fra krigen. Hun havde en godt forkælet. selskabsdame, der straks kom til og sørgede Jeg husker flere afdem. Nogle afdem har for, at Koplowitz kom til det rigtige sted. også besøgt mig her i Nexø. En jurist, Fritz Nogle dage efter fik han et brev fra den æl-

63 HANSAAGE BØGGILD dre dame, der undskyldte sin forskrækkelse, nogle måtte søge ophold hos fiskerfamilier. og nu ville hun gerne hjælpe ham til at kom­ Organisationen i Tyskland sørgede for cyk­ me til et større landbrug på New Zealand. ler, så det var forholdsvis let at holde en Han blev siden professor i Australien. vis kontakt. Yderligere fik de stillet et tomt Mine forældre var også sammen med en landarbejderhus i Rø til deres rådighed. De lægefamilie Philipsbarn, da de kom til vidste ret god besked om den generelle ud­ Bornholm. De byggede ejendommen Skov­ vikling i Tyskland, men de hørte ikke fra de­ brynet ved Svaneke og levede her til 1938, res familier. hvor de forlod Danmark«. Begyndelsen til staten Israel Indkaldt som tysk soldat En af dem hed Werner Levano. Han var fra Reinhard Proschold kom i dansk skole og Aachen i Rhinlandet, født 191 7 ind i en blev uddannet som smed og maskinmester. gammel jødisk familie, der altid havde op­ Han måtte som forældrene flygte til Sverige fattet sig som gode medlemmer af det tyske og opholdt sig i 1943 i Gilleleje, hvorfra bå• samfund, men den nazistiske jødefordøm­ de han og forældrene flygtede til Sverige, melse satte en skræk i familien, og Levano men hver for sig. Han fortæller: har fortalt, hvordan situationen samtidig fik »Jeg måtte møde til kontrol hos kystpoliti­ det gamle, jødiske sammenhold til at folde et to gange om ugen, og under en sådan sig ud, og at han tilsluttede sig en zionistisk kontrol kom der en fisker ind på stationen og forbrødring med en pionerorganisation, der sagde til betjenten: direkte modtog instrukser fra Palæstina med 'Så er der igen i nat et par stykker, der er det formål at træne unge jøder i landbrug og kommet til Sverige'. håndværk med henblik på oprettelse af den Uvilkårligt udbrød jeg: jødiske stat Israel. 'Bare det var mig!'. Betjenten så på mig, og jeg viste ham en Bondemand i smoking tysk indkaldelse, hvorefter jeg skulle stille på en kaserne i Franlfurt an der Oder som I 1938 befandt Levano sig i en jødisk tysk soldat, og det havde jeg slet ikke lyst til. lejrskole i Sydtyskland og var indstillet på at Jeg mødte da heller aldrig op, og det var be­ uddanne sig som landmand og eventuelt tjentens skyld. Han sørgede for, at jeg kom komme videre til et andet land, før turen gik til Goteborg i en dansk galease, og det er til Palæstina. mærkeligt, men jo ældre jeg bliver, jo mere Forinden - 9. november - blev lejren stor­ tænker jeg på ham med taknemmelighed«. met, og samtlige mandlige jøder blev ført til koncentrationslejren Dachau, men det kun­ ne dengang lade sig gøre at slippe fri mod Levano på Hollændergård betaling eller udvandring fra Tyskland. Via den sidste mulighed blev han sendt alene til En ung jødes beretning om sit ophold på Bornholm. en bornholmsk gård i 1938 Han har fortalt, at han tidligt om morge­ nen gik i land på 66-kajen i Rønne og så sig I 1938 blev andre unge jøder via legale or­ om efter et menneske, der kunne tænkes at ganisationer sendt til Bornholm og anbragt høre til landbruget, men den mand, der stod som landbrugselever på gårde øen rundt, og ventede på ham, var i smoking og læne• men der var for få gårdmandsfamilier, og de sig nonchalant op ad en otte-cylindret

64 I LÆ FOR NAZISMEN

Hudson 8, en amerikaner af de dyre. Det var ge, og var der noget Levano manglede, blev bonden på Hollændergård i Olsker. Hos det anskaffet uden snak. I det hele taget blev ham skulle Werner Levano tilbringe de han optaget på gården som et medlem af fa­ næste par år, fra foråret 1939 til foråret milien. Der blev ikke gjort forskel, hverken 1941. inde eller ude. Levano fik aldrig en forklaring på, hvorfor På gården var der et halvt hundrede fede­ bonden den årle morgen førte sig frem i sel­ svin og en snes malkekøer med afkom, og skabstøj, men det var ikke usædvanligt, at Levano stod op klokken fem og startede en bornholmsk storbonde førte sig sådan med malkning, derefter fodring i svinestal­ frem. V ærten på Dams Hotel i Rønne holdt den. Det var måske ikke ligefrem den slags jævnligt hof med middag og kortspil til ud dyr, et menneske af jødisk afstamning brød på morgenstunden, og måske var det en sig mest om, men han vænnede sig til det. sådan seance, Hollændergårds-bonden hav­ Mest holdt han dog af at arbejde i marken. de deltaget i. Han befandt sig bedst, når han kunne gå bag ploven dagen lang. Levano søgte også ud blandt sognets ung­ Flaget blev hejst dom og undrede sig over, at man ikke be­ Levano erfarede hurtigt, at bonden kunne dømte ham som jøde, men derimod som ty­ andet end føre sig frem i dress a la Dams sker. I den henseende blev han mødt med en Hotel. Han anviste Levano et værelse op til vis reservation, for ikke at sige mistro. kostalden. Det var sparsomt møbleret med nøgne, hvidkalkede mure. Der var koldt, Bornholm var en fælde men der var rent. Derefter hejstes flaget til ære for den nye medhjælper, og det samme Den tyske besættelse af Danmark den 9. skete, når en person på gården havde fød­ april 1940 - på Bornholm 10. april - greb selsdag. Det bevægede Levano, der næsten ifølge Levano ikke ind i de unge jøders dag­ lige var sluppet ud af koncentrationslejren, ligdag, men det blev en almindelig opfattel­ hvor flaget kun blev hejst på Hitlers fødsels­ se, at Bornholm som den ensomme ø i dag. Østersøen var en fælde, hvis besættelses• Den næste oplevelse var et fællesmåltid i magten greb ind. Det blev derfor ordnet stuehuset, men derefter begyndte en lang og sådan, at arbejdstilladelserne skulle omfatte hård arbejdsdag, hvor bonden førte an i sine sjællandske gårde, men her begyndte - i ok­ vante arbejdsklude, der stak ikke så lidt ud tober 1943 - besættelsesstyrkerne at interes­ fra, hvad Levano havde oplevet den morgen sere sig for dem, hvorpå de samlede sig i ved båden, og han blev hurtigt sat ind i tin­ Nordsjælland på en større gård og nogle da­ gene og erfarede, at der var orden i sagerne, ge efter førtes til Sverige. og at tingene skulle udføres, straks de meld­ 11. oktober sent om aftenen gik Levano te sig. sammen med 11 kammerater om bord på fragtbåden »Halfdan« i Helsingør og sejlet til Sverige. Bag ploven dagen lang Lasten var proppet med mennesker, og lu­ Nok var bonden patriarken, men han var gerne blev tilskalkede. I havnen passerede retskaffen og venlig. Levano syntes måske en tysk patrulje flere gange skibet uden at nok, han kunne være lidt mere gavmild. Han vise interesse, men lige før afsejlingen gik holdt sig den officielle aftale efterrettelig, fem tyske soldater om bord og beordrede bortset fra at han udbetalte lidt lommepen- lugerne åbnet. En soldat gik med det samme

65 HANSAAGE BØGGILD hen til lasten og lyste ned på de flygtende skerfamilierne havde plads til at have dem mennesker med en lommelygte, men nær• boende, sådan som gårdene havde, og Mo­ mest forskrækket trak han sig tilbage med et saisk Trossamfund lejede derfor en villa til »Gute Reise«. formålet og afholdt alle udgifter, ligesom de Levano sluttede sin beretning med at slå unge uden videre fik opholdstilladelse for et fast, »at uden denne forståelse for, hvad der år, med mulighed for udvidelse. skete, ville denne flugt ikke være lykkedes. Fra en af dem, der siden kom videre, fore­ Skibet nåede heldigt svensk havn, uden at ligger et brev, der fastslår, at Bornholm var være blevet antastet af tyske patruljebåde, et lysglimt, der kompenserede for forholde­ men jeg kender ikke noget til, hvordan det ne i Tyskland. Fiskerne modtog dem med ellers gik de 11 unge jøder«. hjertelighed og omgikkes dem med interes­ se. Det var frikirkelige folk, der »behandle­ de os med venlighed, gæsifrihed og med et Bliv hos os i Tejn stærkt ønske om, at vi for tid og livet ud skul­ le blive blandt dem. Mange bådejere håbe• Tejn-fiskerne havde ikke noget imod at de endda at optage os som familiemedlem­ fiskerieleverne blev boende mer i form afægteskab og adoption«.

I fiskerlejet Tejn er der endnu folk, der hu­ sker det hjertelige forhold, der opstod mel­ Den første jødeflugt udgik fra Bornholm lem beboerne og seks unge tyske jøder, der kom til lejet i 1938 og arbejdede der til 1943 Tejn-fiskerne hjalp deres jødiske elever som fiskerielever. til en flugt til Simrishamn Fiskeriet blev efter Besættelsen underlagt strenge restriktioner, og arbejdet med de I foråret 1943 skulle disse vordende fiskere fremmede elever måtte foregå i stilhed. Der komme til at ryste det velorganiserede bag­ var ofte tyske vagter på stranden, men alle i land, der sikrede de unge jøders ophold i Tejn vidste besked om de unge og stod sam­ Danmark i troen på at den danske regering, men om at beskytte dem. på trods af den tyske besættelse, udgjorde et En sommerdag i 1942 kom tre-fire tyske sikkert bolværk mod mulige indgreb over motorkøretøjer kørende og stoppede op på for både dem og de fastboende jøder, men havnen, og tyske officerer gav sig til at ud­ trods alt ansås enhver handling, der kunne spørge fiskerne om havneforholdene. Det henlede besættelsesmagtens opmærksom• opfattede de som en slags undersøgelse af hed på jøderne, som farlig. mulighederne for måske at etablere en eller anden forpost, men der skete ikke noget. De Hvad med Bornholm? unge jøder opholdt sig på havnen, men de blev samlet i en båd, der omgående stak til Endnu i de første besættelsesår kunne de søs. Havet ud for Tejn var i øvrigt et af de gennemvandrende jøder rejse videre til Pa­ områder, hvor der ikke var minefelter efter læstina eller andre lande, men krigens og tyskernes kort. Besættelsens udvikling umuliggjorde efter­ hånden legale veje, og tilværelsen i Dan­ mark føltes udsigtsløs. Nogle få dristige for­ Tejn-fiskernes begejstring søgte sig med jernbanevogne, der fra Dan­ De unge jøder var tilknyttet Hechaluz og mark skulle sydpå. Man lagde sig på kon­ skulle lære at drive fiskeri, men ikke alle fi- struktionen mellem hjulene og håbede at nå

66 I LÆ FOR NAZISMEN

et land med Hechaluz-kontakter, men for han 16 dage efter kunne hente sit vigtigste mange blev taget, og den vej måtte opgives. arbejdsredskab i Sverige. Et medlem af gruppen pegede på Born­ holm, og rigtignok blev Sverige jødernes Stolede ikke på Danmarks regering redning over Øresund, men den første jøde­ flugt kom til at foregå fra Bornholm. En af de unge, Heinz Mosse - faktisk den De jødiske fiskere i Tejn udpegede øgrup­ reelle ophavsmand til alle planer om flugt­ pen Christiansø et par timers sejlads nordøst forsøg - havde talt med lederne i København for Bornholm. De skulle snige sig om bord ud fra den opfattelse, at jøderne før eller se­ i et af de svenske fiskefartøjer, der jævnligt nere ville blive udsat for tysk overgreb. Det besøgte småøerne derude i horisonten, men var København enig i, men man stolede på de samarbejdende fiskere vidste, at der ger­ den danske regering. Mosse var slet ikke ne var en eller to tyske soldater derovre. med og iværksatte så flugten fra Bornholm. Desuden var der en ansat i fyrvæsenet, man Heinz Mosse skrev allerede 2. april en ikke kunne stole på, og hvor meget kunne de præcis rapport til Hechaluz-ledelsen i Lon­ stole på de svenske fiskere? don. Ved ankomsten til Simrishamn var to af fiskerne sluppet igennem de militære spærringer og havde fået kontakt med He­ Seks timer til Simrishamn chaluz, hvorefter alle var blevet interneret, Så var det bedre - men niere besværligt - at men »vi er nu i Hassleholm, hvor vi venter tage turen direkte til Sverige, og på trods or­ svensk arbejdstilladelse«. ganiserede Tejn-jøderne en fiskekutter. Med det tyske overgreb, der måtte kom­ Brændstof til en længere tur - hvis det skul­ me, kunne flugten være et lyspunkt for dan­ le gå galt - blev samlet fra samtlige kuttere, ske jøder, men sådan blev den ikke opfattet hvis skippere således stod sammen om det af lederne, der vedblivende troede på Dan­ trods alt farlige foretagende, og ved afgan­ mark og i det hele taget anså flugt til Sveri­ gen kom fiskerkoner med proviant til flere ge for umulig. Den slags kunne kun lykkes dage. Man havde i forvejen udspejdet det for enkeltpersoner eller små grupper. En danske kystpoliti og en tysk motortorpedo­ flugt omfattende tusinder af mennesker var båd, der næsten på klokkeslæt meldte sig ud umulig- og kunne man forvente velvilje fra for Tejn. Sverige? Men omstændighederne gjorde det Afrejsen fandt sted under nymåne natten muligt. Tyskerne slog til og deporterede mellem 31. marts og 1. april 1943. Der var næsten 500 jøder til koncentrationslejren ni jøder på den organiserede båd, og sejlad­ Theresienstadt - men omkring 7. 000 slap til sen startede med, at man trak båden ud til Sverige over Øresund. havneindløbet. Her blev der sat sejl, og en halv times tid efter, blev motoren startet. Kutteren var i Simrishamn efter en hård En amerikaner i Rønne tur på seks timer. Der blæste en nordvestlig vind med en styrke på 11. Et vejr, som de el­ Fisker fra Hamburg hoppede af, da hans lers sejlvante Tejn-fiskere ikke anså for at fader forsvandt, og hans moder kom i være det bedste. koncentrationslejr De flygtende havde en aftale med bådens ejer - som selvfølgelig måtte melde den stjå• En sommerdag i 1962 lå der et tysk skib i let for at bevare et alibi. Han rejste erstat­ Rønne Havn og lastede kartofler til Ham­ ningskrav for tabt arbejdsfortjeneste, indtil burg. Jeg bemærkede det, fordi det rumlede

67 HANSAAGE BØGGILD så pudsigt, når alle disse løse jordfrugter re forholdene i Tyskland, og tilsyneladende tumlede ned i lasten fra lastbilerne. Der stod var krigen også lige op over. Så besluttede også en fremmed udseende mand og så til. jeg mig for, at nu skulle det være. Skipperen Han gav sig i snak med skibsmægleren, som havde et ærinde i Tejn, og jeg sagde, jeg ger­ styrede det hele, og det var ikke til at tage ne ville i land for at se mig lidt omkring. fejl af, at den fremmede var amerikaner, Skipperen troede, det var en pige, der trak, men det var også tydeligt, at han var bekendt men jeg forklarede ham, at han ikke skulle med Bornholm. Jeg blev interesseret og fik regne med, jeg kom tilbage. Han mente, han hans historie, der begyndte i Hamburg: ville få problemer, når han kom tilbage, men Han fortalte om indoktrinering af unge, han føjede til: der blev forfulgt af kammerater, hvis de ik­ - Jeg forstår dig! ke fulgte trop: Så hoppede jeg af i Tejn. Det gik nu ikke »Og nu vi står her med mennesker om­ så smertefrit, som de bornholmske fiskere kring os, kommer jeg til at tænke på, hvor­ havde forklaret mig, men jeg kunne da blive, dan omgangs/ormer ændrede sig og vi skul­ og der var også en fisker, der tog mig med le heile, hver gang en af nazismens patrul­ som tredjemand. Nu står jeg så her mange jer passerede. Havde det her været i år efter, hvad man vist godt kan kalde en Hamburg dengang, ville halvdelen af de omtumlet tilværelse«. mennesker på kajen være blevet arresteret for gadeuorden. Det kaldtes det, når vi ikke Sverige England Skotland hilste patruljerne«. »Jeg.fiskede nogle år fra Tejn, men det blev noget kludder, da krigen kom, og det land, Hoppede afi Tejn jeg var flygtet fra, stod pludselig i Danmark Fortælleren var den 77-årige tysk-amerika­ med adskillige tusinde tropper. Jeg gik un­ ner Erich Marx. Han var i sin ungdom med­ der jorden, da tyskerne kom til Bornholm, hjælper på en fiskerbåd, der fortrinsvis fiske­ men her var nu meget fredeligt, ogjeg blev de i Nordsøen, men turen gik mere og mere ved med atfiske og kom til at sejle flygtninge til Østersøen, hvor der var mange småtorsk. fra Bornholm til Simrishamn. Det blev siden Ofte var de i kontakt med lokale fiskere, når til Øresund. 3 00 danskere har jeg været med båden lagde sig i læ under Bornholms kyster til at sejle til Sverige. i dårligt vejr. Det var ikke muligt uden vide­ En morgen på vej fra Malmø til Køben­ re at søge bornholmsk havn, men det skete havn dukkede en tysk hurtigbåd frem af nogle få gange, og dels igennem fiskerne og mørket, og vi blev undersøgt på kryds og dels igennem de få ophold i havn fik Marx tværs. Jeg var sammen med to modstands­ indtryk af helt andre forhold end hjemme: folk fra Bornholm. Vi havde svensk pas og »Jeg var meget for alt det, der skete i Tysk­ bedyrede over for tyskerne, at vi var svenske land, men det udviklede sig i en gal retning. statsborgere. I København blev der tilkaldt Min fader var imod nazismen og forsvandt en svensk tolk. Til alt held var jeg god til sporløst i 1933, da Hitlers magtovertagelse svensk, og de to andre forholdt sig tavse, så kulminerede. Min moder blev taget af Ge­ godt det nu lod sig gøre. stapo ogfængslet. Jegformoder, hun er død Vi forlangte af tyskerne at blive sat i for­ i koncentrationslejr. Nu har jeg en broder i bindelse med den svenske ambassade. På Israel og en i Amerika, og der bor jeg også den måde blev vi returneret til Sverige, men selv. en marinevægter fra Bornholm havde gen­ Jeg.fik sværere og sværere ved at accepte- kendt os på nogle billeder, og så var tysker-

68 I LÆ FOR NAZISMEN

ne klar over, hvem de havde sluppet løs, men havnet i Frankrig,fordi han havde været med da var vi lykkeligt tilbage i Sverige, og der i krigen og var blevet taget til fange. Han havde de trods alt ikke noget at gøre. drev et lille landbrug i Remy uden for Paris, De havde nu også deres forbindelser der, og jeg gik længe og tænkte på, at han trods men via svensk politi blev der sørget for, at alt var mig nær. Langt om længe tog jeg tu­ vi blev sendt til England, men det skete i en ren til Paris og mødte ham under triumfbu­ fiskerbåd, og dermed var vi farlige for eng­ en. 'Stil dig foran den ukendte soldats grav', lænderne. Specielt var jeg med min tyske skrev jeg til ham, og han var der som aftalt. herkomst mistænkelig, men vi havde gode Det var utroligt. Han kunne ikke kende papirer, og mine kammerater kom i den en­ mig. Vi havde jo ikke set hinanden i 30 år, og gelske hær, mens jeg blev sendt til Skotland da var jeg en lille dreng. Jeg havde også for at fiske. Det havde jeg lært godt og grun­ svært ved at se, det var ham. Han var efter­ digt i Tejn«. hånden en mand på 77 år, men pludselig kunne jeg genkende ham på en bestemt be­ vægelse, som min broder også har. Det var Amerikansk tolk i Tyskland en glæde, som jeg end ikke havde turdet »Efter krigen blev jeg - på grund afmine ty­ drømme om at komme til at opleve. ske sprogkundskaber - tolk i den amerikan­ Nu tager jeg rutebilen til Tejn. Jeg gad vi­ ske besættelseshær i Tyskland. Det var godt de, om der stadig er nogle, der kan huske betalt, men jeg brød mig ikke om det. Jeg mig«. skulle aflytte tyske telefoner. Amerikanerne var ude efter nazispidser, og den telefonaf­ lytning gav amerikanerne mange oplysnin­ En :flygtning af en anden observans ger, men for mig var det ubehageligt. Det var en fordel for Bornholm som station Under arbejdet hos de amerikanske be­ for flygtningene til Sverige, at kommandan­ sættelsestropper trafjeg min kone. På sam­ ten i flere af besættelsesårene ikke var den me måde som jeg hjalp hun dem med for­ ivrigste i flygtningejagten, men til Bornholm skelligt opklaringsarbejde, men da forbere­ kom også personer, der arbejdede som 5. delserne til de store krigsforbryderprocesser kolonnefolk, og her var Fritz Waschnitius en var overstået, havde amerikanerne ikke me­ af de slemme. Et begavet, charmerende re brug for os, og så forlod vi Europa og menneske, der fik kontakt til malerfamilien slog os ned i Palæstina, hvor vi for øvrigt Oluf Høst i Gudhjem og boede der i et par begge var med i fireårskrigen. Vi havde sommeruger 1933 - udgivende sig som flyg­ overvejet, om ikke den nye stat Israel skulle tet fra nazismen i Østrig. være vort nye fædreland, men Amerika trak for meget i min kone, og der har vi så været Malerne i Berlin siden 1952«. Den 10. november 1932 rejste hr. og fru Høst, sønnen Ole Wiedemann Høst og Sven Faderen levede i Frankrig Havsteen-Mikkelsen, også kunstmalere, til I New York søgte Erich Marx oplysninger Berlin for at se en udstilling i National-Gal­ om sin familie via internationale organisati­ lerie, hvor Høst viste syv billeder. Waschni­ oner, og der fik han vished for, at hans fader tius skrev i tidsskriftet Museum der Gegen­ endnu levede: wart 15 velskrevne sider om udstillingen »Ja, han var - som frygtet - blevet taget af med fremhævelse af Høst, der efter ønske tyskerne allerede i 1933, men han var også fra danske i Berlin lod et billede blive der-

69 HANSAAGE BØGGILD

nede. Det var Aften fra 1930, men i oktober allerede før Besættelsen med radiofore­ 1936 startede Hitler en beslaglæggelse af drag, der dog mere blev til kronikker i det entartete kunst - moderne kunst, der ikke nazistiske dagblad Fædrelandet. faldt i førerens smag - og da kom Aften i I Hvad skete med Radioen under Krigen? klemme. Høst rasede, men Waschnitius var betegnes Victor Waschnitius som »en afde en ven i nøden. Der blev skrevet til Berlin, mest modbydelige femte Kolonne-Mænd«, og via »Propagandaministeriets overordent­ der siden 1921 havde nydt dansk gæstfrihed, lige Imødekommenhed« kom billedet tilba­ »men den 9. April 1940 stillede han i tysk ge. Uniform«. Af »omtrent samme Type« var Fritz Waschnitius. Papirer i Rigsarkivet fortæller, at Victor Charmeoffensiv i Gudhjem Waschnitius indrejste første gang i Danmark Fritz Waschnitius var fortrolig med tysk lit­ 25. maj 1919 for at studere den danske fol­ teratur, havde et godt kendskab til nordisk kehøjskole. Gentagne gange forlængedes kultur, og han begejstrede nærmest liden­ opholdstilladelsen. 31. oktober 1920 anbe­ skabeligt Høst-sønnen Ole Wiedemann falede statens tilsynsførende med højskoler­ Høst og Ole Wivel, Knud W. Jensen, Mo­ ne, at Victor Waschnitius kunne fortsætte gens Jørgensen, Sven Havsteen-Mikkelsen studierne, hvilken anbefaling Undervis­ m.fl. Wivels erindringer skildrer frejdigt ningsministeriet bifaldt 2. november 1920. »min tyske besættelse«, men også hvordan Sådan fortsatte det - først for måneder, si­ denne kreds af intellektuelle måtte bryde den for et år, derefter for flere år, afhængigt med Fritz Waschnitius. Ole Høst holdt dog af, hvad Victor Waschnitzius var i gang fast og blev afWaschnitius drevet ind i Fri­ med. Hans straffeattest var blank, og han korps Danmark35 og døden på den tyske øst­ skyldte ikke i skat! front i 1943. Den 26. juni 1923 bekræftede formanden Fritz Waschnitius var altså ikke en flygt­ for Den Internationale Højskole i Helsingør, ning af den rigtige slags. Breve vidner om, at Victor Waschnitius arbejdede der som hvordan Gudhjem slog hånden af ham, og lærer i skoleåret 1923-24, og den 23. juni pludselig afslørede han sig som medlem af 1925 bekræftede det filosofiske fakultet ved den tyske værnemagt. I oktober 1943 meld­ Københavns Universitet hans ansættelse te det illegale blad Vejen Frem om Fritz som tysklærer fra september 1925 til juli Waschnitius som chef for den tyske radio­ 1926. Forinden, 25. maj 1926, havde profes­ censur og som radiokommissær Lohmanns sor Louis L. Hammerich, i anledning af et medhjælper. ønske om en studierejse i sommerferien, an­ befalet, at myndighederne gav Victor Wa­ schnitius »alle de Lempelser, som dette For­ En ulv der er værre endnu maal kan berettige til«. Sideløbende førte en Waschnitius-broder sig frem, Victor Waschnitius. Begge havde op­ Den tryllebindende Waschnitius holdt sig i Danmark længe og forsøgte sig Ifølge arkiverne opholdt broderen Fritz Wa­ schnitius sig i Danmark fra 1928 som inter­ 35 Frikorps Danmark: Korps af danske frivillige der (i øvrigt esseret i dansk åndsliv, navnlig høj skolen. med den danske regerings velsignelse) ønskede at kæmpe Han døde i København i 1981. med tyskerne mod Sotjetunionen. Korpset, der oprettedes i juni 1941, var underlagt SS, men var-indtil foråret 1943 - en .Han dukkede op i kredsen af unge kunst­ selvstændig enhed under dansk kommando. og litteraturinteresserede en aften sidst i

70 I LÆ FOR NAZISMEN

trediverne på en cafe i det indre København. der navnet Brandstrøm, hvorefter Fritz Wa­ Han var Vilhelm Grønbechs oversætter og schnitius i 1958 optrådte som søgende sin tryllebandt de unge. 9. april 1940 gav han broder Victor Waschnitius. udtryk for, at nu måtte han som :flygtning frygte det værste, men det var hyklerisk ta­ Dansk kvinde og danskjord le. Han var nazismens mand, men blev af­ prøvet som kommentator i to korte perioder Victor Waschnitius giftede sig i 1923 med en bag de tyske fronter, hvorefter han vendte dansk kvinde - død 1930 - og erhvervede tilbage til Danmark som radiomand og tolk. ejendom. En bemærkning i min bog Norre­ sdns rummelige Hus om, hvor Victor Wa­ schnitius var blevet af, førte i december 2000 Fritz søgte sin broder til et brev fra en dame på Rungsted Kyst om, Noget tyder på, at Fritz Waschnitius blev ud­ at han havde boet på Dalvej i Gentofte. vist afDanmark efter krigsophøret i 1945. I I 1937 købte hendes forældre sommerhus en rapport fra rigspolitiet af 11. november på Dalvej af Victor Waschnitius - på en 1958 søgte Friedrich (Fritz) Waschnitius om grund, han havde købt i 1928. Herudover opholdstilladelse i Danmark, idet han søgte havde han en anden grund med sommerhus sin broder, der illegalt skulle opholde sig i på samme vej. Der boede han selv og fruen. landet efter tidligere at være udvist med til­ »Jeg husker hende som en lys, kraftig dame hold. . .. Detfortælles, at da krigen startede, klæd• Det var Victor Waschnitius, født 16. okto­ te han sig i tysk militæruniform; senere var ber 1887 i Østrig (Bøhmen). Ved lov af 3. han i fængsel«. Efter krigen tog han - i 1950 april 1936 opnåede han dansk indfødsret, - navneforandring til Brandstrøm, byggede men mistede den senere. I perioden 193 7 til helårshus på grunden og boede her så sent 1939 arbejdede han ved universitetet i Kiel, som i 1960'erne. Hvad Victor Waschnitius men vendte tilbage til Danmark 9. april ellers angår, har han ikke kunnet følges vi­ 1940 som værnemagtsofficer med tjeneste dere, da der ikke er almen adgang til arki­ som tolk i den tyske værnemagts øverste le­ verne. Noget tilsvarende synes at gælde for delse. Han må derefter være blevet udvist af broderen Fritz Waschnitius, der efter det Danmark efter krigsophøret i 1945 og rejste foreliggende levede meget stilfærdigt i siden illegalt ind i landet, måske i 1950, un- Danmark som oversætter til sin død i 1981.

71 HANSAAGE BØGGILD Bibliografi

Generelt De blev vigtige for Danmark

I 40 år har jeg interesseret mig for disse Emnet de tyske emigranter i Danmark fra fremmede, der navnlig samlede sig i Sand­ begyndelsen af 1930-erne og frem til krigs­ kås, og jeg har spurgt mennesker over hele afslutningen 5. maj 1945 behandles generelt øen om erindringer om flygtninge. Flere har i Steffen Steffensens bog På Flugt fra Nazis­ - eksempelvis - fortalt om et tysk-jødisk æg• men, udgivet i 1986 af Henriette Riskær tepar, der levede i afsondrethed og fattig­ Steffensen under medvirken af Willy Dahn­ dom, men blev kendt på store dele af Born­ hardt, Sigrid Jørgensen og Birgit S. Nielsen. holm, fordi de gik rundt og solgte smykker, Den introducerer baggrunden for flugten til som de havde lavet af ædelstenslignende fo­ Danmark og de danske myndigheders hold­ rekomster i Bornholms granit. Manden var ning til flygtningeproblemet, de eksileredes geolog og vidste, hvor han skulle lede, men situation i Danmark og hjælpekomiteer og pludselig forsvandt parret. deres personer. Hos Jahnn i Rutsker boede i perioder ty­ Bogen indeholder ca. 73 biografier over ske statsborgere, som var flygtninge. Ligele­ eksilerede, der i flere tilfælde fik betydning des kom hos Silbersteins og Garvens i Sand­ for dansk videnskab, kultur og samfundsliv. kås gæster, der var imod Tyskland. Den bruger ikke begrebet »flygtning«, men Optagethed af billedkunst førte mig i på trods af, at det drejede sig om mennesker, 1960 til den tyske storsamler von Garvens' der var tvunget til flugt, ofte efter en perio­ Abildgård i Sandkås. Siden blev det til sam­ de under jorden, omtales de fremmede som taler med en central flygtning, ambassadør emigranter, hvilket udtryk også kan opleves Karl Rowold, i hans sommerhus i Sandkås. i denne beretning, om end det ikke fore­ Efter hans død overtages huset af sønnen, kommer mig helt korrekt. afdelingschef, cand. jur. Finn Rowold, og Desuden foreligger en udvidet udgave fra han og jeg har i flere år arbejdet med emnet, 1987: Exil in Danemark. Deutschsprachige som udvidedes til at medtage flygtninge fra Wissenschaftler, Kiinstler und Schriftsteller andre egne af Bornholm. Finn Rowold har im danischen Exil nach 1933. Herausgege­ opsøgt arkiver i København og oversat rele­ ben von Willy Dahnhardt und Birgit S. Ni­ vant tysk litteratur, mens jeg har holdt mig elsen. Westholsteinische Verlagsanstalt Boy­ til Bornholm og har disponeret og udformet ens & Co., Heide. manuskriptet. Om baggrunden for at jeg har fastholdt stoffet fra ende til anden, vil jeg gerne oply­ se, at det har undret mig, at der er skrevet Blum overvældende meget om den tyske værne• magt og Bornholm og modstandsbevægel• Der er forgæves søgt oplysninger i rigsarki­ sen, men reelt ingenting om de mange flygt­ vet om Blum, specielt vedrørende hans flugt ningeskæbner. til Danmark. Hvad der i det hele taget vides om ham stammer fra en samtale med Karl Rowold den 27. august 1991 og hans brev fra 24. januar 1992 samt mundtlig medde­ lelse fra denne til sønnen Finn Rowold.

72 I LÆ FOR NAZISMEN

Burghardt storiske medleven i forholdene frem til nuti­ den er pjecen zyskere imod Hitler. Fem I Rigsarkivet er der dokumenter fra politiet Diplomater i København. Forbundsrepub­ i Gråsten og Rønne og statspolitiet i Køben­ likken Tysklands Ambassade i København. havn vedrørende Burghardts flugt og hans 1999. Den giver i kort form et tysk indtryk anmodning om arbejdstilladelse i Danmark. af de fås modstand mod nazismen. Der hen­ Nordre Birks Kriminalpoliti betegner ham i vises til Herbert og Sibylle Obenaus artikel en rapport af 1. september 1943 som »den om Karl Raloff og Karl Rowold. politiske Flygtning, tidligere tysk Under­ Efter flygtningenes afrejse bestemte Soci­ saat, nu statsløs, Arbejdsmand« - også hans alministeriet, at der skulle udarbejdes en be­ børn betragtede politiet som statsløse. Hans retning om Danmarks store flygtningeinva­ generalier i Danmark opregnes, ligeså den sion fra 1945 til 1949. Karl Rowold forestod tyske rigsbefuldmægtigedes efterlysning, redaktionen, og beretningen udkom som der fulgtes op af rigspolitichefen og frem­ bog i 1950. I 1959 oversatte Rowold til medafdelingen, hvorefter rigspolitichefen dansk HelmutArntz: zyskland i Dag. anmodede Nordre Birk om, at Burghardt I På Flugt fra Nazismen findes Henriette »maa blive konstateret paa Stedet«, men Riskær Steffensens biografi over Rowold. han var taget til Sverige. En erklæring af 4. Vigtigt i dette værk er også lektor, cand. marts 1946 oplyser om foredragsvirksom­ mag. Jef Jefsens beretning om den tyske hed under Flygtningeadministrationen. flygtningeavis i Danmark. Ifølge brev fra Karl Rowold marts 1991 I Rigsarkivet findes papirer fra det tyske fik Burghardt dansk visum til et kort ophold, indenrigsministerium om fratagelse af hvor skilsmissen blev gennemført. Mindre Rowolds og hustruens tyske statsborger­ end en uge efter var han tilbage til Tyskland. skab. Desuden henvises til brev fra Karl Rowold 24. januar 1992, samtaler med sønnen, Finn Korner Rowold, og artikel i Goslarsche Zeitung 24. august 2000. Dokumenter i Rigsarkivet fra rigspolitiche­ Karl Rowold har selv i et privattryk, Kein fen, fremmedpolitiet i København, politi­ Tag ohne Vergangenheit, fra 1993 skildret mesteren i Hillerød, kriminalpolitiet i Røn­ forholdene i Tyskland og siden som emi­ ne, Statspolitiet på Bornholm. grant i Danmark.

Rowold Thiel

Beretningen om Karl Rowold har mange Mundtlige oplysninger fra Karl Rowold. Re­ kilder. Jeg har interviewet ham et par gange. digerede uddrag af forfatterens interview Sidste gang i 1991 til en udsendelse i DR med Alex Thi el i Allinge. Bornholms Tiden­ Bornholm. Interviewet blev siden udskrevet de 29. oktober 1994. og med supplerende spørgsmål sendt til Karl Rowold, der rettede det og besvarede spørgsmålene. På grundlag af dette materia­ Tietz le er Rowolds udtalelser bearbejdet og skre­ vet som en samlet beretning. Fremmedpolitiets rapport, København 15. Interessant med hensyn til Tysklands hi- august 1933. Uddrag af beskrivelse af søn-

73 HANSAAGE BØGGILD nen, direktør Gunnar Tietz: Lidt om Fami­ ne in der Weimarer Republik. 1998. Verlag lien Tietz 'Flygtningetilværelse. Brev fra dat­ Hahnsche Buchhandlung, Hannover. teren Christa Emilsson. Begge til Finn Hannoversche Allgemeine Zeitung. 8. Rowold 1999. Brev fra Karl Rowold 24. ja­ marts. 2000. Samme 29. februar 2000. nuar 1992. Brev fra Gunnar Tietz 15. no­ Katrin Vester: Herbert von Garvens-Gar­ vember 1994. vensburg. Sammler, Galerist und Forderer der Modernen Kunst in Hannover. Avant­ garde und Publikum. Magisterkonferens. Garvens Koln. 1989. Desuden hendes beskrivelse af Garvens' Vedrørende Garvens tog jeg opgaven udstillingsvirksomhed i Hannover: Herbert op omkring 1960 ved besøg på »Abild­ von Garvens-Garvensburg. Sammler, Gale­ gård«, mange samtaler med kunstmaler rist und Forderer der Modernen Kunst in Eli Rasmussen, Svaneke, og folk i Sandkås Hannover i: Avantgarde und Publikum. og Olsker, men snart løb jeg på en revle, Koln. 1982. der hed Hannover. Jeg tog derned i 1981, Kestner-Gesellschaft er opkaldt efter di­ men stoffet var ukendt. Pludselig kom det, plomaten Georg August Kestner ( 1777- og de senere år har ført til tyske publikatio­ 1853 ), der virkede i Rom og her grundlagde ner. det tyske, arkæologiske selskab. Hans sam­ Dansk kunsthistorie har ikke været op­ ling af kunst dannede starten på Kestner mærksom på samlingen. Hvad der findes på Museum, der i dag er en meget stor virk­ dansk stammer mest fra mine undersøgelser, somhed. Lukket af Hitler i 1936, men publiceret i Kunst- og Antikvitetsårbogen genåbnet i 1948. I øvrigt henvises til 1981. Jul på Bornholm 1982. Kunst på Brockhaus Enzyklopadie. Elfter Band. Bornholm 1996. Troels Andersen: Asger Jorn. En biografi. 1994. Hans Bendix: Inter­ view med George Grosz. Politikens Maga­ Kallmann sin 8. marts 1958. Booktraders 'julehæfte 1995 har en artikel Oplysningerne om Haus Elsa, siden Karmo, om George Grosz på Bornholm med oplys­ er stykket sammen af mange forskellige ninger om Garvens. mundtlige kilder, ofte modstridende. En god Breve fra Garvens til kunstmaler Eli meddeler har været sølvsmed Mogens Rasmussen, Svaneke. Bjørn-Andersen, Rø, der fortæller om bl.a. Samtaler med den i 1995 afdøde pastor Kallmanns i Jul på Bornholm i 1981. Arne Madsen, Svaneke, der havde gode for­ bindelser til Abildgård. Ligeledes billed­ huggeren Erik Thommesen og maleren Poppelmann Sven Dalsgaard. Fra Bruun Rasmussens Kunstauktioner har Per Limkilde fortalt om Jeg har selv besøgt Poppelmanns flere gan­ et besøg på Abildgård for at vurdere Gar­ ge i det beskedne hus, de fik efter krigen, vens' efterladenskaber med henblik på auk­ men Poppelmann nævnte ikke direkte den tioner i København. behandling, han havde været ude for Til belysning af Garvens' virksomhed i efter krigsafslutningen, og historien er man­ Tyskland henvises til: ge år senere fortalt mig af Mogens Bjørn­ Ines Katenhusen. Kunst und Politik. Hann­ Andersen. Samme Bjørn-Andersen har overs Auseinandersetzungen mit der Moder- også i en samtale med forfatteren fortalt

74 I LÆ FOR NAZISMEN generelt om Sandkås i Jul på Bornholm Væsentlig er Steffen Steffensens bog På 1981. flugt fra Nazismen. Tysksprogede Emigran­ ter i Danmark efter 1933, hvor professor Per Øhrgaard belyser dele af forfatterskabet og Bjom beskriver Jahnn og hans ofte modstridende bevæggrunde til at slå sig ned i et Danmark, Fru Anni Bjorn levede tilbagetrukket i sit som han også fik et ambivalent forhold til. hus Karma og søgte kun få mennesker. Kil­ I MAGASIN, Det kongelige Bibliotek og derne har været kunstmaler Eli Rasmussen, Universitetsbiblioteket, 2. årgang nr. 1. Svaneke, og Finn Rowold. 1987, skriver professor Fritz J. Raddatz om Tysklands glemte emigranter og omtaler kortJahnn. Janower Der er skrevet et utal af avisartikler. V ær• difuld er Hans Reuschs beskrivelse i Born­ Til grund for fortællingen om Liddy Jano­ holmeren 19. januar 1985. Den slutter med wer ligger samtaler med Finn Rowold, men en oversigt over, hvad der er skrevet om vigtigst er advokat Finn Borums beretning, Jahnn. der oplyser, at hun var født Birnbaum 20. Distinkte bornholmske motiver er der i maj 1890 i Grosswaetenberg, Schlesien, og Bornholms Tidendes kronik den 1. decem­ døde i København 14. maj 1974. Hun kom ber 1984, hvor realskoledirektør Manfred på husholdningsskole i Hannover 1906-07 Uth, Tønder, beskriver dagbogsromanen og blev 1908 gift med cand. jur. Wolf Jano­ Fastaholm (Bornholm) under titlen Han hed wer, født 1879. Parret bosatte sig i Haynau, Jahnn. Også redaktør Thomas Jensens sær• Schlesien, hvor ægtefællen praktiserede prægede karakteristik af Jahnn i de born­ som advokat. 11. august 1914 fødtes Hilde­ holmske hjemstavnsforeningers blad Klip­ gard Elfriede Borum, død 7. august 1957 i peøen, nr. 2, februar 1997, er et bidrag til be­ Gram, og Annelies Holm, 1911. dømmelsen af Jahnn på Bornholm. Af alt hvad Jahnn har skrevet, findes der en oversættelse til dansk, romanen Die Silberstein Nacht aus Blei, der i 1965 blev oversat af Carsten Clante og udsendt af Skars Forlag Jeg har mødt mennesker, der med glade smil under titlen Nat afBly og Aske. fortæller om Emmy og Martin Silberstein, men mest bygger kapitlet på optegnelser i 1981 til mig af kunstmaleren Hans Helving, Karasz Sandvig. Desuden på oplysninger fra Finn Rowold samt udateret kopi af interview i Jahnns forhold til den ungarske fotograf Bornholms Tidende. Judit Karasz behandles af Per Øhrgaard i På Flugt fra Nazismen. I højere grad belyses forholdet af Lars KærulfMøller i artikler i Jahnn Bornholms Tidende 8. oktober 1994 i for­ bindelse med en udstilling på Bornholms Forfatteren og orgelbyggeren Hans Henny Kunstmuseum af hendes fotografier samt i Jahnn (1894-1959) er den mest beskrevne kataloget, Bauhaus Bornholm, der blev ud­ flygtningeskæbne på Bornholm, og kilderne givet af museet til udstillingen. er mange.

75 HANSAAGE BØGGILD

Schiiller Bliv hos os i Tejn

Det fremgår af Steffen Steffensens På Flugt Jørgen Barfoed: Dengang i Danmark og i fra Nazismen, at Schiiller var en af de :flygt­ Bornholmske Samlinger, II række, 9. bind. ninge, der henvendte sig til Martin Andersen Samtaler med ældre Tejn-boere i 1983. Nexø. Forfatteren Børge Houmann redegør for Nexøs forhold til emigranterne fra Tysk­ land Waschnitius-brødrene

Udenrigsministeriets Pressebureaus arkiv. Proschold Manuskripter til Fritz Waschnitius radio­ foredrag findes i Rigsarkivet. Omtalen af Heinrich Wilhelm Jakob F. E. Jensen: Danmarks Radio under Be­ Proschold (1897-1979) bygger først og sættelsen. fremmest på adjunkt, cand. mag. Martin Det illegale blad Vejen Frem, oktober Salmonsens artikel i På Flugt fra Nazismen 1943. om Proscholds karriere i Tyskland og Dan­ Ernst Christiansen og Peder Nørgaard: mark og Hansaage Bøggilds interview med Hvad skete med Radioen under Krigen? sønnen Reinhard Proschold. 1945. Proschold er også omtalt i Jørgen Hæ• Sven Havsteen-Mikkelsen: Dagbøger strups bog Dengang i Danmark. 1982. 1932-1934og1934-1945, udgivet ved Bjar­ Redaktør Thomas Jensen har bidraget ne Nielsen Brovst. 1999 og 2000. Specielt med oplysninger om hans person, ligesom den sidste giver indblik i Fritz Waschnitius der i Bornholms Tidende er interviews/om­ virksomhed på Bornholm, taler i årgangene 1937 til 1942 og 1948 til Ole Wivel: Romance for Va1dhorn. Erin­ 1951. dringsmotiver. 1972. Lennart Gottlieb: Skandaler - danske kunstskandaler. Katalog til udstilling på Unge jødiske trækfugle Aarhus Kunstmuseum. 1999. Hansaage Bøggild: Narresans rummelige Kilden til beretningen om den unge tyske Hus. 1998. Samme: HØST 2001. Samme: jøde Levanos ophold på Bornholm er den OlufHøsts liv i årstal. 2002. tyske rejsejournalist Horst Schwartz beret­ ning i rejsebogen Bornholm, udgivet 1988 af det tyske forlag Du Mont, Koln. Beret­ ningen refereres i Bornholms Tidende 30. april 1988. Supplerende har borgmester Emil Andersen, Svaneke, oplyst om de unge jøders ophold på Kofoedgård i Østermarie, men først og fremmest omtaler Jørgen Hæstrup jøderne på Bornholm i Dengang i Danmark. 1982.

76 Oberst Waagepetersens dagbøger

Fra 1. september 1939 til 15. december 1945

AfH E. Skaarup H. E. SKAARUP

Bornholms kommandant Oberst J. T Waagepetersen 1936-1946

78 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

Indledende bemærkninger af redaktøren

Som en »service« for vore læsere har jeg - i samarbejde med major H. V. Jørgensen - indsat nogle forklarende fodnoter, bl.a. vedr. nogle af de i teksten omtalte personer. »Forfatterne« til de enkelte noter er angivet med initialerne »H.S.A.« eller »H. VJ«

Indledende bemærkninger af oberstløjtnant H. E. Skaarup.

Oberst af forstærkningen, J. T. Waagepeter­ Som tiden gik, fik kommandanten en lang sen, var kommandant på Bornholm fra den række af småproblemer at løse, og som han 1/6 1936 til den 3/2 1946. selv skriver i sin dagbog, så fandt han disses Da man ved udbruddet af 2. Verdenskrig, løsning under sin værdighed. Han udnævnte den 1. september 1939, indkaldte en »bered­ derfor 2 forbindelsesofficerer til at tage sig skabsstyrke« i Danmark, gjaldt dette også af alle de små klagesager, selv om han godt Bornholm, hvor man genindkaldte årgange• vidste, at han derved mistede indflydelse. ne 1934 - 1938, ialt ca. 600 mand. De blev Nærværende er et resume af oberstens dog hurtigt hjemsendt, og hen i februar 1940 dagbog, som fylder ca. 20 fuldt udskrevne var styrken på Bornholm reduceret til 90 stilebøger. Ved gennemlæsningen rar man et mand, som var udlagt i kantonnement om­ godt billede af forholdene i Rønne under kring Aakirkeby med staben på Kanns Hotel. Besættelsen, ligesom man får et indblik i Imidlertid satte det ved juletid ind med en forholdet mellem amtmanden og komman­ stærk snestorm, og obersten var ude af stand danten såvel som forholdet mellem mod­ til at komme ud til styrken. Han var inde­ standsbevægelsen og kommandanten. sneet i Kommandantgården. I denne situa­ Der er næppe tvivl om, at dagbogen er tion fik han den ide at ville føre en dagbog. tænkt som et forsvar for oberstens holdning Det syntes ham også helt naturligt at begyn­ i tilfælde af, at hans forhold under Besættel• de med beredskabsstyrken. sen skulle komme for en domstol. Ligeså danner den (dagbogen) et godt Efterhånden som tiden gik, og Danmark supplement til amtmandens biografi: »En (Bornholm) blev besat af tyskerne, opstod Embedsmands Odysse«. der en helt ny situation for kommandanten. Ved gennemlæsning af dagbogen falder Han havde dog valgt side; som hovedparten det i øjnene, at der er lange passager, som af danskerne valgte han at følge kong Chri­ har et tydeligt privat præg, og som under­ stian X's opfordring til at bevare ro og or­ tegnede derfor ikke har medtaget. Der er den, hvilket betød, at de måtte være imod il­ kun medtaget sådanne stykker, som kan be­ legale blade, sabotage etc. Han viste tydeligt lyse oberstens personlighed eller situatio­ sin indstilling og kom dermed i modstrid til nen, sådan som den så ud for ham på det modstandsbevægelsen, da denne efterhån• pågældende tidspunkt. Dagbogens tilsyne­ den dukkede op. Ligeledes kom han i mod­ komst og udgivelse er et ønske fra oberstens sætning til amtmand von Stemann. Da side, som herved sker fyldest. Bornholm blev besat af tyskerne den 10. Navne er bogstaveret, således som de er april 1940, viste amtmanden sig straks som skrevet af obersten i dagbøgerne. en ansvarssøgende personlighed. H. E. Skaarup.

79 H. E. SKAARUP Oversigt over dagbøgernes indhold

Indledende bemærkninger Dagbog nr. I, II og III sep. 1939 - mar. 1940 Dagbog nr. IV sep. 1940 - dec. 1940 Dagbog nr. V jan. 1941 - mar. 1941 Dagbog nr. VI apr. 1941 - jun. 1941. Dagbog nr. VII jun. 1941 - aug. 1941 Dagbog nr. VIII aug. 1941 - apr. 1942 Dagbog nr. IX okt. 1941 - apr. 1942 Dagbog nr. X maj 1942 - okt. 1942 Dagbog nr. XI okt. 1942 - feb. 1943 Dagbog nr. XII mar. 1943 - aug. 1943 Dagbog nr. XIII, XIV sep. 1943 - apr. 1944 Dagbog nr. XV sep. 1943 - nov. 1943 Dagbog nr. XVI maj 1944 - sep. 1944 Dagbog nr. XVII sep. 1944 - mar. 1945 Dagbog nr. XVIII mar. 1945 - maj 1945 Dagbog 5. maj 1945 Dagbog 6. maj 1945 Dagbog 7. maj 1945 Dagbog nr. XIX maj 1945 - jun. 1945 Dagbog nr. XX jun. 1945 - dec. 1945

80 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

Dagbøgerne nr. 1-111 derafdelingerne afi:narcherer til deres mobi­ (sep. 1939 - mar. 1940) liseringskvarterer: Staben ved Højskolen, 2. kompagni ved Den første dagbog omhandler etableringen Tvillinggårde, 4. kompagni ved St. Bjerge­ af Beredskabsstyrken ved Bornholms Værn gård i Vestermarie, maskingeværkompagni• i dagene omkring den 1. sep. 1939. et ved Vestergård, eskadronen ved Hundsha­ Det første stykke er skrevet omkring nyt­ le og batteriet ved Fårebygård. Klokken årstid i 1939, da obersten er sneet inde i 1400 er alle i kvarter. Alt er blevet udleveret, Kommandantgården. Indkaldelsesordrerne dog kommer gasmasker, tunge våben og ud­ er blevet omdelt i Rønne ved hjælp af ele­ rustning samt ammunition først næste dag. verne på Statsskolen, og styrken bliver ud­ Samme dag, den 2/9, flytter staben fra Kom­ lagt i kantonnement omkring Aakirkeby. mandantgården til Bornholms Højskole - D. 30/8 udsendes ordre om at udlægge be­ det tager det meste af dagen at forlade kon­ klædning og udrustning på de forud bestem­ torerne i Kommandantgården. te pladser til den indkaldte styrke, således at Næste dag den 3/9 ankommer rekrutterne det er parat næste morgen kl. 0800. Sager fra det øvrige land, årgang 1939. Disse har fra Rønne Arsenal udlægges på steder om­ været til uddannelse ved sjællandske afde­ kring Almindingen station til staben, 1. , 2. linger. og 3. kompagni. Udlægningen sker ved civil Obersten udnævner løjtnant af reserven arbejdskraft i nattens løb. Sager til 4. kom­ E. V. Riis til adjudant og flytter med ham til pagni, maskingeværkompagniet, eskadro­ Vallensgård. nen og batteriet er i Stausdal Magasin og de Her er det bestemt, at man skal modtage nærmeste gårde. Om aftenen den 1/9 møder en del heste - dels til de hestetrukne fægt• Værnets officerer til mundtlig instruktion i ningsvogne, dels til rideheste. En del købes, Kommandantgården. men det er ikke mange, for der møder også Lørdag d. 2/9 møder de første af V æmets et antal lastbiler, som bliver lejet. Senere får styrke kl. 0800. Kl. 1200 er de fleste mødt, man lov til at købe et antal biler. og kl. 1400 kommer de sidste, hvorpå un- Søndag den 3/9 ankommer Værnets stabs-

Bornholms Værn opstillet til parade ved Vallensgård 719 193 9. Foran dragonerne ses løjtnant Johs. Muller til hest. Eskadronen bestod afryttere såvel som afcyklister.

81 H. E. SKAARUP chef, en kaptajn S.A. Jacobsen. Oberst Waa­ løb hjemsendes ca. 1/2 af styrken, de ældste gepetersen omtaler ham lidt ironisk: »Han årgange, og så er der kun ca. 300 mand til­ mødte i blaa Uniform med hvide Handsker bage. til sin pligtige Tjeneste.« Han bliver imidler­ Da man har måttet opgive havnevagterne, tid straks sat i arbejde og gør senere en ud­ træffer man aftaler med lodser, havnebetjen­ mærket tjeneste. Der mangler dog befa­ te og lignende søkyndige samt fyrpersonel­ lingsmænd og officerer, hvorfor man får te­ let om at indberette trafik i nærområderne. lefonisk tilladelse til at indkommandere de Hen imod jule- og nytårstid fremgår det af befalingsmænd, som man kan :fa fat på. Så• dagbøgerne, at obersten har udfærdiget for­ ledes får man fat på ritmester Lund Hansen, trolige papirer for sine officerer. - Det er der bliver chef for eskadronen. Desuden se­ overflødigt her at referere, hvad han skrev, kondløjtnanterne Melgaard, Agersted og Ex­ da det altsammen er på det »jævne«. sten. Så snart de har :faet udleveret våben og I øvrigt omfatter duelighedsbedømmel- ammunition, etableres havnevagter med 1 serne følgende: tung maskingeværgruppe i hver af havne­ Ritmester Lund Hansen, eskadronen. ne: Rønne, Hasle, Allinge, Gudhjem, Sva­ Kaptajn J. N. Hansen, 2. kompagni. neke og Nexø. Desuden vagt med luft­ Kaptajn S. A. Jacobsen, stabschef. værnsrekylgevær ved Stausdal. Så snart dis­ Kaptajn N. A. Engell, til rådighed for sta- se poster er på plads, bliver det indberettet til ben. Generalkommandoen. Kaptajn Jensen, 4. kompagni. Da dette er modtaget i Generalkomman­ Kaptajn Rømer, batteriet. doen, får Værnet dagen efter ordre om at Kaptajn Lohmann, fører for ingeniørele­ inddrage disse poster. Tilsyneladende har mentet, chef for efterretningssektionen. Generalkommandoen forespurgt i Krigsmi­ nisteriet, som atter har spurgt sine politiske Den 25112 mindskes styrken til 156 mand overordnede. efter hjemsendelse af årgang 193 7. Den 7/9 holdes en parade på marken nord Den 31/1 1940 synker styrken til 90 mand for Vallensgård. Obersten noterer sig, at efter hjemsendelse af årgang 1938. mandskabet har en udmærket holdning, dog I marts er der udsigt til at få årgang 1939 ser trainets køretøjer (de lejede biler) med fra uddannelse på Sjælland. alle de forskellige påskrifter og farver ikke I dagbogen er det omtalt, at BV har givet så godt ud. Straks efter paraden går man 14 dages orlov til roeoptagning fra den 7111 derfor i gang med at male alle køretøjerne i og fra 15/12 til 28/12 orlov til butiksfolk, en grå farve. yderligere orlov til jul og nytår. Man tager også fat på øvelser i kompag­ I forbindelse med den ekstraordinære niramme, ligesom man begynder med un­ roeorlov har 2 bornholmske politikere skre­ dervisning i dansk, regning, skrivning og vet et brev til krigsministeren om at hjem­ tysk. Til dette bliver et antal forsamlingshu­ sende hele Bornholms Værn. Ideen bliver se og skoler beslaglagt. dog overhalet af begivenhederne, idet der I løbet afnov./dec. begynder man på fægt• kommer meddelelse om, at Rusland har an­ ningsskydninger på Raghammer. Man grebet Finland. lægger ingeniørelementet ind under 2. kom­ Ritmester E. Nordentoft (Generalkom­ pagni og sætter mandskabet til at grave am­ mandoen) ønsker oplyst, om der er tyske munitionsrum i kompagniområderne. En­ troppesamlinger i de nordtyske havne? kelte straffegaster afsoner deres straffe i ar­ Kommandanten på Bornholm lader fores­ resten i Rønne. Allerede efter 14 dages for- pørge hos de lokale fiskere.

82 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

BV's officerer ved Christianshøj Station november 1939. Fra venstre: Kaptajn Lohmann, kaptajn Kofoed (Laue­ gård), kaptajn Engell (Stubbegård), løjtnant E. V. Riis (Abygård), løjtnant K. J. Riis (Duebjerg), kaptajn Jacobsen, sekondløjtnant N P. Andersen (Sursænke), oberst Waagepetersen (kommandant), sekondløjtnant E. C. B. Larsen, sekondløjtnant Schou, sekondløjtnant Edvard Jensen (Østermarie), overofficiant Hansen, sekondløjtnant Miiller, sekondløjtnant »Neges«, kaptajn Jensen (Guldbakke), sekondløjtnant Melgaard, sekondløjtnant Agersted, kaptajn Hansen, sekondløjtnant Storgaard, overofficiant Sørensen.

Luftmeldetjenesten ledes afkonsul Bidstrup Værnet modtager et brev fra redaktøren og er helt i orden. Obersten noterer, at der er for Bornholms Avis, Kjødt, omhandlende tyske baser for fly på Rugen - 20 minutters Værnets artilleri, som han finder helt foræl• flyvning fra Bornholm. Obersten synes lidt det. Obersten sender brevet videre til chefen nervøs over udviklingen. for Generalkommandoen, general Gørtz, som besvarer det. Tildeling af nye kanoner 1939 går til ende på Bornholm, man får en (75 mm) kan ikke lade sig gøre. hvid jul, og det er umuligt for kommandan­ Der er fortsat megen sne på vejene, men ten at nå ud til sine styrker. Staben er flyttet ind på Kanns Hotel, alle hovedveje er blo­ keret af mandshøje snedriver, ridning kan kun ske på sognevejene eller over markerne. Ordren om at afholde øvelser mellem 2. og 4. kompagni er svær at gennemføre. Der er masser af sne, og temperaturen synker til minus 12°. Ved kompagniet er der mange si­ mulanter, også blandt officererne! Kompag­ niets øvelser må aflyses, og en syg soldat må transporteres til lægen og infirmeriet i Røn­ ne i kane. Omkring d. 27. januar kommer der en stærk snestorm, som besværliggør øvelses­ aktiviteten yderligere. En gruppe soldater på ski og med kane på Store Torv.

83 H. E. SKAARUP

Soldater på ski i Rø Plantage. (Billedet er historisk, idet det viser danske soldater på ski indkøbt med statsstøtte, bevilget afkommandanten. (H VJ). det forhindrer ikke afholdelse af en kom­ være Nordens lænkehund). Obersten iken­ pagnifest på Kanns Hotel. De inviterede der ham en skarp irettesættelse. gæster ankommer i kane. Vejen til Rønne er Kaptajn K. E. S. Koefoed1 har ladet sit spærret af snedriver, og det er svært for det mandskab købe ski hos en snedker i Rønne mandskab, som er på orlov, at komme tilba­ for 29 kr. pr. par. ge til styrkerne. Der kommer brev fra general Gørtz til re­ Man har planlagt, at kantonnementsområ• daktør Kjødt om tildelingen af kanoner. Det derne skal ændres, således at man letter byr­ er helt umuligt at få nyere skyts tildelt. Løjt­ den med indkvartering til nogle andre sogne. nant Skovgård og sergent Hasbild har været Dette kan dog ikke lade sig gøre grundet på 3 dage om at gå fra Rønne til 2. kompagni i vejret. Ordonnanser fra Værnet og kompag­ Pedersker. Kompagniet udsender en kane nierne udfører deres tjeneste på ski. for at lede efter dem. Soldater er nu i gang med at skovle sne for toget ved Langemyre­ Det næste stykke i dagbogen omhandler ty­ gård. deligt oberstens generelle stilling til tidens problemer. Obersten skildrer for størstedelen virknin­ Værnet har kompagnidagbøgerne til ef­ gerne af den strenge vinter samt noget be­ tersyn, og herved opdager obersten, at kap­ svær med at opretholde disciplinen. tajn Hansen ved 2. kompagni har kritiseret Obersten er stærkt utilfreds med, at kap- regeringen Stauning i forbindelse med sin undervisning i tjenesteforhold og at han har I Kaptajn K.E.S. Koefoed var historiker og forfatter. Han har talt med mandskabet om Staunings tale bl.a. skrevet »Harnrnershus Birks Historie« og »Bornholms (hvor han udtalte, at Danmark ikke skulle Befrier«. (H.V.J.)

84 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER tajn S. A. Jacobsen kommer 5 timer for sent sigterne over de danske styrkers indkvarte­ tilbage fra orlov i København på grund af is ringsområder samt lignende for de tyske, er i farvandet. Han har også været i General­ tyskerne tilfredse med den service, som bli­ kommandoen, men der er ikke nogen, som ver dem til del. ved noget. Det ser ud til, at Krigsministeriet Major Kayser er en høflig og behagelig vil holde alt hemmeligt om situationen i officer. Orlogskaptajn Broberg overrasker Tyskland. Det er for Waagepetersen tvivl­ under turen til Rønne ved at invitere hele somt, om Finland kan holde. selskabet til middag på Dams Hotel kl. Der er i øjeblikket kritik afBV i avisen - 1730. det drejer sig om opvarmning af lokaler og forbrug af brændsel. Obersten har selv Det næste stykke i dagbogen omhandler været i byen og har købt nye kakkelovne til Waagepetersens egne holdninger til tysker­ Kommandantgården. Der skal være ud­ ne. Han kommer hurtigt i et modsætnings• skrivningschefinøde i København, og ober­ forhold til orlogskaptajn Broberg, hvem han sten må tage via Nexø - Simrishamn p.g.a. anser for tyskervenlig. Den 11. og 12. april is. Til København kommer han ikke. På ve­ har han konference med major Kayser, som j en beser han domkirken i Lund og et nyt ønsker et sted, hvor han kan hejse Danne­ museum, »Naturen«. Dagen efter, da han brog og hagekorsflagene i samme højde. må tage båden til Nexø retur, overværer han Waagepetersen anviser ham Hovedvagten. en øvelse mellem 2. og 4. kompagni. Han Der opstilles nu tyske patruljer ved de dan­ kan dog ikke køre langt i sin bil, da brem­ ske depoter i Rønne og Stausdal. serne er frosset fast. Dagbogens næste afsnit handler næsten ude­ Det næste stykke i dagbog nr. II omhandler lukkende om kaptajn Koefoed, Lauegård, den 9. april 1940. som på forskellig vis har kontaktet tyskerne BV har 120 mand indkommanderet, og for at blive forbindelsesofficer. Waagepeter­ obersten sikrer sig.~ der er forbindelse med sen har stor mistro til ham, kalder ham til sig deres alarmkvarterer. og giver ham en balle. Tyskerne anmoder Den 10. april Kl. 1400 melder Rønne om at måtte bruge barakken ved sygehuset, Lodsstation, at en tysk hjælpekrydser er på som er infirmeri for de danske soldater. De vej ind i havnen. Fra orlogskaptajn Broberg beder også om, at sygeplejerske frk. Jensen indgår samme melding. Waagepetersen må blive der, da hun taler flydende tysk og meddeler ham, at BV's hovedkvarter er i Aa­ er født i Tyskland. Det bliver approberet af kirkeby og at tyskerne kan opsøge ham der. Lægekorpset. Kl. 1600 kommer Broberg med tyskerne. Der er en indbydelse fra major Kayser til Øverstkommanderende er major Kayser, oberst Waagepetersen om deltagelse i en pa­ som ledsagedes af 2 søofficerer. 2 Obersten rade på Galløkken i anledning af Hitlers bestemmer straks, at løjtnant Agersted skal fødselsdag. Waagepetersen spørger i Gene­ være forbindelsesofficer med kaptajn Engell ralkommandoen, om han skal deltage - ? og som hjælper ved indkvarteringen af de tyske svaret er nej. soldater. Nogle dage efter afholder amtmanden en Efter et kort besøg, hvor tyskerne får over- middag. Waagepetersen deltager. Man er nu nået hen midt i hjemsendelses­ tidspunktet for hold I 1939. BV beholder 29 2 Major Kayser (eller Kaiser) var den første tyske komman­ dant på Bornholm fra 10/4 1940. (H.V.J.) mand for at kunne bestride vagterne ved de­ poterne. Den 22/4 afleverer kompagnierne

85 H. E. SKAARUP deres depoter til overofficiant3 A. C. Søren­ i Kommandantgården. Han skriver dette sen. Den 20. april kommer der ordre fra som en slags retfærdiggørelse. De to i som­ Generalkommandoen om ikke længere at merhuset laver selv deres mad. flage med Dannebrog på Hovedvagten. Der Waagepetersen er i København i dagene er ingen vrøvl med tyskerne i den anled­ 14.-19. maj. Hans svigerdatter Connie og mng. søn Malthe (sekondløjtnant på Officerssko­ Kaptajn Jacobsen aflægger besøg i Gene­ len) skal have været der. De skulle have ralkommandoen, hvor han særligt drøfter været med Waagepetersen hjem, men bliver orlogskaptajn Brobergs holdning. General i København, da flere skibe er blevet sænket Gørtz får ham straks afskediget (eller hjem­ af engelske miner i Drogden. Ruteskibene kommanderet) efter telefonisk aftale med fra »66« går gennem Flinterenden til Malmø Marineministeriet. Det fremgår også af kap­ og så tværs over Sundet til København. tajn Jacobsens referat fra mødet, at general Desværre er major Kayser rejst og blevet Gørtz den 8. april orienterede Krigsministe­ erstattet af en ung tysk officer, Oberleutnant riet om situationen syd for grænsen, og at Bielefeldt. Han vil have 2 lastbiler til trans­ den ville blive overskredet næste morgen. port, da hans styrke nu er så lille. Major Kayser beder Waagepetersen om at Waagepetersen beskriver forholdene i give ham nogle fortegnelser over de danske Rønne. De tyske soldater gør mange indkøb depoter (BV's) samt meddeler, at han ønsker i butikkerne, men han finder, at de holder at inspicere dem. Som for at mildne på sa­ god disciplin, så det betaler sig godt for de gen inviterer han Waagepetersen med stabs­ handlende. chef til middag på Kanns Hotel. Waagepe­ Waagepetersen vender her tilbage til kap­ tersen kan ikke afslå invitationen. tajn Jacobsens besøg i Generalkommando­ en den 8/4, hvor man var klar over, at ty­ I tiden derefter forhandler Waagepetersen skerne ville rykke ind i Danmark den 9/4 med politimester d' Auchamp. Indtil videre 1940 og havde orienteret regeringen om det. udsendes bestemmelser for luftvarsling. Oberst Rolsted er bitter på generalerne Spørgsmålet om sort papir til mørklægning Prior, Gørtz og Stemann. Waagepetersen rejses af politimesteren. Dette har man ind­ omtaler også forholdene i flåden med admi­ ledningsvis slet ikke tænkt på. ral Rechnitzer, som officerskorpset ikke har I disse dage flytter Værnskontoret den 8/5 tillid til (han gav ordre til »ingen Skydning fra Kanns Hotel til et sommerhus på Stam­ fra Sø/arterne inden han gik til Kongen«). pen (villa »Søglimt«, som ejes af autofor­ Ligeledes blev der ikke sat strøm på mine­ handler Ferdinand Jørgensen). Waagepeter­ felterne foran København. sen lægger vægt på, at han vil holde sig Der er også uro i de yngste klasser på Of­ udenfor Rønne kommune for at undgå ind­ ficersskolen. De unge officerer er ophidse­ kvartering der, hvor alt i forvejen er optaget de, nogle er allerede flygtet til Sverige. Waa­ af tyskerne. gepetersen omtaler, at hans søn har sådanne Der er også kaptajn Jacobsen og løjtnant planer den 12. april. Planer, som Waage­ Riis at tage hensyn til. De to kan derved petersen går stærkt imod. opnå kost- og kommandotillæg. Det tager Waagepetersen dog ikke selv, da han jo bor På Bornholm fortsætter politimesteren med at forberede luftvarslingen, således opsættes 2 sirener i Rønne, selvom man godt kunne 3 Officiant: Selvstændig befalingsmandsgruppe med officers­ status (1922-1951). En officiant var ligestillet med en se­ nøjes med de tyske i havnen. Den tyske kondløjtnant, en overofficiant med en løjtnant. (H.S.A.) Oberleutnant Bielefeldt er blevet afløst af en

86 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

Hauptmann Gellhausen, der er så høflig at Han skal nu bo i Rønne med 25 mand. Den aflægge visit hos Waagepetersen. 1/7 flytter BV's stab tilbage til Komman­ Tyskerne har nu lejet en lastbil. De vil og­ dantgården. så have senge til mandskabet, men uden at Natten mellem den 6. og 7. juli har Born­ betale for dem! holm sin første luftalarm. Waagepetersen og Søløjtnant Hasager Christiansen afløser hans kone bliver liggende i sengen. Mellem orlogskaptajn Broberg som »Minefisker«. kl. 0245 og 0315 synes de at høre 7.000 ma­ Waagepetersen er ikke glad for ham, idet skiner! [Formentlig en fejltagelse (HES)]. han havde gemt en ny minetype hos en pri­ Waagepetersen omtaler den manglende vatmand i Rønne. Waagepetersen fik nys om disciplin i Stausdalsområdet. det og befalede ham at aflevere minen på Ruteskibet »Hammershus« er blevet mi­ Arsenalet - det var for farligt at gemme den nesprængt ved Middelgrunden, men det må for tyskerne. ikke omtales i radioen.4 Waagepetersen er 2 dage i København Waagepetersen får besøg af sin søn Mal­ og taler med general Stemann og kaptajn the og sin svigerdatter Connie, der ankom­ Thygesen i Krigsministeriet. De er forbav­ mer pr. skib. sede over, at BV har mandskab til tjene­ En anden besøgende er oberst Tretow­ ste (Stausdal). De mener, at det er det eneste Loof, som er meget tyskervenlig. Dette be­ sted i Danmark, der er dansk vagt ved søg medfører en drøftelse af et brev, som ge­ danske depoter, de aner ikke, at Waagepe­ neral Prior har sendt til Krigsministeriet, tersen har holdt 29 mand indkaldt. Waage­ hvori han beklager sig over, at han er blevet petersen finder dette at være maksimum af forholdt oplysninger, som han burde have kontoriusseri og synes at være bekymret haft, og at han fremover vil tages med på over det. råd. Det er underforstået, at han sætter sin Han opholder sig et par dage i Køben­ stilling ind på sagen. havn. Hjemturen går glat, men der er mange Løjtnant Riis, som er elev på kaptajnskur­ minesprængte skibe i Sundet. sus, fortæller, at kurset bliver aflyst inden jul. Han fortæller, at reglementerne er gam­ Efter hjemkomsten modtager Waagepeter­ le og lærerne uinteressante. Waagepetersen sen en visit af den tyske admiral Mewis, indskærper ham trods alt at være flittig. som er chef for de tyske kystbefæstnings• I løbet af sommeren bliver luftangrebene tropper i Danmark. Han fortæller, at der skal på England stærkere, og Waagepetersen lyt­ ske en afløsning af tropperne på Bornholm ter til radio London. med et kompagni på 50 mand marinetrop­ per. De skal fordeles i havnene på Born­ Konsul Hintze5 indbyder til middag med holm. amtmanden, Korvettenkapitan Biihler og en Den 29/6 kommer en tysk Korvettenkapi­ Herr Nissen, som skal skaffe danske arbej­ tan Buhler og melder sig hos Waagepeter­ dere til Tyskland. sen. Han omtaler, at der på Bornholm skulle Hintze forklarer, at initiativet kommer fra findes nogle engelske »spionreder«, hvilket amtmanden, som har været i København Waagepetersen tager afstand fra. Løjtnan­ (Udenrigsministeriet), hvor direktør Mohr terne Riis og Agersted er på kaptajnskursus i fortæller, at tyskerne på Bornholm føler sig København, hvorfor kaptajn Jacobsen virker uvenligt modtagne. Alle amtmænd er enige som forbindelsesofficer.

Buhler er en ældre officer, som har været 4 Det skete 4. august 1940. (H.VJ.) interneret i Stockholm under 1. Verdenskrig. 5 L. Hintze var tysk konsul. (H.VJ.)

87 H. E. SKAARUP

om ikke at indbyde tyskerne, og derfor vil skellige muligheder. Noget afgørende kan amtmanden have Hintze til det, da denne han ikke anbefale tyskerne. ikke er amtmand. Waagepetersen kan ikke deltage og an­ Det næste stykke i dagbogen omtaler en fører sin grund dertil. Stabschefen kaptajn episode ved Kastelsvagten, hvor vagten træ• Jacobsen har været i København og har af­ der i funktion overfor nogle civile, som vil lagt besøg i Generalkommandoen. Han skil­ have geværammunition. Dette foranlediger, drer stemningen som »mørk«. Tyskerne har at man flytter al geværammunition fra Ka­ forlangt, at der indføres sommertid i Dan­ stellet til Stausdal. Waagepetersen hører bl. mark. Det har været en ualmindeligt våd au­ a. den danske radio fra London, og dette gust, næsten alt kom står på markerne. medfører, at han nedfælder nogle egne kon­ getro tanker. Den 30/8 1940 omtales et besøg af ritmester Waagepetersen indsætter en artikel fra Gi­ Lunding6 (medarbejder i Generalkomman­ ve Avis om offentlighedens opførsel over for doens efterretningssektion) på Bornholm. tyskerne samt en plakat med billede af kon­ Han fortæller, at tyskerne har forpasset tids­ gen og hans ord om besindighed. punktet for angrebet på England og at de nu Waagepetersen omtaler også en bog af er opmarcherede imod øst. Tyskerne har nu kaptajnerne Lauesen og Dall: »Som vi saa­ forlangt oplysninger om de danske depoter. ede«. En bog, som Waagepetersen tager me­ Der er nu uro i København over de tyske get afstand fra. Bogen bliver omtalt i danske krav. officerskredse. Nogle dage efter modtager Waagepetersen Dagbog nr. IV en skrivelse fra amtmanden omhandlende (sep. 1940 - dec. 1940) selskabelighed med tyskerne, men da han ikke har fået instruktioner fra Generalkom­ Den 7 /9 1940 er der alsang på Store Torv i mandoen, så beslutter han at tage til Køben­ Rønne. Endvidere er der taler af borgmester havn for at indhente retningslinier. Nielsen og amtmanden. Waagepetersen for­ Imidlertid sker der den 17 Il 0 et sam­ tæller intet om indholdet af disse taler, kun menstød mellem tyskere og danskere på Ho­ at de er »clearede« med tyskerne, inden de tel Fredensborg. Da det synes alvorligt, ta­ bliver holdt. ger såvel kaptajn Jacobsen som Kapitii.n Den 18/9 omtaler Waagepetersen et sam­ Biihler derud for at undersøge sagen. Politi­ menstød mellem 2 tyske soldater og en civil et er også indblandet og udsætter en dusør dansker om en dansk pige i Rønne. Danske­ på 300 kr. for oplysninger i sagen. ren bliver afhørt af tyskerne og bliver sene­ Waagepetersen berører ikke senere denne re idømt 16 dages hæfte af domstolen. Epi­ sag, som tilsyneladende er »løbet ud i san­ soden bliver omtalt i alle 3 aviser til skræk det«. og advarsel. Den tyske Kapitii.n Biihler spørger Waa­ I den følgende tid kommer det til et sam­ gepetersen, hvordan man skal fejre kong menstød mellem amtmanden og komman­ Christian d. X's 70 års fødselsdag? Waage­ danten (Waagepetersen). Det drejer sig om petersen gør sig mange tanker om denne sag stillingen som forbindelsesofficer. Der er og fylder hele 4 sider i sin dagbog med for- kommet en ordre fra amtet til kaptajn Ja­ cobsen om at bede tyskerne om at lade være

6 Ritmester Lunding (1899-1984) blev senere (1950-1963) le­ med at flyve så lavt over Rønne. Waagepe­ der af Forsvarets Efterretningstjeneste. (H.S.A.) tersen går selv til amtmanden og besværer

88 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER sig over den ordre, som er givet af Abitz tersen om søndagen, men Waagepetersen er (kontorchef i amtet). Amtmanden anser det i København og kommer først hjem søndag ikke for at være en ordre til forbindelsesof­ aften. Det passer ikke Waagepetersen; han ficeren, men blot en henstilling. Dermed an­ noterer i sin dagbog: »Bøffel, han kunde ha­ ser Waagepetersen, at sagen er ordnet, men ve ventet til om Mandagen!« Det ser ud, nogle dage efter - d. 28/l 0 - får han et langt som om Waagepetersen lægger mere og brev fra amtmanden (privat i sin form), mere vægt på disse høflighedsvisiter. En ny hvori denne hævder, at forbindelsesoffice­ tysker, Kapitån zur See West, som afløser ren bør kunne modtage ordrer fra ham (amt­ BUhler, er en ældre mand på 68 1/2 år. Han manden) og efterkomme dem, når det drejer har boet i Kiel siden 1919 som pensioneret. sig om henvendelser til tyskerne. Han taler svensk og overholder etiketten Hertil svarer Waagepetersen, at forbindel­ med at udveksle gensidige høfiighedsbesøg. sesofficeren kun kan modtage ordrer fra Den 13/11 begraves liget af en ilanddre­ ham, og at forbindelsesofficeren ikke skal ven tysk flyver. Waagepetersen møder med være ordonnans. sin stab, og Marineforeningen møder med sin fane. Tyskeren (Kapitån West) holder en Fra den 5/10 til den 10/11 1940 er Waage­ tale ved kisten, hvori han takker den svenske petersen i København, hvor han taler med hær for dens tilstedeværelse. Han er ulykke­ general Gørtz og viser ham korrespondan­ lig bagefter og undskylder fortalelsen, men cen med amtmanden om de selskabelige re­ han har været interneret på Gotland under 1. lationer med tyskerne. Hvad angår sagen Verdenskrig. med forbindelsesofficeren, er general Gørtz Den 29/11 noterer Waagepetersen i sin helt enig med Waagepetersen, men med dagbog, at Kapitån West er svær at blive hensyn til selskabeligheden mener Gørtz, at af med. Hans undergivne kalder ham: »Der Waagepetersen ikke kan undslå sig for at alte Weihnachtsmann«. modtage invitationer fra amtmanden sam­ Der er stadigvæk rygter om, hvad der fo­ men med tyskerne. Men Waagepetersen bør regår ved Dueodde; det må være batteristil­ længst muligt undgå at blive inviteret af ty­ linger til permanente anlæg. En tysker har skerne og også selv undgå at invitere tyske­ købt en gård i Poulsker den 12/12. Waage­ re, navnlig ikke i Kommandantgården. petersen betror sin dagbog, at han er ked af, Efter turen til København skriver Waage­ at amtmanden ved mere om situationen end petersen, at general Gørtz er helt enig med ham. Amtmanden vil ikke fortælle Waage­ ham i sagen med forbindelsesofficeren. petersen noget, idet han siger, at han har lo­ Den 15/11 1940 omtaler Waagepetersen, vet tyskerne tavshed. at der muligvis nu foregår en del byggear­ bejder i området ved Dueodde. Hvad det er Den 3/12 - 8/12 er Waagepetersen atter i vides ikke, men man tror, at det er kanon­ København og beklager sig over amtman­ stillinger. Der tales også om anlæg ved dens opførsel. Dette medfører, at han ved Sandvig og Leuka (Hasle). 7 hjemkomsten modtager en kopi af et brev fra Indenrigsministeriet, som påbyder Born­ Kapitån BUhler afrejser fra Bornholm den holms Amt tavshed om de sager, som for­ 11/11. Han vil aflægge visit hos Waagepe- handles med tyskerne. Dette medfører, at Waagepetersen diskuterer sagen med amt­ manden i skarpe vendinger. Denne fortæller 7 Tyskerne havde også en ide om at anlægge et kystartilleribat­ teri bag Hammerfjeldet til spærring af Hammervandet. nu, at han ofte indberetter om disse ting til (H:V:J.) Indenrigsministeriet og at han regner med, at

89 H. E. SKAARUP

Indenrigsministeriet lader Krigsministeriet med tyskerne i en fordragelig tone - under­ vide, hvad han indberetter. Waagepetersen tiden roser han ligefrem amtmanden og del­ kan derfor få oplysninger fra Krigsministe­ tager i middage med tyskere hos den tyske riet eller Generalkommandoen. konsul købmand Hintze, men samtidigt har Dette er selvfølgelig at kaste ved på et bål. han taget afstand fra den bornholmske mod­ Waagepetersen bliver rasende og står heref­ standsbevægelse (overlæge Olsen). ter stejlt overfor amtmanden.

Overlæge Olsen ved sygehuset har inviteret Dagbog nr. V til middag den 8/12. Deltagere er bl.a. provst (16. dec. 1940 - 29. mar. 1941) Mathiesen, Waagepetersen, amtmand Ste­ mann og amtsfuldmægtig Abitz, alle med Waagepetersen har været i København og fruer. vender hjem d. 7/12 i snevejr. Der er tyskere I samtalens løb kommer det frem, at over­ overalt i lufthavnen, og bygningerne er dæk• læge Olsen har modtaget en invitation fra ket med sløringsnet. amtmanden til en middag, hvor der også Amtsrådet :far pålæg om at holde ro og or­ kommer tyskere. Denne indbydelse har han den, og der er en artikel i Kristeligt Dagblad sagt »nej tak« til med angivelse af grunden. om situationen. Ved denne middag i sit eget hjem klarlægger Den 31/12 1940 - 1/1 1941 er der tysk Olsen sit standpunkt overfor tyskerne, og nytårsfest på Missionshotellet. Nogle gæster det kan siges, at hans gæster påhører hans på hotellet klager til politiet over, at der for­ tale i dyb tavshed. handles ulovligt øl i restauranten. Ved kaffen efter middagen får Waagepe­ Der ligger visitkort fra Kapitan West og tersen lejlighed til at udtale sig i almindelig­ Oberleutnant Eichenberg i Kommandant­ hed om forholdet til tyskerne, »man maatte gården, og Waagepetersen skynder sig at af­ være varsom med at kritisere de Ledende og levere sit visitkort til tyskerne. de, som maatte være tæt paa Besættelses• Han erfarer også, at tyskerne har tvunget magten. Det kunde jo være nyttigt at være konsul Hintze til at udtræde af Frimurerlogen. paa talefod med Tyskerne«. Waagepetersen Hen i januar den 10/1 bliver det hård vin­ siger til Olsen, at han har reageret for stærkt ter med masser af sne. Der er 12 - 14 gra­ ved at nægte at komme hos amtmanden. ders frost. Der bliver ikke nogen snerydning, Allerede dagen efter :far Waagepetersen en da amtet ikke har benzin til sneplovene. Ty­ invitation til en herremiddag hos konsul skerne har dog ryddet sne på Sdr. Landevej Hintze sammen med sin stabschef, kaptajn fra Rønne til Dueodde. Der er henved 110 Jacobsen. Han siger »ja tak!« mand (tyske Bautruppen), som skal arbejde Senere omtaler Waagepetersen, at det var på Dueodde, og de skal bo i Nexø. Tyskerne et kedeligt selskab, meget formelt i uni­ har selv ordnet indkvarteringen uden bistand form. Borgmester Nielsen og konsul Mo­ af forbindelsesofficeren, løjtnant Agersted. gensen8 havde takket nej, men politimeste­ Denne er borte i tiden 15112 1940 - 2/1 ren og amtmanden var der. 1941. En hr. Erik Bruhn (nazist) har sørget for indkvarteringen i Nexø. Vi er nu nået hen mod slutningen af 1940, og Waagepetersen anfører sine oplevelser Herefter skriver Waagepetersen om forhol­ dene i dagspressen i København. Tyskerne

8 L. Mogensen var direktør i Handelsbanken og fransk konsul. har forlangt, at ministrene skal gå af, men (H.V.J.) det forpurres af kongen. Dernæst forlanges,

90 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER at Christmas Møller skal forlade Nationalti­ Den 1/2 kommer en tysk forplejnings­ dende, samtidig med at der indføres presse­ mand til Bornholm. Han talte om at skaffe censur. Waagepetersen omtaler et brev fra lagerplads til oplag af forplejning til 5-600 ritmester Lunding, som måske er blevet bor­ mand på ubestemt tid. Sagen bliver aldrig te, han (Waagepetersen) synes at »lege lidt« aktuel. med tanken om, at han kan være genstand for en fjendtlig overvågning. Den 412 er Waagepetersen atter i Køben­ Waagepetersen har nu modtaget en mid­ havn og hører om premierløjtnant Bennikes dagsinvitation fra amtmanden og har efter tur til Sverige og retur. Waagepetersen note­ samtale med general Gørtz accepteret at rer sig historien. komme. Fra den 15/2 har tyskerne delvis stoppet Amtmanden er meget venlig overfor Waa­ arbejdet på Dueodde. Der er ikke angivet gepetersen. nogen grund. Waagepetersen omtaler den uregelmæssi• Nu er tyskerne i færd med at indrette et ge trafik med »66« mellem Rønne og Kø­ antal udkigspladser langs med østkysten. benhavn, kun eksprespost ekspederes. Der er atter is i Sundet, dog er der flyforbindelse Fra midten af marts er vejen nu farbar mel­ den 25/1. lem Rønne og Aakirkeby. Fly til København Waagepetersen har befalet sine to forbin­ er p.t. indstillet, da flyvepladsen er blød delsesofficerer at flytte ind på Dams Hotel, p.g.a. tøvejret. Derimod sejler bådene mel­ hvor de prøver at holde sig fri af tyskerne, lem Rønne og Ystad. Waagepetersen noterer men dog at forblive på talefod med dem. Han sig, at der igen er ballade mellem tyskere og er godt klar over, at han sætter sig selv uden danskere i Rønne. for al indflydelse ved denne disposition. Waagepetersen omtaler rygter om, at ty­ Waagepetersen omtaler en Herr Neubau­ skerne vil købe nogle af »66«-selskabets er9 og en Herr Serber, som også bor på skibe og nogle af »Østbornholm«s. Dams Hotel. Neubauer har tidligere været En af de sidste dage i februar nødlander en forretningsfører på Søholm. ung svensk pilot i stærk tåge på en mark i Nyker. Waagepetersen lader straks løjtnant Den 30/1 tager Waagepetersen til hest en Agersted tage derud sammen med politiet (i tur til Stausdal for at se til detachementet. kane) gennem snedriverne. Det bliver en Det er 8 - 10 graders frost, og vejen er ufar­ vanskelig tur, men Agersted tager piloten bar, fordi der ikke er ryddet. med sig ind på Dams Hotel. Han melder Kommandanten finder alt i god orden. straks sagen til tyskerne, og Waagepetersen Mandskabet har købt ski for 14 kr. pr. par. telefonerer til Generalkommandoen for at Waagepetersen lader »Dannevirkekassen« spørge, om han må lade ham flyve igen? hjælpe med betalingen og giver 100 kr. (5 Derfra f'ar han bekræftende svar dagen efter. kr. pr. par). Der er ingen vagtforseelser. Piloten er faret vild i tågen, og han har ben­ Mandskabet får udleveret uldne »Halsedis­ zin nok til at flyve hjem til Sverige. Tyskerne sern samt 4 veste til vagterne. Dette skal se­ er ikke interesseret i at holde på ham, og der nere vise sig uheldigt, da uldtøjet smitter er således fri bane. På 3. dagen tager han ud med fnat. De islandske trøjer må endnu ik­ til sin maskine for at starte trods sne og is. I ke udleveres (i henhold til reglementet). sidste øjeblik kommer der et ildbud fra Ka­ pitan West til oberstens kontor, som medde­

9 Ingeniør Neubauer var daglig leder af firmaet Klammts byg­ ler, at svenskeren ikke må starte. Agersted gearbejder på Dueodde. (H:V.J.) telefonerer denne besked til den nærmeste

91 H. E. SKAARUP gård, som maskinen står ved. Her er kun Leuka/Hasle og ved Snogebæk 1 - 2 gange konen hjemme. Svenskeren står ude ved sin om ugen, 7 timer hver gang. Forbudet må maskine. Det er imidlertid ikke så let for en ikke omtales i pressen. Waagepetersen ken­ fortravlet husmoder at komme gennem sne­ der intet til sagen, der er ført alene af amt­ driverne og langt ud på marken, hun skal jo manden. [Der var tale om lyttestationer for også først have fodtøj og overtøj på, så før tyske ubåde (H.E.S)]. hun når at bringe beskeden derud, så er fug­ Der bliver ved denne tid aflagt et besøg af len fløjet. Waagepetersen mener, at Kapitiin nogle fremmede tyske officerer, og Waage­ West er glad over det. Han har haft en god tid petersen deltager i en middag hos amtman­ på hotellet med at tale svensk med piloten. den. Han benytter lejligheden til at tale med Waagepetersen skriver i sin dagbog, at han amtmandens hustru, som er lidt foruroliget er skuffet over ikke at få tak fra svenskerne over hendes mands forhold til tyskerne. for sin hjælp til piloten. Dette påtaler han Waagepetersen synes, at sådanne invitati­ overfor den svenske konsul, 10 som derpå un­ oner må koste amtmanden mange penge, derretter ambassaden og den svenske flyver­ idet en flaske rødvin koster 5 kr. og en flaske chef om Waagepetersens eksistens. Til sidst madeira 6 kr. Kød/flæsk er det svært at få fat modtager Waagepetersen en boggave fra på. Ved denne tid modtager Waagepetersen Sverige. en meget højtidelig takkeskrivelse for »hjæl• Den 19. marts omtaler Waagepetersen en pen« til den svenske pilot. hemmelig radiosender, som sender antitysk Den 15/4 1941 undersøger tyskerne, om propaganda. I samme dagbog rejser Waage­ Waagepetersen vil deltage i en middag med petersen spørgsmålet om politimester d' Au­ damer. Waagepetersen lader Agersted sige champs danskhed og amtmandens tyskhed. NEJ. Waagepetersen får alligevel en invita­ Han har således selv deltaget i et selskab tion, som han besvarer på tysk med et NEJ. med tyskere, som blev afholdt på Dams Ho­ Middagen fandt sted den 12/4, og der er 5 tel. Waagepetersen deltog til kl. 4 112 om tomme kuverter. Waagepetersen får et al­ morgenen, så han har ikke kedet sig! vorligt brev fra Kapitiin West vedrørende Waagepetersen deltager også i en »Dan­ hans NEJ. marksaften« i KFUM, hvor der anslås »na­ Waagepetersen tager til København, hvor tionale strenge«. han aflægger besøg i Generalkommandoen I dagbogen anføres også nogle tanker om og fortæller om kaptajn Koefoeds opførsel. det daglige liv i Kommandantgården. F. eks. Han færdes ofte sammen med tyske office­ har hans kone (Cecil) vasket storvask i rer i Bredgade, og Waagepetersen skriver 11 smeltet sne for at spare på sæben , ligeledes om ham, »Det Fjols«. Koefoed er stærkt omtaler Waagepetersen anvendelsen af de tyskvenlig og har stor lyst til at blive forbin­ mange værelser i tjenesteboligen. delsesofficer.12 Her giver Waagepetersen luft for et per­ Den 24/4 er der flere tyske skibe i Rønne sonligt savn, nemlig: »1 Dag den 2413 I 941 havn. Mandskabet er på indkøb i byen. Det­ røgjeg den sidste Pibe med engelsk Tobak!« te afføder, at nogle danskere spytter på ga­ Waagepetersen noterer sig også, at amt­ den, hvilket medfører, at politiet bliver ind­ manden forhandler med tyskerne om et for­ blandet. bud mod sejlads med motorfartøjer ud for I disse dage modtager eleverne på Ser-

10 Købmand Svend Frederiksen, Søndergade i Rønne, var 12 Koefoed var kaptajn afreserven og gårdejer på Sydbornholm svensk vicekonsul. (H.VJ.) (Lauegård i Åker). (H.VJ.) 11 Sæbe var - som de fleste varer - rationeret på mærker. (H.VJ.)

92 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

Hjemsendelsesfest på Bolster­ bjerg d. 29. april 1941. Fra venstre: I. Telefondirektør Heinø, Rønne. 2. Slagteridi­ rektør Andersen, Rønne. 3. & 4. Ukendte. 5. Kaptajn Rømer, Svaneke. 6. Fru Harriet En­ gell, Stubbegård. 7. Kaptajn Jacobsen, stabschef 8. Løjt­ nant, skoleinspektør Hedega­ ard, Aakirkeby. 9. Fru løjtnant Kaas, Nørregård, lbsker. 10. Kaptajn Jensen, »Kvashugge­ ren«. 11. Fru borgmester Nis­ sen-Petersen. 12. Oberst Waa­ gepetersen.

Fra samme fest. Fra venstre: I. Ukendt. 2. Borgmester Nis­ sen-Petersen. 3. Ukendt. 4. Kaptajn Koefoed, Lauegård. 5. Kaptajn N Engell, Knud­ sker. 6. Fru skovrider Nielsen. 7. Fru løjtnant Hedegaard. 8. Ukendt. gent- og Oversergentskolen i Sønderborg en Amtmanden og øens borgmestre samt poli­ opfordring til at melde sig til »Regiment timesteren er tilstede. Der er også mange ta­ Nordland« i Norge. De vil komme på skole i ler, men Waagepetersen tier stille. Tyskland, få en god løn og blive udnævnt til Tyskerne synes at ville bygge en flådeba• løjtnanter. Da skolechefen hører om denne se i Rønne havn. I tilslutning til denne skal sag, bliver alle eleverne frakommanderet der også bygges en lejr på Galløkken for skolerne og ansat ved danske regimenter. disse orlovsfolk, og der skal også indrettes et Den 2914 er Waagepetersen til hjemsen­ infirmeri. delsesfest på Hotel Bolsterbjerg for årgang 193911, som har ligget med 24 mand ved 13 CB- (Civi!Beskyttelses-) betjente var værnepligtige, der var vagtdetachementet på Stausdal. blevet kasseret eller havde trukket frinummer, men som til gengæld skulle fungere som »hjælpepoliti«. De gik som re­ Den 515 er Waagepetersen til opvisning på gel sammen med en »rigtig« betjent og blev derfor kaldt CB-politiskolen. 13 Der er 80 mand på holdet. »føl«. (H.S.A.)

93 H. E. SKAARUP

Omkring midten af maj sker der en mellem tyske og danske. Den bliver dog af­ forværring af forholdet mellem tyskere lyst, da den kunne ende på en upassende og danskere på Hotel Phønix. Dette forårsa• måde, d. v. s. med dansk sejr. ger også hyppige slagsmål i byen. Forment­ Den 15/6 rejser kaptajn Koefoed til Tysk­ lig er dette årsagen til, at Kapitiin West øn­ land. sker at trække sig tilbage. »Han var gammel Omkring dette tidspunkt deltager Waage­ og senil«, siger hans adjudant, Eichenberg. petersen og hans hustru i »Bibellæsning« og Der foregår i denne periode mange tyveri­ Waagepetersen gør rede for sin interesse. er i forretningerne i Rønne (af de tyske sol­ I Rønne afholdes atter en alsangsaften dater). Dette medfører en tysk ordre om ikke med et halvfuldt Store Torv. Alt arrangeret at handle i Rønne. af Bornholms Tidende. Der sker et sam­ Eichenberg siger, at amtmanden nok er en menstød mellem danske piger og tyske sol­ jøde, i alt fald er han en »vendekåbe«. dater; endvidere omtaler Waagepetersen, at I denne tid foregår Hess's'4 flugt til Eng­ BV's skytsmekaniker har været i slagsmål land. Tyskerne er meget interesserede, især i med tyskere på Galløkken. hvad der blev sagt i BBC. Der bliver nu også fremsat krav om 25.000 kvadratalen til en lejr på Galløkken. I Generalkommandoen Dagbog VII siger man, at det er til en »ubådsskole«, som (20.juni 1941-24. aug. 1941) før lå i Swinemiinde. Den 29/5 har Waagepetersen en forhand­ Den 22/6 1941 kl. 060016 begynder det tyske ling med politimesteren angående en luft­ angreb på Rusland. værnsøvelse. I disse dage får han besøg af På Bornholm standser skibsforbindelsen ritmester Nordentoft (fra Generalkomman­ med »66«-Selskabet indtil videre; flyforbin­ doens efterretningstjeneste), som fortæller delsen aflyses ligeledes. Dette betyder bl. a" om spænding mellem russere og tyskere og at der ikke kommer aviser. om en tysk opmarch i Østpreussen med mu­ Den 23/6 udnævnes kommandantens ligt mål i Ukraine. kone til formand for D.K.B. (Danske K vin­ ders Beredskab). Man har forinden spurgt Den 1/6 1941 er det 5-årsdagen for Waage­ Waagepetersen, men han undslår sig med petersens ansættelse som kommandant på manglende tid. Det civile beredskab bliver Bornholm. Waagepetersen gør sig en del sat i alarmtilstand. Waagepetersen lover at tanker i denne anledning: Han fortæller, at bistå sin kone med den nødvendige hjælp, en tysk admiral Boehm har begået selvmord men bliver i øvrigt sur over hændelsesfor• i Oslo. Han har været i Rønne ombord på løbet. »Gneisenau« i august. 15 En gårdejer Schou, Vibegård, stiller nogle I denne periode foranlediger Waagepeter­ spørgsmål vedrørende Bornholms forsvar til sen, at kaptajn Koefoed bliver hjemkom­ Waagepetersen, som beroliger ham med, at manderet og får en rejsetilladelse til Tysk­ der ikke er nogen fare for en russisk land­ land. Der bliver planlagt en fodboldkamp gang. Derimod kan der nok blive fare for angreb fra luften. Den 25/6 kl. 1800 nødlander en tysk fly­ 14 RudolfHess (f. 1894), Hitlers officielle stedfortræder, fløj d. 10/5 1941 på eget initiativ til Skotland for at tilbyde briterne vemaskine i Rutsker Højlyng. Løjtnant fred(!). Idømtes i 1946 livsvarigt fængsel ved krigsforbry­ derdomstolen i Niirnberg. Døde i 1987 i Spandau-fængslet i Berlin. (H.S.A.) 15 Det var i august 1939. (H.V.J.) 16 Det var nu kl. 0300! (H.S.A.)

94 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

Agersted er derude sammen med politiet. middagen for amtmanden i anledning af Maskinen er knust og brændt, men den 4 dennes 50 års fødselsdag er blevet aflyst. mand store besætning er uskadt. Thune Jacobsen er blevet udnævnt til ju­ Den 3016 omtales et besøg af professor stitsminister. Chiewitz og overlæge Toftegård fra Det Ci­ Waagepetersen hører i radioen om Fri­ vile Luftværn, som kommer for at plan­ korps Danmarks11 afrejse og noterer sig, at lægge en motoriseret kolonne. oberstløjtnant Kryssing og kaptajn Thor Jør­ Waagepetersen anbefaler løjtnant E. V gensen holder tale ved afrejsen. Riis til chef. Den 15/7 ankommer en kommandørkap­ Af dagbogen fremgår det, at Waagepeter­ tajn HauptmannAndersen som dansk sømi­ sen er lidt fornærmet over, at de ikke har litær distriktschef. henvendt sig til ham i denne sag, men er Waagepetersen forstår ikke, hvad han (H. gået direkte til løjtnant Agersted. A.) skal lave. Waagepetersen mener, at Det mærkes nu tydeligt at skolerejser og søløjtnant Hasager Christiansen kan magte sommergæster udebliver p. g. a. de uregel­ opgaven. H. A. skal kun være på Bornholm i mæssige trafikforbindelser. 2 måneder, altså en slags sommerferie. Søløjtnant Hasager Christiansen melder om en russisk ubåd ved Adlergrund. 21/7 bliver Waagepetersen alarmeret ved, at Direktør Lund fra »Dampskibsselskabet der i Rønne findes en mængde vægmalerier af 1866« har bedt marinen om at ledsage med hagekors og V-tegn imod tyskerne. Dis­ rutebådene til og fra København, men det se er igen begyndt at handle i butikkerne. går regeringen nok ikke med til! Der er tilgået 15 nye kystbetjente, og ty­ Den 3/7 omtaler Waagepetersen, at nogle skerne forlanger at ra opgivet disse folks sta­ danske damer har rejst en sag mod en pen­ tioner. sionatsværtinde, fru LeJeune, som mistæn• Waagepetersen tager en tur til Sydlandet kes for at drive en bordelvirksomhed i Sand­ for at se på skydebaner, derefter kører han vig. Efter tysk ønske henlægges sagen. videre til Dueodde, hvor han følger et pig­ Waagepetersen venter gæster: Asger og trådshegn, bag hvilket der går en tysk vagt­ Ellen West, familien Abildgaard Nielsen, post. Da posten observerer Waagepetersen, Jørgen Permin, Annelise Eggert. De kommer forlader denne skyndsomt området. med rutebåden, der nu går i svensk territo­ Den 4/8 er Waagepetersen med kom­ rialfarvand til Sandhammaren og derfra mandørkaptajn Hauptmann Andersen en tur langs østsiden af minefeltet til Rønne. på Christiansø. Man spiser frokost hos fyr­ Den 717 har Waagepetersen indført i sin mester Jacobsen og besøger bagefter orlogs­ dagbog, at en løjtnant Sneum skal være flyg­ kaptajn Broberg og Erik Jonquieres samt fru tet til England i minister Gunnar Larsens Smiegelow. private fly. Episoden synes at passe Waage­ Nogle dage efter afholdes et møde hos petersen udmærket. amtmanden, som foreslår, at der laves en Waagepetersen har en fætter som er rigs­ indsamling til Finland. Forslaget bliver mod­ politichef (Thune Jacobsen). Hans kone om­ taget køligt. tales i tyske tidsskrifter som »pjanket og Waagepetersen omtaler en sag, som er op­ uskadelig«. stået på Christiansø. Det drejer sig om 2 ty- Waagepetersen bliver på denne dag ( d. 7 /7) udnævnt til »Kommandør af Danne­ 17 Frikorps Danmark var et korps af danske SS-frivillige, opret­ brog« tet 1941. Korpset kæmpede på østfronten, indtil det blev op­ Den 2017 1941 noterer Waagepetersen, at løst i 1943. (H.S.A.)

95 H. E. SKAARUP

ske soldater, som orlogskaptajn Broberg godt at vi har det - tyskere og danskere kom­ havde inviteret til et bal på »Månen«. Dette mer godt ud af det med hinanden, især efter rejste et sandt raseri hos alle danske - men det tyske angreb på Rusland. som Waagepetersen anfører: Han forstår Waagepetersen har haft besøg for 14 dage godt Broberg, som efter hans mening gjor­ siden. Det var den tyske admiral Muritz, de det rigtige. (De 2 tyskere var stationere­ som ikke vidste, at Hangø måske var taget de på øerne, som en tysk »Besættelses• af russerne - han var ikke »up to date« med magt«). begivenhederne. 18 Den 15/8 er Waagepetersen til audiens for at takke for Kommandørkorset. Han rejser med skibet »Sverrig« og ser mange vrag i Dagbog VIII Drogden. Han betaler 12 kr. med båden, (29. aug. 1941 - 26. april 1942) mens det koster 40 kr. at flyve. Herefter giver Waagepetersen et referat af I slutningen af august har Bornholm besøg en audiens hos kong Christian X. af folketingsmand Hans Rasmussen, som Dernæst aflægger Waagepetersen sit sæd• fortæller Waagepetersen om general Gørtz' vanlige besøg i Generalkommandoen, hvor udnævnelse til hærchef og om grunden til man bl. a. taler om, at general Prior har fået general Priors afsked. Han omtaler også et 2 måneders orlov som straf for sit manglen­ tysk ønske om at få 6.000 mand til Finland de samarbejde overfor tyskerne. Oberst H. til hjælp for de tyske tropper der. Den dan­ 0. Hansen og flere af divisionsgeneralerne ske konge er imidlertid imod tanken. Waa­ slutter sig til general Prior, medens general gepetersen får også at vide, at grænsefore• Gørtz mener, at man skal føje tyskerne. ningens formand, kaptajn Sand fra 1. regi­ Waagepetersen gør sig i den anledning ment, er blevet afskediget (på grund af sine nogle tanker om Stausdalsvagten, som uden tyske sympatier). videre er blevet accepteret af tyskerne. Un­ Kommandørkaptajn Hauptmann Ander­ der mødet i Generalkommandoen rejses sen meddeler, at der er ilanddrevet en mine spørgsmålet om, hvem der skal være kom­ ved Sønderborg, syd for Rønne. manderende general: Gørtz eller Jacobsen? Den 30/8 udsender tyskerne invitation til Ligeledes opfatter Waagepetersen, at der en indvielse aflejren på Galløkken. hersker en del spænding mellem Gørtz og Der har atter været dans og slagsmål mel­ general Stemann (i Krigsministeriet). lem tyske og danske på Hotel Phønix. Det er blevet skik, at folk samler på kob­ Den 24/8 kommer der atter en sag fra Hotel bermønter, man mener, at tyskerne også Phønix. Der har været en aften med dans, og samler og sender dem til Tyskland, hvor der det er kommet til et sammenstød mellem ty­ er kobbermangel. I stedet Ia.r man små zink­ ske soldater og danske civile. Tyskerne er mønter, som kun kan bruges som byttepen­ meget fornærmede og klager til forbindel­ ge. sesofficeren. Den 619 1941 bliver en tysker overfaldet i I dagene hen imod månedens slutning er Nordskoven, og der rapporteres om slags­ der overflyvning af russiske fly, som nedka­ mål mellem danskere og tyskere i Nexø. ster flyveblade. Waagepetersen har selv set Hauptrnann Andersen har rapporteret om et, som viser nedskudte tyske fly og nogle miner direkte til politimesteren og ikke til mægtigt fine fangelejre, som ligner sanato­ rier med glade gæster. Waagepetersen omta­ 18 Finland måtte ved våbenstilstanden i marts 1940 rømme og ler en tale, som Stauning har holdt - om hvor afstå halvøen Hangii for 30 år til Sovjetunionen. (H.V J.)

96 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER kommandanten, som derfor er meget for­ Han skriver i dagbogen en pæn ros til løjt­ nærmet. nant Agersted, som klarer sin tjeneste godt Waagepetersen har fået den ide, at han vil som forbindelsesofficer. have et dansk musikkorps til Bornholm for Amtmanden holder konfirmationsfest for at danne en »modvægt« til de tyske musik­ sin datter, og Waagepetersen er med. Han korps, som dukker op ved :flådebesøg, men får at vide, at P & T har lavet aflytning af al­ Krigsministeriet vil ikke gå med til det. le telefonsamtaler fra Bornholm og er meget Den mine, som blev fundet ved Sønder­ stødt over ikke at have fået det at vide. borg, er en farlig tysk hornmine. Den 24/9 1941 er der atter vrøvl på Hotel Waagepetersen modtager et takkebrev fra Phønix. Tyskerne truer løjtnant Agersted general Gørtz, som han har lykønsket i an­ med pistol, da han tager affære. Den pågæl• ledning af hans udnævnelse. dende tysker f'ar 18 dages streng arrest. Der er atter en sag om »spytteri« efter ty­ Waagepetersen deltager den 18/9 i et mø­ skere i Rønne. de med den socialdemokratiske ungdom ar­ Den 12/9 har Bornholms Værns skytsme­ rangeret af Folk og Værn, og han er impo­ kaniker meldt sig til Frikorps Danmark og er neret over den disciplin, der hersker. Mødet blevet antaget. giver ham anledning til at omtale stemnin­ Waagepetersen opdager, at hushjælpen gen blandt de civile ude på øen. har stjålet 5 sportsskjorter, så at han må købe nogle nye! Det med at der er minefelter nord og syd Dagbog IX for Bornholm, er en fiktion - de eksisterer (6. okt. 1941 - 24. april 1942) ikke. Den 13/9 kaster engelske fly miner i de Idet Waagepetersen tager fat på en ny dag­ bornholmske farvande. 5 dampere er gået bog fra 6/10 1941 til den 24/4 1942, begyn­ ned i løbet af august. der han med at omtale admiral Wedels be­ søg. Han har været til et selskab hos amt­ De næste sider i dagbogen handler om ad­ manden, været på et besøg på Christiansø og miral Rechnitzers afsked. Waagepetersen aflagt et besøg hos overlæge Olsen. kan godt forstå, at admiralen har taget sin af­ Han (Wedel) udtaler sin ros til søløjtnant sked, og han har en vis sympati for ham. Hasager Christiansen. Waagepetersen synes Der er nu kommet gang i indsamlingen til at acceptere dette, omend der er en »bitter­ Finland, omend det går lidt langsomt. sød« tone i, hvad han betror sin dagbog. Det er rygtedes, at der er smidt tegnestif­ Her fortæller Waagepetersen også om en ter på stien ved Alderdomshjemmet, hvor audiens på Amalienborg, som dr. Vilhelm la mange tyskere kører på cykel til Galløkke­ Cour19 og Arne Sørensen20 har været til, lige lejren. inden de gik i fængsel eller hæfte i flere må• Den 22/9. Waagepetersen har været i Kø­ neder. benhavn og aflagt besøg i Generalkomman­ Waagepetersen har også hørt om den au- doen. General Gørtz har først sagt nej til at blive chef for hæren. Admiral Wedel har sagt ja til at blive chef for marinen. 19 Wilhelm La Cour (1883-1974), dr. phil. og historiker, hvis na­ tionale (og antityske) holdning i 1942 kostede ham hans stil­ Bornholms Værn skal uddannes på 81 ling samt et fængselsophold. (H.S.A.) mm morter (et hold er under uddannelse i 20 Arne Sørensen (1906-1978), forfatter, højskolelærer og poli­ tiker. Grundlagde i 1936 partiet Dansk Samling, der under Høvelte). Waagepetersen synes ikke om det Besættelsen spillede en aktiv rolle i modstandskampen. Var og vil skjule dem. medlem afFrihedsrådet 1943-1945. (H.S.A.)

97 H. E. SKAARUP

diens, som den tyske øverstbefalende, von som senere går over i lungebetændelse. Han Kaupisch, var til, da landet blev besat. Kon­ bliver dog udskrevet den 7. januar, hvorefter gen ville ikke tale med ham, men kronprin­ han kommer på rekreation på Montebello sesse Ingrid klarede situationen. indtil den 11. februar. Mens han er væk fra Den 10/10 er der »luftværnsdag« i hele Bornholm, er alt roligt. Oberstløjtnant Nør­ landet. Lotterne laver mad på Store Torv for resø fra 15. bataljon er midlertidig kom­ 1 kr. pr. couvert, og om aftenen er der fest på mandant på Bornholm. »Industrien«. Waagepetersen skriver en vise I de dage får Waagepetersen et brev fra til lejligheden. oberst Mikkelsen i Odense med en tale, som han (Mikkelsen) har holdt ved en canadisk Hen imod midten af måneden synes de flyvers begravelse i Sønderjylland. Waage­ tyske soldaters optræden at blive værre, og petersen finder den meget »uklog«. Han er det foranlediger Waagepetersen til at befale også begyndt at notere sig de tyske tab i løjtnant Agersted at skrive til tyskerne om Rusland. Han lægger mærke til situationen i det - medens han selv godkender skrivelsen. Singapore og anser slaget om Atlanten for Det er tydeligt, at Waagepetersen skubber tabt af tyskerne. ansvaret fra sig og lader sin forbindelsesof­ Han lægger også mærke til rygter om ficer om at »tage skylden på sig«. USA's deltagelse i krigen og den hjemlige Da det begynder at blive koldt, laver Waa­ situation, hvor der nu er angreb i pressen på gepetersen om på sine værelser i Komman­ Thune Jacobsen. dantgården og lukker af for de største af Han aflægger atter besøg i Generalkom­ rummene. Han fyrer nu med tørv over det mandoen og anser oberst Rolsted for at være hele.21 En dag tager han sig af havemøbler for skarp og usmidig overfor tyskerne. og nedfaldsfrugt, som sættes ind i lysthuset. Han er bange for, at der vil blive rejst krav Det er nu blevet streng vinter igen. Alle veje om indkvartering af tyske soldater i Kom­ er blokeret, »66«-bådene er standset af isen - mandantgården. kun flyruten opretholdes. Waagepetersen er i Der afholdes et møde på Højskolen arran­ København d. 11. - 14. marts og flyver frem geret af»Folk og Værn«. Der er kun ca. 50 og tilbage - overalt er der is. Båden fra Ystad deltagere. er 3 dage undervejs med hjælp af isbryder. Der er nu uro blandt tyskerne i havnen og Ved mødet i Generalkommandoen benytter på gaderne i Rønne. Waagepetersen lader Waagepetersen lejligheden til at fortælle Agersted klage til Kapiilin Kohler. oberst Rolsted, at dennes holdning overfor Der afholdes en middag for 10-12 danske tyskerne er uklog, og at han nu er på »den herrer hos konsul Hintze uden tysk deltagel­ sorte liste«. Rolsted er nu også i klammeri se. Waagepetersen er med og hører om den med Thune Jacobsen og den kurs, som den­ sidste sabotage, som består i at lade kloak­ ne har lagt overfor tyskerne. dækslerne stå åbne på fortovene, hvor ty­ Efter hjemkomsten omtaler Waagepeter­ skerne færdes (om natten). sen nogle planer, som amtmanden har »luf­ Den 1/12-1941 kommer Waagepetersen tet« for en 3 - 4 uger siden. Det drejer sig på hospitalet med en blindtarmsbetændelse, om et tysk angreb på Sverige, hvortil man skal bruge nogle kort over det bornholmske jernbanenet med tilhørende nivellement.22 21 Her er et tegn på, at brændselssituationen i Danmark allerede i vinteren 1941/1942 begyndte at blive anstrengt. Selvom danske arbejdere drog til Tyskland for at bryde kul til Dan­ 22 Nivellement: Her nok i betydningen »højdeforskelle«. mark, svigtede forsyningerne alligevel. (HVJ.) (H.S.A.)

98 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

Soldater på ski i marts 1942. (Påklædningen er inspireret af billeder fra Den Finske Vinterkrig 1939-1940. (H.VJ.)).

Disse kort skal bruges til kanonstillinger petersen ikke været inde ved vagten i Staus­ mod Sverige. Waagepetersen har imidlertid dal, han føler sig dårlig. Mandskabet har ik­ intet hørt om disse planer. ke haft nogen påskeorlov, og der sker nu of­ Den 15/3 er Waagepetersen på besøg i te vagtforseelser. At få et ekstra fly er ude­ København. Han deltager i en Frimurermid­ lukket. dag hos en grosserer Poul Larsen i Ryvan­ Den 8/4 indbyder tyskerne både amt­ gen. Man spiser 4 retter og dessert og drik­ manden, konsul Hintze og politimester ker udsøgte vine. Waagepetersen er særde• d' Auchamp til indvielse af Galløkkelejren les bitter og sammenligner priser og trakte­ den 10/4, men Waagepetersen er ikke ind­ ment med egne forhold. budt. Den 2013 deltager Waagepetersen i borg­ Den 9/4 er der luftalarm ved en fejltagelse. mester Niels Nielsens begravelse og omta­ Den 12 /4 er der stort møde på »Statssko­ ler det i sin dagbog. len«. Det er beordret afregeringen og bliver I dagene derefter omtales det hårde vin­ ledet af amtmanden. Det er afholdt for at tervejr. Selv flyforbindelsen til København hindre chikanerier imod pårørende til med­ er indstillet. lemmer af »Frikorps Danmark«. Der er vel Waagepetersen omtaler også, at det er ble­ hen imod 3-400 deltagere, og Waagepetersen vet nødvendigt, når man har selskab, at refererer hele mødets forløb i sin dagbog. gæsterne selv medbringer det øl, som de vil drikke. Det næste stykke i dagbogen er helliget om­ Der er nu atter slagsmål mellem fiskere og tale af vintervejret- og de mange varer, som tyskere i Rønne, og Leutnant Eichenberg ikke længere kan fås. En kompagnifest må forsættes til Korsør. Det er Waagepetersen aflyses grundet sne og manglende forplej­ ked af. ning. Der er nu mangel på de rationerede lev­ Rutebådene går nu syd om Sjælland og op nedsmidler. 23 gennem Storebælt til København. Siden udgangen af november har Waage- En ny tysk løjtnant aflægger visit, en Leut­ nant Biihse. Han kommer lige tidsnok til at gribe ind i de evindelige slagsmål mellem 23 Selv i landsbrugslandet og spisekammeret Danmark. Foruden tvangsafleveringen til Tyskland hjalp vi Finland, Norge og danskere og tyskere i Rønne. Nu slås man Sverige med fødevarer. (H.V.J.) om de danske piger, som går med tyskerne.

99 H. E. SKAARUP

De næste stykker i dagbogen omhandler han et brev fra amtmanden til admiral Vedel vinteren. Isen er i opbrud, men stadig hen­ med ros til søløjtnant Hasager Christiansen ved 18 cm tyk. og en klage over dårligt samarbejde med Waagepetersen har nu installeret beskyt­ Waagepetersen. Det bliver han sur over og telsesrum i kulkælderen på Kommandant­ vil klage til amtmanden. Det får han dog ik­ gården. ke lov til af Generalkommandoen. Han går Han aflægger en visit hos CB i Sandvig på derpå til admiral Vedel for at få lov af ham, Strandhotellet. Han møder løjtnant og ko­ men også her er henvendelsen negativ. lonnechef E. Riis, som er i sit es. 24 Waage­ Der er rygter om, at Italien i vinter skulle petersen finder anledning til at rose ham for have søgt om separatfred, og at Hitler og den gode disciplin og orden. Mussolini havde forhandlet derom i 17 ti­ Den 2514 er der generalforsamling i Offi­ mer i Salzburg. Waagepetersen tænker på cersforeningen. Der er et forslag om, at man tyske svaghedstegn og den derved opståede skal indtræde i en landsforening af officerer. kommunistfare. Der er enstemmig tilslutning. Derpå er der forslag om at afholde en fest med damer, Den 12/5 1942 anfører han for første gang et middag og dans. Waagepetersen nærer be­ par af de såkaldte tyskerhistorier i sin dag­ tænkelighed og tager afstand fra at holde bog. [Det var ironiske historier, som versere­ bal, men vil heller ikke modsætte sig det. de over hele landet (H.E.S.)]. Waagepetersen Han bliver nedstemt, så nu planlægges en noterer også i dagbogen, at han har læst et fest med damer på Dams Hotel. par forbudte bøger: Soyas: »Ørentvisten« og [Waagepetersen var formand for Officers­ Kaj Munks: »Niels Ebbesen«. Han refererer foreningen; det var altid kommandanten, indholdet og finder det stødende, f.eks. skri­ som var formand, idet det skulle være den ver han om »Niels Ebbesen«, at den i mange »ældste« officer af oberst- eller oberstløjt­ retninger kan være udmærket, men den er nu nantgrad). (H.E.S.)] alligevel et »svagt Studenterskrift«. Det næste stykke omhandler kong Christi­ an X's 30 års regeringsjubilæum. Tyskerne Dagbog nr. X vil flage med Dannebrog fra skibene i hav­ (9. maj 1942 - 5. okt. 1942) nen og beder Waagepetersen om at aflevere flag. Waagepetersen giver dem ingen. [Han Waagepetersen har været et par dage i Kø­ har dem ikke. (H.E.S.)] benhavn med fly. På hjemvejen er der en ti­ Den 21/5 1942 er Waagepetersen til en mes forsinkelse, fordi der er engelske fly sammenkomst med Dansk Samling [se no­ over Ringsted. Englænderne er p. t. meget te 20], hvis leder på Bornholm er lærer Haa­ aktive med at udlægge magnetiske miner, konsen, og som består af personer, som en­ der gør al sejlads farlig, men der stryges mi­ ten er medlemmer af DS, eller som sympa­ ner i gennemsejlingsfarvandene hver dag. tiserer med dets politik. - Til de sidste hører Dagen før havde man strøget 2 miner i sejl­ Waagepetersen! ruten Korsør- Nyborg. Dernæst omtales den session, som afhol­ Waagepetersen er på et af sine sædvanlige des på sædvanlig måde rundt omkring på besøg i Generalkommandoen, og der ser øen.25

24 Løjtnant og kolonnechef E. V Riis var oberstens adjudant i 25 Som det eneste sted i Damnark var kommandanten på Born­ sept. 1939. Riis uddannede CBU-kolonnen særdeles effektivt. holm udskrivningschef. I det øvrige land var det en tjene­ (H.VJ.) stemand under Indenrigsministeriet. (H.V J.)

100 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

Waagepetersen noterer herefter noget om til at tage kommandoen i Danmark, ligesom forholdene mellem tyskere og russere. Waa­ man har indsat Terboven i Norge. gepetersen anser det for meget farligt, hvis Waagepetersen skriver i sin dagbog om det russerne bliver alt for overlegne. Waagepe­ daglige liv på Bornholm. F.eks. at minefaren tersen kunne i så tilfælde godt forestille sig, er øget. På en dag skal der være bragt42 mi­ at de besatte Bornholm. ner til eksplosion i Drogden, og der ankom­ Waagepetersen, som altså refererer sine mer ingen skibe med kul fra Rotterdam. udtalelser på mødet med Dansk Samling, Waagepetersen omtaler også Christmas kan godt forstå, hvis man anser ham for Møllers rejse til London, hvor han nu for­ tysksindet. tæller englænderne om situationen i Dan­ Der er rygter om, at »Frikorps Danmark« mark og samtidig dæmmer op for nord­ er her i landet under kommando af tyske of­ mændene, som indynder sig på Danmarks flcerer. De bærer tyske uniformer med et bekostning. Waagepetersen er også i Gene­ Dannebrog på kraven. Der er billede af dem ralkommandoen, hvor han taler med oberst under march på Østerbrogade i København. Rolsted om kongens situation. General Man har nu afsluttet sessionen med et Gørtz har holdt foredrag på Sorø Akademi, nedslående resultat. F.eks. bliver alle i Øster• hvilket Waagepetersen synes godt om. Han lars kasseret. Årsag 1: Dårlig ernæring, født indføjer her et par historier om tyskerne, og i 1922 efter 1. Verdenskrig. det synes, som om han fortæller disse lige­ Waagepetersen hører nu kun dansk radio­ som for at skaffe sig selv et alibi. avis kl. 1815, ellers BBC fra London. Oberst Jessen fra 1. regiment har udgivet Et antal gymnasiaster har optrådt provo­ en bog: »Hvoifor har Forsvarsviljen forladt kerende overfor nogle tyskere på Haslevej, det danske Folk?«. Waagepetersen har læst bl.a. har de skubbet til en tysk soldat. Det er den og er meget kritisk. I øvrigt bliver bogen kendte folks børn, så sagen bliver bestemt forbudt. ikke behandlet blidt fra tysk side. Det lykkes dog ved amtmandens mellemkomst at få et Den 2316 1942 indføres gasrationering i forlig i stand. Rønne, og i Kommandantgården fyrer man De unge gymnasiaster er Kjeld Frederik­ nu med kvas i komfuret. sen26, Henrik Zeuten, en ung Ludvigsen og Den 217 er der uro i Nexø; løjtnant Ager­ en ung Koefoed. Sagen forårsager stor sted og den tyske adjudant Biisse tager der­ alarm i Rønne, især da det ender med, at de ned. unge mennesker må gå en »Canossagang« Hovedstadsaviserne er p.t. fulde af en sag til den tyske officer på Galløkken for at sige fra Gardehusarregimentet i Næstved, hvor undskyld. en ung premierløjtnant, Ladegård Mikkel­ Den 6/6 skal en tysk marinesoldat be­ sen, har haft en øvelse, hvor en husar er graves. Han er druknet og drevet i land druknet i Susåen ved en befalet overgang. på Bornholm. Waagepetersen skal selv Waagepetersen »lufter« sin mening: »La­ til København, men sender søløjtnant Has­ degaard Mikkelsen var for ung og uerfa­ ager Christiansen og en krans fra komman­ ren«. danten. Det er derfor overraskende for Waagepe­ Tyskerne holder en admiral MeiBner rede tersen, at general Gørtz støtter Ladegaard Mikkelsen. Det er et udtryk for Waagepetersens 26 Kjeld Frederiksen mistede livet i feb. 1945 i Neuengamme. (H.VJ.) manglende viden om de lokale forhold, at han overraskes ved at høre, at der er uro på

101 H. E. SKAARUP

Galløkkestranden og ved Fredensborg. Han hele styrken samlet i en lejr. Waagepetersen fylder igen sin dagbog med et par tyskerhi­ indstiller til Generalkommandoen, at der storier ligesom for at »dække sig ind«. bygges en lejr til dem, men mener, at en sådan ordning kan det vare længe at få gen­ Det er nu blevet hen imod slutningen af sep­ nemført. tember, og der har været roligt på Bornholm Waagepetersen deltager i en konfirmati­ i sommerens løb. Der har været engelske fly onsmiddag hos overlæge Iversen sammen over øen, og en tysk ubåd er blevet mine­ med amtmanden. Ved middagen modtager sprængt udfor Rønne. Den bliver straks slæbt denne et brev om, at de diplomatiske forbin­ på værft i Tyskland. Der er ingen sårede. delser med Tyskland er blevet afbrudt. Den Den 3/10 bliver en tysk torpedojager mi­ øverste tysker i Danmark, general Liidke, er nesprængt ud for Amager. 112 time efter går sendt bort og erstattet med en anden general. besætningen i bådene, og jageren synker. Det hele er efterdønninger af sagen om kon­ Waagepetersen er fornærmet over, at de ty­ gens telegram til Hitlers fødselsdag. Der er ske marinere ikke hilser på ham, da han ri­ også rejst tyske krav om bevæbning af han­ der forbi dem. delsflåden, som dog er afslået. Waagepetersen har også modtaget nogle Den 30/10 kommer der et telegram fra Ge­ oplysninger om situationen fra sin sviger­ neralkommandoen om, at der altid skal være søn, premierløjtnant Probst, der er premier­ en fast befalingsmand til stede på kaserner, løjtnant i Holbæk, hvor der er alarmbered­ som er belagte, og at der ikke må gives ek­ skab fra 1110 til 3/10. Fra sin søn får han un­ stra beløb til faste befalingsmænd for denne derretning om aktivitet på Livgardens ka­ tjeneste. serne i anledning af Frikorps Danmarks op­ Waagepetersen noterer sig, at løjtnant hold i København. Hvis Frikorpset provoke­ Agersted er forhindret i at tage på orlov til rer, skal der skydes imod dem. Waagepeter­ Holbæk, hvorfor Waagepetersen telefonerer sen finder, at det ser sort ud. til Generalkommandoen og spørger, om han kan sende Agersted på en privat orlov til Holbæk? Oberstløjtnant Nordentoft i Gene­ Dagbog XI ralkommandoen svarer, at det ikke behøves. (9. okt. 1942 - 16. feb. 1943) Det er kun rygter, at der skal sendes 3 .200 danske soldater til hjælp for Tyskland. Der er optøjer i København mod Frikorps Waagepetersen får også at vide, at tysker­ Danmark, men Waagepetersen skriver, at ne er fornærmede over kongens kølige tele­ sådant må være udført af »Gadens Parla­ gram til Hitlers fødselsdag. Der er en ophid­ ment«. set stemning i København. Waagepetersen får brev fra amtmanden En sergent Holmquist har mistet sin pistol. om, at Frikorpset snart skal forlade landet, Waagepetersen straffer ham med 8 dages og at de diplomatiske forbindelser til tysker­ kvarterarrest og tilpligter ham at betale pi­ ne ikke er helt afbrudt. Det noteres i dagbo­ stolen. [Selv efter datidens målestok var det gen, at 2 norske gidsler er blevet skudt. billigt sluppet! Pistolen var nok »organise­ Den 9/10 får Waagepetersen en oriente­ ret« af modstandsbevægelsen. (H.E.S.)]. ring om situationen på Bornholm af søløjt­ Waagepetersen noterer den kendsgerning, nant Hasager Christiansen. at kvarterværterne er ved at være trætte af Waagepetersen får også meddelelse om den lange indkvarteringsbyrde. Ratione­ ankomsten til Danmark af en ny tysk øverst­ ringsmærkerne slår ikke til, og man ønsker befalende, general von Hanneken, samt at

102 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER der er udstedt forbud imod, at tyske officerer Fra den 15/10 får Waagepetersen hver uge kommer i danske hjem. Waagepetersen bli­ meldinger fra søløjtnant Hasager Christian­ ver noget betænkelig ved de fortrolige op­ sen (Fyr- og Udkigstjenesten). lysninger, som han får fra søløjtnant Has­ Waagepetersen anser det for farligt at sej­ ager Christiansen. [Hvad disse går ud på, le om natten med rutebådene fra København røber Waagepetersen ikke engang til sin til Bornholm. Derfor har han sagt til sin ko­ dagbog. (H.E.S.)]. ne, at hun helst skal tage med fly. Hun kan Til Kommandantgården modtager Waage­ dog ikke få billet og bruger derfor båden. petersen denne dag 6 rummeter brænde fra [Hun er på ferie i Holbæk, formodentlig hos skovfogeddistrikt Lindesbjerg for 129 kr. pr. kaptajn Abildgaard Nielsen. (H.E.S.)]. rm.21 I november måned er det lykkedes tysker­ I forbindelse med søløjtnant Hasager ne i Rønne at skaffe sig et par store :fladbun­ Christiansens besøg lykkes det Waagepeter­ dede invasionsbåde, som er forsynet med 20 sen at få oplysninger om trafikken igennem mm luftværnskanoner. Hver aften slæbes de de danske farvande, og det giver ham en vis ud vesten for havnen. For ca. 10 dage siden tilfredsstillelse, for så er han da ikke holdt skød de begge imod et fremmed fly (ganske helt udenfor enhver oplysning. virkningsløst!). Den 10. oktober vender Agersted hjem fra Politimesteren har beordret alle i beskyt­ Generalkommandoen med nyt om situatio­ telsesrum, når der skydes fra disse pramme, nen, d. v. s. om de tyske krav om bevæbning men der er ingen, som retter sig efter ham. af handelsskibene, om Frikorpset og om Her har Waagepetersen klistret et udklip kongens telegram. Endvidere om et tysk fra Berlingske Tidende ind i dagbogen. Det krav om at alle danske, som bor på de røm­ handler om en tysk tilbagegang i Rusland, mede kaserner, evt. sammen med tyskerne, pænt beskrevet som en planmæssig tilbage­ skal flytte ud øjeblikkeligt. trækning. Der placeres tyske observatører på danske Den 26/11 1942 har Waagepetersen været udkigsstationer med telefon direkte til et i Generalkommandoen og fået et dårligt ind­ tysk hovedkvarter i Gudhjem. 28 tryk af »sundhedstilstanden«, som er ringe. Endvidere sættes der gang i en indsamling General Gørtz er på Militærhospitalet med til dr. la Cour, som sidder fængslet. et nervesammenbrud, Rolsted er overarbej­ Der går også rygter om tyske krav om det, Nordentoft har gigtfeber, kun Ramsing 60.000 danske arbejdere til industrien i er atter rask. Tyskland. Den tyske general von Hanneken har for­ Den 14/10 1942 kommer der en skrivelse langt alt hærens materiel, kun undtaget den fra Generalkommandoen om, at det er for­ del som er nødvendig til den indkaldte styr­ langt, at alle danske tropper skal forlade Jyl­ ke. Rolsted har overgivet denne sag til land og forlægges til Fyn, Langeland og Krigsministeriet, som har sagt »nej«. Nu får Lolland, mens Falster og Sjælland ikke er von Hanneken dog støtte fra Berlin, og der­ nævnt. Waagepetersen gør sig sine tanker fra er sagen gået til den danske regering via om denne sag: Det er mest »papirenheder«, Krigsministeriet. som er på Sjælland, og som ikke kan genere tyskerne. Notat:

27 Et typisk tidsbillede: Selv på Bornholm, Danmarks skovrige­ Til dagbogen noteres herefter en vigtig sag, ste amt, begyndte brændselssituationen at snerpe. (H.V.J.) 28 Havde muligvis noget med de tyske V-1 og V-2-forsøg om­ som vakte stor opmærksomhed i militære kring Bornholm at gøre. (HVJ.) kredse. Et antal danske officerer ville lave et

103 H. E. SKAARUP

statskup med tysk støtte imod regeringen. mandantgården, hvor der er mangel på kød, Sagen kaldes »Ridehusaffæren«. Der havde så der intet er til 3 af gæsterne! været en militærøvelse i Sydvestsjælland, Det synes, som om tyskerne planlægger hvorefter general Gørtz holdt en parole i Ri­ en udvidelse af havnen og dens indretning dehuset på Næstved kaserne. I denne parole til orlogshavn. [Waagepetersen omtaler det­ deltog alle de officerer, som havde været te, og der findes kort over Rønne havn, som deltagere i det påståede kupforsøg. viser udbygningen (H.E.S.).] Waagepetersen omtaler følgende med slet Omkring midten af december er der visse skjult skadefrohed: »Oberst Tretow-Loof, vanskeligheder ved vagtdetachementet. KN. Agger, KN. Gotke-Hansen, KN. Dahl, Krigsministeriet har hidtil sørget for, at der KL. Kaas-Sørensen, OL. Lange m.fl.«. De bliver udskrevet 30 mand på Bornholm, for fleste er fra 1. regiment. Der er heller ikke at disse efter 1/2 års uddannelse på Sjælland tvivl om, at de officerer, som bliver nævnt, kan forrette vagttjeneste på Bornholm, men er håndplukket af general Gørtz. Generalkommandoen har ikke rettet sig ef­ Oberstløjtnant Mikkelsen, som er en ven ter Krigsministeriet, uvist af hvilken grund. afWaagepetersen, bliver forsat fra Odense Generalkommandoen beholder bornholmer­ til 1. regiment i Høvelte, Waagepetersen har ne ovre og lader regimenterne om at afgive intet til overs for oberst Jessen. Sagen bliver andre til vagttjenesten på Bornholm. I hvert også refereret i datidens aviser og ender fald har 11. bataljon afgivet en samling her­ med, at kaptajn Dahl rejser en sag imod ge­ til, som gør et meget slet indtryk. Der er neral Gørtz. Denne »svarer igen« med at gi­ mange straffede, og folk som har vedtegnin­ ve Dahl 8 dages kvarterarrest. gen 3C.29 [Det efter sigende planlagte kup skulle Waagepetersen omtaler så en episode ved være godkendt af tyskerne, og kongen skul­ vagten og nævner, at mandskabet har skre­ le deltage som en slags »præsident«. Der vet direkte til Krigsministeriet om den foregik en slags hvervning ved, at en af manglende orlov. Waagepetersen straffer brødrene Tretow-Loof spurgte nogle af de dem med 5 dages vagtarrest, betinget, og gi­ yngste officerer ved 1. regiments kanon­ ver kaptajn K. T. M. Jensen en »balle«. Alli­ kompagni, om de ville være med i en orga­ gevel fortsætter vagtforseelserne, og der gi­ nisation, der kaldte sig »Kongens Vagtme­ ves et antal straffe på 4 og 5 dages streng ar­ stre«. De pågældende gik til deres kompag­ rest.30 nichef (kaptajn Dahl), som frarådede dem at For ligesom at opveje situationen skriver deltage. Ingen af 1. regiments kanonkom­ Waagepetersen nu nogle tyskerhistorier i sin pagni deltog. (Notatet er lavet af underteg­ dagbog. nede, som deltog ved 1. regiment i »Ride­ [Her mangler nogle sider i dagbogen. Det husaffæren«). (H.E.S.).] er et stykke om et brev fra amtmanden ved­ rørende Scavenius og tyske forhandlinger. Waagepetersen omtaler, at en tysk soldat, Formentlig mangler flere sider, som handler der er lærer, har opsøgt rektor Dinesen, om juleaften og om en god frokost hos over­ Statsskolen. Han vil gerne besøge Dinesen læge Iversen. (H.E.S.).] for at tale skolevæsen med en kollega. Dine­ sen byder ham ikke indenfor og fortæller Waagepetersens søn kommer hjem med ham, at det ikke kan lade sig gøre, så længe tyskerne holder vores land besat. Så går den 29 Tallet 3 var bundkarakter for egnethed som soldat, og bogsta­ tyske lærer. vet C var bundkarakter for forhold og opførsel. (H.VJ.) Der omtales her en frokost afholdt i Kom- 3 0 Streng arrest var på vand og brød. (H.V. J.)

104 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

skib 2. juledag. Den 29112 er man til en god da der bliver givet luftalarm kl. 2100. Man middag hos overlæge Ankerby. Man får kan høre summen af mange fly. Fru Koe­ kødsuppe, laks i mayonnaise, sprængt svi­ foed, Rydhave, går i beskyttelsesrum, de an­ nekam, konfekt og kræmmerhuse med flø­ dre bliver oppe. Dommeren er lidt urolig for deskum, dertil ægte rødvin, madeira og tingbøgerne og sit arkiv. Ved hjælp af inge­ portvin, senere cognac, whisky og likører. niør Kjeldberg finder man husets gasled­ Natmad: Smørrebrød, øl og snaps. ning, som man får lukket, hvorefter der er Cecil går hjem til et koldt hus kl. 2300. fælles kaffebord og en sorgløs stemning. Der er dans til grammofon for 10 par. Waa­ Fra den 12. februar er der et udklip fra gepetersen går kl. 0300. Flensborg Avis klistret ind i dagbogen. Det Nytårsaften er Waagepetersen og hans ko­ er et kort over Østfronten med fronten ind­ ne og søn alene hjemme. tegnet, det er dog tysk propaganda. Waage­ Den 2. januar kommer der 4 soldater fra 8. petersen har indtegnet den rigtige front, og bataljon, som er her på øen på orlov. De den ligger langt vestligere. skulle have været hjem med rutebåden den Han refererer en samtale med en socialde­ 2/1, men må vente, da der ikke er nogen mokratisk dame, fru Wilsky, der fortæller plads for den 9. januar. Man underretter te­ ham, at afholdelse af valg p.t. er umuligt, da 31 lefonisk 8. bataljon om situationen. der ikke kan afholdes valg på Færøerne , og Der er udbrudt fuat ved vagtdetachemen­ da der er 30 - 40.000 danske arbejdere i tet. Halvdelen af styrken er blevet smittet. Tyskland. Waagepetersen tror heller ikke, at De renses nu på sygehuset. K varterværteme der afholdes valg. er urolige. Malermester Heinø kommer for at »lufte Den 18. januar kommer Waagepetersen tanken«, at »Det tredje Standpunkt (Dansk tilbage fra en tur i København. Stemningen i Samling)« skal stille op til valg. Waagepe­ Generalkommandoen er bedre, end sidst tersen, som er »stiller« for Dansk Samling, han var der. Tyskerne har forlangt udleve­ Arne Sørensens parti, mener, at de skal stil­ ring af alle håndgranater, dette bliver imid­ le op. lertid nægtet af Generalkommandoen. Waagepetersen tager sig en ridetur i sko­ Waagepetersen finder stemningen hos ty­ ven og ser på stødoptagning.32 skerne for »nedadgående«, men tilføjer her atter et par tyskerhistorier. Som et bevis på tysk tilbagegang i Rus­ Dagbog nr. XII land vedlægger Waagepetersen som bilag et (9. mar. 1943 - 29. aug. 1943) udklip fra Berlingske Tidende. Han får på dette tidspunkt et besøg af pastor Rohde fra Der er den 9/3 1943 luftalarm i Rønne fra Klemensker, som vil høre nyt. Waagepeter­ kl. 03 til 04. Der høres skud med automati­ sen ser lidt lysere på situationen og fortæller ske våben, men Waagepetersen går ikke i om Casablancamødet og den betingelses­ beskyttelsesrum. løse kapitulation. Den 11/3 er der atter luftalarm og kraftig Han er nu også lidt bekymret for sin bro­ motorlarm af lavtgående fly, som bliver be­ der Haralds stilling. Denne er repræsentant skudt af det tyske luftværn. Engelske fly har for nogle tyske firmaer, bl.a. Herman­ Goring-Werke og flere i Tjekkoslovakiet. 31 Færøerne havde siden 1940 været besat af englænderne. Hans søn er under uddannelse i Tyskland. (H.VJ.) 32 At man med stort besvær måtte tage stød (på bornholmsk: Den 8. februar er Waagepetersen og hans skryner) op antyder, at brændselssituationen tegnede alvor­ kone til bibellæsning hos dommer Zeuten, ligt. (H.VJ.)

105 H. E. SKAARUP kastet miner udfor havnen. Tyskerne har nant Ladegaard Mikkelsen er blevet fri­ strøget efter dem hele dagen. kendt, og det er general Gørtz glad over. Alt sprængstof er sat under bevogtning. Rolsted har meldt sig ud af 1. regiments sol­ Konsul Magnussen33 spørger Waagepeter­ daterforening og har allieret sig med oberst sen, om De forenede Granitbrud kan få op­ Halvor Jessen. Som æresmedlem i forenin­ bevaret sit sprængstof hos BV Waagepeter­ gen har han atter udgivet nogle skrifter i sen svarer, at der ikke er plads i Stausdal, serien »Hvorfor har Forsvarsviljen forladt men at det er der i Kastellet, men så skal der det Danske Folk?« og dette til trods for oprettes en ekstra vagtpost. Waagepetersen Krigsministeriets forbud mod udgivelsen. mener, at hæren gerne vil have et påskud til Han får også at vide, at totalisatorforstander at indkalde nogle flere soldater. Officiant Rosendal, som er formand for 1. regiments Sørensen har imidlertid 1.000 indvendinger soldaterforening, har støttet oberst Jessen. mod dette. Da Waagepetersen mener, at der Dette medfører et angreb på dem begge skal gives et ekstra vederlag til en officer, i Fædrelandet. [Den nazistiske avis. der skal have opsyn med posten, er Søren­ (H.E.S.).] sen helt med på tanken. Sagen løber dog ud Efter at have hørt dette beslutter Waage­ i sandet. petersen sig til ikke at møde op til sit 40 års Den 14/3 er der atter luftalarm fra kl. 0030 jubilæum ved 1. regiments soldaterforening, - ca. 0130. Brummen afmange fly over by­ årgang 1903. en. Der høres skydning og et drøn, som ry­ Waagepetersen har talt med folk, som er ster huset og gør schæferhunden bange. Ce­ ganske klare over russerfaren og krigens va­ cil går til !otternes kommandostation på righed. Der er rygter om russiske luftlandin­ Østre Skole. Waagepetersen ringer til politi­ ger i Nordsjælland. et, som fortæller, at et fly er skudt brænden• Da Waagepetersen skal tilbage til sit hotel de ned ca. 3 sømil udfor Rønne. (Turisthotellet), oplever han en luftalarm. Løjtnant Agersted kan bekræfte dette og Han er med sporvogn, og alle passagerer melder, at der ikke er overlevende, og at vra­ løber i beskyttelsesrum, også han. get ikke er fundet. Han noterer sig nogle tanker om et kom­ Waagepetersen instruerer Agersted om at mende valg. Der er desværre mange unge repræsentere sig ved en eventuel begravelse brushoveder, som har i sinde at stemme på af engelske flyvere, da han selv rejser til Kø­ Arne Sørensen. Waagepetersen er næsten benhavn og er borte indtil den 20/3. Han er ked af, han har været med til at stille ham, bl. a. i Generalkommandoen, hvor der er en bare han ikke tager for mange konservative rolig stemning. General Gørtz er raskmeldt, stemmer ved valget den 23. ds. og oberst Rolsted er ikke så pessimistisk som ellers. Da han kommer hjem fra København, har Man fortæller, at general von Hanneken en ny tysk chef aflagt visit. Han kommer ef­ er den vanskeligste at forhandle med og ter aftale om eftermiddagen kl. 1430. Han er ambassadør Best34 den roligste. Premierløjt- en pæn mand med et vindende væsen. Han hedder Kapitan Rabe, og han har haft besøg af en dansker, hr. Kure, som forhandler 33 Der var i 1942 ingen konsul Magnussen på Bornholm, men sprængstoffer, som han vil have opbevaret i derimod en konsul Harald Madsen for Nederlandene. Han var direktør i stenindustrien. (H.V.J.) lejren på Galløkken. I øvrigt optræder hr. 34 Dr. Werner Best (1903-1989) var 1942-1945 tysk »Rigsbe­ Kure groft og usympatisk. Waagepetersen fuldmægtiget« i Danmark, dvs. den på papiret overs! placere­ de tysker i landet. (Dog var kompetencefordelingen indenfor giver nu Rabe besked om opbevaringen, og den tyske besættelsesmagt mildest talt uklar!) (H.S.A.) dermed er denne tilfreds. Rabe meddeler og-

106 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

så, at der vil blive en indskrænkning i luft­ På dette tidspunkt, den 12/5, indføres der alarmerne efter kl. 2200. kødkort. Waagepetersen fylder sin dagbog med Under den 10/4 skriver Waagepetersen i sin nok en tyskerhistorie. dagbog: »Sidste Søndag brændte Bornholms Hørfabrik i Aakirkeby. Det var Sabotage, Den 20/6 1943 erWaagepetersen i Køben­ Lageret brændte, men Maskinerne ikke. For­ havn. Der går rygter om en engelsk invasi­ manden, Gdr. Grønbech, telefonerede og on. Waagepetersen taler med Gustav Brandt vilde have udleveret Gevær til en Vagtpost [kendt modstandsmand og formand for for­ ved Fabrikshallen.« Waagepetersen svarede, eningen afløjtnanter og kornetter. (H.E.S.).] at han ikke havde nogen bemyndigelse til Nordentoft er forbeholden med hensyn til dette. Han ringede derefter til Generalkom­ tyske oplysninger angående den tysk-russi­ mandoen om sagen og fik et benægtende ske fronts forløb. I Generalkommandoen får svar, som han videregav. Waagepetersen at vide, at tyskerne har for­ Af dagbogen fremgår, at De forenede Gra­ langt en dansk division til støtte for tyskerne nitbrud har 2 vagter med knipler ved deres i Finland. Dette har regeringen nægtet. Der depot ved Stubbeløkken, og man overvejer er nu forhandlinger om at sende danske offi­ at :fa alt sprængstof til Stausdal. cerer på et taktisk kursus i Tyskland. Det skal Der er her klistret et avisudklip om situa­ være tvunget, men med alle mulige lettelser. tionen i Atlanterhavet ind i dagbogen. Det er Spørgsmålet om danske frivillige til hjælp tysk propaganda fra d. 13/4. for tyskerne i Finland, men i den finske hær, Waagepetersen abonnerer på Svenska går det småt med, kun :fa har meldt sig. Dagbladet, men det er nu beslaglagt af den Rolsted er afgået som forbindelsesofficer tyske censur. til tyskerne. Han er blevet afskediget af von Grunden er den, at en tjener på »Øster• Hanneken, hans efterfølger bliver general søen« har givet et brev til en svensk soldat i Ramm, som Waagepetersen er noget kritisk Falsterbokanalen. Avisens omtale af dette overfor. skulle ikke publiceres for danske læsere. Han har modtaget en skrivelse fra Gene­ Mens Waagepetersen hører påskeudsen• ralkommandoen vedrørende de værnepligti• delse i sin radio, ryster Kommandantgården ges soldaterbøger; hvilken mødebefaling af sprængninger langt borte. skal der indsættes i disse? En tysk soldat er død på infirmeriet på Den 29. april 1943 er der luftalarm fra kl. Galløkken, medens en anden er druknet. 0030 - 0330. Der høres motorlarm og skyd­ Waagepetersen får invitation til deltagelse ning. Den næste dag skriver Waagepetersen: i begravelserne; han går selv til den første og »Der maa være kastet engelske Miner i Sun­ sender Agersted til den anden. det, for »Østersøen« er blevet standset i Han noterer i dagbogen, at han har sendt Trelleborg og afventer Minestrygning. Ski­ kranse til alle begravelser og har betalt dem bet er 12 Timer forsinket«. Her følger atter af »Skovkassen« [kommandantens »fedte­ en tyskerhistorie. kasse«. (H.E.S.)] Waagepetersen sender søløjtnant Hasager Da de 3 tyske soldater er blevet begravet, Christiansen som sin repræsentant til en be­ bliver udgiften 30 kr., det er lovlig meget, og gravelse af3 tyske flyvere og løjtnant Ager­ han sender en skrivelse med ansøgning om sted til en anden tysk begravelse, selv bliver erstatning til Krigsministeriet, der bevilger Waagepetersen hjemme. Han modtager alli­ beløbet. gevel et takkebrev fra Kapitiin Rabe. Amtmanden har inviteret Waagepetersens

107 H. E. SKAARUP forbindelsesofficer, kaptajnløjtnant Hasager senberg, der afløser von Rabe. Rosenberg Christiansen, og løjtnant Agersted til frokost kommer fra Antwerpen. i Gudhjem, uvist af hvilken grund. Waage­ petersen er ikke indbudt, hvad der passer Der verserer nu en sag om indskrænkning i ham godt ifølge sit eget notat i dagbogen - udskænkning af øl på Raadhuskroen. men han er ellers sur på amtmanden. Under den 9/8 skriver Waagepetersen om en begivenhed den 2/8: Den 2. august røm­ 2. pinsedag er der møde hos pastor Thisted i mede 9 danske soldater til Sverige. De kom Nyker præstegård, hvor lektor Holst holder alle fra afdelinger på Sjælland og Jylland og foredrag om partiet Dansk Samling. Waage­ havde under deres tjeneste ved BV vist en petersen er ikke glad for invitationen, men fortræffelig opførsel og var alle udmærkede møder overlæge Iversen, rektor Dinesen og og raske unge mænd. Mandag den 2. kl. overlæge Olsen der sammen med lærer 1000 afrejste de med damperen, ialt 23 Haakonsen, malermester Heinø, pastor Løv­ mand, som skulle hjemsendes (der var kun gren med flere. Under den påfølgende di­ få tilbage, som var syge). Da de passerede skussion tager Waagepetersen også ordet. Falsterbokanalen, sprang 9 mand overbord Waagepetersen går i sit indlæg imod over­ og svømmede hen til fyrskibet, hvor de blev læge Olsen. taget op. Da det blev bekendt i Rønne, vakte I dagene 12. - 18. juli er Waagepetersen i det stor jubel og glæde. København og deltager i et bryllup i famili­ I øvrigt er der kommet italienere til øen. 2 en. ubåde bygget på tysk værft til Italien. De Der foregår en invasion af allierede på Si­ fører italiensk flag. 35 cilien, og oberst Nordentoft mener, at der Tyskerne vil have bygget »flaktårne« (luft­ kan komme en lignende i Norge og at det vil værnstårne) på Galløkken, ved Leuka og medinddrage Sverige. General Gørtz holder Snogebæk (hvor der er tyske lejre). Man vil en parole for et antal højere officerer, hvori have træ fra Almindingen, men skovrideren Waagepetersen deltager. Gørtz udlægger kan ikke levere før til september, da han har Krigsministeriets skrivelse om at stille fri­ lovet en leverance til Rønne havn. Det er villige officerer til en tysk/dansk styrke. Han bygmester Lindstrøm, som har arbejdet i en­ (Gørtz) mener, at man må give efter for de treprise, og han mener, at det er sabotage. tyske krav, man må lirke sig frem og for­ Agersted må gå til skovrideren og klage, handle med tyskerne. Waagepetersen er men uden resultat. ganske enig med general Gørtz, og det er de Waagepetersen går til en reception i Amts­ øvrige tilstedeværende også. Der er i alle gården for den finske socialminister Fager­ tilfælde ingen modsigelser. holm. Han vedlægger en fortegnelse over Efter hjemkomsten fra København kom­ gæsterne. Han vedlægger også den alminde­ mer lærer Haakonsen til Waagepetersen for ligt kendte instruks til tyske soldater af den at høre hans mening om Dansk Samling. 9. april 1940.36 Waagepetersen er uenig med Dansk Sam­ lings standpunkt. Ved hjemkomsten fra Kø­ benhavn må alle passagerer igennem et pak­ hus og vise identitetskort. 35 De lå ved Øernes Kaj. Dette er muligvis det eneste sted, at I dagbogen indføjer Waagepetersen atter disse to italienske ubåde nævnes. (H.V J.) en tyskerhistorie. 36 Dennes originaltitel var: »Aufruf an die Wehrmacht«. Den in­ deholdt dels en række råd til de tyske soldater om, hvordan de Den 19. juli 1943 ankommer en ny tysk skulle gebærde sig overfor danskerne, dels en (på mange må• Inselkommandant, Kapitiin zur See von Ro- der rannnende) karakteristik af disse. (H.S.A.)

108 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

Kaptajnløjtnant Hasager Christiansen og politikommissær Johs. Hansens tegning af V-1 bomben som faldt ned i Bodilsker d. 2218 1943.

Under den 3. august 1943 skriver han et skrevet en huskeseddel om, hvad der skal stykke om VI-bomben, som faldt ned dagen ordnes, inden han tager afsted. før ved Bodilsker. Det er nok en prøve på et Den 28/8 1943 sker der alvorlige begiven­ nyt våben imod England. 37 heder i København, og tyskerne rejser krav Der er generalstrejke i Esbjerg og Odense til regeringen, som kl. 1600 har afslået dem. og megen sabotage i Jylland og København. Rigstelefonen er afbrudt, og telefon- og te­ Der er forskellige rygter i omløb om, at Best legrafforbindelsen til Sverige er blevet af­ skal bort, og von Hanneken skal være alene brudt. Den danske radio siger intet, men tilbage. Det er nok det værste, der kan ske. Waagepetersen regner med at blive arreste­ Waagepetersen venter, at alle danske office­ ret i nattens løb. rer bliver interneret et sted på Lolland-Fal­ Den 29. august 1943. Der blev ingen arre­ ster eller i en tysk koncentrationslejr!! station i nat, så Waagepetersen tager sig en Han kalder de 2 overofficianter til sig og ridetur om formiddagen og ser, at alt er ro­ forklarer dem sit syn på sagen. Han har ligt. Han laver lidt kontorarbejde, lægger sidste hånd på forberedelse af en instrukti­ onsøvelse. Om eftermiddagen tager han at­ 37 Dette er en fejl: V-1 bomben faldt ned d. 22. aug. 1943, og derfor kunne Waagepetersen ikke skrive om sagen d. 3. aug. ter på en ridetur efter at have taget sig en Der skal stå: 23. aug. Waagepetersens egen forbindelsesoffi­ middagslur. Han bliver vækket kl. 1430 af cer, kaptajnlojtnant Hasager Christiansen, var dybt involveret i sagen. (H.V. J.) en telefonbesked fra Agersted, som siger, at situationen i København er meget alvorlig.

109 H. E. SKAARUP

»Jeg pakkede derpaa min Kuffert med de nødvendige Ting for at være parat, hvis Tyskerne vilde have mig! Om Aftenen hørte vi Radio, som ikke gav os nogen som helst Efterretning og derefter fik vi os en Bridge for at sprede Tankerne.«

Kort efter at Waagepetersen er færdig med at føre sin dagbog, telefonerer amtmanden og spørger, om han ikke vil komme hen til ham og få et stykke natmad. Han (amtman­ den) har haft middag for professor Chie­ witz, som stadig er der, og så kunne man få sig en passiar. Da Waagepetersen kommer derhen, er hele selskabet (alle amtsrådsmed• lemmerne) samlet. Folk er helt stive i ansig­ terne af træthed og kedsomhed, amtmanden er så vrøvlet, at han nærmest er beruset. »Jeg fandt min Tilsynekomst ganske komisk og forsvandt ganske hurtigt, Amtmanden fulgte mig ud og vrøvlede om en højst for­ trolig kongelig Resolution, som ordnede 29. august 1943. Sænket skib på Halmen (»Laaland«). Forholdene paa Bornholm under en særlig Situation«. Da Waagepetersen trænger ind på ham, afslår han at sige mere. Kontorchef Abitz står ved hans side som en vagtpost, Waagepetersen går hen til redaktør Kjødt på men han er også tavs. Bornholms Avis og får der de tyske krav at Waagepetersen går hjem og falder i søvn vide. Derpå samles Waagepetersen med på et par sovepiller. kaptajn Maar, Oppermann og Agersted. Han telefonerer kl. ca. 1630 til General­ Hans ordonnans har sat bajonet på sit gevær, kommandoen og :far vedlagte ordre (bilagt). men Waagepetersen foreholder ham det Han har forinden givet kaptajn Jensen ordre umulige i at gøre modstand under disse til at holde detachementet samlet i Afholds­ forudsætninger. Han bliver meget bedrøvet hotellet38 og samtidig uddele skarp ammuni­ over at høre dette. Kl. 0600 kommer telefon­ tion for at være beredt på at kunne efter­ ordonnansen med politibetjent Hilligsøe og komme enhver ordre fra København. Waa­ melder, at telefonen er afbrudt, og at gepetersen betoner dog overfor kaptajn købmand Palle West er arresteret af tysker­ Jensen, at han (Waagepetersen) ikke vil gi­ ne. Lidt efter kommer der anmodning fra ve ordre om at yde modstand i den nu­ den tyske Inselkommandant om, at amt­ værende situation. 39 manden, politimesteren og kommandanten vil komme ud til ham i lejren på Galløkken, og at der er erklæret undtagelsestilstand. 38 »Afholdshotellet« var den lille afholdsrestaurant på vestsiden Disse samles nu først hos amtmanden, i af amtsvejen gennem Årsballe. (H.V.J.) 39 Det var et svagt direktiv, obersten gav kaptajnen forud for en porten er der opkast fra aftenen før. Inden situation, hvor kamp kunne forventes. (H.V.J.) man går derfra, oplæser amtmanden en skri-

110 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

velse fra indenrigsministeren om en konge­ værende danske at lade tysksindede danske­ lig resolution af 4/11 1940, som giver amt­ re gå i fred i tyske uniformer. manden myndighed til som administrator at Waagepetersen har lige før forhandlinger­ udøve den øverste samlede magt på øen i ne fået at vide, at vagten ved depotet i Staus­ tilfælde af, at forbindelsen med regeringen dal er blevet besat af tyskerne, og at de har skulle være afbrudt! Da forbindelsen nu er fået nøglerne til Arsenalet og Kastellet af afbrudt, træder bemyndigelsen i kraft. Da overofficiant Sørensen. Kapitan Rosenberg man har tænkt lidt over dette, beder Waage­ forlanger, at de danske soldater bliver af­ petersen om en afskrift. Dette afslår amt­ væbnet. manden på det bestemteste, det er skrivelsen Løjtnant Agersted bliver sendt til Staus­ alt for fortrolig til. Waagepetersen må heller dal for at ordne det fornødne og befale, at ikke engang omtale den. Waagepetersen mandskabet går til sine kvarterer og forbli­ svarer, at han ved den første lejlighed vil ver der indtil videre. Ved sin tilbagekomst indberette sagen til Generalkommandoen. kan Agersted melde, at tyskerne kl. 0400- 0500 havde omringet og overrumplet vag­ Så kører man ud til den tyske lejr på Galløk­ ten, uden at folkene havde fået tid til at kom­ ken i øsende regn og en brandstorm fra syd­ me ud af vagtbygningen eller sætte sig til vest. modværge. Derpå var de blevet samlet i Af­ Kapitan Rosenberg oplæser von Hanne­ holdsrestauranten, hvor resten af detache­ kens proklamation [denne er vedlagt som mentet lå og sov. Hvordan det gik til der, bilag. (H.E.S.)]. Der bliver nu en drøftelse af vidste Agersted ikke, men der blev ikke de enkelte punkter, og Waagepetersen kan kæmpet. ifølge dagbogen ikke dy sig for nogle skar­ Waagepetersen og hans kone går til høj­ pe bemærkninger om de politiske påstande messe i Set. Nicolaj. Pastor Viggo Nielsen i punkt 2 (om de danske myndigheders prædiker uden henvisning til dagens begi­ manglende evne til at holde ro og orden venheder, og bagefter går de ud til overlæge o.s.v.). Dette bringer Kapitan Rosenberg i Olsen, som er temmelig rolig. defensiven. Amtmanden fører nu samtalen hen på andre punkter og siger, at han ikke vil diskutere, hvad der står i punkt 2. Amt­ Dagbog nr. XIII og XIV manden sidder bred og mægtig i en lænestol (1. sep. 1943 - 15. apr. 1944) med den ene hånd skødesløst i bukselom­ men, men forhandler så roligt med et smil Der foreligger nu en rapport om den 29. au­ og lidenskabsløst med den slanke og kor­ gust 1943 ved detachementet i Stausdal. rekte Kapitan Rosenberg, som er ret fam­ Den er udarbejdet af kaptajn afreserven, K. lende og usikker. Waagepetersen må give T. M. Jensen. amtmanden sin uforbeholdne anerkendelse Detachementet havde været samlet i for hans klarhed, forhandlingsevne og hurti­ alarmkvarter (1 kaptajn, 3 underofficerer og ge blik og store resoluthed. Han får udvirket, 17 menige) iAfholdsrestauranten ved vejen at telefonen, som var lukket fra om morge­ fra Rønne ca. 800 m vest for vagten ved de­ nen, straks bliver genåbnet. Han formaner potet, som var besat med 1 underofficer med god virkning Kapitan Rosenberg til at (oversergent Madsen) og 6 menige. Ca. kl. fare med lempe og ikke bruge for mange pa­ 0630 havde skildvagten set 6-7 tyskere med truljer i gaderne, at lade sine poster ved de maskinpistoler nærme sig lågen i pigtråds• offentlige værker stå inde i bygningerne uset hegnet. De krævede adgang, men det næg• af publikum, han henstiller til de tilstede- tede vagtposten. Vagtkommandøren, som

111 H. E. SKAARUP

Vagtdetachementet på Stausdal 1943: 1. Svend Madsen. 2. Oversergent Knud Thomsen. 3. Oversergent Særmark Thomsen. 4. Kaptajn K. T. M Jensen. 5. Sergent Aage Nielsen. 6. Sergent Poul Holmkvist. 7. Jørgen Lange. 8. Koe­ foed. 23. Holger Kristiansen. (Resten ukendte).

hørte støj, var inde i vagtbygningen og alar­ ske soldater køre forbi mod øst, altså mod merede vagten. I det samme styrken kom ud vagten, men han meldte intet derom før kl. af bygningen, så vagtkommandøren, at vag­ 0730, da han fortalte det til oversergent ten var omringet på alle sider, og at der var Thomsen. 40 flere automatvåben i stilling, derfor overgav Denne meldte det først til kaptajn Jensen han sig uden modstand. Detachementets ho­ kl. 0745, som telefonerede til vagthytten og vedstyrke under kaptajn Jensen blev over­ fik svar på tysk. Så ringede han forgæves til rumplet på Afholdsrestauranten, hvor de lå Kommandantgården. Dernæst tændte han på loftet og sov. Alle var påklædte og havde for sin radio og hørte om proklamationen våben på sig og støvler på. Lyset var slukket, og nedgangen fandt sted ad en smal, stejl trappe. Der var udstillet 1 post foran byg­ 40 Rimeligvis oversergent Særrnark Thomsen, der bl.a. har skre­ ningen ved vejen og 1 post bagved. Kl. ca. vet et godt udkast til Bornholms Værns historie i bladet »Un­ 0630 så posten ved vejen en lastbil med ty- derofficeren«. (H.VJ.)

112 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER vedrørende undtagelsestilstand og de hertil på depoterne. De vil have inventarbøgerne, knyttede love. Han så nu, at en tysk lastvogn men får kun en kopi af dem. kørte op foran Afholdsrestauranten, og ud af [I beretningen om episoden ved Stausdal bilen kom 6-7 tyske soldater med maskinpi­ ser det ud, som om Waagepetersen ganske stoler. Kaptajnen overgav sig straks. [Han har glemt, at det var ham selv, som beordre­ hentede sin sabel, som han gav til tyskerne, de, at der ikke måtte gøres modstand. Lige­ disse ville imidlertid ikke have den. så omtaler han ikke, at et antal af vagtsolda­ (H.E.S.).] terne »hjemsendte« sig selv, inden det kun­ Mandskabet blev nu samlet og ført til ne ske ved BV's foranstaltning. (H.E.S.)] vagthuset, hvor de blev afvæbnet. De fik derefter ordre til at gå til deres kvarterer og blive der indtil videre. Senere traf Agersted Dagbog nr. XV, aftale med skovrideren om, at de skulle ar­ som er skrevet under Waagepetersens bejde i skoven. Obersten var dagen efter ude internering på Hornbæk Badehotel. for at tale med dem. Folkene var rasende over begivenhedernes forløb. Kaptajn Jensen var allerede den 29/8 brudt fuldkom­ [Denne del af dagbogen begynder med for­ men sammen og havde intet styr på mand­ hold i Rønne og Waagepetersens opfattelse skabet. De ville hellere arbejde på gårdene af situationen. (H.E.S.)] og var krænkede over at skulle samle gran­ kogler i skoven. Obersten gav straks ordre Waagepetersen mener at huske, at hans om at afbryde arbejdet i skoven og arbejde chauffør allerede om morgenen den 30/8 tal­ på gårdene i stedet. Han forklarede dem, at te noget om en dansk »Marinepredigern, de ville blive hjemsendt, så snart de havde som tyskerne ville have med til internering. fået sendt civilt tøj fra deres hjem, og når Waagepetersen tror, at nogen skal henrettes der kunne skaffes skibslejlighed. 5 mand ved en standret, for Rosenberg er helt ude af blev således sendt hjem den dag. Waage­ den! Agersted er første dansker ude i lejren petersen havde ladet auditøren holde forhør på Galløkken, og Rosenberg vil have ham til over kaptajn Jensen, oversergent Thomsen at oplyse navne og adresser på alle danske samt skildvagtens forhold under begivenhe­ officerer ved BV, og da han ikke vil det, så derne. bliver han truet med at blive skudt. Da Waa­ Indberetningen bliver senere afsendt til gepetersen så ankommer til lejren, vil Ro­ Generalkommandoen, idet obersten ikke senberg have BV's kartotek over officerer og ved, om den eksisterer i sin gamle form. Da­ deres adresser. Da Waagepetersen ikke har gene efter den 29/8 går med at aflytte radio­ et sådant og ikke kan finde noget i arkivet, så en, navnlig London og Stockholm, og man opgiver man det. skaffer sig nogen klarhed over situationen Den 10. september skriver Waagepetersen og de lokale kamphandlinger, og navnlig om noget tragikomisk: »Sidder nu her, som flåden, som dels er sænket, dels er undslup­ Krigsfange paa Hornbæk Badehotel.« pet til Sverige. Skibsforbindelsen med »66« fra Køben­ Inden denne situation har Waagepetersen havn er nu atter i orden, men telefonen til skrevet et særligt stilehæfte som dagbog nr. København er endnu ikke åbnet. Der kom­ XV, hvori han udelukkende skriver om, hvad mer 10.000 kr. fra Krigsministeriet til lønud­ han oplevede under interneringen på hotel­ betaling, men ellers ingen post. Tyskerne har let. Først følger et referat af, hvordan han er nu krævet fortegnelser over beholdningerne havnet på badehotellet, som den eneste offi-

113 H. E. SKAARUP cer af oberstrang. Han skriver også om det til mandskabet, som kun var iklædt drejlstøj tyske angreb på Stausdal den 2. september.41 og gymnastiksko. Alt blev udleveret på Ar­ Ligeledes skriver han om sin fængsling i senalet imod kvittering under opsyn af over­ den tyske lejr på Galløkken. Først gik han officiant Sørensen. Der kom enkelte danske sammen med søløjtnant Hasager Christian­ og aflagde besøg hos de fængslede inden af­ sen og løjtnant Agersted hen og besøgte rejsen. Våben og materiel fra Stausdal og købmand Palle West og overlæge Olsen, Arsenalet blev indladet i 2 store marine­ som begge sad i tysk arrest. De var ved godt pramme sammen med mandskabet. mod. I løbet af dagen blev alle BV's reser­ Waagepetersen beretter så lidt om sejlad­ veofficerer hjemsendt samt de tjeneste­ sen til København, ankomsten og turen til gørende underofficerer og de ca. 26-28 me­ Idrætshuset, hvor der var samlet i hundred­ nige; med andre ord blev hele BV arresteret vis af danske officerer. Waagepetersen be­ og ført til Galløkken. I denne skare gik der nyttede lejligheden til at klage over de sani­ rygter om et tysk angreb på Stausdal depot­ tære forhold. Ved opdelingen til de forskel­ område. Waagepetersen frygtede, at det var lige internater valgte Waagepetersen Horn­ BV's mandskab, som i raseri havde skaffet bæk Badehotel for at undgå Marienlyst i sig våben og nu tog hævn over tyskerne. Der Helsingør, hvor alle de højere officerer var var skydning hver nat fra de tyske vagtpo­ samlet. Det øvrige personel fra BV var alle­ ster. Waagepetersen talte med Rosenberg rede før ankomsten til København blevet om sagen og tilbød at lade sig skyde først, fordelt til interneringssteder, hver gruppe for for så vidt han ville lade nogen skyde, såle• sig. des som han havde truet med. Rosenberg var dog tilbageholdende, da der ikke var I Hornbæk kunne officererne frit gå i byen skudt nogle tyskere. imod afgivelse af æresord om ikke at flygte. Lørdag den 4. september blev alle de De kunne også få besøg. Waagepetersen fik hjemkommanderede sendt hjem. Dagen for­ således besøg af flere af sin familie; men i løb roligt, det var kommandantens kones øvrigt brugte han tiden til at tegne sig selv. fødselsdag, og alle var meget venlige. Om Beretningen i dagbogen omtaler forskelli­ aftenen var Waagepetersen med Agersted, ge forhold under opholdet. Således kom amtmanden og overlæge Olsen på besøg hos kaptajn P. B. Eriksen på besøg, han var Palle West i hans arrest. Kl. 2015 kom den dansk forbindelsesofficer, men blev mødt tyske adjudant og kaldte alle sammen hos med piben og tilråb. Waagepetersen havde Rosenberg i den tyske messe.42 Rosenberg haft ham som næstkommanderende på re­ fortalte, at kl. 2400 skulle alle sejles til Kø­ krutskolen i 1923 og betegner ham som en benhavn med en tysk forpostbåd. Alle dan­ slapsvans. ske officerer og officianter, alle underoffice­ De internerede kunne få udgangstilladel­ rer, de menige samt de 2 civile skulle afsted, se, hvis de kunne tage civilt tøj på, men det da der var pladsmangel i Galløkkelejren. havde Waagepetersen ikke. Leder af Horn­ Der blev så udleveret nye danske uniformer bæk Badehotel var en ung tysk Oberleutnant Peters og en gruppe tyske »drengesoldater«. En dag samlede Peters alle de danske office­ 41 Det var ikke et tysk angreb på Stausdal, men tyskerne ved/på rer og meddelte, at der ville blive en Gesta­ Stausdal magasiner opfattede situationen som et dansk (eller kommunistisk) angreb mod de tyskbesatte magasinbygnin­ poransagning i Hornbæk by, da man havde ger. (Se Bornholmske Samlinger, II. Rk., bd. 9.) Der blev i mistanke om, at der var nogle jøder, som øvrigt skudt nogle høns. (H.V.J.) 42 Den tyske messe lå - vistnok - i den bygning, der nu er beva­ holdt sig skjult der. Hvis de danske officerer ret som Rønne Vandrerhjem. (H.V.J.) ville rykke noget sammen på hotelværelser-

114 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER ne, så ville Peters tage jøderne ind på hotel­ ster i Kommandantgården, og en del børn er let, indtil Gestapo var væk. Dette skete og­ mødt op i Rosengade for at byde ham vel­ så, og jøderne kom bort om morgenen, da kommen. Dog er der mand og mand imel­ de kom ombord på en dansk fiskerbåd i lem stor misnøje med, at han ikke lod depo­ Hornbæk havn. terne sprænge i luften. Waagepetersen sva­ rer dem, som spørger, at det var for stor en I dagbogen er også indsat et stykke om det beslutning at tage på egen hånd, når han ik­ tyske angreb på Stausdal den 2. september.43 ke havde fået noget advis fra Generalkom­ Det forlød, at tyskerne ved depotet i Staus­ mandoen i den retning. Gørtz havde i sin dal var blevet beskudt med automatiske parole udtrykkelig sagt, at han ikke ville gi­ våben fra skoven. Der var blevet rekvireret ve nogen ordre om i givet fald at yde mod­ forstærkning, og en tysk deling var afsendt stand - og når der ved den parole ikke med fra København og en anden fra Svinemun­ et ord blev nævnt noget om at ødelægge de­ de. De ville ankomme næste dag. poterne, så kunne han jo ikke tage en sådan Det danske politi var blevet tilkaldt, men beslutning. I dagbogen noteres: »Jeg kan kunne ikke finde nogen spor af projektiler, ogsaa sige, at Tanken herom slet ikke har som havde ramt bygningerne udefra. Ingen været i mit Hoved. Da Beholdningerne nu er tyskere var blevet ramt, men et hønsehus var ført bort, er det let at sige, at det havde brændt, hvorfor der også ankom en vogn fra været bedre, at de var blevet sprængtf«45 brandvæsenet. [Det hele må være sat i sce­ Før den tid håbede man jo på, at tyskerne ne af tyskerne selv, fordi de ikke havde rea­ blot ville bevogte magasinerne og måske til­ geret den 29. august. (H.E.S.)] bagelevere dem uskadte ved krigens afslut­ ning. Waagepetersen mener heller ikke, at Waagepetersen bliver løsladt fra Hornbæk der er blevet ødelagt et eneste magasin i he­ Badehotel den 23. september i fuld uniform, le landet, bortset fra det som marinen har da han ikke har noget civilt tøj. Folk ser ef­ ødelagt - men det var mest skibene. ter ham og er overraskede. Med tog og spor­ vogn tager han til Turisthotellet på Vester­ Stemningen er nu mere fjendtlig end tidli­ bro. Allerede næste dag møder han i Krigs­ gere imod tyskerne. Det viser sig navnlig i ministeriet for at høre om, hvordan man har forholdet til dem, som løber deres ærinde, tænkt sig at afvikle BV. General Stemann er nemlig bygmester Lindstrøms svigersøn, afviklingschef. I Krigsministeriet får Waa­ bagermester Andersen, og købmand Georg gepetersen billetter til den 29. oktober« med Otto Larsen. De 2 sidstnævnte har flere gan­ »66«. Han får også besked om, at fodervær• ge fået knust ruderne. Under den 4. oktober terne ikke skal aflevere de udstationerede 194 3 er indført i dagbogen, at det jo er me­ heste til tyskerne. Waagepetersen telegrafe­ ningen, at han skal afvikle Værnet, men at rer dette til dyrlæge Ahlstrand. Rigstelefon­ kontorerne er forseglet af tyskerne. Waage­ en er nemlig lukket. petersen har bedt om, at de bliver åbnet, Ved ankomsten til Rønne modtages han af men Rosenberg svarer, at de ikke må åbnes mange folk på havnen, og han transporteres før efter ordre fra København. Dette har hjem i en politibil for at hindre »Tilkendegi­ Waagepetersen så telegraferet til Krigsmini­ velser«. Waagepetersen mener, at stemnin­ steriet. gen imod ham er delt. Der er mange blom- Senere bliver Waagepetersen så kaldt til

43 Senote41. 45 Også Bornholms Værns fane blev bortført og er aldrig duk­ 44 Der må menes 29. september. (H:V.J.) ket op siden. (H.VJ.)

115 H. E. SKAARUP

Rosenberg, som giver ham tilladelse til at Den 9. november er der atter luftalarm fra åbne kontorerne og udtage regnskaber, per­ kl. 1200 til 1330 og igen ca. 1 time senere sonelsager og »faste ejendomme«. Waage­ på dagen. Det bliver sagt, at luftalarmen er petersen forklarer Rosenberg, at man har pga. amerikanske fly til og fra bombetogter brug for alt i kontorerne. Dette får han af­ over Tyskland. slag på, kun private sager må fjernes, men Der går nu rygter om passivitet fra kom­ f. eks. ikke Røde Kors's arkiv. Der skulle mandantens side. Han og løjtnant Agersted komme en tolk fra København. Dette kan skal have foræret de udstationerede heste til Waagepetersen ikke nøjes med og beder om foderværterne, endvidere har tyskerne for­ 3 tolke, hvis arbejdet skal afsluttes på en ri­ langt 2.000 cykler og 2.000 uldtæpper, men melig tid. Han noterer med stolthed, at man indtil videre er hestene nu registreret som har reddet de gamle chefsportrætter! 46 statens ejendom. Waagepetersen kaldes En sag, som volder stort besvær, er den »Sovepetersen«. Dagen før havde amtman­ udrustning, som mandskabet har efterladt den ringet og fortalt, at en mand havde rin­ hos kvarterværterne. Waagepetersen vil ik­ get og sagt, at kommandanten kort før den ke have med sagen at gøre, og tyskerne vil 29. august havde samlet forskellig udrust­ ikke have svar fra ham, men kun fra politi­ ning sammen fra kvarterværterne med flere mesteren. og havde bragt det ned til depoterne, hvor­ ved også det var faldet i tyskernes hænder. Waagepetersen bad om at få amtmandens (Her slutter bog XV, kilde, men det nægtede han. I dagbogen og bog X-IVffortsættes) skriver han: »Jeg vilde paa en eller anden maade gerne selv tage Front mod disse Ryg­ Waagepetersen omtaler 2 selskaber, som ter, men de naar mig aldrig direkte.« han har holdt i Kommandantgården for 13 og 15 gæster. Det skulle være en tak for Den 16. oktober er Kapitan Rosenberg hans modtagelse fra interneringen, blomster her igen for at udlevere forskellige ting, m. v. Traktementet står på smørrebrød, te og som man havde ønsket: kontorartikler, kager. Der ser ellers lidt bart ud i stuerne. stambøger for personel og heste samt Røde Mange af møblerne, gardinerne og sølvtøjet Kors 's arkiv. Tyskerne er meget småtskårne. er opmagasineret. Der er ingen mørklæg• Der verserer rygter fra København om at ning, kun et svagt lys. Der bliver budt på en etablere »åben by«, protektorat ellerlignen­ enkelt cigar efter maden, og ellers taler man de. Danske linieofficerer, som er sendt bort om krigen, jøderne og en protest mod situa­ fra internering, skal underskrive en er­ tionen, som bliver oplæst af biskop Fugl­ klæring om, at de ikke vil flygte. Det gælder sang-Damgaard i kirken. Der er ikke nogen altså ingen af dem, som er af reserven. Der lempelser til de danske officerer, selvom de går nu rygter om en aktion imod Frimurer­ har hjulpet til med at skjule jøderne for Ge­ ne, Schalburgkorpset har taget logebygnin­ stapo. Danske officerer må forvente at blive gen i København. ført til Tyskland, såfremt situationen for­ På Bornholm har man allerede tømt lo­ værres. gebygningen i Krystalgade. Nu synes Waa­ gepetersen, at situationen atter skærpes, og han pakker sin kuffert og afventer at blive 46 Disse chefsbilleder findes nu i tre sæt: Et sæt på oberstens arresteret, da tyskerne har omtalt alle 10 kontor i Kornmandantgården, et sæt på oberstens kontor på St. Almegård og et sæt i Forsvarsbrødrenes broderstue i labo­ »embedsmænd« i logen, som vil blive an­ ratoriet på Ronne Arsenal. (HVJ.) holdt i påkommende tilfælde. Amtmanden

116 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER ringer dog og siger, at aktionen er blevet af­ Den 25/11 1943 må Waagepetersen selv blæst. møde i Galløkkelejren for at bede Rosen­ berg om at få arkiverne. Det lykkes dog ik­ Der kommer nu nogle dage med fred og ro i ke. Senere meddeler den tyske adjudant von byen. Løjtnant Agersted bliver hjemkom­ Essen, at der er kommet besked fra Tyskland manderet. Der kommer kun post 2 gange om at udlevere arkiverne. Waagepetersen f'ar ugentlig, for kommandanten er der intet derefter det meste, men nogle reglementer at gøre, hvorfor han genoptager sine fritids­ om artilleri bliver dog forseglet i den lille sysler: tegning og modellering. garderobe. Den 19 - 23/11 er Waagepetersen i Kø­ benhavn og aflægger besøg i Generalkom­ Herefter noteres, at det har været en god jul, mandoen, hvor han taler med Gørtz, Rolsted til trods vanskeligheder med at ra et juletræ - og Mikkelsen, som er blevet forsat fra til sidst får man et, der er ca. 1 m højt og Odense til 1. regiment i Høvelte, samt oberst som koster 1,50 kr. Juleaften er Waagepe­ Schwartz-Nielsen fra Livgarden. Han er og­ tersen og hans kone alene hjemme, men al­ så i Krigsministeriet, hvor han taler med ligevel giver de hinanden gaver. Bordet ser kaptajn Hammershøj. Der er blandt de unge lidt underligt ud, for alt sølvtøjet er gemt officerer en stærk kritik af general Gørtz, bort. Waagepetersen modtager også et tysk fordi han havde bestemt, at der ikke skulle propagandajulekort. kæmpes den 28 - 29/8 1943. Også Rolsted Waagepetersen lægger også mærke til, at kritiserer direktivet. Waagepetersen slutter den unge pige, som serverer, har trætøfler på sig også til kritikken afGørtz. Han hører og­ og ikke almindelige sko. 47 så, at mindst 100 officerer er flygtet til Sve­ nge. Den 1. januar 1944 oprinder med sne og Gørtz udtaler under Waagepetersens be­ regn. Waagepetersen gør sig nogle tanker i søg: »Den 914 1940 var der Grund til at anledning af nytåret. Der er etableret kæmpe, men den 2918 1943 vilde det have spærretid i Rønne. Nogle tyske soldater er været meningsløst«. Også andre officerer blevet beskudt ud for konsul Hintzes gård, bliver hårdt kritiseret, bl.a. Raaby i Holbæk, og en anden tysk soldat er blevet skudt i St. W ølk i Viborg. Knutzon er de unge officerer Torvegade ud for Rosengade. Hans tilstand også utilfredse med, så han må fjernes fra siges at være alvorlig. Hindsgavl og overføres til Marienlyst. Waa­ Waagepetersen er til middag hos kreds­ 48 gepetersen synes, at det er urimelig hård kri­ læge Koefoed i Laksegade , hvor han tyde­ tik fra disse officerers side, og han har da og­ ligt viser, at han er imod disse natlige sky­ så sagt det til sin svigersøn Probst, at nok derier, som til og med foretages bagfra. Et forstod han de unge, men at de nu skulle stykke inde i januar 1944, nærmere betegnet holde deres mund! den 5. januar, udtrykker han sin modvilje over mordet på Kaj Munk, som han hører Den 24/11 er der spærretid i København fra om i radioen. kl. 2000, derfor må Waagepetersen sende af­ Det må være foretaget af en tysk eller bud til sin broder Harald i Rungsted. I Kø­ tysksindet gruppe og offentliggøres i de benhavn får han at vide, at nu har alle afvik­ lingsstabe fået deres arkiver udleveret, og Hammershøj mener, at BV også kan ra sine 4 7 Dette er et eksempel på krigstidens varemangel. Godt, stærkt læder til fodtøj var svært at opdrive. (H.VJ.) arkivalier, hvis man beder om dem direkte 48 Der må menes amtslæge Svend Edvard Kofoed, som boede via Krigsministeriet. på hjørnet af Skindergade og Laksegade. (H.V.J.)

117 H. E. SKAARUP danske aviser sammen med mordet på en fi­ checks. Selskabet er imidlertid ved at tøm­ skehandler i Slagelse. me skibene for alt inventar, der køres bort til Waagepetersen lader sit flag på Komman­ opmagasinering. Man beholder kun »Rot­ dantgården hejse på halv stang, som også na«. Waagepetersen betror sin dagbog, at flere andre i Storegade. Dagen efter bliver han intet får at vide om, hvad der sker i by­ beboerne i Rønne vækket kl. 0420 ved tysk en, det vil sige fra offentlige instanser, for skydning imod masser af fly (formentlig han har fundet ud af at sende sin hushjælp amerikanske), som overflyver øen i 3/4 time, over i ismejeriet på hjørnet af Storegade og men der bliver ikke givet luftalarm. Rosengade for at hente mælk og morgen­ Den dag Kaj Munk bliver begravet, har brød, og samtidig får hun at høre om nattens provst Viggo Nielsen hejst sit flag på halv begivenheder, som han derefter kan blive stang, men så bliver han ringet op af tysker­ indviet i. Sidste nat er der således blevet ne, som meddeler ham, at det er forbudt. knust nogle ruder hos tysksindede medbor­ Provsten nægter dog at tage det ned, og trods gere. Han har selv været til en frimurerbe­ dette sker der ham ingenting. gravelse i Nexø, men i civilt tøj. Waagepetersen flager ikke, da han regner Der har formentlig været en brændetyv på med, at det er forbudt. Han ønsker ikke at besøg over muren ind til Kommandant­ rette sig efter det danske politis påbud og gårdens have. heller ikke at gå imod det. Waagepetersen refererer en middag, som han har været til hos fru Koefoed på Rydha­ Waagepetersen ønsker at få et eksemplar af ve. Han har fået gule ærter, øl og snaps, og Rigspolitiets daglige meddelelser om situa­ han går både ud og hjem. tionen i landet. Han er vidende om, at amt­ Der har været besøg i Rønne af en hr. Carl manden får et eksemplar og rundsender det Olsen (konservativt folketingsmedlem), til dommer Zeuten, overlæge Iversen og som holder foredrag om Christmas Møller 49 konsul Magnussen , kun ikke til komman­ og Danmarks udenrigspolitik overfor Eng­ danten, som ikke kan få sig selv til at bede land og Rusland. Russerne skal have frem­ amtmanden om at komme med på rundsen­ sat krav om at besætte Danmark, men det er delsen. Han noterer i sin dagbog: »Jeg er englænderne imod. vist ikke i Kridthusetf T.? « Ved et selskab hos overlæge Ankerby taler Næste stykke i dagbogen omhandler Waa­ han dog med amtmanden om sagen. Senere gepetersens tanker om udenrigspolitikken. taler han med politikommissær P. K. Han­ sen50 og får ham til at sende en kopi af rap­ Tyskerne er rolige for tiden, men der er an­ porten til kommandanten, så føler han sig kommet 11 Gestapofolk til Missionshotel­ ovenpå! let. Det siges, at disse Gestapofolk foretager undersøgelser hos folk, som mistænkes for Den 27. januar er hele byen stærkt optaget at ville rejse til Sverige. Således har de af, at tyskerne vil købe »66«-bådene været hos provst Mathiesen. »Frem« og »Hammershus«. De stiller krav Der er blevet stjålet 20 kg krudt i Klippe­ om udlevering af skibene imod clearing- løkken, og der er kastet en bombe ind i bog­ binder Didriksens butik. Den 12. marts går 49 Konsul Magnussen må være konsul H. Madsen. (Se note 33.) det ud over en legetøjsforretning på Lille­ (HVJ.) torv hos en fru Jensen, kaldet »Svingta­ 50 Hansen var på det tidspunkt politiassistent og hed i øvrigt Jo­ hannes til fornavn og ikke P K. Først et stykke tid efter kri­ sken«, som har mange tyskere, som hun gen blev han politikommissær, som forkortes PK. (H.V. J.) omgås. Der er også blevet kastet en bombe

118 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

ind hos købmand Henning Jensen i Nørre­ saa med at faa Medlemmerne til at betale gade, til hvilket Waagepetersen noterer i sin deres Bidrag til et Krigsfadderskab for et dagbog: »Han er da en god dansk Mand«. finsk Barn, som er adopteret afos.« 52 Den 15. marts 1944 har det danske politi Det koster i alt 420 kr. årligt; af disse be­ arresteret 5 unge mennesker, deraf2 gymna­ taler Waagepetersen de 80 kr. Resten betales sieelever, og det tyske politi har taget en, som af de andre, men i år mangler der 55 kr., var i besiddelse af en pistol, og som har skudt som foreningen må betale. med den, dog uden at gøre skade. Han er i Ved kaffen efter bordet giver Waagepeter­ øvrigt logerende hos overofficiant Sørensen, sen en mundtlig beretning om begivenhe­ som kan fortælle, at det tyske politi har holdt derne omkring den 29. august, især for at be­ ransagning hos ham og fundet sprænglege• lyse kaptajn Jensens ansvar og andet. Waa­ mer og tændtråd. Tysk politi ville arrestere gepetersen betoner, at det var ham, som hav­ ham, men det danske politi var kommet dem de bestemt, at der ikke skulle ydes modstand i forkøbet. 51 Politikommissær Hansen er el­ i tilfælde af overlegent tysk angreb. Ganske lers bange for, at tyskerne vil kræve ham med vist havde kaptajn Jensens forhold været pistolen udleveret. Der er også en pensionær uheldigt, men det var Waagepetersens ind­ hos officiant Hansen, og der finder tyskerne tryk, at man »øser for meget op paa hans en skitse over havnen. Herefter skriver Wa­ Tallerken«. Han mener, at medlemmerne er agepetersen: »Alle er da mig ubekendte!« glade for beretningen. Bagefter har han en »Havde i gaar den 2213 1944 en Tele­ hyggelig bridge med Thorsen, Rømer og En­ fonsamtale med Landssekretær Wedell­ gell, medens de >>Unge« spiller kegler ne­ Andersen i Røde Kors. Det drejede sig om et denunder. 53 Besøg herovre til vores Generalforsamling. Da jeg indbød ham til Middag blev der af Waagepetersen køber nu tørv til at fyre med Censuren (rimeligvis afen dansktalende Ty­ i sit centralvarmefyr: 4 tons for 384 kr. sker) sagt, at det var en privat Samtale, som Det er formentlig synet af tørvene, som ikke maatte føres, derefter hørtes en kraftig f'ar ham til at tænke på, at det er hans pligt at Summen, som for en Tid hindrede al Samta­ tilse nogle af de skanser, som endnu hører le.« ind under hans tilsynspligt. (De er af tørv). Han vil derfor begynde med Malkværns• Lørdag den 25. marts er der generalforsam­ skansen og kører derned i en lejet taxi. Det ling i Officersforeningen, hvor Waagepeter­ bliver 48 kr. hver vej. Han tager sin kone sen er formand. Sammenkomsten bliver med. I dagbogen omtaler han det gode holdt på Rådhuskroen. påskevejr og pastor Viggo Nielsens påske• »Der var i alt 15 Medlemmer til stede, det prædiken, som ikke berører de aktuelle be­ ringe Antal skyldtes nok Vejret, idet det var givenheder, arrestationer, uro på Fredens­ et kraftigt Snevejr. Den nazistiske KN. Koe­ borg etc. Der er igen luftalarm i Rønne. Det foed var ikke mødt. Grunden var nok den, at er efterhånden blevet skik, at han (Waage­ jeg havde vist ham den kolde Skulder ved petersen) sender sin hushjælp over i ismeje­ forrige Generalforsamling. Det var trist at riet på hjørnet af Storegade og Rosengade oplæse Beretningen for det forløbne Aar, hver morgen for at hente mælk og morgen- hvor vi den 11. Juli havde Pistolskydning, for nu er det jo en Saga blot! Det kniber og- 52 Flere bornholmske foreninger tegnede fadderskaber for fin­ ske børn. (H.V. J.) 53 Kaptajn af reserven 0. Thorsen, Ellebygård i Vestermarie, 51 Overofficiant A. A. Sørensen var med i modstandsbevægel• kaptajn af reserven Th. Romer, borgmester i Svaneke, og kap­ sen. (H.VJ.) tajn afreserven N. Engell, Stubbegård i Knudsker. (H.VJ.)

119 H. E. SKAARUP

Amerikansk bombefly (B 17) nødlandet d. 11. april 1944 ved Skyttegård i Ibsker.

brød. Her er der en slags »nyhedsbørs«, at svinestalden på Stamperegård er ned­ hvor hun får at vide, hvad der er sket i byen brændt. Men hvad man ikke kan læse er, at om natten. Således får han at vide, at dr. den var antændt af en tysk raketgranat, som Koefoed i Storegade har gravet beskyttel­ var kommet flyvende ganske uforvarende.54 sesrum i sin have. Ligeledes får han at vide, Andre og nærmere detaljer kender Waage­ at de unge, som er blevet arresteret, har fået petersen ikke. [Det fremgår af dagbogen, deres dom ved dansk ret: mellem 50 dage og at Waagepetersen er blevet holdt udenfor 5 måneders fængsel. Waagepetersen noterer, de virkelige begivenheder, således som at det er nådigt sluppet. de skete i disse aprildage, hvor henved 30 En anden oplysning fra ismejeriet: »Paa­ DS-flyvere var på flugt til Sverige, stærkt lægsforretningen« på Store Torv er blevet hjulpet af den bornholmske befolkning. sprængt i luften. (H.E.S.)]

Den 10/4 bliver der blæst luftalarm ved 12- Den 24. april kommer der alarmerende tiden. Kontorpersonalet i Kommandant­ meddelelser i radioen om skærpede tyske gården: ritmester Olsen, kontorist Magnus­ forholdsregler for at hjælpe DS-personel på sen og overofficiant Hansen går i beskyttel­ flugt. sesrum, da der høres larm fra en mængde Waagepetersen refererer også, at sabotører fly. trænger ind i københavnske biografer og vi­ I dagene 10.-13. april 1944 er der nødlan­ ser egne film, holder taler etc., hvorfor ty­ det 3 amerikanske fly på og ved Bornholm, skerne nu har lukket alle biografer i hoved­ og 1 DS-bomber bliver skudt ned i havet staden. I dagbogen findes også et notat om, at ved Tejn. Der er 10 personer ombord, alle en ung kommis Nørregaard er blevet arreste­ bliver reddet. Den 11. april er 1 DS-bomber ret af Gestapo, men at det er lykkedes ham at nødlandet ved Ibsker, 10 mand er forsvun­ flygte fra arresten den 28/4. Waagepetersen det, formentlig i Paradisbakkerne. En tysk har modtaget et par fotokopier, som Nørre­ maskine går ned ved Rø. Dette synes at gaard har lavet om situationen i København. være alt, hvad Waagepetersen har fået at vi­ de om de amerikanske maskiner, som er lan­

det på øen i den tro, at de er i Sverige. 54 »Raketgranaten« var en tysk V-I bombe, som faldt ned syd­ Han noterer også, at det har stået i avisen, vest for Stamperegård i Østermarie d. 9/4 1944. (HVJ.)

120 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

Waagepetersen noterer sig, at dette mate­ Bornholms Værn sover en tornerosesøvn riale har han modtaget fra amtmanden, og for tiden. Overofficiant Sørensen kommer han mener, at det kan være en lysning i for­ slet ikke på kontoret mere og arbejder nu for 58 holdet imellem dem. LAB , overofficiant Hansen kommer et par dage om ugen og arbejder ellers for Geo­ Det følgende afsnit af dagbogen er af privat dætisk Institut under dets opmålinger her på karakter, der omtaler et telegram fra Asger øen. Skytsmekaniker Karlsen har ikk_e kun­ og Grethe om, at de har fået en søn. Waage­ net få noget arbejde herovre og er derfor petersen synes at være lidt sur over det, idet rejst til sine svigerforældre i Hjørring. Der han skriver, at nu laves der bleer og ofres kommer sjældent post til Værnet, og udbe­ servietterm. m., alt imens hele verden dirrer taling af pension er ordnet af Krigsministe­ af spænding om den invasion, som forven­ riet, og depoterne er tømte. tes at komme i den nærmeste tid. Det er Under datoen 13. maj 1944 er noteret: Waagepetersen imidlertid ikke så sikker på »Byen er opskræmt afde Arrestationer, som - han tror ikke, at der kommer nogen invasi­ foretages afGestapo. - Folk gaar 'under Jor­ on på denne side af Skt. Hans. Herefter an­ den'.« fører han sine grunde for denne anskuelse. Derefter står der: »Den 15. Maj 1944: Waagepetersen omtaler derpå et selskab, Englænderne bombarderer de franske Ky­ som han har været til hos overlæge Iversen ster<<, det gør de formentlig forud for inva­ på St. Bededags aften. Han har også fået en sionen, som Waagepetersen anslår vil ske besked fra amtmanden om, at der ikke skal omkring 27. maj. holdes nogen session i 1944. Han får dette at vide telefonisk, og han er temmelig gnaven derover, han er jo udskrivningschef. 55 Dagbog nr. XVI (25. maj 1944 - 1. sep. 1944) Den 9. maj er der afløsning af det tyske kompagni på Galløkken - de nye folk er lut­ Waagepetersen er til møde i foreningen ter ældre soldater. Desuden er der kommet »Det frie Nord«, som foregår d. 17-18/5 i en tysk kadetskole, som er indkvarteret i ho­ Fredericia, og er senere den 19-24/5 til mø­ teller omkring Hammeren, men det er lutter der i Grænseforeningen og i Røde Kors. drenge på 14-16 år. 56 Disse møder finder sted i København. 59 Der går rygter i byen om, at forretninger Den 26. maj er han også i København, med tysksindede ejere snart vil skifte disse hvor han prøver at få noget at vide i GK, dog ud med andre. uden resultat. Han hører dog om massevis Der har fundet tyske luftmålsskydninger af arrestationer i Jylland og om oberst sted ude over havet. Waagepetersen har haft Paludan-Møllers død.60 3 herrer til et bridgeselskab, hvor man har 2. pinsedag kl. 15 er der igen luftalarm. 57 drøftet sabotage og schalburgtage , ligesom Man hører brummen fra flyene. Den 31. maj man har drøftet invasionen.

58 LAB: Forkortelse for »Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse«, stiftet 1939. Den forsøgte bl.a. at skaffe folk i 55 Her må vi huske, at helt korrekt hører udskrivningsvæsenet arbejde med spildindsamling og optagning af stød. (H.S.A.) under Indenrigsministeriet. Kun 6. Udskrivningskreds på 59 Waagepetersen var meget interesseret i arbejdet inden for Bornholm hørte under den militære kommandant. (HVJ.) Grænseforeningen. Han var blandt initiativtagerne ved rejs­ 56 Denne kadetskole holdt roøvelser på Hanunersøen. (HVJ.) ningen af mindebautastenen i Ahnindingen over de fem born­ 57 Schalburgtage var den gængse betegnelse for de tyske hævn• holmere, der faldt i krigen 1864. (H.V.J.) aktioner efter sabotager. Aktionerne blev udført af danskere i 60 Det var oberst og chef for Grænsegendarmerikorpset Svend tysk tjeneste. (H.S.A.) Bartholin Paludan-Miiller. (HVJ.)

121 H. E. SKAARUP får han besøg af gårdejer Rømer, Blykobbe, set om Aftenen, men til Hotellets Orkester - som kommer for at høre, om der er nogle og ikke medens jeg var der.« nyheder (gårdejer Rømer er formand for Dagen efter bliver et autoværksted bagved Garderforeningen). Man taler om Valde­ politistationen saboteret. marsdagens program på Hotel Jomfrubjer­ Waagepetersen flytter den 27. juni fra vin­ get. Rømer vil have dans efter festligheder­ terstuen til herreværelset mod gaden. Man ne, men ingen fanemarch. Det er Waagepe­ bruger nu gasapparater i køkkenet, og de tersen imod, men Rømer er presset af nogle brænder sammen og må repareres med nye medlemmer. Orkestret skal spille til ballet brændere fra »This på Torvet«. og være lønnet af salget af baltegn. Waage­ Nogle dage senere noteres, at der er gene­ petersen er meget imod dans og for megen ralstrejke i København. Telefon og telegraf festivitas. Han nævner Paludan-Møllers hel­ er afbrudt, fly ankommer ikke til Rønne, temodige død og indfører en hel lille biogra­ BBC meddeler, at »Sommerkorpset«61 skal fi om ham i sin dagbog, som en del af sam­ overtage frimurerlogen i København. talen med gårdejer Rømer. Butikkerne er lukket, og der er udgangs­ forbud. Den 1. juli anføres detaljerede op­ Den 6. juni 1944. Så er de Allieredes invasi­ lysninger og tanker om generalstrejken i Kø­ on i Nordfrankrig kommet på en tid og et benhavn. sted, som Waagepetersen ikke havde ventet, Om eftermiddagen tager Waagepetersen og som han indrømmer det i sin dagbog. og hans kone toget til Klemensker, hvor de Han lytter hele dagen til svensk radio. aflægger et besøg hos dyrlæge Schouenborg. Der går nu rygter om snarlig arrestation af Den næste dag oplæses i Danmarks Radio de danske officerer. I København sover de en tysk proklamation med visse lempelser, (officererne) aldrig hjemme, men går under men der står intet om situationen i de lokale jorden. Waagepetersen tænker også på det, aviser. men opgiver - han er for kendt. En flugt til Allerede næste dag, d. 3 juli, er der igen Sverige skal først ske senere - nu ville det nogle lettelser. Tyskerne har hentet brød i være at forlade sin post! Han gør sig sine Arbejdernes Fællesbageri og har sendt det til tanker om forløbet af invasionen. København til forplejning af tyske soldater. Den 16/6 er Waagepetersen og hans kone Hen under aften har strejken bredt sig til (begge i civil) til soldaterforeningsfest på Rønne, og alle levnedsmiddelforretninger Hotel Jomfrubjerget. Der var sket det, at har lukket den 4. juli. Waagepetersen ikke havde fået nogen invi­ På denne dag er generalstrejken i Rønne tation, før gårdejer Rømer, Blykobbe, var total. »Bornholms Frihedsråd« skal have ud­ kommet den 14. juni og havde indbudt kom­ sendt løbesedler med ordre om at strejke mandanten og frue. den 4. og gå i arbejde den 5. juli. Waagepe­ Programmet er følgende: Kl. 1530 kaffe, tersen er paf over, at udskrivningskredsens derpå foredrag af folketingsmedlem Koe­ kontor og mønstringskontoret skal strejke - foed, derpå march til krigsmonumentet med så derfor giver han kontorpersonalet fri den­ kransenedlæggelse - ingen dans om aftenen! ne dag. Et orkester spiller nationale melodier ved Amtmanden har fået Kapitiin Rosenberg kaffen - der er hen ved 200 deltagere. Waa­ gepetersen holder en lille tale med varme ord til deltagerne - derefter går han og hans 61 »Sommerkorpset« var en gruppe danskere i tysk tjeneste un­ der ledelse af kaptajn Sommer. Korpset bevogtede bl.a. tyske kone en tur i skoven! flyvepladser og danske fabrikker, der producerede til det ty­ Herefter noterer han: »Der blev nok dan- ske luftvåben. (H.S.A.)

122 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

til at undlade tysk patruljering på gaderne har set på frimurerlogen. Det er nogle Ge­ (meget prisværdigt). Hen ad aften er strej­ stapofolk, som siger, at huset skal bruges til ken i København ved at ebbe ud. Tyskerne kontorer, men det passer dem slet ikke. De har givet efter! har også set på Rønne Klub i Storegade, men den er heller ikke egnet til deres for­ Den 7. juli er Waagepetersen til dyrskue i mål. Almindingen. Han holder en tale, men i Imidlertid har Waagepetersen hørt, at Fin­ øvrigt er han imod afholdelsen og alt det land skal have Mannerheim til præsident, og halløj på Jomfrubjerget. Blandt publikum er derpå sender han straks pakker til de danske også en engelsk dame, og der er flere, som adoptivbørn. 1 fra Bornholms officersfore­ takker hende for sit lands indsats. ning, 2 fra Røde Kors, 1 fra Grænseforenin• Waagepetersen bliver opfordret til at være gen og 1 fra Frimurerlogen. Han pakker selv formand for en indsamlingskomite. [Men ind og skriver afsender på pakkerne. 62 han trak sig straks tilbage, da det var en ko­ mite af den slags, hvor formanden skulle Nu er der kommet svar på hans brev til ge­ yde et stykke arbejde. (H.E.S.)] Gårdejer Ip­ neral Gørtz. Denne fraråder ham at blive sen, Bukkegård i Poulsker, telefonerer til formand for den civile evakuering, fordi det­ kommandanten og fortæller, at han pludse­ te arbejde er underlagt politimesteren. Wa­ lig har fået indkvartering af 3 tyske soldater, agepetersen må ikke være bundet, når/hvis som også skal have forplejning. Der er kun større opgaver kommer for. 1 gæsteværelse med 2 senge i huset, hvor Det svar kommer ham godt tilpas, og han der også er 2 fjedermadrasser, hvad skal han meddeler det til kaptajn af reserven, H. gøre? Waagepetersen svarer, at det er urime­ Wegner, som har med dette at gøre, da poli­ ligt, at han skal bære hele byrden, og at han timesteren har ferie. skal nægte at tage imod dem. Hertil svarer De 2 tyskere, som så på Rønne Klub og gårdejeren, at der også er andre på Sydlan­ Frimurerlogen, har også været i Komman­ det, som har fået indkvartering. Nu går Waa­ dantgården, men lader ikke til at være til­ gepetersen til politiet, som siger: »Hus for­ fredse med bygningen. Nu ser de på villaer! bi!«. Det er en sag for kommandanten, men Waagepetersen skriver om, at tyskerne denne betragter sig selv som stående uden­ graver tyske lig op for at sende dem i kister for og fortryder, at han ikke længere har no­ til København. [Men han fortæller ikke nær• gen indflydelse. Han vil ikke gå til tyskerne mere om sagen. (H.E.S.)] 63 med »hatten i hånden«. Hvordan sagen ender, skriver Waagepe­ Den 6. august 1944 er den tyske chefKapi­ tersen intet om, men da politimester d' Au­ tan Rosenberg blevet afløst af Fregattenka­ champs alligevel taler med Waagepetersen, pitan Morath, og Waagepetersen er godt for­ så vil han have ham til at lede en evakue­ nærmet over, at ingen af de 2 officerer har ringssektion under det civile luftværn. aflagt besøg hos ham. I dagbogen noterer Waagepetersen er som sædvanlig ikke ivrig han, at han føler sig tilsidesat: »Ingen regner [for at påtage sig nogen form for ansvar. med mig«. (H.E.S.)]. Han vil først spørge general Gørtz, om han må. For at trække tiden ud 62 Også Forsvarsbrødreforeningen på Bornholm deltog i hjæl• skriver han brev til generalen om sagen. pearbejdet for de finske, krigsramte børn. (H.VJ.) 63 Se »Jul på Bornholm«, 1986, s. 40, hvor det oplyses, at ialt 12 tyske faldne hhv. d. 31/7 og 7/8 1944 overførtes fra Røn­ I de følgende dage må Waagepetersen dog ne Kirkegård til genbegravelse på Vestre Kirkegård i Køben­ beskæftige sig med indkvartering. Tyskerne havn. (H.V.J.)

123 H. E. SKAARUP

Politikommissær P. K. Hansen, som har Amtmanden har forhandlet med tyskerne været tilbageholdt af tyskerne, er blevet fri­ - det ender med, at de tager Vestre Skole. givet, og Waagepetersen sender blomster til Waagepetersen henter nogle af sine private ham, fra haven. 64 sager hjem igen fra opmagasinering. Der har i nogen tid gået rygter om, at Han reflekterer også over, hvad han i givet borgmesteren i Svaneke, kaptajn af reserven fald skal dele med eller afgive til tyskerne, Rømer, vil sælge sin gård, Svanegården. Nu hvis de skal have Kommandantgården. Kar­ foreligger der et regulært salg til 150.000 kr. tofler, morbær, alt brænde og kvas, blomster Waagepetersen er lidt misundelig. Som en og frugt (æbler og pærer). slags selvmedlidenhed noterer han, at hans Den 1/9 vender Waagepetersen hjem fra et hushjælp serverede i røde træsandaler til par dages ferie på Siemsens Gaard i Svane­ middagen om aftenen. ke. Der går stadig rygter om tysk beslag­ Det synes, som om tyskerne nu vil beslag­ læggelse af huse i Rønne. Han taler i telefon lægge Kommandantgården. Den 27 /8 af­ med den tyske Inselkommandant Morath, lægger den nye Inselkommandant med ad­ som fortæller, at man vil sætte nogle flere judant og en civil inspektør et uanmeldt be­ barakker op på Galløkken - men foreløbig er søg i Kommandantgården for at se på ind­ der intet sket. kvarteringsmulighederne. De fortæller, at der skal ankomme 1.000 rekrutter. Deraf skal der lægges 1 kompagni på Galløkken, Dagbog XVII og derude skal han selv rykke ud. Waage­ (3. sep. 1944 - 12. mar. 1945) petersen viser dem en gammel plan over bygningen, får at vide, at han kan fjerne alle Foran findes et »dækblad« mrk. »Camoufla­ private sager. Tyskeren meddeler, at der i ge«, som er en slags sløring af indholdet. fremtiden skal være følgende i huset: Han For den 3. sep. 1944 findes et udklip fra selv med stab, ca. 25 mand. Dog kan det Bornholms Avis om den tyske tilbage­ ske, at han ikke tager Kommandantgården, trækning på Vestfronten. Dernæst findes da­ men i stedet for tager sanatoriet i Nordsko­ toen 6. sep. 1944, som så er mærket »et Sted ven. paa Bornholm«. I dagbogen anfører Waagepetersen, at han har haft et besøg af sin søn og svigerdatter Waagepetersen har besøg af kaptajn Begtoft samt kaptajn af reserven, Arne Hoff, men de fra Geodætisk Institut. Han fortæller, at han var rejst med damperen lørdag morgen kl. har til opgave at opmåle forskellige steder 1000. Da han kommer hjem fra havnen, er på øen og forsvinde, gå under jorden, hvis der ankommet en ny tysk Gestapomand, han finder situationen faretruende. Han har Schultz, som vil se på Kommandantgården. lovet Waagepetersen at give ham et praj, når Waagepetersen viser ham nogle andre byg­ han finder situationen truende. Han har or­ ninger. Han leder bare efter et sted at bo, så dre om at afbryde opmålingen efter eget Waagepetersen viser ham Dams Hotel og skøn. Nu ved han, at tyskerne har bestilt fortæller om Hotel Østersøen og Siemsens plads til 160 civilpersoner til København Gaard i Svaneke. med ruteskibet den 6. september. Waagepe­ Hen imod slutningen af måneden synes tersen har i svensk radio hørt, at tyskerne la­ faren for Kommandantgården at være drevet ver razzia i København og rygter om, at ty­ over for denne gang. skerne vil tage de danske officerer med, når de (tyskerne) rømmer landet. 64 Det drejer sig om politiassistent Johannes Hansen. (H.V.J.) Dette foranlediger, at Waagepetersen træf-

124 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

fer den beslutning, at han vil gå under jor­ trioter fra Frøslev, og der har været skyderi i den. Hans kuffert er pakket, han har penge i København. I Rønne har der været en de­ banken, og han har sine rationeringsmærker. monstration af skoleelever. 66 Hans kone sender hans kuffert til en god Den 19. sep. 1944 kl. 1515 melder radio­ dansk mand, som bor i nærheden af det sted, en, at tyskerne har proklameret politimæssig han tager hen. Waagepetersen meddeler de undtagelsestilstand og opløst det danske po­ 2 overofficianter og kaptajn Lohmann, at liti. Befolkningen i Rønne er nu begyndt at han tager bort. Men ak og ve, da han an­ hamstre. kommer på cykel til det hotel, hvor han vil Det er Waagepetersens opfattelse, at kom­ ind, står der på døren: »Hotellet lukket«, så munismen vil brede sig, for det kniber for må Waagepetersen en mils vej videre til et tyskerne at holde ro og orden. I dag, den andet sted, hvor han finder husly og en god 2019, er der fortsat strejke i byen. Der er in­ forplejning. Han går sig en aftentur i den gen tyskere på gaderne. Waagepetersen be­ stille by og får for gode ord og betaling lov søger politimesteren, som forhandler med til at bo hos de pålidelige mennesker, som tyskerne. Han tager situationen roligt, idet ellers ikke har pensionærer. han mener, at tyskerne er kede af situationen Nu meddeles det i radioen, at flere danske og gerne vil have det danske politi tilbage på officerer er arresteret, og hos andre har der gaderne, men at det danske politi stadig ik­ været husundersøgelser. Uroen har været ke har afleveret sine våben, således som det velbegrundet, selvom Waagepetersen intet skulle. har at skjule. Der ses nu mange folk, som kører på cy­ kel tværs over torvet, hvad der ellers ikke er Den 11. september er han atter hjemme i tilladt. Waagepetersen er derfor meget for­ Kommandantgården og skriver nu i dagbo­ arget. gen: »Er nu atter kommet hjem efter min Selvom der er brændselsknaphed, sender lille Ferieudflugt. Havde det som Blommen han nogle rationeringsmærker til sin søn og i et Æg, dejlig Mad, en god Seng og endda laver samtidig en opgørelse over sin brænd• Tarme i Kakkelovnen, da det var køligt og selsbeholdning, samt hvor han fyrer (i hvil­ Huset lidt fugtigt.« ke rum). Han kører hjem i modvind. Sove hjemme Den 22/9 er der fortsat roligt i Rønne. gør han dog ikke. Dernæst følger et stykke Waagepetersen finder ud af, at Herr Schult­ vedrørende en barnedåb i familien og så lidt ze er næstkommanderende for det tyske po­ bittert: Amtmanden har forbudt udførsel af liti. Han opdager også, at der er en mand, sild fra Bornholm, hvorfor Waagepetersen som går med en lommelygte og jager unge skynder sig at forsyne sine børn! mennesker hjem om aftenen. Waagepeter­ Den 15/9 melder BBC fra London om en sen er til middag hos politimesteren sam­ stor razzia i Danmark. Det gør atter Waage­ men med dommer Zeuten og overlæge Iver­ petersen urolig, især da han hører en eksplo­ sen. Tyskerne forlanger en troskabsed af de sion fra lærer Sommers villa. (Sommer er danske betjente, men det vil betjentene ikke. far til chefen for Sommerkorpset.).65 Den 25/9 er der indbrud hos manufaktur­ Den 18/9 er der atter strejke i Rønne. Den handler Blem Bidstrup på Store Torv, men er beordret af Danmarks Frihedsråd p.g.a., da der ikke er noget politi, har tyvene frit at tyskerne har deporteret 200 fangne pa- spil.

65 Se »Bornholmske Samlinger«, II. række, bd. 9, s. 155.Adres­ 66 Det var elever fra Ronne Statsskole. (HVJ.) sen var Sondre Alle 17. (Se også note 61). (HVJ.)

125 H. E. SKAARUP

Der går rygter i byen om, at man skal lade re har de taget en søn af direktør Rosbach og politikontorerne være åbne, og at man skal en anden, som er søn af apoteker Harild i give borgmesteren politimyndighed og Nexø. De er alle 3 sigtet for omdeling af il­ ansætte et privat vagtkorps, men det vil ty­ legale blade. Som formand for Røde Kors skerne ikke tolerere. holder Waagepetersen et øje med, om der er noget, som han kan hjælpe med. Han er om­ Der kommer nu et stykke i dagbogen om hyggelig med at påføre forsendelsen (pak­ den civile mand, som jager ungdommen ken) tydelig afsenderadresse (med Røde hjem om aftenen. Han hedder Hammeken Kors og sit eget navn). Olsen, og hans færden bliver iagttaget af Det foreligger rygtevis, at en dansk dam­ såvel amtmanden som af von Morath. Waa­ per er blevet torpederet i farvandet mellem gepetersen udtrykker sin ros til den sidst­ Christiansø og Bornholm, efter sigende af nævnte. En film, som vises i biografen, der en russisk ubåd? hedder: »Lev livet Let!«, vækker Waagepe­ tersens forargelse. I disse dage er der fremkommet noget helt Dog finder han anledning til at rose de un­ nyt, nemlig en skrivelse fra skolerne til for­ ge og noterer i sin dagbog følgende: »Kon­ ældrene. I skrivelsen påpeger skolerne det torchefAbitz viste mig en solid Fyrrekæp, ansvar, som forældrene har m.h.t. at vide, som unge Mennesker har truet Hammeken hvad deres skolesøgende børn foretager sig Olsen med. Jo saamænd er der Alvor og Ild­ uden for hjemmets 4 vægge. Waagepetersen hu i de Unge. De holder afat danse og afat har også fået at vide, at der ikke skal sendes se en morsom Film, men paa samme Tid vi­ Røde Kors pakker til Frøslevlejren, da man ser de langt mere Offervilje, end vi Gamle. får så rigeligt der. De unge mennesker, som De Unge kender godt Forskel på det Store sidder arresteret hos tyskerne, har det godt, og det Ringe, de ved godt, hvad der er Rug­ de kan få besøg af deres forældre. brød og hvad der er Flødeskum. D. v. s. at de Lørdag den 20/10 er der razzia hos bio­ Unge lever Livet baade let og alvorligt, og grafdirektør Gunnar Hansen, som den dag saadan maa det være med en sund Ungdom fejrer sin 40 års fødselsdag for 57 personer. i denne Tid; det er de Gamle, der har Uret, Alle byens »Flottenhejmere« og levemænd enten skruer de Lampen ned til et dystert samles der. Så bryder Gestapo pludseligt ind Mørke eller ogsaa gør de som visse nidkære med pistolerne fremme. Alle gæsterne må Foreningsmænd (Soldaterforeningen), som stå med front imod væggen og uden at tale. trækker Nathuen helt ned over Øjne og Ører Gestapo tager biografdirektør Gunnar Han­ og først hylder Landets Fortid i stemnings­ sens 17 -18 årige søn med sig, fordi han fulde Taler og Sang - uden at nævne Nutiden prøver at flygte ad køkkentrappen. Waage­ med eet Ord, og derpaa lader de Unge om at petersen tror nok, at sønnen er med i noget muntre sig i Dans og Pjat!«. illegalt arbejde og har som følge heraf ikke [Trods hele den svada, som Waagepeter­ ondtafham. sen her fremsætter, er der alligevel en un­ Den 25/10 1944 er kaptajn af reserven dertone af bedreviden og fornærmelse. Wegener og kaptajnløjtnant Abildgård Niel­ (H.E.S.)] sen med fruer til middag i Kommandant­ gården. Det er umuligt at skaffe noget kød, I oktober bliver der arresteret nogle unge så man må skaffe noget pølse eller en finere mennesker: En ung mand på 17 år, søn af fisk - det ender med at man må nøjes med skomagermester Kuhre. Gestapo omringer stegte sild og lagkage, dertil drikker man huset kl. 0600 om morgenen. 2 dage tidlige- dansk rødvin og dansk madeira. Der bliver

126 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

dækket på voksdug med papirsservietter, og særlig slemt. Ingen af dem har været på bagefter drikker man erstatningskaffe. Så er »Himmelturen«, d. v. s. kørt som gidsler på der 1 cigar til hver af de 3 herrer i selskabet. de tyske troppetog. De går begge på arbejde, Waagepetersen har nu 10 cigarer til rest, Bent som tømrer. men får dog 10 stk. hver måned af tobaks­ Her følger et stykke om Thune Jacobsens handleren. flugt til Sverige og hans muligheder i dansk politik; det er rene spekulationer. Næste indførsel i dagbogen er fra 26. nov. 1944. Her noterer Waagepetersen, at han har Den 29/11 er Waagepetersen atter hjemme; været i København fra 7 /11 til 25/11, da det er nu svært at få tændstikker i Køben­ hans kone har gennemgået en mindre opera­ havn, men han har været heldig at få et par tion på Set. Lukas Stiftelsen. Han har boet æsker i Ordrup. hos sine børn. Han skriver lidt om besøget i Det vækker stor opsigt i Rønne, at rektor København og om, at der skal være ankom­ Dinesen og politiassistent Johannes Hansen met 2.000 nye Gestapofolk, der har foreta­ med familie er flygtet til Sverige. Årsagen get razziaer bl. a. i Hellerup. 2 villaer er ble­ skal være et bombeangreb på Vestre Skole, vet sprængt i luften, fordi der er fundet hvor Gestapo har sit hovedkvarter. Der er våben og sprængstoffer i dem. I København dog kun materiel skade. er der roligt om dagen, men et rent anarki Waagepetersen hører, at Herr Schultz har om natten. fremsat trusler om at beslaglægge Kom­ En aften er Waagepetersen på besøg mandantgården. Vagtværnet kommer dog hos overretssagfører Hindenburg i Store hurtigt til stede ved Vestre Skole, og kap­ Strandstræde, og der høres ofte skydning fra tajn Wegener får beroliget Gestapo. 68 Set. Annæ Plads og skrig fra voldtagne Stikkeren, bogtrykker Dinesen , skal ha­ kvinder; det danske politi er magtesløst. 67 ve henledt opmærksomheden på Latinsko­ Waagepetersen bruger også tiden til andre lens elever, som er ophidset aflærerne. Rek­ besøg hos bekendte, f. eks. sover han hos tor må holde en beroligende tale til dem - oberst Permin i Valby og hos Harald i Rung­ uden at sige noget imod frihedskæmperne. sted. Overalt i parker og anlæg bliver der Talen bliver kopieret og givet til Gestapo. gravet beskyttelsesrum, bl.a. nogle kuppel­ Dinesen kommer nu i forhør og flygter formede cementstøbte rum med en luftskor­ straks derefter. Mange folk her mener, at sten foroven. Både Rådhuspladsen, Muslin­ han burde være blevet på sin post. Det skal geskallen og Kgs. Nytorv ser ud, som var de man dog være forsigtig med at dømme om. pløjet af granater. Sporvogne og S-tog er Tyskerne har nu beslaglagt »66«-båden stopfulde i eftermiddagstimerne. Waagepe­ »Frem«! tersen ser kun få af dem, som han plejer at se; de fleste er gået under jorden. De lever Waagepetersen er atter i København fra d. som »Radiser«, som det hedder. Fra Bent 30111 til d. 7/12 på grund af oberstindens Waagepetersen og Erik Hyllested, som beg­ sygdom. På grund afregn og tåge må passa­ ge sidder i Frøslev, lyder der ikke noget gererne til flyet gå i 2 timer i den lille, kolde barak på flyvepladsen; nu er det tyskerne, som bestemmer afgangen.

67 D. 19/9 1944 blev det danske politi opløst af tyskerne. En del I København er stemningen urolig. Der af politifolkene blev i de følgende dage arresteret og deporte­ ret til Tyskland. Det lykkedes dog hovedparten at gå under jor­ den og blive en del af modstandsbevægelsen. (H.V.J. & H.S.A.) 68 Her menes nok Dideriksen i Tomegade i Rønne. (HVJ.)

127 H. E. SKAARUP bliver sprængt flere villaer i Hellerup. Waa­ Den 1. januar 1945 skriver Waagepetersen gepetersen aflægger visit hos den 80årige en »prolog« til det nye år. oberst RolfKall - han har altid tidligere tro­ Den 6/1 går han tur på Galløkken, hvor et på en tysk sejr, men nu lader han til at ha­ han plejede at ride, da han havde hesten. Ved ve en anden opfattelse, dog er han ængstelig den tyske lejr er der blevet rejst 3 mægtigt for, hvad russerne vil gøre os, når Tyskland høje master til radiotransmission, og Kastel­ taber krigen. [Waagepetersens tanker kred­ let er blevet malet udvendigt med en grim ser stadig om faren fra øst. (H.E.S.)] grå farve, og indeni skal de have bygget en Officererne lever alle under jorden, i hvert radiostation. Udenfor har de bygget et fyr­ fald om natten, og de har et meldesystem, hus til et centralvarmefyr. Der skal også som træder i virksomhed, når der er noget være lagt parketgulv inde i tårnet. Hvis de unormalt. Da Waagepetersen en aften bor så bare vil lade være med at sprænge tår• hos en værnepligtig officer i en forstad langt net, når de engang forlader landet. Kapitan uden for byen, melder en mandsstemme ca. Morath skal have udtalt, at hvis det skulle kl. 2300 i telefonen, da de var ved at gå i komme an på ham, så vil intet blive ødelagt, seng: »Der er tysk Politi paa Gaden!« »Vi men det er ikke sikkert. skjulte os øjeblikkeligt, men havde vanske­ For tiden sidder følgende bornholmere ar­ lig ved at sove den Nat.« Senere rar Waage­ resteret: Fhv. højskoleforstander Garnborg petersen at vide, at meldingen stammede fra Nielsen for illegal virksomhed og en hr. København, og at ordene »På Gaden!« be­ Bidstrup fra Nexø i Vestre Fængsel, journa­ tød Københavns gader. list Kuhre ved Bornholms Socialdemokrat, En dag spiser Waagepetersen frokost i Of­ han havde en pistol på sig ved arrestationen. ficersforeningen (den gang ved Tivoli på En aften flygter hans kone til Sverige, efter­ Rådhuspladsen) og møder her flere danske ladende 2 små børn hos sin moder. officerer. Nogen tid efter bliver Waagepetersen invite­ Ved hjemkomsten fra København må alle ret til middag hos konsul Hintze; han besva­ passagerer lade deres bagage undersøge ef­ rer invitationen med et nej og fortæller sin ter tysk ordre. Grunden til dette er, at en tysk dagbog, at grunden er, at der også kommer underofficer er blevet frataget sin pistol på tyskere. Hovedvagtspladsen i Rønne. Man tror imid­ Amtskontoret har haft besøg af 2 schal­ lertid, at han har solgt den, og derfor iværk• burgmænd, som spørger om Frimurerlogen sætter man eftersøgning hos alle passagerer. (»2 Barnerumper«). De er siden set på pa­ Den 22/12 ser man mange allierede fly trulje i byen. Dette synes at være en provo­ ~it oppe over Rønne. Der er dog ingen luft­ kation fra tysk side. Waagepetersen ser dem alarm eller skydning. i byen, og det er et par tyske Gestapomænd Der går rygter i byen om en tysk offensiv og ikke schalburgfolk, men de ser meget ved Trier. [Ardenneroffensiven (H.E.S.)] martialske ud, omend de ikke er det, men er Under den 25/12 beskriver Waagepetersen mere interesserede i spækhøkervarerne. julen i Kommandantgården, som er meget Waagepetersen noterer i dagbogen, at han lig den sidste jul. nu er udgået for tændstikker. Derfor køber Dagen efter, den 26/12, har han hørt, at ty­ han 5 stk. gaspistoler. [En pistol, som virker skerne vil beslaglægge Kommandantgård• ligesom en lommelighter, der giver en gnist, en. som antænder gassen i et kogeblus. Prisen var 1 kr. (H.E.S.)] Den 24/1 melder radioen om russernes

128 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

mægtige offensiv. Målet er Berlin, og det har Waagepetersen skriver i dagbogen: »Jeg re­ til resultat, at tyskerne har lukket for kulle­ spekterer fuldt ud det fortrinlige Arbejde, verancerne. Den 26/1 skriver han, at der er som Amtmanden har udført i denne Sag. udsigt til rationeringer i gas- og elforsynin­ Han har boret sigfrem og har mast sig igen­ gen. For at imødegå dette har han nu købt 10 nem, hvor der for andre kun syntes meget stk. 5-lys elpærer og 10 stk. 15-lys. Der har lidt Haab. Men Moralen af det hele er alt­ nu været razzia i Aakirkeby hos den stedli­ saa, at Lynet kan slaa ned ogsaa paa mig ge bestyrelse i »Det frie Nord«. Det skal ha­ naar som helst uden varsel. Det Bedste var ve forbindelse med Garnborg Nielsens arre­ at leve permanent under Jorden - men det station. Han er medlem af denne bestyrelse. lader sig ikke gøre her på Øen.« Tyskerne finder dog intet. I begyndelsen af februar noteres en del tan­ Den 27/1 1945 er der razzia i Rønne. Waa­ ker vedrørende krigens gang og gas- og el­ gepetersens hushjælp melder, at det er poli­ forbruget i Kommandantgården. tiet, som tyskerne er ude efter. Waagepeter­ Frihedskæmpere trænger ind i biografen sen :flygter alligevel ud af huset, medtagen­ og stjæler den tyskprægede film. Tyskerne de en pakket kuffert. Han vender imidlertid bliver rasende og truer med at lukke samtli­ tilbage efter et par timers forløb. Det er rig­ ge biografer på øen. tigt nok de danske betjente, som tyskerne vil Den 5. februar bliver der begået et attentat have fat på, dog bliver et antal civile taget på bogbinder Dideriksen, den dag, hvor po­ med i farten, men de bliver hurtigt frigivet. litiet bliver taget. Han bliver ramt af et pi­ Det er heldigt for betjentene, at aktionen bli­ stolskud i lungen og indlægges på Central­ ver foretaget af det tyske sikkerhedspoliti, hospitalet, hvor der atter dagen efter bliver som ikke er stedkendt. Værst er det for poli­ skudt på ham - denne gang livsfarligt med timester d' Auchamps, hvis dårlige hjerte skud gennem munden. næppe kan tåle en sådan tur. De arresterede Den 7. indfører Waagepetersen i bogen: er alle ført til Galløkken. Rundt om i byerne Den 612 døde Dideriksen. Samme dag blev på øen lever betjentene ganske åbenlyst ef­ en tysk bil udsat for et bombeattentat. Det 70 ter den 19. september 1944. Det forventes, siges i byen, at en gymnasieelev , søn af at de nu skal føres til Frøslevlejren. De har bibliotekar Gøtzsche, er blevet taget ud af dog alle fået lov til at komme i forbindelse skolen, fordi han betragtes som STIKKER. med deres hjem - så derfor er der intet at Han bliver frosset ud og sendt til familien i gøre for Waagepetersen som Røde Kors­ Jyderup. mand. Der går nu rygter i byen om, at der skal komme en stor tysk flåde til Rønne og Nexø. Lørdag eftermiddag er Waagepetersen ved Waagepetersen reflekterer over situationen at pakke spillekort og bøger til de internere­ som kommandant og ender med at redde si­ de i den tyske lejr på Galløkken, da han kl. ne dobbelte vinduer! 1800 bliver ringet op af amtmanden, som Waagepetersen holder en bridgeaften med melder, at politibetjentene nu er frigivet på kaptajn Lohmann, konsul Magnussen11 og nær 5 mand. Så får Waagepetersen en læn• løjtnant Agersted til smørrebrød, øl, snaps gere redegørelse om sagen, der stammer fra og whisky. selve general Pancke69 og Werner Best m.fl.

69 Gunther Pancke var fra oktober 1943 og frem til Befrielsen 70 Drengens navn var Philip G. (H.VJ.) »Hoherer SS- und Polizeifiihrer Diinemark«. (H.S.A.) 71 Se note 33 og 49.

129 H. E. SKAARUP

Der bliver luftalarm, og man kan høre ly­ Det næste stykke i dagbogen er en kort ne­ den af mange lavtflyvende maskiner. Waa­ krolog over den afdøde. gepetersen vedføjer her et par»Tyskerhisto­ Den 7. marts kommer der ordre fra Gesta­ nern. po om, at Waagepetersen skal aflevere sit Tyskerne er nu ude efter bornholmske ski­ jagtgevær. Han vælger at sende sin kontor­ be, de har således taget paketten »Merkur«, ordonnans hen med det. Han får et brev fra skonnerten »Ulla« og har kontrolleret Kapitii.n Morath med tilbage. Det drejer sig »Østersøen«. Herfra springer 5 passagerer om et væltet træ på Galløkken. af i Falsterbo. Man kan samme dag fra Kommandant­ Den 13/2 noteres, at tyskerne har rejst gården se glimtene fra bombardementet ved spørgsmålet om flagning på afstemningsda­ Odermundingen. 75 gen den 10/2 efter 1. Verdenskrig i Sønder­ jylland. Waagepetersen meddeler, at det er ikke skik i Danmark. Dagbog nr. XVIII (12. mar. - 18. maj 1945) Den næste indføring i dagbogen handler om bogbinder Dideriksens begravelse. Der er 4 Det første stykke i dagbogen handler om fotografer til stede, men de 3 arresteres af Waagepetersens spekulation m.h.t. at gå un­ tyskerne, som dog hurtigt frigiver dem. der jorden, men han opgiver det, da han ik­ I dag er kaffeerstatning blevet rationeret, ke mener at kunne holde sig skjult i længe• men det hindrer dog ikke, at der hamstres, re tid! Forlade øen kan han heller ikke, for især sukker og smør som forventes ratione­ en udskrivningschef må være på pletten, ret. 72 hvis situationen ændrer sig. Der går vilde rygter om, at tyskerne vil ta­ Han må også hele tiden være parat til at ge Sydhavnen, Østre Skole, teatret og pak­ undgå arrest (have en kuffert pakket), og huset på Øernes Kaj. han må også låse alle døre og være klar til at Under en samtale, som han har ført med undslippe ad bagdøren. [Han bruger alle kontorchef Abitz, har Waagepetersen fået at undskyldninger for ikke at gøre noget. vide, at der har været forespørgsler om tysk (H.E.S.)] anvendelse af havnen. Milner havde oplyst, at det ville tage to-tre år at bygge den ud til Hen imod midten af marts ankommer hen­ en flådebase. 73 ved 100 flygtninge i små både fra Kolberg I søndags kunne man fra Galløkken høre og Stolpmiinde. Amtmanden lader dem først den russiske kanontorden fra marskal Sju­ indkvartere i Nexø, men lader dem senere kows offensiv ved Kolberg; de tyske office­ flytte til hoteller i Sandvig. Henved 20-30 la­ rer stod og lyttede med. I Kommandant­ der han blive i Galløkkelejren. gården lød det, som om der stod nogen og Waagepetersen telefonerer til amtmanden ruskede i døren. og spørger, om der er nogen grund til at Konsul Sv. Frederiksens søn er død i Neu­ lade Røde Kors hjælpe? Waagepetersen engamme.74 noterer: »Af nationale Grunde var jeg ikke ivrig og fandt det heller ikke selv paa­ krævet. 72 Disse varer var faktisk rationeret langt tidligere! (H.VJ.) 73 C. Milner var amtsingeniør og amtmand von Stemanns rådgi• ver. (H.VJ.) 74 Det var stud. jur. Kjeld Frederiksen, der døde i Neuengarnme 75 Dette forekommer særdeles tvivlsomt! (H.VJ.) d. 21/2 1945. (H.VJ.)

130 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

Jeg mente, at Tyskerne selv maatte ordne ske Skole på Frederiksberg og på Shellhu­ de Paragraffer. Dog ville jeg for en Sikker­ set. Det foranlediger Waagepetersen til at heds Skyld spørge Amtmanden, om han var fjerne sine dobbelte vinduer! afsamme Mening som jeg. Hans Svar var et Nej - men han er jo heller ikke hjertelig Der er kommet 1.500 sårede til hoteller på over for Røde Kors! Min ordonnans hentede Nordlandet, tillige med 1.000 rekrutter til et Par Røde Kors Pakker, som af en Rønne. 5 bygninger er ellers ved at blive be­ Fejltagelse havde været til overs ude i Gal­ slaglagt: Østre Skole, Missionshotellet, Ho­ løkkelejren. Stor var min Overraskelse, da tel Phønix, vandrerhjemmet i Onsbæk og al­ jeg saa at minAfaenderadresse var slettet ud derdomshjemmet i Blykobbe. Waagepeter­ og erstattet med Amtmandens Navn og sen er ude på Galløkken for at se på de nye Adresse!« rekrutter - de må eksercere uden våben og Om aftenen er Waagepetersen sammen ser sølle ud. med den danske konsul Schrader fra Dan­ Den 25/3 45 er Waagepetersen til middag z1g. hos overlæge Olsen; her hører man svensk Han er kommet til Nexø ombord på en fi­ radio og kan fra hans hus se de store flygt­ skekutter samme dag. Han fortæller, at ty­ ningeskibe i havnen. Der er atter tale om be­ skerne mangler våben, dog har de en hel del slaglæggelse af Frimurerlogen! »Panzerfåuste«. 76 Den 3013 ses der mange flygtninge i Røn­ Den 16/3 kl. 1345 bliver der slået alarm på nes gader. Der er ankommet en ny Insel­ hele øen; om grunden hertil har Waagepe­ kommandant, Kapitiin zur See von Kamptz, tersen intet kendskab. For et par måneder si­ og han har fået en ny fuldmagt af amtman­ den havde Krigsministeriet anbefalet alle of­ den. Det er næppe nødvendigt, da han alli­ ficerer at lade sig vaccinere, men da Waage­ gevel tager, hvad han har brug for. Man har petersen ikke havde fået nogen skrivelse nu travlt med at tømme Frimurerlogen, der derom, havde han intet gjort før nu. Den er blevet beslaglagt. 16/3 er der vaccination imod difteritis, og Amtmanden har talt med von Kamptz om han har følt sig lidt sløj. Næste gang han bli­ forsvaret af Bornholm med kun flåde- og ver vaccineret er imod difteritis, tyfus, plet­ flystyrker. Inselkommandanten mangler jo og paratyfus og dysenteri. Det er fordi, der ganske hærstyrker, hvis russerne angriber bliver ved med at ankomme flygtninge, som over stranden. Waagepetersen gør nogle no­ kan smitte lokalbefolkningen. tater om radiomeldinger, bl.a. en opfordring Han hører, at dommer Zeutens søn, som fra Eisenhower77 til tyskerne om snarlig ka­ er stud. polyt., er blevet arresteret ved en ga­ pitulation. derazzia i København. Uheldigvis har han Den 5/4 foretager modstandsbevægelsen navnene på 2 kammerater i Rønne i lom­ sabotage mod tyske telefonledninger. Der men. De bliver taget i Rønne lidt senere. Det foreligger også en russisk opfordring til tysk er nu medio marts, og der er ikke længere is kapitulation. i farvandet. Det siges, at der ligger en stor damper med ammunition i havnen og desu­ Tirsdag den 10. april tager tyskerne så den 21 ubåde. Kommandantgården. Amtmanden ringer for Der har været et stort angreb på Den Fran- at udtrykke sin medfølelse. Bornholms

76 En »Panzerfaust« var en bazooka, som blev brugt af tyskerne 77 Dwigbt D. Eisenhower var overstbefalende for de vestalliere­ i krigens slutfase. (H.S.A.) de styrker i Europa. (H.S.A.)

131 H. E. SKAARUP

Værns kontorer flytter til Dams Hotel. Kom­ de rygter om hans tilstand. Nogle siger, at mandantens møbler bliver flyttet til et tomt han har mistet begge ben, andre at han er værelse på Ndr. Ellebygård hos kaptajn af blevet sindssyg. På radioen uden antenne reserven, Thorsen. Waagepetersen flytter kan Waagepetersen i soveværelset høre den mellem kl. 1500-2200 og tager selv til Dams svenske station i Horby, men ikke BBC fra Hotel. Tyskerne overtager Kommandant­ London. I øvrigt er hotellet en glimrende gården den 12/4 kl. 1100. nyhedscentral. Waagepetersen bruger nogen tid til at lave Det svirrer med rygter. Bl. a. skal tysker­ en opgørelse over brænde, som bliver fjernet. ne være ved at kapitulere, og der er rygter Dernæst tager han ud i byen og ser på for­ fra København om, at Folke Bernadotte er i skellige lejligheder, der kan ras til leje. Der­ gang med en fredsmission. Sverige skulle næst klager han til værten på hotellet over, at besætte Danmark og Norge. der er så dårligt lys. Sandheden er, at der er At der sker noget er givet, for koncentrati­ for lidt strøm til at høre udenlandsk radio! onslejrfangerne fra Tyskland frigives og Dagen efter sætter han sin egen radio op transporteres nordpå. Det menes også, at og hører radio fra Sverige uden antenne, Himmler skal have afgivet et fredstilbud til men svagt. England og USA. Der er razzia efter cykler i Rønne, og ho­ Tyske soldater indsamler lagener og sen­ teldirektør Lyngbys cykel bliver taget. getøj til de sårede. Cykelrazzien skal have Under den 26/4 er noteret: Der skal tages givet 1.500 cykler. 150 cykler som straf, fordi der har været et Dagen før var der kommet 30 småfartøjer sprængattentat mod et tysk anlæg i Olsker - med flygtninge til havnen, de var vistnok fra sikkert et påfund af von Kamptz. Pillau og Stettin, men uden våben. Atter i går kom der 20 tyske officerer, som skulle bo på hotellet; de kom fra Libau og I dagbogen findes der lange stykker, som lavede støj om natten. Samtidig var der en fortæller om flygtninge, civile som militære. 50 års fødselsdag og fest i lokalerne, fra kl. Waagepetersen mener ikke, at von Kamptz 1700 til 2100. har styrker nok til at forsvare øen, men dog Tyskerne marcherer syngende igennem nok til at holde Rønne. Men vil hans folk gaderne på vej til øvelse på Galløkken. Waa­ kæmpe, når russerne først står her? gepetersen er imponeret af deres opførsel. I I denne tid kommer en del folk og spørger radioen hører han, at Berlin d. 3/4 er omrin­ Waagepetersen, om de skal sende kvinder get, Bremen er faldet, general Pauck har og børn bort fra byen? Waagepetersen anbe­ skudt sig, Goring har fået sin afsked, og faler dem at vente og se, hvilken virkning Mussolini er fanget. Waagepetersen roser nu det kommende sammenbrud i Tyskland vil atter de tyske soldater og begriber ikke, at de have på de tyske tropper heroppe. Von kan opretholde moralen. Kamptz har ganske vist sagt, at byen vil bli­ Kommandantgården bruges nu mere til ve forsvaret til sidste mand - men går hans indkvartering end til kontorer. Der er sat 3- folk med til det? etages senge ind i spisestuen, og der holdes øvelser i haven, i buskadset er der gravet Så følger et stykke optegnelser om interne feltlatriner. forhold hos kommandanten, f.eks. hvor hans ting er opbevaret efter flytningen fra Kom­ 2914. Luften dirrer af spænding og uro i dis­ mandantgården. se bevægede dage. Russerne har omringet Der fortælles også om foranstaltninger i Berlin, og Hitler er i Berlin; der går allehån- Handelsbanken [Danske Bank (H.E.S.)], at

132 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER man der har rejst et stykke mur foran kas­ så på fremmed jord! Bernadotte havde ikke sen, det er dog ret unyttigt, da der mangler mødt Himmler på sit sidste besøg, og der er panserp lader. intet om tysk kapitulation! De sidste nætter har byens huse rystet af Den 415. Havnen ligger tæt pakket med sprængninger i Stettin eller Swinemiinde, og tyske ubåde, torpedohurtigbåde og mange der høres store drøn. Senest følges Montgo­ andre fartøjer af enhver art. Forleden nat an­ merys 78 fremmarch med spænding. Afloka­ kom en del fartøjer med soldater, men de le begivenheder kan nævnes, at Morath har blev straks indladet i en større damper for at nedlagt sit hverv som næstkommanderende gå videre, men hvorhen? De er almindelig­ hos von Kamptz, og han har været i af­ vis tavse og alvorlige, ikke kåde og lystige skedsvisit hos amtmanden, som skal have som vore egne Jenser; efter landstigningen udtrykt sin ros for Moraths tjeneste - rygter får en del af dem tilsyneladende lov til at gå vil vide, at Morath græd ved den lejlighed. op i byen. Man ser dem flokkes i fødevare­ Nu skal han nok tilbage til sit hjem i Ham­ forretningerne, men i de fleste har ekspedi­ burg. Men Morath skal fortsat være her på enterne en stor rutine i at undgå at sælge til øen, det fortæller tjenerne på Dams Hotel, dem. Waagepetersen er inde i en bagerfor­ men i så tilfælde hvor? retning, hvor der står en del tyske soldater, Hotellet svirrer af rygter. Mon der dannes bl. a. en ældre soldat med stok. De er kom­ en ny regering i dag? Frihedskæmperne er i met før Waagepetersen, alligevel sælger funktion, og pressecensuren ophører. Waa­ jomfruen ham en kringle og erklærer over­ gepetersen telefonerer til de befalingsmænd, for dem, at hun intet har. Det er nu krigens som han kan få fat på, om at »gaa under hårde lod. Hun ved godt, at hun får ruden Jorden om Natten«. slået ud, hvis hun sælger for meget til dem, Waagepetersen søger også nyheder på men man kan nu ikke undgå at ra lidt ondt af 79 Avisen , og der rar han at vide, at det hele er dem. meddelt pressen på et møde i søndags den 2914, ligesom det møde der er planlagt, når Von Kamptz er en hård negl; i går arrestere­ tyskerne kapitulerer. Kl. 0900 lytter man ef­ de han en af sine officerer, som sad på hotel­ ter den svenske radio, men den er helt tavs - let og spiste. Tjeneren kom ind og sagde, at men så er der nogen, der opdager, at i dag er der var nogen i forstuen, som ønskede at ta­ det Valborgsdag - altså helligdag i Sverige. le med ham. Da han kom derud, stod der et Man bliver dog ved radioen, og kl. 1115 par SS-folk med pistoler og håndgranater og kommer TT (Tidningarnas Telegrambyrå) førte ham bort! Han skal vist have udtalt sig og fortæller om forhandlinger om kapitula­ imod fortsat kamp! tion. Kl. 1215 melder BBC, at alle tyske Aftenen er fuld af spænding. Kl. 1900 bli­ tropper skal bort fra byerne. De tyske gæster ver det meddelt, at Københavns radio vil på Dams Hotel er målløse over, hvad de bringe en vigtig meddelelse på tysk og hører. dansk. Det kan jo ikke være andet end kapi­ tulation. Waagepetersen sidder som på nåle; Den 215. De lyse forhåbninger fra i går er radioen bringer noget håbløst musik, som la­ bristet, der er uro overalt på øen: Hitler er der til aldrig at ra ende. Maden smager ham død, Donitz følger efter og vil kæmpe - og- ikke. Så kl. 1940 bliver det meddelt, at radi­ oen lukker indtil videre p.g.a. luftalarm. Så går Waagepetersen til overlæge Ankerby for 78 Feltmarskal Bernard Law Montgomery var chef for de vestallierede styrker på det nordlige frontafsnit. (H.S.A.) at lytte videre hos dem (og hvor er der 79 Her menes vel »Bornhohns Avis« . (H.S.A.) varmt).

133 H. E. SKAARUP

Der er knagende koldt på hotellet, fordi bomber, 80 og fru Zeuten er også stærkt be­ der ikke må fyres i centralvarmeanlægget. væget, hun tænker nok på sønnen, som end­ Ankerby er i biografen. Waagepetersen går nu er i Frøslev eller i Sverige. Waagepeter­ ind alligevel og får endelig kl. 2045 den sen går hjem kl. ca. 2200, og der er en del såkaldte vigtige meddelelse, som viser sig mennesker på gaden, men alt er dog roligt. at være en tale af den tyske rigsminister Lige straks skal både danske og tyske have dr. Speer. Et sammensurium af tanker, været ellevilde, men nu er de tyske soldater hvori han først siger, at det tyske folk er næsten helt forsvundet. En højtaler maner til fuldstændig slået, men at admiral Donitz al­ ro og orden. Da Waagepetersen kommer ligevel vil kæmpe, og at det tyske folk måtte hjem, skriver han: »Tog jeg min kære Uni­ gøre alt, hvad det kan, for at hindre sult og form op af Kufferten og gik nu til Hoteldi­ nød. Den tale virker som en spand koldt rektør Lyngby, hvor der var en Del Gæster vand i ansigtet på alle. Men på samme må• forsamlede. Kl. 0030 kom jeg i Seng, men de må den også have virket på de tyske trop­ sov naturligvis daarligt. Jeg havde omtrent per, for der bliver ikke sagt noget om, hvor­ hele Dagen i min Hjerne tumlet med Tanken for de skal kæmpe, eller hvad der kan opnås om mit Forhold ved en mulig Kapitulation derved. og var kommet til det Resultat, at en Kapitu­ lation til mig som Kommandant maa være utænkelig, naar jeg ikke har en regulær, Den 5. maj 1945. væbnet Magt at støtte mig til! Der maa efter min Mening komme fremmede Tropper her­ Så kommer frihedens dag - ventet og dog til, men bliver det Russere, Englændere eller overraskende efter admiral Donitz' sidste Svenskere? Det er det store Spørgsmaal. Nu proklamation. Man er samlet til et lille sel­ Kl. 1600 den 6. Maj høres der Maskinge­ skab på 10-12 voksne til en bibelkreds hos værild fra Havnen, er det mon imod russiske overlæge Iversen. Provst Mathiesen gen­ Fly? Kl. 0800 i Morges hørte vi Radioens nemgår smukt og klogt Johannes-evange­ første danske Udsendelse. Saa gik jeg hen liets 16. kapitel. Waagepetersens tanker fly­ på Bornholms Avis, hvor Frihedskæmperne ver mange steder hen, hvor de ikke skulle havde deres Hovedkvarter. De skulle lige i være. gang med at arrestere Stikkere og Landsfor­ Telefonen ringer i den anden stue. Fru ræddere. Dernæst saa jeg inderifor hos Amt­ Iversen går og tager den, kommer igen, men manden, som endnu var i Pyjamas og Slaa­ siger ikke noget. Lidt efter, kl. 2045, kom­ brok. Han var først kommet i Seng kl. 0600 mer husets 15-årige datter, med sit dejlige og havde i løbet af Morgenen haft et stort friske ansigt og lyse, bølgende hår, stormen­ Rykind. Jeg.fik mig et Glas og sagde til ham, de ind og fortæller med strålende øjne: »Kri­ at han havde haft nogle vanskelige Aar, men gen er slut, der er kommet en Ekstraudsen­ at han havde klaret dem ganske udmærket. delse«. Alle farer op og flokkes om radioen, Han var rørt, og det dirrede ogsaa lidt i bibeltimen er straks blevet afbrudt. Hvor er hans Mundvige. Det gjorde det /arresten og­ det en lettelse! Man ønsker hinanden tillyk­ saa i mine. Der skulde have været ringet ke. Ud på aftenen synger man en smuk tak­ med Klokkerne fra Skt. Nicolai, men om kesalme, og provsten og præsten holder en smuk takkebøn. Fru Koefoed (Rydhave) ser jo nok ud til at 80 Der er tale om Den Franske Skole på Frederiksberg, der ved en fejltagelse blev bombet af britiske flyd. 21/3 1945 i for­ tænke på sit barnebarn, der blev dræbt for bindelse med angrebet på Gestapos hovedkvarter i Shell-Hu­ nylig, da den katolske skole blev ramt af set. (H.S.A.)

134 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

Modstandsfolk i Exsteens Gaard 5. maj I 945. Der udleveres våben.

Natten var Klokkernes Knebler blevet fjer­ de mig dog, at alle Folk råbte Hurra for net, og Uret slaaet i Stykker, saa det lod sig mig.« Arrestationerne er i fuld gang. De an­ ikke gøre. Kl. 1000 gik Cecil og jeg over holdte bliver sat ned i kælderen under Røn­ Torvet. Der var sort afMennesker, og alle ne Bio, og derfra køres de op til arbejdslej­ Butikker var lukkede. Klokken 12 hørte vi ren i Almindingen. Kongens Tale i Radioen, smukt, men Stem­ men var en gammel Mands. Statsminister Buh! og Professor Mogens Fog talte ogsaa.« Den 6. maj 1945. Ministerlisten er der ingen, som har tid til at kritisere. Waagepetersen tror ikke, at Ar­ Der går rygter om, at von Kamptz har be­ ne Sørensen har forstand på at regere, og Fi­ slaglagt »Rotna« for at flygte til Norge for at biger81 smager for meget af det gamle. Der fortsætte kampen der. må dog snart komme et valg, og så bliver li­ Waagepetersen går straks til frihedskæm• sten nok revideret. perne på Rådhuset for at fortælle dem om Efter frokost går Waagepetersen hen på »Rotna« og for at bede dem om at forhindre torvet i uniform for at se til Frihedskorpset, beslaglæggelsen. Svaret er, at det havde de som nu residerer på Rådhuset. »Det genere- allerede gjort for flere dage siden. De havde fjernet visse maskindele, så »Rotna« ikke kunne sejle. For øvrigt var det kun tyskernes 81 Wilhelm Fibiger ( 1886-1978), konservativ politiker. Var han­ hensigt at bruge skibet til lazaretskib. delsminister i Befrielsesregeringen (maj-oktober 1945). (H.S.A.) Rygtet vil også vide, at en tysk officer i lejren er blevet henrettet. Det ligger nær at

135 H. E. SKAARUP antage, at det drejer sig om den officer, som værskud og kraftige detonationer. Waagepe­ blev arresteret på Dams Hotel, da han sad og tersen tror, at det er nogen, som skyder på spiste sammen med Waagepetersen m.fl. 82 hinanden på langs ad gaden. Han og de an­ dre få gæster i restauranten kaster sig ned på På rådhuset bliver Waagepetersen i øvrigt gulvet. Snart efter hører de detonerende gra­ modtaget køligt. Man trækker en stol ud til nater og skud som af flakskyts. Så er Waa­ ham og giver ham en bunke skrivelser at gepetersen klar over, at det er et - omend læse i, men tager sig ellers ikke af ham og uforståeligt - luftangreb. Da den første bøl­ lader ham passe sig selv. Efter kort tids for­ ge er passeret, løber alle ned i hotellets kæl• løb bliver han træt af situationen og går ud der (beskyttelsesrum), hvor en 30-40 men­ på torvet. I radioen hører han, at der er lan­ nesker søger ly. Da alt igen er roligt, vover det en engelsk officer i Kastrup, hvilket må Waagepetersen sig ud på gaden og træffer betyde, at Sjælland er blevet besat af eng­ amtmanden. Waagepetcrscn mener, at det er lænderne. her, at han får klarhed over, at det er von Nu venter man spændt på, hvem der skal Kamptz, der ikke vil kapitulere. besætte Bornholm. Alle tror, at det bliver englænderne, men hvis det bliver russerne, Kl. 1830 kommer det til et nyt luftangreb, så vil von Kamptz kæmpe. Det tyder hans medens Waagepetersen og hans kone sidder optræden på. og spiser middag. De farer atter ned i be­ Det er ejendommeligt at se livet på gader­ skyttelsesrummet, men angrebet er denne ne. Alle er pyntet med Dannebrog og en­ gang rettet mod havnen og skibe på reden. gelsk/amerikanske flag. Selv hundene har Waagepetersen tror, at det er ved samme lej­ flag på. Civile folk, frihedskæmperne, går i lighed eller måske før, at der bliver kastet svært bevæbnede patruljer sammen med de flyveblade ned med opfordring til tyskerne tyske patruljer i broget blanding. Hver gang om at overgive sig inden næste dag kl. 1000. frihedskæmperne viser sig, er der vild jubel Waagepetersen går ud fra som temmeligt gi­ og hurraråb. De er alle klædt i civilt tøj med vet, at det vil ske og går igen ud på gaden og sort stålhjelm og med armbind i rødt/hvidt hen til Amtsgården for at spørge nyt. Han og blåt med et metalskjold, hvori der er 3 bliver dog temmelig overrasket, da han ser løver og et antal hjerter. amtmanden og politimesteren med familier Der bliver stort opløb, når en vogn belæs• køre bort til Helligdommen - det tyder jo ik­ set med stikkere skal afgå mod Almindin­ ke godt. gen, og folk råber »Landsforræddere«. Kommunen har ganske vist opfordret be­ boerne af området ved havnen til at evakue­ re frivilligt, og mange familier rejser også Den 7. maj 1945. (fra hele byen). Ingen ved bestemt, hvad ty­ skerne vil gøre, og der er derfor almindelig Kl. 1300 har Rønne sit første luftangreb, an­ vildrede. Waagepetersen går så til overlæge tagelig af russiske fly. Waagepetersen har li­ Ankerby og råder ham til at blive natten over ge spist frokost på Dams Hotel, mens de har i Rønne. Senere taler Waagepetersen med hørt på dansk radio. Pludselig hører de ge- direktør Lyngby, som fortæller, at han har været ude på Galløkken og talt med nogle tyske officerer, som siger, at der ikke kan 82 Se »En Ø i Krig« af Børge Kure, hvor der på s. 19 findes en være tale om at kapitulere overfor russerne. øjenvidneberetning af »retssagen« mod og henrettelsen af Oberstleutnant Georg Henschel d. 6. maj 1945, kl. 0800 ved Så går Waagepetersen til kommunekonto­ Kastelstårnet i Rønne. (H.V.J.) ret og træffer kæmner Mikkelsen. Han ved

136 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

Bombardementet afRønne 7. og 8. maj.

intet. Bestemmelse om evakuering er slet ik­ ke truffet. Borgmesteren sidder på luftfor­ svarskontoret på Teknisk Skole, og han er også ganske i vildrede. Waagepetersen får derefter et møde i stand mellem ham som luftværnschef og Bornholms Frihedsråd (på Rådhuset). Det holder hårdt, de har meget travlt. Waa­ gepetersen forklarer dem som sin opfattelse, at hvis tyskerne ikke vil kapitulere, er en fuldstændig evakuering af Rønne absolut nødvendig. De siger, at de lige har haft et par mand på Galløkken, som officielt kan bekræfte tyskernes stædighed. Borgmeste­ ren bliver så helt klar over, at en fuldstændig evakuering er nødvendig, men at den først skal beordres med højttalervogn næste dag ved daggry. Så går Waagepetersen i seng kl. 0030, men sover kun dårligt.

Den 8/5 ved daggry står de begge op. Cecil for at gå til Luftværnskommandostationen for at hjælpe til med evakueringen af gamle

137 H. E. SKAARUP og syge, han for at pakke deres sager. Eva­ ner i stilling både ved Store Almegård og in­ kuering bliver beordret, dels ved højttaler­ de i Nordskoven tæt ved. Waagepetersen fin­ vogn og dels ved en løbeseddel. der det ikke nødvendigt at flytte, da de jo ik­ Evakueringen går uden friktion, alle skal ke tiltrækker sig særlig opmærksomhed. være ude af byen inden klokken 0900. Det Han er kun glad for, at staben og de mange er dog bestemt, at ca. 400 mennesker til­ biler er forsvundet. hørende gas- og vandvæsenet og brandkorp­ Han er dog klar over, at hvis russerne set skal blive i byen, men i sidste øjeblik ud­ landsætter tropper og angriber Rønne fra går ordre om, at de også skal evakueres. landsiden, så vil han og hans kone komme mellem dobbeltild, men han anser en sådan Klokken 0830 triller Cecil og han deres mulighed for ret fjern. Han standser flere af tungt lastede cykler ud til fru Koefoed, Ryd­ de folk, som kommer inde fra byen, og spør­ have. Cecil har desuden en kurv med 2 ger dem om situationen; de fleste giver ry­ snese æg i hånden, og han desuden et rug­ stende beskrivelser af ødelæggelsen, andre brød på 4 kg. Det bliver en varm tur i det er dog mere nøgterne. skønne sommervejr. På Rydhave har Fri­ Efter middag kl. ca. 1300 får han Cecil til hedsrådet også slået sig ned, og der er et at hvile sig og sætter sig selv til at fundere rend af ordonnanser som ved et militært over situationen, som han finder ganske stabskvarter. I havens træer forsøger man at idiotisk. Amtmanden uden for det hele, von etablere en radiosender. Mange automobiler Kamptz stædigt fastholdende, at han ikke vil står i flyverskjul under træer og buske. Klok­ kapitulere til russerne - og derfor udsigt til ken 0945 hører man motorlarm i luften, og flere bombardementer. Så får han den tanke: bombardementet begynder igen. Forklarin­ »Maaske vil JYskerne kapitulere til mig! Saa gen på, at det begynder før fristens udløb kl. kan jeg tage til Colberg og overgive Øen til 1000, må være den, at hvis det er sommer­ Russerne!« Han cykler derfor straks til Ny­ tid i Rusland ligesom her, må klokken være ker, men der er der ingen at få i tale. Han 1100 i Rusland, når den er 1000 her. 83 mener, at man nu taler om, at en general har Man søger straks flyverskjul under træer• afsat von Kamptz og sendt besked om kapi­ ne og ligger trykket ned mod jorden under tulation til Colberg. hvert sit grantræ. Det lyder, som om ma­ skingeværilden er rettet mod dem, som lig­ Da Waagepetersen kommer tilbage fra Ny­ ger i skjul, men man bliver hurtigt klar over, ker, er Cecil startet på cykel for at komme til at det ikke er tilfældet. Hvad man hører, er Amtssygehuset, hvor nogle aflotteme siges flakskytsets ild. De dumpe og fjernere deto­ at være ved at koge mad. På vej gennem nationer gør mindre indtryk, selvom det er Rønne bliver hun indfanget af nogle CB­ dem, som gør mest skade. folk på en lastvogn, som tager hende og cyk­ Da bombardementet er forbi ca. kl. 1030, len op. De siger, at hun ikke kan køre videre, flytter Frihedsrådet til Nyker Præstegård. fordi man venter et nyt bombardement. Desværre medtager de en af Cecils kuffer­ De kører hende hele vejen rundt om byen ter, som var anbragt under en busk. Trods iv­ til Nyker, hvorfra hun kan cykle tilbage til rig søgen kan den ikke findes. Grunden til at Rydhave. de flytter, er den, at der står tyske flakkano- Næste morgen kl. 0900 starter Waagepeter­ sen til fods mod Rønne p.g.a., at Cecil har

83 Sovjettroppeme regnede med Moskvatid, og den var en time sagt, at man ikke kan komme derind på cy­ forud for dansk og tysk sommertid. (H.V. J.) kel. Undervejs møder han flere, som kom-

138 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

84 mer derinde fra. Der er een, som siger, at det gennem tolken, fru læge Koefoed , indby­ er blevet et rent Warszawa, men Waagepe­ der han ham til at spise med dem, hvad tersen får selv et andet indtryk. Der er op­ han ikke mener, han bør sige nej til. Ved stillet poster, som forhindrer adgangen. Der bordet sidder 7-8 officerer; på deres mane­ skal vises passerseddel. rer ser man, at de er uden kultur. De er grove Ganske vist ser man straks flere sam­ og plumpe, men deres ansigter er gode og menstyrtede huse lige syd for Hafniahus, åbne. Det er utvivlsomt raske krigere. De men de fleste huse i Store Torvegade står da spiser med stor appetit og skyller øllet i sig endnu, selvom de alle er mærket, dels ved at med begærlighed. Waagepetersen tager sit ruderne er sprængt, dels ved at tagsten er glas og beder fru Koefoed om at sige dem, blæst af. Gaderne er til dels blevet ryddet for at han byder dem velkommen som repræs• de værste murbrokker, så man let kan køre entanter for den tapre russiske arme. Orde­ på cykel. På politistationen, hvor Frihedsrå• ne sidder næsten fast i halsen på den arme det igen er flyttet ind, hersker der en ret opti­ lægefrue. mistisk stemning, fordi man nu ved, at kapi­ Der er ingen af russerne, som har levemå• tulationen er en kendsgerning. Nu venter de nok til at svare. En tysktalende russer er man, at englænderne snart vil komme! Waa­ deres tolk, og han er i civil; en ret spinkel gepetersen konstaterer også, at Komman­ mand med et smalt ansigt og et spidst hage­ dantgården er uskadt, ligeså Handelsbanken skæg, dertil et intelligent og fanatisk ansigt. og Posthuset, hvor en del af hans møbler er Han er som skåret ud af en af Krapckins85 anbragt. Han får telefoneret til sin datter bøger. Nu er der kommet mange russere Connie, at han selv og hans kone er uskad­ hertil; man siger 3.500 mand. Den første te. forfærdelse har lagt sig noget. I begyndelsen ledsager de ethvert krav med en truende pi­ Om eftermiddagen den 9. maj hører Waage­ stol. Direktør Lyngby får at vide, at maden petersen, at der er løbet 7 russiske hurtigbå• skal være god, rigelig og sund - ellers ... og de ind i havnen. Den lyse stemning, som ef­ så peger han på ham med pistol. terhånden har arbejdet sig op, forsvinder på Koefoed, Almegård, kører for dem i sin et øjeblik. Alle er som forstenede. Hvorfor bil, men han har hele tiden en pistol i ryg­ er englænderne ikke kommet først? En rus­ gen, indtil han byder dem sin shagpibe og sisk major skal forhandle med amtmanden tobak, så tør de op, og pistolen forsvinder, på rådhuset. Waagepetersen siger til amt­ men han mister en god pibe. manden, at han, under disse særlige forhold, Men hvad er grunden til, at russerne har stiller sig fuldstændig til rådighed, hvilket besat Bornholm? Det er så ganske i strid denne takker for. med, at de tyske tropper i Danmark kapitu­ Waagepetersen tager sin uniform på for lerede overfor Montgomery. Man påstår, at muligvis at deltage i forhandlingerne, men englænderne ikke besatte Bornholm, fordi det ønsker amtmanden dog ikke. Så går de ikke vidste, hvor den lå. Den skal på ge­ Waagepetersen tilbage til Dams Hotel, hvor neral Dewings kort være anbragt i Kattegat, der sidder ca. 150 russere og spiser. Fortviv­ og derfor tog han den ikke. Da russerne alli­ lede lotter løber frem og tilbage og serverer gevel kom forbi den, så tog de den. for dem. Det er en blandet skare klædt i for­ skellige uniformer (mest kaki). Der er kvin­ 84 Tolken var rimeligvis fru læge Kofod, Storegade 29, Rønne. der blandt dem. Små tætte bredkæbede Det menes, at hun også oversatte det russiske flyveblad, der blev nedkastet d. 7. maj ved 19-tiden. (H.VJ.) pigebørn. En officer, løjtnant eller kaptajn, 85 Her menes nok Pjotr Kropotkin (el. Krapotkin) (1842-1921 ), kommer hen og hilser på Waagepetersen - russisk naturforsker og revolutionær. (H.S.A.)

139 H. E. SKAARUP

Tj;ske tropper på vej over Bornholm, maj 1945.

Personligt mener Waagepetersen, at grun­ Kvinderne påstår, at russerne er trængt ind den måske kan være den, at russerne så i om natten og har voldtaget dem. Kvinderne den danske presse, at der ventedes 13.000 bliver den næste nat flyttet op i Dams Hotels tyske tropper fra Hela/Danzig området til have og senere :flyttet til Hotel Phønix. Bornholm og senere hele 60.000 mand. En sådan trafik fra Rusland til vestallieret om­ råde den 8.-9. maj var vistnok i strid med Dagbog nr. XIX kapitulationsbetingelserne. Måske dette var (20. maj 1945 -27.juni 1945) grunden til russernes ankomst til Bornholm. De har gang på gang forsikret, at de kun er Bogen indledes med et besøg i Nexø, hvor kommet for at ordne tyskerne, og når det er borgmester Harild udtaler sig om, hvem der sket, tager de bort igen. Men hvorfor så skød først (det drejer sig om spørgsmålet, landsætte 3.500 mand og rekognoscere ved om det var det tyske :flakskyts, som åbnede Store Almegård for en :flyveplads? Den ild fra skyts i havnen, eller de russiske fly. uhyggeligste forklaring er den, at de vil have Det menes, at det var tyskerne!). øen; at de selv fra første færd har provokeret Der er henved 4-5.000 tyskere i Nexø, og tyskerne til at skyde efter dem. De har, såle• de mangler forplejning. Waagepetersen des foranlediget, fået grund til bombarde­ træffer aftale med borgmesteren om at koge mentet og landsætningen af tropper. Stem­ grød på konservesfabrikken til alle :flygtnin­ ningen blandt folk på øen er meget trykket. ge i Røde Kors' navn og med assistance af Disciplinen blandt russerne er ret god, men DKB.8687 de tager, hvad de vil have. Waagepetersens Næste dag bliver hele gruppen flyttet til cykel er blevet stjålet i hotellets cykelstald, Dyrskuepladsen og Jomfrubjerget. Senere selvom han ikke ved, om det er en russer, som har taget den. 86 DKB (Danske Kvinders Beredskab), stiftet 1940. (H.S.A.) 87 Det var en stor beslutning, borgmester Harild tog. Humani­ Tyske :flygtninge, som ligger i et pakhus i tært arbejde over for tyskerne d. 6. maj 1945 kunne misfor­ havnen, bliver bevogtet af russiske poster. tolkes som tyskervenlighed. (H.V.J.)

140 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

viser det sig, at der er store grupper af flygt­ Dams Hotel. Ved banketten er der 80 cou­ ninge i plantagerne ved Rønne samt i Knud­ verter. Christmas Møller taler ved amtman­ sker og Nyker. dens frokost og siger, at han har den opfat­ Når man betænker, at hele denne folke­ telse, at den russiske aktion ikke har nogen masse på 13.000 mand er ført tværs over storpolitisk baggrund, og at han mener, at øen og videre til Nordvesttyskland, uden at russerne vil gå, når tyskerne er væk. Christ­ befolkningen har lidt nævneværdig skade, mas Møller taler igen ved banketten - og han så rar man et indtryk af den ånd og disciplin, »smurte Russerne godt om Næsen«. Waa­ som til det sidste har besjælet den tyske gepetersen fortalte ham om den russiske fly­ hær. Naturligvis tigger man mange steder; veplads ved Store Almegård - der skal afgi­ hos fru Koefoed, Rydhave, kommer de og ves jord: 36 tdr. land fra Store Almegård, 4 får mælk, brød samt kaffe. Der kommer og­ tdr. land fra Sandegård og 55 tdr. land fra så 3, som har ligget i bivuak i skoven, de be­ Sejersgård. Der er 400 mand i arbejde med der om at få lov til at ligge i hendes fyrkæl• pladsen, og det tyder jo ikke på snarlig af­ der om natten. De låner også hendes væk• rejse! keur, da de skal op kl. 0230 for at stille til Kaptajn Koefoed, Almegård, er fortvivlet appel. og har kørt sin familie til Randkløve. Han har også talt om at sælge og udvandre til Waagepetersen lodder stemningen blandt ty­ Amerika. ske soldater, som ikke vil kæmpe. Kun von Waagepetersen har for nogen tid siden at­ Kamptz og hans officerer er villige dertil. ter overtaget Kommandantgården. Den ser De civile tyske flygtninge har det værst, de frygtelig ud. Den har siden den 12. april militære sørger ikke for dem. Deres forplej­ været anvendt til kaserne for tyskerne. Der­ ning overtages derfor af Røde Kors-damer­ på i nogle dage af russerne. Bomberne har ne. Waagepetersen overvåger, hvordan kvin­ slået hul i taget og løsnet så mange tagsten, der og børn forplejes i et pakhus på havnen; at hele taget må lægges om. Der er fabrike­ de f'ar hver 1/2 pund rugbrød uden smør el­ ret et opråb til tyskerne om at kæmpe vide­ ler pålæg. Derefter tilser han nogle flygtnin­ re. Waagepetersen har også haft en strid med ge på Hotel Phønix, som bliver bevogtet af russerne om Røde Kors-forplejning til de russiske soldater; her går der også rygter om mange flygtninge - hvem skal betale? Efter­ voldtægt. hånden som tiden går, kommer nogle af de Der er uddelt løbesedler, som udtrykker tyske læger på afskedsvisit, og en dag kom­ misnøje med regeringen. Waagepetersen mer overlægen med et beløb kr. 6.150 i dan­ mener, at sådant kan gøre skade. ske penge, som han har samlet sammen. Lørdag den 19. maj er der ministerbesøg, Pengene skal være en tak til Røde Kors fra Christmas Møller.88 Der er en episode i luft­ flygtningene. Waagepetersen tager imod havnen, hvor det kniber med at få fri­ pengene og indbetaler dem til amtsstuen. hedskæmperne til at gøre honnør for uden­ rigsministeren. Den 26. maj 1945 skriver han i sin dagbog: Amtmanden har frokost kl. 1200, og sene­ re har udenrigsministeren en banket på »Frihedsraadet her på Øen er en stadig Kil­ de til Ærgrelse for mig. Under den tyske Be­ sættelse stod jeg udenfor Undergrunds­ 88 Christmas Møller (1894-1948), konservativ politiker. Var arbejdet - og maatte staa udenfor, fordi det udenrigsminister i Befrielsesregeringen. (H.S.A.) vilde være umuligt for mig at gaa under Jorden. Jeg vilde snart være blevet opdaget.

141 H. E. SKAARUP

Da jeg i Vinter forhandlede med General hedskæmperne, at de maatte have Hjælp. Gørtzs Repræsentant KN. Hjalf, sagde han, Derfor fik jeg afKrigsministeriet Bemyndi­ at man med Vilje gik udenom de ældre Offi­ gelse til at indkalde Styrker afB V., men de cerer, men han bad mig rejse tilbage til saaledes Indkaldte skulde stilles til Raadig­ Bornholm og søge at faa udpeget en Mand, hed for Frihedsraadet, og dette skulde saa der kunde forestaa Undergrundsarbejdet henhøre direkte under det nationale Fri­ paa Øen. Jeg henvendte mig derfor til KN. hedsraad, direkte under General Gørtz. Det Lohmann, men han meddelte mig, at KN(R) kan maaske ikke være anderledes, men jeg i Ingeniørerne, Tfegener, der var Sekretær føler mig bragt i en meget ejendommelig hos Luftværnschefen, allerede var i gang Stilling som det femte Hjul paa en Vogn og med Arbejdet. Det var i slutningen af No­ omgaas stærkt med Tanken om at søge min vember 1944. Saa gik Tiden. Jeg holdt mig Afsked. udenfor det underjordiske Arbejde, men dog I Begyndelsen søgte jeg blot at holde mig stadig i føling med det. I løbet af Vinteren ajour med, hvad der skete ved hyppigt at forstod jeg, at der var »Brok« i det. De fik indfinde mig i Hovedkvarteret på Politistati­ ingen vaaben og KN. Tfegener var ret passiv, onen, men det var ikke rigtigt tilfredsstillen­ da han var optaget af meget andet. Der var de - bare at sidde paa en Stol og se paa, at flere, som var ved at falde fra, bl.a. LT E. V. alle for rundt - og selv havde Følelsen afat Riis. Saa hørte jeg, at de havde faaet vaa­ nærmest være til Besvær!« ben, og at der var kommet en Mand ovre fra som ny Leder. De fleste vaaben til Friheds­ Waagepetersen kommer herefter ind på for­ raadet kom nemlig fra Sverige via Born­ holdet til russerne. Han stiller sig til rådig• holm, hvor navnlig Konsul Alfred Bidstrup hed for amtmanden, men denne har heller ekspederede dem. Alligevel gik de Bornhol­ ikke brug for ham. Han overvejer så mulig­ mernes Næse forbi. Til sidst nægtede heden for at få amtmanden suspenderet, Bidstrup at ekspedere dem mere med mindre men opgiver tanken. en Del tilgik Frihedskæmperne her paa Waagepetersen er i København fra 6/6 til Øen. Den nye Leder ovrefra kendte jeg i 916 og kan som resultat melde rygter om, at længere Tid ikke, men i Slutningen afApril, englænderne vil blive i landet, hvilket ikke kom jeg i forbindelse med ham, LT (R) Jør­ kan bekræftes. Waagepetersen har talt med gensen. Da Frihedskæmperne den 5. Maj oberst Hvalkof, som er forbindelsesofficer traadte i Virksomhed, havde jeg saaledes hos general Dewing. Han har også talt med god Føling med dem, men stod dog udenfor vekselerer Jørk og Campel Callum.89 Lige­ deres Arbejde, selv om den allerstørste Del ledes har han talt med general Gørtz om af Værnets Reserveofficerer og .fiere af de kommandoforholdene på Bornholm, bl.a. værnepligtige Officerer stod i deres Rækker. om at få de værnepligtige tilbage fra Fri­ Det var kun naturligt, at jeg ikke havde no­ hedsrådet og atter ind under BV. Waagepe­ gen Kommando over dem, men det forekom tersen føler sig meget desavoueret. Han har mig mindre naturligt, at de straks sluttede også bedt om at få uniformer til de værne• sig til Amtmanden og lod til atføle sig under pligtige, lønningerne må også justeres, men hans Kommando. Alle ved, at han har været general Gørtz kan intet love. Gørtz mener, at meget dygtig og rask, men det vides ogsaa, han vil ordne det sådan, at de bornholmske at han dog ofte har vist en i national Hense­ ende uforsigtig Optræden. Så kom Bombar­ 89 Der menes muligvis sproglærer, lektor C. Campbell-McCal­ dementet, Evakuering og Russernes An­ lum. (H.VJ.) komst, som stillede saa store Krav til Fri-

142 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER

rekrutter skal uddannes på øen, og han be­ hvis der er syge soldater imellem, så vil der Waagepetersen om at undersøge mulig­ Amtssygehuset ikke tage dem, da der er så hederne for, at dette kan finde sted. Til de store ødelæggelser. Waagepetersen giver 250 mand vil Waagepetersen også gerne ha­ derfor den besked, at der skal indrettes et in­ ve vandfade og håndklæder. Desuden vil firmeri på Hotel Phønix. Han fortæller også, han også gerne have en regnskabsfører. at han dagen før havde udnævnt 2 kornetter Waagepetersen har indkommanderet en kor­ til sekondløjtnanter. poral fra socialkontoret i Nexø - og nu »hy­ Hans indflydelse sker mest ved, at kaptajn ler Borgmesteren«. Engell hver aften kommer og fortæller ham, Her slutter han sin dagbog nr. XIX med hvad der er sket i dagens løb. Engell får så nogle hårde ord om frihedskæmperne, der nogle gode råd. Der er stor utilfredshed med enten er kommunister eller eventyrere, som at frihedskæmperne får 10 kr. om dagen, ikke vil nedlægge deres våben. hvoraf de betaler 3 kr. for kosten, mens de værnepligtige kun rar 1,50 kr. + 1 kr. for slid Den 10/6 får Waagepetersen tilladelse af på eget tøj. Derved er der dog intet at gøre. Krigsministeriet til at indkalde mandskab Som våben har de tyske karabiner og tyske efter sit eget skøn, han er jo selv udskriv­ patrontasker, men det kniber med livremme. ningschefl Han havde allerede i 1942/43 ud­ Hvordan det går med orden og disciplin, ved færdiget ca. 400 ekstraordinære indkaldel­ han ikke, da han ikke vil vise sig for mand­ sesordrer til mandskab af årgang 19 31/41, skabet eller på kasernen. dog kun til særligt udvalgte og pålidelige Som resultat af Waagepetersens anstren­ folk, som boede på øen. Disse ordrer bliver gelser er der til mandskabet kommet over­ nu brugt den 10. juni. Naturligvis er en del træksuniformer, livremme, skråhuer, hjæl• af dette mandskab ældre folk, som for en me og vandfade. Iklædningen sker d. 15/6. stor dels vedkommende er selvstændige Lotterne er ophørt med at lave mad til sol­ gårdmænd og handlende, som alle er kede daterne. Den 12/6 bliver der ansat en øko­ af at blive genindkaldt. 90 noma. Kaptajn Jensen bliver kostforplej­ Der sker derfor den 1/7 en ombytning af ningskaptajn. Han og Engell kommer hver mandskab, således at årgang 1931-38 bliver dag til ham for at ra gode råd. hjemsendt, og alle af årgang 1939-43 bliver Han omtaler, at general Gørtz ikke har indkaldt, så der er en styrke på ca. 250 kor­ svaret ham vedrørende kommandoforholde­ poraler, underkorporaler og menige, forme­ ne. Waagepetersen skriver atter til ham ved­ ret som et kompagni under kaptajn Engell rørende rekrutterne - kan de mon ikke un­ med kaptajn Jensen som næstkommande• derbringes i arbejdslejren i Almindingen? rende. Dette kompagni er indkvarteret på På Røde Kors' brevpapir skriver Waagepe­ Hotel Phønix, men Waagepetersen har intet tersen om, at der leveres et stort antal spil til at gøre med det. D.v.s. at han ikke officielt de russiske lazaretter på Alexandersens Ho­ vil blande sig i dets anliggender, men på tel og på Dueodde Hotel. Røde Kors leverer mangfoldige måder må han alligevel blande også mælk og æg dertil 2 gange om ugen. sig. Særlig ved lønudbetaling. Ligeledes har Waagepetersen nogle folk til kassationsko­ Næste stykke i dagbogen handler om kron­ mite. Ved denne lejlighed har lægen sagt, at prinseparrets besøg på Bornholm den 19/6 og skildrer Waagepetersens indtryk af be­ søget. Han har skrevet 2 gange til general 90 Disse indkaldelser ved Bornholms V æm samt genindkaldel­ serne d. 10/6 1945 var de første indkaldelser i Damnark siden Gørtz om kommandoforholdene uden at få hærens opløsning d. 29/8 1943. (H.VJ.) svar!

143 H. E. SKAARUP

Sovjetiske officerer, juni 1945.

Generalkommandoen har givet Frihedsrå• Det er svært at komme til at tale med ge­ det på Bornholm besked om at frigive over­ neralen. Man kan kun komme kl. 1000. Tol­ officiant Sørensen til BV som regnskabsfører ken adjunkt Stechekunig92 fører Waagepe­ (han er kompagnichef), men løjtnant Jørgen­ tersen ud til generalen kl. 1000, men har ik­ sen er høj i kæften og vil bestemme alt. ke på forhånd sikret sig, at generalen er vi­ Waagepetersen har noteret, da han for sibel. Det næste stykke i dagbogen handler første gang er på vej ud til general Korot­ kun om besøget hos den russiske general, kin. 91 Det er dog hans mening, at det er rus­ hvor henvendelsen er negativ. serne, som skal besøge ham først. Om ikke Den 27/6. Dagen før havde overofficiant for andet, så er det dog ham, som har leveret Sørensen igen overtaget BV' s kasse. - Born­ hjælp til de russiske lazaretter, og nu forven­ holms Avis bringer en artikel om hans virke ter han en tak for det! Waagepetersen vil som kompagnichef ved frihedskæmperne. spørge ham om 1) at få Kastellet tilbage, 2) Overofficianten beskyldes for illoyalitet at få lov til at bese anlægget ved Dueodde, 3) mod Frihedsrådet. Waagepetersen bliver hvordan går det med hjælpen til lazaretterne? vred og går til konsul Frederiksen (forman-

91 Skal være generalmajor Fjodor E Korotkov. (H.V. J.) 92 Skal være adjunkt Stchelkunoff. (H.V J.)

144 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER den for Bornholms Avis) for at klage over opmagasineret i snart 2 år. Forleden dag artiklen. havde Waagepetersen været med kom­ Fra amtmanden får Waagepetersen en mandørkaptajn Hempel-Jiirgensen93 [for at henstilling om ikke at henvende sig direkte se på tyske anlæg på Dueodde]. Fyrmeste­ til russerne i større sager, men at gå gennem ren havde sagt, at der ikke var flere russere amtmanden. Waagepetersen meddeler amt­ dernede. Herefter giver Waagepetersen en manden, at det vil han rette sig efter! nøjagtig beskrivelse af anlæggene. Hempel­ Jørgensen er afløser for Hauptmann Ander­ sen og er meget flink. Dagbog nr. XX Den stedlige russiske bykommandant har (30.juni- 15. december 1945) sendt en skrivelse til politimesteren, hvori der står: At da Rønne er sædet for den tapre Bogen starter med et udklip fra Bornholms general Korotkov og for den af alle ærede og Avis fra den 2716. Der redegøres for det agtede amtmand von Stemann, henstiller spændte forhold, som findes mellem fri­ han, at byen holdes mere ren! hedskæmperne og Bornholms Værn. Der­ næst kommer nok et bilag i form af et brev Den 8. juli er der fest for overofficiant fra kaptajn Sand af 5/7 (han er sekretær i Sørensen i anledning af hans afgang fra fri­ Røde Kors og udskrivningschef), og han hedskæmperkompagni nr. 4 til Bornholms skriver til Waagepetersen for at forklare, Værn. Waagepetersen vedlægger en avisar­ hvorfor han er blevet afskediget. [Han var tikel med referat af festen, men atter med kompagnichef ved 1. regiment og kendt som den ungdommelige journalists lyst til at slå tyskvenlig siden 1939 (H.E.S.)]. løs på Værnet. Denne gang er det dog kun et Waagepetersen omtaler brevet og forsva­ referat af en fest og ikke en artikel om V ær• rer Sand som en ualmindeligt forstyrret, net. Tendensen er dog tydelig nok. Waage­ men omgængelig mand, som med alt sit petersen mener dog, at overofficiant Søren­ vrøvl og politiseren irriterer sine omgivelser, sen, hvis han vil gælde for at være helt loyal, og det er nok årsagen til hans afsked. bør tage afstand fra referatet eller dog be­ Den 8/7 refererer Waagepetersen en gan­ klage det overfor Waagepetersen, men det ske ligegyldig sag mellem de værnepligtige gør han ikke. og frihedskæmperne. Sagen er sendt til au­ Den 24. juli er der rejst en sag i Born­ ditør. holms Avis vedrørende 2 sekondløjtnanter, Den 517 flytter Waagepetersen tilbage til som spiser i underofficersmessen, » Viel Kommandantgården. Han og hans kone har Geschrei und wenig Wollel« Det er set med så boet på Dams Hotel siden den 12. april. civile øjne noget nedværdigende. De har fået flyttet de møbler, som de havde opmagasineret på Ndr. Ellebygård, og de har Det næste afsnit i bogen handler om et be­ 94 fået de ting hjem, som de havde på Stubbe­ søg af general Dewing , admiral Holt og gård, Posthuset og Handelsbanken. oberst Ford-Trempe den 28.-29. juli. Det foranlediger Waagepetersen til at sende ind­ Det næste stykke er omtale af rygter: Direk­ bydelser ud til en middag i Kommandant­ tør Lyngby fortæller, at general Korotkov gården. Dette omtales i de lokale aviser og har talt om, at 3.000 mand skal afgå herfra. Resten klarer sig med de barakker, som de har beslaglagt. Nu må det også snart være 93 Skal være Hempel Jørgensen. (H.VJ.) på tide at få samlet de ting, som har været 94 Øverstbefalende for de britiske styrker i Danmark. (H.S.A.)

145 H. E. SKAARUP må aflyses efter samtale med amtmanden. Der følger her et stykke om lejren i Almin­ Nu afholder russerne en stor middag på Hel­ dingen, og der er også medtaget et stykke om ligdommen, og amtmandens datter fejrer sin barakker ved Rytterknægten. Overtagelsen 18 års fødselsdag. af de genindkaldte synes ikke at rumme Notater i dagbogen omhandler travlhed på større problemer, da Waagepetersenjo hele havnen. Russisk mandskab af årgang 1895- tiden har administreret dem. Han gennemgår 1906 hjemsendes, samtidig afgår en del af kasernen (Hotel Phønix) og er ikke alt for det ældre russiske artilleri. imponeret af kaptajn Lohmanns virksomhed. Den 15. august kommer der meddelelse Der er dårlig orden. Det er igen spørgsmålet om Japans kapitulation. Det fejres ved, at om vandfade og skarpe patroner i taskerne, i skolerne holder fri. øvrigt sker der et vådeskud under inspektio­ nen. Waagepetersen inspicerer også posterne Waagepetersen har haft ret travlt på grund ved Vestre Skole - det er en køn suppedas! af, at rekrutterne til BV er blevet overført til Han omtaler også en kompagnifest, som han Værnet, og alle de genindkaldte endelig fra er inviteret til, men han siger NEJ! den 13. august er udgået af modstandsbe­ Russerne har nægtet, at 2 små engelske vægelsen og atter underlagt Værnet, d.v.s. fartøjer må anløbe Rønne. Waagepetersen, hvorefter modstandsbevæ• Der omtales visse vanskeligheder med di­ gelsen nu ophører. Så skulle man kunne le­ sciplinen i lejren. Geværer og maskinpisto­ ve under normale forhold, hvis ikke »fri­ ler er først kommet dagen forinden, og der hedskæmperne«, som er hjemsendt med har ikke været plads til køretøjer ombord på våben og ammunition, laver ulykker. båden. Rekrutterne, ialt 68 mand, kommer med Der er også vrøvl med kontakten til Hotel damperen søndag den 12 ds., men geværer• Phønix. Waagepetersen er halvfornærmet ne er endnu ikke kommet. Skydebaner skal over at skulle beskæftige sig med at ordne gøres i stand og skiver laves. Det er umuligt det efter tyskerne og modstandsbevægelsen, at skaffe hessian til skiverne. De må i stedet men han henvender sig til kæmner Mikkel­ laves i pap. Man kan bruge Nylars Skytte­ sen, som mener, at russerne vil overtage det. forenings baner øst for Amager. Waagepe­ BV kan forblive i Almindingen til den 1/4 tersen skriver et høfligt brev til general Jaku­ 1946. chev for at meddele ham, at man afholder I august hjemsendes 88 mand, og så er der øvelser og bebuder, at kaptajn Olsen95 og han kun 32 tilbage. Waagepetersen fortæller om selv vil aflægge ham et besøg for at høre, om flytningen og om inventaret, der skal fjernes han har noget at bemærke. Han besvarer bre­ fra Hotel Phønix og stilles op i Almindings­ vet mundtligt med, at han ikke har noget at lejren. bemærke. En kogekone bliver ansat til at la­ ve mad til Almindingsstyrken, men hun har Dernæst fortælles om boligmangel i Rønne endnu ikke vist sig. En reservelæge Pryssing og om Kommandantgården med de tomme har heller ikke vist sig, han skal komme fra stuer. luftværnsregimentet. Kaptajn Olsen fra 1. regiment er kompagnichef og gør et blænd• Waagepetersen betror nu sin dagbog, at han ende godt arbejde. Rekrutterne gør et godt er ved at få sin gamle energi tilbage efter at indtryk og er meget interesserede. have gået i en nærmest apatisk tilstand af ulyst og ugidelighed, lige siden at han blev puffet til side af modstandsbevægelsen. 95 Kaptajn Ole Peder Olsen. (H.V.J.) Skønt han intet udrettede, var han dødtræt

146 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER og slap og kunne ikke få sig selv til at arbej­ ke have ham der. Waagepetersen tænker, at de i haven, ja knapt nok at holde på et pen­ det ville være godt, om man tog nogle unge neskaft. Da han mandede sig op til at tage kræfter i stedet for nogle gamle oberster! sig en middagslur hver dag i 112 til 3/4 time Waagepetersen er under besøget i Køben­ efter frokost, hjalp det en del, men han var havn med til et møde i Folk og Værn. Der alligevel forbavset over, at begivenhederne bliver stillet spørgsmål til general Gørtz: kunne virke i den grad på ham. Han var om­ Hvorfor blev de militære grupper i mod­ trent lige så medtaget, som da han i 1912-16 standsbevægelsen ikke anvendt den 4/5-5/5 gik i ældste klasse på officersskolen - eller og de følgende dage? Endvidere rejses var ansat ved 2. grenaderkompagni i Viborg. spørgsmål om general Wagner. I dagbogen Den gang var han permanent overanstrengt skrives der intet om besvarelsen. og ked af den dårlige rolle, han spillede i Generalkommandoen. Dengang fortog det General J akuchev var i går ude og se på sig straks, da han søgte sig bort fra General­ kompagniet i Almindingen. Waagepetersen kommandoen og fik de rolige år ved l. regi­ har det indtryk, at han ikke var imponeret. ment. Først viste kaptajn Olsen eksercits, hvilket Næste stykke handler om besvær med at naturligvis ikke kunne være godt, da det kun få køretøjer over til Bornholm fra trainafde­ var 2 måneders rekrutter, og fordi de korte lingerne. svenske karabiner ikke var gode at ekserce­ re med. Dernæst viste kompagniet en lille Den 3. september er han og kaptajn Olsen fægtningsøvelse: En deling på 15 mand gik i ude for at hilse på den russiske general Ja­ stilling, og en styrke på 30-40 mand angreb kuchev på den gamle tuberkulosestation i fra 600 m, udfoldet i grupper og enkeltvis. Nordskoven. Waagepetersen vil præsentere Terrænet var ret åbent. Kompagniet var på 2 kaptajn Olsen for generalen og høre, om han linier med ca. 100 m imellem linierne. Ge­ har noget at indvende mod deres planer om neralen mente, at et russisk kompagni under at skyde ved Amager og holde øvelser ved lignende forhold ville gå på 1 linie med ca. Tyskegård, hvilket han ikke har. Han er me­ 8 skridts mellemrum mellem soldaterne og get venlig og talende, måske lidt selvopta­ uden reserver. Kun bataljonen udskilte en get. Han taler med en kraftig røst, sikkert og reserve, ikke kompagniet. Den gruppevise roligt. Det gør et godt indtryk, da han for­ udfoldning ville føre til, at folkene ikke kom tæller om sin erobring af den tyske by El­ frem! Man så altså den russiske taktik med bing m. fl. Man slutter besøget med at bede stort mandskabsforbrug stikke frem! Gene­ om at få repareret Kastellet - og så vil man ralen spurgte Waagepetersen om han nogen­ vise ham et dansk kompagni. sinde havde været i krig, og svaret var: »Nej, desværre!« »Vær glad for det!«, svarede ge­ Waagepetersen er i København fra den 5. til neralen. Derefter følger et stykke med be­ den 10. september. General Gørtz er bleg og mærkninger til øvelsen. Generalen var dog træt. Folketingsmedlem Kofod har besværet imponeret over selve lejren. sig over, at de bornholmske rekrutter skal uddannes på øen til stor skade for de unge Den 2919. Det lykkes at få fat i en glarme­ bornholmere. Gørtz er gået med til, at born­ ster, som sætter 10-12 ruder i Kommandant­ holmerne skulle uddannes ovre! Man vil gården. BV hjemsender samme dag 3 mand så sende nogle andre folk over til øen. Gørtz af årgang 43, det er derfor nu kun frivillige, vil have Rolsted som militærattache i som ligger inde! Det sker efter ønske fra Stockholm, men Udenrigsministeriet vil ik- kaptajn Olsen, fordi han ikke synes at tonen

147 H. E. SKAARUP

imellem dem er god! Det er simpelthen re­ ske) til en Linieafdeling og Samarbejdet aktionen på overgangen fra kaptajn Loh­ med Hjemmeværnsforeningerne, som sikkert manns løse og til kaptajn Olsens faste kom­ bedre kan udføres af en ny, hvad enten det mando. bliver Oberstløjtnant Otto Olsen eller en an­ den. Naar hertil kommer, at Tiden rummer Der følger nu et stykke om tyverier af uni­ en Fare fra Øst, og at jeg kun har 2 Aar til­ formsdele, besvær med reservedele til biler, bage, så finder jeg, at meget taler for, at jeg f. eks. har en bil været ude af drift i et par gaar af nu. Det som holder mig tilbage er måneder, da man mangler dæk. Udsigten til at blive beskyldt for at lide Under sit besøg i København d. 5.-10. af »Russerskræk«. Men hvis det var det september havde Waagepetersen efterlyst fremherskende Motiv, vilde jeg for længst tykke uniformer, da mandskabet kun havde have søgt bort, navnlig i Sommer, da jeg var drejlstøj. Det opdagedes, at man i Køben­ saa utilfreds med min Stilling. Saa længe havn ganske havde glemt BV. der var tale om, at nogen som helst skulde Stemningen på Bornholm er trykket. De prøve paa atfaa mit Forhold den 29. August russiske soldater begår mange indbrud og undersøgt ved en Ret, vilde jeg heller voldshandlinger overfor kvinder! ikke søge bort for ikke at faa Skin afat blive Waagepetersen noterer i sin dagbog: »Jeg tvunget bort, og at jeg ikke selv vilde staa til tænker stærkt paa at søge minAfeked! Mine Ansvar for min Beslutning. Ingen har Grunde herfor er mange. Jeg føler at min sagt mig, at noget saadant var i Gære, men Stilling herovre er blevet en del forrykket. jeg havde Indtryk af, at saadant noget laa i De Unge ser skævt til mig, fordi jeg var Aar­ Luften. Hvor vidt en saadan Tanke hos s ag til, at der ikke blev kæmpet den 29. Au­ »Frihedskæmperne« nu er opgivet, aner gust. Navnlig er denne Følelse raadende in­ jeg ikke, men det er vist det mest Sandsynli­ denfor Modstandsbevægelsen. Det mærkede ge. Hvis de har forsøgt paa dette, vil jeg an­ jeg tydeligt i Sommer, da »Frihedskæmper• tage, at Gørtz har givet demAfelag. Tidlige­ ne« fik Generalkommandoens Bemyndigel­ re har jeg med Gru set hen til denne se til at »spille Herrer!« Hele denne Perio­ Tid, da jeg maatte gaa paa Pension og savne de gjorde min Stilling endnu mere »skæv« det militære Arbejde, men efter at jeg i 2 Aar og lammede mig i den Grad, at jeg intet Ar­ har levet i et næsten fuldkomment civilt bejde kunde udføre, heller ikke i Røde Kors, Miljø, og har fundet mig lykkelig, naar jeg hvor der dog var meget at gøre. Jeg var ner­ havde noget paa Kavaletten saa ser jeg vøs, træt og utilfreds. Det mærker jeg nu, da snarere med Længsel hen til en rolig tilba­ jeg efter min egen Mening er nogenlunde getrukken Tilværelse. Baade Cecil og jeg normal. vil ogsaa gerne over til Børnene og føl­ En saadan Lammelse og Arbejds lede har ge dem og Børnebørnene, »se dem vokse jeg ikke følt siden jeg var Adjudant ved op««. 2. GK. i 1914-16. Jeg føler ogsaa, at mit Ar­ bejde herovre er endt. Vi er kommet ind i en Den 10. og 11. oktober kommer forsvarsmi­ ny Tid, der kræver en ny og yngre Mand. Mit nister Ole Bjørn Kraft på besøg på Born­ Arbejde var Forberedelsen til Beredskabs­ holm. Waagepetersen får ordre om at arran­ styrken under Krigen og Kommandoførin­ gere en frokost på hans vegne. Ved froko­ gen under denne Opgave, som jeg løste til sten spørger Waagepetersen, om han må ar­ min egen Tilfredshed. Den Opgave er nu ud­ rangere en pistolskydning fælles for russiske ført, og nu kommer en ny Opgave med Gen­ og danske officerer. Han ansøger Krigsmini­ opbygning af Værnet, dets Ændring (maa- steriet om penge til en 1. præmie og får hur-

148 OBERST WAAGEPETERSENS DAGBØGER tigt en tilladelse. Man har dog ikke spurgt den 29/8 1943 havde anerkendt den. Hun si­ russerne, og de vil ikke. [Det var med dem ger også, at Krigsministerens adjudant, kap­ som med tyskerne: de ville ikke spille tajn Jessen, da han var på Bornholm med fodbold med danskerne for ikke at tabe. Ole Bjørn Kraft, havde forhørt sig om ham. Præmien blev så udsat til den årlige danske Hvor meget alt dette er en hårdt ramt kvin­ præmieskydning, hvor den blev vundet af en des hysteri og snak, og hvad der er en virke­ artilleriofficer (H.E.S.)] lig folkestemning, er svært at sige, men at Under besøget i København var Waagepe­ der er mange, der mener som hun, er vist tersen også på Munderingsdepotet, hvor han rigtigt nok. Spørgsmålet er blot, hvad det be­ efterlyste tykke uniformer til sygeplejersker tyder. Han tager dog kritikken med et roligt og økonomaen. Men de måtte af med dem sind, fordi han føler, at hans samvittighed er igen, da han ingen bemyndigelse havde til at god og dansk. udlevere dem til civilt personel! Der må oprettes en særlig vagt ved de Under den 26. nov. nævner Waagepetersen svenske træhuse, hvorfra der bliver stjålet sager mod konsul Hintze. Den kritik, som er mange ting. Der bliver indført fælles hilse­ blevet rettet mod ham, understøttes ikke af pligt, men det kniber med at få de menige Handelsstandsforeningen. russere til at hilse. Waagepetersen træffer amtmanden hos overlæge Ankerbye, hvor man taler om at Den 26.-30. oktober er Søværnets Kadet­ styrke Bornholms forsvar, inden russerne vil skole på besøg i Rønne med »Lindormen« forlade øen. Man finder det meningsløst, at og »Heimdal«. Waagepetersen omtaler et der sendes tropper til Tyskland, når der er antal fester med danskere og russere. Bl. a. brug for dem her. - Gør det først og tal med en frokost på Hotel Phønix, som Waagepe­ russerne bagefter. Det var Waagepetersen tersen må gå fra i utide, da han skal have enig med amtmanden i. middag i Kommandantgården. Waagepeter­ Den 8. dec. falder den første sne, og der er sen nævner, at amtmanden er ret beruset ved kolde stuer i Kommandantgården. et selskab for kadetterne. Det nævnes også, Den 15. dec. flytter en snedkersvend Lind at der er sendt 2 tavler med danske grads­ og hans kone ind i de 2 tagværelser i Kom­ tegn til russerne af hensyn til hilsepligten. mandantgården. Der er tale om en tvangs­ indkvartering.96 Dernæst følger et langt stykke i dagbogen om en sag med konsulinde Frederiksen, som gør vrøvl over, at Waagepetersen skulle ha­ Her slutter dagbøgerne ve fritaget hendes mand fra et embede i Fri­ murerlogen. Hun siger, at Waagepetersen Oberst Waagepetersen kom på hospitalet og bare skulle vide, hvor nær det havde været, døde den 3. februar 1946. at frihedskæmperne havde »vippet Waage­ Han blev ført til Set. Nicolai kirke i Røn­ petersen afPinden«. Dog alle ved, at gene­ ne. Bornholms Rekrutkompagni stod æres• ral Gørtz er hans barndomsven, og at han vagt udenfor kirken og fulgte kisten til bå• holder hånden over ham. Hun siger, at der er den. Han begravedes på Garnisons Kirke­ mange, som beskylder ham for unational gård. Taler af hans kone og vennen, oberst optræden, fordi han har modarbejdet sabo­ Mikkelsen, er vedlagt dagbøgerne. tagen. Det nytter intet, at Waagepetersen forsikrer hende om, at han i begyndelsen 96 På grund af den store boligmangel efter de sovjetiske bom­ havde været imod den, men navnlig efter bardementer. (H.V J.)

149

Mellem gammelt og nyt

Diskussionen af den tidlige turisme på Bornholm 1860 -1902

AfBente Jensen BENTE JENSEN

Turismen var i slutningen af 1880'erne ved På grund af øens nærhed til Prøjsen var at etablere sig som et erhverv på Bornholm, Bornholm hurtigt blevet et populært rejse­ der kunne mærkes i udviklingen og på livet mål for tyskerne, som samtidig blev define­ på øen i sommermånederne. Det satte en ret som danskerens fjende i tiden. Turismen diskussion i gang af, hvilken konsekvens og turisterne blev derfor opfattet som en turismen havde for bornholmerne, for den trussel om tysk invasion. Denne opfattelse lokale kultur og for øens politiske og øko­ betød, at konsekvensen af turismen og turi­ nomiske udvikling. Nogle så positivt på ud­ sterne på Bornholm og bornholmernes for­ viklingen, medens andre var mere kritiske. hold hertil fra tid til anden blev diskuteret Versene fra en af sangene i Villarevyen på både på Bornholm og i resten af Danmark. Villa Nova, som blev bragt i Bornholms Avis Emnet blev fra 1860erne kommenteret i rej­ i marts 1906 illustrerer situationen set med seberetninger og guidebøger. Egentlige dis­ et kritisk øje ganske fint. kussioner, der især blev ført i pressen, star­ Fiskeriet var i krise, og med turismen bød tede efter, at turismen blev et spirende er­ der sig en anden erhvervsmulighed: hverv på øen i slutningen af 1880'erne. Det skete blandt andet med etableringen af »Her er ingen Mønt på Øen Blanchs Hotel på Hammeren som et moder­ her er lutter Fattigdom ne badehotel i 1887 og Østersøbadet (Ost­ her er ingen Torsk i Søen seebad Bornholm) i Sandvig i 1894. den paa Laks er ganske tom Den underliggende nationale konflikt Silde/angsten er saa sløj gjorde, at der blev sat ord på holdninger til at den helt gaar op i Røg den tidlige turisme generelt, bornholmernes der er intet andet tilbage for os end at deltagelse i erhvervet og forholdet mellem »gøre« i Turisterne: turister og lokale bornholmere, som ikke Men de Guldfisk vi maa fange findes mange andre steder i Danmark bort­ som skal løse Torsken af set fra Sønderjylland, hvor det nationale og­ er Turisterne de mange så var et varmt emne i tiden. som der kom draussen fra.« Andet vers i revyvisen introducerer endnu en modsætning i turisterhvervet, der som I slutningen af verset introducerede visen et løsning på økonomiske problemer ikke var centralt problem i samtiden, nemlig at fler­ hele øen forundt. tallet af turisterne på Bornholm var tyskere. Diskussionen af turismen blev ført i natio­ »l Rønne By til Dagligdags nale vendinger. Diskussionen gik højt i gaar Livet stille hen 1900-tallets første år, hvor Hotel Hellig­ ja ærligt talt ret megen Stads dommen var blevet købt af tyskeren Colster, det er der ej ved den området omkring Hammershus Slotsruin her kommer nok Turister var truet af planer om at anlægge en villaby, men det jo netop trist er der skulle hedde Neu Berlin, og den tyske at stille bort de lister familie Reiners etablering af Hotel Strand­ til Rø og til Hammeren schloss i Sandvig for at nævne nogle ek­ med alt til Sølv henhørende sempler.1 vi er saa daarlig kørende Passepartout han skrev det selv I Se også Bente Jensen: Da Hotel Helligdommen kom på tyslæ byg mod Nord etflot Hotel.« 2 hænder i: Bornholmske Samlinger, III. rk., 6. bd., 1992, s. 29-42, og Hammershus Slotsruin mellem seværdighed og na­ tionalt monument i: Fortid og Nutid, 1995, I, april, s. 28-48. 2 Bornholms Avis, 15. marts 1906.

152 MELLEM GAMMELT OG NYT

Tyske turister iført »turistuniform«: hvid sommerjakke og stråhat, der netop er landsat fra bådene »Hertha« eller »Odin« på Allinge Havn. I baggrunden avlsbrugere, der er mødt op med deres koretøjer og tilbyder kørelejlighed. Til højre brosten fra Bornholms Granitværk, der venter på at blive afskibet. Uå. (Foto B. Kjøller, Bornholms Museum.)

Passepartout var pseudonym for en hyp­ en Turist er lige saa sjælden som en Tiger«. 4 pig kommentator i Bornholms Avis i Samme år udkom forfatterinden Maria Bo­ 1890 'erne og 1900-tallets første årti. Han j esens guide over Danmark, som medtog havde tidligere foreslået at bygge et badeho­ Bornholm, og turiststrømmen startede så tel i Rønnes Nordskov for på den måde småt med de første lystsejladser. I 1857 duk­ trække turister til byen. Rønne levede ikke kede de første annoncer op for lystrejser op til idealet, som turistattraktive landskaber omkring Bornholm og Chr. Ø ved Edvard 5 i perioden skulle opfylde. Turisterne foretrak Petersens Dampskibsekspedition - og i 1869 Nordlandet. Så turisterhvervet skabte fra introducerede firmaet Thaussens Expedition starten en modsætning mellem driftige folk i pakkede ture til øen med program, ophold Rønne og på Nordlandet. Øens opdagelse og fuld forplejning. Flere både tyske og dan­ som turistmål giver nogle forklaringer på ske firmaer fulgte efter med rejsetilbud. indholdet i denne modsætning. Mødet med en anderledes natur set i for­ hold til resten af Danmark spillede en af­ gørende rolle for Bornholms succes som Opdagelsen afBornholm lystrejsemål. Bornholm blev udråbt som Bornholm blev opdaget som turistmål i slut­ Danmarks Schweiz. Nordlandet med for­ ningen af 1850'erne.3 Forfatteren Vilhelm revne klippekyster, dybe sprækkedale og Bergsøe beskrev i sine erindringer Born­ mørke våde og tørre grotter tiltrak de første holm i 1855 som »et Terra lncognitia, hvor turister. Bjergene var et romantisk ideal-

3 Opdagelsen af Bornholm er behandlet i Bente Jensen: Det 4 V Bergsøe: Studenterleben og Studieliv, Erindringer fra mid­ danske Schweiz - da Bornholm blev opdaget som turistmål i: ten afforrigeAarhundrede, Kbh. 1903, s. 35. Den jyske Historiker 65, 1993. s. 49-79. 5 Annonce om lystture omkring Bornholm og Chr. Ø ved Ed­ vard Petersens Dampskibsexspedition i Berlingske Tidende, 14.juli 1857 og 30.juli samme år.

153 BENTE JENSEN landskab for turisten i midten af 1800-tallet, Naturen udpegede således Nordlandet og Bornholms klipper blev til »bjergsubsti­ som mål for den tidlige turisme. Det blev tuttern som beskrivelsen af Randkløveskåret også her, at turismen først udviklede sig til i Foreningen Fremtidens rejsehåndbog fra et egentligt erhverv. Diskussionerne om tu­ 1870: risterhvervet og bornholmerne kredsede om »Vældige Fjeldblokke ere her som kaste­ forholdene i Allinge/Sandvig, Rø og Ham­ de i Havet i vild Forvirring med Kæmpe• meren. Som tidligere antydet levede naturen haand: snart see de ud som afbrudte Søiler, omkring Rønne ikke op til idealet. Selv snart som uformelige Taarne imod hvis Fod Dueoddes strande og Østlandet med Svane­ Bølgerne afmægtig bruse frem og indenfor ke og Gudhjem kom først til senere som denne vilde og temmelig omfangsrige attraktive mål for turisten. Skjærgaard hæver sig den kløfted Klippe, som har givet Stedet Navn.« 6 Selvkritik og optimisme Samtlige rejseguides og beskrivelser brug­ te flest sider på det ejendommelige og sær• Fra turistrejsernes start herskede en udbredt egne. De trestjernede naturattraktioner blev selvkritik hos turisterne om deres egen mo­ klippepartierne og sprækkedalene på Nord­ derniserende virkning på rejsemålet og øde­ landet: Hammerknuden med Hammershus læggende effekt både på naturen og born­ Slotsruin, Helligdommen i spidsen fulgt af holmerne. Turisterne havde et billede af Jons Kapel og Randkløveskåret samt inde i Bornholm som turistmål, der blev formule­ landet Ekkodalen og Dynddalen. ret ud fra idealet om autenticitet. De forven­ Turisterne var tiltrukket af den vilde natur, tede at møde en uberørt lokalitet og en u­ men paradoksalt nok kunne den også blive spoleret lokalbefolkning, der ernærede sig for vild og ubekvem. ved traditionelle erhverv som landbrug og En del af moderniseringen af naturen blev fiskeri. Samtidig fremførte turisterne krav at gøre naturen tilgængelig både gennem om et mere komfortabelt logi og rejse. Krav guidning, men også gennem helt konkrete, som bragte byen og det moderne liv langt ud praktiske tiltag. I tilgængeliggørelsen lå der i provinsen og helt ud i naturen. Endvidere et muligt diskussionspunkt. Naturen blev til var der andre, som så turismen som en mu­ en tilrettelagt scene for turisten, mistede sin lighed for at forbedre og modernisere for­ oprindelighed og spolerede den romantiske holdene på øen og løse økonomiske proble­ oplevelse. De lokale undrede sig. Initiativer­ mer i trængte tider uden at gribe fat i mod­ ne kunne følges i pressen og starter i sætningen. 1850'erne. I 1856 trykkes en påskønnelse af, at der er blevet anbragt bekvemme trap­ Forfatteren Adolf Rosenkilde karakterisere­ per ved Jons Kapel7, året efter lyder en op­ de situationen i 1866 i en rejseberetning: fordring til at sætte rækværk op ved Amt­ »Det varede længe, førend man rigtig.fik mandsklippen i Dynddalen for at sikre tryg­ Øiet op for dens [øens, BJ] store Skjønheder, heden8, i 1862 skulle en komite sørge for, at men saa meget ivrigere søger man nu der blev opsat skilte og anlagt stier i Almin­ at indhente det Forsømte. Med utaalmodig dingen. Hast ile hele Skarer til Bornholm, som det gjaldt om at komme tidsnok før dette Øfolk 6 Den sjællandslæ Øgruppe og Bornholm. Illustreret Reise­ har tabt sin Oprindelighed, sin Naivitet og haandbog. udgiven af Foreningen »Fremtiden«, red. P.V Elskværdighed eller ... før de bornholmske Grove, Kbh. 1870, s. 279. 7 Bornholms Avis, 30. maj 1856. Pottemagere har forvandlet Lerjorden til 8 Bornholms Avis, 1857. Krukker og Skaar og den Københavnske

154 MELLEM GAMMELT OG NYT

Turistfamilie på vej til badning i Østersøens bølger iført tidens bademode, hele badedragter og kvinderne med ba­ dehatte. En påklædning, der skilte sig markant ud fra den lokale befolknings tøj, både i farve og den ringe mæng• de, som sikkert har affødt nogle bemærkninger. Uå. (Foto: B. Kjøller, Bornholms Museum.)

Magistrat har omsat de bornholmske Fjelde ringer, sammenlignede med udlandet i i Fliser og Brosten«. 9 1877, og i den optik forekom øen rimelig uspoleret: Rosenkilde så farerne for at spolere det tra­ »Die Bornholmer sind ein biederer ditionelle samfund to steder: Gennem turis­ Menschenschlag, der die hohen Preise unse­ men og i den begyndende industrielle ud­ rer Seebader und klimatischen Kurorte nyttelse af granitten. nicht lænnt. Gleichwohl ist ihnen der Conifårt Også forfatteren Holger Drachmann mær• nicht ganz fremd ". Da gibt es keine lackier­ kede ændringer af det lokale i 1868, det var ten Kellner; Wirth oder Wirthin selbst emp­ fx blevet dyrere at finde logi på Bornholm: fangen die Gaste und sorgen fiir deren«. 11 » .. med Hensyn tilfinantsielle Spørgsmaal Også priserne var meget lavere end ved den har jeg opdaget, at Nordbarnholm og Born­ tyske Østersøkyst, i Harzen og i Schlesien. holm er gaaet frem siden jeg sidst var her, i Peter Hauberg, der siden vil blive præ• Cultur og som følge herafogsaa i Fordrin­ senteret som en ivrig diskussionsdeltager i ger«. 10 sagen om den bornholmske turisme, karak­ Bornholmerne tog ikke bare gæster ind af teriserede forholdene således i 1879 i sin venlighed, men på beregning. De var også rejsefører: kommet til at ligne folk i nationens center, »Paa grund afØens isolerte Beliggenhed hvor kulturen ifølge Drachmann var. Derfor have Bornholmerne længe bevaret et gam­ var de mere krævende. meldags Præg, som dog mere og mere vil Guidebøgerne gav også kommentarer forsvinde under Nutidens raske Fremskridt til de lokale og til udviklingen. Tyskeren ved nemmere Forbindelse med Omverde­ Th. Stromer, der havde internationale erfa- nen«.12

9 Adolf Rosenkilde i: Illustreret Ildende, Kbh., 1865/66, s. 418. 11 Th. Stromer: Die Jnsel Bornholm, Reisebeschreibung und 10 Brevdateret 10. aug. 1868 i: H. Bentzon:Holger Drachmann Touristenfahrer, Berlin 1877, s. 2. i Breve, Kbh. 1932, s. 82-83. 12 Peter Hauberg: Bornholm i Bi/leder og Tekst, 1879, 2. oplag 1888 og 3. oplag i 1894.

155 BENTE JENSEN

Som Hauberg antydede, var turismen og mer oversvømme Øen, er det ogsaa ikkun ændringerne i den lokale kultur en del af en lige saa naturligt, at Bornholmerne lægge generel udvikling, som ændrede forholdene Vægt paa at holde den naturlige Grændse på Bornholm i 1800-tallets slutning mod et for deres Imødekommenhed ... Hvad Udvik­ mere moderne samfund båret af et frem­ lingen i øvrigt fører med sig nytter de ikke at skridt, mange troede på. kæmpe imod, selv om mangen gammel Lokalhistorikeren og lægen M. K. Zahrt­ Landsigending midt i det tyske Hotelliv med mann (1861-1940) kommenterede ligeledes Suk kan ønske sig den Tid tilbage, da han situationen i en artikelrække i Bornholms fandt Husly i Værtsfolkenes rummelige Tidende i 1902 med titlen Billeder afBorn­ Gjæstkammer eller ved deres Bord.« holms Udvikling i det Nittende Aarhundre­ Zahrtmann berørte to centrale problem­ de.13 I artiklen om rejse- og postvæsen udpe­ stillinger i samtidens diskussion om rela­ gede han forskellige aspekter afudviklingen tionen mellem vært (den lokale) og gæst (tu­ som afgørende. Vigtig var kommunikation­ risten), som blev ændret ved turismens pro­ en til omverdenen, som tog rigtig fart om­ fessionalisering. Graden af spolering blev kring 1850 på Bornholm og i resten af den vurderet efter, i hvor høj grad turistens be­ danske provins. Zahrtmann beskrev, hvor­ søg var blevet en vare, hvor der var penge dan der tidligere var en lille damper, en gang inddraget, eller der stadig var tale om lige ugentlig i sommermånederne, som anløb udveksling mellem vært og gæst. Drach­ Bornholm. Han mente, at bornholmerne al­ mann kom ind på det samme spørgsmål i lerede på dette tidspunkt følte civilisationen sine breve hjem i 1868. rykke betydeligt nærmere. »Fremskridtet Det var også afgørende, at den lokale ikke sikredes«, da 1866-dampskibsselskabet blev mistede sin integritet og underlagde sig oprettet. Samtidig var bornholmerne blevet gæsten, turisten. Professionaliseringen be­ mere blaserte: »Før i Tiden jublede Born­ tød, at turisten blev modtaget uden for vær• holmerne deres første Postdamper i Møde tens hjem, og den lokale nu i højere grad en Gang om Ugen, nu kunde de modtage 13 blev servicepersonale som tjener, kusk, tje­ Gange om Ugen«. nestepige etc., der stod til rådighed for turi­ Med beskrivelsen af de øgede kommuni­ sten. kationsmuligheder, som også omfattede te­ De lokale deltog ikke i diskussionen på lefonen og telegrafen, ramte Zahrtmann plet dette tidspunkt. Det gjorde til gengæld dele i sine forklaringer af, hvordan det bornholm­ af borgerskabet, som skønt de selv var po­ ske samfund blev ændret fra et traditionelt tentielle turister samtidig opfattede udøvel­ samfund mod det moderne i disse år. sen af turisterhvervet som demoraliserende Zahrtmann kommenterede også balancen for de lokale. Kritikken af turismen var in­ mellem vært og gæst, som var omtålelig på spireret af diskussioner i Norge, som havde grund af det nationale aspekt: en længere fortid som turistland, hvor bl.a. » ... Det er naturligt, at de vise Som­ forfatteren Knut Hamsun havde gjort sig til mergæsterne, som blandt andet giver Øen talsmand for, at turismen havde fordærvet en ikke helt ringe Indtægt gjæstfri Imøde­ de lokale og gjort dem til en samling af kommen, men lige over for den stærke »ledåbnere, opvartere og hoppende abekat­ Strøm, afTyskere, som saaledes hver Som- te«. Kun hvis de lokale udøvede traditionel­ le erhverv som fiskeri og sæterbrug, kunne de bevare deres ære og integritet og dermed 13 M. K. Zahrtmann: Billeder af Bornholms Udvikling i det NittendeAarhundrede, Bornholms Tidende, 10., 11. og 12. leve op til billedet af»den ædle vilde«. Kul­ februar 1902. turpåvirkningen blev opfattet som deprave-

156 MELLEM GAMMELT OG NYT rende, ødelæggende. Hamsuns skræmme• form af et erhverv, blev ikke accepteret af billede var Schweiz, hvor en stadig større borgerskabet som plausibel undskyldning. del af landbefolkningen allerede i 1800-tal­ lets slutning levede af serviceerhverv knyt­ Badehotellernes indtog tet til turisme. 14 I Danmark kom lignende holdninger frem Udviklingen lod sig ikke stoppe i den born­ i Holger Drachmanns forfatterskab og i pub­ holmske turisme. Der skete både en profes­ likationer som Oluf Brahes pamflet fra 1888 sionalisering af logi i form af badehoteller med titlen Penge og Patriotisme, der var et og ved oprettelsen af en kurbadeanstalt. modindlæg mod dannelsen af Den danske I 1886 blev Bornholms første egentlige Touristforening, som blev stiftet samme år. 15 badehotel opført, Blanchs Hotel ved Ham­ Han frygtede også for danskernes skæbne mershus. I denne periode valgte en del af tu­ som oppassere, tjenere, optrækkere, alt sam­ risterne at trække sig tilbage fra lokalbe­ men mens de talte tysk. Sproget stod stærkt folkningen og forskansede sig på badehotel­ i argumentationen, der var tale om værdig• lerne, der opfyldte behovet for komfortabelt heds- og nationalt tab, hvis alle skilte, gui­ logi og leverede passende social omgang debøger og tiltale til fremmede foregik på et med hinanden i ferien. 17 fremmed sprog og især på tysk. Der skete også en ændring i turismens Der var dog indlæg i debatten, som hæv• indhold. Fra især at have lagt vægt på mødet dede, at turismen kunne accelerere moder­ med naturens sceneri og mødet med de lo­ niseringen af Bornholm. Et tidligt eksempel kale, en form for »etnisk« turisme i oplevel­ er en reaktion på at lægge en kurbadeanstalt sen af det traditionelle lokalsamfund, indgik på Chr. Ø fra 1857 fra Berlingske Tidende: 16 søbadene nu i højere grad som en attraktion »Anlægges der nu en Badeanstalt enten i en rekreationel turisme. En form, som her paa Bornholm eller paa Øens Appendix krævede etablering af nye faciliteter, idet det Christiansø, saa vil dette bevirke at Frem­ nu ikke var lokalitetens naturskønhed og au­ mede langt mere vilde besøge Øen og tenticitet, som alene udgjorde lokalitetens slqænke den en langt større Opmærksom• attraktion. Udvidelsen af indholdet skete hed«. Det vil ifølge indlægget kunne føre samtidig med, at mængden af tyske turister til etableringen af fabriksanlæg, der kunne øgedes og kan skyldes indflydelse fra den virke gavnlige for folkets udvikling, både in­ stærke tradition for regulerede kurbade i tellektuelt og materielt. Tyskland, som nu nåede Bornholm. Den kritiske holdning udsprang af et ide­ I slutningen af 1880'erne og begyndelsen alistisk standpunkt, som fordrede, at den lo­ af 1890'erne startede opførelsen af badeho­ kale satte idealer over materiel vinding. De teller. Tidspunktet for badehoteller svarer til blev set som modsætninger til hinanden. det øvrige Danmark. I 1888 blev Danmarks Prædikater som »fordærvede« og »demora­ Touristforening dannet, og foreningen tog liserede« blev brugt om de lokale, især på hurtigt initiativ til planlægningen af et inter­ Nordbornholm. Den begyndende professi­ nationalt badested på Fanø. 18 Også i Skagen, onalisering af gæstfriheden, som skete her i på Jyllands vestkyst og i Nordsjælland blev

14 Hamsuns holdning til turismen behandles i Ronald Nilsen: 17 Charlotte Bøgh: Badehoteller, borgerskabets borge, sommer­ Med retten til ildæ å være turist, i ARR, Idehistorisk Tidsskrift, glæder i: Arv og Eje, 1985. 3, Oslo 1993, s. 47 -51. 18 Dansk Touristforenings mødeprotokol, 28. marts 1889. Op­ 15 OlufBrahe: Penge og Patriotisme, Kjøbenhavn 1888. bevares i Danmarks Turistråd. 16 Anonym kommentar i Rytterknægten, 4. august 1857.

157 BENTE JENSEN der opført badehoteller i samme periode. På Bornholm kom udviklingen for alvor i gang i midten af 1890'erne. Det blev i samtiden koblet sammen med det øgede antal turister, der ankom efter igangsættelsen af en ugent­ lig forbindelse til Stettin og Swinemiinde i Tyskland. En udvikling, der øgede behovet for »tidssvarende« logi, som var det hyp­ pigst anvendte adjektiv i beskrivelsen af de nye badehoteller i avisreportager og rejsebe­ retninger. Holdninger til udviklingen i turistformen Personale på Hotel Hammershus, siddende på den findes i rejseberetninger og avisreportager. udendørs veranda med opdækning til ære for foto­ Hotel Helligdommen i Rø havde i slutnin­ grafen. I baggrunden skimtes Hammers hus Slotsruin. gen af 1880erne udviklet sig til en slags ba­ Hotellet blev revet ned i 1960erne. (Foto: Kjøller, dehotel og indgik i en reportage i Politiken i Bornholms Museum). 1887: »Fra de danske Badesteder«. 19 Herfra kan hentes en samtidig vurdering af bade­ de Trapper ned ad Skraaningerne, Badehu­ stedsniveauet på Bornholm set fra den se, Table d'Hote [værtens bord, red.], Tyske­ københavnske journalists synspunkt: re .... « »Badested kan man nok kalde »Hellig­ Blanchs Hotel var som nævnt det første domsgaarden«, thi man badede deifra, men badehotel på Bornholm, der blev opført med saa blødagtige Indretninger som Badehuse badeturismen for øje. I 1894 var der allere­ var rigtignok u'/gendte. Hver søgte sig en de grundlag for at udvide Blanchs Hotel Klippekrog derned, der forekom ham prak­ med flere værelser og en ny spisesal. Sam­ tikabel og proklamerede den saa som sit me år blev der bygget en hotelbygning ved »Badehus«.« Helligdomsklipperne, og en ny hovedbyg­ Hverken badningen eller omgangen mel­ ning blev opført på Hotel Hammershus, der lem kønnene var reguleret, og badeberetnin­ lå ikke langt fra Blanchs, tæt på slotsruinen, gen flirtede let med det uciviliserede, thi og endelig blev der etableret en søbadean­ »der var pour egayer la maliere smukke og stalt på Nordhornholm. elskværdige unge Damer, som havde lagt lqøbenhavnsk Snærperi paa Hylden«. Hel­ Østersøbadet - Ostseebad Bornholm ligdomsgården blev beskrevet som noget af en kunstnerkoloni med »Musikere, Kompo­ Samme år i 1894 blev planerne om et bade­ nerende, udøvende, der var Malere og Teg­ sted ført ud i livet, og det er her vi finder den nere«, som blev mistænkt for at »tage Moti­ tidlige turismes største entreprenører. Det ver<< af de førnævnte unge damer. blev ikke ved Dueoddes eller Sømarkens Anderledes reguleret gik det i følge sam­ strande, som man kunne tro, men ved Sand­ me beretning for sig på det nyopførte vig i Oasand. Blanchs Hotel: »Her var »Badested« saa Folk i Allinge/Sandvig så tidligt turismen godt som ved nogen Kyst i Verden, civilisere- som et tiltrængt supplement til byernes øko­ nomiske situation, som var baseret på fiske­ ri og stenhuggeri suppleret med lidt land­ 19 S.B.: Fra de Danske Badesteder, Bornholm, Helligdommen pr. Gudhjem. Politiken, 15. august, 1887. Ligeledes bragt i brug. De allerede etablerede naturattraktio­ BornholmsAvis, 19. august 1887. ner, de vilde klippelandskaber, lå tæt på.

158 MELLEM GAMMELT OG NYT

Østersøbadet, Ostseebad Bornholm, set nordfra o. 189911900. Avlsbrugsgårdhusene er dominerende. Det er få år før, badehotellerne kom til at markere sig på Sandvigs havnepromenade med deres høje hvide flader uden bin­ dingsværk. (Foto: B. Kjøller, Bornholms Museum).

Stedet i sig selv var et paradox, fordi sten­ hugningen, den ultimative økonomiske ud­ nyttelse af naturen, der stod helt i modsæt• ning til turismens ideal om det uberørte landskab, også var lige ved siden af. Turi­ sterne, som kom fra det tyske og køben­ havnske borgerskab, tog ud i provinsen for at møde hinanden og ikke støde ind i lokale stenværksarbejdere og indvandrede svenske og italienske stenhuggere fra arbejderboli­ gerne i Langelinie og Sandlinien, der var blevet opført :fa år før i 1890-1892 af selska­ bet »Bornholms Granitværk.«20 Der var personsammenfald blandt initia­ tivtagerne i de to erhverv. Det var et tysk sel­ skab, som i begyndelsen af 1890'erne stod for udnyttelsen af Hammerknuden og der­ med indirekte var med til at gøre stedet kendt ved Østersøkysten som en mulighed for et nyt Østersøbad, der kunne supplere dem, der allerede var dukket op ved den tyske kyst. I vinteren 1893 rejste kaptajn Last og direktør Liman fra dampskibsrederiet I. F. Brauenlich fra Stettin til Bornholm. Kap­ tajn Last havde i flere år sejlet lystture, Portier fra Hotel Hammershus med hotelnavnet datidens behagelige ord for turistture, markeret i kasketten i atelieroptage/se med den frå• dende Østersø og Hammershus i baggrunden. Flere 20 Jens Riis Jørgensen: Huse i Sandvig gennem 200 år, Born­ turistjobs krævede særlig uniformering. U å. (Foto: holms Museum 1989. Bornholms Museum).

159 BENTE JENSEN

til Bornholm med dampskibet »Kronprinz det udenlandske og kontrollere skibsforbin­ Friederich Wilhelm«. Denne gang var delsen til Tyskland. Kasserer blev Herman rejsens formål et andet, nemlig at vejre Gottspen, tysker og ansat ved Bornholms stemningen for opførelsen af et søkurbad. Granitværk. Hans opgave blev at indkassere Rejsen resulterede i en henvendelse til Al­ kurtakst og holde øje med betjeningen. Bå• linge/Sandvig byråd i januar 1894 med de folk fra det lokale erhverv og medlem­ »Beskrivelse over et Badeetablissement«, mer af byrådet tog udfordringen op og gik som skulle ligge ved Oasand i Sandvig. ind i badets bestyrelse. Byråds- og amts­ Beskrivelsen blev fulgt af en opfordring om rådsmedlem for Venstre, branddirektør Emil »at være med til dette Foretagende, anlægge Bohn fra Allinge, blev formand og skulle le­ Badehusene og give et Beløb til Reklame«.21 de »Badeforetagendet«. Også borgmesteren Rederiet I. F. Brauenlich tilbød så til for kommunen, Joh. C. Kofoed, gik ind i sel­ gengæld at starte en rute, der skulle sejle to skabet som tilsynsførende sammen med Jør­ gange ugentlig mellem Swinemiinde eller gen Klo, der foruden at være vognmand og Sassnitz i det daværende Tyskland fra juni til pensionatsejer var medlem af byrådet. De to september. I første omgang i en periode på skulle sørge for, at området omkring badet tre år. En indbydelse til et samarbejde mel­ blev forskønnet, og at anlægget med tiden lem det offentlige, nemlig kommunen, og et blev udvidet. Opgaver, som de havde god firma. mulighed for at tage sig af i byrådsregi. Se­ Byrådet i Allinge/Sandvig diskuterede sa­ kretær for badet blev dampskibsagent Har­ gen, men mente ikke, at det kunne indlade ry Larsen. Hans opgave blev at anbringe sig på projektet som offentlig instans og be­ gæsterne »i passende Kvarter«. sluttede i stedet at give opfordringen videre Den lokale presse konstaterede, at man nu til borgerne. Det åbnede mulighed for, at by­ måtte forvente en hel del tyskere på Born­ rådsmedlemmerne som private mænd kun­ holm den kommende sommer. Ifølge refera­ ne tage sig af sagen. Næste trin var, at ind­ tet af den første generalforsamling havde be­ 24 byggerne i Allinge/Sandvig den 11. marts søget det første år været 1.480 , ifølge Emil 1894 blev indkaldt til borgermøde på rådhu• Bohns opgørelse ved badets 20 års jubilæum set i Allinge, hvor der blev dannet et aktie­ i 1913 dog 1.343.25 I Sandvig boede der iføl­ selskab. Ifølge referatet i dagspressen fra ge folketællingen i 1890 415 indbyggere, i mødet var badet allerede på dette tidspunkt Allinge 1.423.26 Hvis tallene sammenholdes en realitet. Den ønskede aktiekapital fra med de turister, der ankom på anden vis, er Bornholm på 4.000 kr. var tegnet.22 der tale om en betragtelig forøgelse affolke­ Bestyrelsen blev valgt på mødet - og den mængden i løbet af sommeren. kom også til at fungere som en lønnet bade­ Emil Bohn konstaterede ifølge referatet direktion. Medlemmerne fordelte ansvars­ af hans beretning på generalforsamlingen i områderne mellem sig. 23 Bestyrelsen bestod 1895, at badet havde mødt megen kritik. Ef­ både af tyskere og lokale folk. ter Bohns opfattelse havde selskabet ikke Direktør Liman fra Brauenlich blev næst• fundet den velvilje, det havde fortjent hos formand og skulle tage sig af kontakten til myndigheder eller i den lokale presse:

21 Allinge/Sandvig byrådsprotokol, 24.januar 1894. 24 Bornholms Dagblad, !.juli 1895. 22 Bornholms Dagblad, 12. marts 1894. 25 Emil Bohn: Østersøbadet Bornholm 1894-1913 i: Nord­ 23 Jvf. Love for Aktie-Selskabet »Østersø-Badet Bornholm« Bornholms Ugeblad, 14. nov. 1913. vedtaget 20. april 1894, især paragrafferne li og 14 (Det kon­ 26 Ifølge Trap, J.P.,KongerigetDanmark, 3. bd" 1899, s. 33. Ved gelige Biblioteks Småtrykssamling). folketællingen 1901 var tallene steget til 1.604 i Allinge og 683 i Sandvig.

160 MELLEM GAMMELT OG NYT

Badelivet udfolder sig på Østersøbadets strand i sandet. I baggrunden omklædningskabiner og en strandstol. (FotoA. Kjøller, Bornholms Museum).

»Hvor man kom, beklagede man sig over »Det er mig baade i den ene og anden Tyskerne og »det tyske Selskab«. 27 Egenskab ganske ubekendt, at der her paa Østersøbadet fandt inspiration fra de tyske Bornholm eksisterer noget der hedder Østersøbade, og bl.a. faldt kurtaksten i øjne­ Østersøbadet Bornholm med Badedirektion, ne som særlig tysk og dermed som afvigen­ Kurtakst m.m. At der findes Opslag paa de de fra dansk vane. I sommeren 1898 udspil­ herværende Turisthotel/er om et saadant lede der sig en polemik i Politiken, da en Selskab eller en saadan Anstalts Eksistens anonym læser efter at have ferieret på Born­ og Virksomhed kender jeg ikke afSelvsyn«. 29 holm undrede sig over opkrævningen af en Han fremførte, at skov- og strandpartier takst på en krone pr. voksen pr. sæson, an­ på Nordlandet var undergivet privat eje, og giveligt for at dække udgifter til »Gæsternes derfor kunne det tænkes, at »sligt Skat­ Nytte og Bekvemmelighed«, og derfor tepaalæg« blev opkrævet. Hans indstændige spurgte, hvad Østersøbadet Bornholm råd var at nægte at betale taksten, da man ik­ egentlig var for noget?28 Politiken og ifølge ke skulle beskatte lystrejsende. Indkrævnin• avisen adskillige andre fandt, at taksten var gen afkurtakst vakte furore, badets egen ar­ ejendommelig og appellerede til formanden gumentation var, at pengene skulle bruges for filialforeningen af Danmarks Turistfor­ til forbedringer i byen for turisterne. Ydelser ening i Rønne, herredsfoged Carl Rasmus­ som Politiken og Carl Rasmussen mente sen, om en udredning. Han svarede ved at burde være dækket af den almindelige kom­ benægte ethvert kendskab til sagen: muneskat.

27 Referat af generalforsamlingen i Bornholms Avis 29. juni 29 Østersøbadet Bornholm, læserbrev af Carl Rasmussen i Po­ 1895, Bornholms Tidende 27. juni 1895 og Bornholms Dag­ litiken, 13.juli 1898. blad I.juli 1895. 28 Østersøbadet Bornholm, Politiken, 9. juli 1898, refereret i Bornholms Avis, I I. juli 1898.

161 BENTE JENSEN

Bademester Karls ens kone, Kristine, længst til venstre i Østersøbadet ved udleveringen afhåndklæder og tæpper til turisterne. (Foto: Bornholms Museum).

Kurtakstsagen illustrerede ligeledes mod­ delingen afTuristforeningen var startet sam­ sætninger i tilgangen til bornholmsk turisme me år, bl.a. på initiativ af Carl Rasmussen, mellem Danmarks Turistforenings filial­ som havde været en af initiativtagerne til afdeling i Rønne og Østersøbadet Born­ Danmarks Touristforenings oprettelse i holm. I et indlæg i Bornholms Avis spurgte 1888. Han var nu blevet udnævnt til herreds­ badedirektionen, efter at have fremlagt sine foged på Bornholm. Afdelingen blev opret­ egne fortjenester, hvad turistforeningen tet i Rønne, og medlemmerne var over­ egentlig havde udrettet for at fremme vejende rekrutteret fra byens borgerskab. turistbesøget? På Nord- og Østlandet af Filialafdelingen tog sig især af sager vedr. Bornholm havde man ifølge direktionen ik­ afinærkning af stier i landskabet, adgang til ke mærket noget til foreningen, og endelig seværdigheder samt afholdelse af foredrags­ undrede den sig over, at Rasmussen som aftener med beretninger fra mulige rejsemål formand for foreningen ikke var bedre i udlandet. 11 underrettet om badets eksistens gennem Foreningen spillede ikke en afgørende rol­ presse og konkrete installationer.3° Filialaf- le i udviklingen af turismen som erhverv på

30 Bornholms Avis, 30.juli 1898. 31 Lister over filialforeningens medlemmer forefindes i Dansk Touristforenings Aarsskrift 1897-1902, da foreningen blev lagt ind under den centrale turistforening i København

162 MELLEM GAMMELT OG NYT

Bornholm og var snarere udtryk for en or­ Østifternes Kreditforening i byen, medlem ganisering af det lokale borgerskabs egen af byrådet og i perioder også af amtsrådet.33 interesse for turismen som en sag, ikke et Eksempler på initiativer er forslag til en muligt økonomisk investeringsområde. spadseresti mellem Allinge/Sandvig med beplantning fremsat afBohn i 1894/95, der 34 blev realiseret , forslag om at anlægge den Den pragmatiske fraktion i debatten gamle mønstringsplads i Sandvig som lyst­ 35 Med aktieselskabet Østersøbadet blev der anlæg i 1897 fremsat afBohn , som blev af­ således ikke blot etableret et kurbad på øen. slået, ansøgning fra bestyrelsen til byrådet Bestyrelsen blev samtidig et forum for en om istandsættelse af stier i retning af 36 organisering af turisterhvervet på Nord­ badeanstalten i 1902, som blev vedtaget , hornholm - et samarbejde mellem hotelvær• ansøgning fra bestyrelsen om bænke og 37 terne. Medlemmer af bestyrelsen blandede beplantning langs spadseresti i 1904 , sig løbende i de kommende års debat om tu­ ansøgning fra bestyrelsen om fuld dagtjene­ rismen på Bornholm og var talsmænd for ste på telegrafen, samt henledning af op­ initiativer i forhold til turismens udvikling mærksomheden på, at der ophobede sig af­ på Nordhornholm med holdninger, som fald og andet ved stranden i Sandvig i april repræsenterede turismen som et erhverv. Et 1905.38 erhverv, som de argumenterede for var mo­ Hotellernes byggestil og turisternes krav ralsk i orden at udøve for de lokale bornhol­ til lokaliteten førte i den grad de moderne mere. nye tider til Sandvig. De gamle avlsbru­ I bestyrelsen var erhvervsinteresser sam­ gergårde i byens midte blev gradvis ombyg­ let, som repræsenterede en modpol til mere get, andre blev revet ned og erstattet af nye idealistiske interesser i turismens forhold til hoteller: Carlsens Hotel og Cafe, moder­ natur og bevaring, der blev fremsat af niseret i 1904, Klos Hotel 1898, Hotel lokalhistorikere, Nationalmuseets folk, det Strandschloss i 1904, Alexandersens Hotel, bornholmske borgerskab, andre danske turi­ som blev moderniseret omkring 1900 og si­ ster m.m., som skal blive præsenteret heref­ den udbygget, er nogle eksempler på huse i ter. byen, som kom til at afvige stærkt fra den Lokalt udgjorde bestyrelsen en pressions­ traditionelle arkitektur. 39 gruppe i forhold til modernisering og for­ skønnelse i byen, der blev anset som for­ 33 Emil Bohn (1857-1917), født i Allinge, avlsbruger, mejeriejer, udsætningen for udbygningen af turist­ hotelejer. Siden brandinspektor, strandkornmisær, medlem af erhvervet. Især formanden Emil Bohn frem­ bestyrelsen for Det Østbornholmske Dampskibsselskab 1909, stod som slagkraftig i debatter, i det prakti­ medlem afbyrådet, byrepræsentant i amtsrådet 1892-1898 og 1910-16. (Th. Lind: Bornholms Amtsråd 1842-1942). ske arbejde og politisk både i amts- og kom­ 34 Allinge/Sandvig byrådsprotokol. Sagen behandles den 10. ja­ munepolitik. En gennemgang af Allinge/ nuar 1894, 8. august 1894, IO. okt. 1894, 22. nov. 1894, 12. dec. 1894, 13. marts 1895, eksord. mode 5. april 1895, 8. maj Sandvig kommunes forhandlingsprotokol­ 1895, 13. nov. 1895. Byrådets korrespondance, brev af 11. ler32 viser, hvordan Bohn var pennefører dec. 1894 fra Emil Bohn til byrådet. i forslag om forskønnelse og erhvervsud­ 35 Allinge/Sandvig byrådsprotokol, 10. marts 1897, 7. april 1897, 9. marts 1898. vikling i byen i perioden 1890-1914. Emil 36 Allinge/Sandvig byrådsprotokol 10. april 1902, 8. maj 1902. Bohn var branddirektør og repræsentant for Byrådets korrespondance: Brev 7. april 1902 fra Østersøba• dets direktion ved Harry Larsen til byrådet 37 Allinge/Sandvig byråds forhandlingsprotokol, 10. dec. 1904. Byrådets korrespondance, brev af2. dec. 1904 fra Østersøba• 32 Allinge/Sandvig Kommunes forhandlingsprotokoller 1894- dets direktion v. Harry Larsen og Emil Bohn til byrådet. 1921, 10/3-5, og korrespondance 10/15-17 (Landsarkivet for 38 Allinge/Sandvig byråds forhandlingsprotokol, 10. april 1905. Sjælland m.m.). 39 Jens Riis Jorgensen, ibid., 1989.

163 BENTE JENSEN

Hotel Strandschloss i tre faser:

Matriklen i Strandgade har været bebyg­ get siden 1600-tallet. Laurits Peter Schous (tidligere guldgraver) avlsbrug set mod avlslængen med brønd til ven­ stre. Gården var byens næststørste og meget centralt placerede gård gennem flere hundrede år. Sønnen Jens overtog gården 1901, hvor han fik faderen på af fægt. I 1903 solgte han den til den tyske familie Reiner. Uå. (Foto: Kjøller, Born­ holms Museum).

Hans Max Georg Reiner og fru Helene fra Tyskland overtog gården, rev den ned til grunde. Bygningen svarede ikke til tu­ risternes krav om komfort. Helene Reiner lod et hotel opføre, som kom til at hedde Hotel Strandschloss. Byggeriet gav ar­ bejde til bornholmske arbejdere, som her ses opstillet i 1904. Entreprenør Chr. Holm og murermester M Bendtsen, beg­ ge fra Allinge, stod for arbejdet. (Foto: Bornholms Museum).

Det færdige Hotel Strandschloss efter 1905 i nyeste europæiske badehotelstil li­ ge ned til Østersøen tæt ved Østersøba• det. Bygningen blev opført i to etager med mansardtag og kviste med vestibule, spisesale, mange gæsteværelser, altaner og plads til en privatbolig til familien Reiner. (Foto: Bornholms Museum)

164 MELLEM GAMMELT OG NYT

Traditionalister i debatten Kjøbenhavn, ... er den nu blevet et yndet Reisemaal for Tourister . . . et tæt Telefon­ Ikke alle var ubetinget begejstrede for de næt, for kun at tage dette ene Udtryk for, at nye tiders udbredelse til provinsen. Der var vor Ø er kommen med i Nutidens ivrige, lidt en generel bekymring blandt dele af det lo­ Hæsblæsende Forretningsliv. Den stærke kale og københavnske borgerskab for, at det, Overgang i Indbyggernes Liv, Syn paa Livet der blev betragtet som det traditionelle bon­ og Fordringer til dette ... 40 de- og fiskerliv, skulle forsvinde. Den for­ Som det allerede er fremgået af M. K. øgede kulturkontakt og kommunikation Zahrtmanns kommentar fra 1902, var det en havde en »udjævnende« virkning på det lo­ klar opfattelse i samtiden, at meget havde kale autentiske og mangfoldige særpræg, ændret sig, og tiden gik hurtigt. De lokales mente man. De regionale identiteter var tru­ holdning til det moderne er det til gengæld et. Bekymringen kom til udtryk fx i det al­ svært at finde kilder til. lerførste nummer af Bornholmske Samlin­ Senere kritikere af den fremstormende ud­ ger i 1906, der redegjorde for tidsskriftets vikling og turismen havde set med venlige formål. Her er bekymringen et af argumen­ øjne på den, før professionaliseringen til et terne for etableringen. Hovedformålet var: erhverv. De havde endog set en mulighed »at søge de enkelte Landsdeles Ejendomme­ for at formidle deres viden om øen til turi­ ligheder paa de forskellige Omraader mere sterne. alsidigt belyste«. Gennemgående i rollen som kritikere i de­ batten om den bornholmske turisme var tre Og der var god grund til dette initiativ: lokalhistorikere, hvoraf kun en af dem var bosat på Bornholm: forfatteren af den første »Mangt og meget i disse Ejendommelighe­ Bornholmshistorie, Bornholms Historie, der staar imidlertid i Fare for at svinde bort. 1900/1901, I. A. Jørgensen (1840-1908). Den forbedrede Skolegang, den stigende Han var oprindelig sønderjyde, men blev Oplysning, den stadig stærkere og stærkere fordrevet fra Sydslesvig i 1864 og fik sam­ Forbindelse med Omverdenen og mellem de me år lærerembede i Ibsker. Jørgensen var forskellige Dele afØen indbyrdes - kort sagt kendt som stærkt tyskfjendtlig og var aktiv i det ellers saa glædelige Kulturfremskridt diskussioner om tyske investorers interesse har allerede udøvet sin udjævnende og af­ i bornholmske landskaber. slibende Indflydelse her.« Han tog i 1894 initiativ til afsendelse en Man ville redde fra forglemmelse mangt masseadresse til Rigsdagen, der samlede og meget, der ellers ville være dødsdømt på 3.041 underskrifter, mod et tysk konsorti­ grund af udveksling af kultur, fx den born­ ums planlagte opkøb af Dynddalen i Rø til holmske dialekt. sommervillaer. I den var en opfordring til Et andet eksempel på opfattelsen af foran­ staten om at opkøbe området. Finansudval­ dring er Dr. Kabells samtidskommentar i en get afslog, og sagen gik i sig selv igen. 41 Sa­ afhandling om et andet emne, nemlig Røn­ gen blev den første af flere, hvor der for at ne Dilettantteater, også fra 1906. Han frem­ redde attraktive områder fra opkøb og ud­ drager de samme grunde til ændring: nyttelse til industri eller tysk turistvirksom- »I de sidste 20 Aar har Bornholm været i en stærk Overgangsperiode. Fra den isole­ rede Ø kun lidt paaagtet afdet øvrige Dan­ 40 Dr. Kabell: Rønne Dilettant de første 70 Aar, Rønne 1906. 41 Avisdebat i Bornholms Avis fra 24. okt. 1894 til januar 1895. mark med sit fra Fortiden stille nøisomme Masseadressens ordlyd findes i Rigsdagstidende, Udvalgenes Liv, med sin tarvelige Forbindelse til Betænkninger, Ord. Samling 1894/95, tillæg B., s. 1282.

165 BENTE JENSEN

Marius Kristian Zahrtmann (1861-1940),fotografe­ ret i oktober 1904. var i 40 år læge på Sundholm på Amager. Bror til maleren Kr. Zahrtmann, der aldrig på samme intense måde forholdt sig til sinfødeø. M K. har leveret en omfattende lokalhistorisk produkti­ on, der bl.a. er publiceret i Bornholmske Samlinger. Et hovedværk er 'Borringholmerens Historiebog'fra 1934-35. Han var stærkt kritisk over for »Nutidens Fremfærd« og insisteredeft på at bruge dialektgloser i sine skrifter. (Foto i Bornholms Museum).

hed opstod folkelig bevægelse og diskussi­ ringsværdig og en gennemgående reference on, der opfordrede til statslig erhvervelse for til tysk erobring. at redde landskaberne.42 En tredje markant deltager i debatten var M. K. Zahrtmann blev karakteriseret af arkæolog og inspektør på Nationalmuseet, Chr. Stub Jørgensen: »Han kunde være Peter Hauberg ( 1844-1928), som i mange år skrap i sine Udfald mod det i Nutiden, som ledede udgravningen af Hammershus. Hau­ forekom ham tomt og pietetsløst«, og det berg kæmpede ihærdigt for at holde de tyske gjaldt også i denne sag. 43 turister væk, især fra området omkring Hammerhus, både gennem diskussionsind­ Ligesom I. A. Jørgensen var M. K. Zahrt­ læg og politisk lobbyarbejde. mann aktiv i den samtidige diskussion af de Hauberg og I. A. Jørgensen havde et blan­ tyske turisters tilstedeværelse på Bornholm. det forhold til turismen. De havde, Hauberg 44 45 I de to herrers kommentarer til situationen i 1879 , Jørgensen i 1886 , udgivet turist­ blev nogle af diskussionens hovedtemaer guides over øen. Begges hensigt var at for­ anslået: Bornholmernes sindelag, skismaet midle deres kundskab om Bornholm til turi­ mellem national loyalitet og økonomisk vin­ sterne, som på udgivelsestidspunkterne ho­ ding, naturen som seværdighed og beva- vedsageligt var danske. Først da antallet af

42 Som blandt andet førte til dannelsen af Foreningen Bornholm 44 Peter Hauberg: Bornholm Billeder og Text, København, 1879, i 1906. Se Bente Jensen: Da hotel Helligdommen kom på derudkorn i 2. oplag i 1888 og 3. oplag i 1894. tyske Hænder, Bornholmske Samlinger 1992. 45 LA. Jørgensen: Illustreret feileder til Bornholm, Rønne, 1886. 43 Chr. Stub Jørgensen: Til MK. Zahrtmanns Minde, s 10 f. i: Jul paa Bornholm, 1940.

166 MELLEM GAMMELT OG NYT

tyske turister oversteg antallet af danske i Diskussion om hoteller 1896 begyndelsen af 1890'erne, og turismen fik en øget effekt på brugen af landskabet og Avlsbruger L. Møller søgte flere gange be­ udviklede sig til et erhverv, fik de et kritisk villing til at drive hotel ved Hammershus46 forhold til udviklingen. og fik afslag, angiveligt fordi kritikere fryg­ Især i Haubergs guide kan aflæses en sti­ tede, han var stråmand for det tyske rederi, gende skepsis over for turismen gennem Brauenlich, der drev færgeruten til Stettin. skiftende formuleringer i de tre oplag, som Andet afslag i 1896 gav anledning til en hef­ bogen udkom i (1879, 1888 og 1894). tig avisdebat. Direktionen i Østersøbadet an­ befalede denne gang åbent ansøgningen. Med henvisning til selskabets kontrakt med Modsætninger i diskussionen det stettinske rederi havde det forpligtet sig Overordnet set kan man sige, at deltagerne i til at sørge for natlogi til passagererne, og diskussionen delte sig mellem to holdninger, dette krav kunne med den store turiststrøm mellem den traditionelle, lidt tilbageskuen­ fra Tyskland kun opfyldes, hvis der fortsat de, status quo-interesserede fløj og en mo­ blev drevet tre gæstgiverier på Hammerhus, derne, fremskridtselskende fløj. Turismen hvor der nu var en »generende« mangel på var med til at bære det, der dengang blev op­ pladser. 47 fattet som den fremadstormende udvikling, Diskussionen startede med et indlæg, der og dermed var modsætningerne lagt. anslog problematikken.48 En anonym brev­ Den lige udveksling mellem turist/vært skriver knyttede ansøgningen til en lang var tippet. Diskussionen blev yderligere for­ række af >mpatriotiske« foretagender, som i stærket af, at både de første turister og en­ forvejen var tilskrevet Allinge/Sandvig treprenører var tyske. kommune: Det tyske stenbrud på Ham­ Holdninger til turismen blev derfor dybt merknuden fra 1890, et forsøg på at sælge forbundet med anklager for antinationalis­ Hammersøen til en tysker og anlæggelsen me. Foruden afgivelse af værdighed var der af Østersøbadet. Han anråbte om stop for på Bornholm også tale om tab af den natio­ »den Prisgiven af et af vort Fædrelands nale integritet. skønneste Punkter til materielle Fordele for For at illustrere modsætningerne er valgt nogle upatriotiske Mænd.« at bruge to eksempler fra perioden 1896 - Den anonyme så udnyttelsen af naturen 1902, hvor temaerne bliver slået an. som økonomisk ressource for turisme og Først en sag, der startede i 1894, da avls­ råstofudnyttelse som antipatriotisk. De lo­ bruger L. Møller havde anmodet om bevil­ kale politikere på Nordlandet blev mistæn• ling til et tredje hotel ved Hammershus. Sa­ keliggjort for manglende loyalitet over for gerne omkring hotellerne på Nordlandet var det danske ved at gå aktivt i projekter, hvor gennemgående anstødsten til debatten om tu­ der var tyskere involveret. rismen o. 1900, dels fordi der var tale om et Emil Bohn gik ind i debatten ikke uventet indgreb i naturen, fordi den ideelle placering med det modsatte synspunkt: »Folk her i tiden var lige op ad udsigterne, dels fordi den investeringsvillige kapital syntes at kom­ me fra Tyskland eller fra projekter, hvor tysk 46 Hele sagen om hotelforholdene ved Hammershus er behand­ let i Bente Jensen: Hammershus Slotsruin mellem seværdig• kapital indgik. Den anden sag fra 1902 er en hed og nationalt monument i: Fortid og Nutid, 1995, nr. 1, s. diskussion af, om det var muligt at arbejde i 28-48. 47 Anbefaling fra Østersøbadet Bornholms direktion af Møllers turisterhvervet og samtidig bevare sit natio­ ansøgning til Indenrigsministeriet, 27. jan. 1896 (1896/440). nale sindelag og sin personlige integritet. 48 Bornholms Avis, 6. marts 1896, anonym.

167 BENTE JENSEN

51 nordpaa er ikke blevet mere tyske af det.« P. Hauberg selv, på banen igen • Han var ik­ Turismen var til fordel for hele samfundet. ke imod turisme, kun når bestræbelserne Mændene bag Østersøbadet havde derimod medførte »en fremmed Invasion som efler­ gjort egnen en tjeneste, »en Gerning som haanden bringer Øens Industri og værdiful• enhver Borger stræber efter at gavne sin de Foretagender over paa Udlændinges Kommune og sit Land«. Han problematise­ Hænder«, og samtidig skulle der tages hen­ rede, at i resten af Danmark blev tiltræknin• syn til naturskønhed og historiske mindes­ gen af tyske turister betragtet som en fortje­ mærker. »De tilhører ikke alene Allinge og neste, når rejsemålet var Bornholm, blev det Sandvig Kommune og er ikke til for at skaf samme betegnet som >mpatriotisk«. 49 Med et fe nogle enkelte Mænd en Pengefordel«. økonomisk udgangspunkt fik Bohn placeret Naturen tilhørte alle, var til alles gavn som turismen som en patriotisk gerning for eg­ rekreativ ressource og stod uden for økono­ nen og almenvellet samt problematiseret misk fortjeneste, ifølge brevskriverens op­ holdningen til de tyske turister set i forhold fattelse. Han troede ikke på, at mændene var til den accept, der skete i resten af Danmark. gået ind i erhvervet for at tjene kommunen, Herefter blandede AB fra Allinge/Sandvig men for at tjene sig selv. Han præciserede sig i debatten med et materielt eller økono­ det nationale aspekt ved at minde Bohn om, misk udgangspunkt. Han mente, at området at hans »ejendommelige skønne Fødeø er et allerede var skændet af Hotel Hammershus, afvort Fædrelands Yderpunkter, hvortil man som lå der i forvejen og » ... minder om i flere Henseender maa tage særlig Hen­ Storstædernes Arbejdskaserner i formind­ syn«. AB var den anonyme også uenig med, sket Gengivelse«. Forfaldet var sat ind, og fordi han tydeligst havde sat det individuel­ man kunne ikke leve af at se på klipperne og le, materielle over den uberørte natur og det rumen: fælles. Den anonyme konkluderede: »Tyskerne komme her i massevis, og de »Det er stor Skade, at Mænd som han med tyske Turister har vi store Fordele af Vi me­ saa ringe ideel Sands og med saa materielle ne nemlig, at de tyske Penge ere lige saa go­ Bestræbelser bo i Nærheden af dette min­ de som danske og.finder det ikke upatriotisk derige skønne Sted, og det er upatriotisk at at tjene Penge hos Tyskerne, tvertimod naar ødelægge alene med Vinding for øje som el­ Tyskerne kommer her og vil lade os tjene en lers vedblivende kunde være til Glæde og hel Del Penge, maatte vi være Idioter, om vi Nydelse for ens Landsmænd«. fatte os der imod. Derfor mene vi dog at Endnu en anonym gik i rette med ABs kunne være Patrioter«. holdninger i et indlæg om »Overdreven Ty­ AB fandt ikke, at overførsel af penge skul­ skervenlighed«. 52 Han karakteriserede sam­ le omgæres af nationale følelser og så ud­ tidig holdninger om Bornholm for bornhol­ vekslingen mellem lokale og turister som merne som utidssvarende. Pragmatisk fast­ lige. Patriot og idiot følges ad i hans økono­ slog han, at når øen nu engang var turistø, miske argumentation.50 måtte man tage venligt mod turisterne som Herefter er den anonyme brevskriver, som gæster, uanset hvilken nation de kom fra. folk senere i debatten hævdede måtte være Men et var at modtage dem som gæster, no-

49 Bornholms Avis, 10. marts 1896, Emil Bohn: Et nyt Hotel ved 51 Bornholms Avis, 14. marts 1896, AB: Et nyt Hotel ved Ham­ Hammers hus. mershus. 50 Bornholms Avis, 11. marts 1896,AB: Lidt mere om et nyt Ho­ 52 Bornholms Avis, 17. marts 1896, anonym: Overdreven Ty­ tel ved Hammershus. skervenlighed.

168 MELLEM GAMMELT OG NYT

get andet som ejere af naturskønheder og ster i form af >iforloren Patriotisme« stoppe. herrer på hoteller. Han pointerede, at danske H. mente således, at idealismen ville vige ikke kunne se på tyskerne med de samme for det materielle, hvis der var indtjening i øjne som andre, med Sønderjylland i bag­ sigte. 55 hovedet. Som gæster kunne tyskerne accep­ Emil Bohn gik igen ind i diskussion med teres, selvom »der er nok saa mange stof­ et svar til sine kritikere. Han fastholdt, at materie/le Mennesker, som kalder slig Fø­ han og hans allierede havde gjort meget, ik­ lelse for forloren Patriotisme«. ke blot for egnen, men for hele Bornholm. Dette indlæg gik ind i, hvilke relationer Øen var ikke blot et yderpunkt, men et der kunne accepteres med tyskerne og var i glanspunkt, hvis gavn Bohn uegennyttigt ar­ diskussionen medierende. Vært/gæst kunne bejdede for, det fastholdt han trods angreb accepteres, her var tale om en udveksling, for det modsatte. Naturens skønhed og hi­ der blev styret af bornholmerne. Anderledes storiske mindesmærker havde ifølge Bohn var det, når tyskerne indgik i en ulige relati­ intet lidt herved, de led ikke overlast ved at on som herrer, det ville sige som ejere af blive beundret »paa alle Slags Tungemaal«. jord eller ejendom, det var uacceptabelt. Hele kommunen og øen havde opnået ind­ Konkret set blev det opfattet som en skan­ tægt herved og ville få mere, når øen fik ry dale, at tyske interesser var kommet til på som »Turistland«. 56 Hammerknuden, som »hvis den var forble­ M. K. Zahrtmann skrev et stykke henne i vet urørt maaske havde virket bedre til at debatten et indlæg i Berlingske Tidende om lokke Turister herover medens den i sin søn­ sagen. 57 Hans ærinde var især at beskytte na­ derlemmede Tilstand virker afskrækken• turens oprindelighed og ejendommelighed de«. 53 mod alle forstyrrelser, tyske såvel som dan­ At industriens udnyttelse af naturen øde­ ske. Idealet var den »uberørte« natur, som et lagde stedet som seværdighed var samstem­ moderne hotels »urolige, jagende Liv og mende holdning fra alle diskussionens del­ støjende Adspredelser« ville ødelægge. Han tagere. Undtagen Emil Bohn, som hævdede: mente, at man skulle >ifare varligt med vort >>fraset hvad støder Skønhedsindtrykket, er Fædrelands s~ønneste Punkter«, hvis beva­ der dog nu saa meget mere at se, istedetfor relse på længere sigt vil være den største til­ Industrien skal jage Turister væk er der trækningskraft. Hans ærinde var, at et nyt tværtimod en mængde Turister som med stor hotel eller turistvillaer skulle placeres uden Interesse bese det store og rationelt drevne for ruinens synsfelt. Stenværk«. 54 H. karakteriserede i et indlæg i Born­ Natur og turisme holms Tidende debatten i Bornholms Avis som udtryk for fanatisk patriotisme, der var Emil Bohn repræsenterede personligt det lo­ udtryk for et Rønne-standpunkt. Dybest set kale turisterhvervs interesser, støttet af et par handlede det hele om misundelse fra folk i anonyme indlæg, som var dateret i Allinge. Rønne over, at Nordlandet tjente godt på tu­ Den modsatte holdning blev fremsat ano­ rismen. Hvis Rønne fik et hotel, ville prote- nymt, på trods af at Bohn flere gange pres-

53 Bornholms Tidende, 19. marts 1896. 55 Bornholms Tidende, 19. marts 1896: Røster fra Land og 54 Bornholms Tidende, I 0. marts 1896. By/H 56 Bornholms Avis, 19. marts 1896, Emil Bohn: Et nyt Hotel ved Hammershus? 57 Berlingske Tidende Aften, 24. marts 1896, M. K. Zahrtmann: Nyt Hotel ved Hammershus.

169 BENTE JENSEN sede for at få brudt anonymiteten. Den ene­ de konflikter om flagning med det tyske flag ste afsløring var, at der ikke tale om en, men året efter. flere, der stod bag indlæggene. Nogle mis­ tænkte I. A. Jørgensen og P. Hauberg for National loyalitet og det tyske sprog anonymt at påvirke avisdebatten. Fra Lau­ ritz Møller selv kom blot et spagfærdigt ind­ Selv om hotellerne fyldte meget i debatten, læg, hvor han undrede sig over at blive mod­ bragte en diskussion i 1902 en drejning, der arbejdet så stærkt. 58 Politisk set yndede ven­ gik på bornholmernes sindelag, bevist gen­ strepressen at beskylde Højres avis, Born­ nem brugen af det tyske sprog. Det førte til holms Avis, for at fremføre patriotiske an­ formuleringer af holdninger til turismen klager tidlig og silde. Gennemgående var som et nyt erhverv, der ikke kommer åbent anklagen om forloren patriotisme, der iføl­ frem i andre af tidens debatter. ge kritikere blev taget frem som staffage, når Pastor Otto Rosenstand fra Vester Vedsted forholdene krævede det. ved Ribe var ankommet fortumlet af søsyge I debatten blev erhvervets holdning til na­ til Allinge og hørte overalt kun det tyske turen lagt frem. Lokaliteten lå fri for menne­ sprog og troede i sin lettere rystede tilstand, skets individuelle udnyttelse til fx turister­ at han var endt i Swinemiinde. På Born­ hvervet på tværs af nationalitet. Staten bur­ holms Højskoles sommermøde i Ekkoda­ de ikke regulere denne anvendelse, da det på len, hvor pastoren skulle tale, satte hans om­ længere sigt ville være til almenvellets, lo­ tale af hændelsen gang i en diskussion om, kalsamfundets og hele øens bedste, samtidig hvorvidt det var moralsk muligt at drive for­ med at det gavnede enkeltindividet. retning med fjenden og stadig være solida­ Andre anonyme og Zahrtmann (og Hau­ risk med sønderjyderne. Kunne man drive berg?) accepterede ikke indgreb af turismen turistvæsen og være loyal dansker samtidig? i form af produktion i det, de definerede Rosenstand udtalte: »Ganske vist er Turi­ som »den uberørte« natur. Deres ideal var sterne Fortjeneste for en Egn, men det stær• det oprindelige, ukultiverede landskab, som ke Turistbesøg rummer en betydelig Fare for de havde et æstetisk og idealistisk forhold den paagældende Egns Nationalitetsføle/se til, frigjort fra afhængigheden af indtjenin­ foruden adskillige Farer i moralsk og sam­ 59 gen fra dette. Zahrtmann afslørede et næs• fundsmæssig Henseende« • En dyrekøbt er­ ten musealt forhold til naturen. For de ano­ faring, og det mente han, man havde set i nyme brevskrivere og Zahrtmann var udnyt­ Norge, hvor de lokale var fordærvede. Det telsen aflandskabet af tyskere et angreb på var en gængs holdning i debatten om turis­ området, både som gæster og »herrer« eller me. Sognepræst Erichsen fra Nylars, dagens ejere. anden taler, refererede yderligere en tysk tu­ Debatten om hotellerne og deres placering rist for at mene, at bornholmerne måtte ha­ sluttede ikke i 1896, men fortsatte gennem ve glemt 1864, fordi de var så imødekom­ hele perioden, hvor Hotel Blanch var truet mende mod tyskerne. af tysk opkøb i 1901, Hotel Helligdommen Herefter kørte avisdebatten de kommende kom på tyske hænder i 1906. Klos Hotel i uger om sagen. En bornholmer lagde ud 60 Sandvig blev købt af en tysker, Gottspenn, i med et økonomisk synspunkt : »Man kan 1907, Helene Reiner lod Hotel Strand­ godt gøre Forretninger med en Fræmmed schloss opføre i Sandvig i 1904 med følgen- uden deifor at behøve at være hans Ten lige

58 Bornholms Tidende, 31. marts 1896. 59 Bornholms Dagblad, 5. august 1902. 60 Bornholms Tidende, 7. august 1902.

170 MELLEM GAMMELT OG NYT

Et afde servicejobs, som turisterhvervet førte med sig til bornholmerne om sommeren, var befordring af turister og bagage. Her hestevogn udenfor Hotel Strandschloss. (Foto: A. Kjøller, Bornholms Museum). saa lidt som hans Fjende, - det vilde ikke påvise, at også de unge Allingedrenge hav­ gavne os noget, om vi nu lukkede vore Huse de fået smag for det tyske sprog, og at der i for dem eller saa surt til dem [tyskerne, BJ], det hele taget var en del selskabeligt liv mel­ de vilde snartfaa andre danske Mænd til at lem de unge i byen. Det fandt han var for lægge Navn til Etablissementer herovre ... da meget tyskeri. vil vi først blive rigtig oversvømmede«. M i Bornholms Avis 63 præciserede, at Hurtigt går debatten fra det økonomiske det kun var hotelværter og betjening, der mod et andet tema, sproget. Der blev hurtigt forstod tysk, og J-d64 støttede fra Allinge udskilt en gruppe, nemlig servicepersonalet, synspunktet med facts og rasede mod N. som var i særlig fare: Han var træt af beskyldninger om at være 61 N hævdede , at det svarede til sandheden, troløs:» ... Naar Hotelkarl og Værten rad­ at beboerne i Allinge/Sandvig lagde sig ef­ brækker Tysken, passer de andre i Tavshed ter at tale tysk. Han forstod, hvorfor pastor deres Arbejde eller passerer stille ... der er Rosenstand var harm og opfattede det som maaske I 0 der kan tale Tysk og I 00 ud af upatriotisk at sælge sit modersmål for smil 3000 af Kommunens Mennesker 3-4 Pro­ og pfennig og værre end at sælge jord. N cent, der med besvær forstaar en smule vendte senere tilbage i debatten62 og kunne Tysk«. Han mente, »at man skulde arbejde

61 Bornholms Tidende, 13. august 1902. 63 Bornholms Avis, 18. august 1902. 62 Bornholms Avis, 4. sept. 1902. 64 Bornholms Tidende, 18. august 1902.

171 BENTE JENSEN

Flot opstilling med bordopdækningforan et afde nordbornholmske hoteller, som søgte at imødekomme turisternes krav om høj standard og komfort. Samtidig ses nogle af de jobs til de lokale, som hoteldriften førte med sig: tjene­ re, servitricer, portier, stuepiger, medhjælper. (Foto: A. Kjøller, Bornholms Museum). efter økonomisk Trivsel men Turistlivet er dybere ned i det økonomiske argument og der Fare forbunden med, for man tjener si­ vurderede, hvem der havde hvad på spil: ne Penge lettere end ellers« - og det var uan­ moral eller penge. En modsætning mellem set, hvilken nationalitet turisterne havde. embedsmanden og den driftige forretnings­ I de tidligere diskussioner havde det været mand: entreprenørerne, badeselskabet, der havde »Artiklerne kommer fra Præster og Em­ stået for skud. Nu blev servicepersonalet og bedsmænd, som oppebærer deres faste Løn de unge udpeget som upatriotiske. Selv fra af Staten og som ikke har andet at tænke tilhængere af turisterhvervet blev udtrykt en paa end at skrive patentpatriotiskeArtikler. generel skepsis over for dets virkning på folk. Vi ser sagen fra et Forretningssynspunkt, hvilket er nødvendigt for vores Kommunes I 1902 var Harry Larsen blevet formand for ve og vel. Vil Hr. Pastoren skaffe os en anden badedirektionen i Østersøbadet, og den 27. Indtægtskilde på o. 200.000 til 300.000 kr. i august65 gik han ind i debatten, hvor han så et par Maaneder omAaret paa nogen anden Maade?« Larsen undrede sig over, at det var en for­ 65 Bornholms Avis og Bornholms Tidende, 27. august 1902. tjeneste, når Turistforeningen i København

172 MELLEM GAMMELT OG NYT

fik tyskere til byen, men en forbrydelse, når Debatten bølgede således om, hvor stor en Østersøbadet gjorde det. del af sin integritet, sin personlige og natio­ Sognepræst Erichsen drog i leding mod nale identitet man kunne tillade sig at give Larsen. 66 Han mindede Larsen om hans pligt los på i turistindustrien i det personlige mø­ til også at vise dansk sindelag foruden øko­ de med turisten. Der blev opstillet høje, ide­ nomisk tæft: »Men De hører ikke blot til alistiske krav. Debatten blev rundet af den i den internationale Forretningsverden, De 11. september 1902 i Bornholms Avis af er også dansk« og antydede, at økonomisk J.-d, som mente, at den danske kultur i Al­ interesse hindrede Larsen i at se klart. Larsen linge/Sandvig var modstandsdygtig nok til 67 fremførte til gengæld , at det var urealistisk, at stå imod to måneders intens påvirkning at han skulle reformere tyskerne. Det havde fra de tyske turister. han ikke tid til som badedirektør og damp­ skibsekspeditør, men præsten havde sikkert Turismen som nøgle til det moderne masser af tid, så han var da velkommen. En andet tema i debatten, som Larsen der­ De to fraktioner i debatten blev aldrig enige med introducerede, blev realismen i at blan­ om, hvordan turismen skulle tackles som er­ de politik og erhverv sammen i mødet med hverv. Argumenterne spændte over temaer turisten for at holde på den nationale ære. som indhold og ændringer i national identi­ Især efter det var blevet fastslået, at det kun tet og regional identitet, økonomiske argu­ var folk i turistbranchen, der beherskede det menter sat over for idealistiske, det traditio­ tyske sprog på et eller andet niveau. Også nelle over for det moderne. Der blev formu­ j-d68 fra Allinge havde fremhævet, at betje­ leret modsætninger mellem hovedstad og ningen på hotellerne havde andet at lave end provins, center og periferi, både på selve at tale deres landsmænds sag i Nordslesvig Bornholm mellem Nordlandet og Rønne og mente, at det var uheldig ting og spurgte, samt mellem Bornholm og hovedstaden. om man skulle antaste turisterne på åben ga­ Modsætninger mellem sociale grupper som de og overbringe ubehagelighederne? Hotel­ embedsmænd, personificeret i præster, her­ værterne kunne ikke forvente at holde på redsfogeder, lærere, læger, museumsfolk og deres »fine« gæster, hvis de gjorde det.Mi historikere, over for folk i turisterhvervet og Bornholms Dagblad fremførte de samme andre liberale erhverv. Modsætninger mel­ holdninger. 69 Andre, Pog X-y, der efterføl­ lem en idealistisk forening som Turistfore­ gende blandede sig i debatten, holdt på, at ningen og turisterhvervet. Også politiske man godt kunne påvirke og virke mindre be­ holdninger omkring ejerskabet til jorden, gejstret i mødet med turisten. privat eller statslig, kom frem i debatten. Ba­ Erichsen greb tråden og mente at kunne sale strukturer i hverdagen som relationen spore en forståelse for sine holdninger og mellem vært og gæst og brugen af sproget skærpede tonen. Han foreslog, at bornhol­ kom til udtryk. Diskussionen omkring 1900 merne opførte sig strengt forretningsmæs• med turismen som omdrejningspunkt er en sigt, blot tog imod pengene og ikke var ind­ nøgle til, at mange holdninger i tiden blev ladende. Der var andre pligter af national formuleret, hårdt presset af det nationale ar­ karakter. gument, som stod stærkt i debatten.

66 Bornholms Tidende og Bornholms Avis, 29. august 1902. 67 Bornholms Avis, 4. sept. 1902. 68 Bornholms Avis, 27. august 1902. 69 Bornholms Dagblad, 3. sept. 1902.

173

Melletn viden og vrøvl

Bornholms mystiske kirker

AfJes Wienberg (med bilag afJørn Schmidt) JES WIENBERG

>>For ham beviser alting alting. Galningen Middelalderlige mysterier har en fiks ide, og alt, hvad han møder, ije­ De fire middelalderlige rundkirker på Born­ ner til at bekræfte den. Man kan kende gal­ holm er i dag ikoner i en voksende turist­ ningen på de friheder, han tager sig i for­ industri. Hvert år besøger titusinder de be­ hold til bevisbyrden, og på hans modtage­ rømte kirker og undrer sig over deres særeg• lighed for åbenbaringer. Og det vil sikkert ne arkitektur. For skønt kirkerne er blevet undre Dem, men før eller siden trækker gal­ udforsket gennem mere end 300 år, forbliver ningen Tempelridderne op afposen.« de et mysterium for mange. Således er kir­ (Umberto Eco: kerne blevet tolket som alt fra hedenske »Foucaults pendul«, 1989, s 59.) templer og tilflugtskirker til købmandskirker og forsyningsbaser for korsfarere.

176 MELLEM VIDEN OG VRØVL

Men hvad er det, som gør de runde kirker rium« og »Tempelherrernes Skat« skal her på Bornholm så mystiske? Og hvordan skal kort sammenfattes: På et møde i 1164 i vi forholde os til hypoteser om, at de born­ cistercienserklostret Clairvaux i Frankrig, holmske kirker skulle danne en »hellig geo­ hvor pave Alexander III, tempelherrernes metri«, at der er en hemmelig krypt under stormester Bertrand de Blanchefort og den Østerlars Kirke (fig.1 ), at Tempelskatten fra landflygtige danske ærkebiskop Eskil del­ Jerusalem kan være gemt på øen, at det tog, blev lagt en strategi for de kommende måske er tempelridderne, som har skjult danske korstog ved Østersøen. Som et led Den hellige Gral på Bornholm? heri blev også kirkebyggeriet på Bornholm På Bornholm mødes mærkelige moumen­ planlagt, for øen skulle fungere som forsy­ ter, livlig fantasi og trangen til systematik. ningsbase ved togterne til Baltikum. Kirker­ Erling Haagensens »hellige geometri« er så• ne blev opført af tempelherrerne (eller en af­ ledes ikke at finde i en encyklopædi, i histo­ deling heraf, nemlig sværdridderne) som riske eller arkitekturhistoriske oversigtsvær• befæstede magasiner med klokketårnene ker. For tolkningerne er ukonventionelle, ja som vagthuse. kontroversielle, selv om de ikke direkte for­ kaster de tidligere forklaringer. Snarere spinder de videre i forlængelse af det etab­ lerede og tilbyder svar, hvor forskere hidtil har givet op. Spørgsmålene er velkendte. Det er metoderne og svarene, som vækker skepsis.

Haagensens hemmeligheder Hvor det tidligere var lærere, som populari­ serede Danmarkshistorien, er det nu ofte journalister, som dominerer scenen. Således er det en TV-journalist og filminstruktør på Bornholm, Erling Haagensen, som har skrevet to bøger om øens mærkelige kirker. Haagensen skrev først »Bornholms myste­ rium. På sporet afTempelherrernes hemme­ lighed og den glemte videnskab« (1993a) og Fig. 2. Den hellige geometri på Bornholm. Omtegnet senest »Tempelherrernes Skat« (2000). efter Haagensen 1993a og 2000. Samme historie er også blevet præsenteret i TV-serien »Tempelherrernes Hemmelig­ Kirkerne blev placeret, så de sammen med hed«, i avis- og tidsskriftsartikler samt på en Christiansø dannede en hellig geometri med hjemmeside. Og Haagensen tilbyder sig et pentagram, altså en femtakket stjerne, som foredragsholder og guide. Kort sagt, som en vigtig figur (fig. 2). Stormesterens Haagensens hemmeligheder har fået stor hensigt var at skjule en hemmelighed om­ udbredelse. 1 kring, hvordan man udregner 1t (pi), altså Den fælles kerne i »Bornholms myste- forholdet mellem cirklens diameter og peri­ feri. »Den hellige Gral« var således gemt på

1 Haagensen 1993a; 1993b; 1994; 2000; www.rnerling.dk, der Bornholm, for gralen kunne være en meta­ i september 2002 havde haft ca. 11.000 besøgere. for for denne geometriske hemmelighed.

177 JES WIENBERG

Fig. 3. Hypotetisk krypt under Øster/ars Kirke. Efter Haagensens hjemmeside www.merling.dk.

Endelig kan tempelherrerne have skjult en »Det hellige blod og den hellige Gral«. 2 del af arkivet fra Salomons tempel på Born­ Haagensen tog kontakt med Henry Lincoln holm - i en krypt under Østerlars Kirke og ledte på opfordring efter et pentagram på (fig.3), under Ols Kirke eller i centrum for Bornholm, lige som kirkerne omkring Ren­ geometrien ved øens højeste punkt. nes-le-Chåteau skulle danne et pentagram.3 Ud over dette inddrager bøgerne Jesu Samarbejdet ledte siden til, at Haagensen og slægt, tempelherrernes historie og deres be­ Lincoln lavede en TV-serie sammen, »Se­ tydning for gotikken, et mysterium omkring crets of the Templars«, at Lincoln nævnte en præst i Rennes-le-Chateau i Sydfran­ mysteriet på Bornholm som eksempel i en krig, frimurerne som tempelherrernes efter­ af sine bøger, og at de udgav en bog sam­ følgere, udgravninger i Jerusalem, historien men. 4 Inspireret af Haagensen har så re­ omkring korstogene ved Østersøen, de born­ klamemanden Harald Sommerfeldt Boehl­ holmske guldgubber, diverse gamle måleen• ke fundet, at de norske »kristningskonger« heder, de ægyptiske pyramider, det »femte har lagt en hellig geometri ud over Norge - element« og meget andet. et gigantisk pentagram - der sammenbinder Erling Haagensens bøger er led i en lang tidlige byer og klostre. Og fra det norske kæde af historier omkring korstogene, tem­ pelherrerne og frimurerne. Haagensen blev 2. Baigent m. fl. 1991. inspireret af en »bestseller« af Michael 3. Haagensen 1993a, s 80. Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln 4. Lincoln 1998, s l 70ff, 190f; Haagensen & Lincoln 2000.

178 MELLEM VIDEN OG VRØVL pentagram trækkes linjer over til Færøerne ne avancerede kulturer er blevet gemt under og Orkneyøerne.5 Inspireret af Haagensen mystiske monumenter, f.eks. under Cheops­ har Jeanne Cordua fundet nye ledetråde i pyramiden. 9 Væsentlige elementer i Haa­ kirkerne og forfattet en historisk roman, gensens fortælling finder vi allerede i spe­ hvor tempelherrernes skat søges.6 Og fra kulationer omkring tempelherrernes skæbne disse bøger og hjemmesider går lænker vi­ i 17-1800-årene og i »pyramidologien« i dere til andre og stadig mere overraskende 1800-årene. 10 opdagelser. Haagensen tager udgangspunkt i eksiste­ Kæden er ikke blot lang - den er også fil­ rende litteratur omkring Bornholm, rundkir­ tret. Her skal jeg derfor blot undersøge et kerne og korstogene. Af interesse, i hver mindre udsnit, nemlig Haagensens tolkning tilfælde for mig, er hans benyttelse af min afkirkerne på Bornholm. artikel »Bornholms kirker i den ældre mid­ delalder«. Her foreslog jeg, at de bornholm­ ske rundkirker skal dateres til tiden efter ca. Mellem viden og vrøvl 1200, hvilket er brugbart, hvis man vil knyt­ Erling Haagensens to bøger kan efter min te kirkerne til Valdemar Sejrs korstog. 11 En mening hverken karakteriseres som viden­ anden vigtig artikel for Haagensen er af skabelige afhandlinger eller som skønlitte­ kunsthistorikeren Mette Wivel. I »Born­ rære romaner.7 På den ene side efterligner de holms runde kirker og lempe/ridderne« videnskaben med dens omstændelige rede­ sammenlignede hun Østerlars med andre af gørelser, dens beregninger, diagrammer, no­ tempelriddernes rundkirker, især Tomarkir­ ter, litteraturlister og bilag. På den anden si­ ken i Portugal. Og hun knyttede kirkebyg­ de vil de gerne berette en spændende histo­ geriet på Bornholm til tempelridderne via rie, og omslaget kan lede tankerne hen på en ærkebiskop Eskil, der var ven med Bernhard historisk roman, uden at bøgerne besidder af Clairvaux. 12 Haagensen går således sjæl• litterære kvaliteter. Haagensens bøger til­ dent imod den etablerede forskning. Snare­ hører en genre i grænselandet mellem fakta re tager han dristige skridt videre ud i det og fiktion, som Umberto Eco parodierer i ukendte, hvor forskningen tier eller kun an­ »Foucaults pendul«. 8 Genren er præget af tyder. konspiratoriske selskaber og hemmelig Ja, rundkirkerne på Bornholm kan have kundskab, af tempelriddere og frimurere. været inspireret af tempelherrernes kirker. Her tilskrives historiske forandringer mate­ Eller de kan have haft fælles forbilleder i matisk og teknisk kundskab, der er blevet Gravkirken i Jerusalem. holdt hemmelig gennem århundreder. Ty­ Ja, rundkirkerne kan tilhøre årtierne om­ pisk for genren er således, at forfatteren net­ kring 1200, men det er foreløbigt gætteri. op har genopdaget hemmeligheder, som har For endnu savnes desværre dendrokronolo­ været skjulte i århundreder eller årtusinder. giske dateringer eller andre pålidelige ud­ Typisk er det også, at skrifter om forsvund- gangspunkter.

5 Boehlke 2000; www.norwegian-pentagram.com. 9 Andersson 2000, s 17, 22f. 6 Cordua 1998; www.ohbayashi.com/toku/bornhohn. 10 De ægyptiske pyramider er siden midten af 1800-årene ud­ 7 Henry Lincoln, som Haagensen er blevet inspireret af og har gangspunkt for en »pyramidologi« præget af spekulationer samarbejdet med, kalder dog »Bornholms mysterium« for en omkring matematik og måleenheder, der videre er knyttet til »videnskahelig bog« jfr. Lincoln 1998, s. 172. religiøse bevægelserjfr. Gardner 1957; Barber 1996, s 306ff 8 Eco 1989. om tempelherrerne. 11 Wienberg 1989, s 14ff. 12 Wivel 1989.

179 JES WIENBERG

Ja, det er muligt, at kirkernes overhvælve• ge Haagensen, da det hele var yderst hem­ de stokværk kan have været anvendt som meligt. 14 Videre mener Haagensen, at tem­ magasiner i korstogene, men der findes intet pelherrerne og sværdridderne i princip var belæg overhovedet derpå. samme orden, fordi de havde samme or­ Og ja, klokketårnene kan måske have fun­ densregler. Alternativt kunne kirkerne være geret som vagttårne, men i så fald er alle blevet opført af cistercienserne. 15 Men der spor deraf forsvundet, og tårnenes datering findes heller ingen vidnesbyrd om så meget er ganske usikker. som et eneste besøg af en sværdridder eller Efter disse fire tøvende »ja' em, bliver det cistercienser på øen. så en del »nej' er«. Haagensens vigtigste bidrag er påstanden Som Haagensen selv indrømmer, findes om en hellig geometri på Bornholm. Om og der intet vidnesbyrd overhovedet om, at stra­ om igen skriver Haagensen om den born­ tegien for korstogene i det kommende århun• holmske geometris logik, harmoni og skøn­ drede blev planlagt i Clairvaux i 1164. 13 hed. Men for at kunne indpasse kirkerne i et Pave Alexander III, tempelherrernes storme­ system rækker det ikke med en figur. Syste­ ster Bertrand de Blanchefort og ærkebiskop met sættes sammen ved inddragelse af sta­ Eskil har antagelig truffet hinanden i Fran­ dig nye linjer, vinkler og figurer: En grund­ krig i 1160'erne, men resten er spekulatio­ linje, en vinkel, en cirkel, en firkant etc. Og ner. Dertil er det uvirkeligt med en planlæg• alligevel lykkes det kun at indpasse 12-13 af ning, der skulle kunne være relevant for et øens 15 romanske landkirker i systemet. århundrede frem. Bornholms fremtidige rol­ Trods besværgelserne om logik, harmoni og le som forsyningsbase forudsatte således, at skønhed, så havner Peders Kirke, Å Kirke Liibeck var udskibningshavn for korsridder­ og måske Øster Marie udenfor. 16 Det bort­ ne på vej mod Baltikum. Men i 1164 var forklares så med, at kirkerne, som bliver til­ Liibeck en nyanlagt købstad i hænderne på overs, kan være enten ældre eller yngre end Henrik Løve, som vat en rival til den danske den danske korstogsperiode 1164 - 1227.17 konge. Hvordan skulle konspiratorerne i Og systemet er ikke skønnere, end at 3 af 1164 kunne forudsætte eller forudse, endsi­ pentagrammets 5 spidser ligger ude i Øster• ge planlægge, det senere danske overherre­ søens hav. dømme overkøbstaden 1201-26? Haagensens hovedargument for, at en hel­ Overalt omtales tempelherrerne, men der lig geometri faktisk har eksisteret som andet findes ingen vidnesbyrd om, at så meget end tankespind er, at kirkerne ligger forbløf­ som en eneste tempelherre nogensinde har fende præcist i forhold til interessante sat sin fod på Bornholm. Haagensen skriver eller vigtige punkter, linjer og afstande. Men selv, at »som det er nu, er der ingen kendte dette er ikke bevis for noget som helst. 18 historisk kilder, der påviser tempelherrernes For hvad, som er interessant eller vigtigt, er interesse for øen i Østersøen.« Fraværet af hele tiden noget, som Haagens en selv afgør. kilder skulle imidlertid være at forvente iføl- Har man blot tid, en computer og et tilstræk-

13 Haagensen 2000, s 83ff med henvisning til Benninghoven 14 Haagensen 2000, s 109. 1956, s 16f, som henviser videre til Johansen 1951, s 90 ff. 15 Ifølge brev fra Erling Haagensen 13 april 2001. Men hvor præcist finder jeg den kilde, som er Haagensens 16 Øster Marie er med i den hellige geometri i Haagensen centrale udgangspunt, nemlig bullen som pave Alexander III 1993a, men ikke i Haagensen 2000. skulle have udstedt i Clairvaux i 1164, og hvor han udnævner 17 Jfr. telefonsamtale med Erling Haagensen 30 marts 2001. Fulco fra Celle til Estlands første biskop? Var der således 18 Jfr. også Haagensen 2000, s 182, brev fra Niels C. Lind, overhovedet et mode? Mellem hvem? Om hvad? I 1164, før punkt 3. 1167 eller i 1171? Og var det i Clairvaux, i Sens eller et helt tredie sted?

180 MELLEM VIDEN OG VRØVL 0

Fig. 4. Linjer som kan trækkes mellem de romanske kirker på Bornholm og Christiansø.

keligt stort antal cifre at vælge imellem, er brøkdele: Grundlinjen, 112, 1/3, 1/4, 315, der altid noget, som kan virke interessant el­ 1/6, 1/9, 1/12, gyldent snit, kvadratrødder og ler vigtigt, når man kan gennemføre mange potenser. Og mange tal karakteriseres un­ tester på samme materiale og bevidst leder dervejs som symbolske eller hellige: 1, 2, 3, efter mønstre. 19 Mellem de 15 kirker findes 4, 7, 10, 11og12. Kort sagt, der findes me­ 105 mulige linjer, hvoraf en udvælges som get at vælge imellem og meget at kombinere grundlinje. Der findes 455 trekanter og der­ med 1365 vinkler mellem kirkerne. 20 Men 20 Formlen for antallet af mulige linjer mellem n antal punkter Haagensen inddrager også Christiansø som er n x (n-1): 2. De 15 romanske sognekirker på Bornholm punkt (fig. 4), og systemet tillader punkter kan således forbindes med 105 linjer, nemlig 15 x (15-1): på helt andre pladser. Ligesom der optræder 2 = 105. Formlen for antallet af mulige trekanter mellem n an­ tal punkterernx (n-1) x (n-2): 3 x 2 x I. Antallet af trekanter mange geometriske figurer, cirkel, trekant, mellem kirkerne på Bornholm bliver altså 15 x (15-1) x (15- firkant, femkant, sekskant, syvkant, så an­ 2): 3 x 2 x 1=455. Og antallet af mulige vinkler mellem kir­ kerne bliver 3 x 455 = 1365. Hvis Christansø medregnes som vendes også mange forskellige afstande og det 16. punkt, bliver antallet af mulige trekanter 560 og antal­ let af vinkler 1680. Med 16 punkter og dermed 1680 vinkler er der således slet ikke noget overraskende eller »interessant« 19 Jfr. Hansson 2000, s 291 om overfortolkning af statistiske ved detaljen, at en af vinklerne mellem to kirkelinjer er tæt på tilfældigheder. 30° cfr. Haagensen 1993a, s 39; 2000, s 114.

181 JES WIENBERG

- så vi nærmer os mangecifrede mulighe­ tempelherrerne skulle have lagt så mange der. 21 Skulle geometrien være præget af ressourcer i et geometrisk system på en fjern præcision, så tillades dog hele tiden små va­ ø for der at gemme en hemmelighed om­ riationer og afvigelser ved de enkelte kirker, kring 7t. Havde det ikke været lettere med hvilket kan betyde store marginaler nogle nogle streger på pergament eller en flad klip­ kilometer borte. Også rent matematisk sy­ pe hjemme? Og hvordan skulle kommende nes Haagensens ræsonnement at lide af al­ generationer af indviede kunne få nytte af vorlige svagheder Gfr. Jørn Schmidts vurde­ hemmeligheden uden at behøve gennemføre ring i det efterfølgende bilag). hele processen om igen med nye opmålin• Som argumenter for Christiansøs rolle i ger? Tænk om øen da var i fjendtlige hæn• den hellige geometri anfører Haagensen der? Nej, hele tanken om en hellig geometri dels, at øen tidligere blev kaldt »Kirkhol­ som en matematisk hemmelighed falder på men«, dels at der var udhugget et »kompas« sin egen anakronistiske urimelighed. i klippen, som skulle kunne knyttes til geo­ Endnu mere mærkeligt bliver det, når Haa­ metrien. Men navnet »Kierkeholm« kan ik­ gensen som argument for kontakter med ke belægges længere tilbage end 1676. Før Frankrig bemærker, at en linje fra Christi­ befæstningen var det udbredte navn for ansø går gennem Østerlars og Nylars ned til øgruppen »Ertholmene«. Og kompasset, der Rennes-le-Chåteau, og at afstanden mellem alene kendes fra et brev i 1756, skulle ifølge Jerusalem og Østerlars og så mellem Jerusa­ traditionen være lavet af fiskere. Nogen ef­ lem og Rennes-le-Chåteau er den samme, terprøvning er imidlertid ikke mulig, da mens afstanden mellem Østerlars og Ren­ kompasset forsvandt ved opførelsen af Det nes-le-Chåteau er den halve heraf (fig. 5).23 Store Tårn i 1684. I øvrigt var det ikke Teknisk er det vanskeligt at forestille sig op­ usædvanligt med »kompasroser« langs ky­ målinger fra Jerusalem tværs over Middel­ sterne eller i havne, hvor lodserne havde til­ havet, over bjerge i Grækenland, Italien og hold. Kompasroser fra 15-1800-årene er vel­ på Korsika, tværs over Europa, over Øster• kendte fra både den norske og den svenske søen til Bornholm. Og hvad det skulle bety­ kyst, hvor de endnu findes indhugget i klip­ de, forbliver uklart. pen eller markeret med sten.22 At der mere konkret skulle være gemt en Teknisk har det sikkert været muligt at ud­ skat på Bornholm, bygger på en lang kæde lægge en geometri på Bornholm med sigte­ af argumenter, hvor hvert enkelt led er en linjer og brug af bavne, sådan som Haa­ luftig hypotese, der ikke kan kontrolleres: At gensen foreslår. Men det har været be­ skatten fra Salomons tempel blev gemt in­ sværligt, og i hvert tilfælde umuligt at holde den romernes angreb på Jerusalem; at skat­ hemmeligt. Den store gåde er dog, hvorfor ten blev gemt i templet; at tempelridderne fandt en skat i resterne af templet 1118-27; at skatten blev bragt til Frankrig; at skatten 21 Gardner 1957, s 177 citat om pyramidologien: »Ifyou set about measuring a complicated structure like the Pyramid, senere blev fragtet til Bornholm; at skatten you will quickly have on hand a great abundance oflenghts blev gemt i en krypt under Østerlars, Ols el­ to play with. Ifyou have sufficient patience to juggle them ler oppe ved Rytterknægten. about in various ways, you are certain to come out with many figures which coincide with important historical dates or Er her omsider noget konkret, som går an figures in the sciences. Since you are bound by no ru/es, it at undersøge? Nej, for afbåde antikvariske would be odd indeed if this search for Pyramid 'truths 'failed to meet with considerable success. « og tekniske årsager er det selvfølgelig umu- 22 Haagensen 1993a, s 68ff; 2000, s 12lff; cfr. Danmarks Stednavne 10, s 513ff; om kompasroser se f.eks. Wikander 1998, s 109ff og ordet »kompasrose« eller »kompassros« på internet. 23 Haagensen 1993a, s l 45f

182 MELLEM VIDEN OG VRØVL

Nordpolen

Christiansø

Rennes-le-CMlteau

Jerusalem Fig. 5. Linjer mellem Jerusalem, Rennes-le-Chdteau og Bornholm. Efter Haagensen J993a.

Sydpolen

ligt at grave dybt under kirkernes gulve. At kunne være cisterciensere. Umiddelbart stenpakningen under Østerlars skulle minde skulle man synes, at en geometri kræver, at om opbygningen af et gravkammer, forstår kirkerne er omtrent samtidige. Kirkebygge­ jeg simpelthen ikke. Georadarens iagttagel­ riet skulle gerne tilhøre perioden 1202-27, ser minder efter min mening ikke om nogen dvs. i tiden fra grundlæggelsen af sværdrid• kendt middelalderlig krypt. Og hvad gælder dernes orden til Valdemar Sejrs nederlag at grave oppe ved Rytterknægten, hvilket ved Bornhøved. De kan dog ifølge Haa­ skulle være muligt trods grus, sten og klip­ gensen være påbegyndt umiddelbart efter per, så virker Haagensen ikke interesseret. mødet 1164. Men i århundredet efter ca. Siden kan man spørge sig, hvorfor tempel­ 1150 ligger jo hovedparten af det romanske herrerne skulle begrave nogle hemmelighe­ kirkebyggeri. Skatten kan være en luftig der i en dybde på flere meter under tons af metafor, eller konkret ligge gemt på en af tre sten på en fjern ø, hvor det var tvivlsomt, pladser, der imidlertid er vanskeligt tilgæn• om de nogensinde kunne grave dem op gelige. Geometriens præcision er ikke igen? Dette samtidigt med, at for os >>Ukend­ større, end at de centrale punkter varierer te« mennesker videreførte hemmeligheder­ mellem rundhusets midtpunkt, alteret, ski­ ne fra generation til generation. bet og klokkehuset. Alle kirkerne kan ikke Overhovedet er argumentationen glat og indpasses i geometriens figurer. Og når glidende, så det er vanskeligt at undersøge klokkehusene ikke er er helt kubiske, som påstandene konkret. Fraværet af kilder bli­ de burde være, kan de ifølge Haagensen ver beviser for, at tempelherrenes planer var være ombyggede. hemmelige. Og når tingene ikke passer til­ Endelig forekommer flere konkrete mis­ strækkeligt, tillades små justeringer: Tem­ forståelser og faktafejl i Haagensens bøger, pelherrerne på Bornholm er egentlig sværd• der ikke væsentligt påvirker argumenta­ riddere, kaldes alligevel konsekvent tem­ tionen, men selvfølgelig mindsker trovær• pelherrer (af Haagensen), men skulle også digheden: Det var ikke Knud den Store

183 JES WIENBERG

(1018-35), men Knud den Hellige (1080- bliver til argumenter. Og på centrale punkter 86), der greb ind mod den bornholmske jarl som kompasset og skatten er det ikke muligt Egil Ragnarsen, også kaldt Blod-Egil.24 at udføre en kontrol. Det glatte og glidende Rundkirkerne er ikke konsekvent opbygget i ræsonnementet betyder, at hypoteserne he­ over tre cirkler, for koret i Olsker og Nylars­ le tiden undviger risikoen for at blive falsifi­ ker er retkantede. 25 De »franske« liljer i cerede. Haagensens bøger ligger således i kalkmaleriet i Nylars og på tympanonet i grænselandet mellem pseudovidenskab og Povls Kirke er ikke vidnesbyrd om kristne ikke-videnskab. mysterier eller kontakterne med Frankrig, Haagensens bøger bygger på viden, men men et almindeligt forekommende symbol de overgår til vrøvl i deres fantasifulde for­ med mange betydninger. 26 De to konkurre­ søg på at udfylde hullerne i historien. De ta­ rende ætter, den jyske Thrugotslægt og den ger udgangspunkt i fakta, men udfylder lige sjællandske Hvideslægt, opfattes hos Haa­ som historiske romaner hullerne med fikti­ gensen ukorrekt som en og samme, der skif­ on. Genren er ikke »science-fiction«, men tede navn, som skulle have været fosterslægt snarere »science-faction«. Bornholms helli­ for både Knud Lavard og Valdemar den Sto­ ge geometri er en moderne konstruktion, re samt født 4 ærkebisper.27 Videre har be­ hvor interessen for mystik, matematik og tegnelsen »Hvide« intet at gøre med tem­ mønstre projiceres tilbage på middelalderen. pelherrernes eller cisterciensernes hvide Hypoteserne er i bedste mening dristige, dragt. Skjalm Hvides efterkommere an­ men de er også utroværdige. Kan de ikke vendte ikke selv betegnelsen »Hvide« i mid­ entydigt modbevises, så kan de karakterise­ delalderen. Betegnelsen er et forsøg fra res som meget, meget usandsynlige. 31 Hy­ 1500-årene på at skabe en sammenhæng poteserne må afvises, ikke fordi de er ukon­ mellem flere slægter, som var indgifte i hin­ ventionelle, men fordi de helt savner grund­ anden. 28 Alvastra i Ostergotland (ikke stati­ lag. onsbyen Alvesta i Småland) og Nydala i Bornholm er spændende nok i sig selv. Småland var ikke danske cistercienserklo­ Øen behøver ikke mystifieres. Men, hvorfor stre, men svenske.29 Endelig kendes rundkir­ opfattes da ofte Bornholm som mærkelig? ker med centrale bærende piller i Danmark ikke kun fra Bornholm, men også fra Alle Bornholms mysterium Helgen i Roskilde, dertil fra Hagby (første fase) og Voxtorp i Småland. 30 Bornholm er anderledes, men ingen gåde, Sammenfattende: Haagensen kan vælge intet mysterium. Bornholm er anderledes li­ mellem en stor mængde punkter, afstande, gesom de fleste øer, der har udviklet deres figurer, tal og brøker for at bygge et kompli­ egen kultur. Når Bornholm med dens kirker ceret system. På samme måde kan han væl• alligevel kan opleves som mærkelig, er an­ ge de historiske spor, som peger i retning af ledningen, at øen er løsrevet fra sin oprinde­ tempelherrerne og Frankrig. Hypoteser bli­ lige sammenhæng.32 ver her undervejs til fakta. Fraværet af kilder Bornholm er eksotisk set i forhold til det

24 Haagensen 1993a, s 13f. 31 Haosson 1995, s 58f: Hvem kan således modbevise, at Tor­ 25 Haagensen 1993a, s 16 cfr. fig. s 35. nerose har levet, eller at verden blev skabt for 5 minutter si­ 26 Haagensen 1993a, s 94f, 11 l;cfr. Trætteberg&Verwohlt 1965. den med vore erindringer og alt? 27 Haagensen 2000, s 82. 32 Præsentationer af middelalderens Bomhohn med dens kirker: 28 Haagensen 2000, s 83; cfr. Verwohlt 1996. Hohn 1878; Nomm. fl. 1954; Wienberg 1989; Nielsen 1998; 29 Haagensen 2000, s 83. Knudsen 1999. 30 Haagensen 2000, s 112; cfr. Nilsson 1994, s 19.

184 MELLEM VIDEN OG VRØVL

Fig. 6. Spor af kontakter mellem Bornholm og Skåne: Forekomst af»kastaler«, eller klokketår• 6stra ,.. DStiby lngelstad r., ~ ne, massive stentage og »skabsfødder«. Benestad I D Sovestad ... Hammenhog

8 Hedeskoga ... lngelstorp,Am li D /r' ~be~erup ..

I "Kastal" t Østerlarsker Massivt stenlag ·~~~D I A Klemensker "-- ] I n .... Øster Marie ... "Skabsfod" Nyker Uf;,~ I I \ ,.. lbsker Knudsker r., )

d'I k N~sker I [JA I 8 0 IS el l ulsker

10 20 30 40 50 km Jes W 2002

nuværende Danmark. Øen besøges af turi­ og dens kirker nemlig mindre gådefulde. ster, der kommer med færge eller fly fra Kø­ Kontakterne med Skåne er mange og tydeli­ benhavn eller via Ystad. Den vestdanske tu­ ge (fig. 6): Ærkesædet i Lund var i besiddel­ rist, som ikke kender Skåneland, bortset se af hovedparten af øen. Hammershus var måske fra Lund Domkirke og Glimminge­ ærkebispens mægtigste borg. Vi finder de hus, kan her opleve noget ganske anderle­ samme helgennavne ved sognekirkerne i des. Og denne anderledeshed fremhæves i Lund og på Bornholm. Bornholm lå under alle guidebøger og turistbrochurer for netop Skåneloven. I Danmark var brede romanske at lokke flere turister til, da de er blevet så vesttårne talrige især i Østskåne og på Born­ afgørende for øens økonomi. At Bornholm i holm. 33 I Østskåne kendes også fritstående dag kan opfattes som eksotisk skyldes, at klokketårne, her kaldt »kastaler«. 34 Både ud­ øen forblev en del af kongeriget Danmark, smykningen og konstruktionen viser, at de mens resten af Skåneland efter fredslutnin­ samme håndværkere var aktive i Skåne og gen 1658 tilfaldt Sverige. Med andre ord, havde ikke bornholmerne gjort oprør og skudt den svenske kommandant Johan 33 Katalog i Jacobsen 1993, s 85ff; oversigtskort i Wienberg 1993, s 158. Printzenskold, så var øen i overensstemmel­ 34 Prahl 1996. Kirkekastaler kendes fra Benestad, t Borrby, se med fredstraktaten blevet svensk - og der­ t Hammenhiig, Liiderup, t Stiby og Valleberga i Sydostskåne, samt fra Bodilsker, lbsker, t Klemensker, Nyker, Nylarsker, med mindre eksotisk. Olsker, Poulsker, Rutsker, Østerlarsker, t Øster Marie og Set i forhold til Skåneland er Bornholm t Åker, alle på Bornholm.

185 JES WIENBERG

på Bornholm. Kirker, som tilskrives »Carl afgørende bidrager til øens anderledeshed. Stenmester«, forekommer således både i Der kendes omkring 30 rundkirker i Nor­ Skåne og på Bornholm. Et af mesterens, el­ den, men hovedparten blev nedrevet eller ler snarere værkstedets, diskrete »fingeraf­ ombygget til ukendelighed allerede i mid­ tryk« var de såkaldte »skabsfødder«, dvs delalderen. Af Sjællands 8 kendte rundkir­ hjørnesten som stikker ud. Et andet aftryk ker er således kun 2 bevarede.39 I et konspi­ var hvælvene, som kunne fortsætte op som ratorisk sprogbrug hentet fra » Tempelher­ massive stentage.35 rernes Skat« kunne forklaringen være, at Fortsætter vi til More i Småland, altså »nogen her har bevaret noget, som ingen landskabet langs Kalmarsund, og til Øland, andre forstår, i en eller anden hemmelig så finder vi ikke blot tre rundkirker, Borg­ anledning«. Mere jordnært skulle jeg påstå, holm, Hagby og Voxtorp, men talrige iler­ at Bornholms relative fattigdom i senmid­ funktionelle kirker med overhvælvede ma­ delalderen reddede rundkirkerne til efter­ gasinrum.36 Og fortsætter vi til Gotland, fin­ tidens turister. Og da kirkefornyelser og kir­ der vi overhvælvede magasiner i stenhuse, keudvidelser hærgede øen i slutningen af såvel i Visby som på landet, samt flere »ka­ 1800-årene, var det alene rundkirkerne, som staler« ved kirkerne. 37 Kort sagt, følger vi slap uskadt. For rundkirkerne var nu blevet middelalderens sejlruter, der ikke bare kryd­ så mærkelige, at det var udelukket at røre sede havet i lige linjer, men fulgte kysterne dem. og øerne, vil vi se bygninger, der minder om de bornholmske. Kirkerne på Bornholm må Tak altså undersøges og tolkes i et perspektiv, som er mere vidtsynet end dagens Danmark.38 Tak til Inge Dam (Nyborg) for synspunkter Men man behøver her ikke rejse til Portugal på både dispositionen og sproget, til Finn eller Frankrig. Det er tilstrækkeligt at gøre Ole Sonne Nielsen (Rønne) for samtaler strandhugst langs Østersøens kyster. Og da gennem årene om de bornholmske kirker, til må tempelherrernes virkefelt enten udvides Jan Brendalsmo (Oslo) og Bodil Petersson til Skåne, Kalmarsund, Øland og måske (Lund) for kommentarer til manuskriptet og Gotland- eller helt fjernes fra landkortet. til Jørn Schmidt (Nyborg) for mange samta­ Findes der et bornholmsk mysterium, så ler om matematikken. Manuskriptet med bi­ er det, at rundkirkerne er så velbevarede. Og lag er blevet forelagt Erling Haagensen spørgsmålet er, om det ikke er forekomsten (Gudhjem) for kommentarer inden publice­ af 4 bevarede rundkirker på Bornholm, som nng.

35 Rydbeck 1936, s 200ff; 1943, s 55ff; Norn m. fl. 1954. »Skabsfødder« kendes fra Hedeskoga, Liiderup, Sovestad, al­ le i Sydskåne, samt fra Øster Marie på Bornholm. Massive stentage kendes fra t Ingelstorp (indicier), Valleberga og Ostra Ingelstad, alle i Sydøstskåne, samt fra Knudsker og t Øster Marie på Bornholm. Et massivt stentag kan også have været planlagt over skibet i Å kirke med tanke på den langs­ gående arkadernur, der nu er fjernet. 36 Bostriim 1982; 1983; Andersson 1983; Angler! 1989; 1993; Wienberg 2000. 37 Prahl 1996. 38 Tilløb hertil i Haagensen 1994, hvor han inddrager kirkerne ved Kalrnarsund. 39 Oversigt i Nilsson 1994.

186 MELLEM VIDEN OG VRØVL

Henvisninger Haagensen, Erling: Tempelherrernes Skat. Lynge 2000. Andersson, Karin: Kalmarkustens kyrkor under tidig Haagensen, Erling & Lincoln, Henry: The Templars' medeltid. Hikuin 9. Højbjerg 1983. S. 189-202. Secret Island. The Knights, the Friest and the Andersson, Pia: Globaliseringsarkeologi. Ett narma­ Treasure. Moreton-in-Marsh 2000. re studium av forntida astronauter och andra Hansson, Sven Ove: Vetenskap och ovetenskap. Om moderna Jorntidsmyter inom alternativ arkeolo­ kunskapens hantverk och fuskverk. Stockholm gi. Magisteruppsats i arkeologi, Stockholms 1995. (1udg.1983) Universitet. Stockholm 2000. (stencil) Hansson, Sven Ove: Vad gick snett? Hogskolans Anglert, Marit: Hvemforsvarede hvad? Nogle reflek­ lågvattenmiirken. (Red.) Sven Ove Hansson & sioner over de såkaldte forsvarskirker. Bornholm­ Per Sandin. Stockholm 2000. S. 285-294. ske Samlinger III Række, 3 Bind. Rønne 1989. S. Holm, Hans J.: Bornholms ældgamle Kirkebygninger. 35-48. (Også trykt i META. Medeltidsarkeologisk Kjøbenhavn 1878. (2. udg. Rønne 1999) tidskrifi 84: 3-4. Lund 1985. S. 19-38.) Jacobsen, Henrik: Romanske vesttårne, deres indret­ Anglert, Marit: Kyrkorna i More. Mores kristnande. ning og funktion. Vesttårne før 1300 i det mid­ (Red.) Henrik Williams. Projektet Sveriges krist­ delalderlige Danmark øst for Storebælt. Lund nande. Publikationer 2. Uppsala 1993. S. 145- Studies in Medieval Archaeology 12. Stockholm 170. 1993. Baigent, Michael & Leigh, Richard & Lincoln, Hen­ Johansen, Paul: Nordische Mission, Revals Griindung ry: Det hellige blod og den hellige Gral. Myste­ und die Schwedensiedlung in Estland. Kungl. riet om tempelherrerne og Jesu efterkommere. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademiens Lynge 1991.(1. udg. London 1982) Handlingar 74. Stockholm 1951. Barber, Malcolm: Det nya ridderskapet. Tempelher­ Knudsen, Ann Vibeke: Bornholms gamle kirker. reordens historia. Kulturhistorisk bibliotek. Rønne 1999. Stockholm/ Stehag 1996. (1. udg. Cambridge Lincoln, Henry: Nøgle til det Hellige Mønster. Den 1994) hemmelige historie om Rennes-le-Chateau. Lyn­ Benninghoven, Friedrich: Der Orden der Schwert­ ge 1998. (1. udg. Moreton-in-Marsh 1997) briider. Fratres milicie Christie de Livonia. Ost­ Nielsen, Finn Ole Sonne: Middelalderens Bornholm. mitteleuropa in Vergangenheit und Gegenwart, (Udg.) Bornholms Amtsråd. Rønne 1998. 9. Koln 1965. Nilsson, Ing-Marie: Rundkyrkor i Norden. D-uppsats Boehlke, Harald S.: Det norske Pentagram. Kristnin­ i medeltidsarkeologi, Arkeologiska institutionen, gen av Norge, 932 till 1152. Tvedestrand 2000. Lunds Universitet. Lund 1994. (stencil) Bostrom, Ragnhild: Olands forsvarskyrkor. Kalmar Norn, Otto & Schultz, C. G. & Skov, Erik: Bornholm. Lan 1982, årg. 67. Kalmar 1982. S. 19-37. Danmarks Kirker VII. (Udg.) Nationalmuseet. Bostrom, Ragnhild: Olands medeltida kyrktorn. København 1954. Hikuin 9. Højbjerg 1983. S. 163-188. Prahl, Goran: Kastaler på Gotland, Bornholm och i Cordua, Jeanne: Sigrid Gudmundsdatter. Allinge sydostra Skåne. D-uppsats i medeltidsarkeologi 1998. vid Arkeologiska institutionen, Lunds Universi­ Danmarks Stednavne 10: Bornholms Stednavne. tet. Lund 1996. (stencil) (Udg.) Stednavneudvalget. København 1951. Rydbeck, Monica: Skånes stenmastare fore 1200. Ar­ Eco, Umberto: Foucaults pendul. København 1989. kiv fcir dekorativ kunst I. Lund 1936. (1. udg. Milano 1988) Rydbeck, Monica: Valvslagning och kalkmålningar Gardner, Martin: The Great Pyramid. Fads and i skånska kyrkor. Skrifter utgivna av Kungl. Hu­ Fallacies in the Name of Science. New York manistiska Vetenskapssamfundet i Lund XXXV. 1957. S. 173-185. Lund 1943. Haagensen, Erling: Bornholms mysterium. På sporet Trætteberg, Hallvard & Verwohlt, Ernst: Lilje. Kul­ afTempelherrernes hemmelighed og den glemte turhistorisk leksikon for nordisk middelalder fra videnskab. Lynge l 993a. vikingetid til reformationstid 10. Malmo 1965. Haagensen, Erling: Geometrien og metafj;sikken. Sp. 557-566. Berlingske Tidende 19. juli 1993. København Verwohlt, Ernst: Absalons slægt og våben. Absalon - 1993b. fædrelandets fader. (Red.) Frank Birkebæk m. fl. Haagensen, Erling: Bornholm og korsridderne. Sam­ Roskilde 1996. S. 25-43. virke 1994: 9. Albertslund 1994. S. 30-34.

187 JES WIENBERG

Wienberg, Jes: Bornholms kirker i den ældre middel­ Internet-adresser: alder. Bornholmske Samlinger II Række, 3 Bind. Rønne 1989. S. 9-28. (Også trykt i Hikuin 12. www.norwegian-pentagram.com (Harald S. Boehlke: Højbjerg 1986. S. 45-66.) »Det norske Pentagram«) Wienberg, Jes: Den gotiske labyrint. Midde/alderen www.ohbayashi.com/toku/bornholm (Jeanne Cordua: og kirkerne i Danmark. Lund Studies in Medie­ »Bornholm and its Round Churches«) val Archaeology 11. Stockholm 1993. www.merling.dk (Haagensen: »På skattejagt med Wienberg, Jes: Fæstninger, magasiner og symboler - Erling Haagensen«) Østersøens flertydige kirker. META. Medeltids­ arkeologisk tidskrifl 2000: 4. Lund 2000. S. 26- 58. Bilag: Wikander, Johan Anton: Kulturminner i kystlandska­ pet. Agder Historie/ag, Arsskrifl Nr. 74. Kristi­ Lektor, cand. scient. Jørn Schmidt (Nyborg) ansand 1998. S. 93-130. har på min opfordring venligt påtaget sig at Wivel, Mette: Bornholms runde kirker og tempelrid­ læse og vurdere matematikken i Erling Ha­ derne. En undersøgelse afde typologiske forud­ agensens to bøger »Bornholms mysterium. sætninger for kirkerne. Bornholmske Samlinger På sporet afTempelherrernes hemmelighed II Række, 3 Bind. Rønne 1989. S. 49-63. og den glemte videnskab« (1993a) og »Tem­ pelherrernes Skat« (2000).

188 MELLEM VIDEN OG VRØVL

Bornholms geometri og Haagensens matematik (Jørn Schmidt, JO. august 2001)

Indledning for næppe nogen nævneværdig matematisk Efter mit skøn er Erling Haagensens geo­ uddannelse. Men de skulle have fundet en metriske model OK, og det ser ud til, at mo­ skat, som bl. a. indeholdt Euclids geometri dellen stemmer fint overens med de aktuel­ samt en viden og et talbegreb, som ellers le kirkers faktiske koordinater. først var i hus kort før 1900. At tempelher­ Professor Niels C. Lind har kontrolleret rerne skulle have tilegnet sig denne viden i Haagensens beregninger og har godkendt løbet af ganske kort tid, og efterfølgende ha­ dem (2000, s. 182). Det centrale i Linds brev ve nedgravet den i en geometri på Born­ er punkt 3. Haagensen har spurgt, om det holm, er en ganske fantastisk påstand. kan være tilfældigt, at de beregnede koordi­ nater og de faktiske koordinater stemmer så Haagensen og de transcendente tal fint overens. Linds svar er ret interessant. Frit oversat: »Jeg ved ikke, hvordan jeg skal Haagensens omtale af de transcendente tal besvare dette spørgsmål, da din model intet er bemærkelsesværdig. Han omtaler de forudsiger, som efterfølgende kan kontrolle­ transcendente tal i »Bornholms mysterium« res.« (1993a, s. 18) og i »Tempelherrernes Skat« I kommentarerne til sin model er Haa­ (2000, s. 120). Sammenfattende skriver Haa­ gensen i konflikt med den anerkendte mate­ gensen, at de tre familier af tal - de rationale, matiske historie, selvom der er et metodisk de irrationale og de transcendente tal - sym­ forbehold. Det er nemlig ikke helt let at boliserer henholdsvis det materielle, det skelne Haagensens viden fra den viden, som åndelige og det guddommelige. Desuden er han tillægger tempelherrerne. der ifølge Haagensen flere transcendente tal, Jeg vil i det følgende kort kommentere end der er tal i de to andre familier, selvom følgende: 1) Den europæiske matematik i der er uendeligt mange af hver slags. middelalderen. 2) Haagensen og de trans­ Ovennævnte påstande er interessante på cendente tal. 3) Den bornholmske geometris flere måder. sensationer. 1) Påstanden er forkert rent matematisk! For alle transcendente tal er irrationale. Altså kan der ikke være flere transcendente tal end Den europæiske matematik i middelalderen irrationale tal. I middelalderen var der ingen nævneværdig 2) De transcendente tal er guddommelige, matematisk viden i Europa. Oldtidens mate­ skriver Haagensen. I den anerkendte histo­ matik befandt sig på islamiske hænder, men rie optræder de transcendente tal først i matematikken kom efterhånden til Vest­ 1800-tallet, altså 5-600 år efter tempelher­ europa via Spanien. De første (kendte) over- rerne og den tids paradigme! Hvem er det, sættelser af »Euclids Elementer« stammer som kalder de transcendente tal for gud­ fra ca. 1150. De 9 riddere, som rensede Sa­ dommelige? lomons stalde fra 1118 til 1127, havde der-

189 JES WIENBERG

Den bornholmske geometris sensationer Det vidste tempelherrerne tilsyneladende, men i modsætning til grækerne veg tempel­ Haagensen mere end antyder, at tempelher­ herrerne ikke tilbage for tilnærmede kon­ rerne vidste, at tallet 7t er transcendent. Det struktioner. Grækerne havde kun foragt til­ kan man måske ikke udelukke, men hvorfor overs for denne holdning. Tilsvarende be­ mener han, at de havde denne viden? Der er tragtninger gælder vedrørende problemet intet i Haagensens model over de bornholm­ om vinklens tredeling. ske kirker, som bare antyder et svar på dette I »Tempelherrernes Skat« (2000, s. 139ft) spørgsmål. afslører Haagensen selve »edderkoppen« i Det anføres endvidere, at Bornholms geo­ Bornholms geometri. Edderkoppen er en til­ metri »fortæller« om en sensationelt nøjag­ nærmet konstruktion af en vinkel på 1°: tig værdi for rr, nemlig rr/3 = -Y5/5+3/5. Ud­ »Hvis kendskab til geometri har været be­ trykket omtales som »den magiske formel, tragtet på linie med militære hemmeligheder matematikere har søgt efter i århundreder« - og det er der meget, der tyder på - så må (2000, s. 136)! Problemet er bare, at den denne geometriske hemmelighed have hørt nævnte formel savner enhver form for ma­ til de allerstørste og bedst bevarede nogen­ tematisk begrundelse. sinde - på linie med Anden Verdenskrigs Der gøres et forsøg i »Bornholms myste­ hemmelighed om, hvordan man fremstiller rium« (1993a, s. 105). Ved hjælp af »vore en atombombe.« (2000, s. 141). dages gode kendskab til rt« (1993a, s. 110 En tilnærmet konstruktion! Det kunne note 2) viser Haagensen, at en given cirkels grækerne også. Da Ptholemæus havde brug omkreds »med tilnærmelse« er eksakt 4 for det, af astronomiske grunde, konstruere­ gange så stor som et givet liniestykke. Hvem de han alle halv og heltallige vinkler fra 1/2° sagde cirklens kvadratur? til 360°. Ud fra ovennævnte antagelse er det ikke vanskeligt at finde en tilnærmet værdi for 7t. Afslutning Den anførte værdi er udmærket, men der er ikke antydningen af en argumentation for, at Det forekommer ret søgt, at en simpel geo­ tempelherrerne kendte denne værdi. Den metri, bygget op omkring nogle bornholm­ »magiske formels« nøjagtighed kan heller ske kirker, skulle fortælle noget om trans­ ikke vurderes, medmindre man kender re­ cendente tal, og om de klassiske problemer sultatet i forvejen, og det tror jeg ikke, at vedrørende cirklens kvadratur og vinklens tempelherrerne gjorde (men det gør Haa­ tredeling. Det er derfor helt nødvendigt, at gensen!). Desuden er den ovennævnte værdi Haagensen gør nærmere rede for, hvor dis­ ikke nær så nøjagtig som den kinesiske 7t = se forestillinger kommer fra. 355/113, og iøvrigt viste Archimedes (287- Der er mere, der kan kommenteres, f. eks. 212 f.v.t.), hvorledes man kan bestemme 7t Haagensens spekulationer omkring måleen• med den nøjagtighed, som man ønsker sig. heder. Men de ovennævnte eksempler må Haagensen og tempelherrernes geometri være nok til at vise, at Haagensens matema­ minder påfaldende om Euclids geometri. tik er problematisk. Tempelherrerne kunne konstruere præcis de samme figurer, som grækerne kunne, og dis­ se simple figurer til og med 6-kanten er alle »sakrale«. Grækerne kunne imidlertid ikke konstruere den regulære 7-kant. De kunne ikke, men de vidste ikke, at det er umuligt!

190 Bornholm og de baltiske korstog

Replik til Jes Wienberg

AfErling Haagens en ERLING HAAGENSEN

»Th.e most beautiful thing we can experien­ Bornholm ikke kan være udlagt bevidst. ce is the mysterious. It is the source of all Han betvivler ikke eksistensen af den af mig true art and science. He to whom this emo­ fundne geometri. Men han mener at kunne tion is a stranger, who can no longer pause sandsynliggøre, at denne geometri alene er to wonder and stand rapt in awe, is as good opstået ved tilfældigheder. as dead: his eyes are closed. « Det er ganske forståeligt, at Wienberg når frem til denne overbevisning. Han påviser -Albert Einstein 1 således korrekt, at der er et meget stort antal muligheder for geometriske kombinationer, når man har 15 kirker og dermed 15 punkter I bøgerne »Bornholms Mysterium«, »Tem­ i landskabet at vælge imellem. Det er ikke pelherrernes Skat« og » The Templar s Secret unaturligt på den baggrund at få det indtryk, Island« har jeg redegjort for en geometri, at alle slags geometriske figurer derfor kan som synes at diktere placeringen dels af de opstå ved tilfældigheder. fire bornholmske rundkirker dels yderligere Det lykkes imidlertid ikke for Wienberg at mindst otte af de bornholmske middelalder­ påvise, at det så også forholder sig sådan. kirker fra samme periode. Alene det, at der er mange kombinations­ I artiklen »Mellem viden og vrøvl - Born­ muligheder, beviser ikke, at de af mig påvi• holms mystiske kirker« afviser Wienberg ste geometriske forhold vil opstå rent tilfæl• geometrien og de dermed forbundne hypo­ digt - selv om man kunne fristes til at tro teser >>fordi de helt savner grundlag«. 2 det. Indledningsvis skal jeg derfor bekræfte, at Det er her, Wienberg (forståeligt) har dra­ hvis hypotesen om, at der eksisterer en over­ get en slutning, der i virkeligheden ikke er ordnet geometri, der bestemmer placering­ videnskabeligt belæg for. en af de bornholmske kirker, savner grund­ Tværtimod er det efterfølgende blevet vi­ lag, så forsvinder dermed også behovet for denskabeligt dokumenteret, at sådanne for­ en hypotese, der kan sætte sådan en over­ hold, som jeg påviser i min analyse af den ordnet planlægning ind i en historisk sam­ bornholmske geometri mellem kirkerne, menhæng - og min hypotese om en forbin­ netop ikke opstår ved tilfældigheder: En sta­ delse i middelalderen mellem Bornholm og tistisk analyse, lavet af professor Niels Lind, indviede personer med hemmelig viden vil viser det overraskende resultat, at på trods af logisk skulle karakteriseres præcis som de mange kombinationsmuligheder er det Wienberg gør det: Som vrøvl. for nogle af kirkernes vedkommende højst Derfor vil jeg her varmt takke professor usandsynligt, at de er anbragt tilfældigt i Wienberg for - på trods af dette - i det hele landskabet. Og Lind siger: »Anyone with a taget at have taget emnet op og behandlet reasonably open mind must accept Haa­ det. Det demonstrerer Wienbergs kærlighed gensen s argument, that the alignments are til historien og sandheden, når han i det lys, not just random but in part deliberate«. 3 og på trods af sin egen overbevisning, vil Wienberg har altså ikke ret i, at den af mig bruge ressourcer på at falsificere mine hy­ påviste geometri opstår ved tilfældigheder. poteser, og det tjener ham til ære. Jeg er dog ikke upåvirket af Jes Wienberg Udgangspunktet for Wienbergs afvisning og Jørn Schmidts kritik. Jeg har nu taget en er hans overbevisning om, at geometrien på række af de fremførte synspunkter til efter-

I IBam 1976, side 289. 3 Lind2002. 2 Wienberg 2002.

192 BORNHOLM OG DE BALTISKE KORSTOG

retning og har derfor efterfølgende koncen­ Hypotesen om en mulig indflydelse fra treret mig om at argumentere alene ud fra tempelherreordenen opstod hos mig, da jeg geometrien mellem ni af de 15 middelalder­ prøvede at analysere, hvordan en så nøjagtig kirker. 4 Derved har jeg forladt alle argumen­ geometri kunne etableres på Bornholm i ter, der indebærer rr (pi), vinklens tredeling, middelalderen. Mit udgangspunkt var, at konstruktionen af 1/9 grad og det gyldne teknikken til dette ikke som sådan er ukendt snit. Og bortset fra Christiansø, som er det på dette tidspunkt af historien. Men det er væsentlige element i Linds analyse, er der ikke historisk dokumenteret, at denne teknik ikke indført andre punkter end dem, kirker­ er kendt i dette område af verden på dette ne udpeger. Dermed har jeg forladt de fak­ tidspunkt. 6 Jeg spekulerede derfor over, om torer, som kritiseres af Wienberg og der netop i den periode, hvor kirkerne måt• Schmidt. Disse faktorer indgår ikke, når jeg, te være opført, kunne have været en eller an­ med stående udgangspunkt i Linds konklu­ den vigtig kontakt mellem denne del af ver­ sion »the alignments are not random but in den og de kulturer ved Middelhavet og Mel­ part deliberate«, kan fremlægge 14 yderli­ lemøsten, hvor denne teknik er kendt. Og gere argumenter for, hvorfor en geometri her kommer korstogsaktiviteterne naturligt mellem ni af øens middelalderkirker og ind i billedet. Netop i forbindelse med kors­ Christiansø ikke kan være tilfældig. På den togene var der mulighed for kontakter mel­ baggrund kan der ikke længere være tvivl lem vores del af verden og den del af ver­ om, at den bornholmske kirkegeometri er den, hvor denne viden - i kulturer som den bevidst udlagt - i det mindste for disse ni kir­ babyloniske, den ægyptiske og senere den kers vedkommende. 5 græske - havde været kendt i årtusinder. Det næste spørgsmål var derfor: Kunne der have At der således eksisterer en bevidst og over­ været en forbindelse mellem Bornholm og ordentlig nøjagtig udlagt geometri mellem korstogsaktiviteter? ni bornholmske middelalderkirker fører di­ Jeg præsenterede min hypotese for nu af­ rekte tilbage til et behov for at give en histo­ døde professor i historie ved Københavns risk forklaring på dette fænomen. Dermed Universitet, Kai Hørby, og meget til min bliver muligheden for en forbindelse i mid­ overraskelse afviste han ikke tanken, tvært• delalderen mellem Bornholm og indviede imod. Han gjorde det klart for mig, at der personer med hemmelig viden ikke til havde været en lang række korstog i Balti­ »vrøvl« - men til en arbejdshypotese. kum i denne periode, og at det var hans op­ Ud fra Wienbergs argumenter skal vi i det fattelse, at Bornholm måtte have spillet en følgende se på, om denne arbejdshypotese eller anden rolle i den forbindelse. 7 Han dermed er blevet enten falsificeret, usand­ fortalte mig, at der i Riga under biskop Al­ synliggjort - eller om der står sådanne argu­ bert havde været en historieskriver ved menter tilbage, at hypotesen bør tages alvor­ navn Henrik (af Letland) - og han anbefale­ lig. de mig desuden at læse den tyske historiker

4 Det er ikke nødvendigt at bevise, at der er geometri mellem 6 Og dog. Trelleborgs utrolig nøjagtige geometri beviser, at alle 15 middelalderkirker. Det er tilstrækkeligt for den videre nøjagtig vinkelmåling og geometriske beregninger må have argumentation at sandsynliggøre >md over rimelig tvivl«, at været kendt også i denne del af verden forud for kirkebygge­ der er en bevidst anlagt geometri mellem flere af de born­ riet på Bornholm. (Nørlund 1948). holmske middelalderkirker, og det er derfor det, jeg har gjort. 7 Kai Hørbys nøjagtige ord var, at det var hans opfattelse, at der Det er dog min overbevisning, at der er en bevidst geometri på Bornholm måtte have været en eller anden form for mobi­ mellem i alt 14 af de 15 middelalderkirker på Bornholm. lisering i forbindelse med korstogene. 5 Haagensen 2002.

193 ERLING HAAGENSEN

Friedrich Benninghovens bog om sværdrid• opført af korsridder- og munkeordenen derne i Riga. tempelherrerne. 10 Under dette videre arbejde blev hypotesen Vi ved, at tempelherrerne har endog me­ mere og mere velfunderet. get stærk tilknytning til Bernhard af Clair­ Det stod mig efterhånden klart, at selve vaux og hans kloster. Tempelherrerne - og planlægningen af korstogsaktiviteterne i deres stormester på dette tidspunkt, Ber­ Baltikum fandt sted så tidligt som under den trand de Blanchefort - var kendt for deres danske ærkebiskop Eskils eksil i Bernhard særdeles vel organiserede militære forsy­ af Clairvaux's kloster i Frankrig i perioden ninger til kampene i Det hellige Land. Et 1161 - 1167. I denne periode er Clairvaux militært slag mod et land højt mod nord, der centrum for stort set hele den intellektuelle betyder en sørejse på over 1.000 kilometer, del af den katolske kirke. Paven, Alexander og hvor livsbetingelserne er betragteligt bar­ III, er også i eksil og han vides at have op­ skere end i Middelhavsområdet, stiller na­ holdt sig i Bernhard af Clairvaux's kloster i turligvis ganske særlige og særdeles vigtige dele af denne periode, hvor Eskil blandt an­ betingelser til forsyninger. Der skal ikke me­ det bispevier en cisterciensermunk (Fulco) get fantasi til at lægge to og to sammen og til Estlands første biskop - en handling, der nå frem til den hypotese, at tempelherrerne efter Friedrich Benninghovens opfattelse har siddet med ved bordet i Clairvaux under kun kan betyde, at der planlægges en mili­ planlægningen af de baltiske korstog - og at tær kristen mission i det hedenske Estland. de bornholmske kirker er det synlige resul­ Benninghoven skriver: »Nu skulle det det tatet af en minutiøs plan for forsyninger til åbenbart være slut med den periode, hvor den hær, der skal undertvinge det hedenske der praktiseredes lejlighedsmission ved brug Estland. afkøbmandskirker; vi kender ikke de enkel­ Ifølge den historiske kilde »Anna/es te grunde, men der blev nu planlagt et stort Ryenses« bestod kong Valdemars hær i 1219 militært slag mod hedningerne i Estland«. 8 under det afgørende slag mod Estland af Det interessante er, at den nyudnævnte bi­ 1.500 langskibe. Man regner traditionelt skop over Estland bliver underlagt den dan­ med mindst 20 mand per skib. Det giver en ske ærkebiskop Eskil. 9 Det kan vel kun be­ hær på 30.000 mand, hvilket også angives af tyde, at det allerede på dette tidspunkt i flere historikere, selv om Benninghoven selv planlægningen er bestemt, at det danske ær• er stærkt skeptisk overfor, at hæren virkelig kebispesæde skal stå i spidsen for den mili­ kan have været så stor. 11 tære aktion. Forestiller man sig, at hver mand har et Samtidig blev jeg opmærksom på en arti­ forsyningsbehov på bare 1 kg om dagen, kel, skrevet af kunsthistorikeren Mette Wi­ skal der hver dag skaffes 30 tons forsynin­ vel i Bornholmske Samlinger i 1989 med ger til sådan en hær. Og selv om hæren titlen: »Bornholms runde kirker og Tempel­ »kun« skulle have været på 5.000 mand, vil ridderne«. Ud fra kirkernes arkitektur argu­ det under alle omstændigheder betyde et menterer Wivel ganske overbevisende for, at forsyningsbehov på mindst 35 tons fødeva­ de fire bornholmske rundkirker kan være rer om ugen. Samtidig er det klart, at man

8 Benninghoven 1965, side 16. 10 Wivel 1989. 9 Det er Eskil, der bispevier Fulco (Benninghoven 1965, side 11 Benninghoven 1965, side 156. 16), hvilket naturligvis må have haft Pavens godkendelse. Eskil må vel derefter betragtes som biskoppens nænneste overordnede.

194 BORNHOLM OG DE BALTISKE KORSTOG

ikke kan forvente at hente større mæng• gerrum for forsyninger til korstogsflåden, der forsyninger ved plyndringer, eftersom så må de være opført efter planlægningen af hæren ankommer til det fremmede i den tid­ korstogene - det vil sige en eller flere af kir­ lige sommer efter en meget lang og gold kerne kan tidligst være opført samtidig med vinterperiode. Den lokale befolknings egne Romakloster i 1164 - og byggeriet kan der­ forsyninger er i forvejen små på grund af efter være fortsat op i begyndelsen af 1200- klimaet, og de må antages at være nedbragt tallet. til et absolut minimum på dette tidspunkt af I princippet er den ene teori ikke mere rig­ året. tig end den anden, og den eksisterende, Kombinerer man tempelherrernes ry for hidtil accepterede datering af kirkerne er organisering af forsyninger med den doku­ altså ikke af en sådan beskaffenhed, at den i menterede planlægning i Clairvaux, Born­ sig selv falsificerer hypotesen. holms strategiske placering på korstogsruten Dertil kommer så, at professor Jes Wien­ og Wivels iagttagelser, er resultatet ikke berg selv, i en artikel i Bornholmske Sam­ længere »vrøvl«, men derimod underbyg­ linger i 1968, gennemgår de bornholmske gende fragmenter til hypotesen om, at tem­ kirkers historie og gør sig til talsmand for, at pelherreordenen kan have været medvir­ kirkerne tilhører den sene halvdel af 1100- kende i forbindelsen med det bornholmske og begyndelsen af 1200-tallet. Samtidig un­ kirkebyggeri. derstreger Wienberg, at kirkerne efter hans opfattelse ikke har været anvendt til forsvar Tilbage står, at den hidtil accepterede date­ for den lokale befolkning, men har været an­ ring af de bornholmske middelalderkirker vendt som »magasinkirker«, altså til opbe­ falsificerer denne hypotese, idet en række af varing af f ødevarer. 12 kirkerne hidtil er blevet anset for opført om­ Wienberg skriver videre: kring 1150 - og så kan de jo ikke være re­ »De bornholmske kirker må være opført sultat af planer, lagt i perioden 1161-1167. som lokale »skatkamre«, hvor ærkesædet Mine videre undersøgelser koncentrerede kunne samle og opbevare dets feudale ind­ sig derfor om at undersøge, om denne date­ tægter, inden de blev udskibet for Lund eller ring er tilstrækkelig velfunderet, for i så fald omsat i handel«. 13 er hypotesen skudt i sænk, og der ville ikke Der er således ikke nogen forskel mellem være grund til at beskæftige sig mere med min og Wienbergs hypotese, når det gælder disse teorier. kirkernes funktionelle anvendelse. Også Wi­ Her blev jeg klar over, at den accepterede enberg forudsætter (i den citerede tekst), at datering tager udgangspunkt i en hypotese der er sket en overordnet planlægning af dis­ om, hvad kirkerne har været anvendt til - og se magasinkirker. Den eneste forskel er, at ikke omvendt. jeg peger på korstogsaktiviteter som den Man har hidtil antaget, at de befæstede igangsættende faktor for dette specialisere­ kirker har været opført til beskyttelse af den de kirkebyggeri. civile befolkning, når først og fremmest Og lad mig så understrege, at min hypote­ venderne plyndrede på kysterne. Vendernes se ikke, som Wienberg skriver, forudsætter, plyndringer ophørte med Valdemar I's ero­ at det er sværdridderne i Riga, der har opført bring og ødelæggelse af Arkona i 1169. Er­ de bornholmske kirker. go, siger dateringshypotesen, må kirkerne være opført før 1169.

Omvendt, hvis kirkerne er opført med det 12 Wienberg 1989, side 16-19. formål både at være kirke og beskyttede la- 13 Wienberg 1989, side 20.

195 ERLING HAAGENSEN

Jeg ser etableringen af sværdridderne i ke arkitektoniske ligheder mellem de born­ Riga og det efterfølgende meget snævre holmske middelalderkirker og disse kastaler. samarbejde med den danske ærkebiskop og Den væsentligste forskel er, at de gotlandske den danske konge som noget, der skal ses i kastaler er profane, selv om de er opført i lyset af de planer, der bliver lagt i Clairvaux umiddelbar nærhed af kirker. Kirkerne på i samarbejde med Eskil. Det er min egen Bornholm er som en sammensmeltning af tolkning, og det er samtidig min opfattelse, de profane gotlandske kastaler og sakrale at dette betydningsfulde samarbejde mellem stenkirker, og det virker for mig som en fa­ Valdemar II Sejr og sværdridderordenen er se, der er kommet umiddelbart efter, at de blevet delvis overset, når danske historikere gotlandske kastaler er opført. Min hypotese omtaler hændelserne fra 1219. Menjeg vil er derfor, at de gotlandske kastaler er om­ gerne understrege, at det ikke er mig, der kring et årti ældre end de ældste af de born­ påstår, at der er lagt planer for erobringen af holmske kirker, men at deres formål har Estland i Clairvaux i perioden omkring været det samme - nemlig at være forsy­ 1164 i samarbejde med Eskil. Disse planer ningslagre til de planlagte korstog mod Est­ findes omtalt i førnævnte citat af den tyske land. historiker Friedrich Benninghoven, der er en af vore største nulevende eksperter på dette I sin argumentation for, at der ikke er noget område. Og er der ikke blevet lagt sådanne mystisk ved de bornholmske kirker, skriver planer, er det ikke mig, men Benninghoven, Wienberg: der tager fejl. »Fortsætter vi til More i Småland, altså Menjeg antager ikke nødvendigvis, at det landskabet langs Kalmarsund, og til Øland, er sværdridderne, der har haft med kirkerne finder vi ikke blot tre rundkirker, Borgholm, på Bornholm at gøre. Det er efter min opfat­ Hagby og Voxtorp, men talrige fieifunktio­ telse langt mere sandsynligt, at det er tem­ nelle kirker med overhvælvede magasinrum. pelherrernes egne strateger - legendariske Og fortsætter vi til Gotland, finder vi over­ eksperter i tilrettelæggelse af militære for­ hvælvede magasiner i stenhuse såvel i Visby syninger - der har stået for planlægningen som på landet samt flere »kastaler<< ved kir­ og opmålingen i et direkte samarbejde med kerne. Kort sagt, følger vi middelalderens det danske ærkebispesæde. Efter min opfat­ sejlruter, der ikke bare krydsede havet i lige telse er det rimeligt at antage, at planlæg• linjer, men fulgte kysterne og øerne, vil vi se ningen og de første byggerier af forsynings­ bygninger, der minder om de bornholm­ lagre er udført i perioden fra 1164 til 1170, ske«.14 sådan at de første lagre har stået klar i Bal­ Det må stå klart for enhver, at Wienberg tikum, da Pave Alexander III afleverer sit bi­ her netop beskriver den sejlrute, der har drag til aftalen i Clairvaux, nemlig korstogs­ været mest sandsynlig for korstogsflåden proklamationen af 11. september 1171. mod Estland. Da Wienberg som tidligere ci­ Det er i øvrigt ikke sikkert, de første lagre teret anser de bornholmske kirker som over­ er opført på Bornholm. Der er ting, der ty­ ordnet planlagte forsyningslagre til ærke• der på at de første forsyningslagre bygges på bispen i Lund, er der ikke langt til at fore­ Gotland - nemlig Gotlands berømte - og gå• stille sig, at hele korstogsruten således har defulde - kastaler. Under et besøg på Got­ været overordnet planlagt med forsynings­ land i sommeren 2001 havde jeg lejlighed lagre. Selvfølgelig har det stadig været ær- til at tage disse ejendommelige bygnings­ værker i nærmere øjesyn [se fig. 1, 2 og 3 side 199] - og kunne konstatere en lang ræk- 14 Wienberg 2002.

196 BORNHOLM OG DE BALTISKE KORSTOG

kebiskoppens lagre, selv om de i første om­ periode - og planlægger man et stort slag, så gang skulle bruges til korstogsftåden. lægger man også en strategi. Men hvad er så formålet med at lægge kir­ Wienberg mener videre, det er uvirkeligt kerne på Bornholm sådan, at der er geometri med en planlægning, der strækker 100 år mellem placeringerne? frem. Men det er heller ikke nødvendigt Det enkle og simple svar på dette er, at no­ med en planlægning, der rækker 100 år gen - og her sandsynligvis tempelherrernes frem. Alexanders III's korstogsproklamation eller cisterciensernes ingeniører - var i kommer 6-7 år efter disse planer er lagt - og gang med opmålinger og korttegning, for­ der er fortløbende korstog mod Estland i mentlig ved hjælp af en teknik, de kan have hvert fald fra 1180' erne. 18 At det så viser sig tilegnet sig ved kontakten med de kulturer at komme til at vare omkring 50 år fra plan­ ved Middelhavet, for hvem matematik, geo­ lægningen, til Estland endelig erobres, gør metri og landmåling ikke var ukendte be­ efter min opfattelse ikke planerne uvirkeli­ greber. ge. Men hvorfor så netop Bornholm? Det er heller ikke nødvendigt for planer­ Svaret er, at Bornholm synes at være et nes udførelse, at Liibeck er på danske hæn• særdeles velvalgt øvelsesterræn på grund af der, sådan som Wienberg hævder. Men det topografien med øens langstrakte højderyg er klart en fordel for planerne, da det sker - og placeringen af Christiansø som ideel til og det er måske også en interessant detalje pejlinger. 15 ved historien om Danmark og Liibeck. Det er i al sin enkelhed den arbejdshypo­ Wienberg nævner dels, at klippekompasset tese, der foreløbig kan bidrage med en lo­ på Christiansø har paralleller andre steder, gisk forklaring på den geometri, der de facto hvor de kan dateres til 1500-1800-årene, og eksisterer mellem et antal af de bornholm­ dels at øens tidligere navn »Kirkholmen« ik­ ske middelalderkirker. ke kan belægges længere tilbage end 1676. 19 Tilbage står, at Wienberg direkte bekræf• Jeg har hæftet mig ved, at klippekompas­ ter følgende væsentlige argumenter: set var netop i det punkt på Christiansø, hvor Rundkirkerne på Bornholm kan være in­ to kirkelinier skærer hinanden. Dette særli• spireret af tempelherrernes kirker. De kan ge kompas angives at have været »af stor tilhøre årtierne omkring år 1200. De kan ha­ vidde«. 20 ve været anvendt som hvælvede magasiner Jeg har ikke nærmere undersøgt de af i korstogene. »Pave Alexander !IL Tempel­ Wienberg nævnte klippekompas - bortset herrernes stormester Bertrand de Blanche­ fra et, som jeg har besøgt på øen Kokar fort og ærkebiskop Eskil har antagelig truf­ (Finland). Dette kompas er højst 30 - 40 cm fet hinanden i Frankrig i 1160 'erne«. 16 i diameter og kan næppe kaldes »afstor vid­ Wienberg mener derimod, at der ikke de«. skulle være vidnesbyrd overhovedet om, at Selv om navnet »Kirkholmen« ikke har strategien for de baltiske korstog blev plan­ belæg længere tilbage end 1676, så er det lagt i Clairvaux omkring år 1164. 11 Men det væsentlige, at der endnu i 1676 ingen kirke er ikke rigtigt, for Benninghoven fortæller som tidligere omtalt, at et stort slag blev planlagt mod Estland på dette sted i denne 18 Benninghoven 1965, side 18. Kai Hørby har overfor mig gi­ vet udtryk for. at der efter hans opfattelse havde været langt flere korstog, end kilderne nævner. Han mente, at det sand­ synligvis var en årlig begivenhed i en længere periode. 15 Haagensen 2002. 19 Wienberg2002. 16 Wienberg 2002. 20 Protocol over de igiennem Søetatens Krigscancel/ie udfærdi• 17 Wienberg2002. gede Kongelige Expeditioner, 13. maj 1756.

197 ERLING HAAGENSEN

21 var på Christiansø - og dertil kan navnet i, at vi ikke har kendskab til, at slægten selv vel have en længere tradition, end der er brugte denne betegnelse. skriftligt belæg for? Men jeg skal understre­ ge, at der er ingen af de to argumenter, der Et af de væsentlige kritiske argumenter, er hverken væsentlige eller afgørende for Wienberg fremfører, er når han hævder, at hypotesen. jeg bevidst undviger risikoen for at blive fal­ Til gengæld har Wienberg ret i, at jeg har sificeret. Men ovenstående giver en lang lavet et par historiske faktafejl, blandt andet række eksempler, hvor min hypotese har ved at kalde to svenske cistercienserklostre haft stor risiko for at blive falsificeret, men for danske og ved at forveksle Knud den altså ikke er blevet det, så her har Wienberg Hellige med Knud den Store, og det bekla­ ikke ret. ger jeg naturligvis og er taknemlig for be­ Jeg skal desuden fremhæve, at jeg stillede læringen, selv om jeg må understrege, at op til offentlighedens direkte kontrol af min denne heller ikke har væsentlig indflydelse hypotese om, at der gemmer sig et grav­ på argumentationen, hvilket Wienberg også kammer eller en krypt under gulvet i Øster• medgiver. lars kirke. Geologer fra Falkenberg Rådgi• Wienberg gør videre opmærksom på, at vende Geologer A/S, Lynge, kunne efterføl­ jeg har blandet de to slægter Hvide og Tru­ gende bekræfte, at der er et kammer, enten got sammen. Eskil tilhører Trugotslægten tomt eller opfyldt med et andet materiale, og ligesom Danmarks første ærkebiskop Asser, at georadaren har afsløret, hvad geologerne mens de følgende danske ærkebisper Absal­ kalder »menneskelige aktiviteter« ned til en on, Anders Sunesen, Jens Grand og Jacob dybde af 12 meter under gulvet i Østerlars Erlandsen alle er afHvideslægten.22 kirke. Vi ved dog, at betydningsfulde slægter Wienberg hævder, at heller ikke dette går gifter sig ind i hinanden - og da vi træffer at undersøge konkret. Men det er ikke rig­ navnet Asser (Sasser) flere gange både hos tigt. En supplerende, mere omfattende un­ Hviderne og hos Trugot, er det ikke helt dersøgelse med georadar og tilsvarende in­ utænkeligt, at de er i familie. Der er også di­ strumenter vil minutiøst kunne afsløre i de­ rekte eksempler på giftermål mellem de to taljer, hvor og hvad der gemmer sig under slægter, således gifter Ulf af Hvideslægten kirkegulvet - og ud fra en vurdering vil det sig med Una, søster til Asser afTrugotslæg• herefter for eksempel kunne lade sig gøre at ten. 23 Mere betydningsfuldt er det, at ifølge grave sig ind til det udefra - uden at bryde Marianne Johansen og Helle Halding kan kirkegulvet op. Absalons mor Inge være afTrugotslægten - Jeg skal dog med det samme sige, at jeg og også Saxo nævner et slægtskab, der sæt• ikke tror, det hverken er den Hellige Gral el­ ter Eskil direkte i familie med Absalon. 24 ler Pagtens Ark. Derimod kunne der være Det er i øvrigt allerede Saxo, der bruger genstande, der kan bekræfte hypotesen om navnet Hvide om slægten - så navnet har så• kirkens tilknytning til korstogsaktiviteterne. ledes været anvendt om slægten længe før Men der er andre faktorer, som med let­ 1500-årene, også selv om Wienberg har ret hed vil kunne falsificere hypotesen om sten­ kirkernes tilknytning til geometri og tem­ pelherrer. 21 Christiansø's første kirke blev indrettet i Store Tårn, bygget i 1684. Der gemmer sig for eksempel endnu føl­ 22 Johansen og Hal ding 2001, side 26, og slægtstavle side gende interessante spørgsmål: Hvor er de 144-145. 23 Johansen og Halding 2001, side 27. trækirker, der må have eksisteret, før de 24 Johansen og Halding 2001, side 162, note 14. særlige stenkirker blev opført?

198 BORNHOLM OG DE BALTIS

Disse billeder forestiller kastalen ved Sudre på Gotlands sydligste pynt. Kastalen ligger midt på pynten ca. 2 kilo­ meter fra kysten, og fra kastalensjlade tag kan man overskue ca. 280 grader afhavets horisont. Den er godt 12 25 meter høj og i tre stokværk. Den ydre diameter er 11,5 meter, mens den indre diameter kun er 6,5 meter • Det be­ tyder, at kastalens stokværk er hvælvet, uden det har været nødvendigt med støttepille(r). Hvælvet minder i detaljer om den måde, Øster/ars Kirkes hule midterpille er hvælvet. Som i de bornholmske kirker løber trappen til de øvre stokværk inde i muren. Trappens aftlutning ved det flade tag er så identisk med den tilsvarende aftlutning på trap­ pen i Øster/ars, at det på detaljerne ikke er muligt at se forskel på de to trapper. Gotland har haft mindst 15 og mu­ 26 ligvis op til 19 kastaler, heraffire runde • Som tilfældet er med middelalderkirkerne på Bornholm, ligger de got­ landske kastaler ca. 2 kilometer fra kysten med gode observationsmuligheder.

25 H. Geijer, 1993. 26 Giiran Svensson 1994, side 6.

199 ERLING HAAGENSEN

Hvis det kan påvises, at der ligger en æl• marie kirke inddrages Å Kirke i geometrien. dre trækirke under eller i umiddelbar Det synes altså, som om dele af geometrien nærhed af flere af de 15 bornholmske mid­ er udviklet ud fra, at Å Kirke ligger der, delalderkirker - så ville det umiddelbart for­ hvor den ligger, og der kan derfor godt have klare, hvorfor stenkirken er opført, hvor den ligget en ældre kirke på dette sted. er. Det ville i givet fald betyde, at den fund­ Det vil føre for vidt at komme ind på de­ ne geometriske plan for kirkernes placering taljerne omkring dette i denne artikel, men ikke kunne være udtænkt som hypotesen an­ jeg nævner det som et eksempel på forudsi­ tager, og forbindelsen til tempelherrerne gelser, der senere vil kunne bekræftes. ville være utænkelig. Wienberg nævner også det udprægede fra­ Indtil videre har man imidlertid ikke fim­ vær af kilder som et vigtigt argument mod det trækirker i forbindelse med stenkirkerne min hypotese. Blandt andet fremhæver Wi­ - heller ikke da man nedbrød og fjernede enberg, at der ingen vidnesbyrd findes om så kirkerne Klemensker, Vestermarie, Øster• meget som et eneste besøg af en sværdrid• marie og Rø. Man har heller ikke fundet der eller en cistercienser på øen. 28 spor af tidlige trækirker andre steder på Dertil er at sige, at det naturligvis er en Bornholm, men fimdet af flere tidlige krist­ svaghed. Men der findes i det hele taget in­ ne kirkegårde, for eksempel Grødby og gen kilder, der fortæller, hvem der byggede Munkegård, 27 langt fra de specielle stenkir­ de bornholmske middelalderkirker, og hvor­ ker er foreløbig medvirkende til at under­ for de gjorde det. Wienberg har selv fremsat bygge hypotesen om en afgørende ny place­ en hypotese om, at kirkerne er opført som ring afkirkerne i forbindelse med deres op­ magasiner for ærkebispesædet i Lund. Man førsel. kan med samme ret spørge, hvor er kilderne Det er dog min opfattelse, at der kan gem­ til denne hypotese? me sig resterne af en ældre trækirke i eller I fravær af kilder er det historisk legitimt ved Peders Kirke og i eller ved Å Kirke. Et at bygge på de øvrige argumenter, der måt• sådant fund ville ikke falsificere teorien - te findes - og det er præcis, hvad jeg har tvært imod ville argumenterne for geometri­ gjort. en blive forstærket gennem fundet af ældre trækirker på disse og kun disse steder. Ud fra ovenstående må min konklusion bli­ De nyeste undersøgelser af geometrien sy­ ve, at Wienberg med sine argumenter hver­ nes at pege på, at den eneste af de born­ ken har falsificeret eller usandsynliggjort holmske middelalderkirker, der ikke kan min hypotese, og at den derfor endnu bør placeres i det overordnede geometriske sy­ regnes som en legitim arbejdshypotese til en stem, er Peders Kirke. Det ville derfor være historisk forklaring på kirkernes arkitektur, logisk, hvis det viser sig, at netop denne kir­ formål og deres bemærkelsesværdige geo­ ke er opført, hvor der tidligere har ligget en metriske relationer. trækirke. Derimod synes geometrien at tage hensyn til, at Å Kirke ligger, hvor den ligger. Geo­ metrien dikterer ikke Å Kirkes placering, sådan som det er tilfældet med de øvrige kirker, men gennem placeringen af Øster-

27 Wienberg 1989, note 11. 28 Wienberg 2002.

200 BORNHOLM OG DE BALTISKE KORSTOG

Henvisninger:

Benninghoven, Friedrich: Der schwertritterorden - Militsia Christi in Livonia, Gottingen 1965. Geijer, H.: Kastal på Gotland, Uppsats i Påbygg• nadskurs i Arkæologi vid Stockholms Universi­ tet H.T. 1993. Haagensen, Erling og Lincoln, Hemy: The Templar's Secret Island, Windrush 2000. Haagensen, Erling: Bornholms Mysterium, Bogan 1993. Haagensen, Erling: Kirker, geometri og statistik. META. Medeltids-arkeologisk tidskrift 2002: 2. Lund2002a. Haagensen, Erling: Tempelherrernes Skat, Bogan 2000. Johansen, Marianne og Halding, Helle: Thi de var af stor slægt, Skippershoved 2001. Lind, Niels: On the Alignments of Bornholm 's Medieval Churches. META. Medeltidsarkeolo­ gisk tidskrift 2002: 2. Lund 2002. Nørlund, Poul, Trelleborg, København 1948. Svensson, Goran: Gotlands Kastaler, valforsvarada packhus vid kustens handelsgårdar, Uppsats for­ djupningskurs i arkeologi, Stockholm Universi­ tet VT 1994. Ulam, S.M: Adventures of a Mathematician, New York 1976. Wienberg, Jes: Bornholms kirker i den ældre middel­ alder, Bornholmske Samlinger 1989. Wienberg, Jes: Mellem viden og vrøvl - Bornholms mystiske kirker, Bornholmske Samlinger 2002. Wivel, Mette: Bornholms runde kirker og Tempelrid­ derne, Bornholmske Samlinger 1989.

201

Middelalderen uden mystik

Replik til Erling Haagensen

AfJes Wienberg JES WIENBERG

»Der er tre slags løgne: løgne, forbandede bevidst lokalisering af kirkerne i forhold til løgne og statistik.« hinanden og Christiansø, er helt usandsyn­ (Mark Twain) lig. Motivet for det besværlige arbejde med geometrien savnes nu, hvor historien om re, Bornholms mysterier og skatte? Den hellige vinklens tredeling og l/9's grad er opgivet. Gral, Pagtens Ark, linjen til Rennes-le­ Haagensen reducerer den fantastiske histo­ Chåteau (og Jerusalem?), udregningen af rie om den hellige og hemmelige geometri n (pi), vinklens tredeling, konstruktionen af til et tidsfordriv for tempelherrernes eller 1/9 grad og det gyldne snit - alle disse born­ cisterciensernes ingeniører. Bornholm bliver holmske mysterier har Erling Haagensen nu blot »et særdeles velvalgt øvelsesterræn på opgivet. Men endnu står hans spekulative grund aftopografien«. korthus. 1 Hvad middelalderen og senere epoker ev­ Den hellige geometri på Bornholm skabt nede af opmålinger fremgår med afslørende af tempelherrerne fastholdes som et viden­ tydelighed af alle gamle kort over Born­ skabeligt faktum. Haagensen mener ikke, at holm, hvor landets konturer er misforståede. det i min kritik er lykkedes mig at falsificere Se blot Peder Hansen Resens kort fra ca. hans ideer. Han henviser til en statistisk 1680, som pryder bagsiden af folieværket analyse af Niels Lund, der skulle have vist, »Bornholms gamle kirker«. 3 at det ikke kan være en tilfældighed, at kir­ Da kilder savnes, henviser Haagensen nu kelinjerne Klemensker-Rø og Nylarsker­ til autoriteter for at belægge centrale dele i Østerlarsker mødes netop ude på Christi­ sin historie: Bornholms rolle i korstogene ansø. Analysen er imidlertid hverken mate­ ved Østersøen belægges med en udtalelse af matisk eller historisk overbevisende.2 To lin­ afdøde Kai Hørby. Og mødet i 1164, hvor jers træf på Christiansø kan ikke bevise eller korstogene ved Østersøen skulle være blevet sandsynliggøre resten af Haagensens vidt­ planlagt, ændres til en antagelse om et mø­ løftige ræsonnement. Det kan ikke sandsyn­ de engang årene 1161-67 med henvisning til liggøre alle de punkter, linjer, vinkler og af­ en formulering hos Friederich Benningho­ stande, der mere eller mindre begribeligt ven. skulle udgøre den bornholmske geometri. Haagensen udvider så sine tanker om Og det kan slet ikke sandsynliggøre, at geo­ korstogene til Gotland. De fritstående tårne metrien var hellig, at tempelherrerne var in­ eller »kastaler« på Gotland skulle have kun­ volverede, eller at Østerlars skulle skjule en net fungere som magasiner i korstogene, og skat. efter hans opfattelse (»Min hypotese er der­ Ja, det er korrekt, at jeg ikke betvivler ek­ for. .. «) skulle de være ca. 10 år tidligere end sistensen af en geometri, men jeg mener, at de ældste kirker på Bornholm. den ikke tilhører middelalderen. Den helli­ At Gotland var vigtig i korstogene til ge geometris skaber er Erling Haagensen og Baltikum er en gammel og velkendt sand­ hans computer. Skabelsestiden er således ik­ hed. Men det er mærkeligt, at Haagensen ke 1100-årene, men 1990'erne. formulerer en hypotese om tårnenes alder, Tanken om en nøjagtig opmåling, med en når han allerede er bekendt med, at to af

1 Erling Haagensens tanker om Bornholms hellige geometri og 3 Knudsen 1999 bagsiden. Om udviklingen af opmålingstek• meget andet er trykt i Haagensen 1993 og 2000. Indlæggene nikker se Pade 1976. i debatten er foreløbig at finde ikke blot i Bornholmske Sam­ linger, men også i META og Folkvett: Wienberg 2001, 2002a, 2002b, Haagensen 2002a, 2002b, Lind 2002 og Jerkert 2002. 2 Jerkert 2002; Wienberg 2002a.

204 MIDDELALDEREN UDEN MYSTIK

dem er eksakt daterede med hjælp af den­ at rundkirkerne måske kunne tilhøre tiden drokronologi: Krudttårnet i Visby blev op­ efter ca. 1200. Jeg foreslog flere forskellige ført i 1160-61, og tårnet i Gammelgarn i tolkninger, her imellem følgende, som jeg 1211.4 vil citere: »Ærkebiskop Absalon og efterføl­ Jeg vil sammenfatte situationen idag på geren Anders Sunesen spillede en vigtig og følgende måde: Vi ved ikke med rimelig sik­ personlig rolle i den kortvarige danske eks­ kerhed, hvornår de bornholmske kirker blev pansion i Østersøområdet. Det er derfor opført, hvem som opførte dem, hvorfor de muligt, at Bornholm havde en fremskudt po­ ligger, hvor de gør, hvorfor flere har over­ sition som forsyningsbase. Ledings.flåden hvælvede stokværk, og hvorfor nogle blev kan på vejen til Finland, Øse! og Estland befæstet. Vi ved ikke, hvem eller hvad som have lagt ind til Bornholm for at modtage blev beskyttet i kirkerne, eller mod hvem det proviant og betaling af ærkesædets besid­ skete. delser og indtægter. Hvis øens magasinkir­ Uvisheden gør ikke de bornholmske kir­ ker på denne måde havde en direkte funk­ ker mere mystiske end så mange andre mid­ tion i kampagnerne mod øst, er det helt for­ delalderkirker. I de fleste tilfælde kan ro­ ståeligt, at de måtte befæstes mod hedenske manske kirker kun dateres indenfor en 50- angreb. «8 Nogen overordnet planlægning eller endog 100-års periode. Men den mær• har jeg dog ikke forudsat. kelige arkitektur og uvisheden gør unægte• Så jo da, jeg mener, at korstogene er vig­ lig de bornholmske kirker spændende at be­ tige for at forstå kirkerne på Bornholm, ved søge og fantasere om. Kirkerne indbyder til Kalmarsund (i Møre og på Øland) og på funderinger, spekulationer og rene skipper­ Gotland, altså langs sejlruten til Estland.9 Og skrøner. lad det være Erling Haagensens fortjeneste Erling Haagensen har skrevet en under­ at have fremhævet korstogenes betydning holdende skrøne, der har fået mange læsere. for Bornholm mere energisk end nogen an­ Haagensen er tydeligvis inspireret af fire den. Men der behøves ingen mysterier eller tekster, som udkom tilbage i 1980'erne: Mi­ skatte, ingen tempelherrer eller hellig geo­ chael Baigent, Richard Leigh og Henry Lin­ metri for at løse gåderne. coln udgav i 1982 »Det hellige blod og den Diskussionen ville vinde ved flere fakta hellige gral«, hvor tempelherrerne og gra­ og færre spekulationer. Og lad os få alle kor­ len sammenføres i en eventyrlig historie tene på bordet. Haagensen kunne således med centrum i Rennes-le-Chateau i Frank­ gerne berette om, hvordan folk med metal­ rig. 5 Kartografen David Wood tillægger i detektor på hans initiativ forgæves har ledt »Genesis« fra 1985 sine »fund« af hellige efter skatten oppe på Rytterknægten. geometriske figurer. 6 Kunsthistorikeren På sin hjemmeside og i denne årbog rede­ Mette Wivel skrev i Bornholmske Samlinger gør Haagensen for sine undersøgelser med 1989 om, at Østerlars kunne efterligne georadar i Østerlars kirke. 10 Som tidligere tempelherrernes mangekantede kirke i Ta­ skrevet finder jeg det ikke realistisk hverken mar i Portugal med ærkebiskop Eskil som antikvarisk eller teknisk med en udgravning formidler. 7 Og selv skrev jeg i samme årbog, til 12 m's dybde under koret i Østerlars for

4 Wienberg 2000b med yderligere henvisninger. 8 Wienberg 1989, især s. 14ff; citats. 23. 5 Baigent m. fl. 1991. 9 Wienberg 2000a mere alment om de såkaldte flerfunktionel­ 6 Wood 1985. le kirker og deres rolle i korstogene ved Østersøen. 7 Wivel 1989. 10 Hjemmesiden findes på adressen: www.merling.dk (»På skat­ tejagt med Erling Haagensen<< ).

205 JES WIENBERG

at finde et eventuelt gravkammer eller en Haagensen, Erling: Kirker, geometri og statistik. ME­ krypt. Tænk bare på risikoen for en sam­ TA. Medeltidsarkeologisk tidskrift 2002: 2. Lund menstyrtning. Heller ikke fra ydersiden 2002a. S. 56-68. Haagensen, Erling: Bornholm og de baltiske korstog. er det realistisk med tanke på alle begravel­ Bornholmske Samlinger 2002. Rønne 2002b. serne på kirkegården. Jerkert, Jesper: Bayesianskforvirring. META. Medel­ Som Haagensen selv påpeger, ville fore­ tidsarkeologisk tidskrift 2002: 3. Lund 2002. komsten af ældre trækirker på samme plads Knudsen, Ann Vibeke: Bornholms gamle kirker. Røn­ som stenkirkerne falsificere hypotesen om, ne 1999. at kirkernes lokalisering skulle være bestemt Lind, Niels: On the Alignments ofBornholms Medie­ val Churches. META. Medeltidsarkeologisk af en hellig geometri. Haagensen erindrer tidskrift 2002: 2. Lund 2002. S. 49-55. dog om, at ingen trækirker blev fundet, da Møller, Elna & Olsen, Olaf: Danske trækirker. Nati­ kirkerne i Klemensker, Rø, Vestermarie og onalmuseets Arbejdsmark 1961. København. S. Østermarie blev nedrevet i 1880'erne. Men 35-58. det kunne da heller ikke forventes. Ældre Pade, Erling. Milevognen og andre ældre opmålings• trækirker ville eventuelt efterlade spor i jor­ systemer: en kulturhistorisk skitse. København den af stolpehuller og væggrøfter. Og vi skal 1976. Wienberg, Jes: Bornholms kirker i den ældre middel­ helt op i 1950'erne, før end en tidlig genera­ alder. Bornholmske Samlinger II Række, 3 Bind. tion af trækirker kunne iagttages ved arkæo• Rønne 1989. S. 9-28. (Først trykt i Hikuin 12. logiske undersøgelser i kirkegulvene. 11 Højbjerg 1986. S. 45-66.) En anden konkret vej frem, hvor jeg selv Wienberg, Jes: Fæstninger, magasiner og symboler - gerne bidrager, er dendrokronologiske date­ Østersøens flertydige kirker. META. Medeltids­ ringer af de bornholmske kirker og klokke­ arkeologisk tidskrift 2000: 4. Lund 2000a. S. 26- huse. Nylig kunne tømmer indmuret i ro­ 58. Wienberg, Jes: Gotlands guldålder - kyrkor, konjunk­ mansk murværk påvises på flere steder i bå• turer och korståg. Gotliindskt Arkiv 2000. Med­ de Nyker og Olsker. Her findes altså hidtil delanden från Foreningen Gotlands fornviinner. oversete muligheder for mere præcist at Arg. 72. Visby 2000b. S. 69-84. (Også trykt i datere Bornholms middelalderkirker. 12 Från stad til! land. En medeltidsarkeologisk resa tilliignad Hans Andersson. (Red.) Anders And­ ren & Lars Ersgård & Jes Wienberg. Lund Stu­ dies in Medieval Archaeology 29. Lund 2001. S. Henvisninger 229-240.) Wienberg, Jes: Arkæologi, pseudoarkæologi og sakral Baigent, Michael & Leigh, Richard & Lincoln, Hen­ topografi. META. Medeltidsarkeologisk tidskrift ry: Det hellige blod og den hellige Gral. Myste­ 2001: 4. Lund 2001. S. 3-31. (Også trykt forkor­ riet om Tempelherrerne og Jesu efterkommere. tet og oversat til svensk i Folkvett: organ for Ve­ Lynge 1991. (1 udg. London 1982) tenskap och folkbildning 2002: 3. Stockholm IIaagensen, Erling: Bornholms mysterium. I'å sporet 2002.) afTempelherrernes hemmelighed og den glemte Wienberg, Jes: Kirker, geometri og vrøvl. META. videnskab. Lynge 1993. Medeltidsarkeologisk tidskrift 2002: 3. Lund Haagensen, Erling: Tempelherrernes Skat. Lynge 2002a. 2000. Wienberg, Jes: Mellem viden og vrøvl - Bornholms mystiske kirker. Bornholmske Samlinger 2002. Rønne 2002b. Il Jfr.Møller&Olsenl961. Wivel, Mette: Bornholms runde kirker og tempelrid­ 12 En første og hastig undersøgelse af muligheden for at finde derne. En undersøgelse afde typologiske forud­ anvendbar tømmer i de bornholmske kirker blev gennemført sætninger for kirkerne. Bornholmske Samlinger af arkitekten Niels-Holger Larsen, arkæologen Finn Ole Son­ II Række, 3 Bind. Rønne 1989. S. 49-63. ne Nielsen og forfatteren til denne artikel middelalderarkæo• logen Jes Wienberg i april 2002. En ny undersøgelse gen­ Wood, David: Genesis. The First Book ofRevelations. nemføres i september 2002. Tunbridge Wells 1985.

206 Middelalderen med mystik

Duplik til Jes Wienberg

AfErling Haagensen ERLING HAAGENSEN

»At rejse nye spørgsmål, nye muligheder, at ge geometris skaber Erling Haagensen og betragte gamle problemer fra en ny side hans computer«. 7 kræver skabende fantasi og markerer de vir­ For det første har jeg aldrig brugt en com­ kelige fremskridt i videnskaben«. puter i denne forbindelse, hvilket Wienberg -Albert Einstein er klar over. Da jeg startede med at regne på geometrien i slutningen af 1980'erne, brug­ Jes Wienberg har tilsyneladende ikke meget te jeg en almindelig lommeregner, og jeg har tilovers for statistik - og han indrømmer, at i »Bornholms Mysterium« oplyst, hvilken han som lægmand ikke forstår professor Ni­ type lommeregner, der er brugt til beregnin­ 1 els Linds analyse • Alligevel har Jes Wien­ gerne8. Jeg har fortsat med at bruge lomme­ berg en personlig mening om statistik og regner. Og når det har kunnet lade sig gøre geometri, som han fastholder - nemlig at uden computer, er det netop fordi geometri­ han har demonstreret, at den geometri, jeg en ikke skyldes tilfældige kombinationer. Jeg har påvist mellem kirkerne på Bornholm, vil har ikke undersøgt 120 linier og 1.680 vink­ opstå ved tilfældigheder - dette nu på trods ler med henblik på at finde et tilfældigt linie­ af videnskabelige kendsgerninger, som stykke med et bestemt mål eller en vinkel, 3 9 påviser det modsatte • der tilfældigvis er 30 grader • Det har jeg Men for en sikkerheds skyld har Wienberg slet ikke haft hverken tid eller tålmodighed alligevel en indrømmelse: Hvis det nu trods til, og det har heller ikke været nødvendigt. alt skulle vise sig, at det er »almost certain« I det øjeblik, man finder det rigtige hjørne af at fire af de 15 middelalderkirker er bevidst geometrien - det vil sige, i det øjeblik man anlagt, så de udpeger Christiansø, sådan forstår hensigten med den indbyrdes geo­ som professor Lind påviser, så mener Wi­ metriske placering af de fire bornholmske enberg, at to liniers (omhyggeligt planlagte) rundkirker - så folder geometrien sig ud af træf på Christiansø ikke kan bevise eller sig selv. Den ene kirkes placering leder lo­ sandsynliggøre »resten afHaagens ens vidt­ gisk til den næste kirkes placering, og en ef­ løftige ræsonnement«. 5 ter en falder kirkerne på plads i den geome­ Jo, det kan lige netop sandsynliggøre mit tri, der udfolder sig med Østerlars kirke som ræsonnement, fordi jeg desuden påviser, centrum og liniestykket Østerlars-Nylars hvorfor linierne træffes på Christiansø. Jeg som skabende enhed. Wienberg har ret i, at fremlægger 14 argumentet', der alle viser, man ved brug af computer formentlig vil hvorfor Christiansø er en logisk, naturlig - kunne finde fortænkte geometriske konstel­ og ikke mindst nødvendig - del af den born­ lationer i snart sagt hvad som helst. Men jeg holmske kirkegeometri, som ud over de fire må skuffe Wienberg med, at en computer ik­ kirker, der udpeger Christiansø, yderligere ke er nødvendig her - geometrien på Born­ omfatter mindst fem af øens middelalder­ holm udmærker sig netop ved at udfolde sig kirker med øens største rundkirke, Østerlars, fuldstændig logisk for ens undrende øjne, i som det logiske centrum. samme øjeblik man seriøst begynder at un­ dersøge den. Det er denne »logiske kongru­ Jes Wienberg holder fast i, at selv om geo­ ens«, der fjerner enhver tvivl om, at geome­ metrien trods alt eksisterer, så »er den helli- trien skulle være opstået ved tilfældigheder. For det andet udpeger geometrien for ek- 1 Wienberg 2002a. 2 Wienberg 2002c. 3 & 4 Lind 2002. 7 Wienberg 2002c. 5 Wienberg 2002c. 8 Haagensen 1993, side 176. 6 Haagensen 2002a. 9 Wienberg 2002b

208 MIDDELALDEREN MED MYSTIK sempel med 100 procents nøjagtighed place­ metriske forudsætninger, ligger præcis i al­ 11 ringen af en af øens nu nedbrudte kirker teret på den gamle kirke • Dette bliver der­ (Vestermarie) i stedet for den nuværende kir­ med et overbevisende indicium for, at Wien­ ke. Det er en detalje, jeg ikke kunne have berg ikke kan have ret, når han hævder, at forudset, fordi jeg og alle andre havde den geometrien er skabt af mig. formodning, at den nuværende kirke ligger Wienberg fortsætter med sin påstand, at en præcis oven på den oprindelige kirke. Ifølge nøjagtig opmåling med en bevidst lokalise­ den geometriske plan, som Wienberg hæv• ring af kirkerne i forhold til hinanden og 12 der jeg selv har skabt, ser det ud, som om Christiansø er helt usandsynlig • hensigten har været at placere Vestermarie Menjeg har skitseret, hvordan geometrien kirke på diagonalen i den indskrevne ligesi­ i praksis kan være udmålt - og jeg har påvist, dede sekskant - en figur, der desuden be­ at der endnu i det bornholmske landskab sy­ stemmes af Østerlars, Nylars, Rutsker og Ols nes at befinde sig tydelige efterladenskaber kirkes placeringer - således at der i alt indgår af denne opmåling i form af nærmere be­ 13 fem af øens middelalderkirker i denne figur. stemte bavnehøje • Det er naturligvis ikke Det vil i praksis sige, at vinklen mellem Ny­ nødvendigt hverken at genopfinde eller lars-Vestermarie og Nylars-Østerlars burde slæbe en milevogn over bakke og dal og 14 være 30 grader. Desuden ser det ud, som om åbent vand, sådan som Wienberg hævder • kirken er bestemt til at ligge således på dia­ Der er visse høje og bavner i området tæt ved gonalen, at afstanden fra sekskantens spids Sorte Muld, som jeg mener er rester af de (Nylars kirke) skal være en fjerdedel af den første opmålinger, som således kan udføres skabende enhed (det vil sige en fjerdedel af på fladt terræn med målestok eller kæder - og afstanden Østerlars-Nylars). resten af målingerne kan udføres ved hjælp Da jeg med lommeregneren regnede på af trigonometri og pejlinger, hvor Christiansø 15 dette, viste det sig, at vinklen Nylars-Vester­ indgår som et meget væsentligt element • marie og Nylars-Østerlars (kirkespir til kir­ Wienberg hævder, at sådanne trigonome­ 10 kespir) er 30,57 grader • Med en afvigelse triske beregninger ikke kunne være udført af på 0,57 grader er afvigelsen tre gange større datidens mennesker, fordi de ikke havde den 16 end nogen anden vinkelafvigelse noget andet nødvendige viden • Men deri tager han be­ sted i hele geometrien! Men der er optisk sigt viseligt fejl. mellem Nylars og Vestermarie, og afstanden De ni oprindelige stiftere af tempelherre­ mellem de to kirker er kun godt tre kilome­ ordenen tilbragte de første ni år af ordenens ter, hvor afstandene andre steder i systemet historie i Jerusalem. Det kan ikke udelukkes, er mellem 20 og 30 kilometer. Så hvis det at de i den periode kan have tilegnet sig ara­ geometriske system er bevidst anlagt, så bur­ bisk videnskab, som på det tidspunkt har en de vinklen høre til blandt de mest nøjagtige i lang tradition og et meget højt stade, hvilket hele systemet - og ikke være langt den mest der her skal fremhæves fire eksempler på: unøjagtige. Det fik mig til at undersøge, om 1: Astronomen og matematikeren Al-Bat­ den nuværende Vestermarie kirke - som hid­ tani (kaldet Albategnius af de europæiske til antaget - er anbragt nøjagtig oven på den oversættere) opstiller i perioden 877 - 929 oprindelige middelalderkirke. Det viser sig at kunne dokumenteres, hvor Il Haagensen 2000, side 118. den gamle kirke har ligget - og det viser sig, 12 Wienberg 2002c. at det punkt, der opfylder de opstillede geo- 13 Haagensen 2002a. 14 Wienberg 2002b. 15 Haagensen 2002a. 10 Haagensen 1993, side 180. 16 Wienberg2002c.

209 ERLING HAAGENSEN formler og tabeller for trigonometriske be­ ville således kunne lade sig gøre alene ved regninger, sådan som vi bruger dem i dag. brug af 1100-tallets matematiske viden. Al-Battani var blandt andet i stand til at be­ 4: Desuden skal geografen Al-Idrisi regne årets længde til 365 dage, 5 timer, 46 ( 1099-1166) (kaldet Dreses) nævnes, blandt minutter og 24 sekunder, hvilket kun afviger andet fordi han er samtidig og næstenjævn• med to minutter fra den seneste beregning. aldrende med Bernhard af Clairvaux. Han er (Det såkaldt tropiske års længde varierer en født i Ceuta i Spanien og uddannet i Cor­ smule år for år, men middellængden er i dag doba. Hans berømmelse som geograf betød, beregnet til 365 dage, 5 timer, 48 minutter at han fik stor opmærksomhed fra euro­ og 45,18740 sekunder.) Al-Battanis udreg­ pæiske :flådenavigatører og militærstrateger. ning findes i hans bog med den latinske titel Den normanniske kong Roger II af Sicilien »De Scientia Stellarum - De Numeris Stel­ bad ham om at fremstille er verdenskort. Al­ larum et motibus«. Tredje kapitel i denne Idrisi fremstillede en 400 kilo tung sølvglo­ bog handler om trigonometri. Det er værd at bus, hvorpå der omhyggeligt var indgraveret bemærke, at oversættelsen til latin skete al­ de syv kontinenter med handelsruter, søer, lerede i 1100-tallet. floder, større byer, sletter og bjerge. Han 2: Endnu tidligere (770-840) finder vi Abu skrev desuden flere bøger om geografi og 17 Abdullah Muhammad Ibn Musa al-Khwa­ lod fremstille et stort antal detaljerede kort • rizmi, som opfaldt det matematiske sprog al­ gebra. Navnet algebra stammer fra hans be­ Jes Wienberg vil gerne se dette udmålings• 18 rømte bog »Al-Jabr wa-al-Muqabilah«, som arbejde udført i praksis • For Thor Heyer­ i øvrigt var den vigtigste matematiske lære• dahl var det nødvendigt at foretage en prak­ bog på europæiske universiteter indtil 1500- tisk efterprøvning af sine teorier, da han blev tallet. Han udviklede detaljerede trigonome­ mødt med overvældende skepsis af det etab­ triske tabeller med sinusfunktioner - og se­ lerede historiske samfund. Det er således en nere også med tangentfunktionen - og ad­ god metode, og jeg arbejder på at få gen­ skillige af hans lærebøger blev oversat til la­ nemført et eksperiment, hvor man udfører tin i begyndelsen af 1100-tallet, blandt andet de teoretiske målinger i praksis uden brug af af Adelard fra Bath og Gerard fra Cremona. optiske instrumenter for dermed endegyldigt Det vil kort sagt sige, at den geometriske at bevise, at Wienberg ikke har ret, når han og matematiske viden, der er nødvendig for anser det for usandsynligt, at disse målinger at foretage udmålingerne af den af mig på• kan være udført af datidens mennesker. viste geometri på Bornholm, er tilgængelig Som argument for, at man ikke var i stand på dette tidspunkt af historien - både i Mel­ til den slags målinger og beregninger i lemøsten og i Europa. 1100-tallet, anfører Wienberg udformningen 3: I 1300-tallet beregner matematikeren al­ af gamle kort over Bornholm, hvor for ek­ Khalili de geografiske koordinater i grader til sempel Peder Hansen Resens kort så sent 19 en lang række byer og opstiller tabeller her­ som fra ca. 1680 er unøjagtigt • for til brug for beregningen af den muslim­ Men dette argument kan ikke anvendes. ske qibla (bederetningen), og det har vist sig, Det svarer til at hævde, at fordi en afrikansk at hans beregninger er nøjagtige indenfor en stammejæger anno 2002 endnu bruger bue til to bueminutter (0,1-0,3 grader). Disse nøjagtige beregninger er muliggjort af de før­ 17 Referencer til ovenstående oplysninger om de fire muslimske nævnte matematikere - og tilsvarende bereg­ videnskabsmænd findes i nedenstående litteraturliste som supplerende henvisninger. ninger (for eksempel at fastlægge Bornholms 18 Wienberg 2002a. nøjagtige placering i forhold til Jerusalem) 19 Wienberg2002c.

210 MIDDELALDEREN MED MYSTIK

og pil, kan den pågældende umuligt have et nærmelser til n og til vinklens tredeling som ar efter en laseroperation. argumenter for, at geometrien eksisterer og Det er utrolig vigtigt at gøre sig klart, at er bevidst udlagt - eftersom der ikke er bevi­ det paradigme, der eksisterede i middelal­ ser for, at Tempelherrerne kendte disse til­ deren, ikke svarer til det, vi kender i dag. Vo­ nærmelser. res nuværende opfattelse, at videnskab er til Beviset må altså vendes om. Først måjeg for alle og offentligt tilgængelig, baserer sig bevise ud over rimelig tvivl, at geometrien væsentligt på tanker fra slutningen af 1600- eksisterer, for så vidt det gælder kendte tallet og begyndelsen af 1700-tallet, for ek­ størrelser som cirklen med det indskrevne sempel hos den engelske filosof John Locke, og omskrevne kvadrat, den ligesidede seks­ og dermed på indførelsen af det, vi kender kant og den ligesidede syvkant. Det er disse som Oplysningstiden. størrelser, der indgår i den geometri, der har Ser vi på 1100-tallets Europa, er universi­ øens største rundkirke, Østerlars, som fælles teternes viden forbeholdt et :fatal europæiske centrum, som udpeger Christiansø og som familier. Formidling af viden er i årtusinder inddrager ni af øens 15 middelalderkirker. forud (i Grækenland, i Egypten osv.) sket un­ Det arbejde er overskueligt og kan metodisk der udøvelse af hemmelige kultiske traditio­ lade sig gøre i overensstemmelse med aner­ ner og er foregået gennem gradvis indvielse. kendt videnskab. I hvor høj grad dette stadig foregår i 1100- Men når arbejdet er færdigt, og det gene­ tallets Europa ved vi meget lidt om - men relt er videnskabeligt accepteret, at disse ni den (yderst begrænsede) viden, vi har om for kirker både kan og også nødvendigvis må eksempel tempelherrernes organisation, an­ være bevidst anbragt ud fra den påviste geo­ tyder stærkt, at denne tradition holdes i hævd metri, så bliver efter min opfattelse det indenfor denne delvis hemmelige orden. næste nødvendige og logiske skridt at se på, Det er blandt andet baggrunden for, at om yderligere kirker kan tilhøre systemet, yderst avanceret matematisk og geometrisk og her bliver konklusionen efter min opfat­ viden kan være til stede hos en egentlig og telse, at de, der konstruerede dette system, forsvindende lille klike i samfundet, samti­ også må have kendt til en simpel og meget dig med at analfabetisme og ignorans her­ nøjagtig geometrisk tilnærmelse til n. På sker blandt resten af befolkningen. samme måde, som det også åbner for de an­ Det betyder også, at Middelalderen - i dre spekulationer, jeg har fremført. modsætning til det, Wienberg tilsyneladen­ Det bliver altså anerkendelsen af geome­ 20 de gerne ville have - i sig selv er mystisk, triens eksistens, der dernæst - måske - vil ikke bare i betydningen hemmelighedsfuld, kunne tilføre os ny viden om vore forfædres men også i den traditionelle betydning: at geometriske færdigheder, i stedet for det opnå forening med det guddommelige. omvendte: en hypotese om hidtil ukendt vi­ den, der skal argumentere for eksistensen af Jes Wienberg skriver, atjeg har opgivet ud­ geometrien. regningen af 1/4 7t (pi), vinklens tredeling I videnskabelig sammenhæng er denne 21 og så videre • Men det er en misforståelse. sondring og fremgangsmåde vigtig, og jeg Efter Jes Wienbergs og Jørn Schmidts ind­ har derfor her forladt argumenterne om n, vendinger, som jeg har taget til mig, står det vinklens tredeling etc. Men argumenterne er mig klart, at jeg ikke videnskabeligt kan ikke opgivet. De hører nu bare til i en anden bruge geometriske konstruktioner som til- sammenhæng. Jeg ville gerne have tilføjet flere kommen­ 20 & 21 Wienberg 2002c. tarer, men det tillader pladsen desværre ikke.

211 ERLING HAAGENSEN

Henvisninger: Hell, Joseph: »The Arab Civilization.« Tr. Khuda Baksh, Lahore 1943. Haagensen, Erling: »Bornholms mysterium. På spo­ Hitti, P.K.: »A History of Arabs,« London, 1937; ret af Tempelherrernes hemmelighed og den MacMillan, 1956. glemte videnskab«. Lynge 1993. Hitti, P.K.: »Makers ofArab History,« St. Martins Haagensen, Erling: »Tempelherrernes Skat«. Lynge Press, New York, 1968. 2000. Lane-Poole, S.: »Story ofthe Moors in Spain,« New Haagensen, Erling: »Kirker, geometri og statistik«. York, 1889. META. Medeltids-arkeologisk tidskrift 2002: 2. Mieli, A.: »La science arabe et son role dans !'evolu­ Lund2002a. tion scientijique mondiale,« Leiden, R. J. Brill, Haagensen, Erling: »Bornholm og de baltiske kors­ 1939. tog«. Bornholmske Samlinger 2002. Rønne Nasr, S.H.: »Science and Civilization in Islam,« New 2002b York, 1970. Lind, Niels: »On the Alignments ofBornholms Me­ Nasr, S.H: »An Introduction to Islamic Cosmological dieval Churches«. META. Medeltidsarkeologisk Doctrine,« Harvard University Press, Cam­ tidskrift 2002: 2. Lund 2002. bridge, MA, 1964. Wienberg, Jes: »Arkæologi, pseudoarkæologi og Newton, A.P.: Ed., »Trave! and Travellers of the sakral topografi«. META. Medeltidsarkeologisk MiddleAges,« London, 1926. tidskrift 2001: 4. Lund 2001. O'Leary, De Lacy: »Arabic Thought in History.« Wienberg, Jes: »Kirker, geometri og vrøvl«. META. Renan, E.: »Miscellany ofHistory and Trave!,« Paris, Medeltidsarkeologisk tidskrift 2002: 3. Lund France, 1878. 2002a. Ronan, C.A.: »Science: Its History and Development Wienberg, Jes: »Mellem viden og vrøvl - Bornholms Among the Worlds Cultures,« Hamly Publ. mystiske kirker«. Bornholmske Samlinger 2002. Group, New York, 1982.Sarton, George: »Intro­ Rønne2002b duction to the History of Science, Vol. I-IV,« Wienberg, Jes: »Middelalderen uden mystik«. Born­ Carnegie Institute of Washington, Baltimore, holmske Samlinger 2002. Rønne 2002c 1927-31; Williams and Wilkins, Baltimore, 1950-53. Supplerende henvisninger: Scott, S.P.: »History of the Moorish Empire«, J.B. Lippincott Co., London, 1904. Sedillot, L.: »L' Histoire des Arabes, « Paris, 1850. Arnold, T. andA. Guillaume: »TheLegacyofislam,« Silberberg: »Zeitschrift far Assyriologie, « Strassburg, Oxford University Press, 1931. Vols. 24-25, 1910-1911. Arnold, Thomas: »The Legacy ofIslam,« Oxford Uni­ Taylor, E.G.R.: »Same Notes on the Early Ideas ofthe versity Press, 1960. Form and Size ofthe Earth,« Geographical Jour­ Bemal, J.D.: »Science in History (vol. 5),« M.I.T. nal, Vol. LXXXV, January 1935. Press, Cambridge, MA, 1965. Vaux, Carra de: »Legacy of Islam« and »The Phi­ Briffault, Robert: » The Making ofHumanity, « Lon­ losophers afIslam,« Paris, 1921; »Les Penseurs don, 1938. de I 'Islam,« 5 Vols., Paris, 1921-26. Dunlop, D.M.: »Arabic Science in the Jfest,« Paki­ Watt, M.: »Injluence ofIslam on Medieval Europe,« stan Historical Society, Karachi, 1958. Edinburgh Univ. Press, 1972. Hayes, J.R.: Ed., »The Genius ofArab Civilization,« M.I.T. Press, Cambridge, MA, 1983.

212 Litteratur om Bornholm indgået i Bornholms Centralbibliotek 2001-2002

AfNiels Foght Hansen Redaktionen afeluttet 15. september 2002

Værker afblandet indhold navne på bornholmsk. Carl 0. Petersen: Ri­ sengrød-eller? Jens Sørensen: Et udvalg af 08.05 bornholmsk litteratur 2000/2001. Jens Søren­ Bornholm 2001 i billeder I udgivet af Bornholms sen: Folk vi husker. Tidendes Forlag. 2001.(36.årgang). 64 sider, ill. 08.05 Michelsen Hans 08.05 Jul på Bornholm. Register 1933-1999. - Rønne: Bornholmske Samlinger I udgivet af Bornholms Bornholms Tidendes forlag, 2001. - 160 sider, Historiske Samfund. 3.række. Bind 15. 2001. ill. 142 sider,ill. Indhold: Svend V Sølver: Kulbrydningen på 08.06 Bornholm op til år 1948. Niels Foght Hansen: Bornholms Museum. Bornholms Kunstmuse­ Bornholms Lokalhistoriske Arkiv 1999-2001. um: 2000-2001 I udgivet af Bornholms Muse­ Ebbe Gert Rasmussen: Bornholms Historiske umsforening. 2002. 127 sider, ill. Samfund 2000-2001: Formandsberetning. Indhold: Ann Vibeke Knudsen: Bornholms Niels Foght Hansen: Litteratur om Bornholm Museum omkring et årtusindskifte. Mogens indgået i Bornholms Centralbibliotek 2000- Lau: Nyt fra Bornholms Kunstmuseum 2000- 2001. 2001. Lars Serana: Bornholmsk værksteds• keramik. Mogens Lau: Ernst Køies grafiske 08.05 værk. Sanne Steenberg Hansen: Polakkerne på Jul på Bornholm: Kulturhistorisk Årsskrift: 2001 Bornholm. Finn Ole Sonne Nielsen: Born­ I redigeret af Jens Sørensen. Bornholms Ti­ holms Museums antikvariske arbejde 2000- dendes Forlag. 2001.(69.årgang)76 sider, ill. 2001. Mogens Jensen: Nyt om helleristninger Indhold: Esther Ahlstrøm: Det scenografiske på Bornholm. landskab. Poul Harild: Arbejdsgården i Nexø. Axel Løvgreen: Ungarske soldater på Born­ holm. En øjenvidneberetning fra maj 1945. Forskning H.V Jørgensen: Silderøgerimuseet ved Hasle. Mogens Lau: »En fårglyftning til gHidje«. 08.1906 Poul Sonne: Kongen af Christiansø. Sanne Årsberetning 2001: Center for Regional- og Steenberg Hansen: » Trippen og trasken i ny­ Turismeforskning. 23 blade. falden sne«. Om bornholmske julekort i Born­ holms Museums samling. Ivar G. Jonsson: Missionshuse Bornholm i vore hjerter. Erindringer. Peter Tiemroth: »De besværligste veje er ofte de 08.269 smukkeste«. Vagn Christoffersen: Udsigt til Bornholmske missionshuse : Temagennemgang St. Torv. Erindringer(4.del). Per Milner: Inge­ 2001. - København: Kulturministerier, Kul­ niør Milner. Aage Rohmann: Sogne- og kirke- turarvsstyrelsen, 2002. - 42 sider, ill.

213 NIELS FOGHT HANSEN

Samfundsforhold 08.45 Christiansø Borne Mikkelsen, Stella Elisabeth 31.3 Vor forpost mod øst : Befolkning og levevilkår Bornholm i tal 2002. - Bornholms Amt. Kom­ på Christiansø ca. 1750-1800. - 2001. - 37 munerne på Bornholm. Bornholms Erhvervs­ blade knudepunkt, 2002. - 38 sider, ill. 08.45 Hammershus Birk 08.3319 Kure, Aage Lokalrapporten: Bornholm: Oktober 2001. JP Blade af Hammershus Birks dagbog. - Rønne, Business Information A/S. 124 sider. 2001. - 95 sider, ill. 08.33431 08.45 Nylars Vestermarie Brugsforening: 1902 - 2002: 100 Fra Mark til Center : Et samlingshus i 100 år. - års jubilæum. - Tidendes Tryk, 2002. - 63 si­ 2001. - 15 sider, ill. der; ill. 09.4 09.362 Riis, Jørgen Peter Ligestillingspolitik: Handlepan: Ligestillings­ Rønne fra 1875 til 1924 I af Jøgen Peter Riis. profil. - Rønne Kommune, 2001. - 14 blade Rønneboernes sommerudfiugtssteder gennem halvandet hundrede aar I af K. Thorsen. - Skolevæsen Rønne, 2002. - 24 sider 08.37414 Bornholms Højskoles årsskrift 2001/redigeret af Naturen Karsten Thorborg. Tidendes Tryk. 2001. 64 si­ 50.264 Bornholm der, ill. Hansen, Finn NaturBornholm I tekst: Finn Hansen · illustra­ 08.375 Bornholms Amtsgymnasium: Årsskrift 200 li tioner: Jane Hamilton. -- [Aakirkeb~]: Natur Bornholm, 2001. - 64 sider, ill. i farver redigeret af Kirsten Mortensen og Erik Klinge Nielsen. Tryk: Hakon Holm. 2001. 96 sider, ill. 09.553 Butzbach Rune Topografi og turisme Kystsikring af Galgeløkken i Rønne på Born­ holm: En undersøgelse af konsekvenserne af 40.8 et høfdefelt samt forslag til en anderledes for­ Rassing, Charlotte Rømer valtning af kysten. - 2. udgave. - København: Survey ofvisitors to Bornholm January-Decem­ Geografisk institut, Københavns Universitet ber 2000: results I prepared by Charlotte R. 2002. - flere pag., ill. ' Rassing. - Nexø: Research Centre of Born­ holm, 2001. - 37, 5 sider. Virksomhedsledelse 46.4 Bornholm 08.601 Turen går til Bornholm og Ertholmene I af Søren TIC Bornholm : årsberetning. - Rønne : TIC Lauridsen og Kaj Halberg ; kort: Ulla Britze ; fotos: Søren Lauridsen og Kaj Halberg. - 2. Bornholm, 2001 udgave. - [Kbh.]: Politiken, 2002. - 132 sider, ill. i farver.

214 LITTERATUR OM BORNHOLM INDGÅET I BORNHOLMS CENTRALBIBLIOTEK 2001-2002

Sundhedsvæsen 08.7195 Hasle Hasle Nord - Vindmølleprojekt : VVM-rede­ 08.61263 gørelse. - 2002. - 75 sider, ill. Forslag til Plan for svangreomsorgen i Born­ holms Amt: 2001-2005. - Rønne: Bornholms 08.7195 Nexø Amt, 2002. - 29 sider Lokalplan nr. 44 : Lokalplan for området om­ kring Bornholms Konservesfabrik, Glas & 08.6141 Keramikskolen og Stenbrudsgården. - Nexø Sundhedsplan for Bornholms Amt 2001. - Kommune, 2001. - 11 sider , ill. Bornholms Amt, 2001. - 56 sider 08.7195 Nexø 08.6172 Lokalplan nr. 45 for et boligområde ved Para­ Præhospital plan 2002. - Rønne : Bornholms disvej og Torvegade i Nexø. - Nexø Kommu­ Amt, 2002. - 18 sider ne, 2001. - 8 sider , ill.

Renovationsvæsen 08.7195 Nexø Lokalplan nr. 46 for en boligbebyggelse ved 08.6986 Havnevej i Snogevæk. - Nexø Kommune, Affaldsplan for Bornholm: 2001 - 2012. - Røn­ 2001. - 8 sider, ill. ne : Bofa, 2001. - 61 sider 08.7195 Sose Arkitektur og Lokalplanlægning Sose - Vindmølleprojekt: VVM-redegørelse. - 2002. - 87 sider, ill. 08.7108 WolffSøren 08.7195 Aakirkeby Svenskehusene : ett annorlunda krigsminne. - Lokalplan nr. 32 : Stampen. - Aakirkeby Kom­ Ystad : Husbyggaren, 2002. - 5 sider, ill. mune, 2001. - 21 sider, ill.

71.64 Rønne 08.7195 Aakirkeby Bøggild Hansaage Lokalplan nr. 33 : Boligområde ved Præstevæn• Lille Torv nr. 1 I tekst: Hansaage Bøggild. - 1. get og Svinget Aakirkeby. - Aakirkeby Kom­ udgave. - Rønne : DiskontoBanken, 2002. - 20 mune, 2002. - 9 sider, ill. sider, ill. 08.7195 Aakirkeby 08.7195 Allinge-Gudhjem Lokalplan nr. 34 : Vindmøller ved Sose. - Lokalplan nr. 05-12 Vindmølle - St. Vedbygård Aakirkeby Kommune, 2002. - 15 sider, ill. samt kommuneplantillæg nr. 2002-01. - Al­ linge-Gudhjem Kommune, 2002. - 12 sider, 08.7195 Aakirkeby ill. Kommuneplan 2001 : Aakirkeby Kommune. - Aakirkeby Kommune, 2001. - 105 sider, ill. 08.7195 Allinge-Gudhjem Lokalplan nr. 07-12 boligområde i Gudhjem. - 09.7195 Allinge-Gudhjem Kommune, 2001. -13 sider Lokalplan nr. 93 for Sejersgård. - Rønne Kom­ + 2 kort, ill. mune. Teknisk Forvaltning, 2001. - 11 sider, ill. 08.7195 Allinge-Gudhjem Kommuneplan 2002-2013 : Allinge-Gudhjem 09.7195 Kommune. - Allinge-Gudhjem Kommune, Lokalplan nr. 94 for et uddannelsescenter ved 2002. - 59 sider+ 2 kort, ill. Snorrebakken. - Rønne Kommune. Teknisk Forvaltning, 2001. - 11 sider, ill.

215 NIELS FOGHT HANSEN

09.7195 Musik Lokalplan nr. 95 inkl. kommuneplantillæg nr. 1 08.78611 for et aflastningscenter ved Vibegårds Rund­ Sange I redigeret af Leif Henriksen. - Rønne : del. - Rønne Kommune. Teknisk Forvaltning, LH, 2001. - 28 sider , ill. 2002. - 17 sider, ill.

09.7195 Skak Lokalplan nr. 96 for boligbebyggelse og pake­ 08.7943 ringsplads ved Borgergade. - Rønne Kommu­ Lektor og barber. Doktor og slagter. Konge og ne. Teknisk Forvaltning, 2002. - 11 sider, ill. bonde: Rønne Skakforening i 100 år I af Røn­ ne Skakforening vÆsben Munch, Bent Schiøtt 09.7195 Hansen og Preben Børge Petersen. - Rønne : Lokalplan nr. 97 inkl. kommuneplantillæg nr. 3 Rønne Skakforening, 2001. - 136 sider, ill. for vindmøller på Snorrebakken. - Rønne Kommune. Teknisk Forvaltning, 2002. - flere pag., ill. Historie 08.9118 08.7195 KureAage Tillæg 2 til Regionplan 2001 : Udvidelse af svi­ Bornholms Runestene og Runeindskrifter. - neproduktion på ejendommen Brunsgård, Ny­ Rønne, 2001. - 61 sider, ill. lars. - Bornholms Amt, 2002. - 23 sider, ill. 96.l 08.7195 Halskov Hansen Lene Tillæg 3 til Regionplan 2001 : DueoddeCentret. Private borge i en urolig tid : Danmark i 1200- - Bornholms Amt, 2002. - 31 sider, ill. 1300-tallet I tekst: Lene Halskov Hansen. - [Gudhjem] : Bornholms Middelaldercenter, 08.7195 2001. - 59 sider, ill. (nogle i farver), 28 cm Vindmøller på Bornholm : - Tillæg til Region­ plan 2001. - Bornholms Amt, 2002. - 29 sider, Personalhistorie ill. 99.4 Høst, Oluf Bøggild, Hansaage: Oluf Høsts liv i årstal 1884- Kunst 1966. Oluf Høst Museet, 2002. - 48 sider, ill. 08.72 99.4 Nicolaisen, Asta Huth Meyer, Svend Nicolaisen, Asta Transformationer : Sv. Huth Meyer i ord & bil­ Gyldne spiraler. - Dronninglund : Queenswood, leder. - Eget forlag, 2002. - 21 sider, ill. 2002. - 126 sider

08.72 08.999 Jespersen Tiemroth, Peter: Myternes landskab. Sigurd Vase­ Lyne Peter Jespersen gaard. Gudhjem Museum, 2002. - 80 sider, ill. The Jespersen Family of Bornholm. - 2002. - 21 sider, ill. 08.736 Veksølund : 9. juni-16. spetember 2001. - Veksø: Veksølund, 2001. - 120 sider, ill.(Heri: Side Skønlitteratur 4-25: Ole Christensen. Side 60-63: Jun-Ichi Juni, Djom Inoue). Poeten og Postmesteren : Beretningen om en uforskammet digterdyst i Svaneke I afDjorn Juni og Robert Lyster. - Rønne : Forlaget Juni­ vers, 2001. - 63 sider, ill.

216 Bornholms Lokalhistoriske Arkiv 2001-2002 AfNiels Foght Hansen Redaktionen afsluttet 15. september 2002

Indgåede arkivalier 2002-09: Skiftedokumenter, untentagskontrakt m.m fra familien Kofoed på St. Bukkegaard i Arkivnummer Aaker. 2001-22: Arkivalier fra Bornholms Amt 2002-10: Erindringer skrevet af Johanne Madsen, (Statsamt) vedr. fredning af Pedersker og Rønne (1945). Poulsker strandmark og udmarksplantageme i 2002-11: Diverse materialer om den bornholm­ Tusker og Olsker. ske pigtrådsmusik i 1960 'eme 2001-23: Arkivalier fra Allinge-Sandvig kommu­ 2002-12: Levnedsbeskrivelse udarbejdet til ne vedr. den militære indkvartering af tyske og Nationalmuseet af Ludvig Edvard Guldborg, russiske soldater og de tyske og russiske solda­ Rønne. tergrave i Allinge. 2002-13: Udskrift af båndoptagelse med en tysk 2001-24: Indkøbsbilag fra købmand Fr. Rasmus­ soldat, Preben Frank, der deserterede på Born­ sen, Rønne. holm i 1945. 2001-25: Dåbs-, vielses- og koppeattester samt 2002-14: Protokoller og papirer fra Østre Skole i soldaterbog fra familien Munch. Rønne. 2001-26: Diverse arkivalier, et kongebrev, en vær• 2002-15: Arkivalier fra Bornholms Cyklistfor­ gebeskikkelse og en fredningssag (Malkvæms• ening. skansen). 2002-16: Gruppefotos af gymnastikhold og af 2001-27: Ejendoms- og forretningshistorie vedr. elevhold på Bornholms Højskole. isenkræmmer Andreas P Bidstrups ejendom på 2002-17: Diverse materiale fra Hans Jørgen Ll. Torv i Rønne. Sorth,Rø. 2001-28: Ejendomshistorie vedr. Søndergade 10 2002-18: Diverse skriftlige arbejder af Leif i Rønne. Henriksen, Rønne. 2001-29: Arkivalier vedr. Allinge-Sandvig havne, 2002-19: Arbejdsmateriale vedr. ajourføring af regnskaber, anlægsarbejder, tegninger og avis­ Staalegaardsfarniliens stamtavle. udklip. 2002-20: Resume af oberst Waagepetersen's dag­ 2001-30: Diverse arkivalier vedr. Nylars og Om­ bøger udarbejdet afH. E. Skaarup, Rønne. egns Samlingshus. 2002-21: Uddrag af Morten Pedersen Kjøller's 2002-01: Arkivalier fra Knudsker Fællesfryseri, optegnelsesbog skrevet af Louise Skovgaard. medlemsliste, andelsbrev og korrespondance. 2002-22: Diverse optegnelser om folkesagn og 2002-02: Arkivalier fra Socialistisk Folkeparti, dagligliv af Peter Thorsen, Pedersker. Bornholm. 2002-23: Skrivelser og korrespondance fra Born­ 2002-03: Personarkiv fra Thorkild Frederik Skov­ holms Amt (Statsamt) vedr. de sidste krigsbe­ gaard, »Søholm« i Vestermarie. givenheder på Bornholm maj 1945. 2002-04: Fotografier taget af arkitekt Erik Ipsen, 2002-24: Erindringer og novellemanuskript af Rønne. Karl M. Kofoed. 2002-05: Arkivalier fra Socialdemokratisk For­ 2002-25: Tiendelister og indtægtsbog fra Hasle­ ening for Allinge-Sandvig. Rutsker pastorat. 2002-06: Kassebog fra Carl Hansen's stenhugge­ 2002-26: Manuskript af oberst O.B. Schouboe til ri, Sdr. Alle 3 7 i Rønne. »Bornholms Værn gennem Tiderne«. 2002-07: Arkivalier vedr. etableringen afDe Frie 2002-27: Arkivalier fra Foreningen til Heste­ Værksteder. avlens Fremme på Bornholm. 2002-08: Protokoller og vedtægter fra Sammen­ 2002-28: Arkivalier fra Søndre Herreds Heste­ slutningen for Gamle Danse. avlsforening.

217

Bornholms historiske Samfund 2001-2002 Formandens beretning, lørdag 31. august 2002

AfAnn Vibeke Knudsen

Lørdag 1. september 2001 afholdt vi den Lau og Harald Lind som revisorer samt af årlige generalforsamling i Listedhuset i det Jørn Uffe Hansen som revisorsuppleant. smukke fiskerleje og i det dejligste sommer­ Årets Bornholmerpris gik til Bent Sonne vejr. 31 deltagere var mødt frem incl. besty­ Jacobsen, som efterfølgende engageret for­ relsesmedlemmerne og som dirigent funge­ talte om alle de spændende projekter, han er rede Ketty Fuglsbjerg. i gang med. Formanden, Ebbe Gert Rasmussen, aflag­ Da der ikke var kommentarer under even­ de sin beretning om det forløbne år. Den tuelt kunne dirigent og formand afslutte en godkendtes - naturligvis - der var ingen ind­ vel gennemført generalforsamling. vendinger. Efter generalforsamlingen besøgte den En kommentar var der dog, en person fremmødte forsamling Listeds hemmelighe­ spurgte, om man ikke kunne udsende an­ der, ledet på allerbedste vis af Niels Peter noncering af foreningens arrangementer via Nielsen. Det var en dejlig tur og intet er vel e-mail. Det vil vi gerne - og det er gjort i bedre end at få forevist sin øs smukkeste ste­ forbindelse med denne generalforsamling; I der af virkelig lokalkendte folk. er velkomne til at tilmelde jer - og forman­ den vil gøre sit til at huske, at sende oplys­ 10. oktober 2001 konstituerede bestyrel­ ninger ud om diverse arrangementer også sen sig således: elektronisk. Formand: Ann Vibeke Knudsen Redaktøren berettede dengang om den ud­ Næstformand og sekretær: Robert Hansen givelse I for længst har modtaget, bindet om Kasserer: Erik Svendsen haslekullene og fortalte lidt om, hvad dette Redaktør: Henning Søby Andersen års bind ville komme til at indeholde. Også Forretningsudvalg: Formanden, næstfor- redaktørens beretning blev godkendt. manden, kassereren, redaktøren og H. V. Revideret regnskab blev fremlagt af kas­ Jørgensen. sereren Erik Svendsen; her kom blot et spørgsmål om Stibolts fraseologi og for­ Bestyrelsen har i alt afholdt fire bestyrel­ manden kunne oplyse, at materialet er under sesmøder i den forløbne periode. Hovedop­ bearbejdning. Regnskabet godkendtes uden gaven for bestyrelsen er udgivelsen af vores kommentarer. Vedrørende kontingent; be­ årbog, et arbejde som hviler trygt i redak­ styrelsen havde foreslået en forhøjelse fra kr. tørens favn. Men det er jo også vores opga­ 125 til 175; også det forslag blev vedtaget ve at arrangere andre historisk relevante ar­ uden kommentarer. rangementer om Bornholm. Til bestyrelsen genvalgtes Henning Søby Traditionen tro udsendtes omkring 1. de­ Andersen, Niels Foght Hansen, Per Thule cember Bornholms Samlinger III. række Hansen, H.V. Jørgensen og Ann Vibeke bind 15. som helt var helliget Hasle Kullene. Knudsen. Der var også genvalg af Mogens Skribent er, som I måske husker, den gamle

219 ANN VIBEKE KNUDSEN ingeniør Svend V. Sølver, endnu i fuld vigør, over emnet: »Hvad gav kommunalreformen som personligt, for Anlægsdirektoratet, fo­ i 1970?«. Tidligere amtsborgmester Jens restod kuludvindingen under Anden Ver­ Brandt var ivrig deltager og vi tør måske af­ denskrig. Bogen må derfor også betragtes sløre, at han i en publikation, der plejer at som en værdifuld primær kilde til de dele af komme tæt på jul hvert år, vist nok giver sit vores historie, der både har med Anden Ver­ bidrag til historien om det der hændte for 32 denskrig at gøre og med den unikke historie, år siden. der drejer sig om udnyttelsen af de born­ Lørdag 27. juli afvikledes foreningens holmske råstoffer, og som man ikke finder årlige sommerekskursion. Mødestedet var tilsvarende i resten af landet. For at knytte Christianshøj og turleder var højskolelærer Svend Sølvers beretning tættere sammen Svend Aage Møller. Vi var omtrent 30 men­ med de faktiske lokale forhold, blev mate­ nesker, der, på en pragtfuld sommerdag, rialet gennemgået af ingeniør Erik Anker, vandrede gennem Almindingen og så det Hasle, som vi skylder stor tak for indsatsen. ene mindesmærke efter det andet og fik for­ Årbogen er blevet pænt anmeldt i vores lo­ talt dets historie. Svend Aage Møller går tit kale avis og i det lokal- og kulturhistoriske turen med sine højskoleelever og med ud­ tidsskrift »Journalen«. gangspunkt i den formidlingsform, fik han Vi er også meget glade for, at Bornholms sat mindesmærkerne ind i en overordnet hi­ Lokalhistoriske Arkiv benytter årbogen til at storisk sammenhæng samtidig med at de fortælle om de væsentlige aktiviteter og ar­ blev koblet solidt sammen med den lokale, kiverhvervelser, der foregår her og ligeledes bornholmske historie. Der var »fødte born­ :far vi fra Centralbiblioteket en oversigt over holmere« tilstede, som så på mindesmærker, den lokale litteratur, der er indgået til biblio­ de end ikke vidste eksisterede. teket. Vi er Niels Foght Hansen tak skyldig Vi afsluttede med den medbragte kaffe­ for de udmærkede oversigter. kurv på Højskolen og for de særlige ivrige Foredragsvirksomheden forestod vi gan­ var der en tur rundt på Højskolen - hvor vi så ske alene dette år, men vi måtte efterfølgen­ på mindestenene der, afsluttet med en lille de konstatere, at vor forening ikke er stor vandring i Ekkodalen. Det blev en god, lang nok til alene at kunne bære disse arrange­ og dejlig eftermiddag. menter. Inspireret af øens politiske udvikling I erkendelse af, at foreningen ikke er stor havde vi valgt at invitere to personer, en po­ nok til alene at bære større arrangementer, litiker og en embedsmand, til at fortælle om har vi indledt et »rejsefællesskab« med tre deres oplevelser i forbindelse med kommu­ andre foreninger: Naturhistorisk Forening, nalreformen i 1970. Det var spændende Foreningen Norden og Bornholms Muse­ igen, så at sige at sidde »sammen med kil­ umsforening. derne«, lytte til de folk, der selv havde haft Vi er en lille gruppe som har sat os sam­ en finger med i spillet, da øens administrati­ men og allerede i dag annonceres der i ve struktur blev ændret. Vi fik en frugtbar avisen om den første rejse: en tredages tur til debat mellem de desværre alt for :fa tilhørere hansestæderne, Liibeck, Wismar, Rostock, og foredragsholderne. Stralsund og Greifswald. Der er i øjeblikket Tirsdag 26. februar 2002 var det forhen­ en stor udstilling fordelt i disse fem byer om værende amtmand Niels Elkær-Hansen der Hanse-forbundets betydning indenfor kultur, fortalte om sine erfaringer med kommunal­ åndsliv, arkitektur, handel og skibsfart. Der reformen i 1970 og 6. marts causerede for­ vil på turen tilmed blive lejlighed til at ople­ henværende folketingsmand, landbrugsmi­ ve tusindvis af traner ved solnedgang i Wen­ nister med meget mere, Niels Anker Kofoed dische Langendorf. Rejsen er planlagt til at

220 BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND 2001-2002 finde sted i dagene 3. - 6. oktober 2002. Vi ler vi for. Men at det er en vigtig måde at sender en bus af sted med 50 personer - ikke markedsføre foreningen på og komme i dia­ mere - så det er om at være hurtig, hvis man log med de medlemmer, der har internetad­ vil med. Der er tre overnatninger på gode gang, er givet. At bruge sit internet og sin e­ hoteller i Wismar og Stralsund og der er hal­ mail bliver jo også om blot kort tid en ligeså vpension og prisen er blot 1.887 kr. (Da vi dagligdags ting som det at tale i telefon. ikke fik tilstrækkeligt antal deltagere, er tu­ ren udsat til oktober 2003). En tak til alle Som allerede pointeret flere gange er vo­ res årbog foreningens hovedprodukt; det er Jeg vil godt her til sidst takke bestyrelsens der vi lægger flest ressourcer og al redak­ medlemmer for deres interesse og engage­ tørens arbejdsindsats og jeg vil overlade til ment i det arbejde, der jo ifølge Samfundets redaktøren at berette om dette vigtige arbej­ love går ud på at vække og bevare interessen de. for Bornholm og dens fortid. Jeg vil også Men også vores foredragsvirksomhed og godt takke foreningens mange medlemmer vores ekskursioner er vigtige og jeg vil godt for en (næsten) aldrig svigtende interesse for opfordre foreningens medlemmer til at kom­ vores arbejde. me med ønsker og ideer til bestyrelsen. Vi Videre vil jeg sige tak til de fonde, der har har nogle planer og nogle ønsker for den været så generøse at tildele os midler til ud­ kommende vinter, bl.a. vil vi godt give med­ givelsen af vort hjertebarn, Bornholmske lemmerne mulighed for også at lytte til nog­ Samlinger. I den forløbne periode har det le af de folk, der skriver i vores årbog. Det drejet sig om: Sparekassen Bornholms Fond, kunne således blive et foredrag af Hansaage Nordea Danmark Fonden, Bornholmernes Bøggild, der skriver »l læ for Nazismen« i Fond, Bornholmernes Hjælpefond og Etats­ den kommende årbog. Eller de to kombat­ rådinde Kofoeds legat. tanter Jes Wienberg og Erling Haagensen Også en tak til pressen, for en positiv in­ om de mystiske teorier om de bornholmske teresse og en bevågenhed, der er med til at rundkirker! Vi har andre planer - og modta­ gøre Historisk Samfund synlig i den born­ ger altså også gerne gode forslag holmske bevidsthed. Vores hjemmeside ville vi gerne udvikle, Herefter overlader jeg beretningen til for­ men der er desværre ingen i bestyrelsen med eningens forhåbentlig velvillige behandling. særlige evner i den retning. Der kommer dog til at ske lidt i den kommende tid - det beta- Ann Vibeke Knudsen, 31.08.2002

221

Bornholms historiske Samfund Prisliste

Alle priser er inklusive MOMS, Kasserer Erik Svendsen men eksklusive porto. St. Torvegade 1, lejl. 7 3700 Rønne Bøger udgivet af Telefon 5695 2205 Bornholms historiske Samfund kan - så længe lageret rækker - Her kan man også bestille medlemsskab, fås ved henvendelse til kontingentet er kr. 175,00 pr. år, hvorefter den årlige publikation tilsendes gratis.

PRIS Nr. År Indhold Medlem Ikke medlem

Bornholmske Samlinger række I 23 1935 K. H. Kofoed: Bornholms politiske Historie 1. og 2., afsnit 1848-1852, Amtmand Krabbes Afskedigelse, Forfatteren Jakob Hansen, En Stenalderboplads i Grisby 30,- 50,- 24 1936 K. H. Kofoed: Bornholms politiske Historie 3. afsnit 1852-1862 30,- 50,- 25 1937 K. H. Kofoed: Bornholms politiske Historie 4. afsnit 1862-1875, Bornholms fynd av romerska importvaror, Ertebøllekultur paa Frennemark 30,- 50,- 26 1938 K. H. Kofoed: Bornholms politiske Historie 5. afsnit 1875-1894 30,- 50,- 27 1940 M. K. Zahrtmann in memoriam, K. H. Kofoed: Bornholms politiske Historie 6. afsnit 1894-1913 30,- 50,- 30 1945 Østerlarsker Sogns Gaardejere, Aluntilvirkningen paa Bornholm, Slægten Poul Hansen Ancher, Fra det gamle Hyrdeliv, Bøger og Afhandlinger om Bornholms Zoologi 30,- 50,- 32 1949 Nye mikrolitfund paa Bornholm, Sandflugten paa Bornholm og dens Dæmpning, En ny grav­ form fra ældre jernalder, Randbemærkninger til Bornholms Historie, Trævæksten paa Bornholm 30,- 50,- 36 1958 Bornholmske haver og havedyrkning, Ruts kirke og Rønne, Korndyrkningens udvikling på Bornholm, Bag-å »Marienlyst«, Udgravninger på Bornholm 1816-24 30,- 50,-

223 PRISLISTE

PRIS Nr. År Indhold Medlem Ikkemedlem

37 1960 Ridder Caspar Henrik Wolffsen, Forfatteren Carl Peter Dich, Bornholmske stednavne, Spøgeri i gamle tider, Ertholmene, Kætilbiorn, Optegnelser af sognepræst Jørgen Kofoed, Ruts kirke og Rønne, Er der et Rønnemål?, Begivenheder på Bornholm 1602-87, Henrik Lock og Kirsten Niels-datters dom, Om en Dampskibsforbindelse mellem København og Bornholm, Litteratur om Bornholm, Peter Thorsens barndom og ungdom 30,- 50,- 39 1965 Indholdsfortegnelse til bind 1 - 38 A 30,- 50,- 40 1966 Indholdsfortegnelse til bind 1 - 38 B 30,- 50,-

Bornholmske Samlinger række II 1964 Slusegaardens mølle og ørredhus, Nye undersøgelser af Bornholms bronzealder og jernalder, Guldmageren på Hammershus, Ransakningen af 17. maj 1658, Gammelt sølv, Nogle ruinrestaureringer på Bornholm i 1962, Nykirkes restaurering 30,- 100,- 2 1966 Bornholms natur, beboere og naturfredning, Tre forgyldte sølvpokaler, Falskmøntnersagen 1843-1847, Bornholmske exlibris, Frigård og Frilys historie gennem 400 år, Rønne-potternes kontrakt, Gammelt sølv 30,- 100,- 3 1967 Ebbe Gert Rasmussen: Begivenhederne på Bornholm under Sveriges besiddelse af øen' 1658 45,- 100,- 5 1971 Kalkmalerierne i Povls kirke, Falske sølvdalere 1826og1832, Rønne i det 17. årh., Marinarkæologisk fund, Fra kvægtuberkulosens bekæmpelse, Et fodbæger fra Stensebygård, Bodilsker, Brev til fru Arboe i juni 1864, Negerskulptur på Bornholms Museum, Hvem byggede Svaneke kirkespir i 1789?, Bitterdram mod skørbug, Vognhjulets fremstilling, materialer og værktøj, Dams Hotels historie 55.- 100,- 6 1972 Ebbe Gert Rasmussen: Kilder til begivenhederne på Bornholm under Sveriges besiddelse af øen 1658 55,- 100,- 7 1974 Simblegård i 1658, En antik ansigtsperle på Bornholms Museum, Bornholms første bønder, Kjøllergårdsskiftet, Knutsgillen och av S:T Knud påverkade sockengillen på Bornholm 55,- 100,-

224 BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND

PRIS Nr. År Indhold Medlem Ikkemedlem

8 1975 Bornholms oldtidshistorie, Jernalderboplads ved Nymølle i Nexø, Knoglematerialet fra jernalder- bopladsen, Fund af øskenkrukke fra havet, Rente- kammerets stillingtagen til udmarksproblemet 1709-67 55,- 100,- 10 1976 Fajancefabrikken i Storegade, Bispevisitatser i det 18. årh., Rovmordet i Baastad, Elever på Bornholms Folkehøjskole 1872-73, Baptistmenigheden i 1920eme 55,- 100,- 11 1977 Stenalderbopladsen på Lilleborg, Bronzealdergravhøj i Knudsker, Dagbog og breve fra Karen Elisabeth Jensen, Sigerslev, fra Bornholm i 1883 og 1887, 150 år med amatører i Rønne Theater 55,- 100,- 12 1978 Hellekiste fra Krusegård i Poulsker, Bjergely, bopladsrester fra ældre jernalder, Bornholmske kakkelfund, Bornholmske pottemagere, Elever på Bornholms Folkehøjskole 1882-83, Svanekebørn på Københavnsrejse i år 1900 55,- 100,- 13 1979 Sortspætten i bornholmske skove, Det skrøbelige forlig, Ett smålandskt soldat6de - Esbjom Perssons aventyr på Bornholm 1658, Da bornholmeruret blev til, Oblatæskeme i Nexø og lbsker, Den bornholmske milice 1815-36, Det dejlige vrag 65,- 100,- 14 1980 Hans Oldelands forhandlinger 1658, De bornholmske fajance- og terracottafabrikker, Maleren Lars Hansen 65,- 150.- 15/16 1981/82 Ebbe Gert Rasmussen: Dette gavebrev, Den bom- holmske opstand og Peder Olsens indsats heri 1658-59 140,- 185.- 17 1983-84 Den svenske indvandring på Bornholm, General major Peter Jacob Wilster 1674-1725, Brydning, Byzantinsk glasmosaik fra Bækkegårdsgravpladsen, Maleren Henrich Johan Møhlen (1717-67), Bom- holmskort fra 1650eme, Poul Hansen Anchers herkomst 75,- 150,- 18 1985 De polske gæstearbejdere, Granitindustriens udvikling, Bornholmske kvinders husflid, Dorothea Kristine Kofoeds væve bog, Peter Thorsens mors husflids- arbejde, Thor Vang, Bornholms dysser og jættestuer 75,- 160,-

225 PRISLISTE

PRIS Nr. År Indhold Medlem Ikkemedlem

19 1986 Wilhelm Kruse: Lybækkertiden på Bornholm 1525-1576 75,- 130,- 20 1992 Registerbind til række II 75,- 150,-

Bornholmske Samlinger række III 1987 Fra britisk orlogsbrig til bornholmsk robbefanger, Det bornholmske fiskeri i opgang og nedgang, Stednavne i havet omkring Bornholm, A/S Bornholmsfærgen af 1962, Bornholmske rundkirker og Armenien, To malerier fra Frederik den Syvendes besøg på Bornholm 1851, Poesi og prosa af forfatteren til »En Septemberdrøm« 75,- 135.- 2 1988 Bornholms landbrug gennem tiderne, Det bornholmske landbosamfund i 1700tallet, Oldtidens landbrug, 4000 f.Kr.-1000 e.Kr., Træk af de bornholmske bønders vilkår i senmiddelalderen, Jordbrug og landgilde på Bornholm ved midten af det 17.årh., Landbruget og forsvaret på Bornholm, Fra bonde til landmand - andelsbønder på Bornholm, De lykkelige husmænd, Den kloge kone fra lbsker, Bornholms Folkehøjskole i Østermarie og dens sidste forstander, Markafgrøder og ukrudt, Husdyrbruget på Bornholm, Fra hjulplov til traktorplov, Bornholmske vogne 75,- 175.- 3 1989 Bornholms kirker i ældre middelalder, Hvem forsvarede hvad?, Bornholms runde kirke og tempelridderne, Affæren ved Nexø den 9.juni 1645, Borrelyngen, Kvindemordet i Listed 1688, Sorthat - et pionerteglværk fra 1850'erne, »Trættekrogen« ved Set. Nicolaus Kirke i Nexø 75,- 150,- 4 1990 De bornholmske privilegier, Fæstebønder og fæstegods på Bornholm i 1500- og l600tallet, Modstanden i Skåneland 1658-59,Amerikansksoldati l 890'erne, Da kommunalreformen kom til Bornholm, Hovedtræk fra Bornholms økonomiske historie 1945-88 75,- 150,- 5 1991 Amtmand Emil Vedel og etableringen af Nordens jernalder- kronologi, Bemærkninger i forbindelse med Victor Her- mansens artikel om Jernalderens opdagelse, Træk af kulturlandskabets udvikling i Sømarken fra ca. 1500 og til i dag, Morten Pedersens optegnelsesbog 1783-1800, Allinge i sommeren 1865, Om Rønne havn 75,- 150,-

226 BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND

PRIS Nr. År Indhold Medlem Ikkemedlem

6 1992 Turisterhvervet på Bornholm, Da Hotel Helligdommen kom på tyske hænder, Hammershus i middelalderen, I vor købstad Rønne, Greifswalderne på Bornholm i middelalderen, Bornholmsk historieforskning i udlandet, Hjemme på Bolby ogTyndekulle 1920-39, »Den selvejende«, Erindringer fra årene 1978-80 hvor en selvejende institution erhvervede og drev Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik, Bornholmske øgenavne, Stykløjtnant Festlers død og begravelse i Nexø 1704, Den bornholmske familie Rosman, Litteratur om Bornholm 1990-92 75,- 200,- 7 1993 Bornholms Fiskeri 1880-1993 Kapitlerne hedder: Fiskerstanden, Det traditionelle fiskeri, Statsbeskyttelse og sammenhold, Silden, laksen og rødspætterne, Langt fra hjemmet, Fartøj og havn, Kvotering, torsk og krise, Natur og menneske, Fangstbehandling og produktudvikling, Afsætning og salgsforeninger, Kildehenvisning 100,- 145,- 8 1994 Poul M. Sonne: Postsejlads i 150 år, Ove E. Hansen: Arkitekt Anton Rosen og hans tid, Orla E. Pedersen: Telefonen på Bornholm i 100 år, Lone de Remmer Egebjerg: Bornholm set gennem nåleøjet, Birte Nørregaard Pedersen: Et sofastykke af Mogens Ege, Niels Foght Hansen: 83 nyudgivelser om Bornholm 100,- 200,- 9 1995 Bent Jensen: Baggrunden for og begivenhederne, der 1945 førte til, at de sovjetiske styrker befriede Bornholm og forblev på øen helt til april 1946 100,- 250,- 10 1996 Aakirkebys historie -Aakirkebys 650 års jubilæum. Følgende forfattere har medvirket: KimAaris-Sørensen, Ole Crumlin-Pedersen, Niels Foght Hansen, Werner Hansen, Ann Vibeke Knudsen, Svend Kramp, Niels-Holger Larsen, Finn Ole Sonne Nielsen, Ingrid Nielsen, Tom Nielsen, Torben Pind, Ebbe Gert Rasmussen, H. E. Skaarup, Johannes Thoms, Hanne Wagnkilde, Hanne Valsø Vensild og Henrik Vensild 100,- 148,-

227 PRISLISTE

PRIS Nr. År Indhold Medlem Ikkemedlem

11 1997 Hammershus - som borg og ruin, udstilling og modelkonstruktion, arkæologi og flora m.v. Følgende forfattere har medvirket: Connie Hinsch, Peder Lutken, Finn Ole Sanne Nielsen, Lisbeth Pepke, Ebbe Gert Rasmussen, H. E. Skaarup, Inger Sorgenfrei, Hanne Valsø Vensild og Kjeld Borch Vesth 100.- 200,- 12 1998 Jørgen Bo Rasmussen: Pesten og tavlerne på Bornholm Erik Jensen: Manden bag rige Marie Niels Foght Hansen: Litteratur om Bornholm udkommet 1994-1998 100,- 200,- 13 1999 Knud Willy Johansen: Kommunale anlæg i Rønne Timan Kofoed: Som medarbejder i Bornholms landbrug 1943-1950 Jens Andersen: Kanonerne der aldrig kom H.C. Larsen: Bornholms lokalhistoriske arkiv Niels Foght Hansen: Litteratur om Bornholm indgået i Bornholms Centralbibliotek 1998-1999 125,- 250,- 14 2000 Birte N. Pedersen: Bagerdynastiet Didriksen i Rønne J. Chr. Skaarup: Den militære uniformering på Bornholm Lene H. Lutz: En fornem frue fra Grødby Henning Bender: Bornholmsk udvandring 1868-1904 Gunhild Pedersen & Birgitte B. Marcusssen: Enj plantepajas histårja Rune Soderlund: Svensk evangelisk viickelse på Bornholm Niels Foght Hansen: Litteratur om Bornholm indgået i Bornholms Centralbibliotek 1999-2000 125,- 250,- 15 2001 Svend V Sølver: Kulbrydningen på Bornholm op til år 1948 Niels Foght Hansen: Litteratur om Bornholm Indgået i Bornholms Centralbibliotek 2001-2002 125,- 250,-

Andre udgivelser: Byen, Landet og Havet, Neksø og Omegns historie, bind 1 55,- 100,-

228 Love for Bornholms historiske Samfund

§ 1. Foreningens navn er »Bornholms § 6. Bestyrelsen konstituerer sig med en historiske Samfund«. formand og en næstformand, der også er sekretær. Bestyrelsen vælger desu­ § 2. Foreningen har til formål at vække og den kasserer og redaktør, der ikke be­ bevare interessen for Bornholm og høver være medlemmer af bestyrel­ dens fortid. Foreningen udsender et sen. - Bestyrelsen vælger et forret­ årsskrift »Bornholmske Samlinger« ningsudvalg på 5 medlemmer, hvori med afhandlinger om bornholmske kasserer og redaktør skal være med­ forhold, eller undtagelsesvis selvstæn• lemmer. dige værker om Bornholm. § 7. Det årlige kontingent fastsættes af ge­ § 3. Enhver interesseret kan blive medlem neralforsamlingen. Kontingentet op­ ved henvendelse til et af bestyrelsens kræves i maj måned ved girokort. medlemmer. § 8. Modtageren af Bornholms historiske § 4. Foreningen afholder generalforsam­ Samfunds ærespris »Bornholmer­ ling hvert år i august eller september prisen« skal være indstillet af en måned efter bekendtgørelse i øens enstemmig bestyrelse. dagblad en uge i forvejen. Generalforsamlingen er foreningens § 9. I tilfælde af foreningens opløsning øverste myndighed, og dens beslut­ overgår evt. aktiver til Bornholms ninger træffes ved almindelig stem­ Museum. meflertal.

§ 5. Generalforsamlingen vælger en be­ styrelse på 9 medlemmer for 2 år, så• ledes at der hvert år afgår skiftevis 4 og 5 medlemmer, første år ved lod­ trækning. Foreningens love er sidst trykt i Bornholm­ I denne bestyrelse skal hvert af øens ske Samlinger, III. række, bd. 15 i 2001. herreder være repræsenteret med På foreningens generalforsamling d. 1. mindst et medlem. - Samtidig vælges september 2001 blev kontingentet sat til kr. 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant. 175,00.

229

Forfatternes navne og adresser

Hansaage Bøggild, Finn Rowold, Erling Haagensen, Damgade2A, Rudesøvej 5A, Røvej 30, 3700Rønne 2840 Holte 3760 Gudhjem

H. E. Skaarup, Bente Jensen, Niels Foght Hansen, Rosengade 19, Aalborg Stadsarkiv, Provstegade 10, 3700Rønne Arkivstræde 1, 3700Rønne 9000 Aalborg

Jes Wienberg, Institutionen for Arkeologi och Antikens Historia, Sandgatan 1, 223 50 Lund, Sverige

Bornholms historiske Samfunds bestyrelse

Ann Vibeke Knudsen (formand) Niels Foght Hansen Vimmelskaftet 2 Provstegade 10 3700Rønne 3700 Rønne

Robert Hansen (næstformand) Per Thule Hansen Godthåbsvej 4 Søborgstræde 8 3751 Østermarie 3700 Rønne

Henning Søby Andersen (redaktør) Ebbe Gert Rasmussen Hedebovej 31 Østerled43 3700Rønne 3700 Rønne

Erik Svendsen (kasserer) H.V. Jørgensen St. Torvegade 1 Kanegårdsvej 10 3700Rønne 3700 Rønne

H. J. Brunings-Hansen Lilian Hjorth-Westh Sdr. Strandvej 93 Fællesvej 6 3760 Gudhjem 3720 Aakirkeby

INDMELDING i Bornholms historiske Samfund kan ske ved henvendelse til et afbestyrelses­ medlemmerne, til kasserer Erik Svendsen (St. Torvegade 1, 3700 Rønne) eller ved at skrive til os på flg. e-mailadresse: [email protected]

231