Bornholmske Samlinger 2002
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER III. RÆKKE- 16. BIND UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND ©BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Eftertryk må kun finde sted med tilladelse og kildeangivelse. Billederne på omslaget: Forsiden: Rønne efter de russiske bombardementer 7.-8. maj 1945. Bagsiden: Haus Elsa, set fra indkørslen. Sovjetiske officerer, juni 1945. Hestevogn uden for Hotel Strandschloss. Østerlars Rundkirke. Kastalen ved Sudre på Gotlands sydspids. Udgivet 2002. ISBN 87-87042-14-2 · ISSN 0084-7976 Hakon Holm ApS, 3700 Rønne. FORORD Jeg har hermed fornøjelsen at præsentere vore læsere for Bornholmske Samlingers III. række, bd. 16. Dette års nummer er en »blandet landhandel«, hvor vi kom mer vidt omkring: Finn Rowold og Hansaage Bøggild præ• senterer os først for nogle af de tyske flygtninge, der i 1930' erne kom til Bornholm. Dernæst får vi et kig i de dagbøger, som Bornholms kommandant 1936-1946, oberst Waage petersen, efterlod, og som oberstløjtnant H. E. Skaarup har ud valgt centrale dele fra. Den næste artikel - af arkivar Bente Jensen - handler om, hvordan man o. 1900 så på den begyn dende turisme på Bornholm. Til sidst går vi langt tilbage i tid - til middelalderen: En debat mellem professor Jes Wienberg fra Lunds Universitet og journalist og forfatter Erling Haa gensen om de bornholmske kirker, Tempelherrerne og den »hellige geometri«. Som sædvanligt afsluttes bindet med de »faste punkter«: Litteratur om Bornholm (2001-2002), formandsberetningen for Bornholms historiske Samfund samt vor »lagerliste«. Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at Bornholms historiske Samfunds årlige sommerekskursion afholdes den sidste lørdag i juli (2003). Jeg ønsker vore læsere rigtig god fornøjelse! Knudsker, d. 26.8. 2002, Henning S. Andersen redaktør Indhold Henning S. Andersen Forord 5 Finn Rowold og Hansaage Bøggild I læ for nazismen 9 H. E. Skaarup Oberst Waagepetersens dagbøger 77 Bente Jensen Mellem gammelt og nyt 151 Jes Wienberg Mellem viden og vrøvl 175 Erling Haagensen - (replik til Jes Wienberg) Bornholm og de baltiske korstog 191 Jes Wienberg - (replik til Erling Haagensen) Middelalderen uden mystik 203 Erling Haagensen - (duplik til Jes Wienberg) Middelalderen med mystik 207 Niels Foght Hansen Litteratur om Bornholm indgået i Bornholms Centralbibliotek 2001-2002 213 Niels Foght Hansen Bornholms Lokalhistoriske arkiv 2001-2002 - indgåede arkivalier 217 Ann Vibeke Knudsen Bornholms historiske Samfund 2001-2002, formandsberetning 219 Prisliste - Bornholms historiske Samfund 223 Love - Bornholms historiske Samfund 229 Forfatternes navne og adresser 231 Bestyrelsens navne og adresser 231 I læ for nazismen Af Hansaage Bøggild Forord afFinn Rowold (Noter udarbejdet af red.) FINNROWOLD Det er aldrig for sjov, man forlader sit land Forord afafdelingschef i Danmarks Radio, cand. jur. Finn Rowold. Formand for Dansk-Tysk Selskab i Danmark. Jeg har tilbragt mange gode sommerferier i Siden kom andre tyske flygtninge, og åre• min barndom og ungdom blandt flygtninge ne efter har sat den tid i perspektiv. For dren og har nu et arbejde, der bringer mig meget gen var disse mennesker en del af en tryg ud i verden. Jeg møder veletablerede flygt verden, men de voksede til at være menne ninge, og så kommer billederne, der sættes i sker, som et vanvittigt system havde kastet relief af nutidens flygtningesituation og slår ud af hjem, arbejde, familie, og det begynd det fast: Det er aldrig for sjov, man forlader te at interessere mig. sin hjemstavn, endsige sit land! Så meldte Hansaage Bøggild sig med sin re Min oplevelse af Bornholm som flygtningeø gistrering af flygtninge, og siden har vi ar har fra min barndom samlet sig om turist bejdet sammen - jeg som den, der var nær• området Sandkås på Nordbornholm, hvortil mest arkiverne i København, og Bøggild min fader som aktiv i det tyske Socialdemo som den redigerende og skrivende. krati flygtede fra det nazistiske Tyskland Det har forbavset mig at konstatere, hvor sammen med fem andre tyske socialdemo dan udviklingen i Tyskland - blot på dette krater. ene felt - nåede denne lille ø og prægede den i det skjulte. Hvordan var det nu det hele startede? Min fader - der siden blev tysk diplomat i både Danmark, Sverige og Island og efter sin pensionering vendte tilbage til Sandkås - lagde vægt på at fastslå, at Hitler ikke hav de folkets flertal, da han tog magten 30. ja nuar 193 3. Derefter kollapsede det tyske so 1 cialdemokrati SPD , det tyske kommunisti ske parti KPD2 og den tyske arbejderbe 3 vægelse ADGB , fordi partierne ikke mag tede at samarbejde, og fordi socialdemokra terne fulgte legalitetsprincippet, der gik ud Nogle tyskeres modstand mod nazismen var et mo på at overholde grundlæggende principper ralsk referencepunkt for Den Tyske Forbundsrepubliks og demokratiske love også i kampen mod grundlæggere, og 22. november 1999 blev der på den nazismen. tyske ambassade i København aftløret en mindetav le for fem medarbejdere: Georg Ferdinand Duckwitz. Hans Bernd von Haeften. Ulrich von Hasse!!. Karl 1 Sozialdemokratische Partei Deutschlands. Raloff. Karl Rowold. På billedet ses Finn Rowold, søn 2 Kommunistische Partei Deutschlands. 3 Allgemeiner Deutscher Gewerkschaftsbund: Den socialde af Karl Rowold, og Brigitte Aakjær, datter af Karl mokratische fagbevægelse i Tyskland. (Der fandtes flere fag Raloff. (Nordfoto). bevægelser i Tyskland i mellemkrigstiden). 10 I LÆ FOR NAZISMEN SPD og KPD havde allerede i Weimarre Rigsdagsbranden i Berlin d. 17. februar ud publikken4 ikke kunnet samarbejde. KPD sendte Preussens indenrigsminister, Her var i bund og grund ikke noget demokratisk mann Goring, et cirkulære, der fjernede parti, mens demokratiet var en del af SPDs statsansatte socialdemokrater. 11 dage efter grundlag. Dermed blev socialdemokrater af kom det dekret, der gav adgang til inde Moskva stemplet som fascister på linie med spærring uden retskendelse. På det grundlag de borgerlige partier. arresteredes først 3.000 kommunister, siden Allerede i 1930 kom nazisterne i regering endnu 2.000. Samtidig opførtes nær Berlin i Thiiringen, i 1931 i Braunschweig og i Oranienburg, der indledte nazismens kon 1932 i Anhalt. Desuden fik nazisterne, N ati centrationslejrpolitik! onalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, i november 1932 33% af stemmerne ved Den 5. marts 1933 gik Tyskland til valg. valget til rigsdagen i Berlin. NSDAP fik 36% af stemmerne, SPD 18,3 Den 30. januar 1933 var vejen åben for mod 20,3 ved valget i november året før. Hitler som rigskansler via støtte fra den ty KPD fik 12,3 mod 16. Reelt havde 30% af ske højrefløj, der så denne mand som et bol vælgerne stemt til venstre, og det var pænt i værk mod socialismen og bevarer af natio betragtning af, at der reelt ikke kunne føres nale værdier. Desuden fik han støtte fra mili valgkamp, men stemmerne fik ikke magt, og tæret, junkerne, Stahlhelm (soldatervetera de borgerlige partier stillede sig bag Hitler. ner) og andre borgerlige partier, bl.a. DNVP. 5 Straks efter forbød nazisterne alle andre Men Hitler overraskede SPD, da han alle partier og al kritik af regeringen og vedtog rede 1. februar udskrev nyvalg og opløste de berygtede bemyndigelseslove, hvorved den siddende regering. Han kunne derefter i Hitler kunne regere uden om Rigsdagen. overensstemmelse med forfatningen regere Socialdemokraterne stemte imod med de til op til ni uger, og det var problemet for SPD, bageværende 94 mandater - 20 medlemmer der ifølge legalitetsprincippet kun kunne re var flygtet eller interneret - men SPD-for agere med parlamentariske midler, men i en manden talte mod det nazistiske voldsherre tale til hæren 3. februar betegnede Hitler dømme og garanterede styret, at man ville marxisme, pacifisme og demokrati som arbejde videre for demokrati og menneske statsfjendtlige systemer. Allerede dagen ef rettigheder, men samtidig diskuterede parti ter kom det første dekret, der beskyttede det et strejke og væbnet oprør, ligesom kommu tyske folk mod antitysk virksomhed. Det nisterne søgte at skabe en fælles front. De blev helt enkelt gjort ved at begrænse yt moderate vandt, støttet af fagbevægelsen, rings- og informationsfriheden samt forsam der søgte indflydelse via samarbejde med lingsretten. I kortere eller længere perioder NSDAP. standsede man den socialdemokratiske avis Kunne et væbnet oprør have givet resul- Vorwarts og den kommunistiske Rote Fahne, ligesom en generalstrejke var umulig. Forsøg på socialistisk valgkamp hæmme• 6 SS: Schutzstaffel: Oprindeligt Hitlers livvagt, senere nærmest 6 »en stat i staten« med kontrol over bl.a. efterretningsvæsenet des af, at SS , SA7 og Stahlhelm fik vidt og koncentrationslejrene. Desuden opstod der i løbet af kri gående politibeføjelser. Samme dag som gen specielle SS-enheder inden for hæren. 7 SA: Sturmabteilung: NSDAPs »partihærn, der bl.a. havde til opgave at terrorisere politiske modstandere, ødelægge andre 4 Weimarrepublikken: Anden betegnelse for Tyskland 1919- partiers møder mv. SA havde i 1932 over 400.000 medlem 1933. Navnet kommer afWeimar - byen hvor forfatningen mer, men mistede en stor del af sin magt efter »De Lange undertegnedes. Knives Nat« i 1934, hvor Hitler likviderede en betydelig del 5 Deutschnationale Volkspartei: Et konservativt og nationali af SAs ledelse, der blev betragtet som en potentiel trussel stisk parti. mod hans magt. 11 FINNROWOLD tater? Den oppositionelle venstrefløj arbej dede i Eiserne Front, bestående af den uni formerede organisation Reichsbanner Schwarz-Rot-Gold med 250.000 medlem mer samt medlemmer af SPD og ADGB. Fronten