FLORA oG FAUNA
Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland
Typisk grønspætte-lokalitet ved Gl. Rye
Tidsskriftet bringer originale artikler om udforskningen af Danmarks plante- og dyreliv, mindre meddelelser om biologiske emner samt anmeldelser af naturhistorisk litteratur
7 7. ÅRGANG · 3. HÆFTE · SEPTEMBER 1971 ÅRHUS FLORA OG FAUNA Fra redaktionen: udgivet af Trykningen af artiklen »Snegle fra NATUREISTORISK FORENING indvande i Thy<< er bekostet af Carlsbergfondet, hvilket redaktio FOR JYLLAND nen bringer sin bedste tak for. Vi får derved lejlighed til at udsende med støtte af et fyldigere hæfte, end vore egne undervisningsministeriet økonomiske midler ville kunne klare, og vi bliver i stand til at bringe et stof, der i særlig grad Udkommer med 4 hæfter om året vil have værdi langt ud i fremti (marts, juni, september, december) den. De zootopografiske artikler fra Thy, hvoraf nærværende er nr. 1[!, er en nøjagtig boopgørelse pr. Tidsskriftet er medlemsblad for: århundredets midte over fersk Naturhistorisk Forening for Jylland vandsfaunaen i en velafgrænset dansk landsdel. Med den grundig Natttrhistorisk Forening for Siælland hed, der prægede indsamlingen af Naturhistorisk Forening for materialet, og den sagkundskab, med hvilken artiklerne er udfor Lolland-Falster met, er der skabt et enestående Natlirhistorisk Forening for Fyn sammenligningsgrundlag for sene re undersøgelser. Ved disse vil Bomholms naturhistoriske Forening man nu ganske eksakt kunne af gøre, hvilke ændringer der er sket Indmeldelse i de pågældende fore siden 1953-63, da de oprindelige indsamlinger blev foretaget. Dette ninger kan ske til formændene. har bl. a. betydning, når man vil beskrive virkningen af den ophob ning, der finder sted i vand, luft Abonnement kan desuden tegnes i og jord, af den voksende befolk boghandelen eller ved henvendelse til nings og den stærkt ekspanderen ekspeditionen. de industris affaldsstoffer. En kon statering af de stedfundne æn dringer danner et vigtigt grund Bogladepris: lag for at diskutere og beslutte kr. 40 (incl. moms) pr. årgang. fremtidige forholdsregler, og æn dringerne kan man kun påvise, hvis man klart ved, hvordan for Trykt i Clemenstrykkeriet, Århus. holdene har været. E. N. Redaktion: Edwin Nørgaard, Skjærsøvej 5, 8240 Risskov. Bøger, der ønskes anmeldt i Flora og Tlf. (06) 17 79 73. Fauna, og manuskripter til artikler, der ønskes optaget i bladet, sendes til redak Ekspedition: tionen. Preben Jørgensen, Hertzvej 44, 8230 Åbyhøj. Alle henvendelser vedrørende abonne Tlf. (06) 15 82 84. ment, bladets forsendelse, indbetaling af Postkonto nr. 68786. kontingent m. v. må rettes til ekspedi tionen, hvortil også enhver adressefor Udsendt 15.9.71. andring bør meddeles snarest. NATURHISTORISK FORENING FOR SJÆLLAND
Vermehrensvej 8 • 4loo Ringsted
Søndag den 26. september 1971:
Svampeekskursion til Mogenstrup-åsen.
Leder: P. Grøntved, Næstved.
Man samles ved Mogenstrup Kro kl. 9.3o. Her spises
også den medbragte frokost.
Ekskursionen slutter ca. kl. 16.
Turen afholdes i samarbejde med Midtsj. nat.
Forening. Bestyrelsen. Fund af afvigende storsommerfugle i Danmark
Af Erik Christensen Ove H øegh-Gttldberg Ebbe Schmidt Nielsen (I\udolph Wulffsgade l, 8000 Århus C) (Stensballe pr. 8700 Horsens) (Boes pr. 8660 Skanderborg)
Meddelelser fra Naturhistorisk Museum, Århus
Igennem årene har mange samlere i man havde et eksemplar af en aberra »Flora og Fauna« og i »Lepidoptera« tion, skulle man give den et navn. Og meddelt enkeltfund af afvigende som det har betydning at få en nyopdaget merfugle. Større· fremstillinger er givet forms hyppighed belyst ved nye meldin af Hans A. Rasmussen (F. & F. 1945, p. ger, foranlediget af en offentliggørelse. 55-57), af Sv. Herold Olsen (1946, p. 89 Kun i få tilfælde har man kunnet un -95), af Sigfred Knudsen (1947, p. 31- dersøge, om en bestemt afvigelse er ar 38, 1949, p. 97-112, 1951, p. 131-141 velig, altså er en varietet i definitions og 1955 p. 25-39), af Skat Hoffmeyer mæssig forstand. Derfor vil vi i det føl (foruden i hans 3 bøger også i »Flora og gende bruge betegnelsen forma (f.), som Fauna« 1953, p. 1-16 og 1958, p. 8-30) altså vil dække tilfælde, der skyldes arv, og af T. W. Langer (foruden i »Nordens blot måske endnu ikke klarlagt, og Dagsommerfugle i farver« også i »Flora tilfælde, hvor det afvigende udseende og Fauna« 1956, p. 43-44). skyldes ydre påvirkninger såsom kulde I udlandet er interessen stor. Englæn eller varme, tørke eller fugtighed osv. derne offentliggør hvert år lister over For at en afvigende form skal kunne aberrationer i »The Entomologist<< ,» En medtages i vore lister, vil vi kræve, at tomologists Record« og »Proceedings afvigelsen er betydelig, og at dyret er and Transaetions of The South London symmetrisk. Hermed udelukker vi altså EntomologicaJ and Natura! History So·· anomalier som gynandromorfi, homoe ciety« (nu »British EntomologicaJ and ose, asymmetrisk tegnede og ekstraud- Natura! History Society«); og i Holland . styrede eksemplarer, og vi vil i regelen samler Lempke alt om afvigende former ikke medtage dværge; men symmetriske i sit »Catalogus der Nederlandse Ma brevipennis-former, som kan være arve crolepidoptera «. lige, vil blive optaget i listerne. Med den intensitet, hvormed der nu I det følgende vil vi benytte række samles, må der utvivlsomt være taget følgen og nomenklaturen fra Hoffmey mange bemærkelsesværdige dyr i de 12 ers og Langers værker over storsommer år, der er forløbet siden sidste større fugle og i parentes anføre evt. ændret meddelelse, og vi har ment, at en årlig slægts- og artsnavn fra Lemplæs »Cata liste i lighed med Kaaber og Norgaards logus der Nederlandse Macrolepidopte »Fund af storsommerfugle i Danmark« ra«, 2. udgave, idet man i dette værk og Bjørn og Pallesens tilsvarende liste finder den mest fuldstændige fortegnel over småsommerfugle ville være af vær se over afvigende former, med komplet di. Den vil ikke være vanskelig at samle litteraturhenvisning. i betragtning af den kommunikation, vi Beskrivelse af nye former vil blive har i vore foreninger landet over. forsøgt koncentreret om det væsentlige, En regelmæssig registrering af afvi idet det kan udviske billedet, hvis man gende former vil have betydning på fle fortaber sig i eventuelle andre samtidig re måder. For det første har varieteter tilstedeværende afvigelser. stor genetisk interesse. Dernæst er det Som autornavn til nybeskrevne for praktisk at have navne på tydelige af mer foreslår vi finderen, hvis han lever, vigere, så man ved, hvad man taler og vi har da i alle tilfælde udarbejdet om. - Dr. Cockayne holdt på, at bare beskrivelsen sammen.
Flora og Fa·una 77: 53-59. Arhus 1971. 53 A B
l
2
3
5
6
Merete Thaarup Jepsen fat. Tavle I Fig. A. l. Melitaea cinxia L. f. brevipennis nov. 54 Nybeskrevne typer skal ifølge inter Calocasia coryli L. f. inversa nov. (Tv. I, fig. A. 2.) nationale regler indgå i offentlige sam (Colocasia coryli) linger, straks eller senere, hvor de bliver Finderen, Rich. Hol·m, beskriver den således : markeret ved rød etiket eller på anden Rodfelt og sømfelt sortagtigt, mellemfelt ens måde. Er indlemmelsen allerede sket, farvet hvidligt, bortset fra det mørke ring- og nyremærke. Bagvingehjørnet formørket. (Basal anføres museets navn. and outer area blackish, central area unicolor Vi har delt listen i tre afsnit. Første ous whitish, except for the two spots. Corner afsnit omfatter former, der ikke ses at of hindwing darkenecl.) være beskrevet tidligere, og andet afsnit Ty p e: o, Genner, Jylland. 3.7.1968. leg. Rich. Holm, Arhus, siden: coll. Nat. Mus., Arhus. former, der er beskrevet i udlandet og P a r a t y p e: o, Ulvshale, Møn. 13.6.1970. leg. nu for første gang meldes fra Danmark. et coll. Erik Christensen, Arhus. Dyr af disse to kategorier er afbildet på tavle I og II. Endelig omfatter tredje af Cemstis rubricosa F., f. albescens nov. (Tv. I, fig. A. 3.) snit genfund af sjældnere former, som (Cerastis 1'!lbricosa Schiff.) tidligere har været omtalt i dansk litte Finderen, G. D. Jeppesen, beskriver den såle ratur. Her har som nævnt meldinger af des : Forvinger og krop blegt hvidpudrede med dansk nybeskrevne former særlig inter meget svag tegning; bagvinger lyse (f. pallido Tutt. har lyst rødgrå forvi.nger; vort dyrs grund esse. farve er som hos Lithina chlorosata Sc.). (Fore Vort materiale til nærværende artikel wings and body pale whitishpowclered wi.th stammer fra samlere i Århus Entomo very faint markings; hi.ndwings pale. Ground logklub, men vi håber, at samlere fra colom like that of Lithina chlorosata Sc.) Ty p e: o, Ramten, Jylland. 1.5.1954. leg. G. hele landet vil bifalde dette program, D. Jeppesen, Gedved, coll. Nat. Mus., Arhus. og at man i fremtiden vil hjælpe os ved at sende oplysninger og nyt materiale. Enargia paleacea Esp., f. virgata nov. (Tv. I, Vi bringer vor varme tak til B. J. fig. A. 5.) Finderen, Erik Christensen, beskriver den såle Lempke, Skat Hoffmeyer og T. W. Lan des: Forvingen gråbrunt formørket fra mellem ger, fordi de har hjulpet os med at gen skyggen til bølgelini.en; indre mellemfelt, nyre nemse og kritisere vort arbejde, og vi mærke og rodfelt lyse; ringmærke usynligt. takker fru Merete Thaarup J epsen, som (Forewings greyish brown clarkened from cen tral band to submarginal band; inner part of har hjulpet med fotografering. central area, reniform mark and basal area pale; orbicular mark obsolete.) NYE FORMER Ty p e: o, Ramten, Jylland. 22.8.1969. leg. Note: author = finder (in italics) Erik Christensen, Arhus, coll. Nat. Mus., Arhus. MeUtaea cinxia L. f. brevi.pennis nov. (Tv. I, P a r a t y p e: o, Bangsbo, Læsø. 29.8.1969. leg. fig. A. L) et coll. E. Frandsen, Kolding. Finderen, Rich. Hansen, beshiver den således: For- og bagvinge stærkt forkortede, afrunde Plusia festucae L. f. reni.-argentata nov. (Tv. I, de. (Fore and hindwings distinctly shortened, fig. B.l.) rounded.) (Autlwgrapha (Chrysaspidia) festucae). Ty p e: �, Funder, Jylland. 16.6.1957. leg. Ri Finderen, O. Høegh-Guldberg, beskriver den chard Hansen, Arhus, siden: coll. Nat. Mus., således : Hvor nyremærkets nederste halvdel Arhus. kunne være, findes en ekstra sølvplet. (Where Fig. A. 3. Cerostis rubricosa F. f. albescens nov. o. Type. Fig. A. 4. C erostis rubricosa F. (normal). Fig. A. 5. Enargia paleacea Esp. f. virgata nov. o. Type. Fig. A. 6. Enargia paleacea Esp. (normal). Fig. B. l. Plusia festucae L. f. reni.-argentata nov. o. Type. Fig. B. 2. Episema coewleocephala L. f. mdiata nov. o. Type. Fig. B. 3. Cosymbia punctaria L f. triangularis nov. �. Type. Fig. B. 4. Eucosmia undt1lata L. f. deUneata nov. o. Type. Fig. B. 5. Euphyia corylata Thbg. f. costavota nov. o. Paratype. Fig. B. 6. E'!lphyia luctuata Schiff. f. brevi.pennis nov. o. Type. 55 c D E l 2 3 4 s 6 7 Merete Thaarup Jepsen fot. Tavle II Fig. C. l. Adopaea flaua Bri.inn f. pallido Mosl. Fig. C. 2. Lycaena phlaeas L. f. post-i-striata Robson Fig. C. 3. Lycaena phlaeas L. f. imprmcta Leeds. Fig. C. 4. Callophrys ntbi. L., ikke navngivet form. Fig. C. 5/6. Issoria lathonia L. f. reducta Schirmer. Fig. C. 7. Palimpsestis ar Schiff. f. fasciata Spuler. Fig. D. l. Polyploco flauicomis L. f. galbatil/S Tutt. Fig. D. 2. Lithasia deplana Esp. f. plumbea Cockayne Fig. D. 3. Coscinia cribraria L., ikke navngivet form. Fig. D. 4. Diaerisia sannio L. f. obsoleta Lpk. Fig. D. 5. Agrotis e�·clamationis L. f. czutaki Di6szeghi Fig. D. 6. Amphipyra tragopogonis L. f. grisea Vorbrodt Fig. D. 7 . Amphipyra tragopogonis L. (nm:mal). .56 reniform stigma could have been found, an Euphyia carylata Thbg., f. castavata nov. (Tv. I, extra silver spot is seen.) fig. B.5.) Ty p e: o, Snaptun, Jylland. 25.8.1970. leg. O. (Electrophaes carylata) Høegh-Guldberg, Stensballe, coll. Nat. Mus., Skat Hoffmeyer (De danske Målere 2. udg., p. Arhus. 146) afbilder en ab. albacrenata. Curt fra Fre Et lignende eksemplar, men af tvillingarten deriksdal og karakteriserer den som f. ruptata putn(tllli gracilis Lpk., stammer fra Lammi, Fin Hb. Mellemfeltet er imidlertid ikke afbrudt - land. o 20.-25.7.1957. coll. Zoo!. tvlus. Univ., det mangler helt forneden. Haftmeyer giver nu Amsterdam - (pictured Ent. Ber., Dee! 26,l,IV. denne beskrivelse af eksemplaret: Det smalle 1966, plaat l, fig. 8). mellemfelt kun mørkt i øverste halvdel (eksem plaret tilhører desuden f. albacrenata. Curt.) Episema caeruleaceplwla L., f. radiata nov. (Only the upper half of the narrow central (Tv. I, fig. B.2.) area is present. The specimen also belongs to (Dilaba. caeruleace}Jlwla) f. albacrenata. Curt.) Høegh-Guldberg beskriver den således : Eksem Ty p e: �, Fæderiksdal, Sjælland. 4.7.1952 plaret er af f. caalita Meves. (Lpk. p. 907). Men (pictured in Hoffmeyer, Skat, 1966: De danske fra nyremærkets nederste halvdel går et hvidt tvlålere, p. 146) leg. Kay Jensen, Hareskoven, parti ud til ydre mellemlinie, og hel"fra fortsæt siden: coll. Nat. Mus., Arhus. ter 2 sorte pilpletter ud til bølgelinien. (The P a r a t y p e: o, Gl. Rye, Jylland. 16.6.1969 specimen belongs to f. caalita. Meves. But from (pictured here, fig. B.5.) leg. et coll. Erik Chris lower half of reniform mark a white spot ex tensen, Arhus. tends to the postmedian band, from which 2 black wedge shaped marks continue to the Euphyia luctuata Schiff. f. brevipennis nov. submarginal band.) (Tv. I, fig. B.6.) Ty p e: o, Funder, Jylland. 4.10.1929. leg. Car Finderen, Flemming Naabye, beskriver den så tens f, coll. Nat. Mus., Arhus. ledes: For- og bagvinger stærkt forkortede, af rundede. (Fore and hindwings distinctly shor Casymbia. punctaria L., f. triangularis nov. tened, rounded). (Tv. I, fig. B.3.) Ty p e: o, Rø plantage, Bornholm. 14.8.1963. (Cyclaphara punctaria) leg. F. Naabye, Arhus, coll. Nat. tvlus., Arhus. Finderen, Erik Christensen, beskriver den såle Et eksemplar med samme vingeform, men des: Eksemplaret er af f. cingulata. Fuchs. (me iøvrigt af stærkt afvigende udseende er afbil get bred midtskygge på for- og bagvinger). Men det i De danske Målere, 2. udg. p. 153 (Ons på forvingen løber den indre punkti·ække og bæk, Bornholm, 6.6.1956. leg. N. J. Wolff). midtskygge sammen ved randen. Bagvingens midtskygge tæt ved roden. (The specimen be FORMER NYE FOR DAN.tviARK longs to f. cingttlata Fuchs. (very broad cen tral band on fore and hindwings). But on fore Aclapaea flava Briinn. f. pallida Mos. (Tv. II, wing the basal row of dark points meet central fig. C.l) band at the inner margin. Central band on (Thymelicus silvestris Poda.) hindwing close to base.) Grundfarven hvidgul (Langer p. 38). - o, M o Ty p e: �, Gl. Rye, Jylland. 11.6.1969. leg. Erik esgård, Jylland. 19.7.1955 og 13.7.1957. leg. et Christensen, Arhus, coll. Nat. Mus., Arhus. coll. Rich. Hansen, Arhus. Eucasmia. tmclulata. L. f. delineata nov. (Tv. I, Lycaena. phlaeas L. f. pasti-striata. Robson fig. B.4.) (Tv. II, fig. C.2) (Rheu.maptera. undulata) På bagvingen mangler det røde sømbånd; kun Finderen, E. Schmidt Nielsen, beskriver den så en enkelt smal rød stråle resterer. (Lpk. p. 96). ledes : For- og bagvinger tyndt bestøvede, gen - o, Bjødstrup mose, Jylland. 7.7. 1959. leg K. nemsigtige, uden bølgelinier. (Fore and hind Gregersen, København, coll. Rich. Hansen, Ar wings thinly scaled, transparent, without wave hus. lines.) Ty p e: o, Ølene, Bornholm. 1.7.1970. leg. E. Lycaena. phlaeas L. f. impuncta. Leeds. (Tv. II, Schmidt Nielsen, Boes, coll. Nat. !Vlus., Arhus. fig. C.3) Fig. E. l. Spilasama. menthastri Esp. f. semibmnnea Cockayne. Fig. E. 2. Et1plexia. lucipa.ra.L. f. flavescens L pk. Fig. E. 3. Et�plexia. l·ucipara L. f. abscura. Lpk. Fig. E. 4. GaZathysanis amata.L. f. eff·usa.ria. Klemensiewics Fig. E. 5. Aciclalia. temata. Scluank. f. perfumata. Reut. Fig. E. 6. Xantharhae mantanata. Schiff. f. pseudalappanica. Osthelder. Fig. E. 7. Lamprapteryx suffumata. Schiff. f. piceata. Stephens. 57 Den nmmale sorte plet ved basis af fmvingen (Ent. Rec., vol. LXIII, p. 264. Pl. VIII, fig. 8). mangler (Lpk. p. 98). Hos dette eksemplar er - o, Brabrand, Jylland, 25.7.1969. leg. N. P. også midtpletten næsten forsvundet. - o, Isen Nielsen, Århus, coll. F. Naabye, Århus. - o, bjerg, Jylland. 13.5.1959. leg. et coll. O. Høegh Slotslyngen, Bornholm, 11.7.1970. leg. et coll. Guldberg, Stensballe. E. Schmidt Nielsen, Boes. Callophrys mbi L. ikke navngivet form. (Tv. II, Diaerisia sa1mio L. f. obsoleta Lpk. (Tv. II, fig. C.4) fig. D.4) Mobius (Iris, 10, pl. 7, fig. 3, 1905). »Eine scho Alle sorte tegninger på for- og bagvinger sva ne Aberration, die Hinterfliigel gelbbraun vor ge. (Lpk. p. 486). - o, Ølene, Bornholm, 2.7. dem Saume«. - Eksemplaret taget i Plauen, 1961. leg. et coll. Jørgen Christensen, Århus. Sachsen. Lignende former fra Dresden og Eng land (Lempke, i. !.). - �, Stenholt, Jylland, 4.6. Agrotis exclamationis L. f. czutaki. Di6szeghi 1962, leg. et coll. F. Naabye, Århus. (Tv. II, fig. D.5) (Scotia exclamationis) Issoria lathonia. L. f. reducta Schirmer (Tv. II, Tapmærke og ringmærke mangler (Lpk. p. 547). fig. C.5/6) - o, Gjedved, Jylland, 28.6.1957. leg. et coll. Både over- og undersidens sorte pletter stærkt O. Høegh-Guldberg, Stensballe. reducerede (Lpk. p. 190). - �' Feldballe, Jyl land, 10.8.1959. leg. S. A. Erichsen, Århus, coll. Amphipyra tragopogonis L. f. grisea Vorbrodt Rich. Hansen, Århus. (Tv. II, fig. D.6) Forvingerne lyst grå (Lpk. p. 789). - o, Snap PaUmpsest·is or Schiff. f. fasciata Spuler (Tv. II, tun, Jylland, 3.9.1969. leg. et coll. O. Høegh fig. C.7) Guldberg, Stensballe. Hos denne form er mellemfeltet mørkt begræn set til begge sider. (Lpk. p. 432) Hoffmeyer (p. Euplexia lucipara L. f. flaDescens Lpk. (Tv. II, 99) har f. argentea-fasciata n. med sølvfarvet fig. E.2) mellemfelt Vort eksemplar har også rodfeltet Forvingerne med lyst gulligt sømfelt (Hos det mørkt; mellemfeltet er lysebrunt med hvide te eksemplar er farven lys teglstensrød) (Lpk. mærker. - o, Skaade, Jylland, 27.5.1960. leg. p. 796). - o, Snaptun, Jylland, 5.6.1969. leg. et et coll. Richard Holm, Århus. coll. O. Høegh-Guldberg, Stensballe. Polyploca. flaDicomis L. f. galbonus Tutt Euplexia lucipara L. f. obscura Lpk. (Tv. II, (Tv. II, fig. D.1) fig. E.3) (Achlya flaDicomis) For- og bagvinger samt krop meget mørke Lys grundfarve, lyse tværlinier og lidet frem (Lpk. p. 795). - o, Gudhjem, Bornholm, 28.6. trædende pletter. (Lpk. p. 439). - o, Sejs, Jyl 1969. leg. et coll. O. Høegh-Guldberg, Stens land, 11.4.1952. leg. et coll. O. Høegh-Guld balle. berg, Stensballe. Colathysanis amata L. f. effusaria Klemensie Lithasia deplana Esp. f. pLumbea Cockayne wics (Tv. II, fig. E.4) (Tv. II, fig. D.2) (Ti:mandra griseata Petersen) Hele dyret ensformet mørkt brungråt, også Hele partiet mellem de to linier rødt på for strøget langs costa. (Ent. Rec. vol. 23, pl. 12). og bagvinger. Også sømfeltet grårødt bestøvet Samme form er beskrevet af Torstenius som f. (Lpk., l. udg. p. 605, og 2. udg., Pl. 12, fig. 11). atm i Svensk Ent. Tidsskrift 1956. - o, Gl. Rye, - �, Snaptun, Jylland, 1.8.1970. leg. et coll. O. Jylland, 3.7.1970. leg. et coll. Erik Christensen, Høegh-Guldberg, Stensballe. Århus. - o, Snaptun, Jylland, 3.8.1970. leg. et coll. O. Høegh-Guldberg, Stensballe. Acidalia temata Schrank f. perfumata Reut. (Tv. II, fig. E.5) Coscinia cribraria L., ikke navngivet form (Scopula temata) (Tv. II, fig. D.3) Hele dyret overpudret med grå skæl; tegnin Forvingerne med brede sorte striber, undtagen gen kan kun anes (Sv. Fjar., p. 229: »særligt i i ydre rodfelt og indre sømfelt, der danner lyse Nordsverige«, pl. 33, fig. 16b, o). - o, Hals bånd. (South: The Moths of the British Isles, Nørreskov, Jylland, 1.7.1969. leg. et coll. F. pl. 90, 4 afbilder et eksemplar meget lignende). Naabye, Århus. - o, Dueodde, Bornholm, 1.7.1968. leg. et coll. Erik Christensen, Århus. Xantlwrhoi! montanata Schiff. f. pseudolapponica Osthelder. (Tv. II, fig. E.6) Spilosama menthastri Esp. f. sem-ibrunnea Cock Mellemfeltet blegt, utydeligt (Lpk. l. udg. p. ayne (Tv. II, fig. E.I) 668) (f. lapponica. Stgr. er beskrevet af Sv. Fjar, (Spilosoma lubricipeda L.) p. 258 og afbildet Pl. 37, 6 d). - o, Lundum Forvingens forrand og sømfelt er brunligt grå; Præsteskov, Jylland, 21.6.1952. leg. et coll. O. bagvingerne ligeledes brungrå mod sømmen Høegh-Guldberg, Stensballe. 58 Lampropteryx su.ffmnata Schiff. f. piceata Ste Aretia caia L. f. lutescens Caekereli phens (Tv. II, fig. E.7) (De elanske Spindere p. 199) South, The Moths of the British Isles, pl. 72, o, Gjeclvecl, Jylland, 25.7.1954. leg. et coll. G. 3. p. 178 beskriver formen: »Grundfarven så D. Jeppesen, Gedved. - c), Gl. Rye, Jylland, fyldt med sortbrunt, at hele forvingen antager 12.7.1964. leg. et coll. E. Stranclbæk, Horsens. denne farve«. (N. England og Skotland). - o, - o, Pedersker, Bornholm, 2.8.1967. leg. et coll. Boes, Jylland, 28.4.1969. leg. et coll. E. Schmidt J. Ejerring Poulsen, Langkastrup. Nielsen, Boes. - o, Boes, Jylland, 9.5.1965. leg. et coll. E. Schmidt Nielsen, Boes. Xanthia.gilvago Esp. f. brevipennis Hoffmeyer (Cirrhia gilvago Schiff.) GENFUND AF SJÆLDNERE FORMER (De danske Ugler p. 199 har et billede af et lille individ nøjagtig som vort, der også er lille). Melitaea athalia f. molpadia Varin (Langer - o, Snap tun, Jylland, 10.9.1970. leg. et coll. p. 189, Lpk. p. 173) O. Høegh-Guldberg, Stensballe. (Mellicta athalia) Oversiden som hos typen med sorte årer, men Calymnia trapezhw L. f. fasciata Erschoff manglende tværlinier på f01·vingen, mens bag (badiofasciata Teich.) (De elanske Ugler p. 273) vingen er sort på nær en række lyse sømpletter. o, Svaneke, Bornholm, 9.8.1967. leg. et coll. Derimod har forvingeundersiden på vort ek Erik Christensen, Århus. semplar ikke »stærkt udvidet sort tegning«, men på bagvingeundersiden er de 4 rodpletter Zanthorhoe montanata Schiff. f. limbaria Hb. sorte, sådan som de skal være hos denne form. (De elanske lvlålere p. 126) - Cjl, Stenholt, Jylland, 23.6.1957. leg. C. Søn o, Gl. Rye, Jylland, 6.7.1968. leg. et coll. Erik dergaard, Århus, coll. Rich. Hansen, Århus. Christensen, Århus. Issoria lathonia L. f. triangularis Rev. (Langer Colostygia pectinataria Knoch. f. costiiuncta p. 215) Cockayne (De elanske Målere p. 135) o·, Feldballe, Jylland, 10.8.1959. leg. S. A. Erich Cjl Phragmatobia fuliginosa L. f. borealis Stclgr. Ematurga atomaria L. f. Cjl viril-is Stauder. (Sigfred Knudsen, Flora og Fauna 1949, p. 107) (De danske Målere p. 336) o, Snaptun, Jylland, 4.8.1970. leg. et coll. O. Læsø, 7.6.1969. leg. et coll. O. Høegh-Guldberg, Høegh-Guldberg, Stensballe. Stensballe. 59 Myrer som føde for grønspætte, Picus viridis Af Chr. Skøtt (Ll. Nygade 3, Horsens) Det er velkendt, at grønspætte, Ficus GRØNSPÆTTENS ADFÆRD VED viridis, for en stor del lever af myrer, MYRETUERNE idet den graver sig ind i overjordiske Fig. l viser en typisk grønspætte-lokali tuer og plyndrer dem. Det er især For tet. Her blev jeg i stand til på forholds mica-arternes store tuer, dannet af gran vis kort afstand at iagttage fuglenes ad nåle og jord, det går ud over. Grønspæt færd, idet jeg kunne parkere min bil tæt te-virksomhed er konstateret hos arterne ved en tue, og siddende i bilen kunne Fo·nnica rufa, F. pratensis, F. exsecta, F. jeg så i ro og mag iagttage, hvad der pressilabris, F. fusca og F. picea. Des skete. Følgende eksempel viser, hvorle uden bliver tuerne af Laslus niger og L. des jeg observerede 2 spætter fourage flavus også undertiden angrebet af grøn re i en F. rufa tue: sp ætte, dog formodentlig med langt rin Den 3. april 1969 kl. 7.00 ankom jeg gere udbytte end i de store Fonnica til lokaliteten, hvor jeg et par gange tid tuer. ligere havde observeret sp ætterne. Vejret Gennem flere år har jeg foretaget var fint, og solen var ved at stå op. Kl. iagttagelser af dette forhold, og i årene 7.20 kom der 2 grønspætter, de satte sig 1967-71 havde jeg lejlighed til nærmere på en lavthængende gren i umiddelbar at observere grønspættens virksomhed i nærhed af tuen. Efter at have orienteret skovene omkring Gammel Rye. Resulta sig fløj den ene ind i et tidligere gravet terne af de gjorte iagttagelser fremlæg hul. Kort efter kom den ud og satte sig ges i det følgende. Fig. l. Birkelund ved Gl. Rye. Typisk område for grønspætte. 1.10.69. E. Strandbæk fat. Flora og Fauna 77: 60-64. Arhus 1971. l l l l l l l l l li . --. �;.. � 1 c m � Fig. 2. Grønspætteekskrementer. E. Strandbæk fot. på grenen, hvorefter den anden nu om på dem. Hullerne kommer derved til at gående fløj ind i det samme hul. På fungere som fælder. denne måde fortsatte de nogle gange, I Flora og Fauna 1938 s. 143 skriver hvorefter de begge skyndsomst fløj bort. C. M. Poulsen, at spætten med sin lange Andre iagttagelser viser, at de be tunge fra hullets bund afsøger myrernes handlede tuer næsten altid vender mod færdselsgange og på denne måde fisker syd eller mod øst. De udgravede huller myrer op. Efter mine iagttagelser er det går skråt nedadvendt ind mod tuens næppe gørligt, dels er gangsystemet slet midte, og ofte er de 60-70 cm dybe. ikke intakt på denne tid af året, og dels Hullerne anvendes hele vinteren, og der drysser myrerne af sig selv ned i det ud graves sjældent flere end 2-3 huller i gravede hul fra loft og vægge ved for hver tue. Spætternes fouragering begyn nemmelsen af de første lysstråler. der tidligt på dagen (C. M. Poulsen 1938), Tabel l viser de foretagne tempera og når solens stråler når ind i de grave turmålinger af luft og tue i de nævnte de huller, samles de træge, kuldehæm områder. Luftens temperatur er taget i mede myrer i store mængder, hvorved hoftehøjde eller ca. l m, og for tuens det er en let sag for spætterne at få fat vedkommende altid i 20 cm dybde for 61 at opnå ensartede forhold. På grundlag juli måned (personlig meddelelse fra E. af indsamlede og konstaterede friske Nørgaard). grønspætteekskrementer på tueområdet synes det heraf at fremgå, at aktiviteten GRØNSPÆTTEN S EKSKREMENTER er størst ved tuetemperaturer fra + 3° Den 30. marts 1969 opsamledes inden til + 8°. En lavere temperatur får my for en cirkel med en radius på ca. 20 m rerne til at arbejde sig dybere ned i tu omkring en tue af F. rufa i Addit birke en, eller de lader sig indefryse spredt i lund ved Gl. Rye en del grønspætteek tuens materiale. skrementer. De er cylindriske, 25-30 De hårdtfrosne og/eller snedækkede mm lange og 5-6 mm i diameter. Til tuer i den koldeste tid forhindrer sikkert sammen havde de den dag fundne ek grønspætterne i at få noget udbytte af skrementer en længde på 130 cm. deres virksomhed, og i sommermåneder Ekskrementerne minder i farve meget ne kan de måske få fat på myrerne (og om asken af en udbrændt cigaret. Det andre insekter) på anden måde. Udgrav enkelte ekskrement er omgivet af en ning af myretuer er dog også iagttaget i ganske tynd, hvidlig hinde, der holder Tabel l Oversigt over temperaturmålinger i luft (l m højde) og tue (20 cm dybde) samt iagttagelse af spætteaktivitet og fund af friske ekskrementer. Temperatur oc Ekskre- Dato Lokalitet Tid Aktivitet luft tue menter 2.2.69 Spandet krat 1130 3 2 o o 9.2.69 Gammel Rye 0700 o o 16.2.69 Skallingen 1100 7 o o 30.3.69 Addit 0730 6 5 + + 3.4.69 Addit 0730 6 5 + + 26.2.70 Addit 1100 l 2 o o 1.3.70 V01·basse 1200 l 2 o o 8.3.70 Addit 1000 3 2 o o 15.3.70 Skallingen 1200 5 2 o o 22.3.70 Mattrup 1230 5 4 + + 22.3.70 Addit 1100 4 7 + + 29.3.70 Addit 1000 4 + + 20.9.70 Addit 1000 22 20 o o 4.10.70 Addit 0900 11 13 o o 11.10.70 Addit 0900 11 11 o o 15.10.70 Addit 1000 14 13 o o 29.11.70 Addit 1100 10 lO o o 20.12.70 Addit 1400 7 7 + + 10.1.71 Ad dit 1015 5 4 + + 18.1.71 Addit 1130 3 4 + + 31.1.71 Addit 0930 4 3 o o 8.2.71 Addit 1400 9 8 o o 19.2.71 Sondrup bakker 1230 7 5 + + 62 1 1 1 1 1 1 1 ' IrOll€. 1 cm.--..-J Fig. 3. Ekskrementerne indeholder hudskeletdele af myrer. E. Strandbæk fot. sammen på de ufordøjede dele. Ved ef fra år til år. I vintermånederne 1967-68 tersyn i mikroskop viste det sig, at ek var hovedparten af tuerne i Midtjylland skrementerne var fyldt med hudskelet overordentlig meget raseret, hvorimod dele af myrer, væsentlig kranier og skin der i den ekstraordinært milde vinter i neben. I et ekskrementstykke på en læng 1970-71 kun er konstateret en meget de af 2 cm taltes i alt 113 kranier. Det ringe gravevirksomhed. De fundne fri vil altså sige, at de 130 cm ekskremen ske grønspætte-ekskrementer var også i ter indeholdt rundt regnet 7345 kranier denne vinter meget fåtallige. Når jeg af myrer. kan anvende ordet »friske«, hænger det Escherich (1917) mener, at det er de sammen med, at ekskrementerne efter fede guldbasselarver (Cetonia cu.prea), 4-5 dages henliggen på tuerne mister grønspætten er ude efter. Men dette be den hvide farve og bliver sortbrune. kræftes ikke af mine undersøgelser af ekskrementer, der kun indeholdt dele af AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER myrer. Guldbasselarvernes hårdt skiero Sammenfattende må det siges, at trods tiserede kindbakker skulle ellers nok gå de meget store tab, fortsætter myrekolo ufordøjet gennem spættens tarm. nierne dog deres virksomhed, og tilsyne Iagttagelsesårene har været begunsti ladende har spætteangrebene ikke no get af henholdsvis streng og mild vinter, gen blivende og katastrofal indflydelse og tabel l viser klart, at i det ene år er på myrebestanden. Således har mine det f. eks. i april måned, og i det andet iagttagelser gennem 16 år i en plantage år er det i januar måned, at vi har den nord for Hjerting ved Esbjerg, og gen snævre temperaturgrænse fra + 3° til nem 9 år ved Voervadsbro og ved Gl. + 8°, der tilsyneladende er den mest Rye vist, at hovedparten af de observe ideele temperatur for grønspætteangreb rede tuer stadigvæk ligger, hvor de lå i større stil. for år tilbage. Myrernes formeringsevne Spætternes angreb på myretuer er og spætternes indhug i bestanden opvej meget stærkt varierende i voldsomhed er åbenbart hinanden. 63 LITTERATUR Poulsen, C. M., 1938: På grønspættens enemær Escherich, K., 1971: Die Ameise. Schilderung ker. - Flora og Fauna 44. illl'er Lebensweise. - Braunschweig. Mindre meddelelser Rosmarinpil, Salix rosmarinifolia L., i distrikt Rosmarinpil er for hele landet sjælden, og 11. der er hidtil kun offentliggjort fund fra lokali Under en ekskursion til et område i Lille Vild teter mod sydøst. Hertil kommer Mangs oven mose i juli 1970 blev jeg opmærksom på en nævnte, endnu ikke publicerede fund fra Søn lille, lav pilebusk, som krøb i hedelyngen på derjylland, og endelig det enlige eksemplar i biotopen. Det, der ved første øjekast adskilte Lille Vildmose. Til slut skal anføres, at vokse denne busk fra de på stedet voksende eksem stedet ikke er tilgængeligt for offentligheden. plarer af Krybende Pil, Salix repens L., var Øster Hurup, 9560 Hadsund. dens meget tynde kviste samt de smallere bla Carlo Møller. de, der ledte tanken hen på Rosmarinpil, Sal-ix rosmarinifolia L. Bestemmelsens rigtighed er senere bekræftet af pilespecialisten Friederich Spergula morisonii, V år-Spergel, fundet på Mang, Hamburg, der så planten i blomstrings Djursland. tiden i foråret 1971. Den 5. juni 1971 fandtes Vår-Spergel i pænt På voksestedet findes kun et enkelt eksem antal ved et fritidshus op mod en beplantning plar, en hanplante, der er neelliggende-opsti af Skov-Fyr i Femmøller Bakker på Djursland. gende og når en højde på ca. 0,40 m. Planten På dette tidspunkt var de fleste kapsler gul er i god vækst og dækker i øjeblikket et områ brune, oprejste, åbne og tomme. Men heldigvis de på 4-5 m2. Grenene er oprette og tynde. var der endnu nogle få lukkede kapsler til ste Bladene er aflange-lancetformede, største læng de med flade frø, forsynede med en bred, de 34 mm, største bredde 6 mm, på undersi radiært mørkt-brunstribet, brunlig hindekant, den gråt tiltrykt silkehårecle, på oversiden til hvilket sammen med bladformen sikrede be sidst glatte. De er helrandede med enkelte stemmelsen mod Almindelig Spergel og Fem fjerntsiddende kirtler, men uden antydning af hannet Spergel. Den stod på åben, mager sand- . at være kirteltandecle. Midtnerven er på over bund sammen med Sandskæg, Gul Evigheds siden noget inclsænket, på undersiden tydeligt blomst, Flipkrave, Vår-Gæslingeblomst, Hejre fremtrædende. Der er 8-10 siclenerver, mens næb og Blåmunke. den typiske plante har 10-12 sidenerver. Mang Da Vår-Spergel i Danmark kun er kendt fra meddeler da også, at planten med hensyn til tør, tynd jord over klippe på Nordbomholm, bladkarakterer afviger noget fra de planter, er fundet bemærkelsesværdigt. En ældre, ikke man kan finde mod øst til Polen og Tjekkoslo dokumenteret angivelse fra Vrejlev Kloster i vakiet, men at den ser ud ganske som de fund, Vendsyssel (Saaby i Bot. Tidsskr. 10, s. 250) må han selv har gjort på Tønderegnen. dog erindres. Biotopen må karakteriseres som en sur hede Udbredelsen er centraleuropæisk i lavlandet. mose. De dominerende planter på stedet er Nordvestgrænsen har hidtil smyget sig i en bue Hedelyng (Calluna vulgaris), Klokkelyng (Erica uden om os : SØ-Norge, N-Halland, N- og Ø tetralix), Blåtop (Molinia coerula) og Bølget Småland, Blekinge, Ø-Skåne, Mecklenburg og Bunke (Deschampsia flexuosa). Der foregår en Holsten. Hertil kommer to forekomster i ind opvækst af Dun-birk (Betula pubescens), og landsklitter nord for Ejeler og Trene i Syd spredt over området fineles Krybenele Pil (Salix slesvig. repens), Gråris (Sali.x a-renaria), og mere lokalt Platanvej 15, 4760 Vordingborg. Pors (Myrica gale). Anfred Pedersen. 64 Snegle (Gastropoda) fra indvande i Thy Zootopografisl�e undeJ•sØgelser i Tlay 18 Af Hans Heidemann Lassen Meddelelser fra Naturhistorisk Museum, Århus With an English Summary Indsamlingerne, der ligger til grund for 100 000 dyr. Fra denne prøve indgår efterfølgende beskrivelse, startedes i 500 dyr i materialet. 1953 og er fortsat frem til 1963 af Tabel l viser en samlet oversigt over P. Bondesen, Carlo F. Jensen og E. W. de enkelte arters andel af materialet Kaiser for »Dansk zootopografisk Un samt antallet af prøver og lokaliteter. dersøgelse«. Desuden foreligger en om fattende prøve fra Nors Å, taget af nu FOREKOMSTEN AF DE ENKELTE afdøde viceskoleinspektør K. O. Leth, ARTER Herning. Under artsgennemgangen findes først Prøverne er taget med metaltrådssigte en fortegnelse over lokaliteterne, hvorpå monteret som ketsjer, og der er indsam arten er fundet, derefter eventuelle be let fra alle typer af brak- og ferskvand. mærkninger om artens biotopvalg og om Alle oplysninger om lokaliteterne stam dens udbredelse i Thy, det øvrige land mer fra Carlo F. Jensen 1958 og E. W. samt totaludbredelse. Kaiser 1958. Til bestemmelse af snegle ne er anvendt G. Mandahl-Barth 1949, l. Theodoxus fluviatilis (L.) B. Rubendick 1949 og T. T. Macan 1960. Lokaliteter: Tegå v. Legind Bro, Hvidbjerg Å, Der skal her rettes en tak til dr. P. Flade Sø, Ørum Sø, Ove Sø. Dens recente ud Bondesen, magister E. W. Kaiser og hr. bredelse i Thy er strengt begrænset til Hvid Carlo J ens en for tilladelse til at bearbej bjerg Å-systemet. Efter at de egentlige indsam de materialet, og især til sidstnævnte for linger er afsluttet, er der dog fundet et sub hjælp ved udarbejdelsen af manuskrip fossilt eksemplar af Theodoxus fl-twiatilis i Øs tet. Desuden tak til stud. scient. Ulla terild Fjord. Dette tyder på, at arten tidligere Rahn, som har hjulpet mig med at be har haft en større udbredelse. stemme materialet, og til dr. phil. Jørgen Arten er en af vore mest kalkkrævende sneg Knudsen, Zoologisk Museum, Køben le, og dens udbredelse er derfor i høj grad be havn, for gode råd om sneglelitteratur. grænset af vandets kalkholdighed. Den beteg nes ofte som en brakvandsart, og dette kan ses OVERSIGT OVER DET SAMLEDE i sammenhæng med, at brakvand ofte er langt MATERIALE mere kalkholdigt end ferskvand. En anden fak Af de over 400 faunaprøver fra indvan tor, der kan virke begrænsende på artens ud de i Thy (76 lokaliteter) indeholder 237 bredelse, er dens krav til substratets beskaffen prøver snegle. Der er i alt indsamlet hed og renhed. Den foretrækker en fast bund, 52 600 eksemplarer fordelt på 26 arter. helst stenet, og stenene skal være ret rene og fri Heraf tegner en enkelt art, Potamopyr for slimede algebevoksninger. Som nævnt fin gus fenkinsi, sig for 70°/o, men for netop des Theodoxus fluviatilis ofte i brakvand. I denne art gælder det, at antallet af dyr Flade Sø, som har en saltholdighed på op til i prøverne i visse tilfælde ikke svarer til 2,3 °/oo, trives arten godt, og det angives, at de reelle mængder. F. eks. blev der i den i Østersøen går ud til en saltkoncentration Voldum sø taget en 3-liters prøve, hvor på 16 Ofoo. af Potamopyrgus alene udgjorde 1/2 li Theodoxus fltwiatilis er udbredt over det ter. Dette svarer efter et groft skøn til meste af Danmark og findes i åer og bække Flom og Fauna 77: 65-76. Århus 1971. 65 Tabel l Oversigt over det samlede materiale. Antal Prøver Lokaliteter l TheodoxtiS fluviatilis (L.) 263 27 5 2 Valvota cristata (O. F. Muller) 119 22 9 3 Valvota piseinalis (O. F. Muller) 1175 67 22 4 Potamopyrgus jenkinsi (Smith) 37057 107 26 5 Hydrobia ventrosa (Montagu) 3157 25 12 6 B'ithynia tentaculata (L.) 1314 69 19 7 Bithynia leachii (Sheppard) 190 29 9 8 Aplexa hypnomm (L.) 15 3 2 9 Physa fontinalis (L.) 1616 90 32 lO Lymnaea truncatula (O. F. Muller) 365 18 15 11 Lynmaea palustris (O. F. Muller) 644 54 27 12 Lymnaea pereger (0. F. Muller) 2185 148 51 13 Lymnaea stagnaZis (L.) 3.50 37 18 14 Lymnaea a.u.ricularia (L.) 2 l l 15 Myxas gluthwsa (0. F. Muller) 31 7 2 16 Pianorbis pianorbis (L.) 337 49 26 17 Pianorbis ca.rinatus (O. F. Muller) lO 7 3 18 Anisus leucostoma (Millet) 24 8 7 19 Anisus vortex (L.) 466 49 23 20 Anisus vo1ticulus (Troschel) 116 l l 21 Anisus conto1tus (L.) 607 55 24 22 Gyraultts alhus (O. F. Muller) 1562 84 29 23 Gyra.ulus crista (L.) 881 52 18 24 Hippetdis complanat·us (L.) 70 21 lO 25 Acroloxus lacustl'is (L.) 41 9 6 26 Ancylus fluuiatilis (O. F. Muller) l l l med god strøm samt i brændingszonen af vore Den findes ofte i planterige søer og damme større søer, endelig findes den i brakvand. Den med et ret højt kalkindhold, men forekommer mangler dog i Jylland syd og vest for isrands også i vegetationsbælterne i langsomt rindende linjen. En undtagelse herfra er forekomsten i vandløb og i svingene i større åer, hvor van Ringkøbing Fjord (Jensen 1957). Vandene i dets strømhastighed er nedsat. . Vestjylland er for kalkfattige på grund af den Den er udbredt over det meste af Danmark, udvaskning af jordbunden, der er foregået si synes i det øvrige Skandinavien at have sin den istiden. I Vendsyssel findes Theodoxus nordgrænse ved en linje fra Oslo-området over heller ikke (Mandahl-Barth 1949) og på Bom Dalarne til Midtfinland, og findes ellers i Eu holm kun langs kysten (Bondesen 1940). Den ropa ned til Middelhavsområdet samt i Nord findes i det meste af Europa (i Skandinavien asien til Kamchatka. til ca. 61 o n. br.) og når mod syd til Nordafrika og Lilleasien. 3. Valvata piseinalis (O. F. Muller) Lokaliteter: Vester Vandet A, Nors A, Hanst 2. Valvata cristata (0. F. Muller) holm A, Svenstrup A, Tegå, Hørsted A, Hvid Lokaliteter: Tegå, Hvidbjerg A, Brokær Bæk, bjerg A, Tilløb fra Storkær til Ørum Sø, Vester Skiveren, Tømmerby A, Kanalen om Tømmer vig A, Sundby A, Skiveren, Kløvå, Kanalen by Fjord, Kærsø, Ove Sø, Nors Sø. omkring Tømmerby Fjord, Sløjkanal, Fredskil- 66 de Sø, Bjålum, Flade Sø, Ørum Sø, Ove Sø, de Littorinahavbuncl. For vandløbene her gæl Nors Sø, Vester Vandet Sø og Bagsø. Den er der det, at de har et langt højere chloridind i Thy talrigst til stede i Hvidbjerg Å-systemet. hold end vandløbene på morænelandet Valvota piseinalis findes i flere former og Potamopyrgus ienkinsi. fandtes første gang i lever i bundvegetationen i større søer og åer. Danmark i 1915, og dens indvandringshistorie Den ser ud til at foretrække en leret bund og og økologi er behandlet af Bondesen og Kaiser er den af vore snegle, der går ud på størst (1949). Her skal blot nævnes dens forekomst i vanddybde. På helt lavt vand findes den sjæl Nors Sø. Den fandtes her første gang i 1955 i dent, idet den kræver en vanddybde på mindst ganske få eksemplarer. I en årrække fremefter l m. Optimale dybder er 1,5--3 m. I Flade Sø er den ikke fundet (trods mange besøg ved sø er arten ikke særlig talrig, hvilket kan hænge en) - først i 1962 kommer den igen, og denne sammen med denne lokalitets ret høje saltind gang er antallet blusset voldsomt op - siden hold. Dog angiver Rubendick (1949), at Valva synes det dog at falde til et mere jævnt leje. ta piseinalis i Østersøen findes i vand med Individerne fra Nors Sø er meget slanke, tynd højst 2 Ofoo salt. skallede og stærkt glinsende. Dette er i det Valvota piseinalis er almindelig udbredt hele taget et gennemgående træk for snegle over hele landet. Desuden fineles den i Nord faunaen på dette sted. N æ sten alle sneglene og Mellemeuropa samt i store dele af Asien. herfra er små og tyndskallede, men har meget smukke farver. En del af Valvata-materialet syntes at ligne Potamopyrgus ienkinsi er ret variabel. Et den tredie art, Valvota maerostoma (Steenbuch). mærkeligt træk er, at den i visse tilfælde op Men da det i alle tilfælde drejede sig om ikke udvoksede eksemplarer, og da alle fuldvoksne træder i en form, hvor vindingsranelen har en individer tilhørte arten Valvata piseinalis, synes mere eller mindre tydelig køl. Undertiden kan der ikke at være gmnd til at antage, at Val denne køl være beklædt med en børstekrans. vota maerostoma findes i Thy. I stedet må der På de rene ferskvandslokaliteter i Thy domine være tale om lavspirede former af Valvota pis einalis. Ydermere var det muligt at opstille ud rer den glatte form, men enkelte eksemplarer viklingsrækker for individer med samme vin med køl findes dog. På mere saltholdige og dingstal, hvor denne lavspirede form med jæv marint infiltrerede lokaliteter findes der flere ne overgange gik over i den typiske højspirede individer med køl, men ingen steder dominerer form af Valvata piseinalis (C. M. Steenberg i Wesenberg Lund 1917, Furesøstuclier). Valvota de. Kun i den ret saltholdige, nu delvis udtør maerostoma er ret sjælden. I Danmark findes rede Bygholmsvejle ser det ud til, at omtrent den kun på ganske få lokaliteter på Sjælland, halvdelen har børstekrans og køl. Forekomster et enkelt sted på Fyn og få steder i Jylland. Desuden findes den på spredte lokaliteter gen ne i Thy synes dog ikke at kunne tages til ind nem Nord- og Mellemeuropa samt Sibirien. tægt for den teori, der går ud på, at højere saltholdighed fremmer udviklingen af børste 4. Potamopyrgus jenkinsi (Smith) krans. Normalt har Potamopyrgus ienkinsi 5-6 Lokaliteter: Hanstholm Å, Vestervig Å, Kana vindinger, men f. eks. i Tømmerby Fjord fore len fra Flade Sø til Krik Vig, Guncltoft Å, Af kommer enkelte abnorme individer med op til løb fra Thyholm Vejle, Mølleå (Ydby), Ginde 7 vindinger. rup Bæk, Årbæk, Sundby Å, Skiveren, Grågård Potamopyrgus ienkinsi har efter sin indvan Å, Storå, Kløvå, Kanalen omkring Tømmerby clring til danske ferskvandslokaliteter (i midten Fjord, Tømmerby Fjord, Sløjkanal, Voldum Sø, af fyrrerne) bredt sig stærkt. Det er en art, der Bjålum, Flade Sø, Ørum Sø, Nors Sø, Lund synes at have alle muligheder for at brede sig. Fjord, Bygholm Vejle, Østerild Fjord, Lønne Dels forplanter den sig parthenogenetisk, så rup Fjord, Fævig, DoverkiL blot nogle få individer skulle kunne bygge en Potamopy·rgus ienk-insi er den mest alminde population op, dels kan den gå uskadt gennem lige snegl i Thy, både talmæssigt og udbredel fiskemaver. Endelig er den så lille, at den let sesmæssigt. På visse lokaliteter synes den peri overses og kan således spredes med fiskenet odisk helt at dække vegetationen og bunden. eller vandplanter. Fuglespredning må også næv Dens udbredelse i Thy viser, at den næsten nes som en mulighed. En teori om børstekran udelukkende lever på lokaliteter på den hæve- sens funktion går netop ud på, at sneglen ved 67 hjælp af denne lettere skulle hænge fast i fug Udbredelsen er nogenlunde den samme som lenes fjerdragt. for Bithynia tentaculata, men Bithynia leachii I de sidste år er arten også indvandret (eller er sjældnere og foretrækker stillestående vand. indført) til Vendsyssel. Desuden findes den Planterige damme og grave i lerområder yder dels i brakvand dels i ferskvand i de fleste den de bedste levevilkår; men også langs bred europæiske kystlande. zonen af større søer kan den træffes og i lang somt rindende vand, hvor vegetationen dæm 5. Hydrobia ventrosa (Montagu) per vandstrømmen. Således findes den i Thy i Lokaliteter: Østerild Fjord, Flade Sø, Fævig Tegå og i Nors Å, hvor denne løber ud fra og Doverkil, det sidste sted i store mængder. Nors Sø. Arten synes ligesom den foregående Hydmbia ventrosa er en typisk brakvandsart, at have et ret stort kalkbehov. der foretrækker saltholdigheder mellem 6 og 20 Blthynia leachii går ikke så langt nordpå som Ofoo og forekommer flere steder i åmundinger. Blthynia tentaculata.. Den mangler således i I Thy findes den subfossilt i bunden af flere Norge og findes i Finland kun i den sydlige ferskvandslokaliteter som et vidne om steder del. løvrigt er den palæarktisk udbredt. nes mere brakvandsagUge f01tid. Således i Vestervig Å, Afløb fra Thyholm Vejle, Mølleå, 8. Aplexa hypnorum (L.) Skiveren, Storå, Bjålum, Østerild Fjord, Løn Lokaliteter: Kløvå, SløjkanaL nerup Fjord og Flade Sø. Alle disse steder har Arten er i Thy kun fundet i ganske få ek været dækket af Littarinahavet semplarer, og dens forekomst afviger fra det for arten normale. Alle eksemplarer fra Thy er 6. Bithynia tentaculata (L.) nemlig fundet i rindende vand. Normalt fineles Lokaliteter: Nors Å, Tegå, Hvidbjerg Å, Bro Aplexa hypnomm i små udtørrende pytter, lo kær Bæk, Skiveren, Kløvå, Kanalen omkring kaliteter der er oversvømmede om foråret og i Tømmerby Fjord, Fredskilde Sø, Voldum Sø, skovpytter med rigeligt nedfaldent løv. I tørke Strandsø v. Grønne Strand, Flade Sø, Ørum perioden kryber dyrene ned i det fugtige bund Sø, Ove Sø, Vester Vandet Sø, Nors Sø, Tørve slam eller under bladene og opholder sig her skær v. f. Voldum Sø, Lund Fjord og Lønne til næste tøbrudsperiode. Den er en af de sneg rup Fjord. le, der bedst klarer sig i surt vand. At den Den er en af vore almindeligste snegle og ikke nødvendigvis må leve på disse steder, findes i vande af alle typer. Den er dyndæder viser udbredelsen i Thy, og en forklaring på, og har som sådan optimale kår på steder, der hvorfor man oftest fineler den på de førstnævn er rige på organisk materiale, detritus. Ofte le te lokalitetstyper, kan være, at den ikke kan ver den på steder, der er organisk forurenede. klare sig i konkurrencen med andre arter, bort Samtidig er den relativt kalkkrævende. Bithy set fra disse >>slumkvarterer«. Et andet træk, nia. tentaculata. er et af karakterdyrene for vore der kendetegner arten, er dens mærkelige spo større søer, hvor den ofte sidder på sten eller radiske forekomst. Den kan findes på en loka vegetation nær bunden, men den kan også gå litet i en årrække for så at forsvinde et kortere langt ud på barbunden. Den er således fundet eller længere åremål. på 10-15 m dybde. Dyret sidder ofte stille me Aplem hypnorrun er holarktisk forekommen get længe ad gangen. de og er den snegl, der går længst mod nord Udover Danmark findes den i det øvrige (op til 73•3' i Sibirien). Mod syd når den til Skandinavien, hvor den har sin nordgrænse fra Middelhavslandene, men sporadisk forekom Oslo-området tværs over Sverige til den Bot mende. niske Bugt, hvis kyst den følger op til det syd lige Lapland. Desuden er den udbredt mod syd til N ordafrika og mod øst ind i Asien. 9. Physa fontinalis (L.) Lokaliteter: Nors Å, Svenstrup Å, Sjørringsø 7. Bithynia leachii (Sheppard) kanal, Tegå, Fredskilde Bæk, Hvidbjerg A, Lokaliteter: Nors Å, Tegå, Brokær Bæk, Kana Vestervig A, Brokær Bæk, Visby Å, Skiveren, len omkring Tømmerby Fjord, Sløjkanal, Flade Kløvå, Tømmerby Å, Tilløb til Tømmerby Å Sø, Ørum Sø, Ove Sø og Nors Sø. fra Bolbredning, Kanal omkring Tømmerby 68 Fjord, Senå, Sløjkanal, Possø, Fredskilde Sø, Dog foretrækker den oversvømmede lokaliteter Vorup Sø, Tormål, Sokland, Voldum SØ, Bjå og bredzoner af søer, hvor den angives at kun lum, Strandkær, Strandsø ved Grønne Strand, ne leve delvis amfibisk. I levevis minder den Ørum Sø, Ove Sø, Vester Vandet Sø, Nors Sø, således om Lymnaea truncat-ula. De to arter Bagsø, Lund Fjord og Hanvejle. kan findes sammen, men har maksimal fore Physa fontinal-is lever i vande af alle typer komst på fmskellige biotoper (Frømming 1956). og synes ikke at stille særligt store krav. Dog Lymnaea pal-ustris stiller heller ikke store krav findes den i størst mængde, hvor der er rent til vandets kemiske beskaffenhed. Den kan fo og klart vand, men trives også udmæ1·ket i or rekomme på meget sure steder og tåler i høj ganisk fmurenet vand. Særligt stme krav til ilt grad okkerudfældning. Dette fænomen er al spænding stiller den ikke, jeg har haft den gå mindeligt i Ove Sø, hvor næsten alle snegle ende gennem længere tid i et tilproppet rør til tider kan være okkerdækkede. glas med alger, her krænger den kappen ud og Den er yderst almindelig i hele landet. To bruger den som gælle. Arten er udbredt over taludbredelsen er holarktisk hele Europa, bortset fra de nordligste egne. Den går mod syd til Middelhavsegnene og mod 12. Lymnaea pereger (0. F. Muller) øst gennem hele Sibirien. Lokaliteter: Vester Vandet Å, Nors Å, Hanst holm Å, Sjørringsø-kanal, Årup Å, Tegå, Freds 10. Lymnaea truncatula (0. F. Muller) kilde Bæk, Hørsted Å, Hvidbjerg Å, VilJerup Lokaliteter: Vester Vandet Å, Nors Å, Sven Bæk, Tilløb fra Storkær til Ørum Sø, Vestervig strup Å, Hvidbjerg Å, Årbæk, Thisted Bæk, Å, Gundtoft Å, Afløb fra Thyholm Vejle, Møl Kærsø, Flade Sø, Ørum Sø, Vester Vandet Sø, leå (Yd by), Brokær Bæk, Ginderup Bæk, Årbæk, Ove Sø, Nors Sø og en temporær pyt på Ag NØI·kær Å, Sundby Å, Thisted Bæk, Skiveren, gertangen samt Lund Fjord. Grågård Å, Storå, Kløvå, Tømmerby Å, Kana Den træffes som regel i små oversvømmede len omkring Tømmerby Fjord, Sløjkanal, Freds pytter, der senere tørrer ud. Her lever den kilde Sø, Vorup Sø, Blegsø, Tonnål, Præstekær, næsten amfibisk i det lave vand eller på vege Sokland, Valdum Sø, Bjålum, Kærsø, Strand tationen, der hænger ned i vandet. Videre kan kær, Strandsø v. Grønne Strand, Kildedamme den findes i grøfter og langsomt rindende vand v. Bulbjerg, Flade Sø, Ørum Sø, Ove Sø, Vester samt i kilder. Den eneste virkelig typiske loka Vandet Sø, Nors Sø, Kildedam v. Grågård, Tør litet af de her besøgte er den temporære pyt veskær v. f. Valdum Sø, Lund Fjord, Hanvejle, på Aggertangen. Her findes Lymnaea tru.nca Østerild Fjord. tula i stor mængde. Lymnaea pereger er ved siden af Potamo Lynmaea tru.ncat·ula er udbredt over hele pyrgus jenkinsi den almindeligste snegl i Thy. landet, men forekommer dog pletvis. Totalud Den er ikke helt så talrig som den anden, men bredelsen omfatter hele Europa, Nordafrika, forekommer på langt flere lokaliteter. Deri sy Asien og dele af Nordamerika. nes overhovedet ikke at stille krav til miljøets kemiske beskaffenhed og findes i vande af alle ll. Lymnaea palustris (O. F. Muller) typer, selv de meget sure, som ellers ikke inde Lokaliteter: Vester Vandet Å, Nors Å, Vester holder snegle. Den er tillige den art, der spæn vig Å, Brokær Bæk, NØI·kær Å, Thisted Bæk, der over det bredeste temperaturspektrum, idet Skiveren, Kløvå, Kanalen omkring Tømmerby den er fundet fra sommertemperaturer på 2oC Fjord, Sløjkanal, Fredskilde Sø, Vorup Sø, Tor til temperaturer på ca. 40°C i geysir-kilder på mål, Valdum Sø, Bolbredning, Kærsø, Strand Island. Arten er endvidere meget variabel og kær, Strandsø v. Grønne Strand, Ørum Sø, Ove er underdelt i mange former, som er betinget Sø, Vester Vandet Sø, Nors Sø, Tørveskær v. f. af de økologiske forhold såsom vandkemi, næ Valdum Sø, Hanvejle, Østerild Fjord og Løn ringsforhold og ikke mindst expositionen over nerup Fjord. for bølgeslag og vandbevægelse (Hubendick Den findes i alle typer af stillestående vand. 1945). Sjældnere forekommer den i svagt rindende Lymnaea pereger er ikke blot Danmarks al vand og er her knyttet til bredvegetationen. mindeligste snegl, den er takket være sine be- 69 skedne miljøkrav og sin store tilpasningsevne langsommere rindende vandløb - hovedsagelig en af de mest udbredte snegle inden for hele hvor disse har deres afløb fra søer. Den er det palæarktiske område. algeædende frem for nogen af de andre snegle af Lynmaea-gmppen, men behøver som de fle 13. Lymnaea stagnalis (L.) ste andre snegle et tilskud af dyrisk protein. Lokaliteter: Nors A, Kløvå, Kanalen omkring Det ser ud til, at sneglene nok kan klare sig Tømmerby Fjord, Kanal ø. f. Østerild Fjord, på ren plantekost, men ved proteintilskud for Blegsø, Tormål, Voldum Sø, Bjålum, Bolbred øges deres vækst, levetid og formeringevne ning, Kærsø, Strandkær, Ørum Sø, Vester Van (Friimming 1956). det Sø, Nors Sø, Tørveskær v. f. Voldum Sø, Bortset fra Vestjylland findes Lymnaea. auri Lund Fjord, Østerild Fjord og Lønnerup Fjord. culmia i det meste af Danmark. Den kendes Arten er bortset fra en enkelt forekomst i fra størstedelen af Europa og Asien og er ind Ørum Sø kun fundet i Nordthy, og kun i Val ført til Nordamerika (Hubendick 1949). dum Sø og Kærsø (som er en mindre dam 1,5 km n. f. Lild Kirke) er den fundet i anselig 15. Myxas glutinosa (0. F. Miiller) mængde. Kærsø er en typisk Lymnaea stagna Lokaliteter: Bjålum og Bagsø. Få eksemplarer. Zis-lokalitet, idet arten har optimale kår i min Macan (1960) henfører denne art til hårdt dre, næ1·ingsrige damme. Den forekommer også vandsarterne, men det stemmer dårligt med hyppigt i søer og åer, hvor strømhastigheden forekomsten i Bjålum, hvor vanelet er meget er nedsat, og hvor der er rigelig vegetation. blødt. Dyret har en meget heterogen forekomst. Efter naturforholdene at dømme skulle Lym Det findes både i søer og i langsomt rindende naea stagnaZis også kunne være til stede i Ove vand og på alle slags bundtyper - oftest dog Sø. Når den ikke er fundet her, beror det må hvor der er rigelig vegetation. ske på indsamlingernes manglende effektivitet, Ligesom Aplexa hypnormn, men endnu mere da Ove Sø er ret utilgængelig. Ligesom Lym. udpræget, kan denne art i en årrække fineles naea. a·uricularia findes Lymnaea. stagnaZis ikke på en lokalitet for derefter at forsvinde i kor vest for israndslinjen, dens kalkbehov er sikkert tere eller længere tid. Også populationens stør for stort. relse svinger stærkt. Lymnaea. stagnaZis adskiller sig i sit fødevalg Myxas glutinosa. kendes fra de fleste egne af fra de andre Lymnaeider, idet den i høj grad landet, men er dog sjælden. løvrigt er dens ud rasper levende væv af højere planter. Dette bredelsesområde snævrere end de øvrige sneg gælder især for udvoksede individer. Som de lemters - den findes kun i Nordeuropa og det andre æder den dog også alger og bakterier - vestlige Sibirien. ofte »græsser« den i vandoverfladen i sit eget slimspor. 16. Pianorbis pianorbis (L.) Lymnaea. stagnaZis findes almindeligt i hele Lokaliteter: Vester Vandet A, Nors A, Sjørring landet, bortset fra Vestjylland. Den er vidt ud sø-kanal, Tegå, Hvidbjerg A, Vestervig A, Af bredt i størstedelen af Europa, Asien og Nord løb fra Thyholm Vejle, Brokær Bæk, Ginderup amerika. Bæk, Kløvå, Kanal omkring Tømmerby Fjord, Sløjkanal, Tormål, Valdum Sø, Bolbredning, 14. Lymnaea auricularia (L.) Kærsø, Strandsøerne ved Strandkær og Grønne Lokalitet : Vester Vandet Sø (2 eks.). Strand, Ove Sø, Vester Vanelet Sø, Nors Sø, Denne art foretrækker planterige lokaliteter Tørveskær v. f. Valdum Sø, Lund Fjord, Han med leret bund og anses for at have et ret vejle, Østerild Fjord og Lønnerup Fjord. stort kalkbehov. Arten mangler således i Jyl Arten er ikke taget i særlig stort antal. land vest for isens hovedstilstandslinje, hvor Den forekommer i vande af næsten alle typer, vandet er meget kalkfattigt Vester Vandet Sø dog har den de bedste kår i planterige damme har et kalkindhold på ca. 50 mg Ca0/1, vandet og småsøer, hvor den lever af alger, bakterier er altså temmeligt blødt, men må alligevel og henfaldende plantedele. Den viser ingen kunne dække dyrets krav. Lymnaea. auricularia særlige krav, hverken til vandets beskaffenhed lever især i større søer, men kan dog træffes eller til bundforholdene. Pianorbis pianorbis er 70 almindelig udbredt over hele Danmark og fin Den findes hyppigt men langtfra udelukken des i Europa bortset fra de nordligste og syd de i små vandansamlinger. Også i større søer og ligste egne samt i Vestasien. i vandløb træffes den - ofte krybende på vege tationen eller hængende i vandoverfladen. Van 17. Pianorbis carinatus (O. F. Muller) dets indhold af kemiske stoffer synes ikke at Lokaliteter: Tegå, Ørum Sø, Ove Sø. have betydning for dens udbredelse. Macan Kun få eksemplarer er fundet. Arten fore (1960) regner den dog til de kalkkrævende ar kommer i Thy kun i dele af Hvidbjerg A-syste ter, men i Thy findes den både i hårdt og met. Den kan i det øvrige land findes på de blødt vand. samme steder som Pianorbis planorbis, men Anisus vorlex er almindelig i hele Danmark, dog især i større søer, hvor den lever på den og den kendes fra størstedelen af Europa samt submerse vegetation. Det angives, at den kræ fra Vestasien. ver renere vand end den foregående art, lige som den også er mere kalkkrævende. Dens lo 20. Anisus vorticulus (Troschel) kaliteter i Thy har et ret stort kalkindhold. Lokaliteter: Østre Ringkanal (Tømmerby Fjord) Pianorbis carinatus er udbredt i hele landet n. f. Vesløs (116 eks.). med undtagelse af Vendsyssel, Bornholm og Arten må betegnes som sjælden, ikke blot visse mindre øer. Den er dog ikke særlig al her i landet, men inden for hele sit udbredel mindelig nogen steder. Desuden findes den i sesområde. Den er i Danmark kun fundet på Europa bortset fra de nordligste og sydligste ganske få lokaliteter, hvoraf den, der ligger egne, mod øst når den til Polen. nærmest det her undersøgte område, er Erslev Kær på Mors. Andre lokaliteter findes på Ærø, 18. Anisus Iencostoma (Millet) · Lokaliteter: Tegå, Vestervig A, Ginderup Bæk, Møen og Sjælland. Skiveren, Tømmerby A, Lund Fjord og Han Anisus vorticuZ.us er indvandret her til landet vejle. i Ege-tiden og findes fossilt i Flængsmose på Ingen af disse steder kan siges at være typi Sjælland. Senere fund er fra en tørvemose på ske lokaliteter for den. Anisus leu.costoma træf Refsnæs (Johansen 1904). I Sverige findes ar fes hyppigst i små udtørrende pytter, og på så ten ikke recent, men er fundet fossilt i en tør danne steder kan den være det dominerende vemose ved Ystad. Macan (1960) angiver, at element. Den findes dog også i det lave vand den i England er fundet i Sussex og Norfolk langs bredden af søer og åer, hvor den lever Den lever her i grøfter og afvandingskanaler, amfibisk. Udtørring tåler den godt og ligger i lokaliteter af samme type som den thylandske. dvale på den årstid, hvor vandet er forsvundet Ifølge Fromming (1956) lever den i små stille fra dens tilholdssted. Et vist kalkindhold i van stående vande, især dem, der er dækkede af det synes at have betydning for artens udbre Lemna og Hydrocharis. delse. Den lever gerne på løst substrat og æder Arten har midt- og sydøsteuropæisk udbre henrådnende bladdele og slampartikler. delse. Arten har en spredt forekomst over hele lan det. Dens nordgrænse går fra Bergen, Oslo og 21. Anisus contortus (L.) Dalarne til det sydlige Finland. Yderiigere fo Lokaliteter: Nors A, Svenstrup A, Sjørringsø rekommer den i resten af Europa samt Nord kanal, Tegå, Hørsted A, Hvidbjerg A, Vester og Vestasien. vig A, Mølleå (Ydby), Brokær Bæk, Ginderup Bæk, Kanalen omkring Tømmerby Fjord, Senå, 19. Anisus vortex (L.) Sløjkanal, Blegsø, Præstekær, Valdum Sø, Bol Lokaliteter: Vester Vandet A, Nors A, Sjørring bredning, Kærsø, Strandkær, Ove Sø, Vester sø-kanal, Tegå, Hvidbjerg A, Mølleå (Ydby), Vandet Sø, Nors Sø, Bagsø, Hanvejle. Brokær Bæk, Skiveren, Kløvå, Kanalen omkring Normalt forekommer den i alle slags stille Tømmerby Fjord, Blegsø, Tormål, Valdum Sø, stående vande, lige fra større søer til små dam Bjålum, Bolbredning, Kærsø, Strandkær, Ørum me, mens den sjældent ses i rindende vand. Sø, Ove Sø, Vester Vandet Sø, Nors Sø, Lund Den synes ikke at kræve nogen bestemt bund Fjord og Hanvejle. type og er også indifferent over for vandets 71 sammensætning af kemiske stoffer. Den er i Donse Dam. Denne form findes dog også i æt stand til at tåle tørke og findes derfor også i stort antal i Vester Vandet Sø, hvor den er do udtørrende pytter. minerende, mens den i Bagsø findes sammen Anisus contortus er meget almindelig over med den typiske form. I Thy-materialet findes hele landet og er iøvrigt palæarktisk udbredt. også f. imbricata. Gyraulus crista er sikkert udbredt over hele 22. Gyl'aulus alhus (0. F. Muller) landet, men den overses let (den er vor mind Lokaliteter: Nors A, Tegå, Hørsted A, Hvid ste snegl). Totaludbredelsen omfatter hele Eu bjerg A, Vestervig A, Afløb fra Thyholm Vejle, ropa bortset fra de sydligste dele, samt Vest Kløvå, Tømmerby A, Tilløb til Tømmerby A asien. fra Bolbredning, Kanal omkring Tømmerby Fjord, Sløjkanal, Possø, Fredskilde Sø, Vorup 24. Hippentis complanatus (L.) Sø, Blegsø, Tormål, Sokland, Voldum Sø, Bjå Lokaliteter: Hørsted A, Kanal omkring Tøm lum, Bolbredning, Strandkær, Ørum Sø, Ove merby Fjord, Tormål, Bjålum, Grønne Strand, Sø, Vester Vandet Sø, Nors Sø, Bagsø, Tørve Ove Sø, Vester Vandet Sø, Nors Sø, Bagsø og $kær v. f. Voldum Sø, Lund Fjord og Hanvejle. Hanvejle. Denne art er ved siden af Potamopyrgus jen Arten findes sjældent i rindende vand, of kinsi, Lymnaea pereger og Physa fontinalis den test i små planterige damme eller ved bredden mest almindelige snegl i Thy. Ligesom Lymnaea af søer. Hyppigt forekommer den sammen med pereger er den meget lidt specialiseret med Gyraulus crista. I Thy findes den kun på loka hensyn til miljø og er samtidig meget hårdfør. liteter, hvis kalkindhold er under ca. 55 mg/l. Den forekommer i vande af alle typer og er i Hi.ppeutis comp/anatus findes i alle egne af Thy en af de få arter, der findes i de sure landet, men er ikke helt almindelig. Den har oligotrofe vande. Gymulus albus er ligeledes sin nordgrænse omkring 60° n. br. og findes i en af de mindst kalkkrævende snegle. størstedelen af Europa samt i Nordvestafrika Arten er udbredt over hele landet og er alle og Vestasien. steder meget almindelig. Den forekommer over hele det holarktiske område. 25. Acroloxus lacustris (L.) Lokaliteter: Bjålum, Flade Sø, Ørum Sø, Ove 23. Gyraulus crista (L.) Sø, Nors Sø, Bagsø. Lokaliteter: Kanal fra Hundborg Mose til Arup Arten findes især i stillestående vand - fra A, Tegå, Vestervig A, Kløvå, Kanalen omkring små damme til store søer, men er også truffet Tømmerby Fjord, Tormål, Voldum Sø, Bjålum, i åer. Ofte sidder den på stænglen af vand Bolbredning, Kærsø, Strandkær, Kildedammene planter, og skallen kan i nogen grad tage form ved Bulbjerg, Ove Sø, Vester Vandet Sø, Nors efter tykkelsen af den plantestængel, dyret sid Sø, Bagsø, Tørveskæret v. f. Voldum Sø og der på. Den angives nogle steder som seden Lund Fjord. tær, men i akvarium har jeg set den bevæge I større antal forekommer den kun i kilde sig mere end 10 cm om dagen. dammene ved Bulbjerg. Udbredelsen i Thy er Acroloxus lacustris er udbredt i hele Dan hovedsagelig begrænset til de nordlige lokalite mark og findes i Europa fra ca. 61 • n. br. til ter. Arten kan findes i langsomt rindende vand Middelhavsegnene. løb, men har sin hovedforekomst i mindre søer og damme - ofte med leret bund. Her sidder 26. Ancylus finviatilis (0. F. Muller) den i vegetationen eller på henfaldende plante Lokalitet: Gundtoft A (l eks.). dele. Gundtoft A kan på visse tider af året have Gyraulus crista findes dels i en glat form stærk strøm, og dette kan forklare forekomsten (den typiske), dels i former med skarpere køl af Ancylus fluviatiUs her. Ancylus betragtes og mere eller mindre fremstående ribber. Man som et karakterdyr for hurtigt strømmende dahl-Barth (1949) nævner, at f. spinulosus, hvis bække med rent, klart vand, hvor den sidder på tværribber er forsynede med lange tilspidsede oversiden af stenene. Men den kan også leve i forlængelser, kun med sikkerhed er kendt fra vand, der er lettere forurenet. Endvidere er den 72 fundet i visse af vore søer, f. eks. i Tystrup Andre oligotrofe søer Bavelse Sø, Silkeborg Langsø og Knudsø (Kaiser Præstekær, Strandkær, Vorup Sø og Bag 1950). sø. Ancylus flu.viatilis har en ret spredt fore Disse vande er sure, men ikke helt så komst over hele landet (skyldes sikkert det stærkt som foregående gruppe. pH lig specialiserede krav til biotopen), desuden fin ger oftest på 6-7. Ligeledes er kalkhol des den i Europa fra 61 o n. br. og når mod syd digheden noget større (3-ll mg/l). Sneg til Nordafrika. lefaunaen er også tilsvarende rigere. Der forekommer 13 arter. Forekomsten SNEGLENES FORDELING I DE af Lymnaea stagnalis, Anisus vortex og FORSKELLIGE VANDTYPER I THY Gyraulus crista kan synes mærkelig, da disse arter normalt betegnes som ret I det følgende gives en oversigt over sneglenes fordeling i de forskellige vand kalkkrævende. Dog er det i strandsøen typer i Thy. Indsamlingerne er på ingen Strandkær, de findes, og denne søs rige måde kvantitative, men de er omfatten sneglefauna skyldes, at dens ene ende har en meget rig vegetation og er af de. Der er samlet i alle vandtyper. De fleste lokaliteter er besøgt flere gange næsten eutrof karakter. året igennem og gennem en længere år række. Følgende oversigt kan derfor gi Eutrofe søer ve et overblik over sneglenes fordeling. pH-værdien er nogenlunde ens (7-8) for Vandets kalkkoncentration er nævnt fle disse søer, men med hensyn til kalkhol re steder. Det skal her bemærkes, at tal digheden falder de i to grupper: lene angiver Ca- + Mg-bikarbonat, ud Lavalkaline: Tormål, Bjålum, Blegsø, trykt som »CaO« (Kaiser 1958). Nors Sø, Voldum Sø og Vester Vandet Sø med kalkholdigheder på 20-50 mg/l. Sure oligotrofe vande Højalkaline: Ørum Sø, Flade Sø, Ove Denne søtype omfatter i Thy Lyngby Sø, Fredskilde Sø og Kildedammen ved søerne (Grønbakke Vand, Besul Vand, Grågård med ca. 50-80 mg »Ca0«/1. Næstevand), Torup Vestersø, Hykær, . Vandforsyningen til de to sidstnævnte Possø og Sokland. består i høj grad af kildevand, og Flade Der findes næppe snegle i Lyngbysø Sø adskiller sig fra de øvrige ved, at den erne. Dette kan man med god ret anta er en brakvandssø. Den behandles nær ge, da søerne på grund af deres øvrige mere sammen med de øvrige brakke fauna er besøgt ofte, og da der under vande. disse besøg ikke er fundet snegle. Med hensyn til antallet af sneglearter De øvrige sure oligotrofe søer er kun er der ingen forskel på de to grupper, besøgt relativt få gange, og molluskfau idet der i begge findes 20 arter. Dette naen her har vist sig meget fattig. Der kunne tyde på, at de fleste snegle har er kun fundet 3 sneglearter Physa fonti fået deres kalkbehov dækket ved et nalis, Lymnaea perege·r og Gyraulus al kalkindhold på 40-60 mg/l, og at det, bus, og disse er kun fundet i ganske få når dette krav er opfyldt, er andre fak eksemplarer. torer, der spiller en rolle for dyrenes V andet er visse steder stærkt surt, pH udbredelse. Rubendick (1947) viser for oftest 5-6, og kalkindholdet er ringe en række skånske lokaliteter, hvorledes (0-2 mg/l). Disse forhold forklarer den artsantallet stiger med kalkindholdet op fattige snegle�auna. I kalkfattige områ til 70 mg/l. Et forsøg på en opstilling der, hvor sneglenes kalkforsyning be for indvandene i Thy efter Rubendicks gynder at blive kritisk, kommer der en metode gav ikke noget tilsvarende re anden faktor til, nemlig vandets sur sultat, idet det største artsantal fandtes hedsgrad, som nedsætter skalafsondrin i Nors Sø, som aldrig har over 50 mg gen (Hubendick 1949). kalk/l. At vandenes størrelse har betyd- 73 ning, viser Boycott (1936 - refereret hos gende cl-:--indhold, hvilket stiller store Macan 1963) specielt for Planorbis cari fysiologiske krav til dyrene. Sneglefau natus. Mangel på f. eks. calcium-ioner naen er derfor ikke rig. Der forekom kompenseres der for ved en større vand mer kun 13 arter. mængde. Således findes Plan01·bis cari natus i den meget kalkfattige, men store Brakvand sø, Lake Windermere. Noget lignende Lund Fjord, Tømmerby Fjord, Østerild kan måske forklare den rige sneglefauna Fjord, Lønnerup Fjord, Doverkil og Fla i Nors Sø, som er en af de største søer i de Sø. Thy. pH og alkalinitet er ret høj på disse lokaliteter, og gruppen som helhed har Eutrofe vandløb 18 sneglearter. Med hensyn til klorind Vandløbene falder ligeledes i en gruppe holdet, som for alle lokaliteter ligger på med lav og en med høj alkalinitet. De et ret fast niveau, falder lokaliteterne i lavalkaline omfatter kun to lokaliteter, to grupper, nemlig Lund Fjord og Tøm nemlig et tilløb til Ørum Sø fra Storkær merby Fjord, som har et lavt ldoridind og et tilløb til Ove Sø vest for Fredskil hold, og de øvrige, som har et højt ind de Sø. Her er kun fundet tre arter sneg hold af Cl-:-. De to førstnævnte lokalite le (Valvata piscinalis, Physa fonti.nali.s og ter ligger på grænsen mellem fersk- og Lymnaea pereger). Disse lokaliteter er brakvand (Kaiser sætter denne grænse dog kun besøgt få gange, så tallene her til 100 mg Cl-:-/1). I den sidste gruppe er fra er næppe repræsentative. Alle de øv der for alle lokaliteter målt cl-:--indhold rige vandløb hører til de højalkaline og på over 1000 mg/I. Flade Sø ligger la har et kalkindhold på ca. 50-llO mg/I. vest. Denne forskel i kloridindholdet af Vester Vandet Å, Nors Å, Hanstholm spejler sig også i sneglefaunaen, idet der Å, Slette Å, Svenstrup Å, Hvidbjerg i den første gruppe i alt findes 16 arter Å-systemet (Sjørringsø-kanal, Årup Å, (Tømmerby Fjord og Lund Fjord har Tegå, Fredskilde Bæk, Hørsted Å, hhv. 12 og 14 arter), mens den sidste Hvidbjerg Å, Villemp Bæk og Vestervig gruppe har 12 arter (fordelt på 9 arter Å), Gundtoft Å, Afløb fra Thyholm Vej i den oligohaline Flade Sø, 6 og 7 arter le, Brokær Bæk, Ginderup Bæk, Visby i Østerild og Lønnerup Fjorde og kun 2 Å, Årbæk, N01·kær Å, Sundby Å, Thi arter i Doverkil). sted Bæk, Skiveren, Kløvå-systemet (Grågård Å, Storå, Kløvå), Tømmerby SUMMARY Å, Kanal omkring TØlmnerby Fjord, The investigations and calleetions on which this paper is based were carried out during the years Kanal ø. f. Østerild Fjord, Gravenskær 1953-1963 for "The Danish Zootopographical grøften, Sløjkanal og Mølleå. Investigations in Thy", the nortb-western part I de største af vandløbene er der en of Jutland. The 76 Joealities visited, in which megt rig sneglefauna. Således rummer nearly all water types are represented, are de scribed topographically (Jensen 1958) and che Tegå alene 14 af de 22 arter, der er mically (Kaiser 1958). fundet i vandløbene. Out of the more than 400 samples taken, 237 contained freshwater snails. The material con sists of 52 600 specimens distributed on 26 spe Eutrofe vandløb med cies ( table l). Each species is trea t ed seperate estuarin karakter ly, the Joealities on which it is found are listed, Sundby Å oven og neden for slusen, followed by ecological comments and comm ents on its distribution in Thy, in other parts Mølleå (Ydby), Vestervig Å n. f. Krik, of Denmark, and its total distribution. Only Ginderup Bæk nær udløbet i Næs Sund, Årbæk v. udløbet i Gudnæsstrand, Nør kær Å og Skiveren v. Hov. Disse vande Fig. l. Arternes fordeling efter vandtype. Tilste har pH over 7 og kalkindhold på 60-120 deværelse af en bestemt art på samtlige lokali mg!I,samtidig har de et højt men svin- teter sættes = lOOOfo. 74 S t to 7,"'('tl< trl < trl � trl �o(/) " " ;l "� g" * �� �:=:'C: r," "��§S- 0.. "' o.. -. ... q- ... (]Q 0.. .., cg� < -o o " "'� �@ " rf§... .Grer<>� er<> " o 3 0.. 3 " " (b 0.. te � Q') co l.O .s::.. Q)00 t-o .;:.. Q')00 tv J:.. O':l oo l-D of.:>.. O'> CO w .r::.. ,o,oo oooo 0000 oooo ooo o 0000 o ooo ;;- l l l J Theodoxus fluvialilis -r Valvala crislala l n J Valvata piseinalis � o Potamopyrgus jenkinsi l l w r- � Hydrobia ventrosa Bithynia tentaculata ..., l � _j Bilhynia leachi Aplexa hypnorum - � Physa fontinalis - l J Lymnæa truncatula -l � l n Lymnæa palustris l l Lymnæa pereger _j J l w D Lymnæa stagnalis Lymnæa auricularia r- Myxas glutinosa r- � J Pianorbis pianorbis r- Pianorbis carinatus ...... , Anisus Ieocostoma ---' l Anisus vortex - l l D Anisus vorticulus - Anisus contortus - l D Gyraulus alhus f-' l � Cyraulus crista 1- - r- _j Hippeutis camplanatus - r- Acroloxus lacustris - r- n Ancylus fluvialilis l l • • l t.:> .t:.. moo t-:> �Q')00 l'-' ,+:r.. moo LV .J;:r.. Q')CO lO �O)CO tv .;:.... moo o o o o ooco oooo oo oo o o o o ooo o -I-- one species will be mentianed here, Anisus pyrgus) jenkinsi. Smith i brakvand og fersk vorticulus (Troschel) that was found in only vand i Danmark. - Flora og Fauna 55. one locality, namely the draining canal araund - -, 1949: Hydrobia (Potamopyrgus) jenkinsi the Tømmerby Fjord, where it is numerously present. In Denmark the species has been Smith in Denmark illustrated by its ecology. found in very few localities, and not only here, - Oikos l. , but within its total area of distribution, Anisus Boycott, A. E., 1936: The Habitats of Fresh vorticulus is rare. water Mollusca in Britain. - Journ. of Animal After this, a survey of the water types in Thy is given with comments on the ecological condi Ecology 5. tions for snails within each type (see diagram). Fromming, E., 1956: Die Biologie der Mittel europaischen Siisswasserschnecken. - Berlin. l) Acid oligotrophic waters. Hubendick, Bengt, 1945: Die Artabgrenzung "CaO" 0-2 mg/l, pH 5-6. Only 3 species are found. bei den Schwedischen Lymnaeiden der Ra dix-Gruppe. Arkiv for Zoologi 37 A no. 10. 2) Other oligotrophic waters. "CaO" 3-11 mg/l, pH 6-7. 13 species found. -, 1947: Die Verbreitungsverhaltnisse der Lim nische' Gastropoden von Siidschweden. - 3) Eutrophic lakes. Zoo!. Bidr. från Uppsala, bd. 24. The pH-value is circumneutral for all loca -, 1949: V ara Snackor, Snackor i Sott och Brackt lities, pH = 7-8, but as to lime contents two groups are present: Iow-aikaline "CaO" Vatten. - Stockholm. 20-50 mg/l and high-alkaline "CaO" 50-80 Jensen, Carlo F., 1957: Theocloxus ( = Neritina) mg/l. The number of species is 20 for both fltmiatilis (L.) genfundet i Ringkøbing Fjord. groups. This inelicates that most freshwater snails have their lime requirements satisfied - Flora og Fauna 63. at about 50-60 mg "Ca0"/1. -, Topografisk oversigt over indvande i Thy. - Flora og Fauna 64. 4) Eutrophic streams. Here too, there is a low alkaline group (20- Johansen, A. C., 1904: Om den fossile kvartære 30 mg "Ca0"/1) and a high alkaline (50-110 molluskfauna i Danmark og dens relationer mg "Ca0"/1), and the pH-value is circum til forandringer i klimaet. - København. neutral. The first group contains 3 species Kaiser, E. W., 1950: Ancylus fluviatilis i dan of snails, whereas the later has 22 species. ske søer. - Flora og Fauna 56. 5) Eutrophic streams with estuarine character. -, 1958: Indvande i Thy inddelt efter deres ke Whereas pH is > 7 and lime content is 60- miske særpræg. - Flora og Fauna 64. 120 mg/l, there is a high, but fluetuating salinity which makes heavy physiological Macan, T. T., 1960: A Key to the British Fresh demands on the animals. Accordingly, only and Brackishwater Gastropods. - Freshwater 13 species of snails have been found. Bio!. Ass�c. pub!. no 13. 6) Brackish waters. -, 1963: Freshwater Ecology. - London. These waters are high in pH and lime, but as to salinity two groups will be seen. Two Mandahl-Barth, G., 1949: Bløddyr III (Fersk Joealities are oligo-saline, containing 12 and vandsbløddyr). - Danmarks Fauna bd. 54. 14 species o f snails respectively. 4 Joealities Muus, B. J., 1963: Same Danish Hydrobiidae are meso-haline, containing 9, 7, 6 and 2 with a Description of a New Species, H. species respectively. In total l8 species of freshwater and brack neglecta. - Proc Malac Soc. London 35. ishwater snails have been found in group 6. Steenberg, C. H. i Wesenberg-Lund, 1917: Fu resøstudier. LITTERATUR vV esenberg-Lund, C., 1937: Ferskvandsfaunaen Bondesen, P., 1940: Preliminary investigations biologisk belyst. - København. into the development of Neritina fhwiatilis bkland, Jan, 1964: The Eutrophic Lake Borre L. in brackish and fresh water. -Vid. Medd. vann (Norway), an Ecological Study of Shore d. nat. fore. bd. 104. and Battom Fauna with Special Reference to - og Kaiser, E. W., 1949: Hydrobia (Potamo- Gastropods. - Fol. LimnoL Scand. 13. 76 Fund af storsommerfugle fra Danmark i 1970 Meddelelser fra de lepidopterologiske foreninger i Danmark Af Svend Kaaber og Ib Norgaard (Digtervænget 2, Århus C) (Lyngbygårdsvej 87, Lyngby) Den følgende artsliste er den tiende i sin art, skyldes begge kategorier. Således af Sphinx der publiceres i dette tidsskrift. Den er blevet pi.twstri L.: l stk. 15.9. (V. Hansen), Amorpha redigeret efter retningslinier publiceret i Flora populi L.: l stk. 18.9. (T. Krake), Pheosia tre og Fauna 68 : 182, 1962 og 76: 114-116, 1970. mula Cl. : l stk. 3.10., Ph. gnoma F.: l stk. 6.10. Gennem sin gradvise vækst i de ti år kan den (I. Norgaard), Palimpsestis or Schiff:. l stk. 10.9. betragtes som eksponent for interessen for ind (V. Hansen), Cosymbia albipunctata Hfn. : l stk. samling af sommerfugle her i landet. Denne in 29.9., Perizoma alchemillata L.: l stk, 7.10. (I. teresse synes endnu ikke at have kulmineret, og Norgaard), samt Cmnpaea margaritata L.: l stk. den afspejler sig tydeligt i de mange bemær 17.9. (T. Krake). I modsætning til disse fund kelsesværdige fund fra 1970, hvor vejrforholde blev arten Apamea fucosa Frr. fundet tidligt ne ikke var nær så gunstige som i 1969. på Fyn: Stige l stk. 8.6. (O. Buhl). Vejrmæssigt var 1970 således præget af en Forekomsten af vandrende arter var i 1970 snerig vinter indtil midten af marts. Forårsmå præget af andre arter end i 1969. Blandt de nederne var kolde med udbredt nattefrost og sydlige tilflyvere optrådte kun Agrotis ypsilon periodevis kraftigt snefald. En mildning ind Rott. i større antal, mens arter som Vanessa trådte først midt i april, og pilene blomstrede canlui L. og Plusia gamma L. var fåtallige, sent, samtidig med løvspringet i begyndelsen af jævnfør fig. l. Derimod var der ret kraftig op maj. Forsommeren i maj og juni var solrig og træden af flere boreale arter, således E-urois præget af tørt og stabilt vejr, der midt i juni occulta L. og Nusia interrogationis L. Disse ar havde karakter af varmebølge. Det varme vejr ter har i de sidste ti år vist sig så regelmæssigt ophørte sidst i juni, men vendte påny tilbage i som tilflyvere, at de fremover vil blive registre dagene fra d. 6. til 9. juli. Højsommeren i juli og ret i diagrammet på fig. l på linie med de re august var som helhed præget af ustabilt og gelmæssige tilflyvere sydfra. ret køligt vejr, og perioder med sol og varme Flere af de arter, der havde kraftig optræden optrådte kun i begyndelsen og i den sidste tre i 1969, optrådte påny med øget hyppighed i diedel af august. September havde en varm pe 1970. Det var således tilfældet med Ettpmctis riode midt i måneden, der imidlertid efterfulg chrysorrlwea L., Plusia confttsa Stph. og Chias tes af køligt vejr, i Jylland med nattefrost. Før ma clathrata L., men var også iøjnefaldende ste trediedel af oktober var mild, hvorimod re hos andre arter, hvor en øgning har kunnet sten af efteråret var køligt. spores gennem flere år, som f. eks. Nymphalis Disse vejrfm·hold syntes ikke at begunstige antiopa L., Xylina furcifera Hfn. og Catocaia forekomsten af partielle ekstra generationer og fmxini L. Den øgede hyppighed åbner på den flere sene fund i det sydlige Danmark, således ene side en mulighed for hurtig indsamling af af Pelosia muscerda Hfn. skyldtes snarere for materiale af disse arter, men rummer på den skudte klækningstider. En utvivlsom anden ge anden side en risiko for, at samleren ophører neration repræsenterer imidlertid fundet af Aca med at registrere sine observationer af arterne, sis viretata Hb. fra Jnø: Nørhalne l stk. 14.9 når de er blevet tilstrækkeligt repræsenteret i (B. Pedersen). Denne arts sensommerfund har samlingen. For at disse forskydninger i udbre hidtil været begrænset til de sydlige dele af delse og hyppighed kan blive kortlagt så godt landet. Ved Dueodde på Bornholm, hvor der som muligt til en senere analyse, er oplysnin blev samlet intensivt året igennem, blev der ger påkrævede fra så mange samlere som mu gjort en række sene fund, der sandsynligvis ligt, hvorfor der påny skal gøres opmærksom Flora og Fa·una 77: 77-85. Arhus 1971. 77 N: 1-:.Z .. N: 3·9 .. N! l0-50 -- N :,so Fig. l. Den relative hyppighed af nogle migrerende sommerfuglearter gennem sommerhalvåret 1970 i Danmark. Signaturen angiver det største antal observerede eller indsamlede eksemplarer i døgnet på et eller flere danske findesteder. The mlative frequency of same migrating species of lepidoptera dming the summer of 1970 in Den.mark. The signature indicates the greatest number of speci.mens observed or collectecl in 24 hours in ane or more Danish localities. på det igangværende registreringsarbejde, der i Hammer bakker (flere samlere), hvorimod den formidles gennem Arhus Entomologklub, og som stadig er sjælden på Dj og i Jø, hvor den ind til 1960 lokalt var ret hyppig. i de sidste to år har været støttet af 60-70 med arbejdere, ca. 150fo af landets registrerede sam Strymonidia w-album Kn. lere. Js: Abenrå flere stk. 23.7.-16.8. (P. Falck, H. Siden udarbejdelsen af den foregående liste Schmidt). Andet findested fra området. er der gjort en tilføjelse til den danske artsliste, Strymonidia pwni L. Aetinotia hyperici Schiff. fra 1970. Sj: Jyderup l Leptidia sinapis L. Arachnia Ievana L. (C?, D) Sj: Rørvig l 78 Vanessa atalanta L. (D) Sphinges etc. Artens forsommerindflyvning blev kun bemær Acherontia atropos L. (D) ket på S j: Haslev l stk. 23.5. (P. E. Nielsen). Kun få fund. Fyn : Dinestrup l stk. 24.7. (O. I højsommeren blev den ikke observeret i stør Buh!) og Jø: Hobro l stk. 14.9. (J. C. Schou). re omfang. Til trods herfor blev den i efteråret set adskillige steder i betydeligt antal, både på B, Sj, i Jø og Jnø. Jævnfør også fig. l. Herse convolvuli L. (D) Flere fund af arten i 1970: S j: Overbylyng l stk. 29.8. (J. Klinker), Fyn: Nordenhuse l stk. Polygonia. c-album. L. (D) 6.9. (P. Falck), B: Svenskehavn l stk. 7.9. (T. I foråret 1970 blev arten fundet et par steder Krake), Saltuna l stk. 9.9. (J. Jelnes) og Js: Ha udenfor sine normale yngleområder, således Jv: derslev l stk. 31.10. (P. Sørensen). Nørholm l stk. 27.5. (T. H. Pedersen) og Dj : Løvenholm l stk. i maj (A. Hartz). I eftersom meren blev den kun fundet øst for Storebælt. Mimas tiliae L. Fyn: Dinestrup l stk. 22.6. (O. Buh!). Øst for Storebælt (Sj, L og F) havde arten flyveår. Nymphalis polychloms L. Arten har i de sidste ti år været meget fåtallig og hovedsagelig været begrænset til landets Macraglasso stellata.rum L. (D) sydlige og østlige dele. I 1970 blev den fundet Kun meldt fra S j: Ebbeløkke l larve ultimo enkeltvis adskillige steder i det østlige Sj, på juli, som døde (J. Eilenberg). M og F, fortrinsvis i eftersommeren. Cerura bicuspis Bkh. Nymphalis antiopa L. (C, D) D j: Glatved strand l stk. 28.6. (E. Overgård Artens opgang fortsatte i 1970. Således blev Nielsen). der for første gang siden 1960 fundet overvin trede eksemplarer flere steder i Jø, samt på Dj Hoplitis rnilha.ttseri F. og Fyn. I sit hovedforekomstområde i Nord Arten har i 1969-70 været betydeligt hyppigere sjælland blev arten flere gange set i større an end i de foregående 8-9 år. I 1970 blev den tal, ligesom der blev fundet en larverede i Rør fundet spredt på øerne (L, F, Fyn og Sj), også vig (K. Bjerre). Gennem eftersommeren blev i det nordvestlige Sjælland ved Gudminderup den fundet enkeltvis mange steder på Sj, samt lyng l stk. 5.6. (E. Sørensen). I Jylland, hvor på B, F, Fyn og flere steder i. J ø, i alt 53 ek arten ikke har været set siden 1961, blev den semplarer udenfor det nordsjællandske yngle fundet i Jø: Fredericia l stk. 24.6. (J. Jensen). område. Notodonta torva Hb. Para-rge megm·a L. B: Dueodde l stk. 30.7. (T. Krake). Desuden D j: Fuglsø flere stk. 20.8. (S. Levring). påny i B: Ølene l stk. 2.8. (G. Jørgensen). J u n i j u l i a u g u s t se p tember oktober " " " 1�LLLllLJ;�L. IO ,. "' , . Jna Jnv Ja l l l J v w Dj l J s r--- l Fyn l l 11 Sj n ltl - ·r n li , n 1 l l LFM III li l l ,li B Il I l 11 l •• ., Dit.lmrnT- rTT'�- L. EttWft����f] Euproctis chrysorrhoea .. Plusla confusa Stph. Fig.2. Den regionale forekomst af arterne Euproctis chrysorrhoea L. og Plusia. confusa Stph. i Danmark i 1970. The regional occwrrence of the species Euproctis chrysorrhoea L. ·and Plusia confusa Stph. in Denmark in 1970. 79 Nudaria. mundana. L. Jø: Jelling l stk. 26.6. (K. K. Therkelsen). Geonistis quadra. L. (D) I 1970 kun meldt fra B: Dueodde 8 stk. 13.- 31.8. (K. Larsen, T. Krake). Lithasia com.plana L. Jv: Klosterhede l stk. 5.8. (P. L. Holst). Første fund på området. Pelosia muscereTa Hfn. Jø: Snaptun l stk. 3.8. (O. Høegh-Gulberg). Jnø: Nørhalne l stk. 22.8. (B. Pedersen). Første fund fra Vendsyssel, fra Jnø hidtil kun kendt fra Læsø i 1969 (Flora og Fauna 76: ll8, 1970). Hyphoraia aulica L. Arten synes at være udbredt gennem klitom råderne i Jnv og Jnø. I 1970 fundet i Jnø: Tra num klit l stk. 16.6. (O. Buh!). Callimorpha. dominula. L. (D) B: Dueodde l stk. 9.7. (1. Norgård). Fig. 3. Den anvendte regionale inddeling af Aegeria apifonnis L. Danmark i listen. Jnø: Læsø, Byrum, imago og larver i bævreasp (Populus trem.ula) 2.7. (S. Kaaber) og Højsan The subdivision of Denmark in the list. det l stk. 21.7. (A. Jørgensen). Første fund fra området. Ochrostigma. melagona. Bkh. Jø: Randers l stk. 17.6. (E. Hansen). Første Sphecia crabroniformis Lewin fund fra området. B: Hammeren, larven talrig, klækket flere stk. (E. Schmidt Nielsen). Første fund fra øen. Drepana. bina.ria Hfn. Kun meldt fra Lolland og Falster. Nye finde Paranthrene tabanifonn:is Bkh. steder L: Lindelse v. Nakskov l stk. 3.8. (E. B: Slotslyngen, l S? kl. ex l. 8.5. (E. Schmidt Palm) og F: Gedser l stk. 8.8. (M. Fibiger). Nielsen). Første imago-fund fra øen, jvfr. også Flora og Fauna 69: 32, 1963. Orgyia. gonostigma. F. Fumea. crassiorella. Brd. Genfundet i Jnø: Hals mose, flere larver (H. D j: Dråby strand, talrige eksemplarer kl. ex p. E. Møller, U. Terndrup). (J. L. Nielsen og U. Terndrup leg., W. Dier! det.). Første sikre jyske fund. Lymantria elispar L. M: Hårbølle 10 larver på blomme (Prwws) 18.6., kl. 2 8 8 og 3 S?S?(M. Starfelt, P. Skarin). Noctuidae Arsilonche albovenosa Goeze (C) Euproctis chrysorrhoea L. (D) Arten blev i 1970 fundet adskillige steder uden Arten sværmede kraftigt i 1970. D. 24.-25.7. for sit hidtil stabile danske forekomstområde. blev et umiskendeligt træk konstateret langs Således på S j: Bisserup l stk. 13.8. (H. Lind), den jyske vestkyst ved Jv: Blåvand 5 stk. 25.7. L: Lindelse v. Nakskov l stk. 3.8. (E. Palm), (E. Strandbæk, M. Fibiger) og Jv: Klegod 3 på Fyn: Stige l stk. 25.5. (O. Buh!), Dinestrup stk. 24.-25.7. og 31.7. (F. Nåbye). Lidt senere 9 stk. 7.-14.8. (O. Buh!), Lysemose s. f. Kerte - fra d. 29.7. til 1.8. - blev der flere steder i minde 2 stk. 12.8. (P. Skou) og Vejstrup l stk. det sydøstlige Danmark fundet ll-15 stk. pr. 4.8. (J. Jensen), samt på Als, Js: Lebøl l stk. aften, således ved S j: Jungshoved (N. L. Wolff), 13.8. (F. S. Hansen & K. B. Rasmussen). Bønsvig (H. Ørskov Madsen) og på M: Ulvs hale (J. Ingwersen). I alt blev der meldt om Acronycta alni L. fund af 65 eksemplarer, nordligst ved Klegod Nye lokaliteter. Js: Draved l stk. 7.6. (H. og på S j: Basnæs l stk. 1.8. (K. Garmann). Schmidt), Jø: Lovnkær l stk. i 1969 (K. Niel Jævnfør også fig. 2. sen), l stk. 15.7. (K. Gregersen). 80 Aeranyeta strigasa F. over hele landet. I størst mængde blev den Fyn: Lysemose s. f. Kerteminde l stk. 7.7. (P. fundet i Jnø på Læsø, hvor tilflyvningen d. 14. Skou). Første fynske fund siden ca. 1900. -15.8. pr. aften var på over 30 stk. (E. Chris tensen). Jævnfør i øvrigt fig. l. Aeranyeta euspis Hh. Jnv: Vester Vandet l stk. 3.8. (H. Lind). Første Ammoeonia eaeci.maeula L. fund fra området. D j: Langkastrup l stk. 1.9. (J. Bierring Poulsen). Bryaphila perla. F. Mesagona axalina Hb. Jnø: Byrum på Læsø l stk. 3.8. (S. Kaaber). Jnø: Højsandet på Læsø, 10 stk. 19.9. (B. Jo Andet fund fra området. hannesen, E. Overgård Nielsen). Agrotis ypsilan Rott. (D) Aetinotia hyperici. Schiff. Arten havde et hyppighedsår med indflyvning Jnø: Sæby l stk. 13.6. (B. Johannesen). Første gennem hele forsommeren, især i slutningen af danske fund, se Ent. Medd. 39: 158-160, 1971. juni, se fig. l. I efteråret optrådte den særlig talrigt på øerne, men blev iøvrigt fundet over Ma.mestra genistae Bkh. hele landet. D j: Langkastrup l stk. 24.6. (J. Bierring Poul sen). Andet jyske findested. På det første - Opigena. palygana. F. D j: Glatved strand - optrådte den i stort an B: Svenskehavn l stk. 24.8. (T. Krake), Due tal i 1970 (flere samlere). odde l stk. 11.9. (K. Larsen). Arten har ikke været fundet i Danmark siden 1942. Mamestm. splenclens Hh. (C?) Arten blev også fundet i 1970. B: Saltuna l Rhyaeia depuneta. L. stk. 13.7. (E. Vilsund), Svenskehavn l stk. 18.7. Arten havde tilsyneladende et hyppighedsår i (O. Buh!) og Slusegård l stk. 26.7. (E. Chris 1970 med mange fund på øerne. Den blev og tensen), de første fund fra øen. Desuden på F: så for første gang fundet i Jnø: Nørhalne l stk. Gedesby l stk. 27.8. (H. Lind). 22.8. (B. Pedersen). Mamestra glauea. Hh. (D) Rhyaeia. mvida. Schiff. Et umiskendeligt træk blev i 1970 registreret i Dj : Onsbjerg på Samsø l stk. 8.9. (Statens de østlige dele af landet, især mellem 12.-17. plantepatologiske forsøg, O. Karshalt det.). Jnø: juni. S j: Glostrup l stk. 7.6. (J. Andreasen), Byrum på Læsø l stk. 4.8. (S. Kaaber), andet Rørvig l stk. 12.6. (S. Gad), Jø: Holme v. År fund fra området. hus l stk. 13.6. (F. Nåbye), S j: Glænø l stk. 15.6. (H. K. Jensen) og F: Marielyst str. 15.6. Rhyaeia sim.ulans Hfn. (H. Lind), S j: Bagsværd l stk. 16.6. (H. Ørskov Arten blev i 1970 mest fundet i det nordøst Madsen), Jnø: Bangsbo på Læsø l stk. 17.6. lige Sj, men blev tillige meldt fra B, M, F, Sj, (E. Frandsen), samt S j: Auderød 2 stk. ca. 25.6. Fyn, Dj og fra Jnø, de fleste steder enkeltvis. (E. Huusfeldt Larsen). Kun på Møn (K. Schnack) og ved Jø: Stenbolt (P. Bjørn) blev den fundet i større tal. Dianthaecia filigmm.ma Esp. S j: Urhøje v. Kalundborg l stk. 14.6. (G. Lar Rhyaeia saueia Hh. (D) sen). Første fund fra den sjællandske Store Kun få fund. B: Dueodde l stk. 20.9. (M. Fibi bæltskyst. ger), F: Bøtø l stk. 2.10. (E. & W. Andersen), Jø: Boes l stk. 10.10. (E. S. Nielsen) og Moes Dianthoecia eompta Schiff. gård l stk. 11.10. (J. Christensen). Jævnfør fig. l. Jv: Studsgård v. Herning l stk. 4.8. (Statens plantepatologiske forsøg leg. O. Karshalt det.). Diarsia ditrapeziu.m Bkh. Andet fund fra området. Jv: Klosterhede l stk. 29.7. (P. L. Holst). Før ste jyske fund. Hyperiodes tu1·ea. L. (D) B: Østersømarken l stk. 10.7. (K. Korsholm), Apleetaides speeiosa. Hb. (D) F: Mellemskoven l stk. 18.7. (M. Andersen) og S j: Frederikssund l <.;? 5.8. (Statens plantepato Marielyst str. l stk. 5.7. (B. Holm Pedersen). logiske forsøg leg. O. Karshalt det.). Første fund fra Sjælland. Hyphilare albipuneta. F. (D) B: Slusegård 2 stk. 18.9. (T. Krake). Aetebia fennica. Tausch. (D) B: Dueodde l <.;? 8.8. (A. Dalberg) og Fyn: Di Hyphilare l-album L. (D) nestrup str. l 8 15.8. (O. Buh!). B: Slusegård l stk. 23.7. (E. Christensen) og Dueodde l stk. 17.9. (V. Hansen). Ettrois oeeulta. L. (D) Arten havde flere kraftige migrationer i 1970, Meliana flmnmea. Curt. de første i juli over B og L-F, senere spredt Jø: Lovnkær l stk. 6.6. (K. Nielsen). Jv: Henne 81 strand almindelig 4.-5.6. (E. Strandbæk, P. L. (A. Hartz) og ved Østerby l stk. 20.9. (J. Kr. Holst), første fund fra området. Overgård Jensen). Cttcttllia artemisiae Hfn. (D) Dichania areola Esp. B: Dueodde l stk. 13.7. (T. Krake), Saltuna l J ø: Fusingø l stk. 13.5. (J. Kr. Overgård Jensen). stk. 28.7. (E. Vilsund). Js: Kolding l stk. 28.6. Første fund fra Randers-området og nordligste (E. Frandsen), første fund fra dette område. danske fund. CuculUa fraudatrix Ev. Calotaenia celsia L. Arten blev i 1970 kun fundet på Bornholm af Arten blev fundet flere nye steder indenfor sit flere samlere, samt på L: Rødbyfjord l stk. forekomstområde i Jnø, således ved Hjørring, 7.7., l larve 9.9. (B. Holm Pedersen). hyppig i 1969, mindre talrig i 1970 (O. Jacob sen), Skallerup klit ca. 10 stk. i september (G. Caloplwsia lunula Hfn. D. Jeppesen), Sæby l stk. 13.9. (B. Johanne Arten synes nu at være udbredt på Bornholm, sen). Desuden blev arten fundet på F: Bøtø l skønt der hidtil kun er gjort få larvefund. I stk. 19.9. (B. Høier Clausen), l stk. 28.9. (E. 1970 ved Svaneke l stk. 6.8. (R. Torp) og Due & W. Andersen). odde l stk. 4.7. (1. Norgaard). 01thosia nit-ida Schiff. Aporophyla lut·ulenta lunebttrgensis Frr. Jnø: Bangsbo på Læsø l stk. 27.8. (E. Frand Nye findesteder på Sj: Kaldred v. Kalundborg sen). Nordligste danske fund. flere stk. (M. Fibiger), Jyderup lyng 2 stk. 30.8. (A. Christensen). Amphipyra berbera svenssoni Fletcher M: Jydelejet l stk. 28.8. (H. Lind). Chloantha solidaginis Hh. (D) I 1970 blev der fundet en del eksemplarer u Hadena hepatica Bkh. denfor områder med Vaccinium, fortrinsvis på B: Randideve l stk. 29. 7. (E. Overgaard Niel Sjælland mellem d. 24.8. og 10.9. I Jylland blev sen). Dj: Hillested l stk. 28.7. (M. Fibiger). arten fundet en del steder, men fortrinsvis nær egnede biotoper. I alt blev arten noteret fra 19 Hadena pabulatricula Brahm steder på B, Sj, Fyn, i Jv, J ø, Dj og i Jnø. Arten har det sidste tiår været meget fåtallig på sine få danske findesteder. I 1970 blev den XyUna socia Rott. (D) påny set i lidt større antal i Jø: Hald 6 stk. 4.- I 1970 blev arten fundet flere steder vest for 7.8. (J. Bierring Poulsen, J. Kr. Overgård Jen Storebælt, hvor dens forekomst er sporadisk. sen). Fyn: Stige l stk. 8.6. (0. Buh!). Jnø: Hals mo se l stk. 9.5. (H. E. Møller) og Nørhalne l stk. Hyppa 1·ectilinea Esp. (D) 15.9. (B. Pedersen), og J ø: Moesgård l stk. 29.9. Flere fund i 1970 havde tydeligt strejferpræg. (E. Christensen). Således Jø: Snaptun l stk. 19.6. (O. Høegh Guldberg), F: Bøtø l stk. 22.6. (B. Høier Clau XyUna semibrunnea Hw. sen) og Mellemskoven l stk. 27.6. (H. Hend M: Busene l stk. 1.5. (K. Schnack). riksen), samt Jø: Gl. Rye l stk. 7.7. (J. Chris tensen) og Jv: Studsgård l stk. 7.7. (Statens Xylina fmcifera Hb. (C) plantepatologiske forsøg leg. O. Karshalt det.). Arten synes i lighed med flere andre østligt udbredte arter at være i spredning. På Sj blev Trigonophora met-iculosa Esp. (D) den i 1970 fundet spredt over hele øen, både Arten var meget fåtallig i 1970, se fig. l. De før og efter overvintringen. På Fyn blev den fleste fund blev gjort på Fyn, F og B. I Jyl fundet på Fynshoved l stk. 16.5. (T. Krake) og land blev den kun fundet indtil Jø: Randers ved Elsehoved l stk. 24.9. (J. Jensen), i Jø: ved egnen. Århus i oktober (E. Christensen), samt i Jnø: Hals mose, flere stk. 7.-8.5. (flere samlere), og Hoplodrina ambigua Schiff. (D) på Læsø, i alt ca. 25 stk. i september (flere B: Dueodde 3 stk. 12.-18.9. (K. Larsen, T. Kra samlere). ke). Arten har ikke været fundet på øen siden 1959. Xylina ingrica H.S. Jnø: Hals nørreskov l stk. 8.5. (E. Overgård Calymnia affinis L. (D) Nielsen). Første jyske fund. F: Bøtø l stk. 24.8. (J. Ingwersen) og Jø: Snap tun l stk. 31.8. (O. Høegh-Guldberg). Xylina lambda F. B: Dueodde l stk. 11.9. (V. Hansen), første fund Calymnia pyraUna Schiff. (C?, D) fra øen. Desuden i Jnø: Hals nørreskov og mo I 1970 blev der gjort flere enkeltfund i Jylland se, 2 stk. 5.-7.5., flere larver 27.6. (P. E. Er udenfor artens forekomstområde i Sydjylland, hardi m. fl.) og på Læsø: Skoven l stk. 19.9. således Jø: Åbyhøj v. Århus l stk. 31.7. (J. 82 Christensen} og D j: Glatved l stk. 29.7. (K. I Jylland optrådte den særlig talrigt i Jnø, og Schnack), første fund fra dette område. så på Læsø, samt i det nordlige Himmerland. De vestligste fund blev påny gjort i Jø på Rye Sedi1w buettneri Her. egnen. Skønsmæssigt blev der meldt om fund Nye findesteder. B: Åkirkeby l stk. 10.10. (E. og observationer af mellem 200-250 eksempla Groot), S j: Sengeløse 2 stk. 4.-5.10. (E. Søren rer fra B, F, Sj, Fyn, J ø og Jnø. sen), Ringsted l stk. 12.10. (G. Pallesen), Jø: Assendrup l stk. (F. Schepler}. Catocaia promissa. Esp. Efter henved ti års sjældenhed blev arten påny Arenostola extrema Hb. fundet ret hyppigt i Jø: Hald (flere samlere}. Nye findesteder. S j: Kongelunden 2 stk. 26.6. (E. Palm} og L: Vindeholme 2 stk. 16.6. (H. Catocaia spoma. L. (D) Lind}. M: Klinten l stk. 30.8. (K. Schnack}, L: KrisU anssæde l stk. 15.9. (F. Vilhelmsen). Arenostola breviUnea Fenn. F: Mellemskoven l stk. 8.8. (K. Schnack). Pl·usia bractea F. (partim D) Arten var sparsom i 1970, både i Jnv, Jnø, på Coenobia rufa Hw. Dj og B. På Læsø blev der dog fundet 5 stk. Nye findesteder. Js: Haderslev dam l stk. 9.8. mellem 24.-26.7. (E. Frandsen, C. H. Åstrup}. (K. Nielsen}. S j: Kaldred v. Kalundborg l stk. Udenfor disse områder blev arten fundet på 1.9. (M. Fibiger}. S j: Søllerød l stk. 2.7. (M. Andersen), Jyderup lyng l stk. 30.7. (A. Christensen} og L: Roden Lithocadia fasciana Sc. skov l stk. 17.7. (J. E. Hansen & P. Seberg}. Yderligere fund fra Jv: Grimstrup, talrig i 1969 og Nymindegab l stk. i 1970 (J. Christensen}. Pl-usia interrogationis L. (D) Arten er for tiden udbredt over hele landet. Arten havde flere migrationer i 1970, hvor der i alt blev fundet 38 eksemplarer, 8 på B, 18 på Eustrot-ia. olivana. Cl. (C) Sj, 5 i Jø og 7 i Jnø, alle på Læsø. Den kraf Artens spredning fortsatte i 1970. På Sjælland tigste optræden blev registreret i Jnø: Byrum blev den fundet ved Vemmetofte, l stk. 28.6. på Læsø 4 stk. 7.8. (S. Kaaber} og på S j: Asser (B. Høier Clausen}, ligesom den for første gang bo 5 stk. 8.8. (J. Kr. Overgård Jensen}, ellers optrådte talrigt i det nordlige S j: Kongelunden blev arten kun fundet enkelt- eller parvis. Jævn på Amager, f. eks. 30 stk. 18.6. (M. Andersen} før desuden fig. l. og 30 stk. 26.6. (E. Palm}. I Jylland blev den fundet flere steder, dels i J s: Svanemosen l stk. Pl:usia gamma. L. (D) 9.7. (E. Frandsen}, og dels i Jø: Assendrup l Arten optrådte kun sparsomt i 1970 (fig. 1). stk. (F. Schepler} og ved Mou l stk. 9.7. (N. U. Forårsindflyvningen begyndte langt senere end Møller}. i 1969, bortset fra et tidligt fund på Fyn d. 28.5. (P. Skou). Gennem sommeren og efteråret optrådte arten spredt over hele landet, men al Erastria. trobealis Sc. drig i større antal. Maksimaltallene ved fælde Arten har efter nogle hyppighedsår i 1959-1963 fangst på Fyn oversteg således på intet tids været meget sjælden i hele sit danske fore komstområde. I 1970 blev den påny genfundet, punkt 35 stk. pr. nat (O. Buh!). både på B: Sorthat 4 stk. 27.-28.6. (T. Krake) Plusia. confusa Stph. (D) og Boderne l stk. 4.8. (H. Lind}, på Sj: Hun Også i 1970 blev arten fundet spredt over hele dested l stk. 10.6. (P. Bjørn} og Asserbo l stk. landet, jævnfør fig. 2. De første fund blev gjort 2.8. (E. Sørensen), og på Dj: Ebeltoft-egnen, på S j: Haslev l stk. 8.6. (P. E. Nielsen} og F: enkeltvis flere steder i juni (P. L. Holst, S. Kaa Hannenav l stk. 6.6. (J. Ingwersen}. Derefter ber}. blev den først fundet i august, men omtrent samtidig i flere landsdele. I alt blev der meldt Nycteola asiatica Krul. (D) fund af 55 eksemplarer, 11 på B, 2 på L, 3 på B: Neksø l stk. 20.9. (K. Schnack). F, 26 på Sj, 4 på Fyn, l i Js, 2 i Jø, 2 på Dj og 4 i Jnø. Jævnfør desuden fig. l. Nycteola revayana. Sc. Jnø: Byrum på Læsø l stk. 3.8. (S. Kaaber}. Toxoca.mpa. craccae F. Første fund fra området. S j: Glænø, ret almindelig i august (flere samle re}. Desuden genfundet af flere samlere i Jnø Earias vema.na Hb. på Læsø. Jnø: Østerby på Læsø, 14 larver 22.-26.7. (C. H. Åstrup}. Første fund fra området. Madopa. salicalis Schiff. Flere fund indenfor artens konstante forekomst Catocaia fraxini L. (C) område, således B: Dueodde l stk. 5.7. (I. Nor Artens opgangsperiode fortsatte i 1970. På øer gaard}, F: Bøtø 3 stk. 15-19.7. (P. L. Holst) og ne blev den fundet talrige steder, især på Sj. Mellemskoven l stk. 19.7. (M. Fibiger}. 83 Pamscatia fuUginm·ia L. Eupithecia egenaria H.S. Arten havde tilsyneladende et hyppighedsår og Jø: Svejbæk 2 stk. 9.6. (M. Fibiger). Første jy blev især fundet mange steder på B og i det ske fund. østlige Sj. Desuden blev den fundet i det nord vestlige S j: Gudminelemp lyng 2 stk. 12.-15.8. Eupithecia virgaumata Dbld. (O. Karsholt), samt i Jø: Lovukær l stk. i juli L: Maglehøj strand l stk. 5.6. (H. Hansen). Før (K. Gregersen), det tredje jyske fund. ste fund fra området. Zanclognatha ta-rsicrinalis Kn. Ettpithecia ·intttrbata Hh. Arten blev i 1970 fundet adskillige steder på Jø: Alborg kl. l � ex l. i maj (K. Nielsen). Bornholm, et enkelt sted i større antal, således ved Rispebjerg 10 stk. 10.-23.7. (O.Buhl). Halia fulvaria Vill. (D) Kun få fund i 1970 uden for områder med Vac Hypenodes costaestrigalis L. cinium, og kun fra det sydøstlige Danmark. Sj: S j: Broksø l stk. ca. 10.10. (G. Pallesen). Første Vemmetofte l stk. 26.6. (B. Høier Clausen) og lokalitet udenfor det nordøstlige Sjælland. Haslev l stk. 26.6. (P. E. Nielsen), samt F: Horreby l stk. 27.6. (H. Lind). Geometridae Chiasma clathrata L. (D) Arten blev i 1970 fundet adskillige steder uden Pseudote-rpna pruinata Hfn. for sine faste forekomstområder på Midtsjæl Arten synes at have populationer flere steder land, på LFM og på B (?). Udenfor disse blev på øerne. I 1970 blev den således fundet på den fundet på S j: Vallensbæk l stk. 3.6. (J. E. B: Boderne og Arnager (H. Lind), samt på F: Hansen & P. Seberg), Feddet l stk. 8.8. (N. Bøtø (P. L. Holst). Knudsen) og på Røsnæs l stk. 20.8. (M. Fibi ger). Desuden på Fyn: Vejstrup l stk. 20.8. (J. Acidalia hnmorata. L. Jensen), samt i Jv: Blåvand 12 stk. 23.-25.7. Jø: Hobro l stk. 25.5. (J. C. Schou). Arten er (M. Fibiger, E. Strandbæk) og Klegod 2 stk. kun fundet få steder i Jylland i de senere år. 24.-25.7. (F. Nåbye). De vestjyske eksemplarer var utvivlsomt strejfere med det samtidige træk Lithostege farinata Hfn. (D) af Euproctis chrysorrhoea L. Fyn: Stige l stk. 7.6. (O Buhl). Ennomos autu.mnaria Werneb. (C) Cosymbia porata L. Også i 1970 blev arten fundet udenfor sit I 1970 blev arten kun meldt fra S j: Langebæk kendte yngleområde. Således for første gang l stk. 25.8. (J. Ingwersen). på Dj : Onsbjerg på Samsø l stk. 26.9. (Statens plantepatologiske forsøg leg. O. Karshalt det.). Chesias rufata F. Desuden blev den overraskende konstateret i S j: Overby lyng l stk. 19.7. (J. Klinger). Første Jnø: Højsandet på Læsø l � 29.8. (E. Frand fund fra Sjælland. sen). Anaitis plagiata L. Boa·nnia rhomboidaria Schiff. M: Borre l stk. 12.9. (R. Torp). Jø: Lovukær l stk. 15.7. (H. Lind). Calocalpe cervinal-is Sc. Jø: Virklund 2 stk. 23-29.5. (H. S. Pedersen). Tillæg Dasychira fascelina L. (D) Scotosia transversata Hfn. F: Eskildstrup l o 18.7. 1969 (B. Høier Clau Jø: Boes l stk. 2.8. (E. Schmidt Nielsen). sen). Første fund fra øen. Chloroclysta siterata Hfn. Aegeria melanoceplwla Dalm. Jnø: Kandestederne l stk. 5.9. (O. Buhl). S j: Birkerød, flyvehuller og larvegange foråret 1969 (K. Larsen). Første fund fra Sjælland. Chloroclysta miata L. Spredte fund. Jnø: SkalJerup klit l stk. i sept. Monima opima Hb. (G. D. Jeppesen), Jø: Gistrup v. Alborg l stk. F: Næs 2 stk. 10.-11.5. 1969 (Statens plante 6.10. (J. Kr. Overgård Jensen), Moesgård l stk. patologiske forsøg leg., O. Karshalt det.). Før 4.10. (E. Christensen), samt på B: Dueodde 2 ste fund fra øen. stk. 1.-9.10. (I. Norgaard). Hadena aquila funerea. Hein. Euphyia wbidata F. B: Østersømarken l stk. 6.8. 1969 (N. U. IV!øl J ø: Endelave l stk. 22.6. (H. K. Jensen). ler). Første fund fra øen. Euphyia unangulata Hw. HeUotltis scutosa Schiff. (D) Jø: Randers l stk. 9.7. (E. Hansen). Js: Abenrå l stk. 19.8. 1969 (H. Schmidt). Før- 84 ste sikre fund fra området. Arten blev ikke Møller). Første fund fra området og anclet jy meldt fra Danmark i 1970. ske findested. Laspeyria flexula Hb. Rettelse Jnv: Legind på Mors, flere larver 13.9. 1969 Hapaiatis venustula. Hb. (S. Kaaber). Første fund fra området. Meddelelsen i 1969-listen (Flora og Fauna 76: 120, 1970) om et larvefund fra Jv: Skallingen Euphyia luctuata Schiff. (C) skyldtes en fejlmelding af arten Prothymia viri Jnø: Hammer bakker l stk. 30.6. 1969 (H. E. daria Cl. (O. Karsholt). Om lossen i Thy Af Poul Hald-Mortensen (Zoologisk r..�ruseum, Københavns Universitet) Efter at dagspressen ved flere lejlighe under deres svampeplukning i planta der har bragt en blanding af rygter og gens østlige del. Næste iagttagelse er fra nyheder om en vildtlevende los (Lynx juni 1968, hvor {m af jagtlejerne under lynx) i Thy, skal jeg her kort resumere en piirsch-jagt en tidlig morgen så »en de pålideligste iagttagelser, som viser, at stor, stumphalet ræv af en mærkelig grå en los nu i mere end 3 år virkelig har gul farve« springe ud af en kornmark levet i og omkring Tved plantage i Nord- midt i plantagen. Den sikre bestemmel thy. . se blev gjort i oktober 1968, hvor min Iagttagelserne startede efteråret 1967, mor og to søskende på kort afstand og i hvor to forskræmte damer gav min far, godt lys så en los i lunteh·av passere der er klitplantør i Tved plantage, be over en plantagevej forfulgt af vor hal retning om et stort, katteagtigt rovdyr sende cocker spaniel; og bestemmelsen med opretstående ører og en stumpet bekræftedes, da jeg et par måneder se hale, som overraskende var dukket op nere fandt lossens spor (fig. 1). Fig. l. Spor af los på vej i den nordøstlige del af Tved plantage, den 27. decem ber 1968. Aftrykket, som målte 7 X 7 cm, er fra mor genen før daggry, da der foregående midnat faldt sne på bar jord, samt yderligere et lag (i sporet) umiddelbar fm kl. 0800. Sporene, som kunne følges 1200 meter ad en næsten lige plantagevej, endte i en tæt sitkabevoksning (Picea sitchensis). Bemærk til for skel fra hunden (Canis fa miliaris) manglen på aftryk af kløer (P. Hald-Morten sen fot.). Flora og Fau.na 77: 85-86. Arlws 1971. 85 Fra de sidste to år foreligger 5-6 iagt en brandlinie ca. 4 km nordvest for Tved tagelser af dyret og dets spor. I efter kirke. året 1969 skræmte to småpiger lossen Undtages en lidt tvivlsom observation bort fra efterbyrden ved en kalvefødsel gjort af skovarbejdere i Thorup planta nær plantagen. Selv fandt jeg den 23. ge (ca. 15 km sydvest for Tved planta december 1969 morgenspor af den i ge) er alle iagttagelserne af lossen gjort sneen ved en hyppigt benyttet overgang i og omkring Tved plantages østlige del for egern (Scitwus vulgaris) på en plan inden for en cirkel med en diameter på tagevej. I januar 1970 oplevede gård 3-4 km. Lossen synes at være udpræ ejer Henry Larsen flere aftener, at hans get skumrings- og nataktiv; og der er al schafer-hund var i stand til at jage los drig i plantagen fundet rester af dyrets sen bort fra gården, efter at døde høns måltider. Lossen tager muligvis en del o.l. nogle nætter var forsvundet fra hans egern, som nu er særdeles almindelige i mødding (300 meter fra plantagen). Thy, men ellers tyder iagttagelserne på, Forstkandidat Eigaard så muligvis dy at den i betydelig udstrækning ernærer ret i maj 1970; og om aftenen, den 25. sig af animalsk affald ved gårde og huse. oktober 1970 så fru direktør Reitzel i Lossens oprindelse er ukendt, men gårdslampens lys tydeligt lossen, inden det er usandsynligt, at den naturligt kan den flygtede fra en affaldsdynge nær være nået til Nordthy. På min forespørg huset, umiddelbart syd for Tved planta sel har dr. phil. Knud Paludan, Jagt- og ge. Den blev &karpt forfulgt af fruens Skovbrugsmuseet, oplyst, at det ifølge eriedaleterrier. Den 25. og 26. decem dansk jagtlovgivning, som er noget uklar ber samme år fandt jeg atter i sne los på dette punkt, vil være logisk at lade sens spor i en tæt bjergfyrbevoksning dyret fjerne. Da lossen imidlertid ikke vest for Rosbjerg i Tved plantage. Om har gjort påviselige skader, er der hos rådet er et meget søgt fourageringssted klitplantagernes forstmænd og jagtlejere for egern. Endelig iagttog skovarbejder i Nordthy enighed om foreløbig at be ne S. K. Andersen og S. P. Andersen sam vare dette nye og særdeles isolerede dyr men dyret den 27. april 1971. Om for i vor fauna. middagen blev det set blunde i solen på Boganmeldelse Ivar Mysterud (red.): Fomrensning og biologisk følelsesbetonede udladninger, der ellers ofte miljøuern. 251 sider. 78 illustrationer. Pris n.kr. skræmmer lignende fremstillinger. Om vores 24,50. Universitetsforlaget. Oslo 1971. hidtidige indstilling til naturen siger Mysterud, »Mennesket raser for første gang i historien at vi stort set betragter natur som synonymt inn i en periode hvis prognose er global krise. med resourcer eller pæn udsigt, og at vi i Sult og aggresjon, befolkningseksplosjon og for fremskridtets og udviklingens navn tillader en urensning, ingen kan lenger stille seg likegyldig hver teknisk »ingeniørløsning« på indgreb i til den utvikling som foregår. Vi har entret en den organiske natur. Vi tillader disse løsninger fase hvor konflikter av helt nye typer oppstår uden at vide ret meget om de videre konse fordi vi har manglet en integrert økologisk og kvenser. Nogle af de uforudsete følger har vi sosial plattform for utviklingen.« - Dette er de nu i de forskellige former for forurening og an første linier af forordet til denne bog, der inde den miljø-ødelæggelse. Mysternel konkluderer holder en række kapitler skrevet af 12 norske da også, at vi nu har nået den fase, hvor flere og svenske videnskabsmænd. I efteråret 1969 træk i udviklingen må tvinges ind i et mere holdt disse videnskabsmænd forelæsninger ved retarderet forløb. Det samme synspunkt for Oslo universitet i en seminarserie med titlen fægtes af bogens øvrige forfattere. Desværre >>Biologisk miljøvern«. Bogen er redigeret af er der ikke plads til her at gengive indholdet Ivar Mysterud, forskningsstipendiat ved zoolo af de enkelte kapitler, men anmelderen må gisk laboratorium i Oslo. Han har selv skrevet nøjes med at konstatere, at det er værdifuld det indledende afsnit om økologi, forurening læsning - ikke blot for biologer, men for en- og samfundsudvikling. Problemerne lægges op hver samfundsborger. E. N. til diskusion på en særdeles klar måde og uden 86 Equisetum variegatum, Liden Padderokke, i en sydsjællandsk grusgrav Af Niels Jensen og Anfred Pedersen (Vordingborg) Den sydlige del af åsen mellem V01·ding Griiner 1938, der også fandt den ved en borg og Næs blev i årene op mod 1937 grøft på de flyvesandsdækkede bakker i brugt til dæmning mod Storstrømsbro Tornby Klit. Nyt er et fund 1968 af en. Det snart l krn lange hul fik lov til Chr. Larsen fra »Klitten« ved Lilleheden at gro til af sig selv, og en beskrivelse Plantage øst for Hirtshals, ligeledes i af den første indvandringsflora blev gi vet af Evald Larsen 1943. Siden er der kommet ovennåde meget nyt til. En å ben naturskov af Birk skjuler nu sam men med et åbent pilekrat størstedelen af de paralleltgående tørre rygge og vå de lavninger, der er spor af 30' ernes gra vemaskiner. Seks af landets otte Padderokke-arter findes her, på soppedybde Dynd-Pad derokke, på eng Kær-Padderokke, på mere tør bund Ager-Padderokke, på lidt fugtigt, oppresset moræneler Elfenbens Padderokke. Sidstnævnte er ny for distr. 39a, arten har ellers kun syv forekom ster på Sjælland. Så er der Skavgræs, sjælden i Sydsjælland. En lun majaften 1971 blev vi på en ryg i nord helt over rumplet af et fund af Liden Padderokke, der i beskeden mængde var i selskab med Blågrøn Star, Ægbladet Fliglæbe, Fløjlsgræs og nærgående buske af Grå Pil. Liden Padderokke er efter kortet hos Hulten 1962 cirkumpolar i arktisk og borealt-tempereret klima. På Grønland findes den til helt i nord. Den er alm. i Europas højbjerge, men sjælden i Mei lemeuropas lavland. Fra naboegnene Skåne og Slesvig-Holsten kendes den kun som nyindvandrer til fugtige grus grave med hhv. et og to fund 1947-49 (Weimarck 1963, Christiansen 1953). På Fig. l. Øvre, fertilt stængelstykke af Eq·uisetum variegat·u:m fra Vordingborg. Artens kendetegn Oland ses den efter Sterner 1938 både er ud over overvintrende, mørkegrønne, spidse i helt naturlige samfund og i grusgrave. stængler, ensfurede og øverst oppe klokkefor Det første danske fund (1898) er fra met udvidede bladskeder, mørke, furede, bredt hindekantede, blivende bladtænder med efter en klitmose syd for Liver A's udmun hånden affaldende sylspids. Bladenes midtfure ding (Ostenfeld 1899). Her i Skallerup går nedadtil over i en svagere fure på ryggen Klit blev den genfundet i 1936, jvf. af en ribbe. 51!2X. Agnete Jensen fot. Flora og Fauna 77: 87-88. Arhtts 1971. 87 distr. 2. - S. M. Rasmussen fandt den i Kungl. Sv. Vetenskapsakad. Handl., IV serie, 1932 i en grusgrav ved Nr. Tostrup på 8: 5. Falster, hvorfra gravning var begyndt Gri.iner, J., 1938: Equisetum variegatum. - Bot. 1911. Den blev genfundet flere gange Tidsskr. 45. til henimod 1960, da lokaliteten blev Larsen, Evald, 1943: Floraen i en udgravning planeret (E. Worsøe meddelt). Forekom ved Vordingborg. - Flora og Fauna 49. sten ved Vordingborg skulle have en Ostenfeld, C. H., 1899 : Små bidrag til den dan god mulighed for at blive bevaret. ske flora. - Bot. Tidsskr. 22. Slerner, R., 1938: Flora der lnsel bland. - Acta LITTERATUR Phytogeogr. Suedea IX. Christiansen, Vol., 1953: Neue kritische Flora von Weimarck, H., 1963: Skånes flora. Schleswig-Holstein. Wiinstedt, K., 1953: Pteridofyternes udbredelse Hulten, E., 1962: The circumpolar plants, l. - i Danmark. T. B.U. nr. 18. - Bot. Tidsskr. 49. Boganmeldelser H. J. Larking: Dyrkning af dværgtræer for be kussionen af taxanomiske problemer. En litte gyndere. 124 sider. 12 illustrationer. Pris kr. raturliste af ikke alt for overvældende længde, 31,00. Borgens Forlag. København 1971. og et godt index afslutter bogen. E. N. Bonsai er et japansk ord, der betyder plante i en flad skål. Japanerne har som kendt gen nem århundreder forstået at fremstille miniatu S. A. Rasmussen: Lær fuglene at kende. 143 si retræer af hø eller stiklinger fra ganske almin der. 110 illustrationer. Berlingske Forlag. Kø delige træer. Disse dværgtræer bliver næppe benhavn 1971. meterhøje, men i proportioner og former ligner Med den interesse for fuglefaunaen, der for de træer af normal størrelse. Den pasning og tiden gør sig gældende, er det ikke mærkeligt, de kunstgreb, der er nødvendige for at frem at Berlingske Forlag indlemmer en bog om bringe en bonsai, beskrives af Larking på en fugleiagttagelse i sin serie af fritidsbøger. Det sådan måde, at det skulle være muligt for den foreliggende bind, der er beregnet for begyn danske haveamatør at fremelske disse vækster. dere, omtaler først fuglenes bygning, trækfor De forskellige metoder er illustreret ved ske hold, stemmeytringer samt forskellige andre matiske tegninger, og nogle af resultaterne vi adfærdsformer. Hertil knyttes en ganske kort ses på fotografier. Nu kan man synes, at en beskrivelse af godt 100 danske fuglearter med bonsai er et misfoster eller en skønhedsåben illustrationer udført af tegneren Carl Erik Fugl. bm·ing - alt efter ens indstilling til naturen. I resten af bogen fortælles om, hvorledes man Men bonsai-dyrkningen ser i hvert fald ud til kan gribe studiet an. Der er afsnit om hjælpe at være en spændende hobby. E. N. midler, redekasser og fuglelokaliteter, om for eninger, tidsskrifter og nødvendig litteratur. P. H. B. Talbot: Principles af fungi tm:onomy. Som det ses, er oplægget i orden, men des 274 sider. 86 illustrationer. Pris i 1,50. Mac værre er resultatet alligevel langt fra tilfreds millan. London 1971. stillende. Forfatteren har mange fornuftige ting Forfatteren karakteriserer selv denne lærebog at sige om fugleiagttagelse, men han har ikke som passende for et førsteårskursus i mykologi. magtet at koncentrere sig om dette emne. Han Den indledes med et kapitel om svampenes na vover sig ind på forskellige teoretiske områder, tur og deres betydning. Derefter følger afsnit hvor han fremsætter påstande, der har vanske om systematik, taxanomiske problemer, mm·fo ligt ved at stå for en kritisk bedømmelse. Der logi og forplantning. Disse mere almene for til kommer, at sproget er kejtet og ret ofte hold behandles på de første 100 sider. Resten uklart - indtil det uforståelige. Anmelderen ser af bogen indeholder kapitler om de enkelte sig derfor nødsaget til at advare imod, at bio svampegrupper. Teksten er velskrevet og let logisk ukyndige får bogen i hænde. At tryk læst, når man får lært terminologien. Illustra sagen tillige teknisk er konstrueret på en sådan tionsmaterialet består af gode, let skematisere måde, at den falder fra hinanden i løsblade, de tegninger, der viser morfologiske detaljer af inden sidste side er læst, skal forfatteren dog betydning for bestemmelsesarbejdet og for dis- nok ikke lastes for. E. N. 88 Fuglene på Ægholm i Stavns Fj ord, Samsø Af Elsebeth Lassen og Jes P. Asmussen {Kleinsgade l, Kobenhavn V) (Bredgade 77, Kobenhavn K) Øen Ægholm (P. Resen, Descriptio Illu havn, fandt således ved en hurtig gen sh·atio Samsoæ (1675): Eech-holm; Jens nemvandring af en del af øen ikke blot Sørensen (1690-91): Eggeholm; Thurah almindelige arter som Strand-Trehage, (1755): Eggeholm, Danmarks Stednavne Kveller, Kødet Hindeknæ, Strand-Asters, Nr. l, Samsøs Stednavne, København Strand-Malurt, Strand-Vejbred, Snerle 1922, p. 71) i det nordvestlige hjørne af Pileurt, Græsbladet Fladstjerne, Almin Stavns Fjord er som Egholm i Limfjor delig Agermåne, Krybende Potentil, Gå den (i Ølisten kaldet Æggiæholm) »en se-Potentil, Sølv-Potentil, Korbær, Gul Holm, hvor man har samlet Æg af vilde Fladbælg, Prikbladet Perikum, Vild Kør Fugle« (Kristian Hald, Vore Stednavne, vel, Almindelig Pimpinelle, Vild Gule København 1965, p. 238). Øen, »7,1 Td. rod, Gærde-Snerle, Krumhals, Sort Nat Ld.« (Achton Friis, De Danskes Land, skygge, Gul Snerre, Blåhat, Regnfang, Bind III, København 1944, p. 183), kan Stor Knopurt og Almindelig Knopurt, nærmest beskrives som et bakkedrag, men også sjældnere som Lav Hinde der fra det højeste punkt i øens norddel, bæger (Limonium. hum.ile) og Smalbla med den stejle kratbevoksede skrænt, det Klokke (Campanula persicifolia). At foretager en jævntløbende sydvendt dømme efter de hidtil foretagne under skråning, og som er omgivet af »strand søgelser vil Ægholm næppe kunne give enge« mod vest og nord, et moseagtigt de helt store ornitologiske overraskelser, område mod syd og mere kystbetonede men det må naturligvis il Fig. l. Ægholm set fra vest. Juli 1970. Flora og Fauna 77: 89-91. Arhus 1971. 89 den 14. juli og 8, heraf 3 A g e 1· h ø n e (Perd·i.x 7J. perdix L.) H æ t t e m å g e (La.rus ridibundus L.) l kuld (8) den 8. juli 1970. Almindelig ynglefugl. S t r a n d s k a d e (Haematopus o. astralegus L.) S a n d t e r n e (Gelochelidon n. nilotica Gmelin) Meget almindelig. l den 6. juli og l den 18. juli 1969. Denne art er måske mere almindelig på Samsø end sæd Stor Præstekrave vanlig antaget. Vi mener at have set den ad (Clw.radrius h. hiat·icula. L.) skillige gange (hættemågestørrelse, helt sort En flok på 9 den 2. august 1970. Sikkert ikke mågeagtigt næb, ingen strittende nakkefjer), ynglefugl. men dårlige belysningsforhold kan have spillet Nordlig Hjejle forstyrrende ind. (Pluvialis aprica.ria altifrons Brehm) H a v t e r n e (S tema paradisaea. Pontoppidan) 2 den 14. juli 1969. Almindelig ynglefugl. S t o r R e g n s p o v e (Numen.i.us a. arquata L.) D v æ r g t e r n e (Stema. a. albifrons Pallas) l den 18. juli 1969, enkelte overflyvende den Yngler næppe på selve øen, men ses ofte. 8. juli og ca. 20 den 28. juli 1970. S p l i t t e r n e (Ste·ma s. sandvicencis Latham) Lille Kobbersneppe Ses ofte, f. eks. 8 den 28. juli 1970, men yngler (Umosa. l. la.pponica L.) ikke. l den 28. juli og 7 den 2. august 1970. R i n g d u e (Col"Umba p. palHmbus L.) R ø d b e n (T1·inga. t. totanus L.) 2-3 par faste ynglefugle i læhegnet. Almindelig. Ca. 25 den 8. juli 1970. M u r s e j l e r (Apus a. apus L.) Ofte flyvende over øen. N o r d l i g R y l e (Ca.lidris a. alpina L.) 12 i flok den 18. juli 1969, ca. 50 samlet den S a n g l æ r k e (Ala.uda. a. arvensis L.) 28. juli og 5 den 2. august 1970. Almindelig ynglefugl. K l y d e (Recu.·rvirostra avosetta. L.) L a n d s v a l e (Hinmdo r. rustica. L.) 3 den 4. juli 1969, 2 den 28. juli 1970. Ses ofte flyvende over øen. S v a r t b a g (La.nts ma.rimts L.) D i g e s v a l e (Riparia. ·r. ripa.ria L.) l den 12. juli 1969. Meget almindelig omkring øen. Fig. 2. Øens bakketop. Juli 1970. 90 S o l s o r t (Y.u.rdus m.. memla L.) S k o v s n e p p e (Scolopax rustico/a L.) l den 18. juli 1969, l par den 8. juli 1970. Ultimo juni 1969 iagttaget ved flere lejligheder i skoven omkring grusgraven i plantagen. Ri T o r n s a n g e r (Syluia c. communis Latham) Almindelig ynglefugl (ca. 10 par) i læhegnet og meligvis ynglefugl. i kratskoven på øens nordside. S v a l e k l i r e (Tringa ochropus L.) E n g p i b e r (Anthus p. pratensis L.) 2 på Hjortholm den 30. juli 1970. 2-3 ynglepar. S o r t k l i r e (Tringa erythropus Pallas) S t æ r (Stu.mus v. vulga'l'is L.) l par på Hjortholm den 30. juli 1970. Tre store flokke (fra ca. 1000 til ca. 3000 fugle) I s l a� d s k R y l e (CaUdris c. canutus L.) iagttaget fra øen den 19. juli 1969. 8 på Hjortholm den 30. juli 1970. T o r n i r i s k (CardueUs c. cannahin a L.) K l y d e (Recurui.rostm avosetta L.) Ca. 25 fouragerende på øens vegetationsrige Den 3. juli 1969 iagttoges ca. 80 i {m flok. »Flok bakketop den 4. juli 1969. mentaliteten« (opflyvning og nedflyvning på G u l s p u r v (Emberiza c. cit'l'inella L.) samme tid) var iøjnefaldende. l den 14. juli 1969. Nøddekrige R ø r s p u r v (Emberiza sch. schoenicltts L.) (Nu cifraga caryocatactes macrorhynclws Brehm) 4 i plantagen den 30. juli og ved Vorbjerg l par fast ynglende. l den 2. august 1969. Ynglende rest af foregåen TILLÆG de års invasion? Jvf. Sigurd Rosendahl, Nødde Supplerende meddelelser om Samsøs fuglefau kriger (Nucifraga caryocatactes (L.)) i Danmark na (jvf. Flora og Fauna 71. årg., 1965, p. 158 1969, Danske Fugle Argang 22, 4. Hæfte 1970, ff., 73. årg., 1967, p. 37 ff., 74. årg., 1968, p. 55 p. 211 ff. ff. og 75. årg., 1969, p. 121 ff.): S k o v s k a d e (Garrul!ls gl. glandarius L.) S o r t s t r u b e t L o m (Gauia a. arctica L.) 2 i plantagen den 6. juli 1969. Et stærkt opløst, men iøvrigt »intakt« eksem V i n d r o s s e l (Turd!ls L iUacus L.) plar fandtes på stranden i Østre Hedekrog den Ca. 25 ved Vorbjerg den 17. og ca. 40 ved Al 25. juli 1969. strup den 22. oktober 1970. F l ø j l s a n d (Melani.tta f. fusca L.) Lille Dompap En lille flok ud for Østre Hedekrog den 6. juli (Pyrrhula pyrrhula eu.ropaea Vieillot) 1969. l o ad. ved Vorbjerg den 25. oktober 1969. Grønbenet Rørhøne (Gallinula chl. chloropus L.) l i gadekæret i Stavns den 8. august 1970. Foreningsmeddelelser BORNHOLMS NATURHISTORISKE FORENING Ekskursioner og møder 1970: 10.5.: Botanisk ekskursion til Dønelalen med 1.5.: Botanisk foredrag og filmsfremvisning lektor, cand. mag. Poul Nørgaard, Rønne, som ved direktør Erianel Petersen, Rønne. Ca. 100 leder. 70 deltagere. Døndalen er øens bredeste tilhørere. Imponerende, at en amatør, et af vore sprækkedal, formentlig en gravsænkning, hvis interesserede og aktive medlemmer, i 1969 kan lerede bundlag, sammen med de stejle klippe møde frem med en glimrende farvefilm om vægges udsivning af grundvand, giver ypper Bornholms geologi og næste år overraske med lige betingelser for rig vegetation. Men besty en ligeså fin film om øens vegetation. Filmen relsen havde ikke forudset det kolde forår, så blev da også senere vist for Dansk Botanisk planterne var langt tilbage. Man måtte nøjes Forening under dennes besøg på øen og fik med den stedsegrønne skavgræs (Eqtl'isetwm mange lovord. Den kan roligt anbefales til na hiemale), anemoner, bingelurt, storblomstret ko turhistoriske foreninger andre steder i landet, driver (Primlila vulga-ris) m. m., medens mur idet den vil kunne give et godt indtryk, forhå draha (Draba ·muraUs) og skinnende storkenæb bentlig dog kun et forhåndsindtryk, af den (Geranium lHcidu.m) ikke blev genfundet. bornholmske vegetation. Filmen følger årstider ne, og det er interessant at se planternes vækst 31.5.: Natekskursion til Almindingen. Ledere: uge for uge. ornitologerne overlærer Frede Kjøller, Øster- 91 marie, og disponent Søren Sillehoved, Rønne. ter op. Hver arts tilhørsforhold blev omtalt, og 60 deltagere. Vejret var gunstigt og fuglene selvom søen måske ikke er særlig rig på arter, særlig villige til at synge. Man bemærkede, at var der rigeligt med samtalestof. Også vlil·de skovvæsenet >>freder« gamle og døde træer, og ring af de enkelte fiskearters betingelser for var sammen med fuglene taknemlige derfor. ti·ivsel blev livligt diskuteret. Iagttagelser: redebyggende dompap i Ekkoda len, gråstrubede lappedykkere i Baste Mose, 13.9.: Geologisk ekskursion til Københavns sortspætter og alle de sædvanlige småfugle. Universitets geologiske feltstation, Gravgærde, Mange syngende gulspurve og gærdesmutter Aker, under ledelse af dr. phil. Valdemar Poul tyder på, at gulspurven efter flere års tilbage sen, Kbhv. De ca. 60 fremmødte fik lejlighed til gang nu igen er i tiltagen, samt at gærdesmut at bese stationen og de glimrende forhold, de ten er kommet godt over vinteren. studerende arbejder under. Dr. Poulsen gav en kort oversigt over øens geologiske forhold og 14.6.: Zoologisk ekskursion til Dueodde, ved omtalte i særlig grad de kambrisk-siluriske dan universitetslektor, dr. phil. Ellinor Bro Larsen, nelser. Derefter kørte man til sandstensbmddet Kbhv. Lederen påviste, hvordan de ublide vind nord for Pedersker stationsby, hvor man så »for forhold, der gør sig gældende i et forblæst klit stenede« sandrevler, samt bølgeslagsmærker og område, kræver speciel tilpasning hos de dyr, krybespor efter et el. andet fortidsdyr. Herfra der opholder sig her. Mange er, som f. eks. den videre til Risegård i Aker, hvor man iagttog store snudebille (Otiorhynclws at1'0apterus), vin yngre dannelser fra den mesozoiske tid. geløse, og derved værnet mod i stormvejr at blive ført ud over havet. Andre er udstyret med 27.9.: Svampeekskursion i Almindingen ved særligt udviklede graveredskaber, så de kan universitetslektor, cand. mag. Annelise Kjøller, undfly ekstreme overfladetemperaturer el. und Kbhv., assisteret af amanuensis, cand. mag. Hel gå bombardement af flyvende sandskorn. Ad le Nielsen, Kbhv. Inden selve ekskursionen, der skillige myreløvetragte blev iagttaget og stude havde samlet ca. 90 deltagere, var der lavet en ret. Ligeledes fandt man Phylon gibbus, en sort foreløbig udstilling ved lektor Arne Larsen og ørkenbille, der kun forekommer på de tørreste hue, og med denne som udgangspunkt gav le steder i klitområdet, og i hjelmens bladskeder deren en livfuld indføring i svampeverdenens sad smaltægen, Ichnodesmus subulete. - Sidste mystik og mangfoldighed. Deltagerne gik der del af ekskursionen fandt sted omkring Bagå efter på jagt i terrænet omkring Bolsterbjerg graven syd for Hasle, hvor man ved bredden og lederen havde nok at gøre med at uddele iagttog larver og imagines af Gieindela hybrida viden til højre og venstre. Selvom svampe!.. og ude i vandet tillige så Stenus biguttat·us med raen ikke var overvældende, blev udstillingen den ejendommelige raketsvømning. dog efterhånden helt pæn, og de to dygtige damer havde alt hvad de kunne overkomme. - 30.8.: Botanisk ekskursion til Hammersø ved Efter svampeudstillingen holdt foreningen sin lektor, cand. mag. Poul Nørgaard, Rønne. Med årlige generalsamling. Trods gentagne opfor gymnasiaster fra Rønne Statsskoles biologiske dringer til at fortsætte, fastholdt dog forenin linje udføres der i Hammersø, Bornholms eneste gens formand gennem 38 år, overlærer Th. Sø bjergsø, et forskningsarbejde under lektor Nør rensen, Åkirkeby, sit ønske om at træde tilbage. gaards ledelse og med kontakt til Danmarks Fi I en hjertelig tale takkede lektor Arne Larsen skeri- og Havundersøgelser. Søen ligger i en på foreningens og egne vegne »Th.« for hans sprækkedal og er 10-12 m dyb + et ca. 7 m utrættelige arbejde, først som primus motor ved tykt mudderlag. Ved hjælp af skolens båd med foreningens stiftelse, efterfulgt af 38 års slid; tilhørende udstyr til biologiske undersøgelser og »Vi er taknemlige for og imponerede over din med et lille »laboratorium« på land, og med kæmpeenergi og din store organisationsevne - skolelaboratoriet i Rønne som hovedkvarter, er og jeg skal indrømme, at det er med nogen be her skabt ypperlige betingelser for en realistisk kymring, jeg imødeser foreningens fremtid uden undervisning. Ved ekskursionen i dag gennem dig.« At Th. Sørensen med akklamation blev gik lederen søens forskellige plantesamfund, as udnævnt til æresmedlem af foreningen er ind sisteret af elever, der hentede undervandsplan- lysende. Ame Larsen 92 Fund af afvigende storsommerfugle i Danmark Af Erik Christensen Ove Høegh-Guldberg Ebbe Schmidt Nielsen (Rudolph Wulffsgade l, 8000 Århus C) (S tensballe pr. 8700 Horsens) (Boes pr. 8660 Skanderborg) Meddelelser fra Naturhistorisk Museum, Århus Igennem årene har mange samlere i man havde et eksemplar af en aberra »Flora og Fauna« og i »Lepidoptera« tion, skulle man give den et navn. Og meddelt enkeltfund af afvigende som det har betydning at få en nyopdaget merfugle. Større fremstillinger er givet forms hyppighed belyst ved nye meldin af Hans A. Rasmussen (F. & F. 1945, p. ger, foranlediget af en offentliggørelse. 55-57), af Sv. Herold Olsen (1946, p. 89 Kun i få tilfælde har man kunnet un -95), af Sigfred Knudsen (1947, p. 31- dersøge, om en bestemt afvigelse er ar 38, 1949, p. 97-112, 1951, p. 131-141 velig, altså er en varietet i definitions og 1955 p. 25-39), af Skat Hoffmeyer mæssig forstand. Derfor vil vi i det føl (foruden i hans 3 bøger også i »Flora og gende bruge betegnelsen forma (f.), som Fauna« 1953, p. 1-16 og 1958, p. 8-30) altså vil dække tilfælde, der skyldes arv, og af T. W. Langer (foruden i »Nordens · blot måske endnu ikke klarlagt, og Dagsommerfugle i farver« også i »Flora tilfælde, hvor det afvigende udseende og Fauna« 1956, p. 43-44). skyldes ydre påvirkninger såsom kulde I udlandet er interessen stor. Englæn eller varme, tørke eller fugtighed osv. derne offentliggør hvert år lister over For at en afvigende form skal kunne aberrationer i »The Entomologist«,» En medtages i vore lister, vil vi kræve, at tomologists Record« og »Proceedings afvigelsen er betydelig, og at dyret er and Transaetions of The South London symmetrisk. Hermed udelukker vi altså Entomological and Natura! History So·· anomalier som gynandromorfi, homoe ciety« (nu »British Entomological and ose, asymmetrisk tegnede og ekstraud Natura! History Society«); og i Holland styrede eksemplarer, og vi vil i regelen samler Lempke alt om afvigende former ikke medtage dværge; men symmetriske i sit »Catalogus der Nederlaudse Ma brevipennis-former, som kan være arve crolepidoptera«. lige, vil blive optaget i listerne. Med den intensitet, hvormed der nu I det følgende vil vi benytte række samles, må der utvivlsomt være taget følgen og nomenklaturen fra Hoffmey mange bemærkelsesværdige dyr i de 12 ers og Langers værker over storsommer år, der er forløbet siden sidste større fugle og i parentes anføre evt. ændret meddelelse, og vi har ment, at en årlig slægts- og artsnavn fra Lempkes »Cata liste i lighed med Kaaber og Norgaards logus der N ederlands e Macrolepidopte »Fund af storsommerfugle i Danmark« ra«, 2. udgave, idet man i dette værk og Bjørn og Pallesens tilsvarende liste f-inder den mest fuldstændige fortegnel over småsommerfugle ville være af vær se over afvigende former, med komplet di. Den vil ikke være vanskelig at samle litteraturhenvisning. i betragtning af den kommunikation, vi Beskrivelse af nye former vil blive har i vore foreninger landet over. forsøgt koncentreret om det væsentlige, En regelmæssig registrering af afvi idet det kan udviske billedet, hvis man gende former vil have betydning på fle fortaber sig i eventuelle andre samtidig re måder. For det første har varieteter tilstedeværende afvigelser. stor genetisk interesse. Dernæst er det Som, autornavn til nybeskrevne for praktisk at have navne på tydelige af mer foreslår vi finderen, hvis han lever, vigere, så man ved, hvad man taler og vi har da i alle tilfælde udarbejdet om. - Dr. Cockayne holdt på, at bare beskrivelsen sammen. Flora og Fau.na 77: 53-59. Arhu.s 1971. 53 NATUR OG MUSEUM Populær-videnskabelige småskrifter Udgivet af NATURHISTORISK MUSEUM, AARHUS Udkommer med fire numre årligt. Enkelte numre kr. 3,70 Abonnement kr. 13,65 Dansk Natur - Dansk Skole Årsskriftet 1970 er nu udkommet (61 sider, 11,00 kr.). Skriftet omhand ler fotosyntese samt stofproduktion i hav, ferskvand, skov og agerjord. 1 ' ,,' Af tidligere publikationer kan endnu skaffes: Årsskrifterne 1962-68 samt V. Nordmann: Jordfundne Pattedyrlevninger i Danmark (112 sider, 10,00 kr.). Samtlige skrifter kan erhverves i løssalg (og abonnement tegnes) ved henvendelse til: faginspektør Bjarne Egholm, Nørregårdsvej 182, 2610 Rødovre. Nogle ældre årgange af FLORA og FAUNA kan endnu købes. Henvendelse til apoteker Preben Jørgensen, Hertzvej 44, 8230 Åbyhøj. INDHOLDSFORTEGNELSE side E. Christensen, O. Høegh-Guldberg & E. Schmidt Nielsen: Fund af afvi- gende storsommerfugle i Danmark ...... 53 Chr. Skøtt: Myrer som føde for grønspætte, Picus viridis ...... 60 H. Reidernann Lassen: Snegle (Gastropoda) fra indvande i Thy ...... 65 Sv. Kaaber & Ib Norgaard: Fund af storsommerfugle fra Danmark i 1970 . . 77 P. Hald-Mortensen: Om lossen i Thy ...... 85 N. Jensen & A. Pedersen: Equisetum variegatum, Liden Padderokke, i en sydsjællandsk grusgrav ...... 87 E. Lassen & J. P. Asmussen: Fuglene på Ægholm i Stavns Fjord, Samsø . . . . 89 Foreningsmeddelelser. Bomholm ...... 91 Mindre meddelelser ...... 64 Boganmeldelser ...... 86, 88 Manuskriptets udformning m. v.: Manuskriptet bør helst være maskinskrevet med dobbelt linieafstand og bred mar gin i venstre side. Kun den ene side af papiret anvendes. Latinske slægts- og arts navne understreges. Som illustrationer kan anvendes gode fotografier (sorte, blanke aftryk) og tegninger udført med tusch på hvidt tegnepapir. Både fotografier og tegninger bedes leveret i større format end det, hvori de ønskes reproduceret (gerne dobbelt størrelse). Illustrationerne til en artikel nummereres fortløbende, og billedteksterne samles på et (eller flere) ark med vedføjede figurnumre. Citater angives i teksten ved forfatternavn, udgivelsesår og side (eks.: Knudsen 1955, s. 25). Den anvendte litteratur samles i en liste, hvor de citerede forfattere nævnes i alfa betisk orden efter følgende mønster: Knudsen, S., 1955: Afvigende sommerfugleformer 4. - Flora og Fauna 61. Forfatteren får tilsendt en første konektur, der rettes og returneres til redaktionen omgående. Rettelser imod manuskriptet betales af forfatteren. Om ønskes kan forfattere til større artikler få 50 særtryk gratis. Formændene for de foreninger, der har FLORA og FAUNA som medlemsblad: Jylland: overlærer Knud Juul, Provstebakken 24, 8210 Århus V. Sjælland: overlærer Evald Larsen, Verrnehrensvej 8, 4100 Ringsted. Lolland-Falster: boghandler Erik Pontoppidan, Langgade 22, 4800 Nykøbing F. Fyn: cand. mag., fru Ulla Aabye Jensen, Lembckesvej 19, 5000 Odense. Bornholm: overlærer, redaktør Th. Sørensen, 3720 Aakirkeby.