Bornholm 02 08/10/03 11:23 Side 164

FØLGEGRUPPERNES UDPEGNING AF KULTURMILJØER FØLGEGRUPPERNES UDPEGNING AF KULTURMILJØER

Rønne Kommune Hasle Kommune

168 KA Hasle Kommune, 1:75.000.

Følgegrupperne blev bedt om at udpege kulturmiljøer i deres kommune. Der blev peget på rigtig mange 1 Vang 3 kulurmiljøer repræsenterende f.eks. landskabelige om- råder af særlig interesse, steder, hvor historien, både den korte og den lange, talte sit tydelige sprog, steder, 4 5 der havde speciel betydning for områdets udvikling og 8 steder, hvor dagliglivet udfolder sig. 24 6 45 Det var en uoverkommelig opgave at vise alle disse 9 11 kulturmiljøer i et enkelt atlas. Der blev derfor priori-

10 teret, og efter en besigtigelse valgte følgegruppen de 4 miljøer, som er beskrevet i atlasset. Disse kulturmiljøer 2 er ikke mere værdifulde end andre. En anden tid ville Teglkås 12 Kåsby måske have prioriteret anderledes. For at de øvrige 10 kulturmiljøer ikke skal gå i glemmebogen, er alle her 14 43 markeret på et kort. 12 Helligpeder 13 7 15 44 42

Mølle- 50 vangen 23

21 4 12 25 Rønne Knudsker 14 8 14 6 11 13 21 26 41 49 13 12 4 19 16 15 13 Bolderis Stave- Hasle 9 17 17 18 lund 18 13 3 3 19 3 20 40 8 39 16 38 20 Klemen- 4 11 22 22 sker 37 21 12 42

2 23

21 23 14 24 Grisby Mæby

9 25 7 9 31 30 29 9

26 36 Årsballe 48 32 47

5 27 24 34 35 33 28

Nyker 46

1 7

Rønne Kommune, 1:40.000. Kulturmiljøer udvalgt af Følgegruppen, Rønne Kommune Kulturmiljøer udvalgt af Følgegruppen, Hasle Kommune

Følgegrupperne blev bedt om at udpege kulturmiljøer 1Stampen (gammelt sommerhusområde - 13 Bombehuse - Arkitekthjælpen - reguleringsplaner 1Vang Vandmølle 18 Røgerier m.m. 36 Mejeriet i i deres kommune. Der blev peget på rigtig mange oprindelig har her ligget stampemøller 14 Indfaldsveje til Rønne. Haslevej (Sdr. Allé, 2 Redningsstien 19 Fælleden, skydebane 37 Stationsby kulurmiljøer repræsenterende f.eks. landskabelige om- 2 Kastellet - forsvarsværk Svanekevej, Åkirkevej) 3Vang, fiskerleje, granitbrud, røgeri og salteri 20 Skanser syd for Hasle 38 Kirken, kroen og Præstemosen i Klemensker råder af særlig interesse, steder, hvor historien, både 3Rabækkeværket m. råsstofgrave (kaolingrave 15 Almennyttige boliger 4Vang Granit, Klondyke, Pieren og skæreriet 21 Kulbrydning, Rubinsøen og Kulletippen 39 Stationsområdet i Klemensker den korte og den lange, talte sit tydelige sprog, steder, slemmeri) tilknyttet arbejderboliger bl.a. Johnsens- 16 Havnen 5Krogeduren (Vang) 22 Ørnekulle og andre gravhøje (Sorthat-Muleby) 40 Andelsmejeri i Klemensker der havde speciel betydning for områdets udvikling og vej og Ny Østergade. Havnebakken, Kaolinkajen. 17 Købstaden 6 Bymøllen (Rutsker) 23 Tofte, arbejder- og fiskerboliger 41 Jernbanen mellem Klemensker og Rø steder, hvor dagliglivet udfolder sig. 4 Stenbrud (stenbanen, arbejderboliger 18 Havnebakken - Østergade (kørevej til havnen fra 7 Rutsker, kirken og præsteboligen 24 Levka, ophalingssted og kulbrydning 42 Gårdenes bebyggelsesmønstre i Rutsker 5 Grusgrave Rabækkeværket, stenbrudene mv.) 8 Oltidsagre i Krakken 25 Klinkerfabrikken med lergrave 43 Lytteposter 2. Verdenskrig i Rutsker Det var en uoverkommelig opgave at vise alle disse 6Sankt Knuds Kirke - Knudsker Sogn 19 De store skipper-, købmands- og avlsbrugergårde 9 Fægård ved Højegård og drift ved Bukkegård 26 Sorthat Odde, skanser, ophalerpladser 44 Kirkebyen i Rutsker) kulturmiljøer i et enkelt atlas. Der blev derfor priori- 7 Kællingehøj - Rolfshøj (oldtidsagre) nord for kirken 10 , turistattraktion (Kås Havn) 27 Skovly, udflugtsmål, udskibning af mursten 45 Statshusmandsbrug i Rutsker teret, og efter en besigtigelse valgte følgegruppen de 8Kystskrænten mod syd neden for Kapelvej, mod 20 Den 'selvgroede struktur' syd for kirken 11 Gines Minde, traktørsted fra 1930 28 Vandmølle, Blykobbeå (Sorthat-Muleby) 46 i Årsballe miljøer, som er beskrevet i atlasset. Disse kulturmiljøer nord neden for Lillegade og Storegade 21 Kolonihaver 12 Teglkås, fiskerleje 29 Sorthat-Muleby (Skalamark) 47 Årsballe er ikke mere værdifulde end andre. En anden tid ville 9Jernbanen (Rønne H, Rønne I og banetraceer/ 22 Lergravene: Grummekule og ved Zartmannsvej 13 Helligpeder, fiskerleje 30 Mergeludgravning, Muleby Å og Nyker landevej 48 Stausdal krudthus måske have prioriteret anderledes. For at de øvrige cykelstier eller spor efter spor i landskabet) og Borgmester Nielsens Vej 14 Skanser nord for Hasle og Fælleden skydebanen 31 Kilderne i området ved Sorthat-Muleby, 49 Rø savværk kulturmiljøer ikke skal gå i glemmebogen, er alle her 10 Almegårds kasernen og vandrehjemmet (opr. 23 Idrætsanlæg (Hasle) 32 Sandflugtsskovene (Sorthat-Muleby) 50 Rutsker Sogn markeret på et kort. militærbarakker for tyskerne under krigen) 24 Sandflugtsskoven 15 Hasle købstad 33 Nyker Stationsby 11 Zahrtmannsvej og Borgmester Nielsens Vej 25 Klippeløkkerne 16 Hasle Havn 34 Stationsområdet i Nyker 12 Svenskehusene (kvarteret) 26 Knudsker Sogn 17 Gårde i Hasle 35 Kirken, præsteboligen i Nyker 164 165 02 08/10/03 11:23 Side 166

FØLGEGRUPPERNES UDPEGNING AF KULTURMILJØER FØLGEGRUPPERNES UDPEGNING AF KULTURMILJØER

Allinge- Kommune Nexø Kommune

Kulturmiljøer udvalgt af Følgegruppen, Kulturmiljøer udvalgt af Følgegruppen, Nexø Kommune Allinge-Gudhjem Kommune 1Den gamle bydel i bakkerne bag havnen, Listed 1 Rø Plantage ved Gudhjem, stormfældningssøer 15 , turisme og feriebebyggelse 2 Strandmiljøet ved Listed fra 1967-68 16 Stationsbyer, og Humledal Listed 3 Strandstien mellem Listed og 2Vejbroerne på vejen mellem Gudhjem og 17 Gudhjem - 'kanten' ned imod havnen f.eks 1 4 Svaneke Havn med omliggende købmandsgårde 2 samt gamle anlæg til skibsbyggeri m.v afgrænset af Løkkegade. 3 3Tejn, Danmarks største fiskerleje. Udvikling fra 18 Sandkås, sommerhusbebyggelse fra 1890 5 Boligerne ved Henrik Hansensgade, Svaneke 70 til i dag 19 Madsebakke - et helleristningsområde 6Vigehavn, Svaneke 6 Svaneke 7 Missionshusene, Svaneke 4 Sandkås - skanse ved St. Sandkås/Storedalen 20 Stationsbyen Rø 8 7 8 Utzons vandtårn, Svaneke 12 5 Missionhuse - 13 stk. i . 19 trosretninger 21 Østerlars Sogn 4 10 9 5 9 Krøblingevejen, Svaneke 13 6 16 røgerier i Allinge-Gudhjem 22 Østermarie Sogn - svenskergårde, lyngsamlere 7Vikingegrave ved Stammershalle - husmandssteder på gænsen af højlyngen 10 Sortemuld, Svaneke 29 13 26 11 Jættestuerne, Svaneke 14 Sandvig 8 Gudhjembanen beskrevet med udgangspunkt i 24 Gudhjembanen 25 12 Sildeboderne ved Frenne Østermarie 23 Havn og villaer 10 11 12 13 Stenbruddet i Pærebakkerne, Svaneke 6 9 Strandgårdene i Allinge, de gamle, store gårde, 25 Mellembyerne - skole og parkanlæg (1890) 15 Sæne 9 20 14 Årsdale Havn og Oren med røgerierne, Årsdale Allinge der ligger i bymæssig kontekst tæt på vandet 26 Hoteller i Sandvig (hotelmiljø) Ibsker 10 Skanserne på vej mod Hammerfyret 27 Ypnasted 15 Årsdale Mølle 11 23 11 Hammershus fæstning 28 Bølshavn og redningsstien 16 Det fredede område i Bakkerne, Årsdale 12 Hammershus, fyr og fyrområdet 29 Stenarbejderboliger - Hammerens Granitværk, 17 Parken syd for Årsdale 19 Tejn 13 Hammershus, Salomons Kapel og havn Sandvig 16 18 Stenbrud langs kysten og i 4 14 Hammershus, stenbrydning 14 Årsdale 19 Stien til Nexø og Svenskehavn, Årsdale 20 Stien til Svaneke med mange fortidslevn, Årsdale 18 15 Sandkås 21 Den gamle havn og Strandgade med museet, Nexø 22 Frederiks Stenbrud, Nexø Tejn 17 23 Den gamle bygrænse, Nexø 5 3 24 Julestuen, Nexø 16 25 Amtmandsboligen, Nexø Olsker 7 26 Karreen ved Munkegade og Bredgade, Nexø 18 27 Kirken med omgivelser, sandstensgærdene 19 16 28 Vangergemmer huset med engen, Nexø Helligdoms- 29 Bygninger opført i nexøsandsten, Nexø klipperne 18 30 Søndre del af havnen, Nexø 31 Købmandsgårdene, Nexø Klinteby 32 Bymiljøer der blev opført i forbindelse med 20 2 22 Rø Gudhjem bombardementet, Nexø 33 Om svenskerhusene og Arkitekthjælpen, Nexø 17 34 Bodilsker mose, Nexø 29 25 21 35 Sandstensgærder, Nexø 23 31 43 32 35 24 28 33 36 ved Langeskanse, Nexø 24 Nexø Bodilsker 27 37 St. Kannikegårds begravelsespladsen og 26 30 Gadeby moseområderne op til St. Kannikegård 34 38 De gamle sommerhusområder, Snogebæk 39 Havn

1 40 Hundsemyre, Snogebæk Saltuna 41 Balkalyngen, Snogebæk 36 37 42 Tyskernes kanonfundamenter på 41 43 Bodilsker Sogn Balka 21 Østerlars 39

27 40 Følgegrupperne blev bedt om at udpege kulturmiljøer Allinge-Gudhjem Kommune, 1:100.000. Bølshavn i deres kommune. Der blev peget på rigtig mange 28 kulurmiljøer repræsenterende f.eks. landskabelige om- råder af særlig interesse, steder, hvor historien, både Følgegrupperne blev bedt om at udpege kulturmiljøer Snogebæk i deres kommune. Der blev peget på rigtig mange den korte og den lange, talte sit tydelige sprog, steder, kulurmiljøer repræsenterende f.eks. landskabelige om- der havde speciel betydning for områdets udvikling og råder af særlig interesse, steder, hvor historien, både Tjørneby 38 steder, hvor dagliglivet udfolder sig. den korte og den lange, talte sit tydelige sprog, steder, 8 Østermarie der havde speciel betydning for områdets udvikling og 22 Det var en uoverkommelig opgave at vise alle disse steder, hvor dagliglivet udfolder sig. kulturmiljøer i et enkelt atlas. Der blev derfor priori- teret, og efter en besigtigelse valgte følgegruppen de Det var en uoverkommelig opgave at vise alle disse Vallehuse miljøer, som er beskrevet i atlasset. Disse kulturmiljøer kulturmiljøer i et enkelt atlas. Der blev derfor priori- er ikke mere værdifulde end andre. En anden tid ville teret, og efter en besigtigelse valgte følgegruppen de måske have prioriteret anderledes. For at de øvrige miljøer, som er beskrevet i atlasset. Disse kulturmiljøer kulturmiljøer ikke skal gå i glemmebogen, er alle her er ikke mere værdifulde end andre. En anden tid ville markeret på et kort.

måske have prioriteret anderledes. For at de øvrige 42 kulturmiljøer ikke skal gå i glemmebogen, er alle her markeret på et kort.

Nexø Kommune, 1:75.000.

166 167 Bornholm 02 08/10/03 11:23 Side 168

FØLGEGRUPPERNES UDPEGNING AF KULTURMILJØER BEVARINGSPLANLÆGNING PÅ BORNHOLM

Aakirkeby Kommune

30 21

13 32 37 31 Vester- marie

Gadebilleder med smukke og gedigne bygmesterhuse trues af nye tagbelægninger, store kviste og facade- ændringer, som slører og skæmmer det gode håndværk og husenes karakter. 14 19

33 Granitbrydningen har givet store ar flere steder på Bornholm, her på Hammerknuden, hvor områder med de store 26 27 34 18 industrianlæg i 1960'erne blev opkøbt af staten og ryddet. Hvordan udnytter man i fremtiden for eksempel den Lobbæk 36 35 24 store plads ved Sæne Havn, som på dette foto ses i baggrunden fra Hammershus.

25

23 15 9 20 12

22 28

7

10 11 5 8 1 Boderne

6

29

2 17

3 4 16

Aakirkeby Kommune, 1:100.000. Kulturmiljøer udvalgt af Følgegruppen, Aakirkeby Hammerbruddets store industrianlæg i 1920'erne. I bagrunden ses også Hotel Hammershus og Blanchs Hotel. Nogle kulturmiljøer som dette alunskiferbrud i Kommune Alt dette er senere opkøbt og nedrevet, og efterlader idag kun svage spor i landskabet. Limensgade kræver blot pleje og formidling.

Følgegrupperne blev bedt om at udpege kulturmiljøer 1Raghammer og Vester Sømarken, militært 17 Slusegård med gravpladser, mølle og fiskeri Dette kulturmiljøatlas sætter fokus på de kultur- præget arbejdsprocessen med kulturmiljøatlasset. Følgegruppernes bruttolister over interessante kultur- i deres kommune. Der blev peget på rigtig mange skydeareal, udstykket i 1851 i arvefæstelodder 18 Aakirkeby historiske værdier på Bornholm. Dermed indgår Fra begyndelsen var atlasset ment som et redskab miljøer var meget omfattende, men af praktiske kulurmiljøer repræsenterende f.eks. landskabelige om- 2 Egilsholm i Vester Sømarken, ejet af Københavns 19 Spidlegaard - her lå gammelt spedalskheds hospital råder af særlig interesse, steder, hvor historien, både kommunelærerforening og her ses tomten af Sankt Jørgens Kapel atlasset i en lang tradition af lokale og regionale for en koordineret planlægning på tværs af kommune- (og økonomiske) årsager var det kun muligt at gå i den korte og den lange, talte sit tydelige sprog, steder, 3 Bakkerne Bådehavn i Øster Sømarken (øhavn, 20 Boplads ved NaturBornholm - Ugleenge initiativer, som har til formål at øge vores viden om grænser. Kommunesammenlægningen giver i sig dybden med de 80. Ved valget af de 80 miljøer har der havde speciel betydning for områdets udvikling og bro og hytter) 21 Ny og gammel festplads i øens store kulturhistoriske værdier. Her kan nævnes selv betydeligt bedre vilkår for en sådan koordinering, følgegrupperne ønsket at opnå en både emnemæssig steder, hvor dagliglivet udfolder sig. 4 Slusegårdsområdet med vandmølle og laksehus 22 Cementfabrik - ådal - gammel begravelsesplads 23 Fosforitten lokale bygningsregistranter, bevarende lokalplaner, men den har også betydet, at følgegrupperne, som og geografisk spredning. Det var en uoverkommelig opgave at vise alle disse 5Pedersker, kirken, kirkemøllen og tre bautastene 24 Myreager Mølle bygnings- og landskabsfredninger m.m. De har alle var et centralt led i processen, har nedlagt sig selv, kulturmiljøer i et enkelt atlas. Der blev derfor priori- 6 Øle Å, åløbet med vandmøllerne Slusegård og 25 Læsåen sammen været med til at øge vores viden om de da arbejdet med atlasset var afsluttet. De oprindelige bruttolister er også medtaget i teret, og efter en besigtigelse valgte følgegruppen de Aagård 26 Stationsbyen Nylars miljøer, som er beskrevet i atlasset. Disse kulturmiljøer 7Jernbanebroen over Øle Å 27 Stationsbyen Lobbæk enkelte lokaliteter og de sammenhænge, de indgår i. atlasset, og de bør indgå i det videre arbejde med er ikke mere værdifulde end andre. En anden tid ville 8 Ringborgen samt ådalen og den forhistoriske kultur 28 Limensgade-området Denne 'anbefaling fra følgegrupperne' er derfor bevaringsplanlægningen. måske have prioriteret anderledes. For at de øvrige 9 Sandstensbrud ved Smålyngeværket 29 Sømarken Atlasset er blevet til i et samarbejde mellem Kultur- skrevet af fire personer, som har fulgt arbejdet med kulturmiljøer ikke skal gå i glemmebogen, er alle her 10 Andelsmejeriet i Pedersker 30 Tingsted og Bjergebakken markeret på et kort. 11 3 missionshuse i Pedersker 31 Vestergård huse arvsstyrelsen, Bornholms Amt, øens fem kommuner, kulturmiljøatlasset. Generelt indeholder beskrivelserne ingen helt præcise 12 Længer bygget af natursten i slutningen af 1880 32 Højskolen foreninger og enkeltpersoner med en viden og inte- afgrænsninger af kulturmiljøerne. I de fleste tilfælde af en murermester -bakkalænger 33 4 kirker i Aakirkeby resse i bornholmsk kulturhistorie samt konsulenter. Atlasset beskriver 80 af øens kulturmiljøer. Arbejdet bør de i virkeligheden også betragtes som dele af 13 34 Brugsen i Eskildsgade 14 Blemmelyng 35 Aakirkeby Skæreri Kulturarvsstyrelsen har stået for koordineringen. er som nævnt foregået i seks følgegrupper, én for større sammenhænge. Det er vigtigt at tage hensyn 15 Arnager 36 Strøbyhus (fattiggård) hver af de daværende kommuner og én for amtet. hertil, når atlassets beskrivelser senere bruges som 16 Bakkerne havn og by 37 Vestermarie Sogn I samme periode som arbejdet med kulturmiljøatlasset Amtsgruppen har dels taget sig af de kulturmiljøer, grundlag for den videre planlægning. har stået på, er amtet og de fem kommuner blevet lagt der strakte sig hen over kommunegrænserne, og dels sammen til Bornholms Regionskommune. Dette har af de tværgående temaer.

168 169 Bornholm 02 08/10/03 11:23 Side 170

BEVARINGSPLANLÆGNING PÅ BORNHOLM LITTERATURLISTE

Architectura 15, Arkitekturhistorisk årsskrift, Havneundersøgelse - En undersøgelse af 23 Middelalderens Bornholm, Bornholms Amt 1998. Selskabet for Arkitekturhistorie, København 1993. Bornholmske havne, Bornholms Amtskommune 1981. Mikkelsen, Valdemar M.: Bornholms natur, beboere og Bangsbomuseet m.fl.: Krudttårnet i Frederikshavn, Hjort, Hans (red): Bornholmernes land I og II, naturfredning, Bornholmske Samlinger II rk. 2. bd 1966. Frederikshavn 1976. Bornholms Tidendes Forlag og Bogtrykkeri Rønne 1944. Miltheis, Vilhelm: Bornholms geologi, København 1930. Bevaringsplan Svaneke, Nationalmuseet 1969. Huse i Sandvig gennem 200 år, Miljøministeriet, Natur Bornholm guide, Aakirkeby 2001. Bjørn, Claus m.fl. (red.): Det danske landbrugs Planstyrelsen, Allinge-Gudhjem Kommune, Bornholms historie, bd. 1, Landbohistorisk Selskab 1988. Museum 1989. Nexø før og Nu, Gornitzkas Trykkeri 1984.

Blangstrup, Chr. (red): Salmonsens Konversations Huse i Aakirkeby, Miljøministeriet, Planstyrelsen, Nielsen, Finn Ole Sonne: Forhistoriske Interesser, Leksikon, 2. udg., København 1923. Aakirkeby Kommune Registrant nr. 3 1989. Bornholms Amt, Teknisk Forvaltning 1996 (FI).

Bornholms Historiske Samfund, Hammershus, Rønne Johannesen, Erik: Danmark Nu 3, Høst og Søn 1998. Nielsen, Finn Ole Sonne: Middelalderens Bornholm, 1997. Bornholms Amt, Teknisk Forvaltning 1998 (MB). Jørgensen, Jens Riis: Huse i Sandvig gennem 200 år, Bornholms natur, Bornholms velkomstcenter og Bornholms Museum 1989. Nielsen, Finn Ole Sonne: Sten- og jorddiger på Bornholms amt 1996. Bornholm, Bornholms Amt, Teknisk Forvaltning 1992. Jørgensen, Jens Riis: Rådhusets bygmester, Rønne Bruun, Daniel: Danmark Land og Folk, bd. 5, 1984. Nielsen, Niels: En by vokser til, Rønne 1959. Gyldendal 1919. Kibsgård, C. H. og Nørgård, P.: Bornholm - den Nielsen, Richard og Sørensen, Thorvald (red): Bogen Byen, landet og havet, Bind 1, Bornholms Historiske grønne rejsefører, 1996. om Bornholm, Danskernes Forlag A/S 1957. Samfund 1971. Klindt-Jensen, Jørgen: Barokken i Rønne Fæstning, Malmros, Claus: Skovens udnyttelse på Bornholm De Bornholmske landkirkers omgivelser, Bornholms Rønne 1952. i bronze- og jernalder, i Viggo Nielsen, Oltidsager Amtskommune 1982. i Danmark, 2000. Knudsen, Ann Vibeke: Bornholmernes mad - en Denne Uges Bornholm, Ugerne 26, 34 og 38-41, kulturhistorisk kogebog, Bornholms Museum 1991. Nielsen, Viggo: Oldtidsagre i Danmark, Bornholm, Bornholms Tidende A/S 2001. Jysk Arkæologisk Selskab 2000. Knudsen, Ann Vibeke: Bornholms Gamle Kirker, Egevang, Robert: Det gamle Rønne, Nationalmuseet, Bornholms Museum 1999. Norn, Otto: Bornholms byer og fæstningen København 1974. Christiansø, 2. udg., København 1967. Knudsen, Ann Vibeke: Bygningskultur omkring Egevang, Robert: Nexø - Historiske huse og byens Østersøen, grænseregionalt samarbejde 1997-98. Pedersen, Lisbeth: Bornholm i oldtiden, Bornholms Helligpeder Havn 1944. Stadig med mange aktive fiskerbåde. Skrænten er endnu 2003. Kun få fiskerbåde og tæt bevokset skrænt. Havn og bebyggelse plejes, men borgere - Købstad i 650 år, Nexø Museum 1995. Tidende, 1993. kun let bevokset. skal der ryddes bevoksning på skrænten? Knudsen, Ann Vibeke: Søholm, Bornholmsk keramik, Egevang, Robert og Larsen, Flemming: Svaneke - Bornholms Museum 1992. Pfeffer, Heidi: Hasle Klinker- og Charmottestensfabrik Guide til Byens Historie, Byforeningen Svanekes i 150 år, 1993. Venner 1993. Knudsen, Ann Vibeke og Larsen, Niels-Holger: Bygningsregistreringen er foretaget efter den såkaldte Registreringerne af både bygninger og kulturmiljøer Også beskrivelsen af kulturmiljøerne må derfor ses Erichsens Gård i Rønne, Bornholms Museum 1993. Rosenquist, Ulla: Havnebyer og fiskerlejer, Bornholms Egevang, Robert og Thoms, Johannes: Rønne turistråd, Bornholmernes Tryk 1991. SAVE-metode. Registreringen omfatteri princippet lægges på internet, hvor de kobles til digitale kort. som en løbende proces. Målet er at øge vores viden Guide til Byens Historie, Rønne Byforening 1995. Kofoed, Anker E.: Christiansøs historie, Christiansøs samtlige bygninger opført før 1940. Registreringen De vil her kunne tjene som almindelig information om de enkelte lokaliteter og de sammenhænge, de Museum 1984. Ruge, Emil og Iver Madsen: Rønnebogen, Rønne 1952. blev i Rønne og Nexø udvidet med bygningerne fra for bl.a. grundejere og beboere. Men samtidig kan indgår i. Denne viden er en forudsætning for at Egevang, Robert og Thoms, Johannes: Rønne købstad i 650 år, Rønne Byforening, Rønne 1977. Kommuneatlas Rønne, Bevaringsværdier i byer og Skaarup, H. E.: Rønne, fæstningsby og forsvarsanlæg, perioden 1940-50, så genopbygningen efter det russi- de blive et uvurderligt arbejdsredskab for bl.a. kunne bevare og videreføre de kulturhistoriske bygninger, Miljøministeriet Planstyrelsen/Rønne Rønne Byforening 1995. ske bombardement i 1945 kom med. For Rønne byggesagsbehandling og planlægning . værdier og for at kunne træffe kvalificerede Forsvarets Bygningstjeneste, Forsvaret i Byggeriet, Kommune 1990. gælder det specielle forhold, at der allerede i 1990 beslutninger om nye aktiviteter og funktioner. Byggeriet i Forsvaret, København 2002. Skaarup, H. E.: Østre Landsdelskommando, Bornholms Kulturhistoriske Interesseområder - Fredningsplanlæg- militære domiciler, Ringsted 1985. blev udarbejdet et kommuneatlas, hvori en registre- Bygningsregistreringen giver dog kun et øjebliks- Fortidsminder på Bornholm, Miljøministeriet, Skov- og ning, Bornholms Amtskommune, Teknisk Forvaltning ring af bygningerne fra før 1940 indgik. Af økono- billede, fordi der løbende sker ændringer på husenes Som nævnt vil kommunesammenlægningen i sig Naturstyrelsen, Bornholms Amt, Teknisk Forvaltning 1983. Steenbergs Tegnestue ApS og Box 25 Arkitekter: miske grunde indgår denne registrering også i det udseende. Regionskommunen bør derfor sørge for at selv gøre det lettere for myndighederne at koordinere 1991. Boliger i Rønne, København 1988. Landbrugsmuseet Melstedgård, Bornholms Museum nye kulturmiljøatlas. Nyregistreringen i Rønne om- ajourføre registranten løbende, f.eks. i forbindelse planlægningen på tværs af øen. Men planlægning i og Hammershus, Skov- og Naturstyrelsen, 1988. Trap, J. P.: Danmark, Bornholms Amt, 5.udg., Gads fatter derfor kun bygningerne fra perioden 1940-1950. med byggesagsbehandlingen. sig selv er ikke nok. Et vellykket bevaringsarbejde Vandreture i Statsskovene nr. 50. Forlag 1955. forudsætter et tæt samarbejde og højt informations- Larsen, Niels-Holger: Bornholmsk byggeskik på Hammershus, Bornholms Historiske Samfund 1997. landet, Bornholms Museum 1983. Zartmann, M. K.: Rønne by og borgere, Rønne 1927. Ser man på de enkelte bygningers udvikling, giver Bygningsregistreringen viser, at der er behov for en niveau mellem kommunen og interesserede borger- registreringen et foruroligende billede. Især er det generel opgradering af de bevarende lokalplaner, så grupper, foreninger, beboere og lodsejere. Hammershus - Guide, Miljø- og Energiministeriet, Larsen, Niels-Holger: Møllerne på Bornholm, de mange uheldige løsninger i forhold til den born- bestemmelserne præciseres og gøres mere brugbare. Skov- og Naturstyrelsen 1999. Raadvad/Bornholm og Bornholms Museum 1998. Danmark, Topografisk kort 1:50.000, 1812 III-IV, holmske byggeskik, der springer i øjnene, f.eks. Samtidig er der behov for en opstramning af admini- Følgegruppen håber, at kulturmiljøatlasset og Hammershus i tekst og tegninger - en vandretur Larsen, Niels-Holger: Naturstensbygninger, Historie Bornholm og Christiansø, Kort & Matrikelstyrelsen i brugen af tagmaterialer, facadebehandlinger og strationen i nogle byer, så administrationen bliver specielt internetversionen må give alle disse parter gennem borgruinen, Miljøministeriet, Skov- og og vedligeholdelse, By og Land 2001. 2000. farveholdningen. Skal denne udvikling vendes, mere ensartet byerne imellem. et fælles grundlag for et frugtbart samarbejde om Naturstyrelsen 1991. Larsen, Niels-Holger: Silderøgerierne ved Hasle, Danmark 1:20.000, Geodætisk Institut 1950. kræver det bedre information og mere præcise sikring og pleje af Bornholms kulturværdier. Hansen, Edmund og Thoms, Johannes: Bornholm Bornholms Museum 1991. bestemmelser i de bevarende lokalplaner. Mange af kulturmiljøbeskrivelserne lægger stor vægt 1945, Byer bombet - og genopbygget, Byforeningen for Danmark 1812 III NV:1:24.000 Geodætisk Institut på kulturmiljøernes nuværende fremtræden i forhold Rønne 1993. Larsen, Niels-Holger: Vor fæstning Rønne, artikel i Det 1987. offentlige bygger og vedligeholder, Kulturarvsstyrelsen På landet giver registreringen af og til et trist billede til omgivelserne. For at kunne give uddybende svar på Hansen, Finn: På tur i Bornholms natur, Temabøger 3. 2002. Generalstabens Topografiske kort 1:20.000, 1888. af husmandssteder og bøndergårde i forfald. En spørgsmålet, hvorfor miljøet ser ud, som det gør, bør oplag ved Bornholms Velkomstcenter og Bornholms løsning af disse problemer bør tages op i Regions- beskrivelsen i nogle tilfælde udbygges med flere Amt 1996. Lauridsen, Søren og Halberg, Kaj: Turen går til Generalstabens Topografiske kort 1:20.000, 1916. Bornholm og , Politikens Forlag 2000. kommunen. kulturhistoriske aspekter og oplysninger i form af Hansen, Mona og Poulsen Valdemar: Geologi på kort, billeder og tekst. Bornholm, 2. udg., København 1977.

170 171 Bornholm 02 08/10/03 11:23 Side 172

Kolofon Tidligere udgivne atlas Signaturforklaring

Titel Sjælland med omliggende øer Bevaringsværdige by- og kulturmiljøer Bornholm - atlas over byer, bygninger og miljøer Fladså 1991 Frederiksberg 1994 Udgivet af Kulturarvsstyrelsen Fredensborg-Humlebæk 2002 Dominerende bygningsværk Kulturministeriet 2003 Frederikssund 2002 Gladsaxe 1998 Bebyggelsesmønster Manuskript Helsingør 2000 Projektansvarlig arkitektfirmaet Gert Bech-Nielsen Holbæk 1993 Højdekurver Hvidovre 2000 Jørgen Butzbach, studielektor: Naturgrundlaget Hørsholm 2000 Sigtelinier Peter Roland Larsen, journalist: Kulturlandskabet København Byatlas 1996 Susanne Andersen, Kulturarvsstyrelsen: Forhistorien København Amager 1992 Udsigt Ann Vibeke Knudsen, museumsleder: Historiske København Bispebjerg 1991 hovedtræk, København Brønshøj-Husum 1991 Enkelttræ/Trærække Gert Bech-Nielsen, restaureringsarkitekt m.a.a. og København Indre By/Christianshavn 1996 Niels-Holger Larsen, arkitekt m.a.a.: København Kongens Enghave 1993 Skov/Plantage/Krat Arkitektoniske hovedtræk København Nørrebro 1996 København Valby 1994 Vej/Gade/Plads Anne-Grete Andersen, byplanlægger København Vanløse 1995 Gøsta Knudsen, arkitekt og Torben Holm, museums- København Vesterbro 1991 Græs/Grønning inspektør, har udarbejdet forundersøgelsen samt København Østerbro 1995 registreringen af kulturmiljøerne. Dette materiale Lyngby-Taarbæk 2000 Jernbane er bearbejdet til manuskript af Peter Roland Nakskov 1990 Larsen, journalist Nykøbing Falster 1993 Vand Nysted 1993 Enkeltbygningsregistreringen: Næstved 1991 Byfornyelsesselskabet Danmark S.M.B.A. Ringsted 2000 Bevaringsværdier - bygninger Præstø 1991 Foto og tegning Roskilde 1990 Åge Lund Jensen arkitekt m.a.a., fotograf Rødovre 1991 Fredet bygning Anne-Grete Andersen, byplanlægger Rønne 1990 Gøsta Knudsen, arkitekt m.a.a. Skælskør 1994 Høj bevaringsværdi Niels-Holger Larsen, arkitekt m.a.a. Stevns 2002 Gert Bech-Nielsen, restaureringsarkitekt m.a.a. Suså 1993 Middel bevaringsværdi Jørgen Butzbach, studielektor Søllerød 1993 Byfornyelsesselskabet Danmark Vo rdingborg 1995 Lav bevaringsværdi Luftfotos side 20-24: Winther Airphoto Fyn med omliggende øer Historiske fotos og kort Bogense 1990 Arkiver og museer på Bornholm Faaborg 1992 Langeland 2002 Redaktion Middelfart 1993 Hannelene Toft Jensen, Kulturarvsstyrelsen Nyborg 1994 Odense 1997 Grafisk design og korttegning Etcetera Design Jylland med omliggende øer Brande 1992 Kort Christiansfeld 1992 Udsnit af kort, hvortil Kort & Matrikelstyrelsen Ebeltoft 1999 har ophavsret, er gengivet med tilladelse (G3-94) Esbjerg 1992 Fredericia 1995 Repro og tryk Frederikshavn 1999 F. Hendriksen's Eftf. Grenaa 1995 Gråsten 1992 Papir Haderslev 1991 Multiart Silk/Arctic Volumen, svanemærket Herning 1992 Horsens 1991 Oplag Kolding 1991 1. oplag. 3000 eksemplarer Lemvig 1996 Løgumkloster 1999 ISBN 87-91298-06-7 Mariager 1994 Nibe 2002 Distribution Nordborg 1991 Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B Randers 2000 2750 Ballerup, Telefon 70 12 06 00 Ribe 1990 www.byggecentrum.dk Ringkøbing 1993 Samsø 1990 Information om bygningsbevaring Silkeborg 2000 Se Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.kuas.dk Sindal 1991 Skagen 2000 Publikationen kan citeres med kildeangivelse Skanderborg 1997 Skive 1995 Struer 1997 Sønderborg 1990 Tønder 1993 Va rde 1992 Vejle 2000 Viborg 1990 Aabenraa 1991 Aalborg 1994 Århus 1997 172