EKSKURSION TIL BORNHOLM 6.-7. september 2014 Ekskursionsdeltagerne (26 i alt) mødtes fulde af forventning ved P-pladsen til arboretet i Almindingen (Segen) i ualmin- deligt strålende sommervejr. Foreningens næstformand Peter Gün- ther bød velkommen til deltagerne og præ senterede den lokale guide for ekskur- sionens to dage: Biolog og ornitolog Finn Hansen samt værten for ekskursionens punkter på Bornholms skovdistrikt (nu om dage kaldet: Naturstyrelsens Naturforvalt- ningsenhed, Bornholm) skovrider Søren Friese. Første stop var ved et meget flot eksem- plar af Kalopanax septemlobus (tidl. K. pic­ Fig. 2. Dagens første vært skovrider Søren Friese og tus), omkreds 2,49 m, som blev beundret vores guide på hele turen Finn Hansen (th) på behørig vis før vi kom til Seiers kom- pasrose, hvor Søren Friese bød deltager- ne velkommen til skovdistriktet generelt og arboretet i Segen i særdeleshed. Historien bag arboretet i Segen er stærkt knyttet til skovfoged A. F. Valde- mar Seier (skovfoged på Segenhus 1916- 46). Det nu 5 ha store arboret blev i før- ste omgang anlagt med 3½ ha i tiden fra 1932 til 1946 med hjælp og støtte fra Sta- tens Forst lige Forsøgsvæsen, arboretet i Hørsholm og især arboretforstander dr. agro. C. Syrach Larsen. Valdemar Seiers idé var oprindeligt at samle planter fra samme breddegrad (55 grader nord, sva- rende til Bornholms beliggenhed), så de kunne blive præsenteret på samme sted. I den første halvdel af forrige århun drede var det almindeligt i dansk skovbrug, at have fokus på fremmede træarter, som kunne have poten tiale i dansk skovdyrk- ning, f. eks. kan nævnes skovrider Just Fig. 1. Kalopanax septemlobus. Arboretet i Segen. Holtens indretning af en lignende plante- 6 samling på Farum Skov distrikt 1932-1952 blev tilplantet under skovrider Tom Niel- (se artikel af Just Holten: Fileten, et den- sen i samarbejde med arboretforstander drologisk anlæg ved Farum Lillevang, i dr. agro. Søren Ødum. Der blev plantet Dansk Dendrologisk Årsskrift 1955). nogle sjældne arter af gran fra de sydkine- Området omkring Segen nyder godt siske bjerge i provinsen Sichuan, hvor de af mange af de kvaliteter, som kendeteg- vokser i skyzonen på regnrige skråninger, ner klimaet på Bornholm: milde vintre et område med megen regn og tåge, som i og lange sensomre med høje temperatu- mindre målestok findes igen i det central- rer, men derudover nyder Almindingen bornholmske område. Disse arter af gran, (og dermed arboretet i Segen) godt af en der yderst sjældent bliver dyrket uden for noget højere nedbørsmængde end resten Kina, er sendt som frø til Arboretet i Hørs- af det mere kystnære Bornholm. holm fra det kinesiske forstakademi i 1980, Efter Valdemar Seiers tid forfaldt ar- og det var resultatet af en delegationsud- boretet i 50’erne og 60’erne, selvom ste- vikling på det dendrologiske og forstmæs- det med plantesamlingen var blevet et sige område i årene 1974-76. I øvrigt blev velbesøgt udflugtsmål for bornholmerne. der også udplantet træer indsamlet gen- I 1980’erne var Lars Trolle og Per Ketil nem Nordisk Arboretudvalgs ekspedition fra Bornholms Naturhistoriske Forening til Sydkorea og Japan i 1976. drivkraften bag en revitalisering, som bl.a. Endelig indgik Bornholms distrikt et betød en udvidelse med 1½ ha, der især samarbejde omkring 2008 med biologi - Fig. 3. Dendrologisk Forenings deltagere ved skovfoged Seiers kompasrose. 7 studerende Sanne Thuesen Nielsen, som registrerede plantesamlingen. Arbejdet mun dede ud i opstilling af 17 informations- tavler med beskrivelse af arboretets histo- rie og omtale af de mest interessante træer ved udvalgte stiforløb. Bornholms Skov- distrikt har dertil opgraderet publikums- faciliteterne i området (borde og bænke og broen over søen i arboretet). Allerede Valdemar Seier sørgede for skiltning af mange af de indplantede træer, men mange af hans skilte er nu for- svundne eller står forkert. Søren Friese valgte at give introduk- Fig. 4. Carya cordiformis. Arboretet i Segen tionen til stedet ved skovfoged Valdemar Seiers kompasrose, som består af en lille Fraxinus ornus stenhøj beklædt med sten fra bornholm- Alnus cordata, som der blev stillet spørgs- ske vandløb. Stenene er tydeligt formet af mål ved, fordi den var et særligt småbladet mange års vanderosion og netop disse sten individ. tillægges overnaturlige egenskaber i den Liriodendron tulipifera fra 1935 (omkreds bornholmske folketro. Monumentet var 2,09 m) formodentlig oprettet for at under strege Sequoiadendron giganteum ideen med at samle planter fra samme Abies veitchii breddegrad på hele den nordlige halv- kugle. Søren Friese kunne måske ønske at benytte lejligheden til at tilkalde hjælp fra de overnaturlige magter, idet han kunne fremføre, at det blev sværere og sværere at skaffe midler til distriktets drifts opgaver. På ekskursionsdagen kunne deltagerne konstatere, at arboretet var let tilgængeligt med græsslåning på de overordnede stier og de opsatte informationsplancher var til- gængelige. Efter introduktionen bevægede vi os ud i arboretet og kunne finde følgende arter (nævnt i den rækkefølge vi mødte dem uret rundt fra kompasrosen): Cornus controversa Buxus sempervirens Sorbus torminalis Castanea sativa Carya cordiformis Fig. 5. Abies veitchii. Arboretet i Segen 8 Querus cerris Taxus baccata (som lignende sin japanske I tidsskriftet Fjælstaunijn nr. 2, 1986 fætter) beskriver Søren Ødum i en artikel, hvilke Betula ermanii planter der blev udplantet i Segen i 1985, Amelanchier ovalis hvilket bl. a. var nogle af de uden for Araucaria araucana Kina yderst sjældent dyrkede arter: Fagus sylvatica var. purpurea Fra Sydkina: Tsuga diversifolia Picea meyeri Cercidiphyllum magnificum Picea wilsonii Platanus x acerifolia Picea purpurea Picea crassifolia Efter besøget i arboretet i Segen fortsatte Picea brachytyla turen gennem Almindingen til parkerings- Picea likiangensis pladsen ved Ekkodalen. Picea asperata Abies squamata Abies spectabilis Fra Nordkina: Picea koyamai Abies nephrolepis Fra Korea: Abies holophylla Abies koreana Picea koraiensis Fra Japan: Picea glehnii Thuja standishii Chamaecyparis obtusa Dertil kommer to partier sibirisk lærk. Det må komme an på en nøjere gen- nemgang af arealet om nogle af disse arter kan genfindes, hvilket kunne være spændende. Her brød den dendrologiske debat ud i lys lue allerede inden vi var kommet væk fra parkeringspladsen, idet der i dennes nordlige hjørne stod en Acer. Diskussionen gik på, om det var en Acer platanoides, som var lidt afvigende på grund af det tynde jordlag over grundfjeldet, eller om det var Fig. 6. Betula ermanii. Arboretet i Segen en Acer saccharum. Fundet af mælkesaft i 9 Fig. 7. Ekskursionsdeltagerne bliver introduceret til vinterege-skovtypen, der findes på den høje kant af Ekkodalen. bladstilke burde have afgjort diskussionen udpeget til en bevaringsværdig naturtype til fordel for Acer platanoides, men selv da (se nedenfor). vi efter frokosten forlod stedet, blussede Herefter bevægede vi os op gennem diskussionen op igen blandt enkelte af eks- Fuglesangsrenden, som er en 70 meter kursionsdeltagerene. bred slugt, som istid mv. har eroderet, da Finn Hansen fortalte lidt om den den oprindeligt har været en basaltopfyldt natur lige træagtige vegetation ved Ekko- sprække i det hårdere granitgrundfjeld. dalen, den består bl. a. af vintereg, alm. Fra turen op ad Fuglesangsrenden og til- ene, småbladet lind og tarmvridrøn. bage mod nord for oven langs klippesiden På stien langs bunden af Ekkodalen blev noteret følgende arter: passerede vi monumentet for præsten og Frangula alnus vækkelsesprædikanten P. C. Tranberg, som Sorbus aucuparia huserede på sin missionsfærd på Born- Quercus petraea holm i årene 1862-64. Prunus avium Fra stien kunne vi se to eksemplarer af Sorbus torminalis (allerede med flotte efter- tarmvridrøn på den modsatte stejle klip- årsfarver) peside. Søren Friese fortalte, at den del Tilia cordata (skulle være der, men blev af Almindingen, vi kunne se fra stien, var ikke observeret) omfattet af Naturstyrelsens naturskovs- strategi – urørt skov. Men at denne stra- Søren Friese orienterede om skovens tegi nu blev udfordret af EU, idet en del af bevaringsstatus. På dette sted på Ekko- den bagvedliggende egeskov nu var blevet dalens skråninger strækkende sig op mod 10 Jomfrubjerget og Christianshøj er skoven fjerne uønsket trævækst, som ikke ’hører udlagt som urørt naturskov, som et led i til’ naturtypen f.eks. gennem plukhugst- Naturstyrelsens strategi om at ’frede’ en drift. andel af statsskovene, men netop denne På vejen fortalte Søren Friese om Al - skov type domineret af stilkeg er efterføl- mindingens historie, hvortil Hans Rømers gende i henhold til et EU-direktiv blevet (1770-1836) navn er stærkt tilknyttet. I udpeget som en bevaringsværdig natur- slutningen af 1700-tallet var størstedelen type, naturtype 9170 (kaldet vinterege- af det centrale Bornholm nedgnavet af skove i østlige egne), som er karakteriseret græssende kreaturer. Hele Højlyngen var ved at været domineret af især vintereg, med undtagelse af det centrale Almin- men også stilkeg samt avnbøg, tarmvrid- dingen blottet for trævækst og henlå som røn, små bladet lind og spidsløn. Denne græsset udmark. I årene 1784-1810 lod skovtype findes også i Ulvshaleskoven på staten hele udmarken opmåle, og arealet Møn. Udpegningen gør, at man alligevel blev opgjort til 5076 ha, hvoraf 1536 alle- ikke kan lade skoven henligge som urørt, rede var blevet opdyrket, kun 170 ha var fordi man nu har forpligtigelsen til at sikre dengang skovbevokset. Ved kgl. resolution skov typens bevaringsstatus i henhold til