EKSKURSION TIL 6.-7. september 2014

Ekskursionsdeltagerne (26 i alt) mødtes fulde af forventning ved P-pladsen til ­arboretet i (Segen) i ualmin- deligt strålende sommervejr. Foreningens næstformand Peter Gün­ ther bød velkommen til deltagerne og præ­senterede den lokale guide for ekskur- sionens to dage: Biolog og ornitolog Finn Hansen samt værten for ekskursionens punkter på skovdistrikt (nu om dage kaldet: Naturstyrelsens Naturforvalt- ningsenhed, Bornholm) skovrider Søren Friese. Første stop var ved et meget flot eksem- plar af Kalopanax septemlobus (tidl. K. pic­ Fig. 2. Dagens første vært skovrider Søren Friese og tus), omkreds 2,49 m, som blev beundret vores guide på hele turen Finn Hansen (th)

på behørig vis før vi kom til Seiers kom- pasrose, hvor Søren Friese bød deltager- ne velkommen til skovdistriktet generelt og arboretet i Segen i særdeleshed. Historien bag arboretet i Segen er stærkt knyttet til skovfoged A. F. Valde- mar Seier (skovfoged på Segenhus 1916- 46). Det nu 5 ha store arboret blev i før- ste omgang anlagt med 3½ ha i tiden fra 1932 til 1946 med hjælp og støtte fra Sta- tens Forst­lige Forsøgsvæsen, arboretet i Hørsholm og især arboretforstander dr. agro. C. Syrach Larsen. Valdemar Seiers idé var oprindeligt at samle planter fra samme breddegrad (55 grader nord, sva- rende til Bornholms beliggenhed), så de kunne blive præsenteret på samme sted. I den første halvdel af forrige århun­drede var det almindeligt­ i dansk skovbrug, at have fokus på fremmede træarter, som kunne have poten­tiale i dansk skovdyrk- ning, f. eks. kan nævnes skovrider Just Fig. 1. Kalopanax septemlobus. Arboretet i Segen. Holtens indretning af en lignende plante-

6 samling på Farum Skov­distrikt 1932-1952 blev tilplantet under skovrider Tom Niel- (se artikel af Just Holten: Fileten, et den- sen i samarbejde med arboretforstander drologisk anlæg ved Farum Lillevang, i dr. agro. Søren Ødum. Der blev plantet Dansk Dendrologisk Årsskrift 1955). nogle sjældne arter af gran fra de sydkine- Området omkring Segen nyder godt siske bjerge i provinsen Sichuan, hvor de af mange af de kvaliteter, som kendeteg- vokser i skyzonen på regnrige skråninger, ner klimaet på Bornholm: milde vintre et område med megen regn og tåge, som i og lange sensomre med høje temperatu- mindre målestok findes igen i det central- rer, men derudover nyder Almindingen bornholmske område. Disse arter af gran, (og dermed arboretet i Segen) godt af en der yderst sjældent bliver dyrket uden for noget højere nedbørsmængde end resten Kina, er sendt som frø til Arboretet i Hørs- af det mere kystnære Bornholm. holm fra det kinesiske forstakademi i 1980, Efter Valdemar Seiers tid forfaldt ar- og det var resultatet af en delegationsud- boretet i 50’erne og 60’erne, selvom ste- vikling på det dendrologiske og forstmæs- det med plantesamlingen var blevet et sige område i årene 1974-76. I øvrigt blev velbesøgt udflugtsmål for bornholmerne. der også udplantet træer indsamlet gen- I 1980’erne var Lars Trolle og Per Ketil nem Nordisk Arboretudvalgs ekspedition fra Bornholms Naturhistoriske Forening til Sydkorea og Japan i 1976. drivkraften bag en revitalisering, som bl.a. Endelig indgik Bornholms ­distrikt et betød en udvidelse med 1½ ha, der især samarbejde omkring 2008 med biologi­-

Fig. 3. Dendrologisk Forenings deltagere ved skovfoged Seiers kompasrose.

7 studerende Sanne Thuesen Nielsen, som ­registrerede plantesamlingen. Arbejdet mundede­ ud i opstilling af 17 informations­ tavler med beskrivelse af arboretets histo- rie og omtale af de mest interessante træer ved udvalgte stiforløb. Bornholms Skov­ distrikt har dertil opgraderet publikums­ faciliteterne i området (borde og bænke og broen over søen i arboretet). Allerede Valdemar Seier sørgede for skiltning af mange af de indplantede træer, men mange af hans skilte er nu for- svundne eller står forkert. Søren Friese valgte at give introduk- Fig. 4. Carya cordiformis. Arboretet i Segen tionen til stedet ved skovfoged Valdemar Seiers kompasrose, som består af en lille Fraxinus ornus stenhøj beklædt med sten fra bornholm- Alnus cordata, som der blev stillet spørgs- ske vandløb. Stenene er tydeligt formet af mål ved, fordi den var et særligt småbladet mange års vanderosion og netop disse sten ­individ. tillægges overnaturlige egenskaber i den Liriodendron tulipifera fra 1935 (omkreds bornholmske folketro. Monumentet var 2,09 m) formodentlig oprettet for at under­strege Sequoiadendron giganteum ideen med at samle planter fra samme Abies veitchii breddegrad på hele den nordlige halv­ kugle. Søren Friese kunne måske ønske at ­benytte lejligheden til at tilkalde hjælp fra de overnaturlige magter, idet han kunne fremføre, at det blev sværere og sværere at skaffe midler til distriktets drifts­opgaver. På ekskursionsdagen kunne deltagerne konstatere, at arboretet var let tilgængeligt med græsslåning på de overordnede stier og de opsatte informationsplancher var til- gængelige. Efter introduktionen bevægede vi os ud i arboretet og kunne finde følgende arter (nævnt i den rækkefølge vi mødte dem uret rundt fra kompasrosen): Cornus controversa Buxus sempervirens Sorbus torminalis Castanea sativa Carya cordiformis Fig. 5. Abies veitchii. Arboretet i Segen

8 Querus cerris Taxus baccata (som lignende sin japanske I tidsskriftet Fjælstaunijn nr. 2, 1986 fætter) beskriver Søren Ødum i en artikel, hvilke Betula ermanii planter der blev udplantet i Segen i 1985, Amelanchier ovalis hvilket bl. a. var nogle af de uden for Araucaria araucana Kina yderst sjældent dyrkede arter: Fagus sylvatica var. purpurea Fra Sydkina: Tsuga diversifolia Picea meyeri Cercidiphyllum magnificum Picea wilsonii Platanus x acerifolia Picea purpurea Picea crassifolia Efter besøget i arboretet i Segen fortsatte Picea brachytyla turen gennem Almindingen til parkerings- Picea likiangensis pladsen ved . Picea asperata Abies squamata Abies spectabilis

Fra Nordkina: Picea koyamai Abies nephrolepis

Fra Korea: Abies holophylla Abies koreana Picea koraiensis

Fra Japan: Picea glehnii Thuja standishii Chamaecyparis obtusa

Dertil kommer to partier sibirisk lærk. Det må komme an på en nøjere gen- nemgang af arealet om nogle af disse arter kan genfindes, hvilket kunne være spændende.

Her brød den dendrologiske debat ud i lys lue allerede inden vi var kommet væk fra parkeringspladsen, idet der i dennes nordlige hjørne stod en Acer. Diskussionen gik på, om det var en Acer platanoides, som var lidt afvigende på grund af det tynde jordlag over grundfjeldet, eller om det var Fig. 6. Betula ermanii. Arboretet i Segen en Acer saccharum. Fundet af mælkesaft i

9 Fig. 7. Ekskursionsdeltagerne bliver introduceret til vinterege-skovtypen, der findes på den høje kant af Ekkodalen. bladstilke burde have afgjort diskussionen ­udpeget til en bevaringsværdig naturtype til fordel for Acer platanoides, men selv da (se nedenfor). vi efter frokosten forlod stedet, blussede Herefter bevægede vi os op gennem diskussionen op igen blandt enkelte af eks- Fuglesangsrenden, som er en 70 meter kursionsdeltagerene. bred slugt, som istid mv. har eroderet, da Finn Hansen fortalte lidt om den den oprindeligt har været en basaltopfyldt natur­lige træagtige vegetation ved Ekko- sprække i det hårdere granitgrundfjeld. dalen, den består bl. a. af vintereg, alm. Fra turen op ad Fuglesangsrenden og til- ene, småbladet lind og tarmvridrøn. bage mod nord for oven langs klippesiden På stien langs bunden af Ekkodalen blev noteret følgende arter: passerede vi monumentet for præsten og Frangula alnus vækkelsesprædikanten P. C. Tranberg, som Sorbus aucuparia huserede på sin missionsfærd på Born- Quercus petraea holm i årene 1862-64. Prunus avium Fra stien kunne vi se to eksemplarer af Sorbus torminalis (allerede med flotte efter- tarmvridrøn på den modsatte stejle klip- årsfarver) peside. Søren Friese fortalte, at den del Tilia cordata (skulle være der, men blev af Almindingen, vi kunne se fra stien, var ikke observeret) omfattet af Naturstyrelsens naturskovs- strategi – urørt skov. Men at denne stra- Søren Friese orienterede om skovens tegi nu blev udfordret af EU, idet en del af ­bevaringsstatus. På dette sted på Ekko­ den bagvedliggende egeskov nu var blevet dalens skråninger strækkende sig op mod

10 Jomfrubjerget og Christianshøj er skoven fjerne uønsket trævækst, som ikke ’hører udlagt som urørt naturskov, som et led i til’ naturtypen­ f.eks. gennem plukhugst- Naturstyrelsens strategi om at ’frede’ en drift. andel af statsskovene, men netop denne På vejen fortalte Søren Friese om ­Al­- skov­type domineret af stilkeg er efterføl- mindingens historie, hvortil Hans ­Rømers gende i henhold til et EU-direktiv blevet (1770-1836) navn er stærkt tilknyttet. I udpeget som en bevaringsværdig natur­ slutningen af 1700-tallet var størstedelen type, naturtype 9170 (kaldet vinterege­ af det centrale Bornholm nedgnavet af skove i østlige egne), som er karakteriseret græssende kreaturer. Hele Højlyngen var ved at været domineret af især vintereg, med undtagelse af det centrale Almin- men også stilkeg samt avnbøg, tarmvrid- dingen blottet for trævækst og henlå som røn, små­bladet lind og spidsløn. Denne græsset udmark. I årene 1784-1810 lod skovtype findes også i Ulvshaleskoven på staten hele udmarken opmåle, og arealet Møn. Udpegningen gør, at man alligevel blev opgjort til 5076 ha, hvoraf 1536 alle­ ikke kan lade skoven henligge som urørt, rede var blevet opdyrket, kun 170 ha var fordi man nu har forpligtigelsen til at sikre dengang skovbevokset. Ved kgl. resolution skov­typens bevaringsstatus i henhold til af den 6. august år 1800 blev det beslut- EU’s NATURA 2000 udpegning. Hvil- tet at omgærde Almindingen efter for­ ket bl.a. betyder, at man er forpligtet til at gæves at have gjort forsøg på at sælge den.

Fig. 8. Den store fuglekirsebær i skovridergårdens have. Rømersdal

11 Hans Rømer blev udnævnt som skovrider Hovedattraktionen var en gammel fug- (holzførster) og fik opgaven at omgærde og lekirsebær, Prunus avium ca. 20 m høj, som tilplante arealet påny. Hans Rømer stam- blev målt til ikke mindre end 3,84 meter i mede oprindeligt fra Bornholm, og da han omkreds i 1,3 meters højde, desuden frem- søgte stillingen som skovrider, var han til- vistes en Populus lasiocarpa, rabarberpop- knyttet det Sjællandske Jægerkorps i Hel- pel, Phellodendron ­amurense, korktræ (1,74 singør. Rømer måtte til sidst selv stå for ar- meter i omkreds i 0,5 ­meters højde), Cor­ bejdet med at etablere stengærderne, da de nus sanguinea, Juglans regia og Castanea lokale bønder var stærkt imod dette. Deres ­sativa, endelig sås en Rosa moyesii og en græsningsmuligheder blev jo fra­taget dem. Hamamelis sp. før der blev gået målrettet I 1809 blev Hans Rømer færdig med etab- til frokoststedet og frokosten kunne nydes lering af gærdet omkring Almindingen, og i solen udendørs ved Ekko­dalens parke- han gennemførte nyplantninger med lærk, ringsplads, hvor der var borde og bænke ædelgran, rødgran, birk, avnbøg og bøg. til det samme formål. Som et stort kuriosum kan det nævnes, at i Efter frokost kørtes til den private begyndelsen af 1800-tallet eksisterede der Fugle­sang have lidt uden for og på hele Bornholm kun én stor bøg, som det blev klart, at ikke alle gps-systemer kla- stod ved Melsted øst for . rer Udkantsdanmark lige godt (forskellig På vej mod frokosten i det grønne gik placering af husnummer i forhold til grun- turen ned i Ekkodalen igen og derfra til den). skovridergården Rømersdal, som også Ved indgangen blev vi først mødt af kunne fremvise et par dendrologiske perler. en Ligustrum delevayanum og derefter af ­havens ejer og stifter, Else-Marie Knud- sen. Først fik vi en kort introduktion til stedet, som er anlagt på et område kaldet Sorte Muld, karakteriseret ved en nærings- rig lerjord med især en høj andel af fosfor. Else-Marie førte os igennem den meget indholdsrige have, som overvejede frem- stod med træer og buske. Til at begynde med kom vi forbi et ferskentræ, et figentræ (som især trives godt på Bornholm, hvor sommeren starter sent men samtidig hol- der ved langt ind i september). Haven viste sig snart at have et righoldigt sortiment af paradisæbler. Vi kom også forbi en pile- bladet pære, Pyrus salicifolia med seriøse grentorne, der var en tjørn, Crataegus mo­ nogyna ’Stricta’ og endnu en liguster: Ligu­ strum quihoui, en ikke særlig høj busk, som skulle have en overdådig blomstring. Videre sås der egebladet avnbøg,

Fig. 9. Korkelm (Ulmus minor var. suberosa). Fuglesangs- Carpinus betulus ’Quercifolia’, asiatisk haven. pære, Pyrus pyrifolia ‘Kumo’, kejsertræ,

12 Paulownia tomentosa en flot korkelm med fint mørkegrønt løv, Pyrus communis ’Fas­ tigiata’, snepære, Pyrus nivalis, Maackia amurensis en ærteblomstret sag fra Amur- området, som navnet siger. Ptelea trifoli­ata, Sorbus vilmorinii med lyserøde frugter og koreansk røn Sorbus commixta ‘Dodong’ med de flotte efterårsfarver. Vi så et paradisæbletræ med sent mod- nende røde frugter, Malus ’Red Sentinel’ og frugterne hænger længe, før de bliver spist af fuglene. Vi mødte flere spændende rønnearter: Sorbus kashmiriana ‘Kirsten Pink’, Sorbus sargentiana med de kolossalt store blom- Fig. 10. Skud af Sorbus sargentiana med den typiske sterstande og kastaniefedtede knopper. “kastaniefedtede” knop. Fuglesangshaven Der var flere paradisæbletræerMalus yun­ nanensis v. veitchii med opret vækstform først opdaget af Rehder i Kina 1923. Malus hybrid ’Brandkjaer’, Malus hybrid ’Makamik’, Malus x micromalus (med store frugter), Malus sieboldii ‘Freja’ med mørke- røde blade. Malus sieboldii ‘Hobro’, Malus sieboldii ‘Hesse’, Malus hybrid ’Gorgeous’, Malus hybrid ’Hyslop’ og Malus x zumi ’Golden Hornet’. Af bøge sås: Fagus sylvatica ’Purpu- rea tricolor’, Fagus sylvatica ‘Aspleni­folia’. I ­øvrigt sås rødbladet hæg, Prunus padus ’Colorata’, Acer negundo i brogetbladet varie­tet, Celtis occidentalis, Betula albosi­ Fig. 11. Kæmpe frugtstand på Sorbus sargentiana. nensis, Rosa roxburghii, Betula pendula ‘Pur- ­Fuglesangshaven purea’, Liquidambar styraciflua, Prunus maackii, Acer griseum, Koelreuteria panicu­ tucky Coffeetree, Carya ovata, Gleditsia lata, Catalpa­ bignonioides og Castanea sativa triacanthos og Staphylea colchica. (plantet ved havens anlæg i 1997). London plane, Platanus x acerifolia, I kategorien stedsegrønne sås yderli- træpæon, Paeonia ludlowii, Morus alba, gere Sciadopitys verticillata, Sequoiadendron Quercus pontica, Fraxinus ornus, Quercus giganteum, Araucaria araucana, Quercus ilex, cerris og fra Kina: planten guldhorn, Xan­ Quercus x turneri ’Pseudo-turneri’ (Q. ilex thoceras sorbifolium, Toona sinensis, Styrax x Q. robur). japonicus, Crataegus punctata ’Aurea’. Af nordamerikanske løvfældende træer Vi havde en forholdsvis hurtig gen- sås desuden Chionanthus virginicus, Lirio­ nemgang af planterne, men som det an- dendron tulipifera, Gymnocladus dioica, Ken- tydes, kan man bruge rigtig mange timer

13 på stedet og med fordel også komme om kinesisk kvædeart, Chaenomeles cathayen­ foråret for bl.a. at nyde alle de mange sis, fuchsia, Fuchsia magellanica ’Alba’, ­Malus-arters blomstring. korea­gran (Abies koreana), duetræ (Davi­ Else-Marie afsluttede vores besøg ved dia involucrata), himmelsk ­bambus (Nan­ at fortælle (under kaffen og kagen) om den dina domestica), Euonymus sachalinen­ seneste forretningsmæssige udvikling: pro- sis, Leucothoe (fontanesiana?), Aesculus duktion af æblesnaps ud fra alle de mange carnea, Leycesteria formosa, Quercus rubra, paradisæbletræer. Catalpa bignonioides, Cedrus atlantica, Efter dette punkt blev kursen sat mod ­Akebia quinata, Clerodendron trichotomum, næste punkt, en privat have Strandlyst Paulownia tomentosa, Ptelea pinnata, Pho­ i Saltuna på vandsiden af landevejen tinia serratifolia (serrulata), Betula pendula ­Svaneke-Gudhjem. Haven var anlagt i purpurea, Quercus palustris, Pterocarya fra­ ­begyndelsen af 1900-tallet og indeholdt x­inifolia, Cryptomeria japonica ’Cristata’, få af de tilbageværende nu rigtigt store ­Liquidambar styraciflua, Acer shirasawanum og flotte gamle træer: Castanea sativa, en ’Aureum’, Arbutus unedo (meget tilbage- blodbøg (4,18 meter i omkreds i 1,3 me- frosset), Cercis canadensis, Morus nigra og ters højde), Magnolia acuminata (3,12 Ulmus minor ‘Jacqueline Hillier’. I havens meter i omkreds, højde 22,4 m). 6 stk. Acer vestskel stod en meget stor elm, tilsyne­ campestre og et fint lysthus (tidligere salteri) ladende ubeskadiget af elmesygen, se her­ med havkig. om nedenfor. Herfra gik det tilbage og over på den Som det fremgår, var der rigeligt at anden side af landevejen til Hvide Hus, kigge på og bestemme, så det var svært at som udover at omfatte en meget interes- komme fra Hvide Hus, men det lykkedes, sant plantesamling også er en forretning og alle kørte til Gudhjem, hvor indkvarte- med et stærkt irsk inspireret sortiment af ring og aftensmad ventede fuldt fortjent. bl.a. beklædning. Vi måtte ind gennem forretningen for at få adgang til have­ Søndag den 7. september mødtes vi anlægget, som er påbegyndt omkring på parkeringspladsen ved Bornholms 1980, hvor de daværende ejere, der var kunstmuseum i Rø. Her var vores meget meget haveinteresserede, tog planter med vidende guide, Finn Hansen, i sit es og hjem fra forskellige haverejser. vi blev indført i rønnearternes genetiske Haven er anlagt, dels som en terrasse smelte­digel omkring og på Helligdoms- mellem forretningsbygningen og den bag- klipperne. vedliggende bolig, og dels også op ad en Ved stien på vej ned til Helligdoms- stejl skråning bag begge huse og omfatter klipperne noteredes en usædvanlig born- dertil et større areal, der er inddraget til holmsk røn, Sorbus intermedia, 2,95 m i have/parkformål på et senere tidspunkt. omkreds 1,3 m over jorden, højde 12 m. På terrassen stødte vi først på et figen­ På så vi de to træ, Ficus carica, allestedsnærværende ved arter: almindelig røn, Sorbus aucuparia og bebyggelse i de nordøstlige kystbyer på klipperøn, Sorbus rupicola, som har levet Bornholm, men her var også troldhas- side om side på de yderste klippefrem- sel, Coryllus avellana ‘Contorta’, egebla- spring lige så længe, der har været plante- det hortensie, Hydrangea quercifolia, vinter- vækst på klipperne. Det nære selskab har lue, Stranvaesia eller Photinia davidiana, en afstedkommet to yngledygtige afkom: finsk

14 Fig. 12. Sorbus rupicola på den yderste forpost på Helligdomsklipperne røn, Sorbus hybrida og bornholmsk røn, ­fuglekirsebær, Prunus avium, skovelm, Sorbus intermedia. Ydermere fandtes også Ulmus glabra, hassel, Coryllus avellana tarmvridrøn, Sorbus torminalis. og spidsløn, Acer platanoides bliver mere Der kan læses mere om rønnene på fremherskende. Undervækst består af Bornholm i Jens Peter Skovsgårds arti- tjørn, Crataegus sp., vild kaprifolie, ­Lonicera kel i Dendrologisk Årsskrift 2013 bind 30 ­periclymenum, dunet gedeblad, Lonicera p. 6-25. xylos­teum, benved, Euonymus europaeus og Vi gik en kort tur ad kyststien mod ikke mindst vedbend, Hedera helix. Gudhjem, hvor vi fik indtryk af den Den indførte ahorn, Acer pseudoplata­ ­øvrige vedplantevegetation bestående af nus og dunbirken, Betula pubescens blander små­bladet lind, Tilia cordata, vintereg, sig i artssammensætningen sammen med Quercus petraea og en, nu på baggrund af den vilde æble, Malus sylvestris. elme­sygens hærgen, temmelig decimeret Ved Bornholmerpladsen gik turen til- bestand af skovelm, Ulmus glabra. Vi så, bage ind i land til bilerne, som dog ikke hvordan diabasgange, der for­løber vin- skulle røres meget, førend vi nåede frem til kelret på kysten har indflydelse på skov- næste stop: Døndalen. vegetationen. Diabasen er mere basisk Døndalen var indtil 1835 en del af end den omgivende granit eller gnejs det kongelige domæne, men blev her­ så vækstmediet bliver mere næringsrigt efter overtaget af fire tilstødende gård- og det betyder, at ask, Fraxinus excelsior, ejere, herefter var området bl.a. udsat for

15 Fig. 13. Ekskursionsdeltagerne samlet ved frokoststedet i Rø Plantage

­­stenbrudsaktivitet. Døndalen er i store Det mest spændende område ud fra om­råder karakteriseret ved issøler, som et træmæssigt synspunkt er Aksel Jensens giver en meget leret skovbund med typiske gamle planteskole fra ca. 1920. Det var muldbundsplanter som ramsløg og hvid, også ekskursionens første mål på lokali­ blå og gul anemone. te­ten. Her var der Thuja plicata, Quercus En af Døndalens ejere, Aksel Jensen, rubra, Metasequoia glyptostroboides, Casta­ overtog i 1916 den sydøstlige del af Døn- nea sativa, Tilia platyphyllos, Cunninghamia dalen. Aksel Jensen var meget planteinte- lanceolata (hun-plante), Chamaecyparis law­ resseret og han indplantede op mod 150 soniana, Viburnum betuloides og Chamaecy­ arter af inden- og udenlandsk oprindelse. paris pisifera. Døndalen blev i 1969 overtaget af Desværre blev der ledt forgæves efter et Danmarks Naturfond, hvilket har bety- eksemplar af japansk korktræ, Phelloden­ det en stigende indsats hen imod at fjerne dron japonica. Der blev fundet et stød med fremmede træarter fra området for at den gult kambium, som kunne være der, hvor naturlige skov primært bestående af avn- træet havde stået og i en kvasbunke ved bøg kan få overtaget igen. Udover avnbøg indgang til Døndalen fandtes en stamme består den naturlige skov af birk, elm, fug- som kunne være det eftersøgte træ, som lekirsebær, hassel, ask, bøg og i de lave om- måtte formodes at være faldet for Natur- råder rødel. Bøg, Fagus sylvatica fra 1870 fondens opgør mod tidligere eksot-ind- har op­nået en højde på mere end 30 m. plantninger.

16 Yderligere fandtes Berberis thunbergii, have, restaurant eller bygninger bliver Zelkova serrata, Sorbus torminalis, Abies ­vedligeholdt. grandis, Sequoiadendron giganteum med en I haven beundredes et tulipantræ, diameter på 0,81 m i 1,3 meters højde, ­Liriodendron tulipifera, en opmåling viste Cryptomeria japonica, Tsuga canadensis og 2,83 meter i omkreds i 1,3 meters højde, en Larix sp., Tsuga heterophylla, Picea sit­ højde 24 m. I haven fandtes yderligere chensis, Pseudotsuga menziesii (med en dia- Quercus rubra (omkreds 3,39 i 1,3 meters meter på 0,84 m) og Abies alba. Abies con­ højde, højde 24 m), Chamaecyparis law­ color kunne ikke genfindes. soniana, Fraxinus ornus, Ostrya virginiana Efter det træmæssige højdepunkt gik (2,25 meter i omkreds i 1,3 meters højde), turen ind til bunden af dalen, hvor selska- Quercus cerris (omkreds 3,67 i 1,3 meters bet blev belønnet med Døndalens brusen- højde), Araucaria araucana, Cunninghamia de vandfald under en bestand af bøg, avn- lanceolata (omkreds 0,96 m i 1,3 meters bøg og elm. højde, højde 15 m), Taxus cuspidata (?), Da picnic-bordene ved parkeringsplad- Staphylea pinnata, Chamaecyparis pisifera, sen til Døndalen var overfyldte, besluttede Abies pinsapo (omkreds 1,98 i 1,3 ­meters turledelsen, at vi skulle køre til Rø Plan- højde, 22 meter høj), Acer campestre, tage, hvor en solbeskinnet lysning i skoven Aescu­lus parviflora, Magnolia x soulange­ ned mod Søndre Borgedal sø var et godt ana, Pinus ponderosa (omkreds 1,92 m i bytte. Madpakken fra hotellet blev nydt i 1,3 ­meters højde), Picea excelsa (26 meter fulde drag midt i naturen. høj), Castanea sativa (omkreds 3,90 i 1,3 Efter frokost gik turen mod dagens meters højde, højde 26,9 m), Thujopsis do­ næstsidste punkt: Haven ved labrata, Picea orientalis, Torreya californica, traktørsted. Carpinus betu­lus, Fagus sylvatica ’Purpu- Her mødtes vi af endnu et højde- rea’, Tilia platyphyllos,­ Acer pseudoplatanus, punkt på turen. Bolsterbjerg er også kaldet Abies veitchii, Prunus lusitanica, Chamae­ ­”Julius Hans Hâwâ”. Haven blev anlagt cyparis pisifera ’Plumosa’, Picea omorika, af plantør Olaus Julius Hansen i år 1882. sukkertopgran Picea glauca ’Conica’. På det tidspunkt var Bolsterbjerg plantør­ På restaurant Bolsterbjerg afsluttedes bolig for sogn, hvor Julius Hansen besøget med kaffe og kage og udsigt til var ansat. ­havens træsamling. Efter endnu et spæn- I 1882 var hele området omkring det dende besøgsmål fortsatte turen til det 129 m.o.h. høje Bolsterbjerg et lyngklædt nært beliggende Christianshøj midt i Al- bakket terræn gennemfuret af de gamle mindingen, hvor endnu en facet af Born- hulveje, som endnu kan ses i skoven. holms rige dendrologiske udbud blev føjet Der lå et hus som plantøren kunne flyt- til deltagernes oplevelse. te ind i, da han fik stillingen. Christianshøj, som er et gammelt ud- Julius Hansen plantede mange forskel- flugtssted ligger midt i den gamle oprin- lige blomster, buske og træer fra store dele delige Alminding præget af den naturlige af verden. løvskov, som vi allerede fik set den sydlige Efter en brand i 1911 bygger Julius udkant af ved Ekkodalen dagen før. Hansen den første restaurant Bolsterbjerg. Finn Hansen kom med en meget Omkring midt i 60’erne sker der nogle ­billedlig fortælling over Christianshøj­ ejerskifter frem til 1977, hvor hverken kroens placering. Der var engang to

17 Fig. 14. Torreya californica. Bolsterbjerg

Jomfrubjerge­ i Almindingen – det Nor- med stor ildhu og forurettelse fortalte om, dre og det Søndre, og midt imellem disse hvordan et af de gamle egetræer var blevet lå Kavalergangen. Christianshøj ligger fældet på trods af fredningen. på det oprindelige Sdr. Jomfrubjerg, som Rømers Minde er en særlig minde- efter prins Christian Frederiks deltagelse i lund til ære for Bornholms første skov­rider en stor fest i skoven den 21. juli 1824 kom Hans Rømer for at påskønne hans ind- til at hedde Christianshøj. Dette prinse­ sats for skovrejsningen. Fra at have været besøg blev også anledningen til opførel- ilde­set i starten fik alle efterhånden øje sen af Christianshøjkroen, idet skovrider for, at Hans Rømers livsindsats havde Hans Rømer til festen opførte en træpavil- ­tilført Bornholm nye og vigtige værdier lon, der allerede året efter blev erstattet af dels af lokal-økonomisk og ikke mindst af en grundmuret bygning, som står den dag rekreativ værdi for turisme og lokalbefolk- i dag som den ældste del af Christianshøj- ning. I 1893 rejs­tes mindet af en taknem- kroen. Rømer opførte pavillonen for egen melig efterslægt, som dog først anerkendte regning, men ved hans død i 1836, solgte hans indsats 57 år efter hans død i 1836. hans enke den til staten. Rømers Minde er etableret i den gamle Turen gik fra Christianshøjkroen til planteskole, som Hans Rømer etable­rede fods til området Rømers Minde lidt syd for at opformere skovtræer til Højlyngens derfor. I første omgang så og hørte vi om tilplantning, efter at arealet var blevet de 400 årige gamle ege som vokser i om- omgivet af stendiger. Rømers Minde be- rådet ved Christianshøj. En særlig episode står af et stort græsareal med 27 solitære fik speciel bevågenhed af vores guide, som gamle træer i spredt formation. Der stod

18 en kæmpethuja, Thuja plicata og 22 ege- hvor turens arrangør, foreningens ­sekretær træer, tre avnbøge og en enkelt ahorn. Peter Hoffmann, med rosende ord og en Før vi returnerede til Christianshøj ad erkendtlighed takkede vores endog meget skovvejen mod Lilleborg, så vi det i 1805 kompetente guide Finn Hansen, hvis kær- opførte lille planteskolehus, som efter en lighed til Bornholm og alle de bornholm- brand nu er genopført i oprindeligt ud- ske lokaliteter skinnede tydeligt igennem seende. Langs skovvejen ud for Rømers hans fortællinger og ildhu ved de enkelte Minde så vi en statelig række af kæmpe­ ekskursionspunkter. Alt i alt en mindevær- thuja (20 stk. i alt). dig tur med megen information om Born- Ved landevejen mellem Rønne og holms formåen som trælokalitet. ­Svaneke så vi ekskursionens sidste over­ På Finn Hansens hjemmeside, 367 ture raskelse, idet Finn Hansen løftede låget på Bornholm (www.367ture.dk), kan man af en afvandingsbrønd og foreviste et nyt finde en del af de besøgte lokaliteter be- levested for den sjældne grotteedderkop, skrevet, såfremt man har fået lyst til at op- som ellers er at finde i brændingszonen i søge de besøgte lokaliteter på egen hånd. grotter langs den klippefyldte nordkyst. Afslutningsvis skal Hans Erik Lund Således mætte af indtryk nåede vi tilba- takkes for at bidrage med billedsiden til ge til parkeringspladsen ved Christianshøj, dette referat.

Peter Günther

19