Forskning På Klippegrund Forskning På Klippegrund
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Forskning på klippegrund CRT 1994 - 2004 Center for Regional- og Turismeforskning Oktober 2004 Forord Den 24. oktober 1994 blev Bornholms Forskningscenter i Nexø officielt indviet. Som en del af Bornholmerpakken var det tanken, at centret - sammen med Glas- og Ke- ramikskolen - skulle sætte Bornholm på det danske uddannelses- og forskningsland- kort og bidrage til en positiv økonomisk udvikling af Bornholm. Ti år er nu gået og med dette jubilæumsskrift vil Center for Regional- og Turismeforskning, CRT, (som Bornholms Forskningscenter skiftede navn til i 2002) give et overordnet billede af centrets begivenhedsrige udvikling og mangfoldige virksomhed. Overskriften Forskning på klippegrund antyder, for det første, at grundlaget for CRT’s eksistens hele tiden har været at drive en forskningsbaseret virksomhed med høje kvalitetsstandarder. Selvom CRT’s arbejdsområde blev udvidet i 2002, til nu endnu kraftigere end tidligere at udføre udviklingsopgaver og engagere sig i uddannelsesini- tiativer på Bornholm, så hviler CRT’s eksistensberettigelse fortsat på, at centret står på fast forskningsgrund. For det andet hentyder overskriften Forskning på klippegrund til de udfordringer, som ligger i at forsøge at etablere en forskningsinstitution i et miljø uden større erfa- ring og traditioner for videregående uddannelse og forskning. Dette var særlig tyde- ligt under CRT’s første fem år, da relationer til, samt samarbejde med offentlige og private aktører på Bornholm var relativt begrænsede, og omvendt, at forståelsen af relevansen af et forskningscenter på klippeøen ikke var specielt stor. Med den omfattende forandringsproces, som begyndte i 2002, forsøger CRT at mål- rette, udvikle og drive en virksomhed, der både står på et stabilt forskningsgrundlag, og som i det væsentlige udøves i et interaktivt samarbejde med lokale og regionale aktører. En vigtig målsætning for CRT er, at centrets forskningsbaserede viden aktivt skal bidrage til, at Bornholm kan tage de udfordringer op og gribe de muligheder, som opstår, når Danmarks administrative landkort ændres (strukturreformen), følge med i den dynamiske udvikling i Øresundsregionen og Østersøområdet, og udnytte de muligheder, der findes i forbindelse med omlægningen af EU’s strukturfonde i 2006. Jubilæumsskriftet består af tre dele. Den første giver en oversigt af de vigtigste begi- venheder i løbet af CRT’s første ti år. I den anden del præsenteres et antal udvalgte videnskabelige artikler, som har været publiceret i internationale tidsskrifter. Disse er forfattet af tidligere og nuværende medarbejdere. Desuden er nogle artikler blevet til i samarbejde med nogle af vore internationale gæsteforskere. Uanset, så afspejler artiklerne den ambition CRT altid har haft, nemlig at producere videnskabelig forsk- ning af høj kvalitet. I den afsluttende del præsenteres og diskuteres det principielle grundlag, som CRT’s virksomhed hviler på: synergien mellem forsknings- og udvik- lingsvirksomhed og konkret illustreret med et af centrets igangværende turismepro- jekter. En stort tak skal lyde til CRT’s jubilæumskomité, bestående af Barbro Anell, Bente Hansen, Jesper Manniche og Ann Hartl, som under stort tidspres har arbejdet med dette skrift. Peter Billing Oktober 2004 Indhold 1 Hvad årsberetningerne fortæller ........................................................... 7 2 Et uddrag af videnskabelige produktioner............................................ 19 2.1 Creating Themed Entertainment Attractions: a Nordic Perspective......... 19 2.2 Resident Tradeoffs – A Choice Modeling Approach............................... 41 2.3 Market Segmentation and the Prediction of Tourist Behavior: The Case of Bornholm, Denmark........................................................ 57 2.4 Backpacker Ethnography................................................................... 78 2.5 Telematics - Opportunity or Threat for Peripheral Areas? .................... 100 2.6 Boondoggles and Broomsticks: Projects that Go Bad and their Discipline...................................................................................... 120 3 CRT 2004 and Beyond - Regional Relevance and International Significance .................................................................................. 137 1 Hvad årsberetningerne fortæller De mængder af data, årsberetningerne indeholder, kan givetvis organiseres på mange forskellige måder for at give et meningsfuldt billede af aktiviteterne på centret siden dets oprettelse i 1994. At koncentrere sig om den forskning, der er blevet bedrevet og fortsat bedrives ved centret, forekommer at være et temmelig indlysende valg, eftersom det er forskningen, der er centrets eksistensberettigelse. Hvilke forsknings- bidrag har de mange projekter resulteret i? Dette spørgsmål må dog sættes ind i en sammenhæng, nemlig centrets eksistens og historie gennem de ti år, det nu har eksisteret. I denne gennemgang af årsberetningerne har vi forsøgt at præsentere de forskellige træk af forskningen og pege på projekter, som er repræsentative for centrets udvik- ling. Da ikke alt kan tages med her, er der først og fremmest rettet opmærksomhed mod de større projekter. Forskning resulterer i publikationer - eller burde i det mindste gøre det. I skriftets næste del, gengives et udvalg af artikler, som baserer sig på projekterne, og som er blevet publiceret i internationale videnskabelige tidsskrifter. I årenes løb er der na- turligvis også publiceret en omfattende del rapporter i centrets egen skriftserie. Nog- le af de mest bemærkelsesværdige vil blive nævnt, men ingen uddrag af rapporterne er taget med i artikelsamlingen. Regionalforskningens resultater er hovedsageligt blevet publiceret i centrets regi, hvilket desværre betyder, at den del af centrets forskning er underrepræsenteret i artikelsamlingen. Derimod vil denne del af centrets virksomhed blive præsenteret i det afsluttende kapitel. Først vil vi beskrive den historiske kontekst. Centrets historie kan deles ind i følgen- de faser: • Etableringsfasen, fra begyndelsen i 1994 frem til midtvejsevalueringen i 1996, hvor centrets opbygning tog sin begyndelse og to store projekter blev påbegyndt. • Konsolideringsfasen, fra evalueringen til og med 1999, hvor centret fik lov til at udvikle sig uforstyrret og uden ydre indgriben, og en kerne af faste medarbejde- re udkrystalliserede sig; modsat etableringsfasen, hvor der var en større tilgang af medarbejdere. • Omstøbningsfasen 2000–2001, hvor centret ændrede formål, ledelse og navn. • Krisefasen i 2002 og 2003, hvorunder centrets beståen blev udsat for en alvor- lig trussel. • Omorienteringsfasen, som centret fortsat befinder sig i. Centret må finde nye måder at arbejde og at finansiere sin virksomhed på. Omorienteringsfasen har betydet, at man på centret mere og mere har indstillet sig på udviklings- og samarbejdsprojekter samt forskningsopgaver efter opdrag. 7 Etableringsfasen frem til evalueringen 1996 Centret startede i 1994 som Bornholms Forskningscenter og med Svend Lundtorp som forskningschef. Svend Lundtorp kom fra en stilling som kommunaldirektør i Gentofte. Centrets første bestyrelse bestod først og fremmest af personer med lokal tilknytning, men også forskere var repræsenterede. Bestyrelsens første formand var amtsborgmester Knud Andersen. Til hjælp for ledelsen nedsattes et eksternt forsk- ningsudvalg bestående af forskningschef Nils Groes, professor Peter Maskell og pro- fessor Michael Møller. Bornholms Forskningscenter blev oprettet som en del af Bornholmerpakken, der var blevet vedtaget af den daværende regering for at stimulere øens regionale udvikling efter kriseårene 1992-1993. Centret fik fra start en bevilling på 3 mio. kroner til etablering og et årligt driftstilskud på 5 mio. kroner i en femårig periode. Efter denne periode skulle virksomheden evalueres. Centrets ledelse blev dog enig med det da- værende Forskningsministerium om, at der var behov for en evaluering på et tidligere tidspunkt, for at afgøre om der måske var mangler i centrets virksomhed og for at kunne tilpasse virksomheden på et tidligt tidspunkt, således at man ikke først efter fem år kunne tage stilling til centrets fortsættelse. Det besluttedes derfor at gennem- føre en midtvejsevaluering i 1996, det vil sige efter Centret havde eksisteret i kun to år. Centret fik sit hjemsted i den restaurerede Stenbrudsgård fra 1700-tallet, beliggen- de i udkanten af Nexø; et sted som osede af miljø. Indvielsen foregik med sædvanlig festivitas – daværende forskningsminister Frank Jensen omtalte centret som en brik i dansk forskning, og Bornholms Tidende gav udtryk for store forventninger til centret. Medarbejdere ansattes: med fra begyndelsen (eller i hvert fald tidligt i forløbet) var og er fortsat Jesper Manniche, Bente Hansen, Carl Henrik Marcussen, Tage Petersen og Ann Hartl (i den rækkefølge, de tiltrådte). Mange forskere kom og gik. I øvrigt afspejledes i medarbejderstaben, at forskningscentret i sine første år fungerede som en organisation med projekter som sit grundlag, og at både projekter og medarbejde- re skiftede fra tid til anden. Forskningen ved centret havde til opgave at fokusere på fem områder (1994): • Udkantsområders økonomi og strategi • Virksomhedsudvikling, innovation og teknologi • Turisme • Østersøregionen • Generel samfundsvidenskabelig forskning. Særdeles prioriterede områder var turisme og regional udvikling. Det var en målsæt- ning helt frem til krisefasen og er fortsat vejviser for centrets valg af projekter. 8 I løbet af det første år, der hovedsagelig var præget af aktiviteter i forbindelse med opstarten