Bidt Af Bornholm Bornholmermalere 1870—1970
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Bidt af Bornholm Bornholmermalere 1870—1970 24.08.—12.09. 2020 Galleri Rasch Bidt af Bornholm Bidt af Bornholm viser glimt af bornholmsk kultur- og kunsthistorie 1870-1970: 65 værker af 25 malere, som boede og / eller arbejdede på Bornholm i denne periode. Malerierne stammer fra en privat samler, som er bidt af Bornholm, som malerne var det. Bidt af Bornholm, Galleri Rasch: raschs.dk Udstilling, katalogtekster og fotos Esben Ørberg, Rønne, [email protected] Grafisk tilrettelæggelse Andreas Christensen, Svaneke, [email protected] Værkfotos Per Jensen Tryk Eurographics Forside Karl Larsen, Christiansø, 1938 Bidragydere Følgende bornholmske virksomheder har ydet økonomisk støtte til grafisk tilrettelæggelse og tryk af udstillingskataloget. Uden dem intet katalog: Som malerne så Bornholm Bornholms Brand • Knudsker El • Nordbornholms Byggeforretning Rønne-Knudsker Byting • Galleri Rasch • Torvehal Bornholm Foråret kommer sent til Bornholm. Det samme gjorde malerkunsten. Følgende malere er repræsenteret på udstillingen Men når sommeren endelig kommer til Bornholm, er den stærkere og lysere end i det øvrige Danmark. Det Backhausen, Aage Jensen, Herman Rohde, Johan samme kan man sige om malerkunsten. Da den endelig, Brandt, I. H. Johansen, Claus Rude, Olaf efter et usædvanligt langt tilløb, brød frem på Bornholm, Garvens, Herbert von Jørgensen, Ludvig Salto, Axel Gitz-Johansen, Aage Larsen Stevns, Niels Vasegaard, Sigurd skete det med en sådan kraft, at 1910-1920 på Christiansø Hansen-Svaneke, Bertel Larsen, Karl Weie, Edvard og Bornholm står som arnested for det moderne gen- Hauberg, P. C. Lergaard, Niels Zahrtmann, Kristian nembrud og afsæt til den klassiske modernisme i dansk Høst, Oluf Lorentzen, Mogens Østergaard, Niels kunst. Ti somre der fik afgørende betydning for maler- Iversen, Kræsten Lunn, Agnes kunstens udvikling i de følgende årtier. Jensen, Einar Herman Myhre, Valdemar Læs mere om malerne og deres tid For de, som bliver bidt af billederne og malernes historie, er der mindst 20 bøger at ty til. Alle har været inspirationskilder til dette katalog. Følgende bøger kan især anbefales: Ernst Mentze, Bornholmermalerne, 1971 / Helge Ernst, Bornholmermalerne, 1984 / Hansaage Bøggild, Kunst på Bornholm , 1996 / Serien med tre små bøger fra Bornholms Kunstmuseums Samling, nemlig Billeder, 2012, Skulptur, 2015 og Kunst på papir, 2018 / Sommerskær - Christiansø og kunstnerne, redigeret af Lars Abrahamsen, 2011 / og ikke mindst: Lars Serena, Guide til kunst i bornholmske museer, 2000. Udstillingen Bidt af Bornholm viser 65 malerier, tegninger og akvareller af 25 malere med tilknytning til Bornholm, hvoraf nogle var drivkræfter i selve gennembrudsperioden, andre var klassiske fra tiden før og endelig en gruppe, som lod sig inspirere af drivkræfterne frem mod 1970, hvor yngre og nulevende samtidskunstnerne tog over. Udstillingen strækker sig således over malere og deres værker i en hundredårig periode fra omkring 1870 til 1970. Langt de fleste værker har aldrig tidligere været udstillede. Bidt af Bornholm er ikke repræsentativ for bornholmer- malerne, ej heller for de malere som prægede udstillingens periode fra 1870 til 1970. Flere af de bedste er slet ikke repræsenterede – og blandt de bedste, der ér med, fin- der vi langt fra deres bedste værker. Mange af værkerne er medtaget, fordi de og deres ophavsmænd har kultur- historisk betydning for Bornholm, fordi personlighederne har præget Bornholm, men som malere er de måske blot habile. Ved Lille Jernkås, Gudhjem De udstillede værker er udtryk for den smag og den økonomiske formåen, som samleren af værkerne har haft gennem de seneste godt 20 år, hvor han har været Onsbæk Bidt af Bornholm, som malerne var det. Malernes betagelse af Bornholm er netop, hvad udstil- lingen skal udtrykke og beskrive i selve værkerne og nærværende katalog. Kataloget beretter, hvem de er og hvad der fik dem til at vælge Bornholm. Værkerne viser, hvordan Bornholm kom til udtryk. Genremæssigt er der ikke noget slægtskab at spore. Men lyset bandt dem næsten alle sammen. Som på Ska- gen. De fleste nævner lysets betydning for valg og brug af farver, især fordi lyset forstærkes og facetteres i samspil med klipper og hav. Derfor giver det også mening, at Born- holm om få år får et museum for lys, som skal formidle fortællingen om dagslysets betydning, ikke blot for kunst- nere, men for menneskets velvære i det hele taget. Tre af de helt store danske malere var født på Bornholm. Oluf Høst, Kristian Zahrtmann og Michael Ancher. Høst vendte tilbage og blev mere bidt af Bornholm end de fleste. Zahrtmann og Ancher så sig sjældent tilbage, men søgte ud i den store verden. Alle tre fik betydning i kunsthistorien ud over deres egne kunstneriske bedrifter. Arnager Fra betagelse til besættelse Nogle af malerne blev nærmest besatte af Bornholm og bosatte sig her. Andre kom her hver sommer livet igen- nem, fordi også de havde fået Bornholm i blodet. Et par af dem nåede 50 somre. Værkerne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem tra- ditionelle sen-guldalder-naturalisme og den nye tids klassiske modernisme. Den første gruppe malere kom til Bornholm frem til be- gyndelsen af 1900-tallet. Det er ikke muligt at finde fæl- Nevadaklippen, Vang lestræk, som begrunder valget af Bornholm for malerne af den ’gamle’ skole som I. H. Brandt, Peder Knudsen, Vilhelm Kyhn og P. C. Hauberg. Fælles for dem var, at de var påvirkede af endnu ældre læremestre. Opbruddet i europæisk kunst i slutningen af 1800-tallet Den næste gruppe af malere på Bornholm havde mere var endnu ikke nået til Danmark – endsige til det afsides til fælles. En stor udstilling i Paris i 1905 skulle vise sig beliggende Bornholm. Dertil kommer at mange kunst- at blive skelsættende og da nogle af malerierne herfra nere søgte indad mod danske værdier og dansk natur vandrede til udstillinger i bl.a. København i de følgen- i årene efter krigen og nederlaget i 1864, som delvist de år, var påvirkningen fra fransk impressionisme for lukkede grænsen mod syd – og lukkede for inspiration alvor begyndt. udefra. Samtidig oplevede Danmark stor økonomisk fremgang og fra 1866 var der regelmæssig dampskibs- I perioden 1910-1930 er det kunstnere som Karl Isakson, sejlads mellem København og Rønne. Bornholm var ikke Edvard Weie, Oluf Høst, Olaf Rude, Kræsten Iversen, længere helt så langt væk. Niels Lergaard og Karl Larsen, der indtager scenen på Bornholm, med Gudhjem og Christiansø som centrum. Hermed etableres en såkaldt ’Bornholmerskole’, der dog ikke indebærer nogen ensartet kunstnerisk linje, men snarere er et fællesskab bundet sammen af venskaber grundlagt på Kristian Zahrtmanns malerskole, hvor man- ge af dem var elever på samme tid. Zahrtmanns betyd- ning for senere mestre som Edvard Weie, Olaf Rude, Jais Nielsen og Karl Isakson er overvældende. Selv var han ikke den store fornyer, men hans pædagogiske evner er legendariske og han spyede flere hundrede begavede elever ud fra sin skole. Hvor er kvinderne? Man vil bemærke, at udstillingen glimrer ved fraværet af kvindelige malere. Bortset fra Agnes Lunn, som endda primært er repræsenteret, fordi hun – indirekte – er år- Almindingen, Kalvekæret sag til at Davids Samling, en af Europas mest værdifulde private samlinger, overhovedet eksisterer. Hvis kvinder overhovedet malede i det 19. århundrede, var motivet oftest blomster. Så sent som i 1908, 150 år efter Kunstakademiets oprettelse, får kvinder adgang på lige fod med mændene. Og når de endelig bliver færdiguddannede har de svært ved at blive anerkendt – endsige få tid til maleriet fra deres mænd og børn. På Bornholm var der fremragende kvindelige malere. Olga Lau, som var en af de fremmeste i det 20. århund- rede, bosatte sig i Gudhjem i 1923. Den i dag nærmest glemte Johanne Hjorth var en anden i den tunge vægt- klasse. Hun blev i 1908 gift med Hans Hjorth, sønnen fra Hjorths Terrakottafabrik i Rønne, og blev mor til Lisbeth (Munch-Petersen) og Gertrud (Vasegaard). En tredje var Hedvig Wiedemann, som kunne have drevet det vidt, men stort set stoppede med at male, da hun blev gift med Oluf Høst. Selvom der var få kvindelige malere på Bornholm, spil- lede kvinderne alligevel en rolle som kunsthåndværkere, især som keramikere. Men de store kvindelige kerami- kere blev ikke anerkendt, som de mandlige malere blev det. Måske fordi deres værker ofte kunne anvendes i den gemene husholdning – og ikke hænges op i pæne borgerhjem. Hjorth-døtrene Lisbeth Munch-Petersen (1909-1997) og Gertrud Vasegaard (1913-2007) var to af dem, som i 30’erne og 40’erne var med til at gøre Gudhjem til kunstnerkoloni – og hvis værker i dag er højt anerkendte. De to søstre satte sig varige spor i Born- holms kultur- og kunstnermiljø. Bidrag til Bornholms kulturhistorie Udstillingen bidrager til Bornholms kulturhistorie, og flere af malere er medtaget, fordi deres liv, historie og motivverden knytter sig mar- kant og tæt til datidens Bornholm. Bidt af Bornholm skal betragtes som en brik til forståelsen af Bornholm som kunstnerisk centrum i første halvdel af det 20. århundrede. Strækningen fra Sandvig til Svaneke var nærmest én stor kunstnerkoloni – og er det til en vis grad endnu. Ligesom Christiansø var et kunstnerisk center i årene efter 1911, var Gudhjem det i 30’erne. Det siges, at der på én dag Soldaterhytter, Christiansø kunne være op til 50 malere på Bokul. De 65 værker, som Bidt af Bornholm består af, har ikke alle born- holmske motiver, men alle 25 malere havde stor veneration for Born- holm. De fleste værker viser billeder fra en tid, hvor Bornholm endnu var en fjern klippe i Østersøen og turismen i sin vorden. Men maler- nes interesse for Bornholm medvirkede til at den almindelige dan- sker opdagede Bornholm. Ja, malernes formidlingsmæssige gen- nemslagskraft var så stor, at den formede mange danskeres billede af Bornholm – og bragte en tiltagende strøm af turister til øen. Men da både bornholmerne og myndighederne har passet godt på Hammershus den bornholmske natur, er det stadig muligt at genfinde mange af malernes motiver, hvad enten de er fortolket med fotografisk præci- sion eller ekspressionistisk skødesløshed.