Strandtudse Biologi Og Forvaltning Klit Og Klithede, Torup Strand

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Strandtudse Biologi Og Forvaltning Klit Og Klithede, Torup Strand Strandtudse Biologi og forvaltning Klit og klithede, Torup Strand Indhold Indledning ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������3 Udbredelse, status og tendenser �����������������������������������������������������������������������������������������������������4 Identifikation �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 5 Registreringsmetoder ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 7 Biologi ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������9 Beskrivelse af levesteder���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������12 Trusler ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 14 Forvaltningsmæssige tiltag ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������15 Myndighedstilladelser og lovgivning ���������������������������������������������������������������������������������������������21 Driftsforhold og støtteordninger ����������������������������������������������������������������������������������������������������23 Forsidefoto: Klitter ved Svinklovene, Jammerbugt Kommune. Bagsidefoto: Kvækkende strandtudsehan, Colourbox. Tekst: Lars Christian Adrados, Amphi Consult. Allan Eskesen, Jammerbugt Kommune. Fotos: Lars Christian Adrados, Amphi Consult. Allan Eskesen, Jammerbugt Kommune. Lene Østergaard, Jammerbugt Kommune. Kim Aaen/NatureEyes. Colourbox. Illustrationer og figurer: Lars Christian Adrados, Amphi Consult. Naturstyrelsen. Layout: Lene Østergaard, Jammerbugt Kommune. Tryk: DigiGraf Tryk & Reklame Aps, Pandrup. Udgivet af Jammerbugt Kommune med økonomisk støtte fra Naturstyrelsen. December 2014. Side 2 Indledning Strandtudsen er beskyttet af både naturbeskyttelsesloven, artsfredningsbe- kendtgørelsen og habitatbekendtgørelsen. Den strenge beskyttelse er foranle- diget af, at strandtudsen er gået meget tilbage de seneste mange år, og at den, medmindre der gennemføres aktive forvaltningsmæssige tiltag, fremover forven- tes at gå yderligere tilbage. Med denne pjece søges strandtudsens udbredelse, status og biologi beskrevet med henblik på, at give forståelse for de nødvendige forvaltningsmæssige tiltag, der skal til, for at mindske artens tilbagegang. Disse forvaltningsmæssige tiltag er beskrevet i håbet om, at de kan tjene som inspira- tion og vejledning for den fremtidige forvaltning af arten. Strandtudse, Bufo calamita Side 3 Strandtudse Skrubtudse Udbredelse, status og tendenser I Danmark findes strandtudsen i klit- vestkyst, ca. 40% af strandengene og ten og klitheden langs vestkysten, på knap 60% af indlandslokaliteterne. strandengene i Limfjorden, langs de indre danske kystlinjer, langs fjordene Hvis bestandene skal bevares på og Østersøkysten og langs kysterne nuværende niveau, vil det flere steder af Bornholm. Den findes desuden på kræve en aktiv forvaltningsindsats. knap 20 indlandslokaliteter. Bestande Med få undtagelser kan strandtudsen af strandtudser kan hurtigt formere ikke overleve uden menneskelig ind- sig markant op, når muligheden byder griben. For at overleve kræver den sig, men de kan også hurtigt forsvinde dynamik på levestederne, det være igen. Strandtudsen er i stærkt tilba- sig afgræsning, plads til vandstands- gegang, såvel i Danmark, som i det svingninger og/eller plads til naturlige øvrige Europa. Flere steder i landet dynamiske processer. har der i perioden 1985 til i dag været gjort målrettet indsatser for at gavne I den danske rapportering ”Bevarings- arten, hvilket har bremset, men ikke status for naturtyper og arter” 2014, stoppet tilbagegangen i Danmark. jvf. Habitatdirektivets Artikel 17, angi- ves bevaringsstatus for strandtudse at Den samlede danske bestand er esti- være stærkt ugunstig i Danmark. meret til omkring 25.000 yngleaktive dyr, fordelt på: • Den jyske vestkyst, max 10.000, • Limfjorden, max 5.000, • Danmark i øvrigt ca. 10.000. Ved sammenlignelige registreringer i 25 års perioden, fra 1975-86 til 2002-12, er det konstateret, at arten er forsvundet fra ca. 10% af områderne langs den jyske Strandtudse Side 4 Spidssnudet frø Grøn frø Identifikation Voksne dyr: Voksne hanner er 4-7 cm, medens hun- nerne kan blive op til 8 cm. Strandtud- sen er en tætbygget lille tudse med korte bagben. De korte bagben gør, at den oftest bevæger sig af sted i løb, modsat de andre tudser, der hopper af sted. Strandtudsen kendes ved en række karakterer: • Erkendes som tudse ved, at den har tør og på oversiden kraftigt vortet hud, ret korte bagben og en Gengivelse Udbredelse tilladt med tydelig af kildeangivelse.strandtudse Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. opsvulmet parotoidekritel på hver i perioden 1975 til 1986 side bag øjet; Status og tendenser at strandtudsen i perioden er forsvundet fra en del Figur 23 (øv.tv): Udbredelse af strandtudse i perioden • Hvid til citrongul rygstribe. Rygstri- Status for strandtudsen i dag er bragt i afsnittet 10x10 km kvadrater, men at den i hvert kvadrat er 1975 til 1986 i 10x10 km kva- ”Nuværende udbredelse”. For at vurdere blevet forholdsvist mere sjælden, således at arten i ben kan dog være reduceret eller drater, efter Atlasundersø- tendenser for nuværende udbredelse, vil det være dag kun findes i forholdsvis mindre dele af 5x5 km gelsen af Danmarks padder sjældent helt mangle. Rygstriben hensigtsmæssigt at sammenligne med seneste kvadraterne. og krybdyr. Kort efter Kåre Fog af Lars Christian samlede opgørelse over strandtudsens udbredelse alene gør, at strandtudse kan for- Adrados i Danmark, dvs. atlasundersøgelsen af Danmarks veksles med den stribede variant padder og krybdyr 1975-1986 med den aktuelle af spidssnudet frø og grøn frø, der opgørelse for 2002 til 2012. Figur 24 (øv.th): Udbredelse af strandtudse i perioden dog begge mangler parotoidekirtler, 2002 til 2012 i 10x10 km En sådan sammenligning lider under, at der ikke kvadrater, efter NOVANA og har fugtig glat hud. er sikkerhed for, at undersøgelsen i atlasperioden overvågning, DOF basen, FugleogNatur, BFNbasen dækkede samme områder som i opgørelsen for Område Antal kvadrater hvor or research. Kort af Lars 2002 til 2012. Der er dog et meget stort sammen- strandtudsen findes Christian Adrados fald af områder. Da strandtudsen endvidere er i 2002-2012 i forhold til stand til at kolonisere områder op til omkring 10 perioden 1975-1986 km fra hidtidige yngleområder, er opgørelsen ikke lavet som en sammenligning af positive kvadrater 10x10 km 5x5 km for 1975-86 med status i disse kvadrater 2002-12, men udelukkende ved sammenligning af antal Vestkysten 97 % 85 % kvadrater med arten i de to perioder, dvs. en ”best Lillebæltsområdet 94 % 73 % Figurer er gengivet fra udkast til Forvaltningsplan case” sammenligning. Limfjorden 77 % 65 % forGengivelse strandtudse tilladt med tydelig (under kildeangivelse. udgivelse) efter tilladelse fra Gengivelse Udbredelse tilladt med tydelig af kildeangivelse.strandtudse Strandenge i øvrigt 54 % 50 % Naturstyrelsen. Sammenligningi perioden 2002 af strandtudsens til 2012 udbredelse i Indlandslokaliteter 42 % 35 % Danmark defineret som antal 10x10 km kvadra- Rockpools 50 % 40 % Status og tendenser at strandtudsenSide 5 iter, perioden hvor arten er forsvundet findes, viser fra meget en del storeFigur forskelle 23 (øv.tv ): UdbredelseDanmark i alt 67 % 60 % Status for strandtudsen i dag er bragt i afsnittet 10x10 km kvadrater,mellem men perioden at den i hvert1975 tilkvadrat 1986 og er periodenaf strandtudse 2002 i perioden 1975 til 1986 i 10x10 km kva- ”Nuværende udbredelse”. For at vurdere blevet forholdsvisttil 2012mere (figursjælden, 23 modsåledes figur at 24).arten Bruges i Atlasunder- drater, efter Atlasundersø-Tabel 2: Procent 10x10 hhv. 5x5 km kvadrater hvor strandtud- tendenser for nuværende udbredelse, vil det være dag kun findes i forholdsvissøgelsens mindre mindre maskestørrelse dele af 5x5 km på 5x5gelsen km af fåsDanmarks senpadder findes i perioden 2002 til 2012 i forhold til hensigtsmæssigt at sammenligne med seneste kvadraterne. endnu større forskelle, (tabel 2). Forskellenog krybdyr. skyldes Kort efterperioden 1975 til 1986 (100 %). Kåre Fog af Lars Christian samlede opgørelse over strandtudsens udbredelse Adrados i Danmark, dvs. atlasundersøgelsen af Danmarks padder og krybdyr 1975-1986 med den aktuelle Figur 24 (øv.th): Udbredelse opgørelse for 2002 til 2012. Forvaltningsplan for strandtudse 27 af strandtudse i perioden 2002 til 2012 i 10x10 km En sådan sammenligning lider under, at der ikke kvadrater, efter NOVANA er sikkerhed for, at undersøgelsen i atlasperioden overvågning, DOF basen, FugleogNatur, BFNbasen dækkede samme områder som i opgørelsen for Område Antal kvadrater hvor or research. Kort af Lars 2002 til 2012. Der er dog et meget stort sammen- strandtudsen findes Christian Adrados fald af områder. Da strandtudsen endvidere er i 2002-2012 i forhold til stand til at kolonisere områder op til omkring 10 perioden 1975-1986 km fra hidtidige yngleområder, er opgørelsen ikke lavet som en sammenligning af positive kvadrater 10x10 km 5x5 km for 1975-86 med status i disse kvadrater 2002-12, men udelukkende ved sammenligning
Recommended publications
  • Geological Setting and Tectonic Framework in Denmark
    DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/124 Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 3 Geological setting and tectonic framework in Denmark Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY G E U S DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/124 Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 3 Geological setting and tectonic framework in Denmark Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND ~ MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY G E U S 1. INTRODUCTION 4 1.1 The aim of this report ............................................................................................... 5 2. GEOLOGICAL SETTING OF DENMARK 6 2.1 The pre-Quaternary Geology of Denmark ............................................................... 7 3. GEOLOGICAL – TECTONIC FRAMEWORK 10 3.1 The geotectonic margins of the Danish Basin ....................................................... 10 3.2 Deep-seated tectonic structures ............................................................................ 12 4. SALT DIAPIRS 13 4.1 The salt provinces in Denmark ............................................................................... 14 5. TECTONICS OF CRETACEOUS AND TERTIARY DEPOSITS 17 6. TECTONICS OF BORNHOLM: BASEMENT, BLOC TECTONICS AND INVERSION 18 7. THE PRE-QUARTERNY SURFACE
    [Show full text]
  • Ny Limfjordsforbindelse Skal Anlægges Via Egholm
    Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 215 Offentligt DEN 3. FORBINDELSE Flertal i Folketinget: Ny Limfjordsforbindelse skal anlægges via Egholm Nye beregninger ved Limfjorden: Tæt på kritisk trængsel Nordjyske kommuner: Brug for en anlægslov for Egholmsforbindelsen inden nytår Det haster med en anlægslov Et fl ertal i Folketinget er blevet enige om, at den vil være en god investering for det danske samfund. 3. Limfjordsforbindelse skal anlægges som en Den 3. Limfjordsforbindelse vil nemlig ikke alene DEN 3. FORBINDELSE helt ny forbindelse vest om Aalborg og føres over løse de akutte trafi kale problemer. Den vil betyde Udgivet af Komitéen for den Limfjorden via Egholm. kortere rejsetid, færre trafi kuheld og mindre miljø- 3. Limfjordsforbindelse Nu ligger linjeføringen omsider fast. Det er et stort og støjbelastning. over Egholm og positivt gennembrud for den 3. Limfjordsforbin- Men først og fremmest er den 3. Limfjordsforbindel- delse. se vigtig for at sikre en positiv fremtidig samfunds- Næste skridt er nu, at Folketinget skal vedtage en udvikling i Nordjylland. anlægslov for Egholmforbindelsen. En nem adgang over Limfjorden er en forudsætning Redaktionsgruppe: Behovet for den 3. Limfjordsforbindelse er stort og for, at regionens borgere og virksomheder kan Henning Christensen stigende. De gamle forbindelser over fjorden kan snart udvikle sig og skabe vækst. Tommy Tvedergaard Madsen ikke klare mere trafi k. Trængslen er tæt på at være Vi har brug for en afklaring, så vi kan komme videre Torben Sollyst Mikkelsen kritisk. Derfor haster det med anlægsloven, som er med at udvikle Nordjylland. Svend Tøfting forudsætningen for, at byggeriet kan komme i gang. Grundlaget er klart.
    [Show full text]
  • "Mette" Sønderho På Fanø Skonnert Registrerings-Samt Kendingssignal-Bogstaver: N L Y J Hvor Og Når Bygget Bygmeste
    "Mette" Sønderho på Fanø Skonnert Registrerings-samt kendingssignal-bogstaver: N L Y J Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbysniiiEsattesten) Maskiniabrikantens navn og hjemsted I Sønderho på Fanø 1863/64 af S.J. Søn­ nichsen ibd. iflg. bilbrev dt. Sønderho 10/5 1864- Dækkenes antal: 1 Hoved-Dimensioner Masternes antal: 2 Længde: 78r9 Agterskibets form: Fladt spejl. Bredde: 19'4 Dybde: 9*5 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med kvindelig galionsfigur. Drægtighed: 119,82 tons. Bygget på: Kravel af eg. : Peder Thomsen, borgerbrev Varde 14/12 1859« Redere: 1874: Ovnnvt. fører Peder Thomsen bestyrende reder med 57/96, skibsfører Thomas J. Ånthonisen 4/96, do M.J. Brinch 3/96, do Jes H. Jessen 2/96, do H.J. Aarre 4/96, handelsbetjent B.P. Christensen 4/96, M.J. Fischer's enke, Karen Fischer 3/96, alle Sønderho, proprietær N. Hansen's enke, Ane Kjerstine Hansen, Krogsgård 4/96, gårdejer H. Lassen 2/96, do Niels Andersen!s sønner, Hans S. og A.P. Nielsen 1/96 tilsammen, alle Tjerreborg, og tømmerhdlr. Hans Hansen, Sibe 12/96. Hoved-skibsregistrerings-protokol: 6-384 Rigsarkiv: Landsarkiv: Mlr.br. dt. Fanø 10/5 1864: 55i lstr. Iflg. rederiets anm. dt. Sønderho 22/5 1879 og Fanø tolds indberetning af 31.s.m. er dette skib på rejse fra Haderslev til Pernan i ballast totalt forlist d. 2/5 1879 li mil SY/Y for Øland, antagelig p.gr.a. grundstødning på et skjult vrag. Mandskabet red­ det ved egen hjælp. Casco assureret for 19.000 kr.
    [Show full text]
  • Hvor Og Når Bygget Bygmesterens Navn Og Hjemsted Nordby På Fanø
    Verdånde : Nordby på Fanø 3 mst. skonnert N V F R Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbyeningsattesten) Maskinfabrikantens navn og hjemsted Nordby på Fanø 1883/84 af S Abraham­ sen, ifgl. bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884- Dækkenes antal: 1 Hoved-DimeBsioner Masternes antal: 3 Længde: 117[ 9 Agterskibets form: hækbygget fladt Bredde: 24 '1 spejl. Dybde: 13'5 Beskrivelse af forskibet: middelfyldigt. Drægtigbed: 314,16 t. Bygget på: kravel af eg og fyr. L H Duysen af Nordby med borgerbrev dt. Fanø birk 2 marts 1871 Ifølge bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884 og nationalitets og ejendomserklæring dt. Fanø 16 juni 1884 tilhørende: Aktieselskabet "tremastskonnerten Verdan* des rederi" i Nordby på Fanø, stiftet den 16 juni 1884, hvis bestyrelse der har til sæde i Nordby på Fanø, består af nedennævnte aktionærer: C H Nielsen forretningsførende medlem. skibreder Nordby D H Duysen skibsfører E II 7/inther suppleant skibreder Hoved-skibsregistrerings-protokol: lo, 361 Intet at bemærke. '" Terdandi" : Svendborg Skonnert Registrerings- samt kendingssignal-bogstaver: E M Q F( Hvor og når bygget /gmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft CErter bilbrevet eller skibsbyenii-gsat testen) Maskinfabrikantens navn og hjemsted I Svendborg 1875 af C.C.Hansen og H.P.Hansen jun. ibd. iflg. bilbrev dt. Svendborg 18/3 1875. Dækkenes antal: l Masternes antal: 2 Længde: g5 * g Agterskibets form: Hækbygget m. halv­ 19! 6 rundt spejl. ie: 10?6 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med gl^t stævn. : 15 3,07 tons ,^._ på: Kravel pf eg.
    [Show full text]
  • Fugle 2018-2019 Novana
    FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] 1 FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 Thomas Eske Holm Rasmus Due Nielsen Preben Clausen Thomas Bregnballe Kevin Kuhlmann Clausen Ib Krag Petersen Jacob Sterup Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Claus Lunde Pedersen Peter Mikkelsen Jesper Bladt Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 2 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 Titel: Fugle 2018-2019 Undertitel: NOVANA Forfatter(e): Thomas Eske Holm, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Claus Lunde Pedersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt Institution(er): Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: juni 2021 Redaktion afsluttet: juni 2020 Faglig kommentering: Henning Heldbjerg, gensidig blandt forfatterne, hvor diverse forfattere har kvalitetssikret afsnit om artgrupper blandt yngle- og/eller trækfugle, de ikke selv har bearbejdet og skrevet om. Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Ekstern kommentering: Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her: http://dce2.au.dk/pub/komm/SR420_komm.pdf Finansiel støtte: Miljøministeriet Bedes citeret: Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2021. Fugle 2018-2019. NOVANA.
    [Show full text]
  • Geus Rap 2010-124.Pdf
    1. INTRODUCTION 4 1.1 The aim of this report ............................................................................................... 5 2. GEOLOGICAL SETTING OF DENMARK 6 2.1 The pre-Quaternary Geology of Denmark ............................................................... 7 3. GEOLOGICAL – TECTONIC FRAMEWORK 10 3.1 The geotectonic margins of the Danish Basin ....................................................... 10 3.2 Deep-seated tectonic structures ............................................................................ 12 4. SALT DIAPIRS 13 4.1 The salt provinces in Denmark ............................................................................... 14 5. TECTONICS OF CRETACEOUS AND TERTIARY DEPOSITS 17 6. TECTONICS OF BORNHOLM: BASEMENT, BLOC TECTONICS AND INVERSION 18 7. THE PRE-QUARTERNY SURFACE 22 8. GLACIOTECTONICS AND GLACIAL STRUCTURES 26 8.1 Major structures ...................................................................................................... 26 8.2 Fractures and joints ................................................................................................ 30 8.3 Buried valleys ......................................................................................................... 35 9. LATE AND POST GLACIAL ELEVATION AND HOLOCENE SUBSIDENCE 36 9.1 Late glacial – Late Weichselian elevation .............................................................. 36 9.2 Post glacial – Holocene elevation and subsidence ............................................... 36 10. RECENT MOVEMENTS,
    [Show full text]
  • Registrering Af Fangster Med Standardredskaber I De Danske Kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G
    DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Af Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Kolofon Titel: Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder. Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Forfattere: Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pe- dersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr.: 375-2020 År: November 2020 Reference: Støttrup JG, Kokkalis A, Christoffersen M, Pedersen EM, Pedersen MI og Olsen J (2020). Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområ- der. Nøglefiskerrapport for 2017-2019. DTU Aqua-rapport nr. 375-2020. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 153 pp. + bilag Forsidefoto: Pighvar klar til udsætning. Foto: Mads Christoffersen. Udgivet af: Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby Download: www.aqua.dtu.dk/publikationer ISSN: 1395-8216 ISBN: Trykt udgave: 978-87-7481-298-2 Elektronisk udgave: 978-87-7481-299-9 DTU Aqua-rapporter er afrapportering fra forskningsprojekter,
    [Show full text]
  • Before 1850 After 1900 1850-1900
    Rasmus Hansen Æble Before 1850 Brændekilde Fyn Fyn, før 1913 1850-1900 Vallekilde sommeræble Sjælland, 1913 Drejæble After 1900 Rifbjerg Scarlagen Fyn Pearman, Langeland, 1913 Pederstrup Fyn, 1860 Ormslevæble Sjælland, 1913 Frogmore England, 1865 Soesmarke æble Lolland, 1900 Broholm Fyn, 1866 Queen England, 1858 Bodils æble Haderslev, Gravenfin 1895 Peter Hansens Æble Fyn, 1932 Pigeon Rød Vinter Hindbær 1882 Elmelund Æble, Fyn, 1830 1876 Knud Lunn Guldspir Sjælland, 1865 Nonnetit Bastard Kolding, 1800 Fynsk udvalg III, Early Hvidkilde Fyn Victoria, Ærø Æble Voksæble 1899, UK Ærø, 1913 Fyn, 1835 Keswick Lord Suffield Codlin Ninas Æble England, Ringkloster England, Frederikssund, 1790 Ondrup Kammerjunker 1820 1835 sommeræble Skanderborg, Pigeon Odder, 1900 Almindelig 1800 Pigeon CJH 603 Frankrig, 1677 Annas Æble Lolland Hvid Vinter Langeland, 1900 Dansk Bodil Langeland Rosenhæger Bøgh´s Neergaard Hvid Pigeon Oudrupgårds Fyn, før 1795 citronæble Lolland, 1850 Ondrup Langeland, 1913 Høstæble Horsens, Moseæble Horsens, før før 1863 Odder, 1850 CJH 10-17 1906 Lolland Butteræble Rød Annanas Tyskland, 1860 Rifbjerg Gylling Lundbytorpæble Langeland, 1820 Bjerlevæble Sjælland, 1913 Pigeon Ildrød Alsisk Dronningmølle Uggerløse citronæble Sjælland, før Æble Als, før 1911 1900 Strandbyæble Boiken Tyskland, 1828 Sukkertop Bismark Fersktenrødt fra Vålse Australien, Falster, 1917 sommeræble Hugons Æble 1877 Frankrig, før 1839 Slesvigs Jordbæræble Guldborg Skovfoged (Sommer Pearsman) Lolland, Vordingborg, England, 1588 1870 1830 Nørregårds Æble Tyrislund
    [Show full text]
  • Leucite from East Greenland: a New Petrographic Sub-Province of the Tertiary North Atlantic Province C
    Leucite from East Greenland: A new petrographic sub-province of the Tertiary North Atlantic province C. K. BROOKS, J. G. R0NSBO and T. F. D. NIELSEN f T\/^J? Brooks, C. K., Rønsbo, J. G. and Nielsen, T. F. D.: Leucite from East Greenland: a new dI MJKJM. petrographic sub-province of the Tertiary North Atlantic province. Bull. geol. Soc. Den- S mark, vol. 24, pp. 93-98. Copenhagen, November, 19th., 1975. ]YL 5* CJ A new occurrence of ultramafic alkaline rocks in the Kangerdlugssuaq district of East k^3f Greenland is briefly described and more detailed penological and mineralogical data are presented for a leucite ankaratrite, which consists of diopside, leucite, nepheline, alkali feldspar, magnetite and phlogopite. The presence of potassic rocks in this area provides important additional evidence for the rifted origin of the area. This is the first well- substantiated report of leucite from Greenland. C. K. Brooks, J. G. Rønsbo and T. F. D. Nielsen, Geologisk Centralinstitut, Øster Vold­ gade 5-7, DK-1350 København K., Denmark. March 20th, 1975. Leucite is a characteristic mineral of potas­ this led Brooks (1973) to postulate that the sium-rich volcanic and sub-volcanic rocks fjord is the non-spreading arm of a triple rift and* although it is well known and abundant system. in certain areas, it is otherwise a rare mineral. Recent discoveries show that the rocks In this note, we report an occurrence of leu­ are considerably more undersaturated beyond cite from East Greenland and this is the first the head of the fjord, where a completely dif­ reported occurrence not only from Greenland ferent petrographic province of unknown ex­ but from the entire Tertiary North Atlantic tent crops out from under the inland ice.
    [Show full text]
  • Environmental Radi in Denmark in 1981
    Ut 5^ OOOOto L-469 \ \ i 1Bl Environmental Rad• Ii \%Y. in Denmark in 1981 A. Aarkrog, L. Bøtter-Jensen, H. Dahlgaard, Heinz Hansen, J. Lippert, SP. Nielsen, and Karen Nilsson Risø National Laboratory, DK-4000 Roskilde, Denmark June 1982 Risø-R-469 ENVIRONMENTAL RADIOACTIVITY IN DENMARK IN 1981 A. Aarkrog, L. Bøtter-Jensen, H. Dahlgaard, Heinz Hansen, J. Lippert, S.P. Nielsen and Karen Nilsson Abstract. Strontium-90 was determined in samples from all over the country of precipitation, ground water, lake and stream wa­ ter, sea water, dried milk, grain, bread, potatoes, vegetables, fruit, total diet, and human bone. Furthermore, ^°Sr was deter­ mined in local samples of air, rain water, soil, grass, sea plants, fish and meat. Cesium-137 was determined in air, pre­ cipitation, sea water, sediments, milk, grain product:*, pota­ toes, vegetables, fruit, total diet, sea plants, fish, and meat. Estimates of the mean contents of radiostrontium and radiocesium in the human diet in Denmark during 1981 are given. Tritium was determined in precipitation, fresh water and sea water. Pluto­ nium and Americium were measured in sea water, sediments, sea plants and mussels. The y-background was measured regularly by TLD, ionization chamber and on site y-spectroscopy at locations around Risø, at ten of the State experimental farms along the coasts of the Great Belt and around Gylling Næs. The marine en­ vironments at Barsebåck and Ringhals were monitored for ^Tcs and corrosion products (58Co, 60Co, 65Zn, 54Mn). Finally the report includes routine surveys of environmental samples from the Risø area. UDC 614.73(489) June 1982 Risø National Laboratory ISBN 87-550-0855-0 ISSN 0106-2840 ISSN 0106-407X Risø Repro 1982 - 3 - CONTENTS Page ABBREVIATIONS AND UNITS 6 1.
    [Show full text]
  • Studies in Danish Geology
    II7 STUDIES IN DANISH GEOLOGY. By HENRY DEWEY. Presidential Address, Febrz<ary 7th, 1926. I. INTRODUCTION. THE kingdom of Denmarklies between the North Sea and the Baltic, and extends northwards from Slesvig to the l{attegat. It consists of the peninsula of Jutland on the west and of several large and some hundreds of small islands forming an archipelago between Jutland and Sweden. The principal islands from west to east are Fyen, which is separated from Jutland by the Littie Belt, and Sealand, between which island and Fyen lie the broader waters of the Great Belt. Eastwards of Sealand, and separating it from Sweden, the narrow strait of sea, the Sound, connects the Kattegat with the Baltic. Jut­ land lies between the same parallels of latitude as Scotland south of Inverness. On the west the shores are low, sandy, and for the most part unindented. The drift of shingle and of blown sand has cut ofi several wide lagoons from the sea, but such areas are subject to continual exebange between land and sea and many disastrous submergences have occurred in western Jutland from this cause. The sand dunes are aften of great height, especially in the northern point of Vendsyssel, known as the Skaw. The East coast of Jutland presents a very difierent aspect and is diversified with several beautiful fiords or inlets of the sea. The northern part of Jutland is completely cut ofi from the peninsula by the tortuous waters of the exquisite Limfiord, and small boats are able to pass through this inlet from the North Sea to the Kattegat.
    [Show full text]
  • Beskyttelse Af Havnaturen I Indre Danske Farvande - Status Og Anbefalinger
    Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og anbefalinger Af Thomas Kirk Sørensen Foto: Erling Svensen © Ocean Photo Udgivet af: WWF Verdensnaturfonden, juni 2005 Forfatter: Thomas Kirk Sørensen Oplag: 100 Kontakt: Peter Blanner WWF Danmark En stor tak til Skov- og Naturstyrelsen, Hav- Ryesgade 3F, 2200 København N. og Habitatkontoret for en væsentlig teknisk Telefon: +45 35247849 bistand. Tak til Farvandsvæsenet for E-mail: [email protected] assistance og kort over det østlige Kattegat, Rapporten er trykt på FSC- GEUS, Jørgen Nørrevang Jensen for certificeret papir. gennemlæsning og Ivan Petersen for ©WWF Danmark korrekturlæsning. Rapporten må citeres med kildeangivelse. Denne rapport er udarbejdet med støtte fra JL-Fondet. Forside: Polycera quadrilineata (Müller, 1776) eller stribet nøgensnegl. Lever bl.a. på stenrev i danske farvande fra Nordsøen til den vestlige Østersø. 2 Forord Der er ikke nogen tvivl om, at danskere er glade for naturen. Når tiden er til det strømmer vi ud i skoven for at gå en tur, kigge på fugle, jage, fiske, samle bær og svampe eller simpelt hen for at få noget frisk luft. Vi nyder at blive overrumplet af farverne, duftene og den mangfoldighed af dyr og planter, som findes derude. Vi finder ganske enkelt stor ro ved forsikringen om, at det overhovedet eksisterer. Mange af os går hellere en tur langs stranden end i kirken, hvis der skal spekuleres over tilværelsen. Anderledes svært er det naturligvis at gå en rask søndagstur på bunden af havet. Den blanke havoverflade vogter over de hemmeligheder, der gemmer sig under den, og vi får kun små glimt af vore unikke haves rigdom i form af de dyr, som vi fanger og det, som skylles op på vore kyster.
    [Show full text]