Strandtudse Biologi Og Forvaltning Klit Og Klithede, Torup Strand
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Strandtudse Biologi og forvaltning Klit og klithede, Torup Strand Indhold Indledning ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������3 Udbredelse, status og tendenser �����������������������������������������������������������������������������������������������������4 Identifikation �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 5 Registreringsmetoder ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 7 Biologi ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������9 Beskrivelse af levesteder���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������12 Trusler ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 14 Forvaltningsmæssige tiltag ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������15 Myndighedstilladelser og lovgivning ���������������������������������������������������������������������������������������������21 Driftsforhold og støtteordninger ����������������������������������������������������������������������������������������������������23 Forsidefoto: Klitter ved Svinklovene, Jammerbugt Kommune. Bagsidefoto: Kvækkende strandtudsehan, Colourbox. Tekst: Lars Christian Adrados, Amphi Consult. Allan Eskesen, Jammerbugt Kommune. Fotos: Lars Christian Adrados, Amphi Consult. Allan Eskesen, Jammerbugt Kommune. Lene Østergaard, Jammerbugt Kommune. Kim Aaen/NatureEyes. Colourbox. Illustrationer og figurer: Lars Christian Adrados, Amphi Consult. Naturstyrelsen. Layout: Lene Østergaard, Jammerbugt Kommune. Tryk: DigiGraf Tryk & Reklame Aps, Pandrup. Udgivet af Jammerbugt Kommune med økonomisk støtte fra Naturstyrelsen. December 2014. Side 2 Indledning Strandtudsen er beskyttet af både naturbeskyttelsesloven, artsfredningsbe- kendtgørelsen og habitatbekendtgørelsen. Den strenge beskyttelse er foranle- diget af, at strandtudsen er gået meget tilbage de seneste mange år, og at den, medmindre der gennemføres aktive forvaltningsmæssige tiltag, fremover forven- tes at gå yderligere tilbage. Med denne pjece søges strandtudsens udbredelse, status og biologi beskrevet med henblik på, at give forståelse for de nødvendige forvaltningsmæssige tiltag, der skal til, for at mindske artens tilbagegang. Disse forvaltningsmæssige tiltag er beskrevet i håbet om, at de kan tjene som inspira- tion og vejledning for den fremtidige forvaltning af arten. Strandtudse, Bufo calamita Side 3 Strandtudse Skrubtudse Udbredelse, status og tendenser I Danmark findes strandtudsen i klit- vestkyst, ca. 40% af strandengene og ten og klitheden langs vestkysten, på knap 60% af indlandslokaliteterne. strandengene i Limfjorden, langs de indre danske kystlinjer, langs fjordene Hvis bestandene skal bevares på og Østersøkysten og langs kysterne nuværende niveau, vil det flere steder af Bornholm. Den findes desuden på kræve en aktiv forvaltningsindsats. knap 20 indlandslokaliteter. Bestande Med få undtagelser kan strandtudsen af strandtudser kan hurtigt formere ikke overleve uden menneskelig ind- sig markant op, når muligheden byder griben. For at overleve kræver den sig, men de kan også hurtigt forsvinde dynamik på levestederne, det være igen. Strandtudsen er i stærkt tilba- sig afgræsning, plads til vandstands- gegang, såvel i Danmark, som i det svingninger og/eller plads til naturlige øvrige Europa. Flere steder i landet dynamiske processer. har der i perioden 1985 til i dag været gjort målrettet indsatser for at gavne I den danske rapportering ”Bevarings- arten, hvilket har bremset, men ikke status for naturtyper og arter” 2014, stoppet tilbagegangen i Danmark. jvf. Habitatdirektivets Artikel 17, angi- ves bevaringsstatus for strandtudse at Den samlede danske bestand er esti- være stærkt ugunstig i Danmark. meret til omkring 25.000 yngleaktive dyr, fordelt på: • Den jyske vestkyst, max 10.000, • Limfjorden, max 5.000, • Danmark i øvrigt ca. 10.000. Ved sammenlignelige registreringer i 25 års perioden, fra 1975-86 til 2002-12, er det konstateret, at arten er forsvundet fra ca. 10% af områderne langs den jyske Strandtudse Side 4 Spidssnudet frø Grøn frø Identifikation Voksne dyr: Voksne hanner er 4-7 cm, medens hun- nerne kan blive op til 8 cm. Strandtud- sen er en tætbygget lille tudse med korte bagben. De korte bagben gør, at den oftest bevæger sig af sted i løb, modsat de andre tudser, der hopper af sted. Strandtudsen kendes ved en række karakterer: • Erkendes som tudse ved, at den har tør og på oversiden kraftigt vortet hud, ret korte bagben og en Gengivelse Udbredelse tilladt med tydelig af kildeangivelse.strandtudse Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. opsvulmet parotoidekritel på hver i perioden 1975 til 1986 side bag øjet; Status og tendenser at strandtudsen i perioden er forsvundet fra en del Figur 23 (øv.tv): Udbredelse af strandtudse i perioden • Hvid til citrongul rygstribe. Rygstri- Status for strandtudsen i dag er bragt i afsnittet 10x10 km kvadrater, men at den i hvert kvadrat er 1975 til 1986 i 10x10 km kva- ”Nuværende udbredelse”. For at vurdere blevet forholdsvist mere sjælden, således at arten i ben kan dog være reduceret eller drater, efter Atlasundersø- tendenser for nuværende udbredelse, vil det være dag kun findes i forholdsvis mindre dele af 5x5 km gelsen af Danmarks padder sjældent helt mangle. Rygstriben hensigtsmæssigt at sammenligne med seneste kvadraterne. og krybdyr. Kort efter Kåre Fog af Lars Christian samlede opgørelse over strandtudsens udbredelse alene gør, at strandtudse kan for- Adrados i Danmark, dvs. atlasundersøgelsen af Danmarks veksles med den stribede variant padder og krybdyr 1975-1986 med den aktuelle af spidssnudet frø og grøn frø, der opgørelse for 2002 til 2012. Figur 24 (øv.th): Udbredelse af strandtudse i perioden dog begge mangler parotoidekirtler, 2002 til 2012 i 10x10 km En sådan sammenligning lider under, at der ikke kvadrater, efter NOVANA og har fugtig glat hud. er sikkerhed for, at undersøgelsen i atlasperioden overvågning, DOF basen, FugleogNatur, BFNbasen dækkede samme områder som i opgørelsen for Område Antal kvadrater hvor or research. Kort af Lars 2002 til 2012. Der er dog et meget stort sammen- strandtudsen findes Christian Adrados fald af områder. Da strandtudsen endvidere er i 2002-2012 i forhold til stand til at kolonisere områder op til omkring 10 perioden 1975-1986 km fra hidtidige yngleområder, er opgørelsen ikke lavet som en sammenligning af positive kvadrater 10x10 km 5x5 km for 1975-86 med status i disse kvadrater 2002-12, men udelukkende ved sammenligning af antal Vestkysten 97 % 85 % kvadrater med arten i de to perioder, dvs. en ”best Lillebæltsområdet 94 % 73 % Figurer er gengivet fra udkast til Forvaltningsplan case” sammenligning. Limfjorden 77 % 65 % forGengivelse strandtudse tilladt med tydelig (under kildeangivelse. udgivelse) efter tilladelse fra Gengivelse Udbredelse tilladt med tydelig af kildeangivelse.strandtudse Strandenge i øvrigt 54 % 50 % Naturstyrelsen. Sammenligningi perioden 2002 af strandtudsens til 2012 udbredelse i Indlandslokaliteter 42 % 35 % Danmark defineret som antal 10x10 km kvadra- Rockpools 50 % 40 % Status og tendenser at strandtudsenSide 5 iter, perioden hvor arten er forsvundet findes, viser fra meget en del storeFigur forskelle 23 (øv.tv ): UdbredelseDanmark i alt 67 % 60 % Status for strandtudsen i dag er bragt i afsnittet 10x10 km kvadrater,mellem men perioden at den i hvert1975 tilkvadrat 1986 og er periodenaf strandtudse 2002 i perioden 1975 til 1986 i 10x10 km kva- ”Nuværende udbredelse”. For at vurdere blevet forholdsvisttil 2012mere (figursjælden, 23 modsåledes figur at 24).arten Bruges i Atlasunder- drater, efter Atlasundersø-Tabel 2: Procent 10x10 hhv. 5x5 km kvadrater hvor strandtud- tendenser for nuværende udbredelse, vil det være dag kun findes i forholdsvissøgelsens mindre mindre maskestørrelse dele af 5x5 km på 5x5gelsen km af fåsDanmarks senpadder findes i perioden 2002 til 2012 i forhold til hensigtsmæssigt at sammenligne med seneste kvadraterne. endnu større forskelle, (tabel 2). Forskellenog krybdyr. skyldes Kort efterperioden 1975 til 1986 (100 %). Kåre Fog af Lars Christian samlede opgørelse over strandtudsens udbredelse Adrados i Danmark, dvs. atlasundersøgelsen af Danmarks padder og krybdyr 1975-1986 med den aktuelle Figur 24 (øv.th): Udbredelse opgørelse for 2002 til 2012. Forvaltningsplan for strandtudse 27 af strandtudse i perioden 2002 til 2012 i 10x10 km En sådan sammenligning lider under, at der ikke kvadrater, efter NOVANA er sikkerhed for, at undersøgelsen i atlasperioden overvågning, DOF basen, FugleogNatur, BFNbasen dækkede samme områder som i opgørelsen for Område Antal kvadrater hvor or research. Kort af Lars 2002 til 2012. Der er dog et meget stort sammen- strandtudsen findes Christian Adrados fald af områder. Da strandtudsen endvidere er i 2002-2012 i forhold til stand til at kolonisere områder op til omkring 10 perioden 1975-1986 km fra hidtidige yngleområder, er opgørelsen ikke lavet som en sammenligning af positive kvadrater 10x10 km 5x5 km for 1975-86 med status i disse kvadrater 2002-12, men udelukkende ved sammenligning