Strandtudse Biologi Og Forvaltning Klit Og Klithede, Torup Strand

Strandtudse Biologi og forvaltning Klit og klithede, Torup Strand

Indhold

Indledning ��3 Udbredelse, status og tendenser ��4 Identifikation �� 5 Registreringsmetoder �� 7 Biologi ��9 Beskrivelse af levesteder ��12 Trusler �� 14 Forvaltningsmæssige tiltag ��15 Myndighedstilladelser og lovgivning ��21 Driftsforhold og støtteordninger ��23

Forsidefoto: Klitter ved Svinklovene, Jammerbugt Kommune.

Bagsidefoto: Kvækkende strandtudsehan, Colourbox. Tekst: Lars Christian Adrados, Amphi Consult. Allan Eskesen, Jammerbugt Kommune. Fotos: Lars Christian Adrados, Amphi Consult. Allan Eskesen, Jammerbugt Kommune. Lene Østergaard, Jammerbugt Kommune. Kim Aaen/NatureEyes. Colourbox. Illustrationer og figurer: Lars Christian Adrados, Amphi Consult. Naturstyrelsen. Layout: Lene Østergaard, Jammerbugt Kommune. Tryk: DigiGraf Tryk & Reklame Aps, Pandrup. Udgivet af Jammerbugt Kommune med økonomisk støtte fra Naturstyrelsen. December 2014.

Side 2 Indledning

Strandtudsen er beskyttet af både naturbeskyttelsesloven, artsfredningsbe- kendtgørelsen og habitatbekendtgørelsen. Den strenge beskyttelse er foranle- diget af, at strandtudsen er gået meget tilbage de seneste mange år, og at den, medmindre der gennemføres aktive forvaltningsmæssige tiltag, fremover forven- tes at gå yderligere tilbage. Med denne pjece søges strandtudsens udbredelse, status og biologi beskrevet med henblik på, at give forståelse for de nødvendige forvaltningsmæssige tiltag, der skal til, for at mindske artens tilbagegang. Disse forvaltningsmæssige tiltag er beskrevet i håbet om, at de kan tjene som inspira- tion og vejledning for den fremtidige forvaltning af arten.

Strandtudse, Bufo calamita

Side 3 Strandtudse Skrubtudse Udbredelse, status og tendenser

I Danmark findes strandtudsen i klit- vestkyst, ca. 40% af strandengene og ten og klitheden langs vestkysten, på knap 60% af indlandslokaliteterne. strandengene i Limfjorden, langs de indre danske kystlinjer, langs fjordene Hvis bestandene skal bevares på og Østersøkysten og langs kysterne nuværende niveau, vil det flere steder af Bornholm. Den findes desuden på kræve en aktiv forvaltningsindsats. knap 20 indlandslokaliteter. Bestande Med få undtagelser kan strandtudsen af strandtudser kan hurtigt formere ikke overleve uden menneskelig ind- sig markant op, når muligheden byder griben. For at overleve kræver den sig, men de kan også hurtigt forsvinde dynamik på levestederne, det være igen. Strandtudsen er i stærkt tilba- sig afgræsning, plads til vandstands- gegang, såvel i Danmark, som i det svingninger og/eller plads til naturlige øvrige Europa. Flere steder i landet dynamiske processer. har der i perioden 1985 til i dag været gjort målrettet indsatser for at gavne I den danske rapportering ”Bevarings- arten, hvilket har bremset, men ikke status for naturtyper og arter” 2014, stoppet tilbagegangen i Danmark. jvf. Habitatdirektivets Artikel 17, angives bevaringsstatus for strandtudse at Den samlede danske bestand er esti- være stærkt ugunstig i Danmark. meret til omkring 25.000 yngleaktive dyr, fordelt på: • Den jyske vestkyst, max 10.000, • Limfjorden, max 5.000, • Danmark i øvrigt ca. 10.000.

Ved sammenlignelige registreringer i 25 års perioden, fra 1975-86 til 2002-12, er det konstateret, at arten er forsvundet fra ca. 10% af områderne langs den jyske Strandtudse

Side 4 Spidssnudet frø Grøn frø Identifikation

Voksne dyr: Voksne hanner er 4-7 cm, medens hunnerne kan blive op til 8 cm. Strandtud- sen er en tætbygget lille tudse med korte bagben. De korte bagben gør, at den oftest bevæger sig af sted i løb, modsat de andre tudser, der hopper af sted. Strandtudsen kendes ved en række karakterer: • Erkendes som tudse ved, at den har tør og på oversiden kraftigt

vortet hud, ret korte bagben og en GengivelseUdbredelse tilladt med tydelig af kildeangivelse.strandtudse Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. opsvulmet parotoidekritel på hver i perioden 1975 til 1986 side bag øjet; Status og tendenser at strandtudsen i perioden er forsvundet fra en del Figur 23 (øv.tv): Udbredelse • Hvid til citrongul rygstribe. Rygstri- Status for strandtudsen i dag er bragt i afsnittet 10x10 km kvadrater, men at den i hvert kvadrat er af strandtudse i perioden 1975 til 1986 i 10x10 km kva- ”Nuværende udbredelse”. For at vurdere blevet forholdsvist mere sjælden, således at arten i ben kan dog være reduceret eller drater, efter Atlasundersø- tendenser for nuværende udbredelse, vil det være dag kun findes i forholdsvis mindre dele af 5x5 km gelsen af Danmarks padder sjældent helt mangle. Rygstriben hensigtsmæssigt at sammenligne med seneste kvadraterne. og krybdyr. Kort efter Kåre Fog af Lars Christian samlede opgørelse over strandtudsens udbredelse alene gør, at strandtudse kan for- Adrados i Danmark, dvs. atlasundersøgelsen af Danmarks veksles med den stribede variant padder og krybdyr 1975-1986 med den aktuelle af spidssnudet frø og grøn frø, der opgørelse for 2002 til 2012. Figur 24 (øv.th): Udbredelse af strandtudse i perioden dog begge mangler parotoidekirtler, 2002 til 2012 i 10x10 km En sådan sammenligning lider under, at der ikke kvadrater, efter NOVANA og har fugtig glat hud. er sikkerhed for, at undersøgelsen i atlasperioden overvågning, DOF basen, FugleogNatur, BFNbasen dækkede samme områder som i opgørelsen for Område Antal kvadrater hvor or research. Kort af Lars 2002 til 2012. Der er dog et meget stort sammen- strandtudsen findes Christian Adrados fald af områder. Da strandtudsen endvidere er i 2002-2012 i forhold til stand til at kolonisere områder op til omkring 10 perioden 1975-1986 km fra hidtidige yngleområder, er opgørelsen ikke lavet som en sammenligning af positive kvadrater 10x10 km 5x5 km for 1975-86 med status i disse kvadrater 2002-12, men udelukkende ved sammenligning af antal Vestkysten 97 % 85 % kvadrater med arten i de to perioder, dvs. en ”best Lillebæltsområdet 94 % 73 % Figurer er gengivet fra udkast til Forvaltningsplan case” sammenligning. Limfjorden 77 % 65 % forGengivelse strandtudse tilladt med tydelig (under kildeangivelse. udgivelse) efter tilladelse fra GengivelseUdbredelse tilladt med tydelig af kildeangivelse.strandtudse Strandenge i øvrigt 54 % 50 % Naturstyrelsen. Sammenligningi perioden 2002 af strandtudsens til 2012 udbredelse i Indlandslokaliteter 42 % 35 % Danmark defineret som antal 10x10 km kvadra- Rockpools 50 % 40 % Status og tendenser at strandtudsenSide 5 iter, perioden hvor arten er forsvundet findes, viser fra meget en del storeFigur forskelle 23 (øv.tv ): UdbredelseDanmark i alt 67 % 60 % Status for strandtudsen i dag er bragt i afsnittet 10x10 km kvadrater,mellem men perioden at den i hvert1975 tilkvadrat 1986 og er periodenaf strandtudse 2002 i perioden 1975 til 1986 i 10x10 km kva- ”Nuværende udbredelse”. For at vurdere blevet forholdsvisttil 2012mere (figursjælden, 23 modsåledes figur at 24).arten Bruges i Atlasunder- drater, efter Atlasundersø-Tabel 2: Procent 10x10 hhv. 5x5 km kvadrater hvor strandtud- tendenser for nuværende udbredelse, vil det være dag kun findes i forholdsvissøgelsens mindre mindre maskestørrelse dele af 5x5 km på 5x5gelsen km af fåsDanmarks senpadder findes i perioden 2002 til 2012 i forhold til hensigtsmæssigt at sammenligne med seneste kvadraterne. endnu større forskelle, (tabel 2). Forskellenog krybdyr. skyldes Kort efterperioden 1975 til 1986 (100 %). Kåre Fog af Lars Christian samlede opgørelse over strandtudsens udbredelse Adrados i Danmark, dvs. atlasundersøgelsen af Danmarks padder og krybdyr 1975-1986 med den aktuelle Figur 24 (øv.th): Udbredelse opgørelse for 2002 til 2012. Forvaltningsplan for strandtudse 27 af strandtudse i perioden 2002 til 2012 i 10x10 km En sådan sammenligning lider under, at der ikke kvadrater, efter NOVANA er sikkerhed for, at undersøgelsen i atlasperioden overvågning, DOF basen, FugleogNatur, BFNbasen dækkede samme områder som i opgørelsen for Område Antal kvadrater hvor or research. Kort af Lars 2002 til 2012. Der er dog et meget stort sammen- strandtudsen findes Christian Adrados fald af områder. Da strandtudsen endvidere er i 2002-2012 i forhold til stand til at kolonisere områder op til omkring 10 perioden 1975-1986 km fra hidtidige yngleområder, er opgørelsen ikke lavet som en sammenligning af positive kvadrater 10x10 km 5x5 km for 1975-86 med status i disse kvadrater 2002-12, men udelukkende ved sammenligning af antal Vestkysten 97 % 85 % kvadrater med arten i de to perioder, dvs. en ”best Lillebæltsområdet 94 % 73 % case” sammenligning. Limfjorden 77 % 65 % Strandenge i øvrigt 54 % 50 % Sammenligning af strandtudsens udbredelse i Indlandslokaliteter 42 % 35 % Danmark defineret som antal 10x10 km kvadra- Rockpools 50 % 40 % ter, hvor arten findes, viser meget store forskelle Danmark i alt 67 % 60 % mellem perioden 1975 til 1986 og perioden 2002 til 2012 (figur 23 mod figur 24). Bruges Atlasunder- Tabel 2: Procent 10x10 hhv. 5x5 km kvadrater hvor strandtud- søgelsens mindre maskestørrelse på 5x5 km fås sen findes i perioden 2002 til 2012 i forhold til endnu større forskelle, (tabel 2). Forskellen skyldes perioden 1975 til 1986 (100 %).

Forvaltningsplan for strandtudse 27 Unge strandtudser

Stemme: Haletudser: Strandtudsen har en meget kraftig Haletudser af tudser erkendes ved, stemme, der på stille aftener/nætter at øjnene sidder relativt tæt sammen kan høres på omkring 1 km afstand. på oversiden af hovedet, hvorimod de Lyden er en hurtig langstrakt snerren sidder længer ude mod siden, til helt ”ARRrrrrr.. ARRrrrrr.. ARRrrrrr…” der ud på siden. hos frøerne. Desuden minder om natravnens stemme. Der starter den øverste halebræmme hos er flere steder på nettet, hvor lyden tudserne ved starten af halen, eller kan downloades, f.eks. på web-adres- et ganske lille stykke oppe af ryggen. sen: http://naturguide.dk Hos frøer starter halebræmmen læn- gere oppe af ryggen. Strandtudsens Æg: haletudser bliver maksimalt 22-30 Æggene lægges som hos de øvrige mm, hvorimod haletudser af skrubtud- tudsearter i en lang snor, og kan ser bliver op til 40 mm og af grøn- erkendes som æg af strandtudser, broget tudse op til 53 mm. Sikreste primært ved, at de lægges på lavvan- kendetegn findes ved de lidt større dede lokaliteter, hvor de gerne ligger haletudser – over ca. 15 mm, hvor næsten helt frit på bunden. Skrubtud- der ofte på bugen, lige bag mundfel- sen lægger ægsnore på dybere lokalitet, ses et lille hvidligt til hvidgråt tre- teter, og vikler dem omkring stængler kantet område, som mangler hos de af vandplanter. Der forekommer dog øvrige tudser. Denne karakter synes overlap i æglægningssteder, og sikker dog især at mangle i Limfjordens nord- artsidentifikation af æggene kræver vestlige egne. en del øvelse. Nyforvandlede tudser: Nyforvandlede tudser er som regel 7-11 mm lange. Oversiden er typisk gulbrun, og den hvidlig til citrongule rygstribe kan allerede være udviklet.

Haletudser af strandtudse Side 6 Registreringsmetoder

Lytning efter kvækkende dyr som man langsomt lader glide langs Strandtudser registreres i felten indled- de lavvandede områder. Når et dyr ningsvis om natten ved lytning. Deres bliver ”fanget af lyset”, fryser det på stemme kan, afhængigt af vejret og stedet, og kan let registreres. Derimod støjafgivelse fra omgivelserne, høres synes dyr, der har forladt lyskeglen sig på typisk mellem ½ og 2 km’s afstand. sikre, og dykker hurtigt. Lytningen skal foregå på lune stille aftener i tiden fra slutningen af april til Optælling på veje og stier starten af juli. Idet strandtudsen, som Strandtudsen er meget tilbøjelig til pionerart, koloniserer ofte nye yng- at søge ud på bare overflader, f.eks. leområder flere km fra eksisterende, veje og stier med sand, grus eller lyttes der med omkring ½ km’s interval asfalt for at søge føde. I særdeleshed i en omkreds på ca. 3 km fra eksiste- i overgangen mellem bare overflader rende kendte yngleområder. Herved og vegetation finder man dyrene. Er lokaliseres de(t) aktuelle yngleområ- en ynglelokalitet udtørret, eller er det de(r). Er der kun et mindre kor, kan endnu ikke det rigtige tidspunkt på antallet vurderes med det blotte øre, sæsonen til registrering af kvækkende men ved større kor, falder stemmerne dyr, er optælling på veje og stier derfor sammen, og det vil ofte være meget et godt alternativ. Man kører eller van- vanskeligt at vurdere korets størrelse. drer med fremadrettet lys, og opdager let fouragerende strandtudser. Det er Visuel optælling dog med at være hurtig, for strandtud- Der bør altid foretages visuel optæl- sens flugtreaktion er ofte at løbe af ling af kvækkende dyr, idet kun en sted nærmest som en mus. mindre del af strandtudserne kvækker. På yngleområdet optælles antallet af Registrering af æg kvækkende hanner, der kan findes på Strandtudsens æg kan eftersøges fra lavt vand – typisk langs en lokalitets slutningen af april til midt i juli. Ægsno- bredder. Optællingen foregår lettest rene vil være at finde på lavt vand, ofte ved at bruge en kraftig lommelygte, under 20 cm.

Side 7 Klitlandskab, Grønnestrand

Ketsjning af haletudser Hvis en lokal person ringer og indbe- Haletudserne opholder sig ofte på retter fund af strandtudse, vil det være ganske lavt vand imellem oversvøm- en god fremgangsmåde at bede ved- met græs. Der skal ketsjes med en kommende om at tage foto af dyret, ketsjer med flad kant så tæt ned mod hvorfra det i de fleste tilfælde vil være bunden som muligt. Er det varmt i muligt at afgøre arten. vejret og lokaliteten stor, vil strandtudsens haletudser normalt fordele sig over hele det fladvandede område. Er der lokale lommer med varmt vand på en større lokalitet, ses strandtudsens haletudser ofte at stime sammen i disse lommer, hvor de kan stå meget tæt.

Registrering af nyforvandlede De nyforvandlede tudser er ikke nataktive som de voksne, så man har derfor en chance for at se dem i dags- lys, når de fouragerer i nærheden af vandhullets bred.

Oplysninger fra lokale På grund af strandtudsens meget kraftige stemme, vil lokale ofte have information om artens yngling. Lokale har også ofte informationer om artens skjul på land, f.eks. i udhuse, under brændestabler og lignende. Registrering af haletudser

Side 8 Biologi

Stedfasthed og udvandring Yngel kan gennemføre hele udviklin- Når strandtudse-hannen har ynglet på gen fra æg til nyforvandlede tudser på én lokalitet, synes den at være trofast kun ca. 5 uger under danske klima- mod denne. Som et meget illustrativt forhold. Til gengæld er strandtudsens eksempel kan nævnes Fyns Hoved, haletudser meget dårlige til at konkur- hvor strandtudsen i en længere rere med andre arters haletudser, og årrække ikke kvækkede eller ynglede. de overlever sjældent, hvis der er til- Øverst på strandengen blev der gravet stedeværelse af rovdyr, bl.a. salaman- tre vandsamlinger med lidt forskellig dre og vandkalvelarver i vandhullet. dybde. Året efter kvækkede og yng- Det medfører, at det for strandtudsen lede strandtudser for første gang i 10 gælder om at lægge sine æg i yng- år på lokaliteten. leområder, hvor haletudserne kan få vandet næsten for sig selv. Derimod er de førstegangs ynglende hanner ikke trofaste. De vandrer op Som yngleområde foretrækker den til flere kilometer omkring, for at finde derfor lavvandede ofte temporære helt nye yngleområder, forudsat at van- lysåbne vandsamlinger, hvor ynglen dringsruterne er egnede. kan udvikles meget hurtigt i det varme vand. I sådanne vandsamlinger er Hunnerne er ikke stedfaste og migrerer der forholdsvist få dyr, der kan spise til yngleområdet, efter de første hanner haletudserne, og få dyr der konkurrerer har kvækket. med haletudserne om føden. Miljøet i yngleområderne må gerne forstyrres Yngleområder regelmæssigt, idet haletudserne lever Strandtudsen er en pionerart, der af døde alger, der er fastgjort på sand- som voksne kønsmodne dyr, langt fra korn og andre små partikler. eksisterende yngleområder, hurtigt kan udnytte nyopståede ofte tempor- En tilpasning til at formindske konkur- ære yngleområder. Her kan hannerne rencen er, at strandtudsen kan yngle i med deres kraftige stemme kalde vandsamlinger med brakvand, forudsat, hunnerne til. at saltkoncentrationen ved æglægning Side 9 Ynglelokalitet, Rønbjerg Hage

ikke overstiger 5‰. Ældre haletudser strandtudser er udtørret men fugtig tåler op til 7-8‰ salt og de voksne vandhulsbund. De nyforvandlede tudser omkring 16‰. Haletudsernes strandtudser bruger bredden af yng- stigende salttolerance er en tilpasning leområdet som fødesøgningsområde til, at kunne udvikles i brakvandshuller, i omkring to uger, hvorefter de bevæ- hvor saltkoncentrationen stiger, efter- ger sig ud i landskabet, hvor de søger hånden som vandet fordamper i løbet føde indtil overvintringen. Om dagen af foråret eller sommeren. ændrer fødesøgningsbiotopen status til rasteområde, hvor strandtudsen Det sker ofte, at strandtudsen vælger graver sig et par cm ned i den løse at yngle, men at lokaliteten udtørrer bund eller gemmer sig i eksisterende inden haletudsernes forvandling. Så hulninger. ynglesuccesen svinger meget fra år til år. Hvis der går nogle år, hvor strandtudsen ikke har ynglesucces, vil de fleste hanner være stedfaste. En ødelæg- gelse af yngleområdet kan medføre, at små bestande uddør, selv hvis der opstår andre egnede yngleområder i omegnen.

Rasteområder Som fødesøgningsbiotop kræver strandtudsen åbne arealer med enten ingen eller meget lav vegetation, da den ellers har vanskeligt ved at finde føde. Sandede eller grusede områder er specielt foretrukne, da bevoksningen ofte er lav, og det er let for arten at grave sig ned om dagen. Den typiske Skarnbasse fødesøgningsbiotop for nyforvandlede Side 10 Yngle- og rasteområder vil normalt er mindre biller, myrer, tæger, stan- være at finde inden for det samme kelbenslarver, sommerfuglelarver og område, da strandtudsen normalt ikke skolopendre. vandrer over vanskeligt fremkomme- ligt terræn. Områdernes størrelser varierer meget, afhængig af lokalitets- typen, fra Vejlernes mange kvadratki- lometer store område til små isolerede grusgrave.

Overvintringsområder Som overvintringsbiotop foretrækker arten tørre sandede eller grusede områder, hvor den graver sig 60-120 cm ned. Det kan være i rasteområ- det på ikke vandlidende arealer, Hvor rasteområdet er f.eks. en stor strandeng, vil overvintringsområdet typisk være i den bagvedliggende indenlands kystskrænt.

Føde Haletudsernes føde består hoved- sageligt af alger, der er fastgjort på sandkorn og andre små partikler. Nyforvandlede tudser, der lige er gået på land, lever især af vandkan- tens mylder af springhaler, suppleret med små edderkopper. Hos større tudser udgør insekterne størstedelen Potentielt overvintringsområde for strandtudse af føden, og de vigtigste fødeemner Side 11 Klitlandskab, Grønnestrand

Beskrivelse af levesteder

Klit og klithede yngleområder, der det ene år er egnet Langs den jyske vestkyst findes arten for strandtudse, kan det følgende år på 20 til 50 lokaliteter hovedsagelig i være uegnede, og at egnede områder klitheden. Når antallet af lokaliteter skal findes indtil flere km fra tidligeres ikke kan fastsættes nøjere, skyldes års egnede yngleområder. det langt overvejende, at det er svært at vurdere, hvad der kan betragtes Som fødesøgnings- og rasteområde som en lokalitet. Der er stor usikker- kræver strandtudsen åbne arealer, hed om, hvor store distancer arten kan med enten ingen eller meget lav vege- tilbagelægge mellem forskellige yng- tation, da den ellers har vanskeligt leområder i en given bestand. ved at finde føde. Sandede områder, f.eks. klitformationer med vindbrud, er Yngleområder i klitheden er typisk lav- specielt foretrukne, da bevoksningen vandede, ofte temporære vandsam- ofte er lav, og det er let for arten at linger. Så længe de er lavvandede, grave sig ned om dagen. Den typiske kan størrelsen variere kraftigt fra flere fødesøgningsbiotop for nyforvandlede hektar store områder, til kun ganske få strandtudser er udtørret, men fugtig hundrede kvadratmeter. Yngleforsøg vandhulsbund i fugtige klitlavninger og – succes er meget variabel i klit- og klithedeområder. For de nyforvand- heden. Ved Råbjerg Mile er der årligt lede strandtudser er det væsentligt, at både kvækken og ynglesucces oftest i fødesøgningsområdet i starten ligger tusindtal. På en lokalitet nord for Lod- umiddelbart op til yngleområdet, da de bjerg Fyr er der, trods årlig frivillig over- skal vokse sig stærke på få uger, inden vågning, de seneste 10 år kun hørt 6 de kan foretage vandringen til føde- hanner i 2005 samt 2012, og endnu søgnings-, raste- og overvintringsom- ikke dokumenteret ynglesucces. rådet længere ude i landskabet.

I store sammenhængende klithede- Strandenge og ferske enge områder med mange fugtige lavninger, I Limfjordsområdet findes strandtud- vil vandstanden ofte fluktuere ganske sen på maksimum 25 lokaliteter betydeligt fra år til år. Det betyder, at de hovedsagelig på strandeng. Langs de Side 12 indre danske kystlinjer, langs fjordene Mors, eller tidligere oversvømmelse og østersøkysten, findes strandtudsen fra det omkringliggende vandområde. I på 40 til 50 lokaliteter, hvoraf hoved- år med lille udsivning, lav nedbør eller parten ligeledes er beliggende på manglende oversvømmelse, kan yng- strandeng. For alle områder gælder, leområdet henligge udtørret. at afgræsning synes nødvendig for at holde vegetationen lav nok til, at Som fødesøgnings- og rasteområde strandtudsen kan yngle. benytter strandtudsen den højere beliggende afgræsset del af stran- Yngleområdet er typisk de højere belig- dengen. Den ses hyppigt hvor grus- gende lavvandede partier af stranden- og asfaltveje og stier gennemskærer gene. Områdernes vandholdenhed, et strandengen. Her er der åbne arealer givent år, kan være betinget af udsivning med kantvegetation, og strandtud- af vand fra højreliggende morænedan- sen ses ofte fouragere i overgangen nelser. Som f.eks. på det sydvestlige mellem grus og vegetation.

Strandenge og dyrkede arealer, Attrup ved Limfjorden.

Side 13 Strandenge, Bejstrup ved Limfjorden

Temporære vandsamlinger i øvrigt Strandtudsen findes også af og til yng- I fugtige år, sker det ikke sjældent, at lende i lavvandede kanaler, f.eks. på strandtudsen findes kvækkende på øen Egholm i Limfjorden ved Aalborg. pludseligt opståede oversvømmelser Her synes valget af yngleområde at op til 4½ km fra tidligere kendte lokali- være artens sidste desperate forsøg på teter. Oversvømmelserne ses ofte på at finde alternativer til de mere natur- lavtliggende partier af dyrkede marker, lige yngleområder. På Egholm, har hvor afgrøden det pågældende år dæmningen omkring hele øen medført, netop grundet oversvømmelsen, ikke at de tidligere højereliggende dele af er i vækst. Oftest vil oversvømmel- strandengen er blevet landbrugsjord. serne dog tørre ud inden haletudsernes forvandling.

Trusler

De væsentligste trusler mod fastholdelse af strandtudsens udbredelse på nuværende niveau synes at falde i tre kategorier: a) Overstabilisering af klit og klithede med deraf følgende manglende dynamik, b) Ændringer i udnyttelsen af strandengen, herunder især ophør af græsning på store arealer, samt dræning, c) Klimaændringer, herunder især havstigning og ændringer i stormmønstret medfører, at store strandengsområder bliver uegnede som levested for strandtudsen. Foto 1. Rydning af klitlavning med tagrør, Grønnestrand.

Side 14 Forvaltningsmæssige tiltag

Ved forvaltning af arealer med • Bredpleje og rydning af opvækst i strandtudser er det essentielt, at klitlavninger. En del klitlavninger betragte de samlede muligheder for at fremstår i dag tilgroet. Førstegangs- arten kan yngle, fouragere, sprede sig rydning, med efterfølgende indførsel i landskabet og overvintre. af afgræsning, vil forbedre områ- derne som fourageringshabitat, og i Helt generelt bør arbejder, der inde- bedste fald også som ynglehabitat. bærer flytning af jord, kun foregå Se foto 1 på side 14. i strandtudsens dvaleperiode, fra omkring midt oktober til slutningen af marts. Høslæt og afbrænding kan foregå året rundt i dagtimerne, hvor strandtudserne ligger nedgravet.

Klit og klithede • Sløjfning af eksisterende grøfter. I store områder kan fugtige og dynamiske vandsamlinger ofte skabes ved at sløjfe eksisterende grøfter, hvorved man, for en forholdsvis lille investering, får meget natur. Det er dog stadig en udfordring, idet vandområdets bredder tit vil nå op i klitheden. Dvs., at der ikke med det flade vand alene etableres yngle- områder for strandtudsen. Det er her nødvendigt at tænke bredpleje ind som en del af helheden.

Foto 2. Afgræsning ved ynglebiotop, Kollerup Strand.

Side 15 Foto 3 Fri dynamik ved sandvandring, Rubjerg Knude

• Skrab af vandhuller er en noget strandtudser. Undersøgelser af dyrere løsning til at skabe yngle- effekten af forskellige tiltag udført områder. Til gengæld vil man ved for strandtudsen i England viser, skrabene kunne sikre, at bred- at rydning kun har effekt, hvis det derne fremstår fri for vegetation, og gentages med få års mellemrum. dermed egnet for artens yngleaktivitet. Planlægger man at gennem- • Mosaikafbrændinger har ofte, som føre flere skrab i et givent område, hovedsigte, en foryngelse af lyngen. anbefales det at skrabe i varierende På kort sigt kan mosaikafbrænding dybde, f.eks. med 10-30 cm interval. ved lav vandstand, gøre bredzonen Herved optimeres mulighederne af områdets vådområder egnede for, at vanddybden i et af skrabene, som yngleområde for strandtudser. et givent år, vil være egnede for Der etableres ligeledes hermed på strandtudsens yngleaktivitet.

• Rydning af f.eks. bjergfyr sker typisk ved at skære træerne over roden og lade støddene stå. Det areal man herved etablerer, har stort set ingen værdi for strandtudsen. På udvalgte områder, kan man også ved at fjerne støddene, skabe områder med åbent bart sand, hvor strandtudsen kan finde føde. Sådanne områder vil i øvrigt også være velegnede fødesøg- ningsområder for markfirben. Ofte vil rydning af plantager afsløre et væld af fugtige vandsamlinger, der ved fjernelse af stød, kan Foto 4 . Afgræsning af strandenge, Bejstrup, Limfjorden. blive værdifulde yngleområder for Side 16 kort sigt, rimelige fødesøgnings- • Afgræsning har i historisk perspek- områder for arten. Men allerede tiv været en ofte anvendt driftsform efter et par år, er den fremspirende i klit og klithede. Afgræsning sikrer, vegetation så høj, at effekten for at bredderne af de fugtige områder strandtudsen er minimeret. holdes med lav vegetation, som er velegnet for strandtudsens yngle- • Områder uden dæmpning af aktivitet. Desuden slider de afgræs- sandflugt. Dynamisk natur, sand sende dyr på vegetationen, så i bevægelse, sand der af vindens der fremkommer højere liggende drift langsomt får lov at berige sig områder, egnet for strandtudsens landskabet mod øst, og bag sig fødesøgning og rasten. Ofte slider efterlader nøgne bare flader og græssende dyr især vegetationen vandsamlinger, er nok kulturhisto- lige op af hegnet. Herved etable- risk set et af den jyske vestkysts værste mareridt. Men samtidig giver de dynamiske sandbevægel- ser strandtudsen lige hvad den har brug for, lysåbne, fladvandede yng- leområder og nærved velegnede fødesøgnings- og rasteområde. Mange klit og klithedeområder er beliggende med en mod sandet beskyttende klitplantage mod øst. I disse områder kan der, på udvalgte steder, gennemføres ophør af sandflugtsdæmpning, uden at det vil true de mod øst liggende kul- turarealer. Naturbeskyttelseslo- ven giver mulighed for, at der ikke fortsat gennemføres dæmpning af Foto 5. Afgræsning af klitareal, Kollerup Klit. sandflugt. Se foto 3. Side 17 Foto 6. Anlæg paddeskrab, Attrup strandenge ved Limfjorden.

res let tilgængelige ledelinjer for så meget vand fra området, at det strandtudsen i landskabet. Endelig bliver uegnet til strandtudsens yng- kan afgræsning også bidrage til at leaktivitet. På enge og strandenge holde de fugtige lavninger vandkan hydrologien genskabes ved at fyldte, idet vandforbruget fra krat sløjfe sådanne grøfter. og høje græsser, formindskes. Se foto 2 og 5. • Skrab af vandhuller. Akkurat som i klit og klithede, kan der etable- Strandenge og ferske enge res nye velegnede yngleområder • Afgræsning og høslæt. De lysåbne for strandtudsen ved at skrabe enge og strandenge har i de sene- nye vådområder. Også på eng og ste århundrede været betinget af strandeng anbefales det, at skrabe den kulturmæssige udnyttelse af i varierende dybde, f.eks. med arealerne, som agerens moder. 10-30 cm interval, og således opti- Dette samspil, mellem eng og ager, mere mulighederne for, at vand- ophørte for omkring 60 år siden. dybden i et af skrabene et givent Siden da er meget store eng- og år, vil være egnede for strandtud- strandengsområder som forvand- sens yngleaktivitet. Se foto 6. let, og strandtudsen forsvundet fra områderne. På enge og strandenge • Vær opmærksom på gødskning. er den største enkelte indsats for at Gødskning af enge og strandenge bevare strandtudsen, fortsat eller er ofte betinget af landbrugsmæs- genoptaget græsning evt. i kombi- sige interesser, da gødskningen nation med høslæt. Se foto 4 og 8. giver øget føde til de græssende dyr. Græsningen er nødvendig • Sløjfning af grøfter. Med de ganske for strandtudsen og gødskningen små niveauforskelle, der ofte findes i nogle tilfælde for de græssende på enge og strandenge, er mange dyrs tilvækst. Det er derfor vigtigt af disse områder med tiden blevet at afveje de meget positive ele- drænet. Selv ganske små grøfter menter ved afgræsningen, mod fra højreliggende partier, kan fjerne gødskningens negative elementer. Side 18 • Klimatilpasning. Lavtliggende ninger i forårsvandstand bevirker dog naturområder, som strandenge, at effektmonitering må sigte på en af kan blive klemt eller helt forsvinde flere muligheder: ved en stigning i havets vandstand i kombination med klimatilpas- • Registrering af yngleforsøg og ningsarbejdet. Hvis denne natur evt. succes indenfor en længere skal bevares, må den sikres både årrække – typisk omkring 5 år, idet plads og dynamik. Hvis der er lavt- strandtudsen, selv på gode yngle- liggende landområder bag den lokaliteter, ofte kun yngler med års nuværende kystlinje, kan man lade mellemrum. Er der yngleforsøg et naturen rykke tilbage. I forbindelse år, er det meget væsentligt også at med, at kommunerne som del registrerer evt. ynglesucces. Når af klimatilpasningsarbejdet, skal denne sammenholdes med vejr- vedtage endelige risikostyrings- udviklingen (især balancen mellem planer senest 22/09/2015, anbe- nedbør og fordampning), kan det fales det, at der i alle kommuner, hvor strandtudsen forekommer og potentielt kan forekomme, udar- bejdes lokale forvaltningsplaner for arten.

Adaptiv forvaltning Efter gennemførelse af et eller flere forvaltningsmæssige tiltag, vil det være hensigtsmæssigt at foretage opfølgende monitering, for at vurdere eventuelle behov for justeringer eller ændringer af forvaltningsstrategien. Kombinationen af strandtudsens afhængighed af meget lavvandede Foto 7. Registrering, Store Tyvbakke Kær i Thy. områder for at yngle, og årlige sving- Side 19 Ynglelokalitet, Råbjerg Mile

vurderes, om f.eks. et skrab skal På en eng eller strandeng, vil det være gøres lidt dybere for at holde vand på den højreliggende del af engen, længe nok, eller om der er behov typisk kort før dyrkede arealer tager for justering af afgræsning for at over. Forvaltning af strandtudse kan sikre fuldt lysåbne fladvandede fint tænkes sammen med rydnings- arealer til haletudsernes udvikling. og hegningsprojekter. Traditionelle Se foto 7. rydnings- og hegningsprojekter opfylder ofte strandtudsens fouragerings- • Registrering af fouragerende indi- krav, men det kan være nødvendigt vider. Findes der fouragerende dyr at tænke artens ynglekrav ind i pro- på de plejede arealers overgangs- jekterne, f.eks. ved blokering af nogle zoner mellem lav og lidt højere grøfter, eller ved planlægning af nogle vegetation? eller paddeskrab.

• Vurdering af det gennemførte tiltags egnethed for strandtudse – f.eks. året efter, at tiltaget er gennemført og igen 5 år efter. Ud fra årets vand- balance vurderes plejede/etable- rede ynglelokaliteter, og strukturen af afgræssede områder. Er der de nødvendige overgange mellem lav og lidt højere vegetation?

Integration med andre projekter Indsatsen for strandtudse kan fint kombineres med indsats for f.eks. engfugle. Et bekkasinskrab opfylder, hvis det placeres rigtigt i landskabet, fuldt kravene til et strandtudseskrab. Foto 8. Afgræsning af ynglebiotop, Lild Strand

Side 20 Myndighedstilladelser og lovgivning

En række forhold vedrørende aktiv for- Skovloven valtning af strandtudse, kan være betin- Skovlovens § 28 fastsætter, at visse get af en række myndighedstilladelser. naturtyper under naturbeskyttelseslo- Det tilrådes altid at kontakte den rele- vens størrelsesgrænser er beskyttede. vante kommunale, eller statslige myn- Skovlovens § 28 er også gældende for dighed inden igangsætning af større vandløb, som ikke er omfattet af natur- naturgenopretnings- eller naturpleje- beskyttelsesloven. projekter, for en afklaring heraf. Neden- stående er blot et udsnit af de typiske Kystbeskyttelsesloven lovområder, der kan være relevante ift. Lovens § 1a angiver, at kommunal- forvaltningstiltag for strandtudse. bestyrelsen kan bestemme, at der ved en kyst skal gennemføres kyst- Planloven beskyttelsesforanstaltninger. I den Planlovens § 35 fastsætter bestemmelser tilknyttede bekendtgørelse angives, om bl.a. terrænregulering, og dispensation at kommunerne skal udarbejde en til etablering af vandhuller eller paddeskrab risikostyringsplan. kan være påkrævet. Loven og den følgende bekendtgø- Naturbeskyttelsesloven relse har betydning for strandtudsen, Naturbeskyttelsesloven § 3, § 8 og § 15 idet naturbevaring, det vil konkret sige fastsætter bestemmelser om beskyt- hensynet til artens yngle- og rasteom- telse af visse naturtyper samt klitfred- råder, skal tages i betragtning i risiko- ning og strandbeskyttelse. styringsplanerne.

Naturbeskyttelseslovens § 33 giver mulighed for fredning af arealer. Er et område omfattet af en sådan fredning, kan ændringer af tilstanden kræve dispensation.

Side 21 Strandenge, Attrup ved Limfjorden

Lov om forurenet jord forekomstområde. Det er inden for det Lovens § 50 kan have betydning samlede lokalområde, at yngle- og ved etablering af nye lokaliteter for rasteområder skal opretholdes i hidti- strandtudse, idet den bortgravede digt omfang. Princippet om, at yngle- jord kan være forurenet, eller kort- og rasteområdet samlet set ikke må lagt som forurenet, og dermed falder beskadiges, kaldes princippet om ind under anmeldelsesordningen og økologisk funktionalitet. bestemmelserne om bortskaffelse.

Artsfredningsbekendtgørelsen Strandtudsen er omfattet af særlig artsfredning, bl.a. er indsamling af æg og haletudser af strandtudser ikke lov- ligt, med mindre der er søgt og opnået dispensation fra Naturstyrelsen.

Habitatdirektivet – princippet om økologisk funktionalitet Strandtudsen er omfattet af Habitat- direktivets bilag IV, der omfatter arter med en særlig beskyttelse.

Bestemmelsen i Habitatdirektivets artikel 12, om forbud mod at beska- dige eller ødelægge yngle- eller raste- områder for bilag IV arter, betragtes ikke i snæver forstand, som eksem- pelvis forbud mod at ødelægge et enkelt vandhul inden for et større Foto Kim Aaen/NatureEyes Unge strandtudser

Side 22 Driftsforhold og støtteordninger

For lodsejere, forpagtere, dyrehol- Målgruppen: Landmænd, arealforval- dere og jagtlejere, vil der, i forhold tere, forpagtere, dyreholdere, stat og til strandtudse, som regel ikke være kommuner. yderligere forhold at iagttage, end de der allerede er beskrevet ved ind- Reglerne for tilskud under landdistrikts- gåelse af aftale om hegnings- hhv. programmet 2014-2020 er mange, og græsningsprojekt eller projekt til vil let kunne fylde en pjece eller to i sig restaurering hhv. nygravning af våd- selv, hvorfor der henvises til http://natu- område. Er der indgået projekt, hvori rerhverv.dk/tvaergaaende/eu-arbejdet/ strandtudse indgår, er det væsentligt landbrugsreformen 2014-2020/. at respektere artens særlige krav til ynglelokaliteterne, hvilket især inde- bærer, at man ikke: • gennemfører uddybelse af de fladvandede områder, • udsætter fisk i lokaliteterne; • udsætter andefugle i lokaliteterne, • gøder omkring lokaliteterne.

Under Landdistrikstsprogrammet 2014-2020, der administreres af NaturErhvervstyrelsen, kan der søges tilskud til en lang række projekter, herunder bl.a.: • Pleje af græs- og naturarealer – 5-årige tilsagn. • Etablering af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000. • Rydning of forberedelse til afgræsning i Natura 2000.

Side 23 Yderligere information og kontakt: Lars Christian Adrados, Biolog, Amphi Consult, [email protected], 22 48 26 64 Allan Eskesen, Biolog, Jammerbugt Kommune, als@jammerbugt.dk, 72 57 72 03

Mere information om strandtudseforvaltning: http://nst.dk/naturbeskyttelse/international-naturbeskyttelse/eu-direktiver/ naturbeskyttelsesdirektiver/bilag-iv-arter/ http://nst.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/padder/froeer-og-tudser/strandtudse/