Geological Setting and Tectonic Framework in Denmark
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Low-And Intermediate Level Radioactive Waste from Risoe
1. INTRODUCTION 5 2. DATA AND DATABASES 7 2.1 Distribution of rocks and sediments, environment and age ...................... 7 2.2 Field investigations .......................................................................................... 8 2.3 Field inspections ............................................................................................ 10 2.4 Borehole data ................................................................................................. 11 2.4.1 Well data archive and Jupiter database. ................................................ 11 2.5 Shallow geophysical data ............................................................................. 14 2.6 Groundwater data .......................................................................................... 16 2.7 Rock and sediment mineralogy and chemistry ......................................... 17 2.7.1 Redox processes ....................................................................................... 17 2.7.2 Mineralogical and chemical composition of rocks and sediments ..... 18 2.8 Data from the National Groundwater mapping ......................................... 18 2.8.1 Drinking water areas ................................................................................. 18 2.8.2 Groundwater mapping............................................................................... 19 2.9 Earth quake data ........................................................................................... 22 3. MAPS 24 3.1 Quaternary Maps in scale 1:50.000 -
Ny Limfjordsforbindelse Skal Anlægges Via Egholm
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 215 Offentligt DEN 3. FORBINDELSE Flertal i Folketinget: Ny Limfjordsforbindelse skal anlægges via Egholm Nye beregninger ved Limfjorden: Tæt på kritisk trængsel Nordjyske kommuner: Brug for en anlægslov for Egholmsforbindelsen inden nytår Det haster med en anlægslov Et fl ertal i Folketinget er blevet enige om, at den vil være en god investering for det danske samfund. 3. Limfjordsforbindelse skal anlægges som en Den 3. Limfjordsforbindelse vil nemlig ikke alene DEN 3. FORBINDELSE helt ny forbindelse vest om Aalborg og føres over løse de akutte trafi kale problemer. Den vil betyde Udgivet af Komitéen for den Limfjorden via Egholm. kortere rejsetid, færre trafi kuheld og mindre miljø- 3. Limfjordsforbindelse Nu ligger linjeføringen omsider fast. Det er et stort og støjbelastning. over Egholm og positivt gennembrud for den 3. Limfjordsforbin- Men først og fremmest er den 3. Limfjordsforbindel- delse. se vigtig for at sikre en positiv fremtidig samfunds- Næste skridt er nu, at Folketinget skal vedtage en udvikling i Nordjylland. anlægslov for Egholmforbindelsen. En nem adgang over Limfjorden er en forudsætning Redaktionsgruppe: Behovet for den 3. Limfjordsforbindelse er stort og for, at regionens borgere og virksomheder kan Henning Christensen stigende. De gamle forbindelser over fjorden kan snart udvikle sig og skabe vækst. Tommy Tvedergaard Madsen ikke klare mere trafi k. Trængslen er tæt på at være Vi har brug for en afklaring, så vi kan komme videre Torben Sollyst Mikkelsen kritisk. Derfor haster det med anlægsloven, som er med at udvikle Nordjylland. Svend Tøfting forudsætningen for, at byggeriet kan komme i gang. Grundlaget er klart. -
"Mette" Sønderho På Fanø Skonnert Registrerings-Samt Kendingssignal-Bogstaver: N L Y J Hvor Og Når Bygget Bygmeste
"Mette" Sønderho på Fanø Skonnert Registrerings-samt kendingssignal-bogstaver: N L Y J Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbysniiiEsattesten) Maskiniabrikantens navn og hjemsted I Sønderho på Fanø 1863/64 af S.J. Søn nichsen ibd. iflg. bilbrev dt. Sønderho 10/5 1864- Dækkenes antal: 1 Hoved-Dimensioner Masternes antal: 2 Længde: 78r9 Agterskibets form: Fladt spejl. Bredde: 19'4 Dybde: 9*5 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med kvindelig galionsfigur. Drægtighed: 119,82 tons. Bygget på: Kravel af eg. : Peder Thomsen, borgerbrev Varde 14/12 1859« Redere: 1874: Ovnnvt. fører Peder Thomsen bestyrende reder med 57/96, skibsfører Thomas J. Ånthonisen 4/96, do M.J. Brinch 3/96, do Jes H. Jessen 2/96, do H.J. Aarre 4/96, handelsbetjent B.P. Christensen 4/96, M.J. Fischer's enke, Karen Fischer 3/96, alle Sønderho, proprietær N. Hansen's enke, Ane Kjerstine Hansen, Krogsgård 4/96, gårdejer H. Lassen 2/96, do Niels Andersen!s sønner, Hans S. og A.P. Nielsen 1/96 tilsammen, alle Tjerreborg, og tømmerhdlr. Hans Hansen, Sibe 12/96. Hoved-skibsregistrerings-protokol: 6-384 Rigsarkiv: Landsarkiv: Mlr.br. dt. Fanø 10/5 1864: 55i lstr. Iflg. rederiets anm. dt. Sønderho 22/5 1879 og Fanø tolds indberetning af 31.s.m. er dette skib på rejse fra Haderslev til Pernan i ballast totalt forlist d. 2/5 1879 li mil SY/Y for Øland, antagelig p.gr.a. grundstødning på et skjult vrag. Mandskabet red det ved egen hjælp. Casco assureret for 19.000 kr. -
Hvor Og Når Bygget Bygmesterens Navn Og Hjemsted Nordby På Fanø
Verdånde : Nordby på Fanø 3 mst. skonnert N V F R Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbyeningsattesten) Maskinfabrikantens navn og hjemsted Nordby på Fanø 1883/84 af S Abraham sen, ifgl. bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884- Dækkenes antal: 1 Hoved-DimeBsioner Masternes antal: 3 Længde: 117[ 9 Agterskibets form: hækbygget fladt Bredde: 24 '1 spejl. Dybde: 13'5 Beskrivelse af forskibet: middelfyldigt. Drægtigbed: 314,16 t. Bygget på: kravel af eg og fyr. L H Duysen af Nordby med borgerbrev dt. Fanø birk 2 marts 1871 Ifølge bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884 og nationalitets og ejendomserklæring dt. Fanø 16 juni 1884 tilhørende: Aktieselskabet "tremastskonnerten Verdan* des rederi" i Nordby på Fanø, stiftet den 16 juni 1884, hvis bestyrelse der har til sæde i Nordby på Fanø, består af nedennævnte aktionærer: C H Nielsen forretningsførende medlem. skibreder Nordby D H Duysen skibsfører E II 7/inther suppleant skibreder Hoved-skibsregistrerings-protokol: lo, 361 Intet at bemærke. '" Terdandi" : Svendborg Skonnert Registrerings- samt kendingssignal-bogstaver: E M Q F( Hvor og når bygget /gmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft CErter bilbrevet eller skibsbyenii-gsat testen) Maskinfabrikantens navn og hjemsted I Svendborg 1875 af C.C.Hansen og H.P.Hansen jun. ibd. iflg. bilbrev dt. Svendborg 18/3 1875. Dækkenes antal: l Masternes antal: 2 Længde: g5 * g Agterskibets form: Hækbygget m. halv 19! 6 rundt spejl. ie: 10?6 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med gl^t stævn. : 15 3,07 tons ,^._ på: Kravel pf eg. -
The East Greenland Rifted Volcanic Margin
GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND BULLETIN 24 • 2011 The East Greenland rifted volcanic margin C. Kent Brooks GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND DANISH MINISTRY OF CLIMATE, ENERGY AND BUILDING 1 Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 24 Keywords East Greenland, North Atlantic, rifted volcanic margin, large igneous province, LIP, Palaeogene, basalt, syenite, nephelinite, carbona- tite, uplift. Cover Sundown over the nunataks in the Main Basalts (Skrænterne Fm) to the south of Scoresby Sund. Camped on the glacier, the 1965 Ox- ford University East Greenland Expedition travelled and collected from this area on foot, manhauling equipment on the sledge to the left. The expedition results were published in Fawcett et al. (1973). Frontispiece: facing page Mountains of horizontally layered basalt flows rising to about 2000 m on the south side of Scoresby Sund. Typical trap topography as found throughout most of the Kangerlussuaq–Scoresby Sund inland area. Chief editor of this series: Adam A. Garde Editorial board of this series: John A. Korstgård, Department of Geoscience, Aarhus University; Minik Rosing, Geological Museum, University of Copenhagen; Finn Surlyk, Department of Geography and Geology, University of Copenhagen Scientific editor of this volume: Adam A. Garde Editorial secretaries: Jane Holst and Esben W. Glendal Referees: Dennis K. Bird (USA) and Christian Tegner (DK) Illustrations: Eva Melskens with contributions from Adam A. Garde Digital photographic work: Benny Schark Graphic production: Kristian A. Rasmussen Printers: Rosendahls · Schultz Grafisk A/S, Albertslund, Denmark Manuscript received: 1 March 2011 Final version approved: 20 September 2011 Printed: 22 December 2011 ISSN 1604-8156 ISBN 978-87-7871-322-3 Citation of the name of this series It is recommended that the name of this series is cited in full, viz. -
Fugle 2018-2019 Novana
FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] 1 FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 Thomas Eske Holm Rasmus Due Nielsen Preben Clausen Thomas Bregnballe Kevin Kuhlmann Clausen Ib Krag Petersen Jacob Sterup Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Claus Lunde Pedersen Peter Mikkelsen Jesper Bladt Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 2 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 Titel: Fugle 2018-2019 Undertitel: NOVANA Forfatter(e): Thomas Eske Holm, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Claus Lunde Pedersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt Institution(er): Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: juni 2021 Redaktion afsluttet: juni 2020 Faglig kommentering: Henning Heldbjerg, gensidig blandt forfatterne, hvor diverse forfattere har kvalitetssikret afsnit om artgrupper blandt yngle- og/eller trækfugle, de ikke selv har bearbejdet og skrevet om. Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Ekstern kommentering: Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her: http://dce2.au.dk/pub/komm/SR420_komm.pdf Finansiel støtte: Miljøministeriet Bedes citeret: Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2021. Fugle 2018-2019. NOVANA. -
Geus Rap 2010-124.Pdf
1. INTRODUCTION 4 1.1 The aim of this report ............................................................................................... 5 2. GEOLOGICAL SETTING OF DENMARK 6 2.1 The pre-Quaternary Geology of Denmark ............................................................... 7 3. GEOLOGICAL – TECTONIC FRAMEWORK 10 3.1 The geotectonic margins of the Danish Basin ....................................................... 10 3.2 Deep-seated tectonic structures ............................................................................ 12 4. SALT DIAPIRS 13 4.1 The salt provinces in Denmark ............................................................................... 14 5. TECTONICS OF CRETACEOUS AND TERTIARY DEPOSITS 17 6. TECTONICS OF BORNHOLM: BASEMENT, BLOC TECTONICS AND INVERSION 18 7. THE PRE-QUARTERNY SURFACE 22 8. GLACIOTECTONICS AND GLACIAL STRUCTURES 26 8.1 Major structures ...................................................................................................... 26 8.2 Fractures and joints ................................................................................................ 30 8.3 Buried valleys ......................................................................................................... 35 9. LATE AND POST GLACIAL ELEVATION AND HOLOCENE SUBSIDENCE 36 9.1 Late glacial – Late Weichselian elevation .............................................................. 36 9.2 Post glacial – Holocene elevation and subsidence ............................................... 36 10. RECENT MOVEMENTS, -
Registrering Af Fangster Med Standardredskaber I De Danske Kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G
DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Af Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Kolofon Titel: Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder. Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Forfattere: Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pe- dersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr.: 375-2020 År: November 2020 Reference: Støttrup JG, Kokkalis A, Christoffersen M, Pedersen EM, Pedersen MI og Olsen J (2020). Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområ- der. Nøglefiskerrapport for 2017-2019. DTU Aqua-rapport nr. 375-2020. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 153 pp. + bilag Forsidefoto: Pighvar klar til udsætning. Foto: Mads Christoffersen. Udgivet af: Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby Download: www.aqua.dtu.dk/publikationer ISSN: 1395-8216 ISBN: Trykt udgave: 978-87-7481-298-2 Elektronisk udgave: 978-87-7481-299-9 DTU Aqua-rapporter er afrapportering fra forskningsprojekter, -
Before 1850 After 1900 1850-1900
Rasmus Hansen Æble Before 1850 Brændekilde Fyn Fyn, før 1913 1850-1900 Vallekilde sommeræble Sjælland, 1913 Drejæble After 1900 Rifbjerg Scarlagen Fyn Pearman, Langeland, 1913 Pederstrup Fyn, 1860 Ormslevæble Sjælland, 1913 Frogmore England, 1865 Soesmarke æble Lolland, 1900 Broholm Fyn, 1866 Queen England, 1858 Bodils æble Haderslev, Gravenfin 1895 Peter Hansens Æble Fyn, 1932 Pigeon Rød Vinter Hindbær 1882 Elmelund Æble, Fyn, 1830 1876 Knud Lunn Guldspir Sjælland, 1865 Nonnetit Bastard Kolding, 1800 Fynsk udvalg III, Early Hvidkilde Fyn Victoria, Ærø Æble Voksæble 1899, UK Ærø, 1913 Fyn, 1835 Keswick Lord Suffield Codlin Ninas Æble England, Ringkloster England, Frederikssund, 1790 Ondrup Kammerjunker 1820 1835 sommeræble Skanderborg, Pigeon Odder, 1900 Almindelig 1800 Pigeon CJH 603 Frankrig, 1677 Annas Æble Lolland Hvid Vinter Langeland, 1900 Dansk Bodil Langeland Rosenhæger Bøgh´s Neergaard Hvid Pigeon Oudrupgårds Fyn, før 1795 citronæble Lolland, 1850 Ondrup Langeland, 1913 Høstæble Horsens, Moseæble Horsens, før før 1863 Odder, 1850 CJH 10-17 1906 Lolland Butteræble Rød Annanas Tyskland, 1860 Rifbjerg Gylling Lundbytorpæble Langeland, 1820 Bjerlevæble Sjælland, 1913 Pigeon Ildrød Alsisk Dronningmølle Uggerløse citronæble Sjælland, før Æble Als, før 1911 1900 Strandbyæble Boiken Tyskland, 1828 Sukkertop Bismark Fersktenrødt fra Vålse Australien, Falster, 1917 sommeræble Hugons Æble 1877 Frankrig, før 1839 Slesvigs Jordbæræble Guldborg Skovfoged (Sommer Pearsman) Lolland, Vordingborg, England, 1588 1870 1830 Nørregårds Æble Tyrislund -
Leucite from East Greenland: a New Petrographic Sub-Province of the Tertiary North Atlantic Province C
Leucite from East Greenland: A new petrographic sub-province of the Tertiary North Atlantic province C. K. BROOKS, J. G. R0NSBO and T. F. D. NIELSEN f T\/^J? Brooks, C. K., Rønsbo, J. G. and Nielsen, T. F. D.: Leucite from East Greenland: a new dI MJKJM. petrographic sub-province of the Tertiary North Atlantic province. Bull. geol. Soc. Den- S mark, vol. 24, pp. 93-98. Copenhagen, November, 19th., 1975. ]YL 5* CJ A new occurrence of ultramafic alkaline rocks in the Kangerdlugssuaq district of East k^3f Greenland is briefly described and more detailed penological and mineralogical data are presented for a leucite ankaratrite, which consists of diopside, leucite, nepheline, alkali feldspar, magnetite and phlogopite. The presence of potassic rocks in this area provides important additional evidence for the rifted origin of the area. This is the first well- substantiated report of leucite from Greenland. C. K. Brooks, J. G. Rønsbo and T. F. D. Nielsen, Geologisk Centralinstitut, Øster Vold gade 5-7, DK-1350 København K., Denmark. March 20th, 1975. Leucite is a characteristic mineral of potas this led Brooks (1973) to postulate that the sium-rich volcanic and sub-volcanic rocks fjord is the non-spreading arm of a triple rift and* although it is well known and abundant system. in certain areas, it is otherwise a rare mineral. Recent discoveries show that the rocks In this note, we report an occurrence of leu are considerably more undersaturated beyond cite from East Greenland and this is the first the head of the fjord, where a completely dif reported occurrence not only from Greenland ferent petrographic province of unknown ex but from the entire Tertiary North Atlantic tent crops out from under the inland ice. -
Freiberg Online Geoscience FOG Is an Electronic Journal Registered Under ISSN 1434-7512
FOG Freiberg Online Geoscience FOG is an electronic journal registered under ISSN 1434-7512 2016, VOL 46 Christoph Breitkreuz and Uwe Kroner (conveners) Workshop on “Late Paleozoic magmatism in the Erzgebirge / Krušné hory: Magma genesis, tectonics, geophysics, and mineral deposits” - Abstracts - 42 pages, 23 contributions Content Preface .......................................................................................................................................................... 3 Vertical evolution of the Cínovec granite cupola – chemical and mineralogical record (Breiter) ............... 4 The Late Paleozoic volcanic centres in Central Europe – What do we know and what we need to know! (Breitkreuz) ................................................................................................................................................... 7 The initial phase of the Late Carboniferous Altenberg-Teplice Volcanic Complex: Volcanosedimentary evolution of the Schönfeld–Altenberg Depression Complex (Breitkreuz et al.) .......................................... 9 Reprocessing of deep seismic reflection profiles from the Erzgebirge / Krušné hory area (Buske et al.) .. 11 Correlating the lithofacies schemes of the Late Paleozoic Teplice Rhyolite, Central-European Variscides (German-Czech border) (Casas-García et al.) ........................................................................................... 13 The exhumation channel of the Erzgebirge: From heat advection to the emplacement of Sn-W enriched granites (Hallas et -
Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 1, 145-216
DENMARK, SOUTHERN SWEDEN AND THE NETHERLANDS Previous page: Jurassic sediments exposed in a clay-pit at Bagå on Bornholm, Denmark – see Michelsen et al. (2003, this volume). Photo: Peter K. Warna-Moors. Jurassic lithostratigraphy and stratigraphic development onshore and offshore Denmark Olaf Michelsen, Lars H. Nielsen, Peter N. Johannessen, Jan Andsbjerg and Finn Surlyk A complete updated and revised lithostratigraphic scheme for the Jurassic succession of the onshore and offshore Danish areas is presented together with an overview of the geological evo- lution. The lithostratigraphies of Bornholm, the Danish Basin and the Danish Central Graben are described in ascending order, and a number of new units are defined. On Bornholm, the Lower–Middle Jurassic coal-bearing clays and sands that overlie the Lower Pliensbachian Hasle Formation are referred to the new Sorthat Formation (Lower Jurassic) and the revised Bagå Formation (Middle Jurassic). In the southern Danish Central Graben, the Middle Jurassic succession formerly referred to the Lower Graben Sand Formation is now included in the revised Bryne Formation. The Lulu Formation is erected to include the uppermost part of the Middle Jurassic succession, previously referred to the Bryne Formation in the northern Danish Central Graben. The Upper Jurassic Heno Formation is subdivided into two new members, the Gert Member (lower) and the Ravn Member (upper). The organic-rich part of the upper Farsund Formation, the for- mer informal ‘hot unit’, is established formally as the Bo Member. Dominantly shallow marine and paralic deposition in the Late Triassic was succeeded by wide- spread deposition of offshore marine clays in the Early Jurassic.