Before 1850 After 1900 1850-1900

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Before 1850 After 1900 1850-1900 Rasmus Hansen Æble Before 1850 Brændekilde Fyn Fyn, før 1913 1850-1900 Vallekilde sommeræble Sjælland, 1913 Drejæble After 1900 Rifbjerg Scarlagen Fyn Pearman, Langeland, 1913 Pederstrup Fyn, 1860 Ormslevæble Sjælland, 1913 Frogmore England, 1865 Soesmarke æble Lolland, 1900 Broholm Fyn, 1866 Queen England, 1858 Bodils æble Haderslev, Gravenfin 1895 Peter Hansens Æble Fyn, 1932 Pigeon Rød Vinter Hindbær 1882 Elmelund Æble, Fyn, 1830 1876 Knud Lunn Guldspir Sjælland, 1865 Nonnetit Bastard Kolding, 1800 Fynsk udvalg III, Early Hvidkilde Fyn Victoria, Ærø Æble Voksæble 1899, UK Ærø, 1913 Fyn, 1835 Keswick Lord Suffield Codlin Ninas Æble England, Ringkloster England, Frederikssund, 1790 Ondrup Kammerjunker 1820 1835 sommeræble Skanderborg, Pigeon Odder, 1900 Almindelig 1800 Pigeon CJH 603 Frankrig, 1677 Annas Æble Lolland Hvid Vinter Langeland, 1900 Dansk Bodil Langeland Rosenhæger Bøgh´s Neergaard Hvid Pigeon Oudrupgårds Fyn, før 1795 citronæble Lolland, 1850 Ondrup Langeland, 1913 Høstæble Horsens, Moseæble Horsens, før før 1863 Odder, 1850 CJH 10-17 1906 Lolland Butteræble Rød Annanas Tyskland, 1860 Rifbjerg Gylling Lundbytorpæble Langeland, 1820 Bjerlevæble Sjælland, 1913 Pigeon Ildrød Alsisk Dronningmølle Uggerløse citronæble Sjælland, før Æble Als, før 1911 1900 Strandbyæble Boiken Tyskland, 1828 Sukkertop Bismark Fersktenrødt fra Vålse Australien, Falster, 1917 sommeræble Hugons Æble 1877 Frankrig, før 1839 Slesvigs Jordbæræble Guldborg Skovfoged (Sommer Pearsman) Lolland, Vordingborg, England, 1588 1870 1830 Nørregårds Æble Tyrislund Lolland, 1911 Rønde, 1913 Maglemer Lolland 1810 Degneæble Falster, 1850 Pigeon fra Juellinge Sjælland, før 1940 Mølleskov Gloster Ringsted, Ditte Wiuff 1840 ? Nybøllegård Tyskland, 1951 Delicious Rød Sorøæble Kyholm Reinet 1872, USA Sjælland, 1905 Transparante Early Blanche, 1800, Spiseæble Golden fra Vejle Ladbyæble Letland Fyn Auroavej Comtesse Johannes æble Aroma CJH 23-13 Viborg, 1920 Sverige, Lolland Filippa Anka 1947 Else Lindstow Ingrid Marie Dumelow Fyn, 1910 England, Elstar CJH 9-31 1818 Harløseæble Holland, Lolland Sjælland, 1955 19xx Beauty of Bath England, 1864 Bredstedæble Casseler Reinet, Signe Tillisch Langeland, Tyskland Brøndæble 1913 Horsens, 1866 Præstø, før 1850 Lord Lambourne Blangstedgård nr. Mutsu England, 1907 156, Fyn, 1953 Japan, 1930 Filippa Fyn, 1850 Discovery England, 1949 Dronning Louise Rosenholm Honeygold Princesse Princesse Vordingborg, Fyn, 1870 USA Margrethe, 1935 Bennedicte, 1945 Beder, J Per Jensker 1892 Cox Pomona Beder, J Ribston England, 1825 England, 1707 James Grieve Løgæble Før 1653 Granny Smith Franz Sybergæble Australien, Golden Sydsjælland, 19xx Cox’s Orange 1868 England, 1825 Delicious Nonnetit fra Als USA, 1905 Flaskeæble/ Nonnetit Karen Blixen CJH 12-32 Tyskland, før Pilehaveæble Lolland Julieæble 1795 Lolland, 1800 Bedstefars æble, Fyn Markussens æble Herman Horsens, 1800 Sjælland, 1880 CJH 12-37 Lolland Jonagold USA, 1943 Hillested Æble Lolland, 1878 CJH 6-18 Allington Pippin Danziger Lolland England, 1884 Kantæble, Laxton Superb Polen, 1788 England, 1897 Spilmoseæble, Bødkeræble CJH 14-20 1937 Fyn Lolland Yduns æble Lise Legind Tåsinge, 1900 Wealthy Æble, Mors, Red 1880 Glasæble Cox´s type Mors, 1904 nr 1 Halle Jonathan Tyrrestrup USA, 1826 Horsens, 1860 Kærby Ydun Antonius Odense, Højbjerg Per Smeds Jølbyæble 1932 Sommeræble, Æble, Mors Mors, 1938 Højbjerg Charlamowsky = Duchess of Oldenburg © Rusland, 1700.
Recommended publications
  • Geological Setting and Tectonic Framework in Denmark
    DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/124 Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 3 Geological setting and tectonic framework in Denmark Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY G E U S DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/124 Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 3 Geological setting and tectonic framework in Denmark Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND ~ MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY G E U S 1. INTRODUCTION 4 1.1 The aim of this report ............................................................................................... 5 2. GEOLOGICAL SETTING OF DENMARK 6 2.1 The pre-Quaternary Geology of Denmark ............................................................... 7 3. GEOLOGICAL – TECTONIC FRAMEWORK 10 3.1 The geotectonic margins of the Danish Basin ....................................................... 10 3.2 Deep-seated tectonic structures ............................................................................ 12 4. SALT DIAPIRS 13 4.1 The salt provinces in Denmark ............................................................................... 14 5. TECTONICS OF CRETACEOUS AND TERTIARY DEPOSITS 17 6. TECTONICS OF BORNHOLM: BASEMENT, BLOC TECTONICS AND INVERSION 18 7. THE PRE-QUARTERNY SURFACE
    [Show full text]
  • Ny Limfjordsforbindelse Skal Anlægges Via Egholm
    Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 215 Offentligt DEN 3. FORBINDELSE Flertal i Folketinget: Ny Limfjordsforbindelse skal anlægges via Egholm Nye beregninger ved Limfjorden: Tæt på kritisk trængsel Nordjyske kommuner: Brug for en anlægslov for Egholmsforbindelsen inden nytår Det haster med en anlægslov Et fl ertal i Folketinget er blevet enige om, at den vil være en god investering for det danske samfund. 3. Limfjordsforbindelse skal anlægges som en Den 3. Limfjordsforbindelse vil nemlig ikke alene DEN 3. FORBINDELSE helt ny forbindelse vest om Aalborg og føres over løse de akutte trafi kale problemer. Den vil betyde Udgivet af Komitéen for den Limfjorden via Egholm. kortere rejsetid, færre trafi kuheld og mindre miljø- 3. Limfjordsforbindelse Nu ligger linjeføringen omsider fast. Det er et stort og støjbelastning. over Egholm og positivt gennembrud for den 3. Limfjordsforbin- Men først og fremmest er den 3. Limfjordsforbindel- delse. se vigtig for at sikre en positiv fremtidig samfunds- Næste skridt er nu, at Folketinget skal vedtage en udvikling i Nordjylland. anlægslov for Egholmforbindelsen. En nem adgang over Limfjorden er en forudsætning Redaktionsgruppe: Behovet for den 3. Limfjordsforbindelse er stort og for, at regionens borgere og virksomheder kan Henning Christensen stigende. De gamle forbindelser over fjorden kan snart udvikle sig og skabe vækst. Tommy Tvedergaard Madsen ikke klare mere trafi k. Trængslen er tæt på at være Vi har brug for en afklaring, så vi kan komme videre Torben Sollyst Mikkelsen kritisk. Derfor haster det med anlægsloven, som er med at udvikle Nordjylland. Svend Tøfting forudsætningen for, at byggeriet kan komme i gang. Grundlaget er klart.
    [Show full text]
  • "Mette" Sønderho På Fanø Skonnert Registrerings-Samt Kendingssignal-Bogstaver: N L Y J Hvor Og Når Bygget Bygmeste
    "Mette" Sønderho på Fanø Skonnert Registrerings-samt kendingssignal-bogstaver: N L Y J Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbysniiiEsattesten) Maskiniabrikantens navn og hjemsted I Sønderho på Fanø 1863/64 af S.J. Søn­ nichsen ibd. iflg. bilbrev dt. Sønderho 10/5 1864- Dækkenes antal: 1 Hoved-Dimensioner Masternes antal: 2 Længde: 78r9 Agterskibets form: Fladt spejl. Bredde: 19'4 Dybde: 9*5 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med kvindelig galionsfigur. Drægtighed: 119,82 tons. Bygget på: Kravel af eg. : Peder Thomsen, borgerbrev Varde 14/12 1859« Redere: 1874: Ovnnvt. fører Peder Thomsen bestyrende reder med 57/96, skibsfører Thomas J. Ånthonisen 4/96, do M.J. Brinch 3/96, do Jes H. Jessen 2/96, do H.J. Aarre 4/96, handelsbetjent B.P. Christensen 4/96, M.J. Fischer's enke, Karen Fischer 3/96, alle Sønderho, proprietær N. Hansen's enke, Ane Kjerstine Hansen, Krogsgård 4/96, gårdejer H. Lassen 2/96, do Niels Andersen!s sønner, Hans S. og A.P. Nielsen 1/96 tilsammen, alle Tjerreborg, og tømmerhdlr. Hans Hansen, Sibe 12/96. Hoved-skibsregistrerings-protokol: 6-384 Rigsarkiv: Landsarkiv: Mlr.br. dt. Fanø 10/5 1864: 55i lstr. Iflg. rederiets anm. dt. Sønderho 22/5 1879 og Fanø tolds indberetning af 31.s.m. er dette skib på rejse fra Haderslev til Pernan i ballast totalt forlist d. 2/5 1879 li mil SY/Y for Øland, antagelig p.gr.a. grundstødning på et skjult vrag. Mandskabet red­ det ved egen hjælp. Casco assureret for 19.000 kr.
    [Show full text]
  • Hvor Og Når Bygget Bygmesterens Navn Og Hjemsted Nordby På Fanø
    Verdånde : Nordby på Fanø 3 mst. skonnert N V F R Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbyeningsattesten) Maskinfabrikantens navn og hjemsted Nordby på Fanø 1883/84 af S Abraham­ sen, ifgl. bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884- Dækkenes antal: 1 Hoved-DimeBsioner Masternes antal: 3 Længde: 117[ 9 Agterskibets form: hækbygget fladt Bredde: 24 '1 spejl. Dybde: 13'5 Beskrivelse af forskibet: middelfyldigt. Drægtigbed: 314,16 t. Bygget på: kravel af eg og fyr. L H Duysen af Nordby med borgerbrev dt. Fanø birk 2 marts 1871 Ifølge bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884 og nationalitets og ejendomserklæring dt. Fanø 16 juni 1884 tilhørende: Aktieselskabet "tremastskonnerten Verdan* des rederi" i Nordby på Fanø, stiftet den 16 juni 1884, hvis bestyrelse der har til sæde i Nordby på Fanø, består af nedennævnte aktionærer: C H Nielsen forretningsførende medlem. skibreder Nordby D H Duysen skibsfører E II 7/inther suppleant skibreder Hoved-skibsregistrerings-protokol: lo, 361 Intet at bemærke. '" Terdandi" : Svendborg Skonnert Registrerings- samt kendingssignal-bogstaver: E M Q F( Hvor og når bygget /gmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft CErter bilbrevet eller skibsbyenii-gsat testen) Maskinfabrikantens navn og hjemsted I Svendborg 1875 af C.C.Hansen og H.P.Hansen jun. ibd. iflg. bilbrev dt. Svendborg 18/3 1875. Dækkenes antal: l Masternes antal: 2 Længde: g5 * g Agterskibets form: Hækbygget m. halv­ 19! 6 rundt spejl. ie: 10?6 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med gl^t stævn. : 15 3,07 tons ,^._ på: Kravel pf eg.
    [Show full text]
  • Fugle 2018-2019 Novana
    FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] 1 FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 Thomas Eske Holm Rasmus Due Nielsen Preben Clausen Thomas Bregnballe Kevin Kuhlmann Clausen Ib Krag Petersen Jacob Sterup Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Claus Lunde Pedersen Peter Mikkelsen Jesper Bladt Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 2 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 Titel: Fugle 2018-2019 Undertitel: NOVANA Forfatter(e): Thomas Eske Holm, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Claus Lunde Pedersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt Institution(er): Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: juni 2021 Redaktion afsluttet: juni 2020 Faglig kommentering: Henning Heldbjerg, gensidig blandt forfatterne, hvor diverse forfattere har kvalitetssikret afsnit om artgrupper blandt yngle- og/eller trækfugle, de ikke selv har bearbejdet og skrevet om. Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Ekstern kommentering: Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her: http://dce2.au.dk/pub/komm/SR420_komm.pdf Finansiel støtte: Miljøministeriet Bedes citeret: Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2021. Fugle 2018-2019. NOVANA.
    [Show full text]
  • Geus Rap 2010-124.Pdf
    1. INTRODUCTION 4 1.1 The aim of this report ............................................................................................... 5 2. GEOLOGICAL SETTING OF DENMARK 6 2.1 The pre-Quaternary Geology of Denmark ............................................................... 7 3. GEOLOGICAL – TECTONIC FRAMEWORK 10 3.1 The geotectonic margins of the Danish Basin ....................................................... 10 3.2 Deep-seated tectonic structures ............................................................................ 12 4. SALT DIAPIRS 13 4.1 The salt provinces in Denmark ............................................................................... 14 5. TECTONICS OF CRETACEOUS AND TERTIARY DEPOSITS 17 6. TECTONICS OF BORNHOLM: BASEMENT, BLOC TECTONICS AND INVERSION 18 7. THE PRE-QUARTERNY SURFACE 22 8. GLACIOTECTONICS AND GLACIAL STRUCTURES 26 8.1 Major structures ...................................................................................................... 26 8.2 Fractures and joints ................................................................................................ 30 8.3 Buried valleys ......................................................................................................... 35 9. LATE AND POST GLACIAL ELEVATION AND HOLOCENE SUBSIDENCE 36 9.1 Late glacial – Late Weichselian elevation .............................................................. 36 9.2 Post glacial – Holocene elevation and subsidence ............................................... 36 10. RECENT MOVEMENTS,
    [Show full text]
  • Registrering Af Fangster Med Standardredskaber I De Danske Kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G
    DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Af Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Kolofon Titel: Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder. Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Forfattere: Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pe- dersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr.: 375-2020 År: November 2020 Reference: Støttrup JG, Kokkalis A, Christoffersen M, Pedersen EM, Pedersen MI og Olsen J (2020). Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområ- der. Nøglefiskerrapport for 2017-2019. DTU Aqua-rapport nr. 375-2020. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 153 pp. + bilag Forsidefoto: Pighvar klar til udsætning. Foto: Mads Christoffersen. Udgivet af: Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby Download: www.aqua.dtu.dk/publikationer ISSN: 1395-8216 ISBN: Trykt udgave: 978-87-7481-298-2 Elektronisk udgave: 978-87-7481-299-9 DTU Aqua-rapporter er afrapportering fra forskningsprojekter,
    [Show full text]
  • Leucite from East Greenland: a New Petrographic Sub-Province of the Tertiary North Atlantic Province C
    Leucite from East Greenland: A new petrographic sub-province of the Tertiary North Atlantic province C. K. BROOKS, J. G. R0NSBO and T. F. D. NIELSEN f T\/^J? Brooks, C. K., Rønsbo, J. G. and Nielsen, T. F. D.: Leucite from East Greenland: a new dI MJKJM. petrographic sub-province of the Tertiary North Atlantic province. Bull. geol. Soc. Den- S mark, vol. 24, pp. 93-98. Copenhagen, November, 19th., 1975. ]YL 5* CJ A new occurrence of ultramafic alkaline rocks in the Kangerdlugssuaq district of East k^3f Greenland is briefly described and more detailed penological and mineralogical data are presented for a leucite ankaratrite, which consists of diopside, leucite, nepheline, alkali feldspar, magnetite and phlogopite. The presence of potassic rocks in this area provides important additional evidence for the rifted origin of the area. This is the first well- substantiated report of leucite from Greenland. C. K. Brooks, J. G. Rønsbo and T. F. D. Nielsen, Geologisk Centralinstitut, Øster Vold­ gade 5-7, DK-1350 København K., Denmark. March 20th, 1975. Leucite is a characteristic mineral of potas­ this led Brooks (1973) to postulate that the sium-rich volcanic and sub-volcanic rocks fjord is the non-spreading arm of a triple rift and* although it is well known and abundant system. in certain areas, it is otherwise a rare mineral. Recent discoveries show that the rocks In this note, we report an occurrence of leu­ are considerably more undersaturated beyond cite from East Greenland and this is the first the head of the fjord, where a completely dif­ reported occurrence not only from Greenland ferent petrographic province of unknown ex­ but from the entire Tertiary North Atlantic tent crops out from under the inland ice.
    [Show full text]
  • Environmental Radi in Denmark in 1981
    Ut 5^ OOOOto L-469 \ \ i 1Bl Environmental Rad• Ii \%Y. in Denmark in 1981 A. Aarkrog, L. Bøtter-Jensen, H. Dahlgaard, Heinz Hansen, J. Lippert, SP. Nielsen, and Karen Nilsson Risø National Laboratory, DK-4000 Roskilde, Denmark June 1982 Risø-R-469 ENVIRONMENTAL RADIOACTIVITY IN DENMARK IN 1981 A. Aarkrog, L. Bøtter-Jensen, H. Dahlgaard, Heinz Hansen, J. Lippert, S.P. Nielsen and Karen Nilsson Abstract. Strontium-90 was determined in samples from all over the country of precipitation, ground water, lake and stream wa­ ter, sea water, dried milk, grain, bread, potatoes, vegetables, fruit, total diet, and human bone. Furthermore, ^°Sr was deter­ mined in local samples of air, rain water, soil, grass, sea plants, fish and meat. Cesium-137 was determined in air, pre­ cipitation, sea water, sediments, milk, grain product:*, pota­ toes, vegetables, fruit, total diet, sea plants, fish, and meat. Estimates of the mean contents of radiostrontium and radiocesium in the human diet in Denmark during 1981 are given. Tritium was determined in precipitation, fresh water and sea water. Pluto­ nium and Americium were measured in sea water, sediments, sea plants and mussels. The y-background was measured regularly by TLD, ionization chamber and on site y-spectroscopy at locations around Risø, at ten of the State experimental farms along the coasts of the Great Belt and around Gylling Næs. The marine en­ vironments at Barsebåck and Ringhals were monitored for ^Tcs and corrosion products (58Co, 60Co, 65Zn, 54Mn). Finally the report includes routine surveys of environmental samples from the Risø area. UDC 614.73(489) June 1982 Risø National Laboratory ISBN 87-550-0855-0 ISSN 0106-2840 ISSN 0106-407X Risø Repro 1982 - 3 - CONTENTS Page ABBREVIATIONS AND UNITS 6 1.
    [Show full text]
  • Studies in Danish Geology
    II7 STUDIES IN DANISH GEOLOGY. By HENRY DEWEY. Presidential Address, Febrz<ary 7th, 1926. I. INTRODUCTION. THE kingdom of Denmarklies between the North Sea and the Baltic, and extends northwards from Slesvig to the l{attegat. It consists of the peninsula of Jutland on the west and of several large and some hundreds of small islands forming an archipelago between Jutland and Sweden. The principal islands from west to east are Fyen, which is separated from Jutland by the Littie Belt, and Sealand, between which island and Fyen lie the broader waters of the Great Belt. Eastwards of Sealand, and separating it from Sweden, the narrow strait of sea, the Sound, connects the Kattegat with the Baltic. Jut­ land lies between the same parallels of latitude as Scotland south of Inverness. On the west the shores are low, sandy, and for the most part unindented. The drift of shingle and of blown sand has cut ofi several wide lagoons from the sea, but such areas are subject to continual exebange between land and sea and many disastrous submergences have occurred in western Jutland from this cause. The sand dunes are aften of great height, especially in the northern point of Vendsyssel, known as the Skaw. The East coast of Jutland presents a very difierent aspect and is diversified with several beautiful fiords or inlets of the sea. The northern part of Jutland is completely cut ofi from the peninsula by the tortuous waters of the exquisite Limfiord, and small boats are able to pass through this inlet from the North Sea to the Kattegat.
    [Show full text]
  • Beskyttelse Af Havnaturen I Indre Danske Farvande - Status Og Anbefalinger
    Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og anbefalinger Af Thomas Kirk Sørensen Foto: Erling Svensen © Ocean Photo Udgivet af: WWF Verdensnaturfonden, juni 2005 Forfatter: Thomas Kirk Sørensen Oplag: 100 Kontakt: Peter Blanner WWF Danmark En stor tak til Skov- og Naturstyrelsen, Hav- Ryesgade 3F, 2200 København N. og Habitatkontoret for en væsentlig teknisk Telefon: +45 35247849 bistand. Tak til Farvandsvæsenet for E-mail: [email protected] assistance og kort over det østlige Kattegat, Rapporten er trykt på FSC- GEUS, Jørgen Nørrevang Jensen for certificeret papir. gennemlæsning og Ivan Petersen for ©WWF Danmark korrekturlæsning. Rapporten må citeres med kildeangivelse. Denne rapport er udarbejdet med støtte fra JL-Fondet. Forside: Polycera quadrilineata (Müller, 1776) eller stribet nøgensnegl. Lever bl.a. på stenrev i danske farvande fra Nordsøen til den vestlige Østersø. 2 Forord Der er ikke nogen tvivl om, at danskere er glade for naturen. Når tiden er til det strømmer vi ud i skoven for at gå en tur, kigge på fugle, jage, fiske, samle bær og svampe eller simpelt hen for at få noget frisk luft. Vi nyder at blive overrumplet af farverne, duftene og den mangfoldighed af dyr og planter, som findes derude. Vi finder ganske enkelt stor ro ved forsikringen om, at det overhovedet eksisterer. Mange af os går hellere en tur langs stranden end i kirken, hvis der skal spekuleres over tilværelsen. Anderledes svært er det naturligvis at gå en rask søndagstur på bunden af havet. Den blanke havoverflade vogter over de hemmeligheder, der gemmer sig under den, og vi får kun små glimt af vore unikke haves rigdom i form af de dyr, som vi fanger og det, som skylles op på vore kyster.
    [Show full text]
  • Wissenswertes Über Dänemark Wissenswertes Für Die Reise
    Wissenswertes über Dänemark Das liebenswerte Königreich im Norden 10 Steckbrief Dänemark 12 Natur und Umwelt 14 Aktuelle Politik, Wirtschaft und Soziales 21 Geschichte 27 Zeittafel 36 Gesellschaft und Alltagskultur 38 Kunst und Kultur 46 Essen und Trinken 56 Kulinarisches Lexikon 64 Wissenswertes für die Reise Informationsquellen 68 Reise- und Routenplanung 70 Anreise und Verkehr 75 Unterkunft 83 Sport und Aktivurlaub 88 Einkaufen 91 Ausgehen 92 Gut zu wissen 93 Reisekasse 95 Reisezeit und Ausrüstung 96 Gesundheit und Sicherheit 97 Kommunikation 98 Sprachführer 100 Unterwegs in Dänemark :i. i. 1 Die Nordseeküste - von den Marschen zum Limfjord Auf einen Blick: Die Nordseeküste 106 Tender, Hojer und die Marschen 108 Tonder 108 Mogeltonder 111 Bibliografische Informationen digitalisiert durch http://d-nb.info/989845648 gescannt durch Rudbol und Hojer 113 Richtig Reisen-Tipp: Emil-Nolde-Museum 113 Von der Tonder Marsk zum Romo Damm 114 Richtig Reisen-Tipp: Sort Sol - die Schwarze Sonne 115 Bredebro und Logumkloster 116 Romo, Mando, Fano und das Wattenmeer 117 Nationalpark Wattenmeer 117 Richtig Reisen-Tipp: Strandsport auf Rom0 120 Romo 121 Mando 125 Fano 126 Ribe 131 Gram 137 Esbjerg 137 Blävand bis Thyboren 144 Ganz im Westen 144 Varde 150 Billund 150 Ringkobing Fjord 152 Richtig Reisen-Tipp: Das 100-Kilometer-Museum 153 Richtig Reisen-Tipp: Fischauktion in Hvide Sande 156 Stadil Fjord und Nissum Fjord 159 Von Ferring bis Thyboran 162 Holstebro 164 Herning 166 Daugbjerg und Monsted 167 Von Skive bis Struer 168 Lemvig 171 >• i« 2 Nordjütland
    [Show full text]