DOCSLIB.ORG

Hvor Og Når Bygget Bygmesterens Navn Og Hjemsted Nordby På Fanø

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Hvor Og Når Bygget Bygmesterens Navn Og Hjemsted Nordby På Fanø Verdånde : Nordby på Fanø 3 mst. skonnert N V F R Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbyeningsattesten) Maskinfabrikantens navn og hjemsted Nordby på Fanø 1883/84 af S Abraham­ sen, ifgl. bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884- Dækkenes antal: 1 Hoved-DimeBsioner Masternes antal: 3 Længde: 117[ 9 Agterskibets form: hækbygget fladt Bredde: 24 '1 spejl. Dybde: 13'5 Beskrivelse af forskibet: middelfyldigt. Drægtigbed: 314,16 t. Bygget på: kravel af eg og fyr. L H Duysen af Nordby med borgerbrev dt. Fanø birk 2 marts 1871 Ifølge bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884 og nationalitets og ejendomserklæring dt. Fanø 16 juni 1884 tilhørende: Aktieselskabet "tremastskonnerten Verdan* des rederi" i Nordby på Fanø, stiftet den 16 juni 1884, hvis bestyrelse der har til sæde i Nordby på Fanø, består af nedennævnte aktionærer: C H Nielsen forretningsførende medlem. skibreder Nordby D H Duysen skibsfører E II 7/inther suppleant skibreder Hoved-skibsregistrerings-protokol: lo, 361 Intet at bemærke. '" Terdandi" : Svendborg Skonnert Registrerings- samt kendingssignal-bogstaver: E M Q F( Hvor og når bygget /gmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft CErter bilbrevet eller skibsbyenii-gsat testen) Maskinfabrikantens navn og hjemsted I Svendborg 1875 af C.C.Hansen og H.P.Hansen jun. ibd. iflg. bilbrev dt. Svendborg 18/3 1875. Dækkenes antal: l Masternes antal: 2 Længde: g5 * g Agterskibets form: Hækbygget m. halv­ 19! 6 rundt spejl. ie: 10?6 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med gl^t stævn. : 15 3,07 tons ,^._ på: Kravel pf eg. H.P.Hansen,borgerbrev dt. Svendborg 1/4 1869(19/4 1875) Redere: 1875: Skibsbygger,best„reder H.P.Hansen jun.,Svendborg 5/44 - Boelsmpnd H.HIelsen,Brudager 1/44 - Skipper R.E.W.Jørgensen,Svendborg 2/44 - Skrædermester A.H.Wilken,København 4/44 - Skipper H.P.Hansen,Svendborg 2/44 - Møller R.Nielsen,Svendborg 1/44 - Købmand L„Bie,Svendborg 2/44 - Prøken S. Neckelmann,Svendborg 1/44 - Bygningsinspektør J.Huusom,Svendborg 1/44 - lods N.Hansen,Kogtved 1/44 - Prøken S.West,Svendborg l/44 - Købmand H.Mortensen, Svendborg 1/44 - Gårdejer H.H.Rasmussen,Hellager 1/44 - Gårdejer Hans Jen­ sen,Vøistrup 2/44 - Skomager H.J.Nielsen,Svendborg 1/44 - Gårdejer M.J.Hen­ riksen, Tvede 2/44 - Gårdejer Hans Petersen,Øster Aaby 2/44 - Sejlmager C. Killerup,Svendborg l/44 - Skibsbygger C.C.Hansen,Svendborg 4/44 - Kobber­ smed B.M.Wivel,Svendborg 2/44 - Gårdejer Hans Jensen,Skovsbo l/44 - Gårde­ jer Anders Jensen,Skovsbo 1/44 - Lods C.F.Amundsen,København 3/44 - lods E.Jensen,København 2/44. I 1-8^-94^-e-gr—i—-bBBO) _ er Hans Jcnæa3-_-7^44—o1?^:.?^ Jensen. Denne har imidlertid iflg vielsesattest dt. 1880 giftet sig med ungkarl Henrik Hansen, hvorfor det er denne der registreres for l/44-part. I 1869(reg. i 1881") er H.P,Hansens 5/4-4 overgået til hans enke Andreasine Dorthea Hansen født Lindegaard, Fra 1881 nævnes C.C.Hansen som best.reder. KOVED-SKIBSREGISTRERINGS-PROTOKOL: 7-159 AMÆEKNINGER: Iflg. førerens anm. dt. Svendborg 13/4 1882 er dette skib på rej­ se fra LIbau til Borge i Kattegat sunket d. 4/4 1882 efter grund­ stødning. Besætningen 6 mrnd reddet af et hollandsk dampskib.Ski­ bet, hvis værdi Ikke opgives, var assutferet for 17000 kr. Lasten fuld ladning Rug, hvis værdi og assurense ikke kendes. Slettet sf registret 15/4 1882. f. I, MTIPT O fX tn (nfX. TntTtTien^,/ • T c. r. ITT ir_ ,_ rr Tt f\ ~M Tt f\ Ti fi Skibets navn: " Weser" København Barkskib Registrerings-samt kendingssignal-bogstaver: E Q L G Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbygninesattesten) Maskinfabrikantens navn og hjemsted I Grohn 1853 iflg- bilbr. dt. Le... (?) 21.11.1853, (bilbr. bortkommet) J(ftWr\r\ l^Os^rCm/ VZ^Z $ 0*Ksk, Dækkenes antal: 1 Hoved-Dimensioner Masternes antal: 3 Længde: 125*2 Agterskibets form:Hækbygget med Bredde: 25'8 fladt spejl Dybde: 15'0 Beskrivelse af forskibet :Middelfyldigt med skæg og krølle Drægtighed: 490,83 tons. Bygget på: Kravel af eg : J.J.Jansen, borgerbr. Amager Birk 15.I.I869 Redere: 1876: følgende hvis andele er opdelt i 30.-dele: Skibsreder P. de Nully Brown, (best. red.), fa: P. Brown Jun & Co. 3, værtshusholder H.Carstensen 1, kgl. lods R.Hartvig l, værtshus­ holder J.Buch 1, sejlmager A.Kirkeby 1, skibsfører C.Dahlberg 2, værtshusholder P.Jensen 1, slagtermester C.Nielsen 1, skomager C.O.Jørgensen 4, manufakturhandler J.Kappen 1, gæstgiver J.C.Chri­ stensen 1, vekselerer Martin Heymann 1, alle af København; ovnnvt. fører J.J.Jansen 4, kgl. lods J.Theisen 2, skibsreder H.N.Jeppesen 1, skibsreder D.C.Jansen 2, gårdejer P.J.Madsen 1, akibsfører J.J. Petersen 1, alle af Dragør; væver L.Petersen, Store Magleby 1. 1879 sælger P.Brown jun & Co 1/30 til medrederen J.J.Jansen, som således ejer 5/30. Hoved-skibsregistrerings-protokol: 8-213 Rigsarkiv: Skibet indført fra Bremen i juni 1876. Told: 798,75 kr., som er 3 pet. af købesummen: 30.000 R.M. Int.nat.certifikat dt. det danske konsulat i Bremen 12.6.1876: 489 tons. Iflg. Gen.dir. skrivelse af 17.12.l88o er dette skib på rejse fra Hull til København d. 11.12.1880 indstrandet i sønderslået stand på Vangsaa strand, Thisted Tolddistrikt. Mandskabet, 11 mand, an- tages druknet. Casco: 30.000 kr. assureret for halvdelen. Ladnin- gen: kul, hvis værdærdi osg aassurancs e ikke kendes. Slettet af reg. 25.8.I88I. TT 4 \TT\P ry fi o f% r. TiT<Cin./ZrTCiTiTiT< Tt t rr TTI mt. T*.T I-S mt. Tt fn navn: "Ve set" Skibets Ihjemsted: Nexø Dæksbaad, ef&er 1881 fiskekvase, efter 1888 dæksbaad N S 1 M Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbygningsattesten) Maskinfabrikantens navn og hjemsted Nexø I8B0 af I880 af Hans Larsen Bl om af Nexø iflg. bilbr. dat. Nexø 1. september I880 Dækkenes antal: et Masternes antal: en gde: 33 (4 9 Agterskibets form: Eliptisk 11 6 e: Beskrivelse af forskibet: middelfyldigt 9,54- tons (10,06) Bygget på: klink af eg : Jørgen N. Holm af Nexø Hans P« Holm af Nexø Redere: 1880: Sømand Jørgen N. Holm, Nexø 1884: Pisker Hans Christian Kjøller, best. reder, Snogebæk 1/2 Sætteskipper Hans Peter Holm, Nexø 1/2 1886: Kjøller og Holm sælger hver 1/6 til: Pisker Herman Peter Holm, Nexø (Kjøller best. reder) 1/3 I889: Kjøller sælger til medejerne Pisker Herman Peter Holm, Nexø (best. reder) 1/2 Pisker Hans Peter Holm, Nexø 1/2 I89O: Pisker Herman Peter Holm, best. reder, Nexø Pisker Hans Peter Holm, Nexø 1/3 Pisker Hans Martin Marius Westh Nexø 1/3 Hoved-skibsregistrerings-protokol: 317-9 Rigsarkiv: Landsarkiv: ': Ifl. Nexø Toldk. skr. af 15. juni 1881 er fartøjet omb. ti: fiskekvase, og skal benyttes udel. til fiskeri, hvorfor reg. tonn. nu er 9,54. Ifl. Nexø toldkammers målingsbevis af 1-8-1888 er fartøjet ombygget til dæksbaad og ommålt til 8,65 tons, hvorfor nyt certificat er udstedt , Overført til nyt ekibesegis^e^ fart. fort. bind I, folio I09, den 12-12-: " /rv mi en mi Tn Wesley Prederikshavn 2-mst. fiskekutter -bogstaver: N B D H Hvor og når bygget For dampskibe: ygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbygningsattesten) Maskinfabrikantens navn og hjemsted Prederikshavn 1888-89 af H.V. Buh; ifl. bilbrev dt. Prederikshavn 9. maj I889. Dækkenes antal: 1 Hoved-Dimensioner Masternes antal: 2 Længde: 40' 6 Agterskibets form: rundgattet. Bredde: 14' 4 Dybde: 6' 8 Beskrivelse af forskibet: skarp stævn. Drægtighed: 25,55 tons. Bygget på: klink af eg. Ole Jensen Nepper af Bangsbostrand med borgerbrev dt. Prederikshavn 17- marts 1880. 9- maj I889 tilhørende: Ole Jensen Nepper, bst.rd., sætteskipper, Bangsbo strand, 1/6 p. Julius Emil Jensen, fisker, do. 1/6 - Jensenius Jensen, do. do. ,. 1/6 - Niels Andreas Nielsen, do. do. 1/6 - ' Thomas Christian Johansen, do. do. 1/6 - Christian Knudsen, do. do. 1/6 - 21. januar 1891 sælger J. Jensen til: Å.J. Nielsen, fisker, Bangsbo strand, 1/6 part (vene) Hoved-skibsregistrerings-protokol: 12-345 Rigsarkiv: Landsarkiv: FN 82 Overført til nyt skibsregister bd. 6, fol. 8l den 21-8-95. *Mi_rTC_nr. c TCMITTOITFT TO*, Fl) AMBABT REDERE (fortsat): 8. april 1891 sælger Chr. Knudsen til: Peter Jensen, skræddermester. Bangsbostrand, 1/12 part 12-11-91 sælger Chr. Knudsen til: Jens Ditlev Sivertsen, fisker, Bangsbo strand, 1/12 part 12. august I892 sælger Th. C. Johansen 1/6 part til: Th. C. Sørensen, fisker, Bangsbostrand, 1/6 part. "Yest" København Åben skruedampbåb (Bugserbåd) -bogstaver: E K H T Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbyeningsattesten) Maskinfabrikantens navn og hjemsted I København af Burmeister & Wain ibd Højtryksmaskine på 8 nom. E/K. Iflg. bilbrev dt. 23/6 1873. ih87 (1 cylinder diam. 10" slaglæng. 10") Burmeister & Wain, København. Dækkenes antal: 0 Masternes antal: 0 e: 38'Q Agterskibets form: Rundf spejl 9'3 4!7 Beskrivelse af forskibet: Skarpt med glat stævn. 11,21 tons Bygget på: Klink af jern Ole Nielsen. 1873: A/S "Kjøbenhavns Skibsvandforsynlngs-Selskab", stiftet 12/2 1869_ hvis bestyrelse med sæde i København er: Premierløjt. S.J. Paulsen, skibsr. H.S. Hansen og fhv. skibsf. M.J. Schmidt, alle København. Senere skifter selskabet navn til A/S "Bet forenede Bugserselskab" med følg. bestyrelse: S.J. Paulsen som formand, M.J.
Load more

Recommended publications
  • Start List 2021 IRONMAN Copenhagen (Last Update: 2021-08-15) Sorted by PRO, AWA, Pole Posistion and Age Group (AG) Search for Your Name with "Ctrl F"
    Start list 2021 IRONMAN Copenhagen (last update: 2021-08-15) Sorted by PRO, AWA, Pole Posistion and Age Group (AG) Search for your name with "Ctrl F" BIB First name Last name AG AWA TriClub Nationallty Please note that BIBs will be given onsite according to the selected swim time you choose in registration oniste. 1 Hogenhaug Kristian MPRO DNK (Denmark) 2 Molinari Giulio MPRO ITA (Italy) 3 Wojt Lukasz MPRO DEU (Germany) 4 Svensson Jesper MPRO SWE (Sweden) 5 Sanders Lionel MPRO CAN (Canada) 6 Smales Elliot MPRO GBR (United Kingdom) 7 Heemeryck Pieter MPRO BEL (Belgium) 8 Mcnamee David MPRO GBR (United Kingdom) 9 Nilsson Patrik MPRO SWE (Sweden) 10 Hindkjær Kristian MPRO DNK (Denmark) 11 Plese David MPRO SVN (Slovenia) 12 Kovacic Jaroslav MPRO SVN (Slovenia) 14 Jarrige Yvan MPRO FRA (France) 15 Schuster Paul MPRO DEU (Germany) 16 Dário Vinhal Thiago MPRO BRA (Brazil) 17 Lyngsø Petersen Mathias MPRO DNK (Denmark) 18 Koutny Philipp MPRO CHE (Switzerland) 19 Amorelli Igor MPRO BRA (Brazil) 20 Petersen-Bach Jens MPRO DNK (Denmark) 21 Olsen Mikkel Hojborg MPRO DNK (Denmark) 22 Korfitsen Oliver MPRO DNK (Denmark) 23 Rahn Fabian MPRO DEU (Germany) 24 Trakic Strahinja MPRO SRB (Serbia) 25 Rother David MPRO DEU (Germany) 26 Herbst Marcus MPRO DEU (Germany) 27 Ohde Luis Henrique MPRO BRA (Brazil) 28 McMahon Brent MPRO CAN (Canada) 29 Sowieja Dominik MPRO DEU (Germany) 30 Clavel Maurice MPRO DEU (Germany) 31 Krauth Joachim MPRO DEU (Germany) 32 Rocheteau Yann MPRO FRA (France) 33 Norberg Sebastian MPRO SWE (Sweden) 34 Neef Sebastian MPRO DEU (Germany) 35 Magnien Dylan MPRO FRA (France) 36 Björkqvist Morgan MPRO SWE (Sweden) 37 Castellà Serra Vicenç MPRO ESP (Spain) 38 Řenč Tomáš MPRO CZE (Czech Republic) 39 Benedikt Stephen MPRO AUT (Austria) 40 Ceccarelli Mattia MPRO ITA (Italy) 41 Günther Fabian MPRO DEU (Germany) 42 Najmowicz Sebastian MPRO POL (Poland) If your club is not listed, please log into your IRONMAN Account (www.ironman.com/login) and connect your IRONMAN Athlete Profile with your club.
    [Show full text]
  • Life and Cult of Cnut the Holy the First Royal Saint of Denmark
    Life and cult of Cnut the Holy The first royal saint of Denmark Edited by: Steffen Hope, Mikael Manøe Bjerregaard, Anne Hedeager Krag & Mads Runge Life and cult of Cnut the Holy The first royal saint of Denmark Report from an interdisciplinary research seminar in Odense. November 6th to 7th 2017 Edited by: Steffen Hope, Mikael Manøe Bjerregaard, Anne Hedeager Krag & Mads Runge Kulturhistoriske studier i centralitet – Archaeological and Historical Studies in Centrality, vol. 4, 2019 Forskningscenter Centrum – Odense Bys Museer Syddansk Univeristetsforlag/University Press of Southern Denmark KING CNUT’S DONATION LETTER AND SETTLEMENT STRUCTURE IN DENMARK, 1085 – NEW PERSPECTIVES ON AN OLD DOCUMENT King Cnut’s donation letter and settle- ment structure in Denmark, 1085 – new perspectives on an old document By Jesper Hansen One of the most important sources to the history of donated to the Church of St Laurentius, the cathedral medieval Denmark is the donation letter of Cnut IV, church in Lund, and it represents the first written re- dated 21st of May 1085 and signed in Lund (fig. 1). cord of rural administration and fiscal rights in Den- This letter is a public affirmation of the royal gifts mark (Latin text, appendix 1). Cnut’s donation letter Skälshög, two hides. In Flädie, five this agreed-upon decree against the to the church in Lund and a half hides which Håkon gave to command of holy religion, he is to be the king. In Hilleshög, half a hide. In excommunicated upon the Return of (Dipl. Dan 1.2:21) Håstad, one hide. In Gärd. In Venestad, our Lord and to be consigned to eternal In the name of the indivisible Trinity, one hide.
    [Show full text]
  • Geological Setting and Tectonic Framework in Denmark
    DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/124 Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 3 Geological setting and tectonic framework in Denmark Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY G E U S DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/124 Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 3 Geological setting and tectonic framework in Denmark Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND ~ MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY G E U S 1. INTRODUCTION 4 1.1 The aim of this report ............................................................................................... 5 2. GEOLOGICAL SETTING OF DENMARK 6 2.1 The pre-Quaternary Geology of Denmark ............................................................... 7 3. GEOLOGICAL – TECTONIC FRAMEWORK 10 3.1 The geotectonic margins of the Danish Basin ....................................................... 10 3.2 Deep-seated tectonic structures ............................................................................ 12 4. SALT DIAPIRS 13 4.1 The salt provinces in Denmark ............................................................................... 14 5. TECTONICS OF CRETACEOUS AND TERTIARY DEPOSITS 17 6. TECTONICS OF BORNHOLM: BASEMENT, BLOC TECTONICS AND INVERSION 18 7. THE PRE-QUARTERNY SURFACE
    [Show full text]
  • The Middelgrunden Offshore Wind Farm
    The Middelgrunden Offshore Wind Farm A Popular Initiative 1 Middelgrunden Offshore Wind Farm Number of turbines............. 20 x 2 MW Installed Power.................... 40 MW Hub height......................... 64 metres Rotor diameter................... 76 metres Total height........................ 102 metres Foundation depth................ 4 to 8 metres Foundation weight (dry)........ 1,800 tonnes Wind speed at 50-m height... 7.2 m/s Expected production............ 100 GWh/y Production 2002................. 100 GWh (wind 97% of normal) Park efficiency.................... 93% Construction year................ 2000 Investment......................... 48 mill. EUR Kastrup Airport The Middelgrunden Wind Farm is situated a few kilometres away from the centre of Copenhagen. The offshore turbines are connected by cable to the transformer at the Amager power plant 3.5 km away. Kongedybet Hollænderdybet Middelgrunden Saltholm Flak 2 From Idea to Reality The idea of the Middelgrunden wind project was born in a group of visionary people in Copenhagen already in 1993. However it took seven years and a lot of work before the first cooperatively owned offshore wind farm became a reality. Today the 40 MW wind farm with twenty modern 2 MW wind turbines developed by the Middelgrunden Wind Turbine Cooperative and Copenhagen Energy Wind is producing electricity for more than 40,000 households in Copenhagen. In 1996 the local association Copenhagen Environment and Energy Office took the initiative of forming a working group for placing turbines on the Middelgrunden shoal and a proposal with 27 turbines was presented to the public. At that time the Danish Energy Authority had mapped the Middelgrunden shoal as a potential site for wind development, but it was not given high priority by the civil servants and the power utility.
    [Show full text]
  • Ny Limfjordsforbindelse Skal Anlægges Via Egholm
    Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 215 Offentligt DEN 3. FORBINDELSE Flertal i Folketinget: Ny Limfjordsforbindelse skal anlægges via Egholm Nye beregninger ved Limfjorden: Tæt på kritisk trængsel Nordjyske kommuner: Brug for en anlægslov for Egholmsforbindelsen inden nytår Det haster med en anlægslov Et fl ertal i Folketinget er blevet enige om, at den vil være en god investering for det danske samfund. 3. Limfjordsforbindelse skal anlægges som en Den 3. Limfjordsforbindelse vil nemlig ikke alene DEN 3. FORBINDELSE helt ny forbindelse vest om Aalborg og føres over løse de akutte trafi kale problemer. Den vil betyde Udgivet af Komitéen for den Limfjorden via Egholm. kortere rejsetid, færre trafi kuheld og mindre miljø- 3. Limfjordsforbindelse Nu ligger linjeføringen omsider fast. Det er et stort og støjbelastning. over Egholm og positivt gennembrud for den 3. Limfjordsforbin- Men først og fremmest er den 3. Limfjordsforbindel- delse. se vigtig for at sikre en positiv fremtidig samfunds- Næste skridt er nu, at Folketinget skal vedtage en udvikling i Nordjylland. anlægslov for Egholmforbindelsen. En nem adgang over Limfjorden er en forudsætning Redaktionsgruppe: Behovet for den 3. Limfjordsforbindelse er stort og for, at regionens borgere og virksomheder kan Henning Christensen stigende. De gamle forbindelser over fjorden kan snart udvikle sig og skabe vækst. Tommy Tvedergaard Madsen ikke klare mere trafi k. Trængslen er tæt på at være Vi har brug for en afklaring, så vi kan komme videre Torben Sollyst Mikkelsen kritisk. Derfor haster det med anlægsloven, som er med at udvikle Nordjylland. Svend Tøfting forudsætningen for, at byggeriet kan komme i gang. Grundlaget er klart.
    [Show full text]
  • KØBENHAVNS BEFÆSTNING Fortiden Er Tæt På Indhold
    KØBENHAVNS BEFÆSTNING Fortiden er tæt på Indhold Velkommen til Befæstningen 4 Bagsværdfortet 46 For konge og fædreland! 6 Kastrupfort 50 Trekroner 10 Kongelundsfort 54 Garderhøjfortet 16 Meget mere Befæstning 58 Ejbybunkeren 22 Få pulsen op! 60 Vestvolden 28 Skoletjenesten 62 Charlottenlundfort 38 Om Københavns Befæstning 64 Oversvømmelsen 42 Hvor ligger anlæggene? omslag Udgivet af: Realdania, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen www.befaestningen.dk Design: Bysted A/S Oplag: 2.000 stk. Billeder: Jeppe Carlsen, Lars Schmidt, Peter Lassen, Mikael Schlosser, Alexander Banck­Petersen, Bysted, Statens Forsvarshistoriske Arkiv, Københavns Museum. KØBENHAVNS BEFÆSTNING Fortiden er tæt på VELKOMMEN TIL BEFÆSTNINGEN Velkommen til Befæstningen Københavns Befæstning ligger som en beskyttende ring om København. Nu vågner befæstningsringen til live som en sammen- hængende oplevelse, der bringer kultur- og naturoplevelser sammen i historiske rammer. Fæstningsværket er blandt de bedst bevarede forsvarsanlæg i Europa. Det består af en lang række forter og forsvarsstillinger, et oversvømmelsesanlæg og den godt 14 km lange Vestvold. Hovedparten af Befæstningen blev opført mellem 1885 og 1894, som reaktion på Danmarks sviende nederlag til tyskerne i 1864. Under 1. Ver- denskrig var forsvarsværket bemandet med næsten 50.000 soldater, men da krigen var slut, havde den teknologiske udvikling overhalet de mange forter og batterier, hvorfor hele Befæstningen blev nedlagt som beskyttelse af København. Fra overlevelse til oplevelse Nu genopstår Københavns Befæstning som en sammenhængende helhed, der for ener et stykke danmarkshistorie med enestående kultur- og naturoplevelser. Bygningsværker og naturarealer er blevet revitaliseret, så du kan gå på opdagelse på en lang række forter og anlæg i hele befæstningsringen. Du kan fx besøge op- levelsescentrene på søfortet Trekroner, i Ejbybunkeren og på Garderhøjfortet, prøve dine færdigheder på cykelbanerne i Rødovre, Brøndby, Hvidovre og Husum, tage på picnic i Oversvømmelsen eller spille mobilspil på Vestvolden i Hvidovre.
    [Show full text]
  • Nyt: Befolkningen 1. Januar 2013 På
    Befolkningen på øer 1. januar 2013 Befolkning og valg NR. 276 24. maj 2013 Gennemsnitsalderen er højest på de mindre øer Gennemsnitsalderen på små øer er høj i forhold til resten af Danmark. Hvor gennem- snittet for hele Danmark ligger på 40,7 år, er den på øer med under 10.000 indbyg- gere hele 48,7 år. Allerhøjest er gennemsnitsalderen på øer med 250-499 indbyggere med 55,0 år. På de helt små øer med under 250 indbyggere er gennemsnitsalderen 52,3 år. På øer med 5.000-9.999 indbyggere er aldersgennemsnittet på 47,7 år. Gennemsnitsalder for befolkningen fordelt efter øer og ø-størrelse. 1. januar 2013 Hele landet Amager Sjælland Jyske halvø Fyn Vendsyssel-Thy Als Mors Falster Lolland Bornholm Langeland 5.000-9.999 indb. 2.000-4.999 indb. 1.000-1.999 indb. 500-999 indb. 250-499 indb. Under 250 indb. 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 Gennemsnitsalder På de større øer med over 10.000 indbyggere – inklusive den jyske halvø – ligger aldersgennemsnittet på 40,6 år. Højest er det på Langeland med 49,3 år efterfulgt af Bornholm med 46,3 år og Lolland med 46,2 år. Amager har med 37,8 år det laveste aldersgennemsnit. Forskellen på gennemsnitsalderen mellem øen Amager og øer med mellem 250 og 499 indbyggere er altså på hele 17,2 år. Befolkningen fordelt efter øer og ø-størrelse og alder. 1. januar 2013 0-2 år 3-6 år 7-17 år 18-24 år 25-39 år 40-64 år 65 år + I alt Hele landet 182 386 262 847 745 068 505 144 1 022 256 1 885 126 999 801 5 602 628 Under 250 indb.
    [Show full text]
  • "Mette" Sønderho På Fanø Skonnert Registrerings-Samt Kendingssignal-Bogstaver: N L Y J Hvor Og Når Bygget Bygmeste
    "Mette" Sønderho på Fanø Skonnert Registrerings-samt kendingssignal-bogstaver: N L Y J Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbysniiiEsattesten) Maskiniabrikantens navn og hjemsted I Sønderho på Fanø 1863/64 af S.J. Søn­ nichsen ibd. iflg. bilbrev dt. Sønderho 10/5 1864- Dækkenes antal: 1 Hoved-Dimensioner Masternes antal: 2 Længde: 78r9 Agterskibets form: Fladt spejl. Bredde: 19'4 Dybde: 9*5 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med kvindelig galionsfigur. Drægtighed: 119,82 tons. Bygget på: Kravel af eg. : Peder Thomsen, borgerbrev Varde 14/12 1859« Redere: 1874: Ovnnvt. fører Peder Thomsen bestyrende reder med 57/96, skibsfører Thomas J. Ånthonisen 4/96, do M.J. Brinch 3/96, do Jes H. Jessen 2/96, do H.J. Aarre 4/96, handelsbetjent B.P. Christensen 4/96, M.J. Fischer's enke, Karen Fischer 3/96, alle Sønderho, proprietær N. Hansen's enke, Ane Kjerstine Hansen, Krogsgård 4/96, gårdejer H. Lassen 2/96, do Niels Andersen!s sønner, Hans S. og A.P. Nielsen 1/96 tilsammen, alle Tjerreborg, og tømmerhdlr. Hans Hansen, Sibe 12/96. Hoved-skibsregistrerings-protokol: 6-384 Rigsarkiv: Landsarkiv: Mlr.br. dt. Fanø 10/5 1864: 55i lstr. Iflg. rederiets anm. dt. Sønderho 22/5 1879 og Fanø tolds indberetning af 31.s.m. er dette skib på rejse fra Haderslev til Pernan i ballast totalt forlist d. 2/5 1879 li mil SY/Y for Øland, antagelig p.gr.a. grundstødning på et skjult vrag. Mandskabet red­ det ved egen hjælp. Casco assureret for 19.000 kr.
    [Show full text]
  • Bulletin of the Geological Society of Denmark, Vol.26/03-04, Pp. 217-236
    Sedimentary history of the island Læsø, Denmark JENS MORTEN HANSEN Hansen, J. M.: Sedimentary history of the island Læsø, Denmark. Bull. geol. Soc. Denmark, vol. 26, pp. DGF 217-236. Copenhagen, December 2nd 1977. Coastal sections on the island Lzesø in the northern Kattegat, Denmark, expose many well-preserved sedimentary structures. These structures have been studied in order to gain information about the postglacial sedimentary history of the island. Furthermore, numerous beach ridges make it possible to reconstruct the size and shape of the island at all stages of its development. During early postglacial transgressions and alternating regressions the island was represented by a shoal. During the transgres­ sions the shoal was inhabited by the heart urchin Echinocardium cordatum, whereas it was inhabited by the lugworm Arenicola marina during regressions. Heart urchin-burrowed layers are found in three horizons with lugworm-burrowed beds below and above the upper heart urchin-burrowed horizon. The burrows of the two animals are found in different sedimentary facies, thus also suggesting different hydrographic conditions by means of physical sedimentary structures. In places the lugworm-burrowed horizons are characterized by irregular erosion surfaces. Similar structures are found today at the pseudo-tidal flats south of Læsø, where they are formed by partial erosion of algal mats. The alternation of different sedimentary structures including trace fossils and irregular erosion surfaces is thus believed to reflect postglacial transgressions and regressions. Jens Morten Hansen, Henningsens Allé 2, DK-2900 Hellerup, Denmark. August 10th, 1977. The island Læsø in the northern Kattegat, Den­ dence from beach ridges and other sedimentary mark, was built up mainly during postglacial structures provides a detailed history of the transgressions and regressions.
    [Show full text]
  • Fugle 2018-2019 Novana
    FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] 1 FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 Thomas Eske Holm Rasmus Due Nielsen Preben Clausen Thomas Bregnballe Kevin Kuhlmann Clausen Ib Krag Petersen Jacob Sterup Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Claus Lunde Pedersen Peter Mikkelsen Jesper Bladt Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 2 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 Titel: Fugle 2018-2019 Undertitel: NOVANA Forfatter(e): Thomas Eske Holm, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Claus Lunde Pedersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt Institution(er): Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: juni 2021 Redaktion afsluttet: juni 2020 Faglig kommentering: Henning Heldbjerg, gensidig blandt forfatterne, hvor diverse forfattere har kvalitetssikret afsnit om artgrupper blandt yngle- og/eller trækfugle, de ikke selv har bearbejdet og skrevet om. Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Ekstern kommentering: Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her: http://dce2.au.dk/pub/komm/SR420_komm.pdf Finansiel støtte: Miljøministeriet Bedes citeret: Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2021. Fugle 2018-2019. NOVANA.
    [Show full text]
  • Geus Rap 2010-124.Pdf
    1. INTRODUCTION 4 1.1 The aim of this report ............................................................................................... 5 2. GEOLOGICAL SETTING OF DENMARK 6 2.1 The pre-Quaternary Geology of Denmark ............................................................... 7 3. GEOLOGICAL – TECTONIC FRAMEWORK 10 3.1 The geotectonic margins of the Danish Basin ....................................................... 10 3.2 Deep-seated tectonic structures ............................................................................ 12 4. SALT DIAPIRS 13 4.1 The salt provinces in Denmark ............................................................................... 14 5. TECTONICS OF CRETACEOUS AND TERTIARY DEPOSITS 17 6. TECTONICS OF BORNHOLM: BASEMENT, BLOC TECTONICS AND INVERSION 18 7. THE PRE-QUARTERNY SURFACE 22 8. GLACIOTECTONICS AND GLACIAL STRUCTURES 26 8.1 Major structures ...................................................................................................... 26 8.2 Fractures and joints ................................................................................................ 30 8.3 Buried valleys ......................................................................................................... 35 9. LATE AND POST GLACIAL ELEVATION AND HOLOCENE SUBSIDENCE 36 9.1 Late glacial – Late Weichselian elevation .............................................................. 36 9.2 Post glacial – Holocene elevation and subsidence ............................................... 36 10. RECENT MOVEMENTS,
    [Show full text]
  • Registrering Af Fangster Med Standardredskaber I De Danske Kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G
    DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Af Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Kolofon Titel: Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder. Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Forfattere: Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pe- dersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr.: 375-2020 År: November 2020 Reference: Støttrup JG, Kokkalis A, Christoffersen M, Pedersen EM, Pedersen MI og Olsen J (2020). Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområ- der. Nøglefiskerrapport for 2017-2019. DTU Aqua-rapport nr. 375-2020. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 153 pp. + bilag Forsidefoto: Pighvar klar til udsætning. Foto: Mads Christoffersen. Udgivet af: Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby Download: www.aqua.dtu.dk/publikationer ISSN: 1395-8216 ISBN: Trykt udgave: 978-87-7481-298-2 Elektronisk udgave: 978-87-7481-299-9 DTU Aqua-rapporter er afrapportering fra forskningsprojekter,
    [Show full text]