Ny Limfjordsforbindelse Skal Anlægges Via Egholm

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Ny Limfjordsforbindelse Skal Anlægges Via Egholm Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 215 Offentligt DEN 3. FORBINDELSE Flertal i Folketinget: Ny Limfjordsforbindelse skal anlægges via Egholm Nye beregninger ved Limfjorden: Tæt på kritisk trængsel Nordjyske kommuner: Brug for en anlægslov for Egholmsforbindelsen inden nytår Det haster med en anlægslov Et fl ertal i Folketinget er blevet enige om, at den vil være en god investering for det danske samfund. 3. Limfjordsforbindelse skal anlægges som en Den 3. Limfjordsforbindelse vil nemlig ikke alene DEN 3. FORBINDELSE helt ny forbindelse vest om Aalborg og føres over løse de akutte trafi kale problemer. Den vil betyde Udgivet af Komitéen for den Limfjorden via Egholm. kortere rejsetid, færre trafi kuheld og mindre miljø- 3. Limfjordsforbindelse Nu ligger linjeføringen omsider fast. Det er et stort og støjbelastning. over Egholm og positivt gennembrud for den 3. Limfjordsforbin- Men først og fremmest er den 3. Limfjordsforbindel- delse. se vigtig for at sikre en positiv fremtidig samfunds- Næste skridt er nu, at Folketinget skal vedtage en udvikling i Nordjylland. anlægslov for Egholmforbindelsen. En nem adgang over Limfjorden er en forudsætning Redaktionsgruppe: Behovet for den 3. Limfjordsforbindelse er stort og for, at regionens borgere og virksomheder kan Henning Christensen stigende. De gamle forbindelser over fjorden kan snart udvikle sig og skabe vækst. Tommy Tvedergaard Madsen ikke klare mere trafi k. Trængslen er tæt på at være Vi har brug for en afklaring, så vi kan komme videre Torben Sollyst Mikkelsen kritisk. Derfor haster det med anlægsloven, som er med at udvikle Nordjylland. Svend Tøfting forudsætningen for, at byggeriet kan komme i gang. Grundlaget er klart. Nu er det alene et spørgsmål Argumenterne for den 3. Limfjordsforbindelse er om politisk vilje. Der skal vedtages en anlægslov for Henrik Jensen mange. Egholmforbindelsen, og det haster – for Nordjyl- Alle undersøgelser siger, at den 3. Limfjordsforbindelse lands og for Danmarks skyld. Tekst og tilrettelæggelse: Henrik Jensen, Hos Journalisterne Foto: Peter Halskov Komitéen for den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm Michael Bo Rasmussen Nordjyske Medier Ulla Astman Arne Nielsen Søren Svendsen Aalborg Stadsarkiv Regionsrådsformand, Gruppeformand Direktør, Aalborg Lufthavn Region Nordjylland 3F Transportgruppen Aalborg Bestyrelsesmedlem, DI Aalborg Formand for Komitéen og Erhverv Norddanmark Hans Henrik Henriksen Layout: Gert Balling Rådmand for By og Landskab, Egon Sørensen Direktør Aalborg Kommune Formand, Beskæftigelsesrådet Form Agenda Fjordline Danmark Nordjylland Anna Kirsten Olesen Bestyrelsesmedlem, DI Thy/Mors Torben Fristrup Formand Direktør, Cubic-Modulsystem A/S LO Aalborg, Rebild og Mikkel Seedorff Sørensen Oplag: Bestyrelsesmedlem, DI Vendsyssel Jammerbugt Direktør 200 - 2. udgave Frederikshavn Havn Michael Johansson Niels Vestergaard Salling Direktør Formand Tech College Aalborg LandboNord Mogens Gade Jens Neustrup Simonsen Borgmester, Jammerbugt Kommune Landsformand Formand, KKR Nordjylland Business Danmark 02 DEN 3. FORBINDELSE Indhold Side 4 Brug for en anlægslov nu Beslutningen om at bygge den 3. Limfjordsforbindelse via Egholm bør følges op med en anlægslov straks. Side 6 Linjeføringen er nu besluttet Side 28 Et fl ertal i Folketinget er blevet enige om, at linjeføringen af den 3. Limfjordsforbindelse fastlægges i Egholmlinjen. Side 8 Tæt på kritisk trængsel Kapaciteten på de gamle forbindelser over Limfjorden er næsten brugt op. Side 10 Vi kan jo ikke køre på vandet Side 8 Side 14 Der er ingen alternativer over Limfjorden, når trafi kken bryder sammen. Side 12 Lille uheld gav lange bilkøer Side 20 Til gavn for hele Nordjylland Blot et lille uheld ved Limfjordstunnelen skaber straks Den nye forbindelse over Limfjorden vil føre til mere vækst i trafi kkaos i Aalborg centrum. både Aalborg og i resten af Nordjylland. Side 13 Egholmforbindelsen giver færre uheld Side 22 Flaskehals i Jyllandskorridoren Den 3. Limfjordsforbindelse via Egholm vil gøre trafi kafvik- Den 3. Limfjordsforbindelse vil være med til at fremtidssikre lingen væsentlig bedre. havnene i Vendsyssel. Side 14 Vi bliver mindre sårbare Side 24 Aalborg er en fl askehals Pendler: I dag er der en risiko for, at vi bliver afskåret fra Rederi: Presset omkring Limfjordstunnellen er allerede et resten af verden. problem. Side 15 Egholm er den rigtige løsning Side 25 Gode transportveje er afgørende Beslutningen om at vælge Egholmlinjen bygger på et solidt Eksportvirksomhed: Vi er lige lovligt sårbare med Limfjords- og veldokumenteret grundlag. tunnelen. Side 16 Alt er klar til den 3. forbindelse Side 26 Anlægslov skal vedtages i år Limfjorden har altid udgjort en barriere mellem den nordlig- Egholmforbindelsen vil skabe vækst i Nordjylland og være en ste del af Danmark og resten af landet. god forretning for det danske samfund. Side 18 Egholmforbindelsen vil gavne Aalborg Side 28 Det har været hårdt Limfjordsbroen trækker i dag meget unødvendig gennemkø- Borgere har siddet fast i usælgelige huse på grund af årelang rende trafi k ind i Aalborg centrum. usikkerhed om den 3. Limfjordsforbindelse. Side 30 Nordjyske holdninger Derfor er der hårdt brug for den 3. Limfjordsforbindelse. via Egholm nu. Side 30 Mindre forurening Den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm bliver en gevinst for klimaet. Side 31 En god investering Side 18 Side 25 Den 3. Limfjordsforbindelse er en god investering for det danske samfund. DEN 3. FORBINDELSE 03 Trængselsproblemerne ved Limfjorden bliver værre og værre. Brug for en anlægslov nu Folketingets beslutning om at bygge den 3. Limfjordsforbindelse via Egholm bør følges op med en anlægslov inden årets udgang. Der er begejstring og glæde i Nordjyl- skridt, som vi har ventet på i mange år,” siger mand for by- og landskab i Aalborg Kommune, land efter, at Folketinget endelig har Ulla Astman, der er regionsrådsformand i Hans Henrik Henriksen. besluttet, hvor den 3. Limfjordsforbin- Region Nordjylland og formand for komiteen delse skal anlægges. Nu er der brug 3limfjordsforbindelse.nu. Kampen ikke slut for, at der hurtigt bliver vedtaget en Beslutningen i Folketinget betyder, at alle Begge mener, at det er vigtigt, at Folketinget anlægslov for forbindelsen, lyder det øvrige linjeføringer, som har været diskuteret i nu hurtigt vedtager selve anlægsloven for den fra de nordjyske politikere. årenes løb, nu endegyldigt er blevet skrinlagt. 3. Limfjordsforbindelse via Egholm, som er Den 3. Limfjordsforbindelse bliver en vestfor- forudsætningen for, at byggeriet kan komme Linjeføringen for den 3. Limfjordsforbindelse bindelse med fjordkrydsning via Egholm. i gang. ligger nu fast. Et flertal i Folketinget har ”Det er glædeligt, at der nu er kommet en Region Nordjylland, Aalborg Kommune står vedtaget en trafikaftale, der betyder, at den afklaring. Vi har været lidt låst i Aalborg på sammen med samtlige øvrige nordjyske kom- kommende forbindelse over Limfjorden skal grund af usikkerheden om placeringen af den muner samt organisationer og erhvervslivet i følge Egholmlinjen. 3. Limfjordsforbindelse. Nu hvor linjeføringen Nordjylland om at sende et klart og entydigt ”Jeg er meget tilfreds med, at linjeføringen er fastlagt, kan vi for alvor komme videre med budskab til regeringen og Folketinget. nu er blevet lagt fast. Det er et utroligt vigtigt alle planerne om at udvikle byen,” siger råd- ”Kampen er ikke slut. Nu gælder det om at få 04 DEN 3. FORBINDELSE Ulla Astman, regionsrådsformand i Region Hans Henrik Henriksen, rådmand for by- Nordjylland. og landskab i Aalborg Kommune. Folketinget til at afsætte bevillingerne til den klare indstilling fra Vejdirektoratets eksperter. fra en række nordjyske familier, der bor på den 3. Limfjordsforbindelse og at komme op på Vejdirektoratet har på baggrund af grundige kommende linjeføring for forbindelsen. prioriteringsdagordenen hos transportordfø- undersøgelser af trafikken ved Limfjorden nu Det er ifølge Hans Henrik Henriksen nødven- rerne i de forskellige partier. Det næste vigtige og i fremtiden klart anbefalet linjeføringen digt, at familierne nu kan komme videre med skridt er anlægsloven. Den bør kunne vedtages over Egholm, fordi det er den samfundsøkono- deres liv et andet sted. inden årets udgang,” siger Ulla Astman. misk bedste løsning. ”Vi har en række borgere, som har levet i Hun peger på, at alle undersøgelser af trafik- Egholmforbindelsen er den bedste løsning uvished i snart femten år på grund af den ken ved Limfjorden viser, at kapacitetsgræn- for både borgere, erhvervsliv, miljø og for den manglende afklaring om linjeføringen. Det er sen på vejnettet snart vil være fuldstændig nordjyske samfundsudvikling. Den vil spare vigtigt, at de får hjælp nu,” siger Hans Henrik opbrugt. trafikanterne for millioner af rejsetimer og Henriksen. ”Der er alvorlig udsigt til, at trafikken ved dermed betyde mindre udledning af CO2. Der Folketinget har endnu ikke vedtaget præcist, Limfjorden går i hårdknude i løbet af ganske få bliver færre trafikuheld, og en masse unødven- hvornår den 3. Limfjordsforbindelse bliver år. Vi kan ikke vente længere,” siger hun. dig trafik vil blive trukket ud af Aalborg. bygget. Der er i trafikaftalen sat 38,9 millioner Rådmand Hans Henrik Henriksen fra Aalborg ”Vi vil gerne lytte til borgerne og lave kroner af til at lave et ekstra spor syd for Lim- ønsker ligeledes, at Folketinget hurtigst muligt fornuftige justeringer. Måske kan motorvejen fjordstunnelen for at forbedre trafikafviklingen. vedtager en anlægslov for den 3. Limfjordsfor- rykkes lidt længere væk fra byen, og vi kan Men det må dog ifølge
Recommended publications
  • Geological Setting and Tectonic Framework in Denmark
    DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/124 Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 3 Geological setting and tectonic framework in Denmark Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY G E U S DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/124 Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 3 Geological setting and tectonic framework in Denmark Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND ~ MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY G E U S 1. INTRODUCTION 4 1.1 The aim of this report ............................................................................................... 5 2. GEOLOGICAL SETTING OF DENMARK 6 2.1 The pre-Quaternary Geology of Denmark ............................................................... 7 3. GEOLOGICAL – TECTONIC FRAMEWORK 10 3.1 The geotectonic margins of the Danish Basin ....................................................... 10 3.2 Deep-seated tectonic structures ............................................................................ 12 4. SALT DIAPIRS 13 4.1 The salt provinces in Denmark ............................................................................... 14 5. TECTONICS OF CRETACEOUS AND TERTIARY DEPOSITS 17 6. TECTONICS OF BORNHOLM: BASEMENT, BLOC TECTONICS AND INVERSION 18 7. THE PRE-QUARTERNY SURFACE
    [Show full text]
  • Nye Byroller I Kommuneplanen - Kort Fortalt
    NYE BYROLLER I KOMMUNEPLANEN - kort fortalt godt i gang med Kommuneplan 2009 Nye byrollerMiljøministeriet i kommuneplanen | Realdania Forord Aalborg Kommune byder på et bredt udvalg af spændende og attraktive oplandsbyer og enestående naturkva- liteter. Udviklingsmulighederne i den enkelte oplandsby bestemmes ikke mindst af evnen til at udnytte egne styrker og muligheder i det regionale bynetværk. Bystrukturen består udover Aalborg, af en række mellemstore byer som Nibe, Svenstrup, Storvorde, Hals og Vodskov samt mange mindre byer og landsbyer. Kommunalreformen har skabt anledning til at se nærmere på de mange oplandsbyer for at kunne udvikle byer, der tager udgangspunkt i dets befolkning, relationer, styrker og forskelligheder. Til det arbejde har Aalborg Kommune har modtaget støtte af Realdania til at udvikle et nyt bykoncept, der erstatter det tidligere bymønster i amtets og de 4 sammenlægningskommuners planlægning. Resultatet vil i Kommuneplan 2009 for Aalborg Kommune, der snart offentliggøres. Dette hæfte samler ”kort fortalt” op på nogle af de spændende resultater projektet ’Nye byroller i kommu- neplanlægningen’ har resulteret i. Projektet er udarbejdet i perioden 2007-09 og for mere information kan henvises til: Plan09’s hjemmeside www.plan09.dk/Aalborg Aalborg kommunes hjemmeside www.aalborgkommune.dk Ny byroller i kommuneplanen - kort fortalt Udgivet af | Aalborg Kommune med støtte fra Plan09 Styregruppe | Peter Mikkelsen, Jens-Erik Qourtrup, Jørn Hviid Carlsen og Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune Arbejdegruppe | Jesper Schultz,
    [Show full text]
  • Høring Om Trafikplan for Den Statslige Jernbane Dagsorden Punkt 5
    Dagsorden punkt 4: Høring om Trafikplan for den statslige jernbane Dagsorden punkt 5: Orientering om status på infrastruktur og mobilitet - tredje limfjordsforbindelse over Egholm - signalprogrammets konsekvenser for regionaltogsprojektet - konference om mobilitet KU MØDE 29. JANUAR TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE RESUME AF PROCES. • Trafikplanen for den statslige jernbane i høring • Ikke bindende, men kan blive virkelighed. • Tidsplan – høringsfrist 26. februar. • Oplæg til fælles høringssvar via NT • Svar forelægges Transportudvalget • NB: Planen tager ikke højde for 7 års forsinkelsen af signalsystemet. RESUME AF PLANENS HOVEDPUNKTER. Vendsyssel: . 2022 scenariet: 6 fjerntog kører til Frederikshavn indtil elektrificering i 2026 (ændring i signalprogram umuliggør dette) . 2027/32 scenariet: Ingen fjerntog i Vendsyssel (ikke-besluttet elektrificering fra 2026) Aalborg og Aalborg Lufthavn: . 2022 scenariet: to fjerntog i timen(allerede fra dec 2020 når banen til lufthavnen er klar) . 2027/32 scenariet: regionaltog fra Aarhus/Hobro (”de fleste alligevel bosat nord for Hobro”) Himmerland: . 2022 scenariet: nogenlunde som i dag (nærbane gennem Aalborg svært/ ikke mulig pga. forsinket signalanlæg) . 2027/32 scenariet: Ingen IC, nyt regionaltog fra Århus uden stop Hobro-Aalborg. 2 regionaltog Hobro – lufthavnen, men ingen regionaltog gennem Aalborg. Thy: 2022 / 27scenariet: ingen ændringer. PUNKTER I HØRINGSSVAR I • Vendsyssel (Frederikshavn) skal betjenes med fjerntog, så snart det igen bliver teknisk muligt • Den planlagte elektrificering
    [Show full text]
  • A Journey to Denmark in 1928
    The Bridge Volume 36 Number 1 Article 8 2013 A Journey to Denmark in 1928 Anton Gravesen Follow this and additional works at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge Part of the European History Commons, European Languages and Societies Commons, and the Regional Sociology Commons Recommended Citation Gravesen, Anton (2013) "A Journey to Denmark in 1928," The Bridge: Vol. 36 : No. 1 , Article 8. Available at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge/vol36/iss1/8 This Article is brought to you for free and open access by BYU ScholarsArchive. It has been accepted for inclusion in The Bridge by an authorized editor of BYU ScholarsArchive. For more information, please contact [email protected], [email protected]. A Journey to Denmark in 1928 by Anton Gravesen -Printed in Ugebladet, a Danish-American Weekly Newspaper, in 1928 over a two week period. Translated from Danish by Barbara Robertson. It is now just 3 months ago that I packed my valise and said good­ bye to Askov to make a journey to Denmark. It was with some mixed feelings. Half my life I have lived here and my other half over there in the old country. Ah, but off on the "steam horse" I went to Minneapolis where my daughter, Astrid, and I paid a visit to the Scandinavian-American Line's Office ~nd were received very kindly by Mr. Ellingsen, the line agent. He gave me a lot of good advice and recommendation letters to take with. That night we traveled on to Chicago where we arrived the next morning. I belong to the D.
    [Show full text]
  • Bulletin of the Geological Society of Denmark, Vol. 21/02-03, Pp. 67-71
    QJ$n-j£ei IcÅ&azi LATE QUATERNARY FORAMINIFERA FROM VENDSYSSEL, DENMARK AND SANDNES, NORWAY ROLF W. FEYLING-HANSSEN, JØRGEN ANKER JØRGENSEN, KAREN LUISE KNUDSEN AND ANNE-LISE LYKKE ANDERSEN FEYLING-HANSSEN, R. W-, JØRGENSEN, J. A., KNUDSEN, K. L. & AN­ DERSEN, A.-L. L.: Late Quaternary Foraminifera from Vendsyssel, Denmark and Sandnes, Norway. Bull. geol. Soc. Denmark, vol. 21, pp. 67-317. Copenhagen, December, 15th, 1971. Rolf W. Feyling-Hanssen: Weichselian interstadial Foraminifera from the Sandnes-Jæren area. Five shallow borings in the town of Sandnes, south of Stavanger, revealed clay deposits with marine fossils under a cover of sandy till with large blocks of Archaen rocks. This clay is called the Sandnes Clay. It is stiff and pre-consolidated, and disturbed only in the uppermost part. Four foraminiferal zones were distin­ guished, 1) the labradoricum-norcrossi assemblage, 2) the upper zone with scattered specimens, 3) the asklundi-bartletti assemblage, 4) the lower zone with scattered specimens. The assemblages are usually dominated by Elphidium clavatum and Cassidulina crassa, and turn out to be of Middle Weichselian (Middle Wisconsin) interstadial age. Deposits of corresponding age were found in the district of Jæren and on the island of Karmøy. Jørgen Anker Jørgensen: The Quaternary of Vendsyssel. The content of foraminifera in samples from the Quaternary of some classical localities in Vendsyssel has been studied. The average frequency distribution of the most characteristic species from each locality is illustrated in diagrams. The assemblages revealed the following strati- graphical units at the localities: Interstadial Older Yoldia Clay, Late- glacial Younger Yoldia Clay, Lateglacial Zirfaea layers and Post­ glacial Littorina deposits.
    [Show full text]
  • "Mette" Sønderho På Fanø Skonnert Registrerings-Samt Kendingssignal-Bogstaver: N L Y J Hvor Og Når Bygget Bygmeste
    "Mette" Sønderho på Fanø Skonnert Registrerings-samt kendingssignal-bogstaver: N L Y J Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbysniiiEsattesten) Maskiniabrikantens navn og hjemsted I Sønderho på Fanø 1863/64 af S.J. Søn­ nichsen ibd. iflg. bilbrev dt. Sønderho 10/5 1864- Dækkenes antal: 1 Hoved-Dimensioner Masternes antal: 2 Længde: 78r9 Agterskibets form: Fladt spejl. Bredde: 19'4 Dybde: 9*5 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med kvindelig galionsfigur. Drægtighed: 119,82 tons. Bygget på: Kravel af eg. : Peder Thomsen, borgerbrev Varde 14/12 1859« Redere: 1874: Ovnnvt. fører Peder Thomsen bestyrende reder med 57/96, skibsfører Thomas J. Ånthonisen 4/96, do M.J. Brinch 3/96, do Jes H. Jessen 2/96, do H.J. Aarre 4/96, handelsbetjent B.P. Christensen 4/96, M.J. Fischer's enke, Karen Fischer 3/96, alle Sønderho, proprietær N. Hansen's enke, Ane Kjerstine Hansen, Krogsgård 4/96, gårdejer H. Lassen 2/96, do Niels Andersen!s sønner, Hans S. og A.P. Nielsen 1/96 tilsammen, alle Tjerreborg, og tømmerhdlr. Hans Hansen, Sibe 12/96. Hoved-skibsregistrerings-protokol: 6-384 Rigsarkiv: Landsarkiv: Mlr.br. dt. Fanø 10/5 1864: 55i lstr. Iflg. rederiets anm. dt. Sønderho 22/5 1879 og Fanø tolds indberetning af 31.s.m. er dette skib på rejse fra Haderslev til Pernan i ballast totalt forlist d. 2/5 1879 li mil SY/Y for Øland, antagelig p.gr.a. grundstødning på et skjult vrag. Mandskabet red­ det ved egen hjælp. Casco assureret for 19.000 kr.
    [Show full text]
  • Plan for Sygehuse Og Speciallægepraksis (Høringsudkast)
    Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder ■ Aalborg ■ Vendsyssel ■ Yderområder ■ Thy-Mors ■ Himmerland Befolkningsudvikling 2010-2020 Region Nordjylland Nordjyske yderområder Vendsyssel Aalborg Vestdanmark Hele landet Himmerland Thy-Mors 110 110 105 105 100 100 Indeks 2010=100Indeks 95 2010=100Indeks 95 90 90 2012 2010 2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2012 2010 2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Befolkningsudvikling (65+) 2010 Befolkningsudvikling Region Nordjylland Nordjyske yderområder Vendsyssel Aalborg Vestdanmark Hele landet Himmerland Thy-Mors 170 170 160 160 - 2040 150 150 140 140 130 130 120 120 Indeks 2010=100Indeks Indeks 2010=100Indeks 110 110 100 100 2034 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2036 2038 2040 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 2036 2038 2040 Sygehusmatrikler 2007 Sygehusmatrikler 2020 Massivt pres på økonomien i Region Nordjylland • Sygehusmedicin • Nye behandlinger, forskning, spydspids etc. • Patienter i eget hjem • Praksissektoren - heraf sygesikringsmedicin • Frigørelse vedr. NAU • Realløft i økonomiaftaler • Særlige finanslovsaftaler • Effekt af bloktilskudskriterier • Effekt af faldende KMF-andel Høringsversion af Plan for sygehuse og speciallægepraksis • Målsætninger for patientforløbene • Strukturelle ændringer • Neurorehabilitering • Aktivitetsmæssige tilpasninger Målsætninger for patientforløb (I) • Akutte patientforløb: • Konsolidering af
    [Show full text]
  • Annual Report 2015
    Annual Report 2015 Nordjyske Bank A/S Torvet 4 9400 Nørresundby Telephone +45 9870 3333 [email protected] www.nordjyskebank.dk CVR: 30828712 BIC/SWIFT nrsbdk24 The Executive Board, Nordjyske Bank Annual Report 2015 • page 2 Management Report Contents – Annual Report 2015 Page Management Report 2015 ....................................................................... 4 Principal issues .................................................................................... 4 The year’s result ................................................................................... 5 Suggested distribution of dividend and consolidation ........................... 7 Development in North Jutland .............................................................. 8 Expectations for 2016 ........................................................................... 9 Nordjyske Bank’s strategy – towards new times ................................ 10 Activities in the bank in 2015 .............................................................. 12 Development in the bank’s staff ......................................................... 13 Risk and risk management ................................................................. 16 The Supervision Diamond .................................................................. 16 Credit risks ......................................................................................... 17 Other risks .......................................................................................... 25 Liquidity .............................................................................................
    [Show full text]
  • Hvor Og Når Bygget Bygmesterens Navn Og Hjemsted Nordby På Fanø
    Verdånde : Nordby på Fanø 3 mst. skonnert N V F R Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbyeningsattesten) Maskinfabrikantens navn og hjemsted Nordby på Fanø 1883/84 af S Abraham­ sen, ifgl. bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884- Dækkenes antal: 1 Hoved-DimeBsioner Masternes antal: 3 Længde: 117[ 9 Agterskibets form: hækbygget fladt Bredde: 24 '1 spejl. Dybde: 13'5 Beskrivelse af forskibet: middelfyldigt. Drægtigbed: 314,16 t. Bygget på: kravel af eg og fyr. L H Duysen af Nordby med borgerbrev dt. Fanø birk 2 marts 1871 Ifølge bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884 og nationalitets og ejendomserklæring dt. Fanø 16 juni 1884 tilhørende: Aktieselskabet "tremastskonnerten Verdan* des rederi" i Nordby på Fanø, stiftet den 16 juni 1884, hvis bestyrelse der har til sæde i Nordby på Fanø, består af nedennævnte aktionærer: C H Nielsen forretningsførende medlem. skibreder Nordby D H Duysen skibsfører E II 7/inther suppleant skibreder Hoved-skibsregistrerings-protokol: lo, 361 Intet at bemærke. '" Terdandi" : Svendborg Skonnert Registrerings- samt kendingssignal-bogstaver: E M Q F( Hvor og når bygget /gmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft CErter bilbrevet eller skibsbyenii-gsat testen) Maskinfabrikantens navn og hjemsted I Svendborg 1875 af C.C.Hansen og H.P.Hansen jun. ibd. iflg. bilbrev dt. Svendborg 18/3 1875. Dækkenes antal: l Masternes antal: 2 Længde: g5 * g Agterskibets form: Hækbygget m. halv­ 19! 6 rundt spejl. ie: 10?6 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med gl^t stævn. : 15 3,07 tons ,^._ på: Kravel pf eg.
    [Show full text]
  • Fugle 2018-2019 Novana
    FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] 1 FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 Thomas Eske Holm Rasmus Due Nielsen Preben Clausen Thomas Bregnballe Kevin Kuhlmann Clausen Ib Krag Petersen Jacob Sterup Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Claus Lunde Pedersen Peter Mikkelsen Jesper Bladt Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 2 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 Titel: Fugle 2018-2019 Undertitel: NOVANA Forfatter(e): Thomas Eske Holm, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Claus Lunde Pedersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt Institution(er): Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: juni 2021 Redaktion afsluttet: juni 2020 Faglig kommentering: Henning Heldbjerg, gensidig blandt forfatterne, hvor diverse forfattere har kvalitetssikret afsnit om artgrupper blandt yngle- og/eller trækfugle, de ikke selv har bearbejdet og skrevet om. Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Ekstern kommentering: Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her: http://dce2.au.dk/pub/komm/SR420_komm.pdf Finansiel støtte: Miljøministeriet Bedes citeret: Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2021. Fugle 2018-2019. NOVANA.
    [Show full text]
  • Norsk Sejr I Vodskov
    VINDERE 2016 Sidste finale er spillet – og rækkevindere har modtaget Vodskov Cup maskotten, ligesom der er uddelt guld, sølv og bronzemedaljer til spillerne fra de tre bedste hold. Her følger placeringerne for Vodskov Cup 2016. U5, U6 og U7: Frønse var ikke i tvivl, da han havde set fodbold på 3-mandsnetbanerne. Det flotte spil, energien og glæden ved fodbold skulle belønnes med en medalje til alle. U6 piger fra Brønderslev IF har fået deres guldmedalje. Formand for Vodskov Cup udvalget Ole Lund og Frønse overrækker medaljer til fodboldpiger fra Aalborg KFUM. U8 Drenge: 1. Støvring IF 2. IF Skjold Sæby 3. Aabybro IF Vodskov Cup bamsen fik en lufttur af Støvring-drengene. U8 Piger: 1. Jetsmark IF 2 2. Vodskov IF 3. Brønderslev IF 2 Jetsmark IF U8-piger hæver sejrsbamsen. U9 Drenge: 1. SVIF – Sulsted/Vestbjerg 1 2. SVIF – Sulsted/Vestbjerg 1 3. Nørresundby FB 1 Kameraet svigtede – så vi fik desværre ikke et foto af de vindende drenge fra SVIF. U9 Piger: 1. Brønderslev IF 2 1. Aalborg KFUM 1 3. SVIF – Sulsted/Vestbjerg Finalen endte uafgjort 0-0 – og der blev ikke spillet 5 min omkamp, som reglerne foreskriver. Derfor guldmedaljer til både Brønderslev IF og Aalborg KFUM. U10 Drenge: 1. Brønderslev IF 2. Vodskov IF 2 3. Vodskov IF 1 Brønderslev IF trak en 1-0 sejr hjem i finalen over Vodskov IF. U10 Piger: 1. Vodskov IF 2. Brønderslev IF 1 3. GVL Løkken Hjemmesejr i U10 piger. U11 Drenge – niv. 1: 1. Aalborg KFUM 2. SVIF – Sulsted/Vestbjerg 3. Aabybro IF Sejr til Aalborg KFUM i U11 drenge på niveau 1.
    [Show full text]
  • The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28/U152 - (Hypothesis A)
    The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28/U152 - (Hypothesis A) David K. Faux The goal of the present work is to assemble widely scattered facts to accurately record the story of one of Europe’s most enigmatic people of the early historic era – the Cimbri. To meet this goal, the present study will trace the antecedents and descendants of the Cimbri, who reside or resided in the northern part of the Jutland Peninsula, in what is today known as the County of Himmerland, Denmark. It is likely that the name Cimbri came to represent the peoples of the Cimbric Peninsula and nearby islands, now called Jutland, Fyn and so on. Very early (3rd Century BC) Greek sources also make note of the Teutones, a tribe closely associated with the Cimbri, however their specific place of residence is not precisely located. It is not until the 1st Century AD that Roman commentators describe other tribes residing within this geographical area. At some point before 500 AD, there is no further mention of the Cimbri or Teutones in any source, and the Cimbric Cheronese (Peninsula) is then called Jutland. As we shall see, problems in accomplishing this task are somewhat daunting. For example, there are inconsistencies in datasources, and highly conflicting viewpoints expressed by those interpreting the data. These difficulties can be addressed by a careful sifting of diverse material that has come to light largely due to the storehouse of primary source information accessed by the power of the Internet. Historical, archaeological and genetic data will be integrated to lift the veil that has to date obscured the story of the Cimbri, or Cimbrian, peoples.
    [Show full text]