DOCSLIB.ORG

Høring Om Trafikplan for Den Statslige Jernbane Dagsorden Punkt 5

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Høring Om Trafikplan for Den Statslige Jernbane Dagsorden Punkt 5 Dagsorden punkt 4: Høring om Trafikplan for den statslige jernbane Dagsorden punkt 5: Orientering om status på infrastruktur og mobilitet - tredje limfjordsforbindelse over Egholm - signalprogrammets konsekvenser for regionaltogsprojektet - konference om mobilitet KU MØDE 29. JANUAR TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE RESUME AF PROCES. • Trafikplanen for den statslige jernbane i høring • Ikke bindende, men kan blive virkelighed. • Tidsplan – høringsfrist 26. februar. • Oplæg til fælles høringssvar via NT • Svar forelægges Transportudvalget • NB: Planen tager ikke højde for 7 års forsinkelsen af signalsystemet. RESUME AF PLANENS HOVEDPUNKTER. Vendsyssel: . 2022 scenariet: 6 fjerntog kører til Frederikshavn indtil elektrificering i 2026 (ændring i signalprogram umuliggør dette) . 2027/32 scenariet: Ingen fjerntog i Vendsyssel (ikke-besluttet elektrificering fra 2026) Aalborg og Aalborg Lufthavn: . 2022 scenariet: to fjerntog i timen(allerede fra dec 2020 når banen til lufthavnen er klar) . 2027/32 scenariet: regionaltog fra Aarhus/Hobro (”de fleste alligevel bosat nord for Hobro”) Himmerland: . 2022 scenariet: nogenlunde som i dag (nærbane gennem Aalborg svært/ ikke mulig pga. forsinket signalanlæg) . 2027/32 scenariet: Ingen IC, nyt regionaltog fra Århus uden stop Hobro-Aalborg. 2 regionaltog Hobro – lufthavnen, men ingen regionaltog gennem Aalborg. Thy: 2022 / 27scenariet: ingen ændringer. PUNKTER I HØRINGSSVAR I • Vendsyssel (Frederikshavn) skal betjenes med fjerntog, så snart det igen bliver teknisk muligt • Den planlagte elektrificering fra Aalborg til Frederikshavn skal fastholdes. • Betjeningen af Aalborg Lufthavn skal ske med fast to fjerntog i timen – i alle scenarier • Fjerntogsbetjeningen af Aalborg skal ikke erstattes af regionaltog fra Aarhus/Hobro fra 2027 • Skørping og Støvring ønskes fortsat betjent af IC tog • En udvidelse af Aalborg Nærbane bør sikre flere forbindelser mellem Aalborg og Hobro med stop i Arden, så snart signalprogrammet tillader det (altså før 2027 scenariet) • Nærbaneafgange fra Himmerland ønskes ført til Hjørring – Hirtshals/Skagen, og ikke til lufthavnen, der fortsat skal betjenes af fjerntog (som i 22-scenariet) • Vigtigt, at der er fokus på kapaciteten for Limfjordsbroen samt krydsningen af Thistedvej. Planen indeholder ikke en udvidelse af broen med dobbeltspor sidste stykke til Lindholm. PUNKTER I HØRINGSSVAR II • Åbning af en ny station i Hjørring Øst bør prioriteres. Her ud over kan det på sigt blive relevant at åbne flere stationer (ikke med i planen) • Forslag om timedrift til Thisted bør indgå og udvides til hele døgnet. Der ønskes en mere regelmæssig timedrift på Thybanen, evt. ved at fjerne DSB afgange. • Direkte forbindelser ønskes fra Thisted til Aarhus (måske i konflikt med ovenstående) • Generelt ønskes et princip om timedrift, i tråd med NTs mobilitetsplan, hvor togene indgår som en del af hovednettet. • Ønske om at knudepunkter skal støtte op om de forskellige mobilitetsformers sammenspil. • Der ønskes en højere frekvens for opdatering af planen, så planen i højere grad afspejler de beslutninger, der tages på jernbaneområdet. Vedtaget i KU August 2017 MOBILITETSSTRATEGI FOR NORDJYLLAND FÆLLES PRIORITERING 3. LIMFJORDSFORBINDELSE 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - LINJEFØRING Pris: 6,1 mia (2011) 7,8% Intern rente (2011) Intern rente efter trafikudviklingen i Landstrafikmodellen: 4-5 % Anlægstid - overslag: Etape 1: 3 år - 1,1 mia. Etape 2: 3 år – 0,6 mia. Etape 3: 4 år – 3,5 mia. Etape 4: 3½ år – 1,0 mia. LIMFJORDSKRYDSNINGEN - HOVEDARGUMENTER • Kapaciteten på hverdage er opbrugt: 85.000 biler i Limjordstunnelen og 32.000 på Limfjordsbroen – og trafikken stiger mere end nogensinde. • 3. Limfjordsforbindelse har en høj samfundsmæssig forrentning og en udskydelse giver årlige samfundsmæssige tab • Alder, sætningsproblemer og risiko for alvorlige uheld gør tunnelen sårbar. Hvis der skal lukkes et rør er der 3-4.000 biler, der ikke kan komme i gennem. Og der er ikke alternativer. • Udviklingen trækkes skævt, specielt ift. det vestlige Vendsyssel, og transportkorridoren gennem Jylland svækkes. DET ER NU DER SKAL SMEDES…. • 3. Limfjordsforbindelse af blandt de bedst forrentede af de projekter, der er klar til beslutning, men andre projekter er på vej. • Store projekter som Midtjysk Motorvej (Hærvejen) og udvidelse af E45 i Østjylland vil om få år have VVM-redegørelser og være klar til beslutning (med bedre rente). • Nordjylland har de seneste 10 år stort set ikke modtaget statslige anlægsmidler. Det må ændres… • Vigtigt klart at manifestere fortsat enighed om en 3.Limfjordsforbindelse over Egholm, herunder finansiering, og sætte (endnu mere) fuld tryk på kampagnen for en anlægslov STATSLIGE INVESTERINGER I NYANLÆG PÅ VEJNETTET I PERIODEN 2007-2016 FORDELT PÅ REGIONER 8.135 mio. kr. 5.887 mio. kr. 5.157 mio. kr. 5.033 mio. kr. 77 mio. kr. Midtjylland Sjælland Syddanmark Hovedstaden Nordjylland Kilde: Vejdirektoratet Samlede statslige investeringer i nyanlæg, 2007-2016. Dvs. uden kommunale investeringer. Der er stadigvæk en rest som ikke kan fordeles regionalt. Det drejer sig om en større mængde mindre anlægsprojekter, som er givet som puljer. De udgør dog en mindre del af de samlede investeringer og må formodes at være ligeligt fordelt regionalt. REGIONALTOG Overtagelse søndag d. 6. august REGIONALTOGSPROJEKTET - STARTEDE AUGUST 2017 • Overtog 1,2 mio. togkm fra DSB • Kører nu 30% mere • Skulle stige til 70% i 2021 • 6 daglige lyntog til Frederikshavn • Første erfaringer • God regularitet • Lidt flere passagerer • Forsøgsprojekt frem til 2025 • Kan genforhandles i 2021 NYE FORUDSÆTNINGER - UDSKYDELSE AF ERTMS SIGNALPROGRAM • Bredt politisk forlig om ny tidsplan for signalsystemet ERTMS indgået 15. november 2017 • Den nye plan er bestemt af hvornår togene får teknisk udstyr til at køre på ERTMS • DSB får først udstyret til ERTMS i alle sine tog i 2024 • Nordjyske Jernbaner får installeret ERTMS udstyr i alle tog i løbet af 2018 • ERTMS signalsystem åbnes derfor i Vendsyssel i oktober 2018, som ‘testområde’. • Men hovedbanen syd for Aalborg får først ETRMS 2024-25. NYE FORUDSÆTNINGER - UDSKYDELSE AF ERTMS SIGNALPROGRAM • DSB kan ikke køre i Vendsyssel fra okt. 2018 og erstattes af tog fra Nordjyske Jernbaner. • Transportministeriet har på den baggrund indbudt Regionen og Nordjyske Jernbaner til forhandling om økonomi og organisering af overtagelsen: • enter med Nordjyske Jernbaner som underleverandør til DSB • eller med fuld nordjysk overtagelse inden for eksisterende kontrakt • Banen til Aalborg Lufthavn planlægges etableret i 2020 med traditionelle signaler og betjenes af Lyn- og IC-tog • Betjeningen af Himmerland forbliver uændret • Formål: At give de nye tekniske udvalg et overblik over vej- og trafiksektoren i Nordjylland, og at præsentere en række politiske håndtag, som de kan anvende. • Målgruppe: Borgmestre, tekniske udvalg og ledende medarbejder i kommunerne. Vejdirektoratet Regionsrådsformand, Infrastrukturudvalg, og medarbejdere, Region Nordjylland, Politiet SEKTORKONFERENCE.
Load more

Recommended publications
  • Oversigt Over Retskredsnumre
    Oversigt over retskredsnumre I forbindelse med retskredsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, ændredes retskredsenes numre. Retskredsnummeret er det samme som myndighedskoden på www.tinglysning.dk. De nye retskredsnumre er følgende: Retskreds nr. 1 – Retten i Hjørring Retskreds nr. 2 – Retten i Aalborg Retskreds nr. 3 – Retten i Randers Retskreds nr. 4 – Retten i Aarhus Retskreds nr. 5 – Retten i Viborg Retskreds nr. 6 – Retten i Holstebro Retskreds nr. 7 – Retten i Herning Retskreds nr. 8 – Retten i Horsens Retskreds nr. 9 – Retten i Kolding Retskreds nr. 10 – Retten i Esbjerg Retskreds nr. 11 – Retten i Sønderborg Retskreds nr. 12 – Retten i Odense Retskreds nr. 13 – Retten i Svendborg Retskreds nr. 14 – Retten i Nykøbing Falster Retskreds nr. 15 – Retten i Næstved Retskreds nr. 16 – Retten i Holbæk Retskreds nr. 17 – Retten i Roskilde Retskreds nr. 18 – Retten i Hillerød Retskreds nr. 19 – Retten i Helsingør Retskreds nr. 20 – Retten i Lyngby Retskreds nr. 21 – Retten i Glostrup Retskreds nr. 22 – Retten på Frederiksberg Retskreds nr. 23 – Københavns Byret Retskreds nr. 24 – Retten på Bornholm Indtil 1. januar 2007 havde retskredsene følende numre: Retskreds nr. 1 – Københavns Byret Retskreds nr. 2 – Retten på Frederiksberg Retskreds nr. 3 – Retten i Gentofte Retskreds nr. 4 – Retten i Lyngby Retskreds nr. 5 – Retten i Gladsaxe Retskreds nr. 6 – Retten i Ballerup Retskreds nr. 7 – Retten i Hvidovre Retskreds nr. 8 – Retten i Rødovre Retskreds nr. 9 – Retten i Glostrup Retskreds nr. 10 – Retten i Brøndbyerne Retskreds nr. 11 – Retten i Taastrup Retskreds nr. 12 – Retten i Tårnby Retskreds nr. 13 – Retten i Helsingør Retskreds nr.
    [Show full text]
  • Ny Limfjordsforbindelse Skal Anlægges Via Egholm
    Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 215 Offentligt DEN 3. FORBINDELSE Flertal i Folketinget: Ny Limfjordsforbindelse skal anlægges via Egholm Nye beregninger ved Limfjorden: Tæt på kritisk trængsel Nordjyske kommuner: Brug for en anlægslov for Egholmsforbindelsen inden nytår Det haster med en anlægslov Et fl ertal i Folketinget er blevet enige om, at den vil være en god investering for det danske samfund. 3. Limfjordsforbindelse skal anlægges som en Den 3. Limfjordsforbindelse vil nemlig ikke alene DEN 3. FORBINDELSE helt ny forbindelse vest om Aalborg og føres over løse de akutte trafi kale problemer. Den vil betyde Udgivet af Komitéen for den Limfjorden via Egholm. kortere rejsetid, færre trafi kuheld og mindre miljø- 3. Limfjordsforbindelse Nu ligger linjeføringen omsider fast. Det er et stort og støjbelastning. over Egholm og positivt gennembrud for den 3. Limfjordsforbin- Men først og fremmest er den 3. Limfjordsforbindel- delse. se vigtig for at sikre en positiv fremtidig samfunds- Næste skridt er nu, at Folketinget skal vedtage en udvikling i Nordjylland. anlægslov for Egholmforbindelsen. En nem adgang over Limfjorden er en forudsætning Redaktionsgruppe: Behovet for den 3. Limfjordsforbindelse er stort og for, at regionens borgere og virksomheder kan Henning Christensen stigende. De gamle forbindelser over fjorden kan snart udvikle sig og skabe vækst. Tommy Tvedergaard Madsen ikke klare mere trafi k. Trængslen er tæt på at være Vi har brug for en afklaring, så vi kan komme videre Torben Sollyst Mikkelsen kritisk. Derfor haster det med anlægsloven, som er med at udvikle Nordjylland. Svend Tøfting forudsætningen for, at byggeriet kan komme i gang. Grundlaget er klart.
    [Show full text]
  • A Journey to Denmark in 1928
    The Bridge Volume 36 Number 1 Article 8 2013 A Journey to Denmark in 1928 Anton Gravesen Follow this and additional works at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge Part of the European History Commons, European Languages and Societies Commons, and the Regional Sociology Commons Recommended Citation Gravesen, Anton (2013) "A Journey to Denmark in 1928," The Bridge: Vol. 36 : No. 1 , Article 8. Available at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge/vol36/iss1/8 This Article is brought to you for free and open access by BYU ScholarsArchive. It has been accepted for inclusion in The Bridge by an authorized editor of BYU ScholarsArchive. For more information, please contact [email protected], [email protected]. A Journey to Denmark in 1928 by Anton Gravesen -Printed in Ugebladet, a Danish-American Weekly Newspaper, in 1928 over a two week period. Translated from Danish by Barbara Robertson. It is now just 3 months ago that I packed my valise and said good­ bye to Askov to make a journey to Denmark. It was with some mixed feelings. Half my life I have lived here and my other half over there in the old country. Ah, but off on the "steam horse" I went to Minneapolis where my daughter, Astrid, and I paid a visit to the Scandinavian-American Line's Office ~nd were received very kindly by Mr. Ellingsen, the line agent. He gave me a lot of good advice and recommendation letters to take with. That night we traveled on to Chicago where we arrived the next morning. I belong to the D.
    [Show full text]
  • Bulletin of the Geological Society of Denmark, Vol. 21/02-03, Pp. 67-71
    QJ$n-j£ei IcÅ&azi LATE QUATERNARY FORAMINIFERA FROM VENDSYSSEL, DENMARK AND SANDNES, NORWAY ROLF W. FEYLING-HANSSEN, JØRGEN ANKER JØRGENSEN, KAREN LUISE KNUDSEN AND ANNE-LISE LYKKE ANDERSEN FEYLING-HANSSEN, R. W-, JØRGENSEN, J. A., KNUDSEN, K. L. & AN­ DERSEN, A.-L. L.: Late Quaternary Foraminifera from Vendsyssel, Denmark and Sandnes, Norway. Bull. geol. Soc. Denmark, vol. 21, pp. 67-317. Copenhagen, December, 15th, 1971. Rolf W. Feyling-Hanssen: Weichselian interstadial Foraminifera from the Sandnes-Jæren area. Five shallow borings in the town of Sandnes, south of Stavanger, revealed clay deposits with marine fossils under a cover of sandy till with large blocks of Archaen rocks. This clay is called the Sandnes Clay. It is stiff and pre-consolidated, and disturbed only in the uppermost part. Four foraminiferal zones were distin­ guished, 1) the labradoricum-norcrossi assemblage, 2) the upper zone with scattered specimens, 3) the asklundi-bartletti assemblage, 4) the lower zone with scattered specimens. The assemblages are usually dominated by Elphidium clavatum and Cassidulina crassa, and turn out to be of Middle Weichselian (Middle Wisconsin) interstadial age. Deposits of corresponding age were found in the district of Jæren and on the island of Karmøy. Jørgen Anker Jørgensen: The Quaternary of Vendsyssel. The content of foraminifera in samples from the Quaternary of some classical localities in Vendsyssel has been studied. The average frequency distribution of the most characteristic species from each locality is illustrated in diagrams. The assemblages revealed the following strati- graphical units at the localities: Interstadial Older Yoldia Clay, Late- glacial Younger Yoldia Clay, Lateglacial Zirfaea layers and Post­ glacial Littorina deposits.
    [Show full text]
  • Plan for Sygehuse Og Speciallægepraksis (Høringsudkast)
    Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder ■ Aalborg ■ Vendsyssel ■ Yderområder ■ Thy-Mors ■ Himmerland Befolkningsudvikling 2010-2020 Region Nordjylland Nordjyske yderområder Vendsyssel Aalborg Vestdanmark Hele landet Himmerland Thy-Mors 110 110 105 105 100 100 Indeks 2010=100Indeks 95 2010=100Indeks 95 90 90 2012 2010 2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2012 2010 2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Befolkningsudvikling (65+) 2010 Befolkningsudvikling Region Nordjylland Nordjyske yderområder Vendsyssel Aalborg Vestdanmark Hele landet Himmerland Thy-Mors 170 170 160 160 - 2040 150 150 140 140 130 130 120 120 Indeks 2010=100Indeks Indeks 2010=100Indeks 110 110 100 100 2034 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2036 2038 2040 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 2036 2038 2040 Sygehusmatrikler 2007 Sygehusmatrikler 2020 Massivt pres på økonomien i Region Nordjylland • Sygehusmedicin • Nye behandlinger, forskning, spydspids etc. • Patienter i eget hjem • Praksissektoren - heraf sygesikringsmedicin • Frigørelse vedr. NAU • Realløft i økonomiaftaler • Særlige finanslovsaftaler • Effekt af bloktilskudskriterier • Effekt af faldende KMF-andel Høringsversion af Plan for sygehuse og speciallægepraksis • Målsætninger for patientforløbene • Strukturelle ændringer • Neurorehabilitering • Aktivitetsmæssige tilpasninger Målsætninger for patientforløb (I) • Akutte patientforløb: • Konsolidering af
    [Show full text]
  • Juleture 2020 Fyn - Sjælland Afg Mod Sjælland Ca
    Juleture 2020 Fyn - Sjælland Afg mod Sjælland ca. kl. 10:00 Svendborg Odense Nyborg ↔ København Afg mod fyn ca. kl.15:00 kr. 150 Afg mod Sjælland ca. kl. 10:00 Svendborg Odense Nyborg ↔ Roskilde Hillerød Helsingør Afg mod fyn ca. kl.15:00 kr. 150 Afg mod Sjælland ca. kl. 10:00 Svendborg Odense Nyborg ↔ Næstved Vordingborg Nykøbing F Afg mod fyn ca. kl.15:00 kr. 150 Afg mod Sjælland ca. kl. 10:00 Svendborg Odense Nyborg ↔ Korsør Slagelse Sorø Ringsted Køge Afg mod fyn ca. kl.15:00 kr. 150 Jylland - Fyn Afg mod Fyn ca. kl. 10:00 Aalborg Hobro Randers ↔ Middelfart Odense Svendborg Afg mod Jylland ca. kl.15:00 kr. 200 Afg mod Fyn ca. kl. 10:00 Aarhus ↔ Middelfart Odense Svendborg Afg mod Jylland ca. kl.15:00 kr. 150 Afg mod Fyn ca. kl. 10:00 Viborg Silkeborg ↔ Middelfart Odense Svendborg Afg mod Jylland ca. kl.15:00 kr. 150 Afg mod Fyn ca. kl. 10:00 Holstebro Herning ↔ Middelfart Odense Svendborg Afg mod Jylland ca. kl.15:00 kr. 150 Afg mod Fyn ca. kl. 10:00 Esbjerg Kolding Fredericia ↔ Middelfart Odense Svendborg Afg mod Jylland ca. kl.15:00 kr. 150 Afg mod Fyn ca. kl. 10:00 Skanderborg Horsens Vejle ↔ Middelfart Odense Svendborg Afg mod Jylland ca. kl.15:00 kr. 150 Afg mod Fyn ca. kl. 10:00 Sønderborg Aabenraa Haderslev ↔ Middelfart Odense Svendborg Afg mod Jylland ca. kl.15:00 kr. 150 Jylland - Sjælland Afg mod Sjælland ca. kl. 10:00 Aalborg Hobro Randers ↔ København Afg mod Jylland ca.
    [Show full text]
  • The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28/U152 - (Hypothesis A)
    The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28/U152 - (Hypothesis A) David K. Faux The goal of the present work is to assemble widely scattered facts to accurately record the story of one of Europe’s most enigmatic people of the early historic era – the Cimbri. To meet this goal, the present study will trace the antecedents and descendants of the Cimbri, who reside or resided in the northern part of the Jutland Peninsula, in what is today known as the County of Himmerland, Denmark. It is likely that the name Cimbri came to represent the peoples of the Cimbric Peninsula and nearby islands, now called Jutland, Fyn and so on. Very early (3rd Century BC) Greek sources also make note of the Teutones, a tribe closely associated with the Cimbri, however their specific place of residence is not precisely located. It is not until the 1st Century AD that Roman commentators describe other tribes residing within this geographical area. At some point before 500 AD, there is no further mention of the Cimbri or Teutones in any source, and the Cimbric Cheronese (Peninsula) is then called Jutland. As we shall see, problems in accomplishing this task are somewhat daunting. For example, there are inconsistencies in datasources, and highly conflicting viewpoints expressed by those interpreting the data. These difficulties can be addressed by a careful sifting of diverse material that has come to light largely due to the storehouse of primary source information accessed by the power of the Internet. Historical, archaeological and genetic data will be integrated to lift the veil that has to date obscured the story of the Cimbri, or Cimbrian, peoples.
    [Show full text]
  • Presseark Hastighedsopgraderinger
    PRESSEARK HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. Hastighedsopgraderinger i forbindelse med Timemodellen Der er med aftalen afsat over 2 mia. kr. til hastighedsopgraderinger i forbindel- se med Timemodellen. Udover nye banestrækninger, der skal etableres for at realisere timemodellen, skal der også ske hastighedsopgraderinger til op til 200 km/t på dele af den eksisterende jernbane. På strækningen mellem Aarhus-Aalborg vil der ske en opgradering af både ba- nerne Aarhus-Hobro og Hobro-Aalborg. Endelig vil der ske fire opgraderinger på strækningen Odense-Aarhus. Trafikale gevinster Banestrækningen mellem Odense-Aarhus og Aarhus-Hobro har i dag i stor udstrækning en kroget linjeføring, som medfører en del hastighedsbegræns- ninger. Ved en opgradering, som bl.a. omfatter udretning af kurver, vil der mel- lem Fredericia-Aarhus opnås en rejsetidsbesparelse på 2 minutter, som bidra- ger til at realisere timemodellen mellem Odense og Aarhus. Opgraderingerne mellem Aarhus-Hobro bidrager til, at den samlede rejsetid mellem Aarhus-Aalborg bringes ned til 1 time. Anlæggene for timemodellen er udvalgt ud fra den mest omkostningseffektive måde at realisere timemodellen på målt pr. anlægskrone i forhold til sparet rejsetid. Strækningen Aarhus-Aalborg Banestrækningen Hobro-Aalborg, som i dag har en lav maksimal hastighed for en hovedbane på 120 km/t, er i forbindelse med trafikaftalen i aftalekredsen bag ”En Grøn Transportpolitik” fra marts 2013 besluttet opgraderet til 160 km/t. Desuden undersøges yderligere opgradering til 200 km/t ifm. timemo- dellen. Der afsættes 108 mio. kr. til hastighedsopgradering til 200 km/t med nærværende aftale. Banedanmark har endvidere gennemført en forundersøgelse af opgradering af banestrækningen Aarhus-Hobro for at opnå en times rejsetid mellem Aarhus og Aalborg.
    [Show full text]
  • Essays in Archaeology and Heritage Studies in Honour of Professor Kristian Kristiansen
    Counterpoint: Essays in Archaeology and Heritage Studies in Honour of Professor Kristian Kristiansen Edited by Sophie Bergerbrant Serena Sabatini BAR International Series 2508 2013 Published by Archaeopress Publishers of British Archaeological Reports Gordon House 276 Banbury Road Oxford OX2 7ED England [email protected] www.archaeopress.com BAR S2508 Counterpoint: Essays in Archaeology and Heritage Studies in Honour of Professor Kristian Kristiansen © Archaeopress and the individual authors 2013 ISBN 978 1 4073 1126 5 Cover illustration: Gilded hilt of sword from Hallegård, Bornholm, Denmark. Published with kind permission from the National Museum of Denmark Printed in England by Information Press, Oxford All BAR titles are available from: Hadrian Books Ltd 122 Banbury Road Oxford OX2 7BP England www.hadrianbooks.co.uk The current BAR catalogue with details of all titles in print, prices and means of payment is available free from Hadrian Books or may be downloaded from www.archaeopress.com THE ROUTE TO A HISTORY OF THE CULTURAL LANDSCAPE: A DANISH RECORD OF PREHISTORIC AND HISTORIC ROADS, TRACKS AND RELATED STRUCTURES Jette Bang Abstract: Traces left by thousands of years of traffic through the Danish landscape provide both inspiration and ample opportunity for archaeological and geographical studies. Compared with many other ancient structures, considerable experience is required to identify and interpret traces of roads in the form of abandoned tracks. As a consequence, their recording and preservation present many challenges. Nonetheless, in the mid-1990s, under the leadership of Kristian Kristiansen, the former Division of Cultural History of the National Forest and Nature Agency, under the Danish Ministry of Environment, took on the task of creating a national database of remains of prehistoric and historic tracks and roads.
    [Show full text]
  • Rabat Til Unge Og Gamle
    SPARETIPS DSB’s billetsystem er fyldt med rabatter, som du ikke finder på DSB’s hjemmeside. Især studerende og ældre kan spare mange penge, hvis de ser sig for. Af Sidsel Duch Langpap og Jesper Vestermark Køber / Grafik Jakob Sindballe Thisted Ud og spar med DSB Struer Hvert år sparer danske unge, stude- ter det det regionale trafikselskab takster- RABAT TIL UNGE rende og seniorer mange kroner med DSB’s ne. Krydser du derimod grænsen mellem rabatordninger, når de tager toget frem og to eller flere zoner på din rejse, følger bil- OG GAMLE tilbage gennem landet. Men på nogle rej- letten DSB’s takster. Herunder de rabatord- WildCard ser er der flere penge at spare, hvis du ser ninger, der gælder hos DSB, for eksempel Hvis du er mellem 16 og 26 år eller stude- dig for. Ofte bliver billetten billigere, hvis WildCard og 65-billetter. rende på SU, kan du spare penge på togHerning- du køber en længere rejse, end du egent- Det er heller ikke lige meget, hvilken rejser med et DSB WildCard. Kortet koster lig behøver. rute, du vælger. Kommer du fra Fyn eller 180 kroner om året og giver mellem 25 og Skal du for eksempel fra Aalborg til Jylland og skal til Køge, går den billigste 50 procents rabat alt efter hvilke ugedage, Hobro, kan det bedre betale sig at købe vej med toget for eksempel over Roskilde du rejser. en billet til Randers, som ligger en station og ikke over København. længere væk. En enkeltbillet mellem Aal- 65-billet borg og Hobro koster 81 kroner, men med Odense rundt for 11 kroner Hvis du er over 65 år eller pensionist, får ungdoms- eller seniorbillet til Randers, skal I region Syddanmark varetages lokaltrafik- du rabat, hvis du køber en såkaldt 65-billet.
    [Show full text]
  • Forslag Til Ny Station I Fårup
    Forslag til ny station i Fårup Mellem Randers og Hobro ligger stationsbyen Fårup. I øjeblikket er det sådan at tog fra Århus til Aalborg og omvendt kører igennem Fårup uden at standse! Men paradoksalt nok standser samtlige persontog med undtagelse af Lyntog set fra Randers og nordpå til Aalborg ved SAMTLIGE stationer og disse stationer er: Hobro Arden Skørping Støvring Svenstrup Skalborg Billedet (th.) er fra Skalborg Station. Lad os nu få Fårup med !!! Her er et enkelt forslag til hvordan stationen kan placeres. En simpel station anlagt på samme måde som Skalborg Station. Byg perroner på samme enkle måde som i Støvring, Svenstrup og Skalborg. Ved at placere perronerne tæt ved den eksisterende gangbro opnås en helt perfekt beliggenhed for byen. Der anlægges en sti ned til den nordøstlige perron. (som er perron for nordgående tog.) Dermed er stationen handicapvenlig. Det er klart at Lyntog med få stop standser IKKE på de små stationer. Tog med mange stop skal naturligvis være regionaltog/nærbanetog fremført af f.eks. DESIRO-tog, som vist herunder. Alternativt kunne Nordjyllands Jernbaner eller Arriva, som ses herunder, få ordren på at køre tog mellem Aalborg og Århus med stop på alle stationer. Ved den løsning tager DSB sig af at køre de hurtige landsdækkende tog med få stop. Og Jo, der ér plads i køreplanen! Fordi, de tog der fremover skal standse i Fårup i forvejen, standser ved SAMTLIGE stationer mellem Randers og Aalborg: Hobro, Arden, Skørping, Støvring, Svenstrup og Skalborg. Toget skal naturligvis køre lige bagefter en lyntogsafgang, så det ikke behøver blive overhalet.
    [Show full text]
  • Introduction to the Medical Outpatients' Clinic and the Diabetes
    Aalborg Universitet Effect evaluation of DiasNet, The Digital Hospital, Vendsyssel Hospital, Frederikshavn, Denmark Dinesen, Birthe; Andersen, Povl Erik Rostgård; Frank, Jonas Publication date: 2004 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Dinesen, B., Andersen, P. E. R., & Frank, J. (2004). Effect evaluation of DiasNet, The Digital Hospital, Vendsyssel Hospital, Frederikshavn, Denmark. Aarhus School of Business. Working Paper / Department of Information Science, Aarhus School of Business No. 127 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: October 01, 2021 WORKING PAPER No. 127 ISSN 1398-067X Birthe Dinesen, Povl Erik R. Andersen, Jonas Frank Department of Information Science Effect evaluation of DiasNet Institut for Informationsbehandling The Digital Hospital Vendsyssel Hospital, Frederikshavn, Denmark Aarhus School of Business Fuglesangs Allé 4 DK-8210 Aarhus V - Denmark Department of Information Science Tel.
    [Show full text]