Hospice Vendsyssel Årsberetning 2013
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
HOSPICE VENDSYSSEL ÅRSBERETNING 2013 Årsskrift_2013.indd 1 08/04/14 12.43 Årsskrift 2013 Oplag: 700 stk Redaktion: Kirsten Speich Anni Hansen Kirsten Fritze Møller Birgitte Nielsen Produktion: Sæby Fotosats Årsskrift_2013.indd 2 08/04/14 12.43 Et nyt hospice – kan man ønske sig mere? Når festen har lagt sig – beskriver sygeplejerske Katrine Maigaard Jensen på side 10 hvordan det er at være ny ho- spicesygeplejerske i en helt ny bygning og ny organisation. Hvad kan man ønske sig, når byggeriet er lykkedes og dagligdagen igen fungerer med patientens behov som det absolutte fokus? Fokus for den lindrende indsats er først og fremmest at yde en tværfaglig indsats for patient og pårørende med ab- solut tillid imellem aktørerne. Birgitte Nielsen, hospicechef Hospicelæge Poul Christensen beskriver på side 6 vig- tigheden af tillid, som et fundament for indsatsen og alt hvad der sker på hospice. Sommeren 2013 bød på utallige udfordringer for ansatte, Han beskriver nøje, hvordan fokus på patienten og de frivillige og bestyrelsesmedlemmer i såvel støtteforening pårørendes ”rejse” gennem behandlingsverdenen med som hospicebestyrelse. håb og fortvivlelse i forhold til helbredelse, er en væsent- 2000 m2 pragtfulde rammer for det nye hospice stod lig del af deres forhistorie før de kommer til indlæggelse klart og blev indviet i slutningen af august. på hospice. Utallige borgere fra nær og fjern, støttemedlemmer, pa- Netop det der ligger før tiden på hospice, er en væsentlig tienter og pårørende og nye naboer kom på besøg. del af deres erfaringer, som altid præger det de står overfor Politi og hjemmeværn måtte hjælpe med at dirigere tra- nu – nemlig den sidste del af et uhelbredeligt sygdoms- fikken og besøgende slog sig ned i drivhuset og på lege- forløb. pladsen i ventetiden – indtil dørene åbnede sig. I dagene Nu hvor rammerne på hospice er blevet optimale ønsker op til indvielsen var der utallige biler, som lige var inde og vi at fokusere på indsatsen for patienten og de pårørende runde vores parkeringsplads – ventetiden var lang. fuldt og helt igen, samt på personalet og de frivilliges mu- Næppe havde Regionrådsformand Ulla Astmann holdt ligheder for at arbejde i dette felt, udvikle sig og stå stær- åbningstalen før gæsterne strømmede ind. kere til alle tider. Vi oplevede en fest i 3 dage og såvel personale som frivil- Vi er som ledelse fuldt bevidste om, at uden personalets lige sled i det for at alle skulle få en god oplevelse af huset velbefindende og muligheder for vækst og udvikling har sammen med information og vejledning undervejs. Et dej- hospice ikke de optimale muligheder for indsatsen for de ligt teamwork at deltage i. syge og de pårørende. 3 Årsskrift_2013.indd 3 08/04/14 12.43 Derfor skal vi passe godt på hinanden og skabe vækst Her kan forskellige emner tages op, men den efterladte og muligheder med god supervision, nøje planlægning og kan også få muligheden for at spejle sig i andres erfaringer muligheder for faglig og personlig vækst for alle. og dele det, der lykkes eller det der måtte være svært. Nye tiltag i fremtiden for personalet er, at skabe mulig- Desuden starter vi kurser for personalet i boenheder, hed for de efterladtes muligheder efter patientens død. plejehjem og på sygehuset i netop de områder vi ved noget Hvordan gør vi det muligt, at de efterladte kan styrkes til om – nemlig lindring og plejen til den døende. den tid de går i møde. Vi ønsker at hjælpe andre faggrupper til at gøre det end- Vi vil gerne tilbyde rammerne og fællesskabet til de ef- nu bedre for borgere, som skal dø i eget hjem, på aflast- terladte, som måtte ønske at deltage i netværk med andre ningspladser, plejehjem, boenhed eller på sygehuset. efterladte, personale og frivillige. En mulighed for at kom- Kun ca. 5% afslutter livet på hospice – derfor ville det me i en netværkscafé hver 14. dag og møde ligestillede i være dejligt at kunne dele viden med alle de, som har an- forhold til at have mistet på hospice. svaret for størstedelen af dødsfald. En opgave vi glæder os til at tage fat på. 4 Årsskrift_2013.indd 4 08/04/14 12.43 Til minde om Claus Levende hænder Tungt er dit åndedrag Udenfor alle ord tungt og vi erkender og de tanker vi sender livet skal slutte så ungt afgrunden er så stor men vi tror, du falder i levende hænder. men vi tror, du falder i levende hænder. Tæt på dit sidste minut Stumme og bange fordi dine muskler spænder dit livslys forbrænder alle kan se det er slut om lidt er det hele forbi men vi tror, du falder i levende hænder. men vi tror, du falder i levende hænder. Johannes Møllehave 1990 Ingen kan nå dig mer her står dine venner hjælpeløst ser vi det sker men vi tror, du falder i levende hænder. 5 Årsskrift_2013.indd 5 08/04/14 12.43 Den første samtale Patientens baggrund: Mentalt har de fleste patienter og pårørende været gennem et forløb med et sammensurium af belastende følelser og oplevelser. Oftest er forløbet i forbindelse med diagnose og udredning startet med bekymring og krise, og herefter et forløb med elementer af bl.a. angst, håb, sorg, håbløshed, ofte også svigt og en følelse af at være opgivet. Fysisk har forløbet oftest været hårdt på grund af mange Poul Christensen, hospicelæge mulige symptomer og funktionsbegrænsninger undervejs. Det gælder både det, der har været betinget af sygdommen Efter mange år i sygehusvæsenet og efterhånden også en i sig selv, og det, som behandlingsforløbet har medført in- del år på hospice er det min erfaring, at den første kontakt, klusive bivirkninger til den medicinske behandling. som patient/pårørende har med dem, der fremtidigt skal forestå pleje og behandling, næsten ikke kan overvurderes. Socialt er man overordnet altid ramt af en oplevelse af at Jeg oplever, at den første samtale næsten altid er afgø- have tabt en del af sin identitet og værdighed og ikke at rende for det, som langt de fleste patienter og pårørende kunne det, som man plejede og var god til. oplever som noget af det allervæsentligste: Tillid. Man har måske måttet opgive sit arbejde med deraf føl- Jeg vil derfor reflektere over og informere lidt om nogle gende økonomiske problemer eller bekymringer. Det er li- af de elementer, som jeg synes er afgørende som baggrund delsesfuldt at opleve kroppens forfald og det, at man bliver for samtalen og dens forløb. Min beskrivelse er helt subjek- afhængig af andres pasning og pleje. Det er sorgfyldt ikke tiv, men jeg tror, at meget af det kan være gældende i en at kunne opfylde den rolle i familien, man plejede at have, hvilken som helst behandlingsrelation og dermed også for og man bliver meget bekymret for fremtiden, både på egne kontakten med andre faggrupper end læger. vegne og tit mest i forhold til fremtiden for ægtefællen el- På hospice gælder det, at langt de fleste patienter har en ler den nærmeste familie i øvrigt. uhelbredelig kræftsygdom. Det er vigtigt at have blik og øre for den kortere eller længere ”rejse”, patient og pårø- Samtalens forløb: rende har haft gennem behandlingssystemet, at være åben Ud over denne nødvendige, empatiske basisindstilling er for deres oplevelse af forløbet, og hvad det er, der aktuelt det vigtigt at sikre sig, at de fysiske og tidsmæssige ram- fylder mest hos dem. mer for en god førstesamtale er i orden. Det er naturligvis 6 Årsskrift_2013.indd 6 08/04/14 12.43 en forudsætning for et godt samtaleforløb, at patienten Det er vigtigt, at patient og pårørende ikke føler sig siddende eller liggende er lejret på den ønskede og mest noget stillet i udsigt, som vi på forhånd ved, vi ikke kan behagelige måde og i øjenhøjde med samtalepartneren. opfylde. Det er efter min mening også vigtigt systematisk at spørge ind til andre symptomer og funktioner end det, Samtalen her på Hospice Vendsyssel vil altid foregå på patienten selv omtaler. Tit viser det sig at afdække nogle patientens fremtidige stue, og det, føler vi, kan ikke være symptomer eller problemer, som vi kan afhjælpe, men bedre eller mere indbydende. som patienten naturligt nok ikke lige havde tænkt på. Hvis Det er vigtigt at signalere ro, nærvær, vilje til at lytte, man ikke har kendskab til hospiceverdenen, vil de fleste og at der er den nødvendige tid. Ligeledes er det efter mit blive overraskede over, hvor omfattende det tværfaglige, skøn vigtigt at fortælle, at man har brugt den nødvendige lindrende behandlingstilbud og mulighederne egentlig er. tid på at orientere sig om de væsentligste tilgængelige op- Ud over de mange forskellige lindrende behandlingsmu- lysninger om sygdoms- og behandlingsforløb. Detaljerne i ligheder er det vigtigt at præcisere vores ambition om den forløbet har vi som udgangspunkt ikke behov for at have bedst mulige pleje og omsorg, og at det i allerhøjeste grad kendskab til, men er der hos patient eller pårørende de- også gælder omsorgen for de pårørende. taljer i forløbet eller bestemte episoder, som fylder meget, Som afslutning på den første samtale er det altid en god og som de har behov for at berette om, skal vi naturligvis idé at spørge patient og pårørende, om der er noget vigtigt, være klar til at lytte og eventuelt kommentere. vi ikke har nået i samtalen, og at resumere de eventuelle aftaler om behandlingsændringer, der er lavet undervejs i Endelig er det min oplevelse, at det absolut er en fordel, samtalens forløb. hvis der ved den første samtale er ægtefælle eller andre nærmeste pårørende til stede, dels for at sikre tilstrække- Der kan naturligvis ikke laves en ”kogebog” for en god før- lig forhistorie og konkrete oplysninger, dels for at patient ste hospicesamtale, og det er klart, at ikke alle elementer af og pårørende har fået de samme oplysninger fra os, herun- ovenstående nødvendigvis skal indgå i samtalen med den der også eventuelle aftalte behandlingsændringer.