F. t. beslutn. vedr. jernbanespor fra til m.v. 1117

Beslutningsforslag nr. B 23. Fremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om anlæg af andet jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn og samt udbygning af kombifacilitcterne på havnene i Frederikshavn, Hirtshals og Aalborg ,

Folketinget opfordrer regeringen til at igang- - Der anlægges et andet spor a 16 km fra Hjør- sætte en grundig undersøgelse af mulighederne ring til Hirtshals havn. for at anlægge et andet jernbanespor mellem - De to banestrækninger opgraderes til hen- Aalborg og Frederikshavn og et andet jernbane- holdsvis 180 km/t. og 140 km/t. og forsynes spor mellem Hjørring og Hirtshals samt udbyg- med ATC. ge faciliteterne i Frederikshavn og Hirtshals - Der anlægges baneanlæg på havnene i Frede- havne med henblik på en udvidelse af passager- rikshavn og Hirtshals, der kan betjene gods- trafikken og den kombinerede trafik mellem de tog, der ikke rangerer eller, gør stop undervejs forskellige godstransportformer (kombitrafik- (heltogsløsninger) fra Norge og Sverige til de- ken) i relation til skibstrafikken mellem Nor- stinationer i såvel Danmark som det sydlige ge/Sverige og Danmark efter følgende retnings- udland. linjer: - Der anlægges spor til de respektive færgelejer, så overførsel af jernbanegodsvogne til/fra - Jernbanebroen over ]Limfj orden udvides med Norge og Sverige er mulig. et andet spor, eller der anlægges en dobbelt- - Havnebanen i Aalborg genoprettes for at sporet j ernbanetunnel under Limfj orden. fremme kombitransporten bane-skib. - Jernbanen føres på broer over et antal bygader - Der oprettes et antal standsningssteder på i Nørresundby, hvorved vejtrafikken ikke kon- ovennævnte banestrækninger, jf. »Stations- flikter med togtrafikken. Alternativt kan ba- strukturen i Danmark«, Banedanmark, 2001, nen tunnellægges gennem dele af Nørresund- nemlig Vestbjerg og Hjørring Øst. Hertil kom- by. mer åbning af nye standsningssteder i Voer- - Der anlægges et andet spor a 85 km fra Aal- bjerg, Sulsted og Tylstrup samt Frederikshavn borg til Hjørring og Frederikshavn. Nord. 1118 F. t. beslutn. vedr. jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn m.v.

Bemærkninger til forslaget

Med den engelske økonom Nicholas Sterns rapport Uanset skiftende regeringers partifarver har det væ- »Stem Review: The Economics of Climate Change« ret et problem at indtænke transportområdet i energi- fra efteråret 2006 er transportsektorens bidrag til kli- sektoren og omvendt. Der mangler fortsat en integra- maforandringerne atter kommet i fokus. Rapporten tion mellem transport- og energiområdet, til trods for fastslår bl.a., »at transport sammen med energipro- at energiområdet faktisk er blevet lagt ind under duktion kræver en helt særlig opmærksomhed. Såle- Transport- og Energiministeriet. Derfor virker det pa- des tegner transportsektoren sig for 14 pet. af de glo- radoksalt, at der er så lidt sammenhæng mellem den bale udledninger, fordi det er den hurtigst voksende førte transportpolitik og de reduktioner af energifor- udleder af drivhusgasser som følge af den fortsatte bruget, der bør gennemføres. vækst i vej- og flytrafikken«. De investeringer, der i dag foretages i transportsek- Sternrapporten baserer sig på et overvældende antal toren, vil få dybtgående virkninger på klimaet allerede indikationer af, hvor fremskredne klima-forandringer- ne allerede er, og det i en sådan grad, at der skal ske om to-tre generationer. Det vil sige, at effekterne i høj endog meget store, snarlige reduktioner i transport- grad vil være en håndgribelig realitet for vore børne- sektorens udledninger af drivhusgasser. børn og oldebørn. I og med at klimaforandringerne er et globalt pro- En så radikal forandring af verdens fysiske geografi blem, må reaktionen også være global. Den skal base- må medføre voldsomme forandringer af den menne- res på den indsigt og viden, der er alment tilgængelig. skelige geografi, dvs. af de områder, hvor mennesker Den skal endvidere bygge på foranstaltninger, der lever, og af de måder, hvorpå de lever deres liv. fremskynder handling i løbet af de næste årtier - Selv ved mere moderate opvarmningsniveauer vi- handlinger, der skal være gensidigt forstærkende på ser alle data - fra detaljerede undersøgelser af vejr- såvel national som regionalt og internationalt niveau. mønstres regionale og sektorielle indvirkninger til Tages der ingen skridt til at nedbringe transportsek- økonomiske modeller for de globale effekter - at kli- torens udledninger af drivhusgasser, vil koncentratio- maforandringer vil få alvorlige følger for verdens pro- nen af disse i atmosfæren kunne nå det dobbelte af det duktion, for den menneskelige civilisations vilkår og førindustrielle niveau i 1700-tallet så tidligt som i for miljøet. 2035 og give en temperaturstigning på over 2° C. Omkostningerne ved ekstremt vejr, herunder orka- I det lange løb vil der være en mere end 50 pet. mu- ner, oversvømmelser og lange tørkeperioder, stiger al- lighed for, at temperaturstigningen vil overskride 5° lerede, også i de rige lande. C. En sådan stigning vil være overordentlig farlig, idet Vi har allerede en række handlemuligheder for at den vil svare til den temperaturstigning, der er sket fra reducere udledningerne. Resolut og omfattende poli- sidste istid og frem til i dag. tisk handling er nødvendig. Alle lande vil blive påvirket, det gælder også Dan- Ved at styrke togtrafikken kan vi bidrage til en sam- mark. De mest sårbare lande - de fattigste og de mest befolkningstætte - vil dog blive ramt først og mest og let nedsættelse af miljøpåvirkningen fra transportsek- det til trods for, at de har ydet og yder det mindste bi- toren og dermed bidrage til at undgå klimaforandrin- drag til klimaforandringerne. gerne. Det kræver generelt mindre energi og forurener Udledning af drivhusgasser kan reduceres gennem mindre pr. kilometer at transportere en person eller et øget energieffektivitet og forandringer i efterspørgs- ton gods med jernbane end med bil og fly. len og ved øget anvendelse af ren energi samt gennem Større markedsandele til den kollektive trafik giver forandringer i transportteknologien, herunder tekno- samtidig en bedre belægning på de enkelte afgange og logisk fornyelse. dermed en mere effektiv udnyttelse af energien. I F. t. beslütn. vedr. jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn m.v. 1119

Set i et sikkerhedsmæssigt perspektiv er der store - at der sker en opgradering af banestrækningen Aal- fordele ved at flytte trafik fra vej til bane. Antallet af borg- og ulykker er markant lavere på bane end på vej. - at der anlægges andet spor mellem Vamdrup og Forsendelsen af gods med lastbiler er miljømæssigt Vojens og mellem Tinglev og Padborg. set den dårligste løsning. Skibe udleder i snit 4 g C02 Potentialet for at sende mere gods med jernbane be- pr. ton gods pr. kilometer, mens toget udleder 23 g og lyses i artiklen »Jernbänetransport har stort potentia- lastbiler 123 g pr. kilometer. Det er derfor oplagt at le« i Transportmagasinet den 14. maj 2007. Her udta- lade miljøhensyn indgå med langt større vægt, når ler direktør Paul de Kruiff, CFL (det tidligere Dansk godsforsendelser mellem Skandinavien og kontinen- Jernbane ApS): »Der kunne transporteres dobbelt så tet skal afvikles. meget gods på skinner, hvis politikerne gjorde noget for at forbedre forholdene ...Vi kan ikke gå ud og til- Forhindringer for jernbanetrafik i dag trække nye kunder, fordi der ikke er skinnekapacitet Miljøministeriet har i de to seneste landsplanrede- til transporterne ... fremover vil vi se færre transporter gørelser sat fokus på transportknudepunkterne som et på skinner end i dag «. (Artiklen kan ses på middel til effektivisering af godstransportsektoren http://www.transportmagasinet.dk/artikel/VisArti- samt muligheden for at reducere dennes udledning af kel.aspx? SiteID=TM&Lopenr=105140017) emissioner og opnå et lavere energiforbrug. Nødvendigt medflere skinner i Nordjylland I dag hæmmes jernbanegodstrafikken af, at de fle- ste lande opererer med individuelle tekniske systemer. I dag genereres der ikke tilstrækkelige mængder En væsentlig højere grad af interoperabilitet og tek- gods i den nordjyske region. Havnene er derfor af- nisk samhørighed' inden for godstogstrafikken vil hængige af gods udefra,' især transitgods. Og den kunne styrke jernbanen i konkurrencen med lastbiler- mængde gods er i hastig vækst. Således har det norske ne. Sker det, vil der være basis for flere forbindelser rederi Color Line iværksat et omfattende investerings- og for større godsmængder på det danske banenet. program, der vil tredoble kapaciteten over Skagerrak. Den almindelige udvikling i samhandelen landene Programmet omfatter to nye hurtigfærger til indsæt- imellem vil, medmindre der gribes regulerende ind, telse på ruten Hirtshals-. Den føtste fær- søge hen, hvor transporten er hurtigst, billigst og mest ge indsættes i 2008 og kan rumme op til 2 km lastbiler samt 2.000 passagerer. (Kilde: Transportnyhederne 3. fleksibel, og det er i dag lastbiltransport. Et skifte i august 2007, jf. ; http://www.trahsportnyheder- godskundernes valg af transportmiddel gør det uom- ne.dk/?Id=26142). Color Lines investeringer følges gængeligt nødvendigt, at der skal foretages massive op af en udbygning af kombifaciliteterne i Hirtshals investeringer i skinnenettet og i haynenes terminalfa- for 120 mio. kr. ciliteter. Færgetrafikken mellem Norge/Sverige og Hirts- Også organisatorisk og administrativt hæmmes ba- hals/Frederikshavn er forudsætningen for transport- negodstrafikken af forhold, der kun er til fordel for korridoren Nordic Link mellem Skandinavien og kon- vejgodstrafikken. Overnationale samarbejdsorganer tinentet via Jylland. Nordic Link er en prioriteret (f.eks. Intercontainer), som hidtil har sikret et samar- transportkorridor og en del af TEN-systemet. Det nu bejde om udvikling af internationale kombigodstrans- nedlagte Nordjyllands Amt ønskede - sammen med porter, er i kølvandet på konkurrenceudsættelsen af erhvervslivet og myndighederne i Norge, Sverige og I jernbanetrafikken, under opløsning, og nye samar- Danmark - at udvikle korridoren. Udviklingen forud- bejdsrelationer er ikke etableret. sætter dog, at infrastrukturen i kortidoren kan tilbyde I dag sendes næsten al gods fra Norge/Sverige via hurtige og fleksible forbindelser til de internationale Skagerrak og med lastbil. Potentialet for at centre, hvilket ikke et tilfældet i dag. sende godset med jernbane er i høj grad til stede, men Anlæg af dobbeltspor fra Aalborg til Frederiks- fordrer, havn/Hirtshals vil i et vist omfang kunne modvirke en - at omladefaciliteterne i de nordjyske havne udbyg- skævvridning af infrastrukturen, såfremt der anlægges ges kraftigt, en fast forbindelse over Femern Bælt. - at der anlægges. dobbeltspor mellem Hirtshals/Fre- De mange passagerer, der benytter færgerne til/fra derikshavn og Aalborg, Nordjylland - ca; 5 millioner i 2005 - giver mange af- - at der, anlægges andet spor på jernbanebroen over gange og er dermed også basis for at overføre store Limfjorden, alternativt en dobbeltsporet jernbane- godsmængder. 1997 overførtes 60.000 lastbiler mel- . tunnel under Limfjorden, lem norske havne og Hirtshals. I 2006 steg tallet til 1120 F. t. beslutn. vedr. jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn m.v.

132.000. Et stigende antal løstrailere sendes uden - tomvognskørslen nedbringes ved etablering af sam- chauffør mellem havnene. I alt drejer det sig om ca. 40 arbejde med andre jernbaneselskaber, pet. af alt overført gods. - der etableres transport af lastbiler og løstrailere på Problemet for godstrafikken opstår ved ankomsten jernbane (»rullende landeveje«), til dansk havn, hvor løstrailerne som følge af de mang- - godstransportøren også fungerer som speditør over lende kombifaciliteter ikke kan omlades til bane, men for kunderne og der satses på at medvirke i løsnin- fortsætter turen sydpå med en trækker foran. Fleksi- gen af internationale transportopgaver, herunder belt for afsender og modtager, men en alvorlig belast- transittransport til/fra de andre skandinaviske lande, ning for miljøet, klimaet og ressourcerne og en bety- - der anlægges miniterminaler langs banen til betje- delig bidragyder til trængslen på vejene. ning af transporttunge virksomheder. Dette fordrer, Færgen Göteborg-Frederikshavn kan overføre at kommunerne planlægger erhvervsområder på ba- jernbanevogne, men dette sker kun i begrænset om- sis af skinnenettets placering og ikke kun lokalise- fang. I Hirtshals findes der jernbanespor, som dog rer dem i forhold til vejnettet. ikke bruges på grund af alder og slitage samt dårlig Af de 3,7 mio. t gods, som årligt fragtes over Ska- planlægning. Det vil sige, at mulighederne for at gerrak og Kattegat, transporteres blot 0,1 mio. t til og håndtere betydelige mængder kombigods ikke udnyt- fra færgerne med tog. tes fuldt ud. Trafikstyrelsen (samt DSB, Railion og transporter- Da jernbanegods ventes at få voksende betydning i hvervet) udsendte i 2006 et notat (2006-07 TRU alm. et Europa, der er præget af stigende trafikpres på ve- del - bilag 466) om kombiterminalernes fremtid. Her- jene, må de nordjyske havne udbygges for at kunne bi- af fremgår det, drage til at løse opgaven. Havnene har i dag slet ikke - at det på baggrund af foreliggende prognoser er re- kapacitet til at klare opgaven, bl.a. fordi infrastruktu- alistisk at forvente en fordobling af kombi-godset ren ikke er tidssvarende. til/fra Danmark i de næste 10-25 år, under forudsæt- I de to havne er der brug for tilstrækkeligt med læs- ning af en uændret markedsposition for jernbanen, se- og rangerspor placeret nær færgelejer og kajer. og såfremt terminalernes tilstand og infrastrukturen Desuden skal havnene have mulighed for at kunne tillader det, håndtere så mange typer gods som muligt. Et centralt - at markedet for de nordjyske transportører først og element er faciliteter til det store antal løstrailere. fremmest er de transportopgaver, som Nordjyllands Desuden vil der i en havneby af Aalborgs størrelse, erhvervsliv skal have løst, og og med de mængder gods, der lodses og lastes, være - at godstransportmarkedet er et følsomt marked, brug for kombiløsninger. Også her er der brug for tids- hvor selv små konkurrenceændringer kan føre til svarende godsfaciliteter og en genopretning af de betydelige markedsforandringer, hvilket igen kan stærkt forfaldne skinneanlæg. lede til såvel mere afdæmpede som langt voldsom- Det kraftige fokus, der i de senere år er blevet rettet mere udviklingsforløb inden for banegodssektoren, mod lastbilernes miljøbelastninger og deres betydeli- begrænset af bane- og terminalkapaciteten. Railion ge andel i trængslen på de europæiske veje, har fået en vurderer, at kombitrafikken inden for en kort årræk- række aktører på området til åt erkende, at der skal ske ke kan fordobles. en overflytning af gods fra vej til bane og skib. Endvidere peges der i notatet på, at samlokalisering Såvel de berørte kommuner som havnene og rede- af transporterhvervet kan give rierne presser på for, at staten skal udbygge havnefa- - bedre mulighed for udveksling af gods mellem ciliteterne og foretage de nødvendige investeringer i virksomhederne og dermed også en bedre udnyttel- baglandet i form af udbygning af banenettet. Med se af de enkelte transporter, nedlæggelsen af Nordjyllands Amt er det kun de be- - samarbejde om fælles funktioner, f.eks. lagerhotel- rørte kommuner, der kan påtage sig sådanne investe- ler, værksteder, tanknings- og vaskeanlæg, ringer, og de har som bekendt kun få midler til sådan- - samlokalisering ved kombiterminaler og hermed ne formål og slet ikke til at udbygge banenettet i kortere for- og eftertransporter, . - samarbejde om distributionssystemer. Foruden en udbygning af banen til dobbeltspor kan En udbygning af banenettet nord for Limfj orden vil transport af gods på skinner gøres mere rentabel, så- naturligvis også komme passagertrafikken til nytte, fremt om end .det er godstrafik på skinner, der primært skal - der etableres korridorer, hvor godstogene har for- bære den forbedrede jernbaneinfrastruktur i Nordjyl- trinskørsel, 홢 land. Dette skyldes, at Vendsyssel er tyndt befolket. I Tillæg A (141) , - Folketingsåret 2007-08 1121 F. t. beslutn. vedr. jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn m.v. dag øer passagerunderlaget ikke stort, men kan med de ledt fra problemer, der opstår København-. her foreslåede investeringer og udbygninger gøres Der forudses således et kvalitetsløft på den enkeltspo- langt større, da der herved tilvejebringes et pålideligt : rede strækning nord for Aalborg, når fjerntálfikken og bæredygtigt alternativ til biltrafikken. syd for Aalborg stabiliseres.« I dag indgår IC-3-tog i nærbanésystemet, hvilket er Andre tiltag, der er nødvendige for at fremme passa- uheldigt, idet forsinkelser sydfra påvirker nærbanen gertrafikken på skinner , negativt. Nærbanen bør derfor have sit eget system, Tiltag, der er nødvendige for at fremme passager- Det vil sige, at der skal være materiel nok til at køre trafikken: med 20-minutters-drift og nærbanetogene skal køre - Udbygning af Aalborg Nærbane til Brønderslev og efter eget signal- og sikringssystem, uafhængigt af Hjørring og siden til Aalborg Lufthavn-Åbybro- den øvrige togtrafik. Pandrup. Vendsysselbanens 40 år gamle skinner er ikke alene - Indsættelse af tidssvarende togmateriel.., ; nogle af landets ældste. Den enkeltsporede bane er til- - Udvidelse af driften til minimum, to tog i timen, re- lige meget sårbar over for uheld, reparationer, vejrlig spektive tre i timen i visse relationer. m.v. - Åbning af et antal stationer. Ikke desto mindre prioriterer Banedanmark; Nord- - Forbedring af korrespondancen mellem tog og bus- jylland lavest i investeringsplanen for genopretning af ser. skinnenettet, hvilket betyder, at der tidligst kpmmer En pendlingsanalyse fra 1999 viser, at der er mange nye skinner efter 2009, formodentlig senere. relativt store rejsestrømme, som i dag betjenes dårligt Nord for Hobro findes tillige landets ældste signal- med det nuværende kollektive trafiksystem. Bedst er system, hvilket betyder, at der er langt ringere sikker- det langs indfaldsvejene i en afstand på 20-30 km fra hed i togtrafikken her end i resten af landet. Det har Aalborg. Flere kollektive pendlere kan især findes desuden som konsekvens, at såfremt der ikke sker for- mellem Aalborg og henholdsvis Âbybro-Pandrup, bedringer af infrastrukturen, må der forventes stedse Hjallerup/Dronninglund/Aså og syd for Limfjorden flere forsinkelser samt nødkøreplaner i den varmeste mod Gandrup/Hals/Hou samt i Østhimmerland. I op- sommertid. I så fald stopper IC3-togene i Aalborg, og landet til Hjørring og Frederikshavn er potentialet for de rejsende må skifte til MR-tog eller til rødt materiel kollektiv trafik selvsagt mindre end omkring Aalborg, for vidererejse mod Frederikshavn, hvilket er en klar hvilket dog ikke betyder, at anlæg af et andet spor ikke forringelse af rejsens kvalitet. vil kunne give passagertrafikken dér et mærkbart løft. Den enkeltsporede bane Aalborg-Frederikshavn vil Det nu nedlagte amtsråd har bl.a. i »Nordjysk trans- gøre det vanskeligt at realisere intentionerne i »Gode portpolitisk redegørelse« fra 2001 givet udtryk for, at Tog til Alle«, idet der mangler krydsspor til at îndsæt- man ønsker en udbygning af nærbanen og jernbanen te flere tog på strækningen. nord for Limfjorden. I et svar af 3. maj 2006 (folketingsåret 2005-06) på Om de enkelte etaper TRU alm. del - spørgsmål 338 skriver transport- og Der anlægges et åndet spor Aalborg-Hjørring-Fre- energiministeren bl.a.: »En udbygning af infrastruktu- derikshavn (85 km) og et andet spor Hjørring-Hirts- ren sker for at imødekomme et ønske om kørsel med hals (16 km). Strækningshastigheden sættes til 180 flere tog. Der er allerede i dag en forholdsvis høj fre- km/t. Aalborg-Hjørring og 140 km/t. Hjørring-Hirts- kvens i myldretiden på strækningen, og en øget kørsel hals. Hele strækningen forsynes med sikkerhedssyste- i spidsbelastningsperioderne må forventes at udløse met ATC. investeringer i togmateriel. På strækningen Aalborg- Anlægsomkostningerne sættes til 3,8-4,5 mia. kr. Frederikshavn vil en forøgelse af trafikken således i Kilometerprisen er baseret på anlægsprisen for Lejre- første omgang kunne forudses at ske på mandage-fre- Vipperød, hvor der opereres med en kilometerpris for dage mellem myldretiderne. Forbedring af regularitet anlæg af andet spor på ca. 45 mio. kr. vil være en tillægsgevinst ved en forøgelse af kapaci- Der åbnes nye standsningssteder i Voerbjerg, Vest- teten. Trafikken nord for Aalborg er i øjeblikket præ- bjerg, Sulsted, Tylstrup, Hjørring Syd og Hjørring Øst get af regularitetsproblemer, som dog primært er af- samt Frederikshavn Nord.

141 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag) 1122 F. t. beslutn. vedr. jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn m.v.

Anlæg af et andet spor Aalborg-Hjørring-Hirts- Station Befolkningsunderlag hals/Frederikshavn vil desuden gøre det muligt Lindholm 9.000 - at opkvalificere passager- og godstogsdriften såvel Voerbjerg i Vendsyssel som mellem Vendsyssel Og de øvrige (del af Hvorup sogn) 5.600 landsdele, Vestbjerg - at give en togdrift, der er langt mere robust over for Sulsted 4.300 eventuelle forsinkelser, Tylstrup - at afkorte rejsetiden, Brønderslev 12.000 - at udvikle nye rejse- og godskoncepter, Vrå 3.000 - at udvikle en togdrift med et mere varieret stands- Hjørring Syd 5.000 ningsmønster, så ikke alle stationer betjenes af alle Hjørring 13.300 tog, således som det sker i dag, hvor IC3-tog kører Hjørring Øst som regionaltog i Vendsyssel og - at forbedre korrespondancen mellem de forskellige Sindal 3.400 transportmidler. Tolne . 800 Frederikshavn Nord l 8.500 Frederikshavn l 8.000 , Kilde: www.sogn.dk

Skriftlig fremsættelse '

Rune Lund (EL): Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets mig herved at fremsætte: velvillige behandling. Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af andet jernbanespor fra Aalborg til Frederiks- havn og Hirtshals samt udbygning afkombifaci- liteterne på havnene i Frederikshavn, Hirtshals og Aalborg. (Beslutningsforslag nr. B 23).