F. T. Beslutn. Vedr. Jernbanespor Fra Aalborg Til Frederikshavn M.V. 1117
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
F. t. beslutn. vedr. jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn m.v. 1117 Beslutningsforslag nr. B 23. Fremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af andet jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn og Hirtshals samt udbygning af kombifacilitcterne på havnene i Frederikshavn, Hirtshals og Aalborg , Folketinget opfordrer regeringen til at igang- - Der anlægges et andet spor a 16 km fra Hjør- sætte en grundig undersøgelse af mulighederne ring til Hirtshals havn. for at anlægge et andet jernbanespor mellem - De to banestrækninger opgraderes til hen- Aalborg og Frederikshavn og et andet jernbane- holdsvis 180 km/t. og 140 km/t. og forsynes spor mellem Hjørring og Hirtshals samt udbyg- med ATC. ge faciliteterne i Frederikshavn og Hirtshals - Der anlægges baneanlæg på havnene i Frede- havne med henblik på en udvidelse af passager- rikshavn og Hirtshals, der kan betjene gods- trafikken og den kombinerede trafik mellem de tog, der ikke rangerer eller, gør stop undervejs forskellige godstransportformer (kombitrafik- (heltogsløsninger) fra Norge og Sverige til de- ken) i relation til skibstrafikken mellem Nor- stinationer i såvel Danmark som det sydlige ge/Sverige og Danmark efter følgende retnings- udland. linjer: - Der anlægges spor til de respektive færgelejer, så overførsel af jernbanegodsvogne til/fra - Jernbanebroen over ]Limfj orden udvides med Norge og Sverige er mulig. et andet spor, eller der anlægges en dobbelt- - Havnebanen i Aalborg genoprettes for at sporet j ernbanetunnel under Limfj orden. fremme kombitransporten bane-skib. - Jernbanen føres på broer over et antal bygader - Der oprettes et antal standsningssteder på i Nørresundby, hvorved vejtrafikken ikke kon- ovennævnte banestrækninger, jf. »Stations- flikter med togtrafikken. Alternativt kan ba- strukturen i Danmark«, Banedanmark, 2001, nen tunnellægges gennem dele af Nørresund- nemlig Vestbjerg og Hjørring Øst. Hertil kom- by. mer åbning af nye standsningssteder i Voer- - Der anlægges et andet spor a 85 km fra Aal- bjerg, Sulsted og Tylstrup samt Frederikshavn borg til Hjørring og Frederikshavn. Nord. 1118 F. t. beslutn. vedr. jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn m.v. Bemærkninger til forslaget Med den engelske økonom Nicholas Sterns rapport Uanset skiftende regeringers partifarver har det væ- »Stem Review: The Economics of Climate Change« ret et problem at indtænke transportområdet i energi- fra efteråret 2006 er transportsektorens bidrag til kli- sektoren og omvendt. Der mangler fortsat en integra- maforandringerne atter kommet i fokus. Rapporten tion mellem transport- og energiområdet, til trods for fastslår bl.a., »at transport sammen med energipro- at energiområdet faktisk er blevet lagt ind under duktion kræver en helt særlig opmærksomhed. Såle- Transport- og Energiministeriet. Derfor virker det pa- des tegner transportsektoren sig for 14 pet. af de glo- radoksalt, at der er så lidt sammenhæng mellem den bale udledninger, fordi det er den hurtigst voksende førte transportpolitik og de reduktioner af energifor- udleder af drivhusgasser som følge af den fortsatte bruget, der bør gennemføres. vækst i vej- og flytrafikken«. De investeringer, der i dag foretages i transportsek- Sternrapporten baserer sig på et overvældende antal toren, vil få dybtgående virkninger på klimaet allerede indikationer af, hvor fremskredne klima-forandringer- ne allerede er, og det i en sådan grad, at der skal ske om to-tre generationer. Det vil sige, at effekterne i høj endog meget store, snarlige reduktioner i transport- grad vil være en håndgribelig realitet for vore børne- sektorens udledninger af drivhusgasser. børn og oldebørn. I og med at klimaforandringerne er et globalt pro- En så radikal forandring af verdens fysiske geografi blem, må reaktionen også være global. Den skal base- må medføre voldsomme forandringer af den menne- res på den indsigt og viden, der er alment tilgængelig. skelige geografi, dvs. af de områder, hvor mennesker Den skal endvidere bygge på foranstaltninger, der lever, og af de måder, hvorpå de lever deres liv. fremskynder handling i løbet af de næste årtier - Selv ved mere moderate opvarmningsniveauer vi- handlinger, der skal være gensidigt forstærkende på ser alle data - fra detaljerede undersøgelser af vejr- såvel national som regionalt og internationalt niveau. mønstres regionale og sektorielle indvirkninger til Tages der ingen skridt til at nedbringe transportsek- økonomiske modeller for de globale effekter - at kli- torens udledninger af drivhusgasser, vil koncentratio- maforandringer vil få alvorlige følger for verdens pro- nen af disse i atmosfæren kunne nå det dobbelte af det duktion, for den menneskelige civilisations vilkår og førindustrielle niveau i 1700-tallet så tidligt som i for miljøet. 2035 og give en temperaturstigning på over 2° C. Omkostningerne ved ekstremt vejr, herunder orka- I det lange løb vil der være en mere end 50 pet. mu- ner, oversvømmelser og lange tørkeperioder, stiger al- lighed for, at temperaturstigningen vil overskride 5° lerede, også i de rige lande. C. En sådan stigning vil være overordentlig farlig, idet Vi har allerede en række handlemuligheder for at den vil svare til den temperaturstigning, der er sket fra reducere udledningerne. Resolut og omfattende poli- sidste istid og frem til i dag. tisk handling er nødvendig. Alle lande vil blive påvirket, det gælder også Dan- Ved at styrke togtrafikken kan vi bidrage til en sam- mark. De mest sårbare lande - de fattigste og de mest befolkningstætte - vil dog blive ramt først og mest og let nedsættelse af miljøpåvirkningen fra transportsek- det til trods for, at de har ydet og yder det mindste bi- toren og dermed bidrage til at undgå klimaforandrin- drag til klimaforandringerne. gerne. Det kræver generelt mindre energi og forurener Udledning af drivhusgasser kan reduceres gennem mindre pr. kilometer at transportere en person eller et øget energieffektivitet og forandringer i efterspørgs- ton gods med jernbane end med bil og fly. len og ved øget anvendelse af ren energi samt gennem Større markedsandele til den kollektive trafik giver forandringer i transportteknologien, herunder tekno- samtidig en bedre belægning på de enkelte afgange og logisk fornyelse. dermed en mere effektiv udnyttelse af energien. I F. t. beslütn. vedr. jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn m.v. 1119 Set i et sikkerhedsmæssigt perspektiv er der store - at der sker en opgradering af banestrækningen Aal- fordele ved at flytte trafik fra vej til bane. Antallet af borg-Hobro og ulykker er markant lavere på bane end på vej. - at der anlægges andet spor mellem Vamdrup og Forsendelsen af gods med lastbiler er miljømæssigt Vojens og mellem Tinglev og Padborg. set den dårligste løsning. Skibe udleder i snit 4 g C02 Potentialet for at sende mere gods med jernbane be- pr. ton gods pr. kilometer, mens toget udleder 23 g og lyses i artiklen »Jernbänetransport har stort potentia- lastbiler 123 g pr. kilometer. Det er derfor oplagt at le« i Transportmagasinet den 14. maj 2007. Her udta- lade miljøhensyn indgå med langt større vægt, når ler direktør Paul de Kruiff, CFL (det tidligere Dansk godsforsendelser mellem Skandinavien og kontinen- Jernbane ApS): »Der kunne transporteres dobbelt så tet skal afvikles. meget gods på skinner, hvis politikerne gjorde noget for at forbedre forholdene ...Vi kan ikke gå ud og til- Forhindringer for jernbanetrafik i dag trække nye kunder, fordi der ikke er skinnekapacitet Miljøministeriet har i de to seneste landsplanrede- til transporterne ... fremover vil vi se færre transporter gørelser sat fokus på transportknudepunkterne som et på skinner end i dag «. (Artiklen kan ses på middel til effektivisering af godstransportsektoren http://www.transportmagasinet.dk/artikel/VisArti- samt muligheden for at reducere dennes udledning af kel.aspx? SiteID=TM&Lopenr=105140017) emissioner og opnå et lavere energiforbrug. Nødvendigt medflere skinner i Nordjylland I dag hæmmes jernbanegodstrafikken af, at de fle- ste lande opererer med individuelle tekniske systemer. I dag genereres der ikke tilstrækkelige mængder En væsentlig højere grad af interoperabilitet og tek- gods i den nordjyske region. Havnene er derfor af- nisk samhørighed' inden for godstogstrafikken vil hængige af gods udefra,' især transitgods. Og den kunne styrke jernbanen i konkurrencen med lastbiler- mængde gods er i hastig vækst. Således har det norske ne. Sker det, vil der være basis for flere forbindelser rederi Color Line iværksat et omfattende investerings- og for større godsmængder på det danske banenet. program, der vil tredoble kapaciteten over Skagerrak. Den almindelige udvikling i samhandelen landene Programmet omfatter to nye hurtigfærger til indsæt- imellem vil, medmindre der gribes regulerende ind, telse på ruten Hirtshals-Kristiansand. Den føtste fær- søge hen, hvor transporten er hurtigst, billigst og mest ge indsættes i 2008 og kan rumme op til 2 km lastbiler samt 2.000 passagerer. (Kilde: Transportnyhederne 3. fleksibel, og det er i dag lastbiltransport. Et skifte i august 2007, jf. ; http://www.trahsportnyheder- godskundernes valg af transportmiddel gør det uom- ne.dk/?Id=26142). Color Lines investeringer følges gængeligt nødvendigt, at der skal foretages massive op af en udbygning af kombifaciliteterne i Hirtshals investeringer i skinnenettet og i haynenes terminalfa- for 120 mio. kr. ciliteter. Færgetrafikken mellem Norge/Sverige og Hirts- Også organisatorisk og administrativt hæmmes ba- hals/Frederikshavn er forudsætningen for transport-