Brugen Af Øpasset 2019

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Brugen Af Øpasset 2019 BRUGEN AF ØPASSET 2019 1 INDHOLD INTRODUKTION 3 SAMMENFATNING 6 PROFIL AF ØPAS BRUGERE 8 BRUG AF ØPASSET 11 VURDERING AF ØPASSET 17 2 INTRODUKTION 3 •BAGGRUND Ø-passet blev som forsøg sat i søen i 2016. I 2017 blev Ø-passet videreudviklet i projektet Øerne på turismelandkortet. Ø- pas projektet består, foruden det fysiske ø-pas - et lille hæfte, der ligner et pas og præsenterer 38 danske øer – også af markedsføring af de danske øer og synliggørelse af øernes attraktioner. Projektet var oprindeligt et samarbejde mellem Sammenslutningen af Danske småøer og LAG Småøerne, Færgesekretariatet, VisitDenmark og Danske Færger. Projektet startede 1. februar 2017 og blev afsluttet i februar 2018. Selve ø-pas- konceptet blev herefter overdraget til Landdistrikternes Fællesråd pr. 1. februar 2018. Siden februar 2018 har Landdistrikternes Fællesråd drevet Ø-passet blandt andet i samarbejde med Dansk Ø-ferie. I 2019 har fællesrådet fået en uddeling fra Nordea-fondens kystpulje på en million kroner og en bevilling på en halv million kroner fra Erhvervsministeriets landdistriktspulje til et nyt projekt, der skal styrke øernes branding og fremme forudsætningerne for turisme, vækst og udvikling. Som en del af projektet lægges der bl.a. op til at styrke Ø-passets digitale formidlingsplatform og fællesskabet mellem Ø-passets brugere og lokale entreprenører, og dermed understøtte virksomhedernes arbejde med at udvikle og levere turismeaktiviteter på øerne. Projektet, som vil blive udført i samarbejde med øerne, forventes afsluttet i slutningen af 2019. Billeder i rapporten er udlånt af Landdistrikternes Fællesråd 4 •METODE Undersøgelsesmetode Data til denne undersøgelse er indsamlet i form af internetbaserede spørgeskemainterviews. Målgruppe Undersøgelsens målgruppe er følgende: • Personer bosat i Danmark, der indenfor de seneste tre år har rekvirereret et Øpas på enten oepas.dk eller danskoferie.dk Stikprøve Der er udsendt i alt 4.783 mailinvitationer til personer, som matcher ovenstående målgruppedefinition. 1.238 personer har startet undersøgelsen svarende til en responsrate på ca. 26% og 964 personer har gennemført hele undersøgelsen og besvaret alle spørgsmål. Dette svarer altså til en gennem- førelsesandel på 20%. Dataindsamlingsperiode Data er indsamlet i perioden fra 14.8 til 2.9 2019. Vejning Data er ikke vejet, da idealdata for f. eks. den demografiske profil af målgruppen ikke kendes. Det antages således, at de foreliggende data er repræsentative for målgruppen. 5 SAMMENFATNING 6 •OPSUMMERING Den typiske Øpas bruger er en kvinde fra region Midtjylland i alderen 55-67 år. Kønsfordelingen blandt de 964 personer, der har gennemført undersøgelsen er hele 66% kvinder og 34% mænd. Samtidig er region Midtjylland som nævnt overrepræsenteret, mens Hovedstadsområdet er underrepræsenteret. Fordelingen for de øvrige regioner svarer nogenlunde til befolkningsandelen i de respektive regioner. Øpas brugerne er typisk den ældre del af befolkningen, men der er tegn på en stigende interesse blandt de yngre befolkningsgrupper også. Således har 56% af Øpas brugerne i alderen 18-56 år rekvireret deres Øpas indenfor det seneste år, mens dette kun er tilfældet for 36% af brugerne over 64 år. Øpasset bruges hovesagligt (75%) til at få inspiration og information om de 38 danske øer som er med i Øpasset. Men hele 68% angiver, at de har benyttet Ø-passet til at samle på mærker (stempler) fra det danske ørige. De mest besøgte øer er de ikke overraskende de større og/eller brofaste øer; Langeland, Samsø, Bornholm, Fanø, Lolland/Falster, Als, Ærø, Fur, Læsø, Mors som de 10 mest besøgte ø-destinationer. Men en ø som f.eks Christiansø er blevet besøgt af 25% af Øpas brugerne. Der er overordnet set stor tilfredshed med Øpasset. Den gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst, er således 8,1. I vurderingen af Øpasset er der kun meget lidt forskel på tværs af køn, alder og bopælsregion. Adspurgt om i hvilken udstrækning, at Ø-passet havde indflydelse på beslutningen om at besøge én eller flere af de øer, som er med i Ø-Passet, svarer 35% at det havde afgørende eller stor betydning! 7 PROFIL AF ØPAS BRUGERE 8 •PROFIL AF ØPAS BRUGERE •Køn, alder og region •ALDER 20% 16% •KØN 25% 39% 34% 18-40 41-54 55-67 68+ 66% •REGION 40% 35% 35% 30% Kvinde Mand 25% 22% 22% 20% 15% 12% 10% 8% 5% 0% Region Region Region Region Sjælland Region Hovedstaden og Midtjylland Nordjylland (4000-4999) Syddanmark Bornholm (1000- (7000-8999) (9000-9999) (5000-6999) 3799) Base: Alle respondenter uden ”Ved ikke” (964) 9 •PROFIL AF ØPAS BRUGERE •Hvor længe er det siden du modtag Ø-passet? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 60% 56% 51% Indenfor det seneste år 48% 50% 45% 40% 36% 36% 34% 30% 1-2 år siden 38% 20% 16% 10% 10% 7% Mere end 2 år siden 11% 0% Indenfor det seneste år 1-2 år siden Mere end 2 år siden 18-50 51-64 65+ Base: Alle respondenter uden ”Ved ikke” (964) 10 BRUGEN AF ØPASSET 11 •BRUGEN AF ØPASSET •Har du brugt Ø-passet? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Ja, jeg har læst i Ø-passet, men ikke 12% besøgt nogle af øerne i Ø-passet Ja, jeg har læst i Ø-passet - og også besøgt én eller flere af de øer, som er 80% med i Ø-Passet Nej jeg har ikke benyttet Ø-passet 8% Base: Alle respondenter uden ”Ved ikke” (964) 12 •BRUGEN AF ØPASSET •Hvordan har du benyttet Ø-passet? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Jeg har benyttet Ø-passet til at få inspiration og information om de 38 danske 75% øer. Jeg har benyttet Ø-passet til at få oplysninger om færgeruter, sejlafstand og 29% sejltid Jeg har benyttet QR-koden i Ø-passet til at få direkte adgang til øens hjemmeside med 20% bl.a. turistinformationer. Jeg har benyttet Ø-passet til at samle på 68% mærker fra det danske ørige Jeg har benyttet Ø-passet til at konkurrere med familie og venner om, hvem der har 13% samlet flest mærker. 13 Base: Alle respondenter uden ”Ved ikke” og som har svaret, at de har brugt Øpasset (771) •BESØGTE ØER •Hvilke af de 38 øer, som er med i Ø-passet, har du besøgt? 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Langeland 44% Samsø 44% Bornholm 43% Fanø 40% Lolland-Falster 38% Als 36% Ærø 36% Fur 35% Læsø 32% Mors 31% Christiansø 25% Mandø 22% Avernakø 20% Lyø 19% Endelave 19% Venø 18% Hjarnø 17% Livø 17% Orø 16% Aarø 16% Tunø 15% Fejø 14% Drejø 13% Agersø 11% Egholm 11% Skarø 11% Femø 11% Strynø 10% Sejerø 10% Anholt 10% Bjørnø 10% Omø 10% Baagø 8% Askø / Lilleø 7% Nekselø 7% Barsø 6% Birkholm 4% Hjortø 4% 14 Base: Alle respondenter uden ”Ved ikke” og som har svaret, at de har brugt Øpasset (771) •BESØGTE ØER – REGIONSOPDELT (TOP 20 BESØGTE) •Hvilke af de 38 øer, som er med i Ø-passet, har du besøgt? • Hovedstaden og Sjælland • Midt og Nordjylland • Syddanmark 0% 20% 40% 60% 0% 20% 40% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Lolland-Falster 52% Fur 51% Als 50% Bornholm 49% Samsø 49% Fanø 49% Langeland 44% Langeland 43% Langeland 48% Samsø 41% Bornholm 41% Ærø 44% Ærø 35% Fanø 41% Bornholm 39% Orø 35% Mors 41% Samsø 39% Fanø 33% Læsø 38% Avernakø 33% Als 30% Als 35% Lyø 33% Agersø 25% Ærø 34% Mandø 32% Christiansø 24% Lolland-Falster 33% Læsø 32% Læsø 24% Venø 27% Lolland-Falster 30% Fejø 23% Livø 26% Mors 30% Mors 20% Hjarnø 26% Aarø 30% Sejerø 20% Tunø 25% Fur 28% Omø 19% Christiansø 25% Christiansø 25% Femø Endelave 18% 23% Endelave 23% Mandø Mandø 18% 20% Skarø 21% Avernakø 17% Egholm 18% Drejø 20% Fur 17% Lyø 17% Bjørnø 19% Nekselø 16% Aarø 16% Strynø 19% 15 Base: Alle respondenter uden ”Ved ikke” og som har svaret, at de har brugt Øpasset (771) •BESØGTE ØER – ALDERSOPDELT (TOP 20 BESØGTE) •Hvilke af de 38 øer, som er med i Ø-passet, har du besøgt? • 18 år – 50 år • 51 år – 64 år • 65+ 0% 10% 20% 30% 40% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Langeland 33% Fanø 43% Samsø 60% Bornholm 32% Bornholm 43% Langeland 58% Samsø 32% Langeland 42% Bornholm 55% Fanø 31% Samsø 42% Als 50% Lolland-Falster 31% Lolland-Falster 36% Lolland-Falster 49% Ærø 26% Als 35% Ærø 48% Fur 25% Fur 35% Fanø 45% Als 24% Ærø 35% Læsø 44% Mors 20% Læsø 34% Fur 43% Læsø 19% Mors 32% Mors 42% Lyø 17% Christiansø 25% Christiansø 34% Mandø 16% Mandø 20% Mandø 29% Avernakø 16% Avernakø 20% Endelave 26% Christiansø 15% Venø 20% Avernakø 25% Drejø 14% Livø 18% Lyø 24% Skarø 14% Lyø 18% Livø 22% Hjarnø 13% Hjarnø 17% Orø 22% Endelave Endelave 13% 17% Aarø 22% Orø Tunø 13% 15% Venø 21% Fejø 12% Orø 15% Tunø 21% 16 Base: Alle respondenter uden ”Ved ikke” og som har svaret, at de har brugt Øpasset (771) VURDERING AF ØPASSET 17 •VURDERING AF ØPASSET •Hvis du helt overordnet skal vurdere Ø-passet i sin nuværende, hvor mange point vil du da give Ø-passet på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest og 10 er højest? 10 Point 21% 9 Point 15% 8 Point 36% 7 Point 12% 6 Point 4% 5 Point 5% 4 Point 1% 3 Point 2% 2 Point 0% 1 Point 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% •GENNEMSNITLIG VURDERING: 8,1 18 Base: Alle respondenter uden ”Ved ikke” (881) •VURDERING AF ØPASSET •I hvilken udstrækning vil du sige, at Ø-passet havde indflydelse på din beslutning om at besøge én eller flere af de øer, som er med i Ø-Passet? Afgørende betydning 9% Stor betydning 26% Nogen betydning 31% Mindre betydning 18% Ingen betydning 15% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 19 Base: Alle respondenter uden ”Ved ikke” og som har svaret, at de har brugt Øpasset (771).
Recommended publications
  • Geological Setting and Tectonic Framework in Denmark
    DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/124 Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 3 Geological setting and tectonic framework in Denmark Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY G E U S DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/124 Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 3 Geological setting and tectonic framework in Denmark Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND ~ MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY G E U S 1. INTRODUCTION 4 1.1 The aim of this report ............................................................................................... 5 2. GEOLOGICAL SETTING OF DENMARK 6 2.1 The pre-Quaternary Geology of Denmark ............................................................... 7 3. GEOLOGICAL – TECTONIC FRAMEWORK 10 3.1 The geotectonic margins of the Danish Basin ....................................................... 10 3.2 Deep-seated tectonic structures ............................................................................ 12 4. SALT DIAPIRS 13 4.1 The salt provinces in Denmark ............................................................................... 14 5. TECTONICS OF CRETACEOUS AND TERTIARY DEPOSITS 17 6. TECTONICS OF BORNHOLM: BASEMENT, BLOC TECTONICS AND INVERSION 18 7. THE PRE-QUARTERNY SURFACE
    [Show full text]
  • Kommunenavn: Svendborg Kommuners Indberetning På
    Kommunenavn: Svendborg Kommuners indberetning på godsområdet til beregning af økonomisk kompensationsbehov som følge af COVID-19 Billetindtægter er ekskl. ordinært § 21 a tilskud, vareafgift til havnene samt moms Beregning af mindreindtægter Billetindtægter i Billetindtægter i perioden marts- perioden marts- september i 2019 (i september i 2020 (i Kommune Rute 1.000 kr.) 1.000 kr.) Assens Baagø-Assens Fanø Fanø-Esbjerg Faaborg-Midtfyn Bjørnø-Faaborg Faaborg-Midtfyn Lyø-Avernakø-Faaborg Haderslev Aarø-Aarøsund Hedensted Hjarnø-Snaptun Holbæk Orø-Holbæk Holbæk Orø- Hammer bakker Horsens Endelave-Snaptun Kalundborg Havnsø-Sejerø Kalundborg Havnsø-Nekselø Langeland Strynø-Rudkøbing Lolland Fejø-Kragenæs Lolland Femø-Kragenæs Lolland Askø-Bandholm Læsø Læsø-Frederikshavn Norddjurs Anholt-Grenaa Odder Tunø-Hou Samsø Hou-Samsø Skive Fur-Branden Slagelse Agersø-Stigsnæs Slagelse Omø-Stigsnæs Struer Venø-Kleppen Svendborg Hjortø-Svendborg 1 3 Svendborg Skarø-drejø-Svendborg 139 111 Ærø Birkholm-Marstal Ærø Ærøskøbing-Svendborg Ærø Søby-Faaborg Ærø Søby-Fynshav Ærø Marstal-Rudkøbing Aabenraa Barsø-Barsø-Landing Aalborg Egholm-Aalborg Kommuners indberetning på godsområdet til beregning af økonomisk kompensationsbehov som følge af COVID-19 Beregning af mindreindtægter Samlede mindreindtægte r i 2020 (i 1.000 kr.) 2 -28 Kommunenavn: Svendborg Kommuners indberetning på passagerområdet til beregning af økonomisk kompensationsbehov som følge af COVID-19 Billetindtægt er ekskl. ordinært § 21 b tilskud og moms Beregning af mindreindtægter Billetindtægter
    [Show full text]
  • Ny Limfjordsforbindelse Skal Anlægges Via Egholm
    Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 215 Offentligt DEN 3. FORBINDELSE Flertal i Folketinget: Ny Limfjordsforbindelse skal anlægges via Egholm Nye beregninger ved Limfjorden: Tæt på kritisk trængsel Nordjyske kommuner: Brug for en anlægslov for Egholmsforbindelsen inden nytår Det haster med en anlægslov Et fl ertal i Folketinget er blevet enige om, at den vil være en god investering for det danske samfund. 3. Limfjordsforbindelse skal anlægges som en Den 3. Limfjordsforbindelse vil nemlig ikke alene DEN 3. FORBINDELSE helt ny forbindelse vest om Aalborg og føres over løse de akutte trafi kale problemer. Den vil betyde Udgivet af Komitéen for den Limfjorden via Egholm. kortere rejsetid, færre trafi kuheld og mindre miljø- 3. Limfjordsforbindelse Nu ligger linjeføringen omsider fast. Det er et stort og støjbelastning. over Egholm og positivt gennembrud for den 3. Limfjordsforbin- Men først og fremmest er den 3. Limfjordsforbindel- delse. se vigtig for at sikre en positiv fremtidig samfunds- Næste skridt er nu, at Folketinget skal vedtage en udvikling i Nordjylland. anlægslov for Egholmforbindelsen. En nem adgang over Limfjorden er en forudsætning Redaktionsgruppe: Behovet for den 3. Limfjordsforbindelse er stort og for, at regionens borgere og virksomheder kan Henning Christensen stigende. De gamle forbindelser over fjorden kan snart udvikle sig og skabe vækst. Tommy Tvedergaard Madsen ikke klare mere trafi k. Trængslen er tæt på at være Vi har brug for en afklaring, så vi kan komme videre Torben Sollyst Mikkelsen kritisk. Derfor haster det med anlægsloven, som er med at udvikle Nordjylland. Svend Tøfting forudsætningen for, at byggeriet kan komme i gang. Grundlaget er klart.
    [Show full text]
  • Development and Testing of Tools for Intercalibration of Phytoplankton, Macrovegetation and Benthic Fauna in Danish Coastal Areas
    DEVELOPMENT AND TESTING OF TOOLS FOR INTERCALIBRATION OF PHYTOPLANKTON, MACROVEGETATION AND BENTHIC FAUNA IN DANISH COASTAL AREAS Scientifi c Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 93 2014 AARHUS AU UNIVERSITY DCE – DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY [Blank page] DEVELOPMENT AND TESTING OF TOOLS FOR INTERCALIBRATION OF PHYTOPLANKTON, MACROVEGETATION AND BENTHIC FAUNA IN DANISH COASTAL AREAS Scientifi c Report from DCE – Danish Centre for Environment and EnergyNo. 93 2014 Jacob Carstensen Dorte Krause-Jensen Alf Josefson Aarhus University, Department of Bioscience AARHUS AU UNIVERSITY DCE – DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY Data sheet Series title and no.: Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 93 Title: Development and testing of tools for intercalibration of phytoplankton, macrovegetation and benthic fauna in Danish coastal areas Authors: Jacob Carstensen, Dorte Krause-Jensen, Alf Josefson Institution: Aarhus University, Department of Bioscience Publisher: Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy © URL: http://dce.au.dk/en Year of publication: March 2014 Editing completed: February 2014 Referees: Peter Henriksen, Department of Bioscience, Aarhus University Financial support: Danish Nature Agency (NST) Please cite as: Carstensen, J., Krause-Jensen, D., Josefson, A. 2014. Development and testing of tools for intercalibration of phytoplankton, macrovegetation and benthic fauna in Danish coastal areas. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 85 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 93. http://dce2.au.dk/pub/SR93.pdf Reproduction permitted provided the source is explicitly acknowledged Abstract: This report contributes to the development of indicators and assessment tools for ecological status classification according to the European Water Framework Directive as well as the intercalibration of the phytoplankton biomass indicator with Sweden and Germany.
    [Show full text]
  • Coastal Living in Denmark
    To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Coastal living in Denmark © Daniel Overbeck - VisitNordsjælland To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. The land of endless beaches In Denmark, we look for a touch of magic in the ordinary, and we know that travel is more than ticking sights off a list. It’s about finding wonder in the things you see and the places you go. One of the wonders that we at VisitDenmark are particularly proud of is our nature. Denmark has wonderful beaches open to everyone, and nowhere in the nation are you ever more than 50km from the coast. s. 2 © Jill Christina Hansen To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Denmark and its regions Geography Travel distances Aalborg • The smallest of the Scandinavian • Copenhagen to Odense: Bornholm countries Under 2 hours by car • The southernmost of the • Odense to Aarhus: Under 2 Scandinavian countries hours by car • Only has a physical border with • Aarhus to Aalborg: Under 2 Germany hours by car • Denmark’s regions are: North, Mid, Jutland West and South Jutland, Funen, Aarhus Zealand, and North Zealand and Copenhagen Billund Facts Copenhagen • Video Introduction • Denmark’s currency is the Danish Kroner Odense • Tipping is not required Zealand • Most Danes speak fluent English Funen • Denmark is of the happiest countries in the world and Copenhagen is one of the world’s most liveable cities • Denmark is home of ‘Hygge’, New Nordic Cuisine, and LEGO® • Denmark is easily combined with other Nordic countries • Denmark is a safe country • Denmark is perfect for all types of travelers (family, romantic, nature, bicyclist dream, history/Vikings/Royalty) • Denmark has a population of 5.7 million people s.
    [Show full text]
  • Seaduck Assessment
    Seaduck Assessment Omø Syd and Jammerland Bugt Offshore Windfarms ENERGISTYRELSEN JANUARY 2020 Energistyrelsen january 2020 www.niras.com Project ID: 10406964 Contents Document ID: XTAXEUDDNY4W-75177900-785 Click or tap here to enter text.: 31-01-2020 18:50 Revision 4 1 Introduction 6 Prepared by RWA, HAZ, RBL, 1.1 Windfarm designs and locations 6 MAWI Verified by RWA 1.1.1 Omø Syd OWF 6 Approved by BSOM 1.1.2 Jammerland Bugt OWF 6 Front page foto by Andreas 1.2 Structure of the report 7 Trepte, www.photo-natur.net 2 Public hearing 8 2.1 Process and issues raised from the public hearing 8 2.2 Implications for the current assessment 8 3 Methodology 9 3.1 Summary of methods applied in EIAs for Jammerland Bugt and Omø Syd OWF 9 3.1.1 Survey method 9 3.1.2 Displacement and displacement-dependent mortality 10 3.1.2.1 Descriptions of Orbicon’s calculation method 10 3.1.2.2 Descriptions of DHI’s predictive distribution model 10 3.2 Applied method in the present assessment 12 3.2.1 Population data 12 3.2.2 Population trends 12 3.2.2.1 Common eider 12 3.2.2.2 Common scoter 12 3.2.2.3 Velvet scoter 13 3.3 Assessment methodology 13 3.3.1 The 1% threshold 13 3.3.2 Potential Biological Removal (PBR) method 13 4 Overview of analysis 13 4.1 Displacement 13 4.1.1 Seasonal extents 13 4.1.2 Population estimates 14 4.1.3 Displacement rates 15 4.1.4 Mortality rates 17 4.2 Potential Biological Removal 18 4.2.1 Overview 18 4.2.2 Methodology 18 4.2.3 Estimating rmax 19 Energistyrelsen january 2020 www.niras.com 4.2.4 Estimating Nmin 19 4.2.5 Selecting f 20
    [Show full text]
  • "Mette" Sønderho På Fanø Skonnert Registrerings-Samt Kendingssignal-Bogstaver: N L Y J Hvor Og Når Bygget Bygmeste
    "Mette" Sønderho på Fanø Skonnert Registrerings-samt kendingssignal-bogstaver: N L Y J Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbysniiiEsattesten) Maskiniabrikantens navn og hjemsted I Sønderho på Fanø 1863/64 af S.J. Søn­ nichsen ibd. iflg. bilbrev dt. Sønderho 10/5 1864- Dækkenes antal: 1 Hoved-Dimensioner Masternes antal: 2 Længde: 78r9 Agterskibets form: Fladt spejl. Bredde: 19'4 Dybde: 9*5 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med kvindelig galionsfigur. Drægtighed: 119,82 tons. Bygget på: Kravel af eg. : Peder Thomsen, borgerbrev Varde 14/12 1859« Redere: 1874: Ovnnvt. fører Peder Thomsen bestyrende reder med 57/96, skibsfører Thomas J. Ånthonisen 4/96, do M.J. Brinch 3/96, do Jes H. Jessen 2/96, do H.J. Aarre 4/96, handelsbetjent B.P. Christensen 4/96, M.J. Fischer's enke, Karen Fischer 3/96, alle Sønderho, proprietær N. Hansen's enke, Ane Kjerstine Hansen, Krogsgård 4/96, gårdejer H. Lassen 2/96, do Niels Andersen!s sønner, Hans S. og A.P. Nielsen 1/96 tilsammen, alle Tjerreborg, og tømmerhdlr. Hans Hansen, Sibe 12/96. Hoved-skibsregistrerings-protokol: 6-384 Rigsarkiv: Landsarkiv: Mlr.br. dt. Fanø 10/5 1864: 55i lstr. Iflg. rederiets anm. dt. Sønderho 22/5 1879 og Fanø tolds indberetning af 31.s.m. er dette skib på rejse fra Haderslev til Pernan i ballast totalt forlist d. 2/5 1879 li mil SY/Y for Øland, antagelig p.gr.a. grundstødning på et skjult vrag. Mandskabet red­ det ved egen hjælp. Casco assureret for 19.000 kr.
    [Show full text]
  • Hvor Og Når Bygget Bygmesterens Navn Og Hjemsted Nordby På Fanø
    Verdånde : Nordby på Fanø 3 mst. skonnert N V F R Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbyeningsattesten) Maskinfabrikantens navn og hjemsted Nordby på Fanø 1883/84 af S Abraham­ sen, ifgl. bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884- Dækkenes antal: 1 Hoved-DimeBsioner Masternes antal: 3 Længde: 117[ 9 Agterskibets form: hækbygget fladt Bredde: 24 '1 spejl. Dybde: 13'5 Beskrivelse af forskibet: middelfyldigt. Drægtigbed: 314,16 t. Bygget på: kravel af eg og fyr. L H Duysen af Nordby med borgerbrev dt. Fanø birk 2 marts 1871 Ifølge bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884 og nationalitets og ejendomserklæring dt. Fanø 16 juni 1884 tilhørende: Aktieselskabet "tremastskonnerten Verdan* des rederi" i Nordby på Fanø, stiftet den 16 juni 1884, hvis bestyrelse der har til sæde i Nordby på Fanø, består af nedennævnte aktionærer: C H Nielsen forretningsførende medlem. skibreder Nordby D H Duysen skibsfører E II 7/inther suppleant skibreder Hoved-skibsregistrerings-protokol: lo, 361 Intet at bemærke. '" Terdandi" : Svendborg Skonnert Registrerings- samt kendingssignal-bogstaver: E M Q F( Hvor og når bygget /gmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft CErter bilbrevet eller skibsbyenii-gsat testen) Maskinfabrikantens navn og hjemsted I Svendborg 1875 af C.C.Hansen og H.P.Hansen jun. ibd. iflg. bilbrev dt. Svendborg 18/3 1875. Dækkenes antal: l Masternes antal: 2 Længde: g5 * g Agterskibets form: Hækbygget m. halv­ 19! 6 rundt spejl. ie: 10?6 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med gl^t stævn. : 15 3,07 tons ,^._ på: Kravel pf eg.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • GEN 2.4 Location Indicators / Stedindikatorer
    VFR Flight Guide GEN 2.4 - 1 Denmark 25 MAR 21 GEN 2.4 Location Indicators / Stedindikatorer Note: Location indicators identified by an * cannot be addressed over the AFS/ Stedindikatorer identificeret med en * kan ikke adresseres over AFS 1. Encode / Omsætning til kode 2. Decode / Dechifrering Location / Indicator / Indicator / Location / Sted Indikator Indikator Sted A6A (Private helideck) EKAF * EKAB * ARNBORG (Private AD) AALBORG (CIV/MIL) EKYT EKAC* AARHUS VANDFLYVEPLADS AALBORG HEMS (Private heliport) EKAL* (Water AD) AARHUS EKAH EKAE ÆRØ AARHUS(JRCC) EKMC EKAF * A6A (Private helideck) AARHUS VANDFLYVEPLADS EKAC* EKAH AARHUS (Water AD) EKAL* AALBORG HEMS (Private heliport) AARHUS HEARTCENTER HEMS EKSH * EKAN * SYD ARNE NORD (Private helideck) (Private heliport) EKAO * ÆRØ HELIPORT (Private helideck) AARHUS TRAUMACENTER HEMS EKTR * EKAR * SYD ARNE (Private helideck) (Private heliport) EKAS * TRUE SVÆVEFLYVEBANE ANHOLT EKAT * (Private AD) ANHOLT VINDMØLLEPARK (Private EKAV * EKAT * ANHOLT helideck) EKAV * ANHOLT VINDMØLLEPARK (Private ANNISSE (Private AD) EKHE * helideck) ARNBORG (Private AD) EKAB * EKBH * BOLHEDE FLYVEPLADS (Private AD) BILLUND EKBI EKBI BILLUND BOLHEDE FLYVEPLADS (Private AD) EKBH * EKBR * BRÆDSTRUP (Private AD) BORNHOLM HEMS (Private heliport) EKRB * EKBU * BUTENDIEK (Private helideck) BORNHOLM/RØNNE EKRN EKCA * TRAFIKSTYRELSEN / DANISH BRÆDSTRUP (Private AD) EKBR * TRANSPORT AUTHORITY BUTENDIEK (Private helideck) EKBU * EKCB * ÅRSLEV (Private heliport) CECILIE (Private helideck) EKCE * EKCC* KØBENHAVN VANDFLYVEPLADS
    [Show full text]
  • Danske Skibe
    OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER Udgivet på foranledning af SØFARTSSTYRELSEN SKIBSREGISTRET 105. Udgave Januar 2001 IVER C. WEILBACH & CO. A/S 2001 Indholdsfortegnelse Index Side Forord V Indledende bemærkninger VII Key to the list I Fortegnelse over kendingssignaler (radiokaldesignaler) for danske skibe 1 List of signal letters (radio call signs) of Danish ships II Register over de Søværnet tilhørende skibe 77 List of Danish warships III Register over danske skibe af en bruttotonnage på 20 eller derover med undtagelse af skibe hjemmehørende på Færøerne 81 List of Danish ships excluding ships belonging to the Faroe Islands Fortegnelse over skibe i afsnit III, der har ændret navn siden sidste udgave 320 List of ships contained in section III, which have changed their names since the last edition Fortegnelse over skibe der er bareboatregistreret til fremmed flag. 321 List of ships bareboatregistered to flying foreign flag IV Register over rederierne for de i afsnit III optagne danske skibe, rederier for fiskeskibe undtaget 323 List of Danish shipowners contained in section III excluding owners of fishing vessels Tillæg Supplement Tabeller Tables Statistiske tabeller vedrørende handelsflådens størrelse m.m 343 Statistic tables of the mercantile marine Eventuelle fejl eller mangler bedes venligst meddelt Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, Postboks 2605, 2100 København Ø. Telefon 3917 4470. Forord Danmarks Skibsliste er udkommet i mere end 100 år. Formålet med listen er at give oplysnin­ ger om de skibe, som er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister og Skibsregistret. Tillæggets oplysninger vedrørende færøske skibe er udgået af Danmarks Skibsliste. Registre­ ring af skibe hjemmehørende på Færøerne er færøsk særanliggende, og henvendelse herom bedes rettet direkte til Føroya Skipaskrásèting, (tlf.
    [Show full text]
  • Danske Skibe
    OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER Udgivet på foranledning af SØFARTSSTYRELSEN SKIBSREGISTRET 104. Udgave Januar 2000 IVER C. WEILBACH & CO. A/S 2000 Indholdsfortegnelse Index Side Forord V Indledende bemærkninger VII Key to the list I Fortegnelse over kendingssignaler (radiokaldesignaler) for danske skibe 1 List of signal letters (radio call signs) of Danish ships II Register over de Søværnet tilhørende skibe 75 List of Danish warships III Register over danske skibe af en bruttotonnage på 20 eller derover med undtagelse af skibe hjemmehørende på Færøerne 79 List of Danish ships excluding ships belonging to the Faroe Islands Fortegnelse over skibe i afsnit III, der har ændret navn siden sidste udgave 314 List of ships contained in section III, which have changed their names since the last edition Fortegnelse over skibe der er bareboatregistreret til fremmed flag 315 List of ships bareboatregistered to flying foreign flag IV Register over rederierne for de i afsnit III optagne danske skibe, rederier for fiskeskibe undtaget 317 List of Danish shipowners contained in section III excluding owners of fishing vessels Tillæg Supplement Tabeller Tables Statistiske tabeller vedrørende handelsflådens størrelse m.m 337 Statistic tables of the mercantile marine Eventuelle fejl eller mangler bedes venligst meddelt Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, Postboks 2605, 2100 København Ø. Telefon 3917 4470. Forord Danmarks Skibsliste er nu udkommet i mere end 100 år. Formålet med listen er at give oplys­ ninger om de skibe, som er optaget i Skibsregistret og Dansk Internationalt Skibsregister. I år er tillæggets oplysninger vedrørende færøske skibe udgået af Danmarks Skibsliste. Registrering af skibe hjemmehørende på Færøerne er færøsk særanliggende, og henvendelse herom bedes rettet direkte til Føroya Skipaskrásëting, (tlf.
    [Show full text]