Danske Skibe
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER Udgivet på foranledning af SØFARTSSTYRELSEN SKIBSREGISTRET 105. Udgave Januar 2001 IVER C. WEILBACH & CO. A/S 2001 Indholdsfortegnelse Index Side Forord V Indledende bemærkninger VII Key to the list I Fortegnelse over kendingssignaler (radiokaldesignaler) for danske skibe 1 List of signal letters (radio call signs) of Danish ships II Register over de Søværnet tilhørende skibe 77 List of Danish warships III Register over danske skibe af en bruttotonnage på 20 eller derover med undtagelse af skibe hjemmehørende på Færøerne 81 List of Danish ships excluding ships belonging to the Faroe Islands Fortegnelse over skibe i afsnit III, der har ændret navn siden sidste udgave 320 List of ships contained in section III, which have changed their names since the last edition Fortegnelse over skibe der er bareboatregistreret til fremmed flag. 321 List of ships bareboatregistered to flying foreign flag IV Register over rederierne for de i afsnit III optagne danske skibe, rederier for fiskeskibe undtaget 323 List of Danish shipowners contained in section III excluding owners of fishing vessels Tillæg Supplement Tabeller Tables Statistiske tabeller vedrørende handelsflådens størrelse m.m 343 Statistic tables of the mercantile marine Eventuelle fejl eller mangler bedes venligst meddelt Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, Postboks 2605, 2100 København Ø. Telefon 3917 4470. Forord Danmarks Skibsliste er udkommet i mere end 100 år. Formålet med listen er at give oplysnin ger om de skibe, som er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister og Skibsregistret. Tillæggets oplysninger vedrørende færøske skibe er udgået af Danmarks Skibsliste. Registre ring af skibe hjemmehørende på Færøerne er færøsk særanliggende, og henvendelse herom bedes rettet direkte til Føroya Skipaskrásèting, (tlf. 00 298 31 34 04/fax 31 88 78), postboks 3068, FO-110 Tó rshavn, som årligt udgiver oversigten »Àlmanakkin«. Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) I Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) kan alene optages passagerskibe og handelsskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover. Dansk Skibsregister (DAS) I Skibsregistret skal alle danske skibe med en bruttotonnage på 20 eller derover optages. Skibe med en bruttotonnage på 5-20 kan begæres optaget. Fælles for de to registre Dansk Internationalt Skibsregister og Dansk Skibsregister er ikke åbne registre. Betingelserne for optagelse er, at skibets ejer er dansk eller omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler om fri etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, jf. sølovens § 1 og 2. Ikke-danske skibe, der bareboatbefragtes af en dansk reder, kan endvidere optages i DIS eller DAS. Ligeledes kan et dansk skib registreret i DIS eller DAS bareboatbefragtes til fremmed flag af en ikke-dansk reder med den virkning, at skibet forbliver i det danske register samtidig med, at skibet på grundlag af en befragtningsaftale midlertidigt optages i et udenlandsk regi ster. Arbejdet i begge registre kan sammenlignes med det, der udføres i matrikelstyrelsen og på tinglysningskontorerne. Når et skib optages, bliver det et stykke dansk territorium, hvor dansk ret gælder, og hvor der er ret og pligt til at føre dansk flag. Det får tildelt kendingsbogstaver (en matrikelbetegnelse), og der er herefter mulighed for at foretage rettighedsregistreringer (pantsætninger, udlæg, brugsrettigheder mv.). Der kan i øvrigt findes flere oplysninger på Søfartsstyrelsens hjemmeside: www.sofartsstyrel- sen.dk. Her kan man også finde de formularer, der skal anvendes i forbindelse med registre ring. Indledende bemærkninger til vejledning i benyttelsen af skibslistens registre Afsnit I I henhold til Sølovens § 4 tildeles der ethvert dansk skib, herunder søværnets skibe, et ken dingssignal, der tillige tjener som skibets kendingsbogstaver (matrikelnummer) og radiokalde signal. Kendingssignalet tildeles for registreringspligtige skibe med en bruttotonnage på 20 og derover efter bestemmelserne i den internationale telekommunikationskonvention inden for serien OUAA-OZZZ. Den samme serie anvendes for skibe, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, efterfulgt af tal fra 2-6. For ikke-registreringspligtige skibe, der er optaget i Skibs registret, tildeles kendingssignalet inden for serierne XPAA-XPJZ, 5PAA-5PZZ, 5QAA-5QTZ, XP2000-XP5999 og OU2000-OU9999. I fortegnelsen over kendingssignaler er optaget alle danske skibe, der er optaget i Skibsregistret eller Dansk Internationalt Skibsregister ordnet efter kendingssignalernes alfabe tiske og numeriske rækkefølge. Fortegnelsen omfatter såvel registrerede skibe med en brutto tonnage på 20 og derover som skibe med en bruttotonnage mellem 5 og 20, der er blevet regi streret på ejerens begæring. Skibe med en bruttotonnage mellem 5 og 20, der er blevet registre ret på ejerens begæring, findes ikke opført i listerne over skibe og rederier (afsnit III og IV samt tillæggets afsnit a). Kendingssignalet OXXO er indtil videre forbeholdt til anvendelse som radiokaldesignal ved regeringsudsendelser til samtlige danske skibe. Afsnit II I dette afsnit er opført Søværnets skibe og skibe tilhørende Hjemmeværnet (HJV). Registrerede skibe under Forsvarsministeriet, herunder i særdeleshed skibe, tilhørende civile institutioner, findes opført under afsnit III og IV. Afsnit III I dette afsnit er optaget alle registrerede danske skibe, skibe i Dansk Internationalt Skibs register med en bruttotonnage på 20 eller derover. Skibe med en bruttotonnage mellem 5 og 20, der er blevet registreret på ejerens begæring, er altså ikke optaget i dette afsnit. Spalte 1. Kendingssignal, se bemærkninger ovenfor til afsnit I. Kontrol-nr. er den betegnelse, som af Søfartsstyrelsen er tildelt skibet. Kontrolnummeret består af et bogstav og et løbenummer for skibet*). Bogstavet i kontrolnummeret svarer til følgende kategorier af skibe. A. Klassede passagerskibe J. Uklassede sejlskibe med hjælpemaskine B. Uklassede passagerskibe K. Uklassede sejlskibe C. Klassede dampskibe L. Boreplatforme og -skibe D. Klassede motorskibe M. Lægtere og andet materiel uden E. Klassede sejlskibe med hjælpemaskine fremdrivningsmiddel F. Klassede sejlskibe S. Lejrskoleskibe m.v. G. Uklassede dampskibe V. Bevaringsværdige skibe H. Uklassede motorskibe X. Skibe med BT over 20 (og synstonnage under 20) Havnekendingsnummeret består af et eller to bogstaver, der viser, i hvilket distrikt skibet er hjemmehørende. Havnekendingsnumre tildeles af Søfartsstyrelsen, Skibsregistret. *) Kontrol-nr. tildeles ikke skibe med en bruttotonnage under 20. VIII IMO-nummeret, som er identisk med Lloyd's Register (LR) nummer, vil blive tildelt alle skibe med en bruttotonnage › 100 med undtagelse af bl.a. fiskeskibe. Nummeret vil følge et skib i hele dets levetid, også selv om det skifter flag. Spalte 2. Skibets navn og hjemsted. Såfremt et skib har ændret navn siden sidste udgave af Skibslisten, fremgår dette af fortegnelsen, side 320. Spalte 3. Byggenr., byggeår og værft. Oplysninger om ombygninger er ikke medtaget under hensyn til usikkerheden ved skønnet over i hvilke tilfælde, der foreligger en ombygning, og der ikke står oplysninger til rådighed for redaktionen til belysning af spørgsmålet om den enkelte ombygnings betydning for skibets værdi. Spalte 4. Skibets brutto- og nettotonnage. Den 18. juli 1982 trådte »Den internationale konven tion om måling af skibe, 1969« i kraft. Brutto- og nettotonnagen er ubenævnte størrelser og kan ikke direkte sammenlignes med begreberne bruttoregistertonnage og nettoregistertonnage. Bruttotonnagen er et udtryk for rumindhold af alle lukkede rum i skibet. Nettotonnagen er udtryk for rumindholdet af skibets lastrum. Beregningen af nettotonnagen sker efter en formel, hvori indgår rumindhold af lastrum, skibets dybgang til sommerlastevand linie og (for passagerskibe) passagertallet. Bruttotonnagen BT og nettotonnagen NT opgives for skibe af en længde på 24 m og derover i hele tal og for skibe af en længde under 24 m med 1 decimal. Spalte 5. Skibets hoveddimensioner. For skibe med internationalt målebrev (1969), angives hoveddimensioner. Længden er 96% af den totale længde målt på en vandlinie, som ligger 85% af den mindste dybde over kølens overkant, eller længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på nævnte vandlinie, såfremt denne længde er større. I skibe konstrueret med styrlastighed skal denne vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktions vandlinien. Bredde er største bredde moulded. Dybde er den lodrette afstand fra kølens overkant til undersiden af øverste dæk i borde. For skibe, hvis L er mindre end 24 m, udstyret med målebrev i henhold til bekendtgørelse om måling af mindre skibe, angives hoveddimensionerne. L1= Længden målt fra forkant af klædningens skæring med oversiden af dækket ved forstævnen til agterkant af klædningens skæring med dækket ved agterstævnen. Bredde og dybde er som anført ovenfor. Spalte 6. Maskinens (motorens) officielt fastsatte effekt. Denne er ikke nødvendigvis sammen faldende med den »indicerede« effekt eller »bremseeffekten«. Skibets længde overalt, eksklusive eventuelle fenderlister, bovspryd, udvendigt ror og lignen de, dvs. afstanden i lige linie mellem det forreste punkt på forstævnen og det bagerste punkt på agterstævnen. Spalte 7. Skibets brutto- og nettoregistertonnage. Rummålet 1 registerton (= 100 engelske kubikfod) svarer til 2,83 m3. Målingens hovedresultat udtrykkes som: a) bruttoregistertonnagen, der omfatter tonnagen af alle lukkede rum i skibet med