Danske Skibe
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER Udgivet på foranledning af SØFARTSSTYRELSEN SKIBSREGISTRET 104. Udgave Januar 2000 IVER C. WEILBACH & CO. A/S 2000 Indholdsfortegnelse Index Side Forord V Indledende bemærkninger VII Key to the list I Fortegnelse over kendingssignaler (radiokaldesignaler) for danske skibe 1 List of signal letters (radio call signs) of Danish ships II Register over de Søværnet tilhørende skibe 75 List of Danish warships III Register over danske skibe af en bruttotonnage på 20 eller derover med undtagelse af skibe hjemmehørende på Færøerne 79 List of Danish ships excluding ships belonging to the Faroe Islands Fortegnelse over skibe i afsnit III, der har ændret navn siden sidste udgave 314 List of ships contained in section III, which have changed their names since the last edition Fortegnelse over skibe der er bareboatregistreret til fremmed flag 315 List of ships bareboatregistered to flying foreign flag IV Register over rederierne for de i afsnit III optagne danske skibe, rederier for fiskeskibe undtaget 317 List of Danish shipowners contained in section III excluding owners of fishing vessels Tillæg Supplement Tabeller Tables Statistiske tabeller vedrørende handelsflådens størrelse m.m 337 Statistic tables of the mercantile marine Eventuelle fejl eller mangler bedes venligst meddelt Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, Postboks 2605, 2100 København Ø. Telefon 3917 4470. Forord Danmarks Skibsliste er nu udkommet i mere end 100 år. Formålet med listen er at give oplys ninger om de skibe, som er optaget i Skibsregistret og Dansk Internationalt Skibsregister. I år er tillæggets oplysninger vedrørende færøske skibe udgået af Danmarks Skibsliste. Registrering af skibe hjemmehørende på Færøerne er færøsk særanliggende, og henvendelse herom bedes rettet direkte til Føroya Skipaskrásëting, (tlf. 00 298 31 34 04/fax 31 88 78), post boks 3068, FO-110 Tórshavn, som årligt udgiver oversigten »Álmanakkin«. Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) I Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) kan alene optages passagerskibe og handelsskibe med bruttotonnage på 20 eller derover. DIS er ikke et åbent register. Ikke-danske skibe kan bareboatbefragtes af en dansk reder og optages i DIS. Ligeledes kan et dansk skib registreret i DIS bareboatbefragtes til fremmed flag af en ikke-dansk reder med den virkning, at skibet forbliver i det danske register samtidig med, at skibet på grundlag af en befragtningsaftale midlertidigt optages i et udenlandsk register. Dansk Skibsregister (DAS) I Skibsregistret skal optages alle danske passagerskibe, handelsskibe, fiskefartøjer, stenfiske fartøjer og fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 20 eller derover. Skibe med bruttotonnage på 5-20 kan begæres optaget. Betingelse for optagelse er, at skibets ejer er dansk eller omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tje nesteydelser, jf. sølovens § 1 og 2. Ikke-danske skibe, der bareboatbefragtes af en dansk reder, kan dog optages i DAS. Ligeledes kan et dansk skib, registreret i DAS, bareboatbefragtes til fremmed flag af en ikke-dansk reder med den virkning, at skibet forbliver i det danske regi ster samtidig med, at skibet på grundlag af en befragtningsaftale midlertidigt optages i et udenlandsk register. Arbejdet i begge registre kan sammenlignes med det, der udføres i matrikelstyrelsen og på tinglysningskontorerne. Når et skib optages, bliver det et stykke dansk territorium, hvor dansk ret gælder, og hvor der er ret og pligt til at føre dansk flag. Det får tildelt kendingsbogstaver (en matrikelbetegnelse), og der er herefter mulighed for at foretage rettighedsregistreringer (pantsætninger, udlæg, brugsrettigheder mv). Der kan i øvrigt på Søfartsstyrelsens hjemmeside: www.sofartsstyrelsen.dk findes flere oplysninger samt rekvireres de for registreringen nødvendige formularer. Indledende bemærkninger til vejledning i benyttelsen af skibslistens registre Afsnit I I henhold til Sølovens § 4 tildeles der ethvert dansk skib, herunder søværnets skibe, et ken dingssignal, der tillige tjener som skibets kendingsbogstaver (matrikelnummer) og radiokalde signal. Kendingssignalet tildeles for registreringspligtige skibe med en bruttotonnage på 20 og derover efter bestemmelserne i den internationale telekommunikationskonvention inden for serien OUAA-OZZZ. Den samme serie anvendes for skibe, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, efterfulgt af tal fra 2-6. For ikke-registreringspligtige skibe, der er optaget i Skibs registret, tildeles kendingssignalet inden for serierne XPAA-XPJZ, 5PAA-5PZZ, 5QAA-5QTZ, XP2000-XP5999 og OU2000-OU9999. I fortegnelsen over kendingssignaler er optaget alle danske skibe, der er optaget i Skibsregistret eller Dansk Internationalt Skibsregister ordnet efter kendingssignalernes alfabe tiske og numeriske rækkefølge. Fortegnelsen omfatter såvel registrerede skibe med en brutto tonnage på 20 og derover som skibe med en bruttotonnage mellem 5 og 20, der er blevet regi streret på ejerens begæring. Skibe med en bruttotonnage mellem 5 og 20, der er blevet registre ret på ejerens begæring, findes ikke opført i listerne over skibe og rederier (afsnit III og IV samt tillæggets afsnit a). Kendingssignalet OXXO er indtil videre forbeholdt til anvendelse som radiokaldesignal ved regeringsudsendelser til samtlige danske skibe, og kendingssignalet OYDR benyttes som trans missionsassistancesignal (kollektivt kaldesignal) til hjælp for skibe, der med bistand af mellem liggende stationer ønsker at opnå forbindelse med stationer, som ligger uden for deres egen sta tions rækkevidde. Afsnit II I dette afsnit er opført Søværnets skibe og skibe tilhørende Hjemmeværnet (HJV). Registrerede skibe under Forsvarsministeriet, herunder i særdeleshed skibe, tilhørende civile institutioner, findes opført under afsnit III og IV. Afsnit III I dette afsnit er optaget alle registrerede danske skibe, skibe i Dansk Internationalt Skibs register med en bruttotonnage på 20 eller derover. Skibe med en bruttotonnage mellem 5 og 20, der er blevet registreret på ejerens begæring, er altså ikke optaget i dette afsnit. Spalte 1. Kendingssignal, se bemærkninger ovenfor til afsnit I. Kontrol-nr. er den betegnelse, som af Søfartsstyrelsen er tildelt skibet. Kontrolnummeret består af et bogstav og et løbenummer for skibet*). Bogstavet i kontrolnummeret svarer til følgende kategorier af skibe. A. Klassede passagerskibe J. Uklassede sejlskibe med hjælpemaskine B. Uklassede passagerskibe K. Uklassede sejlskibe C. Klassede dampskibe L. Boreplatforme og -skibe D. Klassede motorskibe M. Lægtere og andet materiel uden E. Klassede sejlskibe med hjælpemaskine fremdrivningsmiddel F. Klassede sejlskibe S. Lejrskoleskibe m.v. G. Uklassede dampskibe V. Bevaringsværdige skibe H. Uklassede motorskibe X. Skibe med BT over 20 (og BRT under 20 tons) Havnekendingsnummeret består af et eller to bogstaver, der viser, i hvilket distrikt skibet er hjemmehørende. Havnekendingsnumre tildeles af Søfartsstyrelsen, Skibsregistret. *) Kontrol-nr. tildeles ikke skibe med en bruttotonnage under 20. VIII IMO-nummeret, som er identisk med Lloyd's Register (LR) nummer, vil blive tildelt alle skibe med en bruttotonnage > 100 med undtagelse af bl.a. fiskeskibe. Nummeret vil følge et skib i hele dets levetid, også selv om det skifter flag. Spalte 2. Skibets navn og hjemsted. Såfremt et skib har ændret navn siden sidste udgave af Skibslisten, fremgår dette af fortegnelsen, side 304. Spalte 3. Byggenr, byggeår og værft. Oplysninger om ombygninger er ikke medtaget under hensyn til usikkerheden ved skønnet over i hvilke tilfælde, der foreligger en ombygning, og der ikke står oplysninger til rådighed for redaktionen til belysning af spørgsmålet om den enkelte ombygnings betydning for skibets værdi. Spalte 4. Skibets brutto- og nettotonnage. Den 18. juli 1982 trådte »Den internationale konven tion om måling af skibe, 1969« i kraft. Brutto- og nettotonnagen er ubenævnte størrelser og kan ikke direkte sammenlignes med begreberne bruttoregistertonnage og nettoregistertonnage. Bruttotonnagen er et udtryk for rumindhold af alle lukkede rum i skibet. Nettotonnagen er udtryk for rumindholdet af skibets lastrum. Beregningen af nettotonnagen sker efter en formel, hvori indgår rumindhold af lastrum, skibets dybgang til sommerlastevand linie og (for passagerskibe) passagertallet. Bruttotonnagen BT og nettotonnagen NT opgives for skibe af en længde på 24 m og derover i hele tal og for skibe af en længde under 24 m med 1 decimal. Spalte 5. Skibets hoveddimensioner. For skibe med internationalt målebrev (1969), angives hoveddimensioner. Længden er 96% af den totale længde målt på en vandlinie, som ligger 85% af den mindste dybde over kølens overkant, eller længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på nævnte vandlinie, såfremt denne længde er større. I skibe konstrueret med styrlastighed skal denne vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktions vandlinien. Bredde er største bredde moulded. Dybde er den lodrette afstand fra kølens overkant til undersiden af øverste dæk i borde. For skibe, hvis L er mindre end 24 m, udstyret med målebrev i henhold til bekendtgørelse om måling af mindre skibe, angives hoveddimensionerne. L1= Længden målt fra forkant af klædningens skæring med oversiden af dækket ved forstævnen til agterkant af klædningens skæring med dækket ved agterstævnen. Bredde og dybde er som anført ovenfor. Spalte 6. Maskinens (motorens) officielt fastsatte effekt.