Teknisk Baggrundsnotat Til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet

Bilag 3

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet

Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser

1. Indledning

Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet indeholder en uddybende beskrivelse og anvendelse af vandplanens datagrundlag.

Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vandplanen med tilhørende indsatsprogram.

Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, der inden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandom- rådernes tilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkrete punktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangspunkt for fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram.

Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men det skal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af historiske årsager, kan variere mellem de forskellige oplande.

Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer” (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af ”Virke- middelkatalog” (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010).

Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden på internettet udgivet en række dynamiske kort (WebGIS), der mere detaljeret præsenterer de anvendte data.

2. Vandløb

Redegørelse for datagrundlaget og anvendte retningslinjer i Hovedvandopland 2.5, Smålandsfarvandet

1.0 Indledning ...... 2 2.0 Datagrundlaget ...... 2 2.1 Opdeling af vandløbsstrækninger ...... 2 2.2 Stationsnettet ...... 2 2.3 Kvalitetselementer ...... 3 2.4 Problemårsager ...... 6 3.0 Retningslinjer for indsatsprogrammer ...... 6 3.1 Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) ....6 3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb ...... 7 3.3 Fastsættelse af tilstand...... 7 3.4 Fastsættelse af mål...... 8 4.0 Virkemiddelkatalog og indsats ...... 8 4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler ...... 10 5.0 Undtagelsesbestemmelser...... 10 6.0 Datamodellen...... 11 7.0 Miljøministeriets Web-Gis...... 12 8.0 Referencer...... 12

2. Vandløb, side 1 1.0 Indledning Dette tekniske baggrundsnotat for vandløb rummer en beskrivelse af vandplanens datagrundlag og de anvendte retningslinjer for fastsættelse af mål, vurdering af tilstand og målopfyldelse, samt en oversigt over egnede virkemidler og anvendte undtagelser. Notatet omtaler og henviser til væsentlige dokumenter anvendt i vandplanlægningen, herunder Virkemiddel-kataloget /1/, Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/, Datamodeller for vandløb /3/ og kontinuitet (spærringer) /4/.

For datagrundlaget vedr. indsatser overfor punktkilder og grundvandindvinding henvises til tekniske baggrundsnotater for disse.

2.0 Datagrundlaget Vandløb medtaget i vandplanen omfatter:

o Tidligere specifikt målsatte vandløb i regionplanerne (A, B0, B1, B2, B3, C, D o.s.v.). o Ikke målsatte vandløb beliggende i Habitat-områder, hvor vandløbsnaturtyper er en del af udpegningsgrundlaget. o Ikke målsatte rørlagte vandløbsstrækninger, som ligger nedstrøms specifikt målsatte åbne vandløbsstrækninger.

2.1 Opdeling af vandløbsstrækninger I det GIS værktøj (datamodel) som ministeriet har anvendt ved tilblivelsen af vandplanerne er vandløbene opdelt. Opdelingen er foretaget dels af Gis-tekniske grunde og dels af hensyn til udarbejdelsen af vandplanerne og den efterfølgende afrapportering til EU.

Opdelingen er foretaget på følgende niveauer efter stigende størrelse: segment, strækning, delvandområde og vandområde /2/. Figur 1 illustrerer hvordan et vandområde kan være underinddelt ned til den mindste enhed, segment.

Figur 1: Eksempel på vandområde og underinddeling i delvandområde, strækning og segment.

2.2 Stationsnettet På landsplan er medgået data fra ca. 14.500 stationer. Data fra disse er anvendt til at beskrive tilstanden på de ca. 27.880 km vandløb, som indgår i vandplanen. For landet som helhed er der i gennemsnit ca. én station pr. 2 kilometer vandløb. Mindst én station repræsenterer én strækning. I hovedopland 2.5, Smålandsfarvandet, er der anvendt data fra 1088 stationer til beskrivelse af tilstanden på 2866 km vandløb.

2. Vandløb, side 2 2.3 Kvalitetselementer Tilstanden og miljømålene fastsættes ud fra en række kvalitetselementer. Kvalitetselementerne kan inddeles i Biologiske, Hydromorfologiske, Kemiske og Fysisk-kemiske.

2.3.1 Biologiske kvalitetselementer

o Bentisk invertebratfauna (smådyrsfauna) o Fisk o Vandplanter

Bentisk invertebratfauna (Vandløbenes smådyrsfauna) Dette kvalitetselement er det eneste, som er EU interkalibreret. Det er derfor det bærende kvalitetselement for vandløbene. Vandløbskvaliteten er beskrevet ved faunaklasser fastsat efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DFVI), samt i nogle tilfælde faunaklasser omregnet fra forureningsgrad (saprobiesystemet). Omregningen fra forureningsgrad til faunaklasse er foretaget som angivet i Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998 /5/. Omregningen er vist i tabel 1.

Forureningsgrad Faunaklasse Økologisk tilstandsklasse I 7 Høj I – II 6 God II 5 God II – III 4 Moderat III 3 Ringe III – IV 2 Dårlig IV 1 Dårlig Tabel 1. Omregning mellem forureningsgrad (saprobiebedømmelse), faunaklasse og økologisk tilstandsklasse.

Data for faunaklasser og forureningsgrader til vandplanlægningen er hentet fra den landsdækkende database Winbio. Data er især indsamlet af de tidligere amter og de nuværende miljøcentre, samt de nye kommuner. Der er anvendt data fra perioden 1998 – 2007 og i nogle tilfælde 2008.

Det antages i vandplanen, at tilstanden bedømt på en given station er repræsentativ for en længere strækning (i gennemsnit 2 km lang), hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet. Et eksempel herpå er, at tilstanden på visse lokaliteter, som ligger meget tæt ved vejbroer, kan være noget afvigende, især hvad angår den fysiske kvalitet.

Fisk og vandplanter Disse kvalitetselementer er endnu ikke EU interkalibreret, og det er derfor besluttet, at de ikke anvendes i denne første vandplan.

2.3.2 Hydromorfologiske kvalitetselementer

o Vandføring o Kontinuitet o Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet)

2. Vandløb, side 3

Vandføring Der er stillet krav til maksimalt tilladelig påvirkning af median- minimumsvandføringen i vandløb. En nærmere redegørelse for dette fremgår af det tekniske baggrundsnotat for grundvand.

Kontinuitet (spærringer) Kontinuitet for fisk og fauna er anvendt som et kvalitetselement i vandplanen. Oplysninger om spærringer for fisk og anden fauna stammer fra ældre amtslige spærringstemaer, samt i nogle tilfælde indhentede oplysninger fra Winbio databasen, kommuner, konsulenter m.v. Indskudte rørlagte strækninger er i vandplanen defineret som en spærring, hvis de er mere end 20 meter lange og i øvrigt beliggende indskudt med målsatte åbne vandløbsstrækninger både op- og nedstrøms rørlægningen. Yderligere definition af kontinuitet findes i /2/. Da nogle af oplysningerne om forekomst af spærringer i vandløb er af ældre dato (mere end 10 år gamle) eller mangelfulde, er der en usikkerhed ved angivelse af såvel placering, som antallet af spærringer.

2.3.3 Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) Vandløbenes fysiske tilstand er ikke i denne vandplan anvendt som et kvalitetselement. Oplysninger om den fysiske tilstand er alene anvendt som en såkaldt ”støtteparameter”. Oplysninger om vandløbenes fysiske tilstand er anvendt til vurdering af, om der skal anvendes virkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske tilstand. Oplysninger i form af fysiske indeks værdier er på landsplan uens, så tilvejebringelse af datagrundlaget er geografisk 2-delt.

1. Fysiske forhold i vandløbene i Jylland og på Fyn. Til beskrivelse af vandløbenes fysiske tilstand er anvendt data fra overvågningsstationer med oplysninger om Dansk Fysisk Indeks (DFI) /6/ og/eller Aarhus Indekset (AaI) /7/. Der er her antaget, at tilstanden på stationerne er repræsentativ for længere strækninger. Værdierne af de anvendte indices er for at lette sammenligningen på landsplan normaliserede til værdier mellem 0 (dårligste tilstand) og 1 (bedste tilstand) /2/. Data for den fysiske vandløbskvalitet er oparbejdet til strækningsniveau og dækker ca. 75 % af den samlede jyske og fynske vandløbsstrækning opgjort i kilometer. Data er hentet fra databasen Winbio eller anden tidligere amtsdatabase.

2. Fysiske forhold i vandløbene på Sjælland og Bornholm samt Lolland-Falster og Møn. Der foreligger kun ganske få punktvise registreringer af de fysiske forhold (DFI eller AaI) på stationer i vandløb på Sjælland og Bornholm, samt Lolland-Falster og Møn. I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne i disse landsdele, har der derfor været behov for at udarbejde strækningsvise og dækkende beskrivelser af de fysiske forhold. Hertil er udviklet en model, der bygger på erfaringer fra en analyse af sammenhænge fundet på stationer med kendt fysisk indeks (en regressionsanalyse). Ved denne

2. Vandløb, side 4 metode estimeres DFI for de vandløbsstrækninger, hvor den fysiske tilstand i dag er ukendt. Følgende strækningsrelaterede data indgår i regressionsmodellen:

o Terrænets fald i promille beregnet på grundlag af vandløbsstrækningens startkote, slutkote og strækningens længde (top10DK højdemodel).

o Vandløbets slyngningsgrad beregnet som antal knudepunkter pr. meter (i det anvendte vandløbs-GIS- tema), der efterfølgende er normaliseret i forhold til vandløbets størrelse.

o Landbrugsintensiteten indenfor vandløbsnært areal, beskrevet som 5 gange vandløbsbredden + 10 meter.

o Vandløbsstrækningens opland inklusive det opstrøms beliggende opland.

o Koten for vandløbsstrækningens midtpunkt (Top10DK højdemodel).

o Hvilken landsdel den pågældende vandløbsstrækning ligger i (”Bornholm”, ”Sjælland” og ”Møn-Lolland- Falster”).

Med baggrund i modellen er der for øerne oparbejdet stræknings-baserede data for ca. 75 % af den samlede vandløbstrækning der indgår i vandplanen.

2.3.4 Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer Der er generelt ikke fastsat krav omkring disse kvalitetselementer, men der er udarbejdet vejledende kvalitetskrav for udvalgte fysisk- kemiske parametre, som fremgår af tabellen herunder. Tabellen er gengivet fra /2/.

2.3.5 Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) Der er analyseret for en række miljøfarlige forurenende stoffer i Haraldsted Å (Haraldsted Kirke), Hulebæk (Hulebækshus), Suså (S

2. Vandløb, side 5 for Holløse Bro) og Højvads Rende (Lille Rosning) samt Åmoserenden (N for Hulebæk Huse). Der er fundet overskridelser af kravværdierne til kviksølv i Suså i 2007 og til isoproturon i Åmoserenden i 2003.

2.4 Problemårsager På strækninger med manglende målopfyldelse er årsagerne bl.a. fundet ved en gennemgang af tilsynsdata, som findes i databasen Winbio og i tidligere amtslige rapporteringer af vandløbenes tilstand. Der er også anvendt eksisterende gis-tematiseringer af forureningskilder som spredt bebyggelse, rensningsanlæg og dambrug m.m. Datagrundlaget er forskelligartet og afspejler forskelle i de tidligere amters fokusområder og tilgang til opgaven. Opgaven med fastsættelsen af årsager til manglende målopfyldelse er derfor løst af det enkelte miljøcenter med særligt øje for disse historiske forskelligheder. Blandt andet er vandløb med ringe fysisk tilstand fremsøgt via fysiske indeks værdier og/eller registreringer af regulering, overuddybning, opgravning m.m. I visse tilfælde er påvirkningstype og -omfang i dag ukendt og skal belyses nærmere i den kommende planperiode.

2.4.1 Vandindvinding – påvirkning af vandløbene Det eksisterende datagrundlag og de modeller, der har været til rådighed ved beregning af effekter af vandindvinding i de enkelte dele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede. Det har derfor været nødvendigt at beskrive, hvad der lokalt ligger til grund for opgørelse af påvirkning i de enkelte hovedvandoplande. Metoder og usikkerheder ved beregningerne fremgår derfor af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Der er her lagt særlig vægt på at vurdere, om der forekommer overskridelser af de vejledende krav for maksimal tilladt påvirkning af medianminimumsvandføringen, idet faunaklassen ikke er velegnet som mål for den økologiske effekt af reduktioner af vandføringen, herunder de deraf følgende ændringer af afstrømningsmønsteret over året. Hvor datagrundlaget er ufuldstændigt eller manglende, er der ikke fastlagt nogen indsats.

3.0 Retningslinjer for indsatsprogrammer Håndteringen af datagrundlagene og brugen af disse til fastsættelse af tilstand og mål er beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer”/2/. Til retningslinjerne hører bilag 9, som mere uddybende beskriver håndteringen og tolkningen af vandløbsdata. De to dokumenter kan hentes her. I det efterfølgende gennemgås nogle af de væsentlige retningslinjer.

3.1 Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Forud for fastsættelse af mål er der udpeget en særlig vandløbstype - blødbundsvandløb. Der er grundlæggende tale om vandløb med ringe faldforhold og bløde bundforhold. Disse vandløb skal ligesom alle andre vandløb have mindst god økologisk tilstand, men kravet til den konkrete faunaklasse er lavere på grund af de naturbetingede ringe bundforhold (finkornet bundsubstrat). Udpegningen af blødbunds-

2. Vandløb, side 6 vandløb er sket på baggrund af følgende retningslinje:

Citat.. For visse vandløb – ”blødbundsvandløb”, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk.. Citat slut.

Udbredelsen af blødbundsvandløbene er naturligt koncentreret i de mindst kuperede egne af landet.

3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Forud for fastsættelse af mål er de kunstige og stærkt modificerede vandløb identificerede. Et eksempel på kunstige vandløb kan være menneskeskabte pumpekanaler. Udpegningen af stærkt modificerede vandløb er foretaget efter ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 12. Eksempler på stærkt modificerede vandløb er længere vandløbstrækninger der føres under en motorvej eller rørlagte vandløb i tæt bymæssig bebyggelse. Korte rørlagte vandløbsstrækninger under landeveje er generelt ikke udpeget som stærkt modificerede. De kunstige og stærkt modificerede vandløb skal have mindst godt økologisk potentiale.

3.3 Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af vandløbets tilstand tager udgangspunkt i bedømmelser af smådyrsfaunaen foretaget i 5 års perioden fra 2003 til 2007. Hvor det har været muligt, er data fra 2008 blevet indarbejdet. Hvor der kun er et ældre datagrundlag (mere end 5 år gammelt), er dette kun anvendt, når det vurderes, at data stadig er repræsentative for tilstanden i vandløbet. Tilstanden på en given station vurderes således, at hvis der er flere bedømmelser i 5 års perioden, vurderes tilstanden ud fra flertallet (tyngden) af data. Hvor der er ligeværdighed, anvendes den laveste tilstand. ”Tyngden af data” bestemmes i hovedregelen som medianen rundet ned til nærmeste hele tal /2/. Hvor der i særlige tilfælde er sket en veldokumenteret positiv udvikling i tilstanden, som følge af allerede iværksatte miljøforbedringer, er den seneste tilstand dog anvendt som udgangspunkt for fastsættelsen. For en del af vandløbene betegnes tilstanden som ukendt. Dette skyldes enten, at der mangler data for smådyrsfaunaen, eller at disse data er forældede (typisk mere end 10 år gamle).

2. Vandløb, side 7 3.4 Fastsættelse af mål Vandløbenes miljømål udtrykkes ved en økologisk tilstandsklasse og fastsættes i denne vandplan med udgangspunkt i kendskab til smådyrsfaunaens tilstand (faunaklassen).

Miljømålene for vandløb er fastsat jf. nedenstående retningslinjer:

RETNINGSLINJER Vandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen og udtrykkes ved en faunaklasse, beregnet ved vurderingsmetoden DVFI.

Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes til faunaklasse 5 og 6.

For visse vandløb – ”blødbundsvandløb”, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat til faunaklasse 4, jf. afsnit 4.3.2. Såfremt den aktuelle tilstand er faunaklasse 7, fastsættes miljømålet til høj økologisk tilstand.

Miljømålet god økologisk tilstand for et vandløbs-delvandområde beskrives på baggrund af den aktuelle tilstand for vandområdet. For vandområder, hvor tilstanden er bedømt til faunaklasse 5 eller 6, indgår begge disse i beskrivelsen for de respektive delstrækninger.

Beskrivelsen af målfastsættelsen sker på baggrund af bedømmelserne på flertallet af stationerne indenfor vandområdet. Eksempelvis vil et vandløbsvandområde med 3 stationer med faunaklasse 5,6 og 6 medføre en målfastsættelse god økologisk tilstand med faunaklasse 6. Et vandløbsvandområde med 2 stationer, hvor faunaklassen er bedømt til hhv. 5 og 6, beskrives miljømålet med faunaklasse 5. Det forudsættes, at der i forbindelse med diverse tilladelser og godkendelser ikke sker forringelser af den tilstand, som miljømålet er beskrevet med.

Uddrag af retningslinjer/2/ for fastsættelse af miljømål

4.0 Virkemiddelkatalog og indsats Til brug for indsatsen i vandplanen er der udarbejdet et virkemiddelkatalog /1/. Virkemiddelkataloget kan hentes via By- og landskabsstyrelsens hjemmeside her. Indsatser overfor organisk belastning og grundvandsindvinding er yderligere beskrevet i baggrundsnotat for henholdsvis punktkilder og grundvand.

Virkemiddelkatalogets kapitel 3 omhandler virkemidler til forbedring af vandløbenes fysiske forhold og reduktion af okkerbelastning.

2. Vandløb, side 8 Omkostningerne i forbindelse med virkemidlerne er beskrevet i virkemiddelkataloget.

Med udgangspunkt i kataloget er der foreslået tiltag til opnåelse af miljømålet de steder, hvor tilstanden ikke forventes at nå miljømålet i 2015. I afklaringen af, om der er målopfyldelse i 2015, er der foretaget en fremskrivning af tilstanden (baseline) under hensyntagen til allerede iværksatte tiltag. Dette kunne f.eks. være vedtagne spildevandsplaner eller større iværksatte vandløbs- restaureringer. Figuren herunder illustrerer denne proces.

Miljømål

Behov for indsats {

Miljøtilstand i 2015 (baseline)

Figur 2. Indsats doseres når den fremskrevne tilstand i 2015 (baseline) ikke når miljømålet.

Nedenstående tabel 2 indeholder de virkemidler foreslået som indsats til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene.

Virkemiddel nr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor Okkerbelastede vandløb og vandløb med ringe fysik, som Ændret Ringe fysiske 3.1 ikke er forurenede med vandløbsvedligeholdelse forhold og okker spildevand fra spredt bebyggelse. Manglende kontinuitet ved Manglende 3.2 Fjernelse af spærringer opstemninger, bygværker, kontinuitet rørstyrt m.v. Vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med Ringe fysiske 3.3 Vandløbsrestaurering spildevand fra spredt forhold bebyggelse. Rørlagte strækninger > 20 Genåbning af rørlagte Manglende 3.4 meter indskudt på målsatte vandløb kontinuitet vandløbsstrækninger. Moderat til stærkt 3.5 Vandstandshævning Okker okkerbelastede vandløb Tabel 2. Anvendte virkemidler i vandløbene.

Hvor virkemidlerne er doseret fremgår af miljøministeriets WebGIS løsning. Se mere under afsnittet ”Miljøministeriets WebGIS”. 2. Vandløb, side 9 4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Virkemiddel ændret vedligeholdelse (3.1) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,5 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer, at de fysiske forhold er forringede. Virkemidlet er ligeledes doseret for alle okkerbelastede vandløb og for rørlagte strækninger, der skal genåbnes.

Virkemiddel fjernelse af spærringer (3.2) er doseret, når en menneskeskabt spærring forhindrer en velfungerende op- og nedstrøms passage for vandløbets fisk og insekter. Rørlagte strækninger af mere end 20 meters længde er regnet som spærringer.

Virkemiddel vandløbsrestaurering (3.3) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,3 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer at de fysiske forhold er forringede.

Virkemiddel genåbning af rørlagte vandløb (3.4) er doseret hvor rørlagte vandløbsstrækninger er indskudt mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger.

Virkemiddel vandstandshævning (3.5) er anvendt i okkerbelastede vandløb hvor indholdet af ferrojern er større end 0,5 mg/l som gennemsnit over vinterhalvåret /1/.

5.0 Undtagelsesbestemmelser Der er i denne første vandplan anvendt undtagelsesbestemmelsen: ”udskydelse af målopfyldelse til 2021”. Undtagelsen er primært begrundet i tekniske årsager (manglende viden), men der er også anvendt begrundelser relateret til naturgivne årsager og forsinket respons efter doseret indsats.

I tabel 3 herunder er angivet de anvendte undtagelser:

Begrundelse

for Konsekvens Problemstilling Undtagelse anvendelse af af undtagelse undtagelse I vandløb, hvor hovedårsagen til Tekniske manglende målopfyldelse skyldes årsager udledning af spildevand fra spredt Der mangler bebyggelse, afventes effekten af en Udskydelse af tilstrækkelig Virkemiddel forbedret spildevandsrensning før det tidsfrist for viden til at 3.1 udskydes vurderes, hvorvidt der også er brug for målopfyldelse vurdere at ændre vandløbsvedligeholdelsen for indsatsen i at kunne opfylde miljømålene første planperiode. I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en Virkemiddel forbedret spildevandsrensning før det 3.3 udskydes vurderes, hvorvidt der også er brug for at foretage en vandløbsrestaurering for at kunne opfylde miljømålene

2. Vandløb, side 10 For visse kunstige og stærkt modificerede vandløb, der har en tilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold, forlænges fristen for at opfylde miljømålet begrundet i manglende viden om den Virkemiddel nødvendige indsats for at opnå 3.1 og 3.3 målopfyldelse. Eventuel indsats for at udskydes sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættes som udgangspunkt dog fortsat gennemført i 1. planperiode.

Visse rørlagte vandløb i højt prioriterede vandløbssystemer, Virkemiddel primært rørlagte vandløb i spidser af 3.4 udskydes vandløbssystemer. Målopfyldelse Naturlig saltvandpåvirkning af nedre kan ikke strækninger af vandløb med udløb i afgøres ved havet. DVFI- systemet Indsats eller Vandløb hvor der mangler viden om dele af tilstand og/eller indsatsbehov. indsats udskydes

Spærringer hvor der ikke skabes kontinuitet og hvor den opstrøms Virkemiddel stuvningspåvirkede strækning 3.2 udskydes ligeledes undtages Tabel 3. Anvendte undtagelser og konsekvens heraf.

6.0 Datamodellen Tilstandsdata, miljømål, målopfyldelse, anvendte virkemidler og anvendte undtagelser er samlet i to GIS-tabeller. Tabellerne indeholder henholdsvis vandløbsdata på strækningsform og kontinuitetsdata på punktform. Tabellerne omfatter udelukkende vandløb og spærringer, som er omfattet af denne første vandplan. Der er udarbejdet to tilhørende datamodeller for henholdsvis vandløb /3/ og kontinuitet /4/. Begge gistabeller og tilhørende datamodeller og anvendte tematiseringer på Webgis kan hentes via Miljøministeriets WebGIS side her. Der er mulighed for at hente data i formater til ESRI (Arc-gis) eller Mapinfo.

Af strækningstemaet fremgår det blandt andet, hvor der skal gennemføres vandløbsrestaurering, åbnes rørlægninger eller skal ske ændret vedligeholdelse. Her er det også muligt at identificere de strækninger, som er organisk belastede fra f.eks. spredt bebyggelse, lokale rensningsanlæg, dambrug m.m. Spærringstemaet indeholder samtlige spærringer, som indgår i denne første vandplan. Spærringerne er geografisk identificeret ved x,y koordinatsæt og i visse tilfælde også relateret til strækningstemaet via et unikt vandløbs-segmentnummer. Ligeledes er spærringstypen angivet. Rørlagte vandløbsstrækninger over 20 meter er medtaget i begge temaer.

2. Vandløb, side 11 7.0 Miljøministeriets Web-Gis Via miljøministeriets WebGIS løsning er det muligt at se de fastsatte miljømål, vandløbenes tilstande, foreslåede indsatser til forbedring af miljøtilstanden og undtagelser m.m. Web-Gis løsningen finder du her

Sådan ser WebGIS løsningen ud.

I menuen til venstre på er det bl.a. muligt under ”VPF09 - Indsatsprogram og prioriteringer” at få vist indsatser, som f.eks. ”indsatskrav – Restaurering i vandløb”.

8.0 Referencer

/1/ Virkemiddel-kataloget /2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /3/ Datamodeller for vandløb /4/ Datamodel for kontinuitet /5/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998, Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. /6/ Pedersen, M.L. & Baattrup-Pedersen, A.(red.)., 2003. Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009. Teknisk Anvisning fra DMU nr. 21. /7/ Kaarup, P., 1999. Indeks for fysisk variation i vandløb. Vand og Jord 6(4):136-139.

2. Vandløb, side 12

3. Søer

Indhold

1 Beregningsforudsætninger og -metoder 1.1 Datagrundlag 1.2 Fastsættelse af miljømål 1.3 Vurdering af tilstand 1.4 Beregning af belastning 1.5 Beregning af indsatsbehov 2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne 3 Beregnet belastning og indsatsbehov 4 De enkelte søer 5 Referencer

Bilag: Bilag 3.1 Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbe- skrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold

Bilag 3.2 Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet

1. Beregningsforudsætninger og -metoder

1.1 Datagrundlag

Datagrundlaget for fastsættelse af søernes tilstand og belastningsforhold er den nationale og regionale overvågning, der er gennemført frem til og med 2007, dels af de tidligere Storstrøms og Vestsjæl- lands amter og fra 2007 af Miljøcenter Nykøbing Falster.

Undersøgelserne har især omfattet næringsstoffer og biologiske forhold, og der er ikke gennemført undersøgelser af forurenende miljø- farlige stoffer. Dermed er søernes kemiske tilstand ukendt.

1.2 Fastsættelse af miljømål

Miljømålet for søerne er fastsat i overensstemmelse med kapitel 4.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.

1.3 Vurdering af tilstand

Økologisk tilstand Søernes nuværende økologiske tilstand er primært vurderet ud fra det gennemsnitlige målte klorofylindhold i sommerperioden i forhold til kravene til de forskellige økologiske tilstandsklasser, se kapitel 3.2.4, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Søens forventede tilstand i 2015 er beregnet ud fra

3. Søer, side 1 den nuværende tilstand og belastning samt den forventede reduktion i belastningen frem til 2015 jf. kapitel 3.3.3, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.

Kemisk tilstand, herunder miljøfarlige forurenende stoffer Tilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer som tungmetaller, pesticider, PAH’er, PCB’er mm., kan have indflydelse på både den økologiske og kemiske tilstand i en sø.

Der er imidlertid ikke målt for disse stoffer i søerne i Hovedvandop- land Smålandsfarvandet.

1.4 Beregning af belastning

Der er gennemført en beregning af den nuværende belastning og den forventede belastning i 2015 med fosfor og kvælstof. Beregningsme- toden fremgår af det tekniske baggrundsnotat for belastning (Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer: Retningslinjer vedr. belast- ningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder).

Den atmosfæriske belastning på søoverfladen indgår i beregningen af belastningen for alle søer. Der er regnet med et årligt fosforbidrag på 0,1 kg P pr. ha og et kvælstofbidrag på 15 kg N pr. ha.

1.5 Beregning af indsatsbehov

Ekstern fosforbelastning Hvis søen ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 på grund af eksterne tilførsler af fosfor, beregnes et indsatsbehov overfor disse ved anvendelse af simple, empiriske sømodeller, jf. kapitel 6.4 i Ret- ningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.

Intern fosforbelastning / sørestaurering Manglende målopfyldelse kan også skyldes intern belastning eller biologisk træghed i søen. Begge dele er forårsaget af tidligere høje til- førsler af fosfor.

Tilstedeværelse af intern belastning er vurderet ud fra årsvariationen i fosforindholdet i søvandet. Hvis fosforkoncentrationen stiger betydeligt i sommerperioden, hvor tilførslen udefra er forholdsvis lille, skyldes denne stigning intern belastning som følge af fosforfrigivelse fra bunden.

Biologisk træghed optræder når fosforbelastningen til søen og næ- ringsindholdet i søen er faldet, men de biologiske forhold - især fiskebestanden - stadig ikke er i ligevægt med det nye næringsniveau. Hvis fiskebestanden stadig er domineret af dyreplanktonspisende fisk som skaller og brasener, kan dette være med til at fastholde søen i en uklar tilstand.

Intern belastning og biologisk træghed kan reduceres eller fjernes ved gennemførelse af sørestaurering, hvor man enten fjerner næ- ringsstofferne, binder dem i søbunden eller ændrer på fiskebestan-

3. Søer, side 2 den. Selvom der i en sø er konstateret intern belastning eller biologisk træghed, vil det ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering. Eksempelvis kan der være usikkerhed om hensigtsmæssighed, metode eller effekt af restaurering i den konkrete sø. Eller der kan stadig være en for stor ekstern belastning af søen. De principper, der er taget i anvendelse ved den tekniske vurdering af, om der bør gennemføres sørestaurering i en konkret sø, fremgår af Vejledning i anvendelse af sørestaurering, Bilag 13 til Ret- ningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.

Miljøfarlige forurenende stoffer. For miljøfarlige forurenende stoffer placeres søerne i 4 forskellige indsatskategorier alt efter resultatet af de målinger, der måtte være gennemført i søerne, jf. kapitel 3.2.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.

Søer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse, regnbetingede udløb, industri samt dambrug er generelt sat i indsatskategori 2 "under observation" for de stoffer, der nævnes i vandplanens tabel 2.2.5. Den foreløbige udpegning af søer med væsentlig spildevandspåvirkning er foretaget på baggrund af en gis-udvælgelse af de søer, hvor der inden for søfladen eller en rand på 25 meter er intersect med punkt(er) fra gis-temaerne renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, dambrug eller spredt bebyggelse.

3. Søer, side 3

2. Økologisk og kemisk tilstand for søerne

Økologisk tilstand I tabel 2.1 nedenfor er givet en oversigt over hvilken økologisk tilstandsklasse de forskellige søer i Hovedvandopland Smålandsfarvandet tilhører. Tilstandsklassen er beskrevet på baggrund af klorofylindholdet. Tilstanden vurderes primært på baggrund af målinger fra perioden 2002-2007 (tidsvægtede gennemsnit for sommerperioden). Hvis tilstandsvurderingen bygger på ældre eller fåtallige data er den anført i parentes. For myndigheder er der ad- gang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal.

Sønavn Klorofyl-a, µg/l, sommermiddel økologisk tilstands- middel max min periode antal klasse Søtype Søtype måleår Bavelse 10 56,3 80 32 2004, 2007 2 Dårlig Birket Grusgrav 9 (6,6) 8,6 4,6 (2002, 2005) 2 Høj Blødemade 9 23 - - 2007 1 God Bolmosen 9 62 - - 2002 1 Ringe Bonderup Mose 9 15 - - 2006 1 God Borremosen 13 (4,3) 4,8 2,2 (2002-2005) 4 Høj Borresminde Grus- grav 10 (6,3) 8 4,5 (2002, 2005) 2 Høj Bromme Lillesø 9 27,1 - - 2005 1 Moderat Bromme Maglesø 9 15,7 2007 1 God Bøtø Nørresø 9 ------Denderup Sø 9 8 - - 2005 1 Høj Engsø 9 ------Fladet 9 ------Flasken 11 63 85 41 2004, 2007 2 Ringe Flintinge Mose 9 (61) (2002-2006) 5 Ringe Gisselfeldt Gårdsø 9 22 - - 2002 1 God Glumsø Sø 9 ------Gyrstinge Sø 10 47 - - 2002 1 Ringe Gødstrup Engsø 13 (9) - - (2004-6) 3 Høj Gørlev Sø 9 44 48 39 2002, 2005 2 Moderat Haraldsted Langesø 10 43 65 20 2002, 2005 2 Ringe Haraldsted Lillesø 9 69 82 55 2002, 2005 2 Ringe Hejrede Sø 9 19,8 38 7 2002-4, 2007 4 God Holmegårds Mose 13 (26) 63 20 2002-2004 3 Moderat Hulemosen 9 59 - - 2005 1 Ringe Hulsø 9 (16) - - (2002-3, 2006) 3 God Hvid Sø 10 9 - - 2003 1 God Iglekærgård Sø 10 (4,9) 11 4,4 (2002-3, 2005) 3 Høj Jystrup Sø 9 91 - - 2003 1 Dårlig (2002-3, 2005- Karls Mose 9 (43,5) 58 34 6) 4 Moderat Klarsø 9 ------Kongskilde Møllesø 9 56 86 25 2003, 2007 2 Moderat Korsgård Sø 9 (2,8) 6,4 2,7 (2002-3, 2005) 3 Høj

3. Søer, side 4 Langedam 9 (25) - - 2007 1 God Lejsø 11 65 - - 2003 1 Ringe Linde Sø, NØ bassin 13 (23) - - (2002-3) 2 God Lyngmosen Falkers- (2002-3, 2005- lev 13 (75) 364 63 6) 4 Ringe Magleby Lung 9 ------Maribo Søndersø 9 34 59 18 2002-2007 6 Moderat Mortenstrup Sø 9 137 176 98 2003, 2005 2 Dårlig Mølle Sø 10 14 15 12 2003, 2005 2 Moderat Nakskov Indrefjord 11 67 119 31 2002-4, 2007 4 Ringe Nielstrup Sø 9 67 - - 2002, 2006 2 Ringe Nysø 9 ------Nørremose 9 ------Nørresø 9 134 2003, 2007 2 Dårlig Omø Sø 11 ------P.Hansens Grusgrav 10 (8,9) 11 4,3 (2002-3, 2005) 4 God Pedersborg Sø 9 29 - -- 2007 1 Moderat Pederstrup Sø 9 (230) 332 183 (2004-6) 3 Dårlig Ravnstrup Sø 9 (30,5) 43 18 (2002, 2005) 2 Moderat (2002-3, 2005- Remkolde Sø 9 (78) 110 47,6 6) 4 Ringe Rosengård Sø 9 49 59 39 2002, 2005 2 Moderat Røgbølle Sø 9 9,4 14 4 2002-4, 2007 4 Høj Sivdam 9 (135) - - 2007 1 Dårlig Skage Sø 11 - - - - - Skerne Sø 9 381 - - 2004 1 Dårlig Skjoldnæsholm Gårdsø 9 89 - - 2003 1 Ringe Skudeløbet 11 43 55 30 2002, 2005 2 Moderat Sorø Sø 10 (21) - - 2001 1 Moderat Strandby Sø 11 (170) 395 91 (2002-3, 2005) 4 Dårlig Studentersø 9 48 59 37 2003, 2005 2 Moderat Svanesø 9 29 - - 2004 1 Moderat Svenstrup Lergrav 9 ------Sø N. for Nakskov 9 ------Sø v. Bromme 10 ------Sø v. Døjringe 9 ------Sø v. Kallø Grå 9 ------Sø v. Korsør Nor 9 ------Søgård Sø 9 111 - - 2006 1 Dårlig (2002-3, 2005- Sømose Sø Vest 9 (190) 262 23 6) 4 Dårlig (2002-3, 2005- Sømose Sø øst 13 (30) 278 10 6) 4 Moderat Sørup Mose 13 (19) 35 6 (2002-3, 2005) 3 God Sørup Sø 9 50 - - 2002 1 Moderat Søtorup Sø 10 48 - - 2002 1 Ringe Tonedam 9 (4) - - 2005 1 - Tranemosen 9 24 - - 2007 1 God Tuel Sø 10 44 - - 2005 1 Ringe Tystrup Sø 10 59 123 33 2002-4, 2007 4 Dårlig Ulvsmose 9 ------Valsølille Sø 9 ------

3. Søer, side 5 Vedde Sø 9 ------Vedsø 9 ------Vesterborg Sø 9 41 51,5 26,7 2002-2007 6 Moderat Virket Sø 10 24 - - 2003, 2005 2 Moderat

Tabel 2.1 Oversigt over klorofylindhold og heraf følgende tilstandsklasse for søerne i hovedvandoplandet. For søer hvor der kun er 1 måling pr. år er medianen anvendt. Søer, hvor der ikke foreligger relevante data er marke- ret med -.

Miljøfarlige forurenende stoffer og kemisk tilstand Der foreligger ingen målinger af miljøfarlige forurenende stoffer for søerne i hovedvandoplandet Smålandsfarvandet.

3 Beregnet belastning og indsatsbehov

Ekstern belastning Den beregnede belastning af søerne med fosfor i 2005 og 2015 (baseline og målbelastning) fremgår af tabel 3.1. Belastningen ved målopfyldelse angiver den belastning søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweider- model jf. afsnit 6.4.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. For de søer der ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 er indsatsbehovet beregnet efterfølgen- de.

Sønavn Belast- Baseline Beregnet Ind- Ind- Maksimal ning belast- maksimal sats- løbskon- indløbs- 2005 ning belastning behov centration koncen- 2015 ved målop- 2005 tration fyldelse ved må- lopfyldelse

Kg P Kg P Kg P Kg P mg P/l mg P/l Bavelse 21969 9545 5770 3774 0,128 0,034 Birket Grusgrav * * 1,4 0 * 0,050 Blødemade 18,4 18,4 18,4 0 0,060 0,060 Bolmosen 42,8 9,6 9,6 0 0,108 0,024 Bonderup Mose 9,9 3,9 3,9 0 0,074 0,029 Borremosen 5,0 5,0 * 0 0,044 * Borresminde Grugrav * * 0,9 0 * 0,035 Bromme Lillesø 34,0 13,7 13,7 0 0,147 0,060 Bromme Maglesø 128,1 93,3 93,3 0 0,071 0,051 Bøtø Nørresø * * * * * * Denderup Sø 27,8 25,8 8,8 0 0,095 0,031

3. Søer, side 6 Engsø 101,5 60,9 60,9 0 0,108 0,065 Fladet 293,1 157,8 61,2 0 0,378 0,079 Flasken * * 39 0 * 0,078 Flintinge Mose 473,4 276,5 276,5 0 0,127 0,074 Gisselfeldt Gårdsø 63,9 19,9 19,9 0 0,303 0,094 Glumsø Sø 416,2 371,7 245,8 0 0,148 0,088 Gyrstinge Sø 2145,8 1420,6 645,8 646 0,157 0,057 Gødstrup Engsø 249,5 156,6 156,6 0 0,123 0,077 Gørlev Sø 1297,0 799,3 799,3 0 0,087 0,054 Haraldsted Langesø 4796,5 3547,6 1069,8 2478 0,218 0,049 Haraldsted Lillesø 4258,8 2923,5 2920,4 3 0,111 0,076 Hejrede Sø 597,3 414,7 213,0 0 0,205 0,073 Holmegårds Mose 311,4 266,9 240,4 27 0,123 0,095 Hulemosen 113,4 105,4 38,1 67 0,300 0,101 Hulsø 2,4 0,4 0,4 0 0,078 0,014 Hvid Sø 4,1 4,1 2,6 0 0,124 0,079 Iglekærgård Sø 2,0 2,0 1,1 0 0,033 0,019 Jystrup Sø 40,3 33,5 11,4 22 0,456 0,128 Karls Mose 18,5 14,5 14,5 0 0,095 0,074 Klarsø 8,1 8,1 8,1 0 0,067 0,067 Kongskilde Møllesø 243,3 165,3 165,3 0 0,099 0,067 Korsgård Sø 1,0 1,0 0,5 0 0,060 0,026 Langedam 11,3 9,3 9,3 0 0,054 0,045 Lejsø 28,2 28,2 20 8 0,131 0,093 Linde Sø, NØ bassin 58,9 27,2 27,2 0 0,084 0,039 Lyngmosen Falkerslev 84,2 53,3 39,7 28 0,176 0,083 Magleby Lung * * 12,4 0 * 0,148 Maribo Søndersø 2453,2 2175,0 1296,8 878 0,289 0,153 Mortenstrup Sø 92,7 62,0 51,3 11 0,156 0,086 Mølle Sø 2,4 0,4 0,4 0 0,020 0,003 Nakskov Indrefjord 3932,3 3215,5 1849,3 1366 0,158 0,074 Nielstrup Sø 33,9 11,7 11,7 0 0,260 0,090 Nysø 43,3 43,3 43,3 0 0,054 0,054 Nørremose 135,1 126,8 126,8 0 0,094 0,089 Nørresø 1445,9 1309,0 737,2 572 0,160 0,081 Omø Sø 33,4 33,4 20,7 0 0,139 0,087 P.Hansens Grusgrav * * * 0 * * Pedersborg Sø 347,4 312,5 312,5 0 0,072 0,065 Pederstrup Sø 196,6 175,0 95,5 0 0,149 0,072 Ravnstrup Sø 142,7 102,2 61,3 41 0,172 0,074 Remkolde Sø 1,3 * 8,8 0 0,014 0,095 Rosengård Sø 276,0 171,5 75,2 96 0,358 0,097 Røgbølle Sø 409,5 290,9 57,8 0 0,432 0,061 Sivdam 6,2 6,2 6,2 0 0,054 0,054 Skage Sø 10,3 * 8,3 0 0,120 0,096 Skerne Sø 247,8 136,3 55,9 80 0,326 0,073 Skjoldnæsholm Gårdsø 103,8 50,6 50,6 0 0,144 0,070 Skudeløbet 17,8 15,0 11,2 0 0,161 0,101 Sorø Sø 818,6 731,6 342,1 390 0,174 0,073 Strandby Sø * * 9 0 * 0,178 Studentersø 8,1 8,1 8,1 0 0,073 0,073

3. Søer, side 7 Svanesø 23,2 23,2 12,5 0 0,188 0,102 Svenstrup Lergrav 12,5 11,8 11,8 0 0,128 0,121 Sø N. for Nakskov 27,5 27,5 14,2 0 0,211 0,109 Sø v. Bromme 11,1 10,1 9,9 0 0,073 0,066 Sø v. Døjringe 104,0 83,8 83,8 0 0,096 0,077 Sø v. Kallø Grå 303,0 263,3 47,7 0 0,547 0,086 Sø v. Korsør Nor * * 3,3 0 * 0,186 Søgård Sø 104,6 80,5 76,1 4 0,118 0,086 Sømose Sø Vest 768,1 609,5 147,5 0 0,366 0,070 Sømose Sø øst * * 2,5 0 * 0,124 Sørup Mose 48,5 44,8 32,1 0 0,102 0,068 Sørup Sø 7,5 7,5 7,5 0 0,041 0,041 Søtorup Sø 45,9 29,9 29,9 0 0,116 0,075 Tonedam 7,9 7,9 6,0 1,9 0,132 0,100 Tranemosen 38,1 28,1 28,1 0 0,121 0,089 Tuel Sø 1948,2 1784,7 509,5 1275 0,270 0,071 Tystrup Sø 20448,5 12888,2 7328 5560 0,135 0,048 Ulvsmose 18,9 18,9 18,9 0 0,056 0,056 Valsølille Sø 394,7 250,2 250,2 0 0,149 0,095 Vedde Sø 57,2 51,2 41,0 0 0,127 0,091 Vedsø 35,3 35,3 35,3 0 0,049 0,049 Vesterborg Sø 550,2 506,1 391,0 115 0,116 0,082 Virket Sø 8,9 7,9 7,9 0 0,056 0,051

Tabel 3.1 Belastning med fosfor til søer i Hovedvandopland Smålandsfarvandet. Den beregnede totale indløbskoncentration (samlet belastning divideret med samlet vandtilførsel) er ligeledes angivet, dels i 2005 og dels ved målopfyldelse. Belastningen og indløbskoncentrationen ved målopfyldelse angiver den mak- simale belastning/indløbskoncentration søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit 6.4.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Bemærkninger: * Usikker opgørelse af belastning eller indsatsbehov.

Intern belastning / sørestaurering

I mange søer er der en intern belastning med fosfor som følge af, at tidligere fosfortilførsler er akkumuleret i søbunden, hvorfra de stadig kan frigives til vandet og danne grundlag for øget algevækst. I Ho- vedvandopland Smålandsfarvandet vurderes det teknisk set ikke hen- sigtsmæssigt at gennemføre sørestaureringer i denne planperiode.

3. Søer, side 8 4 De enkelte søer

I det følgende er der for hver sø angivet en kort beskrivelse indehol- dende: Målsætning, international beskyttelse, tilstand, belastning og indsatsbehov.

Hvis der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer, som placerer søen i indsatskategori 1, 2 eller 3 (jf. vandplanens tabel 2.4.1), er dette anført under tilstand og for kategori 2 og 3’s vedkommende også under indsats.

For de søer, hvor der ikke er lavet undersøgelser af miljøfarlige stoffer i søvand og sediment, omtales dette ikke specifikt under de enkelte søer – men alle disse søer er placeret i indsatskategori 4, ”Vand- område med ukendt tilstand/belastning”. Placeringen i denne kategori betyder, at evt. udledning af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at grundlaget for at kunne gennemføre en generel indsats skal forbedres.

I bilag 3.1.og 3.2 er angivet en række af de data, der ligger til grund for beskrivelsen af de enkelte søer.

Beskrivelse af de enkelte søer

4.1 Bavelse Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l).

International beskyttelse Bavelse Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 163 (Suså, Holmegårds Mose, Porsmose, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmose) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyt- telsesområdet F93 (Tystrup-Bavelse Sø) og Habitatområdet H194 (Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen).

Tilstand Bavelse Sø ligger nedstrøms Tystrup Sø. Den er adskilt fra Tystrup Søs nedre bassin af den til tider delvist oversvømmede Rejnstrup Holme. Den permanente forbindelse mellem bassinerne udgøres af et ca. 200 m langt åløb. Ud over det helt dominerende hovedtilløb fra Tystrup Søs nedre bassin er der kun tilløb fra Torpe Kanal, der udmunder i søen tæt ved afløbet.

Bavelse Sø må karakteriseres som stærkt eutrofieret. For at bedre tilstanden i søen er det nødvendigt at nedbringe fosforbelastningen. Der er udført vandkemiske målinger i Bavelse Sø med jævne mellemrum siden 1998, og der er ingen udvikling at spore hverken i næ- ringsstofkoncentrationer eller algemængde og sigtdybde. Fosforkon- centrationen ligger på mellem 100 og 125 µg/l (sommergennemsnit) og kvælstofkoncentrationerne er høje.

Der er ikke en særlig udbredt undervandsvegetation i søen. I 2007 var dækningsgraden 0,54 %. der blev fundet 4 forskellige under-

3. Søer, side 9 vandsarter udover trådalger og gul- og hvid Åkande.

Ved fiskeundersøgelse i 2007 udgjorde rovfiskene 27 % (vægtmæs- sigt) af den samlede fangst. Der blev fanget 11 forskellige arter.

Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen modtager en del spildevand fra renseanlæg, spredt bebyggelse og regnbetingede udløb. Oplandet er forholdsvis stort og en stor del af det er landbrugsareal.

Indsatsbehov Søen opfylder ikke målsætningen pga. ekstern belastning. Der er derfor opgjort en særskilt indsats for søen. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som kan være til hinder for målopfyldelse efter der er foretaget indsats. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til må- lopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

4.2 Birket Grusgrav

Målsætning Målsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (6,6 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand Birket Grusgrav er en privatejet, nedlagt grusgrav. Grusindvindingen ophørte i slutningen af 80'erne. Søens nærmeste omgivelser består fortrinsvis af dyrkede arealer og lidt skov. Der er ikke overfladiske afløb eller tilløb til søen. Vandskiftet sker via grundvandsstrømning. Rørskoven er begrænset og består af tagrør og dunhammer. Under- vandsvegetationen består hovedsaglig af tornfrøet hornblad. I 2000 konstateredes kruset og børstebladet vandaks. Derudover er der en mindre bevoksning af vandpileurt. Fiskebestanden er ukendt, men ejeren har fanget skaller og småaborrer.

Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen belastes med næringsstoffer fra de omliggende dyrkede arealer, spredt bebyggelse og fra et mindre andehold i søen.

Indsatsbehov Der er ikke noget indsatsbehov i søen, da den opfylder målsætnin- gen, men tilstanden må ikke forringes. Det skal derfor sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.3 Blødemade

Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (23 µg/l)

3. Søer, side 10 som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand Blødemade sø er en lavvandet skovsø dannet i 1935 ved en opdæm- ning. Søen har tidligere været anvendt som karpedam. Søens opland består hovedsagelig af arealer bevokset med skov. Der er 2 mindre tilløb og 2 afløb fra søen, hvoraf det største danner starten på Flad- såen. Søen er meget næringsrig og tilførslen af næringsstoffer stammer fra oplandet og fra mange års udsætning og fodring af flere hundrede gråænder. Fiskeundersøgelse har vist, at der kun fandtes søkarudser i søen. I 2001 blev søen tørlagt og den vegetation der efterfølgende groede op på søbunden blev høstet og kørt bort. Her- ved blev en del af bundens næringsstoffer fjernet. I 2003 blev søen atter genskabt. Selv om klorofylniveauet er lavt, er søen endnu ikke i balance.

Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Der ligger enkelte ejendomme i oplandet.

Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.4 Bolmosen

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Bolmosen er en lille middeldyb tørvegrav. Søen ligger øverst i Flad- såens opland i Næstved Kommune. Oplandet er forholdsvis stort og består af overvejende agerland. Søen gennemløbes af Åside vandløb, der er åbent tilløb i den nordøstlige ende, mens afløbet til Fladsåen er rørlagt og ligger i nordvestenden. Der er ingen undervandsvegetation og rørskov ses kun i søens vestende. Fiskebestanden er undersøgt i 2002, og der blev fundet aborre gedder,skaller og karuds. Ifølge ejer er der også ål.

Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Bolmosens uklare tilstand skyldes spildevand fra spredt bebyggelse i oplandet, samt udsætning og fodring af flere hundrede gråænder.

Indsatsbehov Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Den allerede vedtagne indsats gør, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet -

3. Søer, side 11 kan føre til målopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

4.5 Bonderup Mose

Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (15 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand Bonderup Mose er beliggende 3 km øst for Næstved, vest for lands- byen Bonderup. Søen, som udgør en del af mosen, er på vestsiden afgrænset af fredskov. Søen, som tidligere har modtaget vand fra 2 dræntilløb, har afløb til et tilløb til Jydebæk. Bonderup Mose er meget klarvandet og har en udbredt undervandsvegetation, bl.a. bestående af krans-tusindblad, som er optaget på listen over truede og sårbare arter (gulliste-arter). I rørsumpen vokser hvas avneknippe, der er en rødlisteart. Der foregår opdræt af krebs i søen.

Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Der ligger spredt bebyggelse i oplandet.

Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.6 Borremosen (Listrup Lyng)

Målsætning Målsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (4,3 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

International beskyttelse Borremosen Listrup Lyng indgår i udpegningsgrundlaget for Na- tur2000området 175 (Horreby Lyng og Listrup Lyng) med naturtypen 3140: Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger. Den er desuden omfattet af habitatområdet H252 (Listrup Lyng).

Tilstand Borremosen ligger i Hannenov Skov på Midtfalster. Den består af flere mere eller mindre sammenhængende tørvegrave i Listrup Lyng. Alle bassinerne er lavvandede tørvegrave og mere eller mindre under tilgroning. Bassinerne er omgivet af skov og afvander til Tingsted Å. Mosen gennemskæres af mange kanaler/vandløb i hele mosen, der afvander til Tingsted Å. Det betyder, at det er meget lidt vand der når ned til de åbne vandflader i mosen. Oplandet består af skov og enge. I 1996 er der udarbejdet en rapport med en handleplan for Listrup Lyng. Som foreslået i handleplanen er der over en 3-årsperiode udsat geddeyngel i søen for at reducere mængden af fredfisk.

3. Søer, side 12

Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Borremosen bliver kun belastet fra de dyrkede arealer i oplandet.

Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.7 Borresminde Grusgrav

Målsætning Målsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (6,3 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand Grusgravningen stoppede i 1996 og søen benyttes nu til lystfiskeri. Søen er lille og klarvandet med en forholdsvis stor gennemsnitsdybde. Oplandet består af dyrkede arealer. Rørskoven er smal og består af tagrør og dunhammer. Undervandsvegetationen er vidt udbredt og artsrig. Hyppige er vandpest, kruset-, svømmende- og børstebladet vandaks samt kransnålalger. Fiskebestanden er ikke undersøgt, men der udsættes jævnligt regnbueørreder til glæde for lystfiskerne.

Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Det er ikke muligt at opgøre en belastning af Borresminde Grusgrav.

Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.8 Bromme Lillesø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Bromme Lillesø nord for Sorø i Sorø Kommune er en lavvandet sø på ca. 14 ha. Maksimal dybde er 2,7 meter. Søen har et lavt indhold af fosfor – de seneste 2 måleår lå koncentrationen omkring 50 µg/l (sommermiddel). Det ser dog ud til at fosforkoncentrationen har væ- ret stigende siden starten af 1990´erne om end der ligger færre må- linger til grund for bedømmelsen i starten af måleperioden. Tenden- sen gør dog, at der bør holdes ekstra øje med udviklingen i søen for at undgå en forværring af tilstanden. Det samme gør sig gældende for sigtdybden, som har været faldende gennem perioden.

Klorofyl-indholdet er kun målt siden 1998 med års mellemrum, her

3. Søer, side 13 ses umiddelbart ingen udvikling.

Der er senest lavet vegetationsundersøgelse i søen i 2005. Der blev fundet 7 arter af undervandsvegetation samt gul og hvid Åkande. Dækningsgraden af undervandsvegetationen var imidlertid kun 4,9 % og dybdegrænsen 2,2 meter (glinsende vandaks).

Fiskebestanden består hovedsageligt af små skaller og aborrer. Kun 13 % (vægt %) af fiskebestanden er rovfisk. Følgende arter blev fanget i søen: aborre, skalle, rudskalle, regnløje, karuds, karpe, gedde, hork, brasen og ål.

Der ligger mange træstammer i søen og ifølge ”Danmarks søer” af Thorkild Høy har søen formentlig været brugt til opbevaring af storm- fældet træ.

Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen har et lille opland og kun en lille del af det opdyrkes. Den modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet i 2015, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.9 Bromme Maglesø

Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (15,7 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand Bromme Maglesø beliggende syd for Bromme Lillesø i Sorø Kommu- ne, er 72 ha stor. Største dybde er 3,4 meter. Søen modtager vand fra Bromme Lillesø.

Bromme Maglesø er senest undersøgt i 2007. Den har en forholdsvis lav næringsstofkoncentration. Fosforkoncentrationen har de sidste undersøgelsesår ligget mellem 60 og 85 µg/l (sommermiddel) og kvælstofkoncentrationen på ca. 1 mg/l (sommermiddel). Der er en tendens til at kvælstofkoncentrationen har været faldende siden slutningen af 1990´erne. Samtidig er der en tendens til at sigtdybden har været stigende siden slutningen af 1980´erne. Tendenserne er dog ikke signifikante.

Ved vegetationsundersøgelsen i 2007 blev der fundet 10 undervandsarter, heriblandt flere vandaksarter og kransnålalger. Dækningsgra- den var dog kun 3,4 %. Dybdegrænsen var 2,4 meter. Der er tidligere fundet almindelig blærerod, men den blev ikke genfundet i 2007.

Der er ikke lavet fiskeundersøgelse i søen. Der drives karpefiskeri i søen.

3. Søer, side 14

Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse. En stor del af oplandet består af skov.

Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.10 Bøtø Nørresø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Søen er etableret i fuglereservatet Bøtø Nor på Sydfalster, som er et vigtigt raste- og fourageringsområde for trækfugle samt yngleområde for de fugle, der opholder sig i området hele året. Ved at stoppe af- vandingen lokalt har der dannet sig en lavvandet sø i det nu ind- dæmmede Bøtø Nor.

Søens tilstand er ukendt.

Belastning Søen modtager drænvand fra det nærmeste opland, som dog ikke kan afgrænses. Rastende fugle gøder i søen.

Indsatsbehov Søens tilstand er ukendt, og der planlægges derfor ikke en indsats for søen i denne planperiode, men tilstanden må ikke forringes. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Det skal sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næ- ringsstoffer.

4.11 Denderup Sø

Målsætning Målsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (8 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand Denderup Sø er beliggende i Denderup Vænge ca. 4 km vest for Røn- nede by. Søen er en opdæmmet skovsø, der tidligere anvendtes til karpeopdræt under Gisselfeld Gods. Ved søens østlige side er der afløb via et stigbord til Møllebæk. Møllebæk er en del af Susåens vandløbssystem. Tilløbet i søens sydvestlige side samler en række små vandløb og drænkanaler, der løber gennem skov og moseområ- der. Denderup Sø er klarvandet og opfylder sin målsætning, men det anbefales, at vandstanden sikres, idet en sænkning af vandstanden vurderes at kunne have en negativ effekt på vandkvaliteten. Fiskebe-

3. Søer, side 15 standen i søen består hovedsagelig af små aborrer og nogle få gedder. Søbunden er stort set dækket af vegetation af vekslende arts- sammensætning, bl.a. gulliste arten bændelvandaks.

Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.12 Engsø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Engsø er beliggende lige nord for Valsølille Sø i Ringsted Kommune. Engsø er en VMP-II sø etableret i starten af 2000-tallet.

Tilstanden er ukendt.

Belastning Der er spredt bebyggelse i oplandet.

4.13 Fladet

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse Fladet indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 173 (Smålandsfarvandet, Rødsand, Guldborgsund, Bøtø Nor) med naturtypen 1150: Kystlaguner og Strandsøer. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F85 (Smålandshavet nord for Lolland) og Habitatområdet H152 (Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand).

Tilstand Fladet er en større, meget lavvandet fersk strandsø med blød sand- bund, der fungerer som vildtreservat. Oplandet er forholdsvis stort og udgøres overvejende af dyrkede arealer. Det største tilløb, Låge Å, der ledes til søen via en pumpestation, modtager spildevand fra oplandet. Vegetationen

3. Søer, side 16 er skiftende, men arter som vandranunkel, børstebladet vandaks og trådalger er faste. Der findes kun rørskov på vestsiden. De øvrige arealer græsses af kvæg. Fiskebestanden er ikke undersøgt, men der er i forbindelse med tilsynene registreret hundestejler i søen. Tilstan- den kan ikke bedømmes, da der ikke er udtaget prøver i perioden.

Belastning Der er spredt bebyggelse i oplandet.

Indsatsbehov Søens tilstand er ukendt, og der planlægges derfor ikke en indsats for søen i denne planperiode, men tilstanden må ikke forringes. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.14 Flasken

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse Flasken indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 162 (Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø)) med naturtypen 1150: Kystlaguner og Strandsøer. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F96 (Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø).

Tilstand Flasken er en meget fladvandet sø med dybder på mellem 0,1 og 0,4 m. Den er beliggende syd for Skælskør i Slagelse Kommune tæt på havet. Søen er saltvandspåvirket og saltholdigheden har i undersø- gelsesårene 2004 og 2007 svinget mellem 3 og 14 promille. Op- holdstiden er kort

Søen har forholdsvis høje koncentrationer af både fosfor og kvælstof.

Søens vegetation består af børstebladet vandaks, som i 2004 dække- de 16 % af søens areal. Der er tidligere (i 1980´erne) fundet krans- nålalger.

Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse og stort set hele oplandet er opdyrket.

Indsatsbehov Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Der er ikke opgjort en særskilt indsats, idet belastningsopgørelsen til søen er usikker. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

3. Søer, side 17

4.15 Flintinge Mose

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand I Flintinge Mose findes en række lavvandede søer opstået ved tørve- skæring i mosen. Søerne ligger langs Flintinge Å, men åen løber kun direkte igennem enkelte af dem. Der er kun udført undersøgelser i tre af disse søer, nemlig bassinet ved Bodillund, bassinet øst for Lang- gård og bassinet ved Grænge Mølleby. De undersøgte bassiner er overvejende omgivet af skov og arealer med rørskov. Flintinge Mose ligger i Guldborgsund Kommune. Mosen ejes af Det Classenske Fi- deokommis og privatpersoner.

Tilstanden er høj (Langgård), god (Grænge Mølle), ringe (Bodillund) bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Oplandet til Flintinge Å består hovedsagelig af landbrugsarealer med en del spredt bebyggelse. Spildevandet fra Toreby blev afskåret i 1991 og spildevandet fra Grænge og Grænge Mølleby blev afskåret i 1996. Der bliver udsat og fodret ænder i flere af bassinerne, der ligeledes anvendes til sportsfiskeri. Søerne modtager desuden spildevand fra regnbetingede udledninger og renseanlæg.

4.16 Gisselfeld Gårdsø

Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (22 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand Gisselfeld Gårdsø er beliggende ved Gisselfeld Kloster ved Haslev. Søen har karakter af voldgrav. Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet. Søen er sidst undersøgt i 2002 og havde et middel klorofylindhold på 22 µg/l. Klorofylindholdet har tidligere været lavere. Søen er klarvandet og har en udbredt undervandvegetation, der strækker sig helt ud til maksimal dybde på ca. 1,5 m. Fosforkoncen- trationen var i 2002 68 µg/l (sommermiddelkonc.).

3. Søer, side 18 Der er karpeopdræt i søen.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.17 Glumsø Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Glumsø Sø ligger umiddelbart syd for Glumsø by i Suså kommune, og er på de øvrige sider omgivet af enge og marker. Søen tilføres vand fra kommunevandløb 9, kaldet Kølebæk, i dens nordvestlige hjørne samt fra 2 mindre tilløb på den østlige side af søen. Afløbet sker via Telemarksgrøften, i den sydlige ende, til Torpe kanal. Søen har tidligere modtaget spildevandet fra byen, men i 1981 blev udløbet fra det kommunale renseanlæg ført under søen direkte til afløbet. I 1991 blev renseanlægget desuden udbygget, således at antallet af aflast- ninger til søen i forbindelse med kraftig nedbør blev nedsat. Søen bærer dog stadig præg af fortidens synder. Der har været drevet er- hvervsfiskeri i søen indtil 1963, hvor den sidste fiskeriforpagter gav op. I dag er fiskeretten udlejet til en sportsfiskerforening fra Næst- ved. Søen er privatejet. Der er udarbejdet en handleplan for forbedring af søens vandkvalitet og over en 3-årsperiode er der udsat geddeyngel for at reducere mængden af fredfisk. I 2006 er der opfisket fredfisk og tilsat aluminium i forbindelse med et restureringsprojekt, som blev delvist financieret af EU`s Interreg IIIa-program. Søen er stadig under indsvingning efter restaureringsprojektet.

Belastning Glumsø Sø modtager spildevand fra regnbetingede udløb og fra spredt bebyggelse.

Indsatsbehov Søen er blevet restaureret og er derfor under indsvingning. Der plan- lægges derfor ikke en indsats for søen i denne planperiode, men tilstanden må ikke forringes. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Det skal derfor sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.18 Gyrstinge Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l).

Tilstand Gyrstinge Sø beliggende i Ringsted Kommune fungerer sammen med

3. Søer, side 19 Haraldsted Langesø som vandreservoir for Københavns Vandforsy- ning. Ringsted Å afvander søen gennem et sluseanlæg i dæmningen ved søens sydøstlige ende. Københavns Vandforsyning har mulighed for at holde vand tilbage i søen og pumpe vand over i Haraldsted Langesø, og der kan derfor forekomme store vandstandssvingninger i søen. Vandforsyningen har tilladelse til samlet at indvinde 15.000.000 m3 fra Haraldsted Langesø og Gyrstinge Sø, men kvoten har langt fra været udnyttet de senere år.

Gyrstinge Sø er senest undersøgt i 2002, og tilstanden er ringe be- dømt ud fra klorofylindholdet. Der har været få målinger af fosforni- veauet i søen gennem årene siden 1992, og der er ingen udvikling at spore. Koncentrationerne har svinget omkring de 100 µg/l (sommergennemsnit). Som gennemsnit er der heller ingen udvikling at spore i sigtdybden, men i 1999 og 2002, hvor de seneste målinger er foretaget, er der som enkeltmålinger målt større sigtdybder end i perioden inden 1999.

Analyser af sedimentet – også fra 2002 – viser, at der, i forhold til gennemsnittet af målinger fra en lang række danske søer, ikke er en særlig høj koncentration af fosfor i den øverste del af sedimentet.

Vegetationen i søen er ikke særlig udbredt. Kun på et lavvandet om- råde i den sydlige del af søen ved Frøsmose Ås tilløb blev der fundet planter. Store dele af søen har stejle skrænter, hvor vegetationen ikke kan vokse særlig langt ud, men der er flere steder i søen, hvor dybdeforholdene tillader, at der kan vokse vegetation.

Belastning Gyrstinge Sø modtager spildevand fra spredt bebyggelse samt regnbetingede udløb. En stor del af oplandet til søer er opdyrket.

Indsatsbehov Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Der er opgjort en særskilt indsats for søen. Der er tilladelse til at indvinde overfladevand til vandforsy- ningsformål. Datagrundlaget for at bedømme vandindvindingens betydning for søen er utilstrækkeligt, hvorfor søen har fået fristforlæn- gelse for opfyldelse af miljømål.

4.19 Gødstup Engsø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse Gødstrup Engsø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 163 (Suså, Holmegårds Mose, Porsmose, Tystrup-Bavelse Sø, Slag- mose) med naturtypen 3160: Brunvandede søer og vandhuller. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F91 (Holmegårds Mose og Porsmose).

Tilstand Søen er etableret i 2003 som et VMPII-projekt med det formål, at tilbageholde næringsstoffer fra oplandet.

3. Søer, side 20 Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

Indsatsbehov Søen er anlagt med henblik på næringsstoffjernelse og får fristfor- længelse, idet datagrundlaget er utilstrækkeligt til at vurdere, om søen kan opnå god økologisk tilstand.

4.20 Gørlev Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med middel klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Gørlev Sø er en mindre lavvandet sø på 8 ha beliggende i Ringsted Kommune tæt på de store søer Haraldsted Langesø og Gyrstinge Sø. Gørlev Sø er undersøgt med mellemrum siden 1997 og der har ikke været nogen udvikling at spore. Søen er uklar med store mængder af blågrønalger i sommerperioden, og ud fra klorofylindholdet er tilstanden bedømt til moderat.

Det store vandløb Ringsted Å gennemløber søen, og opholdstiden er derfor kort. Gennemstrømningen kan dog reduceres væsentligt, når Københavns Vandforsyning tilbageholder vand i Gyrstinge Sø.

Der vokser stort set ingen undervandsvegetation i søen. Fly- debladsplanter findes langs en stor del af bredden – hovedsageligt gul og hvid åkande.

En fiskeundersøgelse i 2005 viste, at der er en stor bestand af små fredfisk (skalle og brasen) samt små aborrer. Rovfiskebestanden ud- gør ca. 20% (vægt %).

Belastning Søen modtager store mængder spildevand fra spredt bebyggelse, samt regnbetingede udledninger og renseanlæg. En stor del af oplandet er opdyrket.

4.21 Haraldsted Langesø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l).

3. Søer, side 21

Tilstand Haraldsted Langesø beliggende i Ringsted Kommune fungerer sammen med Gyrstinge Sø som vandreservoir for Københavns Vandfor- syning. Københavns Vandforsyning har mulighed for at holde vand tilbage i søen samt pumpe vand fra Gyrstinge Sø til Haraldsted Lan- gesø, og der kan derfor forekomme store vandstandssvingninger i søen. Vandforsyningen har tilladelse til samlet at indvinde 15.000.000 m3 fra Haraldsted Langesø og Gyrstinge Sø, men kvoten har langt fra været udnyttet de senere år. I forbindelse med at søen blev til vandreservoir for Københavns Vandforsyning blev den oprindelige Langesø delt i 2, da der blev bygget en dæmning i søens vestlige ende. Det østligste og største bassin er Haraldsted Langesø, som beskrives her, og det vestligste og noget mindre bassin er Haraldsted Lillesø (også kaldet Tivolisøen), som beskrives særskilt og som ikke er omfattet af vandforsyningen. Haraldsted Langesø afvander til Haraldsted Lillesø via slusen og Benløse Bæk.

Næringsstofkoncentrationen i søen har haft et forholdsvis konstant højt niveau siden starten af 1990´erne, mens sigtdybden har været signifikant stigende i samme periode. Der er lavet vegetationsunder- søgelse i søen i 2002 og 2005, og selvom de 2 undersøgelser ikke umiddelbart er sammenlignelige, er der fremgang at spore. I 2005 blev der observeret væsentlig flere arter af undervandsplanter og dybdegrænsen var også en del større. Søen har stejle skrænter i en stor del af søen, så det er begrænset, hvor stor en del af søens areal, der potentielt kan vokse planter på. Det plantedækkede areal var i 2005 på ca. 14 %.

Pigsmerling og flodkrebs, som er på Habitatsdirektivets bilag 4-liste, er fundet i søen.

Analyser af overfladesedimentet – fra 2002 – viser, at indholdet af fosfor ligger under gennemsnittet af målinger fra en lang række danske søer.

Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Haraldsted Langesø modtager en del spildevand fra spredt bebyggelse samt regnbetingede udløb.

Indsatsbehov Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Der er derfor opgjort en særskilt indsats for søen. Der er tilladelse til at indvinde overfladevand til vandforsyningsformål. Datagrundlaget for at bedømme vandindvindingens betydning for søen er utilstrækkeligt, hvorfor søen har fået fristforlængelse for opfyldelse af miljømål.

4.22 Haraldsted Lillesø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse

3. Søer, side 22 Søen er udpeget som badevandssø (jf. badevandsdirektivet).

Tilstand Lille Haraldsted Sø er beliggende i forlængelse af Haraldsted Langesø i Ringsted Kommune. Lille Haraldsted Sø – også kaldet Tivolisøen – har engang hørt til Haraldsted Langesø, men i forbindelse med at Københavns Vandforsyning overtog søen til vandreservoir, blev Lan- gesøen delt af en dæmning, så der blev 2 søer. Lille Haraldsted Sø er ikke en del af reservoirdelen og ejes ikke af Københavns Vandforsy- ning. Lille Haraldsted Sø er 29 ha og derfor noget mindre end Lange- søen, som er godt 200 ha. Et større sommerhusområde ligger ned til søen, og den anvendes til badning.

Lille Haraldsted Sø gennemstrømmes af det store vandløb Ringsted Å og modtager vand fra Haraldsted Langesø via Benløse Bæk. Den har derfor en kort opholdstid.

Søens næringsstofniveau er højt, og har været uændret gennem perioden siden starten af 1990´erne. Der er en tendens til at fosforkoncentrationen har haft et lavere niveau siden slutningen af 1990´erne, men denne tendens er ikke signifikant. Sigtdybden er imidlertid blevet lidt bedre de seneste 10 år, men søen er stadigvæk meget næ- ringsbelastet Der er stort set ingen vegetation i søen.

Pigsmerling og flodkrebs, som er på Habitatsdirektivets bilag 4-liste, er fundet i søen.

Sedimentundersøgelser i 2002 viser at fosforindholdet i den øverste del ligger under niveauet for gennemsnittet af en lang række under- søgte søer i Danmark.

Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen modtager en stor mængde spildevand fra spredt bebyggelse, samt fra regnbetingede udledninger og renseanlæg. Den har et stort opland i forhold til sin størrelse.

Indsatsbehov Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Der er derfor opgjort en særskilt indsats for søen. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

4.23 Hejrede Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (19,8 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

International beskyttelse

3. Søer, side 23 Hejrede Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 177 (Maribosøerne) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F87 (Maribosøerne) og Habitatområdet H156 (Maribosøerne).

Tilstand Hejrede Sø ligger øst for Maribo i det midtlollandske dødislandskab og er en af de fire Maribosøer. Søen er meget lavvandet. Afløbet til Mari- bo Søndersø sker via en pumpestation. Driftspraksis af pumpestatio- nen har medført, at søen i mange år som hovedregel har haft en lav vandstand. Søens største tilløb er vandløb 31 L, der udmunder i sø- ens sydlige del. I søens nordøstlige hjørne udmunder yderligere tre vandløb, nemlig vandløbene 34, 35 og 36, hvoraf vandløb 36 er det største. For at forbedre tilstanden i såvel Hejrede Sø som Maribo Søndersø, har det været foreslået at hæve vandstanden i Hejrede Sø og at etablere en forsø hertil. Siden 2004 er der konstateret næsten 100 % dækning med Tornløs Hornblad i søens østlige bassin, mens det vestlige er mere sparsomt bevokset. Den sjældne art stor najade er nu også fundet i Hejrede Sø.

Pigsmerling, som er på Habitatsdirektivets bilag 4-liste, er fundet i søen.

Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse og regnbetingede udledninger.

Indsats Søerne opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.24 Holmegårds Mose

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse Holmegårds Mose indgår i udpegningsgrundlaget for Na- tur2000området 163 (Suså, Holmegårds Mose, Porsmose, Tystrup- Bavelse Sø, Slagmose) med naturtypen 3160: Brunvandede søer og vandhuller. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F91 (Holmegårds Mose og Porsmose) og Habitatområdet H145 (Hol- megårds Mose). Holmegård Mose har netop fået revideret sin natur- fredning.

Tilstand Mosekomplekset Holmegårds Mose ligger nord for Fensmark. Alle bassiner er tørvegrave, hvor de fleste blev gravet i forbindelse med 2. verdenskrig. Der er stor variation bassinerne i mellem, både med hensyn til dybde og vandkvalitet. Fire bassiner er undersøgt, men

3. Søer, side 24 målsætningen gælder alle bassiner i Holmegårds Mose. Søarealet ændre sig på grund af tilgroning og vandstandsændringer og kan derfor ikke angives præcist. Hele mosekomplekset afvander til Susåen, men tilløbs- og afløbsforhold for de enkelte bassiner er ikke kendt. Der udsættes og fodres en del ænder i mosen. Vandspejlsfluktuatio- ner har stor indflydelse på vandkvaliteten, og der er ønske om en sikring af vandstanden i mosen. Der er udarbejdet en rapport med en handleplan for at forbedre tilstanden i Holmegårds Mose. Skov-og naturstyrelsen er ved at udarbejde en restaureringsplan der skal sikre højmosen, men som får indflydelse på de omkringliggende tørvegra- ve.

Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Mosen modtager spildevand fra spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger og industrispildevand.

Indsatsbehov Holmegårds Mose ligger i Natura-2000 område, og opfylder ikke mål- sætningen pga. ekstern belastning. Der er derfor opgjort en særskilt indsats for søerne. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som kan være til hinder for må- lopfyldelse efter der er foretaget indsats. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

I Holmegårds Mose er der yderligere konstateret andeopdræt/fordring af ænder som også bidrager til næringsstoftilførslen. Indsatsbehovet forudsætter, at der ikke er andeopdræt ved søen. I modsat fald skal der gennemføres en supplerende indsats overfor fosfortilførslen fra andre kilder svarende til tilførslen fra andeopdrættet.

4.25 Hulemosen

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Søen i Hulemosen ligger i Nyråd ved Vordingborg. Søen er oprindelig etableret som møllesø i 1600-tallet. Vandmøllen var i funktion indtil 1924. Søen blev afvandet i 1955 og arealet blev anvendt til landbrugsformål. I 1971 blev søen genetableret ved at man lavede et nyt stigbord. Tilløbet har været rørlagt, men blev åbnet i 1996. Selv om søens relativt store opland, der hovedsageligt består af militært øvelsesområde, ikke bliver gødet, er søen belastet med fosfor, blandt andet fra andefugle, som raster i søen. Der er udarbejdet en rapport med handleplan for søen i Hulemosen og Vordingborg Kommune har iværksat en regulering af vandstanden for at forbedre vandkvaliteten.

Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning

3. Søer, side 25 Søen modtager spildevand fra regnbetingede udledninger og spredt bebyggelse. Den er en vigtig rasteplads for tusindvis af dykænder om vinteren, som gøder søen.

Indsats Søen opfylder ikke miljømålet på nuværende tidspunkt, og det forventes ikke at den opfylder miljømålet i 2015. Der er derfor behov for en særskilt indsats. Pga. naturligt forekommende fugleliv er det usikkert om den indsats der skal reducere tilførslen af næringsstoffer er tilstrækkelig til at søen kan opfylde målsætningen. Fristen for må- lopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

4.26 Hulsø

Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (16 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand Hulsø ligger mellem Møllesø og Virket sø i Guldborgsund Kommune. Søen ejes af Skjørringe Gods. Som de to nabosøer er den formodentligt opstået i et dødishul. Søen har ingen overjordiske tilløb og har afløb via Virket Sø til Tingsted Å-systemet. Sukkerfabrikken i Nykøbing har tilladelse til at overpumpe vand fra Møllesø til Hulsø. Herfra kan det løbe videre til Virket Sø og Tingsted Å, hvorfra sukkerfabrikken har tilladelse til vandindvinding. Vandindvindigstilladelsen udløber 2010, men er ikke udnyttet de sidste år. Søen er omgivet af høje træer og krat. Der er rørskov bredden rundt og inden for rørskoven et bredt bælte af åkan- der. Da søen ligger omkranset af marker og er uden tilkørselsveje, er den kun tilgængelig lige efter høst.

Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Der er spredt bebyggelse i oplandet til søen. Desuden er der andehold i søen.

Indsats Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.27 Hvidsø

Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (9 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

International beskyttelse Hvidsø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 146

3. Søer, side 26 (Hejrede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Søen er desuden udpeget som badevandssø (jf. badevandsdirektivet).

Tilstand Hvidsø beliggende ved Jystrup i Ringsted Kommune er en lille, dyb, ren og klarvandet sø. Søen modtager ikke spildevand af nogen art, og har et lille opland. Søen er 6 ha stor og har en max. dybde på 9,2 meter. Opholdstiden i søen er meget lang. Der bades i søen.

Søen har et lavt næringsstofnivaeu. Fosforkoncentrationen ligger omkring 25 µg/l de seneste 2 måleår (sommermiddelkoncentration 2000 og 2003). Der er ingen nyere undersøgelse af vegetationen i søen. Den seneste vegetationsundersøgelse, der er foretaget i søen, ligger helt tilbage i 1985. Her blev der fundet 3 forskellige arter af undervandsplanter og dybdegrænsen var 4,5 meter.

Fiskebestanden er undersøgt i 2003. Rovfiskene udgør 23% (vægt %) af de fangede fisk, hvoraf de fleste er aborrer. Bestanden af små skaller var ikke stor, og der blev fanget meget få brasen, som alle var store. Der er også karper i søen, men disse blev ikke fanget ved fi- skeundersøgelsen. Det er af lokale beboere observeret, at karperne fodres.

Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Der foregår fordring af karper i søen i forbindelse med sportsfiskeri.

Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.28 Iglekærgaard Sø

Målsætning Målsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (4,9 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand Iglekærgård Sø er beliggende på Østlolland øst for Toreby i Guldborg Kommune. Søen er en tidligere grusgrav, hvor gravearbejdet stand- sede i 1986. Søen er meget dyb i forhold til sin størrelse og er uden kendte tilløb. Afløbet sker gennem dræn, men kun ved meget høj vandstand. Søen har siden 1987 været anvendt til Put & Take-fiskeri efter ørred. Indtil 1990 har der også været udsat ænder. Der har de senere år udviklet sig en undervandsvegetation.

Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen belastes kun fra de dyrkede områder i oplandet.

3. Søer, side 27

Indsats Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.29 Jystrup Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Jystrup Sø i Ringsted Kommune er en stærkt forurenet og uklar sø med meget høje næringsstofkoncentrationer – især fosfor. Søen har gennem mange år modtaget spildevand fra Jystrup By, men dette er afskåret for en årrække siden. Søen har ingen tilløb og et lille opland. Der er ikke konstateret undervandsvegetation i søen.

Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse samt regnbetingede udløb.

Indsatsbehov Søen opfylder ikke målsætningen pga. ekstern belastning. Der er derfor opgjort en særskilt indsats for søen. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som kan være til hinder for målopfyldelse efter der er foretaget indsats. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til må- lopfyldelse. For Jystrup Sø er de anvendte virkemidler ikke tilstræk- kelige til at opnå fuld målopfyldelse. Der skal derfor findes yderligere indsats. Der findes imidlertid ikke virkemidler nok på nuværende tidspunkt, derfor har søen fået fristforlængelse.

4.30 Karls Mose

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Karls Mose er beliggende på Sydsjælland lige øst for Bøgesø i Næst- ved Kommune. Der er ingen kendte tilløb til søen. Rørsumpen er smal og består hovedsagelig af tagrør iblandet dunhammer. Der er ikke registreret undervandsplanter i søen. Fosforkoncentrationen i søen er høj. Dette skyldes dels tilledning af spildevand og dels udsætning og fodring af ænder. Fiskebestanden er ikke undersøgt, men der er observeret gedde, skalle og suder og en enkelt død aborre.

Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

3. Søer, side 28

Indsats Miljømålet for søerne er ikke opfyldt. Den allerede vedtagne indsats gør, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

4.31 Klarsø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Klarsø er en lille, lavvandet, opstemmet skovsø beliggende i Ringsted kommune.

Tilstanden er ukendt.

Belastning Søen har ingen spildevandstilledning og oplandet er lille.

Indsatsbehov Søens tilstand er ukendt, og der planlægges derfor ikke en indsats for søen i denne planperiode, men tilstanden må ikke forringes. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.32 Kongskilde Møllesø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Kongskilde Møllesø beliggende vest for Tystrup Sø i Sorø Kommune er en lille lavvandet sø på ca. 3 ha. Ved søen ligger Kongskilde Fri- luftsgård, som hører under Skov- og Naturstyrelsen. Her findes na- turvejledere og mange skoler m.v. bruger stedet, herunder søen til undervisning og undersøgelser af forskellig art.

Kongskilde Møllesø gror til med åkander hen over sommeren, således at der næsten ikke er noget frit vandspejl. Ved vegetationsundersø- gelse i 2007 blev der også fundet hornblad, som den eneste under- vandsart. Der er tidligere fundet kruset vandaks. Søen er under tilgroning.

Søen er næringsrig med høje koncentrationer af fosfor, og tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet. Klorofylindholdet målt i 2007 er det laveste (sommergennemsnit) der indtil videre er målt.

3. Søer, side 29

Sedimentet er undersøgt 2 steder i søen i 2003. Fosforindholdet ligger under gennemsnittet for en lang række undersøgte søer i Dan- mark.

Opholdstiden i søen er meget kort.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

4.33 Korsgaard Sø

Målsætning Målsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (2,8 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand Korsgård Sø ligger på det centrale Østlolland ved Store Musse. Den kaldes også Store Musse Sø. Søen er en tidligere grusgrav, hvor ind- vindingen sluttede i halvfjerdserne. Det er en lavvandet sø uden tilløb eller afløb. Der oppumpes af og til vand fra grusgrav øst for søen. Der er stejle skrænter ned til søen og der er ikke etableret nogen betyde- lig bredvegetation. Der har været en kraftig grødevækst, men den blev standset i 1990 ved vandstandshævning. Søen anvendes til Put & Take på regnbueørreder. Der er desuden udsat almindelige fersk- vandsfisk.

Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Det er ikke muligt at opgøre en belastning af søen.

Indsats Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.34 Langedam

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

3. Søer, side 30 Tilstand Langedam ved Haslev er en af søerne i en række af karpedamme under Gisselfeld Kloster. Langedam modtager vand fra den op- strømsliggende Sivdam. Dammenes funktion til opdræt ophørte i 1960´erne. Der har været opdræt under Gisselfeld kloster i ca. 400 år, og i den periode har søen jævnligt været tømt for vand. Søens tilstand er ikke særlig godt undersøgt.

Ud fra målinger i 2007 bedømmes tilstanden som god ud fra klorofylindholdet.

Belastning Den eksterne belastning af søen er lille. Der er spredt bebyggelse i oplandet og der foregår muligvis udsætning af ænder.

Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.35 Lejsø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse Lejsø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 165 (Sprogø og Halskov Rev) med naturtypen 1150: Kystlaguner og Strandsøer. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F98 (Sprogø og Halskov Rev).

Tilstand Lejsø er en meget lavvandet sø beliggende ud til kysten ved Korsør i Slagelse Kommune. Søen har store vandstandssvingninger, og er nogen gange næsten helt udtørret i sensommeren/efteråret. Udgrav- ningen til jernbanetunnellen under Storebælt har sandsynligvis påvir- ket vandstanden i søen, og der bliver derfor pumpet vand tilbage i søen. Vandstanden er normalt 0,2 – 0,3 meter. Ejeren har imidlertid gravet en rende fra søen ud til Storebælt. Det nære område omkring søen afgræsses af køer, som også går ud i søen for at drikke. Ved meget høj vandstand i Storbælt, når vandet ind i søen og saliniteten er derfor meget svingende.

Lejsø er i nyere tid kun undersøgt i 2003. Her var næringsstofkoncen- trationerne forholdsvis høje og tilstanden er bedømt ringe ud fra klorofylindholdet. Sedimentet havde en lav koncentration af fosfor sam- menlignet med gennemsnittet fra undersøgelser af en lang række søer i Danmark.

Der er tidligere – i starten af 80´erne – observeret børstebladet vandaks og kransnålalger i søen samt en del trådalger.

Belastning Søen belastes fra de dyrkede arealer i oplandet.

3. Søer, side 31 Indsatsbehov Miljømålet for Lejsø er ikke opfyldt, og der er opgjort en særskilt indsats for søen. Der mangler viden om den interne belastning i søen. Lejsø er en meget lavvandet, hvor køerne går i vandet, som ikke er indhegnet, hvilket formentlig tilfører en del næringsstoffer til søen. For Lejsø er de anvendte virkemidler ikke tilstrækkelige til at opnå fuld målopfyldelse. Der skal derfor findes yderligere indsats. Der findes imidlertid ikke virkemidler nok på nuværende tidspunkt, derfor har søen fået fristforlængelse for opfyldelse af miljømålet.

4.36 Linde Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (23 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand Lindesø ligger i et skovområde syd for Ørslev ved Vordingborg. Linde- søerne består af 3 tørvemoser. Alle undersøgelser er foretaget i det nordøstlige bassin. Oplandet til moseområdet er relativt stort og be- står hovedsageligt af skov og landbrugsarealer. Afløbsforholdene i området er ikke kendt. Søen har en udbredt rentvandsvegetation med blandt andet arter af blærerod.

Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse i oplandet.

Indsats Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.37 Lyngmosen Falkerslev

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse Lyngmosen Falkerslev indgår i udpegningsgrundlaget for Na- tur2000området 175 (Horreby Lyng og Listrup Lyng) med naturtypen 3150 og 3160: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks og brunvandede søer og vandhuller. Den er desuden omfattet af Habitatområdet H154 (Horreby Lyng).

Tilstand Mosen er beliggende syd for Falkerslev i Guldborgsund Kommune og består af flere bassiner. Bassinerne i mosen er opstået ved tørveskæring. Mosen modtager vand fra Falkerslevløbet samt Ertesnareløbet og afvandes via Horreby Lyng-løbet til Fribrødre å-systemet. Oplandsopgørelsen gælder for alle bassiner tilsammen.

3. Søer, side 32

Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Spildevandet fra Falkerslev bliver tilledt det vestligste bassin. Tidlige- re er spildevandet kun blevet renset mekanisk i hustanke. I 1996 er byen blevet kloakeret og et nyt biologisk renseanlæg taget i brug. Der er spredt bebyggelse i mosens opland.

Indsatsbehov Lyngmosen Falkerslev opfylder ikke målsætningen pga. ekstern belastning. Der er derfor opgjort en særskilt indsats for søen. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

I Lyngmosen Falkerslev er der yderligere konstateret andeop- dræt/fordring af ænder som også bidrager til næringsstoftilførslen. Indsatsbehovet forudsætter, at der ikke er andeopdræt ved søen. I modsat fald skal der gennemføres en supplerende indsats overfor fosfortilførslen fra andre kilder svarende til tilførslen fra andeopdræt- tet.

4.38 Magleby Lung

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse Magleby Lung indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 162 (Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyt- telsesområdet F95 (Skælskør Nor, Skælslør Fjord og Gammelsø).

Tilstand Magleby Lung er beliggende ved Skælskør i Slagelse Kommune. Tilstanden ukendt.

Belastning Søen modtager vand fra spredt bebyggelse. Oplandet til søen er lille.

Indsatsbehov Søens tilstand er ukendt, og der planlægges derfor ikke en indsats for søen i denne planperiode, men tilstanden må ikke forringes. Søen har derfor fået fristforlængelse for opfyldelse af miljømål. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.39 Maribo Søndersø

Målsætning

3. Søer, side 33 Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse Maribo Søndersø indgår i udpegningsgrundlaget for Na- tur2000området 177 (Maribosøerne) med naturtyperne 3140: Kalkri- ge søer og vandhuller med kransnålalger og 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F87 (Maribosøerne) og Habi- tatområdet H156 (Maribosøerne). Søen er desuden udpeget som ba- devandssø (jf. badevandsdirektivet).

Tilstand Maribo Søndersø er næringsrig og lavvandet med en artsrig rørskov domineret af tagrør, dunhammer og den sjældne hvas avneknippe. Undervandsvegetationen er meget artsrig (29 arter) og i fremgang og med mange vandaksarter og kransnålalger. At søen er næringsrig skyldes dels den interne belastning fra tidligere tider næringsstoftil- førsel og vandtilskuddet fra den belastede Hejrede Sø. Der blev i 1991 påbegyndt et biomanipulationsprojekt for at ændre den skæve fiskesammensætning. Fiskeundersøgelser har vist, at fiskesammen- sætningen siden 1989 har ændret sig væsentligt. Der er blevet færre fredfisk (brasen og skaller), mens specielt de rovlevende aborrer er gået frem. Pigsmerling, som er på Habitatsdirektivets bilag 4-liste, er fundet i søen.

Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen belastes med spildevand fra spredt bebyggelse og regnbetingede udledninger.

Indsats Maribo Søndersø opfylder ikke målsætningen pga. ekstern belastning. Der er derfor opgjort en særskilt indsats for søen. Med den foreslåede indsats forventes søen at opfylde sin målsætning i 2015.

4.40 Mortenstrup Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse Mortenstrup Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 146 (Hejrede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks.

Tilstand Mortenstrup Sø beliggende i Ringsted Kommune er en lille, lavvandet og stærkt eutrofieret sø. Søen ligger i et skovområde. Den har høje næringsstofkoncentrationer og klorofyl-a værdier. Store dele af søen består af meget blød mudderbund. Undersøgelser af sedimentet viser imidlertid, at fosforkoncentrationen ligger under gennemsnittet for en lang række danske søer, men pga. af den lave dybde og det ringe vandvolumen, har det sandsynligvis stor betydning for søens tilstand.

3. Søer, side 34 Der er ingen undervandsvegetation i søen. I den nordlige ende af søen findes et lille område med gul åkande.

Søen har gennem tiderne modtaget end del spildevand og der fodres ænder i og ved søen.

Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Der tilledes spildevand fra spredt bebyggelse. Der drives karpefiskeri i søen.

Indsatsbehov Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Der er opgjort en indsats for søen. De anvendte virkemidler er imidlertid ikke tilstrækkelige til at opnå fuld målopfyldelse. Der skal derfor findes yderligere indsats. Der findes imidlertid ikke virkemidler nok på nuværende tidspunkt, derfor har søen fået fristforlængelse. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre må- lopfyldelse i 2015. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. Der er konstateret andeop- dræt i søen som også bidrager til næringsstoftilførslen. Indsatsbeho- vet forudsætter dog, at der ikke er andeopdræt ved søen. I modsat fald skal der gennemføres en supplerende indsats overfor fosfortil- førslen fra andre kilder svarende til tilførslen fra andeopdrættet.

4.41 Møllesø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l).

Tilstand Møllesø ligger nord for Virket i Guldborgsund Kommune og er del af Fribrødre Åsystemet. Søen er opstået i et dødishul. Langs den vestlige bred yder skovklædte skrænter en beskyttelse mod vinden. Mod øst og nord ligger marker helt ned til søen. Tagrør og kogleaks dominerer i rørsumpen, der er kraftigt udviklet i den nordlige ende. Søen har ingen overjordiske tilløb og afvandes via det delvist rørlagte Dalbyløb. Sukkerfabrikken i Nykøbing har siden 1945 haft tilladelse til via en rørledning, at pumpe vand fra Møllesø over vandskellet og ned i Hulsø. Det betød blotlæggelse af store dele af littoralzonen til skade for muslinger og andre bunddyr. Rørledning er nu fjernet og der pumpes ikke mere fra søen. Søen er undersøgt grundigt i 2003 med henblik på udarbejdelse af en handlingsplan for forbedring af søens tilstand.

Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Der er spredt bebyggelse i søens opland.

Indsats Søen forventes at opfylder miljømålet i 2015, så der er ikke behov for

3. Søer, side 35 særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.42 Nakskov Indrefjord

Målsætning Målsættes godt potentiale med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse Nakskov Indrefjord indgår i udpegningsgrundlaget for Na- tur2000området 179 (Nakskov Fjord og Indrefjord) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F88 (Nakskov Fjord og Indrefjord).

Tilstand Nakskov Indrefjord ligger på Vestlolland lige syd for Nakskov by. Ind- til 1850´erne var Indrefjorden den inderste del af den daværende Albue Fjord. Efter omfattende byggerier af diger, sluser og pumpesta- tioner fremtræder Indrefjorden i dag som en brakvandssø med afløb via en sluse til Nakskov Havn. Indrefjorden modtager hovedparten af sit vand fra Halsted Å og Ryde Å, hvorfra vandet pumpes op. Fosfor- belastningen af Indrefjorden er faldet betydeligt siden slutningen af 1980´erne i takt med udbygningen af de kommunale renseanlæg. Der har ikke kunne spores en tilsvarende nedgang i belastningen med kvælstof, som hovedsageligt udvaskes fra de dyrkede arealer. Under- vandsvegetationen forsvandt i 1950èrne, men i 1998 havde den atter etableret sig. Indholdet af fosfor i sedimentet er relativ lavt, og hovedparten er mere eller mindre fast bundet til organisk stof. Den ringe vanddybde betyder imidlertid, at den fosformængde fra sedimentet, som går i opløsning, får relativ stor betydning for fosforkoncentrationen i søvandet. Den befinder sig i en ustabil tilstand og kan derfor atter udvikle sig i retning af en uklar tilstand, hvor undervandsvegetationen forsvinder.

Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Indrefjorden belastes med spildevand fra regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse og renseanlæg.

Indsatsbehov Naksov Indrefjord opfylder ikke målsætningen pga. ekstern belastning. Der er derfor opgjort en særskilt indsats for søen. Med den fo- reslåede indsats forventes søen at opfylde sin målsætning i 2015.

4.43 Nielstrup Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse Nielstrup Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 161 (Søer ved Bregentved og Gisselfeld) med naturtypen 3150: Næ-

3. Søer, side 36 ringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F101 (Søer ved Bregentved og Gisselfeld).

Tilstand Nielstrup Sø er beliggende lige nord for Nielstrup i Faxe Kommune. Nielstrup Sø er dannet ved opstemning af et tilløb til Susåen. Op- stemningen er i sin tid sket med henblik på opdræt af karper.Der er ingen overfladiske tilløb til søen, men drænledninger fra de omkringliggende marker afleder til søen. Afløb sker gennem et stigbord til Tilløb til Suså. Søens opland består overvejende af dyrkede arealer. I 2002 blev der lavet en grundig undersøgelse af søen med henblik på at lave en handlingsplan til forbedring af vandkvaliteten, som samti- digt tog hensyn til det rige fugleliv ved søen.

Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen er meget næringsrig på grund af tilledning af næringsstoffer fra spredt bebyggelse og fra de mange fugle, heraf mange sjældne yng- lefugle, der opholder sig ved søen.

Indsatsbehov Søen opfylder ikke miljømålet på nuværende tidspunkt. P.g.a. naturligt forekommende fugleliv er det usikkert om den indsats der inden 2015 skal reducere tilførslen af næringsstoffer er tilstrækkelig til at søen kan opfylde målsætningen. Søen har derfor fået fristforlængelse for opfyldelse af miljømålet.

4.44 Nysø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Nysø er en VMPII sø etableret i 2004. Den er beliggende ved Antvor- skov i Slagelse Kommune

Tilstanden er ukendt.

Belastning

Indsatsbehov Søens tilstand er ukendt, og der planlægges derfor ikke en indsats for søen i denne planperiode, men tilstanden må ikke forringes. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.45 Nørremose

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

3. Søer, side 37 Tilstand Nørremose er beliggende nord for Munke Bjergby i Sorø Kommune. Den består af 2 større søbassiner og et mindre antal damme med et samlet areal på 39 ha.

Tilstanden er ukendt.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse og fra regnbetingede udledninger. Søen har et forholdsvis stort opland, og en stor del er opdyrket.

Indsatsbehov Søens tilstand er ukendt, og der planlægges derfor ikke en indsats for søen i denne planperiode, men tilstanden må ikke forringes. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.46 Nørresø v. Maribo

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Nørresø er den sidst beliggende i Maribosø-komplekset. Søen er delt af motorvejsgennemføringen i to bassiner. Det nordlige bassin kaldes Nørresø og det sydlige kaldes Pensylvanien. Vandkvaliteten i Nørresø er meget afhængig af forholdene i de opstrøms liggende søer. Som- mervandstanden for både Søndersø og Nørresø reguleres ved stigbord ved udløb til Hunse Å. Søen har tidligere været kraftig spilde- vandsbelastet. Den har ofte en ringe sigtdybde. Der har i de senere år udviklet sig en undervandsvegetation.

Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen belastes med spildevand fra regnbetingede udledninger og spredt bebyggelse.

Indsats Søen opfylder ikke miljømålet pga. ekstern belastning. Der er derfor opgjort en særskilt indsats. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyl- delse i 2015. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. Søen har derfor fået fristforlæn- gelse for opfyldelse af miljømålet.

4.47 Omø Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

3. Søer, side 38 International beskyttelse Omø Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 162 (Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø)) med naturtypen 1150: Kystlaguner og Strandsøer. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F96 (Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø).

Tilstand Omø Sø er en lille lavvandet Sø beliggende på øen Omø og tilhørende Slagelse Kommune. I starten af 1980´erne er det observeret, at stort set hele søbunden var dækket af undervands -vegetation.

Tilstanden er i øvrigt ukendt.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

Indsatsbehov Søens tilstand er ukendt, og der planlægges derfor ikke en indsats for søen i denne planperiode, men tilstanden må ikke forringes. Søen har derfor fået fristforlængelse for opfyldelse af miljømålet. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.48 P. Hansens Grusgrav

Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (8,9 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand P. Hansens Grusgrav ligger i Sakskøbing i et rekreativt område omkring idrætshallen og stadion. Søen blev etableret i begyndelsen af 60'erne i en tidligere grusgrav. Den er meget dyb i forhold til sin beskedne udstrækning og danner springlag hvert år. Søen er uden overjordiske til- og afløb, men der bliver tilledt vand fra en grundvandssænkning ved idrætshal- len, samt overfladevand fra oplandet. Den er tidligere blevet tilledt grundvand fra afværgeboringer i forbindelse med en konstateret foru- rening af byens grundvandsreserver. Der foregår en del lystfiskeri i søen, som ejes af Guldborgsund Kommune.

Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning

Indsats Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.49 Pedersborg Sø

3. Søer, side 39

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Pedersborg Sø er beliggende ved Sorø By. Den er den mindste af de 3 søer, som kaldes Sorø-søerne, der også tæller Sorø Sø og Tuel Sø. Pedersborg Sø er 14 ha og har en max. dybde på 5,7 meter og en middeldybde på 2,9 meter. Søen modtager vand fra den noget renere Sorø Sø.

Pedersborg Sø er senest undersøgt i 2007. Fosforkoncentrationen (sommermiddel) ligger på ca. 100 µg/l og der er ingen udvikling at spore. Kvælstofkoncentrationen ligger på ca. 1 mg/l, hvilket er lidt lavere end i slutningen af 1990´erne. Tendensen er dog ikke signifikant. Det samme gælder korofyl-a koncentrationen. Tilstanden er moderat bedømt ud fra Klorofylindholdet.

Der er ingen vegetation i søen udover hvid- og gul åkande.

Fiskebestanden i søen er domineret af små aborrer og små og mel- lemstore skaller. Derudover er der fanget ål, brasen, flire, gedde, hork, regnløje samt rudskalle. Rovfiskenes andel udgør godt 8 % (vægtmæssigt) af den samlede fiskebestand. Der findes også karper og karpefiskeri og fodring af karper finder sted i søen.

Tilstanden er moderat bedømt ud fra Klorofylindholdet.

Belastning Pedersborg Sø modtager spildevand fra spredt bebyggelse. Op- holdstiden i søen er kort. Oplandet er forholdsvis stort.

Indsatsbehov Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Der er ikke opgjort en særskilt indsats, idet belastningsopgørelsen for søen er usikker. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

4.50 Pederstrup Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Pederstrup Sø ligger i den fredede Reventlowpark på det nordvestlige Lolland i Lolland Kommune. Der er ingen tilløb til søen, og der er af- løb i søens nordlige ende. Afløbet løber sammen med Kasbæk, der løber vest for søen. Der tilledes ikke spildevand til søen. Der konstateres visse år undervandvegetation bestående hovedsagelig af torn- frøet hornblad, men oftest er der ingen undervandsplanter. Fly- debladsvegetationen består af hvid åkande. Rørsumpen er i søens sydlige ende meget artsrig, men domineres af tagrør. Der er i 1997/98 udarbejdet en handleplan for søen , hvor det er foreslået, at der ledes vand fra Kasbæk ind i søen, mens vandløb nr. 44 foreslås fortsat ledt udenom. I 1999 og 2000 er der udsat geddeyngel for at bedre søens tilstand.

3. Søer, side 40

Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning

Indsats Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Der er ikke opgjort en særskilt indsats, idet belastningsopgørelsen fra oplandet er usikker. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

4.51 Ravnstrup Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Ravnstrup Sø ligger 2 km vest for Herlufmagle i et landskab præget af nord-syd gående tunneldale. Søen, som er opstået i en af disse tunneldale, modtager vand fra Hedebæk og har åbent afløb til Torpe Kanal. En indsnævring på midten deler søen i et nordligt og et sydligt bassin. Bassinerne er lavvandede og omkransede af rørskov bestående hovedsagelig af tagrør. Smålunde med gamle egetræer omkranser søen. Mens bunden i nordbassinet stort set er bar, har bunden i sydbassinet været dækket af hornblad. Søen ejes af Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening og er udlagt som fuglereservat. Vandstanden blev hævet i 2000 for at bedre vandkvaliteten. Efter en grundig un- dersøgelse blev der i 2001 udarbejdet en handlingsplan med henblik på at bedre søens tilstand. Som resultat heraf blev der over en 3- årsperiode udsat geddeyngel for at reducere mængden af fredfisk.

Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Der udledes spildevand fra den spredte bebyggelse i oplandet. Desu- den modtager søen spildevand fra regnbetingede udledninger.

Indsatsbehov Søen opfylder ikke miljømålet pga. ekstern belastning. Der er derfor opgjort en særskilt indsats for søen. Med den foreslåede indsats forventes søen at opfylde sin målsætning i 2015.

4.52 Remkolde Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Remkolde Sø ligger nordvest for Vordingborg i Vordingborg Kommu- ne. Søen er dannet ved tørvegravning, og består af flere bassiner. Alle tilsyn er foretaget i det østlige bassin. Søen er næringsrig med en rørsump næsten hele vejen rundt, fortrinsvis bestående af tagrør og dunhammer. På de lavvandede områder breder vandpileurt sig. Der er fundet lidt børstebladet vandaks og kransnålalger i 1996.

3. Søer, side 41

Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søens opland består af dyrkede arealer med en enkelt ejendom. Der udsættes og fodres ænder i søen.

Indsats Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Der er ikke opgjort en særskilt indsats, idet belastningsopgørelsen er usikker. Fristen for målopfyl- delse udskydes derfor til næste planperiode.

4.53 Rosengård Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Rosengård sø beliggende ved Kværkeby i Ringsted Kommune, er en lille lavvandet sø på 10 ha. Søen er meget næringsrig med høje koncentrationer af både fosfor og kvælstof. Søen er undersøgt i 1999, 2002 og 2005. Det ser ud til at fosforkoncentrationen er faldende gennem undersøgelsesperioden, mens kvælstofkoncentrationen er uændret i perioden. Klorofyl-a koncentrationen er også faldende. Ni- veauet for både fosfor og klorofyl-a er dog stadigvæk højt. Indholdet af fosfor i sedimentet ligger højere end gennemsnittet for en lang række undersøgte søer i Danmark.

Der er ingen undervandsplanter i søen. Fiskebestanden består hovedsageligt at skaller og aborrer og rovfiskene udgør 37 % (vægt %) af den samlede bestand.

Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse. En stor del af oplandet til søen er opdyrket.

4.54 Røgbølle Sø

Målsætning Målsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (9,4 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

International beskyttelse Røgbølle Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 177 (Maribosøerne) med naturtypen 3140: Kalkrige søer og vandhul-

3. Søer, side 42 ler med kransnålalger. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttel- sesområdet F87 (Maribosøerne) og Habitatområdet H156 (Maribo- søerne).

Tilstand Røgbølle Sø er en af de fire søer i Maribosøkomplekset. Søen ligger opstrøms Maribo Søndersø og er den sø i søkomplekset med den bedste vandkvalitet . Den har udbredt undervandsvegetation af vekslende sammensætning. I 2001 konstateres den udryddelsestruede art Stor Najade i søen. Denne art er nu også fundet i Hejrede Sø. Der er tre kendte tilløb til søen. To i søens sydlige ende fra Sørup og fra Røgbølleløbet via en lille lavvandet sø, og et i søens nordlige ende, der udmunder tæt ved afløbet fra søen i dens nordvestlige ende. Røgbølle Sø er en vigtig fuglelokalitet og i vinterperioden er der mange rastende fugle ved og i nærheden af søen. Røgbølle Sø hører da også under det internationale vandfugle- og fuglebeskyttelsesområde omkring Maribosøkomplekset. En fiskeundersøgelse i 2004 viste, at bestanden af rovfisk er i fremgang. Pigsmerling, som er på Habitats- direktivets bilag 4-liste, er fundet i søen.

Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Indtil starten af 1993 blev der tilledt spildevand fra spredt og by- mæssig bebyggelse. I 1993 blev spildevandet fra Krønge afskåret, således at der nu kun tilledes spildevand fra spredt bebyggelse.

Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.55 Sivdam

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Sivdam ved Haslev er en af søerne i en række af karpedamme under Gisselfeld Kloster. Sivdam har afløb til Langedam. Dammenes funktion til opdræt ophørte i 1960´erne. Søens tilstand er ikke særlig godt undersøgt.

Ud fra ganske få målinger i 2007 bedømmes tilstanden som dårlig ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen har en meget lille ekstern belastning. Muligvis udsætning af ænder.

3. Søer, side 43 2015. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

4.56 Skagesø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse Skagesø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 162 (Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø)) med naturtypen 1150: Kystlaguner og Strandsøer. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F96 (Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø).

Tilstand Skagesø er beliggende på Agersø ud for Skælskør i Slagelse Kommu- ne. Søen er meget lavvandet.

I starten af 1980´erne er der observeret stor udbredelse af undervandsvegetation.

Tilstanden er i øvrigt ukendt.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

Indsatsbehov Søens tilstand er ukendt, og der planlægges derfor ikke en indsats for søen i denne planperiode, men tilstanden må ikke forringes. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.57 Skerne Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Skerne Sø ligger på Nordfalster øst for Nørre Alslev. Det er en lille lavvandet sø, der gennemstrømmes af Gundslev Å. Oplandet er meget stort og opholdstiden er følgelig meget lille. Oplandet er domineret af landbrugsarealer. Der foreligger et restaureringsprojekt, der anbefaler etablering af en forsø. I 1996 blev søen intensivt undersøgt og den udar- bejdede handlingsplan anbefaler, at spildevandet fra Skerne skal ren- ses for fosfor, at belastningen fra overløbsbyg-værkerne reduceres og at udledningen af fosfor fra den spredt bebyggelse nedsættes.

Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet.

3. Søer, side 44

Belastning Søen er belastet fra overfaldsbygværker i Nørre Alslev og spildevand fra Skerne. Udsætning og fodring af ænder bidrager til næringsstoftil- førslen.

Indsatsbehov Søen opfylder ikke målsætningen pga. ekstern belastning. Der er derfor opgjort en særskilt indsats. For Skerne Sø er de anvendte virkemidler ikke tilstrækkelige til at opnå fuld målopfyldelse. Der skal derfor findes yderligere indsats. Der findes imidlertid ikke virkemidler nok på nuværende tidspunkt, derfor har søen fået fristforlængelse. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som kan være til hinder for målopfyldelse efter der er foretaget indsats. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse.

I Skerne Sø er der yderligere konstateret andeopdræt/fordring af ænder som også bidrager til næringsstoftilførslen. Indsatsbehovet forudsætter, at der ikke er andeopdræt ved søen. I modsat fald skal der gennemføres en supplerende indsats overfor fosfortilførslen fra andre kilder svarende til tilførslen fra andeopdrættet.

4.58 Skjoldenæsholm Gårdsø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Skjoldenæsholm Gårdsø beliggende i Ringsted Kommune er en lille, lavvandet sø. Den er beliggende op til Skjoldenæsholm Gods, som i dag fungerer som kongres- og kursuscenter. Skjoldenæsholm Gårdsø har gennem tiderne modtaget en del spildevand. Søen har høje koncentrationer af fosfor og kvælstof samt klorofyl-a. Der er ingen undervandsvegetation i søen.

Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse. Kun en lille del af oplandet er opdyrket.

3. Søer, side 45

4.59 Skudeløbet

Målsætning Målsættes godt potentiale med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Skudeløbet er beliggende helt ud til kysten vest for Slagelse. Skude- løbet er en afskåret ”arm”, hvor Tude Å tidligere havde sit udløb i havet. I forbindelse med etablering af det nuværende forløb af udlø- bet opstod Skudeløbet. Skuldeløbet er forbundet med Tude Å på den nederste strækning inden udløbet i havet via 2 store betonrør. P.g.a. tidevandssvingninger løber der både vand ind og ud af søen via disse rør. Vestsjællands Amt startede i samarbejde med Slagelse Kommune et projekt op, som skulle forbedre vandkvaliteten i Skudeløbet. Pro- jektet blev dog ikke færdigt inden amtets nedlæggelse, og det er nu kommunen der har opgaven. Tilstanden i søen er påvirket af, at der kommer en del organisk materiale ind i søen via de 2 betonrør, bl.a. tang som skyller ind fra kysten. Saliniteten i søen svinger meget af- hængig af vandtilførslen fra Tude Å/havet.

Næringsstofkoncentrationerne er forholdsvis høje og tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet. Der er ingen undervandsvegetation i søen.

Indholdet af fosfor i sedimentet svinger afhængig af hvor prøven er taget, men koncentrationerne er ikke høje og ligger under gennemsnittet for målinger foretaget i en lang række danske søer. Alle prøver er taget i søens nordlige, ”cirkulære” del.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

4.60 Sorø Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l).

International beskyttelse Søen er udpeget som badevandssø (jf. badevandsdirektivet).

Tilstand Sorø Sø er beliggende ved Sorø Akademi og by og er den største (209 ha) af de 3 såkaldte Sorøsøer, som udover Sorø Sø udgøres af Pedersborg Sø og Tuel Sø. Sorø Sø er en dyb sø med en max. dybde på 12,8 meter og en middeldybde på 5 meter. Der bades i søens

3. Søer, side 46 nordlige ende og flere fritidsklubber med sejlads (kano, kajak m.v.) holder til ved og i søen. Der erhvervs- og lystfiskes i søen.

Søen har i mange år modtaget spildevand, men senest i midten af 1970´erne blev meget af det afskåret. Søen modtager dog stadigvæk spildevand fra spredt bebyggelse.

Fosforkoncentrationen (sommermiddel) i søen ligger under 60 µg/l ved seneste undersøgelse i 2001 og har faldende siden slutningen af 1980´erne (dog vurderet med færre målinger flere af måleårene). Kvælstofkoncentrationen (sommermiddel) ligger under 0,8 mg/l ved undersøgelsen i 2001. Den har tidligere ligget højere, der er dog ingen udvikling at spore med de nuværende målinger.

Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet (2001). Det har dog tidligere ligget højere, og kun yderligere undersøgelser kan afdække om det er et stabilt niveau.

Undervandsvegetationen har været undersøgt flere gange siden 1988, men der er ikke opgjort en decideret dækningsgrad. Der er fundet 12 forskellige undervandsarter i søen, og dybdegrænsen er bestemt til 2,5 meter.

Der har været sat geddeyngel ud i søen.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

Indsatsbehov Søen opfylder ikke miljømålet pga. ekstern belastning. Der er derfor opgjort en særskilt indsats for søen. Med den forventede indsats forventes søen at opfylde sin målsætning i 2015.

4.61 Strandby Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Strandby Sø ligger i et privat naturplejeområde tæt ved Guldsborg- sund i Guldborgsund Kommune. Søen er etableret i forbindelse med gravearbejde ved anlæggelsen af Frederik d. IX’s bro. Strandby Sø er forholdsvis dyb og afløbet reguleres ved et stigbord. Vandspejlet er afhængig af vandstanden i Guldborgsund. Søen har ikke siden 1973 fået tilført spildevand fra Strandby. Ved undersøgelser i 2000 blev der fundet en sparsom fiskebestand og ingen undervandsvegetation. Der har tidligere været udsat ørreder. Store mængder af troldænder raster i søen. Ejeren oplyser, at der er en del kildevæld i søen. Efter en grundig undersøgelse er der udarbejdet en handlingsplan til forbedring af søens tilstand. Heri foreslås der blandt andet udsætning af geddeyngel til reduktion af mængden af fredfisk. Dette er sat i værk først gang i 2004.

Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet.

3. Søer, side 47 Belastning Søen modtager spildevand fra en enkelt ejendom i oplandet.

Indsatsbehov Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Der er ikke opgjort en særskilt indsats, idet belastningsopgørelsen for søen er usikker. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

4.62 Studentersø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Studentersø er en lille sø beliggende i udkanten af Slagelse by. Søen har et meget lille opland, som hovedsageligt består af skov. Søen har stor rekreativ værdi.

Søen er med års mellemrum undersøgt siden 2000. Der er ingen udvikling at spore. Sommermiddelkoncentrationen for fosfor er for alle undersøgelsesår lige over 100 µg/l, mens kvælstofkoncentrationen ligger på 1,2 mg/l eller højere. Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.

Der er stort set ingen undervands- eller flydebladsvegetation i søen. Sedimentets indhold af fosfor ligger under gennemsnittet for målinger foretaget i en lang række søer, og indholdet af jern gør formentlig at fosfor bindes i sedimentet.

Der drives karpefiskeri i søen (med fodring) og der er en fast stor bestand af ænder, som i stort omfang fodres med brød og lignende.

Belastning Søen får lidt spildevand fra spredt bebyggelse. Oplandet er lille og består hovedsageligt af skov.

4.63 Svanesø

3. Søer, side 48 Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Søen, som ligger i Sakskøbing anlæg, er etableret i en tidligere grusgrav. Der er afløb i søens sydlige ende med forbindelse til Sakskøbing Å. Oplandet er lille og består hovedsagelig af park. Der er ingen direkte udledninger hertil, bortset fra overfladevand, men søen er tidligere blevet tilledt spildevand. Da den er godt beskyttet mod vind af omkransende træer, danner den til tider springlag i sommerperioden. Søen er uden undervandsvegetation. Ved en fiskeundersøgelse i 1996 blev der fundet en sparsom bestand af ål, karuds, løje, skalle og rudskalle, men ingen rovfisk. I 1998-1999 er der udsat geddeyngel samt store aborre i søen. Der er ligeledes gjort forsøg med udplantning af kruset vandaks og kransnålalger. Der forgår en del lystfiskeri i Svane Sø. Der er i 1998 udarbejdet en handleplan med forslag til indgreb, som kan bedre tilstanden i søen.

Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning

4.64 Svenstrup Lergrav

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Svenstrup Lergrav er en lille sø beliggende ved Korsør i Slagelse Kommune.

Søens tilstand er ukendt.

Belastning Søen modtager lidt spildevand fra spredt bebyggelse samt regnbetingede udløb. Oplandet er lille og opholdstiden forholdsvis lang.

4.65 Sø nord for Nakskov

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

3. Søer, side 49

Tilstand Tilstanden er ukendt, da der ikke er udtaget prøver.

Belastning Søen modtager spildevand fra regnbetingede udledninger.

Indsatsbehov Søernes tilstand er ukendt, og der planlægges derfor ikke en indsats for søen i denne planperiode, men tilstanden må ikke forringes. Fri- sten for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Det skal sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.66 Sø ved Bromme

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l).

Tilstand Tilstanden er ukendt.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

4. 67 Sø ved Kallø Grå

Målsætning Målsættes godt potentiale med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse Søen ved Kallø Grå indgår i udpegningsgrundlaget for Na- tur2000området 173 (Smålandsfarvandet, Rødsand, Guldborgsund, Bøtø Nor). Naturtypen er ukendt. Den er omfattet af Fuglebeskyttel- sesområdet F85 (Smålandshavet nord for Lolland) og Habitatområ- det H152 (Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand).

Tilstand Ukendt, da der ikke er udtaget prøver i søen.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

Indsatsbehov Søernes tilstand er ukendt, og der planlægges derfor ikke en indsats

3. Søer, side 50 for søerne i denne planperiode, men tilstanden må ikke forringes. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Det skal sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.68 Sø Ved Korsør Nor

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Tilstanden er ukendt.

Belastning Ukendt

4.69 Sø ved Døjringe

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Tilstanden er ukendt.

Belastning Søen belastes med spildevand fra spredt bebyggelse og renseanlæg.

4.70 Søgård Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Søgård Sø, som ejes af Søgård Gods, ligger omkring 1 kilometer vest for Herlufmagle i Næstved Kommune. Den er beliggende i en snæver tunneldal, der strækker sig i nordvestlig retning i fortsættelse af Mo- genstrup Ås. Søen har et tilløb i den sydøstlige ende ved dæmningen, kaldet Vinkælderrenden, samt et mindre tilløb i sydenden kaldet Sø- gårdsgrøft. Afløbet er i søens nordlige ende og kaldes Vase Grøft. Den

3. Søer, side 51 sydlige ende af søen er stort set afskåret fra resten af søen og fuld- stændig tilgroet. Afsnøringen er forstærket af menneskelig indgriben i form af en dæmning. En stor del af vandoverfladen er dækket af åkander i sommerperioden. I et forsøg på at begrænse denne flydebladsvegetation blev der i 1987 udsat græskarper. På grundlag af en handlingsrapport er der over 3 år udsat geddeyngel i søen. Ligele- des er den kraftige vegetation af åkander blevet beskåret. Der ud- sættes ænder i søen med henblik på jagt. Pigsmerling, som er på Habitatsdirektivets bilag 4-liste, er fundet i søen.

Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen belastes med spildevand fra spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger og renseanlæg. Udsætning og fodring af ænder.

Indsats behov Søen opfylder ikke målsætningen pga. ekstern belastning. Der er derfor opgjort en særskilt indsats for søen. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som kan være til hinder for målopfyldelse efter der er foretaget indsats. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til må- lopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

I Søgård Sø er der yderligere konstateret andeopdræt/fordring af ænder som også bidrager til næringsstoftilførslen. Indsatsbehovet forudsætter, at der ikke er andeopdræt ved søen. I modsat fald skal der gennemføres en supplerende indsats overfor fosfortilførslen fra andre kilder svarende til tilførslen fra andeopdrættet.

4.71 Sømose Vest

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Sømose Vest, som ligger i Guldborgsund Kommune, er en del af en gammel partsmose, der består af 2 bassiner, dannet ved tørveskæ- ring. Søerne er lettere brunvandede med lille gennemsnitsdybde. Op- landet er middelstort og består hovedsagelig af dyrkede arealer. Til- og afløbsforhold er usikre. Rørskoven er domineret af tagrør, dunhammer og pindsvineknop. Fiskebestanden er ikke undersøgt, men der er på tilsynene registreret skalle, regnløje og aborre.

Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Der udsættes og fodres ænder, hvilket bidrager til næringsstoftilførs- len.

Indsatsbehov Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Der er ikke opgjort en særskilt indsats, idet belastningsopgørelsen er usikker. Fristen for målopfyl-

3. Søer, side 52 delse udskydes derfor til næste planperiode.

4.72 Sømose Sø øst

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Sømose Øst, som ligger i Guldborgsund Kommune, er en del af en gammel partsmose, der består af 2 bassiner, dannet ved tørveskæ- ring. Søerne er lettere brunvandede med lille gennemsnitsdybde. Oplandet er middelstort og består hovedsagelig af dyrkede arealer. Til- og afløbsforhold er usikre. Rørskoven er domineret af tagrør, dunhammer og pindsvineknop. Fiskebestanden er ikke undersøgt, men der er på tilsynene registreret skalle, regnløje og aborre.

Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Udsætning og fodring af ænder bidrager til næringsstoftilførslen.

Indsatsbehov Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Der er ikke opgjort en særskilt indsats, idet belastningsopgørelsen er usikker.

4.73 Sørup Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Sørup Sø beliggende ved Sørup Herregård i Faxe Kommune er senest undersøgt i 2004. Tilstanden bedømmes moderat ud fra klorofylindholdet. Fosforkoncentrationen er meget høj med et gennemsnit på over 0,8 mg/l. Der er ingen vegetation i søen udover trådalgen Cla- dophora.

Belastning Ukendt

Indsatsbehov Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Der er ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

3. Søer, side 53 4.74 Sørup Mose

Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (19 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand Søen, som ligger i Lolland Kommune, består af 2 mindre lavvandede tørvegrave. Det sydligste og mindste bassin er ikke undersøgt. Op- landet til hele mosekomplekset er temmelig stort og består hovedsagelig af skov og dyrkede arealer. Søen er klarvandet med en tæt rør- skov af tagrør og dunhammer. Bundvegetationen består udelukkende af store mængder hornblad. Søen var tidligere yngleplads for den meget sjældne sortterne.

Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Der er spredt bebyggelse i oplandet, som belaster søen.

Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.75 Søtorup Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l).

International beskyttelse Søtorup Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 161 (Søer ved Bregentved og Gisselfeld) med naturtypen 3140: Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger.Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F101 (Søer ved Bregentved og Gisselfeld).

Tilstand Søtorup Sø er den dybeste sø i oplandet til Smålandsfarvandet med en max. dybde på 23 m. Søen har et areal på 68 ha. Søen er opstået i et dødishul. Den er beliggende i Faxe Kommune nær Gisselfeld Klo- ster. Den har ingen tilløb og opholdstiden er meget lang. I forhold til sin størrelse er oplandet lille og den er omgivet af marker. Søtorup Sø er senest undersøgt i 2002, og tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Både fosfor og kvælstof ligger også et godt stykke fra målopfyldelse.

Der bliver meget hurtigt dybt i søen, p.g.a. meget stejle skrænter, og der er derfor en meget begrænset zone i søen, hvor der kan vokse undervandplanter. Vegetationen i søen havde i 2002 en dybdegrænse på 2,2 meter. Den bestod af 7 forskellige arter heriblandt en enkelt art af kransnålalge og flere arter af vandaks.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

3. Søer, side 54

Indsatsbehov Søen ligger i Natura 2000-område. Miljømålet for søen er ikke opfyldt. Den allerede vedtagne indsats gør, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

4.76 Tonedam

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Tonedam ligger i Boserup plantage syd for landevejen mellem Rønne- de og Næstved. Der er rørlagt afløb i søens vestlige ende og ingen tilløb. Søen har muligvis tidligere været brugt til karpeavl under Gis- selfeld Gods. Der har været perioder, hvor der ikke har været vand i søen. Der udsættes og fodres ænder. Tidligere har der ikke været undervandsvegetation og bunden har været slammet. Siden 1996 har stort set hele bunden været dækket af undervandsvegetation bestå- ende udelukkende af hornblad. Søen vurderes at være i biologisk ubalance.

Belastning Der udsættes og fodres ænder med henblik på jagt. Søen belastes desuden med spildevand fra spredt bebyggelse.

Indsatsbehov Søen opfylder ikke miljømålet pga. ekstern belastning. Der er derfor opgjort en særskilt indsats for søen. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. Fristen for målopfyl- delse udskydes derfor til næste planperiode.

Der er yderligere konstateret andeopdræt/fordring af ænder som og- så bidrager til næringsstoftilførslen. Indsatsbehovet forudsætter, at der ikke er andeopdræt ved søen. I modsat fald skal der gennemføres en supplerende indsats overfor fosfortilførslen fra andre kilder svarende til tilførslen fra andeopdrættet.

4.77 Tranemose

Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (24 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes.

Tilstand

3. Søer, side 55 Tranemose er beliggende i Næstved Kommune ca. 5 km SV for Ty- strup Sø. Den er godt 3 ha stor og er kunstigt dannet ved tørvegrav- ning. Den sydlige ende af søen har fra 1948 – 1975/76 fungeret som kommunal losseplads, hvilket den stadig bærer præg af, da der i forbindelse med vegetationsundersøgelser i 2007 blev set en del affald. Søen er omgivet af marker.

Søen har ikke været undersøgt før i 2007. Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet. Der var ingen undervandsvegetation i søen.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.78 Tuel Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l).

Tilstand Tuel Sø er beliggende ved Sorø By og er en af de 3 såkaldte Sorø- søer, som udover Tuel Sø udgøres af Pedersborg Sø og Sorø Sø. Tuel Sø er 189 ha og har en middeldybde på 7,7 meter. Max. dybden er 18 meter. Der erhvervs- og lystfiskes i søen. Søen har i mange år modtaget spildevand, hvilket tilstanden bærer præg af.

Fosforkoncentrationen har været faldende siden de første målinger i starten af 1990´erne og lå ved sidste måling i 2005 på ca. 100 µg/l (sommergennemsnit) Klorofylindholdet er uændret. Det samme gæl- der sigtdybden, bortset fra at der ikke længere måles meget ringe sigtdybder, som i 1990´erne. Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofyl indholdet.

Vegetationen i søen er meget sparsom. Der er lavet undersøgelser i 1998 og i 2005, og selvom undersøgelserne ikke umiddelbart kan sammenlignes ser det ud til at den er i fremgang. Dels blev der fundet flere arter i 2005, dels var dybdegrænsen større. Dækningsgra- den er dog kun 0,32 %.

Fiskebestanden i søen er undersøgt i 2005 og er domineret af skaller, sandart, aborre og hork. Derudover fandtes ål, gedde, helt, brasen og rudskalle. Rovfiskene udgør 21 % (vægtmæssigt).

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse samt regnbetingede udløb.

3. Søer, side 56 være til hinder for målopfyldelse efter der er foretaget indsats. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til må- lopfyldelse. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

4.79 Tystrup Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l).

International beskyttelse Tystrup Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 163 (Suså, Holmegårds Mose, Porsmose, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmose) med naturtypen 3140: Kalkrige søer og vandhuller med kransnålal- ger. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F93 (Ty- strup-Bavelse Sø) og Habitatområdet H194 (Suså med Tystrup- Bavelse Sø og Slagmosen). Søen er desuden udpeget som bade- vandssø (jf. badevandsdirektivet).

Tilstand Tystrup Sø beliggende syd for Sorø er den næststørste sø i oplandet til Smålandsfarvandet med en størrelse på 682 ha. Middeldybden er 9,9 meter og max. dybden 21,7 meter. Søen gennemløbes af Susåen og modtager vand fra en lang række søer i oplandet. Søen afvander til Bavelse sø gennem et kort å-løb. Tystrup og Bavelse Sø ligger i et system af tunnel- og smeltevandsdale i det sydlige Sjælland. Søen er langstrakt i øst/vestlig retning og er inddelt i 2 bassiner, hvoraf det vestligste er det største og den del hvor alle vandkemiske undersø- gelser er foretaget. Søen har mange steder stejle skrænter, og sø- bunden er stærkt kuperet med mange banker og grunde vekslende med dybere partier.

Der erhvervs- og lystfiskes i søen, og søen bruges til kanosejlads.

Tystrup Sø har i en lang årrække været intensiv sø i forbindelse med det nationale overvågningsprogram, men det ophørte den med at være i 2003. Herefter er den kun undersøgt extensivt.

Tystrup Sø er meget belastet med næringssalte. Søen modtager via Suså-systemet spildevand fra 3 store renseanlæg i oplandet samt en del spredt bebyggelse. En stor del af oplandet er intensivt dyrket landbrugsareal. Næringsstofkoncentrationerne af kvælstof og fosfor er faldet markant siden slutningen af 1980´erne, koncentrationerne er dog stadigvæk høje. Reduktionen er primært sket som følge af forbedret spildevandsrensning. Der er ikke set en tilsvarende forbedring i algemængde og sigtdybde. Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofyl indholdet.

Der er registreret i alt 24 forskellige fiskearter i søen og Tystrup Sø er derfor en af landets mest artsrige søer. Andelen af rovfisk er steget gennem undersøgelsesperioden (siden starten af 1990´erne) på be- kostning af fredfisk. I 2004 udgjorde rovfiskene 18 % (vægtmæs- sigt). Pigsmerling, som er på Habitatsdirektivets bilag 4-liste, er fun-

3. Søer, side 57 det i søen.

Der er ikke en særlig udbredt vegetation i Tystrup Sø. Det skyldes til dels dybdeforholdende i søen.. Der findes 7 – 8 forskellige arter af undervandsplanter samt en del trådalger (chladophora sp.).

Belastning Søen modtager en del spildevand fra renseanlæg via Susåen samt spildevand fra spredt bebyggelse og regnbetingede udløb. En stor del af oplandet er opdyrket.

Indsatsbehov Søen ligger i Natura-2000 område, og opfylder ikke målsætningen pga. ekstern belastning. Der er derfor opgjort en særskilt indsats for søen. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som kan være til hinder for målopfyldelse efter der er foretaget indsats. Det er dog usikkert om den indsats, der er forbundet med en sørestaurering - fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet - kan føre til målopfyldelse. Fristen for målop- fyldelse udskydes derfor til næste planperiode.

4.80 Ulvsmose

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Ulvsmose er en lille sø beliggende ca. 5 km vest for Sorø, hvor hovedparten af oplandet består af skov.

Tilstanden er ukendt.

Belastning Søen modtager spildevand fra en enkelt ejendom.

4.81 Valsølille Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

International beskyttelse Valsølille Søindgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 146 (Hejrede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks.

3. Søer, side 58 Tilstand Valsølille Sø er beliggende i Ringsted Kommune. Tilstanden er ukendt.

Belastning Modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

Indsatsbehov Søens tilstand er ukendt, og der planlægges derfor ikke en indsats for søen i denne planperiode, men tilstanden må ikke forringes. Søerne har derfor fået fristforlængelse for opfyldelse af miljømål. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

4.82 Vedde Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Tilstanden er ukendt.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse samt regnbetingede udløb.

4.83 Vedsø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Vedsø er en lille sø på 5 ha beliggende vest for Sorø i Slagelse Kom- mune. Kun en meget lille del af oplandet er opdyrket.

Tilstanden er ukendt.

Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse.

3. Søer, side 59

4.84 Vesterborg Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).

Tilstand Søen, som er beliggende i en smeltevandsdal nord for Vesterborg, er lavvandet og næringsstofbelastet. Spildevandstilførslen er reduceret i 1991 og effekten er så småt begyndt at vise sig, idet sigtdybden er bedret samtidig med, at fosforkoncentrationen er faldet. Søen var tidligere uden undervandsvegetation, med ved undersøgelser i de senere år er der fundet kildemos og arter af vandaks. Fiskeundersø- gelsen i 2006 viste, at fiskebestanden fortsat er domineret af fredfisk, men udviklingen fra 1989 viser, at rovfiskene er i fremgang dog uden endnu at kunne regulere fredfiskebestanden. Vesterborg Sø indgik fra 1989 som intensiv sø i den nationale overvågning af vandmiljøet.

Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Søen belastes med spildevand fra spredt bebyggelse og regnbetingede udledninger. Desuden udsætte og fodres ænder.

4.85 Virket Sø

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l).

Tilstand Virket Sø ligger umiddelbart vest for Virket by i Guldborgsund Kom- mune. Søen er ligesom Møllesø opstået i et dødishul. Langs den vestlige bred strækker sig en skov- og kratbevokset skråning. Mod syd og øst er søen omgivet af marker og mod nord af engen omkring tilløbet fra Hulsø. Søen har afløb til Tingsted Å via en grøft; afløbet er regule- ret med et stigbord. Da afløbet ofte er tørlagt, har sukkerfabrikken i Nykøbing tilladelse til at pumpe vand fra søen ud i Tingsted Å, hvorfra fabrikken har tilladelse til årligt at indvinde 600.000 m³ vand. En tilladelse som ikke længere anvendes, og som udløber i 2010. Søen er

3. Søer, side 60 undersøgt grundigt i 2003 med henblik på udarbejdelse af en handlingsplan for forbedring af søens tilstand.

Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.

Belastning Spildevandet fra Virket er tidligere blevet tilledt søen, men blev i 1985 afskåret til et renseanlæg nedstrøms herfor. I dag belastes søen med spildevand fra regnbetingede udløb og spredt bebyggelse.

3. Søer, side 61 5 Referencer Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Udkast, version 4 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, januar 2010.

Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer. Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder.

3. Søer, side 62 Bavelse Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 10 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 89 F3 - lerblandet sandjord, %: 17 Middeldybde, m: 4.6 F4 - sandblandet lerjord, %: 51 Max. dybde, m: 8.8 F5 - lerjord, %: 6 Volumen, m³: 4100000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.02 F7 - humus, %: 5 Oplandsareal, km²: 742.14 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 22 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 70 Geografi Skov, %: 15 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 6 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 3 Kommune: - Andet, %: 5 Afløb: Suså Tilløb: Åløb fra Tystrup Sø og Torpe Kanal

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000239 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000080 Tystrup-Bavelse Sø Badevandssø: - Natura 2000 nr: 163 Habitatarter: - Birket Grusgrav

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 4.5 F3 - lerblandet sandjord, %: 50 Middeldybde, m: 2.3 F4 - sandblandet lerjord, %: 17 Max. dybde, m: 4.1 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 103500 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 3.74 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.23 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 33 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 75 Geografi Skov, %: 0 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 1 Delvandopland: Smålandsfarvandet, syd Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 20 Kommune: Lolland Andet, %: 4 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Blødemade Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 5.8 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 Max. dybde, m: 1.7 F5 - lerjord, %: 24 Volumen, m³: 58000 F6 - svær lerjord, %: 16 Opholdstid, år: 0.19 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 1.25 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 60 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 38 Geografi Skov, %: 51 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 0 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 5 Kommune: Næstved Andet, %: 5 Afløb: Fladså Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Bolmosen

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 2.5 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1.7 F4 - sandblandet lerjord, %: 73 Max. dybde, m: 3.8 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 43000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.1 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 1.82 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 27 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 60 Geografi Skov, %: 26 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 3 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 2 Kommune: Næstved Andet, %: 9 Afløb: Åside vandløb Tilløb: Åside vandløb

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Bonderup Mose

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 2.4 F3 - lerblandet sandjord, %: 1 Middeldybde, m: 2.5 F4 - sandblandet lerjord, %: 90 Max. dybde, m: 4.5 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 60000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.39 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.64 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 9 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 86 Geografi Skov, %: 5 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 1 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 4 Kommune: Næstved Andet, %: 4 Afløb: Tilløb til Jydebæk Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Borremosen

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 13 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 13.9 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 0.5 F4 - sandblandet lerjord, %: 3 Max. dybde, m: 1 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 69500 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.61 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.8 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 97 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 14 Geografi Skov, %: 60 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 0 Delvandopland: Guldborgsund Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 17 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 9 Afløb: Tilløb til Tingsted Å Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000311 Listrup Lyng Sø-naturtype: 3140 Kalkrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 175 Habitatarter: - Borresminde Grusgrav

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 10 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 1.7 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 4 F4 - sandblandet lerjord, %: 78 Max. dybde, m: 9.5 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 68000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 2.74 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.21 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 22 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 75 Geografi Skov, %: 5 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 8 Delvandopland: Smålandsfarvandet, syd Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 8 Kommune: Lolland Andet, %: 4 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Bromme Lillesø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 14 F3 - lerblandet sandjord, %: 11 Middeldybde, m: 1.6 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 Max. dybde, m: 2.7 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 213000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.92 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 1.19 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 89 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 19 Geografi Skov, %: 59 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 2 Delvandopland: Musholm Bugt, indre del Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 11 Kommune: Sorø Andet, %: 9 Afløb: Tilløb til Bromme Maglesø Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Bromme Maglesø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 72 F3 - lerblandet sandjord, %: 24 Middeldybde, m: 2.2 F4 - sandblandet lerjord, %: 9 Max. dybde, m: 3.4 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 1556000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.86 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 9.39 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 67 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 31 Geografi Skov, %: 47 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 1 Delvandopland: Musholm Bugt, indre del Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Tude Å Ferskvand, %: 11 Kommune: Sorø Andet, %: 9 Afløb: Ålerende Tilløb: Ålerende (tilløb fra Bromme Lillesø)

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Denderup Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 4.8 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1 F4 - sandblandet lerjord, %: 15 Max. dybde, m: 1.8 F5 - lerjord, %: 4 Volumen, m³: 48000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.16 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 1.61 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 82 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 16 Geografi Skov, %: 72 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 1 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 5 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 4 Kommune: Faxe Andet, %: 2 Afløb: Møllebæk Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Bøtø Nørresø

Geografi Grundoplysninger Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Søtype: 9 Delvandopland: Guldborgsund Søareal, ha: 5,2 Vandløbssystem: - Middeldybde, m: 0,5 Kommune: Guldborgsund Max. dybde, m: Volumen, m³: 26000 Engsø v. Jystrup

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 8.7 F3 - lerblandet sandjord, %: 6 Middeldybde, m: 0.1 F4 - sandblandet lerjord, %: 31 Max. dybde, m: - F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 43500 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.05 F7 - humus, %: 2 Oplandsareal, km²: 4.74 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 61 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 29 Geografi Skov, %: 50 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 3 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 3 Kommune: Ringsted Andet, %: 15 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Fladet

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 15 F3 - lerblandet sandjord, %: 9 Middeldybde, m: 0.2 F4 - sandblandet lerjord, %: 40 Max. dybde, m: 0.3 F5 - lerjord, %: 30 Volumen, m³: 32000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.04 F7 - humus, %: 9 Oplandsareal, km²: 7.28 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 14 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 82 Geografi Skov, %: 8 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 4 Delvandopland: Smålandsfarvandet, syd Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: Låge Å,43 Ferskvand, %: 2 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 4 Afløb: Smålandsfarvandet Tilløb: Låge Å

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000186 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Hyllekrog-Rødsan Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000073 Smålandshavet nord for Lolland Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 173 Habitatarter: - Flasken

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 11 F2 - finsand, %: 27 Søareal, ha: 7 F3 - lerblandet sandjord, %: 1 Middeldybde, m: 0.2 F4 - sandblandet lerjord, %: 63 Max. dybde, m: 0.3 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 35000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.07 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 3.99 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 9 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 89 Geografi Skov, %: 3 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 1 Delvandopland: Smålandsfarvandet Åben del Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 2 Kommune: Slagelse Andet, %: 4 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000174 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000083 Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø Badevandssø: - Natura 2000 nr: 162 Habitatarter: - Flintinge Mose, øst

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 67.1 F3 - lerblandet sandjord, %: 1 Middeldybde, m: 0.4 F4 - sandblandet lerjord, %: 65 Max. dybde, m: 1.6 F5 - lerjord, %: 7 Volumen, m³: 270000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.07 F7 - humus, %: 4 Oplandsareal, km²: 19.17 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 24 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 72 Geografi Skov, %: 14 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 5 Delvandopland: Guldborgsund Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Flintinge Å,52L Ferskvand, %: 3 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 5 Afløb: Flintinge Å Tilløb: Flintinge Å

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Gisselfeld Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 8.1 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1.5 F4 - sandblandet lerjord, %: 85 Max. dybde, m: 1.8 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 121500 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.56 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 1.16 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 15 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 56 Geografi Skov, %: 2 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 19 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 13 Kommune: Faxe Andet, %: 10 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Glumsø Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 23.2 F3 - lerblandet sandjord, %: 10 Middeldybde, m: 1.3 F4 - sandblandet lerjord, %: 54 Max. dybde, m: 2.1 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 302000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.11 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 7.31 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 36 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 58 Geografi Skov, %: 18 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 14 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 3 Kommune: Næstved Andet, %: 7 Afløb: Telemarksgrøft til Torpe Kanal Tilløb: Kølebæk (kvl. 9)

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Gyrstinge Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 10 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 263.2 F3 - lerblandet sandjord, %: 20 Middeldybde, m: 4.6 F4 - sandblandet lerjord, %: 49 Max. dybde, m: 10.4 F5 - lerjord, %: 8 Volumen, m³: 12100000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.88 F7 - humus, %: 5 Oplandsareal, km²: 65.06 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 18 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 73 Geografi Skov, %: 14 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 4 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 4 Kommune: Ringsted Andet, %: 5 Afløb: Ringsted Å Tilløb: Frøsmose Å og Flædebæk

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Gødstrup Engsø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 13 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 50 F3 - lerblandet sandjord, %: 30 Middeldybde, m: 0.5 F4 - sandblandet lerjord, %: 37 Max. dybde, m: - F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 250000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.12 F7 - humus, %: 12 Oplandsareal, km²: 11.3 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 22 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 70 Geografi Skov, %: 20 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 3 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 1 Kommune: Næstved Andet, %: 5 Afløb: Suså Tilløb: Tagmosegrøften

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: 3160 Brunvandet sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000078 Holmegårds Mose og Porsmose Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 163 Habitatarter: - Gørlev Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 8.4 F3 - lerblandet sandjord, %: 20 Middeldybde, m: 1.6 F4 - sandblandet lerjord, %: 50 Max. dybde, m: 2 F5 - lerjord, %: 7 Volumen, m³: 131000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.01 F7 - humus, %: 6 Oplandsareal, km²: 71.07 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 17 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 73 Geografi Skov, %: 13 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 4 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 4 Kommune: Ringsted Andet, %: 5 Afløb: Ringsted Å Tilløb: Ringsted Å

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Haraldsted Langesø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 10 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 201.5 F3 - lerblandet sandjord, %: 7 Middeldybde, m: 4.9 F4 - sandblandet lerjord, %: 60 Max. dybde, m: 11.1 F5 - lerjord, %: 2 Volumen, m³: 9850000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.43 F7 - humus, %: 4 Oplandsareal, km²: 109.86 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 28 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 64 Geografi Skov, %: 18 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 6 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 3 Kommune: Ringsted Andet, %: 8 Afløb: Afløb til Haraldsted Lillesø Tilløb: Vigersdal Å, Ellebæk, Haraldsted Å

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: Pigsmerling, flodkrebs Haraldsted Lillesø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 28.7 F3 - lerblandet sandjord, %: 13 Middeldybde, m: 3 F4 - sandblandet lerjord, %: 56 Max. dybde, m: 5.1 F5 - lerjord, %: 4 Volumen, m³: 860000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.02 F7 - humus, %: 5 Oplandsareal, km²: 189.09 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 23 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 68 Geografi Skov, %: 16 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 5 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 4 Kommune: Ringsted Andet, %: 6 Afløb: Ringsted Å Tilløb: Ringsted Å, Benløse Bæk og overløb fra Haraldsted Langesø

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Ja Natura 2000 nr: - Habitatarter: Pigsmerling, flodkrebs Hejrede Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 53.2 F3 - lerblandet sandjord, %: 20 Middeldybde, m: 0.9 F4 - sandblandet lerjord, %: 36 Max. dybde, m: 3.5 F5 - lerjord, %: 23 Volumen, m³: 480000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.17 F7 - humus, %: 9 Oplandsareal, km²: 22.79 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 12 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 82 Geografi Skov, %: 8 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 3 Delvandopland: Smålandsfarvandet, syd Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: Nældevads Å,32L Ferskvand, %: 4 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 3 Afløb: Afløb til Maribo Søndersø Tilløb: Avl,31L, kvl. 34, 35 og 36

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000192 Maribosøerne Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000102 Maribosøerne Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 177 Habitatarter: Pigsmerling Holmegårds Mose

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 13 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 49.5 F3 - lerblandet sandjord, %: 6 Middeldybde, m: 1 F4 - sandblandet lerjord, %: 15 Max. dybde, m: - F5 - lerjord, %: 7 Volumen, m³: 495000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.2 F7 - humus, %: 29 Oplandsareal, km²: 13.08 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 43 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 34 Geografi Skov, %: 41 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 10 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 5 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 4 Kommune: Næstved Andet, %: 6 Afløb: Suså Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000179 Holmegårds Mose Sø-naturtype: 3160 Brunvandet sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000078 Holmegårds Mose og Porsmose Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 163 Habitatarter: - Hulemosen

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 5.8 F3 - lerblandet sandjord, %: 79 Middeldybde, m: 1.8 F4 - sandblandet lerjord, %: 4 Max. dybde, m: 2.3 F5 - lerjord, %: 6 Volumen, m³: 117000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.31 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 2.48 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 12 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 44 Geografi Skov, %: 4 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 6 Delvandopland: Grønsund Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 3 Kommune: Vordingborg Andet, %: 42 Afløb: Vinterbølles Bæk Tilløb: Fladbæk

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Hulsø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 3 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1.5 F4 - sandblandet lerjord, %: 29 Max. dybde, m: 2.7 F5 - lerjord, %: 33 Volumen, m³: 45000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 1.42 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.22 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 38 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 66 Geografi Skov, %: 18 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 0 Delvandopland: Guldborgsund Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 13 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 3 Afløb: Afløb til Virket Sø og Tingsted Å Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Hvidsø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 10 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 5.6 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 4.9 F4 - sandblandet lerjord, %: 42 Max. dybde, m: 9.2 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 273000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 7.99 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.17 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 58 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 39 Geografi Skov, %: 21 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 2 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 35 Kommune: Ringsted Andet, %: 3 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000155 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Ja Natura 2000 nr: 146 Habitatarter: - Iglekærgård Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 10 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 1.4 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 4 F4 - sandblandet lerjord, %: 100 Max. dybde, m: 5 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 56000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.95 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.3 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 0 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 83 Geografi Skov, %: 0 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 2 Delvandopland: Guldborgsund Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 5 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 10 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Jystrup Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 6.1 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1.3 F4 - sandblandet lerjord, %: 61 Max. dybde, m: 3 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 79000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.86 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.45 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 39 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 34 Geografi Skov, %: 0 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 18 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 13 Kommune: Ringsted Andet, %: 35 Afløb: Tilløb til Ortved Møllebæk Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Karls Mose

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 2 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 2.5 F4 - sandblandet lerjord, %: 56 Max. dybde, m: 6 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 50000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.24 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.9 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 44 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 50 Geografi Skov, %: 42 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 2 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 2 Kommune: Næstved Andet, %: 4 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Klarsø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 3 F3 - lerblandet sandjord, %: 1 Middeldybde, m: 1.1 F4 - sandblandet lerjord, %: 6 Max. dybde, m: 1.5 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 34500 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.27 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.61 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 93 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 6 Geografi Skov, %: 82 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 0 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 7 Kommune: Ringsted Andet, %: 4 Afløb: Tilløb til Ortved Møllebæk Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Kongskilde Møllesø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 1 Søareal, ha: 3 F3 - lerblandet sandjord, %: 53 Middeldybde, m: 1.1 F4 - sandblandet lerjord, %: 5 Max. dybde, m: 1 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 22000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.01 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 7.44 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 41 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 46 Geografi Skov, %: 43 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 3 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 1 Kommune: Sorø Andet, %: 7 Afløb: Afløb til Tystrup Sø Tilløb: Kongskilde Møllebæk

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Korsgård Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 7 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1.8 F4 - sandblandet lerjord, %: 52 Max. dybde, m: 1.8 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 126000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 7.23 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.11 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 48 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 0 Geografi Skov, %: 7 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 2 Delvandopland: Smålandsfarvandet, syd Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 68 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 23 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Langedam v. Gisselfeld

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 7.6 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 0.8 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 Max. dybde, m: 2 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 60000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.27 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 1.16 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 0 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 0 Geografi Skov, %: 0 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 0 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 0 Kommune: Faxe Andet, %: 100 Afløb: Kællingerenden til Suså Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Lejsø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 11 F2 - finsand, %: 23 Søareal, ha: 18 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 0.2 F4 - sandblandet lerjord, %: 58 Max. dybde, m: 0.5 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 36000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.17 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 1.04 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 19 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 75 Geografi Skov, %: 4 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 0 Delvandopland: Musholm Bugt, indre del Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 17 Kommune: Slagelse Andet, %: 3 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000085 Sprogø og Halsskov Rev Badevandssø: - Natura 2000 nr: 165 Habitatarter: - Linde Sø v. Ørslev

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 13 F2 - finsand, %: 1 Søareal, ha: 2.8 F3 - lerblandet sandjord, %: 6 Middeldybde, m: 0.5 F4 - sandblandet lerjord, %: 37 Max. dybde, m: 2 F5 - lerjord, %: 1 Volumen, m³: 23500 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.03 F7 - humus, %: 6 Oplandsareal, km²: 4.18 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 50 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 40 Geografi Skov, %: 49 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 3 Delvandopland: Avnø Fjord Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 1 Kommune: Vordingborg Andet, %: 6 Afløb: Tilløb til Næs Å Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Lyngmosen Falkerslev

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 13 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 6.5 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 0.5 F4 - sandblandet lerjord, %: 32 Max. dybde, m: - F5 - lerjord, %: 52 Volumen, m³: 32500 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.11 F7 - humus, %: 6 Oplandsareal, km²: 2 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 10 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 80 Geografi Skov, %: 7 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 6 Delvandopland: Grønsund Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 3 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 4 Afløb: Horeby Lyng Løbet til Fribrødre Å Tilløb: Falkerslevløbet og Ertesnareløbet

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000190 Horreby Lyng Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 175 Habitatarter: - Magleby Lung

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 13 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 6.5 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 2 F4 - sandblandet lerjord, %: 89 Max. dybde, m: 3.5 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 130000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 1.55 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.6 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 11 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 70 Geografi Skov, %: 1 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 7 Delvandopland: Skælskør Fjord og Nor Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 11 Kommune: Slagelse Andet, %: 11 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000175 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000082 Skælskør Nor, Skælskør Fjord og Gammelsø Badevandssø: - Natura 2000 nr: 162 Habitatarter: - Maribo Søndersø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 861.6 F3 - lerblandet sandjord, %: 10 Middeldybde, m: 1.7 F4 - sandblandet lerjord, %: 27 Max. dybde, m: 5 F5 - lerjord, %: 19 Volumen, m³: 14469800 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 1.7 F7 - humus, %: 6 Oplandsareal, km²: 66.18 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 38 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 58 Geografi Skov, %: 16 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 4 Delvandopland: Smålandsfarvandet, syd Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Nældevads Å,32L Ferskvand, %: 17 Kommune: - Andet, %: 4 Afløb: Tilløb til Nørresø Tilløb: Afløb fra Hejrede Sø og Røgbølle Sø, flere mindre tilløb

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000192 Maribosøerne Sø-naturtype: 3140 Kalkrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000102 Maribosøerne Badevandssø: Ja Natura 2000 nr: 177 Habitatarter: Pigsmerling Mortenstrup Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 9.4 F3 - lerblandet sandjord, %: 6 Middeldybde, m: 0.6 F4 - sandblandet lerjord, %: 18 Max. dybde, m: 2 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 53000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.09 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 3 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 76 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 23 Geografi Skov, %: 57 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 2 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 2 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 4 Kommune: Ringsted Andet, %: 12 Afløb: Tilløb til Valsølille Sø Tilløb: Tilløb fra Hjortesø og Kongedammen

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000155 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 146 Habitatarter: - Møllesø, Falster

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 10 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 9.6 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 3.2 F4 - sandblandet lerjord, %: 59 Max. dybde, m: 9.5 F5 - lerjord, %: 25 Volumen, m³: 306000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 2.51 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.86 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 16 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 77 Geografi Skov, %: 5 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 2 Delvandopland: Grønsund Naturarealer, %: 2 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 0 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 14 Afløb: Dalbyløbet Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Nakskov Indrefjord

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 11 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 67 F3 - lerblandet sandjord, %: 1 Middeldybde, m: 0.6 F4 - sandblandet lerjord, %: 43 Max. dybde, m: 1 F5 - lerjord, %: 37 Volumen, m³: 402000 F6 - svær lerjord, %: 1 Opholdstid, år: 0.02 F7 - humus, %: 1 Oplandsareal, km²: 154.09 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 17 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 78 Geografi Skov, %: 12 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 5 Delvandopland: Nakskov Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: Ryde Å,7L Ferskvand, %: 1 Kommune: Lolland Andet, %: 4 Afløb: via sluse til Nakskov Fjord Tilløb: Halsted Å og Ryde Å

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000076 Nakskov Fjord og Inderfjord Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 179 Habitatarter: - Nielstrup Sø v. Bregentved

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 15.1 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 0.6 F4 - sandblandet lerjord, %: 71 Max. dybde, m: 1.1 F5 - lerjord, %: 13 Volumen, m³: 90600 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.67 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.72 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 16 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 62 Geografi Skov, %: 1 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 5 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 3 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 21 Kommune: Faxe Andet, %: 8 Afløb: Tilløb til Suså Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000088 Søer ved Bregentved og Gisselfeld Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 161 Habitatarter: - Nysø v. Slagelse

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 15 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1 F4 - sandblandet lerjord, %: 57 Max. dybde, m: - F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 151300 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.19 F7 - humus, %: 4 Oplandsareal, km²: 4.42 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 39 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 2 Geografi Skov, %: 36 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 4 Delvandopland: Musholm Bugt, indre del Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 5 Kommune: Slagelse Andet, %: 52 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Nørremose

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 39 F3 - lerblandet sandjord, %: 20 Middeldybde, m: 1.3 F4 - sandblandet lerjord, %: 43 Max. dybde, m: 1.8 F5 - lerjord, %: 14 Volumen, m³: 510000 F6 - svær lerjord, %: 4 Opholdstid, år: 0.35 F7 - humus, %: 12 Oplandsareal, km²: 7.43 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 7 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 77 Geografi Skov, %: 2 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 6 Delvandopland: Musholm Bugt, indre del Naturarealer, %: 2 Vandløbssystem: Tude Å Ferskvand, %: 3 Kommune: Sorø Andet, %: 10 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Nørresø v. Maribo

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 37.9 F3 - lerblandet sandjord, %: 10 Middeldybde, m: 1.3 F4 - sandblandet lerjord, %: 26 Max. dybde, m: 3.3 F5 - lerjord, %: 21 Volumen, m³: 492700 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.05 F7 - humus, %: 6 Oplandsareal, km²: 69.87 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 38 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 57 Geografi Skov, %: 16 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 4 Delvandopland: Smålandsfarvandet, syd Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Nældevads Å,32L Ferskvand, %: 16 Kommune: Lolland Andet, %: 6 Afløb: Hunse Å, 28L Tilløb: Afløb fra Maribo Søndersø via Hunse Å, 28L

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Omø Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 24 Søtype: 11 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 9.3 F3 - lerblandet sandjord, %: 57 Middeldybde, m: 0.2 F4 - sandblandet lerjord, %: 11 Max. dybde, m: 0.5 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 23300 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.1 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 1.16 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 9 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 79 Geografi Skov, %: 0 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 10 Delvandopland: Agersø Sund Nord Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 9 Kommune: Slagelse Andet, %: 1 Afløb: Tilløb:

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 14.3 F3 - lerblandet sandjord, %: 28 Middeldybde, m: 2.9 F4 - sandblandet lerjord, %: 11 Max. dybde, m: 5 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 418000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.18 F7 - humus, %: 2 Oplandsareal, km²: 17.78 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 60 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 32 Geografi Skov, %: 32 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 13 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 13 Kommune: Sorø Andet, %: 10 Afløb: Hæglinge Å Tilløb: Afløb fra Sorø Sø via stigbord

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Pederstrup Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 3 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 0.4 F4 - sandblandet lerjord, %: 53 Max. dybde, m: 0.7 F5 - lerjord, %: 27 Volumen, m³: 12000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.01 F7 - humus, %: 1 Oplandsareal, km²: 10.96 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 19 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 76 Geografi Skov, %: 15 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 5 Delvandopland: Smålandsfarvandet, syd Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 0 Kommune: Lolland Andet, %: 3 Afløb: Tilløb til Kasbæk Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Ravnstrup Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 1.7 F3 - lerblandet sandjord, %: 8 Middeldybde, m: 0.7 F4 - sandblandet lerjord, %: 55 Max. dybde, m: 1.5 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 11900 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.01 F7 - humus, %: 7 Oplandsareal, km²: 2.16 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 30 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 63 Geografi Skov, %: 6 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 20 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 2 Kommune: Næstved Andet, %: 8 Afløb: Torpe Kanal Tilløb: Hedebæk

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Remkolde Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 1.6 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1.1 F4 - sandblandet lerjord, %: 96 Max. dybde, m: 1.7 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 18000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.19 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.55 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 4 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 89 Geografi Skov, %: 0 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 1 Delvandopland: Avnø Fjord Naturarealer, %: 2 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 5 Kommune: Vordingborg Andet, %: 3 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Rosengård Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 11.7 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1.5 F4 - sandblandet lerjord, %: 89 Max. dybde, m: - F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 175500 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.22 F7 - humus, %: 4 Oplandsareal, km²: 3.88 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 7 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 81 Geografi Skov, %: 4 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 4 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 3 Kommune: Ringsted Andet, %: 8 Afløb: Tilløb: Adamshøjløbet

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Røgbølle Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 214.9 F3 - lerblandet sandjord, %: 15 Middeldybde, m: 1 F4 - sandblandet lerjord, %: 28 Max. dybde, m: 4 F5 - lerjord, %: 9 Volumen, m³: 2000000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 2.13 F7 - humus, %: 4 Oplandsareal, km²: 12.99 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 44 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 53 Geografi Skov, %: 26 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 2 Delvandopland: Smålandsfarvandet, syd Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Nældevads Å,32L Ferskvand, %: 15 Kommune: - Andet, %: 3 Afløb: Tilløb til Maribo Søndersø Tilløb: Røgbølleløbet 49 og T.T. Røgbølle Sø F3, F20 og F35

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000192 Maribosøerne Sø-naturtype: 3140 Kalkrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000102 Maribosøerne Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 177 Habitatarter: Pigsmerling Sivdam

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 5.6 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 0.7 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 Max. dybde, m: 1.5 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 36000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.3 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.64 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 0 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 4 Geografi Skov, %: 228 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 0 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 24 Kommune: Faxe Andet, %: -156 Afløb: Via sluse til Langedam Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Skage Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 27 Søtype: 11 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 7 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 0.2 F4 - sandblandet lerjord, %: 60 Max. dybde, m: 0.4 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 17500 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.2 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.61 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 13 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 84 Geografi Skov, %: 0 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 2 Delvandopland: Agersø Sund Syd Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 12 Kommune: Slagelse Andet, %: 2 Afløb: Tilløb:

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 1.9 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 0.5 F4 - sandblandet lerjord, %: 46 Max. dybde, m: 0.9 F5 - lerjord, %: 33 Volumen, m³: 10000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.01 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 6.17 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 21 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 70 Geografi Skov, %: 2 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 18 Delvandopland: Grønsund Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 0 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 10 Afløb: Gundslev Å Tilløb: Gundslev Å

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Skjoldenæsholm Gårdsø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 10.2 F3 - lerblandet sandjord, %: 8 Middeldybde, m: 2.2 F4 - sandblandet lerjord, %: 15 Max. dybde, m: 3 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 218000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.29 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 3.63 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 77 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 15 Geografi Skov, %: 60 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 3 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 4 Kommune: Ringsted Andet, %: 18 Afløb: Tilløb til Valsølille Sø Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Skudeløbet

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 5 Søtype: 11 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 7 F3 - lerblandet sandjord, %: 8 Middeldybde, m: 0.5 F4 - sandblandet lerjord, %: 7 Max. dybde, m: - F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 31500 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.29 F7 - humus, %: 33 Oplandsareal, km²: 0.53 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 47 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 50 Geografi Skov, %: 0 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 30 Delvandopland: Musholm Bugt, indre del Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 13 Kommune: Slagelse Andet, %: 6 Afløb: Tude Å Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Sorø Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 10 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 210 F3 - lerblandet sandjord, %: 28 Middeldybde, m: 5 F4 - sandblandet lerjord, %: 11 Max. dybde, m: 12.8 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 10474000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 2.22 F7 - humus, %: 2 Oplandsareal, km²: 16.86 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 59 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 34 Geografi Skov, %: 34 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 11 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 13 Kommune: Sorø Andet, %: 8 Afløb: Via stigbord til Pedersborg Sø Tilløb: Ørbæk Rende og Horsebøg Bæk

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Ja Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Strandby Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 11 F2 - finsand, %: 33 Søareal, ha: 4.9 F3 - lerblandet sandjord, %: 44 Middeldybde, m: 3 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 Max. dybde, m: 4 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 147000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 2.9 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.35 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 22 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 61 Geografi Skov, %: 11 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 8 Delvandopland: Guldborgsund Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 14 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 6 Afløb: Via stigbord til Guldborgsund Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000187 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Hyllekrog-Rødsan Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000074 Guldborgsund Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 173 Habitatarter: - Studentersø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 4 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 0.8 F4 - sandblandet lerjord, %: 6 Max. dybde, m: 1.3 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 32000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.31 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.56 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 94 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 0 Geografi Skov, %: 83 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 1 Delvandopland: Musholm Bugt, indre del Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 6 Kommune: Slagelse Andet, %: 9 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Svane Sø & P. Hansens Grusgrav

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 1.2 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 3 F4 - sandblandet lerjord, %: 15 Max. dybde, m: 4 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 30000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.24 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.85 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 85 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 12 Geografi Skov, %: 3 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 55 Delvandopland: Smålandsfarvandet, syd Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 6 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 24 Afløb: Tilløb til Sakskøbing Å Tilløb: Afløb fra P. Hansens grusgrav

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Svenstrup Lergrav

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 8.7 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 2.5 F4 - sandblandet lerjord, %: 47 Max. dybde, m: 4 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 217500 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 2.23 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.63 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 53 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 51 Geografi Skov, %: 3 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 18 Delvandopland: - Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 18 Kommune: Slagelse Andet, %: 9 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Sø nord for Nakskov

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 5.6 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 Max. dybde, m: - F5 - lerjord, %: 79 Volumen, m³: 56000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.43 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 1.01 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 21 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 68 Geografi Skov, %: 2 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 12 Delvandopland: Nakskov Fjord Naturarealer, %: 2 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 7 Kommune: Lolland Andet, %: 9 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Sø v. Bromme

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 38 Søtype: 10 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 7.2 F3 - lerblandet sandjord, %: 6 Middeldybde, m: 3 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 Max. dybde, m: - F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 216000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 1.42 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.79 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 57 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 17 Geografi Skov, %: 22 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 4 Delvandopland: Musholm Bugt, indre del Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 27 Kommune: Sorø Andet, %: 30 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Sø v. Korsør Nor

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 10 Søareal, ha: 5.9 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 Max. dybde, m: - F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 59000 F6 - svær lerjord, %: 47 Opholdstid, år: 3.31 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.12 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 43 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 44 Geografi Skov, %: 0 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 0 Delvandopland: - Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 51 Kommune: Slagelse Andet, %: 5 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Sø v. Døjringe

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 6.1 F3 - lerblandet sandjord, %: 81 Middeldybde, m: 1 F4 - sandblandet lerjord, %: 7 Max. dybde, m: - F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 61000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.06 F7 - humus, %: 3 Oplandsareal, km²: 5.54 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 9 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 70 Geografi Skov, %: 6 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 5 Delvandopland: Musholm Bugt, indre del Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Tude Å Ferskvand, %: 2 Kommune: Sorø Andet, %: 16 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Sø v. Kallø Grå

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 5.2 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1 F4 - sandblandet lerjord, %: 67 Max. dybde, m: - F5 - lerjord, %: 27 Volumen, m³: 150000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.27 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 5.2 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 5 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 84 Geografi Skov, %: 5 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 3 Delvandopland: Smålandsfarvandet, syd Naturarealer, %: 2 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 1 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 5 Afløb: Tilløb: T.T. Smålandshavet, 39

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 6.7 F3 - lerblandet sandjord, %: 19 Middeldybde, m: 1.2 F4 - sandblandet lerjord, %: 58 Max. dybde, m: 2.8 F5 - lerjord, %: 15 Volumen, m³: 80400 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.09 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 4.54 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 8 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 84 Geografi Skov, %: 2 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 7 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 2 Kommune: Næstved Andet, %: 4 Afløb: Vase Grøft Tilløb: Vinkælderrenden og Søgårdsgrøft

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: Pigsmerling Sømose Sø Vest

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 1.3 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 0.7 F4 - sandblandet lerjord, %: 47 Max. dybde, m: 1 F5 - lerjord, %: 39 Volumen, m³: 9100 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0 F7 - humus, %: 1 Oplandsareal, km²: 16.99 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 13 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 79 Geografi Skov, %: 4 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 10 Delvandopland: Grønsund Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 0 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 7 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Sømose Sø Øst

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 13 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 1.3 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 0.7 F4 - sandblandet lerjord, %: 70 Max. dybde, m: 1 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 15400 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.76 F7 - humus, %: 13 Oplandsareal, km²: 0.16 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 17 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 82 Geografi Skov, %: 3 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 0 Delvandopland: Grønsund Naturarealer, %: 2 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 13 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 0 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Sørup Mose

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 13 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 5.5 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1.1 F4 - sandblandet lerjord, %: 68 Max. dybde, m: 1.5 F5 - lerjord, %: 5 Volumen, m³: 60500 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.13 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 3.09 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 27 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 65 Geografi Skov, %: 25 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 2 Delvandopland: Smålandsfarvandet, syd Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Nældevads Å,32L Ferskvand, %: 3 Kommune: Lolland Andet, %: 4 Afløb: Sørup Å Tilløb: Sørup Å

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Sørup Sø v. Vetterslev

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 5.3 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 0.8 F4 - sandblandet lerjord, %: 89 Max. dybde, m: - F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 42000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.19 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.94 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 11 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 75 Geografi Skov, %: 10 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 6 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 6 Kommune: Ringsted Andet, %: 3 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Søtorup Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 10 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 68.4 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 10 F4 - sandblandet lerjord, %: 61 Max. dybde, m: 23 F5 - lerjord, %: 6 Volumen, m³: 6837000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 16.46 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 2.21 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 33 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 46 Geografi Skov, %: 3 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 1 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 31 Kommune: Faxe Andet, %: 18 Afløb: Møllebæk Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000172 Sø Torup Sø og Ulse Sø Sø-naturtype: 3140 Kalkrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000088 Søer ved Bregentved og Gisselfeld Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 161 Habitatarter: - Tonedam

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 2.6 F3 - lerblandet sandjord, %: 26 Middeldybde, m: 0.6 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 Max. dybde, m: 1.2 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 15600 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.25 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 0.33 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 74 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 16 Geografi Skov, %: 67 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 1 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 8 Kommune: Næstved Andet, %: 8 Afløb: Tilløb til Tamosegrøften Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Tranemosen

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 3 F3 - lerblandet sandjord, %: 10 Middeldybde, m: 1.8 F4 - sandblandet lerjord, %: 50 Max. dybde, m: 3 F5 - lerjord, %: 18 Volumen, m³: 54000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.17 F7 - humus, %: 3 Oplandsareal, km²: 1.33 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 19 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 73 Geografi Skov, %: 17 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 3 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 2 Kommune: Næstved Andet, %: 5 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Tuel Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 10 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 189.5 F3 - lerblandet sandjord, %: 16 Middeldybde, m: 7.7 F4 - sandblandet lerjord, %: 21 Max. dybde, m: 18.1 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 14534000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 2.01 F7 - humus, %: 4 Oplandsareal, km²: 36.41 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 60 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 34 Geografi Skov, %: 32 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 12 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 12 Kommune: Sorø Andet, %: 10 Afløb: Tuel Å Tilløb: Flomgrøften, Lygterenden, Hæglinge Å

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Tystrup Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 10 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 661 F3 - lerblandet sandjord, %: 17 Middeldybde, m: 9.9 F4 - sandblandet lerjord, %: 51 Max. dybde, m: 21.7 F5 - lerjord, %: 6 Volumen, m³: 65701000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.43 F7 - humus, %: 5 Oplandsareal, km²: 690.58 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 22 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 70 Geografi Skov, %: 15 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 6 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Suså Ferskvand, %: 3 Kommune: - Andet, %: 5 Afløb: Afløb til Bavelse Sø Tilløb: Suså, Kongskilde Møllebæk, Vallebæk rende, Hulebæk og Pilebæk

Beskyttelse EU-habitatområde: 990000239 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen Sø-naturtype: 3140 Kalkrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000080 Tystrup-Bavelse Sø Badevandssø: Ja Natura 2000 nr: 163 Habitatarter: Pigsmerling Ulvsmose

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 5 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 0.8 F4 - sandblandet lerjord, %: 11 Max. dybde, m: 1.5 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 37500 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.11 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 1.76 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 89 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 10 Geografi Skov, %: 76 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 0 Delvandopland: Musholm Bugt, indre del Naturarealer, %: 3 Vandløbssystem: Tude Å Ferskvand, %: 4 Kommune: Slagelse Andet, %: 7 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Valsølille Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 97 F3 - lerblandet sandjord, %: 4 Middeldybde, m: 0.6 F4 - sandblandet lerjord, %: 34 Max. dybde, m: 2.9 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 471000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.17 F7 - humus, %: 3 Oplandsareal, km²: 13.34 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 58 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 30 Geografi Skov, %: 43 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 3 Delvandopland: Karrebæk Fjord Naturarealer, %: 2 Vandløbssystem: - Ferskvand, %: 8 Kommune: Ringsted Andet, %: 14 Afløb: Ortved Møllebæk Tilløb: Afløb fra Hvidsø, Gårdsø og Mortenstrup Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 5 F3 - lerblandet sandjord, %: 9 Middeldybde, m: 1.3 F4 - sandblandet lerjord, %: 84 Max. dybde, m: 2 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 65000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.14 F7 - humus, %: 1 Oplandsareal, km²: 2.33 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 5 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 68 Geografi Skov, %: 4 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 7 Delvandopland: Musholm Bugt, indre del Naturarealer, %: 1 Vandløbssystem: Tude Å Ferskvand, %: 2 Kommune: Sorø Andet, %: 18 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Vedsø vest for Sorø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 5 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1.5 F4 - sandblandet lerjord, %: 8 Max. dybde, m: 3.5 F5 - lerjord, %: 0 Volumen, m³: 75000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.1 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 3.77 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 91 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 9 Geografi Skov, %: 73 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 0 Delvandopland: Musholm Bugt, indre del Naturarealer, %: 2 Vandløbssystem: Tude Å Ferskvand, %: 5 Kommune: Slagelse Andet, %: 11 Afløb: Tilløb:

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Vesterborg Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 9 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 20.8 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 1.4 F4 - sandblandet lerjord, %: 59 Max. dybde, m: 2.9 F5 - lerjord, %: 18 Volumen, m³: 286000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 0.06 F7 - humus, %: 1 Oplandsareal, km²: 30.38 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 22 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 72 Geografi Skov, %: 19 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 3 Delvandopland: Nakskov Fjord Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: Ryde Å,7L Ferskvand, %: 1 Kommune: Lolland Andet, %: 5 Afløb: Halsted Å Tilløb: Åmoserenden, Højvandsrende

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Virket Sø

Jordbundsforhold Grundoplysninger F1 - grovsand, %: 0 Søtype: 10 F2 - finsand, %: 0 Søareal, ha: 7.9 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 Middeldybde, m: 4.1 F4 - sandblandet lerjord, %: 72 Max. dybde, m: 7.3 F5 - lerjord, %: 7 Volumen, m³: 324000 F6 - svær lerjord, %: 0 Opholdstid, år: 2.04 F7 - humus, %: 0 Oplandsareal, km²: 1.11 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 22 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 68 Geografi Skov, %: 11 Hovedvandopland: 2.5 Smålandsfarvandet Befæstet/bebygget areal, %: 7 Delvandopland: Guldborgsund Naturarealer, %: 0 Vandløbssystem: Tingsted Å,4F Ferskvand, %: 10 Kommune: Guldborgsund Andet, %: 4 Afløb: Tingsted Å Tilløb: Kølleløbet, som afvander Hulsø

Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: - Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof

Bavelse Sø

Søareal, ha: 89,5 Middeldybde, m: 4,6 Maks dybde, m: 8,8

Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.