Vurdering Af Forstyrrelsestrusler I Natura 2000-Områderne
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Major Coastal Impact Induced by a 1000-Year Storm Event
Major coastal impact induced by a 1000-year storm event Fruergaard, Mikkel; Andersen, Thorbjørn Joest; Johannessen, Peter; Nielsen, Lars H.; Pejrup, Morten Published in: Scientific Reports DOI: 10.1038/srep01051 Publication date: 2013 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fruergaard, M., Andersen, T. J., Johannessen, P., Nielsen, L. H., & Pejrup, M. (2013). Major coastal impact induced by a 1000-year storm event. Scientific Reports, 3, [1051 ]. https://doi.org/10.1038/srep01051 Download date: 02. okt.. 2021 Major coastal impact induced by a 1000-year storm event SUBJECT AREAS: Mikkel Fruergaard1,2, Thorbjørn J. Andersen1, Peter N. Johannessen2, Lars H. Nielsen2 & Morten Pejrup1 PALAEOCLIMATE GEOMORPHOLOGY 1Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen, Øster Voldgade 10, 1350 Copenhagen GEODYNAMICS K, Denmark, 2Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS), Øster Voldgade 10, 1350 Copenhagen K, Denmark. GEOLOGY Extreme storms and storm surges may induce major changes along sandy barrier coastlines, potentially Received causing substantial environmental and economic damage. We show that the most destructive storm (the 1634 10 August 2012 AD storm) documented for the northern Wadden Sea within the last thousand years both caused permanent barrier breaching and initiated accumulation of up to several metres of marine sand. An aggradational storm Accepted shoal and a prograding shoreface sand unit having thicknesses of up to 8 m and 5 m respectively were 26 November 2012 deposited as a result of the storm and during the subsequent 30 to 40 years long healing phase, on the eroded shoreface. Our results demonstrate that millennial-scale storms can induce large-scale and long-term changes Published on barrier coastlines and shorefaces, and that coastal changes assumed to take place over centuries or even 23 January 2013 millennia may occur in association with and be triggered by a single extreme storm event. -
Do Local Adaptations Affect the Conservation Release Program of the Green Toad, Bufo Viridis in Sweden?
Do local adaptations affect the conservation release program of the green toad, Bufo viridis in Sweden? Axel Berglund Degree project in biology, Master of science (1 year), 2009 Examensarbete i biologi 30 hp till magisterexamen, 2009 Biology Education Centre and Department of Population Biology, Uppsala University Supervisors: Jacob Höglund and Björn Rogell Table of contents Abstract 2 Sammanfattning 3 Introduction 4 Materials and methods 6 Results 9 Discussion 15 Acknowlegments 17 References 17 1 Abstract Globally, amphibians are declining at an alarming rate. The reasons are not always known but human activities are believed to be the primary reason. In Sweden the Green Toad, Bufo viridis, is currently the most threatened amphibian species and has been the focus of extensive conservation efforts. Habitats have been restored or improved and eggs, tadpoles and juvenile toads have been released at these sites. Despite all efforts results have so far been poor. In this study I have examined if different B. viridis localities differ from each other in respect of salinity and temperature in the breeding ponds, and if the tadpoles are locally adapted to these environmental factors. The results show that there are significant environmental differences between the localities in respect to salinity and temperature, and that tadpoles from different localities respond differently to salinity and temperature. However, I was not able to find any correlations between the performance in the laboratory and the natural environment suggesting the differences are not due to local adaptations but something else. Further implications for the conservation for the Swedish B. viridis population are discussed in light of the results. -
Its Role in Realising the Bridge and Tunnel Connection Between Denmark and Sweden Mette Thorkilsen and Claus Dynesen
105 © IWA Publishing 2001 Journal of Hydroinformatics | 03.2 | 2001 An owner’s view of hydroinformatics: its role in realising the bridge and tunnel connection between Denmark and Sweden Mette Thorkilsen and Claus Dynesen ABSTRACT The motorway and railway connection between Denmark and Sweden, opened on 1 July 2000, when Mette Thorkilsen Project Manager, taken together with the connection across the Great Belt between the largest Danish islands, now Environment, provides a direct link between the Scandinavian peninsular and the rest of Europe. At a total cost of Øresundsbro Konsortiet some 8 billion US dollars, these projects represented the largest infrastructural investments of their Claus Dynesen Project Director, kind in Europe. Although backed by strong political and economic interests, these projects were also Environment & Authorities, Øresundsbro Konsortiet opposed by a part of the public and especially by political and environmental interest groups. This opposition was particularly pronounced in the case of the Denmark-Sweden link, partly owing to its location in a densely populated area and partly due to the potential impacts of the proposed link on the very sensitive local and regional marine environment. Thus, alongside the task of designing and constructing the physical link, the consortium that was responsible for its realisation, Øresundsbro Konsortiet, had to find ways to satisfy these many diverse interests. This paper describes how Øresundsbro Konsortiet, being an owner that valued constructive partnership, took up these challenges in their management, and how the environmental concerns were accommodated in the design and construction methods. Furthermore, it describes how the socio-technical approaches already taken up and developed within hydroinformatics in earlier projects were taken much further in the case of the Denmark-Sweden link. -
Olympic Team Norway
Olympic Team Norway Media Guide Norwegian Olympic Committee NORWAY IN 100 SECONDS NOC OFFICIAL SPONSORS 2008 SAS Braathens Dagbladet TINE Head of state: Adidas H.M. King Harald V P4 H.M. Queen Sonja Adecco Nordea PHOTO: SCANPIX If... Norsk Tipping Area (total): Gyro Gruppen Norway 385.155 km2 - Svalbard 61.020 km2 - Jan Mayen 377 km2 Norway (not incl. Svalbard and Jan Mayen) 323.758 km2 Bouvet Island 49 km2 Peter Island 156 km2 NOC OFFICIAL SUPPLIERS 2008 Queen Maud Land Population (24.06.08) 4.768.753 Rica Hertz Main cities (01.01.08) Oslo 560.484 Bergen 247.746 Trondheim 165.191 Stavanger 119.586 Kristiansand 78.919 CLOTHES/EQUIPMENTS/GIFTS Fredrikstad 71.976 TO THE NORWEGIAN OLYMPIC TEAM Tromsø 65.286 Sarpsborg 51.053 Adidas Life expectancy: Men: 77,7 Women: 82,5 RiccoVero Length of common frontiers: 2.542 km Silhouette - Sweden 1.619 km - Finland 727 km Jonson&Jonson - Russia 196 km - Shortest distance north/south 1.752 km Length of the continental coastline 21.465 km - Not incl. Fjords and bays 2.650 km Greatest width of the country 430 km Least width of the country 6,3 km Largest lake: Mjøsa 362 km2 Longest river: Glomma 600 km Highest waterfall: Skykkjedalsfossen 300 m Highest mountain: Galdhøpiggen 2.469 m Largest glacier: Jostedalsbreen 487 km2 Longest fjord: Sognefjorden 204 km Prime Minister: Jens Stoltenberg Head of state: H.M. King Harald V and H.M. Queen Sonja Monetary unit: NOK (Krone) 16.07.08: 1 EUR = 7,90 NOK 100 CNY = 73,00 NOK NORWAY’S TOP SPORTS PROGRAMME On a mandate from the Norwegian Olympic Committee (NOK) and Confederation of Sports (NIF) has been given the operative responsibility for all top sports in the country. -
Danmarks Ynglebestand Af Skarver 2015
DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energinr. 63 2015 Thomas Bregnballe1 Max Nitschke2 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 2 Pro Insecta AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver 2015 Forfattere: Thomas Bregnballe1 & Max Nitschke2 Institutioner: 1Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, 2Pro Insecta Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: August 2015 Redaktion afsluttet: August 2015 Redaktør: Tommy Asferg Faglig kommentering: Kevin Kuhlmann Clausen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe. T. & Nitschke, M. 2015. Danmarks ynglebestand af skarver 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 http://dce2.au.dk/pub/TR63.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver blev der registreret 31.076 ynglepar i Dan- mark, hvilket svarer til en fremgang på 2 % i forhold til 2014. Yngleantallet er dermed fortsat lavere end i årene 1993-2006, hvor der i gennemsnit ynglede 39.000 par, hvorefter antallet gik tilbage. Antallet af kolonier faldt til 73 i 2015, hvilket var fem færre end det hidtil højeste antal kolonier. I forhold til 2014 var der i 2015 en tilbage- gang på 828 par i det sydvestlige Kattegat og i regionen omfattende Lillebælt og Det Sydfynske Øhav en tilbagegang på 744 par. -
Crossing the Øresund
UK CROSSING THE ØRESUND a1 Øresundsbro Konsortiet is a Danish-Swedish company jointly owned by the Danish and Swedish states. It owns and operates the Øresund Bridge between Denmark and Sweden. The Øresund Bridge opened on July 1, 2000. Our vision is to see the Øresund Region emerge as a new European powerhouse – in cultural as well as in economic terms. Our mission is to build new bridges – commercially, culturally and psychologically – in the Øresund Region. a2 Contents Introduction 2 Øresundsbro Konsortiet Ownership and operating organisation 4 Vision, mission and business concept 6 From vision to reality 7 History in brief 8 The Øresund Bridge Architecture and design 10 The tunnel 14 The artificial island and peninsula 16 The bridge 18 The railway 20 The toll station 24 Technology and operation Technical supervision 26 Communication and alarm systems 28 Operation and maintenance 29 Safety and environment Safety and contingency measures 32 The environment 33 Facts and figures 35 The Øresund Bridge in a regional perspective The Øresund Bridge has created one physically – Educational opportunities have expanded connected region of 3.6 million people with interlinked dramatically. The many universities and high transport systems for Skåne and Zealand, thus turning schools in the region can accommodate 140,000 Copenhagen and Malmö into a new European metro- students, thus constituting one of Europe’s largest polis. In turn, this opens up an era of opportunity for “educational centres”. people and businesses in the new Øresund Region: – Ever increasing partnerships between universities – Commuters between Sweden and Denmark benefit and high schools have transformed the Øresund from faster and safer journeys as well as from a Region into one of Europe’s leading research common housing and labour market. -
Danske Skibe
OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER Udgivet på foranledning af SØFARTSSTYRELSEN SKIBSREGISTRET 104. Udgave Januar 2000 IVER C. WEILBACH & CO. A/S 2000 Indholdsfortegnelse Index Side Forord V Indledende bemærkninger VII Key to the list I Fortegnelse over kendingssignaler (radiokaldesignaler) for danske skibe 1 List of signal letters (radio call signs) of Danish ships II Register over de Søværnet tilhørende skibe 75 List of Danish warships III Register over danske skibe af en bruttotonnage på 20 eller derover med undtagelse af skibe hjemmehørende på Færøerne 79 List of Danish ships excluding ships belonging to the Faroe Islands Fortegnelse over skibe i afsnit III, der har ændret navn siden sidste udgave 314 List of ships contained in section III, which have changed their names since the last edition Fortegnelse over skibe der er bareboatregistreret til fremmed flag 315 List of ships bareboatregistered to flying foreign flag IV Register over rederierne for de i afsnit III optagne danske skibe, rederier for fiskeskibe undtaget 317 List of Danish shipowners contained in section III excluding owners of fishing vessels Tillæg Supplement Tabeller Tables Statistiske tabeller vedrørende handelsflådens størrelse m.m 337 Statistic tables of the mercantile marine Eventuelle fejl eller mangler bedes venligst meddelt Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, Postboks 2605, 2100 København Ø. Telefon 3917 4470. Forord Danmarks Skibsliste er nu udkommet i mere end 100 år. Formålet med listen er at give oplys ninger om de skibe, som er optaget i Skibsregistret og Dansk Internationalt Skibsregister. I år er tillæggets oplysninger vedrørende færøske skibe udgået af Danmarks Skibsliste. Registrering af skibe hjemmehørende på Færøerne er færøsk særanliggende, og henvendelse herom bedes rettet direkte til Føroya Skipaskrásëting, (tlf. -
Fugle 2018-2019 Novana
FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] 1 FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 Thomas Eske Holm Rasmus Due Nielsen Preben Clausen Thomas Bregnballe Kevin Kuhlmann Clausen Ib Krag Petersen Jacob Sterup Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Claus Lunde Pedersen Peter Mikkelsen Jesper Bladt Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 2 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 Titel: Fugle 2018-2019 Undertitel: NOVANA Forfatter(e): Thomas Eske Holm, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Claus Lunde Pedersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt Institution(er): Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: juni 2021 Redaktion afsluttet: juni 2020 Faglig kommentering: Henning Heldbjerg, gensidig blandt forfatterne, hvor diverse forfattere har kvalitetssikret afsnit om artgrupper blandt yngle- og/eller trækfugle, de ikke selv har bearbejdet og skrevet om. Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Ekstern kommentering: Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her: http://dce2.au.dk/pub/komm/SR420_komm.pdf Finansiel støtte: Miljøministeriet Bedes citeret: Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2021. Fugle 2018-2019. NOVANA. -
Danmarks Ynglebestand Af Skarver I 2018
DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 Thomas Bregnballe Jacob Sterup Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver i 2018 Forfattere: Thomas Bregnballe & Jacob Sterup Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: 2018 Redaktion afsluttet: August 2018 Faglig kommentering: Ole Roland Therkildsen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Sproglig kvalitetssikring: Susanne Nørtoft Jensen & Anne Mette Poulsen Finansiel støtte: Miljøstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe, T. & Sterup, J. 2018. Danmarks ynglebestand af skarver i 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport nr. 125 http://dce2.au.dk/pub/TR125.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver i Danmark blev der registreret 31.605 ynglepar. Ynglebestanden var således faldet 4,8 % i forhold til 2017, men bestanden har dog været ret stabil siden 2014. Der var 76 kolonier, hvilket er 4 færre end i 2017. I forhold til 2017 var der i 2018 markant tilbagegang i Vestjylland og Sydøstdanmark, mens der var fremgang i det sydvestlige Kattegat omkring Lillebælt/Fyn og i det nordlige Sjælland. Der blev foretaget forvaltende tiltag i 18 kolonier. -
Naturtyper Og Arter Omfattet Af EF-Habitatdirektivet
Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus Faglig rapport fra DMU, nr. 322 2000 Stefan Pihl & Bjarne Søgaard Afdeling for Kystzoneøkologi Rasmus Ejrnæs & Erik Aude Afdeling for Landskabsøkologi Knud Erik Nielsen Afdeling for Terrestrisk Økologi Karsten Dahl Afdeling for Havmiljø Jens Sund Laursen Afdeling for Sø- og Fjordøkologi Datablad Titel: Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus Forfattere: Stefan Pihl1, Rasmus Ejrnæs2, Bjarne Søgaard1, Erik Aude2, Knud Erik Nielsen3, Karsten Dahl4 & Jens Sund Laursen5 Afdeling: 1Afdeling for Kystzoneøkologi 2Afdeling for Landskabsøkologi 3Afdeling for Terrestrisk Økologi 4Afdeling for Havmiljø 5Afdeling for Sø- og Fjordøkologi Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 322 Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser© Miljø- og Energiministeriet URL: www.dmu.dk Udgivelsestidspunkt: Oktober 2000 Redaktør: Karsten Laursen Faglig kommentering: Henning Noer Layout: Helle Klareskov Korrektur: Else-Marie Nielsen & Jan Bertelsen Bedes citeret: Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, J.S. (2000): Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. 219 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 322. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Frie emneord: Habitatdirektiv, naturbevaring, naturtyper, arter, bevaringsstatus ISBN: 87-7772-556-5 ISSN (trykt): 0905-815X ISSN (elektronisk) 1600-0048 Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S, Århus Oplag: 800 Antal sider: 219 Pris: kr. 120,- (inkl. 25% moms, ekskl. forsendelse) Pdf-version: Rapporten kan også findes som pdf-fil på DMUs hjemmeside. Købes hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken Grenaavej 12 Information og Bøger Kalø Læderstræde 1 8410 Rønde 1201 København K Tlf. -
Bekendtgørelse Om Udpegning Og Administration Af Internationale Naturbeskyttelsesområder Samt Beskyttelse Af Visse Arter1)
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter1) I medfør af § 36, stk. 17 og 2, i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 119531 af 268. januardecember 20175, § 3, stk. 3, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, § 46, stk. 4, i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 122577 af 268. januardecember 20175, § 20, stk. 2, § 29, § 31, stk. 3, § 51, stk. 1, § 65, stk. 1, § 67, stk. 2, § 69, stk. 1, og § 71, stk. 2 og 43-5, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 9341578 af 278. junidecember 20175, § 6, § 35, stk. 1, og § 22, stk. 2 og 3, og § 41, stk. 4, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124585 af 2610. januardecember 20175, § 52, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2701617 af 128. aprildecember 20185, § 17, stk. 1, § 34, stk. 1, og § 75, stk. 1 og 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1020442 af 613. julimaj 20186, § 7, stk. 1, § 13 a, § 14 a, stk. 1, § 19, stk. 5-7, § 27, stk. 3, § 29, § 35, stk. 2, og § 47, stk. 2 og 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 9661317 af 2319. juninovember 20175, § 14, § 26, § 37, stk. 5, § 46, § 52 og § 70 a i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1271579 af 268. januardecember 20175, § 11, stk. 1, nr. 3, og § 14 b i lov om okker, jf. -
Vore Ynglende Skalleslugerarter
Vore ynglende Skalleslugerarter. Af 0. w ILHJELM. Indledning. Alt skal have en Begyndelse. Begyndelsen til denne Skil dring af Skalleslugernes Liv ved en dansk Yngleplads gaar helt tilbage til den Dag, hvor jeg, som 11-aarig Dreng, af Nysgerrighed saa efter, hvad der kunde skjule sig i det indre af en gammel Bøg og for første Gang i bogstavelig Forstand stod Ansigt til Ansigt med den Store Skallesluger. Fuglens Velkomstudbrud havde ikke nogen særlig hjertelig Karakter, og dog optog Mødet mig stærkt. Ikke alene havde jeg her truffet en af vore sjældne Fugle, men den Mystik, som dengang stod om Kuldenes Forsvinden fra Reden, satte Drengefan tasien i Bevægelse og udmalede for mig Billedet af Ællinger, der i Nattens Mulm og Mørke paa forskellig Vis blev trans porteret bort fra Redetræet. At denne Gaade i det hele taget lod sig løse, faldt mig overhovedet ikke ind, og først mange Aar senere indlod jeg mig paa Opgaven. Samtidig med de mere grundige og systematiske Under.'... søgelser af de to Skalleslugerarters Liv og Færden opstod gan ske naturligt Ønsket om at kende noget nærmere til Fuglenes almindelige Forekomst her i Landet, og da Oplysningerne herom i væsentlig Grad er tilvejebragt gennem det af ))Ko miteen for Dansk Zootopografisk Undersøgelse« fremskaffede Materiale, har jeg i den følgende Beretning om vore ynglende Skalleslugerarter valgt at dele Stoffet, saaledes at alle Op lysninger om U dbredelsesforholdene er holdt i et særligt Af snit, der maa betragtes som en Fortsættelse af den paabe gyndte Offentliggørelse af de gennem Komiteens Arbejde indvundne Resultater. 8 102 De indsamlede Oplysninger er her suppleret paa samme Maade som ved de tidligere offentliggjorte Beretninger, til hvilke der henvises, forsaavidt det angaar anvendte For kortelser og de ved Stoffets Behandling anvendte Principper (sml.