Vore Ynglende Skalleslugerarter
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Vurdering Af Forstyrrelsestrusler I Natura 2000-Områderne
VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 Ole Roland Therkildsen Signe May Andersen Preben Clausen Thomas Bregnballe Karsten Laursen Jonas Teilmann Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Titel: Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forfattere: Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: Januar 2013 Redaktion afsluttet: December 2012 Faglig kommentering: Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen og Anders Galatius Jørgensen Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J. 2013. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 http://www.dmu.dk/Pub/SR52.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: NATURA 2000-planernes indsatsprogram indeholder retningslinjer, hvorefter statslige myndigheder er forpligtet til at følge direkte op på NATURA 2000-planen i form af bekendtgørelser og lignende uden forudgående handleplanlægning. Naturstyrelsen skal som ansvarlig myndighed følge op på NATURA 2000-planerne i form af reservatbekendtgørelser, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre fugle- og pattedyrarter på udpegningsgrundlaget mod forstyrrelser fra færdsel og jagt. -
Danmarks Ynglebestand Af Skarver 2015
DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energinr. 63 2015 Thomas Bregnballe1 Max Nitschke2 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 2 Pro Insecta AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver 2015 Forfattere: Thomas Bregnballe1 & Max Nitschke2 Institutioner: 1Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, 2Pro Insecta Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: August 2015 Redaktion afsluttet: August 2015 Redaktør: Tommy Asferg Faglig kommentering: Kevin Kuhlmann Clausen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe. T. & Nitschke, M. 2015. Danmarks ynglebestand af skarver 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 http://dce2.au.dk/pub/TR63.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver blev der registreret 31.076 ynglepar i Dan- mark, hvilket svarer til en fremgang på 2 % i forhold til 2014. Yngleantallet er dermed fortsat lavere end i årene 1993-2006, hvor der i gennemsnit ynglede 39.000 par, hvorefter antallet gik tilbage. Antallet af kolonier faldt til 73 i 2015, hvilket var fem færre end det hidtil højeste antal kolonier. I forhold til 2014 var der i 2015 en tilbage- gang på 828 par i det sydvestlige Kattegat og i regionen omfattende Lillebælt og Det Sydfynske Øhav en tilbagegang på 744 par. -
Danmarks Ynglebestand Af Skarver I 2018
DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 Thomas Bregnballe Jacob Sterup Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver i 2018 Forfattere: Thomas Bregnballe & Jacob Sterup Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: 2018 Redaktion afsluttet: August 2018 Faglig kommentering: Ole Roland Therkildsen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Sproglig kvalitetssikring: Susanne Nørtoft Jensen & Anne Mette Poulsen Finansiel støtte: Miljøstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe, T. & Sterup, J. 2018. Danmarks ynglebestand af skarver i 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport nr. 125 http://dce2.au.dk/pub/TR125.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver i Danmark blev der registreret 31.605 ynglepar. Ynglebestanden var således faldet 4,8 % i forhold til 2017, men bestanden har dog været ret stabil siden 2014. Der var 76 kolonier, hvilket er 4 færre end i 2017. I forhold til 2017 var der i 2018 markant tilbagegang i Vestjylland og Sydøstdanmark, mens der var fremgang i det sydvestlige Kattegat omkring Lillebælt/Fyn og i det nordlige Sjælland. Der blev foretaget forvaltende tiltag i 18 kolonier. -
Somateria Mollissima 2000-2002
Status of the Danish breeding population of Eiders Somateria mollissima 2000-2002 Peter Lyngs (Med et dansk resumé: Status over den danske ynglebestand af Ederfugl Somateria mollissima 2000– 2002) Abstract A survey of the Danish population of Eider Somateria mollissima in 2000-2002 showed that numbers remained virtually unchanged compared with a similar survey during 1988-1993, at about 25 000 nesting females. Introduction Danish Eider population probably reflects a decline The Danish breeding population of Eider Soma- in the entire Baltic/Wadden Sea population since teria mollissima increased considerably during the mid 1990s (see Desholm et al. (2002), Kats the 20th century. Nationwide surveys suggest that (2007), and references therein). the population numbered some 1500 nesting fe- males around 1935 (Spärck 1936), 3500 around Material and methods 1960 (Paludan 1962), 7500 around 1970 (Joensen The Danish National Environmental Research 1973), 19000–20 000 around 1980 (Franzmann Institute organised a nationwide survey of nest- 1989) and 25 000 around 1990 (Lyngs 2000). ing Eiders during 2000–2002. The survey in- This paper presents a status of the breeding volved numerous local ornithologists and several population around 2000 and concludes that the govermental bodies (see Acknowledgements). population then numbered at least 25 000 nest- Most breeding sites were visited once during ing females, i.e. virtually the same number as in early May, where the number of nests/nesting 1990. Major differences between regions were females were counted. In Vadehavet (the Wad- evident in the population trends between 1990 and den Sea), however, adult males near the breeding 2000. In addition the general development of the sites were counted in late April – early May, and Dansk Orn. -
Øerne Omkring Fyn
ØERNE OMKRING FYN f':x4 ) t4 - a -t FREDNINGSSTYRELSEN . 1977 Øerne omkring Fyn En beskrivelse af 85 fynske småøers naturforhold FREDNINGSSTYRELSEN . 1977 I I Redøktionen: Niels Andersen Bent Staugaard Nielsen Henning Rasmussen Fotografier: Niels Andersdn Aksel Hansen Bent Staugaard Nielsen Henning Rasmussen Tegninger: Peter Klokker Lay-out: r IngalillJohansen Sats, repro og tryk: Dyva Bogtryk aps Geodætisk Instituts kort er reproduceret i henhold til tilladelse (A400176) 't -l, i )l :l i I I I \l§ i'l 1 +-J BEMÆRK Alt materiale til denne rapport er afgivet af oplyserne under den forud- sætning, at det bruges i bestræbelserne for bevaielse af de fynske øer med deres fugleliv, msn elligevel skal det pointeres, at vi betragter det som en selvfølge, at ingen af oplysningeme i rapporten bliver misbnrgt til indsanrling af fugle, deres æg eller forstyrrelse på levestederne. INDHOLD FORORD 5 Nyland 48 Græsholm ved Bredholm 48 INDLEDNING 7 Buddiken 49 DELTAGERLISTE 9 Bredholm 49 Grensholm 50 WRDERING AF MATERIALET 9 Strynø 5l KLASSIFIKATION l0 Strynø Kalv . 5t Bondeholm 51 FORANDRINGER OG TRUSLER 11 Vogterholm 52 REGLER FOR OPTÆLLINGEN t4 Dejrø . 52 Optællingsskema . 15 LiTeø . 52 Halmø 53 BESKRIVELSE AF DE ENKELTE ØER t7 Langholm 54 ØERNE I LILLEBÆLT t9 Langholmshoved 54 Fær.ø . 2I Lindholm 54 Fænø Kalv 22 En ny holm ved Storeholm 55 Brandsø 22 Storeholm 55 Baagø . 22 ØERNE I LINDELSE NOR 57 Eghokn 25 Asholm 58 Bastholm 25 Kueholm 58 Småholmene 25 Bukø 58 Torø 26 Eskildsø 58 ØERNE I HELNÆSBUGTEN 27 Kværnen 59 Fiskerholm 29 VRESEN I STOREBÆLT 60 Illumø 29 Horsehoved 29 ROMSØ I STOREBÆLT 6I Yigø . -
Danmarks Ynglebestand Af Skarver 2017
DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2017 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 103 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2017 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 103 2017 Thomas Bregnballe1 Max Nitschke2 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 2 Pro Insecta AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 103 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver i 2017 Forfattere: Thomas Bregnballe1 & Max Nitschke2 Institutioner: 1Aarhus Universitet, Institut for Bioscience og 2Pro Insecta Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: August 2017 Redaktion afsluttet: August 2017 Faglig kommentering: Kevin K. Clausen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Finansiel støtte: Miljøstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe, T. & Nitschke, M. 2017. Danmarks ynglebestand af skarver i 2017. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 103 http://dce2.au.dk/pub/TR103.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver i Danmark blev der registreret 33.171 ynglepar. Yngleantallet var således steget med 5-8 % i forhold til de forudgående 3 år, men der var fortsat omkring 6.000 færre ynglepar end i årene 1993-2006. I 2017 var der 79 kolonier, hvilket er 4 færre end i 2016. I forhold til 2016 var der i 2017 tilbagegang i Limfjorden og i det nordlige Sjælland, hvorimod der var fremgang i de vestjyske fjorde, i regionen omfattende Lillebælt og Det Sydfynske Øhav samt i Smålandsfarvandet. -
CHART STORIES (Lightboxtekst) the Ships Were Not Only Built for the Local Population, but Also for the Merchants and Shippers of Nearby Faaborg
CHART STORIES (lightboxtekst) The ships were not only built for the local population, but also for the merchants and shippers of nearby Faaborg. All the ships were Illum, Horsehoved and Vigø built by eye; i.e. without the use of drawings and directly on the A partly submerged continuous ridge starts at Helnæs, traverses beach. The small community grew gradually, and one shipbuilder the islands of Illum and Vigø, before ending west of Faldsled at followed the other. In the mid-19th century, the town flourished. Bjerghammer – as shown on the chart. In some places, the ridge Towards the end of the century, however, the number of vessels breaks the surface; it reaches a height of 9 metres on Illum and 15 hailing from Faldsled decreased. Steamships and, later on, diesel- metres on Vigø. Between those two islands, is the small islet of powered ships eventually took over the trade, as they were less Horsehoved, which barely reaches above sea level. Both Illum and dependent on weather, particularly on wind. This development was Vigø have been inhabited for a very long time. Each of the three also fuelled by the emergence of railroads that managed to deliver islands was copyhold belonging to Hvedholm Gods (Hvedholm goods and passengers on time. Manor) until 1870, when they were sold to the copyholder. Illum and Vigø were used for traditional farming. Bøjden Harbour Because of the short distance to the town of Fynshav on Als, From the sea, one gazes in amazement upon the beautiful building Bøjden has long served as a ferry station. -
Danmarks Ynglebestand Af Skarver I 2016
DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2016 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 87 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2016 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 87 2016 Thomas Bregnballe1 Max Nitschke2 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 2 Pro Insecta AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 87 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver i 2016 Forfattere: Thomas Bregnballe1 & Max Nitschke2 Institutioner: 1Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, 2Pro Insecta Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: August 2016 Redaktion afsluttet: August 2016 Redaktør: Tommy Asferg Faglig kommentering: Ole Roland Therkildsen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Finansiel støtte: Naturstyrelsen (nu Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) Bedes citeret: Bregnballe, T. & Nitschke, M. 2016. Danmarks ynglebestand af skarver i 2016. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 36 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 87 http://dce2.au.dk/pub/TR87.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver i Danmark blev der registreret 31.682 ynglepar, hvilket svarer til en fremgang på 1,0 % i forhold til 2015. Yngleantallet har dermed været så godt som uforandret i de seneste tre år. Selvom antallet af ynglende skarver steg i 2016 yngler der fortsat omkring 7.000 færre par skarver end i årene 1993-2006. -
Fuglelivet Paa De Sydfynske Holme" Af ARTHUR CHRISTIANSEN
Forf. fot. Stenvender ( Arenaria interpres) paa Bondeholm 2. Juni 1943. Fuglelivet paa de sydfynske Holme" Af ARTHUR CHRISTIANSEN. Farvandet mellem Sydfyns Kyst og de store Øer Ærø og· Langeland er for Størstedelen et lavvandet Indhav med et be tydeligt Antal større og mindre Holme, omgivet af Grunde og tildels ubeboede. Ser man paa et topografisk Kort over det syd fynske Øhav, faar man Indtryk af, at der maa være glimrende Rastpladser og Ynglepladser for Strandfugle. Denne Tanke har R. JUL. OLSEN formentlig haft, da han i Efteraaret 1906 fik Ideen til, og i Foraaret 1907 gennemførte, sin ornitologiske Under søgelsesrejse til de sydfynske Øer (jf. R. JUL. OLSEN 1912, p. 1). I de 35 Aar, der er forløbet siden denne Rejse, har de sydfyn'" ske Smaaholme tilsyneladende ikke været ornitologisk under søgt; i hvert Fald har jeg intet kunnet finde derom i dansk ornitologisk Litteratur, naar undtages hos ACHTON FRIIS (1928, III, p. 460 & ff.), hvor JOHANNES LARSEN bringer Fuglelister fra nogle af de samme Holme, dog tildels fra andre Aarstider. 138 I Foraaret 1942 fik jeg imidlertid Lejlighed til at besøge en Del af disse Holme og skal derfor meddele mine Iagttagelser. Jeg gjorde Turen i egen Baad og medbragte Lejrgrejer. Dels foraarsaget af Vejrforholdene, dels fordi jeg ikke havde medbragt R. JuL. OLSENS ovennævnte Artikel, kom jeg kun til at besøge 11 af de samme Holme, som i sin Tid Olsen besøgte. Til Gengæld fik jeg undersøgt enkelte andre, som daarligt Vejr havde forhindret Olsen i at komme i Land paa. I den følgende Oversigt over Fuglelivet tager jeg først de Holme, som er be søgt af os begge, og under hver af disse Holme nævnes for Sammenligningens Skyld først de Arter, som vi begge har iagttaget, idet Olsens Iagttagelse sættes i Parantes; dernæst de Arter, som kun jeg bemærkede; tilsidst i Parantes Arter, som kun blev set af Olsen. -
Natura 2000 Basisanalyse 2016-2021 Sydfynske Øhav
Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127, Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71 og F72 Kolofon Titel: Copyright: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 for Sydfynske Naturstyrelsen, Miljøministeriet Øhav Natura 2000-område nr. 127 Sprog: Habitatområde nr. 111 Dansk Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 og 72 År: Emneord: 2013 Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven, basisanalyse. ISBN nr. 978-87-7091-235-8 Udgiver: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Dato: 20. december 2013 Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Forsidefoto: Haraldsgade 53 Store Egholm i Sydfynske Øhav. 2100 København Ø Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. www.naturstyrelsen.dk Resume: Natura 2000-plan for Sydfynske Øhav. Basisanalysen sammenfatter landsdækkende, kvalitetssikrede data for de arter og naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget af hensyn til. Basisanalysen indeholder en kortlægning af naturtyper og levesteder, en vurdering af naturtilstanden og en foreløbig vurdering af negative påvirkninger (trusler) mod en god naturtilstand. Må citeres med kildeangivelse 2 Indhold Indhold .......................................................................................................................... 3 Natura 2000-basisanalyse (planperiode 2016-21) ........................................................ 4 Basisanalysens indhold .................................................................................................................. 4 Natura 2000-planprocessen ...........................................................................................................5 -
ØHAVSKORT Geopark Det Kystlinje Inviterer Til Skønne Blå Oplevelser Ved Vandet
Om Geopark Det Sydfynske Øhav Da isen smeltede efter den sidste istid for over 11.000 år siden, var der intet øhav. Derimod voksede skove frem og geoparkens første beboer, stenaldermennesket, slog sig ned i området. Men et varmere klima nordpå betød, at den sidste nordlige gletsjeris smeltede på kort tid. Det førte til en dra- matisk havstigning, der druknede skovene og stenalderbo- pladserne, og skabte Øhavet. De 55 øer og holme, der i dag stikker op af vandet, er det gamle landskabs bakketoppe. Geopark Det Sydfynske Øhav er historien om den voldsomme havstigning, der skabte et unikt landskab og naturen, der har været forudsætningen for hele områdets eksistens - og Thurø Rev stadig er det. Formålet med Geopark Det Sydfynske Øhav er at: 1. Øge kendskabet til områdets geologi, natur- og kulturarv gennem fortællinger om Øhavet, søfartshistorien og kulturlandskabet 2. Berige børn og voksne i alle aldre med viden og nye erkendelser af, hvordan natur og mennesker er forbundet 3. Skabe bæredygtig udvikling gennem tætte partnerskaber 4. Styrke og fortsat udvide mulighederne for et aktivt udeliv Geopark Det Sydfynske Øhav blev etableret i 2018 af Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner. Geoparken dækker et areal på 2.733 km2 med i alt 45 lokali- teter af særlig geologisk interesse. Geopark Det Sydfynske Øhav Tre af lokaliteterne er anerkendte som internationale Geosites: 1. Det Sydfynske Øhav 2. Ristinge Klint En verden i blåt og grønt 3. Klintholm Kalkgrave Vil du op i tempo eller ned i gear? Geopark Det Sydfynske Øhav ligger åben grønt og blåt i verden En Geopark Det Sydfynske Øhav arbejder på at blive udnævnt til UNESCO Global Geopark i 2023. -
På Krydstogt I Øhavet Beskrivelse Af En Af Danmarks Smukkeste Sejlture I Det Sydfynske Øhav
Allan Harsbo På krydstogt i Øhavet Beskrivelse af en af Danmarks smukkeste sejlture i Det sydfynske Øhav Forlaget Bøssehage 1 2 På krydstogt i Øhavet En guide til Det sydfynske Øhav set fra færgen mellem Svendborg og Ærøskøbing af Allan Harsbo Forsiden viser færgen M/F Ærøskøbing på tur mod Ærøskøbing Færgen er udsmykket med kunstværk malet på færgen i oktober 2012. Ærø vandt et kunstværk til færgen i DR´s konkurrence ”Vores Kunst”. Det er kunsterne Randi Jørgensen og Katrine Malinovski, der har dekoreret M/F Ærøskøbing. Udgivet 2019 af : Forlaget Bøssehage Air Erria ApS , Jernkåsvej 18, 2770 Kastrup Telefon: +45 40 46 66 75 e-mail: [email protected] web sites: www.aeroetours.dk & www.bike-erria.dk Materialet må kun kopieres efter forudgående aftale med Air Erria ApS © 2019 Air Erria ApS 3 Et par ord fra forfatteren….. sørgede for ”sammen-hængskraften” i dette område. Derfor har jeg også fundet Denne guide er skrevet som en hyldest til det relevant at medtage lidt færgehistorie det måske smukkeste farvand i Danmark, krydret med et par anekdoter fra tiden, der Det sydfynske Øhav. var. Jeg håber læserne finder det interes- Ligeså barskt det kan være at passere sant og ”gemytligt”, som man siger på dette farvand på en kold og regnfuld efter- øerne. årsdag med en vestlig kuling —ligeså smukt Som i alle andre af vore publikationer og eksotisk opleves det på en solrig varm modtager vi meget gerne kommentarer til forårs– eller sommerdag med de grønne bogen. øer, der ligger spredt i det næsten middel- havsblå vand. Jeg ønsker alle en god læsning samt en hyggelig overfart… Mangen en gæst på vej til Ærø har passe- ret ganske tæt forbi disse øer uden at vide hvad de hedder, hvad der sker på de enkel- Med venlig hilsen te øer eller hvilken historie, der har skabt Allan Harsbo disse unikke samfund, hvor livet går sin gang på trods af det specielle liv, der leves [email protected] på en lille ø.