DOCSLIB.ORG

2021 04 16 Øer Og Kystlokaliteter Med Optællernavne.Docx

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
2021 04 16 Øer Og Kystlokaliteter Med Optællernavne.Docx 105 øer omkring Fyn Dato: 2021-04-16 Delområde Ø/holm Optæller(e) Lille Bælt: 8 Fænø Kalv Erik Busk Fænø Erik Busk Brandsø Bent Staugaard Nielsen, Niels Bomholt Jensen og måske Ib Bager Bågø Bent Staugaard Nielsen og Niels Bomholt Jensen Egholm Bent Staugaard Nielsen Bastholm Bent Staugaard Nielsen Småholmene Bent Staugaard Nielsen Torø Bodil + Jens Peter Madsen Helnæsbugten: 4 Fiskeholm Peter Pelle Illumø Lene Parkø + Niels Andersen Horsehoved Lene Parkø + Niels Andersen Vigø Lene Parkø + Niels Andersen Sydfynske Øhav: 33 Lyø Niels Bomholt Jensen og Lily Sørensen Bjørnø John Markenvard Anja Petersen Kidholm v/ Nabbe Leif Bisschop-Larsen Skålholm Leif Bisschop-Larsen Lille Svelmø og Else Klint og Græsholm Vibeke Hestekær Store Svelmø Avernakø/ Niels Bomholt Jensen og Korshavn Lily Sørensen Flæskholm Erhardt Ecklon + Niels Andersen Grydholm Erhardt Ecklon + Niels Andersen Skarø Erhardt Ecklon Iholm Erhardt Ecklon + Niels Andersen Kidholm v/ Thurø Flemming Hansen + Arne Bruun Lille Rallen Niels Andersen + Leif Bisschop-Larsen Store Rallen Niels Andersen + Leif Bisschop-Larsen Odden Poul Vestergaard Rasmussen Mejlholm Poul Vestergaard Rasmussen Hjelmshoved Poul Vestergaard Rasmussen Hjortø Poul Vestergaard Rasmussen Vibeholm Poul Vestergaard Rasmussen Græsholm v/Drejø Erhardt Ecklon + Niels Andersen Drejø Ian Heilmann Birkholm Poul Vestergaard Rasmussen + Leif Bisschop-Larsen Store Egholm Poul Vestergaard Rasmussen + Leif Bisschop-Larsen Lille Egholm Poul Vestergaard Rasmussen + Leif Bisschop-Larsen Nyland Poul Vestergaard Rasmussen + Leif Bisschop-Larsen Græsholm Sg Rubæk + v/Bredholm Erik Schreiner Hansen Buddiken Sg Rubæk+ Erik Schreiner Hansen Bredholm Sg Rubæk+ Erik Schreiner Hansen Grensholm Sg Rubæk+ Erik Schreiner Hansen Strynø Sg Rubæk + Erik Schreiner Hansen Strynø Kalv Sg Rubæk + Erik Schreiner Hansen Bondeholm Sg Rubæk + Erik Schreiner Hansen Vogterholm Sg Rubæk + Erik Schreiner Hansen Øerne ved Ærø: 8 Dejrø Kurt Due Johansen Lilleø v/ Ærø Kurt Due Johansen Halmø Kurt Due Johansen Maeholm v/ Kurt Due Johansen Ommelshoved Langholm v/ Jacob Sterup Marstal Langholmshoved Jacob Sterup v/Marstal Lindholm Jacob Sterup v/Marstal Storeholm Jacob Sterup Øerne i Lindelse Nor: 5 Asholm Claus Dalskov Hans-Henrik Wienberg Kueholm Claus Dalskov Hans-Henrik Wienberg Bukø Claus Dalskov Hans-Henrik Wienberg Eskildsø Claus Dalskov Hans-Henrik Wienberg Kværnen Claus Dalskov Hans-Henrik Wienberg Øerne i Storebælt: 2 Vresen Peter Pelle + Leif Bisschop- Larsen Romsø Mogens Ribo Petersen + Steen Lauritsen Øerne i Lillestrand: 5 Mejlø Mogens Ribo Petersen + Kirsten Halkjær Lund Enø Mogens Ribo Petersen + Kirsten Halkjær Lund Vejlø Kalv Mogens Ribo Petersen + Kirsten Halkjær Lund Bogø (lillestrand) Mogens Ribo Petersen + Kirsten Halkjær Lund Ægø Mogens Ribo Petersen + Kirsten Halkjær Lund Øerne i Odense Fjord: 31 Nordlige Kurt Due Johansen + Sømærkeø Anders Vedel + v/Gabet Bo Esbech Sydlige Sømærkeø Kurt Due Johansen + v/Gabet Anders Vedel + Bo Esbech Skovholmen (Alø) Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Vestermadegyde Kurt Due Johansen + Rev Anders Vedel + Bo Esbech Vestermade Rev Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Esbechholme Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Flintholm (Odense Kurt Due Johansen + Fjord) Anders Vedel + Bo Esbech Stenøerne Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Ny ø Roholm- Kurt Due Johansen + Mågeø øst Anders Vedel + Bo Esbech Ny ø Roholm- Kurt Due Johansen + Mågeø vest Anders Vedel + Bo Esbech Mågeø (Terneø) Kurt Due Johansen + v/Lindøværet Anders Vedel + Bo Esbech Sorte Ø (Fireø) Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Roholm Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Henningsholm Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Hasseløre Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Hvenegårds Holm Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Dueholm Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Skalø Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Vigelsø Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Vigelsø Kalv Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Vigelsø SV Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Vigelsø Syd Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Store Ægholm Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Pludderholm Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Dørholm Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Sandøen Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Kyholm Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Leammer Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Trindelen Kurt Due Johansen + Anders Vedel + Bo Esbech Ægholm (Odense Kurt Due Johansen + Fjord) Anders Vedel + Bo Esbech Hofman Bangs Kurt Due Johansen + Holme Anders Vedel + Bo Esbech Øerne i Kaegat: 7+ Æbelø Kurt Due Johansen + Jens Bækkelund + Jens Mogensen Æbelø Holm Kurt Due Johansen + Jens Bækkelund + Jens Mogensen Dræet Kurt Due Johansen + Jens Bækkelund + Jens Mogensen Drætlingen Kurt Due Johansen + Jens Bækkelund + Jens Mogensen Ejlinge Kurt Due Johansen + Jens Bækkelund + Jens Mogensen Mågeøerne Jacob Sterup Gyldensteen, øer i Jens Bækkelund Kystlagunen Øerne i Kernge Nor: 2 Galgeholm Steen Lauritsen + Kurt Due Johansen Skålholm Steen Lauritsen + Kurt Due Johansen I alt 105 + øer og holme. 31 optællere De 23 kystlokaliteter Nr. Område Optæller(e) 1 Husby Strand, Mads Syndergaard og Wedellsborg Willy Schrøder Andersen 2 Flægen Mads Syndergaard og Willy Schrøder Andersen 3 Helnæs Made Mads Syndergaard og Willy Schrøder Andersen 4 Halen på Helnæs Mads Syndergaard og Willy Schrøder Andersen 5 Bøjden Nor Børge L Rasmussen og Leif Kristensen 6 Drejet, Alne Nor Børge L Rasmussen og Leif Kristensen 7 Vejlen, Tåsinge Poul Rasmussen 8 Monnet Poul Rasmussen 9 Siø Ole Goldschmidt og Nis Raenborg 10 Nørreballe Nor Ole Goldschmidt og Nis Raenborg 11 Tryggelev Nor Ole Goldschmidt og Nis Raenborg 12 Keldsnor Ole Goldschmidt og Nis Raenborg 13 Strandeng v Niels Andersen Nørreskov 14 Thurø Rev Arne Bruun 15 Østerø Sø Kurt Kaack Hansen 16 Tornen i Mogens Ribo Petersen Fællesstrand 17 Ølund Kurt Due Johansen 18 Firtalsstrand Kurt Due Johansen 19 Nærå Strand / Søren Gjaldbæk + Agernæs / Esben Eriksen + Nørreby Hals evt. Lene Parkø 20 Strandenge v Jens Bækkelund Jersore 21 Reservatet, Jens Bækkelund Gyldensteen 22 Gyldensteen Jens Bækkelund Strand, kystlagunen 23 Gyldensteen Jens Bækkelund Strand, engsøen Yderligere 9 optællere.
Load more

Recommended publications
  • Vurdering Af Forstyrrelsestrusler I Natura 2000-Områderne
    VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 Ole Roland Therkildsen Signe May Andersen Preben Clausen Thomas Bregnballe Karsten Laursen Jonas Teilmann Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Titel: Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forfattere: Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: Januar 2013 Redaktion afsluttet: December 2012 Faglig kommentering: Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen og Anders Galatius Jørgensen Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J. 2013. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 http://www.dmu.dk/Pub/SR52.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: NATURA 2000-planernes indsatsprogram indeholder retningslinjer, hvorefter statslige myndigheder er forpligtet til at følge direkte op på NATURA 2000-planen i form af bekendtgørelser og lignende uden forudgående handleplanlægning. Naturstyrelsen skal som ansvarlig myndighed følge op på NATURA 2000-planerne i form af reservatbekendtgørelser, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre fugle- og pattedyrarter på udpegningsgrundlaget mod forstyrrelser fra færdsel og jagt.
    [Show full text]
  • Danmarks Ynglebestand Af Skarver 2015
    DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energinr. 63 2015 Thomas Bregnballe1 Max Nitschke2 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 2 Pro Insecta AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver 2015 Forfattere: Thomas Bregnballe1 & Max Nitschke2 Institutioner: 1Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, 2Pro Insecta Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: August 2015 Redaktion afsluttet: August 2015 Redaktør: Tommy Asferg Faglig kommentering: Kevin Kuhlmann Clausen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe. T. & Nitschke, M. 2015. Danmarks ynglebestand af skarver 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 http://dce2.au.dk/pub/TR63.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver blev der registreret 31.076 ynglepar i Dan- mark, hvilket svarer til en fremgang på 2 % i forhold til 2014. Yngleantallet er dermed fortsat lavere end i årene 1993-2006, hvor der i gennemsnit ynglede 39.000 par, hvorefter antallet gik tilbage. Antallet af kolonier faldt til 73 i 2015, hvilket var fem færre end det hidtil højeste antal kolonier. I forhold til 2014 var der i 2015 en tilbage- gang på 828 par i det sydvestlige Kattegat og i regionen omfattende Lillebælt og Det Sydfynske Øhav en tilbagegang på 744 par.
    [Show full text]
  • Danmarks Ynglebestand Af Skarver I 2018
    DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 Thomas Bregnballe Jacob Sterup Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver i 2018 Forfattere: Thomas Bregnballe & Jacob Sterup Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: 2018 Redaktion afsluttet: August 2018 Faglig kommentering: Ole Roland Therkildsen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Sproglig kvalitetssikring: Susanne Nørtoft Jensen & Anne Mette Poulsen Finansiel støtte: Miljøstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe, T. & Sterup, J. 2018. Danmarks ynglebestand af skarver i 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport nr. 125 http://dce2.au.dk/pub/TR125.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver i Danmark blev der registreret 31.605 ynglepar. Ynglebestanden var således faldet 4,8 % i forhold til 2017, men bestanden har dog været ret stabil siden 2014. Der var 76 kolonier, hvilket er 4 færre end i 2017. I forhold til 2017 var der i 2018 markant tilbagegang i Vestjylland og Sydøstdanmark, mens der var fremgang i det sydvestlige Kattegat omkring Lillebælt/Fyn og i det nordlige Sjælland. Der blev foretaget forvaltende tiltag i 18 kolonier.
    [Show full text]
  • The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28/U152 - (Hypothesis A)
    The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28/U152 - (Hypothesis A) David K. Faux The goal of the present work is to assemble widely scattered facts to accurately record the story of one of Europe’s most enigmatic people of the early historic era – the Cimbri. To meet this goal, the present study will trace the antecedents and descendants of the Cimbri, who reside or resided in the northern part of the Jutland Peninsula, in what is today known as the County of Himmerland, Denmark. It is likely that the name Cimbri came to represent the peoples of the Cimbric Peninsula and nearby islands, now called Jutland, Fyn and so on. Very early (3rd Century BC) Greek sources also make note of the Teutones, a tribe closely associated with the Cimbri, however their specific place of residence is not precisely located. It is not until the 1st Century AD that Roman commentators describe other tribes residing within this geographical area. At some point before 500 AD, there is no further mention of the Cimbri or Teutones in any source, and the Cimbric Cheronese (Peninsula) is then called Jutland. As we shall see, problems in accomplishing this task are somewhat daunting. For example, there are inconsistencies in datasources, and highly conflicting viewpoints expressed by those interpreting the data. These difficulties can be addressed by a careful sifting of diverse material that has come to light largely due to the storehouse of primary source information accessed by the power of the Internet. Historical, archaeological and genetic data will be integrated to lift the veil that has to date obscured the story of the Cimbri, or Cimbrian, peoples.
    [Show full text]
  • A Viking-Age Settlement in the Hinterland of Hedeby Tobias Schade
    L. Holmquist, S. Kalmring & C. Hedenstierna-Jonson (eds.), New Aspects on Viking-age Urbanism, c. 750-1100 AD. Proceedings of the International Symposium at the Swedish History Museum, April 17-20th 2013. Theses and Papers in Archaeology B THESES AND PAPERS IN ARCHAEOLOGY B New Aspects on Viking-age Urbanism, c. 750-1100 AD. Proceedings of the International Symposium at the Swedish History Museum, April 17–20th 2013 Lena Holmquist, Sven Kalmring & Charlotte Hedenstierna-Jonson (eds.) Contents Introduction Sigtuna: royal site and Christian town and the Lena Holmquist, Sven Kalmring & regional perspective, c. 980-1100 Charlotte Hedenstierna-Jonson.....................................4 Sten Tesch................................................................107 Sigtuna and excavations at the Urmakaren Early northern towns as special economic and Trädgårdsmästaren sites zones Jonas Ros.................................................................133 Sven Kalmring............................................................7 No Kingdom without a town. Anund Olofs- Spaces and places of the urban settlement of son’s policy for national independence and its Birka materiality Charlotte Hedenstierna-Jonson...................................16 Rune Edberg............................................................145 Birka’s defence works and harbour - linking The Schleswig waterfront - a place of major one recently ended and one newly begun significance for the emergence of the town? research project Felix Rösch..........................................................153
    [Show full text]
  • Naturguiden 2012 Naturture I Himmerland Og Sydlige Vendsyssel
    NATURGUIDEN 2012 NATURTURE I HIMMERLAND OG SYDLIGE VENDSYSSEL MED KLIKBART ovERSIGTSKORT >> Klik her for at se oversigtskort WWW.NATURGUIDENHIMMERLAND.DK OVERSIGTSKORT Ved at klikke på numrene kan du komme videre til beskrivelsen af E 39 de enkelte ture. 184, 210 Hammer 41,125 Bakker E 45 153,164 205,215 271 211 Lindholm Bouet 3,120 Egholm 55,68 228,265 Heste- 162 skoen 583 Aalborg Hou 133,146 169 193 12 5, 45, 74, 81 Østerå- 148 102, 202 dalen 243 187 Hals 2,101 85 57 95 Drastrup 170 110,141 207 Aggersborg 262 135 Skov 221,230 595 220 231,245 Sebber- Nibe 19, 91 11 257,258 123 sund 199 Lundby 26,47 567 E 45 Bakker 127,204 Løgstør 132 519 Høstemark 6,168 Skov 4,15,111,113 Himmerlandske Halkær 128,171,175 Mølle 181,185,250 Dokkedal 89 heder 268 1,10,16,17,29,30 119 507 31,33,35,37,42 97,105 200 69,201 43,56,58,59,60 Livø 106,134 20,65 63,75,76,77,80 8,21,23,25,27,28,32, 152,178 235 13 84,87,88,96,98 Lille 38,51,64,72,79,108,179 189,218 46 Støvring 187 99,107,112,114 191,196,209,219,222 195 Vildmose Vitskøl Navn Sø 130 167 116,124,126,138 224,225,232,239,242 216 142,143,144,147 244,251,254 Vilsted Sø 252 150,154,155,158 Jenle 9,24,78 Skørping 166,172,173,176 62 227,241 180,182,186,206 187 Plantage 249,264 180 Rebild 208,212,214,217 Tofte 163 136 223,236,237,238 Skov 533 Bakker 247,253,255,256 259,263,266,267 Øster Hurup 67 Rold Skov Madum Sø 269,270,272,273 73 Ertebølle 40,104 274 203 Aars St.
    [Show full text]
  • Vore Ynglende Skalleslugerarter
    Vore ynglende Skalleslugerarter. Af 0. w ILHJELM. Indledning. Alt skal have en Begyndelse. Begyndelsen til denne Skil­ dring af Skalleslugernes Liv ved en dansk Yngleplads gaar helt tilbage til den Dag, hvor jeg, som 11-aarig Dreng, af Nysgerrighed saa efter, hvad der kunde skjule sig i det indre af en gammel Bøg og for første Gang i bogstavelig Forstand stod Ansigt til Ansigt med den Store Skallesluger. Fuglens Velkomstudbrud havde ikke nogen særlig hjertelig Karakter, og dog optog Mødet mig stærkt. Ikke alene havde jeg her truffet en af vore sjældne Fugle, men den Mystik, som dengang stod om Kuldenes Forsvinden fra Reden, satte Drengefan­ tasien i Bevægelse og udmalede for mig Billedet af Ællinger, der i Nattens Mulm og Mørke paa forskellig Vis blev trans­ porteret bort fra Redetræet. At denne Gaade i det hele taget lod sig løse, faldt mig overhovedet ikke ind, og først mange Aar senere indlod jeg mig paa Opgaven. Samtidig med de mere grundige og systematiske Under.'... søgelser af de to Skalleslugerarters Liv og Færden opstod gan­ ske naturligt Ønsket om at kende noget nærmere til Fuglenes almindelige Forekomst her i Landet, og da Oplysningerne herom i væsentlig Grad er tilvejebragt gennem det af ))Ko­ miteen for Dansk Zootopografisk Undersøgelse« fremskaffede Materiale, har jeg i den følgende Beretning om vore ynglende Skalleslugerarter valgt at dele Stoffet, saaledes at alle Op­ lysninger om U dbredelsesforholdene er holdt i et særligt Af­ snit, der maa betragtes som en Fortsættelse af den paabe­ gyndte Offentliggørelse af de gennem Komiteens Arbejde indvundne Resultater. 8 102 De indsamlede Oplysninger er her suppleret paa samme Maade som ved de tidligere offentliggjorte Beretninger, til hvilke der henvises, forsaavidt det angaar anvendte For­ kortelser og de ved Stoffets Behandling anvendte Principper (sml.
    [Show full text]
  • Download/Ode/Habitatomr Pdf/H111detsydfynske.Pdf
    Information Sheet on Ramsar Wetlands (RIS) – 2009-2012 version 1. Name and address of the compiler of this form: FOR OFFICE USE ONLY. DD MM YY Lars Dinesen Danish Nature Agency - Nature Planning and Biodiversity Ministry of the Environment Haraldsgade 53 Designation date Site Reference Number 2100 København Ø Phone +45 7254 4830 e-mail: [email protected] Preben Clausen DCE - Danish Centre for Environment and Energy, and Department of Bioscience Aarhus University Grenåvej 14 DK-8410 Rønde Denmark Phone +45 8715 8857/ Fax +45 8715 8902 e-mail: [email protected] 2. Date this sheet was completed/updated: May 2012 3. Country: Denmark 4. Name of the Ramsar site: The precise name of the designated site in one of the three official languages (English, French or Spanish) of the Convention. Alternative names, including in local language(s), should be given in parentheses after the precise name. South Funen Archipelago. (International No. 156; National No. 17.) 5. Designation of new Ramsar site or update of existing site: This RIS is for (tick one box only): a) Designation of a new Ramsar site ; or b) Updated information on an existing Ramsar site 6. For RIS updates only, changes to the site since its designation or earlier update: a) Site boundary and area The Ramsar site boundary and site area are unchanged: or If the site boundary has changed: i) the boundary has been delineated more accurately ; or ii) the boundary has been extended ; or iii) the boundary has been restricted** and/or Information Sheet on Ramsar Wetlands (RIS), page 2 If the site area has changed: i) the area has been measured more accurately ; or ii) the area has been extended ; or iii) the area has been reduced** ** Important note: If the boundary and/or area of the designated site is being restricted/reduced, the Contracting Party should have followed the procedures established by the Conference of the Parties in the Annex to COP9 Resolution IX.6 and provided a report in line with paragraph 28 of that Annex, prior to the submission of an updated RIS.
    [Show full text]
  • Danmarks Ynglende Strandfugle. Faunistiske Undersøgelser
    DANMARKS YNGLENDE STRANDFUGLE. FAUNISTISKE UNDERSØGELSER. BERETNING OM EN REJSE I FARVANDENE SYD FOR FYN I 19071. AF R. JUL. OLSEN. Danmarks Ønatur, dets lunefuldt slyngede Kystlinjer med de utallige Smaaøer og Holme i Fjordene og Havet giver gode Livsbetingelser, Ynglepladser og Føde for Strandfugle; det er derfor naturligt, at disse saavel i Arts- som i Individantal udgør en meget betydelig Del af Danmarks Fuglefauna. Ved man end nøje Besked me~, hvilke Arter der regelmæs• sigt yngler i Danmark, er dog Almenkendskaben om deres Ud­ bredelse og Hyppighed i de forskellige Dele af Landet kun mangelfuld og væsentlig indskrænket til, hvad der findes derom i de ret faa eksisterende Lokalfaunaer. Efter at jeg gennem en længere Aarrække havde besøgt et ikke ubetydeligt Antal Smaaøer og Holme rundt om i Danmark og derved var bleven opmærksom paa, hvorledes adskillige Arter Strandfugle tilsyneladende er ganske uberegnelige i Valg af Ynglepladser og derved faar en meget uensartet pletvis Udbre­ delse, fattede jeg, tilskyndet af Hr. Viceinspektor Winge, i Efter­ aaret 1906 den Beslutning, saafremt fornøden Støtte kunde op­ naas, at foretage en systematisk Undersøgelse af Smaaøerne og Holmene i de danske Farvande og udarbejde Oversigter over, hvilke Fugle, der fandtes ynglende paa dem. Ved Hr. Professor Hector Jungersens Hjælp blev Midler til Undersøgelsernes Paabegyndelse anvist af Carlsbergfondet, og til Genstand for den første Undersøgelse valgtes de i ornithologisk Henseende ret ubekendte Smaaøer og Holme Syd for Fyn. 1 Offentliggørelsen her i Tidsskriftet sker ved Velvilje fra Universitetets Zoologiske Museum, hvorfor Dansk ornithologisk Forening bringer Museet sin Tak. - Manuskriptet indeholder talrige Kort og Fotografier fra de besøgte Egne, som ikke er gengivne her.
    [Show full text]
  • Ynglebestanden Af Splitterne I Danmark 1993-2005
    Ynglebestanden af Splitterne i Danmark 1993-2005 Med bemærkninger om historisk udvikling, trusler og anbefalinger til en forvaltning af be- standen JENS GREGERSEN (With a summary in English: The breeding population of Sandwich Tern in Denmark, 1993-2005) Indledning tagne og de Britiske Øer mod nordøst gennem Bel- Splitternen Sterna sandvicensis er er en relativt gien, Holland, Nordvesttyskland og Danmark til stor terne, der overalt i udbredelsesområdet yngler Sverige og Estland. Bestanden gik stærkt tilbage i tætte kolonier i tilknytning til andre terne- eller i 1950erne, hovedsageligt på grund af miljøgifte mågearter. I Europa knytter den sig især til Hæt- (Hagemeijer & Blair 1997) – i Holland var der temåge Larus ridibundus, og tilstedeværelsen af således 35000 – 46000 par i 1930erne, men kun ynglende Hættemåger er oftest en betingelse for, 875 par i 1965. I dag er den hollandske bestand på at Splitternen vil yngle på en given lokalitet. For- 14500 par (Stienen 2006). En lignende udvikling holdet kan betragtes som en strategi for at reducere fandt sted i Danmark, hvor bestanden fra en anslå- prædationen på æg og unger gennem mågernes et størrelse på 10000 par i 1940erne var faldet til energiske forsvar af kolonien, selv om det har sin et minimum på 2500 par i 1965 (Ferdinand 1980). pris: Hættemågerne kleptoparasiterer i udstrakt I 1973 opgjorde den daværende ternegruppe Split- grad ternerne (Stienen 2006). terne-bestanden til 4500 par (Mardal 1974), og i I Vestpalæarktis er Splitternen udbredt i det 1988 var der iflg. DOFs Måge- og ternegruppe nordvestlige Europa med 45000 – 50000 ynglepar 5700 par (Christensen 1990). I forbindelse med samt i Sortehavet med 22000 – 41000 ynglepar.
    [Show full text]
  • COMMISSION of the EUROPEAN COMMUNITIES Brussels, 11.11
    COMMISSION OF THE EUROPEAN COMMUNITIES Brussels, 11.11.1997 COM(97) 575 final 97/0308 (CNS) Proposal for a COUNCIL DIRECTIVE on the Hst of less-favoured farming areas within the meaning of Regulation (EC) No 950/97 (Denmark) (presented by the Commission) EXPLANATORY MEMORANDUM The Danish Government has sent the Commission, in accordance with Article 25 of Regulation (EC) No 95()A>7, a list of islands suitable lor inclusion in the Community list of less-favoured farming areas and information on the particular features of these areas. The permanent natural and geographical handicaps existing in the Danish islands result in higher production and transport costs. The extra costs, estimated by the Danish authorities at more than ECU 0.98 million, prevent farmers in these areas from obtaining from their production income on a level with that obtained by comparable farmers elsewhere in the Member State. The areas must be defined in accordance with Council Regulation (EC) No 950/97 under which islands can be deemed less-favoured areas with specific natural handicaps (Article 25) where farming needs to be continued in order to preserve the countryside. Incomes from farming in these less-favoured agricultural areas are low. Thirty Danish islands representing around 23 350 ha of farm land satisfy the two-fold requirement of remoteness and a farming income below the national average (87% to 90%). The application of these indices produces a cover of 0.84% of the utilised agricultural area of Denmark. The areas with specific natural handicaps do not exceed 4% of the surface area of the country as provided for under Community rules (1.1 %).
    [Show full text]
  • Coastal Meadow Management
    coastal meadow management Best Practice Guidelines The experiences of LIFE-Nature project “Boreal Baltic Coastal Meadow Preservation in Estonia” LIFE00NAT/EE/7083 coastal meadow management Best Practice Guidelines MATSALU ESTONIAN MINISTRY DANCEE NATIONAL PARK OF ENVIRONMENT The experiences of LIFE-Nature project “Boreal Baltic Coastal Meadow Preservation in Estonia” LIFE00NAT/EE/7083 Compiled by Riinu Rannap, Lars Briggs, Kaja Lotman, Ilona Lepik, Voldemar Rannap Translated by Pirkko Põdra Photos Arne Ader, Lars Briggs, Fred Jüssi, Tiit Kaljuste, Mati Kose, Ilona Lepik, Kaja Lotman, Riinu Rannap, Voldemar Rannap, Merike Tamm, Ülle Tamm Drawings Elen Apsalon Layout Eerik Keerend This book has been printed on CyclusPrint recycled paper Ministry of the Environment of the Republic of Estonia Tallinn 2004 ISBN 9985-881-26-5 LIFE-Nature Project By way of introduction. Riinu Rannap, Voldemar Rannap 4 content Management Coastal meadow as a habitat. Kaja Lotman, Ilona Lepik 8 Amphibians • birds • plants Boreal Baltic coastal meadow management for Bufo calamita. Riinu Rannap 26 Restoration of breeding sites for threatened toads on coastal meadows. Lars Briggs 34 Suitable habitat management for Danish bird populations. Ole Thorup 44 Changes of bird communities in relation to management of coastal meadows in Estonia. Andres Kuresoo, Eve Mägi 52 Coastal meadow management from a botanist’s point of view. Tiit Kaljuste 62 Monitoring the Wild gladiolus (Gladiolus imbricatus) population under different meadow management regimes. Marika Kose, Mari Moora 70 Experiences The socio-economic aspect of coastal meadow management: the Matsalu example. Kaja Lotman 72 Managing meadows or managing people? Coastal meadow restoration and management in the Häädemeeste region.
    [Show full text]