Danmarks Ynglebestand Af Skarver 2015
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Vurdering Af Forstyrrelsestrusler I Natura 2000-Områderne
VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 Ole Roland Therkildsen Signe May Andersen Preben Clausen Thomas Bregnballe Karsten Laursen Jonas Teilmann Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Titel: Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forfattere: Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: Januar 2013 Redaktion afsluttet: December 2012 Faglig kommentering: Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen og Anders Galatius Jørgensen Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J. 2013. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 http://www.dmu.dk/Pub/SR52.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: NATURA 2000-planernes indsatsprogram indeholder retningslinjer, hvorefter statslige myndigheder er forpligtet til at følge direkte op på NATURA 2000-planen i form af bekendtgørelser og lignende uden forudgående handleplanlægning. Naturstyrelsen skal som ansvarlig myndighed følge op på NATURA 2000-planerne i form af reservatbekendtgørelser, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre fugle- og pattedyrarter på udpegningsgrundlaget mod forstyrrelser fra færdsel og jagt. -
Ramsar Sites in Order of Addition to the Ramsar List of Wetlands of International Importance
Ramsar sites in order of addition to the Ramsar List of Wetlands of International Importance RS# Country Site Name Desig’n Date 1 Australia Cobourg Peninsula 8-May-74 2 Finland Aspskär 28-May-74 3 Finland Söderskär and Långören 28-May-74 4 Finland Björkör and Lågskär 28-May-74 5 Finland Signilskär 28-May-74 6 Finland Valassaaret and Björkögrunden 28-May-74 7 Finland Krunnit 28-May-74 8 Finland Ruskis 28-May-74 9 Finland Viikki 28-May-74 10 Finland Suomujärvi - Patvinsuo 28-May-74 11 Finland Martimoaapa - Lumiaapa 28-May-74 12 Finland Koitilaiskaira 28-May-74 13 Norway Åkersvika 9-Jul-74 14 Sweden Falsterbo - Foteviken 5-Dec-74 15 Sweden Klingavälsån - Krankesjön 5-Dec-74 16 Sweden Helgeån 5-Dec-74 17 Sweden Ottenby 5-Dec-74 18 Sweden Öland, eastern coastal areas 5-Dec-74 19 Sweden Getterön 5-Dec-74 20 Sweden Store Mosse and Kävsjön 5-Dec-74 21 Sweden Gotland, east coast 5-Dec-74 22 Sweden Hornborgasjön 5-Dec-74 23 Sweden Tåkern 5-Dec-74 24 Sweden Kvismaren 5-Dec-74 25 Sweden Hjälstaviken 5-Dec-74 26 Sweden Ånnsjön 5-Dec-74 27 Sweden Gammelstadsviken 5-Dec-74 28 Sweden Persöfjärden 5-Dec-74 29 Sweden Tärnasjön 5-Dec-74 30 Sweden Tjålmejaure - Laisdalen 5-Dec-74 31 Sweden Laidaure 5-Dec-74 32 Sweden Sjaunja 5-Dec-74 33 Sweden Tavvavuoma 5-Dec-74 34 South Africa De Hoop Vlei 12-Mar-75 35 South Africa Barberspan 12-Mar-75 36 Iran, I. R. -
Do Local Adaptations Affect the Conservation Release Program of the Green Toad, Bufo Viridis in Sweden?
Do local adaptations affect the conservation release program of the green toad, Bufo viridis in Sweden? Axel Berglund Degree project in biology, Master of science (1 year), 2009 Examensarbete i biologi 30 hp till magisterexamen, 2009 Biology Education Centre and Department of Population Biology, Uppsala University Supervisors: Jacob Höglund and Björn Rogell Table of contents Abstract 2 Sammanfattning 3 Introduction 4 Materials and methods 6 Results 9 Discussion 15 Acknowlegments 17 References 17 1 Abstract Globally, amphibians are declining at an alarming rate. The reasons are not always known but human activities are believed to be the primary reason. In Sweden the Green Toad, Bufo viridis, is currently the most threatened amphibian species and has been the focus of extensive conservation efforts. Habitats have been restored or improved and eggs, tadpoles and juvenile toads have been released at these sites. Despite all efforts results have so far been poor. In this study I have examined if different B. viridis localities differ from each other in respect of salinity and temperature in the breeding ponds, and if the tadpoles are locally adapted to these environmental factors. The results show that there are significant environmental differences between the localities in respect to salinity and temperature, and that tadpoles from different localities respond differently to salinity and temperature. However, I was not able to find any correlations between the performance in the laboratory and the natural environment suggesting the differences are not due to local adaptations but something else. Further implications for the conservation for the Swedish B. viridis population are discussed in light of the results. -
Its Role in Realising the Bridge and Tunnel Connection Between Denmark and Sweden Mette Thorkilsen and Claus Dynesen
105 © IWA Publishing 2001 Journal of Hydroinformatics | 03.2 | 2001 An owner’s view of hydroinformatics: its role in realising the bridge and tunnel connection between Denmark and Sweden Mette Thorkilsen and Claus Dynesen ABSTRACT The motorway and railway connection between Denmark and Sweden, opened on 1 July 2000, when Mette Thorkilsen Project Manager, taken together with the connection across the Great Belt between the largest Danish islands, now Environment, provides a direct link between the Scandinavian peninsular and the rest of Europe. At a total cost of Øresundsbro Konsortiet some 8 billion US dollars, these projects represented the largest infrastructural investments of their Claus Dynesen Project Director, kind in Europe. Although backed by strong political and economic interests, these projects were also Environment & Authorities, Øresundsbro Konsortiet opposed by a part of the public and especially by political and environmental interest groups. This opposition was particularly pronounced in the case of the Denmark-Sweden link, partly owing to its location in a densely populated area and partly due to the potential impacts of the proposed link on the very sensitive local and regional marine environment. Thus, alongside the task of designing and constructing the physical link, the consortium that was responsible for its realisation, Øresundsbro Konsortiet, had to find ways to satisfy these many diverse interests. This paper describes how Øresundsbro Konsortiet, being an owner that valued constructive partnership, took up these challenges in their management, and how the environmental concerns were accommodated in the design and construction methods. Furthermore, it describes how the socio-technical approaches already taken up and developed within hydroinformatics in earlier projects were taken much further in the case of the Denmark-Sweden link. -
Invasive Ctenophore Mnemiopsis Leidyi Widely Distributed in Danish Waters
Aquatic Invasions (2007) Volume 2, Issue 4: 455-460 DOI 10.3391/ai.2007.2.4.19 © 2007 The Author(s) Journal compilation © 2007 REABIC (http://www.reabic.net) This is an Open Access article Special issue “Alien species in European coastal waters” Geoff Boxshall, Ferdinando Boero and Sergej Olenin (Guest Editors) Short communication Invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi widely distributed in Danish waters Ole Secher Tendal1*, Kathe R. Jensen1,2 and Hans Ulrik Riisgård3 1Zoological Museum, SNM, University of Copenhagen, Universitetsparken 15, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 2Agency for Spatial and Environmental Planning, Haraldsgade 53, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 3Marine Biological Research Centre, University of Southern Denmark, Hindsholmvej 11, DK- 5300 Kerteminde, Denmark E-mail: [email protected] *Corresponding author Received 27 September 2007; accepted in revised form 22 October 2007 Abstract Blooms of Mnemiopsis leidyi observed along the coast of The Netherlands in late 2006 have made the spreading of this invasive ctenophore to neighboring waters a topic of major concern. Here we report on recent occurrences of M. leidyi in Danish waters, observed partly by ourselves and other biologists, partly by beach guests, boat owners and amateur divers. The earliest record of M. leidyi is from August 2005 and the early summer of 2006, and in 2007, the earliest records are from February and March, from the northern Little Belt and Kerteminde Bay. In the period April to June, the density of M. leidyi remained very low in the Great Belt, but numerous reports indicate that the ctenophore in July to September was widely distributed in all inner Danish waters, and "mass occurrences" have been reported from certain areas. -
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 476 Offentligt
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 476 Offentligt Bilag med oversigt over Miljøministeriets love og bekendtgørelser. Listen er rangeret efter hovedlovens dato eller datoen for senest udstedte lovbekendtgørelse. Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. LBK nr. 963 af 3. juli 2013 BEK nr. 66 af 21/01/2013 Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe og platforme BEK nr 654 af 15/06/2012 Bekendtgørelse om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke BEK nr 1355 af 20/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt gods via skibsmeldesystemet SOUNDREP BEK nr 1349 af 15/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller for-urenende gods om bord på skibe [slettes: og indberetning af forurening af havet] (Farligt gods-bekendtgørelsen) BEK nr 1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen) BEK nr 900 af 17/08/2011 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger BEK nr 33 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om nødområder og planer herfor BEK nr 32 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) (klapbekendtgørelsen) BEK nr 1098 af 19/09/2010 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer BEK nr 360 af 22/03/2010 Bekendtgørelse om regler for udtømning af kloakspildevand fra lystfartøjer BEK nr. 1488 af 20/11/2009 Bekendtgørelse om kompetente myndigheder og supplerende bestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe, samt Kommissionens forordning (EF) Nr. 536/2008 af 13. juni 2008 om gennemførelse af artikel 6, stk. -
Crossing the Øresund
UK CROSSING THE ØRESUND a1 Øresundsbro Konsortiet is a Danish-Swedish company jointly owned by the Danish and Swedish states. It owns and operates the Øresund Bridge between Denmark and Sweden. The Øresund Bridge opened on July 1, 2000. Our vision is to see the Øresund Region emerge as a new European powerhouse – in cultural as well as in economic terms. Our mission is to build new bridges – commercially, culturally and psychologically – in the Øresund Region. a2 Contents Introduction 2 Øresundsbro Konsortiet Ownership and operating organisation 4 Vision, mission and business concept 6 From vision to reality 7 History in brief 8 The Øresund Bridge Architecture and design 10 The tunnel 14 The artificial island and peninsula 16 The bridge 18 The railway 20 The toll station 24 Technology and operation Technical supervision 26 Communication and alarm systems 28 Operation and maintenance 29 Safety and environment Safety and contingency measures 32 The environment 33 Facts and figures 35 The Øresund Bridge in a regional perspective The Øresund Bridge has created one physically – Educational opportunities have expanded connected region of 3.6 million people with interlinked dramatically. The many universities and high transport systems for Skåne and Zealand, thus turning schools in the region can accommodate 140,000 Copenhagen and Malmö into a new European metro- students, thus constituting one of Europe’s largest polis. In turn, this opens up an era of opportunity for “educational centres”. people and businesses in the new Øresund Region: – Ever increasing partnerships between universities – Commuters between Sweden and Denmark benefit and high schools have transformed the Øresund from faster and safer journeys as well as from a Region into one of Europe’s leading research common housing and labour market. -
Danske Skibe
OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER Udgivet på foranledning af SØFARTSSTYRELSEN SKIBSREGISTRET 104. Udgave Januar 2000 IVER C. WEILBACH & CO. A/S 2000 Indholdsfortegnelse Index Side Forord V Indledende bemærkninger VII Key to the list I Fortegnelse over kendingssignaler (radiokaldesignaler) for danske skibe 1 List of signal letters (radio call signs) of Danish ships II Register over de Søværnet tilhørende skibe 75 List of Danish warships III Register over danske skibe af en bruttotonnage på 20 eller derover med undtagelse af skibe hjemmehørende på Færøerne 79 List of Danish ships excluding ships belonging to the Faroe Islands Fortegnelse over skibe i afsnit III, der har ændret navn siden sidste udgave 314 List of ships contained in section III, which have changed their names since the last edition Fortegnelse over skibe der er bareboatregistreret til fremmed flag 315 List of ships bareboatregistered to flying foreign flag IV Register over rederierne for de i afsnit III optagne danske skibe, rederier for fiskeskibe undtaget 317 List of Danish shipowners contained in section III excluding owners of fishing vessels Tillæg Supplement Tabeller Tables Statistiske tabeller vedrørende handelsflådens størrelse m.m 337 Statistic tables of the mercantile marine Eventuelle fejl eller mangler bedes venligst meddelt Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, Postboks 2605, 2100 København Ø. Telefon 3917 4470. Forord Danmarks Skibsliste er nu udkommet i mere end 100 år. Formålet med listen er at give oplys ninger om de skibe, som er optaget i Skibsregistret og Dansk Internationalt Skibsregister. I år er tillæggets oplysninger vedrørende færøske skibe udgået af Danmarks Skibsliste. Registrering af skibe hjemmehørende på Færøerne er færøsk særanliggende, og henvendelse herom bedes rettet direkte til Føroya Skipaskrásëting, (tlf. -
Fugle 2018-2019 Novana
FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] 1 FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 Thomas Eske Holm Rasmus Due Nielsen Preben Clausen Thomas Bregnballe Kevin Kuhlmann Clausen Ib Krag Petersen Jacob Sterup Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Claus Lunde Pedersen Peter Mikkelsen Jesper Bladt Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 2 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 Titel: Fugle 2018-2019 Undertitel: NOVANA Forfatter(e): Thomas Eske Holm, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Claus Lunde Pedersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt Institution(er): Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: juni 2021 Redaktion afsluttet: juni 2020 Faglig kommentering: Henning Heldbjerg, gensidig blandt forfatterne, hvor diverse forfattere har kvalitetssikret afsnit om artgrupper blandt yngle- og/eller trækfugle, de ikke selv har bearbejdet og skrevet om. Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Ekstern kommentering: Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her: http://dce2.au.dk/pub/komm/SR420_komm.pdf Finansiel støtte: Miljøministeriet Bedes citeret: Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2021. Fugle 2018-2019. NOVANA. -
Teknisk Baggrundsnotat Til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet indeholder en uddybende beskrivelse og an- vendelse af vandplanens datagrundlag. Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vand- planen med tilhørende indsatsprogram. Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, der inden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandom- rådernes tilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkre- te punktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangs- punkt for fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram. Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men det skal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af histo- riske årsager, kan variere mellem de forskellige oplande. Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer” (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af ”Virke- middelkatalog” (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010). Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden på internettet udgivet en række dynamiske kort -
Danmarks Ynglebestand Af Skarver I 2018
DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 Thomas Bregnballe Jacob Sterup Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver i 2018 Forfattere: Thomas Bregnballe & Jacob Sterup Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: 2018 Redaktion afsluttet: August 2018 Faglig kommentering: Ole Roland Therkildsen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Sproglig kvalitetssikring: Susanne Nørtoft Jensen & Anne Mette Poulsen Finansiel støtte: Miljøstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe, T. & Sterup, J. 2018. Danmarks ynglebestand af skarver i 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport nr. 125 http://dce2.au.dk/pub/TR125.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver i Danmark blev der registreret 31.605 ynglepar. Ynglebestanden var således faldet 4,8 % i forhold til 2017, men bestanden har dog været ret stabil siden 2014. Der var 76 kolonier, hvilket er 4 færre end i 2017. I forhold til 2017 var der i 2018 markant tilbagegang i Vestjylland og Sydøstdanmark, mens der var fremgang i det sydvestlige Kattegat omkring Lillebælt/Fyn og i det nordlige Sjælland. Der blev foretaget forvaltende tiltag i 18 kolonier. -
Natura 2000-Basisanalyse Strandenge På Læsø Og Havet Syd Herfor
Natura 2000-basisanalyse Strandenge på Læsø og havet syd herfor Kort over Natura 2000-område nr 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor Titel Natura 2000-basisanalyse Strandenge på Læsø og havet syd herfor Udgivet af Miljøcenter Aalborg Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Udgivelsesdato Juni 2007 Tekst, layout og redaktion Medarbejdere fra Nordjyllands Amt og Miljøcenter Aalborg Kortene er produceret på baggrund af Nordjyllands Amt GIS-data samt data fra Kort- og Matrikelstyrelsen Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1029 Indholdsfortegnelse RESUME:........................................................................................................................................................................... 2 1. Beskrivelse af Natura 2000-området .............................................................................................................................. 2 1.1 Beskrivelse af områdets natur og dets potentiale ..................................................................................................... 2 2. Udpegningsgrundlaget.................................................................................................................................................... 3 2.1 Nyfundne naturtyper og arter................................................................................................................................... 4 2.2 Naturtyper og arter, som ikke er registreret, men indgår i udpegningsgrundlaget................................................... 4 3. Foreløbig trusselsvurdering