DOCSLIB.ORG

Øoversigt, Sort-Hvid 1. Oktober 2020.Ods

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Projekt: Ø-undersøgelse 2020 - 2021 Liste over øer i undersøgelsen 2020 10 01 side 1/3 Id Delområde Ø/holm Lokaliteter Kommune Særligt Ejer Størrelse Lille Bælt 445050 Fænø Kalv Middelfart Fredet 21/3 1922 Naturstyrelsen fra 1981 4,3 ha 445040 Fænø Middelfart 429840 Brandsø Middelfart 421840 Bågø Assens 421850 Egholm 421842 Sommerodde Hensllingsområde 421841 Noret 421880 Vestermose Hensllingsområde 421881 Ferske sø 421855 Græsholm syd for Bågø Staten siden 1982 421350 Bastholm Assens Ynglefuglereservat 421451 Småholmene Assens Ynglefuglereservat 421640 Torø Assens Helnæsbugten 437040 Fiskeholm Assens Ynglefuglereservat 431250 Illumø Faaborg Midyn 431255 Horsehoved Faaborg Midyn 431245 Vigø Faaborg Midyn Sydfynske Øhav 431800 Lyø Faaborg Midyn 431840 Lyø Trille/Vestersjo Ynglefuglereservat 1/3-15/7 431881 Faldmose 431882 Hængemosen 431820 Kongens Made 431850 Det ny Land Hensllingsområde 431285 Mose nord for Bjerget 431880 Østersjo 431340 Bjørnø Faaborg Midyn 431342 Digerne 431343 Mosen, Bjørnø 431341 Bjørnø Holme 431644 Kidholm v/ Nabbe Faaborg Midyn 431641 Skålholm Faaborg Midyn Staten siden 1982 431642 Lille Svelmø og Græsholm Faaborg Midyn 431643 Store Svelmø Faaborg Midyn 431900 Avernakø/ Faaborg Midyn 431941 Skanodde sø/Kongesø 431940 Hovedsø/Holmesø Hensllingsområde 431981 Rørmose 431937 Korshavn Faaborg Midyn 431942 Drejet 431945 Enge v/ Kulsagergaard 431982 Mose v/ Nakkenshuse 431980 Mose v/ Bøjdenskilde 431943 Revtrille Hensllingsområde 479740 Flæskholm Svendborg 479741 Grydholm Svendborg 479742 Skarø Svendborg 479743 Skarø Rev Ynglefuglereservat 1/3-15/7 479744 Skarø Kalveodde 479440 Iholm Svendborg 479345 Kidholm v/ Thurø Svendborg 479646 Lille Rallen Svendborg 479645 Store Rallen Svendborg 479759 Odden Svendborg Ynglefuglereservat 1/3-15/7 479758 Mejlholm Svendborg Ynglefuglereservat 1/3-15/7 479757 Hjelmshoved Svendborg Ynglefuglereservat mod nord 1/3-15/7 479755 Hjortø Svendborg 479756 Hjortø Hale Ynglefuglereservat 1/3-15/7 479752 Vibeholm Svendborg 479751 Græsholm v/Drejø Svendborg 479745 Drejø Svendborg 479782 Drejø Nørresø 479739 Drejø Høllehoved 479749 Drejø Knappen 479748 Drejø Langesodde Projekt: Ø-undersøgelse 2020 - 2021 Liste over øer i undersøgelsen 2020 10 01 side 2/3 Id Delområde Ø/holm Lokaliteter Kommune Særligt Ejer Størrelse 479781 Drejø Søndersø 479737 Drejø Kirkeløkke 479750 Drejø Drejet 479746 Drejø Mejlhoved Odde Hensllingsområde 479787 Drejø Enge v/Mejlhoved 479780 Drejø Tørvegr.s/for Skoven 443052 Birkholm Ærø 443053 Store Egholm Ærø Ynglefuglereservat 1/3-15/7 443059 Lille Egholm Ærø Ynglefuglereservat 1/3-15/7 443054 Nyland Ærø 475052 Græsholm v/Bredholm Langeland Ynglefuglereservat 1/3-15/7Lodsejerlaug fra Strynø 475054 Buddiken Langeland 475050 Bredholm Langeland Ynglefuglereservat 1/3-15/7Lodsejerlaug fra Strynø 475048 Grensholm Langeland Ynglefuglereservat 1/3-15/7Lodsejerlaug fra Strynø 475040 Strynø Langeland 475044 Strynø Kalv Langeland Ynglefuglereservat på delområde 475045 Bondeholm Langeland 475046 Vogterholm Langeland Øerne ved Ærø 493140 Dejrø Ærø Ynglefuglereservat 1/3-15/7 493150 Lilleø v/ Ærø Ærø 443055 Halmø Ærø 901633 Maeholm v/ Ommelshoved Ærø 443056 Langholm v/ Marstal Ærø 443057 Langholmshoved v/Marstal Ærø 443058 Lindholm v/Marstal Ærø 481152 Storeholm Langeland Ynglefuglereservat 1/3-15/7 Øerne i Lindelse Nor 475342 Asholm Langeland 475340 Kueholm Langeland 481140 Bukø Langeland 481040 Eskildsø Langeland Ynglefuglereservat 481044 Kværnen Langeland Øerne i Storebælt 495640 Vresen Svendborg Adgangsforbud 1/10-30/6 Naturstyrelsen siden 1995 439140 Romsø Kerteminde Hensllingsområde mod vest Øerne i Lillestrand 438040 Mejlø Kerteminde Adgangsforbud 1/4-15/7 439040 Enø Kerteminde Adgangsforbud 1/4-15/7 439049 Vejlø Kalv Kerteminde 439045 Bogø (lillestrand) Kerteminde 439047 Ægø Kerteminde Staten siden 1979 Øerne i Odense Fjord 904248 Nordlige Sømærkeø v/Gabet Kerteminde 904247 Sydlige Sømærkeø v/Gabet Kerteminde 439242 Skovholmen (Alø) Kerteminde 904246 Vestermadegyde Rev Kerteminde 439241 Vestermade Rev Kerteminde 447055 Esbechholme Kerteminde 447054 Flintholm (Odense Fjord) Kerteminde 447057 Stenøerne Kerteminde 447050 Ny ø Roholm-Mågeø øst Kerteminde 447049 Ny ø Roholm-Mågeø vest Kerteminde 447053 Mågeø (Terneø) v/Lindøværet Kerteminde 447052 Sorte Ø (Fireø) Kerteminde 447048 Roholm Kerteminde 461041 Henningsholm Odense 461042 Hasseløre Odense 461043 Hvenegårds Holm Odense 461043 Dueholm Odense Skalø Nordfyns 471945 Vigelsø Nordfyns Vigelsø Kalv Vigelsø SV I inddæmningen Vigelsø Syd I inddæmningen Store Ægholm Nordfyns 471945 Pludderholm Nordfyns Staten siden 1979 Projekt: Ø-undersøgelse 2020 - 2021 Liste over øer i undersøgelsen 2020 10 01 side 3/3 Id Delområde Ø/holm Lokaliteter Kommune Særligt Ejer Størrelse 904253 Dørholm Nordfyns 471841 Sandøen Nordfyns 471748 Kyholm Nordfyns 471745 Leammer Nordfyns 471742 Trindelen Nordfyns 471740 Ægholm (Odense Fjord) Nordfyns 471741 Hofman Bangs Holme Nordfyns Øerne i Kaegat 423540 Æbelø Nordfyns 423545 Æbelø Holm Nordfyns 323546 Dræet Nordfyns 423548 Drætlingen Nordfyns Ynglefuglereservat 1/3-31/8Staten siden 1981 423547 Ejlinge Nordfyns 423240 Mågeøerne Nordfyns Adgangsforbud 1/3-31/8 Miljøministeriet fra 1981 Gyldensteen, øer i Kystlagunen.
Recommended publications
  • Varde Anholt Varde Bornholm Varde Fur Varde Langeland Varde Femų

    Varde Anholt Varde Bornholm Varde Fur Varde Langeland Varde Femų

    Varde Anholt Varde Bornholm Varde Fur Varde Langeland Varde Femø 2. edition edition 22.09.20172. UK Varde Bogø Installation— and User guide Revision 2 Soldalen 12, 7100 Vejle, Danmark, Tel. +45 7482 0003. vardeovne.dk 1 Congratulation on purchasing your new stove Varde Ovne A/S is a Danish company specializing in functional, environmentally friendly and designed quality stoves. Index Welcome and index Page 2 Technical specifications Anholt Page 3 Technical specifications Bornholm Page 4 Technical specifications Fur Page 5 Technical specifications Langeland Page 6 Technical specifications Femø Page 7 Technical specifications Bogø Page 8 Regulations and approval Page 9 Flooring and distance Page 10 Installations distances Page 11 Chimney Page 12 Air supply Page 13 How to light and stoke a fire Page 14 How to light and stoke a fire Page 15 Operation Page 16 Vermiculit e Page 17 How to choose the wood Page 18 Maintenance Page 19 Troubleshooting Page 20 Spare parts Page 21 Testcertificate (RRF) Page 22 Warranty Page 23 2 Technical Specification Anholt Model Anholt Height (mm) 1005 Wide (mm) 458 Depth (mm) 352 Weight (kg) 85 Effect 3-7 kW Nominal Output 5,5 kW Heated area 30-105m² Efficiency 80 % EEI 107 Flue gas data 273°C at 25°C, 12Pa. Combustion Chamber : (H x W x D): 245-360/300/280mm Flue outlet: Ø 15cm (Mounting height top: 99cm) Distance to non inflammable: 5-10cm (Recommended) Distance to inflammable wall and materiels: Rear = 30cm, Sides = 45cm, In front = 110cm 3 Technical Specification Bornholm Model Bornholm Height (mm) 1005 Wide (mm) 458 Depth (mm) 352 Weight (kg) 85 Effect 3-7 kW Nominal Output 5,5 kW Heated area 30-105m² Efficiency 80 % EEI 107 Flue gas data 273°C at 25°C, 12Pa.
  • Vurdering Af Forstyrrelsestrusler I Natura 2000-Områderne

    Vurdering Af Forstyrrelsestrusler I Natura 2000-Områderne

    VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 Ole Roland Therkildsen Signe May Andersen Preben Clausen Thomas Bregnballe Karsten Laursen Jonas Teilmann Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Titel: Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forfattere: Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: Januar 2013 Redaktion afsluttet: December 2012 Faglig kommentering: Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen og Anders Galatius Jørgensen Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J. 2013. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 http://www.dmu.dk/Pub/SR52.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: NATURA 2000-planernes indsatsprogram indeholder retningslinjer, hvorefter statslige myndigheder er forpligtet til at følge direkte op på NATURA 2000-planen i form af bekendtgørelser og lignende uden forudgående handleplanlægning. Naturstyrelsen skal som ansvarlig myndighed følge op på NATURA 2000-planerne i form af reservatbekendtgørelser, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre fugle- og pattedyrarter på udpegningsgrundlaget mod forstyrrelser fra færdsel og jagt.
  • "Mette" Sønderho På Fanø Skonnert Registrerings-Samt Kendingssignal-Bogstaver: N L Y J Hvor Og Når Bygget Bygmeste

    "Mette" Sønderho På Fanø Skonnert Registrerings-Samt Kendingssignal-Bogstaver: N L Y J Hvor Og Når Bygget Bygmeste

    "Mette" Sønderho på Fanø Skonnert Registrerings-samt kendingssignal-bogstaver: N L Y J Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbysniiiEsattesten) Maskiniabrikantens navn og hjemsted I Sønderho på Fanø 1863/64 af S.J. Søn­ nichsen ibd. iflg. bilbrev dt. Sønderho 10/5 1864- Dækkenes antal: 1 Hoved-Dimensioner Masternes antal: 2 Længde: 78r9 Agterskibets form: Fladt spejl. Bredde: 19'4 Dybde: 9*5 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med kvindelig galionsfigur. Drægtighed: 119,82 tons. Bygget på: Kravel af eg. : Peder Thomsen, borgerbrev Varde 14/12 1859« Redere: 1874: Ovnnvt. fører Peder Thomsen bestyrende reder med 57/96, skibsfører Thomas J. Ånthonisen 4/96, do M.J. Brinch 3/96, do Jes H. Jessen 2/96, do H.J. Aarre 4/96, handelsbetjent B.P. Christensen 4/96, M.J. Fischer's enke, Karen Fischer 3/96, alle Sønderho, proprietær N. Hansen's enke, Ane Kjerstine Hansen, Krogsgård 4/96, gårdejer H. Lassen 2/96, do Niels Andersen!s sønner, Hans S. og A.P. Nielsen 1/96 tilsammen, alle Tjerreborg, og tømmerhdlr. Hans Hansen, Sibe 12/96. Hoved-skibsregistrerings-protokol: 6-384 Rigsarkiv: Landsarkiv: Mlr.br. dt. Fanø 10/5 1864: 55i lstr. Iflg. rederiets anm. dt. Sønderho 22/5 1879 og Fanø tolds indberetning af 31.s.m. er dette skib på rejse fra Haderslev til Pernan i ballast totalt forlist d. 2/5 1879 li mil SY/Y for Øland, antagelig p.gr.a. grundstødning på et skjult vrag. Mandskabet red­ det ved egen hjælp. Casco assureret for 19.000 kr.
  • • Size • Location • Capital • Geography

    • Size • Location • Capital • Geography

    Denmark - Officially- Kingdom of Denmark - In Danish- Kongeriget Danmark Size Denmark is approximately 43,069 square kilometers or 16,629 square miles. Denmark consists of a peninsula, Jutland, that extends from Germany northward as well as around 406 islands surrounding the mainland. Some of the larger islands are Fyn, Lolland, Sjælland, Falster, Langeland, MØn, and Bornholm. Its size is comparable to the states of Massachusetts and Connecticut combined. Location Denmark’s exact location is the 56°14’ N. latitude and 8°30’ E. longitude at a central point. It is mostly bordered by water and is considered to be the central point of sea going trade between eastern and western Europe. If standing on the Jutland peninsula and headed in the specific direction these are the bodies of water or countries that would be met. North: Skagettak, Norway West: North Sea, United Kingdom South: Germany East: Kattegat, Sweden Most of the islands governed by Denmark are close in proximity except Bornholm. This island is located in the Baltic Sea south of Sweden and north of Poland. Capital The capital city of Denmark is Copenhagan. In Danish it is Københaun. It is located on the Island of Sjælland. Latitude of the capital is 55°43’ N. and longitude is 12°27’ E. Geography Terrain: Denmark is basically flat land that averages around 30 meters, 100 feet, above sea level. Its highest elevation is Yding SkovhØj that is 173 meters, 586 feet, above sea level. This point is located in the central range of the Jutland peninsula. Page 1 of 8 Coastline: The 406 islands that make up part of Denmark allow for a great amount of coastline.
  • Danmarks Ynglebestand Af Skarver 2015

    Danmarks Ynglebestand Af Skarver 2015

    DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energinr. 63 2015 Thomas Bregnballe1 Max Nitschke2 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 2 Pro Insecta AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver 2015 Forfattere: Thomas Bregnballe1 & Max Nitschke2 Institutioner: 1Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, 2Pro Insecta Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: August 2015 Redaktion afsluttet: August 2015 Redaktør: Tommy Asferg Faglig kommentering: Kevin Kuhlmann Clausen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe. T. & Nitschke, M. 2015. Danmarks ynglebestand af skarver 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 http://dce2.au.dk/pub/TR63.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver blev der registreret 31.076 ynglepar i Dan- mark, hvilket svarer til en fremgang på 2 % i forhold til 2014. Yngleantallet er dermed fortsat lavere end i årene 1993-2006, hvor der i gennemsnit ynglede 39.000 par, hvorefter antallet gik tilbage. Antallet af kolonier faldt til 73 i 2015, hvilket var fem færre end det hidtil højeste antal kolonier. I forhold til 2014 var der i 2015 en tilbage- gang på 828 par i det sydvestlige Kattegat og i regionen omfattende Lillebælt og Det Sydfynske Øhav en tilbagegang på 744 par.
  • Langeland, Angler's Land

    Langeland, Angler's Land

    LANGELAND, ANGLER’S LAND MAY 31, 2017 Authors: Cristina Nicoleta Rat and Nicolas Borst Supervisor: Laura James Aalborg University (Aalborg) Acknowledgement We wish to firstly thank our supervisor Laura James, she has been the light in our darkness times and provided us with the so much needed help. She as well guided us in directions how to organise the project in a time schedule, making the last four months foreseeable. We also want to give a special thanks to Anne Mette Wandsoe - CEO at Langeland’s Tourist Organisation, Nina Brandt Jacobsen - Project Manager Nature Tourism I/S and Martin Lerkenfeld - Project and Marketing Director Seatrout Funen for the responsiveness they showed us. The inside information they have given during the interviews have been a great reference for the project. We want to thank also the 20 anglers who participated in in-depth interviews for opening their souls to us, we know is was not easy to talk about feeling and desires but their responses and argumentations have been essential data, needed to answer our problem formulation. Thank you, reader for your time devoted to this project. We hope when reading this master thesis, you will find the information relevant and helpful, enjoying the social world of anglers as much as we did. 1 Abstract Our interest in angling tourism has been influenced by the fact that we, the authors of the master thesis are taking over an accommodation facility on Langeland in the following year (2018). We have chosen to look at angling tourism as a possible market for future development and a possible tool to create competitive advantage.
  • Danmarks Ynglebestand Af Skarver I 2018

    Danmarks Ynglebestand Af Skarver I 2018

    DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 Thomas Bregnballe Jacob Sterup Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver i 2018 Forfattere: Thomas Bregnballe & Jacob Sterup Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: 2018 Redaktion afsluttet: August 2018 Faglig kommentering: Ole Roland Therkildsen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Sproglig kvalitetssikring: Susanne Nørtoft Jensen & Anne Mette Poulsen Finansiel støtte: Miljøstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe, T. & Sterup, J. 2018. Danmarks ynglebestand af skarver i 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport nr. 125 http://dce2.au.dk/pub/TR125.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver i Danmark blev der registreret 31.605 ynglepar. Ynglebestanden var således faldet 4,8 % i forhold til 2017, men bestanden har dog været ret stabil siden 2014. Der var 76 kolonier, hvilket er 4 færre end i 2017. I forhold til 2017 var der i 2018 markant tilbagegang i Vestjylland og Sydøstdanmark, mens der var fremgang i det sydvestlige Kattegat omkring Lillebælt/Fyn og i det nordlige Sjælland. Der blev foretaget forvaltende tiltag i 18 kolonier.
  • The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28/U152 - (Hypothesis A)

    The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28/U152 - (Hypothesis A)

    The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28/U152 - (Hypothesis A) David K. Faux The goal of the present work is to assemble widely scattered facts to accurately record the story of one of Europe’s most enigmatic people of the early historic era – the Cimbri. To meet this goal, the present study will trace the antecedents and descendants of the Cimbri, who reside or resided in the northern part of the Jutland Peninsula, in what is today known as the County of Himmerland, Denmark. It is likely that the name Cimbri came to represent the peoples of the Cimbric Peninsula and nearby islands, now called Jutland, Fyn and so on. Very early (3rd Century BC) Greek sources also make note of the Teutones, a tribe closely associated with the Cimbri, however their specific place of residence is not precisely located. It is not until the 1st Century AD that Roman commentators describe other tribes residing within this geographical area. At some point before 500 AD, there is no further mention of the Cimbri or Teutones in any source, and the Cimbric Cheronese (Peninsula) is then called Jutland. As we shall see, problems in accomplishing this task are somewhat daunting. For example, there are inconsistencies in datasources, and highly conflicting viewpoints expressed by those interpreting the data. These difficulties can be addressed by a careful sifting of diverse material that has come to light largely due to the storehouse of primary source information accessed by the power of the Internet. Historical, archaeological and genetic data will be integrated to lift the veil that has to date obscured the story of the Cimbri, or Cimbrian, peoples.
  • A Viking-Age Settlement in the Hinterland of Hedeby Tobias Schade

    A Viking-Age Settlement in the Hinterland of Hedeby Tobias Schade

    L. Holmquist, S. Kalmring & C. Hedenstierna-Jonson (eds.), New Aspects on Viking-age Urbanism, c. 750-1100 AD. Proceedings of the International Symposium at the Swedish History Museum, April 17-20th 2013. Theses and Papers in Archaeology B THESES AND PAPERS IN ARCHAEOLOGY B New Aspects on Viking-age Urbanism, c. 750-1100 AD. Proceedings of the International Symposium at the Swedish History Museum, April 17–20th 2013 Lena Holmquist, Sven Kalmring & Charlotte Hedenstierna-Jonson (eds.) Contents Introduction Sigtuna: royal site and Christian town and the Lena Holmquist, Sven Kalmring & regional perspective, c. 980-1100 Charlotte Hedenstierna-Jonson.....................................4 Sten Tesch................................................................107 Sigtuna and excavations at the Urmakaren Early northern towns as special economic and Trädgårdsmästaren sites zones Jonas Ros.................................................................133 Sven Kalmring............................................................7 No Kingdom without a town. Anund Olofs- Spaces and places of the urban settlement of son’s policy for national independence and its Birka materiality Charlotte Hedenstierna-Jonson...................................16 Rune Edberg............................................................145 Birka’s defence works and harbour - linking The Schleswig waterfront - a place of major one recently ended and one newly begun significance for the emergence of the town? research project Felix Rösch..........................................................153
  • Vore Ynglende Skalleslugerarter

    Vore Ynglende Skalleslugerarter

    Vore ynglende Skalleslugerarter. Af 0. w ILHJELM. Indledning. Alt skal have en Begyndelse. Begyndelsen til denne Skil­ dring af Skalleslugernes Liv ved en dansk Yngleplads gaar helt tilbage til den Dag, hvor jeg, som 11-aarig Dreng, af Nysgerrighed saa efter, hvad der kunde skjule sig i det indre af en gammel Bøg og for første Gang i bogstavelig Forstand stod Ansigt til Ansigt med den Store Skallesluger. Fuglens Velkomstudbrud havde ikke nogen særlig hjertelig Karakter, og dog optog Mødet mig stærkt. Ikke alene havde jeg her truffet en af vore sjældne Fugle, men den Mystik, som dengang stod om Kuldenes Forsvinden fra Reden, satte Drengefan­ tasien i Bevægelse og udmalede for mig Billedet af Ællinger, der i Nattens Mulm og Mørke paa forskellig Vis blev trans­ porteret bort fra Redetræet. At denne Gaade i det hele taget lod sig løse, faldt mig overhovedet ikke ind, og først mange Aar senere indlod jeg mig paa Opgaven. Samtidig med de mere grundige og systematiske Under.'... søgelser af de to Skalleslugerarters Liv og Færden opstod gan­ ske naturligt Ønsket om at kende noget nærmere til Fuglenes almindelige Forekomst her i Landet, og da Oplysningerne herom i væsentlig Grad er tilvejebragt gennem det af ))Ko­ miteen for Dansk Zootopografisk Undersøgelse« fremskaffede Materiale, har jeg i den følgende Beretning om vore ynglende Skalleslugerarter valgt at dele Stoffet, saaledes at alle Op­ lysninger om U dbredelsesforholdene er holdt i et særligt Af­ snit, der maa betragtes som en Fortsættelse af den paabe­ gyndte Offentliggørelse af de gennem Komiteens Arbejde indvundne Resultater. 8 102 De indsamlede Oplysninger er her suppleret paa samme Maade som ved de tidligere offentliggjorte Beretninger, til hvilke der henvises, forsaavidt det angaar anvendte For­ kortelser og de ved Stoffets Behandling anvendte Principper (sml.
  • Danmarks Ynglende Strandfugle. Faunistiske Undersøgelser

    Danmarks Ynglende Strandfugle. Faunistiske Undersøgelser

    DANMARKS YNGLENDE STRANDFUGLE. FAUNISTISKE UNDERSØGELSER. BERETNING OM EN REJSE I FARVANDENE SYD FOR FYN I 19071. AF R. JUL. OLSEN. Danmarks Ønatur, dets lunefuldt slyngede Kystlinjer med de utallige Smaaøer og Holme i Fjordene og Havet giver gode Livsbetingelser, Ynglepladser og Føde for Strandfugle; det er derfor naturligt, at disse saavel i Arts- som i Individantal udgør en meget betydelig Del af Danmarks Fuglefauna. Ved man end nøje Besked me~, hvilke Arter der regelmæs• sigt yngler i Danmark, er dog Almenkendskaben om deres Ud­ bredelse og Hyppighed i de forskellige Dele af Landet kun mangelfuld og væsentlig indskrænket til, hvad der findes derom i de ret faa eksisterende Lokalfaunaer. Efter at jeg gennem en længere Aarrække havde besøgt et ikke ubetydeligt Antal Smaaøer og Holme rundt om i Danmark og derved var bleven opmærksom paa, hvorledes adskillige Arter Strandfugle tilsyneladende er ganske uberegnelige i Valg af Ynglepladser og derved faar en meget uensartet pletvis Udbre­ delse, fattede jeg, tilskyndet af Hr. Viceinspektor Winge, i Efter­ aaret 1906 den Beslutning, saafremt fornøden Støtte kunde op­ naas, at foretage en systematisk Undersøgelse af Smaaøerne og Holmene i de danske Farvande og udarbejde Oversigter over, hvilke Fugle, der fandtes ynglende paa dem. Ved Hr. Professor Hector Jungersens Hjælp blev Midler til Undersøgelsernes Paabegyndelse anvist af Carlsbergfondet, og til Genstand for den første Undersøgelse valgtes de i ornithologisk Henseende ret ubekendte Smaaøer og Holme Syd for Fyn. 1 Offentliggørelsen her i Tidsskriftet sker ved Velvilje fra Universitetets Zoologiske Museum, hvorfor Dansk ornithologisk Forening bringer Museet sin Tak. - Manuskriptet indeholder talrige Kort og Fotografier fra de besøgte Egne, som ikke er gengivne her.
  • Ynglebestanden Af Splitterne I Danmark 1993-2005

    Ynglebestanden Af Splitterne I Danmark 1993-2005

    Ynglebestanden af Splitterne i Danmark 1993-2005 Med bemærkninger om historisk udvikling, trusler og anbefalinger til en forvaltning af be- standen JENS GREGERSEN (With a summary in English: The breeding population of Sandwich Tern in Denmark, 1993-2005) Indledning tagne og de Britiske Øer mod nordøst gennem Bel- Splitternen Sterna sandvicensis er er en relativt gien, Holland, Nordvesttyskland og Danmark til stor terne, der overalt i udbredelsesområdet yngler Sverige og Estland. Bestanden gik stærkt tilbage i tætte kolonier i tilknytning til andre terne- eller i 1950erne, hovedsageligt på grund af miljøgifte mågearter. I Europa knytter den sig især til Hæt- (Hagemeijer & Blair 1997) – i Holland var der temåge Larus ridibundus, og tilstedeværelsen af således 35000 – 46000 par i 1930erne, men kun ynglende Hættemåger er oftest en betingelse for, 875 par i 1965. I dag er den hollandske bestand på at Splitternen vil yngle på en given lokalitet. For- 14500 par (Stienen 2006). En lignende udvikling holdet kan betragtes som en strategi for at reducere fandt sted i Danmark, hvor bestanden fra en anslå- prædationen på æg og unger gennem mågernes et størrelse på 10000 par i 1940erne var faldet til energiske forsvar af kolonien, selv om det har sin et minimum på 2500 par i 1965 (Ferdinand 1980). pris: Hættemågerne kleptoparasiterer i udstrakt I 1973 opgjorde den daværende ternegruppe Split- grad ternerne (Stienen 2006). terne-bestanden til 4500 par (Mardal 1974), og i I Vestpalæarktis er Splitternen udbredt i det 1988 var der iflg. DOFs Måge- og ternegruppe nordvestlige Europa med 45000 – 50000 ynglepar 5700 par (Christensen 1990). I forbindelse med samt i Sortehavet med 22000 – 41000 ynglepar.