Geografweekend 2019

Juni 2019 49. årgang // Nr. 2 ÆRØ - Geografweekend 2019

Landskabet på Ærø Ærøs søfartshistorie

En aflang ø med omrids som en pistol Ærø er en ø og som sådan bemandet med og et særpræget istidslandskab. øboere, der ved at vandet forbinder.

Side 6 Side 20 Redaktionens forord

Geografforbundets medlemsblad

Medlemskontingent for 2019-2020: Almindeligt medlemskab: 300kr. Familie (par): 400 kr. Studerende: 175 kr. Institutioner, skoler o. lign.: 525 kr.

Henvendelse om medlemskab/abonnement mv.: GO Forlag Anker Heegaards Gade 2, 3.tv., 1572 København V Tlf. 6344 1683, E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.geografforbundet.dk ÆRØ

Redaktion: Ansvarshavende redaktør og annoncetegning: Andreas Egelund Christensen En lille ø i det sydfynske øhav – en befolkning med stort udsyn – hvor Sortedam Dossering 101, 2-4, 2100 København Ø Tlf. 2670 8038, E-mail: [email protected] havet forbinder fremfor isolerer, og skaber muligheder fremfor begræns-

Charlotte Klevenfeldt ninger – vi sætter kursen mod Ærø, og skal på en klassisk geografisk odyssé Christian Nørrelund Hanna Lia Fosberg over ni små artikler med fokus på Ærø. Katrine Ratjen Louise Glerup Aner I de to første artikler har vi bedt Johannes Krüger og Niels Ulrik Kamp- Morten Hasselbalch Nikka Sandvad mann om at stille skarpt på Ærøs landskaber og landskabsdannelse. De Ole Pagh-Schlegel Rasmus Skov Olesen to artikler supplerer hinanden fint og forklarer på fornem vis skabelsen Sebastian Toft Hornum Simon Laursen Bager af Ærøs karakteristiske landskaber som vi kender dem i dag. I den tredje Taja Brenneche Teis Hansen artikel stilles spørgsmålene hvor mange mennesker bor der egentligt på

Anmelderredaktør: Ærø? Og hvordan ser befolkningsudviklingen ud? Svaret er måske ikke helt Morten Hasselbalch Bakkevej 16B, Hareskovby, 3500 Værløse entydigt, hvor enkelte år faktisk viser en stigning i befolkningstal modsat Tlf. 6166 6232, E-mail: [email protected] den generelle trend af affolkning på de danske småøer. De to følgende Annoncepriser: 1/1 side: 7.000kr. artikler fokuserer på, hvad mange nok vil mene er ryggraden af Ærø, 1/2 side: 4.000 kr. Bagside: 7.000 kr. nemlig søfartshistorien og færgefarten – eller færgekrigen som forfatteren Andre formater: 2.800-3.100 kr. Se endvidere annoncearket på hjemmesiden. har valgt at kalde en af artiklerne. Den sjette artikel handler om Ærø som

Deadlines for 2019: 20/4; 20/6; 20/8; 20/10; 20/1-20. energi-ø. Ærø er en international anerkendt energi-ø, som har modtaget GO udkommer medio marts, juni, august, oktober og december. både nationale og internationale priser for deres fokus på bæredygtighed © Geografisk Orientering (GO) Ikke-kommerciel udnyttelse tilladt med kildean- og energipolitik. I de to næste artikler kigger vi på Ærøs turisme. Turismen givelse på Ærø trives i bedste velgående, og den lokale befolkning har fundet deres Kode til registrering på forbundets hjemmeside: 1971GO2008 nicher til at promovere øen som attraktiv turistdestination. Fra produktion

Layout og ombrydning: af cigarer, mikrobryggeri til en yndet ’bryllups-ø’. Vi skal blandt andet på Orla Hjort – www.orlahjort.dk Tlf. 6130 3832 tur med to (geografi) studerende, der har begivet sig ud på deres livs ’Ødys- Tryk: BB Offset. Oplag: 1700 ISSN 0105-4848 sée” – på eventyr i det danske ø-rige” – eller som de selv siger ”….Det var

Geografforbundets styrelse: da egentlig for dårligt, at vi slet ikke kendte vores eget land. Vi besluttede Formand: Lars Bo Kinnerup, Tlf. 5784 8005, E-mail: [email protected] os for at lave et formidlingsprojekt om de danske øer og finde ud af….hvad

Næstformand: Nikolaj Charles Bunniss, man kan se og opleve som ung turist, hvis man skifter turen til London Tlf. 5353 9335, E-mail: [email protected] ud med Lyø”. Den niende og sidste artikel er et fagdidaktisk bud på at ’få Kasserer: Susanne Rasmussen, Fuglebakkevej 130, 6.tv., DK-8210 Aarhus V, energi ind i undervisningen’ med Ærø som eksempel. Tlf. 8616 7319, E-mail: [email protected], Giro (kontingent): 3178048 Vi håber at denne rundtur på Ærø giver inspiration og blod på tanden til

Kursusudvalg: et besøg på denne sydfynske øhavsperle. Og det kan du oplagt få mulighed Formand: Lise Rosenberg, Tlf. 2239 7777, E-mail: [email protected] for ved at deltage på dette års geografweekend i september, der netop går Mette Starch Truelsen, Tlf. 4921 6021 Myruran Balasubramaniam, [email protected] til Ærø (se det fulde program andetsteds i bladet). Ole Pagh-Schlegel, Tlf. 5154 9604 Rigtig god læselyst fra hele redaktionen og velkommen til Ærø og det Fagudvalg: Formand: Henning Lehmann, Tlf. 2537 2861, sydfynske øhav. E-mail: [email protected] Erik Sjerslev Rasmussen, Tlf. 8684 5058 Lars Bo Kinnerup, Tlf. 5784 8005 Nikolaj Charles Bunniss, Tlf. 5353 9335, E-mail: [email protected]

Forlagsbestyrelse: Formand: Erik Sjerslev Rasmussen, Tlf. 8684 5058, E-mail: [email protected] Lars Bo Kinnerup, Tlf. 5784 8005 Nikolaj Charles Bunniss Forsidefoto: Forsidefoto: Billedet af Ærø set fra rummet er fra en af de europæiske Susanne Rasmussen, Tlf. 8616 7319 Sentinel-satellitter, opsendt og styret af ESA, distribueret gennem Copernicus-pro- grammet for jordobservation. Det er muligt frit at hente data fra distributører som Regional kontaktperson: Lise Rosenberg, Tlf. 2239 7777, E-mail: [email protected] sentinel-hub.com, der er benyttet her - eller Open Access-portalen https://scihub. copernicus.eu/ Næste nummer: Jorden set fra rummet indhold Juni 2019 // 49. årgang // Nr. 2

Ærø

TEMA

6 // Landskabet på Ærø

12 // Ærøs landskaber

18 // Hvor mange mennesker bor der på Ærø?

20 // Ærøs søfartshistorie s. 18

24 // Færgefart og færgekrig Hvor mange mennesker bor der på Ærø? på Ærø Svaret er ikke så ligetil, som man skulle tro?

32 // Energimærkø ”vedvarende-lokalt”

36 // Turisme på Ærø

42 // ”Ødysséen” – på eventyr i det danske ø-rige

48 // Få energi ind i undervisningen

GEO MIX s. 32 Energimærkø ”vedvarende-lokalt” 52 // Astra bakker op om Geograf Ærø er en international anerkendt energi-ø, som har modtaget både nationale og internationale priser. 53 // Dagens geograf

55 // Månedens link

62 // Nye bøger

GEOGRAFFORBUNDET

54 // Fagudvalgets klumme

56 // Hvor er geografien?

58 // Geografweekend 2019 s. 42

60 // Forslag til undervisningen ”Ødysséen” – på eventyr i det danske ø-rige v. GO Forlag Med en stor portion nysgerrighed og eventyrlyst besøgte Sarah Steinitz og Tine Tol- strup 37 danske øer, heriblandt Ærø, der bød på maritime traditioner og fantastiske ø-fællesskaber. 4

Ansvarshavende redaktør Redaktionen Universitet ved Københavns national koordinator Ph.d. igeografi, Inter- Christensen Andreas Egelund UNEP DTU Ph.d.-studerende Sebastian ToftHornum Cand.scient. igeografi Hanna LiaFosberg Cand.scient. igeografi Christian Nørrelund Københavns Universitet Naturforvaltning, for Geovidenskab og ningsassistent, Institut Undervisnings- ogforsk- Cand.scient. igeografi. Rasmus Skov Olesen Erhvervsstyrelsen fuldmægtig i Cand.scient. igeografi, Ole Pagh-Schlegel Effektivisering for Dataforsyningog Fuldmægtig iStyrelsen Cand.scient. igeografi. Katrine Ratjen Lunds Universitet for Kulturgeografi, Lektor ved Institut Ph.d. igeografi, Teis Hansen Gymnasium samfundsfag, Detfrie Lektor igeografi og Cand.scient. igeografi, Morten Hasselbalch ’Naboskaber’. virksomheden Ejer afkonsulent- Ph.d. igeografi, Glerup Aner Louise Selvstyret iGrønland beredskabsafdelingen i Fuldmægtig iMiljø-og Cand.scient. igeografi, Nikka Sandvad Cand.scient. igeografi Charlotte Klevenfeldt Cand.scient. igeografi Taja Brenneche de Louvain, Belgien Université Catholique Ph.d.-studerende, Simon LaursenBager Formandens leder mellem Indonesienog Danmark:BådeDanmarkog kunne bidrage tilatfremhæve lighederog forskelle begivenheder andre stedertilvores egne forhold. tænkning sigpåog vireflekterer og perspektiverer harstabiliseretmæssige sig, trænger denkognitive et glimrende eksempelpå, atnårførst detfølelses- hvis enbrand skulleopstå. Denslags journalistiker rummer nationalekulturskatte, harenredningsplan, mark. Ogsåfårviatvide, atmaniKoldinghus, som opstår tankenom, lignendekanskeiDan- atnoget katedralen kommerogså andre aspekter frem, f.eks. engagement. hvad manmenerskalfremmes –og detmuliggør overskrifter, såvifølerempatiellerafsky –altefter ved atappellere tilvores følelsesliv medsensationelle hverdagen. Mediernetiltrækker sigopmærksomhed med georeference delaf erennærmestuundgåelig venheder ereksemplerpåhvordan informationer ler fragtet tiloptællingmedelefanter. Detobegi- netop brændt nedog iIndonesien bliver stemmesed- I skrivende stunderNotre Damekatedralen iParis På tilsvarende visvilogså valgetiIndonesien I kølvandet afbranden pådækningen iNotre Dame Geografi gør en forskel Med ønsket om en god sommer, god læselyst og og læselyst god sommer, god en om ønsket Med 43.000 km Indonesien erøriger, menhvor Danmarkdækkerca. geografi enforskel. har detstorsamfundsmæssigbetydning. Derforgør i. IetlillelandsomDanmark medenåben økonomi så vibedre kanforståog begå osidenverden vilever der, processer og fænomeneristørre sammenhænge, sere og afdækkemønstre med. Vi sætterbegivenhe- og metodertilatundersøge, sammenligne, kategori- benytter viosafnatur- og kulturgeografiske begreber opfyldelse afvæsentlige deleafformålet. Igeografi nation. Setietfolkeskoleperspektiv bidrager dettil selv –bådesomindivider og sombefolkning, som både omdetfremmede og isærdeleshed også omos begge landedemokratier. der erstore forskelleihvordan detpraktiseres, såer femtedel erland-og harmere end17.000øer. Selvom mange gode oplevelser med geografi, venlig hilsen venlig geografi, med oplevelser gode mange dækker Indonesienca. 1.920.000km Ved osmeddetfremmede atbeskæftige lærer vi 2 og har443navngivne øerog holme, så Lars BoKinnerup Formand 2 -hvoraf ca. en

5 Geografforbundet // Leder & Redaktionen 6 TEMA // Landskabet på Ærø

Ærø Landskabet på rasser ved Voderup Klint. klinter medtrappeformede skredter brændingsbølger harskåretstejle ud modØstersøenogLillebælt, hvor Sydfynske Øhav ogenudlignetkyst svungne strandlinjer indmodDet langstrakte bakker kantetafsirligt et særpræget istidslandskab af pistol rettetmodnordvest ogmed En aflangømedomridssomen Af: Johannes Krüger på basisafP. Smed1962. Illustration: Johannes Krüger Fig. 1. Landskabet på Ærø. - på basisafP. Smed1962. Illustration: Johannes Krüger Fig. 1. Landskabet på Ærø. liggende landområder,liggende og nåedeetniveau nogle me- Eem-havet trængte frem og oversvømmede delavere- re og mere fugtigtklimaendivores mellemistid. varede i12.000årog var enperiodemedetvarme- Rusland. SaaleIstidafløstesafEemMellemistid, der også detmesteafHolland, Nordtyskland, Polen, og år siden, dækkededenikkekunheleDanmark, men Saale-isen havde sinstørsteudbredelse forca. 160.000 390.000 årsidenog sluttedefor130.000årsiden. Da Den næstsidsteistid, SaaleIstid, begyndte forca. Ærø mellemtoistider met. Ærøskøbing og Vitsø NorsydforSøby blevet inddæm- met. Foruden Gråsten NorerStokkeby Norsydvest for nogle afdefladvandede og norer vige blevet inddæm- strækninger. oversvømmet, og øernefikderes nuværende kyst- de havspejlet landhævningen, sådetefterhåndenblev landmasse,sammenhængende mensidenindhente- druknet istidslandskab. Istenalderen var Øhavet en rint forland, er Ærø og DetSydfynskeØhav etdelvis morænelandet kantesafvidtstrakte flader afma- modsætning tilNordjylland og Nordsjælland, hvor strækker sigfra stranden indidethøjebakkeland. I rup Klinterdertrappeformede skredterrasser, der har formethøjeklinterilandetsfront. Ved Vode- ud modØstersøenog Lillebælt, hvor brændingsbølger indre indmodDetfynskeØhav tildenudlignede kyst ne, fra næsog sirligtsvungneivigenes detungede som Marstalbreder sigoppå. længst modøstafen30meterhøjmorænebakke, bakkeland ophører brat ved Gråsten Norog erstattes sig ilange, jævne kurver. Detstorformedemoræne- flankeres bakker, afaflange som hæver ogsænker 68 meterover havet, nord forBregninge. Højderyggen havet, kulminerer i Ærøs højestepunkt, Synneshøj når højderover 50metermedfritudsynover øenog ender ihalvøen Skjoldnæs(Fig. 1). Bakkeryggen, der i sydøsttilSøby inordvest, hvor detsnævrer indog sten ubrudtstrækker sigpålangsaf Ærø fra Dunkær øvrige Ærø. tørlagt, fikMarstal-øenenfast vejforbindelse tildet efter atGråsten Nori1856blev inddæmmetog siden Ærøskøbing og denlangtmindre ømedMarstal. Først øer. Oprindeligbestod Ærø aftoøer:hovedøen med singe, og Langeland Ærø samtetstortantalmindre fladvandede havområde mellemFynssydkyst: Tå- Ærø erendelafDetSydfynskeØhav, somerdet Øen iDetSydfynske Øhav Mennesket harogså præget Ærøs udseende, idet Medtil Ærøs landskab hører også kystlandskaber Øens rygrad eret10kmlangthøjdedrag, dernæ- - raturen ideindre farvande tilsvarende 3-4 var stærkere iEemMellemistidenddag, var tempe- strømning idedanskefarvande, og daGolfstrømmen havet. Deåbne havforbindelser betødbedre- gennem havforbindelse fra Østersøenover Karelen tilHvide- tværs Slesvig-Holsten. gennem Samtidigskabtes en og Kattegat medØstersøen, og etsmaltsundskarsig brede sundeog bælter, somforbandtdatidensNordsø oversvømmedes afEem-havet. Deropstodenrække skaber indtil300årindeiEemMellemistid, hvor de der hereksisterede søeriSaaleIstidensmoræneland- (Fig. 2). iDetSydfynskeØhav Undersøgelser viser, at i detdanskeområde omnutidens kanmindenoget ter over detnuværende, såfordelingen aflandog hav tid for127.000år siden. Illustration: Johannes Krüger Fig. 2. Danmark og omgivende landområder påEem-havets sydlige Lillebælt vestsydlige for Ærø blev omdannet tilensø. Hvidehavet blev afbrudt, og dentidligere fjord idet blev tiltørtland. Havforbindelsen fra Østersøentil trak sigtilbage og store områder afdatidenshavbund Mellemistid dominerede landhævningen, såhavet ismasser.Istidens tunge Omkring4.000årindeiEem nu ikkerettet udefteratvære presset nedafSaale tusindeår,isfri iadskillige var jordskorpen end- sydkysten af Ærø og Langeland. frem igletsjeropskudte flager i kystklinterne langs I Eem-havet aflejredes Cyprinaler, somidag træder Selv omDanmarkpåEem-havets tidhavde været o C højere.

7 TEMA // Landskabet på Ærø 8 TEMA // Landskabet på Ærø næsten den samme som i Ristinge Klint(Fig.næsten densamme somiRistinge 4). i Trappeskov Klintvest forMarstal, hvor opbygning er f.eks. i Voderup Klint, ienklintved Bregninge Markog te flagerflere stederiklinterneudmodØstersøen, fremstød. Men også på Ærø gletsjeropskud genfindes - både detGammelbaltiskeIsfremstød og Nordøst Isens fra Weichsel Istidsesdethvidesandog moræneler fra består afmarintCyprinalerfra EemMellemistid, og ”overfor” Langeland Klint pådetsydlige Ærø. Flagerne hvor flageopskydningerne stikkerfrem, er Ristinge oven pådesammenskubbedeflager. Etafdesteder, over området og harafsatenny aflejringafmoræne efterhinanden.fleregange Til sidsterisengledethen af ældre påhøjkant, aflejringer sålagserien optræder landskab og skubbetflagerbeståendeafenlagserie bulldozer. Denhar knust toppenafdeteksisterende lig retning hardenarbejdetsomenkæmpemæssig Da Bælthav og IsennårLangeland Ærø fra ensydøst- Isen formerlandskabet Alper tilHorneLand(Fig. 3). skød fremLillebælt påsydsidenafDeFynske gennem år og 18.000årsiden, mensenandenpåsammetid Storebælt tilHindsholmog Samsøformellem17.000 Bælthav Fremstød gledengren afisenopgennem den ØstjyskeIsrandslinje. Underdetefterfølgende ind over Danmarkog nåedefrem detsydøstlige til For 19.000årsidenflødenbaltiskisstrøm fra øst grundlæggende skabt isfremstød. afdeefterfølgende Landskabets og havbundens formomkring Ærø blev linjen iJyllandog dækkededermedogså Ærø-egnen. for omkring22.000årsidenfrem tilHovedopholds- en bred front indover Danmarkfra Sverige og nåede Ærø afis. trængte Efterfølgende Nordøst Isenover vestkyst, og i forførstegang Weichsel-Istid dækkedes mellem Hovedopholdslinjen og dennuværende jyske Danmark,sydøstlige hvor isennåedefrem tiletsted ske IsfremØstersølavningen gennem og indover det af flod- og vindaflejringer, kaldetdethvidesand. dækkedes efterhåndenafflydejord eller overlejredes istidslandskabefrige fra SaaleIstid, og søerog moser Så opstodderjordflydning, somudjævnede det reli- sommer nåededeallerøverste deleafjorden attøop. metersdybdemange året rundt, og kunidenkorte ske tundra. Itundralandskabet var jorden frosset til lå Ærø-egnen hen, somendelafdennordeuropæi- eller mindre omfang. tusindeår Ideførstemange og hvor Danmarktiltiderdækkedesafisistørre for 117.000årsidenog sluttedefor11.700årsiden, og varslede enny istid, Weichsel-Istid, derbegyndte Efter denvarme EemMellemistidkomkuldenigen Da isenkomtil Ærø For omkring50.000årsidenskøddenGammelbalti- trukket vandtrykket ved gletsjerbunden–derforvære effektive tryk påunderlaget –isensnormaltryk fra- være lavt idenveldrænede grusaflejring;hervilisens og genafsættes. Detskyldes, atporevandstrykket vil tryk, mensbløde, lerede sedimenter lettere fjernes en fremrykkende gletsjerog vilkunnemodståisens menter somgrusvilvære modstandsdygtige over for forskelligt, nårdeoverskrides afengletsjer. Sedi- udpå,ene går sedimenttyperreagerer atforskellige skabsformer. Derertooverordnede Den forklaringer: man harforentolkningafdissesærprægede land- processer ved gletsjerbundenerdetenestegrundlag, ret medteoretiske betragtninger over virksomme er opståetindeunderisen. Bakkerneskernesupple- forklaring pådennetypebakkersdannelse, fordi de ker (Fig. 5). Deter vanskeligt atgive enudtømmende på Ærø. bakketypekaldes drumlin-bak- Dennesærlige udstrakte iisensbevægelsesretning bakkerne ligesom kan manopleve tilsvarende morænebakker, somer ende afbakken–denretning isenerankommetfra. det,gælder idensydøstlige atdethøjestepunktligger bakkerne østforBregninge. For flere afbakkerne baltiske isstrøm (Fig. 1). Deterf.eks. tilfældetmed vestlig retning, fordi deerudformetindeunderden overflade,bølget-bakket ertrukketudisydøst-nord- afdeandreog mange øeriDetSydfynskeØhav en bakkedrag,De mange derbidrager tilatgive Ærø for 17.000årsiden. Illustration: Johannes Krüger Fig. 3. Danmark, daBælthav Isenhavde sinstørsteudbredelse I bundmorænelandskabet foran nutidens gletsjere Mark og kulminerer iLindsbjerg 45meterover havet. ved Gråsten Nor, sydkysten følger fra Marstal tilRise fremstød randmorænebakkerne, dermedafbrydelse i isensunderlag bakker. mellemdeaflange vandsflod, derpåsin vej udmodisens rand hargravet er sandsynligvisentunneldal, skabt afensmelte- ninger, derstrækker sigfra ØsterBregninge tilSkovby, af gletsjeropskudte flager. eller somdetertilfældetpå Ærø – opragende partier kanværeforhøjninger grundfjeld, klumper afdødis– moræneaflejringer og skaber drumlin-bakker. Disse eksisterende landskab, somisenså”beklæder” med ud på, atderermodstandsdygtige idet forhøjninger med enkerneafstabilt grus. Enandenforklaringgår Der vilderforefterhåndenudvikles drumlin-bakker ler, sombliver medisbevægelsen. plastiskeog følger sedimentersommoræne lerholdige modsatte gælder - stort, og detvilresultere ienstorsedimentstyrke. Det Foto: Johannes Krüger Fig. 5. Drumlin-bakkefrilægges iforan isrand Brúarjökullsvigende ved nordranden afiskappen Vatnajökull, Island, 2005. moræneler afsatunderDetGammelbaltiskeIsfremstød og Nordøstisen. EfterM. Hansen1987. Fig. 4. Etfor Ærø typiskklint-profil medgletsjeropskudte flagerbeståendeaf bl.a. marintCyprinaler fra EemMellemistid og Inden Bælthav Isenslapsittag i Ærø, skabte- etgen Den snævre småsøerog moselav dalmedtalrige - i havet. På grundafenrelativ landsænkning pået til havspejlet, egne menslandetssydlige ersunket det nordlige Danmarkharlandethævet sigiforhold havene harhaftetmærkeligt forløbsidenoldtiden. I vandspejlsstigningistiden og denstadige iverdens- 6). Samspilletmellemjordskorpens bevægelse efter druknet smeltevandsdal, idag Svendborg Sund(Fig. se, kunadskiltfra Fynved etsmaltsund, derer en landmas- viststadigensammenhængende ganske På Stenalderhavets tidudgjorde DetSydfynske Øhav løbet afstenalderen blev havstigningen dominerende. vandsnegl Ancylus fluviatilis)medKattegat. Meni Østersø, Ancylussøen (opkaldtefterdenlillefersk- rebælt, menesatvære floddale, derforbandtdatidens end 50meterdybe rende, derfindesibundenafSto- snævringer meddybder på70-80meterog denmere Det var densåkaldtefastlandstid. Lillebælts snoede re, fordi den”lige” var blevet befrietforisensvægt. isskjolde, menjordskorpen hævede- sigdog hurtige fordi derstrømmede vand tilfra Jordens smeltende Jylland. Ganskeviststeg vandspejlet iverdenshavene, landmasse, dervar landfastmedbådeSjællandog Ærø og DetSydfynskeØhav ensammenhængende I deførsteparårtusinderefteristidenudgjorde Det Sydfynske Øhav påStenalderhavets tid

9 TEMA // Landskabet på Ærø 10 TEMA // Landskabet på Ærø mod øst. system afstrandvolde og strandenge, derkrummer Ommelshoved yderst udepåOmmel-halvøen seset over tomindre moræneøer forbundetmed Ærø, og på ved dobbeltedrag strandsøer medmellemliggende 1975. Urehoved-moræneøen nord for Ærøskøbing er mer fra intensralgravning istrandvoldene fra 1890- vestgående strøm mødes. Desmåstrandsøer stam- volde påetstedkysten, hvor og enøstgående en Ærøs nordspids eretvinkelforland, skabt afstrand- småøer med Ærø. Næbbet påhalvøen Skjoldnæspå ellersomdrag,ringer derharforbundetdenærmeste sten og ophobetsomstrandvolde ikystens indskæ- bakkelandets pynter, erfragtet langsky afbølgerne - i istidslagene, og dejordmasser, havet hartagetfra fremspring påkysten gnavet harbølger småklinter at vindenkanskabe medstorslagkraft. bølger Ved overskylledes ioldtiden. Vandfladerne erforsmåtil kystlinjen, landskabet deropstoddengang delvis bakker og lavninger og svarer mådertil påmange træk endnu afistidslandskabets betinget mosaikaf Ærøs kystlinje indmodDetSydfynskeØhav eristore En kystunderstadigforandring ker fortsat, iøjeblikket medomkring0,3mmperår. udeivandet.ligge Jordskorpen under Ærø-egnen syn- landområdes tørvemoser og stenalderbopladser tilat halvøer. Itaktmedhavstigningen, komdettidligere til havbund og detidligerebakkererblevet tiløerog i dag, hvor deleafdettidligere landområde erblevet 2000 årsidenDetSydfynskeØhav, somvikenderdet par meteropstodfrem modjernalderen foromkring I modsætningtil lækysterne indmoddetrolige Johannes Krüger dag. Illustration: siden og kysten i tid forca. 7.000år Stenalderhavets fynske Øhav i Fig. 6. DetSyd- for LilleRise. klinter, f.eks. Bregninge Teglværk og teglværket syd teglværker, derudnyttede Cyprinaleret langsøens skreddets bagkant. Tidligere harderpå Ærø ligget overfladen afde enkeltetrappetrin hælderindmod sumpet ellerderkanligefrem optræde småsøer, fordi 7). Ved fodenafskreddenes bagkant kandervære kurveformede banersomtypiskerotationsskred (Fig. bliver afvandmætningen, tunge skriderdeudlangs de overliggende lag afmoræneler og sandsamtidig det nedsivende vand englidebane oven påleret. Når lageneog møderdetfedelerfragennem Eem, danner klinten ved Bregninge Mark. Nårvand trænger ned Klint og i iRistinge Istid erskudtopiflager ligesom Eem Mellemistid, dersammen medlag fra Weichsel opbygningle geologiske afblågrønt Cyprinalerfra udskridninger, dererforårsaget afklintensspeciel- trappetrin.mæssige Densærprægede formskyldes er etimponerende landskab, derminderomkæmpe- Den 25-30meterhøje Voderup Klintved Ærøs sydkyst Voderup Klint–jordskredformerlandskabet på Langeland. Langholm, LangøSandog Storeholm Hale tilRistinge fortsætter etlavvandet område medsandbankerne af strandvolde, Ærøshale, ved Marstal. Videre østover østpå langskysten, hvor dereropbygget krumodder Trappeskov Klintersandog grusfragtet medbølgerne strakte fladekan være kraftig. Fra Vejsnæs Nakke og Bugt, hvor bølgepåvirkningen fra Østersøensvidt- mod Østersøenog bueformedekystlinje modMarstal vendte kyster som Ærøs næstenretlinjede stejlkyst vand iDetSydfynskeØhav stårdeudlignedehav- 1. s. 1-74. landskabsformer. Med. Forening DanskGeologisk bd. 15, Hf. Smed, P. 1962. Studierover denfynskeøgruppes glaciale havn. 236 sider. Schou, A. 1945. Detmarineforland. Hagerup´s Forlag. Køben- ternary Science21, 85-93. Brúarjökull, Iceland:atransitional landform. Journal ofQua- lins atthesurge-type glacier Schomacker, A., Krüger, J. &Kjær, K.H. 2006:Ice-cored drum- Kortbladene Fåborg, Svendborg og Gulstav. DGU1.Rk. Nr. 21-A. Milther, K. 1959. Beskrivelse Kort tilGeologisk over Danmark. ministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Geografforlaget. Larsen, G. 2002. set –Fynog Geologisk Øerne. Fyns Amt. Miljø- Mýrdalsjökull, SouthIceland. Journal ofGlaciology 30, 94-105. hy, ofsmalldrumlinsinfront andgenesis oftheglacier Krüger, J. & Thomsen, H.H. 1984:Morphology, stratigrap- 261-275. Gyldendal. fra istidentilidag. I:DANMARK øer. –Fynmedomliggende S. Krüger, J. &Sjørring, S. 1989. DenfynskeØgruppeslandskab – historie-kultur-natur. 312. Gyldendal. Olsen, S., Krüger, J. &Eybye, B.T.: DANMARK –4.000oplevelser Krüger, J. 2010. DetSydfynskeØhav –etlandisænkning. I: ling. Geoviden nr. 2, 1-19. 150.000 åriDanmark–istidslandskabet og naturens udvik- Houmark-Nielsen, M., Krüger, J. &Kjær, K.H. 2005. Deseneste Universitet. dislokerede lag. Upubliceret specialeafhandling. Københavns med hovedvægten lagt påbeskrivelse afklintermedglacialt Hansen, M. 1987. Enkvartærgeologisk beskrivelse af Ærø del af1311IRudkøbing. 1992. DGU. basisdatakort1:25.000,Geologisk Ærø: 1311IVMommark+ 48 sider. Andersen, L. 1989. Sydfyn–Kend Danmark. Geografforlaget. Kilder: Artiklen erskrevet af: ning, Københavns Universitet. emeritus ved InstitutforGe- ovidenskab og Naturforvalt- Dr. scient. og professor Johannes Krüger Illustration: GunnarLarsen Fig. 7. Rotationsskred i Voderup Klint.

11 TEMA // Landskabet på Ærø 12 TEMA // Ærøs landskaber Ærøs landskaber Isen gørforarbejdet Af: NielsUlrikKampmannHansen Foto afHalmøgård setfra ”Halmøhavn” i2018. Foto: NUKH

13 TEMA // Ærøs landskaber 14 TEMA // Ærøs landskaber smeltevandsrender, for, disseerforudsætningen at af morænelandskabet. Desejlbare render iøhavet er Øhav består såledesivore dage afdehøjestetoppe oversvømmede detisfrieland. ØerneiDetSydfynske af dennordlige halvkuglesissmeltede, steg havet og stiden hensomentundrasteppe, mendastørstedelen Efter atisenvar bortsmeltet, lålandskabet ifastland- Havet arbejdervidere sammen, herkannævnes Voderup Klint. fra sydøstog frosne harskubbetdedengang isflager ter på Ærøs sydsideviserogså, atistrykket erkommet med enudtrukkethalemodnordvest. Deaktive klin- landskab, hvor højdepunkterne modsydøstog ligger sydøst-nordvest, og detertolketsometdrumliniseret deretning deflesteafsydfynskeøer - er-ligesom uden omdetdødisdækkedecentrale Fyn. Øenslæng- baltiske lavning, og sombevægede sigmodnordvest slutfase forca. 20.000årsiden, fikmaterialefra den Lillebæltsgletsjeren, somunderdensidsteistids og Øresund. Ærøs langstrakte formskyldes således gletsjere, derskred Lillebælt, opgennem Storebælt uden omBornholm, og herdeltedensigitre store Østersølavningenkom iistidensslutfaseigennem seneste afdisse, densåkaldteUngbaltiskeIsstrøm, kom nye isstrømme, derudformedeDanmark. Den nok snarere fordampede bort. Fra denbaltiskelavning de medvarmeperioder, hvor isdækketsmeltedeeller komikkepåengang,gen menkuldeperioder veksle- isdækket, menlunere tiderventede forude. Mildnin- For omtrent 20.000årsidenvar detmesteafDanmark Smeds Landskabskort øgruppes landskabs- Fig. 1. UdsnitafPer over denfynske former fra 1962. ligeledes erdragforbundetligeledes med morænelandet syd Ærø. Ommelshoved erentidligere moræneø, der dragforbundet viadentidligere øBjergene tilselve Urehoved nær Ærøskøbing erentidligere ø, derer strøm mødes, såvandet presses ud mod nordøst. er dannet, hvor denvestgående og denøstgående findes etsåkaldtvinkelforland kaldetNæbbet, dette hed afkystformer imindre målestok. NærSkjordnæs morænelandskab. Menderfindes også enmangfoldig- idet kystlinjens hovedtræk detoprindelige følger dannetaftransporteretLangeland materiale. Langholms halemellem Ærø og Ristingehalvøen på for Marstalhavn. erøerneLangholm og Ligeledes dette krumoddekompleksdannerennaturliglæmole af krumodder, dererskabt strøm, afenøstgående hale (ellerErikshale)længstmodsydøsteretsystem der lukkeraffor Vitsø NorsamtforGråsten Nor. Ærøs lavereliggende områder, hvor havet harformetdrag, i sydøst. Enkeltestedererklintekysten afbrudtaf klinter fra Skjoldnæsvia Vejsnæs NakketilMarstal erosion.ning og medfølgende Hererderhøjeaktive og destørre dybder kraftig betinger bølgepåvirk - den ereksponeret modØstersøen, hvor detfriestræk kyster typer. kanprincipieltopdelesitoforskellige materialet og aflejrer detisærlige kystformer. Ærøs skabsudvikling. og kyststrømme Bølger flytterompå iLitorinatidenerdersketendynamiskningen land- store deleafdetteermeget lavvandet. Sidenhavstig- Det SydfynskeØhav overhovedet kanbesejles, idet Ærøs nordøstkyst modøhavet erheltanderledes, Ærøs sydvestkyst erenmodenudligningskyst, idet finkornede Cyprinaler. Voderup Klinteren dislokeret og Eemhavets erkarakteriseret aflejringer ved det snegle og muslinger, herundermolboøster(Cyprina), vore dagesfarvande. Idettehav levede blandt andet ket atethav, derhavde en højere temperatur end erkendte disselag. IEem-tidenvar Danmarkdæk- mindre nederlandsklokalitet, hvor manførstegang neste mellemistid. Dennekaldes Eem-tidenefteren længere tilbage endsidsteistid, nemligtildense- For atforstådannelsenaf Voderup Klint, skalvi Voderup Klint bølgebryder forsydvestlige og vestlige vinde. et druknetmorænelandskab, hvor Ærø virkersomen end landetharhævet sig. Detsydfynskelandskab er diagonalt Danmark, nedgennem erhavet steget mere ber erlavtliggende. Da Ærø sydforvippeaksen ligger kan være somodderellerdrag. Disselandska- morænekernerne findesdermarineforlande;det er ler, og somfungererlandbrugsjord. Omkring per. Dehøjestedeleermorænelandskabet, dertypisk lokalt forHalmøBarn. Ommelshoved erderdukketenny øop, dennekaldes der næstenersammenvokset medHalmø. Nord for herfor. ØstforOmmelshoved findesenkrumodde, Fig. 2. Voderup Klintsterrasser. Foto: Jens ChristianJensen, 1983. Ærøs landskaber ty- eriprincippet aftoforskellige til 1600-talletvar noret sejlbart, og derfandtes er Vitsø Nor, derblev tørlagt allerede i1788. Frem underhavniveau.ligger Denældsteinddæmning kanal, derskalpumpevandet opfra dearealer, der dræner land samtenmidter detomkringliggende medenlandvandskanal,ristiske inddæmninger der På Ærø findesdertre inddæmninger. Deterkarakte- Ærøs inddæmmedenor Voderup Klinterfredet siden1957. fra morænelandet mellem Vindeballe og Tranderup. trappetrin,mæssige derskrider nedmodstranden På Voderup Klinterdersåledestaleomfire kæmpe- op tilenhektar, og deblev navnlig tidligere opdyrket. dannes moseområder. Destørste trappetrin kanvære skridende lag skråner indmodland, hvor derderfor de overliggende lag skriderud. Overfladen afdened- lerlag, dissebliver plastiske, efterfølgende såledesat nedsivende regnvand, derikkekanpassere detætte rasser, dererfårestier imegaformat. Deerdannetved i vore dagekarakteriseret ved veludviklede skredter fremstød (Gammelbaltog Nordøstis). Voderup Klinter afmorænematerialeog igen fra sidsteistidsførste fra havaflejringer, er derigen overlejret affintsand skifte mellemlerlag aflejret iferskvand, Cyprinaler (dvs. medstejltstilledelag) kystklint, hvor dereret - -

15 TEMA // Ærøs landskaber 16 TEMA // Ærøs landskaber men imellemtiden harStore Eghomog Lilleøværet øvrige erubeboede”. forsåvidtstadig, Dette gæler Halmø, Deirø og Lilleø,gård, påHalmøfindesen de småøer og holme:Storegende Egholm, LilleEgholm, Trap: ”Slesvig” fra 1864skriver: ”Østfor Ærø føl- ligger Øerne rundtom Ærø derligt voldsted. ste findesetnaturcenter samt resterne afetmiddelal- oversvømmes iperioder. Ved Drejets vestligelandfæ- af dyrkede marker, moserog græsningsområder, der land findes Ærøs flyveplads. Ellers ernoret en mosaik primus motorforinddæmningen. Idetinddæmmede en mindestenforMarstal-lægen E. Bierring, dervar sekundær bilrute. Herfindesenmindre plantage og modnordgen erengrusvej, dererudbygget som mellem Marstalog Ærøskøbing forløber. Dæmnin- mod syderenforstærketstrandvold, hvor landevejen færgefart. Drejet mellem Trappeskov Klintog Vejsnæs Grønnæs og Kragnæs i1856, hvor der tidligerevar fra havet ved endæmning, derblev anlagt mellem idet et400halavvandet havområde blev afsnøret sejlskibsflåde. fungeret somvinterhavn fordele af Ærøskøbings område kunneblive tørlagt. Tidligere havde noret en dæmningforan noret, såledesatdet110hastore i 1856, hvor femlodsejeresammenomatbygge gik købing somenvig. Inddæmningherblev foretaget noret var sejlbart. findes Søbygård og Søby Volde, dereranlagt, dengang planter. Inderstidetnu attervandfyldte Vitsø Nor år sometflot overdrevslandskab sjældne medmange stoppet. Vitsø Norblev fredet i1994og henlåimange år somgrus-og stengrav, mendetteerforlængst fire meter. Strandvoldskomplekset fungerede imange Pumpehøjden foren Arkimedes’ skrueermaximalt ud; deterDanmarksenestebevarede afdenneslags. vandet op, enkødmaskinetrækker ligesom kødet såkaldt Arkimedes’ skrue, dervirkedeved attrække 1838 findes sydende.ved dæmningens Møllentrak en tørlagt og komdelvistunderplov. Vitsø vindmøllefra det oversvømmet igen. Få årefterblev området atter men ved denvoldsomme stormflodi1872 blev områ- pumpekapaciteten kraftig noktilenrigtigtørlægning, pemølle, dervar drevet afvinden. Først i1864blev Knudsen. Arealet blev forsøgt tørlagt medenpum- finansieret afdendaværende ejerafSøbygård, Knud således at140hablev indvundet. blev Inddæmningen kompleks, og detteblev sikret medetmindre dige, som nævnt efterhåndendækketafetstrandvolds- en mindre udskibningshavn. Menmundingen blev Gråsten Norer Ærøs størsteinddæmningsprojekt, Stokkeby umiddelbart vest Norligger for Ærøs- Vitsø Nor. Fig. 3. UdsnitafhøjtMålebordsblad E VI opmålt1863over blot tre årsforløb. Dejrø ellerDejerø (på Ærø ofte blot hvor enny familietog over. Deopgav ævred efter arbejdede medlandbrugpåden lilleøfrem til1895, øen. sigmedenRasmus Enkengiftede Hansen, der ikke stormflodeni1872, der oversvømmede hele lille ø:NielsJensen dødei1870og oplevede således Hansdatter sigi1863og forsøgte aternære sigpåden vest og øst. Herbosatteparret NielsJensen og Anne marine aflejringer, blandet tosmåkrumoddermod på blot 7haharencentral morænekerne omgivet af er dukketop, og Halmøerblevet heltaffolket. Lilleø beboede, enny ømeddetbetegnende navn Nyland Stokkeby Nor. Fig. 4. UdsnitafhøjtMålebordsblad E VI opmålt1863over 14 haagerland blev oversvømmet og ødelagt forflere Ved stormfloden i1872forsvandt énhaihavet, mens beboet i1535, og herharsidenværet enenkeltgård. i vækst, denne kaldesforHalmøhale. Halmøblev nordøstlige ende, hvor derfindesensmuk krumodde hvor deteroderede materialetransporteres tilden Mod østfindesHalmøGavl, dererenaktiv klint, en morænebakke, dernåroptilnimeterover havet. ha harsammekonfiguration somselve Ærø. Deter den sidstnævnte erunderkraftig vækst. Halmøpå46 Lille Egholmog Nylanderubeboede strandengsøer, på lofterne, hvor deoplevede havets rasen undersig. øen totaltoversvømmet, og familiernereddede sigop er tometerover havet. Ved stormflodeni1872 blev lave strandengsprægede ø, hvor dethøjestepunkt blot sydkysten, hvor dedrev etmagertlandbrugpåden periode, idettobrødre medfamilierbosattesigpå Store Egholmpå63haharværet beboet ienkortere kaldet forDøjer)på18haharaltidværet ubeboet. Gråsten Nor. Fig. 5. UdsnitafhøjtMålebordsblad E VI opmålt1863over Kilder: ikke erbygget til vandstandsstigninger. at udviklingen forstærkt, ikkegår fordi øenshavne kenderjotidsperspektivetgen idette. Manmåhåbe, gjorde ved denvoldsomme stormflodi1872, menin- menneskeskabte vilbryde diger sammen, somde Havet vilindstillesigienny ligevægtssituation. De blive oversvømmet, og Ærøs erosion. klintervilfåøget de. Ved enkommendehavstigning vildisselokaliteter Store deleaf Ærø og øernerundtomermarineforlan- Havstigninger ifremtiden 1872. således var heleøenoversvømmet ved stormflodeni det højestepunkterblot 1,8meterover havniveau, digesikret; inordvest- og sydøstendenerderretodder, Marstal kommune i1964. Øenermeget lav og dobbelt sognekommune. Øenblev lagt indunderdaværende findes Birkholm, dertidligerehørteunderDrejø ved, disseharaldrigværet beboede. Nord forHalmø lave strandengsøer Langholmog LangholmsHo- det lavvandede farvand omkringKlørdyb findesde dyrkede iskov. markerersprunget ØstforMarstali gård fungerernu somsommerhus, mensdetidligere i1870,tællingen og denblev heltaffolketi1976. Øens som 1880. Øenblev tilsyneladende glemtved folke- maksimale befolkningstalvar 12beboere isåvel 1840 år ved saltflod. Danmarksstatistikfortæller, atøens skabsformer. Meddelelserfra Forening. DanskGeologisk 1962 Per Smed:Studierover denfynskeøgruppes glacialeland- Jens Peter Trap: Slesvig1864 Holm og Kalv. MedRylentilubeboede øer. 2018 Fyn og set. Øerne Geologisk Fyns Amt og Geografforlaget 2002 Artiklen erskrevet af: Niels UlrikKampmann Lektor, cand. scient. Hansen

17 TEMA // Ærøs landskaber 18 TEMA // Hvor mange mennesker bor der på Ærø? bor derpå Ærø? Hvor mangemennesker havde påsammenlægningstidspunktet 71indbyggere, mune, hvorfra densenere komtil Ærø Kommune. Øen der Drejø Sogn, blev nu lagt indunder Marstalkom- indbygger. Øen Birkholm, derfrem til1964hørte un- 1976, hvor øen ientiårigperiodeblot havde énenkelt haft over 10indbyggere, og denblev helt affolketefter hører også underMarstallandsogn, øenharaldrig men blev heltaffolketefterstormflodeni1872. Halmø holm, derogså var af1800-tallet, beboet islutningen 1898. UnderMarstallandsogn hører øenStore Eg- Ærøskøbing Lilleø, ligger dervar beboet fra 1863til Ærø eromgivet afnogle mindre øer. Underkøbstaden Definition fra 2010til2018(denyeste tal)var 0,9%. 2010 var til0,8%, denstigende menstilbagegangen perioden 1970-1990var den0,7%, i perioden1990til iperioden1950-1970blot nedgang varårlige 0,6%, i Ærøs tilbagegang harværet mere behersket, idetden årligtilbageganghaft engennemsnitlig påca. 2%. mindste øeriDetSydfynskeØhav harsiden1970 længere tidhaftetfaldendebefolkningstal;de andre årstalendiKongeriget. met Slesvig, harderværet på afholdtfolketællinger intervaller. Da Ærø frem til1864hørtehertugdøm- gerne, dersiden1803erblevet afholdt medskiftende manmødernøjagtige tal,første gang erifolketællin- har været beboet sidendenældre stenalder. Menden tal fra 2018er6170beboere på Ærø udensmåøer. Ærø afårstalletforspørgsmålet,afhænger mendenyeste Svaret erikkesåligetil, sommanskulletro, idetdet 1911), Folketal, areal og klima1901-1960 (talfra 1916-1960)og Statistikbanken (nyeste tal). Fig. 1. Befolkningsudviklingen på Ærø 1803-2018. Kilder:Folkemængden Danmark1. idetegentlige februar 1911(Tal fra 1803- De flesteikkebrofastegennem danskeøerhar Af: NielsUlrikKampmannHansen men manskalhuskeatfradrage øerne. folketal ersåledesikkeblot summenafkommunerne, men denrummernu blot enhåndfuldbeboere. Ærøs km sammenlagt til Vestærø Samlingskommune med72 blot 17km af Ærø, dererdentættestbefolkededelmedsine af handelspladsog landsogn, del deterdenøstlige Kommune blev oprettet 1962ved sammenlægning ninge, Tranderup, Riseog Marstallandsogn. Marstal kaldet enflække), sognekommunerne Søby, Breg - den Ærøskøbing, handelspladsenMarstal(tidligere erhvervene. Dererrelativt få pendlere fra øen, idetde skole blot erelevstillinger og iservice- idetoffentlige udover Marstals HF-kursusog søfarts-og navigations- heder lokaltspillerogså envæsentlig rolle, idetder landdistrikter. Debegrænsede uddannelsesmulig- et isoleret fænomenfor Ærø, foralle mendetgælder fiskeriets forholdharsinstore andel. Detteerikke stor rolle, og hvor ilandbrugets isærændringerne især debegrænsede erhvervsmuligheder spilleren Afvandringen fra Ærø skyldes faktorer, mange men for Ærø Problemet den store kommunalreform i2007. menlægning afdetokommuner, detteskete etårfør borgere. Ærø kommune blev dannet1/12006ved sam- 1965 til2018boetlidtover halvdelenafkommunens den tidligere MarstalKommune harderiperioden allerede 9/101970navn til Ærøskøbing Kommune. I Vestærø Primærkommune, denneændrede imidlertid Øen Ærø (90km 2 . Den1/11970blev kommunens navn ændret til 2 . I1966blev deandre sogne og købstaden 2 ) beståradministrativt afkøbsta - Statistikbanken. på øen. Samletsesettab på1048personerde12år, ibefolkningen dvs. knap100personerpr. år. Kilde:DanmarksStatistik: skyldes delsforskelle iantalpersonerpr. årgang, aftilflytterneerpensionister, og delsatmange dersåmåske bliver begravet år erpositiv (2008til2011, 2015og 2017), dog erdendeflesteårnegativ. Årsagentildestore forskellemellemfødsler og døde overskuddet eriheleperiodensvingende, mendeterheletidennegativt, mensvandringsbalancen (nettovandringen) fornogle Fig. 2. Tabellen ovenfor viserudviklingen i Ærøs fødselstal, dødsfaldsamtind-og udvandring iperioden2007til2018. Fødsels- de 212fra Marstal, mensblot 83børnvar fra Ærøs- lebørn, (defineret somantal børn5-14år), heraf kom Den 1. januar 2019fandtesderpå Ærø blot 510sko- Skolebørn dannelsesafslutning. fraflytningefterfølgende tilnabokommuner ved ud- tilstedeværelsen med uddannelsessøgende afmange påblotgennemsnitsalder 36år, hvilketdelvistskyldes kan detnævnes, atKøbenhavns Kommune haren er41,7.mens landsgennemsnittet Til sammenligning borg Kommune på44,1, harengennemsnitsalder på50,9. harengennemsnitalder Langeland Svend- har 49,6, mensdenbroforbundne nabokommune 53,6. på51,6, Samsøharengennemsnitsalder Fanø af Danmarksmindstekommune, Læsømedtallet på52,2;dettetalseskunovergåetgennemsnitsalder det, at Ærø Kommunes befolkningi2018havde en underStatistikbanken.gennemsnitsalder Herses Danmarks Statistikharentabel over kommunernes Gennemsnitsalder ikke var hjemmepåtællingsdagen 5. november 1935. en forskelpå159personer, deternokisærsøfolk, der (de jure-princip), dettegiver forsøfartsbyen Marstal overtællingsdagen gik til attælledehjemmehørende i stedetfordetfaktiskeantal(defacto-princip)på 1935 skerderenændringitællingsprincip, hvor man i 1850mangler, dadervar krigstilstandiSlesvig. I fra 1968erdet1. januar. Detses, atfolketællingen variererlinger noget, mensidenregisterfolketællinger 1997. Tællingstidspunktet folketæl- fordeforskellige i 1901(50,6%). Befolkningstalletfra 1803passeres i tallet nærmesterhalveret iforholdtilmaksimum og derefter sesetfaldfrem til 2018, hvor befolknings- hvor befolkningstallettoppermed12.500indbyggere, transporttiderlange vanskeliggør dette. Ærø Fødsler Dødsfald Fødselsoverskud Indvandring Udvandring Vandringsbalance Totalbalance Befolkningskurven viserenstigningfrem til1901, 2007 -106 -123 142 357 374 -17 36 2008 123 370 359 -87 -76 36 11 2009 108 367 350 -56 -39 52 17 2010 346 325 -71 -53 28 99 18 2011 113 389 340 -79 -30 34 49 Kilder: men antalletafhelårsbeboere falderårforår. veder derforøget beskæftigelse turisterhvervene, de flesteaføenstraditionelle erhverv. Omsommeren gennemsnitsalder, i og dererfaldendebeskæftigelse boere erhalveret siden1901. harenhøj Befolkningen Ærø befolkningstal, haretvigende idetantalletafbe- Konklusion ne 38%. er19%. Landsgennemsnittet mens Svendborg blot har22,5%, såharLæsøKommu- de tilsvarende Kommune talforLangeland er32,9%, er over 65, detgiver en”pensionistprocent” på35,2%, banken. På Ærø findesi2018alt2182personer, der Antallet afpersonerover 65årkanfindes påStatistik- Pensionister skolebus tilMarstal. Rise Sogn med96børn. Alle skolebørnene kører med købing. Detstørstebidrag fra sognekommunerne var Ø-problemer idetsydfynskeområde. 1972 Geografisk Orientering. Temanummer omø-problemer. 2009 Danmarks Statistik, statistikbanken2019 Artiklen erskrevet af: 2012 -114 361 428 -47 -67 45 92 Niels UlrikKampmann 2013 -137 123 384 424 -97 -40 Lektor, cand. scient. 26 2014 -115 363 413 -65 -50 31 96 Hansen 2015 103 444 411 -67 -34 36 33 2016 -144 109 355 405 -94 -50 15 2017 102 438 407 -62 -31 40 31 2018 -102 -152 124 352 402 -50 22

19 TEMA // Hvor mange mennesker bor der på Ærø? 20 TEMA // Ærøs søfartshistorie Ærøs sofartshistorie Af: ErikB. Kromann tilbage ogharhaftarnestederfleresteder påøen. havet førtenaturligt tilsøfart. Fiskeri ogsøfarthar rødder langt gangen, sommanentrerpåigenefterendttogt. Adgangen til hindring. Strandbredden ertrappetrinet udtilverden ogland- vandet forbinder–uvidendefastlandssjæletror, at vand eren Ærø erenøogsomsådanbemandetmedøboere, derved at langt fremskredne. ningspunkt. Planer omendnu enstorudvidelse er stor udvidelse i2009medstorny doksomomdrej- blev anlagt. Søby Havn/Søby Værft foretog endnu en fra1965-67,1951-53 og igen hvor samtidigtentørdok 1923-28, og større havnearbejder blev fra gennemført en egentlig havn. Havnen blev udvidet kendeligt gyndt arbejdemedyderligere havnemoler og dermed hvor enstenmoleblev anlagt, i1858blev derpåbe- Broanlæg iSøby afblivende artkandateres til1846, både kunnelandsætteellertage passagerer ombord. varierende kvalitet og størrelse, beregnet tilatfærge- Fra tidharderved gammel Søby været broanlæg af Søby Havn fattende søfart. besejlingsforhold, var enforudsætning forøensom- havne vanddybde medennogenlunde og rimelige Havne, beskyttet afnaturen, ellerdeciderede natur Ærøs havne - med sandodden EriksHalesomværn modØstersø- påbegyndt 1945affrivillighedens vej). (Anlæggelse afstenmoler, derafløstetræbro, blev jollehavn,ge Strandbyen Havn, dererafnyere dato broer giver goderammer foretrigthavnemiljø. joller og lystfartøjer, hvor havnen medetablering af udkonkurreret aflastbiler, anvendes havnen tilfiske- med hjælpemotor. og omskonnerter galeaser senere tidssejlskibe tion forskibeivinterhi, detdrejede sigudover jagter færdigbygget. Kleven kunnederforbefæstesinfunk- i Kleven. To årsenere, i1860, var havnen, ellerbroen, brække isenfra NVforatbeskytte oplæggerneinde vinteren 1857-58. Deres funktioneratstandseeller forsejladsen.lå tilgene Stenkarrene blev færdige i hovedsageligt blev fisketopfra havbunden, hvor de blevgeriet deranlagt syvstenkarafkampesten, der beskyttende bugt. Isammenhængmedhavnebyg- Ommel og Kragnæs, dersøgte hjemivinterhiden ningspæle, derstodfra tidligeretid. blev derslåetnye jagtpæle tilerstatningfordefortøj- skibsbro, og ensådanblev påbegyndt i1850. Samtidigt ønskedeOmmelsskippereaf ladninger atbygge en Af hensyntilkajpladsforskibsreparationer og losning ven, været anvendt tiloplægning forskibeog fartøjer. Fra tiderhardendybe tidlige indskæring, bugtenKle- Kleven ellerOmmelHavn og broer. Marinaenerudvidet i2014. blevfor igen i1974-77anlagt enny marinamedmole havnen blev deranlagt færgeleje i1931. og nord her beskyttet af Ærø og afDejrø og Lilleø. Udenforselve dybegende Lilleøsund–begge oplæggerpladsergodt jagtpæle påreden foran havnen, delsidetnærlig- skibe, dersøgte vinterhi. Oplæggernelådelsmellem hjem foroplægning, og isærvinterdage var dermange losse og lasteialslags vindog vejr. Byens flådekom 1811. Medanlæggelsenafenhavn kunneskibene ufredstider. Enegentlig havn blev påbegyndt omkring omfattende ind-og udskibningaftropper idatidens efter ordre ovenfra, foratbyen kunnevære rustettil – ikkepågrundafforøgelse afgodsmængden, men størrelse i1626, hvor enny og større bro blev bygget gade, somgadenavnet beretter. Broen fikenrimelig der var anlagt enmindre ladebro forendenafBro- anlæg daterer sighelttilbagetilmiddelalderen, hvor Ærøskøbing Havn havn. erengammel Deældste Ærøskøbing Havn Marstal Havn er somOmmelhavn skabt afnaturen På den gemytli- denandensideafOmmelligger I nutiden, hvor denmindre skibsfarterblevet Kleven blev anvendt tiljagter og andre skibefra -

21 TEMA // Ærøs søfartshistorie 22 TEMA // Ærøs søfartshistorie stenmole, vintres dereftermange frivilligt knokkelar ø, opførtafballast, og iværksatte begyndelsen tilen frivilligt sten. arbejdeog skibsladninger boere medpåidéen, sågodtsomalletegnede sigfor mødedeltagerne fra hustilforatfådeøvrige be- straks medhavnebyggeri, igang atgå toog togik skippere sammenkaldttilmøde. Manenedesom for vinteroplægning, blev derafnogle foretagsomme hånd. Ijanuar måned1825, dasøfolkenevar hjemme havarier. Detblev startskuddettilattage sageni egen afEriksHale,storm gennembrud og flere fartøjerfik medspillere. I1824forårsagede enkrabat efterårs- at udbygge havnen, menmyndighederne var ikke og fra af1700-talletvar slutningen derønskerom flådens vækst var derimidlertidbehov forudbygning en og holmeog grundesomværn modøst. Itaktmed søkort, og setfra denvinkel, Marstalhelt natur ligger med kørekortsøjne. dagevar Igamle udgangspunktet iregnet? sition medlandetsstørstesejlskibsflåde, København dersåmarkant ensøfartsbyligger på netopdenpo- fart, skarpestiøjnene. derspringer Hvorfor ialverden omkring århundredeskiftet 1900erdetMarstalssø- fragtskibe isejlskibsfartenshøjdeperiode iti-årene Med etantalafmere end300hjemmehørende Øens søfart bassin, vinterhavn. denoprindelige større lystbådehavn erindrettet idetsøndre havne- terskonnerter blevet envæsentlig delafhavnelivet. En ned iomdrejninger, og idag erfritidsfartøjer og char coasterfartenimidlertid kraftigtårtusindeskiftet gik Der blev gravet enny rende tilØstersøen. Omkring i 1990blev store deleafhavneanlæggene renoveret. bene voksede istørrelse. Havnen med, måttefølge og blevOphalerbeddinger anlagt fra 1904-06. Fragtski- oplagt iMarstalHavn over 200fragtsøgende Skibe. naltidende skrev såledesd. 21.2. 1886:For Tiden ligger vinterhi, og detdrejede skibe. sigommange Natio- Havnebyggeriet gjorde atflådenkunnekommehjemi omgange. Detenormeværk stodendeligfærdig i1879. færdig i1841og ersidenblevet udbygget afetpar ud over detsædvanlige. Molenstodiførsteomgang arbejde, derkrævede viljestyrkeog sammenhold var stærknoktilatbære. Detvar etimponerende Marstal Sogn ellerfisketopfra havbunden, nårisen i nærhedenlangskysterne, gravet oppåmarkernei af sten, til at opføre der er medgået molen, blev hentet bejde endtemedatblive godt1kmlang. Detusindvis Da isenvar holdbarpåbegyndte mananlæg afen I dag ermantilbøjeligtilatsepådanmarkskortet En stordelafskibeneblev bygget pålokaleværfter. - - - kendt over denhalve klode. Fra 1880’ernevar detikke lerne udover verdenshavene og gjorde Marstals navn var naturligvisfortsatstærktrepræsenteret. opstod partsrederier og deciderede rederier, selvejere flere måtteslåsigsammenforatskaffekapital. Der vis, altefterfartsområdet. Destørre skibebetød, at to-og tremastedegelig fartøjer, påforskellig rigget Skibene, derblev bygget og indkøbt, var nu hovedsa- nye markederog dermedanskaffestørre enheder. for danskeskibe. Marstallerneblev tilatfinde tvunget dømmerne udland, hvilketbetødforhøjedetakster et antalaf200skibe. i1864blev Efterkrigen hertug- vind isejleneigen, og Marstalflådenpasserede i1851 kornlovsefter denengelske ophævelse i1849, gav sameje medandre, ofteidennære familie. for detmesteejetafskipperen selvellerfinansieret i le idenforbindelseomtaklettilgaleaser. Jagterne var distancer. Endelafdemblev og nog derforforlænget - være forsmåtilatvære rentable ifragtfart pålængere en langrække sløjeår. Jagterne vistesigmedtidenat talen tilhandelforegen regning blev decimeret, fulgte mehørende ibyen. ved hvisudbrudhalvandet hundrede jagter var hjem- aktivitet itidenfrem (1807-14), til englænderkrigen hed var ret sågivtig, og stedetvar præget afstærk Denne kombinerede skipper- og købmandsvirksom- handel foregen regning medlandbrugsprodukter. vestlige Østersøog norgesfart medhovedvægt på dog også bygget enheldelskibemedklipperskrog. på dejagtbyggede skibe. Ved byens værfter blev der NAVISTA og tremastskonnert FULTON ereksempler samme skabelon, kaldetjagtbygget. SkonnertBO- som to-og tremastede skonnerter, byggede manefter tigt, og damanbegyndte atbygge større skibstyper såkaldt pælemast. Jagtens skrog ersærdeles sødyg- agterspejl. Jagten medénmastiétstykke, errigget en agterstævn -og detmere ellermindre hjerteformede bov,fyldige detkraftige spring-buenmellemfor- og i 1800-tallet. Jagten erkarakteristisk ved sinrunde nerende imarstalflådenfra starten og heltoptilmidt blev brudt. Jagten erdenskibstype, dervar altdomi- købstad Ærøskøbings monopolpåhandelog søfart riet. Søfartensopstartdaterer sigtil1634, hvor øens erhverv, afstedetsoprindelige er udsprunget fiske- kongerige. Østersø, grænseområdet mellemhertugdømmer og ligt ved enafhovedvejene, passagenmellemØhav og I den følgende menneskealder spredtesI denfølgende marstalsej- Verdenshandelens opsving midti1800-tallet, især medstatsbankerottenEfter krigen 1813, hvor kapi- Fartsområdet var ibegyndelsen indenrigs, den Marstals søfartharrødder langttilbage itidenog og dermedbyens eksistensgrundlag og igang natur udtryk foretfællesløftmeddetformålatholdeflåden kunne mønstre ensåimponerende flåde, var det flåden daomkring1400mand. Nåretsålillesamfund Marstalflåden med332fragtskibe. Ialtbeskæftigede på densåkaldteRioGrandefart. I1893kulminerede og større betydning, enhelflådeafmarstalleregik på delængerefarter. Atlanterhavsfarten fikstørre mindst tremastede skibe, derblev bygget medhenblik de såkaldteCarolinere. Enaf disseerbevaret iMarstal Staalskibsværft, hvor manbyggede enseriepå20 af komtil,ninger bl.a. fra detlokaleH.C. Christensens efter andenverdenskrig, hvor også motorskibsnybyg- træskibene medbrugtståltonnage fra udlandet, især farvande.hjemlige Efterhåndenudskiftedesendelaf livet tilundersejladsiallieret tjenesteellerifart i MarstalSogn, 80søfolkmed tilknytning hertilsatte fartsbyerne. Allerværst detudover gik befolkningen omkring udbruddetafandenverdenskrig. lidt efterinstalleret hjælpemaskineri, desidste rederiets eget værft iMarstal. Samtidigfiksejlskibene flere efter, og efterhånden dampskibepå byggedes bygge sinførstedamperiNewcastle. Snartfulgte rederi H.C. Christensen. Allerede i1889lodfirmaet i provinsen magtede opgaven, blandt demdetlokale selvejeres og partrederiernes kræfter. Kun fårederier krævende investering, deroversteg detraditionelle var fremtiden, mendamptonnage var enkapital- farter -selvfra newfoundlandsfarten. Dampog motor Marstal 1941, sejlskibstidenvar dadefinitivt omme. kentinen DANA, fikinstalleret motorihjemhavnen konnerter. Detsidsterene sejlskibiDanmark, bar søiske fart, etstørre derbeskæftigede antalmarstals- varEfter krigen newfoundlandsfarten densidsteover 42 marstalskibesamtét Ærøskøbingskib krigsforliste. der frem tilandenverdenskrig. i newfoundlandsfarten ikortere ellerlængereperio- get. Ialt110marstalskonnerterharværet beskæftiget nordatlantiske sejladsog errestaureret- og genoprig FREM) og FULTON, deralleharoverlevet denhårde tre master, somBONAVISTA, MARILYN ANNE (f.eks. den marstalskejagtbyggede type, medtoeller rigget lien. Skonnerterneidennefartvar fordetmesteaf Newfoundland og Labrador tilSydeuropa og Brasi- begyndte indiklipfiskefartenudaf Marstallerneatgå skibsparter, og detgjorde de. af1890’erne Islutningen – selvmindre velbeslåede familier-kunneerhverve da forenstordelbaseret påpartsrederier, hvor alle ligvis ihåb ometrimeligtafkast. Finansieringen var Anden verdenskrig udover gik søfolkeneog sø- Dampskibe fortrængte sejlskibenefra flere og flere Første verdenskrig kostede60lokalesøfolklivet og - - - stal: Udensøfart-intetMarstal! iMar anden maritimindustri–ellersommansiger Navigationsskole, HF-Søfart, havneliv medværfter og flest aktive søfolkmålt påindbyggerantal), Marstal antalletafsøfolk(denkommune,gennem derhar Søby Værft.somhed, fiskeriby og eridag hjemstedforøensstørstevirk- verdenskrig. Søby harogså markeret sigstærktsom med endelsejlskibehjælpemotorefterførste indtil damestrepræsenteret og ismåskibsafdelingen hjemsted forikkesåfåafslagsen. Søbyskibene var der endelcoasterrederier ibyen, Søby ligesom var hvorefter denforkertevej. detgik Icoastertidenvar Ærøskøbings søfarttoppedei1850med90enheder, var tidligere pålangfartenendkollegernes iMarstal. hvervede påettidligere tidspunktstørre sejlskibeog start, begunstiget afkøbstadsrettighederne. Byen er samme sommarstalsøfarten, dog medentidligere har haftOmmelsomhjemsted. senere sejlskibemedhjælpemotor, coastere ligesom også været hjemstedforikkesåfåmindre sejlskibeog skaber, dertegner billedet. historie, idag erdetstore anonyme finansieringssel- og mindre skibsfartstidmedlokaletilhørsforholder ved atrindeudunderdanskflag. Denmellemstore afverden.kringelkroge Coastertidenerimidlertid ning world wideog visteDannebrog overalt ialle coaster sejledededanskeafslagsen istorudstræk- hand afrederier og selvejere. På trods afbetegnelsen et halvthundrede, nybygget elleranskaffetsecond- flere hundrede enheder. Ogsåmarstalflådentaltegodt den danskecoasterflådetaltei1970’erne og 80’erne Coasterne komstærktindibilledetfra 1960’erneog nemlig M/SSAMKA, og pynter derofteligger ihavnen. Artiklen erskrevet af: Søfart erfortsat Ærøs pejlemærke–idag markeret Udviklingen iærøskøbingflåden erstortsetden De mindre samfundKragnæs og isærOmmelhar Musemsinspektør, Marstal Erik B. Kromann Søfartsmuseum - -

23 TEMA // Ærøs søfartshistorie 24 TEMA // Færgefart og færgekrig på Ærø færgekrig på Ærø Færgefart og De historiske forudsætninger Kampmann Hansen Af: NielsUlrik navn. Arkiv: Jens-Christian Jensen denne færge er den førstemotorfærge meddette har været færger rigtigmange meddettenavn; Færgen ”Ærø”. Foto fra 1951efterombygning. Der

25 TEMA // Færgefart og færgekrig på Ærø 26 TEMA // Færgefart og færgekrig på Ærø gælder i hvertgælder fald ikkepåvores betalingsbroer. vejkilometer. kundelvist, Dette principgælder og det at enfærgekilometer skalkostedetsammesom en kroner inkl. benzin og afskrivning; tankenersåledes, landevej og færger. Envejkilometer kosterknap4 færgetakster somenslags trafikal mellem ligestilling en vej over vandet. Manharfra 2018indførtlavere kan sættesindeneikog. øens tre byer, hvor debatten omfærgefarten stadig ker spor, og somharført til indbyrdes kampemellem rivaliseringer mellem Ærøs tre byer, derstadigtræk- underskiftende ejeretidligere opdelinger har førttil over Ærø påkortet, dagrænsen skulledrages. De Det erenskrøne, atBismarck komtilatholdehånden søsterøen Als blev genforenet efter54årsadskillelse. ment, detbærer somdetenesteårstallet1919, Ærø og bing Torv rejstes Danmarksførste genforeningsmonu- Danmarkogegentlige hertugdømmerne. På Ærøskø- let medvarer og udnyttet mellemdet beliggenheden på 11.418indbyggere. Tidligere havde Ærøboerne sej- Svendborg Amts mindsteherred medenbefolkning grænse, dervar lettere atadministrere. Ærø blev nu Danmark rent dansktalende områder, og hvor vifiken 1860 var grundlaget fordissebyttehandler, dergav Sild og densydligstedelafRømø. Folketællingen i den vestlige delaføenFøhr, dennordligste delaføen nemlig området omkringMøgeltønder, øen Amrum, enklavermed desåkaldtekongerigske i Vestslesvig, otte sogne sydforKolding samtøen Ærø mageskiftet blev detidligere slesvigskeområder omkringRibe, de et eget lillebispedømme. Ved fredsslutningen i1864 Nordborg Amt på Als og dannedesammenmeddenne skole- og kirkesproget var dansk. Ærø hørteindunder Helt frem til1750var retssproget på Ærø tysk, mens bet af1700-talletskyldtes konkurserog byttehandler. tesgabe) og Gråsten. Ærøs tilbagekomsttilkronen ilø- efter herregårdene Søbygård, Voderup, Gudsgave (Got- danske krone. I1633blev øendeltifire deleopkaldt de slesvigskehertuger, deholstenskegrever og den skiftende ejere og deresinteresser. personlige Detvar Ærø hariårhundreder været enkastebold mellem Færger erdyre, selvom enfærge joegentlig blot er get afGeneralpostdirektionenget i1809. mellem Svendborg og Ærøskøbing, denne blev overta- øer iområdet. Manved, atdersiden1749var postbåd også været sejlførende færger til Als, Fynog deandre ikke hørtetilSvendborg Amt før1864. Derhargivetvis blot sporadisk omtaltidetteværk, da Ærø somnævnt indrammet medEgepæle i3/4 Alens Afstand”. Ærø er bred påBrohovedet, ersatfritafKampestenog siden til Ærø. DenneBro, derer100 Alen langog 17alen anlægge enBro, dog egentlig forFærgefartens Skyld Den seneste Administrationskommission har ladet anses isærforetgodtLadested. (påLangeland) ge velse afSvendborg Amt fra ”Ristin- 1837følgende: man skulletil Ærø. C. skriver Dalgas isinbeskri- Fra detidligstetiderharmanbrugtårer og sejl, når Vinden ogSejlfærger sejlbare dyb. Kilde:Detkgl. Bibliotek. og mellem denneog Ærø sesdetlavvandede farvand og de fik bestemt dybderne (ifod). Nederstpåkortetses Tåsinge, han ved krydspejlinger fastlagde positionerog medhåndlod de danskefarvande medenhidtiluhørtnøjagtighed, idet Jens Sørensen blev søkortdirektør i1695, og hankortlagde Øhav fra 1692, hvoraf hersesetudsnit. Syderopadpåkortet. rundt omøenerJens Sørensens søkortover DetSydfynske korrekteDet førstenogenlunde kortover Ærø og farvandene selskab driftenafallefærger tilog fra Ærø. der enfællesparaply, og i1999overtog etkommunalt (Marstal). Midti1980’ernekomalle Ærø-færgerne un- til i Ærøs nordvestlige ende(Søby) ende og sydøstlige minesprængning i1940. Senere komnye selskaber selvom detsidstedampskib(”Rise”)forlisteved en skibsselskabet Ærø”, navn, fortsattemeddetgamle plads tiltre biler. aktieselskab: Detgamle ”Damp- Det tredje dampskib”Rise” blev bygget i1925med på tværs, denneblev i1925omdøbttil”Ærøskøbing”. stål, og somkunnemedtage 200passagerer og en bil År 1900købteselskabet enny ”Ærø”, dervar bygget af årsåvelmange isolskinsomunderskrappe isforhold. i fastrutefartmedendaglig denæste turgennem Kiel. Skibetkunnemedføre 100passagerer, og detgik Kerteminde, mensdampmaskinenblev monteret i centrale Ærø. Trædampskibet ”Ærø” blev bygget i hvor kapitalenisærkomfra landdistrikternepådet havde tegnet enaktiekapitalpå25.000rigsdaler, imidlertid være slutmed sejlførende postbåde. Man soldater, dervar indkvarteret påøen. Nuskulledet sig fart. I1864havde enhjuldamperhentetdedanske at sejlemellemSvendborg og Ærøskøbing iregelmæs- Så tidligtsomi1875begyndte deførstedampfærger De førstedampfærger bing ” ifærgelejet. færgen ”færgen Ærøskø- Ærøskøbing med Skråfoto af søsterfærge ”Ærøskøbing” indsat medpladstil400 ”Ærø”gen blev i1951 forlænget, og i1955 blev en dampfærger mednavnet ”Ærø” skrottet. Motorfær indsat påruteni1932, og såledesblev detogamle biler. Dennybyggede færge, Motorfærgen ”Ærø” blev en ny færge medjernbanespor og nu med pladstil20 transporteres. Konsekvensen blev, atmanbyggede vogne, mensroeaffaldet tilsvarende kunnehjem- transporteres påjernbane- tilOdenseSukkerkogeri tanken omatfåjernbanesportiløen. Roernekunne der var begyndt atdyrke sukkerroer omkring1930, hurtigt blev opgivet, opstodderblandt Ærøs bønder, enkelt bil, derstodpåtværs afskibet. transportere biler, dvs. ibegyndelsen var detblot en efterhånden tiltre, og færgen blev nu indrettet tilat jesteneløbet. Antallet afdaglige ture tiltoog øgedes og udveksledesideluge gods, postog passageriHø- fik postien egen åben båd, derlagde til ved færgens Postføreren tilSkarø betjentenu Hjortø, deri1909 blev bygget anlægsbro påDrejø lagde færgen tilher. ”Ærø” og udvekslede postog passagerer. Daderi1905 Skarø, idetpostføreren påSkarø lagde tilpåsidenaf I deførsteårhavde færgen betjentsåvel Drejø som Svendborg-Ærøskøbing-ruten Mens tankerneomenegentlig jernbanepåøen -

27 TEMA // Færgefart og færgekrig på Ærø 28 TEMA // Færgefart og færgekrig på Ærø sejlede itrekantsejlads. I1983fungeredeøernesfærge og Skarø fiktilbegges fortrydelse enfællesfærge, der således attrafikken til Ærø kunne optimeres. Drejø ”Dive Spotm/f Ærøsund”. Nu anvendes dentildykkerturisme undernavnet overfarten i1999 og sænketi2014udforBallenHavn. blev efternæsten40årsdriftpårutensolgtfra Ærø- der var Danmarksstørsteprivatejede jernbanefærge, solgtes tilLæsø-Frederikshavn-overfarten. ”Ærøsund”, færge vistesigatvære mindre egnet tilruten, og den ”Ærøboen”, derikkehavde jernbanespor. Sidstnævnte boen”. Denneblev i1965suppleret mednybygningen og seneture medpost. Færgen blev senere til”Ærø- købt og omdøbttil”Ærø”. Denudførtenu detidlige Dampskibs Selskabs færge ”A.L.B.” fra 1932blev ind- Split-Var i detnuværende Kroatien, og Sydfynske kronede ”Ærø” fra 1931solgtesi1968tilfærgeruten beltture og ca. 200.000passagerer årligt. Denhæder og ”Ærøsund” påruten, derhavde flere dagligedob- for, attrække godsvogne affærgen. Nusejlede”Ærø” frem til1995påethavnespor, hvor entraktor sørgede jernbanespor. Godsvogne kunneoverføres til Ærø færge ”Ærøsund”, derogså somdensidstefærge fik tressere solgte”Ærøskøbing” og købte denmoderne -isæromsommerengen -gjorde, atmanideglade passagerer, tre banevogne og 20biler. Trafikstignin- Foto: Jens-Christian købing medDejerø ”Ærøsund” var nok færgen påvej indi færgelejet i Ærøs- færgelejet Øerne Drejø, Skarø og Hjortøfiki1969 egne færger, keste færger, der fra Ærø. Herer en afdesmuk- har sejlettilog i baggrunden. Jensen - 1960. Kilde: IbPaulsen og Wermund Bendtsen: DetSydfynskeØhav. men efter1976sejler dennye ”Hjortøboen” tilSvendborg. perioden 1969-1976sejledepostbåden til Vornæs på Tåsinge, hvor derudveksledes gods, postog passagerer iåben sø. I på perioden 1954til1969sejledehen til enluge Ærøfærgen, Billede af”Hjortø Trinbræt”, hvor postbåden”Hjortø”, deri te tilMommark på Als, idetinteressentselskabet ”Ellen Søby”. I 1961blev deroprettet ensommerru- af motorfærgen ”Ellen”, deri1960blev afløstaf Faaborg-Avernakø-Lyø-Søby fra 1933blev besejlet le årsejledefærgen ”Freya” påruten, mensruten af DetSydfynskeDampskibsselskab i1927. Inog- Mommark. Dennelangsommeruteblev overtaget femkantrute tilDyreborg, Avernakø, Lyø, Søby til Fra Faaborg sejledefra 1903dampfærgen ”Ellen” en Faaborg-Søby-Als-ruten tiden eromkring75minutter. undertiden totimermellemfærgeafgange. Overfarts- vandede Højesteneløb, sådererundertidenentime mulighed foratkrydse hinandenidetsnævre og lav- til 10-12dobbeltture påendag. Færgerne harikke ”Marstal” og ”Ærøskøbing”, derisæsonensejlerop færgen Højestene. post til Ærøskøbing. Siden1997betjenesdetoøeraf rø-færgen ”Ærø” havde morgen- og aftenture med rumme enenkeltbilog 12passagerer. Drejø-Ska- Hjortø fiksin mikrofærgeegen ”Hjortøboen”, derkan som færge nu og ligger somhusbådiKøbenhavn. grund affejllæsningiSkarø havn, denblev såudfaset omdøbt tilDigøog Migø. I1993kæntrede færgen på som kulisseien TV-serie forbørn;herblev øerne Ærøskøbing besejlesivore dageafdetofærger om natteniSøby Havn. ændres, og manregner med, atfærgen kanladeop ud pågrundafbatteriproblemer. Færgelejerne skal bygget påSøby værft, menfærdiggørelsen ertrukket strækning, somhedder ”Ellen”. Denbliver færdig- en time. Derbliver i2019indsatenelfærge pådenne har totiltre dagligeafgange, hvor overfartstiden er over entimeatsejle, mensrutenFaaborg-Søby blot hav-ruten hartre dagligeafgange, hvor dettagerlidt Mommark tilfærgehavnen iFynshav, og Søby-Fyns- færgeruter undernavnet ”Spodsbjerg”. skrottet i2011efterathave trafikeret andre sydfynske denne færge sejledeblot pårutentil1975, og denblev færgen ”Ærøpilen” indsatmellemFaaborg og Søby, sat indpåSvendborg-Skarø-Drejø-ruten. I1972blev 1973 påruten, sidstnævnte færge blev efterfølgende ”Ærø” (tidligere ”A.L.B.”) sejledefrem tilsommeren var derikkefærge til Als, mendentidligerefærge hurtigrute mellemFaaborg og Søby. Fra 1968til1971 de heritre år. Fra 1966sejlede”Søby-færgen” som 1963 købtedenældre færge ”Ærøklint”, dersejle- Kragenæs-Femø-ruten i1962, mensmantilsæsonen land var nu omsidergenoprettet. ”Ellen” blev solgttil til sommerruten. Ærøs forbindelsemedSønderjyl- ”Skjoldnæs” anskaffededenaldrende færge ”Ellen” De skiftendefærger til Als blev senere omlagt fra erne. fotograferet i1950- Motorfærgen ”Ellen”

29 TEMA // Færgefart og færgekrig på Ærø 30 TEMA // Færgefart og færgekrig på Ærø skruefærge, derbåde kandrives frem meddieselog rette enfærgerute pådennestrækning. Detbliver en - arbejdet medatskaffekapital og skibforatgenop til, atrutenbliver genoplivet, idetlokalekræfter har bygningerne. Eftersyvårsfærgefravær serdetdog ud på øen. I Ærøskøbing opstodderenprivatskole i Ærøs skolebørn iMarstalog nedlagde desidsteskoler Ærøskøbing. Sometkompromis samledemannu alle en ændring, såbegge nye færger skullesejlefra Denne rutefindesikkemere, idetmani2013lavede førte seksdaglige dobbeltture medentimessejltid. færgede dengamle afsammenavn. Færgen- gennem 1998 fikmanen ny storfærge ”Marstal”, dererstatte- ruten indtilDet Ærøske Færgeselskab overtog ruten. I sieret kommanditselskab (trusserederi!), derfortsatte blev færge og besejlingsret overtaget afetlokaltfinan- færge ”Marstal”, derikkelagde tilpåStrynø. I1975 til Strynø. ”Egeskov” erstattedesi1965afenmoderne de næsteknap30år;sidsteårsejlededendog blot til ”Marstal”)pårutenRudkøbing-Strynø-Marstal, i Selskab indsattei1937bilfærgen ”Egeskov” (omdøbt til MarstalviaRudkøbing. SydfynskeDampskibs Allerede fra 1870-ernevar derenrutefra Svendborg For Marstalvirkerdetnaturligtathave sinegen færge. Marstal-Rudkøbing-ruten Skråfoto afendelMarstal Havn medmotorfærgen ”Marstal” ifærgelejet. Arkiv: Jens-Christian Jensen har haft og måske snart igen får firehar haftog måske snartigen ruter. Alledetre De fleste danske øer har blot en enkelt rute, mens Ærø Et færgeanløb giver liv og omsætningtilfærgehavnen. Færgekrigenpå Ærø del arbejdspladserpåøen. med færgerne derkommerog -og går joogså giver en Ærøboerne vel.gerne bevare Deflestevil øenssjæl, bro endagsturister og dermedmange bekommerikke heller ikkeblevet realiseret. Mentankenomatfåen til Hjortø, og derfra ladefærgerne sejletiløerne, er bindelse. Envidtløftigplanomatbygge endæmning tilendæmnings-og brofor påLangeland Ristinge udpåatudnyttegik fladvandet mellemMarstal og at bygge enbro via Tåsinge til Ærø, senere planer Da Svendborgsundbroen blev indviet, overvejede man Broplaner halvdelen aføensbefolkning. bingfærgen. Marstalby og densoplandharomkring kan kommehurtigere tilSvendborg end med Ærøskø- 35 minutter, såledesatmanmedfærge og hurtigbus ekspressen”, og manregner medatbesejlerutenpå ultimo2019.i gang Færgeselskabet kalder sig”Ærø- elektricitet, dvs. enhybridfærge, og denkommerførst - havne. tre ærøske byer vil ihvert se færger faldgerne i deres der skalsejlestilog fra, ersvært at forudsige. Alle de nok efterhåndenmedrene elfærger. Menhvilkebyer, bliver ielektricitetens tegn, førstmedhybridfærger og fase gradvist afløstes afdieselmotorer. Fjerde fase den næstefasevar meddampmaskiner, deritredje i fire faser:Denførste- og længste-foregik medsejl, tilskud. lerne fårderes færge igen, nu handlerdetogså om og færgekrigenersletikkeafblæst, selvom marstal- færgerne hartilalletidersatsindeneikog, skaludgå og samthvorfra hvor færgeafgange mange på Ærø fleste lidenskaber ibevægelser!” Hvor færger mange drifter-færgedriftskelige på Ærø den, dertænderde version: ”Næstefterkønsdriftener-afdemenne J. K. Lauridsenberømte citatfra 1900ienlidtændret midlertidig våbenhvile! Mankunnefristestilatcitere herfor. Færgekrigen erikkeafblæst, mendererblot en forbindelsen medJyllandog detstore udlandsyd Søby-Fynshav ernu blevet enhelårsrute, dersikrer især godsrutermedenmere behersketpersontrafik. fra Ærøskøbing, nårdeskaludenøs. Søbyruterne er Marstalborgerne atskullesejlemedfærgen ”Marstal” borgs faciliteter, og detmåvære entorniøjetfor bane taberen, fordi Rudkøbing ikkenærharSvend- og enstordetailhandel. Marstalrutenerpådenkorte Svendborg harbedre vejforbindelser, skoler, sygehus købstad Ærøskøbing vinderen, fordi endepunktet havnebyer ønskersigfærger. Iøjeblikket erdengamle Jensen Foto: Jens-Christian bing omkring2010. mod Ærøskø- vej færge ” Marstal” på Fig. 8. Dennye Set i det lange perspektivSet idetlange ertrafikken til Ærø faldet Færgekrig 1975-2011. 2011 Ærø Museums Årbog 2011:Peter Henningsen:Folkefærger og Søren StidsholtNielsen:Øhavsfærger 2016 1999 Leif Rosendahl:Færgefart på Ærø. MarstalSøfartsmuseum. Jørgen Svarer: A/S Dampskibsselskabet Ærø 1874-1974. 1974 2017 Museums Årbog Jesper Groth: Ærøs indlemmelseiKongeriget i1867. Ærø Ib Paulsen og Wermund Bendtsen:DetSydfynskeØhav. 1960 Pedersen. Odense1837/1992 Udgivet medindledningog kommentarer afFinn Stendal Dalgas, C. og F.S. Pedersen: Svendborg Amt beskrevet 1837. Yderligere læsning: Artiklen erskrevet af: Niels UlrikKampmann Lektor, cand. scient. Hansen

31 TEMA // Færgefart og færgekrig på Ærø 32 TEMA // Energimærkø ”vedvarende-lokalt” succesen påmoræneøen idetSydfynske Øhav? Rise Markpåøenssydligevestkyst. Hvad ernøglentil opførtes Danmarksdengangstørstevindmøllepark ved af verdens størstesolvarmeanlæg, ogalleredei1980’erne taget bådenationale oginternationale priser. Herfindeset Ærø ereninternational anerkendt energi-ø, somhar mod- ”vedvarende-lokalt” Energimærk Af: Paula Karoline Ottenberg &HennerBusch Ærø somenergi-ø ø 33 TEMA // Energimærkø ”vedvarende-lokalt” 34 TEMA // Energimærkø ”vedvarende-lokalt” Nutidens projekter imod idéertilnye projekter fra lokalbefolkningen. rådgiver foreksempelomisoleringafhuse, og tager at være kontaktperson. lokalbefolkningens Kontoret i større energiprojekter på Ærø. Dentredje opgave er rolle ved større projekter. Kontoret eraltidinvolveret anden opgave eratindtageenstøtte- og projektleder menterer, og påsolenergi. aftenenspølserkoges Den viden om VE. Eleverne fårrundvisninger og eksperi- skoleelever delermanpå Ærø og udaferfaringer ve eruddannelse. Ved atarrangere ”energilejre” for herudover øger uafhængighed beboernes tillid. er forbudtidanskekommuner. Kontorets politiske terne lov tilatanbefalespecifikkeprodukter, hvilket af kommunens interesser. Samtidigharrepræsentan- instanskankontoretuafhængig rådgive uafhængigt kommune. Detteervigtigtafflere årsager. Som Ærøs Energi- af og miljøkontoreruafhængig Ærø Energi- ogmiljøkontoret blanding afudefrakommende investorer. tillokalbefolkningen,af lokalbefolkningen udenind- VE-projekter specielle. erfortsatganske Deernemlig største vindmøllepark ikkelængere på Ærø, menøens Danmarks størstei14dage. Idag findesDanmarks leret ved RiseMarki1985. Med11vindmøllervar det vindmøllepark, ejetaflokaleandelshavere, blev etab- bygge vindmølleraftræ. førtetil, Engagementet aten at eksperimentere med VE; nogle forsøgte enddaat Energi- og miljøkontor. begyndte Lokalbefolkningen og resulteredeningen senere ietableringen af Ærøs Idéen om VE fandtbred opbakningblandt befolk- ke omvedvarende energi (VE)på Ærøs Folkehøjskole. et større projekt. Gruppenarrangerede enoplægsræk- interesse forvindkraft sammenom besluttedeatgå startede i1980’erne, datolvaføensmændmedfælles Ærøs omstillingfra fossiletilvedvarende energikilder De førsteskridt nationale energinet, og det gør Ærø tilen ”netpositiv” på der bruges Ærø. Strømmen flyderindiDanmarks på årsbasisproducerer såmeget strøm, 1,3gange som brugt energi erpå130%. Detvilsige, at vindmøllerne kale lufthavn. Forholdet mellemproduceret og lokalt belysningskrav grundetmøllernesnærhed til Ærøs lo- under 100m-grænsen, somertærsklenforskærpede 2 MW-vindmøller. akkurat Dermedholderdesiglige Vejsnæs (2011). Alle sekser99,5mhøje(inkl. vinger) løst afseksnye: tre ved Rise Mark(2002)og tre ved vindmøllerfraDe gamle 1980’erneerblevet af- Vindenergi Kontoret hartre hovedopgaver.- Denførsteopga - ningen iformaflokaleprojekterningen påøen. formål. Fondens overskud gives tilbagetillokalbefolk- folkningen, blev opkøbtafenfondoprettet tildette de andele, derikkekunneafsættesblandt lokalbe- anparter idetnæsteprislejesolgt, osv. Overskyden- store og dyre anparter. Idetnæstetrinblev destørre befolkningen, derikkeønskedeellerformåedeatkøbe trin blev projektets mindsteandelesolgttildendelaf trin. afanparterdeltopiforskellige salget Idetførste for atdeltage og købeenanpart. Rentpraktisk blev ring afprofitten. Alleøboere skullehave mulighed todelt: højeandeleaflokaltselveje og lokalinveste- table. er øensvindturbinerblandt Danmarksmestprofi- bidrager tilnettet. På grundaf Ærøs godevindforhold Solvarme sejle somfærgetransport fra juni2019. Udover at Ellen søsatpåruten Faaborg –Søby, menvil først jekter erel-færger. Inovember 2018blev el-færgen rende energi indiøenstransport. forbrug erøensbeboere også begyndt attænkevedva- Ved sidenafprojekterne omgrøn produktion tillokalt deres ejerstruktur, og atdeerproduktionsprojekter. Ærøs vind-og varmeprojekter udmærkersigved El-transport tog deninternationaleprisEnergy Globei2001. delegation fra denukrainske regering. Projektet mod- lære omanlægget. Deterenddablevet besøgt afen og 4000”energiturister” kommerårligttiløenforat periode var verdens størsteafsinslags. Mellem2000 anlæg opnåedeinternationalberømmelse, dadetien beboere ermedejere afanlægget. Marstalssolvarme- man købeenanpartinettet. Detvilsige, atalle byens udenforbyen.get Køber manethusiMarstal skal er tilstrækkelig bakkesanlæggene opafbiomasse. brugsvand og opvarmning. Nårsolenskapacitetikke derne pumpesudtilbeboerne, hvor som detbruges genopvarmet. Detvarme vand ivarmtvandsbehol- pumpes væsken foratblive tilbage tilsolfangerne den afgiver varmen til vandet ibeholderen. Herefter pumpes videre tilstore varmtvandsbeholdere, hvor i solfangerne, hvor denvarmes op. Denvarme væske pumpes ietlukketkredsløb enfrostsikker væske ind solvarmeanlægget udenfor Ærøskøbing. Via rørene varme, imenscellerproducerer strøm. På billede 1ses samme somsolarceller. Medvarmeanlæg produceres købing, Marstalog Rise. Solvarmeanlæg erikkedet Ærø hartre solvarmeanlæg udenforbyerne Ærøs- Visionen bag vindmølleparken var (og erfortsat) Det mestambitiøseafdissegrønne transportpro- I Marstalerallehusetilsluttetfjernvarmeanlæg- lære meget af. tage lære aferfaringer. fra Erfaringerne Ærø kanman samfundets grønne omstillingøges, erdetvigtigtat bliver udførtpå Ærø. Isæritider, hvor tidspresset på ning for, atprojekter overhovedet kanudføres, somde er eteksisterende stærktsammenholdenforudsæt - nyt liv og dynamik ilokalefællesskaber. På samme tid mulighed foratstyrkesammenhold, og for atskabe at opretholde vedvarende interesse for VE. er manlykkes medatholdeprofitten lokalt, og med blandt svindermedtiden. lokalbefolkningen På Ærø ud afprojekters mestprofitable parter, og/eller viljen potentiale foratsplittefællesskaber. der Oftesælges resultat afhårdt arbejde. Lokale VE-projekter harstort nu erbred lokalopbakningtil VE-projekterne, eret og senere andre projekter lykkedes alligevel, og atder underskriftsindsamling modprojektet. At projektet mødte stormodstand. Derblev enddainitieret en roser. Forkæmperne forvindmølleparken i1980’erne Vejen tilsuccesenom VE på Ærø var ikkeendanspå Udfordringer ogvejen frem transportnetværk, somiøvrigt ergratis. er atimplementere el-busseriheleøensoffentlige anskaffet elbilertildetoffentlige, og fremtidens plan Ellen også hurtigere. Herudover har Ærø kommune være mere miljøvenlig endsinefossileforgængere er Projekter somdebliver udførtpå Ærø, erengod roe-emk.dk/index.htm Energi- og Miljøkontorets hjemmeside:http://www.ae- For mere informationomenergilejre og projekter på Ærø, se til etinterview, samtInterreg projektet Co2mmunity. En stortaktilJess, Jesper, Lasse, Runeog Trine, somtog sigtid på Ærø isommeren 2018. Henner Busch, MetteOrupog Stephanie Touveneau Petersen Denne artikelerskrevet påbaggrund affeltarbejdeudført Kilde ogforfatterinformation Artiklen erskrevet af: Forskningsassistent, Lunds Postdoc, LundsUniversitet Paula Karoline Ottenberg Henner Busch Universitet

35 TEMA // Energimærkø ”vedvarende-lokalt” 36 TEMA // Turisme på Ærø Turismen på Ærø Turismen på Ærø ved siden af Ærø" af siden ved når devar iEuropa. Ærøs eget turistmottoer: et afdefemhighligtsiEuropa, somturisterskullebesøge, bent Temple Fielding frejdigterklærede, at Ærøskøbing var liske miljøskullehave medført, at denamerikanske skri- Ærø blev tidligtenturistmagnet. Især Ærøskøbings idyl- Ærø bidrager medmangemillionerkroner påårsbasis. af Ærøs økonomihvilerpåturisterhvervene. Turismen på af turistfaciliteter, såvel boligersomoplevelser. Enstordel , ogøenbyder daogsåpåmangefacetter Af: NielsUlrikKampmannHansen "Alt er vand vand er "Alt

37 TEMA // Turisme på Ærø 38 TEMA // Turisme på Ærø 1700-tallet til Ærøs størsteby. Næstenalle gaderne tioner. Byen voksede oppåbarmarkfra midten af idet deterensøfartsby medstoltemaritimetradi- Marstal harhaftenandenudvikling end Ærøskøbing, Marstal åben ild, når de låihavn. påhavnen,et kogehus fordi skibeneikkemåttehave medførte, atmanfik et bygget vandværk. Derfindes vigtigste vandforsyning frem til1952, hvor enbrand der bevaret tobypumper, dissefungeredesombyens har bevaret sitlilleputpræg. På torvet ved kirkener endelafåret.bruges Fraflytningen hargjort, at byen del afhuseneerovergået tilferieboliger, derkun dette. Byen harnu blot 600-700fastboende, ideten byen endnu skibe, mange menfallitterændrede på omkring 1300indbyggere. På dettetidspunkthavde 150 årsiden, dabyen havde sinevelmagtsdage med gader. Byens vækst erpådetnærmestestoppetfor tals by medfinehuse og bymiljøer medbrolagte Landbaseret turisme ”Lilleputbyens” kvaliteter, pyntelige byhuse medstokroser og smallegader. Fotos: NielsUlrikKampmannHansen Ærøskøbing erDanmarksnokbedstbevarede 1700- uddannelser. VUC, dertilbyder enblå HF, dersigtermodmaritime om vinteren. NærMarstalNavigationsskole findes Havnen skullekunnerummeheleøenssejlskibsflåde skibe. Midtpåhavnemolen kalkovn. sesdengamle som pådenandensideikkegav mulighed forstore således atrisikoenvar spredt hænder, påmange men Modsat andre byer var skibsflåden ”folkefinansieret”, der iårene 1825-1841lavede dettekæmpearbejde. skibe modøstenvinde. Detvar øensegne indbyggere, kilometer lang. Denne blev bygget somværn forøens en afDanmarkslængstehavnemoler, dererover en stal-coastere rundtpåverdenshavene. Byen rummer efter København, og selvivore dagefindesderMar Flække denstørstesejlskibsflådeiDanmarknæst skibsværfter.mange På ettidspunkthavde Marstal vedudspringer havnen, hvor dernavnlig tidligerevar - og nærforsamlingshusetfindesBirkholmBrus. teltplads og sheltersved havnen nærbadestranden, lokaleråvarermange ogprodukter. økologiske Derer egen båd. Birkholmbyder påro og fred. Øentilbyder 8.000 turistertiløenhvert år. Deflestekommernoki ikke købevarer påøen, menalligevel kommerderca. meddenlillebådfrabesøges MarstalHavn. Mankan en kunsthøjskole. ken iOmmelnærMarstal. Herfindesenefterskole og flotte landsbykirker, derfindespåøenudover filialkir og iRisefindesderetmikrobryggeri. Mankansede Rise kirkefra 1100-tallet. gårdbutikker, Derermange Landsbykirkerne eralleældre endbykirkerne, f.eks. er nærmest taleomensammenvokset, langlandsby. landevejen mellemSøby og Ærøskøbing, hererder ud over øen, men derfindesisæret bybånd langs Landsbyerne pyntelige spredt medmange huseligger Landsbyerne kirkeskibe.mange midten af1700-tallet, deerkarakteristiske ved deres arbejdsplads. deandre Kirkenerligesom bykirker fra er byen etsøgt turiststed. Søby Værft erøensstørste og nyere huse. På grundafdensaktive værft og havn Søby erennyere by med både landbrugsbebyggelse Søby Øen Birkholmhører til Ærø Kommune, og øenkan Land itekstog Billeder. Frem 1900. Marstal harfåetsinenormehavn. Kilde:Danmarks vinteroplagte skibe. Dettebillede illustrerer hvorfor Foto afMarstalHavn omkringår1900medtalrige Foto: NielsUlrikKampmannHansen bærer navnet ”BirkholmBrus”. sig tildennebygning, derbetegnende Turistfaciliteterne påBirkholmbegrænser - den læprægede nordøstside, og fligede herfindes tager bussentildeandre byer. men degratis busserharmedført, atsejlerturister Tidligere sejledelystbådene tilflere aføenshavne, disse. tysketuristeriøenshavne. Dererrigtigmange eller påvej over Østersøenfinderheltnaturligttil rinaer idetre byer. lystbåde Mange påtogt iøhavet På findesderma- enømedsåunikbeliggenhed Den blåturisme findes dergodebadestrande. Dererenflotudsigtfragolf”! fyret. Over altpåøen ”Seaside”! Fyrmesterens huserindrettet til”after på dennordvestligste delaføen;golfbanenkaldes især Øhavsstien. GolfbanefindesnærSkjoldnæsFyr Ærø, og derfindesflere vandreruter langsøens kyster, med ibusserne. EndelafMargueriteruten forløberpå bussen gratis, deterogså muligt atfåcykler gratis synes, atdererformeget modvind, kanmantage Man kanlejecykler iøenstre havnebyer, og hvisman findes detaljerede cyklekort medbeskrivelse af vejen. en delstrækning mellemSøby og Ærøskøbing, og der internationalt anerkendte”Østersøruten” (N8)har afstandegørdaogså,lige tiløen. søger atmange Den Cyklister finderøen egnet tilferie, og de overkomme- Landaktiviteter: Cykel-, vandreturismeturisme oggolf Der erogså mulighed forkajakturismeisærpå

39 TEMA // Turisme på Ærø 40 TEMA // Turisme på Ærø Kilde: Havnelodsen 2009. med fiskeri, skibsværfter og færgetrafik. havne erderes havnemiljøer alsidige læ forallevinde. Fælles foralletre enorme havn, hvor dækmolenskaber marinaer harMarstalhaftglædeafsin Mens detoførstnævnte harbygget nye Kort over Søby, Ærøskøbing og Marstal. genstand forudlejning.genstand mindre Derermange kroer fristeder, tilovernatning dekanikkebruges ellervære ved Vesterstrand ved Ærøskøbing erærøboernes egne Marstal. DesmåbadehusepåErikshaleved Marstalog sesorden ved Borgnæs vest for Ærøskøbing og sydfor sommerhusområderDer eregentlige imindre størrel- hoteller ogB&B Overnatningsmuligheder: Sommerhuse, kroer, tegn, derkankøbespådelokaleturistkontorer). fine lokalitetertilhavørredfangst (Dettekræver fiske- Ærø, idetder overalt påden80kmkystlinje findes fyldtes afturister. Dererogså lystfiskerturisme på til Ærøskøbing, hvor byens inogle smallegader timer Tidligere var deranløbafkrydstogtskibe fra Tyskland småhavneder mange og småøersomDejrø og Lilleø. Niels UlrikKampmannHansen Marstal Søfartsmuseum medensørøver somblikfang. Foto: Artiklen erskrevet af: Kilder: omøenslandbohistorieog søfart. ger landfogedgårdgamle medkulturhistoriskeudstillin- hus medporcelæn samt Ærøskøbing Bymuseum iden de ældstemodellerernær150årgamle, Hammerichs byens søfart, FlaskePeter samlingi Ærøskøbing, hvor med overvældende maritime samlinger, der illustrerer De størstemuseer på Ærø erMarstalSøfartsmuseum på Ærø Museer grund afændrede regler. statslige det udsomom, atdenneniche erhastigtpåretur på påøenkorttid. penge de læggermange I2019ser på restaurant, og konsekvensen afdetteerderfor, at brudebuket, kører ilimousine, fårtagetfotos, spiser ne overnatter måskepåhotel, fårsathåret, køber har skabt endelnye arbejdspladser. Brudeparre- hvor navnlig udenlandskeparkanblive gift. Dette ning tiløen, deridesenesteårerblevet enbryllupsø, Bryllupsturisme erenforholdsvisny form forindtje- Bryllupsturisme de tre byer. Derfindesetantalsheltersrundtpåøen. bing og Marstal. Øenhusertre campingpladsernær spredt over heleøen. Derervandrerhjem i Ærøskø- hyggelige Bed&Breakfastsgeledes og ferielejligheder og hotellerspredt rundtpåøen, og dereksisterer li- Ærø Guide2018 Havnelodsen 2009 Danmarks Landitekstog Billeder. Frem 1900 Niels UlrikKampmann Lektor, cand. scient. Hansen

41 TEMA // Turisme på Ærø 42 TEMA // ”Ødysséen” – på eventyr i det danske ø-rige eksotiske rejsemål. kedelige kirker ogfaktiskerenglimrendekonkurrenttil øjnene for, at detdanske ø-rigebyder påmegetandetend lesskaber. Gennemsyvmåneders ø-rejsefikde åbnet Ærø, derbødpåmaritimetraditioner ogfantastiske ø-fæl- Sarah Steinitzog Tine Tolstrup 37danske øer, heriblandt Med enstorportionnysgerrighed ogeventyrlyst besøgte ”Ødysséen” – påeventyr idetdanske ø-rige Af: Sarah Steinitz& Tine Tolstrup – påeventyr idetdanske ø-rige ”Ødysséen” og praktikophold ieksotiskelande, helstsålangt 20’ere brugtallevores ferier, udvekslingssemestre andre danskeremange unge havde vores vigennem vores kendskab tiløerneyderstbegrænset, forsom særligtikraftnoget øer. afsinemange Ja, faktiskvar hvert faldaldrigtænktover, atDanmarkskulle være hans ord stadigforbavsende aktuelle –vihavde i til over 100danskeøer. Herknap100årsenere synes rejsende Achton Friis i1920’erneeftersinrundrejse keligste landeiEuropa”. Sådanskrev denopdagelses- ørige. (...)Danmark(er)ivirkeligheden etafdemær mænd, ihvor højgrad Danmarkfortjenernavn afet ”Det ervel opformeget kungået fåafvore Lands- Lyø ellerendnuenturtilLondon? - mere eksotiskog autentiskend detstore udland. rejse, derpåsinhelt egen måde skullevisesigatblive ”Ødyssé”, enopdagelsesrejse til37øer. Detvar en årgang 1994, og såledesvar viklartil attage påen januar 2018stodmedengammel Volkswagen camper London udmedLyø. Lidtimpulsshoppingbetød, atvii og opleve somungturist, hvismanskifterturen til det eratvokse oppåendanskø, og hvad mankanse lingsprojekt omdedanskeøerog findeudaf, hvordan vores eget land. Vi besluttedeosforatlave etformid- Det var daegentlig fordårligt, atvisletikke kendte over besøgte danskeøer. Detsattenogle tankerigang. besøgte landeiverden engoddellængere, endlisten væk sommuligt. Iefteråret 2017var vores listeover

43 TEMA // ”Ødysséen” – på eventyr i det danske ø-rige 44 TEMA // ”Ødysséen” – på eventyr i det danske ø-rige ledes sammensætning, endhvad vi ervant tilfra stor ne lever dog året rundtog harsamtidigenlidtander i enten Ærøskøbing, MarstalellerSøby”. Fællesskaber hård tid:”forhver weekend skalvitilenny havnefest ærøboerepar unge fortalteos, atsommeren eren tværs, vender unge hjemforatdeltage. og mange Et af havnefester, hvor alleøboere mødespåkryds og ind her. Iløbetafhele julimånedsummer Ærø nemlig skaber, og på Ærø spillerdemaritimetraditioner også På tværs afde37øerharvimødtfantastiskefælles- Fællesskab påtværs ogtillidistridestrømme indbygger. dag erdenkommune iDanmarkmedflestsøfolkper sømand”. Detkanogså sesistatistikkerne, hvor Ærø i her ermanaltsåmønsterbryder, hvismanikkebliver bl.a. Søfartsskolenligger, og hvor vifikatvide, at”… Marstal prisensomdenmaritimehovedstad, hvor i mindre skala. endeaføentager byen Idenøstlige ser og sejlere –og sådansetstadigerdetidag, omend vidner om, at Ærø harværet enøfuldafsømandsvi- badehuse og sågar etheltmuseum medflaskeskibe på Ærø. skonnerter, Øensmange skibsværfter, gamle en såstoltog tydeligmaritimtradition, somvigjorde skib ellerkajak. stederhavde Meningen vioplevet måde kantage påø-hop–entenmedfærge elleri ikke andre stederiDanmark, hvor manpåsamme beboere og turisteridetsydfynske. Derernemlig at havet særligbetydning forbåde harenganske der findesaleneiDetSydfynskeØhav. ge, og vihavde afde55øerog holme, udkig til mange forstod, hvorfor Danmarkfortjenersintitelsomø-ri- Vi pådækket, skulleikkestålænge førvinu foralvor bord påfærgen til Ærø, dervar vores ønummer 26. Midt idenvarmeste danskesommerkørteviom- Den maritimeø 6000 beboere, blev der dog ikkesparet påtilliden. Det blandt destørre øer, vihar besøgt, medmere end låser hoveddøren ellerbilen. Til trods forat Ærø er øer,på mange erdetillidsfuldesamfund, hvor ingen mellem 23og 73åridenpokerklub, jeg ermedi”. hinanden ved påtværs afalder. For eksempeler vi ”her eretandetsocialtliv, hvor manogså kommer til idylliske Ærøskøbing fornogle årsidenog fortalte: byen. Tilflytteren Pernille var flyttet fra København Gennem vores besøg påandre øerhavde vilært, En andenkarakteristisk ting, somviharoplevet - - - hjørnet og ikkekræver enlangflyrejse… nyemange eventyr, og venter rundtom derligger lige Danmark somlandog ikkemindstinspiration tilde af vores eget storbyliv, enny og bedre forståelseaf til dedanskeøerhargivet osenspændendespejling faldet isvimerover øerneslokalegastronomi. Turen op medenmasseadventuresport ogpå gang gang end det. Vi harmødtstorslåetnatur, fåetpulsen kirker,kedelige mendevistesigatvære meget mere var, møllerog atdedanskeøermestbødpågamle for alledeoplevelser, derfindesderude. Vores fordom vores rundrejse tildedanskeøerogså fåetøjnene op haroverrasketgement osvirkeligpositivt, harviefter ø-samfundenesfællesskaber,Ligesom tillidog- enga Mere endgamlemøllerogkedelige kirker 1-0 tilø-tillidenmoddekyniske københavnere. underkæben fuldstændigt, og såstoddetheltklart: påos,kiggede dernoklignedenogen, derhavde tabt og smidedenipostkassen, nårIerklartilatgå”. Hun siddende? HerfårInøglen, såkanIbare låseefterjer smilede henog sagde: ”Jamen vilIdaikkebare blive se, atviikkevar heltfærdige -ihvert faldkomhun så småtbegyndte atlukkened. Måskekunnehun i Marstalog arbejdede, indehaver og denkvindelige oplevede vipåegen krop, davisadpåenrestaurant Fakta: Fakta omØdysséen –enrejseiø-riget: dk ellerpåwww.facebook.com/oedysseen Læs mere omprojektet Ødysséen påwww.opdag-øer. Projektet erstøttetafDanskUngdomsFællesråd. danske øer. og sættefokuspådeunge, dervokser op ogborpåde at gøre danske ungemere interesseret ideres egetland sociale medier. Formålet medformidlingsprojektet var videoer ogblogindlæg fra samtligeøer, dererdeltpå fra martstilseptember 2018ogharløbendelavet små Sarah Steinitzog Tine Tolstrup besøgte37danske øer 45 TEMA // ”Ødysséen” – på eventyr i det danske ø-rige 46 TEMA // ”Ødysséen” – på eventyr i det danske ø-rige Artikel ogfotosaf: sociologi, arbejderi Arbejder scient. igeografi, arbejderi Sarah Steinitz, Cand. soc. i bevægelsens Erhvervsråd Det DanskeSpejderkorps Tine Tolstrup,Cand. -

47 TEMA // ”Ødysséen” – på eventyr i det danske ø-rige 48 TEMA // Få energi ind i undervisningen lagt at beskæftigesigmed, nårmanbesøger Ærø. lige energianlæg betyderat emnet”energi”erop- store andelafvedvarende energiogøensforskel- mere end60%aføenssamledeenergibehov. Den der fra sol, vindogbiomasse, deridag dækker energiforsyning baseretpåvedvarende energikil- Ærø harigennemmereend30åropbygget en undervisningen Få energiindi Af: RuneSchmidt, Ærø Energi- & Miljøkontor Solceller

49 TEMA // Få energi ind i undervisningen 50 TEMA // Få energi ind i undervisningen snak omenergi medpraktiske forsøg, somf.eks. hvor undervisningsaktiviteterne erdog, atdekombinerer øens historieog visionerpåenergiområdet. Fælles for solfangere, vindmøllerog isoleringellerfortællingaf blanding afbesøg påenergianlæg, småforsøg med på detlokalefjernvarmeværk tilenheldag meden udenøs fra. Detkanvære fra altlige etkortbesøg energi forsåvel øensskoleklassersomforskolebesøg undervisningsaktivitetertilbudt forskellige omkring Ærø år Energi- mange og Miljøkontorhargennem gratis brændsler fra solog vindkommerlokalbefolk- miske gevinster ved atbasere energiforsyningen på er ejetaføboerneselv. Detbetyderbl.a., at deøkono- både øensfjernvarmeværker og vindmøller, deridag er dog detlokaleejerskab, for somgørsiggældende medsmå vindmøllertilfærremange og større. afudviklingener derforogså fra endelaffortællingen lokalområdet. Modstandog accept afisærvindmøller f.eks.dem iforholdatundgå i støjog visuellegener overvejelsermange om, hvor manbedstplacerer aff.eks.så eropstillingen vindmøllerforbundetmed energi ofteforbindesmedforureningsfrie teknologier, i undervisningsaktiviteterne. Selvom vedvarende der egentlig ejerdem, også etvigtigt fokusområde hvordan anlæggene erkommetopatstå, og hvem fungerer,teknologier erselve processen omkring, Udover atfåenforståelsefor, hvordan deforskellige Ikke bareteknik tuerende energikilder somsolog vind. man driver etenergisystem affluk- somerafhængig en godmulighed foratsnakkenærmere om, hvordan nu være overskyet ellervindstille, sågiver detaltid hvordan energiforsyningen fungerer. Ogskulledet fra eleverne, samtidigmedatdeheltkonkret kanse, vist sigatvære engodmådeatfastholdeinteresse bygge envindmølleog lave strøm udafvinden. at varme vand opmedhjælpfra solensenergi eller suser. Herkaneleverne selvkanprøve kræfter med de på Ærø udenfor, hvor solenskinnerellervinden er forbundetmedaktiviteter ifysiklokalet, såflyttes lometer. Såselvom forsøg og øvelser medenergi ofte øen, sompåsitlængstestrækker sigover knap25ki- cykler erdetforholdsvistnemtatkommerundtpå øen. Medgratis busserog godemuligheder foratleje Skal mantil Ærø, skalmanogså udog seog opleve Undervisning ”on-site” vandet stadigtervarmt, nårdetskalbruges. isolerer denvarmtvandsbeholder, derskalsørge forat fungerer,dan ensolfanger ellerhvordan manbedst Som noget heltuniktfor energiforsyningen på Som noget Ærø Kombinationen afsnakog hands-onaktiviteter har - bygge øensførsteelektriskefærge. første pionerer tildetigangværende projekt medat kring vedvarende energi, fra lige oliekrisenog øens energi og fortælleromøenshistorieog visionerom- rundtpåøensenergianlæg,gerne laver forsøg med energi og miljø–såer Ærø etbesøg værd. Vi viser samtidigtpåanlægget.ninger Er manflere kanderlaves flere sideløbenderundvis - bliver sagt, foretrækkes grupperpåmaks. 30personer. rundt påsolvarmeanlæggene og kunnehøre hvad der kunne ståsammenindeienvindmølleellerkomme september. Af hensyntildepraktiske forholdmedat men detersjovest, nårderermestsol, dvs. fra april– brød solovne. iforskellige hjælp afsolensenergi pølserog koger varmer pølse- med ensolkogt pølseog solbagt brød, hvor vived på med undervisningsforløb–atafsluttebesøget Ærø største hit-og somnæstenaltidlaves iforbindelse Men uansetalderellerfagligt niveau så erdetabsolut soldrevet elbil, somkankøre omkapmedde andre. cykelgenerator, ellersamlesolcellerog bygge en arbejde og prøve kræfter medatlave strøm påen hvor eleverne entenselvellerimindre grupperkan muligt ”hands-on”, indeholderelementerafnoget også tilpasseselever påmellemtrinet. serne erprimærtmålrettet 7. -10. klassetrinmenkan som ertilpassetdefaglige måligrundskolen. Øvel- på. Til forsøg erderudarbejdetøvelser, deforskellige man hartilrådighed samttildetniveau eleverne er undervisningsaktiviteterne tilpassestildentid, som om deteretflere dageslejrskoleforløbpå Ærø, såkan Uanset ommanbare skalpåendagsekskursion eller Noget foralle påøentilgode.ningen Kort om Ærø Energi-&Miljøkontor vindmøller ogsolfangere. projekter samtmedvirket tilopstartaflokalproduktion af kampagner, tilskudsansøgninger, planlægning afenergi - relser, undervisningsaktiviteter, isolerings-ogvarmesyns - oplysningsarbejde omvedvarende energi ogenergibespa- på energiområdet ogharbl.a. arbejdetmedalmindeligt eksisteret siden1985oghardaværet enaktiv aktør med henblikpåbæredygtige løsninger. Foreningen har arbejder foratfremme vedvarende energi ogmiljøtiltag Ærø Energi- &Miljøkontor erenlokalforening på Ærø, der Så skalmanpålejrskoleellerhave temadag om Der tilbydes undervisningsaktiviteter året rundt, foraktiviteterneUdgangspunktet er, atdesåvidt Solvarme • • Eksempler påundervisningsaktiviteter mulighed forenturved stranden eller enturivandet. kun fåhundrede meterfra vandet såafslutningsvister pære ellerfåmusik udafenradio. Vindmøllerne står opsætte småvindmølleroglave strøm tilatfå lys ien praktiske forsøg, hvor eleverne selvfårlov atsamleog den stopperogstarter. Besøgetkankombineres med indefra, hvor megetdenaktueltproducerer oghvordan (men ikke opitoppen)ogserhvordan møllenserud at opsættedemharværet. Vi kommer indivindmøllen gerer, hvem derejerdem, oghvordan processen med op i2011. Vi fortællerogviser, hvordan vindmøllerfun- gyndelsen af80’erneogfrem tilde nyeste, somblev sat udviklingen fra deførstesmåvindmøllerpå Ærø ibe- Besøg ienvindmølle- Vi fortælleromhistorienog vi solkogte pølserogvarmer brød isolovne. holde vandet varmt længstmuligt. Somafslutninglaver også atse, hvordan vibedstisolerer envandtank forat at varme vand opiforskellige småsolfangere. Vi prøver dan ensolfangereropbygget oglaver småforsøgmed ORC-enhed ogvarmepumpen. Undervejs servipå, hvor store kedel sombrænder flisaf, denelproducerende varmelagre somgemmersolensenergi over året, den fungerer meddeforskellige typersolfangere, destore rundt påanlægget ogserhører, hvordan anlægget Besøg påMarstalfjernvarmeanlæg –Eleverne kommer - Vindmølleforsøg Artiklen erskrevet af: Ærø Energi- &Miljøkontor, www.aeroe-emk.dk Rune Schmidt,

51 TEMA // Få energi ind i undervisningen 52 GEO MIX // Astra bakker op om geografi opgave atunderstøtteudviklingen afnaturfagsunder skridt påvejen tilatrette op. fra allenaturfagslærere pådenneubalanceerførste bror” kanvære mange, opmærksomhed menenøget de rolle. Forklaringerne på, atgeografi er blevet “lille- at geografi sagtens kunnehave enmere fremtræden- fælles naturfagsprøve. viserimidlertid, Undersøgelser kompetence. læringsproces, hvor eleverne udvikler naturfaglig blevet til?Sådannespørgsmål ienvigtig sættergang rådet? Hvordan serderud?Oghvordan erbakken den der?Hvor denhøjestebakkeinærom ligger - handle pådem. Menførstmådeerfare dem. sammen medatkunnevurdere egne levevilkår og nærområde. Enstordelafelevernes dannelsehænger eleverneanledning tilatbringe ikontaktmedderes står deriformåletforfaget geografi.giver Det særligt forlevevilkårte forudsætninger iDanmark”. Sådan viden omgrundlæggende naturgivne og kulturskab- “Eleverne skaligeografi tilegne sigfærdigheder og bl.a. skalsepåhvordan naturfagsteamet påskolerne gruppe isamarbejde medandre interessenter, der status, somfagetertiltænkt. de mednaturfagsteamet sikrer, atgeografien fården mærksomhedspunkt, atskolernesledelseisamarbej - kultur pådeenkelteskoler. Hererdetet vigtigtop- arbejdes målrettet medudviklingen afnaturfaglig løfter naturfag”, dersætterfokuspå, hvordan der dervisningsministeriet enmøderække: “Ledelse der sprøve. mere fremtrædende rolle ved denfællesnaturfag- ledere og lærere redskaber tilatfågeografifaget ien at Astra initiativer, igangsætter derhartilformålgive igrundskolen.visningen Deterderforheltnaturligt, GeoMix om geografi Astra bakkerop Astra harsomdetnationalenaturfagscenter til Geografi meddeto erligestillet fagøvrige ved den Hvor togstationen ivores ligger by? Hvorfor ligger Astra harendvidere nedsat engeografi-arbejds- Astra afholderf.eks. iaprilsamarbejdemed Un- - Faktaom Astra Modtager afH.C. Ørstedprisen 2013 Medlem af Akademiet forde Tekniske Videnskaber pe vedr. Naturvidenskabsstrategi 2016-17 Formand forUndervisningsministerietsstrategigrup- Direktør i Astra siden2015 RUC 1995 Uddannet cand.comm. ikommunikation og geografi, Om Mikkel Bohm Astras hjemmeside. prøve f.eks. gennem workshops, film og artiklerpå den fællesfaglig naturfagsundervisning og denfælles naturfagsteamet. dk -vilderblive publiceret inspirationsmateriale til på Folkeskolen.dk. På Astras egen hjemmeside-astra. flereligesom blogindlæg omemnetvil være at finde en nyligt afholdtworkshop påBigBangkonferencen, ning. Etafresultaterne afarbejdsgruppensarbejdeer kan styrkegeografien idenfællesfaglige undervis- Endelig understøtter Astra medatdelevidenom konsulent Esben Eriksen, [email protected] For mere information om Astra og geografi: kontakt Vejle og København og hovedkvarter iSorø. Astra har65medarbejdere i medafdelinger Aalborg, samt detnationaletalentprogram indenforscience. Forskere,Unge netværk fornaturfagskoordinatorer f.eks. BigBangkonferencen, Naturvidenskabsfestival, med enlangrække initiativer forlærere og elever, i bådegrundskolerog ungdomsuddannelser. Detsker nisteriet. Astra arbejderforatstyrkenaturvidenskab en selvejende institutiontilknyttet Undervisningsmi- Astra erDanmarksnationalenaturfagscenter, og er Af: MikkelBohm, direktør at opdage og forstå. for migog mindermigom, atderstadigersåmeget sandt svar. Deharaltidværet kildetildagdrømmeri Landkort. Hvilketeretvirkelig banalt, menmeget ud igeografien?] [3. Hvem/hvad harværet dinstørsteinspirationskilde nødvendigvis være pådenandensideafjorden. samfund, menneskeog natur -og det behøver ikke som ennysgerrighed påatforståsamspilletmellem vinkling. Idag tror jeg nærmere, atjeg vildefinere det Danmark, have internationaltfokusog enpolitisk verden formig. Detskullehelstforegå langtvæk fra Under studiethandledegeografi meget omdenstore [2. Hvad ergeografi for dig?] naturvidenskabelig viden. samfundsvidenskabelig profil medetstærktafsæti bedste mulighed foratsammensætteeninternational jeg tilgeografistudiet påKU, dajeg sådetsomden forvaltning. Efterathave læst etårpåRUC, skiftede se internationaleforhold, udviklingslande og miljø- Da jeg skullevælge uddannelse, var minstore interes- [1. Hvorforbegyndteduat læsegeografi?] og kajakblandt minefavoritter. Alt bevægelse inaturen! Pt. er træklatring Hobbyer ogandresjove informationer: Det DanskeSpejderkorps Stilling: Projektmedarbejder og fundraiser, Uddannelse: Cand. scient. igeografi Alder: 29 Navn: Tine Tolstrup geograf. at jeg har enbred og solid baggrund med migsom der, mendetpassermigfaktiskret fint, og jeg føler, formet afskiftendeinteresser tilfældighe- og heldige jeg forestillede mig, mensjeg læste. Istedeterden kedet ikkekommertilatvære så snorlige, lige som faring og naturinteresse. friluftsprojekter og kombinerer minorganisationser oglogi land-og byudvikling. Idag arbejderjeg med huske tingfra- førstesemesteromdanskgeomorfo aktiveret påenheltandenmåde, og jeg begyndte at 37 danskeøer, hvor mingeografividen pludselig blev jekt omdedanskeøer, ”Ødysséen” og tog på tur til startedejegEfterfølgende miteget formidlingspro- udviklingslande, klimatilpasningog projektudvikling. hos DanskRødeKors minvidenom og kunnebruge nelse, dajeg blev ansatsominternationalrådgiver afminuddan- Mit førstejoblåiperfektforlængelse geografiuddannelsen iditarbejde?] [5. Hvordanbrugerdu/hardubrugt en større delafflere danskeres moderne liv. nære planerjeg ret optaget af, hvordan naturen bliver redygtighed og klimadebatten. På detmere Som geograf kanmanvel ikkeundladeatnævne bæ- øjeblikket?] [4. Hvad serdusomdet’hotteste’geografi-emne i

Jeg harnok måtteindse, atminvej påarbejdsmar Dagens Geograf Dagens GeoMix - -

53 GEO MIX // Dagens Geograf 54 GEOGRAFFORBUNDET // Fagudvalgets Klumme stilling ifolkeskolen Geografifagets Fagudvalgets klumme // Fagudvalgets Klumme praktiske grunde. årgang. skal findesinpladsiklassen. Deterofteenturbulent en overbygningsskole, hvilketbetyder, ateleverne lige sen, idetf.eks. skolermed 6klassersendereleverne til 7.Mange klasserernydannede mednye elever iklas- en geografitime fra 8. årgang til7. årgang. var blevet timerpåugebasis. formange Manflyttede Uddannelsesudvalgtingets udaf, atderpå 8. årgang naturfagsundervisningen medinitiativer? ske allerede overladt dengang til ASTRA atsupplere fag særligopmærksomhed. fikikkenogen Det var må- ”svage” (udtrykket ting)elever. dækkermange Natur bevægelse, flere timerifolkeskolentilinklusionaf og folketingbl.a. På fokuspådansk, øget matematik, satsede Folketingets Uddannelsesudvalg, regering I forbindelsemedskolereformen affolkeskoleni2013 Et tilbageblik iperiodenfra skolereformen i2013fremtildag Desværre endegradering affaget, vist af ganske I 7. klassebegynder pubertetenoftestatblomstre, I forbindelsemeddettereformarbejde fandtFolke- Rasmussen Af: ErikSjerslev - eringen afdenneisommereneringen 2018. Hergennemgik idenfællesnaturfagsprøveudgangspunkt og evalu- med temaet:Hvor ialverden ergeografien? Mantog af ASTRA. Etafprogramindslagene var enworkshop Center den2. –3. april2019. Enkonference afholdt BIG BANG –naturfag forfremtiden –OdenseKongres På BigBangskonference og understøttenaturfag iundervisningen. ASTRA erudenforskolensdagligdag. Menkanhjælpe artikel heribladet. Lidtgroft sagt kanmansige, at ASTRA –Hvad er ASTRA? Folkeskoleog ASTRA kemi, og biologi Geografi. Såerplanenforåret udfyldt. bog (elevbog) ifaget. allenaturfag. Detgælder Fysik/ skoleårets start. –detteeroftestirelation tilenlærer Læreren ifolkeskolenlaver normaltenårsplanved Geografifagets stillingprapril2019 Mikkel Bohm, direktør for ASTRA, harskrevet en - Fagudvalgets Klumme //

man eksempler på fællesfaglige fokusområder. Man Der er tilsyneladende to spor for naturfagsundervis- konstaterede, at lærerne havde svært ved at finde ningen i folkeskolen/grundskolen fokuspunkter med relation til og omhandlende geo- • dels forlagenes glimrende materiale i form af elev grafi. Årsagen er, at der er mange uddannede fysik/ og lærerbøger til de enkelte årgange, kemilærere, nogle færre men stadig en del biologilæ- • dels ASTRA’s mange initiativer. – Se astra.dk rere. Uddannede geografilærere er oftest en mangel- vare. Det er virkeligt et problem, at der en mangel på Se i øvrigt GO Forlag’s glimrende tilbud i form af bøger kompetente geografilærere. Manglende kompetence og digitale sider: www.GOforlag.dk betyder, at lærerne mange steder ikke magter at formulere fokusområder i geografi og ikke magter feltundersøgelser. Af indslaget fremgik det bl.a. at man i evaluerin- gen ikke kunne konstatere, hvor mange liniefagsud- dannede geografilærere, der deltog, da skolelederen kun opgiver og vurderer, om den enkelte lærer har tilstrækkelig kompetence i geografi. ASTRA’s mange initiativer kommer så og kan bidra- Fagudvalgets Klumme er skrevet af: ge med emner, men ofte løsrevet fra årsplanen.

Opsummering I Geografforbundet håber vi, at de enkelte kommuner Erik Sjerslev Rasmussen er opmærksomme på nødvendigheden af at opkvalifi- Formand for cere naturfagsundervisere i geografiske kompetencer, Forlagsbestyrelsen såfremt de ikke er til stede på den enkelte skole. Konklusion: Set fra et geografisk synspunkt, er der plads til forbedringer.

Månedens link GeoMix podcast

Den sydfynske Odysee:

www.dr.dk/radio/special-radio/den-nordi- Fagudvalgets Klumme GEOGRAFFORBUNDET // Fagudvalgets ske-odysse/den-nordiske-odysse-episode- podcast 12-12-bryllup-og-blodbad 55 56 GEOGRAFFORBUNDET // Hvor er geografien? og producerer ikkeCO elforbrug. Vandkraft ermiljøvenlig vedvarende energi elforbrug, ellerca. 1/2promille af Danmarkssamlede I dag svarer det til ca. 3000danskefamiliers årlige dækkede i1920’erne1/4afheleJyllandselforbrug. Thomsen og S.A. i1909. Angelo et projekt, dervar udarbejdetafingeniørerne Kristian Værket erbygget efter1. verdenskrig påbaggrund af værk, hvor manharfremstillet elektricitetsiden1921. Gudenaacentralen erDanmarksstørstevandkraft- Tangeværket ca. 8.360tons CO afbrænding afomkring2.280tonkulog dermedfor forurener medCO rer stadigperfektoglaver hver dag elektricitet, somikke igen, mendetstørsteafdemalle– Tangeværket –funge- tanlæg ved Gudenåen. Deflesteafdemerforsvundet I årenesløberderblevet bygget mereend150vandkraf- bedst bevarede industrianlæg. vandkraftværk Danmarks største Kraftværket producerer årligtca. 14mill. kWh. Det Gudenaacentralen sparer hvert åratmosfæren for Hvor ergeografien? 2 . 2 . 2 . Tangeværket erDanmarksfinesteog til gydepladserne. stedet. Detanbefales atbesøge nedlagt spærrer dadæmningen forlaksens vandring lem deleafbefolkningen. Til trods fordetmiljøvenlige anlæg erdersplidmel- Konflikt mellemnatur ogkultur. sø iDanmark. vand og danner Tange Sø, dererdenstørstekunstige dæmning,meter lange derspærrer forGudenåens udstilling omvandkraft, og turpåden800 dukangå med detre generatorer. 100-årige Dukansemuseets På Energimuseet kanduse Tangeværkets maskinhal Fritidsfiskerne ønsker Sø(vandreservoiret)Tange lærere inaturgeografi ieksperimentelt arbejde involveret iindkøringafseneste nf-læreplan. Har siden1978løbendeundervist ibeggefag klassetrin. Medarrangør afflere kurser for på Rosborg Gymnasium&HFiVejle påalle efterfølgende læst geografi påKøbenhavns Universitet i1976medgeografi oghistorie. ANNEMETTE VESTERGAARD WITTerph.d. efter sidste gymnasiereform. Forfatter til ANDERS GROSENeruddannetpåAarhus LOTTE JACOBSEN ercand.mag. iengelsk i biologi fra AarhusUniversitet, 2003.Har 2012 været ansatsomunderviseribegge Universitet. AnsatpåRibeKatedralskole geografi påhf/stx, ogharher været dybt Hvidovre-Amager. Hartidligere udgivet Har undervist påflere VUC’erogsiden siden 2003somunderviseribiologi og og kemi fra AarhusUniversitet, 2003. kulturhistoriske artikler ogforedrag. sine fag påhf-uddannelsenved VUC undervisningsmateriale tilengelsk. [email protected] [email protected] [email protected] NATURGEOGRAFI NYHED TIL eksperimenter: til empiribaseret arbejdesamtideertilfællesfaglige På entilknyttet hjemmesideerderopgaver ogforslag emner ogfagudtryk identematisk organiserede tekst. Bogen indeholderetfyldigtregister, sådeterlet atfinde fagområder berigerogsupplerer detenkelte fag. denne forskellighed ogviser,hvordan mødetmeddeandre dele af fagenes identitet. NF-grundbogenpræsenterer faglige synsvinkler, metoder ogtraditioner, somervigtige NF-undervisningens tre fagområder harhver deres primært bærer fremstillingen idetenkelte tekstafsnit. fagområder. Samtidigfremgår dettydeligt,hvilket fag der I hvert kapitel erderenglidendeovergang mellem detre logi ogkemi gennemfællesfaglige problemstillinger. uddannelserne behandler kernestoffet igeografi, bio- Denne samlede grundbog til NF-undervisningen på hf- Af Thomas BirkogNielsVinther Thomas Af GEOdetektiven. Info e-bog: 59 kr. Trykt kr. bog:280 sider. 228 Sider: ca. 16.juni2019 Udgivelsesdato: lru.dk/geodetektiven FINDES PÅ EKSTRAMATERIALE OPGAVER OG NF-grundbogen www.lru.dk/nfgrundbogen

ISBN

978 877066 5568

GEO-DETEKTIVEN Thomas Birk og Niels Vinther Niels og Birk Thomas GEOdetektiven GEOdetektiven Inspirerende forløbiNaturgeografi • Ervulkaner godenaboer? • Hvordan kanmanoverleve påstillehavsatoller? Bogens 8 forløb tager udgangspunkt i spørgsmålene: øvelser, eksperimenter, ekskursioner ogfeltarbejde. det nemt atlave problemorienteret undervisning, derinddrager • Kanmanleve afstenpåBornholm? • Hvordan bliver byer bæredygtige? • Hvorfor skalDanmark ogGrønland ejeNordpolen? • Erdetengodidéatbygge enhavn iLiseleje? • Hvorfor erplastik blevet etglobalt miljøproblem? En grundig lærervejledning viser, hvordan ’GEOdetektiv- • Hvorfor sulterdepåAfrikasHorn? faglige krav ogselvstændighed iarbejdsprocessen. B-niveau, sådersikres engodprogression iarbejdsformer, metoden’ kananvendes iundervisningen påbådeC-og GEO GEO Casebaserede forløb inaturgeografi Thomas BirkogNiels Vinther Lindhardt ogRinghof detektiven er encasebaseret undervisningsbog, somgør

www.lru.dk København 1148 Vognmagergade 11 Uddannelse Lindhardt ogRinghof

• • • • • • Hvad styrer livets udvikling? Hvorfor taler alle omklima? Hvad erdetgodeliv? Hvor fårvivores drikkevand fra? Hvad sker derinaturen? Hvor erjeg?Hvad erjeg?

Thomas Birk og Niels Vinther Thomas Birk og Niels Vinther

ANDERS GROSEN er uddannet på Aarhus Universitet i 1976 med geografi og historie. Har siden 1978 løbende undervist i begge fag på Rosborg Gymnasium & HF i Vejle på alle NF-grundbogen • Hvor er jeg? Hvad er jeg? klassetrin. Medarrangør af flere kurser for lærere i naturgeografi i eksperimentelt arbejde Denne samlede grundbog til NF-undervisningen på hf- • Hvad sker der i naturen? efter sidste gymnasiereform. Forfatter til uddannelserne behandler kernestoffet i geografi, bio- kulturhistoriske artikler og foredrag. logi og kemi gennem fællesfaglige problemstillinger. [email protected] • Hvor får vi vores drikkevand fra? I hvert kapitel er der en glidende overgang mellem de tre fagområder. Samtidig fremgår det tydeligt, hvilket fag der GEO detektiven • Hvad er det gode liv? NYHEDprimært bærer fremstillingen i det enkelte tekstafsnit.TIL • Hvorfor taler alle om klima? NF-undervisningens tre fagområder har hver deres NATURGEOGRAFIfaglige synsvinkler, metoder og traditioner, som er vigtige GEO-DETEKTIVEN • Hvad styrer livets udvikling? dele af fagenes identitet. NF-grundbogen præsenterer denne forskellighed og viser, hvordan mødet med de andre

LOTTE JACOBSEN er cand.mag. i engelsk fagområder beriger og supplerer det enkelte fag. og kemi fra Aarhus Universitet, 2003. Har undervist på flere VUC’er og siden Bogen indeholder et fyldigt register, så det er let at finde 2012 været ansat som underviser i begge emner og fagudtryk i den tematisk organiserede tekst. sine fag på hf-uddannelsen ved VUC Hvidovre-Amager. Har tidligere udgivet På en tilknyttet hjemmeside er der opgaver og forslag undervisningsmateriale til engelsk. til empiribaseret arbejde samt ideer til fællesfaglige [email protected] eksperimenter:

www.lru.dk/nfgrundbogen Casebaserede forløb i naturgeografi

ANNEMETTE VESTERGAARD WITT er ph.d. i biologi fra Aarhus Universitet, 2003. Har efterfølgende læst geografi på Københavns Universitet. Ansat på Ribe Katedralskole siden 2003 som underviser i biologi og geografi på hf/stx, og har her været dybt involveret i indkøring af seneste nf-læreplan. ISBN 978 87 7066 556 8 [email protected] Lindhardt og Ringhof

Inspirerende forløb i Naturgeografi Info

GEOdetektiven. GEOdetektiven er en casebaseret undervisningsbog, som gør Af Thomas Birk og Niels Vinther det nemt at lave problemorienteret undervisning, der inddrager øvelser, eksperimenter, ekskursioner og feltarbejde. Udgivelsesdato: 16. juni 2019 Bogens 8 forløb tager udgangspunkt i spørgsmålene: Sider: ca. 228 sider. • Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller? Trykt bog: 280 kr. • Er det en god idé at bygge en havn i Liseleje? e-bog: 59 kr. • Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen? • Hvordan bliver byer bæredygtige? • Er vulkaner gode naboer? • Kan man leve af sten på Bornholm? • Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem? • Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

En grundig lærervejledning viser, hvordan ’GEOdetektiv- metoden’ kan anvendes i undervisningen på både C- og B-niveau, så der sikres en god progression i arbejdsformer, faglige krav og selvstændighed i arbejdsprocessen.

OPGAVER OG

EKSTRAMATERIALE Lindhardt og Ringhof FINDES PÅ Uddannelse Vognmagergade 11 lru.dk/geodetektiven 1148 København www.lru.dk 58 GEOGRAFFORBUNDET // GW 2019 // Studieture de skønnenaturområder og byer. ærøboere, mærkedenmaritimestemning og opleve duktion iRise. identitet og harf.eks. krigstidens cigarpro- genoptaget en ærøbo og ståriMarstal. ste solfangeranlæg tilbagei00’erneblev opfundetaf for antalletsolfangere pr. indbygger og verdens stør energiøer. Øenharformentligverdensrekord inden den bliver betragtet somenafdeførende vedvarende sikre 200arbejdspladser. nye vækstmuligheder. Udvidelsen afSøby Havn at cialisering iel-færge projektet harSøby Værft skabt sektor. Gennemden bæredygtige og innovative spe- ansati den maritime med 25%afdebeskæftigede ser medudstillings-og koncertsal. skabe etkulturelt samlingspunkt ismukke omgivel- 25 årvendt hver mio. ensten og brugt mange kr. påat projekter og virksomheder op: balance inogle år. Overalt påøenskyder spændende danske øer, har Ærø oplevet enlillepositiv vandrings- af energi og virkelyst. andre Imodsætningtilmange Årets geografweekend til går Ærø, somersprængfyldt –enømedenergiogvirkelyst Geografweekend 2019:Ærø Geografforbundet inviterer til På geografweekenden skalvimødede virkelystne Iværksætterne idenlokale tager udgangspunkt Ærø ersålangtfremme medbæredygtig energi, at Ærø erkendtsomDanmarksmaritimekommune På Herregårdsanlægget Søbygaard hardegennem - CO skal være selvforsynendemedvedvarende energi og Kommune harvedtaget etmålom, atøeninden2025 20.30: Oplæg om Ærø somklimakommune. Ærø humor. v/GuideKarsten Hermansen. 19.30: Oplæg om Ærøs historiemedviden, luneog 18.30: Middag. perbyen Marstal. 18.00: Ankomstog indkvartering på Ærø Hoteliskip- 17.28: medgratisAfgang bustilMarstal. bing. medfærgen16.05: Afgang fra Svendborg til Ærøskø- Fredag den13. september2019 Program: og koncertsal. merne. Søbygaard eretkulturcenter medudstillings- historie -og vidnerom Ærøs fortidunderhertugdøm- et større millionbeløb. Detnu smukke stedemmeraf gaard, desidste25årersatistandfor somgennem 11.15: Rundvisning påHerregårdsanlægget Søby - naturvejleder NilsØrum. telsesområde medskredterrasser og kildevæld. v/ ret sometsærligtlandskabeligt beskyt og- geologisk 9.00-11.00: Besøg på Voderup Klint, somerklassifice- 8.00: Morgenmad. Lørdag den14. september2019 2 -neutral. v/CeciliaLarsen, Ærø Kommune. bing. 13.35: medfærgenAfgang tilSvendborg fra Ærøskø- 13.00: Busfra Marstaltil Ærøskøbing. og solfangeranlæg Ca. 10.00-12.30:Besøg iMarstal–søfart, bykartering 9.00 –10.00:Generalforsamling. 8.00: Morgenmad. Søndag den15. september2019 19.00: Festmiddag. Bidstrup. iværksætteri, ølbryggeri og cigarproduktion. v/Janni denne spændendevirksomhed, hvor viskalhøre om rigdom, lokalidentitetog virkelyst driver ejerneaf 15.30-17.00: RiseBryggeriog cigarproduktion. Ide - udvidelsen giver etaflandetssidsteværfter. el-færgeprojektet og defremtidsudsigter, somhavne- innovation og bæredygtig færgedrift. Vi skalhøre om overfor nye vækstmuligheder medderes fokuspå 13.30-15.00: Søby Havn og –værft. Søby Værft står nabo tiletmiddelalderligtvoldsted fra 1100. udstilling om Ærøs forholdtilSlesvig. Herregården er ses billederfra føristandsættelsesamtenspændende 12.00-13.00: Frokost og frileg påSøbygaard. Herkan Følg med påwww.geografforbundet.dk iprogrammet.Der tagesforbeholdforændringer T: 22397777. M: [email protected], Lise Rosenberg Kontaktperson: Senest den15. juli2019. Ved betalingpåwww.geografforbundet.dk Tilmelding: www.aeroe-ferry.com inkluderet iprisen, og kanbestillespå: OBS: Færgetransport tilog fra Ærøskøbing erikke Studerende (førsttilmølle-max6pladser):499kr. Tillæg foreneværelse: 350kr. Alm. Medlemidobbeltværelse: 1.875kr. Pris pr. person:

Studieture // Kursusudvalget Ø-PAS!!!

På gensyn! På HUSK HUSK

59 GEOGRAFFORBUNDET // GW 2019 OPGAVE FIND PÅ KORT

Om opgaven

På kortet er et udsnit med øer syd for Fyn. Eleverne skal ved hjælp af et atlas eller et digitalt kort finde seks øer fra Det Sydfynske Øhav og skrive tallene på kortudsnittet. De skal også indtegne veje, færgeruter og broer og lave en signaturforklaring til kortet.

1. Lyø Fyn 2. Langeland 3. Ærø Fåborg 4. Avenakø 5. Drejø Vis dine elever, Svendborg 6. Strynø hvordan verden hænger sammen Tåsinge

Søby

Als Ærøskøbing Veje

Færgerute

Bro Verdens naturfag er et nyskabende system for 7.-9. klasse, der sætter fokus på det fælles faglige fokusområder og den fælles prøve. Systemet binder de tre naturfag sammen med grundbøger, Tegn veje Tegn færgeruter Tegn broer som alle er bygget identisk op. Det gør det lettere for eleverne Tegn veje på kortet. Tegn to færgeruter mellem: I området er der to broer. Tegn at overskue fagenes forskelligheder og sammenhænge. Der er tydelige mål for eleven undervejs og de korte lærervejledninger Find vejene i et atlas eller på et Faaborg og Søby Svendborg og dem på kortet. gør det nemt at løfte kravene om fællesfaglighed i naturfagene. digitalt kort. Ærøskøbing. Lav en signatur for bro i det lille • Synlige mål for eleven Lav en signatur for færgerute i felt til højre for kortet. • Forslag til fællesfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål Lav en signatur for vej i det lille • Findes som trykte og digitale bøger. felt til højre for kortet. det lille felt til højre for kortet. Prøv systemet gratis i 30 dage på verdensnaturfag.gyldendal.dk Forslag til undervisningen GEOGRAFFORBUNDET // Forslag

Opgaven er fra Xplore Natur/teknologi 3, udgivet af GO Forlag, og hører til emnet ”Danmark er et ø-rige” i forløbet ”Landet set fra oven”. www.xplore.dk 60

0035AN04 GU VerdensNaturfag ann 170x245 GeoOrient.indd 1 05/04/2019 13.51 Vis dine elever, hvordan verden hænger sammen

Verdens naturfag er et nyskabende system for 7.-9. klasse, der sætter fokus på det fælles faglige fokusområder og den fælles prøve. Systemet binder de tre naturfag sammen med grundbøger, som alle er bygget identisk op. Det gør det lettere for eleverne at overskue fagenes forskelligheder og sammenhænge. Der er tydelige mål for eleven undervejs og de korte lærervejledninger gør det nemt at løfte kravene om fællesfaglighed i naturfagene.

• Synlige mål for eleven • Forslag til fællesfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål • Findes som trykte og digitale bøger.

Prøv systemet gratis i 30 dage på verdensnaturfag.gyldendal.dk

0035AN04 GU VerdensNaturfag ann 170x245 GeoOrient.indd 1 05/04/2019 13.51 62 GEO MIX // Nye bøger GeoMix igennem landeti1977,igennem startedeénaflandetsmange er ikkemere enmulighed. Kort tidefterhan rejste og Indien. Afghanistan, somhanrejste isomung, flere stater,gennem Erdogans Tyrkiet, Iran, Pakistan som ændrer ruten. at landepåHippierutenharundergået forandringer, bilitet, måUbbesensandeat verden harforandret sig, bryster sigafuanedemuligheder og højgrad afmo- dengang. Ienellers mere globaliseret verden der styr -udenfly, udenmobiltelefon. nutidens modernetransport og kommunikationsud- sammeprimitivenogenlunde vissomi1977, og uden et ”India-skilt” og hariplanerneatleve og rejse på Friheden Station. Præcis 40årsenere. Hanstårmed sen stårved enkoldnovember morgen i2017på starten påruten, som den61-årige Thomas Ubbe- og eneksperimenterendeholdninger livsstil. Deter med enforkærlighedtilhash, progressive politiske en attraktion, dertiltrak eventyrlystne mange unge interessante betragtninger om verden og dengang nu. bagger sig, rejser hanaddensammeruteog gørnye hippieruten. 40årsenere, og nuerfarin- medmange den tidligere DRjournalist Thomas Ubbesenøstpåad andreSom såmange i1960’erneog 1970’erne, rejste - ill. ifarver. 299,50kr./199 kr. some-bog Gyldendal, 2018. 320s. Gensyn medhippieruten-Iegnefodsporefter40år Vi dettidligereJugoslavien, hamgennem følger nu Men detvisersigikkealtidatvære sånemt, som Hippieruten, bedre kendtsom The Hippie Trail, var sig, somdenopstår. tet, efterlademobilenderhjemme, verden og suge til seren lyst tilattage rygsækken på, spænde mavebæl- på. Deterenengageret rejseberetning, somgiver læ- i denhistorie, landenepåhippierutenslæber rundt anderledes. som forIndienstilfældeikkesynesatvære såmeget hans beskrivelser med1977, ersammenligningen og katastrofale miljøproblemer. Detinteressante ved befolkningstilvækst, udstilledeulighed, forarmelse at interessante betragtninger omIndiensenorme en globalkontekst. Læseren nyder også såledesgodt velser krydret medvidenomdeenkeltelandesati Med langtmere indsigtog erfaring, erhansbeskri- beskrivelser afsineobservationer pårejsen i2017. om hvad. rejsende på The Hippie Trail påforhåndskullemene det. Hanbeskriver isjove detaljerom hvad mansom land, allerede var klarover hvad hanskullemeneom lerede indenmødetmeddennæsteby ellerdet næste når hanbeskriver hvordan hanpåsinrejse i1977al- fordomme. Manmærkernæstenhanssmilpålæben men somidengrad også var præget afbedreviden og dannelsesrejse og etlærerigt møde meddetukendte, ser hantilbage påenHippierejse, somnokvar en sin vej 40årtidligere. Medsinnutidigemodnebrille tildelande,tilgang folkog kulturer hanmødtepå ce tilsinmere idealistiske, frygtløse og ofteplatoniske lyst optik. Ubbesenhari2017endejligironisk distan- rejse, hvor forfatteren serverden enmere gennem op- fraind idissefortællinger 1977erafsnitfra nutidens den evige diarré, der fulgte defleste rejsende. Blandet kunne sove billigtog ikkeatforglemme ”theShits”, på, hvor mankunnekøbedetbedstehash, hvor man og enstordelafsnakkenmeddeandre rejsende gik der blev eksperimenteret medstofferog røget hash, er hvad dergørUbbesensbog interessant atlæse. og netopdissekrydsklipninger mellem1977og 2017 Afghanistan og delandehanellerskrydser påsinvej, Ubbesen beskriver hvad i derersketafændringer for Ubbesenikkemuligt i2017. atrejseigen igennem lidte og kulturelt ophøjetlandblandt hippierne, var ny, menikkemindre konflikt,gang. i Detellers vel- konflikter og katastrofer, og 40årsenere i2017, eren Som læserfårmanappetitpåyderligere fordybelse styrkererhanspræciseEn andenafbogens fra bestårafungdomserindringer Bogen ruten, hvor Lektor isamfundsfag og Naturgeografi på DetfrieGymnasium Nye bøger Morten Hasselbalch Studieture // Her er Lars Bo Kinnerup Formand for din geografforbundet. Forlagsbestyrelsen, Fagudvalg, Lektor på lærer- styrelse uddannelsen

Susanne Rasmussen Nikolaj Charles Kasserer og Bunniss Forlagsbestyrelse Næstformand for geograf- Lærer Århus forbundet, fagudvalg [email protected] Forlagsbestyrelsen, Lærer, [email protected]

Henning Lehmann Lise Rosenberg Formand for fagudvalget Formand for Kursus- Cand. Pæd. geografi udvalget [email protected] Overlærer, Albertslund [email protected]

Erik Sjerslev Ole Pagh-Schlegel Rasmussen Kursusudvalget Formand for Forlags- Cand.scient. i geografi, bestyrelsen, Fagudvalg [email protected] cand.pæd. geografi [email protected]

Mette Starch Truelsen Myruran Kursusudvalget, Balasubramaniam Cand.scient geografi, kursusudvalg Fuldmægtig i Miljøstyrelsen Lærer. GEOGRAFFORBUNDET // Styrrelsen [email protected], [email protected] Tlf. 4921 602 63 Ny portal til evaluering og repetition Klar til grundskolens afsluttende prøver! Xplore Prøver og test

Xplore Prøver og test er et brugervenligt evalueringsværktøj med test- og prøveforberedende materialer til alle prøverne i 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi samt til matematik i 3.-9. klasse.

Læremidlet er opbygget med fokus på det enkelte fags stofområder, og som lærer får du hurtigt et overblik over, hvordan eleverne klarer sig inden for områderne. Portalens over 6000 opgaver er opbygget som de officielle prøver og gør det nemt for eleverne at forberede sig til grundskolens prøver.

Prøver og test

Se portalen på prøver.xplore.dk

For at se det komplette indhold, skal du bestille et gratis og uforpligtende prøveabonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement.

Portalen kan anvendes, uanset om skolen benytter Xplore-fagsystemerne eller systemer fra andre forlag.