DOCSLIB.ORG

Khlandvinding Deluxe Browser

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Sag_I Sag_II Sag_III Navn Kulturteknisk_type Amt Projektering År Genne Oprind_natur Kommentar Areal_ha Længde_km 4 0 0 Kastrup-Tiset-Stenderup Enge Kultivering Haderslev HS 1.940 F Kultivering af Kastrup-Tiset-Stenderup Enge, Haderslev, udarbejdet af HS - gennemført 2.679,51 0,000 5 0 0 Dybsø Fjord Inddæmning Præstø 1.940 F fjord To projekter angående Udtørring af Dybsø Fjord, Sjælland - henlagt 1.866,48 0,000 6 1.405 0 Søndernor Inddæmning Maribo 1.940 F nor 69 (1940): Inddæmning og udtørring af Søndernor. 1405 (1953): 31: Det danske hedeselskabs oversigt over inddæmningsmuligheder ved Danmarks kyster og fjorde 781,61 0,000 7 0 0 Kallø Graa Inddigning Maribo 1.940 T vig Inddigning og udtørring af Kalø Graa på nordsiden af Lolland, Maribo - gennemført; se journalnr. 1733 49,50 0,000 8 0 0 Lollandske dige Inddigning Maribo 1.940 F fjord, strandeng Forhøjelse af de lollandske diger, henvist til arbejdsministeriet 0,00 17,325 9 0 0 Ingstrup Sø Afvanding Hjørring HS 1.940 T sø Afvanding af arealer ved Ingstrup Sø, (HS), Hjørring - gennemført 713,25 0,000 10 0 0 Bostedhoved Kystsikring Sønderborg 1.940 F Høfdeanlæg ved Bostedhoved, Als - henlagt 1/8-46 0,00 1,655 11 0 0 Røjhus (Sønderjylland) Afvanding 1.940 F Afvanding af arealer ved Røjhus (HS), Sønderjylland - gennemført 0,00 0,000 12 0 0 Rind Å og Fjerderholt Å Regulering og uddybning Ringkøbing HS 1.940 T å Regulering og uddybning af en del af Rind Å, samt uddybning af en mindre del af Fjederholt Å 0,00 17,420 13 0 0 Farvandet mellem Sjælland, Møn og Bogø Inddæmning Præstø Ulrik Pedersen 1.940 F sund Inddæmning af farvandet mellem Sjælland, Bogø og Møen (Ulrik Pedersen), Præstø - henlagt 4.709,79 0,000 14 0 0 Nørkær Enge Inddigning og kunstig afvanding Ålborg Markersen 1.940 T strandeng Inddigning, afvanding og tørlægning af Nørkær Enge, syd for Limfjorden. Nørrekær?. Kunne også være Nørrekær ved Mariager Fjord 2.304,92 0,000 15 0 0 Helberskov Inddigning Ålborg Markersen 1.940 T strandeng Inddigning og tørlægning af arealer ved Helberskov 917,21 0,000 16 0 0 Skjern Å og Ringkøbing Fjord Inddigning, afvanding og kultivering Ringkøbing Ulrik Pedersen og H 1.940 T strandeng, eng omfatter 2 projekter Skjern Å 2600 ha og areal omkring Ringkøbing Fjord 15000 ha - kun Skjern Å er afgrænset 2.143,47 0,000 17 1.405 0 Felsted Kog Inddæmning Ringkøbing Ulrik Pedersen 1.940 F fjord 17 (1940): inddæmning og tørlægning af Felsted Kog og afvanding af tilgrænsende enge og opgrødearealer. 1405 (1953): 107: Det danske hedeselskabs oversigt over inddæmningsmul 1.441,80 0,000 18 0 0 Hollandsbjerg Enge Inddigning og afvanding Randers HS 1.940 T strandeng Hollandsbjerg Enge, Randers - inddigning og afvanding (HS) - gennemført 633,77 0,000 19 0 0 Bode Enge Inddigning Randers HS 1.940 T strandeng Bode Enge, Randers - inddigning og afvanding (HS )- gennemført 154,78 0,000 20 0 0 Rødå Regulering og uddybning Tønder HS 1.940 T å Rødåen, Aabenraa - regulering og uddybning af vandløb, bygning afv overkørsler m.v. (HS) - gennemført 0,00 12,597 21 0 0 Varde Ås Enge Inddigning Ribe HS 1.940 F marsk Inddigning af Varde Ås Enge (Ho Bugt), Ribe (HS) - henlagt 894,03 0,000 22 0 0 Nibså Inddigning og regulering Ribe HS 1.940 F å Nipsaa, øst for Ribe, Åregulering g inddigning (HS) - henlagt 434,06 0,000 23 0 0 Skive Ås nedre løb Regulering og afvanding Viborg HS 1.940 T å Skive Aas nedre løb, afvanding og vandløbsregulering, Viborg og Ringkøbing (HS) 279,96 0,000 24 0 0 Brede Å Regulering Tønder HS 1.940 T å Regulering af Brede Aa, Tønder (HS) - gennemført. se også 1658: Brede Å's øvre del. 0,00 17,413 25 0 0 Baadsbøl-Koldby diget Inddigning Tønder HS 1.940 F marsk Baadsbøl-Koldby diget, Tønder (HS), opførelse af dige, bygning af sluse og udførelse af kystsikringsarbejder (HS)- ikke gennemført; fra HS-forslagsliste m. 16 arbejder 0,00 4,267 26 0 0 Roborghus-Maade diget Inddigning Ribe HS 1.940 F marsk Roborghus-Maade diget, Ribe , inddigning af et 430 ha stort areal syd for Esbjerg (HS) - ikke gennemført 0,00 2,736 27 0 0 Støvring Enge Afvanding Randers HS 1.940 T strandeng Støvring Enge, Randers, afvanding (HS) - gennemført 380,93 0,000 28 0 0 Nissum Fjordenge Afvanding Ringkøbing HS 1.940 T strandeng Nissum Fjordenge, Ringkøbing - afvanding (HS) - gennemført 805,56 0,000 29 0 0 Storevorde og Sejlflod Afvanding Ålborg HS 1.940 F strandeng Storevorde og Sejlflod, Ålborg - afvanding mvm - henlagt 1.571,67 0,000 30 0 0 Rømø Vestre Stranddige Inddigning Tønder HS 1.940 F marsk Rømø Vestre Stranddige, bygning af havdige omkring de vestlige strandarealer på Rømø (HS) - henlagt 0,00 4,654 31 0 0 Lerdrupvig Inddæmning Århus 1.940 F vig Lerdrupvig Inddæmning, Århus, inddæmning og afvanding - henlagt 166,82 0,000 32 0 0 Kysing Fjord Inddæmning Århus HS 1.940 T fjord Kysing Fjord, Århus, inddæmning og afvanding (HS) - gennemført 170,54 0,000 33 0 0 Næs Å, Barremosen mv. Afvanding Præstø HS 1.940 T mose Næs Å (Barremosen mm), Præstø, afvanding (HS) - gennemført; 1951: 1.729.500 kr. 904,34 0,000 34 0 0 Landvinding i Vadehavet Inddæmning Ribe HS 1.940 F vade Landvinding i Vadehavet ved Sønderjyllands vestkyst (HS) - afvist 44.160,36 0,000 35 0 0 Store Maglebydiget Inddigning København Ulrik Pedersen 1.940 F strandeng Store Maglebydiget, Amager, opførelse af dige i forbindelse med stianlæg langs kysten (Ulrik Pedersen) - henlagt 0,00 1,626 36 878 0 Lilleø-bugten, Nørreholm Strand Inddæmning Svendborg Jens Hansen, sene 1.940 F 36: Lilleø-bugten, Ærø, inddæmning og udtørring (ing. Jens Hansen) - afvist.. 878 (1944): Inddæmning og tørlægning af Nørreholm Strand mv og forbedret afvanding af Gråsten Nor - he 288,48 0,000 37 0 0 Øland-Gjøl-Attrup Afvanding Hjørring HS mfl. (Markersen 1.940 T fjord, strandeng Gjøl-Øland-Attrup, tørlægning og afvanding (Markersen, m.fl.) - gennemført 1.832,97 0,000 38 0 0 Aunede Strand (Halsted Å) Afvanding Maribo Markensen (LM) 1.940 T fjord Aunede Strand (Halsted Aa) ved Nakskov Fjord, afvanding (Markersen, LM) - gennemført 192,71 0,000 39 0 0 Rødby Fjord Afvanding Maribo Markersen (LM) 1.940 F fjord Rødby Fjord, Maribo (Markersen) - gennemført 3.740,22 0,000 40 1.969 0 Store Sø Afvanding Maribo Jungesen & Dyekjæ 1.940 T sø 40: Store Sø, sænkning af vandstanden (Jungersen & Dyekjær) - gennemført; men udarter til skandale. 1969 (1956): Kunstig afvanding af Storesø, Nysted landsogn, Maribo - henlagt 35,12 0,000 41 0 0 Hornbæk Enge Inddigning Viborg HS 1.940 T strandeng Hornbæk Enge, Randers, inddigning og afvanding (HS) - gennemført 121,38 0,000 42 0 0 Mose ved Tebstrup Kultivering Skanderborg 1.940 F mose usikker: Kultivering af en mose i Tebstrup ved Skanderborg - henlagt, kan også være den nordlioge del af Tebstrup Sø 12,21 0,000 43 0 0 Hjermind Mose Kultivering Viborg HS 1.940 F mose Hjermind Mose, Viborg, kultivering (HS) - henlagt; de forlanger 66%, men tilbydes kun 58% 24,18 0,000 44 0 0 Sømosen Afvanding Holbæk HS og Markesen 1.940 T mose Sømosen (Nekselø), Holbæk, udtørring (HS, LM) - gennemført; men bliver en fiasko 8,37 0,000 45 1.405 0 Seden Strand Inddæmning Odense Odense Havn, sene 1.940 F fjord 45 (1940): Inddæmning og tørlægning. 1405 (1953): 41: Det danske hedeselskabs oversigt over inddæmningsmuligheder ved Danmarks kyster og fjorde 1.058,43 0,000 46 0 0 Hørsted Mose Afvanding Thisted 1.940 T mose Hørsted Mose, Thisted, afvanding - gennemført 110,22 0,000 47 0 0 Gårdbo Sø Kunstig afvanding Hjørring HS 1.940 T sø Gårdbo Sø, Hjørring (HS) - gennemført; godsejer Østergaard er selv entreprenør ("nazi") 488,77 0,000 48 1.910 0 Plet Enge Inddigning og kunstig afvanding Ringkøbing HS 1.940 T strandeng 48: Plet Enge, inddigning, Ringkøbing (HS) - gennemført. 1910 (1956): Kunstig afvanding af arealer under landvindingslaget Plet Enge - gennemført; Hygum Nor m.fl. 516,89 0,000 49 0 0 Bugtrup-Koed Enge Afvanding Randers HS 1.940 F strandeng Bugtrup-Koed Enge, Randers, afvanding (HS) - afvist 237,36 0,000 50 0 0 Kølsen Hauris Enge Afvanding Viborg HS 1.940 T strandeng Kølsen Hauris Enge, afvanding, Viborg (HS) - gennemført 209,21 0,000 51 0 0 Sjølund Gammelmose Kultivering Vejle HS 1.940 T mose Sjølund Gammelmose, Vejle (HS), kultivering - gennemført 19,11 0,000 52 2.121 0 Landting Hovedgårds Enge Afvanding Ringkøbing HS 1.940 T eng Landting Hovedgårds Enge (ved Vinderup Å), afvanding, Ringkøbing (HS)- gennemført; Pretzmann. 2121 (1958): Inddigning og kunstig afvanding under Landting Hovedgård III, Ringkøb 85,53 0,000 53 0 0 Albæk Enge Pumpeanlæg Randers HS 1.940 T strandeng Albæk Enge, Randers amt, støtte til udgifterne ved retablering af de under pumpelaget hørende anlæg (HS) - gennemført 523,12 0,000 54 0 0 Lumby Strand Inddæmning Odense 1.940 T fjord Lumby Strand, Odense, inddæmning og tørlægning - gennemført 571,37 0,000 55 1.405 0 Skaarupsund Inddæmning Svendborg 1.940 F sund 55 (1940): Inddæmning og tørlægning (stillet i bero). 1405 (1953): 44: Det danske hedeselskabs oversigt over inddæmningsmuligheder ved Danmarks kyster og fjorde 256,85 0,000 56 0 0 Immervad Aa og Houslund Bæk Regulering Haderslev HS 1.940 T å Immervad Aa og Houslund Bæk (HS) - gennemført 0,00 5,392 57 0 0 Darum Tjæreborg Landvinding Ribe HS 1.940 F marsk Darum Tjæreborg, landvinding udofr digelagets ejendom (HS) - opgivet 1.382,89 0,000 58 0 0 Kegnæs Uvis Sønderborg HS 1.940 F Kegnæs, Als (HS) - ? sagsmappe mangler i arkivet 0,00 0,000 59 0 0 Lidsø-Bindernæs Kunstig afvanding Maribo Jungersen & Dyekæ 1.940 T fjord, strandeng Lidsø-Bindernæs, Lolland (Jungersen & Dyekjær) - gennemført 317,71 0,000 60 0 0 Kærsholm Enge Regulering og afvanding Viborg HS 1.940 T eng Kærsholm Enge, afvanding og åregulering, Viborg (HS) - gennemført 5,93 0,000 61 0 0 Nørre Vosborg Inddigning og kunstig afvanding Ringkøbing HS 1.940 T eng Nørre Vosborg, (HS) - gennemført 199,76 0,000 62 0 0 Moseareal i Hads Herred Kultivering Århus 1.940 F mose Usikker, Randlev Ørting Mose?: Moseareal i Hads Herred, Århus, kultivering -henvist til Grfb.lov 317,90 0,000 63 1.405 0 Letten (mellem Bogø og Møn) Inddæmning Præstø 1.940 F vig 63 (1940): Indæmning og udtørring, stillet i bero.
Recommended publications
  • Vurdering Af Forstyrrelsestrusler I Natura 2000-Områderne

    Vurdering Af Forstyrrelsestrusler I Natura 2000-Områderne

    VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 Ole Roland Therkildsen Signe May Andersen Preben Clausen Thomas Bregnballe Karsten Laursen Jonas Teilmann Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Titel: Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forfattere: Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: Januar 2013 Redaktion afsluttet: December 2012 Faglig kommentering: Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen og Anders Galatius Jørgensen Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J. 2013. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 http://www.dmu.dk/Pub/SR52.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: NATURA 2000-planernes indsatsprogram indeholder retningslinjer, hvorefter statslige myndigheder er forpligtet til at følge direkte op på NATURA 2000-planen i form af bekendtgørelser og lignende uden forudgående handleplanlægning. Naturstyrelsen skal som ansvarlig myndighed følge op på NATURA 2000-planerne i form af reservatbekendtgørelser, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre fugle- og pattedyrarter på udpegningsgrundlaget mod forstyrrelser fra færdsel og jagt.
  • Danmarks Ynglende Strandfugle. Faunistiske Undersøgelser

    Danmarks Ynglende Strandfugle. Faunistiske Undersøgelser

    DANMARKS YNGLENDE STRANDFUGLE. FAUNISTISKE UNDERSØGELSER. BERETNING OM EN REJSE I FARVANDENE SYD FOR FYN I 19071. AF R. JUL. OLSEN. Danmarks Ønatur, dets lunefuldt slyngede Kystlinjer med de utallige Smaaøer og Holme i Fjordene og Havet giver gode Livsbetingelser, Ynglepladser og Føde for Strandfugle; det er derfor naturligt, at disse saavel i Arts- som i Individantal udgør en meget betydelig Del af Danmarks Fuglefauna. Ved man end nøje Besked me~, hvilke Arter der regelmæs• sigt yngler i Danmark, er dog Almenkendskaben om deres Ud­ bredelse og Hyppighed i de forskellige Dele af Landet kun mangelfuld og væsentlig indskrænket til, hvad der findes derom i de ret faa eksisterende Lokalfaunaer. Efter at jeg gennem en længere Aarrække havde besøgt et ikke ubetydeligt Antal Smaaøer og Holme rundt om i Danmark og derved var bleven opmærksom paa, hvorledes adskillige Arter Strandfugle tilsyneladende er ganske uberegnelige i Valg af Ynglepladser og derved faar en meget uensartet pletvis Udbre­ delse, fattede jeg, tilskyndet af Hr. Viceinspektor Winge, i Efter­ aaret 1906 den Beslutning, saafremt fornøden Støtte kunde op­ naas, at foretage en systematisk Undersøgelse af Smaaøerne og Holmene i de danske Farvande og udarbejde Oversigter over, hvilke Fugle, der fandtes ynglende paa dem. Ved Hr. Professor Hector Jungersens Hjælp blev Midler til Undersøgelsernes Paabegyndelse anvist af Carlsbergfondet, og til Genstand for den første Undersøgelse valgtes de i ornithologisk Henseende ret ubekendte Smaaøer og Holme Syd for Fyn. 1 Offentliggørelsen her i Tidsskriftet sker ved Velvilje fra Universitetets Zoologiske Museum, hvorfor Dansk ornithologisk Forening bringer Museet sin Tak. - Manuskriptet indeholder talrige Kort og Fotografier fra de besøgte Egne, som ikke er gengivne her.
  • Ynglebestanden Af Splitterne I Danmark 1993-2005

    Ynglebestanden Af Splitterne I Danmark 1993-2005

    Ynglebestanden af Splitterne i Danmark 1993-2005 Med bemærkninger om historisk udvikling, trusler og anbefalinger til en forvaltning af be- standen JENS GREGERSEN (With a summary in English: The breeding population of Sandwich Tern in Denmark, 1993-2005) Indledning tagne og de Britiske Øer mod nordøst gennem Bel- Splitternen Sterna sandvicensis er er en relativt gien, Holland, Nordvesttyskland og Danmark til stor terne, der overalt i udbredelsesområdet yngler Sverige og Estland. Bestanden gik stærkt tilbage i tætte kolonier i tilknytning til andre terne- eller i 1950erne, hovedsageligt på grund af miljøgifte mågearter. I Europa knytter den sig især til Hæt- (Hagemeijer & Blair 1997) – i Holland var der temåge Larus ridibundus, og tilstedeværelsen af således 35000 – 46000 par i 1930erne, men kun ynglende Hættemåger er oftest en betingelse for, 875 par i 1965. I dag er den hollandske bestand på at Splitternen vil yngle på en given lokalitet. For- 14500 par (Stienen 2006). En lignende udvikling holdet kan betragtes som en strategi for at reducere fandt sted i Danmark, hvor bestanden fra en anslå- prædationen på æg og unger gennem mågernes et størrelse på 10000 par i 1940erne var faldet til energiske forsvar af kolonien, selv om det har sin et minimum på 2500 par i 1965 (Ferdinand 1980). pris: Hættemågerne kleptoparasiterer i udstrakt I 1973 opgjorde den daværende ternegruppe Split- grad ternerne (Stienen 2006). terne-bestanden til 4500 par (Mardal 1974), og i I Vestpalæarktis er Splitternen udbredt i det 1988 var der iflg. DOFs Måge- og ternegruppe nordvestlige Europa med 45000 – 50000 ynglepar 5700 par (Christensen 1990). I forbindelse med samt i Sortehavet med 22000 – 41000 ynglepar.
  • Somateria Mollissima 2000-2002

    Somateria Mollissima 2000-2002

    Status of the Danish breeding population of Eiders Somateria mollissima 2000-2002 Peter Lyngs (Med et dansk resumé: Status over den danske ynglebestand af Ederfugl Somateria mollissima 2000– 2002) Abstract A survey of the Danish population of Eider Somateria mollissima in 2000-2002 showed that numbers remained virtually unchanged compared with a similar survey during 1988-1993, at about 25 000 nesting females. Introduction Danish Eider population probably reflects a decline The Danish breeding population of Eider Soma- in the entire Baltic/Wadden Sea population since teria mollissima increased considerably during the mid 1990s (see Desholm et al. (2002), Kats the 20th century. Nationwide surveys suggest that (2007), and references therein). the population numbered some 1500 nesting fe- males around 1935 (Spärck 1936), 3500 around Material and methods 1960 (Paludan 1962), 7500 around 1970 (Joensen The Danish National Environmental Research 1973), 19000–20 000 around 1980 (Franzmann Institute organised a nationwide survey of nest- 1989) and 25 000 around 1990 (Lyngs 2000). ing Eiders during 2000–2002. The survey in- This paper presents a status of the breeding volved numerous local ornithologists and several population around 2000 and concludes that the govermental bodies (see Acknowledgements). population then numbered at least 25 000 nest- Most breeding sites were visited once during ing females, i.e. virtually the same number as in early May, where the number of nests/nesting 1990. Major differences between regions were females were counted. In Vadehavet (the Wad- evident in the population trends between 1990 and den Sea), however, adult males near the breeding 2000. In addition the general development of the sites were counted in late April – early May, and Dansk Orn.
  • En Metaanalyse Af Danske Ø-Floraer Med Særlig Fokus På Artsdiversitetsmønstre

    En Metaanalyse Af Danske Ø-Floraer Med Særlig Fokus På Artsdiversitetsmønstre

    En metaanalyse af danske ø-floraer med særlig fokus på artsdiversitetsmønstre Specialerapport udarbejdet af Julie Birk Christiansen (20061893) Juni 2013 Vejleder Anders Barfod, Økoinformatik og Biodiversitet, Biologisk Institut, Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse Abstract 4 Introduktion 5 Ø-biogeografi 5 Skala i ø-biogeografiske undersøgelse 8 Øer i Danmark (historie og anvendelse) 8 Metode 10 Data bearbejdning 10 Arter 10 Øer 11 Sekundære beskrivende parametre 13 Dataanalyse 15 Mål for similaritet 15 Mantel test 15 Numeriske analyser, ordinations- og klassifikationsmetoder 16 Non metrisk multidimensionel skalering (NMS) 16 Principal koordinat analyse (PCoA) 17 Resultater 18 Generelle tendenser 18 Plantearternes fordeling 18 Geografisk placering 19 Andre beskrivende parametre 20 Isolation 20 Tendenser 21 Korrelationer 21 Sammenhængen artsantal-areal 22 1 Multivariate analyser: Ordinationer af variationen i artssammensætningen 23 Non metrisk multidimensionel skalering(NMS) 23 Principal koordinat analyse (PCoA) 30 Disskussion 32 Plantearternes fordeling 32 Geografisk placering 32 Forholdet mellem Artsantal og isolation 33 De sekundære parametre 33 Sammenhængen artsantal-areal 35 Modelparametre 36 Ordination 37 Variationen i artssammensætningen 38 De behandlede danske øer i øbiogeografisk perspektiv 41 Datasættets begrænsninger og muligheder 42 Konklusion 44 Referencer 45 Appendiks 50 Figur A1. Kort over alle 78 øer 50 Non metrisk multidimensionel skalering(NMS) 51 Principal koordinat analyse (PCoA) 57 Tabel A6 Bemærkninger til øerne. 63 Tabel A8 Sekundære parametre for samtlige øer. 66 Tabel A9 Gennemsnitlige værdier af sekundære parametre for grupperne. 69 Tabel 10 Korrelationstabel alle 78 øer. 70 Tabel A11 Korrelationstabel for ferskvandsøerne. 71 Tabel A12 Korrelationstabel for saltvandsøerne. 72 2 Titel: En metaanalyse af danske ø-floraer med særlig fokus på artsdiversitetsmønstre Engelsk titel: A meta-analysis of Danish island floras with special focus on species diversity patterns Tak til: Anders Barfod for vejledning.
  • Øerne Omkring Fyn

    Øerne Omkring Fyn

    ØERNE OMKRING FYN f':x4 ) t4 - a -t FREDNINGSSTYRELSEN . 1977 Øerne omkring Fyn En beskrivelse af 85 fynske småøers naturforhold FREDNINGSSTYRELSEN . 1977 I I Redøktionen: Niels Andersen Bent Staugaard Nielsen Henning Rasmussen Fotografier: Niels Andersdn Aksel Hansen Bent Staugaard Nielsen Henning Rasmussen Tegninger: Peter Klokker Lay-out: r IngalillJohansen Sats, repro og tryk: Dyva Bogtryk aps Geodætisk Instituts kort er reproduceret i henhold til tilladelse (A400176) 't -l, i )l :l i I I I \l§ i'l 1 +-J BEMÆRK Alt materiale til denne rapport er afgivet af oplyserne under den forud- sætning, at det bruges i bestræbelserne for bevaielse af de fynske øer med deres fugleliv, msn elligevel skal det pointeres, at vi betragter det som en selvfølge, at ingen af oplysningeme i rapporten bliver misbnrgt til indsanrling af fugle, deres æg eller forstyrrelse på levestederne. INDHOLD FORORD 5 Nyland 48 Græsholm ved Bredholm 48 INDLEDNING 7 Buddiken 49 DELTAGERLISTE 9 Bredholm 49 Grensholm 50 WRDERING AF MATERIALET 9 Strynø 5l KLASSIFIKATION l0 Strynø Kalv . 5t Bondeholm 51 FORANDRINGER OG TRUSLER 11 Vogterholm 52 REGLER FOR OPTÆLLINGEN t4 Dejrø . 52 Optællingsskema . 15 LiTeø . 52 Halmø 53 BESKRIVELSE AF DE ENKELTE ØER t7 Langholm 54 ØERNE I LILLEBÆLT t9 Langholmshoved 54 Fær.ø . 2I Lindholm 54 Fænø Kalv 22 En ny holm ved Storeholm 55 Brandsø 22 Storeholm 55 Baagø . 22 ØERNE I LINDELSE NOR 57 Eghokn 25 Asholm 58 Bastholm 25 Kueholm 58 Småholmene 25 Bukø 58 Torø 26 Eskildsø 58 ØERNE I HELNÆSBUGTEN 27 Kværnen 59 Fiskerholm 29 VRESEN I STOREBÆLT 60 Illumø 29 Horsehoved 29 ROMSØ I STOREBÆLT 6I Yigø .
  • Statistisk Årbog 1957

    Statistisk Årbog 1957

    i TABEL I. Danmarks kystlinie, areal og befolkningstæthed. Coast-line, area and density of population. Kystlinie 19061 Areal 1/,, 1957 Befoiknings- Folketal coast-line area r. km- Geografiske 1 1955 9 5 km mil mil population density per geographie geographie sq. km. miles sq. miles Københavns kommune borough ............... 67,8 9,14 83,02 361 162,7 Frederiksberg » » ............... - - 8,70 1 778 Københavns amtsrådskreds county ............. 183,1 24,68 493,45 227 Roskilde » »............. 142,4 19,20 690,53 223 Frederiksborg amt » ............. 279,3 37,63 1343,71 889 Holbæk » » ............. 528,9 71,27 1752,06 Sorø2 » » ............. 211,9 28,55 1478,22 639 Præstø » » ............. 485,1 65,38 1 692,59 919 De sjæll. amter med Kbhvn. og Frb. Zealand.. 1898,5 255,85 7542,28 893 163 Bornholm .................................. 158,3 21,34 587,55 632 Lolland-Falster ............................. 620,2 83,57 1797,70 870 Svendborg amt county .................. 633,6 85,39 1666,66 365 Odense amtsrådskreds».................. 292,0 39,35 1 148,gi 213 Assens » » .................. 211,6 28,52 666,68 005 De fynske amter Funen ...................... 1137,2 153,26 3482,25 Øerne the islands ............................ 3814,2 514,02 13 409>78 2480 248 Vejle amt county ...................... 207,5 27,95 2 347,99 885 Skanderborg » » ...................... 63,8 8,57 1719,26 Århus » » ...................... 104,9 14,12 804,39 409 Randers » » ...................... 458,6 61,76 2465,83 Østlige Jylland Eastern ,7utland ............... 834,8 112,40 7337,47 Ålborgamt county ......................... 2914,12 885 Hjørring» »......................... 574,6 77,43 2865,42 233 Thisted » » ......................... 527,4 71,08 1 773,58 703 Nordlige Jylland Northern ,sutland ............
  • Hver Ø – Sin Charme

    Hver Ø – Sin Charme

    Geografisk Orientering Tema: Danske småøer Tidsskrift for Geografforbundet April 2009 · 39. årgang · Nr. 2 Geografisk Orientering Indhold Geografforbundets medlemsblad Medlemskontingent for 2008-2009: Almindeligt medlemskab: 275 kr. *Velkommen til de danske småøer! ....................................... 68 Familie (par): 350 kr. Studerende 125 kr. Claus Jensen Institutioner, skoler: 450 kr. *Naturen på danske småøer ................................................... 74 Henvendelse om medlemskab/abonnement m.v.: Geografforlaget, Filosofgangen 24, 5000 Odense C Poul Henrik Harritz 63 44 16 83, Fax 63 44 16 97 e-mail: [email protected] *Danske øers dannelse og landskab ....................................... 81 Hjemmeside: www.geografforbundet.dk Henrik Nørregaard Redaktion Ansvarshavende redaktør og annoncetegning: Månedens link......................................................................... 87 Mette Starch Truelsen, 49 21 60 21 P. W. Tegners Vej 91, 3070 Snekkersten *Øproblemer i Danmark ......................................................... 88 e-mail: [email protected] Niels Ulrik Kampmann Hansen Anmelderredaktør: Maja Enghave Kristensen, 35 26 12 37 *Fur mellem fortid og fremtid ............................................. 100 Gamlevældevej 42, 3760 Gudhjem John Brinch Bertelsen Søren Pilgaard Kristensen, 50 92 12 71 Henning Strand, 33 24 07 37 Leif Tang Lassen, 48 30 00 95 *Hvor kan man læse om de danske øer? .............................. 110 Anne Dorte Hjernø (gym.), 44 99 65 21 Niels Ulrik Kampmann Hansen
  • CHART STORIES (Lightboxtekst) the Ships Were Not Only Built for the Local Population, but Also for the Merchants and Shippers of Nearby Faaborg

    CHART STORIES (Lightboxtekst) the Ships Were Not Only Built for the Local Population, but Also for the Merchants and Shippers of Nearby Faaborg

    CHART STORIES (lightboxtekst) The ships were not only built for the local population, but also for the merchants and shippers of nearby Faaborg. All the ships were Illum, Horsehoved and Vigø built by eye; i.e. without the use of drawings and directly on the A partly submerged continuous ridge starts at Helnæs, traverses beach. The small community grew gradually, and one shipbuilder the islands of Illum and Vigø, before ending west of Faldsled at followed the other. In the mid-19th century, the town flourished. Bjerghammer – as shown on the chart. In some places, the ridge Towards the end of the century, however, the number of vessels breaks the surface; it reaches a height of 9 metres on Illum and 15 hailing from Faldsled decreased. Steamships and, later on, diesel- metres on Vigø. Between those two islands, is the small islet of powered ships eventually took over the trade, as they were less Horsehoved, which barely reaches above sea level. Both Illum and dependent on weather, particularly on wind. This development was Vigø have been inhabited for a very long time. Each of the three also fuelled by the emergence of railroads that managed to deliver islands was copyhold belonging to Hvedholm Gods (Hvedholm goods and passengers on time. Manor) until 1870, when they were sold to the copyholder. Illum and Vigø were used for traditional farming. Bøjden Harbour Because of the short distance to the town of Fynshav on Als, From the sea, one gazes in amazement upon the beautiful building Bøjden has long served as a ferry station.
  • Basisanalyse 2022-27

    Basisanalyse 2022-27

    ++++++++++++++++++++++++++++++ Basisanalyse 2022-27 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Miljøstyrelsen Fyn Forsidefoto: Monnet er Fyns største strandeng Fotograf: Jonas Hansen ISBN: 978-87-7038-866-5 Baggrundskort: © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 2 Basisanalyse 2022-27 Indhold 1. Natura 2000-basisanalyse (planperiode 2022-2027).......................................................... 4 1.1 Basisanalysens indhold ............................................................................................... 4 1.2 Natura 2000-planprocessen ......................................................................................... 5 1.3 Udpegningsgrundlag.................................................................................................... 5 1.4 Naturtilstandssystem ................................................................................................... 5 1.5 Datagrundlaget ............................................................................................................ 7 1.5.1 Særligt om arter ............................................................................................. 8 1.6 Foreløbig vurdering af områdets trusler ........................................................................ 9 2. Sydfynske Øhav ...............................................................................................................10 2.1 Områdebeskrivelse .....................................................................................................11 2.2 Udpegningsgrundlag for Natura
  • Welche Teile Ihr Besser Im Tresor Aufbewahrt

    Welche Teile Ihr Besser Im Tresor Aufbewahrt

    Welche Teile Ihr besser im Tresor aufbewahrt... Post by “Insulaner” of Nov 26th 2020, 6:47 pm Hallo zusammen, nachdem ich mal wieder versucht habe die Ölwannenschraube verkehrt herum aufzumachen (irgendwie raffe ich die Drehrichtung nicht wenn die Schraube hinter der Wanne angeordnet ist und ich von vorne schraube ) und diesmal den Kopf endgültig in einen Zustand versetzt habe der eine Teilnahme beim Pfingsttreffen in Ornbau mit verschärften Eingangskontrollen definitiv ausschließen würde habe ich mich für den Neukauf entschieden. Dabei bin ich auf interessante "Black Friday" (was auch immer das sein soll) Angebote mit kräftigem Rabatt gestoßen: auch Dichtringe sind mit dem gleichen Preisnachlass zu haben: https://forum.mercedesclub.de/index.php?thread/22127-welche-teile-ihr-besser-im-tresor-aufbewahrt/ 1 Als erste Aktion habe ich sofort meine Kiste mit Kupferdichtringen aus der Garage in das Bankschließfach verlagert. Für die Ölablassschraube werde ich wohl eine Hypothek aufs Haus aufnehmen; mal sehen was der Bankmanager morgen sagt. Viele Grüße, Hagen . Post by “HaWa” of Nov 26th 2020, 6:58 pm Hallo Hagen, welche Ölwanne hat eine 16er Ablassschraube. Ich kenne da nur 12, 14 und die Grossen. Km Hydraulikbedarf solltest du bezahlbar fündig werden. Gruß HaWA https://forum.mercedesclub.de/index.php?thread/22127-welche-teile-ihr-besser-im-tresor-aufbewahrt/ 2 Post by “SimonW” of Nov 26th 2020, 9:24 pm Hallo Hagen, ich vermute mal, es handelt sich um einen 100er Pack - siehe Gewicht 380 g ... Gruß Simon Post by “Wuff_6.3” of Nov 27th 2020, 12:14 am Ach Hagen, du hast nur 30% Rabatt. Andere Websites bieten lukrative 39%: Post by “Insulaner” of Nov 27th 2020, 8:10 am https://forum.mercedesclub.de/index.php?thread/22127-welche-teile-ihr-besser-im-tresor-aufbewahrt/ 3 Hallo zusammen, HaWa: die Ölwanne in Frage hat M12; bei Eingabe des Autotyps auf dieser Webseite kamen dann diese Vorschläge.
  • Guidede Ture I Juni, Juli Og August 2021 Visitnordfyn Juni

    Guidede Ture I Juni, Juli Og August 2021 Visitnordfyn Juni

    VisitNordfyn Guidede ture i juni, juli og august 2021 VisitNordfyn Juni 9. juni 11. juni 13. juni 13. juni Havkajaktur til Æbelø Guidet travetur mellem Åbent hus i Tærskelade Solnedgangstur til Æbelø kl. 10-16 naturperler på Flyvesandet på Gyldensteen Strand kl. 18-21 kl 14-16 kl. 13-15 13. juni 15. juni 15. juni 16. juni Gyldensteen Parkvandring Havkajaktur ved Båring Vig SUP-tur i Bogense Marina Havkajaktur til Æbelø kl. 15-16.30 kl. 10-12.30 kl. 19-21 kl. 10-16 18. juni 20. juni 20. juni 22. juni Åbent hus i Tærskelade Vigelsø på egen hånd Solnedgangstur til Æbelø på Gyldensteen Strand kl. 10-13 Havkajaktur ved Båring Vig kl. 18-21 kl. 13-15 kl. 10-12.30 23. juni 23. juni 25. juni 27. juni SUP-tur i Bogense Marina Havkajaktur til Æbelø Solnedgangstur til Æbelø Gyldensteen Parkvandring kl. 19-21 kl. 10-16 kl. 18-21 kl. 15-16.30 27. juni 27. juni 27. juni 27. juni Guidet vandretur Åbent hus i Tærskelade Guidet cykeltur med hekse Besøg Vigelsø med guide fra havdige til på Gyldensteen Strand havørne og historier kl. 11-15 middelalderlandsby kl. 13-15 kl. 10-14.15 kl. 10-13 29. juni 29. juni 29. juni 29. juni Guidet cykeltur til Gyldensteen Strand og Guidet ridetur Havkajaktur ved Båring Vig SUP-tur i Bogense Marina Harridslevgaard ved Bogense kl. 10-12.30 kl. 19-21 kl. 10-14 kl. 10-11.30 30. juni 30. juni Havkajaktur til Æbelø Guidet tur ved Klintebjerg kl. 10-16 kl.