Hver Ø – Sin Charme

Geografisk Orientering Tema: Danske småøer

Tidsskrift for Geografforbundet April 2009 · 39. årgang · Nr. 2 Geografisk Orientering Indhold Geografforbundets medlemsblad

Medlemskontingent for 2008-2009: Almindeligt medlemskab: 275 kr. *Velkommen til de danske småøer!...... 68 Familie (par): 350 kr. Studerende 125 kr. Claus Jensen Institutioner, skoler: 450 kr. *Naturen på danske småøer...... 74 Henvendelse om medlemskab/abonnement m.v.: Geografforlaget, Filosofgangen 24, 5000 Odense C Poul Henrik Harritz 63 44 16 83, Fax 63 44 16 97 e-mail: [email protected] *Danske øers dannelse og landskab...... 81 Hjemmeside: www.geografforbundet.dk Henrik Nørregaard Redaktion Ansvarshavende redaktør og annoncetegning: Månedens link...... 87 Mette Starch Truelsen, 49 21 60 21 P. W. Tegners Vej 91, 3070 Snekkersten *Øproblemer i Danmark...... 88 e-mail: [email protected] Niels Ulrik Kampmann Hansen Anmelderredaktør: Maja Enghave Kristensen, 35 26 12 37 *Fur mellem fortid og fremtid...... 100 Gamlevældevej 42, 3760 Gudhjem John Brinch Bertelsen Søren Pilgaard Kristensen, 50 92 12 71 Henning Strand, 33 24 07 37 Leif Tang Lassen, 48 30 00 95 *Hvor kan man læse om de danske øer?...... 110 Anne Dorte Hjernø (gym.), 44 99 65 21 Niels Ulrik Kampmann Hansen Helle Askgaard, 35 83 69 67 Deadline er den 1. i ulige måneder. *På ekskursion til en ø...... 116 GO udkommer midt i årets lige måneder.

Niels Ulrik Kampmann Hansen Formand for GLFG: Birgit Sandermann Justesen, *Hver ø – sin charme. Kollelevbakken 4, 2830 Virum, 86 65 90 36 e-mail: [email protected] Beretninger fra Mandø, Saltholm, Ertholmene og Lyø...... 118 Geografforbundets Styrelse Aase og Jørgen Brandt Formand: Bo Hildebrandt Rønne Allé 4, 4300 Holbæk, 59 43 91 43 Dansk Naturvidenskabsfestival 2009...... 124 e-mail: [email protected] Fysik/Kemi-olympiade på Blaagaard Seminarium...... 125 Næstformand: Erik Sjerslev Rasmussen, 86 84 50 58 Nicolai Nyströmer Kasserer: Per Watt Boolsen, Lindegårdsvej 13 C, 3520 Farum, 44 95 41 57 Gnisten i livet...... 127 Giro (kontingent): 3178048 Emilie Scheibel Kursusudvalg: Formand: Frede Sørensen, 98 84 34 96 Naturvidenskabelig energi...... 129 e-mail: [email protected] Lise Rosenberg, 43 64 13 19 / 22 39 77 77 Hanne Kenneth Tom Lauridsen, 38 28 01 97 Peter Aaen, 98 34 14 34 Geografweekend 2009...... 132 Nikolaj Charless Bunniss, 53 53 93 35 Allan Andreasen Kortrum (gym.), 86 62 30 60 Fra fagudvalget: Nationale test og Fælles Mål II...... 134 Hanne Døcker (gym.), 47 31 23 31 Erik Sjerslev Rasmussen Fagudvalg: Formand: Henning Lehmann, 38 71 26 40 Fra Gymnasielærerforeningen...... 136 e-mail: [email protected] Ditte Pagaard, 24 62 90 99 Jeanne Christina Grage, 45 86 87 37 GeoCase...... 137 Trine Dalgaard Frølich, 97 71 17 73 Ronja Egsmose Erik Sjerslev Rasmussen, 86 84 50 58 Dominique Otoul (gym.) 33 24 45 48 Anders Teglgaard Kjær (gym.) 97 52 35 99 Eksperimentiel vidensbank i naturgeografi...... 138 Niels Bauer (gym.), 22 35 57 74 Allan Kortnum, Birgit Mørk Iversen og Helge Lien Forlagsbestyrelse: Formand: Per Nordby Jensen, 64 78 19 98 Anmeldelser...... 142 e-mail: [email protected] Bo Hildebrandt, 59 43 91 43 Annette Knudsen, 86 85 45 66 Pernille Jørgensen, 54 16 62 10 Temaartikler er markeret med * Dorte Nørregaard Madsen (gym.) 62 61 52 14 Jørn Asmussen, 64 84 24 08 Per Watt Boolsen, 44 95 41 57

Regional kontaktperson: Lise Rosenberg, 43 64 13 19 / 22 39 77 77 e-mail: [email protected]

© Geografisk Orientering (GO) Forside: Udsigt fra Sejerø Fyr. Foto: Mette Starch Truelsen. Ikke-kommerciel udnyttelse tilladt med kildeangivelse Layout og ombrydning: Ivan Jacobsen, 74 73 86 37 Bagside: Turistsæson på Frederiksø. Foto: Ivan Jacobsen. Tryk: BB Offset. Oplag: 4300 ISSN 0105-4848

66 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 April 2009

Danske småøer

Er der noget som et besøg på en lille dansk ø, hvor himlen er stor, historiens vingesus kan aflæses i bygninger og landskab og naturen er allesteds nær- værende? Langs de mange kilometer af strande kan landskabets dannelse aflæses i krumodder, klinter og strandenge, foreningslivet er synligt, og det er let at falde i snak med den lokale befolkning.

Dette nummer af Geografisk Orientering handler om alt den megen geografi, der kan opleves ved at besøge de danske øer. Ved at studere øernes udvikling fra fisker- og bondesamfund over industrialiseringen og ind i det nye årtu- sinde opstår mange spændende problemstillinger, som man kan gribe fat i. Sammenslutningen af Danske Småøer introducerer hertil i en artikel. Øernes landskab og natur belyses herefter i to artikler.

Befolkningsstatistikkerne fra hver enkelt ø kan sige noget om udviklingen fra slutningen af 1700-tallet og til i dag. En artikel om øproblematikker vil præsentere dette unikke talmateriale, som vi håber vil give inspiration til undervisningen. Konkret belyses udviklingen på Fur i en artikel, men alle de andre øer kan fortælle hver deres udviklingshistorie.

Der er forslag til indholdet af ekskursioner til de små øer samt en øbibliografi. Nogle beretninger fra besøg på småøerne opfordrer til at blive ”øhopper”. Er det noget for dig, kunne du jo starte med at tilmelde dig Geografforbundets regionale øture til Romsø og Livø, som er omtalt inde i bladet.

Mette Starch Truelsen og Helle Askgaard

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 67 Velkommen til de danske småøer!

Af Claus Jensen

Danmark er et tætbefolket land. Især hvis vi sammenligner os med vores skandinaviske naboer. Danmark består også af godt 400 øer, hvoraf de 86 er beboede. I den statistik indgår såvel Sjælland, Fyn, Lolland, Falster og såmænd også Slotsholmen, hvor Folketin- get har til huse. Men spredt ud over Danmarkskortet ligger også 27 små øsamfund, som ikke er forbundet med broer eller dæmninger. Små helårssamfund der har fundet sammen i Sammenslutningen af Danske Småøer for at kæmpe for deres egen eksistens.

Truslen om affolkning blev det mere og mere alminde- skoler, mv. Uden disse funktioner Det er godt 100 år siden de små ligt for en bredere del af ungdom- kunne ølivet føles endnu mere øer havde deres storhedstid. En men at uddanne sig, og derfor uattraktivt, og en negativ befolk- tid, hvor man levede af landbrug, søge til skoler og læreanstalter i ningsmæssig spiral var i gang. handel, håndværk, fiskeri eller byerne; det blev stadig sværere søfart. Gamle øboere kan stadig for de små landbrug at klare sig i Øboere organiserer sig huske en tid, hvor selv de mind- erhvervets strukturudvikling, og I 1973 udgav Miljøministeriet et ste øer havde skoler, og hvor der landbrugets mekanisering over- notat, som øboerne hurtigt døbte ofte var flere købmænd, bagere, flødiggjorde arbejdskraft; væk- ”Det sorte notat”; et notat, hvor skomagere, skræddere, smede og sten i industrien skabte jobs langt embedsmænd forudså øernes andet håndværk. Hvor øsamfun- fra øerne. Endelig skal man nok snarlige død. Det blev betragtet det i langt højere grad end i dag ikke undervurdere den urbane som uundgåeligt, at øer under var rammen om en tilværelse fra livsstils tiltrækningskraft. På øer 500 beboere ville affolkes helt. fødsel til død. Men i tiden efter med i forvejen relativt små be- Øernes livsline, færgen, havde 2. Verdenskrig satte affolknin- folkninger er det klart, at massiv stadig sværere ved at klare sig på gen af de små øer ind, især op fraflytning mærkes ekstra hårdt. almindelige forretningsvilkår, gennem 1960’erne (se tabel 1). Det fjernede grundlaget for øer- fordi oliekrisen og sømænde- Det samme er sket i mange an- nes købmænd, håndværkere, nes lønudvikling mangedoblede dre landdistrikter end lige øerne. Og der er ikke noget mærkeligt i den demografiske udvikling. Op gennem 1960’erne og 1970’erne Færgen er ubetinget øernes livsline. Uden en betydelig offentlig finansiering af driften, så ville øsamfundene hurtigt uddø. Foto: Finn Rantzau.

68 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 driftsomkostningerne. Uden en For Moder Natur har ikke indret- tyvende minut i dagtimerne. El- færge, så var det åbenlyst, at pro- tet tidevandet, så det følger en ler Orø med 890 beboere, der med fetien om øernes død hurtigt vil- fast fartplan. Selvom øerne har en af sine to færgeforbindelser le blive til virkelighed. Den korte mange fællestræk, så er der også kun har ca. 60 km til Rådhusplad- historie er, at en række ildsjæle fra store forskelle. sen i København, og så Birkholm øerne med opbakning fra sympa- med 10 beboere, der er forbundet tisører i 1974 dannede Sammen- Det er klart, at det er anderledes at med Ærø via en daglig postbåd. slutningen af Danske Småøer. være en af Anholts 164 beboere, Så livsbetingelserne er forskelli- Det er en interesseorganisation der har godt tre timers sejlads til ge. På trods af forskellighederne, for øernes beboerforeninger, der fastlandet, og ikke engang hver så er mange af problematikkerne har som mål at bevare og udvikle dag, og så være en af Venø’s 201 fælles. Når øboere mødes, så er de små øsamfund. Det er klart, beboere, hvor færgen tager turen det som regel emner som færge, at i organisationens unge år, der til fastlandet på to minutter hver skoleadgang, hjemmehjælp, og stod og faldt den med enkeltper- bosætningsstrategier, som alle soners store frivillige arbejde. kan samles om. Men man var også velsignet med politikernes lydhørhed, og i 1975 Befolkningsudviklingen på blev den første færgestøtteord- øerne ning vedtaget i folketinget. Siden Som det fremgår af tabel 1 over er den revideret flere gange, og befolkningsudviklingen på de færgestøtten har været en af for- små øer, så er antallet af øboere, udsætningerne for at der stadig i samlet set, halveret siden år 1930. dag er levende helårssamfund på Og at affolkningen især tog fart i øerne. Siden er der kommet flere 1960’erne. Det ser også ud til, at støtteordninger til såsom østøtte affolkningen er bremset i fart fra til landmænd, støtte til øprojek- 1980’erne. Måske er det et udtryk ter og støtte til Sammenslutnin- for, at de politiske tiltag for støtte gen af Danske Småøer. Fra 2001 Sammenslutningen til de små øsamfund har haft en blev der indført gratis person- af Danske Småøer effekt? Men nu skal man også transport for fastboende på øer- Sammenslutningen af være opmærksom på, at statistik ne. Men et ligeså vigtigt element Danske Småøer er interes- kan bruges og misbruges på man- i Sammenslutningen af Danske seorganisation for 27 danske ge måder. Især, når der er tale om Småøers arbejde, som at lobbye småøer. Øerne fordeler sig på så små størrelser som småøer. Det for at forbedre øboernes vilkår, 19 kommuner og i 4 regio- er vigtigt at kigge ind i tallene; har været at skabe rammerne for ner. Medlemsøerne er Aarø, at kigge på de enkelte øer, for at øboere kan mødes, erfarings- Agersø, Anholt, Askø (og Lil- der er store lokale forskellighe- udveksle og inspirere hinanden. leø), Avernakø, Baagø, Barsø, der, hvad angår befolkningsud- Det er der gennem tiden både Birkholm, Bjørnø, Drejø, vikling. Fx så var Orø i voldsom kommet gode projekter ud af og Egholm, Endelave, Fejø, vækst omkring årtusindeskiftet, venskaber på tværs af øer. Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, kulminerende med 1012 beboere Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, i år 2001, flere end nogen sinde Øernes fællestræk og for- Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, før. Fejø havde også et vist held skelligheder Tunø og Venø. i perioden 2003-2006 med at til- De 27 øer, der i dag er medlem Organisationens overordne- trække nye beboere via aktivt bo- af Sammenslutningen af Danske de målsætning er at bevare sætningsarbejde, hvor det nær- Småøer, har alle det til fælles, at og udvikle helårssamfun- mest blev fremstillet som trendy de ikke er selvstændige kommu- dene på øerne. Sammen med at bosætte sig på en småø. Siden ner, at de havde mellem 20 og øorganisationer fra 8 andre har befolkningstallet på de to 1200 beboere, da de blev med- lande i Europa har man også øer dog været vigende, og lige- lemmer og endelig, at de ikke stiftet en europæisk organi- som de påvirkede den samlede er bro- eller landfaste. Mandø i sation, ESIN. Der udgives et befolkningsstatistik positivt i de Vadehavet er dog lidt anderle- medlemsblad, Øposten, der gode år, så har de sidste års tilba- des, da øen ikke er forbundet til udkommer 6 gange om året. gegang i de to øers befolkninger fastlandet med en færge, men af Sammenslutningen af Dan- selvfølgelig også en effekt på det en låningsvej, der er farbar, når ske Småøer har sekretariat på samlede befolkningstal. Der er det er lavvande. Men det gør nu Strynø i det sydfynske øhav. sikkert mange forklaringer på, ikke livet som Mandøbo lettere. www.danske-smaaoer.dk hvorfor befolkningstallet efter

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 69 Småøernes befolkning 2008 De danske småøer har 5.059 beboere sidste år. 11 øer har fremgang, 12 øer Tunø havde 121 beboere, har så mange pr. 1. januar, 2008, iflg. Danmarks har tilbagegang, mens 4 øer holder valgt en tilværelse på den østjyske ø. Statistik. En lille nedgang siden år skansen. Mest bemærkelsesværdig er Og når man tænker på, at Tunø kun har 2007. Der er dog en pæn håndfuld øer, nok Tunø, der stille og roligt fortsæt- to færgeafgange om dagen, ja, nogen der har haft en lille fremgang siden ter sin vækst. Ikke siden 1981, hvor ugedage endda kun én, så er det impo-

Befolkningstal 1930-2008

Agersø Anholt Askø Avernakø Barsø Birkholm Bjørnø Baagø Drejø Egholm 1930 404 415 224 338 73 68 64 220 318 145 1940 380 220 212 338 61 61 75 210 293 135 1950 371 231 193 296 58 52 60 186 268 115 1960 340 239 163 272 55 57 40 137 246 77 1970 286 191 106 192 45 39 47 97 159 62 1980 253 146 107 151 28 16 49 73 132 59 1990 257 166 71 96 22 7 32 39 102 57 2000 247 164 73 115 26 9 40 32 81 50 2001 255 171 69 117 22 9 36 30 78 52 2002 251 166 72 123 24 9 39 35 69 53 2003 255 157 71 121 25 8 33 35 72 52 2004 257 165 70 119 25 8 33 39 76 59 2005 240 161 69 113 25 7 43 36 74 50 2006 247 167 67 110 26 10 39 34 69 48 2007 231 164 61 110 26 8 36 32 62 53 2008 233 164 53 111 23 10 36 36 71 55 Endelave Fejø Femø Fur Hjarnø Hjortø Lyø Mandø Nekselø Omø 1930 596 1240 635 1556 197 56 375 176 50 300 1940 515 1238 614 1440 179 46 351 163 46 297 1950 466 1331 590 1446 193 32 314 174 42 300 1960 403 1103 508 1473 170 30 280 159 45 246 1970 265 883 377 1294 120 29 198 128 28 219 1980 208 735 305 1139 129 14 182 97 22 196 1990 171 654 224 1032 133 15 144 81 19 172 2000 163 616 182 949 110 17 132 69 22 159 2001 166 601 172 949 121 14 141 64 22 171 2002 173 591 164 945 114 14 148 62 26 177 2003 177 625 156 939 119 14 144 60 24 193 2004 172 639 149 914 111 14 150 59 25 194 2005 171 622 154 904 108 13 138 59 24 190 2006 177 619 144 912 103 13 130 56 26 187 2007 174 565 144 900 105 12 120 52 22 188 2008 174 563 150 872 106 12 116 46 21 177 Orø Sejerø Skarø Strynø Tunø Venø Aarø Samlet befolkningstal 1930 885 896 116 623 256 279 261 10.766 1940 833 849 123 555 224 210 306 9.974 1950 785 782 113 527 209 175 303 9.612 1960 673 664 91 428 166 164 278 8.509 1970 644 545 52 284 123 121 231 6.765 1980 650 491 43 243 119 129 217 5.933 1990 754 464 26 211 81 159 207 5.396 2000 1007 392 27 208 92 188 215 5.385 2001 1012 377 32 199 94 206 209 5.389 2002 989 375 35 203 97 198 200 5.352 2003 977 387 39 216 108 206 204 5.417 2004 950 406 31 193 112 212 196 5.380 2005 948 406 37 206 112 211 183 5.304 2006 937 403 36 218 115 211 180 5.284 2007 893 407 36 214 111 199 171 5.096 2008 890 397 40 216 119 201 167 5.059 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 1. Befolkningstal 1930-2008danske på de småøer 27 1. i Danmark. og Kilde:Tabel Danmarks Statistik. en opblomstring pludselig falder og ned. Det er klart, at i meget er det svært at tiltrække erhvervs- 18igen. Måske falmer drømmen om små befolkninger, så vil blot få aktive familier. Femø og Drejø er det gode øliv for nogle tilflyttere, dødsfald og fraflytninger give sig eksempler på sådanne øer. Mens og de flytter igen, eller måske kan udslag i statistikken og omvendt. relativt isolerede øer som Anholt også øer blive sølvbryllupskvar- De øer, der har det sværest, er og Tunø klarer sig godt, måske i terer, hvor befolkningstallet fal- klart øer med lang sejlafstand, og kraft af egen skole og et mere drif- der, når de unge flytter fra hjem- hvor anløbshavnen er langt fra tigt opland på fastlandet. met. Hvad angår de andre øer, så by og arbejdsmarked. Hvis øen går befolkningstallet jo også op samtidig ikke har nogen skole, så

70 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Befolkningssammensætning 2008 0-7 år 8-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-66 år +67 år Agersø 4,7 % 11,6% 3,0 % 6,9 % 16,3 % 32,2 % 25,3 % Anholt 6,7 % 11,0 % 1,8 % 3,0 % 18,3 % 41,5 % 17,7 % Askø 0 % 0 % 3,8 % 0 % 18,9 % 45,3 % 32,0 % Avernakø 3,6 % 13,5 % 0,9 % 1,8 % 18,9 % 34,3 % 27,0 % Baagø 5,6 % 5,6 % 0,0 % 2,7 % 13,9 % 38,9 % 33,3 % Barsø 13,0 % 13,0 % 4,4 % 4,4 % 17,4 % 39,1 % 8,7 % Birkholm 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 80,0 % 20,0 % Bjørnø 2,8 % 30,6 % 5,6 % 0,0% 22,2 % 19,4 % 19,4 % Drejø 1,4 % 0,0 % 1,4 % 2,8 % 8,5 % 62,0 % 23,9 % Egholm 5,5 % 16,3 % 10,9 % 7,3 % 20,0 % 27,3 % 12,7 % Endelave 4,0 % 11,5 % 4,6 % 3,4 % 12,1 % 40,8 % 23,6 % Fejø 5,9 % 8,9 % 1,9 % 3,4 % 17,0 % 36,6 % 26,3 % Femø 2,0 % 4,7 % 2,7 % 1,3 % 7,3 % 42,7 % 39,3 % Fur 6,2 % 13,4 % 4,7 % 4,0 % 18,7 % 29,8 % 23,2 % Hjarnø 1,9 % 8,5 % 7,6 % 1,9 % 14,1 % 52,8 % 13,2 % Gitte Sørensen på Avernakø er én Hjortø 0,0 % 16,7 % 0,0 % 0,0 % 33,3 % 41,7 % 8,3 % af de ildsjæle, der arbejder for at Lyø 6,0 % 9,5 % 0,9 % 4,3 % 15,5 % 39,7 % 24,1 % udvikle lokale kvalitetsproduk- Mandø 6,5 % 10,9 % 6,5 % 6,5 % 13,1 % 23,9 % 32,6 % ter. Som gedeavler prøver hun at Nekselø 4,8 % 14,3 % 0,0 % 0,0 % 19,0 % 42,9 % 19,0 % lære danskerne at sætte pris på Omø 6,2 % 6,8 % 1,1 % 3,4 % 15,3 % 41,8 % 25,4 % gedekød, ligesom hun bruger skind Orø 5,3 % 10,2 % 6,2 % 5,1 % 18,3 % 30,7 % 24,2 % og horn til kunsthåndværk. Foto: Sejerø 7,1 % 7,5 % 1,0 % 5,8 % 12,1 % 35,3 % 31,2 % Claus Jensen. Skarø 0,0 % 17,5 % 2,5 % 2,5 % 20,0 % 32,5 % 25,0 % Strynø 14,3 % 8,8 % 0,5 % 4,6 % 21,7 % 30,6 % 19,5 % ve øen, det være sig i skole, kirke, Tunø 6,7 % 5,0 % 0,8 % 5,9 % 14,3 % 38,7 % 28,6 % købmand, hjemmehjælp, færge, Venø 8,5 % 11,4 % 6,0 % 5,5 % 18,9 % 34,8 % 14,9 % håndværk, mv. På Sejerø er øens Aarø 2,4 % 12,6 % 4,2 % 3,6 % 20,9 % 31,1 % 25,2 % største arbejdsplads plejehjem- Småøer ialt 5,9 % 10,2 % 3,6 % 4,2 % 16,9 % 34,9 % 24,5 % met, mens fx Avernakø og Strynø Danmark 9,6 % 12,6 % 7,9 % 12,6 % 21,8 % 22,1 % 13,4 % har børneinstitutioner, hvor ar- Tabel 2. Aldersfordelingen i befolkningen på de 27 danske småøer og i bejdskraften ligefrem pendler til Danmark i 2008. Kilde: Danmarks Statistik. fra fastlandet. Fur er i en klasse for sig selv med sin molér-indu- Befolkningssammensæt- i Danmark som et hele. En af årsa- stri og andre større virksomheder ningen på øerne gerne til det er en velfungerende (læs artiklen om Fur side 100). Der er ingen tvivl om, at alders- daginstitution og skole. Fælles Mange øboere må sammensætte fordelingen på øerne er skæv i for øerne er, at aldersgruppen en årsindkomst fra flere kilder. forhold til landsgennemsnittet. 18-30 år nærmest ikke eksisterer Et eksempel kan være, at man Fx udgør gruppen af borgere i al- i befolkningen. Det bør dog ikke kombinerer en tjans som kirke- deren 67 år og derover på øerne overraske. I den alder uddanner gårdsgraver og havnefoged. Eller Baagø, Askø, Femø, Mandø og man sig, søger karriere eller øn- landbrug med Bed & Breakfast. Sejerø over 30 % af øbefolknin- sker at udforske verden. gen. Til sammenligning så udgør Landbruget på øerne samme aldersgruppe på øerne Hvad lever man af på I tidligere tider var landbruget i alt 24,5 % af øbefolkningen, øerne? sammen med fiskeri, søfart, mens den samme aldersgruppe Igen må man understrege øernes handel og håndværk det domi- udgør 13,4 % af den samlede dan- forskellighed. Øer med kort sejl- nerende erhverv på øerne. Der ske befolkning (se tabel 2). Så øer- tid og måske endda med anløb er i dag købmænd på 17 af de ne er befolket af seniorer. Der er i købstæder, kan sagtens være 27 småøer, og på de mindre af dog øer, der også har haft held til base for pendlende erhvervsak- øerne er det en kamp at opret- at tiltrække erhvervsaktive bør- tive, mens øer med lang sejltid holde en købmandshandel. De- nefamilier. Fx på Strynø, hvor og måske kun få færgeafgange cideret erhvervsfiskeri finder vi børnene i førskolealderen udgør i sagens natur kun i ringe grad i dag kun på Fur, Omø, Agersø, en langt større andel af øbefolk- huser pendlere. Men der er dog Sejerø, Aarø og Birkholm. Men ningen end samme gruppe udgør også nogle arbejdspladser på sel-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 71 landbruget på øerne har været kan skabe debat. Det er muligt Korte fakta om øerne det store erhverv. at omgå den, og det betragtes på Naturgrundlaget har naturlig- nogle øer som en farlig tendens, Befolkningsmæssigt er vis været forskelligt fra ø til ø, at helårsboligerne får fritidshus- Birkholm i det sydfynske men det har været i det erhverv, status. For det er mere ønskeligt øhav den mindste ø med 10 at de mange arbejdspladser har med lys i vinduerne hele året. beboere, mens Orø i Holbæk været. Sådan er det ikke længere. Andre øer har måttet erkende, fjord er den største med 890 Det er klart, at de små øland- at det er svært at tiltrække fa- beboere. Der er stadig skoler brug ikke har kunnet følge med ste beboere og ser så hellere, at på 11 af øerne, dog lukkes i landbrugets strukturudvikling. ”deltids-øboere” sætter husene i Lyø skole, som også er skole Der er stadig malkekvægsbesæt- stand og bidrager økonomisk og for Avernakøbørn, fra skole- ninger på fx Lyø, Femø og Sejerø, socialt i sommersæsonen. Ten- året 2009/2010. 17 af øerne og svineproduktion på Baagø, densen med fritidshusstatus kan har helårsåben dagligvare- Egholm og Orø. Øerne i Små- være med til at presse priserne handel. landshavet, især Fejø og Askø/ på husene op, hvilket igen kan Lilleø, har bevaret traditionen gøre det sværere at sælge husene Småøernes Aktionsgruppe for frugtavl på meget professio- til fastboende. For som øbo kan Småøerne har ligesom godt nel vis og har held til at brande man typisk ikke sætte sig i for 45 andre danske landdistrik- deres produkter som særlige høje boligomkostninger, da man ter i Danmark deres egen kvalitetsprodukter. Men ellers er ikke har nem adgang til attrak- lokale aktionsgruppe (LAG). der også en stigende bevidsthed tive jobs, men derimod ofte må En bestyrelse på 9 personer blandt landmændene om deres nøjes med deltidsjob eller sæson- prioriterer midler fra Land- rolle som naturforvaltere. For på arbejde. distriktsprogrammet og Fi- øerne er der mange naturtyper, Ud over fritidshusejere er den skeriudviklingsprogrammet som både nationalt og internatio- typiske øturist lystsejler. De man- til projekter og aktiviteter nalt har bevågenhed. Hvis de skal ge øer i de danske farvande med på øerne. Indsatsområderne bevares er bl.a. afgræsning en væ- deres hyggelige havne indbyder i aktionsgruppens udvik- sentlig indsats (læs artiklen om da også til et besøg fra såvel dan- lingsstrategi er: Attraktiv småøernes natur side 74). Men ske, tyske og hollandske gæster. fritid; bæredygtigt erhverv; der er også en stigende interesse Og netop havnene er øboere som nye havnefaciliteter; samt på de små landbrug for at udvikle regel enige om vigtigheden af. samarbejde og udvikling. lokale kvalitetsprodukter. Så det Så får øerne med en passende Småøernes Aktionsgruppe er muligt at finde både syltetøj, sejlafstand også besøg af endags- har websted på www.aktions- most, cider, honning, is og kød- turister, der nyder færgeturen gruppe.dk produkter fra de små øer i de og en gåtur rundt på øen. An- større byers detailhandel. Mange dre igen tager ophold i Bed & af disse ildsjæle er organiseret i Breakfast eller på camping. Der Småøernes Fødevarenet- Småøernes Fødevarenetværk. er en stigende erkendelse af, at værk turismen er med til sikre det lille En sammenslutning af Turister på øerne øsamfund. At den er af afgøren- ildsjæle, der arbejder for Der er et helt andet liv på øerne de betydning for, at man fx kan at udvikle og markedsføre om sommeren, hvor naturen, have en købmand hele året. Det lokale kvalitetsfødevarer fra roen, havet og de små mikro- diskuteres også blandt aktørerne de små øer. Eksempler på samfund, der ofte oser af kultur- i turisterhvervet, hvordan man produkter er most og cider historie, får mange feriegæster. får udvidet sæsonen og får skabt fra Fejø, syltetøj fra Strynø, Igen er der stor forskel fra ø til ø nogle gode tilbud til turisterne, is fra Skarø og ølam fra det på, hvordan turismen arter sig. som kan skabe mere omsætning sydfynske øhav. Småøernes På en ø som Anholt får de 164 på øen. Så der arbejdes med pak- Fødevarenetværk kan besø- fastboende nemt selskab af 5.000 keture, kulinariske oplevelser ges på www.oespecialiteter. turister på en dag i højsæsonen. og guidede ture. Vel at mærke dk På nogle øer er der større som- uden at undergrave det, der er merhusområder, der er beboet i øernes attraktion. For det er na- Distancearbejde fra øerne sommersæsonen, mens fritids- turen, stilheden og følelsen af I internettets barndom forud- husejere på andre øer har ind- mikrosamfund, turisterne søger sås en revolution i danskernes taget de oprindelige gamle hel- på øerne. Ikke diskoteksmiljøer måde at arbejde på. At det ville årsboliger. Pligten til helårsbebo- eller oplevelsesparker. være muligt med ny teknologi else i de gamle huse er noget, der at ophæve geografiske barrierer,

72 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 så arbejdet stort set ville kunne ere. Der er dog enkelte øer, der er klares hjemmefra. En revolution tæt på affolkning. Man skulle el- har der vel ikke ligefrem været lers tro, at de små øsamfund hav- tale om, men en stille og rolig de det mange mennesker sukker udvikling, hvor medarbejdere efter: Natur, stilhed og tryghed. kan tage arbejde med hjem og Men måske er det i virkeligheden måske kun møde i firmaet en- noget de fleste kun vil have i kelte dage om ugen. Det ser man mindre doser? Et øliv indeholder da også på øerne; at der er øbo- mange værdier, som kan synes ere, der helt eller delvist ernærer glemte. At man mødes på tværs sig ved en distancearbejdsplads. af generationer og social status. Men mere typisk er det, at der er At man bl.a. via rigt forenings- tale om små enkeltmandsvirk- liv selv skaber ting og aktiviteter. somheder, der har internettet Men en fornuftig færgeservice, som det primære værktøj, det bekvem og god skoleadgang, og være sig journalister, oversætte- jobskabelse er et must, hvis øerne re, revisorer, web-designere og skal leve på længere sigt. Man kan IT-konsulenter. De fleste øer har ikke tiltrække de, der foretrækker da også den nødvendige tekno- et liv i byerne, men der er et seg- logiske infrastruktur til at det ment af potentielle tilflyttere til kan lade sig gøre. øerne, hvis vel at mærke de basale servicefaciliteter er tilgængelige. Har øerne en fremtid? Claus Jensen er sekretariatsleder Øsamfundene er her endnu på i Sammenslutningen af Danske Torben Vestergaard forsyner fra sin trods af de dystre forudsigelser Småøer. base på Strynø de syddanske øer og i starten af 1970’erne, og de for- flere færger med trådløst bredbånd svinder ikke sådan lige. Men det i god kvalitet og til en fornuftig er klart, at øboerne selv også må- pris. Foto: Morten Priesholm. ler deres sundhed i antal bebo-

NY www.geografforbundet.dk Geografforbundet har fået ny hjemmeside! På den nye hjemmeside kan du: • tilmelde dig vores kurser- og ekskursioner til udlandet • tilmelde dig vores regionale arrangementer i Danmark • finde tidligere numre af Geografisk Orientering • ændre dine kontaktoplysninger • besøge vores billedgalleri Som på vores tidligere hjemmeside kan du også læse om Geografforbundets mange aktiviteter og finde vores kontaktoplysninger. Vi har links til mange relevante hjemmesider af betydning for undervisningen i Geografi. Adgangen til de tidligere numre af Geografisk Orientering og billedgalleriet er kun for Geografforbundets medlemmer. For at få adgang til denne del af hjemmesiden skal du taste dit medlemsnummer og følgende kodeord: 1971GO2008 Herefter skal du selv oprette et nyt kodeord, som kun du kender. Velkommen på www.geografforbundet.dk

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 73 Naturen på danske småøer Af Poul Henrik Harritz

Øer er omgivet af vand, og det gør dem til isolerede områder på Danmarkskortet. Den særegne placering medfører, at levevilkårene på de danske småøer er anderledes end på fastlandet. Det gælder såvel for befolkningen som flora og fauna. For sidstnævnte er det også afgørende for, hvordan naturen får lov at udvikle sig på de små øer.

De små bakker var indtil 1911 småøer i Det Sydfynske Øhav. Nu er de en del af inddæmningen af Henninge Nor på Langeland. Dyre- og plantelivet har ændret sig totalt. Foto: Poul Henrik Harritz.

Landgang på Kamsø Den 23. maj 1907 går han i også de tre, små øer i den del af ”Den 21. maj 1907 afrejste jeg land på en række af holmene i Lindelse Nor, der hedder Hen- fra København Kl. 9.05 om for- Lindelse Nor, en bred bugt, der ninge Nor, hvor et afvandings- middagen. Vejret var koldt, og skærer sig ind i Langelands vest- projekt, igangsat af Hedeselska- det truede med Regn, der ogsaa kyst få kilometer syd for Rud- bet, så dagens lys i 1911, fire år ef- begyndte under Overrejsen fra købing. ter Olsens landgang. Et dige blev Korsør til Nyborg, og ved an- ”Vi ankrede op ud for Høj- opført ud mod Lindelse Nor og de komsten til Svendborg, hvorfra klint i Norets østlige del og roede små øer Kamsø og Egholm anes Undersøgelserne skulde paabe- herfra til de nordligere liggende i dag alene som lave bakker i et gyndes, strømmede Vandet ned. holme: Kamsø, Egholm, og en fladt, næsten 2 km2 inddæmmet – I øsende Regnvejr gik jeg Kl. c. tredje, lille navnløs holm”. og delvis afvandet område. 1 2 /2 om Bord i det hyrede Fartøj, Jul Olsen glædede sig over at se Desværre er småøerne i Hen- som laa i Havnen færdig til at såvel en vandrefalk som en stork ninge Nor langt fra de eneste der afsejle, saa snart den fornødne på den lille Kamsø. i dag er fjernet fra landkortet. Udrustning i Form af Fødevarer, Kort tid efter forlader han En gigantisk plan fra 1953 Kogeredskaber, Halm og Brædder noret og fortsætter rejsen til de foreslog af tørlægge ikke mindre til Senge var anskaffet”. mange andre øer og holme. end 172 km2 af Det Sydfynske Sådan indleder ornitologen R. Skulle nogle af læserne have Øhav. Igen var det Hedeselska- Jul Olsen sin rejsebeskrivelse, der fået lyst til at følge i Olsens køl- bet, der stod bag ønsket om at over 13 dage bragte ham rundt i vand, får de svært ved det. Øerne anlægge 23 km dæmninger og det ørige Sydfynske Øhav. Mere er i dag væk. fjerne ikke færre end 12 øer fra end 60 øer og holme lå dengang landkortet. Tilsvarende planer i havet mellem Langeland, Tå- Ødestruktion blev også udarbejdet for andre singe, Fyn og Ærø, som grønne 1900-tallet var perioden med de dele af det danske søterritorium, øer i et blåt hav. store landvindinger, og det ramte

74 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 anden øbog, at der er 405 navn- givne øer i Danmark. Selv om det burde være enkelt – en gang for alle – at finde frem til tallet for danske øer, er det endnu ikke sket!

Øer er forskellige Arealanvendelsen på de danske øer er – som i det øvrige land – ganske afgørende for artsdiversi- teten på øerne, såvel hvad angår planter som fauna. Mange af de ubeboede øer er ofte ganske flade og overskylles af havet i vintermånederne. Andre ligger i et morænelandskab, der efter istiden er blevet overskyllet, og dermed er de i dag delvis ”druknede”. Det er kun de hø- jeste bakker, der stikker op over havet. Naturen på de danske øer er afhængig af en række faktorer. Er øen befolket eller ubeboet? Er øen kunstig eller naturlig? Er der skov på øen? Hvor gammel er øen? - og skoven? Hvis Hedeselskabet havde fået sine inderste ønsker opfyldt, Nogle øer udsættes for foran- ville Danmarks fjerdestørste ø have set ud som på denne dringer, der afgørende kan ændre tegning. Det ville have ændret natur og miljøforhold i Det naturindholdet. Landvindingen Sydfynske Øhav katastrofalt i form af ændrede strømfor- viser det med ønskelig tydelighed. hold med mere. Tegning: Hedeselskabet. Et andet eksempel er Sprogø, der ved anlægget af Storebæltsbroen er blevet væsentlig større, og en men lykkeligvis blev de færreste Tilbage var 445 havomflydte øer. række arter har kunnet sprede sig af dem gennemført. 90 af dem var beboede, og 43 øer ud over større arealer. Der tages Hvor mange øer, der totalt er udgjorde et selvstændigt sogn. i dag givetvis større hensyn til forsvundet fra Danmarkskortet, Alene i Odense Fjord ligger i den grønbrogede tudse end før er aldrig opgjort. dag 30 naturlige og kunstige øer. broarbejderne tog fart, og i en Landvindingerne er og var Før kunne der tælles til mange periode ændrede Sprogø til Dan- eksempel på den ultimative de- flere i denne fjord. 27 øer er for- marks største byggeplads. struktion af danske øer. Dyre- og svundet i århundrederne med På Peberholm, der er en kun- plantesamfund ændrede totalt landvindinger og har lidt samme stig ø i Øresund og en del af Øre- karakter, når der pludselig dyr- skæbne som Kamsø og Egholm. sundsbron, er indvandringen af kedes hen over og ud over den arter fulgt siden øens placering. oprindelige ø. Af de danske øer på mere end 100 Der kunne konstateres en over- m2 findes omkring 1500. Tallet raskende stor artsdiversitet efter De 1000 øers land svinger fra år til år, og det er især blot få år. Danmark kan med rette kalde sig de lave, flade sandbanker der ofte et ørige. Da forfatteren Achton dukker op mange steder – for li- Naturens ændrede kår Friis i årene 1921-1924 besøgte geså hurtigt atter at forsvinde. Mange af de beboede danske øer og beskrev de danske øer, havde De tæller godt i den varierende har landbrug som deres hoveder- han forinden på biblioteket fun- statistiske optælling. hverv efterfulgt af fiskeri. Sådan det oplysninger om 527 større For ti år siden blev 127 øer om- har det været gennem århundre- eller mindre øer, hvoraf de 82 talt i en guidebog til det danske der, men især den øgede forure- lå i vandløb eller ferskvandssøer. ørige. For tre år siden anslog en ning med næringsstoffer af vores

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 75 Græssende kreaturer på den store strandeng, Monnet, på Sydtåsinge. Afgræsning er nødvendigt for at undgå at engens højere partier gror til i buske og træer. Foto: Poul Henrik Harritz. havområder har haft stor, negativ Lysåben natur ned og ynglede på Strynø Kalv. betydning for fiskeriets andel. Et godt eksempel på ændrede Afgræsningen havde medført, at En anden tendens har betydet støttemuligheder i landbrugssek- bevoksningen ikke blev så høj, ændringer i landbrugsarealet. At toren ses på den ubeboede Strynø at kobbersneppen flygtede fra dyrke et landbrug på en ø uden Kalv, der ligger i den østlige del området. En høj bevoksning be- fast broforbindelse, er alt andet af Det Sydfynske Øhav. I 1970 var tyder, at hannen får svært ved at lige dyrere, end hvis landbruget folketallet 8, men i 1979 fraflytte- holde udkig efter sin mage, der lå på fastlandet. Enhver trans- de de sidste beboere. Øen er over- ligger på rede i nærheden. Mange port med færgen medfører ud- taget af to familier der tilbringer fjender, ikke mindst måger, står gifter i form af tilførsel af såsæd, deres fritid på Strynø Kalv. I 1970 også klar til at rydde vadefugle- sprøjtegifte og fraførsel af afgrø- var 44 % af øens areal på 0,45 km2 nes æg, hvis de kan se deres snit der, kreaturer eller får. uden for omdrift. Tendensen er til det. Gror området til, vil en Da samfundet i de senere ti-år fortsat. I 2009 er 100 % uden for række vadefugle flygte til andre så småt har disponeret med puljer, omdrift. øer, holme og kystnære områder, der kan søges, hvis en landmand Faren ved de mange naturare- hvor bevoksningen holdes nede, ønsker at ekstensivere sin drift, aler, der ikke længere møder en enten gennem aktiv handling el- har en forholdsvis stor del af de plov eller slåmaskine, er, at arealer ved vinteroversvømmelser. danske småøers landmænd valgt let gror til. I sidste ende vil der at søge sådanne tilskud. Dermed dannes skov, der er den naturlige, Kystnaturen opgives den intensive drift på endelige vegetationstype i Dan- Det gælder for så godt som alle mange ølandbrug, og arealerne mark. Kun hvis øen er så lav, at øer i Danmark, at en række na- overgår i stedet til et ekstensivt, den oversvømmes om vinteren, turtyper, der i Danmark som afgræsningsorienteret landbrug. kan det holde etablering af ved- helhed er truede og sjældne, i Over en årrække vil flora og fauna planter væk. langt højere grad trives på øer- indvandre på sådanne arealer. De Det er derfor vigtigt, at na- ne. Det gælder naturtyper som kommer fra de større eller mindre turarealer, der drives ekstensivt, sandstrande, vader, klitter, ferske uopdyrkede naturområder, der slås eller afgræsses af kreaturer enge, strandenge, overdrev samt på småøerne typisk ligger nær eller får. Året efter, at der blev søer og vandhuller. kysten. udsat moderfår med lam på De fleste af naturtyperne er Strynøs nærliggende satellitø, karakteriseret ved, at de ligger slog den store kobbersneppe sig

76 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Den 0,3 km2 ubeboede Bredholm var før i tiden vigtig som høslætsresurse og sommergræsning for kreaturer fra den nærliggende Strynø. Det er landmænd fra Strynø der ejer Bredholm. Foto: Poul Henrik Harritz. nær kysten, ud til kanten af øer- Når dyrene hen på forsommeren sig om at flyve længere afstande nes omgivende hav. blev sendt på græsning på de lave, over havet. På landsplan udgør stranden- ubeboede holme, gjorde man alt ge kun 1 % af det danske areal. for at sikre, at græsningsforhol- Isolerede pletter Det er en halvering på 100 år. dene var så ideelle som mulig. En ø er i sig selv isoleret i forhold Strandengen ligger typisk, hvor til fastlandet. Det gælder især påvirkning fra havet er lille, da Engenes plante- og dyreliv øer uden fast bro- eller færgefor- der ofte er tale om marine, lav- Strandengs- og kystplanter på de bindelse. Da de fleste beboede, vandede områder, og det virker danske småøer er typisk zone- danske småøer tilmed er ramt af begrænsende på bølgehøjden. ret alt efter, hvor tæt de er på en stagnation i indbyggertallet Da strandenge samtidigt er grænsen mellem hav og land. En eller ligefrem en tilbagegang, er en lavtliggende naturtype, der række arter er stærkt salttålende, der ofte en forholdsvis lav befolk- ligger helt ud til kysten, over- og gror nær vandet, eksempelvis ningstæthed i forhold til øens svømmes den hver vinter. Det stand-annelgræs, strandasters, areal. medfører, at tilgroning undgås, hindebæger og strandtrehage. I Det betyder, at mange af øer- og samtidig kan eksempelvis det rådne tang trives strandmal- nes mere sjældne naturtyper sjæl- vinterens højvander med efter- urt, strand-mælde, og alminde- dent vil blive overrendt, som hvis følgende tilførsel af ålegræs næ- lig kvik. Længere væk fra kysten, det var strandenge og kystnatur ringsberige engen. hvor saliniteten aftager, vokser ud til større, bynære områder, Før i tiden gjorde man me- harril og sandkryb. eksempelvis Køge Bugt. get for at tilføre såvel ferskenge Det er dog de synlige og lyd- En relativt stor andel af men- som strandenge beliggende ud høre fugle, der voldsomt præger nesker, der besøger de kystnære til havet næringsstoffer, gennem dyrelivet på øerne. Det er først og mere sjældne naturtyper vil aflejring af tang og ålegræs. Det og fremmest arter som måger, ofte være lokale fastboende, der kunne danne grundlag for øget terner, ænder, gæs og vadefugle, er klar over, at hunden skal hol- vækst af græs, der var af stor der holder til på engene og yng- des i snor, og de vil være særlig værdi til anvendelse som foder ler der. På de øvrige arealer på opmærksomme i fuglenes yngle- og strøelse i staldene. Om foråret øerne er det det samme fugleliv tid, fra marts til juli. fik græsset på holmene lov til at som i det åbne land på fastlan- gro, og i store flade pramme blev det, dog ofte med fravær af visse det slået og sejlet hjem til gården. arter småfugle, der ikke bryder

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 77 Rekreativ anvendelse Der er noget særligt ved de danske øer. Som små mini-samfund virker de dragende på mange turister, som de ligger derude, omgivet af blåt hav. Befolkningen på adskillige af småøerne oplever en stor forskel på sommer og vinter. Sommerperioder med stabilt høj- tryksvejr kan få familiegrupper, foreninger med mere af huse og ud på dagsbesøg på øerne. Ofte vil et sådant besøg indebære, at man vandrer delvis eller helt rundt om øen langs stranden. Også fritidssejladsen påvirker småøernes natur. Flere og flere Med hurtiggående både er det blevet lettere at komme til mange øer og hurtiggående både stævner ud holme og dermed forstyrre de arter der yngler i kolonier, ofte på hundred- af fastlandets havne, og suser vis af par. Foto: Lis Werner Hansen. på ingen tid til en ø, hvor man ofte vil gøre landgang direkte på Nyord og Ertholmene er øer med dringerne over en lang periode, den åbne kyst. På stranden går omfattende fredninger, der ofte der tælles i årtier. tiden så med at solbade og tage har indeholdt bestemmelser, der Der er kun lavet ganske få en svømmetur, inden turen går forhindrer den etablering af fri- undersøgelser herhjemme, og hjem igen samme dag. tidshuse, som man ellers kunne en medvirkende årsag kan være Også sejlbåde, der har en større frygte ville skyde op som pad- transporttiden til og fra ønatu- dybgang, opsøger de mange, idyl- dehatte. Affolkningen af øerne ren. Noget tyder dog på, at den liske småøhavne. Sådan et besøg har til dels medført tomme huse, øgede fritid i befolkningen gen- vil som regel indeholde besøg på der er købt af folk, der gerne vil nem årene har påvirket nogle øens kro, købmand eller en van- bosætte sig hele året eller i dele af fuglearter negativt. dretur rundt på øen. året på øerne. Dermed er presset Frem til 1970’erne var ind- for sommerhuskolonier aftaget. Stenvenderens exit samling af mågeæg tilladt. Den Det er alene naturbeskyt- Et godt eksempel kan belyses ud foregik logisk nok midt i yngleti- telseslovens regler om adgang i fra de tællinger der gennem 30 år den. Som regel har det taget lang naturen, der regulerer færdselen er foretaget årligt for at kortlægge tid at opsøge rederne og fjerne på småøerne. Derudover kan lo- og følge ændringerne i kyst-fug- æggene. Hele mågekolonier, der kale områder på såvel øer som i lelivet på en stribe af ubeboede kan rumme tusinder af ynglende havet udlægges med adgangsre- øer og holme i Det Sydfynske fugle, bliver forstyrret, og mange striktioner, typisk for at beskytte Øhav. blottede æg er blevet ædt af fug- kystfuglelivet, herunder sikre en Frem til 1977 har der på mere lene selv. bæredygtig jagt. end 55 øer og holme i øhavet væ- En række af de mindre, bebo- ret fri adgang året rundt. I 1977 ede øer har etableret stiforløb, der Ingen viden blev der indført et adgangsforbud fører rundt på øen. Det medfører, På trods af at Danmark har så på fem ubeboede holme i perio- at de fleste gæster vælger sådanne mange øer, som det er tilfældet, den fra 1. marts til 15. juli. Alle- stier, der ofte er lagt over stræk- er øerne et overset element i rede i februar begynder grågåsen ninger, hvor der ikke er sårbar dansk naturforvaltning. Vores vi- at anlægge rede og lægge æg på natur eller tætte kolonier af yng- den om en lang række forhold er holmene, og i marts og især april lende kystfugle. stort set fraværende i forhold til, følger edderfuglen trop. Måger, På andre øer er der – som i det hvad der undersøges og forskes i terner og vadefugle i øvrigt stø- øvrige land – gennemført omfat- uden for landets grænser. der til senere. tende landskabsfredninger. Det Vil man følge ændringer i bio- Vadefuglen stenvenderen, har er især sket på øer, hvor natu- diversiteten på en ø, kræver det tidligere ynglet med op til 8 par ren og landskabet er helt unikt. undersøgelser flere gange i løbet i Det Sydfynske Øhav. Det sidste Hirsholmene, Livø, Klægbanken, af året, især i fuglenes yngletid, ynglepar forsvandt angiveligt i øerne i Stavns fjord, Nekselø, og det kræver, at man følger æn- 1970’erne. Stenvenderen er en Æbelø, Eskilsø, Saltholm, Langli, circumpolær ynglende art, og

78 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 på Øhavets holme og øer hvert Det kan og skal være muligt at år. Det er dog ikke de samme yng- få et renere havmiljø, flere værdi- letal i hele perioden. Generelt er fulde naturområder på øerne og der blevet færre af ternerne. en øget turisme, hvis man med En undersøgelse i Det Sydfyn- intelligent planlægning og sty- ske Øhav har dokumenteret, at tre ring kan få forenet de forskellige ud af fire ternearter har haft tilba- interesser. gegang over de sidste to-tre årtier. Den øgede interesse vil sam- Den tendens har ikke kunnet ses tidig skabe en bedre lokaløkono- i det øvrige land. Udviklingen i mi, idet færger, naturformidlere, turisme og rekreative aktiviteter lokale øguider mv. vil generere en har omvendt været stigende. pengetilførsel til området. I de få ynglefuglereservater Stenvenderen er en vadefugl, der har ternerne klaret sig bedre end Jul Olsen slutter sin ørundtur i yngler sent, og det har sandsyn- på lokaliteterne udenfor. Det er 1907 med ordene: ligvis været årsag til, at den i dag nødvendigt at oprette flere fri- ”For mig blev dette en stor er ude af Det Sydfynske Øhav på steder for kystfuglene i form af Skuffelse, eftersom jeg paa de grund af forstyrrelser i yngletiden. ynglefuglereservater, og det er da udmærkede Lokaliteter havde Foto: Poul Henrik Harritz. også sket. ventet at finde en talrig Fugle- bestand. Som gentagende anført den havde nogle af sine sydlig- Kontrolleret brug af natu- er Mangel paa Fred for de yngste ynglepladser i denne sydlige ren lende fugle efter min Mening del af Danmark i Det Sydfynske I de kommende to år skal et pi- Aarsagen til den paafaldende Øhav. Da den yngler sent, karam- lotprojekt danne grundlaget for, fugletomhed. Overalt taltes om bolerer det let med forsommeren, om der i Det Sydfynske Øhav skal Maagernes Skadelighed, og Æg- hvor folk stævner ud til de mere arbejdes hen imod en national- gene, friske saavel som rugede, attraktive badeøer, ofte lave hol- park. Der er ingen tvivl om, at en indsamledes ganske planløst og me med sand i havet omkring. nationalpark vil få flere turister af alle og enhver.” Det er konstateret, at løsgående til at besøge området. hunde har været en del af selska- Den store udfordring bliver Poul Henrik Harritz er journalist bet, og de har så skræmt stenven- at styre denne øgede interesse, og naturformidler og bosat på deren fra reden, og ikke sjældent så uheldig adfærd eller direkte Strynø i Det Sydfynske Øhav. har fuglene opgivet at yngle. ulovlig færdsel undgås. Samtidig Han har skrevet bogen ”Danmarks vil befolkningen bosat i og ved Småøer” Politikens forlag, 1998. Ternernes fremtid Øhavet i pilotprojektperioden Det samme gælder ternerne, hvor for første gang få lejlighed til at såvel dværgterne, fjordterne, være proaktive i forhold til de splitterne som havterne yngler kommende års initiativer.

Det har givet ynglende terner øget ynglesucces, at der på nogle øer, som her Hjælmsho- ved ved Hjortø, er indført et egentlig forbud mod landgang fra marts til juli. Foto: Poul Henrik Harritz.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 79 NYHEDER FRA GEOGRAFFORLAGET HISTORISK-GEOGRAFISK ATLAS Til historie- og geograﬁ studerende og til lærere i historie og geograﬁ på de gymnasiale og videregående uddannelser.

HISTORISK-GEOGRAFISK ATLAS bidrager til forståelsen af det historisk udviklede geografi ske miljø og menneskets omformning og udnyttelse af dets omgivelser. Atlassets første del er en gennemgang af den historiske- geografi s udvikling og anvendelse i Nord vesteuropa, med hovedvægt på det sydlige Skandinavien. Anden del omfatter nationale kortlægninger og studier af landbrug og bebyggelse i tidlig moderne tid, og tredje del er en ruralhistorisk geografi sk regionsanalyse af udviklingen i Nordvestsjælland fra omkring år 1000 til 1688.

HISTORISK-GEOGRAFISK ATLAS 192 sider, rigt illustreret med et omfattende kartograﬁ sk materiale. Pris: 320 kr. *Medlemspris: 256 kr. Udgivelser i samme serie: TOPOGRAFISK ATLAS GRØNLAND 278 sider, rigt illustreret Pris: 236 kr. *Medlemspris: 188,80 kr.

*) 20% rabat til medlemmer TOPOGRAFISK ATLAS FÆRØERNE af Geografforbundet og af 126 sider, rigt illustreret Det Kongelige Danske Pris: 140 kr. Geograﬁ ske Selskab. *Medlemspris: 112 kr. Alle priser er ekskl. moms Foreﬁ ndes også i engelsk udgave til og forsendelse. samme pris.

LÆRERNES EGET FORLAG 80 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Disse atlas og mange ﬂ ere kan bestilles på www.geografforlaget.dk eller på telefon 63441683.

Annonce.indd 1 27/02/2009 14:36:56 Danske øers dannelse og landskab Af Henrik Nørregaard

Danmark er i udpræget grad et ørige. Der er 86 beboede øer, hvoraf nogle er forbundet med det øvrige land. Dannelsen af disse er især sket under og efter sidste istid, men enkelte af deres specielle landskabsformer er først dannet senere. Denne artikel vil primært beskæftige sig med det sydfynske øhav. Men deres dannelseshistorie er ikke væsentlig forskellige fra mange andre danske øer, ligesom mange af de samme landskabsformer kan genfindes på Fyn og Sjælland. Enkelte øer, der har en speciel dannelseshistorie vil også blive omtalt. Da Bornholm blev grundigt gennemgået i Geografisk Orientering 3/2008 vil øen ikke indgå her.

Sidste istid dødisen på Fyn blev den delt i Langeland Skønt sidste istid starter for over to – Storebæltgletcheren og Lil- Langeland er en randmoræne 100.000 år siden, var Danmark lebæltgletcheren. Til orientering afsat af Storebæltgletcheren. kun berørt i 10-12.000 år. var det den gammelbaltiske is, Østkysten er ca. 50 km lang og 18-14.000 år f.v.t. bredte den der også kom fra Østersøen, der næsten ret udligningskyst, mens såkaldte Nordøstis sig fra Sve- som den første is ca. 10.000 år den vestlige side er præget af rige. Isen havde sit maksimum, tidligere dækkede en stor del af mange klinter og inddæmmede da Østjylland lå isdækket og det Danmark. nor. Efter at det første ”Lange- vestjyske slettelandskab blev Storebæltgletcheren skød sig land” var dannet som randmo- dannet som følge af bl.a. smel- op fra syd og dannede de buede ræne, blev de såkaldte hatbakker tevand. Ved tilbagesmeltningen rækker af fritliggende moræne- dannet ved at huller i isen er blev der efterladt dødis, på hen- bakker, der dominerer Korsøreg- blevet fyldt op med grus, sten o.a. holdsvis Fyn og Midtsjælland. nen. Ismasserne trykkede jorden fra smeltevandet. En del hatbak- Dødisen har efterladt et af Dan- ned, og da isen forsvandt, be- ker består nederst af moræneler, marks mest karakteristiske død- gyndte landhævningen – den som isen har presset op fra under- islandskaber på Fyn og skabt en såkaldte isostasi. Denne land- laget i israndshullet. Over leret række kendte bakker på Sydfyn stigning, der fortsætter endnu, finder man lagdelt sten og grus, fx de fynske alper. forløb samtidig med, at vand- der vidner om smeltevandsaflej- På det tidspunkt var det me- standen steg i havet som følge af ringer. Til slut har isen gjort et ste af det senere sydfynske øhav isens smeltning, der jo allerede ganske lille fremstød, således at samlet i et mere sammenhæn- begyndte efter isens maksimale de bundfrosne lag fra israndshul- gende landområde, hvilket bl.a. udbredelse. lerne er blevet presset op i skrå skyldtes at store dele af det vand, stilling. Bakkerne ligger i såkald- der tidligere var i havene, indgik te israndsstrøg i flere parallelle i de store ismasser, der stadig lå rækker. Israndsstrøget fortsætter over Skandinavien. i Store Bælt gennem de lave grun- 13.-12.000 år f.v.t. bredte den de omkring holmene Smørstak, såkaldte ungbaltiske is sig over Langesand og Vresen til Sprogø det sydfynske ”øhav”. Baggrun- og videre nordpå. Denne Lange- den for det ungbaltiske fremstød landslinie repræsenterer en is- var en bule på de store ismasser, randsstilling under sidste fase af der opstod, da Østersølavningen Fakkebjerg – en af de højeste bak- isens udbredelse i det sydfynske var opfyldt. Isen tog nu en ret- ker på Langeland. Foto: Henrik område. Der er således hatbak- ning SØNV, men ved mødet med Nørregaard. ker på bunden af Storebælt til

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 81 NV

9 6 7 8 234 5

15 16 17 18 19 10 11 12 13 14

19 20 21 22 23 23a 24 25 26 27 28 Tr appe

29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 ? SØ

Cyprinaler Det Gammelbaltiske Nordøstfremstødet Overgroet Fremstød

Det Hvide Sand Gult sand Det Ungbaltsike Fremstød/ Overskydninger Bælthavsfremstødet

82 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Sprogø og videre til egnen omkring Korsør. Køerne græsser på de store ”trappetrin” ved Voderup Klint. Foto: På den vestlige side af Lange- Birgit Bjerre Laursen. Geologisk Set – Fyn og øerne. land finder man de dislokerede (dvs. glacialt forstyrrede) lag ved Ristinge Klint. Lagene er enestå- ende i Europa, da de fortæller historien om skiftende istider og mellemistid. Der er syv lag, hvoraf det nederste er fra næstsidste istid – Saale-istiden. Det næste er afsat i et flodlejemiljø ved begyndelsen til sidste mellemistid. Senere under sidste varmere mellemistid var ”Danmark” dækket af Eemhavet, der har afsat det tredje lag – et lerlag med Cypri- naskaller. De sidste 4 lag er afsat under sidste istid – Weichselis- tiden. De syv lag lå vandret oven på hinanden, indtil der kom et fremstød sidst under sidste istid. Lagene var hårde pga. frost, men knækkede i mindst 17 stykker, der nu står skråtstillede op i 30 meters højde. Det isfremstød medvirkede til en del af den landskabsdannelse, som Lille- bæltgletcheren fuldendte. Langs Langelands vestkyst finder man også mange nor – bugter med strandengskyst, der dannes hvis en bugt bliver delvist afspær- ret, og der sker en tilgroning af Rotationsskredene bugtens indre kyst. Ved bl.a. i klinten sker langs Eem-leret på grund af nedsivende regnvand. Dovns klint på Sydlangeland bliver større dele af de glaciale Kilde: Gunnar Larsen, 2001. Geologisk Set – Fyn og øerne. lag konstant fritlagt, når havet gnaver ind i klinten og åben- barer, hvilke geologiske lag, der ordnede som på Langeland. Mar- højeste del af bakkerne ligger i findes under vores fødder. Blandt stal by ligger i bunden af en bugt, den retning, hvorfra isen kom. de mange sten på stranden er der er en del af den inderlavning, Det er de største drumlinbakker det samtidig muligt at forsøge hvorfra isen sidst under istiden i Danmark. sig som forsker, når man finder skubbede en del af den jord op, Voderup Klint på Ærøs syd- ledeblokke, der kan fortælle, vor der blev til israndsbakker. kyst er speciel med sit terrasse- isen kom fra. Ærø er med sin langstrakte formede udseende. Det skyldes form et tydeligt resultat af Lil- klintens specielle opbygning af Ærø lebæltgletcherens fremmarch det blågrønne cyprinaler, der Lagene i Ristinge Klint kan følges fra sydøst mod Lillebælt. Øens har navn efter molboøsters. De vestpå til bakkerne syd for Mar- bakker, der har et linseformet er efterladt i leret, der med sine stal, hvor de dog ikke er så flot udseende, og hvis højeste punkt 100.000 år er aflejret i et hav, er ved Bregninge midt på øen, der dækkede Danmark mellem Lagene ved Ristinge Klint, der er er såkaldte drumlinbakker - sub- den næstsidste og sidste istid aflejret, frosset, presset, brækket og glaciale landskabsformer dannet (svarende til det tredje lag i klin- skråtstillet. Kilde: Peter Kristensen ved sålen af den hurtigtflydende terne ved Ristinge). Lagene ved m.fl. Geologisk Set – Fyn og øerne. ungbaltiske isstrøm, så at den Voderup er dannet i Eemtiden,

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 83 bundfrosset og lodretstillet som følge af isens pres. Når lerlagene bliver fugtige, bliver de plastiske og de mellemliggende lag skrider derved som kilometerlange blokke ud mod havet.

Ved bl.a. Marstal finder man de geologisk interessante krumodder, som består af strandvolde og sandrevler, og som pga. havets påvirkning til stadighed ændrer form. En krumodde danner en bue, og har en vindside, hvor bøl- Vinkelforland ved Ærø, Retodde ved Birkholm og Krumodde ved Lyø. ger og vind fører sand og grus Kilde: Gunnar Larsen. Geologisk Set – Fyn og øerne. op på kysten, og en læside, der danner en vig med stille vand. I dette tilfælde er det den øst- gående strøm, som går ind på lavere vand. Sandbankerne fortsætter via Langholm og Storeholm til Ri- stinge Hale, der også er en krumodde. Her er det den nordvest- gående bølgestrøm, der afbøjes gennem Ristinge Løb. De andre odder på og ved Ærø er Trillerne på Ommel halvøen, der stræk- ker sig ud mod øst og Halmø. Trillerne kaldes også retodder, og de dannes i læ af en ø, hvis Sandaflejringer i Bregninge Kirkebakke. Foto: Henrik Nørregaard. bølgestrømme afbøjes rundt om en ø og sedimenttransporten er på Tåsinge, hvor kirken på top- væk. I tiden mellem 6.000 og nogenlunde ens fra begge sider. pen af Bregninge bakke, der er 4.000 år før vores tidsregning, Et af øhavets mest karakteri- 72 meter høj, kan ses fra stort set hvor der skete en global havstig- stiske vinkelforlande, Næbbet på hele øhavet. I geologiske kredse ning (eustasi) lå ”øhavet” stadigt Ærøs nordspids, er dannet hvor er der uenighed om, hvorvidt højt og var et sammenhængende en vest- og østgående strøm mø- bakken, der består af flere paral- område. Det var kun adskilt fra des. Næbbet består af sand, grus lelle bakkekæder af lagdelt sand, Fyn med det smalle Svendborg og ral, der er aflejret af vind og er blevet dannet under den gam- Sund. Dalen, der går gennem strøm. melbaltiske is eller er et resultat Svendborg Sund (kote – 55 m), er af den senere Nordøstis. Under skåret ned i de prækvartære lag, På Ærø finder man aflejringer fra alle omstændigheder vidner de og da den ikke ligger vinkelret på den gammelbaltiske is, der for ca. øverste morænelag om den ung- den ungbaltiske isrand, må den 24.000 år siden frøs Østersøen baltiske is. være dannet i en tidligere glacial til, så isen efter et par tusinde år Resten af Tåsinge ligger stort periode. Dalen kan da også følges dækkede hele Sjælland, Lolland, set under 25 meterkurven. Men tværs under Langeland ved Tra- Falster, det nordligste af Lange- midt på øen ved Landet er der nekær i en dybde af 50 m. land og en meget lille del af Øst- en tunneldal – en dal, der anses Siden istiden er den del af fyn. De ses på Ærø som et 2 til for at være dannet af smeltevand Danmark, der ligger syd for den 3 meter tykt og kraftigt shearet under isen på vej mod isranden. såkaldte vippelinje fra Nissum (forskudt, ændret) rødbrunt mo- Dalen går således i isens bevægel- Fjord over Fyn til Grønsund (mel- rænelerslag. sesretning. lem Møn og Falster) vippet ned samtidig med at det øhav, der Tåsinge Den sydfynske fastlandstid lå i det nordjyske stenalderhav, Ud over på Ærø og Langeland Det sydfynske ”øhav” hævede sig er blevet sammenhængende. Det stikker morænebakkerne i vejret isostatisk efter at isen var smeltet sydfynske øhav er således ver-

84 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 dens største druknede moræne- landskab. De stenalderbopladser, der for 6.000 år siden lå ved kysten, skal således nu søges på 2,5 meters dybde. Øhavet synker stadig med få millimeter om året.

Træer på havbunden Da man skulle uddybe sejlløbet til Strynø, stødte man på endnu et vidnesbyrd om, at øerne er top- pe af et sammenhængende mo- rænelandskab. For på nutidens havbund findes fantastiske spor af dette druknede landskab i form af tavse træstubbe. Stenalderfol- kene holdt til ved ferskvandssøer indtil søerne blev oversvømmet og nu ligger som mange kvadrat- kilometer store tørvemoser, som de store egetræer væltede ned i, da saltvandet trængte ind.

Øvrige øer i det sydfynske øhav Der er ca. 50 øer og holme i det sydfynske øhav. Og som så meget anden geografi, er det noget, der skal opleves. De større beboede øer er fx Drejø, Skarø, Lyø og Avernakø. Avernakø er faktisk to Land Hav Nuværende moræneknolde, der med menne- land skets hjælp er blevet forbundet. Sydfyn som et sammenhængende område. Kilde: Dorte R. Mathiassen. Den vestlige del af øen er Kors- Geologisk Set – Fyn og øerne. havn, som når op i en højde på 33 meter, men det der gør øen interessant i forhold til dannelsen er dens længdeakse, der tydeligt vidner om isens bevægelsesret- ning. Drejø er to morænepartier, der er forbundet med et drag, Drejet, der er dannet ved aflejringer fra nedbrydning af klinterne. Skarø er en af de flade moræ- neøer. Havet langs de lave klinter på vestkysten er dybt på grund af det frie stræk, mens der er meget lavvandet ved nord, øst og især sydsiden. Sedimenter fra klinterne på vestkysten aflejres langs Skarø rev, der stikker en kilometer nordøstpå ud i vandet. Lyø har ligesom Skarø et rev, der stikker mod nordøst og op- Træstubbe på havbunden (Strynø træstrub). Dykker tager prøve af træ- bygges af aflejringer, der kom- stub. Bragt med tilladelse fra Direktør Ole Grøn, Langelands Museum. mer fra nedbrudte klinter. På

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 85 ”Ferskvandsøer” ved Strynø og stenalderbopladser. Bragt med tilladelse fra Direktør Ole Grøn, Langelands TheMuseum. Strynø basin in the Baltic, South of Funen, Denmark according to the Danish Culturalden vestlige Heritage del af øen Database findes to (http://www.dkconline.dk/havstigning, dels fordi området). Some aflejret minor undererror hovedfremstødets in the UTM- tunneldale – men i modsætning ligger syd for den såkaldte vip- eller under Nordøstisen. Oven- positionstil hovedisen, corrected. der har haft en øst- pelinje blev overskyllet af havet. på morænelersbænken er en he- vestlig bevægelsesretning, har Hele Vadehavet gennemskæres i desletteaflejring, bestående af de et nordøst-sydvestligt forløb. dag af et system af render, der sten, grus og sand afsat under De må således anses for at være ved ebbetid leder vandet ud i ha- et tidligt forløb af isens tilbage- dannet under et lokalt sideskud vet. Herved blotlægges havbun- smeltning. Den ungbaltiske is, på gletscheren, hvorefter de blev den for 6 timer senere at blive der kom senere, afsatte et tæppe bevaret i nedfrosset stand. overskyllet igen. Øerne Fanø og af moræneler hen over store dele Rømø samt halvøen Skallingen af øerne og de sandaflejringer, Andre glaciale tegn er dannet på store sandrevler, der lå som smeltevands sletteaf- På Helnæs, der ligger i den vest- som havet har overskyllet og aflejringer. lige del af det sydfynske øhav, lejret materialer på. Selv om man De aflange rygge er et resul- kan man se en meget flot ås, der kunne tro, at der inde i de enkelte tat af isens tryk på sandaflej- blev dannet under det ungbalti- øer er en morænekerne fra da ringerne. På den måde blev de ske isfremstød. Åsen blev dannet Jyllands vestkyst lå længere mod karakteristiske terrænstriber og ved, at der under eller på isen vest, viser borekerner, at de er mellemliggende trug dannet. var sprækker, hvori smeltevandet dannet på sandbanker, der siden Ryggene er orienteret i isbevægel- løb. Det strømmende vand aflej- hen er vokset. sens retning, som var fra sydøst rede materiale, så da isen smel- mod nordvest, og et sådant sy- tede bort, lå materialet tilbage Smålandsfarvandet, Lol- stem af meget langstrakte rygge som en vold. land og Falster med mellemliggende trug kaldes Ligesom ved det sydfynske øhav, for terrænstriber. De sønderjyske øer var det især den ungbaltiske is, Flere steder kan man dog se Da isen var smeltet væk fra Dan- der har været med til at forme landskabsformer, der er dannet mark, var vi i over 1000 år land- Lolland, Falster og Smålandsfar- af ældre gletschere. For eksem- fast med Sydengland. Da de nord- vandet. Det umiddelbare land- pel de langstrakte bakkedrag, de jyske øer stak op af havet, strakte skabelige indtryk af Lolland er såkaldte randmoræner, der har det sydlige Jylland sig stadig langt godt nok ret fladt, men under- en helt anden retning end ho- ud vestpå. Vadehavet dækker så- grunden rummer spændende de- vedparten af områdets bakker. ledes i dag et område, der oprin- taljer om øernes dannelse. Ved Således er bakkedraget omkring deligt var en del af istidsland- Nysted på øens sydside kunne Maribosøerne et meget ældre skabets smeltevandssletter, men man tidligere iagttage en kalk- istidslandskab. Det er dannet i som dels på grund af den senere holdig morænelersbænk, der er forbindelse med afsmeltningen

Basin86 stratigraphyGEOGRAFISK ORIENTERINGeast of Strynø 2009 as registered NR. 2 by Langelands Museum. af den is, der skred ind over Dan- Øer i Limfjorden Afslutning mark fra nordøst for omkring Den nordlige del af Jylland har ef- Der er mange andre øer i Dan- 21.000-23.000 år siden. Ved ter isens smeltning skiftevis været mark, men jeg håber med denne afsmeltningen efterlod isen en en samling småøer, en del af fast- korte gennemgang at have givet stor isoleret isblok – en såkaldt landet og senere igen for en stor et indblik i, hvordan øerne i høj dødisblok. Ved senere isfremstød del oversvømmet af Littorinaha- grad er et resultat af svundne ti- er dødisklumpen blevet omslut- vet inden det som følge af land- der – primært sidste istid men tet. Derfor har landskabet i dag hævningen nord for vippelin- også med indhold fra endnu æl- et præg, som isen for 21.000 – jen fik sit nuværende udseende. dre afsnit af ”Danmarks” histo- 23.000 år siden gav det. De øer, der ligger i Limfjorden rie. består således ofte både af de øer, På Falster er der også levn fra flere der stak op af Ishavet og af senere Henrik Nørregaard er cand. pæd. i isfremstød. Et eksempel er klin- aflejringer pga. landhævning. geografi. ten ved Pomle Nakke. Her kan man se moræneler fra to separate Fur gletscherfremstød, hvor det ne- Fur har i forhold til andre øer en Kilder derste grålige ud fra ledeblokke speciel dannelsehistorie, der er Geologisk Set - Fyn og Øerne, fra det mellemsvenske område forbundet med det moler, som 2004. Geografforlaget kan fastslås at være afsat af et Fur er så kendt for. Moler er for Geologisk Set - Det mellemste tidligere isfremstød fra Mellem- ca. 55 millioner år siden aflej- Jylland, 1994, Geografforlaget sverige, mens det øverste rødlige ret på havbunden, og er en af- Geologisk Set - Det nordlige Jyl- lag er rigt på porfyrer fra Øster- lejringstype, der kun kendes fra land, 1997, Geografforlaget søen, hvor de sidste isfremstød dele af Limfjordsområdet. Mole- Henrik Nørregaards opgave om jo kom fra. ret er også kendt for sit indhold af velbevarede fossile fisk, insekter, Det Sydfynske Øhav i forbindelse med Cand.Pæd. studie Ved Møns Klint er der et ca. 6 km krybdyr og planter. Og selv om langt levn fra en helt anden tid vi ikke har vulkansk aktivitet i

end den sidste istid og de efterføl- Danmark, indeholder moleret www.danske-smaaoer.dk Månedens link: gende årtusinder, der har formet ca. 200 vulkanske askelag, som det meste af Danmark. Under er blevet dannet under gentagne morænelaget danner kridtflager vulkanudbrud i forbindelse med markante rygge, som kan følges åbningen af Nordatlanten mel- i landskabet bag klinten. Klinten lem Norge og Grønland. Under har fået et dramatisk udseende, vulkanudbruddene er asken ble- fordi de store opskudte flager af vet slynget til vejrs i atmosfæren, skrivekridt veksler med løse is- og med vind og vand drevet væk tidsaflejringer, som lettere ero- fra vulkanerne. Da partiklerne deres og skrider ned og derfor sank gennem luften og vandet, fremstår som dale. Skrivekrid- blev de aflejret på havbunden, tet er et resultat af, at der gen- med de grovere partikler nederst. nem 65 millioner år er aflejret Det hav som moleret blev aflej- mikroskopiske rester af kalkalger ret i, og som dækkede det senere på Kridthavets bund. Kridtslam- danske område havde et subtro- met er presset sammen til det pisk klima. Da det blev aflejret skrivekridt, der kendes mange i vand, var aflejringerne natur- steder i Nordvesteuropa. Efter at ligvis vandrette. Men under den landområderne er blevet tørlagt, sidste istid for ca. 18.000 år si- som følge af landhævning, blev den frøs grundvandet i jordla- de dæklag, der lå over kridtlagene gene helt ned til 70 m. Under et eroderet væk lige præcis der, hvor senere isfremstød knækkede den gamle geologiske lag i dag stikker frosne ”jordbundsplade”, og den frem over havoverfladen. Midt i blev brudt op i flager og foldet, Nordsøen er kridtlaget derimod og flagerne blev skubbet hen over stadig begravet under tykke ler- hinanden. og sandlag.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 87 Kort over danske øer.

88 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Øproblemer i Danmark Af Niels Ulrik Kampmann Hansen

Understøttet af et enestående talmateriale, der viser danske øers befolkningsudvikling siden 1769, belyser artiklen øbefolkningens livsvilkår gennem tiden, og de problemer de små øer står over for i dag, hvor reducerede færgetilskud, affolkning og deraf følgende skole- og butikslukninger besværliggør livet for de fastboende.

De bøgelyse 27 %. Kun øer- øer ne Langeland og L. C. Nielsen Bornholm samt skrev i 1901 den halvøen Ods- nostalgiske som- herred har også mersang: ”Jeg værdier på over ser de bøgelyse 20 %. For de tre øer udover havet sidstnævnte kan spredt, så skært det muligvis og skønt i solen, skyldes, at netop som aldrig jeg har disse kommuner set”. Sådan vil vi har en stor andel gerne opfatte vo- af sommerhuse, res småøer, men som nu benyttes v i rke l ig he de n som helårshuse. har været hård ved disse eks- Afgrænsning, treme udkants- broer og områder, der er dæmninger hårdt ramt af af- Hvad er en ø? folkning og er- Det er selvfølge- hvervsafvikling lig et stykke land samtidig med, at med vand uden- det offentlige skærer ned på ser- Hjarnø kirke set fra fjorden. om, som man kan sejle rundt om. vice. Her er det især tilskud til Tegning af Johannes Larsen til De I denne sammenhæng er det såle- færgedriften, som har givet pro- Danskes øer. Her fra Øposten nr. des kun øer, som man skal sejle til blemer på grund af de generelle 28, 1988. eller nå ved at køre på en ebbevej. prisstigninger. Den vigtigste ø med ebbeveje er ikke får støtte til opretholdelse Mandø i Vadehavet, men ebbe- Danmark består af 527 navngiv- af færgefart. veje er også den eneste mulighed ne øer. I 1930 var de 110 beboede, for at komme til Langli i Vadeha- mens det tilsvarende tal i 2008 er De fire kommuneøer: Fanø, vet, Vorsø i Horsens fjord samt 86 beboede øer. Her fokuseres der Læsø, Samsø og Ærø er Danmarks Æbelø og dens to bi-øer Dræet og ikke på de større øer som Fyn og mindste kommuner og de ene- Ejlinge og til Svelmø ved Sydfyn. Sjælland, heller ikke på den Nør- ste, der gik ud af kommunesam- Tidligere var der også ebbeveje til rejyske Ø, Mors, Falster, Lolland menlægningen 1. januar 2007 Agerø i Limfjorden og til Farø i og Møn eller Bornholm, men kun med 4-cifrede befolkningstal. Storstrømmen, men disse er nu på de mindre øer, som ikke er bro- Karakteristisk for dem er også forstærkede med dæmninger. faste med større landsdele. Det den store andel af ældre. Mens At en ø får dæmning eller bro- vil i praksis sige de fire kommu- gennemsnittet for de 65+årige i forbindelse, ændrer ikke nødven- neøer, de 27 småøer, der typisk er Danmark som helhed er 16 %, digvis voldsomt på forholdene, sogne samt en række helt små og så er tallene for kommuneøerne selvom man naturligvis ikke kan nu oftest helt affolkede øer, der henholdsvis 20 %, 26 %, 24 % og vide, hvordan udviklingen ville

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 89 Faktaboks: Småøer i Danmark Dæmninger imellem øer Dæmningen mellem Avernakø og Korshavn 1937 Lilleø og Askø. Hvor mange øer findes der i Danmark? Ja, det afhænger af, Askø og Lilleø 1914 hvordan man vil definere en ø, men de fleste vil nok hævde, at Fejø og Skalø 1869 der skal være landbetinget vegetation på en sandbanke, før den kan defineres som en ny ø. Møn og Bogø 1943 Bogø og Farø 1985 Man plejer at nævne tallet 527 øer. Men det er svært at angive det helt eksakte tal, da forholdene hele tiden ændrer sig. Nogle Endvidere er - blandt mange andre øer i nyere tid - for eksempel øer bliver landfaste ved marine processer, mens nye øer opstår Vejlø på Hindsholm, Torø ved Assens og Helleholm og Egholm på grund af landhævning. ved Agersø blevet landfaste ved almindelige kystprocesser.

Mennesket blander sig også ved inddæmninger og ved dæm- Øer der har mistet deres østatus på grund af inddæm- ningsforbindelser til øer. ninger Limfjorden: inddæmninger mellem Gjøl og Øland 1914 og 1917 Øer med inddæmninger Mariager fjord ved Overgårds inddæmninger: Mejlplet og Hes- Siø med Skovø inddæmning 1861 seltørre 1962 Viggelsø med Ægholmene inddæmninger 1875 I Kattegat nord for Fyn: Gyldensteens inddæmninger: Østerø, Lindholm, Lille og Store Askø Kirkevig inddæmning 1868 Stegø, Langø 1871 Samsø: Stavns made inddæmning 1875 Einsidelsborg inddæmninger: Storø, Askø, Mellemø, Lindholm Ærø: Vitsø, Stokkeby og Gråsten nor: inddæmninger hhv. 1784, og Øksneplet 1781 1856 og 1856 I Odense fjord: Fjordmarkens inddæmninger: Knyle, Lindø, Bågø og Romsø Dæmnings- og broforbundne øer 1818 Rømø: Dæmning til Jylland 1948 Ølundgårds inddæmninger: Lammesø 1811 Jegindø: Dæmning til Thyholm 1916 Gersø inddæmninger: Gersø 1816 Agerø: Dæmning til Mors 1874 Lumby strand: Hasselø 1942 Alrø: Dæmning til Jylland 1931 Vigerø inddæmninger: Vigerø, Espø, Kolsø og Lindø (skibs- Tornø: Dæmning til Fyn 1926 værft) 1874 Thurø: Dæmning til Fyn 1934 Nakkebølle fjord inddæmning: Fiskerholm 1866 Tåsinge til Langeland: Bro og dæmning (via Siø) 1960 Henninge nor inddæmninger: Næstholm, Kamsø og Egholm Tåsinge til Fyn: Svendborgssundbroen fra 1966 1913 Langø (1911) i Lindelse nor: Dæmning til Langeland Lindelse nor inddæmning: Bogø 1868 Lindholm (1920) i Lindelse nor: Dæmning til Langeland I Nordvestsjælland: Langø: Dæmning til Sydsjælland 1919 Hovvig inddæmninger: Ringholm 1871 Nyord: Dæmning og bro til Møn 1968 Lammefjord: Storø, Mellemø, Inderø og Ægholm 1873 Glænø: Dæmning til Sjælland 1881 Kalvebod fælled: Enø: Bro Til Sjælland 1846 Nordre Klapper og Koklapperne 1943 Gavnø: Bro og dæmning til Sjælland 1766 Saltbæk vig: Store og Lille Vrøj 1866 Korsør nor: Magleø, Lilleø og Egø 1840 Hasselø vig på Falster: Hasselø 1870 Nakskov fjord: Ydø, Langø, Store og Lille Vejlø og Bondeholm 1875 Majbølle ø i Majbølle inddæmning fra 1923. Kostervig på Møen: Borren og Koster 1874 være, hvis vejnettet ikke havde ad hullede veje i skrumplende ven. Det er samspillet mellem nået øen. Derfor er der i tabel vogne. Mange øboere sejlede som landbrugserhvervet, fiskeriet og 1 medtaget nogle bro- og dæm- en helt naturlig del af deres liv. søfarten, der gør det danske ørige ningsforbundne øer, så man kan I langt den største del af øer- til noget helt specielt. sammenligne befolkningsudvik- nes historie har det været lettere lingen forskellige steder. at bevæge sig over havet end ad Danske småøer i defensiven Tendensen til at slå bro eller vejene. Mange øboer færdedes Øproblemet er i første række et bygge en dæmning er forårsaget hjemmevant på de store have, spørgsmål om befolkningstallet. af, at det er blevet besværligt at de sejlede måske i en periode af I ældre tid var hver ø en selvfor- sejle. Det er ikke mange genera- deres liv og vendte så tilbage for synende enhed, der hvilede i sig tioner siden, at folk hellere sej- at blive landmænd. Man hånd- selv, og som kun var afhængig lede end bevægede sig over land terede roret lige så godt som plo- af de lokale ressourcers bæreev-

90 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 ne. Det vil for langt de flestes kel er delvist blevet brudt. De af 1950’erne, hvor landbrugets vedkommende være landbrugs- mindre øer med under 20 ind- forhold begyndte at ændre sig. arealet, for andre øer i et vist byggere i 1970 har haft en anden Det er karakteristisk, at de fleste omfang også fiskeriet eller kom- udvikling, idet befolkningstallet øer havde deres befolkningsmak- binationer heraf, dog er Anholt her er mindsket år for år, og en simun i 1930’erne. i nyere tid helt uden landbrug. række af de mindste øer har mi- Men samfundsudviklingen med stet deres sidste indbygger. Aldersfordeling, pendling udvikling af velfærds- og ud- Se tabel 1 og 2 på de følgende og flyttemønster dannelsessamfundet og centra- sider. Selvom befolkningens størrelse lisering omkring større enheder er ret konstant, så ændrer dens har efterladt disse små samfund Øernes bæreevne alderssammensætning sig. Og i en marginalposition, hvor af- Hvor mange mennesker kan det går ikke altid den rigtige vej, folkningen sætter gang i en ond der bo på en ø? Svaret afhæn- mange øer har nærmest en om- spiral. De små samfund bliver føl- ger naturligvis af mange fakto- vendt alderspyramide. somme over for lønstigninger og rer, men tidligere satte de lokale På Læsø, der er Danmarks transportudgifternes stigning. ressourcer en grænse for befolk- mindste kommune, blev der i Færgerne kan ikke hvile i sig selv, ningstætheden i datidens selv- 2008 født halvt så mange men- der bliver behov for tilskud. forsyningslandbrug suppleret nesker, som der døde. Øerne har De unge og børnefamilierne med fiskeri og muligvis jagt på derfor behov for et generations- ser, at fremtiden ligger et andet havets og landjordens pattedyr. skifte og tilflytning af nye fami- sted, så de ældre kører et stag- Arealproduktiviteten kunne na- lier. Og her er det vigtigt, at det nerende samfund videre, men turligvis øges ved tanggødning også er børnefamilier, der flytter oplever at udviklingen medfører og import af knowhow, men i til øerne og ikke pensionister, skolelukninger, butiksdød og vore dage er det ændret til im- idet øerne ellers kommer til at dårligere adgang til håndvær- port af kunstgødning og gylle mangle arbejdskraft. kere, således at deres samfund samt nye højtydende kornsor- På øer med kort overfart og sættes mere og mere i stå. ter. Men transportfaktoren be- hyppig færgedrift er det muligt at laster ølandmænd i højere grad passe et arbejde i land, men man- Øproblemer kommer på end andre. Også muligheden for ge af øerne har lang færgefart, så den politiske dagsorden samdrift og forpagtning sætter de erhvervsaktive ikke har mulig- I maj 1970 udkom bogen: ”Dan- øernes ressourcer en grænse for. hed for at pendle. Nytilflyttede marks små øer”, og i årene her- Animalsk produktion øger are- borgere er ikke så sjældent pensi- efter kom fem notater fra det of- alproduktiviteten og indtjenin- onister, der måske har en speciel fentlige. En konklusion heri var, gen, men også her fordyrer færge- tilknytning til en ø. Men det er at det offentlige kun skulle støtte transporten produktionen. nu heller ikke så ringe endda, idet de større øer. De mindre skulle Tidligere var de såkaldte her- mennesker, der går på pension, ”sejle deres egen sø”, med andre regårdsøer omkring Fyn som kræver mere service, så ender det ord skulle de selv sørge for infra- Æbelø, Brandsø, Fænø og i no- måske alligevel med at være en strukturen. Som en konsekvens gen grad Romsø yderligere tyndt fordel for øsamfundene. heraf stiftede øboere ”Sammen- befolkede af hensyn til jagten. slutningen af Danske Småøer”, Modsat var institutionsøerne Skoler på øerne hvor betingelsen for medlem- Livø og Sprogø meget tæt befol- Mange øer har i de senere år måt- skab var, at befolkningstallet i kede, fra de blev overtaget af de tet lukke deres skoler. I øjeblik- 1970 var imellem 20 og 1000 ind- Kellerske anstalter i henholdsvis ket er der ud over Læsø, Samsø, byggere. Sammenslutningen har 1911 og 1923 og frem til nedlæg- Fanø og Ærø skoler på Agersø, siden fungeret som øernes talerør gelsen i 1961. Den lille ø Lind- Anholt, Endelave, Omø, Orø, Se- over for lokal- og landspolitike- holm ved Stege blev ekstremt tæt jerø, Tunø, Fejø, Strynø, Fur og re. Det har medført lovgivning befolket, da den i 1925 fik en Lyø, men den sidstnævnte lukkes og tilskud til vitale sektorer som veterinær forsøgsstation. Endvi- fra skoleåret 2009/2010. færgedrift og erhvervsinteresser. dere havde forsvarsministeriets I de senere år er Venø skole Affolkningen af de 27 småøer, øer Ertholmene og Hirsholmene lukket i 2004, mens Femø, Drejø der især i 1960’erne var markant, i en periode en meget stor befolk- og Mandø har mistet deres skoler er nu stoppet. I 1960 boede der ning. Men for de fleste øer var i 1990’erne. Det er klart, at det på de 27 småøer omkring 8.500 befolkningstætheden som land- er dyrere at drive små skoler end indbyggere; det tal er siden 1990 distrikter i almindelighed eller store, men øskolen er et vigtigt stabiliseret på 5.300, takket være muligvis lidt større på grund af samlingspunkt for øboerne, så støtteordninger, så den onde cir- havets ressourcer frem til midten selvom børnetallet er nede i en

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 91 Tabel 1 Store øer År 1769 1787 1801 1834 1840 1845 1850 1855 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1968 1970 1976 1980 1981 1982 1984 1986 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2002 2004 2006 2008 Fanø 1860 1974 2230 2695 2678 2802 2829 2919 2963 3259 3228 3202 3177 3012 2890 2642 2938 2731 2539 2380 2580 2506 2575 2605 2618 2675 2750 2755 2694 2762 2973 2999 3089 3111 3122 3203 3187 3153 3209 3241 3267 3227 3169 3143 3192 Læsø + Spirholm 1450 1471 1563 2068 2204 2347 2396 2554 2615 2694 2695 2724 2828 2969 2909 2830 3052 3161 3142 3217 3266 3258 3400 3448 3251 3122 2851 2822 2720 2685 2683 2685 2680 2663 2607 2528 2477 2453 2388 2362 2282 2268 2177 2091 2003 Samsø 3465 3693 4049 5034 5246 5548 5711 5822 5875 6335 6599 6475 6939 7272 7497 7224 7283 7295 7267 7088 7076 6945 7100 7052 6972 6429 5852 5489 5164 4991 4910 4859 4798 4703 4610 4451 4342 4366 4323 4331 4318 4251 4197 4124 4085 Ærø 3220 4150 4835 5621 5941 6349 ingen tal 6935 7115 7438 7614 7701 7850 8132 8158 11778 12022 11634 11179 10636 11084 10781 10717 10667 10430 10109 9656 9522 9247 9005 8739 8634 8600 8505 8372 7940 7823 7673 7643 7600 7422 7191 6995 6863 6702 Rømø Ingen tal ” 1534 ” 1346 1372 ” 1343 1336 ” ” ” 965 ” ” ” 699 766 671 697 733 713 747 703 706 651 812 ingen tal 816 811 ” 833 ” ” 825 842 814 811 816 805 788 753 710 677 689 Langeland 8887 10202 11113 15454 15969 17080 17368 17872 18599 19631 19903 19168 19146 19528 20316 20231 20866 21171 20709 20302 20509 20005 20316 20118 19517 18692 17745 17392 16629 16243 16235 16092 16202 15976 15628 15227 15022 14947 14777 14708 14511 14219 14081 13881 13723 Tåsinge 2176 2546 2960 4014 4174 4267 4351 4397 4411 4588 4529 4344 4044 3933 3838 3871 4000 4277 4197 4219 4338 4294 4432 4608 4790 4866 4956 4981 5231 5668 ” 5921 ” ” 5950 5998 5997 6175 6223 6256 6200 6054 6127 6155 6188 Thurø 329 380 442 650 719 761 800 901 946 1090 1225 1395 1548 1625 1585 1559 1672 1495 1356 1328 1424 1421 1511 1605 1543 1607 1923 2113 2231 2754 ” 3200 ” ” 3474 3543 3510 3555 3578 3638 3627 3651 3649 3699 3728 Nyord 174 178 177 253 255 286 283 300 295 330 341 330 365 351 346 296 270 223 221 217 221 212 207 195 177 169 123 ingen tal 92 85 ” 72 ” ” 66 61 60 54 52 49 50 47 50 45 45 Ertholm Ingen tal ” 494 407 397 393 363 319 100 156 259 274 212 146 121 106 117 126 123 111 121 126 152 162 157 156 124 119 123 129 ” 129 ” ” 114 120 111 114 113 94 103 106 101 92 96 År 1769 1787 1801 1834 1840 1845 1850 1855 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1968 1970 1976 1980 1981 1982 1984 1986 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2002 2004 2006 2008 27 småøer År 1769 1787 1801 1834 1840 1845 1850 1855 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1968 1970 1976 1980 1981 1982 1984 1986 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2002 2004 2006 2008 Mandø 201 162 97 243 233 220 224 226 235 244 254 262 213 195 190 205 195 213 176 163 160 163 172 174 178 159 151 153 128 105 ” 97 87 76 82 85 81 72 76 75 62 59 56 46 Venø 89 92 72 94 89 93 82 86 104 110 109 116 165 198 218 254 293 280 279 248 247 210 193 175 164 164 149 117 121 114 129 147 161 155 162 155 163 163 151 168 198 198 212 211 201 Fur Ingen tal 410 398 822 882 966 994 1005 1061 1173 1373 1592 1550 1611 1615 1619 1711 1729 1556 1442 1441 1440 1427 1446 1468 1473 1458 1426 1294 1189 1164 1139 1139 1094 1061 1045 1037 1027 961 999 966 945 914 912 872 Egholm ” 48 50 122 131 142 142 135 134 143 142 115 111 120 97 113 127 141 145 137 138 135 124 84 90 77 78 62 59 59 57 64 59 66 61 62 58 54 58 51 53 59 48 55 Anholt 113 161 129 161 160 158 151 159 146 176 167 174 296 342 263 222 235 286 415 331 228 220 218 231 224 239 237 206 191 166 146 147 146 159 168 150 171 178 172 161 163 166 165 167 164 Tunø 173 178 177 189 189 198 213 223 221 241 235 253 234 229 224 232 225 238 256 234 240 224 243 209 208 166 153 136 123 121 119 121 120 98 96 79 87 87 89 95 92 97 112 115 119 Hjarnø 112 121 116 168 162 164 156 153 153 158 165 164 152 161 169 191 188 186 197 189 189 179 180 193 186 170 158 133 120 102 129 133 123 143 136 132 137 121 111 123 120 114 111 103 106 Endelave 396 439 410 498 542 573 625 630 634 690 650 680 654 675 656 635 629 588 596 512 528 515 510 466 438 403 317 286 265 249 208 208 199 190 173 161 157 176 165 165 166 173 172 177 174 Årø Ingen tal ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” 275 283 261 314 309 306 310 303 287 278 259 252 231 208 217 214 219 223 230 209 197 198 202 199 197 200 196 180 167 Barsø ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” 76 94 73 65 69 61 64 58 60 55 51 46 45 29 28 27 25 25 23 21 23 23 25 24 19 24 25 26 23 Avernakø 220 215 234 307 341 341 333 344 361 374 345 310 339 373 369 351 308 319 338 357 357 338 338 296 287 272 221 219 192 167 151 148 135 131 112 96 98 120 118 126 124 123 119 110 111 Lyø 183 227 196 256 282 294 306 306 302 349 367 368 332 377 386 398 395 383 375 366 372 351 343 314 294 280 237 219 198 178 182 185 186 175 170 144 142 145 146 134 134 148 150 130 116 Bjørnø Ingen tal 58 46 58 69 75 84 92 101 116 118 102 79 82 77 73 63 61 64 66 72 75 71 60 48 42 49 48 47 50 49 52 44 39 36 27 33 33 36 38 36 39 35 39 36 Drejø 372 407 416 478 502 542 590 603 615 631 630 687 623 368 336 328 298 319 318 287 293 293 293 268 271 246 200 176 159 143 132 127 130 128 108 102 101 90 92 86 78 69 76 69 71 Hjortø Henregnet under Drejø Sogn ” ” ” ” ” ” ” ” ” ”48 64 57 53 58 56 51 53 46 44 37 38 33 32 28 29 24 14 14 15 14 19 16 15 15 15 15 16 14 14 13 12 Skarø ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” 134 135 116 121 124 116 126 133 123 127 113 104 91 71 59 52 47 43 41 42 39 33 26 25 22 20 22 20 35 31 36 40 Birkholm ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” 67 51 63 63 66 68 66 67 61 59 52 56 57 47 42 39 19 16 14 13 11 9 6 5 6 5 6 9 9 8 10 10 Strynø 398 402 490 546 594 612 632 689 719 723 749 751 750 787 754 718 694 693 623 570 590 577 547 529 503 446 370 319 284 236 243 243 235 233 234 211 218 200 197 206 213 203 193 218 216 Bågø 221 222 289 213 226 233 238 232 217 223 241 221 207 215 220 220 200 209 230 200 208 210 192 186 166 137 113 90 97 86 73 69 67 68 65 46 35 38 35 35 29 35 39 34 36 Sejerø 297 328 347 477 532 568 576 599 688 724 761 767 740 790 856 840 856 894 896 859 869 849 817 782 748 664 620 607 545 505 491 481 478 487 485 478 444 435 410 405 365 375 372 403 397 Nekselø Ingen tal ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” 60 62 59 47 50 49 49 46 45 42 45 45 39 35 28 18 22 19 18 16 18 17 22 27 32 28 26 26 25 26 21 Orø 430 372 400 556 602 625 643 646 622 742 736 676 810 905 956 930 937 901 885 860 859 833 782 785 743 673 695 636 644 584 650 650 643 640 682 724 767 826 854 936 1017 989 950 937 890 Askø+Lilleø 121 134 122 164 170 213 238 268 238 234 228 217 237 216 197 197 187 195 224 200 196 212 198 193 174 163 156 115 130 107 107 105 99 96 75 72 67 65 65 54 62 57 55 47 Fejø+Skalø+vejerø 762 724 772 1213 1311 1430 1542 1590 1603 1475 1384 1401 1309 1264 1264 1222 1219 1274 1240 1256 1272 1238 1360 1284 1167 1124 996 965 899 785 735 736 697 694 673 659 629 625 636 625 603 579 630 608 557 Femø 392 392 379 602 628 657 702 715 756 763 763 743 708 680 660 665 637 658 635 621 631 614 602 590 527 508 451 412 377 337 305 300 293 269 236 262 207 212 212 204 184 164 149 144 150 Omø 168 161 156 172 190 202 215 221 231 293 304 250 294 340 351 376 354 328 300 306 303 297 283 300 282 246 241 189 219 186 196 182 173 171 172 168 173 171 180 168 168 177 194 187 177 Agersø 238 278 294 335 361 370 388 417 430 484 491 463 449 464 464 456 447 453 404 391 390 380 385 371 352 341 321 306 290 264 253 253 252 256 254 251 271 280 279 279 263 251 255 245 233 År 1769 1787 1801 1834 1840 1845 1850 1855 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1968 1970 1976 1980 1981 1982 1984 1986 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2002 2004 2006 2008 Tabel 1 over øernes befolkning 1769-2009. Tal frem til 1935 er den faktisk tilstedeværende befolkning (de facto befolkning), mens tal siden 1935 er den hjemmehørende befolkning (de jure befolkning). For øer, der ikke udgør et sogn, er folketallet tidligst opgjort fra 1906. Kilder: Tal fra 1769-1901: Folketællingen 1911. Tal fra 1901-1960: Folketal, areal og klima 1901-1960, 1964. Tal fra Rømø 1801-1900 fra GO 1977 nr. 4. Tal fra 1968: Danmarks små øer.1970. Tal fra 1980: Tredje notat. Tal fra 1982: Femte notat. Tal fra 1984: De små øer, Planstyrelsen. Øvrige tal: Statistiske årbøger 1960-2009. Datoer for folketællinger er typisk 1. februar frem til 1921, derefter 1. november frem til 1965 og derefter pr. 1. januar. Det er tankevækkende, at man ikke har publiceret befolkningstal fra Ertholmene i 1769 og 1787, men det skyldes nok militære årsager, derfor er det tilsvarende mærkeligt, at man har publiceret Saltholms tal fra 1916, hvor øens to forter var bemandede. Tilsvarende er befolkningstal fra de fem søforter omkring København også vist i statistik- kerne, men de er ikke medtage her, da der er tale om kunstige øer.

92 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Tabel 1 Store øer År 1769 1787 1801 1834 1840 1845 1850 1855 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1968 1970 1976 1980 1981 1982 1984 1986 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2002 2004 2006 2008 Fanø 1860 1974 2230 2695 2678 2802 2829 2919 2963 3259 3228 3202 3177 3012 2890 2642 2938 2731 2539 2380 2580 2506 2575 2605 2618 2675 2750 2755 2694 2762 2973 2999 3089 3111 3122 3203 3187 3153 3209 3241 3267 3227 3169 3143 3192 Læsø + Spirholm 1450 1471 1563 2068 2204 2347 2396 2554 2615 2694 2695 2724 2828 2969 2909 2830 3052 3161 3142 3217 3266 3258 3400 3448 3251 3122 2851 2822 2720 2685 2683 2685 2680 2663 2607 2528 2477 2453 2388 2362 2282 2268 2177 2091 2003 Samsø 3465 3693 4049 5034 5246 5548 5711 5822 5875 6335 6599 6475 6939 7272 7497 7224 7283 7295 7267 7088 7076 6945 7100 7052 6972 6429 5852 5489 5164 4991 4910 4859 4798 4703 4610 4451 4342 4366 4323 4331 4318 4251 4197 4124 4085 Ærø 3220 4150 4835 5621 5941 6349 ingen tal 6935 7115 7438 7614 7701 7850 8132 8158 11778 12022 11634 11179 10636 11084 10781 10717 10667 10430 10109 9656 9522 9247 9005 8739 8634 8600 8505 8372 7940 7823 7673 7643 7600 7422 7191 6995 6863 6702 Rømø Ingen tal ” 1534 ” 1346 1372 ” 1343 1336 ” ” ” 965 ” ” ” 699 766 671 697 733 713 747 703 706 651 812 ingen tal 816 811 ” 833 ” ” 825 842 814 811 816 805 788 753 710 677 689 Langeland 8887 10202 11113 15454 15969 17080 17368 17872 18599 19631 19903 19168 19146 19528 20316 20231 20866 21171 20709 20302 20509 20005 20316 20118 19517 18692 17745 17392 16629 16243 16235 16092 16202 15976 15628 15227 15022 14947 14777 14708 14511 14219 14081 13881 13723 Tåsinge 2176 2546 2960 4014 4174 4267 4351 4397 4411 4588 4529 4344 4044 3933 3838 3871 4000 4277 4197 4219 4338 4294 4432 4608 4790 4866 4956 4981 5231 5668 ” 5921 ” ” 5950 5998 5997 6175 6223 6256 6200 6054 6127 6155 6188 Thurø 329 380 442 650 719 761 800 901 946 1090 1225 1395 1548 1625 1585 1559 1672 1495 1356 1328 1424 1421 1511 1605 1543 1607 1923 2113 2231 2754 ” 3200 ” ” 3474 3543 3510 3555 3578 3638 3627 3651 3649 3699 3728 Nyord 174 178 177 253 255 286 283 300 295 330 341 330 365 351 346 296 270 223 221 217 221 212 207 195 177 169 123 ingen tal 92 85 ” 72 ” ” 66 61 60 54 52 49 50 47 50 45 45 Ertholm Ingen tal ” 494 407 397 393 363 319 100 156 259 274 212 146 121 106 117 126 123 111 121 126 152 162 157 156 124 119 123 129 ” 129 ” ” 114 120 111 114 113 94 103 106 101 92 96 År 1769 1787 1801 1834 1840 1845 1850 1855 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1968 1970 1976 1980 1981 1982 1984 1986 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2002 2004 2006 2008 27 småøer År 1769 1787 1801 1834 1840 1845 1850 1855 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1968 1970 1976 1980 1981 1982 1984 1986 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2002 2004 2006 2008 Mandø 201 162 97 243 233 220 224 226 235 244 254 262 213 195 190 205 195 213 176 163 160 163 172 174 178 159 151 153 128 105 ” 97 87 76 82 85 81 72 76 75 62 59 56 46 Venø 89 92 72 94 89 93 82 86 104 110 109 116 165 198 218 254 293 280 279 248 247 210 193 175 164 164 149 117 121 114 129 147 161 155 162 155 163 163 151 168 198 198 212 211 201 Fur Ingen tal 410 398 822 882 966 994 1005 1061 1173 1373 1592 1550 1611 1615 1619 1711 1729 1556 1442 1441 1440 1427 1446 1468 1473 1458 1426 1294 1189 1164 1139 1139 1094 1061 1045 1037 1027 961 999 966 945 914 912 872 Egholm ” 48 50 122 131 142 142 135 134 143 142 115 111 120 97 113 127 141 145 137 138 135 124 84 90 77 78 62 59 59 57 64 59 66 61 62 58 54 58 51 53 59 48 55 Anholt 113 161 129 161 160 158 151 159 146 176 167 174 296 342 263 222 235 286 415 331 228 220 218 231 224 239 237 206 191 166 146 147 146 159 168 150 171 178 172 161 163 166 165 167 164 Tunø 173 178 177 189 189 198 213 223 221 241 235 253 234 229 224 232 225 238 256 234 240 224 243 209 208 166 153 136 123 121 119 121 120 98 96 79 87 87 89 95 92 97 112 115 119 Hjarnø 112 121 116 168 162 164 156 153 153 158 165 164 152 161 169 191 188 186 197 189 189 179 180 193 186 170 158 133 120 102 129 133 123 143 136 132 137 121 111 123 120 114 111 103 106 Endelave 396 439 410 498 542 573 625 630 634 690 650 680 654 675 656 635 629 588 596 512 528 515 510 466 438 403 317 286 265 249 208 208 199 190 173 161 157 176 165 165 166 173 172 177 174 Årø Ingen tal ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” 275 283 261 314 309 306 310 303 287 278 259 252 231 208 217 214 219 223 230 209 197 198 202 199 197 200 196 180 167 Barsø ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” 76 94 73 65 69 61 64 58 60 55 51 46 45 29 28 27 25 25 23 21 23 23 25 24 19 24 25 26 23 Avernakø 220 215 234 307 341 341 333 344 361 374 345 310 339 373 369 351 308 319 338 357 357 338 338 296 287 272 221 219 192 167 151 148 135 131 112 96 98 120 118 126 124 123 119 110 111 Lyø 183 227 196 256 282 294 306 306 302 349 367 368 332 377 386 398 395 383 375 366 372 351 343 314 294 280 237 219 198 178 182 185 186 175 170 144 142 145 146 134 134 148 150 130 116 Bjørnø Ingen tal 58 46 58 69 75 84 92 101 116 118 102 79 82 77 73 63 61 64 66 72 75 71 60 48 42 49 48 47 50 49 52 44 39 36 27 33 33 36 38 36 39 35 39 36 Drejø 372 407 416 478 502 542 590 603 615 631 630 687 623 368 336 328 298 319 318 287 293 293 293 268 271 246 200 176 159 143 132 127 130 128 108 102 101 90 92 86 78 69 76 69 71 Hjortø Henregnet under Drejø Sogn ” ” ” ” ” ” ” ” ” ”48 64 57 53 58 56 51 53 46 44 37 38 33 32 28 29 24 14 14 15 14 19 16 15 15 15 15 16 14 14 13 12 Skarø ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” 134 135 116 121 124 116 126 133 123 127 113 104 91 71 59 52 47 43 41 42 39 33 26 25 22 20 22 20 35 31 36 40 Birkholm ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” 67 51 63 63 66 68 66 67 61 59 52 56 57 47 42 39 19 16 14 13 11 9 6 5 6 5 6 9 9 8 10 10 Strynø 398 402 490 546 594 612 632 689 719 723 749 751 750 787 754 718 694 693 623 570 590 577 547 529 503 446 370 319 284 236 243 243 235 233 234 211 218 200 197 206 213 203 193 218 216 Bågø 221 222 289 213 226 233 238 232 217 223 241 221 207 215 220 220 200 209 230 200 208 210 192 186 166 137 113 90 97 86 73 69 67 68 65 46 35 38 35 35 29 35 39 34 36 Sejerø 297 328 347 477 532 568 576 599 688 724 761 767 740 790 856 840 856 894 896 859 869 849 817 782 748 664 620 607 545 505 491 481 478 487 485 478 444 435 410 405 365 375 372 403 397 Nekselø Ingen tal ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” 60 62 59 47 50 49 49 46 45 42 45 45 39 35 28 18 22 19 18 16 18 17 22 27 32 28 26 26 25 26 21 Orø 430 372 400 556 602 625 643 646 622 742 736 676 810 905 956 930 937 901 885 860 859 833 782 785 743 673 695 636 644 584 650 650 643 640 682 724 767 826 854 936 1017 989 950 937 890 Askø+Lilleø 121 134 122 164 170 213 238 268 238 234 228 217 237 216 197 197 187 195 224 200 196 212 198 193 174 163 156 115 130 107 107 105 99 96 75 72 67 65 65 54 62 57 55 47 Fejø+Skalø+vejerø 762 724 772 1213 1311 1430 1542 1590 1603 1475 1384 1401 1309 1264 1264 1222 1219 1274 1240 1256 1272 1238 1360 1284 1167 1124 996 965 899 785 735 736 697 694 673 659 629 625 636 625 603 579 630 608 557 Femø 392 392 379 602 628 657 702 715 756 763 763 743 708 680 660 665 637 658 635 621 631 614 602 590 527 508 451 412 377 337 305 300 293 269 236 262 207 212 212 204 184 164 149 144 150 Omø 168 161 156 172 190 202 215 221 231 293 304 250 294 340 351 376 354 328 300 306 303 297 283 300 282 246 241 189 219 186 196 182 173 171 172 168 173 171 180 168 168 177 194 187 177 Agersø 238 278 294 335 361 370 388 417 430 484 491 463 449 464 464 456 447 453 404 391 390 380 385 371 352 341 321 306 290 264 253 253 252 256 254 251 271 280 279 279 263 251 255 245 233 År 1769 1787 1801 1834 1840 1845 1850 1855 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1968 1970 1976 1980 1981 1982 1984 1986 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2002 2004 2006 2008 bølgedal, bør kommunerne være transport af personer og gods er stigende energipriser forøget fær- tilbageholdende med hensyn til afhængig af, at færgen afsejler geudgifterne. skolelukning. For en manglen- rettidigt, og at færgetaksterne er de skole umuliggør bosætning overkommelige. De seneste års Også nyanskaffelse af ned- af børnefamilier, og så ændres økonomiske udvikling har været slidte færger er et problem, og aldersfordelingen endnu mere hård ved småøerne. Tilskud til kommunalreformen fra 2007 har voldsomt. fornyelse og drift af færgerne er forværret problemet, idet statstil- blevet nedskåret samtidig med, skuddet til fornyelse er ændret Færgeproblemer at nye regler for besætningsstør- fra øremærkning til bloktilskud. Færgen binder øen til fastlandet, relse og arbejdsforhold har for- Besætningen til færgebetjening den er så at sige øens livline. Al dyret driften. Herudover har de skal helst bo på øen, det giver

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 93 Tabel 2 Små øer uden støtteordning År 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1968 1970 1976 1981 1986 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1995 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Langli 40 39 2 8 2 5 2 1 2 2 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Livø 22 44 104 158 163 153 152 156 144 141 134 168 108 92 97 24 24 25 12 10 11 13 13 13 12 12 10 9 9 8 8 8 8 8 7 8 10 10 10 Hirsholm 126 30 36 30 33 44 26 31 25 20 28 29 16 27 13 24 9 10 14 5 8 15 13 8 9 8 6 4 5 4 4 4 4 4 4 6 6 4 4 Spirholm 21 13 13 10 9 5 3 4 8 4 3 3 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Hjelm 18 15 19 39 21 16 13 13 15 13 13 16 10 6 6 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Vorsø 6 5 4 8 7 6 6 6 6 5 4 4 5 6 7 5 4 2 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 St. Okseø Ingen tal ” ” ” 7 27 5 6 6 7 7 7 7 4 8 8 8 5 4 4 5 4 4 4 4 3 3 3 3 3 4 4 4 0 2 3 3 3 Fænø 109 108 87 80 76 73 70 69 76 77 42 34 31 17 12 13 5 9 10 7 7 4 3 3 0 4 3 3 3 3 3 2 3 2 2 1 4 4 3 Æbelø 29 31 37 20 29 45 34 28 48 51 23 24 10 8 3 5 8 5 3 3 3 5 7 6 6 2 2 0 0 1 1 2 2 2 2 2 2 2 2 Dræet 18 18 28 25 26 32 24 25 21 18 15 15 12 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ejlinge 7 14 16 14 11 7 7 7 7 6 6 3 2 2 2 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Viggelsø 13 12 9 10 12 7 12 12 9 14 18 12 6 6 5 4 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Romsø 38 36 47 51 45 44 27 33 32 25 20 22 21 15 12 5 1 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Strynø Kalv 17 18 25 26 28 27 24 24 22 18 15 15 18 11 8 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Halmø 6 9 8 6 7 7 9 9 8 6 5 5 2 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 SiøSkovø 13 19 19 28 41 40 31 32 33 38 39 40 28 28 Ingen tal 29 25 24 22 21 23 24 24 22 21 21 24 24 23 26 26 22 25 22 23 22 21 19 18 Hjelmshoved Tal se Hjortø ” ” ” ” ” ” ” 5 3 3 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Svelmø 8 12 12 15 11 8 9 8 14 7 8 6 3 1 0 0 2 1 2 3 3 2 2 2 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 4 0 0 0 Illumø 22 12 15 12 14 17 15 13 13 10 10 6 8 6 8 3 3 3 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Torø 7 5 5 7 7 73 80 16 15 17 18 16 16 13 11 14 12 11 4 3 4 4 0 0 0 4 4 0 1 2 2 2 3 0 0 0 0 0 0 Brandsø 54 56 49 57 58 41 32 36 36 40 43 34 22 16 2 7 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Sprogø 6 11 11 20 59 65 72 73 9 6 64 49 15 8 2 4 4 4 4 2 2 2 0 0 0 0 4 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Musholm 53 3 3 3 4 2 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Hesselø 19 16 16 22 19 16 12 11 15 19 15 16 12 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 0 0 0 0 Eskildsø 20 20 20 14 15 11 11 10 8 8 7 17 6 5 5 2 3 6 5 2 3 5 4 5 4 7 4 8 7 4 1 4 4 2 3 3 3 3 2 Saltholm 16 38 298 25 32 26 18 18 16 16 21 22 15 13 7 6 4 8 4 4 6 6 3 2 2 2 3 5 8 8 8 8 3 3 4 5 5 5 Lindholm v/Stege Ingen tal ” ” ” ” ” ” ” 18 18 15 18 13 9 14 12 11 8 7 7 6 5 6 5 6 5 5 3 4 4 3 3 3 4 4 4 0 0 Tærø 39 38 23 27 34 33 12 12 15 17 14 6 12 11 6 2 12 3 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 4 3 4 4 4 3 3 3 3 3 4 Lilleø 54 49 48 45 41 46 38 36 42 40 30 22 25 29 23 24 21 20 14 8 8 10 11 11 10 9 9 8 10 17 18 15 15 15 15 14 11 8 6 Lindholm v/Bandholm 8 7 3 5 4 4 3 3 2 3 2 2 2 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Vejrø 58 56 66 61 76 51 42 43 50 47 47 43 30 6 2 2 4 2 3 1 0 0 3 3 3 3 3 2 2 2 1 2 2 3 2 2 2 0 0 Rågø 38 32 26 31 22 30 29 27 14 21 15 21 6 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skalø 38 32 26 31 22 30 29 27 14 21 15 21 6 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Farø 19 22 21 28 18 27 29 30 18 19 11 15 17 13 12 8 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 4 5 4 4 5 4 5 3 3 4 4 5 5 Enehøje 29 24 41 37 44 40 36 34 35 27 26 25 13 13 9 4 3 3 0 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Vejlø 4 9 5 6 6 7 6 5 11 7 6 4 6 5 5 5 3 3 3 3 3 3 3 3 4 2 3 3 3 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 Slotø Ingen tal 5 6 6 3 4 4 3 6 5 4 3 2 2 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Barneholm 4 7 8 5 0 3 3 3 4 1 1 1 1 2 2 2 2 2 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 2 2 2 2 0 0 0 0 0 0 Dybsø 5 3 5 3 4 4 2 2 2 2 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 År 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1968 1970 1976 1981 1986 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Tabel 2: Tabel over øbefolkninger på de små øer uden støtteordninger. en mere rationel færgedrift. Det Erhvervsudvikling inden flere gårde sammen ved hjælp er i de sidste årtier lykkedes at få for de primære erhverv af en maskinpark. Landbrugets ”vendt” nogle færger, så de har Et øsamfunds arbejdsstyrke er indtjening er på mange øer be- hjemsted på den ø, som de besej- afhængig af det lokale arbejds- grænset af store omkostninger ler, men på grund af mandskabs- marked. Tidligere var landbru- ved transport af hjælpestoffer mangel kan det vise sig svært at get langt det vigtigste erhverv, og af de færdige produkter. Mal- opretholde denne praksis. men som i andre landdistrikter kekøer er forsvundet fra næsten har de sidste 30-40 år betydet alle øerne i de senere år på grund en meget kraftig afvandring fra af omkostningerne ved mælke- dette erhverv, og de tilbagevæ- transporten. I Miljøministeriets rende landmænd dyrker typisk 2. notat vedrørende det offentli-

94 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Tabel 2 Små øer uden støtteordning År 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1968 1970 1976 1981 1986 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1995 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Langli 40 39 2 8 2 5 2 1 2 2 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Livø 22 44 104 158 163 153 152 156 144 141 134 168 108 92 97 24 24 25 12 10 11 13 13 13 12 12 10 9 9 8 8 8 8 8 7 8 10 10 10 Hirsholm 126 30 36 30 33 44 26 31 25 20 28 29 16 27 13 24 9 10 14 5 8 15 13 8 9 8 6 4 5 4 4 4 4 4 4 6 6 4 4 Spirholm 21 13 13 10 9 5 3 4 8 4 3 3 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Hjelm 18 15 19 39 21 16 13 13 15 13 13 16 10 6 6 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Vorsø 6 5 4 8 7 6 6 6 6 5 4 4 5 6 7 5 4 2 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 St. Okseø Ingen tal ” ” ” 7 27 5 6 6 7 7 7 7 4 8 8 8 5 4 4 5 4 4 4 4 3 3 3 3 3 4 4 4 0 2 3 3 3 Fænø 109 108 87 80 76 73 70 69 76 77 42 34 31 17 12 13 5 9 10 7 7 4 3 3 0 4 3 3 3 3 3 2 3 2 2 1 4 4 3 Æbelø 29 31 37 20 29 45 34 28 48 51 23 24 10 8 3 5 8 5 3 3 3 5 7 6 6 2 2 0 0 1 1 2 2 2 2 2 2 2 2 Dræet 18 18 28 25 26 32 24 25 21 18 15 15 12 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ejlinge 7 14 16 14 11 7 7 7 7 6 6 3 2 2 2 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Viggelsø 13 12 9 10 12 7 12 12 9 14 18 12 6 6 5 4 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Romsø 38 36 47 51 45 44 27 33 32 25 20 22 21 15 12 5 1 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Strynø Kalv 17 18 25 26 28 27 24 24 22 18 15 15 18 11 8 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Halmø 6 9 8 6 7 7 9 9 8 6 5 5 2 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 SiøSkovø 13 19 19 28 41 40 31 32 33 38 39 40 28 28 Ingen tal 29 25 24 22 21 23 24 24 22 21 21 24 24 23 26 26 22 25 22 23 22 21 19 18 Hjelmshoved Tal se Hjortø ” ” ” ” ” ” ” 5 3 3 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Svelmø 8 12 12 15 11 8 9 8 14 7 8 6 3 1 0 0 2 1 2 3 3 2 2 2 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 4 0 0 0 Illumø 22 12 15 12 14 17 15 13 13 10 10 6 8 6 8 3 3 3 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Torø 7 5 5 7 7 73 80 16 15 17 18 16 16 13 11 14 12 11 4 3 4 4 0 0 0 4 4 0 1 2 2 2 3 0 0 0 0 0 0 Brandsø 54 56 49 57 58 41 32 36 36 40 43 34 22 16 2 7 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Sprogø 6 11 11 20 59 65 72 73 9 6 64 49 15 8 2 4 4 4 4 2 2 2 0 0 0 0 4 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Musholm 53 3 3 3 4 2 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Hesselø 19 16 16 22 19 16 12 11 15 19 15 16 12 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 0 0 0 0 Eskildsø 20 20 20 14 15 11 11 10 8 8 7 17 6 5 5 2 3 6 5 2 3 5 4 5 4 7 4 8 7 4 1 4 4 2 3 3 3 3 2 Saltholm 16 38 298 25 32 26 18 18 16 16 21 22 15 13 7 6 4 8 4 4 6 6 3 2 2 2 3 5 8 8 8 8 3 3 4 5 5 5 Lindholm v/Stege Ingen tal ” ” ” ” ” ” ” 18 18 15 18 13 9 14 12 11 8 7 7 6 5 6 5 6 5 5 3 4 4 3 3 3 4 4 4 0 0 Tærø 39 38 23 27 34 33 12 12 15 17 14 6 12 11 6 2 12 3 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 4 3 4 4 4 3 3 3 3 3 4 Lilleø 54 49 48 45 41 46 38 36 42 40 30 22 25 29 23 24 21 20 14 8 8 10 11 11 10 9 9 8 10 17 18 15 15 15 15 14 11 8 6 Lindholm v/Bandholm 8 7 3 5 4 4 3 3 2 3 2 2 2 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Vejrø 58 56 66 61 76 51 42 43 50 47 47 43 30 6 2 2 4 2 3 1 0 0 3 3 3 3 3 2 2 2 1 2 2 3 2 2 2 0 0 Rågø 38 32 26 31 22 30 29 27 14 21 15 21 6 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skalø 38 32 26 31 22 30 29 27 14 21 15 21 6 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Farø 19 22 21 28 18 27 29 30 18 19 11 15 17 13 12 8 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 4 5 4 4 5 4 5 3 3 4 4 5 5 Enehøje 29 24 41 37 44 40 36 34 35 27 26 25 13 13 9 4 3 3 0 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Vejlø 4 9 5 6 6 7 6 5 11 7 6 4 6 5 5 5 3 3 3 3 3 3 3 3 4 2 3 3 3 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 Slotø Ingen tal 5 6 6 3 4 4 3 6 5 4 3 2 2 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Barneholm 4 7 8 5 0 3 3 3 4 1 1 1 1 2 2 2 2 2 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 2 2 2 2 0 0 0 0 0 0 Dybsø 5 3 5 3 4 4 2 2 2 2 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 År 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1968 1970 1976 1981 1986 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

ges politik for de små øer findes fremmede havne, og der landes me, der er afhængige af fiskeaf- en oversigt over de 27 småøers fisk på øen. På Læsø er fiskeriet fald fra konsumfiskeriet. På Fur landbrugsforhold. et vigtigt erhverv, idet Østerby findes vigtige forekomster af det Et nyere tiltag er en intensiv havn ligger bekvemt for fiskeri ef- værdifulde moler, denne ø har økologisk avl af frugt og grønt- ter jomfruhummere. På Årø, Se- således været i stand til at opret- sager, som mange af småøerne i jerø, Agersø, Omø og Ertholmene holde en næsten stabil beskæfti- de senere år har satset på. findes stadig en kutterflåde, men gelse med denne produktion. På Anholt er fiskerierhvervet landing af fisk, isforsyning og enerådende som primærerhverv, reparationer er besværlige, så er- idet havnen i sæsonen bruges hvervet er her i defensiven. På som base for erhvervsfiskere fra Læsø findes et antal pelsdyrfar-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 95 Diagram over de 27 småøers alderssammensætning i 2006 sammenlignet med Danmark. Hvid: 0-7 år Gul: 8-17 år Orange: 18-24 år Rød: 25-35 år Lilla: 35-49 år Blå: 50-66 år Grøn: 67+ år Selvom enkelte øer har et bør- neboom, er tendensen alligevel klar: Der er rigtig mange ældre på øerne. På mange af øerne er over 70 % af befolkningen over 50 år, hvor tallet i Danmark som helhed blot er 40 %. Kilde: Øposten 114, Sammenslut- ningen af Danske Småøer.

Erhvervsudvikling inden for de sekundære erhverv Der er selvsagt meget få indu- strier på vores mindre øer. Tidli- gere havde rigtig mange øer deres eget mejeri til forarbejdning af mælken, men udviklingen har ikke været gunstig for de små enheder. Alle øernes mejerier er blevet nedlagt, men oftest findes den karakteristiske bygning på et centralt sted på øen, hvor den så kan være genbrugt til mange forskellige formål. Fx er Mandø mejeri bevaret på Hjerl hede som museum, Tunø mejeri er gæstgi- veri, Endelaves mejeri fungerer som loppemarked, Strynøs mejeri er ombygget til ferielejlighe- der og så videre, mens de fleste ømejerier er blevet omdannet til boliger. Der er endnu malke- kvæg på nogle få større øer, hvor mælken så bliver transporteret på kølevogn med færgen. Samsøs sidste mejeri lukkede i 2000, men det kendte produkt Samsø Ost produceres nu i Thiese og i Mam- men. Ærøs store mejeri er omdannet til et lille bryggeri. Læsø sydesalt tilsættes en ost, der laves i Vendsyssel, mens mejeriet fungerer som arkitekttegnestue. Mange håndværk kræver et større kundeunderlag, end en ø

96 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Færgefarten mellem Branden og Fur betjenes intensivt med to færger, her færgen Stenøre i baggrunden. Foto fra 1986. Der er ikke mange danske ord hvor bogstavet U forekommer tre gange, men i Fuur- sund færgeri ses et eksempel.

Fur Andelsmejeri opført i Nederby i 1924. Mælken kom engang fra mere end 200 gårde på øen. Kilde: Fur Museum. kan byde på. Mange firmaer giver kan medføre, at øboerne handler priser og den smukke natur på reelt rabatter til øboerne, når de på fastlandet. øerne. skal lave reparationer. Hvis fx en Bierhverv som postbud, pedel, Også turismen er kommet for vaskemaskine går i stykker, har kirketjener, havnefoged, sygeple- at blive, og i nogle få hektiske montøren ventetid i forbindelse jerske med flere er almindelige i uger skal butikker og andre ser- med færgetransporterne, således kombination med andre erhverv, viceerhverv tjene store dele af at han måske kun kan nå et kun- således at man kan opnå en no- årets omsætning. På en del øer debesøg på en dag, mens han ved genlunde årsindkomst. Mange er der fritidsboliger, men den be- landevejstransport kunne nå fem erhverv er mindre afhængige grænsede transportkapacitet gør, til syv besøg. af transport, og nogle af øerne at der sættes en naturlig grænse har fået tilflyttere i form af IT- for hvor mange sommerhuse, der Erhvervsudvikling inden og regnskabserhverv, der blot er kan være. På enkelte øer er der for de tertiære erhverv afhængig af deres bredbånd til pensionater eller hoteller, ølejre Mange øer har butikker, men om- datatransmission. Disse personer og campingpladser samt lejrsko- sætningen er mindre end andre kan så nyde de billigere bolig- ler, der udnytter sæsonen lidt steder. De billige færgetakster

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 97 længere. Også lystbådene er med til at sætte deres præg på øernes liv i sommersæsonen, ligesom havnepengene og detailhan- delen betyder en del for øernes omsætning. Nogle øer fik tidligt sommerhuskolonier, bl.a. de storbynære øer Orø, Sejerø og Omø. Senere kom Askø og Fejø til, mens Fur, Avernakø og Anholt endnu senere har fået en stor tilvækst af sommerhuse. Turismen løber dog ofte ind i et problem, idet der på mange øer er begrænsede ferskvandsressourcer, som ikke umiddelbart kan forøges. Øposten stager sig frem over fladvandet mellem Hjortø og Hjelmshoved. På nogle øer er der sket det, at Tegning efter fotografi. Her fra Øposten nr. 1, 1975. gårde, som ikke længere drives som landbrug, kan blive opkøbt af udenøs, det kan være familie eller venner til den tidligere ejer, men de opretholder ikke nødvendigvis bopælspligten. På mange øer er det udtalt, at der i vintertiden er mange mørkelagte huse, dvs. at der ikke bor nogen fastboende.

Konklusion Siden øerne kom på den politiske dagsorden omkring 1970 har det offentliges holdning ændret sig. Den første rapport siger sammen- fattende: ”at det hovedspørgsmål, man På Læsø findes huse, som ikke ses andre steder i Danmark, idet de i stedet må stille sig med hensyn til de for tagrør er tækket med ålegræs (der fejlagtigt kaldes tang). Disse huse mindre danske øsamfund, er, har især turisternes bevågenhed. Foto fra 1990. om man overhovedet skal stræ- be efter at opretholde dem? Og generelt har de stabiliseret deres Tage Voss, der i mange år var i bekræftende fald hvilke vurde- befolkningstal, men nye støt- læge på Ertholmene, skriver i ringskriterier man skal lægge til teordninger til deres betrængte 1985: ”Ingen steder finder man grund for sin stillingtagen … For erhverv kan måske komme på landlivets lyse og mørke sider i udvalget har grundsynspunktet tale. så skarp indbyrdes kontrast som været, at de danske øer og de I tabel 1 og 2 kan man se, at på øer. Alle danske er vilde med samfund, de rummer, er af så de fleste større øer og de 27 øer, - der er bare ingen, der vil stor betydning i kulturel og land- småøer har haft en betydelig bo på dem.” skabelig henseende, at man ikke befolkningstilbagegang siden Man må så håbe, at dette ikke finder, at man fra det offentliges 1930’erne, men at deres befolk- bliver tilfældet. side generelt blot kan slå sig til ningstal omtrent er stabiliseret tåls med den tilbagegang, som siden midten af 1980’erne, hvor foregår, og som for hovedparten færgestøtten slog igennem. De Niels Ulrik Kampmann Hansen, af øernes vedkommende kan små øer, der ikke er med i støt- lektor, Aurehøj Gymnasium. ende med en affolkning.” teordningen, har haft voldsom De 27 småøer har via øsam- tilbagegang i befolkningstallet. Alle fotos af forfatteren. menslutningen haft stor indfly- Faktisk er over halvdelen af disse delse på deres egen situation, og øer blevet totalt affolkede i perioden.

98 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 NYHEDER FRA GEOGRAFFORLAGET KEND DIT LAND Faglig læsning til 2.-5. klasse

Tre nye titler i serien KEND DIT LAND har fokus på Færøerne, Grønland og Danske tropekolonier og tager de yngste elever med på opdagelse. I en lettilgængelig tekst og med mange illustrationer beskrives land skaber, natur, mennesker og sevær- digheder.

Bøgerne KEND DIT LAND er velegnede til letlæst faglig læsning, til frilæsning eller som supplerende læsning ved klassearbejde med geograﬁ ske emner. I serien er også udkommet titlerne Bornholm, Danske øer, Fyn, København, Midt- og Vestjylland, Nordjylland, Sjælland, Sønderjylland og 25 sider, rigt ill. Østjylland. Pris pr. stk.: 100 kr. Medlemmer: 80 kr.*

*) 20% rabat til medlemmer af Geografforbundet. Alle priser er ekskl. moms og forsendelse.

LÆRERNES EGET FORLAG Bestil bøgerneGEOGRAFISK og ﬁ nd ﬂ ORIENTERINGere titler til faglig 2009 læsning NR. 2 i katalog99 og webbutikken på www.geografforlaget.dk eller ring på 63441683.

Kend dit land.indd 1 27/02/2009 0:29:28 Fur Havn bygget 1953-56. For godt 100 år siden var der kun to ejendomme ved færgestedet. Nu er Sunde, Stenøre og Søn- derhede blevet til Furs største bebyggelse. Der er planer om at udvide havnen med en ny lystbådehavn mod vest. Fur mellem fortid og fremtid Af John Brinch Bertelsen

Som øbo er man tæt på naturen. Tidligere var man nærmest direkte afhængig af de naturgivne ressourcer og naturens luner. Sådan har det også været på den 22 km2 store Limfjordsø Fur. Her kan man dog også se, at afgørende ændringer kan være menneskeskabte. Ja, Furs fremtid er på mange områder ligefrem betinget af furboernes egen fortid. Nogle af disse udviklingstræk er særegne for Fur. Andre afspejler landsdækkende tendenser. På godt 150 år er øens folketal først fordoblet og dernæst halveret.

Naturbetinget udvikling lativt hurtigt fandt naturen dog voddet. Sjægten, der er en norsk omkring år 1825 en ny balance. Ålen trivedes også bådtype, blev vidt udbredt i Lim- I 1825 brød Vesterhavet gen- i saltvand. Ny vegetation og nye fjorden, men fandtes nærmest nem tangen ved Agger. Saltvand fiskearter bredte sig i fjorden. Fi- ikke uden for fjorden. Derfor har trængte ind i den brakke Lim- skeriet kunne igen give føden, farvandet i dag givet navn til båd- fjord, der indtil da var Danmarks men det var et ændret fiskeri. typen: Limfjordssjægten. På øen fiskerigeste farvand. Overalt drev Brugen af fladbundede både, Fur fik Vesterhavets gennembrud døde fisk op på strandene. Fjord- pulsevod og kroge afløstes midt i og fiskeriets omlægning en afgø- fiskernes eksistens var truet. Re- 1800-årene af sjægten og snurre- rende betydning. Arbejdsdelin-

100 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 gen ændrede sig fra at være køns- opdelt til at være klasseopdelt. Før 1825 levede samtlige furboer - på nær tre familier - af dobbelterhvervet fiskeri og landbrug. Mændene drev fiskeri, og kvinderne tog sig af ejendom- mens daglige drift. De var fisker- bønder. Efter 1825 opgav de, der havde jord nok, fiskeriet og intensive- rede landbruget. De blev gård- mænd. Fiskerlandbruget blev fortsat praktiseret på mange husmandssteder. I de jordløse huse levede nogle af fiskeri alene, nogle tog forefaldende arbejde på gårdene. I 1802 var der 65 gårde og 60 husmandssteder og jordløse huse. Kun få ernærede sig som smed, tømmermand, træsko- mand, rokkedrejer eller væver- ske. Samfundet var i høj grad baseret på selvforsyning og na- turalieøkonomi. I 1903 var der 68 gårde og hele 250 husmandssteder og jordløse huse. Antallet af husmandssteder og jordløse huse var mere end fir- doblet, og på mindre end 100 år mere end fordobledes folketallet. I 1834 var der 822 indbyggere på øen, i 1925 hele 1729.

Fiskeriet omkring 1. Ver- denskrig I 1910 var der 200 fiskere på Fur. De to kort fra 1802 og 1917 viser, hvordan heden opdyrkedes, da de gamle Omtrent hver anden husstand fælleslandsbyer udskiftedes. havde fiskeriet som indtægts- kilde, ofte endda som hoved- indtægten. Fiskeriet blev drevet redskab var ålevoddet. I sjægten statslig styring. Man får et godt fra 70 sjægter og 4 motorbåde. skulle der to mand til at ro båden, indblik i dette samspil ved at Sjægten var en gammel bådtype, mens en tredje satte voddet. I sammenholde oplysninger fra motorbådene derimod varslede motorbåden skulle der stadig en den lokale fiskeriforenings for- nye tider. mand til at sætte voddet, men handlingsprotokol med statens Under 1. Verdenskrig kunne de to rokarle var erstattet af en fiskerilovgivning. man afsætte næsten alt, hvad motorfører. Skiftet fra sejl til mo- man kunne fange. Stadig flere torbåd betød derfor, at bådenes Spil, line og trawl fik råd til at udskifte den gamle besætning blev reduceret. Når ålevoddet blev sat fra sjæg- sjægt med en motorbåd, selv om Det var dog kun begyndelsen. ten, blev båden opankret og den var mere end fire gange så dyr I løbet af et årti udvikledes i Lim- voddet halet ind i båden med som sjægten. De 4 motorbåde fra fjorden et mekaniseret fiskeri, der håndkraft. Da man fik motor i 1910 var allerede i 1917 forøget til blev ødelæggende for erhvervet. båden, fandt man hurtigt ud af 41. I 1919 var tallet steget til 47. Dette fiskeri var særegent for at montere et spil, så voddet kun- Fiskeriet efter ål var den vigtig- Limfjorden. Det skyldtes et sam- ne trækkes ind ved maskinkraft. ste indtægtskilde, og det vigtigste spil mellem lokal innovation og Dette var udtrykkeligt forbudt. I

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 101 Fiskeriloven af 1910 understrege- Menneskeskabt struktur- des forbuddet mod brug af mo- ændring torspil. De ulovlige spil måtte end Fremkomsten af motorbåde unikke findes i bådene eller i egne- der 1. Verdenskrig førte en ri- ne omkring Limfjorden. Blandt vende udvikling med sig. Brugen fiskerne bølgede diskussionen af mekaniske spil, længere liner frem og tilbage. Nogle mente, at og skovlvod fik fiskerilovene til loven burde håndhæves, da brug at halte bagefter, selv om de gang af mekanisk spil var skadelig for på gang blev revideret. fiskebestanden. Andre mente, at De små 4-5 HK motorbåde, brugen af mekanisk spil burde der blev anvendt under 1. Ver- lovliggøres, da det lettede fiske- denskrig, var i 1933 erstattet af riet og øgede fangsten. I de loka- større både med 6-10 HK moto- le fiskeriforeninger diskuteredes rer. Redskaberne og bådene var der livligt. Efterhånden blev der blevet stadig større og mere ef- flertal for, at det ulovlige burde fektive. Fangstmængden øgedes, lovliggøres. men da efterspørgslen ikke steg Gennem fiskeriorganisatio- tilsvarende, blev der stadig færre nerne havde fiskerne en afgø- både og fiskere. rende indflydelse på udformnin- Hvor der i 1910 var 200 fiskere gen af fiskerilovene. I 1923 blev på Fur, var der i 1933 kun 100, det lovligt at anvende motorspil hvoraf blot 65 blev betegnet som i både op til 5 bruttoregistertons. erhvervsfiskere. De 47 motorbåde Når staten fastsatte en maksi- En sjægt for fulde sejl. Sjægten, fra 1919 var i 1933 reduceret til mumsstørrelse på bådene, var det der er en norsk bådtype, fik kun 32, ligesom antallet af sejlbåde på for at sætte en øvre grænse for, udbredelse i Limfjorden. blot 22 år var mere end halveret. I hvor stor en motor, man kunne 1933 var der kun 30 tilbage. lægge i båden. Hensigten var at Lovgivningen kunne dog Med fremkomsten af trawlfi- begrænse det mekaniske fiskeri slet ikke følge med udviklingen, skeriet i midten af 1930'erne tog for at beskytte fiskebestandene. for allerede samme år blev det denne udvikling fart. For at kun- De 5 bruttoregistertons gjaldt foreslået, at de 200 meter lange ne slæbe voddet efter båden blev kun for både i Limfjorden. Den sætteliner, der nu brugtes, skulle motorkraften forøget. Men end- begrænsning blev den direkte gøres lovlige. Kun to år senere nu engang kunne efterspørgslen årsag til udviklingen af en helt blev det foreslået, at den lovlige ikke følge med effektiviseringen, ny bådtype, et såkaldt penalhus, linelængde skulle forhøjes fra de selv om 2. Verdenskrig gav en der er konstrueret, så den på pa- gældende 125 meter til 300 me- øget afsætning og indtjening. piret er under 5 bruttoregister- ter. Det blev tilladt i 1931, men Fra brændstofrationeringen i tons, mens den i virkeligheden året efter klagede Furfiskerne 1946 kan vi se, at der da kun fand- kan laste op til et par tons mere. over, at visse fiskere i fjorden an- tes 16 aktive både på øen. På blot Limfjordspenalhuset, som typen vendte alt for lange sætteliner, og 13 år var antallet af både endnu også kaldes, er et resultat af en fiskerikontrollen blev opfordret engang halveret. De fiskere, der farvandsspecifik lovgivning og til at håndhæve loven. gik over til stadig større og mere lokal innovation. I 1935 klagedes over, at man effektive redskaber i 1920'erne og Da man begyndte at anvende nogle steder i fjorden var begyndt 1930'erne, havde, uden at vide de ulovlige motorspil, forøgede at anvende de ulovlige skovlvod, det, udkonkurreret dem, der man længden af sætte- og indha- der slæbtes efter bådene. Fiskeri- ikke gjorde det. Følgerne blev en lelinen. I 1917 var det lovligt med kontrollen opfordredes igen til voldsom afgang, ikke alene fra 75 meter. Men betydeligt længere at håndhæve loven, men da man fiskeriet, men også fra Fur i al- liner blev anvendt. De, der mente kort efter vurderede, at man ikke mindelighed. at loven burde overholdes, måtte kunne komme ondet til livs, an- efterhånden bøje sig for den ulige befalede Fur Fiskeriforening, at Afvandringen 1925-1935 konkurrence. Igen pressede man de ulovlige skovlvod skulle gøres Gennem 1800-årene var folke- gennem fiskeriorganisationerne lovlige. Det skete den 13.4.1938 tallet på Fur fordoblet. Det kul- på, for at Ministeriet for Land- i en særbestemmelse for Lim- minerede i 1925 med 1729 ind- brug og Fiskeri skulle godkende fjorden. Slæbning efter båd med byggere. I løbet af de næste 10 længere liner. I 1923 blev det lov- vodredskab, dvs. trawling, var år slog fiskeriets strukturændring ligt med 125 meter. herefter tilladt. kraftigt igennem. En voldsom af-

102 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Fiskerihavnen ved Koldkilde omkring 1920. Havnen er fyldt med små åbne motorbåde.

Fiskerihavnen ved Koldkilde 1955. De små motorbåde er afløst af kut- tere med styrehus.

se, at man nødvendigvis måtte fraflytte, for vandet adskilte fur- boerne fra nabosognene. Man måtte flytte udensogns, og da vandvejen dengang var forbin- delsesvejen, drog mange furboer vandring satte ind. Ikke mindre Denne afvandringsperiode endnu længere væk end til nær- end 380 personer - over en fjer- er særegen for Fur. Den ses ikke meste fastlandssogn. dedel af den samlede befolkning med tilsvarende voldsomhed an- De, der flyttede fra øen, var - flyttede fra øen. Der blev dog dre steder i Limfjordsområdet. fortrinsvis unge i alderen 20- født flere, end der døde. Faldet i Fiskerlejer på fastlandet blev na- 30 år. Følgen heraf blev, at den folketallet blev derfor "kun" 287 turligvis også ramt af Limfjords- store fødselshyppighed dalede personer. I 1935 havde øen 1442 fiskeriets tilbagegang, men man brat. Fra et årligt gennemsnit på beboere. De 380 fraflyttere er et kunne jo blive boende og gå eller 43 børn fra 1920-24 til kun 21 nettotal. Det betyder, at tilflyt- cykle på arbejde i nabosognene. i 1935-39. Dette fødselsoverskud terne er modregnet. Den reelle Sådan var det også på den 360 svarede til nettoafvandringen de fraflytning var derfor langt over km2 store ø Mors, men Furs kun næste 30 år. I 1965 havde Fur 25 %. 22 km2 satte en så snæver græn- 1458 beboere.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 103 Andelsbevægelse og fælles- skab På grund af mekanisering og efterfølgende strukturændring blev 1920'erne og 30'erne en nedgangsperiode for fiskeriet. Til gengæld var det gård- og hus- mændenes højdepunkt. Mark- arbejdet var blevet lettere. Leen var udskiftet med slåmaskiner og selvbindere. Til tærskning af korn blev plejlen erstattet af et stort motordrevet tærskeværk. Over alt på Fur dunkede petro- leumsmotorerne, eller der blev rejst vindmøller, som drev kvær- ne, hakkelsesskærere og roeras- pere. Andelsbevægelsen havde æn- dret livet på landet. Tidligere Fur Alderdoms- og Plejehjem opført 1920. Det var ikke andelsbevægel- var økonomien baseret på selv- sen, der stod bag byggeriet, men noget nær samtlige lodsejere på øen. forsyning og naturalieøkonomi, Sognerådet så sig ikke i stand til at finansiere det moderne alderdoms- og men med andelsbevægelsens for- plejehjem, som borgerne ønskede. Lodsejerne tog sagen i egen hånd. Man arbejdnings- og salgsled kunne enedes om at udleje jagtretten på øens godt 2.000 ha. til et konsortium i produktionen øges, og man gik Aalborg. Den forudbetalte jagtleje betalte byggeriet. over til pengeøkonomi. Andelsbevægelsen satte sit afgørende præg på Fur. I 1905 overgik det privatejede mejeri i Madsbad til et andelsselskab. En andelsbrugsforening grundlag- des i Debel i 1917, samme år an- delsbageriet i Nederby, og endelig i 1924 flyttede andelsmejeriet til nye, topmoderne bygninger ligeledes i Nederby. Da kulminerede udviklingen. I første fjerdedel af 1900-åre- ne etableredes på Fur stort set alle de institutioner, foreninger og forretninger, der kom til at præge øen det følgende halve år- hundrede. Fællestanken - det at gå sammen i flok for at løfte en Furs Forsamlingshus blev grundlagt i 1904 som et aktieselskab. stor opgave - bar ikke kun an- delsbevægelsen, men hele øen. afgang gjorde, at der årligt blev arbejdet. Derfor kunne produk- Det er stadig en afgørende del af nedlagt omkring 2 malkekvægs- tionen øges. økulturen den dag i dag. Hvad besætninger i perioden fra 1930- I første halvdel af 1950'erne enten det er initiativer eller pro- 60. Tilbagegangen var jævn og øgede landmændene på Fur deres blemer, så finder man sammen i uden bratte fald. besætninger. I 1955 var der på en eller anden struktur og løser øen 1000 køer, som tilsammen opgaven. Maskiner, mælk og men- ydede godt 2,8 mio. kg mælk, de Den voldsomme afvandring nesker største tal nogensinde. fra øen i 1925-35 betød, at der I løbet af 1950'erne begyndte Hvad der på kort sigt syntes ikke længere var unge mennesker mekaniseringen af landbruget positivt, blev dog begyndelsen til at overtage et landbrug, når for alvor at tage fart. Maskinerne på en voldsom tilbagegang. Pro- de ældre faldt fra. Den naturlige overtog en stadig større del af duktionsforøgelsen overhalede afsætningsmulighederne. Følgen

104 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 fra 1458 til 1294. Faldet skyldtes en kraftig afvandring på 178 personer. Det er et nettotal, hvor tilflytterne er modregnet. Det betyder, at den reelle fraflytning var på mere end 12 %. Vel og mærke på kun 5 år. Fraflytterne var de 20-35-årige, det vil sige de føde- dygtige årgange. Følgen blev, at fødselstallet halveredes. Det fik konsekvenser. Perioden 1960-64 havde et årligt fødselsoverskud på 5,8 personer. I 1970-74 var tallet ændret til 7,3 i årligt un- derskud. Hvert år siden da har antallet af dødsfald på Fur været langt højere end antallet af føds- ler. Til stadighed søger en stor del af de 18-24-årige mod byernes uddannelser og arbejdspladser. I 1964 havde traktorerne de fleste steder erstattet heste som trækkraft. Folketallet har derfor været kon- Manden bag hestene harver. Havde det været pløjning, kunne Ole Tarri stant faldende: 1139 indbyggere i klare omkring 1 tdr. land pr. dag. Det svarer omtrent til en fodboldbane. 1981, 1035 i 1990, 949 i 2000 og senest 872 i januar 2008. Furs første afvandringsbølge fra 1925-1935 var særegen for øen. Det er afvandringen fra 1965-1970 derimod ikke. Fra alle danske landsogne flyttede mange mod byerne, der voksede og fik uddannelsesinstitutioner, indkøbscentre, industriområder og parcelhuskvarterer.

Forsinket strukturændring I 1972 blev landbrugsloven æn- dret, så den tilskyndede til sam- menlægning af gårdene. Ved salg af en gård fik naboejendommen i realiteten forkøbsret. Jorden blev solgt til nabogårdene og bygnin- gerne frasolgt. Loven fik straks stor effekt på landsplan, men på Furs største mejetærsker. En 24 fods mejetærsker kan på en enkelt time Fur kom effekten først for alvor høste, tærske og rense lige så meget korn, som man med le, rive og plejl med 25-30 års forsinkelse. tidligere skulle bruge godt 300 arbejdsdage på. En del gårde på Fur overlevede unormalt længe, fordi de blev, at den relative indtjening pr. bage på Fur. I 1960 var der stadig i 1950'erne og 1960'erne var be- produceret vareenhed var falden- 148 leverandører til mejeriet. I gyndt at sælge bakkejorden eller de. Småbrugene på 5-10 tønder 1969 var tallet faldet til blot 78. hedejorden. På den måde blev der land og med 2-3 køer var ikke En halvering på 9 år. Samme år råd til investering i maskineri og længere rentable. På grund af nedlagdes Fur Andelsmejeri. staldbyggeri. En investering, som den relativt faldende indtjening Atter engang var det øens landbrugsdriften i sig selv ikke måtte man til stadighed øge pro- hovederhverv, der pludseligt kunne forrente. Derfor kunne duktionen og rationalisere drif- skrumpede ind. Og netop fordi man blive på gården, og mange ten, hvis man ville overleve som det skete på en lille ø, tegnede blev der til langt op i pensions- landmand. Derfor gik antallet af konsekvenserne sig meget tyde- alderen. I 1965 var der 135 gårde kvægbesætninger voldsomt til- ligt. Fra 1965-70 faldt folketallet på Fur. I 1981 stadig 114. På to

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 105 tredjedele af dem var besætnin- gen solgt og jorden tilsået med korn. På Fur slog strukturændringen først igennem i løbet af 1990'erne, da de gamle ejere faldt fra. I dag er der ca. 40 ejendomme, men det meste af jorden er samlet på 9-10 gårde. Af malkekvægsbesætnin- ger er der kun 2 tilbage. Landbrugets strukturændring kom altså med en generations forsinkelse på Fur. Det skyldtes, at gårdene overlevede usædvanligt længe, fordi de fleste solgte jord til en omfattende sommerhusud- stykning og ikke mindst til en omfattende råstofindvinding. Luftfoto af molerværket Damolin, der fremstiller granulater, bl.a. kat- tegrus. Småø og industrisamfund Omkring 1970 blev Fur som den eneste af de danske småøer et industrisamfund. Molerindustri- en var blevet øens nye hovederhverv. Allerede før 1. Verdenskrig var man blevet klar over, at Lim- fjordsområdets moler kunne for- arbejdes industrielt. Det porøse ler kunne bruges til isolering og absorbering. Midt i 1920'erne etableredes Fur Molerkompagni på vestøen og i 1930'erne Færker Molerkom- pagni på Østfur. Fra molergrave- ne, hvor brydningen foregik pr. håndkraft, trak lokomotiverne tipvognene til udskibningsbro- Fur Bryghus har til huse i Furs første molerværk opført i 1925. Ombyg- erne. get 2003-04 til mikrobryggeri og restaurant. En ny turistmagnet, der har Næsten al moler blev udski- gjort Fur endnu mere kendt. bet som uforarbejdet råler. For- ædlingsgraden var yderst ringe, stigende andel af moleret blev Der er naturligvis også furbo- men selve brydningen gav be- forarbejdet på Fur. I dag forar- er, der pendler til fastlandet, men skæftigelse til et halvt hundrede bejdes næsten alt moler fra Fur der er endnu flere sallingboer og mand. Det havde stor værdi for på øens to molerværker Skamol skibonitter, der arbejder på Fur - øsamfundet, for disse nye ar- og Damolin. ikke kun i molerindustrien, men bejdspladser kom i den tiårspe- I dag indvinder Furs to mo- også i færgeriet, skolen, ældreple- riode fra 1925-35, hvor Fur var lerværker omkring 100.000 tons jen og i private virksomheder. ramt af en usædvanlig kraftig moler, og de beskæftiger omkring afvandring. Uden molerbryd- 100 mænd og kvinder. En rimelig Turistøen Fur ningen ville afvandringen have stor del af arbejdsstyrken kom- Øens knap 500 sommerhuse er været endnu større. mer fra fastlandet. Også på det kun en lille del af Furs turisme. Senere fulgte også andre mo- punkt adskiller Fur sig fra andre Der findes også en campingplads lervirksomheder og private rå- danske småøer, hvor pendlingen og en del privat udlejning samt stofgrave. I løbet af 1960'erne går i modsat retning: fra øen til bed and breakfast. Alt i alt besø- samledes molerforekomsterne fastlandet. ges Fur årligt af omkring 150.000 på færre virksomheder, og en turister, hvoraf hovedparten er

106 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 keltværelser og dobbeltværelser til minimum 50 personer. Det vil kunne give en væsentlig for- øgelse af indtjeningen på øen. Alle er også enige i, at der ligger en stor udfordring i at realisere visionen. Med Fur Bryghus, der begyndte i 2004, skabte en lokal familie en virksomhed, der er fremhæ- vet som et forbilledligt eksempel på, at det kan lade sig gøre at skabe mange nye arbejdspladser ude i de danske landdistrikter, ja, endda helt ude på de små danske øer.

Blandt de danske småøer har kun Fur et statsanerkendt museum. Fur Økultur og virkelyst Museum, der er udvidet ca. hvert 10. år siden grundlæggelsen i 1953, om- De fleste, der tager en rundtur fatter i dag flere bygningskomplekser og udendørsarealer. Omkring 50.000 på Fur med en lokal busguide, personer benytter hvert år museet og dets aktiviteter ude omkring på øen. får sig indtil flere overraskelser. Fur Museums fossiljagter tiltrækker mange interesserede, der ønsker en Øen virker nærmest befolket med aktiv ferieoplevelse. virkelystne mennesker og igang- sættere. Der er store produktions- virksomheder og byggefirmaer, endnu flere håndværkere og vognmænd, butikker og galle- rier samt et utal af private boder. Økultur er igangsætterkultur. Vil man noget, gør man det. Som enkeltperson eller i samlet flok. Det kan være et løst netværk på blot 4-6 personer med samme interesse, eller det kan være 9 foreninger, der går sammen i Furs Forenede Foreninger, hvor 50-60 frivillige står bag øens store of- Muslingefestival på Fur Havn. På få år har øens muslingefiskere skabt fentlige arrangementer. Alt, hvad en kæmpesucces med omkring 3.000 deltagere, der smager på muslinger, der er på Fur og alt, hvad der sker, østers og lokalt øl. kan ses på øens fælles hjemmeside: www.FurNyt.dk. endagsturister. Det kunne lyde boende, men alligevel fire vel- Hjemmesiden er i sig selv et ud- som et typisk feriested, der "over- besøgte spisesteder: Fur Bryghus, tryk for økultur. En repræsentant rendes" i en kort og hektisk sæ- Fur Færgekro, Fur Strandhotel fra øens borgerforening, en fra son. Der tager man fejl. og Regitzesminde. Det er ganske øens skole og en fra øens museum Fur har naturligvis en høj- usædvanligt. samlede interesserne og fik etab- sæson for ferieturister, men tu- En del grupper overnatter på leret øportalen med østøtte og rismen på Fur er mere end det. Fur. Derfor findes der på øen to lokal medfinansiering. Da etab- En stor del af øens besøgende lejrskoler og et naturcenter. Her leringsstøtten ophørte, overtog er gruppeturister, hvor hoveder det øens natur og Fur Muse- godt 40 virksomheder og fonde parten kommer uden for ferie- ums aktivitetstilbud, der fylder på Fur driften af hjemmesiden. perioderne. Gruppeturisternes et flerdagesophold ud. Med omkring 25.000 aktive op- højsæson er maj/juni og august/ Alle, der har direkte kontakt slag pr. måned, er FurNyt blevet september. Juli er lavsæson. med gruppeturisterne, er enige øens største udstillingsvindue. Hvad gruppeturister angår, er i, at der ligger et stort poten- FurNyt rummer blandt mange Fur ikke en "normal" småø. Tænk tiale i at få skabt tidssvarende funktioner også øens fælles ka- sig en lille ø med under 900 fast- overnatningsfaciliteter med en- lender med møder, aktiviteter og

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 107 offentlige arrangementer. Løber man kalenderen igennem, bliver de fleste overrasket over, hvor meget der sker. Hvis man tror, det er kedeligt at bo på en lille ø, tager man fejl. Kig selv! På Fur som på andre småøer har man en tradition for, at man selv må give livet indhold.

Furs fremtid Det liv, der i dag leves på de små danske øer, bygger på nogle givne forudsætninger. Sådan er det selvsagt også på Fur. Det gælder for alle øer, at den naturgivne ramme er skarpt afgrænset og Fur Skole bygget 1962 til afløsning af to små landsbyskoler. Skive Kom- ganske begrænset. Det er jo små mune har nu vedtaget, at 7. klasse skal til Selde Skole på fastlandet. øer. På Fur kan man også se eksempler på, at øboernes fortid ultrasmå fødselsårgange. Den Kilder sætter nogle af rammerne for den historiske forudsætning gør, at Bertelsen, John Brinch (1986): fremtidige udvikling. vi fremover vil opleve flere og En regionalundersøgelse af Alderssammensætningen på flere år med nettotilvandring. bebyggelsesudviklingen på Fur. Fur afspejler øens historie. De Det spændende bliver, om net- MIV 14, p. 18-42. Museerne i Viborg Amt 1986. allerstørste fødselsårgange kom totilvandringen ad åre bliver så i første halvdel af 1920'erne, da stor og så vedvarende, at den kan Bertelsen, John Brinch (1990): folketallet kulminerede med godt opveje fødselsunderskuddet. Fur - mennesker og landskab. 1700 indbyggere. Derfor toppede BYGD nr. 2, p. 1-47. Forlaget antallet af ældre for få år siden. Der har altid været tilflyttere, der Bygd 1990. Man kunne måske tro, at det år- har bosat sig på Fur. Slet ikke så Bertelsen, John Brinch (1992): lige fødselsunderskud derfor ville få endda. Både ældre og børnefa- Nederby på Fur - en landsby vende til et årligt overskud, men milier. "Det er på grund af natu- grundlagt i yngre jernalder. Et her spiller en anden historisk ren," hører man ofte. Det er dog bidrag til belysning af vikinge- forudsætning ind. Afvandringen de færreste tilflyttere, der bruger tidsbebyggelsen i den vestlige fra 1965-70 reducerede antallet af naturen i det daglige. Til gengæld del af Limfjorden. unge så meget, at også fødselstal- er mange aktive i øens forenings- KUML 1990, p. 99-117. Jysk let faldt drastisk i sidste halvdel liv og de mange løse netværk, der Arkæologisk Selskab 1992. af 1990'erne. Af disse historiske findes. Det er måske i virkelighe- Bertelsen, John Brinch (1996): grunde vil Fur også de kom- den denne "økultur" der tiltræk- Over Fur Sund. Skiveegnens Jul mende mange år have et årligt ker. De menneskeskabte aktivi- ’96, p. 12-21. Arkiverne i Salling fødselsunderskud. teter i et levende lokalsamfund og Fjends 1996. De ultrasmå fødselsårgange er måske øsamfundenes største vil få betydning for Furs nær- udviklingspotentiale. Bertelsen, John Brinch (2001): Møllehistorie på Fur. Sol, vind, meste fremtid. Antallet af dag- vand og jord – Fortællinger fra plejemødre er allerede reduceret. John Brinch Bertelsen er musums- Viborg amt om menneskets brug Hvor længe kan man fastholde en inspektør ved Museum Sallings af naturens ressourcer, p. 22-27. kommunal skole med 7 klassetrin kulturhistoriske enhed på Fur Liva De Lokalhistoriske Arkiver i på øen? På det punkt kommer Fur Museum. Viborg Amt 2001 om få år i samme situation som Bertelsen, John Brinch (2002): andre danske småøer. Alle fotos er fra Fur Museums ”O æ ø” Om forretningsliv og Gennem de seneste 15-20 år fotoarkiv. butiksdød på Fur. Skiveegnens har Fur af og til haft enkelte år Jul ’02, p. 23-26. De lokalhisto- med en nettotilvandring. Da riske Arkiver i Salling, Fjends og afvandringen primært kommer på Fur 2002. blandt de 18-24-årige, vil "afvan- Breiner, Magne (1975): Ålefiskeri dringsårgangene" blive mindre i fra Fur før 1920. MIV 5, p. 68- de kommende år på grund af de 87. Museerne i Viborg Amt 1975.

108 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 UNDERVISNINGSMATERIALE FRA GEOGRAFFORLAGET TIL GYMNASIET OG HF GRUNDBOG I NATURGEOGRAFI NATURGEOGRAFI – JORDEN OG MENNESKET er en gedigen grundbog med tilhørende nettjeneste.

KAPITLER: • Kort, satellitbilleder og GIS • Jordens og livets historie • Jorden – en dynamisk planet • Danske landskaber • Vejr, klima og klimaændringer • Havet • Vandets kredsløb • Geologiske ressourcer • Energi, forbrug og produktion • Erhverv i en globaliseret verden • Befolkningen i en globaliseret verden • Byer og urbanisering • Planlægning og udvikling.

355 sider, rigt illustreret Pris: 360 kr. Medlemspris*: 288 kr.

*) 20% rabat til medlemmer af Geografforbundet. Alle priser er ekskl. moms og forsendelse.

STÆRKT INTEGRERET NETDEL Den tætte integration mellem bog og webdelen Naturgeografi Net skal styrke elevernes selvstændige projektarbejde. Hvert kapitel i grundbogen visualiseres ved hjælp af fx animationer, fi gurer og billeder, supplerende læsning, opgave eksempler, feltarbejdsopgaver og meget mere. Naturgeografi Net indgår i Gymnasieabonnement på GO Net.

LÆRERNES EGET FORLAG GEOGRAFISK ORIENTERINGBestil bogen 2009 og NR. andre 2 materialer109 på www.geografforlaget.dk eller på telefon 63441683.

Naturgeografi-messe.indd 1 27/02/2009 12:25:25 Hvor kan man læse om de danske øer? - en kommenteret øbibliografi

Af Niels Ulrik Kampmann Hansen

Den første litteratur om de danske øer findes i kong Valdemars jordebog fra 1230. Kon- gen er Valdemar Sejr, der døde 1241. En nyttig rejseguide for kongen, hvor han bl.a. fik oplysninger om typer af vildt og overnatningsmuligheder. Resten af artiklen rummer en grundig opdateret bibliografi om store og små øer enten i samleværker eller i form af enkeltværker eller artikler.

Bøger, der omhandler man- dyreliv, historie, kulturforhold satte gang i debatten om danske ge øer samt livet på 129 småøer. Dan- øproblemer. Klassikeren inden for øbeskrivel- marks Naturfredningsforening Som en opfølgning på denne serne er Achton Friis: ”De Dan- og Politikens forlag. 1999. rapport kom i 1973: skes øer”. Den udkom i 1926-28 i tre tykke bind, der beskriver Også Trap: Danmark 5. udgave Notat vedrørende det offentliges øerne enkeltvis. Bøgerne er gen- 28 bind, der udkom i årene 1953- politik for de små øer afgivet af optrykt i 1962. I 2002 og 2006 er 1972 og amtsvis beskriver hele en embedsmandsgruppe, Miljø- der udkommet 2 DVD’er: På togt Danmark sogn efter sogn kan ministeriet, november 1973. til de danske øer. Her genbesøges anbefales, men mange forhold er mange af øerne. naturligvis ændrede, siden den Andet Notat vedrørende det of- blev skrevet fra 1950-70. fentliges politik for de små øer Et nyere værk er forfatteren Erik (Trafikbetjeningen) marts 1975 Aalbæk Jensen: ”Livet på øerne” Ligeledes er Gyldendals egnsbe- fra 1981-87, der i 8 bind tager læ- skrivelse af interesse, idet mange Tredje Notat om det offentliges seren med på en eventyrlig rejse, af øerne typisk sidst i de 12 bø- politik for de små øer (Trafikbe- hvor øboerne selv fortæller om ger får en særlig omtale. tjeningen) september 1980 livet på en ø. Turistforeningens årbøger (især Fjerde Notat om det offentliges Niels Houkjær beskriver 50 ud- 1953, 1949, 1958 og 1970) har politik for de små øer (Tilskud) valgte øer i: De danske øer – en også væsentlige øbeskrivelser. oktober 1982 lystrejse til Danmarks småøer udgivet i 2006 på Gyldendals I 1970 udkom Knud Dahl: Femte Notat om det offentliges forlag. De tre bøger beskriver Danske Småøer med kapitler politik for de små øer (Trafikbe- forfatternes rejser til mange øer om Hirsholmene, Livø, Langli, tjeningen) juni 1983 i en fortællende stil. De rummer Mandø, Romsø, Nekselø og Rågø, meget kulturhistorisk stof, selv der giver et øjebliksbillede af Fredningsstyrelsen udgav i 1977: om der ikke står meget eksplicit øerne. "Øerne omkring Fyn”, der beskri- om øernes landskaber, erhvervs- ver 85 fynske småøers natur. udvikling og affolkningsproble- Samme år udgav Ministeriet S. Godvin: De små øsamfund mer. for Kulturelle anliggender den – støtte og udvikling. Skov- og vægtige rapport: ”Danmarks små naturstyrelsen. 1997. I naturhåndbogen Danmarks øer – Beretning om 65 mindre småøer gennemgår Poul Henrik danske øers landskabelige, be- Harritz terræn, geologi, planteliv, folkningsmæssige og erhvervs- økonomiske forhold”. Denne bog

110 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Kong Valdemars Anden søjle: jordebog Rågø (hus) Femø (hus, hjort), Fejø (hus, Første gang de danskes hjort), Askø (hus), Vig- øer nævnes ved navn, er sø (hjort). Guldborg- i Valdemar Sejrs Jordebog sund: Hasselø (hus, fra 1230; den er så at sige rå). Storebælt: Enø øernes dåbsattest. Listen (hus), Gavnø (hus, rummer oplysninger om en rå), Svinø (hus, hjort), række øer, hvor øens navn Dybsø. Storstrømmen: efterfølges af oplysninger Masnedø (hus, rå, om hvilke typer af vildt, mår), Oringe, Bogø der forekom på øerne, samt (hus, hjort), Tærø om der var huse på dem. (hest), Langø (hus), De fleste mindre øer var Borren (hjort), Koster ubeboede, men fungerede (hus), Nyord (hjort). som åbne zoologiske haver, (Øresund): Amager hvor kun Kongen havde ac- (hus, hare), Saltholm ces til at skyde dyrene. (lim=kalksten). (Nordsøen): Fanø (hus), Mandø (hus), Det er foretaget et udvalg Rømø (hus, hare) og af øerne, nemlig de, der Jordsand (hus). ligger i det nuværende Danmark. Listen er oversat fra latin og øerne er skrevet Dertil de mindre øer: med moderne retskrivning. Første søjle: (Lille- (Farvandsoplysninger er bælt): Okseøer, Kalvø, tilføjet for at lette oriente- Linderum, Egholm, ringen). For nogle af øerne Fænø Kalv, Svinø. er der oplysninger om kon- (Kattegat): Æbelø. gens overnatningsmulighe- (Odense fjord): Vig- der og om muligt jagtbytte gelsø, Tornø. (Lille- med mere. strand): Mejlø, Bogø, Langø. (Kattegat): Agernæs. Storebælt: Første søjle: Romsø. (Omkring Dette er øernes navne: Samsø): Hjortholm, (Lillebælt):Barsø (hjort, Kyholm, Vejrø. (Kat- då), Årø (hus, då), Torø tegat): Hjelm. (då), Bågø (hjort, då), Anden søjle: (Sto- Brandsø (då), Fænø rebælt): Musholm (hjort). (Kattegat): En- (kaldet Reersøholm). delave (hus, hjort, då), Hjarnø (Korsør nor): Magleø, Egø, Lilleø. (hus, hare), Alrø (hus, hare), Tunø (Storebælt): Egholm, Helleholm. (hus), Samsø (hus, då, rå, hare, (hus, hjort), Sprogø (hus, kanin). (Syd for Fyn): Halmø, Iholm, mår). (Limfjorden): Egholm (hus), (Syd for Fyn): Thurø (hjort, då, Strynø Kalv. (Store Bælt): Vresen. Gjøl (hus, hare), Livø (hus, hare), rå) Skarø (hjort), Hjortø (hest), (Nakskov fjord): Ydø, Bogø, Vejlø, Lundø (hus, hare), Fur (hus, Birkholm (hest), Drejø (hus, hjort, Stensø. hare), Mors (hus, hare), Jegindø då, hest), Avernakø (kaldet vestre (Storebælt): Vensholm. (Smålands- (hus). (Kattegat): Læsø (hus, Drejø)(hjort, då), Bjørnø (då), Lyø havet): Lindholm (ved Bandholm). hjort), Hirsholm, Anholt (hus), (hjort, då rå, hest), Illumø, Strynø Hesselø (hus). (Isefjord): Orø (hus, (hjort, hest), Siø (hest). Nakskov Kilde: Kong Valdemars Jordebog. hjort, då, rå, hare), Eskilsø (hus). fjord: Langø (hjort), Enehøje. Små- Udgivet af Samfund til udgivelse af Storebælt): Sejerø (hus), Reersø landshavet: Vejrø (hus). gammel nordisk litteratur. Svend (hus, då, rå), Agersø (hus, hjort, Aakjær. 1926-1945 Siderne 30-33, då) Omø (hus, då, hjort), Glænø 120-123 og 213-232.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 111 Om de 4 større øer er der udgivet Th. Petersen: Rømø. 1979. Livø: to redegørelser: E. Johannesen: Tre øsamfund s. Vandreture i Statsskovene nr. 56. De større øers særlige økonomi- 45-62. 1981. 1982. ske problemer – en redegørelse Mandø: Helge Qvistorff: Livø. Skov og udarbejdet i 1977 af Marstal, N. Kingo Jakobsen: Mandø. En Naturstyrelsen. 1994. Ærøskøbing, Samsø, Fanø og klit-marskø i Vadehavet GT. 52. Det økologiske landbrug på Livø. Læsø kommuner i samarbejde 1953. Brochure. 1996. med kommunernes lands- Knud Dahl: Danske småøer s. Egholm: forening og”Økommunernes 56-70. 1970. S. Locke: Øen henne om hjørnet. økonomiske og servicemæssige Bygd 1970 nr. 1. Øerne i Vadeha- 1951. problemer. Betænkning afgivet vet s. 19-23. Hirsholmene: af indenrigsministeriets udvalg H. C. Wessing: Mandø. Ribe P. C. Pedersen: Blade af Hirshol- af 25. april 1979. Betænkning nr. kommune. 1974. menes historie gennem 300 år. 913. 1981 Bygd 1978 nr. 4 s. 16-17. 1942. E. Kondrup: Mandø – en vejled- Knud Dahl: Danske småøer s. Bøger om de 27 småøer ning for lejrskoleledere. 1978. 23-34. 1970. Af nyere bøger om de 27 småøer, Marianne Zenius: Mandø i hun- Laurids Korsgaard m. fl.: På de der er medlem af øsammenslut- drede år. 1983. yderste sten. Hirsholmene. 2000. ningen, findes: Bygd 1993 nr. 3. Mandøs kultur- Lene Pedersen: Hirsholm – året Ib Ivar Dahl: Besøg en Ø. 1986 landskab rundt. 2002 Niels Christiansen: Værd at se på Øen og Havet. 1979. (Artikler fra Læsø: de danske småøer. Høst 2000. Mandøposten) C. W. Lebahn: Læsø. Tidsskriftet Claus Jacobsen: Kort og godt om Fanø: Kulturgeografi nr. 35 1954. 27 danske småøer. Aschehougs Bygd 1970 nr. 1 Øerne i Vade- Kattegatøen Læsø – Naturen og forlag 2003. havet. mennesket, 174 sider 1968. Fanø – Bebyggelse og landskaber Tidsskriftet Kaskelot nr. 21 s. 20- Om de sydfynske småøer Bygds forlag. 1978. 25. 1975. Turistårbogen 1970: Det sydfyn- F. Bang: Forslag til lejrskoleopga- Kay Johansen: Læsøs historie til ske øhav. ver på Fanø. 1980. ca. 1750. 1982. Poul Henrik Harritz: Syd for Fyn. Langli: Dansk Natur – Dansk Skole 1983 Naturbureauet. 2004 K. M. Olsen: Øen Langli. 1940. s. 45-53, geologi på Læsø. Poul Henrik Harritz: Det sydfyn- H. Meesenburg: Saltvandsakvari- Leif Jakobsen: Erhverv, arbejds- ske øhav. Naturbureauet. 2007 ets småskrifter nr. 3 og 4. 1968. marked og udd. SUC og AKF Torben Gang Rasmussen: Oplev Knud Dahl: Danske småøer s. 1985. Sydfyn og Øhavet. Hovedland. 47-55. 1970. H. Bahnson: Bidrag til Læsøs 20 07. Venø: geologi. DGU ser. D nr. 6. 1986. Bjarne Bekker: Øhavets historier. Dispositionsplan for Venø. Struer Bjarne Stoklund: Økologisk Bekkers forlag. 2008. kommune. 1973. tilpasning i et dansk øsamfund. Nordnytt 1971 nr.3. Bygd 1995 nr. 3. Venø - en ø i Om de helt små øer Limfjorden. Bjarne Stoklund: Bosættelser og Olav Ernstsen: 30 små kulturper- bebyggelser på Læsø. Vendsyssels Fur: ler i vore have, fjorde og bælter. Årbøger s. 7-56. 1980. Forlaget A-sats. 1993. Helge Gry: Furs geologi. Dansk Vandreture i Statsskovene. Læsø Natur – Dansk skole 1965 s. klitplantage. 1979. 45-55. Bøger om en enkelt ø GO 1989 nr. 6 Læsø – et øsam- Varv 1972 nr. 2 og 4. Artikler om fund. Furs geologi. Jyske øer Bygd 1990 nr. 4. Læsø – menne- Molerindvinding på Fur. Mil- sker og landskaber. jøministeriet, Fredningsstyr., Rømø: Viborg amt og Sundsøre kom. T. Ydegaard: Læsø rundt. Skarv. 1990. Aa. H. Glenstrup: Rømø. Kultur- 1983. geografi 21. 1952. Statsskovenes vandreture nr. 67. Jens Morten Hansen: Læsøs tilblivelse og landskaber. DGU og Bygd. 1970 nr. 1. Øerne i Vadeha- 1985. Miljøministeriet. 1994. vet s. 25-29. H. J. Weitze: Thy, Mors og Fur. GO 1999 nr. 2. Læsø – turen der H. E. Sørensen: Rømø – hvalfan- GO-forlaget. 1986. gik i fisk. gernes og turisternes ø. 1977. Bygd 1991 nr. 2. Fur. – menne- www.laesoe.dk Portal om Læsø. H. Meesenburg: Rømø – natur, sker og landskaber. mennesker og landskab. 1978

112 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Niels Karl Sørensen: Beskæftigel- Michael Houmark: Nordsamsøs Dansk Folkeferie: Ture på Løjt sen på Læsø. 2000. istidskronologi. Varv 1976 nr. 3 land og andre steder i det søn- AKF-forlag: Læsø, Samsø og Ærø s. 89-96. derjyske, s. 16-17. 1984. – udvikling og muligheder. 2003. Temaer til belysning af et øsam- www findes på nettet. fund. Arkitektskolen i Århus Anholt: 1979. Fynske øer E. A. Hobolt: Anholt i fortid og Turistinvasion i Nordby på nutid. 1946. Samsø. GO 1979 nr. 2 s. 45-48. Bågø: Peter Linde: Anholt. 1948. Flyfotoatlas Danmark 48. 1980. Jørgen Clausen: Bygd 1982 nr. 1 Nunas ekskursionsrapport nr. 11. Erik Johannesen: Tre øsamfund Brandsø: s. 30-44. 1981. 1968. Jørgen Clausen: Bygd 1982 nr. 1 John Roth Andersen: Der ligger Topografisk Atlas Danmark 64. Fænø: 1976. en ø Samsø. 1982. Byplan nr. 115 s. 65-83. 1968. Bo Nielsen: Anholt i skildringer John Roth Andersen: Samsø og billeder. 1981. rundt 1983. Å. Petersen: Fænø, minder og mennesker. 1970. F. Mogensen: Anholt. 1982. Turismen på Samsø. Danmarks Per Hjort: Øen. 2004. Bygd 1989. nr. 3 Anholt turistråd. 1983. Æbelø: En kærlighedserklæring til An- Kaare Øster: Samsø – øen midt i holt. 2006. det hele. 1983. Ole Runge: Æbelø - en skovø i Kattegat. 2008. Hjelm: Leif Jakobsen: Erhverv, arbejdsmarked og udd. SUC og AKF Sporet på Æbelø. Spor i landska- Turistårbogen 1967 s. 135-139. 1985. bet. Brochure fra Landbrugsrå- Marsk Stig og de fredløse på Samsø. Kommuneatlas. 1990. det. U.å. Hjelm. Flere forfattere. 2002. Bygd 1992 nr 2. Samsø – land- Æbelø. Brochure fra Fyns Amt Tunø: skab og mennesker. 2002. A. Kjeldsen: Thunøs historie gen- C. Jacobsen: Samsø. En Skarv- Fyn og Øerne – Geologisk set. S. nem tiderne. 1946. guide. 1993. 41-44.2002. Et Samfund – Tunø. Opgave T. Nykrog: Samsø. Politikens Viggelsø: udarbejdet af Arkitektskolen i forlag. 2002. Vandreture i Statsskovene nr. Århus. 1973. www.samso.dk 96.1994. Tunøplanen 1975. Udarb. af en Øerne i Lillestranden: beboergruppe på Tunø. 1975. AKF-forlag: Læsø, Samsø og Ærø – udvikling og muligheder. 2003. DN´s årsskrifter 1941/42 og Tunø dispositionsplan: Tunø: Findes på nettet. 1942/43 s. 12-14 og s. 22. Hvad vil vi med vores ø? 1976. Endelave: Topografisk Atlas Danmark: 42. Opgaver til Geografihåndbogen: 1976. Grundvandsproblemer. S. 67- Mogens Schou Christiansen: 71.1993. Endelave – en ø midt i Danmark. Geografisk Magasin 130 s. 28-36. 1976. 1982. Kåre Øster & C.E.Jensen: Tunø – en ø i Kattegat. 1994. P. E. Jensen: Endelaves fire årsti- GO 1989 nr. 1. der. 1986. Steen Vennebjerg: Landgang på Romsø: Tunø. U.å. Mogens Schou Christiansen: Knud Dahl: Danske småøer s. Vandringer på Endelave. 2000. Tunø Statusgruppe: Århus amt 71-80. 1970. – miljøkontoret. 1991. (grund- Hjarnø: GO 1997 nr. 7 Romsø – perlen i vandsproblemer) Kaskelot nr. 34 s. 16-17. 1978. Storebælt. Samsø: Øposten nr. 7: Nyordning af Kirsten Kruse Hansen: Romsø. Jon Sigurd: Samsø. 1960. besejling af Hjarnø. 1978. 1991 DNs Årsskrift 1965: Øen midt i Vorsø: Strynø: landet s. 48-54. Kaskelot nr. 35 og 66. 1978 og Strynø. Fonden for Bygnings- og Hans Dahlgård: Samsø, den 1985. landskabskultur. 1968. grønklædte ø. 1968. Naturreservat Vorsø: Miljømini- Bygd 1978 nr. 4 s. 26-31. Erik Rasmussen: Stavnsfjord, et steriet. Brochure 2001. Flyfotoatlas Danmark: 46. 1980. østdansk tidevandsområde. GT Årø: Helle Ravn: Strynø 1984. Lange- 67. Årørapporten 1976. Udarb. af lands Museum. Turismen på Samsø. Nutid - Årø beboerforening. Historiske huse på Strynø. 1985. fremtid. Handelshøjskolen i Jørgen Clausen: Bygd 1982 nr. 1 G. Rubæk Hansen: Strynø rundt Århus 1971. Barsø: før og nu. 1992. Jørgen Steen: Samsø – Kattegats Jørgen Clausen: Bygd 1982 nr. 1 Kommuneatlas Langeland s. 44- perle. 1973. 47. 2002.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 113 Ærø: J. Due: Sprogø. 1981. H. Andersen: Femø – et sam- Dansk Hjemstavn nr. 15. 1953. Hans Pedersen: Natur og Trafik- fund i defensiven. Rapport fra Danmarks Forvaltningshøjskole. Nunas medd. Nr. 4. 1962. forhold på Sprogø. 2005. 1981. Turistforeningens årbøger 1970 Musholm: Bygd 1990 nr. 2. Femø og Fejø – s. 80-105. GO 1989 nr. 3. Reersø og Mus- øer i Smålandshavet Leif Jakobsen: Erhverv, arbejds- holm lax. www. Lollandbib.dk marked og udd. SUC og AKF Nekselø: 1985. Knud Dahl: Danske småøer s. Fejø: AKF-forlag: Læsø, Samsø og Ærø 92-100. 1970. N. Stenfeldt: Fejøbogen 1931. – udvikling og muligheder. 2003. Kurt Sørensen: Nekselø og dens C. C. Haugner: Maribo og Fejø Findes på nettet. historie. 1983. birker. Nakskov 1931. Birkholm: Nekselø; Natur og Miljø. Brochu- Markus Hummelmose: Gammel- N. C. Nielsen: Fynsk Hjemstavn, re fra Vestsjællands amt. U.å. tid på Fejø. 1973. flere artikler. 1939. Knud Jensen: Nexelø. Eget For- Bygd 1990 nr. 2. Femø og Fejø – Hjortø: lag. 1986. øer i Smålandshavet Fynsk Hjemstavn 1939. Flere Sejerø: www. Lollandbib.dk artikler. Rapport vedr. de økonomiske føl- Rågø: K. T. Jakobsen: HjortøDrejø 1983. gevirkninger af Sejerøs beliggen- Knud Dahl: Danske småøer s. Skarø: hed i Bjergsted kommune. 1974. 101-106. 1970. Skarø. Brochure fra Fyns amt Erik Wichman: Et dansk øsam- Øerne i Nakskov fjord: 2005. fund. 1976. Topografisk Atlas Danmark: 46. Drejø: O. Andersen: Sejerø i går, i dag 1976. og i morgen? Rapport fra økono- J. Th. Hansen: Hvad skal vi med Carsten Helm: Øer og holme i misk institut. KU. 1981. Drejø?: Fyns Stiftsbog 1975 s. Nakskov fjord – før og nu. Forla- 68-75. Preben Jensen: Færgerne til get Øgård. 1995. Sejerø og Nekselø. 2006. O. Jonassen: Drejø. ”Øen midt i Dybsø: Verden”. 1989. Hesselø: Palle Jensen: Dybsøs historie. Drejø. Brochure fra Svendborg Kurt Sørensen: Hesselø og dens Hist. Samfund for Præstø amt. kommune. U.å. historie. 1983. 1984 s. 52-71. Bente Lange m. fl.: Drejø 1993. Orø: Omø: Bjørnø: Kurt Sørensen: Orøe – en god En naturhistorisk undersøgelse liden øe i Isefjorden. 1983. af Omø. Natur og Ungdom nr. Johannes Humlum: Bjørnø, et 5. 1972. lille dansk øsamfund. Kulturgeo- Eskildsø: grafi nr. 31. 1954. Øerne i Roskilde fjord. Fred- Kommunesammenlægning. Skælskørundersøgelsen. 1972. Knud Dahl: Danske Småøer s. ningsstyrelsen 1984. 81-91. 1970. Sporet på Eskilsø. Spor i landska- Skælskør kommune: Dispositi- onsplan Omø 1972. Avernakø: bet. Landbrugsrådet. U.å. Varv 1977 side 42.: Tur til Omø H. C. Frydendahl: Fynsk Hjem- Saltholm: stavn, flere artikler. 1936. Saltholm – Fuglenes ø. Bygds Bygd 1978 nr. 4 s. 20-24 GO 1988 nr. 4 De sydfynske forlag. 1981. GO 1988 nr. 1 Omø småøer. Saltholm 1999. Flere forfattere. GO 1988 nr. 2 Omøs befolk- Lyø: Nyord: ningsforhold Fynsk Hjemstavn 1930 og 1935. GO 1987 nr. 6. Ulvshale - Nyord Agersø: N. Kjær: Lyø – perlen i Det syd- Askø: Kommunesammenlægning. fynske øhav. 1986. C. Haugner: Maribo og Fejø Skælskørundersøgelsen 1972. GO 1988 nr. 4 De sydfynske birker, s. 337-348.1942. Niels Stahlschmidt: Agersø. 1974 småøer. Jens Tyge Møller: AskøLilleø. GT Ertholmene: GO 1996 nr. 4 Småøernes natur- 53 s. 28-48. 1953. A. Kofoed: Christiansøs historie. geografi. Rapport fra AskøLilleø. 1972. 1984 Lyø. Brochure fra Fåborg-Midt- Lindholm ved Bandholm: Peter Lyng: Christiansø. 2003. fyn Kommune 2008. Lensgreveparrets helt private ø – Turen går til Bornholm og Ert- Lindholm. Børsen 2. juni 2000 holmene. Politikens forlag. 2005 Femø: Øerne øst for Storebælt Topografisk Atlas Danmark: 50. Niels Ulrik Kampmann Hansen, Sprogø: 1976. lektor, Aurehøj gymnasium. C. Asklund: Sprogø. 1980.

114 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 ROMSØ Trods sin ringe størrelse 197 tdr. er øen i landskabelig henseende meget afvekslende, og den er et af de skønneste og mest oprindelige stykker dansk natur.

Geografforbundets regionaler Fyn/Vestsjælland arrangerer tur til ROMSØ LØRDAG d. 6. juni 2009 Vi mødes i Kerteminde med afgang kl. 10.00 Vi er tilbage ca. 4 timer senere, medbring selv dagens forplejning.

Pris pr.pers. 250.00 kr (Ved båden fuld 17 stk.)

Bindende tilmelding: Senest: 6. maj 2009 til

Tilmelding: Lone Østergård: 51905191 oestergaard_lone@hotmail. com (vest for Storebælt) & Nanna & Carl : 58852603 [email protected] (øst for Storebælt)

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 115 På ekskursion til en ø Af Niels Ulrik Kampmann Hansen

Hvordan man vil arbejde med øproblemer i undervisningen afhænger naturligvis af temperament og muligheder. Her er en række forslag til aktiviteter på en ø.

Naturgeografi – vind Naturgeografi – vand På vestsiden af Romsø aflejres Meteorologisk Institut har udgi- En ø har helt specielle grund- det eroderede materiale i en smuk vet en bog med standardnorma- vandsproblemer. Ud fra ned- krumodde. Hindsholm anes i ler for vind (1931-1960). Her er børsværdier og vandbalancelig- baggrunden. Foto: Niels Ulrik vinddata for en række fyr bl.a. ningen er det muligt at estimere Kampmann Hansen, 2003. Hirsholmene, Læsø, Anholt, Hes- mængden af grundvand. Hvis selø, Vesborg (på Samsø), Bågø, der findes et lokalt vandværk er anvendelse i relation til jordbun- Romsø, Æbelø, Vejrø, Omø, en samtale om drikkevand, for- den. Skjoldnæs (Ærø) og Christiansø urening fra sivebrønde, salt- og (Ertholmene). Disse data kan nitratindtrængen gode indfalds- Naturgeografi – istider og bruges til konstruktion af en vinkler til en forståelse af, om en landhævning vindvirkeresultant, og den kan ø har drikkevandsproblemer. Studiet af de glaciale landskaber så udbygges til en bølgepåvirk- er mulige ud fra friske eller fossile ningsresultant ved opmåling af Kilder klinter. Man kan lave stenorien- det frie stræk. Disse analyser kan Opgaver til geografihåndbogen teringsanalyser, finde ledeblokke sammenlignes med vindmølle- 1993 s. 67-70. Tunøs drikke- og se krumodder og drag i vækst. placering. Ude i ønaturen kan vandsproblemer. Man kan evt. sammenligne med man undersøge kystsikringspro- Geografi NKM Lillesøster s. ældre kortblade og finde vækst- blemer, nedre vegetationsgræn- 42-44. Geografforlaget. hastigheder. Det er muligt ud se ved nivellement og evt. bygge fra kortets højdekurver at lave forsøgshøfder forskellige steder Naturgeografi – jordbunds- en model i 3D af en ø. Husk at og konkludere om kysttranspor- analyse udregne overhøjningen. ter og erosion. Her kan man tage jordprøver forskellige steder på dyrket jord og Kulturgeografi – befolk- Kilder på marginaljord som strandenge ningsudvikling DMI Danmarks Klima Vind, og undersøge aktuelt/potentielt Ved hjælp af befolkningsstatistik Standardnormaler 1931-1960 vandindhold, organisk stof som er det muligt at lave en analyse (Nyere data på nettet). glødetab, nitratindhold og korn- af befolkningstallets udvikling. GO Feltgeografiske Øvelser. størrelsesfordeling. Det er også Prøv at finde forklaringer på for- Pædagogisk særnummer 2. 1986 en god ide at samtale med en skydningerne. Ved hjælp af al- s. 1-18. landmand om bonitet og areal-

116 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 ningsforbrug og -pris, mekanisering, landmændenes aldersfordeling og generationsskifte samt driftsmæssige strategier i øvrigt.

Kilder Geografi – skriftlige opgavety- per. Geografilærerforeningen. 1995 s. 15-16. Øproblemer og Geografi. Ta- bel 13 og 14. Geografilærerfor- eningen. 1986.

Kulturgeografi - turismeer- hvervet Turismen har en stadigt stigende betydning for de fleste øer, og dette er oftest årsagen til, at mange øbutikker trods alt kan have et så varieret vareudvalg, som tilfældet er. Mange steder er turisternes omsætning på over en tredjedel af alt salg fra øens butik(ker). Interview med butiks- ejeren. Turismen har mange facetter og udtryksformer, og som gæst Mange af vore småøer har smukke kystklinter. Her ses den eksponerede er man selv en del af denne. Pro- østkyst på Romsø i 2003, hvor det frie stræk mod sjælland er stort. Ved blemkredse som helårshuse uden bygning af Storebæltsforbindelsen fiskede stenfiskerne meget tæt på ky- bopælspligt, campingturister, sten og satte gang i erosionen. Foto: Niels Ulrik Kampmann Hansen. havneoverfyldning, lejrskoler og sårbar natur er mulige indfalds- vinkler. ders- og kønsopdelte tal er det hvervsnicher, som det er muligt Lav eventuelt en kortlægning muligt at lave en befolkningspy- at sammenstykke til en fuldtids- af husenes funktion. ramide. Tal findes publiceret i fol- stilling. Evt. kan man spørge fær- ketællingerne frem til 1981. gens personale om pendling og Kilde Man kan undersøge fødsels- lokale erhverv, men det er også GO 1979 nr. 2 s. 44-46. Tu- og dødelighedsudviklingen ved muligt at lave en telefonbogsana- ristinvasion i Nordby på Samsø interview med øens præst samt lyse, og endelig er det ofte muligt i 1978. spørge færgepersonalet om øens at lave en erhvervsprofil ud fra flyttemønster. For de øer, der har kirkegårdens gravstens oplysnin- Kulturgeografi – kultur/ kommunestørrelse, kan man fin- ger om erhverv. uddannelse de de årlige vandringstal publice- I de stille vintermåneder er der ret. Herudfra er det så muligt at Kilde brug for et foreningsliv, som ty- lave et Wittauerdiagram. Øproblemer og Geografi. Tabel pisk vil bruge skolens lokaler. 3, 6,8,10 og 12. Geografilærerfor- Spørg om skolens fremtidsmulig- Kilde eningen 1986. heder, og hvordan de unge gør Øproblemer og Geografi. Tabel med hensyn til videreuddan- 3, 5, 7 9, og 11. Geografilærerfor- Kulturgeografi – land- nelse, når de ikke kan blive på eningen 1986. brugsstruktur deres fødeø. Landbrugets strukturudvikling Kulturgeografi – erhvervs- sætter øen under yderligere pres, Niels Ulrik Kampmann Hansen, udvikling fordi det ikke er muligt at dyrke lektor på Aurehøj Gymnasium. Erhvervsmulighederne på en jorder uden for øen. Her er et in- mindre ø er trods alt begræn- terview med en aktiv landmand sede. Men der er mange små er- om landhuse, kvæghold, gød-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 117 Hver ø - sin charme På et tidspunkt satte vi os det mål i livet: at besøge alle danske øer, der var beboede pr. 1. januar 2000 (inkl. indtage et måltid – gerne medbragt). Det betyder, at vi i vores ferie er blevet øhoppere og skal besøge i alt 79 danske småøer.

Der er ingen bedre måde at nyde den danske natur end ved at besøge en lille, dansk ø. Her står tiden stille og himlen er stor. Foto: Mette Starch Truelsen, 1997.

Vores interesse for de danske øer Vi skal besøge alle danske øer, der var beboede pr. 1.1. 2000. tog sin begyndelse i starten af Indbyggertallet fremgår af tabellen. 1970’erne, da børnene var små. I mange år lejede vi hvert år et Agersø . . .247 Tærø . . . . 4 Hjortø . . . 17 Fur . . . . 949 sommerhus netop på forskellige Amager .154207 Askø . . . .55 Langeland 14412 Hirsholm . . .4 danske øer, som Bornholm, Lan- Bogø . . .1048 Barneholm . . 2 Lyø . . . . 132 Hjarnø . . .110 geland, Als, Bogø, Samsø, Læsø Enø . . . .283 Falster . .43171 Siø . . . . .26 Jegindø . . 544 m.v. Vi boede fast på én ø og Eskilsø . . . .1 Fejø . . . 606 Skarø . . . .27 Kalvø . . . .12 fik samtidig også set evt. nær- liggende, beboede øer i samme Farø . . . . .5 Femø . . . 182 Store Svelmø . 1 Livø . . . . .8 ferie. Det var hver gang en stor Gavnø . . . 26 Lilleø . . . .18 Strynø . . .208 Læsø . . .2293 succes, ikke mindst fordi vejret Glænø . . . 60 Lolland . . 70640 Thurø . . 3682 Mandø . . . 69 på de små øer ofte er bedre end Hesselø . . . 2 Skalø . . . .11 Tornø . . . . 1 Morsø . .22957 på ”fastlandet”. Samtidig fik vi nydt den danske natur og lært Langø . . . . 8 Vejlø ...... 2 Torø . . . . .2 Rømø . . . 771 lidt dansk geografi! Lindholm . . .4 Vejrø . . . . 1 Tåsinge . .6184 Samsø . . 4233 Pr. 1. januar 2009 har vi været Masnedø . .140 Bornholm 44238 Æbelø . . . .2 Store Okseø . .3 på de 55 øer. Møn . . .10542 Christiansø + Ærø . . . 7392 Tunø . . . . 92 Hver ø har sin charme, og i Frederiksø . .99 Nekselø . . .22 Agerø . . . .32 Nørrejyske Ø det følgende vil vi berette om Avernakø . .115 ��307745 tre meget forskellige øer med håb Nyord . . . .47 Alrø . . . .177 Birkholm . . .9 Venø . . . 188 om, at flere vil få lyst til at blive Omø . . . .159 Als . . . 51526 Bjørnø . . . 40 Årø . . . . 215 øhoppere på de danske småøer. Orø . . . .1007 Anholt . . .164 Bågø . . . .32 Saltholm . . .8 Barsø . . . .26 Øhopperne, Drejø . . . .81 Kilde: Danmarks Jørgen og Aase Brandt, Sejerø . . . 392 Egholm . . .50 Statistik Fyn . . 439608 Espergærde. Sjælland 2067606 Endelave . .163 Fænø . . . . 3 Slotsholmen . .21 Fanø . . . 3214

118 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 1. Mandø omkranset af Vadehavet. Kørevejen på havbunden anty- des. Foto: Sammenslutningen af danske småøer.

Mandø herfra se de 2 diger, en ydre byg- skulle vi samme sommer besøge – en grøn ø get i 1937 og en indre bygget i tyske venner, som boede nær 1887. Sidstnævnte ligger rundt Minden, så selvfølgelig smuttede i en gul ørken omkring Mandø by (Tidl. ”Gam- vi lige forbi og så, om det passede. mel Mandø”). Det gjorde det. Ved Redningsstationen ikke Andre interessante ting vi så Den 26. juli 1990 besøgte vi Va- langt fra Brugsen, hvor vi blev sat og oplevede på Mandø, er: Trave- dehavsøen, Mandø. Mandø er af, så vi noget meget pudsigt. En tur på digerne, Havet, der ligger spændende, fordi turen derover kæmpestor træstamme, med hul dér langt, langt ude, Stormflods- går de ca. 11 km ad ”Mandø Ebbe- igennem, lå ved siden af huset, stolpen (se billede 4), ”Den or- vej”. Det er kun muligt at komme skyllet op på stranden. Et skilt nitologiske Samling” (med den derover, når det er ebbe, og så kø- fortalte os, at Susanne Tunn, en lille søpapegøje, der var fløjet helt rer man på havbunden, hvor vejen tysk skulptør, i 1988 havde ud- herned fra Færøerne), Den lille (6 km) er markeret med riskoste hulet træstammen – ”skulptur i kirke og Den meget velholdte, (se billede 2). Transporten sker skulptur” - og havde smidt den gamle mølle. Der var også en med Mandøbussen fra Vester i floden Weser i Tyskland. Træ- lille kro; mens Mandøcenteret, Vedsted – og det er en god ide at stammen var så ad vandvejen hvor man også kan sove, ikke bestille plads i sommerhalvåret. som ”en flaskepost” havnet på var opført dengang vi besøgte Denne dag var havbunden næ- Mandø (se billede 3). ”Indma- øen i 1990. sten tør; men vi skulle dog igen- den” af træet kunne man se som Dagens gys: Vi kom ikke med nem nogle pæne vandpytter. Kø- skulptur ved Weser’s flodbred i ”Mandøbussen” ad ”Mandø Eb- returen, der tog ca. 45 minutter, Minden. bevej” tilbage! Men heldigvis fin- var i sig selv en meget spændende Skulptørens mening med det- des der en anden vej til Mandø: oplevelse såvel for børn som for te var at bevise, at der ikke kun nemlig ”Låningsvejen”, en smal voksne. Bare nu ikke vandet kom- kom ”skidt og møg” ad vandve- dæmning bygget i 1978. Men det mer … jen – ”Kunst i stedet for gift i vidste vi ikke. Og chaufføren dril- Vel ankommet til Mandø, kør- havet”. Stammen er pga. ”tidens lede os lidt med hentydninger, te vi tværs over øen gennem tand” fjernet fra stranden for et som ”Nu håber jeg, vi når over, det meget flade marskland med par år siden, og ligger i dag inde i inden vandet kommer”. Det var græssende køer og får, og kunne Redningsstationen. Tilfældigvis jo blevet sent.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 119 Ertholmene – Danmarks punktum

Vores tur til Christiansø og Fre- deriksø startede fra Gudhjem den 18. september 1993. Turen derud tager normalt 55 min., men det var den dag en barsk tur på over 2. Køreturen på havbunden med Mandøbussen ad Mandø Ebbevej. Foto: 1 time. På Gudhjem Havn var der Jørgen Brandt, 1990. intet skib, og det blæste enormt – den sejlede nok ikke på grund af den kraftige vind. Men så fik vi at vide, at skibet sejlede fra en lille læhavn nær Gudhjem – hvis vi havde mod på det! Vi tog chancen, og vi fik da også noget for pengene.

Christiansø – Den første flådebase Man går ikke i land på Christi- ansø – man går ombord. Det er gammelt orlogsområde, man sætter foden på – en landfæst- ning til søs. Christian 5. lagde grundstenen til fæstningen den 3. ”Kunst i stedet for gift i havet” – det var den tyske kunstner Susanne 19.6.1684. Da den var færdig i Tunns bevæggrund for at udskære en skulptur af en træstamme og smide efteråret 1685, blev den beman- hylsteret i havet som flaskepost. Træstammen drev i land på Mandø, det med 200 soldater, der skulle mens skulpturen står i Minden i Tyskland. Foto: Finn Sørensen. forsvare de danske orlovsskibe, Og glade var vi, da vi atter stod der havde base her. på Jyllands jord i god behold en Da vi noget forkomne entrede stor oplevelse rigere. Christiansø, satte vi straks kur- NB! Det anbefales bestemt sen mod købmanden for at få sø- ikke at køre til Mandø ad ”Mandø sygepiller til hjemturen. ”Hvor Ebbevej” i egen bil! I så fald må mange piller skal I bruge?” Vi fik man hellere køre ad ”Lånings- 4 stk, én til hver. Ikke noget med vejen”, og i begge tilfælde skal at købe en hel pakke her! Herpå man først søge oplysning om ti- henviste han os til kroen, hvor vi devandet samt om vind- og vejr- kunne få os en øl. forhold! Vejret var høj sol og lunt, hvor der var læ, så frokosten blev ind- Øhopperen Aase Brandt, Esper- taget bag et af fæstningsværkerne gærde. med kanoner. Kuglerne fra disse har kun kløvet luften over Ert- Fakta om Mandø holmene én gang - i 1808. Beliggenhed: I Vadehavet 14 km De 2 øer er adskilt af en na- vest-sydvest for Ribe. turlig havn. At komme til Chri- Øens størrelse: 7,6 km2 stiansø er som at træde ind i en Antal beboere 1.1.2008: 46 fæstning, med kommandørbolig, tårn, magasinbygninger, en gade 4. På stranden foran digerne står med soldaterhytter som i Nybo- Stormflodssøjlen, som viser de Kilder der, samt små stenhuse med små store udsving i vandstanden om- ”Danmarks Småøer” af Poul Hen- haver omkranset af stendiger for kring Mandø. Foto: Aase Brandt, rik Harritz, Politikens forlag. at give læ. Der er flere vandreser- 1990. ”Danmarks Statistik”

120 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 voirer til opsamling af ferskvand, da dette ikke findes i jorden. Flere hentede dengang deres vand ved at hejse en spand ned i vandet og trække det op. Spanden hang fast på muren. Øen er en rigtig klippeø med skær hele vejen rundt og det øst- ligste skær, man kan komme ud på, hedder Verdens ende. Mellem klipperne findes små ”klippepyt- ter”, der er et ekstremt levested for dyr og planter. Øen har en lille kirke med kirkegård, hvor man har måttet sprænge hul i klipperne og hente jord, så ki- sterne kunne blive dækket. Der er også campingplads og lille hotel på øen. Ankomst til Christiansø på en rigtig sommerdag. Foto: Mette S. Truelsen, 1986. Frederiksø Besøget på Frederiksø foregår over en svingbro, der trækkes ind, når der kommer større skibe. For- uden det flotte ”Lille tårn”, ligger her også Danmarks første ”Stats- fængsel” (for politiske fanger), hvor Dr. Dampe, som den eneste sad indespærret i 9 år i celle 8, så han ikke kunne snakke kongen imod. Øens store attraktion er forsamlingshuset Månen, hvor der holdes lørdagsballer – og her er det kun pigerne, der må byde op. Husk at købe den berømte Christiansø sild med hjem. Fra Frederiksø er der en fin udsigt til Græsholmen, som er forbeholdt de hundredtusinder af fugle, der dels yngler, dels ra- ster her i løbet af et år. Adgang forbudt for turister m.v.! Udsigt fra Storetårn på Christiansø mod Lilletårn på Frederiksø. I baggrunden ses klippeøen Græsholmen. Foto: Ivan Jacobsen. Ertholmene er nok Danmarks mest særprægede småøer, og derfor en stor oplevelse at besøge Fakta om Ertholmene Kilder både for naturelskere og histo- Beliggenhed: 20 km øst for Born- ”Danmarks Småøer” risk interesserede. Sejlturen til- holm af Poul Henrik Harritz. bage til Bornholm gik fint, nu ”Bornholm” hvor vi havde vores søsygepiller Størrelse: Christiansø: 0,2 km2 af Hansaage Bøggild. 2 og rygvind. Frederiksø: 40.000 m ”Danmarks Statistik”. Øhopperen, Jørgen Brandt, Esper- Antal beboere på begge øer ialt: gærde. 1.1.2008: 96

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 121 Saltholm - fugtig fugleø med forsvarsværker

Vandring i de fugtige enge. Foto: Jørgen Brandt.

Indsat billede: Hans Zimling Turen til Saltholm startede ved kedeligt at høre Hans fortælle om fortæller gerne om sin barndom kranen for enden af midtermo- tingene og sin barndom og op- og opvækst på Saltholm og om len i Kastrup lystbådehavn, den vækst på Saltholm! Og han gør de mange spændende ting på 20. august 2006, kl. 9.00! Her lå det gerne! Foruden Barakkegår- Saltholms Museum. Foto: Jørgen postbåden klar til at sejle os til den er der Holmegården samt en Brandt. Barakkebroen på Saltholm. gammel kirkegård på øen. Man skal ikke komme til Salt- Ved Barakkegården skulle der støvlerne hængende i ”sandet”, holm, når fuglene yngler i perio- efter sigende ligge en ”Vejrsten”. og han kunne hverken komme den 1.4.-15.7, for da må man kun Den er ”tør, når det er solskin/ frem eller tilbage. Min mand ville besøge en meget lille del af øen, våd, når det regner/ hvid, når prøve at hjælpe ham; men det nemlig den nordlige. Saltholm er det sner/ og usynlig, når det er endte med, at han faldt forover og en meget flad og meget fugtig ø. tåget”. stod pludselig med begge fødder Det højeste punkt på øen er den På øen blev der i 1908 anlagt og hænder i vand. Resolut trådte ene - af de to - høje Harehøj, på 2 batterier, Saltholmsbatteriet og ”vores ven” ud af støvlerne og 5 m o. h. Fortet, for at forbedre forsvaret af gik på strømpesokker de sidste Man skal have langskaftede København. I 1916 var der 275 2 skridt ind til fast grund. Stak gummistøvler med, for der fin- soldater på begge batterier. I 1915 derpå de møgbeskidte strømper des kun ganske få grusveje (bl.a. blev en jernbane med tipvogne- ned i de fine nye støvlers kridhvi- det tidligere tipvognespor fra lignende vogne indviet. Den de lammeulds-foer. Ville gerne Barakkebroen til Fortet). Ellers skulle transportere materiale have fotograferet støvlerne, der går man rundt midt i naturen i mellem de 2 forsvarsværker (5 stod ude midt i vandet; men da det høje græs, der ofte går helt km). Den fik skoleelever senere det pludselig udviklede sig til ud til vandkanten. Så man skal megen glæde af. Da der ingen en alvorlig sag, fik jeg andet at beregne mange timer, hvis man motorvogn var, havde de rigget tænke på. vil hele øen rundt. Man kan ikke vognen til med mast og sejl fra overnatte derovre, så tjek hellere en båd. Øhopperen Aase Brandt, færgetiderne! Saltholm er nok Danmarks ri- Espergærde. Vi kom hurtig til Byen. Først geste fugleø! Der er mange græs- kom vi til den gamle skole, og sende køer og får, og der er meget Fakta om Saltholm derpå den nye skole, hvor for- brakvand, men der er ingen frøer, Beliggenhed: 5 km øst for fatteren Willy Breinholst skulle da de kun kan leve i rent vand. Amager have gået i sidstnævnte som Kastrup Lufthavn er ikke så glad Areal: 16 km2 barn. Ved siden af skolerne lå en for fuglene, der let kan komme Antal beboere pr. 1.1.2008: 5 gammel bygning, opført i flinte- ind i motorerne på flyene, som sten, som i 1998 blev omdannet tit cirkler rundt derover. fra en gammel ruin til et lille Dagens gys var, da en mand Kilder museum af Hans Zimling, født i som vi fulgtes med, pludselig Guide til Saltholm udgivet af 1919. I sommerhalvåret bor han ikke gik hurtig nok gennem et Tårnby kommune. på Barakkegården lige overfor. Alle lille ”stræde” med vand, hvor Danske småøer af Poul Henrik tingene på museet stammer fra der var sandbund – sådan så det Harritz. Saltholm, og det er bestemt ikke i hvert fald ud. Pludselig blev Danmarks Statistik.

122 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Idyl ved et af Lyøs 5 gadekær. Foto: Mette Starch Truelsen.

Lyø – idyl man vender tilbage til

Vores yndlingssommerhus i Dy- menuen ikke stod på æggekage reborg ved Fåborg har været ud- (en Lyøspecialitet). Den 9. april gangspunkt for en masse gode 2006 fejrede jeg nemlig min 60 øbesøg, herunder Bjørnø, Drejø, års fødselsdag på Lyø Kro med Skarø, Hjortø og Avernakø. Lyø familie og venner. Fra krostuen er er en af de øer, vi er vendt til- der udsigt til ét af byens 5 gade- bage til. kær. Herlig fødselsdag! Desværre Vores første besøg på Lyø var er kroen - indtil videre - blevet i midten af 1990’erne, hvor vi lukket. havde bilen med. Ikke fordi øen Under opholdet på kroen fik er særlig stor; men fordi vi samme vi også kendskab til ”Lyø Bank”; dag besøgte Avernakø, hvor fær- et askebæger fyldt med småpen- gen også lægger til. Lyø er både en ge, som blev brugt ved kortspil velegnet cykelø og der er mange af kroens ”stamgæster”. Den blev vandrestier derovre. Man kan dog straks fjernet, da vi kom. også blive fragtet rundt på øen Selvom kroen er lukket, er det med en traktor med lad efter af- ikke sidste gang, jeg kommer på tale. Spændende, men dog en lidt Lyø! Der er masser af smukke ste- kold fornøjelse i starten af april der derovre, hvor man kan spise måned. sin medbragte mad og drikke sin Lyø er en fantastisk smuk kaffe. og afvekslende ø. Høje bakker, dybe dale, flade rev, badestrande, Øhopperen, Aase Brandt, klintkyster og en næsten urørlig Espergærde. landsbyidyl. Det højeste punkt er på 24 m.o.h. Der findes mange Fakta om Lyø runddysser derovre, hvor den Beliggenhed: Det sydfynske mest kendte er ”Klokke-stenen”. Øhav, 8 km sydvest for Faaborg I Lyø by er der rigtig mange Størrelse: velholdte bindingsværkshuse, 4 x 2 km og en spadseretur i den idylli- Antal beboere pr. 1.1.2008: 116 ske landsby, som aldrig er blevet udstykket, er hele turen værd. I byen ligger en for øen stor kirke Kilder med en cirkelrund kirkegård. Og Danmarks Småøer af Poul så er der også købmanden, skolen Henrik Harritz. og kroen! Lyø Kro var kendt for Klokkestenen "ringer", når man Danmarks Statistik. sin gode mad, og det kan vi godt slår på den med en sten. Lyø kro/Fester på Lyø Kro trods skrive under på, den er, selvom Foto: Mette Starch Truelsen lukning

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 123 Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival 2009 en temadag eller en emneuge om er landsdækkende og afholdes naturvidenskab og teknik. På hvert år i uge 39. Formålet er at www.naturvidenskabsfestival. skabe begejstring for naturfag. I dk er der gode ideer til, hvordan 2009 foregår festivalen fra den man kan engagere kollegerne i 21. - 25. september. Sidste år del- festivalen. Der er fx opskrifter tog 56 % af landets gymnasier på nemme køkkenbordseksperi- og 32 % af grundskolerne i fe- menter og et manuskript til et stivalen. teaterstykke om det periodiske system. Oplevelser med naturvidenskab og teknik Gymnasieelever formidler Festivalen byder på et væld af naturvidenskab naturvidenskabelige oplevelser Under festivalen kan gymnasie- for elever i grund- og gymna- elever formidle deres viden fra sieskolen: Inspiration naturfagsundervisningen til an- • Få besøg af en foredragsholder Temaet for årets festival er Byg- dre elever. Inviter grundskolens gennem festivalens foredrags- gesten. Temaet kan tænkes meget elever til en dag med naturfag ordning ’Bestil et Foredrag’. bredt og handle om alt lige fra på gymnasiet, eller tag ud og be- • Besøg nogle af de mange festi- Big Bang, grundstoffer, DNA og søg grundskolerne, og lad gym- valaktiviteter på landets uni- genbrugskunst til konstruktion nasieleverne undervise de yngre versiteter, museer, biblioteker, af klimavenlige huse. Kun fanta- elever. seminarier, naturskoler mm. sien sætter grænser! Brug temaet som inspiration til aktiviteter, el- Mere info • Deltag i festivalens ’Masseeks- ler lav jeres egen aktivitet med Læs mere om Dansk Naturvi- periment’, hvor alle klassetrin jeres eget helt aktuelle tema. denskabsfestival på www.natur- kan bidrage til et forsknings- videnskabsfestival.dk. Har du projekt. Festival på skolen spørgsmål, er du velkommen til • Arranger jeres egen festivalak- Dansk Naturvidenskabsfestival at kontakte Pernille Vils Axelsen, tivitet, der dækker jeres speci- er en god anledning til at sætte [email protected], tlf.: 70 20 86 fikke interesseområde. fokus på naturfag på skolen med 20.

124 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Fysik/Kemi-olympiade på Blaagaard Seminarium

Af Nicolai Nyströmer

Under Dansk Naturvidenskabsfestival holder et hold 4. års lærerstuderende fra Blaagaard Se- minarium Fysik/Kemi-olympiade for to 8. klasser fra Enghavegård Skole.

Det er første gang, seminariet del- vedkommende for eleverne. Det af sig selv. De to hold, jeg følger, tager i Dansk Naturvidenskabsfe- er det, der er formålet for os,” vælger at gribe konstruktionen stival, og de studerende har brugt siger Per Brinckmann. vidt forskelligt an. A-klassens den foregående måned på at til- tårn skyder hurtigt i vejret, mens rettelægge og forberede de fire De fire discipliner B'erne bruger længere tid på at få forsøg, som skoleeleverne skal Hver klasse bliver delt i fire hold, bygget et mere solidt fundament udføre. Derudover har de stude- så et hold fra hver klasse kan op, hvilket viser sig at være en rende selv stået for al kontakt til følges rundt på de fire poster. På god beslutning. Da de 15 minut- Dansk Naturvidenskabsfestival hver post har holdene 15 minutter er gået, skal eleverne give slip og til de deltagende folkeskoler. ter til at finde frem til den bedste på deres tårne, og med det sam- løsning på de opstillede proble- me braser A'ernes tårn sammen, Fingeren på pulsen mer. mens B'ernes bliver stående. Fysik- og kemilærer Per Brinck- mann fortæller, at deltagelsen Tårnbygning Projektil i Naturvidenskabsfestivalen På den første post skal der bygges Næste disciplin hedder ”Projek- blandt andet er et udtryk for, at tårne. Eleverne får at vide, at det til” og foregår udendørs på en seminariet prøver at holde sig gælder om at bygge et tårn af su- græsplæne. Det gælder om at ajour med, hvad der interesserer gerør, der er så højt som muligt, skyde en bordtennisbold så langt eleverne i grundskolen: og til deres hjælp får de tape og som muligt. Hjælpemidlerne ”Vi skal til at tænke i, hvordan snor. Tårnet må kun tapes fast omfatter bl.a. balloner, rør, sno- vi kan gøre det spændende og til bordet, og det skal kunne stå re, bordbomber, træskeer, tape og elastikker. Eleverne må ikke fyre bolden af sted manuelt – det skal foregå mekanisk. Det vil sige, at det er forbudt bare at kaste bolden af sted med hænderne, mens det er okay at give bolden fart ved hjælp af fx en elastik.

Eleverne får point for hvert for- søg, så det gælder altså bare om at få prøvet så mange idéer som muligt af. Rekorden bliver på lige godt 12 meter, og den kommer i hus med en konstruktion, der ved hjælp af et bræt og noget hårdt opspændt snor får slynget bordtennisbolden godt af sted.

En ikke helt holdbar konstruktion. Foto: Nicolai Nyströmer.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 125 Opvarmning af vand at dampen står op fra skålene be, hælder en lærerstuderende I den tredje disciplin skal elever- med vand. alkoholen over i en lille skål og ne varme 3x100 ml vand op på tre sætter ild til alkoholen. forskellige måder. De første 100 Til sidst bliver de 3x100 ml samlet ml skal varmes op ved hjælp af en i én beholder, og holdet, der op- Et godt supplement til dypkoger, som eleverne selv skal når den højeste temperatur, vin- praktikken konstruere ud fra en transfor- der disciplinen. Rekorden denne Når de studerende er i praktik, er mator, et stykke metaltråd, et par dag er 46 grader. der gerne kun to studerende om ledninger og et krokodillenæb. en hel klasse. Det gør, at det er De andre 100 ml vand skal opvar- Destillation sværere at lave større projekter, mes ved at udnytte den energi, Eleverne får på den sidste post som går ud over det sædvanlige. der bliver udsendt af en arkitekt- forklaret forskellene mellem fysi- Det får de studerende derimod rig lampe, og eleverne får sølvpapir ske og kemiske egenskaber, og at mulighed for i forbindelse med og beholdere i forskellige stør- forskellige stoffer har forskellige deres deltagelse i Dansk Natur- relser til vandet. Endelig skal de kogepunkter. Eksempelvis er ko- videnskabsfestival. Under Fysik/ sidste 100 ml vand varmes op gepunktet for vand som bekendt Kemi-olympiaden er der tre stu- ved at udnytte gnidningsmod- 100 grader, mens den for alkohol derende på hver post, hvilket gør, stand. Det foregår på den måde, kun er 80 grader. For salt er ko- at ambitionsniveauet for ekspe- at et metalbæger bliver spændt gepunktet helt oppe på 1200 gra- rimenterne kan være større, end fast til et bord med to stykker træ der, og denne viden skal eleverne hvad man har mulighed for til og en skruetvinge. Eleverne skal udnytte til at skille saltet fra hen- hverdag. så gnide en cykelslange hurtigt holdsvis vand og alkohol. mod bægeret, så vandet i bægeret En underholdende finale bliver varmet op. Der er opstillet kolber og bunsen- Olympiaden slutter med et impo- brændere, og eleverne skal varme nerende eksplosionsshow, hvor Det bliver hurtigt klart for ele- saltopløsningerne op, så væsken lærerstuderende Mads Kragh verne, at der virkelig skal lægges fordamper. Væsken bliver ledt sprænger gasfyldte balloner i kræfter i, hvis det skal lykkes at gennem et rør over i en mindre luften og viser, hvordan forskel- varme vandet op med den ener- kolbe, som er kølet ned i et vand- lige kemikalier brænder med vidt gi, der kan skabes gennem gnid- bad. Nedkølingen får dampen til forskellige flammefarver. Det er ningsmodstand. Vandet, som at kondensere, og væsken bliver noget, der falder i skoleelevernes skal opvarmes med arkitektlam- således ledt fra kolben med salt- smag, og da det hele er slut, tig- per, står stille og roligt og passer opløsningen over i den anden, ger de om en gentagelse af hele sig selv, mens der er mere gang i mindre kolbe, mens saltet bliver showet. De er sågar villige til at opvarmningen, der foregår med tilbage i den første kolbe. For at opgive deres frikvarter for det. en dypkoger. Flere af holdene får demonstrere, at det vitterligt er konstrueret så gode dypkogere, den samme væske i den lille kol-

Dypkogeren konstrueres. Foto: Nicolai Nyströmer.

126 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Gnisten i livet

Af Emilie Scheibel

Hvordan opstod livet? Og hvor stammer vi mennesker fra? Det er ikke småting to gymnasieklasser skal tage stilling til en tidlig morgen i september under Dansk Naturvidenskabsfestival.

Lokalet er mørklagt og frem to- tænker på, måske nærmere deres ner billeder af en gravid kvinde, varme dyne. Og dog. karismatiske afrikanere, natur og I filmen optræder Tais selv. en gade fyldt med asiatisk liv. De Han sidder og taler om livet med første fem minutter i filmen ”Mi- professor Minik og en anden stu- niks fornemmelse for sten” kan derende. De sidder og filosofe- forbindes med indbegrebet af liv rer over netop liv i sig selv. For på jordkloden. En dyb stemme som de siger, er bakterier også en fortæller, at det første liv opstod slags liv. Når noget eksempelvis for 3,6 milliarder år siden. Liv er er dødt, lever det jo stadig i form netop, hvad det handler om, når af mikrober og bakterier, men det ph.d.-studerende Tais Dahl tager mangler noget. ud og holder foredrag. Det hand- ”De kemiske processer er der ler om de store spørgsmål, som stadig, men gnisten mangler - hvordan livet er opstået, hvil- altså livet, og det er dét, vi ikke ken slags liv der var dengang, og forstår; hvad er den – gnisten,” hvordan man forsker sig frem til spørger Minik i filmen. klodens tilblivelse. Alt sammen Selvom man kunne forestille noget, som kan fortælle os men- sig, at eleverne ville sidde og sms’e nesker, hvor vi kommer fra. eller lægge sig hen over bordene ”Jeg synes, det er et meget væ- og sove i skjul af mørket, ser og sentligt studium, jeg har, altså lytter de fleste til filmen. at søge forklaringen på, hvordan Da filmen er slut, har Tais fået det hele er gået til. Det er enormt mere end tyve kort med spørgs- spændende, jeg vil vide, hvor vi mål fra eleverne. Der kommer en kommer fra,” forklarer Tais. god diskussion i gang, om hvor- Tais er ved at skrive en ph.d. dan jordoverfladen blev dannet ved Geologisk Museum, hvor i sin tid. Flere eftertænksomme hans lærer og vejleder netop er spørgsmål dukker op blandt ele- stemmen fra filmen ”Miniks for- verne, og Tais formål med fore- nemmelse for sten”. Den tilhø- draget bliver opfyldt. rer professor Minik Rosing, der Tais Dahl gennemlæser spørgsmål ”Jeg synes, det er vigtigt, at arbejder på Geologisk Museum. fra eleverne. Foto: Emilie Scheibel. unge mennesker bliver nysger- For nogle år tilbage fandt han rige. Jeg håber, at min begejstring gennem sin forskning frem til ”Hvis I går og tænker over li- smitter af på dem, og at jeg kan en ny start for livets oprindelse vets opståen eller livets udvik- starte nogle spørgsmål i hovedet – en meget kontroversiel verdens- ling, ligesom jeg gør hver dag, så på folk,” siger han. sensation. skriv de spørgsmål ned, så snak- Og netop hans begejstring og Før Tais sætter filmen til at ker vi om dem,” siger han med et måden, han holder foredrag på, spille, opfordrer han eleverne til glimt i øjet til forsamlingen. bliver positivt modtaget af ele- at skrive ned, hvis de kommer Der sidder i hvert fald 50 verne. i tanke om spørgsmål eller ord, gymnasieelever og kigger tilba- ”Det var sjovere den her gang de ikke forstår i forbindelse med gelænet på ham. De har lige haft end de andre foredrag, vi har filmen. deres første time, så det er måske haft, fordi han gjorde det på en ikke lige livets store spørgsmål, de anden måde, og han vidste, hvad

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 127 han snakkede om,” forklarer Sig- rid Mølgaard. Hendes veninder Rebecca Brenøe og Karoline Eriksen er enige: ”Det er fedt at møde en en- tusiast. Man kan mærke, at han går op i det. Det er fedt, at han forklarer det på den måde,” siger Rebecca. ”Det vakte sådan en interesse i en, som jeg ikke lige vidste, jeg havde. Altså, jeg har ikke tænkt De tre piger. Fra venstre Rebecca Brenøe, Karoline Eriksen og Sigrid Mølga- over, at man kan finde svar i en ard. Alle går de i 1.x. Foto: Emilie Scheibel. sten,” fortæller Karoline. De tre piger er enige om, at det var interessant at starte med at se en film, fordi alle dermed havde et fælles grundlag og en fælles forståelse, før diskussionen startede. Men de indrømmer, at de i deres teenagedagligdag ikke tænker over livets opståen overhovedet. Alligevel er de alle tre ret fascinerede over, at de sten, de går på hver dag, måske kan fortælle dem en masse om livet og dets opståen. Det havde de godt nok Tais Dahl holder foredrag. Foto: Emilie Scheibel. ikke tænkt på før.

Geologi og kulturlandskab De hatformede bakker vest for Holbæk, Lammefjorden og Vejrhøj. Biltur søndag d. 3. maj 2009. Mødested: Holbæk Station kl. 9:45 (tog fra København ank. kl. 9.32) og eller ved Kundby Kirke kl.10:15. Pris: Turen er gratis, men medbring selv mad og drikke. Turleder: Frank Lykke Hansen, lektor i geografi ved Odsherreds Gymnasium. Tilmelding til Frank Lykke Hansen: [email protected] Ved tilmeldingen kan du angive, om du kommer i bil eller vil hentes på Holbæk Station. Husk passende påklædning, da vi skal gå 2-3 km til Vejrhøj.

128 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Naturvidenskabelig energi

Af Hanne Kenneth

De er tændte, de er forberedt, og de er sprængfyldte med energi. 2. g'erne fra Svendborg Gymnasium nyder at vise, hvad de kan. Al deres entusiasme blev hældt ud over folke- skolernes 6. og 7. klasser under Dansk Naturvidenskabsfestival.

En hel uge med naturvidenskab ”De vokser med opgaverne. Forberedelse på en helt anden måde. Det var, Hvor det normalt er os, der fylder På Svendborg Gymnasium har hvad 2. g'erne fra Svendborg viden på dem, er det nu dem selv, Annemarie Paludan og de øvrige Gymnasium oplevede under som skal videregive deres viden naturfaglærere forberedt Natur- Naturvidenskabsfestivalen. De til andre. Det tvinger dem til at videnskabsfestivalen så godt, at havde nemlig fået til opgave at tænke i andre formuleringer og den ikke griber ind i den almin- formidle viden og erfaring til de måder at forklare på, og samtidig delige undervisningsplan. Samt- 13-14-årige elever i kommunens tilfører det dem også en anderle- lige naturfaglærere fik hver sit folkeskoler. des forståelse for faget,” siger hun område, som de skulle dække og ”En noget anderledes og om- og forklarer, at mange gange er koordinere. 12 folkeskoler hav- vendt situation for vore studeren- det først, når man skal forklare de meldt sig til idéen, og seks de,” siger lektor Annemarie Pa- noget til andre, at man opdager gymnasieklasser har været ude ludan, som underviser 2.g'erne i det, man ikke rigtig selv forstår. og "undervise". Sekretæren på naturvidenskab. Og det er netop i den situation, gymnasiet har sørget for at sen- Annemarie Paludan er rigtig at man tvinger sig selv til at gå de introduktionsmateriale ud til glad for samarbejdet med Dansk dybere i emnet. skolerne og indhente svar. Naturvidenskabsformidling, og hun mener, at naturvidenskabsugen giver gymnasieeleverne et ekstra pust i studierne.

Ulrik Madsen fra 2. g på Svendborg Gymnasium i færd med at tage Lærke Wilhelmsens puls få sekunder efter at hun har trampet på stepskamlerne i fem minutter. Næste skridt er at få pulstallet ind i beregningen for kondital- let. Foto: Hanne Kenneth.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 129 dital. De stepper op og ned fra dem med noget nyt,” siger Vibe en skammel i takt til de signa- begejstret. ler, som deres "gæstelærere" har Hun går helt ned i detaljer om introduceret. De følger takten, musklers opbygning og træning, mens deres kinder bliver røde, når hun forklarer de kåde drenge, og de skeler til uret, der er sat til hvordan muskler kan opbygges. nedtælling fra fem minutter. NU. Hurtigt af skamlen. Ned Folkeskolerne begejstrede og ligge på gulvet, og gæstelæ- Lærerne på folkeskolerne, gym- rerne i de gule festivaltrøjer står nasieeleverne har besøgt, er be- parat med pulsmåleren. gejstrede for ordningen. ”Jeg kan da godt mærke det i ”Vi kendte ikke emnerne i for- benene,” siger Frederik Clausen vejen,” fortæller lærer Anni Skov- fra 7. c. gaard Olsen fra Ida Holst Skole, Han er godt forpustet, og mens som synes, at det var spændende han får taget sin puls, fortæller at se, hvad gymnasieeleverne "lærer" Ulrik Madsen, om hvad havde i ærmet. kondital er for en størrelse, og ”De elever, der besøgte os, hvad det betyder for ens krop at havde valgt at fortælle om lys, være i en god kondi. lyd og salte, tryk og overtryk. Jeg Lærke Wilhelmsen, 7. a, ven- var overrasket over, så velforbe- ter spændt på sit kondital. redte de var, og deres pædagogi- ”Først fik jeg målt mit BMI, en ske måde at fremlægge emnerne metode til at se om man måske på. Mine elever var meget be- vejer en smule for meget. Nu er gejstrede,” siger Anni Skovgaard jeg spændt på mit kondital, for Olsen. min puls var 153 efter turen på Lidt mere forbeholden er na- skamlerne, og om lidt skal jeg turfaglærer Lene Banke fra Rant- prøve min styrke,” siger Lærke zausminde skole. forpustet. ”Vor kommunikation var gået Lærke er vildt glad for besøget lidt forbi hinanden, så vi havde af gymnasieeleverne. forstået, at gymnasieeleverne Kondimålerprogrammet er sat i ”Det er rigtig sjovt med de skulle være her i 4 x 45 minut- gang på computeren, og kaster si- "nye lærere". Jeg vil i hvert tilfæl- ter med et emne i hvert, hvor den som en overhead op på tavlen. de vælge naturvidenskab i de hø- der rent faktisk fra gymnasiets Der spilles en rytmisk klang i et jere klasser,” siger hun og røber, at side var planlagt fire emner over højt tempo, som de unge følger op hun er vild med fysik og kemi og tilsammen 45 minutter. Det gav og ned fra skamlerne. Hele fem elsker at eksperimentere. lidt turbulens i afviklingen, idet minutter med hårdt arbejde, før der jo var afsat al for meget tid,” pulsen har nået et niveau, som I et andet hjørne af lokalet er siger Lene Banke og tilføjer: kan bruges til kondimåling. Foto: Vibe Poulsen fra 2. g i gang med ”Når det så er sagt, så synes vi, Hanne Kenneth. at styrkemåle en flok drenge. Der gymnasieeleverne gjorde et godt er gået konkurrence i disciplinen, arbejde med at give folkeskole- og drengene knokler med at tryk- eleverne en god oplevelse. Det ”Vi kan helt regne med at ke styrkemåleren sammen. Om er bestemt en god ide, der skal gymnasieeleverne er med på de er i besiddelse af spaghetti- bygges videre på.” ideen, når der er meldt Naturvi- arme, eller om de har "muller" denskabsfestival,” siger Annema- viser tallet, som sammenlignes Foredrag i belønning rie Paludan stolt. med tal på den planche, gymna- Naturvidenskabsfestivalugen ka- sieeleverne har lavet. Forinden stede også guldkorn i gymnasie- Begejstringen smitter har de alle fået målt deres fedt- elevernes turban på Svendborg Sved, pust og rytmiske trampe- procent. Gymnasium. lyde fylder et af klasseværelser- ”Det er fedt at fremlægge no- ”Vi vil jo også gerne selv have ne på Rantzausminde Skole. Tre get, man selv interesserer sig for. ny og inspirerende viden, så entusiastiske teenagere er grebet Især hvis man føler, at man kan derfor fik vi arrangeret hele tre af det interessante, der sker med fange nogen af de yngre elevers foredragsholdere til vore egne kroppen, når man skal måle kon- opmærksomhed og overraske gymnasieelever. Og det var selv-

130 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Som gymnasieelev forstår Vibe Poulsen at begejstre på en alternativ måde. Der skal også være plads til impul- sive styrkemålinger, hvis det vækker en interesse hos de unge elever. Her er det 12-årige Harald Hofmann, der afprøver armmusklernes formåen. Foto: Hanne Kenneth. følgelig for alle klasser,” oplyser Hansen og fortalte os en masse kan bruge fluorescens til at finde Annemarie Paludan. om informatik, og om hvad inter- vej i en celle,” fortæller Annema- ”Ole Bækgaard Nielsen fra Aar- nettet ville være uden søgemaski- rie Paludan, som afgjort føler, at hus Universitet fortalte bl.a. om, ner som fx Google. Eva Arnspang naturvidenskabsugen har været hvordan hjernen styrer kroppen. Christensen fra SDU pirrede vor en succes. Fra DTU kom professor Lars Kai nysgerrighed, med hvordan man

Udpluk af vores mange nyheder…

ForhisTorisk liv – 5 mia år på 2 meter !

Tommestok med jordens historie På den ene side er livets evolution afbil- ledet med flotte tegninger af dyr og planter. Den modsatte side indeholder blandt andet navne og størrelser på dyr/planter, tidslinie og kontinental drift.

Bestil nr. 47.50.30 ...... kr. 119,00 Ekskl. moms (mængderabat ved 10 stk.)

® Gundlach A/S · Silkeborgvej 765 · 8220 Brabrand Tlf. 8694 1388 · Fax 8994 2486 · [email protected] · www.gundlach.eu

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 131 Geografweekend 2009 – Skjern Å – vand i landskabet

Hotel Fjordgården i Ringkøbing med udsigt til Ringkøbing Fjord lægger Skjern Å 1965 hus til dette års Geografweekend den 25. – 27. september 2009.

Bindende tilmelding ved betaling senest den 1. juli 2009

Geografweekend 2009 vil i år tage sit udgangspunkt i temaet: Vand.

På Geografweekenden skal vi se nærmere på vandet i landskabet. Vi skal besøge Skjern Å – Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt og høre historien om, hvordan vi først udrettede og derefter genslyn- gede åen. Og ikke mindst den samfundsmæssige baggrund for disse beslutninger.

Weeekenden vil også belyse de konflikter, som opstår, når flere interesser skal bruge vandet på forskellig måde– som levested, som ressource i husholdning og produktion og som modtager af overskydende stoffer fra fx landbrug og dambrug. Skjern Å 2007. Foto: Mette Starch Truelsen Problemstillingen omkring vores forvaltning af vand er højaktuel, fordi Danmark i år - som alle andre europæiske lande - skal lave vandplaner, som beskriver, hvordan vi vil sikre rent vand i vandløb, søer, havet og grundvandet inden 2015. En opgave, som vil påvirke rigtig mange af vores aktiviteter.

Program

Fredag den 25. september 2009 16.30-18.00: Ankomst til Hotel Fjordgården, Vester Kær 28, 6950 Ringkøbing (97321400, www.hotelfjordgaarden.dk, [email protected]) kl. 18:00 Aftensmad kl. 19:00 Foredrag ved landets førende miljøskribent, Kjeld Han- sen. I 2008 udgav han "Det tabte land" - det store historiske værk om magten over den danske natur. Foredra- get tager udgangspunkt i bogen med fokus på perioden fra 1940 til 1970, Skjern Å projektet og efterfølgende Slusen i Hvide Sande. naturgenopretninger i perioden efter 1970. Det store Foto: Mette Starch Truelsen. spørgsmål er, om vi nu gør det rigtige? Forberedelse til dette spørgsmål kan uddybes ved et kig på denne hjemmeside:http://www.baeredygtighed.dk/

Lørdag den 26. september 2009 kl. 8:00 Morgenmad. kl. 8:50 Busafgang kl. 9:00 - Ekskursion i Skjern Å’s opland. 17:00 Vi skal bl. a. besøge: Brunkulslejerne ved Søby, engvan- dingskanalerne ved Sønder Felding, Skjern Enge ved udløbet i Ringkøbing Fjord, slusen ved Hvide Sande og meget mere. kl. 18:30 Festmiddag

132 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Geografweekend 2009 – Skjern Å – vand i landskabet

Søndag den 27. september 2009 kl. 8:00 Morgenmad kl. 9:00 Busafgang kl. 9:30 Bus 1 Besøg på moderne dambrug ved Ganer å. Bus 2 Besøg hos en drænmester ved Nørre Nebel. http://www.lydummaskinstation.dk/index1.htm kl. 12:00 Frokost på Hotel Fjordgården kl. 13:00 Geografforbundets generalforsamling kl. 15:00 Geografweekend 2009 slut

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Pris per person: ved indkvartering i dobbeltværelse 1650 kr. Skjern Å 2007. Foto: Mette Starch Truelsen ved indkvartering i enkeltværelse 1900 kr. Studerende til særpris (max. 20 deltagere!) 495 kr.

Transport. I forbindelse med GW 09 tilbydes transport fra Herning til Hotel Fjordgården fredag og retur søndag. Transporten vil være arrangeret af Geografforbundet, men betales af deltagerne. Nærmere information følger i GO3.

Tilmelding kan ske på www.geografforbundet.dk

Kontaktperson: Nikolaj C. Buniss på e-mail: [email protected] eller telefon 53 53 93 35.

Læs mere om weekenden i GO 3 eller på Geografforbundets hjemmeside (www.geografforbundet.dk).

Kjeld Hansen er født 1947. Han har udgivet kritiske reportager, dyb- deborende journalistik og en række miljøbøger. Kjeld Hansen er forfat- ter til den danske udgave af bestselleren Den Grønne Forbrugerguide (1990) og en stribe bøger om natur, miljø og forbrug.

Han er internationalt kendt for sin afsløring af rovdriften på Grønlands natur med bogen "A Farewell to Greenland's Wildlife" (2001). Kjeld Hansens bog "Der er et yndigt land" - om Danmarks naturs tilstand – vakte stor opmærksomhed i 2003 og underbyggede hans position som landets førende miljøskribent. I 2008 udgav han "Det tabte land" - det store historiske værk om magten over den danske natur. Bogen fik Dansk Forfatterforenings fagbogspris i 2008.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 133 Nationale test og Fælles Mål II i folkeskolen

”Aktuelle emner” i særlig grad Digitale prøver Det skal dog nævnes, at te- i relation til undervisningen i Den digitale prøve bevirker, at stene/evalueringen i England geografi er det fælles fokus for geografi er blevet et prøvefag, oprindelig var noget helt andet dette års Klummer. I sidste num- hvilket vi i Geografforbundet er end det program, man søger at mer skrev Ditte Pagaard udtøm- glade for. Dog havde vi gerne set indføre i Danmark. mende om klimatopmødet og den suppleret med en mundtlig Testene i undervisningen var klimaundervisning. I samme prøve; men det forhindrede de utrolig detaljerede. Ud over eva- nummer skrev fagkonsulent i økonomiske rammer, som folke- luering af undervisningen evalu- Undervisningsministeriet Hen- tinget i sin tid opstillede. erede man ledelsen, ”skolebesty- rik Nørregaard om Fælles Mål II Multiple Choice test benyt- relserne”, pedellerne, lokalernes og geografi. tes også i andre fag. Eksempelvis vedligeholdelse etc. De nationale test i geografi er ved den skriftlige afgangsprøve Evalueringen blev udført af et stadig på ”tegnebrættet”. Endnu på papirform i engelsk, hvor den centralt udpeget og selvstændigt har vi ikke set dem udført i fol- suppleres med en uddybende fungerende inspektørkorps. keskolen. ”forståelsestekst”. Tør man i dagens Danmark De centralt stillede spørgsmål, begynde at evaluere skolens le- Nationale test i England som den digitale prøve indehol- delse og skoleforvaltningen i Samtidig med en kommende ind- der, er gavnlige for et fag, der ikke kommunen? førelse af de nationale test er det har været prøvefag i en menne- Fra fagudvalget · http://www.geografforbundet.dk/fagudvalget.htm interessant at konstatere, at en skealder. På den måde sikrer man Fælles Mål II ny stor engelsk undersøgelse af sig et ensartet fagligt niveau. Undervisningsministeriet infor- det britiske undervisningssystem merer i marts om de nye Fælles viser, at det faglige niveau falder Nationale test mål II for alle i undervisnings- i England og Wales. Det bliver spændende at følge sektoren, der rangerer over den Grunden er, som det siges i udviklingen i faget med en kom- almindelige lærer. undersøgelsen, ”på grund af de mende indførsel af den nationale I den anledning må man håbe, mange test”, Multiple Choice, der test. at ”nedsivningskraften” er så stor, paradoksalt nok blev indført for Forlagene, som producerer bø- at den udøvende lærer ikke er i at højne det faglige niveau. Un- ger til folkeskolen, forventes at tvivl om hensigt og intentioner dersøgelsens resultater kan ses på udarbejde evalueringsmateriale, med de nye Fælles mål II! Cambridge University’s hjemme- som i udstrakt grad baserer sig på Formanden for naturfags- side. Undertegnede har dog ikke Multiple Choice test. gruppen ved udarbejdelsen af læst rapporten, men forlader sig Testformen vil uden tvivl også Fælles Mål II, Peter Norrild, del- på pressens vederhæftighed. vinde indpas i den daglige under- tager i møderne for skolechefer Formålet med geografiunder- visning i folkeskolens geografi- og skoleledere og lægger i den visningen i folkeskolen kan vel undervisning. sammenhæng megen vægt på at udtrykkes kort ved at sige: ”At un- Man må imidlertid stærkt forklare ”naturfagenes samspil” dervisningen i geografi skal give håbe, at en dybere forståelse for og hvad det indebærer af opgaver en grundlæggende forståelse for sammenhænge i faget ikke ned- - for dem. geografiske begreber og sammen- prioriteres. Henrik Nørregaard redegjorde hænge”. For at nå dette mål kan I denne sammenhæng bliver i sidste nummer for samspillet man forenklet sige, at man har: det spændende at følge udviklin- mellem naturfagene geografi, • fra 1. aug. 2009 Fælles Mål II gen med nationale test i England, biologi og fysik/kemi i 7. – 9. og indtil da Fælles Mål som blev indført i Margaret That- klasse. Interessant bliver det at følge • Den digitale prøve i geografi cher’s regeringsperiode i starten af 1980’erne. natur/tekniks indhold og place- • Kommende nationale test ring i denne sammenhæng.

134 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Indholdet i Fælles Mål II for faget natur/teknik er så omfattende, at en har kommenteret dette indhold på denne måde: ”Hvis eleverne kan opfylde dette mål, behøver de ikke at gå i gymnasiet”.

Nu bør man ikke blive forskræk- Regionalt arrangement foråret 2009 ket over dette mål. Der findes jo differentiering i undervisnin- på Livø - Danmarks smukkeste ø gen. Sted: Livø Men natur/teknik er et om- Tid: Lørdag den 18. april 2009. fattende fag. Det er også en Vil du opleve Danmarks smukkeste ø og få en geografisk indføring i øens ”slagmark” for interesseorgani- natur- og kulturforhold, så er det nu, du skal melde dig til dette regionale sationer og enkeltpersoner, der arrangement. ønsker deres sag eller kæphest Ud over dette vil du få mulighed til at møde Geografforbundets regionale fremmet. kontaktpersoner, som gerne vil høre om ønsker til geografiske ture - måske i Ud over forlagene findes der lige netop dit nærområde. personkredse, der opretter sel- skaber med det formål at lave Der er afgang fra Rønbjerg Havn kl. 08.00 og retur til samme kl. 18.30. undervisningsmateriale udeluk- I turen er inkluderet spisning midt på dagen. kende til natur/teknik. Hvis du ikke er i bil, går der bus fra Hobro og Aalborg til Løgstør. Fra Løgstør Hovedspørgsmålet er her: er bedste forbindelse taxa til Rønbjerg. Hvor meget skal være natur og Program: hvor meget skal være teknik? 09.00-12.00: Vi går tværs over øen til den smukke Louisedal sammen med Enighed om en grundlæg- Henrik Arildskov fra Nordjyllands Stenklub. Vi vil især se på naturen og ikke gende viden, der kan overføres mindst de smukke ledeblokke, der ligger på stranden netop på dette sted. fra natur/teknik til geografi, bliver der næppe. Så natur/teknik 12.00-13.00: Frokost bliver måske et smertensbarn i 13.00-17.45: Vi mødes med den tidligere færgemand Christian, som kender fremtidens bestræbelser på at øens historie og natur særdeles godt. Vi vil blandt andet se på øens urskov, opnå en progression og et natur- som er et af de to steder i Danmark, hvor der er oprindelig skov tilbage. Vi ligt samspil i forhold til geografi, vil ligeledes se på øens hede, de dyrkede arealer og de smukke skrænter biologi og fysik/kemi. mod vest. 18.00: Afgang fra Livø mod Rønbjerg. God arbejdslyst. Pris: 100 kr., som indbetales på 1552 1640153861 senest den 03.04. Husk at skrive dit navn og Livø. Erik Sjerslev Rasmussen, Tilmelding til Frede Sørensen ([email protected]/98843496) eller Peter Aaen Fagudvalget ([email protected]/ 20923414/98341434) senest den 03.04.09.

Undervisningsministeriet og geografi i folkeskolen: Undervisningsministeriets fagkonsulent i Geografi: Henrik Nørregaard. [email protected] Tlf. 2081 6883 Følg nyheder på: http://www.emu.dk/gsk/fag/geo/fagkonsulent/index.jsp

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 135 Fra formanden GEOGRAFILÆREFORENINGENS BESTYRELSE 2009 Også i dette år vil der fra foreningens side blive lagt vægt på Birgit Sandermann Justesen at udvikle kurser, der kan være med til at fremme udviklingen Kollelevbakken 4, af naturgeografi og geografi, men også fremme fagets mulig- 2830 Virum heder i tværfaglige sammenhænge som AT (Almen Studie- 86659036 forberedelse), naturvidenskabeligt grundforløb og i forskel- [email protected] lige studieretningskombinationer. Der udbydes forskellige Formand, fagligt forum for nv, kurser bl.a. et kursus i geografisk didaktik, eksperimentelle PS-suppleant workshops og videnskabsteori. Følg med på emu’ens efterud- Dominique Otoul dannelsessider for at holde dig orienteret. Dybbølsgade 25 1 tv 1721 København V Men også det regionale skal styrkes og der arbejdes derfor i 33244548 skrivende stund på, at få etableret en række regionale møder, [email protected] Næstformand, fagligt forum for hvor de regionale repræsentanter, bestyrelsen og Lars Ander- geografi, PS sen i fællesskab vil udarbejde et program. Det er dog vigtigt, at også du er på banen med ønsker. Derfor – har du ideer til Anders Teglgaard Kjær Højslevgårdsvej 5 kurser, regionale møder, workshops, oplægsholdere så grib 7840 Højslev pennen eller skriv en mail og vi vil tage det op. For bestyrelsen 97523599 er det vigtigt, at alle har mulighed for at være med til at sætte [email protected] kursen for fagets udvikling og for foreningens arbejde.

Fra geografilærerforeningen · http://www.emu.dk/gym/fag/ge/ Kasserer Dorte Nørregaard Madsen Bestyrelsen har allerede nu fastlagt datoen for årets general- Rugmarksvej 14 forsamling. Det bliver tirsdag den 15. september 2009 kl 13- 5800 Nyborg 18 og stedet bliver Fredericia Gymnasium. I lighed med sidste 62615214 år bliver der først en eksperimentel workshop af 3 timers va- [email protected] righed, hvor der kan afprøves og udveksles ideer til forskellige Sekretær, Forlagsbestyrelsen forsøg. Efterfølgende afholdes der generalforsamling. For- Allan Andreasen Kortnum eningen er vært og derfor er deltagerbetalingen sat symbolsk Nonbo Krat 50, Hald Ege lav – 50 kr. for at deltage i workshoppen. Sæt allerede nu kryds 8800 Viborg i kalenderen – kom og vær med til at forme faget. 86623060 [email protected] Birgit Sandermann Justesen Eksperimenter på Emu'en Niels Bauer Friggsvej 10 3 tv 7000 Fredericia 22355774 [email protected] Hanne Döcker Linderupvej 13 Undervisningsministeriet og Geografi i Ungdomsuddannelserne 3600 Frederikssund 47312331 Fagkonsulent Lars Andersen [email protected] Undervisningsministeriet Regionale kontakter Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Følg nyheder m.m. på: Tlf.: 3392 5000, Direkte Tlf.: 2074 5839 "http://www.emu.dk/gym/fag/ Fax: 3392 5666, E-mail: [email protected] ge/index.html"

136 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 GeoCase – få verdensfaget geografi ind i klasselokalet Af Ronja Egsmose Jeg husker fra min egen gymna- samt en oversigt over hvilke sietid (som sluttede i 2005), at gymnasier, der har én eller flere eksperimenter ikke indgik i geo- geocases. grafiundervisningen. Trods fa- Fagpakkerne henvender sig gets oplagte tværfaglighed blev til undervisning i alle de natur- der sjældent arbejdet med emner videnskabelige fag. I oliegeolo- på tværs af geografi og de andre gikufferten findes seismikudstyr naturvidenskabelige fag i gym- til undersøgelse af jordskælvsbøl- nasiet. ger, foruden kridtkerner mættet Geocase er et tværfagligt og med olie. Kufferten omhand- eksperimentelt undervisnings- lende klima består af et bassin materiale udviklet af Institut for til demonstration af havstrømme Geografi og Geologi ved Køben- grundet densitetsforskelle, og la- havns Universitet til gymnasie- minerede blade fra en nutidig klasser. Der findes i øjeblikket fire regnskov og fossile blade fra geocases, der dækker emnerne Grønland. Grundvandskuffer- oliegeologi, klima, grundvand ten består af instrumenter til at og pladetektonik/vulkanisme. måle på vands kemiske sammen- En geocase består af en kuffert sætning. Derudover indeholder indeholdende eksperimentelt kufferten en grundvandsmodel, udstyr, foruden en cd-rom med Grundvandskufferten indeholden- der på en yderst illustrativ måde undervisningsmateriale og vej- de eksperimentelt udstyr. viser vandets bevægelse i under- ledninger til en række øvelser. grunden. Kufferten til undervis- Materialet lægger op til, at ele- ning i vulkanisme indeholder verne arbejder ”hands-on” eks- 66 håndstykker fra 11 forskellige perimentelt med udgangspunkt bjergarter. i centrale emner fra geovidenska- Kufferterne indeholder kom- berne. Vejledningerne består af plet forsøgsudstyr til undersø- udførlig information til læreren gelse og illustration af spæn- om, hvordan præsentationen an- dende delelementer i fagpakkens vendes, hvilken vinkel læreren emne, som kan anvendes både i kan lægge i præsentationen, og laboratorium og udendørs ’i fel- hvad han/hun skal være særlig ten’, og koster mellem 6.500 og opmærksom på. Indholdet i fag- Grundvandsmodellen fra fagpak- 22.000 kr. eksklusiv moms. pakkerne er designet således, at ken Grundvand, der viser strøm- Gymnasier kan søge fonde og læreren selv kan justere på svær- ninger i den mættede jordzone. firmaer til at støtte deres indkøb hedsgraden for at tilgodese både af geocases, eller evt. gå sam- undervisningen i Det Naturvi- men flere gymnasier om anskaf- denskabelige Grundforløb samt felsen. i fagene naturgeografi på B og C niveau, fysik, kemi, biologi og Ronja Egsmose, stud.scient. i geo- matematik. grafi og geoinformatik, KU Alt undervisningsmaterialet Projektmedarbejder i GeoCase ligger også til frit download på Kontakt og yderligere information: www.geocase.dk. På hjemmesi- Institut for Geografi og Geologi den findes desuden ekstra opga- Model fra fagpakken Klima, der ver, et forum, hvor undervisere illustrerer Den Thermohaline www.geocase.dk kan udveksle ideer og erfaringer, Cirkulation (Golfstrømmen). [email protected]

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 137 Eksperimentel vidensbank Eksperimentel vidensbank Vandinfiltration i forskellige jordarter Allan Kortnum, Naturgeografi, Viborg Katedralskole Eksperimentel vidensbank Formål: At undersøge infiltrationshastigheder i forskellige jordarter. i geografi/ Materiale: 500 ml. måleglas Tragt naturgeografi Målekande Vatrondel eller kaffefilter Geografilærerforeningens bestyrelse har taget initiativ til at Stopur oprette en eksperimentel videns- Kniv bank på EMU’en til fælles glæde. Tre jordprøver Ud over de oplagte fordele ved 1. Grovsandet jord vidensdeling er det bestyrelsens 2. Grov lerblandet sandjord opfattelse, at påvisningen af en veludbygget eksperimentel vi- 3. Grov sandblandet lerjord densbank vil kunne styrke faget Fremgangsmåde: ved kommende justeringer af re- 1) Læs fremgangsmåden igennem og opstil hypoteser for, hvad I formen. forventer Derfor håber vi, at du vil sende 2) Find de forskellige remedier frem. Sæt tragten i måleglasset og en en mail og vedhæfte diverse op- vatrondel i bunden af tragten, brug alternativt et kaffefilter. Vælg gaver – alt har interesse; store som en af de tre jordprøver. Jordprøven skal op i tragten, sørg for at der små eksperimenter, eksempler på er ca. 5 cm fra jordprøven til tragtens top. Inden I putter jordprøven feltarbejde, ekskursions-opgaver, i tragten skal I ”pulverisere” jordprøven med kniven, så den ikke nv-øvelser osv. Det kommer selv- følgelig til at fremgå på EMU'en, fremstår i store klumper. hvem der er afsender. (http:// 3) Da der fra 0 til 50 ml ikke er målelinier i måleglasset, starter I med www.emu.dk/gym/fag/ge/Eks- at fylde 50 ml i glasset – de 50 ml trækkes selvfølgelig fra, når I periment/index). udfylder skemaet med måleresultater. Materialet vil endvidere blive 4) Fyld 300 ml vand i en målekande. Der hældes nu forsigtigt vand i lagt på www.dnaportalen.dk tragten, så prøven er dækket med vand. Når vandet hældes i, startes og klimaforsøg sendt til http:// stopuret. kig.wikidot.com/start (”Klima I 5) Noter resultaterne i tabel 1 Gymnasiet”). På nuværende tidspunkt har Databehandling + spørgsmål: vi modtaget 99 forsøg. 6) Udfyld de sidste tre rækker i skemaet .... og husk: alt har interesse! 7) Fremstil grafer for infiltrationshastigheden i de tre jordprøver. I dette nummer af Geografisk 8) Beskriv graferne og sammenhold med din hypotese Orientering er der eksempler på 9) Kan resultatet af jeres undersøgelser forklares vha. tabel 2? indsendte forsøgsbeskrivelser. 10) Hvor er poreindholdet størst – i sandjord eller lerjord? Søg svaret i Materialet sendes til Alverdens Geografi s- 65-69. Forsøg at relatere denne viden til jeres mailadressen: [email protected] forsøg – stemmer det overens med jeres resultater? 11) Overvej hvor grundvandet er renest, under sandjord eller Allan Kortnum, lerjord – argumentér! Ved hvilke af de to jordarter bliver Viborg Katedralskole grundvandsmagasinerne hurtigst fyldt op? 12) Beskriv nedbørsmønsteret i Danmark, som det fremgår af figur 3.4 i Alverdens Geografi 13) Beskriv fordampningen i Danmark, som den fremgår af figur 1 Rettelse til GO1, side 61-63 (udeladt af hensyn til copyright) Sandflugtsforsøget er ind- 14) Sammenhold nedbørsmønsteret og fordampningen i Danmark – er sendt af Birgit Iversen, Nør- der noget umiddelbart overraskende? Giv en forklaring – kig evt. i et resundby Gymnasium og Hf. atlas for at kontrollere din forklaring eller for at få gode ideer. Titreringsøvelsen er indsendt 15) Hvilken jordtype vil du som landmand helst have? Diskutér med af Helle Øelund, Helsingør Gymnasium". afsæt i Alverdens Geografi fordele og ulemper ved sandjord og lerjord – benyt fagbegreber..

138 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Eksperimentel vidensbank Vandinfiltration i forskellige jordarter

Tabel 1. Infiltrationshastigheder Minutter Grovsandet jord Grov lerblandet sandjord Grov sandblandet lerjord (ml løbet igennem tragten) (ml løbet igennem tragten) (ml løbet igennem tragten) 0 min 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Hvor meget vand er løbet igennem tragten? Hvor meget vand har I hældt i tragten? Hvor meget vand er der tilbage i jordprøven + tragten?

Tabel 2. Jord er opbygget af korn, som hænger sammen i en mere eller mindre fastlejret form. Hulrummene mellem kornene kaldes porer og indeholder vand eller luft. Kornene indeholder flere mineraler, og efter kornstørrelse inddeles jord således: Kornstørrelse Ler < 0,002 mm Silt Fra 0,002 mm til 0,06 mm Sand Fra 0,06 mm til 2 mm Grus Fra 2 mm til 6 mm Sten Fra 6 mm til 600 mm Blokke > 600 mm Fordampningen i Danmark kan blandt andet findes på http://www.dmi.dk/

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 139 Eksperimentel vidensbank Eksperimenter med strømkar Birgit Mørk Iversen, Naturgeografi, Nørresundby Gymnasium og HF

Med et strømkar kan man isolere nogle bestemte selvvalgte geologiske processer, som ikke kan iagttages separat i naturen. Forslag til litteratur: Geografiske verdensbilleder: Jens Dolin s. 145-47: Vandløbenes udformning af landskabet. eller til en mere grundig gennemgang: Geografihåndbogen: Torben Andersen mv s. 212 – 222: floden 1. En vandstrøms hastighed. Formål: at undersøge, hvilke faktorer der påvirker en vandstrøms hastighed. Konkret i dette forsøg undersøges følgende faktorer: a. hældningen af terrænet og b. størrelsen af vandudledningen. Fremgangsmåde: a. Den første faktor der undersøges er hældningen af terrænet: i. Læg sand i strømbakken og læg et trug oven på det, så det ligger fast. ii. Klods strømbakken op , så den står i en lav vinkel ift. Bordet. ( ca. 5 grader) iii. Tænd for vandhanen, så der kommer en jævn stille strøm- reguler eventuelt med klemmen på vandslangen. Udledningen af vand skal være konstant under hele forsøget. iv. Der hældes små kork – eller papirstumper øverst i strømmen, og der tages tid på, hvornår de når trugets udløb. Dette gøres mindst 3 gange og resultaterne skrives ned. v. Herefter regnes deres hastighed ud: transporttid i sekunder / transportvejens længde i cm. (trugets længde). vi. Forsøget gentages 2 gange med stadig højere hældningsvinkel for strømbakken. ( ca. 10 grader og ca. 20 grader) vii. Alle resultater skrives ned

b. Den anden faktor der undersøges er størrelse af vandudledningen. i. Her skal strømbakkens hældning være konstant under hele forsøget. Sæt den til ca. 15 grader. ii. Skru meget lidt op for vandhanen, så der kommer en lav vandudledning gennem truget. iii. Hæld igen kort / papirstumper øverst i strømmen og tag tid på, hvornår de når trugets udløb. Dette gentages, som i første forsøg, 3 gange. iv. Regn igen deres hastighed ud v. Forsøget gentages 2 gange med stadig større vandudledning. Efterbearbejdning: 1. Hvad er forholdet mellem terrænets hældning og strømhastigheden 2. Hvad er forholdet mellem vandudledningen og strømhastigheden 3. Diskuter hvad der vil have den største effekt på strømhastigheden: terrænets hældning eller vandudledningen? 4. Diskuter hvilke andre faktorer, der kan have en betydning for en strøms hastighed.

2. En vandstrøms udvaskningsevne. Formål: At undersøge hvordan strømhastigheden påvirker en strøms evne til at transportere materiale. Fremgangsmåde: I dette forsøg ændres strømhastigheden udelukkende ved at ændre på trugets hældning. 1. Sæt truget op i en hældningsvinkel på 5 % 2. Hæld 100 kubik-cm sand ud i hele trugets længde 3. Tænd for vandhanen i medium-hastighed. Bemærk hvor langt den er skruet op, så den samme vandudledning kan gentages i de næste forsøg. 4. Iagttag om der er et mønster i hvordan forskellige partikelstørrelser transporteres væk. 5. Noter den tid, det tager for vandet at vaske truget rent for sand. 6. Regn renvaskningen om til kubik-cm. Sand pr. sekund. 7. Gentag forsøget 2 gange med hældningsvinkler på henholdsvis 10 grader og 20 grader. Husk at alle andre faktorer skal være konstante! Efterbearbejdning: 1. Hvad er forholdet mellem en strøms hastighed og mængde materiale, den kan transportere. 2. Hvorfor har vandløb i bjergområder med stejle skråninger og høj vandhastighed mindre materiale med sig end vandløb i lavlandet med fladere terræn og lavere vandhastighed. 3. Hvordan påvirker vandhastigheden vandløbets evne til at transportere forskellige partikelstørrelser.

140 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Eksperimentel vidensbank Hvad sker der, når luft opvarmes og afkøles? Helge Lien, Naturgeografi, Viborg Katedralskole

Materiale: Ståkolbe, prop med hul og rør.

Formål: Hvad sker der, når luft opvarmes?

Fremgangsmåde: Der fyldes væske i ståkolben og røret placeres, så det når ned i væsken. En elev tager fat om ståkolben og holder den i hænderne ‡ temperaturen stiger ‡ væsken stiger op i røret. Efterfølgende sænkes ståkolben i et koldt vandbad ‡ væsken synker igen.

Kontekst: Det lille eksperiment bruges – som regel – under gennemgangen af land- og søbrise som intro til en forklaring af, hvordan henholdsvis kold og varm luft opfører sig.

Perspektivering: Fyld mere væske i kolben og gentag forsøget. Hvad sker der med vandstanden i verdenshavene, hvis temperaturen stiger?

1. trin 2. trin 3. trin Bemærk væskesøjlen i røret. Bemærk, at væskesøjlen i røret er Nedsænkning i koldt vand; Be- steget. mærk at væskesøjlen falder.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 141 Anmeldelser

øvelseshæftet kan man se hvilke sider i atlas, der er relevante i forhold til emnet. Ved at følge bogen kommer man godt rundt i atlas og det er nemt for eleverne at gennemskue hvilke kort, der kan bruges. Nogle af opgaverne kan Historisk-Geografisk Atlas GO ATLAS eleverne selv løse uden den store Peder Dam og Johnny G. G. Jakob- til mellemtrinnet forklaring, mens andre kræver en sen. Geografforlaget, 2008. - 192 N. Hansen, N. Kjeldsen og O. baggrundsviden, så eleverne er s. ill. i farver. - 320 kr. medlemmer Pedersen, Geografforlaget, 2008. klar over, hvad det er for oplys- 256 kr. G/A 72 sider, kort, temasider og ill. ninger de skal finde og hvorfor. Historisk-Geografisk Atlas er et - 105 kr., medlemmer 84 kr. F Layout og konturkort er gode gennembearbejdet værk, der i Atlasset har en overskuelig ind- og meget overskuelige. Bogen den grad graver sig ned i mul- holdsfortegnelse – både i ord og kan anvendes i 4. og 5. klasse. den og giver nogle velbegrun- som kort. Der gives en kort, men Til bogen er der udarbejdet et dede teoretiske forklaringer på, fin introduktion til, hvordan løsningshæfte, og det er jo altid hvordan og ikke mindst hvorfor man læser kort, hvad signatu- rart for læreren. der er en historisk og geografisk rerne betyder og hvordan man Lene Hansen sammenhæng mellem vores f å r ”f o l d e t ” j o r d k u g l e n u d t i l k o r t . geografiske miljø og menneskets Fysiske kort og temakort supple- omformning og udnyttelse af rer hinanden godt. Detaljen med dets omgivelser. at vise jordkloden sammen med det udsnit af lande, der vises, er Bogen er inddelt i tre store dele: rigtig godt, da det giver eleverne Første del er hovedsageligt en disen fornemmelse af, hvor landene kussion og ikke mindst en defini- ligger i forhold til hinanden. Må- tion af, hvad historisk-geografisk lestoksforholdet er fint illustreret. Folkeskolens Atlas 2005-ud- udvikling er set i et nordvest- Satellitbillederne over polerne er gave, Atlasøvelser og Kopi- europæisk og sydskandinavisk en virkelig god detalje og giver en mappe 5.-9.klasse perspektiv, samt hvilke kilder god fornemmelse af vores runde B. Furhauge og H. Lehmann. Alinea, der kan indgå i den historisk-ge- jordklode. Oversigterne over stør- 2008. – 48s. ill. i farver. – 785 kr. F ografiske dimension. Anden del ste hav, flod osv. er oplysninger Atlasøvelserne ligner på mange beskæftiger sig med de nationale eleverne går meget op i, og have måder lignende opgaver til andre kortlægninger og studier af land- dem samlet i atlas med en oversigt atlas. De giver et godt supplement brug og bebyggelse. Tredje del er over, hvor de ligger på kloden er til undervisningen i natur/teknik en historisk-geografisk regions- godt. Alt i alt et rigtigt godt atlas, og i geografi i overbygningen. analyse af Nordvestsjælland. der kan bruges fra 3. klasse. Gennem opgaverne styrkes Bogen er spækket med gode Lene Hansen elevernes evne til at bruge og og farverige illustrationer, over- aflæse signaturer, breddegrader, skuelig afsnitsinddeling og vel- GO ATLAS – atlasøvelser til længdegrader mv. Kompetencer begrundede teorier. Bogen tager mellemtrinnet som de blandt andet skal bruge i den grad os læsere med på en N. Kjeldsen og O. Pedersen. Ge- ved afgangsprøven i geografi. historisk rejse gennem vores geo- ografforlaget, 2008. 44 sider, Kopimappen starter med simple grafiske miljø. ill. 43 kr., medlemmer 34 kr. F opgaver om hvor byerne ligger i De to forfattere har med bogen Atlasøvelserne er udarbejdet så Danmark og giver på den måde en udgivet et kæmpemæssigt karto- de passer til GO ATLAS til mel- god baggrundsviden for eleverne. grafisk værk, som vil være oplagt lemtrinnet, men bogen kan også I modsætning til andre atlasop- at bruge på de højere læreranstal- anvendes til andre atlas. Bogen gaver til andre systemer, er det ter, men kan også anbefales til er bygget op på den måde, at smart med kopimappen, da man andre interesserede. den begynder med Danmark, som lærer kan vælge de opgaver Birgitte Maren Larsen Norden og derefter Europa, hvor ud, som man mener eleverne kan det er lande og byer, der trænes. have gavn af. At kopimappen Derefter er det forskellige geo- også indeholder en cd-rom med grafiske discipliner der trænes, opgaver og facitliste som pdf-fil så som klima, tidszoner, længde- er endnu et plus. og breddegrader. På hver side i Ulrich Primdahl

142 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 Anmeldelser F: Folkeskoleniveau G: Gymnasie- og HF-niveau A: Andre niveauer

Bogen tager dig med til Østjylland. Du kan læse om natur, mennesker Peter Bejder · Østjylland Talk KLIMA Danske Øer, Vest- ogØ s t jMidt y l l a n d og se-værdigheder.- Og du kan læse om, hvad Østjylland er kendt for.

Kend dit land handler om Peter Bejder Ilse Lærke Kristensen m.fl. Dansk jylland og Østjylland forskellige egne af Danmark. I serien er også udkommet Bornholm Danske øer Ø s t j y l l a n d F y n København Nordjylland Røde Kors, 2008. 36 sider ill. Geografforlaget, 2008. – 25s. ill.S j æ l l a n d Sønderjylland i farver. Gratis ekskl. porto. F i farver. – 100 kr/stk. (Kend dit Vest- og Midtjylland Talk KLIMA er et temahæfte land) F bygget op på ugebladsform

Bogen tager dig med D a n s k e ø e r til de små danske øer. Kim Boye Danske Holt: øer Du kan læse om land-skab, Peter Bejder: Østjylland natur og mennesker. med korte artikler og mangeOg du kan læseil om, - hvad Danmarks små øer er kendt for. Kim Boye Holt Kend dit land er for børn, Danske øer der lige har lært at læse. Bøgerne handler om Bogen handler om Østjylland. lustrationer samt medfølgendeforskellige egne af Danmark.

I serien er udkommet Bornholm Danske øer F y n Den beskriver indgående de store lærervejledning med kopisider.København Nordjylland S j æ l l a n d Sønderjylland Vest- og Midtjylland Materialet henvender sig tilØstjylland byer i Østjylland, specielt Århus. grundskolens ældste klasser. Det Temaerne er velvalgte, men dog berører mange forskellige pro- indimellem lidt søgte. Fx er af- blemstillinger inden for geografi Kim Boye Holt: Danske øer snittet om kendte personer ikke og samfundsfag, fx naturkata- Bogen om danske øer er, lige- så passende her, på den anden strofer og flygtningeproblematik. som resten af serien, beregnet til side er emnet om dialekterne me- De korte artikler og flotte layout læsning på mellemtrinnet. Bo- get godt. Billederne kunne godt i elevhæftet gør materialet brug- gen er let læselig og de længste være mere underbyggende, og bart som appetitvækker forud ord er delt op i stavelser. Bogen enkelte er lidt for gamle. Østjyl- for et emnearbejde. Til gengæld behandler generelt forholdene land bliver fremstillet noget mere mangler det faglig fordybelse, på små danske øer. Den kommer idyllisk end Vest- og Midtjylland, og kan derfor ikke stå alene som godt omkring dyreliv, dagligdag, passer det også i virkeligheden? undervisningsmateriale. Dertil er fremtid og traditioner. Bogen har Ulrich Primdahl det for overfladisk og sensations- desuden henvisninger til hjem- præget, fx forklares begrebet tørke mesider, hvor man kan læse vi- på flg. måde: ”Tørke er dage, uger dere om de enkelte emner. Em- eller måneder, hvor det regner nerne bliver taget op på en god meget mindre, end det plejer. Og og eksemplarisk måde, så svære når det ikke regner, slipper vandet problematikker bliver lette og efterhånden op, planterne dør, og forståelige. mennesker og dyr ender med at

Bogen tager dig med til Vest- og Midtjylland. Du kan læse om natur, mennesker Peter Bejder · Vest- Midtjylland og V e s t - o g og se-værdigheder. sulte” (s. 6). Elevhæftet forsøgerOg du kan læse om, Midtjylland hvad Vest- og Midtjylland er kendt for. Peter Bejder Kend dit land handler om forskellige egne af Danmark. Vest- og Midtjylland I serien er også udkommet at fremstå smart og provokerende,Bornholm Danske øer F y n København Nordjylland S j æ l l a n d h v i l k e t d e s v æ r r e r e s u lt e r e r i , a t Sønderjyllandd e r Østjylland visse steder bruges for meget slang på bekostning af fagterminologi. Lærervejledningen er fattig på baggrundsviden til læreren, og Peter Bejder: Vest- og Midt- der er ikke overensstemmelse jylland mellem det beregnede antal lek- Bogen handler om Vest- og Midt- tioner og indholdet. Kopisiderne jylland. I modsætning til oven- består for en stor dels vedkom- stående bog, er der i denne me- mende af matematikopgaver. get opremsning. Det gør den lidt Generelt lyder vores kritik: at mere kedelig, til gengæld er der materialet kan bruges som oplæg større chance for at eleverne mø- til en diskussion, men ikke som der ting og steder som de selv har selvstændigt undervisningsma- set eller været. Bogen beskriver teriale. Det forsøger at belyse mange ting i området, men val- alt for mange problemstillinger, gene kan godt virke lidt tilfæl- og derved går det for meget på dige. Bogen virker knap så ind- kompromis med fagligheden. bydende som Danske øer. Materialet præsenteres yderligere og kan downloades samt bestilles i klassesæt via følgende link: http://dennisrk.dk/sw51548.asp Lise Jørgensen og Anders Bruun

GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2 143 Magasinpost

Afs.: Geografforbundets Sekretariat · Filosofgangen 24 · 5000 Odense C – Returneres ved varig adresseændring

144 GEOGRAFISK ORIENTERING 2009 NR. 2