Geografisk Orientering

Tidsskrift for Geografforbundet December 2011 · 41. årgang · Nr. 6 Blandet indhold

Redaktionen modtager tit ønsker om, at GO bringer ar- af den store folkerige nations udvikling i Centralasien, tikler, der præsenterer den daglige undervisning i geo- end de gængse i dagspressen. Dernæst bringes på grafi og i natur/teknik med et geografirelevant indhold. opfordring fra Danmarks Lærerforening en didaktisk Derfor opfordrer vi såvel studerende som undervisere artikel, der handler om faglig læsning og skrivning i på alle uddannelsesniveauer – folkeskole, gymnasium, geografi som led i læseprojektet ”Vi læser for livet”. DLF lærerseminarium og universitet til at bidrage! Artikler udfører projektet i samarbejde med Nationalt Viden- mailes til [email protected] center for Læsning som leverer artiklen. Som afrunding Dette, årets sidste nummer, indeholder en blandet på dette nummer videregives en afsmittende positiv skare artikler. Indledningsvis en underfundig artikel om rejseberetning fra en studietur til Svalbard samt en kontrafaktiske kort. Samme forfatter skriver om øer og ligeledes positiv beretning fra Iran, et land, som vi ellers indsøer i Danmark. Sidstnævnte artikel bringes som op- ikke læser ret meget positivt om. følgning på temanummeret Småøer i Danmark (GO nr. Det netop overståede folketingsvalg og det følgende 4 2009). Desuden vil en samlet og omfangsrig oversigt regeringsskifte kommenteres både i lederen inkl. måne- over alle øer og indsøer i Danmark supplere artiklen i dens link og i fagudvalgets klumme. den kommende netversion af dette GO-nummer på Geografforbundets hjemmeside. Fra Danmark til Kina God læselyst – hvor to artikler skildrer hhv. Kinas kornproduktion og Helle Askgaard og Maja Enghave, GO-Redaktionen Kinas stålproduktion. Artiklerne berører andre aspekter

318 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Indhold

318 Redaktionens forord: Blandet indhold

320 Leder: Ny regering

320 Månedens link

322 Kontrafaktiske kort Af Niels Ulrik Kampmann Hansen

328 Hvor mange øer er der i Danmark? Af Niels Ulrik Kampmann Hansen

334 Kinas ny strategi for kornproduktion – fra universel selvforsyning til regional specialisering Af Kjeld A. Larsen

340 Kinas nye position som verdens største stålproducent Af Kjeld A. Larsen

345 Faglighed, sprog og form – fagsprog til læsning og skrivning Af Peter Bejder og Kaare Øster

350 Rejsebeskrivelse fra Svalbard Af Ane Falk Mouritsen og Trine Thingsgaard

356 Det smilende Iran Af Ivan Jacobsen

364 Referat af Geografforbundets ordinære generalforsamling

366 Beretning fra geografweekend 2011 Af Mette Starch Truelsen

368 Fra Fagudvalget: Ny regering – nye navne Af Jeanne Grage

369 GO-skolekonkurrence for landets folkeskoleelever

370 Beretning fra Geografforbundets studierejser til Sydamerika 2010 og 2011

377 Anmeldelser

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 319 Forside: Udsigt over Hedeby fra halvkredsvolden rundt om byen. Foto: Frede Sørensen. Geografforbundet Fra formanden

Ny regering udvikling af skolen. Og skabe lidt og regne, og at elever, der har pro- begejstring”. blemer med at lære, får hjælp hur- I sidste nummer af Geografisk Folkeskoleforliget bliver ikke tigst muligt. Sikre, at folkeskolens Orientering var der på denne opsagt, og der sker ikke en hel lærere underviser i fag, hvor de har plads gisninger om politikken masse ændringer i skoleloven, kompetence svarende til linjefag. på folkeskoleområdet, når folke- siger den nybagte minister. Den tingsvalget var ovre. nye regering vil først og frem- Læreruddannelsen Valgkampen er overstået. Der mest udvikle skolen gennem Det sidstnævnte fører hen til er tiltrådt en ny regering og en forsøg og udviklingsarbejder. læreruddannelsen og den måde ny undervisningsminister. For Og skoleudviklingen skal også læreruddannelsen organiseres første gang siden 1975 har vi ske i samarbejde med Danmarks på. fået en socialdemokratisk mini- Lærerforening og i dialog med ster for børn og undervisning, politiske med- og modspillere. De naturvidenskabelige fag her- Christine Antorini. Hele artiklen kan læses ved iblandt geografi har kummer- at følge månedens link. lige vilkår på læreruddannelsen. Folkeskolen som ideologisk Dette skal forstås på den måde, slagsmark? Månedens link: at alt for få lærerstuderende I valgkampen var der lagt op http://www.folkeskolen. vælger de naturvidenskabelige til, at folkeskoleområdet kunne dk/69786/jeg-tror-vi-har- fag – geografi, biologi, fysik/ blive en ideologisk slagmark brug-for-en-periode-med- kemi og natur/teknik. med udspil fra regeringen og lidt-begejstring En reform af læreruddannel- et alternativt udspil fra Social- sen er efter vor mening påtræn- demokraterne og Socialistisk Dette betyder forhåbentligt ro gende nødvendig for at under- Folkeparti – begge udspil er kort om folkeskolens fag. visningen i bl.a. de naturviden- refereret i lederen i sidste num- skabelige fag kan varetages af mer af GO. Reform af folkeskolen linjefagsuddannede lærere. Sådan er det heldigvis ikke Regeringsgrundlaget beskri- Her mangler vi et udspil, gået. ver en folkeskolereform og et som forhåbentligt kan laves i I et interview med Christine partnerskab, hvor vi viser lærerne enighed mellem folketingets Antorini i folkeskolen nr. 24 tillid og giver dem mere tid til at partier eller i det mindste i står der indledningsvis: undervise. kredsen af partier, der også er ”Der kommer ikke et stort repræsenteret i forligskredsen lovkatalog, der skal udstikke Regeringen vil foreslå en reform omkring folkeskolen. retningen for en ny folkeskole. af folkeskolen. Den skal sikre, at Christine Antorini vil samarbejde alle børn senest ved afslutningen Erik Sjerslev Rasmussen med interesseorganisationer og af 2. klasse har lært at læse, skrive Formand Geografforbundet politiske med- og modspillere om

320 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 nyhedsbrev Nyheds- brev aldrig har det været lettere at blive opdateret



® nyheder · tilbud · inspiration · artikler

A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tlf. 7524 4966 [email protected] Afd. Aarhus: Silkeborgvej 765 Viaduktvej 35 · 6870 Ølgod Fax 7524 6282 www.frederiksen.eu 8220 Brabrand

“Lande omkring Nordpolen” af Kaare Øster

“Den bør være et must til både skole- og folkebibliotek!”

Lektørudtalelse

Se mere på meloni.dk

Solide lærebøger til den rigtige pris Priser er eksklusive moms og forsendelse.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 321 Fig. 1. A texan's map of the United States. Kilde: 7CK-75A John Hende Curteich Inc Kontrafaktiske kort Af Niels Ulrik Kampmann Hansen

Hvad er et kontrafaktisk kort? Ifølge Den Store Danske betyder ordet kontrafaktisk: ”det som ikke er i overensstemmelse med det faktiske”, mens Wikipedia forklarer kontrafaktisk historie som en genre, hvor man forestiller sig, hvad der ville være sket, hvis en konkret handling var faldet anderledes ud. Mange børn spørger jo: ”hvad nu hvis….” Og det giver tit anledning til diskussioner, om hvad der kunne være sket, hvis ikke osv. Kontrafaktiske kort er således er interessante, men der findes nordøstlige hjørne i stedet for kort, der er tegnet – mere eller givet mange flere og spændende på dens rette plads sydøst for mindre bevidst - forkert eller eksempler på denne specielle Skåne. Det har givet anledning er blevet misfortolkede. Det er genre af kort. til en vandrehistorie om en således ikke fortegnede kort, værnepligtig fra Læsø, der søgte eller kort hvis projektion er Hjemstavnens kort ind ved Værn, fordi misvisende. Jeg vil komme med På mange Danmarkskort er han mente, at det lå tæt på hans nogle eksempler, som jeg synes anbragt i kortets hjemstavn!

322 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Det nære opfattes umiddelbart som mere vedkommende end fjerne lokaliteter. Jeg vil starte med et kontrafaktisk kort over USA, som en texaner måske kan tænkes at opfatte det (Fig. 1.) Sådan vil mange mennesker nok anskue, at deres verden er mest koncentreret omkring den nærmeste omegn. I Dier- cke Weltatlas bringer de nyere udgaver et spændende kort på bagerste opslag, hvor man ser østpå med en New Yorkers øjne: Jo længere væk, desto færre detaljer (Fig. 2).

Geodætisk Instituts kort- bøger Det velanskrevne Geodætisk Institut udgav i mange år ge- neralstabskort i 1:100.000 i tre bind i formatet 23 x 24 cm. De tre bøger dækkede henholds- vis Det nordlige Jylland, Det sydlige Jylland og Øerne øst for Storebælt. Serien startede i 1933 og sluttede omkring 1968 med mange reviderede udgaver. Bø- gernes kort ligger generelt på et højt kartografisk niveau, men et enkelt sted har jeg fundet et ek- sempel på et kontrafaktisk kort fra det allerførste bind, der ud- kom: ”Øerne øst for Storebælt” fra 1933, hvor der på opslagene 6, 7 og 9 optræder en jernbane, som aldrig blev bygget færdig, nemlig den nordligste del af den midtsjællandske bane. Denne bane blev allerede Fig. 2. Die Welt aus der Sicht eines New Yorker. Figurtekst oversat: Verden set med en New Yorkers øjne. (Saul Steinberg, New York). Kilde: Diercke Weltatlas, Westermann, 5. udgave, vedtaget af Rigsdagen i 1908, 2002. men på grund af krig og gen- forening kom Statsbanerne bygget broer og lavet dæmnin- nogen har ventet forgæves på først sent i gang med anlægget. ger og gennemskæringer, men toget her, er uvist, men i en ny- Man startede sydfra med den skinnerne kom aldrig. Da man udkommet bog (Jesper Asmus- dobbeltsporede delstrækning lavede kortet, var man helt sik- sen: Mølleåen fra Bastrup sø til imellem Næstved og Ringsted. ker på, at banen ville blive fær- Øresund, Lindhardt og Ringhof Denne åbnede 1924, derfra gik digbygget, men sådan kom det 2010) omtales på side 29, at banen i årene 1925-36 videre ikke til at gå. Geodæterne har Slangerupbanen havde forbin- mod Hvalsø og i årene 1928- på siderne 6 og 7 lavet en note delse til denne aldrig fuldførte 1936 op gennem Hornsherred med rødt nederst, hvor der står: bane. Om det er det kontrafak- med bro til Frederikssund. Den Banen Frederikssund Slangerup- tiske kort fra 1933, der har ført sidste strækning fra Frederiks- Hillerød er ikke fuldført 1932. til denne konklusion, vides ikke sund til Hillerød blev aldrig Det er jo sandt nok, og det blev (Fig. 3). bygget helt færdig. Der blev den som nævnt aldrig. Om

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 323 Fig. 3. Kilde: Kortudsnit af Geodætisk Instituts kortbog III Øerne øst for Storebælt fra 1933 (1. udgave). toratet Bøhmen-Mæhren og Letland, som blev forøget med Historisk kort over Neuro- Memeldistriktet (2), som kom områder mod øst, bl.a. Neveldi- pa til før krigen. Fra Polen ero- striktet (23), og Estland, der er Hvordan Europa ville være brede man Fristaden Danzig(1). forøget mod øst med Pleskau- kommet til at se ud, hvis Nazi- Wartheland (3), Sudauen (21), distriktet og Ingermandland tyskland havde vundet krigen. Galicien (19) og Bialystok (20). (24). Hviderusland er også en Det er der af gode grunde in- Senere tilkom Alsace-Lorraine autonom republik; disse lande gen, der ved, og regimet havde (4) fra Frankrig, Storhertug- betegnes under et som General- vel knap nok overblik over det, dømmet Luxembourg (5) og bezirke. men her bringes et kontrafak- Eupen-Melmedy-distrikterne (6) Området omkring Moskva, tisk kort, der viser en mulighed fra Belgien. Alle disse områder Volgaområdet Kalmykien, (Fig. 4). var rent faktisk inkorporeret i Kuban, Dagestan, Georgien, Kortet viser et Stortyskland, Stortyskland. Kontrafaktisk er Armenien, Aserbajdsjan og som det så ud på toppen af sin så opdelingen af Belgien i to Ingusjetien (27) betegnes som størrelse. Det består af Tyskland autonome lande: Flandern og satellitstater uden repræsenta- med grænserne fra 1937 udvidet Vallonien i vest. Lydstater er tion. Herudover er der uafhæn- med Østrig (Ostmark), protek- også de baltiske lande: Litauen, gige medlemmer af den nye

324 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Fig. 4. Neuropa. Kilde: Frank Jacobs: Strange Maps – an atlas of Cartographic curiosities 2009. Kortet findes digitalt på www.valtakunta.eu orden i Europa: Spanien og (tilsammen kaldet Banatet (13)), Sådan gik det jo (heldigvis) Portugal, Danmark og Norge, Kroatien (12) og Slovenien(11). ikke, men kortet er et spænden- hvor sidstnævnte må afgive et Kroatien får til gengæld Bos- de eksempel på et kontrafaktisk mindre areal til Finland. Dette nien, og Albanien udvides med kort. land får til gengæld store udvi- Kosovo (14) og nogle græske delser mod øst til Ladogasøen provinser (15). Bulgarien får Det delte Danmark og Murmansk-området med Vestthrakien (17) og Makedo- Nu vandt Nazi-tyskland jo ikke hele Kola-halvøen. Italien får nien (16), mens Rumænien får ligefrem 2. verdenskrig, og Dan- Nice og Savoyen fra Frankrig og Transnistrien i bytte for dele mark kom i sidste minut med på dele af Slovenien og Dalmatien af Transsylvanien. Den sydlige den rigtige side. Den tidligere fra Yugoslavien. halvdel af Italien er blevet til en ambassaderåd Jørgen Hansen Mellemeuropa har meget Demokratisk Republik, men de har skrevet en kontrafaktisk bog ændrede grænser: Ungarn neutrale lande Schweiz, Sve- om, hvad der kunne være sket, udvides mod øst med dele af rige, Storbritannien og Irland hvis russerne var kommet først Transsylvanien (dette skete rent er uændrede. Hvad der skulle og havde befriet den østlige del faktisk i 1942) og mod syd med ske med Nordafrika og Mellem- af Danmark samtidigt med at Sydslovakiet og dele af Serbien østen fremgår ikke af dette kort. englænderne kom til Jylland i

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 325 1945. Han udvikler et spænden- systemer til en global ”metro”, de koncept, hvor Danmark deles uanset at der findes forskelle ned gennem Storebælt, hvor i sporvidde, strømsystem og han forestiller sig et jerntæppe fritrumsprofil: Transit map of fra Sprogø til Trieste. Bogen the World. Stilen, som kortet giver mange paralleller til ud- afspejler, svarer til Harry Becks viklingen i Tyskland, fx bliver system, der er konstrueret til København delt i to zoner, hvor London Underground i 1933. Frederiksberg og de vest herfor Afrika er dårligt forsynet liggende kommuner med Vær- med offentlige transportsyste- løse flyveplads bliver en slags mer, idet kun Cairo, Alexandria, Vestberlin, mens Tunis, Algier og Lagos har eller kommer til østzonen. Motor- har planer om sådanne syste- vejssystemet bliver anderledes; mer. Oceanien har i sagens bl.a. bygges Humlums midtjy- natur ikke meget brug for ske motorvej til Vestdanmarks sådanne systemer. Kun Mel- hovedstad Viborg, og Store- bourne, Sidney og Auckland bæltsoverfarten bliver af helt har metrolignende systemer. De sekundær betydning. øvrige verdensdele er imidlertid Efter Østblokkens sammen- Fig. 5. Danmark er delt ved en Zonegrænse forbundet med fantasibaner. brud bliver Danmark igen sam- gennem Storebælt. Bemærk, at Bornholm Tænk at rejse fra Vancouver til let, men uden Grønland, Færø- mangler; det er kontrafaktisk blevet sovjeti- Shanghai via Montreal, Amster- erne og Bornholm. Der findes seret. Kilde: Forsiden af Jørgen Hansens kon- dam, Prag, Kiev og Novosibirsk! ingen kort over dette scenarie, trafaktiske bog om Jerntæppet i Storebælt, En dansker vil nok også undre Boks on Demand 2009. men på bogens forside optræder sig over, at rejsen til Göteborg et kort over dette kontrafaktiske går over Stockholm! (Fig. 6). Danmark, som heldigvis aldrig Vi ved alle sammen, hvad en blev virkelighed (Fig. 5). undergrundsbane, en Metro, Niels Ulrik Kampmann Hansen er lektor ved The Tube eller U-bahn, er, men Aurehøj Gymnasium. Transnational kommuni- på dette kontrafaktiske kort kation har man forbundet alle disse

Fig. 6. Fantasikort fra Mark Ovenden: Transit Maps of the World, Penguin 2007. Kilde: Frank Jacobs: Strange Maps – an atlas of Cartographic curiosities 2009.

326 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6

IVAN JACOBSEN JACOBSEN IVAN

I Ivan Jacobsen RAN

I Teheran frydesREPUBLIK ISLAMISKE DEN I MENNESKER - IR AN ayatollahen! Ayatollah Khamenei erIran eroverbevist: mere end ayatollaher Efter Det Iran har været lagt for had, siden Ayatollah Khomein Målgruppe: Fra 7.kl. indførte et islamisk præstestyre. Siden har vi kun h arabiske Forår vil denBogens formål iranske er at give et mere afbalanceret revolution billede af almindelige i overtog magten i Iran og menneskers vilkår i landet. ørt om styrets ugerninger. brede sig hen over NordafrikaBoget er skrevet til folkeskolens ældste og klasser, menMellem den kan - af enhver, der ønsker at få et mere nuanceret billede af Iran end d daglig præsenteres for i medierne. østen og videre ind i Europa. med udbytte læses Fokus et, vi til Fokus-serien fra Forlaget Meloni består af en række bøger, der En helt ny bog om Iranforskellige klassetrin fortæller og forskellige fag i grundskole om landet Seriens formål er at sætte fokus på centrale emner og problemsti optager og interesserer eleverne. henvender sig til Iran, om den iranske samfundsmodeln. og om menneskers liv i den islamiske republik.llinger, som Bogen er skrevet til folkeskolens ældste klasser, men den kan med udbytte læses

af enhver, der ønsker at få et mere nu- MELONI – mennesker i den islamiske republik anceret billede af Iran end det, vi til daglig præsenteres for i medierne. Forfatter: Ivan Jacobsen · Redaktion: Nils Hansen

Solide lærebøger til den rigtige pris Hvor kan du få systembøger til natur/teknik for 64 kr/stk.? www.meloni.dk

Tilbuddet gælder ved køb af klassesæt: 25 elevbøger og Lærerens håndbog.

Solide lærebøger til den rigtige pris Priser er eksklusive moms og forsendelse.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 327 Hvor mange øer er der i Danmark? Af Niels Ulrik Kampmann Hansen

Geografisk Orientering fra april 2009 handlede om danske øer, og jeg nævnte i ind- ledningen til min artikel, at der er 527 navngivne øer, men er det det rigtige antal? Flere har spurgt mig, om det tal nu også er korrekt, så jeg vil her prøve at svare på det. Det er selvfølgelig et spørgsmål om definitioner, hvor mange øer der er. I august i år har KMS udråbt endnu en ny ø i .[1] En detaljeret oversigt med Danmarks samlede antal øer og indsøer supplerer denne artikel i bladets kommende netversion på www.geografforbundet.dk. Oversigten er udfærdiget af artiklens forfat- ter.

Fig. 1. Antallet af danske øer er ikke konstant. Vadehavsøen skal fx ikke tælles med længere. Foto: Ivan Jacobsen.

Definitioner Men tallet kan alligevel være forbundne øer medregnes i I Statistisk Årbog, den nyeste svært at opgøre, da nye øer op- tallet. årgang, opgøres befolknings- og står og forsvinder ved henholds- I Statistisk Årbog fra 1936 (tal arealtal for alle beboede øer, vis konstruktive og destruktive fra 1930) oplyses, at der er 113 men jeg vil her definere en storme, ligesom naboøer vokser beboede øer og 382 ubeboede (i ”rigtig” ø ud fra følgende defi- sammen ved dragforbindelser alt 495), mens tallet 119 i søer nitioner: og bliver til én ø. og åer fastholdes. I senere ud- 1) En ø er helt omflydt af vand, gaver oplyses det, at der i 1935 det kan være salt-, brak eller Ældre oplysninger var 108 beboede og stadig 382 ferskvand. Achton Friis skriver i forordet ubeboede, og i 1940 er der 101 2) En ø er uden bro- eller tun- til ”De Danske Øer” fra 1929, at beboede og stadig 382 ubebo- nelforbindelse. Fx tæller man der er 527 øer og holme, heraf ede. Fra 1950 og 1955 opgøres undertiden med er de 82 i ferskvand. Han besøg- blot tallet 100 beboede øer. Dvs. som en ø, selvom den er bro- te og beskrev de 132 mest mar- at man ikke forholder sig kritisk forbundet med Sjælland og kante øer på 1200 sider, men til antallet, men blot fremskri- med ni broer! valgte at udelade Gavnø, Glænø ver antallet af beboede øer. 3) En ø har permanent vegetati- og Gjøl, fordi de efter hans me- Statistisk Årbog fra 1973 on. Den er altså ikke blot en ning ikke ”sejlede” mere. har tallet på beboede øer på 95 sandrevle. Man kunne også I Statistisk Årbog fra 1930 (heraf 73 efter min definition) anlægge et størrelseskrite- (tal fra 1925) oplyses det, at der og anfører, at der i alt er 462 rium, fx 100 m2, men det er i havet er 110 beboede og 385 øer, nemlig 314 i farvandene ikke holdbart, da mange øer ubeboede øer i Danmark, altså i og 53 i indsøer mv. Statistisk er dynamiske størrelser. alt 495 øer, og 119 øer i søer og Årbog fra 1982 med tal fra 4) En ø er opstået naturligt. vandløb, altså i alt 614 øer. De- 1976 oplyser tallet 316 ubebo- Kunstigt anlagte øer som finition på en ø er problematisk, ede øer i farvandene, heraf 91 søforter og fyrøer, fx Nordre idet blandt andet seks øer ved ”ægte” øer, og desuden er der Røse og Lysegrund ved Hes- Christianshavn, seks søforter, 24 broforbundne, beboede øer. selø, tælles ikke med. Gjøl, Øland og Rønland og en Det er således et spredt og lidt lang række bro- og dæmnings- flimrende billede, man får fra statistikken.

328 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Fig. 2. Ved sammentælling af tabellens værdier fås: Publikationen: Danmarks areal 1968 Øer i havet Øer i sø og å I Statistiske Meddelelser 1968:4 fra 1968 er der i Tabel III s. Sjælland 101 11 58-72 en oversigt over øernes Bornholm 11 - areal og kystlinje fordelt efter amter og sogne. Øernes arealtal --Møn 58 10 er påført i parentes efter hver Fynske øgruppe 100 3 enkelt ø. Tabellen er udarbej- det på grundlag af målebords- Øerne omkring Jylland 139 26 blade, der på det pågældende tidspunkt kunne være over 50 I alt 409 50 459 øer år gamle. I en fodnote gøres Kilde: Statistiske Meddelelser 1968:4 fra 1968, Tabel III s. 58-72. specielt opmærksom på, at Salt- holms areal ændrer sig stærkt da nye øer hele tiden opstår og mende), men de er langt bedre med tidevandet, således at øens forsvinder ved henholdsvis kon- søgbare samt mulige at forstør- areal er inden for en tænkt, struktive og destruktive storme. re. Kortene rummer store dele af sammenhængende kystlinje Syddanmark, nemlig fra linjen ved gennemsnitshøjvande. I det Metodik Hvide Sande til Holte i nord til følgende opfattes som Ved hjælp af Kort- og Matrikel- linjen Tønder til Møn i syd. Ud én ø. Under Sjælland er Amager, styrelsens hjemmeside (www. over denne funktion findes en Slotsholmen og Trekroner med- kms.dk) under fanen: Find et række digitale luftfotos fra Fyn: talt, mens de øvrige søforter sted kan man sammenligne Royal Air Force fra 1954 via ikke figurerer. Klippeskærene målebordsblade (de såkaldt høje amternes fotoserier i perioden omkring Bornholm er medreg- målt 1842-1899 og de lave målt 1960-90 (luftfotos fra 1963-65 net under selve øen. 1928-1949) og 4-cm kort. Ulem- viser kun Nord- og Sydfyn). pen ved denne hjemmeside Efter årtusindskiftet er der luft- Nyere oplysninger er, at man helst skal kende en fotos fra hvert år frem til 2010. På nettet kan man søge oplys- adresse for at finde en lokalitet. Bogværket om de danske søer ninger, men de er sjældent helt Herudover er Google Maps, især (Thorkild Høy m.fl.) er en ene- pålidelige. Encyklopædien oply- satellitfotos, anvendt til lokali- stående kilde til at opspore øer. ser, at der er 406 øer, heraf er de teter uden for Fyn. Grundkort Her er indsøkort i stor målestok 79 beboede (1994). Wikipedia Fyn (www.grundkortfyn.dk) over de områder, som værket oplyser tallet 446 øer. Natursty- er langt bedre at arbejde med. indtil videre dækker over. relsen oplyser, at der siden 1990 Under baggrundskort rummes er tilkommet 127 nye øer, heraf de samme scannede kort (dog Nye øer fødes de 29 alene omkring Fyn. Men mangler Sønderjylland for de Naturstyrelsen registrerer nye tallet må siges at være upræcist, høje målebordsblades vedkom- øer, hvoraf mange ikke har et

Fig. 3. Serie af 4-cm-kort, luftfoto fra 2008 og 2010, der viser Søbysø på Fyn. Øen i den nordlige del af søen er forsvundet på det sidste luftfoto. Hvorfor ved jeg ikke. Kilde: Grundkort Fyn.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 329 navn. Når man skal afgøre, om Nogle øer er opkaldt efter de- det er en ny og selvstændig ø, res ejers erhverv, fx Bondeholm, må man ty til lovgivningen, Vogterholm, Smedeholm, Sned- og den stammer helt tilbage kerholm, Præsterev, Degneholm fra Jyske lov fra 1241, der siger: og Munkeholm. ”Hvad ingen ejer, ejes af Kon- gen”, dvs. Staten i vore dage. I Naturnavne og praksis afgør man det sådan, personnavne at hvis en pram med 50 cm Hyppigt er øerne opkaldt efter dybgående og to mand ombord vegetationen, især hvis træve- kan sejle rundt om objektet, getationen er domineret af en så er det en ny ø. Det er især i markant træart. Der er således det nordlige Danmark, at nye en hel perlerække af øer opkaldt øer kommer til, fordi landet efter planter (især træarter): her hæver sig. Navnlig er der Egø/, Bøgø/Bøg- ”grøde” i farvandet nord for Fyn holm (Bogø/Bågø), Lindø/ og i Limfjorden samt i Randers ,, Askø/Ask- og Mariager Fjorde, hvor der er holm, Hasselø/Hesselø, Æbelø, lavvandede områder uden vold- Tjørneholm,Tornø, Hyldeholm/ som bølgeeksponering, og hvor Hyllekrog, Kirsebærholm, Mal- landet har hævet sig mest siden urtholm, Sivholm, Urteholm, Litorinatiden. Græsholm og Bregnø. Kort- og Matrikelstyrelsen Nogle øer har fået navn efter tegner de nye øer ind på kortene Fig. 4. Foto af brevposten med stylter, som dyr: Bjørnø, Hestø /Hestholm/ ved næste revision; hvis øen er Farøposten brugte, når han ved højvande Horseø/Horsehoved, Koø/Ko- større end 100 m2, får den et skulle ad ebbevejen mellem Farø og Bogø holm/Okseø/Tyreholm/Kalvø/ tilsvarende omrids, mens helt i Storstrømmen. Den mest kendte ebbevej Studeholm, Fåreholm, Hjortø/ små øer blot betegnes med en fører til Mandø, mens en række mindre øer Hjortholm/Kidholm, Hunds- prik. Naturstyrelsen registrerer har eller har haft ebbeveje: Agerø i Limfjor- holm, Kaninholm, Musholm, de nye øer. De gør det sjældent den, Vorsø i Horsens Fjord, Æbelø og andre Rotholm, Marsvinsholm, småøer nord for Fyn, Svelmø syd for Fyn og med matrikulær bistand; de Sælhundeholm, Tunø, Svinø delvist Vejlø i fjord. Foto: Post- og nøjes blot med at sætte et skilt, Telegrafmuseet. (Marsvin) og endelig Ormø. der bekendtgør, at øen ikke må Mange småøer er hjemsted betrædes i fuglenes yngleperio- for fugle, og i tidens løb er der de fra 31. marts til 15. juli. gang skriftligt i Valdemar Sejrs foregået jagt og ægindsamling. Jordebog fra 1231. Af prakti- Dette har bl.a. givet sig udslag i Øer forsvinder ske hensyn har man mand og følgende navne: Ægø/Ægholm, I 1930-erne blev den danske mand imellem kaldt de små Fugleholm/Fuglehøj, Mågeodde, bestand af havplanten ålegræs øer noget, der var beskrivende. Mågeø Hættemågeø, Vibeholm, eller bændeltang (Zostera ma- Mange gange beskrives øerne Gåseø/Gåseholm, Dueholm, rina) ramt af en mystisk virus, ud fra deres størrelse: Svaleø, Hejreø, Skarvø, Krage- og da dens rodnet bandt sand Magleø/Møgelø/Storø og tinget/Krageholm og Terneø. og ler, var den vigtig for stabi- Storeholm over for Lilleø/Lil- Mange øer blev tidligere lisering af kysten. Siden er der leholm/Lilleager eller røn og brugt til oplag af bundgarns- da også sket store ændringer i kalv for små biøer. Andre øer pæle, heraf navnet Fiskholm, det lave vand ved vore kyster navngives efter deres form. Her Fiskeholm eller Fiskerholm. med bølgeerosion, transport og kan nævnes: Langø/Langholm, Forbløffende få øer er opkaldt aflejringer. Især i områder med Middelgrund, Bredø/Bredholm, efter personer. Her kan nævnes: stor bølgeeksponering er små- Højø og Ringø. Atter andre øer Eskildsø, Klaus Nars Holm, Karls øer således forsvundet. Det er opkaldes efter deres karakteristi- Kol, Lucieø, Thorø, Skt. Helene ofte svært at afgøre helt præcis, ka: Stenø/ Stenholm, Flintholm, og Skt. Thomas, men små nye hvornår en ø er helt forsvundet. Sandholm, Skalø, , Slotø, øer kaldes, typisk af fiskerne, for Galgeholm og Jordsand. Atter eksempel Lars Thuns Holme, Navngivning af øer andre øer er navngivet efter na- Hennings Holm, Esbechs Holme De ældste navne på blot de turfænomener, fx drej og trille. og Hoffmann Bangs Holme; lidt større øer har en tusind- Hvis farvandet er meget lavvan- heraf er førstnævnte i Karrebæk årig historie. De nævnes første det: Vejlø eller Pludderholm. Fjord, mens de tre sidstnævnte

330 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Fig. 5. Udsnit af Oberst Mansas kort Sjælland samt Laaland & Falster fra 1869, dvs. før udtørringen af Rødby Fjord og Saxfjed-området. Mange øer forsvandt ved tørlægning af lavvandede havområder. Kilde: Oberst Mansas Generalkort.

Fig. 6. Udsnit af Oberst Mansas kort Fyen samt og Ærø fra 1853. Man kan se øerne i Lillestrand samt inddæmningen af noret ved Schelenborg. Kilde: Oberst Mansas kort.

er i Fjord. Endvidere fin- des en række polder i sydenden af Ringkøbing Fjord og Nymin- destrømmen med personnavne, formentlig opkaldt efter fiskere.

Indsøer med øer i Dan- mark Mange søer har en eller anden form for vandstandsregulering, således at nye øer opstår, når vandstanden sænkes, mens øer drukner, når man hæver denne. Indsø-øer er således mindre veldefinerede end brak- og saltvands-øer, hvor det blot er forskellen mellem ebbe og flod, der afgør, om man kan sejle rundt om øen. Af Danmarks syv største søer ligger de fem på Sjælland. Den arealmæssigt største er Arresø (4057 ha), den vandri- geste er Esrum Sø (1736 ha),

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 331 Fig. 7. Udsnit af Oberst Mansas Generalkort Nörrejylland fra 1866. Udsnittet viser de tidligere øer Gjøl og Øland med Ulvedybet imellem. Ind- dæmningen var ikke fuldført på daværende tidspunkt. Kilde: Oberst Mansas Generalkort. den dybeste er Furesø (943 refugium til udrugning af æg Karakteristisk for de helt små ha), den fjerdestørste er Tissø og opfostring af unger. Tidli- øer er totalt fravær af rovdyr og (1290 ha) og den syvendestørste gere var ægindsamling en slags rotter. Tystrup-Bavelse Sø (664 ha). erhverv for mange kystboere, Maribosøerne (903 ha) er nr. men i dag er der adgangsforbud Problemer med seks, mens Mossø (1688 ha) er i fuglenes yngleperiode. Den definitionen Danmarks tredjestørste sø. Alle første fredede fugleø var Vorsø i Da såvel Sjælland, Den Nørrejy- disse søer undtagen Maribosøer- Horsens Fjord, der blev opkøbt ske Ø og Fyn er broforbundne, ne er kendetegnet ved at være til formålet af Herluf Winges så er Bornholm således vor meget øfattige. fond; senere er der kommet en største ø på 587 km2. Sjælland hel række især mindre øer til blev landfast med Fyn og senere Øernes betydning for fugle- som fuglereservater. Skåne, Den Nørrejyske ø fik livet Mens de beboede øer oftest broer til Jylland i 1880’erne, Mange af de helt små øer og er landbrugsmæssigt udnyttede, mens Fyn fik sin første bro til holme er vigtige lokaliteter for så har de mindre øer i nogen Jylland i 1935. Tåsinge blev en lang række vade-, måge og grad anvendt til sommergræs- landfast med Siø i 1960 og med andefugle, der her finder et ning for får eller kreaturer. Langeland i 1962; disse tidli-

332 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Fig. 8. Ved sammentælling i dag fås: Kilder Grundkort FYN, Digitalt medie Øer i havet Øer i sø og å med såvel kort som luftfotos. (www.grundkortfyn.dk) Sjælland 116 47 Google Maps og Google Earth. Bornholm 11 - (www.googlemaps.dk) Kort og Matrikelstyrelsen hjem- Lolland-Fal- 56 9 meside. (www.kms.dk) ster-Møn Morten Stenak: De inddæmmede Fynske øgrup- 119 45 landskaber. Landbohistorisk pe selskab, 2005. Alex Birch: Øer og Holme i Nak- Øerne omkring 233 84 skov Fjord – før og nu. Forlaget Jylland Øgård, 1995. I alt 535 185 i alt 720 øer Kurt Due Johansen: – for mennesker og Fugle. Kilde: Niels Ulrik Kampmann Hansen Dueslaget, 1990. Øerne omkring Fyn. Frednings- gere øer kom med - i alt. Så må vi håbe på, at det styrelsen, 1977. sundbroen i 1966 til at hænge bliver rettet i geografibøgerne Poul Henrik Harritz: Danmarks sammen med Fyn. Thurø blev fremover. småøer. DN og Politikens forlag, broforbundet med Fyn i 1934. I 1999. praksis opfattes mange af disse Niels Ulrik Kampmann Hansen er lektor ved Statistiske meddelelser:1968:4. stadigvæk som øer, men ifølge Aurehøj Gymnasium. Danmarks Areal. København, definitionen er de ikke mere at 1968. opfatte som selvstændige øer. Note Statistisk Årbog: Diverse årgange i Øer, der på naturlig måde er [1] http://www.kms.dk/ perioden 1930-2010. blevet landfaste med Jylland el- Om+styrelsen/Stedsans/ Thorkild Høy m. fl.: Danmarks ler en anden ø, er ikke nævnt. Stedsans+nr.+51+-+uge+33/Hor- sensfjord.htm Søer. Uafsluttet værk med kort I den detaljerede oversigt, over alle søer i Østdanmark og som bringes i netversionen af Nordjylland. Bind 1-6, 1991-2004. dette nummer, er der forsøgt nævnt alle øer, der ved men- Ordforklaringer Thorkild Høy: Morphometry of 150 Danish Lakes with some con- Arkipel: Ø-hav med mange små neskelig påvirkning har mistet siderations on Cartometry. Geo- øer. deres ø-status, men de er ikke grafisk Tidsskrift bd. 88, 1988. talt med i konklusionen. De Barriereø (eller barreø): Ved Lorenz Ferdinand: Fuglene i arealtal, der er anført efter de bølger og strøm kombineret med Landskabet. Større danske fugle- landhævning dannes først en fleste øer, er fra Statistiske Med- lokaliteter Bind 1 og 2, 1971 og revle på lavt vand; denne stabili- delelser 1968:4. 1980. seres af klitvegetation på havsiden Konklusion og tilgroning fra landsiden. Hvad er så svaret på spørgsmå- Hallig: Marskø, der ikke er beskyt- let i overskriften? Min under- tet af et stabilt vinterdige mod søgelse viser, at en del øer er stormflod. forsvundet, men der er kommet Mæanderbue: Flodslyngning der mange flere til jf. fig. 8. giver åen et meget langt løb og et Heraf er der 362 navngivne lille fald. Ved gennemgravninger øer i havet, mens der blot er 65 af mæanderbuer opstår der derfor navngivne øer i vore søer. øer. Min undersøgelse af kort Polder: Lavtliggende marskagtigt og luftfotos viser, at der er en område, der typisk ligger i et tide- stor udskiftning af øer især i vandsområde. den nordlige del af Danmark. Storme: Destruktive og konstruk- Det rigtige tal for danske øer er tive storme hentyder til sediment- således steget til over 700 øer transport og -aflejring i forbin- delse med stormvejr.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 333 Danmarks samlede antal øer og indsøer - detaljeret oversigt Af Niels Ulrik Kampmann Hansen

Øer omkring Hesteholme, Hyldeholm i Lejre ø ved Malles Næs (1,1 ha) og en Vig (0,7 ha), Langholm (2,2 ha) ubenævnt ø (0,7 ha). Bornholm og Hesteholme (1,6 ha), Elleore (1,4 Sjælland ha), Ringø (1,1 ha), tre Skovhol- Storebælt nordlige del: me (1,1 ha) , De grønne holme( Musholm med Sønderholm (25 Bornholm (58.776 ha), Græs- tre øer i alt 2,0 ha). De tidligere ha), Nordholm (1,0 ha), tre nye holm (9,8 ha), Christiansø (25 øer Kalvø, Risø og Bolund er i øer i Vejlen ved Reersø. Rønnen ha), Frederiksø (4 ha), Tat (0,3 dag landfaste med Sjælland. vest for Reersø er forsvundet, i ha), Langeskær (0,1 ha), Vester- 1960 havde den et areal på 0,2 skær (0,2 ha), Lilleø (0,1 ha), Isefjordssystemet: Alholm ha. Nord for Halskov i Lejsø fin- Tyveskær (0,1 ha), Præsteskær (5,5 ha), Langø (1,0 ha), Orø des to ubenævnte kunstige øer. eller Loen (0,1 ha) og Øster- (1502 ha) omgivet af Eskilsholm Sprogø er broforbundet med skær (0,1 ha), de ti sidstnævnte (0,4 ha), Horseø (0,0 ha), Lang- Sjælland og Fyn. I Korsør Nor er kaldes tilsammen . holm (4,0 ha), Lindholm (24,6 de tidligere øer Magleø, Lilleø I indsøen Bastemosen findes en ha), Rønø (7,8 ha) og Rønnen og Egø inddæmmede i 1840 og spangforbundet holm. (0,9 ha) i Holbæk Fjord, Koholm 1850. Agersø der nu er sammen- (2,2 ha), Tre Marsvinsholme vokset med Egholm, Mågeodde, Øresund: Saltholm (omtrent (0,7 ha), Langholm (0,4 ha) og Urteholm og Helleholm (784,5 1600 ha). Ved inddæmningen Langholm Kalv. I Hovvig findes ha), Omø (452 ha). Skelskør af Kalvebodfælled fra 1939 otte øer. Munkholm, Ringholm Fjord og Nor: Kidholm (0,3 ha) forsvandt Nordre Klapper, og Kirsebærholm og Koholm er og Fugleholm (0,8 ha). Den lille Svenskeholme og Koklapperne landfaste ved Dæmninger fra ø ved Lodsbroen er nu landfast. og blev en del af Vestamager. omkring 1870, mens de tidligere Ved inddæmningen af Flasken er en nytilkommen øer Storø, Mellemøerne, Flint- fra Øksnenæs Fjord i 1960 er kunstig ø. holm, Ægholm og Inderø ikke Kragholm blevet landfast. I mere er øer efter Lammefjor- Basnæs Nor findes Sandholm (2 Roskilde fjordsystem: Øks- dens inddæmning i 1873. Også ha) og Flintholm (1 ha), mens neholm (14,4 ha), Stenø (1,3 Asserholm er inddæmmet. I barriereøen Næbbet er blevet ha) Ammesholm (0,1 ha), Stenø bunden af Bramsnæs Vig findes landfast. (0,2 ha), Kølholm (3,0 ha), den nu landfaste Koholm. Hyldeholm ved Skuldelev (1,6 Holsteinsborg Nor: Barriere- ha), to holme nord og øst for : Hesselø (71,4 ha). øen Næbbet (15,6 ha), Sand- Hyldeholm. Jyllinge Holme i alt holm (1,3 ha), Flintholm (0,6 11 øer: Lilleø (12 ha), Lang- Sejerø Bugt: Sejerø (1236,8 ha), Fuglehøj (0,7 ha), Ormø holm(0,6 ha), Flængholm (1,2 ha), Nekselø (222,8 ha), mens (15,4 ha) og barriereøen Øster- ha), Yderste Holm (0,8 ha), To- Korevlens tre barriereøer, der fed er blevet en selvstændig ø. baksholm (0,6 ha), Jernhatten. blev dannet ved julestormen i Bag Glænø Vesterfed findes fire Våddragerholm, Tre Kattehuls- 1902, ikke mere er selvstændige småholme, mens der bag Sten- holme og Hesteholm (3,4 ha). øer. Store og Lille Vrøj er dige- fed er en ø i vore dage. Selve Svaleø i Bløden ved Risø(0,7 forbundne med Sjælland ved Glænø er dæmningsforbundet ha), Eskildsø med Vædderholm Saltbæk Vigs inddæmningsfor- med Sjælland. (139 ha), Klokkerholm (0,1 ha), søg i 1866. I den inddæmmede Studeholm (3,8 ha), Kværn (0,0 vig findes med den nuværende Karrebæk og Dybsø Fjorde: ha), Blak (0,0 ha), Ægholm (0,4 vandstand i alt fem øer: Ah- To nye øer kaldet Lars Thuns ha), Nørrerev (0,2 ha), Uglen renkils Ø (13,7 ha), Kvægfold Ø Holme (4,0 ha), Lindholm (0,0 ha), Sivholm (0,2 ha), Tre (2,7 ha), en større ø ved pum- (30,7 ha), Gødensholm(4,1 ha), øer nord for Bognæs kaldet pestationen (1,2 ha), en større Dybsø (138 ha), Skakholm (13,1 ha), Kyholm (0,9 ha), Kulles- findes to øer. Ligeledes har Kaninøen. På de inddæmmede grund. To øer bag Dybsø kaldet Hørsholm Slotssø flere øer (i alt arealer på Amager findes søen Rønnen. Enø er broforbundet 4,6 ha), men de er dæmnings- Birkedam med en ø. Damhussø: med Sjælland. Avnø Fjord: Avnø forbundne. Donse Storedam: Fugleø (0,065 ha). Søen i Fæl- Røn (1,0 ha), mens Hylteholm, Langholm (1,4 ha), Kaninholm ledparken har en ø. Ebbenæs Holm, Pommels Holm (0,4 ha), Svanholm, Mågeholm og Krageholm er groet sammen og en ubenævnt ø. I Donse Lil- Øvrige Sjælland: I Ejby mose med Sjælland. ledam: Fire ubenævnte øer. nær Glostrup er der to øer, mens de kunstige søer Vallens- Storstrømmen: Masnedø Rudersdal: Løgsø i Rude skov. bæk sø og Tueholmsøen hver Kalv (4,5 ha), Tærø(175 ha), Lil- Nær østbredden findes en ube- har en ø. Gundsømagle Sø: leø (5,4 ha). Masnedø fik bro i nævnt ø (0,02 ha). I Østerlide sø Ubenævnt ø i søens vestende. 1884, Langødæmningen er fra findes to øer, mens Oksemosen Kattingesøerne: I Store Kattinge 1919, mens Farø og Kragetin- rummer fire øer. Mellem Vejlesø Sø findes to øer, mens Espholm get fik dæmninger i 1980erne. og Furesø nær Holte: Vest for i Lille Kattinge Sø er landfast. Dæmningen til Bogø via Bar- kanalen lille sø med en lille ø. Selsø Sø: Ved den nuværende holm åbnede i 1943. I Nærum Gadekær findes en vandstand erkendes 8 øer (i alt lille ø. 2,1 ha). Bjerrede sø har to øer, Præstø Fjord: Maderne (48,2 og Madelung sø har fire øer, ha), Storeholm (15,1 ha), Lille- Farum Sø: Klaus Nars Holm begge søer er kunstige. Ube- holm (2,9 ha). (0,5 ha); Svaneholm (0,1 ha) er nævnt sø ved Munkeskov nord siden 1960 blevet landfast. for Haslev: To øer (kunstig sø). Køge Bugt: Barriereøerne i Gjorslev Møllesø: Borgholm og Køge Bugt Ølsemagle Revle og Bagsværd sø: Gåseholm (0,1 en ubenævnt holm vest her- Jersie Revle er brofaste. Ved ha). for (har tidligere haft broer). anlæg af Køge bugt Strandpark Ejlemade Sø: En ø. Skarresø: anlagdes en ø i Lille Vejlesø, en Lyngby-Tårbæk: Lyngby Sø: Magleholm. (Lilleholm og ø i Jægersø, en ø i Ishøj havn Storeholm og Lilleholm (i alt Prinsesseholm er landfaste). og to øer i Holmesø. Disse øer 1,0 ha). Hjortekæret i Dyreha- To kunstige søer nord og vest er således kunstigt anlagt. I rummer to øer. I Kildesøen for Svebølle har hver to øer. Kalvebod nær kommu- nær Dyrehavsbakken findes to ValsøLille Sø: Valsølille Ø eller negrænsen mellem København øer, heraf er den ene broforbun- blot Øen (21,6 ha), Stenø (400 og Hvidovre findes en ø kunstig det. I Fuglsangssøen lidt vest m2). Højby Sø i Odsherred er ø kaldet Fugleø. herfor findes en ø. genskabt i årene 1990-93; her- ved fremkom fire øer. Sorø Sø: Indsøer på Sjælland Gentofte: Søen i Sølystparken Ingemanns ø. Bøgeholm nær nær Klampenborg rummer to Parnas er landfast. Gyrstinge Nordsjælland: Gurresø: øer. I Hollænderdammen ved Sø: En ø. To ubenævnte søer Storø er nu sammenvokset med Jægersborg findes to øer, og i ved Bjerringhus nord for Kongs- Lilleø(7,6 ha) og de er brofor- Hundesømosen findes en enkelt kilde: To øer i hver. Tystrup: To bundne. Gåseø, Mågeø, Lange- sivø. I Svanesøen i Bernstorff- øer. Bromme Maglesø: Hejreø land, Grydeholm, Hyttefadet parken findes en lille ø, den har (0,05 ha), Magleholm (0,3 ha), og en ubenævnt ø. Hellebæk- tidligere været broforbundet. I en ny ubenævnt holm. I Hesede søerne: Bøgeholm Sø: to øer Gentofte Sø findes seks sivøer skov i Langdammen ligger Store (i alt 1,9 ha), Bondedam: en ø nær vestbredden (i alt 3,5 ha). Gedeholm (2,3 ha), Lille Ge- (0,5 ha) og Kobberdam: en ø. I Nymosen i Vangede er der to deholm og Blå Holm; de er alle Solbjerg Engsø, der er opstået holme. I Øregårdsparkens sø tre landfaste. I 1960 var Store ved opdæmning af Pøleå, har findes en enkelt lille ø. Gedeholm endnu en ø. tre ubenævnte øer (i alt 1,2 ha). Fønstrup Dam: Fønstrup ø. København: Emdrup sø: En Frederiksborg Slotssø har flere kunstig ø (med kloakinspek- broforbundne, til dels kunstige tionsdæksel). I Utterslev Mose øer samt en småø i tilslutning findes i alt 41 sivøer (i alt 31,0 til slottet, nemlig Dronningeø. ha). Sortedamssø: Fugleø (400 I Ødammen ligger en mindre m2) og Fiskeø (250 m2) er kun- ø. Fantasiens ø i Brededam er stigt anlagt i 1993. I Stadsgraven broforbundet. I Teglgårdssøen foran Christianshavn findes været en ø. Ud for Nysted ses Lindø (1,5 ha), Askø (1,8 ha), Øer omkring Kalveholm, der er broforbundet. Worsåes Ø (0,4 ha). Den tidli- Lolland-Falster- De små øer Nakken og Vrangen gere ø Langeland på 1,1 ha er for enden af Hyllekrog er borte- nu landfast ligesom Lilleø og Møn roderet. Romsø. Thorkild Høy nævner Omkring Lolland: Vigsø (16 23 øer. Hejrede sø: Kvindernes ha), Vejrø (157 ha), Stålgrunde Omkring Falster: Ved tør- Holm (0,3 ha) og Herrernes Sand (0,2 ha), Femø (1137 ha), lægning af Bøtø Nor i 1860 Holm er begge landfaste med Skellerev (0,1 ha), Fejø med forvandt barriereøerne Langø, Lolland. Røgbølle sø: Staveholm Skalø (1761 ha), Askø med Lil- Bøtø og Bøtø Fang. I Guldborg- (0,8 ha), mens Als og Lindø er leø (368 ha), Lindholm (10,8 sund findes Lilleø (2,6 ha), landfaste. ha), Havneø ved Bandholm (1,2 Kejlsø(to øer) (7,9 ha), Barholme ha), Rågø (83,2 ha), Rågø Kalv (0,6 ha), en lille ø nord for (18,9 ha), Rågø Sand (to øer) Frejlev Skov, Kalvø (24,6 ha), (6,1 ha). Frenkholm i Keldervig Flatø (4,4 ha) og Hjelm ø (1,2 Øerne mellem er inddæmmet i 1865. ha). Hasselø med Thorskovholm bælterne forsvandt ved inddæmninger i Storebælt sydlige del: Vens- 1870, mens Majbølleø indgik i Odense Fjordsystem: Vig- holm (5,4 ha). inddæmningen af Majbølle Nor gelsø (inddæmmet med Æg- i 1923. Nord for Falster: Suderø holm i 1873)(147,5 ha), Hen- : Albuen, Ene- (8,4 ha), Dyrefod (1,2 ha) og nings Holm (0,4 ha), Hvene- høje (101 ha), Rommerholm(4,5 Skåneholm. Ud for Skovby Nor gårdsholm, Hasseløre, Due- ha), Vejlø (37 ha), Slotø (20,2 ligger tre småøer ved Skovby- holm, Pludderholm (0,1 ha), ha), Munkeholm (0,5 ha), holm, mens de tidligere Ravnsø Dørholm (1,2 ha), to Sandøer, Dueholm (1,8 ha), Kuddeholm, Holme i selve Skovby Nor er for- Roholm (0,7 ha), Sorteø (0,2 Kåreholm (2,3 ha), Smedeholm svundet som selvstændige øer ha), Mågeø( 0,2 ha), Flintholm( (1,7 ha), Barneholm(10 ha). ved inddigningen i 1840. Øen 0,3 ha), to Esbechs Holme, Ve- Ydø, Langø, Bogø, Bondeholm, Borreknold øst for Stubbekø- stermade Rev, Stenøerne (tre øer Vejlø, Stensø, Trælleholm og bing blev indddiget i 1854. Rød- på hver 0,2 ha), Kyholm (0,5 Stubbelandet er forsvundet ved sand og Fugleholm ved Gedser ha), Leammer (6,3 ha), Trinde- flere inddæmninger sammen er sammenvoksede til en ø. len (0,7 ha), Ægholm (1,1 ha), med mange små bitte øer. 16 øer kaldet Hoffmann Bangs Omkring Møn: Lindholm (6,8 Holme. Ved inddæmning af Rødby Fjord: Øerne Langø, ha), Tyreholm (4,5 ha), Deg- Fjordmarken i 1818 forsvandt Lidsø, Magleholm, Lilleholm, neholm (tidligere Danmarks øerne Lindø, Bogø og Romsø. Hæsø, Sandholm, Mygfjed, Holm)(1,8 ha), Ægholm (1,6 Ved Ølunds inddæmning i Bredfjed, Fugleholm, Stidsholm, ha), tre små nye Ægholme og 1833 forsvandt Lammesø, og Kragenæs-Kastø, Storeholm og Trindelen. I Løb ligger ved Gersøs inddæmning i 1816 Nødholm forsvandt ved tørlæg- Klyholm. Mønbroen mellem blev Gersø landfast. Hasselø ning i 1857. Sjælland og Møn er fra 1943, forsvandt som ø ved inddæm- mens er broforbundet ningen af Lumby Strand i 1942. Saxfjed Inddæmning: Øerne i 1968 med Møn. De fordums Tornø på 21 ha er dæmningsfor- Magleholm, Stenes Holm, Bil- øer Bredeholm, Ebbenæs Holm bundet siden 1926, mens Stige litze Holm, Kalveholm og Lyt- og Krageholm er blevet land- ø er broforbundet og Vigerø, tesholm forsvandt ved inddæm- fast med Nyord ved tilsanding. Egholm, Tarnholm, Langholm, ningen i 1875. Øerne Borren og Koster på Møn Lindø, Espø, Kalsø og Agnsø er forsvundet i forbindelse med i øst og Knyle, Lindø, Bogø, Hyllekrog – Nysted: Hyl- inddæmning af Kostervig i Romsø, Lammesø, Gersø og lekrog er vokset sammen med 1872. I Fanefjord findes Mal- Hasselø i vest er forsvundne ved Lolland (69,9 ha), Drummel- urtholm (1,0 ha) og den lille inddæmninger i 1874. holm er ligeledes landfast. Pindholm (0,1 ha). Friholme (0,3 ha), Storeager Omkring Storebælt: I Lil- (17,4 ha), Lilleager (0,6 ha), Indsøer på Lolland lestrand nær findes Hylleholm (5,3 ha), Kalveholm Mejlø (33,7 ha), Bogø (33,9 ha), (6,6 ha), Tjørneholm (9,7 ha), Søndersø: Hestø (5,8 Vejlø Kalv (0,8 ha), Enø(0,8 Lindholm(11,0 ha), Store Skåne ha), Fruerø (0,6 ha), Præstø (1,3 ha) og de to Ægøer (tilsammen (0,2 ha). Lille Skåne har aldrig ha), Borgø (15 ha), Lille Borgø, 0,8 ha, øerne er adskilt i 2008). Herudover en ubenævnt ø syd Omkring Strynø: Strynø (487,8 tillejring af materiale frem til for Bogø (Bogø Kalv) samt fire ha), Strynø Kalv (45,3 ha), Vog- 1994, da Thorøsund blev lukket. små ubenævnte øer ved Brock- terholm (8 ha), Bondeholm (2,4 dorff. På den nu landfaste ø ha), Græsholm (0,9 ha), Bud- Kattegat omkring : Vejlø findes en mindre sø med diken (0,1 ha), Bredholm (31,7 Mågeøerne (2 ha) fire småøer, en lille ø i. I Storebælt findes ha), Grensholm (1,6 ha). der er i stadig vækst. Romsø (107,7 ha) og Vresen Ved inddæmning i 1819 om- med Langesand (0,5 ha). Den Omkring Ærø: Ærø (8.806,9 kring Bogense Østereng for- sidstnævnte ø er ved at for- ha), Birkholm (92 ha), St. Eg- svandt Østerø og Lille Stegø, svinde, i 1960 var arealet 10 holm (66 ha), (5,6 ved Gyldensstens inddæm- gange så stort. Kertinge Nor: ha), Nyland (1,2 ha), Halmø ninger i 1871 forsvandt Store Galgeholm (0,1 ha), Skålholm (44,9 ha), Lilleø (7,4 ha), Dejrø Stegø, Lindholm og Langø. Ved (0,3 ha), Middelgrunden eller (18,8 ha), Langholm (1,8 ha), Egebjerggård inddæmning for- Melen (0,3 ha i 1960) i Kerte- Langholms Hoved (1,6 ha), svandt Lilleø, Mellemø, Storø og minde er borteroderet i 1994. I Lindholm (0,4 ha), en ny ø ved Askø. Fåreholm er blevet land- Fjord er først Kragholm Ommelshoved. Nørreholm og fast ved dæmninger. og senere Lindholm inddraget Ommelshoved er blevet land- til havneareal. faste. Kattegat omkring Æbelø: Æbelø med Æbeløholm (246 Svendborgsund: Kidholm ved Omkring Drejø: Drejø (426 ha), Dræet (29,4 ha), Drætte- Thurø (0,6 ha), Iholm (1,8 ha), ha), Græsholm (1,2 ha), Hjortø grund, Drætlingen og Drætte- Skarø (196,7 ha) Koø er bortero- (90,4 ha), Danmark (0,1 ha) Vi- sand; i alt fem nye øer i vækst, deret i 1990-erne, Frederiksøen beholm (0,4 ha), Hjelmshoved og (15,8 ha). Lindø er i Svendborg Havn har været (18,3 ha), Mejlholm (2,4 ha), landfast ved landhævning, den brofast siden 1920. Thurø og Odden (8,6 ha), Grydholm (0,2 er udgangspunkt for Ebbevejene Tåsinge blev broforbundne med ha), Flæskholm (0,8 ha). til øerne. I Nærå Strand fandtes Fyn i hhv. 1934 og 1966. tidligere øerne Ask, Storø, Mel- Omkring Fåborg og Nak- lemø og Lillø, som nu er land- Omkring Langeland: kebølle Fjorde: Store Svelmø faste ved en tidlig inddæmning Smørstakken ud for Hov. Øerne +Lille Svelmø+Græsholm (31,6 fra 1781. Nord for Agernæs Flak i Lindelse Nor: Asholm (0,1 ha), ha), Kidholm (0,7 ha), Skålholm er en ø dukket op i nyere tid. Kueholm (0,1 ha), Bukø (1,4 (0,1 ha), Bjørnø +Bjørnø Holme ha), Eskilsø(0,8 ha), Kværnen (151 ha), Avernakø (586 ha), Indsøer på Fynske (1,1 ha), Storeholm (6,8 ha) Lyø (604,5 ha). De tidligere øer øgruppe Storeholm Kalv (0,9 ha) samt Svelmø Trille, Gryderne nord to nye øer vest herfor. Flint- for Bjørnø, Knoldsand (0,4 ha) I en kunstig sø mellem Refsvin- holm er forsvundet ved erosion og Lyø Revtrille er forsvundet dinge og Sulkendrup findes fire omkring 1950. Langø (1911) siden 1960. Fiskholm (tidligere øer. I Søby Sø er øen forsvundet og Lindø (1920) er forbundet kaldet Fiskerholm) i Nakkebølle i 2009. I Davinde tidligere grus- til Langeland med dæmninger, Fjord er inddæmmet i 1866. I gravningsområde er der frem- og i forbindelse med inddæm- Bøjden Nor findes en lille ny ø. kommet to søer hver med fire ninger er Kamsø, Egholm og Helnæs Bugt: Illumø (89,9 ha), øer omkring Østerlundgård før Flindsø forsvundet. Horsehoved (3,6 ha), Vigø (18,7 1970. I søen Kobbermosen vest ha), Fiskeholm (0,6 ha). for Lykkesholm findes fire øer. De inddæmmede øer Siø-Skovø- Brahesborg Sø: to øer. Sø 2 km Store Fugleholm og Lille Fugleø Lillebælt: Bågø (623 ha) og nord for Flemløse kirke: to øer. er broforbundet med Lange- Egholm(tidligere kaldet Æg- Nørresø: Lucieø eller Baggesens land mens Langø og Lindø er holm) (12,1 ha), disse to øer er Ø (0,1 ha) og to småøer på syd- dæmningsforbundne. Ved ind- nu næsten sammenvoksede; siden. Brændegårdssø: Skarvøen dæmninger er de tidligere øer herudover Bastholm (7 ha) (0,6 ha). Arreskov Sø: Mågeø Næstholm, Kamsø, Egholm og Brandsø (210 ha), Fænø (394 (0,26 ha) og Rørholm (0,17 ha). Bogø forsvundet. ha), Fænø Kalv(5 ha), Småhol- Hvidkilde Sø: Storeholm (2,3 me (to øer på i alt 0,8 ha). Svinø ha), Lilleholm (0,2 ha), Kir- Omkring Tåsinge: Store Ral- har været landfast siden ind- sebærholm (1,1 ha). I Vornæs len (1,6 ha), Lille Rallen (0,5 dæmning i 1844, mens Thorø Vejle (inddæmmet 1765) på den ha). er blevet landfast med Fyn ved vestlige del af Tåsinge findes 14 øer. I Tranekær Borgsø (tidligere kaldet Borresø) findes to brofa- Rønland Sand. Bremerholm ), Stenholm (0,1 ha), Vadholm ste øer. I Tryggelev Nor findes er landfast. Nissum Bredning: (16,0 ha), Trindholm (1,4 ha), en lille ny ø. Rønnen ved Lemvig var ikke Søholm (0,4 ha). Kun Langholm med i 1960-tællingen. Venø (35,9 ha) og Borreholm (tidli- bugt: Venø (646 ha). Jegindø gere kaldet Borgholm)(57,4 ha) er siden 1916 dæmningsfor- nær Løgstør er øer i dag. I Nibe Øerne vest for bundet med Thyholm. Ud for bredning: Hornsgård Holm Lillebælt Struer en lille holm: Vrald ø. (19,9 ha), Vår Holm-Kyø Holm Omkring : Fuglholm (2,6 (102,2 ha), Tøtten (0,8 ha), Vadehavet: Mandø (763,3 ha), ha), Rotholmene (Sydmors) Klosterholm med Startøtterne Fanø (5.576,3 ha) og (141 (35,2 ha), Lindholm (65,9 ha), (42,9 ha)(tidligere to øer), Røn- ha). Jordsand er en borteroderet Stenklipperne ved Agerø (5,2 holm (1,9 ha), Troldholme (19,0 hallig. De sidste rester forsvandt ha), Ejerslev Røn (3,6 ha). Fire ha). I Ulvedybet (inddæmmet i vinteren 1998/99. Rømø er ubenævnte øer ud for Legind 1914) findes i inddæmningens siden 1948 dæmningsforbun- Vejle. Tre ubenævnte øer vest sydvestlige hjørne 5 øer uden det med Jylland. Øen Knolden for Feggeklit Hals. Selve Mors er navne. Vest for Ålborg: Egholm (0,9 ha i 1960) vest for Vester broforbundet med Thy (1939) (600,2 ha), Fruens Holm (16,4 Vedsted er siden vokset sammen og Salling (1978). Feggeholm ha), tre Tagholme , Knytterne med forlandet. er blevet landfast med Mors. (en enkelt holm), Korsholm (8,8 Agerø (385,2 ha) har siden 1874 ha). De vestjyske fjorde: I Ny- være forbundet med en dæm- mindestrømmen findes syv ning til Mors. Tamholm i Dråby Ved Vendsyssels vestkyst: såkaldte poldere, to ubenævnte vig (0,5 ha) er blevet landfast. Mellem Vorså og Hou findes syv omkring Kromandens Opgrøde, Rejholm er ikke mere ø, da den barriereøer. Ved Limfjordens den sammenvoksede Hans Mad- er vokset sammen med Mors. I vestlige udmunding ved Hals sens Pold/Hans Lønnes Pold, Glomstrup Søndervig findes en er der tre barriereøer og ved Hejdes Pold, en ubenævnt pold, ubenævnt ø. I Lysen Bredning Egense tre øer ved sejlløbet, og Bjerregaard Pold og Grønodde ligger den nu næsten landfaste nær Egense ses en ø tæt under Pold. Gødelpold er blevet land- Hjortholm. Vejlerne: Revlbusk land. Øer ud for Frederikshavn: fast. I forlængelse af Nyminde- (1,1ha) i Lønnerup Fjord, i Arup Rønnerne (1,0 ha), Deget (5,1 strømmen ligger Havrvig Polde Vejle (inddæmmet 1880) findes ha), Kølpen (1,1 ha), Hirsholm og Olsens Polde, mens Sælhun- Arup Holm nu kaldet Melsig (16,9 ha), Græsholm(21,1 ha), deholm er groet sammen med (8,6 ha), samt tre teglholme. I Tyvholm (0,5 ha), Lilleholm Holmsland Klit. I Ringkøbing Lund Fjord findes to ubenævnte (0,3 ha), Møgholm (0,1 ha). Fjord desuden Vinterleje Pold, øer i sydenden. I Glombak fin- Nordmandsrev (0,1 ha), Præ- , Klægbanke (60 ha) og des øerne Hestens ø og Revlen. sterev (0,0 ha), Kovsholm (1,3 Høje Sande(1,0 ha). Ud for Sta- Livø bredning: (2,2 km2), ha). uning findes seks små holme. i Vojelvig på Fur er tre øer, Resterne af Bagges Dæmning mens Middelgrund i Fursund Læsøs arkipel: Nordre Røn- nær Søndervig er at opfatte endnu ikke er blevet vegeta- ner er en sammenvoksning af som en kunstig ø. Tipperne tionsdækket, Livø (331,1 ha), Spirholm med de omgivende må i vore dage opfattes som en Blinderøn er ny, Troldholme øer Langholm, Store og Lille halvø, i dens kerne indgår 12 (fire øer i alt 20 ha). Risgårde Starholm og Klatterne(10 ha), øer fra 1960-tællingen. Husby Bredning: Store Rotholm (13,1 mens Borfeld (0,2 ha) endu er Sø: to ubenævnte øer. Nissum ha) og Lille Rotholm (0,7 ha). en selvstændig ø. På nordsi- Fjord: Fjandø (40 ha), Skalstrup Lovns Bredning: Termø (0,4 den af Læsø er Rønnerev eller Holm (0,5 ha), Kolling ø er ny. ha) og Knuden er landfaste Havrevlen to øer. Selve Læsø Bletholm og Traneholm er for- med Fjends-halvøen. Løgstør (11.055,7) er hovedøen, der svundet. bredning: Nær Himmerland lå nu må opfattes som værende tidligere Lendrup Sandø (52,4 vokset sammen med de store Limfjorden: Omkring Thy- ha). I Vendsyssel vest for Agger- rønner syd for: Færøn, Kringel- borøn: Sælhundeholm(26,3 sund ligger en lang række lave røn, Langerøn og Tagholm. Syd ha) er forsvundet siden 1960. øer, der er vokset sammen: Klim for Læsø findes af selvstændige Hygum Nor. Fæholm er en ny Yderholm, Gøttrup Yderholm, øer Lille Knot, Store Knot, Stok- ø. Rønland: Lille holm syd for Ullerup Langholm (84,6 ha), ken, Sybo Røn, Søndre Nyland Rønland og større ø sydøst for Fællesholm (8,2 ha), Knokkerne (47,8 ha), Tusholm, Bejsholm, Rønland undertiden kaldet (21,9 ha), Digeløre Holm (9,9 ha Als Dyb Holme (otte øer) Horn- fiskerøn (258,8 ha) og to nye Samsø og omgivende far- Årøs NV-hjørne to små nye øer, øer syd for denne, kaldet Juhl vande: Tunø (351,4 ha), Tunø Linderum (7,0 ha) og den nye ø Thorens ø og Stensnæs. Øst for Knob, Vejrø (55 ha), Bosserne Græsholm. Læsø findes otte øer; heraf er de (6,1 ha), Hatter Rev, Lindholm tre navngivne: Knotten, Knagen med Rumpen (11,4 ha), Ky- Omkring Åbenrå: Barsø (255,9 og Knaggrund. holm(18,9 ha), selve Samsø ha). Kalvø i Genner fjord er tid- (11.205 ha). I Stavns Fjord fin- ligt blevet dæmningsforbundet Nord for des den store ø Hjortholm (50,6 med Jylland. mellem Als Odde og Als findes ha) samt Ægholm, tidligere tre øer. kaldt Egholm (5,8 ha), Sværm Als Fjord/Augustenborg (12,2 ha), Hundsholm (1,5 ha), Fjord: Katholm (7,2 ha). Mariager Fjord: Langsodde Kollerne (1,0 ha), Yderste Holm (ved Kjelstrup Sø) er blevet (15,9 ha), Mejlesholm, tidligere Flensborg Fjord: Store Okseø landfast, Pletten(6,6 ha), Lille kaldt Mellemste Holm (20,4 ha), (11,4 ha) og Lille Okseø (5,0 ha). Plet, to småøer syd for Lund- Karlskold (0,7 ha), Eskeholm bakke, Treskelbakkeholm (7 ha), (10,3 ha), Brokold (5,9 ha), to Indsøer og åer Rønnen (0,4 ha). De mindre nye øer NØ for Ørhage og øst i Jylland øer: Mejlplet, Hesseltøre og for Brokold. Lilleholm, Barne- Anholt er forsvundet ved Over- kold, Gammelkold, Hønsepold I Rudbøl Sø ved Tønder fandtes gårds inddæmninger i 1962. og Hesselholm er nu landfaste tidligere øerne Horn (0,8 ha) med Samsø. og Kornkog (1,6 ha), der begge : To øer kaldet er blevet landfaste. I Ribe Å var Mellempolde, Svaletørven (0,5 Horsensområdet: Horsens Mandø Hølade, Ribeholme og ha), Lindbjerg Holm (1,8 ha), Nørrestrand: To øer i Stens- Petersholm (4 ha) tidligere øer; Knapperne (0,6 ha), Tagholm balle Sund er dukket op, mens alle tre øer er opståede som gen- (7,0 ha), Pilegårdsholm (1,1 ha), Loddentot er blevet landfast. nemgravede mæanderbuer. Hårholm-Langholm (1,8 ha), I Horsens Fjord: Hjarnø (321,4 Skanhage (1,1 ha), Piggen, Ydre ha), Lille Holm nord for Hjarnø, Filsø: Poulspold (3,0 ha) er for- Holm, Indre Holm, to Mellem- Vorsø (58,5 ha), Vorsø Kalv og svundet ved den sidste tørlæg- polde (11,1 og 2,6 ha), Odpold tre Langøerne(2,8 ha), Pollerne ning. Før var der også Filsø ø. (7,9 ha); Kareholm, også kaldet (0,4 ha )i alt 8 småholme. Alrø Kanaløen, er blevet landfast, på 751 ha er dæmningsforbun- Stadil Fjord: Hindø (63,5 ha) Snedkerholm, Langholm og det med Jylland, mens øen Bor- og to ubenævnte øer. Før tør- Hårholm er borteroderede. resknob er forsvundet. lægning fandtes Stadilø, Næsø, Sælhundepollerne og Stenrevet Kjavsholm og Lamtang Ø. nord for Mellerup er nye. Endelaves omgivelser: En- delave (1307,8 ha), Møllegrund Husby Sø: To småøer tilsam- Kattegat: Anholt (2.237,1 ha). (3 ha) og den nyopdukkede men kaldet Svinemade (3,8 ha). Terneø. Omkring Djursland og Nissum Fjord: Klægodde ø, Mols: Øst for Bønnerup Havn Kolding Fjord: Kraborre (tidli- Bletholm, og fire øer kaldet Fel- findes fire barriereøer. Hjelm gere benævnt Kragborg) (1 ha), sstedøerne. (63,4 ha), Rønnen i Begtrup Vig Store og Lille Kidholm (3,4 ha (ikke med i 1960-tællingen), i alt). Ørum Sø: en ø østligt i søen. barriereøen ud for Vrinners. Mågeøen ved Følle Strand og Avnsø Vig: Smedholm findes Agger Tange Sø: 18 små til Kalø i bunden af Kalø Vig er ikke i 1960-tælllingen. meget små øer. landfaste. Haderslev Dam: Holmene er Ove Sø i Thy: Madstedborg Syd for Århus: Ved inddæm- to øer (3,0 ha). (tidligere kaldet Fugleøen) (7,5 ningen af Kysing Fjord mistede ha) samt tre holme sydøst her- Kalvø og Grimsholm deres Haderslev Fjord: Djævleø for. østatus. Ud for Hov: Hov Røn (0,4 ha), mens Lønt Ø er blevet (8 ha), Kalvø (0,8 ha), to øer på landfast. Ormstrup sø: en ubenævnt ø. Svanegrund (5 ha). På Søby Rev findes to holme kaldet Holmene Omkring Årø: Årø med Årø Mollerup sø: (nær Spøttrup) (i alt 7,5 ha). Kalv og Karsø (565,7 ha), ved tre ubenævnte øer. Tofte Sø: (i Lille Vildmose) tre Stigsholm Sø: Stigsholm (0,4 nye øer. ha).

Teglsø (i Rold Skov): her findes Dons Nørresø: Hættemågeø. en spangforbundet ø. I Sliv Sø (tidligere Slibsø), der Hyltebjerg Sø: en ø. er en afsnøret fjord, findes øer- ne Lindholm og Boghoved og to Farsø Sø: En kunstig ø. ubenævnte øer. I perioden 1958 til 2004 var søen tørlagt, men Klejtrup Sø: I sydvesthjørnet er nu genskabt som naturgenop- findes en række kunstige øer retningsprojekt. (Verdenskortet!). Hostrup Sø: Tre ubenævnte Tange Sø: En større ø (1,1 ha) øer. (samlet areal 2,9 ha ifølge umiddelbart nord for Ans Bro Høy 1988) tre ubenævnte småøer (tilsam- men 0,4 ha). Store Søgård Sø: To ube- nævnte øer. (samlet areal 0,1 ha Nær Emborg Vestermark ved ifølge Høy 1988) Gudenå findes to kunstige søer hver med en ø. Niels Ulrik Kampmann Hansen er lektor ved Thorsø: Langø (0,7 ha), Højeø Aurehøj Gymnasium. (1,0 ha).

Brassø: Kongsholm.

Borresø: Borres Ø (1,2 ha), Tre Paradisøer: Bredø (0,6 ha), Langø(0,6 ha) og en ubenævnt ø.

Juelsø: Alø (0,2 ha), Bregnø (0,1 ha), Møgelø (16,9 ha), Lil- leø( 1,9 ha).

Salten Langsø: Saltenø (4,3 ha).

Skanderborg Sø: Æbelø (3,5 ha), Skt. Thomas (0,1 ha), Skt. Helene (0,2 ha). Kalvø (6,1 ha).

Brabrand Sø: Ubenævnt ø (areal 0,05 ha ifølge Høy 1988)

Rørbæk Sø: Vandø (0,4 ha).

Grindsted Engsø: Fire øer.

Vestbirksøerne: Naldal Sø: Ubenævnt ø (areal 0,01 ha ifølge Høy 1988)

Tøsby Sø: en ø og Tøsby mose: en ø.

Kinas ny strategi for kornproduktion – fra universel selvforsyning til regional specialisering Af Kjeld A. Larsen

En af den kinesiske regerings vigtigste opgaver er at sikre sin befolkning en tilstræk- kelig kornforsyning. Den enorme befolkning og det beskedne landbrugsareal per indbygger understreger opgavens karakter. Traditionelt og i dag er opgaven blevet løst via selvforsyning. Traditionelt har de nationale overskudsstrømme af korn været fra Sydkina til Nordkina, men i Folkerepublikkens historie har strømmene ændret sig, herunder fra nord til syd. Samtidig er Nordkina plaget af stigende vandmangel. Selv- forsyningsstrategien vanskeliggøres tillige af tilbagevendende tørke- og oversvøm- melseskatastrofer, som bl.a. er betinget af de globale klimaændringer. Bekæmpelsen af katastroferne vanskeliggøres af den manglende udbygning og vedligeholdelse af kunstvandings- og dræningssystemet, som satte ind fra begyndelsen af 1980’erne med opgivelsen af det kollektive landbrug. I sine bestræbelser på at forsyne landet med korn har den kinesiske regering gradvist justeret sin strategi i retning af regional specialisering, en strategi som kun har opnået beskeden opmærksomhed i Vesten.

Korn er Kinas dominerende tilstrækkeligt til at dække de nationalt middel- og langsig- landbrugsafgrøde, idet korn stigende produktionsomkost- tet program for kornsikkerhed udgør det vigtigste ernærings- ninger forbundet med kornpro- (2008-2020)”[1], vedtaget af grundlag for både mennesker og duktion. Derfor har regeringen statsrådet juli 2008. Udfordrin- dyr. Igennem hele Folkerepu- introduceret subsidier til de gerne er store: faldende areal til blikkens historie har selvforsy- kornproducerende bønder til- kornproduktion, vandmangel, ning med korn været en domi- lige med subsidier til køb af specielt i nordkinesiske pro- nerende strategi. Baggrunden er produktionsmidler til landbru- vinser, stigende produktions- den enkle, at Kina via verdens- get. Samtidig forsøger centralre- omkostninger, konkurrence markedet kun vil være i stand geringen at løse selvforsynings- fra mere lukrative salgsafgrø- til at supplere sin egenproduk- opgaven via regional speciali- der som frugt og grønsager, en tion med beskedne mængder. sering: hovedsageligt provinser afvandring af landbefolkning Desuden vil en større kinesisk i Central- og Nordøstkina skal fra specielt de centrale korndyr- afhængighed af verdensmarke- løse opgaven, mens de velstil- kende provinser, stigende be- det føre til voldsomme globale lede provinser i Østregionen i folkning generelt, specielt større prisstigninger på korn. I den stigende grad har fået tilladelse bybefolkning og endelig en planøkonomiske periode omfat- til at løse deres kornforsynings- stigende forekomst af naturka- tede kravet til selvforsyning problem via opkøb hos provin- tastrofer i form af jorderosion, alle administrative enheder, og ser med kornoverskud. Det er ørkenspredning og tilbageven- byernes kornforsyning sikredes fortsat et overordnet princip, at dende perioder med tørke og via opkøbskvoter til lave priser. provinsguvernørerne er ansvar- oversvømmelse, betinget af de Efter overgangen til familieba- lige for provinsens kornsikker- globale klimaændringer. Det er seret landbrug og markedsøko- hed. påfaldende, at Kina i stigende nomi sikres kornproduktionen omfang i løbet af samme år må via en blanding af administra- Programmet for kornsik- kæmpe med både oversvømmel- tive midler og prismekanismer. kerhed ses- og tørkeproblemer forskelli- For de kornproducerende bøn- Specialiseringsstrategien blev ge steder i kæmperiget og endog der er problemet, at markeds- tydeliggjort med udfærdigel- inden for samme lokalitet i priserne på korn ikke er steget sen af dokumentet ”Omrids af løbet af landbrugsåret.

334 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Fig. 1. Kina - provinskort med navne. Kilde: Mette Plesner.

Programmet opstiller en række duktion i 2010 på over 500 mio. andel af landets samlede korn- mål for 2010 og 2020. Som tons i 2010 stigende til over 540 produktion fra 36,2 % i 1991 til udgangspunkt skal per capita mio. tons i 2020. Målsætningen 43,5 % i 2007 (Fig. 2), til trods kornforbruget stabiliseres frem virker ambitiøs, men ikke desto for store vandforsyningspro- til 2010 og dernæst forøges fra mindre blev målet for 2020 al- blemer. Karakteristisk for den 389 til 395 kg i 2020 (Fig. 2). lerede nået i 2010 med en korn- regionale arbejdsdeling er, at Derved tilgodeses, at en stigen- produktion på 546,4 mio. tons. de syv provinser i Østkina, der de andel af kornproduktionen Alligevel er udfordringerne opkøber handelskorn, alle har kan anvendes til dyrefoder for enorme: målsætningerne byg- reduceret deres andel af landets at sikre en mere animalsk føde- ger på en fortsat specialisering kornproduktion fra 12,2 % i varesammensætning. Det for- på provinsniveau. Det betyder, 1991 til 6,3 % i 2007. Central- ventes således, at foderkorn som at vandingssystemer skal ud- regeringen har prioriteret fem andel af det samlede kornfor- bygges, transregionale korn- provinser for at sikre hovedpar- brug forøges fra 36 % i 2010 til transportveje sikres, kornspild ten af den planlagte stigning 41 % i 2020. Den overordnede mindskes og kornlagre opføres. i kornproduktionen, nemlig målsætning har følgende stra- Ændringer i det regionale Heilongjiang og Jilin i Nord- tegiske mål: en stabilisering af mønster for kornproduktion har østregionen og Henan, Jiangxi det tilsåede areal med korn, en været undervejs længe, først og og Anhui i Centralregionen. kornselvforsyningsgrad på 95 fremmest bærer de nordkinesi- Tilsammen skal de fem provin- %, baseret på en stigning i are- ske provinser en stigende andel ser forøge deres samlede korn- aludbyttet fra 325 kg/mu i 2010 af landets kornproduktion. Såle- produktionskapacitet med 54,5 til 350 kg/mu (1 mu =1/15 ha) des steg Nordkinas syv vigtigste mio. tons fra 2007 til 2020[2], og dermed en samlet kornpro- kornproducerende provinsers således at deres produktionsan-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 335 Fig. 2. Kinas nationale program for kornsikkerhed (2008-2020) Udvikling og mål på nationale niveau Produk- Efter- Selvfor- Opdyr- Korn- Kornud- Korpro- Kornfor- Total be- tion spørgsel syning ket areal areal bytte duktion brug folkning mio. ton mio. ton % mia. mu mia. mu kg/mu kg/ca- kg/ca- mio. pita pita 1996 1.951 1.690 2003 430,7 1.490 2007 501,6 512,5 98 1.826 1.586 316,2 381 388 1.321 2009 530,8 1.635 324,7 399 1.335 2010 546,4 1.648 1.341 plan 2010 >500 525 95 1.800 1.560 325 389 plan 2020 >540 572,5 95 1.800 1.560 350 372 395 1.450 Kilder: Outline of the National Medium- and Long-Term Program on Grain Security (2008-2020), Xinhua 27.12.08. 2007: China Statistical Yearbook 2008, s. 473. 2009. China Statistical Yearbook 2010, s. 481, 485 og 496. 2010: National Bureau of Statistics of China, 2.03.11.

Regional fordeling af kornproduktionen, % Provinser 7 nord- 6 sydlige 7 op- 5 priori- lige købs tets

1991 36,2 33,5 12,2 24,4 2007 43,5 31,6 6,3 31,8 2009 43,3 31,5 6,3 32,5 2020 39,7 Nordlige: Hebei, Indre Mongoli, Liaoning, Jilin, Heilongjiang, Shandong og Henan. Sydlige: Jiangsu, Anhui, Jiangxi, Hubei, Hunan og Sichuan. Vigtigste opkøbende provinser: Beijing, Tianjin, Shanghai, Zhejiang, Fujian, Guangdong og Hainan. Prioritetsprovinser: Heilongjiang, Jilin, Henan, Jiangxi og Anhui. Kilder: Outline of the National Medium- and Long-Term Program on Grain Security (2008-2020). 1991 (sydlige provinser): China Compendium of Statistics 1949-2004, s. 857. 1991 (prioritetsprovinser): Zhongguo Nongye Nianjian 1992, s. 288. 2007 (prioritetsprovinser): China Statistical Yearbook 2008, s. 462. 2009: China Statistical Yearbook 2010, s. 485. 2020: Xinhua 24.12.08.

336 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Fig. 3. Kornproduktion fordelt på regioner, % af nationale produktion Ris Hvede Regioner 1978 1985 1995 2007 2009 1978 1985 1995 2007 2009 Øst 35,3 33,1 31,2 23,3 22,9 38,9 38,7 41,9 39,1 38,3 Nordøst 3,0 3,6 5,6 13,0 13,3 5,9 4,5 3,5 0,7 1,1 Central 38,1 40,2 39,0 40,4 40,7 28,8 32,8 30,5 42,7 41,6 Vest 23,6 23,1 24,3 23,2 23,2 26,3 23,9 24,1 17,5 19,1 Kina, % 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kina, mio. 136.930 168.569 185.226 186.034 195.103 53.840 85.805 102.207 109.298 115.115 tons

Majs Korn i alt, (inkl. omregnede vægtenheder af soja- bønner og kartofler) Regioner 1978 1985 1995 2007 2009 1978 1985 1995 2007 2009 Øst 24,7 31,7 29,1 24,2 23,8 33,9 34,2 32,6 26,5 26,0 Nordøst 32,3 25,9 31,4 29,0 28,6 11,1 9,6 12,8 15,5 15,8 Central 16,2 14,9 16,4 18,4 18,3 29,1 31,6 29,2 31,8 31,3 Vest 26,8 27,5 23,1 28,4 29,3 25,9 24,7 25,5 26,2 26,8 Kina, % 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,1 100,0 100,0 99,9 Kina, mio. 55.945 63.826 111.986 152.300 163.974 304.770 379.108 466.618 501.603 530.821 tons Kilde: Diverse udgaver af statistiske tabelværker fra Kinas nationale statistiske bureau. del fortsat vil stige, fra 24,4 % i har tabt andele. Ændringerne har hverken overskud eller inci- 1991 over 31,8 % i 2007 til 39,7 inden for majsproduktionen har tamenter til at udføre fortidens % i 2020. været mindre, med en stigende hårde landbrugsarbejde. andel i Central- og Vestregionen Alt i alt tegner der sig et bil- Ændringer i afgrødemøn- og en faldende andel i Nord- lede af en række provinser med stret østregionen. stigende produktionskapacitet Ud over de vigtigste traditio- En vigtig årsag til det æn- og overskud til eksport til andre nelle kornsorter som ris, hvede drede regionale mønster for provinser, specielt i Centralregi- (finkorn) og majs (foderkorn) risproduktion i retning fra syd onen med i alt fem provinser ud omfatter det kinesiske korn- mod nord er udvikling af mere af seks og Nordøstregionen med begreb tillige sojabønner (til hårdføre sorter. I de senere år to ud af tre provinser. Også tre foder) og kartofler. Der er sam- skyldes ændringerne i stigende provinser i Østregionen (Hebei, tidig sket en ændring i afgrø- omfang mangel på arbejdskraft Jiangsu og Shandong) og to i demønstret inden for kornpro- i de sydkinesiske provinser i Nordvestregionen (Xinjiang og duktionen (Fig. 3). Risproduk- kombination med mere lu- Ningxia) har produktionsover- tionen er rykket mod nord, idet krativt lønarbejde i byerne. I skud, som bidrager til nabo- de nordøstlige provinser, endog Sydkina kan ris traditionelt provinsernes kornforsyning. Heilongjiang, har øget sin pro- dyrkes to gange om året, men I Sydvestregionen har ingen duktionsandel, mens Østregio- ifølge en statistik fra Landbrugs- provinser en markant per capita nen har tabt produktionsande- ministeriet ligger 46,6 % af det produktion over det nationale le. Hvedeproduktionen er øget opdyrkede areal, i alt 21,5 mio. gennemsnit, en position som stærkt i Centralregionen, mens ha brak om vinteren i de 16 syd- historisk har kendetegnet både Nordøst- og Vestregionen kinesiske provinser[3]. Bønder Sichuan provinsen. Regionens

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 337 fattige provinser Guizhou, Yun- derne i Østregionen for længst nan og Tibet er, trods stigende har givet afkald på agerbrug til per capita produktion, stærkt fordel for blandt andet lønar- afhængig af tilførsler udefra. bejde, så er lønarbejdet som væsentlig indtægtskilde først Statslige subsidier som blevet muligt for tilbagestående nødvendigt drivmiddel provinser i de senere år. Det har Den markedsbestemte prisud- bidraget til en reduktion af de vikling for korn er til ugunst regionale indkomstforskelle på for bønderne. Eksempelvis steg landet. Eksempelvis steg ande- priserne på ris, hvede og majs len af bøndernes indkomst fra i perioden 2007-2009 med 7,1 lønarbejde i perioden 1995 til % per år, mens den samtidige 2009 i den rigeste provinsen- udvikling i de kornproduce- hed Shanghai kun fra 64,4 % rende bønders produktionsom- til 69,5 %, men i den fattigste kostninger steg med 11,7 % per provins Gansu fra 10,5 % til år[4]. Det er ikke traditionel 33,4 %. Den store afhængig- agerbrugsproduktion, som gør hed af agerbrug og manglende bønderne rige. På det nationale adgang til lønarbejde karakte- plan 1995 til 2009 faldt bønder- Fig. 4. En af de flere mio. migrantarbej- riserer dog fortsat nogle af de nes indkomst fra agerbrugspro- dere fra Guizhou i kystprovinsen Zhejiang fattige vestkinesiske provinser, duktion som andel af den sam- i udkanten af millionbyen Yiwu foran den specielt Xinjiang. Her udgjorde bolig, som han lejer sig ind i. Boligen er ejet lede nettoindkomst fra 33 til 29 af en tidligere bonde, som nu tjener penge lønarbejdet kun 12 % i 2009. %, mens indkomstandelen fra på boligudlejning og helt er holdt op med Centralregeringen peger spe- lønarbejdet steg fra 34 til 40 %. egentlig landbrugsproduktion. Foto: Kjeld cielt på en indkomstudvikling Men mens en stor del af bøn- A. Larsen. blandt bønderne i minoritets-

Fig. 5. Landbrugsproduktion i den tilbagestående karstdominerede Guizhou provins i SV Kina, som ikke kan brødføde sig selv. Foto: Kjeld A. Larsen.

338 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Fig. 6. Et eksempel på centralregeringens subsidier inden for forbrugsvarer målrettet landbefolkningen. Kinesisk tekst fra billedet: På kinesisk - quanqiu zuixiao quanzidong xinongji. På dansk - verdens mindste fuldautomatiske land-vaskemaskine. Foto: Wu Hong/EPA/Scandix. dominerede områder som det og mikrobølgeovn. Prissubsi- [2] Xinhua 24.12.2008. sydlige Xinjiang og Tibet som et dier til landbefolkningen var [3] Huge tracts of arable land nødvendigt indsatsområde for en væsentlig bestanddel af neglected, www.china.org. at sikre en stabil udvikling. bøndernes gunstige indkomst- cn/china/2011-08/08/con- Den kinesiske regerings udvikling i reformperiodens tent_23160872.htm modtræk til at sikre den start 1979-1984, men subsidier [4] Lan Xinzhen: Agricultural nødvendige kornproduktion er ikke en holdbar udviklings- Resolution, Beijing Review No. 1, og til at fremme bøndernes strategi på lang sigt. En sikring 6. januar 2011. rolle i udviklingsprocessen af bøndernes indkomstmulig- [5] Lan Xinzhen: For the Liveli- har været anvendelse af sub- heder i agerbrugsdominerede hood of Farmers, Beijing Review sidier. Landbrugssubsidier til provinser uden subsidier kræver No. 8, 26. februar 2009. kornproduktion, anvendelse af udfoldelse af et mangefold af forbedrede frøsorter og køb af lokalt baserede løsninger. Hvis [6] Lan Xinzhen: Boosting De- mand, Beijing Review No. 3, 20. produktionsmidler til agerbru- ikke kan den endelige løsning januar 2011. get blev således forøget fra 102,8 blive en total afvandring fra mia. yuan i 2008 til 120 mia. i landbruget. 2009[5]. Og fra december 2007 påbegyndte centralregeringen Kjeld A. Larsen er Kinaforsker, tidligere gym- en subsidiering af forbrugsvarer nasielærer i geografi og i dag formand for på landet for at stimulere det NGO’en Rådet for Bæredygtig Trafik. nationale hjemmemarked[6]. I 2011 kunne bønder således Noter fortsat få rabat på 13 % ved køb [1] Outline of the National Me- af forbrugsvarer som farve-tv, dium- and Long-Term Program køleskab, vaskemaskine, mobil- on Grain Security (2008-2010), telefon, computer, vandvarmer Xinhua 27.12.2008.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 339 Kinas nye position som verdens største stålproducent Af Kjeld A. Larsen

Stålindustrien har haft en central position i Kinas reformøkonomi. På sin vej mod en ny position som verdens absolut største stålproducent har stålindustrien gennemlø- bet en række ændringer hvad angår teknologi, virksomhedsstørrelse og lokalisering. Stålindustriens tiltagende integration i verdensøkonomien skyldes først og fremmest det næsten umættelige behov for jernmalm.

Ny udviklingsstrategi forbrug, mere import, mere in- inden for Kinas stålproduktion Kina har – endnu engang og novation og mere investering i kan illustrere den ny regionale specielt fremhævet i 12. fem- udlandet. Journalisten opsum- udviklingsstrategi og dens kon- årsplan 2011-2015 – påbegyndt merer Fergusons synspunkter: sekvenser for national og global en ny transformation: fra en ”Kina forsøger, ifølge Ferguson arbejdsdeling. eksportorienteret industrialise- med overraskende stor succes, ringsstrategi baseret på lavtek- lige nu at blive en økonomi, Jern- og stålindustriens hi- nologiske produkter og billig hvor væksten er drevet af egne storiske udvikling arbejdskraft til en økonomisk forbrugeres efterspørgsel. Hvor Udviklingen af landets jern- udviklingsstrategi orienteret store indkøb i udlandet giver og stålindustri som grundlag mod hjemmemarkedet og be- diplomatisk indflydelse. Hvor for opbygning af en national folkningens forbrug og i højere teknologi er noget man opfin- industriproduktion har i hele grad baseret på højteknologisk der snarere end importerer. folkerepublikkens historie været produktion. Egen teknologisk Og hvor man gennem opkøb højt prioriteret. I den planøko- udvikling får højere prioritet af landbrugsjord, kobbermi- nomiske periode var det over- end importeret teknologi. I takt ner og olieselskaber i udlandet ordnede strategiske mål både med den teknologiske udvik- sikrer sig stabile forsyninger national og lokal selvforsyning. ling ændres virksomhedernes med livsnødvendige råvarer. Kinas sværindustrielle opbyg- størrelse og lokalisering: større ”Som ethvert andet imperium ning blev igangsat under den virksomheder og en mere kon- i verdenshistorien vil Kina hel- japanske besættelse af Manchu- centreret produktion. Som i lere selv kontrollere de steder, riet (Nordøstkina) i perioden den planøkonomiske periode hvor råvarerne er, end at være 1932-43, herunder stålværket stræber Kina mod at blive mere afhængig af verdensmarkedets i Anshan i Liaoning provin- selvforsynende med industri- og leverancer”, siger Ferguson. sen. Under første femårsplan landbrugsprodukter. Men lan- ”Kina er nemlig ved at opbygge 1953-57 igangsattes bygningen det må i stigende omfang basere et imperium – intet mindre. Og af nye nationale stålcentre i sin økonomiske udvikling på heri ligger kimen til fremtidige landets indre, først og fremmest importerede råstoffer fra omver- konflikter med Vesten.” i Wuhan i Hubei provinsen denen, eksempelvis energi og Tesen om en potentiel og i Baotou i Indre Mongoli. malme. Denne nyorientering i konflikt mellem Kina og vesten Opbygningen af stålindustri i kinesisk udviklingsstrategi er så baserer sig således på, at Kinas landets indre blev understreget småt ved at blive diskuteret i Ve- voksende befolkning og øko- med den såkaldte Tredje Front sten. I et interview i Dagbladet nomi ikke blot sætter et større Strategi fra 1964. Panzhihua Information[1] karakteriserer økologisk fodspor nationalt, jern- og stålværk blev fx opført den skotske ekspert i økonomisk men også globalt. Der inddra- i den fjerne sydøstlige del af historie, Niall Ferguson, Kinas ges stadig større arealer for at Sichuan provinsen. Men samti- nye økonomiske strategi som tilfredsstille den kinesiske be- dig satsedes på lokal opbygning ”fire gange mere”, dvs. mere folknings forbrug. Udviklingen af jern- og stålindustri, først i

340 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Fig. 1. Kinas jern- og stålproduktion Produktion Energiforbrug Import af jern- Stål i verden malm Jernmalm Råjern Råstål Valsestål Kulækvivalenter Total Ratio x) Andel Nr. 1.000 ton 1.000 ton 1.000 ton 1.000 ton 1.000 ton % af 1.000 % % Kina ton 1949 590 252 158 140 0,1 26 1952 4.290 1.929 1.349 1.129 0,6 18 1957 19.370 5.936 5.350 4.364 232 1,2 1,8 9 1960 112.790 27.161 18.662 11.750 617 0,5 5,4 6 1965 31.490 10.767 12.230 8.949 1.033 3,2 2,8 8 1970 64.220 17.055 17.790 12.233 676 1,0 3,0 7 1975 96.940 24.490 23.900 16.217 2.740 2,7 3,7 5 1978 117.790 34.786 31.780 22.076 73.800 12,9 8.022 6,4 4,5 5 1980 112.585 38.024 37.120 27.158 70.900 11,8 7.254 6,1 5,2 5 1985 137.825 43.840 46.794 36.923 77.800 10,1 10.114 6,8 6,5 4 1990 179.344 62.373 66.349 51.532 98.718 10,0 14.191 7,3 8,6 4 1995 261.920 105.293 95.360 89.798 123.908 9,4 41.150 13,6 12,7 2 2000 222.560 131.015 128.500 131.460 180.780 12,4 69.972 23,9 15,2 1 2005 420.493 344.732 355.790 381.510 355.790 15,1 275.261 39,6 31,1 1 2008 780.141 483.226 512.339 613.795 500.480 17,2 443.657 36,3 38,5 1 2009 880.000 552.835 572.182 694.054 690.000 22,5 627.780 41,6 46,7 1 2010 1.077.555 590.218 626.959 797.755 770.000 23,7 618.630 36,6 44,4 1 Kilder: Diverse kinesiske statistiske årbøger. World Steel Association. x) Import-Ratio for jernmalm: import/(produktion + import) form af massekampagnen for jern- og stålværk i kystregionen, planlæggere, steg stålindustrien stålproduktion under det Store Baoshan i Shanghai, baseret på dramatisk: passerede 100 mio. Spring Fremad 1958-1960. Un- import af japansk teknologi i tons i 1996 og 500 mio. tons der decentraliseringsprocessen 1978. Indvarslingen af en ny tid i 2008, således at Kinas andel fra 1971 skete ændringerne i blev startet. af verdens stålproduktion steg form af de såkaldte ”Fem små fra 12,7 % i 1995, over 31,1 % i industrier”, små statsejede virk- Reformer, vækst og proble- 2005 til 44,4 % i 2010 (Fig. 1). somheder på amtsniveau, hvor mer stålproduktion var en af de fem I forbindelse med Kinas grad- Ejendomsformerne har ændret sværindustrielle komponenter. vise overgang til markedsøko- sig. Statsejede virksomheder Lokaliseringsmønstret for Ki- nomi har jern- og stålindustrien er stadig dominerende, men nas stålindustri i dag er fortsat fået en stadig mere fremtræ- de er omdannet til aktiesel- stærkt præget af den planøko- dende rolle, specielt efter om- skaber. Samtidig er privatejede nomiske periodes lokaliserings- struktureringen af den statslige virksomheder og joint venture valg. Perioden blev afsluttet industri fra 1995. Til overraskel- virksomheder med udenlandsk med placeringen af et nyt stort se for alle, inklusive kinesiske kapital kommet på banen.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 341 Fig. 2. Stålproduktiones regionale udvikling, fire storregioner, % 1952 1978 1985 1990 1995 2000 2005 2009 Øst 15,9 35,5 33,7 38,9 46,0 47,1 55,2 55,5 Nordøst 70,1 29,1 24,4 20,9 16,2 14,1 10,7 10,8 Central 10,2 20,7 25,2 23,1 20,8 22,3 21,2 20,7 Vest 3,8 14,8 16,7 17,1 17,1 16,5 12,9 13,0 Kina 100,0 100,1 100,0 100,0 100,1 100,0 100,0 100,0 Øst: Beijing, Tianjin, Hebei, Shanghai, Jiangsu, Zhejiang, Fujian, Shandong, Guangdong og Hainan. Nordøst: Liaoning, Jilin og Heilongjiang. Central: Shanxi, Anhui, Jiangxi, Henen, Hubei og Hunan. Vest: Indre Mongoli, Guangxi, Chongqing, Sichuan, Guizhou, Yunnan, Tibet, Shaanxi, Gansu, Qinghai, Ningxia og Xinjiang. Kilder: Diverse kinesiske statistiske årbøger.

Også lokaliseringsmønstret under den finansielle krise i Centralregeringens strategi har ændret sig radikalt, idet en Østasien i 1998 med 0,6 % af for at løse den hurtigt vok- række kystprovinser har taget statsvirksomhedernes samlede sende stålindustris omfattende teten, specielt Hebei, Jiangsu og profit. Foruden overkapacitet og problemkompleks i form af Shandong. Kystregionens andel krise har de stigende produk- overkapacitet, høje produkti- af Kinas stålproduktion steg tionsomkostninger spillet en onsomkostninger, mangel på således fra 38,9 % i 1990 til 55,5 afgørende rolle for stålvirksom- jernmalm, stort energiforbrug

% i 2009 (Fig. 2). hedernes rentabilitet, specielt og CO2-udslip, lav produktivi- de stigende nationale energi- tet og mangel på kvalitetsstål Det enorme byggeboom og det priser og de oversøiske priser har gradvist taget form i løbet voksende behov for produk- på importeret jernmalm. De af 1990’erne. Strategien satser tionsmidler og forbrugsvarer, voksende priser på jernmalm både på national og global herunder den eksplosive vækst har ført til stadige forhand- arbejdsdeling. af bilejere, kræver store stål- lingskriser mellem kinesiske mængder, både lavteknologiske stålvirksomheder og markedets Sammenlægning og luk- produkter og højkvalitetsstål. tre dominerende eksportører: ning af stålvirksomheder Den kinesiske regering satser på australske BHP Billiton og Rio Et centralt element er sam- teknologisk udvikling i stål- Tinto og brasilianske Vale, som menlægning og koncentration sektoren for at gøre sig mere tilsammen sidder på næsten 70 af virksomheder, og et andet uafhængig af importerede høj- % af al oversøisk jernmalmeks- er lukning af små stærkt for- kvalitets stålprodukter. I 2006 port. urenende, energislugende og blev Kina fx verdens største Stålindustri er en yderst urentable jern- og stålværker. producent af rustfrit stål, der er energiintensiv produktion. I 2008 havde Kina godt 8.000 et højkvalitetsprodukt inden for Den sluger en stigende andel af jern- og stålvirksomheder, med valsestål. Samme år blev Kina Kinas samlede energiforbrug, en samlet arbejdsstyrke på for første gang nettoeksportør fra 10 % i 1990 til 23,7 % i 2010 3.580.000. Heraf betegnes blot af stålvalseprodukter. (Fig. 1) og bidrager dermed 71 som nøglevirksomheder.

Stålsektorens stigende, men stærkt til Kinas samlede CO2- Målet er via sammenlægninger samtidig svingende profitabili- udslip, med 10-15 %. Den høje og koncentration at etablere 4-5 tet har bidraget til omfattende prioritering af sværindustrien, store nationale stålgiganter med investeringer. Resultatet har herunder i stålindustrien, hver en kapacitet på over 50 været overkapacitet, i 2008 på betød, at energiforbruget steg mio. tons stål, med en primær mere end 100 mio. tons stål. mere end væksten i BNP i løbet relokalisering mod kysten, dvs. Stålindustriens profitabilitet af den tiende femårsplan 2000- en orientering mod verdens- toppede i 1993, hvor sektorens 2005. Den samtidige stigning markedet. samlede profit udgjorde 18,4 i CO2-intensiteten bidrog til Globalt set har Kinas store % af det samlede overskud fra Kinas hastigt voksende drivhus- værker været af en beskeden de statsejede virksomheder, gasudslip. størrelse, og først efter årtu- og havde allerede sit lavpunkt sindskiftet har kinesiske værker

342 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 i Shanghai, Angang-Bengang gruppen i Liaoning provinsen, Hebei jern- og stålgruppe, Jiang- su Shagang gruppe, Shandong jern- og stålgruppe og Wuhan jern- og stålgruppe. Alene sidst- nævnte gruppe er ikke kystloka- liseret, men har fusioneret med Guangxi jern- og stålgruppe og er i gang med at bygge et nyt værk i provinsens havneby Fan- chenggang[3]. De seks nævnte fusioner havde hver en pro- duktion på over 20 mio. tons i 2008, med Baogang som den største med en produktion på over 35 mio. tons[4]. I alt havde otte grupper i 2008 en produk- tion på mere end 10 mio. tons. De 10 største gruppers andel udgjorde 44 % af den nationale stålproduktion, og de kinesiske planmyndigheders ambition er, at de 10 største gruppers andel skal forøges via 60 % i 2015 til 70 % i 2020[5]. Centralregeringens forsøg på at skabe større og færre virksomhedsgrupper baseret på fusion på tværs af provinsgræn- serne støder på modstand fra provinsregeringerne. Provin- serne, specielt de velstillede i kystregionen, ønsker at beskytte deres egen industriproduktion. Provinsernes modstand gælder i lige så høj grad, når centralre- geringen opstiller planmål for lukning af forurenende og uren- table lokale stålværker. Lukning af lokale kulfyrede kraftværker, jern- og stålværker og cement- fabrikker med forældet pro- duktionsteknologi har været Fig. 3. Top 20 listen over stålproducenter i 2010. Kilde: Peter Marsh: Chinese steel boss takes en væsentlig bestanddel af den top job, Financial Times 10. oktober 2011. energipolitiske målsætning for den 11. femårsplan 2006-2010: en afkobling af energiforbruget fra den økonomiske vækst med fundet indpas på verdensrangli- tons og Nippon Steel i Japan[2]. 20 %. Lukningsmetoden fun- stens top 10, med i alt fem vær- USA's største værk U.S. Steel var gerer således, at Den nationale ker i 2008, med Baosteel som lige nøjagtig faldet ud af top 10 udviklings- og reformkommis- verdens tredjestørste, kun over- listen. I 2009 var Hebei jern- og sion underskriver forpligtende gået af den indisk ejede euro- stålgruppe kravlet op på top 10 kontrakter med provinsrege- pæiske stålgigant ArcelorMittal listens andenplads. ringerne om lukning af for- som eneste producent med en Fusionerne tænkes gennem- ældet kapacitet. I 2007 blev produktion på over 100 mio. ført omkring værkerne Baogang der således skrevet kontrakter

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 343 i to omgange, i april med 10 2010 havde kinesiske stålgrup- dvs. stort set det samme som i provinser, som involverede 344 per aktieposter i oversøiske jern- 1990 med 3,8 %. Den kinesiske jern- og stålværker, og i decem- malmminer, inklusive miner stålindustris stigende globale ber med 18 provinser, som in- under bygning, med en årspro- orientering er først og fremmest volverede 573 værker[6]. Målet duktion på 190 mio. tons malm. forbundet med råstofafhængig- for planperioden er en samlet Det svarede til 30 % landets heden, mens valsestålprodukti- udfasning af råjernskapacitet på import i 2009. Opbygning af onen primært retter sig mod det 100 mio. tons og stålkapacitet miner ledsages normalt af kine- støt voksende hjemmemarked. på 55 mio. tons. Derved skulle siske investeringer i infrastruk- der spares 50 mio. tons ku- turudvikling, som bidrager til at Kjeld A. Larsen er Kinaforsker, tidligere gym- lækvivalenter om året[7]. Stærke skabe lokal goodwill. nasielærer i geografi og i dag formand for tommelskruer over for provin- NGO’en Rådet for Bæredygtig Trafik. serne har været nødvendige for Den kinesiske stålindustris at tvinge lukningerne igennem. globale rolle Noter Ved slutningen af 2010 forven- Meget få forskere har beskæf- [1]Thomas Hebsgaard: “Risikoen tedes i alt 112 mio. råjernska- tiget sig teoretisk med den for konflikt med Kina vokser, pacitet og 66 mio. stålkapacitet kinesiske stålindustri i globalt Interview, Information 13. januar at være elimineret[8]. Således perspektiv. En af de få er den 2011. kunne premierminister Wen kinesiske forsker Cao Yong [2] World Steel Association http:// Jiabao umiddelbart før FN’s fra Business School, Nanj- www.steel.org. klimamøde i Cancun erklære, ing Universitet. I modelform [3] Xinhua 3.09.2008. at Kina har ofret økonomisk opstiller han en ændret inter- [4] Zhonggguo gangtie gongye vækst for at nå sit reduktions- national arbejdsdeling, hvor nianjian 2009, s. 144-149. mål. Det åbne spørgsmål er så, Kinas stålindustri udgør en ny om lukningen af den forældede vækstmaskine i verdenshan- [5] Xinhua 17.06.10 og Xinhua kapacitet forbliver permanent. delen[10]. Caos tese er, at den 26.03.08. kinesiske stålindustris overgang [6] Xinhua 27.12.07. Mangel på jernmalm fra en nationalt orienteret til [7] Xinhua 7.09.07. Kinas strategi for at sikre frem- en globalt orienteret industri- tidens jernmalm er dels at sektor har fungeret som mod- [8] Xinhua 29.11.10. udvide efterforskningen efter vægt til den globale ubalance [9] Xinhua 18.11.10. jernmalm nationalt og sætte skabt af den finansielle krise. [10] Cao Yong: The Dynamic nye miner i produktion dels at Kinas eksport af valseprodukter Global Expansion of China’s Iron investere i oversøiske jernminer. skaber stigende eksportindtæg- and Steel Industry: An industrial Det er lykkedes Kina at forøge ter i form af fremmed valuta level assessment on the increasing sin nationale malmproduk- og opsparing hos både stat og global imbalance in the global tion enormt, fra 179 mio. tons stålgrupper, som dernæst kan financial crisis era. i 1990, 223 mio. tons i 2000, bruges til stigende import af rå- til 1.078 mio. tons i 2010 (Fig. stoffer til gavn for malmekspor- 1), og produktionen forventes tører. Adgangen til råstofferne Læs mere at nå 1.300 mio. i løbet af en er udgangspunkt for en endnu I et særnummer om Kina af periode på tre til fem år[9]. Men mere global udvidelse af den Samfundsøkonomen efteråret 2011 samtidig er Kinas afhængighed kinesiske jern- og stålindustri. bringes en artikel af forfatteren af import vokset. Mængden af Caos model ser umiddelbart om Kinas regionale udvikling: ”Kinas regionale udvikling: ambi- importeret malm er steget fra at ud til at stå i modsætning til tioner og skævheder”. udgøre 7 % af det nationale for- den indledende tese om Kinas brug af jernmalm i 1990 til hele overgang fra en eksportoriente- 37 % i 2010 (Fig. 1). Midlet til at ret til en hjemmemarkedsorien- imødegå de voldsomt stigende teret økonomi. Cao tager som malmpriser, forhandlet med de udgangspunkt, at den kinesiske tre oversøiske malmgiganter stålindustri er blevet global ved BHP Billiton, Rio Tinto og Vale, at blive nettoeksportør af stål- er investeringer i og udvikling valseprodukter til verdensmar- af oversøiske jernmalmminer. kedet. Men eksporten af stål- Investeringerne finder sted i produkter udgør en beskeden Afrika, Latinamerika og endog del af Kinas samlede forbrug i Australien. Ved slutningen af af stålprodukter, i 2009 3,5 %,

344 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Fig. 1. Illustrationer kan også anvendes til elevernes betydningsforhandling om fx begrebet ”mangrove”. Det kunne være med udgangspunkt i dette foto af nordvietnamesiske elever i gang med at rense unge mangroveplanter for affald. Da Loc, Vietnam. Foto: Kaare Øster Faglighed, sprog og form – fagsprog til læsning og skrivning Af Peter Bejder og Kaare Øster

Hvor godt behersker dine elever geografiens sprog? Mange elever vil sikkert mene, at når de bevæger sig rundt i landskabet, har de ikke besvær med at udtrykke sig sprogligt eller skriftligt om det, de ser eller oplever i dagligdagen. Men hvad tænker forskellige elever i første omgang om fx det geografiske begreb ”passat”? Er det bilen eller pillefyret hjemme i garagen, eller ved de det slet ikke?

Fokus på fagsprog ses. Også i naturfagene. At lære en opgave for netop fagets læ- I Undervisningsministeriets at læse og skrive fagtekster er rerteam. Fagsprog er groft sagt Fælles Mål 2009 er håndterin- ikke længere kun et anliggende et bogsprog. Det står i mod- gen af fagsproget et af de væ- for undervisere i danskfaget. sætning til talesprog og skal sentlige krav, der i langt højere Forpligtelsen til at udvikle og derfor læres på en anden måde. grad end tidligere skal tilgode- forbedre elevernes fagsprog er Ligeledes skal der i læreruddan-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 345 nelsen arbejdes med mundtlige Skriv en kort forklaring Skriv en sætning tekster begynder man i øverste på begrebet. med begrebet. og skriftlige sprogfærdigheder i venstre hjørne og slutter i ne- geografi og øvrige linjefag. derste højre. Fagtekster er mul- Fra Fælles Mål 2009 kan timodale, hvor læseren ofte skal fremhæves disse punkter i for- navigere på opslag med brød- hold til faglige læse- og skrive- tekst, interviews, citater, fakta- kompetencer: Passat bokse, vignetter, figurer, grafer, • Læse, forstå og vurdere infor- kort, fotos og henvisninger til mationer i faglige tekster internettet. Undersøgelser peger • Anvende informationstek- på, at svage læsere generelt set nologi i forbindelse med in- har sværere ved fagtekster end formationssøgning, undersø- ved skønlitterære tekster – ofte i gelser, registrering, bearbejd- en sådan grad, at der er tale om ning og fremlæggelse mangel på funktionel læsefær- • Anvende it-teknologi til in- dighed, dvs. at de ikke kan for- formationssøgning, dataop- stå, anvende og reflektere over samling, kommunikation og Vis begrebet med en tegning, et foto, et videoklip fagteksternes forskellige elemen- eller ... formidling ter. Dygtige læsere kan derimod i langt højere grad uden proble- • Indsamle og bearbejde Fig. 2. Ordkort – et effektivt redskab til relevante geografiske oplys- betydningsforhandlingen om fagbegreber mer navigere på fagbogssider. ninger gennem elektroniske – her ”passat”. Kilde: Peter Bejder og Kaare Læseforskere som Arnbak, medier samt fremstille og Øster. Korsgaard og Mulvad har helt formidle grafiske afbildnin- berettiget i artikler og bøger ger og præsentationer kritiseret forskellige boglige • Anvende et hensigtsmæssigt øge effekten af undervisningen læremidler for ikke at ramme geografisk fagsprog og dermed elevernes læringsud- niveau og for at være for dårlige • Kende til de vigtigste signa- bytte. Det handler med andre sprogligt set. Ofte er der tale turforklaringer og begreber ord om at udvikle faget geografi om både meget abstrakt og til forståelse af fysiske og i retning af øget opmærksom- teoretisk sprog, som læseren tematiske kort til brug ved hed på den sproglige dimen- ingen forudsætninger har for formidling sion. Det skal naturligvis ske at læse. Kritikerne har ligeledes • Kende og anvende relevante med henblik på, at eleverne skal haft fokus på, at forfatterne geografiske benævnelser i tilegne sig og lære faget og dets og forlagene i forhold til faglig samtale og ved formidling af fagbegreber. læsning og multimodal[3] til- geografisk stof. En pædagogisk måde at klare gang ikke har arbejdet nok med elevernes manglende geogra- overensstemmelse mellem tekst Betydningsforhandlinger fiske sprogbeherskelse på kan og elementer som faktabokse, Tankegangen bag fagsproget være at simplificere de geogra- grafer, fotos, kort, illustrationer er naturligvis, at elevernes fiske begreber og udtrykke dem og net-muligheder. Kort sagt fagsproglige bevidsthed er med i dagligdagssprog. Det kan være har teksternes sproglige, visuelle til at øge og forbedre læringen. tillokkende, men på længere og indholdsmæssige tilgænge- Det sker fx gennem det, vi kal- sigt duer det naturligvis ikke, lighed ikke været optimale for der ”betydningsforhandling”, hvis eleverne skal opnå en per- eleverne, der ofte skal tilegne dvs. at fx to elever diskuterer et fekt fagsprogsbeherskelse. Der sig et nyt fag eller i hvert fald et fagligt begreb med henblik på at skal i undervisningen opbyg- nyt fagområde. få en fælles og korrekt forståelse ges en sproglig kobling mellem Det er næppe rimeligt at af begrebets betydning[1]. Det hverdagssproget og fagsproget bebrejde forskere, at de ikke er er ikke meningen, at eleverne og dets genrer[2]. I sidste ende udpræget handlingsanvisende, skal undervises i læsning i det skal eleverne til den digitale af- men udover at inddrage strategi, givne fag, men pointen er, at de gangsprøve, hvor der er brug for layout, overskrifter osv. har skal lære fx geografi ved at læse de helt nøjagtige fagtermer. læseforskerne ikke i generelle og skrive fagsprogets forskellige vendinger peget på, hvad det dele. Et af redskaberne i denne Det gode fagsprog – også i gode fagsprog er. Et fokuseret forbindelse kan fx være ordkort geografi og velformidlet sprog er na- eller associationskort. Det er måden at læse på, der turligvis en væsentlig del af Når der er fokus på faglig læs- adskiller faglige tekster fra skøn- den multimodale læsning, og ning i geografi, er formålet at litterære tekster. I skønlitterære der kan findes gode råd til et

346 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 udfordret ved at skulle kunne Konkrete råd springe rundt på siderne mel- Her finder du en række konkrete sprogråd, som vi har god lem de forskellige delelementer: erfaring med til både voksne og elever (overbygningsniveau) brødtekst, faktabokse, bjælke, på skrivekurser. Disse råd kan også bruges, når eleverne skal foto, www-henvisning osv. Et arbejde med træningsaktiviteter, forståelse og formidling som klassisk og stringent layout, der en del af faget geografi. Så vær opmærksom på, at de anvendte alligevel får lov til at leve, hjæl- læremidler så vidt muligt også lever op til disse anvisninger. per læseren på vej ved, at der er • Skriv en spændende indledning, så læseren hænger på. tydelige afgrænsninger mellem • Lav fængende overskrifter, og husk afsnit og mellemrubrik- tekstblokkene og de forskellige ker. elementer. • Undgå for mange passiver. Skriv aktivt. Skriv: ”Spanien På opslaget er en lettilgæn- erobrede mange lande i Latinamerika.” Helst ikke: ”Mange gelig fagtekst holdt samlet som lande i Latinamerika blev erobret af Spanien.” brødtekst, så der ikke er tvivl • Skriv varieret. Tænk over sætningers opbygning. Begynd om, hvad eleverne som fælles ikke for mange sætninger i træk med grundled. Det ødelæg- grundlag skal læse. Et stednavn ger sprogrytmen. i brødteksten illustreres med en • Skab via teksten billeder inde i hovedet på læseren. tilhørende kortvignet. Der er • Læg udsagnsord og grundled tæt op ad hinanden. Undgå alt fakta- og aktivitetsbokse, lige- for lange bisætninger. som der er et foto med en rele- • Brug gerne fagudtryk ( fx ”passat” og ”befolkningstæthed”), vant og uddybende billedtekst. I så længe begreberne forklares og opløses, men brug ellers øverste bjælke kan man tydeligt almindelige dagligdags og velkendte ord som start. se, hvilket afsnit i bogen opsla- • Skab balance mellem spændende/formidlende og faktuelle get omhandler. Og der henvises sætninger. Skriv ikke: ”Der bor vildt mange mennesker i til brug af nettet og til bogens Bangladesh. Befolkningstætheden er enorm”, for så får læse- supplerende hjemmeside. ren ikke noget at vide. Og lav modsat heller ikke faktaophob- Bogens forskellige elemen- ning i sætning efter sætning, for så bliver det tung læsning. ter kan på denne måde være Skriv fx: ”I Bangladesh bor folk meget tæt sammen. Der bor med til at forbinde elevernes ca. 1.000 mennesker pr. km2 i hovedstaden Dhaka, så befolk- hverdagssprog med fagsproget, ningstætheden er stor.” og gennem oplæg til aktivi- • Tydeliggør pointer. Nævn dem evt. flere gange i samme tekst teter motiveres eleverne til at eller afsnit. anvende mundtlig og skriftlig formidling i det videre faglige levende fagsprog i blandt andet grund af digitale muligheder, arbejde. Veirups lille, men fortræffelige hvor fx en sms eller e-mail kan bog til formidlere[4] (se boksen indeholde mange uformelle, Den gode fagtekst herover). sproglige træk som ideografier Vore erfaringer fra undervisning [5] eller begrebstegn (som fx en i og produktion af fagtekster Digital literacy ). Det sker ofte uden direkte siger, at der skal tages udgangs- Ikke alle forstår det samme ved billedmæssige associationer til punkt i et godt, let og velskrevet begrebet digital literacy. Men det, der tales om, og ideografier fagsprog, men det er bydende alle er enige om, at det er en siger af og til mere om afsende- nødvendigt, at der er sammen- kompetence, man som under- rens følelser og sindstilstand. hæng mellem brødtekst, fakta- viser bliver nødt til at forholde Så måske giver det mening at bokse, fotos, grafer m.m. Og det sig til. Her betegner vi digital tale om et kontinuum af mere er mindst lige så vigtigt, at der literacy som den måde, vi læser, sprogligt lignende eller mere grafisk er tydelige markeringer forstår og udveksler meninger skriftligt lignende tekster[6] mellem tekstblokkene, der skal på via elevernes til stadighed frem for en stram opdeling. kunne læses separat. Hvor skal nye kompetencer i brug af digi- læseren begynde, hvor skal hun tale medier. Det skal på længere Opbygning af en fagbog slutte? Hvis layoutet ikke er sigt gerne komme til udtryk i fa- På de følgende sider vises et stringent og stramt, bliver svage gets læremidler og i den daglige opslag fra en geografibog, hvor læsere ladt i stikken, som de til undervisning. der er mange oplysninger i en vis grad bliver det i fx Mel- Grænsedragningen mellem brødtekst, i faktabokse osv. lemfolkeligt Samvirkes ”Zapp læsning og skrivning er må- (multimodal læsning) jf. fig. Jorden rundt”, hvis sprælske ske på vej til at blive opløst på 3. Det vil sige, at læseren er layout er indbydende, men af

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 347 indv - Nordpolen _Layout 1 22/09/11 16.13 Side 32

Folk i Arktis Canada

Som en del af Nordamerika har Canada en pol for at bestemme dens beliggenhed. Byen stor del af sit område i Arktis. Kun få veje blev opkaldt efter Amundsens skib, Gjoa, og fører dertil fra den sydlige del af landet. byens lille hotel fra 1995 blev opkaldt efter Så transport over store afstande sker med fly Amundsen. eller skib. Gjoa Haven har igennem tusinder af år været et hvilested for inuitter, når de har været på jagt eller rejse. Sådan er det også i Tre territorier I Arktis har Canada tre områder, der har del- dag, hvor skibe lægger ind med gods eller for vis selvstyre. Efter forhandlinger med de at få en pause i sejladsen. oprindelige folk blev de oprettet for at tilgo- Da Roald Amundsen skib overvintrede på dese deres rettigheder. Fra vest mod øst er det: stedet, levede de fleste folk som nomader. De Yukon, Nordvest Territorierne og Nunavut. flyttede fra sted til sted alt efter, hvor fangst- Nunavut er i areal ca. 50 gange større end dyrene opholdt sig. Så sent som i 1961 var Danmark og dækker omkring ¼ af hele Ca- der kun 110 fastboende. Siden har flere og nadas areal. Men her bor færre mennesker flere folk bosat sig i Gjoa Haven hele året for end i både Randers og Slagelse. Der er øde at være tættere på byens tilbud. Der er også områder, hvor pelsjægerne i gamle dage strej- efterhånden blevet andre erhverv end jagt og fede rundt. I dag er der mange forskellige in- fiskeri, så mange har et fast arbejde i byen. Indbyggernes livline til omverdenen er teresser på spil – lige fra industriens udvinding år af naturlige råstoffer over turisme til de den daglige flyforbindelse – eller måske sne- Turister med kreditkortet i orden flyves op til den 600 km lange Horton River i Nordvest Territoriet. Kanoturen g scooter eller hundeslæde til de kortere af- gennem øde skove og tundra til flodens udmunding i Ishavet. Her er kun få andre turister, men både ørn, bjørn, ulv, oprindelige folks overlevelsesmuligheder. moskusokse, caribou og andre vilde dyr. stande. Slædekørsel tiltrækker også et stadigt stigende antal turister, der finder deres vej til Gjoa Haven det lille bysamfund. – et lille samfund i Nunavut Byer og bebyggelser nord Fakta om Canadas tre hjemmestyreområder Om vinteren kan temperaturen nå ned mod for Polarcirklen Navn Hovedstad Indb. tal (2010) Total areal Sprog de 70 minusgrader. Vi er på en flad og for- Nunavut Arctic Bay Yukon 2 engelsk Vidste du, at … Yukon Whitehorse Ca. 33.000 0,5 mio. km blæst ø i Nunavut. Prins William Island ligger Old Crow Sachs Harbour Clyde River fransk Alert i Nunavut på Ellesmere Island er verdens nord- ca. 250 km nord for Polarcirklen. I den lille Kugluktuk Hall Beach Nordvest ligste bebyggelse? Der bor nogle få faste indbyggere, 2 chipewyan by bor der ca. 1.000 men- Nordvest Mould Bay Repulse Bay Territorierne Yellowknife Ca. 43.000 1,3 mio. km og der er kun 817 km til Nordpolen. cree nesker, hvoraf de fleste er Territorierne Cambridge Bay Taleyoak engelsk fransk inuitter. Tuktoyatuk Bathurst Inlet Igloolik gwich’in Den norske polarfor- Inuvik Alert Gjoa Haven inuinnaqtun sker Roald Amundsen Fort McPherson Grise Fiord inuktitut Har du tænkt på, at … inuvialuktun Resolute boede en vinter på dette hovedstaden i Nordvest Territorierne, Yellowknife, Paulatuk 2 inuinnaqtun Pond Inlet Nunavut Iqaluit Ca. 31.000 2,1 mio. km sted. Hans ekspedition er opkaldt efter en indianerstamme, der fremstillede inuktitut var den første, der sejlede knive af kobber? I området er der både kobber-, engelsk Find og undersøg byerne på www.googleearth.com. fransk diamant- og guldminer. gennem Nordvestpassagen (1903-06). Et af målene var at udforske den magnetiske nord- 33 32

og til kan virke hæmmende fagbegreber, dels på at faget både lærere og producenter af for tilegnelsen af det fagfaglige skal læres ved at læse og skrive. læremidler (herunder også de indhold. Kort sagt er geografi – på linje digitale). Læs og skriv geogra- Når fremtidens geografibøger med andre fag – faglig læsning, fisk godt! udkommer, så hold øje med, at skrivning og formidling. Netop indholdet i langt højere grad den kendsgerning bliver frem- Peter Bejder og Kaare Øster er begge fag- end hidtil har fokus på dels tidens helt store udfordring for bogsforfattere.

348 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Fig. 3. Gengivelse af opslag side 32-33. Kilde: Kaare Øster: ”Lande omkring Nordpolen – natur, indv - Nordpolen _Layout 1 22/09/11 16.13 Side 32 miljø og mennesker i Arktis”. Meloni 2010. Folk i Arktis

[4] Veirup, 1991. Folkeskolen, maj 2011. Særnum- mer om ’Faglig læsning’ (findes [5] Ideografier er skrift, som i også på www.folkeskolen.dk). Canada stedet for lydtegn består af billed- eller begrebstegn. Generelt er der Gibbons, P.: “English Learners Som en del af Nordamerika har Canada en pol for at bestemme dens beliggenhed. Byen tale om tre tegntyper: piktogram- Academic Literacy and Thinking stor del af sit område i Arktis. Kun få veje blev opkaldt efter Amundsens skib, Gjoa, og mer eller billedtegn, fx spisebe- – Learning in the Challenge fører dertil fra den sydlige del af landet. byens lille hotel fra 1995 blev opkaldt efter stik for restaurant og rullestol Zone”. Heinemann, 2009. Så transport over store afstande sker med fly Amundsen. for faciliteter for handicappede, eller skib. Gjoa Haven har igennem tusinder af år ideogrammer eller begrebstegn Korsgaard, Vitger og Hannibal: været et hvilested for inuitter, når de har uden billedmæssige associationer ”Opdagende skrivning – en vej været på jagt eller rejse. Sådan er det også i Tre territorier til det, de refererer til, fx trekant ind i læsningen”. Dansklærerfor- I Arktis har Canada tre områder, der har del- dag, hvor skibe lægger ind med gods eller for med spids nedad om ubetinget eningens Forlag, 2010. at få en pause i sejladsen. vis selvstyre. Efter forhandlinger med de vigepligt og trekant med spids Da Roald Amundsen skib overvintrede på Mulvad, Ruth: ”Sprog i skole – oprindelige folk blev de oprettet for at tilgo- opad om tøj, der tåler blegning stedet, levede de fleste folk som nomader. De læseudviklende undervisning i dese deres rettigheder. Fra vest mod øst er det: med klor, samt logogrammer flyttede fra sted til sted alt efter, hvor fangst- alle fag, funktionel lingvistik”. Yukon, Nordvest Territorierne og Nunavut. eller ordtegn, ligeledes som regel Nunavut er i areal ca. 50 gange større end dyrene opholdt sig. Så sent som i 1961 var Alinea, 2009. der kun 110 fastboende. Siden har flere og begrebstegn, men anvendt som Danmark og dækker omkring ¼ af hele Ca- ”Norden læser og skriver”. Mange flere folk bosat sig i Gjoa Haven hele året for kortform for bestemte ord, fx $ nadas areal. Men her bor færre mennesker 'dollar', § 'paragraf', + 'plus', % bidrag fra nordisk konference om end i både Randers og Slagelse. Der er øde at være tættere på byens tilbud. Der er også efterhånden blevet andre erhverv end jagt og 'procent', 7 'syv'. læseprojekter (2010), kan down- områder, hvor pelsjægerne i gamle dage strej- loades via www.videnomlaesning. fede rundt. I dag er der mange forskellige in- fiskeri, så mange har et fast arbejde i byen. (Kilde: Gyldendals - den store Indbyggernes livline til omverdenen er dk. teresser på spil – lige fra industriens udvinding år danske) af naturlige råstoffer over turisme til de den daglige flyforbindelse – eller måske sne- Turister med kreditkortet i orden flyves op til den 600 km lange Horton River i Nordvest Territoriet. Kanoturen g Veirup, Hans: ”Klart og enkelt – scooter eller hundeslæde til de kortere af- gennem øde skove og tundra til flodens udmunding i Ishavet. Her er kun få andre turister, men både ørn, bjørn, ulv, [6] Gibbons, 2009. oprindelige folks overlevelsesmuligheder. moskusokse, caribou og andre vilde dyr. kort og godt: sproglige råd til den stande. Slædekørsel tiltrækker også et stadigt fagmand, der skriver for gud og stigende antal turister, der finder deres vej til Kilder – læs mere Gjoa Haven Arnbak, Elisabeth: ”Faglig læs- hvermand”. Systime, 1991. det lille bysamfund. Fakta om Canadas tre hjemmestyreområder – et lille samfund i Nunavut Byer og bebyggelser nord ning – fra forskning til undervis- Øster, Kaare: ”Lande omkring Om vinteren kan temperaturen nå ned mod for Polarcirklen Navn Hovedstad Indb. tal (2010) Total areal Sprog ning”. Læsepædagogen, nr. 5, 57. Nordpolen – natur, miljø og men- de 70 minusgrader. Vi er på en flad og for- Nunavut Arctic Bay Yukon 2 engelsk årgang, 2009. nesker i Arktis”. Meloni, 2010. Vidste du, at … Yukon Whitehorse Ca. 33.000 0,5 mio. km blæst ø i Nunavut. Prins William Island ligger Old Crow Sachs Harbour Clyde River fransk Alert i Nunavut på Ellesmere Island er verdens nord- ca. 250 km nord for Polarcirklen. I den lille Kugluktuk Hall Beach Nordvest Arnbak, Elisabeth: ”Faglig læs- ligste bebyggelse? Der bor nogle få faste indbyggere, 2 chipewyan by bor der ca. 1.000 men- Nordvest Mould Bay Repulse Bay Territorierne Yellowknife Ca. 43.000 1,3 mio. km ning – fra læseproces til lærepro- og der er kun 817 km til Nordpolen. cree nesker, hvoraf de fleste er Territorierne Cambridge Bay Taleyoak engelsk ces”. Gyldendal, 2003. fransk inuitter. Tuktoyatuk Bathurst Inlet Igloolik gwich’in Den norske polarfor- Inuvik Alert Gjoa Haven inuinnaqtun Byrialsen, Lillian: ”Læsning i sker Roald Amundsen Fort McPherson Grise Fiord inuktitut fagene”. Undervisningsministe- Har du tænkt på, at … inuvialuktun Resolute boede en vinter på dette hovedstaden i Nordvest Territorierne, Yellowknife, Paulatuk riet, 2011. 2 inuinnaqtun Pond Inlet Nunavut Iqaluit Ca. 31.000 2,1 mio. km sted. Hans ekspedition er opkaldt efter en indianerstamme, der fremstillede inuktitut var den første, der sejlede knive af kobber? I området er der både kobber-, engelsk Find og undersøg byerne på www.googleearth.com. fransk diamant- og guldminer. gennem Nordvestpassagen (1903-06). Et af Kort om læseprojektet målene var at udforske den magnetiske nord- 33 32 Vi læser for livet Denne artikel er et led i Danmarks Lærerforenings projekt ”Vi læser for livet”. Foreningen har indgået en aftale med Nationalt Videncenter Noter for Læsning om at udarbejde artikler om faglig læsning og skriv- [1] Gibbons, 2009. ning i de enkelte fag til de faglige foreningers tidsskrifter. [2] Gibbons, 2009. Med projektet ”Vi læser for livet” ønsker Danmarks Lærerfor- ening at styrke elevernes læsekundskaber ved at sætte fokus på [3] - Multimodal - når tekst og faglig læsning og skrivning i de enkelte fag. billeder passer sammen dvs. forskellige udtryksformer som Læseundervisning hører ikke kun hjemme i faget dansk og skal afkodes og forstås forskel- i de yngste klasser. Læsning skal indgå i alle fag og på alle klas- ligt, men hvis forskellige indhold setrin. skal forenes i en indholdsmæssig Læs mere om projektet på www.vilæserforlivet.dk syntese.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 349 Rejsebeskrivelse fra Svalbard Af Ane Falk Mouritsen og Trine Thingsgaard

Forventningens glæde er ofte den største, siger man, men ikke når det handler om Svalbard.

Fig. 1. Indflyvning over Spitsbergen. Vi er to nyuddannede lærere 2010 med en indflyvning over ste satellitstation på Jorden, der med linjefag i geografi, som Spitsbergen ubeskrivelig smuk i kan modtage data fra samtlige ikke helt fik dækket vores trang midnatssolen. 14 satellitbaner. Oppe fra bjer- til naturfag på læreruddan- Omgivelserne lokkede til get var der en forrygende udsigt nelsen. I vinteren 2009-2010 gåtur i det helt fantastiske lys over Adventfjorden. Himlen var meldte vi os derfor til kur- trods den sene ankomst, men stadig blå, dog nu med enkelte set ”Klimaforskning i polare vi var nødt til at gå til køjs, da cirrus og cirrocumulus-skyer landskap” ved Bodø Høgskole morgendagens program startede på himlen, hvilket var et held, i Norge. Kurset er et net- og tidligt. Vejret var stadig forry- da der bl.a. var planlagt sky- feltbaseret kursus for nordiske gende mandag morgen. Solen analyse på lokaliteten. Samtidig lærere og lærerstuderende, og vi skinnede fra en skyfri himmel, skulle vi lave en rundingsgrad- var blandt de få heldige, der fik og titlen på dagens program analyse af stenene på lokalite- lov at deltage fra Danmark. I lø- ”Teoridag med praktiske øvel- ten. Stenene var meget kantede bet af foråret arbejdede vi med ser” virkede noget frustrerende, og opretstående, hvilket er et skriftlige opgaver, som skulle når det kriblede i kroppen for tydeligt tegn på den permafrost, ruste os til den feltsamling på at komme ud og se omgivel- der præger Svalbard. Stenene er Svalbard, vi er vendt hjem fra. serne. Lidt kom vi dog ud, da de frostsprængte, og da toppen af Det er denne feltsamling, det praktiske øvelser handlede om bjerget, som navnet antyder, er følgende kommer til at handle at blive fortrolig med brugen af et plateau, har der ikke været om. GPS og datalogger. noget smeltevand til at runde Senere samme dag kørte vi kanterne af eller lægge stenene Næsten fremme i Longyear- op på ”Platåfjellet”, hvor vi be- mere til rette på jordoverfladen. byen sent søndag d. 22. august søgte ”Svalsat”, som er den ene-

350 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 På busturen tilbage til hotellet gjorde chaufføren os opmærk- som på en lille bygning på en bjergside. Det var den ver- densberømte frøbank, der kan indeholde 4,5 mio. frøarter fra verdens planter. Den er placeret 130 m inde i bjerget og skulle kunne modstå både jordskælv og atomkrig. Tirsdagens program startede med en forelæsning om Sval- bards geologi, hvor udviklingen gennem de geologiske perioder blev belyst. Dernæst gik vi ned til UNIS (Universitetscenter Svalbard), hvor vi hørte en meget inspirerende forelæsning af den danske permafrostforsker Hanne Christensen. Hanne tog os også med i felten til et af de først anlagte borehuller. Her Fig. 2. På Platåfjellet, Svalsat. måles temperaturen i forskellige

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 351 dybder i permafrosten og i det aktive lag over permafrosten. Vi så flere forskellige typer måleudstyr; nogle til at måle dybden af permafrosten, andre til at måle solifluktion[1] i det aktive lag over permafrosten, og endnu andre, der monitore- rede[2] jorden i et område med iskiledannelse[3]. Det var over- raskende at se, hvor primitivt de forskellige målestationer er opbygget. Man bruger det man har, og det der virker, om det så er en tilfældig plastikkasse, gaffatape eller et stykke af en cykelslange.

I løbet af dagen, fik vi også selv Fig. 3. Borehul til temperaturmåling. lejlighed til at afprøve forskel- ligt måleudstyr. Det gav en for- nemmelse af, hvordan forskere arbejder, men også inspiration til hvordan GPS og dataloggere kan inddrages i folkeskolen. Dagens program sluttede med en forelæsning om glet- sjere af klimaforsker Ulli Neu- mann, og efter aftensmaden gik vi en tur i håb om at finde fossiler. Dem var der dog ikke mange af, men til gengæld var vi heldige at se en polarræv og et rensdyr på ganske nært hold.

Målet med onsdagens felttur var Scott Turner Bræen. Efter morgenmad blev vi hentet af Fig. 4. Rensdyr i Longyearbyen. en bus, og blot efter 20 minut- ters kørsel blev vi sat af ved en hundegård for slædehunde midt i ingenting. Herfra gik vi af sted mod Scott Turner Bræen. Med os havde vi vores guide Ulli og en skytte og hendes hund. På Svalbard er det påbudt at være bevæbnet, når man færdes uden for byen i tilfælde af, at man skulle møde en isbjørn.

Vi gik først et par timer gennem tundra, og fortsatte derefter nogle timer i Rieperbræens moræne-aflejringer. Her gik det op og ned, og hen over små smeltevandsfloder. Fig. 5. På vej mod Scott Turner Bræen.

352 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Både tundra og moræne er en udfordring for ankler og knæ, men med godt fodtøj kan man klare meget. Efter lang tids vandring, kun afbrudt af en frokostpause, fik vi omsider gletsjeren at se, men hvilket syn der mødte os!

Somme tider oplever man ting, der gør, at man bare ikke kan holde op med at smile. Sådan var det, da vi gik hen over den enorme gletsjer. Rundt omkring på gletsjeren i ablationszonen[4] lå bunker af løsmateriale - et sandt para- dis for alle med interesse for Fig. 6. Per Madsen krydser smeltevandsflod. geologi. I næsten alle stenene var der fossiler fra Tertiærtiden, hvor der på Svalbard dengang var skov.

Vi fandt mange flotte fossiler af blade, grene og lignende plantemateriale. Endda nogle så store som vores hænder. Det var helt fantastisk, men havde dog den bivirkning at rygsækken på hjemturen var markant tungere end på udturen. På bræen deltes gruppen i to, ét hold der begyndte tilbagetu- ren, og ét hold der gik yderli- gere en km op ad bræen inden tilbageturen. Vi var naturligvis nødt til at tage med på det Fig. 7. Ane Falk Mouritsen og Trine Thingsgaard på Scott Turner Bræen. friske hold, det er jo ikke hver dag, man får sådan en chance. Det var fortsat en forrygende tur, hvor vi undervejs på isen gik forbi en smeltevandsflod, der til forveksling mindede om en bedre vandrutsjebane. I højre side af gletsjeren var der en dyb sprække, hvor Ulli fortalte, at man om vinteren kan gå under gletsjeren.

Det var en meget hård hjemtur, hvor man måtte koncentrere sig meget for at få bentøjet til at makke ret og ikke vrikke om eller falde. Følelsen af at gå og gå, uden at ane, hvornår man var fremme, prægede os alle. Fig. 8. Fossil af et blad. Lyden af slædehundenes hyl i

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 353 hundegården gav dog ny energi i benene, for det måtte betyde at de forreste var nået frem. I alt gik vi 16,6 km på alt slags underlag den dag. Vi havde desuden bevæget os 500 m opad - og nedad igen. Torsdag var programmet tæt pakket med permafrostaktivite- ter. Vi startede med en forelæs- ning om geologi og permafrost. Herefter tog vi endnu en gang ud i Adventdalen, hvor vi skulle lave forskellige feltun- dersøgelser. Vi målte tykkelsen af det aktive lag, og tempera- turændringerne ned gennem dette, i et område med sparsom vegetation.

Vi gentog øvelsen på et sted med mere vegetation, og fandt at vegetationen fungerede som en dyne over det aktive lag. Temperaturen er derfor lavere, jo mere vegetation der er. Efter frokost i læ af en skråning, kørte vi op til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se ud over hele Adventdalen. Her bestod øvelsen i at genkende de forskellige landformer, vi så foran os.

Efter landskabsanalysen fort- satte turen ned til en gammel losseplads, fyldt med marine af- lejringer: muslingeskaller, hele Fig. 9. Smeltevand på Scott Turner Bræen. frysetørrede muslinger og sågar dele af et hvalskelet.

Lagene her var varierede. Det nederste lag bestod af ler og enkelte dropsten, som er kende- tegnende for et relativt stillestå- ende hav. Over leret var et lag med lidt grovere materiale, som kunne tyde på, at smeltevand fra den smeltende indlandsis har sat gang i vandets bevæ- gelse. Endelig har isens af- smeltning bevirket en markant landhævning, som har gjort den tidligere havbund til en del af landjorden. På vej hjem igen og efter en lille uge med midnatssol, blev Fig. 10. Gletsjersprækken med istapper.

354 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 vi helt overraskede, da vi så månen lyse op på aftenhimlen. Vi fløj ind over Nordsjælland, og vejret var klart, så vi så Hel- singør og København med lys i gaderne. Det var et meget smukt syn, og en passende afslutning på en forrygende tur.

Af Ane Falk Mouritsen og Trine Thingsgaard. Alle fotos af forfatterne.

Noter [1] I områder med permafrost flyt- Fig. 11. Målinger med datalogger. ter det øverste lag af jorden sig i forbindelse med nedfrysning og optøning. [2 ]Overvågede. [3] Lodrette, kileformede, isfyldte sprækker i jordoverfladen. [4] Zone på gletsjerens overflade, hvor der årligt fjernes mere is end der tilføres.

Fig. 12. Rester af hvalskelet.

Fig. 13. Udsigt over Adventdalen.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 355 Fig. 1. Iranere møder som regel sine gæster med smil og venlighed. Det smilende Iran Af Ivan Jacobsen Det er ikke de store smil, der dominerer på de billeder, vi til dagligt ser fra Iran. Portrætterne af Irans første åndelige leder Ayatollah Khomeini, hans efterfølger Ayatollah Khamenei, Irans præsident Ahmadinejad og billeder af demonstrationer og tildækkede kvinder efterlader os ikke ligefrem med en fornemmelse af iranerne som et muntert og imødekommende folk. Det er et indtryk, som bliver revideret, når man rejser i Iran. Nok ses Ayatollahernes strenge åsyn overalt, og kvinderne er allesam- men tildækkede – mere eller mindre – men i mødet med almindelige iranere bliver man klar over, at der mangler noget i det billede, som medierne i Vesten ønsker at tegne af landet Iran. I GO6-2010 var vi på besøg indenfor murene i det iranske sam- fund i artiklen Ghamrs familie. Denne gang vil jeg tegne et billede af det Iran, der møder turisten.

Vi sidder i skyggen af en af ung kvinde spørger, om der Det er så her, jeg hjemmefra Isfahans prægtige broer over også er plads til hende og hen- har fået at vide, at jeg endelig Zayandehfloden. Et yndet ud- des mand, og det er der selvføl- ikke må fortælle, at jeg kommer flugtssted, hvor iranerne nyder gelig (Fig. 1). fra Danmark, for det er jo der, en kop te og det rindende vand. Selv om jeg prøver, så lykkes den slemme muhammedtegner I det tørre Iran forstår man at det mig ikke at skjule, at jeg er kommer fra, og så går det nok værdsætte vand. Vi sidder ved turist, så det unge par spørger, galt. Jeg vover det dog, og det et bord med en kop te, da en hvor jeg kommer fra. sker der ikke andet ved, end at

356 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Udpluk af Mahmoud Ahmadinejads synspunkter: • Det er nok USA selv, der står bag angre- bene på Twin Towers. • Holocaust er noget jøderne har fundet på. • Israel bør slettes af landkortet. Fig. 2. Ayatollah Khomeini Fig. 3. Præsident Ahmadinejad Boks 1. Det mindre smilende Iran Folket stemmer, men præ- Khatami kommer til kort de tilbage efter at have levet sterne bestemmer I 1997 blev Muhammad skjult i 1000 år. I Israel hævdes Ved den islamiske revolu- Khatami valgt til ny præsident det, at Ahmadinejad tilhører tion i 1979 indførte Ayatollah med et stort flertal – 69 % af en sekt, der vil bane vejen for Khomeini (Fig. 2) en styreform stemmerne. Det var løfter om den tolvte imam gennem en med et folkevalgt parlament og forandringer, der fik mange ødelæggende krig mellem is- en folkevalgt præsident. unge til at stemme på ham. lam og vesten. Denne messian- Men den egentlige magt har Khatami ville indføre større ske og apokalyptiske forestil- den Åndelige Leder, som ikke ytringsfrihed, mindre indblan- ling får Israel til at overveje at er folkevalgt, men udpeget ding i folks privatliv og større bombe Irans atomanlæg, for blandt landets højt placerede åbenhed overfor Vesten. at forhindre at landet bliver en præster. Den Åndelige Leder Men præsterne afviste Kha- atommagt. skal sikre, at staten funge- tamis forslag. rer efter islams anvisninger. I 2001 blev Khatami gen- Ayatollahen og Khomeini blev selv den første valgt med hele 78 % af stem- "det arabiske forår" Åndelige Leder. merne, men billedet forblev Når vi kalder opstandene i Til yderligere sikring af det samme: Præsterne forhin- Nordafrika og Mellemøsten islams stilling overvåger drede reformer. for "det arabiske forår", så er Vogternes Råd, at al lovgivning det fordi vi har forestillet os, er i overensstemmelse med de Mahmoud Ahmadinejad at demokrati og frihed vil islamiske love (shariaen). Rådet Præsidentvalget i 2005 æn- brede sig til landene. Ayatol- afgør også, hvilke kandidater drede det politiske billede. Den lah Khamenei forestiller sig, der kan opstille ved fx parla- nye præsident hed Mahmoud at noget helt andet vil brede mentsvalget ud fra en vurde- Ahmadinejad (Fig. 3). sig: ”Folkenes opstand i Mel- ring af kandidatens islamiske Ahmadinejad lagde sig lemøsten og Nordafrika er en sindelag. straks ud med vesten og især fortsættelse af det, der er sket Revolutionsgarden er en USA og Israel bl.a. ved at gen- i Iran, og denne vækkelse vil bevæbnet organisation, som nemføre et atomprogram, som helt sikkert brede sig til hjertet skal forsvare præstestyret. vesten frygter skal ende med af Europa.” Revolutionsgarden ejer de vig- en iransk atombombe. tigste iranske virksomheder og I 2009 blev han genvalgt. Den egentlige magt i Iran kontrollerer ca. 40 % af landets Oppositionen betragtede val- I begyndelsen adlød Ahmadi- økonomi herunder bl.a. atom- get som manipuleret, og gik på nejad Khamenei og præsterne program og våbenindustri. gaden i de største demonstra- i et og alt, men meget tyder Den folkevalgte præsident tioner siden revolutionen. Re- på, at Ahmadinejad nu har sin er ansvarlig for den daglige volutionsgarden slog hårdt ned egen dagsorden. ledelse af republikken, men på demonstranterne, og flere Både Khamenei og Ahma- han kan kun gennemføre blev dræbt. Siden er oppositi- dinejad søger revolutionsgar- forandringer, som den Ånde- onstilhængere idømt dødsstraf dens støtte, og begge parter har lige Leder og Vogternes Råd og langvarige fængselsstraffe. derfor givet garden lukrative godkender. Derfor er Iran reelt kontrakter og stor magt for at et præstestyre. Israels mareridt få den over på sin side. Da Khomeini døde i 1989, Mange muslimer forventer, Der er parlamentsvalg i blev han efterfulgt af Khamenei at islam på et tidspunkt vil 2012 og præsidentvalg i 2013, som viderefører Khomeinis po- overtage verdensherredømmet men den egentlige magt kan litik. Khamenei er stadig Irans under ledelse af ”den tolvte vise sig at ligge hos revoluti- åndelige leder. imam”, en imam som skal ven- onsgarden.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 357 Fig. 4. Kom og få en kop te sammen med os.

Fig. 5. Skal vi ikke udveksle mailadresser? Fig. 6. Tag kalotten med hjem til Danmark som et minde.

358 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 det unge par spørger til, hvor- dan der ser ud i Danmark, og om det ikke er meget koldt der. Men måske kender de ikke til muhammedtegningerne? Jeg må vide det og spørger. Jo, de tegninger kender de da godt, men de optager dem ikke særligt. Det er jo bare nogle vittighedstegninger, og dem holder profeten nok til. Så er der jo ikke grund til at snakke mere om dem, og snakken går videre om livet i Danmark og livet i Iran, og en fordom om iranerne er ved at miste sin kraft.

Oplevelserne i hverdagen un- Fig. 7. Inden revolutionen boede velhavende vestlige turister på hoteller som dette (Hotel derstreger igen og igen, at der er Abbasi i Isfahan). langt fra præstestyrets strenge retorik og fordømmelse af Når en pige skal giftes i Iran er Præstestyret og regeringen for- Vesten til almindelige iraneres der tradition for, at man virkelig søger uophørligt at skabe mistil- varme og imødekommende gør noget ud af det. Hun klæder lid og frygt i befolkningen mod gæstfrihed. Et par eksempler til: sig i traditionelt iransk brude- stort set alt, hvad der har med tøj, som ofte er både sexet og vestlige lande og vestlig tanke- Iranske familier elsker at tage udfordrende og langt fra præ- gang at gøre. ud med te og lidt at spise, sætte sternes dresscode. Den iranske lovgivning, som sig på et tæppe og nyde hinan- I Shiraz ser vi en pige, der hviler på sharialovene, un- dens selskab (Fig. 4). Det må jeg er på vej til sit bryllup. Må vi dertrykker ytringsfriheden og have et billede af, så jeg beder fotografere hende? Jo, men vil forsøger at intimidere folk med om lov. jeg ikke have et billede af mig meget strenge straffe og over- Ja selvfølgelig må jeg da det, selv ved siden af bruden. Jo tak. vågning. og om jeg ikke har lyst til at Brudgommens foreslår, at jeg får Men iranerne er hverken sætte mig sammen med dem hans kalot på. Så ser det næsten mistænksomme eller frygt- og få en kop te og en kage? Jeg ud, som om det er mig, der skal somme. Tværtimod er langt de er godt nok langt fra Danmark giftes med hende. Jeg får kalot- fleste iranere åbne, nysgerrige lige nu. ten på og bliver fotograferet og gæstfrie. (Fig. 6). Også overfor gæster fra mu- Jeg står i kø til en svævebane Bagefter vil jeg give brud- hammedtegnerens hjemland. ved Det Kaspiske Hav. Bag mig gommen kalotten tilbage, men står en ung familie, far, mor, bestemt nej. Den skal jeg be- Iran som turistland mormor og en lille pige. De holde og tage med til Danmark Gæstfriheden og den imøde- spiser en slags kartoffelchips, som et minde om Iran. kommende befolkning alene, som er snoet op omkring pinde gør Iran værd at besøge, men i spiraler. Om jeg ikke også vil Der er masser af lignende ek- også landskabet og en overflod have en? Jo tak da (Fig. 5). sempler: Lign en, der ikke kan af seværdigheder gør Iran til et Far og mor arbejder begge i finde vej, og straks står men- spændende land for turisten. en bank i det østlige Iran, og nesker parat til at hjælpe. Snak Inden revolutionen var hvor jeg kommer fra? Og nu tør med folk og bliv inviteret hjem. Iran et eksklusivt turistmål for jeg jo godt sige, at jeg kommer Billedet af iranerne som luk- velhavende vestlige turister (Fig. fra Danmark, så det gør jeg, og kede, frygtsomme, hysteriske 7), men revolutionen, krigen så er snakken i gang. Og vi tager religiøse ekstremister der hader med Irak og præstestyrets fun- billeder og udveksler mailadres- alt, hvad der er vestligt, svarer damentalistiske linje bremsede ser. ikke til mine oplevelser.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 359 P GEORGIA RUSSIAN FED. o KAZAK. n s t u n s a i M o u n t 4466 Bazardüzü UZBEKISTAN

5137 ARMENIEN AZERBAJDSJAN

AZERB. 4434 TYRKIET Tabrìz KASPISKE TURKMENISTAN

HAV

E l b u r z Dàmàvand 5.671 m Mashhad TEHERÀN

Qom Salt ørken N A T S I N A H G F A

Z IRAK a Isfahan g r Bam o L s b ù j t e r Àbàdàn g ø e r n e k KUWAIT Kermàn e n Shìràz e

Bùshehr n Zàhedàn N A T S I K A P

P E R SAUDI S

I S K E G O HORMU BAHRAIN Z ST L R ARABIEN Æ F D E T QATAR OMAN

FORENEDE ARABISKE EMIRATER OMANBUGTEN

OMAN ARABISKE HAV

Udtørrede saltsøer Saltsøer Flod Flod, der tørrer ud i tørre perioder

Lavland (under1.000 m) Højland (over 1.000 m) Sø Sø, der tørrer ud i tørre perioder Fig. 8. Kort over Iran. turiststrømmen. I de senere år Mod øst mindre bjergkæder Mellem Elburzbjergkæden er turismen dog igen vokset. mod Pakistan og Afghanistan. og Det Kaspiske Hav ligger Under vestsiden af bjergene en flad kystslette, som har et Landskaber og flodsletten foran findes nogle mildere og mere fugtigt klima Iran består af en stor central af verdens største olieforekom- end resten af landet. Og mellem højslette omgivet af bjerge. ster. Zagrosbjergene og Den Persiske Mod nord Elburzbjergkæden Iran har to kyster. Den læng- Golf ligger et olierigt lavland, med bl.a. Irans højeste bjerg ste ud mod Den Persiske Golf som også strækker sig ind i Irak, Damavand (Fig. 9). og Det Arabiske Hav samt en Kuwait og Saudiarabien. Mod vest Zagrosbjergene fra kortere mod Det Kaspiske Hav. De tektoniske plader i og om- nordvest mod sydøst. kring Iran bevæger sig stadig,

360 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 og opbygger spændinger, der Fig. 9. Damavand (5.671 m) er en gammel vulkan midt i Elburzbjergene. udløses i hyppige jordskælv. Fx Om vinteren står man på ski her. i 2003, hvor 41.000 blev dræbt ved et voldsomt jordskælv i Bam i Irans sydlige del.

Det Kaspiske Hav Mod nord grænser Iran op til Det Kaspiske Hav, som i vir- keligheden ikke er noget hav, men verdens største sø (370.000 km2). Derfor kaldes det også Den Kaspiske Sø. Det har betyd- ning for, hvordan de tilgræn- sende lande fordeler søens resurser: lande omkring søer har lige ret til søens resurser, men omkring havene har man rettigheder i forhold til kystens længde. De lande, der grænser op til Det Kaspiske Hav, Iran, Aser- Fig. 10. Badeliv ved Det Kaspiske Hav. Påbudet om kvinders tildækning gælder også ved bajdsjan, Kasakhstan, Rusland badning. og Turkmenistan forhandler jævnligt om søens resurser. Søen forurenes af udslip fra olieindustrien, muddervulkaner på søbunden og en stadig strøm af stærkt forurenet vand fra floderne omkring bl.a. den store russiske flod Volga. Men da Det Kaspiske Hav ligger 27 meter under havoverfladen er der intet afløb til havet, hvor forurening kan løbe ud. Det eneste, der forsvinder, er det vand, der fordamper fra sø- ens overflade. Derfor bliver søen mere og mere forurenet.

Et par seværdigheder Det er ikke muligt, at give en udtømmende beskrivelse af alt, hvad der er værd at se i det store Fig. 11. Basaren i Teheran. Her sælges alt fra bedetæpper til batterier under hvælvinger, der er flere hundrede år gamle.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 361 Fig. 12. Aftenliv på Imampladsen i Isfahan. I baggrunden den store Imammoske. land, men jeg vil foreslå enkelte Byen er primært islamisk, Da han døde, havde han opbyg- gode steder at besøge. men rummer også menigheder get, hvad man kunne kalde fra andre religioner. Der er fx en verdens første supermagt. Basarerne (Fig. 11) har været armensk kristen menighed med I løbet af Persiens lange iranernes indkøbscentre gen- flere kirker. historie har riget ført krige til nem århundreder. Det er store Verdens største plads er som mange sider og været underlagt overdækkede områder, hvor bekendt Den Himmelske Freds grækere, arabere, mongoler, rus- man kan købe alt, hvad man Plads i Beijing, men den næst- sere og forskellige vestlige inte- har brug for i det daglige fx største er Imampladsen i Isfa- resser, men Persien har alligevel frugt og grøntsager, brød, kød, han (Fig. 12). Den smukke været i stand til at opretholde krydderier, køkkenudstyr og plads er omkranset af moskeer, sin egen identitet. elektronik. basarer, paladser, restauranter Persepolis står for mange Der er også områder i basa- og små værksteder og fyldt med Iranere som et symbol på det ren, hvor der sælges guld. Man- et myldrende liv. Man forstår, oprindelige, sande Iran. ge iranere vil hellere sætte deres hvorfor Imampladsen kaldes for penge i guld end sætte dem i "den halve verden". Topprofessionelle guider banken. Mange af Irans højtuddannede Der er også altid masser af Persepolis – hovedstaden i er arbejdsløse og henvist til at boder, hvor der sælges persiske verdens første supermagt hutle sig gennem tilværelsen. tæpper. Men pas på, når du som Man tror næsten ikke sine egne Nogle søger lykken i udlandet, turist er blevet spottet af en af øjne, så stort er det. Langt oppe mens andre klarer sig med for- de meget dygtige tæppesælgere. i Zagrosbjergene 70 km nord- skelligt forefaldende arbejde. øst for byen Shiraz i det sydlige En del arbejder som guider, Isfahan og den halve ver- Iran ligger ruinerne af oldtids- og som turist kan man være den byen Persepolis (Fig. 13). heldig at få en endog særdeles Isfahan var Persiens hovedstad i Persepolis var hovedstad i kompetent information på gui- flere perioder, og byen er fuld af det første persiske rige, som blev dede ture (Fig. 14). fornemme eksempler på iransk grundlagt 550 f.Kr. af kong Ky- arkitektur. ros 2. den Store (558-529 f.Kr.).

362 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Fig. 14. Mange turistguider er universitetsud- dannede og særdeles velkvalificerede.

Fig. 13. Ruiner af oldtidsbyen Persepolis. Byen blev erobret og nedbrændt af Alexander den Store i 330 f.kr. Derfor er det ikke alle iranere, der kalder Alexander "den Store".

Er det hele virkelig så ro- Iranerne ved derfor udmærket, senrødt? hvordan samfund også kan Boks 2. For turisten er det faktisk tem- indrettes. Lidt praktisk forud for rejsen til Iran melig rosenrødt at være i Iran, Det skaber en stigende util- Der kræves visum. men for de iranere, som ikke er fredshed med tingenes tilstand Iran Air flyver direkte fra København til enige med styret og ikke ønsker især blandt Irans unge. Teheran. Det tager cirka fem timer, hvis at lade sig styre i detaljer af Et presset styre svarer igen ikke den internationale blokade tvinger Muhammeds mere end tusind med at håndhæve de islamiske Iran Air til at tanke op i Gøteborg. år gamle anvisninger, er billedet love med større nidkærhed Påklædning: Kvinder skal bære tørklæde naturligvis et andet. og give oppositionstilhæn- – også turister. Det er stadig præsterne, der gere strenge straffe. Fx har en Mænd kan gå i t-shirt, men shorts er skal godkende kandidater til kvindelig menneskeretsaktivist upassende. parlamentet og til præsident- netop fået fem års fængsel for Mad og drikke: Alkohol og svinekød posten, og selv om tørklædebæ- at have handlet mod Irans sik- er forbudt. Maden er god, og priserne rende kvinder i Iran faktisk ofte kerhed, yderligere fem år for at rimelige. virker mere frie, selvsikre og være medlem af Nobel-freds- Penge: Møntfoden hedder Rial, men imødekommende end danske prismodtageren Shirin Ebadis danske pengeinstitutter har dem ikke og vil heller ikke veksle tilbage. Tag dollar kvinder, så vejer en mands menneskerettighedsgruppe eller euro med, de er nemme at veksle. vidneudsagn i Iran stadig lige så samt et år for at have spredt Prisniveauet: Priserne er lave, men på vej tungt, som to kvinders. propaganda mod regimet. op, fordi staten er i gang med at fjerne en række subsidier på fx mad og energi. Ivan Jacobsen er lærer og har været redaktør Iran bombarderes til stadighed Kommunikation: Iran har normalt inter- på og forfatter til en række af Geografforla- med vestlig propaganda, der net i de større byer, fuld mobildækning gets udgivelser. har til formål at underminere og vestlige tv-kanaler som CNN og BBC. styret. Fig. 3: UN Photo. Sikkerhed: Iran er et sikkert land at rejse Dertil kommer, at næsten Fig. 6: Foto: Amir Karbalaei. i, hvis man følger lands skik. Dog skal alle iranere har kontakt med Fig. 8. Kilde: Ivan Jacobsen: Iran – menne- man være meget forsigtig i nærheden familie eller bekendte, som er sker i den islamiske republik, 2011. af militære installationer, atomanlæg og grænseområder. flygtet ud af landet, enten fra Øvrige fotos af Ivan Jacobsen. shahen eller fra præstestyret.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 363 Geografforbundets ordinære generalforsamling Lørdag d. 1. oktober 2011 kl. 16.15 - 18.00 på Christianslyst, Nottfeld, D 24392 Süderbrarup

Referat 4. Beretning fra Geografforlaget til ling, og ikke forlagets. Derfor Dagsorden ifølge vedtægterne drøftelse. bliver der ikke fremlagt et 1. Valg af dirigent. v./ Per Nordby Jensen. regnskab for forlaget. Bo Hildebrandt er valgt. Forlaget er i 2011 flyttet fra Spørgsmål: Alinea laver kur- Bo konstaterer, at der er Odense til København. ser i deres undervisningsma- indkaldt til generalforsam- Forlaget udgiver gode un- terialer, gør forlaget ikke det? ling i tide. dervisningsmaterialer også Svar: Vi holder også kurser, digitale. Forlaget har et godt det annonceres på hjemme- 2. Godkendelse af 2 referenter. netværk, som arbejder for siden, og nogle gange også Pernille Skov Sørensen og forlaget. Forlagets kerneom- gennem CFU’erne, som af- Jørn Asmussen er valgt. råde er naturfagene. holder nogle af kurserne. Årets resultat: Et underskud 3. Styrelsens beretning, som in- på 441.000 kr. Egenkapitalen 5. Redaktørens beretning. deholder delberetninger fra er omkring 7-8 mio. kr. og Redaktøren er ikke til stede, udvalgene. det betyder, at forlaget ikke derfor henvises der til den Styrelsen: v./ Formanden Erik har nogen langsigtet gæld. skriftlige beretning. Sjerslev Rasmussen. Forman- Forlagets organisation blev Kommentar: Bladet er spæn- den henviser til sin og udval- vist på dias. dende, men der mangler genes skriftlige beretninger. Der satses meget på digitale pædagogisk vejledning. For- Som supplement til de skrift- tiltag. Ny hjemmeside og slag om en debatside. lige beretninger: Fagpolitisk nye undervisningshjemme- Kommentar: Meget aktuelt er formanden glad for den sider. Der er en lang udgivel- og godt blad. digitale prøve. Der arbejdes sesliste for 2010. Mette Starch Truelsen: Re- politisk set for et sciencefag/ Præsentation af forlagets nye daktionen har svært ved naturfag. Geografforbundet kortdatabase, som vil køre at finde personer, som kan er imod et sådan fag. om ca. 2 mdr. skrive de pædagogiske ar- NTS, natur, teknik og sund- Forlagets store satsning Ex- tikler. hedscentre, der er 5 centre plorer er det første system, Jeanne Grage: Fagudvalgets fordelt over hele landet. som kan bruges i naturfa- konkurrence er tænkt som Ellers er der mange tiltag gene i hele grundskolen. undervisningsrelateret mate- også private som fremmer Formanden takker de an- riale i bladet. naturfagene. satte, samarbejdspartnere og Formanden takker for et godt bestyrelsen. 6. Fremlæggelse af revideret regn- samarbejde til foreningens Spørgsmål fra salen: Er Clio skab, som på generalforsam- samarbejdspartnere. en samarbejdspartner, siden lingen i skriftlig form udleve- 2500 medlemmer har for- de har en annonce i bladet? res til de fremmødte. bundet nu, det er en ned- Svar: Nej det er en konkur- Der forelægger ikke noget re- gang fra 3500. Det er en rent til forlaget. videret regnskab. Formanden tendens i de faglige forenin- Kommentar fra salen: For- indstiller til forsamlingen, at ger. Der er mange skolesam- laget er ikke udfarende nok der indkaldes til en ekstra- menlægninger som betyder i forhold til udbredelse af ordinær generalforsamling et fald i skolemedlemskabs- geografifaget og forlaget. Der med punktet: Fremlæggelse antallet. mangler reklamer til gymna- af revideret regnskab. Derudover er en masse læ- sieskolen, seminarierne og Den 11/11 2011 kl. 17.00 rere blevet fyret. universitetet. Svar: Der bliver i forlagets lokaler Anker Tak til styrelsesmedlem- annonceret, udstillinger. Vi Heegaardsgade nr. 2, 3 tv. merne for arbejdet i det for- laver også udgivelser, som vi 1572 København V. Der er gangne år. ved giver underskud. Nordisk opbakning til dette. Tak til Geografisk Oriente- korthandel er en konkurrent rings redaktionsmedlemmer. og vi er ikke samarbejdspart- 7. Indkomne forslag. Fra Mogens Tak til Geografforlaget for nere. Dam Mikkelsen er indkom- sekretariatsarbejdet. Der har Spørgsmål: Hvorfor bliver met 2 oplæg til debat: været meget at lave i år. der ikke vist et mere udfør- ligt regnskab? Svar: Dette er 1. Debat om sproget i visse Forbundets generalforsam- af hæfterne ”Geografisk

364 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Geografforbundet

Orientering”. Jeg finder Formålet for Foreningen Pernille Skov Sørensen gen- at mange af artiklerne skal være mere klart. opstiller 41 antal stemmer. har et alt for akademisk Hvorfor står der ikke rej- Valgt. sprog, et alt for indfor- ser på hjemmesiden? Frede Sørensen genopstiller stået sprog. Hæfternes 38 antal stemmer. Valgt. artikler skal være læs- Peter Aaen genopstiller 9 bare af andre end fag- Svar: Vi laver ikke rejser, antal stemmer. Ikke valgt. lærere. men studieture. Hvis vi Christina Kürstein 36 antal skulle lave rejser, skal vi stemmer. Valgt. være medlem af Rejse- Klaus Østergaard 37 antal Mogens Dam Mikkelsen garantifonden. stemmer. Valgt. havde fundet forskellige Nikolaj Hansen 28 antal eksempler på det akade- stemmer. Valgt. miske sprog. Der gives Koden til hjemmesiden Pia Legind Larsen 32 antal en flaske vin til den, står i kolofonen i Geo- stemmer. Valgt. som kan oversætte de grafisk Orientering. Per Watt Boolsen 7 antal svære ord… stemmer. Ikke valgt.

Kommentarer fra salen: F. Suppleanter til styrelsen. Mogens tegner en dis- Forbundets kurser er Bo Hildebrandt genopstiller kurs mellem forbundets meget dyre, så man 34 antal stemmer. Valgt 1. formålsparagraf om at skulle måske lave mere, suppleant. være en forening for som ikke koster så me- Frank Lykke Hansen gen- alle geografiinteresse- get. opstiller 27 antal stemmer. rede og Geografisk Ori- Valgt 2. suppleant. enterings akademiske/ 8. Fastlæggelse af medlemskon- Per Watt Boolsen 8 antal fagspecifikke sprogbrug. tingentets størrelse. stemmer. Ikke valgt. Formanden indstiller, at Peter Aaen 7 antal stemmer. punktet behandles på den Ikke valgt. Helle Askgaard: Man ekstraordinære generalfor- læser de artikler, som samling. G. GO-redaktør: Eneste kan- man er interesseret i. didat (genopstilling): Maja Redaktionen forventer 9. Valg af: Enghave. Valgt. ikke, at der er artikler til A. Formand: Eneste kandidat alle medlemmer i alle (genopstilling): Erik Sjerslev H. 3 – 10 redaktionsmedlem- blade. Rasmussen. Valgt. mer. Mette Starch Truelsen. Valgt. B. Næstformand: Eneste kan- Helle Askgaard. Valgt. Fra salen: Niveauet i didat (genopstilling): Ditte Henning Strand. Valgt. bladet skal være højere M. Pagaard. Valgt. Leif Tang-Lassen. Valgt. end undervisningsni- Sonja Salminen. Valgt. veauet. C. Kasserer: Kandidater Jens Peter Astrup Madsen. Valgt. Korsbæk Jensen og Per Watt Trine Laursen. Valgt. Boolsen. Per Watt Boolsen Per Watt Boolsen. Valgt. Godt at der kommer har valgt at trække sit kandi- kommentarer på bladet, datur, derfor er Jens Korsbæk I. 2 revisorer. og man må se på For- Jensen valgt. Michael Kristiansen genop- bundets formål. stiller valgt. D. Kontaktperson til regio- Birgit Hendriksen genopstil- nerne: Eneste kandidat (gen- ler valgt. 2. Foreningen skal være opstilles af de regionale): Lise mere kundevenlig, Rosenberg. Valgt. J. Revisorsuppleant. specielt overfor ”al- Carl Erik Olesen genopstiller mindelige” mennesker. E. Yderligere 6 – 7 styrelses- valgt. Indmeldelser er svære at medlemmer. etablere. Folk forventer Der er skriftlig afstemning. 10. Eventuelt. klare oplysninger om Jeanne Grage genopstiller 40 Ingen punkter til eventuelt. foreningens hensigter. antal stemmer. Valgt. Hvor er propagandama- Pernille Skov Sørensen terialet? og Jørn Asmussen.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 365 Beretning fra geografweekend 2011 i Sydslesvig

Årets Geografweekend gik til det gamle danske land, Sydslesvig i det mest strålende efterårsvejr. Et område fuld af dramatik, no- stalgi og utrolig mange spændende geografiske problemstillinger. Vi besøgte Ejderfloden og Dannevirke, som langt tilbage i tiden har haft stor betydning for danernes selvopfattelse. Ejderen udgjorde grænsen i den første dansk-tyske grænseaftale, som blev indgået i 811, og ønsket om et ”Danmark til Ejderen” fik nyt liv med den nationalliberale politiker Orla Lehmanns Ejderpolitik fra 1842. Sagnet om ”Dannevirke som Danmarks beskytter” fik betydning for den danske nationalstatspolitik – og militærstrategi Fig. 1. Dannevirke var ved sin opførelse omkring år 700 et frem til nederlaget i 1864. af oldtidens største militære bygningsanlæg. Voldanlægget Weekenden bød også på en skøn vandretur på halvkredsvolden ligger tværs over landbroen mellem fjordarmen Slien og rundt om Hedeby, ekskursion langs Ejderkanalen og et besøg på Vesterhavet, og menes at være opført som værn mod slaviske A.P. Møller skolen til en spændende snak om det danske mindre- folkeslags indtrængen i danernes rige. Ved Danevirke Museet tal i Sydslesvig. er Valdemarsmuren fra 1100-tallet blotlagt. Foto: Mette Starch Tak til kursusudvalget for en spændende og veltilrettelagt geo- Truelsen. grafweekend!

Mette Starch Truelsen

Fig. 2. Besøg på den genoprettede skanse ved Danevirke Museet. I 1861 bevilligede Rigsdagen penge til udbyg- ning af Dannevirkes skanser, volde og kanonstillinger som forsvar mod tyskerne. Volden mistede sin militærstrategiske betydning ved nederlaget i 1864, men har stor kulturel betydning, som markering af ”danernes gamle rige”. Foto: Frede Sørensen.

Fig. 3. Der hvor hærvejen skærer Fig. 4. Vandring ad halvkredsvolden rundt Dannevirke, ligger Danevirke Museet. I om oldtidens store handelsby, Hedeby. Byen sommeren 2010 fandt arkæologerne her en udviklede sig i krydset mellem to store han- seks meter bred port fra den sene vikinge- delsveje: hærvejen og landbroen kaldet ”Det tid, som stadig er under udgravning. Foto: slesvigske pas”. Inden for volden boede ca. Frede Sørensen. 3.000 mennesker, og omkring ¼ af området var gravplads. Foto: Frede Sørensen.

366 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Fig. 5. En sydslesvigsk forening holder liv i Hedeby. Nogle af husene er genopført med samme placering, som de oprindelige. Foto: Mette Starch Truelsen.

Fig. 6. Lørdag aften var der folkedans efter generalforsamling og festmiddag – og alle kunne være med! Foto: Frede Sørensen.

Fig. 8. Ekskursion til Ejderkanalen, som ved dens opførelse i 1784 var Europas største kanal. I dag går trafikken gennem Nord-Ostsee-Kanal og flere af de gamle sluser og broer ved Ejderkanalen kan ses i restaureret stand. Foto: Frede Sørensen.

Fig. 7. Søndag besøgte en gruppe A.P. Møller skolen i Slesvig by. Skolen er opført som grundskole og gymnasium til det danske mindretal, og to tredjedele af eleverne kommer fra etnisk danske familier. Det er et krav for optagelse på skolen, at både elever og forældre taler dansk. Hallen på A.P. Møllerskolen er udsmykket med solsystemet. Det lyser altid - også om natten. Der findes 25 højtek- nologiske klasselokaler med touchboards og CO2-regulering samt en række faglokaler. Vi besøgte naturligvis geografilokalet til en snak Fig. 9. Lige syd for den danske grænse ses mange helt almindelige beboelseshuse om undervisningen og skolesystemet i Slesvig samt ungdomskultu- med solceller på taget. Det skyldes de fordelagtige støtteordninger til vedva- ren i det danske mindretal. Foto: Mette Starch Truelsen. rende energi i Tyskland. Foto: Frede Sørensen.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 367 Fagudvalget

for gensidig respekt, og hvor ved kortere ferie og overgang Ny regering – skolens interessenter arbejder fra to til tre årlige semestre. nye navne sammen. Ønsket er, at den Uanset hvordan uddannelserne enkelte elev kan udvikle sine tilrettelægges, skal niveauet Den 3. oktober 2011 fik vi en potentialer bedst muligt i et på den enkelte uddannelse ny regering og dermed også velfungerende fællesskab. fastholdes eller højnes. Her en ny minister for børn og Målet er en bedre folkeskole, kunne det igen være ønskeligt undervisning. Det første signal der giver alle børn mulighed at få en klar udmelding om, om nye tider lå i navneskiftet. for at lære så meget som hvordan man ønsker at fastholde Undervisningsministeriet muligt og få et højere fagligt eller højne niveauet. var tilsyneladende ikke helt udbytte af undervisningen, dækkende nok mere. Det gamle og giver børnene lyst navn vil dog formodentlig leve til og forudsætninger Innovationskapacitet som navn i folkemunde lang for at gennemføre en Det måske mest værdiladede tid endnu. Vores nye minister ungdomsuddannelse. ord i regeringens grundlag blev Christine Antorini, der Succeskriteriet er, at er innovation. Ved opslag på på mange måder er anderledes 95 % gennemfører en wikipedia.org kan man bl.a. i forhold til tidligere tiders ungdomsuddannelse, 60 % læse at innovation kan forstås undervisningsministre. Dels en videregående og 25 % en som aktiviteter, der på grundlag er Christine Antorini kvinde – lang videregående uddannelse. af ny viden, udvikler nye dem har vi ikke set så mange Samtidig vil regeringen styrke muligheder, der ved udnyttelsen af på den post – og dels er hun erhvervsuddannelserne. genererer en merværdi. En forholdsvis ung. Hun udspringer høj innovationskapacitet af en socialistisk tradition med handler om, at virksomhederne en fortid i SF. Hun har gennem Hvordan? får de bedste rammer til at tiden arbejdet i hverv, der har Alle disse mål og ønsker kan udnytte fremtidens kilder krævet gode kommunikative man næsten ikke vælge ikke til innovation. Det kræver, i færdigheder. Hun er måske at bakke op. Målene er ikke følge regeringens grundlag, den minister med den mest markant politiske, og der lægges at uddannelsessystemet tydelige retorik vi endnu har fx ikke afgørende afstand til forstår og reagerer på kravene haft på den post. Det store de nationale test, der ellers til fremtidens arbejdskraft. spørgsmål er selvfølgelig, diskuteres ivrigt i og omkring At universiteter og andre hvor mærkbart skiftet bliver folkeskolen. Under kravene til vidensinstitutioner åbner sig for undervisningsverdenen. den ovenfor nævnte reform, står og deltager i fremtidens globale Denne verden er altid udsat der at reformen skal sikre, at innovationsnetværk. Denne for nytænkning. Ofte kan man folkeskolens lærere underviser åbning og deltagelse kan måske høre undervisere, der sukker i fag, hvor de har kompetence blive geografifagets redning efter ”bare at få lidt fred og ro”. svarende til linjefag. Man får efter en årrække med besparelser Ønsket er forståeligt nok, men næsten lyst til at råbe hurra. og nedskæringer på området. ligger det ikke i fagets natur at Men også kun næsten. For hvad Kulturgeografien har levet en være under stadig forandring? betyder ”svarende til linjefag”? stedmoderlig tilværelse især Hvad enten vi befinder os på Er det et kompetencegivende på gymnasierne. Nu vejrer vi folkeskole-, gymnasie- eller kursus? Er det, at man har morgenluft og mulighed for universitetsniveau. undervist i et givet fag i en given at ”sprede geografiens glade årrække? Eller er det, at man budskab” på alle niveauer igen. engang har haft et abonnement Og så ser vi ellers frem til, at Hvad er ellers nyt? på ”Illustreret videnskab” og forhandlingerne om den nye Regeringen understreger i deres derfor nu er kompetent til at folkeskole kommer i gang, grundlag, at muligheden for undervise i såvel geografi som sådan at vi kan få et mere gratis uddannelse skal bevares, fysik/kemi? Man kunne ønske konkret billede af, hvad der bl.a. for at styrke Danmarks evne at dette vil være noget af det venter os. Hvad der besluttes til at producere mennesker, der første, som de deltagende parter for folkeskolen, er jo også evner at være aktive borgere i folkeskolereformen vil gøre det afgørende for ungdoms- og de i et levende demokrati i en helt umuligt at fortolke på! videregående uddannelser. globaliseret verden. Christine Antorini udtrykker ønske Jeanne Grage om en folkeskolereform, der For de videregående skabes i dialog med lærere og uddannelsers vedkommende Kilder forældre. I den forbindelse vil regeringen undersøge, om www.wikipedia.org indbyder regeringen alle partier det er muligt og forsvarligt at til forhandlinger om ”en ny tilrettelægge uddannelserne Regeringsgrundlaget ”Et Dan- start for folkeskolen”, hvor anderledes, så de kan mark, der står sammen” ideologiske mærkesager viger gennemføres på kortere tid - fx

368 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Geografforbundet

GO- skolekonkurrence for landets folkeskoleelever Konkurrence nummer 11

Fagudvalgets klumme i denne udgave af Geografisk Orientering beskæftiger sig med den nye børne- og undervisningsminister og regeringsgrundlaget. Herværende konkurrence følger op på klummen og udfordrer elever og lærere til at kaste sig over begrebet innovation. I regeringsgrundlaget kan man læse, at det er nødvendigt at få gang i innovationen, hvis virksom- hederne skal klare sig globalt. Danmark har stolte traditioner som produktionsland. Det skal vi fortsat have. For produktion er forudsætningen for, at der også fremover vil blive placeret arbejdspladser med et stort vidensind- hold i Danmark. Viden og erfaring fra medarbejdere i produktionen indgår i udvikling af nye eller forbedrede produkter og processer. Innovation og produktion hænger snævert sammen.

Eleverne skal forklare: • hvad er innovation? • hvordan kan innovation styrke Danmarks position globalt? • tænk en virksomhed, som ville gavnes af innovation. Eleverne skal give eksempler og begrunde deres besvarelse.

Besvarelserne sendes til: Geografforlaget Anker Heegaards Gade 2, 3, tv. 1572 København V. Eller på: [email protected]

Svarene skal være forlaget i hænde inden den 1. februar 2012. De deltagende klasser er velkomne til at komme med ideer til kommende konkurrencer.

God arbejdslyst med opgaverne, Fagudvalget

Undervisningsministeriet og geografi i folkeskolen Undervisningsministeriets fagkonsulent i Geografi: Link til Keld Nørgaard. efteruddannelseskataloget på emu [email protected]. http://efteruddgym.emu.dk/ Tlf. 20816883. Følg nyheder på: - Gymnasielærerforeningen. http://www.emu.dk/gsk/fag/geo/fagkonsulent/index.jsp

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 369 Kursusudvalget Beretning I 2009 annoncerede Geografforbundet en studierejse til Sydamerika i sommeren 2010. Interessen blev så stor, at vi kunne gennemføre to rejser i hhv. 2010 og 2011, begge med fine deltagerantal. Begge ture fik flotte anmeldelser af deltagerne, men disse fik så sandelig også oplevelser for alle pengene godt og vel, idet de fik godt tre ugers rejse i Chile, Bolivia og Peru til mindre end 25.000 kr. (her var indbefattet al transport, alle overnatninger, kvartpension alle steder og halvpension nogle steder). Vejrmæssigt var turene meget forskellige: 2010 havde temperaturer nær det normale, mens 2011 var ekstremt kold, oven i købet med usædvanligt store snemængder og meget lave frostgrader visse steder. Nogle af rejsens destinationer var Santiago de Chile og Atacamaørke- nen i Chile – nationalparker, saltsøen Salar de Uyuni, Potosí, Sucre og La Paz i Bolivia og Titicacasøen, Cusco, Machu Picchu og Lima i Peru. De tre uger gav uden tvivl deltagerne noget nær det mest repræ- sentative indtryk af Sydamerika, man kan få på tre uger, idet vi så stor variation både hvad angår samfund og hvad angår natur. Vi oplevede landet med Sydamerikas højeste BNP per indbygger (Chile) – og landet med det laveste (Bolivia). Vi oplevede nogle af verdens vildeste og højeste bjerge og flotteste vulkaner – og én af de fladeste fornemmelser, naturen kan opvise, nemlig den endeløse saltsø/ saltslette Salar de Uyuni (ca. på størrelse med Sjælland + Fyn). Vi op- levede historiens helt store vingesus gennem nogle af verdens mest imponerende bygningsværker. Og vi oplevede ikke mindst kultur og Fig. 1. Totalt indtagende skønhed med kylling, én af efterkommerne menneske i sammenhæng med og afhængig af naturen. af Uro-folket. Disse mennesker bor og arbejder stadig på deres kun- Billedserien forsøger blandt andet at vise, hvordan rejserne på stige Titicaca-sivøer, men er nu beskæftiget indenfor turisterhvervet. udmærket vis demonstrerede, at geografi især beskæftiger sig med samspillet mellem natur og kultur.

Frede Sørensen er formand for kursusudvalget, Geografforbundet. Fig. 2. Vulkanen Licancabur med én af højslettens mange farvede søer. Alle fotos ved deltagere på turen.

370 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Geografforbundet fra Geografforbundets studierejser til Sydamerika 2010 og 2011

Fig. 3. Gletscheren Chacaltaya ovenfor La Paz er i hastig Fig. 6. Takket være Humboldtstrømmen (der løber nordpå afsmeltning. I sommermånederne tilfredsstiller dens langs Chiles og Perus kyster) og Sydøstpassaten vælder der smeltevand en livsvigtig del af befolkningens behov for drik- næringsrigt vand op til havoverfladen, hvilket giver basis for kevand, kunstvanding og elektricitet. Billederne er fra hhv. stor fiskerigdom til glæde for flere slags fiskere. sommeren 2010 og 2011 og viser, hvor forskelligt vejret var de to år (koldest i 2011).

Fig. 4. Salar de Uyuni. Saltet udnyttes bl.a. til mursten lokalt Fig. 7. I Bolivia dyrkes der over 200 forskellige slags kartofler, og som fødevare – og den megen lithium i lagen under som tilberedes på rigtig mange måder. Eksempelvis frysetør- saltskorpen har bolivianerne ambitioner om at udnytte i et rer man visse sorter ved at lade dem ligge oppe i bjergene i milliardeventyr indenfor batteriteknologien. skiftevis sol og frost i mindst tre døgn, hvorefter de trampes på for at presse den sidste væske ud og endelig soltørres igen.

Fig. 5. Ikke mindst takket være de små vejrmæssige udsving Fig. 8. Indfødte på udflugt til Machu Picchu. er den subtropiske del af Chile velegnet til vinavl. Vi besøgte en større vingård med vineri nær Santiago og nød god mad og især stedets vin.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 371 Kursusudvalget Tag ud med GEOGRAFFORBUNDET

Genannoncering – 1. annoncering i GO nr. 3 2011 Bag om det lukkede Burma En rejse til et af Sydøstasiens smukkeste an- sigter oktober 2012. Vi rejser til de klassiske højdepunkter, men vi forlader også de vante turistveje for at søge ind i områder, hvor kun få har rejst. Læg især mærke til dag 5 til 7. En pionerrejse til nogle af Asiens mest ubesøgte egne og hjemsted for flere etniske grupper, der kun sjældent møder turister. Af etniske grupper skal vi blandt andet opleve Pa O, Paduang og Pyin Palaung folkene. Mange af disse grupper er beskæftiget med landbrug og især risdyrk- ning. Og området var ind til for nylig isoleret fra omverdenen. Rejsen vil berøre flere emner, bl.a. landbrug, risdyrkning, etniske grupper, fiskeri, buddhisme samt landets politiske situation. Men først og fremmest er det en rejse i et land, hvor tiden har nærmest har stået stille siden 1962. Oplev desuden livet på Inle søen med fiskeri og mød lokale håndværkere. Vi besøger også, måske et af Asiens smukkeste områder, nemlig templerne ved Bagan, der kan spores tilbage til 1200-tallet. Den faglige leder er antropolog Søren Lindahl Madsen, der har rejst mange gange i Burma. Søren har boet og arbejdet med Sydøstasien siden 1999 og har kerneområde omkring etniske grupper og buddhisme. Søren har fået en bedre pris end den udmeldte. Læs dag til dag program og se ny pris på www.geografforbundet.dk. Tilmelding senest 1. juni 2012.

Turansvarlig er Lise Rosenberg, medlem af kursusudvalget. Lise har arrangeret flere ture for Geografforbundet. Kontakt gerne Lise på [email protected] eller tlf. 43 64 13 19.

Alle fotos af Søren Lindahl Madsen.

372 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Geografforbundet

Tag ud med GEOGRAFFORBUNDET

Genannoncering – 1. annoncering i GO nr. 4 2011

Studietur til Israels geografi og geologi d. 14.-23. oktober 2012 En studierejse gennem beta- Frist for tilmelding gende landskaber, hvor du får Tilmelding og betaling af depo- mulighed for at udforske Israels situm 1500 kr. på historie, arkæologiske og geo- www.geografforbundet.dk logiske steder, landets dyreliv under kurser senest den og vegetation. Studieturen vil 1. februar 2012. inkludere besøg inden for geo- Faglig leder: Yoni Shapira grafi, geologi, vandresurser og er israeler. Yoni har en ph.d. behandle historiske, religiøse og i oceanografisk forskning og politiske spørgsmål. Den faglige marin økologi med forskning i formidling vil foregå på engelsk. Det Døde Hav. Han har mange Kursets varighed: 10 dage. års erfaring som rejseleder. Han har specialiseret sig i faglige NB: Programmet og prisen er grupper af pædagoger, for- med forbehold for ændringer skere, journalister, politikere Dag til dag program er at se i og samfund. Han er tilknyttet den første annoncering og på Ben-Gurion Universitet. Yoni www.geografforbundet.dk. er leder af “Landmark Heritage Services” – innovative projekter Pris per person ved min. 20 med en tværfaglig tilgang. Han deltagere er 14.990,00 kr. er uafhængig forsker i Jerusa- lems geografiske historie og Prisen er inkl. flyrejse t/r har offentliggjort sin historiske (direkte fly), overnatning på forskning i magasinet National standardhotel med morgen- Geographic 2011. mad, bustransport, guidning, Turansvarlig: Nikolaj Charles alle udflugter og entréer. Bunniss medlem af kursusud- Kurset arrangeres i samarbejde valget. Nikolaj er lærer og har med Albatros Rejser (teknisk undervist i geografi. Han har arrangør), som vi har haft gode seks gange besøgt Israel og erfaringer med. Rejseselskabet har siden 1993 erfaring som er medlem af Rejsegarantifon- rejseleder i Sydeuropa og Mel- den, og almene rejsevilkår for lemøsten. pakkerejser gælder. Du kan kontakte Nikolaj på [email protected] eller tlf. +45 5353 9335.

Alle fotos af Nikolaj Charles Bunniss.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 373 Kursusudvalget

Tjukotka og Kamtjatka sommeren 2013 Studietur til Nordøstsibirien Er der koldt i Sibirien om sommeren? Ikke Verdensdel’. Tjukotka og Kamchatka udgør Turen omfatter flere geografiske lokaliteter: specielt. Petropavlovsk og Anadyr, to af de en del af Beringia National Park – et af de Vi starter turen med et kort ophold i Mo- steder, turen kommer forbi, ligger på cirka største naturområder i verden. skva. Herfra flyver vi gennem 11 tidszoner 13 grader i juli, lidt mindre end i Danmark, Ét af studierejsens overordnede temaer er tværs over Sibirien og Fjernøsten, over den men til gengæld regner det en del mindre. Arktis, hvor vi fokuserer på klimaforandrin- endeløse tajga og tundra mod øst og lander Så læs bare videre! ger og på den oprindelige befolknings rolle i Petropavlovsk – Kamtjatkas hovedby, som som både de første vidner og de første ofre blev anlagt af Vitus Bering i 1740 under en De to halvøer Tjukotka og Kamtjatka udgør for det, som bliver betegnet som ”katastro- af hans Kamtjatka-ekspeditioner. Herfra går tilsammen Nordøstsibirien. Tjukotka alene fen”. Vi skal således tilbringe tid sammen turen til nogle af verdens mest fascinerende udgør et areal på størrelse med Frankrig og med de eskimoiske hvalfangere og de landskaber, bl.a. via sejltur til de nærlig- Belgien tilsammen. Halvøerne ligger ud til tjuktiske rensdyravlere, når vi oplever livet i gende øer (muligvis Kommandørøerne), Beringshavet med udsigt til Alaska. Berings- de lokale bygder. besøg i Avatja-bugten og De Blå Søer ved trædet er på det smalleste sted 54 km bredt, Turen vil ligeledes give en enestående mu- byen Elizovo (hvor vi kan se på fugleliv og og herigennem løber grænselinjen, som lighed for at opleve Gejserdalen og komme vegetation), udflugt til Mutnovskij-vulkanen adskiller Rusland og USA, øst og vest, og tæt på nogle af de mere end 160 vulkaner syd for Petropavlovsk, helikoptertur til den internationale datolinje. Da han kryd- på Kamtjatkahalvøen. Der bliver også mu- Kamtjatkas perle, Gejserdalen, hvor vi flyver sede strædet i 1924 betegnede den dansk- lighed for at se særlige fuglearter, når et af rundt om vulkanerne Karymskij (1486 m) og grønlandske polarforsker Knud Rasmussen Tjukotkas fuglefjelde besøges. Malyj Semjatjik (1560 m) og besøg i en af de farvandet som det sted, hvor øst møder lokale bygder. vest, og hvor man kan se ’fra Verdensdel til

374 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Geografforbundet

Tag ud med GEOGRAFFORBUNDET Studietur til Nordøstsibirien Fra Petropavlovsk går turen til Tjukotkas ho- Studierejsen er af faglig relevans for folk med Turansvarlig leder vedby Anadyr med ca. 11.000 indbyggere, geografi, naturgeografi, biologi, historie Frede Sørensen, formand for Geograffor- hvor vi tilbringer et par dage og besøger og samfundsfag som fagområde. Øvrige bundets kursusudvalg, lektor, cand. mag. den tjuktisk bosættelse Tavajvam i udkanten interesserede er også velkomne. et art., naturgeograf, Professionshøjskolen af byen, inden vi flyver (eller sejler) over Tidsrum Nordjylland. åbent hav ud til byen Providenija på Tjukot- Turen finder sted 10.-31. juli 2013. Sommervangsvej 4, 9330 Dronninglund, tlf. kahalvøens yderste spids (en spøgelsesby, Pris 9884 3496 email: [email protected] og der blev forladt af de russiske tilflyttere efter [email protected] Sovjetunionens sammenfald og nu ligger i 29.900 kr. per person ved 25 deltagere. ruiner). Her besøger vi den gamle eskimoi- Prisen inkluderer, transporter, overnatninger, Tilmelding ske bosættelse Avan og tager ud til varme fuldpension og visum. Sker ved indbetaling af et depositum på kilder. Vi tilbringer en dag i Novoe Tjaplino, Da enkelte udflugter og vandreture måske PRÆCIS 2888 kr. til Geografforbundets én af de to eskimoiske bygder og tager ud kan være for krævende for nogle deltagere, hjemmeside (http://geografforbundet. til Inaghpik, én af fangernes sommerlejre. Vi vil disse ture være tilkøb. dk/subpage.html?pageid=10362) mærket kan muligvis besøge øen Arakamtjetjen med Faglig leder ”Sibirien”. Samtidig SKAL ovennævnte Frede de sære fuglearter og hvalrosser. Sørensen have besked. Andre betalingsmu- Daria Morgounova (33 år), Ph.d. fra Kø- ligheder er mulige – spørg Frede Sørensen. benhavns Universitet (Institut for Tværkul- På rejsen får man mulighed for at opleve turelle og regionale studier, Eskimologi og Tidsfristen for tilmelding er Kamtjatkas og Tjukotkas enestående (og Minoritetsstudier). Daria har arbejdet med d. 1. oktober 2012. meget forskellige) geologi, flora og fauna på Tjukotka siden 2003, har bl.a. været på 2 For yderligere oplysninger følg med på første hånd og besøge steder, som normalt feltarbejder der, kender Rusland generelt og hjemmesiden www.geografforbundet.dk. ikke er tilgængelige for turister. Rejsen giver Sibirien mere specifikt – og taler et særdeles mulighed for at møde både den oprindelige godt dansk (så at sige uden accent). Russisk Der tages forbehold for mindre prisstignin- befolkning og de russiske tilflyttere og op- er hendes modersmål. Desuden har hun be- ger og ændringer i indhold. leve deres måde at leve og overleve på. skæftiget sig med yupik, et lokalt eskimoisk sprog. Alle fotos ved Akademisk Rejsebureau og Daria Morgounova.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 375 Geografforbundet Regionalerne

Naturmobilen Kom til fyraftensmøde & workshop I Geografforlagets nye lokaler i Anker Heegaards Gade 2, 3. tv., 1572 København V

Oplev Naturmobil: sjovt, nemt og vedkommende mellem steder og langs ruter. Claus Gramstrup fra at bevæge sig rundt i land og by og få "oplevelser Bysted A/S og Søren Præstholm fra Landskabsværk- under åben himmel". stedet samler op på trends og muligheder samt præsenterer den platform, der hedder Torsdag d. 19. januar 2012 kl. 17 – 19. www.naturmobilen.dk, som de står bag. Efterføl- gende bliver der mulighed for diskussion og erfa- ringsudveksling, herunder om hvordan smartpho- Søren Præstholm og Claus Gramstrup fra nes kan benyttes i geografiundervisningen. www.naturmobilen.dk, www.landskab.nu vil komme og fortælle lidt om hvordan der i forskellige sammenhænge arbejdes med digital formidling af Geografforbundet byder på kaffe. Der vil være mu- steder via mobil- og smartphones, samt præsentere lighed for at se nogle af forlagets bøger. Arrange- deres egen tilgang. mentet er gratis, men tilmelding er nødvendig på www.geografforbundet.dk under kurser. Der er plads til ca. 25 personer, så først-til-mølle-princippet Med smartphonen til geografiske oplevelser gælder. Smartphonen kan give oplysninger til brugeren om præcis det sted hun befinder sig, og guide rundt Nikolaj Bunniss, Regional kontaktperson

Fra manden bag “Vi undersøger” - Lars Groth - kommer nu Vi forsker i...

Se mere på meloni.dk Solide lærebøger til den rigtige pris

376 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Anmeldelser F: Folkeskoleniveau · G: Gymnasie- og HF-niveau · A: Andre niveauer Anmeldelserne i Geografisk Orientering afspejler anmelderens personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.

Atomkraft. Genteknologi. Skarven. C. Oxlade. Forlaget Flachs, 2009. 45 s. ill. i J.Vaughan. Forlaget Flachs, 2009, 45 s. ill. i Thomas Bregnballe, Forlaget Hovedland, farver. Pris 219 kr. (Aktuel videnskab). F farver. Pris 219 kr. (Aktuel videnskab). F 2009. – 103 sider ill. i farver. – 138 kr. (Miljø- Atomkraft indgår i serien Aktuel Genteknologi indgår i serien bibliotektet) G/A videnskab. I den første halvdel Aktuel videnskab. Bogen giver et Bogens består af 7 kapitler, der af bogen får man gennem tekst let historisk overblik over, hvor gennemgår mange af de aspek- og flotte illustrationer en masse gammel teknologien er, med ter, som har indflydelse på skar- faktaviden om, hvad atomkraft start i Darwins teori, til 1950’er- vens liv. Man bliver i starten er, hvordan de forskellige typer nes gennembrud i studiet af præsenteret for den historiske kernereaktorer fungerer, samt DNA og til genterapi i 2008. udvikling i den danske skarv- hvordan man opbevarer atom- Ved hvert kapitel er der forskel- bestand, og hvordan den efter affald. I den anden halvdel af lige bokse: Hvad mener du? - En fredningen udvikler sig utrolig bogen bliver der belyst argu- boks der stiller læseren etiske hurtigt. Dernæst tager bogen menter imod atomkraft gennem spørgsmål, Få styr på faktaboks fat i, hvordan skarven påvir- skrækscenarier fx Tjernobyl- giver læseren ekstra viden og til ker det nære miljø og beskriver katastrofen og terrortrusler, sidst Tæt-på-problemerne-boks, flere gange konflikten mel- samt stillet spørgsmålstegn ved som fremhæver, hvilke pro- lem naturen og menneskenes atomkraftens fremtid. Bogen blemer der har været fx ved at udnyttelse af denne. Skarven lægger ikke op til megen debat. benytte gensplejsede rapsplan- påvirker direkte garnfiskenes er- Den indeholder to hvad mener ter. Bogen kan anvendes som hverv hvilket har medført, at de du?-bokse, der stiller læseren appetitvækker til emnet gentek- er interesseret i at få reguleret lukkede spørgsmål. Fx side 31 nologi i udskolingen, men man bestanden af skarve. Der bliver ”Er du bange for, at terrorister skal være opmærksom på, at fra statens side gjort flere tiltag kan få fat i atommateriale?” - bogen først og fremmest belyser for at få reguleret bestanden. hvilket er ærgerligt, eftersom de negative sider ved gentek- Disse tiltag bliver beskrevet såle- man har fået en del viden om nologien, fx under overskrifter des, at læseren får indblik i både fordele og ulemper ved brugen som Frankensteinmad, uhyrer, de positive og negative sider af af atomkraft. Bagerst i bogen farlig indblanding osv., hvor det sådan en indgriben. Til sidst i findes en ordliste samt henvis- er skræmmeeksemplerne, der bogen bliver der gjort status for, ning til flere bøger og hjemme- er fremhævet. Fx gensplejsede hvordan skarvbestanden har sider. For at få den fulde udbytte smågrise med gule tryner og det i Danmark netop nu, og på af bogens første halvdel, kræver klove. Bagerst i bogen forefindes hvilken måde tiltagene mht. det, at man ved noget om fysik en ordliste og flere oplysninger, vildtreguleringen har virket. og derfor mener jeg, at bogen der henviser til både bøger og Kapitlerne er gennemillustreret egner sig til udskolingen. hjemmesider. med mange velvalgte billeder. Det der virkelig gør denne bog Simona La Fata Simona La Fata Folkeskolelærer med linjefag i geografi og Folkeskolelærer med linjefag i geografi og Fortsættes natur/teknik natur/teknik

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 377 Anmeldelser F: Folkeskoleniveau · G: Gymnasie- og HF-niveau · A: Andre niveauer Anmeldelserne i Geografisk Orientering afspejler anmelderens personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.

rigtig spændende at arbejde med, er de mange grafer og kort, hvor læseren bliver præ- senteret for statistisk materiale på en overskuelig måde. Bogen henvender sig ikke direkte til undervisningsbrug, men den indeholder en mængde infor- mationer, som kan plukkes ud og anvendes supplerende i un- dervisningen.

Christian Lauridsen Folkeskolelærer med linjefag i geografi og fysik/kemi

Voldsomme vulkaner, som skal sælge bogens emne; Jordskælv og tsunamier, hvilket bliver gjort i overbevi- Klodens oceaner sende stil! Derefter bliver man af Terry Jennings og som læser præsenteret for ca. 10 Klodens vejr konkrete sager med faktabokse af Jen Green, indenfor emnet, og til dessert får man en god portion ekspert- Forlaget Flachs, 2009. 32s. ill. i farver. – 228 kr./stk. (Vores utrolige planet) F viden. Hver bog har bagerst en letlæselig ordliste, et stikordsre- Flachs har lavet en rigtig flot gister samt henvisninger til an- serie om vores utrolige planet. dre bøger om emnet og danske Serien består pt. af 6 spænden- internetsider. Det er en serie, de bogtitler. Serien Vores utroli- som både kan stå på skolens pæ- ge planet giver os et enestående dagogiske servicecenter, hvor de indblik i naturens voldsomme flotte og farvestrålende forsider kræfter. Det er en fantastisk nemt kan sælge sig selv, men rejse rundt i verden, hvor vi det er bestemt også en god serie, besøger imponerende steder og som kan bruges som supple- naturfænomener. Alle bøger- ment i geografiundervisningen. ne er proppet med viden om Folkeskolens elever kan sagtens vores vidunderlige verden, og læse bøgerne selvstændigt. teksterne er i rigelige mængder Bon appetit! suppleret med meget flotte og farvestrålende fotografier. Alle Birgitte Maren Larsen bøger i serien er bygget op på Folkeskolelærer med linjefag i geografi præcis samme måde. Først i bo- gen er en lille appetitvækker,

378 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Geografisk Orientering Geografforbundets medlemsblad

Medlemskontingent for 2011-2012: Almindeligt medlemskab: 300 kr. Familie (par): 400 kr. Studerende: 175 kr. Institutioner, skoler o.lign.: 525 kr.

Henvendelse om medlemskab/abonnement mv.: Geografforlaget, Anker Heegaards Gade 2, 3. tv., 1572 København V e-mail: [email protected] Hjemmeside: www.geografforbundet.dk

Redaktion Ansvarshavende redaktør og annoncetegning: Maja Enghave, 3025 2013 Gamlevældevej 42, 3760 Gudhjem e-mail: [email protected]

Henning Strand, 3324 0737 Mette Starch Truelsen, 4921 6021 Leif Tang Lassen, 2675 0097 Helle Askgaard, 3583 6967 Sonja Salminen, 8613 1417 Trine Overgaard Laursen, 4026 5530 Peter Astrup Madsen, 2323 2735 Per Watt Boolsen, 2215 7166

Anmelderredaktør: Hans M. Christensen, Overbyvej 1, 6000 Kolding 7553 9162 / 2148 0386 e-mail: [email protected]

Annoncepriser: 1/1 side: 2.000 kr. 1/2 side: 1.000 kr. Andre formater: 500 kr. Se endvidere annoncearket på hjemmesiden

Deadline er den 1. i ulige måneder. GO udkommer midt i årets lige måneder. © Geografisk Orientering (GO) Ikke-kommerciel udnyttelse tilladt med kildeangivelse

Kode til registrering på forbundets hjemmeside: 1971GO2008.

Layout og ombrydning: Ivan Jacobsen, Engmosen 2, 6470 Sydals, 2022 8637 Tryk: BB Offset. Oplag: 2700 ISSN 0105-4848

Geografforbundets Styrelse Formand: Erik Sjerslev Rasmussen, Sortbærvej 53, 8600 Silkeborg, 8684 5058 e-mail: [email protected]

Næstformand: Ditte Marie Pagaard, 2462 9099

Kasserer: Jens Korsbæk Jensen Acaciavej 5 1867 Frederiksberg C, 3141 1767 Giro (kontingent): 3178048

Kursusudvalg: Formand: Frede Sørensen, 9884 3496 e-mail: [email protected] Lise Rosenberg, 4364 1319 / 2239 7777 Nikolaj Charles Bunniss, 5353 9335 Pia Legind Larsen, 2297 9755 Fra geografweekend 2011: Valdemarsmuren i Dannevirke. Foto: Mette S. Truelsen. Nikolaj Schnoor-Hansen, 2067 2834 Fagudvalg: Formand: Henning Lehmann, 3871 2640 e-mail: [email protected] Ditte Marie Pagaard, 2462 9099 Jeanne Grage, 2390 1966 Christina Kürstein, 3031 7004 Klaus Østergaard, 2216 2865 Som medlem af Geografforbundet har du fri adgang til de digitale udgaver af Geografisk Orientering på vores hjemmeside. Du skal blot aktivere dit login til medlemssiderne på: Forlagsbestyrelse: Formand: Jørn Asmussen, 2285 4522 http://geografforbundet.dk/register.html e-mail: [email protected] Erik Sjerslev Rasmussen, 8684 5058 Annette Knudsen, 8685 4566 Pernille Skov Sørensen, 5416 6210 Udnyttelsesret til billeder i GO Henriette Lanter-Mortensen, 4426 2261 Jens Korsbæk Jensen, 3141 1767 Ved indsendelse af fotos til GO-redaktionen giver afsender Geografisk Orientering ret til Bo Hildebrandt, 5943 9143 (ekstern) ikke-kommerciel udnyttelse i det trykte blad samt den tilhørende netversion. Honorering Regional kontaktperson: sker efter aftale. Lise Rosenberg, 4364 1319 / 2239 7777 e-mail: [email protected] GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 379 Afs.: Geografforbundets Sekretariat · Anker Heegaards Gade 2, 3. tv., 1572 København V

Magasinpost B ID NR 46670 GO KORT 1.-6. / 7.-10. OG GYMNASIET – Digitale kort til hele grundskolen og gymnasiet

GO Kort er Geografforlagets nye digitale samlinger af kort til under- visning i mange fag. Alle kort er pædagogisk bearbejdede og opdelt ift. målgrupperne: • GO Kort til indskolingen og mellemtrinnet • GO Kort til overbygningen • GO Kort til gymnasiet

GO Kort er webbaseret og opdateres løbende. Kan bruges på iwb, pc og tablets.

GO KORT INDEHOLDER: • O ver 200 kort – fysiske, politiske, tematiske, historiske GO Kort sælges i abonnement, hvor prisen gradueres m.fl. efter elevtal. Skoler betaler pr. produkt pr. år: • Temasider og aktiviteter 1-250 elever: 1.125 kr. / 251-500 elever: 2.062 kr. / • Udvalgte kort i GIS 501-750 elever: 3.000 kr. / 751 elever og derover: 3.937 kr. • N yhedsbrevet GO KortNyt om Alle priser er excl. moms. nye kort og aktiviteter

Læs mere, og bestil på www.geografforlaget.dk

ISBN: 978-87-7702-807-6      

380 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6