Geografisk Orientering

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Geografisk Orientering Geografisk Orientering Tidsskrift for Geografforbundet December 2011 · 41. årgang · Nr. 6 Blandet indhold Redaktionen modtager tit ønsker om, at GO bringer ar- af den store folkerige nations udvikling i Centralasien, tikler, der præsenterer den daglige undervisning i geo- end de gængse i dagspressen. Dernæst bringes på grafi og i natur/teknik med et geografirelevant indhold. opfordring fra Danmarks Lærerforening en didaktisk Derfor opfordrer vi såvel studerende som undervisere artikel, der handler om faglig læsning og skrivning i på alle uddannelsesniveauer – folkeskole, gymnasium, geografi som led i læseprojektet ”Vi læser for livet”. DLF lærerseminarium og universitet til at bidrage! Artikler udfører projektet i samarbejde med Nationalt Viden- mailes til [email protected] center for Læsning som leverer artiklen. Som afrunding Dette, årets sidste nummer, indeholder en blandet på dette nummer videregives en afsmittende positiv skare artikler. Indledningsvis en underfundig artikel om rejseberetning fra en studietur til Svalbard samt en kontrafaktiske kort. Samme forfatter skriver om øer og ligeledes positiv beretning fra Iran, et land, som vi ellers indsøer i Danmark. Sidstnævnte artikel bringes som op- ikke læser ret meget positivt om. følgning på temanummeret Småøer i Danmark (GO nr. Det netop overståede folketingsvalg og det følgende 4 2009). Desuden vil en samlet og omfangsrig oversigt regeringsskifte kommenteres både i lederen inkl. måne- over alle øer og indsøer i Danmark supplere artiklen i dens link og i fagudvalgets klumme. den kommende netversion af dette GO-nummer på Geografforbundets hjemmeside. Fra Danmark til Kina God læselyst – hvor to artikler skildrer hhv. Kinas kornproduktion og Helle Askgaard og Maja Enghave, GO-Redaktionen Kinas stålproduktion. Artiklerne berører andre aspekter 318 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Indhold 318 Redaktionens forord: Blandet indhold 320 Leder: Ny regering 320 Månedens link 322 Kontrafaktiske kort Af Niels Ulrik Kampmann Hansen 328 Hvor mange øer er der i Danmark? Af Niels Ulrik Kampmann Hansen 334 Kinas ny strategi for kornproduktion – fra universel selvforsyning til regional specialisering Af Kjeld A. Larsen 340 Kinas nye position som verdens største stålproducent Af Kjeld A. Larsen 345 Faglighed, sprog og form – fagsprog til læsning og skrivning Af Peter Bejder og Kaare Øster 350 Rejsebeskrivelse fra Svalbard Af Ane Falk Mouritsen og Trine Thingsgaard 356 Det smilende Iran Af Ivan Jacobsen 364 Referat af Geografforbundets ordinære generalforsamling 366 Beretning fra geografweekend 2011 Af Mette Starch Truelsen 368 Fra Fagudvalget: Ny regering – nye navne Af Jeanne Grage 369 GO-skolekonkurrence for landets folkeskoleelever 370 Beretning fra Geografforbundets studierejser til Sydamerika 2010 og 2011 377 Anmeldelser GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 319 Forside: Udsigt over Hedeby fra halvkredsvolden rundt om byen. Foto: Frede Sørensen. Geografforbundet Fra formanden Ny regering udvikling af skolen. Og skabe lidt og regne, og at elever, der har pro- begejstring”. blemer med at lære, får hjælp hur- I sidste nummer af Geografisk Folkeskoleforliget bliver ikke tigst muligt. Sikre, at folkeskolens Orientering var der på denne opsagt, og der sker ikke en hel lærere underviser i fag, hvor de har plads gisninger om politikken masse ændringer i skoleloven, kompetence svarende til linjefag. på folkeskoleområdet, når folke- siger den nybagte minister. Den tingsvalget var ovre. nye regering vil først og frem- Læreruddannelsen Valgkampen er overstået. Der mest udvikle skolen gennem Det sidstnævnte fører hen til er tiltrådt en ny regering og en forsøg og udviklingsarbejder. læreruddannelsen og den måde ny undervisningsminister. For Og skoleudviklingen skal også læreruddannelsen organiseres første gang siden 1975 har vi ske i samarbejde med Danmarks på. fået en socialdemokratisk mini- Lærerforening og i dialog med ster for børn og undervisning, politiske med- og modspillere. De naturvidenskabelige fag her- Christine Antorini. Hele artiklen kan læses ved iblandt geografi har kummer- at følge månedens link. lige vilkår på læreruddannelsen. Folkeskolen som ideologisk Dette skal forstås på den måde, slagsmark? Månedens link: at alt for få lærerstuderende I valgkampen var der lagt op http://www.folkeskolen. vælger de naturvidenskabelige til, at folkeskoleområdet kunne dk/69786/jeg-tror-vi-har- fag – geografi, biologi, fysik/ blive en ideologisk slagmark brug-for-en-periode-med- kemi og natur/teknik. med udspil fra regeringen og lidt-begejstring En reform af læreruddannel- et alternativt udspil fra Social- sen er efter vor mening påtræn- demokraterne og Socialistisk Dette betyder forhåbentligt ro gende nødvendig for at under- Folkeparti – begge udspil er kort om folkeskolens fag. visningen i bl.a. de naturviden- refereret i lederen i sidste num- skabelige fag kan varetages af mer af GO. Reform af folkeskolen linjefagsuddannede lærere. Sådan er det heldigvis ikke Regeringsgrundlaget beskri- Her mangler vi et udspil, gået. ver en folkeskolereform og et som forhåbentligt kan laves i I et interview med Christine partnerskab, hvor vi viser lærerne enighed mellem folketingets Antorini i folkeskolen nr. 24 tillid og giver dem mere tid til at partier eller i det mindste i står der indledningsvis: undervise. kredsen af partier, der også er ”Der kommer ikke et stort repræsenteret i forligskredsen lovkatalog, der skal udstikke Regeringen vil foreslå en reform omkring folkeskolen. retningen for en ny folkeskole. af folkeskolen. Den skal sikre, at Christine Antorini vil samarbejde alle børn senest ved afslutningen Erik Sjerslev Rasmussen med interesseorganisationer og af 2. klasse har lært at læse, skrive Formand Geografforbundet politiske med- og modspillere om 320 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 nyhedsbrev Nyheds- brev aldrig har det været lettere at blive opdateret ® nyheder · tilbud · inspiration · artikler A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tlf. 7524 4966 [email protected] Afd. Aarhus: Silkeborgvej 765 Viaduktvej 35 · 6870 Ølgod Fax 7524 6282 www.frederiksen.eu 8220 Brabrand “Lande omkring Nordpolen” af Kaare Øster “Den bør være et must til både skole- og folkebibliotek!” Lektørudtalelse Se mere på meloni.dk Solide lærebøger til den rigtige pris Priser er eksklusive moms og forsendelse. GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 321 Fig. 1. A texan's map of the United States. Kilde: 7CK-75A John Hende Curteich Inc Kontrafaktiske kort Af Niels Ulrik Kampmann Hansen Hvad er et kontrafaktisk kort? Ifølge Den Store Danske betyder ordet kontrafaktisk: ”det som ikke er i overensstemmelse med det faktiske”, mens Wikipedia forklarer kontrafaktisk historie som en genre, hvor man forestiller sig, hvad der ville være sket, hvis en konkret handling var faldet anderledes ud. Mange børn spørger jo: ”hvad nu hvis….” Og det giver tit anledning til diskussioner, om hvad der kunne være sket, hvis ikke osv. Kontrafaktiske kort er således er interessante, men der findes nordøstlige hjørne i stedet for kort, der er tegnet – mere eller givet mange flere og spændende på dens rette plads sydøst for mindre bevidst - forkert eller eksempler på denne specielle Skåne. Det har givet anledning er blevet misfortolkede. Det er genre af kort. til en vandrehistorie om en således ikke fortegnede kort, værnepligtig fra Læsø, der søgte eller kort hvis projektion er Hjemstavnens kort ind ved Bornholms Værn, fordi misvisende. Jeg vil komme med På mange Danmarkskort er han mente, at det lå tæt på hans nogle eksempler, som jeg synes Bornholm anbragt i kortets hjemstavn! 322 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 Det nære opfattes umiddelbart som mere vedkommende end fjerne lokaliteter. Jeg vil starte med et kontrafaktisk kort over USA, som en texaner måske kan tænkes at opfatte det (Fig. 1.) Sådan vil mange mennesker nok anskue, at deres verden er mest koncentreret omkring den nærmeste omegn. I Dier- cke Weltatlas bringer de nyere udgaver et spændende kort på bagerste opslag, hvor man ser østpå med en New Yorkers øjne: Jo længere væk, desto færre detaljer (Fig. 2). Geodætisk Instituts kort- bøger Det velanskrevne Geodætisk Institut udgav i mange år ge- neralstabskort i 1:100.000 i tre bind i formatet 23 x 24 cm. De tre bøger dækkede henholds- vis Det nordlige Jylland, Det sydlige Jylland og Øerne øst for Storebælt. Serien startede i 1933 og sluttede omkring 1968 med mange reviderede udgaver. Bø- gernes kort ligger generelt på et højt kartografisk niveau, men et enkelt sted har jeg fundet et ek- sempel på et kontrafaktisk kort fra det allerførste bind, der ud- kom: ”Øerne øst for Storebælt” fra 1933, hvor der på opslagene 6, 7 og 9 optræder en jernbane, som aldrig blev bygget færdig, nemlig den nordligste del af den midtsjællandske bane. Denne bane blev allerede Fig. 2. Die Welt aus der Sicht eines New Yorker. Figurtekst oversat: Verden set med en New Yorkers øjne. (Saul Steinberg, New York). Kilde: Diercke Weltatlas, Westermann, 5. udgave, vedtaget af Rigsdagen i 1908, 2002. men på grund af krig og gen- forening kom Statsbanerne bygget broer og lavet dæmnin- nogen har ventet forgæves på først sent i gang med anlægget. ger og gennemskæringer, men toget her, er uvist, men i en ny- Man startede sydfra med den skinnerne kom aldrig. Da man udkommet bog (Jesper Asmus- dobbeltsporede delstrækning lavede kortet, var man helt sik- sen: Mølleåen fra Bastrup sø til imellem Næstved og Ringsted. ker på, at banen ville blive fær- Øresund, Lindhardt og Ringhof Denne åbnede 1924, derfra gik digbygget, men sådan kom det 2010) omtales på side 29, at banen i årene 1925-36 videre ikke til at gå. Geodæterne har Slangerupbanen havde forbin- mod Hvalsø og i årene 1928- på siderne 6 og 7 lavet en note delse til denne aldrig fuldførte 1936 op gennem Hornsherred med rødt nederst, hvor der står: bane. Om det er det kontrafak- med bro til Frederikssund. Den Banen Frederikssund Slangerup- tiske kort fra 1933, der har ført sidste strækning fra Frederiks- Hillerød er ikke fuldført 1932. til denne konklusion, vides ikke sund til Hillerød blev aldrig Det er jo sandt nok, og det blev (Fig. 3). bygget helt færdig. Der blev den som nævnt aldrig. Om GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 6 323 Fig. 3. Kilde: Kortudsnit af Geodætisk Instituts kortbog III Øerne øst for Storebælt fra 1933 (1.
Recommended publications
  • GODE STEDER for JOLLESEJLERE K 7 BØGESTRØMMEN
    K 7 Bøgestrøm s. 1 GODE STEDER for JOLLESEJLERE K 7 BØGESTRØMMEN SILDEN af Hornbæk. Pokalsejlads v. Snekkersten 2009. Per Stigbolt ved roret. TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN * ULF BRAMMER 2014 ISSN 0905-1635 K 7 Bøgestrøm s. 2 INDHOLD 0 INDLEDNING SØKORT NR OMFATTER 1 KATTEGAT N for Sjæll. 129 Sjællands Odde-Hundested-Gilleleje 2 ISEFJORDEN 116 – 117 - 118 Holbæk Fjord - Roskilde Fjord 3 SUNDET N 131 Gilleleje - Helsingør - Tårbæk - Sverige 4 KBH. HAVN 133 – 134 Bellevue - Kbh. – Avedøre – Sverige 5 SUNDET S 132 Avedøre - Køge - Stevns Klint – Sverige 6 FAXE BUGT 190 Rødvig - Præstø Fjord - Jungshoved 7 BØGESTRØMMEN 161- 162 Stege Bugt–Ulvsund-Storstrømmen 8 GRØNSUND & MØN 161-162-198 Grønsund – Møn - Hesnæs 9 SW SJÆLLAND 160 Masnedø – Karrebæk – Næstved 164 Bisserup – Omø – Agersø-Korsør 10 STOREBÆLT- N 141 Korsør – Reersø – Kalundborg Fjord 11 SEJERØ BUGT 128 Røsnæs – Nekselø – Sejerø – Sj. Odde 12 SMÅLANDSFARV. 160 Lolland N – Askø – Femø – Fejø Syd 142 Kragenæs – Onsevig – Tårs Fiskerihavn 13 GULDBORGSUND 163 Guldborg - Nykøbing F - Nysted 14 NAKSKOV FJORD 144 Albuen–Enehøje–Vejlø–Slotø–Nakskov KILDER Internet. Wikipedia. ’Eniro.se’ og ’KRAK.dk’. Egne notater. Privat tryk 2010. Kort og Matrikelstyrelsens Søkort 2010. Auto-færdselskort, 1:200.00. Danmark 2007. Med vikingen som lods. Max Vinner. Vikingeskibsmuseet. 1997. 1000 naturlejrpladser i Danmark. Naturstyrelsen + 10 foreninger. 2008? Overnatning i det fri. Udgivet af Friluftrådets ERFA-gruppe. 20012, m. positioner. K7 Bøgestrøm s 3 JOLLESEJLADS Træf Fjordens -- 2004. Th. MARCUS NOER fra Vikingeskibsmuseet. UB. Formålet med disse kapitler er at beskrive et farvand med dets kyster og pege på lune pladser for jollesejlere. Lidt lokalhistorie og seværdigheder.
    [Show full text]
  • Vurdering Af Forstyrrelsestrusler I Natura 2000-Områderne
    VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 Ole Roland Therkildsen Signe May Andersen Preben Clausen Thomas Bregnballe Karsten Laursen Jonas Teilmann Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Titel: Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forfattere: Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: Januar 2013 Redaktion afsluttet: December 2012 Faglig kommentering: Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen og Anders Galatius Jørgensen Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J. 2013. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 http://www.dmu.dk/Pub/SR52.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: NATURA 2000-planernes indsatsprogram indeholder retningslinjer, hvorefter statslige myndigheder er forpligtet til at følge direkte op på NATURA 2000-planen i form af bekendtgørelser og lignende uden forudgående handleplanlægning. Naturstyrelsen skal som ansvarlig myndighed følge op på NATURA 2000-planerne i form af reservatbekendtgørelser, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre fugle- og pattedyrarter på udpegningsgrundlaget mod forstyrrelser fra færdsel og jagt.
    [Show full text]
  • Major Coastal Impact Induced by a 1000-Year Storm Event
    Major coastal impact induced by a 1000-year storm event Fruergaard, Mikkel; Andersen, Thorbjørn Joest; Johannessen, Peter; Nielsen, Lars H.; Pejrup, Morten Published in: Scientific Reports DOI: 10.1038/srep01051 Publication date: 2013 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fruergaard, M., Andersen, T. J., Johannessen, P., Nielsen, L. H., & Pejrup, M. (2013). Major coastal impact induced by a 1000-year storm event. Scientific Reports, 3, [1051 ]. https://doi.org/10.1038/srep01051 Download date: 02. okt.. 2021 Major coastal impact induced by a 1000-year storm event SUBJECT AREAS: Mikkel Fruergaard1,2, Thorbjørn J. Andersen1, Peter N. Johannessen2, Lars H. Nielsen2 & Morten Pejrup1 PALAEOCLIMATE GEOMORPHOLOGY 1Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen, Øster Voldgade 10, 1350 Copenhagen GEODYNAMICS K, Denmark, 2Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS), Øster Voldgade 10, 1350 Copenhagen K, Denmark. GEOLOGY Extreme storms and storm surges may induce major changes along sandy barrier coastlines, potentially Received causing substantial environmental and economic damage. We show that the most destructive storm (the 1634 10 August 2012 AD storm) documented for the northern Wadden Sea within the last thousand years both caused permanent barrier breaching and initiated accumulation of up to several metres of marine sand. An aggradational storm Accepted shoal and a prograding shoreface sand unit having thicknesses of up to 8 m and 5 m respectively were 26 November 2012 deposited as a result of the storm and during the subsequent 30 to 40 years long healing phase, on the eroded shoreface. Our results demonstrate that millennial-scale storms can induce large-scale and long-term changes Published on barrier coastlines and shorefaces, and that coastal changes assumed to take place over centuries or even 23 January 2013 millennia may occur in association with and be triggered by a single extreme storm event.
    [Show full text]
  • Do Local Adaptations Affect the Conservation Release Program of the Green Toad, Bufo Viridis in Sweden?
    Do local adaptations affect the conservation release program of the green toad, Bufo viridis in Sweden? Axel Berglund Degree project in biology, Master of science (1 year), 2009 Examensarbete i biologi 30 hp till magisterexamen, 2009 Biology Education Centre and Department of Population Biology, Uppsala University Supervisors: Jacob Höglund and Björn Rogell Table of contents Abstract 2 Sammanfattning 3 Introduction 4 Materials and methods 6 Results 9 Discussion 15 Acknowlegments 17 References 17 1 Abstract Globally, amphibians are declining at an alarming rate. The reasons are not always known but human activities are believed to be the primary reason. In Sweden the Green Toad, Bufo viridis, is currently the most threatened amphibian species and has been the focus of extensive conservation efforts. Habitats have been restored or improved and eggs, tadpoles and juvenile toads have been released at these sites. Despite all efforts results have so far been poor. In this study I have examined if different B. viridis localities differ from each other in respect of salinity and temperature in the breeding ponds, and if the tadpoles are locally adapted to these environmental factors. The results show that there are significant environmental differences between the localities in respect to salinity and temperature, and that tadpoles from different localities respond differently to salinity and temperature. However, I was not able to find any correlations between the performance in the laboratory and the natural environment suggesting the differences are not due to local adaptations but something else. Further implications for the conservation for the Swedish B. viridis population are discussed in light of the results.
    [Show full text]
  • Its Role in Realising the Bridge and Tunnel Connection Between Denmark and Sweden Mette Thorkilsen and Claus Dynesen
    105 © IWA Publishing 2001 Journal of Hydroinformatics | 03.2 | 2001 An owner’s view of hydroinformatics: its role in realising the bridge and tunnel connection between Denmark and Sweden Mette Thorkilsen and Claus Dynesen ABSTRACT The motorway and railway connection between Denmark and Sweden, opened on 1 July 2000, when Mette Thorkilsen Project Manager, taken together with the connection across the Great Belt between the largest Danish islands, now Environment, provides a direct link between the Scandinavian peninsular and the rest of Europe. At a total cost of Øresundsbro Konsortiet some 8 billion US dollars, these projects represented the largest infrastructural investments of their Claus Dynesen Project Director, kind in Europe. Although backed by strong political and economic interests, these projects were also Environment & Authorities, Øresundsbro Konsortiet opposed by a part of the public and especially by political and environmental interest groups. This opposition was particularly pronounced in the case of the Denmark-Sweden link, partly owing to its location in a densely populated area and partly due to the potential impacts of the proposed link on the very sensitive local and regional marine environment. Thus, alongside the task of designing and constructing the physical link, the consortium that was responsible for its realisation, Øresundsbro Konsortiet, had to find ways to satisfy these many diverse interests. This paper describes how Øresundsbro Konsortiet, being an owner that valued constructive partnership, took up these challenges in their management, and how the environmental concerns were accommodated in the design and construction methods. Furthermore, it describes how the socio-technical approaches already taken up and developed within hydroinformatics in earlier projects were taken much further in the case of the Denmark-Sweden link.
    [Show full text]
  • Medlemsblad for Marstal Sejlklub
    BALLONEN MEDLEMSBLAD FOR MARSTAL SEJLKLUB De suveræne vindere af Rævejagten 2013 blev motorbådene, hvor Nis Kørner vandt i Emma med 278 point fordelt på 18 flasker – STORT TILLYKKE. Herefter fulgte Hans Hansen i Eos med 120 point fordelt på ni flasker skarpt forfulgt af Morten Kjærulff’s 110 point fordelt på syv flasker. Arrangementet blev afholdt i let (ingen…) luft, hvorfor ingen af sejlbådene fandt nogle flasker og der derfor blev trukket lod blandt de otte deltagende sejlbåde om placeringerne. Foto: Jens Lindholm Indhold: Lederen side 3 Hurra – jeg er blevet skilt side 9 Rævejagt 2013 side 4 Aftenkapsejladser Redaktørens 10 års jubilæum – sensommer/efterår 2013 side 10 30. ÅRGANG med rævejagter side 5 Ajortuliaq side 12 NR. 1 JAN. - 2014 Ro Ballonen side 7 Stafetten side 15 BOLIGTEXTILER • GARDINER KANSAS BEKLÆDNING • DAME- OG HERRETØJ CHR . H. ÆRØ BRAND v/ Hanne Kromman MARSTAL - TLF. 62 53 10 60 Statene 12, Ærøskøbing, tlf. 62 52 28 29 Mejerigårdens Købmandshandel KIRKESTRÆDE 12 B . MARSTAL . TLF. 62 53 24 64 – stedet, hvor man handler! • LIDT ANDERLEDES • Kom G Mejeriprodukter og s vore e G Kolonialvarer man tilbu ge vasker · ruller · renser · måtteservice d og G Øl, vand, vin og spiritus e gør t god for erhverv og private G Stort udvalg i ost fo t og rdela gtigt Vestergade 30 B Vestergade 30 C - køb! 5960 Marstal Ø-Vask ApS Marstal Tlf. 62 53 10 02 [email protected] Øens Vaskeri Tlf. 62 53 15 66/Fax 62 53 20 49 TÆNKER DU PÅ BÅD? Ny eller brugt? A. H. Regnskabsservice edre din nuværende Eller ønsker du at forb en! – Vi klarer financiering båd.
    [Show full text]
  • The Middelgrunden Offshore Wind Farm
    The Middelgrunden Offshore Wind Farm A Popular Initiative 1 Middelgrunden Offshore Wind Farm Number of turbines............. 20 x 2 MW Installed Power.................... 40 MW Hub height......................... 64 metres Rotor diameter................... 76 metres Total height........................ 102 metres Foundation depth................ 4 to 8 metres Foundation weight (dry)........ 1,800 tonnes Wind speed at 50-m height... 7.2 m/s Expected production............ 100 GWh/y Production 2002................. 100 GWh (wind 97% of normal) Park efficiency.................... 93% Construction year................ 2000 Investment......................... 48 mill. EUR Kastrup Airport The Middelgrunden Wind Farm is situated a few kilometres away from the centre of Copenhagen. The offshore turbines are connected by cable to the transformer at the Amager power plant 3.5 km away. Kongedybet Hollænderdybet Middelgrunden Saltholm Flak 2 From Idea to Reality The idea of the Middelgrunden wind project was born in a group of visionary people in Copenhagen already in 1993. However it took seven years and a lot of work before the first cooperatively owned offshore wind farm became a reality. Today the 40 MW wind farm with twenty modern 2 MW wind turbines developed by the Middelgrunden Wind Turbine Cooperative and Copenhagen Energy Wind is producing electricity for more than 40,000 households in Copenhagen. In 1996 the local association Copenhagen Environment and Energy Office took the initiative of forming a working group for placing turbines on the Middelgrunden shoal and a proposal with 27 turbines was presented to the public. At that time the Danish Energy Authority had mapped the Middelgrunden shoal as a potential site for wind development, but it was not given high priority by the civil servants and the power utility.
    [Show full text]
  • 555 the Regime of Passage Through the Danish Straits Alex G. Oude
    The Regime of Passage Through the Danish Straits Alex G. Oude Elferink* Netherlands Institute for the Law of the Sea, Utrecht University, The Netherlands ABSTRACT The Danish Straits are the main connection between the Baltic Sea and the world oceans. The regime of passage through these straits has been the subject of extensiveregulation, raising the question how different applicable instruments interact. Apart from applicable bilateral and multilateral treaties, it is necessaryto take into account the practice of Denmark and Swedenand other interested states, and regulatory activities within the framework of the IMO. The Case ConcerningPassage Through the Great Belt before the ICJ provides insights into the views of Denmark and Finland. The article concludesthat an 1857treaty excludesthe applicabilityof Part III of the LOS Convention to the straits, and that there are a number of difficultiesin assessingthe contents of the regimeof the straits. At the same time, these uncertaintiesdo not seem to have been a complicatingfactor for the adoption of measuresto regulate shipping traffic. Introduction The Danish Straits are the main connection between the Baltic Sea and the world oceans. The straits are of vital importance for the maritime communication of the Baltic states and squarely fall within the legal category of straits used for international navigation For a number of these states the Baltic Sea is the only outlet to the oceans (Estonia, Finland, Latvia, Lithuania and Poland). Although * An earlier version of this article was presented at the international conference, The Passage of Ships Through Straits, sponsored by the Defense Analyses Institute, Athens, 23 October 1999. The author wishes to thank the speakers and participants at that conference for the stimulating discussions, which assisted in preparing the final version of the article.
    [Show full text]
  • Coastal Living in Denmark
    To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Coastal living in Denmark © Daniel Overbeck - VisitNordsjælland To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. The land of endless beaches In Denmark, we look for a touch of magic in the ordinary, and we know that travel is more than ticking sights off a list. It’s about finding wonder in the things you see and the places you go. One of the wonders that we at VisitDenmark are particularly proud of is our nature. Denmark has wonderful beaches open to everyone, and nowhere in the nation are you ever more than 50km from the coast. s. 2 © Jill Christina Hansen To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Denmark and its regions Geography Travel distances Aalborg • The smallest of the Scandinavian • Copenhagen to Odense: Bornholm countries Under 2 hours by car • The southernmost of the • Odense to Aarhus: Under 2 Scandinavian countries hours by car • Only has a physical border with • Aarhus to Aalborg: Under 2 Germany hours by car • Denmark’s regions are: North, Mid, Jutland West and South Jutland, Funen, Aarhus Zealand, and North Zealand and Copenhagen Billund Facts Copenhagen • Video Introduction • Denmark’s currency is the Danish Kroner Odense • Tipping is not required Zealand • Most Danes speak fluent English Funen • Denmark is of the happiest countries in the world and Copenhagen is one of the world’s most liveable cities • Denmark is home of ‘Hygge’, New Nordic Cuisine, and LEGO® • Denmark is easily combined with other Nordic countries • Denmark is a safe country • Denmark is perfect for all types of travelers (family, romantic, nature, bicyclist dream, history/Vikings/Royalty) • Denmark has a population of 5.7 million people s.
    [Show full text]
  • "Mette" Sønderho På Fanø Skonnert Registrerings-Samt Kendingssignal-Bogstaver: N L Y J Hvor Og Når Bygget Bygmeste
    "Mette" Sønderho på Fanø Skonnert Registrerings-samt kendingssignal-bogstaver: N L Y J Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbysniiiEsattesten) Maskiniabrikantens navn og hjemsted I Sønderho på Fanø 1863/64 af S.J. Søn­ nichsen ibd. iflg. bilbrev dt. Sønderho 10/5 1864- Dækkenes antal: 1 Hoved-Dimensioner Masternes antal: 2 Længde: 78r9 Agterskibets form: Fladt spejl. Bredde: 19'4 Dybde: 9*5 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med kvindelig galionsfigur. Drægtighed: 119,82 tons. Bygget på: Kravel af eg. : Peder Thomsen, borgerbrev Varde 14/12 1859« Redere: 1874: Ovnnvt. fører Peder Thomsen bestyrende reder med 57/96, skibsfører Thomas J. Ånthonisen 4/96, do M.J. Brinch 3/96, do Jes H. Jessen 2/96, do H.J. Aarre 4/96, handelsbetjent B.P. Christensen 4/96, M.J. Fischer's enke, Karen Fischer 3/96, alle Sønderho, proprietær N. Hansen's enke, Ane Kjerstine Hansen, Krogsgård 4/96, gårdejer H. Lassen 2/96, do Niels Andersen!s sønner, Hans S. og A.P. Nielsen 1/96 tilsammen, alle Tjerreborg, og tømmerhdlr. Hans Hansen, Sibe 12/96. Hoved-skibsregistrerings-protokol: 6-384 Rigsarkiv: Landsarkiv: Mlr.br. dt. Fanø 10/5 1864: 55i lstr. Iflg. rederiets anm. dt. Sønderho 22/5 1879 og Fanø tolds indberetning af 31.s.m. er dette skib på rejse fra Haderslev til Pernan i ballast totalt forlist d. 2/5 1879 li mil SY/Y for Øland, antagelig p.gr.a. grundstødning på et skjult vrag. Mandskabet red­ det ved egen hjælp. Casco assureret for 19.000 kr.
    [Show full text]
  • Olympic Team Norway
    Olympic Team Norway Media Guide Norwegian Olympic Committee NORWAY IN 100 SECONDS NOC OFFICIAL SPONSORS 2008 SAS Braathens Dagbladet TINE Head of state: Adidas H.M. King Harald V P4 H.M. Queen Sonja Adecco Nordea PHOTO: SCANPIX If... Norsk Tipping Area (total): Gyro Gruppen Norway 385.155 km2 - Svalbard 61.020 km2 - Jan Mayen 377 km2 Norway (not incl. Svalbard and Jan Mayen) 323.758 km2 Bouvet Island 49 km2 Peter Island 156 km2 NOC OFFICIAL SUPPLIERS 2008 Queen Maud Land Population (24.06.08) 4.768.753 Rica Hertz Main cities (01.01.08) Oslo 560.484 Bergen 247.746 Trondheim 165.191 Stavanger 119.586 Kristiansand 78.919 CLOTHES/EQUIPMENTS/GIFTS Fredrikstad 71.976 TO THE NORWEGIAN OLYMPIC TEAM Tromsø 65.286 Sarpsborg 51.053 Adidas Life expectancy: Men: 77,7 Women: 82,5 RiccoVero Length of common frontiers: 2.542 km Silhouette - Sweden 1.619 km - Finland 727 km Jonson&Jonson - Russia 196 km - Shortest distance north/south 1.752 km Length of the continental coastline 21.465 km - Not incl. Fjords and bays 2.650 km Greatest width of the country 430 km Least width of the country 6,3 km Largest lake: Mjøsa 362 km2 Longest river: Glomma 600 km Highest waterfall: Skykkjedalsfossen 300 m Highest mountain: Galdhøpiggen 2.469 m Largest glacier: Jostedalsbreen 487 km2 Longest fjord: Sognefjorden 204 km Prime Minister: Jens Stoltenberg Head of state: H.M. King Harald V and H.M. Queen Sonja Monetary unit: NOK (Krone) 16.07.08: 1 EUR = 7,90 NOK 100 CNY = 73,00 NOK NORWAY’S TOP SPORTS PROGRAMME On a mandate from the Norwegian Olympic Committee (NOK) and Confederation of Sports (NIF) has been given the operative responsibility for all top sports in the country.
    [Show full text]
  • Basisanalyse 2022-27
    Basisanalyse 2022-27 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Miljøstyrelsen Sjælland. Forsidefoto: Strandeng på Saltholm med Flakfortet i baggrunden. Fotograf: Frits Rost ISBN: 978-87-7038-880-1 Baggrundskort: © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 2 Basisanalyse 2022-27 Indhold 1. Natura 2000-basisanalyse (planperiode 2022-2027) ............................................................ 4 1.1 Basisanalysens indhold .................................................................................................... 4 1.2 Natura 2000-planprocessen ............................................................................................. 5 1.3 Udpegningsgrundlag ........................................................................................................ 5 1.4 Naturtilstandssystem ........................................................................................................ 5 1.5 Datagrundlaget ................................................................................................................. 7 1.5.1 Særligt om arter ................................................................................................. 8 1.6 Foreløbig vurdering af områdets trusler ........................................................................... 8 2. Saltholm og omliggende hav ................................................................................................10 2.1 Områdebeskrivelse .........................................................................................................10 2.2
    [Show full text]