DOCSLIB.ORG

Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland Og Fyn

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland Og Fyn Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Juni 2016 Titel: Redaktion: Vandområdeplan 2015-2021 for Vandplanlægning, Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning Vandområdedistrikt Jylland og Fyn ISBN nr. 978-87-7175-582-4 Må citeres med kildeangivelse. 2 Indhold Indledning ................................................................................................................. 5 1. Beskrivelse af vandområdedistrikt Jylland og Fyn ............................................. 11 2. Påvirkning........................................................................................................ 16 2.1 Baggrund ............................................................................................................................... 16 2.2 Stofpåvirkning af vandkvaliteten ......................................................................................... 18 2.2.1 Punktkilder ............................................................................................................. 18 2.2.2 Den diffuse belastning .......................................................................................... 23 2.2.3 Den luftbårne stofpåvirkning ............................................................................... 23 2.2.4 Andre stofpåvirkninger ......................................................................................... 23 2.2.5 Samlede stofbelastninger fra land ........................................................................ 25 2.3 Fysiske påvirkninger (hydromorfologiske påvirkninger) .................................................. 28 2.4 Andre påvirkninger .............................................................................................................. 32 3. Overvågning ..................................................................................................... 34 4. Tilstandsvurdering ........................................................................................... 36 4.1 Baggrund .............................................................................................................................. 36 4.2 Vandløb .................................................................................................................................37 4.3 Søer ....................................................................................................................................... 40 4.4 Kystvande ............................................................................................................................. 43 4.5 Grundvand ........................................................................................................................... 46 4.6 Miljøfarlige forurenende stoffer .......................................................................................... 50 5. Miljømål ........................................................................................................... 55 5.1 Generelt .................................................................................................................................55 5.2 Konkrete miljømål for vandløb ............................................................................................ 57 5.3 Konkrete miljømål for søer .................................................................................................. 59 5.4 Konkrete miljømål for kystvande ......................................................................................... 61 5.5 Konkrete miljømål for grundvand ....................................................................................... 61 6. Sammenfatning af indsatsprogram ................................................................... 63 6.1 Supplerende indsatser ......................................................................................................... 64 6.1.1 Vandløb ................................................................................................................. 64 6.1.2 Søer ......................................................................................................................... 71 6.1.3 Kystvande ...............................................................................................................73 6.1.4 Grundvand............................................................................................................. 83 6.1.5 Akvakultur ............................................................................................................. 85 6.1.6 Miljøfarlige forurenende stoffer ........................................................................... 85 7. Klimaforandringer og vandområder ................................................................. 86 8. Offentlighedens inddragelse ............................................................................. 88 Bilag ........................................................................................................................ 91 Bilag 1. Kystvandenes belastninger og indsatsbehov................................................. 92 Bilag 3. Sammenfatning af basisanalysen ................................................................ 112 Bilag 4. Grundlæggende foranstaltninger som følge af Fællesskabslovgivning ......... 115 3 Bilag 5. Generelle supplerende foranstaltninger .................................................... 124 Bilag 6. Princippet om dækning af omkostninger ved tjenesteydelser vedr. vand .....125 Bilag 7. Sammenfatning af foranstaltninger til kontrol med indvinding og opmagasinering af vand ................................................................................. 126 Bilag 8. Identifikation af tilfælde, hvor der er givet tilladelse til direkte udledning til grundvandet ............................................................................... 127 Bilag 9. Foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller reducere virkningerne af forureningsuheld ................................................................... 128 Bilag 10. Øvrige foranstaltninger mod stigende forurening af marine vande .......... 130 Bilag 11. Andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand ....................................... 132 Bilag 12. Beskyttede områder ................................................................................. 133 Bilag 13. Oversigt over temalag tilgængelig i MiljøGIS ............................................ 136 Bilag 14. Fortegnelse over kompetente myndigheder i vandområdedistriktet .......... 141 4 Indledning EU vedtog i 2000 vandrammedirektivet (direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000). Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU’s medlemslande, og direktivets overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, inden udgangen af 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand” eller ”godt økologisk potentiale”. Til dette formål udarbejdes statslige vandområdeplaner, der bl.a. indeholder oplysninger om påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af overvågningen af vandområderne, vurderinger af tilstanden i vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål. Der udarbejdes en vandområdeplan for hvert af de fire vandområdedistrikter i Danmark. Denne vandområdeplan gælder for Vandområdedistrikt 1, Jylland og Fyn, og dækker planperioden 2015 – 2021. De første vandplaner for perioden 2009 – 2015 blev vedtaget endeligt den 30. oktober 2014. Disse planer kan ses på www.svana.dk. Vandområdeplanerne for indeværende planperiode udgør en opdatering og videreførelse af vandplanerne for første planperiode og er baseret på et videngrundlag, som i vidt omfang er udviklet i et samarbejde med forskningsinstitutioner og rådgivere, herunder Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi samt DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, GEUS og DHI m.fl. Dette videngrundlag udvikles og forbedres fortløbende i en fremadrettet proces, hvor bl.a. nye forskningsresultater inddrages, og hvor forsknings- og udviklingsprojekter konkret iværksættes for at forbedre videngrundlaget for vandområdeplanerne. I den forbindelse skabes også grundlaget for at inddrage flere kvalitetselementer i vurderingen af vandområdernes miljøtilstand. Herudover giver overvågningen også fortløbende ny viden, som skal lægges til grund for vandplanlægningen. Endvidere baseres vandområdeplanerne på behandlingen af høringssvar fra den offentlige høring af forslag til vandområdeplaner, der fandt sted fra 22. december 2014 til 23. juni 2015. Høringen var åben for alle, og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (tidligere Naturstyrelsen) modtog i den forbindelse ca. 7.000 høringssvar. På baggrund af behandlingen af høringssvar er der foretaget justeringer af vandområdeplanerne i forhold til de forslag, der var i høring, herunder mindre ændringer i antallet af vandløbsstrækninger og søer samt vandløbs- sø og spildevandsindsatser som følge af modtagelse af nye faktiske oplysninger i høringssvar. Endvidere er der foretaget mindre justeringer i datagrundlaget for grundvandsforekomsterne. Resumé af modtagne høringssvar samt styrelsens kommentarer hertil fremgår af høringsnotater for vandområdeplanerne, der forefindes på www.svana.dk. Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik 22. december 2015 aftale om en Fødevare- og landbrugspakke, hvilket har medført en yderligere justering af vandområdeplanerne i forhold til de forslag, der var i høring. Aftalen indeholdt bl.a. lempelser
Load more

Recommended publications
  • GODE STEDER for JOLLESEJLERE K 7 BØGESTRØMMEN
    K 7 Bøgestrøm s. 1 GODE STEDER for JOLLESEJLERE K 7 BØGESTRØMMEN SILDEN af Hornbæk. Pokalsejlads v. Snekkersten 2009. Per Stigbolt ved roret. TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN * ULF BRAMMER 2014 ISSN 0905-1635 K 7 Bøgestrøm s. 2 INDHOLD 0 INDLEDNING SØKORT NR OMFATTER 1 KATTEGAT N for Sjæll. 129 Sjællands Odde-Hundested-Gilleleje 2 ISEFJORDEN 116 – 117 - 118 Holbæk Fjord - Roskilde Fjord 3 SUNDET N 131 Gilleleje - Helsingør - Tårbæk - Sverige 4 KBH. HAVN 133 – 134 Bellevue - Kbh. – Avedøre – Sverige 5 SUNDET S 132 Avedøre - Køge - Stevns Klint – Sverige 6 FAXE BUGT 190 Rødvig - Præstø Fjord - Jungshoved 7 BØGESTRØMMEN 161- 162 Stege Bugt–Ulvsund-Storstrømmen 8 GRØNSUND & MØN 161-162-198 Grønsund – Møn - Hesnæs 9 SW SJÆLLAND 160 Masnedø – Karrebæk – Næstved 164 Bisserup – Omø – Agersø-Korsør 10 STOREBÆLT- N 141 Korsør – Reersø – Kalundborg Fjord 11 SEJERØ BUGT 128 Røsnæs – Nekselø – Sejerø – Sj. Odde 12 SMÅLANDSFARV. 160 Lolland N – Askø – Femø – Fejø Syd 142 Kragenæs – Onsevig – Tårs Fiskerihavn 13 GULDBORGSUND 163 Guldborg - Nykøbing F - Nysted 14 NAKSKOV FJORD 144 Albuen–Enehøje–Vejlø–Slotø–Nakskov KILDER Internet. Wikipedia. ’Eniro.se’ og ’KRAK.dk’. Egne notater. Privat tryk 2010. Kort og Matrikelstyrelsens Søkort 2010. Auto-færdselskort, 1:200.00. Danmark 2007. Med vikingen som lods. Max Vinner. Vikingeskibsmuseet. 1997. 1000 naturlejrpladser i Danmark. Naturstyrelsen + 10 foreninger. 2008? Overnatning i det fri. Udgivet af Friluftrådets ERFA-gruppe. 20012, m. positioner. K7 Bøgestrøm s 3 JOLLESEJLADS Træf Fjordens -- 2004. Th. MARCUS NOER fra Vikingeskibsmuseet. UB. Formålet med disse kapitler er at beskrive et farvand med dets kyster og pege på lune pladser for jollesejlere. Lidt lokalhistorie og seværdigheder.
    [Show full text]
  • Medlemsblad for Marstal Sejlklub
    BALLONEN MEDLEMSBLAD FOR MARSTAL SEJLKLUB De suveræne vindere af Rævejagten 2013 blev motorbådene, hvor Nis Kørner vandt i Emma med 278 point fordelt på 18 flasker – STORT TILLYKKE. Herefter fulgte Hans Hansen i Eos med 120 point fordelt på ni flasker skarpt forfulgt af Morten Kjærulff’s 110 point fordelt på syv flasker. Arrangementet blev afholdt i let (ingen…) luft, hvorfor ingen af sejlbådene fandt nogle flasker og der derfor blev trukket lod blandt de otte deltagende sejlbåde om placeringerne. Foto: Jens Lindholm Indhold: Lederen side 3 Hurra – jeg er blevet skilt side 9 Rævejagt 2013 side 4 Aftenkapsejladser Redaktørens 10 års jubilæum – sensommer/efterår 2013 side 10 30. ÅRGANG med rævejagter side 5 Ajortuliaq side 12 NR. 1 JAN. - 2014 Ro Ballonen side 7 Stafetten side 15 BOLIGTEXTILER • GARDINER KANSAS BEKLÆDNING • DAME- OG HERRETØJ CHR . H. ÆRØ BRAND v/ Hanne Kromman MARSTAL - TLF. 62 53 10 60 Statene 12, Ærøskøbing, tlf. 62 52 28 29 Mejerigårdens Købmandshandel KIRKESTRÆDE 12 B . MARSTAL . TLF. 62 53 24 64 – stedet, hvor man handler! • LIDT ANDERLEDES • Kom G Mejeriprodukter og s vore e G Kolonialvarer man tilbu ge vasker · ruller · renser · måtteservice d og G Øl, vand, vin og spiritus e gør t god for erhverv og private G Stort udvalg i ost fo t og rdela gtigt Vestergade 30 B Vestergade 30 C - køb! 5960 Marstal Ø-Vask ApS Marstal Tlf. 62 53 10 02 [email protected] Øens Vaskeri Tlf. 62 53 15 66/Fax 62 53 20 49 TÆNKER DU PÅ BÅD? Ny eller brugt? A. H. Regnskabsservice edre din nuværende Eller ønsker du at forb en! – Vi klarer financiering båd.
    [Show full text]
  • Invasive Ctenophore Mnemiopsis Leidyi Widely Distributed in Danish Waters
    Aquatic Invasions (2007) Volume 2, Issue 4: 455-460 DOI 10.3391/ai.2007.2.4.19 © 2007 The Author(s) Journal compilation © 2007 REABIC (http://www.reabic.net) This is an Open Access article Special issue “Alien species in European coastal waters” Geoff Boxshall, Ferdinando Boero and Sergej Olenin (Guest Editors) Short communication Invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi widely distributed in Danish waters Ole Secher Tendal1*, Kathe R. Jensen1,2 and Hans Ulrik Riisgård3 1Zoological Museum, SNM, University of Copenhagen, Universitetsparken 15, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 2Agency for Spatial and Environmental Planning, Haraldsgade 53, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 3Marine Biological Research Centre, University of Southern Denmark, Hindsholmvej 11, DK- 5300 Kerteminde, Denmark E-mail: [email protected] *Corresponding author Received 27 September 2007; accepted in revised form 22 October 2007 Abstract Blooms of Mnemiopsis leidyi observed along the coast of The Netherlands in late 2006 have made the spreading of this invasive ctenophore to neighboring waters a topic of major concern. Here we report on recent occurrences of M. leidyi in Danish waters, observed partly by ourselves and other biologists, partly by beach guests, boat owners and amateur divers. The earliest record of M. leidyi is from August 2005 and the early summer of 2006, and in 2007, the earliest records are from February and March, from the northern Little Belt and Kerteminde Bay. In the period April to June, the density of M. leidyi remained very low in the Great Belt, but numerous reports indicate that the ctenophore in July to September was widely distributed in all inner Danish waters, and "mass occurrences" have been reported from certain areas.
    [Show full text]
  • Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 476 Offentligt
    Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 476 Offentligt Bilag med oversigt over Miljøministeriets love og bekendtgørelser. Listen er rangeret efter hovedlovens dato eller datoen for senest udstedte lovbekendtgørelse. Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. LBK nr. 963 af 3. juli 2013 BEK nr. 66 af 21/01/2013 Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe og platforme BEK nr 654 af 15/06/2012 Bekendtgørelse om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke BEK nr 1355 af 20/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt gods via skibsmeldesystemet SOUNDREP BEK nr 1349 af 15/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller for-urenende gods om bord på skibe [slettes: og indberetning af forurening af havet] (Farligt gods-bekendtgørelsen) BEK nr 1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen) BEK nr 900 af 17/08/2011 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger BEK nr 33 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om nødområder og planer herfor BEK nr 32 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) (klapbekendtgørelsen) BEK nr 1098 af 19/09/2010 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer BEK nr 360 af 22/03/2010 Bekendtgørelse om regler for udtømning af kloakspildevand fra lystfartøjer BEK nr. 1488 af 20/11/2009 Bekendtgørelse om kompetente myndigheder og supplerende bestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe, samt Kommissionens forordning (EF) Nr. 536/2008 af 13. juni 2008 om gennemførelse af artikel 6, stk.
    [Show full text]
  • Danmarks Ørigeste Fjord
    DU DANSKE LAND – OG VAND Tårs Fiskeri- og lystbådehavn Hestehoved Lystbådehavn Langø Lystbådehavn NAKSKOV FJORD DANMARKS ØRIGESTE FJORD TEKST: Frank Flemming Pedersen i befinder os i den sydøstlige del Der lavvandet i fjorden – mange steder le Vejlø, Bondeholm, Bogø, Ydø og Lan- af Danmark, hvor fladland og med dybder under 2 meter. Men der er gø var øer indtil den store inddæmning i fladvand er dominerende træk dybere i sejlrenderne, hvor den ældste årene efter stormflodskatastrofen i 1872. i landskabet. Vi er ved Nakskov rende, kaldet Det Gamle Løb, er formet Fjord og dermed også ved Lol- af en smeltevandsflod fra sidste istid. Alle disse øer giver ly og læ og føde til lands fede, flade landbrugsjord, Hvis sejlturen på fjorden foregår ad den- et rigt og meget varieret fugleliv. Gæs og som sukkerroen og andre afgrøder har ne rende, så passerer man tæt forbi fjor- svaner optræder i tusindtals flokke, som nydt så godt af. Netop sukkerroen har dens store øer. om dagen søger mod markerne for at Vværet en slags signatur for området, og fouragere og om aftenen trækker mod et den har da også bragt velstand til nogle Og vi er i et lille ørigt område, for faktisk mere sikkert opholdssted på vandet. og arbejde til mange på disse kanter. er Nakskov1 Fjord Danmarks mest ørige fjord. 10 store og 4 små øer kan man tæl- Vi skal ikke se alle øerne på denne tur. Her ved Nakskov Fjord på det vestlige le, samt en 7,5 km lang krum odde, som Men vi vil forsøge at leve os lidt ind i Lolland går livet sin egen vante og stille hedder Albuen, alleryderst.
    [Show full text]
  • Forvaltningsplan for Skarv (Phalacrocorax Carbo) I Danmark
    Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 – April 2002 2 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2002 J.nr. SN 2001-362-0002 Skov- og Naturstyrelsens Arbejdsgruppe vedrørende skarvprojekter har givet bidrag og kommenta- rer til planen. Gruppens sammensætning fremgår af bilag 1. Planen har i perioden 18. januar – 25. februar 2002 været i høring hos amterne, Amtsrådsforenin- gen, Kommunernes Landsforening og Fødevareministeriet samt følgende private organisationer: Danmarks Fiskeriforening Danmarks Jægerforbund Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Familielandbrug Dansk Fritidsfiskerforbund Dansk Land- og Strandjagtforening Dansk Ornitologisk Forening Dansk Skovforening Danske Landboforeninger Foreningen Skarvens Venner Foreningen til Dyrenes Beskyttelse Friluftsrådet Kyst, Land og Fjord Landsforeningen Levende Hav Naturrådet Skjern Å Sammenslutningen En række lokale fiskeriforeninger Vildtforvaltningsrådet har behandlet planen på møde den 13. marts 2002. Miljøministeren har godkendt planen den 2. april 2002. Skov- og Naturstyrelsen Vildtforvaltningskontoret Haraldsgade 53 2100 København Ø Reservatsektionen Ålholtvej 1 6840 Oksbøl Tlf: 76 54 10 40 3 Indholdsfortegnelse Side INDLEDNING 1. Sammenfatning 4 1.1 Anbefalinger 6 1.2 Målsætninger og aktiviteter 7 1.3 Forudsætninger 8 BAGGRUND 2. Mellemskarvens (Phalacrocorax carbo sinensis) bestandsudvikling, status, 8 forskning og konflikter 2.1 Skarvbestanden i Danmark 2001 9 2.2 Skarvens fødevalg 9 2.3 Juridisk status og hidtidig forvaltningspraksis 10 2.4 Reservater og skarver 11 2.5 Igangværende overvågnings- og forskningsprojekter 11 2.6 Nuværende og potentielle konflikter mellem skarver og fiskere 12 2.7 Menneskelige aktiviteter og deres indvirkning på skarvbestanden 13 2.7.1 Fiskeri 13 2.7.2 Regulering 13 MÅLSÆTNING OG AKTIVITETER 3.
    [Show full text]
  • Flere Fakta Om De Nye Og Udvidede Områder
    Flere fakta om de nye og udvidede områder. Nordjylland Nye områder: Skagen – området lægges sammen med det eksisterende habitatområde ved Skagens Gren: Området er en af Danmarks vigtigste for marsvin. Bestanden ved Skagen er en selvstændig bestand, som holder sig adskilt bestandene i de indre farvande samt det sydlige Nordsø. Med 2692 km2 er området næsten så stort som Fyn og det største af de nyudpegede habitatområder på havet. Arealet strækker sig langs kysten fra Hirtshals til Skagens Gren og videre halvvejs til Sverige. Mod nord går det en tredjedel af vejen mod Norge. Gule Rev: Et større sammenhængende stenrevsområde, på ca. 471 km² - 25 % større end Mors Et fiskerigt område, der består af markante stenrev afvekslende med sandede og stenede områder. Store Rev: En række markante stenrev afvekslende med sandede og stenede områder, ca. 109 km2. Fire steder er der boblerev - de eneste kendte i Nordsøen. Boblerevene er som klipper og søjler opstået ved sammenkitning af sandsten dannet af mikroorganismer. De er fulde af små rør og huller, som frigiver gasser, methan, som sandsynligvis stammer fra mikroorganismers nedbrydning af gammelt plantemateriale. Udvidelser: Kims Ryg og navneændring til Kims Top: Området med bla. den såkaldte Kinesiske Mur udvides med 237 km2 og bliver næsten 10 gange så stort. Ligger centralt i Kattegat mellem Anholt og Læsø. Kims Ryg er opbygget af store stablede sten/blokke, der rejser sig 8-10 meter over den omgivende havbund i flere kilometers længde - meget sjældent i danske farvande. Jyske Rev, Lille Fiskerbanke: En række mindre stenrev på stenet og sandet bund ca. 60 – 90 km vest for Thyborøn.
    [Show full text]
  • Important Bird Areas and Potential Ramsar Sites in Europe
    cover def. 25-09-2001 14:23 Pagina 1 BirdLife in Europe In Europe, the BirdLife International Partnership works in more than 40 countries. Important Bird Areas ALBANIA and potential Ramsar Sites ANDORRA AUSTRIA BELARUS in Europe BELGIUM BULGARIA CROATIA CZECH REPUBLIC DENMARK ESTONIA FAROE ISLANDS FINLAND FRANCE GERMANY GIBRALTAR GREECE HUNGARY ICELAND IRELAND ISRAEL ITALY LATVIA LIECHTENSTEIN LITHUANIA LUXEMBOURG MACEDONIA MALTA NETHERLANDS NORWAY POLAND PORTUGAL ROMANIA RUSSIA SLOVAKIA SLOVENIA SPAIN SWEDEN SWITZERLAND TURKEY UKRAINE UK The European IBA Programme is coordinated by the European Division of BirdLife International. For further information please contact: BirdLife International, Droevendaalsesteeg 3a, PO Box 127, 6700 AC Wageningen, The Netherlands Telephone: +31 317 47 88 31, Fax: +31 317 47 88 44, Email: [email protected], Internet: www.birdlife.org.uk This report has been produced with the support of: Printed on environmentally friendly paper What is BirdLife International? BirdLife International is a Partnership of non-governmental conservation organisations with a special focus on birds. The BirdLife Partnership works together on shared priorities, policies and programmes of conservation action, exchanging skills, achievements and information, and so growing in ability, authority and influence. Each Partner represents a unique geographic area or territory (most often a country). In addition to Partners, BirdLife has Representatives and a flexible system of Working Groups (including some bird Specialist Groups shared with Wetlands International and/or the Species Survival Commission (SSC) of the World Conservation Union (IUCN)), each with specific roles and responsibilities. I What is the purpose of BirdLife International? – Mission Statement The BirdLife International Partnership strives to conserve birds, their habitats and global biodiversity, working with people towards sustainability in the use of natural resources.
    [Show full text]
  • Mødemateriale Til Møde I Vildtforvaltningsrådet D. 3
    VILDTFORVALTNINGSRÅDET Natur og klimatilpasning J.nr. 2019 - 14782 Ref. MERJE Den 29. november 2019 Opdateret dagsorden for møde i Vildtforvaltningsrådet tirsdag d. 3. december 2019 kl. 9.00-14.30, mødelokale B, Slotsholmsgade 12, Købehavn K Bilag 1. Godkendelse af dagsorden 2019-04-01 Til godkendelse 2. Ulveforvaltning – ulvegruppe 2019-04-02 Resumé: Ved møderne i VFR d. 20. juni og 20. september 2019 enedes rådet om en problemformulering og målsætning for det kommende arbejde med en ny adaptiv forvaltningsplan for ulv. Formanden har fremsendt udkast til kommissorium for en ulvegruppe til medlemmerne i VFR, så kommissoriet er godkendt inden dette møde i VFR. Formanden orienterer om den planlagte proces i ulvegruppen og i VFR for at komme med et udkast til en ny plan for forvaltning af ulv. VFR vil ved mødet godkende sammensætning af ulvegruppen. Til beslutning 3. Hjorteforvaltning 2019-04-03 2019-04-03b Resumé: Svend Bichel og formanden afrapporterer fra den nationale hjortevildtgruppe og hjortevildtgruppernes årsmøde d. 14.-15. november 2019. Rådet skal drøfte tidligere fremsendt princippapir (vedlagt) om forvaltning af hjortevildt og fremsende anbefalinger til ministeren. Formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind vil på mødet kort uddybe indstillingen om principper for forvaltning af hjortevildt fra Danmarks Jægerforbund. Til beslutning Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk 4. Erstatningsordning for kronvildt 2019-04-04 Resumé: Miljøministeren ønsker at nedlægge erstatningsordningen for kronvildt skader i Oksbøl og Ulfborg, da formålet med at indføre erstatningsordningen, at øge kronvildtbestanden, ses at være opfyldt.
    [Show full text]
  • Dansk Fyrliste 2020 1 2 3 4 5 6 7 8 Dansk Nr./ Navn/ Bredde/ Fyrkarakter/ Flamme- Lysevne Fyrudseende/ Yderligere Oplysninger Int
    Fyr · Tågesignaler · R acon · AIS · DGPS Dansk Fyrliste Danmark · Færøerne · Grønland 38. udgave 2020 Titel: Dansk Fyrliste, 38. udgave. Forsidefoto: Mykines Hólmur (Myggenæs) Fyr Fyr nr. 6890 (L4460) Bagsidefoto: Skagen Fyr Fyr nr. 330 (C0002) Fotograf: Lars Schmidt, Schmidt Photography © Søfartsstyrelsen 2021 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord ......................................................................................... 2 4. AIS-afmærkning ..................................................................... 342 1.1 Anvendte forkortelser ....................................................................... 2 4.1 Forklaring til oplysninger om AIS................................................... 342 2. Fyr og tågesignaler ..................................................................... 3 4.2 Fortegnelse over AIS-afmærkninger .............................................. 343 2.1 Forklaring til oplysninger om fyr og tågesignaler ................................ 3 5. DGPS-referencestationer ........................................................ 347 2.2 Anvendte fyrkarakterer ..................................................................... 4 5.1 Forklaring til oplysninger om DGPS .............................................. 347 2.3 Fyrs optiske synsvidde ved varierende sigtbarhed .............................. 5 5.2 Fortegnelse over DGPS-referencestationer ..................................... 348 2.4 Geografisk synsvidde ved varierende flamme- og øjenhøjde ............... 6 2.5 Fortegnelse over fyr og tågesignaler:
    [Show full text]
  • Vildt- & Naturreservat 27/03/03 8:32 Side 2
    Vildt- & naturreservat 27/03/03 8:32 Side 2 Fredning af fugle og pattedyr mod jagt er Vildt- og naturreservater for kystfugle og derfor ikke i alle tilfælde tilstrækkeligt til at sikre sæler er vist på kortet med angivelse af perioden bestandenes trivsel. Dette er baggrunden for, at med adgangsforbud. Reservater for ynglende der på øer og rev samt på strandenge siden slut- ningen af 1970’erne er blevet oprettet et større Vis hensyn antal vildt- og naturreservater for både kystfug- Foruden reservater for ynglende kystfugle og kystfugle og sæler le og sæler på vigtige ynglelokaliteter. Reserva- sæler er der oprettet reservater af hensyn til terne er oprettet i henhold til lov om jagt og vildt- trækkende og rastende vandfugle. Disse reser- forvaltning eller naturbeskyttelsesloven. vater omfatter fortrinsvis vådområder, der har De reservater, der alene er oprettet af hensyn national og international betydning for blandt til ynglende fugle, omfatter fortrinsvis mindre, andet ænder, gæs og vadefugle. ubeboede øer og strandenge. Der er i de fleste Øer, holme og strandenge samt vådområder, tilfælde inddraget en zone på 50 meter af det hvor færdsel ikke er reguleret i forbindelse med omkringliggende vandareal i reservatordninger- en reservatordning, rummer også vigtige yngle- ne. og rasteområder. Vis derfor altid hensyn til fug- Sælreservaterne omfatter foruden øer, rev og le og pattedyr samt andre naturværdier under sandbanker desuden et større vandområde ud til færdsel i det åbne land. ca. 300 meter fra kysten for at undgå, at sæler- ne flygter i vandet, såfremt en båd kommer for Du kan være med til at tæt på et tilholdssted for sæler.
    [Show full text]
  • Marin Habitatkortlægning I De Indre Danske Farvande 2014
    Titel: Marin habitatkortlægning i de indre danske farvande 2014 Udgiver: Faglige forfattere GEUS: Zyad Al-Hamdani Naturstyrelsen Jørn Bo Jensen Haraldsgade 53 Sara Skar 2100 København Ø Niels Nørgaard-Pedersen www.nst.dk Jørgen O. Leth Steen Lomholt År: Ole Bennike 2014 Henrik Granat Mikkel Skovgaard Andersen Lars G. Rödel Bjarni Pjetursson Faglige forfattere DCE: Michael Bo Rasmussen Karsten Dahl Cordula Göke Annette Bruhn Ole Gorm Norden Andersen 2 Indhold 1. Indledning ....................................................................................................... 13 1.1 Formål og opgavedefinition.................................................................................................. 13 2. Metodebeskrivelse ............................................................................................ 15 2.1 Datatæthed i undersøgelsesområderne ............................................................................... 16 2.1.1 Habitatnaturtypekortlægning data ....................................................................... 16 2.2 Opmålingsfartøjer og skibskonfiguration ............................................................................ 16 2.2.1 Maritina (Targa 31) ................................................................................................ 16 2.2.2 GEUS II .................................................................................................................. 17 2.2.3 DCE’s båd Marina .................................................................................................
    [Show full text]