Marin Habitatkortlægning I De Indre Danske Farvande 2014

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Marin Habitatkortlægning I De Indre Danske Farvande 2014 Titel: Marin habitatkortlægning i de indre danske farvande 2014 Udgiver: Faglige forfattere GEUS: Zyad Al-Hamdani Naturstyrelsen Jørn Bo Jensen Haraldsgade 53 Sara Skar 2100 København Ø Niels Nørgaard-Pedersen www.nst.dk Jørgen O. Leth Steen Lomholt År: Ole Bennike 2014 Henrik Granat Mikkel Skovgaard Andersen Lars G. Rödel Bjarni Pjetursson Faglige forfattere DCE: Michael Bo Rasmussen Karsten Dahl Cordula Göke Annette Bruhn Ole Gorm Norden Andersen 2 Indhold 1. Indledning ....................................................................................................... 13 1.1 Formål og opgavedefinition.................................................................................................. 13 2. Metodebeskrivelse ............................................................................................ 15 2.1 Datatæthed i undersøgelsesområderne ............................................................................... 16 2.1.1 Habitatnaturtypekortlægning data ....................................................................... 16 2.2 Opmålingsfartøjer og skibskonfiguration ............................................................................ 16 2.2.1 Maritina (Targa 31) ................................................................................................ 16 2.2.2 GEUS II .................................................................................................................. 17 2.2.3 DCE’s båd Marina .................................................................................................. 17 2.3 Positionering .........................................................................................................................18 2.4 Bathymetri.............................................................................................................................18 2.5 Akustisk kortlægning med sedimentekkolod (Innomar SES-2000) .................................. 19 2.6 Akustisk kortlægning med side scan sonar .......................................................................... 19 2.7 Håndtering af effekter ved seismisk støj på havpattedyr .................................................... 19 2.8 Visuel dokumentation og verifikation med videotransekter .............................................. 20 2.9 Visuel dokumentation af kystnære områder ....................................................................... 21 2.10 Eksisterende kortlægning baseret på multibeam data ........................................................ 21 2.11 Database ............................................................................................................................... 23 2.11.1 Tilgængelighed ...................................................................................................... 25 2.12 Bundtype og biologisk klassificering ................................................................................... 27 3. Generel områdebeskrivelse og -afgrænsning .................................................... 31 3.1 Kattegat ................................................................................................................................ 34 3.1.1 Geologiske forhold ................................................................................................ 34 3.1.2 Biologiske forhold ................................................................................................. 35 3.2 Bælthavet .............................................................................................................................. 36 3.2.1 Geologiske forhold .................................................................................................37 3.2.2 Biologiske forhold ..................................................................................................37 3.3 Den vestlige del af Østersøen & Nakskov Fjord ...................................................................37 3.3.1 Geologiske forhold ................................................................................................ 38 3.3.2 Biologiske forhold ................................................................................................. 38 4. Bearbejdning og tolkning af data ...................................................................... 39 4.1 Klassifikation ....................................................................................................................... 39 4.1.1 Substrattyper ......................................................................................................... 39 4.1.2 Habitatnaturtyper ................................................................................................. 42 4.1.3 Udbredelse af dominerende samfund .................................................................. 48 4.2 Udarbejdelse af kortmateriale ............................................................................................. 48 4.2.1 Oversigtskort med nye data .................................................................................. 48 4.2.2 Dybdeforhold ........................................................................................................ 49 4.2.3 Substrattype- og bundtypekort herunder menneskelige aktiviteter ................... 49 4.2.4 Habitatnaturtypekort ............................................................................................ 50 5. Resultater – substrat- og habitatnaturtype kortlægning .................................... 52 5.1 Habitatområde nr. 176 Havet omkring Nordre Rønner ..................................................... 52 3 Marin habitatkortlægning i de indre danske farvande 2014 5.1.1 Eksisterende data .................................................................................................. 53 5.1.2 Substrattyper ......................................................................................................... 54 5.1.3 EU Habitatdirektivets naturtyper ........................................................................ 54 5.1.4 Klassificering af flora og fauna ..............................................................................55 5.1.5 Kortlægning af dominerende samfund ................................................................ 56 5.1.6 Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) ................................................... 57 5.2 Habitatområde nr. 112 Hesselø med omliggende stenrev .................................................. 58 5.2.1 Eksisterende data .................................................................................................. 59 5.2.2 Substrattyper ......................................................................................................... 59 5.2.3 EU Habitatdirektivets naturtyper ........................................................................ 60 5.2.4 Klassificering af flora og fauna .............................................................................. 61 5.2.5 Kortlægning af dominerende samfund ................................................................ 62 5.2.6 Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) .................................................. 63 5.3 Habitatområde nr. 51 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede ............................ 64 5.3.1 Eksisterende data .................................................................................................. 65 5.3.2 Substrattyper ......................................................................................................... 65 5.3.3 EU Habitatdirektivets naturtyper ........................................................................ 66 5.3.4 Klassificering af flora og fauna ............................................................................. 67 5.3.5 Kortlægning af dominerende samfund ................................................................ 68 5.3.6 Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) .................................................. 69 5.4 Habitatområde nr. 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave ...................................... 70 5.4.1 Eksisterende data ................................................................................................... 71 5.4.2 Substrattyper .......................................................................................................... 71 5.4.3 EU Habitatdirektivets naturtyper ........................................................................ 72 5.4.4 Klassificering af flora og fauna ..............................................................................73 5.4.5 Kortlægning af dominerende samfund ................................................................ 74 5.4.6 Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) ................................................... 75 5.5 Habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen ....................................................... 76 5.5.1 Eksisterende data ................................................................................................... 77 5.5.2 Substrattyper .......................................................................................................... 77 5.5.3 EU Habitatdirektivets naturtyper ........................................................................ 78 5.5.4 Klassificering af flora og fauna ............................................................................. 79 5.5.5 Kortlægning af dominerende samfund ................................................................ 80 5.5.6 Andre observationer (vrag, trawl, kabler
Recommended publications
  • GODE STEDER for JOLLESEJLERE K 7 BØGESTRØMMEN
    K 7 Bøgestrøm s. 1 GODE STEDER for JOLLESEJLERE K 7 BØGESTRØMMEN SILDEN af Hornbæk. Pokalsejlads v. Snekkersten 2009. Per Stigbolt ved roret. TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN * ULF BRAMMER 2014 ISSN 0905-1635 K 7 Bøgestrøm s. 2 INDHOLD 0 INDLEDNING SØKORT NR OMFATTER 1 KATTEGAT N for Sjæll. 129 Sjællands Odde-Hundested-Gilleleje 2 ISEFJORDEN 116 – 117 - 118 Holbæk Fjord - Roskilde Fjord 3 SUNDET N 131 Gilleleje - Helsingør - Tårbæk - Sverige 4 KBH. HAVN 133 – 134 Bellevue - Kbh. – Avedøre – Sverige 5 SUNDET S 132 Avedøre - Køge - Stevns Klint – Sverige 6 FAXE BUGT 190 Rødvig - Præstø Fjord - Jungshoved 7 BØGESTRØMMEN 161- 162 Stege Bugt–Ulvsund-Storstrømmen 8 GRØNSUND & MØN 161-162-198 Grønsund – Møn - Hesnæs 9 SW SJÆLLAND 160 Masnedø – Karrebæk – Næstved 164 Bisserup – Omø – Agersø-Korsør 10 STOREBÆLT- N 141 Korsør – Reersø – Kalundborg Fjord 11 SEJERØ BUGT 128 Røsnæs – Nekselø – Sejerø – Sj. Odde 12 SMÅLANDSFARV. 160 Lolland N – Askø – Femø – Fejø Syd 142 Kragenæs – Onsevig – Tårs Fiskerihavn 13 GULDBORGSUND 163 Guldborg - Nykøbing F - Nysted 14 NAKSKOV FJORD 144 Albuen–Enehøje–Vejlø–Slotø–Nakskov KILDER Internet. Wikipedia. ’Eniro.se’ og ’KRAK.dk’. Egne notater. Privat tryk 2010. Kort og Matrikelstyrelsens Søkort 2010. Auto-færdselskort, 1:200.00. Danmark 2007. Med vikingen som lods. Max Vinner. Vikingeskibsmuseet. 1997. 1000 naturlejrpladser i Danmark. Naturstyrelsen + 10 foreninger. 2008? Overnatning i det fri. Udgivet af Friluftrådets ERFA-gruppe. 20012, m. positioner. K7 Bøgestrøm s 3 JOLLESEJLADS Træf Fjordens -- 2004. Th. MARCUS NOER fra Vikingeskibsmuseet. UB. Formålet med disse kapitler er at beskrive et farvand med dets kyster og pege på lune pladser for jollesejlere. Lidt lokalhistorie og seværdigheder.
    [Show full text]
  • Ramsar Sites in Order of Addition to the Ramsar List of Wetlands of International Importance
    Ramsar sites in order of addition to the Ramsar List of Wetlands of International Importance RS# Country Site Name Desig’n Date 1 Australia Cobourg Peninsula 8-May-74 2 Finland Aspskär 28-May-74 3 Finland Söderskär and Långören 28-May-74 4 Finland Björkör and Lågskär 28-May-74 5 Finland Signilskär 28-May-74 6 Finland Valassaaret and Björkögrunden 28-May-74 7 Finland Krunnit 28-May-74 8 Finland Ruskis 28-May-74 9 Finland Viikki 28-May-74 10 Finland Suomujärvi - Patvinsuo 28-May-74 11 Finland Martimoaapa - Lumiaapa 28-May-74 12 Finland Koitilaiskaira 28-May-74 13 Norway Åkersvika 9-Jul-74 14 Sweden Falsterbo - Foteviken 5-Dec-74 15 Sweden Klingavälsån - Krankesjön 5-Dec-74 16 Sweden Helgeån 5-Dec-74 17 Sweden Ottenby 5-Dec-74 18 Sweden Öland, eastern coastal areas 5-Dec-74 19 Sweden Getterön 5-Dec-74 20 Sweden Store Mosse and Kävsjön 5-Dec-74 21 Sweden Gotland, east coast 5-Dec-74 22 Sweden Hornborgasjön 5-Dec-74 23 Sweden Tåkern 5-Dec-74 24 Sweden Kvismaren 5-Dec-74 25 Sweden Hjälstaviken 5-Dec-74 26 Sweden Ånnsjön 5-Dec-74 27 Sweden Gammelstadsviken 5-Dec-74 28 Sweden Persöfjärden 5-Dec-74 29 Sweden Tärnasjön 5-Dec-74 30 Sweden Tjålmejaure - Laisdalen 5-Dec-74 31 Sweden Laidaure 5-Dec-74 32 Sweden Sjaunja 5-Dec-74 33 Sweden Tavvavuoma 5-Dec-74 34 South Africa De Hoop Vlei 12-Mar-75 35 South Africa Barberspan 12-Mar-75 36 Iran, I. R.
    [Show full text]
  • Medlemsblad for Marstal Sejlklub
    BALLONEN MEDLEMSBLAD FOR MARSTAL SEJLKLUB De suveræne vindere af Rævejagten 2013 blev motorbådene, hvor Nis Kørner vandt i Emma med 278 point fordelt på 18 flasker – STORT TILLYKKE. Herefter fulgte Hans Hansen i Eos med 120 point fordelt på ni flasker skarpt forfulgt af Morten Kjærulff’s 110 point fordelt på syv flasker. Arrangementet blev afholdt i let (ingen…) luft, hvorfor ingen af sejlbådene fandt nogle flasker og der derfor blev trukket lod blandt de otte deltagende sejlbåde om placeringerne. Foto: Jens Lindholm Indhold: Lederen side 3 Hurra – jeg er blevet skilt side 9 Rævejagt 2013 side 4 Aftenkapsejladser Redaktørens 10 års jubilæum – sensommer/efterår 2013 side 10 30. ÅRGANG med rævejagter side 5 Ajortuliaq side 12 NR. 1 JAN. - 2014 Ro Ballonen side 7 Stafetten side 15 BOLIGTEXTILER • GARDINER KANSAS BEKLÆDNING • DAME- OG HERRETØJ CHR . H. ÆRØ BRAND v/ Hanne Kromman MARSTAL - TLF. 62 53 10 60 Statene 12, Ærøskøbing, tlf. 62 52 28 29 Mejerigårdens Købmandshandel KIRKESTRÆDE 12 B . MARSTAL . TLF. 62 53 24 64 – stedet, hvor man handler! • LIDT ANDERLEDES • Kom G Mejeriprodukter og s vore e G Kolonialvarer man tilbu ge vasker · ruller · renser · måtteservice d og G Øl, vand, vin og spiritus e gør t god for erhverv og private G Stort udvalg i ost fo t og rdela gtigt Vestergade 30 B Vestergade 30 C - køb! 5960 Marstal Ø-Vask ApS Marstal Tlf. 62 53 10 02 [email protected] Øens Vaskeri Tlf. 62 53 15 66/Fax 62 53 20 49 TÆNKER DU PÅ BÅD? Ny eller brugt? A. H. Regnskabsservice edre din nuværende Eller ønsker du at forb en! – Vi klarer financiering båd.
    [Show full text]
  • Development and Testing of Tools for Intercalibration of Phytoplankton, Macrovegetation and Benthic Fauna in Danish Coastal Areas
    DEVELOPMENT AND TESTING OF TOOLS FOR INTERCALIBRATION OF PHYTOPLANKTON, MACROVEGETATION AND BENTHIC FAUNA IN DANISH COASTAL AREAS Scientifi c Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 93 2014 AARHUS AU UNIVERSITY DCE – DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY [Blank page] DEVELOPMENT AND TESTING OF TOOLS FOR INTERCALIBRATION OF PHYTOPLANKTON, MACROVEGETATION AND BENTHIC FAUNA IN DANISH COASTAL AREAS Scientifi c Report from DCE – Danish Centre for Environment and EnergyNo. 93 2014 Jacob Carstensen Dorte Krause-Jensen Alf Josefson Aarhus University, Department of Bioscience AARHUS AU UNIVERSITY DCE – DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY Data sheet Series title and no.: Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 93 Title: Development and testing of tools for intercalibration of phytoplankton, macrovegetation and benthic fauna in Danish coastal areas Authors: Jacob Carstensen, Dorte Krause-Jensen, Alf Josefson Institution: Aarhus University, Department of Bioscience Publisher: Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy © URL: http://dce.au.dk/en Year of publication: March 2014 Editing completed: February 2014 Referees: Peter Henriksen, Department of Bioscience, Aarhus University Financial support: Danish Nature Agency (NST) Please cite as: Carstensen, J., Krause-Jensen, D., Josefson, A. 2014. Development and testing of tools for intercalibration of phytoplankton, macrovegetation and benthic fauna in Danish coastal areas. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 85 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 93. http://dce2.au.dk/pub/SR93.pdf Reproduction permitted provided the source is explicitly acknowledged Abstract: This report contributes to the development of indicators and assessment tools for ecological status classification according to the European Water Framework Directive as well as the intercalibration of the phytoplankton biomass indicator with Sweden and Germany.
    [Show full text]
  • Coastal Living in Denmark
    To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Coastal living in Denmark © Daniel Overbeck - VisitNordsjælland To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. The land of endless beaches In Denmark, we look for a touch of magic in the ordinary, and we know that travel is more than ticking sights off a list. It’s about finding wonder in the things you see and the places you go. One of the wonders that we at VisitDenmark are particularly proud of is our nature. Denmark has wonderful beaches open to everyone, and nowhere in the nation are you ever more than 50km from the coast. s. 2 © Jill Christina Hansen To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Denmark and its regions Geography Travel distances Aalborg • The smallest of the Scandinavian • Copenhagen to Odense: Bornholm countries Under 2 hours by car • The southernmost of the • Odense to Aarhus: Under 2 Scandinavian countries hours by car • Only has a physical border with • Aarhus to Aalborg: Under 2 Germany hours by car • Denmark’s regions are: North, Mid, Jutland West and South Jutland, Funen, Aarhus Zealand, and North Zealand and Copenhagen Billund Facts Copenhagen • Video Introduction • Denmark’s currency is the Danish Kroner Odense • Tipping is not required Zealand • Most Danes speak fluent English Funen • Denmark is of the happiest countries in the world and Copenhagen is one of the world’s most liveable cities • Denmark is home of ‘Hygge’, New Nordic Cuisine, and LEGO® • Denmark is easily combined with other Nordic countries • Denmark is a safe country • Denmark is perfect for all types of travelers (family, romantic, nature, bicyclist dream, history/Vikings/Royalty) • Denmark has a population of 5.7 million people s.
    [Show full text]
  • Invasive Ctenophore Mnemiopsis Leidyi Widely Distributed in Danish Waters
    Aquatic Invasions (2007) Volume 2, Issue 4: 455-460 DOI 10.3391/ai.2007.2.4.19 © 2007 The Author(s) Journal compilation © 2007 REABIC (http://www.reabic.net) This is an Open Access article Special issue “Alien species in European coastal waters” Geoff Boxshall, Ferdinando Boero and Sergej Olenin (Guest Editors) Short communication Invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi widely distributed in Danish waters Ole Secher Tendal1*, Kathe R. Jensen1,2 and Hans Ulrik Riisgård3 1Zoological Museum, SNM, University of Copenhagen, Universitetsparken 15, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 2Agency for Spatial and Environmental Planning, Haraldsgade 53, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 3Marine Biological Research Centre, University of Southern Denmark, Hindsholmvej 11, DK- 5300 Kerteminde, Denmark E-mail: [email protected] *Corresponding author Received 27 September 2007; accepted in revised form 22 October 2007 Abstract Blooms of Mnemiopsis leidyi observed along the coast of The Netherlands in late 2006 have made the spreading of this invasive ctenophore to neighboring waters a topic of major concern. Here we report on recent occurrences of M. leidyi in Danish waters, observed partly by ourselves and other biologists, partly by beach guests, boat owners and amateur divers. The earliest record of M. leidyi is from August 2005 and the early summer of 2006, and in 2007, the earliest records are from February and March, from the northern Little Belt and Kerteminde Bay. In the period April to June, the density of M. leidyi remained very low in the Great Belt, but numerous reports indicate that the ctenophore in July to September was widely distributed in all inner Danish waters, and "mass occurrences" have been reported from certain areas.
    [Show full text]
  • Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 476 Offentligt
    Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 476 Offentligt Bilag med oversigt over Miljøministeriets love og bekendtgørelser. Listen er rangeret efter hovedlovens dato eller datoen for senest udstedte lovbekendtgørelse. Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. LBK nr. 963 af 3. juli 2013 BEK nr. 66 af 21/01/2013 Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe og platforme BEK nr 654 af 15/06/2012 Bekendtgørelse om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke BEK nr 1355 af 20/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt gods via skibsmeldesystemet SOUNDREP BEK nr 1349 af 15/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller for-urenende gods om bord på skibe [slettes: og indberetning af forurening af havet] (Farligt gods-bekendtgørelsen) BEK nr 1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen) BEK nr 900 af 17/08/2011 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger BEK nr 33 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om nødområder og planer herfor BEK nr 32 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) (klapbekendtgørelsen) BEK nr 1098 af 19/09/2010 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer BEK nr 360 af 22/03/2010 Bekendtgørelse om regler for udtømning af kloakspildevand fra lystfartøjer BEK nr. 1488 af 20/11/2009 Bekendtgørelse om kompetente myndigheder og supplerende bestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe, samt Kommissionens forordning (EF) Nr. 536/2008 af 13. juni 2008 om gennemførelse af artikel 6, stk.
    [Show full text]
  • Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland Og Fyn
    Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Juni 2016 Titel: Redaktion: Vandområdeplan 2015-2021 for Vandplanlægning, Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning Vandområdedistrikt Jylland og Fyn ISBN nr. 978-87-7175-582-4 Må citeres med kildeangivelse. 2 Indhold Indledning ................................................................................................................. 5 1. Beskrivelse af vandområdedistrikt Jylland og Fyn ............................................. 11 2. Påvirkning........................................................................................................ 16 2.1 Baggrund ............................................................................................................................... 16 2.2 Stofpåvirkning af vandkvaliteten ......................................................................................... 18 2.2.1 Punktkilder ............................................................................................................. 18 2.2.2 Den diffuse belastning .......................................................................................... 23 2.2.3 Den luftbårne stofpåvirkning ............................................................................... 23 2.2.4 Andre stofpåvirkninger ......................................................................................... 23 2.2.5 Samlede stofbelastninger fra land ........................................................................ 25 2.3 Fysiske påvirkninger (hydromorfologiske påvirkninger)
    [Show full text]
  • Seaduck Assessment
    Seaduck Assessment Omø Syd and Jammerland Bugt Offshore Windfarms ENERGISTYRELSEN JANUARY 2020 Energistyrelsen january 2020 www.niras.com Project ID: 10406964 Contents Document ID: XTAXEUDDNY4W-75177900-785 Click or tap here to enter text.: 31-01-2020 18:50 Revision 4 1 Introduction 6 Prepared by RWA, HAZ, RBL, 1.1 Windfarm designs and locations 6 MAWI Verified by RWA 1.1.1 Omø Syd OWF 6 Approved by BSOM 1.1.2 Jammerland Bugt OWF 6 Front page foto by Andreas 1.2 Structure of the report 7 Trepte, www.photo-natur.net 2 Public hearing 8 2.1 Process and issues raised from the public hearing 8 2.2 Implications for the current assessment 8 3 Methodology 9 3.1 Summary of methods applied in EIAs for Jammerland Bugt and Omø Syd OWF 9 3.1.1 Survey method 9 3.1.2 Displacement and displacement-dependent mortality 10 3.1.2.1 Descriptions of Orbicon’s calculation method 10 3.1.2.2 Descriptions of DHI’s predictive distribution model 10 3.2 Applied method in the present assessment 12 3.2.1 Population data 12 3.2.2 Population trends 12 3.2.2.1 Common eider 12 3.2.2.2 Common scoter 12 3.2.2.3 Velvet scoter 13 3.3 Assessment methodology 13 3.3.1 The 1% threshold 13 3.3.2 Potential Biological Removal (PBR) method 13 4 Overview of analysis 13 4.1 Displacement 13 4.1.1 Seasonal extents 13 4.1.2 Population estimates 14 4.1.3 Displacement rates 15 4.1.4 Mortality rates 17 4.2 Potential Biological Removal 18 4.2.1 Overview 18 4.2.2 Methodology 18 4.2.3 Estimating rmax 19 Energistyrelsen january 2020 www.niras.com 4.2.4 Estimating Nmin 19 4.2.5 Selecting f 20
    [Show full text]
  • Danmarks Ynglebestand Af Skarver 2015
    DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energinr. 63 2015 Thomas Bregnballe1 Max Nitschke2 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 2 Pro Insecta AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver 2015 Forfattere: Thomas Bregnballe1 & Max Nitschke2 Institutioner: 1Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, 2Pro Insecta Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: August 2015 Redaktion afsluttet: August 2015 Redaktør: Tommy Asferg Faglig kommentering: Kevin Kuhlmann Clausen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe. T. & Nitschke, M. 2015. Danmarks ynglebestand af skarver 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 http://dce2.au.dk/pub/TR63.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver blev der registreret 31.076 ynglepar i Dan- mark, hvilket svarer til en fremgang på 2 % i forhold til 2014. Yngleantallet er dermed fortsat lavere end i årene 1993-2006, hvor der i gennemsnit ynglede 39.000 par, hvorefter antallet gik tilbage. Antallet af kolonier faldt til 73 i 2015, hvilket var fem færre end det hidtil højeste antal kolonier. I forhold til 2014 var der i 2015 en tilbage- gang på 828 par i det sydvestlige Kattegat og i regionen omfattende Lillebælt og Det Sydfynske Øhav en tilbagegang på 744 par.
    [Show full text]
  • Danmarks Ørigeste Fjord
    DU DANSKE LAND – OG VAND Tårs Fiskeri- og lystbådehavn Hestehoved Lystbådehavn Langø Lystbådehavn NAKSKOV FJORD DANMARKS ØRIGESTE FJORD TEKST: Frank Flemming Pedersen i befinder os i den sydøstlige del Der lavvandet i fjorden – mange steder le Vejlø, Bondeholm, Bogø, Ydø og Lan- af Danmark, hvor fladland og med dybder under 2 meter. Men der er gø var øer indtil den store inddæmning i fladvand er dominerende træk dybere i sejlrenderne, hvor den ældste årene efter stormflodskatastrofen i 1872. i landskabet. Vi er ved Nakskov rende, kaldet Det Gamle Løb, er formet Fjord og dermed også ved Lol- af en smeltevandsflod fra sidste istid. Alle disse øer giver ly og læ og føde til lands fede, flade landbrugsjord, Hvis sejlturen på fjorden foregår ad den- et rigt og meget varieret fugleliv. Gæs og som sukkerroen og andre afgrøder har ne rende, så passerer man tæt forbi fjor- svaner optræder i tusindtals flokke, som nydt så godt af. Netop sukkerroen har dens store øer. om dagen søger mod markerne for at Vværet en slags signatur for området, og fouragere og om aftenen trækker mod et den har da også bragt velstand til nogle Og vi er i et lille ørigt område, for faktisk mere sikkert opholdssted på vandet. og arbejde til mange på disse kanter. er Nakskov1 Fjord Danmarks mest ørige fjord. 10 store og 4 små øer kan man tæl- Vi skal ikke se alle øerne på denne tur. Her ved Nakskov Fjord på det vestlige le, samt en 7,5 km lang krum odde, som Men vi vil forsøge at leve os lidt ind i Lolland går livet sin egen vante og stille hedder Albuen, alleryderst.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]