DOCSLIB.ORG

Porten Til Nakskov Fjord En Helhedsvision for Honnørkajen, Toldboden Og Havnebygningen I Nakskov

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Porten Til Nakskov Fjord En Helhedsvision for Honnørkajen, Toldboden Og Havnebygningen I Nakskov PORTEN TIL NAKSKOV FJORD EN HELHEDSVISION FOR HONNØRKAJEN, TOLDBODEN OG HAVNEBYGNINGEN I NAKSKOV STUDIO FOUNTAINHEAD Architectural Laboratory Porten til Nakskov Fjord Skitseforslag til revitalisering og ombygning Januar 2017 Initiativtager: Foreningen Porten til Nakskov Fjord v. Bychef for Nakskov, Niels Halm Projektet er støttet af: Idé, udvikling, formgivning og grafisk tilrettelæggelse: Dominique Hauderowicz Kristian Ly Serena STUDIO FOUNTAINHEAD www.studiofountainhead.dk [email protected] STUDIO FOUNTAINHEAD Architectural Laboratory i samarbejde med Bertelsen & Scheving Arkitekter Moe Rådgivende Ingeniører Land+ Landskabsarkitekter Indholdsfortegnelse INTRODUKTION Oversigt kort 04 Vision 05 BAGGRUND Nakskovs Historie 06 Situationsplan 07 Honnørkajens Historie 08 Fjorden 09 PORTEN TIL NAKSKOV FJORD Oversigt 12 Adgang til fjorden 12 Et stærkt lokalmiljø 12 Museumsstrategi ‘Den blå Tråd’ 12 Helhedsvision 13 Landskabsplan 14 Planer 16 Steder 22 ETABLERINGSBUDGET 42 AREALOPGØRELSE 49 NEDRIVNINGSPLANER 50 Projektet indeholder desuden en bygningsbeskrivelse, der gennemgår husenes historie, nuværende stand, planmæssige forhold, renoveringer gennem tiden og værdisætning. Bygningsbeskrivelsen kan rekvireres på forespørgsel. Oversigt - Nakskov mellem by og fjord NØRRE CAMPUS Nakskov Gymnasium HF, Produktionsskole TIL HESTEHOVEDET SØBAD TOGSTATION PORTEN TIL NAKSKOV FJORD HONNØRKAJEN NAKSKOV FJORD AXELTORV MIDDELALDERBYEN a b INDUSTRIHAVN INDREFJORDEN c Vestlolland Projektet Porten til Nakskov Fjord placerer sig på Honnørkajen i Nakskov på Vestlolland ved Danmarks ø-rigeste fjordlandskab. Nakskov Honnørkajen a: Færgelejet b: Toldboden c: Havnebygningen Side 4 VISION Med Porten til Nakskov Fjord skal Honnørkajen påny samle byens og fjordens kvaliteter og genoplive havnen som et omdrejningspunkt for natur, kultur og turisme. Porten til Nakskov Fjord skal puste liv i det bevaringsværdige bygningsmiljø og genoplive den energi og foretagsomhed, der engang herskede på havnen. Her skal byens sammenhæng med fjorden styrkes, eksisterende kvaliteter understøttes og nye initiativer udvikles til gavn for Nakskovs indbyggere, oplandets og egnens beboere, turister og besøgende fra det øvrige Danmark og udland. /../ Vision fra forretningsplanen ‘Porten til Nakskov Fjord’ T.v Honnørkajen 1920. Side 5 Nakskovs Byhistorie a. / b. Vue og kort over Nakskov fra1600 - tallet. Christian d. IIIs voldanlæg ses tydeligt og kan endnu fornemmes langs veje som “Nørrevold”. Byens forhold til vandet, til handelen til søs og til det frodige Kort fra starten af 1900-tallet. opland fornemmes tydeligt. Industrialiseringen har ført til udbygninger af havnen, med c. Kort fra starten af 1900-tallet. Industrialiseringen Honnørkajen, Toldboden og har ført til udbygninger af havnen, med Honnørkajen, Havnebygningen som seneste Toldboden og Havnebygningen som seneste tilføjelse. Nu køres godset tilføjelse. Nu køres godset med transporttog direkte med transporttog direkte fra fra oplandet ned til Honnørkajen, hvorfra det oplandet ned til Honnørkajen, udskibes. hvorfra det udskibes. a. b. c. Nedenunder: Foto fra 1950erne, Nakskov Som navnet tilsiger grundlægges Nakskov i Da industrialiseringen i midten af 1800-tallet ”Nakskov er byen hvor (...) Stålskibsværft er på sit højeste og dominerer havnen 1266 på “den skovklædte nakke” dér, hvor tager fat, udvikles byen dramatisk. Havnen med et utal af kraner, hvoraf størstedelen i dag er revet ned, heriblandt vartegnet, den store “kulkran” Halsted Å møder Nakskov Fjord. Vand på tre udbygges og uddybes ad mange omgange, sammenhængen med havnen og fra Nakskov Kulimport. sider af byen er en naturlig forsvars-barriere dampskibe sejler rutefart mellem København, naturen er synlig helt ind i byens og giver rig mulighed for handel til søs. Her Kiel og Nakskov og togforbindelsen over Lolland kerne. ” startede grundlaget for Honnørkajen som vi til Maribo og Nykøbing etableres. I 1882 kender den i dag. grundlægges Sukkerfabrikken, hvis finmaskede Byrumsprogrammet, Lolland Kommune 2015 net af smalspor og rørsystemer trækker tråde til Foto fra 1950erne, Nakskov Stålskibsværft er på sit højeste et stort opland. I takt med den øgede handel og dominerer havnen med Med sine tidlige købsstadsprivilegier fra med især Nordtyskland og England etableres et utal af kraner, hvoraf midten af 1200-tallet og skiftende kongers Toldboden og Havnebygningen som en del af størstedelen i dag er revet begunstigelser vokser Nakskov betydeligt op havneområdets stadige udbygning. ned, heriblandt vartegnet, den gennem den sene middelalder. Den frugtbare store “kulkran” fra Nakskov jords rigelige udbytte, fiskeriet og den stigende I 1916 grundlægges Nakskov Skibsværft, der Kulimport. handel betyder, at byen i 1500-tallet er landets bliver byens største virksomhed og grundlaget 7- rigeste by. for en hel arbejderkultur på Vestlolland. I dag er Nakskov Havn fortsat en driftig I begyndelsen af 1500- tallet bliver Nakskov erhvervshavn. Udskibning af landbrugsprodukter desuden et vigtig forsvarssted med opførelsen til hele verden fylder godt i mængden af af Kong Hans befæstede orlogsværft på Slotø i udskibet gods. Havnens fremtid ser lys ud bl.a. Nakskov Fjord. Christian d. Tredjes opbygning grundet Vestas vindmølleproduktion og Femern- af volde og fæstninger i byen udbyggede Forbindelsen. Desuden er det blevet besluttet, at denne militære position, der slutter i 1659 den nye Storstrømsbro skal bygges på Nakskov med svenskernes erobring af byen under Havn. Havnen gør nu - som altid - brug af sin Svenskekrigene. strategiske placering ved Langelandsbæltet i Østersøen. Side 6 Situationsplan - Honnørkajen i forlængelse af byens kerne T.v. Vue fra havnen mod Skt. Nikolaj Kirke ad Tolderensstræde. T.h. Vue fra byen mod havnen ad Kongenstofte. AXELTORV, STRÆDERNE OG SMALSPORSTIEN Axeltorv er Nakskovs historiske bycentrum og afslutningen på gågadeforløbet i byen. Torvet er p.t. genstand for en revitalisering bistået af arkitektfirmaet Gehl Architects, der peger på Axeltorv som ’et af Danmarks bedst bevarede torvemiljøer’. Kvarteret mellem Axeltorv og havnefronten udgør et velbevaret bymiljø fra middelalderen Theisens Gård med charmerende huse, baggårde og stræder i en fin og varieret skala. Søndergade Projektet har styrket Honnørkajens forbindelse til (bystrøg) de store pleje- og uddannelsesinstitutioner v.h.a. en nyligt anlagt gang- og cykelstiforbindelse, der følger de historiske smalsporskinner gennem Farverenstræde byen og fortsætter langt ind i indrefjordens Axeltorv naturlandskab. Nikolaj Kirke (historisk Breden bymidte) Uddannelser Bibrostræde Folkeskoler Tolderens Stræde Plejehjem Honnørkajen Honnørkajen Kongenstofte Bymidten Smalsporstien Færgelejerne Toldboden Havnebygningen Indrefjorden smedeholm Smalsporssti Sag: PORTEN TIL NAKSKOV FJORD Af: KLS,DH Studio Fountainhead Bygning: Situationsplan Dato: 20.01.2017 [email protected] STUDIOEmne: FOUNTAINHEAD Plan By Tegn.nr: 16_1 www.studiofountainhead.dk ArchitecturalMål: Laboratory 1:2000 CVR: 35499504 Copyright 2016 © All rights reserved Side 77 Honnørkajens historie a. Aktiviteter på Honnørkajen gennem tiden: 1970: Festival på havnen b. Aktiviteter på Honnørkajen gennem tiden: 1937: Cirkuselefanter vaskes på kajen. c. Kongeskibet på Honnørkajen i forbindelse med HKH Dronning Margrete IIs besøg i Nakskov i juni 2016. Nedenfor: Honnørkajen set fra nord. Skt. Nikolaj Kirkes tårn ses i baggrunden. Fra. ca. 1935. a. b. c. Honnørkajen har dannet udgangspunkt Først med skibsværftets gradvise udbygninger for Nakskovs møde med fjorden siden bliver den sydlige kajstrækning overfor industrialiseringen i midten af 1800-tallet. Honnørkajen for alvor taget i brug og kajen får sine to havnesider som vi kender det i dag. Kajen langs Havnegade var oprindeligt bebygget med mindre permanente havneskure Som en naturlig konsekvens af denne og pakhuse i træ, men får med opførelsen af betydning og af husenes majestætiske statur Toldboden og Havnebygningen i starten af bliver kajen kongeligt anløbssted, hvor 1900-tallet en helt særlig betydning for byen. Kongeskibet modtages på sine togter til byen. Dels bliver kajen byens fornemme ansigt mod Denne betydning fastholdes gennem fjorden og det første man ser ved indsejlingen. Dels får kajen med Toldboden, Havnebygningen tiderne, hvor det storladne havnerum foran og sporforbindelsen til stationen en særlig logistisk husene bruges til folkelig såvel som formelle betydning for havnelivet som fortoldningssted, arrangementer af enhver art. vejestation og pakhus for havnens mange Gennem tiderne har den store havneflade handelsskibe. Arbejderne på havnen har brugt dannet scene for utallige festivaller, cirkusser, havnebygningens spisesal, toiletter og kantine i karnevaler og officielle ceremonier. hverdagen. Spisesalen fungerede som en slags havnestue, hvor der blev spist, drukket og talt. Den var samlingsstedet for havnens sjak. Side 8 Fjorden og Honnørkajen Honnørkajen ligger på kanten af Nakskovs middelalderby ud til Nakskov Fjord. Fotos fra ca. 1940 Side 9 Nakskov Fjord: Danmarks ørigeste Fjord Porten til Nakskov Fjord skal ses som en videreførelse af en bred satsning på Naturpark Nakskov Fjord. Satsningen udløste i 2015 en bevilling på 18 mil. kr fra Nordeafonden til styrkelse af naturturismen på Lolland-Falster. I 2016 udnævntes Nakskov Fjord til Naturpark. Parken består af et unikt fjordlandskab, der er Danmarks ørigeste, unikke kulturhistoriske a. Et unikt fjordlandskab b. Sejlads og aktivitet på fjorden c. Badebroen på Hestehovedet seværdigheder, fuglereservat og betydelige bestande
Load more

Recommended publications
  • GODE STEDER for JOLLESEJLERE K 7 BØGESTRØMMEN
    K 7 Bøgestrøm s. 1 GODE STEDER for JOLLESEJLERE K 7 BØGESTRØMMEN SILDEN af Hornbæk. Pokalsejlads v. Snekkersten 2009. Per Stigbolt ved roret. TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN * ULF BRAMMER 2014 ISSN 0905-1635 K 7 Bøgestrøm s. 2 INDHOLD 0 INDLEDNING SØKORT NR OMFATTER 1 KATTEGAT N for Sjæll. 129 Sjællands Odde-Hundested-Gilleleje 2 ISEFJORDEN 116 – 117 - 118 Holbæk Fjord - Roskilde Fjord 3 SUNDET N 131 Gilleleje - Helsingør - Tårbæk - Sverige 4 KBH. HAVN 133 – 134 Bellevue - Kbh. – Avedøre – Sverige 5 SUNDET S 132 Avedøre - Køge - Stevns Klint – Sverige 6 FAXE BUGT 190 Rødvig - Præstø Fjord - Jungshoved 7 BØGESTRØMMEN 161- 162 Stege Bugt–Ulvsund-Storstrømmen 8 GRØNSUND & MØN 161-162-198 Grønsund – Møn - Hesnæs 9 SW SJÆLLAND 160 Masnedø – Karrebæk – Næstved 164 Bisserup – Omø – Agersø-Korsør 10 STOREBÆLT- N 141 Korsør – Reersø – Kalundborg Fjord 11 SEJERØ BUGT 128 Røsnæs – Nekselø – Sejerø – Sj. Odde 12 SMÅLANDSFARV. 160 Lolland N – Askø – Femø – Fejø Syd 142 Kragenæs – Onsevig – Tårs Fiskerihavn 13 GULDBORGSUND 163 Guldborg - Nykøbing F - Nysted 14 NAKSKOV FJORD 144 Albuen–Enehøje–Vejlø–Slotø–Nakskov KILDER Internet. Wikipedia. ’Eniro.se’ og ’KRAK.dk’. Egne notater. Privat tryk 2010. Kort og Matrikelstyrelsens Søkort 2010. Auto-færdselskort, 1:200.00. Danmark 2007. Med vikingen som lods. Max Vinner. Vikingeskibsmuseet. 1997. 1000 naturlejrpladser i Danmark. Naturstyrelsen + 10 foreninger. 2008? Overnatning i det fri. Udgivet af Friluftrådets ERFA-gruppe. 20012, m. positioner. K7 Bøgestrøm s 3 JOLLESEJLADS Træf Fjordens -- 2004. Th. MARCUS NOER fra Vikingeskibsmuseet. UB. Formålet med disse kapitler er at beskrive et farvand med dets kyster og pege på lune pladser for jollesejlere. Lidt lokalhistorie og seværdigheder.
    [Show full text]
  • Medlemsblad for Marstal Sejlklub
    BALLONEN MEDLEMSBLAD FOR MARSTAL SEJLKLUB De suveræne vindere af Rævejagten 2013 blev motorbådene, hvor Nis Kørner vandt i Emma med 278 point fordelt på 18 flasker – STORT TILLYKKE. Herefter fulgte Hans Hansen i Eos med 120 point fordelt på ni flasker skarpt forfulgt af Morten Kjærulff’s 110 point fordelt på syv flasker. Arrangementet blev afholdt i let (ingen…) luft, hvorfor ingen af sejlbådene fandt nogle flasker og der derfor blev trukket lod blandt de otte deltagende sejlbåde om placeringerne. Foto: Jens Lindholm Indhold: Lederen side 3 Hurra – jeg er blevet skilt side 9 Rævejagt 2013 side 4 Aftenkapsejladser Redaktørens 10 års jubilæum – sensommer/efterår 2013 side 10 30. ÅRGANG med rævejagter side 5 Ajortuliaq side 12 NR. 1 JAN. - 2014 Ro Ballonen side 7 Stafetten side 15 BOLIGTEXTILER • GARDINER KANSAS BEKLÆDNING • DAME- OG HERRETØJ CHR . H. ÆRØ BRAND v/ Hanne Kromman MARSTAL - TLF. 62 53 10 60 Statene 12, Ærøskøbing, tlf. 62 52 28 29 Mejerigårdens Købmandshandel KIRKESTRÆDE 12 B . MARSTAL . TLF. 62 53 24 64 – stedet, hvor man handler! • LIDT ANDERLEDES • Kom G Mejeriprodukter og s vore e G Kolonialvarer man tilbu ge vasker · ruller · renser · måtteservice d og G Øl, vand, vin og spiritus e gør t god for erhverv og private G Stort udvalg i ost fo t og rdela gtigt Vestergade 30 B Vestergade 30 C - køb! 5960 Marstal Ø-Vask ApS Marstal Tlf. 62 53 10 02 [email protected] Øens Vaskeri Tlf. 62 53 15 66/Fax 62 53 20 49 TÆNKER DU PÅ BÅD? Ny eller brugt? A. H. Regnskabsservice edre din nuværende Eller ønsker du at forb en! – Vi klarer financiering båd.
    [Show full text]
  • Invasive Ctenophore Mnemiopsis Leidyi Widely Distributed in Danish Waters
    Aquatic Invasions (2007) Volume 2, Issue 4: 455-460 DOI 10.3391/ai.2007.2.4.19 © 2007 The Author(s) Journal compilation © 2007 REABIC (http://www.reabic.net) This is an Open Access article Special issue “Alien species in European coastal waters” Geoff Boxshall, Ferdinando Boero and Sergej Olenin (Guest Editors) Short communication Invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi widely distributed in Danish waters Ole Secher Tendal1*, Kathe R. Jensen1,2 and Hans Ulrik Riisgård3 1Zoological Museum, SNM, University of Copenhagen, Universitetsparken 15, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 2Agency for Spatial and Environmental Planning, Haraldsgade 53, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 3Marine Biological Research Centre, University of Southern Denmark, Hindsholmvej 11, DK- 5300 Kerteminde, Denmark E-mail: [email protected] *Corresponding author Received 27 September 2007; accepted in revised form 22 October 2007 Abstract Blooms of Mnemiopsis leidyi observed along the coast of The Netherlands in late 2006 have made the spreading of this invasive ctenophore to neighboring waters a topic of major concern. Here we report on recent occurrences of M. leidyi in Danish waters, observed partly by ourselves and other biologists, partly by beach guests, boat owners and amateur divers. The earliest record of M. leidyi is from August 2005 and the early summer of 2006, and in 2007, the earliest records are from February and March, from the northern Little Belt and Kerteminde Bay. In the period April to June, the density of M. leidyi remained very low in the Great Belt, but numerous reports indicate that the ctenophore in July to September was widely distributed in all inner Danish waters, and "mass occurrences" have been reported from certain areas.
    [Show full text]
  • Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 476 Offentligt
    Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 476 Offentligt Bilag med oversigt over Miljøministeriets love og bekendtgørelser. Listen er rangeret efter hovedlovens dato eller datoen for senest udstedte lovbekendtgørelse. Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. LBK nr. 963 af 3. juli 2013 BEK nr. 66 af 21/01/2013 Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe og platforme BEK nr 654 af 15/06/2012 Bekendtgørelse om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke BEK nr 1355 af 20/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt gods via skibsmeldesystemet SOUNDREP BEK nr 1349 af 15/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller for-urenende gods om bord på skibe [slettes: og indberetning af forurening af havet] (Farligt gods-bekendtgørelsen) BEK nr 1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen) BEK nr 900 af 17/08/2011 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger BEK nr 33 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om nødområder og planer herfor BEK nr 32 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) (klapbekendtgørelsen) BEK nr 1098 af 19/09/2010 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer BEK nr 360 af 22/03/2010 Bekendtgørelse om regler for udtømning af kloakspildevand fra lystfartøjer BEK nr. 1488 af 20/11/2009 Bekendtgørelse om kompetente myndigheder og supplerende bestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe, samt Kommissionens forordning (EF) Nr. 536/2008 af 13. juni 2008 om gennemførelse af artikel 6, stk.
    [Show full text]
  • Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland Og Fyn
    Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Juni 2016 Titel: Redaktion: Vandområdeplan 2015-2021 for Vandplanlægning, Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning Vandområdedistrikt Jylland og Fyn ISBN nr. 978-87-7175-582-4 Må citeres med kildeangivelse. 2 Indhold Indledning ................................................................................................................. 5 1. Beskrivelse af vandområdedistrikt Jylland og Fyn ............................................. 11 2. Påvirkning........................................................................................................ 16 2.1 Baggrund ............................................................................................................................... 16 2.2 Stofpåvirkning af vandkvaliteten ......................................................................................... 18 2.2.1 Punktkilder ............................................................................................................. 18 2.2.2 Den diffuse belastning .......................................................................................... 23 2.2.3 Den luftbårne stofpåvirkning ............................................................................... 23 2.2.4 Andre stofpåvirkninger ......................................................................................... 23 2.2.5 Samlede stofbelastninger fra land ........................................................................ 25 2.3 Fysiske påvirkninger (hydromorfologiske påvirkninger)
    [Show full text]
  • Danmarks Ørigeste Fjord
    DU DANSKE LAND – OG VAND Tårs Fiskeri- og lystbådehavn Hestehoved Lystbådehavn Langø Lystbådehavn NAKSKOV FJORD DANMARKS ØRIGESTE FJORD TEKST: Frank Flemming Pedersen i befinder os i den sydøstlige del Der lavvandet i fjorden – mange steder le Vejlø, Bondeholm, Bogø, Ydø og Lan- af Danmark, hvor fladland og med dybder under 2 meter. Men der er gø var øer indtil den store inddæmning i fladvand er dominerende træk dybere i sejlrenderne, hvor den ældste årene efter stormflodskatastrofen i 1872. i landskabet. Vi er ved Nakskov rende, kaldet Det Gamle Løb, er formet Fjord og dermed også ved Lol- af en smeltevandsflod fra sidste istid. Alle disse øer giver ly og læ og føde til lands fede, flade landbrugsjord, Hvis sejlturen på fjorden foregår ad den- et rigt og meget varieret fugleliv. Gæs og som sukkerroen og andre afgrøder har ne rende, så passerer man tæt forbi fjor- svaner optræder i tusindtals flokke, som nydt så godt af. Netop sukkerroen har dens store øer. om dagen søger mod markerne for at Vværet en slags signatur for området, og fouragere og om aftenen trækker mod et den har da også bragt velstand til nogle Og vi er i et lille ørigt område, for faktisk mere sikkert opholdssted på vandet. og arbejde til mange på disse kanter. er Nakskov1 Fjord Danmarks mest ørige fjord. 10 store og 4 små øer kan man tæl- Vi skal ikke se alle øerne på denne tur. Her ved Nakskov Fjord på det vestlige le, samt en 7,5 km lang krum odde, som Men vi vil forsøge at leve os lidt ind i Lolland går livet sin egen vante og stille hedder Albuen, alleryderst.
    [Show full text]
  • Forvaltningsplan for Skarv (Phalacrocorax Carbo) I Danmark
    Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 – April 2002 2 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2002 J.nr. SN 2001-362-0002 Skov- og Naturstyrelsens Arbejdsgruppe vedrørende skarvprojekter har givet bidrag og kommenta- rer til planen. Gruppens sammensætning fremgår af bilag 1. Planen har i perioden 18. januar – 25. februar 2002 været i høring hos amterne, Amtsrådsforenin- gen, Kommunernes Landsforening og Fødevareministeriet samt følgende private organisationer: Danmarks Fiskeriforening Danmarks Jægerforbund Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Familielandbrug Dansk Fritidsfiskerforbund Dansk Land- og Strandjagtforening Dansk Ornitologisk Forening Dansk Skovforening Danske Landboforeninger Foreningen Skarvens Venner Foreningen til Dyrenes Beskyttelse Friluftsrådet Kyst, Land og Fjord Landsforeningen Levende Hav Naturrådet Skjern Å Sammenslutningen En række lokale fiskeriforeninger Vildtforvaltningsrådet har behandlet planen på møde den 13. marts 2002. Miljøministeren har godkendt planen den 2. april 2002. Skov- og Naturstyrelsen Vildtforvaltningskontoret Haraldsgade 53 2100 København Ø Reservatsektionen Ålholtvej 1 6840 Oksbøl Tlf: 76 54 10 40 3 Indholdsfortegnelse Side INDLEDNING 1. Sammenfatning 4 1.1 Anbefalinger 6 1.2 Målsætninger og aktiviteter 7 1.3 Forudsætninger 8 BAGGRUND 2. Mellemskarvens (Phalacrocorax carbo sinensis) bestandsudvikling, status, 8 forskning og konflikter 2.1 Skarvbestanden i Danmark 2001 9 2.2 Skarvens fødevalg 9 2.3 Juridisk status og hidtidig forvaltningspraksis 10 2.4 Reservater og skarver 11 2.5 Igangværende overvågnings- og forskningsprojekter 11 2.6 Nuværende og potentielle konflikter mellem skarver og fiskere 12 2.7 Menneskelige aktiviteter og deres indvirkning på skarvbestanden 13 2.7.1 Fiskeri 13 2.7.2 Regulering 13 MÅLSÆTNING OG AKTIVITETER 3.
    [Show full text]
  • Flere Fakta Om De Nye Og Udvidede Områder
    Flere fakta om de nye og udvidede områder. Nordjylland Nye områder: Skagen – området lægges sammen med det eksisterende habitatområde ved Skagens Gren: Området er en af Danmarks vigtigste for marsvin. Bestanden ved Skagen er en selvstændig bestand, som holder sig adskilt bestandene i de indre farvande samt det sydlige Nordsø. Med 2692 km2 er området næsten så stort som Fyn og det største af de nyudpegede habitatområder på havet. Arealet strækker sig langs kysten fra Hirtshals til Skagens Gren og videre halvvejs til Sverige. Mod nord går det en tredjedel af vejen mod Norge. Gule Rev: Et større sammenhængende stenrevsområde, på ca. 471 km² - 25 % større end Mors Et fiskerigt område, der består af markante stenrev afvekslende med sandede og stenede områder. Store Rev: En række markante stenrev afvekslende med sandede og stenede områder, ca. 109 km2. Fire steder er der boblerev - de eneste kendte i Nordsøen. Boblerevene er som klipper og søjler opstået ved sammenkitning af sandsten dannet af mikroorganismer. De er fulde af små rør og huller, som frigiver gasser, methan, som sandsynligvis stammer fra mikroorganismers nedbrydning af gammelt plantemateriale. Udvidelser: Kims Ryg og navneændring til Kims Top: Området med bla. den såkaldte Kinesiske Mur udvides med 237 km2 og bliver næsten 10 gange så stort. Ligger centralt i Kattegat mellem Anholt og Læsø. Kims Ryg er opbygget af store stablede sten/blokke, der rejser sig 8-10 meter over den omgivende havbund i flere kilometers længde - meget sjældent i danske farvande. Jyske Rev, Lille Fiskerbanke: En række mindre stenrev på stenet og sandet bund ca. 60 – 90 km vest for Thyborøn.
    [Show full text]
  • Important Bird Areas and Potential Ramsar Sites in Europe
    cover def. 25-09-2001 14:23 Pagina 1 BirdLife in Europe In Europe, the BirdLife International Partnership works in more than 40 countries. Important Bird Areas ALBANIA and potential Ramsar Sites ANDORRA AUSTRIA BELARUS in Europe BELGIUM BULGARIA CROATIA CZECH REPUBLIC DENMARK ESTONIA FAROE ISLANDS FINLAND FRANCE GERMANY GIBRALTAR GREECE HUNGARY ICELAND IRELAND ISRAEL ITALY LATVIA LIECHTENSTEIN LITHUANIA LUXEMBOURG MACEDONIA MALTA NETHERLANDS NORWAY POLAND PORTUGAL ROMANIA RUSSIA SLOVAKIA SLOVENIA SPAIN SWEDEN SWITZERLAND TURKEY UKRAINE UK The European IBA Programme is coordinated by the European Division of BirdLife International. For further information please contact: BirdLife International, Droevendaalsesteeg 3a, PO Box 127, 6700 AC Wageningen, The Netherlands Telephone: +31 317 47 88 31, Fax: +31 317 47 88 44, Email: [email protected], Internet: www.birdlife.org.uk This report has been produced with the support of: Printed on environmentally friendly paper What is BirdLife International? BirdLife International is a Partnership of non-governmental conservation organisations with a special focus on birds. The BirdLife Partnership works together on shared priorities, policies and programmes of conservation action, exchanging skills, achievements and information, and so growing in ability, authority and influence. Each Partner represents a unique geographic area or territory (most often a country). In addition to Partners, BirdLife has Representatives and a flexible system of Working Groups (including some bird Specialist Groups shared with Wetlands International and/or the Species Survival Commission (SSC) of the World Conservation Union (IUCN)), each with specific roles and responsibilities. I What is the purpose of BirdLife International? – Mission Statement The BirdLife International Partnership strives to conserve birds, their habitats and global biodiversity, working with people towards sustainability in the use of natural resources.
    [Show full text]
  • Mødemateriale Til Møde I Vildtforvaltningsrådet D. 3
    VILDTFORVALTNINGSRÅDET Natur og klimatilpasning J.nr. 2019 - 14782 Ref. MERJE Den 29. november 2019 Opdateret dagsorden for møde i Vildtforvaltningsrådet tirsdag d. 3. december 2019 kl. 9.00-14.30, mødelokale B, Slotsholmsgade 12, Købehavn K Bilag 1. Godkendelse af dagsorden 2019-04-01 Til godkendelse 2. Ulveforvaltning – ulvegruppe 2019-04-02 Resumé: Ved møderne i VFR d. 20. juni og 20. september 2019 enedes rådet om en problemformulering og målsætning for det kommende arbejde med en ny adaptiv forvaltningsplan for ulv. Formanden har fremsendt udkast til kommissorium for en ulvegruppe til medlemmerne i VFR, så kommissoriet er godkendt inden dette møde i VFR. Formanden orienterer om den planlagte proces i ulvegruppen og i VFR for at komme med et udkast til en ny plan for forvaltning af ulv. VFR vil ved mødet godkende sammensætning af ulvegruppen. Til beslutning 3. Hjorteforvaltning 2019-04-03 2019-04-03b Resumé: Svend Bichel og formanden afrapporterer fra den nationale hjortevildtgruppe og hjortevildtgruppernes årsmøde d. 14.-15. november 2019. Rådet skal drøfte tidligere fremsendt princippapir (vedlagt) om forvaltning af hjortevildt og fremsende anbefalinger til ministeren. Formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind vil på mødet kort uddybe indstillingen om principper for forvaltning af hjortevildt fra Danmarks Jægerforbund. Til beslutning Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk 4. Erstatningsordning for kronvildt 2019-04-04 Resumé: Miljøministeren ønsker at nedlægge erstatningsordningen for kronvildt skader i Oksbøl og Ulfborg, da formålet med at indføre erstatningsordningen, at øge kronvildtbestanden, ses at være opfyldt.
    [Show full text]
  • Dansk Fyrliste 2020 1 2 3 4 5 6 7 8 Dansk Nr./ Navn/ Bredde/ Fyrkarakter/ Flamme- Lysevne Fyrudseende/ Yderligere Oplysninger Int
    Fyr · Tågesignaler · R acon · AIS · DGPS Dansk Fyrliste Danmark · Færøerne · Grønland 38. udgave 2020 Titel: Dansk Fyrliste, 38. udgave. Forsidefoto: Mykines Hólmur (Myggenæs) Fyr Fyr nr. 6890 (L4460) Bagsidefoto: Skagen Fyr Fyr nr. 330 (C0002) Fotograf: Lars Schmidt, Schmidt Photography © Søfartsstyrelsen 2021 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord ......................................................................................... 2 4. AIS-afmærkning ..................................................................... 342 1.1 Anvendte forkortelser ....................................................................... 2 4.1 Forklaring til oplysninger om AIS................................................... 342 2. Fyr og tågesignaler ..................................................................... 3 4.2 Fortegnelse over AIS-afmærkninger .............................................. 343 2.1 Forklaring til oplysninger om fyr og tågesignaler ................................ 3 5. DGPS-referencestationer ........................................................ 347 2.2 Anvendte fyrkarakterer ..................................................................... 4 5.1 Forklaring til oplysninger om DGPS .............................................. 347 2.3 Fyrs optiske synsvidde ved varierende sigtbarhed .............................. 5 5.2 Fortegnelse over DGPS-referencestationer ..................................... 348 2.4 Geografisk synsvidde ved varierende flamme- og øjenhøjde ............... 6 2.5 Fortegnelse over fyr og tågesignaler:
    [Show full text]
  • Vildt- & Naturreservat 27/03/03 8:32 Side 2
    Vildt- & naturreservat 27/03/03 8:32 Side 2 Fredning af fugle og pattedyr mod jagt er Vildt- og naturreservater for kystfugle og derfor ikke i alle tilfælde tilstrækkeligt til at sikre sæler er vist på kortet med angivelse af perioden bestandenes trivsel. Dette er baggrunden for, at med adgangsforbud. Reservater for ynglende der på øer og rev samt på strandenge siden slut- ningen af 1970’erne er blevet oprettet et større Vis hensyn antal vildt- og naturreservater for både kystfug- Foruden reservater for ynglende kystfugle og kystfugle og sæler le og sæler på vigtige ynglelokaliteter. Reserva- sæler er der oprettet reservater af hensyn til terne er oprettet i henhold til lov om jagt og vildt- trækkende og rastende vandfugle. Disse reser- forvaltning eller naturbeskyttelsesloven. vater omfatter fortrinsvis vådområder, der har De reservater, der alene er oprettet af hensyn national og international betydning for blandt til ynglende fugle, omfatter fortrinsvis mindre, andet ænder, gæs og vadefugle. ubeboede øer og strandenge. Der er i de fleste Øer, holme og strandenge samt vådområder, tilfælde inddraget en zone på 50 meter af det hvor færdsel ikke er reguleret i forbindelse med omkringliggende vandareal i reservatordninger- en reservatordning, rummer også vigtige yngle- ne. og rasteområder. Vis derfor altid hensyn til fug- Sælreservaterne omfatter foruden øer, rev og le og pattedyr samt andre naturværdier under sandbanker desuden et større vandområde ud til færdsel i det åbne land. ca. 300 meter fra kysten for at undgå, at sæler- ne flygter i vandet, såfremt en båd kommer for Du kan være med til at tæt på et tilholdssted for sæler.
    [Show full text]