Vildt- & Naturreservat 27/03/03 8:32 Side 2

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Vildt- & Naturreservat 27/03/03 8:32 Side 2 Vildt- & naturreservat 27/03/03 8:32 Side 2 Fredning af fugle og pattedyr mod jagt er Vildt- og naturreservater for kystfugle og derfor ikke i alle tilfælde tilstrækkeligt til at sikre sæler er vist på kortet med angivelse af perioden bestandenes trivsel. Dette er baggrunden for, at med adgangsforbud. Reservater for ynglende der på øer og rev samt på strandenge siden slut- ningen af 1970’erne er blevet oprettet et større Vis hensyn antal vildt- og naturreservater for både kystfug- Foruden reservater for ynglende kystfugle og kystfugle og sæler le og sæler på vigtige ynglelokaliteter. Reserva- sæler er der oprettet reservater af hensyn til terne er oprettet i henhold til lov om jagt og vildt- trækkende og rastende vandfugle. Disse reser- forvaltning eller naturbeskyttelsesloven. vater omfatter fortrinsvis vådområder, der har De reservater, der alene er oprettet af hensyn national og international betydning for blandt til ynglende fugle, omfatter fortrinsvis mindre, andet ænder, gæs og vadefugle. ubeboede øer og strandenge. Der er i de fleste Øer, holme og strandenge samt vådområder, tilfælde inddraget en zone på 50 meter af det hvor færdsel ikke er reguleret i forbindelse med omkringliggende vandareal i reservatordninger- en reservatordning, rummer også vigtige yngle- ne. og rasteområder. Vis derfor altid hensyn til fug- Sælreservaterne omfatter foruden øer, rev og le og pattedyr samt andre naturværdier under sandbanker desuden et større vandområde ud til færdsel i det åbne land. ca. 300 meter fra kysten for at undgå, at sæler- ne flygter i vandet, såfremt en båd kommer for Du kan være med til at tæt på et tilholdssted for sæler. beskytte fugle og pattedyr Vær derfor opmærksom på, hvor der er oprettet reservater for kystfugle og sæler. Hvor der ikke er reservater • Gå udenom fuglekolonier. • Undgå færdsel på strandenge og ubeboede øer i yngletiden. • Tag ikke ophold i nærheden af reder og unger. • Medbring ikke løsgående hunde (forbudt 1.4- 30.9 på strande). • Undgå at sejle tæt på ubeboede øer og holme fra april til juli. • Hold god afstand til øer og rev, hvor sæler holder til. • Lad sælunger, der findes på kysten, ligge og kontakt det lokale statsskovdistrikt eller Falcks Redningskorps. Naturbeskyttelse er også dit ansvar Yderligere oplysninger om vildt- og naturreservater kan fås ved henvendelse til: Skov- og Naturstyrelsen, Reservatsektionen, tlf. 76 54 10 40. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2000 Tilrettelæggelse, tekst og fotos: Palle Uhd Jepsen • Kort: Henrik Lykke Sørensen • Tryk: PE offset og reklame, Varde Vildt- & naturreservat 27/03/03 8:32 Side 4 22 Treskelbakkeholm m.fl. øer 1.4-15.7 Kystfugle 23 Fuglholm, Munk- og Katholm odder 1.4-30.6 Spredt i de danske farvande ligger et stort antal Kystfugle 24 Harboøre Tange (landareal) 15.4-15.7 25 Rønland Sandø 1.4-15.7 ubeboede småøer og holme, hvoraf mange er Sæler 26 Harboøre Tange (lagunen) Hele året vigtige ynglelokaliteter for gæs, ænder, svaner, 27 Sønderholmene og Plet Enge 1.4-15.7 28 Mellempolde 1.4-15.7 måger og terner samt for vadefugle og skarv. Fle- 29 Nørskov Vig 1.4-15.7 re arter yngler med kun få par i landet, og nogle 30 Bøvling Fjord Hele året 31 Torsmindetangen 1.4-15.7 bestande er i tilbagegang. Det er blandt andet 32 Fjandø 1.4-31.8 33 Felsted Kog Hele året tilfældet for visse arter af terner og vadefugle. Der 34 Hesselø 15.4-30.9 er imidlertid også eksempler på arter i fremgang. 35 Begtrup Røn 1.3-1.7 36 Klægbanken Hele året Her kan nævnes skarv, som i løbet af de seneste 37 Bosserne 1.4-30.9 årtier er begyndt at etablere kolonier på småøer. 38 Hov Vig Hele året 39 Høje Sande og ø i Skjern Å 1.3-31.7 De fleste kystfugle har æg og unger fra april til 40 Besser Rev og Lindholm 1.4-15.7 omkring begyndelsen af juli. Forstyrrelser forårsa- 41 Hov Røn 1.3-31.7 42 Øer i Stavns Fjord Hele året get af menneskers færdsel på eller i nærheden af 43 Poldene og Tipperne Hele året 44 Søby Rev 1.4-15.7 ubeboede øer kan i denne periode medføre 45 Vorsø (søterritoriet) 1.2-31.8 dårlig eller måske ingen ynglesucces. 46 Vorsø (øerne) Hele året 47 Alrø Polder 1.4-1.7 48 Svanegrunden 1.4-31.8 Sæler 49 Møllegrunden Hele året 50 16 øer i Roskilde Fjord 1.4-15.7 Sælerne er tilpasset et liv i vand, men de har 51 Saltbæk Vig Hele året behov for at kunne komme på land i yngletiden, 52 50m zone omkring øer i Roskilde Fjord 1.4-15.7 53 Saltholm 1.4-15.7 under pelsfældningen eller blot for at hvile. Ufor- 54 Saltholm (søterritoriet syd for) Hele året 55 Tornen 1.4-15.7 styrrede øer med stenrev og sandbanker er derfor 56 Mejlø 1.4-15.7 vigtige tilholdssteder for sæler. Sælerne er mest 57 Mågeøerne 1.3-31.8 58 Aflandshage Hele året sårbare overfor forstyrrelse, når de føder og dier 59 Øer i Odense Fjord 1.4-15.7 deres unger, hvilket for den spættede sæls ved- 60 Langli 16.9-15.7 61 Romsø 1.4-15.7 kommende er fra begyndelsen af maj til slutnin- 62 Ølsemagle Revle – Staunings Ø 1.4-15.7 gen af august, det vil sige i de måneder, hvor det 63 Vigelsø og Hofmansgave Hele året 64 Trinden og Keldsand Hele året samtidig er højsæson for fritidssejlads. 65 Sandager Næs 1.3-15.7 66 Christiansø Hele året Efter en meget dødelig virusinfektion i 1988, 67 Linderum 1.3-15.7 som reducerede antallet af spættet sæl med 68 Bastholm 1.3-15.7 69 Årø Kalv 1.3-15.7 næsten 60%, er bestanden atter i fremgang. Man 70 Kidholm 1.4-15.7 regner med, at den danske bestand af spættet sæl 71 Koresand Hele året 72 Nørremaj 15.3-15.7 i 2000 tæller omkring 10.000 individer fordelt på 73 Vresen 15.3-30.6 en række nøglelokaliteter i Vadehavet, Limfjor- 74 Basnæs Nor (feddene) 1.3-30.6 75 Dybsø og Enø Overdrev 1.4-15.7 den, Kattegat samt i farvandene omkring Lolland- 76 Lilleholm og Maderne 1.4-15.7 77 Ølene Hele året Falster. 78 Lammelæger Hele året Gråsæl, som for mange år siden var alminde- 79 Sækkesand 1.3-31.7 80 Ægholm og Tyreholm Hele året lig i vore farvande, blev på det nærmeste udryd- 81 Nyord Enge 15.3-15.7 det i løbet af første halvdel af 1900-tallet. Inden- 82 Thurø Rev 1.4-15.7 83 Jordsand Hele året for de seneste år er der imidlertid atter observeret 84 Hjælmshoved 1.3-15.7 gråsæl på lokaliteter i Kattegat samt på Rødsand 85 Rågø Kalv og Rågø Sand 1.3-15.7 86 Monnet 15.3-1.7 syd for Lolland. 87 Margrethe Kog mv. Hele året NATUR- OG VILDTRESERVATER SAMT UDVALGTE FREDNINGER 10 Pytodde 15.4-15.6 88 Vigsø 1.3-15.7 11 Øerne i Nibe Bredning 1.4-15.7 89 Bredholm, Græsholm og Grensholm 1.3-15.7 Reservater for kystfugle og sæler Nr. Lokalitet Periode med færdselsforbud 12 Aggersborggård Hele året 90 Malurtholm 1.4-15.7 1 Hirsholmene (ubeboede øer) Hele året 13 Nordmandshage og Ladestedsrevl 1.4-15.7 91 Albuen og øer i Nakskov Fjord 15.3-15.7 Både kystfugle og sæler har behov for helt ufor- 2 Hirsholms Søndre Mole 1.4-31.7 14 Skarrehage 1.9-1.7 92 Fladet Hele året styrrede ynglepladser. Den stigende færdsel med 3 Nordre Rønner 15.4-31.7 15 Ejerslev Røn 1.4-31.8 93 Storeholm 1.3-15.7 4 Knotten 1.4-15.7 16 Søterritoriet omkring Blinderøn 1.3-1.9 94 Hjelm Ø 15.3-15.7 fritidsfartøjer, brætsejlads og andre aktiviteter på 5 Søndre Rønner 1.5-15.7 17 Blinderøn og Livø Tap Hele året 95 Majbølle Nor Hele året vandet samt på strandenge og ubeboede øer kan 6 Ulvedybet Hele året 18 Agger Tange (lagunen) Hele året 96 Kalvø 15.3-15.7 7 Vejlerne Hele året 19 Anholt Hele året 97 Tjørneholm, Hylleholm og Kalveholm 1.3-15.7 resultere i, at ynglefugle og sæler udsættes for 8 Hanstholm 1.4-15.7 20 Agger Tange (landareal) 15.4-15.7 98 Hyllekrog og Storeager 1.3-15.7 9 Hanstholm (centrale del) Hele året 21 Rotholmene 1.4-15.7 unødig forstyrrelse. 99 Rødsand 1.3-30.9.
Recommended publications
  • GODE STEDER for JOLLESEJLERE K 7 BØGESTRØMMEN
    K 7 Bøgestrøm s. 1 GODE STEDER for JOLLESEJLERE K 7 BØGESTRØMMEN SILDEN af Hornbæk. Pokalsejlads v. Snekkersten 2009. Per Stigbolt ved roret. TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN * ULF BRAMMER 2014 ISSN 0905-1635 K 7 Bøgestrøm s. 2 INDHOLD 0 INDLEDNING SØKORT NR OMFATTER 1 KATTEGAT N for Sjæll. 129 Sjællands Odde-Hundested-Gilleleje 2 ISEFJORDEN 116 – 117 - 118 Holbæk Fjord - Roskilde Fjord 3 SUNDET N 131 Gilleleje - Helsingør - Tårbæk - Sverige 4 KBH. HAVN 133 – 134 Bellevue - Kbh. – Avedøre – Sverige 5 SUNDET S 132 Avedøre - Køge - Stevns Klint – Sverige 6 FAXE BUGT 190 Rødvig - Præstø Fjord - Jungshoved 7 BØGESTRØMMEN 161- 162 Stege Bugt–Ulvsund-Storstrømmen 8 GRØNSUND & MØN 161-162-198 Grønsund – Møn - Hesnæs 9 SW SJÆLLAND 160 Masnedø – Karrebæk – Næstved 164 Bisserup – Omø – Agersø-Korsør 10 STOREBÆLT- N 141 Korsør – Reersø – Kalundborg Fjord 11 SEJERØ BUGT 128 Røsnæs – Nekselø – Sejerø – Sj. Odde 12 SMÅLANDSFARV. 160 Lolland N – Askø – Femø – Fejø Syd 142 Kragenæs – Onsevig – Tårs Fiskerihavn 13 GULDBORGSUND 163 Guldborg - Nykøbing F - Nysted 14 NAKSKOV FJORD 144 Albuen–Enehøje–Vejlø–Slotø–Nakskov KILDER Internet. Wikipedia. ’Eniro.se’ og ’KRAK.dk’. Egne notater. Privat tryk 2010. Kort og Matrikelstyrelsens Søkort 2010. Auto-færdselskort, 1:200.00. Danmark 2007. Med vikingen som lods. Max Vinner. Vikingeskibsmuseet. 1997. 1000 naturlejrpladser i Danmark. Naturstyrelsen + 10 foreninger. 2008? Overnatning i det fri. Udgivet af Friluftrådets ERFA-gruppe. 20012, m. positioner. K7 Bøgestrøm s 3 JOLLESEJLADS Træf Fjordens -- 2004. Th. MARCUS NOER fra Vikingeskibsmuseet. UB. Formålet med disse kapitler er at beskrive et farvand med dets kyster og pege på lune pladser for jollesejlere. Lidt lokalhistorie og seværdigheder.
    [Show full text]
  • Varde Anholt Varde Bornholm Varde Fur Varde Langeland Varde Femų
    Varde Anholt Varde Bornholm Varde Fur Varde Langeland Varde Femø 2. edition edition 22.09.20172. UK Varde Bogø Installation— and User guide Revision 2 Soldalen 12, 7100 Vejle, Danmark, Tel. +45 7482 0003. vardeovne.dk 1 Congratulation on purchasing your new stove Varde Ovne A/S is a Danish company specializing in functional, environmentally friendly and designed quality stoves. Index Welcome and index Page 2 Technical specifications Anholt Page 3 Technical specifications Bornholm Page 4 Technical specifications Fur Page 5 Technical specifications Langeland Page 6 Technical specifications Femø Page 7 Technical specifications Bogø Page 8 Regulations and approval Page 9 Flooring and distance Page 10 Installations distances Page 11 Chimney Page 12 Air supply Page 13 How to light and stoke a fire Page 14 How to light and stoke a fire Page 15 Operation Page 16 Vermiculit e Page 17 How to choose the wood Page 18 Maintenance Page 19 Troubleshooting Page 20 Spare parts Page 21 Testcertificate (RRF) Page 22 Warranty Page 23 2 Technical Specification Anholt Model Anholt Height (mm) 1005 Wide (mm) 458 Depth (mm) 352 Weight (kg) 85 Effect 3-7 kW Nominal Output 5,5 kW Heated area 30-105m² Efficiency 80 % EEI 107 Flue gas data 273°C at 25°C, 12Pa. Combustion Chamber : (H x W x D): 245-360/300/280mm Flue outlet: Ø 15cm (Mounting height top: 99cm) Distance to non inflammable: 5-10cm (Recommended) Distance to inflammable wall and materiels: Rear = 30cm, Sides = 45cm, In front = 110cm 3 Technical Specification Bornholm Model Bornholm Height (mm) 1005 Wide (mm) 458 Depth (mm) 352 Weight (kg) 85 Effect 3-7 kW Nominal Output 5,5 kW Heated area 30-105m² Efficiency 80 % EEI 107 Flue gas data 273°C at 25°C, 12Pa.
    [Show full text]
  • Medlemsblad for Marstal Sejlklub
    BALLONEN MEDLEMSBLAD FOR MARSTAL SEJLKLUB De suveræne vindere af Rævejagten 2013 blev motorbådene, hvor Nis Kørner vandt i Emma med 278 point fordelt på 18 flasker – STORT TILLYKKE. Herefter fulgte Hans Hansen i Eos med 120 point fordelt på ni flasker skarpt forfulgt af Morten Kjærulff’s 110 point fordelt på syv flasker. Arrangementet blev afholdt i let (ingen…) luft, hvorfor ingen af sejlbådene fandt nogle flasker og der derfor blev trukket lod blandt de otte deltagende sejlbåde om placeringerne. Foto: Jens Lindholm Indhold: Lederen side 3 Hurra – jeg er blevet skilt side 9 Rævejagt 2013 side 4 Aftenkapsejladser Redaktørens 10 års jubilæum – sensommer/efterår 2013 side 10 30. ÅRGANG med rævejagter side 5 Ajortuliaq side 12 NR. 1 JAN. - 2014 Ro Ballonen side 7 Stafetten side 15 BOLIGTEXTILER • GARDINER KANSAS BEKLÆDNING • DAME- OG HERRETØJ CHR . H. ÆRØ BRAND v/ Hanne Kromman MARSTAL - TLF. 62 53 10 60 Statene 12, Ærøskøbing, tlf. 62 52 28 29 Mejerigårdens Købmandshandel KIRKESTRÆDE 12 B . MARSTAL . TLF. 62 53 24 64 – stedet, hvor man handler! • LIDT ANDERLEDES • Kom G Mejeriprodukter og s vore e G Kolonialvarer man tilbu ge vasker · ruller · renser · måtteservice d og G Øl, vand, vin og spiritus e gør t god for erhverv og private G Stort udvalg i ost fo t og rdela gtigt Vestergade 30 B Vestergade 30 C - køb! 5960 Marstal Ø-Vask ApS Marstal Tlf. 62 53 10 02 [email protected] Øens Vaskeri Tlf. 62 53 15 66/Fax 62 53 20 49 TÆNKER DU PÅ BÅD? Ny eller brugt? A. H. Regnskabsservice edre din nuværende Eller ønsker du at forb en! – Vi klarer financiering båd.
    [Show full text]
  • Invasive Ctenophore Mnemiopsis Leidyi Widely Distributed in Danish Waters
    Aquatic Invasions (2007) Volume 2, Issue 4: 455-460 DOI 10.3391/ai.2007.2.4.19 © 2007 The Author(s) Journal compilation © 2007 REABIC (http://www.reabic.net) This is an Open Access article Special issue “Alien species in European coastal waters” Geoff Boxshall, Ferdinando Boero and Sergej Olenin (Guest Editors) Short communication Invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi widely distributed in Danish waters Ole Secher Tendal1*, Kathe R. Jensen1,2 and Hans Ulrik Riisgård3 1Zoological Museum, SNM, University of Copenhagen, Universitetsparken 15, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 2Agency for Spatial and Environmental Planning, Haraldsgade 53, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 3Marine Biological Research Centre, University of Southern Denmark, Hindsholmvej 11, DK- 5300 Kerteminde, Denmark E-mail: [email protected] *Corresponding author Received 27 September 2007; accepted in revised form 22 October 2007 Abstract Blooms of Mnemiopsis leidyi observed along the coast of The Netherlands in late 2006 have made the spreading of this invasive ctenophore to neighboring waters a topic of major concern. Here we report on recent occurrences of M. leidyi in Danish waters, observed partly by ourselves and other biologists, partly by beach guests, boat owners and amateur divers. The earliest record of M. leidyi is from August 2005 and the early summer of 2006, and in 2007, the earliest records are from February and March, from the northern Little Belt and Kerteminde Bay. In the period April to June, the density of M. leidyi remained very low in the Great Belt, but numerous reports indicate that the ctenophore in July to September was widely distributed in all inner Danish waters, and "mass occurrences" have been reported from certain areas.
    [Show full text]
  • Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 476 Offentligt
    Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 476 Offentligt Bilag med oversigt over Miljøministeriets love og bekendtgørelser. Listen er rangeret efter hovedlovens dato eller datoen for senest udstedte lovbekendtgørelse. Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. LBK nr. 963 af 3. juli 2013 BEK nr. 66 af 21/01/2013 Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe og platforme BEK nr 654 af 15/06/2012 Bekendtgørelse om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke BEK nr 1355 af 20/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt gods via skibsmeldesystemet SOUNDREP BEK nr 1349 af 15/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller for-urenende gods om bord på skibe [slettes: og indberetning af forurening af havet] (Farligt gods-bekendtgørelsen) BEK nr 1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen) BEK nr 900 af 17/08/2011 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger BEK nr 33 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om nødområder og planer herfor BEK nr 32 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) (klapbekendtgørelsen) BEK nr 1098 af 19/09/2010 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer BEK nr 360 af 22/03/2010 Bekendtgørelse om regler for udtømning af kloakspildevand fra lystfartøjer BEK nr. 1488 af 20/11/2009 Bekendtgørelse om kompetente myndigheder og supplerende bestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe, samt Kommissionens forordning (EF) Nr. 536/2008 af 13. juni 2008 om gennemførelse af artikel 6, stk.
    [Show full text]
  • Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland Og Fyn
    Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Juni 2016 Titel: Redaktion: Vandområdeplan 2015-2021 for Vandplanlægning, Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning Vandområdedistrikt Jylland og Fyn ISBN nr. 978-87-7175-582-4 Må citeres med kildeangivelse. 2 Indhold Indledning ................................................................................................................. 5 1. Beskrivelse af vandområdedistrikt Jylland og Fyn ............................................. 11 2. Påvirkning........................................................................................................ 16 2.1 Baggrund ............................................................................................................................... 16 2.2 Stofpåvirkning af vandkvaliteten ......................................................................................... 18 2.2.1 Punktkilder ............................................................................................................. 18 2.2.2 Den diffuse belastning .......................................................................................... 23 2.2.3 Den luftbårne stofpåvirkning ............................................................................... 23 2.2.4 Andre stofpåvirkninger ......................................................................................... 23 2.2.5 Samlede stofbelastninger fra land ........................................................................ 25 2.3 Fysiske påvirkninger (hydromorfologiske påvirkninger)
    [Show full text]
  • Danmarks Ørigeste Fjord
    DU DANSKE LAND – OG VAND Tårs Fiskeri- og lystbådehavn Hestehoved Lystbådehavn Langø Lystbådehavn NAKSKOV FJORD DANMARKS ØRIGESTE FJORD TEKST: Frank Flemming Pedersen i befinder os i den sydøstlige del Der lavvandet i fjorden – mange steder le Vejlø, Bondeholm, Bogø, Ydø og Lan- af Danmark, hvor fladland og med dybder under 2 meter. Men der er gø var øer indtil den store inddæmning i fladvand er dominerende træk dybere i sejlrenderne, hvor den ældste årene efter stormflodskatastrofen i 1872. i landskabet. Vi er ved Nakskov rende, kaldet Det Gamle Løb, er formet Fjord og dermed også ved Lol- af en smeltevandsflod fra sidste istid. Alle disse øer giver ly og læ og føde til lands fede, flade landbrugsjord, Hvis sejlturen på fjorden foregår ad den- et rigt og meget varieret fugleliv. Gæs og som sukkerroen og andre afgrøder har ne rende, så passerer man tæt forbi fjor- svaner optræder i tusindtals flokke, som nydt så godt af. Netop sukkerroen har dens store øer. om dagen søger mod markerne for at Vværet en slags signatur for området, og fouragere og om aftenen trækker mod et den har da også bragt velstand til nogle Og vi er i et lille ørigt område, for faktisk mere sikkert opholdssted på vandet. og arbejde til mange på disse kanter. er Nakskov1 Fjord Danmarks mest ørige fjord. 10 store og 4 små øer kan man tæl- Vi skal ikke se alle øerne på denne tur. Her ved Nakskov Fjord på det vestlige le, samt en 7,5 km lang krum odde, som Men vi vil forsøge at leve os lidt ind i Lolland går livet sin egen vante og stille hedder Albuen, alleryderst.
    [Show full text]
  • Fugle 2018-2019 Novana
    FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] 1 FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 Thomas Eske Holm Rasmus Due Nielsen Preben Clausen Thomas Bregnballe Kevin Kuhlmann Clausen Ib Krag Petersen Jacob Sterup Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Claus Lunde Pedersen Peter Mikkelsen Jesper Bladt Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 2 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 Titel: Fugle 2018-2019 Undertitel: NOVANA Forfatter(e): Thomas Eske Holm, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Claus Lunde Pedersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt Institution(er): Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: juni 2021 Redaktion afsluttet: juni 2020 Faglig kommentering: Henning Heldbjerg, gensidig blandt forfatterne, hvor diverse forfattere har kvalitetssikret afsnit om artgrupper blandt yngle- og/eller trækfugle, de ikke selv har bearbejdet og skrevet om. Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Ekstern kommentering: Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her: http://dce2.au.dk/pub/komm/SR420_komm.pdf Finansiel støtte: Miljøministeriet Bedes citeret: Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2021. Fugle 2018-2019. NOVANA.
    [Show full text]
  • Anholt Offshore Wind Farm
    Viden der bringer mennesker videre--- Energinet.dk Anholt Offshore Wind Farm Marine Mammals December 2009 Energinet.dk Anholt Offshore Wind Farm Marine Mammals December 2009 Ref 11803332-6 Version 7 Dato 2009-12-28 Udarbejdet af HSK/SRTP Kontrolleret af SSB/MBK Godkendt af MM/MBK Table of contents 1. Summaries 1 1.1 Dansk resume 1 1.2 Summary 2 2. Introduction 5 2.1 Background 5 2.2 Content of memo 6 3. Offshore wind farm 7 3.1 Project description 7 3.1.1 Site location 7 3.1.2 Offshore components 7 3.1.3 Installation 8 3.1.4 Protection systems 10 3.2 Protection of marine mammals 11 3.3 Baseline study 12 3.3.1 Methods 12 3.3.2 Transmission loss calculations 19 3.3.3 Background subsea noise 19 3.3.4 Harbour porpoise 22 3.3.5 Harbour and Grey seal 29 3.4 Environmental impacts 34 3.4.1 Method for Environmental impact assessment 34 3.4.2 Impacts during the construction phase 34 3.4.3 Impacts during the operation phase 52 3.5 Mitigation measures 56 3.5.1 Construction phase 56 3.5.2 Operation phase 57 3.5.3 Decommissioning phase 57 3.6 Cumulative effects 58 3.7 Decommissioning 58 3.8 Technical deficiencies or lack of knowledge 58 3.9 Conclusion of impacts related to the Anholt Offshore Wind Farm 59 4. Transformer platform and offshore cable 61 4.1 Project description 61 4.1.1 Transformer platform 61 4.1.2 Subsea cabling 61 4.1.3 Onshore components 62 4.2 Environmental impacts 62 4.2.1 Method 62 4.2.2 Impacts during the construction phase 62 4.2.3 Impacts during the operation phase 64 4.3 Mitigation measures 65 4.4 Cumulative effects 65 I 4.5 Decommissioning 65 4.6 Technical deficiencies or lack of knowledge 65 4.7 Conclusion of impacts related to the substation and cable 66 5.
    [Show full text]
  • Forvaltningsplan for Skarv (Phalacrocorax Carbo) I Danmark
    Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 – April 2002 2 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2002 J.nr. SN 2001-362-0002 Skov- og Naturstyrelsens Arbejdsgruppe vedrørende skarvprojekter har givet bidrag og kommenta- rer til planen. Gruppens sammensætning fremgår af bilag 1. Planen har i perioden 18. januar – 25. februar 2002 været i høring hos amterne, Amtsrådsforenin- gen, Kommunernes Landsforening og Fødevareministeriet samt følgende private organisationer: Danmarks Fiskeriforening Danmarks Jægerforbund Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Familielandbrug Dansk Fritidsfiskerforbund Dansk Land- og Strandjagtforening Dansk Ornitologisk Forening Dansk Skovforening Danske Landboforeninger Foreningen Skarvens Venner Foreningen til Dyrenes Beskyttelse Friluftsrådet Kyst, Land og Fjord Landsforeningen Levende Hav Naturrådet Skjern Å Sammenslutningen En række lokale fiskeriforeninger Vildtforvaltningsrådet har behandlet planen på møde den 13. marts 2002. Miljøministeren har godkendt planen den 2. april 2002. Skov- og Naturstyrelsen Vildtforvaltningskontoret Haraldsgade 53 2100 København Ø Reservatsektionen Ålholtvej 1 6840 Oksbøl Tlf: 76 54 10 40 3 Indholdsfortegnelse Side INDLEDNING 1. Sammenfatning 4 1.1 Anbefalinger 6 1.2 Målsætninger og aktiviteter 7 1.3 Forudsætninger 8 BAGGRUND 2. Mellemskarvens (Phalacrocorax carbo sinensis) bestandsudvikling, status, 8 forskning og konflikter 2.1 Skarvbestanden i Danmark 2001 9 2.2 Skarvens fødevalg 9 2.3 Juridisk status og hidtidig forvaltningspraksis 10 2.4 Reservater og skarver 11 2.5 Igangværende overvågnings- og forskningsprojekter 11 2.6 Nuværende og potentielle konflikter mellem skarver og fiskere 12 2.7 Menneskelige aktiviteter og deres indvirkning på skarvbestanden 13 2.7.1 Fiskeri 13 2.7.2 Regulering 13 MÅLSÆTNING OG AKTIVITETER 3.
    [Show full text]
  • Aalborg Universitet Anholt Skole Demontrationsprojekter Efter Vugge
    Aalborg Universitet Anholt Skole Demontrationsprojekter efter vugge-til-vugge principper Smink, Carla; Kerndrup, Søren Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Smink, C., & Kerndrup, S. (red.) (2012). Anholt Skole: Demontrationsprojekter efter vugge-til-vugge principper. Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: September 24, 2021 ANHOLT SCHOOL Demonstration projects according to Cradle-to-Cradle®-principles Carla K. Smink and Søren Kerndrup (ed.) - 2 - Anholt School Demonstration projects according to Cradle-to-Cradle®-principles Carla K. Smink and Søren Kerndrup (Ed.), November 2012 Aalborg University Department of Development and Planning Vestre Havnepromenade 9 9000 Aalborg Denmark http://www.en.plan.aau.dk/ Printed by: Sæby Bogtryk, Tranåsvej 8A, 9300 Sæby, E-mail: [email protected], http://www.sbo.dk, CVR nr.: DK 19 49 78 79 Published by: Aalborg University, Department of Development and Planning, 2012 Translated from Danish to English by: Carla K.
    [Show full text]
  • Flere Fakta Om De Nye Og Udvidede Områder
    Flere fakta om de nye og udvidede områder. Nordjylland Nye områder: Skagen – området lægges sammen med det eksisterende habitatområde ved Skagens Gren: Området er en af Danmarks vigtigste for marsvin. Bestanden ved Skagen er en selvstændig bestand, som holder sig adskilt bestandene i de indre farvande samt det sydlige Nordsø. Med 2692 km2 er området næsten så stort som Fyn og det største af de nyudpegede habitatområder på havet. Arealet strækker sig langs kysten fra Hirtshals til Skagens Gren og videre halvvejs til Sverige. Mod nord går det en tredjedel af vejen mod Norge. Gule Rev: Et større sammenhængende stenrevsområde, på ca. 471 km² - 25 % større end Mors Et fiskerigt område, der består af markante stenrev afvekslende med sandede og stenede områder. Store Rev: En række markante stenrev afvekslende med sandede og stenede områder, ca. 109 km2. Fire steder er der boblerev - de eneste kendte i Nordsøen. Boblerevene er som klipper og søjler opstået ved sammenkitning af sandsten dannet af mikroorganismer. De er fulde af små rør og huller, som frigiver gasser, methan, som sandsynligvis stammer fra mikroorganismers nedbrydning af gammelt plantemateriale. Udvidelser: Kims Ryg og navneændring til Kims Top: Området med bla. den såkaldte Kinesiske Mur udvides med 237 km2 og bliver næsten 10 gange så stort. Ligger centralt i Kattegat mellem Anholt og Læsø. Kims Ryg er opbygget af store stablede sten/blokke, der rejser sig 8-10 meter over den omgivende havbund i flere kilometers længde - meget sjældent i danske farvande. Jyske Rev, Lille Fiskerbanke: En række mindre stenrev på stenet og sandet bund ca. 60 – 90 km vest for Thyborøn.
    [Show full text]