Valdemars Jordebog
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
LIBER CENSUS DANIÆ. KONG VALDEMAR DEN ANDENS JORDEBOG, UDGIVET OG OPLYST AK O. NIELSEN, Rr. phil, Arkivar. jApm MEl) l'NDERSTOTTELSE AF DEN HJELMSTJERNE-ROSENKRONESKE STIFTELSE. KUBEN RAVN. C). E. C. G A 1) S F O K L A O. THIEI.ES BOGTRYKKERI. 1873. * #. Siden Suhm 1782 udgav Valdemars jordebog i 7de tome af Scriptores rerum Danicarum, har den været genstand for forskellige opfattelser, der måtte forblive uklare, så længe man ikke havde andet end denne i flere retninger vildledende udgave at holde sig til. Det var derfor en god gerning, da professor P. G. Thorsen 1866 lod 3 fotolithografiske afbildninger udføre deraf, hvorved kendskabet til hånd skriftets natur blev udbredt i en videre kreds, efterat bibliothekar Klem min g i Stokholm 1851 havde fornyet interessen derfor. Professor C. Paludan-Muller foretog dernæst en undersøgelse af håndskriftet, men de forventninger, som man med rette måtte nære om udbyttet deraf, der udkom 1871, blev i høj grad skuffede, da man så den nedbrydende kritik, som det-blev gjort til genstand for. Som en indsigelse herimod udgives her jordebogen på ny, idet udgaven følger håndskriftet side for side og linie for linie, for derved at give læseren et så nøjagtigt begreb om dette som muligt. Den opfattelse, jeg har fået af skriftet, har jeg dels gjort gældende i de oplysende anmærkninger, der knyttes til en oversættelse, dels i indledningen, hvor jeg dog kun har givet det nødvendigste til vejledning af for ståelsen i det hele. De forskellige forhold, der behandles i jordebogen, er for nylig gjorte til genstand for en indholdsrig og grundig undersøgelse af Johannes C. H. R. Steenstrup i hans »Studier over Kong Valdemars Jordebog«, første afdeling, der indeholder omfattende oplysninger om landets forvaltning i det 13 årh., samlede fra de forskellige kildeskrifter, og i den anden afdeling vil disse bringes til an vendelse på jordebogen, hvis fuldstændighed og pålidelighed han også hævder ligeoverfor Paludan-Muller, medens han afviger fra min opfattelse ved at antage indtægtssummerne af de enkelte herreder for skatter, medens jeg søger at hævde, at det er jordebogsafgifter. Da lians skrift udkom så sent, at texten og anmærk ningerne vare rentrykte og det halve af indledningen sat, har jeg ikke kunnet benytte det i min indledning, der ellers flere steder vilde have fået en anden form, men har måttet nøjes med under korrekturen at tilføje nogle henvisninger til hans skrift og under »Tilføjelser og rettelser« gøre enkelte bemærkninger. Foruden fotolithografiet, der ligger til grund for udgaven, har jeg også benyttet selve håndskriftet, som jeg ved justitsråd Bruuns godhed i foråret 1872 fik til låns fra Stokholm til afbenyttelse på det kgl. bibliothek. Men trykningen forsinkedes desværre, så jeg kun fik læst korrektur på det første ark derefter, ligesom undersøgelsen af mange enkeltheder ikke blev fuldendt, førend det blev sendt tilbage. Dog er der ingen anledning til at antage, at der er nogen afvigelse mellem fotolithografiet og håndskriftet. Endelig må jeg takke Hr. Ritmester P. v. Møller til Skottorp for de værdifulde oplysninger, han har ydet mig om de her forekommende hallandske lokaliteter. København i Juni 1873. O. Nielsen. « Indledning. ønt. de forskellige stykker, hvoraf nærværende udgave består, tilsammen i almindelighed kaldes Valdemars jordebog eller med en anden mindre rigtig benævnelse Danmarks skattebog (liber census Daniæ), så er det dog egenlig kun det første stykke (s. 1—45), der med rette kan bære dette navn, i forbindelse med de 2 følgende stykker, der er fortegnelse over kronens gods. Der må ved 1231 have været en trang til at få en nøje adskillelse mellem de ejendomme der tilhørte kongefamilien og det der fra gammel tid tilhørte kronen1), så at der af de kgl. ombudsmænd er foretaget en indberet ning om disse ejendomme, der i tidens løb let kunde sammenblandes og som i mange tilfælde virkelig blev det, og med dette grundlag er der så udarbejdet en jordebog for hver af disse dele. Men man ser, at kongens jordebog, som vi her har den, ikke indeholder alt kongens gods, men mange steder kun en opgivelse af de større ejen domme og i det hele kun sigter til at oplyse kongens indtægt; det er altså ikke den udførlige jordebog, men kun et uddrag deraf. Man har dog vedblevet i nogle år at tilføje de ejendomme, der kom til efter dens første affattelse, og har beholdt krongodslisten ved siden uden at gøre de tilsvarende rettelser i denne. Det må nu også straks påpeges, at vi ikke har noget selvstændigt håndskrift, men kun en afskrift, der vel er 50 år yngre, i en større kodex, der indeholder mange forskellige ting. Men af den måde, hvorpå afskriften er tagen, som det vil ses af nærværende udgave, der følger håndskriftet side for side og linie for linie, kan man se, at den nøjagtig må have fulgt originalen, da en almindelig afskrift vilde have leveret sammenhængende stykker og ikke disse mange åbne mellemrum og enkelte enestående navne, så man deraf kan have en anelse om 1) Også i andre kildeskrifter omtales både kronens og kongefamiliens gods. Kronens gods bestod af de oprindelige almindinger, som ingen ejede, havet med de deri lisgende mindre øer og fiskeriet i belterne, desuden en del jordegods, der synes at have været de gamle hovedsteder i syslerne, henlagte til den gamle hedenske gudsdyrkelse. Kongefamiliens gods bestod af det der gik i arv i kongeslægten, som i en anden slægt, og som udvidedes ved hvad der købtes af dens medlemmer og ved at forbrudt gods blev kongens, ikke som siden (Kofod Anchers lovhistorie II. 549) kronens. Af dette var nu en stor del samlet på Valdemar Ils hånd som eneste mandlige ætling. Se herom Paludan - Mullers afh. »om kong Valdemars Jordbog« Vidensk. selsk. skr. 5 række, hist. og philos. afd. 4 bind. V. 180—82. I II hvor der er rettet i originalen, udstreget eller tilføjet. Men da det er en afskrift, har vi ikke nogen vejledning til at afgøre, om de andre stykker er dele af det håndskrift, hvorefter jordebogen er afskreven, uden de indre grunde, som kan tale derfor. Dog bliver det sandsynligt, at de første 78 sider virkelig hører sammen, medens det følgende er dele af andre håndskrifter, hvilket siden nærmere skal påpeges. De første 78 sider ses også i håndskriftet at være afskrevne efter hinanden og har måske fra først været bestemte til også alene at udgøre et hele for sig, inden ejeren har fundet på at gere kodex større og tilføje andre ting, som havde interesse dels med hensyn til danske forhold, dels i anden retning. Uagtet navnet Valdemars jordebog kun vedkommer det første stykke og mid delbart endel af de andre, så er dette dog den eneste benævnelse, der kan passe på det hele skrift, og vi har altså beholdt den her. Valdemars jordebog er det vigtigste kildeskrift til oplysning om Danmarks indre tilstand i middelaldren, og der er få skrifter, der er benyttede så meget som dette. Alligevel er man stadig nødsaget til at ty tilbage hertil, hvergang man søger at få lys i disse tiders i flere henseender mørke forhold, ti der er meget her at læse mellem linierne, når man ret forstår at tyde den vanskelige skrift. Ej heller trøster udgiveren sig til at have bragt klarhed til veje i alle punkter, men håber dog at have bragt fortolkningen et skridt fremad. Den interesse, som nærværende skrift har, går i forskellige retninger. Først giver det oplysninger om landets inddeling. Således fremtræder straks på første side sysselinddelingen, sandsynligvis på grundlag af en ældgammel fylkesinddeling1). Den fremtræder her kun i Jylland, men da det ikke er jordebogens øjemed at give underretning om landets inddeling, forbigås den i de mindre landskaber, Sæland, Fyn og Skåne, hvorimod den måtte medtages i Jylland til bedre vejledning i at finde de der opførte godser. Men andensteds fra kender vi denne inddelings udstrækning til de andre landsdele, således kendes Fyns 2 sysler af flere dokumenter2), og Sælands 3 sysler3). I Skåne og Halland vides ingen sådan inddeling at have funden sted, men det er dog sandsynligt i det store Skåne; i Halland hviler delingen ') Man må således antage, at det fylke, som Vendsyssel har fået navn efter, har gået også sønden for Limfjorden, idet her Vandfuld herreds navn (Wændlefolkhæreth) vidner om, at Vendelboer også har hot her, ligesom Vendle holdt sig længe som navn på hele landet nord for Lim fjorden (O. Nielsen, Sysselinddelingen s. 48—49). Når Hald herred var delt mellem Omnier og Åbo sysler, tyder dette også på, at her er sket forandring i gamle landsgrænser ved ind førelsen af sysselinddelingen. -) Foruden de i mit skrift om sysselinddelingen s. 75—76 nævnte steder må her nævnes, at prinsesse Eleonora 1229 fik i morgengave det halve Fyn med Svenborg, Worthburgh og Fåborg, halvdelen af mynten og Odense (Nordalbing. Studien I. 84—85). 3) Den bedste opklaring af disses udstrækning er meddelt af A. D. Jørgensen i Ny kirkehist. Saml. V. 869 tig. Han oplyser, at herredernes opregning her i jordebogen følger sysselind delingen. idet den nævner Vester syssel først, der ender med Ods herred, derpå Øster syssel, der begynder med Strø og ender med Fakse herred, og tilsidst Medelsyssel, der begynder med Hammer og ender med Horns herred. III af Nørre og Sønder Ilalland uden tvivl på sysselinddeling; Bleking har næppe haft nogen, medens dog Lister var et særskilt landskab. Udenfor sysselinddelingen stod de frisiske Udlande som oprindelig det danske folk uvedkommende, ligesom der her også er spor af, at Femern, Rygen og Bornholm indtog en særlig stilling til Danmarks krone. Derimod har vi en vistnok aldeles fuldstændig opregning af herrederne, ti skønt ikke få fattes af dem der nu er til, så er disse dannede efter jordebogens tid; man kan derfor vistnok ikke slutte, at Møn f.