Naturtyper Og Arter Omfattet Af EF-Habitatdirektivet

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Naturtyper Og Arter Omfattet Af EF-Habitatdirektivet Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus Faglig rapport fra DMU, nr. 322 2000 Stefan Pihl & Bjarne Søgaard Afdeling for Kystzoneøkologi Rasmus Ejrnæs & Erik Aude Afdeling for Landskabsøkologi Knud Erik Nielsen Afdeling for Terrestrisk Økologi Karsten Dahl Afdeling for Havmiljø Jens Sund Laursen Afdeling for Sø- og Fjordøkologi Datablad Titel: Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus Forfattere: Stefan Pihl1, Rasmus Ejrnæs2, Bjarne Søgaard1, Erik Aude2, Knud Erik Nielsen3, Karsten Dahl4 & Jens Sund Laursen5 Afdeling: 1Afdeling for Kystzoneøkologi 2Afdeling for Landskabsøkologi 3Afdeling for Terrestrisk Økologi 4Afdeling for Havmiljø 5Afdeling for Sø- og Fjordøkologi Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 322 Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser© Miljø- og Energiministeriet URL: www.dmu.dk Udgivelsestidspunkt: Oktober 2000 Redaktør: Karsten Laursen Faglig kommentering: Henning Noer Layout: Helle Klareskov Korrektur: Else-Marie Nielsen & Jan Bertelsen Bedes citeret: Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, J.S. (2000): Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. 219 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 322. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Frie emneord: Habitatdirektiv, naturbevaring, naturtyper, arter, bevaringsstatus ISBN: 87-7772-556-5 ISSN (trykt): 0905-815X ISSN (elektronisk) 1600-0048 Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S, Århus Oplag: 800 Antal sider: 219 Pris: kr. 120,- (inkl. 25% moms, ekskl. forsendelse) Pdf-version: Rapporten kan også findes som pdf-fil på DMUs hjemmeside. Købes hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken Grenaavej 12 Information og Bøger Kalø Læderstræde 1 8410 Rønde 1201 København K Tlf. 89 20 17 00 Tlf. 33 95 40 00 Fax 89 20 15 15 Fax 33 92 76 90 E-mail: [email protected] [email protected] www.mem.dk/butik 2 Indhold Forord 7 Sammenfatning 9 1 Indledning 13 1.1 Baggrund 13 1.2 Formål 14 2 Materialer og metoder 16 2.1 Datagrundlag for vurdering af bevaringsstatus 16 2.2 Bevaringsstatus for naturtyper 17 2.3 Bevaringsstatus for arter 19 3 Bevaringsstatus for naturtyper på Habitatdirektivets bilag I 24 3.1 Prioriterede naturtyper 24 3.1.1 1150* Kystlaguner 24 3.1.2 2130* Stabile kystklitter med urtevegetation (grå klit) 28 3.1.3 2140* Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum 32 3.1.4 2250* Kystklitter med Juniperus spp. 37 3.1.5 6120* Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund 39 3.1.6 6210 Delvis naturlig tør græs- og kratvegetation på kalk (Festuco-Brometalia) (*vigtige orkide- lokaliteter) 43 3.1.7 6230* Artsrig græsvegetation med Nardus på siliciumholdig jordbund i bjergegne (og områder neden for bjergene i det kontinentale Europa) 47 3.1.8 7110* Aktive højmoser 51 3.1.9 7210* Kalkholdige moser med Cladium mariscus og arter af Caricion davallianae 56 3.1.10 7220* Kalkaflejrende vældmoser med tuf- dannelser (Cratoneurion) 60 3.1.11 9180* Skove med Tilio-Acerion på skråninger, urer og i kløfter 63 3.1.12 91D0* Skovbevoksede tørvemoser 66 3.1.13 91E0* Sumpskove med Alnus glutionosa og Fraxinus excelsior (Alno-Padion, Alnion incanae, Salicion albae) 70 3 3.2 Ikke prioriterede naturtyper 73 4 Bevaringsstatus for arter på Habitatdirektivets bilag II, IV og V 74 4.1 Prioriterede arter 74 4.1.1 1113* Snæbel Coregonus oxyrhynchus 74 4.1.2 1084* Eremit Osmoderma eremita 76 4.2 Ikke prioriterede arter 77 4.2.1 Pattedyr 77 4.2.1.1 Bredøret flagermus Barbastella barbastellus 77 4.2.1.2 Damflagermus Myotis dasycneme 79 4.2.1.3 Bechsteins flagermus Myotis bechsteinii 81 4.2.1.4 Brandts flagermus Myotis brandtii 82 4.2.1.5 Vandflagermus Myotis daubentonii 84 4.2.1.6 Skægflagermus Myotis mystacinus 86 4.2.1.7 Frynseflagermus Myotis nattereri 87 4.2.1.8 Troldflagermus Pipistrellus nathusii 89 4.2.1.9 Dværgflagermus Pipistrellus pipistrellus 90 4.2.1.10 Langøret flagermus Plecotus auritus 91 4.2.1.11 Sydflagermus Eptesicus serotinus 93 4.2.1.12 Skimmelflagermus Vespertilio murinus 94 4.2.1.13 Brunflagermus Nyctalus noctula 96 4.2.1.14 Marsvin Phocoena phocoena 97 4.2.1.15 Odder Lutra lutra 99 4.1.2.16 Gråsæl Halichoerus gryphus 101 4.2.1.17 Spættet Sæl Phoca vitulina 102 4.2.1.18 Hasselmus Muscardinus avellanarius 104 4.2.1.19 Birkemus Sicista betulina 105 4.2.2 Krybdyr 107 4.2.2.1 Europæisk sumpskildpadde Emys orbicularis 107 4.2.2.2 Markfirben Lacerta agilis 108 4.2.2.3 Glatsnog Coronella austriaca 110 4.2.3 Padder 110 4.2.3.1 Stor vandsalamander Triturus cristatus 110 4.2.3.2 Klokkefrø Bombina bombina 112 4.2.3.3 Spidssnudet frø Rana arvalis 113 4.2.3.4 Springfrø Rana dalmatina 115 4.2.3.5 Løvfrø Hyla arborea 116 4.2.3.6 Løgfrø Pelobates fuscus 118 4.2.3.7 Grønbroget tudse Bufo viridis 119 4.2.3.8 Strandtudse Bufo calamita 121 4.2.4 Fisk 122 4.2.4.1 Havlampret Petromyzon marinus 122 4.2.4.2 Bæklampret Lampetra planeri 123 4.2.4.3 Flodlampret Lampetra fluviatilis 125 4.2.4.4 Stør Acipenser sturio 126 4.2.4.5 Hvidfinnet ferskvandsulk Cottus gobio 127 4.2.4.6 Stavsild Alosa fallax 128 4.2.4.7 Majsild Alosa alosa 129 4.2.4.8 Laks Salmo salar 130 4.2.4.9 Pigsmerling Cobitis taenia 131 4 4.2.4.10 Dyndsmerling Misgurnus fossilis 132 4.2.5 Dagsommerfugle 133 4.2.5.1 Stor ildfugl Lycaena dispar 133 4.2.5.2 Hedepletvinge Euphydryas aurinia 134 4.2.5.3 Mnemosyne Parnassius mnemosyne 135 4.2.5.4 Herorandøje Coenonympha hero 136 4.2.5.5 Sortplettet blåfugl Maculinea arion 137 4.2.6 Guldsmede 139 4.2.6.1 Grøn kølleguldsmed Ophiogomphus cecilia 139 4.2.6.2 Stor kærguldsmed Leucorrhina pectoralis 140 4.2.6.3 Åkande-kærguldsmed Leucorrhina caudalis 141 4.2.6.4 Østlig kærguldsmed Leucorrhina albifrons 142 4.2.6.5 Grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis 143 4.2.7 Biller 144 4.2.7.1 Bred vandkalv Dytiscus latissimus 144 4.2.7.2 Lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus 145 4.2.7.3 Eghjort Lucanus cervus 147 4.2.7.4 Limoniscus violaceus (violsmælder) 148 4.2.8 Snegle 149 4.2.8.1 Kildevældsvindelsnegl Vertigo geyeri 149 4.2.8.2 Skæv vindelsnegl Vertigo angustior 150 4.2.8.3 Sumpvindelsnegl Vertigo moulinsiana 151 4.2.9 Muslinger 153 4.2.9.1 Flodperlemusling Margaritifera margaritifera 153 4.2.9.2 Tykskallet malermusling Unio crassus 154 4.2.10 Karplanter 154 4.2.10.1 Enkelt månerude Botrychium simplex 154 4.2.10.2 Gul stenbræk Saxifraga hirculus 155 4.2.10.3 Vandranke Luronium natans 156 4.2.10.4 Liden najade Najas flexilis 158 4.2.10.5 Fruesko Cypripedium calceolus 158 4.2.10.6 Mygblomst Liparis loeselii 160 4.2.10.7 Otteradet ulvefod Lycopodium selago 161 4.2.10.8 Bjerg-ulvefod Lycopodium alpinum 163 4.2.10.9 Cypres-ulvefod Lycopodium tristachyum 164 4.2.10.10 Flad ulvefod Lycopodium complanatum 165 4.2.10.11 Almindelig ulvefod Lycopodium clavatum 167 4.2.10.12 Femradet ulvefod Lycopodium annotinum 168 4.2.10.13 Liden ulvefod Lycopodium inundatum 170 4.2.11 Mosser 171 4.2.11.1 Dichelyma capillaceum (slank klomos) 171 4.2.11.2 Buxbaumia viridis (grøn buxbaumia) 172 4.2.11.3 Orthotrichum rogeri (Rogers furehætte) 173 4.2.11.4 Meesia longiseta (langbørstet meesia) 174 4.2.11.5 Hamatocaulis vernicosus (blank seglmos) 175 5 Samlet vurdering af datagrundlag og bevarings- status 177 5 5.1 Datagrundlag og bevaringsstatus for naturtyper 177 5.2 Datagrundlag og bevaringsstatus for arter 180 6 Referencer 182 Appendiks I 189 Appendiks II 190 Appendiks III 191 Appendiks IV 192 Appendiks V 210 Appendiks VI 216 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU/NERI Technical Reports 6 Forord Denne rapport indeholder den første vurdering af bevaringsstatus i Danmark for naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Statusredegørelsen er resultatet af et samarbejde mellem amterne, Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser. Miljø- og Energiministeriet og amterne nedsatte i 1999 en arbejds- gruppe vedrørende overvågning i henhold til EF-Habitatdirektivet. Arbejdsgruppen har fungeret som styringsgruppe for nærværende samarbejdsprojekt og vil også fremover fungere som sådan i forbin- delse med det videre fælles arbejde omkring overvågning og beskyt- telse i medfør af Habitatdirektivet. Arbejdsgruppen består af: Christian Tønnesen (Fyns Amt), Keld Ras- mussen (Vejle Amt), Birgitte Blahaut (Amtsrådsforeningen), Else Mik- kelsen, Erik Buchwald, Olaf Christiani, Claus Helweg Ovesen, Sten Asbirk, Anne Grethe Ragborg (Skov- og Naturstyrelsen), Torben Riis- Nielsen (Forskningscenter for Skov og Landskab), Henning Noer, Ste- fan Pihl, Rasmus Ejrnæs og Bjarne Søgaard (Danmarks Miljøunder- søgelser). Arbejdsgruppen, amter og kolleger takkes for konstruktivt samar- bejde og bidrag. En særlig tak for vigtige oplysninger om naturtyperne rettes til Mette Risager, Bent Odgaard, Jacob Heilmann Clausen, Roar S. Poulsen, Erik Vinther, Ulrik Søchting, Ib Johnsen og Torben Riis- Nielsen samt til Jens Skriver og Peter Wind for bidrag til arterne. Resultaterne, der præsenteres i denne rapport, kan ikke betragtes som en vurdering af den samlede natur i Danmark, men som en status for udvalgte naturtyper og arter i forhold til EF-habitatdirektivet og der- med som en del af den nationale afrapportering til EU-kommissio- nen. Rapporten vil senere danne udgangspunkt for udarbejdelse af bevaringsmålsætninger og overvågningsprogram for naturtyper og arter af fællesskabsbetydning i Danmark. 7 8 Sammenfatning Baggrund og formål I henhold til Habitatdirektivet (Det Europæiske Råd: Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
Recommended publications
  • Vurdering Af Forstyrrelsestrusler I Natura 2000-Områderne
    VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 Ole Roland Therkildsen Signe May Andersen Preben Clausen Thomas Bregnballe Karsten Laursen Jonas Teilmann Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Titel: Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forfattere: Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: Januar 2013 Redaktion afsluttet: December 2012 Faglig kommentering: Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen og Anders Galatius Jørgensen Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J. 2013. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 http://www.dmu.dk/Pub/SR52.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: NATURA 2000-planernes indsatsprogram indeholder retningslinjer, hvorefter statslige myndigheder er forpligtet til at følge direkte op på NATURA 2000-planen i form af bekendtgørelser og lignende uden forudgående handleplanlægning. Naturstyrelsen skal som ansvarlig myndighed følge op på NATURA 2000-planerne i form af reservatbekendtgørelser, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre fugle- og pattedyrarter på udpegningsgrundlaget mod forstyrrelser fra færdsel og jagt.
    [Show full text]
  • Major Coastal Impact Induced by a 1000-Year Storm Event
    Major coastal impact induced by a 1000-year storm event Fruergaard, Mikkel; Andersen, Thorbjørn Joest; Johannessen, Peter; Nielsen, Lars H.; Pejrup, Morten Published in: Scientific Reports DOI: 10.1038/srep01051 Publication date: 2013 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fruergaard, M., Andersen, T. J., Johannessen, P., Nielsen, L. H., & Pejrup, M. (2013). Major coastal impact induced by a 1000-year storm event. Scientific Reports, 3, [1051 ]. https://doi.org/10.1038/srep01051 Download date: 02. okt.. 2021 Major coastal impact induced by a 1000-year storm event SUBJECT AREAS: Mikkel Fruergaard1,2, Thorbjørn J. Andersen1, Peter N. Johannessen2, Lars H. Nielsen2 & Morten Pejrup1 PALAEOCLIMATE GEOMORPHOLOGY 1Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen, Øster Voldgade 10, 1350 Copenhagen GEODYNAMICS K, Denmark, 2Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS), Øster Voldgade 10, 1350 Copenhagen K, Denmark. GEOLOGY Extreme storms and storm surges may induce major changes along sandy barrier coastlines, potentially Received causing substantial environmental and economic damage. We show that the most destructive storm (the 1634 10 August 2012 AD storm) documented for the northern Wadden Sea within the last thousand years both caused permanent barrier breaching and initiated accumulation of up to several metres of marine sand. An aggradational storm Accepted shoal and a prograding shoreface sand unit having thicknesses of up to 8 m and 5 m respectively were 26 November 2012 deposited as a result of the storm and during the subsequent 30 to 40 years long healing phase, on the eroded shoreface. Our results demonstrate that millennial-scale storms can induce large-scale and long-term changes Published on barrier coastlines and shorefaces, and that coastal changes assumed to take place over centuries or even 23 January 2013 millennia may occur in association with and be triggered by a single extreme storm event.
    [Show full text]
  • Olympic Team Norway
    Olympic Team Norway Media Guide Norwegian Olympic Committee NORWAY IN 100 SECONDS NOC OFFICIAL SPONSORS 2008 SAS Braathens Dagbladet TINE Head of state: Adidas H.M. King Harald V P4 H.M. Queen Sonja Adecco Nordea PHOTO: SCANPIX If... Norsk Tipping Area (total): Gyro Gruppen Norway 385.155 km2 - Svalbard 61.020 km2 - Jan Mayen 377 km2 Norway (not incl. Svalbard and Jan Mayen) 323.758 km2 Bouvet Island 49 km2 Peter Island 156 km2 NOC OFFICIAL SUPPLIERS 2008 Queen Maud Land Population (24.06.08) 4.768.753 Rica Hertz Main cities (01.01.08) Oslo 560.484 Bergen 247.746 Trondheim 165.191 Stavanger 119.586 Kristiansand 78.919 CLOTHES/EQUIPMENTS/GIFTS Fredrikstad 71.976 TO THE NORWEGIAN OLYMPIC TEAM Tromsø 65.286 Sarpsborg 51.053 Adidas Life expectancy: Men: 77,7 Women: 82,5 RiccoVero Length of common frontiers: 2.542 km Silhouette - Sweden 1.619 km - Finland 727 km Jonson&Jonson - Russia 196 km - Shortest distance north/south 1.752 km Length of the continental coastline 21.465 km - Not incl. Fjords and bays 2.650 km Greatest width of the country 430 km Least width of the country 6,3 km Largest lake: Mjøsa 362 km2 Longest river: Glomma 600 km Highest waterfall: Skykkjedalsfossen 300 m Highest mountain: Galdhøpiggen 2.469 m Largest glacier: Jostedalsbreen 487 km2 Longest fjord: Sognefjorden 204 km Prime Minister: Jens Stoltenberg Head of state: H.M. King Harald V and H.M. Queen Sonja Monetary unit: NOK (Krone) 16.07.08: 1 EUR = 7,90 NOK 100 CNY = 73,00 NOK NORWAY’S TOP SPORTS PROGRAMME On a mandate from the Norwegian Olympic Committee (NOK) and Confederation of Sports (NIF) has been given the operative responsibility for all top sports in the country.
    [Show full text]
  • Fugle 2018-2019 Novana
    FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] 1 FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 Thomas Eske Holm Rasmus Due Nielsen Preben Clausen Thomas Bregnballe Kevin Kuhlmann Clausen Ib Krag Petersen Jacob Sterup Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Claus Lunde Pedersen Peter Mikkelsen Jesper Bladt Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 2 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 Titel: Fugle 2018-2019 Undertitel: NOVANA Forfatter(e): Thomas Eske Holm, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Claus Lunde Pedersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt Institution(er): Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: juni 2021 Redaktion afsluttet: juni 2020 Faglig kommentering: Henning Heldbjerg, gensidig blandt forfatterne, hvor diverse forfattere har kvalitetssikret afsnit om artgrupper blandt yngle- og/eller trækfugle, de ikke selv har bearbejdet og skrevet om. Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Ekstern kommentering: Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her: http://dce2.au.dk/pub/komm/SR420_komm.pdf Finansiel støtte: Miljøministeriet Bedes citeret: Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2021. Fugle 2018-2019. NOVANA.
    [Show full text]
  • Danmarks Ynglebestand Af Skarver I 2018
    DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 Thomas Bregnballe Jacob Sterup Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver i 2018 Forfattere: Thomas Bregnballe & Jacob Sterup Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: 2018 Redaktion afsluttet: August 2018 Faglig kommentering: Ole Roland Therkildsen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Sproglig kvalitetssikring: Susanne Nørtoft Jensen & Anne Mette Poulsen Finansiel støtte: Miljøstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe, T. & Sterup, J. 2018. Danmarks ynglebestand af skarver i 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport nr. 125 http://dce2.au.dk/pub/TR125.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver i Danmark blev der registreret 31.605 ynglepar. Ynglebestanden var således faldet 4,8 % i forhold til 2017, men bestanden har dog været ret stabil siden 2014. Der var 76 kolonier, hvilket er 4 færre end i 2017. I forhold til 2017 var der i 2018 markant tilbagegang i Vestjylland og Sydøstdanmark, mens der var fremgang i det sydvestlige Kattegat omkring Lillebælt/Fyn og i det nordlige Sjælland. Der blev foretaget forvaltende tiltag i 18 kolonier.
    [Show full text]
  • Bekendtgørelse Om Udpegning Og Administration Af Internationale Naturbeskyttelsesområder Samt Beskyttelse Af Visse Arter1)
    Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter1) I medfør af § 36, stk. 17 og 2, i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 119531 af 268. januardecember 20175, § 3, stk. 3, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, § 46, stk. 4, i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 122577 af 268. januardecember 20175, § 20, stk. 2, § 29, § 31, stk. 3, § 51, stk. 1, § 65, stk. 1, § 67, stk. 2, § 69, stk. 1, og § 71, stk. 2 og 43-5, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 9341578 af 278. junidecember 20175, § 6, § 35, stk. 1, og § 22, stk. 2 og 3, og § 41, stk. 4, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124585 af 2610. januardecember 20175, § 52, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2701617 af 128. aprildecember 20185, § 17, stk. 1, § 34, stk. 1, og § 75, stk. 1 og 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1020442 af 613. julimaj 20186, § 7, stk. 1, § 13 a, § 14 a, stk. 1, § 19, stk. 5-7, § 27, stk. 3, § 29, § 35, stk. 2, og § 47, stk. 2 og 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 9661317 af 2319. juninovember 20175, § 14, § 26, § 37, stk. 5, § 46, § 52 og § 70 a i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1271579 af 268. januardecember 20175, § 11, stk. 1, nr. 3, og § 14 b i lov om okker, jf.
    [Show full text]
  • Important Bird Areas and Potential Ramsar Sites in Europe
    cover def. 25-09-2001 14:23 Pagina 1 BirdLife in Europe In Europe, the BirdLife International Partnership works in more than 40 countries. Important Bird Areas ALBANIA and potential Ramsar Sites ANDORRA AUSTRIA BELARUS in Europe BELGIUM BULGARIA CROATIA CZECH REPUBLIC DENMARK ESTONIA FAROE ISLANDS FINLAND FRANCE GERMANY GIBRALTAR GREECE HUNGARY ICELAND IRELAND ISRAEL ITALY LATVIA LIECHTENSTEIN LITHUANIA LUXEMBOURG MACEDONIA MALTA NETHERLANDS NORWAY POLAND PORTUGAL ROMANIA RUSSIA SLOVAKIA SLOVENIA SPAIN SWEDEN SWITZERLAND TURKEY UKRAINE UK The European IBA Programme is coordinated by the European Division of BirdLife International. For further information please contact: BirdLife International, Droevendaalsesteeg 3a, PO Box 127, 6700 AC Wageningen, The Netherlands Telephone: +31 317 47 88 31, Fax: +31 317 47 88 44, Email: [email protected], Internet: www.birdlife.org.uk This report has been produced with the support of: Printed on environmentally friendly paper What is BirdLife International? BirdLife International is a Partnership of non-governmental conservation organisations with a special focus on birds. The BirdLife Partnership works together on shared priorities, policies and programmes of conservation action, exchanging skills, achievements and information, and so growing in ability, authority and influence. Each Partner represents a unique geographic area or territory (most often a country). In addition to Partners, BirdLife has Representatives and a flexible system of Working Groups (including some bird Specialist Groups shared with Wetlands International and/or the Species Survival Commission (SSC) of the World Conservation Union (IUCN)), each with specific roles and responsibilities. I What is the purpose of BirdLife International? – Mission Statement The BirdLife International Partnership strives to conserve birds, their habitats and global biodiversity, working with people towards sustainability in the use of natural resources.
    [Show full text]
  • Nordic Economic Policy Review REVIEW NORDIC ECONOMIC POLICY REVIEW the Nordic Economic Policy Review Is Published by the Introduction Nordic Council of Ministers
    TemaNord 2016:503 TemaNord Nordic Council of Ministers Ved Stranden 18 DK-1061 Copenhagen K www.norden.org NORDIC ECONOMIC POLICY Nordic Economic Policy Review REVIEW NORDIC ECONOMIC POLICY REVIEW POLICY ECONOMIC NORDIC The Nordic Economic Policy Review is published by the Introduction Nordic Council of Ministers. This year’s issue is part of the Torben M. Andersen and Jesper Roine Danish presidency programme for the Nordic Council of The Nordic welfare model in an open European labor market Ministers in 2015. The review addresses policy issues in a Bernt Bratsberg and Knut Roed way that is useful for in-formed non-specialists as well as Future Pathways for Labour Market Policy: Including the Excluded for professional economists. All articles are commissioned Michael Svarer and Michael Rosholm from leading professional economists and are subject to Economics of Innovation Policy peer review prior to publication. Tuomas Takalo and Otto Toivanen The review appears once a year. It is published Taxing mobile capital and profits: The Nordic Welfare States Guttorm Schjelderup electronically on the website of the Nordic Council of Ministers: www.norden.org/en. On that website, you can Nordic family policy and maternal employment also order paper copies of the Review (enter the name Julian V. Johnsen and Katrine V. Løken NUMBER 2 / 2015 NUMBER 2 of the Review in the search field, and you will find all the Education and equality of opportunity: What have we learned from educational reforms? information you need). Helena Holmlund Retirement and
    [Show full text]
  • Ynglebestanden Af Splitterne I Danmark 1993-2005
    Ynglebestanden af Splitterne i Danmark 1993-2005 Med bemærkninger om historisk udvikling, trusler og anbefalinger til en forvaltning af be- standen JENS GREGERSEN (With a summary in English: The breeding population of Sandwich Tern in Denmark, 1993-2005) Indledning tagne og de Britiske Øer mod nordøst gennem Bel- Splitternen Sterna sandvicensis er er en relativt gien, Holland, Nordvesttyskland og Danmark til stor terne, der overalt i udbredelsesområdet yngler Sverige og Estland. Bestanden gik stærkt tilbage i tætte kolonier i tilknytning til andre terne- eller i 1950erne, hovedsageligt på grund af miljøgifte mågearter. I Europa knytter den sig især til Hæt- (Hagemeijer & Blair 1997) – i Holland var der temåge Larus ridibundus, og tilstedeværelsen af således 35000 – 46000 par i 1930erne, men kun ynglende Hættemåger er oftest en betingelse for, 875 par i 1965. I dag er den hollandske bestand på at Splitternen vil yngle på en given lokalitet. For- 14500 par (Stienen 2006). En lignende udvikling holdet kan betragtes som en strategi for at reducere fandt sted i Danmark, hvor bestanden fra en anslå- prædationen på æg og unger gennem mågernes et størrelse på 10000 par i 1940erne var faldet til energiske forsvar af kolonien, selv om det har sin et minimum på 2500 par i 1965 (Ferdinand 1980). pris: Hættemågerne kleptoparasiterer i udstrakt I 1973 opgjorde den daværende ternegruppe Split- grad ternerne (Stienen 2006). terne-bestanden til 4500 par (Mardal 1974), og i I Vestpalæarktis er Splitternen udbredt i det 1988 var der iflg. DOFs Måge- og ternegruppe nordvestlige Europa med 45000 – 50000 ynglepar 5700 par (Christensen 1990). I forbindelse med samt i Sortehavet med 22000 – 41000 ynglepar.
    [Show full text]
  • 27 Kajakruter I Sydvestjylland
    Når solen skinner, vandet ligger spejlblankt og man ikke kan se hvor havet slut- ter og himlen begynder - så kan det være svært at forestille sig, at Vadehavet også er et af de mest udfordrende farvande at ro i i Danmark. 27 KAJAKRUTER Her er faktisk mange dage med stille vejr hvor den største udfordring består i at få aflæst tidevandstabellen korrekt, så du er sikker på at have strømmen med i dig og vand nok under kølen. På de stille dage er det ren balsam for sjælen at ro rundt i Vadehavet. Tidevan- det gør arbejdet for dig. Hvis du har timet det korrekt, så kan du faktisk få det SYDVESTJYLLAND som roede du nedstrøms i en å - i havet, det er en speciel fornemmelse! Du kan selvfølgelig også gøre det modsat, ro mod strømmen både ud og ind, for træ- ningens skyld. Af Peter Holland Indholdsfortegnelse 27 kajakruter i Sydvestjylland Esbjerg: Esbjerg – Marbæk ca. 13 km. Rute nr. 1A side 3 Når solen skinner, vandet ligger spejlblankt og man ikke kan se hvor havet slutter og himlen begynder - så kan det være svært at forestille sig, at Vadehavet også er et af de mest udfordrende farvande at ro i i Danmark. Marbæk: Marbæk – Esbjerg ca. 13 km. Rute nr. 1B side 4 Her er faktisk mange dage med stille vejr hvor den største udfordring består i at få aflæst tidevandstabellen kor- Marbæk: Marbæk- Janderup Ladeplads. ca. 12 km. Rute nr. 2A side 5 rekt, så du er sikker på at have strømmen med dig og vand nok under kølen.
    [Show full text]
  • Conservation Status of Bird Species in Denmark Covered by the EU Wild Birds Directive
    National Environmental Research Institute Ministry of the Environment . Denmark Conservation status of bird species in Denmark covered by the EU Wild Birds Directive NERI Technical Report, No. 570 [Blank page] National Environmental Research Institute Ministry of the Environment . Denmark Conservation status of bird species in Denmark covered by the EU Wild Birds Directive NERI Tehnical Report, No. 570 2006 Stefan Pihl Preben Clausen Karsten Laursen Jesper Madsen Thomas Bregnballe Data sheet Title: Conservation status of bird species in Denmark covered by the EU Wild Birds Direc- tive Authors: S. Pihl1, P. Clausen1, K. Laursen1, J. Madsen2 & T. Bregnballe1 Departments: 1Department of Wildlife Biology and Biodiversity and 2Department of Arctic Envi- ronment Serial title and no.: NERI Technical Report No. 570 Publisher: National Environmental Research Institute © Ministry of the Environment URL: http://www.dmu.dk Date of publication: March 2006 Editing completed: March 2006 Referees: Bjarke Huus Jensen, Nordjyllands County & John Frikke, Ribe County Financial support: Forest and Nature Agency Please cite as: Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. 2006: Conservation status of bird species in Denmark covered by the EU Wild Birds Directive. National Environmental Research Institute. 128 p. - NERI Technical Report no 570. http://faglige-rapporter.dmu.dk. Reproduction is permitted, provided the source is explicitly acknowledged. Abstract: The report presents a preliminary assessment of the conservation status for birds on the EU Birds Directive, which has as its objective the protection of wild birds and their habitats. The assessment is made for each of the 42 bird species that are listed in Annex-1 of the EU Birds Directive and breed more or less regularly in Denmark.
    [Show full text]
  • Major Coastal Impact Induced by a 1000-Year Storm Event SUBJECT AREAS: Mikkel Fruergaard1,2, Thorbjørn J
    Major coastal impact induced by a 1000-year storm event SUBJECT AREAS: Mikkel Fruergaard1,2, Thorbjørn J. Andersen1, Peter N. Johannessen2, Lars H. Nielsen2 & Morten Pejrup1 PALAEOCLIMATE GEOMORPHOLOGY 1Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen, Øster Voldgade 10, 1350 Copenhagen GEODYNAMICS K, Denmark, 2Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS), Øster Voldgade 10, 1350 Copenhagen K, Denmark. GEOLOGY Extreme storms and storm surges may induce major changes along sandy barrier coastlines, potentially Received causing substantial environmental and economic damage. We show that the most destructive storm (the 1634 10 August 2012 AD storm) documented for the northern Wadden Sea within the last thousand years both caused permanent barrier breaching and initiated accumulation of up to several metres of marine sand. An aggradational storm Accepted shoal and a prograding shoreface sand unit having thicknesses of up to 8 m and 5 m respectively were 26 November 2012 deposited as a result of the storm and during the subsequent 30 to 40 years long healing phase, on the eroded shoreface. Our results demonstrate that millennial-scale storms can induce large-scale and long-term changes Published on barrier coastlines and shorefaces, and that coastal changes assumed to take place over centuries or even 23 January 2013 millennia may occur in association with and be triggered by a single extreme storm event. oastal changes related to extreme storms are predominantly caused by wave and current driven processes Correspondence and in interaction with the strength and duration of the storm surge1 and by post-storm recovery2–4. Several requests for materials studies have investigated the effects of storms on coastal geomorphology5–13, establishing that storms exert C 4,14,15 should be addressed to a significant degree of control on short-term coastal evolution .
    [Show full text]