Naturforholdene I Havet Omkring Læsø

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Naturforholdene I Havet Omkring Læsø Naturforholdene i havet omkring Læsø Pilotprojekt Marin Nationalpark Læsø Rapport udarbejdet for arbejdsgruppen Havet Juni 2005 Forside: Horneks Odde på nordsiden af Læsø Foto: Merete Binderup (2004) 2 Naturforholdene i havet omkring Læsø Pilotprojekt Marin Nationalpark Læsø Michael Olesen (red.) Kurt Ockelmann Marinbiologisk Laboratorium (MBL), Københavns Universitet Klaus Weile Dansk Biologisk Laboratorium (DBL) Jørn Bo Jensen Merete Binderup Troels Laier Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Maria Fenger Pedersen Erik Hoffmann Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) Jakob Strand Karsten Dahl Jonas Theilmann Ib Kragh Petersen Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Ruth Nielsen Botanisk Museum, Københavns Universitet Morten Johansen Vikingeskibsmuseet i Roskilde Juni 2005 3 INDHOLD 1. INDLEDNING..................................................................................................................6 1.1 Forord .......................................................................................................................................... 6 1.2 Rapportens opbygning og tilblivelse ......................................................................................... 7 2. DE FYSISKE FORHOLD...............................................................................................9 2.1 Læsø områdets geologiske historie ............................................................................................ 9 2.1.1 Kattegats undergrund............................................................................................................ 9 2.1.2 Isen kom og gik................................................................................................................... 10 2.1.3 Ishavet ................................................................................................................................. 11 2.1.4 Fastlandstiden ..................................................................................................................... 12 2.1.5 Stenalderhavet..................................................................................................................... 13 2.1.6 Læsø dukker op af havet ..................................................................................................... 14 2.1.7 Læsøs geologiske fremtid ................................................................................................... 16 2.2 Bundforholdene omkring Læsø ............................................................................................... 16 2.2.1 Dybdeforhold ...................................................................................................................... 17 2.2.2 Havbunden omkring Læsø.................................................................................................. 17 2.2.3 Sedimenternes dannelse og sammensætning ...................................................................... 18 2.2.4 Dynd.................................................................................................................................... 18 2.2.5 Sandet dynd – dyndet sand.................................................................................................. 19 2.2.6 Sand (lokalt grus og sten) ................................................................................................... 19 2.2.7 Morænebund og stenrev - En arv fra istiden....................................................................... 20 2.2.8 Senglaciale ler-sedimenter .................................................................................................. 20 2.2.9 Andre mere faste bundtyper................................................................................................ 21 2.3 De boblende rev......................................................................................................................... 21 2.3.1 Boblerevets dannelse........................................................................................................... 22 2.3.2 Gassens oprindelse.............................................................................................................. 22 2.4 Hydrografiske forhold .............................................................................................................. 24 2.4.1 Strøm og saltholdighed ....................................................................................................... 25 2.4.2 Næringssalte........................................................................................................................ 27 3. LÆSØ’S MARINE NATUR .........................................................................................28 3.1 Læsøs kyster .............................................................................................................................. 28 3.1.1 Kysttyper............................................................................................................................. 30 3.1.2 Transportdominerede kyster............................................................................................... 31 3.1.3 Bløden Hale og Knotterne................................................................................................... 34 3.1.4 Hævningsdominerede kyster............................................................................................... 35 3.1.5 Hypersalte zoner og saltsydning ......................................................................................... 36 3.1.6 Den lavvandede, kystnære havbund.................................................................................... 37 4 3.2 Tangvegetationen omkring Læsø ............................................................................................ 37 3.2.1 Tidligere og nuværende undersøgelser af algevegetationen............................................... 38 3.2.2 Betingelser for en rig marin makrovegetation .................................................................... 39 3.2.3 Læsøs kystnære makroalge-lokaliteter................................................................................ 40 3.2.4 Nordre Rønner - et kapitel for sig ....................................................................................... 42 3.2.5 Den lavvandede sandflade syd for Læsø............................................................................. 43 3.2.6 Ålegræs - en karakterplante for det lavvandede havområde............................................... 44 3.3 Stenrevene ved Læsø................................................................................................................. 45 3.4 Boblerevets liv ........................................................................................................................... 51 3.5 Bunddyrene i havet omkring Læsø ......................................................................................... 53 3.5.1 Bundfaunaundersøgelser..................................................................................................... 53 3.5.2 Bundfaunaen i det nordlige Kattegat .................................................................................. 55 3.5.3 Bunddyrene i de lavvandede områder syd for Læsø........................................................... 57 3.5.4 De undersøiske banker øst for Læsø................................................................................... 57 3.6 Skibsvragene ved Læsø............................................................................................................. 63 3.6.1 De historiske ankre.............................................................................................................. 66 4. BIOLOGISKE OG ØKOLOGISKE FORHOLD.......................................................69 4.1 Fisk og fiskeri ............................................................................................................................ 69 4.1.1 Fiskeundersøgelser.............................................................................................................. 69 4.1.2 Fiskeforekomster indenfor 10 m kurven............................................................................. 70 4.1.3 Fiskeforekomster udenfor 10 m kurven.............................................................................. 72 4.1.4 Gyde- og opvækstområder uden for 10 m kurven .............................................................. 75 4.1.5 Fiskeriet omkring Læsø ...................................................................................................... 76 4.1.6 Trawlfiskeriet...................................................................................................................... 78 4.1.7 Landinger på Læsø.............................................................................................................. 80 4.1.8 De vigtigste arters biologi................................................................................................... 83 4.1.9 Jomfruhummerfiskeriet....................................................................................................... 90 4.1.10 Fiskeri på rev og vrag.......................................................................................................... 91 4.1.11 Effekter af trawling. ............................................................................................................ 92 4.2 Hav- og kystfugle....................................................................................................................... 94 4.2.1 Fuglebeskyttelsesområderne
Recommended publications
  • Imaginative Geographies of Mars: the Science and Significance of the Red Planet, 1877 - 1910
    Copyright by Kristina Maria Doyle Lane 2006 The Dissertation Committee for Kristina Maria Doyle Lane Certifies that this is the approved version of the following dissertation: IMAGINATIVE GEOGRAPHIES OF MARS: THE SCIENCE AND SIGNIFICANCE OF THE RED PLANET, 1877 - 1910 Committee: Ian R. Manners, Supervisor Kelley A. Crews-Meyer Diana K. Davis Roger Hart Steven D. Hoelscher Imaginative Geographies of Mars: The Science and Significance of the Red Planet, 1877 - 1910 by Kristina Maria Doyle Lane, B.A.; M.S.C.R.P. Dissertation Presented to the Faculty of the Graduate School of The University of Texas at Austin in Partial Fulfillment of the Requirements for the Degree of Doctor of Philosophy The University of Texas at Austin August 2006 Dedication This dissertation is dedicated to Magdalena Maria Kost, who probably never would have understood why it had to be written and certainly would not have wanted to read it, but who would have been very proud nonetheless. Acknowledgments This dissertation would have been impossible without the assistance of many extremely capable and accommodating professionals. For patiently guiding me in the early research phases and then responding to countless followup email messages, I would like to thank Antoinette Beiser and Marty Hecht of the Lowell Observatory Library and Archives at Flagstaff. For introducing me to the many treasures held deep underground in our nation’s capital, I would like to thank Pam VanEe and Ed Redmond of the Geography and Map Division of the Library of Congress in Washington, D.C. For welcoming me during two brief but productive visits to the most beautiful library I have seen, I thank Brenda Corbin and Gregory Shelton of the U.S.
    [Show full text]
  • Geological Setting and Tectonic Framework in Denmark
    DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/124 Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 3 Geological setting and tectonic framework in Denmark Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY G E U S DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/124 Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 3 Geological setting and tectonic framework in Denmark Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND ~ MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY G E U S 1. INTRODUCTION 4 1.1 The aim of this report ............................................................................................... 5 2. GEOLOGICAL SETTING OF DENMARK 6 2.1 The pre-Quaternary Geology of Denmark ............................................................... 7 3. GEOLOGICAL – TECTONIC FRAMEWORK 10 3.1 The geotectonic margins of the Danish Basin ....................................................... 10 3.2 Deep-seated tectonic structures ............................................................................ 12 4. SALT DIAPIRS 13 4.1 The salt provinces in Denmark ............................................................................... 14 5. TECTONICS OF CRETACEOUS AND TERTIARY DEPOSITS 17 6. TECTONICS OF BORNHOLM: BASEMENT, BLOC TECTONICS AND INVERSION 18 7. THE PRE-QUARTERNY SURFACE
    [Show full text]
  • Ramsar Sites in Order of Addition to the Ramsar List of Wetlands of International Importance
    Ramsar sites in order of addition to the Ramsar List of Wetlands of International Importance RS# Country Site Name Desig’n Date 1 Australia Cobourg Peninsula 8-May-74 2 Finland Aspskär 28-May-74 3 Finland Söderskär and Långören 28-May-74 4 Finland Björkör and Lågskär 28-May-74 5 Finland Signilskär 28-May-74 6 Finland Valassaaret and Björkögrunden 28-May-74 7 Finland Krunnit 28-May-74 8 Finland Ruskis 28-May-74 9 Finland Viikki 28-May-74 10 Finland Suomujärvi - Patvinsuo 28-May-74 11 Finland Martimoaapa - Lumiaapa 28-May-74 12 Finland Koitilaiskaira 28-May-74 13 Norway Åkersvika 9-Jul-74 14 Sweden Falsterbo - Foteviken 5-Dec-74 15 Sweden Klingavälsån - Krankesjön 5-Dec-74 16 Sweden Helgeån 5-Dec-74 17 Sweden Ottenby 5-Dec-74 18 Sweden Öland, eastern coastal areas 5-Dec-74 19 Sweden Getterön 5-Dec-74 20 Sweden Store Mosse and Kävsjön 5-Dec-74 21 Sweden Gotland, east coast 5-Dec-74 22 Sweden Hornborgasjön 5-Dec-74 23 Sweden Tåkern 5-Dec-74 24 Sweden Kvismaren 5-Dec-74 25 Sweden Hjälstaviken 5-Dec-74 26 Sweden Ånnsjön 5-Dec-74 27 Sweden Gammelstadsviken 5-Dec-74 28 Sweden Persöfjärden 5-Dec-74 29 Sweden Tärnasjön 5-Dec-74 30 Sweden Tjålmejaure - Laisdalen 5-Dec-74 31 Sweden Laidaure 5-Dec-74 32 Sweden Sjaunja 5-Dec-74 33 Sweden Tavvavuoma 5-Dec-74 34 South Africa De Hoop Vlei 12-Mar-75 35 South Africa Barberspan 12-Mar-75 36 Iran, I. R.
    [Show full text]
  • Martian Crater Morphology
    ANALYSIS OF THE DEPTH-DIAMETER RELATIONSHIP OF MARTIAN CRATERS A Capstone Experience Thesis Presented by Jared Howenstine Completion Date: May 2006 Approved By: Professor M. Darby Dyar, Astronomy Professor Christopher Condit, Geology Professor Judith Young, Astronomy Abstract Title: Analysis of the Depth-Diameter Relationship of Martian Craters Author: Jared Howenstine, Astronomy Approved By: Judith Young, Astronomy Approved By: M. Darby Dyar, Astronomy Approved By: Christopher Condit, Geology CE Type: Departmental Honors Project Using a gridded version of maritan topography with the computer program Gridview, this project studied the depth-diameter relationship of martian impact craters. The work encompasses 361 profiles of impacts with diameters larger than 15 kilometers and is a continuation of work that was started at the Lunar and Planetary Institute in Houston, Texas under the guidance of Dr. Walter S. Keifer. Using the most ‘pristine,’ or deepest craters in the data a depth-diameter relationship was determined: d = 0.610D 0.327 , where d is the depth of the crater and D is the diameter of the crater, both in kilometers. This relationship can then be used to estimate the theoretical depth of any impact radius, and therefore can be used to estimate the pristine shape of the crater. With a depth-diameter ratio for a particular crater, the measured depth can then be compared to this theoretical value and an estimate of the amount of material within the crater, or fill, can then be calculated. The data includes 140 named impact craters, 3 basins, and 218 other impacts. The named data encompasses all named impact structures of greater than 100 kilometers in diameter.
    [Show full text]
  • Ny Limfjordsforbindelse Skal Anlægges Via Egholm
    Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 215 Offentligt DEN 3. FORBINDELSE Flertal i Folketinget: Ny Limfjordsforbindelse skal anlægges via Egholm Nye beregninger ved Limfjorden: Tæt på kritisk trængsel Nordjyske kommuner: Brug for en anlægslov for Egholmsforbindelsen inden nytår Det haster med en anlægslov Et fl ertal i Folketinget er blevet enige om, at den vil være en god investering for det danske samfund. 3. Limfjordsforbindelse skal anlægges som en Den 3. Limfjordsforbindelse vil nemlig ikke alene DEN 3. FORBINDELSE helt ny forbindelse vest om Aalborg og føres over løse de akutte trafi kale problemer. Den vil betyde Udgivet af Komitéen for den Limfjorden via Egholm. kortere rejsetid, færre trafi kuheld og mindre miljø- 3. Limfjordsforbindelse Nu ligger linjeføringen omsider fast. Det er et stort og støjbelastning. over Egholm og positivt gennembrud for den 3. Limfjordsforbin- Men først og fremmest er den 3. Limfjordsforbindel- delse. se vigtig for at sikre en positiv fremtidig samfunds- Næste skridt er nu, at Folketinget skal vedtage en udvikling i Nordjylland. anlægslov for Egholmforbindelsen. En nem adgang over Limfjorden er en forudsætning Redaktionsgruppe: Behovet for den 3. Limfjordsforbindelse er stort og for, at regionens borgere og virksomheder kan Henning Christensen stigende. De gamle forbindelser over fjorden kan snart udvikle sig og skabe vækst. Tommy Tvedergaard Madsen ikke klare mere trafi k. Trængslen er tæt på at være Vi har brug for en afklaring, så vi kan komme videre Torben Sollyst Mikkelsen kritisk. Derfor haster det med anlægsloven, som er med at udvikle Nordjylland. Svend Tøfting forudsætningen for, at byggeriet kan komme i gang. Grundlaget er klart.
    [Show full text]
  • Invasive Ctenophore Mnemiopsis Leidyi Widely Distributed in Danish Waters
    Aquatic Invasions (2007) Volume 2, Issue 4: 455-460 DOI 10.3391/ai.2007.2.4.19 © 2007 The Author(s) Journal compilation © 2007 REABIC (http://www.reabic.net) This is an Open Access article Special issue “Alien species in European coastal waters” Geoff Boxshall, Ferdinando Boero and Sergej Olenin (Guest Editors) Short communication Invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi widely distributed in Danish waters Ole Secher Tendal1*, Kathe R. Jensen1,2 and Hans Ulrik Riisgård3 1Zoological Museum, SNM, University of Copenhagen, Universitetsparken 15, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 2Agency for Spatial and Environmental Planning, Haraldsgade 53, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 3Marine Biological Research Centre, University of Southern Denmark, Hindsholmvej 11, DK- 5300 Kerteminde, Denmark E-mail: [email protected] *Corresponding author Received 27 September 2007; accepted in revised form 22 October 2007 Abstract Blooms of Mnemiopsis leidyi observed along the coast of The Netherlands in late 2006 have made the spreading of this invasive ctenophore to neighboring waters a topic of major concern. Here we report on recent occurrences of M. leidyi in Danish waters, observed partly by ourselves and other biologists, partly by beach guests, boat owners and amateur divers. The earliest record of M. leidyi is from August 2005 and the early summer of 2006, and in 2007, the earliest records are from February and March, from the northern Little Belt and Kerteminde Bay. In the period April to June, the density of M. leidyi remained very low in the Great Belt, but numerous reports indicate that the ctenophore in July to September was widely distributed in all inner Danish waters, and "mass occurrences" have been reported from certain areas.
    [Show full text]
  • Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 476 Offentligt
    Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 476 Offentligt Bilag med oversigt over Miljøministeriets love og bekendtgørelser. Listen er rangeret efter hovedlovens dato eller datoen for senest udstedte lovbekendtgørelse. Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. LBK nr. 963 af 3. juli 2013 BEK nr. 66 af 21/01/2013 Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe og platforme BEK nr 654 af 15/06/2012 Bekendtgørelse om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke BEK nr 1355 af 20/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt gods via skibsmeldesystemet SOUNDREP BEK nr 1349 af 15/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller for-urenende gods om bord på skibe [slettes: og indberetning af forurening af havet] (Farligt gods-bekendtgørelsen) BEK nr 1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen) BEK nr 900 af 17/08/2011 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger BEK nr 33 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om nødområder og planer herfor BEK nr 32 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) (klapbekendtgørelsen) BEK nr 1098 af 19/09/2010 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer BEK nr 360 af 22/03/2010 Bekendtgørelse om regler for udtømning af kloakspildevand fra lystfartøjer BEK nr. 1488 af 20/11/2009 Bekendtgørelse om kompetente myndigheder og supplerende bestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe, samt Kommissionens forordning (EF) Nr. 536/2008 af 13. juni 2008 om gennemførelse af artikel 6, stk.
    [Show full text]
  • "Mette" Sønderho På Fanø Skonnert Registrerings-Samt Kendingssignal-Bogstaver: N L Y J Hvor Og Når Bygget Bygmeste
    "Mette" Sønderho på Fanø Skonnert Registrerings-samt kendingssignal-bogstaver: N L Y J Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbysniiiEsattesten) Maskiniabrikantens navn og hjemsted I Sønderho på Fanø 1863/64 af S.J. Søn­ nichsen ibd. iflg. bilbrev dt. Sønderho 10/5 1864- Dækkenes antal: 1 Hoved-Dimensioner Masternes antal: 2 Længde: 78r9 Agterskibets form: Fladt spejl. Bredde: 19'4 Dybde: 9*5 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med kvindelig galionsfigur. Drægtighed: 119,82 tons. Bygget på: Kravel af eg. : Peder Thomsen, borgerbrev Varde 14/12 1859« Redere: 1874: Ovnnvt. fører Peder Thomsen bestyrende reder med 57/96, skibsfører Thomas J. Ånthonisen 4/96, do M.J. Brinch 3/96, do Jes H. Jessen 2/96, do H.J. Aarre 4/96, handelsbetjent B.P. Christensen 4/96, M.J. Fischer's enke, Karen Fischer 3/96, alle Sønderho, proprietær N. Hansen's enke, Ane Kjerstine Hansen, Krogsgård 4/96, gårdejer H. Lassen 2/96, do Niels Andersen!s sønner, Hans S. og A.P. Nielsen 1/96 tilsammen, alle Tjerreborg, og tømmerhdlr. Hans Hansen, Sibe 12/96. Hoved-skibsregistrerings-protokol: 6-384 Rigsarkiv: Landsarkiv: Mlr.br. dt. Fanø 10/5 1864: 55i lstr. Iflg. rederiets anm. dt. Sønderho 22/5 1879 og Fanø tolds indberetning af 31.s.m. er dette skib på rejse fra Haderslev til Pernan i ballast totalt forlist d. 2/5 1879 li mil SY/Y for Øland, antagelig p.gr.a. grundstødning på et skjult vrag. Mandskabet red­ det ved egen hjælp. Casco assureret for 19.000 kr.
    [Show full text]
  • Danmarks Ynglebestand Af Skarver 2015
    DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energinr. 63 2015 Thomas Bregnballe1 Max Nitschke2 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 2 Pro Insecta AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver 2015 Forfattere: Thomas Bregnballe1 & Max Nitschke2 Institutioner: 1Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, 2Pro Insecta Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: August 2015 Redaktion afsluttet: August 2015 Redaktør: Tommy Asferg Faglig kommentering: Kevin Kuhlmann Clausen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe. T. & Nitschke, M. 2015. Danmarks ynglebestand af skarver 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 http://dce2.au.dk/pub/TR63.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver blev der registreret 31.076 ynglepar i Dan- mark, hvilket svarer til en fremgang på 2 % i forhold til 2014. Yngleantallet er dermed fortsat lavere end i årene 1993-2006, hvor der i gennemsnit ynglede 39.000 par, hvorefter antallet gik tilbage. Antallet af kolonier faldt til 73 i 2015, hvilket var fem færre end det hidtil højeste antal kolonier. I forhold til 2014 var der i 2015 en tilbage- gang på 828 par i det sydvestlige Kattegat og i regionen omfattende Lillebælt og Det Sydfynske Øhav en tilbagegang på 744 par.
    [Show full text]
  • Appendix I Lunar and Martian Nomenclature
    APPENDIX I LUNAR AND MARTIAN NOMENCLATURE LUNAR AND MARTIAN NOMENCLATURE A large number of names of craters and other features on the Moon and Mars, were accepted by the IAU General Assemblies X (Moscow, 1958), XI (Berkeley, 1961), XII (Hamburg, 1964), XIV (Brighton, 1970), and XV (Sydney, 1973). The names were suggested by the appropriate IAU Commissions (16 and 17). In particular the Lunar names accepted at the XIVth and XVth General Assemblies were recommended by the 'Working Group on Lunar Nomenclature' under the Chairmanship of Dr D. H. Menzel. The Martian names were suggested by the 'Working Group on Martian Nomenclature' under the Chairmanship of Dr G. de Vaucouleurs. At the XVth General Assembly a new 'Working Group on Planetary System Nomenclature' was formed (Chairman: Dr P. M. Millman) comprising various Task Groups, one for each particular subject. For further references see: [AU Trans. X, 259-263, 1960; XIB, 236-238, 1962; Xlffi, 203-204, 1966; xnffi, 99-105, 1968; XIVB, 63, 129, 139, 1971; Space Sci. Rev. 12, 136-186, 1971. Because at the recent General Assemblies some small changes, or corrections, were made, the complete list of Lunar and Martian Topographic Features is published here. Table 1 Lunar Craters Abbe 58S,174E Balboa 19N,83W Abbot 6N,55E Baldet 54S, 151W Abel 34S,85E Balmer 20S,70E Abul Wafa 2N,ll7E Banachiewicz 5N,80E Adams 32S,69E Banting 26N,16E Aitken 17S,173E Barbier 248, 158E AI-Biruni 18N,93E Barnard 30S,86E Alden 24S, lllE Barringer 29S,151W Aldrin I.4N,22.1E Bartels 24N,90W Alekhin 68S,131W Becquerei
    [Show full text]
  • Hvor Og Når Bygget Bygmesterens Navn Og Hjemsted Nordby På Fanø
    Verdånde : Nordby på Fanø 3 mst. skonnert N V F R Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbyeningsattesten) Maskinfabrikantens navn og hjemsted Nordby på Fanø 1883/84 af S Abraham­ sen, ifgl. bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884- Dækkenes antal: 1 Hoved-DimeBsioner Masternes antal: 3 Længde: 117[ 9 Agterskibets form: hækbygget fladt Bredde: 24 '1 spejl. Dybde: 13'5 Beskrivelse af forskibet: middelfyldigt. Drægtigbed: 314,16 t. Bygget på: kravel af eg og fyr. L H Duysen af Nordby med borgerbrev dt. Fanø birk 2 marts 1871 Ifølge bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884 og nationalitets og ejendomserklæring dt. Fanø 16 juni 1884 tilhørende: Aktieselskabet "tremastskonnerten Verdan* des rederi" i Nordby på Fanø, stiftet den 16 juni 1884, hvis bestyrelse der har til sæde i Nordby på Fanø, består af nedennævnte aktionærer: C H Nielsen forretningsførende medlem. skibreder Nordby D H Duysen skibsfører E II 7/inther suppleant skibreder Hoved-skibsregistrerings-protokol: lo, 361 Intet at bemærke. '" Terdandi" : Svendborg Skonnert Registrerings- samt kendingssignal-bogstaver: E M Q F( Hvor og når bygget /gmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft CErter bilbrevet eller skibsbyenii-gsat testen) Maskinfabrikantens navn og hjemsted I Svendborg 1875 af C.C.Hansen og H.P.Hansen jun. ibd. iflg. bilbrev dt. Svendborg 18/3 1875. Dækkenes antal: l Masternes antal: 2 Længde: g5 * g Agterskibets form: Hækbygget m. halv­ 19! 6 rundt spejl. ie: 10?6 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med gl^t stævn. : 15 3,07 tons ,^._ på: Kravel pf eg.
    [Show full text]
  • Fugle 2018-2019 Novana
    FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] 1 FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 Thomas Eske Holm Rasmus Due Nielsen Preben Clausen Thomas Bregnballe Kevin Kuhlmann Clausen Ib Krag Petersen Jacob Sterup Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Claus Lunde Pedersen Peter Mikkelsen Jesper Bladt Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 2 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 Titel: Fugle 2018-2019 Undertitel: NOVANA Forfatter(e): Thomas Eske Holm, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Claus Lunde Pedersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt Institution(er): Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: juni 2021 Redaktion afsluttet: juni 2020 Faglig kommentering: Henning Heldbjerg, gensidig blandt forfatterne, hvor diverse forfattere har kvalitetssikret afsnit om artgrupper blandt yngle- og/eller trækfugle, de ikke selv har bearbejdet og skrevet om. Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Ekstern kommentering: Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her: http://dce2.au.dk/pub/komm/SR420_komm.pdf Finansiel støtte: Miljøministeriet Bedes citeret: Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2021. Fugle 2018-2019. NOVANA.
    [Show full text]