Beskyttelse Af Havnaturen I Indre Danske Farvande - Status Og Anbefalinger

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Beskyttelse Af Havnaturen I Indre Danske Farvande - Status Og Anbefalinger Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og anbefalinger Af Thomas Kirk Sørensen Foto: Erling Svensen © Ocean Photo Udgivet af: WWF Verdensnaturfonden, juni 2005 Forfatter: Thomas Kirk Sørensen Oplag: 100 Kontakt: Peter Blanner WWF Danmark En stor tak til Skov- og Naturstyrelsen, Hav- Ryesgade 3F, 2200 København N. og Habitatkontoret for en væsentlig teknisk Telefon: +45 35247849 bistand. Tak til Farvandsvæsenet for E-mail: [email protected] assistance og kort over det østlige Kattegat, Rapporten er trykt på FSC- GEUS, Jørgen Nørrevang Jensen for certificeret papir. gennemlæsning og Ivan Petersen for ©WWF Danmark korrekturlæsning. Rapporten må citeres med kildeangivelse. Denne rapport er udarbejdet med støtte fra JL-Fondet. Forside: Polycera quadrilineata (Müller, 1776) eller stribet nøgensnegl. Lever bl.a. på stenrev i danske farvande fra Nordsøen til den vestlige Østersø. 2 Forord Der er ikke nogen tvivl om, at danskere er glade for naturen. Når tiden er til det strømmer vi ud i skoven for at gå en tur, kigge på fugle, jage, fiske, samle bær og svampe eller simpelt hen for at få noget frisk luft. Vi nyder at blive overrumplet af farverne, duftene og den mangfoldighed af dyr og planter, som findes derude. Vi finder ganske enkelt stor ro ved forsikringen om, at det overhovedet eksisterer. Mange af os går hellere en tur langs stranden end i kirken, hvis der skal spekuleres over tilværelsen. Anderledes svært er det naturligvis at gå en rask søndagstur på bunden af havet. Den blanke havoverflade vogter over de hemmeligheder, der gemmer sig under den, og vi får kun små glimt af vore unikke haves rigdom i form af de dyr, som vi fanger og det, som skylles op på vore kyster. I betragtning af, at størstedelen af Danmarks landområder idag er kulturlandskaber, er havets dyr og planter samt deres levesteder måske noget af det sidste oprindelige natur, vi har tilbage. Der er ingen tvivl om, at kunne vi betragte naturen i havet på samme måde som på landjorden, så ville vi både vide og værne mere om den i langt højere grad end vi gør i dag. For den biologiske mangfoldighed i vores danske havområder ville dette falde på et meget tørt sted. Den danske havnatur presses konstant af en række ydre påvirkninger, og først for nylig er der på europæisk plan taget omfangsrige initiativer til at beskytte marine dyr og planter samt deres levesteder. Havet indeholder en lang række ressourcer, som er til gavn for samfundet, og som udgør eksistensgrundlaget for mange mennesker i Danmark. Dette er altid et meget vigtigt aspekt at inddrage i forvaltningen af havnaturen, men disse ressourcer må ikke tappes på bekostning af havets mange dyr og planter eller de levesteder, som udgør deres livsgrundlag. Hvor der handles, der spildes- har det længe heddet. Tiden er nu inde til, at vi opprioriterer naturen i havet og udnytter havets ressourcer på bæredygtig maner så vi fremover handler uden at spilde det hele. 3 4 Indhold FORORD.................................................................................................................................................3 INDHOLD...............................................................................................................................................5 1 SAMMENFATNING ..........................................................................................................................7 1.1 ENGLISH SUMMARY........................................................................................................................8 2 INDLEDNING .....................................................................................................................................9 3 NATUREN I INDRE DANSKE FARVANDE ..................................................................................9 3.1 DANMARKS GIBRALTARSTRÆDE ....................................................................................................9 3.2 NATUREN I HAVET ........................................................................................................................10 3.2.1 Den bløde bund....................................................................................................................10 3.2.2 Den hårde bund....................................................................................................................11 Stenrev ..................................................................................................................................................... 12 Fiskeri på stenrev ..................................................................................................................................... 14 Stenfiskeri & råstofindvinding ................................................................................................................. 14 3.3 MARINE PLANTER OG DYRS AFHÆNGIGHED AF IKKE-BIOLOGISKE FAKTORER...............................16 3.3.1 Makroalger ..........................................................................................................................16 3.3.2 Marine dyr ...........................................................................................................................16 4. DET ØSTLIGE KATTEGAT – ET SPÆNDENDE HAVOMRÅDE..........................................18 5. BESKYTTELSE AF HAVNATUREN ...........................................................................................23 5.1 NATIONALE BESKYTTELSESOMRÅDER ..........................................................................................23 5.1.1 Vildtreservater .....................................................................................................................23 5.1.2 Naturreservater....................................................................................................................24 5.2 INTERNATIONALE AFTALER OG BESKYTTELSESOMRÅDER.............................................................24 5.2.1 Biodiversitetskonventionen ..................................................................................................24 5.2.2 Ramsarkonventionen............................................................................................................25 5.2.3 EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet ............................................................................................25 5.2.4 EF-Habitatdirektivet ............................................................................................................26 5.2.5 Natura 2000 .........................................................................................................................27 5.2.6 Vandrammedirektivet...........................................................................................................28 5.2.7 Helsinkikonventionen...........................................................................................................29 6. EF-HABITATOMRÅDER I UNDERSØGELSESOMRÅDET ...................................................30 7. DISKUSSION ...................................................................................................................................52 7.1 HVILKE OMRÅDER ER BESKYTTET I PRAKSIS? ...............................................................................52 7.1.1 Hirsholmene.........................................................................................................................52 7.1.2 Agerø-området og Skibsted Fjord........................................................................................53 7.1.3 Søkabler og rørledninger .....................................................................................................53 7.1.4 Fareområder........................................................................................................................54 7.1.5 Adgangsbegrænsninger for fiskeri .......................................................................................54 7.2 FUGLEPERSPEKTIVET ....................................................................................................................54 7.3 FISKERI MED BUNDSLÆBENDE REDSKABER ..................................................................................56 7.4 RÅSTOFINDVINDING .....................................................................................................................56 8. MARINE HABITATOMRÅDER: ANBEFALEDE UDVIDELSER OG TILFØJELSER .......58 8.1 HVILKE PRINCIPPER BYGGER ANBEFALINGERNE PÅ? ....................................................................58 8.2 ANTAGELSER VEDRØRENDE INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER ..........................59 8.3 Naturbeskyttelseslovens §51 ...................................................................................................59 8.4 ANBEFALEDE UDPEGNINGER: .......................................................................................................60 8.4.1 Hirsholmene:........................................................................................................................61 8.4.2 Herthas Flak:.......................................................................................................................61 8.4.3 Stavns Fjord området (Stavns, Munkegrunde, Hatter Barn): ..............................................62 8.4.4 Hjelm Bugt (Klinteskov Kalkgrund og Bøchers Grund): ....................................................63 8.4.5 Lillebælt & Snævringen: ......................................................................................................63 5 8.4.6 Havet ud for det sydlige Langeland:....................................................................................64
Recommended publications
  • Geological Setting and Tectonic Framework in Denmark
    DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/124 Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 3 Geological setting and tectonic framework in Denmark Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY G E U S DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/124 Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 3 Geological setting and tectonic framework in Denmark Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND ~ MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY G E U S 1. INTRODUCTION 4 1.1 The aim of this report ............................................................................................... 5 2. GEOLOGICAL SETTING OF DENMARK 6 2.1 The pre-Quaternary Geology of Denmark ............................................................... 7 3. GEOLOGICAL – TECTONIC FRAMEWORK 10 3.1 The geotectonic margins of the Danish Basin ....................................................... 10 3.2 Deep-seated tectonic structures ............................................................................ 12 4. SALT DIAPIRS 13 4.1 The salt provinces in Denmark ............................................................................... 14 5. TECTONICS OF CRETACEOUS AND TERTIARY DEPOSITS 17 6. TECTONICS OF BORNHOLM: BASEMENT, BLOC TECTONICS AND INVERSION 18 7. THE PRE-QUARTERNY SURFACE
    [Show full text]
  • Ramsar Sites in Order of Addition to the Ramsar List of Wetlands of International Importance
    Ramsar sites in order of addition to the Ramsar List of Wetlands of International Importance RS# Country Site Name Desig’n Date 1 Australia Cobourg Peninsula 8-May-74 2 Finland Aspskär 28-May-74 3 Finland Söderskär and Långören 28-May-74 4 Finland Björkör and Lågskär 28-May-74 5 Finland Signilskär 28-May-74 6 Finland Valassaaret and Björkögrunden 28-May-74 7 Finland Krunnit 28-May-74 8 Finland Ruskis 28-May-74 9 Finland Viikki 28-May-74 10 Finland Suomujärvi - Patvinsuo 28-May-74 11 Finland Martimoaapa - Lumiaapa 28-May-74 12 Finland Koitilaiskaira 28-May-74 13 Norway Åkersvika 9-Jul-74 14 Sweden Falsterbo - Foteviken 5-Dec-74 15 Sweden Klingavälsån - Krankesjön 5-Dec-74 16 Sweden Helgeån 5-Dec-74 17 Sweden Ottenby 5-Dec-74 18 Sweden Öland, eastern coastal areas 5-Dec-74 19 Sweden Getterön 5-Dec-74 20 Sweden Store Mosse and Kävsjön 5-Dec-74 21 Sweden Gotland, east coast 5-Dec-74 22 Sweden Hornborgasjön 5-Dec-74 23 Sweden Tåkern 5-Dec-74 24 Sweden Kvismaren 5-Dec-74 25 Sweden Hjälstaviken 5-Dec-74 26 Sweden Ånnsjön 5-Dec-74 27 Sweden Gammelstadsviken 5-Dec-74 28 Sweden Persöfjärden 5-Dec-74 29 Sweden Tärnasjön 5-Dec-74 30 Sweden Tjålmejaure - Laisdalen 5-Dec-74 31 Sweden Laidaure 5-Dec-74 32 Sweden Sjaunja 5-Dec-74 33 Sweden Tavvavuoma 5-Dec-74 34 South Africa De Hoop Vlei 12-Mar-75 35 South Africa Barberspan 12-Mar-75 36 Iran, I. R.
    [Show full text]
  • The Middelgrunden Offshore Wind Farm
    The Middelgrunden Offshore Wind Farm A Popular Initiative 1 Middelgrunden Offshore Wind Farm Number of turbines............. 20 x 2 MW Installed Power.................... 40 MW Hub height......................... 64 metres Rotor diameter................... 76 metres Total height........................ 102 metres Foundation depth................ 4 to 8 metres Foundation weight (dry)........ 1,800 tonnes Wind speed at 50-m height... 7.2 m/s Expected production............ 100 GWh/y Production 2002................. 100 GWh (wind 97% of normal) Park efficiency.................... 93% Construction year................ 2000 Investment......................... 48 mill. EUR Kastrup Airport The Middelgrunden Wind Farm is situated a few kilometres away from the centre of Copenhagen. The offshore turbines are connected by cable to the transformer at the Amager power plant 3.5 km away. Kongedybet Hollænderdybet Middelgrunden Saltholm Flak 2 From Idea to Reality The idea of the Middelgrunden wind project was born in a group of visionary people in Copenhagen already in 1993. However it took seven years and a lot of work before the first cooperatively owned offshore wind farm became a reality. Today the 40 MW wind farm with twenty modern 2 MW wind turbines developed by the Middelgrunden Wind Turbine Cooperative and Copenhagen Energy Wind is producing electricity for more than 40,000 households in Copenhagen. In 1996 the local association Copenhagen Environment and Energy Office took the initiative of forming a working group for placing turbines on the Middelgrunden shoal and a proposal with 27 turbines was presented to the public. At that time the Danish Energy Authority had mapped the Middelgrunden shoal as a potential site for wind development, but it was not given high priority by the civil servants and the power utility.
    [Show full text]
  • Ny Limfjordsforbindelse Skal Anlægges Via Egholm
    Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 215 Offentligt DEN 3. FORBINDELSE Flertal i Folketinget: Ny Limfjordsforbindelse skal anlægges via Egholm Nye beregninger ved Limfjorden: Tæt på kritisk trængsel Nordjyske kommuner: Brug for en anlægslov for Egholmsforbindelsen inden nytår Det haster med en anlægslov Et fl ertal i Folketinget er blevet enige om, at den vil være en god investering for det danske samfund. 3. Limfjordsforbindelse skal anlægges som en Den 3. Limfjordsforbindelse vil nemlig ikke alene DEN 3. FORBINDELSE helt ny forbindelse vest om Aalborg og føres over løse de akutte trafi kale problemer. Den vil betyde Udgivet af Komitéen for den Limfjorden via Egholm. kortere rejsetid, færre trafi kuheld og mindre miljø- 3. Limfjordsforbindelse Nu ligger linjeføringen omsider fast. Det er et stort og støjbelastning. over Egholm og positivt gennembrud for den 3. Limfjordsforbin- Men først og fremmest er den 3. Limfjordsforbindel- delse. se vigtig for at sikre en positiv fremtidig samfunds- Næste skridt er nu, at Folketinget skal vedtage en udvikling i Nordjylland. anlægslov for Egholmforbindelsen. En nem adgang over Limfjorden er en forudsætning Redaktionsgruppe: Behovet for den 3. Limfjordsforbindelse er stort og for, at regionens borgere og virksomheder kan Henning Christensen stigende. De gamle forbindelser over fjorden kan snart udvikle sig og skabe vækst. Tommy Tvedergaard Madsen ikke klare mere trafi k. Trængslen er tæt på at være Vi har brug for en afklaring, så vi kan komme videre Torben Sollyst Mikkelsen kritisk. Derfor haster det med anlægsloven, som er med at udvikle Nordjylland. Svend Tøfting forudsætningen for, at byggeriet kan komme i gang. Grundlaget er klart.
    [Show full text]
  • Production of Edible Seaweed Flags: Danish Small Islands & Bornholm Islands of Anholt, Fejø, Skarø, Årø, Bjørnø, Ertholmene, Bornholm, Thurø (Denmark)
    European Commission Project Case Study Production of edible seaweed FLAGs: Danish Small Islands & Bornholm Islands of Anholt, Fejø, Skarø, Årø, Bjørnø, Ertholmene, Bornholm, Thurø (Denmark) Project overview Anholt This project involves cooperation between stakeholders from two Danish FLAGs, one on the island of Bornholm and the other covering DENMARK SWEDEN smaller islands, in commercially exploiting sea- weed, an overlooked resource in Danish waters. Arø Ertholmene By promoting the sustainable cultivation, har- Thurø Bornholm vesting and processing of seaweed, the project Bjørnø Skarø will assist in diversifying the local economies of Fejø the islands, thereby helping to maintain strong local populations and vibrant communities. GERMANY Context and Key Challenges The small Danish islands and Bornholm are remote areas, threatened by depopulation and a loss of business opportuni- ties. Seaweed production presents a potential new opportu- nity for local entrepreneurs, including fishermen. If exploited successfully, it could help to broaden the range of products offered locally and lead to increased earnings for local food producers and restaurants. While there is no tradition of cultivating, harvesting, or exploiting seaweed in Denmark, with the growing popularity of sushi and the development of the New Nordic Cuisine, Danish seaweed is increasingly in demand. Danish waters pro- duce, or can produce, similar seaweed species to those grown in East Asia or in the Atlantic. The quality of this seaweed is excellent, and for some purposes even better than imported dried seaweeds because of the limited salinity levels in some parts of the Danish waters. Many of the 27 small Danish Islands with less than 1 000 inhabitants are, together with Bornholm, well known for food production.
    [Show full text]
  • 555 the Regime of Passage Through the Danish Straits Alex G. Oude
    The Regime of Passage Through the Danish Straits Alex G. Oude Elferink* Netherlands Institute for the Law of the Sea, Utrecht University, The Netherlands ABSTRACT The Danish Straits are the main connection between the Baltic Sea and the world oceans. The regime of passage through these straits has been the subject of extensiveregulation, raising the question how different applicable instruments interact. Apart from applicable bilateral and multilateral treaties, it is necessaryto take into account the practice of Denmark and Swedenand other interested states, and regulatory activities within the framework of the IMO. The Case ConcerningPassage Through the Great Belt before the ICJ provides insights into the views of Denmark and Finland. The article concludesthat an 1857treaty excludesthe applicabilityof Part III of the LOS Convention to the straits, and that there are a number of difficultiesin assessingthe contents of the regimeof the straits. At the same time, these uncertaintiesdo not seem to have been a complicatingfactor for the adoption of measuresto regulate shipping traffic. Introduction The Danish Straits are the main connection between the Baltic Sea and the world oceans. The straits are of vital importance for the maritime communication of the Baltic states and squarely fall within the legal category of straits used for international navigation For a number of these states the Baltic Sea is the only outlet to the oceans (Estonia, Finland, Latvia, Lithuania and Poland). Although * An earlier version of this article was presented at the international conference, The Passage of Ships Through Straits, sponsored by the Defense Analyses Institute, Athens, 23 October 1999. The author wishes to thank the speakers and participants at that conference for the stimulating discussions, which assisted in preparing the final version of the article.
    [Show full text]
  • Invasive Ctenophore Mnemiopsis Leidyi Widely Distributed in Danish Waters
    Aquatic Invasions (2007) Volume 2, Issue 4: 455-460 DOI 10.3391/ai.2007.2.4.19 © 2007 The Author(s) Journal compilation © 2007 REABIC (http://www.reabic.net) This is an Open Access article Special issue “Alien species in European coastal waters” Geoff Boxshall, Ferdinando Boero and Sergej Olenin (Guest Editors) Short communication Invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi widely distributed in Danish waters Ole Secher Tendal1*, Kathe R. Jensen1,2 and Hans Ulrik Riisgård3 1Zoological Museum, SNM, University of Copenhagen, Universitetsparken 15, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 2Agency for Spatial and Environmental Planning, Haraldsgade 53, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 3Marine Biological Research Centre, University of Southern Denmark, Hindsholmvej 11, DK- 5300 Kerteminde, Denmark E-mail: [email protected] *Corresponding author Received 27 September 2007; accepted in revised form 22 October 2007 Abstract Blooms of Mnemiopsis leidyi observed along the coast of The Netherlands in late 2006 have made the spreading of this invasive ctenophore to neighboring waters a topic of major concern. Here we report on recent occurrences of M. leidyi in Danish waters, observed partly by ourselves and other biologists, partly by beach guests, boat owners and amateur divers. The earliest record of M. leidyi is from August 2005 and the early summer of 2006, and in 2007, the earliest records are from February and March, from the northern Little Belt and Kerteminde Bay. In the period April to June, the density of M. leidyi remained very low in the Great Belt, but numerous reports indicate that the ctenophore in July to September was widely distributed in all inner Danish waters, and "mass occurrences" have been reported from certain areas.
    [Show full text]
  • Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 476 Offentligt
    Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 476 Offentligt Bilag med oversigt over Miljøministeriets love og bekendtgørelser. Listen er rangeret efter hovedlovens dato eller datoen for senest udstedte lovbekendtgørelse. Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. LBK nr. 963 af 3. juli 2013 BEK nr. 66 af 21/01/2013 Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe og platforme BEK nr 654 af 15/06/2012 Bekendtgørelse om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke BEK nr 1355 af 20/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt gods via skibsmeldesystemet SOUNDREP BEK nr 1349 af 15/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller for-urenende gods om bord på skibe [slettes: og indberetning af forurening af havet] (Farligt gods-bekendtgørelsen) BEK nr 1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen) BEK nr 900 af 17/08/2011 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger BEK nr 33 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om nødområder og planer herfor BEK nr 32 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) (klapbekendtgørelsen) BEK nr 1098 af 19/09/2010 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer BEK nr 360 af 22/03/2010 Bekendtgørelse om regler for udtømning af kloakspildevand fra lystfartøjer BEK nr. 1488 af 20/11/2009 Bekendtgørelse om kompetente myndigheder og supplerende bestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe, samt Kommissionens forordning (EF) Nr. 536/2008 af 13. juni 2008 om gennemførelse af artikel 6, stk.
    [Show full text]
  • "Mette" Sønderho På Fanø Skonnert Registrerings-Samt Kendingssignal-Bogstaver: N L Y J Hvor Og Når Bygget Bygmeste
    "Mette" Sønderho på Fanø Skonnert Registrerings-samt kendingssignal-bogstaver: N L Y J Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbysniiiEsattesten) Maskiniabrikantens navn og hjemsted I Sønderho på Fanø 1863/64 af S.J. Søn­ nichsen ibd. iflg. bilbrev dt. Sønderho 10/5 1864- Dækkenes antal: 1 Hoved-Dimensioner Masternes antal: 2 Længde: 78r9 Agterskibets form: Fladt spejl. Bredde: 19'4 Dybde: 9*5 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med kvindelig galionsfigur. Drægtighed: 119,82 tons. Bygget på: Kravel af eg. : Peder Thomsen, borgerbrev Varde 14/12 1859« Redere: 1874: Ovnnvt. fører Peder Thomsen bestyrende reder med 57/96, skibsfører Thomas J. Ånthonisen 4/96, do M.J. Brinch 3/96, do Jes H. Jessen 2/96, do H.J. Aarre 4/96, handelsbetjent B.P. Christensen 4/96, M.J. Fischer's enke, Karen Fischer 3/96, alle Sønderho, proprietær N. Hansen's enke, Ane Kjerstine Hansen, Krogsgård 4/96, gårdejer H. Lassen 2/96, do Niels Andersen!s sønner, Hans S. og A.P. Nielsen 1/96 tilsammen, alle Tjerreborg, og tømmerhdlr. Hans Hansen, Sibe 12/96. Hoved-skibsregistrerings-protokol: 6-384 Rigsarkiv: Landsarkiv: Mlr.br. dt. Fanø 10/5 1864: 55i lstr. Iflg. rederiets anm. dt. Sønderho 22/5 1879 og Fanø tolds indberetning af 31.s.m. er dette skib på rejse fra Haderslev til Pernan i ballast totalt forlist d. 2/5 1879 li mil SY/Y for Øland, antagelig p.gr.a. grundstødning på et skjult vrag. Mandskabet red­ det ved egen hjælp. Casco assureret for 19.000 kr.
    [Show full text]
  • Basisanalyse 2022-27
    Basisanalyse 2022-27 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Miljøstyrelsen Sjælland. Forsidefoto: Strandeng på Saltholm med Flakfortet i baggrunden. Fotograf: Frits Rost ISBN: 978-87-7038-880-1 Baggrundskort: © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 2 Basisanalyse 2022-27 Indhold 1. Natura 2000-basisanalyse (planperiode 2022-2027) ............................................................ 4 1.1 Basisanalysens indhold .................................................................................................... 4 1.2 Natura 2000-planprocessen ............................................................................................. 5 1.3 Udpegningsgrundlag ........................................................................................................ 5 1.4 Naturtilstandssystem ........................................................................................................ 5 1.5 Datagrundlaget ................................................................................................................. 7 1.5.1 Særligt om arter ................................................................................................. 8 1.6 Foreløbig vurdering af områdets trusler ........................................................................... 8 2. Saltholm og omliggende hav ................................................................................................10 2.1 Områdebeskrivelse .........................................................................................................10 2.2
    [Show full text]
  • Danmarks Ynglebestand Af Skarver 2015
    DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energinr. 63 2015 Thomas Bregnballe1 Max Nitschke2 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 2 Pro Insecta AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver 2015 Forfattere: Thomas Bregnballe1 & Max Nitschke2 Institutioner: 1Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, 2Pro Insecta Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: August 2015 Redaktion afsluttet: August 2015 Redaktør: Tommy Asferg Faglig kommentering: Kevin Kuhlmann Clausen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe. T. & Nitschke, M. 2015. Danmarks ynglebestand af skarver 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 http://dce2.au.dk/pub/TR63.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver blev der registreret 31.076 ynglepar i Dan- mark, hvilket svarer til en fremgang på 2 % i forhold til 2014. Yngleantallet er dermed fortsat lavere end i årene 1993-2006, hvor der i gennemsnit ynglede 39.000 par, hvorefter antallet gik tilbage. Antallet af kolonier faldt til 73 i 2015, hvilket var fem færre end det hidtil højeste antal kolonier. I forhold til 2014 var der i 2015 en tilbage- gang på 828 par i det sydvestlige Kattegat og i regionen omfattende Lillebælt og Det Sydfynske Øhav en tilbagegang på 744 par.
    [Show full text]
  • Naturnyt-3/2018-December
    NATURNYT 3/2018 - december Naturnyt 3 : 2018 47. årgang Oplag: 550 stk. Tryk: Dantryk A/S, Hurup Omslag: Ellekrage Foto: Ib Nord Nielsen ISSN 0903-4749, Copyright BFN Redaktion af dette nummer: - Jan Salmonsen, tlf. 97 97 51 48, [email protected] - Willy Mardal, tlf. 97 93 91 45, Biologisk Forening for Nordvestjylland [email protected] - Elly Hansen, tlf. 29 46 75 53, Ørhagevej 189, Klitmøller, 7700 Thisted [email protected] Foreningen har til formål at øge kendskabet til og interessen for naturen i Nordvestjylland. Indholdet i bladets artikler er ikke Tidsskriftet Naturnyt udgives 3-4 gange årligt, og nødvendigvis i overensstemmelse med derudover udsendes medlemsskriftet BFN-Nyt foreningens holdninger. med meddelelser og oplysninger om ekskursioner, foredrag, kurser m.m. På foreningens hjemmeside kan du læse mere om BFN samt orientere dig om aktuelle arrangementer. Adressen er Kontingent 2018 www.bfn-nyt.dk Indmeldelse i foreningen kan ske ved indbetaling af kontingent på gironummer 6 58 67 24 Gamle årgange af NATURNYT eller bankoverførsel 1551 0006586724 Årgang 1973-2002 (enkelte numre kan mang- Ordinære medlemmer = kr. 240,00 le) - samlet pris for alle, ca. 90, hæfter: 100 kr. Unge under 21 år = kr. 100,00 Årgang 2003-2008: 50 kr. pr. årgang Ekstraordinære medlemmer Årgang 2009-2013: 100 kr. pr. årgang (familiemedlemmer, som ikke + evt. forsendelse - Indbetaling kan ske på modtager materiale) = kr. 50,00 foreningens giro eller bankkonto. Firmamedlem = kr. 1.000,00 Bidrag til Naturnyt Redaktionen modtager meget gerne bidrag Glæd en naturven til bladet; artikler, fotos og tegninger, især - tegn et gavemedlemskab vedrørende den nordvestjyske natur. Du kan give et medlemskab af BFN ved at ind- Deadline for de næste to numre: betale kontingentet, hvis du samtidig angiver Naturnyt nr.
    [Show full text]