Den Almene Boligsektor Nu Og I Fremtiden

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Den almene boligsektor nu og i fremtiden Thorkild Ærø, SBi, AAU [email protected] Københavns kommune 21. marts 2013 Menu Lejeboligmarkedet Trends i boligpræferencer Eje eller leje? Almene boligers konkurrenceevne Bypolitiske fordele / udfordringer Case: Nye almene boliger på Frederiksberg Andel lejeboliger Almene 40% Priv. udlejning. 30% 20% 20% 18% 10% 0% Lejerboligers størrelse Almene 40% Priv. udlejning. 20% 0% Boligomsætning andel boliger som skifter beboere pr. år 30% 27% 20% 17% 15% 14% 13% 10% 6% 0% Andel af flyttende som flytter til en almen bolig Alle Ældre enlige (>60 år) Ældre par (>60 år) Midaldrende par (30-60 år) Midaldrende enlige (30-60 år) Storbørnsfamilier Småbørnsfamilier Unge par <30 år Unge enlige <30 år 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Boligpræferencer - Eje eller leje? Boligpræferencer Godt design Godt omdømme Personligt præg Anonymitet Mange m2 Tryghed - enighed om normer Fællesfaciliteter (C) Statens Byggeforskningsinstitut Fællesskab 2013 • Professionelt fællesskab Ikke 70’er fællesskab • Optimale rammer • Engagement = investeringssikkerhed Boligvalg og bosætning 41 pct. (41 pct.) - Sådan drømmer 21 pct. - Sådan bor danskerne …. danskerne om at bo…. 17 pct. (38 pct.) 12 pct. (5 pct.) Kilde: GfK-survey vedrørende boligønsker, bestilt og bearbejdet af By og Byg. N = 1512 Ønsket ejerform inden 5 år 80 70 70 60 50 40 Procent 30 20 10,0 10 6,7 5,3 5,7 1,8 0 Ejerbolig Andel Almen Privat udl Leje u- præf Ved ikke Andel i livscyklusgrupper som ønsker lejeboliger Ældre enlige 60+' Ældre par 60+ Barnløse par 30-59 Singler 30-59 Enlige forsørgere Almen Børnefamilier par Privat udl. Unge par < 30 Leje u. præf. Unge enlige < 30 Hjemmeboende 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Præferencer for beliggenhed Ikke kriminalitet Tæt på venner og familie. Ikke mange sociale problemer Gode betingelser for børn Fællesfaciliteter, fx fælleshus Område med få ny-danskere Lejebolig. Ejerbolig. At beboerne ikke er for forskellige 0 20 40 60 80 Score for præference Almen boliger konkurrencedygtighed • Fleksibilitet og oprykningsmuligheder • Høj service – nemt at bo her • Sikker økonomi og boligstøtte • Fællesfaciliteter Bypolitiske effekter • Fleksibilitet på bolig- / arbejdsmarkedet • Bidrag til mangfoldighed • Én organisation / indgang • Afgørende forhold: - grundpriser - enhedernes størrelse - Anvisningspolitik Udvikling - eksisterende… • Øge boligkvaliteten • Nye funktioner • Fortælle om projekter • Skab oplevelser Nye almene boliger Formål Værktøjer til udvikling af boligområder: - at tiltrække potentielle tilflyttere med positiv indflydelse på den generelle situation i et byområdes udvikling Flintholm – et af 11 områder udpeget til at understøtte og udvikle fingerplanen - bystruktur og trafiksystem. Flintholm Station The Metro line The development area Flintholm Allé Solbjerg Have The Frederikssunds- S-line Finsensvej Flintholm .

Copy Link

Recommended publications

10. Vanløse Overordnede Rumlige Træk
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 10. Vanløse Overordnede rumlige træk. Vanløse er hovedsagelig Bydelens markante rumlige træk opstår hvor selvstændi- gende og sluttede karréfronter sig mod de lave villaområ- præget af villa- og rækkehusbebyggelser i store sammen- ge enklaver af etagebebyggelse bryder den ensformige, der og tilstødende byrum. Bebyggelsen danner ligeledes hængende områder. Den lave bebyggelse dominerer by- udstrakte villabebyggelse. indramning af selve Genforeningspladsen, der fremstår delen og giver den et homogent grønt præg, men uden som et veldefineret byrum. væsentlige karaktergivende træk. Karrébebyggelser ved Sandbygårdsvej, Jyllingevej og Jern- Langs Grøndals Parkvej udgør en formation af bygnings- Bydelen er endvidere præget af store strukturdannende bane Allé er fine eksempler på denne bystruktur, der gavle en karakteristisk rumlig afgrænsning mod det til- udfaldsveje, der sammen med jernbanen gennemskærer fremstår som rumskabende elementer med facadefron- grænsende parkbælte. de bebyggede områder. ter, der visuelt markerer sig mod lave, tilstødende villa- Yderligere er det karakteristisk, at bydelens grænser dan- områder. I villabebyggelsen, som dominerer bydelen findes kun nes af et sammenhængende bånd af overordnede par- mindre betydende rum- eller pladsdannelser. De mest ker og friområder, der i en større sammenhæng udgør En anden markant karrébebyggelse der hæver sig tydeligt markante pladsdannelser indgår i samspil med bydelens Københavns ydre parkring, der strækker sig fra Ryvangen i og afgrænset over omgivende arealer er byggeriet om- etagehusenklaver, eller er skabt sammen med større nord til Kalvebod Strand i syd. kring Genforeningspladsen. Her markerer sammenhæn- parkanlæg. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 3.
[Show full text]
Ringbanen – En Ny, Tværgående Bybane
Ringbanen – en ny, tværgående bybane Ringbanen EN BANE PÅ TVÆRS MED NYE FORBINDELSER Ringbanen bliver en ny, tværgående linie på det storkøben- havnske S-banenet. Hér får passagererne mulighed for hurtigt og bekvemt at skifte til de andre S-togslinier, og der bliver gode omstigningsmuligheder til busser, regionaltog på Hellerup Station (Kystbanen) og Ny Ellebjerg Station (Øresundsbanen) samt Metroen på Flintholm Station. Ringbanen er på ca. 11,5 km. Den består dels af den hidtidige Ydre Bybane mellem Hellerup og Grøndal og dels af en nyan- lagt bane. Fra Hellerup til Grøndal Station har Banestyrelsen udskiftet den eksisterende bane totalt med nyt underlag, Mod Farum Mod Hillerød Mod Klampenborg Mod Helsingør Eksisterende Ringbane Ringbane under bygning Hellerup Mod Frederikssund Ryparken Bispebjerg Nørrebro Fuglebakken C. F. Richsvej Grøndal Flintholm Nørreport KB Hallen Ålholm Mod Høje Taastrup Mod Roskilde Danshøj Vigerslev Ny Ellebjerg Mod Køge Mod Kastrup skærver, skinner og køreledningsanlæg. Fra Grøndal over den nye Flintholm Station og frem til den nye Vigerslev Station lægger Banestyrelsen nye spor på den hidtidige godsbane. Fra Vigerslev Allé og frem til Ny Ellebjerg Station bygges et nyt dobbeltspor på nordsiden af Øresundsbanen på en ca. to km lang strækning. BANEN ÅBNER I FIRE ETAPER Ringbanen bliver taget i brug i takt med, at Banestyrelsen bliver færdig med at bygge bane og stationer. Strækningen fra Helle- rup til en midlertidig station ved C.F. Richsvej tæt på Grøndal Station er allerede i drift. Strækningen frem til Flintholm Station åbner i december 2003, hvor den midlertidige station lukker. Strækningen mellem Flintholm og Danshøj Station åbner i sommeren 2004.
[Show full text]
Fra Solbjerg Station Til Vanløse Station Indhold
Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til Københavns Metro i terræn fra Solbjerg station til Vanløse station Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Metroen fra Solbjerg station til Vanløse station 6 Indholdet af servitutbestemmelserne 7 Om servitutten 8 Minimering af risiko for større objekter på sporet 15 Gravearbejde 18 Ledninger 20 Bestemmelser for at undgå at personer uforvarende kommer ind på Metroens spor 21 Færdselsret For Metroens sikkerhed Metroen transporterer dagligt mange mennesker på tværs af København. Det skal foregå så sikkert og trygt som muligt for Metroen og dens brugere. Servitut for sikkerhed Det er hovedårsagen til, at naboejendommene til Metroen er pålagt en servitut. Formålet er at sikre, at der ikke foregår aktiviteter på naboejendommene, der nedsætter sikkerheden for Metroen og dens brugere. Servitutten indeholder også bestemmelser med det formål at undgå, at man uforvarende kan komme over banehegnet og ind på Metroens spor. Endelig indeholder en anden servitut bestemmelser om færd- selsret på en række ejendommene, så det bliver muligt at til- se og vedligeholde Metroens konstruktioner og installationer. 3 Metroen fra Solbjerg station til Vanløse station Solbjerg station er en underjordiske station. De første cirka Metroens forløb 110 meter fra Solbjerg station mod vest løber Metroen i en tunnel. Toget kører ud af tunnelen gennem en portal og ud på en åben rampe omgivet af støttemure, hvor banen føres op til terræn. Herefter forløber Metroen som en åben bane først til Lindevang station, derfra på bro over Dalgas Boule- vard, videre frem til Flintholm station, over Grøndals Parkvej på broer og derfra i terræn frem til Vanløse station.
[Show full text]
BYENS VAND VANDPLUS // FREDERIKSBERG Evaluering Og Præsentation Af VANDPLUS-Projektet BYENS VAND Er Udar- Bejdet Af VANDPLUS-Sekretariatet V
BYENS VAND VANDPLUS // FREDERIKSBERG Evaluering og præsentation af VANDPLUS-projektet BYENS VAND er udar- bejdet af VANDPLUS-sekretariatet v. carlberg/christensen oktober 2015. Layout og grafik v. Sara Winther Andersen. Foto og illustrationer s. 4 og 8 Marianne Levinsen Landskabsarkitekter, s. 6 Frederiksberg Forsyning, s. 10 Dot Noir. Alle øvrige Carsten Ingemann. VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS INDHOLD 1. RUM TIL REGN OG AKTIVI- 2. MERVÆRDI 3. DOBBELTFUNKTIONER TET Idéen med BYENS VAND er at skabe et nyt, spænden- Nøglen til et VANDPLUS-projekt er faciliteter, som både de byrum og en bedre park, samtidig med at regn fra har tekniske og rekreative funktioner. I BYENS VAND er Lindevangsparken på Frederiksberg er et grønt åndehul skybrud tilbageholdes billigst muligt. Det er lykkedes, det eksempelvis en mur i det nye byrum Sløjfen. Muren midt i en tæt bebygget by. Samtidig er det et af de få åbne og Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune og kan holde regnvand tilbage og er samtidig både en bænk områder på Frederiksberg. Den kombination gør parken til i sidste ende borgerne har alle fået noget positivt ud af og vandkunst. et oplagt sted at lave et VANDPLUS-projekt, der renove- samarbejdet. rer parken, etablerer et helt nyt byrum og samtidig giver Læs på side 16-20 om dobbeltfunktionerne i BYENS plads til store mængder regnvand. Læs på side 9-15 om, hvordan det kan lade sig gøre at VAND. spare penge og samtidig renovere en park og skabe et Læs om projektets baggrund, udformning og vandteknik helt nyt byrum. på side 4-8. VANDPLUS - Frederiksberg - BYENS VAND VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS 1.
[Show full text]
Shaping of the Living Environment of the Elderly and Its Relations with The
TECHNICAL TRANSACTIONS 10/2017 CZASOPISMO TECHNICZNE 10/2017 ARCHITECTURE AND URBAN PLANNING DOI: 10.4467/2353737XCT.17.169.7277 Monika Strzelecka-Seredyńska ([email protected]) Institute of Urban Design, Faculty of Architecture, Cracow University of Technology Shaping of the living environment of the elderly and its relations with the surrounding areas upon the example of copenhagen Kształtowanie środowiska życia osób starszych i jego relacji z otoczeniem na przykładzie kopenhagi Abstract This paper demonstrates the possibilities of shaping of the living environment of the elderly in connection with the existing urban tissue according to the principle of inclusion in the space used together with the younger generation.The subject matter of the analysis are selected examples of Danish architectural and urban projects implemented in Copenhagen over the last decade. Denmark is one of the leading European countries in terms of its policy towards seniors and shaping of the living environment of elderly people. Keywords: architecture, urban design, living environment of the elderly Streszczenie W artykule zaprezentowano możliwości kształtowania środowiska życia osób starszych w powiązaniu z ist- niejącą tkanką miejską na zasadzie włączania w przestrzeń wspólnie użytkowaną z młodszymi pokoleniami. Przedmiotem analizy są wybrane przykłady duńskich realizacji architektoniczno-urbanistycznych, które powstały na terenie Kopenhagi w ostatniej dekadzie. Dania należy do krajów o dużych osiągnięciach w za- kresie polityki senioralnej,
[Show full text]
Frederiksberg DK 2021
VESTERGÅRDSVEJ 1 2 RØRSANGERVEJ 3 4 5 YDUNSGADE TORNSANGERV. LUNDTOFTEG. FREJASGADE DAGMARSGADE REFSNÆSGADE NORDRE FASANVEJ N VIBEVEJ BALDERSGADE HEJREVEJ ESROMGADEAKSEL LARSENS NØRREBROGADE MIMERSGADE GENFORENINGS- GRANSANGERVEJ FALKEVEJ FREDENSBORGG. TAGENSVEJ MÅGEVEJ KÆRSANGERVEJ SANGFUGLESTIEN NATTERGALEVEJ PLADS PLADSEN BREGNERØDGADE THYRASGADE P. D. LØVS ALLÉ HVIDKILDEVEJ Ø GULDBERGSGADE Giv til genbrug RÅDMANDSGADE V ARRESØG. ÆBLEVEJ SVANEVEJ TIKØBGADE RØRSANGERVEJ THORSGADE I HINDBÆRVEJ ÆGIRSGADE TORNSKADE-STIEN FARUMGADE ODINSGADE ARRESØGADE ESROMGADE ODINS Sortér ud og donér dine brugte TVÆR- NØDDEBOGADE RØDKILDE PL. GLENTEVEJ GADE BLÅMEJSEVEJ GULDBERGS REFSNÆS- PLADS BORUPS ALLÉ ASMINDERØDGADE PLADS MEJSE- HILLERØDGADE S SLÅENVEJ VIBEVEJ GORMSGADE års EJ sager til et godt formål. VÆNGET THORSG. VOGNBORGVEJ RV 10 B3 Æ B MÅGEVEJ JAGTVEJ E SKODSBORGG. TIBIRKEGADE D TYTTEBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ ALLERSGADE JUBILÆUM EJ L V Y 200 m GADE S Rundt omkring i byen finder du HILLERØDGADE GADE RD H HILLERØDGADE Å GODTHÅBSVEJ HULGÅRDSVEJ HILLERØDGADE G RABARBERVEJ VEDBÆKGADE GADE A FENSMARK THIT YS Fem i én B TAGENSVEJ R THORSGADE JENSENS NORDBANEGADE GULDBERGSGADE G B tøjcontainereR til dit aflagte tøj, II BELLIS- VEJ VEJ R STEVNS I K NØRREBRO- HILLERØDGADE O STEFANSGADE V O ØRHOLMGADE LUNDTOFTEGADE DIN GUIDE TIL EN MERE M Bring sanserne i spil på SANDBJERGGADE A S BISPEENGBUEN LUPINVEJ V KROGERUPGADE PARKEN FENSMARKGADE FORDREESGÅRDVEJ L B sko og andre tekstiler. SJÆLLANDSGADE E GRØNDALS- BELLISVEJ RØNNEBÆRVEJ N ÆBLEVEJ JAGTVEJ Æ J SORGENFRIG. Ø R VÆNGE ALLÉ NØRREBRO VÆNGE D V JORDBÆRVEJ E NORDRE FASANVEJ UFFESG. Solbjerg Kirkegård, hvor 5 anlagte SYRENSTIEN D J M B4 ALLÉEN HOLTEGADE ASNÆSG.UDBYG. E A KLOKKESTIEN V POMONAVAJ SØLLERØDGADE BÆREDYGTIG HVERDAG PÅ E N GYVELVEJ VINDRUEVEJ EDITH RODES VEJ MasserMIMOSAVEJ af bier og J D STEVNSGADE temahaver har omdannet den gamle VINLØVSTIEN FERSKENVEJ E L HEINESGADE LYNÆSG.
[Show full text]
Kommuneplan 2021 Frederiksbergs Plan for En Bæredygtig Byudvikling Kommuneplan 2021
] [FORSLAG REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2021 FREDERIKSBERGS PLAN FOR EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING KOMMUNEPLAN 2021 Forsidefoto: Frederiksberg Hospital, hovedindgangen. 2 | REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 INDHOLD INDLEDNING ......................................................................... 5 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING ................................ 6 BEFOLKNINGSUDVIKLING ...................................................... 14 BOLIGER OG BOLIGTILVÆKST ................................................. 19 BYUDVIKLING OG LOKALISERING ............................................ 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG KLIMA ................................... 26 GRØN STRUKTUR .................................................................. 34 MILJØBESKYTTELSE ............................................................... 38 MOBILITET ............................................................................ 46 UDDANNELSE ....................................................................... 47 ERHVERV .............................................................................. 48 DETAILHANDEL ..................................................................... 50 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER ........................................... 67 KULTURMILJØER ................................................................... 69 KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING ....... 90 REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 | 3 KOMMUNEPLAN 2021 4 | REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 INDLEDNING HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? En kommuneplan
[Show full text]
(Fasanvej) Af KHR Arkitekter for Me- Troselskabet Præmieret
2004 BYGNINGSPRÆMIERING Præmieret: Metrostationerne Forum, Frederiksberg og Solbjerg (Fasanvej) af KHR Arkitekter for Me- troselskabet Stationerne er fornemme repræsentanter for dybtliggende stationer. De fint detaljerede glasprismer står som vartegn for den moder- ne infrastruktur og indpasser sig smukt i byens offentlige rum. Stationsrummene gennemstrømmes af lys og oplevelsen af dagslys dybt under jorden er forunderlig og overbevisende. Et overbevisende arkitektonisk greb af international karakter. Præmieret: De to glaspyramider ved Cisternerne i Søndermarken af Max Seidenfaden for Museet for Moderne Glaskunst. Glaspavillonerne er en fornem skulpturel markering, der angiver nedgangen til det sær-prægede underjordiske udstillingsrum i de nedlagte drikkevandscisterner under plænen foran Frederiksberg Slot i Søndermarken. Pavillonerne er placeret symmetrisk i det stramme parkanlæg og med sit enkle, moderne og skulpturelle formsprog, supplerer de fint det klassiske anlæg, og respekterer samtidig stemningen og nærheden til Frederiksberg Slot. 2004 BYGNINGSPRÆMIERING Rosende omtale: Ombygning af tidligere varmeværk til kulturhus, Nyelandsvej 75 B, af arkitekt Sø- ren Nielsen for Frederiksberg Kommune Det er med få tiltag lykkedes, at skabe en yderst raffineret arkitektonisk dialog mellem de gamle tunge rå kedelbygninger og nye elegante bygningsmæssige additioner. De nye elementer fremstår således som raffinerede arkitektoniske kontraster, så husets nye funktion som kulturhus er indpasset, uden at historien og stemningen i de gamle kedelhaller er gået tabt. Rosende omtale: Facaderenovering på Gammel Kongevej 120 af Jess Jessen. Ejendommen skal fremhæves som et forbillede på, hvordan bygningsrenoveringen og restaureringen af facaden bidrager til at give Gammel Kongevej endnu et løft i den rigtige retning. Facaden er ført tilbage til det oprindelige udtryk, med stor respekt for den peri- ode huset er opført i.
[Show full text]
Niels Westh Fhv
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 235 Offentligt Niels Westh Fhv. Lektor Engholmparken 60 Himmelev 4000 Roskilde e-mail: [email protected] tel: 4632 6806 ———————————————-----———————--——————————————— 2008-03-26 Folketingets Trafikudvalg Transportministeriet DSB Christiansborg Frederiksholms Kanal 27 F Sølvgade 40 1240 København K. 1220 København K 1349 København K [email protected] [email protected] [email protected] Om at udbygge Danshøj S-togs Station til Københavns Vestbanegård. I Infrastrukturkommissionens redegørelse om fremtidens trafikinvesteringer synes jeg, at der mangler noget, nemlig et forslag til aflastning af Københavns Hovedbanegård og Nørreport Station, samt en aflastning af banestrækningen Danshøj Station - Hovedba- negården - Østerport Station. Alt dette mener jeg kan gøres ved at udbygge Danshøj Sta- tion til Københavns Vestbanegård. Danshøj Stations beliggenhed har en lang række fordele. For det første ligger Danshøj Station godt placeret for såvel den offentlige trafik (da den nemt kan udbygges til at betjene både regionaltog, fjerntog, S-tog, og metro) samt for den private biltrafik (da den nemt kan sættes i forbindelse med motorvejsnettet). For det andet er området omkring stationen er forholdsvis tyndt bebygget (koloniha- veforeningen Brohaven) eller ligefrem ubebygget. Det betyder: at ekspropriationsomkostningerne ved en udbygning af stationen vil være forholdsvis små, at der er plads til at anlægge en tip-top moderne station for både tog og busser, samt plads til taxiholdepladser, og et kæmpe parkeringshus til passagerer, der kommer med bil til stationen. 1. Det første, man skulle gøre, var at udbygge Danshøj Station til ikke alene at være skiftestation for de derværende S-togslinier, men at man også skulle lade samtlige fjern- tog og regionaltog standse her.
[Show full text]
Lokalplan Nr. 117 for Det Gamle Gasværk Ved Flintholm Station
Lokalplan nr. 117 for det gamle gasværk ved Flintholm Station Januar 2003 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at muliggøre nedrivning af to gasbeholdere med henblik på om- rådets fremt idige planlægningsmæssige muligheder. Lokalplanen omfatter det gamle gasværk, som er en del af et større samlet område mellem Finsensvej og banearealet, Flintholm - området. I forbindelse med en omlægning af gasforsyningen skal gasbeholderne og selve arealet ikke længere benyttes efter den hidtidige funktion, og væsentlige dele af anlægget er allerede nedrevet. Med anlæggelsen af Ringbanen fra Hellerup til Ny Ellebjerg station samt Metroen fra Frederiksberg station til Vanløse, etableres en ny station ved Flintholm. Denne station vil blive et vigtigt knudepunkt for den kollektive trafik med omstigning mellem Metro, Ringbane, S-tog og busser. Området der ligger umiddelbart øst for den kommende Flintholm station vil få en meget central placering i forhold til stationen, og gør området til et oplagt og væsentligt byud- viklingsområde. De to gasbeholdere er præget af slid og ælde og vil være vanskelige at indpasse i en fremtidig bebyggelsesstruktur. Nedrivningen af gasbeholderne anses for nødvendig i relation til områdets mulighed for udvikling set i en større planlægnings- mæssig sammenhæng. Den ene gasbeholder har tidligere været fredet, men Kulturministeriet har den 7. august 2002 ophævet fredningen. 2. Forholdet til den øvrige planlægning I følge kommuneplanen er området i rammerne for lokalplanlægning udlagt til offentlige formål i form af kommunale tekniske anlæg, driftsbygninger og pladser, område 3.C.6. I foråret 2002 har der været offentlig fremlagt et debatoplæg om en helhedsplan for udviklingen af Flintholm - området.
[Show full text]
COPENHAGEN European Green Capital 2014
COPENHAGEN European Green Capital 2014 An initiative of Europe Direct is a service to help you find answers to your questions about the European Union Freephone number (*) : 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Certain mobile telephone operators do not allow access to 00 800 numbers or these calls may be billed. More information on the European Union is available on the Internet (http://europa.eu). Cataloguing data can be found at the end of this publication. Luxembourg: Publications Office of the European Union, 2013 ISBN 978-92-79-30897-0 doi:10.2779/31690 © European Union, 2013 Reproduction of content other than photographs is authorised provided the source is acknowledged. Printed in Italy PRINTED ON RECYCLED PAPER THAT HAS BEEN AWARDED THE EU ECO-LABEL FOR GRAPHIC PAPER (www.ecolabel.eu) COPENHAGEN European Green Capital 2014 Photos: © Ursula Bach, pg 7 © Jasper Carlberg Table of contents Foreword 5 Delivering a sustainable future for our cities 5 Message from Copenhagen 7 Copenhagen is European Green Capital 2014 9 Copenhagen at a glance 15 What makes Copenhagen special 19 A green, smart and carbon-neutral city 23 Copenhagen on the move 31 A greener and better everyday life 37 Planning for green growth 43 The view of the jury 47 Share Copenhagen in 2014 51 A vision for the future 55 The European Green Capitals Stockholm 2010 Copenhagen 2014 Bristol 2015 Hamburg 2011 Nantes 2013 Vitoria-Gasteiz 2012 COPENHAGEN | European Green Capital 2014 5 Delivering a sustainable future for our cities The European Green Capital Award encourages environmental excellence. It turns a spotlight on cities with innovative practices, where progress in the social, economic and environmental spheres is combined to improve the quality of life for citizens who live and work there.
[Show full text]
Cityringen Udredning Om En Afgrening Til Nordhavnen
Oktober 2011 – Resumé City ringen Udredning om en afgrening til Nordhavnen Metroselskabet By & Havn Tekst Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S Telefon +45 3311 1700 By & Havn I/S Nordre Toldbod 7 Postboks 2083 1013 København K Telefon +45 3376 9800 Forsideillustration COBE, SLETH MODERNISM, Polyform Foto Side 16 Kontraframe Design og layout e-Types og India Tryk Cool Gray Indhold Metroen i en ny bydel 04 Trafi kken og byen 06 Anlægget 12 Økonomi 17 Den videre proces 19 4 Afgrening til Nordhavnen En ny bydel er på vej i Nordhavnen og ved at Hvad koster det? Metroen etablere en metrolinje som en afgrening fra Afgreningen til Nordhavnen vil koste om- City ringen til Nordhavnen, er der mulighed kring 2,9 milliarder kroner inklusiv reserver. for at sikre området, de kommende beboere Heraf vil behovet for et indskud fra Metro- i en ny bydel og de erhvervsdrivende en eff ektiv og miljø- selskabets samt By & Havns ejere udgøre venlig transportform. cirka 0,7 milliarder kroner. De resterende 75 procent af udgift erne fi nansieres af By & Havn samt Metroselskabet har ud- indtægter fra passagerer, ejendomsbidrag arbejdet “Udredning om en afgrening fra og bidrag fra Off entligt Privat Partnerskab City ringen til Nordhavnen”. Udredningen (OPP). har til formål at skabe grundlag for en poli- tisk beslutning om at anlægge en metrolinje Baggrund til Nordhavnen. Allerede under arbejdet med “Udredningen om City ringen” fra 2005 blev der set på, Udredningen kan downloades i sin fulde hvordan der kunne etableres en Nordhavns- form på www.m.dk og www.byoghavn.dk metro.
[Show full text]